FOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 135: Værnepligtsrapporten, fra forsvarsministeren

Notat vedr. forsvarets rekrutteringspotentiale samt forsvaretsnuværende rekrutteringsvirksomhedUnderbilag:Notat fra Epinion om værnepligtens betydning for forsvarets rekrutteringspotentiale.1. FORMÅLNotatet har til formål at bidrage til grundlaget for vurdering af behovet for en justeringaf rekrutteringsindsatsen på baggrund af de respektive modeller, som behandles i Vær-nepligtsrapporten.I notatet beskrives Forsvarets Personeltjenestes vurdering af rekrutteringspotentialet tilforsvarets uddannelser – altså antallet af unge i målgruppen, deres parathed til at søgeen uddannelse i forsvaret, deres kendskab til og deres holdninger til forsvaret og forsva-rets uddannelser etc. Herefter beskrives forsvarets nuværende rekrutteringsbehov(2011-2012) og hvem, der er den typiske ansøger til de forskellige uddannelser. Notatetafsluttes med en beskrivelse af forhold omkring løsning af rekrutteringsopgaven i dag.2. FORSVARETS REKRUTTERINGSPOTENTIALE2.1. Målgruppen og rekrutteringsopgavenForsvarets Rekruttering1har siden 2006 samarbejdet med analyseinstituttet Epinion omat gennemføre målinger af effekten af konkrete rekrutteringsindsatser. Siden 2009 harEpinion ligeledes foretaget kontinuerlig "tracking" på, hvordan forsvaret og forsvaretsuddannelser opleves i målgruppen af 16-26-årige unge. Målingerne er med til at skabegrundlag for forsvarets rekrutteringsindsats.De løbende målinger blandt de unge viser, at forsvaret bliver opfattet som etsåanderle-des uddannelsessted, at det hører til i en kategori helt for sig selv. Det giver både forde-le og ulemper for rekrutteringen. Fx giver det et godt udgangspunkt for at skabe op-mærksomhed og kendskab ved at fokusere på det unikke ved forsvaret som arbejds-plads og uddannelsessted. Omvendt kan forsvarets særegenhed betyde, at forsvaretsuddannelser primært opfattes som relevant for dem, der søger noget andet end en nor-mal uddannelsesplads.Målingerne viser også, at de unges opfattelse af forsvaret som både arbejdsplads oguddannelsesudbyder generelt bliver mere positiv i takt med, at de unge får en reel ind-sigtiforsvaret.Den demografiske sammensætning af ungdomsårgangene i Danmark er en vigtig para-meter i forsvarets muligheder for at rekruttere. Ungdomsårgangene har været stigende inogle år, og det fortsætter frem til 2016, hvor billedet vender – se nedenstående figur 1,der viser, at antallet af unge i perioden fra 2016 til 2021 vil falde med ca. 10 %.1

Figur 1: Udviklingen i antallet af 18-årigeDen primære målgruppe for rekruttering til forsvaret er de 16-26-årige. Denne målgrup-pe inddeler forsvaret i fire segmenter, således at kommunikationen kan målrettes seg-mentets parathed i forhold til en uddannelse i forsvaret:Segment 1: Ser forsvaret som en uddannelsesmulighed og ser en eller flere uddan-nelser i forsvaret som et af de primære valg.Segment 2: Ved at forsvaret er en uddannelsesmulighed, men har ikke set et matchmellem egne ønsker og forsvarets uddannelser.Segment 3: Kender ikke til forsvarets uddannelser og har derved ikke set et match iforhold til egne uddannelsesønsker.Segment 4: Har af politiske eller personlige årsager fravalgt forsvaret og er sværtpåvirkelige.

ungdomsårgang (2. halvår 2011), svarende til ca. 9-11.000 unge. Det vil sige, at forsva-ret er "på lystavlen" hos disse unge, og dermed er der et udgangspunkt for dialog medhenblik på at omsætte deres interesse til en reel ansøgning om en uddannelse i forsva-ret. At blive kategoriseret som "højpotentiel" er ikke ensbetydende med, at man vil an-søge om en uddannelse i forsvaret. Dels er der mange af de unge, der ikke aktuelt stårfor at skulle vælge job eller uddannelse, fordi de er i gang med noget andet, dels er dermange andre job- og uddannelsestilbud, som forsvaret er i konkurrence med, og som desamme unge også er højpotentielle til. I konkurrencen med alle de andre mulighedervælger ca. 90 % af de unge højpotentielle således forsvaret fra. Andelen af højpotentiel-le, der ender med at sende en ansøgning, udgør reelt 1-2 % af en ungdomsårgang. Seogså underbilag, der belyser dette yderligere. De primære rekrutteringsbarrierer knyttersig til forsvarets image – se side 6 og 7 herom4.Størrelsen af den primære målgruppe i segment 1 er ikke nok til at dække forsvaretsnuværende behov for ansøgere til uddannelserne, hvorfor forsvarets rekrutteringskon-cept i dag sigter mod at påvirke segment 2 og 3 til at ansøge om en uddannelse i forsva-ret.Segment 2 og 3 har en ikke-erkendt interesse for forsvares uddannelser. Det skyldesdels manglende kendskab til og viden om de reelle tilbud og muligheder, som forsvarettilbyder, dels at overvejelserne om at søge en uddannelse i forsvaret overskygges af for-behold, fordomme og negative opfattelser af forsvaret generelt etc. Dette adressererForsvarets Rekruttering løbende gennem kampagnevirksomhed, messevirksomhed, er-hvervspraktikophold i forsvaret og foredragsvirksomhed mv.

Figur 2: Parathed 2011-20122.2. Rekrutteringspotentialet set i forhold til antallet af frivillige, der aftjenerværnepligtPå Forsvarets Dag melder så mange sig frivilligt til værnepligten, at der i dag kun erganske få, der tvangsudskrives, hvilket indikerer, at værnepligtstjeneste i forsvaret bådeer relevant og attraktivt for en del af de unge. Et stigende antal kvinder melder sig lige-ledes på Forsvarets Dag for frivilligt at aftjene værnepligt: Fra ca. 3 % kvindelige vær-nepligtige i 2006 til ca. 10 % i 2011. I andre vestlige lande ses den samme tendens.Andelen af frivillige, som aftjener værnepligt, er steget fra 89 % i 2009 til 95 % i 2011.Imidlertid er det numeriske antal af frivillige faldet fra ca. 5.380 i 2009 til ca. 5.170 i2010 og ca. 4.810 i 2011. At andelen er steget, mens det numeriske antal frivillige erfaldet, skyldes, at antallet af udbudte værnepligtspladser er faldet i samme periode fraca. 6.000 til ca. 5.000. Den høje frivillighed i relation til værnepligtstjeneste peger på, atder blandt en del af de unge er en interesse i at få et indblik i professionen som soldat.Der er en række forhold, der gør, at det er vanskeligt at analysere udviklingen i antalletog andelen af frivillige. Såvel ventetiden på at blive værnepligtig som udbuddet af ledigeværnepligtspladser har indflydelse på antallet af frivillige. Der åbnes for ledige værne-pligtspladser 2 gange om året. Pladserne bookes i takt med, at de unge på ForsvaretsDag melder sig frivilligt til aftjening af værnepligt. I øjeblikket fyldes pladserne efter ca.4-5 måneder ud fra et først-til-mølle-princip. Det betyder, at de der kommer på Forsva-rets Dag i de sidste 1-2 måneder af sessionshalvåret ofte får den besked, at der ikke erflere pladser, og at de pågældende dermed er henvist til at henvende sig, når der igenåbnes for ledige pladser. Havde udbuddet af pladser været større, ville der, med den

nuværende efterspørgsel med stor sandsynlighed være flere, der ville melde sig frivilligttil værnepligtstjeneste.I antallet af frivillige indgår et mindre antal, der kan betegnes som såkaldt ”teknisk frivil-lige”, hvilket vil sige, at de melder sig frivilligt, fordi de har trukket et meget lavt nummerpå sessionen, og fordi de, ved at melde sig frivilligt, får indflydelse på, hvor og hvornårde indkaldes til værnepligtstjeneste. Andelen af ”teknisk frivillige” kan ikke nærmerekvantificeres.2.3. Værnepligtens betydning for rekrutteringenAnalyseinstituttet Epinion har undersøgt værnepligtens betydning for forsvarets rekrutte-ringspotentiale. Undersøgelsens konklusioner er indeholdt i et notat, som er vedlagt somunderbilag.Værnepligten er som rekrutteringsværktøj, ud fra en økonomisk betragtning, ikke enrationel og effektiv måde at rekruttere på. Imidlertid bestræber forsvaret sig på at ud-nytte værnepligtens rekrutteringsmæssige potentiale så godt som muligt.Den primære rekrutteringsmæssige effekt af værnepligten vurderes at ligge i, at indsig-ten i forsvarets virkelighed, som værnepligtstjenesten giver de unge, får en del af deunge, der i forvejen har vist interessere for forsvaret, til at sende en ansøgning om atblive optaget på en eller flere af forsvarets uddannelser.Epinion underbygger bl.a. værnepligtens betydning for indløsning af rekrutteringspoten-tialet med, at det blandt de unge, der inden for det sidste år har skullet tage stilling tiluddannelse eller job,og som har haft forsvaret med i deres overvejelser,er knapt hvertiende af de unge, derikkehar aftjent værnepligt, som ender med at søge om en ud-dannelse i forsvaret. Af de unge, der ligeledes har overvejet forsvaret, men somharaf-tjent værnepligt, er det ca. hver tredje, der ender med at søge en uddannelse i forsva-ret. Det er især i forhold til forsvarets kerneuddannelser (konstabel, befalingsmand, offi-cer), at værnepligtstjenesten har en markant effekt på indløsningen af rekrutteringspo-tentialet - se underbilag. Dette kunne dog også hænge sammen med, at langt hoved-parten af de værnepligtige er frivillige, og dermed som udgangspunkt formentlig interes-seret i forsvarets uddannelser allerede inden påbegyndelsen af værnepligten.Det er Forsvarets Rekrutterings vurdering, at mange unge i dag bruger værnepligtstje-nesten til at finde ud af, om forsvaret er noget for dem. Målinger fra Epinion viser, atforsvaret vinder ved nærmere bekendtskab, og værnepligtstjenesten giver de unge ind-sigt i professionen som soldat og bidrager derigennem til de unges grundlag for at kunneforetage et kvalificeret tilvalg eller et fravalg af forsvarets uddannelser.Et eksempel, der kan give en pejling på værnepligtstjenestens rekrutteringsmæssigeeffekt, er rekrutteringen til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). Samtlige op til ca.1.800 ansøgere årligt til hærens reaktionsstyrkeuddannelse er igangværende eller hjem-sendte værnepligtige – langt overvejende (ca. 70-80 %) igangværende værnepligtige. I2011 var der indkaldt ca. 5.100 værnepligtige, og i 2011 ansøgte 1.455 værnepligtigeom optagelse på en reaktionsstyrkeuddannelse med henblik på udsendelse til Afghani-stan. Behovet blev således opfyldt, uden at der blev foretaget andet end lokale hvervetil-Side 5/5

tag og orienteringer ved de værnepligtsuddannende enheder. Den store søgning kandog også hænge sammen med den høje andel af frivillige blandt de værnepligtige.Om ansøgerne til reaktionsstyrkeuddannelsen også ville have søgt uden at have væretværnepligtige er vanskeligt at sige noget sikkert om. Forsvarets Rekruttering har kun éngang forsøgt at rekruttere til reaktionsstyrkeuddannelsen blandt unge, der ikke havdeaftjent værnepligt. Dette skete som et led i den ny ordning for særligt motiverede, eg-nede unge sessionssøgende, indført 1. januar 2012. I februar 2012 sendte ForsvaretsRekruttering et tilbud til 15.000 unge mænd5om at springe køen til værnepligten overog aftjene deres værnepligt inden for seks måneder efter, at de havde været på Forsva-rets Dag. Forudsætningen for dette var, at de var interesserede i at søge en reaktions-styrkeuddannelse. En måned efter forsvarets tilbud var sendt til de unge, havde ca. 400unge accepteret tilbuddet og var klar til at møde på Forsvarets Dag mhp. at blive egnet-hedsvurderet. Det svarer til ca. 800 unge mænd, hvisallemændene på ungdomsårgan-gen havde modtaget tilbuddet. Af disse ansøgere vil nogle ikke møde op på sessionen –erfaringsmæssigt ca. 20 % udebliver - og andre vil falde fra ved sessionen på ForsvaretsDag pga. egnethedstesten – erfaringsmæssigt yderligere ca. 20 %. Erfaringsmæssigt vilmellem 40 og 50 % af de interesserede ende med at indgå aftale om frivillig aftjening afværnepligt med henblik på senere reaktionsstyrkeuddannelse og udsendelse til Afghani-stan. Heraf vil ca. 10-12 % falde fra i løbet af værnepligten, svarende til den gennem-snitlige "efterkassation", og det reelle antal, derkanbegynde en reaktionsstyrkeuddan-nelse anslås derfor at være ca. 350 af de 800, der ud af en årgang af unge mænd ind-ledningsvis viser interesse. Ud af de ca. 350 vil der igen være nogle, der ikke findes eg-nede til udsendelse, enten fordi de frasorteres i den psykologiske screening (ca. 15-20%), eller fordi de i løbet af værnepligten af deres ledere vurderes uegnede til udsendel-se. Af de 800 oprindeligt interesserede vil der således ende med at være ca. 250 årligt,der findes egnede til at begynde reaktionsstyrkeuddannelse efter endt værnepligt. I for-hold til ovenstående er det vigtigt at fremhæve, at det i dag ikke er muligt at starte di-rekte på reaktionsstyrkeuddannelsen. Værnepligts(basis)uddannelsen bibringer den en-kelte soldat de nødvendige kompetencer. Reaktionsstyrkeuddannelsen bygger med an-dre ord oven på de erhvervede kompetencer under basisuddannelsen og munder ud i, atden enkelte soldat i rammen af en specifik militær enhed kan indsættes i eksempelvisAfghanistan. I de opstillede modeller i Værnepligtsrapporten er der således også tagethøjde for dette, da der oprettes en ny grund-/basisuddannelse i de modeller, hvor vær-nepligten suspenderes.Eksemplet indikerer, selvom empirien er sparsom, at rekrutteringspotentialet til forsva-rets uddannelser blandt de unge, der har aftjent værnepligt, er større end rekrutterings-potentialet blandt de unge, der ikke har aftjent værnepligt.Ovenstående eksempel viser også, at der er en væsentlig forskel på, om man skal re-kruttere til en 4 måneders basisuddannelse med mulighed for at søge videre (hvor der jf.afsnit 2.2 i 2011 var minimum ca. 4.800 egnede frivillige), eller om man skal rekrutteretil en reaktionsstyrkeuddannelse, der medfører udsendelse i international mission, hvorder altså kan forventes ca. 800 potentielle frivillige unge mænd på en ungdomsårgang.2.4. Målinger af potentiale og effekt5

Effekten af konkrete iværksatte rekrutteringstiltag måles og analyseres løbende. Forsva-rets Rekruttering har sammen med analyseinstituttet Epinion udviklet et målekoncept,der med to spor dækker indsigt i henholdsvis kendskabet til forsvaret og forsvarets ima-ge (trackingen) samt effekten af de iværksatte indsatser (platformsundersøgelser).Trackingen gennemføres gennem interviews hver uge med målgruppen, som er unge ialderen 16-26 år. Med trackingen stiller Forsvarets Rekruttering spørgsmål, der dækker:Generelt kendskab til forsvaret.Kendskab til forsvarets opgaver.Oplevelse af forsvarets grundlæggende værdier.Kendskab til forsvaret som arbejdsplads.Kendskab til forsvarets uddannelser.Relevans i forhold til at søge en uddannelse i forsvaret.

Resultatet af disse målinger rapporteres tre gange årligt fra Epinion og bruges sammenmed statistikker og interne evalueringer til at revidere indsatserne med henblik på lø-bende optimering. Forsvarets Rekruttering har således gennem ovenstående målinger etgodt billede af, hvad rekrutteringspotentialet er i de forskellige dele af målgruppen ogagerer på dette grundlag.Resultater af målingerne viser bl.a., at:Kendskabet til forsvarets uddannelser generelt er steget i perioden 2010-2012 (Sefigur 3). Dette gør sig i særlig grad gældende for kvinderne, hvilket også kan aflæ-ses direkte, idet forsvaret i samme periode ser en stigning i antallet af kvindelige an-søgere til forsvarets uddannelser.Kendskabet til forsvarets uddannelser er i høj grad påvirkeligt af kampagner og lig-nende – i særlig grad for kvinderne.Når unge overvejer nyt job eller ny uddannelse, er forsvaret inde i overvejelsernehos 21 % af de unge. Det er især hos de unge, der overvejer en erhvervsuddannel-se, at forsvaret er en del af overvejelserne (31 %).Side 7/7

De unge er mere tilbøjelige til at overveje forsvarets uddannelser, hvis de har aftjentværnepligt. Fx overvejer 16 % af dem, der er interesseret i en uddannelse i forsvaretog som har aftjent værnepligt, en uddannelse til befalingsmand mod 4 % af dem,som er interesseret i en uddannelse i forsvaret og som ikke har aftjent værnepligt.Tilsvarende tal for officer er 22 % og 7 %. Dette kan dog også hænge sammen medden høje frivillighedsprocent til værnepligten.De unge forbinder i vidt omfang forsvarets uddannelser med fysisk træning (62 %),at man bliver udfordret mentalt (57 %) og med stærke relationer og et tæt kamme-ratskab (57 %).De unge forbinder især forsvaret med:Hård disciplin.Personlig udvikling.Hierarkisk.Fællesskab frem for individet.Fare for liv og førlighed.Professionel.Af de brandværdier, som de unge ikke i dag forbinder forsvaret med er værdierneuformel, intelligent, eftertænksom, moderne og hensynsfuld, hvad man kan kaldehøjforanderlige værdier, og det bør derfor være muligt at bringe disse værdier merei spil blandt de unge.De vigtigste oplevede egenskaber ved forsvarets uddannelser, der påvirker parathe-den negativt er:At man skal indordne sig og ikke kan være sig selv.Det kan være vanskeligt at bruge det, man lærer i forsvaret, uden for forsvaret.

3. FORSVARETS REKRUTTERINGSBEHOVRekrutteringsbehovet i 2011-2012 fremgår af nedenstående figur 4. Behovet i 2011-2012 vurderes at være repræsentativt for behovet gennem de seneste år.I modsætning til civile uddannelser, der ofte er styret af kvotesystemer, er antallet afaspiranter, der optages på forsvarets uddannelser, direkte styret af behovet for ansæt-telser til forsvaret. Der optages med andre ord netop det antal aspiranter på forsvaretsuddannelser, der er behov for i et givet år for at udfylde de ledige militære stillinger. Iantal optagne aspiranter indregnes det antal, der erfaringsmæssigt falder fra under ud-dannelserne.Når man søger en uddannelse i forsvaret, søger man derfor også et job. De unge har enopfattelse af, at det man lærer i forsvaret ikke kan bruges andre steder, og derfor opfat-ter de unge valget af en uddannelse i forsvaret som mere forpligtende, end hvis mansøger en civil uddannelse.Behovet for optag på uddannelserne opgøres 1 år frem af de operative kommandoer ogjusteres i løbet af driftsåret efter behov. Samtidig overvåger Forsvarskommandoen ud-viklingen og det strukturelle behov på langt sigt, således at indtaget på de længereva-rende uddannelser, som fx officersuddannelserne, løbende tilpasses det langsigtede be-hov.

Afprøvningsfaktoren er et udtryk for, hvor mange ansøgere, der skal bruges for at skaffeén kvalificeret aspirant. Det er med andre ord et udtryk for, hvor svært det er at beståoptagelsesprøven. Med de operative kommandoers behov og den givne afprøvningsfak-tor, der varierer meget fra uddannelse til uddannelse, fremkommer i højre kolonne affigur 4 det årlige behov for kvalificerede ansøgere til forsvarets uddannelser.På baggrund af behovet på forsvarets uddannelser i 2011-2012 udregnes det samledeårlige behov for kvalificerede ansøgere til forsvarets uddannelser til ca. 5.700, hvoraf deca. 3.000 er møntet på forsvarets grundlæggende militære uddannelser6, mens op til ca.2.700 er møntet på forsvarets øvrige uddannelser.Sammenhængen mellem antallet af færdiguddannede på de enkelte uddannelser og be-hovet for ansøgninger kan overordnet skitseres med nedenstående figur 5.

Figur 5: Sammenhæng mellem produktionsmål og behov for ansøgningerFigur 5 skal illustrere, at der i bevægelsen fra venstre mod højre i modellen sker engradvis reduktion i antallet af unge, der er i ”spil”. Hvis der fx er 1000 potentielle ansø-gere, der overvejer forsvaret til venstre i modellen, vil måske 100 ende med at sende enansøgning. Heraf vil 80 måske opfylde de formelle krav og blive indkaldt til en optagel-sesprøve, og herefter vil der måske være 20 tilbage som kan starte en uddannelse. En-delig vil der være et frafald under selve uddannelsen og til slut vil måske 10 gennemføreuddannelsen og ende med at blive ansat.I praksis er det de operative kommandoer, der gennemfører uddannelserne og har erfa-ringer med, hvor stort frafaldet er under uddannelsen. Men i alle faserne til venstre for”antal optagne på uddannelsen”, er det Forsvarets Rekruttering, der på baggrund af er-faringer vurderer, hvor stort frafaldet vil være i de enkelte faser i forhold til de enkelteuddannelser, og dermed hvordan man mest hensigtsmæssigt kan tilrettelæge rekrutte-ringsindsatsen for at skaffe netop det antal kvalificerede ansøgere, der er behov for, forat imødekomme de operative kommandoers behov. Af figur 4 ses forskellen i frafaldet6

under afprøvningsprocessen i forhold til de enkelte uddannelser i form af den anførteafprøvningsfaktor.4. ANSØGERPROFILER TIL FORSVARETS UDDANNELSERDe nuværende 4 måneders værnepligt udgør forsvarets basisuddannelse, hvor man op-bygger de grundlæggende militære kompetencer, der er en forudsætning for videre ud-dannelse til militære job i forsvaret. Alle de i figur 4 nævnte uddannelser enten forud-sætter eller indeholder en basisuddannelse. I officersuddannelserne udgør de første må-neder af uddannelsen fx en basisuddannelse. Derfor kan man søge ind på officersuddan-nelserne uden andre forudsætninger end en gymnasial baggrund eller tilsvarende. Ho-vedparten af de øvrige uddannelser nævnt i figur 4 kan også søges uden andre forud-sætninger end civil skolegang, men optages man, vil man blive indplaceret på en basis-uddannelse på lige fod med værnepligtige, hvis man ikke i forvejen har aftjent værne-pligt eller værneret og dermed har en basisuddannelse. Kun hvis basisuddannelsen gen-nemføres tilfredsstillende, kan man fortsætte på den ansøgte uddannelse.Ca. 80 % af ansøgerne til forsvarets uddannelser begynder med at aftjene værnepligt,og først i løbet af værnepligten eller efter hjemsendelse vælger de at søge videre på enaf de i figur 4 nævnte uddannelser. I nedenstående figur 6 er det søgt anskueliggjort,hvilke uddannelser der i særlig grad søges af de værnepligtige, og hvilke uddannelser,der søges af ansøgere uden militære forudsætninger.Hvem er ansøgeren - i procent / ca. antal7Krævede forudsætningerUDDANNELSEOfficersuddannel-sernePilotReserveofficersud-dannelsenSprogofficersud-dannelsenSergentuddannel-serne for fastan-satte konstablerVærnepligtige30/204Fastansatte30/204Uden værnepligt40/272Forudsætter gymnasial bag-grund. Basisuddannelsen erintegreret i uddannelsen.Forudsætter gymnasial bag-grund. Basisuddannelsen erintegreret i uddannelsen.Forudsætter gymnasial bag-grund. Basisuddannelsen erintegreret i uddannelsen.Forudsætter gymnasial bag-grund. Basisuddannelsen erintegreret i uddannelsen.Kan kun søges af i forvejenfastansatte konstabler med envis erfaring (herunder en ba-sisuddannelse).Kan søges af alle, men i prak-sis optages kun ansøgere meden basisuddannelse – typiskværnepligtige. Basisuddannel-sen er en forudsætning forstart på uddannelsen.

Figur 6: Hvor kommer ansøgeren fra?Fordelene ved at antage en ansøger, der allerede har gennemgået en basisuddannelseer under den nuværende ordning primært:Det er økonomisk mere fordelagtigt for forsvaret at ansætte en ansøger, der alleredehar opnået de grundlæggende militære kompetencer gennem en basisuddannelsefrem for en ansøger, der skal starte helt forfra.Forsvaret kender ansøgeren bedre, idet forsvaret gennem 4 måneders basisuddan-nelse har gode muligheder for at vurdere den enkeltes faglige og personlige kompe-tencer. Der er således større sandsynlighed for, at man vælger den rigtige ansøger.Ansøgeren får på basisuddannelsen et ret præcist billede af, hvad forsvaret er for envirksomhed, og hvilken type af uddannelse/job den pågældende søger. Dette med-virker til et betydeligt lavere frafald under den efterfølgende uddannelse. Frafaldet afofficersaspiranter, der optages uden militære forudsætninger, er fx væsentligt højereend frafaldet blandt aspiranter, der inden ansøgning har gennemgået en basisuddan-nelse.

forsvaret. Disse grundlæggende militære kompetencer – opnået under basisuddannelsen– er nødvendige for at fx en mekaniker kan løse sine opgaver som en del af og sammenmed indsatte enheder i fx Afghanistan.Forsvaret udbyder en lang række uddannelser, hvor det er meget forskellige forudsæt-ninger, der kræves for at kunne søge uddannelsen. Enkelte uddannelser kan kun søges,hvis man i forvejen er ansat i forsvaret og gerne har en udsendelse i en internationalmission bag sig, og andre uddannelser kan søges uden andre forudsætninger end engrundlæggende civil skolegang, hvor man, som en del af uddannelsen, langsomt vil bliveintroduceret til forsvaret – typisk med udgangspunkt i en basisuddannelse.Visse uddannelser, som fx reaktionsstyrkeuddannelsen, søges udelukkende eller primærtaf de værnepligtige (enten nuværende eller tidligere), og disse uddannelser markedsfø-res derfor meget lidt i dag og udelukkende overfor de værnepligtige ved gennemførelseaf orienteringer i løbet af værnepligten, idet antallet af ansøgninger fra de værnepligtigenormalt er tilstrækkeligt til at opfylde behovet.Andre uddannelser, som fx officersuddannelsen, markedsføres ret massivt for at opnå ettilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere, der alle skal have gymnasial baggrund ellertilsvarende. Det gælder også sprogofficersuddannelsen, hvor kandidaterne skal havesærlige evner i at tilegne sig sproglige færdigheder på meget kort tid. Sprogofficersud-dannelsen appellerer mest til kvinder, og da forsvaret ikke forbindes med et typisk kvin-defag, kræver det rekrutteringsmæssige tiltag at hverve til uddannelsen.Også visse faglige konstabeluddannelser, som fx elektronikfagtekniker, automatiktekni-ker o. lign., kan være vanskelige at rekruttere til, idet forsvaret kræver et grunduddan-nelsesforløb fra en teknisk skole som forudsætning for at kunne søge om optagelse pådisse uddannelser. I de seneste år har det ikke været muligt at imødekomme de operati-ve kommandoers behov for faglærte konstabler, og der akkumuleres i øjeblikket et be-hov for personel med faglige uddannelser. Dette er således i 2012 et særligt fokusområ-de for Forsvarets Rekruttering.Endnu andre uddannelser er svære at hverve til, fordi der stilles høje krav til fysikken,og/eller uddannelsen i sig selv er svær at gennemføre. Det gælder fx uddannelsen i frø-mandskorpset og de øvrige eliteuddannelser, hvortil der også kræves en særlig rekrutte-ringsindsats for at opnå et tilstrækkeligt antal ansøgere. At en uddannelse er svær atblive optaget på er dog ikke ensbetydende med, at den er svær at hverve til. Fx har pi-lotuddannelsen i mange år været populær, og ansøgningerne hertil kommer, uden at derer behov for særlig markedsføring. Her er udfordringen, at optagelsesprøven er ret res-sourcekrævende, og at der skal mange gennem en optagelsesprøve for at finde egnedeaspiranter.Der er således forskellige ansøgerprofiler og forskellige udfordringer forbundet med re-krutteringen til forsvarets uddannelser. I ovenstående figur 6 er samlet en oversigt over,hvor ansøgningerne til forsvarets uddannelser kommer fra, idet der sondres mellemværnepligtige (nuværende eller hjemsendte), fastansatte hhv. ansøgere uden militæreforudsætninger. I registreringen af ansøgningerne ved Forsvarets Rekruttering skelnes

ikke mellem værnepligtige og fastansatte, og det er derfor ikke muligt præcist at opgøre,hvilken baggrund ansøgerne har.Ovenstående fordeling af ansøgerne i figur 6 er derfor også baseret på en vurdering fo-retaget af Forsvarets Rekruttering.5. LØSNING AF REKRUTTERINGSOPGAVENLøsningen af forsvarets rekrutteringsopgave forestås primært af Forsvarets Rekruttering,som er en afdeling i Forsvarets Personeltjeneste. Rekrutteringsopgaven løses i et samar-bejde mellem Forsvarets Rekruttering, de operative kommandoer og øvrige dele af For-svarets Personeltjeneste.På det korte sigt består rekrutteringsopgaven i at tilvejebringe det nødvendige antal kva-lificerede ansøgere til forsvarets uddannelser jf. figur 4, og som det fremgår af figur 6,knytter der sig meget forskellige udfordringer til at nå dette mål. Effekten af de kortsig-tede kampagner er direkte målbar på antallet af ansøgninger, og i samarbejde med me-diebureau planlægger Forsvarets Rekruttering fra gang til gang meget nøje, hvor stor enindsats, der kræves mhp. at tilvejebringe det nødvendige antal ansøgninger.Ud over at løse det kortsigtede behov for at tilvejebringe det nødvendige antal ansøg-ninger til forsvarets uddannelser, har rekrutteringsindsatsen også det langsigtede mål atøge kendskabet til forsvarets uddannelser samt at flytte på forsvarets image i målgrup-pen, således at de erkendte rekrutteringsbarrierer bearbejdes og på sigt kan nedbrydes.Effekten af de langsigtede tiltag, som også hænger sammen med de konkrete kampag-ner jf. ovenstående, måles af Epinion.For at få de kortsigtede kampagner til at lykkes, er det nødvendigt at opretholde et vistminimum af kendskab i målgruppen, og der er derfor nøje sammenhæng mellem denlangsigtede og den kortsigtede rekrutteringsindsats. Hvis kendskabet i målgruppen fxfalder til et meget lavt niveau, fordi man evt. reducerer markedsføringsindsatsen i enlængere periode, vil det koste relativt flere ressourcer i en kortsigtet kampagne at tilve-jebringe det nødvendige antal ansøgninger, idet antallet af potentielle ansøgere vil værefaldet til et så lavt niveau, at det bliver meget kostbart at nå ud til alle potentielle ansø-gere.Rekrutteringsvirksomheden har til formål at påvirke de potentielle ansøgeres parathed tilat ansøge om optagelse på en eller flere uddannelser. En potentiel ansøger skal normaltgennem fire faser, før en ansøgning bliver sendt. Disse fremgår af nedenstående figur 5.

Figur 8: De ti rekrutteringsplatformeDen samlede effekt på rekrutteringen til forsvarets uddannelser er et resultat af samspil-let mellem platformene, der hver især har en målrettet effekt på en eller flere af de fa-ser, som en potentiel ansøger gennemgår, før beslutningen om at sende en ansøgningtræffes.Platformene og de planlagte indsatser på disse platforme er nærmere beskrevet i For-svarets Rekrutterings koncept for rekruttering til forsvarets uddannelser, der opdateresårligt for at sikre, at der rekrutteres tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere både påkort og på langt sigt.De økonomisk tungeste poster var i 2011 kampagner og messeaktivitet. Forsvarets Re-kruttering anvendte i 2011 ca. 5,3 mio. kr. på kendskabskampagner samt ca. 4,5 mio.kr. til målrettede rekrutteringskampagner med henblik på at skaffe tilstrækkeligt medkvalificerede ansøgere til officersuddannelserne, sprogofficersuddannelsen og eliteud-dannelserne samt opretholde et fundament for den langsigtede rekruttering gennemfastholdelse af kendskabet til forsvarets uddannelser og bearbejdning af forsvarets ima-ge i målgruppen.Til de udadrettede messeaktiviteter anvendte Forsvarets Rekruttering i 2011 ca. 1,7 mio.kr.

Figur 12: Effekten af Forsvarets DagForsvarets Dag har en positiv effekt på de fremmødte unges syn på forsvaret, jf. oven-stående figur 12.Forsvarets Dag i den nuværende form er relativ ny, idet den kun har været gennemførtsiden 2006. Ud over Forsvarets Dag og den lovbestemte sessionsbehandling af de ungegennemfører personalet ved rekrutteringscentrene, i samarbejde med rekrutteringspart-nere ved forsvarets myndigheder, også en række andre rekrutteringsaktiviteter, hvor deunge kan tilmelde sig efter interesse. Det gælder fx de såkaldte STUD-arrangementer,der er 2-dages arrangementer for unge med gymnasial baggrund, som overvejer at søgeen officersuddannelse. Ligeledes gennemføres årligt 20-25 inspirationsdage for kvinderfordelt over hele landet. Her kan kvinder på 1 dag få en uforpligtende introduktion tilforsvaret. Erfaringen fra disse arrangementer er, at der er relativt stor interesse, men atkun godt halvdelen af de tilmeldte møder op. Til sammenligning er det ca. 75-80 % afde tilsagte unge mænd, der møder op, når de indkaldes til den obligatoriske ForsvaretsDag.