Forsvarsudvalget 2011-12
FOU Alm.del Bilag 15
Offentligt
september 2011
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS ÅRLIGEREDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN 2010
IndledningNærværende rapport udgør Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse forsø- og flyveredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde (Search andRescue (SAR)).Rapporten er baseret på Forsvarskommandoens og Søværnets Operative Kommandos ind-rapportering for sø- og flyveredningstjenesten 2010. Rapporten indeholder bl.a. en statistiskbehandling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2010, herunderen sammenligning med rapporterede tal for bl.a. 2009. Rapporten beskriver endvidere op-fyldelsesgraden for de mål og resultatkrav for sø- og flyveredningstjenesten, som Rednings-rådet har udarbejdet.Skibsfartens og Luftfartens RedningsrådI medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens red-ningstjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Red-ningsråd nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave atoverveje og indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedstmulige gennemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældendebestemmelser påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfar-ten og luftfarten, jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 23.august 2010.Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Ju-stitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri, Transportministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Forsvarsmi-nisteriet varetager formandskabet. Formændene for henholdsvis Den Operative Kontakt-gruppe for Søredningstjenesten Danmark og Den Operative Kontaktgruppe for Søred-ningstjenesten Arktis deltager i Rådets møder. Redningsrådet afholder møde to gange årligt.Sø- og flyveredningstjenestenI Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste - dagligt benævnt SAR-tjenesten. Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til internationale forpligtel-ser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som internationale bidrags-ydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig anvendelse af detil rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af nødstedte.SAR-tjenesten ledes af Joint Rescue Coordination Centre Danmark (JRCC Danmark) belig-gende ved Søværnets Operative Kommando i Århus med ansvar for at assistere nødstedteskibe, luftfartøjer og havanlæg. SAR-tjenesten består endvidere af en struktur med perma-nente statslige ressourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som private ogfrivillige organisationer.Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de perma-nente eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at eva-luere den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving iden operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov fortilpasninger. Mål og resultatkrav skal ses som et dynamisk dokument, som løbende evalue-res og tilpasses i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Side 2/20
Ud over møderne i Redningsrådet har Den Operative Kontaktgruppe for SøredningstjenesteDanmark (OKD) afholdt to møder i 2010. OKD har til formål at udvikle det tværgående prak-tiske samarbejde mellem de deltagende myndigheder og enheder inden for sø- og flyvered-ningstjenesten.Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd besluttede på det første møde i 2011 at nedsætteen tilsvarende kontaktgruppe for det Arktiske område – Den Operative Kontaktgruppe forSøredningstjenesten Arktis (OKA). Nedsættelsen af Den Operative Kontaktgruppe Arktis skali lighed med Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjeneste Danmark bl.a. styrke detoperative samarbejde i det arktiske område og erfaringsudvekslingen mellem de daglige ak-tører i redningstjenesterne.I 2010 er der alene sket mindre ændringer til sø- og flyveredningstjenestens ressourcer iDanmark.Marinehjemmeværnet har i 2010 udfaset den sidste MHV 90-klasse hjemmeværnskutter oghar til gengæld fået leveret en ombygget MHV 800-klasse.
Foto: MHV 851 (Kilde: Marinehjemmeværnet)Flyvevåbnet har efter udfasning af den sidste S-61 den 16. juni 2010 haft samtlige tre SARlokationer besat med den nye SAR-helikopter, EH-101.Farvandsvæsenet har i 2010 fået leveret en ny redningsbåd til Klintholm (FRB07).
Foto: S-61 sidste flyvning over JRCC Danmark
Foto: Ny redningsbåd fra Klintholm
Side 3/20
Det samlede antal aktiveringer i 2010Sø- og flyveredningstjenesten har været aktiveret i alt 896 gange i 2010. De 896 aktive-ringer omfatter eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe, havanlæg, nød-stedte fly (civile som militære) og personer i vandet samt et antal aktioner, hvor sø- og fly-veredningstjenesten har assisteret politiet og sundhedsvæsenet. Sammenlignes antallet afaktiveringer i 2010 med 2009, er der tale om et procentmæssigt fald på ca. 6,5 pct. (i antalet fald på 62 aktiveringer). Faldet skal ses i lyset af, at tallet for 2009 indeholdt en væsent-lig stigning, som ikke umiddelbart lod sig forklare.Fra 2009 har man baseret antallet af aktiveringer (figur 1) på antallet af modtagne anmel-delser i JRCC og ikke karakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en ope-ration, der efterfølgende har vist sig ikke at være en nødsituation, er i opgørelsen fastholdtsom en redningsoperation. Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsig-nal som et reelt nødsignal, indtil situationen er afklaret, herunder bl.a. indberetninger fravidner, som eksempelvis har – eller mener at have – set en nødraket.Figur 1.Antal aktiveringer af sø- og flyveredningstjenesten i perioden 2007-2010.11001050100095090085080075070065060055050020072008200920107198259588962007200820092010
SAR-operationerUd af årets samlede antal aktiveringer for sø- og flyveredningstjenesten udgjorde de egent-lige SAR-operationer 306 – fordelt som 302 søredningsoperationer1og 4 flyredningsope-rationer2- se figur 2. Antallet af søredningsoperationer er for 2010 opgjort til 71 færre endfor 2009. Der har de sidste fem år været et stabilt niveau på omkring 300 søredningsopera-tioner pr. år dog med en afvigelse i 2009.
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe til søs.En flyredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlandingaf et fly i en lufthavn i statistikken som flyredningsoperation.2
1
Side 4/20
I relation til de efterfølgende oversigter over personer i nød, antal reddede og antal om-komne de sidste syv år kan det konstateres, at der har været såvel fald som stigninger in-den for de forskellige kategorier. Det er ikke muligt at fastlægge en specifik årsag til disseudsving. Udsvingene er i nogen grad afhængig af, hvor mange og hvor store redningsaktio-ner (hvor mange mennesker i nød pr. redningsaktion) der har været gennem året.Specifikt for 2010 var antallet af personer i nød 1327 fordelt på 1324 ved søulykker og 3 forflyulykker. I 2010 blev der reddet 1304 personer - fordelt på henholdsvis 1301 ved søred-ningsoperationer og 3 personer ved flyredningsoperationer. Det høje antal personer i nød i2010 skyldes, at der har været 2 færgebrande (LISCO GLORIA og PEARL OF SCANIAVIA),hvor JRCC Danmark har assisteret henholdsvis MRCC Bremen og JRCC Sweden.I 2010 er der registreret 11 omkomne, hvilket er 25 færre end året før, dog var der fortsat12 personer, som savnedes ved årets udgang. I 2009 var antallet af savnede 5 personer.Det gennemsnitlige antal omkomne gennem de sidste otte år er på ca. 26. Ifølge Søspor-tens Sikkerhedsråd, som i 2010 har registreret 12 omkomne, fordeler de sig med 7 fritidsfi-skere og 5 fritidssejlere. Alle omkomne var mænd og de fleste over 50 år og ingen brugteredningsvest. Dette mønster genkendes fra 2009.Figur 2.Antal sø- og flyredningsperationer de seneste ti år (flyredning er alene udspecifice-ret fra 2007 og fremefter).5004504003503002502001501005000200102002020030200402005020061020071020083200942010297394371374430365315308374302SøredningFlyredning
Side 5/20
Figur 3.Antallet af personer i nød i perioden 2003–2010.1400
1327
1200951
1000
2003200420052006
800
691
718608524391
2007200820092010
600
518
400
200
020032004200520062007200820092010
Figur 4.Antallet af reddede i perioden 2003–2010.1400
1304
1200
1000
918
2003200420052006
800662600
687567500365490
2007200820092010
400
200
020032004200520062007200820092010
Side 6/20
Figur 5.Antal omkomne og savnede i perioden 2005–2010.
5463
Savnede026292011
Omkomne3612
24
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Typer af redningsaktionerDe 306 redningsoperationer er på figur 6 opdelt i undergrupper. Af figuren fremgår det, atder i årets løb har været gennemført i alt 57 operationer, hvor det – på trods af anmeldelseherom – ikke har været muligt at konstatere tegn på ulykke. Dette svarer til 19 pct. af detsamlede antal iværksatte operationer. Ud af disse 57 operationer stammer 28 fra anmeldel-se om observation af nødraketter, hvilket svarer til 49 pct.Figur 6.Fordeling i undergrupper af årets i alt 306 gennemførte eftersøgnings- og red-ningsoperationer.
Formodet selvmord
1010578743788815718902040608010012014016018020020102009
Sø - og flyulykke ejkonstateretFlyredningsoperation,erhverv og fritidSø redningsoperation,erhvervSø redningoperation ,fritid
Generelt har der været tale om fald inden for de enkelte kategorier af eftersøgnings- ogredningsaktioner i forhold til 2009. I figur 7 og figur 8 nedenfor sammenlignes tallene for2009 med tallene for 2010 i hovedkategorierne ”søredningsoperationer, erhverv” og ”søred-ningsoperationer, fritid”.
Side 7/20
I figur 8 ses et væsentligt fald i antal ulykker, der involverer motorbåde/speedbåde 34 til12. Denne positive tendens vurderes til dels at kunne tilskrives, at kravet om motorbådscer-tifikat for alvor er begyndt at slå igennem. Kravet om motorbådscertifikat blev fastlagt vedBekendtgørelse nr. 232 af 22. marts 2006.Figur 7.Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”erhverv” opdeltefter skibstype.
Passagerskib
242335
Off Shore
Handelsskib
34351818370510152025303540
20102009
Fiskefartøj
Anden type
Figur 8.Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritidsulykke”.200
VandscooterTømmerflådeSurferSpeedbåd/MotorbådSkydepramSejlbåd/MotorsejlerLuftmadras/BadedyrKano/KajakJolleGummibådIntet fartøj involeret0
2
91200
1934
43
45
20102009
2
5
9
12
23255101520258
28
383035404550
Side 8/20
SæsonudsvingFordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.Figur 9.Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.7064636063
50434035
2009
41
2010
302220231724
282223
28
26
2825
1815
1815
1110
11
13
0JANFEBMARAPRMAJJUNJULAUGSEPOKTNOVDEC
Assistance til andre myndighederSø- og flyveredningstjenesten gennemførte i 2010 i alt 591 assistancer til politiet og sund-hedsvæsenet, hvor det tilsvarende tal i 2009 var 581. Der har igen i år været en stigning iantallet af assistancer til andre myndigheder i forhold til tidligere år.PolitiI 2010 blev der udført i alt 52 assistancer til politiet i form af eftersøgninger. I 2009 var an-tallet af disse 82, hvorved der på dette område er tale om et fald på 36 pct. Det skal be-mærkes, at tallet for 2009 indeholdt en stigning i forhold til 2008 på 62 pct., hvorfor talletfor 2010 ligger tættere på normalbilledet, end det umiddelbart kunne tolkes. Timetallet forstøtte til politiet med helikopter udgjorde i 2010 79 timer sammenholdt med 2009, hvor derblev ydet 111 timer.SundhedsvæsenetI 2010 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 539 assistancer for sundhedsvæsenet.Der var tale om 529 patienttransporter fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflyt-ninger mellem hospitaler – i daglig tale kaldet ”ambulanceflyvninger” – og 10 livsvigtigetransporter af eksempelvis lægehold. I 2009 udførtes 499 missioner, og der er således kon-stateret en forøgelse på 8 pct. for 2010 i forhold til det foregående år. Timetallet til støtte
Side 9/20
for sundhedsvæsenet med helikopter udgjorde i 2010 759 timer, hvor der blev ydet 707 ti-mer i 2009.Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste seks år fremgår af figur 10. Figur 11 viserden geografiske fordeling af ambulanceflyvningerne for 2010.Figur 10.Antallet af ambulanceflyvninger 2005-2010.600497450374369200520062007200820092010
529
500400
345
300
200100
0200520062007200820092010
Figur 11.Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på geografi.
Ærø - Fyn
20
30
Sejerø - Sjælland
5
887
Samsø - Jylland
112
Rønne - KBH
135
19520102009
Læsø-Jylland
34
35
Jylland-KBH/Odense
732479050
89
Anholt-Jylland
16
Øvrige
87100150200250
Side 10/20
Anvendte ressourcer til redningSø- og flyveredningstjenesten består af et antal permanente strukturer, og omfanget af dis-ses anvendelse i 2010 fremgår af tabel 1.Tabel 1.Anvendelsen af de permanente strukturer i 2010.Antal udkaldUdførende enhederKystredningstjenesten (under Farvandsvæsenet)366Marinehjemmeværnet54Fiskeridirektoratet10Flyvevåbnets redningshelikoptere831Søværnets enheder90I alt1.351
Antal timer105721851115731872.670
Antallet af udkald samt timeforbruget for permanente ressourcer er endvidere opgjort i figur12 og 13. Der blev i 2009 indført nye dokumentations- og rapporteringsskemaer i såvel Ma-rinehjemmeværnet som i JRCC Danmark. Dette har muliggjort, at man rapporteringsmæs-sigt kan differentiere mere præcist mellem tidsforbruget til de enkelte opgaver. Udoverovennævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-permanente myndighederog institutioner.Figur 12.Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2009 og 2010.
Søværnets enhederFlyvevåbnetsredningshelikoptereFiskeridirektoratetMarinehjemmeværnetKystredningstjenesten010144854
9010083185620102009
164145100200300400500600700800900
Ud af redningshelikopternes forbrug af 1157 timer er der brugt 319 timer til eftersøgning og rednings-operationer, mens resten er fordelt på 759 timer ambulanceflyvninger og 79 timers assistance til politiet.
3
Side 11/20
Figur 13.Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2009og 2010.
Søværnets enhederFlyvevåbnetsredningshelikoptereFiskeridirektoratet5187
1883701157120020102009
Marinehjemmeværnet
2182865034480200400600800100012001400
Kystredningstjenesten
Side 12/20
Elektroniske alarmerSø- og flyveredningstjenesten har i 2010 registreret i alt 198 alarmer fra Global Maritime Di-stress and Safety System (GMDSS)4. Inden for de enkelte GMDSS-elementer var antallet afalarmer fordelt med 198 COSPAS-SARSAT5og ingen DSC6alarmer. Noterne neden for har tilgengæld en anden størrelse end noterne 1-3.Figur 14.Antallet af GMDSS tildragelser de sidste to år.
DSC
0220102009
COSPAS/SARSAT
198202
0
50
100
150
200
250
Samlet redningsprocentI 2010 var det samlede antal personer i nød 1327, mens det samlede antal reddede perso-ner var 1304. Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 11 personer, og der sav-nes fortsat 12 personer. Der er således reddet 98,3 pct. af de personer, der har været i farefor at omkomme, hvilket anses for tilfredsstillende, jf. Skibsfartens og Luftfartens Rednings-råds eget resultatkrav for søredningstjenesten. Det høje antal personer i nød skyldes bran-dene om bord på færgerne LISCO GLORIA og PEARL OF SCANDINAVIA. Over den sidstefemårige periode har sø- og flyveredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocentpå 95,8 pct., hvilket er tilfredsstillende.
Global Maritime Distress and Safety System er det internationale og verdensomspændende system tilmaritim nød- og sikkerhedskommunikation med fokus på nødmeldinger fra skibe, koordinering af red-ningsaktioner, sikkerhedsinformation til skibe (vejrmeldinger, farvandsefterretninger m.v.). En vigtig del afsystemet er muligheden for at sende nødalarmer på en sikker og effektiv måde. GMDSS gælder genereltfor alle passagerskibe samt større fragtskibe. GMDSS definerer både infrastrukturer og udstyr om bord påskibene. GMDSS blev i 1988 optaget som et tillæg til Den Internationale Maritime Organisation (IMO)konvention ”International Convention on Safety of Life at Sea (SOLAS)” fra 1960.5Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og detengelske ”Search And Rescue Satellite-Aided Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter,der kan beregne positioner på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.6DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære VHF-anlæg kan udsende nød-opkald automatisk.4
Side 13/20
Figur 15.Redningsprocenten over de sidste fem år. Den ”røde stiplede” linje indikerer detaf Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds fastsatte resultatkrav.
99989796959493929190
98,396,594,893,396,1
2006
2007
2008
2009
2010
Mål og resultatkrav for søredningstjenestenSøredningstjenesten har i 2010 indsamlet data for at måle graden af opfyldelse af de afSkibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for søredningstje-nesten. De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til sø-redningstjenesten:FarvandsvæsenetFiskeridirektoratetForsvaretMarinehjemmeværnet
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. Deoperative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter erf.eks. karakteriseret ved, at ressourcen på kort tid kan afdække et stort område, men ersamtidig begrænset af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område,men de har lang operationstid. De faste operative indsatsenheder omfatter:Flyvevåbnets redningshelikoptereFarvandsvæsenets redningsfartøjerMarinehjemmeværnets fartøjerFiskeridirektoratets fartøjerSøværnets maritime indsatsenheder
Formålet med mål og resultatkravene er med fokus på ”redning af menneskeliv” at sikre, atSAR tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald iden danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationenkunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder - også enheder, der ikke ind-går i den etablerede SAR struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR struktur skal kunnereagere inden for det fastsatte varsel, og andre relevante enheder, der ikke indgår i dennestruktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det ermuligt.Sammenfattet ser målopfyldelsen for 2010 ud som følger:
Side 14/20
For beredskab vurderes målopfyldelsen samlet set at være ”opfyldt”. Følgende skalfremhæves vedr. de enkelte delelementer i beredskabet:oSAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup ogRoskilde har været opfyldt i 1088 døgn, hvilket giver målopfyldelse ”delvist op-fyldt”. Årsagerne har primært været af teknisk karakter, idet der også i 2010 blevgennemført en løbende udskiftning af de ældre redningshelikoptere S-61 til denye EH-101. En redningshelikopter har i 2010 været forlagt til Rønne Lufthavn ialt 4 gange, opgjort til 4,9 beredskabsdøgn.oFiskeridirektoratets 2 fiskeriinspektionsfartøjer har leveret 677 sejldøgn, hvilketgiver målopfyldelse ”opfyldt”.oSøværnets 3 maritime indsats enheder har i 2010 leveret 1083 sejldøgn, hvilketgiver målopfyldelse ”delvist opfyldt”. Hertil kommer, at Marinehjemmeværnetsfartøjer har bidraget med 180 sejldøgn, hvilket samlet set giver en målopfyldelse”opfyldt”.oFarvandsvæsenet har opretholdt døgnvagt ved 21 redningsstationer. Overordnethar Farvandsvæsenets materiel været tidsmæssigt operativt indenfor de givnekrav. Kravet til motorredningsbådenes funktionstid har været på 96 pct., hvilketligger over kravet på 95 pct. De lette redningsbåde har i 2010 haft en funktions-tid på 94,4 pct., hvilket skyldes megen is i farvandene. Dette giver samlet setmålopfyldelsen ”opfyldt”.For reaktionstid vurderes målopfyldelsen samlet set at være ”opfyldt”. JRCC reakti-onstid har i 280 tilfælde ud af 306 været i overensstemmelse med maksimal reakti-onstid, hvilket giver målopfyldelse ”delvist opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstidvar 4 minutter og 17 sekunder, hvilket giver målopfyldelse ”opfyldt”. Årsagen til denmanglende opfyldelse af reaktionstiden er, at det i flere tilfælde har været nødven-digt at indhente præciserende eller supplerende information, inden en beslutning omiværksættelse af aktion kunne træffes.For redning er målopfyldelsen ”opfyldt”, idet redningsprocenten var på 98,3 pct. iforhold til kravet på 94 pct.For uddannelse er målopfyldelse ”opfyldt”.
I det følgende gennemgås specifikt de enkelte mål- og resultatkrav:BeredskabSøværnet Operative Kommando skal kontinuerligt op-retholde 3 maritime indsatsenheder (MI-enheder) sva-rende til 1095 sejldøgn.Flyvevåbnet skal kontinuerligt opretholde et SAR-7
Opfyldt7Bemærk størrelsenaf notetekstenDelvist opfyldt8
Der blev opretholdt 1083 sejldøgn. Marinehjemmeværnet har bidraget med 180 sejldøgn, hvilket givermålsætningen ”opfyldt".
Side 15/20
beredskab med tre redningshelikoptere i alt 1095 døgnsamt en fjerde helikopter ved Bornholm under særligevind og vejrforhold.Farvandsvæsenet skal opretholde døgnvagt ved 21redningsstationer.Materiellet har tidsmæssigt været operativt som følger:Motorredningsbåde: 96,15 pct. (Krav 95 pct.)Lette redningsbåde: 94,44 pct. (Krav 98 pct.)Redningskøretøjer: 99.91 pct. (Krav 98 pct.)Fiskeridirektoratet skal opretholde mindst 620 drifts-døgn årligt fordelt på 2 fartøjer.ReaktionstidDen maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC)ved eftersøgnings- og redningsoperationer skal i 98pct. af alle indsættelser være under 6 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5minutter.Den maksimale reaktionstid for søværnets maritimeindsatsenheder i havn og til ankers er 45 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være un-der 45 minutter.Den maksimale reaktionstid for indsættelse af red-ningshelikopter indenfor tidsrummet 0700-2200 er 15minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af8
Delvist opfyldt9
Opfyldt10
Delvist opfyldt11
OpfyldtOpfyldtOpfyldtOpfyldt
Opfyldt12
SAR beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskilde har væretopfyldt i 1088 døgn – ”Delvist opfyldt”. Årsagerne hertil har primært været af teknisk karakter, idet derfortsat blev gennemført en løbende udskiftning af de ældre redningshelikoptere S-61 med de nye EH-101.En redningshelikopter har i 2010 været forlagt til Rønne Lufthavn i alt 4 gange opgjort til 4,9 beredskabs-døgn.9Overordnet har Farvandsvæsenets materiel været tidsmæssigt operativt indenfor de givne krav. Kravettil lette redningsbådes funktionstid var lidt under kravet på 98 pct., hvilket giver en samlet målopfyldelse”Delvist opfyldt”. Dette forhold skyldes bl.a. is i de danske farvande, som umuliggjorde sejlads med de let-te redningsbåde.10Fiskeridirektoratets inspektions- og redningsfartøjer har leveret 677 sejldøgn, hvilket giver målopfyldel-se ”opfyldt".11JRCC reaktionstid har i 280 tilfælde ud af 306 været i overensstemmelse med maksimal reaktionstid,hvilket giver målsætning ”Delvist opfyldt”, da opfyldelsesgraden blev på 91,5 pct. Hertil skal det bemær-kes, at den gennemsnitlige reaktionstid var 4 minutter og 17 sekunder, hvilket giver målopfyldelse ”Op-fyldt”.12Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2010 i tidsrummet 0700 – 2200 udført 167 SAR missioner. Afdisse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 164 tilfælde, hvilket svarer til 98,2 pct. af missionerne.Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 0700-2200 var i 2009 8 minutter og 42 sekun-der. Målopfyldelse for begge perioder er ”Opfyldt”.
Side 16/20
redningshelikopter indenfor tidsrummet 0700-2200 erop til 13 minutter.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af red-ningshelikopter indenfor tidsrummet 2200-0700 er 30minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse afredningshelikopter indenfor tidsrummet 2200-0700 erop til 25 minutter.Den maksimale reaktionstid for Fiskeridirektoratetsskibe er 30 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være un-der 25 minutter.Den maksimale reaktionstid for Farvandsvæsenets ind-satsenheder er 20 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 minutter.Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enhe-der er 60 minutter.Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 minutter.RedningRedde ikke mindre end 94 pct. af nødstedte, der er ifare for at omkomme i dansk SAR-organisations geo-grafiske område.
Opfyldt13
Opfyldt
Opfyldt14OpfyldtOpfyldt15OpfyldtDelvist opfyldt16Opfyldt
Opfyldt17
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2009 udført 23 SAR missio-ner. Af disse var reaktionstiden mindre end 30 minutter i 23 tilfælde, hvilket svarer til 100 pct. af missio-nerne, hvorfor målet er ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 2200 – 0700var 12 minutter og 3 sekunder. I forhold til den gennemsnitlige reaktionstid vurderes målopfyldelse ”Op-fyldt”.14Fiskeridirektoratets inspektions- og redningsskibe har været involveret i 10 eftersøgnings- og rednings-aktioner. Længste reaktionstid var 25 minutter, hvilket giver en målopfyldelse på 100 pct. - ”Opfyldt”.Gennemsnitlig reaktionstid var 20 minutter, hvilket giver en målopfyldelse ”Opfyldt”.15Kystredningstjenestens enheder har i samtlige 366 tilfælde af udkald haft en reaktionstid på mindre end20 minutter, hvilket giver en målopfyldelse på 100 pct. - ”Opfyldt”. Den gennemsnitlige reaktionstid harværet ca. 9 minutter, hvilket giver en målopfyldelse ”Opfyldt”.16Marinehjemmeværnet var i 2010 involveret i 54 redningsaktioner. I 51 tilfælde af disse var reak-tionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 94 pct., hvilket giver en målopfyldelse – ”Delvist Opfyldt”.Den gennemsnitlige reaktionstid var 22 minutter, hvilket giver en målopfyldelse - ”Opfyldt”.17Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 11. Der er således reddet 98,3 pct. af de personer,der i det danske SAR område har været i fare for at omkomme.
13
Side 17/20
Side 18/20
UddannelseOperative enheder, som er fast tilknyttet søred-ningstjenesten, deltager i minimum én sørednings- el-ler samarbejdsøvelse inden for en toårig periode.Der gennemføres som minimum:én national øvelse hvert andet år, som ind-drager alle myndigheder med operative res-sourcer i søredningstjenesten.én øvelse hver andet år, som har karakter afog fokus på redning i forbindelse med enmaritim katastrofe.én international øvelse hvert tredje år, somtilstræbes på skift at involvere lande, medhvem Danmark har operative samarbejdsaf-taler.Det er sammenfattende vurderingen, at redningstjenestens resultat efter ”Mål og resultat-kravene for Søredningstjenesten” for året 2010 er tilfredsstillende.Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjeneste DanmarkI 2006 blev samarbejdet på det operative plan inden for søredningstjenesten styrket vedoprettelse af Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjeneste Danmark.Kontaktgruppens opgave er at styrke det tværgående samarbejde. Kontaktgruppenrefererer direkte til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, atvurderinger og anbefalinger fra de operative aktører hurtigere kan behandles og evt.implementeres.Den Operative Kontaktgruppe for Søredningstjeneste Danmark opfattes fortsat som enstyrkelse af det tværgående samarbejde inden for søredningstjenesten. Den OperativeKontaktgruppe for Søredningstjeneste Danmark har i 2010 afholdt to møder.Den Operative Kontaktgruppe for Søredningtjeneste ArktisI lyset af den øgede skibstrafik i det arktiske område besluttede Skibsfartens og LuftfartensRedningsråd den 17. juni 2011 oprettelsen af en kontaktgruppe for det arktiske område.Kontaktgruppen refererer også direkte til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd. Kontakt-gruppen skal ligeledes styrke det tværgående samarbejde mellem aktørerne indenfor søred-ningstjenesten i det arktiske område.Opfyldt18
18
Der har i 2010 været afholdt 10 øvelser med fokus på søredningstjeneste og maritime katastrofer.
Side 19/20
AfslutningDet er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at sø- og flyveredningstjenestensamlet set har opnået et tilfredsstillende resultat i 2010. Det er ligeledes vurderingen, at2010 afviger fra normalbilledet ved de to store færgeulykker.Det kan konstateres, at redningstjenesten i år har haft en tilfredsstillende redningsprocentpå 98 pct., jf. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds eget resultatkrav for søredningstje-nesten.Sammenholdes dette med rapportens oversigt over redningsprocenten over de seneste femår, er den gennemsnitlige redningsprocent på 95,8 pct., hvilket ligeledes er tilfredsstillende.Antallet af aktiveringer i 2010 har været omkring 6,5 pct. lavere end året tidligere. Vurderetover en femårig periode har antallet af redningsoperationer været stabilt omkring 300.Derudover er der igen i år sket en stigning i antallet af assistancer til sundhedsvæsenet.Samplaceringen af sø- og flyveredningstjenesten i JRCC Danmark ved Søværnet OperativeKommandos Operationscenter har nu fungeret i fem år. Denne integrerede virkemåde harmedført et tættere og smidigere samarbejde, som har givet en bedre koordineret løsning afredningsopgaven.De personlige kompetencer for personellet i JRCC Danmark er kontinuerligt vedligeholdt ogudviklet gennem en styrkelse af uddannelsesniveauet for den enkelte. Dette er sket gennemuddannelse og kurser udviklet specifikt med redningsoperationer for øje.Maritime Assistance Service (MAS) funktionen, som blev etableret samtidig med JRCC og ersamplaceret med JRCC i Søværnets Operative Kommandos Operationscenter, varetager as-sistanceopgaver til søfarten, som ikke kategoriseres som egentlige redningsoperationer. Denofte samtidige indsats for at redde liv, miljø og værdier koordineres gennem denne samledeindsats på en rationel og effektiv måde.Det er således fortsat Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at oprettelse ogsamplacering af JRCC og MAS bidrager til en mere effektiv og rationel løsning af SAR-operationer i dansk område.
Side 20/20
