FOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 135: Værnepligtsrapporten, fra forsvarsministeren

Årligt indtag på den militære grunduddannelse i forsvareti visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6I dette bilag omtales forhold omkring indtag på basisuddannelsen/den militære grunduddan-nelse i visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 og 6.Bilaget indledes med en gennemgang af nogle generelle forhold, som ramme for bilaget.Efterfølgende gennemgås forhold omkring uddannelsesmodel, personaleomsætning og frafaldunder uddannelse, bemanding af særtjenesterne og omkring årligt indtag på basisuddannel-sen/den militære grunduddannelse.Bilaget afsluttes med en opsummering af nøgletallene til anvendelse for de relevante modelleri kapitel 5 og 6.1 GenereltI forsvarsforlig 2005-2009 blev værnepligten i forsvaret omlagt, så den målrettedes mod total-forsvaret. Af forsvarsforliget fremgik, at denne omlagte værnepligt samtidig ville kunne dannegrundlag for rekruttering til forsvaret for dem, som måtte ønske det, og ville i det hele bidragetil forsvarets forankring i det danske samfund.1Formålet med den nuværende værnepligt er således styrkeproduktion (uddannelse) af værne-pligtspersonale til totalforsvarsstyrken, idet værnepligtsuddannelsen bl.a. tillige danner grund-lag for rekruttering til forsvaret.Den nuværende værnepligtsuddannelse indeholder en militær basisuddannelse, der er kompe-tencegivende i forhold til at starte på øvrige militære uddannelser i forsvaret. En gennemførtværnepligtsuddannelse er fx forudsætningen for at kunne starte på Hærens Reaktionsstyrke-uddannelse, idet denne bygger videre på de kompetencer, den enkelte tilegner sig underværnepligtsuddannelsen.De nærmere forhold omkring den nuværende værnepligtsordning og rammerne for dennefremgår af Værnepligtsrapportens kapitel 4 og 5.I Værnepligtsrapporten indgår en række modeller som mulige alternativer til den nuværendeværnepligtsordning. Udgangspunktet for disse er, at forsvaret fremadrettet skal kunne løse desamme opgaver som i dag. Der vil derfor fortsat være et behov for en uddannelse, hvor etantal personer tilegner sig de nødvendige kompetencer i forhold til at kunne starte på øvrigemilitære uddannelser i forsvaret. Dette antal udledes i nærværende bilag. Konkret vil det sige,at der udledes nøgletal for, hvor mange, der årligt skal antages til at gennemføre basis-/grunduddannelsen for at inddække forsvarets behov.

VærnepligtsudvalgetOpstilling af disse nøgletal er relevante i forhold til følgende modeller i Værnepligtsrapporten:-Kapitel 5, Fastholdelse af værnepligt:oVærnepligt ved forsvarets basisuddannelser reduceres til tre måneder samt værnepligtved forsvarets særtjenester og BeredskabsstyrelsenoOpretholdelse af værnepligt ved forsvarets særtjenester (og Beredskabsstyrelsen).-Kapitel 6, Suspension af værnepligt:oModel A: Suspension af værnepligt og overgang til ansat personale.oModel C: Værnepligt erstattes af værneret, der er fokuseret mod Beredskabsstyrelsen,forsvarets særtjenester og rekrutteringsbehovet.oModel D: Værnepligt erstattes af værneret (af varierende længde) ved Beredskabssty-relsen og ved forsvarets særtjenester ved KongehusetDen nærmere beskrivelse af modellerne indgår i rapportens kapitel 5 og 6.I ingen af modellerne indgår, at forsvaret skal uddanne til totalforsvarsstyrken, og der opstillesderfor ikke nøgletal i forhold til dette.Ingen af modellerne ændrer på, at forsvaret fremadrettet fortsat vil anvende forskellige an-sættelseskontrakter. Dette omfatter korterevarende såvel som længerevarende kontrakter.Det er en forudsætning i ovenstående modeller, at der som en del af den rekrutteringsvirk-somhed, der sker forud for at den enkelte starter på en uddannelse, sker en styrket/udvidetudvælgelsesvirksomhed – med undtagelse af modellen ”Værnepligt ved forsvarets basisud-dannelser reduceres til tre måneder samt værnepligt ved forsvarets særtjenester og Bered-skabsstyrelsen”. Den styrkede/udvidede udvælgelsesvirksomhed gennemføres for at sikre atfrafaldet minimeres, og at flest mulige fortsætter i forsvaret, også efter at have gennemførtbasis-/grunduddannelsen. At starte på en basisuddannelse under værneretsordningen eller engrunduddannelse som konstabelelev er med andre ord udtryk for et valg af profession.Det ligger ikke i nogle af modellerne, at en person – fx alene for oplevelsens skyld, sin person-lige udviklings skyld e.l. – kan gennemgå en basis-/grunduddannelse. Forsvarets behov forindtag af personale med henblik på ansættelse er styrende for indtag på uddannelserne.Uagtet denne styrkede/udvidede udvælgelsesproces vil der fortsat falde personer fra underuddannelsen. Dette kan skyldes en række forhold som fx personlige, helbredsmæssige ellermanglende erhvervelse af de nødvendige kompetencer under uddannelsen samt det muligeforhold, at uddannelsen og udsigten til en efterfølgende uddannelse og tjeneste ikke stemmeroverens med den enkeltes forventninger.

Værnepligtsudvalget2 Uddannelsesmodel (basis-/grunduddannelser)En suspension af værnepligten og overgang til ansat personale eller personale på en værne-retsmodel indebærer, at der skal indføres en ny fire måneders uddannelse for alle, der påbe-gynder en uddannelse eller et militært ansættelsesforhold i forsvaret. Den nye uddannelseskal sikre en tilegnelse af militære grundkompetencer, som på nuværende tidspunkt primærtbliver tilegnet gennem værnepligtsuddannelsen. De kompetencer, der tilegnes under dennebasis-/grunduddannelse, er således en forudsætning for den efterfølgende tjeneste og uddan-nelse i forsvaret.Dette svarer til det nævnte eksempel med, at man i dag ikke kan blive optaget direkte på Hæ-rens Reaktionsstyrkeuddannelse uden at have gennemført en basisuddannelse som værneplig-tig.I modsætning til hvad der i dag er gældende for basisuddannelser med værnepligtige, vil ba-sis-/grunduddannelsen i f.m. de alternative modeller kun tilbydes til personer som en del af etegentligt uddannelsesforløb og ansættelse i forsvaret i en militær stilling. Dette kan være un-der en værneretsordning eller i et ansættelsesforhold baseret på en korterevarende eller læn-gerevarende kontrakt.I basis-/grunduddannelserne vil uddannelseselementer omkring totalforsvarsstyrken udgå ogblive erstattet af et indhold fokuseret mod den efterfølgende ansættelse. Dette svarer til det,der allerede for nuværende er gældende for den del af de værnepligtige, der beslutter at fort-sætte i forsvaret mhp. en gennemgang af reaktionsstyrkeuddannelse og udsendelse i en in-ternational mission. Betegnelserne ”basisuddannelse” og ”grunduddannelse” dækker over detsamme: en fire-måneders uddannelse mhp. tilegnelse af militære grundkompetencer. ”Basis-uddannelse” er den betegnelse, der anvendes i relation til værnepligtige og personale underværneretsordningen, mens betegnelsen ”grunduddannelse” anvendes i relation til ansat per-sonale (konstabelelever).Basis-/grunduddannelserne gennemføres i de tre værn og målrettes de særlige forhold, dergør sig gældende i henholdsvis hæren, søværnet og flyvevåbnet.Uddannelsesmodellen er illustreret ved nedenstående figur.

Figur 1: Oversigt over basis-/grunduddannelser og eksempelvise efterfølgende funktionsrelate-rede uddannelser i hæren, søværnet og flyvevåbnet.For så vidt angår hæren vil den videre uddannelse, der følger efter basis-/grunduddannelsen,afhænge af kontraktformen – længerevarende eller korterevarende. For personale med korte-revarende kontrakter vil uddannelsen som udgangspunkt være målrettet mod en specifik in-ternational operation og vil modsvare det, der i dag er en reaktionsstyrkeuddannelse. For per-sonale med længerevarende kontrakter vil uddannelsen være målrettet personalets specifikkefunktioner og opbygning af de specialkompetencer, disse kræver. Herved opretholdes denressource- og beredskabsmæssige fleksibilitet, der eksisterer i dag. Denne fleksibilitet udgøresaf, at der på 12 måneder (korterevarende kontrakter) kan uddannes soldater til en rækkekonkrete funktioner i mandskabskrævende enhedstyper, og at disse soldater efterfølgendeudsendes i en international operation i seks måneder. Efter udsendelse vil disse personer, så-fremt den enkelte ønsker det og forsvaret har et behov, kunne indgå en kontrakt om en læn-gere- eller korterevarende ansættelse. Dette giver forsvaret mulighed for at justere hærensstørrelse i forhold til det faktiske behov og giver dermed en betydelig operativ fleksibilitet påen ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde, idet der samtidig opnås en økonomisk variabili-tet. Denne mulighed, der i dag opnås gennem anvendelsen af Hærens Basisuddannelse ogHærens Reaktionsstyrkeuddannelse i kombination med stående reaktionsstyrke, fastholdessåledes som koncept.2For modellen ”Værnepligten ved forsvarets basisuddannelser reduceres til tre måneder samtværnepligt ved forsvarets særtjenester og Beredskabsstyrelsen”, hvor forsvaret ligeledes ikkeuddanner til totalforsvarsstyrken, gennemgår de værnepligtige kun tre måneders uddannelse,svarende til at den p.t. ene uddannelsesmåned, der omhandler totalforsvarsstyrken, udgår. Deværnepligtige, der vælger at fortsætte i forsvaret til andre uddannelser (fx reaktionsstyrkeud-dannelse og sergentuddannelse), mangler dermed en én måneds uddannelse i forhold til den2

Alternativet i form af fx længerevarende fastansættelse af alt personale vil forøge den samlede struktur og dermedogså materielbehovet væsentligt, uden at effekten i form af bidrag til de internationale missioner øges tilsvarende. Enovergang til ansat personale på længerevarende kontrakter vil – for at sikre minimum 2½ år mellem udsendelserne –medføre en forøgelse af hærens struktur svarende til seks gange det udsendte antal soldater. Korrigeret for ophøret afreaktionsstyrkeuddannelse vil der være behov for en nettotilvækst i hærens struktur på mindst 1.150 årsværk. Rekrutte-ringen og dermed indtaget vil ligeledes skulle forøges. Hertil skal lægges en betydelig forøgelse af hærens materielbehovi form af køretøjer, våben mm. til udrustning af de enheder, der nu må opstilles fast, hvor de tidligere blev opstillet medpersonale fra Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.

Værnepligtsudvalget3 Personaleomsætning og frafald under uddannelseI dette afsnit beskrives forhold omkring personaleomsætning hhv. frafald under uddannelse.PersonaleomsætningI nedenstående beregninger af personalebehov er anvendt personaleomsætningstal fra 2010indenfor de enkelte værn samt ved særtjenesterne i forhold til Kongehuset. Særtjenesterne erbehandlet med særskilte personaleomsætningstal, der afspejler et forventet større personale-frafald pga. en meget ensidig og monoton tjeneste.3For så vidt angår personaleomsætningenfor værnene er der anvendt aktuelle erfaringstal.Frafald under uddannelseUd over ovenstående med personaleomsætning er der lagt en faktor til, der skal sikre, at an-tallet af personer, der rent faktisk gennemfører uddannelserne, modsvarer det aktuelle behov.Denne faktor betegnes frafald. Erfaringer fra allerede gennemførte hold er med til at dimensi-onere dette ekstra indtag ved uddannelsernes start. Der findes dog ingen direkte anvendeligerfaring til brug for en overgang fra anvendelse af værnepligtige til personale, som er ansateller på en værneretsordning og som udelukkende er hvervet til basis-/grunduddannelsernemhp. videre uddannelse og tjeneste i forsvaret. Det, der kommer tættest på, er erfaringer fraHærens Reaktionsstyrkeuddannelse i perioden 2008-2012, hvor der var en gennemsnitlig fra-faldsprocent på 28 % samt erfaringer fra gennemførte konstabelgrunduddannelser i 2008 og2009, hvor frafaldsprocenten har været på ca. 22 %. I forhold til disse erfaringer er frafaldetunder uddannelse til brug i beregningerne fastsat til 20 % svarende til, at hvis der starter 100soldater på uddannelsen, er der 80, som gennemfører.Samlet oversigtEt samlet overblik over beregningsfaktorerne, som anvendes i det efterfølgende, fremgår afnedenstående figur.Myndighed/enhedPersonaleomsætning (2010)Uddannelsesfrafald(frafald i f.t. input)

Den daglige tjeneste ved særtjenesterne er grundlæggende fokuseret på opnåelse af perfektion i forhold til de sikker-hedsmæssige opgaver forbundet med Kongehuset samt på det ceremonielle område. I forhold til uddannelses- og tjene-stemiljøet i andre af forsvarets operative enheder skaber dette et mere ensidigt og mindre-udfordrende fagligt miljø.Tjenesten ved særtjenesterne vurderes at være tiltrækkende i en periode, men de manglende faglige operative udfor-dringer vurderes samtidig i et længerevarende ansættelsesforhold at give en relativ større personaleomsætning.

Værnepligtsudvalget4 Bemanding af særtjenesterneVagtkompagnietVagtkompagniet og vagtholdenes størrelse på 80 soldater er tilpasset vagt- og sikkerhedsop-gaverne4, herunder de vagtposter, der skal bemandes. Vagtholdenes størrelse vil derfor ikkeblive påvirket af en overgang til ansat personale. Da der fortsat skal gennemføres døgntjene-ste året rundt, vil der på grund af arbejdstidsregler mv. skulle anvendes mere personale tilomgangstjeneste i forhold til vagtstyrkens umiddelbare størrelse.5For at opveje dette, vil hæ-rens årsværksramme skulle forøges med 560 årsværk til varetagelse af vagttjenesten vedovergang til ansat personale.Til sammenligning med den nuværende værnepligtsordning indkaldes der tre gange årligt ca.290 værnepligtige, svarende til en ramme på ca. 580 årsværk. Ved en overgang til en værne-retsordning vil der skulle indkaldes det samme antal, idet der i grundlaget ikke indgår et for-øget antal personer for at imødegå et eventuelt større frafald under en værneretsordning vedsærtjenesterne – til forskel fra frafaldet under den nuværende værnepligtsordning.6HesteskadronenBemandingen ved Hesteskadronen er tilpasset dels de ceremonielle krav, dels den vartning afheste og ridefaciliteter, der gennemføres dagligt. Som følge af dette samt pga. arbejdstidsrela-terede forhold vil hærens ramme skulle øges med 55 årsværk ved overgang til ansat persona-le.Til sammenligning med den nuværende værnepligtsordning indkaldes der to gange årligt ca.48 værnepligtige, svarende til en ramme på ca. 96 årsværk. Ved en overgang til en værne-retsordning vil der skulle indkaldes det samme antal (under de samme forudsætninger somnævnt for Vagtkompagniet).Kongeskibet DannebrogSøværnets årsværksramme vil ved overgang til ansat personale skulle øges med 39 årsværk,svarende til besætningsstørrelsen på Kongeskibet Dannebrog, der i dag bemandes med vær-nepligtige. Bemandingen ved Kongeskibet Dannebrog er primært tilpasset besætningsstørrel-4

FKOPLAN 120-0 (2011-10) Forsvarets Beredskabsplan afsnit 4.4: ”Det overordnede ansvar for sikkerheden omkringden kongelige familie påhviler politiet. Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab er, med bevogtningsstyrker afgivetfra Den Kongelige Livgarde, ansvarlig for den ydre bevogtning og fysiske adgangskontrol ved Amalienborg – samt ved deøvrige slotte og palæer, når disse er beboet. I forbindelse med den kongelige families ophold på og sejlads med Konge-skibet Dannebrog påhviler sikkerheden ombord søværnet”.5Der anvendes en faktor 1:7, der indregner ferie, friheder og øvrige overenskomstmæssige forhold for en konstantbemandet funktion i for eksempel vagtsammenhæng.Mere detaljeret kan anføres:Tjenesten i Vagtkompagniet forberedes, gennemføres og afvikles over en 32-timers rytme (vagtperiode) for det enkeltevagthold og den enkelte værnepligtige soldat. For nærværende har hver værnepligtig to vagtperioder pr. uge. Dettemodsvarer en samlet årlig arbejdsbelastning for de vagtgående værnepligtige på 798.720 arbejdstimer, hvilket modsva-rer 415 ansatte årsværk og vagthold på cirka 139 soldater. Denne omregning tager højde for arbejdstid, ferie, vagtfrieperioder samt 11-timers reglen, men ikke optjent merarbejde pr. ansat, der udgør cirka 15 timer pr. vagt pr. ansat, i altårligt 438.000 arbejdstimer. Denne merarbejdsmængde skal som udgangspunkt afspadseres, og vurderet kan cirkahalvdelen afvikles. Det resterende merarbejde kan inddækkes ved øgelse af den samlede arbejdstid ved en meransæt-telse i omfanget 134 ansatte, altså ansættelse af samlet ansat struktur på cirka 550-560 personer.6Erfaringer fra kvinder ansat på værnepligtslignende i forsvaret og Beredskabsstyrelsen tyder på, at ca. 20 % falder fra iløbet af uddannelsen. Frafaldet for de værnepligtige mænd er ca. 10-12 %. Omfanget af frafald, har indflydelse på res-sourcer til uafsluttede uddannelsesforløb og på muligheden for at løse opgaverne ved særtjenesterne. Problemstillingener i modellen søgt imødegået ved indretningen af den tilhørende rekrutteringsvirksomhed. Der kunne samtidig indføresfastholdelsestiltag – fx lønmæssige eller andre incitamenter – til at gennemføre hele uddannelsesforløbet. Det er samletvurderet, at det ikke er muligt konkret at fastsætte, hvorvidt der – i f.t. den nuværende værnepligtsordning – vilvære etstørre frafaldved en værneretsordning, der udvides tilikke kun at omfatte kvinder men tilligemænd.

Værnepligtsudvalget5 Årligt indtag på basisuddannelsen/den militære grunduddannelseAntallet af personer på basis-/grunduddannelserne afhænger af rekrutteringsbehovet til for-svaret. Dette kan opstilles på baggrund af den generelle personaleomsætning, det forventedefrafald under uddannelsen samt det aktuelle behov for personale på korterevarende kontrak-ter.Det konkrete rekrutteringsbehov til forsvaret vil variere og herunder afhænge af hvor mange,der udsendes til internationale operationer. Der kan opstilles to overordnede situationer fordette:1) Rekrutteringsbehov afledt af personaleomsætningen i forsvaret.2) Rekrutteringsbehov afledt af personaleomsætningen i forsvaret og for hærens vedkom-mende, hvad der svarer til at indfri det fulde ambitionsniveau for antal udsendte soldater tilinternationale operationer i forsvarsforlig 2010-2014.Situation 2 giver et indtryk af omkostninger forbundet med at indfri det fulde ambitionsniveau,som udtrykt i forsvarsforlig 2010-2014, hvilket dog ikke p.t. gør sig gældende. De faktiskeomkostninger vil således følge af det til en hver tid aktuelle internationale engagement, sålænge det afledte behov overstiger den generelle personaleomsætning som angivet i situation1. Forskellen i rekrutteringsbehovet inden for hærens område (hvor mange der årligt vil skullestarte på en basis-/grunduddannelse) mellem situation 1 og 2 er på knapt 400 personer.7Nedenstående figur viser antallet af personer, der i f.t. visse modeller i Værnepligtsrapportenskapitel 5 og 6 årligt vil skulle starte på en militær basis-/grunduddannelse inden for forsvaretsområde. Antallet af personer er et udtryk for et gennemsnit mellem ovenstående situation 1og 2. Der er således tale om, at disse personer skal have en basis/-grunduddannelse mhp.ansættelse i de stillinger, der blive ledige som følge af personaleomsætning mv. Der er medandre ord ikke tale om en egentlig udvidelse af forsvarets struktur, men nærmere fastholdelseaf en del af den uddannelsesstruktur, der p.t. udgøres af den nuværende værnepligtsordning.Antallet er beregnet under anvendelse af de tidligere skitserede procentsatser for personale-omsætning hhv. for frafald under uddannelse (figur 2, p. 5).Derudover indgår der i figuren det forhold, at der i visse militære uddannelser i forsvaret ind-går et uddannelseselement svarende til basis-/grunduddannelserne for de personer, der ikke iforvejen har gennemført denne uddannelse. Konkret betyder dette, at der er fratrækkes 135personer i forhold til gennemgang af en basis-/grunduddannelse ved hæren, søværnet og fly-vevåbnet. Dette er baseret på erfaringstal og nærmere forhold omkring dette fremgår af figur4 og 6 i Værnepligtsrapportens bilag 3, Notat vedr. forsvarets rekrutteringspotentiale samtforsvarets nuværende rekrutteringsvirksomhed.87

I situation 1 svarer det til, at der inden for hæren årligt vil skulle tilgå ca. 660 personer, hvilket svarer til, at der årligtskal starte ca. 830 personer på en basis-/grunduddannelse under hensyntagen til det forventede frafald under uddannel-sen.I situation 2 svarer det til, at der inden for hæren årligt vil skulle tilgå ca. 975 personer, hvilket svarer til, at der årligtskal starte ca. 1.220 personer på en basis-/grunduddannelse under hensyntagen til det forventede frafald under uddan-nelsen. De 975 personer er sammensat af 675 personer til løsning af internationale operationer og 300 personer tilstrukturbestemte uddannelser.Fra nøgletallene i såvel situation 1 som situation 2 skal fratrækkes et antal, der ikke har gennemført en basisuddannelsesom værnepligtig og som gennemfører en uddannelse, hvori der indgår et integreret uddannelseselement svarende tilbasis-/grunduddannelserne. Dette gennemgås nærmere i det efterfølgende.8Af bilaget fremgår, at der i gennemsnit årligt er behov for at 216 personer starter (indtag) på en officersuddannelse(fig. 4) og at ca. 40 % af ansøgerne til dette ikke i forvejen har gennemført en værnepligtsuddannelse (fig. 6). For re-serveofficersuddannelse er tallene tilsvarende 28 personer og 60 %, for sprogofficersuddannelse 24 personer og 85 %,for pilotuddannelse 12 personer og 60 %, mens det for uddannelse ved Frømandskorpset er 23 personer og 20 %.

I modellen ” Værnepligt ved forsvarets basisuddannelser reduceres til tre måneder samt vær-nepligt ved forsvarets særtjenester og Beredskabsstyrelsen” er som grundlag anvendt et ind-tag af værnepligtige svarende til den nuværende ramme. I f.t. dette er det forudsat, at derindarbejdes yderligere rekrutteringstiltag under værnepligtsperioden mhp. at sikre det nød-vendige antal kvalificerede ansøgere.I figuren indgår tillige antallet af personer, der årligt starter på en værnepligtsuddannelse og -tjeneste under den nuværende værnepligtsordning. Dette muliggør at sammenholde indtagetaf værnepligtige under den nuværende værnepligtsordning med det, der træder i stedet i dealternative modeller.Værn9:(basis-/grunduddannelser)

VærnepligtsudvalgetFigur 3: Årligt indtag på basisuddannelsen (værnepligt/-ret)/den militære grunduddannelse(ansatte) til visse modeller i Værnepligtsrapportens kapitel 5 hhv. 6 – forsvarets område.Opsummerende kan anføres at:-Antallet til basis-/grunduddannelserne ud for værnene angiver hvor mange personer, derskal gennemgå uddannelserne. For en række af modellerne består den primære forskel ik-ke af antallet af personer på uddannelserne, men af ansættelsesforholdene.-Antallet af personer ud for særtjenesterne ved modellerne med værnepligt og værneret erdet samme. Der indgår således samme antal under modellerne med en værneretsordningsom modellerne med værnepligt. Dette er under forudsætning af at der ikke vil være etstørre frafald ved en værneretsordning, der udvides til ikke kun at omfatte kvinder men til-lige mænd.-Antallet af personer ud for særtjenesterne ved model A, hvor der er ansatte, angiver hvormange ansatte, der skal gennemgå den nye fire måneders uddannelse inden de overgår tilsærtjenesterne. Tallene i parenteserne ud for særtjenesterne angiver det antal årsværk,der er ved hver af særtjenesterne til varetagelse af opgaverne.