Grønlandsudvalget 2011-12, Forsvarsudvalget 2011-12, Udenrigsudvalget 2011-12
GRU Alm.del Bilag 15, FOU Alm.del Bilag 19, URU Alm.del Bilag 39
Offentligt
1041015_0001.png
1041015_0002.png
1041015_0003.png
1041015_0004.png
1041015_0005.png
1041015_0006.png
1041015_0007.png
1041015_0008.png
1041015_0009.png
1041015_0010.png
1041015_0011.png
1041015_0012.png
August 2011

Redegørelse til Folketinget

Arktisk samarbejde

Der har altid eksisteret et samarbejde om arktiske forhold – både internt i Danmark mellemrigsdelene og eksternt mellem de arktiske lande og befolkninger. Samarbejdet er øget betydeligtde senere år, hvilket er baggrunden for denne, den første, redegørelse til Folketinget.Redegørelsen, der omfatter perioden frem til juni 2011, beskriver de mere centralesamarbejdsområder internt som eksternt. Da samarbejdet imidlertid generelt er mangfoldigt ogeskalerende på grund af de ændringer, der foregår i Arktis, er ikke alle detaljer berørt iredegørelsen. Der er tale om en første redegørelse, der giver et overblik over de arktiskeaktiviteter der pågår i relevante ministerier.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS

Arktisk Råd er en væsentlig omdrejningstap i det arktiske samarbejde, og Rådet virker i stadighøjere grad som et politisk samlingspunkt i Arktis. Rigsfællesskabet overtog formandskabet forArktisk Råd fra Norge den 29. april 2009 og videregav det til Sverige på ministermødet i Nuukden 12. maj 2011.Det danske formandskabsprogram var udformet i et tæt samarbejde med Grønland ogFærøerne, og dets hovedprioriteter omfattede den menneskelige dimension, arven fra Detinternationale Polarår, klimaændringerne, biodiversitet, integreret ressourcestyring ogoperationelt samarbejde. Formandskabsprogrammet udgjorde sammen med Tromsø-deklarationen vedtaget den 29. april 2009 dagsordenen for Kongerigets formandskab.Under det danske formandskab fortsatte arbejdet i Arktisk Råds seks arbejdsgrupper medigangværende og nye videnskabelige rapporter samt i to såkaldte task forces, som var blevetetableret med Tromsø-deklarationen med henblik på forelæggelse af deres resultater for næsteministermøde, i Nuuk. Der blev også påbegyndt et arbejde i en særlig kontaktgruppe med atudvikle retningslinjer og en plan for øget informations- og kommunikationsvirksomhed.Arbejdet i disse fora blev løbende styret af formandskabet og de arktiske staters repræsentanter(Senior Arctic Officials) samt repræsentanterne for de oprindelige befolkningers organisationer(Permanent Participants), der også forberedte ministrenes vedtagelser på ministermødet i Nuuk.I Nuuk kunne ministrene undertegne en aftale mellem de otte arktiske stater om eftersøgningog redning (Search and Rescue) i Arktis, som var udarbejdet af en af de to task forces, og somvar den første juridisk bindende aftale nogensinde forhandlet inden for rammerne af ArktiskRåd. Ministrene kunne også hilse resultatet af arbejdet i den anden task force velkommen: Enrapport med rekommandationer om ”Short-Lived Climate Forcers” (sod-partikler) ogreduktion af udledningerne heraf. Ministrene godkendte også resultatet af kontakt-gruppensarbejde med retningslinjer for øget informations- og kommunikationsvirksomhed.I Nuuk modtog ministrene også - med påskyndelse – en rapport om isens smeltning, ”Snow,Water, Ice and Permafrost in the Arctic” (”SWIPA”), som var udarbejdet af Arktisk Råds1
August 2011
arbejdsgruppe Arctic Monitoring and Assessment Program (AMAP). Rapporten var enopfølgning af arbejdsgruppens banebrydende rapport fra 1994, ”Arctic Climate ImpactAssessment”, der for alvor åbnede verdens øjne for isens smeltning i Arktis, og som viste, atisen smeltede endnu hurtigere end tidligere antaget.Blandt de nye tiltag, som ministrene besluttede i Nuuk, var etableringen af en task force tiludarbejdelse af et internationalt instrument om beredskab og bekæmpelse af olieudslip iarktiske farvande, udarbejdelse af en ”Human Development”-rapport i opfølgning af dentilsvarende rapport fra 2004, etablering af en ekspertgruppe vedrørende ”Arctic ecosystem-based Management” og en undersøgelse af behovet for en integreret vurdering af de forskelligefaktorer, der driver udviklingen i Arktis (”Arctic Change Assessment”).Det politisk vigtige spørgsmål om observatører i Arktisk Råd kom i høj grad til at prægearbejdet under det danske formandskab. På det tidspunkt, hvor Kongeriget overtogformandskabet, havde seks lande (Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Polen, Spanien ogStorbritannien) samt en række organisationer observatørstatus ved Rådet, mens ansøgningerom observatørstatus var fremsat af Kina, Italien, Republikken Korea og Europa-Kommissionen. Senere fulgte en ansøgning fra Japan. Det var ikke lykkedes under detforegående norske formandskab at nå til enighed om disse ansøgninger. Kongerigetsformandskabsprogram kaldte observatørerne og ansøgerne for ”aktiver” og tilføjede, at”Arktisk Råd burde undersøge, hvorledes man yderligere kunne involvere dem, der var klar tilat samarbejde” i overensstemmelse med Rådets målsætninger. Denne åbne holdning til etsamarbejde med omverdenen deltes imidlertid ikke af alle de arktiske lande, hvorfor arbejdetmed udformningen af kriterier for opnåelse af observatørstatus og en nøjere fastlæggelse afobservatørernes rolle gik i gang tidligt under Kongerigets formandskab. Det blev dog relativthurtigt klart, at spørgsmålet ikke kunne behandles isoleret, men måtte ses i sammenhæng medArktisk Råds egne styrker og svagheder. Det blev således argumenteret, at kun et styrketArktisk Råd ville kunne håndtere et stadig stigende antal observatører, hvoraf flere tilhører denpolitiske og økonomiske sværvægtsklasse. Dette var baggrunden for, at viceministrene i ArktiskRåd på et møde i København den 27. maj 2010 besluttede at der skulle søges enighed om enpakkeløsning om at styrke Rådet ved etablering af et fællesfinansieret sekretariat og øgetanvendelse af bindende beslutninger og at løse observatør-spørgsmålet. Forhandlinger heromførte til, at ministrene på mødet i Nuuk den 12. maj 2011, som led i den etableredepakkeløsning, kunne vedtage nye kriterier for opnåelse af observatørstatus, der blandt andetlægger vægt på respekten for de oprindelige befolkningers værdier og traditioner. Et andet led ipakkeløsningen var regler om observatørernes rolle, som bl.a. slår fast, at det kun er de ottearktiske stater, som med medvirken af de oprindelige befolkningers repræsentanter træfferbeslutning på alle niveauer i Arktisk Råd. Der kunne derimod ikke etableres konsensus omkonkret at udpege nye observatører, men det blev aftalt, at beslutning herom skulle træffes pådet næste ministermøde (i 2013) efter indstilling fra næste viceministermøde (i 2012).Et tredje vigtigt element i pakkeløsningen var etableringen af et fast, fællesfinansieret sekretariat(sekretariatsfunktionerne i Arktisk Råd har hidtil påhvilet det til enhver tid værendeformandskab, idet Norge dog under de fortløbende norske, danske og svenske formandskaberhar finansieret et mindre, midlertidigt sekretariat i Tromsø). Der var til det sidste uenighed om,hvor sekretariatet skulle placeres, men ministrene enedes om at acceptere et generøst norsk2
August 2011
tilbud om, at det (fortsat) skulle ligge i Tromsø. Sekretariatet påregnes at være fuldtfunktionsdygtigt ved Canadas overtagelse af formandskabet efter Sverige i 2013.

Andre begivenheder under formandskabet

På ministermødet i Tromsø den 29. april 2009 havde ministrene besluttet at styrke Arktisk Rådspolitiske rolle ved at indføre møder på viceministerniveau mellem ministermøderne, hvor nyeproblemstillinger kunne tages op. Det første viceministermøde i Arktisk Råd fandt sted iKøbenhavn den 27. maj 2010 under overskriften ”Responding to emerging challenges in theArctic”. Blandt de nye udfordringer, som blev bragt op under drøftelsen, var oliekatastrofen iDen Mexicanske Golf, der havde fundet sted godt en måned i forvejen. Drøftelsen ledte tilnedsættelsen på ministermødet i Nuuk af den ovennævnte task force til udarbejdelse af etinternationalt instrument om beredskab og bekæmpelse af olieudslip i arktiske farvande.Viceministrene iværksatte også forhandlingerne om styrkelsen af Arktisk Råd og løsning afobservatør-spørgsmålet, jfr. ovenfor.Ministrene havde i Tromsø vedtaget en anden nydannelse inden for Arktisk Råd: Et”symposium” hvert andet år med henblik på en generel informationsudveksling med bådearbejdsgrupperne og observatørerne. Dette symposium, ”Information Day of the ArcticCouncil”, fandt sted i København den 28. maj 2010.Umiddelbart forud for disse to møder i Arktisk Råd, den 26. maj 2010, gennemførte NordiskMinisterråd i samarbejde med Udenrigsministeriet ligeledes en konference i København omArktis under overskriften ”Changing Realities”. Ministeren for Nordisk Samarbejde åbnedekonferencen, der i øvrigt talte en lang række oplægsholdere fra Grønland, Færøerne, de øvrigearktiske lande og det internationale arktiske miljø.Udenrigsminister Per Stig Møller og formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist,præsenterede den 14. december 2009 rapporten ”The Greenland Ice Sheet”, udarbejdet afArktisk Råds arbejdsgruppe AMAP, for COP15-konferencen i København på et ”side event”,hvor også Norges udenrigsminister Jonas Støre og den tidligere amerikanske vicepræsident AlGore præsenterede rapporten ”Melting Ice”. Budskabet fra Arktisk Råd til COP15 var, at derburde handles nu i klimaforhandlingerne. Udenrigsminister Lene Espersen afsendte somformand for og på vegne af Arktisk Råd et tilsvarende budskab til COP16 i Cancun i december2010.Udenrigsminister Lene Espersen har også ved flere lejligheder mødtes med de arktiskeparlamentarikere i Conference of Parliamentarians of the Arctic Region og dens stående udvalg.Hertil kommer, at repræsentanter for det danske formandskab i forbindelse medformandskabet har givet et utal af interviews med dansk og udenlandsk presse og deltaget imere end en snes arktiske seminarer o.l., især i europæiske hovedstæder.

-

Arktisk Miljøministermøde i juni 2010:

I samarbejde med det grønlandske landsstyremedlem for miljø- og naturbeskyttelse afholdtmiljøministeren i juni 2010 et miljøministermøde i Ilulissat. Fokus for mødet var de mange nyemarine aktiviteter som følge af klimaændringerne og det deraf følgende behov for beskyttelse afhavmiljøet. Miljøministermødet mundede ud i en formandsudtalelse, der opfordrer landene til3
August 2011
at identificere og udpege områder med øget økologisk og kulturel værdi, som kræver beskyttelsemod skibsfart.Som opfølgning på mødet er der i oktober 2010 igangsat en dansk/grønlandsk proces medhenblik på at identificere og prioritere sårbare marine områder i den dansk/grønlandske del afArktis og vurdere mulige forvaltningstiltag, der vil kunne tages i anvendelse ved udpegning afsærligt følsomme havområder.

-

Arktisk sundhedsministermøde i februar 2011.

Det første arktiske sundhedsministermøde blev afholdt den 16. februar 2011 i Nuuk. Indenrigs-og sundhedsminister Bertel Haarder og Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, AgatheFontain, var værter for mødet, hvor delegationer fra de arktiske lande og oprindelige folksorganisationer deltog.Baggrunden for mødet var, at de arktiske lande står over for en række fælles udfordringer påsundhedsområdet og ønsker at samarbejde om at finde de rigtige løsninger og udveksle videnog erfaringer. Det gælder bl.a. en stigende forekomst af livsstilsrelaterede sygdomme ogudbredelsen af smitsomme sygdomme, psykiske sygdomme, misbrug og selvmord, men også iforhold til forebyggelse, telemedicin og forskning. Ministermødet førte til ”The Arctic HealthDeclaration”, som udtrykker enighed om et tættere samarbejde på sundhedsområdet bl.a. iform af udveksling af ”best practices” og om en højere grad af inddragelse af de oprindeligefolk i Arktis i forskning, sundhedsfremme og forebyggelse.

-

Arctic Five

Samarbejdet mellem de fem arktiske kyststater, ”Arctic Five” (Kongeriget, Canada, Norge,Rusland og USA) vedrører spørgsmål af relevans primært for disse lande, først og fremmestkontinentalsokkelproblematikken. Danmark og Grønland arrangerede i maj 2008 i Ilulissat enkonference mellem kyststaterne, der mundede ud i en erklæring (”Ilulissat-erklæringen”), hvoride forpligtede sig til at forankre det tætte samarbejde om udviklingen i Arktis i folkeretten (isærFN’s Havretskonvention, UNCLOS) og at løse eventuelle uoverensstemmelser om retten tilkontinentalsoklen ad forhandlingsvejen.På et ministermøde i Ottawa i marts 2010 bekræftede de fem arktiske kyststater forpligtelserne iIlulissat-erklæringen. Ministrene drøftede en række arktiske spørgsmål – kontinentalsokkelkrav,offentlig sikkerhed (”public safety”), naturressourceforvaltning og forskningssamarbejde. Dervar enighed om, Arktisk Råd fortsat skulle være det centrale forum for drøftelser af arktiskeproblemstillinger.

Sammenfatning

Under Kongerigets formandskab for Arktisk Råd 2009 – 2011 er arbejdet med udarbejdelsen afvidenskabelige rapporter om udviklingen i Arktis som grundlag for politiske beslutningstagereblevet videreført. Opsigtsvækkende undersøgelser, f.eks. om isens smeltning, har set dagens lys,og nye studier er blevet iværksat med henblik på at beskytte miljøet og naturen i Arktis ogbedre de arktiske befolkningers levevilkår under de hastige ændringer, der sker i regionen.Bestræbelser igennem flere år på at styrke Arktisk Råd og etablere en større grad af politiskstyring af samarbejdet, der hidtil især er groet frem ”fra bunden” (ved initiativer fra Rådets4
August 2011
arbejdsgrupper), og som i høj grad har været domineret af miljøspørgsmål, er samtidig blevetkonkretiseret under Kongerigets formandskab. Dels i kraft af beslutninger på ministermødet iTromsø i 2009 dels – og især – i kraft af initiativer taget under det danske formandskab.Samtidig er den menneskelige faktor og menneskelig sundhed blevet bragt mere i centrum forsamarbejdet end tidligere.Den juridisk bindende Aftale om eftersøgning og redning i Arktis, der blev undertegnet på detafsluttende ministermøde i Nuuk, er det vigtigste eksempel på resultaterne i kategorien afresultater som følge af beslutninger allerede truffet inden det danske formandskab. Denneaftale vil imidlertid givetvis vise sig kun at blive den første i en række af beslutninger, dergradvist vil ændre Arktisk Råds rolle i de kommende år fra udelukkende at være af normativkarakter til også at blive regelfastsættende. Styrkelsen af Arktisk Råd ved beslutningen om atetablere et fast, fællesfinansieret sekretariat i Tromsø og enigheden om kriterier for observatør-status i Arktisk Råd og om observatørernes rolle er eksempler på initiativer, som er blevet tagetunder det danske formandskab, og som vil styrke Rådet og den politiske styring af dets arbejdei de kommende år.

SPECIFIKKE AKTIVITETSOMRÅDER

Forsvar, suverænitetshåndhævelse og overvågning

Forsvaret af Grønland og Færøerne samt suverænitetshævdelse og overvågning i og omkringGrønland og Færøerne er Forsvarets hovedopgaver i Arktis. Herudover udføres der opgaverinden for bl.a. fiskeriinspektion er Forsvarets hovedopgaver i Arktis.I medfør af forsvarsforlig 2010-2014 skal det undersøges, om der kan være fordele ved at indgåi et tættere samarbejde med andre nordiske lande, USA, Canada, Rusland og Storbritannienvedrørende overvågning. Forsvaret samarbejder i forvejen med en række lande i området, bl.a.Canada, USA og Island.Det danske forsvars samarbejde med canadisk forsvar er styrket over de seneste år. De årligecanadiske øvelser i Arktis Nanook og Nunalivut, som forsvaret har deltaget i, er godeeksempler. Indgåelsen i 2010 af et Memorandum of Understanding mellem Danmark ogCanada om forsvarssamarbejde fremmer samarbejdet yderligere.Danmark har med udgangspunkt i Thule Air Base et løbende samarbejde med USA. Detoperative samarbejde med Thule Air Base består i nyttiggørelse af de logistiske faciliteter iThule for forsvarets fly og skibe, der anløber basen.Samarbejdet mellem Island og Danmark i Nordatlanten og Danmarksstrædet er formaliseretgennem en fælles operativ aftale senest opdateret i 2010. Den danner grundlag for regelmæssigeøvelser mellem landenes sejlende enheder og fly.

Søfart og søsikkerhed

Havisens smeltning om sommeren åbner også mulighed for, at nye skibsruter gennem Nordøst-og Nordvestpassagen på sigt kan give markante besparelser i afstanden ved søtransport. Det ervurderingen, at farvandene omkring Grønland vil opleve en markant stigende skibstrafik i dekommende år. Den stigende maritime aktivitet hænger også tæt sammen med økonomisk5
August 2011
udvikling i Arktis. Af hensyn til det sårbare miljø i Arktis er det vigtigt, at der internationalt skalsættes ind med høje sikkerhedsstandarder for skibes sejlads i Arktis. Danmark arbejder for atfremme skibsfart i Arktis under høje standarder, hvor international regulering sikrer, at skibenekonkurrerer på ensartede rammevilkår.Det er af afgørende betydning, at der internationalt bliver udarbejdet obligatoriske regler forskibe, der sejler i de arktiske farvande – idet det er den eneste måde, hvorved alle skibe bliveromfattet. Med baggrund i et forslag fra Danmark, Norge og Canada, har IMO igangsatudarbejdelsen af sådanne obligatoriske regler i form af den såkaldte Polarkode. Det forventes,at Polarkoden vil kunne vedtages i 2013. Polarkoden vil indeholde en række krav, der sætterskibene i stand til at imødegå risici i de arktiske farvande, ligesom der vil blive stillet særlige kravtil besætningernes kompetencer. Danmark arbejder ligeledes for at styrke samarbejdet mellemlandene i Arktis, særlig med henblik på at forbedre vidensdeling om skibenes sejlads, der vilkunne anvendes til at styrke sejladssikkerheden og overvågningen af skibene.Ikke mindst for krydstogtskibe, som sejler med mange passagerer og ofte begrænsetlokalkendskab, er det vigtigt at indføre forebyggende sikkerhedstiltag. Her viser erfaringerne, atandre krydstogtskibe i nærheden er centralt for redning af menneskeliv. Danmark har i regi afPAME arbejdsgruppen under Arktisk Råd, i samarbejde med USA, indsamlet oplysninger omkrydstogtrederiernes ”best practices” og fremsendt dem til FN´s søfartsorganisation, IMO, medhenblik på at sikre, at disse nyder bred udbredelse.Ansvaret for sikkerhed til søs og etablering af et søredningsberedskab hører under Erhvervs- ogVækstministeriet (v. Søfartsstyrelsen). De arktiske farvandes udstrækning, øde karakter ogekstreme vejrlig gør, at det ikke er realistisk at etablere og opretholde et beredskab, der tilenhver tid vil kunne håndtere en større krydstogtulykke. Forsvaret har ikke afsat enheder til etdedikeret søredningsberedskab, men forestår ved Maritime Rescue Coordination Centreledelsen og koordinationen af søredningstjenesten og samarbejder i den forbindelse bl.a. medGrønlands Selvstyre og politimesterembedet i Grønland.Søopmåling, farvandsafmærkning, udsendelse af navigationsvarsler varetages afForsvarsministeriet (Farvandsvæsnet). Det samme er tilfældet med udvikling og drift afteknologier til overvågning af sejladsen bl.a. gennem satellitbaserede systemer, som alle bidragertil at styrke sejladssikkerheden i Arktis. Farvandsvæsenet repræsenterer tillige Danmark i denarktiske hydrografiske kommission, der er et regionalt samarbejde under den internationalehydrografiske kommission mellem de fem arktiske kyststater.Den forebyggende indsats er afgørende for sikkerheden til søs i arktiske farvande. Det vil ikkeinden for realistiske økonomiske rammer være muligt at etablere et effektivt og fuldt dækkendesøredningsberedskab for alle dele af de arktiske farvande, som det kendes fra f.eks. Danmark.Dertil er afstandene i det arktiske område for store.Sammen med andre myndigheder har Søfartsstyrelsen i maj 2010 udsendt eninformationspakke med råd, vejledning og regler til sikring af sejladsen i grønlandske farvande.I den forbindelse er der fra den 31. december 2010 indført forbud mod, at åbne redningsbådeindgår i skibes redningsberedskab. Der er endvidere indført forbud mod sejlads i6
August 2011
farvandsområder, hvor vanddybderne ikke er kendt, ligesom det er forbudt at sejle tæt påisbjerge. Desuden er der fastsat regler om, at skibe, der anløber og ikke blot gennemsejlergrønlandsk søterritorium, bl.a. skal kunne dokumentere, at de opfylder væsentligesikkerhedskrav. Sideløbende hermed foretager Søfartsstyrelsen løbende havnestatskontrol idanske havne på skibe, der planlægger at sejle til Grønland. Desuden har man også opfordretandre lande, som krydstogtsskibe anløber, inden de sejler til Arktis, til at gøre det samme.For at varetage Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver vedrørende søkortlægning i det arktiske,samarbejder styrelsen med udenlandske hydrografiske kontorer. I forbindelse med produktionog vedligeholdelse af papirsøkort, elektroniske søkort og nautiske publikationer er Kort- ogMatrikelstyrelsen også involveret i arbejdet i internationale maritime organisationer.Danmark (Kort- og Matrikelstyrelsen og Farvandsvæsenet) deltager i den nyligt etableredehydrografiske komite Arctic Regional Hydrographic Committee. Formålet med komiteen er atfremme og koordinere udviklingen af standarder, specifikationer og guidelines vedrørendeofficielle hydrografiske produkter i det arktiske område.Danmark (Kort- og Matrikelstyrelsen) deltager endvidere i samarbejdet med de øvrige nationalekortlægningsmyndigheder i Arktis i etableringen af en arktisk infrastruktur for geografiske data.Det er et fælles projekt, der skal kunne integrere de otte arktiske landes land- og søkortdataover Arktis, med det formål at skabe et sammenhængende grundlag for forvaltnings- ogforskningsaktiviteter. Det er målet, at alle data skal være tilgængelige på internettet, således atder for første gang findes et fælles grundlag for administration i Arktis. En Arktisk SDIforventes at ville kunne understøtte opgaver vedrørende miljøforvaltning,forureningsbekæmpelse, naturfredning, beredskab, bæredygtig udvikling, m.v. Arktisk SDI harbl.a. til formål at støtte Arktisk Råds arbejde og har opbakning fra Arktisk Råd.Danmark (Miljøministeriet) indgik i 2009 en samarbejdsaftale med Grønlands Selvstyre omsamarbejde på geodataområdet. Et af målene med samarbejdsaftalen er at øge fremdriftenvedrørende udarbejdelse af søkort for Grønland for at øge sejladssikkerheden.

Miljø

I Grønland er forureningsbekæmpelse en delt opgave mellem Selvstyret og den danske stat vedforsvaret. Grønlands Selvstyre er ansvarligt for havmiljøopgaver på søterritoriet (3 sømil) samtfor forurening forbundet med råstofudvinding, eksempelvis fremtidig olieudvinding. Danmark(Forsvaret) varetager havmiljøovervågning, forureningsbekæmpelse og håndhævelse afhavmiljølovgivningen uden for søterritoriet. I forhold til havmiljøet fokuseres på samarbejde ogforebyggelse samt informationsudveksling mellem landene i regionen.Danmarks og Canadas regeringer indgik i 1983 en samarbejdsaftale om havmiljø. Aftalenomhandler fælles beredskabsplan for havforureningsbekæmpelse hidrørende fra skibsaktiviteteri farvandene mellem Canada og Grønland. Aftalen består primært i udlån af canadisk materiel itilfælde af forurening omkring Grønland.Danmark og Island samarbejder ligeledes på havmiljøområdet i regi af Nordisk overenskomstaf 16. september 1971 mellem de nordiske lande (Københavneraftalen). Aftalen vedrører7
August 2011
primært samarbejde i forbindelse med bekæmpelse af forurening af medlemslandeneshavområder.Regelfastsættelse for og forvaltning af Grønlands havmiljø uden for 3-sømilegrænsen varetagesaf miljøministeren. Dog er miljøkrav i relation til råstofaktiviteter uden for 3-sømilegrænsen etgrønlandsk anliggende. Danmark bistår aktivt de grønlandske myndigheder, når der skaludarbejdes nye grønlandske regler på havmiljøområdet inden for søterritoriet (3-sømilegrænsen).Miljøministeriet ved Naturstyrelsen varetager forhandlinger for hele søterritoriet ved Grønlandi London-Konventionens protokol om regulering af dumping mv. på havet, Konventionen omanvendelse af anti-begroningsmidler i skibsmaling og OSPAR konventionen (den østligehalvdel af Grønland).Grønlands Selvstyre og Færøernes Hjemmestyre træffer selv beslutning om, hvorvidt de ønskerat tilslutte sig nye aftaler.Kompetencen på naturbeskyttelsesområdet er fuldt overdraget til Grønland, menMiljøministeriet ved Naturstyrelsen varetager forhandlingerne i en række internationale aftaleraf betydning for forvaltning af naturen i Grønland, herunder Biodiversitetskonventionen(CBD), Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområder og CITES om beskyttelse af vildedyr og planter ved kontrol af handlen hermed.Miljøstøtteordningen for Arktis, DANCEA (Danish Cooperation for Environment in theArctic), der er delt med Klima- og Energiministeriet, er et bærende og samlende element forKongerigets arktiske miljø og natursamarbejde. Ordningen medfinansierer størstedelen af denmonitering, som udgør Kongerigets bidrag til miljø- og naturarbejdet i Arktisk Råd og andetinternationalt samarbejde.Nordisk Miljøministerråd er aktivt engageret i Arktisk. I marts 2006 godkendte NordiskMiljøministerråd en Nordisk strategi for klima og miljøgifte i Arktis. Kundskab omklimaændringer og dokumentation af miljøgifte i Arktis er strategisk vigtig for NordiskMinisterråd og de nordiske landes arbejde med at begrænse udslippene af klimagasser ogreducere tilføjelsen af miljøfarlige stoffer til miljøet.Det nukleare beredskab i Grønland varetages af Beredskabsstyrelsen. En nuklearberedskabsplan for Grønland er under udarbejdelse og forventes at blive præsenteret for dengrønlandske beredskabskommission inden udgangen af første halvår 2011.

Klima og energi

Danmarks arktiske samarbejde på klima- og energiområdet udmøntes især gennemEnergistyrelsen (ENS), Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og De Nationale GeologiskeUndersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). De tre institutioner varetagersamfundsopgaver, yder rådgivning og medvirker til gennemførelsen af forskningsprojekterindenfor bl.a. klima, energi, miljø, natur og råstofområdet.Klimastøtten i DANCEA, jfr. ovenfor, som primært anvendes til langsigtede overvågnings- ogforskningsaktiviteter:8
August 2011
Overvågningsindsats ved Zackenberg i Nordøstgrønland og ved Nuuk, hvor dergennemføres undersøgelser og overvågning af klimaændringernes effekter påøkosystemniveau, bl.a. for at øge forståelsen af, hvordan ændringer i Arktis vil kunnepåvirke atmosfærens indhold af drivhusgasserFinansiering af PROMICE-programmet, der har til formål at overvåge udviklingen iafsmeltningen og massetabet fra Grønlands indlandsisens randområdeCentrale vidensinstitutioner i de langsigtede indsatser er Aarhus Universitet, KøbenhavnsUniversitet, ASIAQ (tidligere Grønlands Forundersøgelser), GEUS, Grønlands Naturinstitutog Grønlands Klimacenter, som arbejder tæt sammen med internationale forskere. ENSdeltager desuden i arktiske klima- og energiaktiviteter gennemført i regi af Nordisk Ministerrådog bidrager til det løbende samarbejde med Grønlands Selvstyre i forhold til klima- ogenergiområdet, herunder vedrørende Rigsfælleskabets reduktionsforpligtigelser og grønlandskeemissioner af drivhusgasser.Den meteorologiske og klimatologiske betjening af Grønland med omliggende farvande ogluftrum varetages af Danmarks Meteorologiske institut. Dette omfatter prognose- ogvarslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssigeforhold i atmosfæren, på landjorden og i havet. Derudover er der på meteorologi- ogklimaområdet følgende aktiviteter:Etablering og drift af samt indsamling af data fra et net af observationsstationer ifm. detglobale meteorologiske observationssystem og klimaovervågning under FN’ssærorganisation for meteorologi, World Meteorological Organisation (WMO)Isobservations- og ismeldetjeneste til sikring af skibsfarten i de grønlandske farvande.Igennem de seneste år er Istjenesten i stigende grad blevet involveret i den øgedeolieefterforskningsaktivitet og har i den forbindelse et tæt samarbejde medRåstofdirektoratet i GrønlandInternationalt samarbejde om observation og kortlægning af havisSamarbejde med de arktiske nationer, der varetager operationelle oceanografiskeopgaver organiseret under Intergovernmental Oceanographic Commission, UNESCODrift af tre fællesfinansierede meteorologiske observationsstationer i GrønlandKlimaovervågning og klimaforskning, herunder geofysisk og oceanografiskdataindsamlingDanmark og Grønland (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland –GEUS) har gennem mange årtier gennemført omfattende aktiviteter i det arktiske område,primært med fokus på Grønland. Opgaverne i forhold til Grønland er overordnet fastlagt iSelvstyreloven og Råstofloven for Grønland. Aktiviteterne er projektorienterede og foregårprimært på programområderne Mineralske Råstoffer, Energiråstoffer og Natur & Klima oggennemføres i stort omfang med nationale og internationale samarbejdspartnere.MineralområdetRegional geologisk og geofysisk kortlægning i Grønland9
August 2011
Studiet af grønlandske mineralforekomster og forskning i malmdannende processer ogmineralforekomster i forskellige geologiske miljøerAssistance til det grønlandske selvstyre med at udvikle en bæredygtig mineralindustriRessourceevaluering, hvorom der indgås internationale samarbejder. I øjeblikketarbejdes der især med Sydvest- og SydøstgrønlandEnergiområdetKortlægning og vurdering af de enkelte sedimentbassiners oliepotentiale med henblik påmyndighedsrådgivning I en længere årrække har der især været arbejdet med Disko-Nuussuaq og Baffin Bugt Regionen, men i de senere år er fokus i højere grad blevetrettet mod Nordøstgrønland, hvor der gennemføres store feltaktiviteter suppleret medkorte boringerBidrag til større ressourceevaluering af de arktiske områder, gennemført af (UnitedStates Geological Survey) USGSNatur og KlimaområdetSærligt fokus på glaciologien og overvågningen af afsmeltningen af indlandsisen.Forskningssamarbejder på forskellige gletsjere, hvor der ses på isdynamik og smeltevandsåvel via feltobservationer som flyobservationer og satellitovervågningEvaluering af vandkraftpotentialer i forbindelse med udvidelsen af Grønlandsvedvarende energiforsyning samt undersøgelser omkring drikkevandsforsyning.Samarbejdsprojekter om permagas og de hastigt smeltende permafrostområders bidragtil drivhusgasser og andre miljøeffekter i Grønland.På kontinentalsokkelprojektet arbejdes der med offshore områderne ud for Sydgrønland,Nordøstgrønland og i det Arktiske Ocean. GEUS har et omfattende samarbejde med deinstitutioner, som har ansvaret for tilsvarende undersøgelser i de øvrige arktiske lande.

Sundhed

I september 1998 blev indgået en dansk-grønlandsk aftale om fortsættelse og udbygning afsamarbejdet på sundhedsområdet. Der blev nedsat et samarbejdsorgan benævnt Dansk-Grønlandsk Sundhedssamarbejde, som har afholdt årlige møder på departementschefsniveausenest i 2007. En revitalisering af samarbejdet på grundlag af aftalen fra 1998 blev drøftetmellem indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og medlem af Naalakkersuisut forSundhed, Agathe Fontain, i februar 2011.

Politi og retsvæsen

Det daglige samarbejde mellem de arktiske politistyrker varetages inden for de eksisterendeinternationale samarbejdsaftaler, som Danmark har indgået. Inden for disse generelle rammerydes der jævnligt gensidig retshjælp mellem Grønlands Politi og de øvrige nordiske lande,ligesom der i Grønland f.eks. fuldbyrdes bødeafgørelser fra de øvrige nordiske lande i medføraf lov om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af strafmv. Der er endvidere eksempler på, at de canadiske myndigheder har ydet retshjælp i form af10
August 2011
afhøringer. Der har i regi af Nordisk Ministerråd været et beskedent udvekslingsprogram samtherudover møder mellem de arktiske politichefer.

Forskning

Der findes et omfattende dansk-grønlandsk-færøsk samarbejde om forskning.KontinentalsokkelprojektetDen 29. april 2003 besluttede Folketinget, at Danmark skulle ratificere FN's havretskonventionaf 1982. Efterfølgende har også Færøernes Lagting og Grønlands Landsting tiltrådt dennebeslutning. Fra tidspunktet for ratifikationen, som for Kongeriget Danmarks vedkommendeskete med virkning fra den 16. december 2004, har et land 10 år til at dokumentere krav omudvidelse af retten til kontinentalsoklen ud over 200 sømil over for Kommissionen forKontinentalsoklens Grænser (CLCS). I det omfang kravet anerkendes af CLCS, opnårKongeriget Danmark en eksklusiv ret over levende og ikke-levende ressourcer på havbundenog i dens undergrund samt muligheden for miljømæssig regulering af anvendelsen af området.Denne ret begrænses dog af andre staters overlappende krav, som må forhandles mellemparterne.For Kongeriget Danmark er der 5 interessante områder. Der er tale om tre områder syd, øst ognord for Grønland og to områder nord og syd for Færøerne. For at kunne dokumentere kravetom retten til nye havbundsområder igangsatte Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling i 2002 Kontinentalsokkelprojektet i samarbejde med det færøske Landsstyre og detgrønlandske Hjemmestyre, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Finansministeriet.Kongeriget Danmark har indleveret dokumentation til CLCS for krav vedrørende de toområder ved Færøerne og planlægger senest i 2014 at indgive dokumentation for tre områderved Grønland, herunder et område nord for Grønland, der bl.a. dækker Nordpolen.KlimaforskningscentretVidenskabsministeriet har i samarbejde med Grønlands Selvstyre finansieret etableringen afet tværvidenskabeligt klimaforskningscenter i Nuuk. Centeret er sat i gang i 2009 og har i dagtilknyttet omkring 80 danske, grønlandske og internationale forskere på fast eller løsere basis.Centeret fokuserer på grundlæggende viden om klimaet i Arktis og effekterne afklimaforandringerne, herunder behov for forebyggelses- og tilpasningsstrategier.Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) er rådgivende organfor den danske videnskabsminister og for det grønlandske landsstyremedlem for forskningom dansk-grønlandsk forskningssamarbejde. KVUGs årlige finanslovsbevilling udloddes tilforskningsprojekter som støtte til akademisk baseret undervisning i Grønland(lærerudveksling) og til tre samfinansierede ph.d.-stipendier.Klimaforskning i havstrømmeI slutningen af 2007 blev der i regeringsgrundlaget pkt. 28 erklæret, at ”Regeringenvil tage initiativtil et program for klimaforskning i havstrømme omkring Færøerne med inddragelse af forskningsmiljøer medtilknytning til Nordatlanten”.Programmet ledes af en styregruppe, hvis medlemmer er udpeget afhenholdsvis Havstovan (det færøske havforskningsinstitut) og Det Frie Forskningsråd | Natur11
August 2011
og Univers. Der er uddelt i alt tre ph.d.-stipendier og besat to to-årige postdoc-stillinger, somemnemæssigt dækker de fire prioriterede temaer inden for klima, havstrømme og økosystemerved Færøerne.Også på nordisk plan samarbejdes der om forskning spørgsmål relateret til arktis. Danske oggrønlandske forskere deltager i det nordiske topforskningsinitiativ om klima, miljø og energi.Initiativet har et stærkt arktisk fokus i programmer om klimatilpasning og omvekselvirkningen mellem klimaforandringer og kryosfæren. Topforskningsinitiativet er et afNordisk Ministerråds globaliseringsinitiativer. Det er et fem-årigt initiativ, der begyndte i2009.På internationalt plan støtter Danmark driften af University of the Arctic, som er ensammenslutning af cirkumpolare universiteter, der arbejder for at kunne tilbyde en rigvariation af relevante kurser for arktiske studerende.Joint Committee er et samarbejdsforum mellem Grønland, USA og Danmark, der sidenoprettelsen via Igaliku-aftalerne fra 2004 har arbejdet for at fremme samarbejdet ogrelationerne mellem USA og Grønland.Danmark har i 2009 indgået en bilateral forskningssamarbejdsaftale med USA. Aftalen er engenerel rammeaftale om tættere forskningssamarbejde og er baseret på princippet omgensidige fordele og muligheder for begge parter og rettidig og gensidig udveksling afinformation, som kan have betydning for forskningssamarbejdet.Forsknings- og Innovationsstyrelsen har under det danske formandskab i Arktisk Råd (2009–2011) varetaget den nationale koordination vedrørende anden fase af det formaliseredeinternationale samarbejde SAON (Sustaining Arctic Observing Networks), et initiativ underArktisk Råd, hvis overordnede mål er en kortlægning af netværk, databaser og dataarkiver iArktis.Forsknings- og Innovationsstyrelsen undersøger via sit innovationscenter i Kinamulighederne for at styrke dansk-kinesisk polarforskningssamarbejde.Dansk arktisk og antarktisk forskning er spredt på mange institutioner. For at øge dialogenmed polarforskningsmiljøerne og for at styrke såvel den nationale som den internationalenetværksdannelse har Forsknings- og Innovationsstyrelsen i 2009 oprettet etPolardialogforum med repræsentanter fra relevante dele af danske forskningsmiljøer.Et yderligere netværksforum søges sikret ved afholdelse af en årlig ”Polarforskerdag”, entværfaglig temadag, som er åben for alle danske polarforskere. Temadagen blev i 2011 afholdtden 8. november 2011.
12