2. maj 2012Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Ni-kolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218). Forsvarsministeriet anmodede bl.a.på den baggrund Forsvarskommandoen om en udtalelse til brug for besvarelsen. Ministerietmeddelte samtidig kommandoen, at udtalelsen samtidig skulle tjene til formål nærmere atredegøre for omstændighederne i relation til det i pressen omtalte forløb vedr. patruljeba-sen Armadillo, således der kunne ske en samlet afdækning af de i pressen omtalte forhold.Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

”Det formelle kommandoforhold

Det danske styrkebidrag til de militære operationer i Afghanistan har til stadighed væ-ret stillet til rådighed for NATO uden operative begrænsninger. I militær terminologi vildet sige et kommandoforhold (operativ kontrol), der medfører, at chefen for det over-liggende hovedkvarter kan anvende styrkebidraget, uden først at skulle rådføre sigmed, eller indhente tilladelse, fra det danske forsvar. Indsættelsen af den danskekampgruppe skete med udgangspunkt i NATO og ISAF plankompleks1, og det var che-fen for den britiske Task Force Helmand, der gav den danske kampgruppe opgaver. Irelation til ikke-operative forhold (f.eks. personeladministration) bevares kommando-retten nationalt, dvs. at styrkebidraget er underlagt Hærens Operative Kommando, ogat forsvarschefen bevarer fuld kommando over danske enheder. I det følgende beskri-ves den danske kampgruppes relation til danske nationale hovedkvarterer, samt Dan-marks mulighed for at påvirke beslutninger, der vedrører den danske kampgruppesoperative forhold.

Kampgruppens relationer til Danmark

Chefen for den danske kampgruppe i Helmand Afghanistan modtog inden udsendelsenet nationalt direktiv fra chefen for Hærens Operative Kommando. Direktivet var i over-ensstemmelse med den danske udenrigs- og forsvarspolitik for Helmand, og gav che-fen for kampgruppen mulighed for at indgå i den britiske Task Force Helmand, ligesomdet gav de overordnede retningslinjer for indsættelse af kampgruppen. Af direktivetfremgik også, at der skulle rapporteres til chefen for Hærens Operative Kommando, li-gesom Hærens Operative Kommando varetog administrative (personale med mere) oghovedparten af de logistiske forhold for den danske kampgruppe.Hærens Operative Kommando havde ikke indflydelse på lokale taktiske dispositionerog kunne ikke omgøre beslutninger truffet af chefen for Task Force Helmand. Såfremten pålagt opgave fra Task Force Helmand ikke var i overensstemmelse med det natio-nale direktiv, var chefen for kampgruppen bemyndiget til at nedlægge veto og medde-le, at nationale retningslinjer (direktivet) forhindrede dansk deltagelse i en specifik op-gave. Eksempelvis er økonomi et nationalt anliggende, hvorfor pålagte opgaver, derville medføre uforholdsmæssige store økonomiske udgifter, kunne få chefen for kamp-gruppen til at bruge sin vetoret.

Dansk påvirkning af beslutninger

Disse indsættelsesvilkår var naturligvis kendt af det danske militære og politiske sy-stem. For til stadighed at have et klart billede af, de britiske militære planer for opera-tionerne i Afghanistan, har Danmark derfor et antal forbindelsesofficerer i britiske mili-tærhovedkvarterer i Storbritannien2. Hertil kommer at forsvarschefen årligt besøgtecheferne for de forskellige hovedkvarterer i området (HQ ISAF, Regional CommandSouth West og Task Force Helmand), og havde lejlighed til at drøfte de store linjer forden danske styrkes indsættelse, såsom flytning af den danske kampgruppe eller luk-ning og etablering af lejre.Ligeledes besøgte chefen for Hærens Operative Kommando relevante hovedkvartererog chefer i området. Fik man under sådanne besøg, eller på anden vis, viden om frem-tidige (planlagte) dispositioner, der ikke var i overensstemmelse med danske ønskerfor den danske kampgruppe, havde Danmark mulighed for at drøfte sådanne forholdpå møder med de nationale hovedkvarterer, som var foresat for den britiske styrke iHelmand. Forsvarskommandoen holdt møder med Permanent Joint Headquarters ogHærens Operative Kommando mødtes med Headquarters Land Forces, ligesom der varmøder mellem det britiske og danske forsvarsministerium (hvor man i sagens naturkun drøftede de helt overordnede spørgsmål). Såfremt Danmark havde særlige ønskerom operative forhold i indsættelsesområdet, kunne dette, som sagt, kun ske gennemHærens Operative Kommando havde forbindelsesofficer udsendt til Headquarters Land Forces, og Forsvarskom-mandoen havde forbindelsesofficer udsendt til Permanent Joint Headquarters.2

påvirkning af relevante britiske hovedkvarterer, ikke gennem beordring. Fra forsvaretsside har man i øvrigt altid været tilbageholdende med at fremføre nationale særstand-punkter, idet det er et grundsynspunkt, at den lokale militære chef (i dette tilfældechefen for Task Force Helmand) er den, som har de bedste forudsætninger for at an-vende styrkerne optimalt.

Specifikt vedrørende Armadillo / Budwan

I Armadillo, senere omdøbt til Budwan, var der stationeret en dansk underafdeling ogde nødvendige kampstøtte- og støtteenheder samt britiske artillerienheder. Antallet afenheder og deres sammensætning svingede i perioden 2007 – 2010, idet der var mel-lem 100 og 350 soldater i lejren ad gangen. Bemyndigelsen til at lukke en lejr af den-ne størrelse ligger p.t. ved ISAF Joint Command3. Forsvarskommandoen har gennem-gået relevante dele af arkiverne for den pågældende periode og ikke fundet dokumen-tation for en henvendelse fra britisk side, der skulle anbefale en lukning af Armadillo,ligesom der i Forsvarskommandoens arkiv ej heller findes en sag om Armadillo. Der erheller ikke fundet en militærfaglig anbefaling eller indstilling fra Forsvarskommandoentil Forsvarsministeriet, der omhandler en lukning af Armadillo. Da det danske styrkebi-drag var stillet til rådighed for ISAF uden forbehold, anses det endvidere for usandsyn-ligt, at sådanne taktiske dispositioner skulle være blevet behandlet i Forsvarskomman-doen.Dette underbygges af, at der er fundet et enkelt signal af 27. oktober 2010, der blotorienterer om, at Chefen for Task Force Helmand har besluttet at lukke Budwan, dentidligere Amadillo.

Konklusion

Beslutninger om hvilke militære opgaver, der skulle løses og hvordan de blev løst, blevtruffet i Helmand af den britiske chef for Task Force Helmand. Militære chefer i Dan-mark var orienteret om vilkår og opgavetyper, men kunne ikke omgøre beslutninger.Chefen for den danske kampgruppe modtog den militære opgaveanvisning fra den bri-tiske Task Force Helmand og havde om nødvendigt mulighed for at nedlægge veto.Chefen for den danske kampgruppe handlede på baggrund af et direktiv fra Chefen forHærens Operative Kommando, der sammen med den gældende danske politik forHelmand og Forsvarskommandoens direktiv for danske styrker indsat i Afghanistanunder ISAF, udgjorde de overordnede retningslinjer for indsættelsen af den danskekampgruppe.TFH SOP 3074 Infra Delivery handover and Closure Process. Storbritannien råder over enheden ”Cooperate Memo-ry”, der har database over, hvem der tidligere havde kompetencerne til lukning af lejre og overdragelse af lejre til deafghanske sikkerhedsstyrker.3

Kontakten mellem kampgruppen og Hærens Operative Kommando bestod primært afrapportering til Hærens Operative Kommando. Såfremt Danmark ønskede at påvirkebritiske beslutninger om lukning eller ikke lukning af lejre, altså større ændringer i ind-sættelsen af den danske kampgruppe, kunne det ske ved påvirkning af de britiske be-slutningstagere på møder på forskellige niveauer. Kommandoforholdene var imidlertidtilrettelagt således, at den britiske chef for Task Force Helmand ikke var forpligtet til atrådføre sig med danske militære myndigheder forud for operative dispositioner, deromhandlede den danske kampgruppe.Forsvarskommandoen har gennemgået relevante dele af arkiverne for den pågælden-de periode og ikke fundet dokumentation for en henvendelse fra britisk side, der skulleanbefale en lukning af Armadillo. Der er heller ikke fundet en militærfaglig anbefaling,eller indstilling fra Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet, der omhandler en luk-ning af Armadillo.Da det danske styrkebidrag var stillet til rådighed for ISAF uden forbehold, anses detendvidere for usandsynligt, at sådanne taktiske dispositioner skulle være blevet be-handlet i Forsvarskommandoen.”Der er ikke i departementet dokumenter, referater el. lign. fra det i pressen omtalte mødemellem den daværende forsvarsminister og forsvarschef i sommeren 2009, som giver an-ledning til at stille spørgsmålstegn ved det af Forsvarskommandoen anførte, hvortil jeg der-for kan henholde mig.Mere generelt kan det bemærkes, at det selvsagt indgår som en almindelig del af de løben-de møder mellem forsvarsministeren og forsvarschefen, at sidstnævnte giver en mere over-ordnet orientering om operative forhold.Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg d. 23. april 2012 modtog et brev fra tidligere forsvarschef TimSloth Jørgensen, hvori han skriver følgende:”I relation til omtalen af bogen ”Et land i krig” og den efterfølgende debat kan jeg op-lyse, at jeg har udtalt mig efter min bedste hukommelse, og at jeg ikke har nogetskriftligt belæg for mine udtalelser. Jeg kan herudover tilføje, at det i 2009 og også idag fortsat er min vurdering, at Armadillo-basen var militært vigtig for den danskekrigsførelse i Afghanistan i denne periode, og at der på daværende tidspunkt ikke varnogen, der satte spørgsmålstegn ved denne vurdering. Der er således efter min me-ning intet belæg for, at danske soldaters liv unødigt er blevet bragt i fare.Formålet med at bidrage til bogen har for mig udelukkende været at udbrede kend-skabet til de komplicerede problemstillinger, man stilles over for, når et land deltager i