FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 7: Samlenotat rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen),Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og re-stitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter,ogForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning(EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og omsærlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordnings-forordningen) for så vidt angår reglerne i forbindelse med enkeltbetalingsord-ningen og støtten til vinavlere-Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkterKOM-dokumenter foreligger ikkeSide 22

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets for-ordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra DenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for så vidt angårvisse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, der er i el-ler trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet- Tidlig forelæggelseKOM (2011) 481Side 39Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets for-ordning (EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond for så vidt angårvisse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i el-ler trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet- Tidlig forelæggelseKOM (2011) 484Side 42

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den Europæi-ske Union og Republikken Guinea-Bissau om de fiskerimuligheder og den fi-nansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de toparter,Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af protokollen på EU's vegne ogmidlertidig anvendelse af den indgåede protokol mellem Den Europæiske Unionog Republikken Guinea-Bissau om de fiskerimuligheder og den finansielle mod-ydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold tilprotokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau omfastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhand-let i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, ogHenstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til atindlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om en ny protokol til fi-skeripartnerskabsaftalen med Guinea-Bissau- Tidlig forelæggelseKOM (2011) 603, KOM (2011) 604 og KOM (2011) 602Side 45

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder forvisse fiskebestande og grupper af fiskebestande i ØstersøenKOM (2011) 562Nyt notat.ResuméForslaget omfatter fastsættelse af fiskerimulighederne for de kommercielt vigtigste bestande i Øster-søen i form af TAC/kvoter1samt bestemmelser vedrørende havdage (begrænsning af fiskerindsatsen)for 2012. Forslaget indebærer forøgelse af fiskerimulighederne efter torsk og sild i vestlig Østersø,mens kvoterne for en række andre pelagiske bestande samt laks reduceres. Antal havdage for torske-fiskeriet i vestlig og østlig Østersø er uændrede.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 562 af 15. september 2011 fremlagt forslag til fastsættelse for2012 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen. Forslageter oversendt til Rådet den 16. september 2010 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-ret flertal.Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011 med hen-blik på opnåelse af politisk enighed.NærhedsprincippetForslaget er led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.Formål og indholdKommissionens forslag om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande oggrupper af fiskebestande i Østersøen fastsætter fangst- og indsatsbegrænsninger (antal havdage) forEU-fiskeriet med henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne.Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i Østersøen udarbejdet afDet Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og ØkonomiskeKomité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-fastsættelse afhængig af deenkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimulig-heder for 20122(Kommissionens politikerklæring).

I forhold til tidligere hvor der var fastsat 11 forskellige bestandskategorier, har Kommissionen i årfremlagt en mere forenklet principmodel baseret på følgende arbejdsmetoder:1. I de tilfælde, hvor TAC’erne eller fiskeriindsatsen reguleres ved hjælp af langsigtede planer skaldisse som hidtil følges.2. Såfremt der foreligger en videnskabelig rådgivning, som er baseret på omfattende data og kvanti-tative analyser og prognoser, der hviler på MSY3, lægges rådgivningen direkte til grund for fast-sættelsen af TAC’er/fiskeriindsats, selvom det kan accepteres, at MSY indføres gradvist frem til2015, hvis det ellers er foreneligt med rådgivningen. I det konkrete forslag har Kommissionen forvisse bestande i forhold til sidste år anlagt en mere ambitiøs tidsplan for opnåelse af MSY end ba-seret på ICES’ gradvise tilgang frem til 2015. Kommissionen lægger således op til, at der fastsæt-tes en TAC svarende til halvvejs mellem den aktuelle fiskeridødelighed og MSY4.3. Hvis der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning, eller de tilgængelige oplysninger til at be-regne bestandens størrelse og den dertil afpassede fangst er utilstrækkelige, skal TAC’en reduce-res med 25 %, og medlemsstaterne skal hurtigst muligt træffe foranstaltninger med henblik på atfremsende de oplysninger, der er nødvendige for at fastsætte en passende befiskningsgrad.EU/RuslandEU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 aftale om samarbejde på fiskeriområdet og om bevarelseaf de levende marine ressourcer i Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009 og gælderi en første periode på seks år. EU og Rusland har ikke opnået enighed om fordelingsnøglerne om allefælles bestande5, hvilket betyder at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles med Rusland også i2012 fastsættes autonomt. Kommissionen har i forslaget til TAC/kvoter, hvor relevant, fraregnet deteoretiske russiske fangstmængder.Videnskabelig rådgivningICES præsenterer rådgivningen for 2012 ud fra en række optioner for TAC-fastsættelsen, men denendelige rådgivning fra ICES er i prioriteret rækkefølge baseret på: Forvaltningsplaner, MSY-konceptet og forsigtighedsprincippet.I nedenstående oversigt redegøres for rådgivningen ud fra de forskellige optioner, hvor disse er rele-vante samt Kommissionens forslag.Oversigt over biologisk rådgivning samt Kommissionens forslag om TAC for bestandene i Østersøensamt dansk kvote og andel i 2012:ArtRådgivningKommissionens forslagfor 2012 (tons) samt ka-tegorisering i henhold tilpolitikerklæringen20.900DK kvoteog andel afEU TAC2012 (tons)2.930

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbyttefra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.4Således svarer forslag til TAC i de relevante tilfælde til en begrænsning af fiskeridødeligheden (F), der ligger midt imel-lem den aktuelle fiskeridødelighed (F) eller forsigtighedsreferencepunktet for F og en fiskeridødelighed baseret på MSY(Fmsy).5EU’s fælles bestande med Rusland er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og brisling. I 2010 erder opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks (russisk andel: (ICES 22-32) = 1.9 % og (ICES 32) = 9.3 % og brisling(russisk andel: 10,08 %).5

ICES MSY: 79.000 tons, inkl. Rusland (-34 %)ICES MSY tilpasning: 92.000 tons, inkl. Rusland (-23 %)Fiskeridødeligheden har været svagt stigende siden2004 og er bestemt til 0,32 for 2010, hvilket er overFpa på 0,19 og Fmsy bestemt til 0,16. Gydebiomas-sen har været ret konstant omkring 0,5 million tonssiden 2005. STECF har efterfølgende konstateret, atICES’ beregning er ukorrekt med henvisning til, atICES har taget udgangspunkt i bestanden og ikkeden korrekte inddeling i forvaltningsområder. Medudgangspunkt heri anviser STECF, at TAC’en ihenhold til ICES MSY tilpasning skal reduceres til86.800 tons. Der er ingen forvaltningsplan.EU’s forvaltningsplan: 74.200 tons, inkl. Rusland(+15 %)ICES MSY: 90.000 tons, inkl. Rusland (+40 %)Bestanden er i klar fremgang. En lav fiskeridøde-lighed samt flere gode årgange har betydet en kraf-tig stigning i bestandens størrelse. Fiskeridødelig-heden for 2011 er bestemt til 0,23, hvilket liggerunder målet i forvaltningsplanen på 0,3. Forvalt-ningsplanen for torsk indeholder et loft på max. 15% i TAC udsving.EU’s forvaltningsplan: 21.300 tons (+13 %)ICES MSY: 10.200 tons (-46 %)ICES MSY tilpasning: 16.600 tons (-12 %)Gennem de sidste ti år har F generelt været svagtfaldende og blev bestemt til 0,58 for 2010 og erdermed under mål F (0,60) i forvaltningsplanen.

Gydebiomassen (SSB) har i de seneste år liggetomkring Bpa (23.000 tons) med en stigning til29.000 tons i 2011. Fmsy er blevet bestemt til 0,25,hvilket er væsentlig lavere end det nuværende mål iforvaltningsplanen (0,60). F for 2010 er bestemt til0,58.Rødspæt-teICES præsenterer i år rådgivning for en række flad-fiskearter, herunder rødspætte. ICES vurderer, atman ikke er i stand til at evaluere bestandens til-stand og størrelse. I stedet rådgives der ud fra indi-kationer i bestandsudvikling og fiskeritryk. ICESvurderer, at bestanden er i fremgang. Rådgivningenkonkluderer, at fangsterne ikke må stige. STECFpåpeger, at fremgangen synes væsentlig og konklu-derer, at en TAC på nuværende niveau er bæredyg-tig.ICES MSY: 54.000 stk., inkl. Rusland (-78 %)ICES vurderer status for laksebestanden ved at an-skue smolt (ung-laks, der er klar til at forlade flodenhvor de er gydt) produktionen i 2011 i forhold tilopnåelse af målet om 50 % og 75 % af den naturli-ge produktionskapacitet i hver enkelt flod. MSY erestimeret til, at produktionen af smolt øges, så den-ne udgør mindst 75 % af det potentielt mulige ihver bestand. Antallet af smolt er steget med 60 %siden 2003, men der er store regionale forskelle iflodernes produktivitet. ICES vurderer, at overle-velsen af laks i selve Østersøen har været faldendesiden starten af 1990’erne og har været på megetlavt niveau siden 2004. Den store nedskæring skalses i lyset af, at TAC og de reelle fangster har væretvæsentligt højere end rådgivningen fra ICES de se-neste par år, samt at den naturlige dødelighed ersteget. Derudover har ICES i år indregnet en bety-delig mængde urapporterede fangster. Ifølge ICESudgjorde ikke-rapporterede fangster således en tred-jedel af de totale fangster i perioden 2009-2010.Kommissionen har i august 2011 fremlagt forslagtil en forvaltningsplan for laks.BrislingICES MSY: 222.000 tons, inkl. Rusland (-31 %)ICES MSY tilpasning: 242.200 tons, inkl. Rusland(-25 %)Gydebiomassen (SSB) har i de sidste 5 år været re-lativ konstant omkring 0,9 million tons. Den esti-merede fiskeridødelighed (F) for 2010 er faldet iforhold til 2009 og er nu bestemt til 0,41, hvilket erover Fpa (0,4). Fmsy referencepunktet er blevet be-213.110(-26 %)Kommissionens forslagsvarer til en TAC, dermedfører en fiskeridøde-lighed midt i mellem en Fbaseret på henholdsvis denaktuelle F og MSY.721.022(9 %)2.281(-25 %)Kommissionens forslag erbaseret på bestande udenbestandsestimatArbejdsmetode 31.634(71 %)

FiskeriindsatsreguleringIdet fiskeridødeligheden for begge torskebestande er faldet til niveauer, der ligger under målene fast-sat i den flerårige forvaltningsplan for torsk6foretages ingen reduktioner i havdagene. Kommissionenforeslår en videreførelse af begrænsningen på maksimalt 163 havdage i vestlig Østersø og 160 hav-dage i østlig Østersø.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget harikke konsekvenser for EU’s budget.Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt angårTAC’erne for 2012 er det af betydning, at kvoterne for torsk øges, mens de foreslåede reduktioner afsærligt laks og brisling vil have en negativ betydning for fiskere aktive i disse fiskerier. Fiskeriind-satsbegrænsningerne vurderes endvidere at kunne få negative konsekvenser for visse fiskeres indtje-ningsmuligheder.HøringSagen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 3. oktober 2011.Danmarks Fiskeriforening understregede kraftigt vigtigheden af, at der findes en mulighed for natio-nal omfordeling af havdage til fordel for små fartøjer allerede i 2011. Desuden fandt Danmarks Fi-skeriforening, at formularen for beregning af havdage i torskeplanen ville give mulighed for en for-højelse af antallet af havdage både i østlig og i vestlig Østersø i 2012. For så vidt angår fastsættelsenaf TAC for torsk kunne foreningen støtte Kommissionens forslag i overensstemmelse med torskefor-valtningsplanen. Det blev dog bemærket, at det var problematisk, at der i østlig Østersø var en under-udnyttelse af torsk i forhold til MSY. Baggrunden herfor var ifølge foreningen, at på grund af for-valtningsplanens bestemmelser om maksimalt 15 % forøgelse i TAC fra år til år, sker der for tidendet, at bestanden vokser hurtigere, end kvoten kan følge med. Herved opstår der ifølge foreningen enstigende underudnyttelse af bestanden – som så får den konsekvens at kvoten på brisling sættes ned,fordi torskene æder flere og flere brisling.I forhold til TAC for sild i vestlig Østersø støttede foreningen den foreslåede 50-50 fordeling af TACmellem vestlig Østersø og Skagerrak/Kattegat. Med hensyn til sild i østlig Østersø fandt DanmarksRådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september 2007 om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fi-skeriet, der udnytter disse bestande.86

Fiskeriforening, at biologernes forslag til værdi for MSY var ukorrekt. Desuden var opfattelsen, atkvoten burde fastsættes efter samme model som for arter, for hvilke der findes forvaltningsplaner.Med hensyn til brisling anså foreningen den biologiske vurdering af en nedgang i bestanden somuunderbygget. For så vidt angår laks fandt man det urimeligt, hvis man straffede medlemsstater kol-lektivt for et enkelt lands overfiskeri, hvis det var dette, som var tilfældet. I relation til rødspætte be-mærkede foreningen, at en 25 %’s reduktion i TAC begrundet i utilstrækkelig rådgivning var uaccep-tabelt.Danmarks Pelagiske Producentorganisation støttede den foreslåede 50-50 fordeling af TAC for vest-lig sild mellem vestlig Østersø og Skagerrak/Kattegat. Endvidere efterlyste foreningen en forvalt-ningsplan for sild i Skagerrak/Kattegat og vestlig Østersø.Danish Seafood Association bemærkede i relation til laks, at en så kraftig reduktion i TAC på grundaf overfiskeri var urimelig, og der måtte findes en anden løsning på overfiskeriet.WWF Danmark fandt det positivt, at Kommissionen i sit forslag fulgte rådgivningen fra ICES. Medhenblik på rødspætte fandt foreningen, at der var udpræget mangel på data. Derfor støttede forenin-gen Kommissionens tilgang i relation til rødspætte. For brisling støttede WWF Danmark også den fo-reslåede reduktion i TAC, idet ICES data ifølge foreningen tydeligt viser, at fiskeridødeligheden harværet for høj. Desuden opfordrede WWF Danmark til vedtagelsen af en forvaltningsplan for de pela-giske bestande. For laks i Østersøen vurderedes tilstanden yderst kritisk, og den foreslåede nedskæ-ring i kvoten burde ifølge foreningen følges.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre bæredygtigt fiskeri i Kommissionens forslag tilfastsættelse af fiskerimuligheder i Østersøen for 2012, og finder det positivt, at TAC for torsk i såvelden østlige som vestlige Østersø kan forøges i henhold til den flerårige plan for torsk.Som et vigtigt element i bestræbelserne på at stoppe udsmid finder regeringen, at projekter med fuldtdokumenteret fiskeri bør fortsætte i 2012, idet man afventer reformen af den fælles fiskeripolitik.Regeringen finder, at fastsættelse af havdagene i overensstemmelse med den flerårige forvaltnings-plan for torsk vil føre til en forøgelse af havdagene til henholdsvis 209 havdage i østlig Østersø og172 i vestlig Østersø. Samtidig bør der indføres mulighed for en begrænset omfordeling af havdagetil særligt de mindre fartøjer. Dette tiltag skal afhjælpe problemer med, at de nuværende fiskeriind-satsbegrænsninger ikke balancerer med fiskerimulighederne efter torsk for visse fartøjssegmenter.Det er særligt et problem i den vestlige Østersø, hvor mindre (garn)fartøjer, der på grund af et meretidskrævende fiskeri, har brug for flere havdage for at kunne opfiske den tildelte kvote.For så vidt angår usorterede bifangster vil regeringen arbejde for, at løsningen implementeret i Nord-søen ved decemberrådsmødet 2010 ligeledes anvendes i Østersøen, hvorefter usorterede bifangster ibrislingefiskeriet kan afskrives på TAC for brisling inden for begrænsede mængder og arter.

For så vidt angår rødspætte finder regeringen, at TAC’en for rødspætte baseres på den fremlagte vi-denskabelige rådgivning, idet ICES har vurderet bestanden til at være i fremgang, og STECF konklu-derer på baggrund heraf, at en TAC på nuværende niveau er bæredygtig.Endelig finder regeringen det vigtigt, at fiskeriet efter laks baseres på en bæredygtig udnyttelse af be-standen, hvilket skal ses i sammenhæng med det nyligt fremlagte forslag til en forvaltningsplan forlaks i Østersøen. Problemet med urapporterede fangster bør ikke løses ved at reducere det lovlige fi-skeri, men bør løses i kontrolsammenhæng.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der kan opnås politisk enighed om forslaget på rådsmødet i oktober.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2012KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméForberedelse af konsultationer mellem EU og Norge er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrugog fiskeri) den 20.-21. oktober 2011 for at identificere og drøfte væsentlige emner i de foreståendekonsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2012. Kommissionen har frem-sendt en henstilling til Rådet om påbegyndelse af forhandlinger mellem EU og Norge om gensidigadgang til at fiske i Skagerrak og Kattegat.BaggrundKonsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2012Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skager-rak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste fælles bestande i de to far-vande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række eksklusive bestande ifarvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted den 15. - 18. november 2011, mensanden runde er fastsat til den 28. november - 2. december 2011.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. - 21. oktober 2011 med hen-blik på udveksling af synspunkter.Henstilling om at indlede forhandlinger med Norge om en aftale om SkagerrakKommissionen har den 22. september 2011 fremsendt ovennævnte henstilling. På baggrund afKommissionens henstilling udarbejdes der et forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kom-10

missionen til at indlede forhandling på Den Europæiske Unions vegne om en aftale. Forslaget frem-sættes med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, i sammenhæng med artikel 218, stk. 3, og kan vedta-ges af Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne og henstillingen er et led i gennem-førelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.Formål og indholdKonsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2012Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsø-en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsæt-ter i fællesskab en samlet TAC (den samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordelestil hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, rødspætte, kuller, hvilling, sej, sild og ma-krel aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løbende tilpasses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling,havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, ark-tisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge, Is-land og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel, samt de multilaterale forhandlinger mel-lem EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland om atlanto-skandisk sild.Fremdrift i forhandlingerne om makrel må også forventes behandlet under EU-Norge-konsultationerne. For 2010 og 2011 har det ikke været muligt for de fire parter at nå til enighed omfordelingen af makrelbestanden. I januar 2010 indgik Norge og EU en 10-årig aftale om den relativefordeling af makrel mellem de to parter, og for 2011 indgik EU og Norge en bilateral aftale, der fast-satte fiskerimuligheder (TAC) for de to parter i makrelfiskeriet. Igennem en årrække frem til og med2009 indgik Færøerne en kyststatsaftale med Norge og EU. For 2009 havde Færøerne godt 4,6 % afkvoten, men brød i 2010 med forvaltningsregimet og satte Færøernes kvote på ca. 14,9 % af denTAC, som den videnskabelige rådgivning anbefalede. For 2011 svarer den kvote, som Færøerneegenhændigt har sat, til ca. 23,2 % af den samlede mængde, som den videnskabelig rådgivning anbe-faler. Island har ikke tidligere været en del af aftaleregimet, men har grundet en større forekomst afmakrel i islandsk farvand de seneste år forøget sit fiskeri af makrel meget kraftigt. Således fastsatteIsland kvote i 2011 svarende til ca. 23 % af den kvote, som den videnskabelige rådgivning har anbe-falet. Den bilaterale aftale mellem Norge og EU beslaglægger 90 % af kvoten. Resultatet er således etmarkant overfiskeri på makrelbestanden i 2011.Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Dan-mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Dan-mark har hovedparten af EU’s kvote.11

For torsk i Nordsøen og Skagerrak har Det Internationale Havforskningsråd (ICES) i rådgivningenfor 2012 anført, at bestanden er lille men i svag stigning, rekrutteringen er ringe, og fiskeridødelighe-den vurderes at være højere (0,58) end målet i forvaltningsplanen (0,4). ICES rådgiver ud fra forvalt-ningsplanen en maksimal landingsmængde på 31.800 tons7, hvilket er et fald på 1 % i forhold til2011. Reduktionen af TAC skyldes, at ICES i modsætning til tidligere praksis nu fratrækker en ufor-klarlig dødelighed i den anbefalede maksimale landingsmængde.Henstilling om at indlede forhandlinger med Norge om en aftale om SkagerrakDanmark, Sverige og Norge indgik i 1966 en aftale om gensidigt fiskeri i hinandens respektive far-vande uden for 4 sømil fra kystlinjerne i Skagerrak og Kattegat.8Efter to forlængelser, meddelteNorge, at man ønskede at opsige aftalen, idet man fandt, at den ikke længere er i overensstemmelsemed den normale kyststats-jurisdiktion, som fastlagt i FN’s Havretskonvention. Aftalen løber frem tilaugust 2012. Norge har imidlertid tilkendegivet, at man ønsker at forhandle en ny aftale på plads, så-ledes at denne kan træde i kraft i august 2012. Efter både dansk og svensk tiltrædelse af EU er detKommissionen, der forestår forhandlingerne med Norge.Norge har tilkendegivet tilfredshed med det adgangsregime, som blev indgået i 1966, og fra norskside ønsker man at fastholde det eksisterende adgangsregime, hvor fartøjer fra Danmark, Sverige ogNorge har eksklusiv, gensidig adgang til hinandens farvand i området uden for 4 sømil fra kystlinjen.Kommissionen er enig med Norge i, at visse dele af 1966-aftalen ikke er i overensstemmelse medFN’s Havretskonvention. Kommissionen anbefaler derfor forhandling af en ny aftale, der indeholderfortsat eksklusive adgangsrettigheder i området mellem 4 og 12 sømil fra kystlinjen for de tre landesfiskerfartøjer som 1966-aftalen, men som er i overensstemmelse med FN’s Havretskonvention og øv-rige relaterede aftaler. Dette indebærer særligt, at aftalen bringes i harmoni med Havretskonventio-nens bestemmelser om kyststatsjurisdiktion, herunder kontrolforanstaltninger. Kommissionen anbefa-ler endvidere, at en ny aftale forhandles på plads inden 1966-aftalen udløber.Som led i en ny aftale har Norge, Danmark og Sverige drøftet de fremtidige rammer for fiskeriet iSkagerrak, og man er enige om, at man ønsker indførelsen af et forbud mod udsmid i Skagerrak se-nest 1. januar 2013. Danmark og Sverige vil anmode Kommissionen om, at dette indgår i forhandlin-gerne med Norge om en ny aftale.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserKonsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2012Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere fan-ger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, derhar størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følgelig havebetydning for fiskerierhvervets økonomi.ICES anbefaling omfatter også den østlige del af Den Engelske Kanal, ICES-område VIId.Aftalen omfatter reelt kun Skagerrak, idet den afgrænses af Skagerrak mod syd ved den rette linje fra Skagerrak til Tist-larna på den svenske kyst.1287

Henstilling om at indlede forhandlinger med Norge om en aftale om SkagerrakSagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Grundet små af-stande i farvandene mellem Danmark, Sverige og Norge er det hensigtsmæssigt at videreføre et fæl-les adgangsregime op til 4 sømil fra basislinjerne i Skagerrak.HøringSagen har været forelagt §5-udvalget (fiskeri) i forbindelse med møde i udvalget den 3. oktober 2011.Danmarks Fiskeriforening understregede generelt vigtigheden af aftalen og fandt, at der var behovfor en foreløbig forvaltningsplan for rødspætte i Skagerrak, og at der var en fejl i rådgivningen formørksej. Desuden fandt foreningen, at medlemsstaterne hver især selv skulle kunne regulere forde-lingen af den supplerende kvotepræmie for torsk i Nordsøen/Skagerrak. I forhold til balancen i afta-len i forbindelse med udveksling af fiskerimuligheder ønskede foreningen generelt en maksimeringaf bytterne i Nordsøen, herunder særligt en forøgelse af kvoten for andre arter i norsk zone. Manfandt dog, at overførslen af mørksej til Norge i Nordsøen skulle fjernes, og at EU ikke kunne overfø-re tobis, medmindre der blev fastsat en start-kvote fra årets begyndelse for tobis.I relation til forhandlinger om Skagerrak udtrykte Danmarks Fiskeriforening modstand mod indførel-sen af et forbud mod udsmid blandt andet fordi det ifølge foreningens opfattelse forudsætter en sam-tidig ændring af tekniske bevaringsforanstaltninger og kontrolregler samt en forhøjelse af kvoterne,hvilket foreningen tvivlede på vil være muligt, særligt med henvisning til, at forbuddet skal imple-menteres i EU-lovgivningen, hvilket er tidskrævende. Desuden understregede foreningen, at et for-bud mod udsmid uden andre ændringer i reguleringen vil have store erhvervsøkonomiske konsekven-ser.Danmarks Pelagiske Producentorganisation efterlyste en forvaltningsplan for sild i Skager-rak/Kattegat og vestlig Østersø. Foreningen understregede, at i mangel af en sådan samlet forvalt-ningsplan var der som minimum behov for enighed mellem EU og Norge om rationalet for fastsættel-sen af TAC’en for sild i Skagerrak-Kattegat, så samme model blev anvendt på en flerårig basis. Manfandt endvidere, at TAC’en for sild i Nordsøen skulle fastsættes i overensstemmelse med MSY, hvil-ket vil indebære en væsentlig forhøjelse af TAC, idet bestanden p.t. var underudnyttet i forhold tilMSY.Greenpeace udtrykte bekymring for niveauet for uforklarlig dødelighed i den biologiske rådgivningfor torsk i Nordsøen og Skagerrak og mente, at man i revisionen af torskeforvaltningsplanen i højeregrad skulle tage hensyn til selektive fiskerier og fremme disse.Regeringens foreløbige generelle holdningKonsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2012Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for EU’s forhandlingspositionforud for forhandlingerne med Norge. Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2012 på grund-lag af fastlagte forvaltningsplaner og den videnskabelige rådgivning.

Ligeledes arbejder man fra dansk side for, at der også for 2012 afsættes en begrænset kvotepræmiefor torsk samt eventuelt flere arter i Nordsøen og Skagerrak under fuld dokumentation. Sluttelig vilregeringen arbejde for, at balancen i den gensidige udveksling af fiskerimuligheder tilvejebringesved, at EU ikke køber den fulde mængde torsk i Barentshavet, som Norge jf. EØS-aftalen er forplig-tet til at tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra farvandsområderuden for Nordsøen.Henstilling om at indlede forhandlinger med Norge om en aftale om SkagerrakRegeringen kan tilslutte sig, at der åbnes forhandlinger om ny adgangsaftale mellem EU og Norge,idet man lægger vægt på, at et uændret adgangsregime vil blive videreført. Regeringen kan endvideretilslutte sig Kommissionens fremlagte principper for en ny aftale, herunder at den bringes i overens-stemmelse med reglerne i FN’s Havretskonvention. Regeringen arbejder endvidere for indførelsen afet forbud mod udsmid i Skagerrak senest 1. januar 2013.Generelle forventninger til andre landes holdningerDe berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende konsultationer mellem EU ogNorge om fiskerimuligheder for 2012 at tilkendegive deres holdning til status for forhandlingerne.Forslaget om en aftale mellem EU og Norge om gensidig adgang til fiskeri i Skagerrak og Kattegatforventes at opnå opbakning blandt medlemsstaterne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Forberedelse af årsmøde i Den Internationale Kommission for bevarelse afTunfiske-bestanden i Atlanterhavet (ICCAT) i Istanbul den 9. -19. november2011KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméEU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet(ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterhavet og Middelhavet.Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta ogCypern i området. ICCAT afholder sit årsmøde den 9.-19. november 2011.BaggrundDen Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) afhol-der sit årsmøde den 9.-19. november 2011.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. – 21. oktober 2011 medhenblik på udveksling af synspunkter.14

NærhedsprincippetSagen er et led i gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.Formål og indholdEU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der danner ramme for et regionaltsamarbejde om bevarelse og forvaltning af tunbestande. EU har været medlem af ICCAT siden no-vember 1997. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende arter i Atlanterhavet og Mid-delhavet.Kontraherende parter i ICCAT er foruden EU: Algeriet, Angola, Barbados, Brasilien, Canada, Côted'Ivoire, Storbritannien9, Filippinerne, Frankrig10, Gabon, Ghana, Guatemala, Guinea, Honduras, Is-land, Japan, Kap-Verde, Kina, Kroatien, Libyen, Marokko, Mexico, Namibia, Nicaragua, Norge, Pa-nama, Rusland, Sao Tome og Principe, Senegal, Sydafrika, Sydkorea, Trinidad og Tobago, Tunesien,Tyrkiet, Uruguay, USA, Vanuatu, Venezuela og Ækvatorialguinea.Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Malta og Cy-pern i området. Danmark udøver ikke fiskeri efter tun eller andre arter omfattet af ICCAT’s regule-ringer.Rådet vedtog forud for det årlige møde i ICCAT i 2008 et mandat til Kommissionen med fastlæggel-se af EU’s holdning på mødet og fremtidige møder. Ifølge dette mandat skal EU inden for rammerneaf ICCAT:- Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet.- Sikre at ICCAT-anbefalinger er i overensstemmelse med ICCAT konventionen.- Fremme ensartede forvaltningstiltag med foranstaltninger, som er implementeret i andre regionalefiskeriorganisationer.- Tilstræbe synergi med EU’s eksterne relationer i øvrigt.- Sikre at EU’s internationale forpligtelser respekteres.Endvidere skulle EU generelt arbejde for, at ICCAT vedtager følgende foranstaltninger i nødvendigtomfang:- Bevarings- og forvaltningstiltag baseret på den bedste videnskabelige rådgivning.- Foranstaltninger, der garanterer proportionalitet mellem fiskeriindsats og fiskerimuligheder.- Tekniske bevaringsforanstaltninger, herunder mindstestørrelser og lukkede områder.- Monitering, kontrol og overvågning.- Effektive og proportionale handelsforanstaltninger.- Revision af organiseringen af ICCAT.Endelig indeholdt mandatet elementer, som EU skulle arbejde for på kort sigt (2008 og 2009) i relati-on til almindelig tun. Delen om almindelig tun blev revideret forud for ICCAT’s årsmøde i 2010,hvor forhandlinger om en revideret genopretningsplan for tun fandt sted, jf. nedenfor.

ICCAT vedtog i 2006 en genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og i Middel-havet. Planen er en 15-årig plan, begyndende i 2007 og fortsættende til 2022. Planen er efterfølgendeblevet revideret. Planen indeholder blandt andet betingelser for fiskeriet, bestemmelser om fiskerika-pacitet, visse tekniske bestemmelser, herunder lukkede perioder og mindstemål samt kontrolforan-staltninger.På det årlige møde i ICCAT i 2010 blev der vedtaget en revideret genopretningsplan for almindeligttun, som har som nyt mål med en sandsynlighed på mindst 60 % at nå et mål om at tilvejebringe enbiomasse svarende til det maksimalt bæredygtige udbytte (Bmsy).Den indeholder en række foran-staltninger med henblik på at nå det nye overordnede mål, hvor følgende kan fremhæves:TAC blev reduceret fra 13.500 tons i 2010 til 12.900 tons i 201111Skærpede krav til reduktion af fiskerikapaciteten.Skærpede kontrolforanstaltninger, herunderoskærpede regler om overførsel og anbringelse i buroøgede krav til observatørdækningoVMS-data skal transmitteres under hele fiskesæsonenDer er fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Mid-delhavet med henblik på at gennemføre ICCAT-henstillingen12.På det kommende møde i ICCAT skal der blandt andet drøftes et forslag om en forvaltningsplan forsværdfisk i Middelhavet med henblik på at opnå et mere bæredygtigt fiskeri af sværdfisk i dette om-råde. Forslaget har til formål at forbedre den eksisterende ICCAT-anbefaling om sværdfisk i Middel-havet. Der foreslås blandt andet følgende forbedringer/fastsættelser:ICCAT’s registrering af fartøjer, der er godkendt til fiskeri efter sværdfiskTAC for sværdfiskLukket periodeMinimumstørrelser og bifangstprocentTekniske redskabsreglerVidenskabelige rådgivning og informationUdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserDer foreligger ikke information om forslag til nye ICCAT forvaltningsforanstaltninger, der vil kunnehave lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for den fælleslandbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere (forordningen omdirekte støtte), ogForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådetsforordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelse af overgangsforanstalt-ninger i forbindelse med året 2013KOM-dokumenter foreligger ikkeNyt notat.ResuméKommissionen forventes den 12. oktober 2011 at fremlægge forslag til forordning om direkte støttetil landbrugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr.73/2009. Den væsentligste nyskabelse forventes at være et øget fokus på miljø- og klimaaspekter.Dette sker igennem den såkaldte grønning, hvor udbetaling af en del af den direkte støtte forudsætter,at landbrugerne leverer en miljøindsats. Forslaget forventes endvidere at indebære, at der anvendesen del af de direkte støtteudbetalinger til særlige ordninger vedrørende støtte til områder med natur-lige begrænsninger for landbrug, støtte til mindre landbrug, støtte til nyetablerede yngre landbrugeresamt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig forventes forslaget atindeholde finansielle nationale lofter for direkte støtteudbetalinger, bestemmelser om udligning af dedirekte støttebeløb mellem medlemsstater og blandt landbrugere, fleksibilitet mellem den direkte støt-te (søjle I) og landdistriktsudvikling (søjle II) udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmel-ser om, at støtte kun kan gives til aktive landbrugere.

BaggrundKommissionen forventes at fremlægge forslag om forordning om etablering af regler for direkte beta-linger til landbrugere den 12. oktober 2011 som en del af en reformpakke om den fælles landbrugspo-litik gældende for perioden 2014-2020. Beskrivelsen er baseret på det forventede indhold af detkommende forslag.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-21. okto-ber 2011 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetDe forventede forslag er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprin-cippet er tilgodeset.Formål og indholdForslaget forventes at følge linjerne fra Kommissionens meddelelse af 18. november 2010 om re-formkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidigefælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.Finansielle forholdReformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandlingom EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set forventes strukturen af denfælles landbrugspolitik fastholdt, således at den direkte landbrugsstøtte til landbrugerne samt forskel-lige markedsinstrumenter hører under den første søjle (søjle I) mens landdistriktspolitikken hører un-der den anden søjle (søjle II). Medlemsstaternes midler i de 2 søjler fordeles via såkaldte nationalekonvolutter.Det forventes, Kommissionens forslag til direkte betalinger vil fastsætte fremtidige nationale lofterfor de direkte betalinger i de enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen afde fremtidige direkte betalinger. Der forventes, at Danmarks nationale loft for direkte betalinger i søj-le I bliver på ca. 943 mio. € (ca. 7 mia. kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. €.Kommissionen forventes at foreslå en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne ien region eller en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regio-nen/medlemsstaten inden 2019.Endvidere forventes der i perioden 2014-2017 at skulle ske en udjævning af den direkte støtte blandtmedlemsstaterne, således at medlemsstater der har direkte støtteudbetalinger over EU-gennemsnittetpr. hektar overfører en andel af deres nationale konvolut til medlemsstater, der har udbetalinger pr ha.der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.

Endeligt forventes der foreslået en fuld udjævning af den direkte støtte blandt alle medlemsstaterne.Denne udjævning skal være gennemført inden 2029.Kommissionen forventes at foreslå en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at medlemsstaterne éngang for alle i 2013 kan vælge at overføre op til 5 % af deres nationale konvolut fra direkte betalinger(søjle I) til landdistriktsudvikling (søjle II), med krav om national medfinansiering. Ligesom vissemedlemsstater vil kunne vælge at overføre midler fra søjle II til I. Kommissionen forventes ligeledesat foreslå etablering af en ny basis betalingsordning, hvor landbrugerne kan modtage direkte støtte så-fremt de er i besiddelse af støtteberettiget jord og betalingsrettigheder, ligesom de er underlagt kravom krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne basisordning forventes at udgøre ca. 50-70 % af dennationale konvolut.Kommissionen forventes at foreslå, at der tildeles nye betalingsrettigheder til landbrugerne fra 2014.Aktive landbrugereKommissionen forventes at foreslå, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere, som de-fineres om landbrugere, der har en indtjening fra landbruget, som udgør mere end 5 % af indkomstenfra alle økonomiske aktiviteter, eksklusiv tilskud under den fælles landbrugspolitik. Landbrugere dermodtager under 5.000 € i direkte støtte vil eventuelt blive fritaget for disse bestemmelser.Støttelofter (capping)Kommissionen forventes at foreslå, at der fastsættes støttelofter (capping) på de direkte støtteudbeta-linger til de enkelte bedrifter. Støttelofterne ventes ikke at omfatte betalinger for klima og miljø(grønning), ligesom loftet øges i forhold til lønudgifter. Støttelofterne forventes at blive gennemførtefter følgende skala:20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem150.000 – 200.000 €40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem200.000 – 250.000 €70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem250.000 – 300.000 €100 % reduktion af støtteudbetalinger over300.000 €Betalinger for hensyntagen til klima og miljø (grønning)Kommissionen forventes at foreslå, at 30 % af den direkte støtte til landbrugerne skal gøres betingetaf overholdelse af visse klima- og miljøvenlige dyrkningspraksisser, den såkaldte grønning af den di-rekte støtte. Medlemsstaterne udbetaler en supplerende årlig betaling til de pågældende landbrugere.Det forventes, at økologiske landbrugere automatisk vil modtage denne supplerende betaling. Føl-gende obligatoriske dyrkningspraksisser forventes foreslået.Afgrødediversificering: Landbrug over en vis minimumsstørrelse, skal dyrke mindst 3 forskelligeafgrøder. Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet og hovedafgrøden må ik-ke dække mere end 70 % af arealet.Opretholdelse af permanente græsarealer på bedriftsniveau: Landbrugere skal opretholde de per-manente græsarealer, som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.Miljøfokusarealer: Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undtagen perma-nent græsareal, til miljøfokusareal, som kan omfatte brakarealer, landskabstræk og bræmmer mv.

Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktionKommissionen forventes at give mulighed for, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteord-ning for arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning forven-tes kun at omfatte arealer som allerede under landdistriktspolitikken er udpeget som arealer med na-turlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stillede områder eller LFA-områder (Less Favored Areas). IDanmark er visse småøer udpeget. Det forventes, at der kan anvendes op til 5 % af det nationale lofttil denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til basisordningen til den enkeltelandbruger.Støtteordning for yngre landbrugereKommissionen forventes at foreslå, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning foryngre førstegangsetablerede landbrugere under 40 år. Det forventes, at der kan anvendes op til 2 % afdet nationale loft til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt over 5 år som supplement til basis-ordningen.Betalinger for koblede præmieordningerKommissionen forventes at foreslå, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5-10 % af den na-tionale konvolut for direkte betalinger til at etablere eller videreføre koblede støtteordninger indenforen række områder (kvæg, får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioneri en medlemsstat, hvor særlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer ogsom samtidig er vigtige af økonomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.Støtteordning for små landbrugKommissionen forventes at foreslå, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordningfor små landbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning. Deltagernei ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter alle andre direkte betalinger. Der kan anvendesop til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Den årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000€. Landbrugerne, der deltager i denne ordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstem-melse og for de obligatoriske grønne dyrkningspraksisser.Overgangsbestemmelser for direkte støtte til landbrugerne i 2013De nugældende bestemmelser om finansielle nettolofter for direkte betalinger (bruttoloftet for direktebetalinger fratrukket modulering) er fastsat til og med 2012, medens de nye regelsæt for den fremti-dige fælles landbrugspolitik og herunder de finansielle bestemmelser først vil træde i kraft i 2014.Kommissionen ventes derfor at fremsætte et separat forslag om et nettoloft for 2013 samt visse be-stemmelser for udbetaling af den direkte støtte. Overgangsforslaget forventes fremlagt samtidig medforslaget om direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitik.Forslaget forventes at indebære, at der fastsættes et finansielt nettoloft for Danmark for 2013 på ca.964 mio. €. hvilket er det samme som for 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

KonsekvenserDet forventede forslag om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælleslandbrugspolitik ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og admini-strative konsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttel-sesniveauet. Idet forslaget endnu ikke foreligger, er der ikke grundlag for at vurdere dets rækkevidde.HøringSagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærkede på møde i §2-udvalget den 5. oktober 2011, at der ved udjævningaf betalingermellemmedlemsstater skal tages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsni-veauer og øvrige rammebetingelser i de pågældende medlemsstater. Hvad angårinternudjævning afbetalingsrettigheders værdi i medlemsstaterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, oghvordan de enkelte medlemsstater vælger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteterpå disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for forsat at have enkoblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport afkalve.DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangentil råvarer bør sikres.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til det forventede forslagTidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen),Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte ogrestitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugs-produkter, ogForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning(EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og omsærlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordnings-forordningen) for så vidt angår reglerne i forbindelse med enkeltbetalingsordnin-gen og støtten til vinavlereKOM-dokumenter foreligger ikkeNyt notat.ResuméKommissionen ventes den 12. oktober 2011 at fremlægge forslag til den fælles markedsordning forlandbrugsprodukter, der skal gælde efter 2013 og afløse den nuværende Rådets forordning (EF)nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om sær-lige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen). En ny fælles markeds-ordning forventes at gøre rammerne mere ensartet for de forskellige ordninger og sektorer, der eromfattet af forordningen. Forslaget forventes i store træk at videreføre de nuværende ordninger, omend med mindre tilpasninger for visse ordninger.Hovedændringerne forventes at være ophævelse af sukkerkvotesystemet, styrkelse af producenternessamarbejde samt etableringen af en særlig krisefond. Derudover forventes fremlagt forslag om støttetil vinavlere og forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner i for-bindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er alle elementer i densamlede reform af den fælles landbrugspolitik.BaggrundDet forventes, at Kommissionen den 12. oktober 2011 vil fremlægge forslag om den fælles markeds-ordning for landbrugsprodukter, forslag om enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere og for-slag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner. Alle tre forslag er en delaf den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020. Beskrivelsen er baseret på det forventede ind-hold af det kommende forslag.Forslag om markedsordningen og forslag om støtte til vinavlere er fremsat med hjemmel i TEUF ar-tikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgiv-ningsprocedure.

Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat med hjem-mel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertalForslagene er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-21. ok-tober 2011 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdForslaget om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter forventes at følge linjerne fra Kom-missionens meddelelse af 18. november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vejmod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredyg-tigt landbrug, som tager hensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtte den gensidige solida-ritet mellem medlemsstaterne. En ny fælles markedsordning forventes at gøre rammerne mere ensar-tet for de forskellige ordninger og sektorer, der er omfattet af forordningen. Forslaget forventes i sto-re træk at videreføre de nuværende ordninger, om end med mindre tilpasninger for visse ordninger.Intervention, privat oplagring og klassificeringReglerne om intervention forventes overordnet set at være stort set uændrede, medens der forventesforeslået mindre tilpasninger for anvendelsen af privat oplagring, herunder udløsningspriserne herfor,samt ændrede bestemmelser om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg og får.Ophævelse af kvotesystemet for sukkerDet forventes foreslået, at sukkerordningen, og herunder kvotesystemet, ophæves med udgangen afmarkedsåret 2015/2016. Det vil sige per 30. september 2016. Produktionen af sukker forventes dogfortsat baseret på aftaler mellem avlerne og sukkerproducenterne.Kvalitetspakken og mælkepakkenVedrørende handelsnormer forventes ikke nye forslag ud over dem, som indgår i den allerede frem-lagte kvalitetspakke. Tilsvarende ventes det allerede fremlagte forslag om mælkepakken indarbejdet,men det ventes, for så vidt angår kontraktdelen, ikke udvidet til øvrige sektorer.ProducentorganisationerProducenter i de sektorer, der er omfattet af markedsordningen kan fortsat slutte sig sammen i produ-centorganisationer. Fremover forventes det, at der bliver et generelt krav om, at medlemsstaterne påanmodning skal anerkende disse. Hidtil har dette kun været tilfældet i få sektorer. Tilsvarende skalmedlemsstaterne fremover på anmodning anerkende interprofessionelle organisationer i alle sektorer.Det vil således ikke være frivilligt for medlemsstaterne, hvorvidt de vil anerkende sådanne organisa-tioner.SkolefrugtStøtte til uddeling af skolefrugt vil fortsat være omfattet af markedsordningen og der ventes afsatøgede midler hertil samt en øget EU-medfinansiering på op til 75 %.23

KrisestyringDe hidtidige bestemmelser vedrørende kriseforanstaltninger forventes videreført nogenlundeuændrede, idet der dog forventes en generel undtagelsesbestemmelse. Kommissionen har således imeddelelse KOM(2011)500 om den fremtidige flerårige finansielle ramme foreslået etableret en sær-lig reserve på i alt 3,9 mia. € i perioden 2014-2020. Midlerne fra denne fond kan i henhold til udkastKOM(2011)403 til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rå-dets vedtagelse af forslag fra Kommissionen. Fonden kan anvendes til udgifter i forbindelse med in-tervention, privat oplagring, eksportrestitutioner og de ovennævnte kriseforanstaltninger.Forslag om overførsel til enkeltbetalingsordningen for så vidt angår vinsektorenFor så vidt angår forslaget om enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere forventes det, at inde-holde fastsættelse af en skæringsdato, inden hvilken medlemsstaterne endegyldigt vil skulle tage stil-ling til om - og i hvilket omfang - de vil konvertere støttemuligheder til vinsektoren under den fæl-lesmarkedsordning til betalingsrettigheder til vinavlere efter enkeltbetalingsordningen. På nuværendetidspunkt kan medlemsstaterne ændre deres støtteprogrammer en gang årligt, herunder med hensyn tilhvilken del af deres budgetramme, som – blivende – skal allokeres til betalingsrettigheder til vinavle-re efter enkeltbetalingsordningen.Forslag om fastsættelse af støttesatser og restitutionerDet forventes, at forslaget vedrørende foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restituti-oner under den fælles markedsordning for landbrugsprodukter vil omfatte: Fastsættelse af støtte tiluddeling af mejeriprodukter til skoleelever (Skolemælksordningen), fastsættelse af eksportrestitutio-ner og fastsættelse af særlige eksportrestitutioner for korn og ris. Dette forslag vedrører således denkonkrete fastsættelse af støttesatser, mens hjemlen til at yde disse former for støtter er fastlagt i denfælles markedsordning.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserDe forventede forslag om reform af den fælles markedsordning under den fælles landbrugspolitikventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-ser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Idetforslaget endnu ikke foreligger, er der ikke grundlag for at vurdere dets rækkevidde.HøringSagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i §2-udvalget den 5. oktober 2011, at man generelt børfastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet. Endviderebør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår intervention,bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde markedsordningensom et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikringsordninger i landdi-striktsforordningen.24

Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at opretholde en støtte-ordning for handyr. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart forpositiv, men det blev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselska-ber.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til det forventede forslagTidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(iii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-strikterne (ELFUL) (forordning om udvikling af landdistrikterne)KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméDet forventes, at Kommissionen den 12. oktober 2011 vil fremlægge forslag til forordning om støttetil udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne, som fastlægger rammerne forgennemførelsen af landdistriktsstøtten i perioden 2007-2013. De væsentligste nyskabelser forventesat være en mere målrettet styring af støtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål ogmilepæle, fokus på målsætningerne om fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed ioverensstemmelse med Europa 2020 strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde(strukturfondene, landdistriktsfonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, nytgrønt element under søjle I, som medfører behov for yderligere koordinering af natur- ogmiljøindsatsen mellem de to søjler samt målretning af betalingerne til områder med naturbetingedeulemper også kaldet LFA (Least Favoured Areas). Endelig forventes der en ændring af EU-medfinansieringssatserne.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge forslag om støtte til udvikling af landdistrikterne den 12. ok-25

tober 2011 som en del af en reformpakke om den fælles landbrugspolitik gældende for perioden2014-2020. Beskrivelsen er baseret på det forventede indhold af det kommende forslag.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-21. okto-ber 2011 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetDe forventede forslag er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprin-cippet er tilgodeset.Formål og indholdForslaget forventes at følge linjerne fra Kommissionens meddelelse af 18. november 2010 om re-formkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidigefælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.Rammer for den fremtidige landdistriktspolitikForslaget forventes at vedrøre de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udviklingaf landdistrikterne med medfinansiering fra ELFUL. Med det forventede forslag søges landdistrikts-politikken optimeret i forhold til EU2020 strategien for intelligent, bæredygtig og inkluderendevækst. Det nuværende aksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akseforventes udfaset. Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat1) at forbedre landbrugets konkurrenceevne,2) bæredygtig forvaltning af natur ressourcerne samt3) fremme en balanceret territoriel udvikling af landdistrikterne.LEADER indsatsen forventes fastholdt som et obligatorisk element, formentligt med minimum 5 %af EU-budgettet i Danmark.Det forventes, at der opstilles seks såkaldte EU prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennemprogramaktiviteten skal bidrage til opfyldelse af Europa2020 strategien. Det tyder på, at disse priori-teter bliver 1) videnoverførsel, 2) konkurrenceevne og bedriftslevedygtighed, 3) fødevarekædeorga-nisering og risikoforvaltning, 4) beskyttelse af økosystemer, 5) lav-kulstof økonomi og ressourceef-fektivitet samt 6) jobskabelse og landdistriktsudvikling. Disse prioriteter skal formentlig også bidragetil tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpe klimaforandringer og tilpasse pro-duktionen herefter. Det forventes, at alle 6 prioriteter vil være obligatoriske i alle programmer.Samordning mellem EU's fondeDet forventes, at der vil blive stillet krav om større grad af nationalt samarbejde imellem EU’s fonde(strukturfondene, landdistriktsfonden og fiskerifonden). Den nuværende procedure for fastlæggelse afstrategi og program forventes således erstattet af et nyt godkendelsessystem i form af en såkaldt fæl-les strategisk ramme. Denne skal fastlægge målsætningerne for de nationale landdistriktsindsatserunder samtlige EU’s fonde. Det forventes, at bestemmelser for fastlæggelse af strategi og mål vil bli-26

ve fastlagt i et fælles separat forslag fra Kommissionen. Etablering af en fælles strategi på tværsaf fonde forventes, at skulle ske forud for etablering af mere detaljerede strategier for de enkelte fon-de og med efterfølgende programmer.Koordinering med andre dele af landdistriktspolitikkenIdet der forventes en vis omfordeling af opgaverne mellem søjle I og II, særligt i forhold til landdi-striktsstøtten og den direkte landbrugsstøtte, vil der formentlig opstå behov for endnu tættere koordi-nering de to søjler imellem. Blandt andet forventes der en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjleI og søjle II, hvormed medlemsstaterne kan vælge at overføre op til 5 % af den direkte støtte undersøjle I til anvendelse under søjle II. Slutteligt forventes det, at Kommissionen vil forsøge at opnåhjemmel til at fastlægge en række definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerederetsakter.Forenkling af forvaltningenForslaget forventes kun i ringe grad at lægge op til forenklinger. Det er i stedet forventningen, at denye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser forinnovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering, alt sammen vil kræveøget forbrug af administrative ressourcer.Finansielle bestemmelserDet forventes, at Kommissionen vil fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hvert enkelt med-lemsland under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (Det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % afbudgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand. Det vil formentlig som hidtil være muligt formedlemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.Det forventes, at der som hovedregel vil blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alleforanstaltninger på makimalt 50 %. Det forventes dog, at der vil komme en række undtagelser hertil,herunder større EU-medfinansiering til projekter vedrørende formidling af viden og information, ved-rørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udvikling af nye produk-ter i fødevarekæden, LEADER. Der vil være 100 % EU finansiering af projekter med et væsentligtbidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler overført fra søjle I fra anvendelsen afstøttelofter (capping).StøttesatserDe maksimalt tilladte støttesatser forventes ikke ændret meget i forhold til den nuværende landdi-striktsforordning. Dog forventes den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjet,såfremt disse afholdes af yngre jordbrugere, hvis der er tale om kollektive investeringer og integrere-de projekter, hvis der er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede ulemper (LFA) el-ler hvis der er tale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab. Tilsvarende for-ventes støtteprocenten at kunne forøges for investeringsudgifter til forarbejdning og markedsføring,hvis projektet er et samarbejdsprojekt med relation til forskellige EU-finansieringskilder.Udtalelser27

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserDet forventede forslag til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative kon-sekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet.Idet forslaget endnu ikke foreligger, er der ikke grundlag for at vurdere dets rækkevidde.HøringSagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i §2-udvalget den 5. oktober 2011, at den økonomiske ba-lance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balancen mellem deaktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhævet. Ydermereblev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationelt for den enkeltelandmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endvidere bør det væremuligt, at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råderetten af hen-syn til miljø og natur.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til det forventede forslag.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(iv) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning)KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméKommissionen forventes den 12. oktober 2011 at fremlægge forslag til forordning om finansiering,forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning), der vil med-føre en væsentlig udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Foruden forhold vedrørende finansie-ring af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalings-organer forventes forslaget at omfatte regelsættet om bedriftsrådgivning, regelsæt om kontrolsyste-mer og sanktioner, herunder det integrerede kontrolsystem, regelsættet for den efterfølgende regn-skabskontrol samt regelsættet om krydsoverensstemmelse. Yderligere forventes Kommissionen at fo-reslå, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganernes administration,samt at der skal ske ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge forslag til forordning om finansiering, forvaltning og over-vågning af den fælles landbrugspolitik den 12. oktober 2011 som en del af en reformpakke om denfælles landbrugspolitik gældende for perioden 2014-2020. Beskrivelsen er baseret på det forventedeindhold af det kommende forslag.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-21. okto-ber 2011 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik(den horisontale forordning) forventes at ville medføre en væsentlig udvidelse af de nuværende be-stemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælleslandbrugspolitik. Foruden forhold vedrørende finansiering af den fælles landbrugspolitik samt detoverordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer forventes forslaget at omfatte regel-sættet om bedriftsrådgivning, regelsæt om kontrolsystemer og sanktioner, herunder det integreredekontrolsystem, regelsættet for den efterfølgende regnskabskontrol samt regelsættet om krydsoverens-stemmelse. Yderligere forventes Kommissionen at foreslå, at der skal gennemføres en række stram-29

ninger i forhold til betalingsorganernes administration, samt at der skal ske ændringer i regelsættetomkring krydsoverensstemmelse.BedriftsrådgivningsordningRegelsættet for bedriftsrådgivningen forventes overført til den horisontale forordning fra forordningom direkte støtte. Det forventes samtidig, at Kommissionen vil udvide ordningen med en række mi-nimumskrav vedrørende eksisterende krav og handlinger for så vidt angår klimaforandringer, biodi-versitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresygdomme samt innovation. Herudover forventeskrav til grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økonomisk udvikling af små landbrug at bliveomfattet af bedriftsrådgivningsordningen.Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerneEn nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne forventes at være, at Kommissionen ved delegerederetsakter vil fastsætte minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstater-ne. Det betyder, at Kommissionen vil fastsætte minimumskriterier for udbetalingsorganernes interneforhold, kontrolaktiviteterne, information samt kommunikation i disse organer. Herudover forventesKommissionen at fastsætte regler for udstedelse og tilbagetrækning af udbetalingsorganernes god-kendelse, overvågningen af organerne samt deres eventuelle fornyede godkendelse.På flere punkter forventes Kommissionen at foreslå stramninger med hensyn til udbetalingsorganer-nes administration. Forslaget forventes blandt andet at indeholde bestemmelser vedrørende afvisningaf refusion fra EU. Kommissionen forventes også at foreslå, at der skal udbetales rentekompensationtil støttemodtagerne ved for sene betalinger. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemod-tagerne som følge af uregelmæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatensside, forventes det endvidere, at Kommissionen vil foreslå, at betalingsorganerne selv skal afholde100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ikke er blevet inddrevet inden for 4 år, el-ler 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for en retssag.Kommissionen forventes også at nedsætte procentdelen (fra 25 % til 10 %), som medlemsstaternekan beholde, når det lykkes at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb, der ikke skyldes administrativefejl. Kommissionen forventes ligeledes at foreslå, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, så-fremt de statistikker, som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførtekontroller og resultaterne heraf, ikke er blevet fremsendt rettidigt.Det forventes endvidere, at Kommissionen vil foreslå, at kravet om fremsendelse af en ledelseserklæ-ring i forbindelse med aflæggelsen af betalingsorganernes årsregnskab til Kommissionen flyttes fragennemførelsesbestemmelserne til den horisontale forordning.Det forventes yderligere, at forslaget vil indeholde en generel regel om, at medlemsstaterne skal op-kræve renter i forbindelse med tilbagesøgning af uretmæssigt udbetalte beløb.Med hensyn til finansieringen af landdistriktsprogrammet forventes det også, at Kommissionen villægge op til en række administrative stramninger. Landdistriktsprogrammerne finansieres af den Eu-ropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Den kommende programperio-de for landdistriktsprogrammerne vil løbe fra 2014-2020. I forslaget forventes det, at budgettet for30

det første år vil blive fastlagt af Kommissionen i forbindelse med dens godkendelse af landdistrikts-programmet, mens de følgende års rammer vil blive fastlagt før den 1. maj i hvert af de følgende år.Medlemsstaten anmelder løbende og kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne tilEU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Det forventes, at Kommissio-nens forslag vil lægge op til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansie-ringssats per foranstaltning.Det forventes tillige, at Kommissionen vil lægge op til en ensretning af udbetalingsfristerne for såvidt angår alle arealstøtteordninger. Dette vil i praksis betyde, at arealstøtteordningerne under landdi-striktsprogrammet skal tilpasses udbetalingsfristen for enkeltbetalingsordningen. Fristen for enkeltbe-talingsordningen er 1. december – 30. juni det følgende år.Herudover forventes det, at Kommissions forslag vil indeholde en generel mulighed for at udbetaleforskud på 50 % på den direkte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen afstøtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav overholdes inden for miljø, sundhed, dy-revelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten reduceres ellerbortfalde. Dette kaldes krydsoverensstemmelse.Det forventes, at Kommissionen vil foreslå, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse over-føres til den horisontale forordning. Som noget nyt forventes regelsættet at omfatte omstrukturerings-støtte, omstillingsstøtte og grøn høst. Modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningen forsmå landbrugere, vil være undtaget krydsoverensstemmelse.Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet forventes også at blive omfattet af krydsoverensstemmel-se13. Kommissionen ventes at forslå, at den delegeres beføjelser med henblik på at kunne tilføje di-rektivernes bestemmelser, efter at medlemsstaterne har fastsat de bestemmelser, der skal være gæl-dende overfor landbrugerne, og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternesnotifikation vil skulle ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014for pesticiddirektivet.Det forventes, at krydsoverensstemmelseskravene i forslaget vil blive kategoriseret i tre områder(miljø, klimaforandring og GLM samt sundhed og dyrevelfærd), hvor der tidligere var tale om fire. Iforhold til de nuværende krav vedrørende GLM forventes forslaget at indeholde en række ændringerog udvidelser. Dette vurderes især at gælde for et nyt krav om beskyttelse af vådområder og kulstof-rige jorde inklusiv forbud mod pløjning samt for følgende normer: Minimum plantedække, minimumjordforvaltning med henblik på at hindre jorderosion, bevarelse af jordens organiske indhold samtbevarelse af en lang række landskabstræk m.v.Kontrolsystem og sanktioner13

Det forventes, at forslaget vil indeholde en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passen-de, skal udføre alle fysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktspro-grammet på samme tid. Det forventes endvidere, at Kommissionen vil lægge op til, at der oprettes etsærligt register til identifikation af landmænd og støttemodtagere. Endelig forventes det, at Kommis-sionen i forbindelse med nedsættelser og udelukkelser ønsker at anvende modellen for krydsoverens-stemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlægges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang ogvarighed/gentagelse.Offentliggørelse af støttenDet forventes, at Kommissionen vil udarbejde et selvstændigt forslag vedrørende offentliggørelse afstøtteoplysninger for hver modtager fra 2014 og frem.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserDet forventede forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles land-brugspolitik ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrativekonsekvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesni-veauet. Idet forslaget endnu ikke foreligger, er der ikke grundlag for at vurdere dets rækkevidde.HøringSagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i §2-udvalget den 5. oktober 2011, at de nyetiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp. Tværtimod lader dentil at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår bedriftsrådgivning bør detvære op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi af landdistriktsprogram-merne.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstater holdninger til det forventede forslag.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændringaf forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitikog forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugs-produkter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusions-markedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligststillede personer i FællesskabetKOM (2008) 563, KOM (2010) 486 og KOM (2011) 634Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. september 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremlagt et ændret forslag til ændring af ordningen om fødevarefordeling til dedårligst stillede i Fællesskabet. Medlemsstaterne skal fremover kunne iværksætte programmer medhenblik på fordeling af fødevarer blandt de dårligst stillede, som stammer fra interventionslagre ellerfra markedsopkøb. Forslaget om intensivering af fødevareprogrammet skal ifølge Kommissionenimødegå et voksende fødevarebehov hos de socialt dårligst stillede som følge af stigende fødevarepri-ser især i de nye medlemsstater samt en betydelig reduktion i interventionslagrene de senere år.BaggrundKommissionen har den 17. september 2008 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr.1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dår-ligst stillede personer i Fællesskabet. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 25. septem-ber 2008.Det oprindelige forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådetog Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Rådets Juridiske Tjeneste har efterfølgende afgivet en udtalelse om forslagets hjemmel, hvor det an-føres, at TEUF artikel 43, stk. 2 umiddelbart ikke er den korrekte hjemmel, og at hjemlen alternativtbør være TEUF artikel 352. Europa-Parlamentet afgav den 26. marts 2009 deresudtalelse om Kommissionens forslag i førstebehandlingen. Rådet har endnu ikke fastlagt en fællesholdning i førstebehandlingen.Kommissionen har den 3. oktober 2011 fremsat et revideret forslag KOM (2011) 634, som erstatter ettidligere revideret forslag KOM (2010) 486 af 17. september 2011. Det seneste reviderede forslag erfremsat med hjemmel dels i TEUF artikel 43, stk. 2, dels i TEUF artikel 175, stk. 3 og kan vedtagesaf Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011 medhenblik på politisk drøftelse.33

NærhedsprincippetOrdningen har siden 1980’erne været en del af den fælles landbrugspolitik. Kommissionen redegjor-de i konsekvensanalysen tilknyttet det oprindelige forslag KOM (2008) 563 om overvejelser i forholdtil nærhedsprincippet. Kommissionen vurderer, at der vil være europæisk merværdi ved ordningen.Regeringen vurderer blandt andet i lyset af udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste om det oprindeli-ge forslags hjemmel, at forslaget ikke fuldt ud lever op til nærhedsprincippet.I Kommissionens seneste reviderede forslag KOM (2011) 634 foreslås dobbelt hjemmel, henholdsvisi TEUF artikel 43, stk. 2 (den fælles landbrugspolitik) og TEUF artikel 175, stk. 3 (vedtagelse af sær-lige aktioner under strukturfondene). Regeringen afventer Rådets Juridiske Tjenestes vurdering afforslagets nye hjemmel.Formål og indholdFormålet er at ændre og udvide den eksisterende ordning med fødevarefordeling til de dårligst stille-de i Fællesskabet (fødevareprogrammet) til permanent at omfatte markedsopkøb. Herved kan med-lemsstaterne fortsat sikre forsyningen af fødevarer til socialt udsatte, såfremt der ikke findes tilstræk-kelige interventionslagre. Baggrunden for forslaget skal dels ses i lyset af de stigende fødevarepriser iEU de seneste år, dels i behovet for at finde andre kilder til fødevareprogrammet, idet EU’s interven-tionslagre er ved at være udtømte, samt at der sikres en større valgfrihed og dermed bedre ernærings-balance i de fødevarer, der indgår i programmet.Fødevareprogrammet, hvis oprindelige formål var at uddele af EU’s overskudsproduktion af fødeva-rer, har hidtil været baseret på EU’s overskudslagre og alene midlertidige markedsopkøb, hvor derikke fandtes passende interventionslagre. Kommissionen anfører, at programmet har medvirket til atstabilisere markedet samt sikre forbrugerne fødevarer til rimelige priser. En række markedsorientere-de reformer af den fælles landbrugspolitik har sammen med fordelagtige producentpriser imidlertidbetydet, at EU’s interventionslagre er reduceret betydeligt de seneste år.Kommissionen har på denne baggrund foreslået en ændring af forordningen, således, at det i højeregrad bliver muligt at anvende budgetmidler til direkte markedsopkøb.Forslaget vil gøre det muligt for de enkelte medlemsstater at redefinere fødevareprogrammets fokuspå en ernæringsmæssig korrekt sammensætning af fødevarehjælpen frem for, som hidtil, at være ba-seret på interventionslagrenes produkter. Med den foreslåede ændring vil medlemsstaterne endviderekunne sikre en bedre langtidsplanlægning af fødevarehjælpen via en 3-årig plan for fødevarepro-grammets aktiviteter. Medlemsstaterne skal i øvrigt basere deres støtteanmodninger på nationale fø-devareprogrammer, som gør det muligt at få en klarere og tydeligere prioritering i fødevarehjælpen tilde dårligst stillede. Nationale fødevareprogrammer vil desuden gå forud for de EU-medfinansieredeprogrammer.Forslaget introducerer national medfinansiering af fødevareprogrammet. Gennem en ændring af Rå-dets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, indsættes der etmaksimumbeløb for EU’s medfinansiering, så denne maksimalt udgør 75 % af udgifterne til fødeva-34

reprogrammet og 85 % i samhørighedslandene for perioden 2010-2012. I programperioden 2013-2015 vil medfinansieringssatsen blive reduceret til henholdsvis 50 % og 75 %. Det reviderede føde-vareprogram skal træde i kraft den 1. januar 2010.Kommissionen foreslår en fast rapporterings- og kontrolpligt i forhold til anvendelsen af midlerne.Således skal medlemsstater, der deltager i ordningen, sende Kommissionen en årlig rapport om gen-nemførelsen af ordningen samt holde Kommissionen opdateret om ændringer, der har konsekvenserfor gennemførelsen af programmerne. Kommissionen forpligter sig til at fremsende en rapport omudmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31.december 2012.Kommissionens ændrede forslagKommissionen har den 17. september 2010 fremlagt et revideret forslag KOM (2010) 486, hvorimedlemsstaternes medfinansiering mindskes i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. EU’smedfinansiering kan maksimalt udgøre 500 mio. € pr. budgetår, og medlemsstaterne skal nationaltmedfinansiere 25 % af udgifterne, dog kun 10 % for de medlemsstater, som er berettiget til støttefra Samhørighedsfonden14. Kommissionen foreslår, at forordningen anvendes på de 3-årsplaner, derindledes den 1. januar 2012 eller derefter. Kommissionen forpligter sig også til at fremsende enrapport om udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december2014.Kommissionen har den 3. oktober 2011 fremlagt et revideret forslag KOM (2011) 634, som erstatterdet tidligere reviderede forslag KOM (2010) 486. I Kommissionens seneste reviderede forslag opgi-ves indførslen af national medfinansiering såvel som indførelse af 3-årige planer for fødevarepro-grammets aktiviteter, som blev foreslået i Kommissionens oprindelige forslag. Budgettet for ordnin-gen foreslås fastsat til maksimalt 500 mio. € pr. budgetår og finansieres under Den Europæiske Ga-rantifond for Landbruget. Kommissionen tilføjer en ekstra hjemmel til forslaget, således at hjemlenforuden TEUF artikel 43, stk. 2 (den fælles landbrugspolitik) også bliver TEUF artikel 175, stk. 3(vedtagelse af særlige aktioner under strukturfondene). Kommissionen forpligter sig fortsat til atfremsende en rapport om udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31.december 2014.Foruden bortfaldet af national medfinansiering har Kommissionen i det seneste reviderede forslagendvidere imødekommet følgende af Europa-Parlamentets ændringsforslag:Medlemsstaterne kan prioritere fødevarer med oprindelse i EU, når de vælger fødevarer tildistribution.Uddelingsstederne skal klart angive, at EU deltager i programmet.Køb af fødevarer skal ske via udbud.Omkostninger i forbindelse med lagring, som deltagende organisationer afholder, foreslås refun-deret (i dag kan de deltagende organisationer kun få refunderet transportomkostninger og admi-nistrationsomkostninger).14

Kommissionens ændringsforslag indeholder også forslag til, hvilke ikke-væsentlige bestemmelser deri forbindelse med forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen viadelegerede retsakter, jf. artikel 290 i Lissabontraktaten, og hvilke bestemmelser, der fortsat skalvedtages i en komitéprocedure som gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i Lissabontraktaten.EU-Domstolen fremlagde endvidere den 13. april 2011 en afgørelse i sag T 576/08 anlagt af Tysk-land mod Kommissionen om Kommissionens forordning (EF) nr. 983/2008, som indeholder 2009-planen om levering af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet. I dommen fast-slog EU-Domstolen, at der kun kan ske uddeling af produkter til de dårligst stillede personer i EU idet omfang, der er landbrugsprodukter på interventionslagre i EU. Kommissionenhar i lyset af EU-Domstolens afgørelse fremlagt det reviderede forslag.Kommissionen har endelig i sin meddelelse KOM (2011) 500 om EU’s flerårige finansielle rammefor 2014-2020 anført, at fødevarehjælpsordningen skal overflyttes fra landbrugsbudgettet (budgetka-tegori 2) til Socialfonden (under budgetkategori 1), men at ordningen tilsyneladende fortsat skal ad-ministreres af Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.Kommissionen har endnu ikke fremlagt et forslag herom.UdtalelserEuropa-Parlamentet afgav den 26. marts 2009 udtalelse om Kommissionens oprindeligeforslag i førstebehandlingen. Europa-Parlamentet er imod, at medlemsstaterne skal medfinansiere fø-devarehjælpsprogrammet. Europa-Parlamentet præciserer, at markedsopkøbene skal ske på en kon-kurrenceorienteret måde, hvormed der tilskyndes til opkøb af produkter med oprindelse i EU. Det an-føres også, at uddelingen af fødevarer kan bidrage til at øge fødevareforsyningssikkerheden, særligt ide mindre udviklede regioner. Endelig foreslår Europa-Parlamentet at fremskynde den rapport, somKommissionen skal forelægge Rådet og Europa-Parlamentet fra den 31. december 2012 til den 31.december 2011. Europa-Parlamentet foreslår, at rapporten skal indeholde forslag til afgørelse om envidereførelse af ordningen efter indeværende finansieringsperiode.KonsekvenserForslaget indeholder meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige fødevarepro-grammer.Konsekvenser for EU-budgettetI henhold til det reviderede forslag fra Kommissionen vil fødevareprogrammet ligesom det nuværen-de fødevareprogram være fuldt EU-finansieret. Budgettet til fødevareprogrammet blev fraog med vedtagelsen af EU’s budget for 2009 øget fra ca. 300 mio. € til 500 mio. € årligt. EU-Domstolen afgørelse i sag T 576/08 har resulteret i, at fødevareprogrammet for 2012 er blevet væ-sentligt reduceret, idet der er begrænsede interventionsprodukter til rådighed på lagrene for2012-programmet, hvorfor der forventes at kunne anvendes 113 mio. € under 2012-programmet medden nuværende forordning. Hvis forordningen ændres i overensstemmelse med Kommissionens sene-ste reviderede forslag, vil der årligt kunne anvendes op til 500 mio. €, idet interventionsprodukternekan suppleres med direkte markedsopkøb.36

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved ordningen på 10 mio. €(ca. 75 mio. kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 500 mio. € (ca. 3.750 mio. kr.).Statsfinansielle konsekvenserUdover udgifterne til EU’s budget vil forslaget ikke have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.HøringSagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 10. september 2008 og den 15. okto-ber 2008, at Landbrugsraadet kan acceptere Kommissionens forslag, særligt hvis varerne købes tilmarkedspris og derfor ikke virker markedsforstyrrende. Fødevarehjælp blev dog ikke anset som er ennaturlig del af landbrugspolitikken.Landbrug & Fødevarer bemærkede på møde i §2-udvalget (landbrug) den 16. november 2010, at mananså forslaget for at være en sammenblanding af landbrugspolitik og socialpolitik. Såfremt forslagetbliver vedtaget, er det afgørende, at ordningen ikke virker markedsforstyrrende.På mødet i §2-udvalget den 5. oktober 2011 henviste Landbrug & Fødevarer til de tidligere afgivnehøringssvar og bemærkede, at man umiddelbart er imod ordningen. Det påpeges imidlertid, at hvisder eksisterer en mulighed for at få afsat landbrugsprodukter, bør også danske producenter kunne ud-nytte denne mulighed.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark arbejder aktivt for at markedsorientere og liberalisere den fælles landbrugspolitik i EU. Iden forbindelse har den af Fællesskabet førte markedspolitik resulteret i, at de tidligere meget storeinterventionslagre er reduceret betragteligt. I lyset heraf vil fødevareprogrammet ikke som tidligerehave en markedspolitisk berettigelse i form af nedbringelse af EU’s overskudslagre.Regeringen kan som udgangspunkt ikke støtte forslaget, da opkøb af fødevarer vil være en indirektelandbrugsstøtte. Udlevering af fødevarer til socialt dårligt stillede personer kan ses som en uhen-sigtsmæssig sammenblanding af socialpolitik og landbrugspolitik. Endvidere lægges der vægt på, atforslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens tidligere reviderede forslag (KOM (2010) 486) blev præsenteret på rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 27. september 2010. En række medlemsstater var stadig imod introduktionen afnational medfinansiering, som det var tilfældet, da Kommissionens oprindelige forslag blev drøftetpå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. november 2008. Tyskland, Storbritannien, Nederlandene,Sverige og Danmark udtalte sig imod forslaget. Disse medlemsstater udgjorde sammen med Tjekkietet blokerende mindretal imod Kommissionens oprindelige forslag i november 2008.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. september 2011 understregede formandskabet behovet foren midlertidig videreførelse af ordningen om fødevarehjælp indtil 2013. Kommissionen ville efter2013 foreslå ordningen finansieret under Socialfonden. Der var sket en væsentlig reduktion i pro-37

grammet for 2012 til 113 mio. € fra 500 mio. € i 2011 på grund af de begrænsede interventionslagre.Problemstillingen kunne ifølge Kommissionen løses ved en vedtagelse af Kommissionens revideredeforslag fra 2010, der så kunne gælde indtil den nye ordning under Socialfonden var på plads. Hoved-parten af medlemsstaterne anført af Frankrig og Italien støttede forslaget, men var umiddelbart imodintroduktionen af national medfinansiering. Enkelte medlemsstater som Irland og Østrig understrege-de, at forslaget skulle gøres juridisk holdbart i overensstemmelse med afgørelsen fra EU-domstolenog udtalelsen fra Rådets Juridiske Tjeneste. Tyskland, Storbritannien, Nederlandene, Sverige, Tjekki-et og Danmark var fortsat imod forslaget, da disse medlemsstater fandt, at ordningen var en sammen-blanding af socialpolitik og landbrugspolitik, og at socialpolitik grundlæggende var et national an-svar. Tjekkiet ville dog overveje sin holdning til forslaget. Formandskabet konkluderede, at der fort-sat var et blokerende mindretal imod forslaget. Formandskabet opfordrede medlemsstaterne til atgenoverveje deres hold-ning og oplyste, at Rådet ville vende tilbage til sagen.Efter fremsættelsen af Kommissionens seneste reviderede forslag vides det ikke, om det blokerendemindretal fortsat består.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 19. september 2011forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. september 2011, jf. samlenotat oversendt den 9.september 2011.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. september 2010 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 27. september 2010, jf. samlenotat oversendt den 16. september 2010.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. november 2008 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 28. november 2008, jf. samlenotat oversendt den 6. november 2008.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2008. Derblev endvidere oversendt samlenotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008.Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. september 2008 forudfor rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008, jf. samlenotat oversendt den 11. sep-tember 2008.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådetsforordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra DenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for så vidt angårvisse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, der er i ellertrues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitetKOM (2011) 481Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. september 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméForslaget vedrører de foreløbige betalinger, som ydes til medlemsstaterne i løbet af gennemførelsenaf landdistriktsprogrammer, som medfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL). Efter de gældende regler beregnes loftet for disse betalinger fra EU vedat anvende den i programmet fastsatte EU-medfinansieringssats på de af medlemsstaten udbetalte of-fentlige tilskud. Dog kan der højst betales det EU-støttebeløb, som skal udbetales til de endelige støt-temodtagere. Forslaget går ud på, at loftet forhøjes til 85 eller 95 %, det vil sige med 5-35 procent-points afhængigt af om den oprindelige medfinansieringssats dækker konvergensregioner eller andreregioner, og om den dækker oprindeligt tildelte EU-midler eller de i 2009 til landdistriktsprogram-merne obligatorisk modulerede midler. De højere satser anvendes på de udgifter, der nyanmeldes afmedlemsstater, der har modtaget støtte fra enten den europæiske finansielle stabiliseringsmekanismeeller betalingsbalancestøttemekanismen.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 481 af 1. august 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling aflanddistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for så vidt an-går visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, der er i eller trues af alvor-lige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet. Forslaget er oversendt til Rådet i endansk sprogudgave den 12. august 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdFormålet med forslaget er at afhjælpe de likviditetsproblemer, som opstår under gennemførelsen aflanddistriktsprogrammer for de medlemsstater, der er hårdest ramt af den finansielle og økonomiskekrise.39

Forslaget vedrører de foreløbige betalinger, som ydes til medlemsstaterne i løbet af gennemførelsenaf landdistriktsprogrammer, som medfinansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL). Efter de gældende regler beregnes loftet for disse betalinger fra EU ved atanvende den i programmet fastsatte EU-medfinansieringssats på de af medlemsstaten udbetalte of-fentlige tilskud. Dog kan der højst betales det EF-støttebeløb, som skal udbetales til de endelige støt-temodtagere.Loftet anvendes på hver af programmets fem indsatsområder (”akser”) og både på den enkelte beta-ling, som medlemsstaten anmoder om, og på saldoen.Ifølge forslaget forhøjes loftet for ELFUL-medfinansiering af støtte ydet til konvergensregioner i depågældende medlemsstater med 5 procentpoint fra 90 til 95 % for de i 2009 obligatorisk moduleredeEU-midler til landdistriktsprogrammerne, henholdsvis med 15-20 procentpoint for de oprindeligt i2006 tildelte ELFUL-midler til disse programmer. Forhøjelsen er på 10 procentpoints fra 75 % til 85% for støtte fra de i 2009 modulerede midler ydet til andre regioner (som ikke har behov for så højEU medfinansiering) i de pågældende medlemsstater henholdsvis 30-35 procentpoints for de oprinde-ligt tildelte ELFUL-midler. Den højere sats kan anvendes på de udgifter, der nyanmeldes af med-lemsstater, der har modtaget støtte fra enten a) den europæiske finansielle stabiliseringsmekanismeeller b) betalingsbalancestøttemekanismen eller c) medlemsstater, der omfattes af traktaten om deneuropæiske stabiliseringsmekanisme, der er undertegnet den 11. juni 2011.Kommissionen har oplyst, at der er tale om Ungarn, Rumænien, Letland, Portugal, Grækenland og Ir-land. Ungarn er dog igen udtrådt af betalingsbalancestøttemekanismen.EU-medfinansieringssatsen hæves fra det tidspunkt, hvor de pågældende medlemsstater får ændretderes programmer, men inden for uændret EU-budget 2007-2013 for de pågældende medlemssta-ter/programmer. Forhøjelsen medfører, at de mellemliggende ELFUL-betalinger kan forøges i for-hold til den oprindeligt fastlagte kadence, således at de medlemsstater, der er omfattet, får en likvidi-tetsmæssig fordel. Forhøjelsen af medfinansieringssatsen kan altså resultere i højere ELFUL-refusioni nær fremtid til de berørte medlemsstater. Dermed vil disse medlemsstater have mulighed for atforøge EU’s relative medfinansiering for det samlede program, hvis de samtidig reducerer den natio-nale offentlige medfinansiering og dermed de samlede offentlige udgifter i programmet. Det frem-rykkede forbrug af EU-midler for de pågældende medlemsstater kan medføre behov for øget ELFUL-budget i 2011 og 2012, der dog vil blive modsvaret af mindre forbrug senere. Ændringen vil kunmidlertidigt få finansielle virkninger for fonden, idet det samlede ELFUL-budget til udvikling aflanddistrikter og dets årlige fordeling er uændret.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget vil ikke kunne anvendes af Danmark, idet Danmark ikke har fremsat anmodninger om støt-te under betalingsbalancestøttemekanismen eller den finansielle stabiliseringsmekanisme.40

Forslaget indebærer en udgift på EU’s budget for betalinger på 90 mio. € i 2011 og 470 mio. € i2012. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 13,5 mio. kr. i2011 og 70 mio. kr. i 2012, som der kompenseres for ved afslutningen af programperioden. Det vilsige i 2015, da forpligtelsesbevillingerne ikke ændres.I forhold til en situation, hvor den samlede landdistriktstildeling til de berørte medlemsstater og pro-grammer udnyttes fuld ud, indebærer forslaget alene fremrykning af betalingsbevillinger. Idet Kom-missionen i begrundelsen for forslaget argumenter for, at forslaget vil sikre, at de berørte medlems-stater fortsætter gennemførelsen af landdistriktsprogrammerne, kan det ikke udelukkes, at forslaget iforhold til en situation uden øget EU-finansiering betyder, at de samlede betalingsudgifter over pro-gramperioden øges.Kommissionens tilkendegivelse i forslaget om, at man på baggrund af medlemsstatens anmodningom at blive omfattet af foranstaltningen og under hensyntagen til udviklingen i indgivelsen af an-modninger om mellemliggende betalinger i 2012 vil undersøge behovet for yderligere betalingsbevil-linger og i givet fald fremsætte forslag om nødvendige foranstaltninger til budgetmyndigheden vil li-geledes kunne føre til yderligere statslige udgifter i perioden 2013-2015. Der er ikke opstillet nogetoverslag for 2013, idet der vil blive taget højde for eventuelle finansielle følger i budgetproceduren,hvis usædvanlige omstændigheder ifølge Kommissionen fortsat berettiger forhøjede medfinansie-ringssatser.En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Høring§ 2-udvalget (landbrug) har ikke haft bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side er man som udgangspunkt tilbageholdende overfor en ændring af Rådets forordning(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne, da det vil kunne foregribe forhandlingerne om de flerårige finansiellerammer.Danmark er grundlæggende skeptisk overfor forslaget om en midlertidigt øget EU-medfinansieringssats for gældsramte medlemsstater, idet relevansen af national medfinansie-ring som middel til at sikre nationalt ejerskab og kvalitet i projekterne ikke er mindre i med-lemsstater, der har svage offentlige finanser.Skulle der tegne sig en meget bred enighed om forslaget, vil man fra dansk side i sidste ende ikkeisoleret modsætte sig forslaget, såfremt det sikres, at det hverken præjudicerer forhandlingerne om deflerårige finansielle rammer eller om den fremtidige fælles landbrugspolitik, og at rækkevidden afforslaget er begrænset til et minimum.Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdningNogle medlemsstater er skeptiske overfor forslaget og anfører vigtigheden af, at forslaget ses i en ho-risontal sammenhæng med strukturfonden og fiskerifonden.41

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådetsforordning (EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond for så vidt angårvisse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i ellertrues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitetKOM (2011) 484Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. september 2011.Ændringer er markeret i marginen.ResuméForslaget vedrører de foreløbige betalinger, som ydes til medlemsstaterne i løbet af gennemførelsenaf fiskerifondsprogrammer, som medfinansieres af Den Europæiske Fiskerifond. Efter de gældenderegler beregnes loftet for disse betalinger fra EU ved at anvende den i programmet fastsatte EU-medfinansieringssats på de af medlemsstaten udbetalte offentlige tilskud. Dog kan der højst betalesdet EU-støttebeløb, som skal udbetales til de endelige støttemodtagere. Forslaget går ud på at loftetforhøjes med 10 procentpoint, som anvendes på de udgifter, der anmeldes af medlemsstater, der harmodtaget støtte fra enten den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme eller betalings-balancestøttemekanismen.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 484 af 1. august 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fi-skerifond for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, somer i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet. Forslaget eroversendt til Rådet den 12. august 2011 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik/handelspolitik, hvorfor nærhedsprin-cippet er tilgodeset.Formål og indholdFormålet med forslaget er at afhjælpe de likviditetsproblemer, som opstår under gennemførelsen affiskerifondsprogrammer for de medlemsstater, der er hårdest ramt af den finansielle og økonomiskekrise.42

Forslaget vedrører de foreløbige betalinger, som ydes til medlemsstaterne i løbet af gennemførelsenaf fiskerifondsprogrammer, som medfinansieres af Den Europæiske Fiskerifond. Efter de gældenderegler beregnes loftet for disse betalinger fra EU ved at anvende den i programmet fastsatte EU-medfinansieringssats på de af medlemsstaten udbetalte offentlige tilskud. Dog kan der højst betalesdet EU-støttebeløb, som skal udbetales til de endelige støttemodtagere.Loftet anvendes på hver af programmets fem indsatsområder (”akser”) og både på den enkelte beta-ling, som medlemsstater anmoder om, og på saldoen.Ifølge forslaget forhøjes loftet midlertidigt med 10 procentpoints, som anvendes på de udgifter, deranmeldes af medlemsstater fra de får stillet finansiel støtte til rådighed fra enten den europæiskefinansielle stabiliseringsmekanisme eller betalingsbalancestøttemekanismen. Medlemsstater, der om-fattes af traktaten om den europæiske stabiliseringsmekanisme, der er undertegnet den 11. juni 2011,er ligeledes omfattet.Forhøjelsen medfører, at de mellemliggende betalinger kan forøges i forhold til udbetalingerne fraprogrammet således at de medlemsstater, der er omfattet, får en likviditetsmæssig fordel. Endviderevil disse medlemsstater have mulighed for at forøge EU’s relative medfinansiering for det samledeprogram, hvis de samtidig reducerer den nationale offentlige medfinansiering og dermed de samledeoffentlige udgifter i programmet.Kommissionen har oplyst, at der er tale om Ungarn, Rumænien, Letland, Portugal, Grækenland og Ir-land. Ungarn er dog igen udtrådt af betalingsbalancestøttemekanismen.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget vil ikke kunne anvendes af Danmark, idet Danmark ikke har fremsat anmodninger om støt-te under betalingsbalancestøttemekanismen eller den finansielle stabiliseringsmekanisme.Forslaget indebærer en udgift på EU’s budget for betalinger på 20 mio. € i 2012. Danmark betaler ca.2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 3 mio. kr. i 2012, som der kompenseres forved afslutningen af programperioden. Det vil sige i 2015, da forpligtelsesbevillingerne ikke påvirkes.I forhold til en situation, hvor den samlede tildeling under fiskerifonden til de berørte medlemsstaterog programmer udnyttes fuldt ud, indebærer forslaget alene fremrykning af betalingsudgifter. IdetKommissionen i begrundelsen for forslaget argumenterer for, at forslaget vil sikre, at de berørte med-lemsstater fortsætter gennemførelsen af fiskerifondsprogrammerne, kan det ikke udelukkes, at forsla-get i forhold til en situation uden øget EU-finansiering betyder, at de samlede betalingsudgifter overprogramperioden øges.

Kommissionens tilkendegivelse i forslaget om, at man i 2012 vil undersøge behovet for yderligerebetalingsbevillinger og i givet fald fremsætte forslag herom, vil ligeledes kunne føre til yderligerestatslige udgifter i perioden 2013-2015.En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side er man som udgangspunkt tilbageholdende overfor en ændring af Rådets forordning(EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond, da det vil kunne foregribe forhandlingerne omde flerårige finansielle rammer.Danmark er grundlæggende skeptisk overfor forslaget om en midlertidigt øget EU-medfinansieringssats for gældsramte medlemsstater, idet relevansen af national medfinansiering sommiddel til at sikre nationalt ejerskab og kvalitet i projekterne ikke er mindre i medlemsstater, der harsvage offentlige finanser.Skulle der tegne sig en meget bred enighed om forslaget, vil man fra dansk side i sidste ende ikkeisoleret modsætte sig forslaget, såfremt det sikres, at det hverken præjudicerer forhandlingerne om deflerårige finansielle rammer eller om den fremtidige fælles fiskeripolitik, og at rækkevidden af for-slaget er begrænset til et minimum.Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdningerEn gruppe medlemsstater er skeptiske overfor forslaget og anfører vigtigheden af, at forslaget ses i enhorisontal sammenhæng med strukturfonden og landbrugsfonden.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 9. september 2011.

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol mellem Den EuropæiskeUnion og Republikken Guinea-Bissau om de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af protokollen på EU's vegne ogmidlertidig anvendelse af den indgåede protokol mellem Den Europæiske Unionog Republikken Guinea-Bissau om de fiskerimuligheder og den finansielle mod-ydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold tilprotokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau omfastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhand-let i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, ogHenstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til atindlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om en ny protokol til fi-skeripartnerskabsaftalen med Guinea-BissauKOM (2011) 603, KOM (2011) 604 og KOM (2011) 602Nyt notat.ResuméEU og Guinea-Bissau har en fiskeripartnerskabsaftale med en tilhørende protokol, som gælder forperioden 16. juni 2007 – 15. juni 2011. EU og Guinea-Bissau har forhandlet om indgåelse af en nyprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Guinea-Bissau. Teksten til den nye protokol,som fastsætter fiskerimulighederne og den finansielle modydelse, blev paraferet den 16. juni 2011 ogvedrører alene en forlængelse af den hidtidige protokol med ét år, således at den løber frem til 15.juni 2012. Kommissionen har endvidere fremlagt en henstilling om at indlede forhandlinger om en nyflerårig fiskeriprotokol med Guinea-Bissau.BaggrundKommissionen har den 4. oktober 2011 fremlagt ovennævnte forslag vedrørende en et-årig forlæn-gelse af den hidtidige fiskeriprotokol mellem EU og Guinea-Bissau. Forslagene er endnu ikke over-sendt til Rådet i en dansk sprogudgave.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis artikel 218,stk. 5, og artikel 218, stk. 6, litra a) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget tilRådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kan dog først ved-tages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har desuden 5. september 2011 fremlagt henstilling fra Kommissionen til Rådet ombemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om enny flerårig protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Guinea-Bissau. Henstillingen er oversendt tilRådet den 6. september 2011 i en dansk sprogudgave.På baggrund af Kommissionens henstilling udarbejdes der et forslag til Rådets afgørelse om bemyn-digelse til at indlede forhandlinger på Den Europæiske Unions vegne om en ny flerårig protokol tilfiskeripartnerskabsaftalen.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene og henstillingen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærheds-princippet er tilgodeset.Formål og indholdForslag om et-årig forlængelseProtokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Guinea-Bissau blev fornyet med ét år den16. juni 2011, således at den løber frem til 15. juni 2012. Protokollen medfører adgang for EU-fartøjer til fiskeri i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone og er en såkaldt blandet aftale, somomfatter fiskeri efter tun og andre stærkt vandrende arter samt rejer m.v. Spanien, Italien, Portugal,Frankrig og Grækenland har fiskerimuligheder inden for aftalen.Kommissionen har hidtil afventet en konsultation mellem EU og Guinea-Bissau i henhold til artikel96 under Cotonou-aftalen15, før en ny protokol kunne indgås. Artikel 96-forhandlingerne blev afslut-tet i juli 2011 og udmundede i en køreplan for gradvis genoptagelse af udviklingssamarbejdet til gen-gæld for fremskridt fra Guinea-Bissaus side. Der vil være regelmæssig politisk dialog mellem EU ogGuinea-Bissau om fremskridt i henhold til køreplanen, ligesom fremskridt vil blive evalueret regel-mæssigt og mindst halvårligt fra EU’s side.Dette har efterladt for kort tid til at gennemføre forhandlingerne detaljeret, og da der var flere udestå-ender blandt parterne, valgte de alene at indgå en et-årig forlængelse af den hidtidige fiskeriprotokol ijuni 2011. Den et-årige protokol opretholder de hidtidige betingelser, men der er tilføjet en klausul,der indebærer, at der kan ske en suspension af protokollen i tilfælde af brud på menneskerettighederog demokratiske principper. Den finansielle modydelse videreføres og udgør 7,5 mio. € (ca. 56,3mio. kr.) for et år, hvoraf 35 % er øremærket til udvikling af en sektorpolitik for fiskeriet.

Partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og påden anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater. Aftalens artikel 96 åbner mulighed for at træffe for-holdsregler i tilfælde af, at en af parterne misligholder sine forpligtelser med hensyn til aftalens væsentlige elementer. Detvil sige respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten.Ifølge aftalen kan der indledes en konsultationsprocedure for at fastsætte de nødvendige foranstaltninger til at finde enløsning på situationen. Findes der imidlertid ikke nogen acceptabel løsning, kan der træffes passende foranstaltninger,herunder suspension af aftalen, men dette må dog betragtes som sidste udvej.

Kommissionen har i forbindelse med forhandlingerne anmodet om forsikringer for, at implemente-ringen af sektorstøtten forbedres og overvåges regelmæssigt. Kommissionen har også understregetvigtigheden af nøje overvågning af bestandenes bæredygtighed gennem anvendelse af al tilgængeligvidenskabelig rådgivning med henblik på dette.Evalueringsrapport om fiskeriprotokollen med Guinea-BissauDer er udarbejdet en evalueringsrapport om fiskeriprotokollen for Guinea-Bissau. En offentliggjortversion af rapporten er oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og tilFolketingets Europaudvalg. Det fremgår af rapporten, at ingen af tunfangsterne af EU-fartøjer underfiskeriaftalen udgør mere end 1 % af den samlede udnyttelse af berørte arter, og det konkluderes, atfiskeripartnerskabsaftalen anses for bæredygtig i relation til tunbestandene. Med hensyn til rejer ogskaldyr er der en indikation af relativt stabile (eller endda forbedrede) betingelser, som følge af etkraftigt fald i antallet af fartøjer. For fisk og blæksprutter er der modstridende tendenser i de til rå-dighed værende data. Mens den overordnede bestandssituation ser ud til at være stabil, er der for flerearter et utilstrækkeligt datagrundlag til at sikre nøjagtige artsspecifikke bestandsanalyser til brug foren bæredygtig fiskeriforvaltning.Rapporten konkluderer, at for Guinea-Bissau har fiskeripartnerskabsaftalen med EU medført tilveje-bringelsen af økonomiske ressourcer til implementeringen af vigtige foranstaltninger til støtte for denøkonomiske og bæredygtige udvikling af fiskerisektoren. Især har de økonomiske ressourcer betydeten reduktion i illegalt fiskeri og en udvikling af forhold, der bringer sektoren tættere på EU´s sanitærekrav til fiskeprodukter.Det fremgår desuden, at der på trods af en relativt ustabil politisk situation i Guinea Bissau i en år-række, har været bemærkelsesværdige forbedringer på fiskeriområdet inden for monitering og over-vågning. Samtidig er Guinea-Bissau blevet mere aktiv i forhold til deltagelse i regionale fiskerifor-valtningsorganisationer. Rapporten anfører endelig, at fiskeriet under fiskeripartnerskabsaftalen medGuinea Bissau udgør ca. 7,4 % af den samlede omsætning under EU´s fiskeripartnerskabsaftaler medtredjelande, og ca. 0,8 % af den samlede omsætning i EU´s fiskeflåde.Henstilling til at indlede forhandlinger om en ny flerårig protokolKommissionen har nu fremlagt en henstilling til at indlede forhandlinger om en længerevarende nyfiskeriprotokol. Formålet med forhandlingerne er at forny protokollen i tråd med Rådets konklusionerfra 15. juli 2004 om fiskeripartnerskabsaftaler. Kommissionen lægger i henstillingen blandt andet optil, at:Protokollen skal indeholde en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en tilsidesættelse af men-neskerettigheder og demokratiske principper.Der skal tages behørigt hensyn til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning.Det sikres, at adgangen til fiskeressourcerne fastsættes ud fra de kriterier, der gælder for den nu-værende protokol, og den udvikling der er observeret i de seneste år.Der arbejdes på at styrke den sektorpolitiske dialog med det formål at fremme indførelsen af enansvarlig fiskeripolitik i tråd med landets udviklingsmål, især for så vidt angår fiskerikontrol og -overvågning, forvaltning af fiskeressourcer og skærpelse af hygiejnekravene til fiskevarer.

I et kompromisforslag fra formandskabet er det foreslået tilføjet, at der ud over at tage behørigt hen-syn til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, også skal tages hensyn til relevante for-valtningsplaner vedtaget af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer.UdtalelserForslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentetsgodkendelse. Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om henstilling om at indlede forhandlinger.KonsekvenserForslaget til en et-årig forlængelse af protokollen forventes ikke at have lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU-budgettet. Forslaget lægger op til, at afta-len forventes at medføre en samlet udgift på EU’s budget på 7,5 mio. € (ca. 56,3 mio. kr.) under denet-årige forlængelse i finansiel modydelse. Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres somfølge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme. EU’s samlede finansielle mod-ydelse kan dog højst udgøre det dobbelte af nævnte beløb. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter,svarende til en statslig udgift ved aftalen på 150.000 € (ca. 1,13 mio. kr.) pr. år ved en årlig budget-udgift for EU på 7,5 mio. € (ca. 56,3 mio. kr.).Henstillingen om indledning af forhandlinger om en ny flerårig protokol har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser, men en eventuel indgåelse af en nyprotokol vil kunne have indvirkning på EU-budgettet.HøringSagen har været i skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri), hvilket ikke har givet anledning til bemærk-ninger.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til principperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsafta-ler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011, det vil sige:Forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,Styrket kontrol, herunder fremme regionalt samarbejde,Krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme af op-bygning af høringsprocesser,Størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne ogStørst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.I lyset af omstændighederne vedrørende fornyelsen af den hidtidige fiskeriprotokol og henset til af-slutningen af Cotonou-forhandlingerne vurderer regeringen, at man kan støtte en et-årig videreførelseaf den hidtidige protokol i afventning af forhandlingerne om en flerårig protokol.Regeringen kan ligeledes støtte forslaget om indledning af forhandlinger om en flerårig fiskeriproto-kol med Guinea-Bissau, idet regeringen finder, at en eventuel afslutning af forhandlingerne bør koor-dineres tæt med den øvrige dialog mellem EU og Guinea-Bissau om den omtalte køreplan, som arti-kel 96-forhandlingerne i henhold til Cotonou-aftalen mundede ud i.48