FOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 20: Notat om den fransk-britisk forsvarspolitiske aftale, som blev indgået sidste efterår, fra forsvarsministeren

Tirsdag den 2. november 2010 underskrev Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy ogStorbritanniens premierminister David Cameron en forsvarspolitisk samarbejdsaftale, somsætter rammen for et tæt forsvarspolitisk og militært samarbejde mellem de to lande.Aftalen blev ved samme lejlighed offentliggjort.Aftalen indeholder en lang række elementer og perspektiver vedr. bl.a. fælles træning oguddannelse, samarbejde om anskaffelse af materiel, udvikling af nye kapaciteter, etableringaf fælles faciliteter, forsvarsindustrisamarbejde, etablering af fælles enheder til indsættelse imissioner samt et nukleart samarbejde.For så vidt angår det operative samarbejde vil der - foruden muligheden for fælles træningog uddannelse - bl.a. blive etableret en fælles ekspeditionsstyrke, som også vil kunnedeltage i operationer med høj intensitet, og som i princippet vil kunne omfatte alle tre værnsamt inkludere støtte- og logistikfunktioner. Styrken vil kunne indsættes i bilaterale, EU-,FN- og NATO-operationer.Storbritannien agter at udruste sine hangarskibe med traditionel katapult og wirer, hvormedhangarskibsfly fra begge lande på sigt vil være i stand til at udføre operationer medudgangspunkt fra begge landes hangarskibe. På lidt længere sigt (i aftalen nævnesbegyndelsen af 2020’erne) har de to lande som ambition at kunne udsende en integrerethangarskibskapacitet baseret på den franske ”Charles de Gaulle” hangarskibstype medkapaciteter ejet (i fællesskab) af begge lande.Endvidere er aftalt et samarbejde omkring transportflyet A400M om fælles vedligeholdelse,træning og logistikstøtte både for hjemmeværende og deployerede fly.På forsvarsindustriområdet giver aftalen bedre mulighed for adgang til de to landesrespektive markeder.På det nukleare område etableres med aftalen bl.a. en fælles facilitet inden fortestsimulering i Valduc i Frankrig samt et forsknings- og teknologiudviklingscenter iAldermaston i Berkshire, Storbritannien. Det bemærkes, at de to landes nuklearevåbenarsenaler fortsat vil forblive uafhængige og under national kommando.

Andre samarbejdsområder, som aftalen peger på, er ubådsteknologi, maritim minerydning,satellitkommunikation, lufttankning, transportflyvninger og ubemandede fly.Endelig indeholder aftalen også erklæringer om de aktuelle sikkerhedspolitiske trusler,eksempelvis truslen fra masseødelæggelsesvåben, terrorisme samt pirateri. Blandt nyeresikkerhedspolitiske udfordringer peger aftalen bl.a. på øget bilateralt samarbejde omkringcyber forsvar og terrorbekæmpelse som svar på disse trusler.I forlængelse af den forsvarspolitiske samarbejdsaftale mellem det britiske og franskeforsvar er de to lande nu gået ind i en afgørende fase, hvor de politiske visioner gradvistomsættes i praksis. Til at føre opsyn med og tilse fremskridt på ovenstående vifte afsamarbejdsområder har de to lande nedsat en særlig gruppe, der bl.a. skal forestårapportering til landenes fremtidige topmøder.Den fransk-britiske beslutning flugter med de sikkerhedspolitiske strømninger, som man ervidne til i Europa. Særlig i en tid, hvor mange europæiske lande skal effektivisere og findebesparelser på forsvarsbudgettet, giver det grundlæggende god mening at opsøgesamarbejdsrelationer, der kan tilføre merværdi, tilvejebringe besparelser eller indeholdepotentielle muligheder, der måske ellers ikke ville være til stede på grund af det økonomiskeklima. Denne dynamik og vilje til at afsøge nye samarbejdsrelationer er til stede i både EUog i NATO, hvilket senest kom til udtryk på det seneste NATO-forsvarsministermøde den 5.-6. oktober 2011, der bl.a. havde fokus på multinationalt samarbejde (i NATO-terminologiSmart Defence).Den fransk-britiske aftale vedlægges til orientering.

Fransk-britisk forsvarspolitisk samarbejde