Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del Bilag 401
Offentligt
1161407_0001.png
1161407_0002.png
1161407_0003.png
1161407_0004.png
1
Folketingets MiljøudvalgsamtFolketingetsUdvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri28. september 2012

Opfordring til Folketinget om at revurdere den igangværende implementering af

EU's vandrammedirektiv herunder randzoneloven.

Ud fra helt saglige grunde bør Folketinget ikke betænke sig på, at revurdere denigangværende implementering af EU's vandrammedirektiv herunder randzonekravene. Istedet bør man lægge kravene i VMP lll til grund for implementeringen af direktivet suppleretmed målrettede løsninger i form af f. eks. strategisk anlagte minivådområder. Samtidig børman få tilvejebragt et måle/overvågningsprogram, der kan skabe langt større sikkerhedomkring Folketingets beslutningsgrundlag.Ved en sådan politisk valgt løsning, giver Folketinget sig selv den nødvendige tænkepause.Man eliminerer samtidig de omfattende negative samfundsøkonomiskekonsekvenserherunder også, at 12.000 - 14.000 familier med tilknytning til landbruget bliver berørt af, atden igangværende implementering fører til, at deres arbejdsplads lukkes.Vi skal i det følgende begrunde vores henvendelse og opfordring:

Stor usikkerhed om grundlæggende forudsætninger

Ved Folketingets høring mandag den 17. september 2012 blev der sat spørgsmålstegn veddet faglige og juridiske grundlag for den igangværende implementering af EU'svandrammedirektiv. For os bekræftede høringen, at vandplanernes grundlæggendeforudsætninger, hviler på usikre beregninger og skøn, der - hvis de bliver fastholdt -resulterer i omfattende samfundsøkonomiske konsekvenser og arbejdsløshed.Principskitse for beregning af indsatsbehovetDen usikre størrelse af N-udledning til vandmiljøet i 2015Den usikre opgørelse af den N - udledning, der er nødvendig til sikringaf "god økologisk tilstand"=Det med stor usikkerhed opgjorte indsatsbehov med tilhørendeindsatskravUsikkerheden omkring indsatsbehovet i både 1. og 2. planperiode, er jf. principskitsenforskellen mellem den usikre størrelse af den forventede N-udledning til vandmiljøet i 2015og tilsvarende usikre størrelse af den N-udledning, der er nødvendig for at sikre "godøkologisk tilstand" i vandområderne!Da der tilsvarende er en betydelig usikkerhed omkring anvendelsen af ålegræsværktøjet, derskal anvendes som mål for effekten af indsatsen, kender man reelt ikke størrelsen afindsatsbehovet og af de indsatskrav, der er nødvendig i de to planperioder for at opnå "godøkologisk tilstand" i vandmiljøet!Trods den store usikkerhed omkring alle de grundlæggende forudsætninger, har man politiskvalgt et stort indsatsbehov og mest indgribende indsatskrav!
2Mener Folketinget, at dette er et acceptabelt beslutningsgrundlag for en så omfattende ogindgribende lovgivning?Af et notat dateret 10. januar 2012 fra DCE fremgår (citat), at "den relative usikkerhed påden samlede årlige kvælstofbelastning til danske farvande er 20-25 %".Fra faglig/videnskabelig hold (Stiig Markager) blev det ved høringen tilkendegivet (citat fraskriftlig indlæg)at "de nuværende tilførsler skal reduceres med 20 til 40 procent for at opnå en god miljø-tilstand";Vi overlader til Folketinget at vurdere troværdigheden af dette, når det i samme åndedragsiges,at " ingen kan svare meningsfyldt på, hvor meget de samlede danske N-udledninger skalreduceres for at opnå "god økologisk tilstand" , at "den nationale målsætning for kvælstof børudskiftes med tålegrænser for de enkelte marine områder", og at "det vil tage to til tre årtierat opnå en god økologisk tilstand".Vil Folketinget fastholde og lægge navn til den nuværende implementering med de dertil-hørende indsatskrav, når ingen meningsfyldt kan svare på, hvor meget N-udledningerne skalreduceres?

Usaglig udmøntning af indsatskrav - dobbeltregulering

Det grundlag indsatskravene er fastlagt og udmøntet på, svækker efter vores opfattelse denfaglige, juridiske og politiske troværdighed omkring grundlaget for den igangværendeimplementering af vandrammedirektivet, som vandplanerne er udtryk for!De generelt udformede indsatskrav kvæler mulighederne og incitamentet for produktion ogbosætning i mange områder, specielt i oplandet til Limfjorden!Fra faglig/videnskabelig hold påpeges, at den aktuelle tilstand i visse vandområder bl.a. i deleaf Limfjorden ikke umiddelbart nødvendiggør yderligere nævneværdig N-reduktion. Alligevelbliver store sammenhængende landbrugsarealer i oplandet til disse områder pålagtomfattende dyrkningsrestriktioner og 10 meter brede randzoner m.v. helt uden hensyntagenhertil!Hertil kommer, at store sammenhængende arealer også bliver pålagt de samme omfattenderestriktioner og krav, selv om N-udledningen fra markerne er reduceret til et lavt niveau franaturens hånd (stor denitrifikation i jorden), og selv om alt drænvandet fra debagvedliggende arealer ledes gennem et minivådområde og ud i vandløbet.Et af landbrugsgruppens medlemmer har over en længere periode fået gennemført målinger,der viser, at der i drænvandet fra markerne til ejendommen på de 200 ha, er der under 1 mgTotal-N /liter. Alligevel bliver den pågældende landmandsfamilie pålagt indsatskrav ograndzoner, der betyder tab og meromkostninger på 400.000 kr. om året, svarende til2.000,- kr./ha/år.Mener Folketinget det er udtryk for en saglig og nødvendig implementering af EU direktivet?Vi mener, det er topmål af en usaglig og uacceptabel regulering, som medlemmer afFolketinget bør afstå fra at lægge navn til!
3Det er samtidig eksempler på den dobbeltregulering, som vandplanerne fører med sig. Etsynspunkt der under høringen blev omtalt i Helle Tegner Anker's indlæg.Risikoen for en politisk unødvendig overimplementering er ikke blot nærliggende - den er eren realitet!Implementeringen af direktivet bør påkalde sig fornyet politisk opmærksomhed og handling?Oplandet til Limfjorden udgør godt 1/5 af landbrugsarealet og produktionen i Danmark. På etmeget usikkert og utilstrækkeligt grundlag, har man fastlagt indsatsbehov og indsatskrav,der betyder, at landbrugene i oplandet belastes med EU's skrappeste dyrkningsrestriktionerog nu også 10 meter dyrkningsfri randzoner langs vandløbene.Dertil kommer krav om reduceret/ophør af vedligeholdelsen af vandløb i et opland, der erpræget at flade, lavtliggende landbrugsarealer gennemskåret af vedligeholdelseskrævendevandløb med en fra naturens hånd meget lav vandhastighed. Vandløb, der kræver flereårlige tilbagevendende grødeskæringer, med henblik på at sikre de afvandingsmæssigeforhold og dermed mulighederne for produktion og bosætning i landsdelen.

Fejlklassificeringen af vandløb

I DMU-rapporten fra 2004, "Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb", side 80,skriver DMU følgende:"Danske vandløb har gennem årene været udsat for betydelig fysisk påvirkning i form afrørlægning og kanalisering. På strækningsbasis betyder dette, at ca. 90 procent af voresvandløb er blevet reguleret.Derudover foretages i de fleste vandløb et til flere årlige tilbagevendende grødeskæringermed henblik på at sikre de afvandingsmæssige forhold. Som følge af ovenstående kan detderfor antages at hovedparten af de danske vandløb kan klassificeres som HMWB (HeavilyModified Water Bodies, red.)"Mener Folketinget, at det er sagligt at klassificere 90% af vandløbene som naturlige, når DMUmener, at hovedparten af vandløbene kan klassificeres som HMWB?I lyset af konsekvenserne mener vi det ikke. Og vi opfordrer kraftigt Folketinget til at fåvandløbene omklassificeret.

Samfundsøkonomiske konsekvenser - ikke en gratis omgang

Med mindre Folketinget trækker hårdt i nødbremsen - hvilket der er alt mulig grund til atgøre - står vi over for meget omfattende og meget negative erhvervs- og samfunds-økonomiske konsekvenser, jf. de beregninger som Landbrug & Fødevarer har gennemført.De planlagte indsatskrav betyder tvangsafvikling af produktionen på mindst 100.000 ha godproduktiv landbrugsjord til en værdi på omkring 15 mia. kr.Også de 50.000 ha der kræves udlagt med efterafgrøder i oplandet til fjorden (140.000 ha ihele landet) vil blive et dyrt bekendtskab for erhvervet og for samfundet. De fastlagtedatokrav for kan i landets nordlige region slet ikke efterleves i praksis.De store og omfattende samfunds- og erhvervsmæssige tab og lukning af arbejdspladserneer et resultat af forbud mod dyrkning af god produktiv landbrugsjord, forsumpning af storevandløbsnære landbrugsarealer, nedgang i husdyrproduktionen, nedgangen i høstudbytterne,voldsomt stigende omkostninger, voldsom forringet kreditværdighed og en langt dårligerekonkurrenceevne.
4Samlet set vil de planlagte - men højst usikre - indsatskrav koste erhvervet og dermedsamfundet tab på mindst 6-7 mia. kr. om året.Det vil være bemærkelsesværdigt, at man i en tid med udsigt til at tusindvis afarbejdspladser i samfundet lukker, ser bort fra, at yderligere 12.000-14.000 landbrugs-relaterede arbejdspladser lukkes som følge af Folketingets miljøpolitiske beslutninger. Herafomkring 5.100 arbejdspladser i kraft af indsatskravene i oplandet til Limfjorden.Den planlagte implementering af EU direktivet bliver sammen med randzonerne og kravet omyderligere efterafgrøder ikke en gratis omgang, hverken for de mange familier, hvisarbejdsplads har tilknytning til landbrugserhvervet eller for samfundsøkonomien som helhed!

Randzoner

Organisationen Landbrug & Fødevare vurderer i et notat fra 3. september 2012, at randzone-kravene medfører en reduktion i beskæftigelsen på yderligere 1.910 personer, et tab i værdi-tilvækst på 780 mio. kr. og en tabt eksportværdi på 730 mio. kr.I det dystre perspektiv er der behov for at udnytte de alternative og langt billigere løsninger.For at sikre hensynet til produktionen og miljøet bedst muligt, har to af landbrugsgruppensmedlemmer på eget initiativ etableret effektive minivådområder. Det ene - et åbent anlæg -på 1 ha og får tilført drænvandet fra marker på knap 100 ha. Det andet - et filteranlæg - på0,1 ha får tilført drænvand fra et areal på godt 100 ha. Alligevel bliver landbrugene pålagtindsatskrav og randzoner, som om de to meget effektivt fungerende minivådområderoverhovedet ikke eksisterer.Mener Folketinget det er rimeligt?Vi håber, at vi med henvendelsen og de her nævnte eksempler bidrager til, at Folketingetrevurderer den igangværende implementering af EU's vandrammedirektiv.Der er et gammelt visdomsord der siger: "Et demokratis styrke viser sig kun ved, at man itide erkender fejl og får dem rettet, inden de bliver til virkelighed!Venlig hilsenLandbrugsgruppenMartin Gregersen, Rævhedvej 41, 9440 AabybroLars Jørgen Larsen, Omfartsvejen 1, Kaas, 9490 PandrupNiels Erik Larsen, Søndergaardsvej 35, Fristrup, 9440 Abybro,Lars Dam Jensen, Aastrupvej 61, 9440 AabybroMogens Kristiansen, Tranumvej 180, Birkelse, 9440 AbybroJohnny Madsen, Rævhedevej 33, 9440 AabybroJørgen Skeel, Kammerherrensvej 49, 9440 AabybroCarsten Søborg, Tranumvej 22, Birkelse, 9440 AabybroKristian Østergaaard, Gl. Landevej 150, Ryaa, 9440 AabybroPer Østerrøgild, Fristrupvej 6, 9460 BrovstLandbrugsproduktion:Ovennævnte driver i alt ca. 4.500 ha landbrugsjord i oplandet til Limfjorden (Jammerbugt Kommune).5 har husdyrproduktion: 4 har kvæghold på til sammen 660 malkekøer med en årlig produktion på godt 6mio. kg. mælk og 1 har svineproduktion med en årlig leverance på 14.000 svin til slagteri.5 har ren planteproduktion med bl.a. stor kartoffelproduktion, der er betinget af vandingstilladelse