Forsvarsudvalget 2011-12
FOU Alm.del Bilag 160
Offentligt

Juni 2012

SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGEREDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN 2011

ResuméSø- og Flyveredningstjenestens arbejde har i 2011 været præget af den tragiske ulykke påPræstø Fjord den 11. februar 2011. Ulykken viste, at beredskabet som helhed fungerede til-fredsstillende. Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) i Århus samar-bejdede med såvel politi som sundhedsmyndigheder om koordination af redningsindsatsenog fordeling af de mange hypoterme patienter til behandlingssteder.Det er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at sø- og flyveredningstjenestensamlet set har opnået et tilfredsstillende resultat i 2011.Det kan konstateres, at redningstjenesten i år har haft en tilfredsstillende redningsprocentpå 96,88 procent, jf. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds eget resultatkrav på 941pro-cent for søredningstjenesten.Sammenholdes dette med rapportens oversigt over redningsprocenten over de seneste femår, er den gennemsnitlige redningsprocent på 96,2 procent, hvilket ligeledes er tilfredsstil-lende.Antallet af aktiveringer i 2011 har omtrent været status quo i forhold til 2010. Antallet påca. 300 operationer ligger meget tæt på gennemsnittet over den seneste 10 årige periode.Ulykken på Præstø Fjord har afstedkommet adskillige evalueringer samt analyser, som harmedført mindre justeringer hos de enkelte implicerede beredskaber. Blandt andet er en bed-re koordination mellem forsvarets redningshelikoptere og regionens akutlægehelikopter sik-ret.IndledningNærværende rapport udgør Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse forsø- og flyveredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde (Search andRescue (SAR)).Rapporten er baseret på Forsvarskommandoens og Søværnets Operative Kommandos ind-rapportering for sø- og flyveredningstjenesten 2011. Rapporten indeholder bl.a. en statistiskbehandling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2011, herunderen sammenligning med rapporterede tal for bl.a. 2010. Rapporten beskriver endvidere op-fyldelsesgraden for de mål og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten, som Rednings-rådet har udarbejdet.

Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for, at der accepte-res et tab på 6 procent, men derimod er et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 pro-cent. Der vil altid være tilfælde, hvor personer bevidst har valgt eksempelvis at springe i havet (fx vedselvmordsforsøg).

Side 2/24

Skibsfartens og Luftfartens RedningsrådI medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens red-ningstjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Red-ningsråd nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave atoverveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedstmulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældendebestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfar-ten og luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 23.august 2010.Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Ju-stitsministeriet, Erhvervs- og Vækstsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri og Transportministeriet. Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Formændenefor henholdsvis Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjenesten Danmark og DenOperative Kontaktgruppe for Søredningstjenesten Arktis deltager i Rådets møder. Rednings-rådet afholder planmæssigt to møder om året.Sø- og flyveredningstjenestenI Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste - dagligt benævnt SAR-tjenesten. Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til internationale forpligtel-ser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som internationale bidrags-ydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af detil rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte.SAR-tjenesten ledes af Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) belig-gende ved Søværnets Operative Kommando i Aarhus med ansvar for at assistere nødstedteskibe, luftfartøjer og havanlæg. SAR-tjenesten består endvidere af en struktur med perma-nente statslige ressourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som private ogfrivillige organisationer.Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de perma-nente eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at eva-luere den samlede indsats herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving iden operative indsats. Hermed åbnes muligheden for løbende at vurdere eventuelle behovfor tilpasninger. Mål og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende eva-lueres og tilpasses af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.Ud over møderne i Redningsrådet har Den Operative Kontaktgruppe for søredningstjenesteDanmark (OKD) afholdt to møder i 2011. OKD har til formål at udvikle det tværgående prak-tiske samarbejde mellem de deltagende myndigheder og enheder inden for sø- og flyvered-ningstjenesten i Danmark.Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd besluttede på det første møde i juni 2011 at ned-sætte en tilsvarende kontaktgruppe for det Arktiske område – benævnt Den Operative Kon-

Side 3/24

taktgruppe for søredningstjeneste Arktis (OKA). Nedsættelsen af Den Operative Kontakt-gruppe for søredningstjeneste Arktis skal i lighed med Den Operative Kontaktgruppe for sø-redningstjeneste Danmark bl.a. styrke det operative samarbejde i det arktiske område ogerfaringsudvekslingen mellem de daglige aktører i redningstjenesterne. OKA har afholdt de-res første møde i efteråret 2011.Sø- og flyveredningsoperationerI 2011 var særligt kæntringen af en dragebåd i Præstø Fjord den 11. februar 2011 den alt-overskyggende hændelse. Hændelsen og de deraf afledte erfaringer kan læses i det efter-følgende afsnit.Præstø Fjord ulykkenSø- og Flyveredningstjenestens arbejde har i 2011 været præget af den tragiske ulykke påPræstø Fjord den 11. februar 2011, hvor en dragebåd med 13 elever og to lærere fra ennærliggende efterskole kæntrede. En omkom (lærer) ved ulykken og adskillige krævedeomfattende behandling grundet underafkøling (hypotermi). Ulykken viste, at beredskabetsom helhed fungerede tilfredsstillende.Eftersøgnings- og redningsoperationen var meget omfattende og kompleks. På alle niveauerblev der ydet en indsats, som er værd at påskønne.Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) samarbejdede med såvel politisom sundhedsmyndigheder om koordination af redningsindsatsen samt fordeling af demange hypoterme patienter til behandlingssteder. Ikke mindre end fem helikoptere var ind-sat i operationen; disse var akutlægehelikopteren fra Region Sjælland, de tre SAR rednings-helikoptere fra Roskilde, Skrydstrup og Aalborg samt yderligere en redningshelikopter, derblev omprioriteret fra en anden opgave. Herudover deltog adskillige både og fartøjer, såvelcivile som beredskabsfartøjer, heriblandt fra kystredningsstationen Klintholm.Ulykken på Præstø Fjord har afstedkommet adskillige evalueringer og analyser, som harmedført mindre justeringer hos de enkelte implicerede myndigheders beredskaber. Blandtandet er en bedre koordination mellem forsvarets redningshelikoptere og regionens akutlæ-gehelikopter blevet sikret.Sø- og flyveredningsressoucerI 2011 er der alene sket mindre ændringer til sø- og flyveredningstjenestens ressourcer iDanmark.Fiskeridirektoratet, som blev oprettet i 1995, blev i 2011 lagt ind under NaturErhvervstyrel-sen.Farvandsvæsenets nedlæggelse blev offentliggjort ved kongelig resolution af 3. oktober2011. Kystredningstjenesten er overført til Søværnets Operative Kommando. Det efterføl-

Side 4/24

gende arbejde med nedlæggelsen af Farvandsvæsenet havde ikke nogen betydning i relati-on til det operative samarbejde med kystredningsstationerne.Omstruktureringen af både kystredningstjenesten og fiskeriinspektionsfartøjerne havde ikkenogen implikationer på redningsberedskabet.Marinehjemmeværnet råder over 17 enheder af MHV 800-klassen, 1 enhed af MHV 850-klassen (forlænget MHV 800-klasse) og 12 enheder af MHV 900-klassen, hvoraf den sidste(MHV 912) tilgik Marinehjemmeværnet i september 2011.

Foto: MHV 851 (Kilde: Marinehjemmeværnet)Kystredningstjenesten har i 2011 fået leveret en ny redningsbåd til Skagen (FRB08).

Foto: Ny redningsbåd fra SkagenDet samlede antal aktiveringer i 2011Sø- og flyveredningstjenesten har været aktiveret i alt 899 gange i 2011. De 899 aktive-ringer omfatter eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, havanlæg, nød-stedte fly (civile som militære) og personer i vandet samt et antal aktioner, hvor sø- og fly-veredningstjenesten har assisteret politiet og sundhedsvæsenet. Sammenlignes antallet afaktiveringer i 2011 med 2010, er der nærmest tale om status quo - en lille stigning på 3 ak-tiveringer.

Side 5/24

Fra 2009 har man baseret antallet af aktiveringer (figur 1) på antallet af modtagne anmel-delser i Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) og ikke karakteren afden udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en operation, der efterfølgende har vist sigikke at være en nødsituation, bliver i opgørelsen fastholdt som en redningsoperation. Sø- ogflyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal, indtil si-tuationen er afklaret.Figur 1.Antal aktiveringer af sø- og flyveredningstjenesten i perioden 2008-2011.

1100105010009509008508002010

95889682589920082009

7507006506005505002008200920102011

2011

SAR-operationerUd af årets samlede 899 aktiveringer for sø- og flyveredningstjenesten udgjorde de egentli-ge SAR-operationer 358 – fordelt på 355 søredningsoperationer2og 3 flyredningsope-rationer3- se figur 2. Der har været 53 flere søredningsoperationer i 2011 i forhold til 2010,mens antallet af flyredningsoperationer er faldet med en. Tallene for 2011 og 2009 viser etudsving i forhold til trenden gennem de sidste 5 år og svarer til tallene før etableringen afJoint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) i 2006. Stigningen på 53 sø-redningsoperationer i 2011 er sket inden for kategorierne ”Fritid” og ”Sø- og Flyulykke ejkonstateret”. I kategorien ”Fritid” skyldes stigningen fortrinsvis ulykker, der involverer an-vendelse af joller. Udtrykket ”Sø- og Flyulykke ej konstateret” dækker over operationer,hvor der på trods af anmeldelse herom ikke har været muligt at konstatere tegn på ulykke.

En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe til søs.En flyredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlandingaf et fly i en lufthavn i statistikken som flyredningsoperation.3

Side 6/24

I relation til de efterfølgende oversigter over personer i nød, antal reddede og antal om-komne de sidste syv år kan det konstateres, at der har været såvel fald som stigninger in-den for de forskellige kategorier. Det er ikke muligt at fastlægge en specifik årsag til disseudsving. Udsvingene er i nogen grad afhængig af, hvor mange og hvor store redningsaktio-ner (hvor mange mennesker i nød pr. redningsaktion), der har været gennem året. Set overperioden 2004-2011 har tallet generelt set ligget på godt 500 personer i nød med større ud-sving i 2007 og 2010 på grund af nogle større færgeulykker.Specifikt for 2011 var antallet af personer i nød 512 fordelt på 508 ved søulykker og 4 forflyulykker. I 2011 blev der reddet 496 personer - fordelt på henholdsvis 492 ved søredning-soperationer og 4 personer ved flyredningsoperationer.I 2011 er der registreret 12 omkomne, hvilket er 1 mere end året før. Der var fortsat 4 sav-nede personer ved årets udgang. Til sammenligning var der i 2010 12 savnede personer.Det gennemsnitlige antal omkomne gennem de sidste otte år er på ca. 22. De sidste to år erder konstateret færre omkomne end de tidligere år. Der kan ikke umiddelbart udledes no-gen direkte årsag til dette. Til trods for der har været omkring 350 sø- og flyredningsopera-tioner om året gennem de sidste 10 år, skal det særligt fremhæves, at der gennem de sid-ste to år kun har været omkring halvt så mange omkomne til søs som gennem de tidligereår.Figur 2.Antal sø- og flyredningsoperationer de seneste ti år (flyredning er alene udspecifi-ceret fra 2007 og fremefter).

500450400350300250200150100500

430371374365297315308374302SøredningFlyredning

355

02002

02003

02004

02005

02006

102007

102008

32009

42010

32011

Side 7/24

Figur 3.Antallet af personer i nød i perioden 2004–2011.

1400

1327

120020041000

951

20052006

800

718608524391518512

20072008200920102011

600

400

200

020042005200620072008200920102011

Figur 4.Antallet af reddede i perioden 2004–2011.

1400

1304

120020041000

918

20052006

800

687600

20072008

567500365490496

200920102011

400

200

020042005200620072008200920102011

Side 8/24

Figur 5.Antal omkomne og savnede i perioden 2005–2010.

0362629201112124

SavnedeOmkomne

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Typer af redningsaktionerDe 358 redningsoperationer er opdelt i forskellige kategorier – se figur 6. Af figuren fremgårdet, at der i årets løb har været gennemført i alt 98 operationer, hvor det – på trods af an-meldelse herom – ikke har været muligt at konstatere nogle tegn på ulykke. Dette svarer til27 procent af det samlede antal iværksatte operationer. Ud af disse 98 operationer stammer28 fra anmeldelse om observation af nødraketter, hvilket svarer til ca. en fjerdedel af de 98.Som oftest sker disse anmeldelser om observation af nødraketter i god tro, men observatio-nen kan hidrøre fra andre lysfænomener.

Side 9/24

Figur 6.Fordeling i undergrupper af årets i alt 358 gennemførte eftersøgnings- og red-ningsoperationer.

Formodet selvmord

510

Sø- og flyulykke ejkonstateret

9857

Flyredningsoperation,erhverv og fritid

3420112010

Søredningsoperation,erhverv

6778

Søredningoperation ,fritid

185157020406080100120140160180200

Der ses betydelige stigninger i kategorierne ”Sø- og flyulykke ej konstateret” og ”Søredning-soperation, fritid”. I figur 7 og figur 8 nedenfor sammenlignes tallene for 2010 med tallenefor 2011 i hovedkategorierne ”Søredningsoperationer, erhverv” og ”Søredningsoperationer,fritid”.I figur 7 ses et fald i kategorierne ”Passagerskib” og ”Handelsskib”, mens kategorien ”Fiske-fartøj” viser en stigning.

Side 10/24

Figur 7.Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”Erhverv” opdeltefter skibstype.

Vindmølle

000

1412033242634

Jolle

Bugserfartøj

Passagerskib

20112010

Off Shore

Handelsskib

Fiskefartøj

1820

Anden type

3510152025303540

I figur 8 fremgår det, at der har været stigninger indenfor stort set alle kategorier, menmest markant indenfor ”Surfer”, ”Sejlbåd/Motorsejler”, ”Joller” og ”Intet fartøj involveret”.Særligt for kategorien ”Jolle” viser en betydelig stigning i forhold til tidligere.Gruppen ”Surfer” viser ligeledes en større stigning af anmeldelser, men en langt overvejen-de del af disse viser sig efterfølgende at være ubegrundede. Disse anmeldelser bunder ofte iukendskab hos anmelderen til surfernes sejlads og bevægelser i vandet.Dykkersporten er blevet mere populær, og dette ses også i såvel den daglige kontakt som istatistikken. I 2011 har der i Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark)ansvarsområde været 4 dykkerulykker. Hertil kommer ulykker indenfor såvel politiets somnabolandes ansvarsområder, hvoraf flere har været med ulykkelig udgang.Kategorien ”Intet fartøj involveret” dækker over såvel badeulykker som redningsoperationeriværksat på grund af færdsel på isen.

Side 11/24

Figur 8.Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritidsulykke”.

DykningVandscooterTømmerflådeSurferSpeedbåd/MotorbådSejlbåd/MotorsejlerLuftmadras/BadedyrKano/ KajakJolleGummibådIntet fartøjinvoleret0

0102

3912184523911232510

20112010

7192030405060

SæsonudsvingFordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.

Side 12/24

Figur 9.Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.

7063605759

4641

4033302013111322233328262528222318181420102011

201110

0JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC

Assistance til andre myndighederSø- og flyveredningstjenesten gennemførte i 2011 i alt 593 assistancer til politiet og sund-hedsvæsenet, hvor det tilsvarende tal i 2010 var 591.PolitiStøtten til politiet i 2011 udgjorde næsten den samme mængde som i 2010. I 2011 blev dersåledes udført i alt 50 assistancer til politiet i form af eftersøgninger mod 52 i 2010. Timetal-let for støtte til politiet med helikopter udgjorde i 2011 80 timer, hvor der til sammenligningi 2010 blev ydet 79 timer.SundhedsvæsenetI 2011 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 492 assistancer for sundhedsvæsenet.Der var tale om 483 patienttransporter fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflyt-ninger mellem hospitaler – i daglig tale kaldet ”ambulanceflyvninger” – og 9 livsvigtigetransporter af eksempelvis lægehold. I 2010 blev der udført 529 missioner, og der er såle-des i 2011 konstateret et fald på knap 9 procent i forhold til det foregående år. Timetallet tilstøtte for sundhedsvæsenet med helikopter var i 2011 686 timer, hvor der til sammenligningi 2010 blev ydet 759 timer svarende til et fald på knap 10 procent.Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste seks år fremgår af figur 10.

Side 13/24

Figur 10.Antallet af ambulanceflyvninger 2006-2011.

600

500

497450369

529483

400

345

200620072008200920102011

300

200

100

0200620072008200920102011

Figur 11 viser, hvilke geografiske steder patienterne er blevet fløjet fra og til. Her ses et faldi antallet af flyvninger fra Rønne til Rigshospitalet, mens der har været en stigning i antalletaf patienter, der er blevet transporteret til henholdsvis Odense Universitets Hospital ogRigshospitalet. Flyvninger af patienter fra Samsø til Aarhus er faldet markant. Siden 1. junihar der været etableret akutlægehelikopter i region Midt- og Nordjylland, men det er endnufor tidligt at vurdere, om dette har haft indflydelse på det ændrede mønster.

Side 14/24

Figur 11.Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på geografi.

Ærø - Fyn

363088638716632347312247379050100150200250

Sejerø - Sjælland

Samsø - Jylland

Rønne - KBH

195

20112010

Læsø-JyllandJylland-KBH/OdenseAnholt-Jylland

Øvrige

Anvendte ressourcer til redningBrugen af de permanente sø- og flyveredningsressourcer i 2011 fremgår af tabel 1.Tabel 1.Anvendelsen af de permanente ressourcer i 2011.Udførende enhederAntal udkaldKystredningstjenesten (tidl. Farvandsvæsenet)341Marinehjemmeværnet59NaturErhvervstyrelsen416Flyvevåbnets redningshelikoptere766Søværnets enheder75I alt1.257

Antal timer8822217710622212.463

Antallet af udkald samt timeforbruget for de permanente ressourcer er endvidere opgjort ifigur 12 og 13. Udover ovennævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-permanente myndigheder og institutioner.

FødevareErhverv, Fiskeridirektoratet og størstedelen af Plantedirektoratet fusionerede til en samlet sty-relse ”NaturErhvervstyrelsen” den 1. oktober 2011.

Side 15/24

Figur 12.Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2010 og 2011.

Søværnets enheder

7590

Flyvevåbnets redningshelikoptere

766831

NaturErhvervstyrelsen

1610

20112010

Marinehjemmeværnet

5948

Kystredningstjenesten

3411640100200300400500600700800900

Figur 13.Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2010og 2011.

Søværnets enheder

221188106211577751221218882503020040060080010001200140020112010

Flyvevåbnetsredningshelikoptere

NaturErhvervstyrelsen

Marinehjemmeværnet

Kystredningstjenesten

Side 16/24

Elektroniske alarmerSø- og flyveredningstjenesten har i 2011 registreret i alt 265 alarmer fra Global Maritime Di-stress and Safety System (GMDSS)5. Inden for de enkelte GMDSS-elementer var antallet afalarmer fordelt med 265 COSPAS-SARSAT6og ingen DSC7alarmer.Figur 14.Antallet af GMDSS tildragelser de sidste to år.

DSC

002011

COSPAS/SARSAT

265198

2010

100

150

200

250

300

Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system tilmaritim nød- og sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af red-ningsaktioner og sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger m.v.). En vigtig delaf systemet er muligheden for at sende nødalarmer på en sikker og effektiv måde. GMDSS gælder gene-relt for alle passagerskibe samt større fragtskibe. GMDSS definerer både infrastrukturer og udstyr om bordpå skibene. GMDSS blev i 1988 optaget som et tillæg til Den Internationale Maritime Organisation (IMO)konvention ”International Convention on Safety of Life at Sea (SOLAS)” fra 1960.6Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og detengelske ”Search And Rescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter,der kan beregne positioner på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.7DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg kan udsende nød-opkald automatisk.5

Side 17/24

Samlet redningsprocentI 2011 var 512 personer i nød, hvoraf 496 personer blev reddet. Der omkom 12 personersom følge af nødsituationer. Der savnes fortsat 4 personer ved årets udgang. Derved er denårlige redningsprocent 96,9 procent. Resultatet anses for tilfredsstillende, jf. Skibsfartens ogLuftfartens Redningsråds eget resultatkrav på 948procent for søredningstjenesten. Overden sidste femårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig red-ningsprocent på 96,2 procent, hvilket ligeledes er tilfredsstillende.Figur 15.Redningsprocenten over de sidste fem år. Den ”røde stiplede” linje indikerer detaf Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds fastsatte resultatkrav på 94 procent

999897969594939291

98,3

2007

96,5

96,8896,1

2008

93,3

2009

2010

2011

9020072008200920102011

Mål og resultatkrav for søredningstjenestenI 2011 har Søredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelse for de afSkibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for søredningstje-nesten. Som tidligere nævnt blev Farvandsvæsenet nedlagt den 3. oktober 2012. Farvands-væsenets kystredningstjeneste, som er en del af de permanente bidragsydere, blev overførtog underlagt Søværnets Operative Kommando. Fiskeridirektoratet, som blev oprettet i 1995,blev i 2011 lagt ind under NaturErhvervstyrelsen.

Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for, at der accepte-res et tab på 6 procent, men derimod er et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procentDer vil altid være tilfælde, hvor personer bevidst har valgt eksempelvis at springe i havet (fx ved selv-mordsforsøg).

Side 18/24

De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til søred-ningstjenesten:NaturErhvervstyrelsenForsvaretMarinehjemmeværnet

Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. Deoperative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter erf.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men ersamtidig begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område,men de har lang operationstid. De faste operative indsatsenheder omfatter:Flyvevåbnets redningshelikoptereSøværnets kystredningstjenesteSøværnets maritime indsatsenhederMarinehjemmeværnets fartøjerNaturErhvervstyrelsens fartøjer

Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet med mål og resultatkravene at sikre, atSAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald iden danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationenkunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder - også enheder, der ikke ind-går i den etablerede SAR struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR struktur skal kunnereagere inden for det fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i dennestruktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det ermuligt.Sammenfattet ser målopfyldelsen for 2011 ud som følger:For beredskab vurderes målopfyldelsen samlet set at være ”delvist opfyldt”. Følgendeskal fremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:oSAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup ogRoskilde har været opfyldt i 1087 døgn i forhold til resultatkravet på 1095 døgn,hvilket giver målopfyldelse ”delvist opfyldt”. Årsagerne har primært været af tek-nisk karakter. En redningshelikopter har i 2010 været forlagt til Rønne Lufthavn ialt 3 gange, opgjort til 2,3 beredskabsdøgn.oNaturErhvervstyrelsens 2 fiskeriinspektionsfartøjer har leveret 664 sejldøgn, hvil-ket giver målopfyldelse ”opfyldt”.

Side 19/24

oSøværnets 3 maritime indsats enheder har i 2011 leveret 1072 sejldøgn i forholdtil resultatkravet på 1095 døgn,, hvilket giver målopfyldelse ”ikke opfyldt”9.oSøværnet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Motorredningsbåde-nes funktionstid har i 2011 været på 96,49 procent De lette redningsbåde har i2011 haft en funktionstid på 98,65 procent. Dette giver samlet set målopfyldelsen”opfyldt”.oMarinehjemmeværnet har med deres 27 fartøjer leveret 8.089 beredskabsdøgn iforhold til resultatkravet på 9.855 beredskabsdøgn. Den lavere målopfyldelseskyldes bl.a., at det bl.a. ikke i alle tilfælde har været muligt at isforlægge fartø-jerne, hvorfor de fartøjer, som ikke kunne sejle ud pga. is, ikke kunne indgå iredningstjenesten i den periode. Dette giver en samlet målopfyldelse ”Ikke op-fyldt”.For reaktionstid vurderes målopfyldelsen samlet set at være ”Delvist opfyldt”.JRCC reaktionstid har i 332 tilfælde ud af 358 været inden for den maksimalt fastsat-te reaktionstid, hvilket giver målopfyldelse ”delvist opfyldt”. Den gennemsnitlige re-aktionstid var 4 minutter og 49 sekunder, hvilket giver målopfyldelse ”opfyldt”. Årsa-gen til den manglende opfyldelse af reaktionstiden er, at det i flere tilfælde har væretnødvendigt at indhente præciserende eller supplerende information, inden en beslut-ning om iværksættelse af aktion kunne træffes.For redning er målopfyldelsen ”opfyldt”, idet redningsprocenten var på 96,2 procent iforhold til kravet på 9410procent.For uddannelse er målopfyldelse ”opfyldt”.



I det følgende gennemgås specifikt de enkelte mål- og resultatkrav, idet de overordnendeforklaringer på opfyldelsesgraden er gennemgået ovenfor:

Der blev opretholdt 1072 sejldøgn. Den lavere målopfyldelse skyldes, at Søværnet i januar måned måttereducerede antallet af maritime indsatsenheder fra 3 til 2 enheder for at kunne stille besætning til be-manding af Statens Isbrydere.10Det skal fremhæves, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for, at der accep-teres et tab på 6 procent, men derimod er et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 pro-cent. Der vil altid være tilfælde, hvor personer bevist har valgt eksempelvis at springe i havet (eksempel-vis selvmordere).

Side 20/24

BeredskabSøværnet Operative Kommando skal kontinuerligt op-retholde 3 maritime indsatsenheder (MI-enheder) sva-rende til 1095 sejldøgn.Flyvevåbnet skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab med tre redningshelikoptere i alt 1095 døgnsamt en fjerde helikopter ved Bornholm under særligevind og vejrforhold.Søværnet skal opretholde døgnvagt ved 21 rednings-stationer.Marinehjemmeværnet skal med 27 enheder opretholde9855 beredskabsdøgn.NaturErhvervstyrelsen skal opretholde mindst 620driftsdøgn årligt fordelt på 2 fartøjer.ReaktionstidDen maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC)ved eftersøgnings- og redningsoperationer skal i 98procent af alle indsættelser være under 6 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5minutter.Den maksimale reaktionstid for søværnets maritimeindsatsenheder i havn og til ankers er 45 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være un-der 45 minutter.Delvist opfyldt16Ikke opfyldt11

Delvist opfyldt12

Opfyldt13Ikke opfyldt14Opfyldt15

OpfyldtOpfyldt

Opfyldt

Se fodnote 9.SAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskilde har væretopfyldt i 1087 døgn – ”Delvist opfyldt”. Årsagerne hertil har primært været af teknisk karakter. En red-ningshelikopter har i 2011 været forlagt til Rønne Lufthavn i alt 3 gange opgjort til 2,3 beredskabsdøgn.13Farvandsvæsenet har været tidsmæssigt operativ som følger: Motorredningsbådene 96,49 procent(krav 95 procent), Lette redningsbåde 98,65 procent (krav 98 procent) og Redningskøretøjer 99,98 pro-cent (krav 98 procent).14Marinehjemmeværnet har opretholdt 8089 beredskabsdøgn (krav 9855 beredskabsdøgn). Den laveremålopfyldelse skyldes bl.a., at det bl.a. ikke i alle tilfælde har været muligt at isforlægge fartøjerne, hvor-for de fartøjer, som ikke kunne sejle ud pga. is, ikke kunne indgå i redningstjenesten i den periode.15NaturErhvervstyrelsens inspektions- og redningsfartøjer har leveret 664 sejldøgn, hvilket giver målop-fyldelse ”opfyldt".16JRCC reaktionstid har i 332 tilfælde ud af 358 været i overensstemmelse med maksimal reaktionstid,hvilket giver målsætning ”Delvist opfyldt”, da opfyldelsesgraden blev på 92,7 procent Hertil skal det be-mærkes, at den gennemsnitlige reaktionstid var 4 minutter og 49 sekunder, hvilket giver målopfyldelse”Opfyldt”. Samlet giver dette målopfyldelsen ”Delvist opfyldt”.12

Side 21/24

Den maksimale reaktionstid for indsættelse af red-ningshelikopter indenfor tidsrummet 0700-2200 er 15minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse afredningshelikopter indenfor tidsrummet 0700-2200 erop til 13 minutter.Den maksimale reaktionstid for indsættelse af red-ningshelikopter indenfor tidsrummet 2200-0700 er 30minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse afredningshelikopter indenfor tidsrummet 2200-0700 erop til 25 minutter.Den maksimale reaktionstid for NaturErhvervstyrelsensskibe er 30 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være un-der 25 minutter.Den maksimale reaktionstid for Søværnets kystred-ningsenheder er 20 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 minutter.Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enhe-der er 60 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 minutter.17

Opfyldt

Opfyldt17

Opfyldt18

Opfyldt

Opfyldt19

OpfyldtOpfyldt20

OpfyldtDelvist opfyldt21

Opfyldt

Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2011 i tidsrummet 0700 – 2200 udført 145 SAR missioner. Afdisse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 143 tilfælde, hvilket svarer til 98,62 procent af missio-nerne. Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 0700-2200 var i 2011 8 minutter og 20sekunder. Målopfyldelse for begge perioder er ”Opfyldt”.18Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2011 udført 22 SAR missio-ner. Af disse var reaktionstiden mindre end 30 minutter i 22 tilfælde, hvilket svarer til 100 procent af mis-sionerne, hvorfor målet er ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 2200 –0700 var 11 minutter og 34 sekunder. I forhold til den gennemsnitlige reaktionstid vurderes målopfyldelse”Opfyldt”.19NaturErhvervstyrelsens inspektions- og redningsskibe har været involveret i 16 eftersøgnings- og red-ningsaktioner. Længste reaktionstid var 25 minutter, hvilket giver en målopfyldelse på 100 procent - ”Op-fyldt”. Gennemsnitlig reaktionstid giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.20Kystredningstjenestens enheder har i samtlige 341 tilfælde af udkald haft en reaktionstid på mindre end20 minutter, hvilket giver en målopfyldelse på 100 procent - ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstidgiver målopfyldelsen ”Opfyldt”.21Marinehjemmeværnet var i 2011 involveret i 59 redningsaktioner. I 54 tilfælde af disse var reak-tionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 91,5 procent, hvilket giver en målopfyldelse – ”Delvist Op-fyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid var 21 minutter, hvilket giver en målopfyldelse - ”Opfyldt”.

Side 22/24

RedningRedde ikke mindre end 94 procent af nødstedte, der eri fare for at omkomme i dansk SAR-organisations geo-grafiske område.UddannelseOperative enheder, som er fast tilknyttet søred-ningstjenesten, deltager i minimum én sørednings- el-ler samarbejdsøvelse inden for en toårig periode.Der gennemføres som minimum:én national øvelse hvert andet år, som ind-drager alle myndigheder med operative res-sourcer i søredningstjenesten.én øvelse hver andet år, som har karakter afog fokus på redning i forbindelse med enmaritim katastrofe.én international øvelse hvert tredje år, somtilstræbes på skift at involvere lande, medhvem Danmark har operative samarbejdsaf-taler.Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat efter ”Mål og resultat-kravene for Søredningstjenesten” for året 2011 er tilfredsstillende.Den Operative Kontaktgruppe for søredningstjeneste DanmarkDen Operative Kontaktgruppe for Søredningstjeneste Danmark (OKD) har til opgave atstyrke det tværgående samarbejde. Kontaktgruppen refererer direkte til Skibsfartens ogLuftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger fra de operativeaktører hurtigtere kan behandles og evt. implementeres.Den Operative Kontaktgruppe for søredningstjeneste Danmark har i 2011 afholdt to møder.Den Operative Kontaktgruppe for søredningstjeneste ArktisI lyset af den øgede skibstrafik i det arktiske område besluttede Skibsfartens og LuftfartensRedningsråd den 17. juni 2011 oprettelsen af en kontaktgruppe for det arktiske område be-nævnt Den Operative Kontaktgruppe for søredningstjeneste Arktis (OKA). Kontaktgruppenrefererer ligeledes direkte til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Kontaktgruppen skalligeledes styrke det tværgående samarbejde mellem aktørerne indenfor søredningstjenesten22

Opfyldt22

Opfyldt23

Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 12. Der er således reddet 96,88 procent af de per-soner, der i det danske SAR område har været i fare for at omkomme.23Der har i 2011 været afholdt 10 øvelser med fokus på søredningstjeneste og maritime katastrofer.

Side 23/24

i det arktiske område. Den Operative Kontaktgruppe for søredningstjeneste Arktis har af-holdt et møde i 2011.AfslutningDet er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at sø- og flyveredningstjenestensamlet set har opnået et tilfredsstillende resultat i 2011.Det kan konstateres, at redningstjenesten i år har haft en tilfredsstillende redningsprocentpå 96,88 procent jf. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds eget resultatkrav for søred-ningstjenesten.Sammenholdes dette med rapportens oversigt over redningsprocenten over de seneste femår, er den gennemsnitlige redningsprocent på 96,2 procent, hvilket ligeledes er tilfredsstil-lende.Antallet af aktiveringer af sø- og flyveredningstjenesten i 2011 har omtrent været status quoi forhold til 2010. Antallet på ca. 300 operationer ligger meget tæt på gennemsnittet overden seneste 10 årige periode.De personlige kompetencer for personellet i JRCC Danmark er kontinuerligt vedligeholdt ogudviklet gennem en styrkelse af uddannelsesniveauet for den enkelte. Dette er sket gennemuddannelse og kurser udviklet specifikt med redningsoperationer for øje.Fiskeridirektoratet, som blev oprettet i 1995, blev i 2011 lagt ind under NaturErhvervstyrel-sen.Farvandsvæsenets nedlæggelse blev offentliggjort ved kongelig resolution af 3. oktober2011. Kystredningstjenesten er overført til Søværnets Operative Kommando. Det efterføl-gende arbejde med nedlæggelsen af Farvandsvæsenet havde ikke nogen betydning i relati-on til det operative samarbejde med kystredningsstationerne.Omstruktureringen af både kystredningstjenesten og fiskeriinspektionsfartøjerne havde ikkenogen implikationer på redningsberedskabet.Sø- og Flyveredningstjenestens arbejde har i 2011 været præget af den tragiske ulykke påPræstø Fjord den 11. februar 2011. Ulykken viste, at beredskabet som helhed fungerede til-fredsstillende. JRCC samarbejdede med såvel politi som sundhedsmyndigheder om koordi-nation af redningsindsatsen og fordeling af de mange hypoterme patienter til behandlings-steder.Ulykken på Præstø Fjord har afstedkommet adskillige evalueringer samt analyser, som harmedført mindre justeringer hos de enkelte implicerede beredskaber. Blandt andet er en bed-re koordination mellem forsvarets redningshelikoptere og regionens akutlægehelikopter sik-ret.

Side 24/24