Forsvarsudvalget 2011-12
FOU Alm.del Bilag 138
Offentligt
FORSVARSKOMMANDOEN
8. FEBRUAR 2012
RAPPORTVEDRØRENDEANALYSE AF EFFEKTIVISERINGAF REDNINGSHELIKOPTERBEREDSKABET IDANMARK
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.2.2.1.2.2.3.3.1.
RESUMÉ ......................................................................................................................5INDLEDNING ...............................................................................................................6Overordnet problemstilling og formål...................................................................6Rapportens udarbejdelse .......................................................................................7METODE ......................................................................................................................7Referencegrundlag .................................................................................................7
3.2. Definitioner ..............................................................................................................73.2.1. Eftersøgning og Redning - Search And Rescue (SAR) .........................................73.2.2. SAR hændelser .....................................................................................................73.2.3. Væsentlig forringelse af overlevelsesgrad.............................................................83.2.4. Grundscenarie .......................................................................................................83.2.5. Overlevelsesgraden...............................................................................................83.3.3.4.3.5.Opgavediskussion ..................................................................................................9Rapportens struktur..............................................................................................10Forudsætninger.....................................................................................................11
3.6. Afgrænsninger ......................................................................................................123.6.1. Inddragelse af eksterne myndigheder og afbødende tiltag..................................123.6.2. Behandling i Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd ........................................123.7.4.Anvendt risikomodel til analyse af søredningstjenestens indsats...................12REDEGØRELSE ........................................................................................................14
4.1. Beskrivelse af redningshelikopterberedskabet..................................................144.1.1. Beskrivelse af Helicopter Wing Karup .................................................................154.1.2. Materiel................................................................................................................164.1.3. Personel ..............................................................................................................174.1.4. Timeforbrug pr. vagtdøgn ....................................................................................184.1.5. Arbejdstidsaftale for SAR besætningsmedlemmer (SAR-aftalen)........................194.1.6. Samlede opgaver ved Eskadrille 722 ..................................................................204.1.7. Farvandsinddeling ...............................................................................................214.1.8. Empirisk grundlag for aktivering og indsættelser .................................................224.1.9. Antal personer i nød og antal reddede personer i perioden 2003-2010...............254.1.10. Overlevelsesgrader/redningsgrader med S-61 helikopter................................264.1.11. Etablissementsmæssige forhold. .....................................................................26
2
4.1.12. Økonomi generelt.............................................................................................274.1.13. Beskrivelse af lægers anvendelse i redningshelikopterberedskabet................284.2. Hjemmeværnets eftersøgnings- og redningskapaciteter ..................................284.2.1. Hjemmeværnets sejlende bidrag .........................................................................284.2.2. Hjemmeværnets flyvende bidrag til eftersøgnings- og redningstjeneste .............294.3.5.Bilaterale aftaler og andre forpligtigelser ...........................................................30ANALYSE ..................................................................................................................32
5.1. Analyse af mulige, fremtidige scenarier .............................................................325.1.1. Scenarie 1 (3+1 EH101) ......................................................................................335.1.2. Scenarie 2 (2+1 EH101) ......................................................................................335.1.3. Scenarie 3 (3+0 EH101) ......................................................................................335.2. Scenarieanalyser...................................................................................................335.2.1. Generelt...............................................................................................................345.2.2. Beregningsmetode ..............................................................................................345.3. Scenarie 1 (3+1 EH101).........................................................................................345.3.1. Overlevelsesgrad.................................................................................................355.3.2. Struktur................................................................................................................355.3.3. Andre opgaver .....................................................................................................375.3.4. Samlet strukturelt behov og steltimebehov ..........................................................375.3.5. Økonomi ..............................................................................................................385.3.6. Delkonklusion Scenarie 1 ....................................................................................395.4. Scenarie 2 (2+1 EH101).........................................................................................415.4.1. Overlevelsesgrad.................................................................................................415.4.2. Struktur................................................................................................................415.4.3. Andre opgaver .....................................................................................................425.4.4. Samlet strukturelt behov og behov for steltimer...................................................425.4.6. Økonomi ..............................................................................................................435.4.7. Delkonklusion Scenarie 2 ....................................................................................465.5. Scenarie 3 (3+0 EH101).........................................................................................475.5.1. Overlevelsesgrad.................................................................................................475.5.2. Struktur................................................................................................................485.5.3. Andre opgaver .....................................................................................................495.5.4. Samlet strukturelt behov og flyvetimebehov ........................................................495.5.5. Økonomi ..............................................................................................................505.5.6. Delkonklusion Scenarie 3 ....................................................................................525.6. Andre muligheder .................................................................................................525.6.1. Differentieret indsættelse.....................................................................................525.7.5.8.Nyttiggørelse af Hjemmeværnets kapaciteter ....................................................53Økonomisammenfatning ......................................................................................53
3
6.7.7.1.7.1.7.2.8.9.10.
RISIKOVURDERING. .................................................................................................55IMPLEMENTERINGSTIDSPLAN ...............................................................................56Scenarie 1 (3+1 EH101).........................................................................................56Scenarie 2 (2+1 EH101).........................................................................................56Scenarie 3 (3+0 EH101).........................................................................................56KONKLUSION OG VURDERING...............................................................................58ANBEFALING ............................................................................................................60BILAG .....................................................................................................................61
Bilag 1 - Analysestruktur.................................................................................................61Bilag 2 - Arbejdstidsberegning af piloters tjeneste. .....................................................62Bilag 3 – Referenceliste...................................................................................................63Bilag 4 – Opgørelse over overlevelsesgraden. .............................................................64Bilag 5 – SAR læger.........................................................................................................65Bilag 6 – Rambøll dokumentation til input til SAR model ............................................68Bilag 7 – Kort beskrivelse af COWI/Rambøl risikomodel. ............................................74Bilag 8 – SAR aftalen .......................................................................................................77
4
1. RESUMÉPå baggrund af indførelsen af en ny og mere effektiv redningshelikopter til løsning af SAR-opgaven i danske farvande, blev det i Forsvarsforliget 2010-2014 fastlagt, at der skulleforetages en undersøgelse af muligheden for at effektivisere redningshelikopterberedska-bet herunder undersøge muligheden for en mere optimal placering af helikopterne.Forsvarskommandoen har på grundlag af Forsvarsministeriets direktiv udarbejdet dennerapport, der opstiller forskellige modeller for antallet og placering af SAR-positioner. Ud-gangspunktet for analysen er den SAR-dækning, der var opretholdt med den tidligere red-ningshelikopter S-61, sammenholdt med EH101 helikopterens SAR-dækning ved de op-stillede scenarier.Rapportens samlede konklusion viser, at, når der sammenlignes mellem S-61 og EH101,ved en reduktion fra tre til to SAR-positioner kun sker en marginal forringelse i den gen-nemsnitlige overlevelsesgrad i de danske farvande. Ingen af de i rapporten beregnedeforringelse medfører, at den af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds fastsatte grænsefor overlevelsesgraden overskrides.Der er i relation til de opstillede scenarier beregnet mulige besparelser og beregningerneviser, at når en eventuel omlægning af SAR-beredskabet er fuldt implementeret, vil derkunne spares op til ca. 34 mio. kr. årligt. Den mulige besparelse er relateret til primært lønog materieldrift. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med beregninger, idet den aktuellearbejdstidsaftale vedrørende SAR er forudsat videreført i rapporten.Af tidsmæssige årsager har det ikke været muligt, at udarbejde en komplet analyse af detsamlede redningsredskab herunder eventuelle tilpasninger af de øvrige kapaciteter, der udover helikopterne, indgår i redningsberedskabet. Analyserne har endvidere vist, at der kanvære et potentielt yderligere rationaliseringspotentiale i forhold til det samelde redningsbe-redskab, men at dette kræver yderligere undersøgelser. Rapporten anbefaler, at med for-behold for validiteten i de gennemførte beregninger, at reducere antallet af faste SAR-positioner fra tre til to.
5
2. INDLEDNINGForud for forligsarbejdet og i forbindelse med konsolideringsarbejdet med Forsvarsforliget2010-2014 blev der gennemført en række indledende analyser af redningshelikopterbe-redskabet. Disse analyser dannede grundlaget for den efterfølgende indarbejdelse af for-hold vedr. beredskabet i hhv. notat og direktiv for implementeringen af Forsvarsforliget2010-2014. De efterfølgende beskrivelser udgør de referencer, som den nu pålagte analy-se af en effektivisering og optimering af redningshelikopterberedskabet baseres på.Forsvarets redningshelikopterkapacitet anvendes i overvejende grad til støtte for det civilesamfund. Forsvarets redningshelikopterkapacitet skal fortsat – og under hensyntagen tilden primære opgave1– støtte samfundet med de for helikopterkapaciteten relevante op-gaver. Henset til indfasningen af moderne EH101-redningshelikoptere med større ydeevneer der enighed om, at det i perioden undersøges, hvordan opgaveløsningen kan effektivi-seres, f.eks. ved differentiering af beredskabet i forhold til årstider og trafikmønster. Endvi-dere undersøges det i denne forbindelse, om antallet af redningshelikopterberedskaberkan reduceres og placeringen heraf optimeres uden at det samlede redningsberedskabforringes. Endelig undersøges mulighederne for yderligere nyttiggørelse af marinehjem-meværnets og flyverhjemmeværnets kapacitet på dette område.(Kilde: Forsvarsforliget 2010-2014)Undersøgelse af om antallet af redningshelikopterberedskaber kan reduceres og placeringheraf optimeres, uden at det samlede redningsberedskab forringes.(Kilde: FMN notat for implementering af forsvarsforlig 2010-2014 af 22. juni 2010)Den i forliget fastlagte undersøgelse af redningshelikopterberedskabet gennemføres, så-ledes at resultatet af undersøgelsen foreligger januar 2012. Forsvarsministeriet vil fast-lægge rammerne for undersøgelsen.(Kilde: FMN direktiv for implementering af forsvarsforlig 2010-2014 af 16. juli 2010)2.1. Overordnet problemstilling og formålPå baggrund af teksten i forsvarsforligt 2010-2014, Forsvarsministeriets Implementerings-notat samt Forsvarsministeriets Implementeringsdirektiv til Forsvarschefen skal Forsvars-kommandoen gennemføre en analyse af mulighederne for at effektivisere forsvarets red-ningshelikopterberedskab. Effektiviseringen skal ses på baggrund af indfasning af meremoderne EH101 helikoptere, der har større ydeevne i forhold til eksempelvis hastighed,end de udfasede S-61 helikoptere og analysen skal have sit udgangspunkt i Forsvarsmini-steriet direktiv2.Udgangspunktet for den efterfølgende analyse er således den overlevelsesgrad, som red-ningshelikopterberedskabet medførte med den nu udfasede S-61 helikopter. Derfor vilanalysen belyse i hvilken grad, redningshelikopterberedskabet er blevet forbedret.
1
Forsvarets redningshelikoptere er anskaffet med det overordnede formål at gennemføre søredningsopera-tioner og i det omfang dette ikke sker, anvendes redningshelikopterne til andre samfundsopgaver eksempel-vis ambulanceflyvninger.2Forsvarsministeriets Direktiv for effektivisering af redningshelikopterberedskabet af 15. november 2011.
6
Det overordnede formål med rapporten er at gennemføre en analyse af, hvordan red-ningshelikopterberedskabet kan effektiviseres og reduceres i forhold til antal og geografiskplacering i lyset af EH101 implementering i forsvaret, uden at det samlede redningsbered-skab - overlevelsesgraden - væsentligt3forringes.2.2. Rapportens udarbejdelseDenne rapport er udarbejdet af Forsvarskommandoen under inddragelse af FlyvertaktiskKommando, Forsvarets Materieltjeneste og Forsvarets Sundhedstjeneste. Herudover harHjemmeværnskommandoen været bidragydende i forbindelse med udarbejdelsen.3. METODEDette afsnit udgør rapportens metodeafsnit. Afsnittet analyserer den stillede opgave medhenblik på at fastlægge hvilke områder, der skal analyseres i rapporten. Desuden identifi-ceres rapportens afgrænsninger og forudsætninger.Den anvendte risikomodel, som er udarbejdet af COWI/Rambøll, beskrives ligeledes i det-te metodeafsnit, idet beskrivelsen er en meget overordnet gennemgang. Der henvises tilbilag 3, 6 og 7 for yderligere dokumentation.Endelig indeholder metodeafsnittet den valgte analysestruktur samt en beskrivelse af rap-portens opbygning.3.1. ReferencegrundlagDer er i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten anvendt en række referencer, som istørre eller mindre omfang har betydning for analysen og beregningen af de respektivescenarier. Blandt de anvendte referencer er tidligere udarbejdede rapporter i relation tilsøredning samt den bagvedliggende dokumentation for den i rapporten anvendte risiko-model.Referenceliste vedlægges som bilag 3 til rapporten.3.2. Definitioner3.2.1. Eftersøgning og Redning - Search And Rescue (SAR)4Nedenstående er sø- og flyveredningstjenestens definitioner af SAR og begrebet nødsi-tuation.En SAR er de handlinger, der iværksættes for at afhjælpe en nødsituation.En nødsituation er en situation, der kan medføre fare for liv eller førlighed for en ellerflere personer. En nødsituation foreligger, når et menneske eller bemandet sø- eller luft-fartøj vides eller formodes at være savnet eller i nød.3.2.2. SAR hændelserI denne rapport anvendes følgende overordnede hændelsestyper i relation til SAR hæn-delser – disse overordnede hændelsestyper er sammenfaldende med COWI/Rambøll, jf.bilag 3, 6 og 7, og der henvises hertil for yderligere uddybning:3
Det fremgår af Forsvarsministeriets Direktiv for analyse af en effektivisering af redningshelikopterberedska-bet, at såfremt der sker væsentlige forringelser af det samlede redningshelikopterberedskab, så skal dergennemføres analyse af mulige afbødende foranstaltninger.4SAR Danmark Bind I, Organisation, tillæg F, SAR Definition
7
BadeulykkerDykkerulykkerOverbordfaldSøulykker, dvs. ulykker med skade på skibetBrandKollisionGrundstødningStruktursvigtPatientevakuering3.2.3. Væsentlig forringelse af overlevelsesgradI forbindelse med gennemførelsen af analyserne pålægges det i Forsvarsministeriets di-rektiv, at forslag om væsentlige forringelser af redningsberedskabet skal følges af forslagtil afbødende foranstaltninger. Effekten af ”redningsberedskabet” betragtes i denne rapportsom ”overlevelsesgraden”, og en væsentlig forringelse tager udgangspunkt i den af Skibs-fartens og Luftfartens Redningsråd fastsatte grænse på ”94 % eller derover”5. Rapportensudgangspunkt er derfor, at en væsentlig forringelse kun opstår, såfremt der i de i rapportenanalyserede farvandsområder sker en forringelse af overlevelsesgraden fra ”94 % ellerover” til ”mindre end 94 %”. Forringelser, der ikke medfører en sådan ændring, betragtesikke som væsentlige.3.2.4. GrundscenarieRapportens analyseafsnit anvender termen grundscenarie. Et grundscenarie er udtryk forden kvalitet, målt i overlevelsesgrad, som blev opfyldt med det samlede redningsbered-skab, hvor redningshelikopterberedskabet blev varetaget af de nu udfasede S-61 red-ningshelikoptere, og i forhold til de nuværende SAR-positioner i Aalborg, Skrydstrup ogRoskilde samt periodisk i Rønne.Beregningen af grundscenariet og de øvrige scenarier er overordnet baseret på det sam-me udgangspunkt, og der indgår samme parametre i beregningerne af de forskellige sce-narier. Der er dog ved de øvrige scenarier justeret på primært flyvehastighedsparametereni forhold til grundscenariet for at tage højde for, at helikopterberedskabet nu varetages afEH-101. Der henvises til bilag 7 for en mere dybdegående beskrivelse af modellen og rap-portens referenceliste (bilag 3) for henvisning til den komplette dokumentation.OverlevelsesgradenOverlevelsesgraden i denne rapport er forholdet mellem antal nødstedte i enten et speci-fikt farvandsområde eller gennemsnitlig og antal døde i det respektive område eller gen-nemsnitlig. Følgende beregningsformel kan opstilles.Antal overlevende * 100Antal nødstedte=Overlevelsesgrad i procent
5
Svarende til 94 overlevende ud af 100 nødstedte.
8
3.3. OpgavediskussionRapporten skal på baggrund af direktiv fra Forsvarsministeriet analysere følgende over-ordnede delområder:Effektivisering af redningshelikopterberedskabets opgaveløsning.Reduktion i antallet af redningshelikopterberedskaber og optimere placeringen.Yderligere nyttiggørelse af hjemmeværnets kapaciteter, såfremt der sker en væsentligforringelse i det samlede redningsberedskab i forbindelse med effektiviseringen.Generelt skal alle myndigheders kapaciteter6i redningsberedskabet inddrages i analysen,for at der kan gennemføres en egentlig vurdering af det samlede redningsberedskab. Idenne rapport analyseres dog udelukkende redningshelikopterberedskabet, idet de øvrigekapaciteter er fastlåste på det nuværende niveau.Udgangspunktet for analysen skal være det niveau i opgaveløsningen, som blev opret-holdt med S-61 helikopterne. Denne tilgang anvendes som følge af formuleringen i forligs-teksten:”Henset til indfasningen af moderne EH101-redningshelikoptere med større yde-evne er der enighed om, at det i perioden undersøges, hvordan opgaveløsningen kan ef-fektiviseres….”.Sammenholdt med tilsvarende flyvninger med EH101 vil der kunne skabes en beregningaf en eventuel ”nettoeffektivisering” ved at anvende EH101 frem for S-61.Forholdet omkring varetagelse af ”katastrofeindsættelse” med alle helikoptere i forhold tilen operation (eksempelvis et Præstø-lignende scenarie) skal kvantitativt beskrives.Der skal gennemføres en analyse af det etablissementsmæssige behov, herunder under-søges om allerede eksisterende faciliteter på Karup kan anvendes. Såfremt flytning kræ-ver tilvejebringelse af yderligere etablissement, skal omfang deraf vurderes og prisfastsæt-tes, som minimum ved overslag.Der skal gennemføres en analyse af en tidsmæssig differentieret indsættelse af EH101 iforhold til vejr- og trafikforhold såfremt der ved en omflytning og reduktion af antallet afSAR-positioner sker en væsentlig forringelse af det samlede redningsberedskab.Der skal gennemføres beregning af besparelsespotentialet i forhold til budgetområdernelønsum, variable ydelser, øvrig drift, materiel, etablissement og IT med afsæt i nuværendestruktur og i forhold til udvalgte scenarier. Et eventuelt investeringsbehov som følge af eneventuel flytning m.v. skal indgå i beregningerne.Eskadrille 722 er strukturelt i ubalance, idet antallet af besætninger ikke modsvarer opga-vekomplekset, hvorfor der udbetales betydeligt merarbejde. Der er på baggrund heraf ind-gået en særlig aftale - SAR-aftalen jf. bilag 8. Det strukturelle underskud på besætningerbetyder, at en uddannelsesmæssigt dyr personelkapacitet begrænses, samtidig med at enforøgelse i materieldriftsudgifterne henset til øget flyvetid pga. flere besætninger undgås.Det er vurderingen, at en fortsættelse af den strukturelle ubalance i forbindelse med ana-6
Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og de af Farvandsvæsnet kapaciteter, der er overført tilforsvaret i f.m. afviklingen m.fl.
9
lyserne af de opstillede scenarier samlet set vil være en tidsmæssig billigere løsning forforsvaret, uagtet at ubalancen medføre en betydelig udbetaling af merarbejde.Det er ikke formålet med analysen at ændre på den aktuelt indbyggede strukturelle uba-lance7i Eskadrille 722, der således kan fortsætte forholdsmæssigt8eller som et alternativhertil anvendes med henblik på at opbygge en højere grad af balance i eskadrillen. For-svarets Sundhedstjeneste skal ligeledes inddrages i analyserne med henblik på at bereg-ne eventuelle konsekvenser for eksempelvis SAR-lægerne.Der skal foretages en vurdering af, om en eventuel reduktion og omplacering af SAR-positioner har betydning for gældende bilaterale aftaler med Sverige, Norge og Tysklandog andre nationer vedrørende støtte.Forsvarsministeriets direktiv vurderes ikke at åbne for en analyse af mulig udlicitering afopgaven, hvorfor dette ikke behandles i rapporten.3.4. Rapportens strukturPå baggrund af opgavediskussionen fastlægges rapportens struktur som vist:
7
Eskadrille 722 er i dag normeret med ca. 19 besætninger til løsning af de samlede opgaver, hvilket medfø-rer en indbygget strukturel ubalance. På baggrund af denne ubalance udbetales betydeligt merarbejde.8En reducering i antallet af besætninger vil denne besparelse kunne anvendes til at reducere eller eventuelthelt fjerne denne strukturelle ubalance. Det er grundlæggende tanken, at denne indbyggede ubalance ikkefjernes, men fortsætter forholdsmæssigt ved de forskellige scenarier.
10
Rapporten indeholder tre hovedkapitler samt en anbefaling.Det første kapitel i rapporten er redegørelsesdelen, der udover en beskrivelse af metode,afgrænsninger, forudsætninger m.v., primært indeholder en beskrivelse af det aktuelleredningshelikopterberedskab, anvendelsen af læger samt Hjemmeværnets anvendelse ieftersøgnings- og redningsoperationer.Det andet kapitel er rapportens analysekapitel, der analyserer de opstillede scenarier i for-hold til det strukturelle behov, antal steltimer og en kvalitativ vurdering af opgaveløsningenm.v. Muligheden for yderligere nyttiggørelse af hjemmeværnets sejlende og flyvende en-heder behandles i dette kapitel. Der gennemføres ligeledes økonomiske beregninger af deforskellige scenarier med henblik på at synliggøre et eventuelt provenu ved de respektivescenarier.Det tredje og sidste kapitel i rapporten er konklusions- og vurderingskapitlet. Her sammen-stilles analyserne fra det foregående kapitel med henblik på at synliggøre konsekvenserneved eksempelvis at vælge et scenarie frem for et andet.Rapporten afsluttes med en anbefaling.3.5. ForudsætningerUdgangspunktet for analysen er en sammenligning mellem det redningshelikopterbered-skab, der blev opretholdt med S-61 helikopterne, og det optimerede og effektiviserederedningshelikopterberedskab, der kan opnås med EH101 helikopterne.Det aktuelt fastsatte ambitionsniveau for EH101 i taktisk troppetransportrollen fastholdesuændret i analysen, idet ambitionsniveauet tillader udsendelse af to EH101 taktisk troppe-transporthelikoptere kontinuerligt inden for en flyvetidsramme på 2.000 steltimer. Samtidighermed forøges de 19 besætninger, der i dag anvendes til SAR-opgaven, til 25 besætnin-ger til både taktisk troppetransport og SAR. Der er indbygget et rotationsprincip, således atalle besætninger anvendes til begge opgaver.Da en række tværgående områder, herunder dele af den administrative opgaveløsning,men også andre tværgående områder ikke løses i relation til den respektive helikopterka-paciteter og/eller opgave, men derimod er centraliseret ved Helikopter Wing Karup, er detikke i alle tilfælde muligt at angive, hvor stor en andel der er rettet direkte mod EH101 SARkapaciteten. Dermed vil denne tværgående opgaveløsning ikke blive inddraget i analysen.Beregningsgrundlaget i rapporten er baseret på de aktuelt godkendte business cases forHelicopter Wing Karup, og udgangspunktet er således kapaciteten i slutmålet, som er af-spejlet heri.Der er indgået en aftale om arbejdstid og arbejdstidsplanlægning ved Eskadrille 722 (SAR-aftalen)9. Den vil være udgangspunktet for scenarieberegningerne. Aftalens fortsatte rele-
9
Aftale mellem Forsvarskommandoen/Forsvarets Personeltjeneste, Hovedorganisationen af Officerer iDanmark og Centralforeningen for Stampersonel om arbejdstidsplanlægning for ESK 722 pr. juni 2005.
11
vans, såfremt der ændres ved placeringen af SAR-positioner m.v., behandles i særskiltafsnit.3.6. AfgrænsningerI det efterfølgende beskrives rapportens afgrænsninger.3.6.1. Inddragelse af eksterne myndigheder og afbødende tiltagInddragelse af og koordination med eksterne myndigheder10gennemføres ikke i forbindel-se med analyserne. De dele af redningsberedskabet, der ikke indgår i forsvaret, vil derformedgå i deres nuværende konfiguration, geografi og kapacitet. Rapporten vil således ude-lukkende belyse justeringsmuligheder af kapaciteter i forsvaret i det omfang, det vurderesrelevant. Af samme årsag behandles mulige kapacitetsstyrkelser heller ikke.3.6.2. Behandling i Skibsfartens og Luftfartens RedningsrådEn omlægning af redningshelikopterberedskabet vurderes at skulle forelægges Skibsfar-tens og Luftfartens Redningsråd til behandling, idet en justering vil have indvirkning på detsamlede redningsberedskab. Denne behandling eller forelæggelse foretages ikke forud forfremsendelsen.3.7. Anvendt risikomodel til analyse af søredningstjenestens indsatsI forbindelse med gennemførelse af scenarieanalyserne i denne rapport anvendes den,som nævnt, af COWI/Rambøll udviklede risikomodel. Modellen er udarbejdet for For-svarsministeriet. Beskrivelse herunder er en overordnet gennemgang af risikomodellen.For nærmere dokumentation henvises til bilag 3, 6 og 7 for det komplette dokumentations-grundlag og beskrivelse. De respektive risikoberegninger for de opstillede scenarier i rap-porten er udført af Rambøll.Udarbejdelsen af risikomodellen er etableret med udgangspunkt i følgende:Tidligere udarbejdede rapporter11Tidligere udarbejdet risikoanalyse af Søredningstjenesten12Mål- og resultatkrav for Søredningstjenesten13Database over registrerede SOK/SAR aktioner14Søfartsstyrelsens database over søulykker15
Der er i risikomodellen anvendt betegnelsen ’faste ressourcer’. Denne betegnelse dækkerover følgende kapaciteter:Flyvevåbnets helikoptereSøværnets skibeMarinehjemmeværnets fartøjer10
Eksterne myndigheder skal i denne sammenhæng forstås som andre myndigheder uden for Forsvaretsmyndighedsområde, idet Hjemmeværnets kapaciteter dog indgår i analysen.11Bilag 3, ref. 4-1212Bilag 3, ref. 2.13Bilag 3, ref. 3.14Bilag 3, ref. 1.15Bilag 3, ref. 13.
12
Farvandsvæsenets fartøjerFiskeridirektoratets skibeI denne rapport anvendes outputtet ”overlevelsesgrad” som udtryk for den risikoparameter,der analyseres ved de opstillede scenarier.
13
4. REDEGØRELSEDette afsnit redegør for redningshelikopterberedskabet, herunder SAR- lægestrukturen.Redegørelsen etablerer et sammenligningsgrundlag i form af et grundscenarium ved attage udgangspunkt i det operationelle niveau, der kunne opnås med den nu udfasede S-61 redningshelikopter, idet dette er udgangspunktet for rapporten. De konkrete scenariertager afsæt i EH101 helikopteren, der er den helikopter, som nu er indført og indgår i be-redskabet. I forbindelse med økonomiredegørelsen tages der for alle scenarier udgangs-punkt i det nuværende omkostningsniveau med EH101. Det vurderes ikke hensigtsmæs-sigt eller retvisende at basere økonomiredegørelsen på et uaktuelt omkostningsniveau iforbindelse med beregningen af mulige besparelsespotentialer.Der redegøres endvidere for den nuværende anvendelse af hjemmeværnets sejlende ogflyvende kapaciteter, som støtter i forbindelse med rednings- og eftersøgningsoperationer.Endelig redegøres der i afsnittet for de bilaterale forpligtelser Danmark har på området.4.1. Beskrivelse af redningshelikopterberedskabetIndsættelse af forsvarets ressourcer, herunder også forsvarets redningshelikoptere til støt-te for eftersøgnings- og redningstjenesten ledes og koordineres af Joint Rescue and Co-ordination Center, der er en del af Søværnets Operative Kommandos operationscenter iAarhus.Flyveredningstjenestens andel af det samlede SAR-beredskab varetages af flyvevåbnetog løses fra tre permanente positioner på henholdsvis Flyvestation Aalborg, FlyvestationSkrydstrup og Roskilde Lufthavn samt periodisk ved Bornholms Lufthavn, benævnt 3+1-modellen16.De tre positioner besættes 365 dage årligt og helikopterne er indsat 24 timer i døgnet medfølgende daglige beredskab:Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopteren i tidsrummet 0700-2200 er 15 minutter17.Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopteren i tidsrummet 2200-0700 er 30 minutter18.
16
Der tilgår en helikopter til Bornholms Lufthavn i Rønne, når følgende kriterier er opfyldt: Vindhastigheden(middelvinden) i Østersøen, varslet eller uvarslet, overstiger 40 kts. (> ca. 20,5 m/s), eller Vindhastigheden(middelvinden) i Østersøen, varslet eller uvarslet, overstiger 33 kts. (> ca. 17 m/s) og lufttemperaturen sam-tidig er under minus 2 graders celsius17Den gennemsnitlige reaktionstid var op til ca. 13 minutter i 2010, jf. Skibsfartens og Luftfartens Rednings-råds årsrapport for sø- og flyveredningstjenesten 2010 (september 2011).18Den gennemsnitlige reaktionstid var op til ca. 25 minutter i 2010, jf. Skibsfartens og Luftfartens Rednings-råds årsrapport for sø- og flyveredningstjenesten 2010 (september 2011).
14
Placeringen af de nuværende SAR-positioner fremgår af nedenstående kort.
4.1.1. Beskrivelse af Helicopter Wing KarupHelicopter Wing Karup er en af flyvevåbnets tre flyoperative wings, og er ansvarlig for ope-rationer med flyvevåbnets helikopterkapaciteter. Helicopter Wing Karup er organiseret i tre”Groups” bestående af Operations Group, Logistics Group og Support Group samt fire en-heder bestående af Eskadrille 722, Eskadrille 723, Eskadrille 724 samt Flyveskolen.Forsvarets helikopterkapaciteter er:EH101 MERLIN (EH101).AS 550 FENNEC (FENNEC).LYNX MK 90B (LYNX).EH101 helikopteren anvendes af Eskadrille 722. Helikopteren anvendes i SAR-beredskabet, og er på sigt planlagt anvendt i taktisk troppetransportrollen. Derudover an-vendes helikopteren i f. m. ”Almindelig Hjælp” og ”Særlig Hjælp” til politiet, støtte til andreværn, VIP-flyvninger samt i forbindelse med patienttransporter/ambulanceflyvninger.Helicopter Wing Karup er dimensioneret til at kunne understøtte udsendelse af et EH101taktisk troppetransportbidrag i internationale operationer bestående af to flystel med tilhø-rende besætninger.LYNX anvendes af Eskadrille 723. LYNX primære opgave er at yde støtte til Søværnetshelikopterbærende enheder. LYNX gennemfører blandt andet SAR-operationer på Nordat-lanten, og har lejlighedsvis været indsat i SAR-beredskabet i Danmark i tilfælde af teknisknedbrud på de primære SAR helikopterkapaciteter. Grundet en begrænset stelrådighedhar anvendelse af LYNX-kapaciteten i denne rolle dog været meget begrænset i de sene-ste år.
15
FENNEC anvendes af Eskadrille 724. FENNEC er en let observationshelikopter, hvis pri-mære opgave er at løse nationale operative opgaver, herunder yde ”Almindelig Hjælp” tilpolitiet i f. m. eftersøgning over land. Derudover anvendes FENNEC i f. m. støtte til andreværn samt i f. m. ”Særlig Hjælp” til politiet. FENNEC kan i nuværende konfiguration ikkeanvendes til SAR-operationer.Endelig har Helicopter Wing Karup ansvaret for driften af Flyvevåbnets Flyveskole.4.1.2. MaterielEH101 er en middeltung helikopter fremstillet af Agusta Westland. EH101 er designet til atkunne operere i selv meget hårdt vejr og har en operativ rækkevidde på over 1.300 km. Idet danske forsvar anvendes den i to konfigurationer: En SAR-konfiguration, der fungerersom redningshelikopter i Danmark, samt i en taktisk troppetransportkonfiguration medplads til ca. 30 personer, der er tænkt anvendt i forbindelse med internationale operatio-ner. Forsvaret har anskaffet 14 stk. EH101.SAR- og taktisk troppetransportopgaverne løses af den samlede kapacitet på 14 helikopte-re, således at den samlede stelrådighed til begge opgaver fordrer mindst 9 stel ud af 14,svarende til ca. 65 %.Til løsning af samtlige opgaver til både SAR og taktisk troppetransport baseres strukturenpå en flyvetidsproduktion på 5.20019timer årligt.4.1.2.1. Værksteds- og vedligeholdelsesmæssige forholdVedligeholdelse af forsvarets materiel er generelt opdelt på to vedligeholdelsesniveauer,som beskrevet herunder for helikopterområdet.Vedligeholdelsesniveau IVedligeholdelsesniveau I er henlagt til Helicopter Wing Karup, og omfatter den dagligevedligeholdelse, mindre reparationer, samt kortere eftersyn. Ansvaret for udførelse af Ved-ligeholdelsesniveau I er placeret ved Flyvertaktisk Kommando og er delegeret til Helicop-ter Wing Karup som driftskoordinerende myndighed. Opgaverne er fordelt mellem bruger-niveau Eskadrille 722, Aircraft Maintenance Squadron20og Logistic Support Section21,som alle er placeret på Flyvestation Karup.Eskadrille 722 er indrettet med udstyr og inventar svarende til brugervedligeholdelse ogoperationer med 14 EH101 helikoptere. Eskadrille 722 råder over udstyr til konfigurati-onsændringer af otte SAR og seks taktisk troppetransporthelikoptere samt et deploye-ringslager, bestående af reservedele, udstyr og værktøj mv. sammensat til operationer iinternationalt regi22. Helicopter Wing Karup skal være i stand til at udføre planlagt vedlige-
1920
Fordelt med 3.200 timer til SAR og 2.000 til opstilling og udsendelse af taktisk troppetransportkapacitet.En enhed hvis primære opgaver er gennemførelse af periodiske eftersyn, udskiftninger, fejlretninger, mo-difikationer, reparation og lign. på flyvende materiel samt uddanne og træne teknisk personel til egen struktursåvel som til flyvende besætningsmedlemmer.21En enhed hvis primære opgave er at varte og vedligeholde specialudstyr og flyveudrustning til flyvendepersonel.22Anskaffelse af dele af dette materiel har været afhængig af godkendelse af aktstykke vedr. Taktisk TroppeTransport.
16
holdelse til og med 300 flyvetimers eftersyn, foretage mindre fejlretninger, udskiftning afkomponenter samt konfigurationsændringer afhængig af missionstype.Vedligeholdelsesniveau IIVedligeholdelsesniveau II er henlagt til eksterne leverandører og Forsvarets Hovedværk-steder og omfatter større eftersyn og reparationer. Vedligeholdelsesopgaverne på flystel-lene er fordelt til intern vedligeholdelse ved Forsvarets Hovedværksteder, primært Værk-stedsområde Aalborg hvor kapacitet og viden er til rådighed.Vedligeholdelsesniveau II opgaver på komponentniveau er henlagt til interne og eksterneleverandører. Komponentvedligeholdelse til ekstern vedligeholdelse varetages primært afAgustaWestland23ved en særlig kontrakt.4.1.3. PersonelHelicopter Wing Karups organisation baseres på en årsværksramme på 686 årsværk24,når den strukturelle opbygning er fuldt implementeret. Denne opbygning forventes aktueltafsluttet i 2013. Den strukturelle opbygningstakt er primært styret af Logistics Group evnetil at optage og uddanne teknisk personel samt opbygningen af EH101 troppetransportka-paciteten.Tabellen herunder viser det antal stillinger, der er ved hele Helikopter Wing Karup.FunktionsniveauM402M401M331M322M321M312M232M231M221M212M112C300C200C100I altGradsbetegnelseOberstOberstløjtnantMajorMajorKaptajnPremierløjtnantChefsergentSeniorsergentOversergentSergentKonstabelCivilCivilCivilAntal141113714368911731292125686
2324
Producent af EH101.Hertil skal tillægges seks uddannelsesårsværk og eventuelle ansættelser på ”socialt kapitel”
17
Heraf er følgende normering direkte relateret til Eskadrille 722, når den strukturelle opbyg-ning er afsluttet. Tabellen indeholder både operativt personel og andet personel i eskadril-len som eksempelvis teknikere, administrativt personel mm.:FunktionsniveauM331M322M321M312M231M221M212M112I altGradsbetegnelseMajorMajorKaptajnPremierløjtnantSeniorsergentOversergentSergentKonstabelAntal2541242455822181
Med ovenstående normering er der, når opbygningen er afsluttet, 25 besætninger til rådig-hed til løsning af både SAR (19 besætninger) og taktisk troppetransportopgaven (6 be-sætninger).Besætningen på EH101 helikoptere på SAR-beredskab udgøres af seks besætningsmed-lemmer. Lægen indgår ikke i Helikopter Wingens struktur, men derimod en del af denstruktur, der er tildelt Forsvarets Sundhedstjeneste. Følgende funktioner indgår i en SAR-besætning, idet parentesen angiver stillingens funktionsniveau.
Luftfartøjschef (M3XX)2. pilot (M3XX)Flymaskinist (M2XX)Flyredder (M2XX/M112)Flyradiooperatør (M2XX/M112)SAR-læge.
Besætningen på EH101 taktisk troppetransporthelikoptere udgør fire personer som følger:Luftfartøjschef (M3XX)2. pilot (M3XX)Flymaskinist (M2XX)Loadmaster (M2XX/M112)
Timeforbrug pr. vagtdøgnEskadrillens aktuelle vagtplanlægning gennemføres som tre-døgnsvagter med et tidstillægtil transport til og fra den pågældende SAR-position og tid til vagtoverdragelse.SAR Skrydstrup og SAR Aalborg:21 timer pr døgn25+ 6 timer til transport/overdragelse = (21*3+6)/3 = 23,0 timer pr. døgn
25
Denne timesats er aftalt i SAR-aftalen – se bilag 8 for uddybning
18
SAR Roskilde:21 timer pr døgn + 8 timer til transport/overdragelse = (21*3+8)/3 = 23,7 timer pr. døgnSAR Karup:21 timer pr døgn + 3 timer til transport/overdragelse = (21*3+3)/3 = 22,0 timer pr. døgn4.1.4. Arbejdstidsaftale for SAR besætningsmedlemmer (SAR-aftalen)Ved aftale26af 2005 mellem Forsvarskommandoen og Hovedorganisationen af Officerer iDanmark og Centralforeningen for Stampersonel er det fastlagt, at arbejdstidsberegningenfor personel ved Eskadrille 722, der deltager som besætningsmedlemmer i SAR-beredskabet, på enkelte områder afviger fra de generelle regler for arbejdstidsplanlæg-ning.Aftalen kan opsiges af alle parter med seks måneders varsel.Aftalen fastlægger således, at personel, der deltager som besætningsmedlemmer i SAR-beredskabet, kan beordres til sammenhængende tjeneste for perioder af 28 timer, 56 timerog 72 timer. Samtidig tilsiger aftalen, at denne type tjeneste medregnes i arbejdstidsplan-lægningen med 21 timer for hver 24 timers periode, og at timer derudover afregnes timefor time.Arbejdstidsaftalen er bilagt rapporten som bilag 8.De tilsvarende generelle regler tilsiger, at når tjenesten ikke er at regne som egentlig mili-tærtjeneste - og det er ikke tilfældet for det normale beredskab - kan der kun planlæggestjeneste i op til 13 timer pr. døgn, henset til kravet om hviletid. Undtagelsesvis kan hvileti-den én gang pr. uge nedsættes til 8 timer, så tjenestetiden bliver 16 timer, og i ganskesærlige tilfælde to gange pr. uge - dog såfremt dette ikke sker to døgn i træk.SAR-aftalen introducerer således langt større fleksibilitet i arbejdstidsplanlægningen forbesætningsmedlemmer i beredskabet.Samtidig vil de generelle regler medføre afregning af tjeneste efter ”time for time”, mensder ved SAR-aftalen, som vist i beregningseksemplerne herover, er aftalt en samlet settidsmæssigt ”billigere” ordning.SAR-aftalen er ikke i sin ordlyd bundet til en bestemt organisering af beredskabet eller enbestemt struktur, dvs. et bestemt antal SAR-positioner, men alene til tjenesteplanlægnin-gens afvikling og beregning. Der ses således ikke ved en ændring af strukturen umiddel-bar årsag til at genforhandle SAR-aftalen – deraf rapportens forudsætning om, at aftalenkan fortsætte.En evt. beslutning om at genforhandle aftalen vil kunne medføre, at det forventede prove-nu ved en reduktion af strukturen reduceres.
26
Der findes en tilsvarende aftale om arbejdstid for læger der indgår i SAR-beredskabet. Aftalen fastlæggergrundlæggende tilsvarende regler vedrørende arbejdstid. Denne aftale er indgået mellem Forsvarets Perso-neltjeneste og Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger. Se bilag 8.
19
Samlede opgaver ved Eskadrille 722Eskadrille 722 samlede opgaver kan opdeles i opgaver direkte rettet mod løsning af SARspecifikke opgaver og i andre opgaver.SAR-opgaver – Forsvarskommandoens Årsprogram Delopgave 5101Eftersøgningoaf personer til lands og til vandsoaf fartøjer (handelsskibe, lystsejlere & tabt gods)Søredningoaf personer fundet til havsotilskadekomne personer omborde på fartøjer og boreplatformeStøtte til nabolandes SAR-struktur:Hjælper med at dække nabolandenes ansvars-område, når disse lande ikke har kapacitet til at opretholde deres SAR vagter.Andre opgaver – Forsvarskommandoens Årsprogram Delopgave 5203, 5206, 5208og 5297Flyredning,dvs. redning af besætningen fra fly der styrter ned over land eller til vands.Lufttransportaf patienter27oAmbulanceflyvning: ”Uopholdelig lufttransport af patient efter ulykke eller akut syg-dom fra ulykkes- eller opholdssted til behandlingssted, samt uopholdelig overførsel afpatienten fra et behandlingssted til et andet.”oSygetransport: ”Transport af patient, der skal bæres eller behandles under transpor-ten.”oPatienttransport: ”Transport af siddende patient, der selv - eller med nogen støtte –kan gå til og fra luftfartøjet, og som ikke kræver behandling under transporten.”Miljøflyvning:Opsamling af olieprøver fra havet i f.m. olieforurening, til brug ved dom-stolene som bevis materiale.PR-virksomhed:Deltagelse i temadage om søredning og badesikkerhed, mhp. at høj-ne befolkningens bevidsthed omkring sø- og badesikkerhed.Assistance til civile myndigheder omfatter desuden kategorierne:Livsvigtige transporter:Transport af livsvigtig medicin, organer til transplantation ellertransport af læger til behandling af patient på dennes opholdssted under omstændighe-der, hvor transporten ikke kan udføres på anden vis.Forebyggende assistancer:Hvor der er risiko for, at større materielle værdier kan gåtabt. Udføres især for fiskerflåden, fortrinsvis i form af udbringning af lænsepumper.Transport af personel og materiel til øer og isolerede lokaliteter til afhjælpning af skaderaf teknisk art, der vil kunne bringe beboere i området i en nødsituation.Forsyningsflyvninger:Når øer eller andre områder er blevet afskåret fra omverdenen,kan transport af fødevarer og andre forsyninger iværksættes efter anmodning fra denstedlige politimyndighed. Det er en forudsætning, at manglen på forsyninger er kritisk,og at transporten ikke kan udføres af civile luftfartsselskaber under de givne omstæn-digheder.Katastrofehjælp:Joint Rescue Coordination Center Danmark yder efter anmodningassistance til politi, redningsberedskab og ambulancetjeneste i forbindelse med sluk-27
Det fremgår af Forsvarskommandoens opgavebeskrivelse (Delopgave 5206), at ”Assistance ydes alene,hvor civilt personel eller materiel er utilstrækkeligt eller ikke kan tilvejebringes tiden for en rimelig tid og ikkeer i konkurrence med civile erhvervsdrivende”.
20
ning af større brande i naturen.4.1.5. FarvandsinddelingDet danske ansvarsområde i relation til søredning inddeles i denne rapport i følgende 21områder og er sammenfaldende med COWI/Rambølls inddeling jf. bilag 2, ref. 8.:1. Nordsøen Syd2. Nordsøen Nord3. Ringkøbing Fjord4. Nissum Fjord5. Skagerrak6. Kattegat Nord7. Limfjorden8. Kattegat Syd9. Århus Bugt10. Storebælt Nord11. Lillebælt12. Storebælt Syd13. Isefjorden og Roskilde Fjord14. Øresund Nord15. Øresund Syd16. Farvandet nord for Fyn17. Farvandet syd for Fyn18. Smålandsfarvandet19. Østersøens vestlige del20. Østersøen omkring Bornholm.21. Nordsøen Vest
Grænserne mellem områderne er ikke nærmere defineret, men kan illustreres på følgendemåde28:
28
For en yderligere uddybning af inddeling af farvandene i Danmark henvises til COWI/Rambøll Risikoanaly-se af søredningstjenesten – Farvandsområder af oktober 2007.
21
4.1.6. Empirisk grundlag for aktivering og indsættelserFølgende redegørelse er baseret på dels Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds års-rapport for sø- og flyveredningstjeneste 2010 samt empiriske data indsamlet i Eskadrille722 siden 2006. Ved hver flymission udført af helikopterberedskabet journaliseres følgen-de data:Dato for missionFlystellets nummer.Missionstype (patientevakuering, eftersøgning etc.)SAR-beredskab. (Roskilde, Aalborg, Skrydstrup eller Rønne)Besætningsmedlemmer.Tidspunkt for ”aktivering”Tidspunkt for take-off.Tidspunkt for helikopterens ankomst til missionsområdet.Missionsområde (position eller geografisk afgrænsning).Total flyvetid.Antal personer opsamlet, samt tidspunkt og position herfor.Mellemlanding (hospital, afsætning på land, mm.)Vejrforhold.Uddybende kommentar.Essentielle erfaringer.
Den efterfølgende tabel viser hvor i mange tilfælde, målt i procent, der er mere end én he-likopter aktiveret i forhold til en SAR-mission. Tallene er baseret på empiri fra perioden2006 til februar 2011.1 helikopterAntal tilfælde hvorhelikopterne har væ-ret aktiveret100 %2 helikoptere20 %3 helikoptere2 %29
29
Dette tal er i overvejende grad udtryk for aktivering i forhold større SAR-operationer som eksempelvisPræstø eller i forhold til større eftersøgningsopgaver.
22
Det samlede antal SAR-operationer30(aktiveringer) i Danmark i perioden 2007-2010
Antal flymissioner i 2006 og 2010Nedenstående geografiske plot af missionsområder viser den geografisk placering af sø-redningsmissionernes bestemmelsessted i hhv. 2006 og 2010. Størrelsen på det enkelteplot er udtryk for antallet af missioner – jo større plot, jo flere missioner.
30
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årsrapport for sø- og flyveredningstjeneste 2010 (september2010), og gælder alle dele af søredningsberedskabet.
23
Fordelingen af missioner pr. SAR-position i perioden 2006-2011
De to missioner fra Karup omfatter missioner, hvor der blev anvendt en helikopter, somikke indgik i det normale SAR-beredskab.Fordeling af flymissioner pr. måned i perioden 2006-2011
24
Fordeling af flymissioner på opgavetyper i perioden 2006-2011
Antal personer i nød og antal reddede personer i perioden 2003-2010Antal personer i nød (2003 – 2010)
Antal reddede personer (2003 – 2010)
25
4.1.7. Overlevelsesgrader/redningsgrader med S-61 helikopterDet i rapporten anvendte analyseværktøj/risikomodel har beregnet følgende overlevelses-grad under anvendelse af S-61 i et scenarie med SAR-beredskabet i Roskilde, i Aalborgog i Skrydstrup samt periodevis i Rønne.FarvandNordsøen VestNordsøen SydNordsøen NordNissum Fjord og Ringkøbing FjordSkagerrakKattegat NordLimfjordenKattegat SydÅrhus BugtStorebælt NordLillebæltStorebælt SydIsefjorden og Roskilde FjordØresund NordØresund SydSmålandsfarvandetVestlige ØstersøBornholmDen gennemsnitlige overlevelsesgradOverlevelsesgrad97,0 %91,3 %94,3 %95,5 %95,0 %96,0 %94,7 %96,0 %95,7 %96,4 %95,6 %96,2 %94,8 %96,6 %96,7 %94,0 %97,1 %92,8 %95,6 %
Gennem de seneste år har overlevelsesgraden været som vist i tabellen31nedenfor. Densorte stiplede linje i tabellen er den nedre grænse for den af Skibsfartens og LuftfartensRedningsråds fastsatte overlevelsesgrad (94 % eller højere).
4.1.8. Etablissementsmæssige forhold.Bygninger og etablissementer der er relateret til SAR-opgaven, er beliggende på Flyvesta-tion Aalborg, på Flyvestation Skrydstrup, i Roskilde Lufthavn og i Bornholms Lufthavn iRønne. SAR-positionerne, på nær Bornholm, bemandes på døgnbasis. På alle SAR-positioner rådes over 6-7 enkeltværelser (dog ikke Bornholm), et operations- og planlæg-ningsrum, spise- og opholdsfacilitet, flyhangar og eksterne opbevaringsrum til pyroteknik,reservebrændstof og pumpemateriel.På Flyvestation Karup råder Helikopter Wing over kontorer, div. værksteder, flyhangarer,shelters m.m., i alt ca. 30.000 m2.
31
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årsrapport for sø- og flyredningstjenesten 2010 (september2011).
26
På henholdsvis Flyvestation Aalborg, Flyvestation Skrydstrup og i Roskilde Lufthavn an-vendes ca. 1.000m2pr. position til SAR-vagt (hangar, ophold, depotrum m.v.)4.1.9. Økonomi genereltDe økonomiske forhold er behandlet for hvert af de tre scenarier, som en opgørelse af desamlede omkostninger pr. scenarie. De økonomiske opgørelser er opgjort i respektive af-snit, og sammenstilles i rapportens afsluttende økonomiafsnit.Civile myndigheders rekvirering af EH101 helikopteren som eksempelvis patientflyvningerafregnes aktuelt ikke med rekvirenten.Afsnit om lønsumsbehov omfatter omkostninger til aflønning af personale og opgøres vedlønkvanter opgivet i Forsvarskommandoens årsprogram, der er beregnet på baggrund afet gennemsnit for hele Flyvevåbenet.For Scenarie 1 (nuværende struktur) tages udgangspunkt i fuld implementering af god-kendt grundstruktur ved Eskadrille 722 som planlagt i forligets slutmål.Afsnit om behov for variable ydelser32omfatter omkostninger af typen nattillæg, weekend-tillæg, merarbejdsudbetaling m.m. Satserne opgøres/beregnes ved Forsvarets Personel-tjeneste.Der tages udgangspunkt i den struktur, der skal understøtte opgaveløsningen af bådeSAR og taktisk troppetransportopgave. Dette betyder, at grundlaget for beregningen afbehovet for variable ydelser baseres på ensteady state33tilstand, hvor hele strukturen eropbygget og bemandet.Afsnit om øvrig drift behov omfatter omkostninger af typen hotelophold, rejseomkostninger,time- og dagpenge m.m.Afsnit om materieldriftsøkonomi omfatter omkostninger til materiel, herunder reservedele,brændstof m.m., og opgøres/beregnes ved Forsvarets Materietjeneste.Materieldriften til EH101 kapaciteten skal understøtte 5.200 steltimer pr. år, herunder ud-sendelse af to stel kontinuerligt i internationale operationer.Materieldriften er opgjort ud fra brændstof og materielforbrug, som er indeholdt i aktivitets-satserne som Forsvarets Materieltjeneste årligt udregner. Materielandelen er beregnet påbaggrund af 4.400 timer, men da der fremadrettet er planlagt med 5.200 timer anvendesde 5.200 timer i stedet til at beregne andelen af materielomkostningerne. Samlet er dersåledes omregnet tale om at brændstofforbruget udgør 3.629 kr. for en flyvetime, mensmaterielomkostningerne udgør 38.462 kr. pr. time.Afsnit om etablissementsbehov omfatter udgifter til etablissementsinvestering herunderinvesteringer i nybyggeri og omkostninger til etablissementsdrift, der vurderes at være va-riable som vand, varme, el, m.m.32
Variable ydelser er den variable løndel der optjenes ved tjeneste om aftenen, natten eller weekenden samteventuel udbetaling af merarbejde som er optjent ved arbejde udover arbejdstidsnorm.33Steady state er den tilstand hvor eskadrillen er fuldt opbygget/bemandet og løsningen af opgaverne ernormaliseret. Opgaver relateret til eksempelvis større omskolingsopgaver og lignende indgår således ikke.
27
Afsnit om IT-behov omfatter udgifter til IT-investeringer og omkostninger til IT-drift, herun-der afskrivninger af hardware, software, licenser m.m., og opgøres/beregnes ved Forsva-rets Koncernfælles Informatiktjeneste.4.1.10. Beskrivelse af lægers anvendelse i redningshelikopterberedskabetForsvarets Sundhedstjeneste leverer lægefaglige besætningsmedlemmer til FlyvertaktiskKommandos redningsberedskabshelikoptere. Disse besætningsmedlemmer er lægerne,der i daglig tjenestetid forretter tjeneste ved det lokale infirmeri, hhv. Aalborg, Skrydstrupog Skalstrup ved Roskilde, og de forlader denne tjeneste, når SAR-beredskabet aktive-res.34Uden for daglig arbejdstid opholder lægen sig ved SAR-besætningerne. Bemandin-gen ved de tre infirmerier er dimensioneret til at understøtte SAR-tjenesten. Således er derved infirmerierne på Aalborg og Skrydstrup fem reservelægestillinger og på FlyvestationSkalstrup ved Roskilde Lufthavn seks reservelægestillinger til dækning af vagten.De faste reservelægestillinger i forsvaret er vanskelige at besætte. Der er omvendt storsøgning fra læger på rådighedskontrakt til vagtrosterne, og de tre vagter er derfor primærtdækket med reservepersonel, der aflønnes via rådighedstjeneste og en særlig ”SAR-kontrakt”, der supplerer denne. Antallet af SAR-kontrakter er begrænset til cirka 100 - delsfor at minimere antallet af flyveudrustninger i omløb, dels for at sikre, at deltagere opret-holder et minimum af rutine.Der er ikke noget egentligt beredskab til inddækning af SAR-beredskabet i Rønne eller tilvakancer i de tre stående beredskaber ved sygdom eller anden forfald, ligesom kontrak-terne ikke rummer nogen formel befalingsret ved problemer med dækning af vagterne.Disse situationer ”løses” ved rundringning eller i sidste ende ved befaling af fast ansat læ-geligt personel med den nødvendige uddannelse.Lægeligt personel ved de tre infirmerier og på Flyvestation Karup indgår i den daglige fly-vemedicinske virksomhed, der er en forudsætning for at holde flyveoperativt personel ope-rationsklare. Det faste lægelige personel deltager desuden i Flyvertaktisk Kommando ud-sendelser af styrkebidrag, når det er nødvendigt, samt i støtte til andre udsendelser, ek-sempelvis Air Policing. Desuden deltager lægerne i forsvarets øvrige opgaver i relation tilinternationale operationer, når dette er muligt. Det er ligeledes det faste personel, der ud-gør grundstammen i inddækning af vakancer og SAR-beredskabet i Rønne.Øvrigt personel ved infirmerierne er ikke direkte involverede i løsningen af SAR-opgaver.4.2. Hjemmeværnets eftersøgnings- og redningskapaciteterHjemmeværnets enheder er bemandet med ulønnet frivilligt personale. Hjemmeværnetyder både sejlende og flyvende bidrag til forsvarets eftersøgnings- og redningsopgaver.4.2.1. Hjemmeværnets sejlende bidragHjemmeværnet råder over i alt 30 større fartøjer og to trailerbaserede gummibåde, somkan indsættes i eftersøgnings- og redningsopgaver. Fartøjerne er på én times varsel. Her-udover råder Hjemmeværnet over fire ”Maritime Force Protection”-enheder, i alt otte trai-
34
Vagthavende SAR-læge er en stor del af den lægelige arbejdskraft til gennemførelse af flyvemedicinskeog andre periodiske helbredsundersøgelser, samt forekommende konsultationer.
28
lerbaserede gummibåde, som kan deltage i eftersøgningsopgaver langs kyster, i søer,fjorde og åer35.Den efterfølgende grafiske fremstilling viser placeringen af hjemmeværnets sejlende fartø-jer. Placeringerne er markeret med blå cirkler.
Hjemmeværnet bidrager normalt til farvandsovervågningen med to fartøjer på patrulje ogøvelse hver weekend, i alt ca. 100 weekendpatruljer per år. Under weekendpatruljer erHjemmeværnets enheder klar til umiddelbar indsættelse, mens de, hvis de ikke er indsat,er på en times varsel. Alarmeringen sker ved, at et af Søværnets Maritime Overvågnings-centre alarmerer fartøjsføreren, som derefter alarmerer besætningen.Hjemmeværnets fartøjsbesætninger er uddannede til at indgå i eftersøgnings- og red-ningsopgaver. Hjemmeværnets fartøjer kan anvendes både som deltagere i og lokal ledel-se af en eftersøgnings- og redningsaktion.Hjemmeværnets store fartøjer er udrustet med varmesøgende (infrarøde) kameraer. Detplanlægges at anskaffe stabiliserede infrarøde kameraer36i 2013-2014, hvorved evnen tilat søge efter personer i vandet forøges væsentligt.Der ses således ikke mulighed for, at marinehjemmeværnet med den eksisterende kapaci-tet kan bidrage yderligere til søredningsopgaven endsige varetage flere beredskabsdøgn.4.2.2. Hjemmeværnets flyvende bidrag til eftersøgnings- og redningstjenesteHjemmeværnets Flyvende Delingers opgave er at støtte i forbindelse med eftersøgningover land og vand i samarbejde med Søværnets Operative Kommando. HjemmeværnetsFlyvende Delingers råder over otte enkeltmotors fly, som er på én times varsel. Flyene erstationeret på otte mindre flyvepladser fordelt over hele Danmark. Flyene kontrolleres af3536
Eftersøgning og redning i søer, åer og fjorde sker som støtte til politiet.Forward Looking Infrared (FLIR) kameraer.
29
civile myndigheder og flyves efter regelsæt for civil flytrafik, hvilket bl.a. betyder, at de ikkemå flyve lavere end 500 fod over vand.Konceptet for Hjemmeværnets Flyvende Delinger udvikles kontinuerligt, hvad både angårudrustning (sensorer), procedurer og anvendelse, herunder samarbejdet med øvrige red-ningskapaciteter.Den efterfølgende grafiske fremstilling viser placeringen af de flyvende kapaciteter (rødboks med gul skrift).
Flyene kan ikke løse redningsopgaver, men kan efter forholdene indsættes i eftersøg-ningsopgaver. Flyene er ikke udrustet med infrarøde (varmesøgende) sensorer37, hvilketer en væsentlig begrænsning i forhold til eftersøgning efter personer og mindre objekter ivandet. Flyene er dog egnede til eftersøgning efter større objekter i dagslys. Hjemmevær-nets Flyvende Delingers fly kan ligeledes anvendes i f.m. længerevarende eftersøgningersom aflastning og supplement til forsvarets ressourcer.4.3. Bilaterale aftaler og andre forpligtigelserDanmark har indgået aftaler med en række lande vedrørende eftersøgning og redning iområder af fælles interesse.For det danske SAR-område er der indgået aftaler med følgende nationer:37
De nordiske lande (Nordisk Redningsoverenskomst)Sverige (aeronautisk og maritim SAR-aftale)Norge (aeronautisk og maritim SAR-aftale)Tyskland (aeronautisk og maritim SAR-aftale)Polen (Flyveredningsaftale og operativ aftale)Storbritannien (aeronautisk og maritim SAR-aftale).
Der undersøges pt. muligheder for tilvejebringelse af nye to motorers fly med Forward Looking Infra Red(FLIR) sensorer til Hjemmeværnets Flyvende Delinger, som kan forbedre anvendelsen af hjemmeværnetsflyvende kapacitet i eftersøgnings- og redningsoperationer.
30
Aftalerne omhandler primært hensigtserklæringer vedrørende samarbejdsmæssige for-hold, permanente tilladelser til at overskride landegrænser i forbindelse med assistancer,forhold vedrørende eventuel økonomisk kompensation, samt forhold vedrørende udveks-ling af informationer.Aftalerne har ikke været styrende for opstilling og omfang af det nuværende danske SAR-beredskab eller for opstilling af mulige nye scenarier i denne rapport.
31
5. ANALYSE5.1. Analyse af mulige, fremtidige scenarierTil brug for opstilling af mulige fremtidige scenarier er der foretaget en indledende analysepå baggrund af umiddelbart kendte forhold. Der opstilles, som referencepunkter, et grund-scenarie, der beskriver situationen i dag med en simuleret anvendelse af S-61 helikoptere,samt et scenarie, der beskriver den nuværende situation med EH101 helikopterne. Herud-over opstilles to mulige, fremtidige scenarier med det overordnede formål at undersøgemulighederne for en optimering og reduktion af helikopterdelen af det samlede rednings-beredskab. Opstilling af disse to scenarier er sket under hensyntagen til blandt andet dennye helikopters større flyvehastighed, behovet for beredskabets geografiske spredning,samt behovet for logistisk støtte.I forbindelse med opstilling af scenarie 2 er Karup valgt med henblik på den optimale ud-nyttelse af kapaciteten. Som det fremgår af nedenstående figurer, så er cirklernes radiusudtryk for henholdsvis 30 og 45 minutters flyvetid. De sorte ringe er en illustration af, hvorstor en del af Danmark EH101 kan række inden for 30 og 45 minutter. Illustrationen viser,at en større del af den danske søredningsområde kan dækkes ved en placering i Karup,hvorimod en helikopter placeret enten i Aalborg eller Skrydstrup vil medføre længere flyve-tider. Specielt områderne i nord ved Skrydstrup-positionen og i syd ved Aalborg-positionenbetyder lange flyvetider. På baggrund heraf vurderes Karup, SAR-beredskabsmæssigt, atvære en bedre placering end de andre to positioner.
32
5.1.1. Scenarie 1 (3+1 EH101)Dette scenarie er identisk med nuværende situation, hvor der er etableret faste SAR-positioner i Skrydstrup, Aalborg og Roskilde. I situationen med høj vindstyrke etableresligeledes en SAR-position i Rønne. Der holdes én helikopter i reserve i Karup (eksklusivbesætning), som kan anvendes i tilfælde af teknisk nedbrud.5.1.2. Scenarie 2 (2+1 EH101)I dette scenarie etableres faste SAR-positioner i Karup og Roskilde, samt periodevis iRønne i tilfælde af høj vindstyrke m.v. Der holdes én helikopter i reserve (eksklusiv be-sætning) i Karup, som kan anvendes i tilfælde af teknisk nedbrud.5.1.3. Scenarie 3 (3+0 EH101)I dette scenarie etableres faste SAR-positioner i Skrydstrup, Aalborg og Roskilde. Deretableres ikke en SAR-position i Rønne, og der holdes ikke en helikopter i reserve i Karup.I tilfælde af teknisk nedbrud nedlægges den pågældende SAR-position midlertidigt, indtildet tekniske problem er løst.5.2. ScenarieanalyserI det følgende gennemgås de opstillede scenarier. Dette gøres ved at beskrive dels demulige strukturelle justeringer, og dels de eventuelle øvrige påvirkninger, som justeringer-ne vil have på niveauet for opgaveløsningen.
33
5.2.1. GenereltOpstilling af en model, som empirisk kan efterprøves, er udfordrende, idet Eskadrille 722gennem flere år har løst opgaver i et omfang, som rækker ud over det eskadrillen er nor-meret til.5.2.2. BeregningsmetodeAntallet af besætninger, der skal til for at kunne understøtte et givent scenarie, er en sty-rende parameter. Antallet af besætninger beregnes ved at opgøre behovet for antal ar-bejdstimer i f.m. opretholdelse af det opstillede beredskab inklusiv øvrige opgaver. Heref-ter sammenholdes det med et besætningsmedlems tildelte arbejdstid til SAR-beredskabet.På den måde kan behovet for af antal besætninger beregnes.Beregningsmodellen skal illustreres ved følgende beregningsformler:Timer til opgaveløsning SARNettoarbejdstid pr. medarbejder=Antal besætningsmedlemmer
Antal besætningsmedlemmer538
=
Antal SAR besætninger
Dette antal besætninger justeres efterfølgende således, at ambitionsniveauet for taktisktroppetransport fastholdes. Ud fra kravet til evnen til at løse SAR og taktisk troppetrans-portopgaver kan kapacitet til løsning af andre opgaver udledes. Ud fra denne opgørelsekan behovet for steltimer beregnes, hvorefter den nødvendige støtte- og vedligeholdelses-struktur kan udledes.Henset til, at den aktuelt indbyggede strukturelle ubalance kan fastholdes i forbindelsemed beregningen af det strukturelle behov (antal besætninger) ved de opstillede scenariervil det beregnede optimale antal besætninger blive korrigeret i forhold hertil.Med henblik på at beregne den strukturelle ubalance anvendes nedenstående beregnings-formel.LønsumsforbrugMerarbejdsudbetaling=Ubalance
Scenarie 1 (3+1 EH101)Dette scenarie er baseret på de tre nuværende SAR-positioner, lejlighedsvis oprettelse afSAR Rønne og etablering af reservestel i Karup.Indtræffer en katastrofesituation vil helikopterberedskabet normalt kunne indsætte op til trehelikoptere og fire helikoptere i perioder, hvor der etableret en SAR-position i Rønne. Enfemte helikopter vil kunne indsættes afhængig af, hvorvidt det er muligt at samle en femtebesætning.38
Ved beregning af taktisk troppetransportbesætninger anvendes 4 besætningsmedlemmer.
34
5.2.3. OverlevelsesgradDen anvendte risikomodel har ved en ændring ved det nuværende udgangspunkt sam-menholdt med dette scenarie beregnet følgende gennemsnitlige overlevelsesgrad herun-der den procentuelle ændring. Der henvises til bilag 4 for en detaljeret oversigt over derespektive farvandsområder.OverlevelsesgradSamlede overlevelsesgradScenarie 195,76 %Grundscenarie95,63 %Ændring i procentpoint0,13
Scenariet udviser således en forbedring i den samlede overlevelsesgrad på 0,13 procent-point i forhold til grundscenariet.Struktur5.2.3.1. Personel til løsning af SAR opgaven – teoretisk løsningDen anvendte beregningsmodel for antal besætninger er simplificeret39i forhold til denberegningsmetode, der blev anvendt i forbindelse med udfærdigelse af Business Casesfor Helicopter Wing Karup.Dette vil ikke have betydning for udmåling af det nødvendige antal besætninger, idet der idet følgende kun vil blive taget udgangspunkt i forskellen mellem dette scenarie og de an-dre scenarier. Forskellen holdes derefter op imod nuværende normering.
39
De angivne steltimer er retvisende.
35
Scenarie 1 (3+1 EH101)AntaldageSAR AalborgSAR SkrydstrupSAR RoskildeSAR Rønne36536536510Timer40SAR23,023,023,724,0Timer i altSAR8.3958.3958.65124025.68141128.403421.25443
Samlet timeforbrug (pr. besætningsmedlem for alle positioner)Samlet timeforbrug (alle besætningsmedlemmer ved alle positioner)Nettotimer til rådighed pr. besætningsmedlemTeoretisk antal besætningerEH101 flyvetidsbehov ved det teoretiske antal besætninger – 20,5 besætninger4546135 timer til OPINS 81 + 25 timer SAR
20,544
3.27747
Der er således, jf. ovenstående skema, et behov for 20,5 besætninger og 3.277 EH101timer til løsning af SAR opgaven.5.2.3.2. Personel til løsning af SAR opgaven – faktisk normering.Eskadrille 722 er aktuelt normeret med 1948besætninger til løsning af SAR opgaven ogsammenholdt med det beregnede, teoretiske antal besætninger til opnåelse af strukturelbalance, beregnes en difference mellem den aktuelt godkendte normering og den bereg-nede på ca. 1,5 besætning, svarende til ca. 7,5 normer. Denne reduktion i antallet af be-sætninger til det aktuelt godkendte har indvirkning på flyvetidsbehovet, bl.a. fordi denneca. 1,5 besætning ikke skal træningsflyve osv. Følgende beregning kan således foretages.EH101 flyvetidsbehov efter korrektion til de aktuelt 19 besætninger135 timer til OPINS 81 + 2649timer SAR
3.059
50
5.2.3.3. Taktisk troppetransportMed det fastsatte ambitionsniveau for taktisk troppetransport kræver dette samlet set yder-ligere seks besætninger. De seks besætninger skal anvende 200 timer hver til yderligeretaktisk troppetransporttræning51samt 800 timer med henblik på selve indsættelsen. Derskal således anvendes 2.000 timer til løsning af den taktiske troppetransportopgave.4041
Forrettede timer pr. besætningsmedlem inkl. transport og overlevering. Se pkt. 4.1.4. for beregning.Samlet timeforbrug på Aalborg+Skrydstrup+Roskilde+Rønne (8.395+8.395+8.651+240 = 25.681)42Samlet timeforbrug*antal besætningsmedlemmer (25.681*5 = 128.403)43Antallet af timer til rådighed når ferie, sygdom, kurser mv. er fratrukket, jf. bilag 244Samlet timeforbrug/nettotimer til rådighed (128.403/1.254 = 20,5)45Flyvertaktisk Operativ instruktion 81 vedrørende flyvetræningsprogram EH101 piloter.46Dette tal er baseret på at der gennemføres ca. 500 timers SAR flyvning som der ikke kan opnås OPINSflyvning på, hvilket betyder at de 500 timer skal fordeles på antallet af besætninger.47135+25 = 160 timer pr. besætning. 160*20,5 = ca. 3.277 timer48Business Case for Helicopter Wing foreskriver et behov for 19 besætninger til SAR.49Se fodnote 5050135+26 = 161 timer pr. besætning. 161*19 = 3.059 timer51De fastsatte kvalifikationskrav for at kunne opretholde det nødvendige træningsniveau for at kunne ind-sættes i internationale operationer i en taktisk troppetransportrolle er højere end ved SAR opgaven.
36
5.2.3.4. FlyvetidsrammeDet samlede flyvetimebehov til løsning af både SAR- og troppetransportopgaven udgørsåledes jf. ovenstående:20,5 besætningerTimer3.2772.0005.27719 besætningerTimer3.0592.0005.059
OpgaveSARTaktisk troppetransportSamlet
5.2.4. Andre opgaverUd over opgaven relateret til søredning løser eskadrillen en lang række opgaver, som erfastsat i Forsvarskommandoens Årsprogram. Dette sker enten som støttende i forhold tiltræning og uddannelse af forsvarets andre enheder eller som støtte til politiet eller andrestatslige myndigheder. Endvidere deltager eskadrillen i en række øvelsesaktiviteter m.v.I forbindelse med løsning af andre opgaver anvendes blandt andet de steltimer som an-vendes til SAR og taktisk troppetransport. Herudover er der afsat ca. 141 steltimer til andreopgaver.5.2.5. Samlet strukturelt behov og steltimebehovDet samlede behov for personel kan således opstilles på følgende måde for eskadrillensfaktiske normering:BesætningerSARTaktisk troppetransportAndre opgaverI alt19652025Steltimer3.0592.0001415.200
Behovet for lægefagligt personel fremgår af rapportens pkt. 4.1.12. og udgør samlet set 16lægenormer fordelt på fem ved SAR Aalborg, fem ved SAR Skrydstrup og seks ved SARRoskilde.
52
Eskadrillen er ikke normeret med ekstra besætninger til løsning af andre opgaver. Opgaveløsningen vare-tages af den normering der er tildelt. Dette betyder en betydelig optjening af merarbejde.
37
5.2.6. ØkonomiDe økonomiske beregninger af Scenarie 1 fremgår herunder.LønsumLønsummen for scenarie 1 tager udgangspunkt i 197 årsværk, hvoraf de 16 er SAR læger,hvilket samlet er en lønsum på ca. 92,1 mio. kr.FunktionsniveauM331M322M321M312M231M221M212M112FSU inputI altGradsbetegnelseMajorMajorKaptajnPremierløjtnantSeniorsergentOversergentSergentKonstabelSAR lægerAntal25412424558221653197Sum i 1.000,-1.1382.84623.33713.66110.28723.5753.4297.8675.99992.139
Variable ydelserI scenarie 1 er der et behov for udbetaling af variable ydelser på 18,0 mio. kr., jf. neden-stående tabel.AktivitetSAR BesætningerSAR forbrug, timerSAR timer til rådighed -SAR merforbrug, timerTTT besætningerTTT forbrug, timerTTT timer til rådighed -TTT merforbrug, timerSAR merarbejdsudbetalingTTT merarbejdsudbetalingAndre tillæg (nat, weekend)Anslået behov for merarbejdsudbetalingAntal142.74654122.87219.874SatsBeløb(mio. kr.)
41.71429.63212.08219.87412.0823903907,84,75,618,0
I scenarie 1 er der en forskel i mellem de timer, der skal til for at løse SAR- og taktisk trop-53
Aflønning af læger sker ikke i forhold til en fast normering, men i form af indkommanderingsdage da læ-gerne ikke er fastansatte i stillingerne, men derimod på rådighedskontrakter. Årsværksforbruget er dog sva-rende til 16 normer.54Dette tal indeholder både timebehovet for opstilling og varetagelse af SAR-positionerne, men også deøvrige opgaver der er pålagt eskadrillen.
38
petransportopgaverne og de timer, der er til rådighed ved en struktur, der understøtter 3+1SAR vagt positioner. Forskellen afstedkommer et behov for merarbejdsudbetaling på ca.12,5 mio. kr. Dertil kommer yderligere tillæg, som f. eks. natpenge og weekendtillæg mm.,på ca. 5,6 mio. kr. ved opretholdelsen af 3+1 SAR vagt positioner.Den anslåede beregning for merarbejdsudbetaling kan omregnes til antal besætninger ogen opnormering med ca. 3,5 SAR-besætninger og ca. 2,5 besætninger til taktisk troppe-transport vil kunne neutralisere behovet for merarbejdsudbetalinger på ca. 12,5 mio.kr./årligt ved de givne beregningsforudsætninger. En opnormering vil dog have betydningfor lønsumsforbruget og behovet for steltimeproduktionen – svarende til ca. 27 normer ogca. 1.000 steltimer. Alene steltimeproduktionen vil betyde en forøget materieludgift på ca.42 mio. kr./årligt. og en lønsumforøgelse på ca. 12,8 mio. kr. Den samlede merudgift veden balanceret struktur, baseret på den nuværende SAR-aftale, vil betyde en merudgift påca. 54,8 mio. kr./årligt. Nettoudgiften ved balanceret struktur udgør således ca. 42 mio.kr./årligt.5.2.6.1. Øvrig driftFor scenarie 1 er der øvrige driftsmidler på 2.9 mio. kr. (2010), hvor af 2,4 mio. kr. er timeog dagpenge til besætningerne, der er beordret til midlertidig tjeneste.Øvrige driftsmidler for en SAR-placering på Rønne er på ca. 38.000 kr.5.2.6.2. MaterielDen fremadrettede materielplanlægning tager afsæt i materielanskaffelser for ca. 200 mio.kr. årligt for at kunne understøtte en steltime produktion på 5.200 timer fordelt med 3.200timer på SAR m.m. og 2.000 timer til taktisk troppetransport.For scenarie 1 er der samlet et stel time antal på 5.200. Dette giver materiel driftsomkost-ninger på 200 mio. kr., hertil kommer et brændstofforbrug på 19 mio. kr., hvilket medføreren samlet materiel driftsramme på 219 mio. kr.5.2.6.3. EtablissementEtablissementsbehovet i dette scenarie er det nuværende, som beskrevet i pkt. 4.1.8.Etablissementsdriften anslås til ca. 120.000 kr. årligt dækkende vand, varme og el.5.2.6.4. ITDer er fire arbejdsstationer ved hver SAR position, hvilket for scenarie 1 med tre positionersvare til ca. 1.900 kr. i årlige omkostninger.5.2.7. Delkonklusion Scenarie 1Overlevelsesgrad i pkt. 5.3.1. tager udgangspunkt i fastholdelse af de eksisterende treSAR-positioner og en periodevis oprettelse af et SAR-beredskab i Rønne. Endvidere er S-61 skiftet ud med EH101.De strukturelle forhold er dimensioneret i henhold til den nuværende situation. Scenarietgiver derfor ikke anledning til justeringer.Scenariet viser en generel forbedring af overlevelsesgraden på ca. 0,13 %. Endvidere sesen forbedring og/eller status quo af overlevelsesevnen i alle farvandsområder.
39
Det bemærkes, at overlevelsesevnen i Nordsøen Syd og farvandet omkring Bornholm fort-sat er under minimumskravet fastsat af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd (94 %),ligesom tilfældet var før introduktionen af EH101.Scenarie 1 økonomibehov kan samles i efterfølgende skema.Beregning for 19 besætninger (mio. kr.)Løn90,3VARYD18,0Øvrig drift2,9Materiel218,9ETAB0,1IT0I alt330,2
En opnormering, således der opnås strukturel balance, vil medføre et behov på ca. seksekstra besætninger, hvilket samlet set vil betyde en årlig fordyrelse på ca. 42 mio. kr. tildækning af øgede materieludgifter og lønsum.
40
Scenarie 2 (2+1 EH101)Dette scenarie baserer sig på en reduktion af SAR-positioner til to på hhv. FlyvestationKarup og Roskilde Lufthavn og med en, som nu, lejlighedsvis oprettelse af SAR Rønne iBornholms Lufthavn og etablering af reservestel i Karup. Indtræffer en katastrofesituationvil helikopterberedskabet normalt kunne indsætte op til to helikoptere og tre helikoptere iperioder, hvor der etableret et SAR beredskab i Rønne. En fjerde helikopter vil kunne ind-sættes, afhængig af muligheden for at samle en fjerde besætning.5.2.8. OverlevelsesgradDen anvendte risikomodel har ved en ændring ved det nuværende udgangspunkt sam-menholdt med dette scenarie beregnet følgende gennemsnitlige overlevelsesgrad herun-der den procentuelle ændring. Der henvises til bilag 4 for en detaljeret oversigt over derespektive farvandsområder.Scenarie 2Samlede overlevelsesgrad95,54 %Grundscenarie95,63 %Ændring i procentpoint-0,09
Scenariet udviser således en forringelse i den samlede overlevelsesgrad på 0,09 procent-point i forhold til grundscenariet.5.2.9. Struktur.Scenarie 2 (2+1 EH101)AntaldageSAR KarupSAR RoskildeSAR Rønne36536510Timer22,023,724,055
Timer i altSAR8.0308.65124016.9215684.605571.16558
SAR
Samlet timeforbrug (pr. besætningsmedlem for alle positioner)Samlet timeforbrug (alle besætningsmedlemmer ved alle positioner)Nettotimer til rådighed pr. besætningsmedlemTeoretisk antal besætningerEH101 flyvetidsbehov ved det teoretiske antal besætninger – 14,5 besætninger135 timer til OPINS 8161+ 3462timer SARForøget flyvetid pga. længere afstandSamlet
14,559,60
2.45163119642.570
5556
Forrettede timer pr. besætningsmedlem – se punkt 4.1.4 for en detaljeret beregning.Samlet timeforbrug på Karup+Roskilde+Rønne (8.030+8.651+240 = 16.921)57Samlet timeforbrug*antal besætningsmedlemmer (16.921*5 = 84.605)58Antallet af timer til rådighed når ferie, sygdom, kurser mv. er fratrukket, jf. bilag 259Samlet timeforbrug/nettotimer til rådighed (84.605/1.165)/5 = 14,5)60Business Case for Helicopter Wing foreskriver et behov for 19 besætninger til SAR.61Flyvertaktisk Operativ instruktion 81 vedrørende flyvetræningsprogram EH101 piloter.62Dette tal er baseret på at der gennemføres ca. 500 timers SAR flyvning som der ikke kan opnås OPINSflyvning på, hvilket betyder at de 500 timer skal fordeles på antallet af besætninger.63135+34 = 169 timer pr. besætning. 169*14,5 = 2.451 timer64De 119 timer er et gennemsnitligt årligt merforbrug på baggrund af de empiriske data for perioden 2006-2011, som er indeholdt i Eskadrillen 722 statistiske materiale.
41
Såfremt SAR-aftalen fastholdes, skal der benyttes 14,5 besætninger og 2.570 EH101 ti-mer til løsning af SAR-opgaven.Taktisk troppetransportMed det fastsatte ambitionsniveau for taktisk troppetransport kræver dette samlet set yder-ligere seks besætninger. De seks besætninger skal anvende 200 timer hver til yderligeretaktisk troppetransporttræning65samt 800 timer med henblik på selve indsættelsen. Derskal således anvendes 2.000 timer til løsning af den taktiske troppetransportopgave.FlyvetidsrammeDet samlede flyvetimebehov til løsning af både SAR- og troppetransportopgaven udgørsåledes, jf. ovenstående:OpgaveSARTaktisk troppetransport - træningTaktisk troppetransport – indsættelseSamletTimer2.5701.2008004.570
De overskydende 630 timer er generelt set sparet styrkeproduktion, hvorfor mængden afstyrkeindsættelse i dette scenarie antages at være uændret. Dette scenarie indeholder enreduktion i antallet af helikoptere klar til at løse en given opgave. I takt med at antallet afhelikoptere reduceres, vil løsningen af opgaver, der ikke er relateret til egentlige SAR-opgaver, blive mindre end i dag. Dermed bliver det generelle niveau for opgavevaretagel-sen reduceret.5.2.10.Andre opgaverUd over opgaven relateret til søredning løser eskadrillen en lang række opgaver, som erfastsat i Forsvarskommandoens Årsprogram. Dette sker enten som støttende i forhold tiltræning og uddannelse af forsvarets andre enheder eller som støtte til politiet og andrestatslige myndigheder. Endvidere deltager eskadrillen i en række øvelsesaktiviteter m.v.En reducering i tildelingen af steltimer til løsning af det samlede opgavekompleks vedeskadrillen vil formodentlig betyde færre ressourcer (mindre tid) til løsning af andre opga-ver end den egentlige SAR-opgave.I forbindelse med løsning af andre opgaver anvendes blandt andet de steltimer som an-vendes til SAR og taktisk troppetransport. Herudover er der afsat ca. 320 steltimer til andreopgaver. Baggrund for, at der i dette scenarie er behov for flere steltimer til løsning af ”an-dre opgaver” er, at der ved de øvrige scenarier i højere grad løses ”andre opgaver” underSAR-opgaveløsningen. Endvidere er der indbygget et merbehov for kvalificering af piloter– en kvalificering der i højere grad kan foretages under SAR-timerne ved de andre scena-rier.5.2.11.Samlet strukturelt behov og behov for steltimerDet samlede behov for personel kan således opstilles på følgende måde:65
De fastsatte kvalifikationskrav for at kunne opretholde det nødvendige træningsniveau for at kunne ind-sættes i internationale operationer i en taktisk troppetransportrolle er højere end ved SAR opgaven.
42
BesætningerSARTaktisk troppetransportAndre opgaverI alt14,5666020,5
Steltimer2.5702.0003204.890
Behovet for lægefagligt personel fremgår af rapportens pkt. 4.1.13. og udgør samlet set 11lægenormer fordelt på fem læger ved SAR Karup og seks ved SAR Roskilde.5.2.12.Korrigeret strukturel behov og behov for steltimer.For at fastholde den indbyggede strukturelle ubalance som aktuelt eksisterer i eskadrillener efterfølgende beregning udtryk for det korrigerede behov for besætninger og steltimer.Der er korrigeret med en SAR besætning for at skabe ensartet ubalance mellem dettescenarie og de øvrige scenarier i rapportenBesætningerSARTaktisk troppetransportAndre opgaverI alt13,5606719,5Steltimer2.4422.0003204.762
Såfremt der korrigeres for den strukturelle ubalance, vil det være muligt at reducere flyve-tidsrammen med ca. 438 timer.685.2.13.ØkonomiDe økonomiske beregninger af Scenarie 2 fremgår herunder.5.2.13.1. LønsumScenarie 2 har en nedgang i antal besætninger samt anvendelsen af SAR læger, hvilketmedfører en nedgang til ca. 176 årsværk.Ved nedlæggelse af SAR beredskab ved Flyvestation Aalborg vil infirmeriopgaver kunneløses fra infirmeriet på Hvorup Kaserne, hvortil den flyvemedicinske bemanding, en over-læge og en afdelingslæge, kan overføres sammen med nødvendigt hjælpepersonel, vur-deret til at være en sygepasser. Derved spares en reservelæge, en afdelingssygeplejerskeen klinikassistent og en sygepasser. Med Forsvarets Sundhedstjeneste Årsprogram 2012lønkvanter modsvarer dette ca. 1,86 mio. kr.Samlet er der for scenarie 2 en lønsum på 80,6 mio. kr.
66
Eskadrillen er ikke normeret med ekstra besætninger til løsning af andre opgaver. Opgaveløsningen vare-tages af den normering der er tildelt. Dette betyder en betydelig optjening af merarbejde. I andre opgaver erogså indregnet behovet for steltimer til fire piloter i eskadrillen som ikke indgår i besætningstallene.67Eskadrillen er ikke normeret med ekstra besætninger til løsning af andre opgaver. Opgaveløsningen vare-tages af den normering der er tildelt. Dette betyder en betydelig optjening af merarbejde. I andre opgaver erogså indregnet behovet for steltimer til fire piloter i eskadrillen som ikke indgår i besætningstallene.68Oprindelige 5.200 timer til cirka 4.762 timer.
43
FunktionsniveauM331M322M321M312M231M221M212M112
GradsbetegnelseMajorMajorKaptajnPremierløjtnantSeniorsergentOversergentSergentKonstabelSAR lægerNedlægning INF FSN AAL
Antal253620235481711176
Sum i 1.000,-1.1382.84620.49111.3849.85823.1463.4296.0794.124-1.86680.630
I alt
Den samlede normering ved en opnormering vil således udgøre ca. 165 årsværk og 11årsværk til SAR-læger5.2.13.2. Variable ydelserAktivitetAntalSatsBeløb(mio. kr.)
SAR BesætningerSAR forbrug, timerSAR timer til rådighed -SAR merforbrug, timerTTT besætningerTTT forbrug, timerTTT timer til rådighed -TTT merforbrug, timerSAR merarbejdsudbetalingTTT merarbejdsudbetalingAndre tillæg (nat, weekend)Anslået behov for merarbejdsudbetaling
100.36686.16014.206
41.71429.63212.08214.20612.0823903905,54,73,713,9
I scenarie 2 er der en ubalance i mellem de timer, der skal til for at løse SAR og taktisktroppetransportopgaverne, samt de timer, der er til rådighed ved en struktur, der under-støtter to SAR vagt positioner. Differencen afstedkommer et behov for merarbejdsudbeta-ling på ca. 10,2 mio. kr.. Der til kommer et behov for yderligere tillæg såsom natpenge ogweekendtillæg mm. på ca. 3,7 mio. kr. ved opretholdelsen af to SAR-positioner.Den anslåede beregning for merarbejdsudbetaling kan omregnes til antal besætninger ogen opnormering med ca. 2,5 SAR-besætninger og ca. 2,5 besætninger til taktisk troppe-transport vil kunne fjerne behovet for merarbejdsudbetalinger på ca. 10,2 mio. kr./årligt vedde givne beregningsforudsætninger. En opnormering vil dog have betydning for lønsums-
44
forbruget og behovet for steltimeproduktionen – svarende til ca. 22 normer og ca. 900 stel-timer. Alene steltimeproduktionen vil betyde en forøget materieludgift på ca. 38 mio.kr./årligt. og en lønsumforøgelse på ca. 10,5 mio. kr. Den samlede merudgift ved en ba-lanceret struktur, baseret på den nuværende SAR-aftale, vil betyde en merudgift på ca.48,5 mio. kr. pr. år. Nettoudgiften ved balanceret struktur udgør således ca. 38 mio. kr. pr.år.5.2.13.3. Øvrig driftFor scenarie 2 er der øvrige driftsmidler på 1,3 mio. kr. (2010), hvor af 0,8 mio. kr. er timeog dagpenge. Time og dagpengene mindskes med 2/3, da placeringerne på Aalborg ogSkrydstrup flyttes til Karup, hvor ESK722 er tjenestegørende. Da der er tale om eget fasttjenestested, er det ikke umiddelbart muligt at beordre personel til midlertidig tjeneste vedSAR Karup.Øvrige driftsmidler for SAR Rønne var i 2010 på 38.000 kr.5.2.13.4. MaterielFor scenarie 2 er der et samlet steltimebehov på 4.762. Dette giver materieldriftsomkost-ninger på ca. 185 mio. kr., hertil kommer et brændstofforbrug på ca. 17 mio. kr., hvilketmedfører en samlet materieldriftsramme på ca. 202 mio. kr.Steltimerreduktionen fra 5.200 til 4.762 har således en direkte betydning for de afledte ud-gifter til materieldriften. Desuden medfører det en forlængelse af EH101 kapacitetens sam-lede levetid, når det enkelte stel flyver mindre hvert år.5.2.13.5. EtablissementDette scenarie medfører mulighed for at anvende de tidligere SAR faciliteter i Skrydstrupog i Aalborg til andre formål. Sparede udgifter til etablissementsdrift anslås til 80.000 kr.såfremt de afhændes.Oprettelse af SAR position Karup kan ikke varetages fra eksisterende bygningsmasse. Derer derfor muligvis behov for at etablere faciliteter, der i omfang svarer til tilsvarende faciliteti Roskilde, dog med enkelte justeringer grundet den geografiske samplacering med Heli-kopter Wing Karup vedligeholdelsesfaciliteter. Det betyder, at SAR-positionen skal rådeover 6-7 enkeltværelser, et operations- og planlægningsrum, spise- og opholdsfacilitet,flyhangar og eksterne opbevaringsrum til pyroteknik, reservebrændstof og pumpemateriel.Som SAR-position Roskilde tænkes anvendt ca. 1.000m2til SAR-positionen (hangar, op-hold, depotrum m.v.). En endelig afklaring af det etablissementsmæssige behov vil blivegennemført i forlængelse af beslutningen om en eventuel tilpasning af redningshelikopter-strukturen m.h.p. at tilsikre, at der etablissementsbehovet minimeres.Projektet estimeres til at koste op til ca. 32 mio. kr. med en anlægsperiode på omkring 3,5år. Der er nogen usikkerhed med dette overslag, og beløbet skal valideres i f.m. udarbej-delsen af en egentlig implementeringsplan såfremt det besluttes at reducere antallet afSAR-positioner
45
I projekterings- og etableringsperioden kan der evt., og inden for relativt kort tid, opstillesmidlertidige faciliteter på Flyvestation Karup i form af containeriserede faciliteter og ethangar-telt. En sådan løsning skal dog analyseres nærmere.5.2.13.6. ITDer er 4 arbejdsstationer ved hver SAR position, hvilket for scenarie 2 med 2 positionersvare til ca. 1.300 kr. i årlige omkostninger.5.2.14.Delkonklusion Scenarie 2Overlevelsesgrad i pkt. 5.4.1. tager udgangspunkt i en reduktion af antallet af positioner,således nedlægges SAR beredskabet i Aalborg og Skrydstrup og erstattes af ét nyt SARberedskab i Karup. Den periodevise oprettelse af et SAR beredskab i Rønne fastholdes.Der vil være en generel forringelse af overlevelsesgraden på ca. 0,1 %. Geografisk sesforringelsen i Nordsøen Syd, Skagerrak og Lillebælt.Overlevelsesgraden i Nordsøen Syd og farvandet omkring Bornholm er uændret underminimumskravet fastsat af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd (94 %).Det er vurderingen, at tiden til rådighed til at løse andre opgaver end den egentlig SAR-opgave vil blive mindre end i dag. Dette vurderes også at være gældende for opgaven re-lateret til lufttransport at patienter.Scenarie 2 økonomibehov kan samles i efterfølgende skemaer.Scenarie 2 (13,5SAR besætninger),årligt økonomibehov 2012-2015 inklusive anlægsin-vesteringer (mio. kr.).Løn80,6VARYD13,9Øvrig drift1,3Materiel202,4ETAB9,2IT0,0I alt307,4
Scenarie 2 (13,5SAR besætninger),årligt økonomibehov 2016+ (mio. kr.)Løn80,6VARYD13,9Øvrig drift1,3Materiel202,4ETAB0,1IT0,0I alt298,2
En opnormering, således der opnås strukturel balance, vil medføre et behov på ca. femekstra besætninger, hvilket samlet set vil betyde en årlig nettofordyrelse på ca. 38 mio. kr.til dækning af øgede materieludgifter og lønsum.
46
5.3. Scenarie 3 (3+0 EH101)Dette scenarie baserer sig alene på de nuværende tre SAR-positioner, men uden lejlig-hedsvis oprettelse af SAR Rønne og uden etablering af reserveflystel i Karup.Indtræffer en katastrofesituation vil helikopterberedskabet umiddelbart kunne indsætte detre SAR helikoptere, der er på vagt.5.3.1. OverlevelsesgradDen anvendte risikomodel har ved en ændring ved det nuværende udgangspunkt sam-menholdt med dette scenarie beregnet følgende gennemsnitlige overlevelsesgrad herun-der den procentuelle ændring. Der henvises til bilag 4 for en detaljeret oversigt over derespektive farvandsområder.OverlevelsesgradGennemsnitlig overlevelsesgradScenarie 395,75 %Grundscenarie Ændring i procentpoint95,63 %0,12
Scenariet udviser således en forbedring i den samlede overlevelsesgrad på 0,12 procent-point i forhold til grundscenariet.Da dette scenarie er sammenfaldende den nuværende situation, på nær den periodeviseetablering af SAR Rønne, er det relevant at medtage de beregnede konsekvenser veddenne ændring for farvandsområdet omkring Bornholm.OverlevelsesgradFarvandsområde BornholmScenarie 393,02 %Grundscenarie92,8 %Ændring i procentpoint0,22
47
5.3.2. Struktur5.3.2.1. Personel til løsning af SAR opgaven – teoretisk løsning.Scenarie 3 (3+0 EH101)AntaldageSAR AalborgSAR SkrydstrupSAR Roskilde365365365Timer69SAR23,023,023,7Timer i altSAR8.3958.3958.65125.4417071
Samlet timeforbrug (pr. besætningsmedlem for alle positioner)Samlet timeforbrug (alle besætningsmedlemmer ved alle positioner)Nettotimer til rådighed pr. besætningsmedlemTeoretisk antal besætningerEH101 flyvetidsbehov ved det teoretiske antal besætninger – 20,3 besætninger135 timer til OPINS 8175+ 25 timer SAR
127.205
1.2547220,373,74
3.248
76,77
I ovenstående er der opgjort et behov for 20,3 besætninger og 3.248 timer til løsning afSAR opgaven. Difference til nuværende scenarie vurderes marginal, og regnes således forikke eksisterende.5.3.2.2. Personel til løsning af SAR-opgaven – aktuel normeringEskadrille 722 er aktuelt normeret med 1978besætninger til løsning af SAR-opgaven ogsammenholdt med det beregnede antal besætninger for at der er strukturel balance er så-ledes en difference mellem den aktuelt godkendt normering og den beregnede på ca. 1,5besætning eller svarende til ca. 7,5 normer. En reduktion i antallet af besætninger til detaktuelt godkendte har ligeledes indvirkning på flyvetidsbehovet og følgende beregning kansåledes foretages.EH101 flyvetidsbehov inklusiv korrektion – 19 besætninger135 timer til OPINS 81 + 25 timer SAR
3.05979
Taktisk troppetransport.Med det fastsatte ambitionsniveau for taktisk troppetransport kræver dette samlet set yder-ligere seks besætninger. De seks besætninger skal anvende 200 timer hver til yderligere
6970
Forrettede timer pr. besætningsmedlem.Samlet timeforbrug på Aalborg+Skrydstrup+Roskilde+Rønne (8.395+8.395+8.651 = 25.441)71Samlet timeforbrug*antal besætningsmedlemmer (25.681*5 = 127.205)72Antallet af timer til rådighed når ferie, sygdom, kurser mv. er fratrukket, jf. bilag 273Samlet timeforbrug/nettotimer til rådighed (127.205/1.254 = 20,3)74Business Case for Helicopter Wing foreskriver et behov for 19 besætninger til SAR.75Flyvertaktisk Operativ instruktion 81 vedrørende flyvetræningsprogram EH101 piloter.76Business Case for Helicopter Wing foreskriver et behov på 3200 timer til SAR.77135+25 = 160 timer pr. besætning. 161*20,3 = 3.268 timer78Business Case for Helicopter Wing foreskriver et behov for 19 besætninger til SAR.79135+25 = 160 timer pr. besætning. 161*19 = 3.059 timer
48
taktisk troppetransporttræning80samt 800 timer med henblik på selve indsættelsen. Derskal således anvendes 2.000 timer til løsning af den taktiske troppetransportopgave.FlyvetidsrammeDet samlede flyvetimebehov til løsning af både SAR- og troppetransportopgaven udgørsåledes jf. ovenstående:20,3 besætningerTimer3.2471.2008005.24719 besætningerTimer3.2001.2008005.200
OpgaveSAR og andre opgaverTaktisk troppetransport - træningTaktisk troppetransport – indsættelseSamlet
Der opretholdes ikke et reservestel i Karup.Den nødvendige stelrådighed for hele flåden er i dette scenarie 57 %, idet antallet af ope-rative flystel reduceres. Det samlede antal stel fastholdes på nuværende niveau i dettescenarie.Nedlæggelse af reservestellet vil medføre et øget behov for helikopterreparationer på SARpositionerne foretaget af teknisk personel, der er tjenestegørende på Flyvestation Karup.Denne øget arbejdsbyrde vurderes alene at ville opveje det provenu, der kan genereresved at reducere i antallet af stel.Med henblik på at nedbringe ressourceforbrug til uforudsete reparationer vil der være etbehov for at øge mængden af oplagte reservedele på SAR positionerne. Den totalemængde af reservedele skal således formentlig øges.5.3.3. Andre opgaverUd over opgaven relateret til søredning løser eskadrillen en lang række opgaver, som erfastsat i Forsvarskommandoens Årsprogram. Dette sker enten som støttende i forhold tiltræning og uddannelse af forsvarets andre enheder eller som støtte til politiet og andrestatslige myndigheder. Endvidere deltager eskadrillen i en række øvelsesaktiviteter m.v.I forbindelse med løsning af andre opgaver anvendes blandt andet de steltimer som bru-ges til SAR og taktisk troppetransport. Herudover er der afsat ca. 141 steltimer til andreopgaver.5.3.4. Samlet strukturelt behov og flyvetimebehovDet samlede behov for personel kan således opstilles på følgende måde:BesætningerSARTaktisk troppetransport196Steltimer3.0592.000
80
De fastsatte kvalifikationskrav for at kunne opretholde det nødvendige træningsniveau for at kunne ind-sættes i internationale operationer i en taktisk troppetransportrolle er højere end ved SAR opgaven.
49
Andre opgaverI alt
08125
1415.200
Behovet for lægefagligt personel fremgår af rapportens pkt. 4.1.13. og udgør samlet set 16lægenormer fordelt på fem ved SAR Aalborg, fem ved SAR Skrydstrup og seks ved SARRoskilde.5.3.5. ØkonomiØkonomiberegningerne for Scenarie 3 fremgår herunder.5.3.5.1. LønsumLønsummen for scenarie 3 er den samme som scenarie 1 og tager udgangspunkt i 197årsværk, hvoraf de 16 er SAR læger, hvilket samlet er en lønsum på ca. 90,2 mio. kr.FunktionsniveauM331M322M321M312M231M221M212M112FSU inputI altGradsbetegnelseMajorMajorKaptajnPremierløjtnantSeniorsergentOversergentSergentKonstabelSAR lægerAntal254124245582216197Sum i 1.000,-1.1382.84623.33713.66110.28723.5753.4297.8675.99992.139
81
Eskadrillen er ikke normeret med ekstra besætninger til løsning af andre opgaver. Opgaveløsningen vare-tages af den normering der er tildelt. Dette betyder en betydelig optjening af merarbejde.
50
5.3.5.2. Variable ydelserI scenarie 3 er der et behov for udbetaling af variable ydelser på ca. 17,6 mio. kr., jf. ne-denstående tabel.AktivitetAntalSatsBeløb(mio. kr.)
SAR BesætningerSAR forbrug, timerSAR timer til rådighed -SAR merforbrug, timerTTT besætningerTTT forbrug, timerTTT timer til rådighed -TTT merforbrug, timerSAR merarbejdsudbetalingTTT merarbejdsudbetalingAndre tillæg (nat, weekend)Anslået behov for merarbejdsudbetaling
141.546122.87218.674
41.71429.63212.08218.67412.0823903907,34,75,617,6
I scenarie 3 er der en ubalance i mellem de timer, der skal til for at løse SAR og taktisktroppetransportopgaverne, samt de timer, der er til rådighed ved en struktur, der under-støtter 3 SAR vagt positioner. Differencen afstedkommer et behov for merarbejdsudbeta-ling på ca. 17,6 mio. kr.. Der til kommer yderligere tillæg såsom natpenge og weekendtil-læg på ca. 5,6 mio. kr. ved opretholdelsen af 3 SAR vagt positioner.En opnormering af en struktur i balance vil medføre tilnærmelsesvis samme behov somberegnet under scenarie 1 og nettomerudgiften vil således udgør ca. 41-42 mio. kr./årligt.5.3.5.3. Øvrig driftFor scenarie 3 er der øvrige driftsmidler for 2,8 mio. kr., hvilket er tilsvarende scenarie 1eksklusiv de ca. 38.000 kr. for placeringen i Rønne.5.3.5.4. MaterielDen fremadrettede materielplanlægning tager afsæt i materielanskaffelser for ca. 200 mio.kr. årligt for at kunne understøtte en steltime produktion på 5.200 timer fordelt med 3.200timer på SAR m.m. og 2.000 timer til taktisk troppetransport.For scenarie 1 er der samlet et stel time antal på 5.200. Dette giver materiel driftsomkost-ninger på ca. 200 mio. kr., hertil kommer et brændstofforbrug på ca. 19 mio. kr., hvilketmedfører en samlet materieldriftsramme på ca. 219 mio. kr.5.3.5.5. EtablissementEtablissementsbehovet i dette scenarie er det samme som nuværende, som beskrevet ipkt. 4.1.8., dog undtaget SAR Rønne. Etablissementsdriften anslås til ca. 120.000 kr. årligtdækkende vand, varme og el.
51
5.3.5.6. ITDer er 4 arbejdsstationer ved hver SAR position, hvilket for scenariet med 3 positionersvare til ca. 1.900 kr. i årlige omkostninger.5.3.6. Delkonklusion Scenarie 3Overlevelsesgraden i pkt. 5.5.1. tager udgangspunkt i fastholdelse nuværende positioner iRoskilde, Aalborg og Skrydstrup. En periodevis oprettelse af et SAR beredskab i Rønne vilikke længere finde sted..Den samlede overlevelsesgrad vil stige ca. 0,1 % i forhold til grundscenariet og selv far-vandsområdet omkring Bornholm vil stige i forhold til niveauet i grundscenariet.Dette scenarie indeholder ikke mulighed for at reducere i hverken personelstrukturen ellerflyvetidsrammen. Det vurderes muligt at løse en uændret mængde opgaver.Det vurderes muligt, at afhænde faciliteter i Rønne.Scenarie 3 økonomibehov (mio. kr.)Løn92,1VARYD17,5Øvrig drift2,8Materiel218,9ETAB0,1IT0,0I alt331,4
En opnormering, således der opnås strukturel balance, vil medføre et behov på ca. seksekstra besætninger, hvilket samlet set vil betyde en årlig fordyrelse på ca. 41-42 mio. kr. tildækning af øgede materieludgifter og lønsum.5.4. Andre muligheder5.4.1. Differentieret indsættelseEn differentieret indsættelse af SAR beredskabet er undersøgt. Følgende scenarie er vur-deret til at have positiv virkning på overlevelsesgrad.Et scenarie identisk med scenarie 2 (2+1 EH101), dog justeret således, at der etableres etSAR-beredskab på Aalborg i en periode med høj koncentration af nødstedte, hvilket i dettetilfælde var månederne maj til august, som erfaringsmæssig er månederne med flest nød-stedte.Scenariet vil som udgangspunkt indeholde et behov for tilsvarende ressourcer som scena-rie 2. Dertil skal dog lægges dels vedligeholdelse af faciliteter i Aalborg, dels en personel-struktur til at opretholde en SAR-position i op til fire måneder.En umiddelbar analyse viser, at dette scenarie ikke vil indeholde mulighed for en reduktioni hverken personelstrukturen eller flyvetidsrammen. Henset til den marginale forringelsemellem scenarie 3+1 (grundscenariet) og 2+1 (EH101), så er en differentieret indsættelseikke undersøgt nærmere i denne rapport.En differentieret indsættelse i kortere perioder, eventuelt i et omfang svarende til SARRønne vil dog være muligt inden for den beregnede besætningsstruktur og flyvetimebehovi scenarie 1. Der er dog ikke gennemført yderligere analyse i forhold til en differentieret
52
indsættelse henset til resultatet af scenarieanalyserne har vist, at der selv ved det scenari-er hvor der sker den største forringelse, kun sker en marginal nedgang i overlevelsesgra-den. Yderligere og supplerende analyser af en differentieret indsættelse vil skulle gennem-føres, såfremt en komplet analyse af det samlede redningsberedskab foretages.5.5. Nyttiggørelse af Hjemmeværnets kapaciteterHjemmeværnets fartøjer er en værdifuld ressource i forsvarets løsning af eftersøgnings-og redningsopgaven. Flotillernes geografiske placering betyder, at der ofte vil være et afHjemmeværnets fartøjer tæt på det område, hvor en eftersøgnings- eller redningsopgaveforegår.Et afgørende forhold for anvendelse af hjemmeværnets enhed er deres aktuelle bered-skabskrav på ca. en time. Dette sammenholdt med behovet for akut indsættelse i f.m.SAR-missioner betyder at hjemmeværnets enheder kun i begrænset omfang kan støtte iforhold til akut indsættelse.Marinehjemmeværnets nuværende kapacitet er allerede fuldt udnyttet, og der ses ikkemulighed for at marinehjemmeværnet kan påtage sig yderligere opgaver, endsige levereflere beredskabsdøgn i relation til eftersøgnings- og redningsopgavenHjemmeværnets Flyvende Delinger anvendes kun i meget begrænset omfang i søred-ningsmissioner. Flyenes største egnethed ses ved længerevarende eftersøgninger samtved afsøgning af større områder, hvor der er tilstrækkelig manøvreplads.En analyse af hjemmeværnets sejlende og flyvende enheder, eksempelvis i relation til enkapacitetsstyrkelse, vil sandsynligvis med fordel kunne gennemføres såfremt en kompletanalyse at det samlede redningsberedskab i Danmark igangsættes.5.6. ØkonomisammenfatningSammenstilling af økonomiberegningerne for de tre scenarier fremgår af tabel herunder:Den efterfølgende tabel omhandler perioden fra 2012 – 2015 og der er indregnet det byg-ge- og anlægsmæssige behov.År 2012-15 (mio. kr.)Økonomiske forholdlønsumVARYDØDMateriel drift (inkl. fuel)ETABITI altForskel ift. i dagEH101Scenarie 1 (3+1)92,118,02,9218,90,10,0331,90EH101Scenarie 2 (2+1)80,614,01,3202,49,20,0307,5- 24,4EH101Scenarie 3 (3+0)92,117,62,8218,90,10,0331,4- 0,5
53
Tabellen er udtryk for det mulige provenu efter der er foretaget de nødvendige bygge- oganlægsmæssige behov.Fra år 2016 og frem (mio. kr.)Økonomiske forholdlønsumVARYDØDMateriel drift (inkl. fuel)ETABITI altForskel ift. i dagEH101Scenarie 1 (3+1)92,118,02,9218,90,10,0331,90EH101Scenarie 2 (2+1)80,614,01,3202,40,10,0298,3- 33,6EH101Scenarie 3 (3+0)92,117,62,8218,90,10,0331,4- 0,5
54
6. RISIKOVURDERING.Ved udfærdigelse af nærværende analyse er der taget udgangspunkt i nogle forudsætnin-ger og gjort antagelser, der hver især er med til at reducere nøjagtigheden. I dette afsnitredegøres for disse unøjagtigheder, herunder gives en vurdering af deres potentielle effektpå analysens resultat.SAR-aftalenRapporten er baseret på en forudsætning om, at den gældende SAR-aftale ikke skal gen-forhandles i f.m. en ændring i at antallet af eller geografien for SAR-positionerne ændres.Da aftalen indeholder et opsigelsesvarsel på seks måneder, vil aftalen kunne opsiges afbegge parter, herunder af de medarbejderorganisationer som har indgået aftalen. Det erbehæftet med nogen usikkerhed, hvilke konsekvenser en eventuel opsigelse af den gæl-dende aftale vil have. Såfremt den opsiges, og der ikke genforhandles en ny, er det detnormalt gældende forvaltningsgrundlag, der træder i stedet. I dette tilfælde vil der skulleske tilpasninger i den måde SAR-positionerne bemandes og vagter afvikles på. En æn-dring vil formodentlig betyde et behov for en strukturel opnormering ved eskadrillen ogdermed et øget lønforbrug og en øget steltimeproduktion. Samtidig vil der være besparel-ser på eksempelvis omfanget af merarbejdsudbetaling m.m. Det er vurderingen, at derskal gennemføres en konsekvensanalyse for redningshelikopterberedskabet, såfremt dersker ændringer i aftalegrundlaget. En ændret SAR-aftale vil kunne medføre, at den bereg-nede økonomiske besparelse reduceres.Udregning af overlevelsesevnenDen anvendte risikomodel beregner ikke konsekvenser for varige men, men er udelukken-de rettet mod overlevelse. En ændring i antallet af SAR-positioner eller en ændring i dengeografiske placering vil sandsynligvis medføre en mindre stigning i antallet af situationer,hvor der er følgevirkninger af ulykken. Dette skal ses i lyset af en gennemsnitlig længereflyvetid pr. SAR-mission. Området skal dog analyseres nærmere inden der kan konklude-res entydigt på konsekvenserne.Beregning af personelstrukturDen anvendte beregningsmetode indeholder en vis mængde af unøjagtighed: Eskadrille722 opgavekompleks er særlig kompleks og spænder over en bred vifte af opgavetyper.Det vil kræve en dybdegående analyse for at identificere alle synergieffekter ved det givneopgavekompleks.Endvidere er den fulde effekt ved, at SAR-beredskabet i Karup er geografisk samplaceretmed ESK722 ikke synliggjort.
55
7. IMPLEMENTERINGSTIDSPLANI dette opstilles en skitse for eventuel implementering af de tre opstillede muligheder.Implementeringen tages udgangspunkt i forudgående opnåelse af fuld struktur.7.1. Scenarie 1 (3+1 EH101)Dette scenarie er identisk med nuværende situation. Dette scenarie anses for værendeimplementeret, idet alle forudsætningsskabende foranstaltninger er gennemført og perso-nelstrukturen i relation til SAR-opgaven er tilpasset. Der findes derfor ikke muligt at gene-rere et provenu.7.1. Scenarie 2 (2+1 EH101)Den afgørende faktor i f. t. tidspunkt for endelig implementering af dette scenarie er etable-ring af faciliteter i Karup. Dette skønnes etableret efter 3,5 år82.En umiddelbar implementering vurderes mulig ved etablering af midlertidige faciliteter,samt under anvendelse af eksisterende faciliteter på Flyvestation Karup. Dette vurderes,at kunne implementeres i løbet af ca. seks måneder.Endvidere indeholder dette scenarie mulighed for afhændelse af SAR-faciliteter i Aalborgog Skrydstrup samt nedbygning af i alt 21 normer inkl. lægefagligt personel.Det tilhørende operationsmønster vil kunne implementeres umiddelbart, ligesom provenu-et ved reducering af flyvetidsramme vil genereres i det pågældende år.Det økonomiske provenu vil først kunne realiseres i fuldt omfang, når steady state tilstan-den er opnået. Dette betyder, at implementeres scenariet tidligere end steady state tilstan-den er opnået vil det fulde provenu først kunne realiseres på et senere tidspunkt.7.2. Scenarie 3 (3+0 EH101)Ved eventuel implementering af dette scenarie er der mulighed for afhændelse af SARfaciliteter i Rønne, hvilket vil kunne gøres umiddelbart.Med henblik på at nedbringe ressourcer på uforudsete reparationer vil der være et behovfor at øge reservedelsmængden på SAR-positionerne. Dette forventes gennemført indenfor 12 mdr.Den forventede ændring i gennemførelse af mindre reparationer ved SAR-positioner vilkunne indføres umiddelbart, samtidig med at den lille justering i operationsmønsteret vilkunne implementeres med kort varsel.
82
Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Flyvertaktisk Kommando vurdering.
56
Tidsplan for implementering
57
8. KONKLUSION OG VURDERINGRapporten har overordnet behandlet følgende tre hovedområder:Effektivisering af redningshelikopterberedskabets opgaveløsning.Reduktion i antallet af redningshelikopterberedskaber og optimering af placering.Yderligere nyttiggørelse af marine- og flyverhjemmeværnets kapaciteter.Formålet med analysen af redningshelikopterberedskabet er, at belyse mulighederne for ateffektivisere opgaveløsningen uden at skabe en væsentlig forringelse for det samlede red-ningsberedskab. Analysen gennemføres ved at opstille scenarier som kan eller tilnærmel-sesvis vurderes at kunne løse redningsberedskabet på sammen niveau, som grundscena-riet, men med et lavere ressourceforbrug. Kriteriet for vurderingen af, om der sker en væ-sentlig forringelse i redningsberedskabet, er baseret på de krav, der er fastsat af Skibsfar-tens og Luftfartens Redningsråd. Dette fastsatte krav til overlevelsesgrad er mindst 94 %.Analysen af overlevelsesgraden har taget udgangspunkt i et redningshelikopterberedskabvaretaget af S-61.Analysen har vist, at der aktuelt er to farvandsområder i Danmark, hvor overlevelsesgra-den er mindre end 94 %83- disse delområder findes i hhv. Nordsøen Syd og ved Born-holm.Indfasningen af nye redningshelikoptere med et uændret redningshelikopterberedskabbaseret på EH101 helikopteren har betydet, at der samlet set er sket en forbedring i over-levelsesgraden i de danske farvande. Konkret har indfasningen af EH101 helikopterenbetydet at overlevelsesgraden gennemsnitlig er forøget med ca. 0,13 % fra ca. 95,63 % til95,76 %. Dette scenarie er i rapporten omtalt som scenarie 1.Rapporten har ligeledes med udgangspunkt i niveauet for overlevelsesgraden inden ind-fasningen af nye redningshelikoptere, analyseret betydningen ved dels en reduktion i an-tallet af SAR-positioner, dels en geografisk flytning. Rapportens scenarie 2 viser, at derved en reduktion i antallet af faste SAR-positioner fra tre til to herunder nedlæggelsen afSAR Aalborg og SAR Skrydstrup samt oprettelsen af SAR Karup, sker en marginal forrin-gelse af overlevelsesgraden på gennemsnitlig ca. 0,1 % fra 95,63 % til 95,54 %.Der er gennemført en analyse af SAR Rønnes betydning for overlevelsesgraden. Analy-sen har vist, at en nedlæggelse af SAR Rønne har marginal betydning for den gennem-snitlige overlevelsesgrad. Indfasningen af EH101 helikopteren har betydet, at selv ved ennedlæggelse af SAR Rønne, er der opnået en forbedring af overlevelsesgraden i farvandetomkring Bornholm sammenlignet med niveauet ved S-61 helikopteren. Konkret er forbed-ringen i farvandet omkring Bornholm ca. 0,22 %Betydningen ved de forskellige scenarieberegninger kan samles i den efterfølgende tabel.
83
Det var tilfældet med S-61, og det er også tilfældet med EH101 selv om niveauet er hævet.
58
Gennemsnitlig overlevelsesgradScenarie 1Scenarie 2Scenarie 3
Scenarie95,76 %95,54 %95,75 %
Grundscenarie95,63 %95,63 %95,63 %
Ændring i procentpoint0,13-0,090,12
En reduktion, som skitseret i scenarie 2 med to faste SAR-position og en periodisk, vilkunne medføre en besparelse i perioden frem til tidspunktet (ca. 3-4 år.) for fuld implemen-tering i størrelsesordenen ca. 24 mio. kr./årligt. Efter implementering vil den mulige bespa-relse stige til ca. 34 mio. kr./årligt. Der vil kunne opnås en marginal besparelse ved scena-rie 3, som udelukkende er rettet mod en reduktion i merarbejdsudbetalinger på i størrel-sesordenen ca. 0,5 mio. kr./årligt.Den beregnede besparelse er baseret på den aktuelle normering herunder den indbygge-de ubalance i eskadrillen. En ændring i normering i form af flere besætninger vil betyde enmindre besparelse. Tilsvarende vil en opsigelse af det eksisterende aftalegrundlag vil havebetydning for beregningerne. En anvendelse af almindelige arbejdstidsregler vil også havebetydning for det nuværende SAR-beredskab i forhold til behovet antal besætninger ogsandsynligvis også den måde som vagterne afvikles på.En reduktion i antallet af SAR-position vil have betydning for den tid, der er til rådighed tilløsning af andre opgaver med de helikoptere, der bemander SAR-positionerne. En reduk-tion vil alt andet lige betyde færre ressourcer til eksempelvis lufttransport af patienter. Om-fanget af situationer, hvor SAR helikopterne er optaget af andre opgaver vil stige, ligesomder kan være fremadrettede begrænsninger i støtte til andre myndigheder.En reduktion i antallet af SAR-positioner vil betyde, at antallet af tilgængelige helikoptere,der kan indsættes i katastrofescenarier, vil blive mindre end i dag.En reduktion i antallet af SAR-positioner vil ved et uændret antal operative helikoptere,medføre at kapacitetens samlede levetid forlænges. Endvidere vil vedligeholdelsesopga-ven i nogen grad blive mindre.Marine- og flyverhjemmeværnets kapaciteter er under normale forhold på et relativt lavtberedskab set i relation til den umiddelbare indsættelse, som helikopterberedskabet mu-liggør. En nærmere analyse af redningsberedskabet samlede kapaciteter og opgaver, her-under marine- og flyverhjemmeværnets kapaciteter, vil kunne afklare, hvorvidt en justeringi anvendelsen kan understøtte en eventuel justering i helikopterberedskabet.
59
9. ANBEFALINGNærværende rapport indeholder en undersøgelse af mulighederne for en optimering afredningshelikopterberedskabet i forhold til søredning. Dette uden hensyntagen til den re-sterende del af EH101 nationale opgaveportefølje.Rapporten er udfærdiget med baggrund i en række afgrænsninger og forudsætninger. Derses også bort fra muligheden for en eventuel kapacitetsopbygning. Ud fra disse forudsæt-ninger og begrænsninger vurderes nærværende analyse ikke i tilstrækkelig grad at synlig-gøre det fulde rationaliseringspotentiale.Endvidere indeholder rapporten en række usikkerheder som følge af valgte beregningsme-toder og forudsætninger, hvor resultat af eventuel genforhandling af SAR-aftale, beregningaf overlevelsesevne samt dimensionering af personelstruktur er de primære faktorer. Dis-se unøjagtigheder vurderes at have en mulig effekt på rapportens konklusion og udgørsåledes en usikkerhedsfaktor. Det anbefales, at gennemføre et eksternt kvalitetsreview afde beregnede overlevelsesgrader herunder ændringerne, som er præsenteret i rapportenmed henblik på ekstern validering.Forsvarskommandoen anbefaler, med forbehold for resultatet af det anbefalede eksternekvalitetsreview af de gennemførte beregninger, at reducere SAR-positionerne fra tre til tofaste, som beskrevet under scenarie 2.
60
10. BILAGBilag 1 - Analysestruktur
61
Bilag 2 - Arbejdstidsberegning af piloters tjeneste.Minimum arbejdstidsforbrug udover SAR tjenesteDageTimerTimer
Årlig arbejdstids normFerieSærlig FerieStatistisk fravær (Barsel, barn syg, omsorgsfri og sygdom)Optjening af §15Teknisk træning, reautorisation, specialjobs, møder og efteruddannelseDunker Dinghy Drill - 20 timer hvert 2. årØvelser, prøveflyvning, anden flyvning, VIP, FOKUS, lægecheck, flyvecheck.Simulator - 2 uger søndag til fredag ca. 50 timer pr. ugeInstruktør til SAR omskoling (forudsætning 1 FC, 1 2P, 1 MSO pr. år.) *CPT (1 dag pr. kvartal)White Out - en uge hvert. 2. årArbejdstid til rådighed for SAR tjeneste2551010100,572240,57,47,47,47,47,4207,4507,47,440185,037,074,074,074,010,051,8100,014,829,620,0
1924,0
-670,21253,8
Minimum arbejdstidsforbrug ved 2 vagter
Dage
Timer
Timer
Årlig arbejdstids normFerieSærlig FerieStatistisk fravær (Barsel, barn syg, omsorgsfri og sygdom)Optjening af §15Teknisk træning, reautorisation, specialjobs, møder og efteruddannelseDunker Dinghy Drill - 20 timer hvert 2. årØvelser, prøveflyvning, anden flyvning, VIP, FOKUS, lægecheck, flyvecheck.Simulator - 2 uger søndag til fredag ca. 50 timer pr. ugeInstruktør til SAR omskoling (forudsætning 1 FC, 1 2P, 1 MSO pr. år.) *CPT (1 dag pr. kvartal)OPINS træningsflyvningWhite Out - en uge hvert. 2. årArbejdstid til rådighed for SAR tjeneste2551010100,57224120,57,47,47,47,47,4207,4507,47,47,440185,037,074,074,074,010,051,8100,014,829,688,820,0
1924,0
-759,01165,0
Beregningerne er meget konservative og indeholder kun arbejdstid til et minimum af ekstraaktiviteter end de SAR relaterede opgaver.Det er nødvendigt at afse ekstra arbejdstid til træningsflyvning, der ikke kan nås i f. t. op-retholdelse af SAR vagten.
62
Bilag 3 – Referenceliste1.Database over SAR-operationer registreret af JRCC, data dækker perioden 01.01.1999til 31.12.2006. Perioden 01.01. 2001 til 31.12.2006 er anvendt som statistisk grundlag.2.Risikoanalyse for Søredningstjenesten i danske farvande. Forsvarskommandoen, Ope-rationsafdelingen, 2005-03-013.Mål og resultatkrav for Søredningstjenesten i Danmark. Skibsfarten og Luftfartens Red-ningsråd, januar 2006.4.Risikoanalyse for Søredningstjenesten. Risikomål og Acceptkriterier. COWI Rambøll JVfor Forsvarsministeriet, oktober 2007.5.Risikoanalyse for Søredningstjenesten. Hazard identifikation. COWI-Rambøll JV forForsvarsministeriet, oktober 2007.6.Risikoanalyse for Søredningstjenesten. Databehandling. COWI-Rambøll JVfor For-svarsministeriet, januar 2008.7.Risikoanalyse for Søredningstjenesten. Hændelsesspektre. COWI-RambøllJV for For-svarsministeriet, november 2007.8.Risikoanalyse for Søredningstjenesten. Farvandsområder. COWI-Rambøll JV for For-svarsministeriet, version 1, oktober 2007.9.Risikoanalyse for Søredningstjenesten. Områdeafhængige forhold. COWI-RambøllJVfor Forsvarsministeriet, version 2, marts 2008.10.Risikoanalyse for Søredningstjenesten. Metodevalg. COWI-Rambøll JV for Forsvars-ministeriet, version 1, januar 2008.11.Risikoanalyse for Søredningstjenesten. Prøveprotokol. COWI-Rambøll JV for For-svarsministeriet, version 1, marts 2008.12.Risikoanalyse for Søredningstjenesten. Forslag til valg af måleparametre. COWI-Rambøll JV for Forsvarsministeriet, version 1, marts 2008.13.Database over søulykker i danske farvande og med danske fiskeskibe, passagerskibeog handelsskibe,sendt fra Søfartsstyrelsen til COWI-Rambøll JV 12. november 2007.Data dækker perioden 01.01.1993 til 01.11.2007, og omfatter alle skibstyper. Her erbetragtet et udvalg, hvor der kun ses på perioden fra 01.01.1998, idet data før01.01.1998 tidligere er vurderet som mindre pålidelige. Der er endvidere set bort frahændelser i danske havne, i danske søer og vandløb og uden for dansk EEZ. Endeliger der set bort fra hændelser klassificeret som "near miss" og "personskade".14.Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årsrapport for sø- og flyveredningstjeneste2010, Forsvarsministeriet (september 2010),
63
Bilag 4 – Opgørelse over overlevelsesgraden.GrundscenarieOverlevelsesgradNordsøen VestNordsøen SydNordsøen NordNissum og Ringkøbing FjordSkagerrakKattegat NordLimfjordenKattegat SydÅrhus BugtStorebælt NordLillebæltStorebælt SydIsefjorden og Roskilde FjordØresund NordØresund SydSmålandsfarvandetVestlige ØstersøBornholmSamlede overlevelsesgrad97,0 %91,3 %94,3 %95,5 %95,0 %96,0 %94,7 %96,0 %95,7 %96,4 %95,6 %96,2 %94,8 %96,6 %96,7 %94,0 %97,1 %92,8 %95,6 %Scenarie 1Overlevelsesgrad97,3 %91,6 %94,4 %95,5 %95,1 %96,0 %94,8 %96,1 %95,8 %96,5 %95,6 %96,3 %94,8 %96,7 %96,7 %94,1 %97,1 %93,2 %95,8 %Delta0,3 %0,2 %0,2 %0,0 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,0 %0,1 %0,0 %0,2 %0,1 %0,4 %0,1 %Scenarie 2Overlevelsesgrad97,0 %90,7 %94,4 %95,7 %94,3 %95,7 %94,5 %96,0 %95,8 %96,4 %95,0 %96,2 %94,8 %96,6 %96,6 %94,0 %97,1 %93,1 %95,5 %Delta0,1 %-0,7 %0,2 %0,2 %-0,7 %-0,3 %-0,2 %0,0 %0,1 %0,0 %-0,6 %0,0 %0,0 %0,0 %0,0 %0,1 %0,0 %0,3 %-0,1 %Scenarie 3Overlevelsesgrad97,3 %91,6 %94,4 %95,5 %95,1 %96,0 %94,8 %96,1 %95,8 %96,5 %95,6 %96,3 %94,8 %96,7 %96,7 %94,1 %97,1 %93,0 %95,75 %Delta0,3 %0,2 %0,2 %0,0 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,1 %0,0 %0,1 %0,0 %0,1 %0,1 %0,2 %0,12 %
Bilag 5 – SAR lægerBeskrivelse af lægers anvendelse i redningshelikopterberedskabet.Generelt.Forsvarets Sundhedstjeneste leverer lægefaglige besætningsmedlemmer til FlyvertaktiskKommandos beredskabshelikopter. Disse besætningsmedlemmer er lægerne, der i dagligtjenestetid forretter tjeneste ved det lokale infirmeri, hhv. Aalborg, Skrydstrup og Skalstrupved Roskilde, og forlader denne tjeneste, når SAR beredskabet aktiveres.84Uden for dag-lig arbejdstid opholder lægen sig ved SAR besætningerne. Bemandingen ved de 3 infirme-rier er dimensioneret til at understøtte SAR tjenesten. Således er der ved infirmerierne iAalborg og Skrydstrup fem reservelægestillinger og i Skalstrup seks reservelægestillingertil dækning af vagten.Reservelægestillinger i forsvaret er overordentligt vanskelige at besætte og da der samti-dig er stor søgning blandt rådighedsreserven til vagtrosterne, er de tre vagter primærtdækket med reservepersonel, der aflønnes via rådighedstjeneste og en særlig ”SAR-kontrakt”, der supplerer rådighedskontrakten. Antallet af SAR kontrakter er begrænset tilcirka 100, dels for at minimere antallet af flyveudrustninger i omløb, dels for at sikre at ro-ste medlemmerne opretholder et minimum af rutine.Der er ikke noget egentligt beredskab til inddækning af SAR beredskabet i Rønne og va-kancer i de 3 stående beredskaber ved sygdom eller anden forfald, ligesom kontrakterneikke rummer nogen formel befalingsret ved problemer med dækning af vagterne. Dissesituationer ”løses” ved rundringning eller i sidste ende ved befaling af fast ansat lægeligtpersonel med den nødvendige uddannelse.Lægeligt personel ved de 3 infirmerier og i Karup indgår i den daglige flyvemedicinskevirksomhed, der er en forudsætning for at holde flyveoperativt personel operationsklare.Det faste lægelige personel deltager desuden i FTK udsendelser af styrkebidrag, når deter nødvendigt, samt i støtte til andre udsendelser, eksempelvis airpolicing. Desuden delta-ger lægerne i forsvarets øvrige INTOPS opgaver, når dette er muligt. Det er ligeledes detfaste personel, der udgør grundstammen i inddækning af vakancer og SAR beredskabet iRønne.Øvrigt personel ved infirmerierne er ikke direkte involverede i løsningen af SAR opgaver.Forvaltning af vagtplan, lønrapportering, rejseordrer og især de omfattende statuskrav tilsåvel SAR-lægerne som deres flyveudrustning udgør tilsammen en tidskrævende opgaveved et SAR-infirmeri, som nødvendiggør at der kan afses det meste af en norm, enten foren ADMBM eller en anden personelkategori som infirmeriet kan frigøre eller tilføres norm-mæssigt til opgaven. Tidsforbruget er højere end for en tilsvarende gruppe fastansatte be-sætningsmedlemmer, da SAR-lægerne savner indsigt i mange strukturelle og organisato-riske forhold i Forsvaret.
84
Vagthavende SAR-læge en stor del af den lægelige arbejdskraft til gennemførelse af flyvemedi-cinske og andre periodiske helbredsundersøgelser, samt forekommende konsultationer.
65
Et flyvemedicinsk undersøgelsessted er bemandet med såvel en OLG som en AFDLG,som begge uddannes fuldt ud til flyvelæge. Dette med henblik på, at skabe sikkerhed forat en flyvemedicinsk undersøger har adgang til støtte fra en flyvelæge, samt at flyvemedi-cinske undersøgelser kan kontrolleres og godkendes inden for kort tid.Hvis lægenormeringen reduceres til 1 OLG og 1 AFDLG ved INFAAL og INFSKP vil mankunne opretholde tilstedeværelse af flyvelæge i måske 90 % af hverdage. Henset til detmeget betydelige tidsforbrug til udstationering, uddannelse, mødevirksomhed, undervis-ning af andre, afvikling af ferie og optjente friheder m.v. vil der forekomme en del hverdageuden tilstedeværelse af flyvelæge.Civile læger kan ikke bidrage til den flyvemedicinske virksomhed, men kan anvendes somstøtte til den øvrige infirmeridrift.Således bør FSU-strukturen rumme minimum 8 normer for flyvelæger, nemlig OLG ogAFDLG ved henholdsvis FNC1, INFAAL, INFKAR og INFSKP.I FTK-strukturen findes i alt 2 normer, hvor man tilstræber at råde over uddannede flyve-læger, nemlig KDOLG/FTK og OLG/CSW, samt 2 normer, hvor der uddannes med grund-læggende militært flyvelægekursus suppleret med Critical Care Air Transport-kursus ogAIREVAC-kursus, nemlig OLG/Airevac og AFDLG/AIREVAC. Disse to normer tilstræbesogså givet den særlige flyvelægeuddannelse når dette naturligt indgår i tjenesteforløbet.Forudsat stillingerne er besat, og der bevilliges midler og tid til den nødvendige uddannel-se, kan der altså rådes over maksimalt 10 fuldt uddannede flyvelæger. Henset til udskift-ning i stillingerne, tidsforbrug til såvel flyvemedicinsk som anden uddannelse, gruppensgennemsnitsalder og deraf følgende forekomst af helbredsproblemer, vil det reelle antal tilrådighed for internationale missioner være væsentligt mindre. Rådigheden over flyvelægervil være yderligere begrænset da de udsendelsesbare flyvelæger også indgår i dækningenaf lægetjenesten ved andre missioner end FLV internationale missioner Besparelser indenfor SAR-læge område falder i to grupper, løn m. m., direkte relateret til vagtroste reduktionog afledte muligheder for konsolidering af infirmeristrukturen.Ved reduktion af antallet af SAR beredskaber.En eventuel reduktion af antallet af SAR beredskaber til 2 medfører en mulighed for at re-ducere puljen af SAR-læger til omkring 80. Dette ventes ikke at give problemer med dæk-ning af SAR-vagten ved de 2 beredskaber, men vil medføre mindre sikkerhed for dækningnår der skal opstilles en ekstra besætning. Dette er i forvejen usikkert, da der ikke er etab-leret tilkaldevagt, og man derfor er helt afhængigt af om der kan findes en rådighedslægesom kan og vil give møde umiddelbart.Såfremt der reduceres til 2 SAR-beredskaber vil Infirmeriet på Flyvestation Aalborg og In-firmeriet på Flyvestation Skrydstrup miste en stor del af deres daglige lægelige arbejds-kraft. Dette vil primært få konsekvenser for andre end det flyvende personel, da flyvendepersonel har 1. prioritet ved tidsbestilling. Såfremt der er behov for tilstedeværelse i week-ends m.v. vil det forventede fravær af flyvelæge på hverdage vokse, og der kan opstå ka-pacitetsproblemer med gennemførelse af flyvemedicinske undersøgelser også. Problem-stillingen kendes fra INFKAR i den hidtidige organisation, hvor der ved Infirmeriet i perio-der har været underbemanding med flyvelæger. Som konsekvens heraf har flyvende per-sonel måttet anvende tid og transport til andre INF for at få gennemført tidsbestemte, plig-tige undersøgelser, som af kapacitetsmæssige årsager ikke kunne gennemføres ved INF-KAR.66
Reduktion i antallet af SAR-kontrakter til læger vil forventeligt have en betydning for FSUevne til at rekruttere og fastholde lægeligt personel, men dette forhold skal næppe værestyrende. Dog skal denne effekt være kendt.Økonomi.FSU har i perioden JAN-OKT 2011 brugt 4.999.314 kroner på rådighedstjeneste ved de trenuværende roster. Simpel fremskrivning til fuldt finansår giver 5.999.177 kroner.Direkte besparelse ved FSU vil herefter være 5/16 heraf, svarende til 1.874.742 kroner.Ved nedlæggelse af SAR beredskab ved FSN AAL vil infirmeriopgaver tvangfrit kunne lø-ses fra infirmeriet på Hvorup Kaserne, hvortil den flyvemedicinske bemanding, en OLG ogen AFDLG, kan overføres sammen med nødvendigt hjælpepersonel, vurderet til at væreen sygepasser (M100). Derved spares en RTLG (M300), en AFDSYPL (C300), en klinik-assistent (C200) og en SYPA (M100). Med FSU ÅP2012 lønkvanter modsvarer dette1.865.900.Ved nedlæggelse af SAR beredskab ved FSN SKP forudses ikke ændringer i infirmerietsbemanding, idet den flyvemedicinske funktion i forhold til FW SKP forudses opretholdt.Ved overflytning af SAR beredskab til FSN KAR forudses aktiviteterne at kunne rummes ide eksisterende rammer, med den eksisterende bemanding.Opsummering af konsekvenser ved en eventuel reduktion.En eventuel reduktion af antallet af SAR beredskaber til 2 medfører en mulighed for at re-ducere puljen af SAR-læger til omkring 80. Såfremt der reduceres til 2 SAR-beredskabervil Infirmeriet på Flyvestation Aalborg og Infirmeriet på Flyvestation Skrydstrup miste enstor del af deres daglige lægelige arbejdskraft og dermed muligheden for gennemførelseaf almindelige undersøgelser.
67
Bilag 6 – Rambøll dokumentation til input til SAR model
NOTATProjektKundeNotat nr.DatoTilFraSAR-beregninger – helikopterscenarierForsvarskommandoen11681029-0012012-01-04Jesper Høgedal, Jacob Anker NielsenJesper Pedersen (JESP)
IndledningDette notat er udarbejdet for at dokumentere de data, der er anvendt som input til bereg-ningerne i SAR-modellen. Beregningerne dækker en række scenarier, hvor der ændres påopsætningen af helikoptere til brug i Søredningstjenesten.En lang række input er allerede fastsat i modellen, og nærværende dokumentation vedrø-rer alene ændringer i forlægningshastigheden og tilgængeligheden af de respektive SAR-stationer (med helikoptere) samt om der er reservestel til rådighed.Grundlæggende beregningerHelt grundlæggende er tilgængeligheden (rådighedsgraden) af hver SAR-station essentielat estimere. Dette er gjort på basis af statistik for hvor ofte, de enkelte helikoptere (fra derespektive stationer) har været i luften i de senere år. Endvidere er nedetiden for hver afhelikopterne estimeret, dvs. hvor ofte de forventes at være utilgængelige på grund af fejlog den efterfølgende reparationsperiode. Sidstnævnte er korrigeret med hensyn til, at der inogle scenarier er et reservestel til rådighed i Karup.FlyvetidPå basis af data om antal steltimer per SAR-station i perioden 2006-2011 er der angiveten total flyvetid per år per station.Da SAR-modellen er blevet udviklet på grundlag af data fra 2006 og 2006 anses for at væ-re modellens grundscenarie, er data fra dette år udvalgt.I Tabel 1 er vist antal aktioner samt antal steltimer per år (2006) per SAR-station samt an-delen af den totale tid. SAR-stationen i Rønne er udeladt i disse beregninger, da helikop-terne bare var i luften 1.5 time i 2006 (hvilket giver en meget lille indflydelse på tilgænge-ligheden).Antal aktioner per år (alle)Flyvetid - timer per årAndel af tidSkrydstrup187297,53,4%Aalborg155937,810,7%Roskilde258401,04,6%
Tabel 1. Antal aktioner per år, samt antal flyvetimer per år per SAR-station og den tilsvarende procentvise andelaf den totale flyvetid.
Det antages i det følgende, at der ikke ændres på de krav der stilles til flyvninger, selv omder ændres på antallet og placeringen af helikoptere. Dvs. det antages, at antallet af flyv-ninger der vedrører andet end SAR-aktioner (eksempelvis politieftersøgninger, ambulan-ceflyvninger mv.) antages for konstant.Nedetid – estimeret mht. reservestelNår der observeres fejl på en helikopter, skal denne udbedres ved reparation. På basis afgenerel statistik for alle SAR-stationer om hvor ofte der observeres fejl, og hvor lang til dettager at udbedre, er der estimeret en nedetid per SAR-station. Grundlaget er data opgivetfor perioden 2009 – 2011; i beregningerne er konservativt benyttet data fra 2011, da densamlede nedetid er størst og variationen over de tre år er ikke signifikant.Det er gjort følgende antagelser:Fejlene er fordelt efter antal SAR-aktioner (dvs. helikoptere der flyver mest opleverflest fejl)Dvs. den totale nedetid (på 194 timer i 2011) er fordelt på de tre stationer således:Skrydstrup Aalborg Roskilde Totalt187155258Antal aktioner per år (alle)600Nedetid60,550,183,4194,0Andel af tid0,7%0,6%1,0%Tabel 2. Nedetid pga. fejl og reparationer fordelt på de tre SAR-stationer i Skrydstrup, Aalborg og Roskilde.
Denne nedetid skal i nogle af scenarierne korrigeres under hensyntagen til, at der er etreservestel til rådighed i Karup.Når der observeres en fejl på en helikopter, vurderes det hvor lang tid det tager at rettefejlen, og derefter om det tidsmæssigt kan svare sig at køre i bil til Karup og hente reser-vestellet. I gennemsnittet var nedetiden per fejl 129 minutter.Der er gjort følgende antagelser:Der foretages en korrekt vurdering af, hvor længe det vil tage at udbedre fejlenNedetiden følger en eksponentialfordeling (med parameter 1/middelværdien sva-rende til 1/129 per min)Der ses konservativt bort fra muligheden for at andre kan flyve reservestellet frem tilSAR-stationen fra KarupI praksis vil man således hente reservestellet, hvis det tager kortere tid at hente reserve-stellet end det tager at udbedre fejlen.Tiden det tager at hente reservestellet afhænger af position af den fejlramte helikopter oger en sum af 1) den tid det tager at køre i bil fra stationen til Karup samt 2) flyvetiden returtil stationen.
I praksis vil en SAR-aktion kunne startes fra Karup direkte (efter mandskabet er nået frem ibil), såfremt det skulle blive nødvendigt. Det er dog vurderet, at denne mulighed forekom-mer relativt sjældent (da der skal være samtidighed mellem fejl og SAR-aktion). Endvidereer det antaget, at beslutningen om at hente reservestellet træffes momentant. I praksis vilder gå noget tid til at vurdere omfanget og tage beslutningen om at hente reservestellet.Disse antagelser trækker overlevelsesgraden hver deres vej, og det antages her, at det vilgå ud imod hinanden (i praksis vil denne antagelse have meget lille indflydelse på bereg-ningerne, og validiteten af denne antagelse er derfor ikke udslagsgivende for det endeligeresultat).Køretiden mellem de respektive SAR-stationer og Karup er angivet i
Tabel 3 (iflg. ruteplanlægning på Google Maps).Køretid bil [minutter]KarupSkrydstrup Aalborg Roskilde12391209
Tabel 3. Køretid i bil i minutter mellem Karup og de tre SAR-stationer.
Flyvetiden er ligeledes beregnet og angivet i Tabel 4.Flyvetid [minutter ved 140 knob]KarupTabel 4. Flyvetid mellem Karup og de tre SAR-stationer.
Skrydstrup Aalborg Roskilde27,720,346,1
Den totale tid til at erstatte et fejlbehæftet stel med reservestellet er angivet i Tabel 5.MinutterTotal tid for erstatningSkrydstrup150,7Aalborg111,3Roskilde255,1
Tabel 5. Total tid i minutter for erstatning med reservestel.
Med estimering af hvor lang tid det tager at erstatte en helikopter med reservestellet, kandet vurderes hvor stor en andel af nedetiden, der kan ændres til oppetid pga. reservestel-let. Med antagelsen om at nedetiden er eksponentialfordelt, kan det estimeres hvor oftereservestellet vil komme i betragtning. Dette er angivet i Tabel 6.SkrydstrupAndel af nedetid, som reservehelikopteren kandækkeTabel 6. Andel af nedetid, som reservehelikopteren kan dække.
Aalborg42,6 %
Roskilde14,4 %
31,3 %
Som eksempel kan det ses i Tabel 6, at en mindre del (14,4 %) af nedetiden i Roskildekan dækkes af reservestellet. Årsagen er, at kun en mindre del af nedetiden er længereend de 255 minutter det tager at hente reservestellet. Omvendt kan en større del af nede-tiden i Aalborg fjernes med reservestellet.Station Rønne ved høj vindstyrke
Det er desværre ikke muligt at fastlægge i modellen, at en station kun eksisterer underbestemte vejrforhold. Derfor er det vurderet, hvor stor en del af tiden, der forekommer højvind. Dette er på basis af vindstatistik i modellen angivet til 10 %. Tilgængeligheden afSAR-stationen i Rønne er derfor sat til 10 % i scenarier, hvor denne SAR-station anvendesved høj vindstyrke.Inputberegninger – per scenarieI det følgende er inputtene beskrevet for de respektive scenarier.GrundscenarietGrundscenariet har udgangspunkt i, at der findes 3 helikoptere i hhv. Skrydstrup, Aalborgog Roskilde samt en station i Rønne ved høj vindstyrke. Endvidere findes der reservestel iKarup.I grundscenariet anvendes den gamle helikopter-type S61, som havde en march-hastighed på 125 knob.Antal aktioner per år (alle)Flyvetid - timer per årAndel af tidNedetidAndel af tidAndel af tid, reservehelikopter kan dæk-keTotal nedetidTilgængelighedSkrydstrup187297,53,4%60,50,7%31,3%0,5%96,1%Aalborg155937,810,7%50,10,6%42,6%0,3%89,0%Roskilde258401,04,6%83,41,0%14,4%0,8%94,6%Totalt6001636,2194,0
Tilgængeligheden for stationen i Rønne er som beskrevet sat til 10%.Scenarie 1Scenariet er identisk med grundscenariet, med den ændring at S61 helikopterne erstattesaf EH101 helikoptere, der har en march-hastighed på 140 knob.Scenarie 2I scenarie 2 erstattes stationerne i Aalborg og Skrydstrup med en station i Karup. Reser-vestellet fastholdes i Karup, lige som stationen i Rønne fastholdes ved høj vindstyrke.For at estimere tilgængeligheden er det nødvendigt at estimere, hvordan SAR-stationernei Roskilde og Karup ville overtage "arbejdet" fra de tidligere tre stationer. Dette er gjort så-ledes: I modellen er dansk farvand underopdelt i i alt 285 beregningsceller. For hver afdisse er undersøgt i scenariet med de tre SAR-stationer, hvilken helikopter-station, dersom udgangspunkt forventes at dække en given celle; dvs. når der ikke ses på når dennestation er nede.
Det samme er gjort for opsætningen med to SAR-stationer. På denne måde ses, hvordanflyvetiden vil blive fordelt fra det nuværende setup til det beskrevet i det pågældende sce-narie.Tælles op, hvor mange celler der overføres fra Skrydstrup, Aalborg og Roskilde (en lillebid fra det oprindelige scenarie som lå i Roskilde, vil i dette scenarie blive dækket af Ka-rup) kan flyvetimerne estimeres. I tabellen herunder kan ses, at 80,6% af de celler somoprindeligt blev dækket af Skrydstrup nu vil blive dækket af Karup, mens 19,4% af cellernedækket af Skrydstrup vil blive dækket af Roskilde. Ligeledes kan ses, at 96,3% af flyvnin-gerne, der oprindeligt blev foretaget fra Aalborg, nu er dækket af Karup. Denne model an-tager, at SAR-aktioner er ligeligt fordelt over alle beregningsceller (hvilket i denne sam-menhæng må anses for at være en helt udmærket antagelse).SkrydstrupÅlborgRoskildeKarup80,6%96,3%1,8%Roskilde19,4%3,7%98,2%Total100.0%100.0%100.0%
I beregningerne er ligeledes konservativt antaget at nedetiden fra de tre helikoptere forde-les på de to helikoptere i scenariet (efter samme princip som flyvetiden).Dvs. vi kan se, at tilgængeligheden af stationen i Roskilde falder fra 94,6% til 93,5%, menstilgængelighederne i Aalborg og Skrydstrup på 96,1% hhv. 89% giver en tilgængelighed iKarup på ”kun” 86,9%. Tallene virker meget fornuftige, og som man kunne forventet. End-videre bemærkes det, at det er antaget, at reservestellet har en oppetid på 98%, hvilketindebærer at Karup meget sjældent vil være nede pga. fejl ved stellet (kun i 0,02% af ti-den).Antal aktioner per år (alle)Flyvetid - timer per årAndel af tidNedetidAndel af tidAndel af tid, reservehelikopter kan dækkeTotal nedetidTilgængelighedScenarie 3Udelades efter aftale af beregningerne.Scenarie 4Scenarie 4 er meget lig scenarie 1. Forskellene ligger i at reservestellet i Karup samt stati-onen i Rønne ikke er taget i regning. Fjernelsen af reservestellet fra Karup ændrer tilgæn-gelighederne til:Karup304,61149,713,1%98,51,1%98,0%0,02%86,9%Roskilde295,4486,55,6%95,51,1%14,4%0,93%93,5%Totalt600.01636,2
Skrydstrup187Antal aktioner per år (alle)297,5Flyvetid - timer per årAndel af tid3,4%60,4633NedetidAndel af tid0,7%Andel af tid, reservehelikopter kan dække0,0%Total nedetid0,7%Tilgængelighed95,9%
Aalborg155937,810,7%50,1170,6%0,0%0,6%88,7%
Roskilde258401,04,6%83,421,0%0,0%1,0%94,5%
Totalt6001636,2194,0
Bilag 7 – Kort beskrivelse af COWI/Rambøl risikomodel.Risikomodellen skal indgå som et redskab, således at brugeren er i stand til at gennemfø-re en Formal Safety Assessment af Søredningstjenesten. En Formal Safety Assessmentbestår grundlæggende af følgende elementer:HazardidentifikationRisikomodelleringEtablering af risikoreducerende tiltagCost-benefit analyse af tiltagAnbefalinger
Den etablerede risikomodel er baseret på resultaterne af hazardidentifikationen samt påindsamling af grundlæggende data (ulykkesstatistikker, geografiske og fysiske data, områ-deafhængige forhold etc.) og udgør fundamentet for at foretage beregninger af risikoen førog efter indførelse af risikoreducerende tiltag. Forsvarsministeriet har udtrykt ønske omselv at kunne anvende risikomodellen til at gennemføre en Formal Safety Assessment afSøredningstjenesten og har derfor formuleret opgaven omkring gennemførelse af en For-mal Safety Assessment i to faser, hvor fase I er etableringen af risikomodellen og fase II ergennemførelse af beregninger, vurdering af risikoreducerende tiltag, cost-benefit analysersamt udarbejdelse af anbefalinger baseret på analyseresultaterne.Undersøgelsen af effekten af de risikoreducerende tiltag i fase II er fokuseret på en opti-mering af Søredningstjenestens faste ressourcer, og indbefatter således undersøgelser afplacering af enheder samt undersøgelse af karakteristika ved de enkelte enheder (antal,ydeevne, etc.).Udarbejdelsen af risikomodellen er etableret med udgangspunkt i følgende:Tidligere udarbejdede rapporter85Tidligere udarbejdet risikoanalyse af Søredningstjenesten86Mål- og resultatkrav for Søredningstjenesten87Database over registrerede SOK/SAR aktioner88Søfartsstyrelsens database over søulykker89
Der er i risikomodellen anvendt betegnelsen ’faste ressourcer’. Denne betegnelse dækkerover følgende kapaciteter:Flyvevåbnets helikoptereSøværnets skibeMarinehjemmeværnets fartøjer8586
Bilag 2, ref. 4-12Bilag 2, ref. 2.87Bilag 2, ref. 3.88Bilag 2, ref. 1.89Bilag 2, ref. 13.
Farvandsvæsenets fartøjerFiskeridirektoratets skibeI forbindelse med udarbejdelsen af en Formal Safety Assessment og specielt i forbindelsemed vurdering af risikoreduktion, er det variationer i placering, antal, ydelse af de fasteressourcer, der er relevant.Beskrivelse og anvendelse af beregningsmodel.I forbindelse med gennemførelse af de respektive scenarieberegninger er der anvendtekstern konsulentbistand fra Rambøll. Denne bistand har bestået af en fastlæggelse afrelevante parametre for beregningerne herunder beregning af helikopternes aktuelle rå-dighedsgrad ved de opstillede scenarier samt betjening af risikomodellen.Modellen til fastlæggelse af risikoen for omkomne i forbindelse med søredningsaktioner,hvor søredningstjenesten er involveret, består af en beregningsdel til fastlæggelse af ulyk-kesfrekvenser for de forskellige ulykker samt en beregningsdel til fastlæggelse af konse-kvenserne, når en ulykke er indtruffet. Koblingen af disse beregningsdele giver så densamlede risiko. I det følgende er givet beskrivelser af de to beregningsdele samt beskrivel-se af, hvorledes delene kobles sammen til en fastlæggelse af risikoen.Fastlæggelse af ulykkesfrekvenserFastlæggelsen af ulykkesfrekvenser foregår på to principielt forskellige måder for hen-holdsvis store objekter (passager- og handelsskibe) og for små objekter. For de store ob-jekter foregår fastlæggelsen på basis af en tidligere udviklet kausal beregningsmodel, derangiver årlige ulykkesfrekvenser for kollisioner og grundstødninger. For de små objekterforegår fastlæggelsen på basis af statistik over SOK/SAR aktioner 2001-2006, og angivespr. objekt pr. hændelsestype pr. måned pr. farvandsområde. Eftersom der anvendes be-regningsceller på 10 sømil x10 sømil, vægtes frekvenserne yderligere indenfor hvert far-vandsområde på basis af forholdet mellem farvandsområdets areal og arealet af cellensamt på basis af intensiteten af objektet, så de er angivet pr. beregningscelle.Beregning af konsekvenserKonsekvenser beregnes i hver beregningscelle som frekvenserne pr. objekt og pr. hæn-delse og pr. måned. Der udarbejdes derfor en konsekvensmodel for alle relevante kombi-nationer af objekter og hændelser. Denne model anvendes i en given beregningscelle ogfor en given måned. Det er klart, at med valg af beregningscelle samt valg af måned fast-lægges et stort antal inputparametre, der skal anvendes i konsekvensmodellen (bølger,vind, sigt, afstand til ressourcer etc.). Disse inputparametre overføres til konsekvensmo-dellen. Konsekvensmodellen – baseret på de etablerede hændelsesspektre for det givneobjekt og den givne hændelse - giver som resultat antallet af omkomne og antallet af nød-stedte for det givne objekt og givne hændelse.Beregning af risikoNår frekvenser i en given beregningscelle for et givent objekt og en given hændelse i engiven måned er fastlagt, og når den tilsvarende konsekvensberegning er foretaget multipli-ceres konsekvenser og frekvenser til en risiko relateret til det givne objekt og den givnehændelser og måned i den givne beregningscelle. Ved gennemløb af alle måneder samtved gennemløb af alle beregningsceller summeres de enkelte risikobidrag til den samlederisiko.
Modellen er således opbygget af forskellige delelementer omhandlende følgende:Fysiske forhold, herunderGeografi, farvandsområder og beregningscellerVindVandtemperaturerBølgerSigtbarhed
I denne rapport anvendes outputtet ”overlevelsesgrad” som udtryk for den risikoparametresom der analyseres på ved de forskellige opstillede scenarier.
Bilag 8 – SAR aftalen
