Herlev26. juni 2012TilMedlem af Folketinget og Forsvarsudvalget - Lene EspersenEmne:

Anerkendelse af international tjeneste med tilbagevirkende kraft.

Ref:a.) Cirkulære om tildeling af Forsvarets Medalje for International TjenesteCIR1H nr 9078 af 04/01/2010b.) Bekendtgørelse af forvaltningsloven, fra Den Personaleadministrative Vejledning.LBK nr 1365 af 07/12/2007 – PAV kapitel 9.Så lykkedes det endelig for Danmark og det Danske Forsvar at få opdateret medaljer foranerkendelse af indsats både i forhold til den ekstraordinære indsats – og indsatsen i voresinternationale engagementer.Det har været et år, hvor tidligere udsendte især de psykisk sårede veteraner modtoganerkendelse af psykiske skader og dermed fik medaljen for såret i kamp. Flot, rigtigt ogærefuldt at få samlet op på dette.Nu står vi så ved en skillelinje – da Forsvaret, på vegne af Hendes Majestæt Dronningen,indstiftede en ny anerkendelse som Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen skullesikre udmøntelsen af. En medalje for Anerkendelse af International Tjeneste, ref. a., somnu kunne tildeles efter bekendtgørelsens ikrafttræden i 2010.Som mange andre undre jeg mig nu over, at man ikke også her tager og håndterer sagen ihenhold til forvaltningsloven, ref. b. og lader alle der har gjort international tjeneste fåmulighed for at få denne anerkendelse – fremfor at lade det forvaltningstekniske styre.

”Vi har taget en forvaltningsmæssig beslutning”

lyder det fra Forsvarskommandoen,når man kontakter dem - medaljen og anerkendelsen kan ikke tildeles dem der har væretudsendt før det bekendtgørelsen foreskriver. Det er den forklaring man skal givenuværende ansatte og veteraner som principielt har været i krig mod samme fjender, væretudsendt for Danmark på samme grundlag – som står overfor kollegaer, der har væretudsendt et hold senere og modtager en anerkendelse og medalje mere.Jeg kunne forstå argumentet, såfremt anerkendelsen og medaljen var indført vedDanmarks forøgede internationale engagement i Balkan i 1992 eller ved Krigene i irak ellerAfghanistan – således, at der var en klar markering af den nye anerkendelse i forhold tilindsatsen. At der var en engagementsmæssig skillelinie – eller på anden måde et skifte ivores internationale operationer – men det er der jo ikke.Her er det alene et nyt sæt - længe ventede og meget ønskede anerkendelser fra forsvaretog nuværende personels og veteranernes side – som nu beskæmmes af at man har sat en

forvaltningsmæssig procedure og grænse på anerkendelserne, som gør at mange retteligtføler sig sat i en bås af og dermed mindre anerkendt end andre – var det formålet og målet.Formålet og målet var og er vel at anerkende de ansatte og tidligere, der i en eller andengrad for de danske væbnede styrker havde deltaget i International Tjeneste.På samme måde – som et af De ældste danske fortjensttegn – for lang tjeneste – så blevman jo ikke nægtet tildeing, blot fordi man havde være 26 år på arbedjspladsen da det blevindstiftet???Man har jo også for disse fortjenestetegn ændret opgørelsen af tiden der skal medtælleflere gange, ligesom man har ændret pasus fra uafbrudt tjeneste til akkumuleret tjeneste.De generelle retningslinier for Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og de almindeligeforvaltningsretslige grundprincipper – lighedsgrundsætningen - , ref. b., foreskriver jo ogsåat der hverken må forekomme direkte eller inddirekte forskelsbehandling.Forsvaret som helhed herunder Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen – oplever velat det er omkostningenstungt, at skulle håndtere både det administrative ved dissepersonelsager, indkøb af medaljer og diplomer – samt forestå ceremonier ved denneyderligere anerkendelse.Ved skønsmæssige afgørelser må der ikke opstilles regler, der udelukker skønnet. Det ersåledes ikke tilladt udelukkende at lægge vægt på ét kriterium med den konsekvens, atandre saglige kriterier udelukkes.Der må ikke tages uvedkommende hensyn eller inddrages usaglige kriterier, når der skaltræffes en afgørelse, hvilket tildeling af anerkendelser og medaljer er i min forståelse – ogtidsafgrænsningen her er absolut uforståelig.I ombudsmandspraksis er der fastslået en række principper for god offentligforvaltningsskik. Ombudsmanden har endvidere peget på det ønskelige i, at offentligemyndigheder fører en hensynsfuld personalepolitik.Myndigheden bør således i forbindelse med behandlingen af personalesager sikre, at dertages behørigt hensyn tilandre tidligere udsendte, lignende sager og inddrage dette itildelingen af anerkendelser.Det kan jo gøres efter en ansøgning, således at Forsvaret kun skal behandle de sager, hvorpersonellet og veteranerne reelt ønsker denne anerkendelse.