NOTAT VEDRØRENDEDANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET1. RESUMÉDet fremgår af nedenstående, at personel som udsendes til internationale operationer iforlængelse af Hærens Reaktionsuddannelse i gennemsnit er yngre end fast personel frastående styrke, når de udsendes til internationale operationer. Begge personelgrupper kanindgå i enheder inden for alle tjenestegrene og indgå i samme operationsmiljø.I Forsvarsakademiets undersøgelse af udsendte soldater og deres pårørendes psykiskevelbefindende og livssituation, USPER PSYK, anføres, at der ikke er forskel på udviklin-gen af Post traumatisk stress syndrom symptomer (PTSD), ”iforhold til hvorvidt soldatener udsendt efter værnepligtsuddannelse og derpå gennemført Hærens ReaktionsstyrkeUddannelse (HRU) eller fastansat, om soldaten er førstegangsudsendt eller har flere ud-sendelser bag sig, ligesom der heller ikke er forskel på kampsoldater og ikke-kampsoldater”.Til gengæld findes en svag sammenhæng mellem soldaternes alder ogkortere civil skoleuddannelse og udviklingen af både PTSD og depression 7-8 månederefter hjemkomst. Denne undersøgte gruppe soldater var dog karakteriseret ved, at denudviste et relativt højt niveau af PTSD-symptomer allerede inden udsendelse, samt at deendte på det samme niveau af PTSD-symptomer, som de havde inden udsendelse.I forhold til de udsendtes generelle livssituation er der er en sammenhæng mellem alder,og hvor stor en del af personellet, der har etableret sig med familie og børn. De pårørendetil personellet er således også forskellige og har forskellige behov. Udsendelse af personelmed partnere og børn medfører således større krav til forsvaret, da denne type pårørendegenerelt stiller større krav til forsvaret om støtte og opbakning end andre typer pårørende.Dertil kommer, at soldater med familie generelt gerne ønsker længere tid mellem udsen-delserne end soldater, der ikke har familie.For både søværnets og flyvevåbnets vedkommende gælder det, at de udelukkende benyt-ter sig af fast personel til udsendelse i internationale operationer. Det betyder, at gennem-snitsalderen er højere for soldater, der udsendes til internationale operationer i søværnetog i flyvevåbnet end i hæren. Det er personellets erfaring i deres stillinger, der er afgøren-de og ikke alder.2. FORMÅLFormålet med dette notat er at belyse forhold omkring danske soldaters alder på udsen-delsestidspunktet. Notatet er afgrænset til at omhandle ansatte soldater på det manuelleniveau, dvs. konstabel- og korporalsgruppen – ofte benævnt menige soldater. Endviderevil notatet primært beskrive forhold omkring alder i relation til hærens internationale opera-tioner, idet forhold omkring søværnet og flyvevåbnet kort behandles.

Værnepligtsudvalget3. BAGGRUNDAf Værnepligtsudvalgets kommissorium fremgår det, at ”Undersøgelsen skal tillige inddra-ge aspekter vedrørende udsendte danske soldaters alder på udsendelsestidspunktet”. PåVærnepligtsudvalgets 3. møde den 7. december 2011 blev det besluttet, at behandle em-net i et særskilt notat, der vedlægges som bilag til Værnepligtsrapporten.I relation til ovenstående belyser notatet forhold inden for følgende hovedoverskrifter:- Hærens styrkebidrag til internationale operationer.- Alderssammensætning for personel i hæren på udsendelsestidspunktet til internatio-nale operationer.- Alders sammenhæng med psykologiske forhold og livssituationen generelt- Søværnets og flyvevåbnets styrkebidrag til internationale operationer.4. HÆRENS STYRKEBIDRAG TIL INTERNATIONALE OPERATIONERDe menige soldater fra hæren, der udsendes i internationale operationer, kan opdeles i:- Fastansatte konstabler (stående styrke).- Konstabler med kontrakt i relation til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.Både fast personel i hærens stående styrke og personel fra Hærens Reaktionsstyrkeud-dannelse indgår i hærens enheder inden for alle tjenestegrene1og inden for samme ope-rationsmiljø, men der er nogle grundlæggende forskelle mellem disse to typer personel, oghvornår de søges anvendt. Nedenfor beskrives kort forskellige karakteristika ved de to ty-per styrkebidrag samt forskellene imellem dem.4.1. Internationale operationer primært bestående af stående styrke.Hæren opretholder af det fastansatte personel en stående styrke, som umiddelbart kanudsendes i nye internationale operationer eller supplere igangværende kontinuerlige inter-nationale operationer. Hærens stående styrke opstiller, uddanner og opretholder endvide-re kapaciteter, hvis uddannelsestid overstiger det, der er muligt at gennemføre under an-vendelse af Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.4.2. Internationale operationer primært bestående af konstabler fra Hærens Reakti-onsstyrkeuddannelse.Som en del af bidrag til internationale operationer, opstiller og uddanner hæren enheder,som primært består af konstabler, der netop har aftjent værnepligt. Produktionsapparatetbenævnes Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og anvendes til at uddanne enheder tilløsning af generelle taktiske opgaver med henblik på efterfølgende udsendelse i internati-onale operationer. Hæren opstiller missionsspecifikke hold, hvor det ene hold afløser detandet i bemandingen af de internationale operationer. Efter udløb af bindingsperioden op-løses og hjemsendes holdet.Varslet for opstilling og uddannelse af enheder ved hjælp af Hærens Reaktionsstyrkeud-dannelse er minimum ét år. Enheder som primært består af personel, der netop har gen-nemgået Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, vil derfor normalt blive anvendt til at afløseenheder fra stående styrke. Det vil sige, at hvis varslet i forbindelse med opstart af nye

Værnepligtsudvalgetmissioner er mindre end et år, vil det ikke være muligt, at benytte enheder bestående afpersonel med Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.4.3. Uddannelse.Den grundlæggende forskel på fast personel fra den stående styrke og personel fra Hæ-rens Reaktionsstyrkeuddannelse er tiden til rådighed for at tilføre den enkelte soldat denforudsætningsskabende uddannelse forud for operativ opgaveløsning:- Personel fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse har i alt 12 måneders uddannelse(dog 18 måneder ved ingeniørenheder).- Personel fra stående styrke har mulighed for længerevarende uddannelse (afhængigaf kontraktform).Anvendelsen af fastansat militært personel og personel fra Hærens Reaktionsstyrkeud-dannelse relateres til enkeltmands- og enhedens opgave og ikke til operationsmiljøet, idetbegge kategorier er lige velegnede til eksempelvis ”hårde missioner”. Forskellen er, at vis-se enkeltpersoner og enheder har behov for en længerevarende uddannelse (mere end etår).Der er enheder/enkeltfunktioner, hvor erfarent fastansat militært personel i kraft af bl.a.rutine og livserfaring har et fortrin. Det gælder bl.a. enheder/enkeltfunktioner, der skal ind-gå i dialog med lokalbefolkningen i missionsområdet i forbindelse med bl.a. civilt-militærtsamarbejde, arbejde som mentorer for lokale sikkerhedsstyrker mv.4.4. Forhold omkring anvendelse af personel direkte fra Hærens Reaktionsstyrke-uddannelse.Personel fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse kan på relativt kort tid uddannes til op-gaveløsning, hvilket giver fleksibilitet i styrkeproduktionen, men begrænsning i anvendelse.Ligeledes kan personel fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse med fordel anvendes,hvor anvendelse af fast personel fra den stående styrke ikke vurderes at være cost-effective. Efter endt udsendelse kan personel fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse udfra ønsker og hærens behov ansættes i den stående styrke. Ordningen sikrer således enfleksibel op- og nedbygning af enheder samt løbende genbemanding og produktion.Personel med Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse er uddannet i minimum 12 månederforud for opgaveløsningen og har modtaget uddannelse til egen funktion og kan normaltløse andre, relaterede funktioner (”skråstregsfunktioner”). Derimod kan personellet ikkeeller kun i meget begrænset omfang varetage funktioner inden for andre områder, idet ud-dannelsen er rettet mod den specifikke opgave.4.5. Forhold omkring anvendelse af personel fra stående styrke.Personel fra stående styrke har længere uddannelsestid og kan derfor tilegne sig flerekompetencer. Dette personel kan derfor bestride mere specialiserede funktioner og indgå ienheder med krav om længere uddannelsestid og sikre højt beredskab og stor operativfleksibilitet.Som udgangspunkt kan personel fra stående styrke anvendes mere fleksibelt end perso-nel med Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse. Det skyldes, at de har gennemgået et læn-gere uddannelsesforløb, hvor de uddannes til at bestride flere funktioner. Personellet hardermed ofte andre kompetencer, end dem de har behov for i deres egen funktion. Dette

Værnepligtsudvalgetgiver mere fleksibilitet i enheden til opgaver i det fulde opgavespektrum. Denne erfaringmedfører tillige, at personellet i stående styrke kan udvise et større overblik i den enkeltesituation. Stående styrke enheder anvendes derfor såvel i initial- som i driftsfasen af ope-rationer, hvor der er behov for stor fleksibilitet.5. ALDERSSAMMENSÆTNING FOR PERSONEL I HÆREN PÅ UDSENDELSES-TIDSPUNKTET TIL INTERNATIONALE OPERATIONERAf nedenstående fremgår det, at konstabler i hærens stående styrke generelt har et højerealdersgennemsnit, også ved udsendelse til internationale operationer end konstabler påHærens Reaktionsstyrkeuddannelseskontrakt.5.1. Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.I tabel 1 nedenfor opgøres alderssammensætningen på udsendelsestidspunktet til interna-tionale operationer for 744 konstabler i hæren udsendt i forlængelse af en Hærens Reakti-onsstyrkeuddannelseskontrakt, baseret på personel udsendt fra februar 2009 og frem tilog med august 2011. Data viser antal soldater på hvert alderstrin. Desuden fremgår dengennemsnitlige alder.Tabel 1: Alderssammensætningen på udsendelsestidspunktet til internationale operationer for konstabler ihæren udsendt i forlængelse af en Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.Alderstrin19202122232425262728GennemsnitAntal i al-22,82181262052041132830126dersgruppenKilde: Forsvarets Personeltjeneste.

5.2. Konstabler i hærens stående styrke.I tabel 2 nedenfor opgøres alderssammensætningen på udsendelsestidspunktet til interna-tionale operationer for 2.246 konstabler i hæren (undtaget konstabler udsendt i forlængel-se af Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse), baseret på personel udsendt fra februar 2009og frem til og med august 2011. Data viser antal soldater på hvert alderstrin. Desudenfremgår den gennemsnitlige alder.Tabel 2: Alderssammensætningen på udsendelsestidspunktet til internationale operationer for 2.246 kon-stabler i hæren (undtaget konstabler udsendt i forlængelse af Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse).AlderstrinAntal i al-dersgruppen3342483438492015215722187232842427325226261652714628992984307631663257

Værnepligtsudvalget5.3. Alderssammensætning ved fire enheder i hæren.Herunder fremgår alderssammensætningen for konstablerne ved nogle udvalgte enhederpå udsendelsestidspunktet til internationale operationer. Der er udvalgt to enheder fra denstående styrke og to enheder fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.Stående styrke:- 1. kompagni i 1. bataljon ved Den Kongelige Livgarde (1/I/LG – stående styrke) ud-sendt i august 2010. Tallet er renset for personel fra Hærens Reaktionsstyrkeuddan-nelse.- 2. eskadron i 1. bataljon ved Gardehusarregimentet (2/I/GHR – stående styrke) ud-sendt i februar 2011. Tallet er renset for personel fra Hærens Reaktionsstyrkeuddan-nelse.Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse:- 2. kompagni i 2. bataljon ved Den Kongelige Livgarde (2/II/LG – Hærens Reaktionsud-dannelse) udsendt i august 2010.- 2. eskadron ved 2. bataljon ved Jydske Dragonregiment (2/II/JDR – Hærens Reakti-onsuddannelse) udsendt i februar 2011.De pågældende fire enheder er valgt for at sammenligne alderen ved enheder, der harværet udsendt samtidig, været udsendt til samme mission og har skullet løse tilnærmel-sesvis ens opgaver.Tabel 3: Alderssammensætningen for konstablerne ved nogle udvalgte enheder på udsendelsestidspunktettil internationale operationer.

Alderstrin 19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

35

36

37

38

39

41

59 Gen-

nemsnit

6. SAMMENHÆNG MELLEM SOLDTERS ALDER, PSYKOLOGISKE FORHOLD OGLIVSSITUATION GENERELTI september 2010 udgav Forsvarsakademiet en rapport om, hvad der påvirker den ud-sendte soldats psyke og livssituation (USPER PSYK). Formålet med undersøgelsen var atetablere et datagrundlag for rådgivning og beslutninger om tiltag, der har indflydelse på deudsendte soldater og deres pårørendes psykiske velbefindende og livssituation generelt.Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Center for Selvbiografisk Hukommel-sesforskning ved Aarhus Universitet.I rapporten anføres, at der ikke er forskel på udviklingen af Post traumatisk stress syndromsymptomer (PTSD), ”iforhold til hvorvidt soldaten er udsendt efter værnepligtsuddannelse

Værnepligtsudvalgetog derpå gennemført Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) eller fastansat, om sol-daten er førstegangsudsendt eller har flere udsendelser bag sig, ligesom der heller ikke erforskel på kampsoldater og ikke-kampsoldater”.2Resultaterne af undersøgelsen viste, at der var tre markante grupper af soldater, som skil-te sig ud fra hinanden. Den ene gruppe var en relativt stabil gruppe, som ikke havdePTSD-symptomer før, under eller efter udsendelsen. De to andre grupper var risikogrup-per, som benævnes henholdsvis den ”hjemkomst-belastede” gruppe3og den ”hjemkomst-lettede” gruppe4.I den ”hjemkomst-lettede” gruppe fandt undersøgelsen en svag negativ sammenhængmellem PTSD-symptomer og alder samt kortere civil skoleuddannelse. Ligeledes fandtundersøgelsen, at der var en svag negativ sammenhæng mellem depression og aldersamt niveau af civil skoleuddannelse. Den ”hjemkomst-lettede” gruppe var kendetegnetved, at de var yngre, havde kortere erfaring fra forsvaret og et lavere civilt uddannelsesni-veau.5Ligeledes havde gruppen angivet flere tidligere traumer end den stabile gruppe,men også problemer med støtte hjemmefra. Samtidig var gruppen karakteriseret ved, atden udviste et relativt højt niveau af PTSD-symptomer allerede inden udsendelse, men etvæsentligt lavere niveau umiddelbart efter hjemkomst. Det viste sig dog, at faldet i PSTD-niveauet ikke holdt over tid, idet symptomerne i gruppen som helhed steg 7-8 månederefter hjemkomst og endte på det niveau, som de havde inden udsendelse.I den ”hjemkomst-belastede” gruppe fandt undersøgelsen ingen sammenhæng mellemPTSD-symptomer og alder.I forhold til de udsendtes generelle livssituation er der er en sammenhæng mellem alder,og hvor stor en del af personellet, der har etableret sig med familie og børn. Dermed er depårørende til soldater også forskellige. Ifølge USPER PSYK er gruppen af pårørende ikkeen homogen gruppe med homogene behov og ønsker. Denne forskellighed danner bag-grund for bl.a. den information og orientering, som tilflyder dem. I særdeleshed har partne-re med børn skilt sig ud i undersøgelsen. Hvor forældre generelt er positive og tilfredse,stiller partnere med børn større krav til forsvaret om støtte og opbakning på en række om-råder. De er mere belastede end andre af udsendelsen og efterlyser påskønnelse fra såvelsoldat som forsvar. Dertil kommer, at soldater med familie generelt gerne vil have længeretid mellem udsendelserne end soldater, der ikke har familie.6

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende, USPER PSYK(2010), side 4.3Den hjemkomst-belastede gruppe udgør ca. 6 % og er karakteriseret ved, at soldaterne i denne gruppeikke har nævneværdige PTSD-symptomer inden udsendelsen, men ved hjemkomst angiver et relativt højereniveau af symptomer.4Den hjemkomst-lettede gruppe udgør ca. 7 % og er karakteriseret ved at udvise et relativt højt niveau afPTSD-symptomer inden udsendelsen, men et væsentligt lavere niveau umiddelbart efter hjemkomst.560 % af denne gruppe havde kun folkeskoleuddannelse (Delrapport vedrørende undersøgelse af psykiskeefterreaktioner hos soldater udsendt til Afghanistan i perioden februar – august 2009, side 36).6Dansk forsvar – Globalt engagement. Beretning fra Forsvarskommissionen af 2008. Hovedbind, side 201.

Værnepligtsudvalget7. SØVÆRNETS OG FLYVEVÅBNETS STYRKEBIDRAG TIL INTERNATIONALEOPERATIONERSøværnet opstiller ikke særligt sammensatte hold til udsendelse til internationale operatio-ner. Ligeledes anvender hverken søværnet eller flyvevåbnet en særlig reaktionsstyrkeud-dannelse med henblik på at kunne videreuddanne værnepligtshold til udsendelse i interna-tionale operationer. De værnepligtige i søværnet og flyvevåbnet aftjener deres værnepligtmed henblik på at overgå til totalforsvarsstyrken. Herefter hjemsendes de værnepligtigeeller fortsætter i værnene med henblik på gennemgang af en funktions- eller specialistud-dannelse.Alderen ved udsendelsestidspunktet for soldater udsendt til internationale operationer ergennemsnitligt markant højere for personel udsendt i regi af søværnet og flyvevåbnet end iregi af hæren. Den højeste gennemsnitlige alder findes ved flyvevåbnet, hvor gennem-snitsalderen for konstabler på udsendelsestidspunktet er opgjort til 40,1 år.7I søværnet ergennemsnitsalderen for konstabler på udsendelsestidspunktet opgjort til 34,7 år.8Forskel-len skyldes primært den måde, hvorpå bidragene er sammensat i de enkelte værn. Detskyldes dog også, at bidrag fra søværnet og flyvevåbnet næsten udelukkende består aferfarent fastansat militært personel, som generelt har en højere gennemsnitsalder. Forbegge værn gælder det, at det er personellets erfaring i deres stillinger, der er afgørendeog ikke alder.