FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 86: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-der for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, derikke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler- Politisk enighedKOM (2011) 586Side 4Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-der i Unionens farvande og – for Unionens fartøjer – i visse tredjelandesfarvande for visse fiskebestande, der er omfattet af internationale forhand-linger eller aftaler- Politisk enighedKOM (2011) 717Side 10Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet- Politisk enighedKOM (2011) 799Side 18Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den EuropæiskeHav- og Fiskerifond- Præsentation og udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeSide 19

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder forEU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er om-fattet af internationale forhandlinger eller aftalerKOM (2011) 586Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. oktober 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale for-handlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC1for 2012 og fordele EU’s rå-dighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet efter de pågældende bestande i 2012.Kommissionen har som noget nyt for 2012 valgt at opsplitte den generelle forordning om fiskerimu-ligheder uden for Østersøen i to dele – det foreliggende forslag og et andet forslag som vedrører fi-skerimuligheder, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 586 af 26. september 2011 fremsendt forslag til Rådets forord-ning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupperaf fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler. Forslaget er over-sendt til Rådet den 27. september 2011 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-ret flertal.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 medhenblik på politisk enighed.NærhedsprincippetKommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, ihenhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet for-slaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.Formål og indholdKommissionen har som noget nyt valgt at opsplitte den generelle årlige forordning om fiskerimulig-heder (uden for Østersøen) i to forslag:1

1. Det foreliggende forslag, som vedrører fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for EU-fartøjerfor visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale for-handlinger eller aftaler.2. Et forslag, der vedrører fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for visse fiskebestandeog grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande,der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler.Det foreliggende forslag omfatter således EU-fiskebestande, som efter Kommissionens vurdering ik-ke skal indgå i internationale forhandlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at fastsætte TACfor 2012 og fordele EU’s rådighedsmængder i form af kvoter til medlemsstaterne. Der skal endviderefastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet i relevante fiskerier for 2012.Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udarbejdet afDet Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og ØkonomiskeKomité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-fastsættelse afhængig af deenkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimulig-heder for 20122(Kommissionens politikerklæring).Kommissionen har i år fremlagt en forenklet principmodel baseret på følgende arbejdsmetoder:1) I de tilfælde, hvor TAC’erne eller fiskeriindsatsen reguleres ved hjælp af langsigtede planer skaldisse som hidtil følges.2) Såfremt der foreligger en videnskabelig rådgivning, som er baseret på omfattende data og kvanti-tative analyser og prognoser, der hviler på MSY3, lægges rådgivningen direkte til grund for fast-sættelsen af TAC’er/fiskeriindsats, selvom det kan accepteres, at MSY indføres gradvist frem til2015, hvis det ellers er foreneligt med rådgivningen. I det konkrete forslag har Kommissionen forvisse bestande i forhold til sidste år anlagt en mere ambitiøs tidsplan for opnåelse af MSY end ba-seret på ICES’ gradvise tilgang frem til 2015. Kommissionen lægger således op til, at der fastsæt-tes en TAC svarende til halvvejs mellem den aktuelle fiskeridødelighed og MSY4.3) Hvis der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning, eller de tilgængelige oplysninger til at be-regne bestandens størrelse og den dertil afpassede fangst er utilstrækkelige, skal TAC’en reduce-res med enten 25 % eller 15 % under hensyn til en række faktorer, herunder især tilgængelige op-lysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende fiskeri efter flere arter (”blandetfiskeri”).Hovedparten af fiskerimuligheder i dansk fiskeri er relateret til internationale forhandlinger og aftaler(særligt mellem EU og Norge), hvorfor Danmark alene har fiskerimuligheder for et begrænset antalbestande omfattet af det foreliggende forordningsforslag.

Nedenstående er en oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC forEU’s autonome bestande i blandt andet Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i 2012, der har direkte rele-vans for Danmark. TAC’er i 2011 og den danske kvoteandel fremgår ligeledes.Oversigt over EU’s autonome bestande af direkte relevans for Danmark:ArtRådgivningTAC i2011(i tons)Torski Kat-tegat0 tonsICES vurderer at bestanden er historisk lav, og der er ingentegn på umiddelbar genopbygning. ICES rådgiver, at der ik-ke må være målrettet fiskeri efter torsk, og at bifangst skalminimeres.Bestanden er omfattet af en langsigtet plan for torsk5ogTAC fastsættes i henhold til denne.Kommissionen følger artikel 10 i forvaltningsplanen og fo-reslår en TAC på 0 tons ledsaget af et krav om, at landing aftorsk er tilladt, såfremt den pågældende fangst ikke udgørmere end 1,5 % af den levende vægt af den samlede fangst,der opbevares ombord for hver enkelt fangstrejse.TungeiSkagerrak/Kattegat/Øs-tersøenKulmuleiSkagerrak/Kattegat/Øs-tersøen610 tonsICES rådgiver efter MSY, at TAC’en kan fastsættes til 610tons. Hvis man anvender forsigtighedsprincippet, anbefalesen TAC på 520 tons, svarende til en reduktion på 38 %.1.564 tonsICES rådgiver på basis af MSY transition tilgang, at landin-ger i 2012 ikke bør overstige 51.900 tons for den samledenordlige bestand (kulmule i IIIa, underområde IV, VI ogVII, og område VIIIa,b,d), hvilket svarer til 1.564 tons i det-te område. Kommissionen foreslår en lavere TAC på 1.482tons mod 1.661 tons i 2011, svarende til halvvejs mod MSY-målet (-11 %).1.822 tonsICES rådgiver på basis af MSY transition tilgang, at landin-ger i 2012 ikke bør overstige 51.900 tons for den samledenordlige bestand (kulmule i IIIa, underområde IV, VI ogVII, og område VIIIa,b,d), hvilket svarer til 1.822 tons i det-te område. Kommissionen foreslår en lavere TAC på 1.726tons mod 1.935 tons i 2011, svarende til halvvejs mod MSY-målet (-11 %).1.935840520 tons- 38 %84 %190Kommissio-nens TAC for-slag for 20120 tons- 100 %DK andelaf EU'skvote61 %

TAC’er i øvrigtMed henblik på fortsat beskyttelse af sårbare arter er TAC’er for pighaj og sildehaj i EU-farvande fo-reslået fastsat til 0. Fangster af disse arter skal straks sættes ud uskadt i det omfang, det er praktiskmuligt. For skader og rokker i Skagerrak/ Kattegat og Nordsøen foreslås en reduktion af TAC’er med15 %.FiskeriindsatsreguleringI 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andetNordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/20086. Fiskeri-indsatsreguleringen reguleres for 2012 således i henhold til reglerne i denne plan. I forslaget er angi-vet en 25 %’s reduktion for TR2-segmentet (trawl med 70 mm maskestørrelse eller derover, men un-der 100 mm) i Kattegat. Nordsøen og Skagerrak er ikke omfattet af nærværende forslag.Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande ogfor fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning nr. 423/2004.76

Andre bestemmelserBestemmelser fra 2011 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri vedfiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak, og betingelserne herfor er videreført i forslaget, herunderblandt andet at kvotepræmien maksimalt må udgøre 75 % af den forventede mængde udsmid, der måforventes for den type fartøj.Kommissionen foreslår en videreførelse af en bestemmelse, som blev introduceret i 2011 om, at i en-kelte tilfælde hvor én enkelt medlemsstat har 100 % af TAC for en bestand, skal det være den pågæl-dende medlemsstat, som fastsætter TAC blandt andet på den betingelse, at TAC’en med den højstmulige sandsynlighed vil give en udnyttelse af bestanden, som er i overensstemmelse med, at der nåset maksimalt bæredygtigt udbytte i 2015 og tiden derefter.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.KonsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ikke statsfinansielle kon-sekvenser.Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt angårTAC’erne for 2012, er der for bestande af væsentlig betydning for Danmark tale om reduktion fortorsk og tunge i Kattegat. Samlet set for Danmark er vurderingen på kort sigt, at Kommissionens for-slag vil få begrænsede negative konsekvenser i erhvervets fiskerimuligheder, idet der allerede i dagfanges meget få torsk i Kattegat. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andetafhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstofog fiskerimønstre. For den enkelte fisker kan situationen se anderledes ud, særligt for enkelte fiskeremed direkte torskefiskeri i Kattegat.HøringForslaget har været i høring i §5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening bemærker i relation til torsk i Kattegat, at det er helt centralt at påpege, atICES rådgivningen ikke specifikt peger på fiskeri som den eneste forklaring på fiskeridødeligheden.En 0-TAC vil derfor efter foreningens opfattelse ikke give den ønskede udvikling i fiskeridødelighe-den. Med udgangspunkt i bestandens åbenlyst ringe tilstand, men også med henvisning til de omfat-tende beskyttelsesforanstaltninger og den genopretningsplan, der allerede er på plads, finder forenin-gen, at TAC skal reduceres med 25 %. Foreningen bemærker, at en 0-TAC vil medføre en betydeligrisiko for discard i fiskeriet efter jomfruhummer, rødspætter og tunge, som finder sted i Kattegat –uanset den bifangstregel, som Kommissionen foreslår. Endvidere vil en 0-TAC ifølge foreningen be-tyde en omfordeling af mulighederne for at fiske efter torsk.Med hensyn til at nå MSY-mål anfører Danmarks Fiskeriforening, at den finder, at man skal arbejdefor, at målsætningen nås i 2015, hvor det er muligt.8

Danmarks Fiskeriforening finder, at TAC’en for tunge i Skagerrak/Kattegat skal fastsættes til 610 t ioverensstemmelse med den biologiske rådgivning. Med hensyn til havgalt støtter foreningen Dan-marks Pelagiske Producentorganisations bemærkninger, jf. nedenfor.Danmarks Fiskeriforening bemærker endelig, at hvis Kommissionens forslag vedtages uændret, vildet få betydelige økonomiske konsekvenser, ikke mindst for de fiskere, som fisker i Kattegat.Danmarks Pelagiske Producentorganisation anfører i relation til princippet om automatisk 25 % eller15 % reduktion i TAC i tilfælde af manglende videnskabelig rådgivning eller manglende bestandsop-lysninger, at et sådant automatisk princip er imod de principper, der efter foreningens opfattelse børgælde for videnskabsbaseret forvaltning. TAC bør ifølge foreningen fastsættes på baggrund af engrundig gennemgang af de enkelte bestande; inklusiv den biologiske rådgivning, udviklingen i flådeog fiskerimønstre, samt socioøkonomiske forhold generelt.Med hensyn til havgalt anfører Danmarks Pelagiske Producentorganisation, at ICES vurderer, at be-standen på ingen måde har været overudnyttet, og at en restriktiv TAC i 2012 bør fastsættes på82.000 tons, svarende til gennemsnittet af landingerne i perioden 2008-2010. Foreningen kan tilsluttesig anbefalingen fra ICES.Greenpeace støtter generelt en 0-TAC for torsk i Kattegat, men bemærkede samtidig, at der kunnevære en risiko for, at løsningen ramte de forkerte. Det burde ifølge foreningen overvejes, om der varalternative løsningsmuligheder, man kunne teste, for eksempel fiskeri efter jomfruhummer med tej-ner. Greenpeace udtrykker endvidere bekymring for, om Kommissionen går på kompromis medMSY-mål i 2015.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2012 på grundlag af fastlagte forvaltningsplaner ogden videnskabelige rådgivning og mål om at nå MSY-mål i 2015 gennem en gradvis tilgang.Regeringen arbejder for en løsning for TAC for torsk i Kattegat, som på samme tid indebærer beskyt-telse af torsken gennem anvendelse af selektive redskaber og samtidig giver mulighed for oprethol-delse af andet fiskeri med bifangst af torsk. Regeringen kan støtte fastsættelsen af kW-dage i Kattegati henhold til den eksisterende langsigtede plan for torsk.Regeringen finder, at princippet om en automatisk TAC-reduktion på 25 % eller 15 % i tilfælde, hvorder mangler en videnskabelig rådgivning eller er manglende bestandsoplysninger, er for kategorisk,idet der vil være behov for en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.Regeringen arbejder for, at der i 2012 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie på sammeniveau som i 2011 for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, idet man afventer reformenaf den fælles fiskeripolitik. Regeringen arbejder endvidere for, at der gives medlemsstaterne frihed tilat fordele den supplerende kvotepræmie blandt de deltagende fartøjer.

Regeringen arbejder for en fastsættelse af TAC for havgalt på 82.000 tons i overensstemmelse medden videnskabelige rådgivning fra ICES, hvoraf fremgår, at fangsterne ud fra forsigtighedsprincippetikke må oversige gennemsnittet for landingerne i perioden 2008-2010, hvilket svarer til 82.000 tons.Regeringen arbejder endelig for en fastsættelse af TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen på610 tons i overensstemmelse med MSY.Regeringen finder en opsplitning af den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele uhen-sigtsmæssig. Det skyldes primært, at det indebærer, at tredjelande vil få et uhensigtsmæssigt indblik iEU’s forhandlingsposition om, hvilke bestande som vil være i spil i forbindelse med forhandlingermed tredjelande.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. oktober 2011.Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder iUnionens farvande og – for Unionens fartøjer – i visse tredjelandes farvande forvisse fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftalerKOM (2011) 717Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimulighe-der i Unionens farvande og – for Unionens fartøjer – i visse tredjelandes farvande for visse fiskebe-stande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er atfastsætte TAC7for 2012 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskerietefter de pågældende bestande i 2012. Kommissionen har som noget nyt for 2012 valgt at opsplitteden generelle forordning om fiskerimuligheder uden for Østersøen i to dele – forslaget om internebestande, der ikke er omfattet eller berørt af tredjelandsaftaler, og nærværende forslag om bestande,der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 717 af 10. november 2011 fremsendt forslag til Rådets forord-ning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i Unionens farvande og – for Unionens fartøjer – i

visse tredjelandes farvande for visse fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger el-ler aftaler. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. november 2011 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-ret flertal.Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 medhenblik på politisk enighed.NærhedsprincippetKommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, ihenhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet for-slaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.Formål og indholdKommissionen har som noget nyt valgt at opsplitte den generelle årlige forordning om fiskerimulig-heder (uden for Østersøen) i to forslag:3. Et forslag, som vedrører fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fi-skebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger elleraftaler.4. Nærværende forslag, der vedrører fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i Unionens farvandeog – for Unionens fartøjer – i visse tredjelandes farvande for visse fiskebestande, der er omfattetaf internationale forhandlinger eller aftaler.Det foreliggende forslag omfatter således fiskebestande, som efter Kommissionens vurdering indgår iinternationale forhandlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2012 og for-dele EU’s rådighedsmængder i form af kvoter til medlemsstaterne. Der skal endvidere fastsættes fi-skeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet i relevante fiskerier for 2012.Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i relevante farvande ud-arbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske ogØkonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-fastsættelse af-hængig af de enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring omfiskerimuligheder for 20128(Kommissionens politikerklæring).Kommissionen har i år fremlagt en forenklet principmodel baseret på følgende arbejdsmetoder:4) I de tilfælde, hvor TAC’erne eller fiskeriindsatsen reguleres ved hjælp af langsigtede planer skaldisse som hidtil følges.5) Såfremt der foreligger en videnskabelig rådgivning, som er baseret på omfattende data og kvanti-tative analyser og prognoser, der hviler på MSY9, lægges rådgivningen direkte til grund for fast-sættelsen af TAC’er/fiskeriindsats, selvom det kan accepteres, at MSY indføres gradvist frem tilJf. KOM (2011) 298 af 25. maj 2011.Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbyttefra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.98

2015, hvis det ellers er foreneligt med rådgivningen. I det konkrete forslag har Kommissionen forvisse bestande i forhold til sidste år anlagt en mere ambitiøs tidsplan for opnåelse af MSY end ba-seret på ICES’ gradvise tilgang frem til 2015. Kommissionen lægger således op til, at der fastsæt-tes en TAC svarende til halvvejs mellem den aktuelle fiskeridødelighed og MSY10.6) Hvis der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning, eller de tilgængelige oplysninger til at be-regne bestandens størrelse og den dertil afpassede fangst er utilstrækkelige, skal TAC’en reduce-res med enten 25 % eller 15 % under hensyn til en række faktorer, herunder især tilgængelige op-lysninger om tendenser for bestande og betragtninger vedrørende fiskeri efter flere arter (”blandetfiskeri”).Aftaler med tredjelandeForslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2012 med en række tredjelande for såvidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden dekvoter, som er vedtaget blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i detNordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), IC-CAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarel-se af de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl.EU-NorgeAftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøenog Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsætter ifællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle.Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og sej aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løbende tilpas-ses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blåhvil-ling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Nor-skehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge,Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Ligesåer fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har langt hovedparten afEU’s kvote.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i2012:ArtRådgivningTAC iDK andel af2011 (iEU's kvotetons)TorskiNordsøenog Skager-rak31.800 tons11Bestanden er lille, men i svag stigning, og rekrutteringen erfortsat ringe. Fiskeridødeligheden har været faldende siden2000, men vurderes til at være på 0,58, som stadig er væ-sentlig højere end målet i forvaltningsplanen på 0,4. Råd-givningen følger forvaltningsplanen og giver en TAC på31.800 tons, svarende til en reduktion på 1 %.41.575 tonsBestanden er forsat inden for sikre biologiske grænser. Ihenhold til forvaltningsplanen giver det en TAC på 41.575tons, svarende til en stigning på 15 %.79.000 tonsFiskeridødeligheden på sej er steget voldsomt siden 2004 til0,6 i 2010, og bestandens størrelse er faldet tilsvarende.ICES rådgiver at reducere TAC’en med 15 %.17.020 tonsBestanden af hvilling er gået voldsomt tilbage i gennem desidste 25 år, men bestanden er steget svagt siden 2007. ICESrådgiver ud fra den foreløbige EU-Norge forvaltningsplan,at TAC’en kan stige med 15 %.Fangster skal reduceresICES vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information til atbestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra for-sigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres.84.410 tonsBestanden i 2011 er estimeret til at være den højeste i mereend halvtreds år, F er historisk lav og rekrutteringen er om-kring middel. Ved at følge forvaltningsplanen kan man fast-sætte TAC’en til 84.410 tons, svarende til en stigning på 15%.Fangster skal reduceres12ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information til atbestemme bestandens tilstand og rådgiver, at fangsterne skalreduceres. ICES gør eksplicit opmærksom på, at der veddenne rådgivning ikke er taget hensyn til opblandingen medden voksende bestand af rødspætter i Nordsøen.26.842 iNordsøen og3.835 i Ska-gerrak20 % i Nordsø-en og 83 % iSkagerrak

586.000 - 639.000 tonsICES rådgiver at fastsætte TAC’en på mellem 586.000 og639.000 tons for hele makrellens udbredelsesområde ioverensstemmelse med forvaltningsplanen, svarende til enreduktion på 1 % sammenholdt med sidste års rådgivning.En andel af denne vil blive tildelt Nordsøen og Skagerrak-Kattegat.For Skagerrak og Norske Rende viser data fra både fiskeriog togter, at bestanden er mindsket. ICES rådgiver, at fang-sterne i 2012 skal reduceres med mindst 15 % i forhold til desamlede landinger i 2010, hvilket svarer til en reduktion afTAC på 48 %.230.000 / 17.900 tonsBestanden har det godt og er blevet opjusteret ved de senereårs rådgivning. Ved anvendelse af forvaltningsplanen med etloft på max. 15 % TAC stigning rådgiver ICES en TAC på230.000 tons for flåde A (konsum) og 17.900 tons for flådeB (bifangst), svarende til en stigning på hhv. 15 % og 8 %.26.400 / 3.400 tonsSildefiskeriet i Skagerrak / Kattegat udgøres dels af sild fraden vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen. ICES råd-giver for området i henhold til princippet om overgang tilmaksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), at TAC’en kan fast-sættes til 26.400 tons for flåde C (konsum) og 3.400 tons forflåde D (bifangst) svarende til en reduktion på henholdsvis12 % og 49 %.Fangster skal reduceresICES vurderer, at der ikke er tilstrækkelig information til atbestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra for-sigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres.

FærøerneGennemførelsen af konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimuligheder for2012 er betinget af en eventuel enighed mellem blandt andet EU og Færøerne om fordelingen af ma-krel. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt Danmark fiskerirettigheder efterblåhvilling og makrel i færøsk farvand.KystsstatsbestandeMakrelDer er blevet afholdt to kyststatsmøder om makrel mellem EU, Norge, Færøerne og Island i oktobermåned 2011. Der er enighed om forvaltningsplan, men derimod har parterne ikke kunnet opnå enig-hed om fordelingen af kvoteandele, og det har således endnu ikke været muligt at indgå en samlet af-tale. Forhandlingerne fortsætter den 6.-10. december 2011. EU og Norge indgik i januar 2010 en 10-årig aftale om makrel, der fastlåser parternes relative andel af den TAC, som kyststaterne enes om.

BlåhvillingKyststaterne, EU, Norge, Island og Færøerne blev den 11. oktober 2011 enige om en TAC for blå-hvilling for 2012 på 391.000 tons, svarende til en kraftig stigning i forhold til kvoten for 2011, dervar på 40.100 tons. EU og Norge har i lighed med 2011 aftalt, at man gensidigt kan fiske 68 % af sinkvote i hinandens farvande.Atlanto-skandisk sildKyststaterne, Norge, Island, Rusland, EU og Færøerne enedes den 14. oktober 2011 om en samletTAC for atlanto-skandisk sild i 2012 på 833.000 tons i forhold til 988.000 i 2011 (en reduktion på16%). Desuden blev den bilaterale adgangsaftale mellem EU og Norge videreført, således at EU’s fi-skere har adgang til at fiske 90 % af EU’s kvote i norsk farvand i 2012.EU-bestande:Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i 2012, der indgår i internationale forhandlinger eller afta-lerArtRådgivningTAC i2011(i tons)374.420Kommissio-nens TAC for-slag for 2012Afventer for-handlinger medNorgeAfventer for-handlinger medNorgeAfventer for-handlinger medNorgeDK an-del afEU'skvote94 %

Ingen rådgivning før februar 2012ICES og STECF rådgiver, at tobis skal forvaltes påbaggrund af 7 bestandsområder. Kommissionen fore-slår denne model videreført i 2012.15.700 / 11.000Ifølge forvaltningsplanens (første trin) skal fiskeridøde-ligheden reduceres med 10 %, hvilket giver en stigningpå 11 % i TAC (15.700 tons).0 tonsEfter en rekordstor gydebiomasse i begyndelsen af2011 forventes bestanden at falde til lige under 150.000tons. Med den lave rekruttering i både 2010 og 2011 vilgydebiomassen ikke kunne nå over bestandsgrænsen i2013, selv uden fiskeri i 2012. ICES rådgiver derfor, atder ikke bør være fangster af sperling i 2012.Ny rådgivning følger i juni 2012, hvorfor fiskeriet evt.kan åbnes i efteråret 2012.Fangster skal reduceresDer er tale om en bestand uden analytisk rådgivning.ICES finder, at data er utilstrækkelige til at gennemføreen vurdering og rådgiver i henhold til forsigtigheds-princippet, at fangster bør reduceres.5.200 tonsICES vurderer, at fiskeridødeligheden i 2010 liggerunder MSY-målet for bestanden. Dette understøttes afdata fra det kommercielle fiskeri. Ifølge reglen omMSY må landingerne i 2012 højst være 6.000 tons.

Ingen ny rådgivningICES’ rådgivning er 2-årig. ICES rådgav sidste år, atbestandens tilstand er ukendt, og at fangster bør holdesomkring gennemsnittet for perioden 2003-2008.Fangster skal reduceresICES rådgiver ud fra forsigtighedsprincippet, at fangst-en skal reduceres, da datagrundlaget er utilstrækkeligttil at bestemme bestandsudvikling og fiskeritryk. ICESnoterer dog, at fiskeridødeligheden synes at have væretstigende, samtidig med at bestanden tilsyneladendestadigvæk har en ”sund” aldersstruktur, hvilket indike-rer, at fiskeritrykket stadigt er lavt.211.000 tonsGydebiomassen af hestemakrel har været på et højt ni-veau (2 millioner tons) i de sidste 5 år, men med et faldi de sidste par år. Dette skyldes en lille rekruttering si-den 2004 kombineret med en forholdsvis lille fiskeri-dødelighed. ICES rådgiver ud fra MSY, at TAC’en kanfastsættes til 211.000 t i 2012, svarende til en 15 %stigning. Kommissionens forslag til forvaltningsplanville indebære en TAC på ca. 183.000 tons.

Forslaget skal ligeledes regulere TAC’en for en række fladfisk i Nordsøen, herunder ising/skrubbe,rødtunge og skærising. Kommissionens forslag til TAC afventes fortsat.FiskeriindsatsreguleringI 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andetNordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/200813. Fiskeri-indsatsreguleringen reguleres for 2012 således i henhold til reglerne i denne plan. Det forventes, atreduktionen for TR1 (trawl med 100 mm maskestørrelse eller derover) og TR2-segmentet (trawl med70 mm maskestørrelse eller derover, men under 100 mm) i Nordsøen og Skagerrak vil følge sammemodel som de to tidligere år, det vil sige en reduktion på 18 %.Andre bestemmelserBetingelserne fra 2011 for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri ved fiskeri efter torsk iNordsøen og Skagerrak er videreført i forslaget, herunder blandt andet, at kvotepræmien maksimaltmå udgøre 75 % af den forventede mængde udsmid, der må forventes for den type fartøj. Kvotepræ-miens størrelse afventer forhandlinger med Norge.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.Konsekvenser13

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ikke statsfinansielle kon-sekvenser.Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er ikke muligtat vurdere disse på det foreliggende grundlag. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertidblandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikkemindst brændstof og fiskerimønstre.HøringForslaget har været i høring i §5-udvalget.Danmarks Fiskeriforening har anført, at det er meget afgørende, at der ikke sker en reduktion i fiske-riindsatsen i forhold til 2011 i Nordsøen og Skagerrak. Det vil ifølge foreningen få alvorlige konse-kvenser for fiskeriet. Med hensyn til tobis understregede foreningen behov for en start-TAC fra åretsbegyndelse. Endvidere understregedes det, at det var problematisk, hvis der først forelå en videnska-belig rådgivning for tobis i februar, og ikke i januar som tidligere forventet. For så vidt angår brislingi Nordsøen ser Danmarks Fiskeriforening ingen begrundelse for en reduktion og finder, at TAC børfastsættes uændret i forhold til 2011. Med hensyn til rødspætte i Skagerrak henviser foreningen til, atden har udarbejdet et forslag til forvaltningsplan, som indebærer, at TAC i Skagerrak følger nordsø-bestanden, hvilket indebærer en stigning på 15 %.Danmarks Pelagiske Producentorganisation understreger vigtigheden af, at der sikres år-til-år fleksi-bilitet for makrel i overensstemmelse med forventet aftale med Norge herom.Greenpeace bemærker, at man i forbindelse med fangstkvoteforvaltning ikke bør belønne en højdiscard.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2012 på grundlag af fastlagte forvaltningsplaner ogden videnskabelige rådgivning og mål om at nå MSY-mål i 2015 gennem en gradvis tilgang.Regeringen finder, at princippet om en automatisk TAC-reduktion på 25 % eller 15 % i tilfælde, hvorder mangler en videnskabelig rådgivning eller er manglende bestandsoplysninger, er for kategorisk,idet der vil være behov for en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.Regeringen arbejder for, at der i 2012 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie for torsk påsamme niveau som i 2011 for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri og en eventuel udvi-delse til andre arter som rødspætte og kuller. Regeringen arbejder endvidere for, at der gives med-lemsstaterne frihed til at fordele den supplerende kvotepræmie blandt de deltagende fartøjer.Regeringen støtter, at fastsættelsen af kW-dage følger torskeforvaltningsplanen.Regeringen finder en opsplitning af den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele uhen-sigtsmæssig. Det skyldes primært, at det indebærer, at tredjelande vil få indblik i EU’s forhandlings-position om, hvilke bestande der vil kunne indgå i forhandlinger med tredjelande.17

Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder forvisse fiskebestande og grupper af fiskebestande i SortehavetKOM (2011) 799Nyt notat.ResuméKommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for2012 for pighvar og brisling i Sortehavet.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 799 af 25. november 2011 fremsendt forslag til Rådets forord-ning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestan-de i Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet den 28. november 2011 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-ret flertal.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 medhenblik på politisk enighed.NærhedsprincippetKommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, ihenhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idetforslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.Formål og indholdFastsættelsen af fiskerimuligheder i Sortehavet for pighvar og brisling baseres på rådgivning fra DenVidenskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Kommissionens medde-lelse om høring om fiskerimuligheder for 2012 (Kommissionens politikerklæring).Forslaget vil umiddelbart alene have direkte virkninger i forhold til Bulgariens og Rumæniens fiskerii Sortehavet. To bestande er omfattet af forslaget; pighvar og brisling.For pighvar rådgiver STECF, at fangsterne reduceres til lavest mulige niveau.18

For brisling rådgiver STECF, at der ikke fanges mere end 100.000 tons i 2012. Da der ikke er fastsaten fordelingsnøgle for internationale brislingefangster, er STECF ikke i stand til at rådgive om enspecifik EU TAC for brisling i Sortehavet.Den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for pighvar i Sortehavet foreslås af Kommissionen for2012 fastsat til i alt 74 tons fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumænien. TAC’en for pighvar re-duceres dermed med 15 % i forhold til 2011. For brisling foreslår Kommissionen for 2012 TAC’enfastsat til 11.475 tons fordelt med 8.032,5 tons til Bulgarien samt 3.442,5 tons til Rumænien. Dette eren uændret TAC i forhold til 2011.Foruden fastsættelse af den tilladte fangstmængde har Kommissionen foreslået en lukket periode forfiskeri efter pighvar fra den 15. april til den 15. juni.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har heller ikkeerhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s budget.Høring§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har en positiv holdning over for Kommissionens forslag.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der generelt vil være opbakning til forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2020. Udover at afløse den Europæiske Fiskerifond inddrages andre udgifter til fiskeripolitikken,herunder især til fiskerikontrol, dataindsamling og markedsordningen for fiskeri og akvakultur.BaggrundDet forventes, at Kommissionen fremsender forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning omDen Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) den 2. december 2011.Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43, stk. 2 samt artikel 91,stk.1, artikel 100, stk. 2, artikel 53, stk. 3, artikel 55, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2og artikel 195, stk. 2. Forslaget skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningspro-cedure i TEUF artikel 294.Det forventes, at forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december2011 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-set.Formål og indholdIfølge forslaget oprettes Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF) som ét enkelt finansielt instru-ment for den fælles fiskeripolitik. Forslaget er en del af Kommissionens pakke af forslag om reformaf den fælles fiskeripolitik14.EHFF etableres for perioden 2014-2020 som afløser for Den Europæiske Fiskerifond15og erstatterendvidere den hidtidige finansiering af fiskerikontrol og dataindsamling16og den hidtidige finansie-ring af markedsordning for fiskeri- og akvakulturprodukter. Endvidere forventes forslaget at omfattefinansiering af den integrerede maritime politik, finansiering af en særlig støtteordning for områder iEU’s yderste periferi til markedsføring af fisk, EU’s finansiering af internationale fiskeriorganisatio-ner og af rådgivende råd, indsamling og formidling af markedsdata samt af pilotprojekter og studier.Finansiering af bæredygtige fiskeriaftaler og obligatoriske bidrag til regionale fiskeriorganisationervil dog blive finansieret uden for EHFF.Det overordnede formål vil være at:1415

EHFF skal bidrage til Europa 2020-strategien om smart, bæredygtig og inkluderende vækst.Det forventes, at forslaget vil være struktureret i to hovedområder i henholdsvis delt forvaltning ogdirekte forvaltning.Ved delt forvaltning forstås forvaltning, der foregår i partnerskab med medlemsstaten og på grundlagaf et godkendt program. Denne del af EHFF vil skulle følge de regler, der fastlægges i den generelleforordning om fælles og generelle bestemmelser og en fælles strategisk ramme for strukturfondene,landbrugsfonden og fiskerifonden, jf. Kommissionens forslag fremsat den 6. oktober 2011.17Området med delt forvaltning vil dels svare til den nuværende Europæiske Fiskerifonds tilskuds- ogudviklingsordninger for fiskeri og akvakultur, dels omfatte ordningerne med dataindsamling, finan-siering af kontroludgifter og markedsordningen for fiskeri og akvakultur. Det er således nyt, at data-indsamling, kontroludgifter og markedsordning gennemføres som delt forvaltning.Ved direkte forvaltning forstås den støtte og finansiering, som varetages direkte af Kommissionen.Dette forventes at omfatte den integrerede maritime politik, rådgivende råd, markedsdata, bidrag tilinternationale fiskeriorganisationer samt studier og pilotprojekter.Det forventes, at forslaget indeholder nye regler for konditionalitet, det vil sige et sæt af betingelserhvis manglende overholdelse vil medføre, at støttemuligheden bortfalder. Disse regler vil være rettetmod både medlemsstaten og den enkelte støttemodtager og betyder, at manglende overholdelse afregler i fiskeripolitikken eller støttebetingelser får den konsekvens, at der ikke kan ansøges om støttei en nærmere fastlagt periode.I overensstemmelse med udkast til generel forordning for fondene under den fælles strategiske ram-me (den generelle forordning) forventes forslaget at indeholde tematiske prioriteter, som indgår iprogrammeringen.Med hensyn til fiskeri, forarbejdning og markedet for fiskerivarer forventes det, at den hidtidige mu-lighed for støtte til oplægning og ophugning bortfalder. Støttemulighederne for fiskerfartøjer vil blivetættere knyttet til nye regler i fiskeripolitikken om regulering, udsmid og selektivitet.Der forventes at være visse støttemuligheder med henblik på en styrket indsats til at beskytte og gen-oprette havmiljøet, blandt andet i forbindelse med implementeringen af Natura 2000 og – som nogetnyt – med henblik på implementering af Havstrategidirektivet.Finansieringen af markedsordningen forventes at være fokuseret på producentorganisationernes akti-viteter med produktions- og markedsplaner, fremme af bæredygtigt fiskeri og kvalitetsforbedring.17

Som følge af ændringer i forordningen om markedsordningen, som indgår i reformen af fiskeripoli-tikken, ophæves den nuværende ordning med støtte til udtag fra markedet af fisk, der ikke kan opnåmindstepriser. Ordningen med oplagring fortsættes og finansieres af EHFF, men forventes udfasetfrem til 2019.Det forventes, at der vil være en vis indskrænkning af muligheden for at støtte investeringer om bordpå fiskerfartøjer og i forarbejdningsindustrien.Forslaget forventes at indeholde krav om en særlig udviklingsindsats for akvakultur. Støttemulighe-derne forventes at være på linje med de nuværende med prioritet til mindre miljøbelastning, nye arterog økologisk opdræt af fisk.Det forventes, at der fortsat vil være muligheder for at støtte innovative projekter inden for fiskeri ogakvakultur, hvis projekterne ikke er direkte kommercielle.Støtte til uddannelse forventes også være et element både for fiskeri og akvakultur.I forslaget forventes støtten til lokale aktionsgrupper (FLAG) at blive opretholdt. Ordningen vil bliveharmoniseret med tilsvarende ordninger inden for landdistriktsordningen og regionalfonden og af-grænsningen af ordningen vil bero på bestemmelser i den generelle forordning.Finansieringen af den hidtidige ordning for støtte til områder i den yderste periferi som kompensationfor merudgifter til markedsføring af fisk forventes at indgå i EHFF som en del af ordningen med deltforvaltning.Finansiering af kontroludgifter og udgifter til dataindsamling forventes ligeledes at blive en del afordningen med delt forvaltning. Disse ordninger skal derfor indgå i det program for 2014-2020, somvil være grundlag for støtten til den enkelte medlemsstat.Den finansielle ramme for forslaget forventes at være ca. 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) for perioden2014-2020, hvoraf 4,5 mia. € (33,5 mia. kr.) anvendes til den del af forslaget, som svarer til den nu-værende Europæiske Fiskerifond. Udgifterne til den nuværende fiskerifond er 4,3 mia. € (32,0 mia.kr.) for perioden 2007-2013.Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem medlemsstaterne forventes der i forslaget at blivelagt vægt på følgende kriterier:1. For så vidt angår foranstaltninger under delt forvaltning, bortset fra kontrol og dataindsam-ling:a. niveauet for beskæftigelse i fiskeri og akvakulturb. niveauet for produktion i fiskeri og akvakultur ogc. andelen af mindre kystfiskerflåde i den samlede fiskerflåde2. For så vidt angår kontrol:22

a. omfanget af en medlemsstats kontrolopgaver sammenholdt med størrelsen af den natio-nale flåde, mængden af landinger og værdien af import fra tredjelande, ogb. de til rådighed værende kontrolressourcer sammenholdt med omfanget af medlemssta-tens kontrolopgaver, hvor til rådighed værende midler sammenholdes med antallet afkontroller udført på havet og landingskontroller3. For så vidt angår dataindsamling:a. antallet af fiskerier, tildelt hver medlemsstat, ogb. omfanget af dataindsamlingsopgaver, som skal implementeres af hver medlemsstat.Endvidere forventes det, at der vil indgå et hensyn til den historiske fordeling og anvendelse af mid-ler til tilsvarende formål.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserDet forventes, at de samlede udgifter for EU vil udgøre 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) for perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel,indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 132 mio. € (ca. 990 mio. kroner) i perioden2014-2020.Den konkrete fordeling af midler mellem medlemsstaterne fremgår ikke af forslaget, men besluttes afKommissionen på baggrund af de kriterier, som fastlægges i forordningen.Gennemførelse i Danmark vil skulle ske på grundlag af et program for indsatsen, som vil indeholdeen finansiel ramme for EU's medfinansiering. Fuld hjemtagning af EU’s midler vil forudsætte, at derer en medfinansiering af nationale offentlige midler af samme størrelse. Dog vil kravet om offentlignational medfinansiering formentlig være lavere på nogle områder, herunder udgifterne til markeds-ordningen, fiskerikontrol og dataindsamling.Forslaget vil eventuelt nødvendiggøre forøget administrativ indsats og dermed administrative udgif-ter, idet der på nogle punkter forventes at være tale om en mere kompleks forvaltning, for eksempelmed hensyn til skærpede krav om konditionalitet og anvendelse af partnerskabskontrakter i en fællesstrategisk ramme, hvilket er i overensstemmelse med den generelle forordning om fælles og generellebestemmelser.Det må forventes, at det vil være nødvendigt at ændre fiskeriudviklingsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 978 af 26. september 2008, som ændret ved lov nr. 604 af 14. juni 2011, for at kunne anvendeEHFF i Danmark.HøringDe foreløbige forventninger til forslaget har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse medmøde i udvalget den 29. november 2011.23

Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med et ønske om et instrument som kan finan-siere tværnationalt samarbejde.Greenpeace understreger vigtigheden af, at fokus er på miljømæssig bæredygtighed.Danish Seafood Association er bekymret for, om det fortsat vil være muligt at give tilskud til forar-bejdningsvirksomheder på grund af den meget fokus på udvikling og investering i akvakultursekto-ren.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen i den sam-lede reform overordnet arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering affiskeripolitikken i en bred havpolitisk sammenhæng baseret på en økosystemtilgang, herunder im-plementering af Havstrategidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samtintroduktion af et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet regeringen arbejder for, at EHFF understøttermålsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bidrager til opfyldelse og opretholdelse af godmiljøtilstand i medfør af blandt andet Havstrategidirektivet samt gunstig bevaringstilstand i Habitat-direktivet og til at skabe konsistens med den integrerede maritime politik og andre EU-politikker, idetforhandlingerne herom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.Regeringen forholder sig positivt over for etableringen af ét finansielt instrument for finansiering affiskeripolitik.Regeringen finder, at støtten til private investeringer bør begrænses og midlerne i højere grad anven-des til innovative aktiviteter og til forbedring af datagrundlaget for fiskeripolitikken. Samtidig skalEHFF bidrage til løsningen af nye udfordringer for medlemsstaterne i en eventuel regionaliseret til-gang til forvaltningen. Endelig skal EHFF bidrage til håndtering af kontroludfordringer i medlemssta-terne.Regeringen vil arbejde for at styrke disse elementer i forslaget og for, at EHFF kan anvendes til at fi-nansiere udgifterne til en mere bæredygtig forvaltning af fiskeripolitikken.Regeringen vil arbejde for en forenkling af forslaget.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre landes holdninger til forslaget.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, derindeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 281-24-236x3006-210-23-bomuld (DAS-24236-5xDAS-21Ø23-5), i henhold til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003KOM (2011) 620Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret bomuld 281-24-236x3006-210-23 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføringaf fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af bomuld 281-24-236x3006-210-23, samt anvendelse af bomulden til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Der vilhovedsageligt være tale om anvendelse af bomuldsfrø til fremstilling af olie til fødevarebrug samtbrug af bomuldsfrøskaller til foder. Bomuld 281-24-236x3006-210-23 er fremstillet ved krydsning afbomuld 281-24-236 og 3006-210-23, som begge giver modstandsdygtighed overfor insektlarver. Iføl-ge ansøgeren kan bomuldens ændrede dyrkningsegenskaber være en fordel for visse landmænd sam-menlignet med konventionel, ikke-genmodificeret bomuld. Bomuld 281-24-236x3006-210-23 inde-holder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med godkendelsen er at tillade import ogmarkedsføring i EU af produkter fra 281-24-236x3006-210-23 bomuld stammende fra dyrkning itredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmarkog EU.BaggrundKommissionen har med KOM (2011) 620 af 13. oktober 2011 fremlagt forslag til Rådets beslutningom tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret bomuld 281-24-236x3006-210-23 efter reg-lerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 omgenmodificerede fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansksprogudgave den 14. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.Forslaget har tidligere været til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden ogDyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal forforslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underret-tet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på 3 måneder hver-ken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede afgørelsen.Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16.december 2011 med henblik på vedtagelse.Nærhedsprincippet25

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdI juni 2005 indsendte Dow AgroSciences Europe en ansøgning om godkendelse af bomuld 281-24-236x3006-210-23 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-forordningen.Bomuld 281-24-236 har fået tilført generne Cry1F, som giver resistens overfor visse insektlarver ogpat,hvis egenskaber – resistens overfor glufosinat – udelukkende er anvendt som markør under ud-vælgelsen. Bomuld 3006-210-23 har fået indsat generne Cry1Ac, som giver resistens overfor visseinsektlarver ogpat,hvis egenskaber her ligeledes er anvendt som markør under udvælgelsen. Vedkrydsningen af de to bomuldssorter er egenskaberne kombineret. Bomuld 281-24-236x3006-210-23indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af bomuld 281-24-236x3006-210-23 adskiller sig ifølgeansøgningen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) bomuld. Udover dokumentation for densundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af bomulden, er ansøgningen i henhold til reglerne ledsagetaf et forslag til miljømæssig overvågning.Godkendelsens omfangKommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring afprodukter, der indeholder, består af eller er fremstillet af bomuld 281-24-236x3006-210-23. Ifølgeden Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse kan bomuldsfrøene fra den genmo-dificerede bomuld anvendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle bomulds-frø. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, men ikke til dyrkning af bom-ulden i EU.I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionelleikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter, uden at dette kræver speciel godkendel-se. Tilladelsen vil derfor omfatte 281-24-236x3006-210-23 samt bomuld fra efterfølgende krydsnin-ger heraf med konventionelle ikke-gensplejsede bomuld.Markedsføringen af bomulden vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt importmuligheden ønskes opretholdt efter ud-løb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om en regodkendelse.MærkningProdukter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af bomuld 281-24-236x3006-210-23 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modi-ficeret bomuld” eller ”fremstillet af genetisk modificeret bomuld”.Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til fo-der og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige bomuldsfrø af 281-24-236x3006-210-23. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.26

Miljømæssig overvågningIfølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industriorga-nisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markedsførin-gen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige frø med videre ihenhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret bomuld. Det påhvileransøgeren årligt at afrapportere herom til Kommissionen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.Gældende dansk retEn vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddel-bart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og er umid-delbart gældende for disse.KonsekvenserForslaget har ingen administrative eller statsfinansielle konsekvenser.Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af bomuld 281-24-236x3006-210-23 konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af 15.juni 2010, at bomulden er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel bomuld. Det erifølge den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) usandsynligt, at bomuld 281-24-236x3006-210-23 vil have negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøetved de påtænkte anvendelser.Indsættelsen af generne for insektresistens gør, at planten danner Bt-toksiner (såkaldte Cry-proteiner), som er giftige for insekter. Cry-proteinerne i planten svarer til de Bt-toksiner for hvilkeder er fastsat en grænseværdi i reglerne om restindhold af pesticider i fødevarer og foder. Indholdet afCry1FogCry1Ac(Bacillus thuringiensis-toksiner) bomuldsfrø fra bomuld 281-24-236x3006-210-23er ca. 3,9 mg/kg. I reglerne om restindhold af pesticider er der fastsat en grænseværdi for delta-endo-toksin fra Bacillus thuringiensis på detektionsniveauet 0,01 mg/kg. En godkendelse af den pågælden-de krydsning vil således påkræve tilpasninger i pesticidlovgivningen. Det dannede indhold af Cry-proteiner i bomuld 281-24-236x3006-210-23 er af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(EFSA) vurderet som værende sundhedsmæssigt uproblematisk.DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. DTU Fødevare-instituttet har konkluderet, at der ikke er noget i de sammenlignende undersøgelser, der tyder på, atbomulden er forskellig fra ikke-genmodificeret bomuld, undtagen for de indsatte egenskaber. Ingenaf de udførte undersøgelser indikerer, at de nye proteinerCry1F, Cry1Acogpatskulle være sund-hedsmæssigt betænkelige. Ingen af de fodringsforsøg, som er foretaget, viser, at den genmodificeredebomuld skulle være ændret på anden måde, herunder sundhedsmæssigt, end forventet ud fra det ind-satte gen og dets funktion.27

Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) høringaf miljømyndighederne, forud for den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelseom bomulden, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødevareinstituttet ogDanmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige konse-kvenser af import af bomuld 281-24-236x3006-210-23, når de anvendes til andre formål end dyrk-ning.På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i DanmarkHøringForslaget har været i høring via høringsportalen. Forslaget har endvidere været i høring i §2-udvalget(landbrug) samt det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende be-mærkninger:DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sinanbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) positive udtalelse og vurderer,at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen.Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark bør stemme for godkendelsen i lyset af, at den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-bomuldskrydsning ikke udgørnogen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet.Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der gives tilladelse til at markedsføre bomuld 281-24-236x3006-210-23, idet der henvises til en række indvendinger vedrørende det eksisterende godken-delsesgrundlag. Indvendingerne vedrører den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) ri-sikovurdering af bomulden, som foreningen ikke finder tilstrækkelig.Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så givesder samtidig lov til, at alle almindelige bomuld inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse,at GMO’er er livsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færrelivgivende kræfter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til, at billeddannende metoder vi-ser forskel på GMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises tilen tysk landmand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at der mangler oplysninger om, hvilken effekt den genetiskebomuld 281-24-235x3006-210-23 kan have på de mennesker, der skal håndterer denne type bomuld-frø, både ved plukning, transport og forarbejdning. 3F mener ikke, at det fremgår, hvilken effekt detvil have for de mennesker og dyr, der efterfølgende indtager de behandlede frø som eksempelvis olieeller foder. 3F finder, at der ikke bør gives godkendelse til anvendelse af denne type bomuldsfrø, føransøgeren har dokumenteret, at mennesker og dyr, der på den ene eller anden måde er i kontakt medden genetiske modificerede bomuld, ikke udsættes for en negativ effekt. Derudover mener 3F, at derskal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter, der er ved bomuldsfrøene,samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring heraf.

Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødevareinstitut-tet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at degenmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannendemetoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne.Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvisenogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til, atkøerne mistrivedes og døde end det genmodificerede foder.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurderingen meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fødevare-instituttet er således ikke enig i kritikken fra Økologisk Landsforening af den risikovurdering, somden Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er DTU Fødeva-reinstituttets vurdering, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målin-ger, der er nødvendige for at vurdere bomulden. DTU Fødevareinstituttet er enigt i den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, at bomuldskrydsningen kan betragtes sund-hedsmæssigt som værende lig andre traditionelle typer af bomuld.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat iGMO-forordningen.Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af bomuld 281-24-236x3006-210-23 ikke giver danskeog internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede ind-vendinger imod godkendelsen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere gen-modificeret bomuld til EU bør udnyttes inden for EU’s eksisterende lovgivninger.Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning samt fødevare- og foder-brug af bomuld 281-24-236x3006-210-23 i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vilgodkendelsen ikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionellefødevarer, afgrøder og dyrkningsarealer.Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme enkelte planter af bomuld 281-24-236x3006-210-23 som følge af frøspild i forbindelse med håndteringen af importerede bomuldsfrø. Bomuldsfrøhar dog kun ringe mulighed for at spire eller overleve under nordeuropæiske forhold, da de er temme-lig varmekrævende. Da bomuld ikke har nogen vilde slægtninge i Europa, vil der ikke være risiko forspredning af gener fra 281-24-236x3006-210-23-bomuld til den vilde natur.Ved afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9.februar 2011 har Kommissionen afgivet en erklæring om, at den vil fremlægge et forslag til løsningpå situationen vedrørende Cry-proteiner i genmodificerede afgrøder i relation til reglerne om pesti-cidrester i fødevarer. Delta-endotoksin fra Bacillus thuringiensis har været vurderet som led i DenEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af den ansøgte GMO. På baggrund afkonkrete ansøgninger om brugen af Bacillus thurengensis som pesticid har Kommissionen anmodet29

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere sikkerheden af Bacillus thurin-giensis.Det er Kommissionens forventning, at den på baggrund af Den Europæiske Fødevaresikker-hedsautoritets (EFSAs) vurdering snarest vil kunne fremsætte forslag om enten fastsættelse af enmaksimal grænseværdi af stoffet på bilag II i pesticidforordningen 396/2005 på baggrund af en kon-kret brug eller optagelse af stoffet på bilag IV i pesticidforordningen 396/2005. I bilag IV oplistesstoffer, som ikke har nogen sundhedsmæssig risiko, og for hvilke, der derfor ikke skal fastsættes engrænseværdi. Begge mulige løsningsforslag vil således give en sammenhæng mellem de to lovgiv-ningsområder. Fødevarestyrelsen finder Kommissionens løsningsforslag hensigtsmæssige, og Dan-mark lægger løbende pres på Kommissionen for hurtigst muligt at få vedtaget en løsning på situatio-nen.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed(SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På ba-sis af medlemsstaternes tilkendegivelser på mødet forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunneopnås kvalificeret flertal for eller imod forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, derindeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeretBt11xMIR604xGA21-majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-5xMON-ØØØ21-9), ihenhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003KOM (2011) 621Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs Bt11xMIR604xGA21i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, fø-devareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs Bt11xMIR604xGA21, samtanvendelse af majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs Bt11xMIR604xGA21 erfremstillet ved at krydse tre genmodificerede majssorter MIR604, GA21 og Bt11. Ved krydsning af detre majssorter er der opnået resistens over for både visse insekter og modstandsdygtighed overforukrudtsmidler med glyphosat og glufosinat. De tre genmodificerede majs, som indgår i krydsningen,er hver for sig vurderet tidligere og er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angi-30

ver, at majs Bt11xMIR604xGA21 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. MajsBt11xMIR604xGA21 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med godkendelsener at tillade import og markedsføring i EU af Bt11xMIR604xGA21-majs stammende fra dyrkning itredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmarkog EU.BaggrundKommissionen har med KOM (2011) 621 af 13. oktober 2011 fremlagt forslag til Rådets beslutningom tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs Bt11xMIR604xGA21 efter reglerne iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodifi-cerede fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgaveden 14. oktober 2011.

Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.Forslaget har tidligere været til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden ogDyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal forforslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underret-tet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på 3 måneder hver-ken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede afgørelsen.Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16.december 2011 med henblik på vedtagelse.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdI marts 2008 indsendte Syngenta Seeds S.A.S. en ansøgning om godkendelse af majsBt11xMIR604xGA21 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-forordningen.Majs Bt11xMIR604xGA21 er fremstillet ved at krydse tre genmodificerede majssorter MIR604,GA21 og Bt11. De tre genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidli-gere. MIR604 majs er tilført to nye gener. GenetmCry3A,som gør majsen resistent over for visse in-sektlarverog pmi,hvis egenskaber er brugt som markør ved udvælgelsen. GA21 har fået indsat genetmEPSPS, som giver resistens overfor ukrudtsmidler med glyphosat. Bt11 har fået tilført to nye gener,CryIA(b) som giver resistens overfor visse insektlarver (sommerfuglelarver) ogpat,som giver mod-standsdygtighed overfor herbicider med det aktive stof glufosinat. Ved krydsning af de tre majssorterer der opnået resistens over for både visse billelarver og ukrudtsmidler med glyphosat og glufosinat.Majs MIR604, GA21 og Bt11 er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Krydsning af tregodkendte GMO-majs kræver ifølge GMO-forordningen en godkendelse af krydsningen. Ansøger31

angiver, at majs Bt11xMIR604xGA21 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. MajsBt11xMIR604xGA21 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs Bt11xMIR604xGA21 adskiller sig ifølge an-søgningen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sund-heds- og ernæringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af etforslag til miljømæssig overvågning.Godkendelsens omfangKommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring afprodukter, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11xMIR604xGA21. Ifølge den Eu-ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificeredemajs anvendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil si-ge både som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industrielforarbejdning, men ikke til dyrkning, af majsen i EU.I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionelleikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter, uden at dette kræver speciel godkendel-se. Tilladelsen vil derfor omfatte Bt11xMIR604xGA21, samt majs fra efterfølgende krydsninger her-af, med konventionelle ikke-gensplejsede majs.Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt importmuligheden ønskes opretholdt efter ud-løb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om en regodkendelse.MærkningProdukter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majsBt11xMIR604xGA21 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetiskmodificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til fo-der og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner afBt11xMIR604xGA21. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.Miljømæssig overvågningIfølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industriorga-nisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markedsførin-gen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med videre ihenhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det påhviler an-søgeren at afrapportere herom til Kommissionen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk retEn vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddel-bart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddel-bart gældende for disse.KonsekvenserForslaget har ingen administrative eller statsfinansielle konsekvenser.Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majsBt11xMIR604xGA21 konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelseaf 15. juni 2010, at majsen er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel majs. Det erifølge den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) derfor usandsynligt, at majsBt11xMIR604xGA21 vil have negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for mil-jøet ved de påtænkte anvendelser.Indsættelsen af generne for insektresistens gør, at planten danner Bt-toksiner (såkaldte Cry-proteiner), som er giftige for insekter. Cry-proteinerne i planten svarer til de Bt-toksiner for hvilkeder er fastsat en grænseværdi i reglerne om restindhold af pesticider i fødevarer og foder. Indholdet afCry1A(b)ogmCry3A(Bacillus thuringiensis-toksiner) i majskerner fra Bt11xMIR604xGA21-majs erca. 2,2 mg/kg. I reglerne om restindhold af pesticider er der fastsat en grænseværdi for delta-endo-toksin fra Bacillus thuringiensis på detektionsniveauet 0,01 mg/kg. En godkendelse af den pågælden-de krydsning vil således påkræve tilpasninger i pesticidlovgivningen. Det dannede indhold af Cry-proteiner i Bt11xMIR604xGA21-majsen er af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)vurderet som værende sundhedsmæssigt uproblematisk.DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. DTU Fødevare-instituttet kan tilslutte sig den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, atmajs Bt11xMIR604xGA21 er lige så sikker som den konventionelle majs, der er sammenlignet medsamt andre tilsvarende majs i relation til både sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter. Ingen afde udførte undersøgelser indikerer, at de nye proteinerCry1A(b), pat, mEPSPS, mCry3Aogpmiskul-le være sundhedsmæssigt betænkelige. Resultaterne af de dyreforsøg, som er foretaget, giver ifølgeDTU Fødevareinstituttet ikke anledning til at betragte krydsningen på anden måde end de tilsvarendetraditionelle majs i relation til deres ernæringsmæssige værdi og giver ingen indikation af interaktio-ner mellem de indsatte gener. Krydsningen vurderes derfor at være sundhedsmæssigt uproblematisksom forældreplanterne.Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) høringaf miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af autoritetens udtalelse om majsen, sendt sagentil de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødevareinstituttet og Danmarks Miljøundersøgel-ser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige konsekvenser af import af majsBt11xMIR604xGA21, når de anvendes til andre formål end dyrkning.På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark33

HøringForslaget har været i høring via høringsportalen. Forslaget har endvidere været i høring i §2-udvalget(landbrug) samt det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende be-mærkninger:DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sinanbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) positive udtalelse og vurderer,at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen.Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark bør stemme for godkendelsen i lyset af, at den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-majskrydsning ikke udgør no-gen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet.Fagligt Fælles Forbund (3F) savner oplysninger om, hvilken effekt restkoncentrationer af glyphosatog glufosinat eventuelt kan have på mennesker og dyr, der spiser majs Bt11xMIR604xGA21. 3F fin-der, at der ikke bør gives godkendelse til majsen, før ansøgeren har dokumenteret, at mennesker ellerdyr, der spiser majsen, ikke udsættes for en negativ effekt fra eventuelle restkoncentrationer afglyphosat og glufosinat. Derudover mener 3F, at der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke po-sitive og negative effekter, der er ved majsen, samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er vedmarkedsføring heraf.Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der gives tilladelse til at markedsføre majsBt11xMIR604xGA21, idet der henvises til en række indvendinger vedrørende det eksisterende god-kendelsesgrundlag. Indvendingerne vedrører Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs)risikovurdering af majsen, som foreningen ikke finder tilstrækkelig.Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så givesder samtidig lov til, at alle majs inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse, at GMO’er erlivsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færre livgivende kræf-ter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til, at billeddannende metoder viser forskel påGMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises til en tysk land-mand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødevareinstitut-tet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at degenmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannendemetoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne.Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvisenogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til, atkøerne mistrivedes og døde end det genmodificerede foder.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurderingen meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fødevare-instituttet er således ikke enig i kritikken fra Økologisk Landsforening af den risikovurdering, somden Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er DTU Fødeva-34

reinstituttets vurdering, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målin-ger, der er nødvendige for at vurdere majsen. DTU Fødevareinstituttet er enigt i den Europæiske Fø-devaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sundhedsmæssigtsom værende lig andre traditionelle majs. Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at derikke er tale om en tilladelse til dyrkning af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidtangår brug af sprøjtemidler. Hertil bemærkes, at såfremt Bt11xMIR604xGA21-majs anvendes tilfremstilling af fødevarer, skal produkterne overholde de samme grænseværdier for restindhold afglyphosat og glufosinat, som tilsvarende ikke genmodificerede produkter.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat iGMO-forordningen.Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs Bt11xMIR604xGA21 ikke giver danske og in-ternationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indven-dinger imod godkendelsen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere genmodi-ficeret majs og soja til EU bør udnyttes inden for EU’s eksisterende lovgivninger.Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning samt fødevare- og foder-brug af Bt11xMIR604xGA21-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil godken-delsen ikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fødeva-rer, afgrøder og dyrkningsarealer.Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme Bt11xMIR604xGA21-majsplanter som følge affrøspild i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har rin-ge overlevelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spildplante-ukrudt under europæiske forhold, vurderes spild af Bt11xMIR604xGA21-majskerner ikke at villeudgøre noget problem.Ved afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9.februar 2011 har Kommissionen afgivet en erklæring om, at den vil fremlægge et forslag til løsningpå situationen vedrørende Cry-proteiner i genmodificerede afgrøder i relation til reglerne om pesti-cidrester i fødevarer. Delta-endotoksin fra Bacillus thuringiensis har været vurderet som led i DenEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af den ansøgte GMO. På baggrund afkonkrete ansøgninger om brugen af Bacillus thurengensis som pesticid har Kommissionen anmodetDen Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere sikkerheden af Bacillus thurin-giensis.Det er Kommissionens forventning, at den på baggrund af Den Europæiske Fødevaresikker-hedsautoritets (EFSAs) vurdering snarest vil kunne fremsætte forslag om enten fastsættelse af enmaksimal grænseværdi af stoffet på bilag II i pesticidforordningen 396/2005 på baggrund af en kon-kret brug eller optagelse af stoffet på bilag IV i pesticidforordningen 396/2005. I bilag IV oplistesstoffer, som ikke har nogen sundhedsmæssig risiko, og for hvilke, der derfor ikke skal fastsættes engrænseværdi. Begge mulige løsningsforslag vil således give en sammenhæng mellem de to lovgiv-35

ningsområder. Fødevarestyrelsen finder Kommissionens løsningsforslag hensigtsmæssige, og Dan-mark lægger løbende pres på Kommissionen for hurtigst muligt at få vedtaget en løsning på situatio-nen.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed(SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På ba-sis af medlemsstaternes tilkendegivelser på mødet forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunneopnås kvalificeret flertal for eller imod forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, derindeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret Bt11xMIR604-majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning (EF) nr. 1829/2003KOM (2011) 622Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs Bt11xMIR604 i hen-hold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, fødeva-reingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs Bt11xMIR604, samt anvendelse afmajsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs Bt11xMIR604 er fremstillet ved at krydseto genmodificerede majssorter MIR604 og Bt11. Ved krydsning af de to majssorter er der opnået re-sistens over for både visse insekter og modstandsdygtighed overfor ukrudtsmidler med glufosinat. Deto genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere og er i forvejengodkendte under GMO-forordningen. Ansøger angiver, at majs Bt11xMIR604 har bedre dyrknings-egenskaber end konventionel majs. Majs Bt11xMIR604 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med godkendelsen er at tillade import og markedsføring i EU afBt11xMIR604-majs stammende fra dyrkning i tredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke atville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.BaggrundKommissionen har med KOM (2011) 622 af 13. oktober 2011 fremlagt forslag til Rådets beslutningom tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs Bt11xMIR604 efter reglerne i Europa-36

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificeredefødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den14. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.Forslaget har tidligere været til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden ogDyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal forforslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underret-tet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på 3 måneder hver-ken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede afgørelsen.Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16.december 2011 med henblik på vedtagelse.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdI oktober 2007 indsendte Syngenta Seeds S.A.S. en ansøgning om godkendelse af majsBt11xMIR604 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-forordningen.Majs Bt11xMIR604 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter MIR604 og Bt11. Deto genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere. MIR604 majser tilført to nye gener. GenetmCry3A,som gør majsen resistent over for visse insektlarverog pmi,hvis egenskaber er brugt som markør ved udvælgelsen. Bt11 har fået tilført to nye gener, CryIA(b)som giver resistens overfor visse insektlarver (sommerfuglelarver) ogpat,som giver modstandsdyg-tighed overfor herbicider med det aktive stof glufosinat. Ved krydsning af de to majssorter er der op-nået resistens over for både visse billelarver og ukrudtsmidler med glufosinat. Majs MIR604 og Bt11er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Krydsning af to godkendte GMO-majs kræverifølge GMO-forordningen en godkendelse af krydsningen. Ansøger angiver, at majs Bt11xMIR604har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs Bt11xMIR604 indeholder ikke antibio-tikaresistens-markørgener.Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs Bt11xMIR604 adskiller sig ifølge ansøgningenikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sundheds- og ernæ-ringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et forslag til mil-jømæssig overvågning.Godkendelsens omfangKommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring afprodukter, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11xMIR604. Ifølge den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs an-vendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige både37

som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejd-ning, men ikke til dyrkning, af majsen i EU.I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionelleikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel godkendel-se. Tilladelsen vil derfor omfatte Bt11xMIR604, samt majs fra efterfølgende krydsninger heraf, medkonventionelle ikke-gensplejsede majs.Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt importmuligheden ønskes opretholdt efter ud-løb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om en regodkendelse.MærkningProdukter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majsBt11xMIR604 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modifice-ret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til fo-der og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner afBt11xMIR604. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.Miljømæssig overvågningIfølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industriorga-nisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markedsførin-gen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med videre ihenhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det påhviler an-søgeren at afrapportere herom til Kommissionen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.Gældende dansk retEn vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddel-bart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddel-bart gældende for disse.KonsekvenserForslaget har ingen administrative eller statsfinansielle konsekvenser.Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs Bt11xMIR604konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af 18. maj 2010, at maj-sen er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel majs. Det er ifølge den Europæiske Fø-devaresikkerhedsautoritet (EFSA) derfor usandsynligt, at majs Bt11xMIR604 vil have negative kon-sekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser.38

Indsættelsen af generne for insektresistens gør, at planten danner Bt-toksiner (såkaldte Cry-proteiner), som er giftige for insekter. Cry-proteinerne i planten svarer til de Bt-toksiner for hvilke,der er fastsat en grænseværdi i reglerne om restindhold af pesticider i fødevarer og foder. Indholdet afCry1Ab og mCry3A (Bacillus thuringiensis-toksiner) i majskerner fra Bt11xMIR604-majs er ca. 2,4mg/kg. I reglerne om restindhold af pesticider er der fastsat en grænseværdi for delta-endo-toksin fraBacillus thuringiensis på detektionsniveauet 0,01 mg/kg. En godkendelse af den pågældende kryds-ning vil således påkræve tilpasninger i pesticidlovgivningen. Det dannede indhold af Cry-proteiner iBt11xMIR604-majsen er af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderet som væ-rende sundhedsmæssigt uproblematisk.DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. DTU Fødevare-instituttet kan tilslutte sig den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, atmajs Bt11xMIR604 er lige så sikker som den konventionelle majs, der er sammenlignet med, samtandre tilsvarende majs i relation til både sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter. Ingen af de ud-førte undersøgelser indikerer, at de nye proteiner Cry1A(b), pat, mCry3A og pmi skulle være sund-hedsmæssigt betænkelige. Resultaterne af de dyreforsøg, som er foretaget, giver ifølge DTU Fødeva-reinstituttet ikke anledning til at betragte krydsningen på anden måde end de tilsvarende traditionellemajs i relation til deres ernæringsmæssige værdi og giver ingen indikation af interaktioner mellem deindsatte gener. Krydsningen vurderes derfor at være sundhedsmæssigt uproblematisk som forældre-planterne.Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) høringaf miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets(EFSAs) udtalelse om majsen, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødeva-reinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljø-mæssige konsekvenser af import af majs Bt11xMIR604, når de anvendes til andre formål end dyrk-ning.På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.HøringForslaget har været i høring via høringsportalen. Forslaget har endvidere været i høring i §2-udvalget(landbrug) samt det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende be-mærkninger:DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sinanbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) positive udtalelse og vurderer,at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen.Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark bør stemme for godkendelsen i lyset af, at den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-majskrydsning ikke udgør no-gen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet.

Fagligt Fælles Forbund (3F) savner oplysninger om, hvilken effekt restkoncentrationen fra glufosinateventuelt kan have på mennesker og dyr, der spiser majs Bt11xMIR604. 3F finder, at der ikke bør gi-ves godkendelse til majsen, før ansøgeren har dokumenteret, at mennesker eller dyr, der spiser maj-sen ikke udsættes for en negativ effekt fra eventuelle restkoncentrationer af glufosinat. Derudovermener 3F, at der skal foretages en helhedsvurdering af, hvilke positive og negative effekter, der erved majsen, samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier, der er ved markedsføring heraf.Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så givesder samtidig lov til, at alle majs inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse, at GMO’er erlivsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færre livgivende kræf-ter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til billeddannende metoder, som viser forskel påGMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises til en tysk land-mand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der gives tilladelse til at markedsføre majsBt11xMIR604, idet der henvises til en række indvendinger vedrørende det eksisterende godkendel-sesgrundlag. Indvendingerne vedrører Den Europæiske Fødevaresikkerheds-autoritets (EFSAs) risi-kovurdering af majsen, som foreningen ikke finder tilstrækkelig.I relation til de afgivne høringssvar bemærkes, at DTU Fødevareinstituttet oplyser, at en forskel fun-det ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at de genmodificerede pro-dukter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannende metoder har ifølgeDTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne. Med hensyn til dentyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvise nogen sammenhængmellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til, at køerne mistrivedesog døde end det genmodificerede foder.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurderingen meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fødevare-instituttet er således ikke enig i kritikken fra Økologisk Landsforening af den risikovurdering, somden Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er instituttetsvurdering, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målinger, der ernødvendige for at vurdere majsen. DTU Fødevareinstituttet er enigt i den Europæiske Fødevaresik-kerhedsautoritets (EFSA) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sundhedsmæssigt som væ-rende lig andre traditionelle majs. Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der ikke ertale om en tilladelse til dyrkning af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angårbrug af sprøjtemidler. Hertil bemærkes, at såfremt Bt11xMIR604-majs anvendes til fremstilling affødevarer, skal produkterne overholde de samme grænseværdier for restindhold af glufosinat, somtilsvarende ikke genmodificerede produkter.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat iGMO-forordningen.40

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs Bt11xMIR604 ikke giver danske og internatio-nale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendingerimod godkendelsen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere genmodificeretmajs og soja til EU bør udnyttes inden for EU’s eksisterende lovgivninger.Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning samt fødevare- og foder-brug af Bt11xMIR604-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil godkendelsenikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fødevarer, af-grøder og dyrkningsarealer.Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme Bt11xMIR604-majsplanter som følge af frøspildi forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har ringe over-levelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spildplanteukrudtunder europæiske forhold, vurderes spild af Bt11xMIR604-majskerner ikke at ville udgøre nogetproblem.Ved afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9.februar 2011 har Kommissionen afgivet en erklæring om, at den vil fremlægge et forslag til løsningpå situationen vedrørende Cry-proteiner i genmodificerede afgrøder i relation til reglerne om pesti-cidrester i fødevarer. Delta-endotoksin fra Bacillus thuringiensis har været vurderet som led i DenEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af den ansøgte GMO. På baggrund afkonkrete ansøgninger om brugen af Bacillus thurengensis som pesticid har Kommissionen anmodetDen Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere sikkerheden af Bacillus thurin-giensis.Det er Kommissionens forventning, at den på baggrund af Den Europæiske Fødevaresikker-hedsautoritets (EFSAs) vurdering snarest vil kunne fremsætte forslag om enten fastsættelse af enmaksimal grænseværdi af stoffet på bilag II i pesticidforordningen 396/2005 på baggrund af en kon-kret brug eller optagelse af stoffet på bilag IV i pesticidforordningen 396/2005. I bilag IV oplistesstoffer, som ikke har nogen sundhedsmæssig risiko, og for hvilke, der derfor ikke skal fastsættes engrænseværdi. Begge mulige løsningsforslag vil således give en sammenhæng mellem de to lovgiv-ningsområder. Fødevarestyrelsen finder Kommissionens løsningsforslag hensigtsmæssige, og Dan-mark lægger løbende pres på Kommissionen for hurtigst muligt at få vedtaget en løsning på situatio-nen.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed(SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På ba-sis af medlemsstaternes tilkendegivelser på mødet forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunneopnås kvalificeret flertal for eller imod forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.41

Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, derindeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MIR604xGA21-majs (SYN-IR6Ø4-5xMON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning (EF) nr. 1829/2003KOM (2011) 623Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs MIR604xGA21 ihenhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, føde-vareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs MIR604xGA21, samt anvendel-se af majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs MIR604xGA21 er fremstillet ved atkrydse to genmodificerede majssorter MIR604 og GA21. Ved krydsning af de to majssorter er deropnået resistens over for både visse insekter og modstandsdygtighed overfor ukrudtsmidler medglyphosat. De to genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligereog er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angiver, at majs MIR604xGA21 harbedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs MIR604xGA21 indeholder ikke antibiotika-resistens-markørgener. Formålet med godkendelsen er at tillade import og markedsføring i EU afMIR604xGA21-majs stammende fra dyrkning i tredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikkeat ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.BaggrundKommissionen har med KOM (2011) 623 af 13. oktober 2011 fremlagt forslag til Rådets beslutningom tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs MIR604xGA21 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificeredefødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den14. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.Forslaget har tidligere været til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden ogDyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal forforslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underret-tet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på 3 måneder hver-ken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede afgørelsen.Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16.december 2011 med henblik på vedtagelse.Nærhedsprincippet42

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdI oktober 2007 indsendte Syngenta Seeds S.A.S. en ansøgning om godkendelse af majsMIR604xGA21 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-forordningen.Majs MIR604xGA21 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter MIR604 og GA21.De to genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere. MIR604majs er tilført to nye gener. GenetmCry3A,som gør majsen resistent over for visse billelarverogpmi,hvis egenskaber er brugt som markør ved udvælgelsen. GA21 har fået indsat genetmEPSPS,som giver resistens overfor ukrudtsmidler med glyphosat. Ved krydsning af de to majssorter er deropnået resistens over for både visse billelarver og ukrudtsmidler med glyphosat. Majs MIR604 ogGA21 er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Krydsning af to godkendte GMO-majskræver ifølge GMO-forordningen en godkendelse af krydsningen. Ansøger angiver, at majsMIR604xGA21 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs MIR604xGA21 inde-holder ikke antibiotikaresistens-markørgener.Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs MIR604xGA21 adskiller sig ifølge ansøgnin-gen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sundheds- ogernæringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et forslag tilmiljømæssig overvågning.Godkendelsens omfangKommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring afprodukter, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs MIR604xGA21. Ifølge den Europæi-ske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majsanvendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige bå-de som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forar-bejdning, men ikke til dyrkning, af majsen i EU.I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionelleikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel godkendel-se. Tilladelsen vil derfor omfatte MIR604xGA21, samt majs fra efterfølgende krydsninger heraf, medkonventionelle ikke-gensplejsede majs.Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt importmuligheden ønskes opretholdt efter ud-løb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om en regodkendelse.MærkningProdukter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majsMIR604xGA21 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modifi-ceret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.43

Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til fo-der og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner afMIR604xGA21. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.Miljømæssig overvågningIfølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industriorga-nisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markedsførin-gen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med videre ihenhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det påhviler an-søgeren at afrapportere herom til Kommissionen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.Gældende dansk retEn vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddel-bart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddel-bart gældende for disse.KonsekvenserForslaget har ingen administrative eller statsfinansielle konsekvenser.Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs MIR604xGA21konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af 18. maj 2010, at maj-sen er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel majs. Det er ifølge den Europæiske Fø-devaresikkerhedsautoritet (EFSA) derfor usandsynligt, at majs MIR604xGA21 vil have negativekonsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser.Indsættelsen af generne for insektresistens gør, at planten danner Bt-toksiner (såkaldte Cry-proteiner), som er giftige for insekter. Cry-proteinerne i planten svarer til de Bt-toksiner for hvilke,der er fastsat en grænseværdi i reglerne om restindhold af pesticider i fødevarer og foder. Indholdet afmCry3A(Bacillus thuringiensis-toksin) i majskerner fra MIR604xGA21-majs er ca. 0,5 mg/kg. I reg-lerne om restindhold af pesticider er der fastsat en grænseværdi for delta-endo-toksin fra Bacillusthuringiensis på detektionsniveauet 0,01 mg/kg. En godkendelse af den pågældende krydsning vil så-ledes påkræve tilpasninger i pesticidlovgivningen. Det dannede indhold af Cry-proteiner iMIR604xGA21-majsen er af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderet som væ-rende sundhedsmæssigt uproblematisk.DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. DTU Fødevare-instituttet kan tilslutte sig den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, atmajs MIR604xGA21 er lige så sikker som den konventionelle majs, der er sammenlignet med, samtandre tilsvarende majs i relation til både sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter. Ingen af de ud-førte undersøgelser indikerer, at de nye proteinermCry3A, pmiogmEPSPSskulle være sundheds-44

mæssigt betænkelige. Resultaterne af de dyreforsøg, som er foretaget, giver ifølge DTU Fødevarein-stituttet ikke anledning til at betragte krydsningen på anden måde end de tilsvarende traditionellemajs i relation til deres ernæringsmæssige værdi og giver ingen indikation af interaktioner mellem deindsatte gener. Krydsningen vurderes derfor at være sundhedsmæssigt uproblematisk som forældre-planterne.Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) høringaf miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets(EFSAs) udtalelse om majsen, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødeva-reinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljø-mæssige konsekvenser af import af majs MIR604xGA21, når de anvendes til andre formål end dyrk-ning.På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i DanmarkHøringForslaget har været i høring via høringsportalen. Forslaget har endvidere været i høring i §2-udvalget(landbrug) samt det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende be-mærkninger:DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sinanbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) positive udtalelse og vurderer,at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen.Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark bør stemme for godkendelsen i lyset af, at den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-majskrydsning ikke udgør no-gen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet.Fagligt Fælles Forbund (3F) savner oplysninger om, hvilken effekt restkoncentrationer af glyphosateventuelt kan have på mennesker og dyr, der spiser majs MIR604xGA21. 3F finder, at der ikke børgives godkendelse til majsen, før ansøgeren har dokumenteret, at mennesker eller dyr, der spiser maj-sen, ikke udsættes for en negativ effekt fra eventuelle restkoncentrationer af glyphosat. Derudovermener 3F, at der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter, der er vedmajsen, samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring heraf.Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er imod, at der gives tilladelse til markedsføring af majsMIR604xGA21. Foreningen begrunder sin holdning med en generel modstand mod genmodificering,samt de mulige negative følger for menneskers og dyrs sundhed på længere sigt.Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der gives tilladelse til at markedsføre majsMIR604xGA21, idet der henvises til en række indvendinger vedrørende det eksisterende godkendel-sesgrundlag. Indvendingerne vedrører Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) risi-kovurdering af majsen, som foreningen ikke finder tilstrækkelig.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så givesder samtidig lov til, at alle majs inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse, at GMO’er erlivsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færre livgivende kræf-ter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til, at billeddannende metoder, som viser forskelpå GMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises til en tysklandmand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødevareinstitut-tet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at degenmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannendemetoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne.Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvisenogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til, atkøerne mistrivedes og døde end det genmodificerede foder.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurderingen meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fødevare-instituttet er således ikke enig i kritikken fra Økologisk Landsforening af den risikovurdering, somden Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er DTU Fødeva-reinstituttets vurdering, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målin-ger, der er nødvendige for at vurdere majsen. DTU Fødevareinstituttet er enigt i den Europæiske Fø-devaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sundhedsmæssigtsom værende lig andre traditionelle majs. Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at derikke er tale om en tilladelse til dyrkning af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidtangår brug af sprøjtemidler. Hertil bemærkes, at såfremt MIR604xGA21-majs anvendes til fremstil-ling af fødevarer, skal produkterne overholde de samme grænseværdier for restindhold af glyphosat,som tilsvarende ikke genmodificerede produkter.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat iGMO-forordningen.Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs MIR604xGA21 ikke giver danske og internati-onale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendingerimod godkendelsen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere genmodificeretmajs og soja til EU bør udnyttes inden for EU’s eksisterende lovgivninger.Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning samt fødevare- og foder-brug af MIR604xGA21-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil godkendelsenikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fødevarer, af-grøder og dyrkningsarealer.Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme MIR604xGA21-majsplanter som følge affrøspild i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har rin-46

ge overlevelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spildplante-ukrudt under europæiske forhold, vurderes spild af MIR604xGA21-majskerner ikke at ville udgørenoget problem.Ved afstemningen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9.februar 2011 har Kommissionen afgivet en erklæring om, at den vil fremlægge et forslag til løsningpå situationen vedrørende Cry-proteiner i genmodificerede afgrøder i relation til reglerne om pesti-cidrester i fødevarer. Delta-endotoksin fra Bacillus thuringiensis har været vurderet som led i DenEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) vurdering af den ansøgte GMO. På baggrund afkonkrete ansøgninger om brugen af Bacillus thurengensis som pesticid har Kommissionen anmodetDen Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere sikkerheden af Bacillus thurin-giensis.Det er Kommissionens forventning, at den på baggrund af Den Europæiske Fødevaresikker-hedsautoritets (EFSAs) vurdering snarest vil kunne fremsætte forslag om enten fastsættelse af enmaksimal grænseværdi af stoffet på bilag II i pesticidforordningen 396/2005 på baggrund af en kon-kret brug eller optagelse af stoffet på bilag IV i pesticidforordningen 396/2005. I bilag IV oplistesstoffer, som ikke har nogen sundhedsmæssig risiko, og for hvilke, der derfor ikke skal fastsættes engrænseværdi. Begge mulige løsningsforslag vil således give en sammenhæng mellem de to lovgiv-ningsområder. Fødevarestyrelsen finder Kommissionens løsningsforslag hensigtsmæssige, og Dan-mark lægger løbende pres på Kommissionen for hurtigst muligt at få vedtaget en løsning på situatio-nen.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed(SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På ba-sis af medlemsstaternes tilkendegivelser på mødet, forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunneopnås kvalificeret flertal for eller imod forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 31. januar 2011.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-strikterne (ELFUL)KOM (2011) 627Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet styring afstøtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus på målsætningerneom fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa2020-strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde (strukturfondene,landdistriktsfonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nyt netværk for detEuropæiske Innovations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt elementunder søjle I, som medfører behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem deto søjler samt bedre målretning af betalingerne til områder med naturbetingede begrænsninger, ogsåkaldet LFA (Less Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekterfor nye produkter og processer, til små landbrugsbedrifter, til etablering af korte forsyningskæder, tilunge landbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at ydestøtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring ilandbruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstaterfor perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-medfinansieringssats på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som kan øges for visseprojekter.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfondfor Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18.oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.- 16. december2011 med henblik på drøftelseNærhedsprincippetForslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indhold48

Forslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010 omreformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidigefælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.Rammer for den fremtidige landdistriktspolitikForslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af landdi-strikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken iforhold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværendeaksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dogfastholdes et krav om, at minimum 25 % af ELFUL midlerne skal anvendes til klima-, miljø- ognaturindsatser i landbruget, ligesom 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden eren bottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundsstyret lokaludviklingog samarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat1) landbrugets konkurrenceevne,2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterne.Der opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivite-terne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtig-hed,3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget ogskovbruget,5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemmissionsø-konomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren,6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter-neDisse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpeklimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obligatoriske i alleprogrammer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dette kan begrundes somled i den nationale strategi for opfyldelse af målene.Samordning mellem EU's fondeDer stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond for Regio-naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skal således ses i49

sammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebestemmelser for defem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleret af nationale partner-skabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles målsætninger for de nationaleindsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fæl-les regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finan-sielle instrumenter, teknisk bistand og LEADER-indsatsen, som gennemføres via lokale aktionsgrup-per. De fælles regler skal føre til mere synergi og større gennemslagskraft fondene imellem.Innovation og samarbejdeInnovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samarbejdeom innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrører innova-tion (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulighed for højeretilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulig-hed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter og processer i landbruget ud-bygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombination med støtte under andre EUfonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelleaktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til sam-arbejde mellem små og mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattetaf Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og IIDer indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstater-ne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte under søjle I tilanvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil kræve natio-nal medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investorersegenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler for krydsoverensstemmelse ognye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerneunder søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går ud over gældende støttebetingelser/krav isøjle I. Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes medsamme type støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug ogskovbrug. Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) vilmed forslaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal kunnefastlægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerederetsakter.Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug videre-føres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden og en be-tydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældning på terræ-net,2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og

3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for at beva-re eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller forat beskytte kysten.Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger forlandbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske kriterier define-ret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller landbrugsøkonomiskeparametre.Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomhederForslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter og småog mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til opstartaf virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogrammer, for eksem-pel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsyningskæder. Under-programmerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundede tilfælde inde-bære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug ibjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investeringsudgifter. Den højere støttesats kanogså tildeles unge landmænd og bjergområderne uden et egentligt underprogram. Underprogrammerkan omfatte andre områder end de i forordningen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikkemedføre mulighed for forhøjede støttesatser.Nye foranstaltningerDer er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skov-brug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til producentorganisa-tioner under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring i landbruget (ind-komststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen.Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge afsygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensa-tionsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endvidere indføres en særlig artikelfor økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimaven-ligt landbrug.Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemu-lighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne for miljø- ogklimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år, hvis de pågælden-de forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstil-tag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. hus-dyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investeringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dy-revelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.Udgåede foranstaltningerDen nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyttelse,folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder.Endvidereophører mulighedenfor betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiver landbrugsjorden. Ligele-des bortfalder muligheden for at støtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og føde-51

vareprodukter, herunder økologi. Endelig bemærkes det, at der i ordningen for støtte til etablering afskov på landbrugsjord ikke længere kan ydes kompensation til lodsejeren for tabt landbrugsindkomst,og at staten kan ikke længere være støttemodtager.Forenkling af forvaltningenForslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen, at denye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser forinnovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget for-brug af administrative ressourcer.Finansielle bestemmelserDer lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver enkeltmedlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % afbudgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil være muligt for med-lemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstaltningerpå maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere har miljøforan-staltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagelser hertil, herun-der at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende formidling af viden og in-formation, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udviklingaf nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansieringfor projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler over-ført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter.StøttesatserDe maksimalt tilladte støttesatser ændres ikke meget i forhold til den nuværende landdistriktsforord-ning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres af støttemodtager. Den norma-le, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklede regioner som Danmark. Dog kan den mak-simale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes med 20 %, såfremt disse vedrører ungelandbrugeres etablering, hvis der er tale om kollektive investeringer og integrerede projekter, hvis derer tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede begrænsninger (LFA), eller hvis der ertale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes athave både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samtkonsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissionenlægger op til, at der i alt anvendes 89,9 mia. € svarende til 674 mia. kr. (i faste 2011-priser) på land-distriktspolitikken over perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Danmark fortsat betaler 2 %52

af EU’s udgifter, vil Danmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,8 mia. € sva-rende til ca. 13,4 mia. kr. over perioden 2014-2020.Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansiering afdet danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danske budget-andel er kendt.De øgede statsfinansielle konsekvenser opstår primært i form af øget krav om national medfinansie-ring i forbindelse med tiltag inden for miljø, natur og klimatiltag.Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kom-missionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I ogsøjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning ogevaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at den øko-nomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balan-cen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhæ-vet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationeltfor den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endviderebør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råde-retten af hensyn til miljø og natur.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling, somman finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhvervet i at nåmålsætninger på natur- og miljøområdet.EngangskompensationLandbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangskompensa-tion ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både ved frivillige mil-jø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse med implementeringaf Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan gives engangskompensati-on, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder og miljøindsatser.IncitamentsbetalingDer er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at med-regne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet tildens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgøre 20 % ved in-dividuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår at det blivermuligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da der53

eksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relate-ret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle udgifter,han har.NaturplejeDer er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis detskal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem betingel-serne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet til natur ogbiodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de samme muligheder for atyde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitet for medlemsstaterne,som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindstfastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det af-gørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fralanddistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.Tilskud til eget arbejdeLandbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en drifts-form. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde (for ek-sempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslinjer for, hvordanlanddistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen går mellem miljø- og kli-mavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fortsat være landbrug). I for-slaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstalt-ninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på allerelevante arealer.Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringerLandbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring af sam-fundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige fødevareproduk-tion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter fra samfundet. Bio-gasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning og affald samt afgrøder,herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmil-jøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdi-striktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der enrække forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion afbiogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterneVed fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 % afELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspejlerlangt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktioner med fort-sat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljø og dyrevel-færd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion – det alene er istærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.

Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer store mu-ligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikken spiller envigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdistriktsforordningskal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrunder,hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nå målsæt-ninger relateret til erhvervet.Fælles strategisk ramme for EU’s fondeLandbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordineret,men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, at den fælles stra-tegiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre det mere enkelt bådefor forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fonde-nes succes, at denne hensigt aktualiseres.Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at der skalvære fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorientering,landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævnt faciliteringaf generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, at det er en prioritetat styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og effektive. Fortsat udviklingogså af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurren-cedygtig i forhold til tredjelande.Markedsføring og informationsaktiviteterDet er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og informati-onsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføring i forbindel-se med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområder. Landbrug &Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings- og informationsaktivite-ter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye forordning. Muligheden er ikkemindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidragetil en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.Artikel 18 InvesteringsstøtteLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduktet ik-ke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skal begrænses tilmindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklingen og derfor ikkebør udelukkes fra at modtage støtte.Artikel 22 Tematiske underprogrammerLandbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave tematiskeunderprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstaten identificereret område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave et særligt program55

med mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå mål-sætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområderUnder den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsindkomst.Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at detogså i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd for tabt landbrugsind-komst i forbindelse med skovrejsning.Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrugForslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfælde aflængere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser.Kompensation kan udgøre udgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsom-kostninger, der maksimalt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødeva-rer mener, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom detskal være muligt at tegne længerevarende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor til-bagebetalingskrav føres tilbage til den oprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgørende, attilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være direkte relate-ret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøreover 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktions-omkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlems-staterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov forforanstaltninger af varig karakter.Artikel 30 Økologisk jordbrugIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne efterudløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser for eventuelletilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nye tilsagnsperioder ogikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt at opnå selvstændige 1-årigetilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, at det bør det være muligt forlandmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efter den første periode frem for 1-årigeforlængelser.Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalingerArtiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt indkomst.Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales engangserstatnin-ger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bi-lag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.Artikel 34 Dyrevelfærd

Ifølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det børvære muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange tilfælde vilvære længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af aftaler.Artikel 37 RisikostyringLandbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et velfunge-rende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumenter, der sik-rer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug & Fødevarerlægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjer ikke ske på be-kostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og gensidige fondelægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordninger og ensartet imple-menteringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et væsentligtskridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering af EU’s landbrugs-politik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør – såfremt sådanneordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder ”dobbeltkompensation” sted. Af-slutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt medreglerne i WTO.Art. 68 Støtteberettigede udgifterLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (art. 68, stk. 3).Dog kan der ifølge art. 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebe-stemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers bidrag i form afnaturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 % tilskud tilansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse med natur- og miljøprojekter.Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan tilsagnshavers eget arbejde ikkedækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter, skal arbejdet udføres af en entrepre-nør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væsentligt dyrere og mere administrativt tungtend at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finansie-ringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på natur- ogmiljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektivemåde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andre mere traditionellelandbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100 % tilskud til tilsagnsha-vers eget arbejde.Investeringer til dyrevelfærdLandbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til investeringertil forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter. Manfinder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investeringstilskud, da forbed-ringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form af nye staldsystemer eller nytinventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter, også i konkurrencen med 3. lande,57

hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørge højkvalitetsprodukter, herunder produk-ter, der garanterer høj dyrevelfærd.Dækning af administrative udgifterLandbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudt plads. Idet nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud til de admini-strative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har ophæng i Rådfo-rordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdsprojekter yderligere bør detsikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes tilskud til de administrative om-kostninger.Samordning af fondeLandbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører en for-ringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af midler i denationale programmer.Sammenhæng mellem søjle I og søjle IILandbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtteindebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går udover gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer understreger i den forbindelse,at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til randzoner og miljø- og klimavenligtlandbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I.Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis erstattes afbetaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skal stilles anderle-des end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til at betale landbruget forat producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistens forudsætter, at de finansie-res.Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismerRig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterneReduceret kvælstoftildelingRent drikkevand og sunde og rene fødevarerGod dyrevelfærdKlimaforbedringerInnovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikterne

ring giver et nationalt engagement og overvejelser angående indholdet i de programmer, der vedtagesnationalt, men kravet om national medfinansiering må ikke overstige 25 %. Der er tale om overførselaf 100 % midler, og kravet om, at disse skal medfinansieres med et tilsvarende beløb, hvis de overfø-res til søjle II kan udgøre en væsentlig barriere for at få den nødvendige overførsel af midler fra søjleI til søjle II, og dermed udgøre en barriere for at understøtte aktiviteter til gavn for miljø, økologi,klima m.m..Økologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktionburde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistriktspoli-tik. Endvidere mener man, at det skal gøres obligatorisk for alle medlemslande at have et økologiskprogram under landdistriktsprogrammet, dog skal det være fleksibelt hvilke redskaber f.eks. omlæg-ningsstøtte, markedsfremme, m.v., der tages i brug. Et økologisk program bør mindst udgøre 10 % afde enkelte landes programmer. Herudover bør EU krav til national medfinansiering til økologi redu-ceres til 20 %.Økologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillæg oven istøtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kun kan dækkeomkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfor nødvendigvis give etvist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klima eller økologi. Et incitamentpå 15-20 % anbefales.Økologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgivning ogvidenoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, produktudvikling iøkologien samt reel dyrevelfærd. Rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstil-ling i landbruget. Derfor bør omlægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinan-siering under landdistriktsprogrammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen frem-sendte Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening etforslag, der redegør for, hvorledes en kombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlægning tiløkologisk drift har potentiale til at få omlagt mange tusinde hektar med stor effekt på de særlige be-hov i områderne, natur, biodiversitet og drikkevand og klima samtidigt med, at det styrker økologiensmarkedsmæssige potentiale. Økologisk Landsforening finder det endvidere meget væsentligt, at EU'slandbrugspolitik fokuserer direkte på dyrevelfærd og ikke kun på forebyggelse af husdyrsygdomme.Økologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videreførespå det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang midler til in-formation om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendt til oplys-nings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ordning til øko-logifremme”, er af meget stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fødevarer, ogdermed for en markedsdrevet økologisk produktion.

Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes i flerårige aftaler. Mangedyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor i bedre overensstemmelse medindsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skal priori-teres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet via korridorerskabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthed til dyrkningssy-stemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Det kan være arealer somvildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag er med til at skabe attraktivelanddistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder i landbruget, idet disse naturele-menter kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilvejebringe en rekreativ værdi i land-brugslandskabet.Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, gørdet muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang til støtte. Heltkonkret mener Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et pointsystem, hvorhvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgt en sammensætning aftiltag, der opfylder en fastsat score. Det gør det muligt at sammensætte en pakke til hvert bedrift, derafspejler behov og muligheder på den pågældende bedrift, og det medfører at tiltag, der hver for sig,uanset at de er vigtige, alligevel er for små til at indgå i en selvstændig tilskudsordning, også kanfremmes via EU's landbrugspolitik. Det kan være tiltag, der skal opfylde kravet om økologiske fo-kusområder i søjle I og supplerende tiltag, der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighed forat stille krav om offentlig adgang som forudsætning for at få tilskud.Økologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne. Detskal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbejdet en kli-maplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav til dyrkningsprak-sis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordens kvalitet.Økologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for at kunnefå et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder derudover enmulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem, som er beskrevetovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødeva-rer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningen eventuelt kunne etable-res under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nu har præsenteret, mener Øko-logisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind under søjle II.Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for at fore-tage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de værdier, somøkologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker60

klimaforandringer. Regeringen lægger endvidere på, at drøftelserne om Kommissionens reformfor-slag ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage tilen omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet. Endvidere vil re-geringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte landdi-striktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør stilles krav om nationalmedfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at landdi-striktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdistriktsprogram-met skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vandrammedirektivet,Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøområdet. Regeringen vilendvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd ogøkologi.Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes arbejdefor øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for at der ikkesamlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan til landbrugssektoren.Desuden vil regeringen arbejde for, at landdistriktsstøttens tætte kobling til Traktatens bilag I ændres,så det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidler til at støtte landbrugssektorens grøn-ne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtet som landbrugsproduktion, særligtvedvarende energi.Generelle forventninger til andre landes holdningerDen første drøftelse af Kommissionens forslag på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. okto-ber 2011 viste helt overordnet, at der var stor bekymring blandt størstedelen af medlemsstaterne,hvad angår forslagene om direkte støtte og landdistriktspolitikken, særligt forslaget om direkte støtteindeholdt store knaster, hvorimod Kommissionens forslag til ændring af den fælles markedsordningog finansieringsforordningen blev bedre modtaget. Der var blandede reaktioner til forslaget om denfælles strategiske ramme indeholdende alle strukturfondene, idet man påpegede den øgede bureau-kratisering. Forslaget om muligheden for indkomstforsikringsordninger i landdistriktspolitikken blevstøttet af en del medlemsstater, men samtidig afvist af andre. Generelt var der ønske om, at landdi-striktspolitikken skulle anvendes til at støtte miljø og klimatiltag i landbruget, men visse medlemssta-ter pointerede også behovet for at kunne anvende midlerne under søjle II til at fremme vækst.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUdkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.61

10. Kommissionens grønbog om salgsfremstød og oplysningskampagner for land-brugsprodukter: En strategi af stor europæisk merværdi til fremme af smagfuldeprodukter fra EuropaKOM (2011) 436Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. juli 2011.ResuméKommissionen har præsenteret en grønbog om EU’s fremtidige informations- og salgsfremmepolitik.Grønbogen inviterer til en bred drøftelse af, hvordan EU’s informations- og salgsfremmestrategi ifremtiden kan målrettes, forenkles og bidrage til at styrke den europæiske landbrugssektors konkur-renceevne på de lokale og regionale markeder, EU’s indre marked og på tredjelandsmarkeder.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 436 af 14. juli 2011 fremsendt en grønbog om salgsfremstød ogoplysningskampagner for landbrugsprodukter: En strategi af stor europæisk merværdi til fremme afsmagfulde produkter fra Europa. Grønbogen vil være i offentlig høring indtil den 30. september2011. Grønbogen er oversendt til Rådet den 15. juli 2011 i en dansk sprogudgave.Grønbogen forventes sat på dagsordenen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december2011 med henblik på eventuel vedtagelse af rådskonklusioner.Kommissionen vil følge grønbogen op med en meddelelse om en ny informations- og salgsfremme-strategi, og egentlige forslag til lovgivning forventes at foreligge mod slutningen af 2012.NærhedsprincippetDer er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgsmå-let om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdUdgangspunktet for grønbogen er, at EU’s landbrug i disse år står overfor en række storeudfordringer, deriblandt øget konkurrence fra nye stærke aktører på EU’s traditionelle eksportmarke-der, hvorfor Kommissionen med udgangspunkt i grønbogen ønsker at iværksætte en debat om, hvor-dan EU’s informations- og salgsfremmestrategi kan styrkes og målrettes, således at potentialet i EU’slandbrug udnyttes fuldt ud. Kommissionen rejser i grønbogen en række spørgsmål, blandt andet om,hvordan EU skal imødekomme de nye udfordringer på de lokale og regionale markeder og på ver-densmarkedet, og hvordan der kan opnås størst mulig EU- merværdi af informations- og salgsfrem-mepolitikken.I grønbogen rejses ligeledes spørgsmål om, hvem der skal nyde gavn af EU’s informations- og salgs-fremmeordning, herunder om private virksomheder, individuelle aktører eller handelskamre fremad-rettet skal kunne deltage i denne. Endvidere lægges der op til, at ordningen i højere grad skal tænkessammen med eksisterende instrumenter i den fælles landbrugspolitik (som eksempelvis skolefrugt-ordningen, ordninger under EU’s landdistriktsprogram m.v.). Endelig rejser grønbogen spørgsmål62

om, hvorvidt der skal ske en revision af, hvilke produkter der kan gøres til genstand for informations-og salgsfremmeprogrammer, hvorvidt programmerne skal fokusere på produktgrupper eller på nøgle-budskaber fastlagt på europæisk plan, hvorvidt der kan ske en styrkelse af multilandeprogrammersamt om udvælgelsesproceduren og gennemførelsen af programmerne skal forenkles og forbedres.Ligeledes rejses spørgsmål om, hvorvidt det eksisterende system med EU-medfinansiering skal fast-holdes, og hvorvidt det for at nå målsætningerne er nødvendigt med en højere EU-medfinansiering(EU betaler i dag op til 50 % af udgifterne).Salgsfremstød og oplysningskampagner på EU’s indre markedGrønbogen lægger op til debat om, hvordan der kan ske en styrkelse af de instrumenter, som støtterde lokale og regionale markeder. Dette kan ske ved at øge synergien med andre europæiske fonde.Ligesom der for at forbedre markedsføringen af lokale produkter kunne stilles finansielle midler tilrådighed for etablering af eksempelvis nærbutikker, udvikling af haller og markeder m.v.Kommissionen giver i grønbogen udtryk for, at der i forbindelse med den kommende reform af denfælles landbrugspolitik vil komme flere forslag til instrumenter, som kan komplementere de eksiste-rende muligheder for salgsfremstød og oplysningskampagner på de lokale og regionale markeder.Grønbogen rejser en drøftelse om, hvilke aktiviteter, som skal omfattes af informationskampagner ogsalgsfremstød for at styrke indsatsen på det indre marked. Disse aktiviteter kunne tage form af ek-sempelvis oplysningskampagner med fokus på forskellige prioriteter, som kunne opmuntre til forbrugaf europæiske produkter, herunder udbredelse af kendskab til den europæiske landbrugsproduktions-model. Indsatsen kunne for eksempel orienteres mod oplysningskampagner om EU’s standarder forfødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse, oplysningskampagner for sundere ernæring, ret-tidige oplysninger til borgerne i krisesituationer samt oprettelse af en europæisk platform for udveks-ling af god praksis mellem såvel fagfolk som medlemsstater.Salgsfremstød og oplysningskampagner på tredjelandsmarkedDet fremgår af grønbogen, at EU, i lyset af en stærk global konkurrence, bør mobilisere alle sinekræfter på at fremme smagfulde produkter fra Europa og på at fremme EU’s produktionsformer.Grønbogen stiller ydermere spørgsmål om, hvilke specifikke behov der eksisterer for informations-kampagner og salgsfremstød på tredjelandsmarked, og hvad der bør være målsætningerne for disseaktiviteter på tredjelandsmarked, herunder støtte til åbning og udvikling af markeder samt støtte tilvigtige salgsfremstød, som informerer om europæiske produkter. Endvidere rejser grønbogenspørgsmål om, hvilke tiltag, der skal udvikles for at nå målene, herunder bedre teknisk støtte til virk-somheder og producenter, udvikling af netværk mellem små og mellemstore virksomheder mv. Lige-som den eksisterende mulighed for, at Kommissionen kan promovere EU via salgsfremstød gennemårlige pr.-arrangementer, herunder deltagelse i internationale messer, pressekonferencer, forret-ningsmøder m.v., kunne styrkes.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Dog har Europa-Parlamentet den 8. marts 2011vedtaget en beslutning om EU's landbrug og international handel, hvor man opfordrer Kommissionentil at gøre en proaktiv indsats for at fremme EU’s offensive landbrugsinteresser og gøre det lettere for63

EU-produkter at få adgang til tredjelandsmarkeder. Europa-Parlamentet opfordrer således til, at pro-grammerne for salgsfremme styrkes, blandt andet ved at forhøje EU’s medfinansieringssats, og frem-fører, at salgsfremmeprogrammerne er forenelige med WTO-reglerne.Endvidere vedtog Europa-Parlamentet den 23. juni 2011 en beslutning om Kommissionens meddelel-se om den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Europa-Parlamentet opfordrer her Kommissio-nen til at intensivere sine bestræbelser på området forskning og udvikling, med henblik på innovationog salgsfremmende foranstaltninger. Endvidere understreger Europa-Parlamentet, at landdistriktspo-litikken skal muliggøre en udnyttelse af potentialerne i landdistrikterne gennem en kvalitetsbetonetlandbrugsproduktion, for eksempel ved hjælp af direkte salg og salgsfremmende foranstaltninger.KonsekvenserKommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative el-ler samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for at udforme en mere målrettet, forenklet ogambitiøs strategi for EU’s salgsfremmeordning. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der sættes fo-kus på at styrke EU’s salgsfremmeinstrument, herunder især promotion i forhold til tredjelandsmar-kederne. Set i lyset af den skærpede konkurrence på de internationale markeder er det vigtigt at un-derstøtte erhvervets bestræbelser på at fremme dansk eksportdrevet vækst. Landbrug & Fødevarermener, at det er afgørende, at salgsfremmeinstrumentet anvendes positivt for at understøtte og ud-bygge dansk eksport ved at informere om EU’s produktionsmetoder, dyrevelfærd, sundhed, ernæring,fødevaresikkerhed, kvalitet, sporbarhed m.v. Indsatsen skal understøtte de europæiske landmænd,virksomheder og organisationer i deres bestræbelser på at få afsat europæiske varer.Landbrug & Fødevarer bemærker, at etableringen af ordningen for promotion udenfor EU blandt an-det skete som konsekvens af udfasning af eksportrestitutionerne (hvilket også sker), og at man fraKommissionens og erhvervenes side ønskede at få en facilitet til rådighed, som dels var WTO-medholdelig, og dels kunne matche de instrumenter, som konkurrenter i blandt andet USA og Canadahar til rådighed. Således betragtes EU’s salgsfremmeordning ikke som eksportstøtte, og der er taleom støtte til generiske aktiviteter. Fortolkningen af disse aktiviteter er således i WTO-sammenhængdefineret som ikke-handelsforvridende støtte og bør derfor ikke sidestilles med eksempelvis eksport-restitutioner, hvor støtten gives som et kontant tilskud per kilo vare, der eksporteres ud af EU.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser drøftelsen af Kommissionens grønbog velkommen. Regeringen finder principielt,at klassiske salgsfremmeaktiviteter og udgifter hertil bør afholdes af virksomhederne selv. Regerin-gen er af den holdning, at en fremtidig EU informations- og salgsfremmestrategi for 3. landes ved-kommende bør fokusere på initiativer, der har til formål at fremme information om EU’s standarderfor kvalitet, fødevaresikkerhed, økologi og dyrevelfærd, da disse udgør et vigtigt konkurrencepara-meter. I den sammenhæng er det især relevant at støtte initiativer, der er rettet med de nye vækstmar-64

keder, heriblandt BRIK-landene18. Her bør bredere salgsfremmeaktiviteter som markedsundersøgel-ser indgå. På det indre marked finder Danmark generelt, at salgsfremmeordningen bør målrettes for-brugerinformation.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen præsenterede grønbogen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, hvorder generelt var opbakning til grønbogen fra medlemsstaternes side. Enkelte medlemsstater fremhæ-vede behovet for at salgsfremmeordningen skulle have merværdi på europæisk plan, da det ikke skul-le erstatte private ordninger. Kommissionen oplyste, at der ville blive fremlagt en meddelelse i mid-ten af 2012, der ville blive efterfulgt af egentlige forslag.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf. samlenotat oversendt den 30. juni 2011.Der er oversendt grundnotat om Kommissionens grønbog til Folketingets Europaudvalg den 22. juli2011. Kommissionen har gennemført en offentlig høring af grønbogen. Regeringens høringssvar blevoversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

11. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring afforordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik ogforordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for land-brugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fu-sionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialtdårligst stillede personer i FællesskabetKOM (2008) 563, KOM (2010) 486 og KOM (2011) 634Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremlagt et ændret forslag til ændring af ordningen om fødevarefordeling til dedårligst stillede i Fællesskabet. Medlemsstaterne skal fremover kunne iværksætte programmer medhenblik på fordeling af fødevarer blandt de dårligst stillede, som stammer fra interventionslagre ellerfra markedsopkøb. Forslaget om intensivering af fødevareprogrammet skal ifølge Kommissionenimødegå et voksende fødevarebehov hos de socialt dårligst stillede som følge af stigende fødevarepri-ser især i de nye medlemsstater samt en betydelig reduktion i interventionslagrene de senere år.

BaggrundKommissionen har den 17. september 2008 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr.1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dår-ligst stillede personer i Fællesskabet. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 25. septem-ber 2008.Det oprindelige forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådetog Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende afgivet en udtalelse om forslagets hjemmel, hvor det an-føres, at TEUF artikel 43, stk. 2 umiddelbart ikke er den korrekte hjemmel, og at hjemlen alternativtbør være TEUF artikel 352. Europa-Parlamentet afgav den 26. marts 2009 deresudtalelse om Kommissionens forslag i førstebehandlingen. Rådet har endnu ikke fastlagt en fællesholdning i førstebehandlingen.Kommissionen har den 3. oktober 2011 fremsat et revideret forslag KOM (2011) 634, som erstatter ettidligere revideret forslag KOM (2010) 486 af 17. september 2011. Det senest reviderede forslag erfremsat med hjemmel dels i TEUF artikel 43, stk. 2, dels i TEUF artikel 175, stk. 3 og kan vedtagesaf Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december2011 med henblik på politisk enighed.NærhedsprincippetOrdningen har siden 1980’erne været en del af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen redegjor-de i konsekvensanalysen tilknyttet det oprindelige forslag KOM (2008) 563 om overvejelser i forholdtil nærhedsprincippet. Kommissionen vurderer, at der vil være europæisk merværdi ved ordningen.Regeringen vurderer blandt andet i lyset af udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste om det oprindeli-ge forslags hjemmel, at forslaget ikke fuldt ud lever op til nærhedsprincippet.I Kommissionens senest reviderede forslag KOM (2011) 634 foreslås dobbelt hjemmel, henholdsvis iTEUF artikel 43, stk. 2 (den fælles landbrugspolitik) og TEUF artikel 175, stk. 3 (vedtagelse af sær-lige aktioner under strukturfondene). Regeringen afventer Rådets Juridiske Tjenestes vurdering afforslagets nye hjemmel.Formål og indholdFormålet er at ændre og udvide den eksisterende ordning med fødevarefordeling til de dårligst stille-de i Fællesskabet (fødevareprogrammet) til permanent at omfatte markedsopkøb. Herved kan med-lemsstaterne fortsat sikre forsyningen af fødevarer til socialt udsatte, såfremt der ikke findes tilstræk-kelige interventionslagre. Baggrunden for forslaget skal dels ses i lyset af de stigende fødevarepriser iEU de seneste år, dels i behovet for at finde andre kilder til fødevareprogrammet, idet EU’s interven-66

tionslagre er ved at være udtømte, samt at der sikres en større valgfrihed og dermed bedre ernærings-balance i de fødevarer, der indgår i programmet.Fødevareprogrammet, hvis oprindelige formål var at uddele af EU’s overskudsproduktion af fødeva-rer, har hidtil været baseret på EU’s overskudslagre og alene midlertidige markedsopkøb, hvor derikke fandtes passende interventionslagre. Kommissionen anfører, at programmet har medvirket til atstabilisere markedet samt sikre forbrugerne fødevarer til rimelige priser. En række markedsorientere-de reformer af den fælles landbrugspolitik har sammen med fordelagtige producentpriser imidlertidbetydet, at EU’s interventionslagre er reduceret betydeligt de seneste år.Kommissionen har på denne baggrund foreslået en ændring af forordningen, således, at det i højeregrad bliver muligt at anvende budgetmidler til direkte markedsopkøb.Forslaget vil gøre det muligt for de enkelte medlemsstater at redefinere fødevareprogrammets fokuspå en ernæringsmæssig korrekt sammensætning af fødevarehjælpen frem for, som hidtil, at være ba-seret på interventionslagrenes produkter. Med den foreslåede ændring vil medlemsstaterne endviderekunne sikre en bedre langtidsplanlægning af fødevarehjælpen via en 3-årig plan for fødevarepro-grammets aktiviteter. Medlemsstaterne skal i øvrigt basere deres støtteanmodninger på nationale fø-devareprogrammer, som gør det muligt at få en klarere og tydeligere prioritering i fødevarehjælpen tilde dårligst stillede. Nationale fødevareprogrammer vil desuden gå forud for de EU-medfinansieredeprogrammer.Forslaget introducerer national medfinansiering af fødevareprogrammet. Gennem en ændring af Rå-dets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, indsættes der etmaksimumbeløb for EU’s medfinansiering, så denne maksimalt udgør 75 % af udgifterne til fødeva-reprogrammet og 85 % i samhørighedslandene for perioden 2010-2012. I programperioden 2013-2015 vil medfinansieringssatsen blive reduceret til henholdsvis 50 % og 75 %. Det reviderede føde-vareprogram skal træde i kraft den 1. januar 2010.Kommissionen foreslår en fast rapporterings- og kontrolpligt i forhold til anvendelsen af midlerne.Således skal medlemsstater, der deltager i ordningen, sende Kommissionen en årlig rapport om gen-nemførelsen af ordningen samt holde Kommissionen opdateret om ændringer, der har konsekvenserfor gennemførelsen af programmerne. Kommissionen forpligter sig til at fremsende en rapport omudmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2012.Kommissionens ændrede forslagKommissionen har den 17. september 2010 fremlagt et revideret forslag KOM (2010) 486, hvorimedlemsstaternes medfinansiering mindskes i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. EU’smedfinansiering kan maksimalt udgøre 500 mio. € pr. budgetår, og medlemsstaterne skal nationaltmedfinansiere 25 % af udgifterne, dog kun 10 % for de medlemsstater, som er berettiget til støtte fraSamhørighedsfonden19. Kommissionen foreslår, at forordningen anvendes på de 3-årsplaner, der ind-19

ledes den 1. januar 2012 eller derefter. Kommissionen forpligter sig også til at fremsende en rapportom udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2014.Kommissionen har den 3. oktober 2011 fremlagt et revideret forslag KOM (2011) 634, som erstatterdet tidligere reviderede forslag KOM (2010) 486. I Kommissionens senest reviderede forslag opgi-ves indførslen af national medfinansiering såvel som indførelse af 3-årige planer for fødevarepro-grammets aktiviteter, som blev foreslået i Kommissionens oprindelige forslag. Budgettet for ordnin-gen foreslås fastsat til maksimalt 500 mio. € pr. budgetår og finansieres under Den Europæiske Ga-rantifond for Landbruget. Kommissionen tilføjer en ekstra hjemmel til forslaget, således at hjemlenforuden TEUF artikel 43, stk. 2 (den fælles landbrugspolitik) også bliver TEUF artikel 175, stk. 3(vedtagelse af særlige aktioner under strukturfondene). Kommissionen forpligter sig fortsat til atfremsende en rapport om udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31.december 2014.Foruden bortfaldet af national medfinansiering har Kommissionen i det senest reviderede forslagendvidere imødekommet følgende af Europa-Parlamentets ændringsforslag:Medlemsstaterne kan prioritere fødevarer med oprindelse i EU, når de vælger fødevarer tildistribution.Uddelingsstederne skal klart angive, at EU deltager i programmet.Køb af fødevarer skal ske via udbud.Omkostninger i forbindelse med lagring, som deltagende organisationer afholder, foreslås refun-deret (i dag kan de deltagende organisationer kun få refunderet transportomkostninger og admi-nistrationsomkostninger).Kommissionens ændringsforslag indeholder også forslag til, hvilke ikke-væsentlige bestemmelser deri forbindelse med forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen viadelegerede retsakter, jf. artikel 290 i Lissabontraktaten, og hvilke bestemmelser, der fortsat skalvedtages i en komitéprocedure som gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i Lissabontraktaten.Senest har formandskabet fremlagt en tekst, der bygger dels på et tysk/fransk kompromis, dels påKommissionens seneste forslag til en midlertidig overgangsordning for 2012 og 2013. Formandska-bets kompromistekst er udelukkende fremsat med hjemmel i traktatens artikel 42 og 43 stk. 2. Føde-vareprogrammet skal kun fungere i 2012 og 2013 og må herefter ikke fortsætte i regi af den fælleslandbrugspolitik. Der er afsat 500 mio. € til ordningen årligt, og ordningen er 100 % EU-finansieret.EU-Domstolen fremlagde endvidere den 13. april 2011 en afgørelse i sag T 576/08 anlagt af Tysk-land mod Kommissionen om Kommissionens forordning (EF) nr. 983/2008, som indeholder 2009-planen om levering af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet. I dommen fast-slog EU-Domstolen, at der kun kan ske uddeling af produkter til de dårligst stillede personer i EU idet omfang, der er landbrugsprodukter på interventionslagre i EU. Kommissionen fremlagde i lyset afEU-Domstolens afgørelse det reviderede forslag KOM (2011) 634.Kommissionen har endelig i sin meddelelse KOM (2011) 500 om EU’s flerårige finansielle rammefor 2014-2020 anført, at fødevarehjælpsordningen skal overflyttes fra landbrugsbudgettet (budgetka-tegori 2) til Socialfonden (under budgetkategori 1), men at ordningen tilsyneladende fortsat skal ad-68

ministreres af Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.Kommissionen har endnu ikke fremlagt et forslag herom.UdtalelserEuropa-Parlamentet afgav den 26. marts 2009 udtalelse om Kommissionens oprindelige forslag i før-stebehandlingen. Europa-Parlamentet er imod, at medlemsstaterne skal medfinansiere fødevare-hjælpsprogrammet. Europa-Parlamentet præciserer, at markedsopkøbene skal ske på en konkurrence-orienteret måde, hvormed der tilskyndes til opkøb af produkter med oprindelse i EU. Det anføres og-så, at uddelingen af fødevarer kan bidrage til at øge fødevareforsyningssikkerheden, særligt i de min-dre udviklede regioner. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at fremskynde den rapport, som Kom-missionen skal forelægge Rådet og Europa-Parlamentet fra den 31. december 2012 til den 31. de-cember 2011. Europa-Parlamentet foreslår, at rapporten skal indeholde forslag til afgørelse om en vi-dereførelse af ordningen efter indeværende finansieringsperiode.KonsekvenserForslaget indeholder meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige fødevarepro-grammer.Konsekvenser for EU-budgettetI henhold til det reviderede forslag fra Kommissionen vil fødevareprogrammet ligesom det nuværen-de fødevareprogram være fuldt EU-finansieret. Budgettet til fødevareprogrammet blev fra og medvedtagelsen af EU’s budget for 2009 øget fra ca. 300 mio. € til 500 mio. € årligt. EU-Domstolen af-gørelse i sag T 576/08 har resulteret i, at fødevareprogrammet for 2012 er blevet væsentligt reduceret,idet der er begrænsede interventionsprodukter til rådighed på lagrene for 2012-programmet, hvorforder forventes at kunne anvendes 113 mio. € under 2012-programmet med den nuværende forordning.Hvis forordningen ændres i overensstemmelse med Kommissionens senest reviderede forslag, vil derårligt kunne anvendes op til 500 mio. €, idet interventionsprodukterne kan suppleres med direktemarkedsopkøb. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved ordnin-gen på 10 mio. € (ca. 75 mio. kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 500 mio. € (ca. 3.750mio. kr.).Statsfinansielle konsekvenserUdover udgifterne til EU’s budget vil forslaget ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.HøringSagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 10. september 2008 og den 15. okto-ber 2008, at Landbrugsraadet kan acceptere Kommissionens forslag, særligt hvis varerne købes tilmarkedspris og derfor ikke virker markedsforstyrrende. Fødevarehjælp blev dog ikke anset som er ennaturlig del af landbrugspolitikken.Landbrug & Fødevarer bemærkede på møde i §2-udvalget (landbrug) den 16. november 2010, at mananså forslaget for at være en sammenblanding af landbrugspolitik og socialpolitik. Såfremt forslagetbliver vedtaget, er det afgørende, at ordningen ikke virker markedsforstyrrende.69

På mødet i §2-udvalget den 5. oktober 2011 henviste Landbrug & Fødevarer til de tidligere afgivnehøringssvar og bemærkede, at man umiddelbart er imod ordningen. Det påpeges imidlertid, at hvisder eksisterer en mulighed for at få afsat landbrugsprodukter, bør også danske producenter kunne ud-nytte denne mulighed.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark arbejder aktivt for at markedsorientere og liberalisere den fælles landbrugspolitik i EU. Iden forbindelse har den af Fællesskabet førte markedspolitik resulteret i, at de tidligere meget storeinterventionslagre er reduceret betragteligt. I lyset heraf vil fødevareprogrammet ikke som tidligerehave en markedspolitisk berettigelse i form af nedbringelse af EU’s overskudslagre.Regeringen kan som udgangspunkt ikke støtte forslaget, da opkøb af fødevarer vil være en indirektelandbrugsstøtte. Udlevering af fødevarer til socialt dårligt stillede personer kan ses som en uhen-sigtsmæssig sammenblanding af socialpolitik og landbrugspolitik. Endvidere lægges der vægt på, atforslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens tidligere reviderede forslag (KOM (2010) 486) blev præsenteret på rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 27. september 2010. En række medlemsstater var stadig imod introduktionen afnational medfinansiering, som det var tilfældet, da Kommissionens oprindelige forslag blev drøftetpå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. november 2008. Tyskland, Storbritannien, Nederlandene,Sverige og Danmark udtalte sig imod forslaget. Disse medlemsstater udgjorde sammen med Tjekkietet blokerende mindretal imod Kommissionens oprindelige forslag i november 2008.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. september 2011 understregede formandskabet behovet foren midlertidig videreførelse af ordningen om fødevarehjælp indtil 2013. Kommissionen ville efter2013 foreslå ordningen finansieret under Socialfonden. Der var sket en væsentlig reduktion i pro-grammet for 2012 til 113 mio. € fra 500 mio. € i 2011 på grund af de begrænsede interventionslagre.Problemstillingen kunne ifølge Kommissionen løses ved en vedtagelse af Kommissionens revideredeforslag fra 2010, der så kunne gælde indtil den nye ordning under Socialfonden var på plads. Hoved-parten af medlemsstaterne anført af Frankrig og Italien støttede forslaget, men var umiddelbart imodintroduktionen af national medfinansiering. Enkelte medlemsstater som Irland og Østrig understrege-de, at forslaget skulle gøres juridisk holdbart i overensstemmelse med afgørelsen fra EU-domstolenog udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste. Tyskland, Storbritannien, Nederlandene, Sverige, Tjekki-et og Danmark var fortsat imod forslaget, da disse medlemsstater fandt, at ordningen var en sammen-blanding af socialpolitik og landbrugspolitik, og at socialpolitik grundlæggende var et national an-svar. Tjekkiet ville dog overveje sin holdning til forslaget. Formandskabet konkluderede, at der fort-sat var et blokerende mindretal imod forslaget. Formandskabet opfordrede medlemsstaterne til atgenoverveje deres holdning og oplyste, at Rådet ville vende tilbage til sagen.Kommissionens forslag blev senest drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober,hvor det blokerende mindretal bestod.

Forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011 blev der mellem Tyskland ogFrankrig indgået et kompromis om, at ordningen kan fortsætte midlertidigt indtil den 31. december2013. Tyskland og Frankrig erklærede sig samtidig enige i, at der ikke skal etableres en fødevare-hjælpsordning efter 2013. Det polske formandskab forventes at udarbejde en kompromistekst heromog på et senere rådsmøde sætte denne på dagsordenen med henblik på vedtagelse. Det vides endnuikke om Kommissionen vil acceptere et eventuelt kompromisforslag, hvor ordningen ophører efter2013, eller om man vil fastholde muligheden for at fremsætte forslag om en EU-ordning om fødeva-rehjælp efter 2013.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 14. oktober2011forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den6. oktober 2011.Forslaget har været forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 19. september 2011forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. september 2011, jf. samlenotat oversendt den 9.september 2011.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. september 2010 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 27. september 2010, jf. samlenotat oversendt den 16. september 2010.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. november 2008 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 28. november 2008, jf. samlenotat oversendt den 6. november 2008.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2008. Derblev endvidere oversendt samlenotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008.Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. september 2008 forudfor rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008, jf. samlenotat oversendt den 11. sep-tember 2008.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.