Forsvarsudvalget 2011-12
FOU Alm.del Bilag 18
Offentligt
1040539_0001.png
1040539_0002.png
1040539_0003.png
1040539_0004.png
1040539_0005.png
1040539_0006.png
1040539_0007.png
1040539_0008.png
1040539_0009.png
1040539_0010.png
NOTITS
Sagsbehandler: TRASagsnummer: 2011/00302314. november 2011INFORMATION OM FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDEI det følgende redegøres kort for Forsvarsministeriets område, herunder organisation, gæl-dende forlig, væsentligste love samt beslutningsforslag.Ministerområdets organisation:
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200
Departementet:
Kort beskrivelse af departementet og niveau 1-myndighederDepartementet:Departementet er ministerens sekretariat og arbejder primært med opgaver af politisk ka-rakter og styring af ministerområdet. Fælles for ministeriets myndigheder er, at de i stor ud-strækning beskæftiger sig med opgaver, der handler om sikkerhed og beredskab. Departe-mentet sikrer, at ministeren får den bedst mulige rådgivning. Dette sker i et snævert sam-spil med de underlagte myndigheder.Departementet har omkring 140 medarbejdere og bor Holmens Kanal 42 i det centrale Kø-benhavn.www.fmn.dk
Side 2/10
Forsvarskommandoen:Forsvarskommandoen er en værnsfælles myndighed med ca. 300 medarbejdere - heraf erca. 40 procent civile.Forsvarskommandoen har ansvaret for den overordnede koordination og styring af forsva-ret. I praksis sker det i tæt samarbejde med de tre værns operative kommandoer og enrække funktionelle tjenester, der har ansvar for blandt andet personale, materiel og bygnin-ger m.m.Chefen for Forsvarskommandoen er Forsvarschefen. Forsvarschefen, og hermed Forsvars-kommandoen, råder over en stab - Forsvarsstaben - til i praksis at styre virksomheden "for-svaret" og dets ca. 23.000 medarbejdere. Forsvarsstaben består af fire stabe og et ledelses-sekretariat.www.forsvaret.dkForsvarets Efterretningstjeneste:Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) opgave er at indsamle, bearbejde og formidle infor-mationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder for danskemilitære enheder og andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver.FE's efterretningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, hvor FE indhentermilitære, politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige informationer af betydning fordanske sikkerhedsinteresser.I de seneste år er særligt FE's indsats på terrorområdet blevet styrket og opprioriteret.Efter forsvarsministerens bestemmelse leder og kontrollerer FE på forsvarschefensvegne den militære sikkerhedstjeneste, herunder sikkerhedstjeneste i relation til privatevirksomheders arbejde på forsvarsområdet.www.fe-ddis.dkBeredskabsstyrelsen:Beredskabsstyrelsen er en civil myndighed under Forsvarsministeriets område. Beredskabs-styrelsen løser en række væsentlige samfundsmæssige opgaver på beredskabsområdet –blandt andet:Yder assistance til de kommunale redningsberedskaber, politi og andre myndighederved større eller længerevarende indsatserYder assistance ved natur- eller menneskeskabte katastrofer i udlandetFører tilsyn med og rådgiver de kommunale redningsberedskaber ogKoordinerer planlægningen af beredskabet i den civile sektor
Side 3/10
Beredskabsstyrelsen har ca. 630 medarbejdere fordelt på 10 lokaliteter.www.brs.dkHjemmeværnskommandoen:Hjemmeværnet er en frivillig militær organisation, som består af frivillige medlemmer re-krutteret fra alle dele af samfundet.Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, derpåhviler hæren, flyvevåbnet og søværnet - herunder opgaver, der støtter øvrige myndighe-der i deres opgavevaretagelse. Hjemmeværnet stiller således sine kapaciteter til rådighedfor hele samfundet og kan løse opgaver til lands, til vands og i luften. Hjemmeværnet spilleren aktiv og vigtig rolle i samfundets samlede beredskab (totalforsvaret). Herudover bistårvirksomhedshjemmeværnet i forbindelse med beskyttelsen af vigtige installationer, såsomjernbaner, el-net og telefonnet.En af hjemmeværnets store forcer er, at de frivillige hjemmeværnssoldater er tilstede lokaltover hele landet og derfor med kort varsel kan stille med enheder i forbindelse med særligehændelser, ulykker, større katastrofer mv.Hjemmeværnets aktive styrke består af godt 21.000 frivillige.www.hjv.dkForsvarets Interne Revision:I Forsvarsministeriets koncern er der etableret en intern revision. Forsvarsministeriets Inter-ne Revision er oprettet i henhold til § 9 i rigsrevisorloven og aftale mellem rigsrevisor ogforsvarsministeren. Aftalen fastsætter rammerne for den interne revisions virke og samar-bejdet med Rigsrevisionen.Forsvarsministeriets Interne Revisions hovedopgaver er revision af Forsvarskommandoenog hjemmeværnet. Revisionen indeholder revision af årsregnskabet og løbende revision iform af forretningsgangsrevision, beholdningsrevision, forvaltningsrevision, projektrevisionsamt it-revision.www.fmn.dk/firForsvarets Auditørkorps:Forsvarets Auditørkorps er en uafhængig myndighed under Forsvarsministeriet, der efterfor-sker og behandler militære straffesager i ind- og udland.Auditørkorpset er den militære anklagemyndighed og har påtalekompetencen i militærestraffesager. Den militære anklagemyndighed er uafhængig af forsvaret og det militære
Side 4/10
kommandosystem.Militære straffesager er sager, hvor militært personel overtræder militær straffelov, den civi-le straffelov eller andre strafbelagte civile bestemmelser. I de to sidstnævnte tilfælde skalovertrædelsen dog vedrøre tjenesten eller være begået i anledning af tjenesten eller på mi-litært område mv.Grundlaget for den militære anklagemyndigheds virke findes i den militære straffe- og rets-plejeordning, der fik sit nuværende indhold efter en gennemgribende lovrevision i 2005, ogreglerne i retsplejeloven.www.fauk.dk
Gældende politiske forligForsvarsforlig 2010-2014:Forsvarets udvikling styres af forsvarsforlig. I de seneste år har der været tradition for fler-årige – som regel femårige – forlig. Forsvarsforligene anviser mål og rammer for udviklingenaf forsvaret i den periode, aftalen dækker. Aftalen dækker alle myndigheder under For-svarsministeriet undtagen Beredskabsstyrelsen, der har eget beredskabsforlig.Det seneste forsvarsforlig blev indgået i juni 2009 af Venstre, Konservative, Socialdemokra-terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, de Radikale og Liberal Alliance. Forsvaretmedfører – som det største forsvarsforlig i årtier – en forøgelse af forsvarsbudgettet. For-svaret får over forligets fem år tilført i alt yderligere 3 mia. kr., som blandt andet skal dækkeen række erkendte engangsbehov. Forliget indeholder også oprettelse af en særlig sikker-hedspulje på i alt yderligere 500 mio. kr. til finansiering af uforudsete udgifter til beskyttelseaf udsendt personel. Som led i implementeringsaftalen om forsvarsforliget er det aftalt, atder gennemføres en midtvejsevaluering i 2012.Forsvarsforlig 2010-2014.Beredskabsforlig:Aftale om redningsberedskabet for 2007- 2010Aftalen om redningsberedskabet for 2007-2010 er indgået med Venstre, Det KonservativeFolkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.Med den politiske aftale om redningsberedskabet for perioden 2007-2010 blev både detstatslige og det kommunale redningsberedskab styrket som følge af de nye udfordringer ogrisici, som samfundet stod overfor. Aftalen indeholdte en bred vifte af tilpasnings- og udvik-lingsinitiativer (for i alt 55-60 mio. kr. om året), som skulle sikre, at beredskabet kunne løsesine opgaver stadig mere effektivt og helhedsorienteret. Bl.a. styrkedes rammerne for det
Side 5/10
kommunale beredskab i form af en udvidet indsatslederuddannelse, et mere fleksibelt ud-dannelsessystem, øget fokus på øvelser, evaluering og rådgivning samt nye opgaver vedrø-rende brand i skibe til søs. Endelig styrkedes frivilligområdet inden for det samlede red-ningsberedskab.Aftale om redningsberedskabet i 2011:Den politiske aftale om redningsberedskabet for perioden 2007-2010 blev forlænget med af-talen om redningsberedskabet i 2011. Aftalen om redningsberedskabet i 2011 er indgåetmed Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, og Det Ra-dikale VenstreAftalen indebar en rammereduktion på ca. 20 mio. kr. uden væsentlige ændringer af Bered-skabsstyrelsens opgaver og struktur.Aftale om redningsberedskabet i 2011.
Kort beskrivelse af væsentligste love inden for ministerområdetForsvarsloven:(Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organisation som ændretved lov nr. 568 af 9. juni 2006)Forsvarsloven fastsætter overordnet forsvarets formål, opgaver og organisation.Det fremgår af loven, at dansk forsvar udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel og hartil formål at forebygge konflikter og krig, at hævde Danmarks suverænitet og sikre landetsfortsatte eksistens og integritet samt at fremme en fredelig udvikling i verden med respektfor menneskerettighederne. I henhold til loven skal forsvaret kunne løse en lang række in-ternationale opgaver, bl.a. kollektivt forsvar (NATO traktatens art. 5), konfliktforebyggelse,fredsbevarende og fredsskabende opgaver, samt nationale opgaver, der bl.a. omfatter suve-rænitetshævdelse og overvågning af det danske kongerige. Loven fastsætter endvidere, atforsvarsministeren er højeste ansvarlige myndighed for forsvaret.Lov om forsvarets personel:(Loven findes i dag i bekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006 af lov om forsvarets personel,som ændret ved lov nr. 1264 af 16/12 2009).Der har i mange år eksisteret en lov om forsvarets personel. Loven er blevet ændret mangegange. Udviklingen er gået i retning af, at lovstoffet bliver mere overordnet og mindre om-fattende, og at der i loven gives en række bemyndigelser til forsvarsministeren til admini-strativt at regulere de forskellige personelforhold. Loven indeholder bl.a. regler vedrørendedefinition af militært personel, regler om værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende
Side 6/10
vilkår, regler om pligt til at forrette tjeneste i udlandet og regler om erstatning til personelfor skade og tab opstået under internationale operationer. Loven giver ikke et fuldstændigtbillede af de regler, der gælder for forsvarets personel. For at få dette skal man også se påf.eks. de administrative bestemmelser, som er udstedt med hjemmel i loven, og på de øvri-ge love, der gælder for forsvaret, herunder værnepligtslovgivningen. Hertil kommer andrelove og administrative bestemmelser, der generelt dækker det danske arbejdsmarked, dadisse bestemmelser for hovedpartens vedkommende også gælder for forsvaret.Den militære straffelov:Grundlaget for den militære anklagemyndigheds virke findes dels i den civile retsplejelov,dels i den militære straffe- og retsplejeordning, der fik sit nuværende indhold efter en gen-nemgribende lovrevision i 2005.Den militære straffe- og retsplejeordning består af tre love:Militær straffelov (Lov nr. 530 af 24/06/2005 som ændret ved § 2 i lov nr. 494 af17/06/2008)Militær retsplejelov (Lov nr. 531 af 24/06/2005 som ændret ved § 100 i lov nr. 538 af08/06/2006)Militær disciplinarlov (Lov nr. 532 af 24/06/2005 som ændret ved § 98 i lov nr. 538 af08/06/2006)Reglerne er udformet som supplement til de almindelige regler i den civile straffelov og dencivile restplejelov. Det betyder, at straffelovens og retsplejelovens bestemmelser finder an-vendelse i militære straffesager, medmindre andet er bestemt i den militære straffelov ogden militære retsplejelov. Militære straffesager er sager, hvor militært personel overtræderden militær straffelov, den civile straffelov eller andre strafbelagte civile bestemmelser. Erder tale om en overtrædelse af den civile straffelov eller strafbelagte civile bestemmelser,skal overtrædelsen dog vedrøre tjenesten eller være begået i anledning af tjenesten eller påmilitært område mv.Den militære straffe- og retsplejeordning bygger på en lang tradition. Den første militærestraffelov blev således gennemført i 1881.Ved lovrevisionen i 2005 blev der taget stilling til behovet for en særlig militær straffelovgiv-ning. I den forbindelse var der enighed om, at der fortsat er behov for bestemmelser, derbeskriver centrale militære pligter, og at tilsidesættelse af disse pligter skal kunne sanktio-neres, også under fredsforhold i Danmark.Beredskabsloven:(Lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009)Loven fastlægger rammerne for redningsberedskabets virke.Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, som varetages af Bered-skabsstyrelsen – og det kommunale redningsberedskab (også kaldet brandvæsenet).
Side 7/10
Beredskabsloven er den centrale lov for Beredskabsstyrelsens virke.Ifølge lovens indledende bestemmelser skal redningsberedskabet forebygge, begrænse ogafhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Forsvarsmini-steren kan derudover bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i fredstidi tilfælde af katastrofer.Hjemmeværnsloven:(Lovbekendtgørelse nr. 198 af 9. februar 2007)Loven fastlægger rammerne for hjemmeværnets opgaver og organisation mv.Relevante dele af Havmiljøloven:(Lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009)Forsvarsministeriet overtog pr. 1. januar 2000 ansvaret for den statslige maritime miljøover-vågning og -håndhævelse og forureningsbekæmpelse til søs. Disse tre overordnede havmil-jøopgaver løses i dag af Forsvarskommandoen og Søværnets Operative Kommando.Efter lov om beskyttelse af havmiljøet kan Søværnets Operative Kommando gennemføreindgreb over for skibe med henblik på at forebygge og standse mulig eller igangværendeforurening. Desuden vil forurenende skibe kunne tilbageholdes for at sikre beviser til dom-stolene. Søværnets Operative Kommandos beføjelser indebærer desuden udøvelse af tilsyn,fremsættelse af krav om sikkerhedsstillelse, udstedelse af forbud, påbud og administrativebøder samt gennemførelse af indgreb.Kommunalbestyrelsen forestår normalt sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af foru-rening i havnene. I henhold til havmiljølovens bestemmelser kanforsvarsministereni tilfæl-de af særligt alvorlige og omfattende forureninger bestemme, at indsatsen skal ledes af for-svarsministeren eller andre myndigheder, som ministeren bemyndiger hertil.
Side 8/10
Kort beskrivelse af væsentligste beslutningsforslagOperationsområdeKosovo (KFOR)Formål: At beskyttede civile ofre for bor-gerkrigen mellem al-banere og serbere iKosovo.Pirateribekæmpelse(Task Force 151)Formål: Styrkelse afden maritime sikker-hed ud for AfrikasHorn.Afghanistan (ISAF)Formål: At assistereden afghanske rege-ring med at oprethol-de sikkerheden i Af-ghanistan.Danmark har siden2002 bidraget medstyrker til ISAF._______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200
BeslutningsforslagB 148Folketinget meddeler sitsamtykke til dansk delta-gelse i en internationalstyrke i Kosovo (KFOR).
Vedtaget17. juni 1999
Aktuelt bidragCa. 35 personer fra Hjemmevær-net hvoraf størstedelen indgår iden danske bevogtningsdeling vedNovo Selo.
Partier forS, V, KF, SF,DF, CD, RV,FP, KRF ogFrank Dahl-gaard (UFG)
PartierimodEL
B33Folketinget meddeler sigsamtykke til dansk delta-gelse med sømilitært bi-drag til styrkelse af denmaritime sikkerhed vedAfrikas Horn.B 24Folketinget meddeler sitsamtykke til styrkelse afdet danske bidrag til deninternationale sikkerheds-styrke (ISAF) i Afghani-stan.
24. januar2008
På nuværende tidspunkt bidragerDanmark ikke til Task Force 151.Et mindre stabsbidrag planlæggesudsendt 3 måneder fra starten af2012.
V, S, DF, KF,RV, SF, NYog PiaChristmasMøller (UFG)
9. februar 2008 Ca. 750 personer hvoraf størstede-len indgår i den danske kamp-gruppe ved byen Gereshk i Hel-mand-provinsen.
V, S, DF, KF,RV og LA
EL. Tor-ben Lund(SF)stemtehverkenfor ellerimod.SF og EL
Libanon (UNIFIL)Formål: At forhindrefornyede kamphand-linger og beskytte ci-vile.
B 41
24. september2009
Pirateribekæmpelse(Operation OceanShield)Formål: At deltage iden internationalekamp mod pirater udfor Afrikas Horn.
Folketinget meddeler sitsamtykke til, at et dansklandmilitært bidrag stillestil rådighed for den inter-nationaleFN-styrke i Libanon (UNI-FIL).B 5917. decemberFolketinget meddeler sit2009samtykke til et dansk mili-tært bidrag til NATO’sOperation Ocean Shieldsom led i den internatio-nale indsats mod pirateriud for Afrikas Horn.
Ca. 150 personer i den danske lo-gistikenhed deployeret i det sydli-ge Libanon
V, S, DF, SF,KF, RV, EL.
Ingen
Støtteskibet ABSALON inkl. heli-kopter og en maritim indsatsen-hed, i alt ca. 145 personer.Endvidere vil et dansk overvåg-ningsfly af typen Challenger indgåsom del af det danske bidrag iOperation Ocean Shield i en perio-de på 2 måneder mellem decem-ber 2011 og januar 2012. I alt ca.30 personer.4 kampfly (+ 2 i reserve) med til-hørende bemanding på i alt ca.120 personer.
V, S, DF, SF,KF, RV, EL
Ingen
B 89Folketinget meddeler sitsamtykke til, at et danskFormål: At beskyttemilitært bidrag stilles tilcivilbefolkningen ogrådighed for en internati-håndhæve FN’s sik-onal militær indsats i Li-kerhedsrådsresolution byen med henblik på at1970 (2011) og 1973 beskytte civilbefolkningen(2011).i landet.
Libyen (OperationUnified Protector)
19. marts 2011
V, S, DF, SF,KF, RV, EL.
Ingen
Side 10/10