FOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 135: Værnepligtsrapporten, fra forsvarsministeren

Dette notat er en del af Center for Militære Studiers forskningsbaserede myndighedsbetjening forForsvarsministeriet. Formålet med notatet er at belyse samfundsmæssige forhold i forbindelse medværnepligten, med særlig henblik på repræsentativitet i rekrutteringen på rekrutniveau. Notatetindgår i arbejdet i Forsvarsministeriets værnepligtsudvalg.Center for Militære Studier er et forskningscenter på Institut for Statskundskab ved KøbenhavnsUniversitet. På centret forskes der i sikkerheds- og forsvarspolitik samt militær strategi, og centretsarbejde danner grundlaget for forskningsbaseret myndighedsbetjening af Forsvarsministeriet og depolitiske partier bag forsvarsforliget.Dette notat er et analysearbejde baseret på forskningsmæssig metode. Notatets konklusioner kansåledes ikke fortolkes som udtryk for holdninger hos den danske regering, det danske forsvar ellerandre myndigheder.Læs mere om centret og dets aktiviteter på:http://cms.polsci.ku.dk/.Forfatterne:Seniorforsker Henrik Ø. BreitenbauchProfessor MSO Kasper Møller HansenProfessor MSO Mikkel Vedby RasmussenISBN: 978-87-7393-666-5

IndholdsfortegnelseINTRODUKTION .................................................................................................................4ET REPRÆSENTATIVT FORSVAR ...................................................................................5SOCIALISERING AF BORGERE........................................................................................7DANSKE FORHOLD .........................................................................................................10Forælderens socioøkonomiske profil .......................................................................................................................14Figur 1: Fædrenes uddannelsesmæssige profil ........................................................................................................14Figur 2: Mødrenes uddannelsesmæssige profil .......................................................................................................15Figur 4: Mødrenes arbejdsmarkedstilknytning........................................................................................................16Figur 5: Fædrenes personindkomst.........................................................................................................................17Figur 6: Mødrenes personindkomst ........................................................................................................................18Karakteristika for de, der indgår aftale...................................................................................................................18Figur 8: Gennemsnitlig karakter i 9. klasses afgangsprøve i matematik for de som har valgt at indgå aftale og de somikke har valgt at indgå aftale ..................................................................................................................................20Figur 9: Body Mass Index (BMI) ...........................................................................................................................21Delkonklusion...........................................................................................................................................................21

IntroduktionVærnepligt tager forskellige former i forskellige lande, men kan grundlæggende siges at tjene tofunktioner.1Værnepligtensprimære funktioner at rekruttere til de væbnede styrker, mensværnepligtenssekundære funktioner gennem denne rekrutteringsform at opnå andresamfundsmæssige mål. Disse samfundsmæssige mål er en vigtig del af værnepligten som socialinstitution, og er vigtige at tage med i sine overvejelser omkring værnepligtens fremtid. Ser manudelukkende værnepligten som en rekruteringsmekanisme, kan en beslutning om at ændre,suspendere eller afskaffe værnepligten få utilsigtede konsekvenser. Victor Kiernan bemærker, at ’toview [conscription] solely as a method of conducting war is to see very little of it’.2Dette notatfokuserer på værnepligtens sekundære funktion, der bliver forklaret som henholdsvisrepræsentativitetogsocialisering.Værnepligten er således et vigtigt element af civile-militærerelationer.3Notatet er udarbejdet som en del af Center for Militære Studiers forskningsbaseredemyndighedsbetjening af Forsvarsministeriet. Notatet har en kvalitativ og en kvantitativ del. Denførste, kvalitative del af notatet er baseret materiale indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen afrapportenHvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?udgivet af Dansk Institut for Militære Studier i2008.4Denne rapport undersøgte erfaringer med at afskaffe eller suspendere værnepligten i fireNATO-lande, nemlig Holland, Frankrig, Slovakiet og Letland. I denne del af notatet beskrivesværnepligtens primære og sekundære funktion og der redegøres for, hvordan de fire lande har søgtat opfylde de sekundære funktioner på anden vis. Den anden, kvantitative del af notatet er enstatistisk analyse af hvorledes værnepligten i Danmark opfylder ønsket om repræsentativitet iforsvarets primære rekruttering til rekrutniveau. Der fokuseres således på en meniges første mødemed forsvaret. I dag sker dette via værnepligten og spørgsmålet er om ændrede rekrutteringsformer,som følge af en afskaffelse eller suspension af værnepligten, vil forandre rekrutternes

Dette notat fokuserer på militær værnepligt.Citeret i James J. Sheehan, ’The Future of Conscription: Some Comparative Reflections’,Dædalus,140 (3), 112.3I sin mest ekstreme form handler dette spørgsmål om demokratisk kontrol med den militære organisation og herunderde demokratiske institutioners relative svaghed overfor de militære i krig og under krigslignende forhold. Se foreksempel Michael C. DeschCivilian control of the military: the changing security environment,Baltimore : JohnsHopkins University Press, 1999; Harold D. Lasswell “The Garrison State”,The American Journal of Sociology,46(4),januar 1941, 455-468.4Henrik Jedig Jørgensen og Henrik Breitenbauch,Hvad nu his vi afskaffer værnepligten?,(København: Dansk Institutfor Militære Studier, 2008), [http://cms.polsci.ku.dk/pdf/vplrapport.pdf/] Med mindre andet er anført er henvisninger tilandre landes erfaringer til denne rapport.

Et repræsentativt forsvarVærnepligt sikrer repræsentativitet ved at fordele denrisiko,som er forbundet med militærtjeneste,bredt i befolkningen, eller en særligt defineret gruppe af befolkningen, og ved at værnepligten sikreren så bred rekruttering blandt forskellige befolkningsgruppe, at de væbnede styrkerafspejlerbefolkningen. Delingen af risici og afspejlingen af befolkningen i de væbnede styrker skaltilsammen forankre militæret i det civile samfund.Selv i fredstid er der en risiko forbundet med at være soldat. I jo højere grad trusselsbilledet gør detsandsynligt, at nationens væbnede styrker kan komme i kamp, jo højere er denne risiko. Værnepligtkan fordele denne risiko jævnt i befolkningen og jævnt over generationer. Ved således at fordelerisikoen ved at påtage sig militære pligter kan man ligeledes fordele risikoen mellem familier. Påden måde kan man opnå et folkeligt engagement i, hvilke missioner, som soldater skal sendes ud.Denne risikospredning bliver selvsagt mindre i takt med at færre indkaldes til værnepligtstjeneste.Lodtrækning i forbindelse med session var oprindeligt i det danske system et udtryk forrisikotankegangen, idet alle dermed ville have den hypotetiske mulighed for at aftjene værnepligt.Men hvis de fleste der aftjener værnepligt i en længere periode rent faktisk kommer ind ved atmelde sig frivilligt til militærtjeneste, så er det disse mennesker, der påtager sig risikoen. I så faldtræder en anden samfundsmæssig logik i kraft. Da bliver risiciene ved militærtjeneste ikke enrisikobetonet pligt, som man bliver pålagt, men en samfundstjeneste som man tager på sig. Ilitteraturen om politiske fællesskaber tillægger nogen denne vilje til at sætte sit liv på spil forfællesskabet en særlig værdi og påpeger, at samfund der kan inspirere sine borgere til at ydesådanne ofre har en særlig styrke. Den skotske civilsamfundsteoretiker Adam Fergusonkonkluderede således, at ‘the most celebrated warriors are also citizens.’5Hvad risiko-elementet i værnepligten angår, kan værnepligtens primære funktion påvirke densekundære. At påtvinge sine borgere risiciene ved militærtjeneste er mere acceptabelt, når den

trussel, som de væbnede styrker skal imødegå er rettet mod det nationale territorium, også såledesdirekte mod de værnepligtige og deres familier. Det er således kendetegnende for de europæiskelande, der har afskaffet eller suspenderet værnepligten, at det nye trusselsbilledet efter afslutningenaf den Kolde Krig har været en afgørende faktor i debatten omkring de væbnede styrkersrekruttering.På grund af værnepligtens tidsbegrænsning har der konstant været udskiftning i værnepligtsstyrken,hvilket har sikret, at forsvaret løbende har skiftet sine yngste medarbejdere ud med en bred vifte afmedarbejdere fra alle samfundslag. Dette fører til den generelle antagelse, at værnepligten sikrer, atforsvarets sammensætning afspejler det omgivende samfund. Som en afledt konsekvens fører detendvidere til den antagelse, at værnepligten sikrer, at forsvaret er transparent over for befolkningen.På den måde sikrer man, at forsvaret ikke bliver fremmedgjort over for befolkningen, og manskaber sikkerhed for den demokratiske kontrol med forsvaret.6Et professionelt forsvar kanpålægges en spredningsforpligtelse som en del af de opgaver, der stilles resultatkontrakten. Sociale,geografiske og andre typer af spredninger indenfor rekrutteringen kan således være en del afforsvarets HR-politik på linje med eller som del af mangfoldighedspolitikken.I Holland, Frankrig, Slovakiet og Letland var der bekymring med hensyn til, hvordan befolkningensopfattelse af militæret ville blive påvirket ved værnepligtens afskaffelse eller suspendering. Allelandene har derfor arbejdet målrettet for at sikre en fortsat profilering af militæret gennemforskellige initiativer. Denne indsats har virket, og militærets status er derfor ikke påvirket i negativ,men snarere i positiv retning. Det var desuden et gennemgående træk, at reformerne gav forøgetanseelse til militæret i samfundet og dette styrkede og udviklede den professionelle selvforståelse iden professionelle militære kadre. Alle fire lande understreger, at værnepligtens rolle som bindeledmellem militæret og den øvrige del af befolkningen er blandt de vigtigste forhold at tage højde forved en eventuel suspension af værnepligten. Initiativer som for eksempel ungdomskorpset ogsommerlejre henvendt til unge har givet god respons i hhv. Letland og Slovakiet, ligesom‘forsvarets Dag’ med obligatorisk deltagelse af begge køn i Frankrig samt de centralt pålagtemilitære ‘åbent hus-arrangementer’ i alle landene kan give inspiration. I Holland har ‘Veteranernes

dag’ opfyldt en funktion med at skabe opmærksomhed om forsvaret og national samling omnationens militære indsats.Politisk er der kontinuerlig opbakning til ideen om vigtigheden af, at et lands militære organisationer en repræsentativ afspejling af det omkringliggende samfunds befolkning. Herunder fokuseres derofte på vigtigheden af at sikre en repræsentativ fordeling af menige ud fra social baggrund.Logikken er her en demokratisk byrdedeling så de lavere sociale lag ikke bærer en uforholdsmæssigstor byrde i forhold til for eksempel opgaver i farlige internationale missioner. Værnepligten er ikraft af sin direkte rekrutteringsfunktion et instrument, der kan bidrage til at sikre at en rimeligdistribution af risici. Men det kan den kun være under forudsætning af, at der rent faktisk rekrutteresbredt og repræsentativt. I Frankrig var værnepligten særligt tillagt betydning som et element, dersamlede nationen. I takt med det generelle kompetenceløft i samfundet, som betød, at stadig flereunge tog en videregående uddannelse, var denne funktion dog i stort omfang blevet overtaget afuddannelsessystemet. Samtidig var der i stigende grad en opfattelse af, at det efterhånden var blevetså nemt for de dygtigste unge at slippe uden om den militære værnepligt, at de værnepligtige ikkelængere var repræsentative. Værnepligtens funktion som et element, der samlede nationen ogknyttede den til staten, blev dermed svækket. Denne rolle, som forsvaret tidligere havde varetaget,blev nu i højere grad varetaget af diverse uddannelsesinstitutioner.

Socialisering af borgereSocialisering er et begreb for, hvordan individer bliver til sig selv, typisk som godesamfundsborgere. Konstruktionen af værdiskabende og værdiopretholdende individer somkonstitutive elementer af den samlede nation er et centralt motiv i socialiseringslitteraturen.7Spændingen mellem individet og gruppen er et basalt vilkår for den moderne statsdannelse somsådan. Hvad værnepligt angår, kan man tale om to typer – gensidigt konstituerende – afsocialisering: national og personlig.Værnepligten har historisk spillet en vigtig rolle med henblik på at opdrage en type borgere, somstaten ønskede. I forhold til det politiske fællesskab har værnepligten historisk haft en betydelig

rolle. Værnepligten har bragt unge mænd fra hele samfundet sammen i et militært forankretpraksisfællesskab. Værnepligten anses – sammen med statskirker og statsskoler – for i mangemoderne samfund at have været et vigtigt element i skabelsen af det nationale fællesskab.8Noglestater har målrettet anvendt værnepligten til at skabe et politisk fællesskab inden for staten. Etklassisk eksempel er Frankrig, mens også særligt Italien benyttet værnepligten til at skabesammenhæng i et fragmenteret samfund.9Ved at blande befolkningsgrupper fra forskellige dele afstaten og udsætte dem for ydre pres i form af afsavn af hjem, familie og job samt underlægge demmilitær disciplin, har man skabt sammenhold på tværs af traditionel lokal forankring. Dettesammenhold har dermed tjent statens formål ved at udgøre et centralt element i en soldateridentitet– baseret på et fællesskab om forsvaret af staten.10Samtidig har garnisoneringen af styrkerne spilleten rolle, idet soldaterne ofte måtte aftjene værnepligt så fjernt hjemmefra, at de ikke kunne nå hjemunder deres orlovsperioder og derfor endte med at blive integreret i de lokalsamfund, hvorgarnisonerne var placeret.Socialisering kan også fokusere på individet, som militæret giver særlige færdigheder som kananvendes i det civile liv bagefter. Her kan være tale om tekniske færdigheder (såsomsprogfærdighed, kørekort, førstehjælp m.v.), organisatoriske færdigheder (evnen til at følge ordreeller til at give dem) eller moralske færdigheder (selvdisciplin og orden). Værdien af dissefærdigheder for det omgivne samfund kan variere over tid og vurderes formentlig meget forskelligtalt efter, hvordan disse værdier værdsættes både i det omgivende samfund som sådan og blandtenkeltindivider og gruppe i det omgivende samfund.Erfaringerne fra Frankrig viser, at argumentet om, at værnepligten var en borgerpligt og skabte etbånd mellem den enkelte borger og staten, var befolkningen mere følsom over for. Derforbesluttede man at bevare en mekanisme til at indskærpe borgerpligten og specifikt pligten til at tagedel i landets forsvar for alle borgere. Det var i denne ånd, at man samtidig med suspenderingen afværnepligten besluttede at indføre en ‘borgerdag’, som skulle være en introduktion for alle borgeretil deres pligt i forhold til landets forsvar. Her modtager de også information om opgaver for de

væbnede styrker og karrieremuligheder i militæret. Det er interessant, at Frankrig har fastholdt, atligestille mænd og kvinder, hvad angår borgerpligt, også efter at værnepligten er suspenderet. Dervar en del politisk debat om, hvor længe den nye ‘borgerpligt’ skulle vare. Ved suspenderingen afværnepligten stillede den daværende franske regering forslag om, at varigheden skulle være en heluge. Lovforslaget blev dog aldrig færdigbehandlet, og den nye regering fik skåret den ene uge nedtil det, som nu kendes som ‘borgerdagen’. I den nuværende sikkerhedspolitiske situation vurderedede interviewede, at det vil være praktisk umuligt at genindføre værnepligten i den form, den havdetidligere. Men fordi Frankrig kun har suspenderet værnepligten, vurderer de også, at borgernefortsat vil føle sig forpligtet over for forsvaret.Samlet set har den socialisation som samfundsmæssig funktion altså to overordnede dimensioner,individet og det politiske fællesskab. For begge gælder det, at værnepligten historisk har spillet enbetydende rolle i både den individuelle socialisation og understøttelsen af nationalt fællesskab. Forbegge gælder det ligeledes, at andre mekanismer i vidt omfang har overtaget og erstattet dissekomponenter, herunder uddannelsessektoren og massemedierne. Samtidig er værnepligtensrækkevidde i forhold til at skabe socialisation stærkt svækket, fordi værnepligten ikke omfatter enmajoritet af ungdomsårgangen (endsige er universel) og samtidig er direkte diskriminerende iforhold til kvinder.Efter således at have beskrevet værnepligtens repræsentative og socialiserende funktioner og hvilkeovervejelser fire lande, som har afskaffet eller suspenderet værnepligten har gjort i den forbindelse,vender vi os til danske forhold.

Danske forholdAnden del af notatet er en kvantitativ analyse af data, som Forsvarets Rekruttering har stillet tilrådighed over personer, indkaldt til session i perioden 1995 til 2011. Disse data er i anonym formefterfølgende i Danmarks Statistik samkørt med deres forældres socio-demografiske profil. Dettemateriale gør det muligt at opstille et portræt af de unge i sessionsåret og se hvordan billedet af deunge, der er på session har forandret sig over tid. Det gør det imidlertid også muligt at lave etportræt af den gruppe af unge, som beslutter sig for at indgå en aftale med forsvaret om at aftjeneværnepligt.11Denne gruppe indeholder alle personer som har indgået en aftale med forsvaret omværnepligt. Det er ikke muligt direkte at opgøre de såkaldte ’teknisk frivillige’, dvs. personer sompå sessionen trækker et lavt nummer og på den baggrund beslutter at indgå en aftale med forsvaretfor at få større indflydelse på forløbet af deres værnepligt. Siden 2010 har der ikke været behov forat anvende ’tvangsnumre’ i forsvarets rekruttering af værnepligtige. Af den grund må man forvente,at behovet for at melde sig med et lavt nummer i hånden og dermed blive ’teknisk frivillig’ harværet tilsvarende faldende.Tilsammen udgør de reelle frivillige og de teknisk frivillige en gruppe unge mænd, som har valgt atindgå en aftale med forsvaret om at aftjene værnepligt. En sådan aftale forudsætter, at ansøgerenkan sikkerhedsgodkendes, ikke er tidligere straffet (jf. værnepligtslovens paragraf 4) og er fysisk ogpsykisk egnet til at aftjene værnepligt.12Det er med andre ord en aftale, som forandrer værnepligtenfra en pligt pålagt af staten ved hjælp af et tilfældighedsprincip (lodtrækning), til etansættelsesforhold indgået på frivillig basis.13Fordi værnepligten eksisterer ved siden af, så indgården således ansatte værnepligtige på lige vilkår med den værnepligtige, som er blevet tvunget i

Det er værd at bemærke at undersøgelsen alene tegner et billede af rekruttering på rekrutniveau. Undersøgelsenhandler således om, hvem man kan få til at melde sig. I udkastet til værnepligtsudvalget rapport konkluderes det ikapitel 5, s. 41 (version 8, februar 2012), at værnepligten udgør et ’robust’ hvervegrundlag til videreuddannelse iforsvaret (HRU, sergentskole). Udfra den betragning må man formode, at forsvaret i dag af gruppen af værnepligtigekan rekruttere de ønskede personer med de ønskede kvalifikationer. Imidlertid kunne det være interessant at foretageyderligere studier af den socio-økonomiske baggrund for personer, der fortsætter deres karriere i forsvaret. Dettespørgsmål handler imidlertid ikke om rekruttering, men fastholdelse.12Aftale om Værnepligtstjeneste[ONLINE] Tilgængeligpå:http://www2.forsvaret.dk/temaer/vaernepligt/skemaer/Documents/Aftale_om_VPL_ANS.pdf. [Læst 20. marts 2012].13Værnepligten giver dog dette ansættelsesforhold unikke karakteristika, som gør, at dette ansættelsesforhold er ensamfundsmæssig pligt (jf. værnepligtsloven), som den pågældende kun i særlige tilfældige kan slippe fri af. Pointen erimidlertid at der bliver indgået en aftale, snarere end trukket et nummer, hvilket forandrer relationen mellem forsvaretog rekrutten på rekrutteringstidspunktet. Derudover må det bemærkes, at militære ansættelsesforhold generelt er prægetmere restriktive ansættelsesvilkår end civile ansættelser.

tjeneste under værnepligtsuddannelsen; men både motivationen for at ansøge og måde man ansættespå er forskellig.Ud fra denne betragtning har det danske forsvar allerede i en årrække haft erfaring med at rekrutterefrivillige til basisuddannelsen. Fra disse personers perspektiv ville suspension af værnepligten kunhave ringe betydning. Hvor det fra forsvarets perspektiv gør en stor forskel for organiseringen afrekrutteringen, hvis værnepligten suspenderes, vil den unge mand, som vil tegne en aftale, næppekunne se forskellen efter en eventuel suspension af værnepligten.14Derfor giver gruppen af unge,som har indgået en aftale, et billede af, hvordan en frivillig ansøger til det danske forsvar pårekrutniveau ser ud.15Dette billede bliver mere og mere tydelige i løbet af perioden 1995-2011efterhånden som antallet af ’teknisk frivillige’ bliver mindre. Billedet af denne gruppe af frivilligeer vigtig, hvis man ønsker svar på, hvordan en suspension af værnepligten vil påvirke værnepligtenssekundære funktion. Hvis gruppen som indgår aftale ikke er repræsentative for resten afbefolkningen, vil det, jf. ovenfor, påvirke værnepligtens sekundære funktion. Hvis gruppen, somindgår aftale i dag, er rekrutteret fra grupper med lavt uddannelsesniveau, lav personindkomsto.lign., er der således grund til at formode, at en suspension af værnepligten vil betyde, at forsvaretikke vil rekruttere bredt – med konsekvenser både for de primære og sekundære funktioner.I denne del af notatet vil vi derfor undersøge den socioøkonomiske profil for gruppen, som indgåraftale om værnepligt, og sammenligne dem med de andre unge mænd som var indkaldt på sessiondet år, og de kvinder, der valgte at indgå aftale i samme år. Siden disse mennesker på grund af deresalder er meget lig, hvad indkomst og uddannelsesmæssig niveau angår, så har vi valgt atsammenligne deres forældres socioøkonomiske profil. Vi kan således beskrive, hvilke miljøerforsvaret har rekrutteret fra. Vi kan imidlertid også beskrive hvilke kundskaber, som de har med tilforsvaret, i form af en opgørelse af gennemsnitlig karakter i 9. klasses afgangsprøve i matematik.Denne karakter er selvsagt ikke et entydigt mål af kompetencer, men det giver på den anden side enindsigt i evnen til at løse logiske, matematiske problemer. Siden det er en fysisk krævendeprofession at være soldat ser vi desuden påBody Mass Index.Vi er i stand til at sammenligne dissetal i perioden 1995-2011 (med undtagelser, se nedenfor).

Det betyder, at vi kan studere, hvorvidt gruppen, der indgår aftale med forsvaret har forandret sig itakt med forandringen af værnepligten i perioden. I perioden forandrer både de primære ogsekundære funktioner ved værnepligten sig.16forsvaret omstilles fra at være et mobiliseringsforsvar med forsvaret afDanmark som sin primære opgave til et indsatsforsvar, hvor helstøbte,deployerbare kapaciter skal kunne indsættes i internationale missionerDanske styrker deltager fra 1995-2011 i konflikter i henholdsvis Bosnien,Kosovo, Irak, Aden-bugten og Afghanistan, samt en lang række mindremissioner.Værnepligtige bliver efter endt uddannelse rekrutteret til disse deployeredestyrker. Fra 2005 ændres værnepligten til fire måneders tjeneste, hvor de, somvælger ikke at uddanne sig videre i forsvaret, indgår i den såkaldtetotalforsvarsstyrkeAntallet af værnepligtige reduceres i perioden.Det er således et forandret forsvar, som de unge mennesker indgår aftale med. Der er en forskel påat indgå aftale med forsvaret med henblik på værnepligt og med henblik på en professionel karriere,hvor man direkte kan blive sendt i internationale missioner efter endt uddannelse. Imidlertid erforandringen en pointe i sig selv, uanset risikoprofilen. Enhver virksomhed eller uddannelse, hvormedarbejdernes/ de studerendes hverdag forandrer sig samtidig med, at den offentlig forståelse afvirksomheden eller uddannelsen forandrer sig, må overveje, hvordan det påvirker densrekrutteringsmuligheder. Hvis de potentielle ansøgere er letpåvirkelige i deres valg, så burdeforskellen i indhold og omdømme afspejle sig i forskelle i hvem og hvor mange, som manrekrutterer. Hvis disse forandringer derimod ikke påvirker ansøgerne, så har man en meget stabilgruppe af potentielle positivt indstillede ansøgere.

Ikke mindre end 403.597 mænd, som har været indkaldt til session i perioden, og deres forældreindgår i undersøgelsen. Dertil er også 5.102 kvinder, som har været på session og indgået aftale omværnepligt i perioden. Da der er et par års forsinkelse på Danmark Statistiks data, er det ikke alleanalyser, det har været muligt at bringe føre frem til 2011. I disse tilfælde stopper analyseperioden i2009. Tillige kan der være databrud, som betyder, at enkelte år falder ud af analyserne. Analysen erden første af sin art i Danmark, og fordi den anvender Danmarks Statistiks officielle data, haranalyserne en stor reliabilitet og validitet.’Indgåelse af aftale’ er ikke en helt præcist opgørelse af, hvem der rent faktisk har været i trøjen, daenkelte kan have valgt at udskyde værnepligten eller endnu ikke opfyldt aftalen. Desværre er detden eneste oplysning, som giver mulig for at analysere det over tid. Fra 2006 til 2011 har det dogvære muligt at tjekke om variablen om ”indgåelse af aftale” er misvisende, ved at sammenligneforsvarets udbetaling af løn til værnepligtige med oplysningen om de har valgt at indgå en aftale.Her kan det konstateres at der er stort samsvar mellem de, som har indgået aftale og dem, der harfået udbetalt løn som værnepligtig. Fx har 88 pct. af de, som var på session i 2008 og indgået enaftale også har været registreret i forsvarets personaleregister og fået udbetalt løn som værnepligtig iperioden 2008 til primo 2012. De resterende 12 pct., som har indgået en aftale kan enten have valgtat springe fra aftalen, hvilket kan se inden for en måned eller udskudt aftalen og endnu ikkeeffektueret den. Det skønnes derfor, at denne lille usikkerhed, som variablen indeholder, erubetydelig.Alle analyserne er præsenteret i figurer som har tre linjer. De tre linjer henviser til de mænd, somhar valgt at indgå aftale om aftjening af værnepligt, til de mænd, der ikke har valgt at indgå aftaleom aftjening af værnepligt, og sluttelig til de kvinder, som har valgt at indgå en sådan aftale. Da dertale om en populationsundersøgelse som hovedsagelig beskrives via procenttal og antallet afpersoner, der indgår, er så højt, er det ikke nødvendigt at anvende statistiske signifikanstest for atkonstatere, om der er forskel mellem grupperne. Her vil en direkte sammenligning mellem linjernevære tilstrækkelig. Det som er interessant, er forskellen mellem linjerne, som viser forskellenemellem dem, som har aftjent, og dem som ikke har. Den generelle udvikling i linjerne over tid,afspejler blot den generelle samfundsudvikling. Man skal altså i hvert punkt bemærke forskellenmellem linjerne, ikke udviklingen af linjerne over tid. Til eksempel er udviklingen i

I de næste seks figurer sammenlignes de, som har indgået aftale om værnepligt, med dem, som ikkehar indgået aftale om værnepligt. Der er tre figurer, som relaterer sig til fædrenes profil, og trefigurer som relaterer til mødrenes profil i sessionsåret. Der er fokus på højeste afsluttet uddannelse,personindkomst før skat og tilknytning til arbejdsmarkedet.I figur 1 præsenteres fædrenes uddannelsesmæssige profil, mens figur 2 viser mødrenes tilsvarendeprofil i årene fra 1995 til 2010.Det overordnede billede for såvel fædrenes, som mødrenes profil for er, at de to grupper stor setligner hinanden gennem hele perioden. De, som har indgået aftale med forsvaret, kommer såledesikke fra miljøer, der er væsentlig uddannelsesmæssigt forskellige fra den gruppe, der ikke indgik enaftale med forsvaret.Figur 1: Fædrenes uddannelsesmæssige profilGrundskole60

Figur 3 og 4 viser henholdsvis for fædrene og mødrene udviklingen i andelen, der i sessionsåret1996-2009 har tilknytning til arbejdsmarkedet, igen fordelt på, om den unge har valgt at indgå aftaleom at aftjene sin værnepligt.Figurerne viser, at antallet af fædre og mødre på overførselsindkomst er relativt konstant over heleperioden med en lille stigning i antallet på overførelsesindkomster efter 2008 (og et tilsvarende faldi arbejdsmarkedstilknytning), som afspejler den økonomiske krise. I perioden forekommer der kunmarginale forskelle mellem de som indgik aftale, og dem, der ikke gjorde det, i andelen, hvis fædreeller mødre, der er på overførselsindkomst og i arbejde.15

Karakteristika for de, der indgår aftaleSelvom alderen og også delvis uddannelse naturligvis er meget ens for de, der har været indkaldt tilsession, er der dog enkelte forhold, som giver mening at sammenligne. Her ses i det følgende påantallet af nydanskere fra ikke-vestlige lande, gennemsnitlige matematikkarakter fra 9. klassesafgangsprøve og BMI.Figur 7 viser andelen af de værnepligtige fordelt på dansk herkomst og herkomst fra ikke-vestligelande. Der er en underrepræsentation af personer fra ikke-vestlige lande, som har valgt at lave en

Figuren 7 viser den relative andel af personer med ikke-vestlig herkomst. Det er værd at bemærke,at også det absolutte antal af personer med ikke-vestlig herkomst over årene som aftjener deresværnepligt er faldet fra 349 i 1995 til 212 personer i 2010 – hvilket dækker henholdsvis 6 og 4 pct.af de værnepligtige. Hvis man tager højde for, at antallet af personer i samfundet med ikke-vestligherkomst er steget, viser det sig, at, i 1995 aftjente 21 pct. af nydanskere med ikke-vestlig herkomstderes værnepligt, mens det i 2010 var faldet til 8 pct. De tilsvarende tal for danskere er 26 pct. i1995 med et fald til 13 pct. i 2010.Figur 8 viser udviklingen i det gennemsnitlige karakterniveau ved 9. klasses afgangsprøve imatematik for de som har valgt at indgå aftale og de som ikke har valgt at indgå aftale. Figurenviser ingen systematiske forskelle mellem de to grupper; og ej heller mellem kvinder og mænd. Der

I figur 9 vender vi blikket mod Body Mass Index (BMI), som er vægt/højde2, og er udtryk forsammenhængen mellem personers vægt og højde. Et normalt BMI ligger mellem 18,5 og 25. Erman over 25 betegnes man som overvægtig og under 18,5 som undervægtig. Figur 9 viser, at de, derhar valgt at indgå aftale, ligger en smule under de ikke værnepligtige i BMI, men også at beggegrupper ligger inden for normalområdet.Forskellene i BMI er stabile over tid, så der er altså ikke en tendens til, at der sker en forskydningmellem grupperne, som indgår og ikke indgår aftale om værnepligt fra 2006 til 2011.

DelkonklusionDet er helt centralt, at analysen er fortaget over tid, fordi det er med til at vise, hvordan deværnepligtiges repræsentativitet har udviklet sig over perioden. I perioden er der sket markante faldi antallet af personer, som aftjener værnepligt, værnepligtens længde er mindsket væsentligt og i2010 var 90,8 procent af rekrutterne frivillige. Det der er interessant er, om disse markanteomlægninger har haft betydning for de værnepligtiges profil.Analysen peger helt overvejende på, at de værnepligtiges repræsentativitet er meget stor i heleperioden på de målte dimensioner. Der er få nævneværdige forskelle mellem de, der har indgåetaftale om værnepligt, og dem, der ikke har, i perioden 1995 til 2011. Det viser analyserne af deværnepligtiges forældres uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og personindkomst isessionsåret. Forandringerne i værnepligten i perioden har altså helt overvejende ikke medført enforandring i repræsentativiteten.

Der er færre nydanskere med ikke-vestlig herkomst blandt de, der indgår aftale, og denneunderrepræsentation har været svagt stigende i perioden. Det er altså ikke lykkedes at få flerenydanskere til at indgå aftale om værnepligt i perioden.Når det kommer til karakteren for 9. klasse afgangsprøve i matematik er der heller ikke forskel. Irelation til BMI viser analyserne, at dem, som indgår aftale om værnepligt, har et lavere BMI, enddem som ikke gør.Samlet set er forskellene mellem de værne- og ikke værnepligtige knapt eksisterende, og der eringen tendens til, at det har ændret sig over tid. Dette til trods for de markante ændringerværnepligten har gennemgået, som færre værnepligtige, kortere og ændret værnepligt, øget grad affrivillighed og forsvarets nye opgaver i perioden kombineret med store forskelle i denbeskæftigelsesmæssige situation i samfundet generelt i perioden 1995 til 2011, har de, som indgikaftale med forsvaret, ikke være væsentligt forskellige fra de, som ikke gjorde. Analyserne visersåledes, at forsvaret hidtil har været i stand til at rekruttere bredt til sin basisuddannelse blandt depersoner, som var til rådighed et givent år.

KonklusionerVærnepligtens samfundsmæssige funktioner har historisk haft stor betydning i forskellige samfundsom en vigtig mekanisme i det pågældende lands regulering af sine civil-militære relationer. Etcentralt eksempel på hvordan værnepligten har bidraget til reguleringen af de civil-militærerelationer er gennem bidrag til skabelse af repræsentativitet i den militære organisation.Værnepligten har også haft stor betydning i en række lande i forhold til socialisation af individer ogtil at styrke det politiske fællesskab, nationen. Endelig kan man tale om, at værnepligten på dennemåde indirekte har været med til at styrke forsvarsviljen i befolkningen ved at sikre entilbundsgående forståelse af forsvarets opgaver og organisation i et bredt lag af befolkningen.I dette notat er værnepligtens samfundsmæssige forankring blevet beskrevet med udgangspunkt,først, i en kvalitativ, komparativ analyse af afskaffelsen eller suspensionen af værnepligten iHolland, Frankrig, Slovakiet og Letland. Dernæst er vilkårene for den samfundsmæssige af dele afrekrutteringen i Danmark blevet beskrevet.I Danmark har vi i en årrække givet unge mennesker mulighed for at indgå en frivillig aftale om ataftjene værnepligt. Denne gruppe er således en prototype på, hvordan ansøgere til en professionelstyrke ville se ud, hvis man suspenderer værnepligten. Den største usikkerhed i denne forbindelseer, hvordan selve forandringen af værnepligtsordningen ville forandre rekrutteringsbetingelserne. Pådet foreliggende grundlag kan vi ikke sige, hvad konsekvenser af en afskaffelse af Forsvarets Dagvil betyde for rekrutteringsbetingelserne, eller hvordan mulighederne for at forrette tjeneste vedsærtjenesterne vil påvirke rekrutteringen. Ved at studere data fra 1995-2011 kan vi imidlertid sige,at de store forandringer, som værnepligten, forsvaret og det omkringliggende samfund gennemgik idenne periode ikke har forandret den type mennesker, som man kunne rekruttere. De ungemennesker, som indgik aftale om aftjening af værnepligt, lignede således i det store og hele andreunge mennesker på session i perioden.Det betyder imidlertid ikke, at forsvaret ikke vil have en stor rekrutteringsopgave foran sig vedafskaffelse af værnepligten. De fire NATO-landes erfaringer viste, at de vigtigste udfordringerrelateret til at sætte værnepligten i bero havde at gøre med økonomi og kapacitet. De interviewedegav til gengæld udtryk for, at det var vigtigt med både en bevidst prioritering og omhyggeligplanlægning for at sikre forbindelsen mellem det professionelle forsvar og civilbefolkningen.

Videre viste undersøgelsen, at i disse fire lande blev forsvarets omdømme forbedret, daværnepligten blev sat i bero. Dette skyldes ikke mindst, at pligtelementet opfattes som uligeligtfordelt, når kun en meget lille del af befolkningen underkastes. I alle de fire lande, der havde satværnepligten i bero var der i forbindelse med reformprocessen opmærksomhed på værnepligtensbetydning for at skabe transparens og sammenhængskraft i samfundet. Alle landene gennemførtemålinger af forsvarets image – og at alle disse målinger viste en styrkelse efter afskaffelsen afværnepligten. De gennemførte har også alle målrettede og strukturerede kampagner – for eksempelindeholdende ‘åbent-hus-arrangementer’ og ‘veterandag’. Herunder har de alle pålagt de militæreenheder at gennemføre lokale opmærksomhedsarrangementer. Sammenfattende opfattede de firelande dette område som et vigtigt indsatsområde, hvis man vælger at stille værnepligten i bero. Menhverken de adspurgte eller den generelle samfundsudvikling i landene antyder, at omstillingen harhaft konsekvenser for nationens sammenhængskraft.Undersøgelsen viste, at det i alle de fire undersøgte lande har indgået som ét af to centralebeslutningsparametre, at værnepligten ramte skævt.17Når kun en lille del af en ungdomsårgangbliver indkaldt, virker det således kunstigt at tale om almen pligt. Når de indkaldte oven i købetsorteres efter køn og kvalifikationer, samtidig med at samfundsøkonomien kører i højt gear, bliveropfattelsen af en socialt skæv model forstærket. Alle fire lande var nødsaget til at afsætte flerepenge til rekruttering, selv om metoderne til at opgøre dette er meget forskellige, og de har allemåttet oprette særlige rekrutteringskontorer. Desuden havde alle landene valgt at øge indsatsen forat skabe transparens i forsvaret, for eksempel gennem centralt fastsatte ‘åbenthus-arrangementer’.De udenlandske erfaringer viser med andre ord, at der findes andre mekanismer, herunder relateretbåde til rekruttering (den forsvarsmæssige funktion) og repræsentativitet (den samfundsmæssigefunktion) som kan træde i stedet for værnepligten.Værnepligten er kun en blandt flere eksisterende og mulige mekanismer som kan understøtte decivil-militære relationer. Af hensyn til demokratisk kontrol og sikringen af, at den militæreorganisation ikke kommer til at spille en rolle som politisk interesseorganisation eller få selvstændigformuleringsevne i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitikken er det langt vigtigere at fokuserepå, forholdet mellem den professionelle militære organisation og herunder officerskorpset end det

er at fokusere på menige. Spørgsmålet om repræsentativitet indeholder imidlertid også flere ogandre dimensioner som eksemplificeret ved idealet om værneretten – at man som borger isamfundet har en fundamental ret til at deltage i forsvaret af landet – og i spørgsmålet om brugen afmilitæret i forbindelse med opretholdelse af intern ro og orden. Det er muligt at skelne mellem debehov, der findes i forhold til at sikre den bedst mulige organisering af civil-militære relationer i etmoderne samfund, og det udbud som forskellige mekanismer, og herunder værnepligten udgør medhenblik på at udfylde det behov.Værnepligten er med andre ord en blandt andre mekanismer som bidrager eller kan bidrage tilforskellige konstruktioner af de civil-militære relationer i et givet land, og herunder Danmark. Ligemeget om værnepligten fastholdes eller omlægges er det vigtigt at skabe klarhed over hvilkefunktioner, samfundsmæssigt og forsvarsmæssigt den udfylder specifikt i Danmark.