FOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 164: Henvendelse af 14/8-12 vedrørende krydstogtskibes sejlads i Arktis, fra Bjarne Rasmussen, Aalborg

I relation til den offentlige debat om SAR tjenesten i den grønlandske EEZ i disse år,tillader jeg mig venligst at skrive følgende til Dem:Jeg har igennem mange år, og året rundt, sejlet overalt i de grønlandske farvande somstyrmand på mange forskellige skibstyper i handelsflåden.Igennem alle disse mange år oplevede jeg mange kriser under sejladsen i dissefarvande; kriser som jeg også har beskrevet med film og dokumenter på minpersonlige none profit hjemmesidewww.iceguide.dkHeldigvis fik vi aldrig brug for den grønlandske SAR tjeneste under dissesejladskriser gennem årene i de arktiske farvande hvilket jeg tilskriver enprofessionel, erfaren og veluddannet besætning; samt at skibene var konstrueret ihøjeste isklasse, og dermed konstrueret til at besejle de isfyldte grønlandske farvandeåret rundt og dermed også bygget til iSOMMERPERIODENat besejle vest is ogstoris samt gletcher is inde i fjorde og bugter !!

I relation til såvel SAR debatten i Kongeriget Danmark som blandt medlemslandene iArktisk Råd, undrer det mig imidlertid særdeles meget, at de ansvarlige ministre påSAR området i såvel Kongeriget Danmark som i alle medlemslandene i Arktisk Råd idisse år ikke sætter fokus og handling på tiltag, der kan minimere risikoen for, at etskib i det hele taget kunne få brug for SAR tjeneste i de arktiske farvande ?Qua mine egne erfaringer, samt min løbende korrespondance med mange, mangeerfarne personer på mange niveauer i den arktiske sejlads – samt ikke mindst mitengagement som rådgiver og sparringspartner forMaersk Training Svendborgunder dette maritime centers udvikling og afholdelse af et kursus i internationalissejlads, så mener jeg at følgende tre elementer bør være obligatoriske i såvel den1

Dette foto af krydstogtskibet Costa Deliziosa er fra samme tidspunkt som filmen pånedenstående link. Billedet er tilsendt mig af en meget erfaren skibsfører i”grønlandsfarten”, der var om bord på et andet skib på samme tidspunkt. Han varnoget rystet over dette syn !På linket kan man se krydstogtskibet Costa Deliziosa - der så vidt jeg ved,overhovedet ikke er konstrueret til at besejle isforholdene i polarfarvandene hverkensommer eller vinter - sejle i tæt gletcheris i Diskobugten på rejse til Ilullissat i 2011:http://ing.dk/artikel/126296-se-naar-300-meter-langt-krydstogtskib-sejler-ind-til-ilulissat

Jeg vil her og nu påstå, at ethvert skib uanset årstiden, herunder også krydstogtskibe,vil kunne møde farlige isforhold for skibets sikre sejlads lige fra Kap Farvel områdetog op langs den hele grønlandske vestkyst; farlige isforhold for skibet i form afdrivende iskosser i mange forskellige størrelser og hårdhed, drivende små og storeisbjerge samt i perioder også drivende storis ved sydgrønland.Isforhold der kan være meget svære at spotte med det blotte øje under dårlige vind ogvejrforhold, og som kan være umulige at se på skibets radarer uanset hvor avancerededisse radarer ellers er !Jeg vil ligeledes påstå, at såfremt et skib, uanset skibstype, ved et uheld rammersådanne isforhold uanset årstiden, så vil skibet meget sandsynligt få et hul i skrogetog dermed meget sandsynligt få et alvorligt problem med hensyn til skibets fortsattesødygtighed.Der findes fortilfælde af sådanne hændelser i disse farvande !Sker der endvidere lækage fra skibets brændstoftanke til de sårbare grønlandskefarvande og fjorde vil det ligeledes kunne udgøre et alvorligt problem for dettehavmiljø !Det bliver også ofte fremført, at nogle krydstogtskibe er isforstærket, men i så fald erskibet som oftest kun isforstærket og klassificeret til at sejle langsomt frem i en rendeaf relativt tyndt og brudt vinteris foretaget af en isbryder, og vel at mærke kun i DenBotniske Bugt, der ligger i Østersøen mellem Sverige og Finland !Det har intet at gøre med sejladsen ved Grønland uanset årstiden, og det føreruvilkårligt til spørgsmålet:er krydstogtskibene – og alle øvrige skibe for så vidt - i det hele tagetkonstrueret til at besejle den isfyldte grønlandske EEZ og det grønlandskesøterritorium såvel indenfor som udenfor sommerperioden anno 2012 ogfremover ?Måske kan denne opgave inspirere til besvarelse af spørgsmålet thi opgaven kunnesagtens have drejet sig om et krydstogtskib:http://ing.dk/artikel/128161-laeserudfordning-red-arktis-fra-olietankers-kollision-med-isbjergJeg mener personligt, at ethvert skib, der besejler den grønlandske EEZ, skalvære konstrueret til at kunne modstå en sådan påsejling af is som angivet iopgaven !

Mig bekendt findes der dags dato INGEN kurser der er målrettet issejlads i dearktiske farvande da de nuværende kurser typisk er kurser i issejlads målrettetsejladsen i Den Botniske Bugt mellem Sverige og Finland, og atter en gang vil jegpåstå, at det har intet at gøre med sejladsen ved Grønland eller det øvrige Arktis.Jeg mener helt klart, at der skal væreobligatoriskefteruddannelse af besætningenom bord i det skib, der besejler såvel den grønlandske EEZ som det øvrige arktis.Her har Maersk Training Svendborg i øvrigt her i 2012 vist vejen frem med et kursusi issejlads, der omfatter både teori og sejladsøvelser målrettet de isfyldte arktiskefarvande.Jeg mener personligt, at Maersk Training Svendborg her i 2012 har vist vejenfrem på internationalt niveau, men jeg mener også, at der plads til forbedringerthi både teori og simulatorøvelserne i et kursus der er målrettet arktisk issejladsbør have et niveau og en kvalitet der ikke kan udføres på mindre end 5 (fem)kursusdage med undervisning, og derfor bør der lovgives om både indhold ogvarighed af sådanne kurser.Endvidere mener jeg, at sådanne kurser skal være obligatoriske for besætningenom bord i det skib, der besejler såvel den grønlandske EEZ som det øvrigearktis.

Qua mine egne erfaringer, samt min løbende korrespondance med mange, mangeerfarne personer på mange niveauer i den arktiske sejlads – samt ikke mindst mitengagement som rådgiver og sparringspartner for Maersk Training Svendborg underdette maritime centers udvikling og afholdelse af et kursus i international issejlads, såer det min vurdering, at kaptajn og rederi mangler eninternational web portalhvorde kan finde og evt downloade eller finde links til de nødvendige informationer på eteller flere af de store verdenssprog når de skal planlægge og risiko vurdere en givensejlads i såvel den grønlandsk EEZ som i det øvrige arktis.