Bilag 1 til rapport vedr. analyse af løsningsforslag til en organisatorisk samling afforsvarets officersskoler.Synergi indenfor uddannelsesområdet.

Indledning

Nærværende bilag til Analyse af løsningsforslag til en organisatorisk samling af forsvaretsskoler har til formål at belyse de mulige synergieffekter, der ses indenforofficersuddannelsesområdet. Der tages afsæt i generelle synergibetragtninger, og enkvalificeret sammenligning med de erfaringer, der er genereret i den civileuddannelsesverden.Overordnet set kan synergi for officersuddannelsesområdet betragtes i forhold tileffektivisering af drift og vedligeholdelse af bygninger, effektivisering af administrativeprocesser, styrkelse af det faglige miljø, der understøtter uddannelserne gennemudvidelse af lærerkollegier og forskningsunderstøttelse samt større faglig bredde.Derudover kan synergieffekt indvirke på uddannelsesinstitutionens øvrige ydelser så somøvrige uddannelser og kurser, virket som videncenter, samarbejdspartner somforskningsinstitution etc.Udgangspunktet for analysen af løsningsforslag til en organisatorisk samling af forsvaretsofficersskoler er det strukturelle perspektiv på synergi. Det vil sige effektivisering af drift ogvedligeholdelse af bygninger samt effektivisering af administrative processer. De øvrigeforhold bør belyses for at give det bedst mulige beslutningsgrundlag.Indledningsvis søges synergibegrebet belyst i sin teoretiske forstand og overordnet foldetud over officersuddannelserne. Dernæst inddrages erfaringer fra sammenlægningen afuddannelsesinstitutioner under det daværende Undervisningsministeriets område, ogsluttelig listes en række forhold, der kan understøtte kvalificeringen af de mulige løsninger,herunder danne grundlag for opstilling af ønskede effekter og målepunkter for en evt.sammenlægning.

Overordnet synergibetragtning

Generelt er der en sammenhæng mellem mængden, der søges at skabes synergi indenfor, og den synergieffekt, der opnås. Forholdet synes at være, at hver gang der inddragesen ekstra i fællesskabet, så stiger synergien. Men der er ikke tale om en 1 til 1sammenhæng1. Effekten daler i forhold til størrelsen af den mængde, der søges synergiAfsættet for dette er Charles Cobb og Paul Douglas arbejder med udviklingen af Cobb-Douglas funktionen, der siger, hvor er værdien af den samlede produktion, er produktiviteten, er arbejdskraften, er kapitalen=(produktionsapparatet), og samt er elasticiteten. Wikipidia opslag på Cobb-Douglas 1. september 2011.For uddannelsesområdet kan ligningen anvendes ved at sigeUddannelseseffekt = Produktivitet xx, hvor og er synergieffekterne indenfor hhv. lærerkollegiet og uddannelsesfaciliteterne.Da homogeniteten indenfor lærerkollegiet falder i takt med indfusionering af uddannelsesretninger, så falder ,hvorfor den samlede stigning i uddannelseseffekten vil være aftagende i takt med fusioneringerne underer konstant.forudsætning af, at1

indenfor2. Således er marginaleffekten aftagende. I sin yderste konsekvens, kan der findeseksempler på, at ved for store fællesskaber bliver marginaleffekten ligefrem negativ. Dissegrundlæggende forhold ligger til grund for organisering efter divisionsprincipperne3i bådemoderne virksomheder og indenfor mere klassisk hærorganisering. Balancen må være atopnå størst mulig stordrift, uden at den negative marginalsynergi bliver så stor, at endivisionsopdeling bedre vil kunne betale sig.De faglige synergieffekter er afhængige af hvilke områder, der søges at skabes synergiindenfor. Jo mere homogenitet, der er inden for området, des nemmere opnås synergien.

Forhold der påvirker synergisammenhængene

De områder der søges, at skabes synergi imellem, bør have fællesmængder. Påuddannelsesområdet ses dette primært at være i dimittendaftagerkredsen4,videngrundlag5, uddannelsesniveau6og pædagogisk metode7. Med andre ord; jo mereuddannelserne og deres udbud ligner hinanden, des større er den mulige synergieffekt.

Erfaringer fra den civile uddannelsesverden ved dannelsen af Centre for

Videregående Uddannelser, Univercity Colleges og Professionshøjskoler

Der findes ikke en samlet analyse, der udleder generelle lovmæssigheder omsynergieffekter indenfor uddannelsesområdet. Derfor tager afsnittet udgangspunkt i depolitiske målsætninger, der var med at skabe professionshøjskolerne, for derigennem atudlede relevante betragtninger. En analyse af området forventes udarbejdet i 2013.Sigtet med ændringerne af lovgrundlaget for de mellemlange videregående uddannelserunder det daværende undervisningsministerium var jf. Undervisningsministerens lovforslagaf 2. februar 2000 (L 186),”… at sikre et højt fagligt niveau i uddannelserne, for at sikrestørre sammenhæng mellem uddannelserne, for at fremme udviklingen af de mellemlangevideregående uddannelser og for at fremme etablering af nye uddannelser i takt medsamfundsudviklingen og ændrede kompetencekrav…”8. Af betænkningen afgivet afUddannelsesudvalget den 16. maj 2000 over Forslag til lov om ændring af lov omselvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love (L 187)fremgår det, at et sigte med processen var ”enreform af institutionsstrukturen på detvideregående uddannelsesområde er (var, red.) at øge kvaliteten af de praksisnæreDen aftagende synergieffekt blev allerede vist i 1700-tallet af den engelske økonom David Ricardo i forbindelse medhans studier af effekten af et importforbud for korn. Wikipidia opslag på David Ricardo 6. september 2011. Forsøgetgik ud på at sende flere og flere landarbejdere ud på kornmarkerne for at øge produktionen. Altså forøge . På ettidspunkt trampede de ekstra arbejdere mere korn ned end de kunne samle op. Altså fandt Ricardo et punkt, hvorøget arbejdskraft gav dalende produktion. Hvis og ikke er i indbyrdes balance, så falder , dvs. den samledeproduktion.3En opdeling hvor to enheder i samme virksomhed leverer samme produkt.4De arbejdsgivere der ansætter de færdiguddannede.5Den samlede viden der skaber fundamentet for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol afuddannelsen.6Det niveau som uddannelsen sigter efter. Eksempelvis professionsbachelor eller master.7De metoder der anvendes på uddannelsesinstitutionerne for at faciltere læring.8L 186 (som fremsat): Forslag til lov om mellemlange videregående uddannelser.2

videregående uddannelser”9.Senere i bekendtgørelsen fremgår det, at der udtrykkes etønske om,”at den økonomiske aftale, der sikrer den enkelte institutions økonomiskeautonomi, ikke skal være til hinder for, at bestyrelserne for de enkelte institutioner efter athave modtaget de midler, der tilkommer dem i henhold til den omtalte aftale(taxametertilskuddene, red.), kan besluttes, at nogle af disse midler kan overlades CVU’ettil fælles formål. … finder, at institutionerne dermed løbende får en hensigtsmæssigmulighed for at prioritere nærmere, hvorvidt (nogle af) de midler, som institutionerne råderover, skal anvendes i CVU-regi eller i selve institutionen”10. Der ses altså, at formålet medsektorreformen var, et sigte mod selvejende, selvstyrende, sammenlagte institutioner derkunne sikre et højt fagligt niveau, sikre større sammenhæng mellem uddannelserne,fremme udviklingen af uddannelserne, fremme etableringen af nye uddannelser i takt medsamfundsudviklingen samt at disse nye institutionstyper skulle være autonome og underen hvis form for frihed, og selv kunne forvalte de statslige subsidier i form aftaxametertilskuddene. Samlet set kan dette betragtes som synergigevinster. Iintentionerne bag reformen ses ikke et direkte sigte mod opnåelse af besparelser indenforsektoren. Men implicit i den økonomiske autonomi kan et incitament til effektiviseringerfindes.Efter at have rådspurgt hhv. den projektansvarlige for akkrediteringen af forsvaretsgrundofficersuddannelser i Danmarks Evalueringsinstitut, cand.scient. Birgitte Thomsen ogdirektør for Professionshøjskolernes Rektorkollegiums Sekretariat, Marianne La CourSonne kan det konstateres, at der ikke er foretaget en egentlig analyse af, om de fastsattemål ved sammenlægningen af de mellemlange videregående uddannelsesinstitutionerunder Undervisningsministeriet blev opnået. Danmarks Evalueringsinstitut forestodimidlertid individuelle institutionsakkrediteringer i perioden 2005-2007 af de daværende 24CVU’er med henblik på afgørelse af, om de levede op til centralt fastsatte kvalitetskriterier,som kunne begrunde tildelingen af kvalitetsbetegnelsen, ”University College”.Akkrediteringsparametrene fra denne proces vil kunne give et godt fingerpeg for, om devisioner og mål, der blev sat for institutionsudviklingen gennem fusionsprocessen, blevopnået på de enkelte institutioner.Gennemgangen nedenfor af fusionsprocessen på de mellemlange videregåendeuddannelser under Undervisningsministeriet er baseret på Undervisningsministerietsinterne dokument, ”Baggrundsmaterialet for ordførernes temamøde december 2004 omCVU’erne” og en briefing afholdt af University Colleges Denmark 19/1 2010. Det skalbemærkes, at der i henhold til lov om professionshøjskoler og erhvervsakademierforetages en evaluering af partnerskabet mellem de to sektorer i 2013 som grundlag for1999-2000 – Uddannelsesudvalget, L 187 – bilag 129, Betænkning afgiver af Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000,Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. ogen række andre love. p.3.101999-2000 – Uddannelsesudvalget, L 187 – bilag 129, Betænkning afgiver af Uddannelsesudvalget den 16. maj 2000,Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. ogen række andre love. p.5.9

den fusion mellem de to sektorer, der er forudsat i den nuværende lovgivning. Detforventes derfor, at der i løbet af 2013 udgives en rapport herom. Denne rapport vilimidlertid kun have fokus på et specifikt udsnit af professionshøjskolernes virke.Undervisningssektoren under Undervisningsministeriet har siden 1998 været i gang meden flerfaset omstrukturering, hvor hovedtrækkene er færre, større, selvejendeuddannelsesinstitutioner af rette kvalitet.Siden 1998 er de daværende ca. 120 monofaglige uddannelsesinstitutioner underUndervisningsministeriets område blevet samlet i større enheder. Fra 2000 - 2007 i Centrefor Videregående Uddannelser, i daglig tale CVU’er. I perioden 2000-2007 blevinstitutionsantallet reduceret fra 120 i 1998, til 24 i 2005 og yderligere til ca. 16 i 2007.Sigtet med sammenlægningerne var et ønske om at opnå:- Større og stærke faglige miljøer,- enklere institutions- og ledelsesstrukturer,- tværfaglig uddannelsesudvikling,- fleksible uddannelsesforløb,- stærkere partnerskaber med aftagerne og- regional uddannelsesdækning.I 2007 blev der gennemført ny lovgivning, som fastsatte en central fusionsproces, hvorvedde daværende ca. 17 CVU’er blev fusioneret til 8 professionshøjskoler. I dag omfatterprofessionshøjskolesektoren 7 professionshøjskoler og 2 ingeniørhøjskoler. Hertil kommeren ny sektor, som består af 9 erhvervsakademier. De 9 erhvervsakademier er skabt ved,at erhvervsskolernes videregående uddannelser er udspaltet eller udlagt til selvstændigeenheder med egen bestyrelse. Det indgår i Lov om professionshøjskoler ogerhvervsakademier, at der i 2015 skal ske en sammenlægning af de tre institutionstyper,hhv. ingeniørhøjskoler, erhvervsakademi og professionshøjskoler.Den skitserede fusionsproces har løbet parallelt med udviklingen af et overordnet oguafhængigt kvalitetssikringssystem. Formålet er at sikre, at de nye udbudssteder lever optil nationale behov og internationale standarder på uddannelsesområdet. I denne procesblev Univercity College-titlen indført, som de akkrediterede professionshøjskoler kan bære,hvis de honorerer en række fastlagte kriterier. Sammen med denne kvalitetssikring afinstitutionerne skete en udvikling af akkrediteringssystemet for de enkelte uddannelser ogderes udbud, hvilket har ført til et generelt kvalitetsløft samt skabt sammenlignelighedmellem niveauer12, metoder13og kvalitet14.11

Under fusionsprocessen erfarede de nye og større professionshøjskoler en række forhold,som de skulle være opmærksomme på i deres nye udformning. En del af disse er ikkerelevante i forhold til rapportens formål, da de tager afsæt i, at uddannelsesinstitutionerneunder Undervisningsministeriets område er selvejende og selvstyrende institutioner. Detteses ikke som en mulighed for en institution, der udbyder forsvaretslinjeofficersuddannelser, da det vil kræve en officersskole direkte underlagtForsvarsministeriet eller som en del af den samlede professionshøjskolestruktur underUddannelsesministeriet.Følgende forhold, der er synliggjort gennem professionshøjskolernes udviklings- ogfusioneringsproces, ses relevante i forhold til en sammenlægning af officersskolerne ogForsvarsakademiet:Styringsmæssigt.- Internt i organisationen: Etablering af enstrenget ledelsesstruktur og institutionsidentitet.- Sikre sammenhæng mellem sektor og institution (at skabe mening).Politisk.- Det lokale samarbejde med kommuner, regioner og andre interessenter.- Det nationale samarbejde med Uddannelsesministeriet (red.) og organisationerne.Større og færre institutioner betyder større vægt som sektor.- Sektoren opfattes som en enhed, og opfatter sig selv som en enhed.- Kvalificeret samarbejdspartner, der bliver konsulteret og inddraget i arbejdsprocesser ogstrategiske overvejelser.- Øget europæisk sektorsamerbejde styrker sektorens perspektiver og muligheder (deteuropæiske spejl, den internationale konkurrence og det globale uddannelsesmarked –uddannelser og institution).Fokus på professionsuddannelsernes videngrundlag giver dialog om forskningsret, ogsåmed Uddannelsesministeriet (red.).Anvendt forskning og udvikling.- Nye ambitioner som europæisk University af Applied Sciences.- Kvalificering af uddannelsernes videngrundlag: Systematisering og omsætning af viden(systemer og procedurer, accept).- Professionshøjskolernes rolle i videntrekanten, samspillet mellem aftagere og forskning(bringe viden i spil: uddannelse, praksis, forskning).- Udbud af professionsmasteruddannelse.

Tiltrække og fastholde flere studerende. Genskabe professionens omdømme og prestigegennem relevante uddannelser af høj kvalitet.Tilbyde attraktive faglige miljøer med tidsvarende struktur.

Erfaringer fra Professionshøjskolen Metropol

Metropol har stillet sine erfaringer fra skabelsen af den nye professionshøjskole og densdrift frem til nu til rådighed for forsvaret15. Disse er sammenfattet i nedenstående.Under fusionsprocessen mellem de hidtidige uddannelsesinstitutioner blev en rækkeforhold synlige. Det vigtigste var behovet for at vise alle medarbejdere, hvorfor det varnødvendigt at skabe en samlet uddannelsesinstitution. Samlet set blev det synliggjort, atdet blev fortsat sværere at levere uddannelse af den hidtidige kvalitet under deeksisterende rammer. Derfor blev det strategiske sigte for alle medarbejderne, at måletmed fusioneringen var at opretholde kvaliteten i uddannelserne.Usikkerheden under fusionsprocessen bød på frustrationer blandt store dele afmedarbejderne. Da processen virkede fornuftig fra ledelsens perspektiv, vurderedes detikke hensigtsmæssigt at træde tilbage, i forhold til den udvikling der var påbegyndt. Derforformulerede ledelsen to mål, som alle medarbejderne skulle fokusere på. 1, Fortsæt medat drive de uddannelser vi har pt. 2, Søg størst mulig indflydelse i fusionsprocessen. Påden måde var der udmeldt fokuserede indsatspunkter til alle. Det vurderes pt. fra ledelsenpå Metropol, at de enheder der holdt fokus på disse mål, også er dem der fik mest udbytteaf sammenlægningerne.Den gevinst der tydeligst ses på Metropol i dag er, at den nye størrelse giver mulighed forat pulje ressourcer, således man kan allokere dem til udvikling. Under de tidligereuddannelsesinstitutioner var tendensen, at en lærer underviste på en uddannelse.Problemet var, at den enkelte underviser ikke så sammenhængene på tværs afuddannelsesniveauer, i forhold til professionsudviklingen og indenfor videnfeltets udvikling.Den sammenlagte uddannelsesinstitution har givet mulighed for at Metropol i dag somgrundregel lader alle medarbejdere indgå i undervisning på grunduddannelserne, på vider-og efteruddannelserne, deltager i forskningsprojekter og gennemførerrådgivningsaktiviteter indenfor den sektor som uddannelsen understøtter. Således er derskabt et tydeligt løft på det samlede lærekollegium.En anden styrkelse er evnen til at søge om, samt indgå i, forsknings- ogudviklingsarbejder. I dag får Metropol godkendt og bevilliget midler til projekter, sommindre institutioner ikke har evnen til at løfte. Således er der skabt større sammenhængmellem forskning og uddannelse, hvilket formentlig vil kunne føre til, at Metropol indenforen kortere periode vil kunne udbyde forskningsbaserede uddannelser.

Den større volumen har givet grobund for en smidig omfordeling af ressourcer mellem deenkelte uddannelser. Det er opfattelsen, at taxametertildelingen giver en skævressourcetildeling. Således er der i dag fag på Metropol der ikke bidrager til overheads,mens andre bærer en væsentlig del af byrden.Som en større uddannelsesinstitution med mulighed for allokering af ressourcer tilforskellige projekter har det været muligt for Metropol at profilere sig indenforuddannelsessektoren og i forhold til de sektorer, som professionshøjskolen uddanner til.Således er rektor på Metropol i dag en markant aktør på den scene, der er toneangivendefor sektorudviklingen.I forhold til de samlede udgifter til medarbejdere, har fusionsprocessen ført til, at det harværet muligt at afskedige 88 medarbejdere i november 2010 og yderligere 31 i september2011, således Metropol i dag beskæftiger ca. 950.

I forhold til en sammenlagt officersskole inkluderet Forsvarsakademiet kan de

samlede erfaringer fra sektoren omskrives til følgende opmærksomhedspunkter

Styringsmæssigt.- Sikre at der skabes sammenhæng mellem aftagerne og uddannelsesinstitutionen. Ikkekun den formelle, der i dag sikres gennem Uddannelsesforum, men også en mere direktemellem undervisere og værnenes fagskoler samt enhederne.- Sikring af en ensartet kommandolinje fra Forsvarskommandoen til den/de nyeuddannelsesinstitution/er.- Etablering af en enstrenget ledelsesstruktur og institutionsidentitet.Politisk.- Det lokale samarbejde med uddannelses-, viden-, og forskningsinstitutioner.- Det nationale samarbejde med Uddannelsesministeriet under hensyntagen til det at væreunderlagt Forsvarskommandoen og politisk styret af Forsvarsministeriet.En stor institution. Organisatorisk som en del af den samlede styrelse for området, nemligForsvarskommandoen.- Sikre at den nye organisation kan navigere i et miljø, hvor lignende aktører er selvejendeog selvstyrende samtidig med, at ejerskab og overordnet styring ligger vedForsvarskommandoen.- Aftagernes opfattelse af en større afstand til uddannelsesmiljøet i forhold til i dag, hvorofficersskolerne er direkte underlagt den største aftager, nemlig den operativeværnskommando selv.- Som forsvarets absolut største bidragyder til uddannelsesområdet være en kvalificeretsamarbejdspartner, der bliver inddraget i de strategiske overvejelser. Herunder kunne giveuddannelses- og professionsfaglig rådgivning til Forsvarskommandoen ogForsvarsministeriet.- Øget mulighed for profilering af det militære uddannelsesområde somuddannelsesinstitution, som videncenter og som forskningsinstitution på den nationale og7

internationale arena.- Muligheden for at kunne indgå i forpligtende samarbejder med uddannelsesinstitutioner,der leverer uddannelser, viden eller forskning indenfor eller udenforUddannelsesministeriets område forøges. Eksempelvis universiteter, professionshøjskoler,Rigspolitiet, non government organisations, allierede nationers væbnede styrker,tænketanke, etc. samtidig med at ejerskabet og den overordnede styring ligger vedForsvarskommandoen.- Fastholde og øge fokus på professionsuddannelsernes videngrundlag. Herunder dialogmed den etablerede forskningsverden om niveau og kvalitet for forskningen.Anvendt forskning og udvikling.- Muligheden for bedre at kunne opnå kvalificering af uddannelsernes videngrundlag,systematisering og omsætning af viden, herunder sammenhæng mellem forskning, studie-og udvikling, udviklingen af forsvarets operative kapaciteter, udviklingen af doktriner ogpersoneluddannelsen i forsvaret. Det vil sige skabelse af en egentlig strategisk evne til atfokusere personeluddannelserne i rammen af Krigsførelsens Kredsløb16.- Muligheden for at kunne indarbejde officersuddannelsernes og institutionens rolle iKrigsførelsens Kredsløb.- Muligheden for at kunne styrke udviklingen af fremtidige udbudsmuligheder, herunderudbud af en evt. professionsmasteruddannelse17.- Tiltrække og fastholde uddannelsestagerne. Styrke professionens omdømme og prestigegennem relevante uddannelser af rette kvalitet, der udbydes af en institution, der levererresultater til samfundet og øvrige landes udvikling af det militære område.Tilbyde attraktive faglige miljøer med tidsvarende struktur og mulighed for udvikling af deenkelte undervisere.Øget mulighed for forskning og udvikling, herunder at involvere sig i større projekter endhidtil, inklusive at søge støtte til ekstern finansiering af forsknings- og udviklingsprojekter.Disse listede opmærksomhedspunkter og ønsket om yderligere styrkelse af deværnsfælles aspekter bør indgå i kvalificeringen af de mulige løsningsforslag. Derudoverkan det konstateres, at jo mere sammenlagt området bliver, jo større mulighed for synergier mulig. Synergistigen ses at være 1, Organisatorisk sammenlægning. 2, Fysisksammenlægning af to af de i dag eksisterende uddannelsesinstitutioner. 3, FysiskModel der viser sammenhængen mellem indre forhold og ydre påvirkninger eller rammer for et lands væbnedestyrker. Modellen er udviklet af oberstløjtnant K. V. Nielsen i 60’erne.17Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut om at igangsætte en analyse af behovet for atindføre en professionsmasteruddannelsesgrad i Danmark. Det vil sige en professionsorienteret og forskningsbaseretuddannelse på kvalifikationsrammeniveau 7, hvilket er samme niveau som kandidat og masteruddannelserne.Indførelse af en sådan grad ville løse progressionsproblematikke i forhold til en akkreditering af VidereuddannelsestrinI/ledere, da det hidtil har været intentionen at akkreditere disse uddannelser op imod diplomniveauet, der ikke erhøjere end professionsbachelorniveauet. Det ses som en forudsætning for opnåelse af niveau 7, at uddannelsen ettilknyttet et stærkt forskningsmiljø, hvilket kan ske ved at det er en samlet uddannelsesinstitution, inklusiveForsvarsakademiet, der udbyder uddannelsen.16

sammenlægning af tre af de i dag eksisterende uddannelsesinstitutioner. 4, Komplet fysisksammenlægning af alle uddannelsesinstitutionerne.

Erfaringer fra fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner

På baggrund af erfaringer fra fusionsprocesserne under det daværendeUndervisningsministeriets område er der udarbejdet rapporter, der belyser området. Darapporterne tager afsæt i erfaringer fra fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner,er det nødvendigt at forholde sig til, at der er tale om et andet uddannelsesniveau og -sigte. Afsnittet fremfører nogle af de erfaringer, der ses relevante forofficersuddannelsesområdet.I ”Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner18”, der er en afdækning af fusionersbetydning for kvalitet og økonomi, konkluderes det, at der ikke automatik er positivekonsekvenser for økonomi og kvalitet ved fusioner. Til gengæld er der på flere punktertilstrækkeligt stærke indikationer af positive fusionseffekter til at slutte, at fusionerimplementeret rigtigt kan have gode perspektiver. Samtidig slås det fast, at nogle effekterkan konstateres og måles, mens andre opleves, mærkes, opfattes og fortolkes19. Desidstnævnte er vanskelige at arbejde med, grundet de subjektive betragtninger, som denaturligt udsættes for. Alligevel opstiller rapporten følgende relevante betragtninger:Om størrelse.De konstaterede stordriftsfordele indenfor området varierer. Det konstateres, at denoptimale størrelse for gymnasier og HF er ca. 800 elever, for handelsskoler er den godt1800 elever, for tekniske skoler er den ca. 2000 elever, mens den for kombinationsskolerer godt 1500 elever. Der gives to bud på, hvorfor det kan være, der er disse forskelle. Fordet første er nogle skoleformer mere ”komplekse” end andre, og som sådan kræver etstørre værdigrundlag. Her er kompleksitetet forstået som et mere varieret og forskelligartetuddannelses- og kursusudbud, der forudsætter en højere grad af specialisering ilærerressourcer, lokaleindretning, materialer og materiel m.v. For det andet kan der væreforskelle i skolernes opdeling i afdelinger og udbudssteder. For eksempel har tekniskeskoler i højere grad end gymnasier sine aktiviteter på flere adresser. Med flere afdelingerforudsætter en samlet set optimal institutionsdrift naturligvis en optimering pr. afdeling, ogdet kræver alt andet lide et vist elevgrundlag pr. afdeling20.I forhold til officersuddannelserne, så er det meste af de teknik-, materiel- ogøvelsesterrænkrævende elementer i undervisningen udlagt som moduler, der ikkegennemføres på selve uddannelsesinstitutionen. Eksempler er praktikperioderne,

infanterikursus, faldskærmskursus, patruljekursus, radarlærer, maskinfaglige elementer,havarifaglige elementer, simulationsøvelser, pilotuddannelse mm.Når de ovennævnte udlagte elementer trækkes ud af officersuddannelserne, så står stortset ensartede uddannelser tilbage. Derfor kan det konstateres, at de dele dergennemføres på den enkelte officersskole, i dag er meget ens. Dette peger på, at etoptimalt elevgrundlag vil være i størrelsesordnen mellem ca. 800 og 2000. Samtidig ses,at hvis eleverne er opdelt i forskellige retninger, som er tilfældet for officersuddannelserne idag, så vil tendensen være, at det optimale elevgrundlag ligger i den høje ende afspektret.Om forudsætninger.Der vises, at der på nogle områder og for udvalgte performance mål – ikke mindst forforholdsvis ensartede institutioner – kan være et potentiale i fusioner21.I forhold til officersuddannelserne, så er det ovenfor konstateret, at da deuddannelseselementer der er teknik-, materiel- og øvelsesterræntunge er udlagt til andreuddannelsesinstitutioner, så er der en stor grad af homogenitet indenfor de forskelligeofficersuddannelsesinstitutioner. Således ses der et stordriftspotentiale for området.Om fuldførelsesprocenter.I den civile uddannelsesverden er der stor fokus på fuldførelsesprocenter. Særligt frapolitisk niveau har dette område bevågenhed. Der synes at være to overordnede hensyn.For det første er der målsætninger om, at størstedelen af de kommende årgange skalhave en uddannelse. For det andet er der et samfundsmæssigt behov for, at de midler derinvisteres i at uddanne ungdommen, både de økonomiske ressourcer og den tidsmæssigearbejdskraftsbetragtning, er væsentlige for samfundsøkonomien.Der vises, at hvis man skal høste stordriftsfordelene ved at øge institutionernes størrelse,så skal man også fokusere på fuldførelsesprocenten. Dette vil tjene bådeuddannelseskvaliteten, de politiske målsætninger og institutionernes indtægtsside ogsamlede økonomi22.I forhold til officersuddannelserne, så anvendes der i forsvarets styring af området ikketaxameterprincip i forhold til økonomien, da institutionerne ikke er selvejende ogselvstyrende. Men den samlede konsekvens ved optagende der ikke fuldføreruddannelserne, er den samme for forsvarsbudgettet samlet, som den er for de undersøgteuddannelsesinstitutioner. Ligeledes er samfundskonsekvenserne de samme. Så enfokusering på dette område vil naturligt ligge ved styrelsesniveauet.

Effektiviseringsmuligheder og bundlinje.Undersøgelsen sandsynliggør, at de institutioner der allerede fra starten af enfusioneringsproces har et skarpt øje for effektiviseringsmuligheder, og har fokus forbundlinjen i højere grad end de øvrige, har en god udvikling på den økonomiskeresultatside23.I forhold til officersuddannelserne, så ses der her en diskrepans mellem de forskelligeniveauer. Fra politisk- og styrelsesniveau er der med Analyse af løsningsforslag til enorganisatorisk samling af forsvarets skoler sat fokus på de strukturelle og økonomiskemuligheder ved en sammenlægning. Men fra uddannelsesinstitutionerne har der, qua atde ikke er selvejende og selvstyrende, ikke tidligere været fokus på bundlinjen. Derfor sesder en udfordring i, at få de forskellige kulturer, der naturligt udspringer af sådanneforskellige sigter, til at forenes om en løsning af problematikkerne.Undersøgelsens mangler.Undersøgelsen fremhæver sin egen ufuldkommenhed ved at fastslå, at de fusionseffekterden har beskæftiget sig med, er de effekter, der kan opgøres kvantitativt, konstaterbart ogobjektivt. Der nævnes, at man kan forestille sig en lang række andre effekter af positiv ognegativ karakter. Positive eksempler kan være højere grad af professionalisme, merestrategisk udviklingsarbejde, faglig udvikling og innovation, bedre kvalitetssikring og –styring, bedre samarbejde med erhvervsliv, flere visioner m.m. Negative eksempler kanvære mindre sammenhæng, mindre nærhed til brugerne, mindre fleksibilitet, mindrehandlefrihed, flere møder, kommunikation og koordination m.m.24

Erfaringer fra reformproces på Politiskolen

Rigspolitiet har fra 2006 og frem været i gang med en struktureret reformproces afpolitiuddannelsen. I denne proces indgår akkreditering i forhold tilprofessionsbachelorniveauet, ligesom der parallelt hermed har været iværksat analyser afbesparelsespotentialer.En erfaring fra Politiskolen er, at der er en klar sammenhæng mellemomkostningsniveauet indenfor stab og lærere og muligheden for at køre fleksibel drift. Detvil sige, evnen til hurtigt at justere pensum samt muligheden for at øge eller reducereoptaget af elever påvirkes af muligheden for at sikre en omkostningseffektiv drift afuddannelsen.

På møde mellem Politiskolen og sagsbehandlere fra Forsvarskommandoen25oplystePolitiskolen, at undervisningslokaliteterne pt. er ved at blive ændret, således at derfremover kan gennemføres undervisning på tværs af den normale klasseorganisering på24 elever. På denne måde bliver det fremover ikke bygningsmæssige begrænsninger menen vurdering af det enkelte fag, tema eller lektion, der afgør, omundervisningen/forelæsningen skal gennemføres med 8, 24, 48 eller 96 elever i lokalet.På den måde har det været muligt at opnå en besparelse indenfor anvendelsen af lærereuden at nedsætte antallet af konfrontationstimer.Under mødet blev det fremført, at Politiskolen har store forventninger til den opgradering afuddannelsesmiljøet, som foregår i øjeblikket. Der vil herunder blive etableretstudiegruppefaciliteter, der giver eleverne mulighed for i fællesskab at diskutere detforelæste pensum, løse gruppeopgaver og foretage sparring med ligestillede. Disse tiltagskal blandt andet medvirke til, at konfrontationstimerne kan udnyttes optimalt.Som en anden væsentlig forbedring for uddannelsesmiljøet installeres der i foråret 2012trådløst internet alle de steder, hvor eleverne undervises og færdes, ligesom der opsættesinternetbaserede tavler i alle undervisningslokaliteter. Det er Politiskolens opfattelse, atdenne udnyttelse af de nyeste teknologiske audiovisuelle midler vil motiverende eleverneog sikrer et større læringsudbytte. Samtidig ses en positiv gevinst ved, at deundervisningsmidler der er til rådighed, baserer sig på samme teknologi somdimittenderne råder over i deres praktiske uddannelse. En særlige udfordring vedteknologiudnyttelsen er ifølge Politiskolen, at lærerne nu skal igennem etundervisningsforløb for at sikre et maksimalt udbytte af de nye uddannelsesmidler.Det vurderes generelt muligt for officersuddannelserne i større grad at udnytteforelæsninger og samlæsning på tværs af uddannelsesniveauer som et middel til bedreudnyttelse af lærerressourcerne. Ligeledes vurderes det muligt at understøtteuddannelsesmiljøet gennem etablering af studiefaciliteter og udnyttelse af den nyesteaudiovisuelle teknologi. Den fulde gevinst ved dette ses afhængig af en opkvalificering aflærerkræfterne i forhold til anvendelse af ny teknologi.

Sammenfatning og perspektivering til officersuddannelsesområdet

Sammenfatningen opsumerer de relevante dele af de generelle betragtninger, erfaringernefra dannelsen af professionshøjskolerne, erfaringerne fra ungdomsuddannelserne samterfaringer fra reformprocesser på Politiskolen og Professionshøjskolen Metropol.Betragtningerne er grupperet i relevante strategiske fokuseringsområder.1. Videngrundlag og forskning.Dannelse af større uddannelsesinstitutioner indenfor professionshøjskoleområdet har førttil større fokus på uddannelsernes videngrundlag og dialog om forskningsret. DenneMøde den 6. oktober 2011 på Politiskolen. Fra Politiskolen deltog politiinspektør Michael Flemming Rasmussen,projektleder Erik Vand og kontorfuldmægtig Birgit Larsen. Fra Forsvarskommandoen deltog MJ Jens Assum/PLA3 ogKN Tue Hækkerup/PSA4.25

proces har omfattet de daværende Undervisnings- og Videnskabsministerier, i dagUddannelsesministeriet, hvorfor der på det militære område også må forventes en øgetopmærksomhed fra Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen på områderne, vedskabelsen af én samlet officersuddannelsesinstitution.Der ses mulighed for øget fokusering af arbejdet med at definere en egentlig militærvidenskab. Herunder udvikling af tanker om forsknings og uddannelses rolle iKrigsførelsens Kredsløb.En større institution giver mulighed for at flere deltager i forsknings- og udviklingsprojekter.2. Anvendelse af videngrundlag og forskning.Effekten på anvendelsesområdet af forskning og videngrundlag ved dannelse af de nyeprofessionshøjskoler har været en systematisering af omsætningen af viden. Denneprocessuelle tilgang har ført til øget accept og nye ambitioner. Samtidig eruddannelsesinstitutionernes rolle i videntrekanten (samspillet mellem aftager, forskning oguddannelse) blevet mere synlig. Der er sandsynlighed for, at samme tendens kanunderstøttes ved en fusionering mellem officersskolerne og Forsvarsakademiet, ved atforskningsmiljøet og uddannelsesinstitutionerne forenes i samme enhed.3. Størrelse og homogenitet.Når de dele af officersuddannelserne der kræver meget teknik-, materiel og øvelsesterræner henlagt til øvrige enheder eller myndigheder udenfor officersskolerne, så erofficersuddannelserne i store træk meget ens. Derfor ses der en udpræget homogenitetindenfor disse dele af uddannelserne, hvorfor der er grundlag for samling af lærerkollegierog øvrige stordriftsfordele.Erfaringerne fra fusionerne mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne viste, at detoptimale elevgrundlag ligger mellem 800 og 2000 elever. Det må forventes, at forofficersuddannelserne, så vil det optimale elevgrundlag ved en sammenlagtuddannelsesinstitution være i den øvre ende af det angivne spekter.En større uddannelsesinstitution vil have lettere ved at løfte udviklingsprojekter.4. En ændret organisering af officersuddannelsesområdet giver mulighed for anvendelseaf nye undervisningsformer. Hvis undervisningsformer, undervisningshjælpemidler ogstudiemiljø understøtter hinanden, vurderes det muligt, at effektivisere forholdet mellemandelen af lærere i forhold til elevtallet. Dog synes effektiviseringen i dette forhold atpåvirke fleksibiliteten negativt i forhold til evnen til at justere pensum med kort varsel, og iforhold til at kunne øge optaget af elever.5. Styring, herunder sektoren i forhold til omverdenen.Der ses mulighed for, at kunne delegere en del af det uddannelsesstrategiske område til

en samlet officersskole for derved at styrke evnen til indgåelse af samarbejder med øvrigeforsknings- og uddannelsesinstitutioner.En mere samlet ”officersuddannelsessektor” vil styrke områdets placering i forhold tillignende professioner. Dette bør kunne øge evnen til at navigere samlet. Særligt evnen tiludnyttelse af nye udviklingsmuligheder indenfor uddannelsesområdet generelt ses at havepotentiale. Samtidig vil denne forventede større strategiske og faglige tyngde betyde, atopgaverne for Forsvarskommandoens Uddannelsesforum bør ændres således, atkoordinationen officersskolerne og Forsvarsakademiet imellem nedprioriteres, til fordel foren opprioritering af aftagerindflydelsen og driften af kvalitetssikringsprocesser.Der ses mulighed for, at delegere dele af kvalitetssikringsopgaverne, ligesom deudviklingsorienterede dele i højere grad kan lægges ved en samlet uddannelsesinstitution.Der bør følgelig defineres nye snitflader mellem uddannelsesstrategisk niveau og ensamlet uddannelsesinstitutions interne udvikling.6. Fleksibilitet og omstilling.En samlet uddannelsesinstitution vil lettere kunne tilpasse sig nye krav. Både faglige ogkvantitative. Således ses en væsentlig stordriftsfordel ved en fælles officersskole at væremyndighedens evne til hurtigt at kunne prioritere ressourcer på tværs af de værns- ogniveaugrænser, der kendes i dag.7. Synergistigen.Det er tidligere konstateret, at der er stor homogenitet indenfor officersskolernesofficersuddannelser. Samtidig er det vist, at jo mere sammenlagt områder med udprægethomogenitet bliver, jo større er muligheden for synergi. Synergistigen synes at være:1, Organisatorisk sammenlægning.2, Fysisk sammenlægning af to af de i dag eksisterende uddannelsesinstitutioner.3, Fysisk sammenlægning af tre af de i dag eksisterende uddannelsesinstitutioner.4, Komplet fysisk sammenlægning af alle uddannelsesinstitutionerne.8. Generelle udfordringer.Erfaringerne fra den civile uddannelsesverden viser, at der ikke er automatik isynergieffekterne. Der fremføres, at jo klarere fokus der er på at opnå det muligepotentiale, des større er sandsynligheden for at opnå det. For en sammenlægning afofficersuddannelsesinstitutionerne betyder det, at der skal sættes fokus på, hvilkegevinster der ønskes opnået ved en beslutning, og at disse forfølges gennem heleorganisationsændringen.Forsvarets styring af uddannelsesområdet har ikke ført til udstrakt delegering til selvejendeog selvstyrende uddannelsesinstitutioner. Derfor har der ikke været tradition for udprægetressourcefokuseret styring på uddannelsesinstitutionerne. I stedes synes der at havehersket en udpræget fokusering mod opnåelse af de bedste dimittender. Dette har ikke