Analysen konkluderer, at en organisatorisk sammenlægning ikke vil medføre forringelseraf uddannelserne. Derimod vurderes en organisatorisk sammenlægning at ville medføremulighed for en styrkelse af det faglige niveau på uddannelserne. Hvis en organisatorisksammenlægning kombineres med en fysisk sammenlægning, vil der kunne opnås bespa-relser på både etablissements- og driftsudgifter. Der er ikke afdækket afgørende forhold,der taler imod en sammenlægning af skolerne.Analysen peger desuden på, at der ikke er væsentlige fordele ved at ændre den geografi-ske placering i Københavnsområdet til et andet sted i landet. Det nuværende etablisse-menter på Frederiksberg Slot og Nyholm findes ikke egnede til en ny sammenlagt skole.Med den nuværende elevproduktion anses det for mindre realistisk at kunne leje et egnetetablissement. På den baggrund indgår en lejeløsning ikke som et løsningsforslag.Idet den nuværende elevproduktion udgør grundlaget for analysen, udgør etablissements-udgifter det område, hvor den største del af eventuelle effektiviseringsgevinster kan findes.Etablissementsområdet er samtidig det område, hvor de største risici ligger. Dette skyldes,at der vil være betydelige udgifter til nybyggeri og udestående vedligeholdelsesarbejdermv. Disse udgifter er i væsentligt omfang forudsat inddækket gennem afhændelse af over-skydende etablissementer. Det forventede provenu ved afhændelse af etablissement erogså behæftet med usikkerhed. Hvis disse forudsætninger ændrer sig, så vil det økonomi-grundlag, anbefalingen hviler på, også ændres.De opstillede løsningsmodeller er endvidere analyseret i forhold til f.eks. tidsperspektivet,faglig synergi, evt. strukturelle og driftsmæssige konsekvenser, interne og eksterne af-hængigheder samt værnsfælles kontra værnsspecifikke aspekter. Det er dog de økonomi-ske aspekter, der er vægtet i forhold til valg af løsning og anbefaling.En ren organisatorisk sammenlægning medfører ikke umiddelbart en driftsoptimering ogindeholder endvidere en fortsat økonomisk usikkerhed, idet udgifter til byggeprojekt og denuværende udestående bygningsmæssige vedligeholdelsesarbejder ved FrederiksbergSlot på op til ca. 93 mio. kr. skal afholdes på et tidspunkt. En organisatorisk sammenlæg-ning vurderes dog at give øgede muligheder for styrkelse af de værnsfælles og personel-strategiske aspekter, samt bedre mulighed for udnyttelse af forskning på tværs af uddan-nelserne. Modellen vil kunne implementeres i 2013.

En fysisk samling forventes at give et driftsoptimeringspotentiale på op til 31 mio. kr. årligt iforhold til de ca.168 mio. kr., der bruges nu. Dette svarer til ca. 18 %, når den er fuldt im-plementeret.De økonomiske beregninger ved en fysisk samling på Svanemøllens Kaserne omfatterbl.a. investering i nybyggeri på op til 289 mio. kr., et forventet provenu fra undladelse afbyggeprojekt på Frederiksberg Slot på op til 59 mio. kr. og salg af overskydende etablis-sement på i alt op til 167 mio. kr. En fysisk samling kan være implementeret fra medio2017, og vil kun i mindre grad påvirke den nuværende forligsøkonomi (udgift på ca. 30mio. kr. i projekteringsfasen). Indregnes optimeringspotentialet, vurderes investeringerne ibedste fald at kunne tilbagebetales indenfor 5-6 år. Om end Jonstruplejren kunne haveværet anvendt til en samling af skolerne, anbefales denne løsning ikke. Dette skyldes bl.a.et større nettofinansieringsbehov.En organisatorisk og delvis fysisk samling af Forsvarsakademiet og Hærens Officersskolegiver et potentiale for driftsoptimering på etablissement på op til 8 mio. kr., når den er fuldtimplementeret. De økonomiske beregninger for en delvis fysisk samling omfatter bl.a. in-vestering i nybyggeri på op til 172 mio. kr., et forventet provenu fra undladelse af bygge-projekt på Frederiksberg Slot på op til 59 mio. kr. og salg af overskydende etablissementpå op til 101 mio. kr. En delvis fysisk sammenlægning kan være implementeret fra primo2017, og vil kun i mindre grad påvirke den nuværende forligsøkonomi (udgift på op til ca.30 mio. kr. i projekteringsfasen). Investeringen vurderes i bedste fald at give et mindreprovenu, når salg af overskydende etablissement er gennemført. En delvis fysisk samlingvurderes at udnytte de øgede muligheder for værnsfælles aspekter, synergi og forskning iet vist omfang. Der er dog en risiko for, at de decentralt placerede skoler (Søværnets Offi-cersskole og Flyvevåbnets Officersskole) ikke får samme udbytte af den delvise fysiskesamling som de to sammenlagte skoler.Anbefalinger:Såfremt valget af organisatorisk og fysisk sammenlægning skulle ske på baggrund af dennuværende elevproduktion, findes det ud fra et økonomisk perspektiv mest hensigtsmæs-sigt at samplacere skolerne på Svanemøllens Kaserne, idet den nuværende bygnings-masse og arealstørrelse giver de bedste muligheder for at etablere en ny sammenlagt sko-le. Denne løsning indebærer imidlertid en økonomisk risiko i form af investeringer i nybyg-geri og salg af overskydende etablissement, men giver den bedste driftsoptimering på langsigt (op til 31 mio. kr. årligt).Arbejdet med analysen har afdækket, at der findes meget forskellige opfattelser af hen-holdsvis værdien af at styrke eller bevare den værnsspecifikke uddannelse, eller af værdi-en af at styrke de værnsfælles afspekter. En eventuelt sammenlagt skole rummer fortsatmulighed for at vælge mellem begge aspekter, afhængig af hvad der tillægges størst prio-ritet.Afslutningsvist anbefales, at en beslutning om samling af forsvarets officersskoler og For-svarsakademiet ikke tages nu, men afventer udfaldet af de igangværende analyser, im-plementeringen af en ny HR strategi og udmøntningen af de forventede besparelser påforsvarets bevillinger.

Anbefalingen skyldes forventningen om, at de igangværende analyser og implementerin-gen af den nye HR strategi vil kunne skabe usikkerhed i relation til bl.a. arealbehov. Såle-des vil en planlagt omlægning af officersuddannelserne kunne medføre, at en samlet skoleville kunne placeres på et af de nuværende etablissementer eller andre etablissementer,der måtte komme i spil som følge af blandt andet etablissementsanalysen.Omvendt vil anbefalede ændringer i løn- og ansættelsesvilkår kunne medføre, at persona-leomsætningen blandt officerer på sigt vil være på niveau med det øvrige samfund, hvorpersonaleomsætningen er 3-4 gange højere end i forsvaret. Dette kunne medføre, at are-albehovet i forhold til i dag fordobles.Alternativt anbefales det, at en beslutning på nuværende tidspunkt begrænses til, hvorvidtskolerne skal samles. Valg af etablissement bør under alle omstændigheder ikke træffes,før et nyt grundlag er kendt. Et valg af etablissement nu vurderes at medføre en betydeligrisiko for fejlinvesteringer og mindre rentabel drift i fremtiden.

IndholdsfortegnelseKAPITEL 1. INDLEDNING ................................................................................................... 91.1. Baggrund. .................................................................................................................. 91.2. Formål og opgaveanalyse. ........................................................................................ 91.3. Arbejdets organisering. ........................................................................................... 111.4. Analysemetode og model. ....................................................................................... 12KAPITEL 2. BESKRIVELSE AF OFFICERSUDDANNELSERNE OG DET NUVÆRENDESAMARBEJDE MELLEM FORSVARSAKADEMIET OG OFFICERSSKOLERNE ............ 142.1. Formål med officersuddannelsessystemet. ............................................................. 142.1.1. Niveau, struktur og omfang. .............................................................................. 142.1.2. Sammenhæng med det almene uddannelsessystem. ...................................... 162.1.3 Skitse over sammenhæng mellem de militære funktionsniveauer,officersuddannelsessystemet og det almene uddannelsessystem. ............................ 172.1.4. Udviklingstendenser. ........................................................................................ 172.1.5 Ansvar for officersuddannelsessystemet og de enkelte uddannelser. ............... 182.1.6. Indhold og overordnet samarbejde. .................................................................. 182.1.7 Øvrigt samarbejde mellem officersskolerne og Forsvarsakademiet................... 192.1.8 Kvalitetssikring. .................................................................................................. 192.1.9 Akkreditering. ..................................................................................................... 192.1.10. Meritering. ....................................................................................................... 212.1.11. Sammenfatning. .............................................................................................. 212.2. Hærens officersskole............................................................................................... 222.2.1. Opgave. ............................................................................................................ 222.2.2. Uddannelser. .................................................................................................... 222.2.3. Struktur. ............................................................................................................ 232.2.4. Produktion og ressourcer. ................................................................................. 232.2.5. Samarbejde med øvrige skoler og myndigheder. ............................................. 242.2.6. Afhængighed. ................................................................................................... 242.2.7. Betydning af værns tilhørsforhold vs. værnsfælles kultur. ................................ 242.3. Søværnets officersskole. ......................................................................................... 252.3.1. Opgave. ............................................................................................................ 252.3.2. Uddannelser. .................................................................................................... 252.3.3. Struktur. ............................................................................................................ 262.3.4. Produktion og ressourcer. ................................................................................. 26

2.3.5. Samarbejde med øvrige skoler og myndigheder. ............................................. 272.3.6. Afhængighed. ................................................................................................... 272.3.7. Betydning af værns tilhørstilhørsforhold vs værnfælles kultur........................... 272.4. Flyvevåbnets officersskole. ..................................................................................... 292.4.1. Opgave. ............................................................................................................ 292.4.2. Uddannelser. .................................................................................................... 292.4.3. Struktur. ............................................................................................................ 292.4.4. Produktion og ressourcer. ................................................................................. 302.4.5. Samarbejde med øvrige skoler og myndigheder. ............................................. 302.4.6. Afhængigheder. ................................................................................................ 302.4.7. Betydning af værns tilhørsforhold vs. Værnsfælles kultur. ................................ 312.5. Forsvarsakademiet. ................................................................................................. 322.5.1. Opgave. ............................................................................................................ 322.5.2. Uddannelser. .................................................................................................... 322.5.3. Struktur. ............................................................................................................ 322.5.4. Produktion og ressourcer. ................................................................................. 322.5.5. Samarbejde med øvrige skoler og myndigheder. ............................................. 332.5.6. Afhængighed. ................................................................................................... 332.6 Samlede ressourceanvendelse på den nuværende model. ..................................... 342.6.1. Produktionsmål (2014). ..................................................................................... 342.6.2. Ressourcer. ...................................................................................................... 34KAPITEL 3. OPSTILLING AF MULIGE LØSNINGER ........................................................ 353.1. Analyse af variable for opstilling af løsningsforslag. ................................................ 353.1.1. Organisatorisk tilhørsforhold. ............................................................................ 353.1.2. De væsentlige forhold relateret til fysisk hel eller delvis samling. ..................... 363.1.3. Afhængighed af nærområdet. ........................................................................... 373.1.4. Geografisk placering. ........................................................................................ 373.1.5. Mulighed for samling i eksisterende faciliteter på egne etablissementer, ilejemål eller i nybyggeri. ............................................................................................. 393.1.6. Udnyttelsesgrad af de nuværende etablissementer og muligheder for udvidelsepå det enkelte etablissement. ..................................................................................... 403.1.7. Mulighed for afhændelse af nuværende etablissementer, herunder evt. provenuved et salg og/eller sparede udgifter til bygge- og anlægsprojekter. ........................... 423.1.8. Sammenfatning vedrørende dimensionerende forhold for opstilling afløsningsforslag............................................................................................................ 423.2. Løsningsforslag 1: Organisatorisk samling af skolerne. .......................................... 43

3.3. Løsningsforslag 2: Organisatorisk og fysisk samling på Svanemøllens Kaserne elleri Jonstruplejren. .............................................................................................................. 443.4. Løsningsforslag 3: Organisatorisk samling og delvis fysisk samling i eksisterendeetablissementer. ............................................................................................................. 46KAPITEL 4. ANALYSE AF DE OPSTILLEDE LØSNINGSMULIGHEDER ......................... 494.1. Parametre for analyse af de opstillede løsningsforslag. .......................................... 494.2. Analyse af etablissementsmæssige forhold. ........................................................... 494.2.1. Organisatorisk samling. .................................................................................... 494.2.2. Organisatorisk og fysisk samling. ..................................................................... 504.2.3. Organisatorisk og delvis fysisk samling. ........................................................... 544.2.4. Konklusion vedrørende analyse af etablissementsmæssige forhold. ............... 564.3. Analyse af tidsmæssige konsekvenser. .................................................................. 584.3.1. Organisatorisk samling. .................................................................................... 584.3.2. Organisatorisk og fysisk samling. ..................................................................... 584.3.3. Organisatorisk og delvis fysisk samling. ........................................................... 594.3.4. Konklusion vedrørende analyse af tidsmæssige konsekvenser........................ 594.4. Analyse af forventet faglig synergi........................................................................... 604.4.1 Videngrundlag og forskning. .............................................................................. 604.4.2 Anvendelse af videngrundlag og forskning. ....................................................... 604.4.3. Størrelse og homogenitet. ................................................................................ 604.4.4. Mulighed for nye undervisningsformer. ............................................................. 614.4.5. Styring, herunder sektoren i forhold til omverdenen. ........................................ 614.4.6. Fleksibilitet og omstilling. .................................................................................. 614.4.7. Synergistigen. ................................................................................................... 614.4.8. Generelle udfordringer. ..................................................................................... 614.4.9. Konklusion vedrørende analyse af faglig synergi.............................................. 624.5. Analyse af strukturelle og driftsmæssige konsekvenser. ......................................... 634.5.1. Analyse af mulighed for strukturelle besparelser. ............................................. 634.5.2. Analyse af mulighed for besparelser på variable ydelser og øvrig drift. ............ 644.5.3. Konklusion vedrørende analyse af strukturelle og driftsmæssige konsekvenser..................................................................................................................................... 644.6. Analyse af afhængighed og øvrige forhold. ............................................................. 654.6.1. Analyse af en ren organisatorisk samling af skolerne. ...................................... 654.6.2. Analyse af organisatorisk samling og fysisk samling på Svanemøllens Kaserneeller i Jonstruplejren.................................................................................................... 664.6.3. Analyse af organisatorisk samling og delvis samling i eksisterendeetablissementer. ......................................................................................................... 67

4.6.4. Konklusion vedrørende analyse af afhængighed. ............................................. 684.7. Analyse af værnstilknytning kontra værnsfælles aspekter....................................... 694.7.1 Organisatoriske tilhørsforhold. ........................................................................... 694.7.2. Øvrige forhold. .................................................................................................. 704.7.3. Konklusion vedrørende analyse af værnstilknytning kontra værnsfællesaspekter. ..................................................................................................................... 704.8. Konklusion på baggrund af de gennemførte delanalyser af de tre overordnedeløsningsforslag. .............................................................................................................. 714.8.1. Fælles for de tre løsningsforslag. ......................................................................... 714.8.2. En ren organisatorisk samling. ............................................................................. 724.8.3. En organisatorisk og fysisk samling. .................................................................... 724.8.4. En organisatorisk og delvis fysisk samling. .......................................................... 74KAPITEL 5. ANBEFALING I FORHOLD TIL DE ENKELTE LØSNINGSFORSLAG .......... 765.1. Anbefalinger vedrørende en organisatorisk samling. .............................................. 765.2. Anbefalinger vedrørende en organisatorisk og fysisk samling ................................ 775.3. Anbefalinger vedrørende en organisatorisk og delvis fysisk samling. ..................... 785.4. Anbefalinger vedrørende sammenhæng med øvrige igangværende arbejder ........ 78

KAPITEL 1. INDLEDNINGKapitlet beskriver baggrunden og rammerne for rapportens udarbejdelse, samt hvordananalysen er gennemført.1.1. Baggrund.Af Forsvarsministeriets direktiv af 25. januar 2011 fremgår:”På baggrund af teksten i forsvarsforliget 2010-2014 samt Forsvarsministeriets implemen-teringsdirektiv skal Forsvarskommandoen gennemføre en analyse med henblik på at af-dække løsningsforslag til en organisatorisk samling af forsvarets officersskoler, eksempel-vis under Forsvarsakademiet.Analysen skal endvidere indeholde en overordnet tidsplan og ressourceforbrug for hver afde opstillede løsningsforslag.”Det fremgår endvidere af Forsvarskommissionens beretning vedrørende det værnsfællesområde:”Som følge af indeværende forlig er hovedparten af forsvarets støttestruktur gjort værns-fælles og centraliseret. Dette har som tidligere beskrevet blandt andet muliggjort, at opga-veløsningen har kunne effektiviseres, og ressourcer dermed kunne overføres til den ope-rative struktur. Forsvarskommissionen finder, at forsvaret bør fortsætte denne udvikling,dels i støttestrukturen, hvor evt. yderligere muligheder for hensigtsmæssige værnsfællesløsninger bør forfølges, dels i den operative struktur, hvor værnsfælles opgaveløsning børimplementeres, hvor det ud fra en samlet vurdering findes hensigtsmæssigt og effektivt.”1Endvidere fremgår det af samme beretning vedrørende forsvarets skolestruktur:”Forsvarskommissionen finder, at det – med henblik på at styrke mulighederne for yderli-gere inddragelse af værnsfælles aspekter i officersuddannelserne – på kort sigt bør under-søges, om samarbejdet mellem de tre nuværende officersskoler kan integreres yderligere,eller om skolerne evt. kan samles – f.eks. under Forsvarsakademiet.”21.2. Formål og opgaveanalyse.På baggrund af direktivet fra Forsvarsministeriet har Forsvarskommandoen i april 2011udarbejdet kommissorium3for opgavens løsning.Formålet med analysen er at opstille løsningsmuligheder og efterfølgende analysere disse,herunder afklare de økonomiske konsekvenser. Der skal som minimum opstilles en løs-ningsmodel baseret på organisatorisk samling under anvendelse af officersskolernes nu-værende faciliteter og en løsningsmodel, hvor en organisatorisk samling kombineres meden geografisk samling.Opgaveanalyse.En analyse af en samling af officersskolerne kan principielt foretages:•Med fokus på mulige besparelser som følge af driftsoptimering på personel, materiel,etablissement og informatik, eller•Med fokus på uddannelsernes planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol.Hovedbind kapitel 7 side 288.Hovedbind kapitel 7 side 312.3Kommissorium for analyse vedr. organisatorisk samling af forsvarets officersskoler af 2011-04-1212

Da det af direktivet fremgår, at analysen skal foretages med udgangspunkt i de nuværen-de opgaver og den nuværende produktion, peger det på et fokus mod mulige driftsoptime-ringer med uddannelsernes indhold og opbygning som konstanter.Det fremgår endvidere specifikt i Forsvarsministeriets forligsimplementeringsdirektiv af juni20104”…, at der i overensstemmelse med forligsaftalen iværksættes eller er iværksat føl-gende analysearbejder, der kan få positiv betydning for forsvarets økonomi:..”Med baggrund i dette har fokus for analysen været mulige driftsoptimeringer, mens de ud-dannelsesstrategiske styringsparametre, relevans, niveau, indhold og kvalitet5holdes”konstant”.Med niveau, indhold og kvalitet som konstant menes her, at sammenhæng og progressioni officersuddannelsen som beskrevet i Forsvarskommandobestemmelse180-2, Bestem-melse for forsvarets linjeofficersuddannelser, og sammenhængen til den igangværendeakkreditering af officersuddannelsen, ikke bringes i spil under analysen.Det betyder omvendt ikke, at analysen ikke bør belyse konsekvenserne af en eventuelorganisatorisk samling af skolerne i forhold til uddannelserne. Herunder hvilke konsekven-ser en eventuel samling har for de værnsspecifikke krav til uddannelserne, og hvilke kon-sekvenser den har for Forsvarskommandoens (de værnsfælles) krav til uddannelserne. Itilslutning til dette bør uddannelsesfaglige synergibetragtninger inddrages i analysen.En ændring af den nuværende løsning giver derfor kun mening, såfremt der kan peges pået provenu. Provenuet bør samtidigt stå i et acceptabelt forhold til den ændring og risiko,der følger af overgangen til en anden løsning.Der ses i den forbindelse to væsentlige økonomiske risici ved en fysisk samling af officers-skolerne. Det er dels udgifterne til de bygninger, skolerne skal samles i. Dels usikkerhedenomkring provenuet ved et salg af de bygninger, skolerne befinder sig i nu.Investeringen kommer med sikkerhed i starten af projektet, hvilket medfører krav om kapi-tal til dette. En mulig driftsoptimering kan, med den dertil hørende usikkerhed, beregnes ogindhentes, når projektet er gennemført.Et provenu fra salg af overskydende bygninger er derimod usikkert. Usikkerheden ses bå-de i forhold til prisen ved et salg, og om et salg overhovedet er muligt. Opstilling og analy-se af løsningsmuligheder forholder sig til disse usikkerheder.

Forsvarsministeriets forligsimplementeringsdirektiv af juni 2010, pkt. 4. nederst på side 7.Begreberne defineres på følgende måde.Relevans: Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov foruddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. (Danmarks Evalueringsinsti-tuts akkrediteringsansøgningsskema p. 15)Niveau: Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevantegradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkeligsammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens ele-menter. (Danmarks Evalueringsinstituts akkrediteringsansøgningsskema p. 19)Indhold: Summen af en uddannelses elementer/fag udgør uddannelsens indhold.Kvalitet: Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktivi-teter og resultater. (Danmarks Evalueringsinstituts akkrediteringsansøgningsskema p. 38).5

Afgrænsning.Analysen omfatter jævnfør opgaveanalysen ikke en analyse af uddannelsernes relevans,niveau, indhold, kvalitet og dermed heller ikke længde. Da antallet af elever på de enkelteskoler dikteres af strukturens behov, vil analysen heller ikke forholde sig til produktionsmå-lene.Inddragelse af erfaringer fra andre lande og andre uddannelser.Da lovgivning, politiske forhold, aftaler om forsvarets ordning med videre er forskellige fraland til land, ses det ikke at være rimeligt, at overføre en model for organisation af officers-skoler direkte fra et land til et andet.Derimod ses de erfaringer, som andre lande har identificeret i forbindelse med ændringeraf deres organisering af officersuddannelsesområdet, samt det faktiske forløb af disseændringer, at kunne bidrage med viden til opstilling og kvalificering af løsningsforslag til enfremtidig dansk organisation.I den forbindelse er informationer og erfaringer indhentet fra Sverige og Finland. Valget afdisse to lande skal ses i sammenhæng med, at de begge har valgt en løsning, hvor offi-cersskoler og Forsvarsakademi i en eller anden grad er samlet i en organisatorisk enhed.Hertil kommer, at de nordiske lande normalt anses som sammenlignelige. Forespørgslener gennemført i rammen af det nordiske forsvarssamarbejde NORDEFCO (Nordic DefenceCoorperation).Norge er ikke inddraget i arbejdet, da de i lighed med Danmark har en løsning, hvor sko-lerne er opdelt.Erfaringer fra Danmarks to primære strategiske NATO partnere England og USA er ikkeindhentet. Fravalget er sket, da det vurderes, at såvel organisatoriske som størrelses-mæssige forhold afviger så meget fra de danske, at erfaringer ikke er direkte overførbare.I forbindelse med analyse af faglig og strukturel synergi er oplysninger indhentet fra Politi-ets Uddannelsesafdeling og professionshøjskolen Metropol i København.Produkt.Arbejdsgruppens arbejde skal afleveres i form af en rapport, der dels beskriver det nuvæ-rende samarbejde mellem forsvarets officersskoler og Forsvarsakademiet, herunder detsamlede officersuddannelsessystem, dels opstiller og analyserer løsningsmuligheder foren samling af forsvarets officersskoler.Rapporten skal afsluttes med anbefalinger i forhold til de opstillede løsningsmuligheder.1.3. Arbejdets organisering.Til løsning af opgaven har der været nedsat en arbejdsgruppe.Arbejdsgruppens sammensætning.•Chefen for Forsvarskommandoens Personel- og organisationsstyringssektion (For-mand)•••En repræsentant fra HjemmeværnskommandoenEn repræsentant fra Forsvarskommandoens Personelstrategiske afdelingEn repræsentant fra Forsvarskommandoens Budget- og Controllingafdeling.

drift af de nuværende officersskoler og Forsvarsakademiet6. Skolerne og de operativekommandoer har været inddraget i dette arbejde.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har på baggrund af skolernes behovsop-gørelse7analyseret og beregnet prisen på nybyggeri8ved en eventuel fysisk samling afofficersskolerne. Beregning af investeringer er foretaget som skønsmæssige beregninger,da der ikke foreligger et konkret projekt, før en beslutning om model for en evt. samling afofficersskolerne er truffet.Dokumentation.Alle de til analysen udarbejdede notater findes som undersager til analysen (sag nummer2011/001046) i Forsvarskommandoens koncernfælles elektroniske sags- og dokument-håndterings system. Dokumentationen omfatter de notater Forsvarskommandoens fagsta-be og underlagte myndigheder har udarbejdet som grundlag for de enkelte elementer irapporten. Der henvises til notaterne via fodnoter i teksten.

KAPITEL 2. BESKRIVELSE AF OFFICERSUDDANNELSERNE OG DET NUVÆRENDESAMARBEJDE MELLEM FORSVARSAKADEMIET OG OFFICERSSKOLERNEKapitlet er opbygget med en indledende beskrivelse af officersuddannelserne herunderrammerne for det nuværende samarbejde mellem officersskolerne og Forsvarsakademiet.Derefter følger en beskrivelse af de enkelte officersskoler og Forsvarsakademiet. Afslut-ningsvis beskrives den samlede ressourceanvendelse på den nuværende model. Redegø-relsen beskriver den planlagte løsning i 2014 baseret på det kendte produktionsmål forhver enkelt skole og uddannelse.2.1. Formål med officersuddannelsessystemet.Det overordnede formål med officersuddannelsessystemet er at føde forsvarets personel-struktur med militære ledere og chefer (Hovedfunktionsniveauerne M3XX og M4XX), ogkunne videre- og efteruddanne inden for officersgruppen. Den unikke situation, hvor for-svaret er eneste aftager af dimittenderne, giver mulighed for at definere kompetencebehovhos aftagerne og opfylde disse, stort set uden afvigelser i niveau og indhold. Et forholdmellem uddanner og aftager, der i samme omfang kun findes ved få andre uddannelser iDanmark (f.eks. politiet og sygeplejersker).For at operationalisere dette er området blandt andet reguleret af Forsvarskommandobe-stemmelse 180-2, Bestemmelse for forsvarets linjeofficersuddannelser. Denne bestem-melse fastslår, at formålet med forsvarets linjeofficersuddannelser er at understøtte forsva-rets mission:”Ved at kæmpe og vinde fremmer forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling iverden og et sikkert samfund i Danmark”.Linjeofficersuddannelserne skal understøtte forsvarets mission ved at dække behovet forofficerer på rette funktionsniveau og med en relevant kompetenceprofil. I kompetenceprofi-len lægges der særligt vægt på officerernes evne til at kunne planlægge,føre, lede, kontrollere og udvikle militære operationer og aktiviteter på relevant niveau.Kompetencerne relateres til såvel forsvaret af Danmark, som til operationer i forbindelsemed internationale missioner, under forberedelserne til dette og under opstilling og uddan-nelse. Derudover dækker de forhold om forvaltning af personel, materiel og økonomi i enpolitisk styret statslig virksomhed for at understøtte forsvarets mission. Ligeledes skal offi-ceren udvikles til at kunne arbejde både inden for og på tværs af værnene, med eksternemyndigheder samt nationale og internationale samarbejdspartnere i et omfang, der følgererfaring og niveau. Derudover skal uddannelserne opfylde en række professionsorientere-de civile og militære kompetencer, der er rimeligt konstante i forhold til den militære ledersog chefs profession.2.1.1. Niveau, struktur og omfang.Forsvarets linjeofficersuddannelser består af grunduddannelse, videreuddannelse og ef-teruddannelse. Grunduddannelsen opdeles i Grundofficersuddannelse 1 og Grundoffi-cersuddannelse 2. Videreuddannelsen opdeles i Videreuddannelse trin I og Videreuddan-nelse trin II. Generelle og fagspecifikke efteruddannelser gennemføres efter behov.

Grundofficersuddannelserne 1 og 2 gennemføres ved værnenes officersskoler. HærensOfficersskole uddanner i én retning, Landmilitære Operationer. Søværnets Officersskoleuddanner i retningerne Teknik og Operationer. Flyvevåbnets Officersskole uddanner iretningerne Pilot, Teknik, Operationsstøtte, samt Kontrol og Varsling.Videreuddannelse trin I gennemføres ved værnenes officersskoler med én uddannelses-retning for hvert værn. Videreuddannelse trin I indeholder et værnsfælles element, derplanlægges, tilrettelægges, gennemføres og kontrolleres af Forsvarsakademiet.Videreuddannelse trin II gennemføres ved Forsvarsakademiet med én fælles retning foralle. Udvalgte elever fra hæren og hærhjemmeværnet kan tillige gennemføre Operations-og Føringskursus som et supplerende element i Videreuddannelse trin II.Linjeofficersuddannelserne påbegyndes normalt en gang om året. For grund- og videreud-dannelserne sker dette sammenfaldende med den normale studiestart for det offentligeuddannelsessystem omkring august og september måned. Dog kanGrundofficersuddannelse 2 påbegyndes i direkte forlængelse af Grundofficersuddannelse1.Grunduddannelse 1 i hæren varer ca. 16 måneder, mens den i søværnet varer ca. 35 må-neder for den operative og 41 måneder for den tekniske retning. I flyvevåbnet varerGrundofficersuddannelse 1 ca. 27 måneder.Grundofficersuddannelse 2 i hæren varer ca. 19 måneder, mens den i søværnet varer 17måneder for den operative og 11 måneder for den tekniske retnings vedkommende. I fly-vevåbnet varer Grundofficersuddannelse 2 ca. 15 måneder.Grunden til forskellene i uddannelseslængderne er blandt andet, at officerer fra HærensOfficerersskole først specialiserer sig efter gennemført grundofficersuddannelse, mensdenne specialisering er indarbejdet i de to andre værns forskellige uddannelsesretninger.Samtidig med dette lever søværnets officersuddannelser op til en række civile uddannel-seskrav, der er gældende for civil skibsfart, ligesom flyvevåbnets uddannelser lever op tilluftfartsspecifikke krav.Videreuddannelse trin I varer 11 måneder uanset værn.Videreuddannelse trin II Stabskursus varer 11 måneder, mens Operations- og Føringskur-sus varer ca. 10 måneder.GRO 1GRO 2VUT-I/LOFUSTKHæren161911Søværnet35 / 4117 / 1111Flyvevåbnet271511Forsvarsakademiet

2.1.2. Sammenhæng med det almene uddannelsessystem.2.1.2.1 Niveau og kvalifikationsramme.Uddannelsesniveauerne er udtrykt i kvalifikationsrammetermer i henhold til Ny Dansk Kva-lifikationsramme og reglerne for niveauer inden for det danske uddannelsessystem. Såle-des svarer de forskellige officersuddannelser til civile uddannelsesniveauer. Dette giver enumiddelbar sammenlignelighed mellem officersuddannelsessystemet og det almene vide-reuddannelsessystem. Kvalifikationsrammen stiller krav til adgangsgivende uddannelser,som officersuddannelsessystemet følger.2.1.2.2 Adgangsbetingelser.For at sikre relevant niveau både generelt fagligt og specifikt inden for det militære virke-felt, er der opstillet adgangsbetingelser. Adgangsbetingelserne har et dobbelt sigte. 1) sik-re, at der på officersuddannelserne fagligt kan bygges videre på de gennem folkeskole ogde gymnasiale uddannelsessystemers erhvervede kompetencer og uddannelsesniveauer.2) sikre, at de optagne har de forudsætninger, der sandsynliggør, at de kan tilegne sig demilitærfaglige færdigheder, der er sigtet med uddannelserne.2.1.2.3 Øvrige ministeriers regler der følges.Personeluddannelsen i forsvaret er reguleret af Kundgørelse for Forsvaret B. 4-40, Cirku-lære om personeluddannelse i forsvaret, der bemyndiger Forsvarskommandoen til at regu-lere linjeofficersuddannelserne. Derudover følges bekendtgørelser fra Ministeriet for Børnog Undervisning samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.Fordelen ved at følge disse regler er, at Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og ud-dannelsesinstitutionerne ikke selv behøver at udvikle regler for området, men kan anvendede almene regler fra uddannelsesverdenen. Effekten er, at sammenlignelighed omkringniveau og kvalitet bliver tydelig, og at de militære uddannelser lettere kan give adgang tilalmene videreuddannelser. Derudover er det en forudsætning for akkreditering, at nogle afde regler, der gælder for det almene videreuddannelsessystem, følges.

2.1.4. Udviklingstendenser.Udviklingen inden for de almene videreuddannelsessystemer gennem de seneste år harvist et stigende behov for kvalitetssikring af de enkelte uddannelser. De centrale fokusom-råder for denne kvalitetssikring er relevans, niveau, indhold og metode for gennemførelsenaf uddannelsen, også kaldet udbuddet. Arbejde er organiseret gennem akkrediteringssy-stemet, der sikrer sammenlignelighed mellem forskellige uddannelsers niveauer mm. Enanden overordnet tendens i udviklingen af uddannelsesområdet har gennem en årrækkeværet, at der skal skabes sammenhæng og progression. Man skal kunne gå fra et uddan-nelsesniveau til et andet. Det strategiske sigte synes at være et ønske om at skabe sam-menhænge, således den enkelte ikke bliver fanget af en specifik uddannelse, men har fle-re videreuddannelsesmuligheder. Derudover tages der afsæt i de fælleseuropæiske aftaleromkring uddannelsesniveauer og kvalitet, der er samlet i det, der kendes under begrebetBologna-processen.

Inden for officersuddannelsessystemet er den overordnede tendens, at ansvaret for ud-dannelsessystemet er blevet delegeret til forsvaret gennem nedlæggelse af KundgørelseFor Forsvaret B. 4-41, Cirkulære om Forsvarets Linjeofficersuddannelser og en ændring afKundgørelse for Forsvaret B. 4-40, Cirkulære om personeluddannelse i forsvaret. For-svarskommandoen har i fortsættelse heraf etableret Forsvarskommandoens Uddannelses-forum. Formålet med Uddannelsesforum er at formalisere, systematisere og strukturereudviklingen af forsvarets personeluddannelsesvirksomhed med vægt på værnsfællessamordning og fastlæggelse af overordnet progression for de strukturbestemte uddannel-ser. Endvidere skal Uddannelsesforum bidrage til en generel kvalitetssikring af forsvaretsuddannelser og sikre aftagernes indflydelse på uddannelserne. Uddannelsesforum be-handler både forhold vedrørende personel af linjen og personel af reserven. Forsvars-kommandoens Uddannelsesforum er opbygget af et aftagerpanel, en koordinationsgruppeog et antal netværksgrupper. Denne konstruktion giver en aftagerbaseret tilgang til kon-struktionen af uddannelserne samtidig med, at det sikres, at forsvarets behov i uddannel-serne indfries. I aftagerpanelet indgår aftagerne af uddannelsernes dimittender. Derudoverhar Forsvarskommandoen fastsat uddannelsesniveauerne, den værnsfælles progressionog nogle generelle træk, der er unikke for officersuddannelserne i forhold til det almeneuddannelsessystem. Endelig er der i det samlede linjeofficersuddannelsessystem indbyg-get et kvalitetssikringssystem, der sikrer en styret udvikling af systemet og de enkelte ud-dannelser.2.1.5 Ansvar for officersuddannelsessystemet og de enkelte uddannelser.Forsvarsministeriet har delegeret personeluddannelsesansvaret til Forsvarskommandoengennem Kundgørelse for Forsvaret B. 4-40.Forsvarskommandoen har udarbejdet og vedligeholder forsvarets overordnede retningslin-jer for linjeofficersuddannelserne gennem Forsvarskommandobestemmelse 180-2, Be-stemmelse for forsvarets linjeofficersuddannelser. Derudover har Forsvarskommandoenansvaret for at fremsende ændringsforslag til godkendelse i Forsvarsministeriet ved væ-sentlige ændringer af linjeofficersuddannelserne. Forsvarskommandoen er ligeledes an-svarlig for fastsættelse af retningslinjer for Værnsfælles Efteruddannelse grundet uddan-nelsens værnsfælles profil.De operative kommandoer er ansvarlige for de dele af officersuddannelserne, der kanbetegnes som værnsspecifikke efteruddannelser, og som ligger udenfor de i Forsvars-kommandobestemmelse 180-2 regulerede uddannelser.Som følge af den værnsspecifikke profil er Hærens Operative Kommando ansvarlig for deoverordnede rammer for Operations- og Føringsuddannelse, herunder formål og mål, in-klusive at føre kontrol med målopfyldelse mm. Ændringer af antal elever oguddannelseslængde afgøres af Forsvarskommandoen.Forsvarsakademiet er ansvarlig for at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollerede værnsfælles elementer på Videreuddannelse trin I.Forsvarsakademiet og værnenes officersskoler er udførende uddannelsesinstitutioner iforhold til linjeofficersuddannelserne.2.1.6. Indhold og overordnet samarbejde.Det unikke sammenfald mellem uddanner og aftagere, som kendetegner forsvarets offi-cersuddannelsessystem, sikrer et klart professionssigte med det samlede system og deenkelte uddannelser. Forsvarskommandoen har opbygget et regime, der omsætter afta-gernes kompetenceønsker inden for de enkelte funktionsniveauer til uddannelseskompe-tenceprofiler, således at der kan opbygges uddannelser med intern og indbyrdes faglig

progression, og så der kan prioriteres indenfor de enkelte områder. Systemet giver mulig-hed for at efterleve de civile uddannelsesnormer inden for planlægning og tilrettelæggelseunder hensyntagen til forsvarets militære professionssigte med uddannelserne, og derforogså det militære indhold i uddannelserne. Ligeledes giver systemet mulighed for at indfø-re nyeste udviklingstendenser fra professionspraksis samt forskningsresultater. Altså sik-ring af udviklingsbasering. Systemet er rammesat jf. Forsvarskommandobefaling nr. 03-2011, Kommissorium for Forsvarskommandoens Uddannelsesforum.Systemets hovedbestanddele udgøres af Forsvarskommandoens Uddannelsesforum, Af-tagerpanelet, Koordinationsgruppe for lederuddannelserne, Koordinationsgruppe for mel-lemlederuddannelserne, Koordinationsgruppe for efteruddannelse og Netværksgrupper.Netværksgrupperne sikrer faglig koordination mellem uddannelsesinstitutionernes lærer-kollegier og inddragelse af nye forskningsresultater via Forsvarsakademiets deltagelse.2.1.7 Øvrigt samarbejde mellem officersskolerne og Forsvarsakademiet.Cheferne for de tre officersskoler, chefen for Forsvarsakademiet samt chefen for For-svarskommandoens Personelstrategiske Afdeling mødes fast ca. hver tredje måned for atudveksle viden og erfaringer, dels i forhold til ovenstående, dels i relation til større tværgå-ende projekter som f.eks. pædagogisk udvikling, akkreditering, anvendelse af udviklings-og bedømmelsessystemet FOKUS mv.Der arbejdes pt. på at oprette et centralt censorkorps, der skal sikre kvaliteten i censure-ringen af eksaminer ved de tre officersskoler. Arbejdet ledes af Forsvarsakademiet.Uddannelsesinstitutionerne udlåner lærere, således at der udveksles værnsspecifikkekompetencer mellem officersskolerne og Forsvarsakademiet.Herudover samarbejdes om de værnsfælles moduler på Videreuddannelse trin I.Videreuddannelse trin I ved Hærens Officersskole samarbejder med Operations- og Fø-ringsuddannelsen ved Forsvarsakademiet om en landmilitær samvirkeøvelse/-aktivitet afto ugers varighed.2.1.8 Kvalitetssikring.Forsvarets uddannelsessystem og uddannelser har indtil videre været underlagt egne reg-ler for kontrol og kvalitetssikring. Som konsekvens af delegeringen af personeluddannel-sesansvaret på linjeofficersområdet til Forsvarskommandoen, og etableringen af et værns-fælles bestemmelsesgrundlag for officersuddannelserne, etableres en ensartet kvalitets-sikring af det samlede system, de enkelte uddannelser og deres udbud.Forsvarskommandoen har det overordnede kvalitetssikringsansvar. Udover dette overord-nede kvalitetssikringsansvar påhviler det uddannelsesinstitutionerne at etablere et interntkvalitetssikringssystem.2.1.9 Akkreditering.De strategiske mål med forsvarets akkrediteringsprojekt er at skabe bedre rekrutterings-muligheder, at skabe bedre muligheder for udnyttelse af det civile uddannelsessystem ogat øge fleksibiliteten indenfor officersgruppens anvendelsesområde.

Akkreditering er en ekstern vurdering af en uddannelse og denne uddannelses udbud påen skole i forhold til, om der leves op til en række kriterier omhandlende niveau, kvalitet ogrelevans.Regeringen har gennem Globaliseringsstrategien udtrykt ønske om, at man skal kunnebygge videre på et opnået niveau inden for flere uddannelsesretninger.Tidligere har forsvarets strukturbestemte uddannelser været et lukket uddannelsesmiljø,da uddannelserne hidtil ikke har givet adgang til videreuddannelse i det almindelige ud-dannelsessystem. Det igangsatte akkrediteringsprojekt har ændret disse forhold, såledesat grundofficersuddannelserne nu indgår i det almene videreuddannelsessystem.Akkreditering betyder ikke, at forsvaret mister indflydelse på uddannelserne. Akkrediterin-gen stiller netop krav om, at uddannelserne skal være professions- og udviklingsbaseret.Altså er forsvaret forpligtet til at tilpasse uddannelserne til det, som professionssigtet efter-spørger. På Grundofficersuddannelsesniveauet og videreuddannelse trin I betyder det, atnyeste praksis fra professionen skal indføres i uddannelserne og, at der skal være en til-gang af udviklingstendenser som en del af videngrundlaget. For Videreuddannelse trin IIbetyder det, at uddannelsen skal være forskningsbaseret.2.1.9.1. Status for akkreditering af grundofficersuddannelserne.Forsvarskommandoen har indsendt akkrediteringsansøgninger, der den 23. maj 2011 op-nåede Akkrediteringsrådets godkendelse.De akkrediterede uddannelser er:Professionsbacheloruddannelse i landmilitære operationer,Professionsbacheloruddannelse i sømilitær ledelse og operation,Professionsbacheloruddannelse i sømilitær ledelse og teknik,Professionsbacheloruddannelse i militær ledelse i flyvevåbnet – Operationsstøtte,Professionsbacheloruddannelse i militær ledelse i flyvevåbnet – Kontrol og Varsling,Professionsbacheloruddannelse i militær ledelse i flyvevåbnet – Teknik.2.1.9.2. Status for akkreditering af Stabskursus.Akkrediteringsansøgning for stabskursus er forberedt. Men en uforudset legalitetsproble-matik er opstået, hvorfor det daværende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvik-ling har oplyst overfor Forsvarsministeriet, at akkrediteringsprocessen for stabskursus ikkekan påbegyndes, før der er formel lovhjemmel til at udbyde uddannelsen. En sådan lov-hjemmel forventes indarbejdet i f. m. en planlagt revision af Forsvarsloven. Derfor forven-tes ansøgningsterminen for akkreditering af masteruddannelser at være den 1. maj 2013.2.1.9.3. Perspektiver.Positiv akkreditering af forsvarets linjeofficersuddannelser øger mulighederne for at an-vende det almene videreuddannelsessystem som supplement til det militære. Dette kanudnyttes i forhold til øgede muligheder for at hverve de potentielle officerer, der tidligerehar valgt forsvaret fra, grundet den manglende mulighed for civil videreuddannelse. Der-udover kan forsvaret anvende det almene udbud af videreuddannelser som videreuddan-nelse i forhold til en grundofficersuddannelse. På den måde skaber akkreditering mulighedfor fuld udnyttelse af det almene videreuddannelsessystems muligheder. Endeligt vil etofficersuddannelsessystem med akkrediterede uddannelser øge fleksibiliteten indenforanvendelsen af officersgruppen, da officererne lettere vil kunne videre- og efteruddanne

sig i det almene uddannelsessystem, hvorfor de ved afskedigelse, vil kunne skifte uddan-nelsesretning.For linjeofficersuddannelserne giver akkrediteringen et eftertragtet kvalitetsstempel, somdet almene uddannelsessystems uddannelsesinstitutioner stræber for at opnå. Med dettestempel kan forsvaret dokumentere relevans, niveau, indhold og kvalitet af både uddan-nelserne og deres udbud. På den måde kan der i det fremtidige arbejde med udviklingenaf officersuddannelserne stilles skarpt på, hvilke akkrediteringskriterier der ønskes påvirketsåledes, at der kan lægges vægt på konkrete og objektive vurderinger.I det fortsatte arbejde med analysen af muligheder for en sammenlægning af officerssko-lerne bør der tages højde for, hvordan det kan påvirke uddannelsernes og udbuddenesrelevans, niveau, indhold og kvalitet.Den næste fase af det samlede akkrediteringsprojekt vil være akkrediteringsansøgning forvidereuddannelse trin I. Indledningsvis sigtes mod akkreditering af de tre værnsspecifikkeuddannelser og deres udbud i forhold til diplomuddannelsesniveauet.En organisatorisk og/eller geografisk sammenlægning af uddannelsesinstitutionerne vilformenligt kræve en fornyet akkreditering af udbuddet, men ikke af uddannelsen.2.1.10. Meritering.I modsætning til akkreditering, der giver en form for automatik i forhold til det almene vide-reuddannelsessystem, er meritering et internt forhold. Overordnet set, så er det den ud-dannelsesinstitution, der optager en elev, der afgør, hvilke dele af tidligere taget uddannel-se, der kan meriteres.Forsvarets samlede uddannelsessystem opererer med meritering, således at civilt erhver-vede kompetencer og uddannelsesniveauer kan nyttiggøres i forhold til at undgå dobbelt-uddannelse og for at kunne indplacere de meriterede i den militære personelstruktur. Daden militære personelstruktur kun i nogen grad kan udnytte civilt erhvervede uddannelses-niveauer, er der ingen automatik i meritering, og hver enkelt meriteringssag vurderesblandt andet ud fra en betragtning om meriteringens relevans i forhold til forsvarets behov.I forhold til meritering af enkeltfag og moduler på officersuddannelserne ligger denne kom-petence ved den enkelte uddannelsesinstitution.2.1.11. Sammenfatning.På baggrund af ovenstående redegørelse for officersuddannelsessystemet fokuseres ana-lysen mod mulighederne for at ændre på det organisatoriske tilhørsforhold og den fysiskeplacering. De mulige gevinster ved en sådan analyse bør holdes op mod de i dette kapitelbeskrevne sammenhænge. Hermed menes, at der ikke ændres på uddannelsernes ogudbuddenes niveau, indhold eller kvalitet og dermed heller ikke længde.

2.2. Hærens officersskole.2.2.1. Opgave.Hærens Officersskoles opgaver er at gennemføre hærspecifikke grund- og videreuddan-nelser af officerer af linjen, videreuddannelsestrin I for hærens og hærhjemmeværnets re-serveofficerer, taktisk efterretningsuddannelse samt bidrage til studie- og udviklingsvirk-somheden indenfor de områder, der uddannes i.2.2.2. Uddannelser.Grundofficersuddannelse.På Hærens Officersskole gennemføres grundofficersuddannelse for officerer af linjen i hæ-ren og hærhjemmeværnet.Inden start på Grundofficersuddannelsen har kadetten enten gennemgået officersaspi-rantuddannelsen på 13 måneder ved Hærens Sergentskole, den almindelige sergentud-dannelse inklusive efterfølgende minimum 6 måneders tjeneste som sergent, eller fåetmerit herfor.Officersaspirantuddannelsen indgår sammen med Grundofficersuddannelse 1 og 2 i densamlede akkrediterede professionsbacheloruddannelse i landmilitære operationer.Den samlede Grundofficersuddannelse varer i alt 35 måneder, og er delt op i Grundoffi-cersuddannelse 1 på 16 måneder og Grundofficersuddannelse 2 på 19 måneder.Hertil kommer et obligatorisk våbenkursus af 3 – 6 måneders varighed, der gennemføressom en efteruddannelse efter endt grundofficersuddannelse.Det overordnede mål med Grundofficersuddannelse 1 er, at officeren kan bestride funktio-nen som delingsfører i visse former for enheder i hæren og hærhjemmeværnet i nationalog international indsættelse.Det overordnede mål med Grundofficersuddannelse 2 er, at officeren kan bestride funktio-nen som taktisk fører og leder på laveste funktionsniveau i alle former for enheder i hærenog hærhjemmeværnet.Videreuddannelse for officerer.På Hærens Officersskole gennemføres, videreuddannelse trin I for officerer af linjen i hæ-ren og hærhjemmeværnet. Videreuddannelse trin I har en varighed af 11 måneder. Indenstart på videreuddannelse trin I har premierløjtnanten forrettet geledtjeneste i typisk 4-6 år.Af de 11 måneders uddannelse består ca. 2 måneder af værnsfælles uddannelse, dergennemføres sammen med de to øvrige værns officersskoler.Det overordnede mål med videreuddannelse trin I er, at officeren kan bestride funktionensom underafdelingschef, stabsofficer i en afdelings- og i en brigadestab samt på sigtstabsofficer på en skole og ved en højere stab.På Hærens Officersskole gennemføres endvidere videreuddannelse trin I, ledere for office-rer af reserven i hæren og hærhjemmeværnet. Videreuddannelse trin I, ledere for officereraf reserven har en varighed af 11 måneder som en kombination af tilstedeværelse (4 uger)

og hjemmearbejde. Hovedparten af uddannelsen er værnsfælles, og gennemføres sam-men med flyvevåbnets officersskole.Forud for optagelse på videreuddannelse trin I, ledere for officerer af reserven har premier-løjtnanten af reserven 4-6 års relevant og tilfredsstillende tjeneste.Øvrige uddannelser.Der gennemføres en række efteruddannelser i landmilitær taktisk efterretningstjeneste forpersonel i hæren og hærhjemmeværnet.2.2.3. Struktur.Hærens Officersskole er etableret som en selvstændig niveau III myndighed under Hæ-rens Operative Kommando.Hærens Officersskole er organiseret med en Grundofficersafdeling, som er ansvarlig forGrundofficersuddannelsen, og en Videreuddannelsesafdeling, som er ansvarlig for videre-uddannelse trin I linjen og videreuddannelse trin I, ledere for officerer af reserven, samt enafdeling for taktisk efterretningstjeneste. Derudover er lærerkollegiet organiseret i et fakul-tet.Hærens Officersskole støttes af Lokal Støtteelement Frederiksberg Slot vedrørende etab-lissementsvirksomhed. På Frederiksberg Slot huses tillige en filial af Forsvarsakademietindeholdende et bibliotek med litteratur, der understøtter undervisningen af hærofficerersamt en sognekirke.2.2.4. Produktion og ressourcer.2.2.4.1. Produktionsmål for 2014

9

.Grundofficersuddannelse (GRO)100Videreuddannelse trin I, ledere af linjen (VUT-I/L L)80Hertil kommer at Hærens Officersskole gennemfører Videreuddannelse trin I, ledere afreserven (VUT-I/L R).2.2.4.2. Ressourcer.Nedenstående oversigt viser årligt ressourceforbrug i kr. baseret på regnskabstal (prisni-veau 2010).Løn, fastansatteLøn, eleverØvrig driftVariable ydelserMaterieldriftEtablissementsdriftIT-driftI alt9

2.2.5. Samarbejde med øvrige skoler og myndigheder.Hærens Officersskoles samarbejde med de to andre officersskoler og Forsvarsakademietbeskrives i pkt. 2.1.6 og 2.1.7. Herudover samarbejder Hærens Officersskole med øvrigeskoler og myndigheder som følger:På Grundofficersuddannelse 1 og 2 gennemgår alle kadetter en række eksterne kurser.Hærens Officersskole samarbejder med Hærens Sergentskole om sikring af progression iden samlede akkrediterede professionsbacheloruddannelse i landmilitære operationer.I forbindelse med uddannelsesudbuddet samt studie- og udviklingsvirksomheden samar-bejder Hærens Officersskole med en række danske og udenlandske hærenheder og ud-dannelsesinstitutioner.2.2.6. Afhængighed.For så vidt angår deciderede militære faciliteter kræver den del af Grundofficersuddannel-sen, som gennemføres på Hærens Officersskole, kun adgang til skolens almindelige ud-dannelsesfaciliteter, terrænbordslokale samt simulationscenter, som indgår i Hærens Offi-cersskoles organisation, en forhindringsbane (findes på idrætsanlægget på FrederiksbergSlot) samt skydebaner. Sidstnævnte tilvejebringes ved anvendelse af en 25 meters skyde-bane med to standpladser i betonrør på Frederiksberg Slot (idrætsområdet) samt ved an-vendelse af skydeanlægget Københavns Skyttecenter på Kalvebod.Øvrige militære faciliteter anvendes og stilles til rådighed under kadetternes gennemgangaf eksterne kurser ved tjenestegrensskolerne og Jægerkorpset.Efteruddannelser i landmilitær taktisk efterretningstjeneste gennemføres som internatkur-ser. Da der ikke er indkvarteringskapacitet på Frederiksberg Slot, gennemføres kursernepå militære etablissementer, primært på Sjælland.Hærens Officersskole er grundet uddannelsens samlede belastning afhængig af, at eleverog lærere kan finde en bolig i byen/området, hvor skolen er placeret. Udbuddet af boliger ibyen/nærområdet bør derfor have en volumen, der modsvarer antallet af elever på skolen.2.2.7. Betydning af værns tilhørsforhold vs. værnsfælles kultur.Hærens Officersskoles tilknytning til hæren.Hæren anser uddannelsen af hærens officerer som en meget væsentlig del af at fastholdeog udvikle hærens faglige niveau og fundament. Derfor har hæren et væsentligt behov forkonstant at påvirke og udvikle uddannelsen af hærens officerer – både militærfagligt påbaggrund af operative erfaringer samt holdnings- og ledelsesmæssigt på baggrund afstrukturelle og ledelsesmæssige udfordringer.Hærens Officersskole er udover uddannelsesinstitution også reelt en tænketank på flereområder. Skolen har væsentlige studie- og udviklingsopgaver, som bedst er forankret her– både af hensyn til resultatet og skolemiljøet – og som hæren er afhængig af. Den fleksi-bilitet, der samlet ligger i hærens evne til selv at prioritere produktionen af officerer, tildeleressourcer, studieudviklingsprojekter m.m. i forhold til også hærens øvrige myndigheder,er af stor værdi for hæren.

Øvrige forhold.Hæren vurderer, at Frederiksberg Slot som ramme tilfører væsentlig værdi. Den lange hi-storik samt de særlige forhold forbindes med kvalitet, respekt samt professionalisme ogsætter rammerne for uddannelsesmiljøet og forståelsen af virket som officer i hæren. Sær-ligt i de første meget omskiftelige år i en officerskarriere danner slottet en sikker identitets-skabende referenceramme om virket.2.3. Søværnets officersskole.2.3.1. Opgave.Søværnets Officersskoles opgaver er at gennemføre søværnsspecifikke grund og videre-uddannelser af officerer af linjen, uddannelse af kontraktofficerer, gennemføre forbereden-de kursus til videreuddannelse trin II samt bidrage til søværnets studie- og udviklingsvirk-somhed indenfor de områder, der uddannes i.2.3.2. Uddannelser

10

.Grundlæggende officersuddannelse – taktisk officer.Uddannelsen som officer af taktisk linje (skibsfører) er bygget op med en basisuddannelsepå ca. 5 måneder og efterfølgende sergentuddannelse 4½ måned med en praktikperiodepå ca. 3 måneder.Herefter starter Grundofficersuddannelse 1 ved Søværnets Officersskole, som indeholderden egentlige skibsføreruddannelse af 24 måneders varighed.Grundofficersuddannelse 2 varer 17 måneder og er den ledelsesmæssige militærakade-miske uddannelse.Grundlæggende officersuddannelse – teknisk officer.Uddannelsen som officer af teknisk linje (maskinmester) starter med kadetaspirantuddan-nelsen ligesom skibsførerne.Grundofficersuddannelse 1 for tekniske officerer tager 36 måneder og er den tekniskefunktionsuddannelse som maskinmester. Herefter er den tekniske officer i nyttetjeneste 6,18 eller 30 måneder, hvorefter officeren fortsætter på Grundofficersuddannelse 2 sammenmed skibsførerne.I tilslutning til den tekniske grundofficersuddannelse gennemføres en efteruddannelse af et½ års varighed med fokus på våben, elektronik og sensorer, det såkaldte VES-modul.Kontraktofficer.Kontraktofficersuddannelsen kan søges af personer, som civilt har gennemført skibsfører-,maskinmester- eller dualofficersuddannelse. Dualofficersuddannelsen er en kombineretskibsfører- og maskinmesteruddannelse.Uddannelsen påbegyndes ved Søværnets Sergent- og Grundskole med en basis- og ser-gentuddannelse, som har en varighed på ca. fem måneder. Herefter er der et militært le-10

delsesmodul på ca. to måneder ved Søværnets Officersskole, efterfulgt af et specialmodulaf tre måneders varighed i våben og taktik (skibsførere) eller i teknik og elektronik (ma-skinmestre).Efter kontraktofficersuddannelsen sidestilles kontraktofficerer med Grundofficersuddannel-se 1-uddannede officerer.Videreuddannelse trin I.Videreuddannelse trin I er en 11 måneders ledelsesuddannelse, der kvalificerer officerentil at bestride stillinger på højere funktionsniveau i søværnet og marinehjemmeværnetsamt ved værnsfælles stabe og skoler. Af de 11 måneders uddannelse består ca. 2 måne-der af værnsfælles uddannelse, der gennemføres sammen med de to øvrige værns offi-cersskoler.2.3.3. Struktur.Søværnets Officersskole er etableret som en selvstændig niveau III myndighed under Sø-værnets Operative Kommando.Søværnets Officersskole er opbygget som en funktionel organisation, der består af skole-chefen, stabschefen, uddannelsesafdelingen, kompetenceafdelingen og administrations-afdelingen. Herunder indgår Søværnets Tamburkorps på afdelingsniveau.2.3.4. Produktion og ressourcer.2.3.4.1. Produktionsmål for 2014.Grundlæggende officersuddannelse (GRO)Videreuddannelse trin I, ledere (VUT-I/L)

2.3.5. Samarbejde med øvrige skoler og myndigheder.Søværnets Officersskoles samarbejde med de to andre officersskoler og Forsvarsakade-miet beskrives i pkt. 2.1.6 og 2.1.7. Herudover samarbejder Søværnets Officersskole medøvrige skoler og myndigheder som følger:Søværnets Teknikkursus til gennemførelsen af de håndværksfaglige grundmoduler i for-bindelse med uddannelse af maskinmestre.Der samarbejdes i mindre omfang med Københavns Maskinmesterskole, som leverer la-boratorieplads til Søværnets Officersskole, bl.a. i forbindelse med uddannelse inden forkøleteknik. Endvidere stiller Søværnets Officersskole periodisk lærerkræfter til rådighed forKøbenhavns Maskinmesterskole og omvendt.2.3.6. Afhængighed.Søværnets Officersskole er afhængig af såvel interne (inden for forsvaret) som eksterne(uden for forsvaret) uddannelsesinstitutioner i Københavnsområdet. Som de mest centraleskal nævnes:I uddannelsesforløbet mellem Søværnets Officersskole og Søværnets Teknikkursus er deren stor afhængighed i anvendelse af lærerkræfter, hvor blandt andet lærere fra SøværnetsTeknikkursus underviser på Søværnets Officersskole.Da Søværnets Officersskole har en meget begrænset stab af faste lærere, benyttes i højgrad timelærere til såvel den tekniske som taktiske linje samt til Grundofficersuddannelse2 og videreuddannelse trin I. Her trækker Søværnets Officersskole primært på lærerkræf-ter fra Københavns Universitet (KU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Roskilde Uni-versitetscenter (RUC) og Københavns Maskinmesterskole.Ud over disse uddannelsesinstitutioner trækker Søværnets Officersskole i høj grad ogsåpå militære timelærere fra øvrige militære myndigheder som Forsvarskommandoen, For-svarets Personeltjeneste og Forsvarets Materieltjeneste, idet skolens faste lærere næstenudelukkende er civile. Sådanne timelærere vil af praktiske grunde kun kunne fastholdes,såfremt transporttiden til deres faste arbejdsplads er begrænset.Søværnets Officersskole er grundet uddannelsens samlede belastning afhængig af, atelever og lærere kan finde en bolig i byen/området, hvor skolen er placeret. Udbuddet afboliger i byen/nærområdet bør derfor have en volumen, der modsvarer antallet af eleverpå skolen.2.3.7. Betydning af værns tilhørstilhørsforhold vs værnfælles kultur.Søværnets grundofficersuddannelser adskiller sig fra de to øvrige værnsuddannelser vedat have en meget stor andel af funktionsuddannelse (grunduddannelsen del 1), der er tætknyttet til de civile uddannelser til skibsfører henholdsvis maskinmester, og en begrænsetandel af uddannelsen er relateret til det militær taktisk/operative område. Del 2 af grund-uddannelsen består således fortrinsvis af den generelle officersuddannelse, ledelse, stats-kundskab osv., men ikke ret meget militærtaktisk uddannelse.Den militærtaktiske uddannelse får først for alvor en central position i den taktiske efterud-dannelse, som relaterer sig til videreuddannelses trin I.Det betyder, at kadetterne har meget fokus på de civile kompetencer, at kunne fungeresom vagtgående navigatør/vagtchef henholdsvis maskinmester/vagthavende maskinoffi-cer.

Det betyder ligeledes, at kadetterne i mindst lige så høj grad har blikket rettet mod dencivile søfart og det maritime erhverv.En mangel på uddannelsespladser i søværnets skibe medfører, at der også gennemførespraktikperioder på civile skibe for, at der kan opnås tilstrækkelig sejltid. Dette forhold ermed til at forstærke, at fokus i vid udstrækning rettes mod det civile søfartserhverv på be-kostning af tilknytningen til forsvaret.Efter nyttetjeneste som ung officer begynder fokus at dreje væk fra vagtchefs- henholdsvisvagthavende maskinofficersrollen og over mod ledelsesrollen og mod den mere militære,taktiske/operative funktion, som en del af forsvaret og dermed også interessen for detværnsfælles samarbejde.Søværnets Operative Kommando vurderer, at en organisatorisk adskillelse mellem Sø-værnets Officersskole og Søværnets Operative Kommando vil påvirke de tætte bånd ogden direkte indflydelsen på f.eks. ændrede ressourcebehov. Uanset om samarbejde medSøværnets Operative Kommando fortsat kan fastholdes, er der ingen tvivl om, at et orga-nisatorisk mellemlag vil fungere som en dæmper på et tæt og godt samarbejde.Øvrige forhold.Søværnets Officersskole er en historisk og gammel uddannelsesinstitution, der blev opret-tet den 26. februar 1701. Skolen har haft sin nuværende beliggenhed på Nyholm siden1946. Denne sømilitære stemning er forankret i mere end 300 års virke, og har en kultur-værdi der ønskes bevaret.Det er centralt, at den professionelle bruger og aftager af officererne, i dette tilfælde Sø-værnets Operative Kommando med underlagte eskadrer, bestemmer, hvad uddannelsenskal indeholde, og hvilke læringsmål, der skal opfyldes for, at opgaven kan løses til søs.Det er søværnets opfattelse, at officersuddannelsens mål er både at udvikle såvel fagligekompetencer som overfaglige kompetencer.De faglige kompetencer omfatter to hovedområder, dels det faglige håndværk i form af ennavigatorisk eller en teknisk uddannelse, og dels det ”akademiske” eller officersfaglige om-råde, som omfatter områder som ledelse, statskundskab, forsvaret organisation og opga-ver, søkrigslære, sprog m.m.De overfaglige kompetencer omfatter en række kompetencer – herunder FOKUS-kompetencerne – der er nødvendige for at kunne fungere hensigtsmæssigt i jobbet somsøofficer. Vi er inde på områder som personlig profil, sociale færdigheder, holdningsdan-nelse, autoritet og ledelsesstil. Disse kompetencer udvikles under et uddannelsesforløbmed en væsentlig tilstedeværelsesdel, hvor påvirkning fra lærere, kolleger og de gruppe-dynamiske processer anvendes i den personlige udvikling. Herunder også coaching, men-toring m.m. fra lærere og stab, og ikke mindst den enkelte klasses holdofficer.Søværnet tillægger det værdi, at en sådan udvikling af de overfaglige kompetencer kanforegå i rammer, der svarer til de rammer, officeren skal ud at arbejde i herunder, at derollemodeller de studerende påvirkes af, selv udlever den ledelsesstil og de holdningerm.v., som søværnet i praksis bygger på, på søværnets skibe og enheder.Professionen som søofficer og den værnsspecifikke holdningsprægning ses som et ud-dannelsesanliggende for grundofficersuddannelserne. Videreuddannelse trin I er derimodmere rettet mod den værnsfælles tjeneste, hvorfor der ses mulighed for stigende værns-fælles integration på dette niveau.

2.4. Flyvevåbnets officersskole.2.4.1. Opgave.Flyvevåbnets Officersskoles opgaver er at gennemføre flyvevåbensspecifikke grund ogvidereuddannelser af officerer af linjen.2.4.2. Uddannelser.Grundofficersuddannelse.På Flyvevåbnets Officersskole udbydes grundofficersuddannelsen indenfor fire forskelligeretninger, grundofficersuddannelse teknikofficer, kontrol- og varslingsofficer, operations-støtteofficer og pilot.Formålet med grundofficersuddannelsen er at kvalificere den studerende til at kunne be-stride stillinger som officer på laveste funktionsniveau i flyvevåbnet og flyverhjemmevær-net indenfor specialerne kontrol- og varsling, operationsstøtte og teknik. Dimittendernebliver således generalister indenfor militær ledelse, og specialister i forhold til et af denævnte funktionsområder.Uddannelserne har en varighed på 48 måneder, med undtagelse af pilotuddannelsen, hvisvarighed kan forventes at være op til 60 måneder.Videreuddannelse trin I for ledere.Formålet med uddannelsen er at videreudvikle officerernes viden, færdigheder og kompe-tencer, som er opnået under grundofficersuddannelsen og i den efterfølgende tjenestesom premierløjtnant. Målet er således, at officeren kan forrette tjeneste på højere funkti-onsniveau i såvel den militære ledergruppe i flyvevåbnet og flyverhjemmeværnet som in-den for det værnfælles område, og forberedes til at kunne virke i hastigt skiftende miljøer -nationalt som internationalt.Uddannelsen varer 11 måneder, hvoraf de ca. 2 måneder består af værnsfælles uddan-nelse, der gennemføres sammen med de to øvrige værns officersskoler.Videreuddannelsen gennemføres som et delvist internetbaseret forløb, hvor ca. 30 % afforløbet kan gennemføres via internettet. Uddannelsen er modulopbygget og tilbydes ogsåsom en 2-årig deltidsuddannelse, hvilket p.t. vælges af ca. 40 % af de studerende.Øvrige uddannelser.Der gennemføres en række øvrige efteruddannelser i rammen af Flyvevåbnets Officers-skole.2.4.3. Struktur.Flyvevåbnets Officersskole er etableret som en selvstændig niveau III myndighed underFlyvertaktisk Kommando.Skolen er struktureret med en uddannelsesafdeling og en ressourcestyringsafdeling.

2.4.5. Samarbejde med øvrige skoler og myndigheder.Flyvevåbnets Officersskoles samarbejde med de to andre officersskoler og Forsvarsaka-demiet beskrives i pkt. 2.1.6 og 2.1.7. Herudover samarbejder Flyvevåbnets Officersskolemed øvrige skoler og myndigheder som følger:Flyvevåbnets Officersskole samarbejder med Air Force Training Centre vedrørende aspi-rantforløb og praktikperioder samt funktionsuddannelse for operationsstøtte- og teknikud-dannelsen; med Air Control Wing vedrørende funktionsuddannelse og praktikperiode samtmed Flyveskolen vedrørende elementærkursus for pilotaspiranterne.Herudover gennemføres et tæt samarbejde med operative wings og øvrige enheder i fly-vevåbnet vedrørende praktikforløb og dele af funktionsuddannelsen.I Operationsstøtteuddannelsen anvendes bl.a. kurser, der udbydes af hærens myndighe-der såsom f.eks. patruljekursus, skydelederkursus og, militærpolitiofficerskursus.2.4.6. Afhængigheder.I relation til funktionsuddannelsen for pilotlinjen er det ofte nødvendigt at tilpasse optagel-sestidspunktet på funktionsuddannelsen til de hold, der udbydes af de relevante skoler iUSA og Canada, da Danmark er en lille kunde.Uddannelserne er i udstrakt grad baseret på en understøttende IT-struktur, herunder etinternetbaseret learning management system, ligesom muligheden for anvendelse af bær-bare PC med trådløst netværk er vital for gennemførelse af uddannelserne.

Funktionsuddannelsen inden for den tekniske linje gennemføres for 9 af de i alt 18 måne-der ved Herning Ingeniør- og Handelsskole ved gennemgang af teknologisk Diplomud-dannelse.Flyvevåbnets Officersskole er grundet uddannelsens samlede belastning afhængig af, atelever og lærere kan finde en bolig i byen/området, hvor skolen er placeret. Udbuddet afboliger i byen/nærområdet bør derfor have en volumen, der modsvarer antallet af eleverpå skolen.Eleverne på videreuddannelse trin I bor i dag i militær indkvartering i Jonstruplejren underuddannelsen. Såfremt skolen flyttes fra Jonstruplejren vil de derfor skulle finde en andenindkvartering.2.4.7. Betydning af værns tilhørsforhold vs. Værnsfælles kultur.Flyvevåbnet har ikke en særlig tilknytning til de bygninger og det område, som Flyvevåb-nets Officersskole benytter i Jonstruplejren i dag.I relation til grundofficersuddannelsen har Flyvevåbnet derimod behov for fysiske rammer,der gør det muligt at opbygge en værnstilknytning i uddannelsen for herigennem at kunnefastholde og udvikle flyvevåbnets faglige niveau og fundament. Det er væsentligt, at der ermulighed for at Flyvevåbnets kommende officerer både militær fagligt og holdnings- ogledelsesmæssigt holdningsdannes af Flyvevåbnet selv.Ovennævnte indebær et behov for, at der fysisk er rammer til at gennemføre grunduddan-nelsen i samlede faciliteter, herunder at kunne samle årgangene værnsvis, og at de stude-rende på grundofficersuddannelsen i dagligdagen i overvejende grad omgås officerer fraværnet.Dette skal dog ikke ses som et ønske om at isolere kadetter fra Flyvevåbnet fra de andreværn, men som et behov for fysiske rammer, der understøtter videreførelsen af flyvevåb-nets værdier og holdninger, og derfor gør det muligt for Flyvevåbnet at uddanne kadetter tilat løse de opgaver, der stilles i Flyvevåbnet efterfølgende.Ovennævnte indebærer et behov for, at der fysisk er mulighed for at gennemføre grund-uddannelsen i samlede faciliteter,I forhold til Videreuddannelsestrin 1 har Flyvevåbnet – ud over de undervisningsmæssigekrav til faciliteter – ikke særlige krav til de fysiske rammer eller geografi grundet de opera-tive vilkår, der gælder for værnet og den kompetenceudvikling, der er sket forud for ud-dannelsen i form af våbenkurser, og i forbindelse med tjeneste i enhederne. Det skal dognævnes, at en fysisk placering af videreuddannelse trin I i Flyvevåbnet i umiddelbar nær-hed af Flyvevåbnets grundofficersuddannelse vil kunne understøtte den ovennævnteholdningsdannelse af kadetter.Det er Flyvevåbnets opfattelse, at et miljø bestående af kadetter og officerer fra andreværn generelt vil betyde en gensidig værditilvækst for kadetter og officerer i Flyvevåbnet iform af et mere nuanceret syn på mange aspekter, herunder en bedre forståelse af inte-gration af militære operationer til land, til vands og i luften. Andre fagområder som eksem-pelvis statskundskab og konfliktteori vil ligeledes kunne hente inspiration og synergi påtværs af værnene.

2.5. Forsvarsakademiet.2.5.1. Opgave.Forsvarsakademiet opgave er at gennemføre forskning og forskningsbaseret uddannelseinden for det militære kerneområde. Derudover gennemføres en række værnsfælles ud-dannelser.2.5.2. Uddannelser.Forsvarsakademiet gennemfører videreuddannelse trin II, ledere (Stabskursus) på ca. 11måneder, der er en værnsfælles uddannelse for militære ledere på højere lederniveau fraalle værn inkl. Hjemmeværnet11samt Operations- og Føringsuddannelse (OFU) på ca. 9måneder, der er målrettet mod officerer fra hæren og Hjemmeværnet..Endvidere har Forsvarsakademiet ansvaret for den værnsfælles del af uddannelsen påvidereuddannelsestrin I, der gennemføres på de tre værns officersskoler, samt for videre-uddannelsestrin II for officerer af reserven.Øvrige efteruddannelser.Forsvarsakademiet gennemfører uddannelsen af sprogofficerer på ca. 2 år samt tolke tilli-ge med en række korterevarende, værnsfælles efteruddannelser og seminarer inden forForsvarsakademiets faglige kompetenceområder. Disse retter sig primært - men ikke ude-lukkende - mod såvel militære som civile medarbejdere i forsvaret spændende fra chefni-veau over leder- og mellemlederniveauerne til det manuelle niveau.2.5.3. Struktur.Forsvarsakademiet er etableret som en selvstændig niveau II myndighed under Forsvars-kommandoen.Forsvarsakademiet er organiseret med en stab og tre fakulteter12.Forsvarsakademiet støttes af Lokal Støtteelement Svanemøllen vedrørende etablisse-mentsvirksomheden. Foruden Forsvarsakademiet er også enheder fra Forsvarets Sund-hedstjeneste, Veterancentret samt Hærens Operative Kommando placeret på Svanemøl-len Kaserne.2.5.4. Produktion og ressourcer.2.5.4.1. Produktionsmål for 2014.Videreuddannelse trin II, ledere (VUT-II/L), stabskursusOperations- og føringsuddannelsenSprogofficersuddannelsen

2.5.5. Samarbejde med øvrige skoler og myndigheder.Forsvarsakademiets samarbejde med de tre officersskoler er beskrevet i pkt. 2.1.7 og2.1.8. Herudover samarbejder Forsvarsakademiet med en lang række militære og civileuniversiteter, forskningsinstitutioner og tænketanke, såvel nationalt som internationalt.Disse samarbejdsaktiviteter er, udover at være en nødvendig del af forskningen ved For-svarsakademiet, en forudsætning for opnåelse og opretholdelse af akkreditering af forsva-rets linjeofficersuddannelser.Forsvarsakademiet har igangsat udarbejdelse af strategier for samarbejde med andre na-tionale og internationale institutioner i relation til både forskning og uddannelse, der bl.a.skal styrke uddannelsen på Forsvarsakademiets længerevarende grund- og videreuddan-nelser.I relation til doktrinudvikling samarbejder Forsvarsakademiet i internationalt regi med andreNATO-lande og i nationalt regi med Forsvarskommandoen og de operative kommandoermed flere.2.5.6. Afhængighed.Stabskursus er en integreret del af det samlede akademi, og kan ikke gennemføre under-visningen uden at anvende lærerkræfterne fra Institut for Ledelse og Organisation, Institutfor Strategi og Institut for Militære Operationer.Endvidere er Stabskursus i udstrakt grad baseret på en IT-struktur, der kan understøtteuddannelsen, herunder er den eksisterende portalløsning med mulighed for anvendelse afbærbare PC med trådløst netværk vital for gennemførelse af uddannelsen.Forsvarsakademiet er afhængig af, at lærerne kan finde en bolig i byen/området, hvor sko-len er placeret. Udbuddet af boliger i byen/nærområdet bør derfor have en volumen i for-hold til antallet af lærere på skolen.Der anvendes for tiden militære lejeboliger i Nyboder til de elever, der kommer fra andredele af landet.

2.6 Samlede ressourceanvendelse på den nuværende model.2.6.1. Produktionsmål (2014).Grundlæggende officersuddannelse (GRO)Videreuddannelse trin I, ledere (VUT-I/L)Operations- og føringsuddannelsenVidereuddannelse trin II, ledere (VUT-II/L), stabskursusSprogofficersuddannelsen2.6.2. Ressourcer.Nedenstående oversigt viser årligt nuværende ressourceforbrug i kr. baseret på regn-skabstal (prisniveau 2010).Udgiftsart/skoleLøn, fastansatteLøn, eleverVariable ydelserØvrig driftMaterieldriftEtablissements-drift13IT-driftI altHO43.884.797114.683.3144.330.01823.458.962774.93718.334.4331.885.265SOS25.145.54273.658.1748.316.58017.393.709413.3494.276.9154.100.110FLOS22.259.84656.884.8261.717.75815.273.419388.0594.642.6964.338.057FAKI alt82.320.003 173.610.18945.332.904 290.559.2175.350.45031.692.860146.52812.768.4348.063.43919.714.80587.818.9491.722.87340.022.47818.386.871187146145523

KAPITEL 3. OPSTILLING AF MULIGE LØSNINGERKapitlet er opbygget med en indledende analyse af variable for opstilling af løsningsfor-slag. En eventuel ændring af den nuværende struktur bør kun gennemføres, såfremt derer klare argumenter og fordele ved dette. Derfor søges alle dimensionerede faktorer ana-lyseret forud for opstilling af løsningsforslag. Analysen afsluttes med en sammenfatning afde dimensionerende faktorer, der ses gældende for opstilling af løsningsforslag.Herefter følger en beskrivelse af de enkelte løsningsforslag, startende med en løsning, derudelukkende omfatter en organisatorisk samling, efterfulgt af et løsningsforslag, hvor sko-lerne sammenlægges helt, såvel organisatorisk som fysisk. Afslutningsvis beskrives etløsningsforslag, hvor en organisatorisk samling kombineres med en delvis fysisk sammen-lægning.3.1. Analyse af variable for opstilling af løsningsforslag.3.1.1. Organisatorisk tilhørsforhold.Såfremt den nuværende løsning med tre officersskoler tilknyttet deres respektive værn oget Forsvarsakademi som en selvstændig niveau II myndighed skal ændres, bør såvel hen-synet til udviklingen i styring af officersuddannelserne, hvilket er beskrevet i kapitel 2, somklare ansvars- og kommandoforhold være dimensionerende for opstilling af alternativeløsninger. Et ændret organisatorisk tilhørsforhold skal endvidere fastholde såvel aftager-indflydelse, som den strategiske styring af uddannelserne, herunder kvalitetssikring gene-relt, samt det styrkede værnsfælles samarbejde.En organisatorisk samling af skolerne kan principielt opstilles som:•En samlet skole som en selvstændig niveau II myndighed,•En officersskole og et Forsvarsakademi som to selvstændige niveau II myndighederunder Forsvarskommandoen, eller•En officersskole underlagt en eksisterende niveau II myndighed, med eller uden For-svarsakademiet.Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at samle de tre officersskoler under en af de operativekommandoer. Kommandoforholdet mellem værnene vurderes hermed, at blive skævvredettil fordel for den operative kommando skolen underlægges. En samlet officersskole sesderfor enten, at skulle være en selvstændig NIV II myndighed eller at skulle underlæggeseller samles med en anden NIV II myndighed. Eneste mulige niveau II myndighed, forudenForsvarsakademiet, vurderes i denne sammenhæng at kunne være Forsvarets Personel-tjeneste. Tjenesten varetager i forvejen store dele af personeludviklingsområdet gennempersonelforvaltning og kompetenceudvikling.En løsning, hvor officersskolerne flyttes fra de operative kommandoer og underlæggesForsvarets Personeltjeneste, vil naturligt give anledning til et nyt og øget koordinationsbe-hov mellem den udførende niveau II myndighed og de primære aftagere, nemlig de opera-tive kommandoer.I modsætning til Forsvarsakademiet, har Forsvarets Personeltjeneste ikke indbygget eks-pertise på uddannelsesområdet, hvorfor der må forudses inddragelse af Forsvarsakade-miet og Forsvarskommandoen i en række sager.Der er ikke planer om uddelegering af den strategiske styring af officersuddannelsesområ-det fra Forsvarskommandoen. Derfor vurderes en løsningsmodel med officersskolerneunderlagt Forsvarets Personeltjeneste blot at skabe et ekstra led mellem det strategiske

niveau, aftagerne og den udførende enhed. Hertil kommer behovet for koordination ogsamarbejde med Forsvarsakademiet. Dette ses ikke at være hensigtsmæssigt i forhold tilklare kommando- og kontrolforhold, hvorfor der ikke arbejdes videre med denne mulighed.En løsning med en officersskole og et Forsvarsakademi som to selvstændige niveau IImyndigheder under Forsvarskommandoen, ses ikke at give væsentlige fordele i forhold tildet nuværende samarbejde mellem Forsvarsakademiet og officersskolerne. Der vil natur-ligvis være forbedrede muligheder for samarbejde mellem de enkelte officersskoler, mentilknytningen til de operative kommandoer, vil ikke længere være til stede. En samlet offi-cersskole vil dermed have et øget behov for varetagelse af koordination af såvel fagligesom ressourcemæssige forhold. Denne løsning medfører også, at der er tale om to myn-digheder frem for en. Dette vurderes at give mindre mulighed for opnåelse af besparelserpå etablissement, drift og årsværk end en samlet skole. Dermed tilgodeser denne løsningikke det grundlæggende ønske om opnåelse af klare ressourcemæssige og/eller fagligefordele, hvorfor der ikke arbejdes videre med denne mulighed.Delkonklusion på organisatoriske forhold.Da en samling af officersskolernes under en af de operative kommandoer eller en andenniveau II myndighed, eller en løsning med to selvstændige niveau II skoler ikke vurderes atgive klare driftsmæssige fordele, vil der efterfølgende kun blive arbejdet videre med et løs-ningsforslag hvor skolerne, inklusive Forsvarsakademiet, samles som en niveau II myn-dighed.3.1.2. De væsentlige forhold relateret til fysisk hel eller delvis samling.Teoretisk giver kombinationsmulighederne for en fysisk samling af skolerne nedenståendemulige udfald:•Ren organisatorisk (fysisk placering status quo),•Delvis fysisk samling, eller•Samling af alle fire uddannelsesinstitutioner på samme etablissement.Ovenstående giver 5 mulige løsninger:•En organisatorisk samlet enhed i de nuværende 4 etablissementer,•Tre officersskoler under deres eget værn og et Forsvarsakademi på samme etablisse-ment,•Tre officersskoler under deres eget værn og et Forsvarsakademi på 2 eller 3 etablis-sementer,•En samlet organisatorisk enhed på 2 eller 3 etablissementer, eller•En samlet organisatorisk enhed på et etablissement.Delkonklusion på de væsentligste forhold relateret til organisatorisk og fysisk sam-ling.Da analysen af det organisatoriske tilhørsforhold medførte, at der kun bør arbejdes videremed én organisatorisk samlet skole, og da status quo er beskrevet i kapitel 2, samt at deetablissementsmæssige forhold ved en fysisk samling uden en organisatorisk samling vilvære omfattet af løsningen, hvor der både samles fysisk og organisatorisk, arbejdes derkun videre med tre mulige forslag til organisatorisk og fysisk samling:

3.1.3. Afhængighed af nærområdet.Analysen af dimensionerende faktorer bør omfatte overvejelser om, hvorvidt placeringenaf officersskolerne og Forsvarsakademiet skal fastholdes, hvor de ligger i dag, eller om enanden løsning ses fordelagtig. I den forbindelse ses en række afhængigheder af nærom-rådet, som officersskolerne og Forsvarsakademiet skal placeres i. Opstilling af løsnings-muligheder bør således ikke ske uden hensyn til disse afhængigheder.Nærområde skal i denne sammenhæng ikke forstås som et krav om en kort fysisk afstand,men som et krav til den by/det område skolerne/skolen placeres i.Såfremt en organisatorisk og/eller fysisk samling af skolerne skal styrke det værnsfællesaspekt, samarbejdet og optimere anvendelsen af ressourcer, bør den indbyrdes afstandikke øges i forhold til den eksisterende placering. Der bør derfor kun arbejdes videre medløsningsforslag, hvor alle fire skoler fortsat er placeret tæt på hinanden.Skolerne samarbejder, ud over det indbyrdes samarbejde, med en række civile uddannel-sesinstitutioner. For Forsvarsakademiet drejer det sig eksempelvis om Københavns Uni-versitet, herunder Center for Militære Studier (der er overført fra Forsvarsakademiet pr. 1.april 2010), Dansk Institut for Internationale Studier og Copenhagen Business School.Samarbejdet omfatter ud over forskning, også anvendelse af en række civile forskere, derbidrager til Forsvarsakademiets uddannelser. Da perioderne går helt ned til enkelte fore-læsninger og korte forelæsningsrækker, kræver det en fysisk placering tæt på de civileuniversiteter for at kunne anvende de civile forskere i det nuværende omfang. En fremtidigløsning bør derfor sikre en fortsat placering i tilknytning til samme eller lignende universi-tære uddannelsesinstitutioner. Et tilsvarende behov ses også at gøre sig gældende forofficersskolerne.Hermed ses det kun relevant at arbejde videre med løsninger i tilknytning til København,Århus, Odense og Aalborg, der alle rummer et bredt udbud af videregående uddannelser.En anden afhængighed af nærområdet er behovet for boliger til de ca. 860 elever og ca.350 faste årsværk, der samlet set er tilknyttet de fire skoler i dag. Det stiller krav til størrel-sen af lokalområdet, hvis ikke løsningen skal medføre betydelige udgifter til etablering afegnede boliger. Da forsvaret generelt afvikler lejeboliger, ses det ikke betimeligt, at de mu-lige løsninger er afhængige af et sådan byggeri. Dette understøtter valget af de fire univer-sitetsbyer.Delkonklusion på afhængighed af nærområdet.Det ses kun relevant at arbejde videre med løsninger, hvor en eventuel samling af offi-cersskolerne sker i tilknytning til København, Århus, Odense eller Aalborg, der alle leverop til de afhængigheder, der ses at være til nærområdet.3.1.4. Geografisk placering.Før analysen af etableringsudgifterne ved en løsning, hvor skolerne evt. samles, bør kvali-ficerende personelmæssige parametre for en overordnede placering (fortsat i Københavneller alternativt i Århus, Odense eller Aalborg) analyseres.

En overordnet placering bør understøtte hensyn til rekruttering og fastholdelse samt tagehøjde for ændrede lønomkostninger, som følge af ændringer i andelen af ansatte på mid-lertidig tjeneste. Herunder bør behovet for at kunne anvende militære timelære fra primærtde funktionelle tjenester (Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Materieltjeneste) ogsekundært Forsvarskommandoen, der alle ligger i Københavnsområdet, også medtages.Endelig bør placeringen tage højde for evt. politiske ønsker om geografisk placering afforsvaret, samt et evt. ønske om en bred forankring af forsvaret i hele Danmark.Rekruttering.Rekrutteringshensynet kan belyses gennem rekrutteringsgrundlaget. Der rekrutteres ca.lige mange øst og vest for Storebælt15, på trods af, at befolkningstallet er større i Vest-danmark. Der ses altså en større rekrutteringsevne pr. indbygger øst for Storebælt. Årsa-gen til dette kan der pt. ikke siges noget konkret om, hvorfor der rekrutteringsmæssigt ikkeer noget, der taler for en placering øst eller vest for Storebælt.Fastholdelse.I forhold til de tjenestegørende officerer på M312 (premierløjtnanter) og M321 (kaptaj-ner/kaptajnløjtnanter) niveau, så fordeler de sig på tjenestestederne med hhv. 449 øst forStorebælt, og 1185 vest for Storebælt. Ud fra en overordnet geografisk betragtning pegerdette på, at der ved prioritering af uddannelsesstedets nærhed til tjenestestedet, kan enplacering vest for Storebælt være hensigtsmæssig. I de opgjorte tal ses bort fra de 27, derer tjenestegørende på Bornholm16.Befolkningstætheden er 258 mennesker pr. km2øst for Storebælt, mens den er 92 vest forbæltet. Ydermere er arealet vest for Storebælt ca. 3,4 gange større end det mod øst. Dertilskal regnes, at befolkningen vest for Storebælt primært er bosat i den østlige del af områ-det. Altså vil tendensen ved en placering af en kommende skole vest for Storebælt være,at mange af de officerer der i forvejen bor vest for bæltet, alligevel skal rejse langt for atbestride den daglige tjeneste, mens disse afstande, for de der fordeler sig på Sjælland, vilvære mindre ved en placering øst for Storebælt. Endelig bør det fremføres, at dele af demder bor vest for Storebælt, eksempelvis på Fyn, er tættere på København, end de er påeksempelvis Aalborg.Om fordelingen af stillingerne i forsvaret kan man kortfattet sige, at forsvarets militære en-heder generelt er placeret vest for Storebælt, mens de værnsfælles stabe generelt trækkerofficerskorpset mod øst. Tjenesten for yngre officerer er ofte orienteret mod enhederne,mens de værnsfælles stabe primært anvender ældre officerer, hvoraf mange har gennem-ført stabskursus på Forsvarsakademiet.Midlertidig tjeneste.I forhold til Videreuddannelse trin I elever på de tre officersskoler, er disse omfattet af reg-lerne for midlertidig tjeneste, hvorfor placeringen af officersskolerne påvirker den samledeudgifter ved uddannelserne. De fordeler sig med 34 elever bosat øst for Storebælt og 112

vest for Storebælt17. Der ses altså et potentiale for reduktion af de samlede udgifter ved enkommende placering af officersskolerne tættere på elevernes tjenestesteder. Den potenti-elle besparelse bygger på anvendelsen af umulighedskriteriet, der er de lokale skattefor-valtningscentres måde at forholde sig til, om en medarbejder er berettiget til beordrings-formen midlertidig tjeneste18. Det vides ikke, om den skitserede fordeling er repræsentativover tid.Placering af forsvarets enheder og myndigheder samt forankring af forsvaret.Forsvaret har en tradition for bred geografisk tilknytning. Både i placering af enheder og iforhold til rekruttering. Omlægningen fra mobiliseringsforsvaret og mulige ændringer afværnepligtsprincippet udfordrer denne tilknytning. I dag er ca. 37 % af det samlede perso-nel tjenestegørende øst for Storebælt, mens 59 % er tjenestegørende vest for Storebælt19.Indbyggertallet fordeler sig med 45,3 % øst og 54,7 % vest for Storebælt20. Dette sam-menholdt med fordelingen af arbejdspladserne i forsvaret viser en overordnet orienteringmod Vestdanmark. Derfor ses det overordnede spørgsmål at være, om en fremtidig place-ring skal understøtte forsvarets brede geografiske tilknytningsforhold i hele landet, eller omplaceringen skal følge den generelle tendens i forsvaret samt understøtte nærhed mellemuddannelses- og tjenestested. Denne overordnede afvejning kan i dag ikke henregnes tilmilitære hensyn, men skal snarere ses i et overordnet samfundsfagligt eller virksomheds-strategisk perspektiv, hvorfor spørgsmålet ikke yderligere behandles af arbejdsgruppen.Delkonklusion på den overordnede placering i Øst- eller Vestdanmark.Der ses ikke at være entydige geografiske eller personalemæssige argumenter for at flytteden overordne placering af officersskolerne og Forsvarsakademiet fra København til Vest-danmark. En eventuel beslutning om dette må derfor primært bero på andre argumenter.3.1.5. Mulighed for samling i eksisterende faciliteter på egne etablissementer, i leje-mål eller i nybyggeri.Der er tre alternativer for en evt. samling af officersskolerne. Samling i eksisterende facili-teter på egne etablissementer (med eller uden tilretning), samling i lejede bygninger ellersamling i nybyggeri.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har undersøgt markedet21for lejemål i defire udvalgte byer. Der findes for nærværende ikke et egnet ledigt lejemål, der er stort nokog giver adgang til eller rummer de faciliteter, der kræves for at kunne levere de uddannel-ser, der udbydes i dag.Tilretning af eksisterende faciliteter eller nybyggeri kan gennemføres som almindeligt Byg-ge- anlægsprojekt (BAP) eller som offentligt – privat partnerskab (OPP).Med hensyn til et offentligt – privat partnerskab er der her en række forhold, som ikke ertilstrækkeligt afdækkede til, at der kan konkluderes noget om fordelagtigheden i forhold tillejeløsningen eller samling i egne bygninger. I almindelighed forudsættes, at et offentligt –Tal opgjort af Forsvarets Personeltjeneste pr. 10. oktober 2011 for Videreuddannelse trin I elever på de treofficersskoler. Fordelingen er opgjort i forhold til tjenestested og ikke i forhold til bopæl.18Umulighedskriteriet er fastsat til to timer.19Tal opgjort af Forsvarets Personeltjeneste.20DANMARKS STATESTIK, Statistisk Årbog 2011.21Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes notat af JAN 201217

privat partnerskab er dyrere at opføre, men billigere i drift end traditionelt byggeri. Denpræcise omkostning afhænger dog af konstruktionen, markedssituationen og frem for alt,det konkrete projekt. Da både offentligt – privat partnerskab konstruktionen og projektetstadig er stort set ubeskrevne, er det dog jf. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjene-ste vurdering ikke muligt på nuværende grundlag at udtale noget mere præcist om prisni-veau eller øvrige fordele og ulemper. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste harudarbejdet et notat22, der beskriver dette.Delkonklusion på valgmuligheder mellem egne, lejede eller etablissementer som etoffentligt – privat partnerskab.Da der for tiden ikke findes egnede ledige lejemål, og da forholdene omkring offentligt –privat partnerskab ikke er tilstrækkeligt afklaret til at det kan vurderes, om denne muligheder et reelt alternativ, arbejder analysen udelukkende videre med at opstille beregnede løs-ningsforslag på forsvarets egne etablissementer.Analysen opstiller dog alternativer til et byggeanlægsprojekt i form af lejeløsninger. Disseer beregnet af ekstern mægler, og bygger på kendte forhold og estimater. Lejeløsningerneer opstillet med henblik på anvendelse som sammenligningsgrundlag for et anlægsprojekt.3.1.6. Udnyttelsesgrad af de nuværende etablissementer og muligheder for udvidel-se på det enkelte etablissement.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har undersøgt bebyggelsesprocenten påde etablissementer, forsvaret råder over i dag23.For Århus, Odense og Aalborg ses der kun mulighed for at samle officersskolerne på et afforsvarets egne etablissementer, nemlig Flyvestation Aalborg. Her er den eksisterendebygningsmasse udnyttet fuldt ud, men der er et tilstrækkeligt friareal til et nybyggeri, derkan rumme en samling af alle fire skoler.Bebyggelsesprocenten for Flyvestation Aalborg betyder, at der kan bebygges ca.2.418.000 m2bruttoetageareal.For Århus og Odense vil en placering af en samlet skole, ud over nybyggeri til hele kapaci-teten, medføre behov for en egnet byggegrund på ca. 125.000 m2, hvilket gør denne løs-ning dyrere end en løsning i Aalborg.For forsvarets etablissementer i Københavnsområdet har Forsvarets Bygnings- og Etab-lissementstjeneste undersøgt udnyttelsesgraden på de etablissementer forsvaret råderover i dag24.Frederiksberg Slot (Hærens Officersskole).Hærens Officersskole er eneste bruger af Frederiksberg Slot. Slottet udnyttes 100 % i dag.Der findes dog et mindre antal lejligheder i lakajgården, som kan nedlægges som lejeboli-ger. I alt ca. 600 m2bruttoetageareal.Der er ikke mulighed for nybyggeri i forbindelse med Frederiksberg slot.Nyholm (Søværnets Officersskole).På Nyholm er der i dag, ud over Søværnets Officersskole, en række andre myndigheder.Ved at rømme Nyholm for andre myndigheder, kan der frigøres op til i alt ca. 17.000 m22223

nettoetageareal, hvoraf ca. 7.000 er udlagt til kontor og undervisningsfaciliteter. Det reste-rende er depoter, værksteder m.m. En bygningstilretning af de resterende 10.000 m2vilerfaringsmæssigt koste ca. 12.000 kr./m2eller i alt ca. 120 mio. kr.På Nyholm er bygning 19, 24 og 150 ramt af skimmelsvamp og står tomme. I alt ca. 4000m2nettoetageareal. Renoveringsudgifterne er tidligere i anden sammenhæng opgjort til ca.168 mio. kr.25Hertil kommer udgifter til bygningstilretning, såfremt bygningerne skal an-vendes til undervisningsbrug.Endvidere er det tidligere vurderet, at en udflytning af alene Søværnets Specialskole medStab, Søværnets Teknikkursus og Søværnets Dykkerkursus vil andrage ca. 190 mio. kr.Dermed vil en samling af skolerne på Nyholm som min. medføre udgifter på i alt ca. 478mio. kr. uden bygningstilretning af de sidste 3000 m2kontor og undervisningsfaciliteter.Løsningen vil kun give i alt ca. 17.000 m2af det opgjorte behov på ca. 21.000 m2.Der er kun mulighed for nybyggeri på Nyholm i meget begrænset omfang, hvorfor det ikkevurderes muligt at inddække de manglende 4000 m2.Der arbejdes derfor ikke videre med en løsning hvor skolerne samles på Nyholm. Der vilevt. være mulighed for udnyttelse af Søværnets Officersskoles faciliteter til andre formål.Anvendelsen af Nyholm bør derfor ses i sammenhæng med etablissementsanalysen forhele forsvaret, da et salg vurderes at være behæftet med meget store usikkerheder.Jonstruplejren (Flyvevåbnets Officersskole).I Jonstruplejren er der i dag en række andre myndigheder ud over Flyvevåbnets Officers-skole. I Jonstruplejren står bygning 9, halvdelen af bygning 27 og pr. 1. januar 2012 byg-ning 13 tomme. En samlet ledig kapacitet på ca. 2200 m2bruttoetageareal.Bebyggelsesprocenten for Jonstruplejren betyder, at der kan bebygges ca. 47.000 m2bruttoetageareal.Svanemøllens Kaserne (Forsvarsakademiet).På Svanemøllens Kaserne er der i dag, ud over Forsvarsakademiet, en række andre myn-digheder.En lejebolig i bygning 14 er ledig. Herudover er 3. etage frigjort i bygning 40 og 3. etage ibygning 43 frigøres ved samling af Forsvarsakademiets elementer i bygning 32. Ca. 700m2. (disse m2påregnes anvendt til indplacering af enheder af Hjemmeværnet indtil2015/16). Yderligere kan der frigøres ca. 800 m2under forudsætning af et samlet nyt bibli-otek og mediatek, der i dag er placeret på 1. og 2. etage i bygning 43.Bygningerne 21, 23 og 27, i alt ca. 2300 m2bruttoetageareal, er midlertidig eksproprieredei forbindelse med byggeriet af Nordhavnsvejen. Bygningerne genopføres i perioden2015/2016, og forsvaret kan få indflydelse på den indvendige indretning gennem kommen-tering af dispositionsforslaget for genopførelsen, senest ultimo 2012.Samlet set er der derfor en ledig kapacitet på ca. 3800 m2bruttoetageareal til rådighed pr.2015/2016.Bebyggelsesprocenten for Svanemøllens Kaserne betyder, at der kan bebygges ca.32.000 m2bruttoetageareal.25

Delkonklusion på udnyttelsesgrad og muligheder ved nuværende etablissementer.Der ses ikke at være klare etablissementsmæssige argumenter for at flytte officersskoler-ne og Forsvarsakademiet fra København til Vestdanmark. Dog beregnes modeller for Fly-vestation Aalborg henholdsvis Århus og Odense af hensyn til sammenligningsgrundlag. Påde eksisterende etablissementer i København er der ikke mulighed for at samle alle fireskoler uden nybyggeri. Der er ikke mulighed for at samle alle fire skoler på hverken Frede-riksberg Slot eller Nyholm.Der arbejdes derfor alene videre med løsningsforslag, hvor en komplet fysisk samling afofficersskolerne og Forsvarsakademiet sker på enten Svanemøllens Kaserne eller iJonstruplejren. En rent organisatorisk eller en delvis fysisk samling vil kunne omfatte allefire nuværende etablissementer.Alternativer til samling på Svanemøllens Kaserne og Jonstruplejren er en byggegrund etandet sted i Københavnsområdet eller en lejeløsning. Som alternativ til analysen af ensamling på egne etablissementer er der i kapitel 4 derfor opstillet en lejeløsning, der kantjene som sammenligningsgrundlag for et byggeri.Det skal supplerende oplyses, at ansvarlig kommune skal medinddrages henset til bl.a.bygningstilladelse samt godkendelse/indarbejdelse i lokalplanen, såfremt der skal tilret-tes/nybygges.3.1.7. Mulighed for afhændelse af nuværende etablissementer, herunder evt. prove-nu ved et salg og/eller sparede udgifter til bygge- og anlægsprojekter.På baggrund af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes egne oplysninger, of-fentlige registre og oplysninger om eksisterende planer er den sammenfattende vurdering,at der ikke er ultimative hindringer for, at de tre af skolernes bygninger vil kunne afhæn-des26. Henset til de eksisterende matrikulære og planmæssige forhold må det dog forud-ses, at en afhændelsesproces vil tage ca. 2 - 3 år.Det er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes vurdering, at et salg af Frederiks-berg Slot vil kunne indbringe ca. 110 mio. kr. Alternativt kan slottet formentlig overdragestil anden myndighed for 0. kr. Jonstruplejren forventes at kunne indbringe ca. 75 mio. kr.,hvis ejendommen sælges i sin helhed, og ca. 30 mio. kr. hvis Flyvevåbnets Officersskolesbygninger udmatrikuleres.Salgsprisen ved fri handel for Svanemøllens Kaserne er vurderet til ca. 200 - 250 mio. kr.For Svanemøllens Kaserne gælder dog det særlige forhold, at Københavns Kommune haren tilbagekøbsret på en del af arealet. Kommunen har således ret til at tilbagekøbe dele afarealet for 10.000 kr. pr. tønde land (ca. 5500 m2). En afklaring af tilbagekøbsrettens ud-strækning og mulighederne for afhændelse i fri handel forudsætter, at spørgsmålet drøftesmed Københavns Kommune. Det vurderes derfor, at spørgsmålet om hvorvidt Svanemøl-lens Kaserne kan afhændes i fri handel, er behæftet med betydelig usikkerhed.3.1.8. Sammenfatning vedrørende dimensionerende forhold for opstilling af løs-ningsforslag.På baggrund af direktivet for analysen, de i kapitel 2 beskrevne forhold vedrørende offi-cersuddannelserne, samt ovenstående analyse af de mulige variable for opstilling af degrundlæggende løsningsforslag, ses der nu mulighed for at opstille nedenstående løs-ningsforslag.26

a. Samling af skolerne sker kun organisatorisk, og de enkelte skoler forbliver på de nuvæ-rende etablissementer.b. Skolerne samles såvel organisatorisk som fysisk på enten Svanemøllens Kaserne eller iJonstruplejren.En fysisk samling i Aalborg og henholdsvis Århus og Odense beregnes dog etablisse-mentsmæssigt under analysen i kapitel 4. Disse medtages som sammenligningsgrundlagfor en fysisk samling sammen med en lejeløsning.c. Skolerne samles organisatorisk, og der sker en delvis fysisk samling på to eller tre af denuværende etablissementer.3.2. Løsningsforslag 1: Organisatorisk samling af skolerne.Dette løsningsforslag omfatter kun en organisatorisk sammenlægning, hvor de tre officers-skoler og Forsvarsakademiet forbliver på nuværende faciliteter.Struktur og organisatoriske tiltag.De tre officersskoler og Forsvarsakademiet sammenlægges til en skole – som niveau IImyndighed – underlagt Forsvarskommandoen. De tre officersskoler er således ikke læn-gere underlagt de operative kommandoer. Dette giver nye og andre muligheder for organi-sationsudvikling med henblik på at optimere både værnsfælles, faglige, ressourcemæssigeog administrative miljøer omfattende alle fire skoler. Organisationen bør fortsat tilgodeseprofessionsretningerne inden for værnene og en glidende overgang til den værnsfællestjeneste. Endvidere skal organisationen forankres med afsæt i de nuværende etablisse-menter, således at undervisningsproduktionen ikke forringes.Etablissement.Den samlede skole tager udgangspunkt i de nuværende faciliteter med:•Forsvarsakademiet placeret på Svanemøllens Kaserne.•Hærens Officersskole placeret på Frederiksberg Slot.•Søværnets Officersskole placeret på Nyholm.•Flyvevåbnets Officersskole placeret i Jonstruplejren.Den værnsspecifikke forankring ses som udgangspunkt fastholdt. Dog bør den samledeanvendelse af etablissementer løbende optimeres for at opnå bedre udnyttelse, synergi ogkompetenceforankring. For eksempel kan hele eller dele af videreuddannelse trin I i alletre værn på sigt samles på Svanemøllen Kaserne, hvor videreuddannelse trin II alleredeforegår, eller Operations- og Føringsuddannelsen kan rykkes til Frederiksberg Slot, for atstyrke samarbejdet indenfor de hærspecifikke uddannelser.Den eksisterende kultur, skolehistorie og værdier kan fortsat lægges til grund for grundoffi-cersuddannelserne.Afhængigheder.Når de operative kommandoer ikke længere har det fulde ansvar over deres produktions-apparat til uddannelse af officerer, kan de vanskeligt styre den strukturelle sammenhæng.Endvidere udfordres den daglige dialog mellem de operative kommandoer og skolerne

omkring skolernes uddannelser, opgaver og mål. Dette fordrer øgede styrings- og koordi-nationsbehov mellem de operative kommandoer, den nye skole, Forsvarskommandoen ogForsvarets Personeltjeneste.De operative kommandoer får mindre direkte indflydelse på konkrete problemstillinger ogopgaveløsninger (bliver i højere grad aftagere af det definerede produkt).En organisatorisk sammenlægning kan give erfaringer til brug for en evt. fysisk sammen-lægning.Uddannelsesmæssige konsekvenser.Denne løsning tilgodeser de forhold som fungerer godt på skolerne i dag, men muliggørsamtidig at opnå forbedringer gennem øget samarbejde. Løsningen vurderes ikke at givevoldsomme ændringer, men muliggør en løbende udvikling af officersuddannelsesområ-det. Herunder skal indarbejdelse af erfaringer fra det operative miljø fortsat løbende oghurtigt kunne indarbejdes i uddannelserne.Etablering af en samlet organisatorisk skole – et militært officersuddannelsescenter – vilgive øgede muligheder for indflydelse og samarbejde med øvrige uddannelsesmiljøer påsamme niveau. Netværksgrupper kan videreføres som interne koordinations- og samar-bejdsfora.3.3. Løsningsforslag 2: Organisatorisk og fysisk samling på Svanemøllens Kaserneeller i Jonstruplejren.Dette løsningsforslag omfatter både en organisatorisk sammenlægning og en fysisk sam-ling af de fire uddannelsesinstitutioner på Svanemøllens Kaserne (2a) eller i Jonstruplejren(2b).Struktur og organisatoriske tiltag.De tre officersskoler og Forsvarsakademiet samles fysisk i en værnsfælles myndighed påNiveau II – underlagt Forsvarskommandoen. Dette indebærer etablering af en fælles stab.De tre officersskoler er ikke længere underlagt de operative kommandoer. Dette giver nyeog andre muligheder for organisationsudvikling med henblik på, at optimere både værns-fælles, faglige, ressourcemæssige og administrative miljøer omfattende alle fire uddannel-sesinstitutioner. De faglige elementer fra hver af de nuværende skoler kan samles i ud-dannelsesstøttende videncentre.Der kan etableres et antal uddannelsesproducerende afdelinger med henholdsvis værns-specifikke og værnsfælles ansvarsområder.Organisationen bør fortsat tilgodese professionsretningerne inden for værnene og en gli-dende overgang til den værnsfælles tjeneste.Det vurderes, at der kan være et effektiviseringspotential på det faglige område (lærersta-ben) ved en fysisk samling. Dette vil blive analyseret i kapitel 4.Der vurderes ligeledes, at der kan være et effektiviseringspotentiale på den overordnedeledelses- og stabsstruktur, hvilket også vil blive analyseret i kapitel 4.Etablissement.Kun to af de p.t. anvendte etablissementer vil være anvendelige i forbindelse med en fy-sisk sammenlægning (Svanemøllens Kaserne og Jonstruplejren). I medfør heraf bør Fre-deriksberg Slot og Søværnets Officersskole på Nyholm samt enten Svanemøllens Kaser-ne eller Jonstruplejren søges afhændet. Alternativt anvendt til andre formål.

Sammenlægning på Svanemøllens Kaserne henholdsvis i Jonstruplejren vil under alleomstændigheder stille krav om nybyggeri.Behovet for nybyggeri på Svanemøllen Kaserne vil være ca. 11.000 m2(nettoareal), idetca. 1950 m2(nettoareal) af den eksisterende bygningsmasse kan inddrages i løsningen.Placering på Svanemøllens Kaserne vil i udgangspunktet ikke medføre behov for flytningaf andre enheder.Behovet for nybyggeri i Jonstruplejren vil være ca. 11.000 m2(nettoareal), idet ca. 7.000m2(nettoareal) af den eksisterende bygningsmasse kan inddrages i løsningen. Placering iJonstruplejren vil i dette udgangspunkt medføre behov for flytning af andre enheder. Alter-nativt kan øvrige enheder fastholdes i Jonstruplejren, og nybyggeri etableres med ca.18.000 m2(nettoareal).Jævnfør punkt 3.1.5. og 3.1.6. opstilles en lejeløsning som alternativ til et byggeprojekt påSvanemøllens Kaserne eller i Jonstruplejren. Hertil kommer, at et byggeprojekt i Aalborgog henholdsvis Århus og Odense også beregnes som sammenligningsgrundlag jævnførpunkt 3.1.8.Hermed består løsningsforslaget om en fysisk samling af alle fire skoler af i alt 3 mulighe-der og 3 alternativer til sammenligning. En løsning på Svanemøllens Kaserne, to løsningeri Jonstruplejren, et alternativ i form af en lejeløsning, samt to alternativer i form af et byg-geprojekt i Aalborg og et i Odense/Århus.Afhængigheder.Den fysiske sammenlægning vil indebære, at enkelte dele af søværnets officersuddannel-ser vil blive vanskeliggjort, som følge af manglende direkte adgang til havnefaciliteter. Det-te gælder i højere grad ved fysisk sammenlægning i Jonstruplejren end på SvanemøllensKaserne.En fysisk samling vil, uanset hvilke af de to etablissementer der vælges medføre, at Hæ-rens Officersskole ikke længere har direkte adgang til en egnet pistolskydebane.En fysisk sammenlægning på Svanemøllens Kaserne vil medføre, at der ikke længere vilvære indkvartering til flyvevåbnets videreuddannelses trin I elever, sådan som de i dag ertil rådighed i Jonstruplejren.En fysisk sammenlægning i Jonstruplejren vil skabe behov for tilvejebringelse af kvarterertil elever på Sprogofficersuddannelsen, der i dag er til rådighed på Svanemøllens Kaserne.Den organisatoriske sammenlægning vil stille krav om, at de operative kommandoers nu-værende muligheder for styring af skolernes struktur og produktion (kvantitet) tilgodesesad anden vej.Den organisatoriske sammenlægning ændrer ikke på Uddannelsesforums aftagerpanelsopgave (kvalitet), men behovet for Uddannelsesforums netværksgrupper bortfalder.Uddannelsesmæssige konsekvenser.Den organisatoriske og fysiske sammenlægning muliggør en styrkelse af fagligheden ogsammenhæng/progression i uddannelsen.Det skal sikres, at indarbejdelse af erfaringer fra det operative miljø fortsat løbende og hur-tigt kunne indarbejdes i uddannelserne.Den organisatoriske sammenlægning vurderes ikke at få betydning for uddannelsernesakkreditering, men udbuddet må forventes at skulle gennemgå et begrænset reakkredite-ringsforløb.

3.4. Løsningsforslag 3: Organisatorisk samling og delvis fysisk samling i eksiste-rende etablissementer.Dette løsningsforslag omfatter en organisatorisk sammenlægning og en delvis fysisk sam-ling på to eller tre af de fire nuværende etablissementer.Løsningsmuligheden med at to eller flere skoler bytter plads er ikke beskrevet, da det ikkeses at give nogen forskel til den eksisterende løsning.Struktur og organisatoriske tiltag.De tre officersskoler og Forsvarsakademiet sammenlægges til én skole som en niveau IImyndighed underlagt Forsvarskommandoen. De tre officersskoler er således ikke længereunderlagt de operative kommandoer. Dette giver nye og andre muligheder for organisati-onsudvikling med henblik på at optimere både værnsfælles, faglige, ressourcemæssige ogadministrative miljøer omfattende alle fire skoler. Organisationen bør fortsat tilgodese pro-fessionsretningerne inden for værnene og en glidende overgang til den værnsfælles tjene-ste. Endvidere skal organisationen forankres med afsæt i to eller tre af de nuværendeetablissementer, således undervisningsproduktionen ikke forringes.Da der kun sker en delvis fysisk samling ses mulighederne for synergi både fagligt og ad-ministrativt ikke at være lige så gode som ved en fysisk samling af alle skolerne. Dette for-hold gør sig også gældende for driftsbesparelser på etablissementsområdet.Etablissement.Styrende for dette løsningsforslag er ønsket om at reducere investeringsomkostninger,mindske risici ved salg af overskydende etablissement og samtidigt reducere de fremtidigedriftsomkostninger.Den samlede skole omfatter ikke alle de nuværende etablissementer, idet der skal ske ensammenlægning på to eller tre etablissementer.Det er dog teoretisk set muligt at forsvaret beholder alle etablissementerne. Eksempelviskan man flytte Søværnets Officersskole fra Nyholm til Jonstruplejren eller til SvanemøllensKaserne, mens øvrige skoler og myndigheder bliver på nuværende etablissementer. Ensådan løsning vil dog kun være relevant, såfremt overskydende etablissement anvendesaf andre af forsvarets myndigheder.Der findes et stort antal af kombinationer af en delvis samling. Enkelte af disse diskvalifice-res på forhånd. Eksempelvis flytning af enheder til Frederiksberg Slot eller Nyholm, idetetablissementerne ikke giver mulighed for hverken nybyggeri eller bedre udnyttelse af deeksisterende faciliteter.Løsningsforslaget består derfor principielt af følgende to overordnede kombinationer:

3b, Flyvevåbnets Officersskole forbliver i Jonstruplejren og en eller to af de øvrige skolerflyttes hertil. Dette kan ske som en af følgende muligheder.Forslag Etablissement 1Etablissement 2Etablissement 3 OverskydendeJonstruplejrenetablissement3b1FLOS + FAKHOSOSFAK3b2FLOS + HOSOSFAKHO3b3FLOS + SOSHOFAKSOS3b4FLOS + HOFAK+ SOS-HO + SOS3b5FLOS + SOSFAK+ HO-HO + SOS3b6FLOS + HO + SOSFAK-HO + SOS3b7FLOS + HO + FAKSOS-HO + FAK3b8FLOS + SOS + FAKHO-SOS + FAKFor etablissement nummer 2 samles skolerne på det der er fremhævet.Afhængigheder.Den delvise fysiske sammenlægning vil, afhængig af hvilket delforslag der er tale om, in-debære at søværnets officersuddannelser til en vis grad vil blive vanskeliggjort, som følgeaf manglende direkte adgang til havnefaciliteter. Dette gælder i højere grad ved fysisk flyt-ning til Jonstruplejren end til Svanemøllens Kaserne.En flytning af Hærens Officersskole fra Frederiksberg Slot til et af de øvrige etablissemen-ter vil medføre, at skolen ikke længere har direkte adgang til en egnet pistolskydebane.En flytning af Flyvevåbnets Officersskole fra Jonstruplejren vil skabe behov for anden ind-kvartering af eleverne på flyvevåbnets videreuddannelses trin I, der i dag er indkvarteret iJonstruplejren.En flytning af Forsvarsakademiet fra Svanemøllens Kaserne vil skabe behov for tilveje-bringelse af kvarterer til elever på Sprogofficersuddannelsen, hvilket der i dag er til rådig-hed på Svanemøllen Kaserne.Den organisatoriske sammenlægning vil stille krav om, at de operative kommandoers nu-værende muligheder for styring af skolernes struktur og produktion (kvantitet) tilgodesesad anden vej.Den organisatoriske sammenlægning ændrer ikke på Uddannelsesforums aftagerpanelsopgave (kvalitet), men behovet for Uddannelsesforums netværksgrupper bortfalder.

KAPITEL 4. ANALYSE AF DE OPSTILLEDE LØSNINGSMULIGHEDERKapitlet er opbygget med en indledning, der redegør for hvilke parametre de enkelte løs-ningsforslag analyseres efter. Herunder forklares, hvorfor analysen foretages i den valgterækkefølge. Herefter gennemføres analysen af de enkelte løsningsforslag indenfor hver afde valgte parametre.4.1. Parametre for analyse af de opstillede løsningsforslag.Da analysens fokus primært er på mulige driftsoptimeringer, bør de økonomiske konse-kvenser i forbindelse med etablissementerne analyseres først. Dette argument underbyg-ges yderligere af forsvarets forventninger om en reduktion af forsvarsbudgettet med op til3 mia. kr. senest fra starten af næste forligsperiode. Økonomien, og herunder især behovfor investeringer, vil derfor være afgørende for, hvilke muligheder der kan anbefales. Enløsningsmulighed kan således alene på grund af økonomiske forhold vælges fra. Hertilkommer, at der kan være etablissementsmæssige forhold, der diskvalificerer enkelte del-forslag. F.eks. hvis det samlede behov for bygningstilretning/nybygning ved delforslaget erdyrere end ved en fuldstændig fysisk samling.Etablissementsmæssige forhold bør derfor analyseres først for at undgå at arbejde videremed urealistiske forslag.Herudover bør analysen af de tre løsningsforslag omfatte:•Tid. Herunder tid til godkendelse, projektering og byggefasen.•Faglig synergi. Bør opdeles i forhold til elever og lærer.•Strukturel synergi/mulige effektiviseringer. Fokus er her på lærere og stab i forhold tilelevtal (som i analysen er låst).•Afhængigheder. Såvel eksterne som interne.•De enkelte værns behov contra værnsfælles ønsker.•En opsummering af resultaterne fra de enkelte delanalyser.For hver analyseparameter analyseres usikkerhed/risiko, der er forbundet med denne.4.2. Analyse af etablissementsmæssige forhold.Beregning af investeringer er foretaget af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste.Der er tale om overslagsmæssige beregninger, da der ikke foreligger et konkret projekt,før en beslutning om model for en evt. samling af officersskolerne er truffet. Alle de anførtetal er udtryk for præcision i beregningerne, men ikke for en tilsvarende præcision i grund-laget. Der er således betydelige usikkerheder knyttet til såvel behov for investeringer somforventede provenu ved salg af etablissement.4.2.1. Organisatorisk samling.Såfremt en samling af officersskolerne og Forsvarsakademiet udelukkende gennemføressom en organisatorisk samling, vil de etablissementsmæssige konsekvenser være megetbegrænsede. Der vil således ikke være behov for nybyggeri med tilhørende investerings-behov. Men udestående vedligeholdelsesarbejder og projekterede byggesager vil indebæ-re behov for økonomiske ressourcer ud over ordinære driftsudgifter. Dette vil potentieltkunne medføre udgifter på op til nedenstående beløb.

Hertil kommer, at en løsning hvor alle fire skoler forbliver på nuværende etablissementer,fortsat medfører en årlig etablissementsdrift på i alt ca. 40 mio. kr.En ren organisatorisk samling medfører også, at der ikke kan indhentes et provenu vedsalg af etablissement.Den økonomiske risiko ved denne løsning ligger således primært i relation til indhentningaf udestående vedligeholdsesarbejder og byggeprojekt Lakajgården. I alt op til ca. 93 mio.kr.4.2.2. Organisatorisk og fysisk samling.Kapaciteten på de eksisterende etablissementer i forhold til de behov og krav skolerne hartil et samlet etablissement27medfører, at en fysisk samling ikke kan gennemføres på Fre-deriksbergs Slot eller Nyholm. En fysik samling er derfor analyseret i forhold til Svanemøl-lens Kaserne eller Jonstruplejren. Begge i/ved København. Herudover er en løsning mednybyggeri på Flyvestation Ålborg og et nybyggeri i Århus/Odense analyseret til sammen-ligning. Endelig er der indhentet et overslag på lejeløsninger som alternativ til et byggeri.Ved en samling på Svanemøllens Kaserne forbliver Forsvarsakademiet i nuværende etab-lissement, og de tre officersskoler samles i et nybyggeri samt overskydende etablisse-ment.Ved en samling i Jonstruplejren arbejdes med to modeller. I den første model bliver demyndigheder, der er i lejren, i nuværende etablissement. De tre øvrige skoler og Flyve-våbnets Officersskole samles i nybyggeri samt i det etablissement, hvor Flyvevåbnets Of-ficersskole er i dag.I den anden model for samling i Jonstruplejren flyttes alle andre myndigheder ud af lejren,og det eksisterende etablissement suppleres med nybyggeri til en samlet officersskole.Ved en samling i Aalborg arbejdes med et nybyggeri på Flyvestation Aalborg, hvor f.eks.adgangskontrol, lokalt støtteelement samt idræts- og kantinefaciliteter samtænkes medøvrige brugere.Ved en samling i Århus eller Odense arbejdes med et nybyggeri på en dertil erhvervetgrund. Behov for en grund samt etablering af alle støttefaciliteter ved et selvstændigt nytetablissement medfører en række yderligere udgifter.

Alle tal i oversigten er baseret på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes notatmed tilhørende bilag.Beregningerne tager udgangspunkt i et samlet behov på ca. 18.000 m2nettoetageareal foren samlet skole med en fast stab på ca. 370 og i alt ca. 880 elever.Til sammenligning med dette har arbejdsgruppen adspurgt Politiets Uddannelsesafdelingom størrelsen på det areal, de anvender.Politiet har oplyst, at deres uddannelsesafdeling anvender et nettoetageareal på ca.16.600 m2til en fast stab på 170 og ca. 768 elever.En samlet officersskole er således beregnet til at have et areal, der er lidt større end detpolitiet anvender. Denne forskel kan skyldes flere forhold.En samlet officersskole har en stab, der er væsentligt større end politiets uddannelsesaf-deling, hvilket giver behov for flere m2.Ved beregning af en samlet officersskole er der også følgende forhold, som giver et øgetbehov for m2.Opvarmet depot på ca. 1100 m2til 1200 dobbeltskabe28til elever og lærere.Opvarmet depot på ca. 1700 m2til udrustning og normeret materiel, Søværnets Officers-skoles simulatorfaciliteter, våbenkammer og klassificeret arkiv m.m.Alle klasselokaler (25 elever) indeholder elevskabe på ca. 60 x 60 cm (i alt ca. 400 m2).Ved en evt. beslutning om samling af officersskolerne vil beregningerne af det samledeareal kunne kvalificeres yderligere i forbindelse med udarbejdelsen af et konkret projekt.Hermed vil der være mulighed for at sikre en optimal anvendelse af byggeriet, og dermedat det samlede areal er sammenligneligt med andre uddannelsesinstitutioners.Beregningerne viser, at en samling på Svanemøllens Kaserne medfører et markant laverebehov for investeringer i byggeri end de øvrige modeller.

Usikkerheden på beregning af de årlige driftsbesparelser gør at de fire modeller, der giverca. 43 % besparelse, vurderes at være ligeværdige i denne analyse. Mens en samling iAalborg giver en driftsbesparelse der ligger ca. 10 % bedre end de øvrige.Den økonomiske risiko ved de beregnede løsningsforslag for en fysisk samling af officers-skolerne ligger primært i det forventede provenu ved evt. salg af nuværende etablissementsamt indhentning af udestående vedligeholdsesarbejder og byggeprojekt Lakajgården.Usikkerheden ligger primært i, om etablissementerne kan sælges, og i givet fald til denvurderede pris.Fælles for alle modellerne er usikkerheden om, hvorvidt Frederiksberg Slot kan sælges,samt om det opgjorte udestående vedligeholdelsesarbejde og byggeprojekt i Lakajgårdenskal iværksættes og hvornår. Da muligheden for et helt eller delvist salg af Jonstruplejrentil den anslåede pris vurderes at være bedre, taler det for en af de modeller, der inkludererdette.Jf. punkt 3.1.7. er et salg af Svanemøllens Kaserne til den anslåede pris behæftet med enbetydelig usikkerhed, grundet Københavns Kommunes tilbagekøbsret på hele eller dele afarealet. Modellerne, hvor et salg af Svanemøllens Kaserne indgår, vil følgelig også værebehæftet med denne betydelige usikkerhed.Delkonklusion vedrørende model for en fysisk samling i eget etablissement.Da modellen, hvor en fysisk samling af skolerne sker på Svanemøllens Kaserne, kræverden mindste investering og samtidig medfører den mindste risiko vedrørende evt. salg afnuværende etablissement, bør denne model vælges ud fra et etablissementsmæssigtsynspunkt. Da usikkerheden vedrørende iværksættelse af det udestående vedligeholdel-sesarbejde og byggeprojekt Lakajgården er den samme for alle modellerne, ændrer denneparameter ikke ved valget af en samling på Svanemøllens Kaserne.Med hensyn til anslåede driftsbesparelser, giver en samling i Aalborg den bedste løsning.Men forskellen i investeringsbehov medfører, at det først tjenes hjem efter 16 år, hvis dertages udgangspunkt i netto investeringsbehov (alt etablissement kan sælges til anslåetpris, inklusiv Svanemøllens Kaserne, og alt udestående vedligeholdelsesarbejde samtbygge projekt Lakajgården medregnes). Ses der på samlet investeringsbehov før salg af

etablissement og indhentning af udestående vedligeholdelsesarbejde, vil forskellen idriftsbesparelsen medføre en tilbagebetalingstid på 65 år, hvis modellen i Aalborg vælges.Anslåede driftsbesparelser ændrer derfor heller ikke ved valget af en fysisk samling påSvanemøllens Kaserne.En samling på Svanemøllens Kaserne medfører et netto finansieringsbehov på 46 mio. kr.,hvis Frederiksberg Slot kan sælges til den anslåede pris, og alt udestående vedligeholdel-sesarbejde samt byggeprojekt Lakajgården indregnes. Det betyder i bedste fald en tilba-gebetalingstid på ca. 3 år. Hvis slottet derimod overdrages til andre uden beregning, ellerhvis udestående vedligeholdelsesarbejde og byggeprojekt ikke indregnes, er tilbagebeta-lingstiden ca. 8 år ved en investering på ca. 136 mio. kr. Beløbet 136 mio. kr. er vurderetved, at de 46 mio. kr. i investering lægges sammen med ca. 90 mio. kr., hvis udeståendevedligeholdelsesarbejde (85 mio. kr.) ikke medregnes, eller hvis Frederiksberg Slot ikkekan sælges (110 mio. kr.).Herefter vil der være en årlig driftsbesparelse på ca. 17 mio. kr.Der bør derfor arbejdes videre med en fysisk samling på Svanemøllens Kaserne, som denmulighed der sammenlignes med en organisatorisk samling, en lejeløsning og den delvisefysiske samling.Mulige lejeløsninger for en fysisk samling.Arbejdsgruppen har via Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, som har inddra-get ekstern mægler, fået vurderet mulighed og priser for en lejeløsning. Formålet med det-te er en sammenligning med løsningsforslagene, der omfatter et byggeprojekt.Der findes enkelte lejemål i den ønskede størrelse i København. Men der findes ikke til-svarende ledige lejemål i Århus, Aalborg eller Odense. Alternativet til et eksisterende leje-mål er et nybyggeri som efterfølgende lejes.Fælles for de anslåede priser i nedenstående figur er, at de ikke omfatter tilpasning til evt.særlige behov for opbevaring af våben og klassificeret materiale samt generelt krav til mili-tær sikkerhed. De omfatter heller ikke kantine- og idrætsfaciliteter eller adgang til pistol-skydebaner, militær forhindringsbane og svømmehal.De oplyste priser forudsætter en bindingsperiode på mellem 7 og 15 år. Såfremt der øn-skes en kortere eller ingen bindingsperiode, vil der være tale om egen betaling til indret-ning eller lejetillæg for samme på op til 50 % ekstra.Årlig leje i mio. kr.70 - 7756 - 6039 - 4226 - 35392739 - 4225

Til verificering af ovenstående lejepriser har arbejdsgruppen set på prisen for den bygning,som forsvaret tidligere har indhentet tilbud på at leje, ved en evt. udflytning af Forsvars-kommandoen til Ballerup. Bygningen i Ballerup er ca. halvt så stor som det ønskede leje-mål, og prisen er i 2010 oplyste til at være ca. 26 mio. årligt i drift og leje. Dette giver om-regnet til et lejemål af den ønskede størrelse ca. 52 mio. kr., hvilket svarer til en pris i detinterval Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste under inddragelse af eksternmægler har oplyst for eksisterende lejemål i og omkring København (39 – 60 mio. kr.).Det skal bemærkes, at bygningen i Ballerup er en ren kontorbygning, og at der kun kanbygges yderligere ca. 2000m2, hvorfor den ikke er relevant i denne sammenhæng.Risikoen omkring en lejeløsning ligger på to områder. Dels om der kan findes et egnet le-jemål, og dels til hvilken pris et konkret lejemål kan indgås. Da der for tiden ikke findesegnede ledige lejemål uden for København, medfører det en betydelig usikkerhed for enlejeløsning. Med hensyn til prisen så indeholder den, ud over risiko for udsving ved indgå-else af et konkret lejemål, også en betydelig usikkerhed i forhold til prisen for kantine- ogidrætsfaciliteter samt generelt krav til militær sikkerhed.Delkonklusion vedrørende en lejeløsning.På baggrund af ovenstående analyse af de estimerede lejeløsninger vurderes kun priser-ne for eksisterende lejemål i Århus, Aalborg og Odense at være interessante i forhold tildriftsudgifterne ved en samling på Svanemøllens Kaserne. For nærværende eksisterer deringen ledige lejemål i den ønskede størrelse, i nogen af de tre byer, hvorfor en lejeløsningvurderes at være behæftet med en betydelig usikkerhed. Hertil kommer usikkerheden om-kring prisen på og adgang til tilstrækkelige kantine- og idrætsfaciliteter samt adgang til pi-stolskydebane, militær forhindringsbane og svømmehal.Samlet set vurderes en lejeløsning derfor ikke at være et attraktivt alternativ set i forhold tiletablissementsdriften ved en samling på Svanemøllens Kaserne. En sådan løsning børderfor kun tages i betragtning, såfremt der måtte være andre parametre, som vægtes hø-jere ved et valg af løsning.4.2.3. Organisatorisk og delvis fysisk samling.Kapaciteten på de eksisterende etablissementer i forhold til de behov og krav skolerne hartil et delvist samlet etablissement29medfører, at en række af kombinationsmulighederne jf.punkt 3.4 for dette ikke ses som værende etablissementsmæssige realistiske.Det drejer sig først og fremmest om de 4 kombinationer (3a4, 3a5, 3b4 og 3b5), hvor derskal bygges nyt på to etablissementer. Udgifterne vurderes her ikke at stå mål med resul-tatet, når man sammenligner med udgifterne ved en fuldstændig samling af skolerne. Der-næst kommer at, af de 6 kombinationer (3a6, 3a7, 3a8, 3b6, 3b7 og 3b8), hvor tre skolersamles, mens den sidste forbliver på nuværende etablissement, vurderes kun en af demetablissementsmæssigt fordelagtig. Det er den model hvor Forsvarsakademiet forbliver påSvanemøllens Kaserne, og de tre øvrige skoler samles i Jonstruplejren (3b6). Dette skyl-des primært usikkerheden ved et salg af Svanemøllens Kaserne, samt at udgifterne vedde 5 øvrige ikke vurderes at stå mål med resultatet, når man sammenligner med udgifter-ne ved en fuldstændig samling af skolerne.29

De to kombinationer hvor Søværnets Officersskole flyttes (3a2 og 3b3) til henholdsvisSvanemøllens Kaserne eller Jonstruplejren, mens de to andre skoler forbliver, hvor de er,vurderes heller ikke at være etablissementsmæssigt realistiske. Dette skyldes, at det ibegge tilfælde kræver nybyggeri, uden der kan forventes et provenu fra salg af etablisse-ment.Sluttelig vurderes kombinationen, hvor Forsvarsakademiet flyttes til Jonstruplejren og øvri-ge skoler forbliver hvor de er, ikke at være ønskelig henset til usikkerheden vedr. salg afSvanemøllens Kaserne.Det medfører, at de 16 kombinationsmuligheder kan reduceres til 4:1) Forsvarsakademiet forbliver på Svanemøllens Kaserne og Hærens Officersskole (3a1)flyttes hertil.2) Forsvarsakademiet forbliver på Svanemøllens Kaserne og Flyvevåbnets Officersskole(3a3) flyttes hertil.3) Flyvevåbnets Officersskole forbliver i Jonstruplejren og Hærens Officersskole (3b2) flyt-tes hertil.4) Forsvarsakademiet forbliver på Svanemøllens Kaserne og de tre øvrige skoler samles iJonstruplejren (3b6).Disse fire kombinationsmuligheder analyseres i nedenstående skema.

Sammenholdes behovet for investeringer med beregningen af årlige driftsudgifter vurdereskun de to kombinationer, hvor Hærens officersskole flyttes til enten Svanemøllens Kaserneeller Jonstruplejren at være et reelt alternativ til en komplet fysisk samling.Den økonomiske risiko ved de to relevante løsningsforslag for en delvis fysisk samling afofficersskolerne ligger primært i det forventede provenu ved evt. salg af Frederiksberg Slotsamt indhentning af udestående vedligeholdelsesarbejde og byggeprojekt Lakajgården.Usikkerheden ligger her primært i, om slottet kan sælges, og i givet fald til den vurderedepris.Delkonklusion vedrørende model for en delvis fysisk samling i eget etablissement.Da modellen, hvor Hærens Officersskole flyttes til Svanemøllens Kaserne, kræver denmindste investering, bør denne model vælges ud fra et etablissementsinvesterings syns-punkt. Da usikkerheden vedrørende iværksættelse af udestående vedligeholdelsesarbejdeog byggeprojekt Lakajgården er den samme for begge modeller, ændrer denne parameterikke ved valget af en delvis samling på Svanemøllens Kaserne.Med hensyn til anslåede driftsbesparelser så giver en delvis samling på SvanemøllensKaserne den bedste løsning, men usikkerheden i opgørelsen gør, at der reelt ikke er no-gen forskel på de modeller.En delvis samling på Svanemøllens Kaserne medfører et forventet provenu på ca. 17 mio.kr., hvis Frederiksberg Slot kan sælges og alt udestående vedligeholdelsesarbejde samtbyggeprojekt Lakajgården indregnes. Hvis slottet derimod overdrages til andre uden be-regning, eller hvis udestående vedligeholdelsesarbejde og byggeprojekt ikke indregnes ertilbagebetalingstiden ca. 9 år ved en investering på ca. 73 mio. kr.Herefter vil der være en årlig driftsbesparelse på ca. 8 mio. kr.Der bør derfor arbejdes videre med en delvis fysisk samling på Svanemøllens Kaserne(Hærens Officersskole og Forsvarsakademiet) som den mulighed der sammenlignes meden organisatorisk samling, en lejeløsning og en komplet fysiske samling på SvanemøllensKaserne.4.2.4. Konklusion vedrørende analyse af etablissementsmæssige forhold.Analysen af etablissementsmæssige forhold afsluttes med en sammenligning af en renorganisatorisk samling med de valgte modeller under henholdsvis en komplet og en delvisfysisk samling. Begge de sidste modeller er jf. ovenstående en samling på SvanemøllensKaserne.

En ren organisatorisk samling medfører ingen årlig driftsbesparelse, men fortsætter blotden nuværende situation. Ud fra et etablissementsmæssigt synspunkt bør en evt. samlingaf officersskolerne derfor enten gennemføres som en hel eller delvis samling på Svane-møllens Kaserne. Nettoinvesteringen vil ved en delvis samling give et provenu på ca. 17mio. kr., mens en komplet fysisk samling vil kræve en nettoinvestering på 46 mio. kr. Om-vendt vil den årlige driftsbesparelse ved en komplet fysisk samling være 9 mio. kr. bedre.Hermed vil driftsbesparelsen efter senest 8 år medføre, at en komplet fysisk samling vilvære mest fordelagtig ud fra et etablissementsmæssigt synspunkt.En evt. samling af forsvarets officersskoler og Forsvarsakademiet vil derfor ud fra et etab-lissementsmæssigt synspunkt være mest fordelagtig, hvis den gennemføres som en fysisksamling på Svanemøllens Kaserne.4.3. Analyse af tidsmæssige konsekvenser.De nedenstående estimerede tidsplaner bygger på en forudsætning om, at en beslutningom samling af forsvarets officersskoler er taget pr. 1. juli 2012. Såfremt beslutningen træf-fes senere vil tidsplanerne forskydes tilsvarende. Estimaterne for udbud, godkendelse oggennemførelse af byggeprojekter er udarbejdet af Forsvarets Bygnings- og Etablisse-mentstjeneste. Der er taget udgangspunkt i en hovedentreprise. For et byggeprojekt påSvanemøllens Kaserne er hensynet til det igangværende projekt med Nordhavnsvejensføring indarbejdet i tidsplanen. Herunder bør det bemærkes at fristen for input til indretningaf de midlertidigt eksproprierede bygninger er d. 31. december 2012.4.3.1. Organisatorisk samling.Såfremt en samling af officersskolerne og Forsvarsakademiet udelukkende gennemføressom en organisatorisk samling vurderes det, at det vil kunne ske ud fra nedenståendetidsplan:Udarbejdelse og godkendelse af ny organisationultimo september 2012Oprettelse af ny organisationultimo december 2012Ny organisation klarultimo marts 2013Ovenstående tidsplan forudsætter en fokuseret indsats på udvikling, godkendelse og op-rettelse af den nye organisation. Herunder ikke mindst fastlæggelse af ansvar, budgetterog rammeregulering mellem myndigheder mv.4.3.2. Organisatorisk og fysisk samling.Såfremt en samling af officersskolerne og Forsvarsakademiet gennemføres som en orga-nisatorisk og fysisk samling vurderes projektet at kunne forløbe ud fra nedenstående tids-plan:Organisationstilpasning kan gennemføres som i 4.3.1.Godkendt programoplægultimo oktober 2012Principgodkendelse hos FKOultimo november 2012Iværksættelsesskrivelse fremsendes til FBE/BDdecember 2012EU udbud af rådgivning i f. m. Byggeprogramultimo marts 2013Godkendt byggeprogramultimo december 2013Projekteringsbevilling modtages i FBE/BD (aktstykke)januar 2014EU Udbud af projektering afsluttesapril 2014Projektering af udbudsmateriale afsluttesultimo marts 2015

4.3.3. Organisatorisk og delvis fysisk samling.Såfremt en samling af officersskolerne og Forsvarsakademiet gennemføres som en orga-nisatorisk og en delvis fysisk samling vurderes projektet at kunne forløbe ud fra nedenstå-ende tidsplan:Organisationstilpasning kan gennemføres som i 4.3.1.Godkendt programoplægultimo oktober 2012Principgodkendelse hos FKOultimo november 2012Iværksættelsesskrivelse fremsendes til FBE/BDdecember 2012EU udbud af rådgivning i f. m. Byggeprogramultimo marts 2013Godkendt byggeprogramultimo december 2013Projekteringsbevilling modtages i FBE/BD (aktstykke)januar 2014EU Udbud af projektering afsluttesapril 2014Projektering af udbudsmateriale afsluttesultimo januar 2015Bygge- og anlægsbevilling modtages (aktstykke)ultimo april 2015EU Udbud af entreprisearbejderne afsluttesultimo juli 2015Udførelseultimo oktober 2016Overdragelseultimo december 2016Ny skole tages i brugapril 20174.3.4. Konklusion vedrørende analyse af tidsmæssige konsekvenser.Såfremt en evt. samling af forsvarets officersskoler og Forsvarsakademiet udelukkendegennemføres som en organisatorisk samling, vil det tidsmæssigt kunne implementeres fraprimo 2013 og dermed årsprogram 2013.En evt. hel eller delvis fysisk samling vil ud over et nyt organisatoriske grundlag også kræ-ve udarbejdelse af udbud, godkendelse og gennemførelse af et byggeprojekt og en flyt-ning. Hermed vil en sådan samling ikke kunne være implementeret i indeværende forligs-periode. Da den tidsmæssige forskel på en delvis eller fuldstændig samling kun er ca. 4måneder ud af en samlet projektperiode på ca. 5 år, ses der ikke at være tidsmæssigeargumenter for at skelne mellem disse to. En fuldstændig fysisk samling bør derfor vælgeshenset til, at projektet er mere omfattende uden, at det har afgørende tidsmæssige konse-kvenser.Usikkerhed i forhold til tidsestimaterne og en samling af skolerne på Svanemøllens Kaser-ne ses primært at være projektet omkring Nordhavnsvejen. Såfremt dette projekt, der ejesaf Københavns Kommune forsinkes, vil det have indflydelse på tidsplanen for en samlingaf skolerne på Svanemøllens Kaserne.Godkendelse af projektet og tilretning af lokalplan for området vil potentielt også indebæreen tidsmæssig risiko for projektet. Der vurderes dog at være en relativt lav risiko, henset tilat den eksisterende lokalplan har udlagt området til undervisning mv. samt det igangvæ-rende projekt med Nordhavnsvejens føring.

Der bør derfor vælges en ren organisatorisk samling, såfremt det udelukkende er en hurtigimplementering, der vægtes som afgørende i forhold til tid.Såfremt valget ikke udelukkende træffes ud fra hvor hurtigt en ny løsning kan være imple-menteret, bør en fysisk samling af officersskolerne og Forsvarsakademiet på Svanemøl-lens Kaserne vælges. Denne løsning vil kunne implementeres fra medio 2017.4.4. Analyse af forventet faglig synergi.Der findes ikke opdaterede videnskabelige analyser af synergieffekter indenfor relevanteuddannelsesområder, der kan danne grundlag for denne rapports analyse. Derfor er bilag1, Synergi indenfor uddannelsesområdet udarbejdet. Bilaget har til formål at belyse de mu-lige synergieffekter, der ses indenfor officersuddannelsesområdet. Bilaget tager afsæt igenerelle synergibetragtninger, og en kvalificeret sammenligning med erfaringer, der ergenereret i den civile uddannelsesverden. Empirien er hentet ved erfaringerne fra dannel-sen af professionshøjskolerne, fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner samtsparring med ressourcepersoner og relevante organisationer.Af sammenfatningen i bilag 1 fremgår følgende betragtninger, der kan være med til at un-derstøtte en kvalificering af den samlede analyses løsningsforslag. Disse er:4.4.1 Videngrundlag og forskning.Dannelse af større uddannelsesinstitutioner indenfor professionshøjskoleområdet har førttil større fokus på uddannelsernes videngrundlag og dialog om forskningsret. Denne pro-ces har omfattet de daværende Undervisnings- og Videnskabsministerier, hvorfor der pådet militære område også må forventes en øget opmærksomhed fra Forsvarsministeriet ogForsvarskommandoen på områderne ved skabelsen af én samlet officersuddannelsesinsti-tution.Der ses mulighed for øget fokusering af arbejdet med at definere en egentlig militær vi-denskab. Herunder udvikling af tanker om forskning og uddannelses rolle i krigsførelsenskredsløb.4.4.2 Anvendelse af videngrundlag og forskning.Effekten på anvendelsesområdet af forskning og videngrundlag ved dannelse af de nyeprofessionshøjskoler har været en systematisering indenfor omsætningen af viden. Denneprocessuelle tilgang har ført til øget accept og nye ambitioner. Samtidig er uddannelsesin-stitutionernes rolle i videntrekanten (samspillet mellem aftager, forskning og uddannelse)blevet mere synlig. Der er sandsynlighed for, at samme tendens kan understøttes ved enfusionering mellem officersskolerne og Forsvarsakademiet, ved at forskningsmiljøet oguddannelsesinstitutionerne forenes i samme enhed.4.4.3. Størrelse og homogenitet.Når de dele af officersuddannelserne, der kræver meget teknik-, materiel og øvelsester-ræn, er henlagt til øvrige enheder eller myndigheder udenfor officersskolerne, ses der enrække fælles træk ved uddannelserne. Derfor ses en vis homogenitet indenfor disse deleaf uddannelserne, hvorfor det vurderes, at der er grundlag for samling af lærerkollegier ogøvrige stordriftsfordele.Erfaringerne fra fusionerne mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne viste, at det opti-male elevgrundlag ligger mellem 800 og 2.000 elever.

4.4.4. Mulighed for nye undervisningsformer.En ændret organisering af officersuddannelsesområdet giver mulighed for anvendelse afnye undervisningsformer. Hvis undervisningsformer, undervisningshjælpemidler og stu-diemiljø understøtter hinanden, vurderes det muligt at effektivisere forholdet mellem ande-len af lærere i forhold til elevtallet. Dog synes effektiviseringen i dette forhold at påvirkefleksibiliteten negativt i forhold til evnen til at justere pensum med kort varsel og i forhold tilat kunne øge optaget af elever.4.4.5. Styring, herunder sektoren i forhold til omverdenen.Der ses mulighed for at kunne delegere en del af det uddannelsesstrategiske område til ensamlet officersskole for derved at styrke evnen til indgåelse af samarbejder med øvrigeforsknings- og uddannelsesinstitutioner.En mere samlet ”officersuddannelsessektor” vil styrke områdets placering i forhold til lig-nende professioner. Dette bør kunne øge evnen til at navigere samlet. Samtidig vil denneforventede større strategiske og faglige tyngde betyde, at opgaverne for Forsvarskom-mandoens Uddannelsesforum kan ændres, da koordinationsbehovene officersskolerne ogForsvarsakademiet imellem forsvinder, til gengæld kan en koordination af aftagerindflydel-ses- og kvalitetssikringsprocesserne styrkes.Der ses mulighed for at delegere dele af kvalitetssikringsopgaverne, ligesom de udvik-lingsorienterede dele i højere grad kan lægges ved en samlet uddannelsesinstitution. Derbør følgelig defineres nye snitflader mellem uddannelsesstrategisk niveau og en samletuddannelsesinstitutions udvikling.4.4.6. Fleksibilitet og omstilling.En samlet uddannelsesinstitution vil lettere kunne tilpasse sig nye krav. Både faglige ogkvantitative. Således ses en væsentlig stordriftsfordel ved en fælles officersskole at væremyndighedens evne til hurtigt at kunne prioritere ressourcer på tværs af de værns- og ni-veaugrænser, der kendes i dag.4.4.7. Synergistigen.Det er tidligere konstateret, at der er en vis homogenitet indenfor officersskolernes offi-cersuddannelser. Samtidig er det i bilag 1 vist, at jo mere sammenlagt områder med ud-præget homogenitet bliver, jo større er muligheden for synergi.4.4.8. Generelle udfordringer.Erfaringerne fra den civile uddannelsesverden viser, at der ikke er automatik i synergief-fekterne. I bilag 1 fremføres, at jo klarere fokus der er på at opnå det mulige potentiale,des større er sandsynligheden for at opnå det. For en sammenlægning af officersuddan-nelsesinstitutionerne betyder det, at der skal sættes fokus på, hvilke gevinster, der ønskesopnået ved en beslutning, og at disse forfølges gennem hele organisationsændringen.Forsvarets styring af uddannelsesområdet har ikke ført til udstrakt delegering til selvejendeog selvstyrende uddannelsesinstitutioner. Der har derfor ikke været samme tradition for enafvejning af ressourceanvendelsen set i forhold til kvaliteten af produktet (dimittenderne)som ved civile uddannelsesinstitutioner. I stedes synes der at have hersket en udprægetfokusering mod udelukkende, at opnå den bedst mulige uddannelse af dimittender. Dettehar ikke været gunstigt for omkostningsbevidstheden. Derfor bør der ved en sammenlæg-

ning af uddannelsesinstitutionerne, arbejdes videre med muligheden for en delegering afdele af styrelsesansvaret for området. Herunder kan nogle af målene være, at der fokuse-res på beståelsesprocenter i forhold til antal optagne, organisationsoptimering og indførel-se af en tilstrækkelighedskultur som et generelt styringsparameter. En delvis overgang tiltaxameterprincippet for styring af økonomien kunne overvejes som metode for en sådanovergang.4.4.9. Konklusion vedrørende analyse af faglig synergi.Der er ingen systematik i opnåelse af synergigevinster. Øget fokusering på udvalgte pa-rametre øger sandsynligheden for opnåelse af effekt indenfor de udvalgte områder. Derforbør udvalgte fokusområder opstilles for de mulige løsninger.Følgende betragtninger kan opstilles for opnåelse af størst mulig synergi på officersud-dannelsesområdet:Jo mere sammenlægning indenfor det relativt homogene officersuddannelsesområde, desmere synergi. Negativ marginaleffekt ses ikke mulig indenfor områdets nuværende størrel-se jf. næste punkt.Det optimale elevgrundlag vil ligge mellem 800 og 2.000 elever. Den optimale mængdevurderes at være i den øvre del af det angivne spektrum.En samlet officersuddannelsesinstitution vil øge evnen til at kunne navigere indenfor udvik-lingen i uddannelsesverdenen, hvilket eksempelvis gør det nemmere at implementere nyepædagogiske metoder. Derfor bør delegering af opgaver og snitflader overvejes.Ved en ændring af organiseringen af officersuddannelsesområdet bør det overvejes atgive institutionerne en øget grad af selvstyre for at skabe en bedre balance mellem ønsketom bedst mulige uddannelsesresultat overfor økonomisering med ressourcerne.En samlet officersuddannelsesinstitution vil øge fokuseringen på den forskning, der drivestil støtte for uddannelserne. Det forventes, at dette vil skabe et bedre grundlag for at defi-nere en egentlig militær videnskab.Forening af forskningsmiljø med uddannelsesinstitutionerne forventes at have positiv ef-fekt på anvendelsesgraden, af den forskning der drives.En omstrukturering af officersuddannelsesområdet bør omfatte et udviklingsarbejde medformål at sikre, at undervisningsformer, undervisningshjælpemidler og studiemiljø under-støtter hinanden med eventuelle reduktioner i lærerstaben til følge.En samling af officersskolerne øger fleksibiliteten og omstillingsevnen i forhold til at omfor-dele ressourcer som følge af ændrede faglige og kvantitative krav.Ovenstående peger på, at en organisatorisk og fysisk samling af officersskolerne skaberdet bedste grundlag for opnåelse af synergieffekter.

Af figuren ses, at forholdet mellem fast stab og elever er meget tæt på sammenfaldendepå en evt. ny samlet dansk officersskole og den finske officersskole. Den svenske skolehar en væsentlig større stab. Dette kan skyldes, at der forskes mere på den svenske skoleend på de danske og finske skoler. Dette er ikke undersøgt nærmere.Fælles for alle skolerne, såvel militære som civile er, at de alle benytter timelærere i et el-ler andet omfang. Dette er ikke indregnet i ovenstående figur, hvorfor tallene ikke kansammenlignes en til en.Figuren sammenholdt med analysen i pkt. 4.4. indikerer dog, at der må kunne forventes enmulighed for strukturelle effektiviseringer ved en organisatorisk og fysisk samling af offi-cersskolerne og Forsvarsakademiet.Såfremt analysens udgangspunkt i de eksisterende uddannelser fastholdes, vurderesdenne mulighed at være begrænset. Dette henset til, at forsvaret i indeværende forlig hargennemført den pålagte effektivisering af personaleforbruget på 5 % samt effektiviseretdriften med 18 %.Det bør yderligere bemærkes, at Forsvarskommandoen med etableringen af de funktionel-le tjenester allerede har indhentet en besparelse på de administrative områder ved under-lagte myndigheder.En ny samlet skole, som skal gennemføre de nuværende uddannelser, vurderes derforikke at kunne effektivisere personaleforbruget med mere end ca. 5 %, stammende fra ensammenlagt administration og bedre udnyttelse af en samlet lærestab.En sådan effektivisering vil betyde ca. 17 årsværk mindre end nu, svarende til en årlig be-sparelse på ca. 8,5 mio. kr. Det reelle potentiale vil dog kræve en konkret analyse, såfremtmodellen vælges.Såfremt der kun gennemføres en delvis eller organisatorisk samling, vurderes potentialetfor effektiviseringer af strukturen at være mindre end de 5 %, hvorfor dette peger på enfysisk samling som den mest fordelagtige ud fra et ønske om strukturelle besparelser.Såfremt analysens udgangspunkt ikke fastholdes, og der ændres grundlæggende på ud-dannelserne samt de vilkår de gennemføres under, er udgangspunktet et helt andet. Hvisf.eks. samme forhold mellem stab og elever som gælder ved politiet anvendes, vil der teo-retisk være mulighed for en effektivisering på helt op til 49 % af den faste stab. Dette sva-rer til ca. 170 årsværk eller en årlig besparelse på ca. 85 mio. kr.

Som allerede anført er personale og drift effektiviseret i indeværende forlig, hvorfor bespa-relsespotentialet på variable ydelser og drift vurderes begrænset.Dette skyldes dels de allerede gennemførte effektiviseringer og dels, at disse to udgifteromfatter eksterne aktiviteter som kurser uden for skolerne samt timelærere. Såfremt ud-dannelserne fastholdes som nu, vil der ikke kunne effektiviseres væsentligt på de to udgif-ter.Det vurderes dog, at der i lighed med de strukturelle forhold vil være potentiale i en kom-plet samling, til en effektivisering på ca. 5 % på disse to områder. Igen bør fælles løsningerog bedre udnyttelse af ressourcerne kunne understøtte denne vurdering.En 5 % effektivisering medfører en årlig besparelse på ca. 1 mio. kr. i variable ydelser ogca. 4,4 mio. kr. i øvrig drift. Det reelle potentiale vil dog kræve en konkret analyse såfremtmodellen vælges.Som ved strukturen vurderes dette potentiale væsentligt mindre, såfremt skolerne kunsammenlægges organisatorisk eller delvis fysisk, hvorfor det igen peger på en fuldstændigsamling som det økonomisk mest fordelagtige.4.5.3. Konklusion vedrørende analyse af strukturelle og driftsmæssige konsekven-ser.Ud fra et strukturelt og driftsøkonomisk perspektiv bør en evt. samling af officersskolerneog Forsvarsakademiet ske som en organisatorisk og fysisk samling.Det årlige besparelsespotentiale ved denne løsning vurderes at være på i alt 13,9 mio. kr.stammende fra 8,5 mio. kr. i årsværk, 1 mio. kr. i variable ydelser og 4,4 mio. kr. i øvrigdrift.Ved en evt. beslutning om en sådan løsning, bør der være særlig fokus på indhentning afdette potentiale under det videre arbejde.Såfremt det besluttes at samle skolerne, vil besparelserne på struktur, variable ydelser ogøvrig drift kunne kvalificeres yderligere. Det arbejde kan ikke sættes i gang, før der er truf-fet en beslutning, og bør ske koordineret med en evt. ændring af officersuddannelserne.Dette ligger ikke inde for denne analyses rammer.

4.6. Analyse af afhængighed og øvrige forhold.4.6.1. Analyse af en ren organisatorisk samling af skolerne.Infrastruktur.De infrastrukturmæssige forhold ved dette løsningsforslag, herunder transport- og bolig-forhold, forbliver uændrede.Organisationskulturelle afhængigheder.De tre officersskoler er i dag organisatorisk tilknyttet deres respektive operative komman-doer. En organisatorisk sammenlægning af Forsvarsakademiet og officersskolerne til enny niveau II myndighed vil resultere i en udfordring omkring bevarelse af de operativekommandoers indflydelse på produktion og indhold af officersuddannelserne. Det er fortsatde operative behov og opgaver, der skal diktere uddannelserne. Denne udfordring relate-rer sig både til den daglige dialog og de langsigtede uddannelsesløsninger.Den organisatoriske samling har den sikre fordel, at eksisterende netværksgrupper indenfor Uddannelsesforum kan indeholdes i den nye organisation.I den sammenlagte organisation ses der at være en udfordring i form af et større koordina-tionsbehov med mødeaktiviteter på tværs af skolerne. Dog kan der opnås fordele i form afmuligheder for f.eks. at optimere fælles administrative og driftsmæssige forhold, som iden-tificeres via disse møder.Det vurderes også, at der vil være nye muligheder for at skabe et bedre undervisningsmil-jø, når skolerne samles organisatorisk. Best practise løsninger vil blive synlige og kunneindarbejdes på alle skoler.Ved kun at samle skolerne organisatorisk vil officersuddannelserne forblive på nuværendeetablissementer med tilhørende historie, kultur og traditioner. Kadetterne vil fortsat kunnepræges i disse miljøer med en værnsspecifik ledelsesstil og dannelsesproces, dog underen vis indflydelse fra de øvrige aktører i organisationen. Kulturmæssigt har denne løsningsåledes en fordel i forhold til de operative kommandoers ønske om et stærkt værnstilhørs-forhold. Omvendt giver denne løsning ikke mulighed for et styrket værnsfælles miljø alle-rede fra uddannelsernes start.Eksterne effekter.Der kan være mulige fordele i en organisatorisk sammenlægning, når der skal ageres ogkommunikeres eksternt. Skolerne vil kunne optræde som en stor og samlet aktør, der vilkunne konsolidere samt udbygge position og indflydelse i relation til det civile uddannel-sesmiljø og til dansk erhvervsliv. Der ses derfor fordele i relation til branding af den nyeorganisation.Der er mulighed for i større grad at synkronisere og samarbejde om hvervekampagner tilofficersuddannelserne i forsvaret og dermed skabe det bedste optag af kadetter for alleskolerne.

Det daglige forhold til eksterne samarbejdspartnere ses ikke udfordret ved en organisato-risk sammenlægning, dog kan der skabes synergi ved i større grad at udnytte lærerkræf-ters kompetencer på tværs af skolerne.Sammenfatning.Ved dette løsningsforslag vil der være uændrede infrastrukturmæssige forhold, men medrisiko for et større koordinationsbehov internt i den nye organisation. Dette kan afføde etøget behov for møde- og rejseaktivitet. Det øgede fokus på samarbejde vil dog have forde-le, hvis det bedste fra alle skoler bliver afsættet for den samlede organisation.Den eksisterende værnsvise kultur og dannelsesproces på officersskolerne kan i høj gradbevares. Dette på bekostning af et evt. ønske om et styrket værnsfælles aspekt.Forsvarets samlede officersskoler kan ved den organisatoriske sammenlægning fremståsom en større aktør i uddannelsesmiljøet med mulighed for bedre branding af sig selv ogforsvaret.4.6.2. Analyse af organisatorisk samling og fysisk samling på Svanemøllens Kaser-ne eller i Jonstruplejren.Infrastruktur.Infrastrukturen er generelt anvendelig ved begge etablissementer, der er dog visse forskel-le.Svanemøllens Kaserne har en placering midt i København, tæt på motorvej og gode of-fentlige transportmuligheder. Placeringen betyder, at der kan være trafikale udfordringermed at komme frem. Integrationen i byen betyder et meget bredt udvalg af private boligerinden for kort afstand; ligeledes ligger Nyboder tæt på.Svanemøllens Kaserne ligger tæt på Københavns Havn, der vil kunne anvendes for sø-værnets uddannelser, ligesom integration med øvrige videregående uddannelser (Køben-havns Universitet, Copenhagen Business School m.fl.) er problemfri.Ved en flytning af Hærens Officersskole fra det nuværende etablissement vil der være be-hov for at etablere adgang til pistolskydebane. Dette er ikke medtaget i beregningerne.Jonstrupslejrens placering er primært gunstig for biltransport, idet bytrafikken i Københavnundgås. De offentlige transportmuligheder er begrænsede. Boligudbuddet tæt påJonstruplejren er begrænset. Ud over boliger i lejren, må det forventes at hele det køben-havnske opland skal anvendes – med transport til følge. Der vurderes at være gode mu-ligheder for etablering af et gunstigt campus miljø i Jonstruplejren.Jonstruplejren har ikke umiddelbar adgang til havn, og tæt dagligt samarbejde med Kø-benhavns store uddannelsesinstitutioner kan blive besværliggjort af transporttiden. Modsater lejrens størrelse og muligheder for etablering af et campus miljø positivt.

Organisationskulturelle afhængigheder.En organisatorisk sammenlægning af Forsvarsakademiet og officersskolerne skaber enudfordring med at bevare de operative kommandoers indflydelse på officersuddannelser-ne.Den organisatoriske sammenlægning kombineret med den fysiske sammenlægning resul-terer i en stor officersskole med muligheder for samarbejde, mødemuligheder, daglig dia-log og synergi, der kan omsættes i uddannelserne og skoledriften. Endvidere vil skolenfremstå som en storaktør i uddannelsesmiljøet, kunne brande sig selv og tiltrække dygtigelærerkræfter.Ligeledes forventes sammenlægningen at kunne styrke det udviklingsmæssige miljø tilgavn for værnene, det er dog her afgørende, at værnene fortsat kan anvende ressourcer-ne til udvikling.Der ses en risiko for, at værnenes kultur og traditioner kan blive udfordret ved den fysiskesammenlægning af alle skoler. Tilsvarende gælder for den værnsspecifikke ledelsesstil ogdannelsesproces. Der ligger her en udfordring i at bevare det værnsspecifikke og samtidighåndtere en værnsfælles tilgang.Eksterne effekter.En løsning i Jonstruplejren vil kunne give en mulig udfordring med at tilvejebringe lærer-kræfter fra indre by, f.eks. fra Forsvarskommandoen eller universitetsmiljøet m.fl. Endvide-re vil en række samarbejdsrelationer blive berørt. For søværnets uddannelser vil f.eks.kontakten til det maritime miljø i indre by, herunder Søfartsstyrelsen og søværnets skolerpå Nyholm m.fl., blive distanceret. Beliggenheden af Svanemøllens Kaserne, hvor det ek-sisterende samarbejde kan fastholdes, vurderes i denne forbindelse at være bedre.Beliggenheden af Svanemøllens Kaserne i Københavns centrum giver generelt nemmereadgang til biblioteker, besøgende VIPs og lignende. Der vurderes ikke at være sammetilgængelighed til disse muligheder fra Jonstruplejren.Sammenfatning.Med hensyn til afhængigheder vurderes Svanemøllens Kaserne at fremstå med de flestefordele i forhold til Jonstruplejren. Svanemøllens Kaserne har en beliggenhed, der givergode boligmuligheder, ligger tæt på havn samt de miljøer, som der samarbejdes med, ogsom leverer lærerkræfter til uddannelserne.4.6.3. Analyse af organisatorisk samling og delvis samling i eksisterende etablisse-menter.Infrastruktur.Transportmuligheder i Københavnsområdet vurderes generelt gode. Dette forhold ses der-for ikke at medføre nævneværdige fordele eller udfordringer, som bør tages i betragtning.Flyttes Flyvevåbnets Officersskole til Svanemøllens Kaserne vil flyvevåbnets elever kunnefå boligudfordringer. Indre København, herunder Nyboder, vil kunne afhjælpe dette pro-blem, hvorfor udfordringen ses som værende mindre.

Såfremt en delvis samling sker i Jonstruplejren, skal der peges på mulige udfordringermed at tilvejebringe boligmuligheder til de elever, som vil tilgå fra andre skoler. Køben-havnsområdets boligmuligheder vurderes dog i høj grad at kunne dæmme op for boligbe-hovet, hvorfor udfordringen kan koncentreres om de elever, som har krav på indkvartering.Flyttes Søværnets Officersskole til enten Svanemøllens Kaserne eller Jonstruplejren viladgang til havn og dermed skolebåde og sejlfartøjer blive forringet. Fra Svanemøllens Ka-serne er transporten til Københavns Havn mindre end fra Jonstrupslejren, hvorfor der ertale om mulige transport- og undervisningsudfordringer i relation til Svanemøllens Kaserneog sikre udfordringer for løsningen med Jonstruplejren.Ved en flytning af Hærens Officersskole fra det nuværende etablissement vil der værebehov for at etablere adgang til pistolskydebane. Dette er ikke medtaget i beregningerne.Organisationskulturelle afhængigheder.I en sammenlagt skoleorganisation, der bliver en ny niveau II myndighed, ligger der enudfordring i at bibeholde de operative kommandoers indflydelse på produktion og indholdaf officersuddannelserne.Samlingen og samarbejdet kan medføre fordele i form af best practise optimeringer indenfor uddannelse og skoledrift. Endvidere vurderes udviklingsmiljøet at kunne styrkes, nårflere kræfter samles.Den organisatoriske samling bevirker, at der opstår en mulighed for at være en stærkereaktør i uddannelsesmiljøet, der kan præge miljøet og tiltrække dygtige lærerkræfter.Ved den delvise samling af nogle af skolerne kan der opstå en udfordring med henblik påat bevare kulturen, ledelsesstil og dannelsesproces inden for de værnsspecifikke officers-uddannelser, men samtidig ses der også muligheder for en positiv værnsfælles påvirkning.Eksterne effekter.En delvis løsning med afsæt i Svanemøllens Kaserne har den fordel, at eksisterendesamarbejdspartnere og lærerkræfter kan bibeholdes. Jonstruplejren vil kunne give en ræk-ke mulige udfordringer med at tilvejebringe lærerkræfter fra indre by, f.eks. fra Forsvars-kommandoen eller universitetsmiljøet m.fl. Endvidere vil en række samarbejdsrelationerblive berørt. Hvis f.eks. Søværnets Officersskole flyttes til Jonstruplejren vil kontakten tildet maritime miljø i indre by blive distanceret.Sammenfatning.I relation til afhængighed giver den delvise løsning baseret på Svanemøllens Kaserne defleste fordele. Placeringen i den indre by tilgodeser gode boligmuligheder, en rimelig mu-lighed for adgang til havnefaciliteter, lærerkræfter og samarbejdspartnere. Løsningen ba-seret på Jonstrupslejren resulterer derimod i udfordringer på disse områder.4.6.4. Konklusion vedrørende analyse af afhængighed.Da udfordringen omkring de operative kommandoers direkte indflydelse på en ny samletofficersskole vil være den sammen ved alle tre løsningsforslag ses dette ikke at udgørenogen forskel i forbindelse med et valg af løsning.

Koordinationen internt på en samlet skole ses bedst løst, såfremt der ikke skal rejses mel-lem forskellige etablissementer. Dette peger på en fysisk samling.En samlet skole vil stå stærkere ud ad til, hvilket vurderes at gælde uanset fysisk placeringaf de enkelte dele af skolen.For så vidt angår de praktiske afhængigheder, så peger delanalysen på en fysisk placeringpå Svanemøllens kaserne som den mest fordelagtige.Med hensyn til udfordringerne omkring værnsidentitet kontra værnsfælles løsning, så be-handles dette i den efterfølgende delanalyse.En evt. samling af forsvarets officersskoler og Forsvarsakademiet bør derfor ske som enhel eller delvis samling på Svanemøllens kaserne ud fra denne delanalyse.4.7. Analyse af værnstilknytning kontra værnsfælles aspekter.Analysen af behovet for værnstilknytning kontra værnsfælles aspekter opdeles i to. Førstedel retter sig mod officersskolernes organisatoriske tilhørsforhold til de operative komman-doer og de faglige og ressourcemæssige aspekter af dette. Anden del retter sig mod deøvrige forhold, der specielt for hærens og søværnets vedkommende også knytter sig til denuværende etablissementer.4.7.1 Organisatoriske tilhørsforhold.Såfremt officersskolerne samles, vil det, uanset hvilken af de opstillede løsningsmodellerder vælges medføre, at det organisatoriske tilhørsforhold ændres fra de respektive opera-tive kommandoer til en selvstændig niveau II myndighed. Her har særligt hæren og sø-værnet peget på en række udfordringer. De operative kommandoer vil ikke have densamme mulighed for selv at omdisponere ressourcer til officersskolerne, såfremt de ikkelængere har dem underlagt. Der peges også på problemstillingen vedrørende indflydelsenpå uddannelsernes indhold og sammenhængen til udviklingsvirksomheden indenfor vær-net.Med hensyn til uddannelsen indhold, så har processen i forbindelse med udviklingen afofficersuddannelserne medført etablering af et aftagerpanel. Grundtanken er at sikre, atuddannelserne leverer de efterspurgte kompetencer. Et ændret organisatorisk tilhørsfor-hold ses ikke at ændre ved dette forhold.Med hensyn til muligheden for omfordeling af ressourcer, så vil en samlet skole som en nyniveau II myndighed, ikke længere vil være underlagt de operative kommandoer. Det æn-drer dog ikke på den overordnede udmåling af ressourcer til de opgaver, som niveau IImyndighederne pålægges. Dette vil nu blot ske i en dialog mellem de operative komman-doer, en samlet officersskole og Forsvarskommandoen. Den forventede introduktion af etnyt flerårigt budgetterings- og planlægningsværktøj til Forsvarskommandoens styring afopgaver og ressourcer samt nedbrydning af opgave 6 vurderes at ville underbygge dennetilgang yderligere. Udfordringerne med hensyn til omfordeling af ressourcer ved ændringeri officersuddannelserne vurderes derfor ikke ændret som direkte følge af en evt. samling afofficersskolerne. Dette gælder også i forhold til behov for justering af antallet af elever påde enkelte uddannelser.Med hensyn til udviklingsvirksomheden indenfor det enkelte værn, vurderes en samlet offi-cersskole ikke nødvendigvis at være en forringelse i forhold til den nuværende løsning. Enforudsætning for understøttelse af udviklingsvirksomheden er dog, at en samlet officers-

skole fortsat skal have udviklingsopgaven i forhold til de enkelte værns behov pålagt. Ensamlet officersskole vurderes i den sammenhæng at medføre øget mulighed for udnyttelseog målretning af forskningen ved skolen til gavn for udviklingsvirksomheden i såvel detenkelte værn som den samlede undervisning på skolen.4.7.2. Øvrige forhold.Alle tre operative kommandoer peger på et stærkt ønske om at kunne uddanne og hold-ningspræge de unge kadetter på grundofficersuddannelserne i et værnsspecifikt miljø.Dette behov understøttes i den nuværende løsning ved en fysisk adskillelse på forskelligeetablissementer, der specielt for hæren og søværnet anses som en særlig værdi i sig selv.En ren organisatorisk samling vil derfor ikke ændre væsentligt på disse forhold.En hel eller delvis samling vil modsat udfordre den nuværende ramme på disse områder.Overfor dette ønske kan der, med et værnsfælles perspektiv, argumenteres for, at der påen hel eller delvist samlet skole også kan skabes værnsspecifikke miljøer på dele af etab-lissementet. For eksempel ved tildeling af hele etager eller fløje til værnsspecifik undervis-ning. Hermed vil der i nogen grad kunne skabes et værnsmiljø for dele af uddannelsen,suppleret med mulighed for en mere værnfælles påvirkning og udveksling i andre dele afuddannelsen. En samlet skole vil ikke ændre på, at det er officerer fra eget værn, der un-derviser i de værnsspecifikke fag, og dermed påvirker eleverne både fagligt og holdnings-mæssigt.Med hensyn til placering af officersskolerne, peger både hæren og søværnet på betydnin-gen af såvel placeringen i København som på de nuværende etablissementer som enværdi i sig selv. Med de opstillede løsningsforslag vil placeringen i København ikke bliveændret, men såfremt der vælges en fysisk eller delvis fysisk samling på Svanemøllenskaserne, vil det betyde, at Hærens Officersskole skal forlade Frederiksberg slot. Det vilbryde med en tradition, hvor hærens officerer i mere end 130 år er blevet uddannet påslottet. Det samme vil gøre sig gældende for Søværnets Officersskole, såfremt en fysisksamling på Svanemøllens kaserne vælges.Værdien af de historiske rammer er svær at fastsætte, så en ændring vil udgøre en sværthåndterbar udfordring for et valg af en anden model end den nuværende løsning.Flyvevåbnet ser ikke den samme udfordring ved en fysisk samling, eller et valg der inde-bær flytning fra Jonstruplejren.4.7.3. Konklusion vedrørende analyse af værnstilknytning kontra værnsfællesaspekter.På baggrund af analysen af de værnsspecifikke behov kontra en samlet officersskole vilen beslutning om en samling af officersskolerne medføre behov for håndtering af en rækkenye problemstillinger.Med hensyn til uddannelsernes indhold er det vigtigt, at de operative kommandoer fortsathar reel indflydelse på disse via aftagerpanelet. Det er således fortsat helt afgørende, atofficersuddannelserne tager udgangspunkt i de ønskede kompetencebehov, uanset hvorog i hvilken ramme uddannelserne gennemføres.Tildeling og evt. omfordeling af ressourcer ved ændringer i officersuddannelserne vil veden samling af officersskolerne skulle ske i en dialog mellem de operative kommandoer, ensamlet officersskole og Forsvarskommandoen. Dette gælder også i forhold til behov forjustering af antallet af elever på de enkelte uddannelser.

Med hensyn til udviklingsvirksomheden indenfor det enkelte værn, vurderes en samlet offi-cersskole at medføre øgede mulighed for udnyttelse og målretning af forskningen ved sko-len, til gavn for udviklingsvirksomheden i såvel det enkelte værn som den samlede under-visning på skolen. En forudsætning for dette er dog, at en samlet officersskole fortsat skalhave pålagt udvalgte udviklingsopgaver i forhold til de enkelte værns behov.Med hensyn til de øvrige forhold vil en beslutning om en samling af officersskolerne ikkeændre ved placeringen i København. Såfremt samlingen gennemføres som en ren organi-satorisk samling, vil det kun medføre begrænsede udfordringer i forhold til de værnvisekulturer, traditioner og etablissementer. Omvendt vil den løsning heller ikke medføre envæsentlig ændret mulighed for værnsfælles påvirkning eller udvikling.Såfremt der vælges en hel eller delvis fysisk samling på Svanemøllens Kaserne, vil særligthærens og søværnets officersskoler og de respektive operative kommandoer se dette somen udfordring for værnets kultur, værdier og traditioner.Såfremt der findes den rette balance mellem behov for værnsspecifik påvirkning og etværnsfælles miljø, vurderes en samling af officersskolen dog ikke at påvirke værnenesforskellige behov negativt i afgørende grad. En samlet skole vil omvendt give mulighed foren værditilvækst, ved netop at tilbyde den værnsfælles påvirkning som supplement tilværnenes egne kulturer, værdier og traditioner.4.8. Konklusion på baggrund af de gennemførte delanalyser af de tre overordnedeløsningsforslag.4.8.1. Fælles for de tre løsningsforslag.En evt. beslutning om, og i givet fald hvordan, forsvarets officersskoler og Forsvarsaka-demiet kan samles til en organisatorisk enhed, og en hel eller delvis fysisk samling af sko-lerne, kan ikke baseres på et entydigt svar fra analysen. Beslutning afhænger i høj grad af,hvilke parametre der ønskes vægtet ved en fremtidig løsning. Analysen viser, at alle deopstillede løsningsforslag opfylder de opstillede kriterier i forskellig grad.Det er vigtigt at understrege, at en beslutning om at implementere en af de i rapporten fo-reslåede løsninger kun bør ske med det samme udgangspunkt, som anlægges i analysen.Det er således kun relevant at vælge en af de opstillede løsninger, såfremt det også frem-adrettet er de nuværende officersuddannelser og de nuværende produktionsmål, der skalgælde for en samlet skole. Hvis dette udgangspunkt ændres vil parametrene for analysenændres.Rapporten bør derfor ses i nøje sammenhæng med resultatet af analyserne af officersud-dannelserne i forbindelse med en ny HR strategi, samt analyserne af løn- og personel-strukturen, der gennemføres af udvalget for analyser af forsvaret 2010-2011.Grundlæggende ligger den første beslutning vedrørende en samling af skolerne i det or-ganisatoriske tilhørsforhold. Det er således fælles for alle de opstillede løsningsforslag, atofficersskolerne ved en samling skifter organisatorisk tilhørsforhold fra deres operativekommando til en ny niveau II myndighed. Analysen viser, at det vil styrke muligheden forudvikling af de dele af officersuddannelserne, der er fælles, samt det personelstrategiskeog værnsfælles aspekt ved en fremtidig officersuddannelse. En samlet skole vurderes og-så at stå stærkere ud ad til i forhold til andre uddannelsesudbud. En fysisk samling vurde-res også at give de bedste muligheder for synergi

Omvendt vil det betyde en udfordring for de operative kommandoers ønske om en stærktilknytning til eget værn. Dette ønske gælder særligt grundofficersuddannelserne.Et ændret tilhørsforhold vil også betyde, at den operative kommando ikke alene kan priori-tere evt. ønsker om ændret ressourceforbrug på en specifik officersuddannelse. Et sådanønske eller behov vil fremover skulle afvejes af den nye niveau II myndighed i dialog medde operative kommandoer og Forsvarskommandoen. Det har ikke været muligt at få erfa-ringerne med et ændret tilhørsforhold for officersskolerne fra Finland og Sverige, da Fin-land har benyttet deres nuværende model i mere end 60 år, og Sverige endnu ikke harlavet en opfølgende undersøgelse på deres ændring af officersuddannelserne i2007/2008.Betingelserne for forskning og udviklingsarbejde i værnene ses, ved en samling af skoler-ne, at få bedre muligheder for gensidigt at understøtte hinanden og undervisningen på ensamlet officersskole. Dette vil dog i højere grad understøttes ved en fysisk samling endved en ren organisatorisk samling.4.8.2. En ren organisatorisk samling.Ved en ren organisatorisk samling vil de etablissementsmæssige forhold ikke ændres iforhold til den nuværende løsning. Der vil således ikke være behov for investeringer i ny-byggeri. Omvendt vil der heller ikke være et provenu fra salg af overskydende etablisse-ment. Det udestående vedligeholdelsesarbejde og byggeprojekt ”Lakajgården” indebæreren økonomisk risiko på op til 93 mio. kr. i indeværende eller næste forligsperiode.En ren organisatorisk samling vurderes at kunne gennemføres med virkning fra primo2013.På driftssiden vurderes der ikke at være mulighed for besparelser på etablissement ogmed hensyn til struktur, variable ydelser og øvrig drift, vurderes besparelsespotentialet atvære meget begrænset.Eventuelle økonomiske konsekvenser for forligsimplementeringsplanen af maj 2010 vurde-res således at være minimale, såfremt indhentning af udestående vedligeholdelsesarbejdeog byggeprojekt ”Lakajgården” ikke iværksættes i indeværende forligsperiode.En organisatorisk samling vurderes at give mindre mulighed for udnyttelse af faglig synergiend en hel eller delvis fysisk samling. Det gælder også styrkelse af værnsfælles aspekterog påvirkning.Med hensyn til værnskultur samt øvrige afhængigheder som infrastruktur og placering iKøbenhavn, giver en organisatorisk samling ikke nogen ændring i forhold til den nuværen-de løsning.4.8.3. En organisatorisk og fysisk samling.En løsning, der omfatter en organisatorisk og en fysisk samling på Svanemøllens kaserne,medfører et samlet behov for investeringer på op til ca. 315 mio. kr. Løsningen medførerpå den anden side et forventet provenu fra salg af overskydende etablissement på op tilca. 269 mio. kr. Såfremt udestående vedligeholdelsesarbejder og byggeprojekt ”Lakajgår-den” indregnes, medfører løsningen et nettoinvesteringsbehov på op til ca. 46 mio. kr.Det vurderes, at løsningen vil medføre en årlig besparelse på etablissementsdrift på ca. 17mio. kr. og en mulighed for besparelser på struktur, variable ydelser og øvrig drift på ca. 14mio. kr. I alt vurderes den årlige besparelse at være på op til ca. 31 mio. kr., hvilket i bed-

ste fald giver en teoretisk tilbagebetalingstid på mindre end to år. Der anvendes nu ca. 168mio. kr. på området30, hvilket giver en mulig besparelse på ca. 18 %.Den økonomiske usikkerhed ligger primært i forhold til indhentning af det vurderede pro-venu ved et salg af Frederiksberg Slot, men også indregning af udestående vedligeholdel-sesarbejder og byggeprojekt ”Lakajgården” spiller en rolle. Usikkerheden er vurderet til ca.97 mio. kr.En fysisk samling vurderes tidligst at kunne gennemføres med virkning fra medio 2017.Eventuelle økonomiske konsekvenser for forligsimplementeringsplanen af maj 2010 vurde-res således kun at være udgifter til projekteringsfasen og udbud af projektet. De reelle in-vesteringer i nybyggeri og provenu fra salg af etablissement vil således kunne indarbejdesi et nyt forlig gældende fra 2015.400.000.000300.000.000200.000.000100.000.00002012201320142015201620172018201920202021-100.000.000-200.000.000-300.000.000Figur udvisende likviditetsanvendelsen i kr. på etablissementssiden ved en samling på Svanemøllens Kaserne.LikviditetfinanseringsudgifterLikviditet driftsudgifterÅrets likviditetsbehovAkkumuleretlikviditetsbehovNy forligsperiode

En fysisk samling vurderes at give de bedste muligheder for udnyttelse af faglig synergi ogværnsfælles aspekter.Med hensyn til øvrige afhængigheder som infrastruktur og placering i København, giver enfysisk samling en forringet direkte adgang til kajplads og pistolskydebane. Indkvartering afelever på flyvevåbnets videreuddannelsestrin I vil skulle løses på anden måde end i dag,hvor det sker i Jonstruplejren. Med hensyn til de operative kommandoers ønske om stærkværnskultur og påvirkning af specielt grundofficersuddannelserne, så vil en fysisk samlingvære en udfordring på dette område. Det vurderes dog at kunne løses delvist ved den fy-siske indretning af det nye etablissement og delvist ved en fokuseret ledelsesmæssig ind-sats i forbindelse med en sammenlægning. Problemstillingen omkring de følelser der vilvære forbundet med at forlade Frederiksberg Slot, hvor Hærens Officersskole har været imere end 130 år, vurderes primært at være relateret til de officerer, der allerede er uddan-net og har gjort tjeneste der. Erfaringerne fra de mange sammenlægninger og flytninger afmyndigheder og enheder gennem de sidste to forligsperioder bør tages i betragtning. Detvurderes på den baggrund ikke, at kommende generationer af officerer, der møder til ud-dannelse et andet sted, vil se dette som et problem i samme grad, som de officerer, der30

har været på Frederiksberg Slot. Samme forhold ses at gøre sig gældende for SøværnetsOfficersskoles placering på Holmen, mens det ikke vurderes at udgøre et problem at flytteFlyvevåbnets Officersskole fra Jonstruplejren.En lejeløsning til det opgjorte samlede etablissementsbehov er behæftet med så storeusikkerheder, at det ikke vurderes realistisk på det eksisterende grundlag.4.8.4. En organisatorisk og delvis fysisk samling.En løsning der omfatter en organisatorisk og delvis fysisk samling (af Forsvarsakademietog Hærens Officersskole) på Svanemøllens kaserne medfører behov for investering i etnybyggeri på op til ca. 181 mio. kr. Løsningen medfører på den anden side et forventetprovenu fra salg af overskydende etablissement på op til ca. 198 mio. kr. Såfremt udestå-ende vedligeholdelsesarbejde og byggeprojekt ”Lakajgården” indregnes, medfører løsnin-gen et nettoprovenu på op til ca. 46 mio. kr.Løsningen vurderes at medføre en årlig besparelse på etablissementsdrift på ca. 8 mio. kr.Det vurderes ikke, at løsningen giver mulighed for væsentlige besparelser på struktur, va-riable ydelser og øvrig drift, da kun to af skolerne samles. I alt vurderes den årlige bespa-relse således at være ca. 8 mio. kr. Da investeringen i bedste fald giver et provenu, er derikke tale om en tilbagebetalingstid.Den økonomiske usikkerhed ligger primært i forhold til indhentning af det vurderede pro-venu ved et salg af Frederiksberg Slot, men også indregning af udestående vedligeholdel-sesarbejde og byggeprojekt ”Lakajgården” spiller en rolle. Usikkerheden er vurderet til ca.99 mio. kr.En delvis fysisk samling vurderes tidligst at kunne gennemføres med virkning fra primo2017.Eventuelle økonomiske konsekvenser for forligsimplementeringsplanen af maj 2010 vurde-res således kun at være udgifter til projekteringsfasen og udbud af projektet. De reelle in-vesteringer i nybyggeri og provenu fra salg af etablissement vil således kunne indarbejdesi et nyt forlig gældende fra 2015.En delvis fysisk samling vurderes at give en mulighed for udnyttelse af faglig synergi ogværnsfælles aspekter i et omfang der ligger et sted imellem de to andre løsninger.Med hensyn til øvrige afhængigheder som infrastruktur og placering i København, så giveren delvis fysisk samling udfordringer i f. t. hærens adgang til en pistolskydebane. Et for-hold der dog vurderes at kunne løses.Med hensyn til de operative kommandoers ønske om stærk værnskultur og påvirkning afspecielt grundofficersuddannelserne, så vil en delvis fysisk samling være en udfordring forHærens Officersskole, da den flyttes fra Frederiksberg Slot til en placering på Svanemøl-lens kaserne sammen med Forsvarsakademiet. Da de to øvrige officersskoler forbliverhvor de er, vurderes det her at blive en større udfordring end ved løsningen med en fysisksamling, hvor alle tre skoler stilles lige. Problemstillingen omkring de følelser, der vil væreforbundet med at forlade Frederiksberg Slot, vil være de samme som ved den fysiskesamling.Der ses også en risiko ved, at Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole, som samletskole, bliver meget større end de to andre officersskoler hver for sig. Dette kan medføre enuønsket opdeling af den nye samlede skole i en stor og to små enheder.

KAPITEL 5. ANBEFALING I FORHOLD TIL DE ENKELTE LØSNINGSFORSLAGKapitlet indledes med anbefalinger i forhold til de opstillede løsningsforslag, og afsluttesmed en anbefaling af hvilke forhold, der bør tages i betragtning i forbindelse med en be-slutning omkring en samling af forsvarets officersskoler.Der er således ikke tale om anbefaling af en bestemt løsning, men derimod anbefalinger iforhold til de opstillede løsningforslag jf. analysens konklusioner. Det er vigtigt at under-strege, at anbefalingerne udelukkende knytter sig til udgangspunktet for denne rapport.Det betyder, at de bygger på de nuværende officersuddannelser, de nuværende produk-tionsmål og dermed på forsvarets nuværende struktur. Anbefalingerne er med udgangs-punkt i rapportens fokus udarbejdet med vægt på de økonomiske aspekter af analysen.Da resultaterne af de igangværende løn- og budgetanalyser under udvalget for analyser afforsvaret 2010-2011, analyserne udført af konsulentfirmaet Mc Kinsey, udmøntningen afde forventede besparelser på forsvarets bevillinger, samt arbejdet med en ny HR strategifor forsvaret endnu ikke er afsluttet, vil grundlaget for beslutningen om en samling af offi-cersskolerne ændre sig i løbet af foråret 2012. Rapportens anbefalinger omfatter afslut-ningsvis, hvorledes disse ændringer ses at indvirke på beslutningen om en samling af offi-cersskolerne og Forsvarsakademiet.5.1. Anbefalinger vedrørende en organisatorisk samling.Beslutningen om samling af forsvarets officersskoler og Forsvarsakademiet drejer siggrundlæggende om det organisatoriske tilhørsforhold for skolerne/skolen og de dertil hø-rende uddannelser. En samlet skole vil således være en selvstændig niveau II myndighed,mens officersskolerne i dag er underlagt deres respektive operative kommandoer.En samling af alle fire skoler vil jf. analysens konklusion styrke muligheden for udvikling afde fælles dele af officersuddannelserne, udnyttelsen af forskning samt det værnsfællesperspektiv og det personelstrategiske aspekt. En samlet og større skole vurderes også atstå stærkere i forhold til konkurrencen med andre uddannelsestilbud. På den anden sidevil en ændring af officersskolernes organisatoriske tilhørsforhold være en udfordring for deoperative kommandoers ønske om en stærk tilknytning til og påvirkning af eleverne påsærligt de grundlæggende officersuddannelser.Mulighederne for faglig synergi og værnsfælles aspekter vurderes at være mindre, endhvis skoler også samles fysisk.En organisatorisk samling uden en fysisk samling giver ingen nævneværdige driftsbespa-relser i forhold til den nuværende løsning. Der kan ikke indhentes noget provenu fra salgaf overskydende etablissement, og der vil fortsat være behov for indhentning af udeståen-de vedligeholdelsesarbejder - potentielt op til 93 mio. kr. Omvendt kræver det ingen størreinvesteringer i etablissement.En ren organisatorisk samling vurderes at kunne være på plads fra primo 2013, uden atpåvirke den nuværende forligsøkonomi.Da analysens primære fokus er mulige driftsoptimeringer, kan en organisatorisk samlinguden en samtidig eller efterfølgende fysisk samling derfor ikke anbefales. Beslutning omen organisatorisk samling kan dog udgøre et grundlæggende valg i forhold til den efterføl-gende udvikling af officersuddannelserne, når resultatet af de igangværende øvrige analy-ser af forsvaret og udviklingen af en ny HR strategi for forsvaret er kendt.

En fysisk samling medfører dog samtidigt et betydeligt behov for investeringer i den førstedel af processen, mens det forventede provenu fra salg af overskydende etablissementførst indhentes sidst i processen. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har ud-arbejdet en samlet oversigt over det vurderede likviditetsforløb ved denne løsning. Over-sigten er angivet i bilag 2. Heraf fremgår det, at påvirkningen af indeværende forligs øko-nomi begrænses til ca. 30 mio. kr. (projekteringsfasen). De resterende investeringer falderi næste forligsperiode. Det fremgår endvidere, at den primære periode for det økonomiskeafløb af investeringerne og salg vil ligge fra 2015 til 2018. Herefter vil der gå yderligere treår før driftsbesparelserne på etablissement har medført, at investeringen giver overskud.Samlet er der således tale om en tilbagebetalingstid på 6 – 7 år, såfremt der udelukkendeses på etablissement.Hertil kommer den anslåede årlige besparelse på struktur, variable ydelse og øvrig drift påi alt ca. 14 mio. kr., der kan forventes fra det tidspunkt skolerne er samlet i 2017. Det med-fører at den samlede besparelse giver overskud senest fra udgangen af 2019, hvilket giveren reel tilbagebetalingstid på ca. 5 år. Perioden er sammenfaldende med den forventedenæste forligsperiode 2015 – 2019, og kan således indregnes i dennes økonomi.Det skal bemærkes, at de økonomiske beregninger er behæftet med den usikkerhed, derligger i muligheden for et salg af Jonstruplejren og Frederiksberg Slot samt de dertil anslå-ede salgspriser.Det vurderes, at de under en organisatorisk samling anførte fordele og udfordringer i for-hold til uddannelserne og det organisatorisk tilhørsforhold vil være de samme, hvis skoler-ne også samles fysisk. Mulighederne for udnyttelse af såvel faglig synergi som værnsfæl-les aspekter og forskning vurderes at være bedst ved en fysisk samling af alle skolerne.Med analysens fokus på mulige driftsoptimeringer som udgangspunkt anbefales det der-for, at en beslutning om en samling af forsvarets officersskoler og Forsvarsakademiet ogsåmedfører en fysisk samling af skolerne på Svanemøllens Kaserne, da det medfører denbedste driftsoptimering på lang sigt. Det skal understreges, at denne anbefaling udeluk-kende baseres på de nuværende uddannelser og de nuværende produktionsmål. Såfremtdisse ændres, bør der gennemføres nye beregninger af de etablissementsmæssige for-hold, før en placering af en samlet skole besluttes.Det skal understreges, at beslutning om en fysisk samling medfører accept af en økono-misk risiko i form af det største investeringsbehov i analysen, og af den usikkerhed der erforbundet med salg af overskydende etablissement, primært i relation til FrederiksbergSlot.

5.3. Anbefalinger vedrørende en organisatorisk og delvis fysisk samling.Analysen viste, at en delvis fysisk samling vil være mest fordelagtig såfremt Forsvarsaka-demiet og Hærens Officersskole samles på Svanemøllens Kaserne, mens de to øvrigeofficersskoler forbliver hvor de er. Investeringen vil være væsentlig mindre end ved ensamling af alle fire skoler. Såfremt det forventede provenu kan indhentes, vil denne løs-ning medføre et nettoprovenu på ca. 46 mio. kr. Omvendt vil den årlige driftsbesparelse påetablissement ved denne løsning kun være ca. 8 mio. kr. i modsætning til de 17 mio. kr.,en komplet fysisk samling forventes at give. Hertil kommer, at der ikke forventes en næv-neværdig driftsoptimering på struktur, variable ydelser og øvrig drift, da kun to af skolernesamles fysisk. Det samlede besparelsespotentialet vil derfor være ca. 20 – 23 mio. kr.mindre end ved komplet fysisk samling. Den økonomiske risiko ved salg af FrederiksbergSlot vil være den samme. Udfordringerne i forhold til det organisatoriske tilhørsforhold vur-deres, at være de samme som ved den komplette fysiske samling. Hertil kommer, at der errisiko for, at Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole som samlet enhed vil blive me-get store, og dermed dominerende, i forhold til de to øvrige officersskoler, der forbliverhvor de er i dette løsningsforslag.Endelig vil mulighederne for faglig synergi og værnsfælles aspekter ikke være de sammesom ved en komplet fysisk samling. Det tidsmæssige perspektiv ved dette løsningsforslager kun marginalt hurtigere end ved en komplet fysisk samling, og påvirkningen af den nu-værende forligsøkonomi vil være den samme (projekteringsfasen).En organisatorisk og delvis fysisk samling af officersskolerne og Forsvarsakademiet kanderfor ikke anbefales på baggrund af analysen i denne rapport.5.4. Anbefalinger vedrørende sammenhæng med øvrige igangværende arbejderAfslutningsvis anbefales det, at en endelig beslutning om samling af forsvarets officerssko-ler og Forsvarsakademiet afventer resultatet af de igangværende analyser af forsvaret, herunder udmøntningen af de forventede reduktioner af forsvarets bevillinger samt arbejdetmed en ny HR strategi for forsvaret.Løn- og budgetanalyserne, der for tiden gennemføres af udvalget for analyser af forsvaret2010-2011, vurderes at kunne få indflydelse på aflønningen af elever på officersskolerneog dermed de ca. 290 mio. kr.31., der anvendes til dette. Der ud over vil analyserne kunneændre ved produktionsmålene, da de kan medføre reduktioner i forsvarets samlede struk-tur, og dermed behovet for officerer i fremtiden.Forsvarskommandoen arbejder også netop nu med en ny HR strategi for forsvaret der,såfremt den godkendes, vurderes at kunne få væsentlig indflydelse på officersuddannel-serne, og dermed også på rapportens grundlag. Såfremt ændringer af officersuddannel-serne medfører væsentlig forskel på den samlede uddannelsestid, vil det ændre kapaci-tetsbehovet. Det vurderes at kunne medføre op til en halvering af antallet af elever, der erunder officersuddannelse på forsvarets etablissementer. Dermed vil behov for etablisse-ment skulle genberegnes. Potentielt vil det beregnede nettoareal på ca. 18.000 m2til ensamlet skole kunne reduceres til ca. 9.000 m2.Hermed kan Nyholm, Jonstruplejren eller Svanemøllens Kaserne vise sig at kunne rummeen samlet skole. Størrelsen af investeringer i bygningstilretning vil bero på en beregning afden valgte model. Hvorvidt Frederiksberg Slot også kan komme i betragtning vil afhængeaf en beregning af et konkret forslag.31

Endelig kan en lejeløsning eller en ny mulighed, identificeret i etablissementsanalysen og-så vise sig at være realistisk og den økonomisk mest fordelagtige ved et væsentligt æn-dret samlet etablissementsbehov. Navnlig hvis alt overskydende etablissement herefterkan sælges og/eller anvendes til andre formål.Det forventes, at der vil være et besparelsespotentiale på både elevstrukturen og den fa-ste stab, såfremt den nye HR strategi godkendes og implementeres.Således tyder det på, at de igangværende analyser og den barslede HR strategi vil øgedet økonomiske potentiale ved en sammenlægning af officersskolerne. Jo mindre skolernebliver hver for sig, desto større vurderes det, at driftsoptimeringerne ved en samlet skolevil være. Behovet for faglig synergi og mulighederne for dette vurderes også at skulle ana-lyseres nærmere, såfremt elevtallet på de enkelte uddannelser reduceres væsentligt.Omvendt vil budget- og lønanalyserne kunne medføre, at militært personel vil komme til atdele ansættelsesvilkår med det øvrige samfund. Dette må antages at medføre, at forsva-rets personaleomsætning på sigt vil kunne komme til at ligne det øvrige samfund, hvorpersonaleomsætningen er 3-4 gange så stor, som i forsvaret. Dette vil i givet fald væredimensionerende for en ny skoles størrelse og ressourceforbrug.Det anbefales derfor, at en beslutning om samling af forsvarets officersskoler og Forsvars-akademiet afventer beslutningen om en ny HR strategi i forsvaret, samt udfaldet af deigangværende etablissements-, løn- og budgetanalyser. Alternativt at en beslutning pånuværende tidspunkt begrænses til hvorvidt skolerne skal samles. Valg af etablissementbør under alle omstændigheder ikke træffes, før et nyt grundlag er kendt. Et valg af etab-lissement nu vurderes at medføre en betydelig risiko for fejlinvesteringer og mindre renta-bel drift i fremtiden. Hertil kommer, at et evt. nyt koncept for officersuddannelserne ikke eranalyseret i denne rapport, og de økonomiske konsekvenser derfor ikke kan vurderes pånuværende tidspunkt.