FOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 128: Talepapir fra det åbne samråd d. 6/6-12 om samrådsspørgsmål Æ-AA vedr. forsvarets klima- og energistrategi, fra forsvarsministeren

Jeg er blevet kaldt i samråd her i dag for at besvare fire spørgsmålom Forsvarsministeriets nye klima- og energistrategi.Indledningsvis vil jeg gerne understrege, hvorfor jeg synes det er vig-tigt, at vi gør noget på det område.Klimaforandringer og knappe ressourcer er en af de væsentligste glo-bale udfordringer i dag.Vores samfund er afhængigt af metal, mineraler, brændsel, vand,tømmer, frugtbar jord og ren luft. Men vi har hidtil brugt disse be-grænsede ressourcer langt hurtigere, end de kan gendannes, og detvil føre til betydelig ressourceknaphed, medmindre vi ændrer voresadfærd.Vi er simpelthen nødt til at udnytte jordens ressourcer på en merebæredygtig måde.Danmark indtager en kedelig fjerde plads i globalt fodaftryk i WWFsLiving Planet Report 2012 (udkommet i maj 2012). Foran os liggerQatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater. USA indtager femtepladsen. Ifølge WWF ville vi skulle bruge 4 ½ klode, hvis alle menne-sker i verden levede på niveau med danskerne.Vore ressourcetræk er med andre ord helt uansvarligt, ikke mindst afhensyn til kommende generationer. Med andre ord, hvis hele verdenlevede som vi danskere, så var der ingen verden.Det talte ord gælder

Det er min opfattelse, at forsvaret skal være med til at løfte voresfælles samfundsansvar og vise vejen for, hvordan et moderne forsvarpå en ambitiøs måde kan gennemføre en grøn omstilling til gavn forklima, miljø samt forsvarets økonomi og operative virke.Vi ved, at de fossile og ressourcekrævende løsninger bliver dyrere ogdyrere, og derfor kan investeringer i mere bæredygtige løsninger nuogså ofte betale sig på lang sigt.Konkret skal forsvaret medvirke til at genoprette den danske sam-fundsøkonomi. Det vil reducerede udgifter til el, vand, varme m.v. og-så kunne bidrage til.Ved at foretage investeringer nu, bliver konsekvenserne af besparel-serne sidenhen mindre hårde.Dertil kommer, at på forsvarsområdet kan energi- og miljøbevidsthedikke blot føre til ressourcebesparelser. Det kan også have sikker-hedsmæssig betydning i operationer - fx i form af færre risikofyldteog sårbare brændstoftransporter til missionsområder.Klima- og energibevidsthed handler dermed i sidste ende også omsoldaternes sikkerhed.Dette ses også hos det amerikanske forsvar, der har soldaternes sik-kerhed sammen med hensynet til økonomi og uafhængigheden afoliestater som de vigtigste bevæggrunde for at lave en massiv sats-ning på energiområdet pt.Lad mig nu svare på spørgsmålene.Det talte ord gælder

bejdede klima- og energistrategi lever op til aftaleteksten af 22. juni2010, herunder hvor f.eks. myndighedsbehandling og rådgivning ind-går i strategien – da dette ikke har været fremlagt i forsvarsforligs-kredsen”.Blot for at slå fast, hvad vi taler om, så fremgår følgende af forsvars-forligsteksten:”Forsvarets fokus på tiltag til at begrænse forsvarets

samlede miljøbelastning og energiforbrug styrkes yderligere. Konkretvil miljøledelse i forsvaret fokuseres mod at reducere forsvarets miljø-påvirkninger. Som led heri udarbejder forsvaret en klimastrategi, derbl.a. skal omfatte konkrete målsætninger for forsvarets CO2-reducerende tiltag, således at forsvaret fremadrettet indtænker miljø-og klimahensyn i sine aktiviteter, byggerier m.v., hvor dette givermening.”Af implementeringsnotatet vedrørende forsvarsforliget 2010-2014 af22. juni 2010 fremgår det, at”…Forsvarets klimastrategi forventes at

bestå af en strategi med tilhørende konkrete handleplaner. Handle-planerne forventes at kunne omfatte: Energieffektivisering i bygnin-ger, klima og CO2 regnskab, energi – og klimarigtigt indkøb, klima-og energirigtig adfærd, fjernaflæsning og energistyring, vedvarendeenergi og energiomlægning, alternative brændstoffer til transport, or-ganisering, information/kommunikation, myndighedsbehandling ogrådgivning, energieffektiviseringsforsøg/optimering og energiledelse.”

Dette er nu udmøntet i en klima- og energistrategi samt en miljø- ognaturstrategi.Jeg vil nu gennemgå, hvordan teksten fra implementeringsnotatet erafspejlet i klima- og energistrategien.I den endelige strategi er handleplanerne blevet strammet op og erblevet til 6 fokusområder med konkrete formål, målsætninger og tids-bestemte mål. De emner, der er nævnt i implementeringsnotatet, eralle dækket af klima- og energistrategien samt den netop offentlig-gjorte miljø- og naturstrategi, der er udarbejdet parallelt med klima-og energistrategien og den interne organisering af arbejdet.Klima- og energistrategien indeholder følgende 6 fokusområder:oEnergieffektivisering i bygninger,oEnergi og miljø i operationer,oVedvarende energi og energiomlægning,oKlima- og energirigtig adfærd,oKlimaregnskab ogoEnergiledelse.Hvis jeg så skal tage emnerne i implementeringsnotatet fra en endeaf, så indeholder klima- og energistrategien et fokusområde om ener-gieffektivisering i bygninger og et om klimaregnskab.Fokusområdet for energieffektivisering i bygninger handler om atgennemføre energieffektiviseringer afledt af energimærkning af byg-ninger for 225 mio. kr. og sikre fremadrettet indtænkning af energief-fektivisering ved renovering af bygninger. Minimum 3 % (svarende tilDet talte ord gælder

ca. 50.000m2) af bygningsmassen skal energirenoveres årligt fra ogmed 2013.Vi vil udføre minimum 50 % af alt nybyggeri efter de højeste lavener-giklasser, og 50 % af nybyggeriet skal kunne bæredygtighedscertifi-ceres. Hertil kommer, at vi skal have styr på registreringen og styrin-gen af vores energiforbrug i bygninger. Derfor etableres fjernaflæs-ning af energiforbrug, og energistyringssystemer udbygges og opgra-deres.Endelig iværksætter vi projekt ”grønne etablissementer”, som jeg vilvende tilbage til senere.Fokusområdet for klimaregnskab handler om, at der fra og med 2012skal udarbejdes klimaregnskaber. Regnskabet vil løbende kunne udvi-des efterhånden, som vi får bedre data. Udover CO2 indgår luftforu-rening fra NOx-, SOx- og partikeludledning i regnskabet.Som nævnt i klima- og energistrategien indeholder den netop offent-liggjorte miljø- og naturstrategi et fokusområde ommiljø- og energi-rigtige indkøb. Energi- og klimarigtigt indkøb er dermed blevet til etnyt og styrket fokusområde og indeholder ikke blot klima- og energi-delen, men bådemiljøog energi.Vi vil tydeliggøre miljø- og energihensyn i Forsvarsministeriets ind-købspolitik og i øvrige interne retningslinjer for indkøb. Vi skal fx in-den udgangen af 2013 klarlægge mulighederne for at indkøbe ellerselv producere CO2-neutral energi, vi skal have krav om minimum 40% økologi ved udbud af kantinedrift, og vi skal inden udgangen af2013 erstatte den eksisterende koncernfælles indkøbspolitik med enDet talte ord gælder

ny, grøn indkøbspolitik. Indkøbspolitikken skal sikre, at miljø- ogenergiforhold inddrages sammen med andre parametre, som fx kvali-tet, pris og operationalitet, således at vi – når økonomi, teknologi ogbehov gør det muligt – indkøber produkter og materialer, der giverden mindst mulige miljøbelastning.Klima- og energirigtig adfærd er dækket af fokusområdet med sammeoverskrift i klima- og energistrategien.Fokusområdet for klima- og energirigtig adfærd handler om at ændremedarbejdernes adfærd i en mere klima- og energirigtig retning.Konkret handler det fx om undervisning og oplysning til både nye oggamle medarbejdere. Der vil blive lavet årlige klima- og energikam-pagner, som både kan have generel karakter og være målrettet speci-fikke medarbejdergrupper. Et eksempel kunne være information til ogoplæg for sergenter, hvor håbet er, at de kan virke som en slags am-bassadører for at formidle budskabet videre. Et andet eksempel erprojekt ”Energi efter behov”, hvor forsvaret på fem energipilotetablis-sementer inddrager medarbejderne i at definere områder, hvor derkan opnås energibesparelser.Fjernaflæsning og energistyring er, som allerede nævnt, indarbejdet ifokusområdet for energieffektivisering af bygninger.Vedvarende energi og energiomlægning er dækket af fokusområdetmed samme overskrift i klima- og energistrategien.Fokusområdet for vedvarende energi og energiomlægning handler omat øge brugen af alternative og vedvarende energikilder. Som detfremgår af den overordnede vision for strategien, vil vi øge andelen afDet talte ord gælder

vores elforbrug, der stammer fra vedvarende energi til minimum 60% inden 2020 og 25 % inden 2015. Konkret vil vi opstille et eller fleresolcelleanlæg på 20.000m2inden 2015, vi vil identificere områder tilvindmølleopstilling, vi vil inden 2013 kortlægge, hvor det er muligt atomlægge til fjernvarme, og vi vil inden udgangen af 2013 opstille målfor miljø- og energivenlige administrative køretøjer (fx elbiler og/ellerhybridbiler). Hertil kommer, at vi løbende vil afprøve rentabiliteten afny teknologi og gennemføre optimeringsforsøg.Alternative brændstoffer til transport er indarbejdet i fokusområdetfor energi og miljø i operationer, hvoraf det fremgår, at vi i 2012iværksætter et analysearbejde om mulighederne for anvendelse afbiobrændstoffer med henblik på fastsættelse af konkrete mål på om-rådet inden udgangen af 2013. I fokusområdet for vedvarende energiog energiomlægning fremgår det, at vi inden udgangen af 2013 vilanalysere og beskrive mulighederne for øget brug af elbiler og somallerede nævnt, at vi inden udgangen af 2013 vil opstille mål for mil-jø- og energivenlige administrative køretøjer.Organisering, information/kommunikation, myndighedsbehandling ogrådgivning er for langt størstedelen taget ud i redigeringsprocessen afstrategien, da det blev en temmelig indforstået tekst, der primærthandlede om Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes interneorganisering som koncernfælles klima- og energimyndighed og myn-dighedens varetagelse af den opgave.Der er allerede foretaget en entydig organisatorisk forankring af denævnte opgaver vedr. information/kommunikation, myndighedsbe-Det talte ord gælder

handling og rådgivning i Forsvarets Bygnings- og Etablissementstje-neste.Konkret spørges der til myndighedsbehandling og rådgivning. Detteemne drejede sig om, at Forsvarets Bygnings- og Etablissementstje-neste er ministerområdets rådgiver i klima- og energispørgsmål og fo-restår besvarelser af høringer og andre myndighedshenvendelse omemnet.Det fremgår af strategien, at Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjeneste er koncernfælles klima- og energimyndighed, og at minister-områdets energiansvarlige kontaktperson er placeret ved ForsvaretsBygnings- og Etablissementstjeneste.I Miljø- og Energiafdelingen i Forsvarets Bygnings- og Etablissements-tjeneste er der 41 medarbejdere. 33 er placeret centralt i staben iHjørring. De resterende 8 medarbejdere er placeret decentralt på enrække større etablissementer og fungerer som lokale miljørådgivere(miljøledere). Denne organisering sikrer en stærk lokal forankring ogen god mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer centralt.Arbejdet i Miljø- og Energiafdelingen foregår primært ved, at de kon-krete opgaver udliciteres eller placeres hos leverandører og/eller råd-givere med hvilke, der er indgået en rammeaftale, eller der forliggeren SKI aftale (Statens og Kommunernes Indkøbsservice). Medarbej-derne i Miljø- og Energiafdelingen er således primært AC’ere med enrelevant kandidatgrad og med gode projektlederkompetencer.

Energieffektiviseringsforsøg/optimering er som allerede omtalt indar-bejdet i fokusområderne for energieffektivisering i bygninger og ved-varende energi og energiomlægning.Energiledelse er dækket af fokusområdet med samme overskrift i kli-ma- og energistrategien.Fokusområdet for energiledelse handler om, at vi inden 2020 vil haveimplementeret energiledelse efter standarden ISO 50001. Inden 2015skal energiledelse være implementeret på Flyvestation Aalborg, Karupog Skrydstrup.Energiledelse udgør et målrettet og systematisk arbejde med det for-mål at reducere energiforbruget. En central bestanddel af et energile-delsessystem er en velfungerende energikortlægning og energiregi-strering. Når den er fastlagt, fastsættes mål for besparelserne, og derudarbejdes forbedringsplaner. I 2012 påbegynder vi en omfattendekortlægning af vores el- og varmeforbrug. De kortlagte data er førsteskridt i implementering af energiledelse og målet om systematisk sty-ring af vores energiforbrug.Så for at opsummere, så har jeg nu redegjort for, at Forsvarsministe-riets klima- og energistrategi helt og fuldt ud lever op til implemente-ringsnotatet af 22. juni 2010.Jeg kan i øvrigt oplyse, at forligskredsen vil modtage den årlige sta-tusrapportering om strategien til orientering (rapporteringen offent-liggøres ligeledes på forsvarets hjemmeside).

Klima- og energistrategien blev offentliggjort d. 19. april 2012 og mil-jø- og naturstrategien fulgte d. 4.juni 2012. Forligskredsen noteredesig implementeringsnotatet af 22. juni 2010, hvori klimastrategien ernævnt og modtog klima- og energistrategien til orientering d. 19.april 2012 og miljø- og naturstrategien d. 1. juni 2012.Jeg mener, det er relevant, at forligskredsen kender til Forsvarsmini-steriets nye tiltag på området, og derfor blev strategierne sendt tilorientering.Jeg mener dermed, at forligskredsens involvering har været korrektog tilfredsstillende, og jeg har svært ved at se, at forligskredsen skul-le have været involveret yderligere.Spørgsmål Ø

om planlægningen og gennemførelsen af forsvarets klima- og energi-strategi, herunder erfaringsudveksling og samarbejde med andre lan-de og organisationer som f.eks. Nato, implementering af miljørigtigeindkøb, energieffektivisering, forsknings- og udviklingsprojekter ogpartnerskabsprojekter, som Danmark skal indgå, jf. FOU alm. del -spm. 243-251.”Som jeg forstår spørgsmålet, så handler det dels om det arbejde, derer gået forud for tilblivelsen af strategien, dels det arbejde, der følgermed implementeringen.For at svare på det første først, så er strategien blevet til i et samar-bejde mellem departementet, Forsvarskommandoen og Forsvarets

Bygnings- og Etablissementstjeneste. Øvrige relevante myndighederunder Forsvarsministeriet har været hørt og involveret løbende.Forsvaret har på flere områder og i forskellige rammer haft en dialogomkring klima- og energistrategien.Forsvaret har erfaringsudvekslet med og søgt information hos øvrigestatslige myndigheder. Ligesom der er søgt inspiration i andre landesforsvars miljø- og energiarbejde og strategier. I min besvarelse afspørgsmål AA vender jeg tilbage hertil.For så vidt angår gennemførelse eller implementering af strategien,så vil der snarest blive nedsat en styregruppe for miljø- og energiom-rådet, hvis arbejde både gælder klima- og energistrategien og miljø-og naturstrategien.Vi har helt bevidst valgt, at strategien skal have mål, som faktisk ermålbare, og som vi vil følge op på i en årlig statusrapport. Der er taleom helt konkrete procentvise mål eller handlinger, der skal væregennemført inden en bestemt termin.Vi har dermed fravalgt løse, flotte hensigtserklæringer, hvor ingenkan se, om de bliver opfyldt, sådan som det i høj grad har været til-fældet med den tidligere miljøstrategi.Der spørges herudover til erfaringsudveksling og samarbejde medandre lande og organisationer, som f.eks. Nato, implementering afmiljørigtige indkøb, energieffektivisering, forsknings- og udviklingspro-jekter og partnerskabsprojekter.Det talte ord gælder

Med hensyn til erfaringsudveksling og samarbejde med andre landeog organisationer, som f.eks. Nato, så tager min besvarelse udgangs-punkt i min besvarelse af Forsvarsudvalgets spørgsmål nr. 248.Vi er aktive på flere fronter i forhold til at sætte klima- og energi pådagsordenen samt facilitere og deltage i erfaringsudveksling og sam-arbejde om nye, grønne løsninger.Det er et felt, hvor jeg håber, vi kan blive endnu bedre.Danmark har pt. formandskabet i det nordiske forsvarssamarbejde(Nordic Defence Cooperation) og har bl.a. sat fokus på grønne løsnin-ger i forsvaret i forbindelse med et seminar afholdt i Bella Centeret d.2.-3. maj 2012 under overskriften ”A Smarter and Greener Defence”.Det grønne tema er en nyskabelse på dansk initiativ i forhold til detidligere mere traditionelle industriseminarer i nordisk regi.325 eksperter fra såvel forsvar som ministerier og industri i bl.a. denordiske lande og en række andre europæiske lande deltog og varmed til at sætte fokus på, hvordan forsvaret kan finde både mereomkostningseffektive og mere energi- og klimavenlige løsninger.Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste deltager som kon-cernfælles klima- og energimyndighed i en række fora på internatio-nalt plan omkring energi- og miljøforhold i forsvaret. Fx i NATO ogNordisk Forsvarsbygg.Nordisk Forsvarsbygg er et samarbejde mellem Forsvarsministeriernesbygningstjenester i de nordiske lande, og klima- og energieffektivise-Det talte ord gælder

ringer er et fast punkt på dagsordenen i Nordisk Forsvarsbyggs fo-rum.Forsvaret udveksler på tilsvarende vis erfaringer med det europæiskesamarbejde Defence Net (DEFNET).Danmark har derudover formandskabet i Nordic Defence Cooperati-ons arbejdsgruppe vedrørende ”Environment and Hazardous Mate-rials”.I NATO-regi har NATO Management and Supply Agency de seneste årafholdt en række møder og et seminar med fokus på grønne tiltag,herunder bæredygtighed og energioptimering af lejre i internationaleoperationer. Danmark har deltaget senest i perioden 9. – 11. novem-ber 2011 under overskriften ”Energy and Environmental Solutions forCivil and Military Application”. En tilsvarende konference er planlagt iperioden 28. november til 1. december 2012 i Luxembourg.Jeg vil desuden gerne fremhæve de meget positive og for alle parterlærerige dialoger, vi har indledt med amerikanerne om energitiltag.Under mit besøg i USA i marts 2012 stod klima- og energiområdethøjt på dagsorden. Jeg deltog dels i en rundbordsdrøftelse i Pentagonom grøn energi og drøftede desuden emnet med den amerikanskeflådeminister, Ray Mabus. På mit møde med Mabus blev vi enige omat udforske mulighederne for et dansk-amerikansk samarbejde omgrøn energi og energieffektivisering, og det blev besluttet at nedsæt-te en fælles arbejdsgruppe vedr. vedvarende energi/energi besparel-ser i forsvaret.Det talte ord gælder

Arbejdet med nedsættelse af arbejdsgruppen pågår.Det er mit håb, at vi vil kunne udbygge vores indsatser på klima- ogenergiområdet i forhold til både at sætte klima- og energi på dagsor-denen og i forhold til at facilitere og deltage i erfaringsudveksling ogsamarbejde om nye, grønne løsninger.Der spørges til miljørigtige indkøb. Dette indgår, som tidligere nævnt,som et fokusområde i miljø- og naturstrategien. Bl.a. vil vi revidereForsvarsministeriets koncernfælles indkøbspolitik og inden udgangenaf 2013 erstatte den af en ny, grøn koncernfælles indkøbspolitik.Så spørges der til energieffektivisering. Det fremgår ikke af spørgsmå-let, hvad der konkret tænkes på, men jeg tror ikke, at det er nogenhemmelighed for dem, der har haft berøring med forsvaret, at der erbehov for, at vi ser på energieffektivisering af forsvarets bygninger.Der kan være mange lavt hængende frugter ved at få styr på bådemåling og opfølgning på energiforbruget og i at investere i energief-fektiviserende tiltag.Som nævnt i strategien og i min besvarelse af Forsvarsudvalgetsspørgsmål nr. 250, er der afsat 225 mio. kr. til energieffektiviseringervedr. energimærkning af forsvarets bygninger. Investeringerne skalføre til et reduceret energiforbrug og varige økonomiske besparelser.Desuden har vi iværksat projekt grønne etablissementer som en delaf arbejdet med at skabe et grønt forsvar. Målet er at skabe to ener-gi-, ressource- og miljøoptimerede etablissementer i samarbejde medDet talte ord gælder

relevante virksomheder, fonde, interesseorganisationer og uddannel-sesinstitutioner.Projektet vil løbe i 2-5 år og kan give inspiration til miljø- og energiar-bejdet på Forsvarsministeriets øvrige etablissementer.Endelig spørges der til forsknings- og udviklingsprojekter og partner-skabsprojekter.Som nævnt i strategien og i min besvarelse af Forsvarsudvalgetsspørgsmål nr. 249, deltager forsvaret for nuværende i samarbejdspro-jekter med dansk industri vedrørende udvikling af enzymer til ned-brydning af nervegasser og afprøvning af brændselsceller på militærekøretøjer med henblik på at reducere behovet for motor tomgang.Hertil kommer, at muligheden for indgåelse af medfinansierede part-nerskabsprojekter til energi- og miljøforbedrende tiltag vil blive un-dersøgt i forbindelse med pilotprojekt ”grønne etablissementer”, somjeg netop har omtalt. Projekterne forventes at inddrage alle kendtemuligheder såsom ny teknologi, adfærd, driftsoptimering og energile-delse. Projektet påregnes udbudt som en konkurrence, hvor jeg håberpå stor deltagelse fra industrien.Spørgsmål Å

faringer fra energibesparelser via adfærdsændringer vil forsvarettrække på for at nå målsætningerne? ”Jeg kan selvfølgelig sagtens følge tankegangen i spørgsmålet, somjeg forstår sådan, at det alt andet lige er tiltrækkende at opnå ”gratis”besparelser i form af adfærdsændringer frem for at skulle investere itekniske løsninger. Bl.a. derfor er adfærd også et fokusområde i stra-tegien.Energibesparelser via adfærdsændringer og energibesparelser opnåetvia tekniske løsninger hænger dog sammen. Hverken teknik eller ad-færd kan stå alene. Adfærden kan understøtte de teknologiske løs-ninger og vice versa. Ved at bruge begge veje når vi derfor længst.Forsvaret vil blandt andet trække på erfaringer fra adfærdskampag-ner fra ”Go’ Energi – Center for Energibesparelse”, som er en uvildig,offentlig organisation under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.Størrelsen på besparelsen afhænger af aktivitetstype, men forsvaretskønner at kunne spare op til 5 pct. på energiregningen.Ifølge ”Go’ Energi – Center for Energibesparelse” viser erfaringer, atde fleste virksomheder og offentlige institutioner kan reducere deresenergiregning med 5-10 pct. helt uden investeringer – blot ved at ind-føre gode energivaner i hverdagen.Som tidligere berørt kan gode vaner indføres på flere måder. Bl.a. vilvi gennemføre energikampagner med undervisning, oplæg, plakater,foldere og øvrigt informationsmateriale målrettet forskellige medar-

hvilke samarbejder der har været med f.eks. Energistyrelsen eller an-dre relevante samarbejdsparter i forbindelse med udarbejdelse afKlima- og Energistrategien?”Forsvaret har i den forberedende fase erfaringsudvekslet med og søgtinformation hos Energistyrelsen samt de øvrige statslige energikoor-dinerende kontaktpersoner.Desuden har forsvaret undersøgt andre statslige myndigheders mate-riale på klima- og energiområdet. Dette arbejde har fundet sted irammen af det statslige energisamarbejde forankret i Energistyrelsen.Dialog med daværende Slots- og Ejendomsstyrelse samt Universitets-og Bygningsstyrelsen har ligeledes bidraget til processen. Dette sam-arbejde fortsætter med Energistyrelsen, der efter ressortændringernei efteråret 2011 nu indeholder dele af de tidligere styrelser.Endvidere har forsvaret rådført sig ved Dansk Standard som rådgiverinden for energiledelse.Afslutningsvis kan jeg oplyse, at klima- og energistrategier fra andrelandes forsvar har bidraget med inspiration, herunder særligt Norge,Storbritannien og USA.