Forsvarsudvalget 2011-12
FOU Alm.del Bilag 140
Offentligt
Hjemmeværnskommandoen
5. juni 2012
HJEMMEVÆRNETS SKRIFTLIGE ÅRLIGE REDEGØRELSE
Indledning: Året der gik – i hjemmeværnet.Støtten til forsvaret og samfundets samlede beredskab inden for Danmarks grænserer omdrejningspunktet for hjemmeværnet. Her har frivillige, også i 2011, løst opgaverdøgnet rundt over hele landet, når der var brug for dem.I de første dage af januar var hjemmeværnet en vigtig del af sneberedskabet, lige-som frivillige hænder var klar med akut hjælp, da sommerens voldsomme regnskylgav oversvømmelser i blandt andet København og på Lolland-Falster. I forbindelsemed VM i Landevejscykling i september arbejdede 400 hjemmeværnssoldater tætsammen med politiet om at holde trafikken i gang i hovedstadsområdet.De faglige resultater i 2011 viser, at hjemmeværnet fortsat er inde i en positiv udvik-ling som en god støtte for forsvaret og en attraktiv partner i samfundets samlede be-redskab.Totalt har hjemmeværnet været indsat i 479.329 mandtimer. Heraf var de 248.826timer støtte til myndigheder inden for Forsvarsministeriets ressort, mens 230.503 ti-mer var hjælp til samfundet. Nationalt udfører hjemmeværnet således specialiseretopgaveløsning af høj kvalitet og har tilpasset sine kapaciteter til forsvarets og detsamlede beredskabs, herunder politiets, behov.Disse faglige resultater bærer frugt. Således nyder hjemmeværnet fortsat stor tillid ibefolkningen. Hele 79 % af danskerne har tillid til, at hjemmeværnet kan løse sineopgaver, mens 81 % mener, at det arbejde, som hjemmeværnets frivillige soldaterudfører, bidrager til at løse relevante samfundsopgaver.Den høje tillid til hjemmeværnet afspejles også i en stor tilgang af nye medlemmer.Således har hjemmeværnet også i 2011 haft en stor tilgang på 1.570 frivillige solda-ter svarende til 8 % af de aktive soldater. Som følge af en bevidst strategi er isærhjemmeværnets andel af nye frivillige soldater med tidligere værnsuddannelse i for-hold til antallet af aktive soldater i hjemmeværnet i øvrigt steget betydeligt i 2011.Parallelt med den nationale opgaveløsning deltog et rekordstort antal frivillige hjem-meværnssoldater i 2011 i internationale operationer. Indtil sensommeren stilledehjemmeværnet soldater til rådighed for forsvarets styrker i Afghanistan, og fra februar2011 har frivillige hjemmeværnssoldater udgjort det danske bidrag til KFOR i Kosovomed en bevogtningsdeling.Hjemmeværnet har udsendt 174 frivillige soldater i rammen af Forsvarskommandoeni 2011. Heraf 142 frivillige soldater i bevogtningsdelinger og 32 frivillige soldater i an-dre internationale missioner. Derudover har forsvaret haft 270 soldater udsendt, somudover deres tilknytning til forsvaret tillige er medlemmer af hjemmeværnet. Dettegiver samlet 444 personer udsendt i international tjeneste, som er frivillige soldater ihjemmeværnet.I en ny rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som tegner etsamlet portræt af hjemmeværnets frivillige soldater, konkluderes det bl.a., at hvertredje aktive soldat gerne vil udsendes i internationale missioner for at støtte forsva-
ret. Blandt de unge er andelen endnu højere. I rapporten anføres det, at 7 ud af 10aktive frivillige soldater i alderen 18-29 år ville takke ja til udsendelse. Dette vurderessom værende positivt, idet denne aldersgruppes andel af det samlede antal frivilligesoldater er steget markant i de seneste år.2011 blev også året, hvor hjemmeværnet oprettede et nyt kapacitetsopbygningscen-ter, der skal styrke kompetencerne inden for civil og militær genopbygning i kriseram-te lande. Hjemmeværnet ser herigennem en mulighed for at yde en væsentlig støttesamt at opnå en øget international profil. I 2011 har hjemmeværnet bl.a. været enga-geret i militær kapacitetsopbygning i Georgien.Årets økonomiske resultat er et mindre underskud til videreførelse på 1,1 mio. kr. Ikraft af en stram økonomistyring er det lykkedes hjemmeværnet at fastholde kvalite-ten i løsningen af kerneopgaverne. Dermed er det lykkedes hjemmeværnet at skabeøkonomisk råderum til de højest prioriterede områder: Lovpligtig uddannelse, uddan-nelse af enheder og enkeltpersoner til internationale operationer, lokale vagttilkalde-ordninger, forligsafledte implementeringsudgifter samt den planlagte fornyelse afhjemmeværnets internetløsning, HJV.DK.Som nævnt i hjemmeværnets skriftlige redegørelse vedrørende 2010, fra maj 2011,havde hjemmeværnet et overskud i 2010 på 25,6 mio. kr. Dermed udgjorde det ak-kumulerede resultat ultimo 2010 30,8 mio. kr. Med resultatet i 2011 er det akkumule-rede overskud primo 2012 reduceret til 29,7 mio. kr. Beløbet er disponeret til eniværksat og vital fornyelse af hjemmeværnets internetløsning, HJV.DK, samt delvisfinansiering af ekstraordinære udgifter forbundet med hjemmeværnets indsættelse iforbindelse med EU-formandskabet og støtte ved cykelløbet Giro d´Italia i 2012.Det økonomiske resultat vurderes samlet set tilfredsstillende.Det økonomiske udgangspunkt for hjemmeværnets virksomhed i 2012 og frem vur-deres som værende tilfredsstillende – også efter effektiviseringerne som led i effektivadministration i staten.Hjemmeværnet har implementeret de væsentligste dele af forsvarsforlig 2010-2014.Den 1. januar 2011 trådte en række strukturændringer i kraft, og der er netop gen-nemført et større eftersyn og opgradering af den lovpligtige uddannelse, hvilket skalsikre, at hjemmeværnet nu og i fremtiden fremstår som en attraktiv militær samar-bejdspartner for forsvaret og samfundets samlede beredskab.Særlig fokus i 2012 – i hjemmeværnet.Inden for de områder, hvor det er konstateret, at opgaveanmodninger ikke har kunnetinddækkes med forsvarets eksisterende kapaciteter, har forsvaret og hjemmeværnetsamarbejdet om at udvikle nye nationale kapaciteter. Dette samarbejde har blandtandet resulteret i målrettede kapaciteter som sneberedskab og rydningsassistentersamt opstilling og uddannelse af VIP-chauffører og sikkerhedskontrollanter.Med henblik på at imødekomme forsvarets behov for hjemmeværnets støtte, i forbin-delse med f.eks. stormflod, oversvømmelser, brand, sikkerhed m.v., arbejder hjem-meværnet mod en mere specialiseret tilgang til opgaveløsningen. Førnævnte for-øgede interesse for medlemskab af hjemmeværnet blandt forsvarets øvrige værnvurderes at være et udtryk for, at hjemmeværnets image er blevet styrket i det øvrigeforsvar.
Bevogtning er en af hjemmeværnets kernekompetencer, der i høj grad efterspørges isåvel nationale som internationale operationer. I 2012 vil hjemmeværnet derfor fort-sat have fokus på kompetence og udvikling på dette område ved, at prioritere funkti-ons- og enhedsuddannelser i bevogtning.Der vil endvidere blive sat fokus på udpegning, udvælgelse, uddannelse og ikkemindst udvikling af førere i hjemmeværnet, herunder at tilsikre, at der i god tid udpe-ges kvalificerede efterfølgere til førerstillinger.Ultimo 2011 råder hjemmeværnet over 101 fartøjsførere, som vil kunne indgå i enoperativ besætning. Heraf er 69 enkadreret i eksisterende operative besætninger,mens de sidste 32 uddannede fartøjsførere arbejder i andre funktioner eller ikke øn-sker at virke som fartøjsførere. Der arbejdes på at øge antallet af fartøjsførere ogoperative besætninger.Hjemmeværnet oplever en øget efterspørgsel fra politiet vedr. støtte til større natio-nale arrangementer.Det gode og frugtbare samarbejde med Rigspolitiet vedrører bl.a. et pilot-projektvedr. rekvisition, registrering og tilbagemelding på støtte til politiet. Udviklingsarbejdethar været mere omfattende og tidskrævende end først antaget og intensiveres derfori 2012. Der køres en officiel testperiode ved hjemmeværnets og politiets myndighe-der i første halvår 2012.Hjemmeværnet har et stort potentiale for et fortsat internationalt engagement oghjemmeværnets frivillige soldater besidder relevante kompetencer inden for en ræk-ke områder som vil kunne anvendes i relation til militær støtte til civil genopbygningog militær kapacitetsopbygning. Hjemmeværnets internationale engagement bør sik-res kontinuitet, da det er forudsætningen for at hjemmeværnet kan fastholde og fort-sat udvikle støtte til forsvarets internationale engagement.
Opfølgning på effektiviseringer og rationaliseringer i hjemmeværnet.a. Effektivisering af personaleforbruget i hjemmeværnet med 1 pct. i 2010 sti-gende til 5 pct. i 2014.Den i forsvarsforlig 2010-2014 af 24. juni 2009 angivne effektivisering af personale-forbruget med 1 % i 2010 stigende til 5 % i 2014 er indarbejdet i personaleoplys-ningsskemaet på Finansloven. På Finanslov for finansåret 2009 havde hjemmevær-net opført 624 årsværk. Effektiviseringen af personaleforbruget blev indarbejdet li-neært på Finanslov for finansåret 2010 med 6 årsværk i hvert af årene 2010-2013 ogpå Finanslov for finansåret 2011 med 7 årsværk i 2014, i alt 31 årsværk, hvorefterhjemmeværnet har opført 593 årsværk i 2014. I overensstemmelse hermed er løn-summen reduceret løbende i perioden 2010-2014 med i alt 10,1 mio. kr. i 2014.I forbindelse med iværksættelse af initiativer vedrørende effektiv administration istaten er hjemmeværnets bevillingsramme reduceret med 10 mio. kr. i 2012 og11 mio. kr. i 2013 og fremefter, heraf lønsum 6,5 mio. kr.På grund af vakancer i hjemmeværnets struktur har det ikke i 2011 været nødvendigtat foretage afskedigelser som følge af nævnte effektiviseringer. Nøgletal for effektivi-seringen af personaleforbruget i hjemmeværnet er anført i følgende tabel.Budgetteret og faktisk antal årsværk i hjemmeværnet 2008-2014 (antal årsværk),samt reduktion af lønsummen på Finansloven (mio. kr.) som følge af effektivisering.År2008200920102011201220132014ÅrsværkBudget6246246186126066005931Regnskab598607611591---2Vakancer2617721---Reduktion af løn-sumEffektivisering afpersonaleforbruget30,00,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,1Effektiv administra-tion-----6,5-6,5-6,5Note 1: Elever og ansatte på særlige ansættelsesvilkår indgår ikke i de anførte årsværkstal.Disse personalegrupper indgår imidlertid i opgørelserne i hjemmeværnets årsrapporter.Note 2: I kølvandet på finanskrisen vendte en række officerer tilbage til forsvaret, hvorforvakancerne i hjemmeværnet blev reduceret. I sær i 2010 var dette tilfældet. Dette har afsted-kommet en mindre reel stigning i det faktiske antal årsværk i perioden 2008-2010.Note 3: Reduktionen af lønsummen afspejler, at effektiviseringen af personaleforbruget pri-mært er sket blandt de årsværk, som i gennemsnit trækker mindst på hjemmeværnets løn-sum.
Følgende punkter er i alt væsentlig grad en gentagelse fra den skriftlige rede-gørelse sidste år vedrørende 2010. Punkterne er dog medtaget i årets redegø-relse, da de fortsat har aktualitet og/eller er i udvikling.b. Tilpasning og effektivisering af Hjemmeværnskommandoens organisation.Hjemmeværnskommandoens nuværende organisation blev implementeret den 1.januar 2011, hvorefter den i højere grad ligner forsvarets øvrige stabe på tilsvarendeniveau. I den forbindelse blev Hjemmeværnkommandoens øverste militære stillingergjort værnsfælles og de hidtidige inspektorater for marine- henholdsvis flyverhjem-meværnet blev nedlagt og erstattet af to stillinger som chef for henholdsvis marine-og flyverhjemmeværnet, der tillige er divisionschefstillinger i Hjemmeværnskomman-doen. Hjemmeværnets kontrolvirksomhed blev centraliseret og al logistik blev samleti en afdeling. Endelig blev hjemmeværnets kapacitetsopbygningscenter oprettet somen integreret del af Hjemmeværnsstaben til styrkelse af hjemmeværnets bidrag tilmilitær kapacitetsopbygning samt civil genopbygning. Tilpasningen af Hjemme-værnskommandoens organisation forventes forsat at resultere i en mere effektiv op-gaveløsning, men ikke i konkrete økonomiske besparelser.c. Effektivisering af hærens og hjemmeværnets lokale kommandostruktur.Hjemmeværnets lokale kommandostruktur blev implementeret den 1. januar 2011.Kommandostrukturen består af tre totalforsvarsregioner og 16 hjemmeværnsdistrik-ter. De 16 hjemmeværnsdistrikter består af 12 hærhjemmeværnsdistrikter med om-rådedepoter, to marinehjemmeværnsdistrikter, et flyverhjemmeværnsdistrikt og etvirksomhedshjemmeværnsdistrikt. De 12 hærhjemmeværnsdistrikter blev i sammeforbindelse gjort geografisk sammenfaldende med og navngivet som de 12 politi-kredse. En del af de udsparede årsværk er blevet anvendt til en generel styrkelse aftotalforsvarsregioner, distrikter og områdedepoter samt til opnåelse af en mere ratio-nel drift af hjemmeværnets uddannelsescentre. Netto er der udsparet 53 årsværk iden lokale kommandostruktur, som pr. 1. april 2012 er normeret med 392 årsværk.Hjemmeværnskommandoen har i 2011 påbegyndt en tilpasning og forenkling af deenhedstyper, som de frivillige soldater indgår i, med henblik på en effektivisering afopstillings- og uddannelsesopgaverne. Dette styrker samtidigt hjemmeværnets be-vogtningskapacitet og sikrer en fleksibel og fortsat lokal forankring af hjemmeværnet iforhold til forsvarets og det øvrige samfunds behov for støtte.d. Undersøgelse af mulige effektiviseringer af øvrige dele af hjemmeværnetsdriftsområder.Mulighederne for yderligere effektivisering og rationalisering af hjemmeværnets virk-somhed sonderes løbende. Dette sker med henblik på at sikre den til stadighedbedst mulige nyttiggørelse af de rådige ressourcer til understøttelse af hjemmevær-nets opgaveløsning samt til fastholdelse af det frivillige engagement. Som eksemplerkan nævnes ovenstående omfattende effektivisering af hjemmeværnets kommando-struktur, og at en systematisk registrering af medlemmernes civile kompetencer erpåbegyndt med henblik på anvendelse i internationale civile genopbygningsopgaver.Endvidere har hjemmeværnet, med inddragelse af Forsvarsministeriets Interne Revi-sion, gennemført en tilbundsgående undersøgelse af den administrative belastning afhjemmeværnets frivillige soldater. Bl.a. har denne undersøgelse afdækket et vitaltbehov for fornyelse af hjemmeværnets internetløsning, HJV.DK.Med en ny version af HJV.DK, bygget på en moderne platform og under anvendelseaf standardfunktionalitet, vil vedligeholdelse og videreudvikling af platformen i højeregrad blive leverandøruafhængig og kunne konkurrenceudsættes. For hjemmevær-
nets frivillige soldater, som ikke er på Forsvarets Integrerede InformatikNetværk(FIIN), vil en ny platform give mulighed for at lave de fleste administrative funktionerpå nettet. Projektet er i overensstemmelse med regeringens digitaliseringsstrategi.Hjemmeværnets frivillige soldater er ulønnede. Derfor vil der ikke være en direkteøkonomisk gevinst ved denne effektivisering. Omvendt vil en reduktion af de timer,som den enkelte frivillige soldat anvender til administrative funktioner, alt andet ligeøge det potentielle antal timer, som den enkelte frivillige soldat vil kunne tilbyde istøtte til forsvaret og samfundets samlede beredskab. Hjemmeværnets støttevirk-somhed er overdraget til forsvarets funktionelle tjenester i henhold til Aftale af 10. juni2004 om forsvarets ordning 2005-2009. Derfor vil effektiviseringer i forsvarets støtte-struktur naturligvis have afsmittende effekt på hjemmeværnets drift.
