Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del Bilag 393
Offentligt
September 2012
Natur- og Landbrugskommissionensstatusrapport
2
Natur- og Landbrugskommissionens statusrapportIndholdsfortegnelse1.Indledning....................................................................................................................................................... 111.1.Introduktion ...................................................................................................................................................111.2.Kommissionens sammensætning ..................................................................................................................121.3.Kommissionens kommissorium .....................................................................................................................131.4.Afgrænsning af kommissorium ......................................................................................................................141.5.Statusrapportens formål og opbygning .........................................................................................................17Værdier og udfordringer ................................................................................................................................. 232.1.Væksten i landbruget er udfordret ................................................................................................................242.2.Behov for en natur-, miljø- og klimaindsats...................................................................................................24Natur- og landbrugspolitik – et tilbageblik ...................................................................................................... 26Arealanvendelse og ressourcegrundlag .......................................................................................................... 324.1.Arealanvendelsen ..........................................................................................................................................324.2.Produktionspotentialer.................................................................................................................................. 334.3.Dræning .........................................................................................................................................................334.4.Vanding ..........................................................................................................................................................344.5.Lavbundsjorder ..............................................................................................................................................354.6.Jordpakning ...................................................................................................................................................374.7.Jorderosion ....................................................................................................................................................374.8.Jordens indhold af kulstof og fosfor ..............................................................................................................374.9.Klimaændringer .............................................................................................................................................38
2.
3.4.
DEL 2: LANDBRUGETS ØKONOMI ............................................................................................................................ 435.Jordbrugets produktion .................................................................................................................................. 455.1.Udviklingen i jordbrugsarealet og husdyrholdet ...........................................................................................455.2.Udviklingen i husdyrholdet ............................................................................................................................48Strukturudvikling og beskæftigelse ................................................................................................................ 516.1.Strukturudviklingen - større bedrifter ...........................................................................................................516.2.Beskæftigelse i landbrug og fødevareerhverv ...............................................................................................57Jordbrugets økonomi ...................................................................................................................................... 617.1.Udviklingen det seneste årti ..........................................................................................................................617.2.Driftstypernes produktivitetsudvikling ..........................................................................................................627.3.Produktivitet sammenlignet med øvrige EU lande ........................................................................................637.4.Den overordnede økonomiske udvikling - verdensmarkedet .......................................................................647.5.Den overordnede økonomiske udvikling – dansk jordbrug ...........................................................................657.6.Indtjening i jordbruget på bedriftsniveau fordelt på størrelsesgrupper .......................................................667.7.Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle jordbrugsbedrifter .................................................................677.8.Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle deltidsbrug .............................................................................707.9.Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle mellemstore brug ..................................................................717.10. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle store brug ..............................................................................717.11. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle økologiske jordbrug ...............................................................717.12. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - økologiske deltidsbrug .................................................................737.13. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - mellemstore økologiske brug .......................................................747.14. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - store økologiske brug ...................................................................74Store landbrugs økonomi................................................................................................................................ 758.1.Store plantebrug ............................................................................................................................................758.2.Store malkekvægbrug – konventionelle og økologiske .................................................................................768.3.Store svinebrug ..............................................................................................................................................778.4.Store minkfarme ............................................................................................................................................788.5.Potteplantegartnerier ....................................................................................................................................79
6.
7.
8.
3
8.69.
Spredningen i store jordbrugs indtjening ......................................................................................................80
Prognose for jordbrugets produktionsmuligheder ......................................................................................... 88
10.Landbrugets gæld ....................................................................................................................................... 9110.1. Størrelsen af gælden ......................................................................................................................................9110.2. Baggrunden for væksten i gælden .................................................................................................................9310.3. Landbrugets evne til at forrente og afdrage gælden ...................................................................................10110.4. Landbrugets følsomhed over for ændringer i rente, produktpriser, produktivitet og landbrugsstøtten ...10410.5. Tvangsauktioner over landbrugsejendomme ..............................................................................................10611.Erhvervelse af landbrugsbedrifter ............................................................................................................ 10811.1. Stigende kapitalbehov og alder på jordbrugere ..........................................................................................10811.2. Skattemæssige forhold ved generationsskifter i landbruget .......................................................................10911.3. Yngre jordbruger ordningen ........................................................................................................................11111.4. Udviklingspakken – konsekvenser for landbrugserhvervet .........................................................................11411.5. Nye krav til finansieringsvirksomheder .......................................................................................................11612.Jordskatter ............................................................................................................................................... 11812.1. Beskatning af landbrugets jord og stuehus .................................................................................................11812.2. Fastsættelse af jordskat ............................................................................................................................... 11912.3. Udvikling i grundskyldspromillen .................................................................................................................11912.4. Grøn vækst 2.0 og jordskattelettelser .........................................................................................................12012.5. Kapitaliseringseffekt ....................................................................................................................................12013.Lov om landbrugsejendomme .................................................................................................................. 12113.1. Landbrugspligt/ophævelse af landbrugspligt ..............................................................................................12113.2. Bygningskrav og bygningsløse landbrugsejendomme .................................................................................12213.3. Jordløse landbrugsejendomme ...................................................................................................................12213.4. Erhvervelse af landbrugsejendomme ..........................................................................................................12213.5. Personers erhvervelse af landbrugsejendomme .........................................................................................12313.6. Selskabers o.a. erhvervelse af landbrugsejendomme .................................................................................12413.7. Bopælspligt ..................................................................................................................................................12513.8. Supplering af landbrugsejendomme ...........................................................................................................12613.9. Fortrinsstilling ..............................................................................................................................................12613.10.Samdrift og forpagtning ..........................................................................................................................12713.11.Administration af reglerne ......................................................................................................................12714.Landbrugets fonde.................................................................................................................................... 12914.1. Aktiviteter ....................................................................................................................................................12914.2. Fondsbestyrelsernes sammensætning ........................................................................................................13115.EU’s landbrugspolitik ................................................................................................................................ 13315.1. Den fælles landbrugspolitik .........................................................................................................................13315.2. Indhold søjle 1 – de direkte betalinger og markedsordninger ....................................................................13516.Søjle 2 - Landdistriktsprogrammet............................................................................................................. 14016.1. Landdistriktsprogrammet ............................................................................................................................14016.2.‘Særlig pulje’ til regioner og kommuner ..................................................................................................... 14616.3.Tilskud til erstatninger og engangskompensationer ..................................................................................14716.4. Tilskud til pålagte forpligtelser ....................................................................................................................14816.5. Tilskud til opsøgende og faciliterende projektarbejde til fremme af deltagelse i ordninger underLanddistriktsprogrammet .........................................................................................................................................14916.6.Krydsoverenstemmelsesreglerne og incitamenterne til at deltage i natur- og miljøordninger .................15016.7.Det engelske landdistriktsprogram ............................................................................................................15016.8. Oversigt over Landdistriktsprogrammets eksisterende ordninger .............................................................15217.Øvrige EU midler....................................................................................................................................... 15517.1. Strukturfondene ..........................................................................................................................................15517.2. Interreg (ETS ordningen)..............................................................................................................................15717.3. Life+ .............................................................................................................................................................15817.4. Fiskerifonden ...............................................................................................................................................160
4
18.EU’s Landbrugspolitik – CAP post 2013 ..................................................................................................... 16318.1. Historisk overblik .........................................................................................................................................16318.2. Kommissionens forslag til ny landbrugspolitik Søjle 1 – den direkte støtte (2014-2020) ..........................16418.3. Kommissionens forslag til ny landbrugspolitik Søjle 2 – Landdistriktsprogrammet (2014-2020) ..............16918.4. Den danske regerings foreløbige generelle holdning ..................................................................................17318.5. Forventet tidsplan for reformen af landbrugspolitikken .............................................................................17419.Fødevaremarkedet i Danmark ................................................................................................................... 17619.1. Aktører og sammenhænge i den danske fødevareklynge ...........................................................................17619.2. Fødevareforbruget i Danmark .....................................................................................................................17719.3. Det økologiske fødevaremarked ..................................................................................................................17919.4. Andre salgskanaler.......................................................................................................................................18219.5. Danske megatrends - fødevarer ..................................................................................................................18419.6. Tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet .....................................................................................18720.Eksporten af fødevarer og agroindustriel industri..................................................................................... 18820.1. Eksportens sammensætning ........................................................................................................................18820.2. Eksportens fordelt på aftagerlande .............................................................................................................19020.3. Eksporten af højværdiprodukter .................................................................................................................19120.4. Komparative fordele på fødevareområdet ..................................................................................................19220.5. Væsentlige drivere for eksporten af fødevarer ...........................................................................................19520.6. Eksporten af økologiske fødevarer ..............................................................................................................19720.7. Prognoser for afsætning ..............................................................................................................................19920.8. Globalisering og eksportstatistikker ............................................................................................................20020.9. Veterinærsikkerhed og eksporten af fødevarer og animalske landbrugsprodukter ...................................20020.10.Tilskudsordninger mv. til eksportfremme ...............................................................................................20121.Økologi ..................................................................................................................................................... 20221.1. Om den økologiske dyrkningsform.............................................................................................................. 20221.2. Dansk økologisk produktion i tal .................................................................................................................20321.3. Regelgrundlaget for den økologiske produktion .........................................................................................20421.4. Økologiens bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø ..........................................................................20721.5. Vidensyntese og rammevilkårsanalyse .......................................................................................................20821.6. Økologipolitikken.........................................................................................................................................21021.7. Oversigt over tilskud og fremme af økologi ................................................................................................21321.8. Biogas og økologi .........................................................................................................................................21522.Bioenergi og biomasse .............................................................................................................................. 21622.1. Hvad er bioenergi?....................................................................................................................................... 21622.2. Anvendelse af biomasse til energi og transport ..........................................................................................21622.3. Regeringens energipolitiske mål ..................................................................................................................21822.4. Energiaftalen 2012 .......................................................................................................................................21922.5. Udnyttelse af biomasse ...............................................................................................................................22022.6. Perspektiver for landbrugets fremtidige afsætning af biomasse ................................................................22222.7. Bioraffinering ...............................................................................................................................................22422.8. EU-kommissionens strategi for ‘bioøkonomi’ .............................................................................................22522.9. Biomasse og bæredygtighed .......................................................................................................................22623.Landbrugsstatistik .................................................................................................................................... 22823.1. Danmarks Statistik .......................................................................................................................................22823.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ...........................................................................................23023.3. Videncentret for Landbrug ..........................................................................................................................231DEL 3: NATUR OG BIODIVERSITET ......................................................................................................................... 23324.Natur og biodiversitet............................................................................................................................... 23524.1. Danmarks internationale forpligtigelser i forhold til sikring af biodiversitet ..............................................23524.2. De danske naturarealer ...............................................................................................................................23924.3. Arter og biodiversitet...................................................................................................................................24224.4. Åbne naturarealer ....................................................................................................................................... 24724.5. Søer og vandløb ...........................................................................................................................................25924.6. Skovene........................................................................................................................................................266
5
24.7.24.8.
Agerlandets natur og biodiversitet ..............................................................................................................272De kystnære farvande..................................................................................................................................273
25.Naturbeskyttelse og regulering................................................................................................................. 27525.1. Beskyttelse af naturarealer (§ 3) .................................................................................................................27525.2. Fredninger ...................................................................................................................................................28325.3. Natura 2000 .................................................................................................................................................28525.4. Vandløbsloven og forvaltning af vandløb ....................................................................................................29025.5. Nationalparker .............................................................................................................................................29325.6. Artsforvaltning .............................................................................................................................................29525.7. Etablering af nye naturarealer .....................................................................................................................29825.8. Statslig arealforvaltning ............................................................................................................................... 30225.9. Den kommunale naturindsats .....................................................................................................................30425.10.Private naturindsatser .............................................................................................................................30525.11.Ammoniakindsatsen ................................................................................................................................306DEL 4: VANDMILJØET ............................................................................................................................................ 31326.Beskyttelse af vandmiljøet ....................................................................................................................... 31526.1. EU’s vandrammedirektiv .............................................................................................................................31526.2. Påvirkning af vandmiljøet (det marine vandmiljø) ......................................................................................31726.3. Indeholdet i 1. generation vandplaner ........................................................................................................32826.3. Implementering af vandrammedirektivet i øvrige EU-medlemslande ........................................................33627.Miljøregulering af landbruget ................................................................................................................... 34127.1. Nitratdirektivet som ramme for regulering af nitratudledning fra landbruget ..........................................34127.2. Regulering af landbrugets næringsstoffer ...................................................................................................34227.3. Regulering af næringsstoftilførsel efter gødskningsloven ...........................................................................34427.4. Anden generel regulering af gødning ..........................................................................................................35027.5. Husdyrgodkendelsesloven ...........................................................................................................................35227.6. Husdyrreguleringsudvalget ..........................................................................................................................36127.7. Nye anmeldeordninger ................................................................................................................................36728.Spildevand og regulering .......................................................................................................................... 36828.1. Udvikling i spildevandsudledning ................................................................................................................36828.2. Spildevandsindsatsen i vandplanerne .........................................................................................................36928.3. Regulering af spildevand..............................................................................................................................37028.4. Afrapportering fra Spildevandsudvalget i 2011 ...........................................................................................37229.Grundvand og regulering ........................................................................................................................... 37329.1. Grundvandskvalitet og udvikling i kvaliteten ...............................................................................................37329.2. Vandindvinding ............................................................................................................................................37629.3. Grundvands- og drikkevandsbeskyttelse .....................................................................................................37929.4. Regulering af drikkevandsboringer og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ..................................38130.Pesticider og regulering ............................................................................................................................ 38730.1. Et overblik over pesticidindsatsen ...............................................................................................................38730.2. EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider ....................................................................38830.3. Pesticidindikatorer – før og nu ....................................................................................................................38930.4. Godkendelsesordningen ..............................................................................................................................39030.5. Beskyttelse af grundvandet mod pesticider ................................................................................................39230.6. Pesticider og den sundhedsmæssige risiko .................................................................................................39430.7. Vurderingen af risiko i forhold til natur og miljø .........................................................................................39630.8. Pesticidindsatsen i Grøn Vækst ...................................................................................................................39730.9. Bekæmpelsesmiddelforskning .....................................................................................................................39930.10.Pesticidafgifter ........................................................................................................................................ 399DEL 5: KLIMA OG KLIMATILPASNING .................................................................................................................... 40131.Drivhusgasser ........................................................................................................................................... 40331.1. Drivhusgasser i landbruget ..........................................................................................................................40331.2. Udvikling i landbrugets drivhusgasudledninger ...........................................................................................40431.3. Udledning af drivhusgasser fra arealanvendelse .........................................................................................406
6
31.4.31.5.31.6.31.7.
Fremskrivning af landbrugets drivhusgasudledninger.................................................................................407Klimatiltag i landbruget ............................................................................................................................... 408Danmarks klimamål og -forpligtelser ...........................................................................................................409Opgørelsesmetoder for drivhusgasser ........................................................................................................412
32.Klimatilpasning ......................................................................................................................................... 41432.1. Forventede klimaændringer ........................................................................................................................41432.2. Strategi for klimatilpasning ..........................................................................................................................41432.3. Regeringsgrundlaget 2011 ...........................................................................................................................41532.4. Task Force for klimatilpasning .....................................................................................................................41532.5. Handlingsplan for klimatilpasning ...............................................................................................................41532.6. Lovændringer 2011-2012 ............................................................................................................................41632.7. Lokale handlingsplaner for klimatilpasning .................................................................................................41632.8. Kommuneaftale 2012 ..................................................................................................................................41732.9. EU’s oversvømmelsesdirektiv ......................................................................................................................41832.10.Klimatilpasningsprojekter........................................................................................................................41932.11.Stormflods- og stormfaldordningerne.....................................................................................................420DEL 6: FYSISK PLANLÆGNING ................................................................................................................................ 42333.Planlægning i det åbne land...................................................................................................................... 42533.1. Plansystemet ...............................................................................................................................................42533.2. Zonesystemet ..............................................................................................................................................427DEL 7: DATA, ADMINISTRATION OG DIGITALISERING M.M. .................................................................................. 43134.Natur og miljøovervågning ....................................................................................................................... 43334.1. NOVANA – det nationale overvågningsprogram for natur og miljø ............................................................43334.2. Den nationale skovovervågning...................................................................................................................43635.Værdisætning af natur og miljø ................................................................................................................ 43835.1. Værdisætning – formål og udbredelse ........................................................................................................43835.2. Økosystemydelser og biodiversitet .............................................................................................................44036.Kontrol og tilsyn, krydsoverensstemmelse og sanktioner ....................................................................... 44236.1. Kontrol og tilsyn ...........................................................................................................................................44237.Myndigheder og administration ............................................................................................................... 45337.1. Kommunalreformen 2007 ...........................................................................................................................45337.2. Administrative byrder og forenklinger ........................................................................................................45638.Data og digitalisering ................................................................................................................................ 46338.1. Samlet karakteristik .....................................................................................................................................46338.2. Tværsektorielle initiativer ............................................................................................................................ 46338.3. Data og digitalisering ...................................................................................................................................46638.4. Data og digitalisering på landbrugsområder ...............................................................................................469DEL 8: MILJØTEKNOLOGI ....................................................................................................................................... 47339.Miljøteknologi i primære bedrifter .......................................................................................................... 47539.1. Regeringsgrundlaget 2011 ...........................................................................................................................47539.2. Status for anvendelse miljøteknologi ..........................................................................................................47739.3. Teknologiudvikling .......................................................................................................................................49039.4. Tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet ....................................................................................492DEL 9: FORSKNING OG UDVIKLING ........................................................................................................................ 49540.Forskning – fødevarer, natur, miljø og klima............................................................................................ 49740.1. Fødevareforskning ....................................................................................................................................... 49740.2. Natur- og miljøforskning ..............................................................................................................................50540.3. Horizon 2020, Forsk 2020 og GTS ................................................................................................................51241.GUDP, EUDP og MUDP.............................................................................................................................. 51641.1. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) ...............................................................................51641.2. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) ............................................................517
7
41.3.
Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).............................................................519
42.Uddannelser og rådgivning ....................................................................................................................... 52042.1. Uddannelser ................................................................................................................................................52042.2. Rådgivning ...................................................................................................................................................522DEL 10: BEVILLINGER OG FINANSIERING ............................................................................................................... 52543.Bevillinger og finansiering ........................................................................................................................ 52743.1. Overblik over bevillinger og finansiering .....................................................................................................52743.2. Statslige udgiftsbevillinger ........................................................................................................................... 52943.3. Statslige indtægter.......................................................................................................................................53443.4. Generelt om gebyrer og afgifter ..................................................................................................................53543.5. Kommunernes udgifter til miljø og natur ....................................................................................................53843.6. Erhvervsstøtte til landbruget .......................................................................................................................540DEL 11: KILDER OG BILAG ...................................................................................................................................... 543Referenceliste: ...................................................................................................................................................... 545Internetsider: ........................................................................................................................................................ 552Konventioner, direktiver, bekendtgørelser og love: ............................................................................................. 553- Internationalt: .........................................................................................................................................................553- National lovgivning - dokumenterne er tilgængelige på Retsinfo.dk .....................................................................555Bilagsliste: ............................................................................................................................................................. 557
8
DEL 1: INTRODUKTION
9
10
1.Indledning1.1. IntroduktionRegeringen har i foråret 2012 nedsat en uafhængig Natur- og landbrugskommission. Kommis-sionens opgave er, at udarbejde anbefalinger til løsning af landbrugets økonomiske, strukturel-le og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan erhvervet kan bidrage til klima-, natur- ogmiljøindsatsen.Det fremgår af regeringsgrundlaget ’Et Danmark, der står sammen’ fra oktober 2011, at der påDanmarks areal skal være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj kvalitetsamt en varieret, mangfoldig og sammenhængende natur.Regeringen ønsker derfor et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og fremtidsorienteretlandbrugserhverv, der fortsat kan bidrage væsentligt til beskæftigelse og eksport i fødevaresek-toren. Regeringen ønsker samtidig at stoppe tilbagegangen i og styrke biodiversiteten og for-bedre miljøtilstanden i vandmiljøet og bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser.Regeringen peger derfor på, at der er brug for nye afbalancerede løsninger, så landbrugetsrammevilkår fremadrettet understøtter en grøn omstilling med vækst og nye udviklingsmulig-heder for erhvervet og samtidig styrker natur-, vandmiljø og klimaindsatsen.Natur- og Landbrugskommissionen påbegyndte sit arbejde i marts 2012 og har et år til atkomme med forslag til at løse de økonomiske og miljømæssige udfordringer, som landbrugetog naturen står overfor. Kommissionens anbefalinger skal præsenteres for regeringen i førstehalvdel af 2013.Kommissionen skal komme med konkrete forslag til, hvordan dansk landbrug og natur kan ud-vikles bæredygtigt både på kort og lang sigt.Kommissionens første opgave består i at udarbejde en statusredegørelse over landbrugetsøkonomiske situation, indtjeningsmuligheder og rammevilkår samt natur-, vandmiljø- og klima-tilstanden, herunder status for implementeringen af EU- og andre internationale forpligtelser.Denne rapport udgør statusredegørelsen.På baggrund af statusredegørelsen skal kommissionen opstille en eller flere udviklingsveje fordansk natur og landbrug. Kommissionen har derfor parallelt med udarbejdelsen og offentliggø-relsen af denne rapport udarbejdet et særskilt notat ’Natur og landbrug – en ny start!’. I nota-tet beskriver kommissionen udfordringer, vision og den udviklingsvej med tilhørende pejle-mærker, som efter kommissionens opfattelse, er nødvendig for at sikre et bæredygtig dansklandbrug og natur. Oplægget findes – ligesom denne rapport – på kommissionens hjemmesidewww.naturoglandbrug.dk.
11
I kommissionens anden fase vil kommissionen, på baggrund af statusrapporten og kommissio-nens oplæg om fremtiden for natur og landbrug, udarbejde anbefalinger, der indeholder for-slag til virkemidler og initiativer, som afspejler en sammenhængende og tværgående tilgang,der kan understøtte realiseringen af en balanceret natur- og landbrugspolitik på kort og langsigt. Disse anbefalinger vil blive præsenteret i kommissionens slutrapport i foråret 2013.1.2. Kommissionens sammensætningNatur- og landbrugskommissionen er sammensat af 12 uafhængige medlemmer inklusiv enformand. Kommissionsmedlemmerne er udpeget ud fra deres personlige kapacitet og sagkyn-dighed indenfor kommissionens fagområder.oJørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen DanskMiljøteknologiooBirgitte Sloth, professor i økonomi og prodekan på Københavns UniversitetCarsten Rahbek, professor og centerleder på Biologisk Institut på Københavns Uni-versitetoooooooooFie Hansen-Hoeck, indehaver af Retail Network og formand for MadkulturenFinn Østrup, professor indenfor finansiel lovgivning på CBSFlemming Møhlenberg, seniorforsker på DHIHelle Tegner Anker, professor i jura på Københavns UniversitetJørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus UniversitetJørgen Primdahl, professor på Skov & Landskab på Københavns UniversitetMette Wier, direktør ved AKFSøren E. Frandsen, prorektor for Aarhus UniversitetThomas Harttung, økologisk landmand og formand for ICROFS
Kommissionen mødes cirka én om gang måneden, og afholder derudover en række møder medinteresse- og erhvervsorganisationer. Derudover har kommissionen nedsat en ekstern følge-gruppe med repræsentanter fra 24 interesse- og erhvervsorganisationer, som løbende bidragertil arbejdet.Kommissionen har i april 2012 afholdt en åbningskonference, og har derudover planlagt enstørre workshop/rundbordssamtale i oktober 2012 sammen med følgegruppen.Kommissionen har nedsat tre arbejdsgrupper, som har haft til formål at afdække og beskrivefaglige problemstillinger. De tre arbejdsgrupper har haft fokus på hhv. landbrugets økonomi,kvælstof samt landbrugets og fødevaresektorens eksport. Der er mere information om ar-bejdsgrupperne på Natur og Landbrugskommissionens hjemmeside(www.naturoglandbrug.dk).Kommissionen betjenes af et selvstændigt sekretariat nedsat af Fødevareministeriet og Miljø-ministeriet og med deltagelse af Finansministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
12
1.3. Kommissionens kommissoriumKommissionens kommissorium opdeler arbejdet i kommissionen i to faser.1. faseDet fremgår af kommissionens kommissorium, at kommissionens skal udarbejde en statusre-degørelse, der forholder sig til nedenstående to temaer.Tema 1: Landbrugets økonomiske situationDet fremgår af kommissoriet, at landbruget er udfordret fra flere sider. Landbrugets og fødeva-reindustriens produktivitetsudvikling har de sidste ti år været svag, samtidig med at omkost-ningerne er steget. Erhvervet står svagere på verdensmarkedet. Samtidig er gældsætningen be-tydelig og vanskeliggør en smidig strukturudvikling og iværksættelsen af investeringer til frem-me af den grønne omstilling. Den direkte EU-støtte forventes reduceret, og der skal stillesskarpere krav til bæredygtighed. Samlet betyder det, at der for mange bedrifter kan imødesesvanskeligheder med at opretholde en tilfredsstillende indtjening og reducere de betydeligegældsposter.Tema 2: Udfordringer for naturen, vandmiljøet og klimaetNår det gælder natur og miljø opstiller kommissionens kommissorium en række udfordringer iforhold til natur, vandmiljø og klimaforandringer. Det fremgår således, at naturen har behovfor mere plads og større sammenhæng mellem de enkelte arealer. Og landbruget står centralt iforhold til indsatsen.I kommissionens arbejde skal der derfor bl.a. være opmærksomhed på, at det er besluttet i FN-og EU-regi, at naturens tilbagegang skal standses inden år 2020, og at der fortsat er behov foren betydelig indsats for at kunne leve fuldt op til EU's krav om et godt vandmiljø. Endvidere bi-drager landbruget fortsat væsentligt til Danmarks udledning af drivhusgasser og en indsats fralandbrugets side er derfor nødvendig. Hertil kommer, at kommissionen ifølge kommissorietskal indtænke de muligheder og udfordringer for landbruget, der opstår ved et ændret klima,herunder forbedrede dyrkningsbetingelser og behovet for at håndtere de stigende regnmæng-der.Første fase af kommissionens arbejde afsluttes med, at kommissionen på baggrund af status-redegørelsen opstiller et eller flere helhedsbilleder for mulige udviklingsveje for dansk natur oglandbrug.2. faseEfter udarbejdelse af statusredegørelsen samt udviklingsveje for danske natur og landbrug skalkommissionen, som afslutning på sit arbejde, komme med anbefalinger, der indeholder forslagtil virkemidler og initiativer, som afspejler en sammenhængende og tværgående tilgang, ogsom kan understøtte realiseringen af en balanceret natur- og landbrugspolitik på kort og langsigt.
13
Anbefalingerne skal således understøtte et økonomisk, natur- og miljømæssigt bæredygtigt ogfremtidsorienteret erhverv, der giver mulighed for vækst, beskæftigelse og eksport i hele føde-varesektoren. Et bæredygtigt landbrug vil samtidig kunne bidrage til en varieret og mangfoldignatur. Kommissionens anbefalinger skal derfor også, ifølge kommissoriet, efterfølgende kunneindgå i realiseringen af Naturplan Danmark. Kommissionen skal se på en bred vifte af sammen-hængende og tværgående virkemidler og initiativer bl.a. indenfor nedenstående områder:•Fødevareerhvervets indtjeningsmuligheder bl.a. inden for udvikling af kvalitetspro-dukter med høj værdi herunder økologiske produkter samt anvendelse af miljøtek-nologiske løsninger samt leverandørerhvervenes indtjeningsmuligheder i forbindelsemed udvikling og eksport af miljøteknologiske løsninger.•Incitamentsskabelse i form af f.eks. afgifter, støtte eller målrettet, enkel og fleksibelregulering, planlægning i f.eks. produktionszoner og naturzoner herunder skov, våd-områder og beskyttelse af § 3 arealer mv. samt regulering af store landbrug på linjemed anden industri. Herunder undersøges konsekvenser af at etablere obligatoriskebeskyttelseszoner omkring vandboringer.•Finansiering og strukturforhold, f.eks. ejerformer, ejerskifte og generationsskifte ifht. den nødvendige strukturudvikling og tilpasning i erhvervet. Herunder skal ses påproblematikken vedrørende yngre økologiske landmænds etablering.•Finansiering af natur-, vandmiljø- og klimaindsatsen, herunder ved anvendelse af ek-sisterende erhvervsstøtteordninger, som f.eks. EU’s Landbrugspolitik samt landbru-gets fonde og private fonde.•Forskning, udvikling og uddannelse, herunder rådgivningsindsatsen.
Når Kommissionen fremkommer med sine anbefalinger skal effekten være vurderet i forhold tilomkostningseffektivitet samt erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser.En præmis for kommissionens arbejde er også, at det i kommissoriet er fremhævet, at kommis-sionens samlede forslag ikke må have statsfinansielle konsekvenser.Kommissionens kommissorium er vedlagt i sin helhed som bilag 1.1.4. Afgrænsning af kommissoriumKommissoriet er bredt dækkende og berører en række sektorer og interesser. Der vil derfor lø-bende i kommissionens arbejde være behov for at forholde sig til snitflader, afgrænsnings- ogfortolkningsbehov i forhold til kommissoriet.
14
Hertil kommer, at flere faglige emner er meget konkret beskrevet i kommissoriet (f.eks. op-følgning på husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger og boringsnære beskyttelsesområder),mens andre emner er mere rundt defineret, og nogle emner, som potentielt kunne være en delaf kommissionens arbejde, ikke er beskrevet i kommissoriet.Kommissionen har derfor med henblik på en afklaring af kommissoriet og for at kunne priorite-re sit arbejde og sin informationsindsamling indtil videre fastlagt følgende afgrænsninger:Landbrugssektoren: Kommissionens arbejde frem mod slutrapport og anbefalinger vil være ret-tet mod primærlandbruget, og der vil være fokus på de mest udbredte driftsformer frem for ni-cher eller økonomisk, beskæftigelsesmæssigt og/eller natur- og miljømæssigt mindre betyden-de driftsformer, hvor der samtidig ikke skønnes at være et betydende udviklings-/vækstpotentiale.Selv om primærlandbruget er hovedfokus, vil prioriteringen i kommissionen have øje for de ef-fekter og potentialer, der ligger i den samlede fødevaresektor. Kommissionens anbefalinger vilderfor også blive forsøgt konsekvensvurderet i en bredere kontekst end selve primærlandbru-get.Internationale vurderinger: Det internationale udsyn skal reflekteres i kommissionens arbejde iforhold til mulighederne for udvikling af dansk landbrug, natur og miljø. Effekter af den danskelandbrugsproduktion på økonomiske, beskæftigelsesmæssige eller natur-, klima- og miljømæs-sige forhold i udlandet vil imidlertid ikke indgå som særskilt problemstilling eller analyse ikommissionens arbejde. En sådan tilgang vurderes i øvrigt at ville være af så kompleks karak-ter, at det ikke ville være muligt at håndtere med den tidshorisont og de rammer, der i øvrigt erfor kommissionens arbejde.Skovbrug og fiskeri: De generelle rammevilkår for den øvrige del af primærsektoren (skovbrugog fiskeri mv.) indgår ikke i kommissionens arbejde. Skovenes natur og biodiversitet er dog såcentralt for landets samlede biodiversitet, at dette i en vis udstrækning forventes at indgå ikommissionens videre arbejde. Hvis Kommissionens anbefalinger på dette område vil få øko-nomiske eller andre konsekvenser for skovbruget, vil dette indgå i analysearbejdet.Marine områder: Forvaltning af det danske havmiljø ligger udenfor kommissionens kommisso-rium. Det betyder også, at marin planlægning og implementering af EU havstrategidirektiv ikkeindgår i kommissionens arbejde. Derimod er landbrugets påvirkning af vandmiljøet med næ-ringsstoffer inkluderet i kommissions arbejde.Organiseringen i den offentlige sektor: Kommissionen har ikke selvstændig fokus på den grund-læggende organisering og ressortfordeling mellem myndigheder, herunder opgavefordelingenmellem staten og kommuner. Det udelukker dog ikke, at såfremt der måtte vise sig muligheder
15
og potentialer i at se på den offentlige opgavefordeling og -varetagelse på udvalgte områder,vil dette kunne indgå.Friluftsliv og turisme: Fremme af friluftsliv, turisme og anden rekreativ anvendelse af det dan-ske landskab er ikke et selvstændigt formål med kommissionens arbejde. I det omfang kom-missionens anbefalinger har effekter i forhold hertil, vil dette blive beskrevet.Dyrevelfærd: Dyrevelfærd er ikke et selvstændigt formål med kommissionens arbejde. Dyrevel-færd vil imidlertid indgå i kommissionens overvejelser og vurderinger, hvis der er anbefalinger,som forventes at påvirke dyrevelfærden eller, hvor dyrevelfærd f.eks. kan indgå som konkur-renceparameter.Bioteknologiske løsninger: Bioteknologiske løsninger til planteforædling og produktionsfremmemv. vil blive beskrevet i kommissionens statusrapport. I hvor høj grad bioteknologiske løsningerog GMO mv. vil indgå mere specifikt i det fremadrettede arbejde er dog ikke afklaret. Det for-ventes ikke at få et større selvstændigt fokus.Reform af EU’s landbrugspolitik: EU’s landbrugspolitik har stor betydning for rammevilkår ogudvikling i landbruget, herunder også mulighed for EU-medfinansiering til natur, miljø og klima-tiltag. Det er sandsynligt, at forhandlingerne om EU’s landbrugspolitik afsluttes efter kommissi-ons afrapportering. Det ligger udenfor Natur- og Landbrugskommissionens opgave at indgå el-ler medvirke i forhandlingsprocessen. Kommissionen vil dog i dialog med Fødevareministerietforsøge at følge udviklingen tæt, så der bedst muligt kan tages højde for de forventede EU-politiske beslutninger.Naturplan Danmark: Af regeringsgrundlaget og kommissoriet for kommissionen fremgår, at derskal udarbejdes en Naturplan Danmark bl.a. baseret på kommissionens anbefalinger. Da Na-turplan Danmark først afsluttes efter kommissionen har afsluttet sit arbejde forventes ikke be-hov for særlig koordinering, afgrænsning eller snitflade-afklaring.Kvælstofudvalget: Kommissionen skal ifølge kommissoriet koordinere sit arbejde med Kvæl-stofudvalget, som oprindeligt er nedsat under den tidligere regering til at udvikle modeller foren fremtidig kvælstofregulering i landbruget. Det tilstræbes at lave aftale med Finansministe-riet om koordinering af roller og opgaver mellem kommission og udvalg.Klimaplan: Regeringens klimaplan forventes fremlagt inden udgangen af 2012 og forventes bl.a.at ville indeholde en fremskrivning af de danske drivhusgasudledninger samt et bruttovirke-middelkatalog, der overvejende fokuserer på tiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer, herunderlandbrug og transport. Det er muligt, at der vil være overlap med nogle af de problemstillinger,som kommissionen vil beskæftige sig med. Derfor tilstræbes løbende og tæt dialog med Klima-,Energi- og Bygningsministeriet på dette punkt. Det kan dog blive en udfordring at arbejdet med
16
klimaplanen forventes afsluttet så sent, at det ikke er muligt at tage fuld højde herfor i kom-missionens arbejde.Handlingsplan for klimatilpasning: Regeringens/miljøministerens handlingsplan forventes fær-dig i efteråret 2012 og kan potentielt overlappe med problemstillinger som kommissionen ogsåønsker at inddrage i sit arbejde. Der tilstræbes løbende og tæt dialog med Miljøministeriet pådette punkt. Det kan dog blive en udfordring at arbejdet med klimatilpasningsplanen afsluttesså sent, at det ikke er muligt at tage fuld højde herfor i kommissionens arbejde.Pesticidstrategi: Miljøministeriet udarbejder i samarbejde med Fødevareministeriet en nysprøjtemiddelstrategi, som forventes færdig ultimo 2012. Strategien er en del af implemente-ringen af direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider. Der kan være overlap mellemkonkrete indsatser og initiativer i strategien og problemstillinger som kommissionen ønsker atinddrage i sit arbejde. Der tilstræbes løbende og tæt dialog med Miljøministeriet på dettepunkt. Det kan dog blive en udfordring, at arbejdet med sprøjtemiddelstrategien afsluttes såsent, at det ikke er muligt at tage fuld højde herfor i kommissionens arbejde.Vækstteam Fødevarer: Regeringen har i tilknytning til en kommende innovationsstrategi ned-sat en række erhvervs-vækstteam, som skal komme med anbefalinger til vækstinitiativer inden-for for hvert vækstteams fokusområde. Der er i august 2012 etableret et Vækstteam for Føde-varer, som skal afrapportere i foråret 2013. Det er aftalt med Vækstteamet, at der holdes enløbende kontakt for at sikre bedst mulig koordinering.Øvrige koordineringsbehov: Det fremgår af kommissoriet, at kommissionens arbejde skal koor-dineres med skattereform, produktivitetsanalyse og erhvervsstøtteanalyse. Kommissionens se-kretariat har taget kontakt til de relevante ressortministerier med henblik på koordinering. Derer indtil videre ikke defineret et konkret behov for koordinering.1.5. Statusrapportens formål og opbygningI denne statusrapport er der – som anført i kommissoriet - givet en redegørelse for landbrugetsøkonomiske situation, indtjeningsmuligheder og rammevilkår samt natur-, vandmiljø- og klima-tilstanden, herunder status for implementeringen af EU- og andre internationale forpligtelser.Statusrapporten forholder sig overordnet til to temaer - landbrugets økonomiske situation ogudfordringerne i forhold til naturen, vandmiljøet og klimaet.Rapportens formålFormålet med rapporten er, udover at leve op til kravene i kommissionens kommissorium, atsammenstille et fagligt velfunderet, bredt dækkende fundament for kommissionens arbejde.Rapporten vil give den samlede kommission det nødvendige tværgående overblik og viden omstatus for situationen i landbrugserhvervet samt natur- og miljøtilstanden i Danmark, herunderstatus for landbrugets udledning af drivhusgasser. Overblikket skal give kommissionen mulig-
17
hed for at udvælge, prioritere og fokusere sit arbejde omkring det, kommissionen finder er væ-sentligst for at kunne leve op til kommissoriet og fremkomme med balancerede forslag og an-befalinger til løsninger på landbrugets økonomiske og strukturelle udfordringer, samt hvordanerhvervet kan bidrage til natur- klima- og miljøindsatsen i Danmark.Rapporten er ikke et udtryk for, at der heri er ’alt’ den viden og information, som kommissio-nen vil lægge til grund for sine anbefalinger. Der vil i 2. fase af kommissionens arbejde blivebehov for supplerende og mere dybdegående analyser og udredninger indenfor de emner, somkommissionen vælger og finder nødvendige at beskæftige sig nærmere med. Det vil også kunneforekomme, at kommissionen finder det nødvendigt at tage emner op, som ikke nødvendigviser beskrevet i nærværende statusrapport. Det er således ikke muligt ud fra rapporten at udledehvilken retning og hvilket indhold kommissionens endelige anbefalinger vil have. Statusrappor-ten er tænkt som et opslagsværk, der ikke kræver, at den læses kronologisk eller i sin fuldelængde.Udover at basere sit videre arbejde på nærværende statusrapport samt supplerende analyserog faglige udredninger, vil kommissionen også i sit fremadrettede arbejde, som det har værettilfældet i 1. fase, tilstræbe en involverende og åben dialog med så mange interessenter, orga-nisationer og ressourcepersoner som muligt.Rapportens opbygningKapitel 1 er statusrapportens indledning hvor baggrunden for kommissionens opgaver beskri-ves.Kapitel 2 introducerer de seneste 10-20 års politiske beslutninger, der har været rammesæt-tende for såvel landbrugets økonomiske situation som for naturen og vandmiljøet samt denklimamæssige påvirkning.Kapitel 3 indeholder en beskrivelses af de væsentligste udfordringer for landbruget som er-hverv såvel som for naturen og for miljøet.Kapitel 4 indeholder en kort faktuel beskrivelse af arealanvendelsen og ressourcegrundlaget iDanmark. Landbrugsjordens dyrkningsmæssige potentiale beskrives, herunder betydningen afde forventede klimaændringer.I kapitel 5 beskrives udviklingen i jordbrugsarealet og husdyrholdet.Kapitel 6 belyser strukturudviklingen og udviklingen af beskæftigelsen i landbrugs- og fødeva-reerhvervet.Kapitel 7 indeholder en gennemgang af jordbrugets økonomi, herunder udviklingen i produkti-viteten sammenholdt med andre EU-lande samt den overordnede økonomiske udviklingen på
18
verdensmarkedet og på det danske marked. På bedriftsniveau beskrives den økonomiske situa-tion for alle landbrug fordelt på størrelsesgrupper.I Kapitel 8 redegøres for de store landbrugs økonomi, som står for den overvejende del aflandbrugsproduktionen og stadig bliver mere betydningsfuld som følge af den stigende andel afstørre landbrug, der følger af strukturudviklingen.Kapitel 9 beskriver prognoser for jordbrugets fremtidige produktionsmuligheder.I kapitel 10 redegøres for udviklingen i væksten på landbrugets gæld, baggrunden for gældensstørrelse, landbrugets mulighed for at forrente og afdrage gælden, gældens betydning forlandbrugets følsomhed overfor rente- og prisændringer.I kapitel 11 beskrives relevante forhold vedrørende erhvervelse af landbrugsbedrifter. Kapitletbeskriver de stigende kapitalbehov, der følger af strukturudviklingen, herunder de kapitalbe-hov, der opstår som følge af skattemæssige forhold ved generationsskifte og som følge af denye krav til finansieringsvirksomheder, der er kommet med den finansielle krise.Kapitel 12 indeholder en gennemgang af udviklingen indenfor jordskatter, herunder jordskatte-lettelserne som følge af Grønvækst 2.0. Yderligere beskrives beskatningen af henholdsvis jordog stuehus og endeligt beskrives kapitaliseringseffekten.I kapitel 13 redegøres for landbrugsloven, landbrugspligten, bygningskrav, jordløse ejendommesamt henholdsvis personer og selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Hertil gennem-gås bopælspligten, supplering af landbrugsejendomme, fortrinsstilling, samdrift og forpagtninginden den endeligt redegøres for administrationen af reglerne.I kapitel 14 beskrives landbrugets fonde.Kapitel 15 er en gennemgang af de væsentlige dele af den fælles EU landbrugspolitik og landdi-striktsprogrammet.Kapitel 16 giver end dybdegående beskrivelse af landdistriktsprogrammet.I kapitel 17 beskrives EU-strukturfondene, EU-Life+ projektmidler samt EU-fiskerifonden. Ord-ningerne beskrives primært i forhold til formålet og i forhold til indsatser, der er relevante fornatur, miljø og klima.Kapitel 18 indeholder en beskrivelse af EU-Kommissionens forslag til en ny fælles landbrugspo-litik (2014-2020). Desuden præsenteres den danske regerings foreløbige holdning til forslagetog en forventet tidsplan for implementeringen af den nye politik.
19
Kapitel 19 indeholder en gennemgang af forbruget af fødevarer i Danmark samt en række ’me-ga trends’, der relaterer sig til det danske fødevaremarked.I kapitel 20 redegøres for den danske fødevareeksport. Her redegøres for eksportens sammen-sætning samt importandelene for de respektive aftagerlande.Kapitel 21 indeholder en beskrivelse af den økologiske dyrkningsform, udviklingen i den økolo-giske produktion, og hvordan økologi bidrager til beskyttelse af natur, klima og miljø.Kapitel 22 beskriver landbrugets produktion af biomasse til energiformål. Herunder beskriveshvad bioenergi er, hvordan den anvendes, og hvordan den udnyttes. Dertil gennemgås væsent-lige aspekter for biomasseproduktion til energiformål i regeringens målsætninger og i Energiaf-talen 2012.I kapitel 23 præsenteres kort den statistik og de centrale data, der indsamles i Danmark og re-laterer sig til den primære landbrugsproduktion.I kapitel 24 belyses dansk natur og biodiversitet, og kapitlet redegør for Danmarks internationa-le forpligtigelser i forhold til sikring af biodiversitet.I kapitel 25 gennemgås reguleringen indenfor natur og naturbeskyttelse. Kapitlet beskriver na-turbeskyttelseslovens §3 om beskyttede naturtyper, fredninger, Natura 2000, vandløbslovenog dens forvaltning, nationalparker, artsforvaltning, etableringen af nye naturarealer, denstatslige arealforvaltning samt den kommunale og private naturindsats mv.Kapitel 26 indeholder en beskrivelse af de forskellige faktorer, der påvirker vandmiljøet og på-virkningernes betydning for vandmiljøet. Endvidere beskrives den hidtidige indsats for beskyt-telsen af vandmiljøet og effekten af denne indsats.Kapitel 27 indeholder en gennemgang af miljøreguleringen af landbruget.I kapitel 28 beskrives udviklingen i spildevandsudledningen, spildevandets indhold, spilde-vandsrensning og -regulering samt forventninger til den fremadrettede spildevandsindsats.I kapitel 29 beskrives grundvandet som ressource, herunder grundvandets tilstand og truslersamt grundvandsindvindingen. I kapitlet beskrives endvidere indsatsen til sikring af drikkevan-det.I kapitel 30 redegøres for pesticidindsatsen, sundheds- samt natur og miljømæssige risici for-bundet med pesticider samt pesticidindsatsen i Grøn Vækst og pesticidafgifter.
20
I kapitel 31 redegøres for drivhusgasser i landbruget, den hidtidige udvikling af drivhusgasser ilandbruget og fremskrivninger for landbrugets udledning af drivhusgasser.I kapitel 32 præsenteres de forventede klimaændringer, samt de politiske initiativer og mål forklimatilpasning. Til sidst beskrives kommuneaftale 2012, EU’s oversvømmelsesdirektiv samtstormflod- og stormfaldsordninger.I kapitel 33 gennemgås elementerne i den fysiske planlægning, som den kommer til udtryk iplanloven og lovens udmøntning i praksis i kommuner, regioner og staten.Kapitel 34 indeholder en beskrivelse af natur og miljøovervågning i Danmark.Kapitel 35 indeholder en gennemgang af metoder til værdisætning af natur og miljø.Kapitel 36 indeholder en beskrivelse af kontrol og tilsyn, krydsoverensstemmelse og sanktio-ner.I kapitel 37 gives et overblik over relevante myndigheder og administration, herunder belyseskommunalreformen samt tiltag for at begrænse administrative byrder og skabe forenklingermv.Kapitel 38 indeholder en samlet karakteristik af data og digitalisering i den offentlige sektor,derefter en beskrivelse af tværsektorielle initiativer og til sidste beskrives data og digitaliseringpå landbrugsområdet i øvrigt.I kapitel 39 gives en status for udviklingen og anvendelse af miljøteknologi i primærlandbruget.I kapitel 40 redegøres for forskning, herunder nationale og internationale forskningspuljer og -tilskud mv. indenfor fødevarer, natur, miljø og klima.Kapitel 41 indeholder en beskrivelse af tilskudsordningerne Grønt Udviklings- og Demonstrati-onsprogram (GUDP), Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) samtMiljøteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP), der alle er relevante forlandbrugs- og miljøsektoren.Kapitel 42 indeholder en gennemgang af de mest centrale erhvervs- og kandidatuddannelseder relaterer sig til landbrug, produktion og håndtering af fødevarer samt uddannelser, der re-laterer sig til natur og miljøpleje.I kapitel 43 sammenstilles de forskellige offentlige bevillinger og finansiering af indsatser fornatur, miljø, klima og landbrugsområdet.
21
Til rapporten hører en række bilag. En oversigt findes til sidst i rapporten. Bilagene findes, lige-som statusrapporten, på kommissionens hjemmesidewww.naturoglandbrug.dk.Bagerst i rap-porten findes desuden en oversigt med internationale konventioner, EU-direktiver samt natio-nale love og bekendtgørelser, som er behandlet i rapporten.Eksterne bidrag, data og kilderStatusrapporten er i væsentlig grad baseret på tidligere publiceret, offentligt tilgængeligt mate-riale og rapporter samt bidrag fra henholdsvis Fødevareministeriet, Miljøministeriet samt Kli-ma- Energi og Bygningsministeriet. Kommissionen har desuden på enkelte områder rekvireretfaglige redegørelser fra bl.a. Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Redegørelserne fraforskningsinstitutionerne er lagt på kommissionens hjemmesidewww.naturoglandbrug.dk.Al-le de mange bidrag har været og er af stor og værdifuld betydning for kommissionens arbejde.Kommissionen har udarbejdet en materialesamling, der indeholder relevant materiale omlandbrug, natur, miljø og klima. Der er tale om en bruttoliste med dokumenter og rapporter,som danner baggrund for kommissionens arbejde. Materialesamlingen findes på Natur- ogLandbrugskommissionens hjemmeside.Kommissionen har som det fremgår i videst muligt omfang anvendt datamateriale, der er såopdateret som muligt. Det betyder i praksis, at data er baseret på de bedst tilgængelige oplys-ninger i foråret og sommeren 2012. Kommissionen tager forbehold for evt. nye oplysninger,der kan have betydning for tolkningen af udviklingstrends mv., f.eks. i forhold til landbrugser-hvervets indtjeningsforhold i indeværende år.
22
2. Værdier og udfordringerDanmark er et tusindårigt kulturlandskab, hvor stort set alle arealer er påvirket direkte af men-neskelig aktivitet. Det gælder ikke mindst landbrugsarealerne, der er karakteriseret ved det fla-de landskab og jordbundsforhold med høj dyrkningsværdi. Klimaet i Danmark er desuden gun-stigt til produktion af en lang række afgrøder. Derfor udgør landbrugsarealerne også mere end60 pct. af landets samlede areal. Det gør os til et af Europas mest intensivt udnyttede land-brugslande.Industrialiseringen og moderniseringen af landbruget siden 1950’erne har ført til en betydeligintensiveret og specialiseret produktion. Antallet af slagtesvin og mink er steget markant, mensantallet af kvæg er faldet betydeligt de seneste årtier. Det samlede landbrugsareal er de sene-ste ca. 20 år blevet mindre, primært pga. skovrejsning, byudvikling og udbygning med infra-struktur. I samme periode har den overvejende del af dyrkningsfladen været anvendt til dyrk-ning af korn, som anvendes til foder. Den økologiske produktion er øget væsentligt i de senereår, og den udgør i dag 6 pct. af det samlede landbrugsareal.I takt med effektiviseringen og specialiseringen er antallet af landbrug reduceret kontinuerligtover de seneste årtier, og i takt hermed er de enkelte brug blevet større. Landbruget og føde-varesektoren spiller i dag fortsat som helhed en betydende rolle i det danske samfund målt påbåde beskæftigelse, eksport og værdiskabelse. Jordbrugets samfundsøkonomiske betydninghar dog været faldende gennem flere år.Landbrugets udvikling har især efter anden verdenskrig medført væsentlige forandringer af na-tur og miljø. Først i slutningen af 1980’erne begyndte man en egentlig erhvervsrettet regule-ring for at imødegå de negative påvirkninger af omgivelserne. Siden er reguleringen skærpet iflere omgange, herunder reglerne for anvendelse af pesticider og gødning, næringsstofudvask-ning, ammoniakfordampning og naturbeskyttelse. Den nationale regulering er i stigende gradsket på baggrund af internationale aftaler, herunder især EU-regulering.Landbrugets udledninger af næringsstoffer og brug af miljøskadelige pesticider er reduceretmarkant, og landbrugets udledning af drivhusgasser er de seneste 20 år reduceret med over enfemtedel. Samtidig har naturarealet været stigende gennem flere år. Alligevel har vandmiljøetikke generelt fået det bedre, mange eksisterende naturområder har fortsat en dårlig tilstand,og der er stadig en lang række plante- og dyrearter, som er truet.Der er dermed fortsat udfordringer. De primære trusler og negative påvirkninger af natur ogmiljø er næringsstoffer fra bl.a. landbruget, pesticider, dræning og afvanding, for små og foropsplittede naturarealer og for lidt naturpleje samt en for intensiv skovdrift.
23
2.1.Væksten i landbruget er udfordretDe seneste årtier er vækstraten i Danmark som helhed aftaget, og dansk økonomi er i dag ge-nerelt udfordret på vækst og konkurrenceevne. Det skyldes primært, at vi de seneste ca. 10 århar haft en af de laveste produktivitetsstigninger i Europa kombineret med et stigende lønom-kostningsniveau og en styrket kronekurs. Samtidigt fører globaliseringen til en stadig mere in-tensiv konkurrence, der fordrer evne til løbende omstilling og effektivisering. Hertil kommer, atden demografiske udvikling i Danmark er med til at reducere arbejdsstyrkens andel af den sam-lede befolkning, og dermed forstærke behovet for nytænkning og omstilling.Den generelle udfordring for dansk erhvervsliv afspejler sig også i landbruget. Dansk landbrughar ikke haft en tilstrækkelig produktivitetsstigning til at modsvare det faldende forhold mel-lem værdien af produktionen og ressourceforbruget. Dette har medført, at indtjeningen gene-relt er faldet, samtidig med at erhvervets gæld er steget. Sammenlignet med hovedparten afde andre europæiske lande er indtjeningsevnen i dansk landbrug faldet relativt mere, hvilket tildels skyldes høje omkostninger til løn og renter.Der er dog en betydelig variation i indtjeningen på tværs af landbruget, og gennemsnitstal skalderfor anvendes med stor varsomhed. Mange primært store landbrug er i dag i stand til at ska-be en rentabel produktion. En række af de mindre effektive og mindre lønsomme bedrifter, derevt. også har en stor gældsbyrde, har vanskeligere ved at skabe tilstrækkelig god økonomi iproduktionen. Derfor vil en række urentable landbrug også i fremtiden blive afviklet, og en dellandmænd vil også i fremtiden være i fare for konkurs, specielt i en situation med stigende ren-ter.Muligheden for at nye landmænd kan indtræde i dansk landbrug bliver gradvist vanskeligere. Itakt med udviklingen af stadigt større bedrifter øges kapitalkravet løbende, og et gennemsnit-ligt heltids-landbrug har i dag et kapitalkrav på 37 mio. kr. I fremtiden vil kapitalkravet bliveendnu større.Til trods for udfordringerne er den danske landbrugs- og fødevaresektor fortsat en af verdensstørste fødevareklynger med en høj eksportandel (særligt mink, kød, mælkeprodukter og frø),forskning på højt internationalt niveau, en relativt stærkt sammenhængende fødevarekæde(fra ’jord til bord’) og et stort antal patenter, også set i forhold til andre brancher.2.2. Behov for en natur-, miljø- og klimaindsatsSelv om der er foretaget en løbende skærpelse af natur- og miljøkravene til landbruget gennemde sidste 20-25 år, og der er gennemført en række indsatser for at genskabe naturområder ogetablere nye skove, er udviklingen for natur og miljø på en række områder endnu ikke vendt ogDanmark har sammenlignet med andre lande i Europa stadig en lav naturandel ligesom biodi-versiteten i Danmark er truet på en række områder. Det gælder f.eks. mange dyre- og plantear-ter knyttet til lysåbne naturområder og til skovene.
24
Mange af de tilbageværende naturarealer er fortsat udsat for negative påvirkninger. De reste-rende lysåbne naturtyper som heder og overdrev påvirkes således stadig af for store mængdernæringsstoffer og pesticider fra bl.a. landbruget og det er ofte vanskeligt at sikre den nødven-dige naturpleje. Mange enge og vådområder drænes og afvandes fortsat, og vandløbenes na-turværdier påvirkes ofte negativt ved grødeskæring, oprensning og øvrig vandløbsvedligehol-delse, der skal sikre afvandingen fra landbrugsarealer.I skovene findes en stor del af landets oprindelige flora og fauna, men en intensiv skovdrift gøren effektiv sikring vanskelig. Selve landbrugslandet rummer også værdifuld natur og småbioto-per i form af levende hegn, diger og grøftekanter, men mange af disse levesteder er i risiko forat forsvinde ved en stadig mere effektiv landbrugsdrift. På selve landbrugets dyrkningsflade,hvor afgrøderne dyrkes intensivt, og hvor effektiviteten i anvendelse af maskiner og hjælpe-stoffer gradvist øges, er naturindholdet begrænset. Derfor er en række af de fugle- og dyrear-ter, som tidligere var almindelige i agerlandet, blevet gradvist mere sjældne.I dag har Danmark kun få store sammenhængende naturområder, og mange naturarealer erforholdsvis små og ligger spredt. Dette gør det også vanskeligt for nogle arter at opretholde le-vedygtige bestande.Til gengæld udgør de danske kystområder med de relativt lavvandede fjorde, sunde og bæltermv. fortsat store, sammenhængende områder, der også i en international målestok rummer enstor og vigtig andel af landets samlede biologiske mangfoldighed. Kystvandene har dog i mangeår været udsat for en omfattende påvirkning, både i form af næringsstofudledninger fra land ogi form af landindvindinger og fiskeri mv. Også i forhold til vandmiljøet og kystområdernes naturer en fortsat indsats derfor nødvendig.Landbruget har reduceret udledningen af drivhusgasser betydeligt siden 1990, primært somkonsekvens af de tidlige vandmiljøplaners regulering af kvælstofudslippet. Det er overvejendeudledningen af lattergas, der er reduceret i perioden, hvorimod udledningen af metan har væ-ret stort set uændret. Danmark har fastsat ambitiøse mål på klima- og energiområdet fremmod 2020, bl.a. i forhold til reduktion i udledningen af drivhusgasser og med hensyn til øgetproduktion af vedvarende energi. Her spiller landbruget en central rolle, både i klimaindsatsenog som leverandør af bæredygtig biomasse.
25
3. Natur- og landbrugspolitik – ettilbageblikDanmarks natur- og landbrugspolitik er fastlagt ved en række nationale og internationale mål,politikker, strategier og regulering. Siden optagelsen i EF i 1973 har den danske landbrugspolitiki væsentlig grad været præget af den fælles EU-landbrugspolitik, og EU’s landbrugspolitik ogden nationale udmøntning heraf udgør det mest centrale, politiske omdrejningspunkt for bådelandbrugserhvervet, naturen og miljøet. Det er her ca. 7,5 mia. kr. årligt fordeles til danskelandmænd og lodsejere i det åbne land.Samtidigt har det haft afgørende betydning for natur- og miljøpolitikken, at bæredygtighedblev sat på den globale dagsorden medBrundtlandrapporteni 1987 samt etablering af FN’sklimakonvention og biodiversitetskonventionen i 1992. Herefter har den danske politik på na-tur, miljø- og klimaområdet i stigende grad været under indflydelse af internationale beslutnin-ger og aftaler. Det gælder ikke mindst på EU-niveau.Generelt er naturbeskyttelsen og miljøreguleringen blev stadig mere finmasket og beskyttelses-og udledningskrav er gradvist skærpet de seneste 20-30 år. Særligt inden for de seneste ca. 10år har klimapolitikken fået et stadig større politisk fokus.3.1.Udvikling i landbrugspolitikkenSiden Danmark blev optaget i EF i 1973, har udviklingen af den fælles landbrugspolitik værethelt central for rammevilkårene i dansk landbrug. Den første landbrugspolitik fra 1962 var ka-rakteriseret ved høje toldmure og prisstøtte, men i 1980’erne og 1990’erne blev landbrugspoli-tikken gradvist reformeret.På samme tidspunkt var der i Danmark politisk fokus på de marginale landbrugsjorde, der pro-duktionsmæssigt havde mindre værdi, men som natur- og miljømæssigt var værdifulde. I for-længelse heraf og som opfølgning på Marginaljordsstrategien fra 1987 påbegyndte man, hvadder senere skulle vise sig at blive en vedvarende indsats, udtagning af landbrugsjord bl.a. til na-turgenopretning og skovrejsning.Mac Sherry reformen af EU’s landbrugspolitik i 1992 var starten på udfasningen af prisstøtten,der tidligere havde sikret stabile fødevarepriser i EU. I stedet for begyndte man at kompenserelandbruget ved at tildele produktionsstøtte. Desuden blev der indført en braklægningsordning,der krævede at en vis andel af landbrugsarealet blev braklagt med henblik på at undgå en unø-dig overproduktion af landbrugsvarer indenfor EU. Braklægningsordningen blev dog ophævetigen i 2007.
26
Den tætte sammenhæng mellem landbrugets produktion og betydningen for natur og miljøblev endnu tydeligere, da EU’s landbrugspolitik i 1999 blev opdelt i to søjler. Den første søjlevar erhvervsstøtte og udgjorde langt størstedelen af EU-budgettet. Den anden søjle, Landdi-striktsprogrammet, havde til formål at støtte udviklingen i landdistrikterne samt natur- og mil-jøfremmende tiltag i landbruget.I 2005 blev størstedelen af den direkte produktionsstøtte afkoblet. Dette indebar, at støtte ikkelængere afhang af, om der fandt en egentlig landbrugsproduktion sted på et støtteberettigetareal. Danmark indførte denne afkoblede støtte, ‘enkeltbetalingsordningen’, i 2005. EU beslut-tede samtidig at øge midlerne i landdistriktsprogrammet til 5 procent af det samlede budget tillandbruget og dermed sætte yderligere fokus på landdistrikterne og den miljøvenlige produkti-on.I 2008 gennemførte EU en ny revision af landbrugspolitikken (’sundhedstjekket’). Sundheds-tjekket betød bl.a., at en større del af støttemidlerne til landbruget kan overføres til miljøfor-mål (frivillig modulation). Samtidig blev de koblede støtteordninger reduceret yderligere, hvil-ket bl.a. indebærer, at langt størstedelen af den direkte landbrugsstøtte i Danmark udbetalesuden særskilte produktionskrav.En ny EU-landbrugspolitik skal vedtages i 2013. Også i forbindelse hermed er der forventningom, at landbrugsproduktionens betydning for natur og miljø vil være i fokus og præge struktu-ren i den fremtidige landbrugspolitik, og dermed også præge udviklingen i landbrugserhvervetog anvendelsen af det danske landskab.Sideløbende med de seneste års udvikling i EU’s landbrugspolitik har ’grøn vækst’ og ’grønøkonomi’ været i politisk fokus. Det gælder ikke mindst de ’grønne løsninger’, hvor landbrugs-produktionen kan bidrage til et renere vandmiljø og mere natur. Med den tidligere regeringsaftale omGrøn Vækstfra 2009 blev der igangsat en række indsatser på energi-, vækst- og kli-maområdet. MedGrøn Vækstblev indsatsen fra de tidligere vandmiljøplaner ligeledes fortsat.Grøn Vækstfra 2009 var dermed et forsøg på at bygge bro mellem landbrugserhvervets udvik-ling og en styrket indsats for natur og miljø. Natur- og Landbrugskommissionen arbejder påsamme grundlæggende præmis.3.2.MiljøindsatserParallelt med dansk indtræden i EF fik Danmark i 1973 sin første miljøbeskyttelseslov, og opigennem 1970’erne og 80’erne kom der øget fokus på vandmiljøet og landbrugets påvirkning afomgivelserne. Derfor blev bl.a. landbrugsloven og vandløbsloven ændret i 80’erne og i 1987blev den første vandmiljøplan vedtaget (VMP I). Den indeholdte bl.a. en målsætning om at re-ducere udvaskningen af kvælstof og fosfor fra landbruget med 50 pct.
27
Den betydelige fokus på vandmiljøet igennem 80’erne blev fulgt op med yderligere indsatser i1990’erne, og Danmarks indsats for beskyttelsen af vandmiljøet og reduktionen i landbrugetsudledning af næringsstoffer har dannet et vigtigt udgangspunkt for udformningen af EU’s nit-ratdirektiv fra 1991, der netop har til formål at reducere nitratudledningen fra landbruget tilvandmiljøet.Nationalt fulgte Danmark op på indsatsen med vedtagelsen af handlingsplan for et bæredygtigtlandbrug i 1991, vandmiljøplan II i 1998 og vandmiljøplan III i 2003, hvor der blev fastsat yderli-gere krav til en reduktion af landbrugets udledning af næringsstoffer. Parallelt med arbejdetmed vandmiljøplanerne blev der også udarbejdet særskilte ammoniakindsatser, herunder am-moniakhandlingsplanen fra 2001, vandmiljøplan III fra 2003 og Grøn Vækst-aftalen fra 2009.Danmark har på den måde gennem mange år generelt været i front på EU-niveau, når det gæl-der udvikling af miljøpolitikken.Med fokus på en samlet indsats for beskyttelsen af vandmiljøet vedtog EU i 2000 Vandramme-direktivet, der samler en række tidligere direktiver på vandområdet. Med vandrammedirektiveter det målet, at sikre en integreret indsats for beskyttelsen af vandmiljøet med faste mål ogtidsrammer. Vandrammedirektivet er i Danmark implementeret i miljømålsloven, der dannergrundlaget for de første vandplaner, som blev offentliggjort i 2011.Når det gælder pesticider, blev den første nationale pesticidhandlingsplan om reduceret pesti-cidforbrug vedtaget i 1986, og den blev senere fulgt op med en forhøjelse af pesticidafgiften i1990’erne. I 1997 nedsatte man det såkaldteBichel-udvalg,der bl.a. skulle analysere konse-kvenserne ved at reducere bekæmpelsesmidler i landbruget. På denne baggrund vedtog manPesticidhandlingsplan II i 2000, som senere blev fulgt op af Pesticidhandlingsplan III fra 2003.Der er planlagt en ny pesticidstrategi i slutningen af 2012, og der har således løbende gennemde sidste 20-25 år været fokus på en reduceret påvirkning af natur og miljø fra landbrugetsbrug af pesticider. Det gælder også på EU-niveau, hvor pesticidindsatsen er blevet bundet oppå EU-direktiver og forordninger, og i dag foregår godkendelse og brug af pesticider således ihøj grad ud fra fælles EU-retningslinjer.3.3.Sikring af natur og biodiversitetFN’s klimakonvention og biodiversitetskonvention fra 1992 har som tidligere omtalt haft storbetydning internationalt og for udvikling af EU-politikken og nationale politikker. Der findes dogherudover en række yderligere internationale aftaler og konventioner på naturområdet, hvorafBern-, Bonn-, Ramsar- og Washington (Cites) konventionerne er de væsentligste. De væsentlig-ste EU-instrumenter er EU fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habitatdirektivet fra 1992.De internationale forpligtigelser er indarbejdet i den danske lovgivning over en længere årræk-ke. Den danske naturbeskyttelseslovgivning består i dag primært af naturbeskyttelsesloven,skovloven, jagt- og vildtforvaltningsloven og lov om nationalparker. Hertil kommer miljømålslo-ven, der fastsætter en fælles ramme for gennemførelse af vandrammedirektivet og habitatdi-
28
rektivet gennem vandplaner og Natura 2000-planer. Derudover sætter planloven rammerne forden fysiske planlægning og den overordnede arealanvendelse. Mange sektorlove indeholderendvidere bestemmelser, der implementerer EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver.Til yderligere at udvikle naturpolitikken har skiftende regeringer nedsat særlige udvalg og ud-arbejdet strategier, handlingsplaner og redegørelser mv. om natur og biodiversitet. De mestmarkante initiativer er naturskovsstrategien (1994), en national strategi om biologisk mangfol-dighed (1995), Wilhjelm-udvalget (2001), et nationalt skovprogram (2002) og en handlingsplanfor biodiversitet og naturbeskyttelse (2004).Derudover er der gennemført en række analyser og udarbejdet en række nationale og interna-tionale rapporter, som evaluerer og opstiller anbefalinger til dansk naturpolitik. Det gælderf.eks. Naturrådet i 2005, Det Økonomiske Råd i 2000, 2009 og i 2012 samt Det Grønne Kon-taktudvalg i 2012. Også internationalt gennemføres der evalueringer. Det gælder særligt OECD,som i 1999 og 2007 har evalueret den danske miljøindsats med en række anbefalinger om enyderligere indsats. Evalueringerne har generelt været kritiske og bl.a. fokuseret på, at dermangler konkrete målsætninger for sikring af biodiversitet, store sammenhængende naturom-råder og en overordnet planlægning for naturen, herunder bedre sammenhæng mellem land-brugs- og naturpolitik.Den seneste større politiske aftale på natur- og miljøområdet er fra 2009, hvor den tidligere re-gering, som tidligere omtalt, indgik Grøn Vækst aftalen, som bl.a. havde til hensigt at etablereop til 75.000 ha ny natur frem til år 2015 samt sikre mere naturpleje inden for og uden for deeksisterende Natura 2000-områder. Aftalen havde et samlet budget til natur og miljø på 13,5mia. kr. Grøn Vækst er blevet fulgt op med ændret lovgivning, ændrede tilskudsordninger samtstatslige vand- og Natura 2000-planer. Der udestår dog fortsat en del arbejde med at imple-mentere vand- og Natura 2000-planerne.På det seneste partsmøde for Biodiversitetskonventionen, som fandt sted i 2010, blev der ved-taget en strategisk plan for biodiversitet 2011-2020. Denne strategiske plan har som overord-net mål at standse nedgangen i biologisk mangfoldighed for at sikre, at økosystemerne i 2020er levedygtige og i stand til fortsat at levere de nødvendige ydelser. Planen indeholder derud-over 20 delmål for biodiversitet.I forlængelse af arbejdet under biodiversitetskonventionen er der på EU-niveau tidligere vedta-get en handlingsplan for biodiversitet i 2006 og en EU biodiversitetsstrategi i 2010, der ligesombiodiversitetskonventionen har som overordnet mål at stoppe tilbagegangen i natur og biodi-versitet. Som optakt til de globale forhandlinger i forbindelse med biodiversitetskonventionenvedtog EU’s miljøministre i marts 2010 en langsigtet vision for 2050 og nye mål for beskyttelseaf biodiversiteten i 2020. EU’s 2020-mål for biodiversitet er bl.a. at standse tabet af biodiversi-tet og nedbrydelse af økosystemtjenester i EU inden udgangen af 2020. EU’s 2050-vision og2020-mål blev i maj 2011 fulgt op af en EU biodiversitetsstrategi.
29
3.4.Klima og klimatilpasningKlimaområdet blev for alvor sat i fokus med FN’s klimakonvention fra 1992 og Kyoto-protokollen fra 1997, hvor der for første gang blev indgået en international klimaaftale medforpligtende målsætninger. Kyotoprotokollen trådte i kraft i 2005 og gælder for perioden 2008-12. Danmark har siden haft tradition for at gå forrest med nogle af de mest ambitiøse klima-mål, hvilket bl.a. har medført, at Danmark har haft en betydelig indflydelse ved de internatio-nale klimaforhandlinger.Forud for klimakonferencen COP15 i København i 2009 vedtog EU en klima- og energipakke.Med vedtagelsen af pakken har Danmark i 2020 forpligtet sig til at omstille til 30 pct. vedvaren-de energi og til at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 pct. fra ikke-kvotebelagt sek-torer, set i forhold til 2005. Landbrugets udledninger opgøres under de ikke kvotebelagte sek-torer, hvor de udgør ca. en tredjedel af det samlede drivhusgasudslip.For at udvikle energi- og klimapolitikken yderligere nedsatte den tidligere regering en Klima-kommissionen, som afleverede deres rapport i 2010. Kommissionen peger på at det er muligtat nå en reduktion i danske udledninger på 80-95 pct. i 2050 ved en massiv satsning på udvik-ling af nye teknologier til produktion af vedvarende energi. Kommissionen peger også på, atder er en fortsat opgave i at reducere den del af drivhusgasserne, der stammer fra landbrug ogtransport.Ved regeringsskiftet i efteråret 2012 har S-R-SF-regeringen formuleret en ny national klimamål-sætning på 40 pct. reduktion i 2020 i forhold til drivhusgasudledningerne i 1990. Med regerin-gens energiaftale fra foråret 2012 er der taget et skridt i retning af at indfri målsætningen, idetenergiaftalen udstikker rammerne for den danske energipolitik frem til 2020. Med aftalen erder bl.a. fastsat initiativer, som skal fremme anvendelsen af biomasse, biobrændstoffer og bio-gas. Energiaftalen er første skridt i retning mod at indfri regeringens langsigtede vision om om-stilling til 100 pct. vedvarende energi i 2050.I de senere år har der været stigende fokus på klimatilpasning, som for alvor kom på den natio-nale politiske dagsorden med VKO-regeringens klimatilpasningsstrategi fra 2008. Strategien be-skrev konsekvenserne ved de forventede klimaændringer for forskellige sektorer, og der varsamtidig en beskrivelse af muligheder for klimatilpasning.Sammen med klimatilpasningsstrategien fra 2008 blev der igangsat en informationsindsats omklimaændringer og klimatilpasning, bl.a. ved etablering af en klimatilpasningsportal, en forsk-ningsfaglig strategi og et tværgående nationalt koordinationsforum mellem offentlige myndig-heder.Med regeringsgrundlaget fra efteråret 2011 lægges der op til en række nye politiske initiativer,der er målrettet klimatilpasningsområdet. Der er oprettet en task force, som skal koordinere
30
den statslige indsats i forhold til klimatilpasning og udarbejde en national handlingsplan medudgangen af 2012. En vigtig opgave for task forcen er desuden at sikre, at der sker en hurtigimplementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv.
31
4. Arealanvendelse ogressourcegrundlagI dette kapitel beskrives arealanvendelsen samt det ressourcemæssige grundlag for landbrugs-produktionen i Danmark. Udgangspunktet er anvendelsen af den dyrkede jord og de forholdder har væsentlig betydning for planteproduktionen, herunder også klimaændringer.4.1.ArealanvendelsenDanmarks samlede landareal er ca. 43.000 km2. Heraf udgør landbrugsarealet ca. 62 pct., sko-vene ca. 13,5 pct., de åbne naturarealer som heder, enge og moser ca. 9 pct., søer og vandløbca. 2,5 pct., småbiotoper i agerlandet 2-3 pct. og byer, veje og øvrige infrastrukturanlæg ca. 10pct.Omkring år 1850 udgjorde det samlede landbrugsareal ca. 50 pct. af landets areal, men stegherefter markant. Siden 1980’erne er udviklingen vendt, og landbrugsarealet i omdrift har væ-ret svagt faldende. Det skyldes primært, at arealer er overgået til natur eller inddraget til byer,veje og infrastruktur. Tallene er behæftet med nogen usikkerhed, da der ikke foreligger ensamlet entydig opgørelse over udviklingen i arealanvendelsen i Danmark.Ifølge Danmarks Statistik udgør arealet i omdrift i dag ca. 94 pct. af landbrugsarealet. Det re-sterende landbrugsareal består overvejende af permanente græsarealer og et lille areal medbraklagte marker. Der har tidligere været et EU-krav om op til 15 pct. braklægning, men denneordning ophørte i 2007, hvorefter en stor del af de braklagte arealer blev oppløjet. Ca. 89.000ha eller ca. 3 pct. af landbrugsarealet er småbiotoper som levende hegn, markskel og vejgrøf-ter.Danmark er oprindeligt skovbevokset, men omkring år 1800 udgjorde skovene på grund afskovhugst og overudnyttelse kun ca. 3 pct. af arealet. Siden er skovarealet gennem en mange-årig og kontinuerlig skovrejsningsindsats forøget og udgør i dag ca. 13,5 pct. af arealet. Sam-menlignet med EU-landene som helhed, der har en skovandel på over 35 pct., er Danmark fort-sat skovfattigt.De åbne naturarealer som heder, enge og overdrev var tidligere en integreret del af landbrugs-driften og dækkede store dele af landet. I takt med intensiveringen og effektivisering af land-bruget har disse arealer mistet deres landbrugsmæssige betydning og udgør nu ca. 9 pct. afarealet. Arealerne er i vidt omfang omfattet af national beskyttelse, og arealet er derfor ogsårelativt stabilt.Danmark har ca. 120.000 søer og vandhuller og ca. 69.000 km vandløb som dækker et samletareal på ca. 97.500 ha. Arealet med småbiotoper har været stigende gennem de senere år, bl.a.som følge af etablering af mange nye vandhuller og småsøer.
32
4.2.ProduktionspotentialerLandmændenes incitament til at sikre høje udbytter hænger nøje sammen med markedspriser-ne på de enkelte afgrøder. Markedspriserne har samtidig betydning for afgrødevalget samtbrug af indsatsfaktorer (kvælstof, pesticider, maskinindsats mv.). Afgrødernes udbytter er be-stemt af et samspil mellem genetik, miljø og management. Det genetiske grundlag ligger i ud-vikling af arter og sorter, der er tilpasset de lokale jordbunds- og klimaforhold, og som samti-digt giver høje udbytter af god kvalitet.De miljømæssige forhold, der bestemmer udbyttepotentialet, er især jordbundsforhold og kli-ma. Jorden understøtter afgrøderne med forsyning af vand og næringsstoffer, hvilket forud-sætter gode betingelser for afgrødeetablering og udvikling af et dybt og sundt rodnet. Underde danske klimaforhold er det især lave temperaturer i forårsperioden samt tilfælde af tørre(eller våde) perioder, der begrænser produktionspotentialet. De forhold omkring management,der påvirker udbytterne, hænger sammen med sikring af en sund og frugtbar jord, en god af-grødeetablering samt gødskning og plantebeskyttelse.Det klimabetingede potentiale for biomasseproduktion (maksimale udbytte pr. ha) i Danmarkligger på 30-40 ton tørstof pr. ha. Udbyttet (korn og halm) i kornafgrøderne ligger dog på underdet halve af dette biomassepotentiale. Det hænger især sammen med, at korn- og frøafgrøderkun udnytter omtrent halvdelen af den potentielle vækstsæson. I forårsperioden har vintersæden god udnyttelse af lysforholdene, mens vårsæden først skal etableres. Det fleste kornafgrø-der starter med at modne i juli måned og resten af året udnyttes ikke til produktion. Anderle-des er det i f.eks. majs og roer, som også udnytter den sene del af året til produktion, og hvorder derfor også opnås større biomasseproduktion end i korn- og frøafgrøderne.Der har over de seneste to årtier været meget beskedne stigninger i udbytterne i kornafgrø-derne, som dækker over halvdelen af det danske landbrugsareal. Stagnerende udbytter er ikkealene er et dansk fænomen, men kan også findes i andre nordvesteuropæiske lande. Hovedår-sagerne til stagnerende udbytter kan bl.a. være klimaændringer, sædskiftesygdomme og ud-nyttelsesgraden af kvælstof fra husdyrgødning. Hertil kommer, at offentlig regulering af land-brugets anvendelse af kvælstof og pesticider, også har betydning for udbytterne i plantepro-duktionen.4.3.DræningI Danmark er ca. 50 pct. af landbrugsarealet systematisk drænet, hovedsageligt afvandet medrørdræn med 8-20 m afstand. Formålet med dræning er, at sikre en stabil og rentabel plante-produktion ved at lette jordbearbejdning og sikre at landbrugsmaskiner kan færdes på arealer-ne. Dræning med teglrør startede på lerjord omkring 1850, og i år 1900 var ca. 45 pct. af land-brugsarealet drænet. Der har været to perioder med stor dræningsaktivitet, først dræning aflerjord på Øerne og i Østjylland i perioden 1860-80, og siden dræning af lavbunds arealer, pri-mært i Jylland, i perioden ca. 1930-60. Siden 1983 har omfanget af ny dræning været meget lil-le. Det drejer sig primært om omdræning af tidligere drænede arealer, idet drænsystemer isærpå lavbundsjord har en begrænset levetid.
33
Der foreligger begrænsede oplysninger om beliggenheden af arealer, der er systematisk dræ-nede. Kun i forbindelse med dræning af okkerpotentielle arealer har det siden 1981 været på-krævet at søge tilladelse om dræning hos myndighederne, og for disse arealer haves derfor sik-re oplysninger. Frem til første verdenskrig blev projektering af dræning udført af mange en-keltpersoner og mindre landinspektør- eller ingeniørfirmaer, og hovedparten af dokumentatio-nen herfor er gået tabt. I dag er der, efter VVM-reglerne, krav om anmeldelse ved dræning,men der foreligger ikke nærmere oplysninger om sådanne anmeldelser.4.4.VandingMarkvanding er afgørende for, at mange danske sandjorde og specialafgrøder kan dyrkes profi-tabelt. Vandingsbehovet er stærkt varierende fra år til år, og hænger sammen med de lokalejordbunds- og nedbørsforhold. Fordelingen af det vandede areal er fortrinsvis bestemt af jord-type (jordens vandholdende kapacitet) og af nedbørsfordelingen og tilgængelige vandressour-cer. Hen ved 75 pct. af arealerne er lokaliseret i områder, der ligger helt eller delvist vest for is-randslinjen, der løber igennem Jylland. Disse jordes vandholdende evne er meget lav, og denplantetilgængelige vandmængde er yderligere begrænset af, at den grovsandede jord hæmmerrodvæksten hos de fleste afgrøder. I den nordlige og østlige del af Jylland og på øerne er dermindre arealer med sandjord og/eller lav nedbør, hvor vanding er rentabel. Vandressourcerne iØstdanmark er dog ofte begrænsede på grund af ringe nedbørmængder og konkurrence omvandet til andre formål.Traditionelt har det været kartofler, der kunne betale de faste omkostninger ved etablering afvandingsanlæg, men også hensynet til en stabil grovfoderproduktion har vejet tungt i land-mænds beslutning om investering i vandingsanlæg. Sidstnævnte understreges af, at mere endhalvdelen af de landbrug, der har vandingsanlæg, også er mælkeproducenter. Områder medhøjt vandingsbehov dækker omkring 25 pct. af den jyske halvø, mens det er mindre end 5 pct.af området øst for Storebælt. Det potentielle behov for vanding er opgjort til omkring 1.200millioner m3/år.
34
500000450000
Vandet areal (ha)
4000003500003000002500002000001500001000005000001960197019801990Areal som kan vandesAktuelt vandet
2000
2010
2020
Figur 4.1. Den tidslige udvikling i areal, der kan vandes; samt det areal, der aktuelt er blevet vandet i deenkelte år (sidstnævnte data kun registreret de senere år).Kilde: Danmarks statistik
Figur 4.1 viser udviklingen i det areal der hhv. kan vandes og er blevet vandet, baseret på regi-strerede data.Vanding med linjesprederanlæg har været praktiseret i danske gartnerier og planteskoler sidenomkring år 1900, og sprinkleranlæg blev introduceret i landbruget omkring år 1945. Det vardog først den tørre sommer i 1959, der for alvor satte gang i investeringerne i vandingsanlæg,idet den understregede behovet for vanding som udbyttestabiliserende faktor specielt til for-syning af malkekvæget med græs. Den første egentlige opgørelse af antallet af anlæg, og detareal de dækkede, blev lavet i 1964, da ca. 57.000 ha kunne vandes. Frem til ca. 1980 steg an-tallet af vandingsanlæg hurtigt for derefter at stagnere bl.a. på grund af faldende priser på frø-og kornafgrøder.4.5.LavbundsjorderAf det samlede landareal på 4,3 mio. ha kan ca. 750.000 ha karakteriseres som lavbund, somnaturligt ligger lavt i landskabet, og som derfor er påvirket af et periodisk eller permanent højt-liggende grundvandsspejl. Mange lavbundsarealer er, eller har været, naturligt meget frugtba-re, og er blevet udnyttet til landbrugsdrift, ofte i forbindelse med en relativ omfattende dræ-ning. Over tid har dyrkningen af de kulstofrige lavbundsjorder medført et betydeligt fald i jor-dens indhold af organisk stof, således at de fleste af disse nu betegnes som mineraljord i lighedmed jord beliggende på højbund. De danske mineraljorder har et forholdsvis lavt indhold af ler,hvilket gør dem egnede til dyrkning af enårige afgrøder, forudsat at der kan sikres en god for-syning med vand og næringsstoffer.Der har i de senere år været stor opmærksomhed på de tilbagevendende tørvejorde (jordermed højt indhold af organisk stof), da de er meget dynamiske i relation til emission og binding
35
af kulstof. Forudsætningen for, at der kan opbygges og bevares tørvelag i jorden er, at et om-råde har naturligt våde jordbundsforhold.Nyere undersøgelser viser, at der er ca. 70.000 ha intakte organiske tørvebundsjorde tilbage.Arealanvendelsen på tørvejordene er domineret af to hovedafgrøder, ca. 45 pct. er dækket afgræsafgrøder hvoraf godt halvdelen er permanent græsareal, den anden store gruppe er korn-afgrøder til modenhed, som dækker ca. 35 pct.Ændringer i vandløbsvedligeholdelsen, stadige sætninger som følge af dræning og afvandingsamt øget nedbør som følge af forventede klimaændringer, vil påvirke afvandingsforholdene pålavbundsarealer. Hvor lavbundsarealerne er påvirket af sætninger, kan det besværliggøre ellerumuliggøre landbrugsdriften. En del dyrkede lavbundsarealer afvandes ved bortpumpning, ogher kan afvandingstekniske foranstaltninger muliggøre afvanding og dermed fortsat omdrift. Iforhold til næringsstofbelastninger vil ændringer i lavbundsarealers fugtigheds- og iltforholdforventes at medføre en større naturlig omsætning af nitrat til frit kvælstof via denitrifikation,og dermed reduceret nitratudvaskning. Omvendt forholder det sig for fosfor, hvor iltfattigeforhold som følge af vandmætning kan resultere i øget fosforudvaskning – effekten vil dog væ-re afhængig af de lokale forhold. Især fra de organogene jorder er der forøget risiko for ud-vaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.
Figur 4.2: Lavbundsarealer i DanmarkKilde: Dansk Jordbrugsvidenskabelig Forskning 1996
36
4.6.JordpakningJordpakning påvirker jordkvaliteten i Danmark negativt. Det hænger sammen med, at pakningaf jord i dybder under ca. 40 cm har vist sig at være stort set permanent (irreversibel). Pakning iunderjorden bestemmes først og fremmest af vægten af maskinerne. Det betyder, at tungemaskiner, der anvendes i land- og skovbrug, har stor risiko for at give en vedvarende skade påvigtige jordfunktioner som produktivitet, udvaskning af nærings- og forureningsstoffer samtemission af drivhusgasser.En gennemgang af den seneste forskning på området påviser, at hjullaster over ca. 3-4 tons in-debærer stor risiko for at give permanent pakning, hvis færdselen sker ved et vandindhold sva-rende til forårets afdræningstilstand. Da sådanne hjullaster meget ofte forekommer i danskland- og skovbrug, vurderes det, at al dansk dyrket jord må betegnes som potentielt risikoom-råde for jordpakning. Jord har dog en højere mekanisk styrke ved lavere vandindhold, hvorforhøjere hjullaster end nævnt herover er muligt under tørre forhold. Der er ikke gennemført sy-stematiske undersøgelser af hvad jordpakning betyder for udbytterne i Danmark.4.7.JorderosionErosion af jord kan forekomme med indflydelse af vind, vand og som følge af jordbearbejdning.Vinderosion har historisk været af stor betydning i Danmark, men som følge af læplantning ogen stor udbredelse af vinterafgrøder er problemerne med vinderosion reduceret betydeligt.Skift i afgrødesammensætning kan muligvis få betydning for vinderosion i fremtiden, men deter usikkert, da de aktuelle tendenser og sammenhænge ikke er tilstrækkeligt belyst.Dramatiske vanderosionshændelser, som det ses i udlandet, er sjældent forekommende iDanmark, der tidligere blev betegnet som et lavrisikoområde for erosion. Ikke desto mindre harforskning og moniteringsprogrammer påvist, at vanderosion faktisk forekommer, især i perio-der med langvarig nedbør i efterårs- og vinterperioden. Vanderosion forringer jordens dyrk-ningsværdi og medfører desuden tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Danske undersøgelserhar vist, at dyrkningssystemet er afgørende for erosionens omfang ved et givet nedbørsmøn-ster. Således er det vigtigt, at jordoverfladen er plantedækket og/eller dækket med afgrødere-ster, at der er et rimeligt højt organisk stofindhold i jorden for at sikre en god jordstruktur (højinfiltration af vand), og at pakning ikke har dannet lag med lav vandledningsevne.Jordbearbejdningserosion er en proces, hvor variation i jordens flytning ved bearbejdning påskrånende arealer giver nettotab eller ophobning af jord lokalt inden for marken. Processen re-ducerer produktiviteten på de eroderede arealer. Jordbearbejdningserosion forekommer ofte ikuperet terræn og kan medføre en forringelse af dyrkningsjorden i dele af landet. Desuden gi-ver dannelse af nyt organisk stof på de eroderede områder og tildækning af kulstofholdig jord iområder, der modtager materiale, anledning til en netto fastlæggelse af kulstof i jorden.4.8.Jordens indhold af kulstof og fosforKulstof i jord inkluderer organisk stof bundet i rester af planter, dyr og mikroorganismer, menlangt den største del af kulstoffet findes i mikrobielle produkter dannet under nedbrydningen
37
af organisk materiale (planterester). I nogle egne af Danmark er jordens indhold af organiskstof faldet gennem de seneste årtier. Organisk stof har stor betydning for jordstrukturen, ogder rapporteres jævnligt om problemer i forbindelse med jordbearbejdning på de mere lerhol-dige jorde. Tilbageførsel af planterester, herunder f.eks. halmnedmuldning og udvidet dyrkningaf efterafgrøder samt sædskifter med flerårige afgrøder er de vigtigste virkemidler til at opret-holde jordens indhold af organisk stof. Internationalt er udstrakt brug af pløjefri dyrkning ogsåfremhævet som et virkemiddel til beskyttelse af jordens organiske stof. Der er dog i højere gradtale om en omfordeling af det organiske stof mellem de øvre jordlag end om en netto stigning iorganisk stof.Det er almindeligt accepteret, at der ikke findes én nedre grænseværdi for et tilstrækkeligt ind-hold af organisk stof på tværs af alle jordtyper og klimaområder. Ny forskning viser, at jordmi-neralernes ’mætningsgrad’ med organisk stof er et godt bud på, hvorvidt en jord indeholder til-strækkeligt organisk stof til at sikre en fornuftig jordstruktur. Tærskelværdien for et acceptabeltindhold af organisk stof er med andre ord afhængig af jordtypen. Det er især lerjorde, der harbehov for et højt indhold af organisk stof. I Danmark er det lerjorde med udstrakt planteavl,der generelt er de mest ’udpinte’ med hensyn til organisk stof.Fosfor (P) er meget reaktivt og bindes let til jordpartiklerne, eller det kan indgå i jordens orga-niske stof. Afgrøderne får typisk dækket mere end 80 pct. af deres fosforbehov via jordens fos-forpuljer, mens op til 20 pct. stammer fra gødning tilført lige før vækstsæsonen.Gødskning med fosfor handler derfor i høj grad om at vedligeholde jordens pulje af plantetil-gængeligt P. Det naturlige P-indhold i danske jorde har oprindeligt været stærkt begrænsendefor planteproduktionen. Der er typisk også stor variation i jordens fosforindhold inden for mar-ker. Variationen hænger mange steder sammen med markens topografi, som skyldes en rækkeforskellige fordelingsprocesser. Også andre faktorer påvirker den rumlige fordeling af P, f.eks.naturgivne forskelle i jordtype, uensartet fordeling af gødnings P og varierende udbyttepoten-tiale. Den rumlige variation af P-indholdet på en mark kendes sjældent, og der kan derfor ikketages højde herfor ved gødskning eller ved miljøforanstaltninger.4.9.KlimaændringerKlimaet i Danmark er under forandring, hvilket vil have konsekvenser for landbrugsproduktio-nen og for naturens tilstand og udvikling. Der er allerede observeret signifikante klimaforan-dringer, herunder stigende middeltemperatur og stigende årlige nedbørsmængder. Det er van-skeligt at forudsige klimaforandringernes fremtidige omfang og konsekvenser. Der arbejdes lø-bende på, at forbedre både datagrundlag og resultater fra en række klimamodeller, så der kanskabes et bedre grundlag for at vurdere effekt og konsekvenser ved klimaforandringerne.I de seneste 20 år er det observeret en kraftig stigning i middeltemperaturen, hvor stort set alleår i gennemsnit har været varmere end normalt, dvs. gennemsnittet for perioden 1961-1990.Samlet set er årsmiddeltemperaturen øget med én grad. På figur 4.3 nedenfor ses Danmarksårlige middeltemperatur og årsnedbør siden 1870’erne. Siden 1873, hvor man begyndte med
38
systematisk indsamling af klimadata, er den gennemsnitlige årsmiddeltemperatur samlet setsteget med 1,5 �C. I samme periode er der observeret stigende nedbørsmængder, der i gen-nemsnit for hele landet er tiltaget med ca. 100 mm, som primært falder i vinterhalvåret. De år-lige sæsonvariationer er vist med røde linjer i figurerne. Der ses betydelige årlige variationer ibåde temperatur og nedbørsmængder. De blå grafer viser et løbende gennemsnit beregnet udfra en 9-årig periode. Der ses en tendens til stigende temperaturer, som er tiltaget siden slut80’erne. Der ses samtidig en tydelig tendens til stigende årlige nedbørsmængder.
Figur 4.3 viser den årlige middeltemperatur (venstre) og årsnedbør (højre). Værdierne er fastsat på bag-grund af landsgennemsnit fra en række udvalgte målestationer. De blå linjer viser 9-årige løbende gen-nemsnit.Kilde: DMI
Forventede klimaændringer frem mod 2050Der er fortsat knyttet en betydelig usikkerhed til omfanget og karakteren af klimaændringer,herunder større klimavariation og ekstremvejr. Den samlede viden om er dog styrket i de sene-re år, som følge af danske og internationale forskningsprojekter, der har tilvejebragt et bedredatagrundlag og sammenlignet resultater fra en række klimamodeller.Det forventes således, at Danmark i de kommende årtier vil få et varmere og vådere klima medflere ekstremhændelser. Der vil generelt være færre frostdøgn og længere vækstsæson. Særligtom vinteren forventes mere regn, og om sommeren får vi sandsynligvis længere perioder medtørke og flere kraftige regnskyl. Det forventes også at variabiliteten af vejret fra år til år vil stigeDet forventes endeligt at middelvandstanden i havene omkring Danmark vil stige med ca. 30cmfrem til 2050, mens vandstandsstigningerne på længere sigt er usikre, men kan blive af en be-tydelig størrelse.I nedenstående tabel 4.1 har DMI beregnet en række estimater for fremtidige klimaændringer.I tabellen er angivet modellernes middelværdi som bedste estimat, og usikkerhedsintervalletangiver standardafvigelsen på middelværdien for resultaterne fra de forskellige modeller, derdanner baggrund for estimaterne. Der er tale om årlige værdier og derfor er de sæsonspecifik-ke klimaændringer ikke beskrevet i tabellen.
39
Tabel 4.1: Tabellen viser en række udvalgte klimaparametre for Danmark angivet for hhv. 1990 og 2050.Tallene i de to kolonner repræsenterer middelværdier for perioderne: 1961-1990 og 2021-2050. Værdier-ne er baseret på modelkørsler med opløsning 25 x 25 km, og derfor vil de beregnede ekstremværdier ge-nerelt være mindre end observerede ekstremer.1990FrostdøgnVækstsæsonNedbørshændelser > 10 mmNedbørshændelser > 20 mmMiddelintensitet af nedbørHedebølgedageLængste hedebølgeKilde: oplysninger fra DMI85 d/år (� 8 d/år)230 d/år (� 11 d/år)19 d/år (� 2 d/år)2 d/år (� 0,3 d/år)5,0 mm/d (� 0,2 mm/d)1,5 d/år (� 0,6 d/år)3,2 d (� 0,7 d)205061 d/år (� 7 d/år)270 d/år (� 12 d/år)22 d/år (� 2 d/år)3 d/år (� 0,5 d/år)5,2 mm/d (� 0,2 mm/d)2,8 d/år (� 1,0 d/år)4,2 d (� 0,9 d)
Konsekvenser for landbrug og naturKlimaforandringerne i Danmark betyder, at landbruget står overfor en række nye mulighederog udfordringer. Vækstsæsonen bliver længere og giver mulighed for at introducere nye højtydende afgrøder. Højere temperatur og længere vækstsæson vil også betyde at variationen iudbytterne vil øges. Højere temperatur vil betyde faldende udbytter i de fleste korn og frøaf-grøder, men stigende udbytter i afgrøder som majs og roer. Derimod vil stigende CO2-koncentrationer i sig selv øge udbytterne i de fleste afgrøder.Øget vinternedbør og stigninger i vandstanden vil visse steder give anledning til oversvømmel-ser eller til så høj grundvandstand, at landbrugsmæssig udnyttelse kan blive vanskelig at opret-holde. Dette kan formentlig især blive tilfældet langs en række fjorde og vandløb. Også på an-dre drænede jorder med ringe fald til vandløbene kan der blive problemer med større nedbør-intensitet, som kan gøre det vanskeligt at sikre tilstrækkelig god afvanding af markerne. Detteproblem forstærkes i sommerperioden, hvis der generelt i forhold til tidligere gennemføres enreduceret grødeskæring i vandløbene, så vandføringsevnen begrænses. Effekterne af dette kanblive problemer med at kunne færdes på markerne og dermed få høstet afgrøderne rettidigt,hvilket vil reducere udbyttet.En temperaturstigning vil for etårige landbrugsafgrøder reducere længden af den aktive vækst-periode, fordi afgrøderne modner tidligere. Det betyder, at jo højere temperaturstigningen bli-ver desto relativt større vil udbyttenedgangen blive. Beregninger med udgangspunkt i dyrkningaf vinterhvede i Danmark viser, at klimaændringer frem til 2040 vil føre til en udbyttenedgangpå 6-13 pct. afhængig af hvilken klimamodel, der anvendes som grundlag. Samtidigt øges varia-tionen i udbytterne betydeligt, hvilket forventes at lede til et skift i afgrødesammensætningen.For afgrøder som græs, sukkerroer og majs vil en temperaturstigning være favorabel, idet deter længden af hele vækstsæsonen, der er afgørende for udbyttet. Der vil derfor ske et skiftmod dyrkning af mere majs i Danmark, hvor der med et varmere klima mange steder kan opnås
40
højere udbytter end de øvrige kornarter. For frilandsgrøntsager vil højere temperaturer især iforår og efterår betyde en forlænget produktionssæson, hvilket vil være en klar markedsmæs-sig fordel. Øgede temperaturer vil også være en fordel for en stor del af frugtproduktionen, dadet vil betyde større udbytter og bedre kvalitet i produktionen. Samtidigt vil der blive mulighedfor nye produktioner, som f.eks. en større udbredelse af vindyrkning i Danmark.Behovet for vanding vil stige som følge af længere tørkeperioder og især sandede jorder vil iperioder have øget vandingsbehov. Samtidig vil den enkelte landmands risiko for tab øges, bl.a.som følge af ekstremvejrshændelser (storm og regn) samt sygdoms- og skadedyrsproblemer iplanteavlen. Højere temperaturer vil sandsynligvis også øge planteværnsproblemerne i land-bruget, og der kan derved opstå behov for øget pesticidforbrug.Samlet set vil dansk landbrug generelt være gunstigt stillet med hensyn til de forventede kli-maændringers virkninger på produktionspotentialet. Der er dog fortsat knyttet en betydeligusikkerhed til konsekvenserne af større klimavariation og klimaekstremer, som nogle steder vilkunne reducere dyrkningsmuligheder og rentabilitet i landbrugsproduktionen. Udnyttelse afdette potentiale forudsætter dog tilpasninger i landbrugets dyrkningspraksis, og der vil værebetydelige regionale forskelle.Den eksisterende natur i Danmark vil komme under øget pres som følge af ændret klima. Effek-terne er bl.a., at en række naturtyper og arter vil blive reducereet eller helt forsvinde, fordi deikke har tilstrækkelig tid eller plads til at tilpasse sig de ændrede klimatiske forhold. Det forven-tes samtidig, at andre af de nuværende samt nye arter vil styrkes og opnå større udbredelse iden danske natur.Mere nedbør vil øge næringsstofbelastningen af vandmiljøet, og kombineret med højere hav-temperatur vil der være øget risiko for algevækst og dermed bl.a. iltsvind i danske farvande.Øget behov for markvanding kan have konsekvenser for vandføringen i vandløb om sommeren.Samtidig vil øget nedbør betyde, at der er yderligere behov for at sikre afvanding af lavtliggen-de områder med henblik på at undgå oversvømmelser.
41
42
DEL 2: LANDBRUGETS ØKONOMI
43
44
5. Jordbrugets produktionDette kapitel beskriver udviklingen i jordbrugets produktion og strukturudviklingen. Indholdeter primært baseret på notater fra Fødevareøkonomisk Institut udarbejdet for Natur- og Land-brugskommissionen.5.1. Udviklingen i jordbrugsarealet og husdyrholdetJordbrugsarealet er reduceret som følge af mere infrastruktur, skovrejsning, bebyggelse mv.Jordbrugsarealet er siden 1990 i gennemsnit faldet med ca. 7.000 ha. eller 0,4 pct. om året ogudgør i dag knap 62 pct. af Danmarks samlede areal.Tabel 5.1 viser udviklingen i jordbrugets arealanvendelse fra 1990-2010 fordelt på landbrugetshovedafgrøder.
45
Tabel 5.1: Jordbrugets arealanvendelse, 1.000 ha
1990VinterhvedeVårhvedeVinterbygVårbygRugHavreAndet korn til modenhedKorn i altBælgsæd til modenhedVinterraps incl. non foodVårraps incl. non foodAndet industrifrøIndustrifrø i altFrø til udsædKartoflerSukkerroer til fabrikFoderroerRodfrugter i altKorn til helsædMajs til ensilageAndet grønfoderGræs i omdriftGræs uden for omdriftGræs og grøntfoder i altGartneriafgrøderBraklægning med græsØvrige arealerSamlet dyrket arealVæksthusarealKilde: Danmarks Statistik 2012a
1995
2000
2005
2010
52260061166774411681214139185145140143762529587563426109965028512026445842455543411.567 1.447 1.500 1.511 1.469114160110227252406610220848191124921754428047410844215462426853163883713238207583252161368118510479395918115119616247166599221911161094011496404759376131525319365720175261016311166673839481631726321200762201061
pct.199018,70,45,027,33,90,70,156,24,15,74,00,19,81,91,42,43,77,51,70,70,48,97,819,51,00,00,1
201028,10,55,416,11,91,61,655,50,46,20,10,06,32,51,41,50,23,12,46,50,212,17,628,80,80,42,3100,0
2.788 2.726 2.647 2.707 2.646 100,00,566 0,572 0,533 0,471 0,490
Som det fremgår af tabel 5.1 har vinterhvede overtaget vårbygs rolle som den dominerendekornsort. Udviklingen skyldes bl.a. nye mere produktive sorter af vinterhvede, der således lige-som udviklingen i den generelle arealanvendelse afspejler ændringer i økonomien. Totalt erden procentuelle andel af arealanvendelsen med korn forblevet uændret fra 1990 til 2010.Arealet med bælgsæd til modenhed (hovedsageligt ærter) er faldet til et minimum efter bort-faldet af den koblede støtte i 2003. Afgrøden er i dag primært interessant for økologiske brug ikraft af afgrødens kvælstoffikserende egenskaber.
46
Faldet i støtten til oliefrø har reduceret arealet med raps, dog har bl.a. de senere års interessefor bioenergi medført en stigning i arealerne med raps.Arealet med kartofler, som er nogenlunde ligeligt fordelt på spise- og stivelseskartofler, harværet nogenlunde uændret siden 1990. Bortfaldet af støtten til stivelseskartofler i 2012 gør detdog usikkert, om produktionen kan opretholdes.Sukkerroearealet er faldet permanent i den sidste del af perioden som følge af EU’s omstruktu-rering af sukkerordningen,Nye højtydende majssorter og klimaændringer med længere og varmere somre har øget majs-udbytter, hvilket har bevirket, at det er blevet mere lønsomt at anvende majsensilage til foderfrem for foderroer. Arealet med foderroer er derfor næsten udfaset. Arealet med fodermajs ersteget tilsvarende. De senere års stigning i arealet med fodermajs skyldes også en øget eksportaf majs til Tyskland mhp. fremstilling af biogas, som skønnes at beslaglægge 15-20.000. ha. Sesder bort fra majsarealerne til Tyskland, er der alligevel en stigning i det samlede grovfoderare-al, som også omfatter en relativ stigning i omfanget af sædskiftegræs.Arealet med gartneriafgrøder på friland er reduceret væsentligt, hvilket i bl.a. skyldes en ned-gang i arealet med konservesærter. Planteskolearealet er mere end halveret, hvorimod reduk-tionen i arealet med frugt og bær har været mere beskeden.Økologisk planteproduktionDet økologiske fuldt omlagte areal steg fra knap 17.000 ha i 1995 til godt 149.000 ha i 2004.Herefter faldt niveauet til knap 134.000 ha i 2007, og er nu steget igen til godt 158.000. ha i2011. Selv om stigningen har været betragtelig, så udgør det fuldt omlagte økologiske arealalene 6,0 pct. af det samlede jordbrugsareal i 2011. Medregnes ligeledes arealet under omlæg-ning samt det endnu ikke omlagte areal på de økologiske brug, dvs. produktionsarealet, vil an-delen dog være 1 pct. point højere.Det er særligt økologiske mælkeproduktion, som tegner den økologiske produktion. Andelen afdet økologiske areal med græs og grøntfoder er således mere end dobbelt så stort som for detsamlede jordbrug, jf. tabel 5.2. Omvendt er andelen af arealet med korn på de økologiske brugmindre end halvdelen end for det samlede jordbrug. Andelen af arealet med industrifrø og rod-frugter er også væsentligt mindre på de økologiske brug. Sidstnævnte skyldes fraværet af suk-kerroer på de økologiske brug. Andelen af arealet med gartneriafgrøder på de økologiske area-ler er væsentlig større end for jordbruget som helhed.
47
Tabel 5.2: Arealbenyttelsen på de omlagte økologiske arealer, ha
1995KornBælgsæd til modenhedIndustrifrø i altFrø til udsædRodfrugter i altGræs og grøntfoder i altGartneriafgrøderBraklægning med græsØvrige arealerOmlagte areal i alt3.668359561550111.1255665647616.930
2000
2005
2010199521,72,10,30,13,065,73,33,30,4100,0
21.827 39.061 39.2541.3703.2172.3647251.0266621.5203.4012.9301.2171.0841.37561.332 85.331 96.3921.0861.4732.1983.3861.59367758742.29292.468 137.060 148.145
pct.2010 2010-alle126,555,51,60,40,46,32,02,50,93,165,128,81,50,80,50,41,52,3100,0100
1) Procentfordeling for det samlede konventionelle og økologiske jordbrugsareal.Kilde: Danmarks Statistik 2012b
Ændringen i den procentuelle sammensætning af de økologiske arealer fra 1995 til 2010 er be-grænset. Det er også tydeligt, at udløbet af støtten og problemer med sygdomme og skadedyrhar gjort dyrkning af industrifrø mindre attraktiv, ligesom bælgsæd til modenhed (primært ær-ter) har fået en mindre vægt som konsekvens af udfasning af arealstøtten til bælgsæd.5.2. Udviklingen i husdyrholdetJordbrugets animalske produktion er ligesom den øvrige produktion præget af EU’s fælleslandbrugspolitik. Den tidligere eksportstøtte til svine- og fjerkræproduktion, som skulle kom-pensere for de høje kornpriser, findes ikke mere. Tilsvarende gælder præmier for opretholdelseaf ammekøer samt slagtepræmier. Fra og med 2005 findes der alene handyrspræmier og præ-mier til moderfår, som dog udløber i 2013. For mælkeproduktionen er der fortsat en landekvo-te, som dog ophæves i 2015.Udviklingen i kvægholdet er først og fremmest betinget af mælkeproduktionen, og selv ommælkekvoten øges med 1 pct. om året frem mod 2015, har den øgede mælkeydelse betydet ennedgang i antallet af malkekøer, jf. tabel 5.3. Mælkeproduktionen i Danmark har svaret til lan-dekvoten, i modsætning til de fleste andre EU-lande, hvor produktionen har været lavere endkvoten. Derfor forventes det, at den danske mælkeproduktion alt andet lige vil stige yderligereefter 2015.Slagtekalveproduktion har i hovedparten af perioden (med undtagelse af nogle specialiseredeslagtekalveproducenter) ikke været rentabel., hvilket bl.a. har medført, at den årlige eksport afspædkalve nåede næsten 60.000 stk. i perioden 1995-2000. Frem mod 2006 faldt eksporten afspædkalve dog til nogle få tusinde stykker, men den er nu steget igen til knap 26.000 stk. Eks-porten af kalve går overvejende til Holland.
48
Tabel 5.3: Jordbrugets husdyrbestand, 1.000 stk.
1990Kvæg i altMalkekøerAmmekøerKvier og kviekalveTyre og tyrekalveSvin i altSøerPattegrise indtil 7 kg1Smågrise 7-30 kg1Slagtesvin 30- kg1Fjerkræ i altHønerSlagtefjerkræ- Slagtekyllinger- Kalkuner- Ænder- GæsFår i altModerfårMink, avlstæverHesteHusdyr i alt, 1.000 DE2.239753879204799.4979041.3132.8724.23216.2494.32710.5539.80221349543159772.231382.308
19952.09070212286240311.0841.0151.5193.3005.04319.6194.29713.53112.58544947225145671.834182.427
20001.86863612578232511.9221.0832.1073.4285.04221.8303.68116.89516.0475462967145682.188402.483
20051.57056410163127413.5341.1512.5243.8725.70517.6333.19212.36211.90511632021173792.547542.202
20101.57156810162927313.1731.1172.5803.8145.37718.7313.90013.26712.8362012247160722.719602.025
Pct. årligændring-2,2-1,7-0,4-2,2-3,41,50,94,01,30,9-0,2-1,50,20,4-3,3-4,4-8,7-0,8-0,92,15,3-0,7
1) Baseret på interpolation som følge af ændringer i vægtgrænser.Kilde: Danmarks Statistik 2012c, 2012d, 2012e og 2012f.
Svinebestanden er gennemsnitligt øget med 1,5 pct. om året fra 1990 til 2010. I de senere år erbestanden dog stagneret. Sobestanden, som udgør grundlaget for svineproduktionen, er alenesteget gennemsnitligt med 0,9 pct. om året. Den større stigning i svinebestanden i forhold tilsobestanden skyldes større produktion af fravænnede grise pr. årsso. Produktivitetsvæksten erendnu større end tallene indikerer, da opgørelsen af svinebestanden ikke afspejler den stigen-de eksport af levende svin, der i 2010 omfattede ca. 8 mio. svin.1Desuden vurderer Fødevare-økonomisk Institut, at de kommende EU-krav om løsgående søer fra og med 1. januar 2013 kanbidrage til yderligere eksport af smågrise, idet danske producenter i højere grad end konkurre-rende lande, har anlæg klar til løsgående søer.
I begyndelsen af 1990’erne blev der eksporteret 0,2 mio. svin. Denne eksport er øget til 1,5 og 3,7 mio.stk. i hhv. 2000 og 2005. I 2010 nåede niveauet op på 8,4 mio. stk., hvoraf 7,5 mio. stk. var smågrise og0,8 mio. stk. var slagtesvin. Den tidligere forholdsvise ubrudte forsyningskæde fra smågriseproducent tilslagtesvineproducent og videre til dansk slagteri er dermed blevet brudt.
1
49
Bestanden af høner til produktion af konsumæg er faldet gennemsnitligt med 1,5 pct. om året,og ægproduktionen svarer nu til hovedparten af hjemmemarkedets forbrug af friskæg. Æg tilindustriformål er overvejende baseret på import.Bestanden af slagtefjerkræ er domineret af slagtekyllinger, som er steget med 0,4 pct. om året.Kalkuner, ænder og gæs spiller derimod en fortsat mindre rolle.Bestanden af får er reduceret gennemsnitligt med 0,8 pct. om året. Reduktionen er ekstra storfra 2005 til 2010, hvilket skal ses i sammenhæng med bortfaldet af præmier til moderfår.Økologisk husdyrholdBestanden af økologiske husdyr er steget gennem hele perioden, jf. tabel 5.4. Dog faldt be-standen i årene 2003-05, hvilket skyldes en nedgang i antallet af økologiske brug. De gennem-snitlige stigningstakter for perioden, jf. tabel 5.4, for de respektive husdyrkategorier skal dogtages med forbehold, idet udgangspunktet er meget lavt.Tabel 5.4: Den økologiske husdyrbestand, 1.000 stk.
1995KvægSvinFjerkræAndre dyrI alt2142306260
2000151681.062171.297
200512354979151.171
20101651811.175141.534
Pct. årligændring7,529,16,44,27,2
Øko-andel afallehusdyr i 2010*10,51,46,36,24,6
Anm. Summeringen af de respektive husdyrkategorier tjener alene formålet at give et groft overblik.*) Excl. mink, da disse ikke forefindes på økologiske brug.Kilde: Danmarks Statistik 2012g
Foretages der en (grov) sammenligning af husdyrholdets sammensætning på de økologiskebrug med samtlige brug, konstateres det, at andelen af kvæg og fjerkræ er væsentligt større påde økologiske brug. Det stemmer overens med økologernes forholdsvise store andel af dendanske mælke- og konsumægproduktion på hhv. 10 og 15 pct. (Danmarks Statistik, 2011b).
50
6. Strukturudvikling ogbeskæftigelseDette kapitel giver først et generelt overblik over strukturudviklingen i landbruget, for dernæstat give en mere deltaljeret beskrivelse af udviklingen i konventionelle og økologiske husdyr-brug. uviklingen og fordelingen i deltids- og heltidsbrug beskrives, hvorefter den tilknyttedeudvikling og regionale fordeling af beskæftigelsen i landbrug og fødevareerhverv beskrives.6.1. Strukturudviklingen - større bedrifterDer er økonomiske fordele ved stordrift knyttet til såvel bedriftens størrelse som produktions-grenens størrelse jf. kapitel 9. Der er flere årsager til disse fordele, men fælles for de domine-rende produktionsgrene gælder, at der er et lavere arbejdstidsforbrug pr. produktionsenhedved øget produktion.Det gennemsnitlige areal pr. bedrift er steget fra 35 ha pr. bedrift i 1990 til 63 ha pr. bedrift i2010. For hele perioden har brug under 100 ha har været i tilbagegang. En udvikling der i desidste år også gælder brug med 100-200 ha, jf. tabel 6.1.Udviklingen frem til 2010 har betydet, at omtrent to tredjedele af arealet dyrkes af brug der erstørre end 100 ha og 40 pct. af arealet dyrkes på brug med over 200 ha., hvor de tilsvarendearealandele i 1990 udgjorde hhv. 22 og 8 pct.Tabel 6.1: Antal jordbrug og arealtilliggendet fordelt på bedriftsstørrelse
Under 10,0 ha10,0 – 19,9 ha20,0 – 29,9 ha30,0 – 49,9 ha50,0 – 99,9 ha100,0 – 199,9ha200,0 ha ogderoverI alt
Antal bedrifter, 1.000 stk.1990 1995 2000 200514,413,410,211,118,614,911,210,613,710,46,56,216,712,99,07,312,312,110,99,03,10,679,34,10,968,85,41,454,55,52,051,7
201011,17,84,34,95,95,03,142,1
Andel af dyrket areal, pct.1990199520003,43,22,49,77,96,212,19,36,123,018,413,329,630,729,114,67,6100,019,710,8100,027,015,9100,0
20052,65,75,610,423,928,023,9100,0
20102,34,24,07,216,126,539,6100,0
Kilde: Danmarks Statistik 2012h og 2012i
Arealtilliggendet er også steget på de økologiske brug. Det omlagte areal er således øget fragodt 16 ha pr. brug i 1995 til 56 ha pr. brug i 2010. Medregnes det samlede produktionsareal,dvs. inkl. arealer under omlægning, er arealet på økologiske brug steget fra 39 til 65 ha i perio-den 1995 til 2010.
51
På tilsvarende vis er husdyrbesætningerne øget fra gennemsnitligt 38,8 dyreenheder (DE) pr.brug i 1990 til knap 88 DE pr. brug i 20102.KvægPå brug med malkekvæg er bestanden af malkekøer steget fra 36 stk. i 1990 til 134 stk. i 2010.Brug med over 100 malkekøer udgør i dag over halvdelen af malkekvægbrugene og tegner sigfor 84 pct. af malkekøerne, jf. tabel 6.2.Tabel 6.2: Antal brug med malkekøer og malkekobestanden fordelt på besætningsstørrelse
1-9 malkekøer10-14 malkekøer15-19 malkekøer20-29 malkekøer30-49 malkekøer50-74 malkekøer75-99 malkekøer100 malkekøer ogderoverI alt
Antal besætninger, 1.000 stk.1990 1995 2000 20052,41,50,60,51,80,60,20,22,10,80,30,24,32,31,00,46,85,02,40,93,43,82,71,10,81,21,60,80,421,90,716,01,510,32,56,6
20100,20,10,10,20,40,50,42,54,2
Andel af malkekobestanden, pct.19901995200020051,40,80,40,42,91,10,40,44,71,80,80,513,97,93,71,734,928,015,36,326,232,726,011,98,714,421,312,87,3100,013,4100,032,1100,066,1100,0
20100,10,10,10,72,86,05,884,4100,0
Kilde: Danmarks Statistik 2012c
SvinPå svinebrug er den gennemsnitlige bestand steget fra 318 stk. i 1990 til 2.599 stk. i 2010. Fremtil 2000 lå væksten i gruppen af brug med mindst 1.500 svin. I 2000 er væksten flyttet til grup-pen med mindst 2.000 svin, og i dag er det brug med en svinebestand på mindst 5.000 svin, derprimært udvider. Der er således en tendens til, at de største svinebrug bliver endnu større. I2010 er antallet af brug med mindst 5.000 svin steget til 811, og selv om det er relativt få, såtegner de sig for næsten halvdelen af svinebestanden.
Danmarks Statistik opgør ikke længere antallet af dyr i dyreenheder. Sidst år var 2009, hvor antallet kanopgøres til 87,2 DE pr. bedrift med husdyr.
2
52
Tabel 6.3: Antal brug med svin og svinebestanden fordelt på besætningsstørrelser
Antal besætninger, 1.000 stk.1990 1995 2000 2005Svin i alt1-9 svin10-49 svin50-99 svin100-249 svin250-499 svin500-999 svin1.000-1.499 svin1.500-1.999 svin2.000-4.999 svin5.000 svin og dero.I altSøer i alt1-4 søer5-9 søer10-24 søer25-49 søer50-74 søer75-99 søer100-149 søer150-199 søer200-299 søer300-399 søer400-499 søer500 søer og der-overI alt2,56,64,55,84,63,61,30,50,50,029,91,54,02,43,63,13,41,60,81,00,121,40,71,71,11,51,82,41,50,91,50,213,20,40,80,60,80,91,41,00,81,90,59,0
Andel af svine-/sobestanden, pct.201019901995200020050,30,30,10,20,30,60,50,41,50,85,10,11,93,410,017,226,816,48,613,22,4100,00,11,01,55,310,021,617,212,324,66,5100,00,00,40,62,05,414,415,312,937,211,8100,00,00,20,31,02,37,39,09,943,226,8100,0
20100,00,00,10,30,93,25,05,936,548,1100,0
4,53,24,32,71,71,21,40,60,50,10,10,120,4
3,01,61,91,41,10,91,40,80,80,30,10,113,5
1,10,70,80,60,50,40,90,71,00,50,30,37,7
0,50,30,30,20,20,20,40,30,60,50,30,74,6
0,20,10,10,10,00,10,10,10,30,30,30,92,6
1,22,47,410,711,811,318,812,012,74,73,04,1100,0
0,71,02,94,86,77,617,314,319,410,55,19,6100,0
0,20,41,11,92,83,69,811,421,715,510,321,4100,0
0,10,20,40,61,21,64,15,113,614,112,246,9100,0
0,00,10,10,20,30,51,32,06,59,510,369,3100,0
Kilde: Danmarks Statistik 2012c
For brug med søer er sobestanden steget fra 44 stk. i 1990 til 433 stk. i 2010. Det reelle vækst-lag ligger i besætningsgruppen med mindst 500 søer. Denne gruppe er øget fra næsten ingen-ting i 1990 til 35 pct. af brugene med søer i 2010, og gruppens andel af sobestanden er øget fra4 til næsten 70 pct., jf. tabel 6.3.Øvrige husdyrFor brug med øvrige husdyrkategorier gælder uden undtagelser, at den gennemsnitlige besæt-ning er vokset fra 1990 til 2010, jf. tabel 6.4. De største stigningstakter ses for fjerkræ, hvor be-standen af høner og slagtekyllinger pr. bedrift er steget gennemsnitligt med hhv. 9,9 og 9,7 pct.om året. På minkfarmene kan der konstateres en tilsvarende stigning.For brug med hhv. ammekøer og moderfår er stigningen beskeden. Bestanden af ammekøer ogmoderfår er øget med hhv. 2,2 og 4,1 pct. om året.
53
Tabel 6.4: Antal brug med øvrige dyr og den gennemsnitlige bestand pr. brug
AmmekøerHønerSlagtekyllingerModerfårMinkHeste
Antal besætninger, 1.000 stk.1990 1995 2000 2005 201011,9 12,8 11,69,18,413,21,26,04,49,59,10,94,32,74,65,40,43,12,48,03,10,43,11,98,83,10,32,51,48,2
Gennemsnitlig bestand af dyr pr. bedrift19901995200020052010710111112328473684 1.015 1.2668.061 14.583 37.492 33.349 45.843135064166884229275251.3706291.9037
Kilde: Danmarks Statistik 2012c
Økologisk husdyrsproduktionBesætningerne er også vokset på de økologiske brug, jf. tabel 6.5.Tabel 6.5: Antal brug med økologiske dyr og den gennemsnitlige bestand pr. brug
Gennemsnitlig bestand af dyr pr. be-Antal besætninger, 1.000 stk.drift19952000200520101995200020052010Kvæg6451.8591.2121.1343381101145Svin16547116619225145323942Fjerkræ3236092544677111.7443.8552.516Får og geder27771538845020233930Antal brug i alt9082.6331.7091.817....Kilde: Danmarks Statistik 2012g samt upubliceret data i Danmarks Statistik.Antal bedrifterDa brugsstørrelsen er øget, og jordbrugsarealet og husdyrholdet målt i dyreenheder er falden-de, resulterer det i færre bedrifter. Især er antallet af mellemstore brug faldet, og enten voksetsig større eller blevet arealgrundlaget for andre brug.Overordnet er antallet af landbrugsbedrifter faldet med gennemsnitligt ca. 3 pct. om året.3iperioden fra 1990 til 2010.Antallet af deltidsbrug er ikke reduceret i samme omfang, jf. figur 6.1, da de ikke i samme om-fang er påvirkelige af ændringer i jordbrugets vilkår. Skønt andelen af deltidsbrug er stor (om-kring 60 pct. i 2010), så tegner de sig kun for en lille del af den samlede produktion. De ejer dogsamtidig omkring en fjerdedel af landbrugsarealet, som primært anvendes til korn.
Reelt er antallet af bedrifter faldet endnu mere, idet det opgjorte antal af bedrifter også afspejler enændret dataindsamlingsmetode, som bevirker, at hidtil udeladte bedrifter er medtaget fra og med 2005.Desuden gav harmonisering af EU-tællingerne anledning til medtagelse af yderligere knap 1.200 brug i2010 (Danmarks Statistik, 2011d).
3
54
Figur 6.1: Udviklingen i antal landbrug fordelt på hel- og deltidsbrugAnm. Opgørelsen er excl. gartnerivirksomheder.Kilde: Danmarks Statistik 2012j og 2012k
Reduktionen i antallet af jordbrug gælder samtlige driftsformer, jf. tabel 6.6. Dog er der enstigning i driftsformen domineret af heste og får samt blandede gartnerivirksomheder. Produk-tionen fra disse to driftsformer tegner sig dog kun for en begrænset andel af den samlede pro-duktionsværdi jf. bilag 2.
55
Tabel 6.6: Udviklingen i antallet af jordbrug fordelt på driftsformer, 1.000 stk.
4
1990 1995Jordbrug i alt79,368,8
200054,5
Pct. årlig2005 2009ændring1
51,7
41,4
Andel af brutto-værditilvæksteni 20092-3,5100,00
Bedrifter med vegetabilsk produk-tion41,8Kornbedrifter18,6Agerbrugere i øvrigt18,4Blandet planteavlsbedrifter2,4Gartneri med blomster og grønsa-ger1,6Gartneri med frugt & bær samtplanteskole0,7Blandet gartnerivirksomheder0,1Bedrifter med animalsk produkti-onMalkekvægbedrifterØvrige kvægbedrifterBedrifter med heste og fårSvinebedrifterFjerkræbedrifterBlandet husdyrbedrifterBlandet jordbrug
35,718,513,01,91,60,70,0
29,317,09,21,21,00,60,3
30,517,011,00,80,80,60,3
23,713,38,70,40,60,50,3
-2,9-1,6-4,3-9,1-4,9-2,37,4
33,812,113,61,05,31,00,7
20,712,41,01,32,80,23,116,8
21,211,90,81,74,70,22,011,8
15,98,10,91,93,50,21,29,4
13,05,50,93,32,70,10,78,2
10,83,80,64,41,80,10,26,8
-3,5-6,0-1,78,5-2,2-4,8-16,0-5,2
48,522,80,30,822,30,51,817,7
1) Typologien af jordbrugsbedrifter er ændret fra og med 2010. Udviklingen er derfor beskrevet for perioden1990-2009.2) Bruttoværditilvæksten er indikeret ved standarddækningsbidraget.Kilde: Danmarks Statistik 2010, 2012h og 2012i.
Reduktionen i antallet af brug gælder især jordbrug med flere produktionsformer. Det kommertil udtryk i nedenstående figur 6.2, som giver et groft billede af specialiseringen, og som viser,at produktionen i højre grad er blevet en specialiseret produktion med enten kvæg, svin ellerplanteavl, hvor der tidligere var flere med både kvæg og svin.
Ved inddelingen af bedrifterne på driftsformer afvejes betydningen af de enkelte produktionsgrene iforhold til hinanden. Ved afvejningen anvendes et standarddækningsbidrag for de enkelte produktions-grene som vægt, og der anvendes 2/3 som afskæringskriterium. F.eks. defineres ’malkekvægsbedrifter’som brug, hvor mindst to tredjedele af bedriftens standarddækningsbidrag hidrører fra malkekvæget.Brug benævnes som ’blandet brug’, hvis standarddækningsbidraget fra de kategoriserende produktions-grene udgør mindre end 2/3 af bedriftens totale standarddækningsbidrag.
4
56
Figur 6.2: Udviklingen i jordbrugsbedrifternes specialisering, antal jordbrugKilde: Danmarks Statistik 2012l og 2012m.
6.2. Beskæftigelse i landbrug og fødevareerhvervAntallet af beskæftigede i det primære jordbrug er ca. halveret de sidste 20 år fra ca. 120.000til under 60.000 beskæftigede (se figur 6.3).Samlet beskæftiger landbrug- og fødevareerhvervet i dag ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede (jf.tabel 6.7), hvilket er ca. 5 pct. af den samlede danske beskæftigelse. Heraf er ca. 56.000 perso-ner beskæftiget i det primære jordbrug. Den primære landbrugsproduktion medfører beskæf-tigelse i forsynings og forarbejdningsindustrien (slagterier, mejerier, stivelses- og sukkerfabrik-ker mv.) på hhv. ca. 49.000 og ca. 29.000. I 2005 var det tilsvarende antal fuldtidsbeskæftigedei det samlede landbrugs- og fødevareerhverv på ca. 146.000.
57
Tabel 6.7: Jordbrugets direkte og indirekte effekt på beskæftigelsen, 1.000 fuldtidsansatte
Salgs- Kvæg1afgrøder2010Primære jordbrugSlagterierMejerierSukkerfabrikkerForarbejdningssektorer i altJordbrugsserviceØvrige primære erhvervFødevarefremstillingIndustriEnergi og vandKemikalier og kunstgødningHandel, transport og finansieringForsyningssektorer i altJordbrugsindustrielle kompleks ialt, 2010- Pct.2005Primære jordbrugForarbejdningssektorerForsyningssektorerJordbrugsindustrielle kompleks ialt, 2005Kilde: Andersen et al. 2012.
Svin Fjerkræ Pelsdyr Gartneri
I alt
13,70,00,00,60,61,70,00,11,90,10,16,210,124,418,2
17,91,810,10,012,01,90,10,83,00,20,013,219,349,136,7
9,814,20,00,014,20,40,11,62,40,20,09,514,238,228,5
0,51,70,00,01,70,00,00,30,20,00,01,01,63,72,8
3,00,00,00,00,00,10,10,50,40,00,01,42,55,54,1
11,10,00,00,00,00,00,00,00,30,10,01,31,812,99,6
56,017,810,10,628,54,10,33,48,20,70,132,749,4133,9100,0
17,80,710,028,5
21,711,418,651,7
12,715,615,143,4
0,61,71,63,9
3,40,02,45,9
10,20,01,912,2
66,529,449,7145,6
Forholdet mellem beskæftigelsen i det primære jordbrugserhverv og den afledte beskæftigelsesom primærjordbruget skaber, er steget fra 1,2 i 2005 til 1,4 i 2010. Det vil sige, at én beskæfti-get i primærjordbruget skaber 1,4 beskæftigede i den afledte produktion. Det er særligt denanimalske produktion, der skaber beskæftigelse afledt beskæftigelse.Strukturudviklingen mod større og mere effektive landbrug har som nævnt medført en reduk-tion af beskæftigede i det jordbrugsindustrielle kompleks fra ca. 146.000 fuldtidsbeskæftigede i2005 til de nævnte ca. 134.000 i 2010. Beskæftigelsen har været faldende med gennemsnitligca. 2.800 personer om året i perioden 1990-2010. I årene 2005-2010 er den årlige reduktiondog næsten halveret til ca. 1.700 personer om året, ligesom den gennemsnitlige reduktion i be-skæftigelsen (620 personer) har været endnu lavere fra 2008-2010.
58
Figur 6.3: Udviklingen i beskæftigede i landbrug og gartneriKilde: Danmarks Statistik 2012p
Som en konsekvens af strukturudviklingen er størstedelen af beskæftigelsen i det primærelandbrug tilknyttet store landbrug (mindst 2 årsværk). I dag findes halvdelen af al beskæftigelsei det primære landbrug på bedrifter med 3 årsværk eller derover jf. tabel 6.8.Tabel 6.8: Beskæftigelsen i pct. fordelt på driftstyper i 2010.
Deltids-bedrifterAlle jordbrugJordbrugsarealVæksthusarealKobestandSvinebestandMinkbestandBeskæftigede i altØkologiske jordbrugJordbrugsarealVæksthusarealKobestandSvinebestandMinkbestandBeskæftigede i alt
Heltidsbedrifter1-2 årsværk20,54,013,511,218,315,918,30,09,63,0-16,2
I alt2-3 årsværk15,19,626,312,520,014,018,00,022,37,8-16,73- årsværk40,485,660,075,253,851,243,295,368,188,4-50,4100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0100,0-100,0
24,10,80,21,17,918,920,44,70,10,8-16,7
Anm. 1 årsværk svarer til 1.665 timer pr. år.Kilde: Andersen et al. 2012 baseret på Danmarks Statistik 2011a.
59
Figur 6.4 Beskæftigede i pct. i landbrug og fødevareerhverv.Kilde: Landbrug og Fødevarer 2011a.
Som det fremgår af figur 6.4 udgør beskæftigelsen i Landbrug og fødevareerhverv ca. 9 pct. iland- og udkantsområder. Figuren viser således en betydelig sammenhæng mellem beskæfti-gelsen i landbrug og fødevareerhverv og udkantsområder. Modsat viser figuren, at erhvervetikke medfører større, betydende beskæftigelse i de større byer.5
5
Der kan dog være beskæftigede, der bor i byerne men arbejder på landet.
60
7. Jordbrugets økonomiKapitlet beskriver udviklingen i jordbrugssektorens indtjeningsevne. Indtjeningsevnen beskrivespå bedriftsniveau, ligesom udviklingen på de økonomisk mest dominerende driftsformer ogøkologi gennemgås. Desuden sammenlignes dansk jordbrugs indtjeningsevne med de øvrige EUlande.Da der er en betydelig forskel i økonomien i de forskellige bedrifter, præsenteres der bådegennemsnitsbetragtninger og størrelsesopdelte resultater. Denne spredning er væsentlig forforståelsen af jordbrugets økonomi, da netop spredningen tydeliggør forskelle i landbrugetsindtjeningsmuligheder.Kapitlets indhold er hovedsageligt baseret på notater fra Fødevareøkonomisk Institut udarbej-det til Natur- og Landbrugskommissionen.7.1. Udviklingen det seneste årtiIndtjeningsevnen i landbruget er generelt faldet det seneste årti. Den økonomisk-tekniske for-klaring er, at bytteforholdet er faldet (mere end produktiviteten er steget). Det vil sige, at for-holdet mellem afregningsprisen på landbrugets produkter og omkostningerne ved at produce-re produkterne er faldet jf. figur 7.1. I sig selv behøver et faldende bytteforhold ikke medføreen lavere indtjening, hvis det modsvares af en stigning i den producerede mængde i forhold tilde medgående ressourcer. Da det faldende bytteforhold imidlertid ikke er imødegået af en til-svarende stigning i produktiviteten, er indtjeningen generelt faldet, hvilket afspejles af udvik-lingen for den økonomiske produktivitet i figur 7.1.Samtidig med en generel faldende indtjening er erhvervets samlede gæld steget - jf. kap. 10.1.Den øgede gæld har medført øgede renteudgifter, og dermed givet anledning til en yderligerereduktion i erhvervets indtjening6. Indtjeningsevnen er dog forbedret fra og med 2010, hvilkethovedsageligt skyldes bedre afregningspriser på især korn. Modsat medfører de høje kornpri-ser øgede foderomkostninger for især svineproducenter. Udviklingen i afregningspriser pålandbrugets produkter er i høj grad styret af verdensmarkedspriserne. Således kan f.eks. de hø-je kornpriser i 2012 tilskrives tørke i USA og Rusland.
Nettorenteudgifterne for erhvervet er øget fra 8,1 mia. kr. i 2000 til 12,2 mia. kr. i 2010. I denne stig-ning indgår dog også ekstraordinære store tab på finansielle instrumenter, herunder kurstab ved valuta-lån.
6
61
Boks 7.1: Definition af bytteforhold og produktivitetsbegreber
Bytteforholddefineres som forholdet mellem jordbrugets produktpriser og faktorpriserne (rå-og hjælpestoffer mv., arbejdskraft og fast realkapital).Totalfaktorproduktivitetendefineres som den tilsvarende mængderelation mellem produktio-nen og faktorforbruget.Den økonomiske produktivitetdefineres som værdirelationen mellem produktionen og faktor-forbruget og afspejler derved indtjeningsevnen. Den økonomiske produktivitet indeholder såle-des både pris- og mængdeændringer i forholdet mellem output og input.
Figur 7.1: Udviklingen i jordbrugssektorens sektorbytteforhold, totalfaktorproduktiviteten og økonomisk produk-tivitet i perioden 2000-10. Indeks. 2000 = 100
Kilde: Andersen et al. 2012 og Landbrug & Fødevarer 2012a og 2012b.
7.2.
Driftstypernes produktivitetsudvikling
Udover ovenstående opgørelse for landbruget som sektor foretages der i FødevareøkonomiskInstituts ‘rammevilkårsanalyse’ en dekomponeret analyser specifikt på hoveddriftsformernesindividuelle produktivitet.Analysen, der er baseret på data for perioden 1990-2009, viser, at den gennemsnitlige årligeproduktivitetsstigning har været 3,0 pct. 3,1 pct. og 3,8 pct. for henholdsvis plante-, svine- ogkvægbedrifter. I perioden er det således kvægbedrifter, der har haft den relativt største pro-duktivitetsstigning efterfulgt af svinebedrifter og plantebedrifter.Produktivitetsstigningerne skyldes langt overvejende, at bedrifterne er blevet større. Ud overde strukturelle ændringer tilskrives avls- og sortsarbejdet samt teknologiudvikling en betyd-ning, ligesom klimatiske forhold har haft betydning. Avls- og sortsarbejdet har medført størremælkeydelse, flere fravænnede grise pr. so samt flere højtydende sorter i planteavlen. I analy-sen vurderes, at betydningen af avls- og sortsarbejdet mere end opvejer effekten af de restrik-tioner på handelsgødning og pesticider, der har været i perioden.
62
Endvidere konkluderes det i analysen, at der til trods for de allerede observerede størrelses-økonomiske fordele stadig kan ‘høstes’ størrelsesøkonomiske gevinster.7.3. Produktivitet sammenlignet med øvrige EU landeFødevareøkonomisk Institut har for nyligt analyseret udviklingen i jordbruget for hovedpartenaf de øvrige EU lande for perioden 2000-09, jf. figur 7.2.Figur 7.2: Årlig procentuel ændring i bytteforhold, totalfaktorproduktiviteten og økonomisk produktivitet i pe-rioden 2000-09 (geometrisk gennemsnit)
Bytteforholdet
Totalfaktorproduktiviteten
Økonomisk produktivitet
Kilde: Andersen et al. 2011.
Fødevareøkonomisk Instituts analyse konkluderer, at indtjeningsevnen i dansk jordbrug er fal-det mere end i hovedparten af de øvrige EU-lande7. Dette skyldes især omkostninger til lønnin-ger og servicering af gæld.Fødevareøkonomisk Instituts analyse konkluderer, at dansk jordbrug er på højt teknologiskstade, hvilket udledes af, at dansk jordbrugs købekraftskorrigerede bruttoværditilvækst pr. ar-bejdstime (udtrykker værditilvæksten pr. produceret arbejdstime) er stor8. Dette fremgår af fi-gur 7.3, der viser, at dansk jordbrug ligger højt, og er blandt de højeste i EU, hvad angår brutto-værditilvækst pr. arbejdstime, uanset om det gælder planteavl, malkekvæg eller svinebrug.
Bytteforholdet i dansk jordbrug er således faldet relativt mere end i de øvrige lande. Samtidig har udvik-lingen i totalfaktorproduktiviteten været svagere i dansk jordbrug, og tilsammen bevirker det, at indtje-ningsevnen i dansk jordbrug er faldet mere end i hovedparten af de øvrige EU lande.God driftsledelse og anden effektivisering kan udover teknologi også medvirke til at øge bruttoværditil-væksten.8
7
63
Figur 7.3 Bruttoværditilvækst pr. arbejdstime i 2008, EURO (købekrafstkorr.)
Kilde: Andersen et al. 2012
Forskelle i bruttoværditilvæksten afspejler incitamentet til at investere i arbejdsbesparendeteknologi. Lønniveauet er højt i Danmark, hvilket medfører en motivation til at investere i tek-nologiske løsninger, der kan erstatte arbejdskraft.7.4. Den overordnede økonomiske udvikling - verdensmarkedetIndtjeningen i jordbruget har i de seneste fem-seks år været præget af først den finansielle kri-se og efterfølgende af de forholdsvis lave vækstrater. Vækstraterne i BRIK-landene – Brasilien,Rusland, Indien og Kina – er dog fortsat høje, om end forventningerne til disse også er blevetnedjusteret.De lavere vækstrater påvirker efterspørgslen efter landbrugsvarer. Omvendt er der en tydeligindikation på et stigende forbrug i BRIK-landene, og forbruget i disse lande forventes at stigefremover i kraft af stigende indkomster. BRIK-landenes efterspørgsel har således medvirket tilat øge priserne på jordbrugsprodukter til trods for en øget global produktion.De højere produktpriser på især korn vurderes at have øget produktionsværdien for den dan-ske jordbrugssektor med ca. 17 pct. fra 2010 til 2011. De høje kornpriser er imidlertid også af-
64
spejlet i højere foderpriser, ligesom der har været betydelige prisstigninger på energi og han-delsgødning. Alt i alt vurderes det, at jordbrugets bytteforhold er steget med knap 7 pct. fra2010 til 2011. Som nævnt er kornpriserne i 2012 påvirket i positiv retning på grund af tørke iUSA og Rusland, hvilket forventes at medføre en yderligere stigning i produktionsværdien i for-hold til 2011.7.5. Den overordnede økonomiske udvikling – dansk jordbrugDe skønnede forbedrede økonomiske forhold kommer til udtryk i begrebet ‘indkomst efter fi-nansielle poster’, som er et udtryk for restbeløbet til at forrente jordbrugenes egenkapital ogaflønne brugerfamilierne. De forbedrede økonomiske forhold fra 2010 til 2011 skyldes især hø-jere afregningspriser for husdyrprodukter, korn og minkskind. Som det fremgår af Tabel 7.1forventes indkomsten at stige væsentligt i 2011 for derefter at falde en smule i 2012. Faldet fra2011 til 2012 skyldes især højere skatter og afgifter.Tabel 7.1: Jordbrugssektorens indkomst, mio. kr.
ProduktionsværdiLandbrugsmæssige tjenester mv.Forbrug i produktionenBruttoværditilvækst i producentpri-serIndeholdte Produkttilknyttede drifts-tilskudGenerelle driftstilskudDirekte driftstilskud i altSkatter og afgifterBruttofaktorindkomstAfskrivningerLønnet arbejdskraftNettorestindkomstForpagtningsafgiftRenteudgifter, netto1)Finansielle omkostninger, nettoIndkomst efter finansielle posterBytteforhold. Ændring ift. sidste årTotalfaktorproduktivitet. Ændring ift.sidste årØkonomisk produktivitet. Ændringift. sidste år
2006200720082009 2010* 2011* 2012*56.065 60.368 66.270 60.067 64.226 74.538 74.3022.745 2.619 3.209 3.444 3.610 3.700 3.76939.934 44.600 50.562 45.838 45.609 51.345 51.36818.876 18.387 18.917 17.673 22.227 26.893 26.7032677.5007.7671.0382667.3527.6181.0172637.7428.0051.0812627.5087.7701.1723467.2927.6381.2722817.0737.3547861227.2287.350816
25.605 24.988 25.841 24.271 28.593 33.461 33.2367.5355.0477.8135.3528.1595.7337.7345.9298.1576.3078.2426.4338.2116.562
13.022 11.823 11.949 10.608 14.129 18.786 18.4643.147 3.211 3.410 3.324 3.522 3.543 3.5647.734 9.797 17.452 12.359 12.215 7.968 8.09510.880 13.009 20.862 15.683 15.737 11.511 11.6592.142-2,2 %0,7 %-1,4 %-1.185-1,4 %0,7 %-0,7 %-8.913-4,6 %3,7 %-1,1 %-5.075-6,9 %4,8 %-2,4 %-1.6088,5 %-1,7 %6,7 %7.2756,7 %0,1 %6,8 %6.804-1,3 %1,4 %0,1 %
Anm. Forbrug i produktionen, og dermed også Bruttofaktor- og Nettorestindkomsten, er opgjort før direkte og indi-rekte bankomkostninger.1) Nettorenteudgifterne opgøres incl. ekstraordinære stort tab fra finansielle instrumenter, herunder kurstab fravalutalån. Fra 2009 indgår alene realiseret tab. I fremskrivningsårene er der set bort fra tab.Kilde: Andersen et al. 2012 og Landbrug & Fødevarer 2012a og 2012b.
65
Skatter og afgifterTabel 7.2 viser de jordbrugssektorens skatter og afgifter. Tabellen viser, at skatter9og afgifterpå både produktionsfaktorer og generelt forventes at stige fra 2011 til 2012. Effekten af stig-nigningen i skatter og afgifter, er som sagt hovedårsagen til det forventede fald i nettorestind-komsten fra 2011 til 2012 som fremgår af tabel 7.1. Tabel 7.2 viser desuden, at jorbrugssektu-ren samlede skatter og afgifter i 2012 forventes at udgøre ca. 1,4 mia. kr.Tabel 7.2: Jordbrugssektorens skatter og afgifter, mio. kr.
Skatter og afgifter i altProdukttilknyttede afgifterSuperafgift på mælkSkatter og afgifter på produktionsfak-torer1EnergiafgifterPesticidafgifterGenerelle skatter og afgifterEjendomsskatterVægtafgifter
20061.5456060
20071.55600
20081.70800
20091.7894040
2010*1.8626464
2011*1.38300
2012*1.41900
50724126697889781
5392512881.01793483
6272423851.08199883
6172543631.1321.04686
5902593311.2081.12088
59625933778669888
60226034381672888
Anm. Superafgift på mælk udløses ved kvoteoverskridelse.Kilde: Danmarks Statistik 2010a, 2010b og 2011b samt Andersen et al. 2012.Note: Danmarks Statistik har siden ovenstående udtræk opdateret tallene for pesticidafgifter og energiafgifter.Opdateringen gælder ud over året 2010 de historiske data fra 2006 og 2007.
Den direkte støtte i 2011 og 2012 skønnes at være lidt mindre end i 201010.7.6. Indtjening i jordbruget på bedriftsniveau fordelt på størrelsesgrupperIndtjeningen i de forskellige bedriftsstørrelser og jordbrugstyper er meget forskellige. På denbaggrund redegøres der i dette afsnit for indtjeningen i forskellige størrelsesgrupper og drifts-former.I størrelsesgrupperingen opdeles i hhv. deltidsbrug (under 1 årsværk), mellemstore brug (1-2årsværk) og store brug (over 2 årsværk). Udviklingsmulighederne for de tre grupper er vidt for-skellig.
En del af den vurderede stigning i nettorestindkomsten fra 2010 til 2011 skyldes også en nedsættelse afejendomsskatterne på produktionsjord på ca. 0,5 mia. kr. fra og med 2011 som et led i aftalen om GrønVækst 2.0. Grundværdireguleringen i 2011 på 7 % betød dog, at reduktionen blev mindre, jf. tabel 7.1, ogejendomsskatterne er steget igen i 2012 i kraft af regulering af beregningsgrundlaget med 4,3 %.Årsagen er, at jordbrugsstøtten ud over 5.000 euro reduceres gradvist med 1 % om året (almindeliggraduering). Samtidig bliver bedrifterne større, hvilket bevirker, at en større andel af støtten bliver om-fattet af progressiv graduering, hvor støtten over 300.000 euro reduceres med 4 %. En væsentlig del afde resterende produkttilknyttede tilskud er samtidig under omlægning til generel støtte, hvilket hoved-sagelig skyldes udfasning af handyrpræmierne. Støtten i de kommende år vil være afhængig af den nyeEU landbrugspolitik som forhandles i øjeblikket.10
9
66
Sammenfattende kan det konstateres, at deltidsbrugene primært kan opretholdes i kraft af an-den indtjening udenfor erhvervet, og er dermed ikke i samme grad påvirket af skiftende vilkår ilandbrugserhvervet. Antallet af deltidsbrug har derfor været rimeligt uændret i det seneste år-ti, jf. figur 6.1. I 2010 udgjorde de 60 pct. af alle jordbrug, men tegnede sig alene for 24 pct. afarealet og en meget begrænset del af husdyrholdet. Derfor repræsenterer deltidsbrugene ogsåkun 19 pct. af beskæftigelsen og omkring 0,5 pct. af bruttoværditilvæksten.Antallet af mellemstore jordbrug falder derimod kraftigt fra år til år. I 2010 udgjorde de 17 pct.af alle jordbrug, tegnede sig for 20 pct. af arealet, 10-20 pct. af husdyrholdet, 16 pct. af de be-skæftigede og knap 13 pct. af bruttoværditilvæksten.Det er de store brug, der udgør grundlaget for produktionen. De store brug udgjorde i 2010 kun23 pct. af antallet af jordbrug, men tegnede sig for 56 pct. af arealet, 80-90 pct. af husdyrhol-det, 65 pct. af de beskæftigede og 87 pct. af bruttoværditilvæksten.Den beskrevne udvikling gælder for gennemsnitlige brug. Stigende eller faldende mælke-, svi-ne- og kornpriser påvirker således principielt alle størrelsesgrupper, ligesom stigende eller fal-dende priser på brændstof, foder, handelsgødning, arbejdskraft osv. berører alle grupper. Dervil dog være en tendens til, at de store brug i kraft af produktionsvolumen i et vist omfang kanopnå bedre afregningspriser og lavere indkøbspriser. Endvidere vil enhedsomkostningernesædvanligvis falde ved stigende bedriftsstørrelse som følge af de størrelsesøkonomiske fordele.For samtlige brugsstørrelser gælder, at de generelle tilskud afspejler jordtilliggendets størrelse.Det gælder ligeledes generelt, at forpagtningsafgiften er større på de store brug, hvilket skyl-des, at arealet, der forpagtes, stiger med størrelsen af brugene.7.7. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle jordbrugsbedrifterDet gennemsnitlige resultat før finansielle poster11for samtlige jordbrugsbedrifter vurderes atvære steget fra 166.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 356.000 kr. i 2011, jf. tabel 7.3. Stigningen erprimært prisrelateret; den gennemsnitlige afregningspris skønnes således steget med 17,2 pct.,hvorimod prisen på indsatsfaktorerne ’kun’ skønnes at være steget med 11,3 pct. Desuden for-ventes produktionsvolumen i gennemsnit at være øget med 1,9 pct. pr. bedrift. I 2012 forven-tes det gennemsnitlige resultat før finansielle poster at være nogenlunde uændret12.
11
Resultatetførfinansielle poster opgøres som bruttoudbyttet incl. lager- og besætningsforskydningeruden konjunkturgevinster + produkttilknyttede subsidier ¶ driftsomkostninger, som er excl. vederlag tilbrugerfamiliens arbejdsindsats.
Dette skøn er baseret på, at de gennemsnitlige produktpriserne falder med 1,1 %, prisen på indsats-faktorerne falder med 0,1 % og produktionsvolumen stiger med 3,3 %.
12
67
Reduktionen i de finansielle omkostninger13bidrager imidlertid også til et bedre resultat14.Fra 2011 til 2012 anslås de finansielle omkostninger næsten uændret. Det dækker over en øgetstøtte i kraft af et større jordtilliggende pr. bedrift og lidt større nettorenteudgifter foranledigetaf den lidt større gæld forårsaget af bedriftsudvidelsen.Det gennemsnitlige resultat efter finansielle poster15for samtlige jordbrugsbedrifter vurderesat stige fra ¶96.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 213.000 kr. i 2011, hvorimod det forventes at faldebeskedent til 208.000 kr. pr. bedrift i 2012, jf. tabel 7.3. Dermed bliver 2011 og 2012 de førsteår efter finanskrisen, hvor der er et positivt resultat efter finansielle poster. Resultatet er imid-lertid ikke tilstrækkeligt til at dække vederlaget for brugerfamiliens arbejdsindsats, som belø-ber sig til godt 250.000 kr. pr. bedrift. Endvidere forbliver forrentningen af egenkapitalen nega-tiv. Det skal i den sammenhæng erindres, at gennemsnittet også indeholder de 60 pct. af be-drifterne, som er deltidsbrug. De bidrager i særdeleshed til det negative resultat.Tabel 7.3. Hovedtal for jordbrug fordelt på størrelsesgrupper, 1.000 kr. pr. bedrift
2006Alle brugAntal bedrifterBruttoudbytte1,2Produkttilknyttede direkte tilskud3Driftsomkostninger2Resultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifter4Resultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selv-eje, pct.5Deltidsbrug (under 1 årsværk)Antal bedrifterBruttoudbytte1,2Produkttilknyttede direkte tilskud3Driftsomkostninger2Resultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifter413
2007
2008
2009
2010
2011*
2012*
39.389 36.683 35.954 33.596 33.486 32.489 31.7811.499 1.654 1.935 1.815 2.038 2.456 2.52710101011101041.338 1.576 1.829 1.806 1.881 2.110 2.1781708811620166356353188194206210208209219808810010210510710919626750436636524525582-73-282-238-962132080,5-0,5-0,2-0,80,11,41,3
23.188 21.335 21.236 19.858 20.175 19.817 19.5782342653002503064014105544442284312335361385418438-46-42-32-107-75-14-2676757876818184131215141414146584103901017475
De finansielle poster omfatter nettorenteudgifter incl. låneomkostninger + forpagtningsafgift incl. lejeaf driftsbygninger og leasing af inventar ¶ generelle driftstilskud incl. omlægningstilskud til økologiskedrift.De finansielle poster er således anslået faldet fra 262.000 kr. i 2010 til 143.000 kr. i 2011. Det er reduk-tionen i nettorenteudgifter, som bidrager til dette forløb. Hovedparten af reduktionen på 120.000 kr. pr.bedrift skyldes dog et indeholdt ekstraordinært stort realiseret tab på finansielle instrumenter i 2010,som ikke er indeholdt i prognoseårene. Den reelle reduktion i renteniveauet er noget mere beskeden.Resultatetefterfinansielle poster udgør restbeløbet til at dække brugerfamiliens arbejdsindsats og tilat forrente egenkapitalen.1514
68
Resultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selv-eje, pct.5Mellemstore brug (1-2 årsværk)Antal bedrifterBruttoudbytte1,2Produkttilknyttede direkte tilskud3Driftsomkostninger2Resultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifter4Resultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selv-eje, pct.5Store brug (mindst 2 årsværk)Antal bedrifterBruttoudbytte1,2Produkttilknyttede direkte tilskud3Driftsomkostninger2Resultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifter4Resultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selv-eje, pct.5
-48-3,7
-63-2,5
-72-2,2
-134-3,0
-109-2,4
-20-1,4
-31-1,6
7.0161.391111.23516621071179127-0,3
6.6671.570121.4321492409026930-0,3
6.4661.734151.58916023690411-104-0,4
6.1821.576171.5345824296357-153-1,0
5.7181.790161.62718024910831011-0,4
5.4322.223171.8274132541102363211,1
5.1962.25661.8783842711132442990,9
9.1854.774224.0797184542555403762,6
8.6815.132224.794360452273714-1760,3
8.2526.298245.8624605143271.611-9630,7
7.5566.124245.8263235353381.101-5810,1
7.5936.823216.0487965143451.108-1431,4
7.2408.254236.9511.3265263597227712,7
7.0078.64587.2641.3895563737658082,8
1) Bruttoudbyttet er her defineret som værdien af produktionen i årets priser og omfatter således ikke nominel-le kapitalgevinster (konjunktur-gevinster) på lagerbeholdninger og besætninger.2) Bruttoudbyttet og driftsomkostningerne er incl. bedriftens interne forbrug af korn og grovfoder.3) Omfatter arealstøtte og husdyrpræmier samt anden direkte støtte. Disse produkttilknyttede tilskud er ikkeindeholdt i bruttoudbyttet.4) Nettorenteudgifterne opgøres incl. ekstraordinære tab fra finansielle instrumenter, herunder kurstab fra va-lutalån. Fra 2009 indgår alene realiseret tab. I prognoseårene er der set bort fra evt. tab.5) Forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje opgøres som Resultatet efter finansielle poster + Nettorente-udgifter ¶ Vederlag til brugerfamilien i pct. af jordbrugskapitalen i selveje, primo.Kilde: Andersen et al. 2012 baseret på Andersen 2012a og Landbrug & Fødevarer (2012a og 2012b).
69
Boks 7.2: Regnskabsform og opgørelsesmetodeRegnskabBruttoudbytteOpgørelsesmetodeBruttoudbyttet opgøres inkl. lager- og besætningsforskydninger og ekskl.konjunkturgevinster /- tab og tilskud, herunder værdien af internt omsatfoder og udsæd.Omfatter koblede tilskud fra enkeltbetalingsordningen (handyr- og mo-derfårspræmie, præmie for proteinafgrøder, tilskud til energiafgrøder ogindustrikartofler samt særlig miljøstøtte under artikel 68).Omfatter alle produktionsomkostninger, herunder omkostninger til in-ternt produceret foder og udsæd + Ejendomsskat ¶ Vederlag til bruger-familienModsvarer RegnskabsstatistikkensDriftsresultat af primær drift.Dog ernærværende resultat uden konjunkturgevinster/-tab.Forpagtningsafgiften er incl. leje af driftsbygninger og leasing af inventarNettorenteudgifterne er incl. låneomkostninger og realiserede tab fra fi-nansielle instrumenter, herunder kurstab fra valutalån.Omfatter afkoblet tilskud fra især enkeltbetalingsordningen, men også til-skud fra Landdistriktsmidlerne, herunder omlægningsstøtte til økologiskproduktion og miljøbetinget støtte.Modsvarer RegnskabsstatistikkensFinansieringsomkostninger.Modsvarer Regnskabsstatistikkens Driftsresultat. Dog er konjunkturgevin-ster/-tab udeladt af nærværende resultat. Resultatet udgør restbeløbettil aflønning af brugerfamiliens arbejdsindsats og forrentningen af egen-kapitalen.Nettoudbyttet er defineret som Resultatetefterfinansielle poster + Net-torenteudgifter ¶ Vederlag til brugerfamilien (= Arbejdsindsats * Over-enskomstmæssig timeløn for ansatte i jordbruget).Jordbrugskapitalen i selveje, primo er defineret som værdien af jord,bygninger, permanente beplantninger, mælkekvote, rettigheder, husdyr,inventar og lagerbeholdninger i alt, primo ¶ Værdien af tilforpagtet jord,bygninger, rettigheder, mælkekvote og løsøre, primo
+ Produkttilknyttede direkte tilskud
¶ Driftsomkostninger
= Resultat før finansielle poster(1)
Forpagtningsafgift+ Nettorenteudgifter¶ Generelle driftstilskud
= Finansielle omkostninger, netto(2)Resultatefterfinansielle poster(1¶2)
Forrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Nettoudbytte * 100 / Jordbrugskapital i selveje, primo.
7.8. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle deltidsbrugDeltidsbrugene er domineret af kornproduktion, og deltidsbrugenes driftsresultat før finansiel-le poster afspejler derfor indtjeningsforholdene for korn. Da kornpriserne er vurderet stegetmed 50 pct. fra 2010 til 2011, og da prisen på brændstof, handelsgødning og bekæmpelsesmid-ler kun er skønnet steget med hhv. 25, 13 og 17 pct., er der udsigt til et betragteligt løft i resul-tatet før finansielle poster fra ¶75.000 kr. pr. bedrift i 2010 til ¶14.000 kr. pr. bedrift i 2011. Re-sultatet forbliver negativt, idet produktionsvolumen gør, at de størrelsesøkonomiske effekterer begrænsede. Resultatet efter finansielle poster forventes at stige fra ¶109.000 kr. pr. bedrifti 2010 til ¶20.000 kr. i 2011.Resultatet levner intet restbeløb til aflønning af brugerfamiliens arbejdsindsats eller forrent-ning af egenkapitalen. Det understreger, at deltidsbrugene under ét ikke har udsigt til at bliverentable – heller ikke på lang sigt.
70
7.9. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle mellemstore brugDe mellemstore brugs produktion er som deltidsbrugene domineret af korn, men i forhold tildeltidsbrugene er de i større omfang præget af den animalske produktions prisrelationer.Kvægholdet bidrager positivt, idet mælke- og oksekødspriserne forventes at stige med hhv. 13og 16 pct. Det indeholdte svinehold har derimod en negativ effekt.Finansielle poster vurderes at være faldet fra 169.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 92.000 kr. i 2011og anslås at falde yderligere til 85.000 kr. pr. bedrift i 2012. I 2012 er der en lille stigning i ren-teudgifterne, som skyldes bedriftsudvidelser. Det opvejes imidlertid af et større generelt drifts-tilskud.Resultatet efter finansielle poster vurderes at være steget fra 11.000 kr. pr. bedrift i 2010 til321.000 kr. i 2011. I 2012 forventes resultatet at falde til 299.000 kr. pr. bedrift. Det skal herbemærkes, at selv om resultatet er væsentligt større end på deltidsbrugene, så er det ikke til-strækkeligt til at dække vederlaget til brugerfamiliens arbejdsindsats, som beløber sig til godt380.000 kr. pr. bedrift. På tilsvarende vis vil forrentningen af egenkapitalen forblive negativ.7.10. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle store brugDe store brug er domineret af mælke- og svineproduktionen, og resultatet før finansielle posterer derfor i stort omfang bestemt af prisforholdene for mælke- og svineproduktionen. Prisfor-holdene i planteproduktionen er dog ikke uvæsentlige. Især på grund af samspillet mellem af-grødepriser og foderpriser16. Resultatet før finansielle poster vurderes at være steget fra796.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 1.326.000 kr. i 2011 og vurderes at stige yderligere til 1.389.000kr. pr. bedrift i 2012.Resultatet efter finansielle poster vurderes at være steget fra ¶143.000 kr. pr. bedrift i 2010 til771.000 kr. i 2011. I 2012 forventes resultatet at stige yderligere til 808.000 kr. pr. bedrift. 2011og 2012 bliver herved de første år efter finanskrisen med et positivt driftsresultat, der kanrumme en aflønning af brugerfamilien. En mere detaljeret gennemgang af de store brugs øko-nomi findes i kapitel 8.7.11. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - alle økologiske jordbrugDe økologiske brug er domineret af mælkeproduktionen, og det gennemsnitlige resultatet førfinansielle poster for de økologiske brug er derfor i stort omfang bestemt af prisforholdene forden økologiske mælkeproduktion17.Mælkeproduktionen bistået af kornproduktionen vurderes at have bidraget til et stigende resultat førfinansielle poster i 2011, hvorimod svineproduktionen trækker niveauet ned. I 2012 forventes det mod-satte at gøre sig gældende. Samtidig øges niveauet generelt i kraft af de store brugs ekspansion; detgennemsnitlige store brug forventes således at øge jordtilliggendet med 6,9 % fra 2010 til 2012, udvidekobestanden med 7,6 % og udvide svinebestanden med 7,0 %.Det er her anslået, at de økologiske mælkepriser incl. engangsudbetalingen fra Arla Foods strategifonder steget med knap 11 % fra 2010 til 2011, og selv om foderpriserne også er steget betragteligt, har ud-viklingen været i mælkeproducenternes favør. I 2012 forventes de økologiske mælkepriser imidlertid at1716
71
Resultatet før finansielle poster vurderes herved at være steget fra 109.000 kr. pr. bedrift i2010 til 257.000 kr. i 2011 for herefter at falde til 187.000 kr. pr. bedrift i 2012, jf. tabel 7.4.18Tabel 7.4: Hovedtal for økologiske brug fordelt på størrelsesgrupper, 1.000 kr. pr. bedrift
2006Alle brugAntal bedrifterBruttoudbytte1,2Produkttilknyttede direkte tilskud3Driftsomkostninger2Resultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifter4Resultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selv-eje, pct.5Deltidsbrug (under 1 årsværk)Antal bedrifterBruttoudbytte1,2Produkttilknyttede direkte tilskud3Driftsomkostninger2Resultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifter4Resultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selv-eje, pct.5Mellemstore brug (1-2 årsværk)Antal bedrifterBruttoudbytte1,2Produkttilknyttede direkte tilskud3Driftsomkostninger2Resultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifter4Resultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selv-eje, pct.5Store brug (mindst 2 årsværk)1.8751.18931.08211025180196850,8
20071.8041.50341.34116526395272610,8
20081.8181.71761.571152287123444-1270,8
20091.6631.56781.629-54318114374-224-0,7
20101.6221.87191.770109315145358-780,0
2011*1.5772.21991.9722573211492541741,0
2012*1.5452.24352.061187332154267990,5
1.1772102275-621121595-60-3,0
1.0372633295-30981297-41-1,8
1.1062714324-4810717116-75-2,3
9952424359-11412016127-137-2,3
8922314343-10810717103-122-2,6
8732934372-741081880-64-2,0
8592952391-941131883-82-2,3
2381.36141.189177283832041731,0
2681.459121.277194349183280810,4
2131.44391.274179320151351-3-0,1
2181.479191.45841384128394-97-0,6
2871.403171.3497131710118799-0,6
2781.682171.5141853241052042000,2
2701.70391.586126342109215145-0,2
falde med 5,4 %, og selv om foderomkostningerne også forventes at falde, så er det ikke tilstrækkeligt tilat opveje faldet i mælkeprisen.I resultaterne indgår en skønnet stigning i jordtilliggendet og kobestanden på hver knap 6 % fra 2010til 2012.18
72
Antal bedrifterBruttoudbytte1,2Produkttilknyttede direkte tilskud3Driftsomkostninger2Resultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifter4Resultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selv-eje, pct.5Anm. Noter og kilde, se tabel 7.3.
4603.60443.0935155902464474122,8
4984.10723.5545565612206332632,0
4985.04574.4675856743451.211-2972,1
4504.537114.51533721321910-478-0,1
4435.478144.919573735432982-1061,2
4266.518145.5519817534476426452,5
4166.61195.8148067764626804411,9
De finansielle poster vurderes at være faldet fra 188.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 83.000 kr. i2011 og anslås at stige til 89.000 kr. pr. bedrift i 2012. Den første reduktion skyldes lavere ren-teudgifter, som hovedsageligt skyldes et ekstraordinært stort tab på finansielle instrumenter i2010. I 2012 er der en stigning i renteudgifterne, som skyldes bedriftsudvidelse, og samtidigstiger forpagtningsafgiften i kraft af et større tilforpagtet areal19.Resultatet efter finansielle poster vurderes at være steget fra ¶75.000 kr. pr. bedrift i 2010 til174.000 kr. i 2011. I 2012 forventes resultatet at falde til 99.000 kr. pr. bedrift. Det bemærkes,at stigningen ikke er tilstrækkelig til at aflønne brugerfamiliens arbejdsindsats, og forrentnin-gen af egenkapitalen forbliver negativ. Resultatet er præget af, at der indgår 55 pct. deltids-brug, som trækker resultatet ned.Sammenlignes udviklingsforløbet for de økologiske bedrifter med alle jordbrug, har resultatetpå de økologiske brug været bedre end gennemsnittet af alle jordbrug. I 2010 og prognoseåre-ne har resultatet derimod været ringere, hvilket skyldes de økologiske brugs mindre andel afkorn end de konventionelle bedrifter. Hertil kommer, at den forventede prisudvikling for øko-logisk mælk har været ringere end for den konventionelle mælk.7.12. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - økologiske deltidsbrugDe økologiske deltidsbrug domineres af planteproduktion. Deltidsbrugenes driftsresultat før fi-nansielle poster er derfor primært bestemt af indtjeningsforholdene for planteavl. Konkret erdet vurderet, at resultatet før finansielle poster er forbedret fra ¶108.000 kr. pr. bedrift i 2010til ¶78.000 kr. i 2011.De finansielle omkostninger skønnes at falde fra 2010 til 2011, hvilket primært skyldes tab påfinansielle instrumenter. Fra 2011 til 2012 forventes en mindre stigning i de finansielle omkost-ninger, hvilket skal ses i sammenhæng med bedriftsudvidelser.
Forpagtningsafgiften er i øvrigt større end på de konventionelle brug, idet de økologiske brug i størreomfang anvender tilforpagtning. De generelle driftstilskud er ligeledes større end på de konventionellebrug; dels er støtten større i kraft af en større andel af kvægbrug med tillægsstøtte, jf. enkeltbetalings-ordningen, og et indhold af omlægningsstøtte til økologisk drift, dels har den gennemsnitlige økologiskebedrift et større areal.
19
73
Resultatet efter finansielle poster vurderes at stige fra ¶122.000 kr. pr. bedrift i 2010 til¶64.000 kr. i 2011. I 2012 skønnes resultatet at forværres til ¶82.000 kr. pr. bedrift. Resultateter nogenlunde på linje med de konventionelle deltidsbrug. Også her indikerer de negative re-sultater, at de økologiske deltidsbrug under ét næppe nogensinde vil blive rentable.7.13. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - mellemstore økologiske brugDe mellemstore økologiske brug er, som de økologiske deltidsbrug, ligeledes domineret afplanteproduktion, men rummer desuden en lille andel mælkeproduktion. Da prisrelationernefor både plante- og mælkeproduktionen forventes at være forbedret i producenternes favør fra2010 til 2011, giver det anledning til en stigning i resultatet.De finansielle poster for de mellemstore økologiske brug afviger fra de foregående grupper,ved at de generelle driftstilskud forventes at være større end både renteudgifter og forpagt-ningsafgift til sammen.Resultatet efter finansielle poster vurderes at være steget fra 99.000 kr. pr. bedrift i 2010 til200.000 kr. i 2011. I 2012 forventes resultatet at falde til 145.000 kr. pr. bedrift. Det gælder og-så for de mellemstore økologiske brug, at selv om resultatet er væsentligt større end på del-tidsbrugene, så er det ikke tilstrækkeligt til at aflønne brugerfamiliens arbejdsindsats.7.14. Økonomisk udvikling på bedriftsniveau - store økologiske brugDe store brug er domineret af mælkeproduktion, og resultatet før finansielle poster er derfor ividt omfang bestemt af mælkeproducenternes anslåede gunstige prisforhold i 2011 og for dentilsvarende forventede forværring i 2012.De finansielle poster er vurderet faldet fra 679.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 337.000 kr. i 2011,og anslås at stige en smule til 365.000 kr. pr. bedrift i 2012.Resultatet efter finansielle poster vurderes at være steget fra ¶106.000 kr. pr. bedrift i 2010 til645.000 kr. i 2011. I 2012 forventes resultatet at falde til 441.000 kr. pr. bedrift. Vederlaget tilbrugerfamilien er skønnet til omkring 460.000 kr. pr. bedrift, som kan honoreres i 2011, hvordet skønnede resultat i 2012 ikke helt er godt nok til at aflønne brugerfamiliens arbejdsindsats.
74
8. Store landbrugs økonomiDa produktionen overvejende foregår på de store landbrug og strukturudviklingen medfører, atder bliver flere store landbrug, er det relevant at se nærmere på økonomien i store landbrug.Dette kapitel beskriver derfor økonomien i de store jordbrug indenfor de dominerende drifts-former.8.1.Store plantebrugResultatet før finansielle poster for de store plantebrug vurderes at være tre-doblet fra539.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 1.760.000 kr. i 2011, jf. tabel 8.1. Det bedre resultat skyldesførst og fremmest stigende afregningspriser på afgrøderne20.Tabel 8.1: Hovedtal for store planteavlsbedrifter, 1.000 kr. pr. bedriftBruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal helårsarbejdere pr. bedrift20063.247482.838457717537555376811,01.1773011673,2320073.817673.281603716628643555470,99933171713,4120084.470503.6418797826281.4781.324-4451,71.1583271853,4720094.418393.743713815670827682320,71.0313472093,5920104.545454.050539896825983912-3720,48464072273,622011*6.182484.4711.7609358785905321.2282,57894282363,692012*6.33134.7561.5781.0289346205261.0522,17374502463,76
Kilde: Andersen 2012a
I 2012, under forudsætning af normal høst, forventes resultatet før finansielle poster at falde til1.578.000 kr., hvilket svarer til en reduktion på 10 pct. i forhold til 201121.De finansielle omkostninger er anslået at være faldet fra 912.000 kr. pr. bedrift i 2010 til532.000 kr. i 2011 og skønnes at falde yderligere en smule i 2012.
Driftsomkostningerne vurderes at være steget med 10 %, hvori der også indgår en stigning i land-brugsarealet på 5 % pr. bedrift. Den beskedne stigning skal ses i sammenhæng med, at prisen på ar-bejdskraft kun forventes at stige med 2 %. Brændstof- og gødningspriserne forventes derimod at stigemed hhv. 13 og 17 %, hvorimod stigningen på kemikalier er beskeden (2 %).Bruttoudbyttet skønnes at være lidt højere end 2011-niveauet. Det er til trods for, at priserne på devegetabilske produkter gennemsnitligt forventes at falde med 4 %. Landbrugsarealet forventes imidlertidogså at stige. Stigningen i arealet, som er på 5 %, er også hovedårsagen til, at driftsomkostningerne for-ventes at stige med 6 %. Da det er skønnet, at prisen på arbejdskraft og brændstof vil stige med hhv. 2og 5 %, skulle man umiddelbart forvente en større stigning, men produktivitetsvæksten kompenserer ivid omfang for omkostningsstigningerne.21
20
75
Det forbedrede driftsresultat og de lavere finansielle omkostninger vurderes at indebære, atresultatet efter finansielle omkostninger er steget fra -372.000 til 1.228.000 kr. i 2011 og skøn-nes at falde igen til 1.052.000 kr. i 201222.8.2.Store malkekvægbrug – konventionelle og økologiskeResultatet før finansielle poster for de store konventionelle mælkeproducenter vurderes at væ-re steget fra 516.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 1.101.000 kr. i 2011, jf. tabel 8.223.Den positive udvikling i prisen på mælk, kød og salgsafgrøder, har en positiv effekt på kvægbe-drifternes økonomi i prognoseårene. De gunstige priser på afgrøder medfører dog stigendeomkostninger til indkøbt foder.Tabel 8.2: Hovedtal for store konventionelle malkekvægsbedrifter, 1.000 kr. pr. bedriftBruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal malkekøer, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift20063.782113.2645305001825272093202,23.094130921363,1220074.254123.803463513190699376871,32.8541401011433,1620085.493134.7637435462021.5551.211-4682,52.7061511121593,3420095.057155.06395862071.150770-761-0,32.4311681251803,5620105.786195.2885165782231.210855-3391,02.3621701231833,522011*7.102206.0211.1015972378094486532,62.2191781291923,602012*7.26496.3848896302508734933962,02.1201871362023,67
Kilde: Andersen 2012a
Fra 2011 til 2012 forventes resultatet før finansielle poster at falde til 889.000 kr. pr. bedrift.De konventionelle kvægbrugs finansielle omkostninger vurderes at være faldet fra 855.000 kr.pr. bedrift i 2010 til 448.000 kr. i 2011 og forventes at stige til 493.000 kr. pr. bedrift i 201224.
22
Det skal dog i den sammenhæng pointeres, at der i prognoseårene ikke er kalkuleret med realiserettab fra finansielle instrumenter
Ændringer skyldes en række modsatrettede faktorer. Den konventionelle mælkepris bidrager positivtmed en forventet stigning på 10,5 % i 2011. Hertil skal adderes en engangsudbetaling til Arla Foods an-delshavere fra strategifonden.De største ændringer er knyttet til nettorenteudgifterne, som er skønnet faldet fra 1.210.000 kr. i 2010til 809.000 kr. i 2011, hvorefter de forventes at stige til 873.000 kr. i 2012. Reduktionen fra 2010 til 2011skyldes primært – ligesom for plantebrugene – et indeholdt ekstraordinært stort realiseret tab fra finan-sielle instrumenter i 2010, som der ikke er kalkuleret med i prognoseårene. Reduktionen i renteniveauetinkl. administrationsbidrag er således beskedent og næsten uændret i 2012. Når der alligevel er en stig-ning i nettorenteudgifterne i 2012, skyldes det overvejende en stigning i den gennemsnitlige bedrifts-størrelse med heraf følgende større gæld.24
23
76
Konsekvenserne for de konventionelle store mælkeproducenter er en skønnet stigning i resul-tatet efter finansielle poster fra ¶339.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 653.000 kr. i 2011. I 2012 for-ventes niveauet derimod at falde til 396.000 kr. pr. bedrift i kraft af mindre gunstige priser.Resultat før finansielle poster for de store økologiske malkekvægsbedrifter forventes at følgesamme udvikling som de tilsvarende konventionelle brug, jf. tabel 8.3.Det økonomiske resultat for konventionelle og økologiske malkekvægsbedrifter er i prognoseå-rene stort set samme niveau. Den lidt lavere forrentning for store økologiske malkekvægsbe-drifter skyldes primært afsætningsvanskeligheder for økologisk mælk. Afsætningsvanskelighe-der har medført, at Arla, Thise og naturmælk ikke optager flere leverandører, end de har pånuværende tidspunkt.Tabel 8.3: Hovedtal for store økologiske malkekvægsbedrifter, 1.000 kr. pr. bedriftBruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal malkekøer, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift20063.54723.055495594210469854102,7375143991252,9520074.30233.7465596512426952862732,13811611071393,2120085.40344.7476607032931.358948-2882,63461801151483,2820094.83664.815277723031.005535-5080,13221951291553,4220105.669105.147532813440987613-821,23192171261613,642011*6.840105.8341.0178454636782967202,53042281331693,712012*6.90386.1667458804877263334121,72942391391773,78
Kilde: Andersen 2012a
De lavere finansielle omkostninger medfører, at resultatet efter finansielle poster er højere påde økologiske bedrifter.Det bemærkes i øvrigt, at kobesætningen på de økologiske brug er mindre end på de konventi-onelle brug, hvorimod arbejdsindsatsen er nogenlunde lige stor. En del af forklaringen skal dogtilskrives det større drevne areal på de økologiske bedrifter.8.3.Store svinebrugResultat før finansielle poster på de store svinebrug vurderes at være øget fra 800.000 kr. pr.bedrift i 2010 til 904.000 kr. pr. bedrift i 2011. I 2012 forventes resultatet før finansielle posterat stige til 1.398.000 kr. pr. bedrift25jf. tabel 8.3. Stigningen skyldes primært de højere kornpri-25
Det er til trods for, at svinepriserne kun forventes at stige gennemsnitligt med 3,3 % – mindre for slag-tesvin (3,1 %) og mere for 30 kg grise (7,3 %). Foderpriserne forventes imidlertid at falde med 3,3 %, hvil-ket bl.a. er foranlediget af det forventede fald i kornpriserne på 7,1 %. Når resultatet ikke bliver endnubedre, skyldes det, at den indeholdte kornproduktion på svinebrugene trækker resultatet ned. I resulta-
77
ser som svinebrugene opnår for den korn der sælges. Omvendt bevirker de højere kornpriser,som nævnt, at foderomkostningerne stiger, hvilket naturligvis især påvirker svinebrug med enhøj andel af indkøbt foder. Med andre ord, betyder de høje kornpriser i 2011, at økonomien istore svinebrug forringes af selve svineproduktionen, men samlet set stiger til et overskud,mod en længere årrække med underskud. Der er dog fortsat ikke mulighed for at aflønne bru-gerfamilien og forrente egenkapitalen. Først i 2012 er der efter flere års dårlige driftsresultaterudsigt til at det gennemsnitlige resultat for store svinebrug reelt giver overskud.Tabel 8.3: Hovedtal for store svinebrug, 1.000 kr. pr. bedriftBruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal svin, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift20066.40385.4639474123016935813662,82.7731771183.8224,1720076.45796.43235412311942840-806-1,02.8641831253.9494,1520088.04158.211-1654854222.2592.196-2.361-1,62.5832141444.2614,5420097.93977.5314154864151.4791.407-9930,12.4112201504.4774,6420108.64847.8538004784121.4291.363-5630,92.4382191534.7864,652011*10.35049.450904493429934870341,12.2822271594.9834,712012*11.10219.7041.3985134459889214772,12.2202351645.1834,76
Kilde: Andersen 2012a
8.4.Store minkfarmeSammenlignet med andre driftsformer er økonomien i minkfarmene væsentlig bedre og er i deseneste år yderligere forbedret markant.Som det fremgår af tabel 8.4 vurderes det at bruttoudbyttet på de store minkfarme at væresteget fra 6.095.000 kr. pr. bedrift i 2010 til 7.997.000 kr. i 2011.26
tet er det endvidere forudsat, at jordtilliggende stiger med 3,5 %. og svinebestanden med 4 % med heraffølgende øgede stordriftsfordele.Når reduktionen i renteudgifterne er større fra 2010 til 2011, skyldes det, at der i 2010 optræder storeekstraordinære realiserede tab på finansielle instrumenter, herunder kurstab på valutalån, som ikke erindeholdt i prognoseårene. Reduktionen i de løbende nettorenteudgifter er derfor mindre, end talleneindikerer. På tilsvarende vis er den forventede stigning i renteudgifterne fra 2011 til 2012 primært foran-lediget af en (moderat) stigende gæld ved den øgede bedriftsstørrelse.Omkring skindpriserne skal det bemærkes, at bruttoudbyttet er opgjort på grundlag af årets produkti-on af skind og årets gennemsnitlige priser. I sektoropgørelsen er produktionsværdien derimod opgjort pågrundlag af de gennemsnitlige priser, der er opnået ved salget af skind. Dvs. på baggrund af de gennem-snitlige skindpriser, der kunne opnås på december-auktionen i Glostrup og på de fire auktioner i det ef-terfølgende år.26
78
Tabel 8.4: Hovedtal for store minkfarme, 1.000 kr. pr. bedriftBruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal avlstæver, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift20064.04422.5141.53275502342091.32315,065832263.1983,3020073.74343.11563299752232004322,253341313.9703,6220084.63943.813831130906125722593,444754414.0113,6820093.95163.54741013472417355550,243058474.0233,5520106.09543.9722.127142853923351.79210,060261484.0743,582011*7.99754.3153.687146882852273.46018,560863494.2313,612012*8.34024.7363.606153912972353.37117,458666514.3953,64
Kilde: Andersen 2012a
Driftsomkostningerne, som er domineret af foder- og lønomkostninger, vurderes at være ste-get de senere år. De høje skindpriser medfører at resultatet før finansielle poster forventes atstige i 2011 og at de høje indtjeningsniveau fortsætter i 2012. jf. tabel 8.4.8.5. PotteplantegartnerierDe store potteplantegartneriers resultat før finansielle poster vurderes at være steget fra969.000 kr. pr. virksomhed i 2010 til 1.069.000 kr. i 2011, jf. tabel 8.5.Prisen på arbejdskraft, som er den største enkeltpost hos potteplantegartnerierne, er anslåetsteget med 2 pct. samtidig med, at forbruget af arbejdskraft er skønnet faldet med 1,7 pct.27.I 2012 forventes resultatet før finansielle poster at stige yderligere til 1.251.000 kr. pr. bedrift,hvor væksthusarealet samtidig er udvidet med 1,9 pct.
27
Udsæd og plantemateriale er anslået til at stige med 3 %, og energiomkostningerne til opvarmning afvæksthuse vurderes at være steget med 5 %. Prisen på salgsemballage, vækstmedier samt potter ogvækstbeholdere anslås derimod at være steget med 2 %.
79
Tabel 8.5: Hovedtal for store potteplantegartnerier, 1.000 kr. pr. bedriftBruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifter2Væksthusareal, ultimo, m2Heraf i selveje, mAntal helårsarbejdere pr. bedrift20068.60707.801807531643014123951,828511.3409.18811,6720078.59407.96662823193319489139-1,525112.1998.29910,9320089.43208.6238091031394064433673,426211.9919.74711,92200910.80009.976824821744575492752,322113.3109.96612,5620109.56608.597969701613704605094,027211.7859.42410,712011*10.00008.9321.069711622953866824,927012.0149.62610,522012*10.44709.1961.251721642973898626,426812.2419.82810,33
Kilde: Andersen 2012a
Da både indtjeningen forbedres og de finansielle omkostninger falder, vurderes resultat efterfinansielle poster at være steget fra 2010 til 2011 og 2012, hvilket afspejles i en stigende for-rentning.8.6Spredningen i store jordbrugs indtjeningGennemgangen af økonomien i landbrugtes driftsformer i kapitel 7 viste en betydelig spredningi økonomien for både deltid, mellemstore og store brug. Spredningen i økonomien viste bl.a.betydelige størrelsesøkonomiske fordele. I dette kapitel har vi indtil videre vist, at de størrel-sesøkonomiske fordele fordeler sig forskelligt afhængig af driftformen. Men også indenfor destore brugs forskellige driftsformer er der en betydelig spredning, hvilket belyses i nedenståen-de afsnit28.Tabel 8.6: Hovedtal for store jordbrug fordelt på størrelsesgrupper, 1.000 kr. pr. bedrift20062007200820092010AlleBedste Dårligstebrug tredjedel tredjedel4435.478144.919573735432982-1061,21486.55385.3181.2437823981.1215063,41483.234243.322-64536446659-633-2,4
Store brug (mindst 2 årsværk)Antal bedrifterBruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.
4603.60443.0935155902464474122,8
4984.10723.5545565612206332632,1
4985.04574.4675856743451.211-2972,2
4504.537114.51533721321910-478-0,1
Kilde: Andersen 2012b
For en gennemgang af spredningen i hhv. alle brug, deltidsbrug, mellemstore brug og store brug hen-vises til bilag 2.
28
80
Som det fremgår af tabel 8.6 er der indenfor store brug en betydelig forskel i indtjeningen hosden dårligste og den bedste tredjedel.For store brug som helhed udgjorde forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje 1,4 pct. i2010. På den bedste tredjedel af bedrifterne var forrentningen 3,1 pct. point højere (dvs. ca.4,5 pct.) og på den dårligste tredjedel var forrentningen 3,0 pct. point lavere (dvs. ca. -1,6)29.Der er flere årsager til spredningen på forrentningen. Den væsentligste begrundelse formodesat være knyttet til stordriftsfordelene. Den dårligste tredjedel af brugene indeholdte således enmeget stor del af de mindste bedrifter indenfor kategorien ’store brug’30.Store økologiske brugForrentningen af jordbrugskapitalen i selveje for de store økologiske brug udgjorde som helhed1,2 pct. i 2010. I lighed med de konventionelle brug er niveauet beskedent, men positivt i mod-sætning til både de mellemstore brug og deltidsbrugene. På den bedste tredjedel af bedrifter-ne var forrentningen 2,2 pct. point højere (dvs. ca. 3,4 pct.) og på den dårligste tredjedel varforrentningen 3,6 pct. point lavere (dvs. -2,4).I gennemsnit udgjorde den økonomiske produktivitet således 1,02 for de store økologiske brug,hvilket indebar, at der lige netop var dækning for produktionsomkostningerne. For den dårlig-ste tredjedel af brugene, hvor den økonomiske produktivitet udgjorde 0,86, var produktionenderimod tabsgivende. Til sammenligning præsterede den bedste tredjedel af brugene en øko-nomisk produktivitet på 1,14. Sidstnævnte var baseret på et jordtilliggende på 217 ha pr. be-drift, hvorimod der var 156 ha pr. bedrift på den dårligste tredjedel af brugene.Store planteavlsbrugForrentningen af jordbrugskapitalen for de store planteavlsbrug som helhed udgjorde 0,4 pct. i2010, jf. tabel 8.7. På den bedste tredjedel af brugene var forrentningen af jordbrugskapitalen iselveje 1,6 pct. point større end gennemsnittet (dvs. 2,0 pct.), hvorimod forrentningen var 2,3pct. point lavere end gennemsnittet på den dårligste tredjedel af brugene (dvs. -1,9 pct.)
I forhold til 2009 er spredningen i forrentningen blevet større, men i forhold til 2006-08 er spredningenblevet mindre. Forskellen mellem årene skyldes bl.a., at der er store forskelle mellem store jordbrug medhensyn til produktionens sammensætning, samtidig med at konjunkturerne i nogle år er nogenlunde ligegode (eller lige dårlige) for alle produktionsgrene, mens der i andre år er store konjunkturmæssige for-skelle mellem produktionsgrenene. Hertil kommer, at vejrforholdenes afvigelse fra det normale i et givetår kan påvirke omkostningerne og høstudbyttet af forskellige afgrøder i vidt forskellig omfang.Jordtilliggendet på den dårligste tredjedel af brugene udgjorde således kun 33 ha pr. bedrift, hvorimoddet gennemsnitlige areal og arealet på den bedste tredjedel af brugene udgjorde hhv. 80 og 139 ha pr.brug. På tilsvarende vis var der også en skæv fordeling af husdyrholdet; der var således en overvægt afhusdyr på de store brug.30
29
81
Tabel 8.7: Hovedtal for store planteavlsbedrifter, 1.000 kr. pr. bedrift20062007200820092010AlleBedste Dårligstebrug tredjedel tredjedel4.545454.050539896825983912-3720,48464072273,626.249444.6881.6051.0441.0481.2411.2453602,02824572404,013.673594.030-2998821.0548621.035-1.333-1,92824221853,44
BruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal helårsarbejdere pr. bedrift
3.247482.838457717537555376811,01.1773011673,23
3.817673.281603716628643555470,99933171713,41
4.470503.6418797826281.4781.324-4451,71.1583271853,47
4.418393.743713815670827682320,71.0313472093,59
Kilde: Andersen 2012b
Den bedste tredjedel af de store planteavlsbedrifter dyrker et gennemsnitligt jordbrugsareal på457 ha pr. bedrift, som er ca. 50 ha mere end gennemsnittet for alle store plantebrug. Denbedste tredjedel af brugene opnåede en økonomisk produktivitet på 1,27, hvorimod produkti-onen var tabsgivende på den dårligste tredjedel af brugene med en økonomisk produktivitet påblot 0,85. I gennemsnit udgjorde den økonomiske produktivitet 1,05 for de store planteavls-brug.Forskellen i den økonomiske produktivitet afspejles i, at resultatetefterfinansielle poster forden bedste tredjedel af brugene var 360.000 kr. pr. bedrift, hvorimod samme post for den dår-ligste tredjedel af brugene var ¶1.333.000 kr. pr. bedrift.Store malkekvægbrug - konventionelle og økologiskeForrentningen af jordbrugskapitalen (i selveje) for de store konventionelle malkekvægbrug ud-gjorde 1,0 pct. i 2010, jf. tabel 8.8. Niveauet var 1,8 pct. point højere på den bedste tredjedel afbrugene (dvs. 2,8 pct.) og 2,0 pct. point lavere end for den dårligste tredjedel af brugene (dvs. -1,0 pct.). Også her bidrog de største af brugene til at trække gennemsnittet op.Den bedste tredjedel af brugene havde både et større areal og en større bestand af malkekøerend den dårligste tredjedel af brugene. Herved blev der præsteret en økonomisk produktivitetpå 1,11, hvorimod niveauet kun var 0,89 blandt den dårligste tredjedel af brugene. Gennem-snittet var på 1,01; dvs. at der kun lige var dækning for produktionsomkostningerne.
82
Tabel 8.8: Hovedtal for store konventionelle malkekvægsbedrifter, 1.000 kr. pr. bedrift20062007200820092010AlleBedste Dårligstebrug tredjedel tredjedel5.786195.2885165782231.210855-3391,02.3621701231833,527.284306.1051.2096582681.2588693402,87871911372213,984.577104.688-1014881911.150854-955-1,07871431031573,04
BruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal malkekøer, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift
3.782113.2645305001825272093202,23.094130921363,12
4.254123.803463513190699376871,32.8541401011433,16
5.493134.7637435462021.5551.211-4682,52.7061511121593,34
5.057155.06395862071.150770-761-0,32.4311681251803,56
Kilde: Andersen 2012b
Resultatetefterfinansielle poster udgjorde ¶955.000.kr. pr. bedrift på den dårligste tredjedel afbrugene og 340.000.kr. pr. bedrift for den bedste tredjedel. Der er således en forskel på over 1mio. kr. i resultatet efter finansielle poster på den bedste og dårligste tredjedel.For de store økologiske malkekvægsbedrifter spredte resultatet efter finansielle poster sig fraet underskud på godt en halv mio. kr. for den dårligste tredjedel til et overskud på godt400.000 kr., hvilket som for konventionelle svarer til en spredning ca. 1 mio. kr.Forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje for de store økologiske malkekvægbrug udgjorde1,2 pct., hvilket var lidt højere end for de store konventionelle malkekvægbrug, jf. tabel 8.9.Tabellen viser bl.a. at forskellen mellem den dårligste og den bedste tredjedel er 4,5 pct., hvil-ket er en væsentlig spredning.
83
Tabel 8.9: Hovedtal for store økologiske malkekvægsbedrifter, 1.000 kr. pr. bedrift20062007200820092010AlleBedste Dårligstebrug tredjedel tredjedel5.669105.147532813440987613-821,23192171261613,646.513105.4951.0289313781.1415874412,81062451481753,763.64283.63417598482691575-558-1,7106162811162,99
BruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal malkekøer, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift
3.54723.055495594210469854102,7375143991252,95
4.30233.7465596512426952862732,13811611071393,21
5.40344.7476607032931.358948-2882,63461801151483,28
4.83664.815277723031.005535-5080,13221951291553,42
Kilde: Andersen 2012b
De store økologiske malkekvægbrug brug adskiller sig for de store konventionelle malkekvæg-brug ved at have et noget større jordtilliggende og en mindre bestand af malkekøer.Store svinebrugForrentningen af jordbrugskapitalen i selveje for de store svinebrug var 0,9 pct., jf. tabel 8.10Niveauet for den bedste tredjedel af brugene var 2,1 pct. point højere (dvs. 3,0 pct.) og niveau-et for den dårligste tredjedel var 2,7 pct. point lavere (-1,8 pct.). I alt er der altså en markantspredning på næsten 5 pct. mellem den dårligste og den bedste tredjedel, og en forskel i resul-tatet efter finansielle omkostninger på over 1,5 mio. kr.
84
Tabel 8.10: Hovedtal for store svinebrug, 1.000 kr. pr. bedrift2006200720082009AllebrugBruttoudbytteProdukttilknyttede direkte tilskudDriftsomkostningerResultat før finansielle posterGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftNettorenteudgifterFinansielle omkostninger, nettoResultat efter finansielle posterForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal svin, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift6.40385.4639474123016935813662,82.7731771183.8224,176.45796.43235412311942840-806-1,02.8641831253.9494,158.04158.211-1654854222.2592.196-2.361-1,62.5832141444.2614,547.93977.5314154864151.4791.407-9930,12.4112201504.4774,648.64847.8538004784121.4291.363-5630,92.4382191534.7864,652010Bedstetredjedel11.50439.4542.0545345461.7881.7992553,08132461706.0515,41Dårligstetredjedel6.37226.586-2123833641.1131.095-1.307-1,88131771184.0014,05
Kilde: Andersen 2012b
Som det kan ses i tabel 8.10 havde den bedste tredjedel af brugene både et større areal og enstørre svinebestand.Den væsentligste omkostningspost i svineproduktionen er foderomkostningerne, og de udgjor-de 52 pct. af bruttoudbyttet fra svin i den bedste tredjedel af brugene, hvorimod niveauet var62 pct. for den dårligste tredjedel af brugene31.Renteudgifterne var større på den bedste tredjedel af brugene, hvilket indebar, at nettorente-udgifterne bidrog til at indsnævre forskellen i resultatetefterfinansielle poster. Alligevel blevforskellen i resultatetefterfinansielle poster 1,6 mio. kr. pr. bedrift mellem hhv. den dårligsteog bedste tredjedel af brugene.Regionale forskelle i forrentningMulighederne for forrentningen af jorden afhænger af en række faktorer, herunder de natur-givne betingelser i jordbundsforhold, nedbørsmængder mv. Ovenstående beskrivelse af denvæsentlige spredning, der er i de store bedrifters økonomi gør det relevant, at belyse evt. regi-onsopdelte forskelle.Som et udtryk for de regionale forskelle i året 2010 viser figur 8.1 forrentningen af jordbrugs-kapital i selveje32.
Forskellen er imidlertid endnu større end tallene indikerer, idet der var en større andel af sobesætnin-ger i den dårligste tredjedel af brugene. Bruttoudbyttet pr. fuldtidsbeskæftigede var også væsentligtstørre på den bedste tredjedel af brugene, men det skal i nogen grad tilskrives det mindre arbejdskrafts-forbrug i slagtesvineproduktionen.
31
85
Forrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.
1,6%
0.8
Antal bedrifterplanteavlsbedrifterStore1454 stk.Store konventionelle malkekvægsbedrifter1,500Store økologiske malkekvægsbedrifterStore svinebedrifterStore planteavlsbedrifterStore konventielle malkekvægsbedrifterStore økologiske malkekvægsbedrifterStore svinebedrifter1,2%1693 stk.
1,2%1,5%
934 stk.
1885 stk.
Figur 8.1: Regionsopdelt forrentning af jordbrugskapital for store jordbrugsbedrifter.Anm: Baseret på oplysninger fra Andersen 2012b
Som det fremgår af figur 8.1. er der væsentlige forskelle i forrentningen af jordbrugskapitalen,både mellem regionen og i mellem driftsformerne indenfor de enkelte landsdele. Figuren viserogså, at der er forskelle i både det totale antal og fordelingen af driftstyper i de forskellige regi-oner.I Region Syddanmark er der i alt er ca. 1.900 store bedrifter, hvoraf ca. 1.000 (51 pct.) er mal-kekvægsbedrifter (118 stk. økologiske), ca. 700 svinebrug (38 pct.) og ca. 200 planteavlsbedrif-ter (11 pct.). Regionens store landbrug er således overvejende malkekvæg- og svinebedrifter,hvor der er et flertal af malkekvægsbedrifter.Generelt er der en højere forrentning i Region Syddanmark end i de øvrige regioner. Det vil si-ge, at store bedrifter med planteavl, konventionel og økologiske malkekvæg samt svin genereltklarer sig bedre end resten af regionerne.
For at minimere stikprøveusikkerheden er Region Hovedstaden og Region Sjælland aggregeret. Tiltrods for aggregeringen, er stikprøven for lille for de store malkekvægsbedrifter i de to aggregerede re-gioner, ligesom stikprøven er for lille for de store planteavlsbedrifter i Region Nordjylland. For disse en-heder er der derfor ikke redegjort for indtjeningen aht. den statistiske usikkerhed. Trods dette tages deret generelt forbehold for betydningen af det relativt begrænsede datagrundlag.
32
86
I Region Midtjylland er der i alt ca. 1.700 store bedrifter, hvoraf ca. 800 (47 pct.) er malke-kvægsbedrifter (118 økologiske, som i Syddanmark), som i Syddanmark ca. 700 svinebrug (41pct.) og ligesom i Syddanmark er der ca. 200 planteavlsbrug (12 pct.). Der er således stortsammenfald i Syddanmarks og Midtjyllands antal og fordeling af store landbrug.Forrentningen ligger sammenlignet med Region Syddanmark på et lavere niveau, på nær kon-ventionelle malkekvægsbedrifter hvor forrentningen er på samme niveau som i Region Syd-danmark.I Region Nordjylland er der ca. 1.500 store bedrifter, hvoraf ca. 800 (52 pct.)er malkekvægsbe-drifter (54 stk. økologiske), ca. 600 svinebrug (42 pct.) og ca. 80 (6 pct.) planteavlsbedrifter. Re-gion Nordjyllands store landbrug er således overvejende malkekvæg og svinebrug med en no-genlunde ligelig fordeling af de to driftstyper.Forrentningen er i de store bedrifter i Nordjylland ligger, på nær økologiske malkekvægsbedrif-ter, på et lavere niveau end for resten af landet. For store økologisk malkekvægsbedrifter erforrentningen den højeste i landet.På øerne øst for Storebælt er der ca. 900 bedrifter, hvoraf ca. 400 er svinebedrifter (45 pct.),ca. 350 (40 pct.) er planteavlsbedrifter, ca. 200 (15 pct.) malkekvægsbedrifter (30 stk. økologi-ske). Der er således en nogenlunde ligelig fordeling af de dominerende driftsformer svine- ogplanteavlsbedrifter i regionen, og relativt få malkekøer. Forrentningen i svinebrugene på øerneøst for Storebælt er sammen med Syddanmark det højeste i landet. I den sammenhæng be-mærkes det, at bestanden af svin var nogenlunde lige stor i regionerne. Men der er en størreandel med sobesætninger i Region Midtjylland og Region Nordjylland.Som det fremgår, er det en ret betydelig spredning på forrentningen både indenfor regionernemen også imellem regionerne. Resultaterne er alene et udtryk for året 2010, og som beskrevetkan det variere væsentligt over årene, ligesom det statistiske grundlags begrænsede størrelsekan have indflydelse på resultaterne.Prognoser for de fremtidige forudsætninger og produktionsmuligheder er vanskelige at forud-sige bl.a. på grund af at klimatiske forhold kan have afgørende forhold på f.eks. kornprisen.OECD-FAO udgiver årlige prognoser, der via statistik og modellering fremskriver landbrugets af-sætningsforhold. Den seneste prognose gennemgås i det følgende kapitel.
87
9. Prognose for jordbrugetsproduktionsmulighederI det ovenstående er der fokuseret på jordbrugets indtjening i de seneste år. De fremadrettedeproduktionsmuligheder er i vid udstrækning et spørgsmål om ændringen i udbud og efter-spørgsel under skyldig hensyntagen til den teknologiske udvikling. Disse aspekter søges belystvia OECD-FAO’s prognose hen imod 2020.OECD-FAO udgiver en årlig publikation Agricultural Outlook, der via statistik, ekspertise og mo-dellering giver en vurdering af udsigterne for de globale jordbrugsmarkeder på mellemlangtsigt. Den seneste udgave fra 2011 fremskriver produktion, forbrug, lagre, handel og priser forforskellige jordbrugsprodukter for perioden 2011-2020. I dette afsnit tages der udgangspunkt idisse fremskrivninger med henblik på at beskrive nogle muligheder og udfordringer for danskjordbrug.Den globale jordbrugsproduktion vokser stort set hvert år, og det har den gjort i mange årtier.Det gælder også omregnet per indbygger, dog noget afhængig af vejr og andre forhold. Dettehar medført faldende realpriser på jordbrugsprodukter. Omkring årtusindskiftet nåede de realepriser på jordbrugsprodukter et historisk lavpunkt. Siden da har der været en fødevarekrise i2007/08, hvor priserne steg dramatisk, men faldt hurtigt igen, jf. figur 9.1. Dog har prisernestabiliseret sig på et højere niveau end før fødevarekrisen, og der er også observeret tendens tilstørre udsving.Figur 9.1: Udviklingen i de globale fødevarepriser
Anm. FAO’s fødevareprisindeks er et mål for ændringer i de internationale priser baseret på en kurv af fødevarermed 2000-04 som basis.Kilde: OECD-FAO 2011
OECD-FAO forudser, at det høje prisniveau, som var gældende i 2011, vil falde, men niveauetfor det næste årti vil være højere end i det foregående. Det er især efterspørgslen, der forven-
88
tes at lægge et opadgående pres på priserne. Den globale befolkning forventes at vokse til ca. 9mia. mennesker i 2050 fra de nuværende ca. 6,5 mia. mennesker. Derudover har den høje øko-nomiske vækst i Kina, Indien og Brasilien medført, at mange millioner mennesker er rykket op imiddelklassen. Når indkomsterne stiger i lavindkomstgrupperne, så stiger efterspørgslen efteranimalske produkter. Og forbrug af animalske produkter lægger beslag på betydeligt merelandbrugsjord sammenlignet med tilsvarende forbrug af vegetabilske produkter, hvis der om-regnes til kalorier. Afhængigt af kødtype er det omkring 90 pct. af kalorierne, der mistes, vedanimalsk produktion.Hertil skal lægges, at den robuste vækst i forbruget af korn og oliefrø til biobrændsel forventesat fortsætte i det næste årti. Denne vækst er hovedsageligt betinget af politiske beslutningerog støtteordninger, såsom EU’s mål om at 10 pct. af alt transportbrændstof skal være biobase-ret i 2020. Dog er også høje oliepriser medvirkende til at fremme produktionen afbiobrændstof og kan potentielt gøre denne produktion rentabel uden støtteordninger. I 2020er det estimeret, at 13 pct. af den globale foderkornproduktion, 15 pct. af den globale plante-olieproduktion og 30 pct. af den globale sukkerrørsproduktion vil gå til biobrændstof. Det er så-ledes betydelige mængder og store arealer, som biobrændstofproduktionen forventes at læggebeslag på.Energipriser har en stor indflydelse på fødevarepriserne både som omkostning i produktionen,men også i stigende omfang som konkurrent om jordbrugsarealerne.Resultatet af OECD-FAO’s fremskrivninger er vist i figur 9.2. Figuren viser den forventede æn-dring i priserne på jordbrugsprodukter i perioden 2011-20 relativt til to basisperioder. De mør-ke søjler viser ændringen i gennemsnitsprisen i forhold til perioden 2008-10 og de lyse søjler iforhold til gennemsnitsprisen i perioden 2001-10.
89
Figur 9.2: Den procentuelle ændring i den gennemsnitlige nominelle pris for jordbrugsprodukter i perioden 2011-20 i forhold til niveauet i hhv. 2008-10 og 2001-10
Kilde: OECD-FAO 2011.
I forhold til referenceperioden 2001-10 forventes alle de gennemsnitlige priser i 2011-20 at lig-ge på et højere niveau. I forhold til referenceperioden 2008-10 skønnes det, at nogle få jord-brugsproduktpriser vil falde, mens hovedparten forventes at stige.I forhold til det seneste årti forventes der en gennemsnitlig prisstigning på omkring 30 pct. Formejeriprodukter forventes stigninger i forhold til det foregående årti. Smørpriser estimeres tilat ligge hele 70 pct. højere, mens ost og mælkepulver estimeres til prisstigninger på omkring 30pct.Kornpriserne nåede høje niveauer i slutningen af sidste årti og vil for hvede derfor opleve merebeskedne stigninger ifølge fremskrivningerne. Derimod fortsætter majsen med høje prisstig-ninger, hvilket bl.a. er betinget af det stigende forbrug til biobrændstof. Der er dog initiativer igang med henblik på at udvide den hvedebaserede biobrændstofproduktion, hvilket potentieltkan lægge opadgående pres på hvedepriserne.Alt i alt giver OECD-FAO’s fremskrivninger et indtryk af gunstige muligheder for dansk jordbrug.Dette skyldes, især de omtalte forventninger til stigende priser på animalske produkter. Det erdog en forudsætning, at produktiviteten stiger, således at prisstigninger på faktorforbruget,herunder især prisen på arbejdskraft og energi kan neutraliseres33. Derhenvises i øvrigt til kapitel 20.7 for en yderligere uddybning og prognose for afsætning af dan-ske landbrug- og fødevarer.
33
Hertil kommer reformen af EU’s fælles landbrugspolitik.
90
10. Landbrugets gældI dette kapitel, redegøres for størrelsen og sammensætningen af landbrugets gæld, samt forbaggrunden for den kraftige vækst i gælden, der har fundet sted siden midten af 1990’erne.Kapitlet sætter yderligere fokus på landbrugenes evne til at betale renter og afdrag af gælden.Ligesom der foretages en følsomhedsanalyse af påvirkningen af indtjeningen ved ændringer ivæsentlige økonomiske parametre.Indholdet i kapitlet er primært baseret på notatet ‘Landbrugets gæld’ udarbejdet af Fødevare-økonomisk Institut. Notatet ‘Landbrugets gæld’ er udarbejdet i tilknytning til Natur- og Land-brugskommissionens økonomi-arbejdsgruppe, som blev nedsat i perioden ultimo maj til primojuni 2012. Pointer og konklusioner i kapitlet alene udarbejdet af Natur- og Landbrugskommissi-onen.10.1.Størrelsen af gælden34
Ultimo 2010 udgjorde landbrugets samlede gæld 336 mia. kr. mod 107 mia. kr. ultimo 1995.Gælden er således mere end tredoblet siden midten af 1990’erne. jf. tabel 10.1.Tabel 10.1: Landbrugets (brugerfamiliernes) samlede gæld i mia. kr. samt gældens fordeling på långivere i procent,ultimo kalenderår 1995-2010
1995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010
Samlet gæld, mia. Procentisk fordeling på långiverekr.Realkreditinstitutter PengeinstitutterAndre långivere107741412114751411125741511134741791427318914773171015973189173751781877418820075178217741882367219926571218306702283267420633674206
Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.
De statistiske oplysninger i notatet består fortrinsvis af beregninger baseret på den stikprøve af land-brugsbedrifter, der danner grundlag for Danmark StatistiksRegnskabsstatistik for jordbrug.
34
91
Som følge af en fortsat nedgang i antallet af landbrugsbedrifter er den procentiske vækst i gæl-den - udtrykt i kr. pr. bedrift - endnu større. For alle landbrug voksede gælden fra 1,9 mio. kr. til10,5 mio. kr. pr. bedrift i ovennævnte årrække, for alle heltidslandbrug fra 3,0 mio. kr. til 21,8mio. kr. jf. tabel 10.2.Den kraftige vækst i gælden pr. bedrift skal ses i lyset af, at værdien aktiverne også er vokset idenne årrække – ikke mindst som følge af en vækst i jordarealet pr. bedrift. For alle landbrugvoksede det gennemsnitlige (selvejede) landbrugsareal fra 35 ha til 60 ha i gennemsnit, for hel-tidsbrugene fra 50 ha til 110 ha og for deltidsbrugene fra 19 ha 28 ha.Tabel 10.2: Brugerfamiliernes samlede gæld for alle landbrug samt for alle heltids- og alle deltids-landbrug, ultimo kalender 1995-2010, 1.000 kr. pr. bedrift
1995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010
Alle landbrug1.9372.1792.3382.6642.9263.2183.5424.0474.5615.1465.5656.2067.4888.85510.07010.455
Heltidslandbrug3.0333.4183.7414.2744.8855.2455.8966.8317.8889.01910.58512.28114.79718.24620.80621.753
Deltidslandbrug7217958941.0121.1061.2841.2981.4231.4901.6401.8902.1052.4012.6142.9533.359
Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.
Størstedelen af gælden består af lån i realkreditinstitutter, hvor en markant mindre del af låne-ne er i pengeinstitutter og en endnu mindre del af lån hos andre långivere, jf. tabel 10.1. Ultimo2010 udgjorde realkreditinstitutternes andel således 74 pct., pengeinstitutternes 20 pct. og an-dre långiveres 6 pct. Set over de seneste årtier er den procentiske fordeling af gælden på långi-vere kun ændret lidt. Dog er pengeinstitutternes andel vokset noget siden midten af 1990'erne,mens andre långiveres andel er faldet.Gældens sammensætning, låneformer, er vist i henholdsvis tabel 10.3 og tabel 10.4. Fordelin-gen af realkreditlånene er ændret markant siden 1998. Lån med variabel rente i danske kronerog i euro er vokset kraftig på bekostning af fast forrentede lån i danske kroner. De variabelt for-rentede lån i realkreditinstitutterne består både af rentetilpasningslån og af lån baseret påpengemarkedsrenter35.
Begge former for variabelt forrentede lån kan være i danske kroner eller i euro. For rentetilpasningslåntilpasses renten oftest en gang om året med virkning fra 1. januar, mens renten for lån baseret på pen-gemarkedsrenter oftest tilpasses to gange om året – den 1. januar og den 1. juli.
35
92
Tabel 10.3. Brugerfamiliernes lån i realkreditinstitutter samt fordelingen af lånene på låntyper, ultimo kalenderår.
Lån i realkredit-institutter i alt
mia. kr.199819992000200120022003200420052006200720082009201093100103113126136145157170189216241248
I danske kronerFastforrentede Rentetilpas-YJ-lånningslån og an-dre variabeltforrentedeI procent af samlet lån i realkreditinstitutter97291487471766762105416492243263522212615251224
Rente-tilpasnings- ogandre variabeltforrentede lån ieuro112221111100004720252729283042536064
Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.Tabel 10.4. Brugerfamiliernes lån i pengeinstitutter samt fordelingen heraf på lån i danske kroner og i udenlandskvaluta, ultimo kalenderår.
200820092010
Lån i pengeinstitutter iI danske kronerI udenlandsk valutaalt, mia. kr.I procent af samlet lån i pengeinstitutter667030645446665545
Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.
I pengeinstitutter tegnede lån i danske kroner sig for mellem 55 og 70 pct. i årene 2008-10,mens lån i udenlandsk valuta udgjorde mellem 30 og 45 pct., jf. tabel 10.4. Af disse lån i uden-landsk valuta, der primært bestod af lån i schweiziske franc, er en stor del omlagt til lån i dan-ske kroner siden ultimo 2010.Som det senere omtales, indebærer landbrugets store variabelt forrentede gæld, at erhvervetsnettoindtjening er følsom over for moderate ændringer i renten.10.2. Baggrunden for væksten i gældenDen kraftige vækst i gælden siden midten af 1990'erne er bl.a. et resultat af nettooptagelse aflån i forbindelse med ejerskifte – herunder både familiernes køb af deres første landbrugsbe-drift og etablerede landmænds tilkøb af ejendom og/eller jord. Der foreligger ikke præcise op-lysninger om ejerskiftets bidrag til væksten i gælden, men til illustration kan nævnes, at der i2008 blev omsat 4.782 landbrugsejendomme til en samlet købesum på 24,3 mia. kr. Anslås detløseligt, at der i forbindelse med ejerskiftet skete en forøgelse af købesummens belåning fra 25pct. til 75 pct., har ejerskiftet af fast ejendom i 2008 ført til en vækst i landbrugets gæld på 12,2mia. kr. alene i dette år. Hertil kommer lånoptagelse til finansiering af det tilknyttede løsøre.
93
Den store nettooptagelse af lån i forbindelse med ejerskifte hænger sammen med den kraftigestigning i ejendomspriserne, der fandt sted fra midten af 1990’erne og frem til 2008. Fra bun-den i 1993 til toppen i 2008 steg priserne på landbrugsejendomme med ikke mindre end 362pct., hvilket fremgår af figur 10.1. Figur 10.1 viser udover den kraftige prisstigning, at prisernefortsatte stigningen efter 2007, hvor priserne på enfamiliehuse var begyndt at falde. Dette skalsandsynligvis ses i sammenhæng med kombinationen af høje afregningspriser på især korn ogden lave rente, der var i 2007. Kombinationen skabte optimisme i markedet for landbrugsejen-domme.De hovedsageligt ældre landmænd, der afhændede deres landbrug og forlod erhvervet, havde– som følge af stigningen i ejendomspriserne – almindeligvis købt deres ejendomme til langt la-vere priser, end de fik, da de solgte ejendommene. Derfor havde de oftest en relativ lille gældog en forholdsvis stor egenkapital. Omsætningen af landbrugene indebar derfor i en årrækkestor afgang af egenkapital og tilsvarende stor tilgang af gæld.Væksten i gælden er også et resultat af familiernes nettoinvesteringer i landbrugsaktiver i formaf bygninger, inventar, maskiner og grundforbedringer i dansk landbrug. I årene 1996-2010 ud-gjorde disse nettoinvesteringer 24,4 mia. kr. i alt, jf. tabel 10.6.
94
Tabel 10.6: Brugerfamiliernes nettoinvesteringer i forskellige aktiver samt deres opsparing, mia. kr.Landbrugs-aktiverNettoinvesteringer iAndre materielle Finansielle aktiveraktiver2,10,91,62,13,20,73,61,13,72,12,21,62,41,82,52,42,63,24,74,94,69,54,011,55,23,02,13,01,1-0,451,025,0Løbende opsparingNettoinvesteringer i alt3,64,94,95,07,16,46,06,06,811,217,321,814,73,6-1,9100,43,02,7-2,6-1,62,42,4-2,1-1,00,00,71,4-4,9-13,3-7,6-5,1-25,6
19960,619971,219981,019990,320001,320012,620021,820031,120041,020051,620063,220076,320086,52009-1,52010-2,6I alt24,41996-2010Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.
De pågældende investeringer var især store i årene 2006-08, hvilket afspejler den store opti-misme, der herskede blandt landmænd, før priserne på landbrug begyndte at falde fra 2008 ogfrem.Figur 10.1: Udviklingen i priser på landbrug og enfamiliehuse.
Kilde: Danmarks Statistik
95
Brugerfamiliernes store investeringer frem til 2008 hænger sammen med stigningen i prisernepå landbrug. Sammen med rigelig likviditet i den finansielle sektor gjorde stigningen i ejen-domspriserne det muligt at optage lån til lav rente med sikkerhed i fast landbrugsejendom. Ogpå denne baggrund blev betydelige beløb investeret - ikke blot i dansk landbrug, men også iandre materielle og finansielle aktiver36.Væksten i gælden er endvidere påvirket af brugerfamiliernes løbende opsparing. I årene 1996-2006 varierede opsparingen fra minus 2,6 mia. kr. til plus 3,0 mia. kr., mens den i kriseårene2007-10 varierede fra minus 4,9 mia. kr. og minus 13,3 mia. kr., jf. tabel 10.6. For årene 1996-2010 taget under ét var der tale om en negativ opsparing på 25,6 mia. kr.Ovenstående beskrivelse af væksten i gælden fra 1996 og frem - og især af årsagerne hertil - erbehæftet med nogen usikkerhed, bl.a. fordi regnskabsstatistikken er baseret på en stikprøve.Trods dette giver fremstillingen formodentlig et nogenlunde retvisende billede af forløbet,hvorfor der sammenfattende kan konkluderes som følger37:•••••at den samlede gæld voksede fra 107 mia. kr. ultimo 1995 til 336 mia. kr. ultimo2010 - svarende til en forøgelse på 229 mia. kr.at nettoinvesteringer i landbrugsaktiver her i landet forklarer 24 mia. kr. af væksten igælden (svarende til 11 pct. netto, det vil sige ud over afskrivninger).at nettoinvesteringer i andre materielle og finansielle aktiver forklarer henholdsvis51 mia. kr. og 25 mia. kr. af væksten - svarende til 22 pct. og 11 pct.at negativ opsparing bidrog med 26 mia. kr. – svarende til 11 pct.og at resten af væksten i gælden - 103 mia. kr. eller 45 pct. – kan henføres til netto-lånoptagelse i forbindelse med ejerskifteDe omtalte kvartalstal for realkredit- og pengeinstitutternes udlån til landbruget tyder somnævnt på, at væksten i landbrugets gæld nu er afløst af en stabilisering. Blandt årsagerne tilden positive udvikling er givetvis, at nettooptagelsen af lån i forbindelse med ejerskifte er fal-det markant, hvilket til dels skyldes, at ejendomspriserne er kommet ned på et lavere niveau.Hertil kommer, at handelen med landbrug nu omfatter langt flere kraftigt belånte ejendommeend tidligere. Ejerskifter af stærkt gældsatte landbrug bidrager ikke sjældent til at formindskegælden i de pågældende bedrifter, bl.a. fordi kreditorerne lider et tab.Med til at bringe væksten i gælden til ophør er endvidere, at investeringen i landbrugsaktiversamt i andre materielle og finansielle aktiver efter et kraftigt fald under krisen fortsat ligger påDet ville være ønskeligt at kunne beskrive omfanget af danske landmænds investeringer i udenlandsklandbrug. Imidlertid indeholder regnskaberne ikke særskilte oplysninger herom, ligesom regnskaberneheller ikke indeholder særskilte oplysninger om værdien af de pågældende aktiver samt indtjeningenherfra. De pågældende poster vedrørende herboende danske landmandsfamiliers involvering i uden-landsk landbrugsvirksomheder indgår under ‘andre erhverv’, såfremt det drejer sig om udenlandske en-keltmandsvirksomheder eller udenlandske interessentskaber. Er der tale om investeringer i aktier elleranparter, indgår de pågældende poster under finansiel aktivitet.37
36
Tallene er ikke renset for inflation.
96
et lavt niveau. Endelig er landbrugets løbende indtjening forbedret markant med større opspa-ring og hermed mindre lånebehov til følge.Konklusionen er, at både væksten i landbrugets gæld, der fortsatte til og med 2010, og den ef-terfølgende stabilisering er nært forbundet med op- og nedturen i priserne på landbrugsejen-domme. Den kraftige stigning i priserne på landbrugsejendomme fra midten af 1990’erne tilsommeren 2008 skabte ikke blot et betydeligt behov for at optage lån til finansiering af ejer-skifte. Stigningen i ejendomspriserne og den førte kreditpolitik i finanssektoren gjorde det mu-ligt for landbruget at optage lån. Samlet satte det landbruget i stand til at optage lån med sik-kerhed i fast landbrugsejendom, og denne mulighed blev anvendt - ikke blot til finansiering afejerskifte - men også til finansiering af løbende investeringer i dansk landbrug samt til investe-ringer i andre materielle og finansielle aktiver.Forskelle i landbrugenes gældsbelastningVed udgangen af 2010 udgjorde brugerfamiliernes samlede gæld 52,4 pct. af værdi af familier-nes aktiver. Set i forhold til andre erhvervsvirksomheder kan gældsprocenten næppe betragtessom særligt højt. Imidlertid er der store forskelle mellem landbrugene med hensyn til gældsbe-lastningen, jf. tabel 10.7. Af de i alt 32.175 landbrugsbedrifter, som regnskabsstatistikken om-fattede i 2010, var 540 teknisk insolvente ved årets udgang, mens 669 havde en gæld mellem90 og 100 pct. af aktivernes værdi. Kontrasten hertil var 3.543 landbrug med en gæld under 10pct. og 3.429 med en gæld mellem 10 og 20 pct.Som vist i tabellen, er det især store landbrug, der har uforholdsmæssig stor gæld. Af de i alt7.095 landbrug med 2 helårsarbejdere og derover, var 419 – svarende til 5,9 pct. – teknisk in-solvente, mens 504 - svarende til 7,1 pct. - havde en gæld mellem 90 og 100 pct. af aktivernesværdi. For de mellemstore landbrug var disse andele langt lavere - nemlig henholdsvis 0,7 pct.og 1,5 pct. og for deltidsbrugene kun - henholdsvis 0,4 pct. og 0,4 pct.Gældsprocenten falder generelt med stigende alder på landmanden, mens den stiger med sti-gende bedriftsstørrelse, jf. tabel 10.8 - i hvilken alle landbrugsbedrifter er opdelt efter bedrif-tens størrelse og landmandens alder. Under ét havde landmænd under 35 år en gæld på 75pct. ultimo 2010 mod kun 33 pct. for alle på 65 år og derover. For alle deltidsbrug var gælds-procenten 35 mod 65 for alle landbrug med 2 helårsarbejdere og derover.
97
Tabel 10.7: Samlet antal landbrugsbedrifter fordelt efter bedriftens størrelse og efter gældsprocent ultimo 2010
GældsprocentUnder 1010-2020-3030-4040-5050.6060-7070-80.80-9090-1000ver 100Antal i alt
Antal helårsarbejdereUnder 1 (deltids-1-2landbrug)Antal bedrifter3.1702.6723.0553.9492.1852.0881.573698203868419.763
2 og derover
Alle størrelses-grupper
34057860983194482853432920879375.317
331792903697571.1331.3001.3227895044197.095
3.5433.4293.9545.1493.8864.0493.4072.3491.20066954032.175
Under 1010-2020-3030-4040-5050.6060-7070-80.80-9090-1000ver 100Antal i alt
Antal bedrifter i procent af samlet antal inden for størrelsesgruppen16,06,40,513,510,92,515,511,44,120,015,65,211,117,810,710,615,616,08,010,018,33,56,218,61,03,911,10,41,57,10,40,75,9100,0100,0100,0
11,010,612,316,012,112,610,67,33,72,11,7100,0
Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.Tabel 10.8: Gældsprocent i landbrugsbedrifter opdelt efter bedriftens størrelse og brugerens alder, ultimo 2010
Antal helårsarbejdereUnder 1 (deltids-1-2landbrug)Brugerens alderUnder 35 år35-44 år45-54 år55-64 år65 år og deroverAlle aldersgrupper575337302635625345382744
2 og derover
Alle størrelses-grupper
837264545865
756653423352
Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.
Årsagen til den faldende gældsprocent jo ældre landmanden er, skyldes især stigningen i ejen-domspriserne op gennem 1990’erne og frem til 2008. Ældre og midaldrende landmænd haralmindeligvis etableret sig, mens ejendomspriserne endnu var lave, hvorfor de oftest har enforholdsvis stor egenkapital og en relativ lille gæld, med mindre de senere har tilkøbt ejendom i
98
større omfang. I modsætning hertil har yngre landmænd generelt etableret sig senere og købtejendomme til markant højere priser.At gældsprocenten stiger med stigende bedriftsstørrelse hænger sammen med, at det især erstore landbrugsbedrifter, der er blevet endnu større ved tilkøb af fast ejendom til høje prisergennem de senere år. Selv om den store variation landbrugene imellem med hensyn til gæld-sætningen hovedsageligt skyldes de vidt forskellige priser, hvortil familierne har erhvervet be-driften, er gælden i det enkelte landbrug givetvis også påvirket af andre forhold. Det drejer sigom landmandens egenkapital før etablering, om landmandens dygtighed, om ejendommen ererhvervet i almindelig fri handel eller ved familieoverdragelse til en oftest lavere pris. Herud-over er der uden tvivl også store forskelle landbrugene imellem med hensyn til omfanget af in-vesteringer i andre materielle og i finansielle aktiver, samt hvad angår det samlede afkast her-af, inklusive kapitalgevinster og kapitaltab. Enkelte landmænd haft store tab på investeringeruden for dansk landbrug, hvilket naturligvis bidrager til at forøge gældsprocenten i de pågæl-dende landbrug. Generelt tyder det dog på, at de forskellige priser, hvortil landmændene harkøbt bedriften er hovedårsagen til de store forskelle mellem landbrugene med hensyn tilgældsbelastningen.Regionale forskelle i landbrugenes gældssætningMed henblik på at belyse eventuelle regionale forskelle i landbrugenes gældssætning er gælds-procenten i de forskellige landsdele vist i tabel 10.9 både for alle landbrugsbedrifter og for alleheltidsbedrifter. For alle landbrug ses gældsprocenten at variere fra 44 i Nordsjælland og Born-holm og 46 på Østlige Øer (bortset fra Nordsjælland) til 58 i Nordjylland. Den forholdsvis lavegældsprocent i Nordsjælland og på Bornholm hænger givetvis sammen med, at landbrugeneher generelt er mindre end i de øvrige regioner, og at de pågældende landmænd generelt erældre, men som nævnt, har det også betydning hvilke driftsgrene, der dominerer regionen.Dette skyldes, at husdyrbrug, og især malkekvægbrug har en højere gældsprocent end plante-brug.For heltidslandbrug varierede gældsprocenten fra 50 pct. på Østlige Øer til 66 pct. i Nordjyl-land.
99
Tabel 10.9. Brugerfamiliernes gæld i alle landbrug og i heltidslandbrug opdelt på regioner, ultimo 2010
Nord-øst-sjælland ogBorn-holmAlle LandbrugGældsprocentGæld, mio. kr. pr.bedriftEget landbrugsareal,ha pr. bedriftBrugerens alderAlle heltidslandbrugGældsprocentGæld, mio. kr. pr.bedriftEget landbrugsareal,ha pr. bedriftBrugerens alder
Øst-ligeØer i øv-rigt
Fyn
SydligeJylland
Øst-Midt- Nord-jylland ogjyllandVest-jylland5010,15255529,257525812,26253
Helelandet
446,44355
469,76552
5510,75653
5411,56652
5210,56053
5517,410450
5021,313151
6124,011048
6121,210948
5823,212050
6218,29448
6624,510849
6021,811049
Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.
Forskelle mellem økologiske og konventionelle landbrugs gældssætningEventuelle forskelle mellem økologiske og konventionelle landbrugs gældssætning er belyst itabel 10. Som det kan ses, er gældsprocenten generelt lidt højere i økologiske bedrifter end ikonventionelle.Tabel 10.10 Brugerfamiliernes gæld i alle landbrug og i heltidslandbrug opdelt på økologiske og konventionellebedrifter
ØkologiskeAlle landbrugGældsprocentGæld, mio. kr. pr. bedriftEget landbrugsareal, ha pr. bedriftBrugerens alderAlle heltidslandbrugGældsprocentGæld, mio. kr. pr. bedriftEget landbrugsareal, ha pr. bedriftBrugerens alder5711,26251
Konventionelle5210,46053
Alle5210,56053
6420,210349
6021,811149
6021,811049
Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.
Den lidt højere gældsprocent i økologiske end i konventionelle landbrug hænger antageligsammen med, at malkekvægbrug udgør en væsentlig større andel af økologisk landbrug end afkonventionelt landbrug, og at gældsprocenten i kvægbrugene generet er højere end i landbru-get som helhed.
100
10.3. Landbrugets evne til at forrente og afdrage gældenDen enkelte heltidslandmands evne til at forrente og afdrage gælden kommer til udtryk i be-driftens nettoindtjening eller - mere præcist - resultatet efter finansielle poster (jf. ovenståen-de kapitel)38.Tabel 10.11 omfatter alle heltidslandbrug. Tabellen viser, at gælden i 2010 udgjorde 60 pct. afaktivernes værdi. Resultatet efter finansielle poster beløb sig til minus 98.000 kr. pr. bedrift foralle bedrifter. Mens det likvide overskud (resultat efter finansielle poster uden afskrivninger)for alle bedrifter udgjorde 410.000 kr. Tallene viser, at landbrugets afskrivninger generelt erbetydelige og med afgørende indflydelse på indtjeningen.Disse tal for den økonomiske situation i heltidslandbrugene taget under ét dækker over ganskestore forskelle. I den mindst gældsatte tredjedel var gældsprocenten 29 mod 83 i den mestgældsatte tredjedel, mens forrentningen varierede fra minus 1,8 pct. i den mindst effektivetredjedel til plus 2,9 pct. i den mest effektive tredjedel. Nettoindtjeningen fra bedriften varie-rede fra minus 1.386.000 kr. i gennemsnit for gruppen med stor gæld og lav effektivitet til plus734.000 kr. for gruppen med lille gæld og høj effektivitet. Afhængig af gældsbelastning og ef-fektivitet var der således store forskelle i heltidsbrugenes nettoindtjening i 2010 og dermedevne til at afdrage (servicere) gælden i 2020.
Som grundlag for en vurdering af heltidsbrugernes muligheder for at servicere gælden er alle 12.412heltidslandbrug opdelt efter gældsprocent i tre grupper med lige mange landbrug i hver. For hver drifts-form (plante, kvæg, svin, pelsdyr, andre husdyr og blandet landbrug) er hver gældsgruppe herefter op-delt i tre lige store grupper efter effektivitet udtrykt ved bedriftens forrentningsprocent. Begrundelsenfor at foretage opdelingen efter forrentningsprocent for hver driftsform for sig er ønsket om at få bruge-ne opdelt efter effektivitet (dvs., uafhængig af om prisen på visse produkter var høje eller lave det på-gældende år set i forhold til priserne på de øvrige produkter.)
38
101
Tabel 10.11: Udvalgte oplysninger vedrørende heltidslandbrug opdelt efter gælds- og forrentnings-procent, 2010
Alle
Forrentningsprocent i forholdtil heltidsbrug med sammedriftsformLavHøj4.137-595---16716,763-1,8131514.137498--1.11927,3602,919447
AlleAntal bedrifterResultat efter finansielle poster, 1.000 kr.1Skøn for samme 2011Skøn for samme 2012Likvidt resultat1Gæld i alt, ultimo, mio. kr.Gældsprocent, ultimo.Forretningsprocent1Landbrugsareal, haBrugerens alderMindst gældsatte tredjedelAntal bedrifterResultat efter finansielle poster, 1.000 kr.1Likvidt resultat1Gæld i alt, ultimo, mio. kr.Gældsprocent, ultimoForretningsprocent1Landbrugsareal, haBrugerens alderMest gældsatte tredjedelAntal bedrifterResultat efter finansielle poster, 1.000 kr.1,Likvidt resultat1Gæld i alt, ultimo, mio. kr.Gældsprocent, ultimoForretningsprocent1Landbrugsareal, haBrugerens alder
12.412-9859359941021,8600,916149
4.1373175938,2290,712553
1.379-851576,630-1,810955
1.3797341.06310,2302,314651
4.137-66011736,3830,920144
1.379-1.386-68029,788-2,117246
1.3791261.01143,9823,023443
1. Se bilag 3, afsnittet Anvendte hoved- og nøgletal for definition af disse begreber.Kilde: Hansen & Zobbe 2012a, baseret på Danmark Statistik.
.Af alle 12.412 heltidslandbrug i 2010 var der 2.687 plantebrug. Af disse tilhørte alene 359 - sva-rende til 12 pct. - den mest gældsatte tredjedel af alle heltidsbrug. Herudover omfattede grup-pen af de mest gældsatte 1.699 kvægbrug - svarende til 35 pct. af alle heltidskvægbrug, 1.772svinebrug - svarende til 50 pct. af alle heltidssvinebrug - og 308 af de resterende heltidsbrug(pelsdyrbrug, andre husdyrbrug og blandet landbrug) - svarende til 20 pct. af disse heltidsbe-drifter39.
39
For en detaljeret gennemgang af de enkelte driftsformers forrentningsprocent henvises til FOI 2012c.
102
Der er således mange stærkt gældssatte kvæg- og svinebrug blandt heltidslandbrugene, mensder er langt færre plantebrug og brug med anden driftsform. Set i relation til det samlede antalheltidsbedrifter af den pågældende driftsform er der navnlig mange stærkt gældsatte svine-brug.Ovennævnte forskelle mellem driftsformer afspejles endvidere i forskelle i gældsprocenten.Under ét havde heltidsplantebrug en gæld på 44 pct. af aktivernes værdi, heltidskvægbrugenepå 65 pct., heltidssvinebrugene på 70 pct. og de øvrige heltidslandbrug på 54 pct.Forskellen mellem driftsformerne med hensyn til gældsætningen kan i et vist omfang forklaresaf forskelle med hensyn til landmandens alder. For plantebrugene er den gennemsnitlige bru-geralder 51 år, for kvægbrugene 49 og for svinebrugene 47 år.Udover nettoindtjening fra landbrugsbedriften omfatter brugerfamiliens samlede indkomstforskellig anden indkomst, der – ligesom indtjeningen fra bedriften - er af betydning for famili-ernes muligheder for at forrente og afdrage gælden. I gennemsnit for heltidslandbrugene beløbanden indkomst sig til 277.000 kr. i 2010. Heraf udgjorde familiens indkomst fra lønarbejdeuden for bedriften 188.000 kr.Når det gælder vurderingen af familiernes muligheder for at servicere gælden, skal det endvi-dere nævnes, at nettoindtjeningen fra bedriften er før fradrag af vederlag til familiens for densarbejde i bedriften samt før forrentning af egenkapitalen. Det betyder, at den samlede ind-komst skal kunne dække privatforbrug og personlige skatter, hvis produktionsapparatet skalopretholdes, uden yderligere gældssætning. I 2010 udgjorde privatforbruget 379.000 kr. i gen-nemsnit pr. heltidslandbrug40.Ifølge fremskrivningen kommer nettoindtjeningen i heltidslandbrugene op på et markant høje-re niveau i 2011 og 2012 end i 2010. For heltidslandbrugenes under ét vurderes nettoindtje-ning at vokse med knap 700.000 kr. pr. bedrift - fra minus 98.000 kr. i 2010 til plus 593.000 kr. i2011, for herefter at forblive på omtrent samme niveau i 2012 som i 2011.Heltidsbrugenes muligheder for at forrente og afdrage gælden er naturligvis positivt påvirket afden markante stigning i nettoindtjeningen, der har fundet sted – eller forudses at finde sted.På baggrund af nettoindtjeningen i 2011 og forventningen hertil i 2012 er det vurderingen, atheltidslandbrugene muligheder for - uden yderligere gældsætningen – at servicere gælden erlangt bedre end i kriseårene 2007-10.
Tallene for anden indkomst og privatforbrug omfatter almindeligvis ikke landbrugsbedrifter, der drivesi selskabsform eller som interessentskab, da regnskabet for sådanne landbrug kun sjældent omfatter no-gen husholdning. Af det samlede antal heltidslandbrug i 2010 på 12.412 var der ifølge regnskabsstatistik-ken 722 heltidslandbrug uden tilknyttet husholdning.
40
103
En del stærkt gældsatte, mindre effektivt drevne heltidslandbrug vil dog næppe kunne service-re gælden, hverken i den nærmeste fremtid, eller på længere sigt uden yderligere gældsæt-ning. Og da muligheden herfor næppe eksisterer, vil de pågældende familier antagelig kommetil at afhænde deres landbrug i nærmeste fremtid. Hvor mange familier med heltidslandbrug,det drejer sig om, er meget vanskeligt at sige, bl.a. fordi nærværende analyse tager udgangs-punkt i 2010-tal, og en del af de pågældende familier givetvis har afhændet deres landbrug si-den udgangen af 2010.Tabel 10.7 viser, at ca. 1.100 brug i alt og heraf ca. 900 store brug er enten teknisk insolvente,eller har en gæld mellem 90-100 pct. af aktivernes opgjorte værdi. I sig selv behøver en højgældsprocent (i forhold til aktiver) ikke at være alvorlig, når blot indtjeningen er høj nok til atservicere gælden. Det er derfor især i gruppen af ineffektive brug, og særligt blandt ineffektivebrug med høj gæld, det må forventes at nogle skal afhænde deres bedrifter. Gruppen af inef-fektive heltidsbrug med høj gæld udgør i alt 1.379. Heraf må nogle forventes at være afhændetallerede. Andre må forventes at blive hjulpet af de nuværende og forventede bedre afreg-ningspriser. Omvendt forventes det, at gruppen tilføjes nogle brug, der tidligere har været ef-fektive, men bl.a. på grund af mangel på kapital til reinvesteringer ikke er i stand til at opret-holde effektiviteten. En vurdering, der er behæftet med betydelig usikkerhed, er, at der på kortsigt og under forudsætning af de nuværende pris- og renteforhold, er ca. 600-800 heltidsbrug,eller ca. 5-6 pct., der skal afhænde deres landbrug pga. bedriftens økonomiske situation. Talletkan dog ændres væsentligt til begge sider afhængig af især rente og prisudviklingen.10.4. Landbrugets følsomhed over for ændringer i rente, produktpriser,produktivitet og landbrugsstøttenBetydning for nettoindtjeningen i hoveddriftsformerne ved ændringer i centrale økonomiskeparametre fremgår af tabellerne 10.12 – 10.15. Konsekvenserne for indtjeningen ved en 1 pct.point højere rente er vist i tabel 10.12. Effekten af 10 pct. lavere priserne på landbrugsproduk-ter og fodermidler er vist i tabel 10.13. En halvering af den direkte landbrugsstøtte er vist i10.14, og effekten af en 1 pct. stigning i totalfaktorproduktiviteten, for dansk landbrug alene,er vist i tabel 10.15. Alle konsekvenser er ’alt andet lige’ betragtninger.
104
Tabel 10.12.: Fald i bedriftens nettoindtjening for heltidslandbrug opdelt efter driftsform og stør-relse som resultat af en 1 pct. point højere rente, 1.000 kr. pr. bedrift
PlantebrugKvægbrugSvinebrugAndre driftsformerAlle driftsformer under étKilde: Se tabel 10.1.
Antal helårsarbejdere1-22 og derover8819952246933103312770247
Alle heltidsland-brug12316924386169
Som det fremgår af tabel 10.12 og 10.13 kommer udviklingen i landbrugets økonomiske situa-tion i de kommende år i høj grad til at afhænge af den fremtidige rente, samt af de fremtidigepriser på landbrugsprodukter og foder. Udviklingen i renteniveauet er derfor af afgørende be-tydning for landbrugets fremtidige indtjening. En rentestigning på et par procent vil medføre etfald i indtjeningen, der medfører en væsentlig ændring i økonomien for selv de mest effektive,og selvsagt med størst betydning for de mest gældsatte.Tabel 10.13: Fald i bedriftens nettoindtjening for heltidslandbrug opdelt efter driftsform og størrelse somresultat af 10 pct. lavere priser på primære landbrugsprodukter og fodermidler, 1.000 kr. pr. bedrift
PlantebrugKvægbrugSvinebrugAndre driftsformerAlle driftsformer under étKilde: Se tabel 10.1.
Antal helårsarbejdere1-22 og derover11135591352127457131434110400
Alle heltids-landbrug188249355300273
Tabel 10.13 viser, at et 10 pct. fald i fødevarepriserne medføre væsentlige ændringer i økono-mien for alle driftsformer, og naturligvis størst i store landbrug. Særligt er det svinebrugene ogkategorien ‘andre driftsformer’ der er følsomme overfor fald i priserne på primære landbrugs-produkter og fodermidler. Et fald på 10 pct. vil medføre et gennemsnitligt fald i nettoindtjenin-gen på 273.000 kr. for heltidsbrugene under ét. Et fald på 20 pct. vil derfor stort set udhule ind-tjeningen, i selv de mest effektive landbrug. Den forventelige fremtidige større volatilitet (ud-sving), om end på et højere prisniveau jf. afsnittet om prognoser, kan derfor medføre markanteudsving i landbrugets samlede økonomi.I den forbindelse bemærkes, at en fremtidig stigning i fødevarepriserne vil medføre en tilsva-rende positiv effekt på nettoindtjeningen.
105
Tabel 10.14: Stigning i nettoindtjening for heltidsbrug som resultat af en stigning på 1 pct. i totalfaktor-produktivitet, 1.000 kr. pr. bedrift.
PlantebrugKvægbrugSvinebrugAndre driftsformerAlle driftsformer underétKilde: Hansen & Zobbe 2012b
Antal helårsarbejdere1-22 og derover12371657278421651765
Alle heltids-landbrug2041664644
Konsekvenserne på indtjeningen i heltidsbrugene ved en stigning på 1 pct. i totalproduktivitetenfremgår af tabel 10.14. For de største brug, hvor effekten af en produktivitetsstigning er størst,medfører en 1 pct. stigning en højere nettoindtjening på gennemsnitlig 65.000 kr. pr. bedrift.Tabel 10.15: Fald i nettoindtjeningen fra bedriften for heltidslandbrug opdelt efter driftsform og størrelsesom resultat af en halvering af enkeltbetalingens basis- og tillægsstøtte, 1.000 kr. pr. bedrift
Antal helårsarbejdere1-22 og deroverPlantebrug176440Kvægbrug122292Svinebrug103235Andre driftsformer37111Alle driftsformer under ét 125265Kilde: Hansen & Zobbe 2012b
Alle heltids-landbrug259224194128203
I tabel 10.15 fremgår konsekvenserne ved en halvering af enkeltbetalingens basis- og tillægsstøtte.Konsekvenserne af et fald i landbrugsstøtten er generelt store for både plante-, kvæg-, og svine-brug. For alle heltidsbrug under ét vil en halvering af enkeltbetalingens basis- og tillægsstøttemedføre et fald i nettoindtjeningen på 203.000 kr. pr. bedrift. Særligt vil en halvering af den direk-te støtte reducere indtjeningen for plantebrug, men også kvægbrugs indtjening reduceres væsent-ligt.10.5. Tvangsauktioner over landbrugsejendommeAntallet af tvangsauktioner over landbrugsejendomme varierer især afhængig af landbrugets kon-junkturer. Under gode konjunkturer med stigende ejendomspriser afholdes kun få tvangsauktio-ner, mens der under dårligere konjunkturer med faldende ejendomspriser er flere. (Forskellenmellem de to begreber: landbrugsejendom og landbrugsbedrift er omtalt i boks 10.1).
106
Boks 10.1: Landbrugsejendom versus landbrugsbedriftNår det gælder tvangsauktioner over landbrug er det væsentligt at være opmærksom på forskellenmellem de to begreber: landbrugsejendom og landbrugsbedrift. En landbrugsejendom er en ejen-dom, der er noteret som sådan i Kort- og Matrikelstyrelsens ejendomsregister. En landbrugsbedriftbestår derimod af en landbrugsejendom eller en del heraf, der drives for sig selv, eller af flere ejen-domme eller dele heraf, der drives sammen. Det betyder bl.a., at mange, fortrinsvis mindre, land-brugsejendomme, hvorfra arealet er bortforpagtet, ikke betragtes som landbrugsbedrifter, medmindre der er husdyrproduktion på ejendommen af et vist omfang. Ifølge ejendomsvurderingen varder 85.666 bebyggede landbrugsejendomme i 2010, mens der kun var 42.099 landbrugs- og gartne-ribedrifter samme år ifølge landbrugs- og gartneritællingenUdtrykket ‘tvangsauktioner’ bruges i notatet i stedet for det mere korrekte udtryk ‘bekendtgjortetvangsauktioner’. Ikke alle bekendtgjorte tvangsauktioner resulterer i tvangsauktion, idet tvangsauk-tioner undertiden aflyses. Endvidere skal det bemærkes, at det at er ejendomme - ikke bedrifter -der i givet fald sættes på tvangsauktion. Det betyder, at to eller flere tvangsauktioner kan dækkeover et tilsvarende antal ejendomme tilhørende samme bedrift (samme ejer). Begge forhold bety-der, at antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner over landbrugsejendomme er større end det antalbedrifter/landmænd, der er direkte berørt heraf.
Fra 1995 til 2004 varierede antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner over landbrugsejendom-me mellem 122 og 351 om året. Herefter faldt antallet fra 122 i 2004 til 38 i 2007. I de fire årfra 2008 til 2011 var der henholdsvis 74, 120, 216 og 236 bekendtgjorte tvangsauktioner. I defire første måneder af 2012 har der været 86 i alt. Trods stigningen ligger antallet af tvangsauk-tioner fortsat på et lavt niveau set i forhold til de tidligere kriser i landbruget siden midten af1970’erne, og det gælder også selv om det tages i betragtning, at antallet af landbrugsejen-domme er faldet gennem de senere årtier. Antallet af tvangsauktionen over landbrugsejen-domme toppede således i 1981 med 1.607, i 1989 med 1.077 og i 1993 med 1.222.I den nærmeste fremtid vurderes antallet af tvangsauktioner over landbrugsejendomme atforblive på nogenlunde samme niveau som i 2011. Det relativt store antal stærkt gældsattelandbrugsbedrifter taler for, at antallet næppe falder væsentligt på kort sigt, mens allerede ind-trufne forbedringer af bytteforholdet og en fortsat særdeles lav kort rente taler for at antalletnæppe heller stiger væsentligt. Modsat vil en stigende rente jf. ovenstående have stor indfly-delse på økonomien og dermed antallet af tvangsauktioner.Det skal bemærkes, at antallet af tvangsauktioner over landbrugsejendomme ikke blot afhæn-ger af antallet af stærkt gældssatte landbrug, men også af de pågældende landmænds mulig-heder for at servicere gælden samt af kreditorernes vurderinger såvel af landbrugets konjunk-turer som af konkrete forhold i de enkelte landbrug. En landbrugsbedrift kan således være tek-nisk insolvent selv i en længere årrække, uden at ejendommen (eller ejendommene) kommerpå tvangsauktion. Tvangsauktion kommer ofte først på tale, hvis landmanden er ude af stand tilat servicere gælden, samtidig med at kreditorerne vurderer, at en tvangsauktion vil bidrage tilat reducere deres tab sammenlignet med andre muligheder – herunder henstand med betalingaf rente og afdrag samt afhændelse af ejendommen på anden vis.
107
11. Erhvervelse aflandbrugsbedrifterI dette kapitel beskrives relevante forhold vedrørende erhvervelse af landbrugsbedrifterFørst beskrives de stigende kapitalbehov, der følger af strukturudviklingen. I sammenhængmed denne udfordring er beskrives reglerne for generationsskifte på landbrugsejendomme.Tidligere var det muligt, for yngre landmænd, at få hjælp til finansieringen af en landbrugs-ejendom via Yngre jordbruger-ordningen (YJ-ordningen). YJ-ordningen og nuværende mulig-heder for hjælp til finansiering af landbrugsejendomme beskrives sammen med en kort gen-nemgang af håndteringen af landbrugserhvervet i Udviklingspakken (bankpakke 5).Kapitlet afrundes med en overordnet beskrivelse af nye krav til finansieringsvirksomheder, somkan have indflydelse på lånemulighederne til erhvervelse af landbrugsejendomme.11.1. Stigende kapitalbehov og alder på jordbrugereI 1990 udgjorde jordbrugsaktiverne41for et gennemsnitligt landbrug 2 mio. kr. I 2010 var ni-veauet steget til 18 mio. kr. og 37 mio. kr. for et gennemsnitligt heltidsbrug42. Denne storestigning i aktiverne medfører en stigende finansieringsudfordring for især førstegangskøbere aflandbrugsbedrifter.Udfordringen er afspejlet i figur 11.1, der viser alderen på ejerne af jordbrugsbedrifter. Figurenviser, at andelen af aldersgruppen under 35 år er faldet fra 13 pct. til et niveau på ca. 5 pct.43Alderen på ejere af heltidsbrug er faldet fra en gennemsnitlig brugeralder på 48 år i begyndel-sen af 1990’erne til 47 år i 2002, hvorefter den er steget til 49 år i 2010. Gruppen af yngrelandmænd er således faldet.
Jordbrugsaktiverne omfatter jord, bygninger, permanente beplantninger, rettigheder, husdyr og in-ventar.Der er her ikke de store forskelle på et gennemsnitligt økologisk og konventionelt heltidsbrug, men derer forskelle mellem driftsformerne. Jordbrugsaktiverne, ultimo 2010 udgjorde f.eks. 33,8 mio. kr. for etgennemsnitligt konventionelt malkekvægbrug, 41,0 mio. kr. for et økologisk malkekvægbrug og 44,4 mio.kr. for et gennemsnitligt svinebrug. For gartnerivirksomhederne er kapitalkravet noget mindre. Jord-brugsaktiverne, ultimo 2010 udgjorde således i gennemsnit 12,6 mio. kr. for en heltidsgartnerivirksom-hed (Danmarks Statistik, 2011j).Det skal bemærkes, at der i gruppen Uoplyst alder/Selskaber ligeledes indgår en del interessentselska-ber, som er etableret mhp. at lette generationsskiftet (jfr. afsnit om generationsskifte).4342
41
108
Figur 11.1: Den procentuelle fordeling af jordbrug på brugeralderKilde: Andersen et al. 2012, baseret på Danmarks Statistik.
Sammen med stigende kapitalkrav, som følger af aktivernes stigende værdi, har især de skat-temæssige forhold betydning for kapitalbehovet forbundet med ejerskifter i landbruget.11.2. Skattemæssige forhold ved generationsskifter i landbrugetI hovedtræk kan overtagelse af landbrugsejendomme opdeles i:1) Straksovertagelse fra forælder til barn ved forælders død2) Straksoverdragelse fra forælder til barn3) Glidende generationsskifte fra forælder til barn4) Glidende generationsskifte til den unge landmand/-kvinde fra tredjemand5) Straksovertagelse fra tredjemand6) Generationsskifte ved driftsfællesskab7) SelskabsdannelseHvilken overtagelsesform, der i den konkrete situation er mest hensigtsmæssig beror på enkonkret vurdering. For en teknisk gennemgang af de syv metoder henvises til bilag 4.Stigende krav til finansieringsinstitutternes kapitalberedskab medfører, at der stilles stigendekrav til kunders soliditet mv. Andre finansieringsformer som glidende generationsskifter ogsælgerpantebreve kan derfor være relevante i forhold til at få finansieret et ejerskifte. Ligesomandre ejerformer som selskabsdannelse kan være relevante.Glidende generationsskifte og sælgerpantebreve indgår i dag som elementer i ejerskifter. Hvorførstnævnte hovedsageligt foregår på større landbrug med flere ansatte kan sælgepantebreveprincipielt anvendes uanset størrelsen på ejendommen. Uanset finansieringsform vil skatten påejendomsavance kunne medføre et betydeligt kapitaldræn for sælger. Kapitaldrænet kan havebetydelig indflydelse på likviditeten og den fortsatte drift af virksomheden. Bl.a. derfor er net-
109
op generationsskiftebeskatning ofte nævnt som en hindring for en dynamisk udvikling i land-bruget. Denne problemstilling håndteres forskelligt i EU-landene, hvor man f.eks. i Sverige helthar afskaffet bo - og arveafgiftsbeskatning, og i Tyskland giver fradrag når virksomheden arvesog efterfølgende videreføres.En personligt ejet landbrugsbedrift kan omdannes til et anparts- eller aktieselskab. Omdannel-se kan enten ske i henhold til reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, eller som enskattepligtig virksomhedsomdannelse. Ved skattefri virksomhedsdannelse vil eventuel beskat-ning først finde sted, når ejeren sælger de anparter eller aktier, som modtages i forbindelsemed omdannelsen af den personligt ejede virksomhed til et selskab.Hvilken overdragelsesform, der er mest gunstig ved overdragelse af landbrugsejendomme, vilsom nævnt bero på en konkret vurdering. Generelt vil en planlagt langsigtet glidende overdra-gelse dog beskattes lempeligere end ved en straksoverdragelse.For at belyse de skattemæssige konsekvenser ved generationsskifter vises i boks 11.1 tre for-enklede eksempler på generationsskifter.
110
Boks 11.1 Eksempler på konsekvenser ved generationsskifter (kr./ha).1. Arv til nærtstående slægtning.Landbrugsjord vurderet til 200.000 kr./ha inkl. bygninger arves.Der er gæld i ejendommen, svarende til 100.000 kr./ha. Der skal betales afgift af differencen, svarende til 100.000 kr./ha.Nedslag i ejendommens værdi efter værdiansættelsescirkulæret, 15 pct., svarende til, at der skal beregnes bo- og gaveafgift på 15pct. af 85.000 kr. kr./ha = 12.750 kr./ha i afgift. Gælden bliver herefter112.750 kr./ha.Ydelsen bliver herefter ca.7.800 kr./hapå et fastforrentet lån (3,5 pct.) med afdrag, hvilket svarer til en stigning af ydelsen, somfølge af afgiften, på ca. 11 pct. årligt. Et godt dækningsbidrag i samme område er 5.000 – 7.000 kr./ha og altså under ydelsen.2. Arv til fjernere slægtning eller 3. mand.Bo- og gaveafgifterne er højere, hvor generationsskifte sker med personer, der ikke er tilgodeset i afgiftsreglerne.Landbrugsjord vurderet til 200.000 kr./ha inkl. bygninger arves.Der er gæld i ejendom, på 100.000 kr./ha. Der skal betales afgift af differencen mellem aktiver og gæld, svarende til 100.000 kr./haNedslag i ejendommens værdi efter værdiansættelsescirkulæret, 15 pct., svarende til, at der skal beregnes bo- og gaveafgift på36,25 pct. af 85.000 kr. kr/ha = 30.812,50 kr/ha i afgift.Gælden bliver herefter 130.812,50 kr./ha.Ydelsen bliver herefterca. 9.000 kr./hapå et fastforrentet lån med afdrag.Et godt dækningsbidrag i samme område er 5.000 – 7.000 kr./haGælden overstiger dækningsbidraget, og der er yderligere minimum 2.000 kr./ha der skal dækkes andet steds.3. Generationsskifte af en virksomhedEt barn skal overtage forældrenes virksomhed. Virksomheden har en værdi på 100 mio. kr.Egenkapitalen er 50 mio. kr. Anskaffelsessummen sættes meget lavt, 1 mio. kr., og resten er en gave.Fordi der sker overdragelse med succession, kan der gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi, således der kun skal betales gave-afgift, 15 pct., af ca. 67 mio.kr., således afgiften bliver ca. 10 mio.kr.Finansieringen bliver nødt til at komme fra privatregi. Midlerne kan komme fra indtjening fra selskabet, hvilket vil betyde, at for atbetale 10 mio.kr., skal udloddes ca. 17 mio.kr fra selskabet til køberen. Efter beskatning af udlodningen ender man med 10 mio. kr.Skal midlerne komme fra selskabet skal der således være frie midler på 17. mio. kr. til at udlodde – ellers skal pengene lånes, Al-ternativt kan der i et vist omfang trækkes løn ud af selskabet.Denne øvelse vil resultere i at virksomhedens fortsatte drift og udvikling er usikker – måske kan det slet ikke lade sig gøre at vide-reføre virksomheden. Bo- og gaveafgift i sig selv, kan altså være årsag til at, der ikke kan ske generationsskifte.
Kilde: Landbrug & Fødevarer 2012c
Som det fremgår af boks 11.1 kan et generationsskifte være forbundet med økonomiske kon-sekvenser, der forringer den fortsatte drift. I forhold til eksemplet, hvor der er regnet med200.000 kr./ha inkl. jord, skal det bemærkes, at det nuværende lavere niveau for jordpriser altandet lige vil resultere i lavere bo- og arveafgifter.De umiddelbare økonomiske konsekvenser ved generationsskifter kan begrænses, hvis over-dragelsen sker over en længere årrække - såkaldte glidende generationsskifter. Desuden er derog har været en række muligheder for hjælp til finansiering af landbrugsejendomme.11.3. Yngre jordbruger ordningenI perioden fra 1985 til 2011 havde yngre jordbrugere mulighed for at staten kunne stille garantioverfor långiver, der således opnåede større sikkerhed for pantet. Formålet med Yngre Jord-bruger ordningen (YJ-ordning) var primært, at gøre det nemmere for unge landmænd at er-hverve deres første landbrug. YJ-ordningen var tilgængelig for både personligt ejede land-brugsejendomme og interessentskaber. YJ-ordningen betød I teorien, at der kunne opnås real-kreditbelåning for hele lånebeløbet, hvor der normalt kun kan opnås realkreditlån til 70 pct. afanskaffelsesprisen, og de resterende 30 pct. finansieres med banklån og egen udbetaling.
111
For at opnå statsgaranti for lån skulle jordbrugeren være under 40 år og opfylde en rækkeyderligere betingelser, herunder opfylde et uddannelseskrav, opfylde et arbejdskraftbehov påbedriften og godtgøre økonomisk overlevelsesevne.Der kunne ydes statsgaranti for tre typer af lån: Etableringslån, tillægslån og suppleringslån.Yngre jordbruger-ordningen var en lovbunden ordning, hvilket betød, at såfremt man opfyldtelovens kriterier for at få et yngre jordbruger-lån, skulle det bevilges.Der var i den nedlagte YJ-ordning ingen forskelle i muligheden for at opnå lån for økologiske ogkonventionelle landmænd.Desuden er der i forskelligt omfang ydet tilskud til betaling af terminsydelser på de statsgaran-terede YJ-lån. Udbetaling af tilskuddet, som blev medfinansieret af EU under landdistriktspro-grammet, ophørte i 2012.Baggrund for nedlæggelse af YJ-ordningYngre jordbruger-ordningen var principielt selvfinansieret, idet de jordbrugere, som benyttedesig af ordningen betalte en præmie, der blev beregnet ud fra de gennemsnitlige tab på ordnin-gen over de fem foregående år med tillæg af administrationsomkostninger samt af omkostnin-gerne ved forrentning af en sikkerhedskapital.Præmien var konstant over lånets løbetid for hver enkelt meddelt lånegaranti, når den først varydet. Nye ansøgere var derfor alene om at udligne stigende tab på ordningen. Dette medførte,at præmien ikke gav sikkerhed for opretholdelse af selvfinansieringen i en situation med kraf-tigt stigende indfrielse af garantier og et faldende antal ansøgere. Der var derfor risiko for, atgarantiordningen kunne betragtes som statsstøtte, der skulle godkendes af Europa-Kommissionen, og som også forlanger, at det mindst én gang om året undersøges, om præ-mieniveauet er tilstrækkeligt til, at ordningen er selvfinansierende. Den seneste undersøgelse i2011 viste på den baggrund et behov for at hæve præmiesatsen. Det blev samtidigt vurderet,at en videreførelse af yngre jordbruger-ordningen ud over 2011, ville indebære en risiko for, atder opstod en situation med ikke-notificeret statsstøtte, hvilket kunne være i strid med EU-regler om statsstøtte.En videreførelse af ordningen efter 2011 blev derfor vurderet, at ville forudsætte EU-statsstøttenotifikation, fordi præmiesatsen ville blive så høje, at ordningen reelt ikke ville mod-tage ansøgninger.Den årlige regulering af præmiesatsen, der trådte i kraft den 18. december 2010, medførte enstigning i præmien fra 0,7 til 3,55 pct. p.a. af restgælden. Dette forhold ville blive yderligereforstærket i årene efter 2012, idet der også for disse år blev forventet en stigning i indløsningenaf statsgarantier. Statens Administration beregnede, at den forudsete præmiesats for tiden ef-ter 2011 til 7,64 pct. p.a. Et tværministerielt udvalg vurderede på den baggrund, at en præmie-
112
sats, der sikrede fuld selvfinansiering, med tiden ville føre til så høje præmier, at ordningenville blive mindre interessant for mulige ansøgere. Ordningen blev derfor nedlagt pr. 1. januar2012.Antal ansøgereForud for nedlæggelsen blev der konstateret et væsentligt fald i antallet af ansøgere. Antalletaf årlige ansøgninger faldt fra ca. 800 i begyndelsen af 1980’erne til under 100 ansøgninger år-ligt de seneste år. I 2010 blev der indgivet 44 ansøgninger, hvoraf flere end halvdelen vedrørtefamiliehandler. I 2011 blev der indgivet 86 ansøgninger, hvoraf 41 vedrørte familiehandler. An-tallet af ansøgere i 2011 skal ses i lyset af, at ordningen blev nedlagt pr. 1. januar 2012, hvorfornogle yngre jordbrugere kan have fremskyndet indsendelsen af ansøgningen.Konsekvenser/effekter af ordningYJ-ordningen har været med til at lette generationsskifte i landbruget. Teoretisk kan yngrejordbruger-ordningen dog også have medført en kapitaliserende effekt på ejendomsprisen ikøbssituationen, hvilket kan have medført, at de yngre jordbrugere ikke i fuldt omfang fik dengavn af ordningen, som de ville have fået uden denne effekt.Statsfinansielle konsekvenserYngre jordbruger-ordningen var som nævnt selvfinansierede, idet landmændene betalte enpræmie, der blev beregnet ud fra de gennemsnitlige tab på ordningen med tillæg af admini-strationsomkostninger samt omkostningerne ved forrentning af en sikkerhedskapital. For detenkelte år kunne statsfinanserne dog blive påvirket negativt, idet tab ved ordningen i et år førstopkræves hos nye ansøgere i årene efter.2011-arbejdsgruppe om YJ-ordningFødevareministeren nedsatte i sommeren 2011 en arbejdsgruppe, der havde til formål at findealternativer til den nedlagte YJ-ordning. Forudsætningerne var, at ordningen skulle være selvfi-nansierende, og ikke indeholde statsstøtte.Arbejdsgruppen kom frem til tre forskellige scenarier. Hovedprincippet og fællesnævneren fordisse tre scenarier var, at der skulle være tale om en variabel præmie, som kunne ændres i taktmed behovet solidarisk for alle deltagerne i ordningen.Fælles for de tre scenarier var også, at selvfinansieringen ikke kunne garanteres fuldstændigt,idet ordningerne i perioder med f.eks. store rentestigninger, og deraf afledte yderligere kon-kurser ville kunne få en præmiestørrelse, som ville gøre ordningen uattraktiv og risikabel fordeltagerne. Konsekvensen heraf ville være, at der ville komme færre deltagere i ordningen til atbetale for mere eller mindre den samme mængde tab. Dermed ville præmiesatsen stige yderli-gere, hvilket kunne skabe en negativ spiral, som potentielt kunne underminere ordningensselvfinansiering, og dermed dens kompatibilitet med EU’s statsstøtteregler. Samlet set, var detdog arbejdsgruppens vurdering, at de tre foreslåede scenarier, især på grund af deres solidari-
113
ske præmier, i forskellig grad ville være mere robuste overfor konjunktursvingninger, end dentidligere YJ-ordning.Scenarierne kan simplificeret karakteriseres således, at scenario 1 indeholdt meget få ændrin-ger, i forhold til den nedlagte ordning. Scenario 2 havde fokus på at optimere de unge land-mænds økonomiske situation ved at etablere så brede og fleksible lånemuligheder for land-manden som muligt. I scenario 3 begrænsedes denne bredde og fleksibilitet en smule, idet fo-kus her i højere grad var på at sikre, at ordningens selvfinansiering blev opretholdt, hvormedde også var større sikkerhed for, at der ikke kunne blive tale om ulovlig statsstøtte.Beslutningsforslag B 51 om en ny yngre jordbruger-ordningVenstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har i marts 2012 fremsat beslutnings-forslag, der pålægger regeringen at fremsætte lovforslag til en ny selvfinansierende yngre jord-bruger-ordning, der skal tage udgangspunkt i scenario 3 i ’Rapport om mulige scenarier for enselvfinansierende yngre jordbruger-ordning’, omtalt ovenfor. Beslutningsforslaget blev ned-stemt den 10. maj 2012. Regeringen fastholdt, at emnet skulle behandles i Natur- og Land-brugskommissionen.Landdistriktsprogrammets støtte til unge landbrugereIfølge rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling aflanddistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL),har medlemslandene mulighed for at yde etableringsstøtte til unge landbrugere under 40 år,der etablerer sig på en landbrugsbedrift for første gang som driftsleder, har tilstrækkelige fagli-ge kvalifikationer og faglig kompetence, og som forelægger en forretningsplan for udviklingenaf deres landbrugsaktiviteter. Der kan samlet ydes op til 70.000 Euro i støtte. Danmark har iden igangværende programperiode valgt ikke at benytte sig af denne mulighed. Dog blev derfrem til 2004 under landdistriktsprogrammet 2000-2006 ydet tilskud til nye lån til betaling afterminsydelserne på det statsgaranterede YJ-lån. Under det nuværende LDP indgår alene udbe-talinger af tidligere meddelte tilsagn om tilskud, som slutter i 2012 jfr. ovenstående.11.4. Udviklingspakken – konsekvenser for landbrugserhvervetUdviklingspakken (kaldes også bankpakke 5) blev i marts 2012 vedtaget. Formålet var at gøredet nemmere for små- og mellemstore virksomheder, herunder landbruget, at optage lån.En del af udviklingspakken er en opsplitning af FIH Erhvervsbank. Opsplitningen medfører, atder etableres en Landbrugs Finansieringsbank (LFB), der skal gøre det nemmere for effektivelandmænd at optage lån til anlægsinvesteringer.Samlet vurderes elementerne i udviklingspakken at have positive konsekvenser for landbruget.Især kan LFB vise sig at afhjælpe finansieringsproblemer for effektive men gældsplagede bedrif-ter44.44
Ved nærværende rapports afslutning, var pakkens præcise indhold ukendt.
114
Etableringen af Landbrugets Finansieringsbank (LFB)Formålet med LFB er som nævnt at yde anlægsfinansiering til landbrug med effektive driftsle-dere og nye unge landmænd, så strukturtilpasningen kan genetableres, og samtidig bidrage tilat stabilisere mindre pengeinstitutter med en stor landbrugseksponering. Banken skal kunnemodtage landbrugsengagementer fra Finansiel Stabilitet og andre pengeinstitutter, som efterdens vurdering er levedygtige.De politiske partier bag aftalen vurderer, at LFB vil kunne udlåne op til 2 mia. kr. til anlægsinve-steringer i levedygtige landbrug. Kapitalgrundlaget kan forhøjes, såfremt der er behov for det.LFB vil kunne bidrage til at afhjælpe finansieringssituationen for landbruget, idet der med LFBer lavet en model for håndteringen af de effektive men meget gældsplagede bedrifter. Derud-over vil LFB kunne bidrage til at løse op for strukturtilpasningen af landbrugssektoren, idet denforventes at bidrage til at øge omsætningen af landbrugsejendomme.Styrkelse af vækst- og eksportfinansieringUdover opsplitning af FIH Ehvervsbank og oprettelse af Landbrugets Finansieringsbank bestårudviklingspakken også af en styrkelse af eksportfinansieringen og et vækstinitiativ, der sigtermod at styrke mulighederne for finansiering af små og mellemstore virksomheder indenfor alleerhverv, herunder også landbrug.For landbruget er især styrkelsen af lånerammen på Vækstkaution relevant.Vækstkautioneren statsgaranti på pengeinstitutters udlån til små og mellemstore virksomheder45. Vækstkauti-on kan ydes i forbindelse med ejerskifter, anlægsinvesteringer (erhvervsbyggeri), udvikling afnye og forbedrede produkter samt iværksætteri mv.Vækstkaution kan anvendes af landbrugsvirksomheder46, og de primære erhverv – fortrinsvislandbrug – stod for 32 pct. af lånebeløb på baggrund af vækstkautioner i perioden maj 2010 –maj 2012, jf. tabel 11.1.
Vækstkaution dækker 75 % af tab på finansiering på op til 10 mio. kr. og 65 % af yderligere finansieringpå til 25 mio. kr.EU-reglerne om statsstøtte betyder, at der er særlige betingelser for landbrug. Vækstkaution kan ihenhold til EU-regler anvendes til finansiering:•af køb af fast ejendom, herunder ejerskifte. Udgifter til køb af jord må ikke udgøre mere end 10% af de samlede projektudgifter.•af opførelse eller forbedring af fast ejendom.•af udgifter til køb/leasing af driftsinventar, maskiner, it og udstyr.•af køb af ydelser fra konsulenter, rådgivere mv. i forbindelse med ovennævnte udgifter.•af andre udgifter op til 550.000 kr.46
45
115
Tabel 11.1. fordeling af vækstkaution på primære erhverv og øvrige, maj 2010 – maj 2012
Primære erhvervØvrige erhvervI alt
Antal virksomhe-der191547738
Kautionsbeløb,mio. kr.6761.3982.075
Lånebeløb, mio.kr.9021.8812.783
Andel af lånebeløb32 %68 %100 %
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet 2012
Ansvarlige lån i VækstfondenDer er etableret en ny ordning, hvor Vækstfonden47får mulighed for at udstede ansvarlige låntil små og mellemstore virksomheder inden for en ramme på 500 mio. kr. De ansvarlige lån vilkunne muliggøre vækst og ejerskifte og bidrage til en højere soliditet, som kan øge virksomhe-dernes muligheder for at opnå bæredygtig vækst. Det er en betingelse, at de virksomheder, dermodtager ansvarlige lån, samtidig skal have andre lån fra finansielle institutter på minimumsamme beløb, som lånes i Vækstfonden.Der stilles ingen krav om sikkerheder for ansvarlige lån, hvorfor der skal stilles høje krav til virk-somhederne, deres produkters modenhed samt selskabernes ledelser. Lånerenten vil samtidigvære relativt høj pga. risikoen.11.5. Nye krav til finansieringsvirksomhederSideløbende med det stigende kapitalkrav har den finansielle krise medført, at finansierings-virksomhederne i forhold til tidligere skal have mere kapital og likviditet til rådighed. Dettegælder både for de eksisterende og nye udlån, hvilket har medført, at omkostningerne forbun-det med lån (bidragssatsen) er steget.Samtidig har den finansielle sektor haft været særlig fokus på risikoen forbundet med udlån tillandbrugssektoren48. Finanstilsynet har været aktiv med indførelse af normative metoder om-kring værdisætning af landbrugets aktiver – først jordværdier og senere også vinkler omkringværdien af bygninger, deres afskrivningsbehov osv.Finanstilsynet udkom som følge heraf ultimo 2011 med en vurdering af landbrugsjord til brugved nedskrivninger og solvensbehov. Vurderingen tager bevidst udgangspunkt i den nedre delaf det interval pengeinstitutterne i praksis har handlet landbrugsjord til (jf. tabel 11.2)
Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomhederved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden1992 medfinansieret vækst i mere end 4.100 danske virksomheder for et samlet tilsagn på 11,4 mia. kr.Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med kauti-oner i samarbejde med danske finansieringsinstitutterDer arbejdes i EU-regi på at lave fælles regler for de europæiske banker mv. Et markant eksempel pådette er det såkaldte kapitalkravsdirektiv (CRD IV), som medfører, at banker i fremtiden skal have mereog bedre kapital og likviditet samt finansiering med længere løbetid.48
47
116
Vurderingen af jordpriserne er som nævnt til brug ved nedskrivninger og solvensbehov, hvorforreel belåning af landbrugsejendomme kan ske ud fra en vurdering med højere jordpriser.Tabel 11.2. Finanstilsynets ha. priser på dyrkbar landbrugsjord uden bygninger.Område -Lolland/Falster:Himmerland/Thy/Mors:Sydsjælland/Stevns/Møn:Vendsyssel:Østjylland:Nordvestjylland:Fyn:Midt- og Vestsjælland:Midtjylland:Sønderjylland:Vestjylland:kr./ha160.000150.000150.000145.000145.000140.000140.000140.000135.000135.000120.000
Kilde: Finanstilsynet 2011
Finanstilsynet har bevidst valgt en hårdere linje end tilsynsmyndighederne i andre europæiskelande i forhold til krav om øgede hensættelser og nedskrivninger. Dette har samlet medført, atdet er dyrere og muligvis også sværere at låne til landbrugsinvesteringer, end det var før kri-sen49. Dog har Finanstilsynet i april 2012 opjusteret jordpriserne for Lolland/Falster til 175.000kr./ha og samtidigt opjusteret værdiansættelsen af ældre vedligeholdte stalde.
Yderligere har prisfald på landbrug og landbrugsjord medført, at institutter, som finansierer udlånenetil landbrugene ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, skal stille ekstra kapital som sikkerhedfor obligationsudstedelserne i takt med, at priserne falder. Dette øger instituttets omkostninger ved lån-givningen og vil – ligesom de øgede kapitalkrav – i sidste ende gøre det dyrere for landbrugskunderne atlåne penge.
49
117
12. JordskatterI dette kapitel gennemgås udviklingen i landbrugets beskatning af jord, ligesom kapitlet inde-holder en kort beskrivelse af beskatningen på landbrugets bygningerLandbrugets ejendomsskatter består af jordskat (grundskyld) og ejendomsskat (ejendoms-skyld).12.1. Beskatning af landbrugets jord og stuehusFor landbrug, gartnerier, planteskoler og frugtplantager ansættes grundværdien på baggrundaf den såkaldte ‘bondegårdsregel’, jf. vurderingslovens § 14. Bondegårdsreglen indebærer, atgrundværdien ansættes til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden hører til enstørre eller mindre ejendom. Bondegårdsreglen betyder også, at grundværdien skal ansættestil hvad jord af samme beskaffenhed og beliggenhed, som det pågældende jordstykke, antagesat ville koste ved salg i ubebygget stand efter egnens priser, når jorden tænkes at høre til enmiddelstor bondegård i middelgod kulturtilstand.Bl.a. strukturændringer og specialisering inden for landbruget har inden for de seneste 20-25 årført til, at den middelstore bondegård (gennemsnitsejendommen), som er defineret i vurde-ringsloven, stort set ikke længere findes. Dette har medført, at den landbrugsmæssige grund-værdi i henhold til vurderingsloven er blevet et stadigt mere abstrakt begreb.Som følge af den særlige bondegårdsregel er Ligningsrådets satser ofte lavere end jordenshandelsværdi ved salg som tillægsjord mellem landmænd.Bondegårdsreglen indebærer således en lavere vurdering af jordbrugsarealer, end de værdier,som landbrugsjorden ofte handles til i fri handel, hvilket indebærer en skattemæssig begunsti-gelse. Værdien af denne begunstigelse opgøres årligt i regeringensRedegørelse om erhvervs-støtte,hvor den seneste er fra 2012. Her er den skattemæssige begunstigelse i 2012 opgjort til0,7 mia. kr.StuehusgrundværdienLandbrugets stuehusgrundværdier fastsættes til en grundværdi, der svarer til arealets andel afden samlede landbrugsmæssige grundværdi, som stuehusets grund og have har. hvilket medfø-rer, at stuehusgrundværdien ansættes lavt i forhold til en tilsvarende parcelhusgrund.FradragErhvervsmæssige udgifter til jordskatter er fradragsberettigede. Dette betyder, at nettoeffek-ten for såvel erhverv som kommuner af at ændre på grundskyldspromillen er mindre end deumiddelbare effekter.
118
Endvidere er grundskatten på produktionsjord på samme måde som grundskatter på andre ty-per jord omfattet af loftet over grundskatterne. Grundlaget for beregningen af grundskatten,dvs. grundværdien, må ikke stige med mere end 7 pct. pr. år. I 2012 er reguleringsprocenten4,3 pct.12.2.Fastsættelse af jordskat
Jordskatten reguleres kommunalt, hvor kommunerne inden for visse rammer fastlægger stør-relsen af grundskylden. Hovedreglen er, at grundskyldspromillen kan fastlægges i intervallet 16– 34 promille. Der gælder dog særlige regler for produktionsjord (landbrug, gartneri og skov-brug), hvor intervalgrænserne er 1,2- 7,2 promille (se også afsnit 12.3 nedenfor).I figur 12.1 ses udviklingen i provenuet fra jordskatter. Udviklingen afspejler dels udviklingen igrundværdierne, dels udviklingen i grundskyldspromillen. Provenuet i 2010 er opgjort til godt1,1 mia. kr. Som følge af Grøn Vækst-aftalens jordskattelettelser (se nedenfor), forventes jord-skatterne i 2011 at falde til 650-700 mio.kr.
Figur 12.1 Udviklingen i jordskatter 1990 – 2010, mio. kr. (løbende priser)Kilde: Danmarks Statistik
12.3. Udvikling i grundskyldspromillenI sammenhæng med indførelsen af en ny pesticidafgift blev grundskyldspromillen nedsat med4,3 promillepoint i 1996. Det var også med overskydende midler fra pesticidafgiftsprovenuet,at der sidst i 90’erne blev indført et loft over grundskyldspromillen. Frem til 2003 udgjorde in-tervallet på grundskyldspromillen således 11,7 – 17,7 promille.I perioden 2004 – 2007 blev grundskyldspromillen i flere omgange nedsat i forbindelse medbl.a. reduktion i EU-tilskud til erhvervet og kompensation for en fosforafgift.Med virkning fra 2011 blev grundskyldspromillen med den tidligere regerings aftale om GrønVækst 2.0 nedsat med 5,1 promillepoint. Intervallet er derfor i dag mellem 1,2 – 7,2 promille,
119
og ud af landets 98 kommuner er der i dag 22 kommuner, der har en grundskyldspromille, derligger under det øvre interval på 7,2 promille.Siden indførslen af pesticidafgiften i 90´erne er jordskatternes størrelse således blevet regule-ret i takt med justeringer i tilskud eller bebyrdende tiltag for landbruget.12.4. Grøn vækst 2.0 og jordskattelettelserDen tidligere regerings aftale om Grøn Vækst 2.0 indebar årlige jordskattelettelser på 500 mio.kr. fra og med 2011. Det var i Grøn Vækst forudsat, at jordskattelettelserne skulle finansieresvia en ny pesticidafgift (150 mio. kr.) og en ny kvælstofregulering (350 mio. kr.)Forud for nedsættelsen af jordskatterne i Grøn Vækst 2.0 var omfanget af jordskatter ca. 1,2mia. kr., hvoraf ca. 95 pct. – ca. 1,1 mia. kr. – blev opkrævet på landbrugs- og gartneriejen-domme. Resten opkræves på skovejendomme.Efter jordskattelettelsen skønnes omfanget af jordskatter at ligge på 650-700 mio. kr. i 2011.Den konkrete udskrivning af jordskatter sker på baggrund af en værdiansættelse af jorden, somSKAT foretager hvert andet år i ulige år. Den seneste vurdering er således ejendomsvurderin-gen for 2011.12.5. KapitaliseringseffektJordskatterne er indlejret (kapitaliseret) i jordværdien. Hvilket i praksis betyder, at eventuellelettelser/forhøjelser af f.eks. grundskyldspromillen – ud over betydningen for den årlige skat-tebetaling - også påvirker jordpriserne i henholdsvis opad/nedadgående retning.En evt. forhøjelse af jordskatten vil således kapitaliseres som et fald i værdien af landbrugsjord,eller det sammen som mistet formue og forbrugs-/investeringsmuligheder for ejeren. Effektenfor købere af landbrugsjord er naturligvis at landbrugsjord bliver billigere at erhverve.
120
13. Lov om landbrugsejendommeI dette kapitel beskrives indholdet i ‘Lov om landbrugsejendomme’ kaldet landbrugsloven.Landbrugsloven regulerer forhold omkring bopælspligt, sammenlægning, fortrinsstilling, ud-stykning og samdrift/forpagtning, og er derfor central for reguleringen af erhvervelse af land-brugsejendomme.Landbrugsloven er igennem de sidste mange år blevet ændret mange gange. I 2004 blevetlandbrugsloven nyskrevet på baggrund af anbefaling fra et udvalg, som skulle se på forenklin-ger i jordlovgivningen. Den nyskrevne landbrugslov er dog allerede blevet ændret flere gangesiden og senest ret betydeligt i 2010.13.1. Landbrugspligt/ophævelse af landbrugspligtLandbrugsloven gælder for ejendomme, der i matrikelregistret er noteret som landbrugsejen-domme, dvs. der er landbrugspligt på ejendommene. Landbrugspligten betyder alene, at ejen-dommene er omfattet af reglerne i landbrugsloven. Denne notering kan man også se i kommu-nernes ejendomsregister og i Tingbogen. Landbrugsloven indeholder ikke regler om jordernesanvendelse. Dette reguleres af reglerne i lov om drift af landbrugsjorder (kapitel 25).Der er ca. 132.000 noterede landbrugsejendomme, hvoraf en stor del (ca. 60.000) af ejen-dommene er under 10 ha (jf. kap 6 om strukturudvikling)Landbrugspligten kan i en lang række situationer ophæves uden tilladelse, dvs. alene på bag-grund af en erklæring fra en praktiserende landinspektør om, at betingelserne for ophævelse aflandbrugspligten er opfyldt. Det gælder f.eks., hvis jorden skal anvendes til byudvikling, ellerhvis der er meddelt en landzonetilladelse til udstykning, jf. lovens § 6.I andre situationer kan der meddeles tilladelse til at ophæve landbrugspligten, hvis særlige for-hold taler for det. Hvis der f.eks. er tale om ophævelse af landbrugspligt på arealer, der påtæn-kes anvendt til private rekreative forhold, jagt, fiskeri, natur eller lignende, kan der kun medde-les tilladelse, hvis særlige forhold taler for det. Det er værd at bemærke, at hvis landbrugsjor-den ikke længere holdes i god landbrugsmæssig stand (jf. afsnittet om krydsoverensstemmelse)er arealerne ikke længere støtteberettigede til enkeltbetaling. Praksis for at ophæve land-brugspligten på ejendomme over 2 ha vurderes at være restriktiv.Hvis der er tale om erhvervelse af arealer til almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan dernemmere meddeles tilladelse. En række betingelser skal dog være opfyldt, f.eks. skal der væreoffentlig adgang til arealerne, jf. de særlige regler i lovens § 24.
121
13.2. Bygningskrav og bygningsløse landbrugsejendommeSom hovedregel gælder, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende bebo-elsesbygning. Dette krav gælder dog ikke, hvis ejendommen ejes sammen med en anden land-brugsejendom med beboelsesbygning. Landbrugsloven indeholder ikke krav om driftsbygnin-ger.Beboelsesbygningen på en landbrugsejendom skal holdes forsvarligt ved lige. Hvis ubenyttedebygninger på en landbrugsejendom virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne, kander meddeles ejeren påbud om enten at sætte bygningerne i stand eller fjerne bebyggelsen.Hvis en landbrugsejendom uden tilladelse har været uden en beboelsesbygning eller med enforfalden beboelsesbygning i mere end 2 år, kan det bestemmes, at der ikke må opføres nyebygninger på ejendommen.Hvis en landmand ejer flere landbrugsejendomme, kan vedkommende fraskille en beboelses-bygning, hvis den bygningsløse landbrugsejendom herefter vil blive ejet sammen med en land-brugsejendom med beboelsesbygning. Der skal dog mindst opretholdes en beboelsesbygningfor hver 200 ha, som vedkommende ejer.13.3. Jordløse landbrugsejendommeFør lovændringen i 2010 var det grundlæggende princip, at der skulle være en vis form foroverensstemmelse mellem en landbrugsejendoms dyrehold og jordtilliggendet tilhørende be-driften. Det har således været udgangspunktet, at den enkelte bedrift skulle have en sådanstørrelse, at en vis del af husdyrgødningen kunne udspredes på ejet areal inden for bedriften.Med lovændringen er dette ejerkrav ophævet således, at udbringningen kan ske på anden ejersjord. Der er således ikke længere den tætte relation mellem husdyrproduktion og ejerskab tiljord. Udfordringen er dog at harmonireglerne med hensyn til bortskaffelse af gyllen fortsat skalvære opfyldt. Der skal således laves aftaler med andre landmænd om udbringning på deresarealer (gylleaftaler).13.4. Erhvervelse af landbrugsejendommeSom opfølgning på Grøn Vækst aftalen i 2010, blev landbrugslovens erhvervelsesregler liberali-seret væsentligt på en række områder. Lovændringen indebar i hovedtræk, at landbrugsejen-domme kan erhverves uden krav om uddannelse, egen drift, overholdelse af arealgrænser, an-tal ejendomme eller afstandskrav. Samtidig blev reglerne for aktie- og anpartsselskabers er-hvervelse af landbrugsejendomme lempet. Reglerne om bopælspligt blev opretholdt, dog meden væsentlig ændring.Landbrugslovens erhvervelsesregler skelner primært mellem personers erhvervelse (lovens §§12-17) og selskabers erhvervelse (lovens §§ 20 og 21). Herudover er der regler om vandværkerserhvervelse af landbrugsejendomme til beskyttelse af drikkevand, og regler om, at fonde, for-eninger og andre juridiske personer kan erhverve arealer til naturformål.
122
Hvis lovens regler umiddelbart er opfyldt, kan erhvervelse ske uden tilladelse fra jordbrugs-kommissionen50. Hvis dette ikke er tilfældet kræves dispensation, hvor en konkret vurdering vildanne grundlag for en evt. dispensation.13.5.Personers erhvervelse af landbrugsejendomme
Landbrugslovens hovedregel om personers erhvervelse er lovens § 12 om erhvervelse i fri han-del. Ved erhvervelse skelnes der mellem erhvervelse af første ejendom og erhvervelse af yder-ligere ejendomme.Ved erhvervelse af første ejendom er den eneste betingelse, at erhververen skal opfylde plig-ten til fast bopæl inden 6 måneder fra erhvervelsestidspunktet.Ved erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme, hvor erhververen og dennes børn under18 år efter erhvervelsen tilsammen vil være ejer eller medejer af et areal på mere end 150 ha,er det – udover bopælspligten - desuden en betingelse, at der ikke er ejere af nærliggendelandbrugsejendomme, der ønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. nedenfor om fortrinsstil-ling.Hvis der ikke er naboer, der ønsker fortrinsstilling, er der ikke nogen øvre grænse for, hvor stortareal, en person kan erhverve. Der er heller ikke nogen krav til beliggenheden.En person, der ikke i forvejen er ejer af andre landbrugsejendomme, kan erhverve en samletbedrift på mere end 150 ha, uden at det skal undersøges, om der er naboer, der ønsker for-trinsstilling, jf. lovens § 13.Ved erhvervelse af landbrugsejendomme ved arv og familiehandel, jf. lovens § 14 og 15, skalbopælspligten på ejendommen opfyldes inden 2 år fra erhvervelsestidspunktet. I disse situati-oner gælder der ikke nogen regler om fortrinsstilling.Flere personer kan sammen erhverve en landbrugsejendom, hvis der er én person – den så-kaldte ankermand – der opfylder betingelserne for personlig erhvervelse af ejendommen, jf.lovens § 16. For de øvrige anpartshavere gælder der ikke nogen betingelser.Hvis lovens betingelser ikke umiddelbart er opfyldt, kan jordbrugskommissionen meddele tilla-delse, hvis særlige forhold taler for det. Der kan f.eks. meddeles tilladelse, hvis der er tale omerhvervelse af arealer til almennyttige naturbeskyttelsesformål, men også her skal en række
50
Jordbrugskommissionerne er selvstændige myndigheder, som efter bemyndigelse fra fødevareministe-ren har kompetence til at træffe afgørelser i sager om blandt andet erhvervelse af landbrugsejendomme,sammenlægninger og udstykninger, ophævelse af landbrugspligt, jordfordeling m.m.
123
betingelser dog være opfyldt, f.eks. at der skal være offentlig adgang til arealerne, jf. de særligeregler i lovens § 24.13.6. Selskabers o.a. erhvervelse af landbrugsejendommeEfter reglerne i landbrugslovens § 20 kan et aktie- og anpartsselskab erhverve landbrugsejen-domme, hvis der er en person, den såkaldte landmand i selskabet, der har bestemmende ind-flydelse i selskabet og som opfylder betingelserne for personligt at kunne erhverve ejendom-men, dvs. reglerne om fast bopæl og reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. Hvis dissebetingelser er opfyldt, kan erhvervelsen ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen.Hvis arealet af den eller de landbrugsejendomme, som selskabet vil komme til at eje overstiger30 ha, skal landmanden i selskabet desuden varetage den daglige ledelse af ejendommens driftfor selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis ejendommen bortforpagtes.Efter en lovændring i 2010 stilles der ikke krav om, at landmanden i selskabet skal eje en vis delaf selskabskapitalen. En person kan godt have bestemmende indflydelse i selskabet uden at ejenogen del af selskabskapitalen. Hele kapitalen i et selskab, der ejer en landbrugsejendom, kansåledes f.eks. godt ejes af et udenlandsk selskab, hvis blot der er én person, der har den be-stemmende indflydelse i selskabet, og vedkommende opfylder betingelserne for personligt atkunne erhverve ejendommen.Efter reglerne i lovens § 21 kan der meddeles tilladelse til, at et selskab, forening eller lignendei andre situationer kan erhverve en landbrugsejendom. Det gælder f.eks., hvis erhvervelsensker med henblik på jordens anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed,hvis erhvervelsen vedrører væksthusgartnerier eller planteskoler, eller hvis særlige forhold i øv-rigt taler for det.Der kan også meddeles tilladelse til, at en gruppe mennesker, der ville kunne købe en land-brugsejendom i sameje efter reglerne i lovens § 16, kan købe ejendommen i selskabsform.En offentlig dansk myndighed kan erhverve landbrugsejendomme eller del af landbrugsejen-domme uden tilladelse, jf. lovens § 22.Et vandværk kan erhverve en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom medhenblik på beskyttelse af drikkevandet, jf. lovens § 23.En fond, forening eller anden juridisk person (et selskab), der har til formål at støtte almennyt-tige naturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse købe en landbrugsejendom eller en del af enlandbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, hvis en række betingelser er op-fyldt, jf. lovens § 24. Det er bl.a. en betingelse, at arealerne ligger inden for områder med sær-lige naturinteresser, at der sikres offentligheden samme adgang til arealerne, som der gælderfor offentligt ejede arealer, og at arealerne skal afhændes, hvis betingelserne ikke opfyldes.
124
Hvis der er tale om deciderede landbrugsarealer, der ønskes erhvervet til naturformål, kan dermeddeles tilladelse hertil, hvis der ikke er ønske om at erhverve arealerne fra ejere af nærlig-gende landbrugsejendomme, der opfylder betingelserne for at gøre fortrinsstilling gældende.13.7. BopælspligtBopælspligten er et centralt element i landbrugsloven, idet loven bl.a. har til formål at sikre bo-sætning i landdistrikterne.Bopælspligten har også sammenhæng med Danmarks mulighed for at opretholde et værn modudlændinges erhvervelse af sommerhuse i Danmark. Landbrugslovens krav om fast bopæl vederhvervelse af en landbrugsejendom udgør således sammen med reglerne i planloven om an-vendelse af boliger i sommerhusområder og reglerne i sommerhusloven et supplement til densåkaldte ‘Sommerhusprotokol’, som netop omhandler udlændinges muligheder for at erhvervesommerhuse i Danmark.Når en person erhverver en landbrugsejendom, jf. ovenfor, indtræder der en bopælspligt, derskal opfyldes i en periode på 10 år efter erhvervelsen. Når de 10 år er gået, er der ikke merenogen bopælspligt for den pågældende. Ved pligten til at tage fast bopæl forstås, at ejendom-men skal benyttes som helårsbolig, og at den pågældende skal være tilmeldt folkeregisteretsom boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl.Bopælspligten kan også opfyldes ved, at en anden person end erhververen eller landmanden iselskabet tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhver-veren er ejer eller medejer af (også kaldet upersonlig bopælspligt). Erhververen må i så fald kunopholde sig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift.Ved erhvervelse i fri handel skal bopælspligten opfyldes inden en frist på 6 måneder. Ved er-hvervelse ved arv eller ved familiehandel gælder der en frist på 2 år til at opfylde bopælsplig-ten.Hvis det er et aktie- eller anpartsselskab, der erhverver en landbrugsejendom, skal bopælsplig-ten opfyldes af den såkaldte ‘landmand i selskabet’, dvs. den person, der har den bestemmen-de indflydelse i selskabet.Der indtræder også en tilsvarende bopælspligt ved erhvervelse af jord til supplering af en land-brugsejendom.Bopælspligten skal opfyldes ved, at erhververen eller ‘landmanden i selskabet’ tager fast bopælpå den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågæl-dende er ejer eller medejer af. Bopælspligten kan også opfyldes på en landbrugsejendom, somden pågældendes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Hvis en person f.eks. er ejer
125
eller medejer af flere landbrugsejendomme, er det nok, at bopælspligten opfyldes på en afejendommene.13.8. Supplering af landbrugsejendommeEn landbrugsejendom kan suppleres med jord op til i alt 200 ha, hvis der er tale om arealer, derligger indenfor bestemte afstandskrav. F.eks. skal dyrkningsjord ligge inden for 2 km fra ejen-dommens bygninger.Ved erhvervelse af jord til supplering af en landbrugsejendom, skal erhververen opfylde betin-gelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom. Ved supplering indtræder der derfor enny bopælspligt, der skal opfyldes i 10 år efter suppleringen, og det skal, ved supplering over re-levante størrelsesgrænser undersøges, om der er ejere af nærliggende landbrugsejendomme,der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende.Hvis lovens regler umiddelbart er opfyldt, kan suppleringen ske på grundlag af en erklæring fraen praktiserende landinspektør – altså uden en tilladelse fra jordbrugskommissionen.13.9. Fortrinsstilling51Hovedprincippet vedrørende fortrinsstilling er, at når en erhverver af en landbrugsejendom iforvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme, og arealet af den erhver-vede ejendom og de i forvejen ejede ejendomme overstiger 150 ha, kan der normalt ikke med-deles tilladelse til erhvervelsen, hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom har ønske omfortrinsstilling til suppleringsjord og opfylder betingelserne herfor, jf. nedenfor. Tilsvarendegælder ved erhvervelse af jord til sammenlægning med en ejendom, som erhververen ejer iforvejen.Der kan dog højst opnås fortrinsstilling til 40 pct. af jorderne til den erhvervede landbrugsejen-dom eller det erhvervede areal.Der kan kun gøres krav på fortrinsstilling, hvis:---den, der ønsker fortrinsstilling, ikke efter suppleringen vil blive ejer eller medejeraf et samlet areal på mere end 70 ha,suppleringsjorden skal sammenlægges med en landbrugsejendom med beboel-sesbygning,og suppleringsjorden skal ligge inden for 2 km fra ejendommens bygninger.
Den person, der ønsker fortrinsstilling, skal desuden:
Reglerne om fortrinsstilling blev foreslået ophævet ved lovændringen i 2010, men reglerne blev dogopretholdt med visse begrænsninger i muligheden for at opnå fortrinsstilling. Baggrunden for forslagetom at ophæve disse regler var, at det blev vurderet, at det i praksis kun var relativt få landmænd, der fikjord i forbindelse med fortrinsstilling. Reglerne om fortrinsstilling har desuden ofte givet anledning tiluoverensstemmelser landmænd imellem.
51
126
------
bo på den ejendom, der ønskes suppleret, eller på en anden ejet landbrugsejen-domselv drive sin eller sine ejendomme (der må altså ikke være bortforpagtet area-ler),opfylde et uddannelseskrav, f.eks. grønt bevis,være villig til at betale den aftalte handelspris for jorden, med mindre den afvi-ger væsentligt fra markedsprisen,og være ejer af en eller flere landbrugsejendomme på mindst 30 ha,eller en ejendom, eller som har et arbejdsbehov på mindst 900 timer årligt (ty-pisk en ejendom med husdyrproduktion).
Ved supplering af en landbrugsejendom gælder desuden en regel om, at en såkaldt hovedejen-dom, typisk den ejendom hvor landmanden bor, altid kan suppleres op til 150 ha, uanset hvormange andre ejendomme vedkommende ejer.Reglerne om fortrinsstilling har ofte givet anledning til uoverensstemmelser landmænd imel-lem.13.10.Samdrift og forpagtning
I forbindelse med den seneste lovændring i 2010 blev reglerne om samdrift og forpagtning libe-raliseret betydeligt.En person, et fællesskab af personer eller et selskab efter lovens § 20 kan forpagte en eller fle-re landbrugsejendomme uden at skulle opfylde nogen betingelser. Dog må forpagtningen ikkeindgås for en periode på mere end 30 år, jf. lovens § 27.En ejer eller forpagter af en eller flere landbrugsejendomme kan desuden forpagte dele aflandbrugsejendomme til samdrift med de i forvejen ejede eller forpagtede ejendomme. Også idenne situation er den eneste betingelse, at forpagtning ikke må indgås for en periode på mereend 30 år.Herudover kan der kun i enkelte situationer ske forpagtning af dele af landbrugsejendomme,f.eks. hvis der er tale om forpagtning af beboelses- eller avlsbygninger.13.11.Administration af reglerne
Det har siden 1990 været jordbrugskommissionernes opgave at administrere landbrugsloven iførste instans. Baggrunden for decentraliseringen var at styrke den lokale indflydelse på afgø-relserne. I starten var der en jordbrugskommission for hvert amt. I forbindelse med strukturre-formen blev antallet af jordbrugskommissioner reduceret til i alt 7 kommissioner. I RegionNordjylland, Region Sjælland og region Hovedstaden er der en jordbrugskommission for hverregion. I Region Midtjylland er der nedsat 2 jordbrugskommissioner for hhv. den østlige og denvestlig del af regionen, og i Region Syddanmark er der ligeledes nedsat 2 jordbrugskommissio-ner for hhv. Sønderjylland og Fyn.
127
Hver jordbrugskommission består af en formand, der skal være jurist, og yderligere 4 med-lemmer. 2 af medlemmerne udpeges efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer, 1 medlem ud-peges efter indstilling fra Friluftsrådet og 1 medlem udpeges efter indstilling fra Danmarks Na-turfredningsforening.Jordbrugskommissionerne sekretariatsbetjenes af de regionale statsforvaltninger, som hørerunder Økonomi- og Indenrigsministeriet. Disse statsforvaltninger er placeret i hhv. Aalborg,Ringkøbing, Aabenraa, Nykøbing Falster og København.Klager over kommissionernes afgørelser behandles af NaturErhvervstyrelsen, som også står forudarbejdelse af reglerne mv.Herudover varetager styrelsen sagsbehandling i forbindelse med selskabers erhvervelse aflandbrugsejendomme, varetager de jordbrugsmæssige interesser i kommuneplanlægningensamt har den almindelige tilsynspligt med overholdelse af landbrugslovens regler.Med liberaliseringen af landbrugsloven, der især er sket i 2010, er det vurderet, at der er væ-sentligt mindre behov for kendskab til de lokale forhold. På den baggrund har Fødevaremini-steriet besluttet at fremsætte lovforslag til oktober 2012, hvor jordbrugskommissionerne fore-slås nedlagt.
128
14. Landbrugets fondeI dette kapitel beskrives landbrugets fonde, der omfatter promilleafgiftsfondene og produkti-onsafgiftsfondene.Der er i dag to Promilleafgiftsfonde hhv. Promilleafgiftsfonden for landbrug og Promilleafgifts-fonden for frugtavl og gartneri. Promilleafgiftsfordelene modtager midlerne fra pesticidafgifteridet der, tilbageføres et fast årligt beløb på 250 mio. kr. Fonden for Økologisk Landbrug modta-ger heraf 10 mio. kr.Udover promilleafgiftsfondene findes der 12 produktionsafgiftsfonde, der hver repræsentereren sektor, og hvor svinesektoren er langt den største. Produktionsafgifterne opkræves direkte ide enkelte sektorer og udgør ca. 225 mio.kr. årligt.14.1. AktiviteterPromille- og produktionsafgiftsfondene samt Fonden for Økologisk Landbrug yder inden forlandbrugsstøtteloven tilskud til en lang række aktiviteter inden for de i loven opregnede for-mål. Lovens formål dækker: Afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgiv-ning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol, medfi-nansiering af initiativer under EU-programmer, samt i øvrigt til foranstaltninger, som fødeva-reministeren giver tilladelse til.Promillemidlerne anvendes i væsentligt omfang til forsøg, der overordnet skal sikre landbrugetet bedre beslutningsgrundlag. Promilleafgiftsfondens midler anvendes desuden til at løse op-gaver med relevans for hele erhvervet, og som ikke – eller kun i begrænset omfang kan finan-sieres af direkte brugerbetaling. Herunder dyrevelfærd, miljøtiltag, registrering af husdyr og di-alog med myndighederne mv.Landbrugets fonde kan hjemtage af EU-midler til medfinansiering af fondens aktiviteter.Historisk set er produktionsafgifterne indført via en frivillig aftale på tværs af mejerier, slagteri-er, landbrugets organisationer m.fl. som ved lovhjemmel fik mulighed for at opkræve produkti-onsafgifter til fælles udviklingsopgaver.Som eksempel på den nuværende anvendelse af midlerne i én af de 13 produktionsafgiftsfondeer i boks 14.1 vist svineafgiftsfondens anvendelse af midler i 2009/10.Som det fremgår af boks 14.1, anvendes størstedelen (ca. 88 mio. kr.) af svineafgiftsfondensmidler til forskning og produktudvikling ligesom en betragtelig andel (ca. 70 mio. kr.) er an-vendt til medfinansiering af EU-programmer, herunder projekter om miljøforbedrende tiltag isvineproduktionen. Midlerne er desuden anvendt til afsætningsfremme (ca. 39 mio.kr.), syg-
129
domsforebyggelse, kontrol og dyrevelfærd (30 mio.kr.) samt rådgivning og uddannelse (ca. 1mio. kr.).Boks 14.1. Svineafgiftsfondens anvendelse af midler i 2009/10.
Forskning, forsøg samt produktudvikling.(ca. 88 mio. kr.)Bl.a.- avlsudvikling ved brug af DNA-teknologi,- dyrevelfærd,- kvalitet af økologisk svinekød,- kræftfremkaldende forbindelser i kød.Rådgivning og uddannelse (ca. 1 mio. kr.)Bl.a.- sund og energirigtigt svinekød.Sygdomsforebyggelse, kontrol og dyrevelfærd (30 mio. kr.)Bl.a.-dyresundhed og dyrevelfærd,-hindring af underafkøling af pattegrise.Afsætningsfremme (ca. 39 mio. kr.)Bl.a.- kampagne for afsætning af økologisk svinekød,- markedsanalyser for svinekød i Kina, Indien og Rusland.Medfinansiering af initiativer under EU-programmer (ca. 70 mio. kr.)Bl.a.- kvælstof- og ammoniakreduktion fra svineproduktion.Kilde: NaturErhvervstyrelsen
I aktivitetsbekendtgørelsen52, der blev udstedt som en udløber af EU-statsstøttenotifikationen53, er angivet hvilke typer af aktiviteter, fondene på jordbrugsområdetuden EU-Kommissionens yderligere godkendelse har mulighed for at støtte.Hvis fondenes aktiviteter er EU-medfinansieret, skal anvendelsen af fondsmidler desuden skeinden for rammerne af de retsregler, der gælder for de pågældende EU-ordninger.I produktionsafgiftsfondene kan anvendelsen af fondsmidler endvidere alene ske inden for densektor, hvor afgifterne er opkrævet.I promilleafgiftsfondene, hvor fondsmidlerne udgøres af overført provenu fra indbetalte pesti-cidafgifter, kan midlerne også anvendes til generelle formål på hele området for landbrug,gartneri og frugtavl.
Bekendtgørelse nr. 1100 af 21. september 2010 om støtte til fordel for primær jordbrugsproduktionomfattet af EU statsstøtteregler og finansieret af jordbrugets promille- og produktionsafgiftsfonde mv.Landbrugets fonde blev i 2008 notificeret som én samlet støtteordning overfor EU-Kommissionen(statsstøttesag N 597/2008). Kommissionen godkendte ordningen i oktober 2009.53
52
130
Fastlæggelsen af størrelsen på produktionsafgifterne sker efter indstilling til fødevareministrietfra hver af fondsbestyrelserne. Produktionsafgifterne er parafiskale afgifter, dvs. afgifter deropkræves af de samme erhvervsgrupper, som får gavn af provenuet. Fonden for ØkologiskLandbrug indtager en særstilling, idet fondens midler der kommer fra pesticidafgifter og derforopkræves bredt i landbruget, alene forudsættes anvendt til gavn for udviklingen af den økolo-giske sektor.Fondene ledes hver af en bestyrelse, der er udpeget af fødevareministeren. Bestyrelserne eruafhængige, og den enkelte bestyrelse er således selvstændig ansvarlig for, at fondens midleranvendes i overensstemmelse med lovgivningen, herunder EU-statsstøtteregler. Fondsbesty-relserne behandler ansøgningerne og indstiller fordelingen af fondsmidler mellem de enkelteanvendelsesformål i landbrugsstøtteloven. Beslutningerne udmøntes i ét-årige budgetter, somskal forelægges NaturErhvervstyrelsen til godkendelse.Dette indebærer, at fødevareministeren alene kan påse lovligheden af indstillingerne i de fore-lagte budgetter. Fødevareministeren kan ikke pålægge bestyrelserne at anvende fondsmidler-ne til bestemte formål/aktiviteter.14.2. Fondsbestyrelsernes sammensætningSammensætningen af fondenes bestyrelser er nærmere fastlagt i landbrugsstøtteloven. Er-hvervssiden, der udpeges efter udtalelse fra Landbrug & Fødevarer og repræsentative produ-cent- og brancheorganisationer, herunder økologiske producenter, har således flertal i bådeproduktions- og promilleafgiftsfondenes bestyrelser. De offentlige interesser er i alle bestyrel-ser repræsenteret ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Det StrategiskeForskningsråd og Det Frie Forskningsråd.I produktionsafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug repræsenterer erhvervet 2/3 afbestyrelsesmedlemmerne, mens de offentlige interesser repræsenterer 1/3 af bestyrelsesmed-lemmerne.Promilleafgiftsfondene er sammensat af 6 repræsentanter for erhvervssiden og 5 repræsentan-ter for offentlige interesser. Erhvervssiden udtaler sig her om 6 af de 11 bestyrelsesmedlem-mer, mens den offentlige side udtaler sig om de 5 bestyrelsesmedlemmer. Den større vægt afoffentlige interesser i disse fonde afspejler det forhold, at fondsmidlerne (pesticidafgiftsprove-nu) er offentlige midler, der tilbageføres til erhvervet.Sekretariatet for de største af fondene er placeret hos Landbrug og Fødevarer.
131
Effektevaluering af projekterFondene skal som noget nyt efter administrationsbekendtgørelsen54for første gang redegørefor effektevalueringen af udvalgte aktiviteter i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for2011, der som nævnt indsendes til godkendelse i NaturErhvervstyrelsen.Effektvurdering har tidligere været håndteret individuelt af de enkelte fonde, hvor vurderingeni mindre grad har været formaliseret og primært baseret sig på bestyrelsernes gennemgang afudvalgte projektresultater.Fondenes sekretariater har i de fleste tilfælde forestået effektvurderingerne, og har i den for-bindelse valgt forskellige metoder til at vurdere effekterne af de udvalgte aktiviteter. Der er ik-ke stillet noget fælles eller ensartet metodekrav i lovgivningen, men i fire af fondene, Promille-afgiftsfonden for Landbrug, Fonden for Økologisk Landbrug, Svineafgiftsfonden og Kvægafgifts-fonden, som samlet bevilger ca. 80 pct. af de årlige fondsmidler, er der, i samarbejde med fon-denes revisor, udviklet en fælles tilgang.Herudover afgiver fødevareministeren efter hvert regnskabsår en rapport til Folketingets Ud-valg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om promille og produktionsafgiftfondenes virksomhed.Seneste rapport vedører 2010
Bekendtgørelse nr. 1099 af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produk-tionsafgiftsfondene mv. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet.
54
132
15. EU’s landbrugspolitikI dette afsnit gives en overordnet introduktion til den fælles landbrugspolitik, (Common Agri-cultural Policy), herunder søjle 1 (de direkte betalinger og markedsordninger) og søjle 2 (Land-distriktsprogrammet). De økonomiske rammer for landbrugspolitikken beskrives kort samt mu-ligheden for at overføre penge mellem søjlerne. Artikel 68 programmet beskrives tillige. Hoved-fokus i kapitlet er søjle 1 foranstaltninger.Landdistriktspolitikken og selve landdistriktsprogrammet gennemgås udførligt i kapitel 16.15.1.Den fælles landbrugspolitikIfølge Lissabontraktaten er formålet med EU’s landbrugspolitik at forøge landbrugets produkti-vitet, at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at stabilisere markederne, at sik-re forsyningerne og endelig at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.Art. 40 i Lissabontraktaten beskriver den fælles markedsordning for landbrugsvarer, som sam-men med enkeltbetalingsordningen kendes som landbrugspolitikkens søjle 1. Traktatens afsnitom landbrugspolitikken beskæftiger sig stort set ikke med landbrugspolitikkens søjle 2, nemliglanddistriktspolitikken. Landdistriktspolitikken har dog gennem løbende reformer af EU’s land-brugspolitik fået en stigende betydning jf. figur 15.1 (den violette farve). Med den såkaldte‘Agenda-2000’ (dagsorden 2000) -reform af den fælles landbrugspolitik fra 1999 blev landdi-striktspolitikken konsolideret. Landdistriktspolitikken skal bl.a. bidrage til at sikre en diversifice-ret økonomisk udvikling i landdistrikterne.
Figur 15.1: Den relative fordeling af støtten under den fælles landbrugspolitik fra 1980 til 2009.Kilde: DG Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2011.
Det fremgår af figuren, at støtten under den fælles landbrugspolitik historisk er gået fra mar-kedsstøtte (støtte afhængig af produktionen på arealerne) og eksportsubsidier til en overve-
133
jende andel af afkoblede betalinger (arealstøtte uafhængigt af produktionens karakter og om-fang på arealerne) samt landdistriktsudvikling.Af nedenstående figur fremgår en simpelt oversigt over søjle 1 og søjle 2.
Landbrugspolitikkens søjlerSØJLE 1••••Direkte betalinger (herunder særligstøtte i henhold til art. 68)MarkedsstøtteEt-årige budgetter100 pct. EU-midler
SØJLE 2•••Landdistriktspolitikken (LDP)
Flerårigt budgetNational medfinansiering
Figur 15.2: Forsimplet indhold af henholdsvis søjle 1 og søjle 2 i EU landbrugspolitikken.Kilde: Fødevareministeriet
Ca. 42 pct. af EU’s samlede budget på ca. 140.000 mio. EUR (2010) anvendes til at implemente-re den fælles landbrugspolitik. I nedenstående tabel vises fordelingen af midler mellem land-brugspolitikkens to søjler; dvs. dels markedsforanstaltningerne og direkte betalinger og delslanddistriktspolitikken.Tabel 15.1: Udgifter til EU’s landbrugspolitik 2010 i mio. Tabellen viser alene EU-udgifter. Beløb indehol-der ikke national medfinansiering.
2010Landbrug og udvikling af landdistrikterne (søjle 1 og 2)Udgifterne kan specificeres således:Udgifter til markedsforanstaltninger (søjle 1)Omstruktureringsordningen for sukker (søjle 1)Direkte betalinger - enkeltbetalingsordningen (søjle 1)Landdistriktspolitikken (søjle 2)Administrative udgifterUdgifter til foranstaltninger ifm. optagelse af nye medlemslandeInternationale aspekterRevision af landbrugspolitikkens udgifterStrategi og koordinationKilde: Fødevareministeriet
Mio. EUR58.880,43.985,2330,339.675,714.585,4133,0169,85,2-42,638,4
Ud af de samlede udgifter på ca. 59 mia. EUR til landbrug og udvikling af landdistrikterne, an-vendes ca. 67 pct. til direkte betalinger (enkeltbetaling) til landbruget.
134
15.2.
Indhold søjle 1 – de direkte betalinger og markedsordninger
De direkte betalingerDirekte støtte (Enkeltbetalingsordningen)I Danmark udbetales et væsentligt beløb – omkring 7 mia. kr. - i direkte støtte til danske land-mænd og andre jordbrugere (direkte betalinger). Langt hovedparten - 96 pct. - udbetales udenkrav om en bestemt produktion. Efter afkobling af yderligere en række støtteordninger i 2012forventes 98,7 pct. af den direkte støtte at blive udbetalt uden særskilte produktionskrav. Til-bage er præmieordningen for handyr, hvor der i 2012 vil blive anvendt 90 mio. kr. eller 1,3 pct.af den direkte støtte. Ordningen videreføres under artikel 68 programmet, jf. nedenfor.Koblede støtteordningerFra 2012 er der alene mulighed for at udbetale koblet støtte (produktionsafhængig støtte) forammekøer, får og geder, bærfrugt samt at udbetale koblet støtte igennem visse ordninger un-der art. 68 i Rådsforordning (EF) nr. 73/2009. I Danmark er følgende besluttet:•Støtteordningen for avl af stivelseskartofler afkobles fra 2012 sammen med afkoblingenaf fremstillingspræmien til kartoffelmelsfabrikkerne. Ligeledes afkobles støtten for tørretfoder, hør og hamp.•Den eksisterende præmieordning for handyr afkobles fra 2012, men en forenklet og re-duceret præmieordning for handyr videreføres i 2012 og 2013 under art. 68-programmet.•Præmieordningen for moderfår afkobles fra 2012.
I Danmark er der i 2011 udbetalt 6.569 mia. kr. i enkeltbetaling til landmænd og øvrige jord-brugere jf. tabel 15.2. En dansk jordbruger modtager 2.300 kr. pr. hektar landbrugsjord som
basisværdi. Dertil kommer, at en række jordbrugere har betalingsrettigheder med til-læg (kvæg, mælk og sukker samt fra 2012 kartoffelstivelse og yderligere kvægtillæg).Den gennemsnitlige værdi af betalingsrettighederne er 2.700. kr. ha.Tabel 15.2: Udgifter til landbrugspolitikkens søjle 1.
2007Tilskud (mio. kr.):1. Enkeltbetaling2. Tillægsstøtte3. Protein- og energiafgrøder4. Kartoffelstivelse5. Handyr og moderfår1)Tilskud i alt (mio. kr.)7.1266129292587.540
2008
20092010Regnskabstal7.4866913822367.8866.639-1762396.954
20116.569--632586.890
20122013Budgettal7.154--77907.3217.154---897.073
6.6577110822297.049
1) Fra 2012 kun handyr.Kilde: Fødevareministeriet baseret på Finanslov 2012, bortset fra 2011, hvor budgettallet for 2011 er erstattet medregnskabstallet for 2011.
135
Til sammenligning er der udbetalt 858,9 mio. kr. i offentlige midler til det danske landdistrikts-program i 2011, hvoraf de 467,2 mio. kr. er EU-midler, hvilket svarer til 54 pct. af de udbetaltetilskud.Markedsordninger m.m.Fra 2007 er de tidligere 21 markedsordninger samlet i én fælles markedsordning, der samord-ner reglerne for markedspolitikken. Markedspolitikken er koncentreret om intervention, privatoplagring, restitutioner, kvoteordninger, statsstøtte- og konkurrenceregler samt rapporteringaf data (gennemgås summarisk nedenfor).KvoteordningerDer er EU kvoter for produktionen af mælk, sukker og kartoffelstivelse. Kvoterne har til formålat begrænse produktionen og derved udbuddet af de pågældende varer med henblik på atundgå ubalance mellem udbud og efterspørgsel og deraf følgende strukturelle overskud. Kvo-terne for kartoffelstivelse bortfalder pr. 30. juni 2012. I henhold til Kommissionens forslag tilændring af den fælles markedsordning fra 2011 fastholdes det, at mælkekvoterne og sukker-kvoterne ophører henholdsvis den 1. april 2015 og 30. september 2015.Der er ikke kendskab til nyere økonomiske konsekvensberegninger af udfasningen af kvoternefor danske jordbrugere. Kommissionen foretog beregninger i 2008 og skal inden udgangen af2012 fremlægge en rapport om udfasningen af mælkekvoterne og udviklingen i markedssitua-tionen.InterventionOpkøb til fastsatte EU mindstepriser sikrer en minimumsafregningspris på markederne for deenkelte landbrugsprodukter. Intervention kan nu finde sted for korn, ris, sukker, oksekød, me-jeriprodukter i form af smør og skummetmælkspulver.Mulighederne for at benytte markedsinstrumentet er betydeligt reduceret siden sundhedstjek-ket af den fælles landbrugspolitik og bruges i dag kun som et sikkerhedsnet, med henblik på atsikre, at bunden ikke går ud af markedet.Støtte til privat oplagringStøtte til privat oplagring har til formål at trække varer tilbage fra markedet for at begrænseudbuddet med henblik på at modvirke et prisfald. Støtte til oplagring er en mindre omfattendeordning end intervention, idet ordningen indebærer, at den erhvervsdrivende, der lægger varerpå privat oplagring, i nærmere fastsatte perioder modtager støtte fra EU og fortsat ejer de op-lagrede varer. Udgifter til støtte til privat oplagring af smør og svin i perioden 2008-2011 frem-går af nedenstående tabel.
136
Tabel 15.3: Udgifter til støtte til privat oplagring i DK (2008-2011) (mio. kr.).
2008SmørSvinKilde: Fødevareministeriet4,846,3
20091,90,6
20103,30
20113,553,0
Der forventes også at være omkostninger til privat oplagring af smør og svin i 2012.RestitutionerRestitutioner har til formål at muliggøre eksport fra EU til tredjelande ved, at støtten udlignerforskellen mellem en høj EU-pris og lavere verdensmarkedspris. Restitutioner kan fastsættesfor produkterne korn, ris, sukker, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, æg og fjerkræ-kød.I medfør af GATT-aftalen fra 1996 er der indført mængdemæssige begrænsninger for, hvor sto-re mængder EU årligt kan eksportere med restitutioner. I forhandlingerne om en ny WTO-aftale har EU politisk stillet i udsigt, at eksportrestitutioner afskaffes i 2013.I Danmark er der i 2011 udbetalt restitutioner svarende til ca. 30 mio. kr. hovedsageligt på pro-dukterne oksekød, svinekød, æg og fjerkrækød.Udover eksportrestitutioner findes også produktionsrestitutioner. Produktionsrestitutionerydes, så de basisprodukter, som industrien anvender, kan skaffes til en lavere pris end den, derfølger af anvendelsen af de fælles priser i EU. Produktionsrestitutioner ydes i dag alene for suk-ker. Sidste gang der blev fastsat takster for sukker var d. 26. september 2008. Som det fremgåraf nedenstående tabel var den sidste udbetaling til ordningen i 2009. Ordningen forventes ikkeat blive genaktiveret.Tabel 15.4: Produktionsrestitutioner udbetalt i 2006-2011 for sukker (mio. kr.):
SukkerKilde: Fødevareministeriet
2006375,7
2007283,6
2008325,3
200945,6
20100
20110
Andre instrumenterEU’s indre marked er stadig beskyttet af importtold, som gør, at importerede landbrugsvarergenerelt får et prisniveau, som kan sammenlignes med EU’s markedspriser. Den gennemsnitli-ge toldtarif ved import af varer til EU er ca. 12 pct.Der findes dog en lang række præferenceaftaler, som åbner for import af landbrugsvarer til in-gen eller nedsat importtold. Således har 50 såkaldte LDC lande (Least Developed Countries)toldfri adgang til EU markedet. Dertil kommer, at række udviklingslande har særlig favorabeladgang til EU markedet, forudsat at de ikke er markedsdominerende på de specifikke produk-ter, som de ønsker at eksportere.
137
ModulationSom tidligere nævnt er der gradvist gennem årene med reformerne af EU’ landbrugspolitik ble-vet overført flere penge fra søjle 1 til søjle 2. Denne overførsel betegnes også modulation.Modulation er en budgetmæssig overførsel mellem søjle 1 og søjle 2, hvor en procentuel re-duktion trækkes i de direkte betalinger før udbetalingen til landbrugerne, hvorefter de frigivnemidler stilles til rådighed for foranstaltninger i søjle 255.Med Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2009 blev det besluttet at øge modulati-onen med 5 point over 4 år (2009-2012) således, at modulationen fra 2012 udgør 10 pct., ogder blev indført progressiv modulation. Progressiv modulation gælder kun for landmænd medstøtteudbetalinger på over 300.000 EUR. Disse landmænd bliver trukket ekstra 4 pct. af dendel af støtten, der overstiger 300.000 EUR.Sundhedstjekket muliggjorde endvidere særlig støtte i henhold til art. 68 i Rådsforordning73/2009. Art. 68 åbner op for, at den enkelte medlemsstat kan anvende op til 10 pct. af den di-rekte landbrugsstøtte til særlig støtte (se nedenfor vedr. artikel 68-programmet). Disse 10 pct.kan tilvejebringes ved at reducere værdien af de direkte betalinger til landbrugerne og/ellerved at benytte uforbrugte midler under de nationale lofter. I Danmark har den tidligere rege-ring besluttet alene at anvende uforbrugte midler. Danmark har således ikke anvendt sig af mu-ligheden for egentlig frivillig modulation.
Artikel 68-programmetI Danmark er det som anført ovenfor besluttet at benytte uforbrugte midler fra enkeltbeta-lingsordningen til særlig støtte under art. 68 til landbrugerne. Størrelsen af de ubrugte midlerer beregnet til 23,25 mio. EUR i 2012 og tidligere estimeret til 30,73 mio. EUR i 2013 af Fødeva-reministeriet. Kommissionen har endnu ikke godkendt beløbets størrelse.I Danmark er hensigten med art. 68-programmet bl.a. at øge muligheden for at drive miljøven-ligt landbrug. Således er der i det danske 2012-program 6 særlige miljøstøtteordninger. Art.-68-programmet supplerer dermed målsætningerne i landdistriktsprogrammet og bidrager endvi-dere til, at målsætningerne i den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst fra 2009 opnås.I 2012 og 2013 kan der søges støtte til følgende formål i art. 68-programmet:••••••55
Støtte til etablering af flerårige energiafgrøderStøtte til etablering af økologiske frugttræer og bærbuskeStøtte til produktion af flerårige energiafgrøderStøtte til ekstensivt landbrugStøtte til pleje af EB-græsarealer (EB = arealer der kan opnå enkeltbetalingsstøtte)Støtte til afgrødevariation
http://ec.europa.eu/agriculture/healthcheck/before_after_en.pdf
138
Landmændene søger ordningerne 1 gang årligt i forbindelse med søgning om enkeltbetalingen. Fri-sten for at søge på ordningerne for 2012 var den 8. maj i år.Udover de seks miljøordninger er der en ordning for handyr i 2012-programmet56. Præmieordningenfor handyr finansieres af midler, der er fremkommet i forbindelse med, at ordningen med udgangenaf 2011 er blevet afkoblet. Se bilag 5 for en mere udførlig beskrivelse af ordningerne og budget un-der artikel 68 programmet.Ifølge det gældende forordningsgrundlag var sidste chance for at ansøge Kommissionen om at over-føre flere midler til art. 68-programmet fra søjle 1 den 1. august 2011. Dermed er der ikke mulighedfor flere overførsler i indeværende programperiode.Artikel 68-programmet eksisterer kun frem til og med 2013. I Kommissionens forslag til ny forord-ning, der p.t. forhandles, er der ikke lagt op til at videreføre programmet. Det kan ikke på nuværendetidspunkt siges om og i hvilken form, de nuværende art. 68 ordninger vil blive videreført under Land-distriktsprogrammet for 2014, da forordningsgrundlag og dansk udmøntning heraf udestår. Fødeva-reministeriet oplyser, at det er besluttet, at de to ordninger rettet mod pleje af EB -græsarealer ogekstensivt landbrug overflyttes og fortsættes under de to etableringsordninger under landdistrikts-programmet. Af de resterende fire ordninger ophører to, idet de ikke kan overføres til Landdistrikts-programmet. Det er ‘støtte til etablering af flerårige energiafgrøder’ og ‘støtte til afgrødevariation’.De sidste to ordninger afventer udarbejdelsen af nyt landdistriktsprogram.
KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingenaf støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø,sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blivereduceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse. De eksisterende be-stemmelser om krydsoverensstemmelse er nærmere behandlet i kapitel 16.6. og 36, mens forslage-ne til nye bestemmelser beskrives i kapitel 18.2.
56
Ordningen gennemføres med grundlag i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, art. 68, stk. 1, litra b.
139
16. Søjle 2 - LanddistriktsprogrammetI dette kapitel beskrives Landdistriktsprogrammet, herunder EU-rammen for programmet, formål,national strategi, samt udmøntning af programmet i Danmark. Den ‘særlige pulje til kommuner ogregioner’ beskrives tillige.Som en del af beskrivelsen gennemgås også mulighederne for at yde tilskud til engangserstatninger/-kompensation, muligheden for at yde tilskud til pålagte forpligtelser samt tilskud til opsøgende ogfaciliterende arbejde.Sammenhæng mellem regler om krydsoverensstemmelse og incitamentet til at deltage i natur- ogmiljøprojekter beskrives også.Afslutningsvis præsenteres et overblik over Landdistriktsprogrammets eksisterende ordninger. Foren mere uddybende oversigt med støttebetingelser og støttesatser mv. under programmet henvisestil bilag 6.16.1.Landdistriktsprogrammet
RetsgrundlagDet danske landdistriktsprogram gennemfører EU-forordningen om støtte til udvikling af landdistrik-57ter (RFO 1698/2005) i Danmark. Forordningen, der i daglig tale kaldes landdistriktsforordningen,
har som overordnet formål at fremme bæredygtig udvikling af landdistrikterne som supplement tilden fælles landbrugspolitiks markedspolitik. I modsætning til en række andre (større) medlemslandehar DK kun et landdistriktsprogram. Den nationale hjemmel til at yde tilskud under landdistriktspro-grammet findes i to love;-Lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (Fødevareministeriet L316/ 2007 land-distriktsloven), der dækker alle tilskudsordninger undtagen de skovordninger, der erdækket af-Lov om skove (Miljøministeriet Lovbekendtgørelse 945/2009)
FormålDet overordnede formål med indsatserne udtrykkes i tre konkrete mål, jf. artikel 4 i RådetsForordning 1698/2005.1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne gennem støtte til omstruk-turering, udvikling og innovation (akse 1)2) Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning (akse 2)3) Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af denøkonomiske aktivitet (akse 3)RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrik-terne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)57
140
Opfyldelsen af målene realiseres gennem en række støtteforanstaltninger, der er opdelt på firesåkaldte akser i Rådets Forordning 1698/2005. De 3 første akser indeholder de støtteforanstalt-ninger, der knytter sig til formålene, jf. ovenstående.Akse 4 består af den såkaldte LEADER metode58, hvor aktiviteterne under akse 1-3 gennemfø-res ved en buttom-up proces, hvor de udpegede Lokale Aktionsgrupper59evaluerer projektan-søgninger og afgiver indstilling vedrørende valg af projekter, der bør støttes. Indstillingernesendes til NaturErhvervstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og indgår støttetilsagn medstøttemodtagerne.Det er grundlæggende op til de enkelte medlemslande, hvordan bevillingen fordels på akserne.Dog skal minimum 10 pct. af EU-budgettet allokeres til akse 1 og 3, og mindst 25 pct. skal allo-keres til akse 2. Desuden skal minimum 5 pct. af budgettet forbeholdes aktiviteter, der gen-nemføres efter LEADER-metoden (akse 4).Oversigt over de tilskudsordninger, hvor der på Finanslov 2012 er afsat bevillinger til i2012/2013, og som dermed konkret udmønter landdistriktsprogrammet på nuværende tids-punkt, fremgår i oversigt i kapitel 16.8. Der henvises endvidere til bilag 6.EU midlerne, der understøtter udviklingen af landdistrikterne, stammer fra Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).Det skal bemærkes, at der er krav om demarkation i forhold til de forskellige EU-fonde. Det vilsige, at der skal være en klar adskillelse af hvilke aktiviteter, der kan ydes tilskud til under derespektive fonde.National strategiDer er i henhold til Rådets Forordning 1698/2005 udarbejdet en overordnet national strategi,der udstikker retningslinjerne for programmet, de vigtigste mål og sammenhængen til øvrigetiltag på de politikområder, som landdistriktspolitikken berører. Strategien er udarbejdet indenfor rammerne af de fælles EU-prioriteringer, som blev vedtaget af Rådet den 20. februar 2006.Strategien dækker som for andre medlemsland en perioden på 7 år (2007-2013).Den danske strategi omfatter bl.a.LEADER er en specielt metode til at prioritere midlerne til landdistriktsudvikling i de lokale aktions-grupper. Hvor de 3 andre akser indeholder en ret udførlig beskrivelse af hvilke aktiviteter mv. der kanstøttes, udgør LEADER altså en metode til prioritering af aktiviteterne i de lokale aktionsgrupper.En lokal aktionsgruppe (LAG'er) er en forening, som skal drive udviklingen af landdistrikterne og fiske-riområderne i bredt samspil med lokalsamfundet. Foreningen er åben for alle, som vil være med til at gø-re en forskel og sætte mere fart på erhvervslivet, skabe nye job og gode levevilkår i området. En del afopgaven for den lokale aktionsgruppe er at fordele de midler, som aktionsgruppen råder over.5958
141
••••
en analyse af udgangssituationen for hver akse med udgangspunkt i en række obliga-toriske indikatorer, som er fælles for alle medlemslandene,den overordnede danske strategi med angivelse af balancen mellem forordningensakser, udmøntning af EU’s fælles prioriteter og de nationale prioriteter,en beskrivelse af strategien pr. akse og forslag om kvantificerede mål og de indikato-rer, der bruges til at måle, om målene nås, ogen beskrivelse af den interne sammenhæng og synergi i programmet samt den eks-terne sammenhæng i forhold til andre strategier og indsatser. Både på nationalt ogEU-niveau.
I 2009/2010 gennemgik strategien en større revidering i forbindelse med udmøntning af deyderligere EU-midler til Landdistriktsprogrammet som følge af sundhedstjekket fra 2008. Stra-tegien er senest tilpasset med mindre ændringer i 2011.TilskudssatserI bilag I til Rådets Forordning 1698/2005 er fastlagt maksimale støttebeløb og støttesatser forde relevante foranstaltninger. Tilskudssatsen er typisk op til 40 pct. i investeringsstøtte, f.eks.miljøteknologiinvesteringer på bedriftsniveau. Til ikke produktive investeringer, eksempelvisetablering af vådområder, kan der ydes støtte med op til 100 pct. af de støtteberettigede udgif-ter. For så vidt angår ‘kompensationsordninger’ - som f.eks. 5-årige tilskud til pleje af græs- ognaturarealer og 20-årige tilskud til fastholdelse af vådområdetilstand – kan der ydes årlige til-skud/ha svarende til indkomsttab og yderligere omkostninger ved den pågældende miljøforan-staltning. Yderligere oplysninger vedrørende potentielle støttemodtagere, støttesatser mv. un-der de enkelte ordninger fremgår af bilag nr. 5.Kompensationsstøttesatserne er fastlagt på baggrund af beregninger foretaget af f.eks. Føde-vareøkonomisk Institut, KU, og skal godkendes af EU-Kommissionen. Det er ikke tilladt at over-kompensere og på den måde give et ekstra generelt incitament til en bestemt aktivitet.Programændringer og midtvejsevalueringLanddistriktsprogrammet er siden godkendelsen i 2008 blevet tilpasset adskillige gange – typisk1-2 gange årligt. Denne dynamiske tilpasning sker på baggrund af nye/ændrede prioriteringerog deraf afledte nye/ændrede tilskudsordninger, erfaringer med tilskudsordningerne, herunderincitamentsstruktur for miljø- og naturordninger. Alt sammen medfører behov for justeringer iprogrammet.Programmet blev således gennemgribende opdateret og ændret i 2009/2010 som konsekvensaf sundhedstjekket af EU’s landbrugspolitik, som muliggjorde og krævede en langt større ind-sats under Landdistriktsprogrammet for at udnytte de yderlige EU-midler som følge af øget ob-ligatorisk modulation (se yderligere om sundhedstjekket i næste underafsnit).Ved denne og efterfølgende programændringer indarbejdede man samtidig den tidligere rege-rings Grøn Vækst aftale fra juni 2009 f.s.v. angår natur, miljø, klima og landbrug. Medfinansie-
142
ring under Landdistriktsprogrammet og de yderligere finansielle ressourcer hertil som følge afCAP Health Check er en væsentlig forudsætning for udmøntningen og omfanget af de miljø- ognaturrettede tiltag i Grøn Vækst.Mindre ændringer af programmet sker ved notifikation for EU-Kommissionen af de ønskedeændringer, herunder med behørige begrundelser og redegørelse for afledte finansielle konse-kvenser for anvendelsen af EU-midlerne. Større ændringer af programmet, herunder f.eks. æn-dring i programmets prioriteringer og omflytning af EU-midler mellem akserne i programmet(på over 1 pct. af den samlede EU-ramme til programmet), kræver herudover forelæggelse forEU’s Landdistriktskomite – dvs. en større og typisk også mere langvarig proces.I 2010 blev gennemført en forordningsfastlagt midtvejsevaluering af det danske landdistrikts-programs gennemførelse og resultater frem til udgangen af 2009. Der foreligger dels en samlethovedrapport og dels en evaluering af de enkelte ordninger. Overordnet blev det blandt andetkonkluderet at:•••••••Programmets interventionslogik er intakt og ordningerne er relevanteProgrammet er sammenhængendeMålopfyldelsen er høj både teknisk og økonomiskEffekterne af programmet er positiveEffektiviteten er acceptabel, men med muligheder for forbedringerLevedygtigheden af initiativerne vurderes generelt som højAdministrationen er velfungerende
Det bemærkes, at ovenstående konklusioner er generelle for hele programmet og dækker der-for over væsentlige variationer blandt andet i evalueringen af de enkelte ordninger, hvor bl.a.en række frivillige, arealbaserede ordninger på evalueringstidspunktet har haft en begrænsetsøgning. Midtvejsevalueringsrapporten er udarbejdet i 2010 af analysebureauerne Orbicon ogEpinion og kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside60.
60
Evalueringen af Landdistriktsprogrammet kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmesiden:http://naturerhverv.fvm.dk/landdistrikter.aspx?ID=46795
143
Ændringer som følge af CAP Health Check (Sundhedstjekket)I evalueringen af gennemførelsen af reformen af den fælles landbrugspolitik af 2003 blev kli-maændringer, vedvarende energikilder, vandforvaltning, biodiversitet og strukturomlægninginden for mejerisektoren udpeget som afgørende nye udfordringer for det europæiske land-brug. I november 2008 blev det vedtaget at overføre en del af midlerne fra den direkte land-brugsstøtte til gennemførsel af landdistriktspolitikken ved gradvist at øge den obligatoriskemodulation fra 5 til 10 pct. Det er udmøntet i RFO 74/2009 om ændring af RFO 1698/2005(landdistriktsforordningen). Danmark har således benyttet sig af det, der kaldes ‘fuld hjemtag-ning’.Disse yderligere EU-midler - der for Danmarks vedkommende udgør i alt 900 mio. kr. i perioden2010-2013 – er fuldt ud stillet til rådighed for det danske landdistriktsprogram til at imødegå denævnte udfordringer.Der er for modulationsmidlerne på 900 mio. kr. en særlig høj EU-medfinansiering på 75 pct.mod 50-55 pct. for de ordinære programmidler. For at aktivere EU-midlerne skal der ske natio-nal medfinansiering på 25pct. Udover de 900 mio. kr. fra øget modulation indgår også de EU-midler på ca. 22 mio. kr., som Danmark fik stillet til rådighed fra den såkaldte ‘Krisepakke’ ilanddistriktsprogrambudgetter for 2010-2013. Det samlede budget for ‘Health Check’ EU-midlerne er dermed på 922 mio. kr. Med denne yderligere overførsel fra Søjle I (modulation)blev EU-budgettet til landdistriktsprogrammet i Danmark samlet set øget med 27 pct.På baggrund af Grøn Vækst-aftalen er ‘Health Check’ – midlerne i det nugældende program pt.udmøntet til klimaforandringer, vedvarende energikilder, vandforvaltning og biodiversitet un-der følgende tilskudsordninger: Investeringer i grønne teknologier på bedriftsniveau (Miljøtek-nologi og særlig investeringsstøtte på økologiske bedrifter); Etablering og fastholdelse af våd-områder (kommunale, statslige og private), Fosforvådområder, Obligatoriske randzoner (Fra2012/13) og Natura 2000 projekter (Ikke produktionsfremmende projekter til f.eks. rydning oghegning og lodsejerkompensation) og omlægningstilskud økologi (5-årige tilskud). Der henvisesi øvrigt til bilag 6 for de pågældende ordninger.LanddistriktsbudgettetEU-budgettet til det danske landdistriktsprogram 2007-2013 er senest fastlagt ved Kommissi-onsbeslutning 545/2009 af 7. juli 2009, hvor EU’s samlede landdistriktsbudget er fordelt pålande og budgetår. Det samlede budget for 2007-2013 fremgår af tabel 16.1. Budgettet er op-delt på det ordinære landdistriktsbudget på i alt 454.160.796 € og det særlige Health Checkbudgettet på 123.758.000 €, i alt 577.918.796 €.
144
Tabel 16.1: Årligt EU bidrag til Danmark fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne(ELFUL), €2007200820092010201120122013I alt62.592.573 66.344.571 65.671.254 66.234.762 65.331.467 64.497.618 63.488.551454.160.796BasisbevillingHealth check1.740.000 18.818.000 25.900.000 34.300.000 43.000.000123.758.000(sundhedstjekket)62.592.573 66.344.571 67.411.254 85.052.762 91.231.467 98.797.618 106.488.551 577.918.796I altKilde: Fødevareministeriet
Det samlede EU-budget til Søjle II, Landdistriktspolitikken, udgør til EU 27 i alt 96,2 mia. € forperioden 2007-2013. Danmarks andel udgør dermed 0,6 pct. af det totale budget, hvilket er påsamme niveau som f.eks. Holland.Det nuværende program har sammensætning fordelt på akser, samlet tilskud og EU-andelen aftilskuddet som vist i tabel 16.2.Tabel 16.2. Finansiel fordeling af det samlede danske landdistriktsprogram pr akse, €, i alt 2007-2013AkseAkse 1Akse 2Akse 3Akse 4Teknisk BistandI alt (EUR)I alt mio.krTotal offentlig (EU+ DK)247.697.283537.318.47176.792.450112.903.89746.200.0491.020.912.1507.605,7944Vægtet EU-andel546050555056,6EU-beløb133.580.185320.729.41338.412.03062.097.14323.100.024577.918.7964.305,4950Fordeling EU-medfinansiering(ELFUL)samletprogram, pct.23,155,56,610,74,0100,0Fordeling to-tal offentligsamlet pro-gram, pct.24,352,67,511,14,5100,0
Kilde: Fødevareministeriet
Den samlede programfinansiering for 2007-2013 ser på den baggrund således ud:EU-bidrag4,3 mia. kr.DK-bidrag3,3 mia. kr.Offentlig, i alt7,6 mia. kr.Privat andel4,2 mia. kr.Samlet programaktivitet11,8 mia. kr.Den ovenfor nævnte ‘private andel’ dækker over det faktum at der til størstedelen af ordningerer krav om privat medfinansiering. Får en landmand f.eks. 40 pct. i tilskud til implementering afen ny miljøteknologi på sin bedrift, skal han selv finansiere de resterende 60 pct. Med ‘samletprogramaktivitet’ henvises således til det samlede beløb, der er til rådighed til aktiviteter i pe-rioden 2007-2013.National medfinansieringDen nationale del af medfinansieringen kommer primært fra Fødevareministeriets (hovedpar-ten af tilskudsordningerne) og Miljøministeriets finanslovsbevillinger (skovordninger og vissemiljøordninger, herunder etablering af vådområder) og også fra Ministeriet for By, Bolig og
145
Landdistrikter (primært drift af og projekter vedrørende Lokale Aktionsgrupper, herunder ogsåpuljemidler fra f.eks. byfornyelsespuljen).Derudover bidrager andre offentlige myndigheder, enheder og fonde med national medfinan-siering til foranstaltningerne i programmet - særlig landbrugets fonde, kommuner og regioner.Som led i Grøn Vækst aftalen fra 2009 blev der afsat puljer af EU-midler til medfinansiering frahhv. landbrugets fonde (40 mio. kr. pr. år) og fra kommuner/regioner mv. (ca. 100 mio. kr. pr.år)For så vidt angår landbrugets fonde har niveauet været medfinansiering af 40-50 mio. kr. EU-midler årligt siden programstarten i 2007. Rammerne for fondenes mulighed for at medfinan-siere er fondenes vedtægter mv. og bekendtgørelse for støtteordningen ‘tilskud til udvikling ogdemonstration vedrørende det primære jordbrug og vedrørende forarbejdning i fødevaresek-toren’ også kaldet Erhvervsudviklingsordningen.16.2.‘Særlig pulje’ til regioner og kommunerRegioner og kommuner har med afsæt i Grøn Vækst – aftalen fra 2009 fået mulighed for atmedfinansiere egne indsatser under Landdistriktsprogrammet inden for en samlet ramme på280 mio. kr. EU-midler, der udmøntes i 2012 og 2013 (‘280 mio. kr. puljen’).For at få adgang til midlerne har hver enkelt region i samarbejde med kommunerne i 2011 ud-arbejdet en programansøgning, der beskriver regionsområdets udfordringer, muligheder ogressourcer samt strategi for at afhjælpe udfordringer. Den regionale programansøgning beskri-ver de udfordringer, som regionsområdet står over (f.eks. færre arbejdspladser, affolkningetc.), hvilke muligheder og ressourcer, der ligger i området (f.eks. lokale fødevare, turisme etc.)og på den baggrund, hvordan regioner og kommuner vil skabe aktiviteter, der afhjælper udfor-dringerne og indfrier potentialet i de stedbundne ressourcer.Budgetrammer og fordeling på regioner og indsatsområder.Der er 70 mio. kr. i EU-midler til rådighed pr. år for puljen under Grøn Vækst aftalen. Idet derikke er anvendt midler til indsatsen i 2010 og 2011, er midlerne for disse to år omfordelt tilbudgetrammer i 2012 og 2013. I alt er 280 mio. kr. EU-midler fordelt i mellem de fem regionaleprogramgrupper. De 280 mio. kr. svarer til ca. 6,5 pct. af den samlede EU-ramme til Landdi-striktsprogrammet.De regionale programgrupper indsendte 1. oktober 2011 programansøgninger, som har dannetgrundlag for tildeling af EU-midler fra puljen.NaturErhvervstyrelsen har prioriteret mellem de indsendte programmer og udmeldt budget-rammer til de regionale programgrupper den 4. november 2011. Prioriteringen af program-merne fremgår af tabel 16.3.
146
Tabel 16.3: Den særlige pulje fordelt på Regionsprogrammer, mio. kr. EU-midler og i pct.
Region:Region NordjyllandRegion SyddanmarkRegion Hovedstaden/BornholmRegion SjællandRegion MidtjyllandI alt
Points7 point6 point5 point5 point3 point
EU-medfinan-sieringsramme77,069,432,255,246,2280,0
Procentvis andelaf EU rammen25 %22,5 %18,75 %18,75 %15 %100 %
Bemærk: Efter aftale med programgrupperne er programansøgningerne prioriteret ud fra et konkur-renceprincip og på basis af fem udmeldte kriterier: Støtter op om landdistriktskommuner (yder- oglandkommuner)(0-2 point), Dokumentation af behov for indsatsen (0-2 point), Målgruppen er define-ret (0-2 point), Skaber nye arbejdspladser (0-2 point) og Samspil med øvrige indsatser (0-2 point). Pro-grammet med flest point blev tildelt 25 pct. af puljen - programmet med næst flest 22,5 pct. af puljen,20 pct., 17,5 pct., og programmet med færrest point 15 pct. af puljen.Kilde: Fødevareministeriet
Midlerne er fordelt til regionsprogrammerne med indikative rammer på en vifte af indsatser,der udmøntes gennem 5 konkrete tilskudsordninger, der i forvejen er en del af udmøntningenaf landdistriktsprogrammet i 2012/2013. Det omfatterErhvervsudviklingsordningen, Natur- ogMiljøprojekter, Netværksordningensamt de to ordninger tilfremme af jobskabelse og attrakti-ve levevilkår i landdistrikterne,hvor der for sidstnævntes vedkommende er et snævert samspilmed de Lokale Aktionsgrupper. Fordelingen er vist i tabel 16.4.Tabel 16.4: Indikativ fordeling af EU-ramme 2012 og 2013, regionsprogrammer og tilskudsordninger, mio. kr.Nye arb.pladser & At-traktive levevilkårNetværksordningen(LAG)38,09,125,08,034,215,331,87,80,040,2Miljø & Natur18,98,217,713,017,074,8Erhvervsudvikling11,05,02,12,60,020,7I alt77,046,269,455,232,2280,0
Region/OrdningNordjyllandMidtjyllandSyddanmarkSjællandHovedstaden ogBornholm15,2I alt144,2Tallene er baseret på de fem tilsendte programansøgninger.Kilde: Fødevareministeriet
Der forventes 3 ansøgningsrunder årligt i 2012 og 2013. Første ansøgningsrunde for puljen erafsluttet maj 2012. Foreløbige opgørelser viser en meget høj andel af Miljø- og Naturprojekter.Der forventes gennemført evaluering af puljens afløb, effekter og proces i slutningen af2012/primo 2013.16.3.Tilskud til erstatninger og engangskompensationerI forbindelse med etablering af vådområder, udlægning af naturskov / urørt skov eller udtag-ning / ekstensivering af landbrugsjord til naturformål etc. giver den nuværende Rådsforordning1698/2005 ikke mulighed for at yde engangskompensation (erstatning). Dette gælder såvellandbrug som skovbrug.
147
Rådets forordning 1698/2005 giver alene mulighed for at yde betalinger for miljøvenligt land-brug til landbrugere, som frivilligt påtager sig en forpligtelse om at drive miljøvenligt landbrug(artikel 39) eller miljøvenligt skovbrug (artikel 47). Det fremgår endvidere, at betalingerne ydespå årsbasis og må kun dække ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den påtagneforpligtelse indenfor en flerårig forpligtelsesperiode på minimum 5 år, som i begrundede til-fælde og på medlemsstatens eget ansvar kan forlænges til f.eks. 20 år. Det er ikke muligt, atyde et incitamentstilskud.Statsligt opkøb af jord mhp gensalg omlægning af jorden til ekstensiv driftStøtte til statsligt opkøb af jord er indskrevet i ELFUL landdistriktsprogrammet 2007-2013 medhjemmel i artikel 52, 57 og 71 i Rådets forordning 1698/2005. Der kan dog som udgangspunktkun ydes tilskud til køb af jord svarende til mere end 10 pct. af de støtteberettigede udgifter iet projekt i ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde for operationer, der vedrører mil-jøbevaring. I det danske landdistriktsprogram er der opnået hjemmel til i ekstraordinære ogbehørigt begrundede tilfælde at fastsætte procentdelen til 100 pct.Statsligt opkøb af jord anvendes som sidste udvej, og hvis det er afgørende for at gennemførevigtige projekter til fremme af miljøhensyn eller naturbevarelse. Staten opkøber i givet fald jor-den med den entydige intention så hurtigt som muligt at sælge jorden igen til en privatperson,privat fond eller anden privat juridisk person til markedspris, når projektet er implementeret.Fastholdelsen af den opnåede tilstand for vådområdet eller projektområdet sikres ved tinglys-ning af deklaration på området. Indtægterne fra gensalg, som ofte vil være lavere, idet dendyrkningsmæssige værdi efter projektet er gennemført er lavere, tilbageføres til støtteordnin-gen. Muligheden anvendes primært til gennemførsel af den vårområdeindsats, der er en del af1. generation vandplanen.Kommissionen har stillet som betingelse for modellen, at statens gensalg til andre landforvalte-re skal ske efter offentligt udbud.Efter fornyet henvendelse fra Fødevareministeriet om behovet for engangskompensation ogjordkøbsmodellen, har Kommissionen i brev af 16. marts 2012 åbnet op for, at gensalg af jor-den kan ske med en tilbagekøbsklausul til den oprindelige lodsejer, hvorefterkøb/gensalgsmodellen kan sammenlignes med en egentlig engangskompensation for værdita-bet på jorden. Kommissionen åbnede i samme anledning op for, at man kunne overveje atdrøfte muligheden for at indføre en egentlig engangskompensation i landdistriktsforordningengældende 2014-2020. Det ser dermed ud til, at vejen er banet for engangskompensation i denkommende programperiode, jf. endvidere kapitel 18 om EU’s landbrugspolitik – CAP post 2013.16.4.Tilskud til pålagte forpligtelserDet er normalt ikke muligt at yde tilskud til pålagte forpligtigelser. Rådets forordning1698/2005, artikel 38, giver dog alligevel mulighed for at yde betalinger til landbrugerne påårsbasis pr. ha udnyttet landbrugsareal for at kompensere for omkostninger og indkomsttab
148
som følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med gennemførelsen af Natura2000- og Vandrammedirektiverne.Støtten må ikke overstige det maksimumsbeløb, der er fastsat i bilaget, hvoraf fremgår, at be-talingerne i henhold til artikel 38 i Rådsforordningen giver mulighed for en indledende maksi-mal Natura 2000-betaling for en periode på højst fem år på 500 euro pr. ha ULA (udnyttetlandbrugsareal). Den normale maksimal Natura 2000-betaling er 200 euro pr. ha ULA.En lignende mulighed findes for Natura 2000 betalinger til skovbrugere.Danmark har fremsendt en ændring af det danske landdistriktsprogram til EU-Kommissionen,hvor artikel 38 foreslås anvendt til ydelse af kompensation til jordbrugere for udlægning af ob-ligatoriske randzoner. Programændringen er godkendt af Kommissionen.16.5.Tilskud til opsøgende og faciliterende projektarbejde til fremme af delta-gelse i ordninger under LanddistriktsprogrammetRådsforordning 1698/2005, artikel 21 giver mulighed for at yde tilskud til jordbrugeres delta-gelse i erhvervsuddannelse og information. I den nuværende programperiode har hjemlen væ-ret anvendt til blandt andet informationsaktiviteter inden for økologisk jordbrug. Hjemlen vur-deres også, at kunne anvendes til fremme af de øvrige frivillige ordninger under Landdistrikts-programmet.Rådsforordning 1698/2005, artikel 57, om bevarelse og opgradering af natur- og kulturværdieni landdistrikterne giver også mulighed for at yde tilskud til uddannelse, kompetenceudvikling oginformationskampagner rettet mod aktiviteter i landdistrikterne i bredere forstand end fødeva-reproduktion.Generelt vil der skulle stilles krav til kompetencer for den/de som skal varetage informa-tionen/efteruddannelsen og der vil være tale om tilskud efter ansøgning.I det omfang opsøgende og faciliterende arbejde dækker over opgaver, som kan/skal betragtessom normale myndighedsopgaver, vil Kommissionen erfaringsmæssigt være afvisende overfor,at udgifter hertil finansieres indirekte via tilskudsordninger, som har et investeringsformål. Så-ledes har Kommissionen hidtil afvist, at der kan ydes støtte til myndighedernes udarbejdelse afnatur- og vandplanerne efter direktiverne. Erfaringsmæssigt skal opsøgende og faciliterendeaktiviteter vedrørende ikke-kommercielle aktiviteter være gratis for modtager, hvis der skalvære interesse for aktiviteten hos målgruppen, dvs. at medfinansieringen af aktiviteten skalvære på 100 pct. Det skal derfor godtgøres over for EU-Kommissionen, at den støttede infor-mation og rådgivning er knyttet til investeringer, der ikke er produktive eller direkte virksom-hedsrettede, hvilket også er en forudsætning for ikke at konkurrere med det etablerede råd-givningssystem. Endelig skal der være et klart formål og en sandsynlig effekt af en given ind-sats.
149
Ovenstående typer udgifter vil muligvis, hvis ovenstående forudsætninger er opfyldt, kunneEU-medfinansieres via afsatte midler under landdistriktsprogrammet til teknisk bistand. Udgif-ter relateret til specifikke projekter kan i en vis udstrækning medfinansieres via støttehjemler-ne under landdistriktsforordningen, herunder for natur- og kulturarvsaktiviteter og for ikke-produktive investeringer vedrørende landbrugsmiljøformål.16.6.Krydsoverenstemmelsesreglerne og incitamenterne til at deltage i natur-og miljøordningerI forbindelse med reformen af EU's landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at der skal væresammenhæng mellem udbetaling af landbrugsstøtte til landbrugere og deres ansvar for atoverholde allerede gældende regler inden for fire indsatsområder:••••Miljø;Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed;Dyrevelfærd;God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).
Dette kaldes krydsoverensstemmelse og betyder, at hvis landbrugeren ikke overholder en ræk-ke bestemmelser i den eksisterende lovgivning, er der mulighed for at reducere den landbrugs-støtte, der udbetales.Reglerne vedrørende krydsoverensstemmelse gælder også for areal- og dyrebaserede ordnin-ger under landdistriktsprogrammet, som startede i 2007. Alle krav, 120 i alt, skal være over-holdt for hele bedriften (hele CVR-/CPR nummeret), hvis støtten skal udbetales i fuldt omfang.Der eksisterer ikke analyser af, om krydsoverensstemmelse påvirker deltagelsen i bestemtestøtteordninger. Der henvises til kapitel 36 for en nærmere gennemgang af reglerne vedrøren-de krydsoverensstemmelse.16.7.Det engelske landdistriktsprogramTilsvarende for det danske landdistriktsprogram, har de andre EU lande udarbejdet program-mer med tilhørende strategier med udmøntning af tilgængelige midler fordelt på akserne. Deter Rådets forordning 1698/2005 der danner udgangspunkt for de tilskudsordninger mv., derfindes i alle de respektive EU-landes landdistriktsprogrammer. Med det udgangspunkt kan detderfor være relevant at se på, hvordan andre lande yder tilskud til f.eks. miljøforbedrende for-anstaltninger mv.England introducerede en ny model for miljøvenligt jordbrug, ’Environmental Stewardship’ i2005. Over 50 pct. af landmændene i England benytter modellen i dag, og den er udbredt tilover 70 pct. af det samlede landbrugsareal. I den mest simple ordning ELS (Entry Level Ste-wardship) udfylder landmanden et skema med naturforbedrende tiltag, som han forpligter sigpå i fem år. Gennem de naturforbedrende tiltag opnås points. I gennemsnit skal landmandenopnå 30 point per ha. En bedrift på 30 ha skal således opnå 900 point for at opnå støtte. Til-skuddet er omkring 250 kr. per ha, men gælder for hele bedriftens areal.
150
Landmanden kan eksempelvis opdyrke et areal med blomster af mindst fire sorter, hvor ingenudgør over 50 procent af arealet. Tiltaget skal øge biodiversiteten ved at tiltrække insekter,som yderligere bidrager til føde for fugle. Dette tiltag giver 450 point per hektar. Ved drift afgræsarealer er der også en række tiltag, der udløser point. Eksempelvis udløser drift af perma-nente græsarealer med højst 12,5 ton staldgødning per ha 150 points. Ved at kombinere tilta-gene, så de samlet giver 900 point, kan der opnås et samlet tilskud på 30 ha x 250 kr. = 7.500kr. Landmanden behøver dog ikke vælge disse to tiltag. Det er muligt at vælge mellem mereend 60 forskellige tiltag, som indbefatter vinterafgrøder, randzoner, etablering af naturligthegn m.m.Alle tiltagene er faste i den femårige periode og tegnes ind på kort. Kontrollen af tiltagene erhovedsageligt fysisk, dog laves alle de administrativt mulige krydstjek til den årlige betalings-anmodning. Der er en stor forvaltning og rådgivning tilknyttet modellen. I England er det orga-nisationen Natural England, som forvalter på vegne af Defra, som er udbetalingsorganet. Støt-ten til landmændene er finansieret gennem EU’s landdistriktsforordning.Udover ELS er der en tilsvarende ordning, OELS (Organic Entry Level Stewardsship), for økolo-ger, hvor kompensationen er fordoblet i forhold til ELS-ordningen. Landmænd, som allerede eri OELS eller ELS, kan komme i en yderligere ordning, HLS (Higher Level Stewardship), som givermulighed for i endnu højere grad at målrette indsatsen og derved maksimere naturplejen.Ordningen stiller større krav til naturplejen og løber mindst over en tiårig periode, men samti-dig følger der også en større kompensation. Princippet med støtte under den engelske modelfremgår af tabel 16.5.
151
Tabel 16.5: Oversigt over den engelske model for udbetaling af tilskud under det engelske landdistriktsprogramEntry Level Steward-ship (ELS)Organic Entry LevelStewardship (OELS)Higher Level Stewardship(HLS)
Niveau
Den mest simple versi-on af EnviromentalStewardship
Den økologiske version afELS
Et mere krævende niveau,som stiller højere krav tillandmanden end ELS og OELS
Tilgængelig for allekonventionelle bedrif-Tilgængelighedter
Tilgængelig for bedriftersom er ved at overgå tiløkologi, økologiske be-drifter og bedrifter, somkombinerer økologisk ogkonventionelt landbrug
Fastlægges efter aftale mel-lem myndighederne og denenkelte landmand i særligtudpegede områder. Alterna-tivt kan der fastlægges aftalerudenfor de særligt udpegedeområder efter regionale prio-riteringer10 år eller mereOrdningen er mere krævendeog landmanden for derfor stør-re kompensation i forhold tilELS og OELS. Betalingen af-hænger dog af, hvor krævendeaftalerne er og i hvor høj grad,de bidrager i forhold til priori-terede målsætninger for et gi-vet område.
Varighed
5 år
5 år
500 kr. pr. ha.Betaling
250 kr. pr. ha.
Bedrifter i overgang tiløkologisk landbrug får1500 kr. pr. ha. de førsteto år
Kilde: Natural England 2010
HLS er geografisk målrettet og hvert område har særlige tiltag som prioriteres. Dertil er der ud-arbejdet regionale planer, som bestemmer, hvad der er vigtigt at prioritere udenfor de særligtudpegede områder. Det gør det muligt for landmænd, som ikke er placeret i de udpegede om-råder, alligevel at ansøge HLS-ordningen afhængig af ejendommens placering. Aftalerne uden-for de særligt udpegede områder vurderes efter den udstrækning, de bidrager til prioriterin-gerne i de regionale planer. Det kunne eksempelvis være, i hvor høj grad tiltaget er med til atforbedre vandkvaliteten i et vandløb, som har en særlig vigtig betydning for dyre- og planteliv.Generelt har ordningen været succesfuld med at favne bredt og en stor tilslutning. Det kan dogdiskuteres, hvor meget mere natur man alt i alt har fået for pengene med ELS-ordningen. HLS-ordningen har derimod været effektiv i forhold til at få mest mulig naturpleje for pengene, for-di aftalerne i højere grad er tilpasset og målrettet de enkelte arealer på de lokale bedrifter.16.8.Oversigt over Landdistriktsprogrammets eksisterende ordningerAf nedenstående tabel fremgår en samlet oversigt over ordninger under Landdistriktspro-grammet.
152
Tabel 16.7: Oversigt over ordninger under Landdistriktsprogrammet med tilhørende budget forhenholdsvis 2012 og 2013.
LDP-ordninger med hjemmel i landdistriktsloven (adm. af FVM)OrdningPleje af græs- og naturarealer – inden-for N-2000 områderPleje af græs- og naturarealer – udenforN-2000 områderOmlægning til økologisk jordbrugMiljøbetinget tilskud til juletræer ogpyntegrøntTilskud til jordbrugere i ugunstigt stille-de områder (Ø-støtte)ErhvervsudviklingMiljøteknologiØkologisk investeringsstøtteInvestering – forarbejdning (Fødevare-forarbejdning)Fremme af produktion og afsætning aføkologiske fødevarer (økologifremme)NetværksordningenEtablering af biogasanlægNatur- og miljøprojekterPlantegenetiske ressourcerAttraktive levevilkår i landdistrikterneBudget 2012223,7Budget 2013279,2
51,4
36,5
43,22,8
43,22,8
11,4
11,4
145,421540
61
Ikke fastlagt21540
62
30 (10 øremærket økologi)
(10 til økologi)
83
83
15
63
00
64
243134Se bilag 665
134
66
Se bilag 6
70,7 mio. kr. EU-midler til rådighed for anden national medfinansiering. Med EU-medfinansiering på50 % bliver aktiviteten med anden national medfinansiering i alt 141,4 mio. kr.Foreløbig 45 mio. kr. EU-midler til rådighed for anden national medfinansiering. Med EU-medfinansiering på 50 % bliver aktiviteten med anden national medfinansiering i alt 90,0 mio. kr.Ordningen er en del af ‘280 mio. kr. puljen’, og der er derfor ud over de ordinære midler i 2012 afsat25,3 mio. kr. (EU-midler) til regionerneOrdningen er en del af ‘280 mio. kr. puljen’, og der er derfor ud over de ordinære midler i 2013 afsat14,9 mio. kr. (EU-midler) til regionerne65646362
61
Hertil kommer midler afsat under ‘280 mio. kr. puljen’Hertil kommer midler afsat under ‘280 mio. kr. puljen’
66
153
Nye arbejdspladser i landdistrikterneEtablering af landskabs- og biotopfor-bedrende beplantninger, herunderlæplantningerEtablering og drift af vådområder mv.(vandrammedirektivet / grøn omstilling)Anlæg og fastholdelse af private vådom-råderP-ådals-projekter - tilskud til ekstensive-ring/oversvømmelse af lavbundsjorde iådale og i søoplandeFriluftsfaciliteter i tilknytning til fortids-minder og fredede arealerNaturforvaltning, herunder 1) Rydningaf Natur2000 arealer, 2) Hegning af Na-tura2000-arealer, og 3) Etablering af na-turlige vandstandsforhold på Natu-ra2000-arealerEtablering af op til 10 m dyrknings-,sprøjte- og gødningsfrie obligatoriskerandzoner
Se bilag 615
Se bilag 615
132** +96*
67
68
151**+96*
13,1
13,1
13,8
13,8
4
4
45
57
31,9
95,6
LDP-ordninger med hjemmel i skovloven (adm. af MIM)Budget 2012Offentlig skovrejsning – tilskud til til-plantningSikring af skov - Natura 2000 betalinger iskov.Privat skovrejsning på landbrugsjord iskovrejsningsområder.Bæredygtig skovdrift i private skove8,0Budget 20138,0
42,0
42,0
42,0
42,0
2
2
Kilde: Fødevareministeriet.
Der henvises til bilag 6 for et samlet overblik over ordninger under Landdistriktsprogrammetmed en yderligere beskrivelse af indhold, herunder potentiel støttemodtager, støttesatser, be-tingelser mv.
**Tal for den igangværende kommunale indsats i 2012 og 2013 er inkl. forbrug af uforbrugte midlerfra 2011 og 2010.68
67
*Statslig indsats er under etablering.
154
17. Øvrige EU midlerI dette kapitel beskrives EU-strukturfondene, EU-Life+ projektmidler samt EU-fiskerifonden.Ordningerne beskrives primært i forhold til formålet og i forhold til indsatser, der er relevantefor erhvervsudvikling, natur, miljø og klima.17.1.StrukturfondeneStrukturfondene er en del af EU’s samhørighedspolitik, som udmøntes i tre EU-fonde:Samhørighedsfonden, Den Europæiske Regionalfond (Regionalfonden) og Den Europæiske So-cialfond (Socialfonden). I Danmark er der kun adgang til at anvende Regionalfonden og Social-fonden, der under ét kaldes strukturfondene. Interreg/ETS (Europæisk Territorialt Samarbejde)udmøntes via regionalfonden. Interreg beskrives særskilt i næste afsnit. I nærværende afsnitbeskrives alene de rent nationale indsatser.Formål og indsatsområderDe to danske programmer, Socialfondsprogrammet og Regionalfondsprogrammet, der beggedækker hele landet, bidrager til at øge den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved atfokusere indsatsen på fire vækstkilder: Innovation, iværksætteri, anvendelse af ny teknologi ogudvikling af menneskelige ressourcer.Socialfonden og Regionalfonden administreres i Danmark af Erhvervsstyrelsen. Midlerne kananvendes i alle sektorer inden for de fire vækstkilder. Der er ikke fokus på særlige sektorer ellersærlige teknologier. Indholdsmæssigt kan programmerne derfor dække bredt, så længe de pro-jekter, der sættes i gang, understøtter en af de fire vækstkilder.Programmerne støtter som udgangspunkt ikke projekter, der gennemføres af enkeltvirksom-heder, men derimod projekter, som kan understøtte forbedrede rammebetingelser for er-hvervslivet inden for et givet område. Eksempelvis kan programmerne understøtte rammebe-tingelserne for virksomheder på fødevare-, miljø- eller klimaområdet. Det er dog en forudsæt-ning, at områderne prioriteres af regionale vækstfora, som råder over størstedelen af struktur-fondsmidlerne. I programmerne nævnes konkrete eksempler på, hvordan midlerne kan anven-des, f.eks.:••••••styrkelse af små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i forskningog udvikling,etablering af samarbejder mellem universiteter og virksomheder,netværk og klyngedannelse (f.eks. for fødevarevirksomheder),partnerskaber inden for vedvarende energi, vand, vind, industriel bioteknologi,biobrændstof, brint/brændselsceller, bølge- og solenergi etc.,styrket iværksætterrådgivning,efteruddannelse af ledere og medarbejdere, og
155
•
udvidelse af arbejdsstyrken via inklusion af ledige
Strukturfondsmidlerne under de danske programmer anvendes derimod ikke til indsatser, derer direkte rettet mod NATURA 2000 eller opfyldelse af f.eks. vandplanerne. Tilsvarende ydesder normalt ikke tilskud til enkeltvirksomheder inden for primærproduktion. Dette skyldes delsstrukturfondsprogrammernes begrænsede muligheder for at støtte projekter med enkeltvirk-somheder som ansøgere og dels de særlige begrænsninger i EU’s konkurrenceregler med hen-syn til primærproduktion.Prioritering af midlerneDer er under de to danske strukturfondsprogrammer for perioden 2007-2013 i alt afsat ca. 3,6mia. kr., ligeligt fordelt mellem Regionalfonden og Socialfonden, til gennemførelse af projekter.Sammenlagt råder vækstfora således i alt over knap 500 mio. kr. om året til gennemførelse afprojekter under de to danske strukturfondsprogrammer, hvoraf EU finansieringen udgør ca.halvdelen.Rammerne for den danske anvendelse af strukturfondsmidlerne blev aftalt i forbindelse medkommunalreformen og fastlægges i Lov om erhvervsfremme. Deraf fremgår, at regionerne va-retager den regionale erhvervsudvikling gennem nedsættelse af regionale vækstfora69.De seks regionale vækstfora (Hovedstaden, Bornholm, Midtjylland, Nordjylland, Syddanmarkog Sjælland) er for 90 pct. af strukturfondsrammen tillagt kompetencen til at foretage en prio-ritering af ansøgninger om strukturfondsstøtte. Midlerne, som vækstforaene prioriterer, erfordelt mellem vækstforaene ud fra bl.a. størrelsen af den befolkningsandel i hver region, derbor i et yderområde. For de sidste 10 pct. af rammen, den såkaldte konkurrenceudsatte pulje,ansøges der centralt i Erhvervsstyrelsen.Vækstforaenes prioriteringer tager afsæt i en vurdering af særlige styrker, vækstmuligheder ogudfordringer i regionerne, som er fastlagt i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Flerevækstfora prioriterer indsatser inden for fødevare- og klimaområdet i deres erhvervsudviklings-strategier.Støtten kan maksimalt udgøre 50 pct. af de støtteberettigede udgifter og de ansøgte initiativerskal derfor medfinansieres af private virksomheder, stat, regioner, kommuner lignende offent-lige institutioner.I Danmark må direkte virksomhedsstøtte til anlægsinvesteringer kun gives på ikke bro-faste øersamt Langelands og Lollands kommuner (‘særlige statsstøtteområder’).Nedenfor præsenteres et par eksempler på projekter, der er støttet.
Vækstforaene består af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, regionsråd og kommuner, arbejds-markedets parter og videninstitutioner.
69
156
Tabel 17.1: Eksempler på støttede projekter under regionalfonden.
Landbruget som energiproducentProjektet har fået en bevilling på knap 1,3 mio.kr. fra Regionalfonden. Projektet gennemførespå Sjælland af Århus Universitet i partnerskabmed DTU, Grønt Center og Roskilde Universi-tet. Projektets formål er at bidrage til udviklingaf et bæredygtigt og ressourceeffektivt land-brug, der dels kan producere biomasse tilenergiformål, samtidig med at fødevarepro-duktionen opretholdes, og dels kan nedsætteforbruget af fossil energi (både det direkte ogdet indirekte forbrug). Det overordnede mål erat bidrage til udviklingen af et netto energipro-ducerende landbrug.
Future Food InnovationProjektetFuture Food Innovation,som gennem-føres i Region Midtjylland, har fået en bevillingpå ca. 7,4 mio. kr. fra Regionalfonden. Projektetgennemføres af Agro Business Park A/S i part-nerskab med en række videninstitutioner. Pro-jektet har til formål at etablere et innovations-miljø, hvor viden, erhverv og brugere bringessammen på nye måder og skaber nye forret-ningskoncepter inden for fødevarer. Dette inno-vationsmiljø skal bære både forskningen og er-hvervet frem bl.a. ved hjælp af konkrete, er-hvervsrettede projekter, der med nye metoderog samarbejdsrelationer satser på at opnå enstørre mangfoldighed af højkvalitetsprodukterog serviceydelser inden for smag, udseende,emballage, sporbarhed, produktionsteknologi,bæredygtighed og markedsføring.
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet
Som det fremgår af ovenstående gennemgang er ‘miljø og natur’ ikke et selvstændigt fokus-område, men miljø indgår som et tværgående hensyn. Hvis et projekt kan kobles til den pågæl-dende regions erhvervsudviklingsstrategi eksempelvis indsatser, som skaber øget beskæftigelseog øget vækst og evt. øget turisme og opfylder en række principper (nyhedværdi, større sam-menhængende satsninger og additionalitet), kan der være perspektiver i forhold til at yde støt-te til miljø- og naturlignende projekter.17.2.Interreg (ETS ordningen)Programmerne under Europæisk Territorialt Samarbejde (ETS) har til hensigt, at fremme fællesløsninger mellem nabomyndigheder inden for byudvikling og udvikling af landdistrikter ogkystområder, udbygning af økonomiske forbindelse og netværkssamarbejder mellem små ogmellem store virksomheder.Samarbejdet drejer sig navnlig om forskning, udvikling, informationssamfundet, miljø, risiko-forebyggelse og integreret vandforvaltning. Overordnet skal ETS på lige fod med øvrige struk-turfondsprogrammer understøtte Lissabon-processen, der har til formål at gøre EU til den mestkonkurrencedygtige og dynamiske, videnbaserede økonomi ved at støtte udvikling af grænse-overskridende økonomiske, sociale, kulturelle og økologiske aktiviteter gennem en fælles stra-tegi for en varig territorial udvikling. Der er i perioden 2007-2013 afsat 7,75 mia. euro i hele EUtil dette formål. Der ydes primært støtte til offentlige institutioner. ETS-ordningen består af tredelordninger: A, B og C.
157
Indholdsmæssigt fokuserer A-programmerne på at••••fremme iværksætterånden, især udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV), tu-risme, kultur og grænseoverskridende handel,anspore til og forbedre såvel den fælles beskyttelse og forvaltning af natur- og kultur-ressourcerne som forebyggelsen af naturlige og teknologiske risici,støtte forbindelser mellem byområder og landdistrikter,gøre områder mindre isolerede ved at forbedre trafikforbindelser, give adgang til informati-ons- og kommunikationsnetværk og –ydelser og etablere grænseoverskridende ordningerfor vandforsyning, affaldshåndtering og energiforsyning,•udvide samarbejdet, kapaciteten og den fælles udnyttelse af infrastruktur, navnlig på sund-heds-, kultur-, turisme- og uddannelsesområdet.Et projekt skal have mindst to partnere, der er nabolande.De tværnationale B-programmer fokuserer på udvikling af makroregioner i EU. Et projekt skalhave mindst tre partnere fra tre forskellige lande inden for regionen. B-programmerne yderstøtte til etablering og udvikling af tværnationalt samarbejde, herunder bilateralt samarbejdemellem de maritime regioner, der ikke er omfattet af ETS A, gennem finansiering af netværk oginitiativer til fordel for integreret territorial udvikling, der hovedsageligt koncentreres omføl-gende fire prioriterede områder: Innovation, Miljø, Adgang og Bæredygtig udvikling.C-programmerne – udgør det tværregionale samarbejde (‘alle EU lande samt Norge og Schweiz‘). Det tværregionale samarbejde støtter netværksopbygning og videnspredning mellem regio-ner om innovation og miljø. Parterne kan komme fra alle EU-lande samt lande, der grænser optil EU. De tværregionale C-programmer har til formål at forbedre effektiviteten i regionalpoli-tikken ved at fremme samarbejdet mellem regioner på tværs af hele EU. Gennem tværregio-nalt samarbejde udveksles, deles og overføres erfaring med politikker, viden og god praksis. C-programmerne støtter projekter under tre prioriteter:1.Interregionalt samarbejde med fokus på innovation og vidensøkonomi samt miljø ogrisiko risikoforebyggelse.2.Erfaringsudveksling i forbindelse med fastlæggelse, overførsel og spredning af bedstepraksis, bl.a. med hensyn til bæredygtig byudvikling.3.Foranstaltninger, der indebærer undersøgelse, dataindsamling, observation og analyseaf udviklingstendenser i Fællesskabet.17.3.Life+LIFE+ er EU’s støtteordning for miljøprojekter. Rammerne for ordningen, som løber 2007-13, erfastlagt i forordning Nr. 614/2007 af 23. maj 2007. I forordningen er det samlede EU budget forperioden fastsat til 2,1 mia. €, hvoraf 78 pct. skal anvendes på gennemførelsen af konkrete pro-jekter.
158
Formål og indsatsområderFormålet er at give støtte til projekter, der bidrager til gennemførelsen af det sjette miljøhand-lingsprogram70.LIFE-programmet er delt op i tre komponenter1. Natur og biodiversitet2. Miljøpolitik og –governance3. Information og kommunikationAd 1 Natur og biodiversitet:Natur og biodiversitet er underopdelt i to, hhv. naturdelen, somretter sig mod konkrete projekter, der gennemfører habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirekti-vet og Natura 2000-netværket samt biodiversitetsdelen, der retter sig mere bredt mod at gen-nemføre kommissionens meddelelse om ‘Stop for tab af biodiversitet inden 2010 og fremefter’.Ad 2 Miljøpolitik og –governance:Denne komponent skal bidrage til at udvikle og demonstrereinnovative politiske strategier, teknologier, metoder og instrumenter på en række områder,herunder reduktion af udledningen af drivhusgasser, samt bidrage til gennemførelsen af vand-rammedirektivet.Ad 3 Information og kommunikation:Denne komponent skal formidle information og skabeforøget bevidsthed om miljøspørgsmål og yde støtte til information, kommunikationsaktivite-ter og –kampagner, konferencer og uddannelse mv.Prioritering af midlerProjekterne tildeles støtte gennem årlige ansøgningsrunder. Programmet er åbent for alle juri-diske personer, og ansøgninger kan hvert år fremsendes inden for alle programmets indsats-områder. Projektansøgninger fremsendes til Kommissionen gennem det Nationale Kontakt-punkt, som er Naturstyrelsen.Projekter, der bedømmes at have et acceptabelt niveau, evalueres af uafhængige evaluatorer iEU, og tildeles point inden for et antal kategorier, herunder især ‘bidrag til LIFE+ overordnedemål’ samt ‘bidrag til Fællesskabsmål’. Pointtallet er afgørende for bevillingstildelingen, uansethvilken komponent projektet retter sig mod og uanset projektets størrelse.Årets EU bevilling er forlods opdelt i nationale puljer efter ensartede EU-kriterier. Det betyder,at et medlemsland er sikret sin nationale andel, hvis der vel og mærke fremsendes projekter,der scorer over en vis minimumsgrænse. For LIFE gælder desuden at mindst 50 pct. af bevillin-gen skal tildeles natur- og biodiversitetsprojekter. Støtte bevilges generelt med 50 pct. af pro-Det sjette miljøhandlingsprogram benævnt ‘Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar’ dækker periodenfra 22. juli 2002 til 21. december 2012. Hovedindsatsområderne i programmet er klima, natur & biodi-versitet, miljø, sundhed & livskvalitet, affald samt bæredygtig forvaltning af naturressourcer.70
159
jektbudgettet. I det omfang, der er uudnyttede nationale allokeringer, puljes disse og tildelesprojekter i pointorden, uanset nationalitet. Danmark har historisk set været effektive til at søgeprojekter, så det har været muligt at hjemtage relativt store beløb fra LIFE ordningen i forholdtil landets størrelse.Egentlige nationale allokeringer er en nyskabelse i LIFE+ i forhold til de forudgående program-perioder. Danmarks nationale allokering er for 2011-13 fastsat til godt 31 mio. kr./år til alle trekomponenter.LIFE kan ikke støtte projekter, der modtager støtte fra andre EU-ordninger, og der skal i ansøg-ningerne gøres nøje rede for, hvorfor projektet ikke vil være berettiget til støtte i en af disse(større) ordninger.LIFE Projekter i DanmarkNatur og biodiversitetDanmark har siden 1992 modtaget støtte til 26 projekter, hvor projektejeren er dansk, og del-taget i yderligere 8 projekter, hvor projektejerne er hhv. tyske, estiske, svenske og engelske. 9af de danske projekter er stadig under gennemførelse, hvilket er tilfældet for 3 af de transnati-onale projekter.Der er til nationale naturprojekter modtaget støtte på i alt 354 mio. kr. i perioden 1992-2010.Hjemtagningen er steget fra ca. 10 mio. kr./år i første halvdel af perioden til ca. 25 mio. kr./år ianden halvdel. Projektstørrelsen er som udgangspunkt ca. det dobbelte som følge af den nati-onale medfinansiering.18 projekter er ansøgt af Naturstyrelsen, 6 af amter og 2 af kommuner. Det bemærkes, at det iforbindelse med Grøn Vækst blev forudsat, at kommunerne skulle gennemføre LIFE-projekterindenfor Natura-2000 området, til en samlet projektsum på 150 mio. kr. i perioden 2010-2015.Der indgår i aftalen fra 2012 mellem regeringen og KL om klimatilpasning, natur og miljø, atkommunerne modtager tilskud fra staten til gennemførelse af LIFE-projekter inden for enramme på 75 mio. kr.Miljø (klima)Der et tildelt støtte til 1 miljøprojekt, rettet mod klima. Ansøger var en kommune og støttebe-løbet ca. 8 mio. kr.17.4.FiskerifondenDen Europæiske Fiskerifond understøtter en lang række investeringer og udviklingsprojekterinden for fiskeri og akvakultur (opdræt af fisk, muslinger og krebsdyr, modernisering af fiskeri-fartøjer, havneanlæg mv.). Fiskerifonden har til formål at støtte den fælles europæiske fiskeri-politiks mål om en bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer.
160
I Danmark gennemføres Fiskerifondens indsatser gennem et fiskeriudviklingsprogram, der ud-arbejdes med hjemmel i fiskeriforordningen. Programmet omfatter en række ordninger, somnæsten alle har betydning for udviklingen af bæredygtigt fiskeri og akvakultur. F.eks. under-støtter akvakulturordningen investeringer i opdrætsanlæg, der anvender avanceret recirkulati-on, og som fungerer uden opstemninger i vandløbene. I nærværende beskrivelse er denne typeordninger og generelle udviklingsordninger ikke medtaget, selv om disse ordninger også har ef-fekter for miljø og natur. Beskrivelsen omfatter alene indsatser som er direkte rettet modvandmiljøet.Samlet set anvender Danmark i perioden 2007-2013 ca. 1,8 mia. kr. i alt på fiskeri og akvakulturi perioden 2007-2013. Heraf bidrager EU’s fiskerifond med 996 mio. kr. og den danske offentli-ge støtte udgør de resterende 775 mio. kr. Det vil i gennemsnit sige et årligt beløb på ca. 250mio. kr.Formål og indsatsområderFiskerifondens anvendelse til bedre vandmiljø er hjemlet i forordningen om EFF (forordning1198 2006), artikel 38, om ‘Foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske faunaog flora’. Artiklen omhandler følgende foranstaltninger:1. Faste eller mobile anlæg til beskyttelse af den akvatiske fauna og flora. Under be-stemmelsen kan f.eks. etableres eller genskabes rev, som er egnet til at beskytte fiske-bestandene.2. Genopretning af indre vandveje. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes til restaurering oggenopretning af vandløb.3. Beskyttelse og forbedring af miljøet inden for rammerne af Natura 2000. Bestemmel-sen kan anvendes til at forbedre forvaltningen af Natura 2000 områder forudsat foran-staltningerne vedrører fiskeriaktiviteter. Obligatoriske konsekvensvurderinger kan ikkefinansieres.4. Udsætning af fisk, som indgår i en bevaringsforanstaltning i henhold til en fællesskabs-retsakt. Bestemmelsen kan anvendes til udsætning af ål i medfør af forvaltningsplanenom ål (forordning 1100 2007). Der findes ikke andre fællesskabsretsakter om udsæt-ning af fisk.Af de nævnte muligheder har genopretning af vandløb, Natura 2000 og udsætning af ål været an-vendt i Danmark. Jf. nedenstående.
161
Genopretning af vandløbOrdningen omfatter forbedring af opvækst- og gydeforhold, forbedring af passage for vandrende fiskog restaurering af vandløb. Der har været stor søgning til ordningen og en del ansøgninger har måt-tet afvises. Ved vurdering af ansøgningerne blev anvendt følgende kriterier:1) Forbedrede gydeforhold eller reproduktionsmuligheder for fisk.2) Forbedret passage for vandrende arter.3) Flere og bedre levesteder for akvatisk fauna og flora.4) Bidrag til formålene i Fødevareministeriets handlingsplan for fiskepleje.5) Positive effekter for berørte akvakulturanlæg.Ordningen har været iværksat i årene 2008 - 2011 med en årlig ramme på ca. 10 mio. kr. Ord-ningen har været medfinansieret af kommunerne med et tilsvarende beløb. Fra 2012 omlæg-ges ordningen i samarbejde med Naturstyrelsen således, at der er fuld finansiering fra statenog EU. Den årlige ramme i 2012 og 2013 er 66 mio. kr.Natura 2000 og udsætning af ålI 2010-2012 har der været ydet støtte til generelle undersøgelser vedrørende instrumenter oggrundlag for forvaltning af fiskeriaktiviteter i Natura 2000 områder. Siden 2010 er der ydetstøtte til udsætning af ål.Det bør afslutningsvis bemærkes, at der fra EU-Kommissionens side er krav om demarkationmellem fondene i forhold til støtte. Det er således ikke muligt, at modtage støtte til den sam-me aktivitet under forskellige fonde.
162
18. EU’s Landbrugspolitik – CAPpost 2013I dette kapitel beskrives Kommissionens forslag til en ny fælles landbrugspolitik (2014-2020)opdelt i søjle 1 og søjle 2 jf. også beskrivelsen i kapitel 15. Desuden præsenteres den danskeregerings foreløbige generelle holdning og en forventet tidsplan for processen med implemen-tering af den nye politik.18.1.Historisk overblikDen danske regering har støttet op om reformerne af EU's landbrugspolitik, der gennem de se-neste 16 år har medført markante ændringer af landbrugsstøtten i retning af mere markeds-orientering. Reformerne har medført, at de garanterede priser på en lang række produkter erblevet reduceret. De tidligere helt centrale støtteelementer inden for de forskellige markeds-ordninger såsom intervention, støtte til privat oplagring, støtte til intern afsætning mv. er nuefterhånden af begrænset betydning. Adgangen til at bruge EU's interventionslagre, som en af-tager af producenternes produkter, er i vidt omfang blevet reduceret og udgør nu på flere om-råder alene et sikkerhedsnet under markedet.Samlet set er hovedparten af EU’s landbrugsstøtte (dvs. enkeltbetalingsordningen) med Midt-vejs-reformen (2002-2003) for 84 pct. vedkommende afkoblet fra produktionen, mens denvalgfrie koblede del udgør ca. 10,5 pct. af de totale direkte støttebetalinger. Den koblede obli-gatoriske del udgør ca. 5,5 pct. I Danmark er ca. 95 pct. af støtten afkoblet. Der henvises i øvrigttil kapitel 15 og 16 for en gennemgang af den eksisterende EU landbrugspolitik og dens imple-mentering og virkning i Danmark.Af nedenstående tabel fremgår en summarisk oversigt over en række af de væsentligste æn-dringer, der gennem tiden har fundet sted i den fælles landbrugspolitik.
163
Tabel 18.1: Oversigt over væsentlige ændringer i den fælles landbrugspolitik.
År1958:1962:1980:1984:1987-88:1992:1994:1998-99:2002:2002-03:2004:2005:2006:2007:2008
Ændringer i den fælles landbrugspolitikFastlæggelse af retningslinjerne for den fremtidige fælles landbrugspolitik med bag-grund i en selvforsyningsgrad i EF på 85 pct.Ikrafttræden af de første markedsordninger med prisstøtte.Selvforsyningsgrad på 100 pct. i EF i de vigtigste landbrugssektorer, hvilket medføreret yderligere pres på EF’s landbrugsbudget.Indførsel af mælkekvoter og garantimængder for en række andre produkter for atbegrænse udgifterne til oplagring (smørbjerge, vinsøer mv.).Indførsel af budgetstabilisatorer og landbrugsretningslinjen.Mac Sharry-reformen med nedsættelse af garanterede priser og delvis kompensati-on i form af direkte støtte (hektarstøtte mv.) samt braklægning.GATT-aftale (Uruguay-runden) med efterfølgende tilpasninger af McSharry-reform.Agenda 2000 med budgetloft til 2006 for EU-15 og reform af oksekød/korn og afmælk fra 2005 samt ny landdistriktspolitik.Budgetloft til 2013 for søjle I for EU-25 og aftale om gradvis indfasning af den direktestøtte i de 10 nye medlemsstater.Midtvejsreform med afkobling fra 2005, overførsel til søjle II fra 2005, reform af rismv., fremrykning af reform af mælk til 2004, og overførsel til søjle II fra 2005.Udvidelse med 10 nye medlemsstater og reform af middelhavsprodukter.Vedtagelse af ny landdistriktspolitik samt reform af sukker inden WTO-konference idecember 2005Dagsorden 2007, herunder fastlæggelse af landdistriktspolitikken, søjle IIFuld implementering af 2003-reformen, reform af frugt og grønt samt vin. Udvidelsemed Rumænien og Bulgarien.Sundhedstjek af 2003-reformen (bl.a. øget afkobling og øget overførsel fra søjle I tilII)BudgetreviewFuld afkobling af tobakssektoren og overførsel af tobaksmidler til søjle II.Forhandlinger om nye budgetlofter for landbrugspolitikken.Forhandlinger om reform af den fælles landbrugspolitik for 2014-2020Budgetlofter for søjle I og II udløber og den direkte støtte i de 10 nye medlemsstaterer fuld indfaset.Mælkekvoterne udløber.Rumænien og Bulgarien fuldt indfaset
2008-10:2011:2011-12:2011-2013:2014-15:2016:
Kilde: Fødevareministeriet
18.2.Kommissionens forslag til ny landbrugspolitik Søjle 1 – den direktestøtte (2014-2020)Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte tillandbrugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr.73/2009.Overordnet set fastholdes strukturen af den fælles landbrugspolitik, således at den direktelandbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumenter hører under den første søjle (søjle I),mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle (søjle II). Det skal dog bemærkes, atreformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende for-handling om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Den endelige EU landbrugspoli-tik vil afhænge af disse overordnede EU budgetforhandlinger.
164
Det er sandsynligt, at budgetforhandlingerne betyder, at forhandlingerne om landbrugspolitik-ken bliver forsinket, og der derfor først kan fastlægges en ny EU landbrugspolitik i løbet af2013. Det vil i givet fald betyde, at forordninger først kan træde i kraft fra 1. januar 2014 ellerafhængig af processen den 1. januar 2015.Hovedelementerne i forslaget til forordning om direkte støtte til landbrugere fremgår neden-for.Den overordnede finansielle rammeKommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direktestøtte i de enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremti-dige direkte støtte. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943mio. € (ca. 7,0 mia. kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation tilsøjle II). Fra 2017 og frem udgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.) ifølge forslaget.Ny grundbetalingsordningKommissionen foreslår etablering af en ny grundbetalingsordning, der indebærer, at de eksiste-rende betalingsrettigheder, som blev fordelt med introduktionen af enkeltbetalingsordningen i2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014. Landbrugerne skal fortsat kunnemodtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalings-rettigheder, ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til dennegrundordning udgør op til ca. 50-70 pct. af det nationale loft.Udjævning mellem og indenfor medlemslandeneKommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en re-gion eller en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regio-nen /medlems-staten senest i 2019.Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandtmedlemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger overEU-gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte tilmedlemsstater, som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 pct. af EU-gennemsnittet. De sektorøkonomiske konsekvenser for jordbruget er overordnet belyst senerei dette afsnit.Overførsel mellem søjle I og IIDer foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne (frivillig modulation), således at medlemsstaterén gang for alle i 2013 kan vælge at overføre op til 10 pct. af deres nationale loft fra direktestøtte (søjle I) til landdistriktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denneoverførsel påvirker ikke de nuværende private investorers egenfinansiering i forbindelse medprojekter under søjle II.
165
Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (’grønning’)Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen (se ovenfor), skaloverholde visse klima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 pct. af det nati-onale loft til betaling af denne ’grønning’.Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:•Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskelligeafgrøder. Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 pct. af arealet, og hoved-afgrøden må ikke dække mere end 70 pct. af arealet.••Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på de-res bedrifter, som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 pct. af deres land-brugsareal undtagen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunderbrakarealer, landskabstræk og bræmmer mv. Der vil muligvis være mulighed for en visfleksibilitet, så landmænd går sammen i grupper / regioner inden for hvilke dele af 7pct. kravet samlet set opfyldes.Økologiske landbrugere vil automatisk være kvalificerede til at modtage denne supplerende 30pct. betaling, der følger af ’grønning-kravene’.Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktionDet foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturli-ge begrænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som alle-rede under landdistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige ’handicaps’, de så-kaldt ugunstigt stillede områder eller LFA-områder (Less Favored Areas eller på dansk – områ-der med naturlige begrænsninger). Der kan anvendes op til 5 pct. af det nationale loft til dennestøtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkeltelandbruger. I Danmark udgøres LFA-områderne af 31 mindre øer.Støtteordning for mindre landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning formindre landbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, så-fremt de har fået tildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årligbetaling, som erstatter alle andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 pct. af det na-tionale loft til denne ordning. Den årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbru-ger. Landbrugerne, der deltager i denne ordning, fritages for bestemmelserne om krydsover-ensstemmelse og for de obligatoriske grønne dyrkningsmetoder.
166
Støtteordning for unge landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for un-ge førstegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 pct. af det natio-nale loft til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som sup-plement til grundbetalingen. Supplementet kan udgøre op til 25 pct. af gennemsnitsværdien afden pågældende landbrugers betalingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetalesstøtte til op til 60 hektar.Aktive landbrugereKommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette inde-bærer ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end5 pct. af de samlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne na-turligt holdes i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikkeoverholder nogle minimumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Land-brugere, der modtager under 5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalingerDet foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direktestøtteudbetalinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen be-regnes foretages fradrag svarende til de 30 pct. af den direkte støtte, som udgør grønningensamt udgifter til løn i det foregående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for in-novation under landdistriktsprogrammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende ska-la:•20 pct. reduktion af støtteudbetalinger mellem•40 pct. reduktion af støtteudbetalinger mellem•70 pct. reduktion af støtteudbetalinger mellem•100 pct. reduktion af støtteudbetalinger overKoblede støtteordningerDet foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 pct. og i visse tilfælde op til 10pct. eller mere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en rækkeområder (kvæg, får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i enmedlemsstat, hvor særlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer,og som er vigtige af økonomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbeta-lingen af støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt indenfor miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat faldkan støtten blive reduceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstem-melse.150.000 – 200.000 €200.000 – 250.000 €250.000 – 300.000 €300.000 €.
167
Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført tilden horisontale forordning. Krydsoverensstemmelse omfatter i dag de direkte betalinger og dearealbaserede Landdistriktsordninger. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtteog grøn høst også bliver omfattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direktestøtte, som tilmelder sig ordningen for små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmel-se.Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet foreslås også omfattet af krydsoverensstemmelse71ved, at Kommissionen tillægges delegerede beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser,senest et år efter at alle medlemsstaterne har implementeret direktiverne og identificeret debestemmelser, der skal være direkte gældende overfor landbrugerne og notificeret Kommissi-onen om implementeringen. Selvom medlemsstaternes implementering skal ske senest den 1.januar 2013 for vandrammedirektivet kan der gå en længere årrække, inden krydsoverens-stemmelse reelt kan implementeres. Det skyldes, at en lang række medlemslande er forsinketmed vandplanerne i henhold til direktivet, eller endnu ikke har udarbejdet vandplaner. Med-lemslandenes implementering af pesticiddirektivet skal ske senest 1. januar 2014. Det er uvist,hvor langt medlemslandene er kommet med implementeringen af direktivet, og dermed ogsåhvornår direktivet reelt kan blive omfattet af krydsoverensstemmelse. Kommissionen har ikkekunnet oplyse, hvilke krav under krydsoverensstemmelse, der kan blive resultatet af de fore-slåede direktiver.De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder:1) Miljø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).72I forhold til de nuværendekrav vedrørende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder isærfor et nyt krav om beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod første-gangspløjning samt for følgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltningmed henblik på at hindre jorderosion, bevarelse af jordens organiske indhold, samt bevarelseaf en lang række landskabstræk (hække, damme, diger, grøfter, træer på linje, træer i grupper,enkeltstående træer og markbræmmer). Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdi-rektivet er i forslaget taget ud som lovbestemte forvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer udgår som en selv-stændig GLM-norm i forslaget, men opretholdes i en overgangsperiode for årene 2014 og 2015,indtil ’grønning-kravet’ vedrørende permanent græs er indført.Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats foren bæredygtig anvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis ind-førelse af de bestemmelser, der er rettet mod landbrugerne.GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. Forde 18 lovbestemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebæ-rer forslaget, at grundvandsdirektivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvisslam, mund- og klovsyge, bekæmpelse af visse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i for-ordningsforslaget.7271
168
Sektorøkonomiske konsekvenser af kommissionens forslagFødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kom-missionens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662mio. kr., hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfor-delingen til andre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af ’grønningen’.Hvad angår ’grønning’ bygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 pct. miljøfokus-områder udgøres af brak. Det har ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydningaf de øvrige krav. Den interne omfordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere dendirekte støtte til kvægbruget med 726 mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug veden ensartet støttefordeling vil modtage yderligere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.18.3.Kommissionens forslag til ny landbrugspolitik Søjle 2 –Landdistriktsprogrammet (2014-2020)Kommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udviklingaf landdistrikterne for perioden 2014-2020. Målsætningerne for landdistriktspolitikken erfortsat1) landbrugets konkurrenceevne,2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterneDer opstilles i forslaget seks såkaldte EU-prioriteringer for landdistriktsudvikling, hvorigennemprogramaktiviteterne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020 strategien. Disse prioriteter er;1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedyg-tighed,3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget ogskovbruget,5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissionsø-konomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrik-terne.Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation,dæmpe klimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil væreobligatoriske i alle programmer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvisdette kan begrundes som led i den nationale strategi for opfyldelse af målene.Landebudgetterne for de enkelte medlemslande er ikke fastlagt, men Fødevareministerietforventer ikke på nuværende tidspunkt, at den samlede ramme for EU27, bliver mindre endden nuværende.
169
De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet styring af støtteindsatsen, hvilket fremgår afnedenstående.Rammer for den fremtidige landdistriktspolitikForslaget søger at optimere landdistriktspolitikken i forhold til Europa 2020-strategien for intel-ligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværende aksesystem i programmet og med mini-mumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dog fastholdes et krav om, at mini-mum 5 pct. skal afsættes til LEADER-metoden73.Samordning mellem EU’s fondeForslaget skal skabe mere synergi og gennemslagskraft EU fondene imellem. Konkret for med-lemslandene betyder det, at der skal udarbejdes ét fælles strategisk rammedokument på EU-niveau suppleret af nationale partnerskabsaftaler, hvori milepæle og resultater skal fastlægges,og der skal udarbejdes fælles målsætninger for de nationale indsatser under alle fem fonde,herunder landdistriktsprogram-indsatsen.I Danmark vil det helt overordnet betyde en fælles koordinering og udarbejdelse af én partner-skabsaftale, der omfatter følgende fonde og programmer:Tabel 18.2: Oversigt over fondene samt bevillingen til Danmark i årene 2007-2013.Tallene er afrundede.EU – FondEU medfinansieringDen Europæiske fond for regionaludviklingDen Europæiske SocialfondSamhørighedsfondenDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne(Landdistriktsprogrammet)Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.1,8 mia. kr.1.8 mia. kr.04,3 milliarder kr.996 millioner kr.
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet 2012
Da EU’s budget for 2014-2020 ikke er færdigforhandlet, er det uafklaret, hvor mange midlerDanmark får i den kommende periode.Med forslaget indføres endvidere fælles EU-regler om hvordan landene skal foretage finansielstyring, overvågning og kontrol samt hvilke udgifter, der er støtteberettigede, regler for brug afsåkaldte nye finansielle instrumenter, støtte til teknisk bistand og støtte til LEADER-indsatsen,som gennemføres via lokale aktionsgrupper. Formålet med de fælles regler er ønsket om meresynergi og større gennemslagskraft for fondene samlet set.
LEADER-metoden er en bottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfunds-styret lokaludvikling og samarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er). Se kapitel 16.
73
170
StøttesatserDe maksimalt tilladte støttesatser74ændres ikke meget i forhold til den nuværende landdi-striktsforordning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres af støtte-modtager. Den normale, maksimale investeringsstøttesats er som nu 40 pct. i udviklede regio-ner som Danmark. Dog kan den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjesmed 20 pct., såfremt disse vedrører unge landbrugeres etablering. Det gælder også, hvis der ertale om kollektive investeringer og integrerede projekter, hvis der er tale om projekter i udpe-gede områder med naturbetingede begrænsninger (LFA), eller hvis der er tale om projekter in-denfor det Europæiske Innovations Partnerskab.Innovation har fået en fremskudt placering i kommissionens forslag til søjle 2. Der lægges gene-relt op til en større grad af samarbejde om innovation. Der åbnes op for en højere medfinansie-ring til aktiviteter, som vedrører innovation (vidensoverførsel, information og samarbejdspro-jekter), ligesom der bliver mulighed for højere tilskudssatser til projekter under det EuropæiskeInnovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulighed for støtte til fremme af samarbejde omudvikling af nye produkter og processer i landbruget udbygges med nye støttemuligheder ogmed en mulighed for kombination med støtte under andre EU fonde. Der åbnes herunder forstøtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelle aktører, hvis projektetvedrører udvikling af nye produkter og processer.Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og IIDer indføres en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstaterne istarten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 pct. af den direkte støtte under søjleI til anvendelse under søjle II (frivillig modulation).Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil som udgangspunkt kræve nationalmedfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investo-rers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II.Nye regler for krydsoverensstemmelse og nye grønne betingelser for at modtage den direktelandbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne under søjle II, hvor der i betalinger til mil-jøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne), og indsatser til implementering afvandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over den såkaldte baseline. Baselinebestår af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I, kravene i gødnings- ogpesticidlovgivningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatoriske krav i Natura2000 påvirkes dog ikke af de foreslåede krav til ’grønning’.Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes medsamme type støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug74
Det bemærkes, at der er forskel på støttesatser og medfinansiering. Støttesatser er det maksimale of-fentlige tilskud. Medfinansiering er den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikternesandel af det offentlige tilskud.
171
og skovbrug. Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger(LFA) vil med forslaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissi-onen skal kunne fastlægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved an-vendelse af delegerede retsakter.Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrugvidereføres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:1) Bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jordenog en betydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/ellerhældning på terrænet,2) Andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og3) Andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes forat bevare eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet iområdet eller for at beskytte kysten.Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begræns-ninger for landbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiskekriterier defineret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale ellerlandbrugsøkonomiske parametre.Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomhederForslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifterog små og mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatterstøtte til opstart af virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres under-programmer, for eksempel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og forkorte forsyningskæder.Underprogrammerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundedetilfælde indebære 10 pct. højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og forfastholdelse af landbrug i bjergområder kan omfatte 20 pct. højere støttesatser til investe-ringsudgifter. Den højere støttesats kan også tildeles unge landmænd og bjergområderne udenet egentligt underprogram. Underprogrammer kan omfatte andre områder end de i forordnin-gen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikke medføre mulighed for forhøjede støtte-satser.Nye foranstaltningerDer er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug ogskovbrug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til produ-centorganisationer under søjle I.
172
Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring og indkomststabilisering i land-bruget. Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen. Risiko-styringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge afsygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og enkompensationsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år.Endvidere indføres en særlig artikel for økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligtlandbrug ændres til miljø- og klimavenligt landbrug. Hjemlen til økologisk landbrug indebærerikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemulighederne under hjemlen for miljø-og klimavenligt landbrug i øvrigt. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstiltag, der er merevidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. husdyr ellerhektar.Udgåede foranstaltningerDen nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyt-telse, folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder.Endvidereophørermuligheden for betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiver land-brugsjorden. Ligeledes bortfalder muligheden for at støtte generelle informations- og markeds-føringstiltag for landbrugs- og fødevareprodukter, herunder økologi. Fremover kan salgsfrem-stød kun støttes, hvis de gennemføres i en lokal sammenhæng og i forbindelse med udvikling aflokale markeder.Endelig bemærkes det, at der i ordningen for støtte til etablering af skov på landbrugsjord ikkelængere kan ydes kompensation til lodsejeren for tabt landbrugsindkomst, og at staten ikkelængere kan være støttemodtager.18.4.Den danske regerings foreløbige generelle holdningFødevareministeriet har oplyst, at regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EUpå en måde, der gavner forskning, innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, for-bedrer miljøet og modvirker klimaforandringer. Regeringen vil desuden arbejde for, at med-lemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en større del af landbrugsstøtten til formål somnatur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regeringen vægt på, at drøftelserne om Kommis-sionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Det fremgår også, at regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkost-ningseffektiv ’grønning’ af den direkte støtte, og at regeringen ligeledes vil arbejde for øgetfleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II. Det er dog samtidigholdningen, at en sådan overførsel samlet set ikke bør forøge støtten på EU-plan til landbrugs-sektoren.Det er endvidere holdningen, at der ikke er grundlag for en omfordeling af den direkte støttemellem medlemsstaterne, da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske ogobjektive kriterier for alle medlemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om
173
fordelingen af den direkte støtte (søjle I) ses i sammenhæng med især spørgsmålet om forde-lingen af landdistriktspolitikken (søjle II).Den danske regering vil endvidere arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den di-rekte støtte, og at medlemsstaterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skaludjævnes i medlemsstaten. Regeringen er samtidig ikke tilhænger af støtte til ’capping’ (gradvisreduktion og nedsættelse af støtteudbetalinger til bedrifter proportionalt med hvor meget demodtager i direkte støtte, der synes administrativt tung). Det er også holdningen, at reformenskal føre til en reel forenkling af landbrugspolitikken, og at en række af forslagene derfor gøresfrivillige/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder støtteordninger vedrø-rende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbrugere, samthvorvidt der skal udstedes nye betalingsrettigheder.Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således atlanddistriktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdi-striktsprogrammet skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge afvandrammedirektivet, Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og mil-jøområdet. Der vil endvidere blive arbejdet for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer,der skal fremme dyrevelfærd og økologi.Regeringen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM, men lægger vægt på, atproducenter og myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder.Når det gælder søjle II, arbejdes fra dansk side for en ændret fordeling af midlerne i søjle II ogen øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II. Det er dog sam-tidig opfattelsen, at der ikke samlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støt-ten på EU-plan til landbrugssektoren. Endeligt vil der blive arbejdet for, at landdistriktsstøttenstætte kobling til Traktatens bilag I ændres, så det i højere grad bliver muligt at anvende landdi-striktsmidler til at støtte landbrugssektorens grønne omstilling på områder, der ikke traditio-nelt har været betragtet som landbrugsproduktion, særligt vedvarende energi.18.5.Forventet tidsplan for reformen af landbrugspolitikkenEn egentlig afstemning i forhold til CAP forhandlingerne afventer forhandlingerne af den fler-årige finansielle ramme. Derfor forventes afstemning først ultimo dette år. Herefter kan drøf-telser mellem rådet, Kommissionen og Parlamentet indledes med henblik på en fælles beslut-ning. Drøftelserne om CAP- reformen vil derfor som nævnt hænge nøje sammen med forhand-lingerne om EU’s overordnede budget for den kommende periode, og vedtagelse af forslageneforventes tidligst at ske i foråret 2013.Herefter skal de enkelte medlemslande implementere de nye bestemmelser i forordningerne,herunder nyt landdistriktsprogram.
174
Det skal bemærkes, at det allerede på nuværende tidspunkt anses for vanskeligt at have en nytprogram på plads d. 1. januar 2014, idet forarbejdet og proceduren med programgodkendelsekan risikere at trække ud. 1. januar 2015 synes på den baggrund at være et mere realistisk bud.
175
19. Fødevaremarkedet i DanmarkI dette kapitel beskrives forbruget af fødevarer i Danmark samt en række megatrends. Detøkologiske marked gennemgås særskilt. Desuden beskrives afsætningskanaler for fødevarer,herunder kort om foodservice, gårdsalg samt e-handel med fødevarer.Tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet relateret til området gennemgås summarisk.Kapitlet indledes for overblikkets skyld med en kort oversigt over aktører og sammenhænge iden danske fødevareklynge. I selve kapitlet beskrives kun den del, der vedrører fødevarekædendirekte til forbrugerne.19.1.Aktører og sammenhænge i den danske fødevareklyngeAf nedenstående figur fremgår en illustration af den samlede danske fødevareklynge, hvorafNatur- og Landbrugskommissionen kommissorium alene direkte omfatter en begrænset del-mængde. Figuren viser blandt andet vejen fra den primære landbrugsproduktion og ud til denendelige forbruger (markeret med fed pil).
Figur 19.1.viser en illustration af den danske fødevareklynge indeholdende væsentlige aktører og sammen-hænge. Klyngen er bredt defineret. Kilde: Hansen 2009.
176
Det fremgår af figuren, at der er tale om et relativt kompliceret samspil af aktører. Den danskefødevareklynge er ikke et entydigt begreb. Afgrænsningen af fødevareklyngen i forhold til an-dre klynger er vanskelig. Figuren giver dog et godt indblik over aktører, der kan siges at agere iklyngen.19.2.Fødevareforbruget i DanmarkAf nedenstående figur fremgår værdien af den samlede værdi af fødevareposten i det privateforbrug af fødevarer i Danmark, som opgjort af Danmarks statistik.
Værdien af fødevareposten i det private forbrug86000840008200080000mio. kr780007600074000720007000068000660002005200620072008År200920102011
Figur 19.2: Værdien af fødevareposten i det private forbrug i Danmark målt i løbende priser.Kilde: Danmarks Statistik.
Det fremgår af figuren, at den samlede værdi af fødevareposten ligger på omkring 84 mia. kr. i2011. Værdien har været stigende i perioden fra 2005 frem til 2008, hvorefter der sker et fald.Et forhold der formentligt skyldes finanskrisen. Efter 2009 har tendensen igen været stigende.Fødevarernes andel af det samlede private forbrug har i perioden 2005 og frem ligget på ca. 10pct. baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har ikke opgørelser overfordelingen af fødevareforbruget mellem forbruget i husholdninger og forbruget via offentligekøkkener, kantiner, restauranter mv., men skønner, at ca. 2/3 af forbruget sker via privates købaf fødevarer i detailleddet.Af nedenstående figur fremgår sammensætningen af fødevareforbruget i den private post, somopgjort i nationalregnskabet.
177
Fødevareposten i det private forbrugSalt, krydderier,supper mv.Flødeis, chokoladeog sukkervarerSukkerKartofler mv.Mel, gryn, brød,kager
Frugt og grøntsagerSmør, margarine,olie mv.OstMælk, fløde,youghurt mv.
Kød
FiskÆg
Figur 19.3: Sammensætning af fødevareposten i det private forbrug i 2008.Kilde: Danmarks Statistik.
Værdimæssigt udgøres den største post af ‘kød’, efterfulgt af ‘mel, gryn, brød og kager’ og‘frugt og grøntsager’. Sammensætningen af forbruget har været relativt stabil over de senereår.Danskernes andel af indkomsten, der anvendes på fødevarer, ligger lavt sammenlignet medandre europæiske lande, jf. figur 19.4.
Figur 19.4: Andelen af indkomst disponeret til fødevarer i en række europæiske lande. At DK ligger høje-re i forhold til opgørelsen fra Danmarks Statistik skyldes metodemæssige forskelle.Kilde: Madkulturen 2011
Kun englændere og østrigere anvender en mindre andel af deres indkomst på fødevarer. Denandel danskerne bruger på fødevarer har været relativt konstant over tid.
178
AfsætningskanalerAf nedenstående tabel fremgår detailhandelen med fødevarer fordelt på brancher og produkt.Tabel 19.1. Detailhandlens omsætning efter branche og produkter opgjort i pct.Frugt oggrøntsager(frisk)Kød, fjerkræog vildt samtkødvarerFisk, krebs ogbløddyrBrød, kondi-tori- og suk-kervarer, etc.DrikkevarerNæringsmid-ler, f.eks. me-jeriprodukterog andremadvarer
KolonialhandelDøgnkioskerSupermarkederDiscountforretningerFrugt- og grøntforret-ningerSlagter- og viktualiefor-retningerFisk- og vildtforretningerBagerforretninger ogBrødudsalgChokolade- og konfektu-reforretningerVinforretningerTobaksforretningerOsteforretningerVarehuse og stormaga-sinerSUMKilde: Danmarks statistik 2007
8,20,330,732,65,10,1......0....22,599,5
5,90,535,821,80,19,10,3....0..026,499,9
5,8026,327..0,214,3....0..0,124,998,6
8,7519,324,100,1..19,71,70,30,7019,799,3
10,84,829,226,300,200,60,26,21019,999,2
8,60,930,733,10,10,800,80,40,100,421,297,1
Det fremgår af ovenstående, at langt størstedelen af fødevarerne omsættes i supermarkeder,discountforrentninger samt i varehuse og stormagasiner (ca. 80%). Det bemærkes, at data tilbrug for ovenstående tabel er relativt gamle. Et forhold der skyldes, at data på området ind-samles af Danmarks statistik med 5-årige intervaller. Med afsæt i indekstal for fødevarehande-len, der opgøres månedligt af Danmarks statistik, kan der dog spores en klar tendens til, at sal-get af fødevarer via discountforretninger har været stigende over tid.19.3.Det økologiske fødevaremarked
Forbruget af økologiske fødevarer er gennem de senere år steget markant og udgør i 2011 ensamlet værdi på knap 5.5 mia. kr. Andelen af økologiske fødevarer af det samlede salg af føde-varer i supermarkeder og varehuse kan estimeres til 7,6 pct. i 2011 mod 7,2 pct. i 2010. Detail-handelen af økologiske fødevarer steg mere end den generelle detailhandel på området.
179
Af nedenstående figur fremgår detailomsætningen for økologiske fødevarer.
Detailomsætning - økologiske fødevarer6000000500000040000001000 kr.300000020000001000000020032004200520062007År2008200920102011
Figur 19.5: Detailomsætningen af økologiske fødevarer.Kilde: Danmarks Statistik.
Det fremgår af figuren, at omsætningen har været konstant stigende i hele perioden fra 2003,hvor statistikken har været tilgængelig. Økologiske fødevarer er ikke længere et lille nichemar-ked i Danmark. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at detailomsætningen af økologiske fø-devarer i Danmark som helhed er vokset selv under finanskrisen, der startede i 2008. Forbrugetaf økologiske fødevarer er således tilsyneladende ikke specielt følsomt over for økonomiskelavkonjunkturer.
180
Nedenstående figur viser værdien af omsætningen i detailhandelen fordel på produkter.
Figur 19.6: Værdiandele af den økologiske detailhandel i 2011.Kilde: Økologisk markedsnotat 2012.
Det fremgår af figuren at økologisk mælk og andre mejeriprodukter, udgør den største post ef-terfulgt af frugt og grønt. Kød udgør en relativt lille markedsandel i modsætning til hvad der el-lers gør sig gældende, hvis man ser på økologiske og konventionelle varer som helhed.Afsætningen af økologiske fødevarer foregår primært via discountbutikker, supermarkeder,samt varehuse. Jf. nedenstående tabel 19.2. Dermed adskiller salget af økologiske varer sig ikkeafgørende fra salget af fødevarer som helhed.Tabel 19.2. Økologisk omsætning fordelt på salgskanaler.Salgskanal2011Discountbutikker35,4Supermarkeder25,6Varehuse15,6Lavprisvarehuse3,3Minimarkeder4,2Alternative salgskanaler10,1Andre2,7Kilde: Økologisk Markedsnotat 2012
I 2011 estimerede Økologisk Landsforening75, at der udover salget via dagligvarehandlen på 5,5mia. kr., bliver omsat for ca. 0,8 mia. kr. via grossister/catering til offentlige køkkener, skole-ordninger, private kantiner og restauranter, for 0,7 mia. via alternative salgskanaler som abon-nementsordninger, gårdbutikker og stalddørssalg samt for 0,5 mia. kr. via andre salgskanaler
75
Økologisk Landsforening 2012
181
som f.eks. minimarkeder og tankstationer. Tilsvarende estimat for den konventionelle fødeva-rehandel haves ikke.Set i en international sammenhæng er den danske efterspørgslen efter økologiske produkterstor. Opgørelser viser, at danskerne ligger i toppen i forhold til brug af penge på økologiske fø-devarer pr. indbygger. I nedenstående tabel vises en rangordnet opgørelsen af forbruget aføkologiske varer målt pr. indbygger for en række lande.Tabel 19.3: Det økologiske forbrug i 2010 per capita på de vigtigste markeder målt i Euro
LandSchweitzDanmarkLuxemborgØstrigLichtensteinSverigeTysklandUSACanadaFrankrigKilde: FiBL & IFOAM 2012
Euro1531421271181008674655752
Blandt konklusionerne fra forskningsprojektet ‘Økologiske fødevarer – hvor bevæger forbru-gerne sig hen76‘ konkluderes følgende blandt andet;•Økologisk fødevareforbrug i Danmark bærse ikke længere udelukkende af en lille, eks-klusiv gruppe af overbeviste forbrugere, som formentlig stod for størstedelen af for-bruget i starten af 1990’erne.•Udviklingen i priser, øget udbud og flere typer af butikker på markedet er ikke de ene-ste forklaringer på den voldsomme vækst. Information om pesticidrester i konventio-nelt produceret frugt og grønt samt information, der kobler økologi og sundhed, kanogså være medvirkende årsagerFor en nærmere detaljeret gennemgang henvises til ovenstående publikation samt desuden‘Vidensyntesen – Udvikling, Vækst og Integritet i den danske økologisektor’ som er publiceretaf ICROFS for Fødevareministeriet i 2008.19.4.Andre salgskanaler
FoodserviceEn stadig større del af danskernes måltider indtages uden for hjemmet. I en økonomisk analyseudarbejdet af organisationen Landbrug & Fødevarer i 2011 fremgår det, at knap 1/3 af alle mål-tider blev indtaget uden for hjemmet i 2010. Videre fremgår det, at andelen har været stødtstigende over tid på trods af økonomiske kriser. Udviklingen fremgår af nedenstående figur.Den stigende tendens forventer Landbrug & Fødevarer at fortsætte.76
Tviet & Sandøe (red.) 2012.
182
Figur 19.7: Udviklingen i andel måltider spist uden for hjemmet opgjort i værdi.Kilde: Landbrug & Fødevarer 2011b
I analysen estimeres det, at den danske foodservicesektor i 2010 serverede 2,3 mio. måltiderdagligt. Måltiderne, der dækker såvel offentlig som privat food service, omfatter alt fra cafeer,restauranter, skoleboder, hospitalskøkkener og personalekantiner mv. Disse måltider har enanslået værdi af 13 mia. kr. regnet i indkøbspris, dvs. uden omkostningerne til tilberedning mv.medregnet i beløbet.Af de 13 mia. kr. tegner det offentlige sig for ca. 3.5 mia. kr. ifølge analysen, hvoraf ældrebe-spisning (plejehjem etc.) samt hospitaler tegner sig for størstedelen af beløbet.Blandt danske økologer har foodservice sektoren i det offentlige tiltrukket sig særlig opmærk-somhed, idet en række kommuner, de såkaldte ‘Green Cities’, har en målsætning om 75 pct. afdet offentlige fødevareforbrug skal være økologisk. Initiativet understøttes af Fødevareministe-riet, som yder tilskud til omstillingen af køkkener til mere økologisk drift. Se mere om tilskuds-ordningen ‘Fremme af produktion og afsætning af økologiske fødevarer’ i bilag 6. Ud af en sam-let pulje til på 83 mio. kr. årligt til ordningen i 2012 og 2013 er 28 mio. kr. i begge årene øre-mærket til omstilling af offentlige køkkener.Det bemærkes, at foodservice statistisk ikke er et veldefineret begreb. Størrelsen og omfangetaf foodservicesektoren afhænger af definition og afgrænsning. Opgørelser og sammenligningervedrørende værdien af foodservice sektoren, skal derfor tolkes varsomt.Gårdbutikker samt e-handelDer findes meget sparsomme data vedrørende omsætningen af fødevarer på landets gårdbu-tikker. Danmarks statistik lavede i 2008 et pilotstudie, hvor de estimerede den samlede om-sætning af økologiske fødevarer på gårdbutikker til ca. 30 mio. i 2007. Tallet er meget lille iforhold til den øvrige omsætning af fødevarer.
183
Der er ikke kendskab til undersøgelser af driftsøkonomien for gårdbutikkerne, og det samledeantal af gårdbutikker er ukendt. I forhold til e-handel med fødevarer har Landbrug & Fødevareri 2012 lavet en undersøgelse af handelen med dagligvarer over nettet77. Af denne fremgår detblandt andet at:•••11 pct. af danskerne har inden for det seneste år købt fødevarer på nettet.38 pct. af de adspurgte i undersøgelsen ville købe flere fødevarer over nettet, hvis pri-serne var lavere.Den gennemsnitlige englænder købte årligt fødevarer for 475 kr. på nettet. Til sam-menligning købte danskerne for 66,5 kr. E-handel er altså betydelig mere udbredt iEngland end i Danmark.•Udfordringerne for udbredelsen af e-dagligvarehandel i Danmark er blandt andet ringekendskab hos forbrugerne, usikkerhed omkring leveringen, højere priser end i konven-tionelle supermarkeder samt en allerede høj butikstæthed.Den samlede omsætning i 2011 vurderes til at være ca. 360 mio. kr. Det svarer ifølge undersø-gelsen til ca. 0,3 pct. af den samlede fysiske dagligvarehandel, der i 2010 var på godt 105 mia.kr.I forhold til en større udbredelse konkluderes det i undersøgelsen, at en væsentlig udfordringfor e-daglivarekæderne er via stordrift at få sænket priserne på såvel varer som levering. Detteer dog vanskeligt med det relativt begrænsede kendskab til e-handelssupermarkederne i be-folkningen.I 2011 var det alene ‘Irmatorvet.dk’ samt ‘Superbest.dk’, der som e-supermarked leverede va-rer landsdækkende. Dertil kommer en række forskellige specialiserede online butikker, herun-der blandt andet ‘Aarstiderne’, ‘Økomanden’, ‘Stribgrønt’m.fl.19.5.Danske megatrends - fødevarer
Ved en megatrend forstås forhold, der gennem længere tid påvirker mange mennesker påtværs af markeder, kulturer mv., og som forventes at ville fortsætte i samme retning.I vidensyntesen78fra 2008 omtales 3 overordnede megatrends i forbrugernes efterspørgsel ef-ter fødevarer, der har kunnet spores over de sidste årtier:• Væk fra mængde hen mod meningen med maden• Væk fra at god mad alene skal smage godt. Den gode smag skal også være sund mad• Væk fra at servere ordentlig mad hen mod at bruge anstændige fødevarer
77
Landbrug & Fødevarer 2012dHalberg et al. 2008
78
184
Ovenstående betyder, at efterspørgslen efter fødevarer bliver koblet sammen med symbolskeaspekter. Forbrugeren distancerer sig fra massefremstillede varer og interesserer sig for auten-tiske og specielle varer. Samtidig er de moralske normer, som er knyttet til maden udvidet fraomsorgen for det nære til også at inkludere fjernomsorg for jordens tilstand nu og i fremtiden.Desuden er der sket en ansvarliggørelse af det enkelte individ i forhold til sundhed. Vi skal selvforhindre livsstilssygdomme, og det betyder at interessen for fødevarernes bidrag til sundhe-den øges.I en publikation fra Fødevareøkonomisk Institut fra 2011, belyses tilsvarende danske forbruge-res opfattelse af fødevarekvalitet, herunder hvilke parametre, der anses som væsentligst i for-hold til den oplevede kvalitet af fødevarerne. I nedenstående tabel opsummeres de væsentlig-ste kvalitetsparametre for forbrugerne.Tabel 19.4. De væsentligste kvalitetsparametre for forbrugerne
Kilde: Jensen 2011
I undersøgelsen konkluderes det, at der er en udbredt interesse for viden om varernes pro-duktionsdato og geografisk oprindelse. Undersøgelsen tyder også på, at interessen for attribut-ter eller oplysning om dyrevenlighed og miljøvenlig produktion er større end om varen er øko-logisk. Det konkluderes endvidere, at interessen for om varen er lokalt produceret er begræn-set.Resultaterne tyder også på en væsentlig variation i rangordningen af kvalitetsegenskaberblandt forbrugerne – f.eks. kan travle mennesker tænkes, at prioritere ‘convenience’ relativthøjt, mens børnefamilier i højere grad fokuserer på sundhedsegenskaber.Ved tolkning af data og ved undersøgelser af forbrugerpræferencer, er det væsentligt at væreopmærksom på, at forbrugernes vurdering af kvalitet kan opdeles i både objektive parametre(f.eks. hygiejne, fedtprocent og næringsstofindhold) og subjektive parametre (f.eks. etik ogimage). De kvalitetsparametre der lægges til grund for danske konsumenter, er ikke nødven-digvis de samme som forbrugere i andre lande. I nogle dele af verden er dyrevelfærd ikke enparameter i forhold til vurdering af et produkts kvalitet. Her vægtes f.eks. fødevaresikkerhed.Produkter der i en dansk kontekst evt. opleves som værende af ringere kvalitet, kan opfattessom højeste kvalitet på eksportmarkederne.
185
Samlet set er offentligt tilgængelige data vedrørende præferencer for forskellige fødevarer ge-nerelt relativt begrænset med undtagelse af økologiske varer samt enkelte andre særlige føde-varegrupper.‘New Nordic’ foodOp gennem 1990’erne begyndte flere at udvise interesse for det traditionelle nordiske køkkenved at anvende udprægede nordiske råvarer i madlavningen og introducere nye nordiske mad-retter. Med blandt andet kåring af en dansker som verdens bedste kok (Rasmus Kofoed) ogNoma som verdens bedste restaurant to år i træk, er der for alvor kommet fokus på det nyeNordiske Køkken.I 2010 udkom publikationen ‘Vurderingaf den økonomiske betydning af Ny Nordisk Mad’fraMAPP centret ved Aarhus Universitet. Heri blev det bl.a. konkluderet følgende:••Blandt de små producenter i de nordiske lande, i særdeleshed i Danmark, Sverige ogNorge, vurderes den økonomiske fremtid for ny nordisk mad at være endog meget lys.Restaurationsbranchens forhold er ambivalent. Inden for den højere madlavning og detrendy restauranter er der generel stor tiltro til fremtiden, men uden for disse, er til-troen ikke stor.••Turistbranchen i de større byer har stor tiltro til fremtiden for ny nordisk mad og lige-ledes i landområder, hvor et delmål er lokal udviklingDetailkæderne er ikke entydigt positivt indstillet. Blandt de detailkæder, der satser pånicheprodukter, vurderes fremtiden lys, mens de store kæders generelle indstillingspænder fra afvisning til afventning.•Blandt de store producenter vurderes det, at en sådan produktion er omkostningstungog problematisk. Kun få steder er der decideret optimisme, og andre steder endog af-visning.‘Madkulturen’For at styrke madkulturen i Danmark og løfte diskussionen om bedre fødevarekvalitet og mad-dannelse til et politisk, folkeligt og konkret niveau er ‘Madkulturen’ oprettet som selvstændiginstitution. Initiativet stammer oprindeligt fra den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst fra2009, oprindeligt med navnet ‘MadExperimentarium’. Der er afsat et årligt beløb på 15,3mio.kr. i perioden 2011 til 2015 til oprettelse og drift af ‘Madkulturen’.‘Madkulturen’ har det overordnede formål at forbedre vilkårene for udvikling og afsætning afkvalitetsfødevarer både lokalt, nationalt og internationalt. Målsætningen indfries gennem for-midlings- og udviklingsprojekter, der medvirker til at forbedre kvaliteten af de daglige måltider,højne dansk madkultur og øge produktudviklingen samt innovation i fødevareerhvervet. Endvi-dere vil ‘Madkulturen’ påpege behov for og udvikle nye uddannelses- og kursusaktiviteter in-den for fødevare- og gastronomi-området.
186
‘Madkulturens’ aktiviteter omfatter fremme af udviklingsprocesser mellem aktører i hele føde-varekæden; indsamling, systematisering og generering af viden; facilitering af events mv. tilden brede offentlighed samt profilering af dansk gastronomi og madkultur, herunder vareta-gelsen af støtte til det danske kokkelandshold.I 2012 sætter ’Madkulturen’ fokus på tre områder:•••19.6.Bedre mad til næste generationBedre mad i en fartBedre mad med regional forankringTilskudsordninger under landdistriktsprogrammet
Nedenfor er i tabelform præsenteret de væsentlige tilskudsordninger under Landdistriktspro-grammet, hvis formål blandt andet er, at styrke afsætningen af fødevarer.Tabel 19.4: Tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet vedrørende blandt andet afsætningsfremme affødevarer med tilhørende budget til udbetaling i 2012 og 2013.
Ordning
Indhold mv.
Budget2012(mio. kr.)83
Budget2013(mio. kr.)83
Fremme af produk-tion og afsætningaf økologiske føde-varer (økologi-fremme)
Formålet med ordninger er at fremme produktion og af-sætning af økologiske fødevarer.Som et særligt indsatsområde er der i 2012 og 2013 af-sat 10 mio. kr. årligt til en særlig indsats, der skal frem-me eksporten af økologiske fødevarer.Herudover er der i 2012 og 2013 øremærket 28 mio. kr.til en særlig indsats for omstillingen af offentlige køkke-ner til økologi
Netværksordningen
At bidrage til at fremme produktion, produktudviklingog afsætning af fødevarer produceret af mindre fødeva-revirksomheder.At bidrage til at gøre fødevareoplevelser tilgængelige foroffentligheden.At styrke diversificeringen af økonomien i landdistrik-terne.
15
0
Kilde: Fødevareministeriet. Se bilag 6 for en oversigt over alle ordninger under Landdistriktsprogrammet.
For en nærmere gennemgang af krav, støttebetingelser mv. henvises til bilag 6.Det bemærkes, at der også kan søges om tilskud til aktiviteter vedrørende blandt andet fødeva-reproduktion og afsætning under regionalfonden, som fungerer i regi af regionerne og de regi-onale vækstfora. Se kapitel 17.1
187
20. Eksporten af fødevarer og agro-industriel industriI dette kapitel gennemgås eksporten af landbrugsvarer, herunder fordelingen i forhold til pro-dukttyper samt fordelingen på aftagerlande. I kapitlet belyses også meget kort eksporten af så-kaldte agroindustrielle levnedsmidler samt maskiner mv. til agroindustrien. Andelen af såkaldtehøjværdiprodukter beskrives og væsentlige drivere for eksporten af fødevarer gennemgås.Eksporten af økologiske fødevarer er genstand for en særskilt gennemgang.Kapitlet bygger i det væsentligste på notatet ‘Værdienaf den danske eksport af henholdsvis fø-devarer og fødevarerelaterede teknologier’fra Fødevareøkonomisk Institut. Notatet er særskiltudarbejdet til Natur- og Landbrugskommissionen.20.1.Eksportens sammensætningDanmark samlende landbrugseksport incl. agroindustrielle produkter udgjorde i 2011 i alt ca.119 mia. kr. Ud fra internationalt sammenlignelige tal svarer dette samlet set til ca. 17 pct. afden danske vareeksport.Eksporten er fordelt på ‘landbrugsvarer’ (72 mia. kr. / 61 pct.), ‘agroindustriellelevnedsmidler’(35 mia. kr. / 29 pct.), samt ‘maskinerm.m. til agroindustrien’(12 mia. kr. / 10 pct.).Kategorien‘agroindustrielle levnedsmidler’består af bl.a. enzymer, alkoholiske og ikke-alkoholiske drikke-varer, bagværk, forarbejdede kornprodukter, produkter fra næringsmidler m.fl. Kategorien‘maskinermv. til agroindustrien’dækker bl.a. over landbrugsmaskiner, maskiner og køle-fryseskabe til anvendelse i næringsmiddelindustrien m.fl.Den samlede landbrugseksport fremgår af nedenstående tabel.
188
Tabel 20.1: Landbrugseksporten 2001-2011 (mio. kr.):
Kilde: Hansen 2012
Det fremgår af tabellen, at eksporten over årene samlet set i nominel værdi har været stigen-de. Den relative andel af landbrugsvarernes eksportværdi, set i forhold til den samlede vare-eksport fra Danmark, har dog generelt været faldende over tid. En udvikling, der kan ses som
189
en del af et lands naturlige økonomiske udviklingsforløb, hvor landbrugseksport og andre pri-mære produkter normalt udgør en mindre del af eksporten.I forhold til eksporten af landbrugsvarer, er det bemærkelsesværdigt, at eksporten af skind erøget fra knap 3,5 mia. kr. i 2007 til ca. 8.5 mia. kr. i 2011. Det svarer til en stigning i perioden påca. 138 pct. En stor andel af stigningen kan derudover tilskrives eksporten af okse- og kalvekød,smør, mælkekonserves, korn, frø samt øvrige animalske landbrugsvarer.Stigningen i eksporten af fersk og frosset svinekød har været beskeden. I perioden fra 2007 til2011 er stigningen ca. 2 pct. Dog er eksporten af øvrige animalske landbrugsvarer steget mar-kant. Eksporten af slagtet fjerkræ er gået markant tilbage fra 2005 og frem. Et forhold derblandt andet skyldes, at Danmark på området har været udsat for betydelig konkurrence frablandt andet Brasilien.Generelt er eksportandelen for landbrugsproduktion i Danmark meget stor. Samlet set ekspor-teres ca. 80 pct. af produktionen. I nedenstående figur fremgår sammensætningen af hen-holdsvis den animalske og vegetabilske eksport.Huder m.m. 1%Sl. Fjerkræ 2%Æg<1%Smør 3%Okse- og kalvekød 4%Biprodukter 5%Animalsk produktionEksport værdi i alt: ca. 60 mia
Øv. veg. prod. 4%Kartofler 4%Frø til industri 6%Grøntsager 7%
Vegetabilsk produktionEksportværdi i alt: ca. 12 mia
Korn 29%
Mælkekonserves 5%Forarbejdedekødvarer 10%
Svinekød 32%
Hvidt sukker 8%
Øvrige animalskeprodukter 11%Ost 13%
Frø tiludsæd 15%Minkskind 14%
Blomsterog planter 27%
Figur 20.1: Sammensætning af henholdsvis eksportværdien af den animalske og vegetabilske eksport i 2011.Kilde: Hansen 2012
De animalske varer udgør langt den største andel af landbrugsvareeksporten, svarende til mellem80-85 pct. set over det seneste årti. Frossent svinekød er den største enkeltpost med en samleteksport på ca. 20 mia. kr. i 2011.20.2. Eksportens fordelt på aftagerlandeTyskland, Kina, UK og Sverige er de største aftagere af danske landbrugs- og fødevarer., jfr. neden-stående tabel 20.2.
190
Tabel 20.2. Eksporten af landbrugs- og fødevarer fordelt på aftagerlande i perioden 2008-2011(1000 kr.).
Kilde: Hansen. 2012
I alt aftager disse fire lande ca. 53 pct. af de eksporterede landbrugs- og fødevarer, svarende tilnæsten 38 mia. kr. Eksportfremgangen i forhold til Kina er meget markant. Et forhold der pri-mært skyldes minkeksporten. Fremgangen i Rusland er også betydelig. Landbrug & Fødevarerforventer, at væksten i markedet indenfor både landbrugsvarer og teknologier mv. i disse tolande vil vokse markant også fremover. Derimod forventes væksten i det tyske marked at værebeskeden. Hovedparten af eksporten til Tyskland har siden 2008 bestået af ‘kølet/frosset svi-nekød’, ‘øvrige animalske landbrugsvarer’ samt ‘ost’. I forhold til England udgøres den væsent-ligste andel i aftagende rækkefølge af ‘kølet/frosset svinekød’, ‘forarbejdede kødvarer’, ‘samt‘smør’ i samme periode.Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at regeringen den 9. maj 2012 har offentliggjortsin vækstmarkedsstrategi, der blandt andet fokuserer på og understøttes med strategier for defire BRIK-lande: Brasilien, Rusland, Indien og Kina.Det er hensigten af regeringens strategier skal styrke dansk erhverv på de nye vækstmarkederog hermed bidrage til beskæftigelse og vækst i Danmark. Målsætningerne for de næste fem årer at øge vareeksporten til vækstmarkederne med mere end 50 pct., svarende til en stigning fraca. 60 mia. kr. til 90 mia. kr. Bæredygtige fødevarer indgår som et særligt prioriteret område,hvor det vurderes, at Danmark har særlige kompetencer.20.3.Eksporten af højværdiprodukterEn højværdivarer er et produkt, der kan sælges mindst 20 pct. dyrere end alle tilsvarende vareri gennemsnit.
191
Der er en tendens til, at danske fødevarevirksomheder løbende øger forædling og dermed ogsåværditilvæksten i deres produkter. Det medfører en tendens i retning af mindre bulk-eksportog mere forædlede højværdiprodukter. En betydelig del af denne forædling er mere arbejds-kraftintensiv, og derfor flyttes en del af denne værdikæde til lande med lavere lønomkostnin-ger. Som en konsekvens heraf vil den stigende forædling ikke fuldt ud komme til udtryk i eks-portstatistikkerne.Danmark tilhører et af de lande i EU hvor andelen af højværdivarer er relativt højest. Af neden-stående figur fremgår pct. andelen af højværdivarer for en række lande.
Figur 20.2: Andel af højværdivarer i en række landes landbrugseksport, 2010. Tallene ved siden af søjlenviser værdien af de respektive landes samlede højværdieksport. Bemærk, at eksportværdien for Malta erca. 0. mia. kr.Kilde: Hansen 2012
37 pct. af alle danske landbrugs- og fødevareprodukter opnåede en merpris på mindst 20 pct. iforhold til EU-gennemsnittet. I 2010 svarede det til, at 25 mia. kr. ud af en samlet eksport på 66mia. kr. var karakteriseret som højværdivarer. De tre største varegrupper, der indgår i den dan-ske højværdivareeksport er kød og spiselige biprodukter, pelsskind, mælk og mejeriprodukter.Ifølge Landbrug & Fødevarer kan det vi i Danmark karakteriserer som ‘konventionelt produce-rede fødevarer’ sælges som højværdiprodukter på en række vækstmarkeder, herunder det asi-atiske. Eksempelvis anses hovedparten af den danske fødevareproduktion umiddelbart at kun-ne overholde kravene til den kinesiske ‘Green Food’-mærkningsordning, som af Landbrug &Fødevarer skønsmæssigt vurderes at kunne indbringe mindst 20 pct. højere pris i butikkerne.20.4.Komparative fordele på fødevareområdetVerdensmarkedsandele bruges ofte som et mål for et erhvervs internationale konkurrenceev-ne. Store andele af verdensmarkedet ses som udtryk for en god international konkurrenceev-ne.
192
Et lands verdensmarkedsandele er dog afhængig af andre forhold end blot den internationalekonkurrenceevne, herunder spiller landets størrelse en rolle, idet store lande har en relativtstor produktion og international handel. Omvendt er store lande også mindre afhængige afeksport, fordi de har et stort hjemmemarked. Derfor er der behov for at korrigere for landenesstørrelse, når man skal bruge verdensmarkedsandelene som udtryk for et lands relative kon-kurrencemæssige fordele. På den baggrund måler man derfor de relative konkurrencemæssigefordele ved at se på de relative verdensmarkedsandele. Ved brug af ‘indeks of comparative ad-vantage’ måler man således forholdet mellem de enkelte produkters verdensmarkedsandele oggennemsnittet for alle produkter. Når indekset er over 1 er der tale om komparative fordele.Nedenstående tabel viser verdensmarkedsandele for udvalgte danske landbrugs- og fødevarer,for alle danske landbrugsvarer under ét og for alle danske varer under ét.
193
Tabel 20.3: Verdensmarkedsandele for udvalgte danske landbrugs- og fødevarer.
NB: Tabellen gengiver verdensmarkedsandele (pct.) for danske landbrugs- og fødevarer, samt eksportværdienog index of comparative advantage (2009). Data er baseret på FAO. Derfor mindre afvigelser til tal fra Dan-marks statistik.Kilde: Hansen 2012
Alle viste landbrugsprodukter, jf. tabel 20.2, har verdensmarkedsandele, som ligger betydeligtover gennemsnittet for alle danske varer (0,75 pct.). Dette indikerer, at der er tale om produk-ter med god international konkurrenceevne.Det er værd at omtale, at især produkterne med meget høje verdensmarkedsandele i tabel20.3 kommer fra sektorer, som tilhører en veletableret klynge. Det gælder bl.a. klyngerne forsvinekød, mejeriprodukter og pelsskind.
194
En sammenligning af konkurrencefordele på tværs af lande ses i figur 20.3.
Figur 20.3: Index of comparative advantage - for landbrugsvarer under ét.Kilde: Hansen 2012
Ovenstående tyder på, at Danmark samlet set har en række komparative fordele ved land-brugsproduktion i forhold til flere andre lande på samme udviklingsniveau, bl.a. i kraft af denmåde, som man har organiseret sig på i fødevarekæden samt en effektiv formidling af videnom nye metoder og teknologier op og ned i kæden. Det skal dog bemærkes, at indekset, er enblandt flere metoder til at opgøre komparative fordele. Der knytter sig en række begrænsnin-ger / udfordringer til brugen af netop dette indeks. Der kan læses mere herom i Hansen (2012).20.5.Væsentlige drivere for eksporten af fødevarerBag eksporten er der en række drivkræfter (drivers), som er afgørende for produkternes succespå de respektive markeder. Eksporten er dermed bestemt af en række handlingsparameter ogefterspørgselsdeterminanter, som kan være meget forskellige fra produkt til produkt, fra landtil land og marked til marked.Overordnet set er danske landbrugs- og fødevareeksportører kendt på eksportmarkederne forprodukter af høj, ensartet kvalitet med minimalt indhold af reststoffer samt pålidelige meka-nismer til kontrol og sporbarhed gennem hele kæden. Dette anses også fremadrettet som væ-sentlige drivere for en øget eksport. Dyrevelfærd er en parameter, der forventes yderligere fo-kus på i fremtiden. Dog kun på de Europæiske markeder. Dyrevelfærd er ikke en parameter pådet asiatiske marked.På baggrund af interviews foretaget af Fødevareøkonomisk Institut med centrale branche- ogvirksomhedspersoner opstilles nedenfor nogle væsentlige drivers fordelt på produkterne meje-
195
ri og svin i forhold til konkrete markeder. ‘Landbrug & Fødevarer’ har suppleret med drivers forpelssektoren samt for græsfrø.Tabel 20.4: Væsentlige drivers fordelt på lande og produkt.
SvinekødLandKina / HongkongDriverDyresundhedsstatus/fødevaresikkerhedVolumen/logistik/prisSporbarhed/restkoncentrationFødevaresikkerhedPrivat Offentligt samarbejdeSporbarhed‘Kvalitet i udskæringen Tailor made’ (skræddersyet)PrisKvalitetDyrevelfærdDyrevelfærdGeografisk nærhedLav svensk selvforsyningsgradMiljøKvalitetPrisEnsartethed/kvalitetLeveringssikkerhed/store mængderDokumenteret kvalitetssystem
Rusland
JapanUK
Sverige
Tyskland
MejeriLandKina / HongkongDriverFødevaresikkerhedSporbarhedKvalitetLeveringssikkerhedFødevaresikkerhedOffentlig privat samarbejde/myndighedsnetværkAdgang til råvaregrundlagEtablering af forarbejdningsindustriFødevaresikkerhedVeletablerede mærkevarerEtableret på markedMærkevarestrategierKvalitetMærkevarestrategierFødevaresikkerhedSundhed ernæringsmæssigeKvalitet
Rusland
UK
Tyskland
Sverige
Pelssektoren
196
LandKina / Hong Kong
DriverKvalitet (objektiv kvalitet i form af tæthed)VolumenGennemsigtighed i prisfastsættelsenMarkedsføring
GræsfrøLandTyskland, Frankrig, ogøvrige EU-15.DriverKlima (kystnære områder)
Forskning og udvikling – leveringsdygtighed i nye sorter af høj kvali-tet.RuslandSamme parametre som Europa kombineret med lokalkendskab ogforståelse for Russisk landbrugsstruktur.Kilde: Hansen 2012 samt Landbrug & Fødevarer.
Som det fremgår af ovenstående tabel, er der betydelige forskelle i betydningen af driverne påmarkederne. Det anses dog generelt for karakteristisk, at ‘bløde’ parametre (dyrevelfærd, mil-jø, m.m.) er særligt vigtigt på de højtudviklede markeder. Fødevaresikkerhed er eksplicit væ-sentlig driver på især de mindre udviklede markeder. På de nære højindkomstmarkeder opfat-tes forhold som fødevaresikkerhed sandsynligvis mere implicit. Det bemærkes, at ovenståendealene er en kort summarisk gennemgang af driverne for et udsnit af eksportprodukter / marke-der.
20.6.Eksporten af økologiske fødevarerDen danske eksport af økologiske varer er steget fra ca. 240 mio. kr. i 2003 til ca. 950 mio. kr. i2011. Med gennemsnitlige årlige vækstrater på omkring 20 pct. i perioden 2003-11 vokser eks-porten af økologiske varer langt mere end den konventionelle eksport, som i samme tidsrum ervokset med 4,1 pct. Eksporten af økologiske varer vokser imidlertid fra et relativt lavt niveau.Den økologiske eksport udgør således alene omkring 1,3 pct. af den totale eksport af land-brugs- og fødevarer.Af nedenstående figurer fremgår den økologiske eksports sammensætning fordelt på produkt-grupper samt eksportens fordeling på lande.
197
Øvrige varer 18%
Korn, kornvarer ogfoderstoffer 9%
Mejeriprodukter 49%Mælk 39%Smør og fedtstoffer 5%Ost 5%
Frugt og grønt 10%
Kød og kødvarer 14%
Figur 20.4: Produktgrupper i den danske eksport af økologiske fødevarer samt eksportens fordeling pålande (2011).Kilde: Hansen 2012
Eksporten af økologiske fødevarer er domineret af relativt lidt forarbejdede mejeriproduktersamt kød og kødvarer, der primært afsættes på nærmarkederne. Mejeriprodukterne har længehaft en betydende størrelse i eksporten, men er øget yderligere fra 2006 og fremefter. Et for-hold der er væsentligt da det skal ses i lyset af perioder med dansk overskud af økologisk mælk.Eksportmarkederne kan her fungere som en buffer.Tyskland og Sverige aftager den største andel af eksporten. Tysklands dominerende stilling ieksporten har udviklet sig gradvist over de seneste 10 år, men eksporten har været særlig mar-kant voksende siden 2006/7. Også eksporten til det franske og svenske marked har været sta-bilt voksende siden 2006. Salget til England har derimod været faldende blandt andet som føl-ge af ‘Buy British’ kampagner, der opfordrer forbrugere til at undgå importerede varer.Det er i Tyskland og Sverige samt på de øvrige nærmarkeder i Europa, at den største vækst ieksporten forventes. Asien, især Kina, Japan og Sydkorea, forventes dog også i de kommendeår at blive attraktive for en øget eksport af økologiske varer.Der er i 2012 udkommet en eksport strategi79for økologiske fødevarer. Denne indeholder for-slag og anbefalinger til såvel virksomheder, brancheorganisationer og myndighederne i forholdtil at yderligere styrke eksporten af økologiske varer. Strategien er udarbejdet for NaturEr-hvervstyrelsen med deltagelse af økologiske virksomheder, brancheorganisationer samt Eks-portrådet og med Aarhus Universitet (MAPP center) som redaktør. Strategien er suppleret meden håndbog i eksportparathed til hjælp for virksomheder, der eksporterer, eller overvejer atstarte eksport af økologiske fødevarer.
79
Thøgersen 2012
198
20.7.Prognoser for afsætningDer synes at være forhold er der flere positive muligheder for en styrket afsætning af danskelandbrugs- og fødevarer i fremtiden (se også kapitel 9 vedrørende globale trends), herunderblandt andet følgende:••Efter fødevarekriserne i 2007/08 og igen i 2010/11 er der tegn på, at de globale land-brugs- og fødevarepriser vil stabilisere sig på et relativt højt niveau.Højvækstmarkeder i bl.a. Asien er relativt upåvirkede af den økonomiske krise, og herstiger fødevareforbruget markant. Der er samtidig tale om højvækstmarkeder, hvorder dels kan forventes et vist skifte fra vegetabilske til animalske produkter.••Stigende anvendelse af landbrugsjord til bl.a. energiproduktion vil lægge et pres på fø-devaremarkederne, og det vil være til gavn for udbydere af landbrugs- og fødevarer.Dansk landbrug og fødevareindustri hører til blandt de mest eksportorienterede i ver-den inden for deres sektorer. Også eksport til relativt fjerne markeder er udviklet, ogder er dermed opnået en vigtig kompetence og erfaring, som kan udnyttes i takt medden stigende globalisering.•Når man ser på sammensætningen af den danske agro- og fødevareindustri i et inter-nationalt perspektiv er Danmark og danske virksomheder globalt førende, når dethandler om at producere og udvikle ingredienser, enzymer og kulturer, som indgår isundhedsfremmende produkter.Stigende efterspørgsel efter fødevarer er ikke i sig selv tilstrækkelige indikatorer til at kunnekonkludere, om der er reelle fremtidsmuligheder for en øget dansk eksport af landbrugs- ogfødevareprodukter. Der skal bl.a. tages højde for internationale konkurrenter, der er ved atkonsolidere sig, og som også vil forsøge at efterkomme efterspørgslen efter fødevarer.Endeligt er det også af betydning, at de danske muligheder for en væsentlig volumenforøgelseaf landbrugsproduktionen i Danmark kan være begrænset - af naturlige, økonomiske, politiskeog teknologiske årsager.Det bemærkes endvidere at råvaregrundlaget til forsyning af fødevareproduktionen i Danmarker en kilde til bekymring i erhvervet. På baggrund af en interviewundersøgelse med ledere i ud-valgte fødevarevirksomheder konkluderes det i en rapport fra Fødevareøkonomisk Institut80, atvirksomhederne er bekymret for skærpede miljøregler, der vil begrænse den danske land-brugsproduktion. Det anses at kunne medføre stigende flytning af produktionen, beskæftigel-sen og værdiskabelsen til udlandet.Mere langsigtet og på det globale niveau har faktorer som befolkningsvækst, indkomststignin-ger og klimafordringer væsentlig betydning for den fremtidige produktion, efterspørgsel og af-sætning af fødevarer og andre former for biomasse. Der henvises i den forbindelse til kapitel 9.80
Lind & Zobbe 2012
199
20.8.Globalisering og eksportstatistikkerDen internationale handel er under forandring, herunder handelen med fødevarer, bl.a. somfølge af stigende import og eksport samt virksomheders investeringer og produktion i udlan-det.I en sådan globaliseringsproces vil direkte eksport ofte blive afløst af - eller suppleret med -udenlandske direkte investeringer (FDI) og efterfølgende produktion i udlandet. Man kan der-for opleve, at lande eller virksomheder, som er kommet langt i globaliseringsprocessen og/ellersom har en stor international konkurrenceevne, har en stagnerende eller faldende eksport udaf Danmark. Eksportudviklingen alene vil i disse tilfælde ikke være et retvisende tegn på kon-kurrenceevne og internationale komparative fordele.En del af den danske fødevareværdikæde er blevet internationaliseret, således at især de ar-bejdskraftintensive dele er flyttet til udlandet. Det betyder, at produkterne kan passere lande-grænsen flere gange i produktionsprocessen, før de når de endelige forbrugere.Denne ‘off-shoring’ gør det vanskeligere at beskrive og ikke mindst tolke udenrigshandelstalle-ne.20.9.Veterinærsikkerhed og eksporten af fødevarer og animalske landbrugs-produkterVeterinærsikkerhed og fravær af smitsomme husdyrsygdomme er afgørende for eksporten afden animalske produktion, idet det er en grundlæggende forudsætning for markedsadgang fordyr, fødevarer og animalske produkter.De alvorlige smitsomme sygdomme er kendetegnet ved, at det i de internationale handelsbe-tingelser er accepteret, at fødevarer er omfattet af handelsrestriktioner, såfremt der udbrydersmitsomme sygdomme.Ved et udbrud af f.eks. mund– og klovesyge vil således alle landbrugsvarer for kvæg- og svine-sektoren blive ramt. Ved udbrud af svinepest eller fugleinfluenza er det alle landbrugsvarer forhenholdsvis svinesektoren eller fjerkræsektoren, der vil blive berørt.DTU Veterinærinstituttet har i 2012 beregnet, at omkostningerne og tab af marked ved et ud-brud af mund- og klovesyge i Danmark vil være omkring 4,5 mia. kr. for de forudsigelige tab vedet enkelt udbrud. Tabene kan gå op til 15 mia. kr. ved en større epidemi. Langsigtede tab i formaf efterfølgende dårligere markedsadgang er ikke indregnet.En lang række andre veterinære risici og sygdomme som f.eks. BSE, PRRS, IBR og Aujeszkys harindflydelse på markedsadgang på individuelle markeder.Danmark har en væsentlig styrkeposition i fødevaresikkerhed og sporbarhed. Smitsomme syg-domme forekommes sjældent i den danske produktion.
200
20.10. Tilskudsordninger mv. til eksportfremmeFlere forskellige incitamenter er iværksat for at understøtte eksport af landbrugs- og fødevarer.Af nedenstående tabel fremgår tilskudsordning vedrørende eksport under landdistriktspro-grammet.Tabel 20.5: Indhold og budget for ordningen under landdistriktsprogrammet ‘Fremme af produktion og afsæt-ning af økologiske fødevarer’.
OrdningFremme af produktion ogafsætning af økologiskefødevarer (økologifrem-me)
Indhold mv.Formålet er at fremme produktion og afsæt-ning af økologiske fødevarer.Som et særligt indsatsområde er der i 2012 og2013 afsat 10 mio. kr. årligt til en særlig indsats,der skal fremme eksporten af økologiske føde-varer.
Budget 2012(mio. kr.)83(10)
Budget 2013(mio. kr.)83(10)
Kilde: Fødevareministeriet
For en nærmere gennemgang af tilskudsordningen henvises til bilag 6.Eksportrådet under udenrigsministeriet har endvidere en række tilbud om rådgivning mv. tilvirksomheder, der ønsker at afsætte varer, herunder fødevarer på eksportmarkederne. Dertilkommer mulighederne for opnå eksportkreditter mv. fra eksportfonden. Fonden er ejet af sta-ten og hjælper med finansiering og forsikring i forhold til handel med andre lande.
201
21. ØkologiI nærværende kapitel gives først en kort introduktion til den økologiske dyrkningsform og denskarakteristika. Derefter gennemgås dansk økologisk produktion i forhold til arealudvikling ogantal bedrifter. Reglerne for økologiske produktion og kontrollen med samme belyses. Økolo-giens bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljø beskrives også.Rammevilkår for produktionen behandles summarisk og der gives et kort oprids af økologi-politikken, herunder målsætningen om at fordoble det økologiske areal og den nyligt publice-rede ‘Økologisk handlingsplan 2020’. Afslutningsvis gives en kort oversigt over tilskudsmulighe-der knyttet til økologi. Kapitlet fokuserer på økologiens hoved-driftsgrene i det primære land-brug. Der gås ikke i dybden med specialafgrøder etc.For en mere detaljeret gennemgang af økonomien i den økologiske driftsform i forhold til kon-ventionel drift samt forhold vedrørende strukturudvikling mv. henvises til kapitel 7 og 8.Information vedrørende økologien i den danske detailomsætning gennemgås særskilt i kapitel19.2. Eksporten af økologiske varer gennemgås i kapitel 20.6. Forskning og udvikling relaterettil økologien gennemgås kort i kap 40.1.21.1.Om den økologiske dyrkningsformØkologi er en udløber af den biodynamiske produktionsform, hvis rammer blev formuleret afRudolf Steiner. Nogle af de grundlæggende tanker er, at man arbejder med naturen og ikke be-kæmper den, samt at man i forbindelse med produktionen har fokus på at forbedre/gøde jor-den og ikke planterne.I dag er økologi omsat til love og regler både på EU niveau og nationalt. Nedenstående er etuddrag fra Rådets Forordning vedrørende økologisk produktion81;Økologisk produktion er et samlet system til landbrugsforvaltning og fødevareproduktion, derkombinerer bedste praksis på miljøområdet, stor biodiversitet, bevarelsen af naturressourcer,anvendelsen af høje dyrevelfærdsnormer og en produktionsmetode, som imødekommer visseforbrugeres ønsker om produkter, der er fremstillet ved hjælp af naturlige stoffer og processer.Den økologiske landbrugssektor spiller således en dobbelt rolle i samfundet: på den ene sideforsyner den et specifikt marked, der efterkommer en forbrugerefterspørgsel efter økologiskeprodukter, og på den anden side leverer den offentlige goder, der bidrager til beskyttelsen afmiljøet og dyrs velfærd samt til udvikling af landdistrikter.
Betragtning 1, i Rådets forordning (EF) nr. 834 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkningaf økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (Benævnes den nye økologi-forordning).
81
202
21.2.
Dansk økologisk produktion i tal
Areal, antal bedrifter og gennemsnitsstørrelseAf nedenstående figur fremgår udviklingen i antallet af bedrifter og arealer der drives økolo-gisk.2000001800001600003000140000BedrifterØkologisk areal, ha120000Ha10000080000600001000400002000005000År250020001500Økologiske bedrifter,Antal40003500
Figur 21.1: Antal bedrifter og økologisk produktions areal i alt .Kilde: Fødevareministeriet.
Op gennem den sidste del af 1990’erne har antallet af økologiske bedrifter og det økologiskdyrkede areal været stærkt stigende. I 2002 toppede antallet af bedrifter med lidt over 3.700. Ide seneste 4-5 år har antallet af bedrifter ligget relativt konstant omkring 2.600. Det økologiskdyrkede areal toppede tillige i 2002 med ca. 178.359 ha. Herefter har der været et svagt faldfra 2002 til 2006, hvorefter der fra 2007 til 2011 igen har været en årlig nettostigning i arealet,så det i dag er på ca. samme niveau som i 2002. Gennemsnitligt er de enkelte bedrifter således,i lighed med det konventionelle landbrug, blevet gradvist større. Sidste år var det gennemsnit-lige areal pr. bedrift 66,7 ha ifølge Fødevareministeriets statistik, mens det i år er 68,4 ha. Mereend 21 pct. af de økologiske bedrifter er over 100 ha, og de står for 71 pct. af det samlede øko-logiske areal. Gennemsnitsstørrelsen for økologiske bedrifter er såledespå samme niveau somkonventionelle bedrifter.Der henvises som nævnt tidligere til kapitel 7 og 8 for en generel beskrivelse af økonomien iøkologisk drift sammenholdt med det konventionelle landbrug samt en nærmere beskrivelse afstrukturudvikling etc.
Opgørelsesmåden er blevet ændret fra 2005, idet der fra 2005 kun medtages det antal bedrifter pr. 5.maj samme år, som danner grundlag for arealstørrelsen. Bemærk også ændret beregningsmetode i2010, tal for omlægnings- og ikke-økologiske afgrøder er lagt sammen.
82
1995199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010201182
203
Set i en international kontekst dyrkes der på verdensplan ca. 35 mio. ha økologisk. Europa stårsamlet set for ca. 23 pct. svarende til ca. 8,2 mio. ha, hvoraf ca. 7,5 mio. ha er beliggende i EUlandene. Størstedelen af arealerne er beliggende i Vesteuropa, hvorimod den største areal-mæssige vækst aktuelt sker i Central- og Østeuropa. En særlig stor vækst ses i de nyere EU-lande, herunder Bulgarien og Rumænien (Organic Monitor, 2010). Den danske produktion ud-gør ca. 2-2,5 pct. af det økologiske areal i EU.Regional udvikling og fordeling af produktionen i DanmarkDer er store regionale forskelle i udbredelsen af den økologiske dyrkningsform. Af nedenståen-de tabel fremgår fordelingen på regioner. Knap 90 pct. af bedrifterne er beliggende vest forStorebælt.Tabel 21.1. Antal ha med økologisk drift.
Kilde: Fødevareministeriet
Strukturudviklingen i det økologiske jordbrug er ligesom i det konventionelle landbrug udtalt.Nyeste tal baseret på en opgørelse fra Fødevareøkonomiske Institut viser en fortsat arealmæs-sig vækst for de store økologiske bedrifter i Sønderjylland samt Vestjylland – typisk storekvægbedrifter. For de mindre økologiske brug, uden kvæg, primært på øerne, ses generelt entilbagegang eller stilstand.21.3.Regelgrundlaget for den økologiske produktionI 1987 vedtog folketinget en økologilov – så vidt vides – den første i verden. Indtil da var økolo-gien styret af private regler og kontrol. I forlængelse af det nye regelsæt for økologien overtogstaten kontrollen med økologisk produktion, og i 1989 blev det røde Ø-mærke introduceretsom et dansk kontrolmærke. Siden vedtagelsen af den første økologilov har den danske statværet kontrollant for overholdelsen af økologireglerne, og har afholdt udgifterne forbundethermed.I 1992 trådte EU’s økologiforordning i kraft og banede vejen for et fælles indre marked for øko-logiske varer. De nuværende forordninger på økologiområdet trådte i kraft den 1. januar 2009.Reglerne fremgår af Rådets forordning 834/200783 og af Kommissionens forordning889/200884. Forordningerne er direkte gældende i Danmark, og det er ikke muligt at fastsætteRådets forordning (EF) nr. 824/2007 af 28. juni 2007 om økologisk landbrugsproduktion og mærkningaf økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91.Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelsertil Rådets forordning (EF) 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk landbrugsproduktion og mærkning af8483
204
strengere nationale krav til den økologiske dyrkningsform. De tidligere nationale regelsæt ermed andre ord afløst af fælles EU-regler.Af nedenstående tabel fremgår de væsentligste regler for økologisk jordbrug sammenholdtmed konventionel drift.Tabel 21.2: Regler for Økologisk kontra konventionel produktion
KonventionelBrug af kemi-ske sprøjte-midlerKunstgødningAnden gød-ningJa
ØkologiskNej
KommentarVed akut fare ved afgrø-den kan anvendes noglefå godkendte midler.De konventionelle land-mænd kan anvende hus-dyrgødning, kunstgød-ning og anden organiskgødning op til N-normenfor den pågældende afg-rødetype.Økologer har mulighedfor at bruge særlige ikke-økologiske gødning ogjordforbedringsmidlerinden for en vejledendegrænse på 70 kg. total Npr. ha. Det drejer sigf.eks. om husdyrgødning,dolomitkalk og vinasse.Nogle konventionellelandmænd udbyder ogsåprodukter, hvor dyrenehar haft mere plads, ad-gang til græsarealer, mv.
JaOp til N-normen, dog herafmax. 140 kg/ total N/ha frahusdyrgødning (svinebrug) el-ler 170 kg/total N/ha fra hus-dyrgødning (kvægbrug).I konventionelle kvægbrug kander undtagelsesvis tillades optil 230 kg/total N/ha fra hus-dyrgødning.
NejMax 170 kg/total N/ha
Dyrevelfærd
Generelt har dyrene mindreplads end i det økologiske pro-duktionssystem. Ingen krav til,at dyrene skal på græs.
Genmodifice-rede afgrøder(GMO)StaldeAntibiotika
Tillader brug af GMO i produk-tion og foder
Økologisk produktion inde-bærer krav om, at dyrs vel-færd og naturlige adfærd skaltilgodeses.Eksempelvis har dyrene ge-nerelt mere plads end dyr idet konventionelle system,og der er krav om, at dyreneskal ud.Tillader ikke brug af GMO iproduktion eller i foderStørre pladskravJa, men typisk i mindre om-fang sammenlignet med kon-ventionel.
Ja
Der er skærpede krav tilanvendelsen af veterinæ-re lægemidler og særligtanvendelsen af antibioti-ka i økologiske husdyr-brug sammenlignet medkonventionel.I økologisk produktion erder dobbelt tilbagehol-delsestid i forhold tilkonventionel produktion.Dyr med en livscyklus påunder et år må maksi-malt behandles med an-
økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol, med senere ændrin-ger.
205
tibiotika én gang, hvisdet skal sælges som øko-logisk.
Udsæd
Krav om økologisk udsæd
Ved mangel på økologiskudsæd kan man få tilla-delse til at bruge ubejd-set, ikke økologisk udsæd
Kilde: Fødevareministeriet
Ø-mærke og kontrolØkologiske fødevarer, der opfylder EU-kravene til økologi, kan mærkes med det danske røde Ø-mærke, når den seneste kontrollerende myndighed er de danske myndigheder. Virksomhe-der underlagt den danske statslige økologikontrol kan således mærke økologiske fødeva-rer med Ø-mærket, uanset om fødevarerne er danske eller udenlandske. Det er dog en forud-sætning, at de pågældende fødevarer pakkes om, tilvirkes, emballeres eller lignende i Dan-mark, for at de kan benytte Ø-mærket. I modsætning til nogle forbrugeres opfattelse, symboli-serer Ø-mærket dermed ikke, at varen er af dansk oprindelse eller at den opfylder særlige dan-ske økologikrav.Det er almen anerkendt, at den statslige økologikontrol symboliseret af Ø-mærket har haft storbetydning for udbredelsen af økologisk produktion i Danmark samt for forbruget herhjemme. Ide fleste andre lande er det private virksomheder, der står for økologisk certificering og kon-trol. Det danske Ø-mærke har således ikke samme betydning i forbindelse med eksport, somdet har på hjemmemarkedet.For at øge salget af økologiske produkter på tværs af EU blev der i 2004 introduceret et fælleseuropæisk økologilogo. Fra 2010 har der været krav om, at alle økologiske produkter, der pro-duceres, pakkes og sælges i EU, skal bære det fælles europæiske økologimærke (det grønneblad). Hermed forventes de private og statslige kontrolmærkers betydning med tiden at mind-skes.
Figur 21.2: Det danske røde Ø-mærke samt EU’s logo for økologiske fødevarer. Begge mærker symbo-liserer at produktet med mærket opfylder EU-kravene til økologi
Det er ikke muligt at stille krav til opnåelse af det danske Ø-mærke, der går ud over de fællesEU-regler. Det vil f.eks. ikke være muligt at kræve, at de økologiske produkter er af dansk op-
206
rindelse eller er produceret under strengere krav til gødskning mv. i forhold til de fælles EU-fælles regler. Hvis Ø-mærket skal symbolisere yderligere differentiering af produkterne, kræverdet således at mærket privatiseres, sådan som det er tilfældet i visse andre EU-lande.21.4.Økologiens bidrag til beskyttelse af klima, natur og miljøØkologisk jordbrug bidrager på en række områder til bedre miljø og natur. I 2008 konkluderedeforskere på Århus Universitet nedenstående85vedrørende det økologiske jordbrugs bidrag tilbeskyttelse af klima, natur og miljø:•Udbyttet ved økologisk plante- og mælkeproduktion pr. ha. er lavere end for tilsvarendekonventionelle systemer•Økologisk mælkeproduktion er forbundet med lavere N-udvaskning og P-overskud endkonventionel mælkeproduktion, både vurderet pr. ha og pr. produceret kg mælk•Der kan ikke forventes forskelle i N-udvaskningen mellem økologiske og konventionelleplantebedrifter•Økologisk svineproduktion er forbundet med større N-udvaskning vurderet både pr. haog pr kg svin produceret end konventionel svineproduktion•Der kan ikke forventes væsentlige forskelle i drivhusgasudledning pr. produceret kg korn,mælk eller svinekød mellem økologisk og konventionel produktion•Økologisk jordbrug bidrager positivt til natur og biodiversitet gennem bedre levemulig-heder for vilde dyr og planterPesticidanvendelse i forhold til miljø og sundhed er ikke belyst af forskerne, men da økologiskjordbrug indebærer, at der ikke anvendes pesticider, vil eventuelle skadelige effekter heraf ikkeforekomme i den økologiske produktion.De ovenstående konklusioner vurderes af forskerne bag notatet stadig at være gældende i2012.I en nyligt publiceret artikel i tidsskriftet Nature86fremgår det, at udbytterne fra økologiskjordbrug i gennemsnit er 25 pct. lavere pr. ha i forhold til konventionelt landbrug – dog medstore regionale variationer og forskelle afgrødetyper imellem. De lavere udbytter pr. ha, bety-der alt andet lige, at der, i forhold til konventionel drift, skal inddrages et større areal i omdriftfor at producere samme mængde.I forhold til økologi som et omkostningseffektivt virkemiddel i blandt andet miljø-politikken be-skriver Fødevareøkonomisk Institut i en redegørelse fra 201187, at samfundsøkonomiske analy-ser af økologi som virkemiddel i forhold til politiske målsætninger typisk har været partielle.85
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 2008Seufert et al. 2012Christensen et al. 2011
86
87
207
Det vil sige, at man har analyseret effekten på en enkelt parameter (f.eks. N-udvaskning, pesti-cidreduktion, miljø, dyrevelfærd eller sundhed) ved omlægning til økologisk for-brug/produktion.Det fremgår af redegørelsen, at eftersom økologi er en produktionsform med begrænsningerog gevinster på en række parametre, vil effektiviteten af økologi som virkemiddel oftest bliveudkonkurreret af mere målrettede virkemidler såsom målrettede subsidier, afgifter, kvoter el-ler standarder, hvis de øvrige effekter ikke indregnes samtidigt. Der har ifølge forfatterne tilrapporten ikke været gennemført analyser af, hvordan økologiens samlede gevinster kan bi-drage som virkemiddel, når politiske handleplaner på flere miljøparametre vurderes samtidigt.Sagt med andre ord kan det ikke på nuværende tidspunkt, med afsæt i analyser, konkluderes ihvilken udstrækning økologisk jordbrug generelt udgør et omkostningseffektivt virkemiddel.21.5.Vidensyntese og rammevilkårsanalyseMed henblik på yderligere at styrke økologien bad Fødevareministeriet i maj 2007 ICROFS omat klarlægge de fremtidige potentialer og barrierer for udvikling og markedsbaseret vækst i dendanske produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. Arbejdet resulteredei anbefaling af 5 strategiske indsatsområder, der er gengivet nedenfor.1. Styrke positiv dynamik i forarbejdning og afsætningMarkedet er modent til flere økologiske produkter. Værdibaseret efterspørgsel hos den trend-sættende forbruger giver genklang i detailsektoren, og detailsektorens interesse stimulererforarbejdningsvirksomheder og producenter. Den nuværende positive dynamik på markedetskal fortsættes og styrkes, blandt andet ved at understøtte produktudvikling.2. Økologisk intensivering - omlægning halter efter efterspørgslenDer er akut behov for en målrettet og langsigtet indsats for øget omlægning til økologisk pro-duktion. Indsatsen handler blandt andet om at formidle et attraktivt og visionært billede aføkologi som en fremtidig del af landbruget, og skabe bedre vilkår for omlægning gennem lang-tidskontrakter. Derudover skal der udvikles nye typer af økologiske bedrifter, som kombinererøkologisk intensivering med multifunktionalitet og nye samarbejdsformer mellem specialisere-de driftsgrene.3. Styrke og opretholde forbrugertillidVidensyntesen viser, at forbrugernes tillid er afgørende for udviklingen af det økologiske mar-ked og produktionssystem. Tilliden skal derfor opretholdes gennem en fortsat forbedring afmetoder til produktion og forarbejdning i harmoni med de økologiske principper. Og der skalsikres en åben og involverende kommunikationen med forbrugerne.4. Skabe synergi mellem økologi og samfundMetoder for økologisk drift kan bidrage til at fremme natur og biodiversitet og kan reducereforurening af vandmiljø og udledning af drivhusgasser. Navnlig i udvalgte områder, hvor der eret særligt behov for beskyttelse, kan en større udbredelse af de økologiske arealer bidrage til
208
den biologiske mangfoldighed. Der er også den mulighed at kombinere miljø- og naturbeskyt-telse med produktion af bioenergi og udvikling af nye specialprodukter. Mange økologiskelandbrug vil gerne åbne deres gårde for besøgende, så naturoplevelser kan kombineres medkontakt til landbruget.5. Indfri et stort behov for ny videnVidensyntesen peger på, at der er stort behov for fortsat forskning og videnopbygning for atfremme udviklingen af økologisk fødevareproduktion og fødevaresystemer. Vigtige udviklings-områder er synergieffekter i sammensatte økologiske produktionsformer, økologisk intensive-ring og mere bevidst brug af mangfoldighed i og uden for markerne samt forædling. Desudenforarbejdning og mikroprocessering og sektorens bidrag til natur, miljø og landdistriktsudvik-ling.Rammevilkår for den økologiske produktion i DKSom led i økologivisionen fra februar 2011 blev der udarbejdet en rammevilkårsanalyse88, hvorDanmark blev sammenlignet med 9 af vores vigtigste samhandelslande / konkurrenter; Østrig,Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Polen, Sverige, Storbritannien, og Schweiz (et ikke EU land).Analysen peger på, at økologisk landbrug i Danmark i lighed med det konventionelle, har rela-tivt høje løn og -kapitalomkostninger, hvilket spiller en væsentlig rolle for de økologiske bedrif-ters internationale konkurrenceevne. Desuden findes en række mere specifikke forskelle mel-lem landene i de tilskudsmæssige rammer for den økologiske sektor, hvor satserne for økologi-tilskud i hovedparten af de betragtede lande er højere end de danske tilskud, og at der i noglelande gives forhøjede tilskud til udvalgte produktionsgrene.Der er også forskelle i landenes implementering og håndhævelse af regelsættet for økologiskjordbrug, hvilket også spiller en rolle for danske økologers internationale konkurrencevilkår.Blandt eksemplerne på forskellig udmøntning af EU-regler nævnes forskelle i godkendte gød-nings-, foder- og bekæmpelsesmidler, forskelle i regler omkring brug af udsæd og forskelle ikrav til staldindretning mv. i økologisk husdyrproduktion.Videre konkluderes det, at Danmark ligger i den øverste halvdel af de otte betragtede lande,for så vidt angår det absolutte niveau af tilskudsudbetalinger pr. hektar til økologiske brug, ognogenlunde i midten, når det gælder forskellen mellem tilskudsudbetalinger til hhv. økologiskeog konventionelle bedrifter. Så selv om der er fundet forskelle i de satser, som ydes til økologi-ske brug i forskellige lande, så er det samlede niveau for modtagne tilskud i Danmark på niveaumed niveauet i andre lande.
88
Jensen et al. 2012
209
På baggrund af analysen anbefaler forfatterne blandt andet;•En del af de penge som i dag anvendes til omlægningstilskud, kan gøre mere nytte hvisde i stedet anvendes til målrettet investeringsstøtte.•Hvis det ønskes at hæve det økonomiske incitament til økologisk drift, så kan dette gøresved at indføre en ny generel støtteordning for nedsættelse af kvælstoftilførsel.•En særlig hektarstøtte til økologisk frugt og grønt kan overvejes (denne sektor er relativthårdt ramt i forhold til konkurrence, blandt andet som følge af manglende adgang tiløkologiske plantebeskyttelsesmidler).•Der kan endvidere være behov for at sikre en øget harmonisering af metoder til bereg-ning af kompensationsbehov på tværs af EU- lande.Anbefalingerne fra rapporten er (delvist) afspejlet i ‘Økologisk handlingsplan 2020’, jf. kapitel21.5.21.6.ØkologipolitikkenDen nuværende regering har ligesom den tidligere regering en målsætning om i 2020 at havefordoblet det økologisk dyrkede areal i forhold til niveauet i 2007. Målsætningen svarer til engennemsnitlig årlig tilvækst på ca. 18.000 ha. regnet fra år 2007. Nettoudvidelsen fra 2011 til2012 har været ca. 4.325 ha. Tilsvarende relativt lave tal har gjort sig gældende for tidligere år.Men henblik på at imødegå udfordringerne og understøtte regeringens målsætning om en for-dobling af arealet fremlagde fødevareministeren i juni 2012 ‘Økologisk handlingsplan 2020’.Handlingsplanen kan ses dels som en opfølgning på den økologivision som Fødevareministerietpublicerede i februar 2011 og dels som en opfølgning på det økologipolitiske udspil fra novem-ber 2011.Indsatserne i Økologisk handlingsplan 2020 fordeler sig på 6 overordnede temaer. Hovedele-menterne er summarisk præsenteret i nedenstående tabel:
210
Tabel 21.3: Summarisk oversigt over indsatser fordelt på seks hovedtemaer fra ‘Økologisk handlingsplan 2020’.Tema: Det offentlige må gå foranIndsatserØkologisk omstilling af of-fentlige køkkenerØkologisk omlægning afoffentlige arealerMere økologi på skemaeti fødevareuddannelserneMere økologisk skolefrugtIndholdRegeringen stiller midler og redskaber til rådighed for en økologisk omstilling af deoffentlige køkkener. Der er afsat 56 mio. kr. i 2012-13.Regeringen ønsker at omlægge en større andel af de 55.000 ha offentlige arealer tiløkologisk drift. P.t. drives 24 pct. økologisk.Mere økologi i landbrugsuddannelsen og i fødevarerelaterede uddannelser gene-relt – der nedsættes en arbejdsgruppe til at se på sidstnævnte.Der indføres fra skoleåret 2013-14 en højere tilskudssats for økologiske produkter.Tema: Økologi efter 2013IndsatserEn mere målrettet til-skudsmodelIndholdNår der igen kan ændres substantielt i det danske Landdistriktsprogram, vil konklu-sionerne fra en udarbejdet rammevilkårsanalyse fra Fødevareøkonomisk Institutvedrørende blandt andet målrettet investeringstilskud med henblik på økologi-fremme indgå i overvejelserne. Det samme vil etablering af en ny tilskudsordningmed kompensation for nedsat N-tilførsel og etablering af en arealtilskudsordning tiløkologisk frugt og grøn.Tema: Landmanden og omlægningIndsatserMere smidige miljøgod-kendelserIndholdGennem anmeldeordninger, bedre vejledningstekster mv. vil regeringen gøre mil-jøgodkendelserne mere smidige – både i forbindelse med omlægning til økologi ogudvidelser af produktion.En del af investeringsstøtten til økologer målrettes producenter med de største ud-fordringer og som samtidigt har det største vækst- og beskæftigelsespotentiale(svin, frugt/grønt og fjerkræ). Den samlede pulje til investeringer udgør i alt 80 mio.kr. i 2012-13.Der iværksættes et pilotprojekt mhp. at undersøge hvordan jordfordeling kan bru-ges til at løse bedrifters problemer med arrondering.Økologiske bedrifter får mulighed for etableringstilskud til biogasanlæg uden ho-vedsageligt at skulle anvende husdyrgødning til gas produktionen (mulighed for di-spensation)Regeringen vil arbejde for en større grad af harmonisering af økologireglerne påEU-niveau. P.t. kan visse regler blandt andet tolkes forskelligt i de respektive med-lemslande.Tema: Produktudvikling og innovationIndsatserStyrket indsats for pro-duktudvikling i fødevare-sektorenIndholdDer igangsættes en ny indsats med tilskud til udviklingen af økologiske produkter,hvor der gives prioritet til små økologiske virksomheder med vækstpotentiale. Derer i alt afsat 20 mio. kr. i 2013-2014 til indsatser inden for produktudvikling og for-arbejdning af produkter.
Målrettet investerings-støtte til økologiske be-drifter
Jordfordeling for økologer
Fremme af økologisk bio-gas og recirkulering afnæringsstofferØget harmonisering afEU’s øko-regler og kontrol
211
Støtte til investeringer tilforarbejdning af økologi-ske produkter
Behov for nye teknologiske løsninger i forbindelse med produktudvikling ønsker re-geringen at understøtte.Der er i alt afsat 20 mio. kr. i 2012-2013 til indsatser inden for produktudvikling ogforarbejdning af produkter.
Nye partnerskaber ognetværksinnovation
Regeringen vil fremme udvikling af ideer, innovation og produktudvikling i virk-somhederne med udgangspunkt i økologi. Madkulturen vil være koblingsboks fornye partnerskaber i hele værdikæden.Tema: Afsætning og markedsføring
IndsatserEn mere fokuseret og ko-ordineret eksportindsats
IndholdPå baggrund af en udarbejdet eksportstrategi vil regeringen styrke de økologiskeeksportmuligheder, særligt på nærmarkederne. Puljen til en ekstra eksportindsatsudgør i alt 20 mio. kr. i 2012-13.Regeringen vil sætte endnu større fokus på, at aktiviteterne, der opnår tilskud un-der økologifremmeordningen, fører til målbare effekter på produktion, afsætningog eksportRegeringen ønsker, at øge eksportmulighederne for økologiske fisk og skaldyr samteksponeringen af økologiske fisk og skaldyr over for de danske forbrugere.Den samlede pulje til afsætningsfremme af akvakulturprodukter, herunder økologi-ske, er 15 mio. kr. i 2012-13.Tema: Forskning og udvikling
Øget fokus på effekten aftilskud til information ogmarkedsføringØget afsætning af økolo-gisk akvakultur
IndsatserForskning og udvikling iøkologi
IndholdRegeringen vil på kort sigt – i forbindelse med udmøntning af forskningsreserven -tage stilling til en eventuel fremtidig forsknings- og udviklingsindsats på økologiom-rådet.Regeringen vil arbejde for, at EU-lovgivning om markedsføring af moderne plante-sorter og frø ændres, så det bliver muligt at producere og handle mindre ensartedesorterDet skal afprøves, om der som erstatning for importeret soja lokalt kan dyrkes af-grøder med de rigtige dyrknings- og foderegenskaber. Indsatsen understøttes un-der GUDP.
Styrket samarbejde omsortslovgivningens betyd-ning for det økologiske ogkonventionelle jordbrugBedre proteinafgrøder tilerstatning for importeretsojaKilde: Regeringen 2012
Der henvises til kapitel 21.6 for en samlet oversigt over tilskud rettet mod den økologiske sek-tor, med tilhørende opgørelse af bevillinger.Handlingsplanen udgør et overordnet skifte i politikken, idet den offentlige sektor nu skal gåforan og drive dels en større efterspørgsel og dels en omlægning af de offentligt ejede arealer.På økologiområdet rådgives ministeren af Det Økologiske Fødevareråd, der består af repræsen-tanter fra erhvervet, forskningen, interesseorganisationer, m.fl. Et tæt sammenspil mellemforskning, myndigheder og erhverv i udviklingen af økologipolitikken, har i øvrigt ofte væretfremhævet som en af grundene til den positive udvikling af den økologiske sektor i Danmark.
212
Det bemærkes i øvrigt, at den danske økologipolitik traditionelt har været understøttet af enbetydelig forskningsindsats. En indsats der har været fremhævet som et vigtigt bidrag i forholdtil at fremme den økologiske sektor i Danmark. En kort beskrivelse heraf fremgår af afsnittetom forskning i kap. 41.1.21.7.Oversigt over tilskud og fremme af økologiAf nedenstående tabel fremgår tilskud der relaterer sig til økologi.
213
Tabel 21.4: Tilskud relateret til økologi
Tilskudsordning
Formål, aktivitet
2012(mio.kr.)451028
2013(mio.kr.)451028
ProjektordningerFremme af produktion og afsætning,LDP*Information, markedsføring, uddannelse, omlæg-ningstjek, erfaringsudveksling mv.Øremærket forstærket eksportfremmeindsatsØremærket omstilling af offentlige køkkenerMere gødning til økologisk produktion28Skræddersyede biomasseløsninger (teknologiudvik-ling biogas)Medfinansiering af projekter under Fonden for Øko-logisk Landbrug. EU-midler under LDP.Fremme produktivitet og konkurrenceevne i økologi-sektorer med uudnyttet vækstpotentiale.4-4
Biogas/BiomasseGårdanlæg, LDPPilotprojekter, LDP
Fonden for Økologisk Landbrug, LDP
5
5
Investeringer i ny teknologi på økologi-ske bedrifter, LDPProjektordninger med øremærkedeøkologibevillinger(GUDP)Organic RDD og CORE OrganicSortsudvikling og – afprøvningØkologiens hus
40
40
Økologisk forskning, udvikling og demonstration.Økologisk sortsudvikling og – afprøvning.Undervisnings- og informationsmateriale og andre ik-ke-kommercielle aktiviteter.Fremme af værdiskabende produktion.Forarbejdning af økologiske råvarer
405353
Investering, forarbejdning, LDP
10
10
Arealtilskud mv.1)Omlægningsstøtte økologi LDPInvesteringer, etablering af plantager89med frugttræer og buske, Art. 68
Fremme omlægning til økologisk produktion. Bevillin-gen dækker omlægning af 18.000 ha årligt.Fremme etablering af plantager med produktion aføkologisk frugt og bær.
435
435
I alt266198* LDP = Landdistriktsprogrammet 2007-20131) Dækker 5-årige tilsagn under Landdistriktsprogrammet om omlægningsstøtte til i alt 18.000 ha med i alt 2.400kr./ha fordelt med udbetaling 1050 kr. år 1 og 2 samt og 100 kr. år 3-5. Udover dette tilskud modtager økologerne i2012 og 2013 tilskud fra ordningen ‘Ekstensivt Landbrug’ finansieret af Art. 68 – programmet, der er 100 pct. finan-sieret af EU-midler, og hvor der gives etårige tilskud på 850 kr./ha uden forpligtelse til at opretholde driften i flere år.For at opnå tilskuddet må pesticider ikke anvendes og der er blandt andet begrænsninger i forhold til gødskning medkvælstof. De udviklingsorienterede indsatser i ovenstående bygger ovenpå det grundlæggende arealtilskud, som i dagydes under det såkaldte artikel 68 program under EU's direkte landbrugsstøtte.Kilde: Fødevareministeriet
89
For en beskrivelse af de såkaldte artikel 68-program, henvises til kapitel 15.2.
214
21.8.Biogas og økologiBlandt andet med henblik på at øge det økologiske areal på sjælland og øerne, har biogaspro-duktion baseret på grøn biomasse, været genstand for stor interesse. Som supplement til hus-dyrgødning, som i en økologisk udgave er en begrænset ressource, kan der produceres der bio-gas af plantemateriale (grøn biomasse), som efter afgasningen kan anvendes som økologiskgødning til planteproduktionen. Følgende positive egenskaber har været fremhævet for økolo-giske bedrifter, der er tilknyttet et biogasanlæg:•••••••Selvforsyning med kvælstof og recirkulering af andre næringsstofferPositivt energiregnskab og mindre drivhusgasudslipMindre tab af kvælstof til miljøetBedre styring af gødskning og forsyning af N-krævende afgrøderProduktion af vedvarende energiPleje af naturområder (høst af omkringliggende biomasse)Bedre sædskifter og opbygning af kulstofpuljen i jordbunden
Desuden udgør biogasanlæggene en mulighed for at gøre sig uafhængige af konventionel hus-dyrgødning i produktionen90, hvilket generelt anses for ønskeligt med henblik på yderligere atstyrke den økologiske dyrkningsforms troværdighed.Hidtidige erfaringer med anlæg baseret på grøn biomasse frem for husdyrgødning har dog visten række tekniske og deraf økonomiske udfordringer for anlæggene. Blandt andet derfor blevder med Grøn vækst 2.0. aftalen 4 mio. kr. om året i perioden 2011 til 2013 til pilotprojekter(test og afprøvning) af disse typer anlæg. Med den nye økologiske handlingsplan 2020, er deråbnet mulighed for investeringsstøtte til gårdanlæg på økologiske bedrifter, der ikke opfylderdet generelle krav om, at 50 pct. af biomassegrundlaget skal udgøres af husdyrgødning. Her-med er der åbnet mulighed for en større udbredelse af biogasanlæg baseret på grøn biomasse.
I henhold til det økologiske regelsæt, er det muligt at anvende en nærmere begrænset mængde ikke-økologisk gødning inden for visse grænseværdier. Der henvises til tabel 21.2.
90
215
22. Bioenergi og biomasseI nærværende afsnit beskrives Danmarks produktion af bioenergi, herunder de seneste politi-ske initiativer på området, med fokus på energiaftalen fra foråret 2012. Der redegøres for mu-lighederne for at anvende forskellige typer af biomasse til energi, og for bioenergiteknologier,der allerede findes og er under udvikling. Konceptet om bioraffinering og de danske styrkeposi-tioner på området fremhæves i et særskilt afsnit. Hovedbudskaberne i EU- kommissionens stra-tegi om bioøkonomi beskrives. Og til sidst fremhæves de dilemmaer, der er knyttet til øgetbiomasseforbrug, herunder overvejelser i forhold til bæredygtighed.22.1. Hvad er bioenergi?Bioenergi er en fælles betegnelse for energi baseret på en række forskellige typer af biomasse.Bioenergi dækker således både over gasproduktion (f.eks. biogas og forgasningsgas),biobrændstoffer (f.eks. ethanol og methanol) samt kraftvarmeproduktion baseret på træ, bio-affald, flis og halm.Der er en række årsager til at biomasse er velegnet til energiproduktion. Biomasse kan konver-teres til biobrændstoffer med høj energidensitet (energiindhold pr. vægtenhed), som bl.a. kananvendes i transportsektoren. Biomasse kan lagres, hvilket gør det til et fleksibelt brændsel,der kan anvendes til at stabilisere el-produktionen, som skal følge den varierende efterspørgselhenover døgnet. Med en stigende andel vindenergi i energisystemet, vil der komme yderligerebehov for at kunne regulere udsving i el-produktionen.Biomasse er en kilde til kulstof, som er en central komponent i en række produkter og materia-ler. Gennem bioraffinering er der potentiale for at producere bl.a. materialer, foder, energi ogkemikalier på basis af biomasse, som kan substituere anvendelsen af fossile ressourcer somolie.22.2. Anvendelse af biomasse til energi og transportI 2010 blev der anvendt ca. 134 PJ biomasse i den danske energiforsyning ud af et samlet ener-giforbrug på ca. 846 PJ, hvilket svarer til godt 16 pct. af den danske energiforsyning. Anvendel-sen af biomasse er øget væsentligt de seneste år, f.eks. er der sket en fordobling i forbrugetmellem 2000 og 2010.
216
Tabel 22.1: Tabellen nedenfor viser produktion og forbrug af biomasse til energi- og transportformål. Detfremgår af tabellen, at godt 75 pct. af det samlede forbrug stammer fra dansk produceret biomasse. Træpiller,halm, brænde og bionedbrydeligt affald var de mest anvendte typer af biomasse i 2010.Direkte energiindhold [TJ]Biomasseproduktion til energi ogtransportHalmSkovflisBrændeTræpillerTræaffaldAffald, bionedbrydeligtBioolieBiogasBiodieselImportBrændeSkovflisTræpillerBioethanolBiodieselEksportBiodieselForbrug af biomasse til energi og trans-port---------19801990199520002005200820092010
23 5684 840-7 621-3 7107 213-184
42 73212 4811 7248 7571 5756 19110 508744752---------
50 57513 0502 34011 4792 0995 69413 9042511 758-233--233----
58 10612 2202 74412 4322 9846 89517 870492 912-2 466-3052 161----
81 44018 4856 08217 6673 2626 50022 2227613 8302 63216 2861 9631 52112 802--2 6322 632
91 67015 8538 23724 0382 4107 28924 4081 7943 9283 71321 9622 0903 53016 131210-3 6613 661
91 69317 3549 79823 0542 4526 87923 0951 6224 1713 26824 4282 0054 19917 984204353 1223 122
100 77123 58111 18424 5802 4077 60422 3771 8864 2782 87535 7352 1374 79327 6761 118112 8462 846
23 568
42 732
50 808
60 572
95 094
109 971
112 999
133 660
Kilde: Energistatistik 2010, Energistyrelsen
Brænde bliver primært anvendt i brændeovne til opvarmning i private husstande. Træpiller an-vendes især på centrale kraftvarmeværker og i nogen grad på fjernvarmeværkerne og til op-varmning af private hjem. Halmen anvendes primært på de centrale og decentrale kraftværkerog i mindre grad på fjernvarmeværker og hos private forbrugere. Skovflis bliver anvendt bådepå centrale og decentrale kraftvarmeværker samt mindre fjernvarmeværker. Affald afbrændeshovedsageligt på større forbrændingsanlæg til produktion af både varme og el.Danmark importerer størstedelen af de træpiller, der anvendes til energiproduktion. Langtstørstedelen af Danmarks import af træpiller og brænde stammer fra EU (ca. 80 pct.), og isærfra de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen).Landbruget bidrager med en væsentlig del af den samlede biomasse til den danske bioenergi-produktion. I 2010 blev der anvendt halm svarende til ca. 24 PJ og skovbruget leverede brændesvarende til 25 PJ. Begge disse biomassetyper anvendes primært lokalt, og er derfor fortrinsvistdansk produceret biomasse. Som det ses i tabel 22., har der været en fordobling i energipro-duktionen fra både halm og brænde siden 2000.
217
22.3. Regeringens energipolitiske målDen nuværende regering har en række langsigtede energipolitiske mål, som i varierende gradhar betydning for den fremtidige udbygning med bioenergi. Danmark har samtidig forpligtet sigoverfor EU på energiområdet til at øge andelen af vedvarende energi inden udgangen af 2020. Itabel 22.2 nedenfor er der en oversigt, der viser målsætninger og status på opfyldelsen efterimplementering af Energiaftalen fra foråret 2012.Tabel 22.2: Oversigt over målsætninger og status på opfyldelsen efter implementering af Energiaftalen fraforåret 2012
Regeringens energipolitiske mål100 pct. vedvarende energi i 2050
100 pct. vedvarende energi i el og varme i2035Udfasning af kulforbruget i 2030Oliefyr udfaset i 2030
Vind udgør halvdelen af elforbruget i 2020Danmarks EU-forpligtelser30 pct. vedvarende energi i 202010 pct. vedvarende energi i transportsekto-ren i 2020Mål fra energiaftale i 20084 pct. mindre bruttoenergiforbrug i 2020sammenlignet med 2006Kilde: Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet
Status efter implementering af Energiafta-lenAndelen af vedvarende energi forventes atvære ca. 35 pct. i 2020 og forbruget af fossi-le brændsler forventes reduceret med ca. 25pct. fra 2010 til 2020.Der forventes en halvering af anvendelsenaf fossile brændsler til el og varme fra 2010til 2020.Kulforbruget forventes reduceret med ca.60 pct. i 2020.Det indføres stop for private oliefyr i nybyg-geri fra 2013 og for eksisterende bygningermed kollektiv forsyning som alternativ fra2016.Vind forventes at udgøre 49,5 pct. af elfor-bruget i 2020.Der forventes 35 pct. vedvarende energi idet samlede energiforbrug i 2020.Forventes opfyldt ved iblanding af 10 pct.biobrændstoffer frem mod 2020.Der forventes en reduktion i bruttoenergi-forbruget med 12 pct. sammenlignet med2006.
En øget satsning på bioenergi vil med stor sandsynlighed give mulighed for dansk landbrug forat afsætte biomasse til energi. Det gælder både biomasse til el- og varmeproduktion fra halmog flis, samt biogas produceret på basis af husdyrgødning, slæt eller afgrøderester.
218
22.4. Energiaftalen 2012Den 22. marts 2012 indgik regeringen en energipolitisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti,Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for perioden 2012 -2020. Aftalens initiativer pegerfrem mod den nuværende regerings langsigtede mål om, at energiforsyningen i 2050 skal være100 pct. baseret på vedvarende energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sik-res. Hensigten med aftalen er bl.a., at energieffektiviseringer og vedvarende energi skal gøreden danske økonomi mindre sårbar over for de svingende og stigende priser på fossile brænds-ler, som den globale befolkningstilvækst og klodens svindende ressourcer skaber.Energiaftalen indeholder en række konkrete initiativer, der vil øge produktion og forbrug afbioenergi i Danmark. Nedenfor er en kort beskrivelse af de enkelte initiativer.Omlægning til biomasse på de centrale kraftvarmeværkerBiomasse kan relativt enkelt erstatte kul på de store kraftvarmeværker. Ved omlægning fra kultil biomasse på de store kraftvarmeværker, er der indgået aftale om at ændre lovgivningen, såder kan indgås frivillige aftaler mellem producenter og aftagere om at dele afgiftsfordelen vedkonvertering. Initiativet forventes at føre til, at anvendelsen af biomasse vil blive forøget medca. 10 PJ i 2020. Der forventes især at være tale om anvendelse af træpiller.Øget tilskud til biogasBiogas fremmes gennem drifts- og anlægsstøtte samt andre initiativer, der kan fremme udnyt-telsen af biogas. Der gives et tilskud til anvendelse af biogas og forgasningsgas til kraftvarme ogtil naturgasnettet på 79 kr./GJ. Biogas til industrielle processer og til transport støttes med 39kr./GJ. Til alle anvendelser af biogas til energi indføres herudover et tilskud på 26 kr./GJ, somaftrappes i takt med stigende naturgaspriser, samt endnu et ekstra tilskud på 10 kr./GJ som af-trappes med fast 2 kr./GJ fra 2016 til 2020. Endelig øges anlægsstøtten til biogasanlæg91fra 20til 30 pct. af anlæggets etableringsomkostninger (anlægsstøtten er delvist EU-medfinansieretgennem landdistriktsprogrammet, og er for biogasfællesanlægs vedkommende betinget af, atbiogassen anvendes til kraftvarme eller til naturgasnettet). Der nedsættes desuden en biogastask force, der skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter.
Anlægsstøtten lev ændret i 2011 i forbindelse med en generel gennemgang af tilskudsordningen tilbiogasanlæg.
91
219
Iblandingskrav for biobrændstofferKravet om iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel i 2020 øges fra 5,75 pct. til 10 pct.Dermed lever Danmark op til EU-målet om, at 10 pct. af transportens energi-forbrug skal kom-me fra vedvarende energi i 2020. Inden iblandingskravet hæves i biobrændstofloven, vil Energi-styrelsen få analyseret, hvordan kravet alternativt kan opfyldes.Tilskud til virksomheders omlægning til vedvarende energiDer indføres et nyt tilskud til omlægning af virksomhedernes energiforbrug til biomasse og an-den vedvarende energi. Samlet set er der afsat 3,8 mia. kr. frem til 2020 for at støtte private in-vesteringer i omlægningen. Ordningen støtter bl.a. anvendelse af fjernvarme til procesformål,som er baseret på vedvarende energi.Analyse af effektiv og bæredygtig anvendelse af biomasseAnalysen skal fokusere på, om der er de rette vilkår for en effektiv og miljømæssig bæredygtiganvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning. Det forventes, at analysen vilinddrage perspektiver for fremtidig anvendelse af biomasse både til energi og til industrielleformål, med udgangspunkt i ressourcepotentialer, teknologiudvikling, drivhusgasser, kriterierfor bæredygtighed samt udledning og recirkulering af næringsstoffer. Fremtidsperspektivernefor dansk landbrugsproduktion forventes endvidere inddraget i analysen. Analysen forventesfærdig inden udgangen af 2013.22.5. Udnyttelse af biomasseAfbrænding af biomasseAfbrænding af biomasse er den dominerende form for energiudnyttelse af biomasse i Dan-mark. Størstedelen af den biomasse, der afbrændes, anvendes i anlæg, hvorfra der producereskraftvarme. Hvis der anvendes træpiller, vil disse oftest blive indført ind i en kedel i pulveriseretform, hvilket er en teknik der også anvendes ved afbrænding af kul. En række af de store kraft-varmeværker forventes i fremtiden at producere kraftvarme ud fra træpiller og i mindre gradved samfyring med kul og halm. Andre typer af biomasse med højere fugtighed som f.eks. træ-flis og halm afbrændes i såkaldte ristefyrede anlæg.For at biomassen kan bruges til afbrænding i kraftværker eller fyr skal den kunne transporteres– ofte over store afstande – og lagres. Det giver forskellige udfordringer. Træflis indeholderf.eks. en del vand og risikerer at gå i forrådnelse, inden det når fyret. For at undgå eller mind-ske sådanne problemer kan biomassen varmebehandles med en proces, der kaldes ‘torrefac-tion’. Denne proces afdamper vand og en række andre mere flygtige stoffer og tilbage bliver en‘bio-kul’, der er vandafvisende, ikke rådner, fylder mindre og stadig indeholder 90 pct. af ener-giindholdet i biomassen. Den behandlede biomasse kan desuden pelletteres eller briketteresog derved gøres lettere at håndtere. Det lavere volumen og højere energitæthed, der kan op-nås ved torrefaction, vil typisk betyde at transportomkostningerne reduceres med 40-50 pct.Teknikken anvendes endnu ikke i større omfang i Danmark.
220
BiogasBiogas dannes ved, at mikroorganismer omdanner biomasse til en blandingsgas bestående afca. to tredjedele metan (CH4) og ca. en tredjedel CO2. Metoden er især egnet til våde og lette-re nedbrydelige biomasser som gylle og organiske affaldsstoffer fra rensningsanlæg og industri.Produktionen af biogas fra gylle medvirker i væsentlig grad til at nedbringe landbrugets udled-ninger af drivhusgasser, og kan samtidig medvirke til at udledningen af nitrat til vandmiljøetreduceres. Fremstillingen af biogas fra gylle har den udfordring, at meget gylle indeholder rela-tivt lidt tørstof. Der kan derfor med fordel tilsættes andet organisk materiale f.eks. slagteriaf-fald for at øge gasproduktionen til et tilfredsstillende niveau. Alternativt kan gyllen separeresinden den anvendes i biogasanlægget, hvorved tørstofindholdet og derved gasproduktionenøges. Der er desuden mulighed for at anvende en række forskellige typer af restbiomasse tilbiogasproduktion.Teknologien anvendes i en lang række biogasanlæg og kommunale rensningsanlæg herhjem-me. Når gassen skal anvendes til el- og varmeproduktion, kan den anvendes uden videre be-handling. Hvis biogassen derimod skal anvendes som transportbrændstof, eller hvis den skalføres ind i naturgasnettet, kræver det en opgradering af biogassen, hvor indholdet af CO2ogandre uønskede gasser reduceres.Termisk forgasningVed termisk forgasning nedbrydes biomassen ved tilsætning af små mængder luft under højtemperatur og evt. tryk. Herved dannes en blanding af syngasser, brint, kulilte mv. Metoden ervelegnet til tørre og sværere nedbrydelige biomasser som træ, halm og fibre af forskellig karak-ter. Når forgasningsgassen, som ofte er relativt beskidt, skal anvendes til energiformål, kræverdet rensning for især svovl, partikler og tjære.I den nyligt offentliggjorte forskningsstrategi for termisk forgasning i Danmark identificeres tiforgasningsprojekter i Danmark. På nuværende tidspunkt er danske forgasningsteknologier pået varierende stade af modenhed. Enkelte teknologier til kraftvarme er dog nået frem til atkunne markedsføres som kommercielle anlæg, mens andre teknologier befinder sig på pilot-stadiet og enkelte med demonstrationsanlæg i drift.Flydende biobrændstofferBiomasse kan bruges til at fremstille flydende biobrændstoffer til transport for eksempel i formaf bioethanol eller bioolie. Bioethanol er sprit fremstillet af sukkeret i plantematerialer, og deter det mest udbredte biobrændstof i verden. Ethanol kan blandes direkte i benzin, og bipro-dukterne kan anvendes til foder eller brændsel. Bioolie kan produceres af olieholdige plantersom raps og sojabønner, men også af f.eks. slagteriaffald og animalsk fedt. Teknologier, der kanfremstille bioolie af våde organiske affaldsprodukter, er fortsat på demonstrationsstadiet.
221
Man skelner mellem 1. og 2. generations biobrændstoffer. 1. generation er fremstillet af dendel af planten, der også kunne være anvendt som fødevarer f.eks. kernen, den højværdige delaf sukkerrør eller rapsfrø. 2. generations biobrændstoffer er produceret af fiberholdige rest-produkter fra fødevareproduktionen f.eks. halm, stængler, grene eller bioaffald.Inbiconsanlæg ved Kalundbog er verdens første demonstrationssanlæg til fremstilling af 2. ge-nerations bioethanol fra halm. Den producerede ethanol kan iblandes benzin. Anlægget er ikkerentabelt i dag, men fungerer som udviklings- og demonstrationsanlæg, hvor forskellige bio-masser afprøves. Ved Maabjerg i Midtjylland planlægges opførsel af en kombineret produktionaf 2. generations bioethanol og biogas. Produktionen skulle her efter planen blive billigere, darestprodukter fra bioethanolen kan øge biogasproduktionen markant.Udover bioethanol og bioolie kan der produceres andre grønne syntetiske brændstoffer f.eks.metanol eller DME (di-methyl ether) ud fra elektrolyse og gasificering af træ eller ud fra biogas.Metanol er den letteste alkoholtype og kaldes også for træsprit. Metanol kan bruges sombrændstof til brændselsceller, men kan også tilsættes benzin i op til 3 pct. efter volumen. DMEkan bruges i stedet for dieselolie i motorer og er flydende under et let tryk.22.6. Perspektiver for landbrugets fremtidige afsætning af biomasseGylleGylle kan især udnyttes til produktion af biogas. De væsentligste barrierer for udnyttelsen afgylle til biogas har hidtil været: 1) dårlig driftsøkonomi og 2) barriere i forhold til finansiering.Med energiaftalen søges disse barrierer adresseret ved at forhøje og udbrede driftsstøtten tilbiogas. En forhøjelse af støtten løser dog ikke nødvendigvis alle de finansieringsudfordringer,der er i branchen.For yderligere at understøtte biogas-produktionen sker der med energiaftalen en udbredelse afstøtten til biogas til flere formål end blot kraftvarmeproduktion. Som følge af de flere afsæt-ningsmuligheder står biogasproducenten fremover i en bedre forhandlingsposition over for detlokale kraftvarmeværk, idet der er alternative muligheder for afsætning af biogas, og dermedstørre sandsynlighed for konkurrence og gunstige afsætningspriser på biomasse til biogasfor-mål. Energistyrelsen forventer, at det forhøjede tilskud til biogas vil understøtte, at halvdelenaf husdyrgødningen udnyttes til biogas-produktion i 2020, svarende til en forøgelse af biogas-produktionen til ca. 17 PJ i 2020 (fra ca. 4 PJ i dag).Der er en række fordele for landmanden ved at være koblet til et biogasanlæg. Den afgassedegylle, som kommer retur fra biogasanlægget, har en større mængde plantetilgængeligt kvæl-stof sammenlignet med rågylle. Afgasset gylle lugter mindre og den er fri for smittekim. Samti-dig er den afgassede gylle ofte et homogent produkt, som er let at sprede på markerne.
222
Slæt og græs fra naturplejeEn udbygning med biogas vil formentlig øge anvendelsen af slæt samt græs fra naturplejearea-ler, der med fordel kan tilsættes gyllen i forbindelse biogasproduktion. Indtil nu har sådanneoptimeringer af biogasproduktion fundet sted gennem tilsætning af bl.a. slagteriaffald, mendisse ressourcer skønnes at være fuldt udnyttet. Græs og slæt vil endvidere kunne anvendes iøget omfang til 2. generations bioethanol og bioraffinering under forudsætning af et kommer-cielt gennembrud for disse teknologier. Omkostningerne til høst, bjærgning, ensilering ogtransport er relativt høje, hvilket er en begrænsning i forhold til at udnytte grøn biomasse franaturplejearealer til energiformål. Derfor er det kun en meget begrænset mængde grøn bio-masse som udnyttes til biogas.HalmDer er i dag forskellige barrierer for at øge anvendelsen af halm til energiproduktion. Disse er afså vel økonomisk og teknisk karakter. Halm er et mere vanskeligt brændsel sammenlignet medbåde kul og træpiller. Det har en lavere brændværdi, og skaber korrosion i de kedler som an-vendes til afbrændingen.Halm anvendes i dag blandt andet på centrale kraftvarmeværker, hvor det enten samfyres medkul eller brændes i separate kedler. Energistyrelsen forventer ikke at halmforbruget vil stige be-tydeligt, når en række centrale kraftvarmeværker overgår til at fyre med 100 pct. biomasse iforlængelse af energiaftalen. Det skyldes primært, at træpiller er mere egnede og billigere atanvende i eksisterende kulfyrede kraftvarmeanlæg. Der kan dog være mulighed for, at halmbliver et mere attraktivt brændsel, hvis der i de kommende år investeres i at kommercialisereanlæg, der kan forgasse halmen, eller hvis halmen anvendes til supplere gyllebaseret biogas-produktion. Anvendelse af halm til gyllebaseret biogas kræver yderligere teknologisk udvikling.TræflisBarriererne for øget anvendelse af dansk træflis er i nogen udstrækning de samme som forhalm. Udfordringer er især knyttet til opbevaring og transport på grund af volumen og risiko forforrådnelse, svamp mv., hvor træpiller er lettere umiddelbart at anvende til kraftvarme-produktion på de centrale kraftvarmeværker med eksisterende ‘kul-infrastruktur’. Den mang-lende økonomiske rentabilitet for de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker til at omstil-le til kraftvarme på træflis er en anden barriere.Anden biomasseDer er mulighed for at udnytte en række andre typer af biomasse til energiformål, f.eks. roer,raps, majs og græs, evt. i forbindelse med fremstillingen af øvrige bio-produkter, f.eks. plastik,foder, kemikalier mv.
223
22.7. BioraffineringEt olieraffinaderi fremstiller en række forskellige produkter af råolie: Bunkerolie, benzin, die-selolie, plastic, materialer og kemikalier. Et bioraffinaderi producerer tilsvarende produkter udfra biomasse. Det kunne f.eks. være bioethanol, biogas, bioplastik, materialer, foder, fødevarerog kemikalier. Tanken med bioraffinering er at gøre anlæggene rentable ved at samproducerehøjværdiprodukter som kemikalier, materialer samt energiprodukter som bioethanol og fastebrændsler til el og varme.Den såkaldte fermenteringsproces, der skal til for at producere bioethanol, skaber de produk-ter, der er udgangsmaterialet for mange af højværdi-produkterne. De øvrige restprodukter viltypisk kunne bruges som foder eller som brændsel. På sigt er der desuden potentiel mulighedfor, at der kan udvikles bioraffinaderier, som er drevet med det hovedformål at producere høj-værdi bioprodukter, hvor restmaterialet anvendes til energiproduktion.Danmark har en række styrkepositioner i forhold til at udvikle bioraffinaderier i kraft af enstærk samarbejds- og udviklingstradition mellem landbrug, universitetsmiljøer og virksomhedersom bl.a. Novozymes, Dong Energy, Danisco, Chr. Hansen, Xergi, Biogasol og Haldor Topsøe. Iforhold til at udvikle fuldt udbyggede bioraffinaderier er det dog en svaghed, at Danmark ikkehar en egentlig kemisk industri som f.eks. Tyskland.Der findes endnu ingen fuldt udbyggede kommercielle bioraffinaderier, men der er en del tilløbbåde i Danmark og i en række andre lande.MaabjergogInbicon-anlæggenerummer nogle afbioraffinaderiets processer. Det Strategiske Forskningsråd støtter forskningen både i 2. genera-tions-biobrændstof og i processer til at fremstille både brændstof, foder, biokemikalier samtingredienser til brug i foder og fødevarer.En række danske virksomheder har oprettet et strategisk partnerskab kaldetBioRefining Allian-cefor at fremme udviklingen af ny teknologi indenfor bioraffinering i Danmark. I sommeren2012 udgavAlliancensin strategi med anbefalinger om at gøre ’bioøkonomi’ til et nyt dansksatsningsområde.Forskere på Københavns og Aarhus Universitet har i sommeren 2012 udgivet en rapport, dersandsynliggør, at det er muligt at øge produktionen af bæredygtig biomasse med 10 millionertons frem til 2020 (+10 mio. tons planen, 2012). Rapporten er udviklet i samarbejde med DONGEnergy, og indeholder bl.a. en række løsningsforlag til, hvordan dyrkningssystemerne i dansklandbrug og skovbrug kan effektiviseres og intensiveres.Det fremhæves bl.a. i strategien at øget biomasseproduktion kan ske samtidigt med at miljø-og klimabelastningen reduceres. Rapporten understreger også, at det er muligt at understøtteudviklingen af en dansk bioraffinaderisektor. Det fremhæves desuden, at der vil være en rækkepositive samfundsøkononiske effekter ved investering i bæredygtig biomasseproduktion, her-under øget beskæftigelse.
224
22.8. EU-kommissionens strategi for ‘bioøkonomi’Ideen om en biobaseret økonomi har fået øget opmærksomhed efter EU-kommissionen frem-lagde en strategi den 12. februar 2012 for den europæiske bioøkonomi.Innovating for Sustai-nable Growth: a Bioeconomy for Europe,er en strategi, der har som formål at sætte bæredyg-tigt anvendelse af de biologiske ressourcer på EU’s dagsorden.Budskabet i EU-kommissionens rapport om bioøkonomi er, at de biologiske ressourcer skal ud-nyttes langt bedre end i dag, hvis de fremtidige udfordringer skal tackles, f.eks. i forhold til øgetefterspørgsel på fødevarer og energi. EU-kommissionen fremhæver det stigende globale be-folkningstal, der vil nærme sig 9 mia. i 2050, som den primære årsag til handling. Der vil derforvære behov for en bedre forvaltning af naturressourcerne, og samtidig skal der ske en udviklingaf nye teknologier indenfor biosektoren. Med strategien for en europæisk bioøkonomi fokuse-res på en tværvidenskabelig forsknings- og udviklingsindsats. Det overordnede mål er at skabeen innovativ økonomi, der udleder færre drivhusgasser og imødekommer efterspørgslen på fø-devarer og biomasseressourcer, samtidig med at biodiversiteten og miljøet beskyttes.Bioøkonomi fokuserer på forvaltningen af de biologiske ressourcer fra jorden og fra havet, sær-ligt med særligt henblik på at sikre mad, foder, industriel produktion og energiproduktion til etstigende antal mennesker. I EU regi er den biobaserede sektor defineret ved energiindustrien,landbrug, skovbrug, fiskeri, papir og fødevareproduktion samt dele af den kemiske og biotek-nologiske industri. I EU omsættes hvert år for over to trilliarder euro i biosektoren og indbefat-ter over 22 millioner arbejdspladser svarende til omkring 9 procent af arbejdsstyrken i EU.Strategien beskriver tre overordnede fokusområder:1. Der skal fokuseres på forskning, innovation og uddannelse, som skal skabe grobundfor nye teknologier i det biobaserede samfund. Kommissionen lægger op til, at bådeEU, medlemslande og private investorer skal investere i innovation, forskning og ud-dannelse i biosektoren.2. Der skal arbejdes for at beslutningstagere og interessenter arbejder tættere sam-men, bl.a. gennem bedre dialog omkring fordele og ulemper ved nye teknologier.Øget politikkoordinering og interessentinddragelse skal ske ved oprettelse af etBioøkonomisk Panel, som skal styrke synergier og sammenhæng mellem politik oginitiativer på EU-plan.3. Der skal udvikles markeder og skabes bedre konkurrencedygtighed i biosektoren.Det skal f.eks. ske ved at skabe værdi fra genanvendelse af affald ved at konverteredet til energi, ved bæredygtig intensivering af primærproduktionen og ved øget res-sourceeffektivitet.
225
22.9. Biomasse og bæredygtighedBiomasse er i modsætning til fossile brændsler, en fornybar energiressource. Konvertering frakul til biomasse er en af de mest omkostningseffektive muligheder for at substituere fossilebrændsler med vedvarende energi. Biomasse er dog samtidig en begrænset ressource, bl.a.forbi produktionen kan lægge beslag på arealer, der har alternative anvendelsesmuligheder,f.eks. fødevareproduktion eller værdifuld natur. Derfor kan øget skovhugst og stigende biomas-seproduktion potentielt have konsekvenser for priserne på mad og brændsel, og det kan påvir-ke tilstanden i økosystemer og biodiversitet. Afbrænding af biomasse opgøres som CO2-neutrali klimamæssig sammenhæng. Der er dog stigende kritik af denne antagelse, som er behæftetmed betydelig usikkerhed.Der forventes en stigende international efterspørgsel på biomasse til fødevarer, energi, materi-aler og kemikalier i de kommende år, bl.a. som følge af øget befolkningspres og på grund af ge-nerel omstilling væk fra brugen af fossile brændsler. Der er generelt stigende fokus på udviklin-gen af fælles bæredygtighedskriterier både politisk og i industrien. Kritirier som sikrer, at der erfælles standarder for produktion og anvendelse af biomasse, og som samtidig ikke er konkur-renceforvridende, og som sikrer at handlen med biomasse kan foregå smidigt.For at vurdere bæredygtighed for biomasse, er der en række sideeffekter (eksternaliteter), derskal tages i betragtning. F.eks. skal det overvejes, om man vil understøtte en udvikling mod an-vendelse af restbiomasse f.eks. affald og planterester, som ikke er i konflikt med fødevarepro-duktionen. Man kan også overveje flerårige energiafgrøder dyrket på visse marginaljorder, idetder lagres kulstof i jorden, og som regel anvendes også et mindre forbrug af energi, nærings-stoffer og pesticider, end ved traditionel landbrugsproduktion. Til gengæld kan der være visseudfordringer med natur, biodiversitet og landskab ved at producere energiafgrøder på vissearealer.Bæredygtighedskriterier handler grunlæggende om at fastsætte standarder for bl.a. CO2-fortrængning, næringsstofbelastning og biodiversitet på den ene side. Samtidig er der behovfor at sikre et hensigtsmæssigt samspil mellem fødevareproduktion og produktion af biomassetil andre formål, herunder også til energi. På trods af en stor efterspørgsel fra den europæiskeenergisektor, er det endnu ikke lykkedes at lave fælles bæredygtighedskriterier for fast biomas-se på EU-niveau. I 2010 offentliggjorde EU-Kommissionen en rapport, hvor de enkelte med-lemsstater opfordres til at udvikle nationale kriterier for bæredygtighed. I efteråret 2012 for-ventes det endeligt afklaret, om EU-kommissionen vil fremlægge et forslag til ny fælles EU-lovgivning på området, eller om medlemsstaterne fortsat opfordres til at etablere national lov-givning.
226
EU har allerede fastsat bæredygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer, som især stillerkrav om at biobrændstofferne skal reducere udslip af drivhusgasser set ud fra et livscyklusper-spektiv. Bæredygtighedskriterierne indeholder også bestemmelser om, at råmaterialet tilbiobrændstofferne som udgangspunkt ikke må dyrkes på våde lavbundsjorder og skove samtområder med rig biodiversitet.Da Danmark kun står for en meget lille andel af det globale biomasseforbrug, er det samlet setmest effektivt at fremme bæredygtighedskriterier for fast biomasse på internationalt niveau,ligesom det allerede er gældende for flydende biobrændstoffer. Fælles internationale standar-der vil øge markedets transparens, og sikre at der kan ske en handel med biomasse, hvor købe-ren har sikkerhed for biomassens oprindelse, og viden om den klima- og miljømæssige påvirk-ning. Endvidere reduceres muligheden for konkurrenceforvridning.
227
23. LandbrugsstatistikI nærværende kapitel gives en kort oversigt over den statistik og de centrale data, der er relate-ret til den primære landbrugsproduktion og som indsamles i Danmark. Statistik vedrørendegartneri, pelsdyr mv. er ikke medtaget.Oversigten er overordnet inddelt i forhold til data, der er indsamlet af henholdsvis DanmarksStatistik, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri samt Videncentret for Landbrug.23.1.Danmarks Statistik
Statistikindsamlingen præsenteres i nedenstående tabel i forhold til formål og indhold for derespektive indsatsområder. Produkter, der er finansieret af serviceindtægter, dvs. bestilte sær-kørsler mv., fremgår ikke af nedenstående. Listen er ikke udtømmende.Tabel 23.1: Oversigt over statistik indsamlingen relateret til den primære landbrugsproduktion. Listen erikke udtømmende.
Statistik / hyppighedLandbrugs- og gartneritællingen(årlig)
Formål / indholdTællingen belyser erhvervets struktur, f.eks. i henseendetil antal bedrifter efter størrelse, region og driftsform.Derudover belyses arealanvendelse, husdyrbestand oglejlighedsvis maskiner, arbejdskraft og miljørelateredeforhold.Tællingen belyser mængde og værdi af detailomsætnin-gen af økologiske fødevarer fordelt på varekategorier.Tællingen belyser mængde og værdi af udenrigshandelmed økologiske produkter fordelt på varekategorier.Kapitelstaksten, dvs. købspriser for korn ab gård målt i kr.pr. 100 kg., anvendes ved regulering af lejen ved forpagt-ning af landbrugsjord.Formålet er at opgøre landbrugets bruttofaktorindkomst,der bl.a. bruges som input til opgørelsen af det samledenationalregnskab.Formålet er dels at opgøre landbrugets faste bruttoin-vesteringer i avlsbygninger, inventar, grundforbedringersamt lager- og besætningsforskydninger, dels at opgørelandbrugets renteudgifter til såvel private som erhvervs-mæssige lån samt landbrugets gæld opgjort til kontant-værdi.Statistikken belyser landbrugsfamiliernes indkomstmæs-sige afhængighed af landbrugsproduktionen samt øvrigeindtægtskilder.
Detailomsætning af økologiske fødevarer.(årlig)Udenrigshandel med økologiske varer(årlig)Kapitelstaksterne(årlig)
Landbrugets bruttofaktorindkomst(årlig)
Landbrugets investeringer, renter og gæld(årlig)
Landbrugsfamiliernes husstandsindkomst(aperiodisk)
228
Mængde- og prisindeks for landbruget(kvartalvis)
Mængde- og prisindeks beregnes for såvel landbrugetssalgsprodukter som landbrugets indkøb af produktions-midler inkl. tjenesteydelser.Indeks for landbrugets salgsprodukter belyser henholds-vis mængde- og prisudviklingen for både vegetabilske oganimalske salgsprodukter.
Animalske landbrugsprodukter(årlig)Fødevareforbruget(Årlig og for visse animalske produkter endvi-dere kvartalsvis)
Statistikken belyser størrelsen af produktionen af animal-ske produkter samt dennes anvendelse.Statistikken belyser størrelsen af og udviklingen i den delaf produktionen, der er til rådighed for fødevareforbrug.Statistikken oplyser om forbruget af friske produkter afmælk f.eks. konsummælk, kærnemælk, fløde, syrnetmælk, mælkebaserede drikkevarer mv. Ligeledes viserden forbruget af forarbejdede produkter som kondense-ret mælk, mælkepulver, smør, ost, margarine, æg, okse-og kalvekød, svinekød, fjerkrækød, fåre- og lammekød,hestekød, vildt, spiselige biprodukter af kvæg og svin, melog gryn, sukker og kartofler.
Kvægbestanden(kvartalvis)
De væsentligste formål er at give et grundlag for udarbej-delse af kvægslagtningsprognoser og af mælkeprodukti-onsprognoser.Statistikken belyser størrelsen og værdien af mælkepro-duktionen samt produktionens anvendelse til mejeripro-dukter.Statistikken belyser størrelsen og værdien af produktio-nen af slagtedyr og kød samt dennes anvendelse.De væsentligste formål er at give et grundlag for udarbej-delse af prognoser over svineslagtningen og over denfremtidige sobestand.Statistikken opgør landbrugets årlige forbrug af foder-stoffer samt viser forsyning og anvendelse af korn.Danmarks Statistik udarbejder såvel en foreløbig som enendelig opgørelse af den danske kornhøst til modenhedinkl. raps, bælgsæd og halm. Desuden udarbejdes en op-gørelse af anvendelsen af halm, samt en prognose for detkommende års arealer med vintersæd.Statistikken opgør landbrugets høst af grovfoder.
Mælk og mejeriprodukter(månedlig)
Slagtedyr og kødproduktion(månedlig)Svinebestanden(Kvartalvis)
Forsyningen og forbruget af korn og foder(årlig)Høsten af korn mv.(årlig)
Høsten af rodfrugter og grønfoder(årlig)Produktion af foderblandinger(halvårligt)
Statistikken belyser det mængdemæssige forbrug af fo-der til kvæg, svin, fjerkræ og andre husdyrarter. Endvide-re beregnes udgiften af det foder, der er brugt til denanimalske produktion.
229
Regnskabsstatistik for landbrug(årlig)
Formålet med regnskabsstatistik for landbrug er at belyseøkonomien i landbruget. Regnskabsstatistikken har sommål at være repræsentativ for bedrifter i alt samt forhenholdsvis hel- og deltidsbedrifter. I statistikken indgårbåde enkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrif-ter, hovedsagelig i form af I/S'er.Formålet med Regnskabsstatistikken for økologisk jord-brug er at belyse økonomien i økologiske bedrifter og iden samlede økologiske sektor. I statistikken indgår bådeenkeltmandsejede bedrifter og fællesejede bedrifter,herunder I/Ser.Formålet er, ud fra en fordeling af indtægter og omkost-ninger, at belyse økonomien for de enkelte produktions-grene i jordbruget. Statistikken omfatter bedrifter medmindst 1 årsværk (heltidsbedrifter).Formålet med Jordbruget prisforhold er at belyse prisud-viklingen i jordbruget. Prisstatistikken er især udvikletsom et analyseinstrument til de relaterede regnskabssta-tistikker. Herudover danner priserne også grundlaget forde vejledende statuspriser, der anvendes som retningsgi-vende for konsulenter på de lokale regnskabskontorer,der udarbejder jordbrugerens regnskab.
Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug(årlig)
Økonomien i landbrugets produktionsgrene(årlig)
Jordbrugets prisforhold(månedligt og årligt)
Kilde: Danmarks Statistik 2012n og Danmarks Statistik 2012o.
Det fremgår af ovenstående tabel, at data, der indsamles af Danmarks Statistik på landbrugs-området, er omfattende, og det er vurderingen, at den danske landbrugsproduktion er megetveldokumenteret - også i en international sammenhæng.23.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriI forbindelse med administration og kontrol af landbrugsordninger registrerer NaturErhvervsty-relsen en række data vedr. landbrugsbedrifter og virksomheder, herunder udbetalinger af for-skellige former for tilskud og gødningsregnskaber m.m.Tilsvarende registrerer Fødevarestyrelsen i det centrale husdyrregister (CHR) data vedrørendehusdyrbesætningerne m.m. Der indsamles oplysninger om ejer og bruger (den ansvarlige fordyrene), besætningens geografiske placering, formålet med dyreholdet, antal tilstedeværendedyr, sundhedsoplysninger mv. De registrerede data udnyttes blandt andet ved overvågning ogudryddelse af sygdomme og udpegning af besætninger til kontrol.De registrerede data i Fødevareministeriets registre kan endvidere lægges til grund for produk-tion af statistik til analytiske formål, effektvurderinger m.m.Nærværende beskrivelse af data indsamlet i Fødevareministeriet er ikke udtømmende.
230
23.3. Videncentret for LandbrugVidencentret for Landbrug vedligeholder tre store databaser - Dansk Markdatabase, Kvægda-tabasen og Økonomidatabasen samt en mindre database - Farmtal Online.Dansk Markdatabase og Kvægdatabasen behandler produktionsmæssige forhold, mens Øko-nomidatabasen behandler/indeholder oplysninger af økonomisk karakter. Farmtal Online(www.farmtal.dk) indeholder priser, normer og kalkuler. De tre store databaser er beskrevetsummarisk herunder.Dansk MarkdatabaseDatabasen indeholder pt. ajourførte produktionsoplysninger for mere end 2,1 mio. dyrkede ha.Oplysningerne bygger primært på landmændenes egne registreringer, men ikke mindst påplanteavlskonsulenternes registreringer i forbindelse med den obligatoriske mark- og gød-ningsplanlægning. Herudover indeholder databasen en række frivillige produktionsoplysninger,som benyttes i den daglige driftsledelse, herunder jord-analyseresultater, vandingsoplysninger,oplysninger om jordbehandlinger og såning, gødningsbehov samt gødningstildelinger på mark-niveau, kalktildeling, høsttider og -udbytter, tidsforbrug på de enkelte opgaver, opgaveplan-lægning osv.Dansk Markdatabase er den centrale database for en række landmandsrettede beslutnings-støtteværktøjer, f.eks. Mark Online og Planteværn Online. Produktionsoplysningerne benyttesblandt andet til bedriftens budgetlægning og -opfølgning.KvægdatabasenKvægdatabasen modtager i tusindvis af registreringer døgnet rundt: Fra landmanden selv samtdet udstyr, der er i stalden (malkeudstyr, udfodring med mere), fra praktiserende dyrlæger, in-seminører, klovbeskærere, ydelseskontrollen, mejerier, slagterier og destruktionsanstalt, øre-mærkefabrikanter med flere. 4.000 landmænd har dagligt direkte adgang til egne oplysninger iKvægdatabasen via programmet ‘Dyreregistrering’, som ligeledes anvendes i det daglige arbej-de af de praktiserende dyrlæger, kvægbrugskonsulenter, Fødevarestyrelsen og fødevareregio-ner samt i forbindelsen med forskning og forsøg.Kvægdatabasen er det samlende IT styringsværktøj indenfor kvægerhvervet. Databasen brugesbl.a. i den daglige styring og management af bedriften.
231
ØkonomidatabasenDatabasen, der er funderet på et frivilligt princip, indeholder over 10.000 årsrapporter fralandbrugsbedrifter i Danmark. Årsrapporterne udarbejdes af rådgivningsvirksomhederne iDansk Landbrugsrådgivning (DLBR), hvorfra årsrapporterne overføres, hvis landmanden har gi-vet sit samtykke. Det forventes, at der i 2012 opsamles op mod 4.000 årsrapporter med drifts-grensanalyse, dvs. analyser hvor bedriftens samlede indtjening opdeles på driftsgrene.Adgang til data fra Økonomidatabasen sker enten via Videncentret, som kan trække data ud tilvidere analytisk/økonometrisk arbejde eller som grundlag for normer, prognoser og diverse ar-tikler i landbrugets fagblade og i dagspressen og som datamateriale i videnskabeligt arbejde,som er i overensstemmelse med landmandens samtykke.Økonomidatabasen anvendes blandt andet som grundlag for et omfattende benchmarkingværktøj, hvor resultatopgørelse, balance og andre analyser (herunder Driftsgrensanalysen) kanbenchmarkes mod andre landmænd. Hermed har landmanden et værktøj til at identificere po-tentialer til forbedringer.Definitioner og indhold i koordineres i tæt samarbejde med Danmarks Statistik, som får etmindre, repræsentativt udsnit af årsrapporterne overført til Danmarks Statistiks database, derligger til grund for den officielle statistik indenfor landbrugsøkonomien.
232
DEL 3: NATUR OG BIODIVERSITET
233
234
24. Natur og biodiversitetKapitlet beskriver Danmarks internationale forpligtigelser i forhold til sikring af natur og biodi-versitet, og der gives et overblik over den biologiske mangfoldighed i Danmark i forhold til fo-rekomsten af naturtyper, dyre- og plantearter mv. Omfanget af truede arter og de væsentligsteårsager til tilbagegangen i biodiversitet beskrives ligeledes. Udbredelsen og udviklingen i area-let med de forskellige typer naturarealer gennemgås, ligesom naturarealernes værdi som leve-steder og de væsentligste trusler og påvirkninger i forhold til de enkelte naturtyper vurderes.Vandmiljøet i vandløb, søer og kystnære farvande beskrives.24.1.Danmarks internationale forpligtigelser i forhold til sikring afbiodiversitetBiodiversitetskonventionenBiodiversitets konventionen blev underskrevet på FN konferencen om miljø og udvikling i 1992i Rio og trådte i kraft i 1993, hvor Danmark også ratificerede. Konventionen har 193 parter.Konventionens formål er beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, bæredygtig udnyttelseaf dens bestanddele samt retfærdig og ligelig fordeling af udbyttet ved udnyttelse af de geneti-ske ressourcer. Kendetegnende for konventionen er, at den kombinerer naturbevarelse medhensynet til udvikling. Konventionen og efterfølgende COP-aftaler fokuserer på alle typer af na-tur og alle arter, og samtidig har fokus på bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer kombi-neret med forpligtelser om bevarelse af biodiversiteten, herunder sikre at alle arter og funktio-naliteten af alle økosystemer.Biodiversitetskonventionen fungerer som en overordnet rammekonvention, der udstikker ret-ningslinjer til medlemslandene. Et vigtigt instrument for konventionen er de såkaldte arbejds-programmer. Der er 7 tematiske arbejdsprogrammer, der dækker større biologiske enhedersom f.eks. skovens eller agerlandets biodiversitet. Hertil kommer 19 tværgående arbejdspro-grammer, der dækker emner som f.eks. beskyttede områder eller bæredygtig udnyttelse afbiodiversiteten. Der skal som led i opfyldelse af biodiversitetskonventionen udarbejdes natio-nale strategier og handlingsplaner.På det 10. partsmøde for Biodiversitetskonventionen (COP10), som fandt sted i 2010, blev dervedtaget en strategisk plan for biodiversitet 2011-2020. På mødet blev også vedtaget den så-kaldte Nagoyo-protokol om adgang til genetiske ressourcer og retfærdig og ligelig fordeling afudbyttet ved udnyttelse af dem. Den strategiske plan har som overordnet mål at standse ned-gangen i biologisk mangfoldighed for at sikre, at økosystemerne i 2020 er levedygtige og i standtil fortsat at levere de nødvendige ydelser. Den indeholder derudover 20 delmål – de såkaldteAichi-biodiversitetsmål.
235
Boks 24.1: De 20 delmål fra partsmødet i Biodiversitetskonventionen i 2010 i Nagoya, Japan.Delmål 1:Senest i 2020 er befolkningen bekendt med de værdier,der knytter sig til biologisk mangfoldighed og de skridt de kan tagefor at beskytte og udnytte biodiversitet bæredygtigt.Delmål 2:Senest i 2020 er værdien af biologisk mangfoldighed inte-greret i nationale og lokale udviklings- og fattigdomsbekæmpelses-strategier og planlægningsprocesser og er på passende vis underindarbejdelse i de nationale regnskaber og rapporteringssystemer.Delmål 3:Senest i 2020 er incitamenter og støtteordninger, som erskadelige for biologisk mangfoldighed elimineret, udfaset eller om-dannet med henblik på at minimere eller undgå negative effekter,og positive incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brug af bio-diversitet er udviklet og anvendt, i overensstemmelse og harmonimed Biodiversitetskonventionen og andre relevante internationaleforpligtelser under hensyn til nationale socio-økonomiske tilstande.Delmål 4:Senest i 2020 har regeringer, erhvervsliv og interessenterpå alle niveauer taget skridt til at opnå eller har implementeret pla-ner for bæredygtig produktion og forbrug og holdt effekterne afforbrug af naturressourcer godt inden for de økologiske grænser.Delmål 5:I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skovesom minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degrade-ring og fragmentering er betydeligt reduceret.Delmål 6:I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vand-planter forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt og gennem økosy-stembaserede metoder, så overfiskeri undgås. Genopretningsplanerog målsætninger er på plads for alle forringede arter, fiskeri har in-gen betydende negativ effekt på truede arter og sårbare økosyste-mer, og fiskeriets effekt på bestande, arter og økosystemer er indenfor sikre økologiske grænser.Delmål 7:I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakulturforvaltet bæredygtigt, så beskyttelse af biologisk mangfoldighed sik-res.Delmål 8:I 2020 er forurening, herunder også overskud af nærings-stoffer, bragt til niveauer der ikke er skadelige for økosystemfunkti-oner og biologisk mangfoldighed.Delmål 9:I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje identifice-rede og prioriterede, prioriterede arter er under kontrol eller ud-ryddet, og indsatser for forvaltning af spredningsveje er på pladsmed henblik på at forebygge invasive arters introduktion og etable-ring.Delmål 10:I 2015 er de forskellige typer pres fra menneskelige akti-viteter på koralrev, og andre sårbare økosystemer påvirket af klima-forandring eller havforsuring minimeret med henblik på at bevarederes integritet og funktioner.Delmål 11:I 2020 er mindst 17 pct. af landarealet inkl. ferskvands-områder samt 10 pct. af havarealet og kystområderne, især områ-der som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og økosy-stemtjenester, beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede,økologisk repræsentative og velforbundne systemer af beskyttedeområder og andre effektive områdebaserede foranstaltninger. De erintegrerede i bredere hav- og landskaber.Delmål 12:I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebyggetog deres beskyttelsesstatus, særligt for arter med størst tilbagegang,er forbedret og opretholdt.Delmål 13:I 2020 er den genetiske mangfoldighed hos de dyrkedeplanter og hos husdyr og deres vildtlevende slægtninge, herunderhos socio-økonomisk og kulturelt værdifulde arter, bevaret, og stra-tegier for minimering af genetisk erosion og beskyttelse af deres ge-netiske variation er udviklet og implementeret.Delmål 14:I 2020 er økosystemer som yder grundlæggende tjene-ster herunder tjenester relateret til vand, og bidrager til sundhed,levebrød og trivsel, genoprettet og beskyttet under hensyntagen tilkvinder, oprindelige og lokale samfund samt fattige og sårbaremenneskerDelmål 15:I 2020 er økosystemernes robusthed og bidraget fra bio-diversitet til kulstoflagring øget gennem bevaring og genopretning,der indbefatter genopretning af mindst 15 pct. af de forringede øko-systemer, og bidrager derved til minimering af klimaforandringerneog til klimatilpasning samt bekæmpelse af ørkenspredning.Delmål 16:I 2015 er Nagoya-protokollen om adgang til genetiskeressourcer og ligelig fordeling af udbyttet derfra trådt i kraft og ope-rationel i overensstemmelse med national lovgivning.Delmål 17:I 2015 har hver part udarbejdet, vedtaget som politiskinstrument og påbegyndt implementering af en effektiv, participato-risk og opdateret biodiversitetsstrategi og handlingsplan.Delmål 18:I 2020 er oprindelige folks og lokale samfunds traditio-nelle viden, opdagelser og metoder til beskyttelse og bæredygtigudnyttelse af biologisk mangfoldighed og deres traditionelle udnyt-telse af biologiske ressourcer respekteret i overensstemmelse mednational lovgivning og relevante internationale forpligtelser, og fuldtintegreret og reflekteret i implementeringen af konventionen medfuldstændig og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokale sam-fund på alle relevante niveauer.Delmål 19:I 2020 er den videnbase og de teknologier, der relaterersig til biologisk mangfoldighed, værdien af biologisk mangfoldighed,funktioner, status og trends, og konsekvenserne af biodiversi-tetstab, forbedret, fordelt bredt, overført og anvendt.Delmål 20:Senest i 2020 skal mobiliseringen af finansielle ressour-cer fra alle kilder og i overensstemmelse med den konsoliderede ogbesluttede proces i strategien om ressourcemobilisering øges væ-sentligt fra det nuværende niveau for effektivt at implementere denstrategiske plan for 2011-2020. Dette mål vil blive genstand for æn-dringer afhængig af vurderinger af ressourcebehovet, som skal ud-vikles og rapporteres af parterne.
Danmarks implementering af Biodiversitetskonventionen sker på linje med øvrige EU landeovervejende i EU-regi ved EU's opfølgning på partsmødernes beslutninger, herunder i forbin-delse med EU's biodiversitetsstrategi og EU's natur- og vanddirektiver.
236
EU's biodiversitetsstrategiSom optakt til de globale forhandlinger biodiversitetskonventionens på COP10-møde vedtogEU’s miljøministre i marts 2010 nye mål for beskyttelse af biodiversiteten i 2020 og en langsig-tet vision for 2050.EU’s vision for 2050 er: ‘At biodiversiteten og de økosystemtjenester den yder – den naturligekapital – beskyttes, værdsættes og genetableres på hensigtsmæssig vis frem til 2050 for biodi-versitetens iboende værdi og for deres væsentlige bidrag til menneskers trivsel og økonomiskvelstand og for at undgå de katastrofale ændringer, der forårsages af tab af biodiversitet.’EU’s 2020 mål for biodiversitet er: ‘At standse tabet af biodiversitet og nedbrydelse af økosy-stemtjenester i EU inden udgangen af 2020, og for så vidt det kan gennemføres genetableredisse, og samtidig intensivere EU´s bestræbelser på at standse tabet af biodiversitet på globaltplan’EU’s 2050-vision og 2020 mål blev i maj 2011 fulgt op af en EU biodiversitetsstrategi for, hvor-dan EU kan standse tabet af biodiversitet og fremskynde EU’s omstilling hen imod en ressour-ceeffektiv og grøn økonomi. Strategien er en integreret del af Europa 2020 strategien og om-fatter 6 prioriterede mål, der er indbyrdes forbundne, og som sigter mod at:••••••håndhæve EU's regler for beskyttelse af fugle og levestederbevare og forbedre økosystemerne - og genoprette mindst 15 pct. af de ødelagteområderinvolvere landbrug og skovbrug i forbedring af biodiversitetensikre bæredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne ved at reducere fangsterne til vi-denskabeligt fastsatte grænser inden 2015.bekæmpe fremmede arter, der invaderer levesteder.intensivere EU's bestræbelser på at forebygge tabet af biodiversitet på globalt plan.
Strategien angiver en række handlinger for de enkelte delmål, der overvejende er formuleretkvantitativt og med tidsfrister. Rådet tilsluttede sig strategien juni 2011.EU-Kommissionen har som led i implementeringsstrategien, sammen med medlemsstaterne,udviklet en fælles ramme for gennemførelsen af EU's og de globale biodiversitetsmål. Den hartil hensigt at støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at styrke EU’s miljølovgivning,forslå nye EU-politikker, udarbejde guidelines, finansiering, fremme forskning og udveksling afbest practices. Strategien og den fælles implementeringsindsats følges desuden op af et over-vågnings-, evaluerings- og rapporteringssystem.En væsentlig del af EU’s biodiversitetsstrategi og natur- og biodiversitetsindsats i det hele tagetudgøres af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv. EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv blev vedta-get i 1979 og har til formål at opretholde og sikre levesteder for bestemte fuglearter. I 1992vedtog Det Europæiske Råd direktivet om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter også
237
kaldet habitatdirektivet. Formålet med direktivet er at bidrage til sikring af biodiversitet gen-nem bevarelse af habitater (naturtyper) samt plante- og dyrearter af betydning for fællesska-bet inden for medlemsstaternes områder. Habitatdirektivet er sammen med fuglebeskyttelses-direktivet gradvis implementeret i dansk lovgivning siden 1992.Boks 24.2: Krav til Danmark jf. habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektivKrav til Danmark jf. Habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv•udpege habitatområder og fuglebeskyttelsesområder (til sammen Natura 2000-områder)•beskytte de naturtyper og arter, som Natura 2000 områderne er udpeget for at beskytte(udpegningsgrundlaget)•forvalte områderne aktivt•overvåge naturtilstanden og afrapportere til EU hvert 6 . år.•beskytte bestemte arter bl.a. mod at blive efterstræbt eller få ødelagt yngle- og rasteom-råder i og uden for Natura 2000-områderne.
Implementeringen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet i Danmark er beskrevet iafsnit 25.3Danmarks implementering af biodiversitetskonventionen og EU's biodiversitetsstrategiI Danmark er der bl.a. som opfølgning på biodiversitetskonventionen i 1995 udarbejdet en stra-tegi for biologisk mangfoldighed og senere en handlingsplan for biodiversitet og naturbeskyt-telse for perioden 2004-2009. OECD og Teknologirådet har i vurderinger af den danske natur-indsats dog kritiseret Danmark for endnu at mangle en strategi eller handlingsplan med kon-krete målsætninger og redskaber til at nå de international biodiversitetsmål. Rammen for detvidere danske arbejde med 2020-biodiversitetsmålet vil på kort sigt primært være NaturplanDanmark, der jf. regeringsgrundlaget skal tage udgangspunkt i EU og FN beslutninger og loveom havmiljø, vandmiljø, naturbeskyttelse og biodiversitet.Biodiversitetskonventionens sekretariat har gjort status over antallet af parter, der har revide-ret de nationale handlingsplaner efter COP10. Indtil videre har 13 parter angivet at være i gangmed at revidere de nationale handlingsplaner som følge af den globale strategiske plan for2020. EU og dets medlemslande har indberettet EU's Biodiversitetsstrategi for 2020 og Frank-rig, Irland, Italien, Spanien og UK har indberettet, at de har revideret og udviklet nationale pla-ner for biodiversitet i overensstemmelse med den strategiske plan for 2020. Naturplan Dan-mark vil som nævnt være Danmarks revision af den nationale handlingsplan for biodiversitet.Konventionssekretariatet har gennemgået de foreløbige revisioner samt har afholdt en rækkeworkshops om revision af de nationale handlingsplaner. Der foreligger ikke nogen egentlig ana-lyse eller samlet overblik over, hvorvidt de reviderede nationale handlingsplaner reelt indehol-der nye ressourcer til at forfølge målsætningerne fra Nagoya.Øvrige konventionerWashington konventionen (CITES)trådte i kraft i 1975 og regulerer international handel medudryddelsestruede plante- og dyrearter. Danmark ratificerede i 1977. EU er part i konventionenog implementeringen sker i form af fælles EU forordninger.
238
Bonn-konventionenvedrører beskyttelse af migrerende (trækkende) arter af vildtlevende dyr,der regelmæssigt krydser nationale grænser. Konventionen trådte i kraft i 1983 og har 118 par-ter. Konventionens liste I, som omfatter arter, som skal ydes total beskyttelse, har ikke den sto-re betydning for Danmark isoleret set, fordi ingen af arterne findes i landet. Konventionens li-ste II derimod omfatter en række danske arter, f.eks. fugle, flagermus og småhvaler. For øgetbeskyttelse og forvaltning af liste II arterne skal der indgås aftaler mellem landene, og her erdet underaftalerne under Bonn-konventionen, som har den væsentligste betydning for Dan-mark. Danmark er således part i fire af de regionale aftaler, som er etableret for liste II arter.De fire aftaler er AEWA, som vedrører migrerende vandfugle i det afrikansk-eurasiske område,ASCOBANS som vedrører marsvin i Nordsøen og i det baltiske område, EUROBATS som dækkerflagermusarter i Europa, samt det trilaterale sælsamarbejde for Vadehavet sammen med Hol-land og Tyskland.Ramsar konventionentrådte i kraft i 1975 og har til formål at sikre vådområder, især levestederfor fugle. Danmark ratificerede som et af de første lande. Konventionen omfatter 161 lande.Danmark har 27 Ramsarområder, der bortset fra Vadehavet alle er udpeget i 1970erne. I 2012forventes Lille Vildmose udpeget som det 28. danske Ramsarområde baseret på kriterier forevnen til at optage kulstof og unikke og truede biologiske samfund. I Danmark er Ramsarområ-derne alle Natura 2000 områder og dermed omfattet af Natura 2000 planlægningen.Bern konventionener fra 1979 og har til formål at beskytte Europas vilde dyr og planter og de-res levesteder. Emerald-netværket af beskyttede områder under Bern omfatter EU's Natura2000 netværk og andre beskyttede områder i lande uden for EU. Danmark lever op til Bernkonventionen ved implementering af EU's Natura 2000 netværk.Danmarks gennemførelse af Bonn, Bern og Ramsar konventionerne sker på linje med øvrige EUlande overvejende i EU-regi herunder i forbindelse med EU's biodiversitetsstrategi og EU's na-tur- og vanddirektiver. Implementeringen af disse direktiver er beskrevet i afsnit 25.3 og 26.1.24.2. De danske naturarealerDanmark udgør et lille, intensivt udnyttet landområde og har sammenlignet med andre lande iEuropa et relativt lille naturareal. Pga. beliggenheden på grænsen mellem Skandinavien ogMellemeuropa, på grænsen mellem det atlantiske og kontinentale klima og pga. samspilletmellem land og hav har Danmark alligevel en varieret natur med forekomst af mange arter fraflere regioner. Der kendes ca. 22.000 forskellige danske plante- og dyrearter, og det skønnes, atder i alt er mellem 30.000 og 40.000. De fleste af de danske arter er vidt udbredte, også udenfor Danmarks grænser.Danmark har oprindeligt været skovdækket, og uden menneskelig påvirkning ville det meste aflandet være bevokset med skov afbrudt af åbne naturområder, der hvor der var et højt vand-indhold eller hvor græssende dyr holdt vegetationen nede. I takt med opdyrkningen af landet
239
er skoven blevet trængt tilbage, mens mange af de åbne naturtyper som heder, overdrev ogenge har indgået som en integreret del af landbrugsdriften og fået meget større udbredelse.Ved industrialiseringens begyndelse i første halvdel af 1800-tallet dækkede skovene omkring 3pct. af landets areal, mens de åbne naturtyper som klitter, heder, strandenge, ferske enge,overdrev og moser havde deres største udbredelse og udgjorde over 50 pct. af arealet.Da Danmark oprindeligt har været skovbevokset, er en stor del af den naturlige flora og faunaknyttet til skovene, som anses for det økosystem i Danmark, der rummer de fleste arter. Sidenstarten af 1800-tallet er der plantet ny skov og skovene dækker nu 579.700 ha eller ca. 13,5pct. af arealet. Denne skovtilplantning er først og fremmest sket ud fra produktionsmæssigehensyn og for at dæmpe sandflugten specielt langs Jyllands vestkyst. Ca. halvdelen af skoveneer i dag bevokset med ikke-hjemmehørende nåletræarter og en stor del drives intensivt medhenblik på træproduktion. Arealet med skov med en biodiversitetsværdi, som kan sammenlig-nes med oprindelig skov uden drift er meget lavt. Bl.a. pga. den store andel produktionsskov ogdet lille areal med skov uden drift er skovene den naturtype, hvor der lever flest af de arter,som er truede og sårbare.De kulturskabte, åbne naturarealer har mistet en stor del af deres landbrugsmæssige betydningog med intensiveringen af landbruget er deres omfang formindsket, så de nu udgør ca. 343.300ha eller 9 pct. af arealet. De åbne naturarealer har stor betydning for mange arter og den bio-logiske mangfoldighed. Heder, enge og overdrev er således efter skovene de naturtyper, somtilsammen huser flest truede arter på land. Danmark har ca. 120.000 søer og vandhuller og ca.69.000 km vandløb. Søerne og vandløbene er levesteder for en lang række arter og fungererogså som vigtige spredningskorridorer i det åbne landskab. Også landbrugslandet rummerværdifuld natur og småbiotoper i form af levende hegn, diger, grøftekanter mv.Medvirkende til tabet af natur og biodiversitet har været en omfattende dræning af skove, mo-ser og vådområder, ligesom lavvandede havområder og strandenge er blevet tørlagt. Som etled i intensiveringen af landbruget er mange af de danske vandløb også blevet rettet ud, kanali-seret eller har været udsat for en intensiv regulering og vedligeholdelse. Omkring 2 pct. af denuværende vandløb har i dag et naturligt, slynget forløb.De sidste 20 år har der været en aktiv indsats for at forøge arealet med skov og natur og siden1989 er der således plantet ca. 42.500 ha ny skov og genskabt ca. 35.500 ha ny lysåben naturog nye vådområder.
240
Figur 24.1: Skov og natur i DanmarkKilde: Kortet er udarbejdet af Kort og Matrikelstyrelsen 2012
Størstedelen af det danske skov- og naturareal er ejet af private jf. tabel 24.1.
241
Tabel 24.1: Ejerforhold til landbrug, skov og naturarealer.
LandbrugSkovÅben natur, søer og vandløbKilde: De Økonomiske Råd, 2012.
Private (pct.)977282
Staten (pct.)22015
Andre (pct.)183
Private omfatter også fonde. Andre omfatter bl.a. kommuner og menighedsråd
Udover naturen på land har Danmark også et stort og varieret havområde med lavvandedekystvande, fjorde og dybere havområder. De kystnære farvande rummer en stor del af Dan-marks biologiske mangfoldighed, og kystområderne indeholder noget af den mest uberørte na-tur i Danmark. De danske kyster er med deres udstrækning, diversitet og lavvandede områdermeget væsentlige også i international sammenhæng, hvor de bl.a. har stor betydning som vig-tige yngle- og hvilepladser for fugle og sæler. Kysterne og de lavvandede havområder betragtesofte som Danmarks mest betydningsfulde bidrag til biodiversiteten internationalt.Udover betydningen for biodiversiteten har naturområder, skove, kyster og strande i Danmarkogså samfundsmæssig betydning i forhold til at sikre muligheder for friluftsliv og turisme, drik-kavend, lagrer CO2mv.24.3. Arter og biodiversitetDe arter, som findes i Danmark, er indvandret efter sidste istid med stadig stigende hastighed,efterhånden som arterne har spredt sig nordpå, og de forskellige biotoper og økosystemer harudviklet sig.Forekomsten af plante- og dyrearter i et givet område ændrer sig over tid, hvor nye arterkommer til, mens andre forsvinder eller uddør. Indvandring og forsvinden af enkelte arter skernaturligt i løbet af årtier, og uden at dette ændrer væsentligt på en regions samlede fauna ogflora eller funktionaliteten af økosystemerne. De ændringer i den regionale biodiversitet ogøkosystemerne, som vi oplever i øjeblikket og som skyldes menneskelige aktiviteter, sker na-turligt kun over 1000-10.000 år og forudsætter typisk globale geofysiske ændringer (f.eks. kli-maforandringer, som i sidste istid).I Danmark, ligesom i resten af verden, har mange af de naturligt forekommende arter været itilbagegang pga. af menneskelige aktiviteter. Meget få danske arter er dog globalt udryddelses-truede, men der forekommer en lang række arter i Danmark, der er truede på europæisk plan.Selv om Danmark ikke har eneansvaret for den fortsatte overlevelse af ret mange arter, er der iDanmark mange levesteder, der er med til at opretholde bestande af arter, som generelt ertruede i størstedelen af deres udbredelsesområde.De menneskeskabte globale klimaændringer forårsager i disse år markante ændringer i arter-nes levevilkår. Klimaændringerne er en yderligere påvirkning af arter, der i forvejen kan værepressede af mangel på levesteder. Mange arter forsøger at følge med klimaets udvikling, hvor-for vi i de senere år har set en del ind- og udvandring af arter på tværs af europæiske lande-
242
grænser. Dette medfører behovet for, at de nye naturtyper, som klimaet betinger, har plads tilat udvikle sig også i Danmark, hvis sydfra kommende arter skal have naturlige levesteder atindvandre til. Påvirkningerne af flora og fauna kan for et land som Danmark være ganske om-fattende. F.eks. er det estimeret, at op til 20 pct. af de danske fuglearter kan forandres inden år2050 - 2080.Klimaændringernes påvirkning af den danske biodiversitet kan betinge en dynamisk naturfor-valtning med øget fokus på udvikling af naturlig dynamik i den danske natur frem for en statiskforvaltning, hvor fastholdelse af arter og naturtyper på samme sted er i fokus. En naturforvalt-ning, der er klimatilpasset, stiller også krav om naturområder, som er store nok til selvstændignaturlig dynamik, og at der er sammenhæng mellem store og små naturområder, så spredningaf individer og arter er et muligt.På grund af klimaændringerne og det varmere klima kommer der i disse år relativt mange nyearter til Danmark. På grund af en indsats for at sikre de nødvendige biotoper og forhindre for-styrrelser er der også sket en genindvandring af arter, som ellers har været helt eller næstenforsvundet fra Danmark. Dette gælder f.eks. arter som odder, gråsæl, havørn og trane. En ræk-ke generelle og målrettede indsatser har også sikret, at række arter igen er i fremgang. Detgælder f.eks. laks og snæbel og de fleste rovfuglearter.RødlistearterDen internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN har udviklet retningslinjer til en vurde-ring af arters risiko for at uddø og udarbejdelse af såkaldte rødlister over truede plante- og dy-rearter. I Danmark har DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet i perioden2003 til 2010 opgjort rødlistevurderingerne af ca. 8000 af de over 30.000 danske arter efterdisse retningslinjer. Det er hensigten, at der med mellemrum skal foretages revisioner af rød-listevurderingerne for at afspejle de ændringer, der sker i arternes status.
243
Tabel 24.2: Danske rødlistearterArtsgruppeForsvundet(RE)Kritisktruet(CR)Moderattruet(EN)1(2 %)8(4 %)13(7 %)Sårbar(VU)Næstentruet(NT)1(2 %)19(10 %)Rødlistedearter i altIkke tru-et(LC)36(69 %)129(66 %)5(71 %)10(67 %)24(71 %)2113(71 %)380(79 %)1(20 %)845(80 %)87(20 %)1562(58 %)5192(65 %)1(14 %)2(13 %)1(3 %)23(1 %)63(13 %)3(60 %)24(2 %)25(6 %)484(18 %)629(8 %)Mang-lendedata(DD)3(6 %)Bedømtearter i alt
Pattedyr
1(2 %)13(7 %)1(14 %)1(7 %)1(3 %)143(5%)1(0 %)2(6 %)94(3 %)2(0 %)
10(19 %)13(7 %)
13(25 %)66(34 %)1(14 %)
52(100 %)195(100 %)7(100 %)15(100 %)34(100 %)2985(100 %)480(100 %)5(100 %)1059(100 %)443(100 %)2710(100 %)7985(100 %)
Fugle
Krybdyr
Padder
2(13 %)6(18 %)151(5 %)5(1 %)257(9 %)14(3 %)1(20 %)204(7 %)15(3 %)
3(20 %)9(26 %)849(28 %)37(8 %)1(20 %)
Ferskvandsfisk
Insekter
Edderkopper
Andre hvirvel-løse grupperKarplanter24(2 %)90(20 %)21(1 %)295(4 %)24(2 %)112(25 %)95(4 %)338(4 %)36(3 %)43(10 %)233(9 %)482(6 %)
57(5 %)60(14 %)204(8 %)622(8 %)
49(5 %)26(6 %)111(4 %)427(5 %)
190(18 %)331(75 %)664(25 %)2164(27 %)
Laver
Svampe
I alt
Kilde: Wind & Pihl, 2010
Jf. opgørelsen i tabel 24.3 er 295 arter registreret som forsvundne fra Danmark og i alt 2164 udaf 7985 arter er rødlistede, dvs. forsvundne, truede, sårbare eller næsten truede. Givet stikprø-vens størrelse er de 27 pct. formentlig et rimeligt udtryk for andelen af truede arter blandt allemere end 30.000 danske arter. Dvs. at det absolutte antal af truede arter i Danmark må formo-des at være mindst 8.000 arter.Det er væsentligt at være opmærksom på, at der kan være mange årsager til, at arter er truede– både naturlige og menneskeskabte årsager. F.eks. er en del arter registreret som truet, fordide lever på kanten af deres naturlige udbredelsesområder. Center for Makroøkologi, Evolutionog Klima, Københavns Universitet har lavet en opgørelse af foretrukne levesteder for de land-levende arter vurderet i den danske rødliste. Opgørelsen er vist i figur 24.2 og 24.3. Figurerneviser, at en meget stor del af de landlevende danske arter er knyttet til skov og åbne naturarea-
244
ler og at en relativ stor andel af de skovlevende arter kun findes i skov. De truede landlevendearter findes også helt overvejende i skov og åben natur og en stor del kun i den pågældendenaturtype.
Alle landlevende arter i rødlisten (7410 arter)7060Andel af arter (%)
Findes også i andre naturtyperFindes kun i denne naturtype
50403020100SkovÅben naturAgerlandLevestedBy
Figur 24.2: Foretrukne levesteder for alle landlevende arter i den danske rødliste.Kilde: Center for makroøkologi, evolution og klima, KU.
Truede landlevende arter i rødlisten (1117 arter)7060Findes også i andre naturtyperFindes kun i denne naturtype
Andel af arter (%)
50403020100SkovÅben naturAgerlandLevestedBy
Figur 24.3: Foretrukne levesteder for truede landlevende arter i den danske rødliste.Kilde: Center for makroøkologi, evolution og klima, KU.
245
Arter omfattet af habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektivHabitatdirektivets bilag II omfatter plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne påeuropæisk niveau samt arter, der kun findes på et mindre afgrænset område og kræver særligopmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttel-se af dem kan have for deres bevaringsstatus. Habitatdirektivets bilag II omfatter 23 danskeplantearter og 64 danske dyrearter. Der skal udpeges særlige beskyttelsesområder for habitat-direktivets arter, jf. afsnit 25.3.Habitatdirektivet bilag IV indeholder herudover en række arter, som er omfattet af en særligbeskyttelse. Disse arters levesteder og yngle/rastepladser skal beskyttes mod ødelæggelse ogforstyrrelser, overalt hvor de forekommer. Der findes 6 danske plantearter og 39 danske dyre-arter på bilag IV.Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter Danmark til at udpege og sikre levesteder for en rækkefuglearter, som er truede, følsomme overfor ændringer af levesteder, sjældne eller særligt op-mærksomhedskrævende på anden måde. Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I omfatter 82 fug-learter, som forekommer i Danmark.46 pct. af arterne på habitatdirektivets bilag II og IV havde i perioden 2001-2006 ugunstig beva-ringsstatus i Danmark. Omtrent en tredjedel af disse arter havde en stærkt ugunstig bevarings-status. En oversigt over bevaringsstatus for arterne på habitatdirektivets bilag II og IV fremgåraf figur 24.4.
Figur 24.4: Bevaringsstatus for arter omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV op-gjort for artsgrupper.Kilde: Ejrnæs et al. 2008
Årsager til tilbagegangÅrsagerne til tilbagegangen for en række danske plante- og dyrearter vurderes især at være, atarternes levesteder forsvinder eller forringes. Som et led i vurderingen af bevaringsstatus i for-hold til habitatdirektivets naturtyper og arter er der også foretaget en vurdering af de vigtigste
246
trusler. Her er de største problemer vurderet at være forringelser som følge af næringsstofbe-lastning, tilgroning, udtørring samt opsplitning og fragmentering af arternes levesteder. For deskovlevende arter er en intensiv skovdrift med efterladelse af få gamle træer og for lidt dødtved det største problem.Næringsstofbelastning fra luften er fortsat et problem for næringsfattige naturtyper som lobe-liesøer, højmoser, heder, overdrev og klitter og de arter som er tilknyttet. Mange af de beskyt-tede arter er ligeledes direkte følsomme over for forurening med næringsstoffer. Ophørt græs-ning og høslæt og tilgroning er et problem for den lave og lyskrævende vegetation, der er ka-rakteristisk for de åbne naturtyper som overdrev, rigkær, strandenge og heder. Tilgroningen afåbne naturtyper er også en trussel mod mange dyrearter som sommerfugle og padder. Dræ-ning og vandindvinding er et problem i naturtyper, som er afhængige af en høj grundvands-stand. Dette gælder eksempelvis kildevæld, næringsfattige søer, vandløb og rigkær samt til-knyttede plante- og dyrearter. I skovene er skovdriften forholdsvis intensiv med en stor andelaf ikke-hjemmehørende træarter, afvanding og en skovdrift som ikke opretholder et kontinu-ert, naturligt skovklima, og efterlader de naturligt, gamle træer og det døde ved, som er vigtigtfor mange af de oprindelige arter i skovene.Mange af de sjældne arter kan kun sprede sig over korte afstande. Men mange levesteder erdog for små og isolerede til at sikre en langsigtet opretholdelse af bestandene. Dette gælderf.eks. for mange padder og sommerfugle.Især i de sidste par hundrede år er der indført plante- og dyrearter fra andre dele af verden tilDanmark. Nogle af disse såkaldte invasive arter som bjørneklo, rynket rose, mink, mårhund ogsignalkrebs er en trussel, da de kan udkonkurrere oprindelige danske arter og ændre de natur-lige dynamikker.Endelig har klimaet afgørende indflydelse på arternes udbredelse og klimaændringer vil givetvispåvirke levevilkårene og udbredelsen af plante- og dyrearter i Danmark betydeligt i de kom-mende årtier. Nogle arter vil formentlig forsvinde, og andre arter vil komme til. Hvis leveste-derne er små og uden sammenhæng, kan det være vanskeligt for en række arter at tilpasse sigklimaændringerne, fordi de ikke har mulighed for at sprede sig til andre områder.24.4. Åbne naturarealerDen åbne natur i Danmark består som omtalt af en række forskellige naturtyper som klitter,heder, overdrev, moser, ferske enge og strandenge. Disse naturtyper udgør særskilte økosy-stemer og har en lang række dyre- og plantearter tilknyttet. Forekomsten af de enkelte natur-typer afhænger af jordbundsforhold, fugtighed og naturlige eller kulturbetingede menneskeligepåvirkninger. Det er således et fælles træk for de åbne naturtyper, at de kræver en stadig på-virkning i form af græsning, slåning, oversvømmelse eller afbrænding for at forblive åbne. Udenen sådan til dels menneskeskabt påvirkning vil de åbne arealer - bortset fra de allermest næ-
247
ringsfattige og de mest fugtige - udvikle sig mod det naturlige successionsklimaks som i Dan-mark er skov.Forekomsten af den åbne natur i Danmark er de fleste steder et resultat af tidligere tiderslandbrugsdrift og husdyrhold. Enge, overdrev og heder, der tidligere har omfattet langt størrearealer end i dag, er således alle naturtyper, der i vidt omfang er opstået som følge af husdyre-nes græsning. Den tidligere meget store udbredelse af hederne i Jylland kan endda ses som re-sultatet af en overudnyttelse og forarmning af den daværende naturressource. Selv om fore-komsten af de åbne naturarealer navnlig skyldes den tidligere landbrugsdrift, rummer disse na-turarealer store naturværdier og er levested for en lang række plante- og dyrearter. Den åbnenatur er således levested for de arter, som oprindeligt er tilknyttet de lysninger og åbne områ-der, som også ville forekomme under naturlige forhold.De åbne naturtyper er, hvis de er større end 2.500 m2, alle, bortset fra klitterne, omfattet af na-turbeskyttelseslovens § 3 og dermed beskyttet mod tilstandsændringer. Klitterne langs den jy-ske vestkyst er beskyttet af klitfredningsreglerne i naturbeskyttelseslovens § 8.Arealet med åben natur er jf. tabel 24.4 opgjort til ca. 343.300 ha i 2010 svarende til ca. 9 pct.af det danske landareal. Hertil kommer søer og vandløb. Tallene er behæftet med nogen usik-kerhed, da der ikke foreligger entydige opgørelser over arealet med åben natur. Arealet medklitter er f.eks. dårligt kendt og arealet af de øvrige naturtyper opgøres normalt på baggrund afkommunernes registrering af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Denne registre-ring har imidlertid været uensartet og nogle steder også mangelfuld.Tabel 24.3: Arealet med åben natur i 2010.
KlitterNaturtypeHa4.900
Hede76.600
Overdrev28.700
Moser91.800
Ferske en- Strand-geenge97.00044.300
I alt343.300
Kilde: Projekt i samarbejde mellem Miljøministeriet og række forskningsinstitutioner i 2011 samt supplerendeoplysninger fra Miljøministeriet.
Arealerne med åben natur jf. tabel 24.4 er opgjort i et projekt, som blev gennemført i 2010 og2011 i samarbejde mellem Miljøministeriet og række forskningsinstitutioner. Dette projekt harogså vurderet størrelsesfordelingen for de forskellige naturtyper jf. figur 24.5. Ved denne vur-dering er der korrigeret for, at mange naturlokaliteter støder op til hinanden og således ersammenhængende.
248
Figur 24.5: Størrelsesfordeling af naturtyper.Kilde: Projekt i samarbejde mellem miljøministeriet og række forskningsinstitutioner i 2011 med henvis-ning til Levin (2010).
De danske åbne naturarealer består af mange, ofte små lokaliteter. Men som det fremgår af fi-gur 24.5, udgør de større sammenhængende naturarealer på over 10 ha dog en stor del af detsamlede naturareal. Dette gælder især strandenge og heder. Omvendt har især overdreveneen relativ høj andel af små arealer.Søer, vandhuller og moser vil ofte have en lille udstrækning og findes i små lavninger i terræ-net. Og overdrevene findes ofte på skråninger, som ikke kan dyrkes. Det er derfor forventeligt,at en stor del af de åbne naturtyper og søer fra ‘naturens hånd’ vil være mindre arealer. Da deåbne naturområder under naturlige forhold ville optræde som større og mindre lysninger iskovbevoksede landskaber, er det ikke unaturligt, at de nuværende åbne naturarealer liggerspredt i landskabet. Problemet i forhold til natur og biodiversitet er dog, at små arealer alt an-det lige rummer små populationer, og når de små naturarealer ligger som øer i et intensivt dyr-ket landbrugsland, vil de på grund af deres begrænsede udstrækning være relativt udsatte fornegative påvirkninger fra det omgivende landbrug. Endviderede kan spredningsmulighederne iet meget opdelt landskab uden naturlige overgange mellem de åbne arealer og de omgivendearealer være begrænsede for de tilknyttede plante- og dyrearter.Habitatdirektivets bilag I indeholder en række naturtyper, som enten er i tilbagegang, kun fin-des få steder eller er karakteristiske eksempler på europæisk natur. Der findes næsten 200 na-turtyper på habitatdirektivets bilag I. 60 af disse naturtyper forekommer i de danske Natura2000 områder. 59 pct. af naturtyperne i Danmark på habitatdirektivets bilag I har stærkt ellermoderat ugunstig bevaringsstatus. En oversigt over bevaringsstatus fremgår af figur 24.6.
249
Figur 24.6: Bevaringsstatus for naturtyper omfattet af habitatdirektivets bilag Iopgjort for hovednaturtyper.Kilde: Ejrnæs et al. 2008
Påvirkninger af naturarealerDe åbne naturarealer er sårbare over for tilgroning med buske og træer, hvis ikke arealerneplejes med græsning eller slåning. Tilgroningen forringer vilkårene for mange af de arter, somer afhængige af lys og varme. De fugtige naturtyper er også sårbare over for dræning, som kanændre konkurrenceforholdet mellem arterne og gavne de arter, som klarer sig bedre på tørrerebund. Mange af de åbne naturarealer er også generelt sårbare over for tilførsel af næringsstof-fer. Tilførsel af kvælstof fra luften påvirker især næringsfattige arealer som f.eks. klitter, hederog højmoser og indebærer, at hurtigvoksende, kvælstofelskende planter vinder indpas på be-kostning af de oprindelige planter tilknyttet de næringsfattige områder. Denne favorisering afnogle få arter, der bliver dominerende, sker på bekostning af bestandene af en lang række an-dre arter, hvilket indebærer et fald i biodiversiteten. Mange hedearealer domineres således afgræs, mens de oprindelige lyngarter er i tilbagegang. Lavarterne er eksempel på arter medmeget lave tålegrænser i forhold til kvælstof. På mange arealer kan der være sket en ophob-ning af kvælstof på grund af tidligere tiders gødskning eller deposition, som indebærer, at denoprindelige naturtype kun vanskeligt kan genoprettes.
250
Boks 24.2: Tålegrænser for kvælstoftilførsel til forskellige naturtyperTålegrænser anvendes som et redskab ved regulering af luftforurening både nationalt og internationalt. En tåle-grænse defineres som ‘den belastning med et eller flere forurenende stoffer under hvilken væsentlige skadeligeeffekter på udvalgte følsomme elementer af natur og miljø ikke vil forekomme, vurderet med den nuværendeviden’. Tålegrænser forholder sig til den langsigtede bæredygtighed og er baseret på naturvidenskabelige meto-der.Tålegrænserne for kvælstof er også fastlagt internationalt på baggrund af observerede sammenhænge mellempåvirkning og effekter. Tålegrænserne afhænger af de naturgivne forhold, f.eks. jordbund og hydrologi og vil så-ledes variere fra sted til sted.NaturtypeOverdrevKlitHedeFersk engStrandengMose (og kær)Tålegrænse(kg N/ha/år)10-258-2010-2010-1530-405-25Differentieringsure overdrev 10-15, kalkholdige overdrev 15-25klit 8-20, fugtige klitlavninger 10-20
højmoser 5-10, hængesæk, tørvelavninger 10-15, fattigkær oghedemoser 10-20, kalkrige moser og væld, rigkær 15-30
Løvskov10-20Nåleskov10-20Kilde: Bak et al. 2012.
Det kvælstof, som tilføres naturområderne, stammer især fra fordampning af ammoniak fradanske og udenlandske landbrug samt udslip af kvælstofoxider fra forbrænding i forbindelsemed transport og energiproduktion. Figur 24.7 viser den beregnede deposition af kvælstof i2010 for hele Danmark og for de enkelte regioner samt kilderne til denne deposition. Den gen-nemsnitlige deposition ligger på ca. 13 kg N/ha, hvor ca. 38 pct. stammer fra danske kilder ogca. 32 pct. af den beregnede deposition skyldes tilførsel af ammoniak. Bidragene fra udlandetog forbrænding er relativt ens for de forskellige regioner, mens bidraget fra landbruget variereren del mellem de enkelte regioner. Den største deposition er beregnet for den sydlige del afJylland, hvor husdyrproduktionen er høj, og hvor nedbørsmængderne er store. Lavest deposi-tion ses i Nordsjælland. I Nord- og Midtjylland udgør ammoniak fra danske bidrag ca. 43 pct. afden totale kvælstofdeposition mod kun 22 pct. i Hovedstaden.
251
Figur 24.7: Den gennemsnitlige kvælstofdeposition i 2010 i DanmarkKilde: Nordemann Jensen et al. 2011
Figur 24.7 viser som nævnt gennemsnitlige værdier og den beregnede deposition varierer mel-lem 6 kg N/ha og 20 kg N/ha. Årsagen til denne variation er, at depositionens størrelse afhæn-ger af den lokale landbrugsaktivitet, fordi ammoniak deponeres tæt på kilderne. Lokalt, f.eks.tæt på store husdyrbrug, kan depositionen overstige dette interval. En gennemsnitlig deposi-tion på 13 kg N/ha er på niveau med eller over tålegrænserne for mange af de følsomme dan-ske naturtyper.Den gennemsnitlige deposition af kvælstof i Danmark er på land faldet med 31 pct. siden 1989,jf. også afsnit 25.11. Reduktionerne i de udenlandske kilder er årsag til den største del af reduk-tionen. Faldet i emissionen fra de danske kilder bidrager dog også, navnlig i de dele af Jylland,hvor godt 40 pct. af kvælstofdepositionen stammer fra danske kilder.KystklitterKystklitterne findes især i store sammenhængende områder langs den jyske vestkyst, men ogsåi mindre omfang i Østdanmark. På ca. 127.000 ha eller ca. 3 pct. af landets areal findes dervindskabte klitformer, og det samlede danske klitareal skønnes at udgøre ca. 1/3 af det samle-de nordvesteuropæiske, atlantiske klitareal. Udover at kystklitterne har en international na-turmæssige værdi, spiller klitlandskabet og strandene en vigtig rolle i danskernes friluftsliv, oger en forudsætning for en stor del af turismen i dele af Danmark.Kystklitterne er kendetegnet ved, at der ofte kan forekomme naturlige successionsforløb. Vindog vejr skaber erosion, sandflugt og efterfølgende sandaflejring, som betyder, at der hele tidenopstår nye levesteder for arter, som kan kolonisere sandfladerne. Hjelme og andre planter, derlever på blottet sand påbegynder denne succession, som ender i udvikling af klithede med he-delyng og revling. Herudover rummer klitterne en stor variation med forskellige plantesamfund
252
og småbiotoper. Forskellige plante- og dyrearter er tilpasset de forskellige successionstrin ogbiotoper, og klitterne rummer mange vigtige arter af insekter, sommerfugle og fugle.Klitområderne udgør et vigtigt element i mange af de danske Natura 2000 områder. 9 af de na-turtyper omfattet af habitatdirektivet, som findes i Danmark, er knyttet til klitterne og klithede,og en række Natura 2000 områder med klitarealer er blandt de største habitatområder, der erudpeget i Danmark på land, f.eks. ‘Råbjerg Mile og Hulsig Hede’ på ca. 4.500 ha, ‘Klitheder mel-lem Stenbjerg og Lodbjerg’ på ca. 3.000 ha og ‘Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Filsø ogKærgård Klitplantage’ på ca. 12.000 ha.Der har tidligere været gennemført en omfattende national indsats for at dæmpe sandflugtenfra kystklitterne og undgå skader på de dyrkede arealer. Klitterne er således blevet tilplantetmed marehalm og hjelme, og store klitområder er blevet omdannet til de nuværende klitplan-tager. Denne klitdæmpning har begrænset den naturlige dynamik i klitterne. Sandflugten udgørikke længere en national trussel, men lokalt kan der opstå sandflugt, som giver problemer iforhold til naboarealer, og der gennemføres derfor fortsat lokalt klitdæmpning.Næringsstofbelastning og tilgroning er de største trusler mod naturtyperne i klitterne. Kvælstofgiver kraftigere plantevækst – også af planter som normalt ikke trives i klitterne. Denne ekstravækst formindsker den naturlige sandflugt, som er afgørende for udbredelsen af naturlige pio-nerarter som f.eks. hjelme. De invasive arter udgør også en trussel i kystklitterne. Arter somrynket rose, klitfyr og bjergfyr er i stort omfang plantet i sommerhusområder og klitplantagerog kan herfra sprede sig til klitterne.I 2007 blev bevaringsstatus for to af habitatnaturtyperne knyttet til klitten vurderet stærktugunstig, selvom arealet af de to naturtyper synes stabilt. Det drejer sig om grå klit og fugtigeklitlavninger. Hovedårsagerne vurderes at være begrænsninger af den naturlige kystdynamik,tilgroning, næringsstofbelastning og forekomst af invasive arter. For de andre syv klitnaturtyperer bevaringsstatus vurderet gunstig i 2007. En række arter knyttet til kysterne er i tilbagegang,herunder ynglefugle, løbebiller, padder og rensdyrlaver. Mange af disse arter kræver naturligdynamik.Klithederne er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen omfatter de områdersom er større end 2500 m2i sammenhængende areal. Efter Naturbeskyttelsesloven er strand-bredden og klitterne langs Vesterhavet fredet i en afstand af op til 300 m fra klitfoden. Indenfor det fredede område er det uden særskilt tilladelse bl.a. forbudt at hegne, afgræsse, campe-re, telte, fjerne vegetation, opstille faste indretninger eller grave. I klitterne er det endvidereforbudt at køre, ride, cykle og tænde bål. Naturbeskyttelsesloven indeholder også en hjemmeltil at gennemføre dæmpning af sandflugt på de klitfredede arealer. De øvrige kyster – udoverVesterhavskysten - er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, inden for hvilken, der ikke må skeændringer i terrænet, bygges eller tilplantes. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt konkret af enstrandbeskyttelseskommission med udgangspunkt i en 300 m linje fra strandbredden.
253
Naturstyrelsen (den daværende Skov- og Naturstyrelse), fire af de tidligere amter i klitområ-derne samt forsvaret udførte fra 2001- 2005 en større, fælles genopretnings- og plejeindsatsfor at forbedre forholdene for klitarealer. Projektet var støttet af EU-kommisionen under LIFE-ordningen. Plejen havde til formål at genskabe den naturlige tilstand ved rydning af opvækstsamt genoprette vandhuller. Projektet har omfattet ca. 7.500 ha klit og har indebåret rydningaf ca. 400 ha plantage, rydning af opvækst, græsning, afbrænding og genetablering af vandhul-ler. Projektet har haft en samlet omkostning på ca. 30 mio. kr., hvoraf EU har ydet et tilskud påca. 17 mio. kr.Heder og overdrevHeder og græsklædte overdrev udvikles på tørre, åbne arealer, som er relativt næringsfattige,og hvor der hele tiden forekommer forstyrrelser i form af græsning, afbrænding mv. som hol-der vegetationen åben. Klithederne i klitområderne langs vestkysten regnes normalt også tilhederne. Den tidligere store udbredelse af heder og overdrev i Danmark har været stærkt kul-turafhængig. Hederne har således tidligere dækket store dele af Jylland og er her opstået gen-nem vedvarende overudnyttelse ved afgræsning, tørveskrælning og afbrænding af næringsfat-tige jorder. Overdrevene har også traditionelt udviklet sig i relation til landbrugsdriften på dearealer som lå længst væk fra landsbyerne, og som blev brugt til græsning. De resterende he-der findes i dag især i Jylland, hvor jordbunden er næringsfattig. Overdrev kan forekommeoveralt i landet men ses i dag typisk på skrænter, som ikke kan dyrkes. Hederne domineres afdværgbuske, herunder lyng. De græsklædte overdrev kan være artsrige og domineres typisk afflerårige græsser og bredbladede urter.Arealet med hede og overdrev er gået væsentligt tilbage gennem de seneste 200 år, hvor storedele af hederne er blevet opdyrket eller tilplantet med skov. Store dele af overdrevene er lige-ledes, i takt med at græsningen ikke længere har kunnet betale sig, blevet opdyrket. I 2010 erarealet med hhv. hede og overdrev opgjort til ca. 76.600 ha og ca. 28.700 ha.Heder og overdrev er vigtige levesteder for mange for plante- og dyrearter, herunder ogsåmange truede arter, som kræver varme, lys og næringsfattige forhold. Bl.a. er laverne følsom-me over for konkurrence fra planter og kræver derfor meget næringsfattige levesteder, samt atjordbunden forstyrres med mellemrum. Heder og overdrev er truede naturtyper i det meste afEuropa og 9 af de naturtyper omfattet af habitatdirektivet, som findes i Danmark, er knyttet tilheder og overdrev. Heder og overdrev er også vigtige levesteder for flere arter omfattet af ha-bitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.De tilbageværende heder og overdrev er sårbare over for tilgroning. Herudover er især hedermen også overdrev sårbare over for tilførsel af næringsstoffer. Tilførsel af kvælstof indebærer,at oprindelige planter som lyng, orkideer og klokkeblomster samt mosser og laver udkonkurre-res af næringsstofkrævende arter og de næringsstofpåvirkede naturtyper bliver ofte mere ens-artede og med forholdsvis få arter. Mange heder er således i dag domineret af græs. Kvælstof
254
har også en forsurende effekt, som kan skade vegetationen. Tålegrænsen for heder er fastsattil 10 – 20 kg N/ha. For artsrige overdrev er tålegrænsen ligeledes 10 – 20 kg N/ha, mens denfor overdrev på kalkholdig jord er fastsat til 15-25 kg N/ha. En række hedeområder er naturligtvåde. Disse heder kan ofte være udsat for udtørring og dræning.Især overdrevene er ofte små arealer, der ofte ligger spredt i landskabet. Mange af de arter,som er tilknyttet overdrev, og som er sjældne, kan derfor have svært ved at sprede sig og sikrelevedygtige bestande.Generelt vurderes de resterende danske heder at være præget af næringsstoftilførsel og forsu-ring samt manglende græsning. Det samme er tilfældet for dele af overdrevene. Der vurderesstadig at være en tilbagegang i arealet med hede og overdrev, som er beregnet til ca. 6 pct. iperioden 1995-2008, jf. afsnit 25.1. Dette skyldes opdyrkning, bebyggelse, tilplantning og til-groning. I det nationale overvågningsprogram ses også et lille fald i antallet af indikatorarterknyttet til hede og overdrev på i gennemsnit 2-3 pct. pr. år, baseret på de årlige optællinger fra2004-2009. For rødlistearter tilknyttet heder og overdrev vurderes der at være en tilbagegangfor mange af arterne.Heder og overdrev er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen omfatter deheder og overdrev, som er større end 2500 m2i sammenhængende areal. Beskyttelsen inde-bærer, at der ikke må foretages ændringer i områdets tilstand, f.eks. opdyrkning, tilplantning,sprøjtning eller gødskning. De beskyttede heder og overdrev må dog anvendes og udnytteslandbrugsmæssigt på samme måde som før beskyttelsen.Som nævnt er 9 af de naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet i Danmark, knyttet til he-der og overdrev. Inden for Natura 2000-områderne er der registreret et samlet areal på ca.18.000 ha med disse naturtyper. Natura 2000- planerne vurderes at indebære, at arealet medoverdrevsnaturtyperne inden for Natura 2000 områderne vil blive øget med 10 pct. og arealetmed hedenaturtyperne inden for Natura 2000 områderne vil blive øget med 5 pct. Planerne in-debærer også en indsats med rydning, pleje og evt. sammenkædning af heder og overdrev.MoserMoser forekommer overalt i Danmark og der findes forskellige typer moser afhængig af fugtig-hedsforhold og vegetation. Højmoser får kun tilført vand med nedbøren og er domineret aftørvemosser og dværgbuske. Lavmoser modtager vand fra både nedbør og grundvand. Rigkærog kildevæld opstår, hvor kalkrigt grundvand vælder frem. Moserne har et naturligt plante-dække af urter, buske og træer, som er tilpasset den høje fugtighed og under naturlige forholdvil de fleste moser som led i den naturlige dynamik gro til med buske og træer. I mange moser,hvor der har været tørvedannelse, har man gravet tørv til brændsel. Disse tørvegrave liggeri dag som søer i moserne. Men mange danske højmoser er også forsvundet pga. tørvegravning.
255
Mosearealet skønnes at være reduceret fra oprindeligt 15-20 pct. til 2 pct. af landets areal, idetmange moser er blevet drænet og opdyrket eller tilplantet. I 2010 er arealet med mose opgjorttil ca. 91.800 ha.Moser er truede naturtyper i det meste af Europa og 6 af naturtyperne under habitatdirektiveti Danmark, er knyttet til moser. Lille Vildmose sydøst for Aalborg er Vesteuropas største aktivehøjmose. Flere af de arter, som er omfattet af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet,har moserne som levested. Det gælder en række mosarter, planter, snegle, frøer samt fuglesom kærhøg og trane. Især de næringsfattige moser kan rumme sjældne planter som f.eks. or-kideer, soldug og vibefedt. Rigkær kan også være meget artsrige med sjældne mosser og orki-deer, og moserne er generelt levested for mange insektarter, padder og krybdyr.Moserne er især sårbare over for dræning. En lavere vandstand vil ændre konkurrenceforhol-det mellem mosens normale fugtigbundsarter og arter, som klarer sig bedre på tørrere bund.Hvis der er et tørvelag i mosen, vil vandstandssænkning medføre en omsætning af tørven somskrumper og sætter sig. Samtidig sker der en frigivelse af kvælstof og andre næringsstoffer.Moserne bliver dermed næringsstofpåvirkede, og kvælstofelskende planter som tidsel og næl-de kan blive dominerende. Moserne er på samme måde følsomme for tilførsel af næringsstof-fer fra atmosfæren, og mange højmoser og fattigkær er under tilgroning, fordi de tilføres næ-ringsstoffer fra luften. Tålegrænsen for aktive højmoser er fastsat til 5 – 10 kg N/ha.Der vurderes stadig at være en lille tilbagegang i arealet med moser, som er beregnet til ca. 1pct. i perioden 1995-2008, jf. afsnit 25.1. Det skyldes afvanding, opdyrkning og tilgroning. An-tallet af indikatorarter har i højmoserne i perioden 2004 til 2009 været faldende men stabilt irigkær og kildevæld. Samlet vurderes biodiversiteten knyttet til moserne i Danmark at være itilbagegang.Moser med et samlet areal på mindst 2500 m2er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Mo-ser, som er mindre end 2500 m2, men som ligger i forbindelse med andre beskyttede naturty-per som f.eks. en sø eller et vandløb, er også beskyttede, hvis det samlede areal er over 2500m2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede moser. Det er f.eks. ikke tilladtat gødske, dræne, opdyrke eller tilplante moser. Dog må moserne anvendes og udnyttes land-brugsmæssigt på samme måde som før beskyttelsen. Vedligeholdelse af grøfter og dræn kansåledes fortsætte som hidtil. Træbevoksede moseområder, hvor vegetationen er opstået natur-ligt, er også omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det gælder f.eks. birke-, pile-, elle- ogaskemoser, når området i øvrigt kan betegnes som mose. I sådanne moser må hidtidig normalskovbrugsmæssig udnyttelse fortsætte.Som nævnt er 6 af de naturtyper under habitatdirektivet i Danmark, knyttet til moser. Inden forNatura 2000-områderne er der registreret et samlet areal på ca. 6.700 ha med disse naturty-per. Natura 2000 planerne omfatter i forhold til højmoser og rigkær indsatser vedr. rydning afvegetation, fjernelse af dræn og ammoniakreduktion, som vurderes at sikre de eksisterende
256
højmoser og rigkær inden for Natura 2000 områderne. Herudover indebærer planerne også enudvidelse af arealet af højmoser med ca. 1300 ha og arealet med rigkær med op til 800 ha.Ferske engeDe ferske enge findes typisk på lavbundsarealer i tilknytning til vandløb, søer eller moser. En-gene er normalt domineret af græsser og er afhængige af en vedvarende græsning eller slå-ning, hvis vegetationen fortsat skal være karakteriseret af lavtvoksende og lyskrævende plan-ter. Også oversvømmelser i ådalene medvirker til at holde engene åbne. Naturenge omlæggesikke og bliver ikke gødsket, sprøjtet eller drænet og er ofte meget artsrige. Kulturenge kan væ-re omlagt med nyt græs med års mellemrum og nogle kulturenge gødskes og sprøjtes, ligesomdræn ofte vedligeholdes. Kulturenge domineres ofte af de græsser, der er blevet udsået efteren omlægning.Enge findes overalt i Danmark og har tidligere været langt mere udbredte end i dag, men om-fattende dræning og udretning af vandløbene har medført, at mange engarealer er blevet tør-lagt og efterfølgende opdyrket. I 2010 er engarealet opgjort til ca. 97.000 ha. En del af de regi-strerede enge er kulturenge. Disse enge domineres ofte af kulturgræsser og har mindre variati-on, færre arter og mindre naturmæssig værdi.Naturtypen ‘tidvis våd eng’ er omfattet af habitatdirektivet og flere arter, som er omfattet afhabitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, har engene som levested. Det gælder en ræk-ke planter, padder, odderen og fugle som engsnarre og hjejle. De ferske enge kan være megetartsrige. En del af engens planter er sjældne planter og næsten 25 pct. af alle rødlistede plantervokser på enge eller i moser. Enge har også et meget rigt dyreliv og har stor betydning formange insektarter, padder og fugle.Mange enge påvirkes af fortsat dræning og tilførsel af næringsstoffer. Næringsstoffer tilføresenten ved direkte gødskning eller tilførsel via drænvand eller ved atmosfærisk deposition. Påenge, hvor gødskningen er ophørt, er næringsstofindholdet stadig højt pga. den tidligeregødskning. Mange enge er også ved at gro til, fordi der ikke er mulighed for græsning ellerhøslet. Når plantematerialet ikke bliver fjernet fra engen, ophobes næringsstofferne og engenkan gro til i pilekrat, som på sigt vil kunne udvikle sig til krat og skov. Mange enge er ofte opdelti mindre områder, hvilket forringer levevilkårene for en række arter med lille spredningsevne,f.eks. sommerfugle, krybdyr og kortlivede plantearter.Der vurderes at være en tilbagegang i engarealet, som er beregnet til ca. 3 pct. i perioden1995-2008, jf. afsnit 25.1. Dette skyldes afvanding og opdyrkning. Samlet vurderes biodiversite-ten knyttet til engene i Danmark at være i tilbagegang.Enge, som har et samlet areal på mindst 2500 m2, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven.Dette gælder også enge, som ligger i forbindelse med andre beskyttede naturtyper, så det sam-lede areal er over 2500 m2. Ferske enge, der omlægges hyppigere end hvert 7.-10. år, er ikke
257
omfattet af beskyttelsen. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede enge, ogder må således ikke ske opgravninger, dræning, opdyrkning eller tilplantning. De beskyttedeenge må dog udnyttes landbrugsmæssigt på samme måde som før beskyttelsen. Hvis det harværet en del af den sædvanlige drift, at engen omlægges af og til, kan dette derfor fortsættemed samme interval som før. Vedligehold af grøfter og dræn kan fortsætte som hidtil, mengrøfter må ikke graves dybere og dræn må ikke lægges dybere end før. Det kræver tilladelse atøge brugen af gødning og sprøjtemidler. Tilgroede enge kan udvikle sig til beskyttede moser.En enkelt af de naturtyper omfattet af habitatdirektivet i Danmark er som nævnt knyttet til en-gene. Inden for Natura 2000-områderne er der registreret et samlet areal på ca. 2000 ha meddenne naturtype. Natura 2000-planerne omfatter i forhold til disse enge en række indsatser iform af rydning af vegetation, fjernelse af dræn mv.StrandengeStrandenge findes langs beskyttede kyster ved fjorde og lavvandede havområder, hvor de kanoversvømmes af havvand og kendetegnes ved forekomst af salttålende planter. Oversvømmel-serne giver strandengene en særlig dynamik og struktur, som sikrer den variation i fugtighed ogsaltindhold, som er en forudsætning for en række arter.I forbindelse med mange strandengefindes der saltpåvirkede strandoverdrev, som ikke bliver oversvømmet. Strandenge er oftepræget af lav vegetation som afgræsses. Hvis græsningen ophører, vil der udvikles rørsump påden nedre del af strandengen og den øvre del vil vokse til med krat og skov. På de vegetations-løse vadeflader findes mange smådyr, som er fødegrundlag for vadefugle og måger. På den ve-getationsdækkede strandeng fouragerer gæs og ænder. Strandengene byder således på mangeforskelligartede levemuligheder for ynglende, trækkende og overvintrende fugle og de danskestrandenge udgør meget vigtige fourageringsområder for gæs, ænder og vadefugle.Store strandengsarealer er i tidens løb forsvundet i forbindelse med landvindings- og inddæm-ningsarbejder samt afvanding og opdyrkning. Arealet med strandeng skønnes således at værehalveret i forhold til for 150 - 200 år siden. I 2010 er arealet med strandeng opgjort til ca.44.300 ha.Hvis afgræsningen på strandengene ophører, vil de gro til med strandrørsump og miste en stordel af deres variation. Fortsat afgræsning vurderes derfor som afgørende for biodiversiteten påstrandengene. Antallet af græssende dyr er dog af økonomiske årsager faldende, især på demindre arealer. Strandengene er også sårbare for dræning og afvanding de steder, hvorstrandengene forsøges udnyttet til intensiv græsning og slet. Dræningen ilter jorden og frem-mer omsætningen af organisk materiale og frigørelsen af næringsstoffer. Dette fremmer kvæl-stofelskende og tørkeelskende planter og påvirker de padder og fugle, der lever på fugtige en-ge med naturlig hydrologi. Havstigninger som følge af klimaændringer kan også være en væ-sentlig trussel mod strandengene. Under naturlige forhold vil havstigninger indebære, atstrandengene forskydes i mod landet, men opdyrkning, bebyggelse og kystsikring vil i mange
258
tilfælde umuliggøre denne naturlige proces. De forventede havstigninger kan derfor reducerearealet med strandenge.I 2007 blev bevaringsstatus for habitatnaturtypen strandeng vurderet stærkt ugunstig, selvomarealet med strandeng synes stabilt. Hovedårsagerne er utilstrækkelig eller ophørt græsning,tilgroning og afvanding. En række arter knyttet til kysterne er i tilbagegang, herunder padderog ynglefugle.Strandenge og strandsumpe er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsen om-fatter de områder, som er større end 2500 m2i sammenhængende areal. Der må ikke foretagesændringer i områdernes tilstand ved f.eks. opdyrkning eller tilplantning. Der må heller ikkesprøjtes og gødskes, med mindre det har været et led i den hidtidige drift af arealet. På strand-enge må eksisterende grøfter vedligeholdes, men der må ikke drænes yderligere. Kysterne ogstrandengene er omfattet af strandbeskyttelseslinien, som indebærer, at der inden for 300 mfra kysten ikke må ske ændringer i terrænet, bygges eller tilplantes.Strandengene er den mest udbredte habitatnaturtype i Danmark. Inden for Natura 2000-områderne er der registreret et samlet areal på ca. 28.000 ha med strandeng.24.5. Søer og vandløbSøerne og vandløbene er vigtige naturtyper i det danske landskab. Vandløbene danner forbin-delse mellem landjorden og havet og ud over at være levested for en lang række planter ogdyr, fungerer vandløbene som spredningskorridorer i landskabet. Dermed har vandløbene ogsøerne en vigtig rolle i forhold til den danske natur.SøerI Danmark findes der omkring 120.000 søer og vandhuller større end 100m2. Omkring 80 dan-ske søer er større end 100 ha og ca. 3200 er større end 1 ha. En stor del af de mindre søer ogvandhuller er menneskeskabte som f.eks. mergelgrave og kalkgrave. I næringsrige søer domi-neres overgangszonen mellem land og vand af højtvoksende sumpplanter som f.eks. tagrør,rørgræs og dunhammer. I næringsfattige søer domineres overgangszonen af lav og spredt be-voksning. Mindre vandhuller kan efterhånden naturligt gro til fra kanten og forsvinde eller medtiden omdannes til moser.Antallet af søer og vandhuller har i mange år været faldende pga. strukturudviklingen og effek-tiviseringen af landbruget, udvidelser af byer og infrastruktur. Det skønnes således, at 2/3 afsøerne og vandhullerne er forsvundet de sidste 50-60 år. Den udvikling er dog vendt, og deretableres nu nye søer og vandhuller. Fra 1996 til 2006 er der således kommet ca. 6000 ha nyesøer og vandhuller til. De nye søer og vandhuller er etableret enten i forbindelse med størrenaturgenopretningsprojekter eller ved private lodsejerinitiativer. I 2010 er arealet med søeropgjort til ca. 64.500 ha.
259
Søerne er levested for en lang række særligt tilpassede planter, insekter, snegle, fisk og fugle.Ca. 1300 arter af bundlevende, hvirvelløse dyr og 1000 insektarter er knyttet til de danske søerog damme ligesom omkring 30 forskellige arter af fisk. Søerne er også tilholdssted for en langrække fugle, som enten raster ved søerne i forbindelse med deres træk eller lever omkring sø-erne året rundt. Padderne er også afhængige af søer og vandhuller, og artsrigdommen er væ-sentlig større i søer og damme end i vandløb.Søer og vandhuller er sårbare over for tilførsel af næringsstoffer, og algemængden i de danskesøer er stor. Algerne gør vandet uklart, reducerer mængden af bundplanter, giver iltsvind vedbunden og påvirker således søens plante- og dyreliv. Gennem de sidste 100 år har de fleste sø-er været udsat for kraftig tilførsel af fosfor og til dels også kvælstof fra bysamfund og ejen-domme på landet. Forbedret spildevandsrensning har de sidste 20-30 år reduceret denne be-lastning betydeligt, men tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og fra spredt bebyggelse harstadig betydning. Desuden sker forbedringer i belastede søer generelt langsomt, fordi der frasøbunden sker en frigivelse af ophobet fosfor. Fosforindholdet i de danske søer er genereltstadig højt, og fosfor er i de fleste danske søer den begrænsende faktor i forhold til algevækst.Men et højt kvælstofindhold i søer kan også medvirke til uklart vand, og kvælstof er nogle ste-der den begrænsende faktor. Udsætning af ænder, fisk og krebs kan have betydelig negativ ef-fekt i mindre søer og vandhuller.Udviklingen i de danske søers og vandhullers biodiversitet har set over et længere tidsrum væ-ret negativ. De arter, som er tilknyttet næringsfattige og klarvandede søer, er gået markant til-bage de sidste 100 år, og der har været en generel tilbagegang for arter knyttet til undervands-vegetationen ligesom for arter knyttet til vandhuller samt en tilbagegang for padder og en ræk-ke fiskearter. Inden for de seneste 5-20 år er tilbagegangen standset for de større søers ved-kommende, hvilket primært kan tilskrives indsatsen for at begrænse næringsstoftilførslerne.Som nævnt er der i de seneste 10 til 15 år kommet flere søer og vandhuller, og arealet med sø-er er beregnet til at være steget med ca. 3 pct. i perioden 1995-2008, jf. afsnit 25.1.Fem af de naturtyper under habitatdirektivet, som findes i Danmark, er søer. I 2007 blev beva-ringsstatus vurderet som stærkt ugunstig for samtlige disse naturtyper. Hovedårsagen til denugunstige status var belastning med næringsstoffer. Bevaringsstatus for 13 ud af i alt 17 arteraf planter, insekter og padder knyttet til søer blev vurderet som ugunstig til stærkt ugunstig.Der vurderes stadig at foregå tab af biodiversitet i de små søer og vandhuller formentlig pri-mært pga. belastning med næringsstoffer.Søer og vandhuller er beskyttede mod ændringer, når de er på 100 m2eller mere efter natur-beskyttelseslovens § 3. Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- ogsumpplanter indgår i det beskyttede areal. Beskyttelsen omfatter både de naturlige søer og an-lagte søer og vandhuller, hvor der har udviklet sig et naturligt plante- og dyreliv. Endvidere ersøer, der er mindre end 100 m2, beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvisdet samlede område er på 2500 m2og derover. Derudover er søer under 100 m2beskyttede,
260
når de indgår som en del af et beskyttet vandløb. Der må ikke foretages ændringer i tilstandenaf beskyttede søer. Søer der har en vandflade på over 3 ha har en søbeskyttelseslinie på 150m. Inden for denne zone er det ikke tilladt at ændre terrænet, bygge eller plante.Vandplanerne opstiller bl.a. mål for miljøtilstanden i søerne. Planerne omfatter alle søer over 5ha, visse søer over 1 ha samt alle søer der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 om-råderne. I vandplanerne er søernes økologiske tilstand fastlagt ud fra overfladevandets indholdaf planktonalger. Som nævnt er algemængden især påvirket af tilgængeligheden af fosfor, selvom kvælstofindholdet også kan have betydning i søer. I vandplanerne er der på den baggrundud fra erfaringsmæssige sammenhænge mellem tilførslen af fosfor og mængden af klorofyl isøerne opstillet krav til maksimal fosfortilførsel til søerne.Søer spiller en stor rolle for fjernelse af kvælstof på vandets vej fra mark til hav, idet en del afde tilførte kvælstofmængder tilbageholdes eller omsættes i søer. Når søernes tilstand forbed-res yderligere, forventes det, at deres evne til at omsætte det tilførte kvælstof ligeledes øges.VandløbDanmark har ca. 69.000 km vandløb. Hovedparten, ca. 75 pct., er mindre vandløb, bække oggrøfter med en bundbredde på op til 2 m. Ca. 23 pct. har en bundbredde på 2-10 m. og ca. 2pct. er over 10 m bredde.De fleste vandløb er skabt ved naturlige processer, men der findes også et stort antal kunstigekanaler og grøfter. Under naturlige forhold er der et tæt samspil mellem vandløbene, og deådale de ofte løber i. Især i den nedre del af vandløbssystemet vil vandløbene af og til svømmeover og aflejre sediment og organisk materiale på de omgivende arealer. Dette samspil er un-der naturlige forhold afgørende for udviklingen af enge, moser og temporære søer. Uden men-neskelige påvirkninger ville den naturlige vegetation langs vandløbene de fleste steder væreskov eller kratskov. Vandløbene vest for israndslinien er primært født af grundvand, og har der-for en forholdsvis stabil vandføring. I vandløbene mod øst stammer en stor del af afstrømnin-gen fra nedbør og dermed overfladevand, og vandføringen kan derfor variere meget.Hovedparten af vandløbene er påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. udretning, rør-lægning, spærringer, vandindvinding, udledning af spildevand samt grødeskæring af hensyn tilafvanding af arealerne langs vandløbene. I forbindelse med den omfattende afvanding og op-dyrkning af lavbundsarealer, der er sket gennem de sidste ca. 200 år, er over 90 pct. af vandlø-bene blevet udrettet og uddybet. Disse påvirkninger har resulteret i en forringelse af de fysiskeog biologiske forhold. I de seneste år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet for-bedret betydeligt gennem mere skånsom grødeskæring og ved vandløbsrestaurering. Flerevandløb bliver lagt tilbage i deres gamle snoede forløb, og rørlagte strækninger bliver åbnet.Dette indebærer, at disse vandløb atter kan udvikle sig mere naturligt, hvilket forbedrer leve-vilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv.
261
Sammenlignet med andre naturtyper er der forholdsvis få arter i vandløbene, men en rækkeplantearter er tilpasset og tilknyttet vandløbene, og vandløbene er også levested for mangesmådyr, der er tilpasset livet i strømmende vand. Vandløbene har særlige fiskebestande afbl.a. ørreder, laks, ål, snæbel og en række karpefisk. Flere af arterne, f. eks. ørred og lampret-ter, vandrer på bestemte tidspunkter af året fra havet ind i vandløbene for at gyde, mens andrelever i vandløbene hele året. Der findes omkring 40 forskellige arter af fisk i de danske vandløb.Desuden er en række landlevende dyr og fugle afhængige af vandløbene som fourageringsom-råde. Det drejer sig f.eks. om odder, bæver, isfugl og vandstær. En naturlig dynamik i vandlø-bene og en naturlig udvikling af vandløbsvegetationen giver en høj biodiversitet. På sammenmåde bidrager en naturlig vegetationsudvikling på de ånære arealer også til en høj biodiversi-tet.Vandkvaliteten i vandløbene kan især påvirkes gennem udledning af spildevand og okkerbe-lastning. Udledning af spildevand medfører dårlige iltforhold i vandløbene på grund af tilførselaf let omsætteligt organisk stof. Tilførslen af organisk stof er i forhold til tidligere i høj gradformindsket gennem biologisk rensning af spildevandet, men der forekommer endnu udlednin-ger af spildevand fra kommunale renseanlæg, enkeltliggende ejendomme i det åbne land, over-løb og dambrug. Okker udfældes ved dræning af jernholdige og kalkfattige jorder, og ved højekoncentrationer af okker i vandløb dør fisk og andet dyreliv. Okkerproblemer findes særligt isydvestjyske vandløb. Indholdet af næringsstoffer som kvælstof og fosfor har ikke væsentligbetydning for miljøtilstanden i danske vandløb men derimod for de søer og kystområder, somvandløbene udmunder i.Vandløbenes fysiske forhold har stor betydning for den naturlige dynamik og dermed vandlø-benes betydning som levesteder for en række arter og som spredningskorridorer. Af hensyn tilafvanding af landbrugsarealer er vandløbene blevet udrettet, rørlagte og vedligeholdt. Dettepåvirker direkte levestederne for mange arter og har også medført en øget afstrømningsha-stighed, og at vandløbenes bunde og brinker er blevet mere ustabile, hvilket igen har ført tilstørre erosion. Særligt i egne, hvor jorden indeholder meget sand, og hvor vandløbene erstærkt regulerede, kan der være stor sandtransport og sedimentering ned gennem vandløbe-ne. Regulerede vandløb er ofte mere ensartede med lille variation i strøm, dybde og bundfor-hold. Dette giver plads til færre plante- og dyrearter sammenlignet med naturligt slyngedevandløb. En helt naturlig vandløbsdynamik er formentlig kun bevaret på under 1 pct. af densamlede vandløbsstrækning. En for hårdhændet vandløbsvedligeholdelse med hyppig og kraf-tig grødeskæring for at sikre afvandingen påvirker også naturtilstanden i vandløbene negativt,fordi mange af vandløbenes plantearter ikke tåler den kraftige grødeskæring. Plantesamfunde-ne i de danske vandløb er blevet mindre artsrige i løbet af de sidste 100 år, og mange plantear-ter er forsvundet, mens andre er ikke nær så udbredte, som de var tidligere. Spærringer afvandløb i forbindelse med vandmøller, dambrugsopstemninger, turbineanlæg, styrt, rørlæg-ninger mv. har også påvirket vandløbenes kvalitet og mange arters mulighed for at sprede sig iog langs vandløbene.
262
Vandindvinding til drikkevand, markvanding og dambrug reducerer vandføringen i vandløbene,hvilket kan have stor betydning for naturtilstanden. Indvinding af grundvand i hovedstadsom-rådet indebærer således, at mange sjællandske vandløb har meget lille vandføring i sommer-halvåret. En lavere vandføring nedsætter bl.a. strømhastigheden, øger temperaturen og redu-cerer iltindholdet.Klimaændringer kan få indflydelse på vandløbene gennem højere vandtemperaturer og isærmuligheden for større og hyppigere afstrømninger, der betyder, at vandløbene i perioder vilvære mere vandførende end ellers. De større afstrømninger kan medvirke til erosion af brinkerog større udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet samt hyppigere oversvømmelser af deomkringliggende arealer.Overvågningen af miljøtilstanden i de danske vandløb har især været rettet mod de vandløb,der var målsat i amternes regionplaner (ca. 27.000 km). De vandløb, der ikke var målsat, isærde mindre vandløb og grøfter, er der derimod begrænset viden om. Vandløbenes tilstand vur-deres i forhold til Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) ud fra sammensætningen af smådyrsfau-naen i vandløbene. Faunaklasserne er opdelt i 7 trin, hvor 7 angiver den bedste tilstand og 1den dårligste. Gode vandløb med god fysisk tilstand og god vandkvalitet har faunaklasse 5, 6 el-ler 7. Et naturligt bugtet vandløb, som får lov til at passe sig selv, og som samtidig er rent, harofte høj faunaklasse. Figur 24.8 viser tilstanden for danske vandløb opgjort i forhold til vand-løbsbredder og forskellige regioner. Opgørelsen bygger på de 15.000 stationer, som indgår igrundlaget for de første vandplaner.
263
Figur 24.8: Miljøtilstanden af vandløb – opgjort efter faunaklasser og i forhold tilvandløbsbredde og regioner. Opgørelsen bygger på de stationer (15.000), som ind-går i grundlaget for de første vandplaner. Blå og grønne farver viser god eller megetgod tilstand.Kilde: Wiberg-Larsen et al. 2009
Som det fremgår, har de store vandløb og de vestdanske vandløb samt de bornholmske vand-løb en bedre miljøtilstand end de små vandløb og de østdanske vandløb.Figur 24.9 viser udviklingen fra 1994 til 2009 i den biologiske vandløbskvalitet med udgangs-punkt i de op til 250 stationer, som indgår i NOVANA programmet. Andelen af stationer medDVFI 5, 6 og 7 er øget fra 42 pct. i 1994 til 55 pct. i 2009. Det er især vandløb med faunaklasse7, dvs. de bedste, som er gået frem. Den biologiske kvalitet af de undersøgte vandløb er såle-des langsomt forbedret siden 1994, så der i 2009 var god kvalitet (dvs. faunaklasse > 5) i godthalvdelen af vandløbene. Forbedringerne vurderes primært at skyldes en bedre spildevands-rensning og i et vist omfang forbedrede fysiske forhold. Det skal bemærkes, at der blandt destationer, som indgår i NOVANA programmet, er en overrepræsentation af vandløb med godeller meget god miljøtilstand.
264
Figur 24.9: Miljøtilstanden af vandløb opgjort efter faunaklasser. Opgørelsen bygger på op til 250 statio-ner som indgår i NOVANA-programmet i perioden 1994-2009. Blå og grønne farver viser god eller megetgod tilstand.Kilde: Wiberg-Larsen et al. 2009
2 af de naturtyper under habitatdirektivet, som findes i Danmark, er vandløb. Bevaringsstatusblev i 2007 vurderet som ugunstig for den ene, nemlig vandløb med vandplanter. Hovedårsa-gen er forstyrrelser i plantesamfundenes struktur som følge af grødeskæring. Status blev ogsåvurderet som ugunstig til stærkt ugunstig for en række vandløbsarter omfattet af habitatdirek-tivet, f.eks. vandranke, tykskallet malermusling, flodperlemusling, snæbel, laks og odder. Fornogle af de vigtige plantearter og plantesamfund i vandløbene ses der også stadig en tilbage-gang formentlig pga. fortsat grødeskæring. For flere arter af smådyr har der jf. Dansk Vandløbs-fauna Indeks (DVFI) været en fremgang, som skyldes en forbedring af vandløbenes vandkvalitetfra omkring 1990. Ørred og laks har også været i fremgang bl.a. som følge af udsætninger,mens andre arter som ål og snæbel fortsat er i tilbagegang.Alle vandløb er omfattet af vandløbsloven. Herudover er ca. 28.000 km særligt udpegede vand-løb også omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. De fleste udpegede § 3-vandløb er naturligevandløb (offentlige såvel som private), som kan være enten regulerede eller uregulerede, dvs.med eller uden ændringer af vandløbets skikkelse. Nogle kunstigt anlagte grøfter og kanaler erogså udpegede, fordi de fungerer som væsentlige levesteder og spredningsveje for dyr og plan-ter. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke må foretages ændringer i til-standen af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Vandløbslovens regler er nærmere beskre-vet i afsnit 25.4.Der er gennem de seneste årtier foretaget en række forbedringer i vandløbenes fysiske forholdi forbindelse med fjernelse af spærringer, nedlæggelse af dambrug og restaurering af vandløbmed genopretningen af Skjern Å som det mest markante eksempel.I vandplanerne er der fastsat specifikke målsætninger for ca. 22.000 km vandløb, og heraf erder udpeget i alt ca. 5.200 km vandløb, hvor der skal gøres en konkret, aktiv indsats. Disse ind-
265
satser er enten ændret vandløbsvedligeholdelse eller vandløbsrestaurering, herunder fjernelseaf fysiske spærringer og genåbning af rørlagte vandløb. De øvrige vandløb skal som hidtil admi-nistreres efter vandløbslovens almindelige regler.24.6. SkoveneDet danske skovareal er i 2009 opgjort til ca. 580.000 ha svarende til 13,5 pct. af landets areal.Skovene er ujævnt fordelt med forholdsvis meget skov i Midtjylland, på Djursland, i Nordsjæl-land og på Bornholm. Sammenlignet med det samlede EU, der har en skovandel på over 35pct., er Danmark skovfattigt. Oprindeligt var det meste af Danmark dækket af skov, men efterårhundreder med ukontrolleret hugst og rydning til landbrug, dækkede de danske skove om-kring år 1800 kun ca. 3 pct. af landets areal. Skovforordningen fra 1805 sikrede de resterendeskove, og siden da har skovarealet været stigende. Tilplantningerne er sket ved anlæg af pro-duktionsskov og nåletræplantager på hede- og klitarealer i Jylland. I de seneste 20 år har derværet en skovrejsningsindsats især med fokus på nye bynære skove.Gennem især 1900-tallet er der sket en kraftig intensivering af skovbruget med udbredt anven-delse af indførte nåletræarter, dyrkning i monokulturer, dræning og effektive hugstmetoder. Idag er størstedelen af de danske skove etableret som plantninger og dyrkes i monokulturer. 40pct. af skovarealet er bevokset med nåletræ og ca. 40 pct. er løvskov, mens ca. 13 pct. er blan-det løv- og nåleskov. 4 pct. af skovarealet anvendes til produktion af juletræer, mens det reste-rende areal er ubevoksede arealer og veje mv. I de seneste 10 til 20 år har der bl.a. pga. af fal-dende priser på nåletræ, stormfald og dårlig sundhed for nogle af de indførte nåletræarter væ-ret en udvikling mod øget anvendelse af hjemmehørende løvtræ.Størstedelen af skovene (ca. 68 pct.) er i privat eje, mens staten og andre offentlige myndighe-der ejer ca. 28 pct. af skovene. Langt de fleste skove i Danmark (ca. 85 pct.), herunder alle of-fentlige skove er fredskov og omfattet af skovloven. Fredskovsarealer skal som udgangspunktvære bevokset med træer, som kan vokse op til højstammet skov og skal drives efter lovensregler om god og flersidig skovdrift. Juletræer og pyntegrønt må højst dyrkes på 10 pct. af sko-vens areal, og op til 10 pct. af skovens areal kan udlægges til åbne naturarealer. Marker og klit-ter med fredskovspligt kan også holdes uden bevoksning, så længe anvendelsen ikke ændres.Der må ikke bygges nye huse i fredskov. Fredskovspligten kan i særlige tilfælde ophæves menda med krav om erstatningsskov.Skovenes ydelserSkovene leverer en række samfundsmæssige værdier i forhold til træprodukter, friluftsliv, lag-ring af CO2, rent drikke- og grundvand, biodiversitet mv. Hugsten i de danske skove udgør mel-lem 2 og 3 mio. kbm. træ om året, og den samlede værdi af produktionen af træ, juletræer ogpyntegrønt er for perioden 2002-2006 opgjort til ca. 1,1 mia. kr. årligt. Indtjeningen pr. ha ersammenlignet med landbrug beskeden i skovbruget og indtægter fra juletræer, pyntegrønt ogjagtleje har en relativ stor betydning for den samlede driftsøkonomi. Dette skal ses i sammen-hæng med, at priserne på råtræ inden for de seneste 20-30 år er faldet kraftigt. Priserne har
266
dog været stabile de seneste 10 år, og der forventes en øget efterspørgsel på træ, bl.a. ener-gitræ, de næste 10 til 20 år.Skovene kan oplagre CO2 i træer og jord, ligesom der også oplages CO2 i træprodukter. Anven-delsen af træ kan også fortrænge materialer som stål, aluminium og beton, som kræver mereenergi til fremstilling. Endelig kan biomasse fra skov erstatte fossile brændsler. De danske sko-ves produktion af træ til energi har været stærkt stigende, og hugsten af brænde og energitræudgør nu over halvdelen af hugsten i de danske skove. Der forventes en øget efterspørgsel ef-ter energitræ og selv om denne efterspørgsel i vid udstrækning forventes dækket ved import aftræpiller, forventes der også en øget efterspørgsel efter danskproduceret energitræ. SkovenesCO2-optag og lagring i forbindelse med skovrejsning har indtil nu kunne godskrives i det natio-nale klimaregnskab under Kyotoprotokollen.I medfør af naturbeskyttelsesloven er der adgang til skovene for publikum, og skovene harsammen med de danske strande og kyster meget stor betydning for friluftslivet. Det skønnessåledes, at skovene modtager over 75 mio. besøg om året. I de offentlige skove er adgangsret-ten udvidet, idet man her har ret til at færdes uden for stier og veje og hele døgnet rundt. I pri-vate skove er der alene adgang ad veje og stier og kun i dagtimerne.Skovene kan medvirke til en bedre sikring af grund- og drikkevandsressourcer. Dette skyldes, atskovbruget i forhold til landbruget bruger relativt små mængder gødning og pesticider. Mulig-heden for sikring af vandressourcer kan yderligere forbedres ved at anvende løvtræ i de på-gældende skove og genskabe de naturlige afvandingsforhold. Af hensyn til sikring af vandres-sourcer er der gennem de senere år gennemført en række skovrejsningsprojekter i samarbejdemellem vandforsyningsselskaber, kommuner og staten.Skovene og biodiversitetDanmark er oprindeligt skovdækket og de fleste hjemmehørende plante- og dyrearter har de-res oprindelse i skov. Derfor har skovene stor betydning for den danske biodiversitet og skovener det økosystem, som har den største artsrigdom, og som indeholder flest af de arter, der eropført som truede på den danske rødliste.Skove bestående af hjemmehørende træarter og buske med naturlig variation i arter og aldre,små åbne områder, uforstyrret jordbund, naturlige afvandingsforhold, med store og gamletræer og en stor andel af dødt ved har den største biodiversitetsmæssige værdi. Mange arter,især de, der er sjældne og truede, trives kun i skove, der er over 100 år gamle. En særlig na-turmæssig værdi er knyttet til de skovområder, som også var skov før år 1800 og som altsåuden afbrydelse altid har været skov. I disse skovområder (defineret som naturskov i ‘Natur-skovsstrategien’ fra 1994) kan der findes mange af de truede arter, men der er ofte tale ommindre, isolerede skovbevoksninger, hvor de tilknyttede arter har dårlige muligheder forspredning.
267
Generelt er langt størstedelen af de danske skove produktionsskove, som er karakteriseret vedlavt indhold af dødt ved og gamle træer, og som er uden den naturlige dynamik, som findes iurørte skove uden drift.De seneste opgørelser viser, at der i gns. er 5,4 m3dødt ved pr. ha i de danske skove. Dette erlavere end i Sverige (6,1 m3/ha), Finland (5,5 m3/ha) og Tyskland (11,5 m3/ha) og formentlig ud-tryk for en relativ høj udnyttelse af tyndinger. Til sammenligning er der i naturlige skove ’uden’menneskelig påvirkning gennem lang tid målt mellem 74 og 168 m3dødt ved pr. ha. En megetstor del af de danske skove rummer intet eller næsten intet dødt ved, og mindre end 1 pct. afdet danske skovareal har en naturlig mængde dødt ved jf. figur 24.9.
Figur 24.9: Fordelingen af det danske skovareal til forskellige klasser afhængig af mængden af dødt ved.Kilde: Nord-Larsen et al. 2010
Urørt naturskov med høj naturlig biodiversitet er en af de sjældneste naturtyper i Danmark.Som dokumenteret via rødlisteopgørelserne er mange arter i skovene truet og mange arter in-den for alle organismegrupper i skovene er negativt påvirket. Dette gælder arter af fugle, dag-sommerfugle knyttet til skovenge og lysninger i skoven samt laver, svampe og insekter knyttettil gamle træer og dødt ved. Skovene mangler i forhold til en bedre sikring af biodiversitet gam-le træer, dødt ved, naturlige lysninger, naturlige afvandingsforhold, områder med høj fugtighedog egentlige vådområder.
268
Skovene tilføres mere luftbårent kvælstof end åbne arealer, fordi træerne rager op i luften og fan-ger luftens kvælstof, og især i skovbryn kan denne tilførsel være en trussel mod planter, laver ogsvampe. Klimaændringerne og en hurtigere spredning af bl.a. sygdomme kan også indebære entrussel mod en del af skovene. Elmesygen har f.eks. stort set udryddet forekomsten af gamle el-metræer i skovene, og i disse år er en stor del af asketræerne i de danske skove ved at forsvindepå grund af forekomsten af en ny svampesygdom. De naturligt hjemmehørende træarter er vigtigefor biodiversiteten, da de har en række specifikke arter tilknyttet.Sikring af skovenes biodiversitetSkovloven sikrer, at søer, moser, heder, enge, overdrev o.l., der naturligt hører til en fredskov, ikkemå ændres uanset størrelsen. Der er dog ikke pligt til at foretage aktiv pleje af naturområderne.Herudover sikrer skovloven, at skovbryn af løvtræer og buske skal bevares og at registrerede be-varingsværdige egekrat ikke må ryddes. Natura 2000-indsatsen i forhold til skov er beskrevet ne-denfor. Skovloven giver mulighed for en registrering og sikring af særlig værdifuld skov, som ikkeer omfattet af Natura 2000-indsatsen. En systematisk kortlægning er ikke gennemført, men i for-bindelse med en tidligere tilskudsordning er der udarbejdet et grundlag for prioritering af værdi-fulde skove i forhold til at kunne opnå tilskud. Som nævnt kan 10 pct. af skovens areal udlægges tilåben natur, og 10 pct. af arealet kan drives som stævningsdrift eller græsningsskov.I det nationale skovprogram fra 2002 fremgår det, at der skal ske en omstilling til en mere natur-nær skovdrift og bedre bevaring af skovenes naturværdier, bl.a. ved at 10 pct. af det samledeskovareal inden 2040 har natur og biodiversitet som det primære driftsformål. De 10 pct. biodi-versitetsskov skal bl.a. omfatte de naturmæssigt særligt værdifulde skove, skov i EU-habitatområder, skov udlagt som urørt skov og skov som drives i særlige driftsformer. Der er gen-nemført en række tiltag til sikring af biodiversiteten, både i de private og offentlige skove. Tabel24.5 giver et overblik over skovarealer, der er udlagt med formelle bindinger i forhold til særligedriftsformer og biodiversitetshensyn. Det skønnes, at i alt ca. 22.000 ha er omfattet af sådannesærlige sikringer af biodiversitetshensyn.
269
Tabel 24.4: Skovarealer med særlige driftsformer og biodiversitetshensyn
Egekrat750***Urørt skov5.700Gl. driftsformer/ekstensiv drift6.900I alt12.600*omfatter både varige og tidsbegrænsede aftaler.**skønnede minimumstal. Omfanget af fredede egekrat har ikke kunne opgøres.***egekrattene i statsskovene er ofte også registreret som urørt skov eller gl. driftsformer og indgår derfor ikke i sumtallet.Kilde: Miljøministeriet
Private skoveSkovlovsaftaler*Fredninger**(ha)(ha)2.300?1.7009301.9252.1105.9253.040
Statsskovene(ha)
I den seneste skovstatistik fra 2010 indgår oplysninger om de forskellige driftsformer i skovene.De skove, der har særlig betydning for biodiversiteten, findes i kategorierne ‘uensaldrendedrift’, ‘uensaldrende naturskov’, ‘gamle driftsformer’ og ‘værnskov’, som i alt udgør ca. 15 pct.af det samlede skovareal, svarende til ca. 90.000 ha.Privatejede skoveSkovloven giver mulighed for at yde tilskud i private skove til biodiversitetshensyn. Der er såle-des indgået aftaler om sikring af egekrat, udlæg af urørt skov og opretholdelse af gamle og sær-lige driftsformer, som tilgodeser biodiversiteten. Gamle egekrat og arealer med urørt skov ertypisk sikret gennem varige og tinglyste aftaler, mens aftaler om gamle driftsformer har værettidsbegrænsede (primært 20-årige). Tilskuddene til f.eks. urørt skov har været meget varieren-de, afhængig af værdier af de konkrete bevoksninger. I de seneste 5 år er der indgået varige,tinglyste aftaler om ekstensiv skovdrift med et gennemsnitligt tilskud på ca. 10.000 kr./ha.Formålet med disse aftaler har været at beskytte naturmæssigt særligt værdifulde skove ellerat gøre en særlig indsats for bilag 4 arten hasselmus. Tabel 24.6 viser eksempler på tilskud tilsikring af biodiversitet i private skove fra de sidste 20 år.Tabel 24.5: Eksempler på tilskud til sikring af biodiversitet i private skove
Sikring af egekratBeløb(kr./ha)Varighed7.000 (gns.)varigt (tinglys-ning)
Urørt skov10.000 - 50.000varigt (tinglys-ning)
Gl. driftsformer5.000 – 10.0005- eller 20-årige
Ekstensiv skov-drift10.000varigt (tinglys-ning)
Kilde: Miljøministeriet
Biodiversitetshensyn i privatejede skov er i en række tilfælde også sikret gennem fredningermed bestemmelser om urørt skov eller ekstensiv skovdrift. Indholdet og omkostningerne i for-bindelse med disse fredninger varierer meget. Ved fredningen af Agernæs Storskov i 1999 varerstatningen ca. 130.000 kr./ha for gammel egeskov og godt 40.000 kr./ha for ung skov.I flere tidligere offentlige tilskudsordninger har det været muligt at søge tilskud til at bevaregamle træer til naturlig død og henfald. I perioden 2006-2011 er der givet engangstilskud på400 – 1.000 kr./træ til bevaring af knap 6.000 enkelttræer. Aftalerne er varige og tinglyses.
270
Formålet med aftalerne har været at beskytte naturmæssigt særligt værdifulde skove eller atgøre en særlig indsats for flagermus. Herudover har der været ydet tilskud til naturpleje af åb-ne naturarealer i skov, konvertering af nåleskov til hjemmehørende træarter samt til udarbej-delse af grønne driftsplaner, der fremmer en bæredygtig skovdrift og dermed skovenes biodi-versitet.Med Grøn Vækst-aftalen fra 2009 blev det besluttet at hæve men også målrette tilskudsmid-lerne til private skove frem til 2015 til at efterleve direktivforpligtelser og til privat skovrejsning.Siden ultimo 2009 har der derfor i skove alene været mulighed for tilskud til en indsats for fla-germus og hasselmus uden for Natura 2000-områderne.StatsskoveneMiljøministeriet administrerer statsskovene, som omfatter ca. 19 pct. af Danmarks skove. I dis-se skove skal der jf. skovloven lægges særlig vægt på bl.a. sikringen af naturværdier. I statssko-vene er ca. 12.500 ha udlagt til urørt skov, gamle driftsformer eller plukhugst. Herudover gæl-der et sæt økologiske retningslinier for alle skovarealer, som bl.a. sikrer, at der opretholdesmange gamle træer og overmodne bevoksninger samt at der tages særlige hensyn til skovenessmåbiotoper. Siden 2005 har alle statsskove været under omlægning til naturnær skovdrift.Den naturnære skovdrift skal bl.a. sikre biodiversitetshensyn ved at anvende især hjemmehø-rende træarter og opbygge stabile skove med vedvarende skovdække, som kan forynges natur-ligt og hvor skovklimaet opretholdes. Samtidig indebærer den naturnære skovdrift, at den kun-stige afvanding så vidt muligt skal ophøre og at skovmoser genskabes, og at der overalt skal be-vares 3-5 træer pr. ha til naturligt henfald. Der foreligger endnu ingen undersøgelser, der hardokumenteret effekterne af den naturnære skovdrift i forhold til biodiversiteten. Statsskovenehar siden 2007 været certificerede efter de to certificeringsordninger for skov, som findes pådet danske marked, FSC og PEFC. Disse ordninger stiller bl.a. krav om sikring af biodiversitet.Forvaltningen af offentlige skov- og naturarealer er yderligere beskrevet i afsnit 25.8.Skove i Natura 2000 områder10 danske skovtyper er omfattet af EU’s habitatdirektiv, fordi de vurderes at være truede. I Na-tura 2000 områderne er der således kortlagt ca. 20.000 ha af disse skovnaturtyper, som skalsikres og opnå en god naturtilstand. Af de 20.000 ha er ca. 55 pct. privatejede, og ca. 45 pct. eroffentligt ejede. Mange af de arter, som er beskyttet af habitatdirektivet, er også knyttet tilskovene.Natura 2000-planerne, som blev vedtaget i december 2011, fastlægger, at de kortlagte skov-naturtyper skal beskyttes, og at drift og pleje skal tilrettelægges, så skovnaturtyperne bevares. Isærlige tilfælde skal skovdriften helt ophøre. Herudover er der en særlig indsats for en rækkedyre- og plantearter i skov, der indgår i Natura 2000 områdernes udpegningsgrundlag. Eksem-pelvis kræver billen eremit, at gamle løvtræer med hulheder bliver bevaret, da det er leveste-det for denne truede art. Og store rovfugle som f.eks. havørn, fiskeørn og rød glente skal sikresfred og ro i yngleperioden omkring redetræer. Natura 2000-indsatsen i de private skove er for-
271
udsat gennemført ved en frivillig tilskudsordning under landdistriktsprogrammet. Indsatsen erdog ikke påbegyndt endnu (august 2012), idet tilskudsordningen ikke er udviklet og godkendtaf EU-Kommissionen. Nogle af arealerne er allerede beskyttet af eksisterende skovlovsaftalereller fredninger, nævnt ovenfor.SkovrejsningI bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven fra 1989 blev der formuleret en målsætning omen fordobling af det danske skovareal. Denne målsætning er gentaget flere gange bl.a. i det na-tionale skovprogram fra 2002. Her fremgår det således, at skovarealet skal forøges, så skov-landskaber dækker 20-25 procent af Danmarks areal i løbet af 80 til 100 år. Siden 1989 er skov-arealet forøget med ca. 42.000 ha, heraf ca. 33.000 ha privat skov og ca. 9000 ha offentlig skov,overvejende statsskov.Den private skovrejsning resulterer ofte i forholdsvis små, spredte skove. Den statslige skov-rejsning har især haft fokus på etablering af nye bynære skove med muligheder for friluftsliv ognaturoplevelser, og skove som kan sikre sårbare grundvandsressourcer. Den biodiversitets-mæssige værdi af skovrejsningen afhænger af, i hvilket omfang der anvendes hjemmehørendetræarter og i hvor høj grad de nye skove etableres med variation og lysninger, naturlige afvan-dingsforhold, vådområder mv. I forhold til at sikre områder med meget høj biodiversitet erskovrejsning en langsigtet investering. Det tager således mange år (> 100 år) at genopbygge ennatur og biodiversitet, som svarer til den, der kan findes i gamle skove.Den tidligere regerings Grøn Vækst aftale fra 2009 indeholder mål om at skabe i alt 800 ha nystatslig, bynær skov og 6900 ha ny privat skov frem mod år 2015. Den nuværende regering har i2012 afsat yderligere midler for at understøtte skovrejsning.24.7. Agerlandets natur og biodiversitetAgerlandet med dyrkede marker udgør ca. 62 pct. af Danmarks landareal. Langt størstedelen eropdyrkede marker i omdrift. Men agerlandet rummer også en række udyrkede småbiotopersom hegn, markskel, diger, grøfter, gravhøje mv., i alt ca. 89.000 ha. Agerlandet er endvidereen vigtig føderessource for flere arter. De fleste arter i agerlandet er knyttet til småbiotoperne,som har stor betydning som levesteder, overvintringssted og til fødesøgning. Agerlandets små-biotoper har formentlig også en vigtig funktion for spredning af arter mellem åbne naturtyperog skove. Agerlandet rummer flere sjældne og truede arter i Danmark, omend langt færre endskovene og de lysåbne naturtyper.Småbiotoperne er ofte så små, at de ikke er beskyttede af naturbeskyttelseslovens regler. IØstdanmark er det samlede areal med småbiotoper i agerlandet faldet markant frem til slut-ningen af 1980’erne. Især forsvandt mange små vådområder og vandhuller og det vurderes, atmellem 95 pct. og 98 pct. af de oprindelige vådområder i agerlandet i dag er forsvundet. Man-ge andre småbiotoper, som markskel og levende hegn, er også forsvundet. Siden ca. 1990 erudviklingen vendt, så der nu i hele landet etableres flere småbiotoper i form af både hegn,
272
vildtplantninger, småsøer, vandhuller mv. Udviklingen i Vestjylland adskiller sig, idet der herover en længere periode er sket etablering af flere læhegn. Selv om der nu etableres nye små-biotoper, fjernes der dog stadig, andre og dette er ofte de ældre og biodiversitetsmæssigemest værdifulde. Det er især deltids- og fritidsbrugere, som står for etableringen af de nyesmåbiotoper. Siden starten af 1990’erne har der også været en udvikling mod øget anvendelseaf hjemmehørende plantearter i levende hegn og vildtplantninger, hvilket har øget den natur-mæssige værdi. Der har også været øget fokus på den landskabsmæssige udformning.Bestanden af fugle knyttet til agerlandet har været faldende, og bestanden af hare er gået kraf-tigt tilbage siden 1960’erne og vurderes stadig at være faldende. Herudover er de vilde bier enaf de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. De vilde planter knyttettil agerlandet har også været i markant tilbagegang, og de kvælstofelskende arter er blevetdominerende i hegn og vejkanter.En fortsat intensivering af landbrugsdriften kan være en trussel mod naturen i agerlandet. In-tensiveringen indebærer øget markstørrelse og fjernelse af eksisterende levende hegn og an-dre småbiotoper. Det samme gælder anvendelsen af flere enårige afgrøder, færre alsidige sæd-skifter og færre græssende dyr på markerne. I givet fald indebærer dette, at agerlandet blivermere ensformigt, og at levevilkårene for en række arter forringes.Småbiotoperne påvirkes også af gødningsstoffer og pesticider. Hegn og andre småbiotoperdomineres derfor i dag typisk af få kvælstofelskende plantearter som græsser, brændenældeog tidsler. En fortsat fjernelse af eksisterende småbiotoper vurderes at være den største trusselmod biodiversiteten i agerlandet.24.8. De kystnære farvandeDe indre danske farvande og kystnære områder er præget af de store forskelle i dybde, strøm-forhold og saltholdighed mellem Nordsøen og brakvandsområdet i Østersøen. Der er genereltflere arter ved en høj saltholdighed, og man finder derfor en faldende artsrigdom af både tang,bunddyr og fisk ind gennem de indre danske farvande. Forskellen i saltholdighed giver sammenmed variationer i havbunden og forekomsten af mange lavvandede og næringsrige områdermulighed for stor artsrigdom og store bestande af forskellige arter.De indre danske farvande har derfor også stor betydning for mange fiskearter, som foretagerfødevandringer hertil i sommerhalvåret, og de lavvandede kystvande og strandenge har påsamme måde meget stor betydning som fouragerings- og opholdssted for en lang række træk-fugle. I en større europæisk og regional sammenhæng har Danmark især betydning for natur ogbiodiversitet netop pga. de danske havområders og kystvandes funktioner som grundlag for destore bestande af vandfugle, som er helt afhængige af de danske kystområder som træk- ogovervintringsområde.Især stenrevene og de stenede kyster er meget artsrige. Stenene er voksested for tang og an-dre organismer og tilholdssted for et rigt dyreliv. Områderne med ålegræs, der tidligere var
273
meget udbredte langs de danske kyster end i dag, er også vigtige levesteder for mange orga-nismer. Muslingebankerne i de danske fjordområder rummer et tilsvarende vigtigt fødegrund-lag for mange vandfugle.Miljøtilstanden i de kystnære farvande er beskrevet i afsnit 26.1.
274
25. Naturbeskyttelse og reguleringKapitlet gennemgår den generelle regulering og beskyttelse af den danske natur. Den særligesikring og indsats jf. habitatdirektivet gennemgås også ligesom fredningsinstrumentet og nati-onalparkerne beskrives. Indsatserne i forhold til specifikke arter beskrives. Der redegøres ogsåfor den indsats for etablering af ny natur som har fundet sted de seneste ca. 20 år, og de for-skellige naturindsatser i statsligt, kommunalt og privat regi nævnes. Endelig beskrives indsatsenfor at reducere belastningen af naturen med ammoniak.25.1. Beskyttelse af naturarealer (§ 3)Et centralt element i sikringen af den danske natur er reglerne i naturbeskyttelseslovens § 3 omde beskyttede naturtyper. Beskyttelsen omfatter søer, vandhuller, vandløb, heder, moser,strandenge, ferske enge og overdrev. Arealer som opfylder lovens kriterier om plantevækst,jordbund mv. er således beskyttede, idet det er arealets faktiske botaniske tilstand, der afgør,om arealet er omfattet. Beskyttede arealer kan således vokse sig ind og ud af beskyttelsen.F.eks. kan en hede vokse sig ud af beskyttelsen ved naturlig tilgroning med træer og buske. Til-svarende kan nygravede søer og arealer, der er afgræsset over en længere periode, udvikle sigtil beskyttet natur.Boks 25.1. Naturarealer beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3Hvilke naturarealer er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3?•••Heder, moser, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev, der er større end22.500 m i sammenhængende areal.2Søer, der er 100 m eller derover.De vandløb, der er beskyttede, er konkret udpegede.2
Moser og lignende, der er mindre end 2.500 m er også beskyttede, hvis de ligger i forbindelse med22en sø på 100 m eller derover. Naturtyper, der er mindre end 2.500 m , men støder op til eller ind-2går i sammenhæng med andre naturtyper, og hvor det samlede areal derved bliver over 2.500 m ,er også beskyttede. Beskyttelsen gælder både i det åbne land og i skove.Naturbeskyttelseslovens nuværende regler om § 3-beskyttede naturtyper trådte i kraft i 1992,mens søer og vandløb blev beskyttet allerede i 1972 og større moser i 1978. Heder og strandengeog strandsumpe har været beskyttede siden 1984. Ferske enge og overdrev siden 1992.
Beskyttelsen indebærer, at der ikke må foretages ændringer af arealerne ved f.eks. dræning,opdyrkning, udgravning, gødskning, sprøjtning eller tilplantning. De beskyttede områder mådog anvendes, som man har gjort det, før de blev omfattet af beskyttelsen. Det betyder f.eks.,at en hidtidig landbrugsdrift må fortsætte, men at driften ikke må intensiveres. Det er kommu-nerne, der er myndighed og afgør, om arealer er § 3-beskyttede og den enkelte kommune somgenerelt administrerer § 3-reglerne herunder, også giver evt. tilladelser til ændret anvendelse.
275
Arealet med § 3 beskyttet naturDe beskyttede områder er registreret i Danmarks Miljøportal. Registreringen er alene vejle-dende, da det er arealets tilstand og ikke spørgsmålet om, hvorvidt det er registeret, som af-gør, om det er beskyttet. Der findes en forespørgselsordning til reglerne, hvor en lodsejer in-den for fire uger kan få kommunens svar på, om et givet areal eller et givet indgreb er omfattetaf beskyttelsen.Naturstyrelsen har lavet en sammenstilling af det samlede areal af kommunernes vejledende §3-registreringer i årene fra 1996 til 2010 jf. figur 25.1. Som det fremgår, har det registreredeareal med beskyttede naturtyper været forholdsvist stabilt i perioden. Arealet med søer er dogsteget. Det faldende areal med enge skyldes primært, at kriterierne for beskyttede enge, bl.a. imarskområder, er blevet revideret i perioden. Arealer kan også være registreret forkert.Antallet af registrerede arealer har også været forholdsvis stabilt. Registreringerne er behæftetmed usikkerhed, og derfor foretager Naturstyrelsen i årene 2011 til 2014 en national opdate-ring af den vejledende § 3 - registrering.
Vejledende § 3-registrerede arealer i Danmark - hektar12000010000080000Ha600004000020000
0EngHedeMoseOverdrevStrandengSøNaturtyper1996200620082010
Figur 25.1: Udviklingen i arealet med § 3 registreret natur 1996-2010.Kilde: Naturstyrelsen
Det vurderes, at der i øjeblikket kommer en del nye beskyttede områder til, især søer, mensder ikke vokser områder ud af beskyttelsen i noget stort omfang. Rydningspligten i medfør aflov om drift af landbrugsjord samt egentlige naturplejeindsatser er med til at begrænse mæng-den af § 3 naturområder, der vokser sig ud af beskyttelsen.Som et led i den aktuelle opdatering af § 3 registreringen har DMU udarbejdet en stikprøveba-seret analyse af registreringen og arealudviklingen i perioden 1995-2008 i en række kommuner.
276
Undersøgelsen viser, at nogle af de registrerede naturområder har været udsat for aktiviteter,som er i konflikt med beskyttelsen. Andelen med sådanne konflikter vurderes at ligge på mel-lem 2,0 pct. og 5,6 pct. Undersøgelsen viser også, at der findes oversete naturarealer, som ikkeer medtaget ved den hidtidige § 3-registrering, svarende til 7-10 pct. forøgelse af det kendteareal med beskyttet natur. Desuden findes der nyudviklet og genoprettet natur svarende til en1-4 pct. forøgelse. Resultaterne fra stikprøveundersøgelsen fremgår af tabel 25.1 Tabellen an-giver den vurderede nettoudvikling i arealet med de enkelte naturtyper samt de væsentligsteårsager til tab af de pågældende naturtyper. Undersøgelsen vurderes at give det mest dæk-kende billede af de senere års udvikling af arealet med beskyttede naturtyper i Danmark.Tabel 25.1: Stikprøveundersøgelse af den relative udvikling i arealet med beskyttede naturtyper i en rækkekommuner i perioden 1995-2008. For hver naturtype er for perioden vist det relative omfang af den tabtenatur, den oversete natur og den nye natur.NaturtypeFersk engMoseHedeOverdrevStrandengSø/vandhulTabt naturOverset naturNy naturÅrsager til tabArealudviklingKilde: Naturstyrelsen6-10 %21-32 %3-8 %Opdyrkning↓3%0,9-1,5 %1,5-3,4 %0-1,8 %Opdyrkning↓1%6,5-8 %1,9-2,9 %0,3-1,6 %Urbanisering↓6%7-8 %17-24 %1-10 %TilgroningOpdyrkning↓6%<1%3,1-4,5 %0,2-2,1 %Opdyrkning↓ 0,5 %0,4-0,9 %0,8 %4%TørlægningOpdyrkning↑3%
Opdyrkning er den væsentligste årsag til tab af de § 3-beskyttede naturtyper fersk eng, mose,overdrev og strandeng. For hede skyldes tabene urbanisering, hvilket for en stor del dækkerover sommerhusbyggeri på heder. Byggerierne har ikke nødvendigvis været i konflikt med na-turbeskyttelsesloven. For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiskeoverdrev, der den 1. juli 1992 lå i byzone eller sommerhusområder, gælder beskyttelsesbe-stemmelser i § 3 kun i forhold til tilstandsændringer til landbrugsformål og arealerne har der-med ikke været beskyttede mod andre typer indgreb. Bestemmelsen er en overgangsbestem-melse, som skulle sikre, at allerede planlagte byggerier i 1992 kunne udføres. Samlet set indike-rer undersøgelsen, at der findes mere § 3 – beskyttet natur, end det oprindeligt har været an-taget.I 2014 foreligger der som nævnt et samlet, opdateret skøn over den § 3 beskyttede natur iDanmark.Drift og pleje af den § 3 beskyttede naturDe fleste åbne § 3 - beskyttede naturtyper kræver som nævnt græsning, slåning eller afbræn-ding for at forblive åbne. På de ferske enge, overdrev, strandenge og på en betydelig del af mo-searealet er der behov for en kontinuerlig ekstensiv drift, hvis tilgroning skal undgås. På de næ-ringsfattige hede- og klitarealer er der som ikke regel ikke behov for årlige plejeindgreb. Natur-styrelsen skønner, at 90 pct. af engene, strandenge, overdrev og moser har et kontinuerligt ple-jebehov.
277
Der findes ikke et systematisk, dækkende billede af de beskyttede naturarealers naturtilstand.Siden 1980 har amter og kommuner indsamlet dokumentation for naturens tilstand på ca. 30pct. af de § 3-beskyttede naturarealer, men tallet dækker over meget store geografiske forskel-le og mange registreringer af plejebehov er af ældre dato. På de registreringsskemaer, kom-munerne anvender i forbindelse med besigtigelser og tilsyn af de beskyttede naturarealer, erder mulighed for at registrere plejebehovet. I perioden 2007-2010 har kommunerne registreretnaturtilstanden på 13.629 ferske enge, moser, heder, overdrev og strandenge og foretaget envurdering af det aktuelle forvaltningsbehov på godt halvdelen. Jf. disse registreringer er derbehov for pleje på 78 pct. af de besigtigede § 3-arealer.I en undersøgelse i 2005 blev det vurderet, at 55 pct. af hederne, 70 pct. af moser og kær, 20pct. af engene, 25 pct. af strandengene og 40 pct. af overdrevene blev plejet utilstrækkeligt ogvar under tilgroning. I en rapport fra 2004, hvor det samlede plejekrævende § 3 - areal blev op-gjort til 347.000 ha, blev det vurderet, at ca. 152.000 ha var under tilgroning og blev plejet forlidt eller slet ikke, at ca. 71.000 ha blev drevet for intensivt i forhold til den ønskede tilstandf.eks. med gødskning og sprøjtning, mens de resterende ca. 124.000 ha blev plejet tilstrække-ligt.Naturstyrelsen har vurderet det sandsynligt, at plejestilstanden alt andet lige er bedre i Natura2000-områderne end uden for Natura 2000-områderne. Indsatsen i Natura 2000 områderne erbeskrevet i afsnit 25.3.Private lodsejere har ikke pligt til at foretage naturpleje af de åbne § 3 arealer. En sådan pleje-pligt findes der derimod på de offentligt ejede § 3 – arealer, således at disse arealer ikke måvokse sig ud af § 3 tilstanden. Dette gælder også bortforpagtede, offentlige ejede § 3 – arealer.Ca. 80 pct. af de plejekrævende § 3-arealer er i privat eje.Naturpleje kan foretages ved afgræsning, slæt, afpudsning/slåning eller en kombinationer afdisse plejeformer. Ved afgræsning indhegnes arealet og husdyr afgræsser det under jævnligetilsyn. Ved slæt slås plantematerialet, hvorefter det fjernes fra arealet. Hvis det er muligt, skerder først en slåning, hvor materialet efterlades på arealet for at tørre og bl.a. kunne afgive frø.Slæt kan foretages maskinelt eller ved manuel afslåning og efterfølgende sammenrivning. Vedafpudsning efterlades det afslåede materiale på arealet, hvorfor denne plejeform ofte ikke ertilstrækkelig. Høslæt og afgræsning var integrerede driftsformer i tidligere tiders landbrug og erud fra naturkvalitetshensyn fortsat at foretrække. Afbrænding kan anvendes som led i pleje afheder og klitheder.Mange naturområder påvirkes af en tilførsel af næringsstoffer som følge af gødskning og atmo-sfærisk deposition af kvælstofforbindelser. Reguleringen på ammoniakområdet er beskrevet iafsnit 25.11. Fjernelse af næringsstoffer er på mange arealer en forudsætning for at genskabeen god naturkvalitet og en vigtig del af naturplejen. Mængden af næringsstoffer, der kan fjer-nes gennem pleje, afhænger af arealets jordbund, næringsstofniveau, hydrologi mv. Ved hø-
278
slæt kan der fjernes op til 100 kg N/ha/år på de mest næringsrige arealer. Ved græsning afleve-rer dyrene en stor del af næringsstofferne på arealerne igen og ved afgræsning kan der såledesalene fjernes op til ca. 10 kg N/ha/år på de mest næringsrige arealer. Der kan fjernes forholds-vis flere næringsstoffer fra enge end fra overdrev og heder som følge af en generel større pro-duktivitet.Generelt kan høslæt bidrage til at nedbringe næringsstofniveauet. Det samme gælder græsningpå næringsrige og produktive arealer, men med en betydelig længere tidshorisont. På nærings-fattig bund er græsning alene formentlig ikke i stand til at fastholde eller nedbringe næringsni-veauet.Landbrugsdrift og beskyttede naturarealerCa. 200.000 ha permanente græsarealer skønnes at være i landbrugsmæssig drift. En stor del afde landbrugspligtige, permanente græsarealer er også § 3 beskyttede. Der foreligger dog ikkepræcise oplysninger om omfanget af landbrugspligtige, § 3 beskyttede naturarealer.Jf. lov om drift af landbrugsjorder (driftsloven) er der med virkning fra 2004 rydningspligt på delandbrugspligtige naturarealer. Formålet er at undgå tilgroning og opretholde naturtilstandenog sikre, at landbrugsarealer nemt kan inddrages i den aktive landbrugsdrift igen. Rydningsplig-ten indebærer, at man skal vedligeholde sine landbrugsjorder, så opvækst af træer og buske ik-ke bliver mere end 5 år gamle. Vedligeholdelsen kan f.eks. ske ved slåning/afpudsning, slæt el-ler afgræsning, men forpligtelsen gælder ikke alle landbrugsjorder. Undtaget er arealer, derdyrkes med flerårige afgrøder, arealer med skov, læhegn, småbiotoper og småplantninger op til0,5 ha samt arealer med solitære træer og buske, klitfredede arealer og arealer, der er megetvåde, stejle eller på anden måde vanskelige at rydde med almindelige landbrugsmaskiner, ellersom er vanskeligt tilgængelige. Rydningspligten omfatter ikke hedevegetation af dværgbuske.Efter ansøgning eller anmeldelse til kommunen kan landbrugsarealer over 0,5 ha fritages forrydningspligten, hvis man ønsker, at disse skal overgå til skov eller naturlig udvikling. Dennemulighed gælder dog ikke for arealer omfattet af § 3.Gødskning og sprøjtning af de § 3 beskyttede naturarealer er tilladt i det omfang, det har væreten del af den hidtidige drift før beskyttelsen i naturbeskyttelsesloven indtrådte. Dog vil gødsk-ning på moser og heder ikke være tilladt, idet forekomsten af disse naturtyper som regel forud-sætter, at der ikke har været gødsket. For de øvrige naturtyper vurderes det også, at de påvir-kes negativt og at deres værdi som levesteder for vilde planter og dyr reduceres. DMU har i2004 vurderet, at 70.000 ha af de plejekrævende ca. 250.000 ha med enge, strandenge, over-drev mv. sprøjtes eller gødskes. Området er vanskeligt at administrere for kommunerne, da detikke er entydigt, hvad gødskning og sprøjtning i hidtidigt omfang indebærer, og det kan værevanskeligt at bevise, at der er sket overtrædelser af reglerne. I naturbeskyttelsesloven har mil-jøministeren en hjemmel til at fastsætte regler om gødskning af de beskyttede arealer.
279
Tilskud til pleje af beskyttede naturarealerGenerel støtte jf. enkeltbetalingsordningenEn del af de landbrugspligtige, § 3 beskyttede naturarealer er berettiget til EU-landbrugsstøtteunder reglerne om enkeltbetalingsordninger. Dette drejer sig om permanente græsarealer somi henhold til EU-bestemmelserne defineres som arealer med plantedække af græs eller andetgrøntfoder. Arealerne må ikke være permanent vandlidende eller meget fugtige.Der er i den danske vejledning defineret en række plantearter (vådbundplanter, stive græsar-ter, vedplanter mv.) som ikke må være dominerende på arealet. Arealer, hvor plantedækketovervejende består af disse arter og ikke græs og andet grøntfoder, er således ikke støtteberet-tigede. Græsarealer, hvor nogle af de uønskede plantearter indgår, kan accepteres som støtte-berettigede, hvis disse arter er lavere end 40 cm. Arealer med mere end 50 træer og buske påover 1 m i højden pr ha betegnes som naturarealer og er ikke støtte berettigede. Arealer medhedelyng er heller ikke støtteberettigede. Græsmarker som indeholder delarealer, hvor en ellerflere af de uønskede arter udgør et væsentligt element, skal fratrækkes det støtteberettigedeareal. Dele af arealet, hvor græsprocenten er mindre end 50, er ikke støtteberettigede.For at arealerne skal kunne opretholde landbrugsstøtte skal de holdes i god landbrugs- og mil-jømæssig stand (GLM). De skal således slås mindst én gang årligt i perioden 1/7 til 15/9. Slåningkan erstattes af afgræsning forudsat, at arealerne fremstår som velplejede, hvilket vil sige, atmindst 50 pct. af plantedækket har en højde på makismalt 40 cm.Ca. 119.000 ha landbrugspligtige, § 3 beskyttede naturarealer er berettigede til støtte efter en-keltbetalingsordningen. Heraf udgør engarealerne ca. 68.000 ha eller 57 pct. af de støtteberet-tigede § 3 arealer. I forbindelse med en gennemgang af incitamenter og værktøjer til naturplejepå vedvarende græsarealer har KU vurderet, at støtten efter enkeltbetalingsordningen har be-tydning for opretholdelsen af afgræsning af de omfattede arealer. Samtidig vurderer KU, at dekomplicerede krav til arealerne, herunder at de ikke må indeholde en række plantearter, kanafholde landmænd fra at tilmelde naturarealer til enkeltbetalingsordningen af frygt for at disseikke lever op til regler om arealernes dyrkningsegnethed. Og skulle det være tilfældet og derdermed udbetales uberettiget støtte, kan det via regler om krydsoverensstemmelse få betyd-ning for den øvrige enkeltbetalingsstøtte som den pågældende landmand modtager.Støtte til pleje af græsarealer uden for Natura 2000 områder jf. artikel 68.Det er muligt for EU-medlemslandene at bruge uudnyttede betalingsrettigheder underenkeltbetalingsordningen til særlig støtte under den såkaldte i artikel 68 i Rådsforordning nr. 73fra 2009. I Danmark anvendes disse midler bl.a. til støtte til pleje af permanente græsarealeruden for Natura 2000 områderne. Ordningen omfatter permanente græsarealer, sådan som deer defineret i enkeltbetalingsordningen. Af øvrige støttebetingelser gælder, at arealerne ikkemå tilføres plantebeskyttelsesmidler og gødning, bortset fra ved græsning. Ordningen er 1-årig.I 2012 er ordningen udvidet til også at omfatte græsarealer i omdrift.
280
I 2010 var støttesatsen ca. 1400 kr./ha ved forpligtelse til afgræsning og ca. 800 kr./ha ved for-pligtelse til afgræsning eller slæt. Ordningen kombineres med støtte fra enkeltbetalingsordnin-gen, jf. ovenfor. I 2010 var der afsat 117 mio. kr. under artikel 68, men alene ca. 30 mio. kr.blev brugt. I 2012 er der afsat ca. 173 mio. kr. I henhold til den tidligere regerings aftale omGrøn Vækst fra 2009 er målet at få plejet ca. 40.000 ha § 3 beskyttede vedvarende græsarealeruden for Natura 2000 områderne. Den 1-årige plejeordning skal bidrage til dette mål.Ordningen er 1-årig, hvilket giver en god fleksibilitet for den enkelte landmand. Den korte tids-horisont giver imidlertid risiko for, at plejen ophører.Støtte til pleje af græs og naturarealer jf. støtteordninger under landdistriktsprogrammet 2007-13.Inden for Natura 2000 områder, særligt følsomme landbrugsområder eller på § 3 arealer kander søges støtte til pleje af græs og naturarealer i form af afgræsning eller slæt. Ordningen ef-terfølger MVJ-ordningen i landdistriktsprogrammet 2000-2006. Arealerne må ikke sprøjtes ellergødes, bortset fra ved græsning. Tilsagnene er 5-årige.Tilskuddet kan også kombineres med støtte efter enkeltbetalingsordningen. I 2010 var støtte-satsen:••••3.350 kr./ha/år for afgræsning af arealer udpeget som særligt værdifulde og svært til-gængelige græs- og naturarealer.1.400 kr./ha/år for afgræsning af øvrige naturarealer.800 kr./ha/år ved en forpligtelse til afgræsning eller slæt.Tillæg på 600 kr./ha til særlig fuglevenlig drift (kun på Mandø).
Ansøgninger prioriteres efter følgende kriterier:••••••Arealer beliggende inden for Natura 2000-områderArealer udpeget som særligt værdifulde og svært tilgængelige græs- ognaturarealer§ 3 arealerØvrige permanente græsarealerØvrige privatejede arealerOffentligt ejede arealer, uanset om de lever op til øvrige kriterier
Ordningen havde i 2010 som mål at sikre pleje på ca. 98.000 ha lysåbne naturtyper. Sammenmed stadigt gældende MVJ-aftaler udgjorde det samlede areal med plejeaftaler under landdi-striktsprogrammet i 2010 ca. 90.000 ha. Ca. halvdelen af arealerne lå i Natura 2000 områder-ne. Målet for omfanget af pleje blev med den tidligere regerings Grøn Vækst aftale øget til130.000 ha inden for Natura 2000 områderne i 2015 (heraf skal LIFE+ og andre ordninger finan-siere de 20.000 ha). Hertil kommer pleje af 40.000 ha uden for Natura 2000 - områderne, jf.ovenfor.
281
Prioriteringen af ordningen mod Natura 2000 områderne og § 3 beskyttede arealer giver altandet lige mulighed for, at tilsagnene kan omfatte de mest værdifulde vedvarende græsarea-ler. I Natura 2000 områderne kan også indgå arealer, som ikke er græsarealer, men som kanskabe sammenhæng mellem eksisterende naturarealer. Under landdistriktsprogrammet findesogså en ordning med tilskud til opretholdelse af ændret afvanding i Tøndermarsken. Interessenfor ordningen har dog været meget beskeden.Støtte til natur og miljøprojekter under landdistriktsprogrammetUnder landdistriktsprogrammet gives tilskud til natur- og miljøprojekter på landbrugs- og na-turarealer inden og uden for Natura 2000-områder. Projekter i skov eller i eksisterende vandløbog søer er ikke omfattet. Ordningen kan søges af både private og offentlige, dog prioriteres pri-vate før offentlige lodsejere. I tilskudsordningen (2010) er der 7 projekttyper.•••••••Planlægning af natur- og miljøprojekterUdarbejdelse af naturplaner (ny i 2010)Etablering af vegetationsstriber (ny i 2010)Særlige levesteder for dyrearter (ny i 2010)GræsningsprojekterBeskyttelse, etablering og genopretning af natur og miljøJordfordeling
Til at prioritere indstilling af ansøgningerne er der nedsat et rådgivende udvalg med deltagelseaf en række interesseorganisationer. Der kan gives tilskud på op til 100 pct. af de tilskudsberet-tigede udgifter, men normalt gives 75 pct. i tilskud. Ved udarbejdelse af naturplaner er tilskud-det dog fastsat til 50 pct. (maks. 15.000 kr.). Bevillingen til ordningen er i 2012 13 mio. kr. årligt.Der er til og med 2011 givet støtte til ca. 300 projekter, især græsningsprojekter og genopret-ningsprojekter.Udgifter til administration, tilsyn og pleje af § 3-arealerI forbindelse med kommunalreformen blev der til varetagelse af naturforvaltningsopgaver mv.efter naturbeskyttelsesloven overført 62,9 mio. kr. årligt (2006 niveau) til kommunerne fra am-terne. Kommunerne har, ligesom amterne tidligere havde, en forpligtelse til at pleje beskyttedenaturarealer, som de selv ejer. Der er dog ikke en pligt til at understøtte pleje af private områ-der omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, selv om dette i praksis sker en del steder.Udover midler til naturforvaltning fik kommunerne ved kommunalreformen overført midler tilat dække administrative udgifter i forbindelse med administration af naturbeskyttelsesloven(§3-registrering, dispensationer og tilladelser mv.). Beløbet skønnes til ca. 230 mio. kr.Natura 2000 og de beskyttede naturarealerNatura 2000 planerne fra dec. 2011 har som målsætning, at 130.000 ha natur skal være sikreten kontinuerlig pleje i 2015. 14-16.000 ha natur, særligt højmoser, rigkær og strandenge sikres
282
jf. planerne optimale vandforhold. Det vil sige mindre afvanding og dræning og mere naturligvandstand. 30-34.000 ha ryddes med henblik på enten bedre vandforhold eller forberedelse tilpleje.Indsatsen i Natura 2000 områderne er yderligere beskrevet i afsnit 25.3.25.2. FredningerFredninger kan jf. naturbeskyttelsesloven gennemføres for at sikre værdifulde landskaber ognatur- og kulturhistoriske områder eller sikre befolkningen adgang til et bestemt område.Fredningerne kan indebære, at plejemyndigheden (kommunen) får adgang til at pleje et fredetområde, ligesom fredningen også kan bestemme, at der skal genoprettes en given naturtil-stand, som herefter bevares. Fredninger gennemføres primært, når beskyttelsen ikke kan til-godeses gennem anden lovgivning eller på anden måde. Der foreligger ikke oplysninger om ple-jeindsats og plejetilstand i forhold til de fredede områder.En fredningssag kan rejses af Danmarks Naturfredningsforening, kommunen eller af miljømini-steren (Naturstyrelsen). Det er de uafhængige, regionale fredningsnævn som afgør, om områ-det skal fredes og som fastsætter fredningsbestemmelserne for området samt evt. erstatningertil de private lodsejere. Lodsejere og øvrige parter i sagen kan påklage fredningsnævnets afgø-relse til Natur- og Miljøklagenævnet. Overstiger den samlede erstatning for fredningen 500.000kr., bliver sagen automatisk forelagt Natur- og Miljøklagenævnet, hvis afgørelser er endelige.Dog kan Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser om erstatning påklages til en særlig taksati-onskommission.Efter lovens § 50 kan der meddeles dispensation fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgteikke vil stride mod fredningens formål. Fredningsnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt der kanmeddeles dispensation, og afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.Omfanget af fredningerDer findes mere end 6000 fredninger med et samlet areal på over 230.000 ha i 2010. Dette sva-rer til ca. 5 pct. af Danmarks landareal. Fredningerne kan have vidt forskellige formål og ind-hold i forhold til beskyttelse af natur, landskab eller kulturhistorie. Udviklingen i antallet og om-fanget af fredede arealer fremgår af figur 25.2. Den markante stigning i antal fredninger i1950'erne skyldes kirkeomgivelsesfredninger, der udgør omkring halvdelen af de viste frednin-ger men mindre end 2 pct. af det fredede areal.
283
Figur 25.2: Antal og areal af fredninger 1900-2010.Kilde: Data fra Miljøportalen og Naturstyrelsen.
FredningserstatningerEn fredning medfører en varig sikring af et område og kan sidestilles med ekspropriation af ret-tigheder for de berørte ejendomme, f.eks. dyrkningsretten. Derfor gives der ved fredninger enerstatning. Der er praksis for, at erstatningerne udmåles som ejendommenes nedgang i han-delsværdi. Staten afholder som hovedregel 3/4 af fredningserstatningerne og godtgørelser,mens kommunerne afholder �. De samlede fredningserstatninger og statens andel heraf i peri-oden 2007-2011 er vist i tabel 25.2.Tabel 25.2: Fredningserstatninger 2007-2011Fredningserstatninger, kr.2007**Erstatning samletErstatning staten7.150.0005.700.000200815.200.000*14.800.000*200923.800.00018.900.00020106.600.0004.800.000201115.260.00012.640.000
* beløb inkl. 13,5 mio. kr. for afståelse af ejendom til staten ved Råbjerg Mile** 2007 er ekskl. fredning af Lille Vildmose, med samlet erstatning på 57, 7 mio.kr., heraf statensandel 51,9 mio. kr.Kilde: Naturstyrelsen
Der er i 2012 afsat 16,4 mio. kr. på finansloven og det samme beløb i budgetoverslagene for dekommende år til statslige fredningserstatninger og ekspropriationserstatninger i forbindelsemed forbud nedlagt mod råstofudvinding.Det forventes, at der fortsat vil blive rejst og gennemført fredninger til forskellige formål. Na-turstyrelsen har indledt et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Kommuner-nes Landsforening om en revision af den nuværende nationale handlingsplan for fredning fra2005. Evalueringen forventes gennemført i 2012 og vil forholde sig til kriterier for fremtidigeprioriteringer og temaer for fredningsindsatsen. Desuden vil handlingsplanen indeholde en be-skrivelse af samspillet med øvrige planlægningsredskaber og beskyttelsesinstrumenter, herun-der Natura 2000 og anden lovgivning.
284
25.3. Natura 2000Udpegningen af Natura 2000-områder er fastlagt i habitatbekendtgørelsen med hjemmel i mil-jømålsloven og forpligtelsen til at beskytte naturtyper og arter på det såkaldte udpegnings-grundlag (listen over EU-beskyttede arter og naturtyper i det enkelte område) er implemente-ret i både Miljøministeriets og øvrige sektorministeriers lovgivning. Her er der således en pligttil at vurdere alle planer og projekter for evt. påvirkning af et Natura 2000-område. Hvis det ik-ke kan udelukkes, at planen eller projektet kan skade områdets udpegningsgrundlag, kan pla-nen/projektet ikke godkendes. Pligten til at forvalte områderne aktivt er implementeret i mil-jømålsloven gennem regler om udarbejdelse af Natura 2000-planer og opfølgende handlepla-ner samt i naturbeskyttelseslovens og skovlovens bestemmelser om aftaler og påbud. Pligtentil at overvåge naturtilstanden sikres gennem det Nationale Overvågningsprogram (NOVANA)og pligten til at beskytte særlige arter er implementeret i naturbeskyttelsesloven og jagt- ogvildtforvaltningsloven samt i relevant sektorlovgivning på tværs af myndigheder og ressortmi-nisterier.En række driftsaktiviteter kræver ikke tilladelse efter den gældende lovgivning. Derfor skal dis-se aktiviteter, når de ønskes gennemført i Natura 2000-områderne, anmeldes, inden de sættesi gang. Det gælder bl.a. opdyrkning af vedvarende græs i fuglebeskyttelsesområder, ændring aftilstanden på små naturarealer (under bagatelgrænsen for § 3 natur i naturbeskyttelsesloven),fældning af løvskov, ændring af gødningsniveau m.fl.Natura 2000 områderneNatura 2000 områderne udgør et netværk af områder udpeget efter habitatdirektivet og fugle-beskyttelsesdirektivet. De enkelte EU-lande er forpligtet til at beskytte de naturtyper og arter,områderne er udpeget for og om nødvendigt aktivt genoprette naturtyper og levesteder for ar-ter. Områderne skal godkendes af EU-kommissionen. Medlemsstaterne er også forpligtet til atovervåge og vurdere bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrund-laget og afrapportere dette til EU hvert 6. år. Seneste afrapportering fandt sted i 2007.I Danmark er der udpeget 246 Natura 2000 områder. Natura 2000 områderne omfatter på landi alt ca. 359.100 ha svarende til ca. 8 pct. af landarealet og på havet ca. 1.304.700 ha svarendetil ca. 18 pct. af havarealet. Inden for disse områder er Danmark altså forpligtet til at sikre enbeskyttelse af de naturtyper og arter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Inden for Naturaområderne er der identificeret i alt ca. 100.000 ha af de særligt beskyttede naturtyper.
285
Boks 25.2: Udpegningsgrundlag og mål for Natura 2000 områderne.Udpegningsgrundlag og mål for Natura 2000 områderneNatura 2000 områderne er udpeget på baggrund af:•forekomsten af naturtyper som enten er i tilbagegang, kun findes få steder eller er karak-teristiske eksempler på europæisk natur. Disse naturtyper fremgår af habitatdirektivetsbilag I. Her findes næsten 200 naturtyper. 60 af disse naturtyper forekommer i de danskeNatura 2000 områder.•forekomsten af dyre- og planteplanter, der er truede, sårbare eller sjældne - og dem, derkun findes på et mindre afgrænset område (er endemiske) og kræver særlig opmærksom-hed. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag II. Her findes 23 danske plantearter ogover 70 danske dyrearter.•forekomsten af fuglearter listet på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. På denne liste fin-des 84 arter som forekommer i Danmark.Habitatdirektivet angiver også en række såkaldtebilag IV arter,som er arter, som er omfattet afen særlig beskyttelse, bl.a. skal disse arters levesteder og yngle/rastepladser beskyttes mod øde-læggelse. Beskyttelsen er generel og gælder således ikke kun i udpegede områder, men alle desteder hvor arterne forekommer. 39 danske arter findes på bilag IV.Det er et overordnet mål for Natura 2000-områderne, at naturtyperne og arterne på udpeg-ningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. En naturtype har en gunstig bevaringsstatus når:•arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges.•den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opret-holdelse, er til stede og vil være det fremover.•bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig.En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:•bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv•artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket.•der er og vil sandsynligvis fortsat være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at be-vare artens bestande.
Den danske udpegning af Natura 2000-områder er afsluttet og godkendt af EU-kommissionen. Isamarbejde med nabolande udestår alene en endelig afklaring af behovet for udpegning af etyderligere Natura 2000-område eller udvidelse af et allerede udpeget område i Østersøen afhensyn til marsvin. Dette afventer afslutning af et internationalt forsknings- og overvågnings-projekt. Der er en løbende pligt til at udpege fuglebeskyttelsesområder. De seneste fugleud-pegninger er sket på havet i 2004.Natura 2000 planerGrundlaget for den aktive naturpleje- og naturforvaltningsindsats i Natura 2000-områderne erfastlagt i Natura 2000-planerne. En Natura 2000-plan indeholder en basisanalyse med kortlæg-ning af eksisterende viden om området mv., en beskrivelse af området og dets aktuelle natur-tilstand samt evt. negative påvirkninger, et mål for naturtilstanden og et indsatsprogram.Natura 2000-planerne skal udarbejdes hvert 6. år (hvert 12. år for skov). Natura 2000-planensmål for naturtilstanden og indsatsprogrammet er bindende. Det betyder, at alle myndighederved stillingtagen til projekter, behandling af ansøgninger mv. skal vurdere, om disse kan være imodsætning til den opstillede målsætning, og må ikke vedtage projekter, der forhindrer, at må-lene kan opfyldes.
286
Den første generation af Natura 2000-planer forelå med udgangen af 2011. Det overordnedemål i den første planperiode, som løber til og med 2015, er at stoppe tilbagegangen for den na-tur, områderne er udpeget for at beskytte som et første skridt til på længere sigt at kunne sikreen gunstig bevaringsstatus for alle arter og naturtyper omfattet af direktiverne. Indsatserne i 1.planperiode er således rettet mod at beskytte den bestående natur og koncentreret om dels atimødegå de væsentligste negative påvirkninger som f.eks. tilgroning, opsplitning af naturarea-ler, dræning, næringsstofpåvirkning og renafdrift af skov samt sikre levesteder for arter og re-ducere forstyrrelser for især ynglende fugle og sæler. Planerne for 1. planperiode betyder i be-grænset omfang etablering af ny natur (i alt ca. 2.000 ha).Natura 2000-planerne skal i løbet af 2012 omsættes til en række handleplaner, som fastlæggerindsatsen lokalt i de enkelte områder. Handleplanerne udarbejdes af kommunerne. For skove-ne er det dog Naturstyrelsen, der udarbejder handleplanerne. Endvidere udarbejder offentligelodsejere planer for deres egne arealer. I forbindelse med udarbejdelsen af Natura 2000-planerne er der efterladt et vist råderum til både den kommunale og statslige opfølgning ihandleplanerne. Den endelige indsats i de enkelte områder vil således bero på en konkret vur-dering. I forbindelse med udarbejdelsen af Natura 2000-planerne har Naturstyrelsen vurderet,at den samlede indsats i 1. planperiode (2010-2015) vil indebære:•••••••Naturpleje af ca. 130.000 ha (alle kortlagte åbne naturtyper inkl. tilgrænsende fragmen-terede arealer mm).14-16.000 ha natur sikres mere naturlige vandforhold (særligt højmoser, rigkær ogstrandenge).30-34.000 ha ryddes med henblik på efterfølgende indsats for bedre vandforhold ellerforberedelse til pleje.20.000 ha skov beskyttes mod fældning og sikres ekstensiv skovdrift (al kortlagt skov).Indsatsen løber frem til 2021.Forstyrrelser reduceres for fugle og havpattedyr. (Vildtforvaltningslovens reservat-bestemmelser) – nærmere omfang bestemmes af en kommende analyse.Marine rev sikres mod bundslæbende redskaber (Fiskeriloven) – nærmere omfang be-stemmes ud fra Naturerhvervsstyrelsens analyser.Ammoniakpåvirkningen reduceres (husdyrgodkendelseslovens blev ændret i 2011 i for-hold til bestemmelser om beskyttelse af sårbar natur).Den væsentligste indsats gøres for naturtyper og arter, som enten er særligt truede, eller hvorDanmark har et særligt ansvar i EU-sammenhæng. De mest markante indsatser er bl.a. sikringaf højmoser og rigkær inden for Natura 2000 områderne herunder genskabelse af ca. 1300 hahøjmose og ca. 700 ha rigkær. Andre naturtyper, som f.eks. overdrev og heder forventes i min-dre omfang også at ville blive udvidet, ligesom der vil blive gjort en generel indsats for stort setalle naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.
287
Virkemidler og finansieringskilderNatura 2000-områderne er udpeget, hvor den natur, der skal sikres, i udstrakt grad er til stede.Derfor omfatter Natura 2000 områderne også nogle af Danmarks største og vigtigste naturom-råder. Et vigtigt virkemiddel til fortsat sikring af naturtyperne er derfor den generelle naturbe-skyttelse, som den kommer til udtryk i naturbeskyttelseslovens § 3 og habitatbekendtgørelsen,som kræver konsekvensvurdering forud for evt. tilladelser til anlæg og andre aktiviteter. Hertilkommer ændringer af husdyrgodkendelsesloven i 2011, som begrænser ammoniakdepositionpå de sårbare naturtyper samt vildtforvaltningsloven, som regulerer jagt og jagttider.Natura 2000-planerne repræsenterer derudover den aktive naturforvaltningsindsats og de væ-sentligste virkemidler frem til 2015 er, som det fremgår ovenfor, en forbedret plejeindsats, sik-ring af bedre vandforhold, genetablering af naturarealer og vandhuller samt sikring af skov.Blandt virkemidlerne til at opfylde målene i planerne er tilskudsordninger rettet mod driften afarealerne, men der er også med hjemmel i den gældende lovgivning pligt mulighed for og til atmyndighederne kan stille krav om ændret arealanvendelse mod kompensation, hvis en frivilligaftale ikke kan indgås, og det i øvrigt er nødvendigt. Der ydes erstatning, hvis gennemførelsenaf de kommunale Natura 2000 handleplaner påfører lodsejerne tab. Der er endvidere i kom-muneaftalen for 2012 afsat midler til kommunernes indsats.Gennemførsel af Natura 2000-planerne i 1. planperiode 2010 til 2015 gennem naturgenopret-ningsprojekter, rydninger og målrettet naturpleje er budgetteret til i alt ca. 1,8 mia. kr. Der eretableret tilskudsordninger i det danske landdistriktsprogram på op mod 1,4 mia. kr. (incl. EU-medfinansierede LIFE projekter), hvortil kommer særlige Natura 2000-skovtilskudsordninger ogomprioritering af eksisterende statslige driftsmidler.
288
Boks 25.3: Forventet finansiering af Natura 2000 indsatsen i 1. planperiodeForventet finansiering af Natura 2000 indsatsen i 1. planperiodeEU-tilskudsordninger ca. 80 %.Omfatter en national, statslig medfinansiering på 25 %. Der er udvikleten række særlige Natura 2000-tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, som matcher den ind-sats, som er krævet i Natura 2000-planerne:•tilskud til rydning•tilskud til forberedelse til græsning (hegn, vand, el og fangfolde)•tilskud til forbedring af vandforhold•tilskud til kompensation af lodsejere•tilskud til sikring af skov (under etablering)EU-Lifemidler ca. 10 %.Omfatter national medfinansiering•tilskud til større indsatser, særligt hydrologiindsatser på arealer, som landdistriktsprogrammetikke kan rumme (f.eks. højmoser, klitter og heder)Fokusering af statslige midler ca. 10 %.Målretning af Naturforvaltningsmidler og statslige driftsmidlertil:•etablering og restaurering af vandhuller•ændret vandløbsvedligeholdelse (udenfor vandplanindsatsen)•inddragelse af driftsarealer til tør natur•kompensation for evt. nye vildtreservater.Omkostninger ved evt. behov for udvidelse af vildtreservater er ikke beregnet.
Naturstyrelsen har vurderet, at der i årene 2000-2006 gennemsnitligt er anvendt 60-80 mio. kr.samt evt. amtslige midler til pleje af fredede arealer i Natura 2000-områderne og evt. tilskud tilsikring af skovnatur. Samlet set vurderer Naturstyrelsen, at Natura 2000 planerne vil medføreen væsentlig øget naturindsats i Natura 2000 områderne.Sammenligning med andre landeNatura 2000-netværket i EU omfatter over 25.000 områder af varierende størrelse og næsten1/5 af EU-landenes landareal. Danmark er et af de lande, der har udpeget den mindste relativeandel af sit landareal, men er derimod blandt de lande, som har udpeget den største del af sithavareal.Der er afgjort og verserer stadig en del sager ved EU-domstolen om mangelfuld udpegning modadskillige medlemslande. Danmark har dog ikke haft en sag om mangelfuld udpegning og ifølgeEU-kommissionen er Danmark sammen med et fåtal andre i mål med udpegning af Natura2000-områder både på land og på havet - udpegninger der både dækker habitatdirektivet ogfuglebeskyttelsesdirektivet.Udover udpegningen af områder har Danmark som beskrevet gennemført en forvaltningsmæs-sig indsats i Natura 2000-områderne især som følge af Natura 2000 planerne fra 2011. I densammenhæng vurderer Miljøministeriet, at Danmark er blandt de lande, der bedst har sikretgennemførelse af Natura 2000 indsatsen i en sammenhængende indsats, som både omfatterovervågning, bindende planlægning og aktiv forvaltning med tilhørende finansiering. Danmark
289
er også det eneste af de 15 ‘gamle’ EU-lande, som ikke er dømt ved Europa-Domstolen for util-strækkelig retlig gennemførsel af naturdirektiverne.25.4. Vandløbsloven og forvaltning af vandløbDe ca. 69.000 km vandløb i Danmark er alle omfattet af vandløbsloven. Vandløbene defineressom offentlige vandløb eller private vandløb, idet vandløb, som har interesse for en størrekreds af interessenter, f.eks. pga. rekreative eller biologiske værdier, eller som er recipient foret større spildevandsanlæg, som regel er offentlige. Det er kommunen, der som vandløbsmyn-dighed under visse betingelser afgør, om et vandløb skal være offentligt eller privat.Vandløbslovens regler gælder for alle vandløb bortset fra enkeltmandsvandløb uanset deresnaturmæssige værdi, og uanset om de er naturlige eller kunstigt anlagte.Naturlige vandløb og søer er i vandløbslovens forstand vandløb og søer, der ikke er kunstigt an-lagt, men opstået naturligt. Naturlige vandløb kan godt være ændret betydeligt, f.eks. ved ud-retning af naturlige slyngninger og rørlægning. Der findes ikke et centralt register over antalletaf vandløb, deres geografiske fordeling eller fordelingen mellem offentlige og private vandløbeller naturlige og ikke-naturlige vandløb. Miljøministeriet og KL er i gang med at forberede etensartet, fælles offentligt datagrundlag, der skal understøtte vandløbsadministrationen påtværs af stat og kommuner.Efter vandløbslovens formålsbestemmelse skal det tilstræbes, at vandløb kan benyttes til af-ledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Jf. formålsbestemmelsen skalder ved lovens administration tages hensyn både til afvandingsinteresser og natur- og miljøin-teresser. Afvejningen mellem de forskellige hensyn sker efter konkret vurdering i det enkeltetilfælde.Administration af loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvali-teten, som fastsættes efter anden lovgivning. Tidligere fremgik disse krav af regionplanret-ningslinjerne. Disse er nu afløst af de statslige vandplaner. Vandløb, der ikke er udpeget somindsatsvandløb i vandplanerne, skal som hidtil administreres i overensstemmelse med intenti-onerne i formålsbestemmelsen i vandløbsloven.VandløbsregulativerFor offentlige vandløb skal der foreligge et regulativ, som udarbejdes og vedtages af vandløbs-myndigheden, dvs. den lokale kommune, og som er det retlige grundlag for den løbende admi-nistration og forvaltning af vandløbet. Regulativet skal indeholde en beskrivelse af vandløbetstilstand (skikkelse) og/eller vandføringsevne samt bestemmelser om vandløbets vedligeholdel-se, herunder hvordan og hvornår vedligeholdelsen skal udføres. Herudover kan der fastsættesregler om f.eks. sejlads mv. Regulativet bliver til efter offentlig høring. Det vedtagne regulativkan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af berørte lodsejere og visse grønne organisatio-ner.
290
Vandløbsmyndigheden skal overholde regulativet og kan f.eks. ikke foretage en anden vand-løbsvedligeholdelse end fastsat i regulativet. I det omfang, der i de statslige vandplaner er of-fentlige vandløb, som er udpeget til indsatsen ‘ændret vedligeholdelse’, skal regulativet æn-dres, før indsatsen kan iværksættes.VandløbsreguleringEn vandløbsregulering indebærer i vandløbslovens forstand en ændring af vandløbets skikkelsei forhold til forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. Vandløbsreguleringer kræver vand-løbsmyndighedens godkendelse. Hvis der er tale om et vandløb, der er omfattet af beskyttel-sen i naturbeskyttelseslovens § 3, kræver reguleringen desuden dispensation fra denne be-stemmelse. Det er uden betydning for godkendelseskravet, om en regulering foretages for attilgodese afvandingsinteresser eller natur- og miljøinteresser. Reguleringsprojekter, der beslut-tes af kommunen som vandløbsmyndighed, skal i offentlig høring før vedtagelse og kan påkla-ges til Natur- og Miljøklagenævnet af berørte lodsejere og visse grønne organisationer.En vandløbsregulering kan gennemføres af staten, kommunen eller private. Når vandløbsregu-lering gennemføres af private, fordeler bygherrerne anlægsudgifterne i forhold til den nytte,berørte grundejere har af reguleringen. Alle, der lider tab i forbindelse med en regulering, erberettiget til erstatning. Udgiften til erstatning fordeles på samme måde som anlægsudgifter-ne. I mangel af enighed kan fordelingen indbringes for en taksationskommission.VandløbsrestaureringEn særlig form for regulering af vandløb benævnes i loven som restaurering. Restaureringergennemføres for at forbedre de fysiske forhold i og omkring vandløb, f.eks. ved genopretningaf et vandløbs naturlige forløb, genåbning af rørlagte vandløb, fjernelse af fysiske spærringer,udlæg af gydegrus, etablering af gydebanker mv. Restaureringsprojekter skal som andre regu-leringsprojekter i offentlig høring og kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.Det er traditionelt enten kommunen eller staten, der gennemfører restaureringsprojekter ogafholder samtlige udgifter til anlæg og erstatning. Alle, der lider tab i forbindelse med en re-staurering, er berettiget til erstatning. I mangel af enighed kan erstatningsspørgsmålet indbrin-ges for en taksationskommission. Kommunen kan ansøge om tilskud fra Miljøministeriet tilgennemførelse af restaureringsprojekter i vandløb, der i en af vandplanerne er udpeget til ensådan indsats.VandløbsvedligeholdelseEfter vandløbsloven skal vandløb vedligeholdes, så det enkelte vandløbs skikkelse eller vandfø-ringsevne ikke ændres. Det gælder både for offentlige og private vandløb. Kommunen har pligttil at vedligeholde offentlige vandløb, mens den private bredejer har pligt til at vedligeholdeprivate vandløb.
291
Vedligeholdelse af åbne vandløb består i grødeskæring, opgravning af slam og lignende aflejretmateriale og evt. afretning af skråning og kanter. Vedligeholdelse af rørlagte vandløb består isikring af gennemløb og udskiftning af defekte rør.Undtagelser fra hovedreglen om vedligeholdelse kan være fastsat i afgørelser om restaureringefter vandløbsloven eller i fredninger efter naturbeskyttelsesloven. I de statslige vandplaner ervisse vandløb udpeget til indsatsen ‘ændret vedligeholdelse’, dvs. til ophør eller reduktion afvedligeholdelsen for at opnå en forbedret natur- og miljøtilstand. Hvor en ændret vedligehol-delse indgår som virkemiddel i vandplanerne, er det forudsat, at de vandløbsnære arealer fratid til anden vil stå under vand. I forbindelse med gennemførelse af indsatsen er det målet, atde berørte landmand kan søge om kompensation for det indtægtstab, som oversvømmelsenkan give anledning til. Kompensationen forventes finansieret via landdistriktsprogrammet, delsaf EU-midler, dels af statslige midler. Hvis vedligeholdelsen ændres af andre årsager end vand-planlægningen, ydes der ikke kompensation.2 m-bræmmerEfter vandløbsloven må en bræmme på 2 m langs visse vandløb og søer ikke opdyrkes, tilplan-tes eller pløjes, ligesom der ikke må foretages terrænændringer eller anbringes hegn og opfø-res bygværker. Denne bestemmelse gælder alle vandløb og søer i landzone, der enten er natur-lige eller efter vandplanen skal opfylde miljømålet godt økologisk potentiale eller maksimaltøkologisk potentiale. Som nævnt er der ikke et samlet overblik over omfanget af naturligevandløb og søer og dermed omfanget af de lovpligtige 2 m-bræmmer. Udlægningen af 2 m-bræmmen i 1992 skete som en generel, erstatningsfri regulering.Med Randzoneloven fra 2011 er der indført krav om udlægning af 10 meter dyrknings-, gødsk-nings- og sprøjtefrie randzone langs alle vandløb og søer over 100 m2i landzonen fra 1. sep-tember 2012. Randzonerne vurderes at omfatte i alt 50.000 ha landbrugsarealer. Randzonerneer yderligere beskrevet i afsnit 26.3.Den frie dræningsretJf. vandløbsloven er det tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på sin egen ejendom tilden for dyrkningen nødvendige dybde ved dræning med afløb til bestående naturlige, åbnevandløb og søer på egen grund eller i skel til nabo. Denne frie ret til at dræne og aflede dræn-vand til bestående vandløb og søer har været gældende siden slutningen af 1940-erne. Da ud-nyttelse af den fri dræningsret ikke kræver vandløbsmyndighedens tilladelse, stilles der ikkekrav til drænenes placering, hældning eller beskaffenhed. Der gælder særlige regler, hvis dræ-ningen foregår i okkerpotentielle områder og på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 eller i Natura 2000-områder. Desuden er dræningsprojekter anmeldelsespligtige efter VVM-bekendtgørelsen.Vandplanernes indsatser i forhold til vandløbVandplanerne skal sikre renere vand i søer, fjorde og vandløb i overensstemmelse med EU'svandrammedirektiv. Der er udarbejdet i alt 23 vandplaner. Indholdet i vandplanerne er yderli-
292
gere beskrevet i kapitel 26. Hver vandplan opstiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være iområdets vandløb, søer, kystvande og grundvand og til hver vandplan er der knyttet et ind-satsprogram, som beskriver, hvilken indsats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de opstil-lede mål. I forhold til vandløbene indebærer vandplanerne i perioden 2012-2015:•••udarbejdelse af nye vandløbsregulativer og reduceret vandløbsvedligeholdelse for ca.4200 km vandløb.vandløbsrestaureringer ved åbning af 832 rørlagte strækninger, fjernelse af 1500 spær-ringer og udlægning af grus og sten 675 steder.fjernelse af 147 dambrugsspærringer.
Vandplanerne indeholder også indsatser i forhold til restaurering af 18 søer.25.5. NationalparkerNationalparkloven giver miljøministeren mulighed for at oprette nationalparker i Danmark. Lo-ven fastlægger formålet med nationalparker, hvordan de udpeges og hvordan nationalparkar-bejdet organiseres. De enkelte nationalparkers afgrænsning, målsætning for udviklingen, plan-lægningszoner m.m. fastlægges gennem udstedelse af en bekendtgørelse for hver enkel natio-nalpark.Hovedformålet med nationalparkerne er jf. loven bl.a. at••••bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed,sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og internatio-nal betydning,fremme befolkningens mulighed for at bruge og opleve naturen og landskabet,understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med re-spekt for beskyttelsesinteresser,Det er målet, at nationalparkerne skal indeholde noget af den mest unikke danske natur, og atnationalparkerne kan etableres i et samspil mellem parkens bestyrelse, staten, kommuner, lo-kalsamfundet og organisationer. Frivillige aftaler skal danne grundlaget for tiltag i parkerne.Der er i dag oprettet 3 nationalparker, Thy, Mols Bjerge og Vadehavet. Nationalpark Thy blevindviet i 2008. Området er udpeget pga. de store sammenhængende klitlandskaber og natureni området af både national og international betydning. Nationalpark Mols Bjerge blev indviet i2009. Området er bl.a. udpeget pga. Mols Bjerge, den karakteristiske overdrevs- og hedenatur,de store skovområder, søerne, kyst- og havområderne samt et bevaringsværdigt kulturmiljø.Nationalpark Vadehavet blev indviet i 2010. Nationalparken indgår i det Trilaterale Vadehavs-samarbejde, som er et regeringssamarbejde mellem Holland, Tyskland og Danmark. Vade-havsmrådet er vigtigt både som rasteområde for trækfugle, som yngleområde for fugle og somopvækstområde for fisk og havpattedyr. Der er endvidere aktuelle overvejelser om at udpegeVadehavet som UNESCO verdensarv.
293
Herudover arbejdes der på at etablere en Nationalpark Kongernes Nordsjælland.Indsatser i nationalparkerNår nationalparkerne er udpegede, skal bestyrelserne udarbejde en nationalparkplan for en 6-årig periode. I planerne indgår beskrivelser af interesserne i forhold til natur, landskab, kultur-historie samt friluftsliv. Hertil kommer en formulering af de visioner og mål som bestyrelsenhar for nationalparkens udvikling i de kommende 20 til 30 år samt en prioritering af de forskel-lige mål, og en beskrivelse af hvordan målene kan nås. Planlægning for nationalparkerne må ik-ke stride mod vandplaner og Natura 2000 planer og er i øvrigt omfattet af planlovens alminde-lige bestemmelser.Nationalparkerne er generelt baseret på frivillighed og lokal indflydelse, og det konkrete sam-arbejde mellem stat, kommuner, beboere, lodsejere, naturgæster og andre interessenter er af-gørende for, hvordan nationalparken udvikler sig. En nationalparkplan har ingen retsvirkningerfor lodsejere, kommune, region eller stat. Nationalparkfonden, som er den fond, der driver deenkelte nationalparker, må ikke selv eje jord i nationalparken og har ingen myndighedskompe-tence. Planens realisering skal bygge på frivillige aftaler og samarbejder. Der er endnu ikke fo-retaget en samlet evaluering af nationalparkplanerne og indsatser, da 1. planperiode for deførste planer ikke er afsluttet.Finansiering af nationalparkerneI forbindelse med oprettelsen af den enkelte nationalpark afsættes en startkapital og efter ved-tagelsen af den første nationalparkplan fastsættes en årlig finanslovsbevilling. Der er på finans-loven afsat startkapital svarende til 6 mio. kr. pr. park. Der er desuden afsat 7,5 mio. kr. pr. na-tionalpark/år til drift og udvikling af de etablerede nationalparker frem til og med 2015. Herud-over kan den enkelte nationalpark skaffe supplerende midler gennem tilskudsordninger, kom-munale bidrag og fonde.For de tre oprettede nationalparker er der opnået ekstern medfinansiering til forskellige pro-jekter. Nationalpark Thy har således opnået fondsstøtte til anlæggelse af 30 km cykelsti og støt-te til etablering af et friluftsknudepunkt fra Lokal- og Anlægsfonden. Nationalpark Vadehavethar igangsat projekter og samarbejder, der bl.a. indebærer medfinansiering fra kommunale,statslige og selvejende museer og formidlingsinstitutioner samt fondsstøtte fra Realdania ogNordeafonden. Hertil kommer midler fra EU Interreg IV A og B, Natura 2000-støtteordninger ogmidler fra lokale aktionsgrupper. Nationalpark Mols Bjerge er involveret i samarbejdsprojekter,som modtager støtte fra Realdania, Friluftsrådet og EU.Det er muligt at få tilskud til større, private skovrejsningsprojekter bl.a. hvis arealet ligger i ennationalpark. Herudover er nationalparkerne pt. ikke særlig prioritet i andre tilskudsordninger.
294
25.6. ArtsforvaltningDen lovgivningsmæssige beskyttelse af de danske plante- og dyrearter sker primært gennemnaturbeskyttelsesloven, jagtloven og fiskerilovens bestemmelser. En lang række arter har des-uden opnået beskyttelse gennem EU-direktiver eller internationale konventioner. Indsatsen iforhold til arterne sker dels gennem direkte beskyttelse af arten ved f.eks. fredninger eller be-grænsninger i jagt og fiskeri, dels ved en indirekte beskyttelse gennem sikring af levesteder.Der er inden for de sidste 10 år iværksat en række tiltag, som tilgodeser artsforvaltningen iDanmark. Det drejer sig om konkrete naturgenopretningsprojekter, naturpleje med græsningog slæt på åbne naturarealer, skovrejsning, omlægning til naturnær skovdrift, udlæg af urørtskov og en række konkrete indsatser målrettet særlige arter.Indsatser rettet mod sikring af naturtyper og dermed levesteder fremgår af øvrige afsnit i kapit-let, og tilsvarende er projekter til genopretning og etablering af ny natur beskrevet i afsnit 25.7.Disse indsatser og projekter har, selv om de ikke har været målrettet sikringen af konkrete ar-ter, medvirket til at forbedre levemulighederne for en række dyre- og plantearter. Andelen aftruede arter i Danmark er dog stadig knap 30 pct. af alle arter.De specifikke, målrettede indsatser i forhold til konkrete arter og specifik artsforvaltning, er be-skrevet i dette afsnit og er rettet mod sjældne og beskyttelseskrævende arter, jagtbare arter ogde invasive arter.Sjældne og beskyttelseskrævende arterForvaltningen af de sjældne og beskyttelseskrævende arter sker gennem bestemmelserne i ha-bitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, naturbeskyttelsesloven og lov om jagt- og vildtforvalt-ning. Natura 2000 indsatsen er i øvrigt beskrevet i afsnit 25.3.Habitatdirektivets beskyttede arter omfatter 87 arter i Danmark. 46 pct. af disse arter havde iperioden 2001-2006 ugunstig bevaringsstatus jf. også figur 24.4. For arterne omfattet af habi-tatdirektivet er der enten udpeget særlige beskyttelsesområder, hvor der er fastsat krav til be-varingsstatus og/eller arterne er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelse, som dels be-skytter arterne mod forsætlig forstyrrelse, dels beskytter arternes yngle- og rasteområder modbeskadigelse og ødelæggelse. Beskyttelsesbestemmelserne er implementeret i bl.a. naturbe-skyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven.Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag omfatter 82 arter i Danmark. For disse arter er der udpeget ialt 111 særlige beskyttelsesområder, hvor der er fastsat krav til bevaringsstatus for arealer ogarter. Fuglebeskyttelsesdirektivets regler er implementeret i jagt- og vildtforvaltningslovgivnin-gen. F.eks. er det forbudt forsætligt at forstyrre vilde fugle, såfremt en sådan forstyrrelse haren skadelig virkning for bestanden.
295
Der er ca. 310 arter, som er omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen, som har hjemmel i na-turbeskyttelsesloven og lov om jagt- og vildtforvaltning. En del af disse arter er også omfattetaf habitatdirektivets bestemmelser. Disse arter er beskyttet mod f.eks. indsamling. Endvideremå redetræer for visse arter ikke fjernes i nogle perioder, ligesom hule træer har særlige be-skyttelsesregler. Fredede planter må ikke fjernes fra deres voksested eller beskadiges.Jagtbare arterAf de i alt ca. 288 hjemmehørende danske arter af pattedyr og fugle er de 44 jagtbare. Restenmå der ikke drives jagt på. Reguleringen af de jagtbare arter sker gennem jagt- og vildtforvalt-ningsloven. Udgangspunktet er, at jagten skal foregå på en bæredygtig måde, at den ikke måvære i strid med andre beskyttelsesforanstaltninger, og at der ikke bør drives jagt på sjældneeller truede arter. Jagtbare arter og jagttider fastsættes af miljøministeren efter indstilling fraVildtforvaltningsrådet.Invasive arterEn række arter, der findes i dansk natur er ikke-hjemmehørende arter, der er blevet bragt hertilaf mennesket. En mindre del af disse arter optræder invasivt. Det vil sige, at de kan fortrængehjemmehørende arter og derigennem udgøre en trussel mod disse. For de arter, der truerhjemmehørende arter, er der retlige regler for én art, nemlig kæmpe-bjørneklo i kraft af be-kendtgørelse med ophæng i lov om drift af landbrugsjorder.Der er herudover udarbejdet en dansk handlingsplan for invasive arter, der giver en række an-befalinger til indsatsområder. Som opfølgning på handlingsplanen er der iværksat en rækkekonkrete projekter vedrørende bl.a. information og bekæmpelse. Projekterne omfatter artersom f.eks. dræbersnegle, glansbladet hæg, vandremuslinger og signalkrebs. For de invasive ar-ter amerikansk mink og mårhund er der udarbejdet særlige planer til bekæmpelse, og Danmarkindgår i et LIFE projekt med Sverige og Finland om bekæmpelse af mårhund. Det samlede bud-get for den danske del af projektet, inklusiv EU-medfinansiering, er på 6,6 mio. kr.Oprettelse af reservaterDer er oprettet i alt 94 reservater i Danmark. Af disse ligger de fleste (74) i Natura 2000 områ-der. Reservaterne omfatter i alt 337.975 ha, hvoraf 29.676 ha er landarealer.Vildtreservater kan oprettes efter jagt- og vildtforvaltningsloven på landjorden, i ferske vandeog på fiskeriterritoriet for at beskytte og ophjælpe vildtbestande samt sikre raste- og fødesøg-ningsområder for trækkende fugle. Der er oprettet 84 vildtreservater herhjemme. Vildtreserva-ter kan oprettes på såvel private som offentlige arealer. På private arealer efter erstatning tilejere og brugere for evt. tab. Erstatninger samt pleje, vedligehold og opsyn med vildtreserva-terne er finansieret af jagttegnsmidlerne. På statsejede arealer og på søterritoriet kan der jf.naturbeskyttelsesloven også etableres såkaldte naturreservater. Formålet med naturreserva-terne er i forhold til vildtreservaterne mere rettet mod naturen end arterne. Der er 10 ‘rene’naturreservater, mens 6 reservater har hjemmel i begge love.
296
Fredninger, jf. afsnit 25.2, kan også gennemføres for at beskytte arter og f.eks. fastsætte be-stemmelser om særlig naturpleje som tilgodeser disse arter. I 2004 blev der eksempelvis gen-nemført en arealfredning for at beskytte den truede dagsommerfugl hedepletvinge.Artsforvaltningsplaner og indsatsplanerDer er udarbejdet konkrete forvaltningsplaner for en række enkeltarter. Hidtil er dette sket forbæver, odder, hasselmus, marsvin, spættet sæl, gråsæl, skarv, engsnarre, stor kobbersneppe,engryle, brushane, rød glente, hedehøg, snæbel, laks, hedepletvinge samt planten gul sten-bræk. Endvidere er der forvaltningsplaner for hare og agerhøne under udarbejdelse.I forbindelse med implementeringen af habitatdirektivets artikel 12 (beskyttelse af bilag IV-arters yngle- og rasteområder) er der derudover iværksat udarbejdelse af forvaltningsplanerfor 22 arter. Det drejer sig om hasselmus (revideret plan), birkemus, alle 17 danske flagermu-sarter, markfirben, grønbroget tudse samt strandtudse.Særlige projekterUd over ovennævnte indsatser har der i de senere år været gennemført en række projekterrettet mod specifikke arter. Disse projekter er finansieret af staten, kommuner, fonde og priva-te ofte med støtte fra forskellige tilskudsordninger mv., herunder også EU-medfinansiering fraspecielt EU LIFE.Engfugleneer nogle af de mest truede fuglearter i Danmark. Siden 1970’erne er antallet af yng-lende engfugle og antallet af egnede ynglelokaliteter reduceret betydeligt. I perioden 2006-2009 har man gennem et EU-LIFE-projekt forbedret forholdene for især engryle og brushane ifire af de vigtigste yngleområder for engfugle i Danmark: Vestlige Vejler, Harboøre Tange, Ny-ord og Vestamager. Projektet har desuden bidraget til at gennemføre den nationale handlings-plan for engfugle i Danmark. Projektet er gennemført af Naturstyrelsen i samarbejde medFugleværnsfonden. Projektet har haft et samlet budget på 10,6 mio. kr., og blev medfinansieretaf EU’s LIFE Nature fond.Snæblener en laksefisk, der kun lever i Vadehavsområdet, og er en af EU’s mest truede fiskear-ter, rødlistet og optaget på EU’s liste over særligt truede arter (bilag 4). Danmark har opnåetstøtte fra EU’s LIFE Nature fond til et projekt til ca. 120 mio. kroner, som skal bidrage til at red-de snæblen fra at uddø. LIFE-støtten er på ca. 60 mio. kr. Der også gennemført LIFE-støttet pro-jekt i forhold til sommerfuglenhedepletvingeog et projekt i forhold tillaksfinansieret af na-turforvaltningsmidler. Endelig er der gennemført en reintroduktion af arter, som f.eks.bæver,eghjortogbisonokse.Artsforvaltning og særlige finansieringsordningerJagttegnsafgiften udløser en indtægt til det offentlige på ca. 86,5 mio.kr. årligt. Jagttegnsmid-lerne har finansieret en lang række projekter i forhold til arter igennem årene, herunder f.eks.forvaltningsplaner for hare og agerhøne, forvaltningsplan for mink, bekæmpelse af mårhund,rådgivning om flagermus, forvaltningsplaner for nogle bilag 4-arter, skarvhandlingsplanen, ind-
297
sats for kolonirugende kystfugle, forvaltning af kronvildt, bæverovervågning, beredskabsplanfor havpattedyr samt projekter vedrørende hasselmus, marsvin og hedehøg.Under tilskudsordningen vedr. skovbrugsforanstaltninger ydes tilskud til private skovejere til enmålrettet indsats for de 17 danske flagermusarter samt hasselmus, som en opfølgning på EU’shabitatdirektiv.Miljøministeriets pulje til lokale grønne partnerskaber har indenfor de seneste år givet 700.000kr. til bekæmpelse af den invasive signalkrebs i Alling Å-systemet, 2,1 mio. kr. til bevarelse afkirkeugle i Himmerland og 325.000 kr. til sikring af det oprindeligt hjemmehørende sorte egern.Fødevareministeriet administrerer en række tilskudsordninger, herunder den såkaldte ‘Natur-og Miljøprojektordning’ samt ordningen ‘Landskabs og biotopforbedrende beplantninger’. Herkan lodsejere søge tilskud til projekter og tiltag, som tilgodeser arter, som er beskyttet i medføraf EU’s habitatdirektivs bilag 4. Det drejer sig om bl.a. birkemus, hasselmus, markfirben, storvandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, løvfrø, grønbroget tudse og strandtudse.Derudover blev der i 2008 i forbindelse med handlingsplan for invasive arter afsat 10 mio. kr. tilopfølgning på handlingsplanen. Disse midler er brugt til projekter for en række af de invasivearter som nævnt tidligere.25.7. Etablering af nye naturarealerSiden 1989 har der været gennemført en række initiativer, som har øget det danske naturareal.Indsatserne har været både offentligt og privat finansieret.De vigtigste statsligt finansierede indsatser siden 1990 fremgår af tabel 25.3. Sigtet med destatslige indsatser har haft en række forskellige formål og har varieret over tid. Generelt harder i perioden 1990 til 2012 været en tendens til, at statslige midler til skabelse af ny natur istigende grad har været rettet mod opfyldelse af EU-direktiver. Nogle af de centrale mål medde statslige midler til ny natur har gennem årene været:•••••opfyldelse af EU-direktiver (nitrat, vandramme, habitat og fuglebeskyttelse),nedsat udledning af kvælstof og fosfor (f.eks. vandmiljøplanerne)generel forbedring af biodiversitet i landskabetforbedring af befolkningens adgang til naturenforøgelse af skovarealet mhp. træproduktion, energi, friluftsliv og grundvandsbeskyt-telse
298
Tabel 25.3: De vigtigste statsligt finansierede naturindsatser ift. naturgenopretning siden 1990.Indsatser jf. finansloven på MIM’s område samtrandzoner (FVM’s område)1. Naturforvaltningsmidlerne. Startet 1989 som di-rekte resultat af marginaljordsdebatten. I perioden1993 – 2007 blev der afsat i alt 2.215 mio. kr. Fra ogmed 2010 blev naturforvaltningsmidlerne opdelt påprimært statslig skovrejsning, friluftsliv og natur-genopretning mv. Ordningen er ændret fra og med2010, idet andelen til naturgenopretning blev mål-rettet Grøn Vækst tiltag (se nedenfor).Der er tilført ekstra midler (90 mio.kr.) i 2012-2013til supplerende statslig skovrejsning på FL12.2. Vandmiljøplan II og III. I perioden 1993 – 2007blev der afsat i alt 283 mio. kr. Ordningen er lukket.3. Skovbrugsforanstaltninger. I perioden 1993 –2007 blev der afsat i alt 1.346 mio. kr. Indgår fra2010 i Grøn Vækst (se nedenfor).Målsætninger omkring ny naturIngen specifikke arealmål, men skulle bidrage til en for-dobling af skovarealet frem mod 2100, idet statslig skov-rejsning blev finansieret fra denne pulje. Naturforvalt-ningsmidlerne har også skulle sikre implementering af di-rektivforpligtigelserne. I perioden 2010 – 2015 forventesskabt op til 800 hektar ny bynær statsskov. Derudoverskabes ny natur ved tilskud til små private vandhuller påagerjord.
3.500 ha vådområder. Indsatsen er næsten afsluttet.Skal bidrage til mere natur og biodiversitet i skovene ogmålsætningen om fordobling af skovarealet i løbet af entrægeneration, idet privat skovrejsning blev finansieretherfra. I perioden 2010 – 2015 (Grøn Vækst) forventesskabt i alt ca. 6.900 hektar ny privat skov med tilskud.Skal bidrage til forbedret økologisk tilstand i vandløbene.Er fra 2010 afløst af en ny fokuseret vandløbsindsats ift.direktivforpligtelser. Se nr. 8.Skal bidrage til forbedrede levevilkår for vildtet i det åbneland. Der er ikke noget særskilt mål om omfanget af nynatur.Skal bidrage med reduktion af udledning på ca. 600 tonsN og 12 tons P om året, derudover fysisk forbedring af 33vandløbsområder samt positiv effekt på flere habitatom-råder. I alt skabes ca. 2.300 ha ny natur.
4. Vandløbsrestaurering. I perioden 1993 – 2007blev der afsat i alt 99 mio. kr. Ordningen er lukket.5. Plant for vildtet og etablering af mindre vandhul-ler på agerjord.6. Den særlige vand og naturindsats. I perioden2007 – 2009 blev der afsat i alt 558 mio. kr.
Skal bidrage til opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv vedat reducere udledningen af kvælstof med i alt 1.130 tN/år samt 30 t P/år til udvalgte fjorde, kystvande og søer.Indsatsen skal desuden medvirke til at skabe op til 14.600ha ny natur.Skal bidrage til opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv vedat forbedre de økologiske forhold på udvalgte vandløbs-strækninger.Skal bidrage til opfyldelse af EU’s Natura2000 direktiver.Skal bidrage til bedre bevaringsstatus for habitatområder.Som følge heraf forventes skabt ca. 2.000 ha ny natur.Indsatsen dækker også skov (242 mio. kr.)10. Randzoner 2012 -2015. Ordningen er under op- Skal bidrage til opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv vedstart 2012.nedsat udledning af kvælstof, fosfor og pesticider. I altforventes skabt 50.000 hektar ny natur.Note: Der opgives data for perioden 1993 – 2007, da der er for denne periode er lavet en samlet opgørelse af bevillin-ger til natur i Miljøministeriet og Fødevareministeriet.Kilde: Naturstyrelsen.
Nye indsatser ifm. Grøn Vækst (2009)7. Vådområdeindsatsen som følge af Grøn Vækst. Iperioden 2010 – 2015 afsættes 1.058 mio. kr. til enkombineret kommunal og privat indsats samt 159mio. kr. i 2012 – 2013 til en supplerende statsligindsats.8. Vandløbsindsatser som følge af Grøn Vækst. I pe-rioden 2012 – 2015 er afsat i alt 504 mio. kr. Ord-ningen er under opstart 2012.9. NATURA 2000 indsatser 2011 – 2015 I periodener der samlet afsat 1,8 mia. kr.
Ud over ovenstående findes i Fødevareministeriets regi en ordning vedrørende landskabs- ogbiotopforbedrende beplantninger samt en natur- og miljøprojektordning, som bidrager til nynatur i landskabet. Ovenstående statslige indsatser har siden 1989 resulteret i etableringen afca. 65.000 ha nye skov- og naturarealer.
299
Den tidligere regerings Grøn Vækst-aftale fra 2009 medførte en række nye indsatser, som ernævnt i tabel 25.3. Det er således målet, at der i perioden 2010 – 2015 skabes 75.000 hektar nynatur særligt via etablering af randzoner langs søer og vandløb og etablering af nye vådområ-der. Indsatsen er i store træk videreført af den nuværende regering.Med FL12 besluttede den nuværende regering derudover at supplere disse indsatser med enstatslig vådområdeindsats, som vil skabe yderligere 1.600 ha ny natur i 2012 – 2013 samt fleremidler til statslig skovrejsning, som bidrager med yderligere 350 hektar bynær skov i 2012 –2013. En række af disse indsatser er medfinansieret under landdistriktsprogrammet eller EU’sfiskeriudviklingsprogram.Udover ovennævnte statslige indsatser er der andre aktører, som bidrager til at skabe ny natur,primært kommuner, private lodsejere, fonde samt indtil 2007 amterne.Udviklingen i naturarealerDer udarbejdes ikke løbende en officiel statistik over naturarealet i Danmark. Naturstyrelsenforetager dog hvert år på baggrund af forskellige registreringer en opgørelse af skov- og natur-arealet. I opgørelsen indgår en række estimater samt en antagelse om, at eksisterende, beskyt-tede naturarealer ikke forsvinder. På baggrund af disse opgørelser kan væksten i skov- og na-turarealet opgøres som vist i tabel 25.4.Tabel 25.4: Nye skov- og naturarealer 2008-2011 (ha)vækst2008Arealtype(ha)SkovEnge, overdrevMoseVådområder, søer ogvandløbSmåbiotoperI altKilde: Naturstyrelsen1.5052111016003002.717
Vækst2009(ha)1.3972321571.0006333.419
vækst2010(ha)1.636184-1.0084763.304
Vækst2011(ha)1.809342-6434893.283
Det skal bemærkes, at evt. bevillinger til en given indsats i et givent år ikke altid umiddelbart vilafspejle sig i et øget af areal af en given naturtype. Det tager således typisk flere år at opstarteog realisere større naturgenopretningsprojekter.Skovrejsningen bidrager til hovedparten af det nye skov- og naturareal. Dette sker både gen-nem de skovtilplantede arealer og de mange åbne naturarealer, som indgår som en integreretdel af skovrejsningen. Der foreligger ikke data vedrørende den regionale fordeling af de nye na-turarealer.
300
Jf. tabel 25.4 har øgningen af naturarealet de seneste år udgjort ca. 3.200 ha/år. Den samledestatistik viser, at der med de tidligere og igangværende indsatser er skabt ca. 77.800 ha i perio-den 1989 – 2011, svarende til i gns. ca. 3.400 ha/år, hvilket svarer til det nuværende niveau forvæksten i naturarealet.Det skal bemærkes, at i forbindelse med ophævelse af braklægningsordningen i 2007 blev detvurderet, at der i perioden 2007 til 2010 blev oppløjet ca. 130.000 ha braklagte arealer, hvornaturen havde eller var ved at etablere sig. Oppløjningen af dette areal indgår ikke i ovenstå-ende oversigt.Omkostninger til etablering af ny naturProjekter til etablering af ny natur gennemføres enten som offentlige projekter, i privat regimed offentlig støtte eller ved helt private initiativer.Med udgangspunkt i erfaringerne fra de hidtidige statslige projekter og indsatser, kan brutto-prisen for offentlige opkøb og etablering af 1 ha ny natur med de aktuelle prisniveauer sættestil 100.000 – 200.000 kr./ha. Mindre produktive jorder, f.eks. vandlidende tørvejorder, kan pt.erhverves relativt billigt, mens god landbrugsjord koster omkring 150.000 kr./ha. Der anvendesud over omkostninger til erhvervelse typisk mellem 10.000 og 70.000 kr./ha på at gøre arealer-ne våde eller plante skov.Den statsfinansielle omkostning kan nedsættes ved medfinansiering fra EU (LIFE, landdistrikts-program, INTERREG mv.), kommuner, vandværker og private fonde. F.eks. medfinansiererkommuner og vandforsyninger bynær statslig skovrejsning. Normalt vil medfinansieringsgradenvære omkring 50 pct., men i særlige tilfælde kan der opnås op til 75 pct. Aktuelt opnås der ellerplanlægges der EU-medfinansiering i forbindelse med mange offentlige indsatser.I forhold til etablering af ny natur på private arealer kan der i forbindelse med naturprojekterydes tilskud for driftstab på de arealer, som overgår fra landbrug til natur. Aktuelt udgør til-skudssatser for dette i forbindelse med vådområdeindsatsen f.eks. 800 – 3.500 kr./år i 20 år.Alternativt anvendes opkøb, hvor landmanden har mulighed for at sælge berørte arealer til sta-ten, som efter gennemført naturgenopretning videresælger arealer, evt. tilbage til landman-den, gennem et åbent udbud. Tilskud er skattepligtige.Som en supplerende foranstaltning kan iværksættes en jordfordeling, hvorved landmænd kanbytte arealer indbyrdes og tilbydes nye dyrkningsjorder uden for selve projektområdet, somdyrkningserstatning for de naturgenoprettede arealer. I forbindelse med jordfordelingen beta-ler den enkelte landmand den værdiforskel, der opstår mellem afgivne og modtagne arealer.Jordfordelinger har ofte vist sig som et effektivt redskab til at muliggøre realiseringen af natur-genopretningsprojekter. Jordfordelingsinstrumentet har i de sidste 20 år været anvendt somvirkemiddel til gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, vådområder, skovrejsning mv.Naturgenopretningen af Skjern Å blev således gennemført med 7 på hinanden følgende jord-
301
fordelinger. Mange projekter under vandmiljøplanerne er også gennemført efter jordfordelin-ger. Det samme gælder skovrejsningsprojekter ved bl.a. Odense, Ålborg, Århus og omkring Kø-benhavn.Ovenstående erfaringstal medtager ikke udgiften til en efterfølgende evt. naturpleje. Disse ud-gifter skal dækkes af lodsejeren selv, med mindre der kan ydes tilskud til f.eks. græsning mv. Itilfældet med statslig skovrejsning haves årlige driftsbevillinger til statens skovarealer, som ind-til videre har dækket dette.Naturgenopretning og etableringen af ny natur baserer sig historisk set på frivillighed. Der fin-des dog i lovgivningen hjemler til at foretage f.eks. ekspropriationer i forbindelse med gennem-førelse af større naturgenopretningsprojekter. Der er dog ikke tradition for anvendelse af den-ne mulighed. Evt. ekspropriationserstatninger til private lodsejere som følge af naturgenopret-ningsprojekter er ikke skattepligtige.25.8. Statslig arealforvaltningStaten forvalter i alt ca. 241.400 ha svarende til ca. 5,5 pct. af det danske landareal. Miljømini-steriet er langt den største statslige arealforvalter med ca. 197.600 ha helt overvejende skoveog naturarealer. Målet med Miljøministeriets arealer er at sikre de naturmæssige, landskabeli-ge, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier og forvaltningen af disse arealer er beskrevetyderligere nedenfor. Forsvarsministeriet administrerer ca. 29.600 ha i form af de militære øvel-sesterræner. Op mod 90 pct. af disse arealer er skov-, natur- eller vedvarende græsarealer, ogover 50 pct. af Forsvarsministeriets arealer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Fødeva-reministeriet administrerer ca. 5.300 ha. Hertil kommer umatrikulerede arealer langs forlandeti Vadehavet. Ca. 80 pct. af Fødevareministeriets arealer vurderes på baggrund af de foreliggen-de oplysninger at være skov-, natur- eller vedvarende græsarealer, og ca. 65 pct. af Fødevare-ministeriets arealer er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Øvrige, mindre statslige areal-forvaltere er f.eks. Kriminalforsorgen, Bygningsstyrelsen, Banedanmark og Kystdirektoratet.MiljøministerietKernen i Naturstyrelsens arealer består af det tidligere krongods i Nordsjælland, Midt- og Søn-derjylland samt de af staten anlagte klit- og hedeplantager i Midt- og Vestjylland. Herudover eren række skovejendomme i 1800-tallet overtaget i forbindelse med indfrielse af gæld til staten,ligesom staten efter krigen overtog en række godser og skove som led i konfiskation af tyskejendom. Inden for de seneste 40 år er der især tilgået arealer i forbindelse med skovrejsningog naturgenopretning. Som de mest kendte eksempler kan nævnes Vestskoven og Skjern Å Na-turprojektet, men en lang række mindre naturgenopretningsprojekter, bynære skove og fri-luftsarealer indgår nu også i Miljøministeriets arealer. Endvidere blev der i forbindelse medkommunalreformen overført en række naturarealer mv. fra amterne.
302
Tabel 25.5: Miljøministeriets arealer fordelt på arealtyperArealtypeSkovLysåben natur (NBL § 3)Andre åbne arealer (slette, landbrug mv.)Øvrige arealanvendelser (veje, huse, golfbaner, campingpladser mv.)I altHeraf særlige arealer(der er overlap mellem de forskellige arealtyper):Arealer i nationalparkerNatura 2000-naturtyperUrørt skovSærlige driftsformer (plukhugst, græsnings- og stævningsskov mv)FredningerKilde: Naturstyrelsen
Areal (ha)108.30069.80012.3007.100197.60031.00030.5005.6006.90037.000
Målet med Miljøministeriets arealdrift er at sikre de naturmæssige, landskabelige, kulturhisto-riske og friluftsmæssige interesser, der knytter sig til styrelsens arealer. Driften skal samtidigleve op til kravene om en omkostningseffektiv forvaltning. På Miljøministeriets arealer gøresder således en særlig indsats for at beskytte og udvikle nye naturværdier f.eks. ved at rydde til-plantede klitheder og vådområder samt understøtte friluftsliv og de rekreative funktioner. IMiljøministeriets skove er der f.eks. i modsætning til private skove fri offentlig adgang heledøgnet også uden for stier og veje. Samtidig er der gjort en særlig indsats for at etablere P-pladser, stier og friluftsfaciliteter, som sikrer publikum bedre adgang og mulighed for natur- ogfriluftsoplevelser.Miljøministeriet har i medfør af skovloven en særlig forpligtigelse til at tage flersidige hensyn iskovdriften. Det fremgår således af skovlovens § 2, at der i offentligt ejede skove skal læggessærlig vægt på at bevare og øge den biologiske mangfoldighed, og at der skal tages særlig hen-syn til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv.Siden 2005 har Miljøministeriets skove været under omlægning til naturnær skovdrift. I alleskove bevares endvidere 3-5 gamle træer pr. ha til død og henfald, og flere bevoksninger drivesderudover med særlige natur- eller kulturmæssige hensyn, ligesom der genskabes skovmoserog andre vådområder ved rydning af eksisterende skov. Der er også sket genopretning af til-plantede eller tilgroede klitheder. Ca. 12.000 ha eller ca. 11 pct. af det skovbevoksede areal erudlagt til urørt skov eller andre særlige driftsformer. Miljøministeriets skove har siden 2007været certificerede efter de to certificeringsordninger for skov, som findes på det danske mar-ked, FSC og PEFC. Som udgangspunkt anvendes der ikke pesticider på Miljøministeriets arealerog kunstgødning anvendes meget begrænset. Landbrugsarealer drives økologisk eller medformindsket (maks. 80 pct. af N-norm) brug af gødning.Inden for rammerne af ovennævnte hensyn udnyttes størstedelen af Miljøministeriets arealersamtidig erhvervsmæssigt til produktion af træ, brænde og biomasse mv. Jagtrettigheder udle-jes på en del af arealet, og den løbende naturpleje gennemføres ofte ved bortforpagtninger tilf.eks. græsning og slæt.
303
Produktionen af træ samt bortforpagtninger og udleje sker på markedsmæssige vilkår. Skov-driften og udleje og bortforpagtninger giver en nettoindtægt, mens der er nettoudgifter i for-bindelse med pleje af naturarealer, fortidsminder, friluftsliv, naturvejledning mv. I 2010 var deri forbindelse med Miljøministeriets arealdrift samlede indtægter på ca. 355 mio. kr. og samledeudgifter på ca. 413 mio. kr. , herunder udgifter til friluftsliv og pleje af naturarealer.25.9. Den kommunale naturindsatsKommunerne er centrale aktører på naturområdet og er efter naturbeskyttelsesloven myndig-hed i forhold til bl.a. administration af § 3 beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjerog reglerne om offentlighedens adgang. Kommunerne har således ansvaret for registrering afde § 3 beskyttede arealer og for at give tilladelse til evt. ændringer i anvendelsen, af de beskyt-tede naturarealer.I forhold til Natura 2000 områderne er det kommunernes ansvar, at de statslige Natura 2000planer i løbet af 2012 udmøntes i mere detaljerede handleplaner. Dette gælder dog ikke forskove og for statsligt ejede arealer, hvor det er statens ansvar at lave handleplaner. Kommu-nerne vil også have ansvaret for at sikre planernes gennemførelse ved at indgå aftaler medlodsejerne eller udstede påbud vedrørende arealernes drift.En række kommuner forvalter selv skove og naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, og kommunerne har ligesom staten en forpligtigelse til at pleje egne naturarealer. Privatelodsejere har ikke den samme pligt. Kommunerne kan efter bekendtgørelsen om naturpleje påfredede områder gennemføre plejeforanstaltninger og naturforvaltning på private, frededearealer. Naturplejen mv. på fredede arealer kan gennemføres enten med ejerens eller bruge-rens samtykke eller efter tilladelse fra fredningsnævnet.Bekæmpelse af den invasive art kæmpebjørneklo er i mange kommuner en vigtig del af natur-plejen. Hvis kommunen har offentliggjort en plan for bekæmpelsen af bjørneklo, er privatelodsejere, kommunen selv og andre offentlige myndigheder forpligtet til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo i overensstemmelse med planen. Hvis planen ikke overholdes, kan kommunen påby-de den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen, og hvis dette påbud ikke efterkommes, kankommunen selv iværksætte bekæmpelsen.Mange kommuner gennemfører også lokale naturprojekter i samarbejde med private lodseje-re, organisationer og lokalsamfund.I tabel 25.6 ses en oversigt over omkostninger på naturområdet i kommunerne baseret på ud-træk fra de kommunale regnskaber.
304
Tabel 25.6: Omkostninger på naturområdet i kommunerne. Udtræk fra de kommunale regnskaber 2007-2010.2007Mio. kr.Naturbeskyttelse - konkrete projekter0.38.50 Naturforvaltningsprojekter0.38.51 Natura 2000I altAnden naturbeskyttelse0.38.52 Fredningserstatninger0.38.53 Skove0.38.54 Sandflugt6.45.54 Administration vedrørende naturbeskyttelse 1)I alt0,258,65,554,96,56,76,36,865,211,754,9138,70,159,35,972,90,211,24,30,370,510,272,9153,93,468,65,796,70,94,78,10,24,373,313,996,9188,4276,60,648,74,5112,50,06,34,70,20,655,09,1112,7177,5283,3Drift Anlæg39,24,54,50,0I alt43,74,548,22008Drift Anlæg53,73,826,70,0I alt80,43,884,22009Drift Anlæg67,93,816,40,3I alt84,24,188,32010Drift Anlæg72,13,829,90,0I alt102,03,8105,8
Naturbeskyttelse i alt, inkl. administration 2)186,8238,11) Udg. til adm. af f.eks. naturbeskyttelsesprojekter, fredningserstatninger, § 3 araler, beskyttelseslinjer, skov, sandflugt mv.2) Ekskl. udgifter til lokale naturfredningsnævn.
Kilde: Miljøministeriet
Der i 2012 indgået aftale mellem regeringen og KL om klimatilpasning, natur og miljø. Denneaftale indebærer, kommunerne modtager en kompensation på i alt 111 mio. kr. for perioden2013-2015 i forbindelse med løsningen af Natura 2000 opgaverne. I aftalen er der også afsat enkompensation til kommunerne på i alt 137 mio. kr. for perioden 2013-2015 i forbindelse deresopgaver med vandløbsindsatsen.25.10.Private naturindsatser
Størstedelen af det danske naturareal er ejet af private lodsejere. Dette gælder skovene og denåbne natur, men også i vid udstrækning småbiotoperne i landbrugslandet. Der foreligger ikkesamlede oplysninger om private lodsejeres indsats i forhold til naturarealer og småbiotoper,men den formodes at være omfattende.Private fonde der efter vedtægterne har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelses-formål, kan efter ændringer i landbrugsloven i 2010 erhverve landbrugsejendomme med hen-blik på anvendelse til naturformål. Det er bl.a. en betingelse for erhvervelse uden tilladelse, atarealerne ligger inden for områder, der i region- eller kommuneplaner er udpeget som områ-der med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller som er udpeget som internationale naturbe-skyttelsesområder eller § 3-områder efter naturbeskyttelsesloven. Alternativt kræves særlig til-ladelse. Der kan også stilles krav om sikring af landskabelige værdier og naturværdier samt kravom, at der gives offentligheden adgang til arealerne.Der foreligger ikke opgørelser over private fondes naturindsatser, men arealet ejet af størreprivate fonde i Danmark har været stigende de seneste 20 år og er på ca. 25.000 ha i 2011.Størstedelen af disse arealer ejes af Aage V. Jensens Fonde (knap 20.000 ha) mens øvrige areal-forvaltende fonde er Saltbæk Vig A/S, Poul Tholstrup fonden, Fugleværnsfonden, DanmarksNaturfond og Bikuben Fonden. Private fonde kan også spille en rolle i forbindelse med finansie-ring af naturgenopretningsprojekter som gennemføres i statsligt eller kommunalt regi.
305
25.11.
Ammoniakindsatsen
En væsentlig del af kvælstofpåvirkningen af natur og vandmiljø sker gennem kvælstofdeposi-tionen, der følger af ammoniakemission.I det efterfølgende afsnit er der særligt redegjort for indsatsen for reduktion af ammoniakpå-virkningen. Redegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i notat om ammoniakindsatsen,udarbejdet af DCE til Natur- og Landbrugskommissionen.Forureningen med luftbåret kvælstof består af en række kvælstofholdige kemiske forbindelser,som hovedsageligt stammer fra menneskets udledning af kvælstofilter (NOx, kvælstofoxider),der primært kommer fra kraftværker, forbrændingsanlæg og bilmotorer og ammoniak (NH3).Ammoniak kommer primært fra husdyrenes gødning og brug af handelsgødning (kunstgødning)til planter. En række af de sammenhænge, der gennemgås i det følgende, er relateret til dentotale kvælstofdeposition og ikke kun til ammoniakdelen, men også kvælstofoxider (NOX).Kvælstofilterne (kvælstofmonoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO2) stammer helt overvejende fraforbrændingprocesser, idet de dannes ved enhver form for afbrænding – f.eks. i bilmotorer el-ler på kraftværker. Det sker ved iltning af forbrændingsluftens kvælstof ved høj temperatur,men også – hvis selve brændstoffet indeholder kvælstof – fordi dette brænder med. Det sidsteer dog almindeligvis et ganske lille bidrag. Lidt over en tredjedel af kvælstofilterne kommer fratrafik, som omfatter vejtransport, jernbaner, skibe og fly. Godt en tredjedel kommer fra kraft-værker og raffinaderier.For så vidt angår ammoniak stammer 97 pct. fra dansk og udenlandsk landbrug, primært frahusdyrhold, men også fra afgrøder, brug af handelsgødning og spredning af spildevandsslam.Ammoniakbehandling af halm blev forbudt i 2004, men tillades stadig under særlige omstæn-digheder. Biler med katalysatorer samt enkelte andre kilder udenfor landbruget bidrager der-udover med en meget lille andel.Kvælstofdeposition i DanmarkKvælstofdepositionen (kvælstofnedfaldet) i Danmark stammer fra en lang række danske ogudenlandske kilder. Ved hjælp af modelberegninger er det muligt at estimere, hvor stor en delaf depositionen i Danmark, der stammer fra henholdsvis danske og udenlandske kilder. Det erogså muligt at skelne mellem deposition, som kan henføres til udslip af kvælstofilter fra for-brændingsprocesser (transport, energiproduktion, forbrændingsanlæg og industriproduktion)og til udslip af ammoniak fra landbrugsproduktion.Langt hovedparten af depositionen til de danske farvandsområder stammer fra udenlandskekilder. Den danske andel af depositionen til de åbne danske farvande er estimeret til i gennem-snit at være på ca. 14 pct. i 2010. Den største danske andel forekom i Lillebælt og det NordligeBælthav med ca. 30 pct. og den mindste andel i Nordsøen (9 pct.). I lukkede fjorde, vige og bug-
306
ter kan den danske andel være betydeligt større, hvilket skyldes den korte afstand til de danskekilder (som f.eks. Limfjorden).For de danske landområder er den danske andel af kvælstofdepositionen generelt større endfor farvandsområderne. For landområderne er den danske andel i gennemsnit estimeret til ca.38 pct. i 2010. Den primære årsag til den større deposition på landområderne er deposition afammoniak fra lokale landbrug. I Nord- og Midtjylland udgør ammoniak fra danske bidrag 43-44pct. af den totale kvælstofdeposition mod kun 22 pct. i Hovedstaden. Det større bidrag fra dan-ske kilder til depositionen i Jylland skyldes primært den større husdyrproduktion.Den gennemsnitlige deposition af kvælstof på de indre farvande og de danske landområder erfaldet med henholdsvis ca. 27 pct. og 31 pct. siden 1989 (figur 25.3). Den atmosfæriskekvælstofdeposition følger ændringerne i emissionerne af kvælstof i Danmark og de øvrige eu-ropæiske lande (figur 25.3). Reduktionerne i de udenlandske kilder er årsag til den største delaf reduktionen målt som ton N. Faldet i emissionen fra de danske kilder bidrager dog også tilfaldet i kvælstofdepositionen, navnlig i de dele af Jylland, hvor godt 40 pct. af kvælstofdeposi-tionen stammer fra danske kilder.
307
Figur 25.3: Udviklingstendenser for den samlede deposition og emission af kvælstof. Figuren nederstviser tendenser for udviklingen i depositionen til de indre danske farvande, mens figuren øverst visertendenser for udviklingen i depositionen til danske landområder. Alle værdier er indekseret til 100 i1990.Kilde: Ellermann et al. 2011 i Nordemann Jensen et al. 2011.
Kilder til ammoniakbelastningen i DanmarkI nedenstående tabel 25.7 er samlet nøgletal for status for ammoniakemissionen for 2010. Somdet fremgår af tabellen er dansk landbrug den helt dominerende danske kilde. Den resterendedel inkluderer emissioner fra sektorerne energi (inkl. mobile kilder), industri og affald.Tabel 25.7: Oversigt over det danske bidrag til ammoniakemissionen og andelen heraf fra dansk landbrug
Ton/årAmmoniak emissionKilde: Bak et. al 2012
Danmark i alt74.580
Dansk landbrug71.760
Udvikling og status for ammoniakbelastningen i DanmarkAmmoniakemissionen stammer primært fra husdyrgødning. Emissionen er siden 1985 faldetmed 36 pct. på trods af, at landbruget i dag producerer ca. 55 pct. mere kød og har en uændretmælkeproduktion. Dette svarer ca. til, at ammoniakemissionen per produceret kg kød er faldettil 55 pct. af 1985-niveauet. Reduktionen er primært sket inden for svinesektoren, men ogsåkvægsektoren har bidraget. Reduktionen er primært sket som følge af de reguleringer, som ersket siden 1987 i vandmiljøplaner og ammoniakhandlingsplanen.
308
Figur 25.4: Ammoniak emission for Danmark, 1985-2010 i tons NH3.- Kategorien ’Ikke landbrug’ inkluderer emissioner fra følgende sektorer: Energi (inkl. mobi-le kilder), industri og affald.- Kategorien ‘Øvrige landbrugskilder’ inkluderer emissioner fra kilderne: Halmafbrænding,slam, ammoniakbehandlet halm og afgrøder.Kilde: Bak et. al 2012
Ammoniakindsatsen havde et særligt fokus i vandmiljøplan II fra 1998, hvor der blev indgået af-tale om, at der skulle udarbejdes en ammoniakhandlingsplan. Ammoniakhandlingsplanen fra2001 var rettet mod en optimering af gødningshåndtering i staldene samt et forbud mod am-moniakludning af halm, skærpede krav til overdækning af gødningslagre og skærpelse til ud-bringningskrav.Også i vandmiljøplan III fra 2004 indgik en særskilt ammoniakindsats bl.a. med henblik på atbeskytte de ammoniakfølsomme naturområder. Indsatsen bestod i en gennemførelse af Wil-hjelm-udvalgets model vedr. udlægning af en beskyttelseszone på 300 meter rundt om allehøjmoser, alle lobeliasøer, som udgangspunkt alle heder over 10 ha og alle truede og nærings-fattige overdrev over 2,5 ha samt alle truede heder, overdrev og andre særligt sårbare naturty-per i Natura 2000-områder. Det samlede areal, hvor der skulle udlægges bufferzoner udgjordegodt ca. 7 pct. svarende til godt 180.000 ha. Inden for denne beskyttelseszone og inden for sel-ve området kunne der ikke forekomme en udvidelse af husdyrbrug, hvis udvidelsen medføreren forøget udledning af ammoniak i ammoniakfølsomme naturområder. Heri indgik også mu-ligheden for anvendelse af ny teknologi.Med vedtagelsen af husdyrgodkendelsesloven, der trådte i kraft i 2007, blev der indført enskærpet ammoniakregulering, bestående af flere indsatsområder, herunder en trinvis skærpel-se af krav om reduktion af den generelle ammoniakemission målt i forhold til en reference(bedste staldsystem), et krav om nedfældning ved udbringning af flydende husdyrgødning ogetablering af bufferzoner, som omtalt ovenfor og aftalt i forbindelse med VMPIII. Endvidereblev der indført en yderligere bufferzone (såkaldt bufferzone II) fra 300 til 1000 meter omkringsårbar natur, hvor merpåvirkningen af ammoniak blev reguleret.
309
Med Grøn Vækst-aftalen fra 2009 blev det besluttet at gennemføre en yderligere skærpelse afammoniakreguleringen for husdyrbrug. Med aftalen blev det bl.a. besluttet at gennemføre enprincipiel ændring af reguleringen i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug og revurderingaf eksisterende husdyrbrug, så der nu bliver reguleret på den maksimalt tilladte ammoniakde-position fra husdyrbrug i nærmere fastlagte sårbare naturområder til erstatning for den tidlige-re regulering, der tog udgangspunkt i en regulering af den makismalt tilladte merpåvirkning afsårbare områder ved udvidelser eller ændringer på husdyrbrug (se også kapitel 27). Med deændrede regler er der nu tale om, at der maksimalt kan godkendes en totaldeposition af am-moniak på naturområder i størrelsesorden 0,2-0,7 kg N/ha/år. Denne regulering skal bidrage tilat opfylde Natura 2000-planens bevaringsmålsætning for de arter og naturtyper, som områ-derne er udpeget for at beskytte. Det er således vurderingen, at beskyttelsesniveauet med detskærpede krav til maksimal ammoniakdeposition som altovervejende hovedregel vil være til-strækkeligt til at undgå væsentlige miljøpåvirkninger med ammoniak som følge af lokale på-virkninger af naturområder fra husdyrbrug. For så vidt angår ammoniaktabet fra udbringning afhusdyrgødning udgør dette ca. 1/3 af den samlede ammoniakudledning fra husdyr, jf. oplys-ninger fra DCE på baggrund af DCE, faglig rapport nr. 82192. Ammoniakudledningen i forbindel-se med udbringning af husdyrgødning reguleres bl.a. gennem krav til slangeudlægning ellernedfældning af flydende husdyrgødning eller krav til anvendelse af tilsvarende ammoniakredu-cerende teknologi til reduktion af ammoniaktabet ved udbringning, ligesom der i forbindelsemed tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter en konkret vurdering kan stilles krav til yder-ligere reduktion af ammoniaktabet ved udbringning (f.eks. yderligere krav om nedfældning).Den ændrede regulering af den maksimalt tilladte ammoniakdeposition i de sårbare naturom-råder er der etableret en målrettet og differentieret regulering, der tager udgangspunkt i be-skyttelsen af de konkrete naturområder uanset størrelsen på og beliggenheden af det ændredeeller udvidede husdyrbrug.Internationale forpligtelser til ammoniakreduktionDanmark har gennem Gøteborgprotokollen (1999)93, under UNECE-Konventionen om Langt-rækkende, grænseoverskridende luftforurening (LRTAP)94og EU’s NEC direktiv om emissions-lofter95, forpligtet sig til at reducere ammoniakemissionen fra alle sektorer til 69.000 tons NH3senest i 2010. Som beskrevet ovenfor er ammoniakemissionen i 2010 ca. 74.600 tons NH3, mendette er inkl. ammoniakemission fra afgrøder. I emissionsloftet indgår ammoniak fra afgrøderikke og denne emission skal derfor ikke medtages. Emissionen i 2010, uden emission fra afgrø-der, er ca. 68.900 tons NH3, og reduktionsmålet for 2010 er dermed nået.9293
Nielsen et al. 2011The 1999 Gothenburg Protocol to Abate Acidification, Eutrophication and Ground-level OzoneThe 1979 Geneva Convention on Long-range Transboundary Air Pollution
94
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissi-onslofter for visse luftforurenende stoffer
95
310
Gøteborgprotokollen er genforhandlet i 2012. Den reviderede protokol indeholder ikke abso-lutte emissionslofter, men procentvise reduktionsforpligtelser for 2020 set i forhold til emissio-nerne i 2005. For Danmarks vedkommende er forpligtelsen en reduktion på 24 pct. i 2020 i for-hold til et emissionsniveau på 83.000 tons ammoniak i 2005. EU Kommissionen har annonceret,den i 2013 overvejer at udvikle nye mål, der rækker ud over 2020. Det videnskabelige bag-grundsarbejde, herunder en evaluering af den Tematiske strategi for Luftforurening96og NECdirektivet, vil være afsluttet i starten af 2013.Lokal kvælstofdeposition – punktkilderI forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA udføres der hvert år beregnin-ger af kvælstofdepositionen med stor geografisk opløsning til udvalgte naturområder, såledesat der kan tages højde for de lokale udledninger af ammoniak. Resultaterne fra de forskellige årkan variere, hvorfor der i tabel 25.8 er samlet gennemsnitstal fra årene 2008-10.Tabel 25.8: Beregninger af lokale depositioner af ammoniak og total kvælstof, som omfatter deposition fra ud-ledning af både ammoniak og kvælstofoxider.
200820092010Kilde: Bak et al. 2012
Antal områder26107129
Ammoniak kg/ha1-50,5-60-5
Total kvælstof kg/ha9-229-267-20
Variationen i ammoniakafsætningen skyldes først og fremmest forskelle i emissionen af am-moniak fra de lokale landbrug, afstanden til disse samt forskelle i naturtypernes karakter her-under deres ruhed og dermed afsætningshastigheden af ammoniak.
Tematisk strategi for luftforurening, Dokumentreference: KOM [2005] 0446 – bilag 128. oktober 2005
96
311
312
DEL 4: VANDMILJØET
313
314
26. Beskyttelse af vandmiljøetI dette kapitel beskrives de forskellige faktorer, der påvirker vandmiljøet og påvirkningernesbetydning for vandmiljøet. Endvidere beskrives den hidtidige indsats for beskyttelsen af vand-miljøet og effekten af denne indsats. I det efterfølgende kapitel er der sat fokus på regulerin-gen af landbrugets udledning af næringsstoffer, samt reguleringen af husdyrproduktionen.Afsnit 26.2 i dette kapitel tager udgangspunkt i rapporten fra Natur- og Landbrugskommissio-nens kvælstofarbejdsgruppe, der afrapporterede i juni 2012. Arbejdsgruppens rapport fremgåri sin helhed i bilag 7.For så vidt angår tilstand, påvirkning og regulering af vandløb henvises til redegørelsen i kapitel24 og 25.Næringsstoffers påvirkning af det marine vandmiljø og særligt kvælstofpåvirkningen har væretgenstand for en omfattende debat siden midten af 1980’erne, hvor indsatsen for reduktion afnæringsstofpåvirkningen blev indledt.Også i den seneste periode i forbindelse med udmøntningen af EU’s vandrammedirektiv fra200097i den første generation af vandplaner, der blev offentliggjort i december 2011, har om-fanget og betydningen af næringsstofpåvirkningen af vandmiljøet været genstand for en intensdebat. Derfor er der i dette kapitel indledningsvist redegjort for de direktivmæssige rammer forbeskyttelsen af vandmiljøet efter EU’s vandrammedirektiv. Men vandrammedirektivet er ikkedet eneste EU-direktiv af betydning for landbruget og vandmiljøet. Vedtagelsen af nitratdirek-tivet i 1991 havde et klart formål om at nedbringe vandforureningen forårsaget eller fremkaldtaf nitrater (kvælstof), som stammer fra landbruget, og direktivet havde endvidere til formål atforebygge yderligere forurening af denne art. Læs mere om nitratdirektivet i kapitel 27.26.1. EU’s vandrammedirektivEU’s vandrammedirektiv fra 2000 samler en række tidligere direktiver på vandområdet medsærligt henblik på at sikre en beskyttelse af vandressourcerne gennem en fremadrettet inte-greret forvaltning på vandområdet. Ved integreret forvaltning forudsættes, at de forskelligemyndighedsniveauer samarbejder om indsatsen og at forskellige virkemidler integreres medhenblik på at opnå den ønskede beskyttelse. Ifølge direktivet skal der etableres en vandområ-debaseret planlægning og forvaltning.Direktivet stiller krav om opnåelse af god vandtilstand for såvel overfladevand som grundvand iår 2015, og samtidig skal forringelse af vandområdernes tilstand undgås.
97
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EFaf 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en rammefor Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
315
Vandrammedirektivet har således til formål•••
at forebygge yderligere forringelse, beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand,at fremme bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængeligevandressourcer,at sigte mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikkeforanstaltninger til vedvarende reduktion af eller udfasning af udledninger, emissionerog tab af prioriterede og farlige stoffer,
••
at sikre reduktion af forurening af grundvand og forhindre yderligere forurening heraf,ogat bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke.
I vandrammedirektivet fastlægges en række definitioner, som sætter rammer for målsætnin-gerne efter direktivet. Direktivet fastlægger således, at der ved god tilstand for overfladevandforstås, at både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god.Der er kun begrænsede muligheder for at fravige direktivets miljømål. Fravigelse kan ske,•••ved udpegning af overfladevand som kunstigt eller stærkt modificeret, hvorefter dergælder et lempet miljømål om godt økologisk potentiale,hvor opfyldelse af målsætninger er uforholdsmæssigt dyrt pga. naturlige betingelser el-ler væsentlig menneskelig påvirkning, ellerved forlængelse af direktivets frist for opfyldelse af målsætningen under forudsætningaf, at nærmere definerede betingelser er opfyldt.Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning med miljømålsloven98fra 2003. Lo-ven foreskriver, at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer, som kansikre opfyldelse af de fastsatte miljømål.God økologisk tilstand for overfladevand er udtryk for en ’svag afvigelse fra en tilstand upåvir-ket af menneskelig aktivitet (referencetilstanden)’. Miljømålene for den økologiske tilstand ivandløb, søer og kystvande er først og fremmest fastlagt gennem biologiske kvalitetselementersom bundvegetation, plankton og bunddyr. Hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetsele-menter understøtter de biologiske kvalitetselementer. Kvalitetselementerne defineres nærme-re i EU-regi. Kravene for opfyldelse af god økologisk tilstand fastsættes på grundlag af bekendt-gørelse om fastsættelse af miljømål99.Der arbejdes fortsat i EU-regi med udvikling af yderligere parametre, der indgår i kvalitetsele-menterne.
Bekendtgørelsen af lov nr 932 af 24/09/2009 om miljømål mv. for vandforekomster og internationalenaturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)Bekendtgørelse nr. 1433 af 23. december 2009 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvan-de, overgangsvande og grundvand.99
98
316
26.2.
Påvirkning af vandmiljøet (det marine vandmiljø)
Miljøtilstanden i marine vandområder påvirkes af næringsstoftilførslen, dvs. tilførslen af hen-holdsvis kvælstof (N) og fosfor (P), men også andre faktorer kan have væsentlig betydning forvandområdernes miljøtilstand, afhængig af forholdene i det konkrete vandområde.Næringsstofpåvirkningen har blandt andet betydning for produktionen af organisk materiale(alger og plankton mv.) og dermed for omsætningen af organisk materiale i vandsøjlen og i se-dimentet (dvs. havbunden), som nogle steder kan have stor betydning for omfanget af iltsvind.Andre påvirkninger, som kan have betydning, er fysiske påvirkninger som f.eks. fiskeri, råstof-indvinding, klapning og udgravning af sejlrender. Endvidere har klimatiske forhold betydning,særligt nedbørsmængder (øget næringsstoftilførsel ved øget nedbør) og temperatur. Ændrin-ger i vindmønstret kan også have stor betydning, f.eks. i relation til udvikling af iltsvind. For såvidt angår miljøfremmede stoffer i det marine miljø, har disse ikke en generel væsentlig betyd-ning, men for visse stoffer og for visse lokaliteter kan også de miljøfremmede stoffer have be-tydning for tilstanden.Betydningen af de enkelte faktorer varierer med typen af vandområder. De indre danske far-vande kan inddeles i en række forskellige typer, som fjorde, nor, bredninger, bugter, sunde,kyststrækninger og åbne farvande, og det kan være svært at generalisere på tværs af alle dissetyper. I hovedtræk kan vandområderne deles op i to kategorier: 1) fjorde og kystnære områderog 2) åbne farvande, som f.eks. Kattegat og Østersøen.Kvælstof og fosforProduktionen af planteplankton i havområder er primært styret af lys og af koncentrationen afnæringsstoffer, hvoraf især kvælstof og fosfor har stor betydning. Når koncentration af næ-ringsstoffer stiger i det marine miljø som følge af forøgede udledninger, resulterer det derfor ivækstsæsonen i øget produktion af planteplankton og hurtigt-voksende makroalger (tang mv.).Den øgede produktion af planteplankton og hurtigt voksende makroalger hæmmer f.eks. væk-sten af store langsomt voksende makroalger og ålegræs, som er ønskede i et marint vandmiljømed god økologisk tilstand. Planktonet vil på et tidspunkt dø og sedimentere til bunden, hvorden mikrobiologiske omsætning forbruger ilt. Den øgede planktonproduktion og forskydningmellem de forskellige plantetyper på lavt vand fører til ubalance mellem iltproduktion og -forbrug med iltsvind i bundvandet og i måtter af hurtigt-voksende makroalger til følge.Tilførsler af store mængder kvælstof er især et problem i marine områder (fjorde, kystvande ogmange af de åbne havområder) og visse søer, hvorimod tilførsler af fosfor primært påvirker sø-er. Skiftet fra, om fosforbelastningen eller kvælstofbelastningen er årsag til negative påvirknin-ger af vandmiljøet, finder sted, hvor ferskvandet ledes ud i fjordene. Fjordene og specielt deindre dele af fjordene repræsenterer overgangszoner, hvor både fosfor (forår) og kvælstof (øv-rige del af planternes vækstsæson) har indflydelse på vandmiljøets tilstand og produktionen af
317
organisk materiale.Betydningen af lokale næringstilførsler er størst inderst i fjordene og aftager udgennem fjordene til kystvande. Betydningen af det danske bidrag er mindre i de åbne dele af de in-dre danske farvande (Kattegat, Bælterne og den vestlige del af Østersøen).De ovenfor beskrevne effekter af høje kvælstofudledninger til de marine områder underbyggesaf data, bl.a. indsamlet som led i det nationale og de regionale marine overvågningsprogram-mer. Samme forhold er beskrevet andre steder i verden, hvor der – som i Danmark – er en rela-tiv høj befolkningstæthed og/eller intensivt landbrug, og hvor der derfor sker forhøjede udled-ninger af næringsstoffer i forhold til naturlige niveauer.I de efterfølgende afsnit er der fokus på kvælstofbelastningen, da den som beskrevet primærthar betydning for miljøtilstanden i de marine områder.KvælstofudledningenKvælstoffet tilføres de danske havområder som udledninger fra land og ved nedfald (deposi-tion) af luftbåret kvælstof som ammoniak (primært fra landbruget) og kvælstofilter (primærtfra forbrænding og industri). Kvælstoffet stammer delvis fra danske kilder inden for landbrug,husholdninger og industri samt fra naturlig baggrundsbelastning. Herudover tilføres der kvæl-stof via havstrømme og atmosfæren fra andre lande, ligesom der eksporteres kvælstof via hav-strømme og atmosfæren til andre lande fra Danmark.Vandmiljøet påvirkes også af næringsstoffer, som frigøres fra sedimentet (organisk materialepå havbunden). For søer gælder f.eks., at fosfor udledt til søerne fra f.eks. spildevand indgår ialgeproduktionen i mange år efterfølgende, og kan udskyde den biologiske effekt af en forbed-ret spildevandsrensning. Afhængig af bl.a. vandgennemstrømningen i søen kan der således gåårtier før denne fosforpulje i sedimentet er udtømt (og ‘skyllet’ ud af søerne) eller indlejretpermanent i sedimentet. Fosfor frigives til bundvandet fra sedimentet under iltfrie forhold.Vender man blikket fra søerne og ud i havmiljøet, frigøres der også her næringsstoffer fra se-dimentet på havbunden. Det sker ved, at en stor del af stofproduktionen (eller stof udledt medspildevand) før eller siden havner på havbunden enten som levende eller dødt materiale. Herbliver det organiske materiale omsat gennem en række processer, hvorved de bundne næ-ringsstoffer frigives, og indgår i en ny primærproduktion enten i vandsøjlen eller på sedimen-tets overflade.Kvælstoftilførslen til de mere lukkede vandområder (fjorde)Især de indre fjorde og ferskvandpåvirkede kystnære områder i Danmark påvirkes af lokaledanske næringsstofbelastninger fra land. Generelt er kvælstofkoncentrationen størst tæt påkilden, og dermed i områder, hvor overfladevand via vandløb og drænvand udledes til fjordeneog de kystnære områder.
318
Der kan derudover, som beskrevet ovenfor, særligt i de lukkede vandområder (de dybere deleaf fjordene) være en betydelig intern næringsstofpåvirkning fra havbunden. Denne påvirkningkan som nævnt både bestå i fosfor-frigivelse fra sedimentet, når der forekommer iltsvind ogfrigivelse af uorganisk kvælstof, men der sker på den anden side også denitrifikation i sedimen-tet, som bidrager til fjernelsen af kvælstof fra systemet.Kvælstoftilførslen til åbne havområderKvælstof-tilførsel til de åbne danske farvande (Kattegat, Bælterne og den vestlige Østersø) skerdels ved den direkte landbaserede tilførsel fra de omkringliggende lande (Tyskland, Sverige ogDanmark), transport af kvælstofholdigt havvand fra den øvrige del af Østersøen ind i de danskefarvande (bidrag fra Polen, Baltikum, Sverige og Tyskland m.fl.) og indstrømning af kvælstof-holdigt bundvand fra Nordsøen/Skagerrak. Endelig sker der også kvælstoftilførsel via atmosfæ-risk deposition fra Danmark og de omkringliggende lande.Under den regionale havkonvention Helcom (som dækker hele Østersøen og Kattegat) har mani 2012 opgjort, at det landbaserede bidrag fra Danmark til Kattegat, Bælterne og den vestligedel af Østersøen udgør knap halvdelen af den samlede direkte, landbaserede tilførsel. Detteskal ses i forhold til, at det danske opland udgør godt en fjerdedel af det totale samlede af-strømningsopland til området. Det relativt store bidrag fra Danmark hænger sammen med, aten relativ større del af landets areal sammenlignet med de andre lande anvendes til intensivlandbrugsproduktion.Hvis man også inddrager det kvælstof, som transporteres fra udenlandske farvande til Danmarkmed havstrømmene, ser billedet anderledes ud. Det danske bidrag til den samlede mængdekvælstof er i denne sammenhæng begrænset. Hertil kommer, at der sker en meget stor op-blanding af vandmængder fra Skagerrak og den udenlandske del af Østersøen med den over-flade-afstrømning, som kommer fra Danmark.For så vidt angår kvælstofbidraget fra luftdeposition, udgør den samlede deposition fra danskeog udenlandske kilder cirka halvdelen af de direkte landbaserede tilledninger af kvælstof. Ud afden samlede luftdepositionen stammede 20-30 pct. i 2008 fra danske kilder (ifølge Helcom).Indikatorer for næringsstoffers påvirkning af vandmiljøetIfølge EU’s vandrammedirektiv og miljømålsloven skal EU’s marine vandområder ud til 1 sømilfra kysten i udgangspunktet opnå miljømålet ’god økologisk tilstand’. Ud til 12 sømil skal opnåsmiljømålet ’god kemisk tilstand’. Miljømålet for god tilstand skal ifølge vandrammedirektivetfastsættes med niveauer, der kun afviger svagt fra, hvad der normalt gælder under uberørteforhold (referencetilstanden).Hvorvidt et fjord- eller havområde lever op til ’god økologisk tilstand’ skal efter Vandrammedi-rektivet vurderes ud fra kvalitetselementerne planteplankton (mikroskopiske alger), makroal-ger (tang mv.) og blomsterplanter (ålegræs) samt bunddyr.
319
I den første vandplanperiode har der i Danmark alene været tilstrækkelig teknisk, fagligt grund-lag til at kunne benytte ålegræs som kvalitetsparameter. Ålegræs er således blevet brugt til atfastlægge den såkaldte referencetilstand, som ifølge vandrammedirektivet er defineret somden tilstand, der i dag ville være i et vandområde uden en menneskeskabt øget tilførsel af foru-renende stoffer.Referencetilstanden for ålegræs er i vandplanerne fastsat via opgørelser af ålegræssets udbre-delse for ca. 100 år siden. En svag afvigelse fra denne ’uberørte tilstand’ er endvidere af EUfastlagt til at udgøre en afvigelse på maksimalt 26 pct. fra referencetilstanden. Når en sådan til-stand er opnået, er der tale om ’god økologisk tilstand’ i vandrammedirektivets forstand.Den nuværende tilstand i de danske kystvande opfylder generelt ikke miljømålet for ’god øko-logisk tilstand’, og vandrammedirektivets målsætning anses derfor for ikke at være opfyldt.ÅlegræsHavgræsser som ålegræs (Zosteramarina)er vidt udbredt i lavvandede kystområder i hele dennordlige tempererede zone, og herunder i de indre danske farvande inden for Skagen, hvorforholdene i de fleste kystvande fra naturens side giver gode betingelser for ålegræsvækst.Ålegræssets udbredelseI mange danske fjorde og kystnære områder er ålegræsbestandene reduceret markant i løbetaf forrige århundrede. Tidligere dannede ålegræsset udbredte bevoksninger og dækkede hav-bunden i fjordene og langs kysterne ud til stor dybde, men i dag er ålegræsset rykket ind på la-vere vand og fremstår i mange områder som spredte totter af bevoksning med udstrakte nø-genbundsområder (figur 26.1 og 26.2). Historiske data viser, at datidens ålegræs voksede ud til8,5-10,4 m dybde i de åbne kystvande og 3,9-10,1 m dybde i fjordene. I dag (2005-2010) vokserålegræs ud til gennemsnitligt 4,5 m (2,1 - 6,3 m) i de åbne kystvande og ud til gennemsnitligt2,5 m (0,2-6,1 m) i fjordene.Også på globalt plan forsvinder havgræsserne, og de er blandt verdens mest truede økosyste-mer og er især truede af menneskelig påvirkning, der skaber eutrofiering og erosion langs ky-sterne, som skygger planterne væk.
320
Figur 26.1 Viser en udbredt ålegræslokalitet, der vir-ker som næringsstofstabilisator. Den røde pil indike-rer tabet af ålegræs, mens den grønne pil indikererreetablerings-fasen.Kilde: Kvælstofarbejdsgruppen, 29-06-2012
Figur 26.2 Viser et nøgenbundsystem med spredtemakroalger. Systemet har en reduceret kapacitet til atfjerne næringssalteKilde: Kvælstofarbejdsgruppen, 29-06-2012
Ålegræssets betydningÅlegræsvegetationen er vigtig for biodiversiteten i de kystnære vandområder, da den tjenersom levested for bunddyr og fiskeyngel, danner fødegrundlag for en lang række bakterier,svampe og smådyr, der igen er fødegrundlag for højere organismer som fisk og fugle, ligesomvandfugle græsser på ålegræsbedene.Ålegræsset fungerer også som en effektiv næringsstofbuffer, der modvirker effekten af næ-ringsstofbelastningen, idet næringsstoffer optages i ålegræssets biomasse i vækstsæsonen,hvorved de bliver utilgængelige for planteplankton og hurtigvoksende makroalger. Systemermed tætte ålegræsenge er således mere klarvandede, stabile og mindre udsatte for iltsvind,som typisk udløses af rådnende mikro- og makroalger i perioder med varmt og stille vejr.Den afgørende forskel på naturtilstanden i ålegræssystemer sammenlignet med nøgenbunds-systemer uden ålegræsbevoksning og domineret af hurtigt voksende makroalger og plante-plankton er hastigheden af næringsstoffernes recirkulering. Ålegræsset sikrer en positiv effekt,idet ålegræsset kan binde næringsstofferne i længere tid før det frigives igen i modsætning tilsystemer domineret af hurtigt voksende alger, der vokser op og nedbrydes hurtigt, og derforhurtigere recirkulerer og frigiver næringsstoffer. Det betyder, at effekten af næringsstofbelast-ningen ved samme påvirkningsgrad reelt er væsentligt højere i de algedominerede systemerend i ålegræssystemer.Selv om ålegræs udgør en effektiv næringsstofbuffer, er det ikke det samme som, at ålegræskan lagre/fjerne kvælstof. Ålegræs vil, når det dør, omsættes på havbunden og næringsstoffer-ne vil blive frigivet til det omgivende vandmiljø, og der er således tale om, at ålegræs frigivernæringsstoffer over en længere tidshorisont og i mere jævne, lave mængder end de hurtigtvoksende alger. Dermed bliver havmiljøet som helhed mere robust.Udover buffer-virkningen beskytter ålegræsset kysten mod erosion, fremmer sedimentation afpartikler og hæmmer ophvirvling af bundmateriale. Disse funktioner bidrager også til at gøre
321
vandet klart. Vandet er derfor klarere ved den samme næringsbelastning, når ålegræsset haren stor areal- og dybdemæssig udbredelse. Endelig fungerer havgræsenge og især havbundenunder dem som et vigtigt lager for organisk materiale og næringsstoffer. Denne virkning kan ik-ke opnås i systemer, der er domineret af hurtigt voksende makroalger.Ålegræssets spredningÅlegræs har vist sig at sprede sig langsomt og spredningen er påvirket af bundforhold, strøm,bølger, skrabende fiskeredskaber og iltsvind. Erfaringerne fra den udbredte ålegræssyge i1930erne viser, at plantens tilbagevenden kan tage årtier, også hvor de fysiske og biologiskebetingelser er til stede. Udenlandske erfaringer viser tilsvarende, at det typisk tager mellem 10og 15 år efter reduktion af næringsbelastningen, før ålegræsbestandene er genetableret.Ålegræs spreder sig dels ved frø og dels ved udløbere fra eksisterende bestande. Genetableringaf ålegræsbestande kræver, at ålegræssets vækstbetingelser i form af lysforhold, bundforhold,iltforhold m.m. er til stede. Genetablering kan være langvarig, især hvis der kun er små og fåbestande tilbage, og den nøgne bund er blevet ustabil.På trods af markante reduktioner i næringsstofbelastningen til de danske kystområder gennemde seneste årtier har ålegræsset endnu ikke på landsplan bredt sig til større arealer og dyberevand, ligesom vandet heller ikke er blevet klarere eller iltsvindene generelt mindre hyppige.Der er således områder i fjordene, hvor etableringsforholdene for ålegræs burde være ideelle,men hvor ålegræsset alligevel ikke vokser eller endnu ikke er vendt tilbage efter en reduceretnæringsstofbelastning.Dette generelle billede dækker over store forskelle mellem områder. Overvågningsdata givermulighed for at analysere baggrunden for dette og identificere, hvilke områder hvor forholde-ne er således, at der naturligt bør kunne ske en genetablering af ålegræsset, og hvilke stederder evt. er behov for supplerende tiltag for at fremme genetableringen. Samlet set kan man ik-ke forvente, at ålegræsudbredelsen generelt kan genskabes naturligt indenfor en kortere år-række. Ålegræssets reetablering kan fremskyndes ved forskellige restaureringstiltag, og mankan dermed accelerere en tilbagevenden til god økologisk tilstand. En aktiv frøspredning sam-men med ekstra beskyttelse af de unge skud kan være mulige tiltag, hvis lysforholdene tilladeren reetablering. En nærmere beskrivelse af de nødvendige forudsætninger for kolonisering vedfrøspredning fremgår af bilag 3 i kvælstofarbejdsgruppens rapport.ÅlegræsværktøjetSammenhængen eller relationen mellem kvælstofkoncentrationen og ålegræssets dybdeud-bredelse, den såkaldte Laurentius-relation er grundlaget for udvikling af det såkaldte ’ålegræs-værktøj’, der er benyttet i 1. generation vandplaner til at beregne behovet for kvælstofredukti-on i de forskellige marine vandområder.
322
’Ålegræsværktøjet’ er endnu ikke fuldt udviklet. Det kan f.eks. ikke beregne den tidslige re-spons på reduktioner i næringsstofbelastningen. Værktøjet inddrager heller ikke fuldt ud denarealmæssige udbredelse af ålegræsset, som er afgørende for ålegræssets økologiske nøgle-funktioner, men inddrager primært de lysmæssige begrænsninger som følge af udledning afkvælstof.Miljøministeren og Fødevareministeren nedsatte i forbindelse med forberedelserne af vand-planerne en bredt sammensat arbejdsgruppe, som skulle se på ålegræsværktøjets egnethedsom forvaltningsværktøj. Arbejdsgruppen anbefalede, at der frem mod næste planperiode forvandplaner udvikles et forvaltningsværktøj, som indeholder såvel ålegræs som et eller flere afde øvrige betydende kvalitetselementer i vandrammedirektivet. Det eksisterende ålegræs-værktøj kan således videreudvikles ved en bedre beskrivelse af koblingen fra næringsstoffer ogandre faktorer (såsom resuspension af sedimenter og organisk materiale) til lysforhold, sombestemmer den potentielle dybdegrænse for ålegræs. Et kommende ålegræsværktøj vil ogsåblive styrket, hvis det kan udvikles til at beskrive dybdeudbredelsen ud fra flere faktorer endalene mængden af kvælstof. Arbejdsgruppen anbefalede desuden, at der i værktøjet imple-menteres dynamiske arealbetragtninger for ålegræs, så informationer om plantens produktion,biomasse- og arealdækning indgår.Den hidtidige indsats (vandmiljøplaner og vandplaner)Ved vurdering af den hidtidige indsats indgår alene en vurdering af reduktionen af det danskebidrag af næringsstoffer til de marine områder. Betydningen af det danske bidrag varierer mel-lem vandområderne. Generelt øges betydningen af lokale danske bidrag, som tidligere nævnt,jo tættere man er på ferskvandskilderne, dvs. inderst i fjordene, mens internationale bidrag harstørre betydning for de mere åbne vandområder og særligt de åbne farvande.Med vandmiljøplanerne (NPo-handlingsplanen, VMP I, handlingsplan for bæredygtigt landbrug,VMP II og III) er der sket en markant reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet sidenslutningen af 1980’erne. Målsætningen i disse planer har været fastsat som en konkret, kvanti-tativ reduktion af næringsstoffer, med en oprindelig målsætning for VMP I fra 1987 om at re-ducere kvælstoftilførslen fra de tre dominerende kildetyper (landbrug, kommunale renseanlægog industri) til vandmiljøet med 50 pct. og fosfor med 80 pct. I NPo-handlingsplanen var fokuspå kommunale renseanlæg og industri, men også for landbruget blev der fastlagt en indsats. Iden første vandmiljøplan fra 1987 var landbrugets tab og udledninger også omfattet. Fokus varisær på opbevaringskapacitet for husdyrgødning, herunder direkte udledninger af møddings-vand og ensilagesaft, harmonikrav og forbud mod udbringning af husdyrgødning i vinterperio-den. I de senere vandmiljøplaner har der været yderligere fokus på næringsstoftabet fra land-bruget, primært kvælstof.Ved en opgørelse i 2003 viste den samlede effekt af vandmiljøplan I og II et fald i kvælstofud-vaskningen fra rodzonen på ca. 48 pct. i forhold til et niveau i 1980’erne på ca. 311.000 tonskvælstof pr. år. Dermed var målsætningen fra VMP I stort set opfyldt.
323
Med VMPIII fra 2004 skulle udvaskningen af kvælstof fra landbruget reduceres med yderligere13 pct. i forhold til udvaskningen i 2003. Ved midtvejsevalueringen af VMPIII i 2008 blev detvurderet, at der for kvælstofudvaskningen frem til udgangen af 2007 ikke kunne påvises en sta-tistisk sikker reduktion i forhold til 2003. Kun vådområder og krav til udnyttelse af minkgødningblev vurderet til at leve op til forventningerne/forudsætningerne.Deposition af kvælstof (nedfald af luftbåret kvælstof) i de indre farvande og på de danske land-områder er faldet med henholdsvis ca. 27 pct. og 31 pct. siden 1989. Reduktionerne i de uden-landske kilder er årsag til den største del af reduktionen målt som ton N. Faldet i emissionen frade danske kilder bidrager dog også til faldet. De danske kilder udgøres bl.a. af ammoniaktab frahusdyrproduktionen, hvor tabet siden 1985 er faldet med 36 pct.For bl.a. at følge op på krav og tidsfrister i EU’s vandrammedirektiv indgik den tidligere regeringen politisk aftale om ’Grøn Vækst’ i 2009. Heri blev det bl.a. fastsat, at udledning af kvælstof tilhavet skulle reduceres med 19.000 ton og udledning af fosfor til vandmiljøet med 210 tons.Indsatsbehovet har taget udgangspunkt i et bruttoindsatsbehov på 28.000 tons kvælstof, derblev fratrukket en vurdering af effekten af allerede besluttede tiltag i de tidligere vandmiljøpla-ner mv. (baseline 2015-effekt) samt fratrukket den usikkerhed, der blev vurderet at være for-bundet med beregningerne og opgørelsen af indsatsbehovet.En arbejdsgruppe har tidligere behandlet spørgsmålet om baselines størrelse. Der kunne ikkeopnås enighed mellem Landbrug og Fødevarer / Videncentret for Landbrug og den resterendedel af arbejdsgruppen bestående af Miljøministeriet, Fødevareministeriet og DN. Landbrug ogFødevarer / Videncentret mente, at effekten af den hidtidige indsats i 2015 vil være langt stør-re end den effekt, som ligger til grund for vandplanerne.Da den nuværende regering kom til i efteråret 2011 implementerede den i store træk den tidli-gere regerings ’Grøn Vækst’-beslutninger med hensyn til kvælstof og fosfor. Disse blev, sådansom det blev fastlagt i miljømålsloven fra 2003, udmøntet gennem statslige vandplaner, derblev offentliggjort i december 2011, og som efterfølgende i løbet af 2012 skal udmøntes i dekommunale vandhandleplaner. Vandplanernes indsats løber frem til og med 2015, og indehol-der ifølge Miljøministeriet en kvælstofreduktionsindsats på op til 9.000 tons. Kvælstofudvalget,som er en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat under Grøn Vækst-aftalen, arbejder på denmulige udmøntning af reduktionsmålet på de sidste 10.000 tons, men har efter et par års ar-bejde ikke afsluttet sin opgave endnu.Effekt af den hidtidige indsatsSelvom der har været en klar reduktion i tilførslerne af kvælstof og fosfor fra land, er der ikkesket en entydig positiv udvikling i havmiljøet som respons herpå (se tabel 26.1). Umiddelbart erder sket et fald i kvælstofkoncentrationerne, som er størst i fjorde og kystnære områder, og
324
noget mindre i de åbne danske farvande. En del af de reduktioner, der observeres i de åbnefarvande, må dog også tilskrives reduktioner i nabolandene.Mængden af planktonalger er faldet i fjorde og kystnære områder, hvorimod der ingen æn-dring er at spore i de mere åbne farvande. Den eksakte årsag til den manglende respons videsikke, men der er flere potentielle mekanismer, som kan forklare dette (eksempelvis klimafor-andringer, overfiskeri).Iltforholdene er heller ikke blevet bedre i hverken fjorde, kystnære områder eller de åbne far-vande, hvilket muligvis skyldes, at temperaturstigninger har modvirket den positive effekt afreducerede tilførsler af næringsstoffer.Lysforholdene i fjorde og kystnære områder, som har betydning for ålegræssets dybdeudbre-delse, er ikke generelt blevet bedre på trods af faldende koncentrationer af kvælstof. Dette kanskyldes en øget resuspension (ophvirvling) af sedimenter, som det f.eks. er set i Limfjorden, nårikke der er ålegræs til at stabilisere sedimenterne.I Limfjorden er det tillige observeret, at der er uændrede mængder af organisk materiale (kul-stof), selvom kvælstoffraktionen af det organiske materiale er faldet. Nedgangen i bestanden afmuslinger i Limfjorden kan også have haft betydning for den partikel-bundne del af det organi-ske materiale, fordi muslingerne lever af at filtrere vandet. I de senere år er bestanden af mus-linger imidlertid vendt tilbage til niveauet fra 1990’erne, uden at dette har ændret på sigtdyb-den.Når det gælder udbredelsen af ålegræs, fremgår det af rapporten om den Marine overvågningfra 2010, at langs de åbne kyster og i yderfjordene har ålegræssets dybdegrænse ikke vist no-gen signifikant udviklingstendens siden 1989, mens inderfjordenes og Limfjordens ålegræs ge-nerelt har udviklet sig negativt, idet ålegræsset er rykket ind på lavere vand. Dog er der for Lim-fjorden nu positive tegn, idet der i perioden fra 2009 til 2010 er målt en forøgelse af den mak-simale dybdeudbredelse med > 20 pct. og for hovedudbredelsen med 10 pct.For perioden 1989-2010 er der generelt en tendens til, at ålegræsset dækker en stadig mindredel af bunden i de foretagne undersøgelser. Faldet i tilførsel af næringsstoffer har ikke genereltforbedret ålegræssets udbredelse i vores farvande. Det kan bl.a. hænge sammen med, at van-det ikke er blevet klarere gennem overvågningsperioden, og at ålegræsbestandene er reduce-ret så markant, at de har vanskeligt ved at reetablere sig. Endelig kan en øget temperatur omsommeren have forringet forholdene for ålegræssets reetablering.Effekten af den hidtidige indsats i forskellige vandområder er sammenfattet i nedenståendetabel 26.1.
325
Tabel 26.1: Ændringer i de forskellige vandområder siden starten af VMP overvågningsprogrammet (1989).
KarakteristikFysiske forhold
Næringsstoffer
Fjorde og kystnære områderTemperaturen er steget med ca. 1�Csiden midten af 1980’erne.Middelvindhastigheden faldt fra1980’erne med ca. 1 m/s frem til2006, men er nu på niveau med1980’erne.Uorganisk kvælstof er faldetmed ca. 60 pct.Organisk kvælstof er faldetmed ca. 40 pct.Total kvælstof er faldetmed ca. 50 pct.Uorganisk fosfor er faldetmed ca. 70 pct.Organisk fosfor er faldetmed ca. 25 pct.Total fosfor er faldet med ca. 50 %.
Åbne indre danske farvandeTemperaturen er steget med ca. 1�Csiden midten af 1980’erne.
Fytoplankton/alger Mængden af alger er reduceretmed ca. 20 pct.IltsvindIltforholdene er uændrede.LysforholdLysforholdene er uændrede.BundfaunaDer har ikke været nogen genereludvikling på tværs af alle fjordeigennem hele overvågningsperio-den. De seneste års data viser dogen generel tilbagegang.
Uorganisk kvælstof er faldet medca. 30 pct.Organisk kvælstof er faldet medca. 20 pct.Total kvælstof er faldet med ca.20 pct.Uorganisk fosfor er faldet med ca.40 pct.Organisk fosfor er faldet med ca.10 pct.Total fosfor er faldet med ca. 25pct.Mængden af alger er uændret.Iltforholdene er uændrede.Svag forbedring.Tætheden og artsrigdommen afbundfauna har været genereltfaldende siden midten af1990érne. Frem til 2008 var di-versiteten halveret i forhold til ni-veauet fra 1995. I 2010 skete deren midlertidig kraftig øgning iartsdiversiteten, men forholdeneer atter blevet ringere i 2011.Uændret algedækning på stenrev.
Bundvegetation
Ingen ændringer i dybdegrænserfor ålegræs i yderfjorde og åbneområder, men tilbagegang i inder-fjorde og i Limfjorden i løbet af1990’erne. Tilbagegang i ålegræs-sets dækningsgrad på lavt vand (<4m), men uændret dækningsgrad pådybere vand.
Kilde: Udarbejdet af DCE til brug for Kvælstofarbejdsgruppen under Natur- og Landbrugskommissionen,juni 2012.
Det kan forventes, at yderligere positive effekter af miljøindsatsen vil vise sig i de kommende åri takt med, at økosystemerne indstiller sig på de reducerede næringsstoftilførsler. Ændringernei de akvatiske økosystemer, som følge af årtier med stærkt forøgede tilførsler af næringsstof-fer, har imidlertid været omfattende og kan have medført så betydelige ændringer i økosyste-mernes funktion, at man ikke kan sige noget præcist om, hvornår og hvordan disse positive ef-fekter viser sig.
326
Virkemidler i forhold til landbrugets næringsstoftabSiden de første skridt til at sænke udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet er der blevetindført en lang række virkemidler til brug for at forfølge dette mål. Fokus har i relation til land-brug hovedsageligt været på reduktion af udvaskningen af kvælstof, idet fosforanvendelsen istore træk blev vurderet som effektivt reguleret med indførelsen af bl.a. de såkaldte harmoni-krav i 1980-erne. Der er dog løbende blevet strammet yderligere op, også på virkemidler til re-duktion af fosforpåvirkningen.De hidtil anvendte virkemidler kan inddeles i fire typer:1) Jordbrugerne har mindre kvælstof at udbringe på marken. Det kan være virkemidlersom kvælstofnormer og den efterfølgende reduktion af disse kvælstofnormer.2) Bedre udnyttelse af husdyrgødning. Det drejer sig om virkemidler som regler vedrø-rende opbevaring, lagerkapacitet og -overdækning samt udbringningstider for hus-dyrgødning.3) Kvælstofoptagelse på markerne, så der ikke vaskes kvælstof ud i perioder, hvor derikke er afgrøder på marken. Det drejer sig om virkemidler som efterafgrøder, grønnemarker og forbud mod jordbearbejdning i visse perioder.4) Ændring af de fysiske forhold på arealerne på en måde, der gør, at der sker en min-dre kvælstofpåvirkning af det omgivende miljø, eller på en måde, hvor der rent fak-tisk sker en mindskelse af kvælstofpåvirkningen fra de tilstødende arealer. Det kanvære virkemidler som regler om etablering af vådområder, udtagning af jord ellerrandzoner langs vandløb.Behovet for kvælstofreduktion i perioden frem til udgangen af 2015 for at leve op til vandrammedi-rektivet er som tidligere omtalt fastlagt til 19.000 tons.Indsatsen i vandplanerne, for så vidt angår de første 9.000 ton kvælstof, skulle efter Grøn Vækst-aftalen fra 2009 primært bestå i etablering af ca. 10.000 ha vådområder, udlægning af 50.000 harandzoner samt krav om yderligere 140.000 ha efterafgrøder. Grøn Vækst-aftalen indeholder derud-over virkemidler rettet mod en reduktion af fosforudledningen m.m.Det blev også med Grøn Vækst-aftalen besluttet, at reduktion af de yderligere 10.000 tons kvælstofskulle undersøges i et særligt ’Kvælstofudvalg’, jf. afsnit 26.3.Der er stor forskel på effekten af virkemidler, og hvor hurtigt effekten af det enkelte virkemiddel slårigennem i vandmiljøet. Effekten på kvælstofreduktionen af det enkelte virkemiddel afhænger især affjernelse af kvælstof (denitrifikation) og virkemidlets effekt på udvaskning fra rodzonen og derefter ihøj grad af kvælstoftabet mellem rodzonen og vandområdet (retentionen). Der kan dermed ogsåvære stor forskel på det enkelte virkemiddels effekt afhængig af forholdene for det konkrete områ-de, hvor virkemidlet bringes i anvendelse og dermed virkemidlets omkostningseffektivitet.
327
Øvrige virkemidlerSom supplement til de allerede udviklede virkemidler, kan nye tiltag udvikles. Der findes en rækkepotentielle muligheder herfor, f.eks. minivådområder, drænfiltre og tiltag som iværksættes direkte ivandmiljøet. Der kan f.eks. være tale om opsamling af næringsstoffer ved dyrkning af kompensati-onsafgrøder som muslinger og tang, etablering af stenrev, eller tiltag til en aktiv indsats for reetable-ringen af ålegræs i fjorde og kystnære områder.Dyrkning af muslinger og tang er virkemidler, som kan fjerne kvælstof fra systemet på linje med vir-kemidler der anvendes på land (f.eks. vådområder). De øvrige marine virkemidler, er virkemidler,som er med til at genoprette og forbedre vandmiljøet som økosystem.Udviklingen af nye og supplerende virkemidler sker oftest og mest fornuftigt gennem veldokumente-rede undersøgelser og afprøvninger før de eventuelt iværksættes i større skala. Det er i den forbin-delse væsentligt at understrege, at for de fleste virkemidler gælder, at jo længere væk fra kvælstof-kilden et virkemiddel iværksættes, jo større usikkerhed kan der være forbundet med at dokumente-re sammenhængen mellem kvælstofudledning og virkemidlets effekt. Endvidere er det væsentlig athave for øje, at eventuel iværksættelse af marine virkemidler, ikke reducerer de negative effekter afkvælstofpåvirkning af f.eks. søer, grundvandet eller naturen på landjorden.26.3.Indeholdet i 1. generation vandplaner
Vandplanerne udgør en væsentlig del af gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv, som trådte ikraft i 2000 og blev implementeret i dansk lovgivning med miljømålsloven i 2003. Loven foreskriver,at staten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer, som redegør for, hvordan EU-målet om ’god økologisk tilstand’ for danske vandområder skal nås. Vandplanerne er en samlet planfor et forbedret dansk vandmiljø, og skal i samspil med eksisterende regulering sikre vandmiljøet isøer, fjorde og åer samt i grundvandet i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.Som tidligere nævn udgør også nitratdirektivet en afgørende ramme for beskyttelsen af vandmiljøet.Nitratdirektivet indeholder konkrete kriterier for udpegning af områder, herunder kortlægning afvand, der benyttes til drikkevand, og som maksimalt må indeholde 50 mg nitrat/l, ligesom direktivetindeholder grænser for mængden af tilførsel af kvælstof i husdyrgødning af hensyn til sikring afvandmiljøet. De supplerende tiltag, som gennemføres for at nå miljømålene fastsat efter vandram-medirektivet udgør også bidrag til at opfylde kriterierne i nitratdirektivet. De virkemidler der er afta-le i den tidligere regerings Grøn Vækst-aftale, og som danner grundlag for indsatser fastlagt i vand-planerne, vil derfor i praksis også være med til at opfylde kravene fastsat i nitratdirektivet. Dettegælder dog ikke for randzoner og målrettede tiltag.I henhold til EU’s vandrammedirektiv og miljømålsloven tager udarbejdelsen af vandplanerne ud-gangspunkt i en såkaldt basisanalyse, hvor viden om vandområdernes tilstand og om de menneske-skabte påvirkninger af vandområderne samt af en allerførste vurdering af behovet for en indsats forat kunne opfylde vandrammedirektivet fremgår.
328
På baggrund af de endelige vandplaner, som blev offentliggjort i december 2011, og dermed med toårs forsinkelse i forhold til direktivets krav, skal kommunerne udarbejde forslag til kommunale hand-leplaner for, hvordan opnåelse af målene i vandplanerne sikres. Forslag til handleplaner skal liggeklar senest 6 måneder efter, at de endelige vandplaner er offentliggjort. Handleplanforslagene skalherefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før de kan vedtages endeligt. Kommunerne skal vedtagesine handleplaner senest 1 år efter, at vandplanerne er offentliggjort. Herefter skal kommunerne sik-re, at tiltagene i handleplanerne sættes i værk.Hovedelementerne i de gældende vandplaner er,•at forbedre kvaliteten i op til 5.300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vand-
løbene,•at kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres med cirka 9.000 tons frem mod
2015, og derudover vil regeringen fremlægge en køreplan for en reduktion af yderligereminimum 10.000 tons,•at sikre at flere danske søer opnår bedre vandkvalitet ved at reducere udledningen af
fosfor med op til 190 tons,•at tilstanden i vandløb og søer forbedres ved at reducere forurening fra punktkilder,
herunder renseanlæg, regnbetingede overløb, spredt bebyggelse og akvakultur,•at en indsats i forbindelse med vandindvindinger skal sikre tilstrækkelig vandføring i
vandløb, og•at kommunerne tænker klimatilpasning ind i indsatserne.
Der er udpeget i alt 23 hovedvandoplande i Danmark, og for hvert hovedopland er der udar-bejdet en vandplan således, at der i alt er udarbejdet 23 vandplaner. De 23 vandplaner viser,hvordan den samlede indsats for vandmiljøet skal fordeles i hele landet. Hver vandplan op-stiller mål for, hvordan miljøtilstanden skal være i områdets vandløb, søer, kystvande oggrundvand. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver, hvilken ind-sats og hvilke virkemidler der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanerne.De eksisterende vandplaner gælder frem til udgangen af 2015. I 2013 skal der foreliggeen revideret basisanalyse (status), som skal danne grundlag for anden generation af vand-planer, der skal foreligge med udgangen af 2015.Frem mod næste vandplanperiode vil indsatsbehovet skulle justeres under indtryk af dels etforbedret vidensniveau, dels nye oplysninger om udviklingen i vandmiljøet. Indsatsbehovetvil således kunne ændres i både op- og nedadgående retning.Vandplanernes virkemidlerIndsatsen i de gældende statslige vandplaner fra december 2011 omfatter generelle og mål-rettede virkemidler, som angives nedenfor i tabel 26.2 sammen med den forudsatte effektpå kvælstofreduktionen, som er lagt til grund for vandplanernes indsatsprogrammer.
329
Tabel 26.2: Generelle og målrettede virkemidler og den forudsatte kvælstofreducerende effekt ifølge NST.
VirkemidlerGenerelle virkemidler:Ændring af normsystemetForbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråretForbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioderEfterafgrøder i stedet for vintergrønne markerRandzonerSumMålrettede virkemidler:Fosfor-ådaleVådområderYderligere efterafgrøderKilde: Naturstyrelsen
OmfangHa
Effekt NtN
110.00015.00050.00050.000
1.0087392306902.5615.228
1.500Op til 10.000140.000
1.1301.700
Det er således forudsat, at de generelle kvælstofvirkemidler har en effekt på ca. 5.200 tonstil nærmeste vandområde.Det er forudsat, at de målrettede virkemidler giver en effekt på 1.130 tons kvælstof for våd-områder og 1.700 tons kvælstof for efterafgrøder. Den samlede effekt af kvælstofvirkemid-lerne har derved en forudsat effekt i vandmiljøet på i alt ca. 8.000 tons kvælstof. Der er dogvisse usikkerheder forbundet med vurderingen af den forudsatte effekt, herunder særligt forså vidt angår effekten af randzoner på reduktion af fosforudledningen.Den forudsatte effekt af spildevandsindsatsen og indsatsen over for akvakultur er samlet påca. 270 tons kvælstof. Derudover er der forudsat synergieffekter på ca. 700 tons kvælstof fraandre indsatser, som eksempelvis skovrejsning, og Natura2000. Endelig forudsættes der atvære synergieffekter i vandløbsindsatserne og i ådalsprojekterne (fosfor-ådale), som er van-skelige at estimere. Dette bevirker, at den samlede kvælstofindsats i kystvande, inkl. syner-gieffekter, i de gældende vandplaner er fastlagt til en effekt på op til ca. 9.000 tons kvælstof.Af den forudsatte reduktion på kvælstofudledningen til havet på 19.000 ton, resterer såledesfortsat 10.000 tons kvælstof.Status for implementering af de konkrete virkemidler i vandplanerVirkemidlerne i vandplanerne kan opdeles i generelle virkemidler og målrettede landbrugs-virkemidler. De generelle virkemidler omfatter virkemidler, der implementeres generelt i he-le landet uafhængigt af oplandstype, og at de vil blive gennemført via en generel reguleringgennem Fødevareministeriet gødskningsregler. For de målrettede virkemidler gælder, at ef-fekten af virkemidlerne er fordelt relativt efter størrelse af kravet til indsats i de enkelte ho-vedoplande.
330
Ændring af normsystemetI aftalen om VMP III blev det fastlagt, at der skulle foretages en teknisk justering af normfast-sættelsessystemet, således at normreduktionen fremover fastsættes til 10 pct. under detdriftsøkonomiske optimum, som besluttet i VMP II, dog således, at den samlede årskvote(kvælstofposen) på landsplan ikke kan overstige kvælstofposen fra 2003/2004 reguleret foreffekten af afgrødeforskydninger på baggrund af nyeste høstdata. Ændringerne i dyrkedeareal i løbet af planperioden har derved ikke oprindeligt haft indvirkning på kvælstofposensstørrelse. I den politiske aftale om Grøn Vækst fra 2009 blev det imidlertid besluttet, at derskulle ske en ændring i den måde kvælstofposen blev beregnet på, således at et mindrelandbrugsareal ville give en mindre kvælstofpose. Med ændringen ville arealer, der hvert årudtages til andre formål, eks. byudvikling, veje, natur mv. ‘forsvinde’ fra posen.Da det er vanskeligt at beregne forud, hvor mange hektar landbrugsjord, der reelt udtages afdrift om året, blev det af det tidl. Plantedirektoratet (nu NaturErhvervstyrelsen), efter drøf-telse i Normudvalget og med Miljøstyrelsen, besluttet at benytte et estimat på 10.000 ha år-ligt, der udtages til veje, natur osv. Rent beregningsteknisk sker ændringen ved, at den af-grødekorrigerede gødningspose 2003/2004 er blevet fratrukket 10.000 ha med den gennem-snitlige kvælstofnorm (det afgrødekorrigerede kvælstofbehov/ det landbrugsmæssige areal).Ændringen af normsystemet blev effektueret fra fastsættelsen af de kvælstofnormer, derblev beregnet for planperioden 2010/2011 jf. lovbemærkningerne til ændringen af gødsk-ningsloven, som blev vedtaget i december 2009.Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråretEffekten af virkemidlet beror på, at pløjning og anden jordbearbejdning gennem løsning afjorden og opbrydning af den gamle afgrøde, ikke finder sted i den givne periode. Jordbear-bejdning defineres derfor som aktiviteter i marken, der har til hensigt at bearbejde jorden el-ler afgrødestubbe. Følgende aktiviteter er ikke jordbearbejdning: høst, kalkning og tromling.Ved at udskyde jordbearbejdningen, mindskes kvælstofudvaskningen i vinterperioden. Tilta-get betyder generelt, at den ukrudtsbehandling, der hidtil er sket ved mekanisk jordbear-bejdning i efteråret, fremover fortrinsvis vil ske senere og ofte i foråret. I ubearbejdet jord vilukrudt mv. desuden kunne medvirke til at mindske udvaskningen ved at optage kvælstof.Fra gødskningsbekendtgørelsen 2010/11 er der, jf. ændringen af gødskningsloven fra 2009,vedtaget regler om, at man ikke må foretage jordbearbejdning forud for forårssåede afgrø-der fra høst af forfrugt til den 1. november på ler- og humusjord og til den 1. februar påsandjord. Hvis man vil foretage kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må man dog gøredette fra 1.oktober. Eksempelvis gælder følgende:1. Virksomheder der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, er ikke omfattetaf reglerne om forbud mod jordbearbejdning.
331
2. Arealer udlagt med efterafgrøder er ikke omfattet af reglerne om forbud mod jord-bearbejdning.Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioderSiden gødskningsbekendtgørelsen 2010/11 er der, jf. ændringen af gødskningsloven fra 2009,vedtaget regler om forbud mod omlægning af fodergræsmarker i visse perioder. Man må ikkeomlægge fodergræsmarker til andre afgrøder i perioden fra den 1. juni til den 1. februar. Fo-dergræs omfatter de afgrødetyper, som fremgår af oversigten i NaturErhvervstyrelsens vejled-ning om Gødsknings- og Harmoniregler. Ved omlægning af fodergræsarealer frigøres storemængder af kvælstof. Ved at udsætte omlægningstidspunktet af fodergræs fra om efteråret tilom foråret mindskes udvaskningen af kvælstof.Efterafgrøder i stedet for vintergrønne markerJf. ændringen af gødskningsloven fra 2009 ophørte muligheden for at erstatte etablering af ef-terafgrøder alene med udlægning af vintergrønne marker. Dette blev implementeret medgødskningsbekendtgørelsen fra planperioden 2010/2011. Baggrunden herfor er, at efterafgrø-der har en større effekt end vintergrønne marker i forhold til reduktion af kvælstofudvasknin-gen til vandmiljøet. Ophævelse af muligheden for at kunne vælge vintergrønne marker betød,at der blev udlagt ekstra 50.000 ha efterafgrøder. Der blev samtidig indført alternativer til ud-lægning af efterafgrøder.RandzonerRandzoneloven (lov nr. 591 af 14. juni 2011) blev vedtaget under VK-regeringen den 26. maj2011. Med loven blev der indført et krav om udlægning af 50.000 ha randzoner langs alle vand-løb og søer over 100 m2i det åbne land fra 1. september 2012. Randzonerne består i etableringaf en op til 10 meter dyrknings-, gødsknings- og sprøjtefrie randzone langs alle vandløb og stør-re søer med henblik på at reducere udledningen af kvælstof, fosfor og pesticider til vandmiljø-et.Randzonerne er et af virkemidlerne ved Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektivmed henblik på at reducere tilledningen af kvælstof, fosfor og pesticider til vandmiljøet, samtskabe ny sammenhængende natur. Randzonerne er blevet udpeget som et omkostningseffek-tivt miljøvirkemiddel i rapporterne ’Virkemiddeludvalg I’ (2007)100og ’Virkemiddeludvalg II’(2008)101.Effekten ved ca. 50.000 ha randzoner er vurderet til at reducere udvaskning af kvælstof tilvandmiljøet med ca. 2.550 tons og reducere udvaskningen af fosfor med op til 160 tons omåret. Der er dog af forskere fra Aarhus Universitet (DCE)102siden blevet knyttet en betydelig100
Schou et al. (2007)Jensen et al. (2009)Kronvang et al. (2011)
101
102
332
usikkerhed til beregninger af fosforeffekter af randzoner. Effekten af udlæg af 10 m randzonelangs alle vandløb og søer er i notat fra DCE fra januar 2011 estimeret til en reduktion på 6-38ton P/år forudsat årlig høst og fjernelse af plantemateriale fra randzonen. Den samlede effektaf randzoner kan ifølge notatet øges til 17-120 tons P/år under forudsætning af, der plantestræer i 10 pct. af randzonerne på begge sider af vandløbene (10 pct. anvendt som et eksem-pel). Hvis der ikke gennemføres høst og fjernelse af plantematerialet i randzonerne, estimeresden samlede årlige effekt af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb samt søerifølge notatet at blive reduceret med 12-18 t P fra tab ved udfrysning fra plantematerialet irandzonen og fra den manglende udvaskningsreduktion fra udpiningen af jordens fosforpulje,som opnås ved høst.Folketinget vedtog den 11. juni 2012 forslag til ændring af lov om randzoner (lov nr. 563 af 18.juni 2012), hvorefter det ikke er tilladt at dyrke energiafgrøder i randzonerne, samt en ophæ-velse af den undtagelse fra naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til na-turarealer udlagt som randzone, der er i randzoneloven. Med vedtagelsen af lov nr. 563 får of-fentligheden således samme adgange til randzonerne, som den adgang, der gælder generelt ef-ter naturbeskyttelseslovens regler.Folketingsbehandlingen af lov nr. 563 har givet anledning til debat om både randzonelovenvedtaget i 2011 og de efterfølgende ændringsforslag. Debatten har især haft fokus på, omrandzonerne er ekspropriative, om kompensationsniveau og –varighed, om randzonernes ef-fekt samt om reglerne for offentlighedens adgang i randzonerne.Fosfor-vådområderDer etableres mindre vådområdeprojekter med temporære oversvømmelser opstrøms fosfor-belastede søer, som er udpeget i de statslige vandplaner. I alt er i vandplanerne angivet 55 søermed indsatsbehov i forhold til fosfor. På nuværende tidspunkt har kommunerne uarbejdet 19vandoplandsplaner for de respektive hovedvandoplande. Der er forudsat en samlet fosfor-reduktion på 29,2 tons P/år fra projekterne. Vandoplandsplanerne angiver, at man kan nå ca.26,6 t P/år med den nuværende projektportefølje, svarende til ca. 1.400 hektar. Der er ind-sendt ansøgning om forundersøgelse for 19 projekter svarende til 23 pct. af den forventedeprojektmasse. Disse projekter er nu ved at modtage tilsagn om tilskud, hvorfor forundersøgel-serne forventeligt begynder om kort tid og afsluttes sidst på året i 2012. Her er det så planen atgøre status på, hvorvidt reduktionsmålene kan nås, og vurderer, om de økonomiske forudsæt-ninger overholdes.Indsatsen løber i 2012 - 2015. Projekterne gennemføres af kommunerne med tilskud som søgesvia Miljøministeriet.VådområderDer etableres vådområdeprojekter nedstrøms i vandløbssystemerne mhp. reduktion af kvæl-stofbelastningen til indre farvande og fjorde med i alt 1.130 t N/år. Indsatsen har været i gang
333
siden 2010. Aktuelt haves 111 forundersøgelser og 42 realiseringsansøgninger. De første våd-områder er etableret og indviet. I alt forventes ca. 130 projekter, på i alt ca. 8.000 hektar. Densamlede reduktion fra projekterne forventes pt. at blive 1.155 t N/år.Indsatsen løber i 2010 - 2015 og bliver i 2012 - 2013 suppleret af en statslig vådområdeindsats,der skal bidrage med en reduktion på yderligere 180 t N/år til indre farvande og fjorde. Her erde første projekter til ansøgning om midler til forundersøgelser under behandling i Naturstyrel-sen.Yderligere efterafgrøder10 og 14 procent efterafgrøderI VMP III blev det besluttet, at fra 2009 skulle efterafgrødekravet generelt hæves til hhv. 10 og14 pct. afhængigt af om landmanden har over eller under 0,8 dyreenheder pr. hektar. På grundaf, at udtagningsforpligtigelsen blev ophævet i 2008, fremskyndte man denne forøgelse af efte-rafgrødekravet, så det fik virkning allerede fra 2008. Økologerne blev undtaget fra den frem-skudte forøgelse af efterafgrødekravet, da de ikke havde været omfattet af udtagningsforplig-tigelsen.Undtagelsen om at økologer alene skal udlægge henholdsvis 6 og 10 pct. efterafgrøder blevfjernet i gødskningsbekendtgørelsen for 2010/2011, således at de skal udlægge 10 og 14 pct. li-gesom de konventionelle brug gør i dag.140.000 ha ekstra efterafgrøderSom følge af Grøn Vækst skal der med hjemmel i gødskningsloven etableres yderligere 140.000ha efterafgrøder, udover de 240.000 hektar, som allerede er etableret.De 140.000 ha yderligere efterafgrøder skal udlægges i de 23 vandoplande i Danmark, hvor derer tilstrækkelig sikker faglig viden til, at beregninger har kunnet gennemføres ved etablering afkonkrete sammenhænge mellem belastning og miljøtilstand (V1- områder), og i områder, hvorder ikke endnu har været tilstrækkelig viden til at etablere helt præcise beregningsgrundlag,men hvor der er anvendt erfaringstal fra de beregnede V1-områder (V2 områder).De områder, hvor der på nuværende tidspunkt ikke findes tilstrækkelig sikker faglig viden (V3-områder), vil ikke blive berørt af kravet om udlægning af de yderligere 140.000 ha efterafgrø-der.Miljøministeriet foretager beregningerne af indsatsbehovet og udpegning af de berørte områ-der. Det er ligeledes Miljøministeriet, der indstiller størrelsen af efterafgrødekravet for de en-kelte områder til Fødevareministeriet. Der vil ikke gælde samme krav i alle områder. Det erhensigten, at de 140.000 ha efterafgrøder udlægges i forhold til områdernes indsatsbehov. Mil-jøministeriet har beregnet det ekstra efterafgrødekrav som en procentsats for hvert delvand-
334
opland. For at opnå størst mulig effekt af dette virkemiddel, anvendes det kun i kystoplandeuden søer.Implementeringen af de ekstra 140.000 ha efterafgrøder i gødskningsbekendtgørelsen har tid-ligere afventet vedtagelsen af vandplanerne og er nu fastsat til at blive udlagt i efteråret 2013.Jf. lovbemærkningerne stiller Naturstyrelsen i løbet af efteråret 2012 et kortgrundlag til rådig-hed for NaturErhvervstyrelsen i Fødevareministeriet. Det er desuden planen, at der udarbejdesen ’regnemaskine’, således at jordbrugeren i forbindelse med indberetningen i Fællesskemaet,kan udregne sit efterafgrødekrav.NaturErhvervstyrelsen har i høringen af gødskningsbekendtgørelsen for 2012/2013 varslet engenerel omlægning af efterafgrødeordningen, der indebærer, at efterafgrøderne skal udlæggesi starten af planperioden i stedet for som nu slutningen af planperioden, som løber fra den 1.august til den 31. juli. De ekstra 140.000 ha efterafgrøder vil derfor først fremgå af bekendtgø-relsen for planperioden 2013/2014, men skal uændret udlægges i efteråret 2013.Øvrige indsatserVandløbNaturstyrelsen er i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet) ved at starteen tilskudsordning for vandløbsrestaurering via EU´s Fiskeriudviklingsprogram. Der afholdes in-fomøder for kommunerne om indsatsen i 2. halvår 2012.For virkemidlet ’ændret vandløbsvedligeholdelse’ er en tilskudsordning under udvikling oggodkendelse under EU's landdistriktsprogram. Denne ordning forventes klar i efteråret 2012.Læs mere om vandløbsindsatsen i vandplanerne i afsnit 25.4.SørestaureringMed henblik på at forbedre søernes økologiske tilstand blev der i Grøn Vækst aftalen fra 2009afsat midler til sørestaurering i perioden 2011-2015. I de foreliggende vandplaner er der udpe-get i alt 18 søer, som opfylder kriterierne for sørestaurering. I 2012 fik kommunerne tildelt kr.18,6 mio. til sørestaurering fordelt efter de almindelige DUT-principper. Kommunerne planlæg-ger gennem de kommunale vandhandleplaner forundersøgelse, restaurering og opfølgning afde specifikke sørestaureringsprojekter.
KvælstofudvalgetI Grøn Vækst aftalen fra 2009 blev det besluttet at nedsætte et tværministerielt udvalg, somskal udarbejde et system for omsættelige kvælstofkvoter eller alternativer, der skal give en re-duktion på de sidste 10.000 tons kvælstofudledning. Udvalget, som ledes af Finansministeriet,undersøger desuden de økonomiske omkostninger for de 9.000 tons udledning, vandplanerneskonsekvenser for beskæftigelsen og hvordan andre lande implementerer Vandrammedirekti-
335
vet. Under udvalget har der været nedsat en række arbejdsgrupper. Det drejer sig om følgendearbejdsgrupper:•••••Baselinegruppen, jf. ovenforDirektivgruppenNy kvælstofreguleringAlternative virkemidlerAndre lande
Udvalgsarbejdet pågår fortsat. Der foreligger endnu ikke nogen rapportering fra udvalget. Detfremgår af kommissoriet for Natur- og Landbrugskommissionen, at kommissionens arbejde skalkoordineres med arbejdet i Kvælstofudvalget.26.3.Implementering af vandrammedirektivet i øvrige EU-medlemslandeMiljøministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af den første generation af vandplanergennemført en analyse af implementeringen af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Po-len, Nederlandene, Sverige (Sydsverige), England (Kent og Norfolk), Tyskland (Slesvig-Holsten)og Frankrig (med fokus på Bretagne). Analysen er primært fokuseret på forhold vedrørendelandbrugets belastning af kystvande med næringsstoffer, navnlig kvælstof. Generelt omfatteranalysen en undersøgelse af de overordnede linjer i landenes vandplaner, herunder de gene-relle miljømæssige udfordringer, brug af undtagelsesbestemmelser, valg af kompensationsord-ninger samt brugen af frivillige og tvungne virkemidler. I det følgende afsnit er resultaterne afden gennemførte analyse gengivet. For nærmere oversigter over analysens resultater for opgø-relse af såvel landbrugsdata som mål og indsatser ved implementering af nitrat- og vandram-medirektivet i de forskellige lande henvises til bilag 8 og 9 i denne rapport.EU-kommissionen udarbejder endvidere en samlet vurdering af de enkelte landes vandplaner ien rapport om medlemslandenes implementering af vandrammedirektivet, som forventes of-fentliggjort i november 2012.Danske udfordringerUdgangspunktet for implementering af direktiverne er forskellige for de enkelte lande. Dyrk-ningsgrad og intensitet har stor betydning for størrelsen af kvælstofpåvirkningen. Det udnytte-de landbrugsareal udgør i Danmark 62 pct. af det samlede areal mod 66 pct. i England, 57 pct. iNederlandene, 50 pct. i Polen, 48 pct. i Tyskland, 43 pct. i Frankrig og 7,6 pct. i Sverige (2007 tal- Eurostat, 2009).For to tredjedele af Danmarks areal sker afvandingen til mere lukkede kystvande, som er merefølsomme over for den lokale næringsstofbelastning end mere åbne kystvande ved f.eks. Nord-søen og den åbne del af Østersøen. I Nordsøen har den danske afstrømning samlet set mindrebetydning, fordi havstrømme trækker kvælstof fra først England, derpå Holland og til sidstTyskland op langs den danske kyst, og der sker stor opblanding.
336
Administrativ struktur i de andre landeIfølge den gennemførte analyse er der en række forskellige administrative strukturer i landeneomfattet af analysen. I det følgende er kort redegjort for den administrative struktur i Neder-landene, England, Polen og Frankrig ifølge analysen.Nederlandene har afgrænset fire (internationale) vanddistrikter og har udarbejdet en vandplanfor hvert af de fire vanddistrikter. Vandforvaltning i Nederlandene er stærkt decentraliseretmed 26 såkaldte vandadministrationer (waterbeheerders)103som de væsentligste aktører. Iforbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet har regeringen udstukket over-overordnede nationale rammer, mens vandadministrationerne har haft ansvaret for fastsæt-telse af miljømål og for beslutninger om foranstaltninger til opfyldelse heraf i forhold til dekonkrete vandområder. Planlægningen på regionalt niveau varetages af de regionale myndig-heder, provinserne.England har afgrænset 16 hovedvandoplande. Der er udarbejdet en vandplan for hvert hoved-vandopland. Det overordnede ansvar for opfyldelse af vandrammedirektivet i England ogWales ligger hos Environment Agency. Til at assistere med opgaven har Environment Agencyindledt samarbejde med blandt andet Department for Environment, Food and Rural Affairs(DEFRA).Polen har 10 vandoplande, og der er udarbejdet vandplaner for alle vandoplande. De polskevandplaner var i høring fra december 2008 til juni 2009, og blev offentliggjort den 22. februar2011. Forvaltning af vandressourcer er i Polen opdelt i vandoplande og vandregioner. Vandfor-valtningen er således delt på en national og syv regionale vandmyndigheder, der blandt andetarbejder med forvaltning af vandressourcer, vandbeskyttelse og forebyggelse af oversvømmel-ser.Frankrig er opdelt i seks vanddistrikter dækkende landets hovedflodområder. For hvert vanddi-strikt er der en VanddistriktsKomité bestående af valgte medlemmer, heraf 40 pct. folkevalgtefra distrikter, departementer og regioner, 40 pct. fra brugerne (landmænd, industrier og fiske-re) og 20 pct. fra involverede ministerier. Vanddistriktskomiteerne skal udarbejde og godkendevandplaner og implementeringsplaner samt styre finans- og budgetplaner for Vandagenturer-ne. Ansvaret for implementeringen af vandplanerne er overordnet placeret hos VanddistriktetsStatslige repræsentant, dvs. den af Prefekten (amtmanden) udpegede koordinator for det på-gældende vanddistrikt. Den nationale koordination sker ved Direktoratet for Vand og Biodiver-sitet under Miljøministeriet.
103
Decentrale statslige organer med selvstændig forvaltning og skatteudskrivning.
337
ReduktionsmålSom en del af analysen, blev de deltagende lande bedt om at oplyse reduktionsbehov og –målsætning.Behovet for reduktion af kvælstofbelastning til opfyldelse af vandrammedirektivets mål om godtilstand i Vadehavet er for Nederlandene 5,3 kg N/ha. For Slesvig-Holstens vedkommende eropgjort et reduktionsbehov på henholdsvis 5,3 og 6,4 kg N/ha for to deloplande til Vadehavetog et reduktionsbehov på 2,2 til 3,6 kg N/ha for fem deloplande til Østersøen. I Sverige er kvæl-stofreduktionsbehovet ikke opgjort, men forventes i løbet af 2012, hvorefter de vil indgå i dennæste vandplan, der skal foreligge i 2015. På grund af saltforholdene i Østersøen betragtes fos-for dog som et større eutrofieringsproblem end kvælstof i den svenske del af Østersøen. Fos-forreduktionsbehovet er opgjort til 0,01 kg P/ha. I Frankrig, England og Polen har man ikke op-gjort et kvælstofreduktionsbehov til hhv. Nordsøen og Østersøen i 1. vandplan, men en sådanopgørelse forventes at foreligge til næste planperiode.Reduktionsmålene (ikke at forveksle med reduktionsbehovene) i første generation vandplanerfor de deltagende lande fremgår af tabel 26.3.Tabel 26.3: Reduktionsmål 2010-2015
Kg kvælstof pr. hektarNordsøen/VadehavetNederlandeneEngland (Kent/Norfolk)Frankrig (Bretagne)Slesvig-HolstenDanmarkØstersøenSverige (Sydsverige)PolenSlesvig-HolstenDanmarkForventes til næste vandplanForventes til næste vandplan2,02,0Forventes til næste vandplanForventes til næste vandplanForventes til næste vandplan1,91,3
Procent af samletafstrømning---129
--1414
Kilde: Implementering af vandrammedirektivet i andre medlemslande, Miljøministeriet, 2012.
VirkemidlerIfølge analysen omfatter indsatsen mod landbrugets kvælstofbelastning i alle lande både frivil-lige og obligatoriske virkemidler, som indgår i landenes implementering af nitratdirektivet.Hvor der er planlagt en indsats, er landene fælles om at benytte virkemidler som f.eks. efteraf-grøder, randzoner og etablering af vådområder. Måden, hvorpå disse virkemidler benyttes, va-rierer mellem landene. Danmark anvender flere forskellige virkemidler end de andre lande.
338
I Nederlandene og Slesvig-Holsten gennemføres implementeringen af vandrammedirektivet iovervejende grad gennem frivillige aftaler med jordbrugerne, mens virkemidlerne i Danmark ihøjere grad er obligatoriske for jordbrugerne. I Sverige er der endnu ikke taget stilling til, hvilkevirkemidler der skal tages i brug, men der peges på vådområder, sedimentationsbassiner, rand-zoner og efterafgrøder, som forventes at indgå i indsatsplanlægningen frem til næste vandplani 2015. I England vil indsatsen mod landbrugets næringsstofbelastning primært omfatte foran-staltninger efter nitratdirektivet. Dertil kommer en række regionalt og lokalt besluttede foran-staltninger (f.eks. vådområder og bræmmer). Agronomisk rådgivning og vejledning tillæggesgenerelt stor vægt i vandplanen i England. I Polen har man ikke endeligt lagt sig fast på, hvilkevirkemidler der skal være obligatoriske, og hvilke der skal være frivillige. I dag er der krav om20 meter beskyttelseszoner langs alle vandløb i hele landet på landbrugsjord, hvor det er tilladtat dyrke jorden men ikke at gøde. I Frankrig skønner man, at de i nitratdirektivet fastsatte obli-gatoriske foranstaltninger samt krydsoverensstemmelses kravene og den frivillige miljøcertifi-cering af landbrugsejendomme er tilstrækkelige tiltag til at skabe god økologisk tilstand, dogeventuelt suppleret med frivillige foranstaltninger.UndtagelsesbestemmelserLandene forventer ifølge analysen generelt ikke at kunne opfylde vandrammedirektivets målom god tilstand i kystvande i 2015 og alle lande benytter sig af muligheden for at forlænge fri-sten for opfyldelse af målet ud over første planperiode, dvs. til efter 2015. I praksis forventerlandene, at den nødvendige reduktion af kvælstoftilførslen til kystvandene kommer til atstrække sig over tre planperioder, og målene forventes derfor ikke opfyldt før 2027.Fristforlængelsen begrundes med, at de nødvendige forbedringer af tilstanden af tekniske år-sager kun kan gennemføres i flere trin, der rækker ud over 2015. For Danmarks vedkommendedrejer det sig bl.a. om, at der er usikkerhed om, hvilken kvælstofreduktion der er behov for iforhold til de åbne kystvande (V3-områder). Slesvig-Holsten begrunder fristforlængelsen med,at naturlige forhold gør det umuligt at nå god tilstand i kystvande i 2015, fordi kvælstoftilførs-len især sker via grundvand. I Sverige, Frankrig, England og Polen er den specifikke kystvand-indsats i henhold til vandrammedirektivet udskudt til kommende vandplanperioder.HandlingsplanerDet fremgår af opgørelsen fra analysen, at det for alle lande gælder, at landbruget er hovedkil-den til kvælstoftilførsel til vandområderne. Alle lande reducerer forureningen med nitrat fralandbruget gennem handlingsprogrammer, og supplerer i større eller mindre omfang indsatsen– udover bestemmelserne i nitratdirektivet – med flere andre virkemidler (vådområder, efte-rafgrøder osv.).Den planlagte indsats i landene bygger videre på de seneste årtiers indsats, som er gennemførtmed henblik på begrænsning af næringsstofbelastning fra landbrug, husholdninger og industri.I Danmark f.eks. har indsatsen reduceret den landbaserede kvælstoftilførsel til kystvande mednæsten 50 pct., og i Slesvig-Holsten er landbrugets kvælstofoverskud (forskellen mellem tilførtog fraført kvælstof) reduceret med omkring 20 pct. fra 1992 til 2006. Udgangspunkterne var
339
dog forskellige: Danmarks diffuse kvælstoftilførsel til Østersøen udgjorde i midtfirserne i stør-relsesordenen 21 kg N/ha. (gns. 1981-1988), mens Slesvig-Holstens tilsvarende tilførsel udgjor-de i størrelsesordenen 10 kg N/ha (gns. 1983-1987). Der er tale om estimerede tal, som er be-hæftet med en del usikkerhed. Der er ikke udarbejdet en tilsvarende analyse for de andre lan-de eller tyske delstater.
340
27. Miljøregulering af landbrugetI dette kapitel beskrives miljøreguleringen af landbruget. Kapitlet omhandler både miljøregule-ringen af landbruget af hensyn til beskyttelse af vandmiljøet (se kapitel 26), beskyttelse af na-turen (se kapitel 25) og hensynet til øvrige faktorer som landskab, naboer m.m. Der redegøresindledningsvist for EU’s nitratdirektiv som ramme for regulering af landbrugets nitratudledning.Endvidere redegøres der for den generelle regulering ud fra fastsættelse af normer for kvæl-stoftilførslen og kvælstoftab. Endelig er der givet en redegørelse for regulering af husdyrbrug,herunder en særlig beskrivelse af de mest centrale anbefalinger fra Husdyrreguleringsudvalget,der afrapporterede i 2011.27.1. Nitratdirektivet som ramme for regulering af nitratudledning fralandbrugetNitratdirektivet (1991)104blev implementeret i dansk lovgivning i bestemmelser efter Miljøbe-skyttelsesloven105samt bestemmelser efter Gødskningsloven106. Direktivets udformning varstærkt inspireret af de danske handlingsplaner på miljøområdet. Det overordnede formål meddirektivet var at nedbringe vandforurening forårsaget af eller fremkaldt af nitrater, der stam-mer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art. Direktivet indeholderderudover centrale bestemmelser om bl.a. maksimalt tilladt mængde udbragt husdyrgødningsvarende til 170 kg N/ha samt balance mellem tilførsel af gødning til jorden og afgrødernes for-ventede kvælstofbehov.Nitratdirektivets generelle krav er i dansk ret implementeret hovedsageligt i husdyrgødnings-bekendtgørelsen107og lov om jordbrugets anvendelse af gødning. Ifølge direktivet skal de zo-ner, der er sårbare mht. nitrat fra landbrugssektoren, udpeges og alternativt skal den nationalehandlingsplan gælde for hele landet.Danmark har valgt at udarbejde og anvende en handlingsplan for hele landet i stedet for at ud-pege afgrænsede nitratsårbare områder. Der er redegjort i direktivet for de foranstaltninger,som skal medtages i de nationale handlingsplaner. I praksis anses de danske vandmiljøplanerfor at udgøre handlingsprogrammer. Ved opfølgning af VMPIII med Grøn Vækst-aftalen i 2009er der indgået en aftale, der er langt bredere end de tidligere handlingsplaner. Derfor harDanmark nu udarbejdet en specifik nitrathandlingsplan, der er sendt i høring frem til udgangen
Rådets direktiv af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening afnitrater, der stammer fra landbruget (91/676/EØF)105
104
Bekendtgørelsen nr. 879 af 26/6 2012 af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringerLovbekendtgørelse nr. 415 af 03/05/2011 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
106
Bekendtgørelse nr. 764 af 28/6/2012 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, hus-dyrgødning, ensilage mv.af 19/12/2006 med senere ændringer.
107
341
af august 2012. EU-kommissionen har godkendt Danmarks tilgang til gennemførelse af nitratdi-rektivet og ser samtidig nitratdirektivet som en integreret del af vandrammedirektivet. Derforanses de supplerende tiltag, som gennemføres for at nå miljømålene fastsat efter vandramme-direktivet delvist også som bidrag til at opfylde nitratdirektivet.Hovedelementerne i den danske nitrathandlingsplan er••••••en beskrivelse af virkemidler aftalt i Grøn Vækst-aftalen fra 2009,en beskrivelse af ændringer i husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. senere afsnit i dettekapitel,en beskrivelse af ændringer i gødskningsbekendtgørelsen, jf. beskrivelsen af virkemidler ivandplanerne, kapitel 26,en oversigt over den danske implementering af nitratdirektiveten beskrivelse af kontrollen med overholdelse af bestemmelser efter nitratdirektivet ogen beskrivelse af overvågningen med nitrat og fosfor i overfladevand, rodzonevand oggrundvand.I henhold til undtagelsesmulighed efter direktivet har Danmark opnået en undtagelse fra nit-ratdirektivet, idet kommissionen i 2002 vedtog beslutning om undtagelse for Danmark. Undta-gelsen betyder, at en kvægbedrift kan udbringe 230 kg kvælstof i husdyrgødning pr. hektar,dvs. mere end den fastsatte grænse i nitratdirektivet på 170 kg kvælstof pr. hektar, mod at dyr-ke markerne mere miljøvenligt inden for nogle fastsatte betingelser. Undtagelsen er siden for-længet. Flere øvrige medlemslande, herunder Holland og Tyskland, har opnået undtagelse forkvægbrug til udbringning af husdyrgødning svarende til 250 kg kvælstof pr. hektar under visseforudsætninger. Det bemærkes endvidere, at for en væsentlig del af Danmarks areal er græn-sen for kvælstoftildeling på 140 kg kvælstof pr. hektar (for svineproducenter, jf. harmonibe-stemmelserne efter husdyrgødningsbekendtgørelsen).I Danmark er det obligatorisk hvert år at udarbejde og indsende et gødningsregnskab, der op-gør det totale gødningsforbrug på bedriften, som ikke må være højere end bedriftens kvælstof-kvote, jf. efterfølgende afsnit. I gødningsregnskabet opgøres også det samlede husdyrgødnings-forbrug, så det fremgår af gødningsregnskabet, hvorvidt kravet om udbringning af husdyrgød-ning svarende til maksimalt 140 kg N/ha, 170 kg N/ha eller 230 kg N/ha, overholdes.Endelig er der med baggrund i direktivet fastsat en række specifikke bestemmelser med hen-blik på en reduktion af belastning af vandmiljøet med nitrat, og herunder en række særlige reg-ler om opbevaring og anvendelse af husdyrgødning.27.2.Regulering af landbrugets næringsstoffer
Regulering af landbrugets anvendelse og udledning af næringsstoffer til vandmiljøet sker bådegennem en generel regulering og som en specifik regulering i tilladelser og godkendelser tilhusdyrproduktion. Den generelle regulering omfatter tilførsel af alle gødningstyper til land-brugsarealer samt tilførsel af husdyrgødning og slam til landbrugsarealer. Endvidere er husdyr-
342
brug omfattet af krav om tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven reguleretspecifik, se afsnit 27.5. samt afsnit om ammoniakindsats i kapitel 25.Der foretages en generel regulering med fokus på at begrænse næringsstoftabet til vandmiljøog natur gennem regler for bl.a. kvælstofnormer for de enkelte afgrøder, udbringning af hus-dyrgødning, forbud mod jordbearbejdning, etablering af randzoner og af efterafgrøder, ud-bringning af slam, kvælstoftab fra stald og gødningsopbevaringsanlæg og regler for forarbejd-ning af husdyrgødning.Reglerne har et særligt fokus på regulering af kvælstof, men også fosfor (P) indgår som et væ-sentligt reguleringsemne. For fosfor består reguleringen dog primært i regulering via harmoni-regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, tiltag som etablering af randzoner og grænser for til-ladt P-indhold i udbragt slam. Endvidere er der grænser for tilladt fosforoverskud ved regule-ring gennem tilladelse eller godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven (se afsnit 27.5. omhusdyrgodkendelsesloven).Særligt for husdyrproduktionen består de væsentligste miljøpåvirkninger i påvirkning med am-moniak (deposition af luftbåret kvælstof), nitrat, fosfor og lugt. Endvidere er der en landskabe-lig påvirkning ved placering af husdyrbrug samt øvrige miljømæssige gener som transport, støj,støv, fluer m.m. ved husdyrproduktion.I notatet ’Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering’ fra AU-DCE(11. november 2010) fremgår de nøgletal for miljøbelastningen fra husdyrbrug, der er vist i ta-bel 27.1. Tabellen viser belastningen fra landbruget samlet, og andelen af belastningen, derstammer fra husdyrproduktionen, i det omfang det kan opgøres.Tabel 27.1: Nøgletal for status af miljøbelastningTon/årDKAmmoniak emission74.000N-deposition, land61.000N-udvaskning163.000N-udledning 2003-0862.000P-overskud markbalance14.000P-udledning 2003-082.300- Er ikke opgjort/kan ikke opgøres.* Diffus belastning, dvs. ikke udelukkende landbrugsbidrag.** Effekt på kort sigtKilde: Grant et al. 2010DK land-brug71.00020.000157.00056.000 *14.0001.600 *Husdyr61.00017.00037.000---Ingen hus-dyr--120.000--21.000**-
Den efterfølgende redegørelse for regulering af landbrugets næringsstoffer er opdelt i en rede-gørelse med udgangspunkt i hhv. gødskningsloven, anden generel regulering af gødningstilfør-sel og husdyrgodkendelsesloven.
343
27.3.
Regulering af næringsstoftilførsel efter gødskningsloven
Gødskningsloven indeholder regler for hvor meget jordbrugere, skovbrugere og gartnere mågødske med husdyrgødning, handelsgødning og affaldsprodukter, samt hvorledes der skal re-degøres herfor over for NaturErhvervstyrelsen (gødningsregnskaberne). Reglerne blev indførtsom led i vandmiljøplanerne. Loven er senest ændret i 2009, hvor der blev gennemført en ræk-ke ændringer, der indgår i implementeringen af den politiske aftale ’Grøn Vækst’ i 2009.Regulering af kvælstoftildeling på den enkelte bedrift foretages gennem gødningsregnskabet,idet den enkelte landmand hvert år i marts indberetter gødningsregnskabet for det foregåendeår for perioden august-juli (planperiode). Gødningsregnskabet indeholder oplysninger om gød-ning og gødningsforbruget på en virksomhed (husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, han-delsgødning, urea, og anden organisk gødning) opgjort for en planperiode ad gangen. For hvergødningstype opgøres forbruget på baggrund af modtaget og afsat gødning, gødningsprodukti-on og lagre. Forbruget bliver sammenlignet med virksomhedens kvælstofkvote, der er udreg-net på baggrund af gødningsplanen. Herudover oplyser virksomheden om sit harmoniforholdog pligtige efterafgrøder. Gødningsplanen indeholder oplysninger for perioden om afgrøder,afgrøder dyrket året før, jordbundstype, efterafgrøder m.m. På den baggrund beregnes kvæl-stofkvoten (tilladt mængde kvælstof til bedriften) for bedriften. Med gødningsregnskabet, derindberettes gennemLandbrugsindberetning.dk,kontrolleres det, om landmanden har opfyldtde enkelte bestemmelser om kvælstofanvendelse og dermed om kvælstofkvoten for bedriftener overholdt. Læs mere om den digitale indberetning gennemLandbrugsindberetning.dki kapi-tel 30.Gødskningsloven danner også rammer for regler om bl.a. etablering af efterafgrøder. Der er toniveauer for krav om etablering af efterafgrøder:••Hvis der er udbragt husdyrgødning svarende til 0,8 DE/ha (harmoniareal) eller derover,skal der etableres 14 pct. pligtige efterafgrøder.Hvis der er udbragt mindre end 0,8 DE/ha (harmoniareal), skal der etableres 10 pct. plig-tige efterafgrøder.Som følge af vandplanerne, der er vedtaget i december 2011, jf. kapitel 26, skal der fra planpe-rioden 2013/2014 udlægges yderligere 140.000 ha målrettede efterafgrøder på landsplan.Reglerne om fastsætte kvælstofnormer, både hvad angår afgrøde og husdyrnormer findes igødskningsloven og de nærmere regler for den enkelte planperiode findes i den årlige udgaveaf Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsbe-kendtgørelsen)108samt i NaturErhvervstyrelsens årlige vejledning om gødsknings- og harmoni-regler.
Bekendtgørelse nr. 845 af 12. juli 2011om jordbrugetsanvendelse af gødning og om plantedække iplanperiode
108
344
Fastsættelse af kvælstofnormerBåde afgrødenormer og normer for husdyr fastsættes i regi af det såkaldte Normudvalg.NormudvalgetFødevareministeriet nedsatte i 1999 et ‘Udvalg vedr. kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof ihusdyrgødning’. Dette udvalg er i det efterfølgende benævnt ‘Normudvalget’. Normudvalgetindstiller hvert forår de økonomisk optimale afgrødenormer, kvælstofprognosen og normtal forhusdyrgødning til NaturErhvervstyrelsen til videre forarbejdning (reduktion jf. VMPIII). Natu-rErhvervstyrelsen offentliggør på den baggrund normerne i den årlige gødskningsbekendtgørel-se og ‘Vejledning om gødsknings- og harmoniregler’ for den kommende planperiode, der star-ter 1. august. DCA-AU varetager formandskabet for Normudvalget. Derudover består udvalgetaf repræsentanter fra Videncentret for Landbrug, Miljøstyrelsen, DCE-AU og NaturErhvervsty-relsen. Inden for normudvalget er der yderligere nedsat to faglige arbejdsgrupper for udarbej-delse af hhv. afgrøde- og husdyrnormer.AfgrødenormerVed fastsættelse af afgrødenormer (tilladt mængde kvælstoftildeling til de enkelte afgrøder) erder som udgangspunkt tale om fastsættelse af driftsøkonomisk optimale afgrødenormer, hvormiljøreguleringen er varetaget ved en efterfølgende normreduktion jf. VMPIII-aftalen, der ses inedenstående.Boks 27.1: VMP III
VMP IIIDer foretages en teknisk justering af normfastsættelsessystemet, så normerne fortsat som hoved-regel fastlægges uden hensyntagen til proteinværdi, men således at normreduktionen maksimaltkan fastsættes til 10 pct. under det driftsøkonomiske optimum, som besluttet i VMP II, dog såledesat den samlede kvælstofkvote ikke kan overstige kvoten fra 2003/2004 reguleret for effekten af af-grødeforskydninger.Det samlede kvælstofforbrug i VMPIII året 2003/2004 er en veldefineret kvælstofmængde – den fa-ste ‘kvælstofpose’. Denne ‘kvælstofpose’ kan i det enkelte år, jf. den politiske aftale - gøres størreeller mindre på baggrund af afgrødefordelingen afhængig af mere hhv. mindre kvælstofkrævendeafgrøder.
Økonomisk optimale normer fastsættes på baggrund af•••prisrelationer mellem afgrødepriser og kvælstofpriser,et forsøgsgrundlag, der giver en sammenhæng mellem udbytte og kvælstoftilførseloget udbytte, hvorved den optimale kvælstofmængde er gældende.
345
Kvælstofnormerne fastsættes under hensyntagen til ændringerne i afgrødesammensætning,forekomsten af nye sorter med f.eks. et højere udbyttepotentiale eller en højere kvælstofud-nyttelse og dermed et mindre behov for kvælstof.Normudvalget kan indstille, hvilke afgrøder og hvilke underopdelinger af afgrøder, der indstillesnormer for. Normudvalget kan derudover indstille, hvordan de optimale kvælstofmængder kandifferentieres mellem jordtyper, regioner eller andre relevante opdelinger. NaturErhvervstyrel-sen kan anmode Normudvalget om, at indstillingen skal ske under nogle givne forudsætningerf.eks. med hensyn til opdelinger mv.I indstillingen af den økonomisk optimale kvælstofmængde for en afgrøde skal der ikke fraNormudvalgets side tages hensyn til den givne miljøpåvirkning, og der skal ikke tages hensyn tildet økonomiske tab ved den efterfølgende politisk fastsatte reduktion fra den optimale kvæl-stofmængde jf. VMPIII.NormreduktionUd fra de indstillede økonomisk optimale kvælstofnormer (ved optimalt udbytteniveau) bereg-ner NaturErhvervstyrelsen, jf. VMPIII, en generel normreduktionsprocent til reduktion af kvæl-stofnormer for de enkelte afgrøder. De anvendte regneark sendes til kommentering i en ar-bejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Normudvalget, og der beregnes ud fra følgendekriterier:a) Det samlede potentielle forbrug af kvælstofgødning må ikke overstige niveauet i2003/2004 korrigeret for ændret afgrødesammensætning, jf. VMPIII, og ændringer ilandbrugsarealet, jf. Grøn Vækst, ligesom det samtidig sikres, at den tilladte kvælstoftil-førsel ikke overstiger 90 pct. af den driftsøkonomisk optimale kvælstofnorm, jf. VMPIII.b) Landbrugets samlede kvælstofbehov beregnes for den kommende planperiode med deindstillede kvælstofnormer fradraget forfrugtsværdi.c) Normreduktionsprocenten reducerer de indstillede normer og beregnes således at be-hovet i punkt b) samlet set ikke overstiger grænserne i punkt a). Der tages højde for atnormerne for højværdiafgrøder som f.eks. frugt og grønt samt juletræer er friholdt forreduktion, som det har været tilfældet siden, der med VMPII blev indført reduceredenormer i 1998/1999. De enkelte afgrødenormer fremgår af tabeller i gødskningsbe-kendtgørelsen og vejledningen.Den beregnede kvælstofkvote på landsplan opgøres på basis af det dyrkede areal og denreducerede kvælstofnorm opgjort af NaturErhvervsstyrelsen. Normreduktionen er altid 2 årbagefter ændringer i det dyrkede areal.Normreduktionsprocenten var 9,42 pct. i 2005 (dvs. planperioden 2004/2005), mens den stegtil 14,33 pct. i 2006. Ifølge notatet ’Status for udvikling i landbruget siden 2005 – herunder sta-tus for VMPIII 2008 og 2009’ (11. juli 2011) fra Århus Universitet skyldes stigningen primært enbeslutning om, at de økonomisk optimale normer fra 2006 skulle indstilles ved det udbytte der
346
ville have været, hvis der ikke var nogen restriktioner i gødningsforbruget. Ændringen i norm-reduktionsprocenten må derfor ifølge AU betegnes som en regneteknisk ændring, som ikke harnogen indflydelse på den reducerede norm, som anvendes af landbruget.I 2008 og igen i 2009 steg det dyrkede areal som følge af ophør af braklægningsordningen. Mo-dellen for normreduktionsberegningerne tog højde for denne arealstigning i forbindelse med atarealdata for disse år indgik i beregningerne for hhv. 2010 og 2011. Dette var medvirkende år-sag til stigningen i normreduktionsprocenten fra 14,45 i 2009 til hhv. 15,47 pct. i 2010 og 16,01pct. i 2011. I 2012 er normreduktionsprocenten beregnet af NaturErhvervstyrelsen til 14,96pct. og i 2013 13,84 pct. Flere faktorer har betydning for den seneste udvikling i normredukti-onsprocenten f.eks. størrelsen af den tilgængelige kvælstofpose, som reguleres for afgrødefor-skydninger og størrelsen af det dyrkede areal, samt udviklingen i den økonomisk optimalenormindstilling fra Normudvalget.I nedenstående tabel 27.2 ses en oversigt over, hvilke elementer der påvirker normreduktions-procenten og ’kvælstofposens’ størrelse det enkelte år.Tabel 27.2: Oversigt over elementer der påvirker kvælstofposen og reduktionsprocentenEffekt på årets beregnede kvæl-stofposeStørreUændretMindreXXXXXXX**X***X*Effekt på normreduktionsprocen-tenHøjereUændretLavereXXXXX (de toførste år)X (de toførste år)
Udbytte-fremskrivningenAfgrøde-forskydninger
Arealændringer idet dyrkede areal
PositivNegativMere kvælstof-krævende afgrøderMindre kvælstof-krævende afgrøderStigningFald
X*
Udtagning afarealer
Kvælstofandelen sva-rende til 10.000 haudgår årligt.
*)Arealændringer vil de første to år ikke have nogen effekt før at arealdata foreligger i Danmarks Statistik.Herefter vil der korrigeres for arealændringerne. Normreduktionsprocenten påvirkes derfor først negativt hhv.positivt efter to år.**) Har alene effekt på den faste ‘gødningspose’***) Konsekvens af den tekniske ændring af normsystemet fastlagt i Grøn Vækst om udtagelse af kvælstofan-del svarende til 10.000 ha af årets beregnede kvælstofpose. De indstillede økonomisk optimale normer vil der-ved skulle reduceres relativt mere for at ‘passe ned’ i den reducerede kvælstofpose og alt andet lige blivernormreduktionen derfor højere.Kilde: Fødevareministeriet
HusdyrnormerNormerne for kvælstofindholdet i husdyrgødning er baseret på dokumentation fra effektivi-tetskontroller i praktiske brug samt på statistikker over anvendte foderplaner. Desuden indgårdata fra Fødevarestyrelsens foderkontrol samt relevante data fra DCA-AU (forskningsresultaterfra flere institutter, internationale publikationer mv.) og fra erhvervet. Figur 27.1 nedenfor vi-ser de faktorer, som har indflydelse på husdyrgødningens indhold af kvælstof. Institut for Hus-
347
dyrvidenskab (ANIS), DCA-AU har etableret et data- og beregningssystem til beregning af norm-tallene for alle husdyrarter og – kategorier fordelt på relevante stald- og gødningssystemer. Sy-stemet bliver løbende opdateret i forbindelse med inddragelse af ny viden. Selve beregninger-ne gennemføres i 3 trinab dyr, ab staldogab lager.
Figur 27.1: Faktorer, som har indflydelse på husdyrgødningens indhold af kvælstof.Kilde: Fødevareministeriet
Gødskningsbekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om opgørelse af virksomhedens be-sætning, normer for det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og korrektion af normer pågrund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau. De årligt opdaterede kvælstofnormer forhusdyrgødning indstilles af ‘Udvalg vedr. kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgød-ning’ til NaturErhvervstyrelsen og publiceres i bekendtgørelsens bilag 2. Bekendtgørelsen træ-der i kraft 1. august hvert år. Normtallene publiceres ligeledes i NaturErhvervstyrelsens vejled-ning om gødningsregnskab og harmoniregler.Under ‘Normudvalget’ er der som nævnt nedsat en arbejdsgruppe, der fastsætter husdyrnor-mer, og som er sammensat af personer, der arbejder med fagområderne husdyrernæring og –fodring samt næringsstofomsætning og –tab i stalden og under lagring. For de enkelte husdy-rarter, for stalde og for håndtering og opbevaring af gødning indgår repræsentanter fra forsk-ning og erhverv (DCA-AU, Videnscentret for Landbrug, NaturErhvervstyrelsen og DCE-AU).DCA-AU har formandskabet for arbejdsgruppen. Den samlede arbejdsgruppe mødes mindst engang årligt, hvor også en repræsentant fra Miljøstyrelsen deltager.
348
Gennemgangen udføres årligt forud for udarbejdelsen af ændringerne i normtal for indhold afkvælstof, fosfor og kalium. Normtallene inkl. korrektionsformler indstilles til NaturErhvervsty-relsen, Center for Jordbrug. Normtallene udvidet med volumen, tørstofindhold mv. samt do-kumentation publiceres ligeledes fortløbende af Institut for Husdyrvidenskab (DCA-AU).Normtallene for kvælstof i husdyrgødning bliver hvert år lagt ind i Landbrugsindberetning.dk afNaturErhvervstyrelsen. Ved indberetning af gødningsregnskab skal virksomheden angive oplys-ninger om antal dyr, staldsystem, samt korrektioner, hvis produktionen afviger fra standard.På baggrund af disse oplysninger beregnes virksomhedens samlede kvælstofproduktion frahusdyrgødning.Landbrugsindberetning.dktrækker på oplysninger fra Fødevarestyrelsens Cen-trale HusdyrbrugsRegister (CHR), og indeholder derfor oplysninger om den enkelte virksom-heds besætning. Yderligere sker der en overførsel af oplysninger fra Kvægdatabasen tilLand-brugsindberetning.dk,som betyder, at kvælstofbidraget for kvægproducenter i mange tilfældekan beregnes automatisk. Virksomhedens samlede kvælstofproduktion fra husdyrgødning bli-ver således overført automatisk til gødningsregnskabet.Ulovlig importeret gødningI november 2009 gennemførte Østjyllands Politi på vegne af Skat, Miljøstyrelsen og Plantedi-rektorat, nu NaturErhvervstyrelsen, en ransagning hos to firmaer, der indførte blandt andet pe-sticider og gødning fra Tyskland. Ved ransagningerne beslaglagde politiet en betydelig mængdeskriftligt materiale vedrørende indkøb af pesticider og gødning i Tyskland samt fakturaer vedrø-rende salg til jordbrugere i Danmark. Det har resulteret i, at anklagemyndigheden i har rejst sa-ger mod en række jordbrugere om overgødskning og/eller besiddelse/anvendelse af ulovligepesticider (’sort gødning’/’sorte pesticider’).Boks 27.2: Sort gødning
Sort gødninger betegnelsen for en handel med det formål at mængden af handlet kvælstofikke registreres hos hverken leverandør eller køber. Derved kan kvælstofmængden anvendestil en overgødskning af afgrøderne i forhold til den gældende kvælstofregulering, idet kvæl-stofmængden ikke indgår i bedriftens samlede kvælstofkvote og ikke fremgår af bedriftensgødningsregnskab.Sorte pesticiderer betegnelsen for handel med pesticider, der ikke lovligtkan købes og anvendes i Danmark. Se endvidere omtale af pesticider i kapitel 30.I alt er der, i august 2012, behandlet 236 sager i NaturErhvervstyrelsen om sort gødning, hvorafstørstedelen af sagerne er sendt til politiet.Fødevareministeren har som opfølgning på sort gødning intensiveret NaturErhvervstyrelsenskontrol af handelsgødning med 500 målrettede kontroller 2012. Målet er, at NaturErhvervsty-relsen enten ved egen kontrol eller ved det øgede samarbejde med SKAT og Miljøstyrelsen kanfinde frem til landmænd, der stadigvæk køber og anvender sort gødning.
349
NaturErhvervstyrelsen afventer nu (august 2012) resultatet af retssagerne for de jordbrugere,der har været involveret. På den baggrund vil NaturErhverstyrelsen vurdere, om der er behovfor yderligere initiativer på området. Såfremt der er tale om en overtrædelse bliver jordbru-gerne ud over en bøde også trukket i landbrugsstøtten efter krydsoverensstemmelsesreglerne.27.4. Anden generel regulering af gødningAnden generel regulering af gødning foretages i regi af Miljøministeriet og består i regulering afgødning, og herunder særligt husdyrgødning efter husdyrgødningsbekendtgørelsen samt regu-lering af anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål.HusdyrgødningsbekendtgørelsenHusdyrgødningsbekendtgørelsen har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelses-loven, og omfatter hovedsageligt generelle regler om indretning af stalde og lagre til opbeva-ring af husdyrgødning, opbevaring af husdyrgødning, ensilage og afgasset vegetabilsk biomassesamt anvendelse af gødning og herunder husdyrgødning m.m. incl. de såkaldte harmonireg-ler109. Herudover supplerer bekendtgørelsen husdyrgodkendelseslovens regler om lokaliseringaf dyrehold og indretninger til dyr (stalde m.m.), idet husdyrgodkendelsesloven alene regulererhusdyrbrug med mindst tre dyreenheder. Kommunerne fører tilsyn og håndhæver bestemmel-serne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, bortset fra harmonireglerne, som NaturErhvervstyrel-sen under Fødevareministeriet kontrollerer.Regler om indretning af stalde og lagre til opbevaring af husdyrgødning har til formål at sikre,at tabet af næringsstoffer til omgivelserne inklusiv vandmiljøet samt genepåvirkninger af om-kringboende begrænses. Det drejer sig bl.a. om krav til kapaciteten af opbevaringsanlæg tilhusdyrgødning og regler om overdækning. Regler om anvendelse af husdyrgødning har til for-mål at sikre, at husdyrgødning udbringes i nærmere afgrænsede perioder på året og med ensådan teknologi, at afgrøderne har gode betingelser for optag af den udbragte gødning, hvor-ved tabet til miljøet begrænses.I tabel 27.3 er vist en oversigt over de væsentligste bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgø-relsen.
Harmoniregler er regler om, at der på en landbrugsbedrift højest må udbringes en husdyrgødnings-mængde svarende til 1,4 dyreenheder pr. ha, dog for bedrifter med kvæg, får eller geder må husdyrgød-ningsmængden udbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha.
109
350
Tabel 27.3: Oversigt over bestemmelser i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.
EmneBekendtgørelsens område
BestemmelseDefinitioner, heraf af dyreen-heder, samt afstandskrav
Indretning af stalde
Stalde skal indrettes med fastgulv og afløb m.m.Krav om opbevaringskapacitetpå hhv. 6 og 9 måneder.
Kapacitet af gødningsop-bevaringsanlæg
Opbevaring af fast gødningsamt ensilageOpbevaring af flydendegødning
Anvendelse af husdyrgød-ning
Harmoniregler
Regler om, at fast gødning ogensilage skal opbevares påfastbund med randbelægning.Krav om opbevaring af flyden-de husdyrgødning i tætte be-holdere med overdækning elleralternativt flydelag, krav omsikkerhedsforanstaltning modgylleudslip.Regler om perioder, arealer ogafgrøder, hvor udbringning afhusdyrgødning og gødning i øv-rigt er tilladt samt bestemmel-ser om nedfældning af husdyr-gødning.Regler om tilladt mængde næ-ringsstoffer udbragt i husdyr-gødning pr. hektar.
FormålFastsættelse af norm forkvælstoftab fra dyr, der ersammenlignelig på tværs af deenkelte dyretyper, samt ned-bringelse af gener og risiko forbelastning fra dyrehold.Sikring mod tilledning af hus-dyrgødning direkte til vand-miljøet.Sikring, at anlæg til opbeva-ring af husdyrgødning har enkapacitet, der sikrer opbeva-ring i perioden, hvor husdyr-gødning ikke må udbringes.Sikring mod tilledning af hus-dyrgødning og organisk stofdirekte til vandmiljøet.Sikring mod tilledning af hus-dyrgødning direkte til vand-miljøet samt sikring mod am-moniaktab.
Sikring mod unødigt tab afnæringsstoffer fra husdyrgød-ning til vandmiljøet samt sik-ring mod ammoniaktab oglugt.Sikring mod unødigt tab afnæringsstoffer fra husdyrgød-ning til vandmiljøet.
SlambekendtgørelsenSpildevandsslam har et væsentligt indhold af næringsstoffer, som kvælstof, fosfor og kalium,men også en lang række mikronæringsstoffer og en mængde organisk stof. Hvis slammet ikkeindeholder væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer, herunder tungmetaller, kan det an-vendes som gødnings- eller jordforbedringsmiddel til jordbrugsformål.Anvendelsen af slam til jordbrugsformål reguleres i slambekendtgørelsen110. Krav i slambe-kendtgørelsen har til formål at sikre, at spildevandsslam kan genanvendes på landbrugsjorduden risiko for miljø og sundhed, herunder også områder med særlige drikkevandsinteresser.Bekendtgørelsens grænseværdier er generelt fastsat ud fra, at der ikke må ske en ophobning afmetaller og miljøfremmede stoffer i jorden som følge af anvendelse af spildevandsslam og an-110
Bekendtgørelse nr 1650 af 13/12/2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål
351
det affald til jordbrugsformål. Ligeledes er det forbudt at anvende ubehandlet spildevandsslamtil jordbrugsformål og anvendelsen af slammet er begrænset i forhold til behandlingens om-fang.I forbindelse med udbringning af afgasset biomasse fra behandling af husdyrgødning, reguleresdette af slambekendtgørelsen, når andelen af husdyrgødning er mindre end 75 pct. målt somandelen af tørstof inden afgasning, hvorimod udbringningen reguleres efter husdyrgødnings-bekendtgørelsen (se ovenfor), når andelen af husdyrgødning er større end 75 pct. målt somandelen af tørstof inden afgasning. Der er dog visse uklarheder i samspillet mellem husdyrgød-ningsbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen, særligt for så vidt angår regulering af udbring-ningen af afgasset biomasse, der indeholder husdyrgødning.27.5. HusdyrgodkendelseslovenDer er med husdyrgodkendelsesloven fastsat krav til det enkelte husdyrbrug til begrænsning afnavnlig udledning af nitrat til vandmiljøet, fosforoverskuddet, ammoniakpåvirkningen af natur-områder samt lugtgener for omkringboende. Der er desuden fastsat krav til det generelle foru-reningsniveau (BAT). Endvidere sikres hensynet til landskabet samt øvrige mulige genepåvirk-ninger som lugt, støj m.m.Udover tilladelses- og godkendelsesgrænser, beskyttelsesniveauer m.m. indeholder husdyr-godkendelsesloven de samlede bestemmelser for vurderinger, administration, tilsyn m.m. afhusdyrbrug, således at bestemmelser om husdyrbrug som udgangspunkt er samlet i loven.De direktivmæssige rammer for husdyrgodkendelseslovenHusdyrgodkendelsesloven omfatter en sammenskrivning af regler for husdyrbrug med bag-grund i VVM-direktivet111og IPPC-direktivet112. Sidstnævnte direktiv er nu afløst af IE-direktivet113, der er implementeret i husdyrgodkendelsesloven ved lovændring i maj 2012114.Endvidere bidrager loven til opfyldelse af dele af fuglebeskyttelsesdirektivet115og dele af habi-tatdirektivet116. Loven indeholder endvidere bestemmelser om sikring af vandmiljøet mod foru-rening med næringsstoffer, som bidrager til opfyldelse af vandrammedirektivet og dele af nit-ratdirektivet. Sidstnævnte direktiv er primært implementeret med husdyrgødningsbekendtgø-relsen (se ovenfor).111
Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projektersindvirken på miljøetEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse ogbekæmpelse af forureningRådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissionerLov nr 446 af 23/05/2012 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse mv. afhusdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige andre loveRådets direktiv 2009/127/ER af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugleRådets direktiv 92/43/ EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
112
113
114
115
116
352
Godkendelse efter husdyrgodkendelseslovenHusdyrgodkendelsesloven omfatter alle husdyrbrug med et dyrehold større end 3 dyreenhe-der. Ved etablering, ændring eller udvidelse omfattes alle husdyrbrug større end 75 dyreenhe-der (dog 25 dyreenheder for pelsdyrbrug) af krav om godkendelse og husdyrbrug større end 15dyreenheder (dog 3 dyreenheder for pelsdyrbrug) og til 75 dyreenheder af krav om en forenk-let tilladelse. Endvidere er der krav om godkendelse af arealer på andre husdyrbrug, der ikke iforvejen er omfattet af husdyrgodkendelsesloven eller plantebrug, hvis arealet skal anvendestil udbringning af husdyrgødning for husdyrbrug, der er omfattet af loven.Ved mindre udvidelser eller ændringer på husdyrbrug er der alene krav om anmeldelse. Detgælder bl.a. ved etablering af halmlader, maskinhuse m.m., ved etablering af visse gødnings- ogensilageopbevaringsanlæg og gennemførelse af visse dyrevelfærdsmæssige forbedringer.En godkendelse af et husdyrbrug er ligesom virksomhedsgodkendelser efter miljøbeskyttelses-loven omfattet af krav om revurderinger, der skal foretages første gang senest 8 år efter med-delelse af godkendelsen.De nuværende miljøgodkendelser udarbejdes således, at en ansøgning omfatter et konkretprojekt, hvor den ønskede husdyrproduktion og de ønskede stald- og opbevaringsanlæg angi-ves i et ansøgningssystem. Der skal desuden oplyses om, hvilke udbringningsarealer til husdyr-gødning, der skal anvendes i forbindelse med husdyrproduktionen. Både i forbindelse medstald- og opbevaringsanlæg samt udbringningsarealerne oplyses om den driftspraksis og tekno-logi, som benyttes for den ansøgte produktion.Ud fra ansøgningen beregnes en lang række emissioner, og ansøgningssystemet beregner des-uden miljøpåvirkningen med en lang række miljøfaktorer. De gennemførte miljøberegningergør det muligt for kommunen at vurdere, om det ansøgte projekt lever op til det miljøbeskyt-telsesniveau, som er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med dertil hørende vejled-ning og BAT standardvilkår. BAT står for ’best available techology’, og er et begreb, der er fast-lagt med EU’s IPPC-direktiv (nu IE-direktiv), og indebærer, at en virksomhed skal overholde denemission, der følger ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi på området (herunderøkonomisk tilgængelige teknologi).Kommunalbestyrelsen skal for hver ansøgning efter husdyrgodkendelsesloven foretage en kon-kret vurdering af, om husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveauer er tilstrække-lige til at undgå en væsentlig virkning på miljøet, og kan på den baggrund i særlige tilfælde be-slutte at stille vilkår, der rækker ud over disse beskyttelsesniveauer. Bekendtgørelsen fastlæg-ger, hvorledes der ud fra den konkrete vurdering i givet fald skal stilles skærpede krav. Be-kendtgørelsen fastlægger endvidere, at der skal meddeles afslag, hvis sådanne skærpede kravikke er tilstrækkelige til at forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder ellerbeskyttede arter i naturdirektiverne.
353
Såfremt det ansøgte projekt kan godkendes, fastsættes vilkår i tilknytning til godkendelsen somskal sikre, at de beregnede miljøpåvirkninger i løbet af godkendelsesperioden overholdes. Det-te omfatter vilkår om bl.a. den maksimalt tilladte husdyrproduktion, krav til de anvendte stald-og opbevaringsanlæg samt driften af de anvendte miljøteknologier og valgte virkemidler i øv-rigt.Beskyttelsesniveauer i husdyrgodkendelseslovenMed loven er der fastlagt beskyttelsesniveauer for nitrat, fosforoverskud, ammoniak og lugt.Nitrat til overfladevandBeskyttelsesniveau for nitratudvaskning til vandområder er fastlagt således, at der i oplandenetil Natura 2000-vandområder stilles krav om en skærpet maksimal mængde husdyrgødning,som må udbringes pr. ha (husdyrtryk) i forhold til de generelle harmoniregler i husdyrgød-ningsbekendtgørelsen (se afsnit om husdyrgødningsbekendtgørelsen), afhængig af retentioneni det pågældende område. For udbringningsarealer, der ikke afvander til Natura 2000-vandområder, er der ikke fastlagt krav udover de generelle harmoniregler.Tabel 27.4 viser krav til skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængdehusdyrgødning, som må udbringes pr. ha angivet som antal dyreenheder pr. ha (harmonireg-lerne) ved etablering, udvidelse og ændring i oplande til Natura 2000 områder.Tabel 27.4: Krav til skærpelse af de generelle regler (nitratklasser)Oplande til Natura 2000-områderOplande til meget kvæl-Reduktionspotentiale i pct.Oplande til mindre kvælstof-stof- sårbare vandområ-fra rodzonen til vandområdetsårbare vandområder*der*50 pct. af de generelle85 pct. af de generelle reg-0-50regler (Nitratklasse 3)ler.(Nitratklasse 1)65 pct. af de generelle51-75Generelle reglerregler (Nitratklasse 2)76-100Generelle reglerGenerelle regler*Identificeret af Skov- og Naturstyrelsen, 2006.Kilde: Miljøstyrelsen
Oplande til øvrigeområderGenerelle reglerGenerelle reglerGenerelle regler
Nitratklasser er identificeret ud fra to forhold:••KvælstofreduktionspotentialeOplande til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder.
Den grundlæggende retentionskortlægning, der er anvendt som en del af det oprindeligegrundlag for nitratklasserne er også blevet benyttet som en del af det faglige grundlag forvandplanlægningen.En vigtig forudsætning for husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for nitratudvasknin-gen til vandområder er, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke kan forudsættes at
354
stige, men vil blive samlet på større og færre husdyrbrug. Givet dette, vil der for hvert projekt,der realiseres, blive nedlagt en eller flere produktioner, svarende til projektets omfang. Meddet foreliggende beskyttelsesniveau betyder det, at nitratudvaskningen fra husdyrproduktio-nen over tid nedbringes i takt med, at husdyrbrug godkendes, da godkendelserne indebærer, athusdyrgodkendelseslovgivningens beskyttelsesniveau skal overholdes.Selvom den samlede husdyrproduktion ikke stiger, foregår strukturudviklingen mod færre, menstørre husdyrbrug ikke nødvendigvis ensartet i hele landet. I nogle oplande kan der såledesgodt foregå en udvikling, hvor der etableres og udvides husdyrbrug, der overstiger kapacitetenaf de brug, der nedlægges. Det vil i givet fald betyde, at antallet af dyreenheder i oplandet sti-ger, og dermed også at nitratudvaskningen som følge af husdyrproduktionen stiger i det aktuel-le opland. I andre oplande realiseres der måske ikke projekter, der modsvares af brug, der ned-lægges. I sådanne oplande vil nitratudvaskningen som følge af husdyrproduktion falde.Udviklingen i husdyrholdet i det aktuelle opland er derfor afgørende for den konkrete vurde-ring efter habitatdirektivet af påvirkningen fra ændringer på husdyrbrug. Til det brug har Miljø-styrelsen udviklet en vejledning til kommunerne i form af en opgørelse over udviklingen af dy-reholdet i de enkelte vandoplande. Såfremt dyreholdet har været stigende, vil kommunen skul-le stille skærpede krav til nitratudvaskningen, som udgangspunkt til et niveau svarende til ni-veauet for arealer, der ikke tilføres husdyrgødning (planteavlsbrug) for at sikre, at der ikke skeren skadelig påvirkning af nitratfølsomme vandområder. De skærpede krav til udbringning afhusdyrgødning kan erstattes med visse andre virkemidler med samme effekt på udvaskningen.Der kan f.eks. etableres yderligere efterafgrøder, N-normen kan reduceres eller der kan vælgeset andet sædskifte. I praksis anvendes disse andre virkemidler, således at der fortsat kan ud-bringes den maksimalt tilladte mængde husdyrgødning efter harmonibestemmelserne i hus-dyrgødningsbekendtgørelsen.Miljøministeren har i et svar til Folketinget i februar 2012 redegjort for, at 53 pct. husdyrpro-duktionen ifølge data over udviklingen i dyreholdet i perioden 2007-2011 vurderes at være pla-ceret i oplande, hvor kommunerne som følge af ovenstående administrationspraksis vil skullestille skærpede krav til udvaskningen.Nitrat til grundvandBeskyttelsesniveauet for nitrat til grundvand er målrettet de nitratfølsomme indvindingsområ-der. I disse områder er kravet, at der ikke må ske nogen merudvaskning, hvis husdyrbrugetsigangværende drift medfører en udvaskning over 50 mg nitrat/l. Er der en indsatsplan for be-skyttelsen af drikkevandet, skal der dog stilles et krav, så husdyrbruget lever op til planen. Derkan være tale om, at der stilles krav om begrænsning af den merbelastning, som en ændring afhusdyrbruget giver anledning til.
355
FosforoverskudBeskyttelsesniveau for fosforoverskud (tilført fosfor fratrukket fosfor fjernet med afgrøden) af-hænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal i jorden (jordens indhold af plantetilgænge-ligt fosfor). Hvis der efter gennemførelsen af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændringkan dokumenteres balance mellem tilført fosfor og fjernet fosfor for husdyrbruget, stilles derikke skærpede krav med hensyn til fosfor uanset bedriftens fosfortal. I øvrige tilfælde stilleskrav til fosforoverskuddet afhængig af de konkrete udbringningsarealer.AmmoniakBeskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter krav om begrænsning af ammoniakfordampnin-gen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes efter husdyrgodkendelsesloven, samtet skærpet krav om maksimal belastning af de beskyttede naturområder, der fremgår af hus-dyrgodkendelseslovens § 7.Det generelle ammoniakkrav indebærer, at ammoniaktabet fra det ansøgte projekt som ud-gangspunkt skal reduceres med 30 pct. i forhold til ‘bedste staldsystem’, som er en nærmerefastsat reference. For beskyttede naturområder gælder, at der stilles krav til den maksimaleammoniakdeposition fra det konkrete husdyrbrug til de forskellige nærmere fastlagte sårbarenaturområder. I tabel 27.5 er vist en oversigt over beskyttelsesniveauet for de sårbare natur-områder.
356
Tabel 27.5: Oversigt over beskyttelsesniveau for ammoniakpåvirkning af sårbare naturområder
NaturtyperKategori 1.Ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper beliggende indenfor internatio-nale naturbeskyttelsesområder(§ 7 stk. 1, nr. 1)Kategori 2.Højmoser, lobelia-søer, samt heder størreend 10 ha og overdrev større end 2,5 haudenfor internationale naturbeskyttelses-områder(§ 7 stk. 1, nr. 2)Kategori 3.Ammoniakfølsomme §3-arealer og ammoni-akfølsomme skove.
Fastsat beskyttelsesniveauMax. Totaldeposition* afhængig af antal hus-dyrbrug i nærheden:0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug.
Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år.
Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år.Kommunen kan tillade en merdeposition, derer større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stillekrav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/hapr. år.
*Med »totaldeposition« menes ammoniakdepositionen fra stald og lager fra hele husdyrbruget (både fraden ansøgte og eksisterende drift), mens der med »merdeposition« menes ændringen i ammoniakdepositio-nen fra husdyrbrugets anlæg (stald og lager) som følge af det ansøgte.Kilde: Miljøstyrelsen
Beskyttelsesniveauet for ammoniakpåvirkning er fastsat ud fra, at der ved overholdelse af det-te beskyttelsesniveau ikke vil kunne påvises en biologisk ændring af naturområderne.På baggrund af en konkret vurdering kan der stilles yderligere krav, f.eks. til reduktion afoverfladetabet af fosfor (bredere randzoner) eller til reduktion af ammoniakpåvirkningen af na-turområder ved udbringning af husdyrgødning (krav om nedfældning).LugtBeskyttelsesniveauet for lugt indebærer, at der i forbindelse med etablering, udvidelse og æn-dringer af husdyrbrug ud fra emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper, en spredningsmodelog genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed beregnes en geneafstand tilnaboer og øvrige omkringboende. Beregningen af geneafstanden tager udgangspunkt i gene-kriterier vist i tabel 27.6, hvor OU (odour units) er en enhed for lugt. Såfremt geneafstanden ik-ke kan opfyldes, kan den ansøgte udvidelse ikke tillades eller godkendes (med enkelte undta-gelser). For nærmere definitioner og undtagelser henvises til husdyrgodkendelsesbekendtgø-relsen, bilag 3.
357
Tabel 27.6: Genekriterier for lugt ved etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug.
KategoriEksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremti-digt byzone- eller sommerhusområdeSamlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i be-kendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning ogensilage eller område i landzone, der i lokalplan er udlagt til bo-ligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formålmed henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål oglignende.Etablering, udvidelse eller ændring ved enkeltboligerKilde: Miljøstyrelsen
Vejledendegeneniveau5 OUE/m3
7 OUE/m3
15 OUE/m3
BAT i husdyrgodkendelserI forbindelse med godkendelse af husdyrbrug, er det et helt centralt element i loven at stillekrav til den anvendte miljøteknologi således, at miljøpåvirkningen reduceres. Centralt i dissekrav er vurderingerne af og krav til anvendelsen af bedst tilgængelig teknologi (BAT).Til brug for BAT vurderingerne er der udarbejdet en lang række vejledende BAT standardvilkår,primært knyttet til ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget. De nuværende BAT standardvilkårer fastsat ud fra et proportionalitetsniveau, hvor omkostningerne højest må være 1-2 pct. af desamlede produktionsomkostninger og samtidigt være under 100 kr. pr. kg. reduceret ammoni-ak-N. De nuværende BAT standardvilkår er primært udarbejdet i 2010-2011. BAT vilkårene harstørst betydning ved renovering eller nybygning af staldanlæg, hvor der er betydeligt flere tek-nologiske muligheder for at reducere ammoniaktabet i forbindelse med nyopførelse eller gen-nemgribende renoveringer end ved mindre ændringer af et bestående anlæg.For at sikre, at BAT vilkår også reelt medfører en forventet miljøeffekt, har Miljøstyrelsen udar-bejdet en vejledende teknologiliste. Teknologilisten er en liste over miljøteknologi, som har endokumenteret miljøeffekt og er driftssikker. Læs mere om teknologilisten i kapitel 39.Listen opdateres i takt med, at der udvikles og optages ny teknologi. Teknologi kan optages en-ten som teknologitype eller som specifikt produkt, når det er relevant. Ny teknologi kan opta-ges, når Miljøstyrelsens krav til dokumentation for effekt og driftsstabilitet er opfyldt. Kravtil dokumentation for et produkts effekt og driftsstabilitet sker efter de testprotokoller, der erudviklet i forbindelse med Miljøstyrelsens verifikationsordning for miljøeffektiv teknologi, VE-RA.Det er det uafhængige ekspertudvalg for miljøeffektiv landbrugsteknologi (MELT), som indstil-ler til Miljøstyrelsen, hvorvidt en given teknologi kan optages på Teknologilisten. Læs mere omanvendt teknologi i husdyrproduktionen i kapitel 39.
358
IT-ansøgningssystemet, Husdyrgodkendelse.dkAnsøgning om miljøgodkendelse af etablering, ændring eller udvidelse af husdyrbrug kan aleneforetages gennem et IT-ansøgningssystem, som stilles til rådighed af Miljøstyrelsen. IT-ansøgningssystemet,Husdyrgodkendelse.dk,beregner miljøpåvirkningerne fra den ansøgtehusdyrproduktion, og miljøpåvirkningen sammenholdes med beskyttelsesniveauerne, som erfastlagt i husdyrgodkendelsesloven. IT-ansøgningssystemet har på den måde til hensigt, at sikreen ensartet beregning af påvirkningen fra husdyrbrug og sikrer, at der sker en ensartet vurde-ring i kommunerne af ansøgninger om husdyrproduktion. Hertil kommer dog den konkrete in-dividuelle vurdering, som skal foretages for enhver ansøgning om tilladelse eller godkendelseefter husdyrgodkendelsesloven.Husdyraftaler mellem Miljøministeriet og KLDet er kommunerne, der er ansvarlig myndighed for behandling af de konkrete ansøgningerom tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug. Kommunerne overtog det samlede myndigheds-ansvar for husdyrområdet med husdyrgodkendelseslovens ikrafttrædelse i 2007. Området hav-de før kommunalreformen været varetaget af såvel kommunerne som amterne, idet sidst-nævnte havde myndighedsansvaret for VVM-behandlingen af husdyrbrug.I de første år efter kommunernes myndighedsovertagelse viste der sig at være væsentlige ud-fordringer med opgaveløsningen. Der var bl.a. tale om et behov for et kompetenceløft i kom-munerne, og der var betydelige IT-mæssige udfordringer i forbindelse med indsendelse af an-søgninger. Dette resulterede i opbygning af en sagspukkel i kommunerne, der kulminerede i ensagspukkel på over 2.000 uafsluttede sager ved udgangen af 2008.I februar 2009 blev den såkaldte Husdyraftale mellem Miljøministeriet og KL indgået. Aftalenindeholdte en række tiltag til sikring af en mere effektiv sagsbehandling i kommunerne. Tilta-gene bestod bl.a. i etablering af et rejsehold i Miljøstyrelsen, udarbejdelse af BAT-standardvilkår (se afsnit ovenfor) og etablering af en tilskudsordning for kommunerne til af-slutning af de konkrete sager. Ved aftalens udløb i 2010 var sagspuklen nedbragt. Der kunneimidlertid konstateres en ny stigning i sagspuklen umiddelbart efter, og der blev derfor indgåeten opfølgende aftale mellem Miljøministeriet og KL med den såkaldte Husdyraftale 2. Den nyeaftale havde til formål fortsat at sikre en effektiv sagsbehandling i kommunerne og dermed og-så en effektiv sagsbehandling af sager, som er blevet hjemvist til kommunerne fra Natur- ogMiljøklagenævnet. Med aftalen blev det endvidere besluttet, at Miljøstyrelsen skulle offentlig-gøre en oversigt over udviklingen i husdyrholdets størrelse i de enkelte vandoplande i Dan-mark, jf. ovenstående afsnit om nitrat til overfladevand. Det indgår også i aftalen, at der ydesen særlig vejledende indsats overfor kommunerne ved besvarelse af spørgsmål, afholdelse afdialogmøder m.m., ligesom det indgår i aftalen, at tal for kommunernes sagsbehandlingstid vilblive offentliggjort kvartalsvist. Opgørelser har således vist, at kommunernes produktivitet iform af afsluttede husdyrsager hen over året 2011 har været stigende, og at der ses et svagtfald i puklen af husdyrsager.
359
Målet for kommunernes sagsbehandlingstid blev i den første husdyraftale fastlagt til hhv. 6 og9 måneder afhængig af sagstype. Opgørelsen af de samlede tal for 2011 viser, at kommunernesgennemsnitlige antal sagsbehandlingsdage er 275 dage, hvilket svarer til ca. 9 mdr., og med-regnes den tid under sagsbehandlingen, hvor sagerne ligger hos ansøger, er den fulde sagsbe-handlingstid ca. 11 mdr.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over væsentlige udsving i sagsbehandlingsti-den. Visse kommuner har registreret en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 85 dage ogandre en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mere end 700 dage. Det skal bemærkes, at op-gørelsen af sagsbehandlingstid i visse kommuner er lavet på baggrund af meget få afgørelser,og der derfor kan knytte sig en særlig forklaring til de store udsving.BrugerbetalingKommunernes behandling af ansøgning om godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven eromfattet af brugerbetaling. Kommunerne opkræver således brugerbetaling fra ansøger baseretpå det timeforbrug, kommunen har anvendt til behandling af den konkrete ansøgning. Tilsva-rende opkræver kommunen brugerbetaling i forbindelse med gennemførelse af tilsyn på land-brugsejendomme. Brugerbetalingstaksten for 2012 udgør kr. 295,22 pr. time.
Ansøgers omkostninger i forbindelse med brugerbetaling til kommunerne for behandling af an-søgning om godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven kan variere meget afhængig af om-stændighederne i forbindelse med den enkelte sag, men forudsættes typisk at ville udgøre be-taling for ca. 100 timer (jf. analyse gennemført som baggrund for arbejdet i Husdyrregulerings-udvalget).For godkendelse af husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelsesloven opkræves alene 80 pct.af det samlede beløb, der følger af de fastsatte takster, fordi en del af den nuværende behand-ling efter husdyrgodkendelsesloven udgøres af den tidligere VVM-behandling efter planloven,der ikke var omfattet af regler om brugerbetaling.Natur- og Miljøklagenævnets sagsbehandling på husdyrområdetKommunernes afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklage-nævnet. Generelt har klageandelen i perioden 2007 - 2010 været høj for sager om godkendelseaf husdyrbrug, idet ca. 25 pct. af samtlige afgørelse i kommunerne er blevet påklaget til Natur-og Miljøklagenævnet. Sagsbehandlingstiden i klagenævnet, der for så vidt angår husdyrsagerhar været på flere år, har givet anledning til kritik. Det fremgår således af Natur- og Miljøklage-nævnets årsrapport for 2011, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for perioden 2009-2011 for husdyrsager har været på ca. 500 dage, hvilket bl.a. skyldes , at nævnet har afgjort etforholdsvist stort antal ’gamle’ sager, som er modtaget før 1. januar 2011.
360
De lange sagsbehandlingstider og ’puklen’ af ’gamle’ sager i nævnet har været baggrunden for,at der er tilført klagenævnet yderligere midler over de senere år. Ved indgangen til 2011 havdenævnet en beholdning på 818 klagesager på husdyrområdet.I 2011 blev der iværksat to selvstændige initiativer for at nedbringe ’puklen’ af ’gamle’ sager påhusdyrområdet. Der blev afsat 10 mio. kr. til indgåelse af aftale med bl.a. Kammeradvokatenom bistand til afgørelse af 240 sager indenfor området. Derudover blev der for perioden 1. ok-tober 2011 til 31. marts 2013 afsat 25 mio. kr. til etablering af en såkaldt task-force, som for-ventes at afgøre i alt ca. 600 ’gamle’ klagesager på husdyrområdet i perioden.Natur- og Miljøklagenævnets resultatkontrakt for perioden 2012 – 2014 indeholder konkretemål for nævnets afvikling af den ’gamle’ sagsbeholdning, dvs. sager modtaget inden 1/1 2011.Af resultatmålene fremgår det, at gamle klagesager på husdyrområdet forventes afgjort senestved udgangen af 2012.Udover afgørelser truffet i forlængelse af bistand fra bl.a. Kammeradvokaten og task-force-indsatsen har nævnet afgjort 217 husdyrsager i 2011, ligesom nævnet i betydeligt højere gradend tidligere afslutter husdyrsagerne med en endelig miljøgodkendelse til ansøgeren i stedetfor at hjemvise til kommunerne til fornyet sagsbehandling.På det seneste er antallet af husdyrklagesager faldet, idet nævnet i 2011 modtog i alt205 husdyrsager til behandling, hvilket er betydeligt færre end året før, hvor nævnet modtog668 husdyrsager til behandling.I løbet af første halvår af 2012 har nævnet afgjort cirka 265 husdyrklagesager og pr. 1. juli 2012var antallet af verserende husdyrsager - gamle klagesager såvel som nye - nedbragt til i alt om-kring 385 verserende sager.Ved indgivelse af klage på husdyrområdet indførte Natur- og Miljøklagenævnet i 2011 et gebyrpå 500 kr. for klager fra privatpersoner og 3.000 kr. for klager fra virksomheder, organisationerog offentlige myndigheder. Bestemmelsen er dog ændret pr. 1. august 2012, hvorefter der vilvære et ensartet gebyr på 500 kr. for samtlige klager til nævnet.27.6. HusdyrreguleringsudvalgetHusdyrreguleringsudvalget blev nedsat som opfølgningen på den tidligere regerings GrønVækst-aftale. Udvalget var et bredt sammensat udvalg med deltagelse af ministerier, interes-seorganisationer og særligt udpegede eksperter. Udvalget havde til opgave at komme med for-slag til at forenkle, forbedre og sammentænke husdyrgodkendelsesloven med den øvrige miljø-og fødevareregulering.Husdyrreguleringsudvalgets rapport fra juni 2011 indeholder anbefalinger og ideer til, hvordanhusdyrreguleringen kan ændres. Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger er opdelt i en række
361
anbefalinger til initiativer, der kan gennemføres inden for det nuværende godkendelsessystem(konkrete tilpasninger), samt en række anbefalinger til, hvordan reguleringen kan ændres mereradikalt på længere sigt (nye løsninger).For så vidt angår de konkrete tilpasninger er der tale om, at der kan fastsættes mere præcisebestemmelser om f.eks. bagatelgrænser for krav om tilladelse eller godkendelse, indførelse afyderligere anmeldeordninger m.m. Efter regeringsskiftet besluttede miljøministeren, at Miljø-styrelsen, som opfølgning på Husdyrreguleringsudvalget, kunne fortsætte arbejdet med etable-ringen af nye anmeldeordninger for omlægning til økologisk produktion, hold af dyrehold til na-turpleje og afprøvning af miljøeffektive teknologier.Husdyrreguleringsudvalgets mest centrale anbefaling er en fundamental ændring af miljøgod-kendelsessystemet på husdyrområdet. Den nye godkendelsesordning skal fortsat både kunnetage højde for ændring af både staldanlæg og udbringning af husdyrgødning på arealerne. Deter dog samtidig anbefalingen, at reguleringen af husdyrbrugets arealer og anlæg så vidt muligtskilles ad, således at udbringning af gødning på arealerne reguleres gennem en generel sårbar-hedsdifferentieret arealregulering, der som udgangspunkt er uafhængig af den enkelte, kon-krete godkendelse. En sådan sårbarhedsdifferentieret arealregulering vil kunne baseres på enregulering af husdyrgødning alene (inkl. slam og anden biomasse) eller på al gødningstilførsel tilarealerne. Husdyrreguleringsudvalget anbefalede, at reguleringen af arealerne omlægges, såreglerne fremover bliver mere målrettede til at beskytte sårbare vand- og naturområder. Anbe-falingen er, at målretningen sker i de generelle regler og ikke som i dag, hvor den i vidt omfangafhænger af individuelle krav i konkrete miljøgodkendelser. Dette forudsætter dog et udvik-lingsarbejde i form af en mere differentieret kortlægning af arealernes sårbarhed. En gennem-tænkt løsning af arealreguleringen på husdyrområdet vil både omfatte regler for gødningstilde-lingen på arealerne for husdyrbrug og planteavlsbrug.For så vidt angår produktionsanlægget anbefalede Husdyrreguleringsudvalget en større om-lægning af godkendelsesrammen for anlæggene, herunder en højere grad af regulering i for-hold til emissioner.En emissionsbaseret anlægsregulering indebærer, at husdyrbruget ikke
længere er begrænset af vilkår til antal producerede dyr, men i stedet er omfattet af en ud-ledningstilladelse i form af grænser for makismal tilladt emission af de væsentlige miljøpå-virkninger som f.eks. ammoniak og lugt. Så længe størrelsen på emissionerne af de vigtig-ste miljøfaktorer ikke overstiger de fastlagte grænser i miljøgodkendelsen, kan der mere el-ler mindre frit foretages ændringer på husdyrbruget og herunder en evt. udvidelse af hus-dyrproduktionen uden fornyet sagsbehandling. Dermed er der bedre mulighed for, at denenkelte husdyrproducent kan udnytte opnåede effektiviseringer, og herunder miljøeffekti-viseringer, til at øge produktionen uden en samtidig øget miljøbelastning.Ifølge Husdyrreguleringsudvalgets konsekvensanalyser indebærer en emissionsbaseret an-lægsregulering ikke samlet set en administrativ forenkling i sig selv, men vil samlet setmedføre større administrative opgaver for erhvervet og staten, idet det vurderes, at der
362
skal gennemføres årlige beregninger for husdyrbruget på baggrund af centralt fastsattenormer for N- og P-udskillelse fra dyrene samt normer for tab af ammoniak-N fra forskelli-ge staldsystemer og miljøteknologier for at landmanden kan sikre overholdelse af vilkår ogmyndighederne kan foretage et effektivt tilsyn. Det skyldes, at normerne i dag opdateresårligt, og at produktionstilladelsen derfor også årligt skal forholde sig til, om de fastlagtevilkår overholdes efter de opdaterede normer.Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt og med de nuværende teknologiske mulighederat kontrollere udledningstilladelsen gennem målinger på de enkelte husdyrbrug. Læse me-re om muligheden for at regulere på baggrund af målte emissioner i kapitel 39.Det skal understreges, at Husdyrreguleringsudvalget har anbefalet en emissionsbaseret an-lægsregulering under forudsætning af en samtidig adskillelse af reguleringen af henholds-vis anlægget og arealet på husdyrbrug. Det fremgår af udvalgets rapport, at ’I det omfangden generelle sårbarhedsdifferentierede arealregulering ikke gennemføres inden for detsamme tidsperspektiv som den emissionsorienterede reguleringsmodel, er det en forud-sætning, at der findes en anden løsning for arealreguleringen.’ Husdyrreguleringsudvalgethar fastslået, at såfremt der ikke sker en samtidig adskillelse af areal- og anlægsregulerin-gen, vil der særligt for kvægbrugene være tale om, at der ikke kan opnås den forudsattegevinst. Dette skyldes, at kvægbrug med stigende mælkeydelse vil bevirke en stigendekvælstofudledning til udbringningsarealerne, og de vil derfor få behov for yderligere ud-spredningsarealer. Kvælstofudvalget har som tidligere nævnt ikke afsluttet eller afrappor-teret sit arbejde.Den nuværende miljøminister har besluttet at udarbejde en plan for afklaring af de tekniskeudfordringer i forbindelse med gennemførelse af emissionsbaserede godkendelser af anlæg tilhusdyrproduktion.I forlængelse af Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger besluttede den tidligere regering, aten eventuel større omlægning af husdyrgodkendelsesområdet skulle afvente arbejdet i dettværministerielle Kvælstofudvalg, som ligesom Husdyrreguleringsudvalget blev nedsat efterGrøn Vækst-aftalen (se bl.a. kapitel 3). Begrundelsen var, at en gennemtænkt samlet løsningvedrørende en eventuel fundamental ændring af reguleringen af husdyrbrugs arealer bør indgåi en samlet beslutning om, hvordan regulering af kvælstof i alle gødningsformer bedst kan byg-ges op.Samlet set er det i forbindelse med Husdyrreguleringsudvalgets arbejde vurderet, at det er mu-ligt at sammenstille det nødvendige data- og kortgrundlag for en generel sårbarhedsdifferenti-eret regulering afhængig af de faktiske modeller, der vælges for reguleringen. Kravet til kort-lægningens differentieringsgrad vil have indflydelse på omkostningerne forbundet med tilveje-bringelse af data- og kortgrundlaget, idet et større krav til differentiering må forventes at øge
363
omkostningerne til kortlægningen. Udover tilvejebringelse af data- og kortgrundlag til en sår-barhedsdifferentieret arealregulering vil en sådan regulering også forudsætte opbygningen afdet nødvendige administrationsgrundlag.Det fremgår af Husdyrreguleringsudvalgets arbejde, at de samlede omkostninger for at tilveje-bringe et ændret administrationsgrundlag for en adskilt arealregulering er skønnet til omkring20 mio. kr. (inkl. kortlægningen). Omkostningerne er opgjort i 2011-niveau. Udvalget har dogsamtidig påpeget at de beregninger, der ligger til grund for skønnet, er usikre.Nedenstående tabel 27.7 og 27.8 indeholder en oversigt over Husdyrreguleringsudvalgets an-befalinger og status på opfølgningen. Oversigten er opdelt efter om forslagene vedrører kon-krete tilpasninger eller nye løsninger.
364
Tabel 27.7: Oversigt over Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger indenfor ’konkrete tilpasninger’EmneSagsbehandlingstidForslagDer stilles ingen konkrete forslag, der opfor-dres alene til fokus.Status for opfølgningMiljøministeren følger kommunernes sagsbehand-lingstid løbende. Den gennemsnitlige sagsbehand-lingstid for miljøgodkendelser er i øjeblikket cirka 9måneder, jf. dog ovenstående afsnit om husdyrafta-ler mellem Miljøministeriet og KL.Ingen opfølgning pt.Forslaget kan overvejes ifm. etablering af ny areal-og anlægsregulering, jf. de nye løsninger.Miljøstyrelsen arbejder på flere nye anmeldeord-ninger.Ved implementeringen af IE-direktivet skabes enklarere juridiske ramme for BAT. Lovforslaget blevvedtaget den 3. maj 2012, og de opfølgende be-kendtgørelser skal være gennemført den 7. januar2013.Vedrørende BAT-standardvilkår til husdyrbrug harMiljøstyrelsen udarbejdet vejledende BAT-standardvilkår, og en analyse foranlediget af Miljø-styrelsen i efteråret 2011 har vist, at kommunernefølger de vejledende standardvilkår. Miljøstyrelsenhar på den baggrund vurderet, at der ikke umiddel-bart er behov for at fastlægge standardvilkår i be-kendtgørelsesform.Forslaget er kun relevant, hvis der ikke gennemfø-res en ny arealregulering. Yderligere initiativer af-venter derfor dette.Ingen opfølgning pt.Forslagene kan overvejes ifm. etablering af ny areal-og anlægsregulering, jf. de nye løsninger.Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har dog i2012 udgivet pjecen Sammenhængende Land-brugsplanlægning. Som inspiration til kommunernebeskriver den, hvordan der kan opnås en sammen-hængende landbrugsplanlægning i kommunepla-nen.Ingen opfølgning pt.Kræver lovændring. Kan evt. medtages ved etable-ring af ny areal- og anlægsregulering.
Bagatelgrænser
AnmeldeordningerBAT
Den nuværende praksis i kommuner og kla-genævn for fastsættelse af bagateller indføjessom bestemmelser i bekendtgørelsen.Muligheden for anmeldeordninger udvides.Den juridiske ramme for BAT gøres mere klar.
Natur
Klarere rammer i bekendtgørelsesform, hvisder ikke gennemføres en ny arealregulering.Vejledning i brug af Landskabskaraktermeto-den i forhold til enkeltsagsbehandlingen ikommunerne.Sammentænkning af de tre centrale lovbe-stemmelser i husdyrgodkendelsesloven omlandskabsvurdering.Det skal fremgå klarere af loven, i hvilket om-fang der skal foretages en landskabsvurde-ring. Det præciseres, at der i relation til land-skabsforhold alene skal gælde en afslagsmu-lighed – og ikke en afslagspligt.Det fastsættes i regler, at kontinuitetsbrudkun kan finde sted ved større afvigelser i pro-duktionen.
Landskab
Kontinuitetsbrud(regler for, hvornår etfald i produktionenbevirker, at produkti-onstilladelsen sænkes)ØkologiDer udarbejdes økologiske normtal for kvæl-stof og fosfor samt økologiske BAT-standardvilkår.
Ingen opfølgning pt.På nuværende tidspunkt ønsker erhvervet ikke øko-logiske normer.For at kunne gennemføre forslaget er der desudenbehov for at videreudvikle teknologi for økologer.Reguleringen af afgasset biomasse tydeliggøres iden nye husdyrgødningsbekendtgørelse, og der ar-bejdes på at ensrette terminologien med slambe-kendtgørelsen. I øvrigt forventes listepunkt omfor-muleret i godkendelsesbekendtgørelsenFor at den ’fulde pakke’ kan gennemføres, er derbehov for at arbejde videre med standardnormerfor lugt- og ammoniakemissioner.
Biogasanlæg
Sammentænkning og ensartethed i begrebs-anvendelsen i miljøbeskyttelsesloven og hus-dyrgodkendelsesloven. Adskilte godkendelseraf biogasanlæg og husdyrbrug.
Kilde: Miljøstyrelsen
365
Tabel 27.8: Oversigt over husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger indenfor ’nye løsninger’EmneAdskillelse af areal- oganlæg:ArealForslagOmlægning af arealreguleringen ved at degenerelle regler for gødningsanvendelsentilpasses de lokale miljøforhold (der er fle-re modeller). Dermed kan habitat- ogVVM-direktivernes krav om vurdering afpåvirkning af de konkrete vand- og natur-områder kan i et vist omfang underbyggesgennem en national kortlægning og diffe-rentiering, og behovet for supplerendemiljøkrav via miljøgodkendelsen minime-res.Omlægningen giver mulighed for storeforenklinger for det offentlige og erhver-vet.Ansøgningsgrænserne fastlægges som etantal stipladser, hvilket er bedre i over-ensstemmelse med IE-direktivet.Status for opfølgningIngen opfølgning pt.Forslaget bør ses i sammenhæng med de øvrigeovervejelser om at omlægge den eksisterendekvælstofregulering for at kunne opfylde vandram-medirektivets mål, jf. arbejdet i Kvælstofudvalget,nedsat i 2010.Miljøministeren har igangsat udarbejdelsen af enplan for gennemførelse af de tekniske forberedel-ser til en eventuel ændret regulering.
Adskillelse af areal- oganlæg:Anlæg(ansøgningsgrænser)
Ingen opfølgning pt.Ændret lovgivning bør afvente afklaringen af, omder skal ske en omlægning af arealreguleringen.
Adskillelse af areal- oganlæg:Anlæg(produktionsomfang)
Produktionsomfanget udtrykkes ved enabsolut grænse for emissioner til miljøet(der er flere modeller) frem for en grænsefor produktionens størrelse. Det giver svi-neproducenterne mulighed for at få denøkonomiske gevinst, hvis han kan produ-cere flere dyr med samme samlede emis-sion.
Ingen opfølgning pt.Ændret lovgivning bør afvente afklaringen af, omder skal ske en omlægning af arealreguleringen.Forslaget kan implementeres ved en særskilt lov-ændring, men gennemføres forslaget uden den fo-reslåede ændring af arealreguleringen, vil det med-føre øgede erhvervs- og samfundsøkonomiske om-kostninger.Miljøministeren har igangsat udarbejdelsen af enplan for gennemførelse af de tekniske forberedel-ser til en eventuel ændret regulering.NaturErhvervstyrelsen og KL er i dialog om nærme-re retningslinjer for implementering af ændret op-gavefordelingMiljøstyrelsen arbejder med en ny tilsynsmodel iforbindelse med implementeringen af IE-direktivet.Det er hensigten, at modellen skal afløse den nu-værende aftale om minimumstilsynsfrekvenser.NaturErhvervstyrelsen har trukket sig ud af samar-bejdet om Grønt Danmarkskort, så initiativet er iøjeblikket sat i bero.Med vedtagelsen af IED–lovforslaget den 3. maj2012 er der skabt en ny juridisk ramme for etable-ring af digitale løsninger for tilladelser, godkendel-ser og tilsyn på miljøområdet.
Tilsyn
Klarere opdeling af tilsynsopgaver mellemkommunerne og Plantedirektoratet.Mere enstrenget risikobaseret kontrolkombineret med minimumsfrekvenser.
Data
Bedre mulighed for visning, sammenkø-ring og genbrug af data mellem myndig-heder.
Kilde: Miljøstyrelsen
366
27.7. Nye anmeldeordningerSom en udmøntning af anbefalingerne fra Husdyrreguleringsudvalget på kort sigt, har Miljøsty-relsen i juni 2012 sendt en ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i høring frem tilslutningen af august 2012. Med den foreslåede bekendtgørelsesændring lægges der op til, atHusdyrreguleringsudvalgets anbefaling om, at der etableres flere anmeldeordninger for at sikreen hurtig og smidig sagsbehandling af de ændringer og justeringer på husdyrbrug, hvor væsent-lige, skadelige indvirkninger på miljøet kan udelukkes. De pågældende ændringer forudsætterdermed ikke længere en sagsbehandling ved en tilladelse eller godkendelse efter loven, og ud-gør derfor en forenkling for såvel husdyrproducenten som kommunen. Endvidere omfatter for-slaget til bekendtgørelsesændring en række ændringer af de gældende anmeldeordninger,herunder en ensretning af procedureregler for anmeldeordninger, samt visse øvrige ændringer.Der er således foreslået nye anmeldeordninger ved følgende ændringer på husdyrbrug:•Afprøvning af miljøeffektive teknologiske løsninger(ordningen indebærer, at afprøvning og udvikling af miljøeffektive teknologier pågodkendte husdyrbrug kan anmeldes, under forudsætning af, at der ikke sker ensamtidig produktionsudvidelse eller øget forurening, samt at der kun sker mindrebygningsmæssige ændringer)•Afgræsning til naturplejeformål(ordningen indebærer, at etablering af dyrehold, der sikrer naturpleje ved afgræs-ning, kan anmeldes)•Omlægning af svinehold til økologisk produktion(ordningen indebærer, at omlægning af en produktion af søer, smågrise eller slag-tesvin til økologisk produktion kan anmeldes)•Forskellige anlæg(ordningen indebærer, at etablering af bl.a. forskellige foderlagre og malkestaldekan anmeldes)Til hver ordningen knytter sig en række kriterier, der sikrer at den pågældende ændring påhusdyrbruget ikke giver anledning til væsentlig miljøpåvirkninger.Udover de ovenfornævnte nye anmeldeordninger samt tilpasninger af allerede eksisterendeanmeldeordninger er der med bekendtgørelsesændringen foreslået en ny mere generel an-meldeordning til husdyrbrug, som er miljøgodkendt efter reglerne fra og med 2007, og som øn-sker at øge produktionen med henblik på at udnytte eksisterende produktionsanlæg. En sådanproduktionsforøgelse kan komme på tale, når effektiviseringer har medført, at det eksisterendestaldanlæg ikke udnyttes fuldt ud. Også til denne ordning er der tilknyttet en række kriterier,der sikrer, at en anmeldt ændring ikke er årsag til væsentlige, skadelige indvirkninger på miljø-et.
367
28. Spildevand og reguleringVandmiljøet påvirkes af udledning af spildevand fra rensningsanlæg, virksomheder, spredt be-byggelse i det åbne land mv. Påvirkningen sker særligt med næringsstoffer og organisk stof, derer iltforbrugende. Formålet med spildevandsindsatsen er derfor at medvirke til at opfylde mil-jømål for vandløb og søer ved en reduktion af iltforbrugende stoffer i forhold til vandløb og enreduktion af udledning af fosfor til søer.I dette kapitel beskrives udviklingen i spildevandsudledningen, spildevandets indhold, spilde-vandsrensning og -regulering samt forventninger til den fremadrettede spildevandsindsats.28.1. Udvikling i spildevandsudledningSpildevandspåvirkninger af vandområderne sker primært fra renseanlæg, regnbetingede udløbfra separat- og fælleskloakerede oplande, dambrug, virksomheder samt fra den spredte bebyg-gelse.Spildevandets påvirkning af vandområderne relaterer sig primært til spildevandets indhold afiltforbrugende organisk stof (BI5), kvælstof, fosfor, miljøfarlige forurenende stoffer samt syg-domsfremkaldende bakterier og vira. Spildevand udledes i dag typisk efter forudgående rens-ning til overfladevande (vandløb, søer eller havet) eller nedsives til undergrunden via et ned-sivningsanlæg.Udviklingen i spildevandsudledningen fra 1989 til i dag fremgår af Naturstyrelsens opgørelsefor punktkilder i forbindelse med det det nationale overvågningsprogram NOVANA i den sene-ste punktkilderapport, Punktkilder 2010. Af rapporten fremgår følgende:‘Siden midten af firserne er der sket en markant reduktion af de samlede punktkildeudlednin-ger.For kvælstof er der siden 1989 sket en samlet reduktion på 76 pct. i udledningerne fra punkt-kilderne. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen af kvælstof fra renseanlæg,men der har også i perioden været en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien.Den samlede udledning af fosfor fra punktkilderne er faldet med 86 pct. siden 1989, og her erdet renseanlæggene og industrien, som er hovedårsagen til dette fald.Udledningen af organisk stof fra punktkilderne målt som BI5 er reduceret med 85 pct. siden1989. Reduktionen skyldes hovedsageligt fald i udledningen fra renseanlæg, men der har ogsåværet en betydelig reduktion i udledningerne fra industrien. Desuden er udledningerne fra denspredte bebyggelse og dambrug også faldet.’
368
Spildevandets andel af den tilførte kvælstof til havet via ferskvandsafstrømningen fremgår affigur 28.1, der indgår i seneste Vand og Natur-rapport fra DCE (Nordemann Jensen et al.), 2011.
Figur 28.1. Kvælstoftilførslen, 1990-2010. Kvælstoftilførslen er fordelt på diffuse kilder (inkl. spildevandfra spredt bebyggelse) og spildevand fra punktkilder.Kilde: Windolf et al. 2010 i Nordemann Jensen et al. 2011
Det ses, at spildevandsandelen i kvælstofafstrømningen i 2010 er af størrelsesordenen 10 pct.,hvor andelen i 1990 var ca. 20 pct.
Figur 28.2. Samlet tilførsel af fosfor til de marine kystafsnit fra 1990 til 2010.Kilde: Windolf et al. 2010 i Nordemann Jensen et al. 2011
Den samlede spildevandsudledning af fosfor er i 2010 på 903 tons totalfosfor ud af en samlettilførsel til havet på ca. 2.000 tons fosfor. Af de 903 tons udledes ca. 557 tons til ferskvand ogde øvrige 345 tons direkte til havet. I henhold til figur 28.2 udgjorde fosforandelen fra punktkil-der (spildevand) langt hovedparten af fosfortilførslen med ferskvandsafstrømningen i 1990.Det fremgår af DCE’s overvågningsrapporter, at der er sket en betydelig forbedring af tilstan-den i vandløb (pga. reduceret indhold af organisk stof) og en vis forbedring i tilstanden i søer(pga. reduceret indhold af fosfor) som følge af bl.a. den gennemførte spildevandsindsats. Læsmere om natur- og miljøtilstanden i vandløb og søer og indsatsen i kapitel 24 og 25.28.2. Spildevandsindsatsen i vandplanerneIndsatsen over for spildevand i vandplanerne fra december 2011 drejer sig primært om at re-ducere udledninger af organisk iltforbrugende stof til vandløb fra rensningsanlæg, regnvands-
369
overløb m.m. For spredt bebyggelse i oplande til søer, hvor miljømålsætningen ikke er opfyldt,er der endvidere krav om fosforfjernelse.I vandplanerne er for planperioden frem til 2015 en samlet indsats for:- forbedret spildevandsrensning for i alt ca. 38.000 ejendomme i den spredte bebyggelse (34.500ejendomme som følge af tidligere beslutninger (lov om spildevandsrensning i det åbne land fra1997) og en supplerende ny indsats for 3.500 ejendomme).- reduceret udledning af organisk stof for ca. 330 regnvandsoverløb- forbedret spildevandsrensning/afskæring for 35 mindre kommunale renseanlægDen forbedrede spildevandsindsats af hensyn til organisk stof vil have en sideeffekt i form af enreduceret udledning af kvælstof og fosfor. Sideeffekt af den supplerende spildevandsindsats erberegnet til at bevirke en reduktion i udledning af kvælstof på 45 tons og en reduktion i udled-ningen af fosfor på 15 tons. Desuden vil der også være en effekt af den allerede planlagte ind-sats i kommunerne – baseline 2015. Der skal gennemføres en indsats for 34.500 ejendomme ibaseline, hvilket forventes at have en effekt for kvælstof på ca. 134 t N og på ca. 60 tons forfosfor.Af hensyn til den praktiske gennemførelse er en del af den oprindeligt planlagte indsats ud-skudt til kommende planperioder med anvendelse af Vandrammedirektivets undtagelsesbe-stemmelse. Det omfatter indsats for ca. 10.000 ejendomme i den spredte bebyggelse, for 477regnvandsoverløb og for 17 mindre renseanlæg, udover indsatsen for de ejendomme, bebyg-gelser og overløb, som er indarbejdet i planerne.I forarbejderne til vandplanerne blev der nedsat en arbejdsgruppe, der havde til formål at vur-dere muligheder for yderligere begrænsning af udledning af N og P og omkostningerne herved.Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra bl.a. Miljøministeriet, DANVA, KL ogDansk Industri. og Arbejdsgruppen konkluderede i afrapporteringen fra 2007, at som følge af,at der allerede er gennemført meget betydelige reduktioner af spildevandsudledningerne afkvælstof og fosfor, er der et begrænset potentiale på nationalt plan for en yderligere generelreduktion af udledningerne. Desuden stiger omkostningerne ved generelt krav om en yderlige-re rensning markant i forhold til den allerede gennemførte rensning. Tiltag kan være cost-effektive lokalt - afhængigt af det enkelte vandområdes følsomhed og belastning - selv om det ien national skala ikke vurderes at være mest cost-effektivt.28.3. Regulering af spildevandSpildevandshåndtering er overordnet reguleret af miljøbeskyttelsesloven, lov om betalingsreg-ler for spildevandsforsyningsselskaber og vandsektorloven.MiljøbeskyttelseslovenIfølge miljøbeskyttelsesloven er det den enkelte kommunalbestyrelse, der via sin spildevands-plan fastlægger spildevandsstrukturen i kommunen. Det er således kommunalbestyrelsen, der
370
afgør, hvilke områder og dermed hvilke ejendomme der skal kloakeres, graden af centralise-ring, hvor der skal etableres lokale renseløsninger mv. Denne beslutning træffer kommunen udfra en overordnet teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af, hvad der er den mest hen-sigtsmæssige struktur i kommunen. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen,vandplanen og en Natura 2000-plan, hvis en sådan findes for området.Kommunalbestyrelsen meddeler på baggrund af spildevandsplanen tilladelse til udledning afspildevandet og fastsætter i den forbindelse de nærmere krav til udledningen. For større ’liste-virksomheder117’ meddeles udledningstilladelsen af staten. For ejendomme i det åbne landfastsættes udlederkravet i form af en standardiseret renseklasse, der angiver i hvilken gradspildevandet skal rensen.Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv.Loven opererer som udgangspunkt med to typer bidrag: Tilslutningsbidrag og vandaflednings-bidrag.Baggrunden for de gældende betalingsprincipper er, at de skal være enkle at administrere, ogat de skal give incitament til vandbesparelse. De gældende betalingsregler baserer sig på et so-lidarisk princip, idet alle ejendomme betaler efter samme princip, uanset hvor stor den enkelteejendoms økonomiske belastning er for spildevandsforsyningen.Tilslutningsbidrageter et engangsbidrag, der betales, når ejendommen tilsluttes spildevands-forsyningen, mens vandafledningsbidraget er et løbende bidrag, der betales på baggrund af an-tal m3afledt vand. Herudover opkræves særbidrag af virksomheder med særlig forurenet spil-devand samt vejbidrag for afledning af vand fra veje.For boligejendomme, herunder sommerhuse, beregnes tilslutningsbidraget som et standardbi-drag pr. boligenhed, mens det for erhvervsejendomme beregnes på baggrund af ejendommensgrundareal. Ejendomme, der ikke afleder overfladevand, dvs. vand fra tage, fliser, parkerings-pladser mv., betaler 60 pct. af det normale bidrag.Vandafledningsbidragberegnes på baggrund af ejendommens vandforbrug. Dog har den enkel-te kommune mulighed for at opkræve et fast bidrag uafhængigt af ejendommens vandforbrug.Der betales ikke løbende bidrag for afledning af overfladevand, og der betales ikke fast bidragfor ejendomme, der kun afleder overfladevand.Erhvervsejendomme får fradrag i vandafledningsbidraget svarende til den del af vandmæng-den, der ikke afledes til spildevandsforsyningen. Særbidraget fastsættes svarende til den mer-omkostning, som det særligt forurenede spildevand samlet set giver anledning til hos spilde-
Listevirksomheder er virksomheder omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens (Miljøbeskyttelseslo-ven) bilag 1 og 2, og er typisk større, forurenende virksomheder.
117
371
vandsforsyningen, og indgår således ikke i den almindelige fordeling af spildevandsforsyningensomkostninger.VandsektorlovenMed vandsektorloven (lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) er der ind-ført en prisloftsregulering, der indebærer, at der hvert år for hvert enkelt selskab udmeldes etsamlet prisloft. Prisloftet regulerer ikke sammensætningen af de forskellige takster, eller hvor-dan betalingen fordeles mellem brugerne. Sammensætningen af takster reguleres af lov ombetalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber, jf. ovenstående.Lov om afgift af spildevandDen statslige spildevandsafgift, der opkræves på grundlag af mængden af forurenende stofferer et led i skatteomlægningen i 1993. Denne statslige spildevandsafgift blev indført med detprimære mål at øge virksomheder og renseanlægs incitament til at investere i miljøforhold, såudledningen af kvælstof, fosfor og organisk materiale blev mindsket.For ejendomme i det åbne land opkræves efter standardtakster, der afspejler renseevnen forden pågældende renseløsning. Formålet er, at afgiften på mængden af udledte forurenendestoffer vil give incitamenter til at reducere indholdet af forurenende stoffer i spildevandet forde industrielle egenudledere og renseanlæggene og vil desuden tilskynde renseanlæg til at re-ducere de udledte vandmængder, idet den samlede stofudledning vil være proportional medtilledningen af vand på et renseanlæg, der renser ned til en given forureningsgrad.28.4. Afrapportering fra Spildevandsudvalget i 2011I efteråret 2010 blev det såkaldte Spildevandsudvalg nedsat med henblik på at analysere muli-ge ændringer af betalingsreglerne. Udvalget var bredt sammensat med repræsentanter fra DI,Landbrug & Fødevarer, DANVA, KL, Danmarks Naturfredningsforening, Forbrugerrådet, Ejen-domsforeningen Danmark og Parcelhusejernes Landsforening. Udvalget analyserede bl.a. mu-lighederne for at øge incitamenterne til alternativ afledning af regnvand samt at sikre en størregrad af sammenhæng mellem, hvad der betales i spildevandsbidrag, og hvilke omkostningerdet pågældende vandforbrug reelt giver anledning til, dvs. en øget grad af kostægthed. Udval-gets analyser viser, at en mere kostægte betalingsstruktur vil medføre, at små vandforbrugen-de virksomheder og boliger generelt set vil opleve stigninger i deres omkostninger til vandaf-ledning, mens store vandforbrugende virksomheder vil opleve fald i deres omkostninger tilvandafledning.Der er endnu ikke fra Miljøministeriets side truffet nogen beslutning om, hvordan der skal føl-ges op på Spildevandsudvalgets rapport.
372
29. Grundvand og reguleringI dette kapitel beskrives grundvandet som ressource, herunder grundvandets tilstand og truslersamt grundvandsindvindingen. I kapitlet beskrives endvidere indsatsen til sikring af drikkevan-det gennem planlægning for grundvandsmagasinerne, beskyttelsen af disse samt beskyttelsenaf de konkrete indvindingsboringer.Dansk grundvandspolitik bygger på forebyggelse frem for rensning. Kvaliteten af grundvandethar derfor stor betydning for kvaliteten af vores drikkevand og også for miljøtilstanden i vand-områderne. Så godt som alt drikkevand (ca. 97 pct.) i Danmark er fra grundvandet og er i al-mindelighed af en god kvalitet (renhed), så det ikke skal behandles eller kun skal behandlesganske lidt, før det kan anvendes til drikkevand. Normalt er der alene tale om, at vandet fragrundvandet bliver iltet og filtreret på et vandværk, inden det pumpes ud til forbrugernesvandhaner.29.1.Grundvandskvalitet og udvikling i kvaliteten
Redegørelsen for grundvandets kvalitet baserer sig på den seneste rapportering af det nationa-le overvågningsprogram118.Ved vurdering af grundvandets kvalitet er det en grundlæggende udfordring, at grundvandettypisk er mellem 10 og 50 år om at sive ned til de grundvandsmagasiner, hvorfra vi indvinderdrikkevand i Danmark. Derfor kan effekten af tiltag til at reducere forurening af grundvandet,som regel kun langsomt konstateres i det dybere liggende grundvand. Det gælder både for deinitiativer til at nedbringe landbrugets udledning af næringsstoffer, som er gennemført medvandmiljøplanerne siden slutningen af 1980’erne, men også for effekten af godkendelsesord-ningen for pesticider.Mht. pesticider bekræfter resultaterne af grundvandsovervågningen, at de stoffer som hyp-pigst findes i grundvandet er stoffer, som har været forbudt i årevis, eller som i dag er omfattetaf anvendelsesbegrænsninger. Man må derfor forvente, at problemet med næringsstoffer ogpesticider over de tilladte grænseværdier i drikkevandsboringer vil være faldende de kommen-de år, da kravene med henblik på beskyttelse af grundvandet mod pesticider og kvælstof gene-relt er skærpet de seneste mange år.
118
Thorning et al. 2011
373
NitratDe statistiske analyser af de seneste 20 års overvågningsdata viser, at nitratindholdet i det dan-ske grundvand overordnet set er faldende i det yngste grundvand, hvilket er i overensstemmel-se med udviklingen i kvælstofoverskuddet i landbruget og overvågningsprogrammets målingeraf nitratudvaskningen og nitrattransporten i vandløb. Det konkluderes således, at det overord-net set ser ud til at gå den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvan-det, hvilket kan tilskrives effekten af f.eks. vandmiljøplanerne og den senere landbrugsregule-ring.Der blev i en rapportering for 2009 i grundvandsovervågningen (GRUMO) gennemført en stati-stisk analyse af den tidslige udvikling i nitratinholdet. Analysen viste, at for omkring 44 pct. afdet yngste (0-15 år) iltede grundvand er der en signifikant faldende tendens i nitratindholdet,mens kun omkring 9 pct. af det ældre (25-50 år) iltede grundvand oplever en tilsvarende signi-fikant faldende tendens. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der stadig ermange overvågningsindtag i GRUMO, hvor der er en signifikant stigende tendens i nitratind-holdet, specielt i det ældre, iltede grundvand. I grundvandet er der i 2010 fundet overskridelseaf EU’s grænseværdi for nitrat i drikkevand på 50 mg/l i 17 pct. af overvågningsboringerne, jf.figur 29.1 nedenfor.
Figur 29.1. Fordelingen af det gennemsnitlige nitratindhold for samtlige indtag fragrundvandsovervågningen og i boringskontrolanalyserne i vandværkernes indvindingsboringer.Der er anvendt gennemsnitsværdier for nitrat pr. indtag for perioden 1990-2010.Kilde: Thorning et al. 2011
Kun få af vandværkernes indvindingsboringer (mindre end én procent) har et nitratindholdover drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat/l, jf. figur 29.1. Hertil kommer, at vandværker-ne er generelt i stand til at sikre, at det vand som leveres til forbrugerne, overholder grænse-værdien, f.eks. ved at blande vand fra forskellige boringer.Generelt findes de mest nitratpåvirkede grundvandsmagasiner inden for det såkaldte ‘nitrat-bælte’, der som et bredt bånd strækker sig fra omkring Roskilde, over Århus til Thisted. Indenfor dette område findes dels meget intensivt landbrug, dels relativ stor sårbarhed af grund-
374
vandsressourcen, bl.a. som følge af begrænset tykkelse af dæklaget (lerlag) over grundvands-magasinerne.PesticiderPesticider kan inddeles i tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er idenne sammenhæng stoffer, hvor der er indført begrænsninger på anvendelsen af hensyn tilgrundvandet. I den forbindelse bemærkes, at grænseværdien for pesticider i drikkevand erfastsat på EU-niveau, som den laveste koncentration man kunne analysere for på daværendetidspunkt. Det er således en teknisk værdi, som i forhold til en sundhedsmæssig vurdering erudtryk for meget stor forsigtighed.Ifølge GEUS blev der grundvandsovervågningen i 2010 fundet godkendte stoffer i 2 pct. af bo-ringerne, mens stoffer pålagt restriktioner blev fundet i 7 pct. og forbudte stoffer i 35 pct. Pe-sticidanalyserne for de sidste 4 år viser, at ca. 1/4 af fundene skyldes godkendte og reguleredestoffer, mens ca. 3/4 stammer fra forbudte stoffer. I samme 4-års periode er der fundet god-kendte stoffer i 7 pct. af de undersøgte indtag, mens der er fundet regulerede pesticider ellernedbrydnings produkter fra disse i 8 pct. af indtagene. I 31 pct. af indtagene blev der fundetforbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter.Hyppigheden af fund af godkendte stoffer faldt i 2010, fordi der ikke blev fundet så mange ind-tag med glyphosat og AMPA, der er de to eneste godkendte stoffer, der indgår i analysepro-grammet.Fundhyppigheden af Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA ligger i 2010 på1,5 pct. og 0,4 pct. (hhv. 0,6 og 0,2 pct. over grænseværdien), hvilket er samme niveau som tid-ligere i grundvandsovervågningen. Der er dog endnu ikke foretaget genanalyser i 2010 i alle deindtag, hvor der blev fundet glyphosat eller AMPA i 2009. Den gennemsnitlige koncentration afglyphosat og AMPA har i de sidste 5 år vist en svagt stigende tendens i prøver med fund. Gen-nemsnitskoncentrationen for prøver med fund af de to forbudte stoffer, BAM og DEIA er faldetgennem de sidste 15 år, mens gennemsnitkoncentrationen for de to regulerede stoffer, dich-lorprop og bentazon, henholdsvis falder og stiger i samme periode.I vandværkernes boringskontrol er mange års faldende pesticidindhold i råvandet ifølge GEUSophørt. I 2010 blev der fundet pesticider i 25 pct. af de undersøgte aktive indvindingsboringer,mens kvalitetskravet på 0,1 μg/l for enkeltstoffer var overskredet i 4,5 pct. af boringerne. Re-sultatet kan sammenlignes med fundene i årene omkring 2004, hvor fundene nåede op på 26pct. med 4,5 pct. over grænseværdien. Glyphosat er kun analyseret i få indvindingsboringer i2010, og stoffer er ikke fundet i aktive vandværksboringer.GEUS anfører i Grundvandsovervågningen 2011, at de større vandværker ofte indvinder grund-vand fra dybereliggende magasiner med ældre grundvand, og at det derfor er af afgørende be-tydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om forureningen i de højtliggende grund-
375
vandsmagasiner omsættes eller bindes til jordlagene, før grundvandet når de magasiner, hvor-fra der i dag indvindes upåvirket grundvand.Som tidligere findes der flest pesticider i aktive vandværksboringer på lerede jorder og omkringde større byer, hvor især BAM er påvist.Læs mere om godkendelse af pesticider samt pesticidindsatsen og pesticidreguleringen i kapi-tel 30.Andre stofferUdover nitrat og pesticider, som er de hyppigste årsager til forureningslukning af vandforsy-ningsboringer, kan grundvandet indeholde en række stoffer, som er relateret til andre forhold.Det gælder både naturligt forekommende stoffer (f.eks. arsen og nikkel), samt miljøfremmedestoffer fra eksempelvis industrien (f.eks. klorerede opløsningsmidler).Bakterier i drikkevandet skyldes generelt ikke forurening af grundvandet. Forureningshændel-ser med bakterier skyldes snarere uhensigtsmæssigheder og uheld i forbindelse med de tekni-ske installationer på vandværkerne.29.2. VandindvindingDen seneste landsdækkende opgørelse af grundvandsressourcen i Danmark blev ifølge GEUSforetaget i 2003119. Denne opgørelse viste, at der i alt kan indvindes ca. 1 mia. kubikmeter pr.år, såfremt målsætninger for overfladevand og hensynet til grundvandskvalitet skal honoreres.Det må antages at klimaændringer med øgede nedbørsmængder til følge vil bevirke en øgetgrundvandsdannelse.Gennem 1990’erne var der et meget væsentligt fald på i alt omkring 30 pct. i vandindvindingenpå de almene vandforsyninger, dvs. de vandforsyninger, som forsyner mindst 10 ejendommemed drikkevand (se også figur 29.2 nedenfor). Indvindingen er i denne periode faldet fra ca.700 mio. til ca. 500 mio. m3grundvand om året. Herefter har der været en mere konstant, menlet faldende indvinding til de almene vandforsyninger mhp. vandforsyning til husholdninger ogindustrier.GEUS har i 2009 skønnet, at mere end 95 pct. af Danmarks befolkning får drikkevand fra alme-ne vandforsyningsanlæg. Der er tale om ca. 10.000 indvindingsboringer, som er fordelt på ca.2.600 almene vandforsyninger.Grundvandsindvindingen til landbruget (markvandingen) udgør generelt ca. 30 pct. af de sam-lede oppumpede vandmængder i Danmark. Størrelsen af markvandingen er variabel fra år tilår, bl.a. fordi den i høj grad er en funktion af vejrforholdene og dermed vandingsbehovet. Der
119
GEUS 2003
376
har de senere år været en stigning i markvandingen, der formentlig hænger sammen med sær-ligt tørre forår og forsomre.
Figur 29.2. Den samlede indvinding af grundvand fra 1989 til 2010 i mio. m pr. år.Kilde: Thorning et al. 2011
3
Landbruget har således en meget væsentlig påvirkning af grundvandsmængderne og kan lokaltvære dominerende i forhold til grundvandsressourcens anvendelse. Dette billede fremgår ogsåaf de statslige vandplaner fra december 2011. I vandplanerne redegøres der for, at der kan væ-re risiko i forhold til at opnå målet om god tilstand som følge dels af vandindvindingen til destørre byer, dels af markvanding i f.eks. Vestjylland. God tilstand i vandplanerne forudsætterbl.a., at vandindvindingen ikke medfører en negativ påvirkning af de vandløb og den våde na-tur, som er afhængig af tilskud af grundvand.Der er dog ikke defineret en konkret indsats i vandplanerne i forhold til vandindvinding. Der-imod forventer Naturstyrelsen i forbindelse med anden vandplanperiode yderligere at belysesammenhængen mellem landbrugets vanding og tilstanden i grundvand, vandløb og våd natur,således at der er bedre grundlag for at tage stilling til behovet for en indsats.I den forbindelse er det værd at bemærke, at prioritering af grundvandsressourcens anvendel-se følger den tredeling, som gennem en længere årrække har været gældende i Danmark. Detbetyder, at områder hvor grundvandsressourcen er knap, prioriteres grundvandsressourcensom udgangspunkt således:1.2.3.Vand til forsyning af befolkning og virksomheder, som er afhængige af vand af drikke-vandskvalitet (f.eks. slagterier og medicinfremstilling)Vand til vedligeholdelse af miljømål i overfladevand og våd naturVand til forsyning af industri, som ikke er afhængig af drikkevandskvalitet, herundermarkvanding og vanding af husdyr.
377
Betalingsregler for vandindvindingFør kommunalreformen blev der af hhv. amter og kommuner fra 1998 opkrævet et gebyr medhjemmel i vandforsyningsloven fra vandindvindere, fastsat på grundlag af størrelsen af dissesvandindvindingstilladelser. Provenuet blev anvendt til at gennemføre henholdsvis grundvands-kortlægning og indsatsplanlægning mv.Gebyret blev fra 2009 og frem til og med 2011 ændret og opkrævet som en afgift med hjemmeli vandforsyningsloven, men stadig fastsat på grundlag af størrelsen af den enkelte indvindersvandindvindingstilladelse.Opkrævningen af afgift til finansiering af den statslige grundvandskortlægning blev herefterændret, så afgiften fra 2012 opkræves med hjemmel i lov om afgift på ledningsført vand120. Derkan endvidere efter lov om afgift på ledningsført vand opkræves en afgift til finansiering af denkommunale indsatsplanlægning efter vandforsyningsloven. Afgiften udgør kr. 5,46 pr. m3vand.Afgiftssatsen er forhøjet med virkning fra 1. januar 2012. Forhøjelsen er en del af finansierin-gen af finansloven for 2012, hvor satsen i blandt andre vandafgiftsloven forhøjes i 2012 og2013. Samtidig indføres et drikkevandsbidrag, som skal betales udover den almindelige afgift iperioden 2012 - 2017.Baggrunden for det nye drikkevandsbidrag er, at drikkevandsafgiften i vandforsyningslovenomlægges til et bidrag i vandafgiftsloven. De tidligere regler for afgift til drikkevandsbeskyttelseefter vandforsyningsloven er således ophævet. Formålet med drikkevandsbidraget er forsat atfinansiere Miljøministeriets og kommunernes opgaver i forbindelse med beskyttelse af grund-vandet, herunder kortlægning, indsatsplanlægning og udpegning af områder med drikkevands-interesser, indvindingsoplande og områder, som er særligt følsomme over for forurening. Den-ne opgave forventes løst ved udgangen af 2017, hvorefter der ikke længere skal betales drikke-vandsbidrag.Den samlede afgiftssats pr. m3fremgår af tabel 29.1.Tabel 29.1. Oversigt over den samlede afgiftssats for perioden 2012-2018 efter lov om afgift på lednings-ført vand.
2012:2013 - 2017:2018:Kilde: Skatteministeriet
5,23 kr.5,46 kr.5,46 kr.
+++
0,67 kr.0,67 kr.0,00
= 5,90 kr.= 6,13 kr.= 5,46 kr.
120
Bekendtgørelse nr 639 af 21/08/1998 af lov om afgift af ledningsført vand med senere ændringer
378
Momsregistrerede virksomheder får tilbagebetalt afgiften af den vandmængde virksomhedenforbruger.Vandindvindere med en årlig indvinding på mindre end 6.000 m3/år skal nu også betale grund-vandsafgiften, hvor de tidligere var afgiftsfritaget. For erhverv betyder lovændringerne, atgrundvandsafgiften falder væk. Indvinding af grundvand til f.eks. markvanding, industri, køle-vand osv. er således ikke mere belagt med grundvandsafgift.Det samlede provenu af grundvandsafgiften er uændret i forhold til tidligere. Provenuet afgrundvandsafgiften fordeles mellem stat og kommune således, at staten får 70,3 pct. af densamlede afgift svarende til 47,1 øre/m3og kommunerne får 29,7 pct. svarende til 19,9 øre/m3.Statens andel af afgiften bruges primært til kortlægning af drikkevandsressourcerne. Kommu-nens andel bruges primært til udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsres-sourserne. Afgiften dækker ikke de udgifter, der vil være til at føre indsatsplanerne ud i livet.29.3. Grundvands- og drikkevandsbeskyttelseInden for særlige områder, som beskrives i det følgende, gennemfører staten en detaljeretkortlægning af grundvandsmagasinerne, bl.a. ved anvendelse af geofysiske metoder. Den de-taljerede kortlægning af grundvandet forventes afsluttet med udgangen af 2015.På baggrund af kortlægningen udpeger staten dels følsomme indvindingsområder, hvor drikke-vandet kan påvirkes negativt, dels områder, hvor der er behov for en særlig indsats til sikring afdrikkevandet (indsatsområder). Indsatsplaner udarbejdes af kommunerne og indebærer kon-krete indsatser til beskyttelses af drikkevandet indenfor det konkrete område, herunder pålægaf eventuelle rådighedsindskrænkninger.Det var oprindelig intentionen at udpege følsomme indvindingsområder mht. forskellige stofferpå baggrund af kortlægningen. Af grundvandsfaglige årsager har det alene været muligt pålandsplan at udpege indvindingsområder, der er følsomme mht. nitrat, men ikke en udpegningaf f.eks. pesticidfølsomme indvindingsområder.Udpegning af områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD)Som opfølgning på regeringens 10-punktsprogram fra 1994 for beskyttelsen af grund- og drik-kevand udsendte Miljøstyrelsen i 1995 vejledning om udpegning af områder med særlige drik-kevandsinteresser (OSD) med henblik på, at OSD kunne optages ved regionplanrevisionen i1997. OSD skal med en tilstrækkelig sikkerhedsmargen sikre en tilstrækkelig uforurenet og vel-beskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for drikkevand, og har til formål atmålrette beskyttelsen af grundvandet ved brug af offentlige midler, dvs. bl.a. ved depotopryd-ning og braklægning af landbrugsarealer. Kortlægningen er finansieret af afgiften på lednings-ført vand som et bidrag til drikkevandsbeskyttelse på 67 øre pr. m3vand.
379
OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger dækker ca. 40 pct. af det samlede dan-ske landareal. Nitratfølsomme indvindingsområder dækker ca. 14 pct. af arealet, og indsatsom-råder med hensyn til nitrat dækker ca. 4 pct.Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitratindgår i øvrigt som et led i Vandmiljøplan II og er også en del af den danske implementering afEU’s nitratdirektiv.Kortlægningen af grundvandsmagasinerne blev før kommunalreformen udført af amterne, ogefter kommunalreformen af Naturstyrelsen. Som led i en generelt styrkelse af grundvandsbe-skyttelsen, har Naturstyrelsen i 2012 gennemført en kvalitetssikring af tidligere udpegninger afbåde nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat, som harført til justering af de tidligere områdeudpegninger.Herudover gennemfører Naturstyrelsen i 2012 en gennemgang af OSD, som har til formål atvurdere dels om de OSD, som i 1997 blev udpeget af de tidligere amter, blev udpeget på lands-dækkende ensartet vis, dels om den nuværende udpegning er tilstrækkelig til at dække detfremtidige behov for drikkevand.Den omtalte justeringen af indsatsområder med hensyn til nitrat i 2012 har konsekvenser forkommunernes udarbejdelse af indsatsplaner, og dermed for landbruget inden for indsatsom-råderne. Som følge af reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen vil konsekvenserne værebegrænset til afgrænsede dele af indsatsområderne.Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for nitrat til grund-vand, at såfremt der foreligger en indsatsplan, skal vilkår i godkendelsen af et husdyrbrug følgede restriktioner, der eventuelt er fastsat i indsatsplanen. Det er imidlertid usikkert, om hjem-melsgrundlaget er tilstrækkeligt til at stille vilkår i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug,der rækker udover en eventuel merbelastning som følge af ændringen på husdyrbruget. Hvisikke der foreligger en indsatsplan, skal der alene stilles vilkår om, at ændringer i husdyrproduk-tionen ikke må medføre en merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50mg nitrat/l. Såfremt området er kortlagt med henblik på fastlæggelse af nitratfølsomme ind-vindingsområder, men der endnu ikke er udarbejdet en indsatsplan, skal det vurderes konkretom der er behov for at fastsætte særlige vilkår til beskyttelsen af drikkevandet.VandplanerVed forberedelsen af vandplanernes anden planperiode etablerer Naturstyrelsen øget videnom grundvandets betydning for vandløb, søer, kystvande og våd natur. I forhold til landbrugetspåvirkning af grundvandet har dette relation til f.eks. markvanding, og udledning af nitrat tilgrundvandsforekomster, som står i forbindelse til kystområder og sårbar natur, samt anvendel-sen af pesticider.
380
I de gældende vandplaner, er der udpeget områder, hvor vandindvinding skal reduceres for atsikre vand i vandløb. Det gælder indvindinger til almen vandforsyning. Reduktion af indvindin-gerne vil ske i takt med, at indvindingstilladelser skal fornyes. Generelt er der dog i første plan-periode for vandplaner alene henvist til behovet for at indhente mere viden om de konkretegrundvandsindvinder og deres betydning for bl.a. miljøtilstanden i overfladevand.En arbejdsgruppe om balance mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding,nedsat af Naturstyrelsen i forbindelse med den offentlige høring af vandplanerne, konkludere-de tilbage i januar 2011, at der er behov for at udvikle bedre modeller, hvis det skal være mu-ligt at vurdere betydningen af indvinding af grundvand til markvanding for bl.a. vandføringen ivandløb. På baggrund af anbefalingerne fra arbejdsgruppen, blev alle indsatser over for vand-indvindinger til markvanding udskudt til kommende planperioder. Det er hensigten, at der iforbindelse med 2. generation af vandplaner skal kunne træffes beslutning om en eventuel ind-sats.Beskyttelse af vandindvindingsboringerDer findes ca. 10.000 indvindingsboringer i Danmark, som er fordelt på ca. 2.600 almene vand-forsyninger. Grundvandsindvindingen til landbruget (markvandingen) udgør generelt ca. 30 pct.af de samlede oppumpede vandmængder i Danmark.Indvindingsboringer i Danmark skal registreres i den nationale database over grundvand og bo-ringer (Jupiter), der administreres af GEUS. Jupiter-databasen indeholder bl.a. oplysninger omgeografisk placering, geologisk beskrivelse og grundvandskemiske prøver og analyser.Forureningskilder nær vandindvindingsboringer medfører en særlig risiko, fordi oppumpning afgrundvand kan skabe ’undertryk’ tæt på den enkelte indvindingsboring, og derved ’trække’overfladenært vand relativt hurtigt ned til boringen (den såkaldte tragt-effekt) med deraf føl-gende risiko for at overføre forureningen fra det overfladenære vand ned til grundvandet.Anvendelse af pesticider og gødskning tæt på en indvindingsboring kan derfor udgøre en risikofor grundvand og drikkevand. Dette gælder også uheld, spild, ikke regelret anvendelse og utæt-te/forkert konstruerede indvindingsboringer. For at sikre indvindingsboringer mod denne foru-reningsrisiko kan kommunerne udpege boringsnære beskyttelsesområder med mulighed for atpålægge restriktioner på områderne, jf. efterfølgende afsnit.29.4.Regulering af drikkevandsboringer og boringsnærebeskyttelsesområder (BNBO)
Med henblik på at kunne beskytte grundvandet mod påvirkninger fra arealanvendelsen kan enlodsejer pålægges rådighedsindskrænkninger med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, hvis derer fare for forurening af grundvandet. Rådighedsindskrænkninger vil kun kunne pålægges vederhvervsmæssig brug af ejendommen, dvs. landbrug og andet erhverv. En eventuel erstatningfor rådighedsindskrænkninger fastlægges som udgangspunkt efter forhandling med lodsejeren,
381
og skal afspejle det tab lodsejeren lider ved f.eks. ikke længere at kunne bruge pesticider. Er-statningen afholdes som udgangspunkt af forbrugerne, dvs. over vandprisen.Foreligger der en indsatsplan efter vandforsyningsloven i et område (jf. ovenfor), kan der på-lægges rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, der giver mulighed foren arealmæssigt bredere beskyttelse af grundvandsmagasinet end alene at beskytte drikke-vandet helt lokalt i forbindelse med den aktuelle indvinding. Der er således mulighed for at be-skytte områder, hvorfra der ikke indvindes i dag, men som prioriteres som et reserveområde tileventuel senere drikkevandsindvinding.FredningsbælterFor alle tilladelser til almene vandforsyningsanlægbørder ifølge cirkulære 64/1980 fastsættesfredningsbælte på mindst 10 m omkring hver drikkevandsboring med hjemmel i miljøbeskyttel-seslovens § 24. Indenfor dette fredningsbælte, der ifølge cirkulæret bør indhegnes, må der ikkegødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler, anbringes eller bruges stoffer på en måde, derkan medføre forurening. Fredningsbæltet udgår således en fysisk sikringszone for indvindingen.Det er kommunerne, der fører tilsyn med fredningsbælter. Det er imidlertid ikke et krav, at deretableres et fredningsbælte.25 m zoneSom en del af den tidligere regerings Grøn Vækst-aftale fra 2009 blev der med en ændring afmiljøbeskyttelsesloven i 2011 indført en 25 m zone. 25 m zonen indebærer, at der i en radiuspå 25 m omkring indvindingsboringer til almene vandforsyninger ikke må gødskes, dyrkes elleranvendes pesticider. Det fremgår imidlertid af bestemmelsen, at såfremt der fastlægges et bo-ringsnært beskyttelsesområde (se nedenfor), der indeholder en tilsvarende rådighedsind-skrænkning, og gælder mere end 10 m væk fra boringen, er 25 m zonen ikke længere i kraft. 25m zonen finder endvidere kun anvendelse på arealer, der bruges til erhvervsmæssige eller of-fentlige formål, og indenfor zonen skal der som minimum meddeles påbud om pesticidfri dyrk-ning.En lodsejer med en indvindingsboring til almene vandforsyninger på sin ejendom, er berettigettil en godtgørelse på 429 kr. pr. boring årligt. Dette beløb gælder for alle ejendomme, uansettidligere dyrkning eller arealanvendelse. Værdien af godtgørelsen, der pristalsreguleres årligt,er beregnet ud fra værdien af arealet mellem 10 m fredningsbæltet og 25 m zonen. Godtgørel-sen udbetales efter ansøgning af vandforsyningen og er skattepligtig.Det er udelukkende den lodsejer, der har indvindingsboringen på sin ejendom, der er beretti-get til godtgørelsen. Naboer, der bliver berørt af beskyttelseszonen, er ikke berettiget til godt-gørelse. Det samme gælder, hvor vandforsyningen har opkøbt et fredningsbælte. I den situati-on er vandforsyningen den lodsejer, der har indvindingsboringen på sin ejendom, og lodseje-ren, der ejer ejendommen udenom er nabo og således ikke berettiget til godtgørelse. Bestem-
382
melsen overvejes imidlertid ændret, så ejeren af den omkringliggende ejendom kan opnå er-statning.Det er NaturErhvervstyrelsen, der fører tilsyn med 25 m zonen. 25 m zonen er ikke en del afkrydsoverensstemmelseskravene.Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)Et boringsnært beskyttelsesområde er et område omkring en boring, beregnet i overensstem-melse med Miljøstyrelsens vejledning fra 2007. BNBO’er giver således en kommune mulighedfor efter en kortlægning og en konkret vurdering at fastlægge rådighedsindskrænkninger for etareals anvendelse udover 25 m-zonen, som er beskrevet ovenfor.Beskyttelsesområdets størrelse beregnes ud fra et ønske om at kunne forhindre eller begrænserisiko for forurening af grundvand i området omkring boringer. Kriterier for udpegningen af be-skyttelsesområdet omfatter grundvandets sårbarhed og risikoen for forurening af boringensnærområde. På den måde opnås en mulighed for at reagere på en opstået forurening.Det vurderes som nævnt, at der i Danmark findes ca. 10.000 indvindingsboringer til almenevandforsyninger, hvoraf ca. halvdelen er beliggende på dyrkede arealer. I forhold til boringsnæ-re beskyttelsesområder vil det typisk være indvindingsboringer til almene forsyninger placeretpå dyrkede arealer, der kan være relevante at beskytte yderligere.Den aktuelle BNBO-indsatsDet fremgår af finanslovsaftalen for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten, at drikkevands-beskyttelsen skal styrkes. Dette skal give udslag i bedre beskyttelse mod forurening med sprøj-tegifte, idet 25 m zonen ikke alle steder er tilstrækkelig til at sikre en tilfredsstillende beskyttel-se. Det fremgår endvidere af finanslovsaftalen, at ’det er hensigten, at der skal indføres obliga-torisk BNBO’er. Natur- og Landbrugskommissionen får til opgave, at udrede, hvorvidt det ermuligt, at stille krav om obligatorisk gennemførelse af BNBO.’Af Natur- og Landbrugskommissionens kommisorium fremgår ’… herunder undersøges konse-kvenserne af at etablere obligatoriske beskyttelseszoner omkring vandboringer…’.Et BNBO kan udpeges, hvor der er særlige geologiske forhold, der gør, at det er nødvendigt atbeskytte en større zone end de 25 m, der fastsættes generelt. Fastsættelse af det konkreteBNBO vil afhænge af grundvandets sårbarhed og risikoen for forureningen i området omkringboringen, og indebærer således at den enkelte kommune foretager en konkret vurdering af degeologiske forhold omkring boringen. Beskyttelsesområdets udstrækning vil derfor kunne vari-ere meget.Generelt kan anvendelsen af beskyttelseszoner ske, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, atder kan ske en forurening, som vil føre til, at grundvandet ikke vil kunne opfylde kvalitetskrave-ne for drikkevand efter simpel vandbehandling. Under vurderingen af behovet for BNBO, vil
383
kommunerne i støtte sig op af Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 2007 om boringsnære be-skyttelsesområder. Herudover er der andre punkter som kommunen kan overveje, under vur-deringen af nødvendigheden af BNBO. Det kan f.eks. være------antal boringer i kommunenkommunens samlede indvindingsærlige geologiske forholdsærlige forsyningsmæssige forholdgeografisk placeringarealanvendelse/boringens beliggenhed
Der er ikke tale om en udtømmende liste. De nævnte punkter er blandt de forhold, som Na-turstyrelsen ønsker en vurdering af fra de kommuner, der ønsker at modtage tilskud til arbej-det med BNBO (se nedenstående beskrivelse af tilskudsordningen).Et eventuelt påbud om rådighedsindskrænkninger i et boringsnært beskyttelsesområde erifølge Naturstyrelsen som udgangspunkt ikke ekspropriation. Dette er dog ikke afprøvet veden juridisk instans. Lodsejer vil stadig have mulighed for at dyrke sin jord med samme afgrødersom før påbuddet. Et typisk påbud vil indeholde en indskrænkning i brugen af pesticider, ni-trat eller andre miljøfremmede stoffer, der kan risikere at forurene grundvandet. I særlige til-fælde vil et vidtgående indhold i påbuddet kunne have karakter af ekspropriation. Dette for-modes dog ifølge Naturstyrelsen at være undtagelsesvist.Erstatning for påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, dvs. også for BNBO, afholdes som ud-gangspunkt af forbrugerne, hvilket også fremgår af loven.Der er dermed en forskel i forhold til erstatning for påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a,dvs. områder, hvor der er vedtaget en indsatsplan, hvor erstatningen afholdes af kommunal-bestyrelsen. Dette gælder medmindre kommunalbestyrelsen beslutter, at vandforsyningenskal afholde udgiften. Forskellen består dermed i praksis i, om udgifterne til kompensation af-holdes via vandtaksterne af forbrugerne i det forsyningsområde, som boringen er beliggendei, eller om udgifterne afholdes af alle borgerne i kommunen via skatteopkrævningen.Status for nuværende indsats vedrørende BNBOUdover tilskudsordningen til fastlæggelsen af BNBO’er er der som følge af de afsatte midler påfinansloven 2012, oprettet et statsligt rejsehold, der skal vejlede kommunerne om boringsnærebeskyttelsesområder og administrere tilskudsordningen til kommunerne.Idet arbejdet med boringsnære beskyttelsesområder på nuværende tidspunkt er en frivillig op-gave for kommunerne, arbejder rejseholdet med de kommuner, der viser interesse for projek-tet. Herudover underviser rejseholdet i forskellige fælleskommunale sammenhænge og infor-merer bredt om tilskudsordningen mv. Der er ifølge Naturstyrelsen generelt stor interesse fra
384
kommunernes side angående muligheden for vejledning og tilskud til arbejdet med boringsnæ-re beskyttelsesområder.Forventning til omkostningsniveau ved fastsættelse af BNBODet er ikke muligt at vurdere præcist, hvilke omkostninger boringsnære beskyttelsesområdermedfører for den enkelte kommune. Dette vil i høj grad bero på den enkelte kommunes aktivi-tetsniveau og de konkrete omstændigheder, og især det enkelte påbuds geografiske udstræk-ning. Dette gælder således både mht. identifikation af beskyttelsesbehov, taksation, erstatnin-ger, kontrol og tilsyn.Naturstyrelsen har i finanslovsaftalen for Finanslov 2012 vurderet, at omkostningen pr. vand-forbruger ved gennemførelse af obligatoriske BNBO er ca. 50 kr. om året. Denne vurdering ba-serer sig på en overslagsmæssig beregning af det landbrugsareal, som forventes udpeget afkommunerne til BNBO (1.500 km2), og en omkostning ved at overgå til dyrkning uden pestici-der og gødskning på 1.000 kr/ha. Dermed fås en årlig omkostning på op til 150 mio. kr. om året,svarende til 50 kr/år pr. forbruger, hvis man regner med, at 3 mio. voksne forbrugere modtagervand fra almene vandforsyninger. For denne beregning er lagt til grund, at der forefindes ca.10.000 indvindinger, hvoraf halvdelen er placeret på landbrugsjord. For hver af disse 5.000 ind-vindinger, kan der være et areal på 0,5 hektar, men også arealer helt op til 30 ha pr. indvinding,der vil skulle pålægges rådighedsindskrænkninger som angivet ovenfor. De årlige omkostningerpå 150 mio. kr. vurderes af Naturstyrelsen som et maksimalt beløb. Udover omkostninger tiludbetaling af erstatningsbeløb skal indregnes omkostninger til kommunernes aktivitet i forbin-delse med fastsættelse af BNBO’er samt statens indsats til rejseholdsaktivitet.Der er endnu kun meget begrænset erfaring med beregninger, fastsættelse af rådighedsind-skrænkninger og eventuelle erstatninger i kommunerne. Det er derfor vanskeligt at vurdere,om den anslåede størrelsesorden for omkostningsniveau er korrekt.Tilskudsordning til kommunerne til fastsættelse af BNBONaturstyrelsen administrerer som nævnt en tilskudsordning til kommunerne vedrørende ar-bejdet med BNBO, hvor der kan uddeles 16,3 mio. kr. i både 2012 og 2013.Det forventes, at bekendtgørelse om tilskudsordning træder i kraft 1. juli 2012. Herefter vil derkunne udbetales tilskud til kommunerne til beregninger, risikovurdering, beregning af erstat-ning samt udvikling eller videreudvikling af projekter (tekniske modeller mv.) til brug ved etab-lering af BNBO.Tilskud tildeles i den orden som sagerne afgøres. Der er ikke udlagt et fast beløb pr. kommuneeller et maksimumbeløb, og tilskuddets størrelse er således afhængig af det konkrete projekt.Der vil som udgangspunkt blive givet 100 pct. tilskud, forudsat projektet fuldt ud er omfattet afbekendtgørelsen.
385
Det er forventningen, at de første tilsagn kan sendes til kommunerne umiddelbart efter som-merferien 2012. Herefter vil der løbende kunne blive givet tilsagn om støtte.
386
30. Pesticider og reguleringI dette kapitel beskrives pesticidindsatsen. Der tages udgangspunkt i de tidligere pesticidhand-lingsplaner, og herunder særligt tidligere og nuværende indeks for pesticidanvendelsen. Derredegøres særligt for beskyttelsen af grundvand mod pesticider og for tiltag gennemført somled i den tidligere regerings Grøn Vækst-aftale. Endeligt redegøres der kort for den nyligt ind-førte pesticidafgift.30.1.Et overblik over pesticidindsatsenDanmark fik sin første pesticidplan i 1986, med det mål at sikre en mængdemæssig reduktionpå 25 pct. inden jan 1990 og en yderligere reduktion på 25 pct. inden 1997, bl.a. via rådgivning,informationsindsats og forskning. Siden fulgte Pesticidhandlingsplan II på baggrund af det så-kaldte Bicheludvalgs undersøgelse om muligheden for at udfase brugen af pesticider.Med pesticidhandlingsplan II blev der opstillet en række delmål samt en række virkemidler tilopnåelse af delmålene:•Mål om reducering af behandlingshyppigheden til 2,0 inden udgangen af år 2002. Virke-midlerne omfatter rådgivning, oprettelse af demonstrationsbrug og ERFA-grupper, øgetanvendelse af beslutningsstøtte- og varslingssystemer, informationskampagner og efter-uddannelse af landmænd og konsulenter, indførelse af bedriftsspecifikke måltal og be-handlingsindeks, rådgivning på bedriftsniveau.••Mål om friholdelse af arealer langs målsatte vandløb og søer over 1000 m2.Beskyttelse af særligt følsomme områder. Virkemidlerne er identificering af områderne,regulering af pesticidanvendelsen, opstramning af godkendelsesordningen og udarbej-delse af retningslinjer for sprøjtning langs private haver.••Udvidelse af økologiske arealerRevision af godkendelsesordningen
I Pesticidplan II indgik en indsats rettet mod sprøjtning langs private haver, så gener undgås.Indsatsen indebar, at erhvervet/landbruget udarbejdede såkaldte retningslinjer for god sprøj-tepraksis, som fortsat benyttes. Senere opfølgninger på pesticidindsatsen har ikke omfattet enyderligere indsats på dette område.Målsætningen i Pesticidhandlingsplan II var, at behandlingshyppigheden på de konventioneltdyrkede landbrugsarealer skulle være reduceret til under 2,0 inden udgangen af 2002. Måletblev næsten nået, idet behandlingshyppigheden for 2002 blev beregnet til 2,04. Siden da erbehandlingshyppighed dog steget. Det skete også under den efterfølgende planperiode, Pesti-cidplan 2004-2009, hvor målsætningen var at nå ned på en behandlingshyppighed på 1,7. I ste-det steg behandlingshyppigheden til over 2,5. Se udviklingen i figur 30.1.
387
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
020002001200220032004200520062007200820092010
Figur 30.1: Udviklingen i behandlingshyppigheden fra 2000 til 2010.Kilde: Miljøstyrelsen
På baggrund af udviklingen i behandlingshyppigheden, blev det i 2008 besluttet at iværksætteen evaluering af Pesticidplan 2004-2009. På baggrund af evalueringen, blev der uarbejdet en nymålsætning og en ny pesticidindsats i den tidligere regerings Grøn Vækst-aftale fra 2009, somskulle gælde for perioden 2010-2015. Det væsentligste virkemiddel i denne plan var en omlæg-ning af pesticidafgiften, så afgiften ikke længere baseres på en værdiafgift, men i stedet knyttestil det enkelte pesticids belastning af miljøet.Da den nye regering kom til i efteråret 2011, overtog den arbejdet med udvikling af en ny pe-sticidafgiftsmodel, og i april 2012 blev der fremsat lovforslag i Folketinget, der blev vedtaget ijuni 2012. Med udviklingen af en ny pesticidafgiftsmodel er der også udviklet en ny pesticidin-dikator – kaldet PesticidBelastningsIndikatoren (PBI). På baggrund af, at den nye indikator nu erudviklet og den endelige afgiftsmodel er fundet, har regeringen besluttet, at der skal udarbej-des en ny pesticidstrategi. Pesticidstrategien skal foreligge inden udgangen af 2012, og skal til-sendes EU-kommissionen og de øvrige medlemslande, da den skal tjene til opfyldelse af kravetom handlingsprogram i direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.30.2.EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider
Ifølge Miljøstyrelsen havde Danmark allerede gennemført en væsentlig del af de krav og virke-midler, der indgår i Rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider121, da direktivetblev vedtaget i 2009. Det væsentligste krav i direktivet er, at alle medlemslande skal udarbejdenationale pesticidhandlingsplaner, som skal evalueres mindst hvert 5. år. Medlemslandene skalfremsende deres nationale pesticidhandlingsplaner til Kommissionen senest den 26. november2012.
121
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EFaf 21. oktober 2009 om en ramme for Fælles-skabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
388
I henhold til rammedirektivet skal alle medlemslande i deres nationale handlingsplaner fast-sætte kvantitative målsætninger, foranstaltninger og frister for reduktion af de sundheds- ogmiljømæssige risici, der er forbundet med pesticidanvendelse. Medlemslandene skal tilskyndetil, at der udvikles integreret bekæmpelse af skadedyr m.m. og, at der sker en udvikling af al-ternative teknikker – alt sammen med det overordnede formål at reducere afhængigheden afpesticider. Der skal endvidere ske en begrænsning af pesticidanvendelsen og risici i specifikkeområder, bl.a. områder, der bruges af offentligheden eller udsatte grupper, men også beskyt-tede områder som defineret i habitatdirektivet. Rækkevidden af denne bestemmelse er imid-lertid ikke klar.I medfør af rammedirektivet er der i Danmark krav om sprøjtecertifikat, og der er gennemførten ordning, der sikrer en løbende efteruddannelse af alle, der udbringer bekæmpelsesmidler.Rammedirektivet fastsætter regler om sikker håndtering af pesticider. Der er i Danmark bl.a.gennemført regler og en kontrolindsats for påfyldning og rengøring af sprøjter.30.3.Pesticidindikatorer – før og nu
Behandlingshyppigheden (BH) har været anvendt som indikator i Danmark i en lang årrække.Den angiver hvor mange gange landmændene gennemsnitligt sprøjter deres marker årligt medden solgte mængde pesticider udbragt i standarddoser. Behandlingshyppigheden bliver ogsåberegnet fremover, men nu udelukkende som et supplement til den nye indikator Pesticid-belastningsindikatoren (PBI) fra 2012. PBI er et udtryk for den potentielle belastning af miljø ogsundhed, hvorimod BH hovedsagligt er et udtryk for pesticidforbruget, og er ikke velegnet til atangive udviklingen af belastningen på miljøet. PBI resultaterne vil fremover årligt blive bereg-net og offentliggjort.Udviklingen i PBI, som er beregnet i perioden 2007-2010 fremgår af figur 30.2.
Figur 30.2. Udviklingen i de tre parametre behandlingshyppighed (BH), fladebelastning (BF) og pesticid-belastningsindikator (PBI) 2007-2010.Kilde: Miljøstyrelsen 2012
389
PBI kan omregnes til fladebelastningen (belastningen pr. arealenhed). En opdeling af PBI på af-grøder viser, at korn, der også dækker det største areal, bidrager mest til den samlede belast-ning i Danmark. En opdeling af fladebelastningen på afgrøder viser, at de mest belastede area-ler, er arealer med kartofler samt frugt og bær.Udviklingen i de seneste år viser blandt andet, at de pesticider, der sælges i 2010, i højere gradbelaster miljøet, mens de i mindre grad er belastende for mennesker sammenlignet med 2007niveauet.Den nye PBI skal først og fremmest måle effekten af den kommende pesticidafgift. Endvidereskal indikatoren bruges til at udvikle en form for pointsystem, der tilknyttes hvert af de god-kendte produkter, der forhandles, og som gør det muligt for jordbrugeren at foretage et be-vidst valg af det mindst miljø- og sundhedsmæssigt belastende pesticid.30.4.Godkendelsesordningen
Reglerne for godkendelse af pesticider findes i EU’s pesticidforordning 1107/2009. Godkendel-se af aktivstoffer sker i EU, mens vurderingen af plantebeskyttelsesmidlerne sker nationalt ellerindenfor den zoneinddeling, der fremgår af forordningen. Danmark er placeret i den nordligezone sammen med Finland, Sverige og de baltiske lande. Godkendelsen af plantebeskyttelses-midler sker nationalt ud fra de i forordningen fastsatte kriterier og med mulighed for godken-delse efter gensidig anerkendelse (gensidig anerkendelse er en simplificeret godkendelse pro-cedure, som betyder, at et produkt kan blive godkendt i et land, hvis det allerede er godkendtenten i zonen eller uden for zonen).Selvom rammerne for godkendelse af pesticider er fastlagt i EU, kan Danmark fastsætte særligekrav til godkendelse eller anvendelse af pesticider, såfremt det kan begrundes med særlige na-tionale forhold. Danmark har f.eks. fastholdt strengere nationale krav i forhold til beskyttelse afmiljøet for stoffer med lang nedbrydningstid.Godkendelsesordningen for pesticider er bygget op over vurderinger af risikoen for forbruge-ren, for arbejdstageren og for miljøet, samt effektiviteten af midlet. Godkendelse af pesticiderkræver således, at de ikke giver anledning til uacceptable risici for effekter på sundhed ellermiljø. Mere specifik vejledning findes i EU’s vejledninger for risikovurderinger, der igen er ind-arbejdet i de nationale vurderingsrammer122. Vurderingerne under godkendelsesordningen ernærmere beskrevet i nedenstående afsnit.Godkendelsesordningen i forhold til grundvandsbeskyttelseGodkendelsesordningen bygger på omfattende dokumentation, som skal indsendes i forbindel-se med ansøgning om godkendelse. Denne dokumentation omfatter bl.a. laboratorieforsøg afnedbrydning og binding af pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter samt evt. markforsøg,122
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Bekaempelsesmidler/Pesticider/Ansøger+efter+den+14.11.06/Zonegodkendelse/vurderingsrammer.htm
390
lysimeterforsøg og modelberegninger af udvaskningen. Disse undersøgelser anvendes prospek-tivt dvs. til at vurdere, hvad der vil ske ved brug af pesticider, inden de bliver godkendt.I de tilfælde, hvor de undersøgelser, som indsendes ifm. en ansøgning om godkendelse, ikke påtilstrækkelig vis dokumenterer, at der ikke vil være tale om overskridelser af grænseværdienfor de anvendelser, der søges godkendelse til, gives der ikke godkendelse. Hvis et pesticid ergodkendt, men der fremkommer nye oplysninger f.eks. fra monitering og varslingssystemer,som viser, at der er problemer ift. grundvand kan Miljøstyrelsen foretage en genvurdering, oghvis der er fagligt belæg for et indgreb, kan styrelsen forbyde visse eller alle anvendelser af pe-sticidet.Handel med pesticider, der ikke lovligt kan købes og anvendes i DanmarkSom nævnt i afsnit 27.3. gennemførte politiet i 2009 en ransagning hos firmaer, der indførteblandt andet pesticider og gødning fra Tyskland, hvor politiet beslaglagde en betydelig mæng-de skriftligt materiale vedrørende indkøb af pesticider og gødning i Tyskland samt fakturaervedrørende salg til jordbrugere i Danmark. Det har resulteret i, at anklagemyndigheden i harrejst sager mod en række jordbrugere om overgødskning og/eller besiddelse/anvendelse afulovlige pesticider.På baggrund af det beslaglagte materiale har det tidligere Plantedirektorat bedt politiet efter-forske 44 jordbrugere/gartnerier for køb af betydelige mængder af ulovlige pesticider i perio-den 2006-2009. I forbindelse med den politimæssige efterforskning vil det blive undersøgt omjordbrugerne også har anvendt midlerne og derved også overtrådt anvendelseskravet efterreglerne om krydsoverensstemmelse.I forhold til bekæmpelse af ulovligt køb af pesticider, er der i forbindelse med forslag til æn-dring af sprøjtejournalloven stillet forslag om at indføre en såkaldt samkøringshjemmel. En så-dan hjemmel giver ministeren bemyndigelse til at indhente de oplysninger fra andre offentligemyndigheder, der er nødvendige for at føre kontrol med anvendelsen af pesticider herunder atforetage samkøring af oplysningerne i kontrol-øjemed. Fødevareministeriet har sendt det på-gældende lovforslag i høring i juli 2012.Med denne bestemmelse vil det blive muligt at foretage kontrol med udgangspunkt i indberet-ninger fra både dem der anvender sprøjtemidler, og dem der sælger sprøjtemidler.Ifølge Fødevareministeriet vil det i en række tilfælde være en stor fordel, at kunne indhente op-lysninger fra SKAT, idet SKAT blandt andet har adgang til Listesystemet, som er et EU system,hvor alle køb og salg over grænser skal registreres på købers/sælgers CVR-nr. Disse oplysningerkan sammenstilles med de oplysninger, en jordbruger har indberettet til NaturErhvervstyrelsenom, hvilke pesticider der er anvendt på jordbrugerens bedrift. En sådan sammenstilling vil øgemulighederne for at finde eventuelle uregelmæssigheder i indberetningerne og dermed tyde-liggøre.
391
30.5. Beskyttelse af grundvandet mod pesticiderI drikkevandsdirektivet er grænseværdien for pesticider i drikkevand fastsat til 0,1 �g/L. Det harværet en målsætning i tidligere nationale pesticidplaner, at denne ikke må overskrides. Forgrundvand gælder grundvandskvalitetskriteriet. Kvalitetskriterier for grundvand fastsættermyndighederne ud fra, at grundvandet skal kunne opfylde kravene til drikkevand efter en sim-pel vandbehandling. Derfor er kvalitetskriteriet for grundvand for nogle stoffer lavere end kva-litetskriteriet for drikkevand. Det fremgår af resultaterne af forskellige moniteringsprogram-mer, at der stadig kan findes pesticider i grundvandet, herunder især stoffer, det ikke har værettilladt at anvende i en længere tidsperiode, og som i visse tilfælde overskrider grænseværdien.Da pesticidrester og deres nedbrydningsprodukter kan tage 10-50 år om nedsivning til grund-vand, er der antageligt primært tale om ’fortidens synder’.Grænseværdien er politisk fastsat, som en meget lav værdi ud fra et ønske om, at pesticider ik-ke skal forurene grundvandet uanset, om der er tale om en forurening, der ikke er sundheds-skadelig. 0,1 �g/L var oprindeligt den laveste koncentration, man overhovedet kunne måle,hvilket var årsagen til, at denne værdi blev valgt som grænseværdi. Der er altså ikke tale om, atder nødvendigvis er et sundhedsmæssigt problem, hvis grænseværdien for pesticider overskri-des.I Danmark gælder grænseværdien også for pesticidernes nedbrydnings- og omdannelsespro-dukter (metabolitter). Ved EU godkendelserne er det alene såkaldterelevantemetabolitter, derskal overholde grænseværdien på 0,1 �g/L. For de øvrige metabolitter fastlægges mere lempe-lige eller ingen grænseværdier. Danmark er således mere restriktiv på dette område end dengenerelle praksis i EU.Pesticider, som nu er forbudte, men som blev anvendt for 10-20-30 år siden, vil som nævntkunne spores i grundvand mange år frem. Dette skyldes, at en forurening af grundvand opstårover tid ved, at stofferne langsomt siver ned gennem jorden. Afhængigt af hvor hurtigt stoffer-ne nedbrydes i jorden, vil de kunne findes i mange år, fordi det grundvand, som der måles på iovervågningen, kan være dannet for 10-50 år siden.Når man i dag finder pesticider i grundvandsovervågningen (GRUMO) og i visse tilfælde også iboringskontrollen af vandværkernes indvindingsboringer, er der efter Miljøstyrelsens vurderingi langt overvejende grad tale om tidligere tiders anvendelse. Det vil sige, at fundene skyldes an-vendelse af pesticider, som i dag er forbudte – eller hvor anvendelsen er blevet begrænset forat sikre netop grundvandet (se nedenfor).Fund af pesticider i grundvandsmoniteringen kan endvidere skyldes punktkilder – f.eks. ud-vaskning fra vaskepladser, nedsivning langs boringer/utætte boringer, tragteffekt ved sprøjt-ning tæt på boringer m.m. Disse forhold kan ikke reguleres i godkendelsesordningen, hvor kunden generelle, almindelige anvendelse vurderes, og må derfor håndteres via anden regulering(se nedenfor).
392
VAP - Varslingssystemet for pesticider i grundvandetVAP er et omfattende moniteringsprogram, der undersøger udvaskning af pesticider underpraktiske markforhold på 5 lokaliteter i Danmark for løbende at kunne følge, og dermed ogsåhurtigt at kunne sætte ind, såfremt et godkendt pesticid viser sig, at udgøre en risiko for grund-vandet. Arealerne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige typer af geolo-gi/jordbundsforhold og tager hensyn til de klimatiske variationer, specielt med hensyn til ned-bør. Alle testmarkerne har en hurtig transport af regnvand ned til det øverste unge grundvand,så der kan gives et tidligt varsel om eventuel nedsivning af pesticider. Lokaliteterne er udvalgttil at repræsentere realistiske worst-case situationer.GrundvandskortlægningenMed henblik på at kunne gennemføre en målrettet beskyttelse af grundvandet gennemførerNaturstyrelsen en kortlægning af nitratfølsomme områder og områder med stor grundvands-dannelse. Læs mere om kortlægningen i kapitel 29.Det afklares medio 2012 i hvilket omfang resultater fra forskningsprojektet KUPA kan anvendestil etablering af en metode til afgrænsning og dermed en udpegning af pesticidfølsomme om-råder i Danmark.Udover ovenstående udpegninger og indsatsplanlægning blev der i forbindelse med ændring afmiljøbeskyttelsesloven i juni 2011, som et led i den tidligere regerings Grøn Vækst-pesticidindsatsen, indført et krav om udlægning af en cirkelformet beskyttelseszone med enradius på 25 meter omkring alle boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg.Endvidere blev det besluttet at gennemføre en indsats ved fastlæggelse af de såkaldte borings-nære beskyttelsesområder (BNBO). Læse mere i kapitel 29.PunktkilderRegionerne har ifølge jordforureningsloven hjemmel til at kortlægge og udføre afværgeforan-staltninger imod gamle pesticidpunktkilder. Punktkilder er i denne sammenhæng f.eks. blan-dings-, påfyldnings- og vaskepladser, hvor jordbrugerne har påfyldt pesticider på sprøjter og ef-terfølgende vasket deres sprøjter, kemikalierum, oplagspladser og nedgravede pesticidrester.Regionens indsats mod pesticidpunktkilder indgår i regionens samlede prioritering af alle jord-forureninger, der kan udgøre en risiko mod menneskers sundhed, grundvand inden for OSDområder eller indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg.Der blev herudover i 2009 vedtaget en bekendtgørelse, der fastsætter regler om, hvor sprøjte-udstyr må påfyldes og rengøres, og hvordan vaskevand skal håndteres. Reglerne blev indførtmed henblik på at modvirke nye punktkildeudvaskninger fra vaskepladser. Bekæmpelsesmid-delbekendtgørelsen indeholder desuden regler om opbevaring og håndtering af bekæmpel-sesmidler bl.a. for at forebygge uheld og spild. Det overvejes endvidere aktuelt i Miljøstyrelsenom denne indsats skal øges i forbindelse med den nye pesticidstrategi.
393
Rigsrevisionens beretningI december 2011 afgav Rigsrevisionen beretning om statens sikring af grundvandet mod pesti-cider. I beretningen kritiserer Rigsrevisionen Fødevareministeriets og Miljøministeriets indsats,idet de to ministerier ifølge Rigsrevisionen ikke har gennemført væsentlige nye initiativer indenfor pesticidplanperioden 2004-2009. Det fremgår af beretningen, at Rigsrevisionens undersø-gelse viser, at Miljøministeriets forvaltning af grundvandssikringen har været præget af mang-ler på væsentlige dele af området, herunder godkendelsesordningen. Det fremgår endvidere atMiljøministeriets mangelfulde forvaltning har medført en risiko for nedsivning af pesticiderover grænseværdien til grundvandet og har desuden betydet, at vandværkerne ikke har testetvandet for relevante pesticider. Samlet set har Rigsrevisionen i beretningen anført, at Miljømi-nisteriets forvaltning af grundvandssikringen har været utilfredsstillende. Det fremgår også afberetningen, at Miljøministeriet har taget en række initiativer til at rette op på forvaltningen.Rigsrevisionens beretning gav anledning til en kritik fra Statsrevisorerne af statens indsats forat beskytte grundvandet mod nedsivning af pesticider.30.6. Pesticider og den sundhedsmæssige risikoPå sundhedssiden er godkendelsesordningen for pesticider bygget op om en vurdering af risi-koen for forbrugeren og for arbejdstageren. Grundlaget for vurdering af risikoen for forbrugereer beskrevet i EU's rammeforordning om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticid-ester i fødevarer og foder. Grundlaget for vurdering af risikoen for sprøjteførere og arbejdsta-gere er beskrevet i EU’s Vurderingsrammer for miljø og sundhed.Vurdering af risikoen for arbejdstagereDet aktive stof i pesticider vurderes i samarbejde med de øvrige medlemslande i EU. I vurde-ringen sættes et niveau for, hvor stor en mængde af aktivstof, mennesker må udsættes for tildaglig. I Danmark forbeholder vi os ret til at sætte grænsen lavere, hvis der er virkninger af ak-tivstoffet som er alvorlige, hvis det f.eks. er kræftfremkaldende, skader forplantningsevnen el-ler er fosterskadeligt.Miljøstyrelsen beregner graden af udsættelse ved hjælp af forskellige modeller. Modellernekan tage brugen af personlige værnemidler i betragtning. Værnemidler, som handsker og ar-bejdstøj, er for professionelle det højeste acceptable beskyttelsesniveau. Det vil sige, at midlersom kræver åndedrætsværn før anvendelsen er sikker, kan ikke godkendes. For ikke-professionelle som eksempelvis haveejere kan der ikke forventes brug af handsker, derfor kanmidler, der kræver handsker eller endnu højere grad af beskyttelse, ikke godkendes til ikke-professionelle.Godkendelsesordningen kan fraviges ved dispensation i tilfælde af risiko for større økonomisketab for landbruget. Hvis f.eks. midlet er af uacceptabel risiko for sundheden, kan skærpede risi-kobegrænsende foranstaltninger til yderligere beskyttelse af sprøjteføreren kræves, f.eks. ude-lukkende udbringning med traktorer med lukkede førerhuse. Når risikoen ved et middel er vur-
394
deret og risikoen er fundet acceptabel, kan midlet godkendes. Risikoen skal altid beskrives påmidlets etiket i form af risikosætninger (R- eller H-sætninger). Det kan f.eks. være, at midlet erirriterende for huden.Vurdering af risikoen for forbrugereDer er i EU's pesticidrammeforordning123fastsat grænseværdier for alle kombinationer af ufor-arbejdede fødevarer og pesticidrester. Fastsættelse af grænseværdier skal sikre, at ingen føde-varer er sundhedsmæssigt uacceptable pga. pesticidrester, samt at indholdet af pesticidrester ifødevarer er så lavt som muligt.Et overordnet princip er, at grænseværdien fastsættes ud fra det forventede restindhold vedkorrekt anvendelse af pesticidet på afgrøden. Doseringen skal være den lavest mulige, der ereffektiv overfor den skadevolder, man ønsker at bekæmpe. Når man kender det forventederestindhold, foretager medlemslandene, og derefter EFSA (European Food Safety Authority), enrisikovurdering, der ender med forslag til grænseværdi for hvert pesticid i den pågældende af-grøde. En risikovurdering af en foreslået grænseværdi tager højde for mulige korttidseffekterved indtagelse af en enkelt portion af den enkelte fødevare, samt langtidseffekter ved indtagel-se af pesticidet fra alle fødevarekilder gennem hele livet. Det vil sige, at grænseværdien somregel er mange gange lavere, end det, der er det rent sundhedsmæssigt betingende niveau.Inden et pesticid godkendes til anvendelse i Danmark, bliver det vurderet, om den ansøgte an-vendelse giver rester i den modne afgrøde, og om dette restindhold kan overholde de fastlagtegrænseværdier.De allerfleste prøver, der udtages i den danske pesticidkontrol, overholder de fastsatte græn-seværdier for indhold af pesticidrester. I 2010 blev der fundet 41 prøver af frugt og grønt medpesticidrester over maksimalgrænseværdien svarende til 2,7 pct. af alle prøver af frugt oggrønt. Alle overskridelser vurderes sundhedsmæssigt, ud fra den tilgængelige videnskabeligeviden om eksponering og toksikologi. I de senere år er der ikke i forbindelse med kontrollenfundet noget sundhedsmæssigt problematisk restindhold i fødevarer. Kontrolresultaterne vi-ser, at der er færrest pesticidrester i dansk producerede afgrøder sammenlignet med fødevarerproduceret i udlandet.KombinationseffekterDet fremgår af pesticidrammeforordningen for fødevarer, at eventuelle kombinationseffekter(cocktail-effekter) skal indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes enegnet metode. For at kunne vurdere eventuelle kombinationseffekter kræves en gruppering afstoffer med sammenlignelig effekt, en vægtning mellem forskellige stoffer i samme gruppe,samt en egnet metode til vurdering af eksponering (indtagsvurdering). Der arbejdes både i EF-SA og på DTU Fødevareinstituttet målrettet på at udvikle en metode til risikovurdering af kom-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester ieller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer
123
395
binationseffekter for pesticidrester. Metoden forventes at være beskrevet ved udgangen af2012. Herefter skal metoden indarbejdes i fastsættelsen af grænseværdier.30.7. Vurderingen af risiko i forhold til natur og miljøPå miljøsiden har godkendelsesordningen ophæng i EU’s pesticidforordning (1107/2009), derangiver de overordnede rammer for risikovurderingerne. Mere specifik vejledning findes i EU’svejledninger for risikovurderinger, der igen er indarbejdet i de nationale vurderingsrammer124.Målet er, at godkendte pesticider – når de anvendes efter forskrifterne – ikke giver anledningtil uacceptable effekter på arter i naturen, som pesticidet ikke er udviklet til at bekæmpe.MiljøvurderingDet aktive stof i pesticider vurderes i samarbejde med de øvrige medlemslande i EU, hvorefterde enkelte plantebeskyttelsesmidler og deres anvendelse vurderes nationalt. Risikoen for mil-jøet vurderes ved at sammenholde den forventede koncentration i miljøet som følge af en gi-ven anvendelse med den koncentration, hvor der ikke er uacceptabel risiko for effekter påplanter og dyr.Formuleringen ’uacceptabel risiko’ tager udgangspunkt i, at miljørisikovurdering som udgangs-punkt skal sikre beskyttelse af alle arter. Det er imidlertid ikke muligt at teste giftigheden af pe-sticider over for alle arter i naturen. Derfor testes giftigheden på et udvalgt sæt af dyr og plan-ter. Disse dyr og planter skal betragtes som repræsentanter for forskellige grupper, der gene-relt skal dække den biologiske mangfoldighed bredt. Filosofien er, at man ved at teste og efter-følgende fastlægge et beskyttelsesniveau, der beskytter de mest følsomme af de testede arter,beskytter man alle arter og funktioner i miljøet.Ved risikovurderingen af pesticider kræves der som udgangspunkt toksicitetsdata for fugle,pattedyr, fisk, dafnier, alger, bier, insekter, regnorme, mikroorganismer og planter. Ud fra det-te datasæt beregnes den koncentration, der ikke forventes at give anledning til uacceptabel ri-siko for effekter på disse dyr og planter. Den forventede koncentration i miljøet beregnes vedhjælp af modeller, der tager højde for aktivstofegenskaber, anvendelsen og mediet (jord/vand).Ved beregning af koncentrationen i føde, tages der højde for fødekædeeffekter. Hvis miljøkon-centrationen ikke overskrider den koncentration, hvor der ikke forventes uacceptabel risiko foreffekter på miljøet, kan midlet godkendes til den pågældende anvendelse.Eventuelt kan der kræves risikobegrænsende foranstaltninger til beskyttelse af miljøet. Iværk-sættelsen af foranstaltninger afhænger af risikoens karakter, men kan f.eks. være••sprøjtefri bufferzone til vandmiljøet, hvis der er uacceptabel risiko for effekter påvandlevende organismer,sprøjtefri bufferzone til naturbeskyttelsesområder, hvis der er uacceptabel risiko foreffekter på insekter/leddyr eller
124
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Bekaempelsesmidler/Pesticider/Ansøger+efter+den+14.11.06/Zonegodkendelse/vurderingsrammer.htm
396
•
forbud mod anvendelse i de perioder, hvor bier potentielt flyver i afgrøden, hvis der erbifare.
30.8. Pesticidindsatsen i Grøn VækstI den tidligere regerings Grøn Vækst-aftale fra 2009 indgik som tidligere nævnt en indsats vedr.ændring af den nuværende pesticidafgift, herunder også udviklingen af en ny pesticid-indikator. Endvidere indgik finansieringen af en godkendelsesordning af pesticider (som be-skrevet ovenfor) samt en pesticidforskningsindsats (se senere). Nedenfor er nævnt de øvrigeinitiativer, der indgik i Grøn Vækst aftalen.1. Fokus på at fremme brugen af alternative plantebeskyttelsesmidler.Der er etableret en øget rådgivning af firmaer, der ønsker at indgive ansøgning om godkendel-se af alternative plantebeskyttelsesmidler samt en tilskudsordning, hvorved ansøgere kan søgeom tilskud til faglige studier, der er nødvendige for at opnå det rette grundlag for at indgive enansøgning.2. Information og oplysning til borgerne om risici ved pesticider.På baggrund af Grøn Vækst finansieringen gennemførte Miljøstyrelsen i 2011 en informations-kampagne rettet mod private haveejere med henblik på at de haveejere, der anvender pestici-der, kunne foretage et pesticidvalg på et mere oplyst grundlag. Det skete ved at inddele pesti-ciderne i flere kategorier, alt efter hvor belastende de er for miljø og sundhed.Fødevarestyrelsen planlægger desuden at give forbrugerne yderligere information om pesticid-rester i frugt og grønt. Denne information skal give forbrugerne viden, der kan bruges til at fo-retage indkøb af fødevarer på et mere oplyst grundlag.3. Udbredelse af principper for integreret plantebeskyttelseRammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider kræver, at al erhvervsmæssig an-vendelse af pesticider sker i henhold til principperne om integreret plantebeskyttelse – kaldetIPM (integrated pest management). Der er med pesticidindsatsen i Grøn Vækst iværksat ensærlig IPM rådgivningsindsats rettet mod både landbruget og gartnerierhvervet samt udpeget7 bedrifter som demonstrationsjordbrug for IPM tiltag.4. Syn af sprøjteudstyrI henhold til krav i Rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider skal der etableresen synsordning for sprøjteudstyr. Der blev i Grøn Vækst derfor afsat midler til en sådan indsats,og regelgrundlaget blev fastsat i en bekendtgørelse i 2011, hvormed alle sprøjter skal være sy-net inden udgangen af 2016.5. Indberetning af pesticidforbrugFor at implementere EU-forordningen om statistik for pesticider, som kræver, at salgs- og for-brugsdata indberettes til EU Kommissionen, er der indført krav om, at jordbrugere årligt indbe-
397
retter deres pesticidforbrug til NaturErhvervstyrelsen. I den forbindelse er et nyt indberet-ningssystem blevet udviklet. Den første forbrugsperiode, der skulle indberettes, strakte sig fraaugust 2010 til juli 2011. Indberetningen skal være afsluttet 15. juni 2012. Ud over at give mu-lighed for at indberette pesticidforbruget til Kommissionen, vil det give en række oplysningerom pesticidforbruget på afgrødeniveau, som f.eks. vil kunne anvendes i forskningsmæssigsammenhæng.6. Øget kontrol med pesticidrester i fødevarer.For at Fødevarestyrelsen skulle kunne kontrollere fødevarer for pesticidrester er der blevet af-sat ekstra midler til at videreudvikle analysemetoder, så de dækker alle relevante fødevarer ogalle relevante pesticider.7. Udvikling af en uddannelse til forhandlere, der sælger pesticider til borgerneRammedirektivet kræver, at ikke bare de, der udbringer pesticider, skal have en uddannelse(sprøjtecertifikat), men også de, der forhandler pesticider, skal have et certifikat og dermed ha-ve tilegnet sig kompetence til at rådgive kunder om pesticider og de risici, der er forbundetmed deres anvendelse. Miljøstyrelsen planlægger derfor at ændre bestemmelserne, så der stil-les krav om, at forhandlere skal have den nødvendige uddannelse.8. Udvikling af moniterings- og varslingssystemerDer er afsat midler til udvikling af flere beslutningsstøttesystemer, moniteringssystemer ogvarslingssystemer med henblik på, at disse vil kunne danne et bedre grundlag for, at jordbruge-ren kan træffe beslutning om, hvornår der optimalt set er behov for en bekæmpelse af skade-voldere f.eks. med brug af kemiske pesticider. Hensigten er at minimere pesticidforbruget ogbegrænse landmandens omkostninger.Indsatsen blev indledt med udarbejdelse af en udredning, som blev gennemført af eksterneeksperter i 2011. Udredningen blev offentliggjort i juni 2012. Målet med udredningen var bl.a.at beskrive de nuværende systemer og de miljømæssige, økonomiske og produktionsmæssigegevinster ved systemernes brug, samt at identificere faglige mangler og øvrige barrierer for denuværende systemers anvendelse. Endvidere skulle udredningen opstille forslag til den fremti-dige udvikling på området med henblik på opnåelse af størst mulige miljøgevinster.Status er, at der i efteråret 2012 sendes udviklingsprojekter vedr. moniterings-, varslings- ogbeslutningsstøttesystemer i udbud for i alt 5 mio. kr.Målet er, at disse projekter i løbet af de næste 2-3 år skal levere faglig viden, som skal dannegrundlag for udvikling af kommende moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer medfokus på miljø- og sundhedsgevinster.Indsatsen forventes at fortsætte i den nye sprøjtemiddelstrategi for perioden 2013-2017.
398
30.9. BekæmpelsesmiddelforskningMiljøstyrelsens program for Bekæmpelsesmiddelforskning blev påbegyndt i 1989. Forsknings-programmet skal styrke den samlede viden om bekæmpelsesmidler. I de seneste år er der vedudvælgelsen af forskningstemaer blevet taget udgangspunkt i de mål og virkemidler, der er pe-get på i den tidligere regerings Grøn Vækst-aftale.Fremadrettet vil der blive fokuseret på målsætninger i den nye pesticidstrategi.Det overordnede sigte er, at der sker en reduktion i anvendelsen af bekæmpelsesmidler og enreduktion i belastningen af miljø og sundhed forårsaget af pesticider. Der er afsat ca. 20 mio.kr. årligt til denne forskning. Alle projekter offentliggøres i programserien ‘Bekæmpelsesmid-delforskning fra Miljøstyrelsen’. Der findes i dag over 130 rapporter i denne serie.30.10.Pesticidafgifter
Alle pesticider er pålagt en afgift, som betales af landmanden ved køb af bekæmpelsesmidler. Det år-lige provenu af denne afgift udgør ca. 500 mio. kr. Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften påbekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008 med senereændringer, tilbageført til erhvervet gennem et tilskud til erhvervets fonde (promilleafgiftsfondene),mens det resterende provenu er anvendt til finansiering af en række pesticidreducerende indsatserunder Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Afgiftsprovenuet oppebæres på finansloven underSkatteministeriet og overføres herefter til Fødevareministeriet og Miljøministeriet til finansiering afde nævnte indsatser.Fra og med 2010 er der som led i den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst fra 2009 indførten ændret overførsel af afgiftsprovenuet. Med den ændrede overførsel tildeles fondene et fastbeløb svarende til afgiftsprovenuet ved den politisk fastsatte målsætning om en behandlings-hyppighed på 1,7. Således overføres der fra 2010 årligt 250 mio. kr. fra Skatteministeriet tilpromilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug under Fødevareministeriet. Det reste-rende årlige afgiftsprovenu overføres til Fødevareministeriet og Miljøministeriet.Tilbageførsel af pesticidafgiftsprovenuet (fra 2011) til anvendelse i 2013 er fordelt således:••••250,0 mio. kr. til Fødevareministeriets promillemidler til promilleafgiftsfondene og Fon-den for økologisk landbrug,65,4 mio. kr. til forskellige pesticidaktiviteter under Miljøministeriet14,5 mio. kr. til forskellige pesticidaktiviteter under Fødevareministeriet147,1 mio. kr. til øvrige aktiviteter under Fødevareministeriet som led Grøn Vækst-aftalen.I bilag 10 er vist den nærmere fordeling af pesticidafgiftsprovenuet for såvel Fødevareministe-riet som Miljøministeriet, herunder de konkrete aktiviteter, som midlerne er fordelt til.
399
Det indgår i den tidligere regerings Grøn Vækst-aftale, at pesticidafgiften skal omlægges fra enværdiafgift til en afgift på bekæmpelsesmidlets afledte virkninger på natur og miljø. Endvidereblev der lagt op til en forøgelse af afgiftsprovenuet, ligesom det blev forudsat, at merprovenuetfra afgiftsomlægningen tilbageføres til erhvervet via nedsættelse af grundskatter på produkti-onsjord. Det er forventningen, at omlægningen af afgiften vil være et væsentligt virkemiddel tilnedbringelse af pesticidbelastningen.Den nuværende regering har forfulgt sporet fra Grøn Vækst-aftalen og har med en lovændring iforåret 2012 ændret pesticidafgiften – i grove træk – som forudsat af den tidligere regering.Loven træder i kraft, når den er statsstøttegodkendt af EU-kommissionen. Ændringen af afgif-ten ændrer således ikke på den forudsatte overførelse af det eksisterende afgiftsprovenu tilFødevareministeriet og Miljøministeriet på 572,1 mio. kr. i 2010 og 500 mio. kr. i 2011 årligtherefter, herunder 250 mio. kr. årligt til erhvervets fonde.
400
DEL 5: KLIMA OGKLIMATILPASNING
401
402
31. DrivhusgasserI dette kapitel redegøres for udviklingen i drivhusgasudledningerne fra landbrug og arealan-vendelse siden 1990, og den seneste fremskrivning frem til 2020 beskrives. Herefter redegøresfor status på opfyldelsen af Danmarks nationale og internationale mål og forpligtelser på kli-maområdet. Til sidst beskrives en række mulige klimatiltag i landbruget samt hvilke opgørel-sesmetoder, der anvendes ved den danske drivhusgasrapportering.31.1. Drivhusgasser i landbrugetDansk landbrug er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser, primært metan (CH4) oglattergas (N2O), men også i mindre grad CO2(kuldioxid). Metan stammer især fra kvæg og hus-dyrgødning, mens lattergas primært dannes ud fra landbrugets forbrug af kvælstof i handels-og husdyrgødning. CO2kan enten lagres i organisk materiale eller udledes ved nedbrydning aforganisk materiale samt ved forbrænding af fossil energi.Landbrugets største bidrag til drivhusgasudledningen kommer fra metan og lattergas, bl.a. for-di disse drivhusgasser har hhv. 21 og 310 gange kraftigere drivhuseffekt end CO2. Der er enrække kilder til drivhusgasser i landbruget, hvoraf de væsentligste er metan fra husdyrenesfordøjelsessystem, og lattergas fra anvendelse af gødning. I det følgende skitseres de primæreprocesser og kilder til landbrugets drivhusgasser.MetanMetan dannes ved nedbrydning af organisk stof under helt iltfrie forhold, som man bl.a. finder idyrs fordøjelsessystem og i permanent vandmættede miljøer. Drøvtyggeres fordøjelse er denstørste enkeltkilde til metan i dansk landbrug. I gyllelagre er der desuden gode betingelser fordannelse af metan, hvilket dog også afhænger af gyllens sammensætning og temperaturen i la-geret.Udledningerne af metan kan bl.a. reduceres ved at optimere fodringen af kvæg. Avl efter merehøjtydende køer, kan desuden medvirke til, at et færre dyr kan producere samme mængdemælk og kød. Derved kan den samlede drivhusgasbelastning pr. produceret kg produkt reduce-res. Metan fra gylle kan reduceres effektivt ved behandling i et biogasanlæg, hvilket desudenmedvirker til at erstatte fossile brændsler, f.eks. naturgas. Ved at forsure gyllen med f.eks.svovlsyre opnås reduktion af metan og samtidig reduceres tabet af ammoniak.
403
LattergasStørstedelen af lattergasudledningen stammer fra kvælstof, som tilføres landbrugsjorden enteni form af husdyrgødning eller som handelsgødning. Lattergas dannes primært som mellempro-dukt i jordens kvælstofkredsløb. Det kan enten ske ved omdannelse af ammonium til nitrat (så-kaldt nitrifikation) og ved omdannelse af nitrat til frit kvælstof (såkaldt denitrifikation). Proces-serne i kvælstofkredsløbet påvirkes af en række forskellige forhold i jorden, bl.a. tilgængelighe-den af ilt, vandindhold og organisk stof samt jordens pH-værdi. Udledninger af lattergas fore-kommer især fra dyrket jord og fra gødningslagre. Desuden dannes der lattergas fra det kvæl-stof, som tabes ved ammoniakfordampning i husdyrproduktionen når recirkuleres i kvælstof-kredsløbet og fra udvasket nitrat til vandmiljøet.Da kvælstoffet cirkulerer i naturen, vil en reduktion i kvælstofmængden ét sted have effekt påden samlede lattergasemission. Udledningen af lattergas kan reduceres ved at begrænse deprocesser, der danner lattergas samt ved at reducere kvælstoftabet, f.eks. ved ammoniakfor-dampning og nitratudvaskning. En forøget kvælstofudnyttelse, bl.a. ved øget kvælstofoptagelsefra handelsgødning og omdannelse af organisk bundet kvælstof i husdyrgødning til uorganiskkvælstof inden udbringning, vil også give en reduktion i udledningen af lattergas. Dette opnåsbedst ved at tildele de rette mængder gødning på de rigtige tidspunkter.Kuldioxid (CO2)Landbrugets udledning af CO2stammer især fra nedbrydningen af organisk kulstof i jord ogplanter. Kulstofindholdet i landbrugsjord kan øges gennem tilførslen af afgrøderester og hus-dyrgødning. Desuden spiller dræning og bearbejdning af jorden en rolle for kulstofomsætnin-gen. Græsmarker er særligt velegnede til at optage og lagre kulstof. Flerårige energiafgrødersom energipil kan også bidrage til kulstoflagring.Reetablering af vådområder på lavtliggende drænede jorde med et højt indhold af humus erogså en metode til at øge kulstoflagringen, da nedbrydningen af organisk stof vil standse nårjorden sættes under vand.31.2. Udvikling i landbrugets drivhusgasudledningerI 2010 udgjorde udledningerne fra landbrugssektoren (kun metan og lattergas) 16 pct. af dentotale danske udledning af drivhusgasser. I henhold til de gældende internationale regler opgø-res landbrugets udledninger som følge af arealanvendelse og energiforbrug separat. I figur 31.1nedenfor ses landbrugets drivhusgasudledninger opgjort i CO2-ækvivalenter for årene 1990 til2010.
404
Figur 31.1: Emissioner af drivhusgasserne metan og lattergas fra dansk landbrug i perioden 1990 til 2010.Kilde: Nielsen et al. 2012
Det ses, at udledningerne fra landbruget er faldet fra 12,5 mio. tons CO2-ækv. i 1990 til 9,5 mio.tons i 2010, svarende til en reduktion på 24 pct. Lattergas vejer tungest i udledningerne afdrivhusgasser fra landbruget og udgjorde i 2010 56 pct. af udledningerne opgjort i CO2-ækv.Reduktionen i landbrugets udledninger skyldes hovedsageligt reduktion i lattergas emissionen(primært fra landbrugsjord), mens metan emissionerne er næsten uændrede gennem årene.Reduktion i lattergasudledningerne er især sket i frem til 2003, hvorefter udledningerne harværet mere eller mindre konstante. Årsagen til at landbruget har reduceret udledningen af lat-tergas, er vandmiljøplanernes krav om reduktion i anvendelsen af kvælstof. Vandmiljøplanernehar reduceret landbrugets forbrug af handelsgødningen og sat krav om øget udnyttelse kvæl-stof fra husdyrgødning (se evt. kapitel 26 om vandmiljø).Der er sket et meget lille fald i emissionen af metan i perioden 1990-2010. I 2010 udgjorde me-tan fra fordøjelse ca. 30 pct. af landbrugets samlede drivhusgasemissioner, hvoraf 85 pct.stammer fra kvæg, og 10 pct. stammer fra svin. I årene fra 1990 til 2010 er der sket et mindrefald i antallet af kvæg, På trods af faldet er metan fra husdyrgødning øget en smule siden 1990,fordi landbruget i perioden er overgået til gyllebaserede gødningssystemer i stedet for fastgødning. Da posten udgør en relativt lille andel, rykker det alt i alt ikke meget ved landbrugetssamlede udledninger. Det skal nævnes, at der er en vis usikkerhed i opgørelserne af metan oglattergas fra landbruget.
405
31.3. Udledning af drivhusgasser fra arealanvendelseUdledninger fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skov (internationalt ogsåkaldet ’land use land use change and forestry’ eller LULUCF) omfatter altovervejende CO2. LU-LUCF sektoren opgøres særskilt fra landbrugssektoren, når Danmark afrapporterer om udled-ningen af drivhusgasser. Indenfor LULUCF-sektoren indgår der både optag og udledninger afdrivhusgasser.I tabel 31.1 ses udledningerne i LULUCF-sektoren opdelt i hovedkategorier. Det største positivenettobidrag er fra dyrkede jorder, hvor der dog er sket et fald i emissionerne siden 1990 ogfrem til 2010. I kategorien skov er der både år med betydeligt netto-optag og netto-udledninger, hvilket både skyldes skovrejsning og -fældning, men også afspejler årlige variatio-ner i temperatur og nedbør.Som det fremgår af tabellen, har CO2-udledningerne svinget betydeligt, og da der samtidig erbetydelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af kulstoflagring, er det vanskeligt at tegneet entydigt billede af udviklingen. Det er især bidraget fra skovene, som varierer fra år til år,mens CO2fra dyrkede jorder og vedvarende græs er faldet betydeligt gennem perioden.Tabel 31.1: Emissioner (tusind ton CO2-ækv.) fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse (LU-LUCF), 1990-2010. Negative tal angiver en binding mens positive tal angiver en udledning
SkovDyrket jordVedvarende græsVådområderByerØvrigt landSumKilde:Nielsen et al. 2012
1990-8364.64240687104-4.403
1995-9164.0021974967-3.399
20001.9153.41937034136-5.874
20051.0693.20020341110-4.623
2010-5.6893.1851860134--2.184
Alt i alt er der sket en reduktion i drivhusgasemissionerne siden 1990 fra arealanvendelse, bl.a.fra dyrket jord. Dette skyldes en række forhold, bl.a.:••••••Ophør af halmafbrændingen i 1990 har medført en øget indarbejdning af organiskmateriale i jordenArealet med organiske landbrugsjorde, er reduceret fordi mange af jordene kun harhaft et tyndt lag organisk materiale, som er forsvundet siden kortlægningen i 1975.Øget krav om efterafgrøder, som indarbejdes i jordenEt reduceret kalkforbrugStigende mængde biomasse i levende hegnUdtagning af organiske jorder til anden anvendelse (vedvarende græs og vådområ-der)
406
Arealanvendelse, CO2-udledninger og internationale forpligtelserVed den danske ratificering af Kyotoprotokollen blev det besluttet at inkludere CO2-udledninger og -optag i LULUCF-sektoren siden 1990 i den danske reduktionsforpligtelse. Kyo-toprotokollens artikel 3.3 forpligter landene til at inkludere ændringer i kulstofbalancen fraskovhugst, nyplantning og genplantning i reduktionsforpligtelsen. Danmark har desuden valgtat medregne kulstoflagring fra forvaltning af skove, jorder og græsarealer (den såkaldte artikel3.4) med, som er en frivillig LULUCF-aktivitet.Lagring af kulstof i jord og biomasse indgår ikke i EU’s klima- og energipakke og tælles derforikke med i Danmarks EU-forpligtelse på klimaområdet i perioden efter 2012. EU-Kommissionenhar dog i marts 2012 fremlagt forslag til nye opgørelsesregler for LULUCF, som er i overens-stemmelse med det regelsæt, der blev vedtaget i 2011 på klimakonventionens COP17-møde iDurban. EU-kommissionens forslag lægger op til, at der indtil videre fortsat ikke fastsættes re-duktionsmål for LULUCF-sektoren, men at der alene ændres på opgørelses- og rapporterings-reglerne. Der skal derfor først på et senere tidspunkt evt. træffes beslutning om, hvorvidt man iEU vil opstille reduktionsmål for LULUCF-sektoren.31.4. Fremskrivning af landbrugets drivhusgasudledningerI Aarhus Universitets (DCE’s) fremskrivning for perioden 2010-2030 (Nielsen et al., 2011) esti-meres det, at udledningen af drivhusgasser (metan og lattergas) fra landbrug reduceres medca. 8 pct. i perioden fra 2009 til 2020.I fremskrivningen er følgende tiltag bl.a. inkluderet:•••Det forventes ammoniakreducerende tiltag i et stort antal stalde, hvilket påvirkerudledningen af lattergas.En øget mængde husdyrgødningen forventes at blive afgasset i biogasanlæg, hvilketvil reducere udledningen af drivhusgasser fra lagret husdyrgødning.Det forventes, at landbrugsarealet reduceres (bl.a. pga. etableringen af randzoner),hvilket medfører et mindre handelsgødningsforbrug og dermed en lavere lattergas-udledning.••••••For husdyr forventes det, at antallet af malkekøer falder frem til 2013 (primært pga.EU’s mælkekvoter). Fra 2014 og frem holdes antallet af malkekøer konstant.For svin forventes antallet af søer at være stabilt, men med øget effektivitet og øgetproduktion af smågrise og slagtesvinFor arealanvendelse forventes det, at CO2-bindingen i nye skove som følge af skov-rejsningen vil være nogenlunde konstant de kommende år.Afskovningen forventes at på ligge et konstant niveau, som svarer til ca. 10 pct. afoptaget i nye skove.Der forventes et varmere klima, som vil øge nedbrydningen af organisk materiale ijorden, hvilket øger CO2-udslippet.Øget udtagning af halm til andre formål i stedet for indarbejdelse i jorden (kulstof-lagring) og mindre mængde husdyrgødning pga. biogasbehandling.
407
Tabel 31.2 viser udledningerne af metan og lattergas fra landbruget samt udledninger knyttettil landbrugets arealanvendelse i 2009 og fremskrevet til 2020. Udledningerne forventes at væ-re faldende både for metan og lattergas, men stigende for landbrugets arealanvendelse.Tabel 31.2: Fremskrivning af udledninger af drivhusgasser fra forskellige kilder i landbruget (mio. tonCO2-ækv/år) for 2009 til 2020
2009MetanLattergasLULUCF*I alt4,095,521,3610,97
20203,885,222,3011,17
Ændring-0,27-0,470,940,20
Ændring(pct.)-7-9702
*Sum af kategorierne dyrket jord og vedvarende græsKilde: Nielsen et al. 2011
Det fremgår, at der forventes en reduktion i metan og lattergasudledningerne på i alt 0,74 mio.ton CO2-ækv. fra 2009 til 2020, hvilket svarer til en samlet reduktion på 8 pct. Dette skal dogses i sammenhæng med en forventet øget udledning fra arealanvendelse (LULUCF-sektoren) påi alt 0,94 mio. ton CO2-ækv., som betyder, at der samlet set forventes øget netto-udledning på0,20 mio. CO2-ækv. i perioden. Det skal dog understeges, at der er betydelig usikkerhed i opgø-relserne og fremskrivningerne af LULUCF.31.5. Klimatiltag i landbrugetUdledningerne af landbrugets drivhusgasser er ikke omfattet af selvstændig, målrettet drivhus-gas-regulering. Vandmiljøplanernes begrænsning af kvælstofforbruget, kravene om bedre ud-nyttelse af kvælstof og efterafgrøder mv. har dog haft en positiv effekt i forhold til at reducereudledningen af især lattergas. Effektivisering af mælkeproduktionen har desuden reduceretklimabelastningen pr. produceret kg. mælk. Hertil kommer de seneste mange års skovrejs-ningsindsats og anden udtagning af landbrugsjorder til naturformål, som har haft en betydeligklimaeffekt.En række kendte tiltag, der kan reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget er analy-seret i forbindelse med Klimakommissionens arbejde samt i Dubgaard et al., 2010.Blandt de væsentligste tiltag, der er analyseret, er biogas fra gylle, forsuring af gylle, efter- ogmellemafgrøder, udtagning af lavbundsjorder, udtagning af højbund til vedvarende græs, skov-rejsning, plantning af energipil, anvendelse af nitrifikationshæmmere og reduktion af husdyr-produktionen.Ovenstående tiltag er analyseret i forhold til deres samlede reduktionspotentiale og i forhold tildrifts- og velfærdsøkonomiske omkostninger. Der er indregnet sideeffekter fra reduceret am-moniakfordampning og reduceret nitratudvaskning, og tiltagene er analyseret med og uden ef-fekterne fra kulstoflagring. Analyserne viser, at flere tiltag medfører samfundsøkonomiske ge-vinster, især på grund af de positive sideeffekter i forhold til reduceret nitrat- og ammoniakud-
408
ledning. Blandt de mest omkostningseffektive tiltag er udtagning af lavbundsjord, biogas fragylle, forsuring af gylle, reduktion i kvægbestand, skovrejsning på sandjord, energipil samt an-vendelse af efterafgrøder på sandjord.I forbindelse med regeringens kommende klimaplan, som forventes ultimo 2012, vil der blivegennemført nye, supplerende og opdaterede analyser af klimavirkemidler.31.6. Danmarks klimamål og -forpligtelserRegeringen har med regeringsgrundlaget sat et mål at reducere Danmarks samlede udledningaf drivhusgasser med 40 pct. i 2020 set i forhold til 1990 niveauet. Danmark har derved fastsatet af de mest ambitiøse nationale klimamål i verden.Energiaftalen, der blev indgået i mart 2012, betyder, at Danmark i de kommende år vil udbyggeproduktionen af vedvarende energi bl.a. vindmøller, biogas og omlægning fra kul til biomassepå de store kraftvarmeværker. Indfasningen af en større andel af vedvarende energi i energi-forsyningen vil betyde, at energisektorens samlede udledning af drivhusgasser også reduceres.Det skal samtidig nævnes, at øget anvendelse af biomasse i energisektoren generelt fører tilmindre kulstoflagring i land- og skovbrug. Se kapitel 22 om bioenergi og biomasse for en nær-mere beskrivelse af energiaftalens initiativer vedrørende bioenergi.I forhold til opfyldelsen af 40 pct. målet viser Energistyrelsens foreløbige beregninger, at derudover initiativerne i energiaftalen, fortsat er en manko svarende til 6 pct.-point eller ca. 4 mio.ton CO2-ækv. Det forventes, at den resterende indsats primært skal ske udenfor kvotesektoren,dvs. primært i sektorerne landbrug og transport. Regeringen vil udarbejde en klimaplan i 2012,der bl.a. skal pege frem mod opfyldelsen af Danmarks klimamål i 2020.Klimaplanen forventes dels at bestå af en beskrivelse af konkrete virkemidler, der kan reducereudledningen af drivhusgasser fra ikke-kvotesektorerne (bl.a. landbrug, transport og affald) ogdels at indeholde en fremskrivning af Danmarks udledning af drivhusgasser.Regeringen har desuden til hensigt at fremlægge forslag til en klimalov i 2013, hvori Danmarksnationale klimamål og internationale klimaforpligtelser skal fremgå. Klimaloven forventes atskulle være en såkaldt rammelov, hvori Danmarks klimamål indskrives. Klimaloven vil samtidigfastlægge en procedure for løbende monitorering og evaluering af den samlede danske klima-indsats.Tabel 31.3 viser Danmarks mål og forpligtelser på klimaområdet. Foruden det nationale 40 %-mål, har Danmark en række supplerende internationale mål og forpligtelser på klimaområdet. Ihenhold til Kyotoprotokollen og EU’s interne byrdefordeling for perioden 2008-12, har Dan-mark f.eks. forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 pct. i forhold til1990-niveauet.
409
Af Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra marts 2011 fremgår det, at Danmark ser udtil at opfylde kyoto-målet ved udgangen af 2012. Opfyldelsen sker ved reduktioner foretaget iDanmark, suppleret med indkøb af CO2-kreditter fra klimaprojekter gennemført i Østeuropa ogi ulande. Landbrugssektoren har bidraget til opfyldelsen af Kyoto-målet, primært ved at redu-cere udledningen af lattergas, som er en konsekvens af Vandmiljøplanernes reduktion af kvæl-stofudvaskningen.I forbindelse med indgåelse af EU’s klima- og energipakke har Danmark forpligtet sig til at re-ducere drivhusgasudledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer (ekskl. LULUCF) med 20 pct.i forhold til 2005. Her er der tale om en lineær indfasning af målsætningen frem mod 2020 medgradvist skærpede årlige mål i perioden 2013-2020.Med energiaftalen forventer Energistyrelsen at udledningerne fra ikke-kvotesektoren reduce-res med 7-8 mio. ton CO2-ækv. for perioden 2013 til 2020 samlet set. I marts 2012 besluttederegeringen at overføre drivhusgasudledninger fra affaldsforbrænding til kvotesektoren. Samletset betyder de to tiltag, at Danmark forventes at ’overopfylde’ EU-forpligtelsen for de ikke-kvotebelagte sektorer. Energistyrelsen forventer derfor alene, at der vil være et udestående iforhold til den nationale målsætning om 40 pct. reduktion af drivhusgasser i 2020 ift. 1990,hvor der som tidligere omtalt udestår 6 pct.-point.
410
Tabel 31.3: Status for Danmarks nationale og internationale klimamål og -forpligtelser efter implemen-tering af initiativerne i energiaftalen
Regeringens klimapolitiske mål40 pct. reduktion i udledningen af driv-husgasser i 2020 i forhold til 1990-niveauet.
Klimapolitiske resultater af energiafta-len i 2020Med initiativerne i Energiaftalen forventesDanmark pt. at nå en drivhusgasreduktion på34 pct. i 2020 i forhold til 1990.
Danmarks klimapolitiske forpligtelserReduktionsmål for de ikke-kvotebelagtesektorer for perioden 2013-2020 (EU’sklima- og energipakke).Der er tale om et gradvist stigende målmod 20 pct. reduktion i udledningen afdrivhusgasser i 2020 sammenlignet med2005-niveauet.21 pct. reduktion i samlede drivhusgas-udledninger i perioden 2008-2012 i for-hold til 1990. (Kyotoprotokollen)Med initiativerne i Energiaftalen og med be-slutningen om at overføre emissioner fra af-faldsforbrænding til kvotesektoren forventesdet, at Danmark opfylder EU-forpligtelsen forde ikke-kvotebelagte sektorer i 2020.
Målet forventes opfyldt.
EU’s langsigtede klimamål80-95 pct. reduktion af EU’s samlede ud-ledninger i 2050 i forhold til 1990 – somled i samlet indsats i industrialiseredelande. Der er ikke tale om et bindendemål, og der er fortsat ikke besluttet enbyrdefordeling mellem EU-landene.Kilde: Klima- Energi og Bygningsministeriet 2012
Med hensyn til indfrielse af EU’s langsigtedereduktionsmål i 2050 er Danmark med enforventet reduktion på 40 pct. i 2020 nået re-lativt langt, sammenlignet med de andre EUlande.
Hertil kommer, at EU har sat et langsigtet mål om 80-95 pct. reduktion af drivhusgasser i 2050,sammenlignet med 1990-niveauet. Der er endnu ikke tale om forpligtende mål for de enkeltemedlemslande, og der udestår desuden en byrdefordelingsaftale, der fastsætter reduktionsmålpå det nationale niveau. Med fuld indfasning af energiaftalen forventes en samlet reduktion på34 pct. sammenlignet med 1990, hvilket betyder at Danmark er et af de mest ambitiøse landemed hensyn til vedtagelsen af initiativer, der kan bidrage til indfrielse af EU’s langsigtede kli-mamål.
411
31.7. Opgørelsesmetoder for drivhusgasserUdledninger af drivhusgasser fra landbrugskilder er betinget af komplekse samspil mellem bio-logiske, fysiske og kemiske forhold, hvor også miljøforhold som f.eks. jordtype og klima spilleren stor rolle. Hertil kommer, at teknologier og driftsledelse har stor indflydelse på udlednin-gernes størrelse. Det er alt sammen forhold, som vanskeligt lader sig repræsentere i den natio-nale opgørelse. Der er en række muligheder for at forbedre opgørelsesmetoderne, men detteforudsætter en bedre forståelse af emissioner under danske dyrknings-, jordtype- og klimafor-hold.De nationale opgørelser af drivhusgasemissioner skal ske ud fra guidelines udarbejdet af FN’sKlimapanel (IPCC). De årlige opgørelser udarbejdes af DCE og afleveres til FN under Klimakon-ventionen (UNFCCC). Herudover udarbejdes der et særskilt regnskab under Kyoto-aftalen. Kyo-to-regnskabet bygger på de samme principper som opgørelsen under Klimakonventionen, mener alligevel forskelligt, primært med hensyn til opgørelsen af udledninger fra arealanvendelse.IPCC udgav en ny guideline i 2006 på baggrund af ny viden, som på landbrugsområdet vil æn-dre de anvendte emissionsfaktorer. En implementering af den nye viden i de nationale opgø-relser kan ikke ske før disse er godkendt af UNFCCC, hvilket tidligst vil ske i 2013.På landbrugsområdet betyder de nye guidelines generelt at:••••Metanudledning fra husdyrs fordøjelse har været underestimeret med ca. 8 pct.Lattergas fra udbragt husdyr- og handelsgødning er overestimeret med ca. 20 pct.Lattergas fra udvasket kvælstof er overestimeret med ca. 65 pct.Lattergas fra kvælstoffiksering hos bælgplanter har tidligere indgået, men ny videntyder på, at bidraget er meget lille, og derfor regnes der ikke længere med detteSamlet set vil en overgang til de nye guidelines reducere det absolutte niveau for drivhusgas-emissioner fra landbrugssektoren med 10-20 pct. for hele tidsperioden 1990 til 2010. Analyseaf konsekvenserne for Danmarks klimamål og forpligtelser, herunder størrelsen af mankoen iforhold til den nationale målsætning i 2020, pågår pt. på initiativ af Energistyrelsen.De største udfordringer i den fremtidige drivhusgasopgørelse er usikkerhed på de anvendteemissionsfaktorer afhængig af bl.a. jordtype og dyrkningsform, samt usikkerhed med hensyn tilemissionsopgørelsen som følge af effekterne af ny teknologi. Implementeringen af IPCC’s 2006guidelines vil dog generelt mindske usikkerhederne for opgørelsen af drivhusgasser fra land-bruget.Den nationale opgørelse af drivhusgasser fra dansk landbrug, inddrager ikke de drivhusgasud-ledninger, der sker uden for Danmarks grænser, f.eks. som følge af at dansk landbrug importe-rer foder fra andre lande (bl.a. sojaskrå fra Brasilien og Argentina). Der findes dog metoder til
412
at sammenligne klimabelastningen ved produktion af fødevarer, og som kan anvendes til atsammenligne forskellige landes gennemsnitlige drivhusgasudledninger per produceret enhed. Ibilag 11 refereres to videnskabelige studier, der sammenligner drivhusgasudledningerne (pr. kgprodukt) ved produktion af forskellige animalsk fødevarer ved hjælp af såkaldte livscyklusvur-deringer.
413
32. KlimatilpasningI dette kapitel redegøres for initiativer til klimatilpasning med særlig fokus på initiativer, som errelateret til landbrug og arealanvendelsen i det åbne land. Der redegøres for politiske mål samtstatens og kommunernes konkrete opgaver i forhold til klimatilpasning. Endvidere redegøresfor det igangværende arbejde med at udvikle den nationale lovgivning, herunder særligt im-plementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv, hvori der bl.a. indgår en udpegning af områdermed risiko for oversvømmelse. Afslutningsvist beskrives den eksisterende stormflods- ogstormfaldsordning, og der beskrives et konkret eksempel på et klimatilpasningsprojekt.Klimatilpasning i form af udfordringer og muligheder for landbrugets dyrkningsvilkår, herunderændret afgrødevalg og muligheder for evt. at øge produktionen som følge af højere temperatu-rer og en længere vækstsæson er beskrevet i kapitel 4 om arealanvendelse og ressourcegrund-lag.32.1. Forventede klimaændringerDe forventede ændringer i klimaet frem mod 2050 er, at det bliver varmere på alle årstider, ogder vil være behov for håndtering af stigende mængder nedbør, som primært vil falde om vin-teren. Der vil samtidig også være behov for håndtering af flere intensive regnskyl og skybrud.Samtidig vil havspejlet stige, og antallet af stormflodshændelser samt muligheden for erosionvil øges. Samlet set vil dette betyde en øget risiko for oversvømmelse af lavtliggende arealer idet åbne land og langs med fjorde og kyster. De forventede klimaændringer er nærmere be-skrevet i rapportens kapitel 4.Klimaændringernes påvirkninger af både landbrugs- og naturarealer vil være mærkbare. Land-brugsarealer vil i stigende grad blive oversvømmet og både kystnatur, natur i ådale, tørvemo-ser samt en række plante- og dyrearter vil blive påvirket af klimaændringerne. Muligheden fornye arter kommer til, herunder nye invasive arter, vil tilsvarende øges. En uddybende beskri-velse af klimaændringernes betydning for natur, skov- og landbrug findes påwww.klimatilpasning.dk.32.2. Strategi for klimatilpasningKlimatilpasning kom første gang for alvor på den politiske dagsorden med den tidligere rege-rings strategi for klimatilpasning i 2008. Strategien beskrev konsekvenser af klimaændringer foren række sektorer, og hvilke muligheder for klimatilpasninger der i forlængelse heraf kunneiværksættes.I forlængelse af strategien blev der igangsat en informationsindsats, herunder etablering af enklimatilpasningsportal, og der blev udarbejdet en forskningsfaglig strategi og et tværgående,nationalt koordinationsforum for klimatilpasning mellem offentlige myndigheder. Derudovermedførte strategien ikke direkte nye konkrete initiativer til klimatilpasning i de enkelte sam-
414
funds- og erhvervssektorer. Det var op til de enkelte ressortansvarlige myndigheder i de for-skellige sektorer at foretage opfølgning på eget initiativ.32.3. Regeringsgrundlaget 2011I regeringsgrundlaget fra efteråret 2011 lægges der op til en række initiativer målrettet klima-tilpasning. Der skal etableres en task force, der har som opgave at koordinere den statslige ind-sats i forhold til klimatilpasning. I task forcen indgår også et rejsehold, som har til opgave athjælpe kommunerne med at udarbejde kommunale handlingsplaner for klimatilpasning, der (jf.regeringsgrundlaget) skal være klar inden udgangen af 2013. Task forcen skal desuden sikre, atder sker en hurtig implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv.Af regeringsgrundlaget fremgår det endvidere, at vandløbs- og vandforsyningslovene skal mo-derniseres, samt at vandselskaberne muligheder for at finansiere klimatilpasning skal undersø-ges, herunder om der er behov at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselska-ber og myndigheder med henblik på at fremme klimatilpasning (status herfor fremgår neden-for).32.4. Task Force for klimatilpasningTask force for klimatilpasning er en enhed i Miljøministeriet, der som nævnt har til opgave ativærksætte en målrettet indsats i forhold til klimatilpasning. Task forcen skal bl.a. stå for at ko-ordinere udarbejdelsen af en kommende national handlingsplan for klimatilpasning, der for-ventes i efteråret 2012. Den skal desuden sikre, at der sker en hurtig implementering af EUoversvømmelsesdirektiv, facilitere et rejsehold der skal bistå kommunerne med klimatilpasningog forberede lovændringer mv., der samlet set skal styrke klimatilpasningsindsatsen.Der er etableret et tværministerielt embedsmandsudvalg til at understøtte arbejdet i task for-cen, som desuden skal bidrage til at koordinere på tværs af ministerier og sektorer. Embeds-mandsudvalget består af repræsentanter fra ministerier, der er involveret i klimatilpasning.I tilknytning til task forcen er der nedsat et nationalt dialogforum for klimatilpasning. Medlem-merne af dialogforum er personligt udpeget og fungerer som rådgivere for ministeren. Det erogså tanken, at dialogforum skal medvirke til at identificere og diskutere de centrale udfordrin-ger for fremtiden og mulige løsninger.32.5. Handlingsplan for klimatilpasningDen kommende nationale handlingsplan for klimatilpasning tager udgangspunkt i den tidligereregerings klimatilpasningsstrategi.Formålet med handlingsplanen, der skal udarbejdes af det tværministerielle embedsmandsud-valg, er at skabe et fornyet, opdateret overblik og bidrage til øget koordination af statens sam-lede klimatilpasningsinitiativer.
415
Arbejdet er opdelt i to faser. I fase 1 kortlægges konsekvenserne af klimaforandringerne samtmuligheder og barrierer for klimatilpasning. Embedsmandsudvalget har afsluttet kortlægnings-arbejdet og udarbejdet en rapport, som er godkendt af regeringen i maj måned. Rapportenforventes offentliggjort som baggrundsrapport om nogle måneder samtidig med den kommen-de handlingsplan. Rapporten beskriver konsekvenser af klimaændringerne, allerede gennem-førte eller igangsatte tiltag, samt hvad der kan gøres fremadrettet og eventuelle barrierer her-for.I fase 2 skal embedsmandsudvalget udarbejde den nationale handlingsplan, hvor der sættesfokus på den fremadrettede klimatilpasningsindsats. Handlingsplanen forventes at indeholdeforslag til initiativer, der kan bidrage til at sikre klimatilpasning, herunder oplæg til modernise-ring af relevant lovgivning. I arbejdet tages der bl.a. højde for økonomiske effekter og positivesynergieffekter af klimatilpasning i forhold til miljøet, sundhed og mulig understøttelse af mar-keder for nye teknologiske løsninger.Handlingsplanen vil fokusere på overordnede indsatsområder, f.eks. lovgivningsmæssige ram-mer, vidensopbygning, videndeling og rådgivning, samarbejde og koordineret indsats på tværsaf både sektorer, myndigheder, erhvervsliv og borgere, grøn omstilling og klimatilpasning i eninternational kontekst. Det er hensigten at de enkelte indsatsområder kan lede frem til en ræk-ke mulige initiativer, som regeringen vil have mulighed for at igangsætte. Handlingsplanen for-ventes færdig i efteråret 2012.32.6. Lovændringer 2011-2012Ved en ændring af planloven i 2011, blev det tydeliggjort, at kommunerne kan anføre klimatil-pasning eller forureningsforebyggelse som lovlige planlægningsmæssige begrundelser. En lo-kalplan skal dog fortsat angå arealrelaterede dispositioner, og der kan kun fastsættes lokal-planbestemmelser for de forhold, der fremgår af det såkaldte lokalplankatalog.Ved en ændring af vandsektorloven i 2012 er reglerne for miljømål og servicemål blevet klare-re, herunder hvad der forstås ved miljømål og service mål, hvem der kan beslutte dem, og un-der hvilke betingelser udgifterne til opfyldelse af målene kan indregnes som tillæg til vandsel-skabernes prisloft. Et eksempel er hvilke klimatilpasningstiltag, der kan gives tillæg for.32.7. Lokale handlingsplaner for klimatilpasningDer er under task forcen i Miljøministeriet i 2012 etableret et rejsehold, der skal vejlede kom-munerne og forsyningsselskaber i arbejdet med de kommunale handlingsplaner for klimatil-pasning. I løbet af de første fem måneder har rejseholdet været i kontakt med 30 af landets 98kommuner.De kommunale klimatilpasningsplaner skal forebygge konsekvenserne af oversvømmelse franedbør, grundvand, vandløb og hav. Indholdet i en plan er en kortlægning af oversvømmelses-risikoen og en prioritering af forebyggelsesindsatsen.
416
Via task forcen og rejseholdet i Miljøministeriet vil der løbende blive udarbejdet nyt vejled-ningsmateriale til kommunerne og andre interessenter, bl.a. med henblik på udarbejdelse af delokale handlingsplaner for klimatilpasning. Task forcen administrerer også hjemmesidenwww.klimatilpasning.dk,der løbende opdateres med ny viden om klimatilpasning.Som en del af arbejdet med at understøtte kommunernes indsats arbejder man i Miljøministe-riet på, at udarbejde kort over områder der potentielt er oversvømmelsestruede, og som dæk-ker alle Danmarks arealer inkl. landbrugsarealer og naturområder mv. Det er derfor endnu ikkeundersøgt i detaljer, hvordan oversvømmelser kan have konsekvenser for landbrugsarealer.Der fremsættes et forslag til ændring af miljøbeskyttelsesloven i oktober 2012, der giver kom-munerne mulighed for at anmode spildevandsforsyningsselskaberne om en kortlægning af for-ventede oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg. Kommunerneskal kombinere denne kortlægning med kortene udleveret af staten og således udarbejde etsamlet oversvømmelseskort for hele kommunen.I tillæg til oversvømmelseskortlægningen arbejdes der også for, at tilvejebring en landsdæk-kende værdikortlægning, så det er muligt at sammenholde placeringen af værdier med risikoenfor oversvømmelser mv.. Kortlægningen vil fokusere på værdier knyttet til bygningsmassen.Værdier, der knytter sig til andre arealer, kan indarbejdes af kommunerne, herunder ogsålandbrugsarealer. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at beskrive den økonomiske be-tydning for samfundet og for landbrugserhvervet. Værdikortlægningen er et element i densamlede risikokortlægning, som kommunerne skal foretage for at kunne lave en prioritering afforebyggelsesindsatser i forhold til oversvømmelsesområderne.Den kommunale klimatilpasning i form af risikokort og indsats skal indskrives i kommuneplan2013, hvorved den bliver integreret med kommunens øvrige planlægning.32.8. Kommuneaftale 2012I den seneste økonomiske aftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen fra juni2012, er der enighed om nye investeringer i klimatilpasning. Aftalen har følgende tre elemen-ter:•••Kommunerne løfter investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5mia. kr. i 2013.Forsyningsselskaberne får bedre muligheder for at understøtte kommunale indsatser,som styrker afledning og håndtering af regnvand.Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der in-deholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik ogprioriterer indsatsen.
417
En nærmere udmøntning af kommuneaftalen skal forhandles mellem ministerierne, KL ogkommunerne. Der skal efter planen ske en evaluering af indsatsen i 2015. Evalueringen omfat-ter bl.a. indsamling af erfaringer fra udarbejdelse af de kommunale klimatilpasningsplanersamt erfaringer med de nye regler for takstfinansiering.Regeringen vil i forlængelse af kommuneaftalen i efteråret 2012 igangsætte en analyse af spil-devandsområdet. Det vil som et led heri blive undersøgt, om kommunerne har de rette værk-tøjer som myndighed på klimatilpasningsområdet.32.9. EU’s oversvømmelsesdirektivDe senere års oversvømmelser i flere europæiske lande har været en medvirkende årsag til, atEU i 2007 har vedtaget et oversvømmelsesdirektiv, som EU-landene nu skal gennemføre natio-nalt frem mod 2015. Direktivets formål er at mindske risikoen for og skadenved oversvømmelser ved både flodnære områder og kystområder. Direktivet skal udrulles imedfør af direktivet i tre plantrin:Først skal medlemsstaterne foretage en foreløbig undersøgelse af risici for oversvømmelser ogidentificere udsatte områder i 2011 (1. plantrin). Dernæst skal medlemslandene udvikle etoversvømmelsesrisiko-kort frem mod 2013, der kortlægger risici for oversvømmelse ved eks-treme vejrhændelser og den samfundsmæssige omkostning, der er forbundet med oversvøm-melserne (plantrin 2). I 2015 skal medlemsstaterne have udviklet planer for forvaltningen af ri-sikozonerne (plantrin 3). Planerne skal forebygge samfundsmæssige skader, forebygge over-svømmelser. Efterfølgende skal der ske en revision af de omtalte plantrin i hhv. 2018, 2019 og2021 og derefter hvert 6. år.Oversvømmelsesdirektivet giver mulighed for at tage miljøhensyn, når direktivet skal imple-menteres, og kan derfor implementeres i sammenhæng med f.eks. Vandrammedirektivet. Mankan fjerne diger langs med floder, åer og vandløb - som man bl.a. har gjort langs med Elben iTyskland - for igen at give vandet muligheder for at brede sig ud over arealer, hvor det evt. og-så kan være til gavn for naturen og måske bidrage til at genoprette nogle af tidligere tiders lavt-liggende våde områder.Oversvømmelsesdirektivet er implementeret i Danmark gennem lov om vurdering og styring afoversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer (oversvømmelsesloven). Loven trådte i kraft de-cember 2009. I medfør af lov om kystbeskyttelse har transportministeren udstedt bekendtgø-relse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af sø-territoriet. I Danmark har man valgt alene at gennemføre oversvømmelsesdirektivet for så vidtangår overfladevand og ikke for kloakvand mv.I forlængelse af den vedtagne lovgivning har Naturstyrelsen sammen med Kystdirektoratet i2011 udpeget ti områder i Danmark, hvor der er en væsentlig risiko for oversvømmelse vedekstrem stormflod eller kraftig regn (trin 1 i direktivimplementeringen jf. ovenfor). Udpegnin-
418
gen af risikoområder er foretaget på baggrund af en screening af de potentielle oversvømmel-sestrusler og en efterfølgende høring hos kommunerne mv.I første omgang er følgende byer og områder identificeret som særligt udsatte: Aabenraa, Fre-dericia, Holstebro, Juelsminde, Korsør, Køge Bugt, Nakskov, Odense Fjord, Randers Fjord ogVejle. Af de ti områder er det alene Holstebro, der er identificeret som risikoområde udeluk-kende som følge af risiko for oversvømmelser fra det bagvedliggende opland og å-systemer. Ide resterende områder, er udpegningen sket som følge af risiko for oversvømmelser fra entenhavvand, ferskvand eller en kombination.Andet og tredje plantrin (jf. ovenfor) omfatter henholdsvis gennemførelse af en risikoanalysemed udarbejdelse af risikokort og efterfølgende udarbejdelse af risikostyringsplaner. Andetplantrin varetages af Miljøministeriet i samarbejde med Transportministeriet og tredje plantrinmed udarbejdelse af risikostyringsplaner varetages af de berørte kommuner.32.10.Klimatilpasningsprojekter
Selv om projekter med klimatilpasning som hovedformål er af relativ ny dato i Danmark, eropmærksomhed omkring klimatilpasnings-dimensionen i vandmiljø- og naturprojekter tiltagetbetydeligt, efter at klimatilpasning er kommet på den politiske dagsorden.Inden for de seneste fem år har flere kommuner og vandforsyningsselskaber iværksat projektermed det primære formål at tilpasse sig til klimaforandringerne. Nogle projekter er afsluttet,andre er i gang eller projekterede. Der findes f.eks. projekter i Greve, Aarhus, Frederikssund,Odense, Fredensborg, Hedensted, Egedal, København og Lolland kommune.Metoderne spænder vidt, og omfanget af de enkelte projekter er meget forskellige - fra opkøbaf oversvømmelsestruede huse med henblik på nedrivning og efterfølgende etablering af etgrønt område til etablering af tilbageholdelsesbassiner og dobbeltprofiler i vandløb, kontrolle-rede oversvømmelser og kystsikring mv.De mest typiske projekter i dag i det åbne land er dog fortsat projekter, hvor klimatilpasnings-dimensionen supplerer et andet hovedformål. Det kan eksempelvis være øget naturkvalitet,etablering af grønne korridorer, styrket biodiversitet og rekreative værdier samt projekter, derskal hindre udvaskning af næringsstoffer til åer, søer og hav. Eksempler herpå er f.eks. retable-ringen af Egå Engsø nord for Aarhus og etablering af grønne korridorer i Sollerup Skov på Syd-fyn. Der findes en større eksempelsamling på hjemmesidenwww.klimatilpasning.dk.En meredetaljeret beskrivelse af projektet Egø Engsø ved Århus er præsenteret i boks 32.1 nedenfor.
419
Boks 32.1.Eksempel på klimatilpasningsprojekt – Egø Engsø ved ÅrhusEgådalen ved Århus ligger i et tæt bebygget område med risiko for oversvømmelse ved kraftigregn og stigende havvand. Etableringen af et vådområde betyder, at der kan opsamles og lagresvand fra kraftigere regnskyl. Vådområdet fungerer således som et bufferareal, der kan lagre ogtilbageholde vand, f.eks. ved ekstreme nedbørshændelser.Projektet er oprindeligt iværksat i første halvdel af 00’erne som opfølgning på vandmiljøplan IImed det formål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Projektet er gennemført isamarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Amt og Skov- og NaturstyrelsenSelve projektområdet, der er på ca. 115 ha, er oprindeligt et lavtliggende engareal, som blevdrænet i 1950’erne med henblik på landbrugsdrift. I den centrale del af projektområdet er der idag en sø – Egø Engsø - der er op til 1,7 meter på de dybeste steder, men hvor vandstanden kanforøges med op til 1 meter afhængig af årstid og nedbørsforhold.
Figur 32.1: Terrænmodel for Egådalsystemet. Farverne på kortet viser terrænhøjden, hvor mør-keblå er lavest og rød højst. Den retablerede sø fra 2006 ses i den vestlige del i det mørkeblå om-råde.Omkostningerne til etablering af projektet har været ca. 20 mio. kr. (2006 niveau), som primærter anvendt til at kompensere de berørte lodsejere.
32.11. Stormflods- og stormfaldordningerneLov om stormflod og stormfald administreres af Stormrådet, som er et uafhængigt organ dertræffer afgørelser om erstatning i tilfælde af skader efter stormflod, stormfald samt ved over-svømmelser fra vandløb og søer.Rådet består af en uafhængig formand udpeget af erhvervs- og vækstministeren samt 8 med-lemmer, som repræsenterer kommuner, ministerier, forsikringsselskaber og Forbrugerrådet.Stormrådet rådfører sig med tilknyttede eksperter fra Kystdirektoratet (i spørgsmål om storm-
420
flod) og Naturstyrelsen (i spørgsmål om oversvømmelse fra vandløb og søer samt om storm-fald).Stormflods- og oversvømmelsesordningen er en generel katastrofeordning i forbindelse medskader forårsaget af stormflod og oversvømmelser fra vandløb og søer, og er ikke en pulje mål-rettet præventive indsatser, herunder i forhold til klimatilpasning. Ordningen indeholder dogen erstatningsmodel, som sikrer et incitament hos private og virksomheder til klimatilpasning -f.eks. i forbindelse med placering af nybyggeri og ved øvrige forebyggende foranstaltninger,der reducerer risikoen for skader og tab. Dette sker ved, at selvrisikoen i erstatningsmodellenstiger, såfremt man tidligere har været ramt af stormflod eller oversvømmelse, og har fået ud-betalt erstatning.Stormflod forstås som en oversvømmelse forårsaget af ekstremt høj havvandstand. Ved er-statningsudbetaling er det en betingelse, at den målte vandstand i det pågældende områdeindtræder sjældnere end hvert 20 år. Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdelesom følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svarendetil mindst ét års hugst i de ramte områder. Der kan ved stormfald ydes tilskud til gentilplant-ning med robust skov på private fredskovsarealer.Udgifter til udbetaling af erstatninger finansieres af forsikringstagerne selv gennem opkrævningaf en afgift på alle brandforsikringspolicer. Beløbet pr. police udgør kr. 30 pr. år, og Stormrå-dets provenu udgør ca. kr. 130 mio. pr. år.
421
422
DEL 6: FYSISK PLANLÆGNING
423
424
33. Planlægning i det åbne landI dette kapitel gennemgås elementerne i den fysiske planlægning, sådan som den kommer tiludtryk i planloven og lovens udmøntning i praksis i kommuner, regioner og staten.Planloven har to hovedelementer i form af plansystemet med lands-, region-, kommune- og lo-kalplanlægning samt zonesystemet, som inddeler landet i byzoner, landzoner og sommerhus-områder. Hertil kommer VVM-systemet, som ikke omtales nærmere i dette afsnit. VVM er forhusdyrbrugs vedkommende indarbejdet i husdyrgodkendelsesloven.Kommunerne har en central rolle i den fysiske planlægning som ansvarlig for bl.a. kommune-planer, lokalplaner og enkeltsagsbehandling efter planloven (bl.a. landzonetilladelser) og enrække sektorlove. Kommunerne udarbejder også planstrategier, som ofte bl.a. forholder sig tilnaturforhold og det åbne land. Staten skal sikre overordnede planhensyn, bl.a. ved at sikre atkommunerne og regionerne i deres planlægning respekterer overordnede interesser og ved atgøre indsigelse mod kommuneplaner og regionale udviklingsplaner, der ikke er i overensstem-melse med disse. Staten har samtidig ansvaret for de særligt komplicerede miljø-, natur- ogplansager.Myndigheder og ikke mindst kommunerne er overladt et ganske bredt politisk skøn i plansagerog zoneadministration. Navnlig for zoneadministrationen kan dette skøn efterprøves af Natur-og Miljøklagenævnet, der i sin praksis ofte angiver ganske præcise kriterier for myndighedernesskøn. I plansager kan alene retlige spørgsmål påklages til nævnet.33.1. PlansystemetPlansystemet sætter rammerne for den planlægning som regulerer arealanvendelsen. Statenafstikker de overordnede retningslinjer for planlægningen, mens det er kommunernes opgaveat omsætte disse retningslinjer til faktisk planlægning gennem kommuneplaner og lokalplaner.Samtidig har de fem regioner ansvaret for de regionale udviklingsplaner, som skal sigte mod enmere strategisk planlægning på regionalt niveau.Landsplanredegørelse og landsplandirektiverMiljøministeren skal efter nyvalg fremlægge en landsplanredegørelse til brug for den regionaleudviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Landsplanredegørelsen udtrykker regerin-gens visioner, prioriteringer og principper for den fremtidige arealanvendelse og har overord-net strategisk karakter, og udgør ikke en mere detaljeret styring af regioner og kommuner.Hvert fjerde år skal miljøministeren desuden offentliggøre en oversigt over statslige interesser ikommuneplanlægningen. Kravene omhandler f.eks. byudvikling, forsyning, trafikanlæg, frilufts-liv, turisme, benyttelse og beskyttelse af det åbne land.
425
Miljøministeren har endvidere pligt til at gøre indsigelse mod forslag til regionale udviklings-planer og kommuneplaner, hvis de strider mod overordnede interesser.Miljøministeren kan endvidere selv udarbejde landsplandirektiver for større planer eller projek-ter af national betydning. Landsplandirektiver indeholder bindende regler for det konkrete ind-hold af planlægningen.Regionale udviklingsplanerDe 5 regionråd udarbejder regionale udviklingsplaner, som opstiller strategiske visioner for re-gionens udvikling mht. bl.a. regionens byer, landdistrikter, udkantsområder, natur, erhverv,uddannelse og kultur, og som binder de øvrige planer og strategier, som udarbejdes af regio-nen, sammen. De regionale udviklingsplaner må ikke stride mod landsplanlægningen.Kommune- og lokalplanerKommunerne overfører gennem kommuneplanerne de overordnede retningslinjer udstukket afstaten og regionerne til faktisk planlægning for byerne og for det åbne land. Kommuneplaner-ne fastlægger for en periode på 12 år de overordnede mål og retningslinjer for den enkeltekommunes udvikling og begrunder, hvordan de forskellige interesser i arealanvendelsen er af-vejet imod hinanden.Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og er samtidig grundlag forbehandling af en række konkrete sager, herunder landzoneadministration og ansøgninger ombyggetilladelse.Kommuneplanen har som udgangspunkt ikke direkte retsvirkninger for borgerne. Kommune-planen kan dog under særlige betingelser begrunde, at kommunalbestyrelsen med hjemmel ikommuneplanen kan modsætte sig en borgers ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændretarealanvendelse, som strider mod kommuneplanen. Kommuneplanen er bindende for kom-munalbestyrelsen, som skal virke for planens gennemførelse, herunder ved administration afanden lovgivning. Kravet om at virke for kommuneplanen tilsidesætter ikke kommunalbestyrel-sens pligt til at foretage en individuel og konkret bedømmelse af de enkelte ansøgninger efterlandzonebestemmelser eller anden lovgivning. Ønsker kommunalbestyrelsen at ændre kom-muneplanen, kræver det offentlig høring og politisk godkendelse.Kommuneplanerne skal indeholde retningslinjer for en række emner, som er fastlagt i planlo-vens 11 a. Det drejer sig i forhold til beskyttelsesinteresserne især om:••Lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettessom vådområder,varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområ-der med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af poten-tielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser,
426
•••••
sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifuldekulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier,sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landska-belig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber,sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med sær-lig geologisk værdi,anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,arealanvendelsen i kystnærhedszonen.
og i forhold til benyttelsesinteresserne drejer det sig især om:••••Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning eruønsket,varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen afsærlig værdifulde landbrugsområder,beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store hus-dyrbrug,beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg.
LokalplanerLokalplanerne regulerer den konkrete anvendelse af mindre områder. Lokalplaner er som deneneste plantype bindende for grundejerne i forhold til, hvad ejendomme kan anvendes til oghvad der må bygges på dem. En lokalplan kan således regulere forhold (bebyggelse, terrænfor-hold mv.), som ikke nødvendigvis er reguleret i anden lovgivning. En lokalplan kan ikke fastsæt-te en handlepligt. Der skal udarbejdes en lokalplan, før større bygge- og anlægsarbejder kangennemføres. Herudover kan kommunalbestyrelsen udarbejde en lokalplan, når den skønner,at der er behov for det. Der kan (og skal) som udgangspunkt ikke udarbejdes lokalplaner ellerlokalplanbestemmelser for landbrugsejendomme eller anvendelse af arealer, der er fastlagt tiljordbrugsmæssig anvendelse. En lokalplan kan derimod godt udlægge et landbrugsareal til an-den anvendelse, f.eks. byudvikling, rekreativ brug mv. – men realisering af en sådan lokalplanvil forudsætte ejerens frivillige medvirken eller ekspropriation.En lokalplan skal ligge inden for kommuneplanens rammer og må kun indeholde bestemmelserom de emner, som er angivet i det såkaldte lokalplankatalog i planloven. Dette omfatter bl.a.zonestatus, anvendelse og bevaring af bygninger, vejforhold, landskabsforhold, støjisolering,lavenergibebyggelse mv. En lokalplan er som nævnt bindende for ejerne af de ejendomme, derer omfattet af planen. Lokalplaner kan dog ikke pålægge grundejerne en egentlig handlepligt.Heri ligger, at en hidtidig lovlig anvendelse af en ejendom, som strider imod en ny lokalplan,kan fortsætte uændret, idet kun fremtidige dispositioner skal følge lokalplanen.33.2. ZonesystemetZonesystemet inddeler hele landet i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Zonerne defi-nerer primært forskellige muligheder for bebyggelse og zonesystemet har først og fremmest til
427
formål at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. Samtidig skal zone-systemet sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for det gen-nem kommune- og lokalplanlægningen. Overførsel af arealer fra den ene zone til den andensker gennem plansystemet ved udarbejdelse af en lokalplan, der vedtages i kommunalbestyrel-sen.Modsat plansystemet (bortset fra lokalplanlægning) er zonesystemet direkte rådighedsbe-grænsende for borgerne, idet ejendomme, alene i kraft af deres beliggenhed i en given zone, erundergivet de forskellige begrænsninger i anvendelsen, som gælder for denne zone. Zonesy-stemet sætter med andre ord direkte rammer for arealanvendelsen bl.a. gennem kravet omlandzonetilladelser til opførsel af bygninger og anlæg i landzonen.LandzonenLandzonen, som dækker langt størstedelen af landet, er områder, der ikke er udlagt til byzoneeller sommerhusområde. Zonen omfatter både det åbne land og mindre landsbyer, som ikke erudlagt til byzone.Formålet med de begrænsninger der gælder i landzonen, landzonebestemmelserne, er at be-skytte det åbne land mod ukontrolleret eller uplanlagt bebyggelse og anlæg særligt uden til-knytning til landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og landskab er de primæ-re erhvervsinteresser således blandt de hensyn, der varetages af landzonebestemmelserne.Hovedinstrumentet er kravet om en såkaldt landzonetilladelse fra kommunalbestyrelsen til atforetage udstykning, opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelsen af eksisterende bygningereller ubebyggede arealer. Tilladelse kan gives, evt. på vilkår, når det ansøgte efter en konkretvurdering af de lokale forhold er foreneligt med de hensyn som landzonebestemmelserne vare-tager. Aktiviteter som udgør helt uvæsentlige ændringer kræver ikke landzonetilladelse. Der-udover undtager planloven specifikt en række aktiviteter fra kravet. Dette gælder først ogfremmest aktiviteter vedrørende landbrug, skovbrug og fiskeri. Bl.a. undtages byggeri til brugfor disse erhverv, når bebyggelsen er nødvendig for en landbrugsejendoms erhvervsmæssigedrift. Derudover undtages ibrugtagning af bebyggelse eller arealer til brug for de tre erhverv,samt opførelse af en ny bolig på visse landbrugsejendomme, når boligen skal bruges i forbin-delse med generationsskifte eller til en medhjælper.En anden vigtig gruppe undtagelser er begrundet i landbrugets strukturudvikling og hensynet tiludviklingen i landdistrikterne. Herefter kan landbrugsbygninger, der ikke længere er nødvendi-ge for landbrugsdriften, tages i brug til andre erhverv, som håndværk, industri, mindre butikkerm.m., uden landzonetilladelse. Siden 2002 har sådanne virksomheder i tidligere landbrugsbyg-ninger uden for landsbyerne desuden kunnet udvides med op til 500 m2uden landzonetilladel-se. Bestemmelse blev indført med sigte på mindre virksomheder, som kan have vanskeligt vedat finansiere en flytning af virksomheden til et erhvervsområde. Ved lov nr. 424/2011 blev det
428
ydermere fastlagt, at sådanne virksomheder som udgangspunkt har krav på landzonetilladelsetil større udvidelser.Der er i planloven defineret en række aktiviteter, som ikke er undtaget for kravet om landzone-tilladelse, men hvor det i planloven præciseres, at tilladelse skal gives med mindre væsentligehensyn taler imod. Dette gælder opførelse af helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsby-er og udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder etableret i tidligere landbrugsbygninger –uanset udvidelsens størrelse. Bestemmelserne gælder kun i henholdsvis kommuner i yderom-råderne og kommuner uden for hovedstadsområdet.Landzonebestemmelserne for boligbebyggelse og etablering af ikke-landbrugsmæssige erhverver blevet lempet i flere omgang de senere år.KystnærhedszonenKystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder i en ca. 3 km bred zone i kyst-områderne. Kystnærhedszonen er en planlægningszone og ikke en forbudszone. Udvikling in-den for kystnærhedszonen er ikke udelukket, men loven fastsætter særlige krav til planlægnin-gen i kystnærhedszonen. Formålet med planlovens regler for kystnærhedszonen er, at de åbnekyststrækninger bevarer deres karakter og fortsat kan udgøre landskabelige helheder med væ-sentlige natur- og landskabstræk. Der må kun inddrages nye arealer i byzone eller planlæggesfor arealer i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel be-grundelse for kystnær lokalisering. Nye sommerhusområder må ikke udlægges.Særligt om planlægning for landbrugsområderIfølge planloven skal kommunerne gennem kommuneplanen udpege og sikre særligt værdiful-de landbrugsområder.De særligt værdifulde landbrugsområder kan f.eks. være områder med stor husdyrtæthed,mange investeringstunge ejendomme, biogasanlæg, mange ejendomme med økologisk elleranden specialiseret produktion, mange gartnerier og jorder med høj dyrkningsværdi samt godevilkår for kunstvanding. Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder er således ikkenødvendigvis tæt koblet sammen med jordens dyrkningskvalitet. Adgang til f.eks. vand og vejesamt allerede foretagne investeringer er også vigtige parametre for placeringen.Det er målet, at udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og placeringsmulighederfor nye landbrugsbygninger understøtter udviklingsmuligheder i landbruget og samtidig fore-bygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser. Det erendvidere målet, at kommunen via planlægningen sørger for, at forbruget af landbrugsjord tilikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt, og at der er en klar grænsemellem land og by. Kommuneplanen kan endvidere indeholde retningslinjer for beliggenhedenaf arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegedesærligt værdifulde landbrugsområder. Planlægning for store husdyrbrug er beskrevet nedenfor.
429
Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder vægtes udviklings- og investeringsinteresseri landbruget tungt i forhold til de øvrige arealinteresser. Disse arealer skal i størst muligt om-fang friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan sætte begrænsninger forproduktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Uden for de særligt værdi-fulde landbrugsområder indgår landbrugsinteresser ikke med samme vægt i forhold til de øvri-ge arealinteresser.Som nævnt har kommuneplanen ingen direkte retsvirkninger for borgerne, heller ikke når detgælder planlægning for værdifulde landbrugsområder. Kommunalbestyrelsen har alene pligt tilat virke for kommunalplanen i deres administration og kommuneplanen binder ikke kommu-nalbestyrelsen i forhold til afgørelser i konkrete sager.Særligt om placering af bygninger til store husdyrbrug og biogasanlægSiden 2010 har det været muligt at udvide eller etablere store husdyrbrug uden grænser forantallet af dyr, ligesom der kan etableres jordløse husdyrproduktioner. Samtidig forventes øgetinteresse for at etablere store biogasanlæg. Når kommuneplanerne skal revideres senest medudgangen af 2013, skal der udpeges områder til lokalisering af driftsbygninger mv. for storehusdyrbrug og biogasanlæg som obligatoriske planemner i kommuneplanen.Kommunerne skal på den baggrund udpege velegnede områder til placering af sådanne indu-strilignende virksomheder, der kan muliggøre en hensigtsmæssig placering i forhold til infra-struktur, herunder i forhold til f.eks. transport til fælles biogasanlæg. Planlægningen skal tagehensyn til såvel landbrugserhvervets som andre erhvervs udviklingsmuligheder og mulighedenfor byvækst samt hensyn til omgivelserne og øvrige arealinteresser i det åbne land. Planlæg-ningen for store husdyrbrug skal således kunne bidrage til en hensigtsmæssig placering i for-hold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøin-teresser. Planlægningen skal også bidrage til en øget investeringssikkerhed for store husdyr-brug. Det må understreges, at der ifølge lovbemærkningerne alene er tale om en positiv ud-pegning af mulige placeringsområder, som kan indgå i sagsbehandlingen efter husdyrgodken-delsesloven. Det kan navnlig være relevant ift. etablering af nye husdyrbrug eller udflytning afeksisterende husdyrbrug. Udpegningen af sådanne særligt egnede områder hindrer således ik-ke, at der fortsat kan gives tilladelse til etablering af driftbygninger mv. på store husdyrbruguden for de udpegede områder. Og der skal under alle omstændigheder foretages en konkretvurdering af bl.a. landskabsforhold mv. i hver enkelt sag.Planlægningen for placeringen af biogasanlæg skal sikre lokaliseringsmuligheder og en place-ring i nærhed af husdyrbrugene, som leverer gødning til biogasanlæggene for at minimeretransport og lugtgener. Et fælles biogasanlæg kan ligge i eller som udvidelse af et allerede ud-lagt erhvervsområde, hvis erhvervsområdet ligger centralt i forhold til husdyrbrugenes lokalise-ring. En placering i landzone kan også være aktuel i de tilfælde, hvor der i kommuneplanen erudpeget områder til lokalisering af større husdyrbrug.
430
DEL 7: DATA, ADMINISTRATION OGDIGITALISERING M.M.
431
432
34. Natur og miljøovervågningI dette kapitel gennemgås i hovedtræk indholdet i den danske overvågning af miljø og natur,især med fokus på det nationale overvågningsprogram (NOVANA). På visse områder suppleresovervågningsprogrammet med data fra andre kilder. De væsentligste af disse kilder beskrivesogså.34.1. NOVANA – det nationale overvågningsprogram for natur og miljøI 2004 fik Danmark en samlet overvågning af både akvatisk og terrestisk natur og miljø - det Na-tionale Overvågningsprogram for Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). Programmet er organise-ret i 8 delprogrammer med et samlet budget ca. 242 mio. kr. i 2012.Med kommunalreformen i 2007 overgik de tidligere amters overvågningsindsats til staten. Iden forbindelse blev der gennemført en tilpasning af den samlede natur- og miljøovervågnings-indsats bl.a. afledt af implementeringen af vandrammedirektivet og habitatdirektivet. MedNOVANA 2011-15 bliver overvågningsprogrammet yderligere synkroniseret med og tilpasset tilimplementering af vandramme- og Natura 2000-direktiverne, herunder er det et mål at sikreden nødvendige viden til brug for udarbejdelse af vand- og Natura 2000-planerne.I forbindelse med overvågningsprogrammet er der foretaget en behovsopgørelse, hvor Miljø-ministeriet har opgjort de politisk/administrative behov for overvågning. I NOVANA 2011-15fremgår det, at programmet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige dokumentati-ons- og vidensgrundlag i forhold til:••Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen og national lovgivning om over-vågning af natur, vandmiljø og luftkvalitet.Effekten og målopfyldelse af nationale handleplaner for vandmiljø og natur, herundervand- og Natura 2000-planer efter Miljømålsloven, tiltag på landbrugsområdet samtdet landsdækkende luftkvalitetsmåleprogram.•Overvågning i henhold til internationale konventioner om natur og miljø.
NOVANA 2011-15 er som nævnt opdelt i 8 delprogrammer.Delprogram for søerFormålet med overvågningen af søer er at indhente viden om natur- og miljøforhold i de dan-ske søer herunder bevaringsstatus for særlig udpegede Natura2000-naturtyper og -arter til-knyttet søer. Søernes økologiske og kemiske tilstand og udvikling overvåges ved en række fysi-ske, kemiske og biologiske variable i såvel ferskvands- som brakvandssøer.
433
Delprogram for vandløbFormålet med overvågningen i vandløb er at indhente viden om natur- og miljøforhold i vand-løb samt at opgøre belastningen med næringsstoffer fra vandløb til søer og marine områder.Programmet er tilrettelagt med henblik på at overvåge den generelle økologiske tilstand i dedanske vandløb og bevaringsstatus for særlig udpegede Natura2000-naturtyper og -arter ivandløb. Stoftransporten af næringsstoffer til kyst, fjord og søer måles ved forskellige vandke-miske og fysiske kvalitetsparametre. Delprogrammet måler også for miljøfremmede stoffer ogtungmetaller ved et udvalg af målestationer.Delprogram for grundvandFormålet med grundvandsovervågning er at sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling.Grundvandsovervågningen bidrager desuden til at fremskaffe dokumentation til regulering afpesticider i dansk landbrug og i andre sammenhænge. Programmet er tilrettelagt efter at over-våge grundvandets kvalitet og mængden af grundvand. Grundvandets kvalitet overvåges bl.a.for næringsstoffer, herunder nitrat, samt miljøfremmede stoffer, herunder pesticider og ned-brydningsprodukter fra pesticider. Mængden af grundvand overvåges også. Data fra vandvær-kernes kvalitetskontrol samt vandindvindingsmængder fra alle indvindere indgår i datagrundla-get.Udover selve grundvandsovervågningen gennemføres en grundvandskortlægning af Natursty-relsen, jf. kapitel 29.Delprogram for hav og fjordeFormålet med overvågningen er at indhente viden om natur og miljøforhold i marine områder,herunder bevaringsstatus for særlig udpegede Natura2000-naturtyper og -arter. Programmeter tilrettelagt efter at belyse den økologiske og kemiske tilstand og udvikling i fjorde og kyst-vand ved at overvåge en række generelle fysiske, kemiske og biologiske kvalitetsparametre.Overvågningen af de marine områder tager udgangspunkt i Vandrammedirektivets forpligtel-ser. Overvågningen omfatter også nogle mere specifikke biologiske parametre indenfor udvalg-te naturtyper samt artsovervågning af marsvin, spættet sæl og gråsæl. Endelig sker der i pro-grammet en overvågning af iltsvind i de danske farvande.Delprogram for arter og terrestrisk naturDet terrestriske naturovervågningsprogram har udviklet sig betydeligt siden det første nationa-le program i 2004-2005. Før det nationale overvågningsprogram blev etableret, var overvåg-ningen ikke koordineret nationalt og det var op til de enkelte amter at gennemføre naturover-vågningen. Det betød metoder og data mv. ikke var sammenlignelige på tværs af landet.Formålet med overvågning af arter og naturtyper på land (heder, enge, klitter mv.) er at sikreviden om deres tilstand, udvikling og arternes bestandsstørrelse samt de påvirkninger de ud-sættes for. Overvågningen af arter og terrestriske naturtyper tager udgangspunkt i habitatdi-rektivets forpligtelser. Overvågningen er derfor tilrettelagt efter at kunne følge tilstand og på-virkninger af naturtyperne samt udvalgte arter. Overvågning af fugle gennemføres desuden for
434
at opfylde overvågningskrav i forhold til EF-fugle-beskyttelsesdirektivet og bidrager til den ge-nerelle opbygning af viden til brug for den nationale forvaltning af fuglebestande. I den sam-menhæng er der indgået aftale om anvendelse af de data som også indsamles af Danmarks Or-nitologisk Forening.Rødlisten er ikke en del af NOVANA-programmet men indeholder en oversigt over truede plan-te- og dyrearter. Det er Aarhus Universitet (AU-DCE), som efter aftale med Miljøministeriet haransvar for at udarbejde nationale rødlister.Den første samlede rødliste blev udarbejdet i 1997.Den seneste opdatering er fra 2010 jf. også kapitel 24.Vildtudbyttestatistikken, som bygger på jægernes pligt til at indberette årets nedlagte vildt erogså et vigtigt værktøj for overvågningen af mange bestande. Vildtudbyttestatistikken indgårsåledes sammen med data fra vingeindsamling og fugletællinger som en fast del af grundlagetfor artsforvaltningen. Behandling og formidling af vildtudbyttedata varetages af Aarhus Univer-sitet.Delprogram for luftFormålet med luftovervågningen er at indhente viden om luftkvalitet og mængden af skadeligestoffer i luften. Overvågningen i relation til den luftforurening, som påvirker vandmiljøet og na-turen omfatter overvågning af luftkvaliteten og atmosfærisk afsætning af f.eks. kvælstof. Pro-grammet har en naturdel, hvor der bliver foretaget detaljerede målinger for at forstå proces-serne, der styrer afsætningen af kvælstof i følsomme naturområder i Danmark, herunder direk-te målinger af afsætning af ammoniak.Delprogram for punktkilderFormålet med punktkildeovervågningen er primært at undersøge spildevandsbelastningen (på-virkning) af vandmiljøet med bl.a. organiske stoffer, næringsstoffer, tungmetaller og miljø-fremmede stoffer. De overvågede punktkilder er renseanlæg, industrier, regnbetingede udløb,spredt bebyggelse, dambrug og havbrug.Delprogram for landovervågningFormålet med overvågningen er at indhente viden om effekten af nationale vandmiljøplaner ogandre reguleringer af udvaskning af næringsstoffer fra de dyrkede arealer til vandmiljøet.Overvågningen foregår ved interview, direkte målinger og modellering af sammenhænge mel-lem landbrugsdrift og tab af næringsstofferne til omgivelserne i seks repræsentative overvåg-ningsoplande, der er udvalgt, så de bedst muligt dækker variation i landbrugspraksis, jordtypeog klima.Organisering og økonomi for NOVANADa staten overtog ansvaret for amternes overvågningsopgaver med kommunalreformen i 2007blev der samlet afsat 275 mio. kr. (2007-priser) til overvågningsprogrammet.
435
Det nuværende NOVANA 2011-2015 er tilrettelagt efter en økonomisk ramme svarende til2007-budgettet fremskrevet til 2011-priser og korrigeret for de udmeldte generelle, statsligeeffektiviseringskrav i perioden.Budgettet for det nationale overvågningsprogram fra 2007 og frem til 2012 i 2011-priser frem-går af tabel 34.1.Tabel 34.1: Budget for NOVANA 2007-2012Mio. kr.20072008(PL2011)Budget301,7288,8
2009276,5
2010264,7
2011257,8
2012241,5*
*Budgettet er tilpasset med 8 mio. kr., som følge af den statslige effektiviseringsaftale.Kilde: Naturstyrelsen.
34.2. Den nationale skovovervågningUdover det nationale overvågningsprogram NOVANA gennemføres der en selvstændig, natio-nal overvågning af de danske skove. Rammerne for skovovervågningen er fastlagt i skovlovens§ 35.Siden 1881 har der med 10-15 års mellemrum været gennemført skovtællinger, baseret påskovejernes indberetninger i spørgeskemabaserede undersøgelser. Siden 2002 er skovovervåg-ningen udført som en egentlig videnskabelig baseret stikprøvemåling i skovene. Der udlæggesprøveflader efter et kvadratnet over hele landet og der måles på ca. 10.000 prøveflader i hver5-årig måleperiode. Desuden indhentes data fra Naturstyrelsen, Danmarks Statistik, DanskSkovforening m.fl.Skovovervågningsprogrammet er tilpasset behovet for dokumentation af bæredygtig skovdrift,som fastlagt i forbindelse med de tidligere EU-ECE ministerkonferencer om beskyttelse af skovei Europa. Dataindsamling og afrapportering er struktureret herefter og der indsamles data in-den for følgende overskrifter: Skovressourcer, (areal, vedmasse og kulstoflager), skovsundhed(nåle-bladtab, skader på skov, luftforurening), produktive funktioner (tilvækst, hugst, kulstof-binding, mv.), biologisk diversitet (artsdiversitet, drift og biodiversitet, skovbryn, dødt ved,hjemmehørende arter, fredede og beskyttede skove mv.), skovenes beskyttende funktioner(grundvand og vandmiljø), samfundsøkonomiske funktioner (træforbrug, økonomi og beskæf-tigelse, uddannelse, friluftsliv, kulturelle værdier mv.) samt internationale forhold (areal ogvedmasse).For hver måleperiode på fem år udgives en samlet opgørelse. Skovovervågningen gennemføresfor Naturstyrelsen af Skov & Landskab, Københavns Universitet. Det samlede opgavebudget erfor 2012 opgjort til 7,3 mio. kr.
436
34.3. Internationale sammenligning af overvågning af natur og vandmiljøDer foretages sjældent egentlige sammenstillinger og sammenligninger af nationale overvåg-ningsdata og -programmer mellem lande. Det er derfor vanskeligt at konkludere noget entydigtom dansk overvågning og dataindsamling i forhold til andre lande.DMU review 2010Det tidligere DMU, i dag AU-DCE, indsamlede i 2010 forud for den seneste revision af det nati-onale overvågningsprogram oplysninger om udvalgte landes natur- og miljøovervågning (Nord-tyskland, Holland, Irland og Sverige).Konklusionerne var bl.a., at direkte sammenligninger mellem lande er forbundet med stor usik-kerhed, men også at Danmark er det eneste af de 4 undersøgte lande, som har et samlet, ko-ordineret og integreret overvågningsprogram, som dækker alle væsentlige overvågningsforplig-tigelser både nationalt og internationalt og samtidig dokumenterer omfang og metode samtsikrer en tværgående sammenhæng mellem de forskellige programdele.DMU konkluderede endvidere, at det ikke var muligt at skaffe datagrundlag for en økonomisksammenligning af overvågningsprogrammerne mellem landene. Det europæiske miljøagenturforsøgte i 2008 at lave en sådan økonomisk benchmarking, men disse resultater var så usikreog mangelfulde, at man ikke kunne sammenligne omkostninger til f.eks. overvågning mellemlandene.VandrammedirektivetKommissionen udgav i april 2009 en rapport om EU-landenes implementering af overvågnings-forpligtelserne i Vandrammedirektivet.Rapporten giver en relativ god placering af Danmarks overvågning af overfladevand (vandløb,søer og marine områder). F.eks. er Danmark det land med tredje flest antal stationer for over-fladevand. Danmark er ikke et af de fire lande, som overvåger alle biologiske kvalitetselemen-ter i kontrolovervågning, men ligger dog relativt højt med en overvågning på over 80 pct. afkvalitetselementerne. Tilsvarende ligger Danmark i top med antal stationer til operationelovervågning pr. million indbyggere. Til gengæld bemærker Kommissionen, at mange lande,herunder Danmark, i perioden 2007-10 alene overvåger ca. 20-30 pct. af de vandområder, somer i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015, og derfor skal overvåges operationelt, jf. vand-rammedirektivet. Overvågningsprogrammet 2011-15 er bl.a. derfor yderligere målrettet modområder, som ikke opfylder miljømålene.For grundvand har Danmark en relativ høj placering i forhold til antal overvågningsstationer pr1000 km2sammenlignet med de andre EU-lande, men fordi Danmark har så mange fleregrundvandsforekomster end andre lande, overvåger vi en mindre andel end de fleste andre.
437
35. Værdisætning af natur og miljøDette kapitel indeholder en kort gennemgang af økonomiske principper til at værdisætte go-der, der ikke handles i markedet.35.1. Værdisætning – formål og udbredelseRen luft, genslyngning af åer og biologisk mangfoldighed handles ikke på et marked, og har der-for ikke en markedspris. Sådanne såkaldte rene offentlige goders værdi forsøges gennemværdisætning at tillægges en sammenlignelig (monetær) værdi.Ved økonomisk værdisætning forsøges det at estimere værdien af ikke-markedsomsatte goderpå en sammenlignelig måde, der kan anvendes til at sammenligne og prioritere initiativer pånatur- og miljøområdet.125Værdisætning af naturressourcer kan således indgå i Cost-Benefit analyser, der f.eks. har tilformål at vurdere omkostningerne ved at plante ny skov eller genslynge en å eller skabe merenatur.Værdisætning af miljøgoder har en lang tradition og er blevet anvendt siden 1950´erne, hvorisær USA har været førende, men også UK, Holland og Sverige anvender økonomisk værdisæt-ning af miljøgoder i betydeligt omfang. I Danmark har værdisætning kun været anvendt i et be-grænset omfang.I Danmark er der alene foretaget et begrænset antal egentlige værdisætningsstudier, herunderværdisætning af rekreative værdier i Mols Bjerge, Skjern Å projektet, rekreative værdier i dan-ske skove, Store Å-mose projektet, grundvandsbeskyttelse, havvindmølleparker og motorvejs-projekter. De fleste danske studier har været af forskningsmæssig karakter, og ikke indgået iegentlige prioriteringer.De danske analyser af skovrejsningsprojekter og naturgenopretningsprojekter viser, at der er etbetydeligt samfundsøkonomisk overskud/benefit ved at gennemføre projekterne, især når derekreative værdier, forbedrede jagt- og fiskemuligheder indregnes.Som eksempel viste Skjernå-projekt, som havde et samlet udgiftsbudget på 250 mio. kr., etlangsigtet samfundsøkonomisk overskud på ca. � milliard kroner126. Disse betydelige overskudNeoklassisk velfærdsøkonomisk teori tilstræber at forudsige og beskrive, hvorledes samfundets knap-pe ressourcer allokeres bedst muligt med henblik på at opnå størst mulig samfundsmæssig velfærd.Denne er bestemt som summen af nytte for de enkelte samfundsborge. Nytte eller værdi måles viamenneskers præferencer og velfærdsøkonomien bygger således på en forudsætning om, at præference-tilfredsstillelse giver velfærd, og ifølge den neoklassiske velfærdsøkonomi er det individet/forbrugerenselv, som bedst kan afgøre, hvad der er godt for den pågældende. Måling af økonomisk værdi sker derforgennem undersøgelse af de valg, som individerne træffer (Dubgaard et.al 2003).126125
Ved uendelig tidshorisont og en kalkulationsrente på 3 %
438
kan tilskrives en række positive offentlige goder i form af forbedrede rekreative værdier, eksi-stensværdi af biodiversitet, forbedret vandmiljø mv.I værdisætningsstudier bliver værdien opgjort som betalingsvillighed per person eller per hus-stand for en afgrænset population. I tabel 35.1 vises resultatet af nogle danske værdisætnings-studier, som er udtryk i husstandens årlige betalingsvillighed.Betalingsvilligheden kan ganges på den samlede relevante del af befolkningen, der har præfe-rencer for et givent projekt, og udtrykker således den samlede betalingsvillighed for projektetsgennemførsel. Forsimplet udtrykt kan den samlede betalingsvillighed herefter fratrækkes pro-jektets samlede omkostninger, hvilket giver et udtryk for den samfundsøkonomiske værdi afprojektet.Tabel: 35.1: Resultater af danske værdisætningsstudier af biodiversitet.
IndsatsGenerel beskyttelse af natur og biodiversitetSprøjtefri randzoner til gavn for biodiversiteten eksemplifi-ceret ved en 10 pct. stigning i overlevelsen for agerhønekyl-linger og antallet af vilde planterFra ringe til stor mangfoldighed i St. ÅmoseBeskyttelse af dyr og planter i fiktiv ådal i Danmarkfra lav til mellem beskyttelsefra lav til høj beskyttelseEkstra naturbeskyttelse udover allerede eksisterende i enud af syv foreslåede nationalparkerForøget biodiversitet i St. Åmosenogen forøgelsestor forøgelseBeskyttelse af arterBeskyttelse af rødlistede arter på den danske hede5-25 unavngivneen beskrevet artto beskrevne arterEkstra indsats for særlige dyr og planter (to eksempler) i enud af syv forslåede nationalparkerForøgelse af population af truet dyreartfra truet til sjældenfra truet til almindeligBestandsforøgelse af almindelig art:25 pct.50 pct.Bevaring af en gruppe fugleartereksisterer i Danmark numulige indvandrere pga. klimaforandringKilde: De Økonomiske Råd 2012
Kr. pr. husstand pr. år290
930290440190
180350
190-340320-340670520
810690
540300520-1.130-50-840
Værdisætning har gennem tiden været genstand for kritik på flere område. Dels kritiseres detgrundlæggende værdisæt og prioritering (trade-offs) af markeds og ikke-markedsgoder. Tradi-
439
tionelt opdeles værdisætning i metoder som kvantificerer observeret adfærd (herunderhusprismetoden, rejseomkostningsmetoden mv.), og metoder som kvantificerer hypotetisk ad-færd (herunder betinget værdisætning som valghandlingseksperimenter). Dels skyldes kritikkenrent metodemæssige udfordringer. Tilhængere af værdisætning erkender også, at metoden in-deholder metodemæssige udfordringer, men vurderer samtidig, at værdisætningen trods dettekan udgøre et blandt flere instrumenter til prioritering af natur- og miljøprojekter.Begge tilgange (observeret adfærd og hypotetisk adfærd) tager udgangspunkt i personers indi-viduelle præferencer. Velfærdsøkonomien inkorporerer således ikke miljøetsegenværdi,uan-set at nogen ser det som en moralsk forpligtelse at bevare arter og økosystemer. Dyr og plantermv. indgår ikke som agenter (selvstændige subjekter) i den traditionelle (neoklassiske) vel-færdsøkonomiske model i modsætning til økonomiske retninger, der i et eller andet omfangbygger på biocentrisk etik, hvor naturen i sig selv har krav på moralsk hensyntagen.Den stigende opmærksomhed på natur, miljø, og klima har medført at analysemetoderne sta-digt udvikles. Der er dog fortsat i dag nogle teoretiske og praktiske udfordringer tilknyttetværdisætning af ikke-markedsomsatte goder, som kræver udredning og udvikling. I offentlig-heden er den største udfordring nok stadigt accepten af at sætte en monetær værdi på miljø-goder, som f.eks. værdien af en skovtur.35.2. Økosystemydelser og biodiversitetInden for de seneste år er der sket en udvikling i en ‘multifunktionel’ retning, der tilstræber atopgøre værdier og tab af hele økosystemer. Hvor den traditionelle værdisætning er en alt an-det lige tilgang, der f.eks. værdisætter en enkelt arts udbredelse, forsøges der med økosy-stemstilgangen, at opgøre værdien af hele det økosystem arten tilhører.FN iværksatte i 2000 en global millenniumvurdering af økosystemerne som blev afrapporteret i2005. Det fremgår, at store dele af verdens økosystemydelser er i tilbagegang. Dette resultat erfulgt op af en række initiativer, hvor bl.a. mange lande i EU deltager. Mest markant er måskedet såkaldte TEEB (The Economics of Ecosystems and Biodiversity).TEEB er et internationalt initiativ, der udspringer af økosystem-tilgangen, og har til formål atgøre opmærksom på den økonomiske værdi af biodiversitet som helhed, samt det økonomisketab, der opstår når økosystemer og biodiversiteten ødelægges. TEEB søger således at inddragetilgængelig viden om økosystemerne og de økonomiske systemer.England er nok det land indenfor EU, der er nået længst med emnet. Projektet UK-NEA har bl.a.givet en række resultater af værdien af elementer af biodiversitetens økosystemydelser. Tysk-land har igangsat et stort udredningsarbejde ‘Naturkapital Deutschland – TEEB DE 2012-2015’,og Norge har nedsat et ekspertudvalg for at kortlægge status og udviklingstendenser for Nor-
440
ges økosystemydelser127.Også lande som Frankrig, Portugal og Spanien har udført deres førstekortlægninger af økosystemtjenester.På globalt plan er der ved at blive oprettet et globalt videnspanel ‘intergovernmental science-policy platform on biodiversity and ecosystem services’ (IPBES) om natur og økosystemtjene-ster. Dette skal dog sandsynligvis dække en bred vifte af emner og analyser, og ikke specifikt ogalene værdisætningsanalyser.I praksis er der foretaget meget få egentlige studier indenfor økosystemydelser. Hvor detnævnte projekt fra England er det mest omfattende.Tabel 35.2: Værdien af udvalgte økosystemydelser i Storbritannien.
ØkosystemydelseVærdier tæt relateret til biodiversitetBestøvning (værdi af bestøvede afgrøder)Gener til medicinsk forskningSygdomsforebyggelse af afgrøder(Arts-)diversitetens understøttelse af økosystemerEksistensværdier (beskyttelse af truede arter)landhavVærdier af udvalgte andre økosystemydelserCO2-binding i skoveRekreative værdier (brugsværdier)Nærhed til søer og havGrønne områder i byerKilde: De Økonomiske Råd 2012
Kr. pr. familie pr. år200Formentlig lille (sammenlignet medtropisk regnskov)Ikke kvantificeretIkke kvantificeret250-5807903104.600600880-1.060
Metoden er i et udviklingsstadie, og, som ved den traditionelle miljøøkonomiske tilgang, be-hæftet med teoretiske og praktiske udfordringer. En af de store udfordringer er, hvordan en-kelte ydelser kan aggregeres uden, at der sker overlap og derved overestimering af økosyste-mets værdi. Det er afsat betydelige ressourcer i bl.a. England til forskning og udvikling af me-toden, hvilket i sammenhæng med det internationale fokus på økosystemydelser vurderes atføre til en stor metodeudvikling og fremtidig potentiel mere udbredt anvendelse af metoden.Insektbestøvning er én af flere økosystemydelser, der er knyttet til biodiversitet. Der er i Dan-mark for nyligt gennemført et studie, der forsøger at opgøre værdien af insekters bestøvning aflandbrugsafgrøder. Studiet viser, at værdien af insekters bestøvning er stor, og kan opgøres tilca. 500 mio. kr. pr. år. Studiet illustrerer således, at værdien af biodiversitet kan være af storværdi for dyrkningen af landbrugsafgrøder.
Ekspertutvalget om verdier av økosystemtjenester -http://www.regjeringen.no/nb/dep/md/tema/naturmangfold/ekspertutvalget-om-verdier-av-okosystemt.html?id=671257
127
441
36. Kontrol og tilsyn,krydsoverensstemmelse ogsanktionerEn helt central forudsætning for, at regulering har den ønskede effekt på f.eks. en reduceretmiljøbelastning er, at de fastlagte regler overholdes, og at reglernes overholdelse kan kontrol-leres.I dette kapitel redegøres der for kontrol og tilsyn med fokus på regler indenfor Fødevaremini-steriets og Miljøministeriets ressort, herunder såvel nationale som EU-fastlagte regler. Der gi-ves i den forbindelse også en redegørelse for de såkaldte krydsoverensstemmelsesregler, hvoroverholdelse af en række regler på fødevare- og miljøområdet kobles til EU’s støtte, idet mang-lende overholdelse af reglerne kan resultere i et fradrag i tilskudsudbetalingen for den enkeltelandmand.36.1. Kontrol og tilsynKontrol og tilsyn med gældende lovgivning og øvrig regulering fremgår typisk af de forskelligesektorlove og politiske aftaler mv., som regulerer landbrug, natur og miljø.Der er en del forskel på omfanget af kontrol og tilsyn, herunder hvor specifikt kontrol og tilsyner angivet i de love, bekendtgørelser og vejledninger, der regulerer et givet område. F.eks. erder en meget omfattende kontrolindsats på fødevareområdet, mens kontrol og tilsyn medf.eks. skovloven ikke foregår med en nærmere fastlagt, regelmæssig intensitet.Endvidere er der forskel på, hvem der betaler for kontrol og tilsyn. På visse områder finansierergebyrer og afgifter de fulde omkostninger til kontrol og tilsyn, f.eks. fødevarekontrollen. På an-dre områder er kontrol og tilsyn en almindelig og ikke særskilt specificeret del af lov- og regel-administrationen hos den enkelte myndighed, som har ansvaret.FødevareministerietDer foretages en omfattende kontrol af landbrugsvirksomheder, hvoraf en stor del af de kon-trollerede bestemmelser hører under Fødevareministeriets ressort. Der er tale om kontrolvirk-somhed, der både omfatter fysisk kontrol på bedriften og administrativ kontrol.Det drejer sig i hovedtræk om krav om kontrol og tilsyn indenfor de områder, som er angivet itabel 36.1.
442
En række af kontrolordningerne har ophæng i EU-lovgivningen, og er dermed underlagt EU-definerede krav til kontrollens omfang og karakter, herunder også underlagt krydsoverens-stemmelseskontrol (om krydsoverensstemmelse - se afsnit 36.2. nedenfor).KontrolomfangFor kontrollen på primære landbrugsbedrifter er der i nedenstående tabel givet et overslagover antallet af kontroller, inden for de forskellige hovedområder:Tabel 36.1: NaturErhvervstyrelsens forventede kontroller på primære landbrugsbedrifter i 2012KontrolAntal
Kontrol med dyrevelfærd m.m.Mærkning og registrering af kvæg, får oggeder samt handyrpræmieEU-kontroller på primære virksomhederFoderkontrolMiljøkontroller (gødningsregnskab, sprøjte-midler mv., KO-kontrol)ØkologikontrollerI alt *
Ca. 2.400 besætningerCa. 1.150 besætningerCa. 3.200 kontrollerCa. 250 kontrollerCa. 1.930 kontroller+Ca. 1.700 administrative kontrollerCa. 3.200 kontrollerCa. 13.830 kontroller
*For kontrollen med dyr vil der ofte være flere besætninger pr. kontrol under samme CVR.nr. Ligeledeser der et betydeligt sammenfald mellem de adresser, som er udtrukket til kontrol indenfor de forskelligeområder, og det kan derfor ikke udledes af tallene, at der kontrolleres 11.700 landmænd eller bedrifter.Kilde: NaturErhvervsstyrelsen
Ressourceanvendelsen for kontrolindsatsen under Fødevareministeriet fremgår af bilag 12.Datagrundlag og dokumentationskravDatagrundlag er de data, der er til rådighed i forbindelse med forberedelsen af kontrollen,mens dokumentationskravene refererer til de dokumenter, som landmanden skal kunne frem-vise i forbindelse med kontrollen på stedet.Datagrundlaget udgøres hovedsageligt af de større centrale registreringssystemer, som omfat-ter fællesskemaet og landbrugsindberetningen.Fællesskemaet: Her ansøges om 1-årige støtteordninger (enkeltbetaling mv.) samt 5-, 10- eller20 årige tilsagn til miljø- og økologiordninger og skovareal mv. I fællesskemaet bliver der ligele-des indberettet økologisk jordbrugsproduktion samt beregning af gødningskvote i forbindelsemed visse tilsagn. I fællesskemaet udfyldes også markplan inkl. indtegnelse af marker.Landbrugsindberetningen: Landbrugsindberetningen afløste Gødnings- og Husdyrindberetning(GHI) i 2011, og er en fælles indgang til en række selvbetjeningsløsninger, som inkluderer DetCentrale Husdyrregister (CHR), Gødningsregnskabsregister, Sprøjtejournal, Registrering af fo-derproduktion, fødevarekædeoplysninger (veterinære lægemidler og sundhedsforhold) og or-ganiske gødningsstoffer.
443
Kontrollerne gennemføres dels ved fysiske kontroller på ejendommen og administrative kon-troller, dvs. kontroller, som ikke kræver besigtigelse i marken eller på ejendommen.SanktionerSker der overtrædelser af love og regler er sanktionsmuligheder som hovedregel fastlagt i lov-givningens straffebestemmelser med tilhørende nævns- og/eller domstolspraksis. Derudoverkan der være tale om administrative sanktioner for overtrædelser.Fødevareministeriet gør brug af en række forskellige sanktionsmuligheder i den lovgivning, ogtilskudsordninger mv., som ministeriet har ansvar for i forhold til landbruget. Det drejer sigprimært om indskærpelse, påbud, administrative bødeforlæg, tiltalebegæring (politianmeldel-se), autorisationsfrakendelse, reduktion af landbrugsstøtte samt tilbageholdelse af erstatningeri forskellige sammenhænge. Sanktionerne vedrørende krydsoverensstemmelse er beskrevetnedenfor.MiljøministerietMiljøministeriet har det overordnede ansvar for tilsynet på en række områder. Kommunerneog Miljøstyrelsen er således tilsynsmyndighed for miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelses-loven og disses bekendtgørelser. Miljøministeriet har endvidere ansvaret for overvågningen afmiljøtilstanden i omgivelserne (læs mere i kapitel 34) og er tilsynsmyndighed for en række spe-cielle områder eksempelvis genetisk modificerede organismer, bilskrot og offshoreaktiviteter.I skovene er Miljøministeriet ved Naturstyrelsens lokale enheder tilsynsmyndighed i forhold tiloverholdelse af reglerne i skovloven, bl.a. reglerne om byggeri i skov. Der er ikke særskilte be-stemmelser om tilsynsfrekvens eller tilsynets indhold.For så vidt angår naturområdet generelt, herunder også vandløbsloven, er kommunerne denansvarlige tilsynsmyndighed. Kommunernes tilsynsaktivitet på disse områder er kort omtalt se-nere i dette afsnit.Miljøstyrelsen er desuden myndighed for godkendelse af sprøjtemidler og biocider.Kommunernes tilsyn med landbrugKommunerne skal føre et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med udvalgte landbrug, primærthusdyrbrug. Der skal føres tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i mil-jøbeskyttelsesloven eller husdyrgodkendelsesloven, overholdes. Derudover føres der bl.a. til-syn med, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår i miljøgodkendelser og tilladelser over-holdes.I tilknytning til landbrug har kommunerne også ansvar for kontrol og tilsyn med en del af natur-og miljølovgivningen samt anvendelsen af det åbne. Det gælder f.eks. tilsyn og kontrol i for-hold overholdelse af regler om beskyttet natur (naturbeskyttelseslovns §3).
444
Aftalen om minimumsfrekvenserMiljøministeren indgik i 2005 en aftale med KL om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn medvirksomheder og landbrug. Aftalen afløste en tidligere aftale med KL fra 1996. Med aftalenfastsatte man et mål for, hvilken tilsynsindsats der som minimum forventes, for at tilsynet medde mest forurenende virksomheder og landbrug kan siges at være aktivt og opsøgende. I for-bindelse med ikrafttrædelsen af husdyrgodkendelsesloven i 2007 blev ’Aftale om minimums-frekvenser for samlede tilsyn’ suppleret med ’Supplerende aftale om samlede tilsyn med hus-dyrbrug’.Ifølge denne aftale skal kommunen mindst føre ét samlet tilsyn med alle:•••Husdyrbrug med mere end 75 DE i løbet af en 3-årig periodePelsdyrbrug med mellem 3-75 DE i løbet af en 4-årig periodeØvrige husdyrbrug med mellem 3-75 DE, samt arealer godkendt efter § 16 i husdyr-godkendelsesloven i løbet af en 6-årig periodeSamlet set er ca. 17.500 godkendelsespligtige og ca. 35.000 ikke-godkendelsespligtige virksom-heder og husdyrbrug omfattet af aftalen om minimumsfrekvenser. I 2010 er der ifølge kommu-nernes tilsynsindberetning registreret ca. 28.100 landbrug, som er omfattet af aftalen, og derer foretaget ca. 7.800 tilsynsbesøg.Kommunerne skal årligt indberette en række data om miljøtilsynet, jf. Bekendtgørelse om be-retninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser mv., nr. 99 af 11. februar 2011. Beretningen skalbl.a. indeholde opgørelser over antal godkendelser, antal tilsyn og samlede tilsyn samt opkræ-vet brugerbetaling. Beretningen skal også indeholde oplysninger om antal myndighedsreaktio-ner, såsom f.eks. henstillinger, påbud og politianmeldelser. I forlængelse heraf skal kommu-nerne senest den 1. april hvert år selv offentliggøre sin tilsynsberetning for det forgangne år.Alle de indsamlede data kan findes påwww.tilsynsdatabasen.dk,fra 2007 og frem. Miljøstyrel-sen følger hvert år op på kommunernes tilsynsindsats og overholdelse af de indgåede aftaler.Kommunernes tilsynsindsatsFlere kommuner har siden 2007 ikke overholdt minimumsfrekvenserne for tilsyn. Således har23 kommuner, på baggrund af deres manglende overholdelse af aftalen om minimumsfrekven-ser for samlede tilsyn med virksomhederellerlandbrug i både 2007 og 2008, haft samtaler medMiljøstyrelsen i efteråret 2009 for at få rettet op på forholdene.Efterfølgende er det gået frem ad med kommunernes tilsynsindsats. Med indberetningen for2010 var der i alt 5 kommuner, der for første år ikke overholdt minimumsfrekvenserne for mil-jøtilsyn med landbrug, 3 kommuner, der for andet år i træk ikke overholdte frekvenser forlandbrug, samt 5 kommuner der for flere år i træk ikke overholdt aftalen om minimumsfre-kvenser for landbrug. Den – trods alt – positive udvikling forventes ifølge Miljøstyrelsen at blivebekræftet med indberetningen for 2011.
445
I nedenstående tabel, kan man følge udviklingen siden 2007 i antal landbrug omfattet af afta-len med minimumsfrekvenser og antal tilsynsbesøg ført i det enkelte år. Data er behæftet medusikkerhed i forbindelse med fejl i kommunernes indberetning.Tabel: 36.2: Udviklingen i antal landbrug omfattet af aftalen med minimumsfrekvenser og antal tilsynsbesøg ført i detenkelte år.
År
Type
Antal virksomhe-der1.42810.5051.78419.0652032.8021.6549.9271.70617.10426930.6602.0289.0071.56315.62838928.6151.2831.1648.5091.51214.96768328.118
Antal tilsyns-besøg
2007
Husdyrbrug over grænserne i § 12Husdyrbrug over 75 DE, under græn-serne i § 12Pelsdyrfarme under 75 DEØvrige husdyrbrug med over 3 DEMiljøgodkendt efter § 16SammenlagtHusdyrbrug over grænserne i § 12Husdyrbrug over 75 DE, under græn-serne i § 12Pelsdyrfarme under 75 DEØvrige husdyrbrug med over 3 DEMiljøgodkendt efter § 16SammenlagtHusdyrbrug over grænserne i § 12Husdyrbrug over 75 DE, under græn-serne i § 12Pelsdyrfarme under 75 DEØvrige husdyrbrug med over 3 DEMiljøgodkendt efter § 16SammenlagtIPPC-brugHusdyrbrug over grænserne i § 12Husdyrbrug over 75 DE, under græn-serne i § 12Pelsdyrfarme under 75 DEØvrige husdyrbrug med over 3 DEMiljøgodkendt efter § 16Sammenlagt
Antal tilsyns-besøg pr. virk-somhed5160,362.8000,275013.17936.9996743.4065833.194197.8761.0824.3576513.173279.2905595452.9965732.9172047.7940,280,170,150,210,410,340,340,190,070,260,530,480,420,200,070,320,440,470,350,380,190,300,28
2008
2009
2010
Kilde: Miljøstyrelsen.
Kommunernes ressourcer til tilsynDet har siden strukturreformen og husdyrgodkendelseslovens tilblivelse i 2007 vist sig, at derer en nedgang i kommunernes forbrug af ressourcer på tilsynet. Efter afbureaukratiseringen ogrevisionen af indberetningsbekendtgørelsen i 2011 skulle kommunernes ressourceforbrug ikkelængere indberettes med virkning fra indberetningen for 2010. Den seneste opgørelse fra 2009viste, at kommunerne brugte ca. 67 ÅV, hvor der blev ført ca. 9.300 tilsynsbesøg med landbrugomfattet af aftalen om minimumsfrekvenser. For disse tilsynsbesøg blev der opkrævet en bru-
446
gerbetaling på i alt 13 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig opkrævning pr. tilsyn på ca. 1.400kr. Det faldende forbrug af ressourcer afspejles i kommunernes tilsynsindsats.BrugerbetalingKommunen skal opkræve brugerbetaling for miljøtilsyn udført med landbrug omfattet af Afta-len om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn, jf. Bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 ombrugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodken-delse mv. af husdyrbrug128.Brugerbetaling for godkendelse og tilsyn opkræves efter følgende fastsatte satser, der delvistskal dække kommunernes udgifter til myndighedsopgaver:Tabel 36.3: Fastsatte satser for brugerbetaling til miljøgodkendelse og miljøtilsyn.
År201020112012
Kr./time286,28288,58295,22
Kilde: Miljøstyrelsen
Når kommunen anvender konsulentbistand til tilsynsarbejdet opkræves 57,79 pct. af de samle-de udgifter hertil hos husdyrbruget. Brugerbetalingen financierer således kun delvist udgifternetil fremmede tjenesteydelser. Der er ikke krav om, at kommunerne skal udspecificere regningeri detaljeret grad.Kommunernes hidtidige indberetninger om tilsyn med landbrug og brugerbetaling har indike-ret, at der er stor forskel i kommunernes praksis med opkrævning af brugerbetaling.Kommunernes landbrugstilsyn fra og med 2013Fra og med 2013 ændres reglerne om miljøtilsyn efter implementering af IE-direktivet og anbe-falinger fra Husdyrreguleringsudvalget og efterfølgende fra Virksomhedsudvalg II om en fleksi-bel tilsynsmodel, således at virksomheder med høj miljørisiko skal have flere tilsyn end i dag,mens virksomheder med lav risiko skal have færre tilsyn. Ændringerne vil ske i form af en nymiljøtilsynsbekendtgørelse med tilhørende vejledning. Bekendtgørelsen er stadig under udar-bejdelse, og den fleksible tilsynsmodel er fortsat under udvikling.IED (Industrial Emissions Direktive / IED) samler en række direktiver, bl.a. IPPC-direktivet. Deter således de samme husdyrbrug, der er omfattet af IED som af IPPC. IED fastlægger nye kravom tilsynsplanlægningen, herunder fastsættelse af minimumsfrekvenser på baggrund af en ri-sikovurdering af virksomheder og husdyrbrug samt krav om offentliggørelse af oplysninger iforbindelse med myndighedernes tilsynsbesøg på virksomhederne og husdyrbrug. IE-direktivetskal være implementeret i januar 2013, hvor miljøtilsynsbekendtgørelsen træder i kraft.
128
Senest revideret ved BEK nr. 495 af 25/05/2012.
447
Bekendtgørelsen kommer til at indeholde regler om en ny tilsynsmodel for en række virksom-hedstyper, herunder husdyrbrug (landbrug med et dyrehold på 3 dyreenheder eller derover).Reglerne i IED bredes ud til at gælde øvrige virksomheder og husdyrbrug, som tidligere var om-fattet af aftalen om minimumsfrekvenser, jf. Virksomhedsudvalg II’s anbefalinger. Tilsynsmo-dellen omfatter tilsynsmyndighedernes udarbejdelse af tilsynsplan, risikovurdering, fastsættel-se af tilsynsfrekvens for den enkelte virksomhed, indhold af tilsynsrapport efter fysisk tilsyn, of-fentliggørelse af tilsynsrapporter og tilsynsindberetning til Miljøstyrelsen.Kommunernes tilsyn på naturområdetKommunerne er efter naturbeskyttelsesloven myndighed i forhold til bl.a. administration af § 3beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer og reglerne om offentlighedens adgang.Kommunerne har således ansvaret for registrering af og tilsyn med de § 3 beskyttede arealerog for at give tilladelse til evt. ændringer i anvendelsen. Opdager kommunen, at der er sket enovertrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3, tages der kontakt til lodsejeren og der foretageset tilsyn. Kommunen vil så varsle påbud om, at der skal ske en fysisk lovliggørelse eller søges di-spensation. Generelt har kommunernes registrering af de beskyttede naturarealer været uens-artet og nogle steder også mangelfuld og derfor foretages der som nævnt i årene 2011 til 2014en opdatering af den vejledende § 3 - registrering. Læs mere i kapitel 25.36.2. KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af EU's landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at der skal væresammenhæng mellem udbetaling af landbrugsstøtte til landbrugere og deres ansvar for atoverholde allerede gældende regler inden for fire indsatsområder: 1) Miljø, 2) Folkesundhed,dyresundhed og plantesundhed, 3) Dyrevelfærd og 4) God landbrugs- og miljømæssig stand(GLM).Dette kaldes krydsoverensstemmelse og betyder, at hvis landbrugeren ikke overholder en ræk-ke bestemmelser i den eksisterende EU eller nationale lovgivning, er der mulighed for at redu-cere den landbrugsstøtte, der udbetales.Princippet skal være med til at øge overholdelsen af gældende regler. Der har da også kunnetkonstateres en tydelig effekt på eksempelvis overholdelse af de bestemmelser, hvor der allere-de inden 2005 eksisterede et kontrolsystem. Her viser kontrolresultaterne, at der er væsentligtflere, som overholder reglerne efter 2005 i forhold til før 2005.En del af reglerne, som det kommunale miljøtilsyn på landbrug omfatter, er også omfattet afreglerne om krydsoverensstemmelse (KO), hvor overtrædelse kan give anledning til reduktion ibl.a. enkeltbetalingen til den enkelte landbrugsbedrift.NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for at organisere kontrollen med krydsoverensstemmelse.Der skelnes mellem de myndigheder, der er ansvarlige for at udføre kontrollen, og de myndig-heder, der er ansvarlige for administrationen af reglerne (ressortmyndighederne). Det over-
448
ordnede ansvar for kravene om krydsoverensstemmelse ligger hos de myndigheder, der eftergældende nationale regler er udpeget dertil. Selve kontrollen bliver udført af den myndighed,der er udpeget hertil efter de gældende regler, eller af den myndighed, som den ansvarligekontrolmyndighed har indgået en kontrolaftale med.Miljøområdet omfatter 28 miljøkrav, som kontrolleres af kommunerne eller NaturErhvervsty-relsen. Udtagning af landbrug til KO-kontrol foretages af NaturErhvervstyrelsen på baggrund afen risikoanalyse.Reglernes ophæng i EU og DanmarkSelve regelgrundlaget for medlemsstaternes administration af krydsoverensstemmelse er be-skrevet i to forordninger for direkte støtte og to forordninger for visse arealbaserede ordningerunder Landdistriktsprogrammet. De bestemmelser, der i medlemslandene skal være omfattetaf krydsoverensstemmelse fremgår af Rådets forordning 73/2009 (bilag II og III).I Danmark er krydsoverensstemmelse indarbejdet i en bekendtgørelse om krydsoverensstem-melse (bekendtgørelse nr. 57 af 26. januar 2012). Heri findes en oversigt over de 120 gældendekrydsoverensstemmelses-krav der findes i Danmark, og der er foretaget henvisning til hen-holdsvis den nationale lovhjemmel og EU-reglerne. Visse krav har udelukkende ophæng i EU-lovgivningen, da forordninger er direkte gældende i national ret. Såfremt EU-lovgivningen (di-rektiver) er blevet implementeret i dansk ret, vil der være en henvisning til den danske hjem-mel for krydsoverensstemmelses-kravet. Visse krydsoverensstemmelses-krav har alene op-hæng i nationale regler, f.eks. bevaring af fortidsminder.Hvem er omfattet af krydsoverensstemmelseReglerne om krydsoverensstemmelse gælder for støttemodtagere under de direkte støtteord-ninger (enkeltbetalingen mv.) og for støttemodtagere af de areal- og dyrebaserede støtteord-ninger under Landdistriktsprogrammet. Læs mere om Landdistriktsprogrammet i kapitel 16 ogde enkelte landdistriktsordninger i bilag 6.De omfattede direkte støtteordninger er følgende:•Enkeltbetaling•Etablering af flerårige energiafgrøder•Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer•Støtte til ekstensivt landbrug•Handyrpræmier•Etablering af økologiske frugt- og bærplantager•Produktion af flerårige energiafgrøder•Støtte til afgrødevariationStøtteordninger under Landdistriktsprogrammet•Betalinger til landbrugere i andre områder med ulemper end bjergområder:Ø-støtte
449
•Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer:Tilskud til omlægning til økologisk jordbrug (OM)Miljøbetinget tilskud (MB)Tilskud til pleje af græs og naturarealerTilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søerTilskud til fastholdelse og pleje af vådområder i forlængelse af tilsagn om anlægaf vådområdeTilskud til opretholdelse af ændret afvandingTilskud til fastholdelse af vådområder•Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af skovbrugsarealer:Tilskud til første skovrejsning på landbrugsarealerTilskud til miljøvenligt skovbrugHvis en landmand, der modtager midler gennem disse støtteordninger, overtræder et mini-mumskrav, vil det medføre en støttenedsættelse som følge af krydsoverensstemmelse. Krave-ne blev indført i marts 2012.Minimumskrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler, som er fastsat i den nationale lovgivning,skal være omfattet af krydsoverensstemmelse. Minimumskravene gælder for landbrugere, sommodtager••tilskud til foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer ellertilskud til ekstensivt landbrug og pleje af EU-støtteberettigede græsarealer efter artikel68 i Rådets forordning (EF) 73/2009.Minimumskravene indebærer, at støttemodtager skal opfylde••••krav om tilladelse til at anvende sprøjtemidler og om opfyldelse af uddannelsesforplig-telsernekrav til sikker opbevaring af sprøjtemidlertilsyn med udbringningsudstyr til sprøjtemidleroverholdelse af regler om anvendelse af sprøjtemidler tæt på vand og andre følsommeområder, som fastlagt i den nationale lovgivningSanktionerEn overtrædelse af krydsoverensstemmelses-krav, som direkte kan tilskrives en handling ellerundladelse af en handling fra den pågældende landbruger, kan medføre, at den direkte støtteeller landdistriktsstøtten bliver nedsat. De generelle regler for beregning af støttenedsættelsener fastsat i Rådets forordning 73/2009 og i Kommissionens forordning 1122/2009.Udgangspunktet er, at landbrugeren skal overholde alle krydsoverensstemmelseskrav for helebedriften i hele kalenderåret, hvis NaturErhvervstyrelsen skal udbetale EU-støtte i fuldt om-fang.
450
De respektive kontrolmyndigheder (Fødevareministeriet, Miljøministeriet og kommunerne),der udfører kontrollen med krydsoverensstemmelse, skal på grundlag af et nationalt fastsat ka-raktersystem bedømme hver overtrædelse ud fra kriteriernes alvor, omfang og varighed. Tilbrug ved bedømmelsen af overtrædelser udarbejder NaturErhvervstyrelsen hvert år en kon-trolvejledning i samarbejde med de ressortansvarlige myndigheder.129Med baggrund i kontrolmyndighedens karaktergivning foretages støttenedsættelse130på føl-gende måde:•••••En uagtsom overtrædelse af et krav medfører, at støtten nedsættes med én, tre ellerfem procent for hvert krav alt efter kontrolmyndighedens karaktergivning.Første gang et krav bliver overtrådt, vil støtten normalt højst blive nedsat med femprocent.Hvis det samme krav gentagne gange overtrædes, kan støtten helt bortfalde.Hvis reglerne er overtrådt med forsæt, vil støtten som udgangspunkt blive nedsatmed 20 procent.Hvis der rettes op på en mindre overtrædelse senest seks måneder efter kontrollensafslutning, bliver støtten ikke nedsat. Såfremt der ikke er rettet op, vil støtten ned-sættes med én procent.Det er fastsat i EU's regelsæt, at en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene medføreren procentuel nedsættelse af den samlede landbrugsstøtte, som en landbruger modtager. Det-te betyder, at jo mere landbrugsstøtte, en landbruger modtager, jo større beløbsmæssigt fra-drag i støtten kan en manglende overholdelse af reglerne om krydsoverensstemmelse medfø-re.De hyppigst overtrådte krav i 2011 er bl.a. vedligeholdelse af plantedække på permanentegræsarealer, regler vedr. hold af dyr, overholdelse af 2 meter bræmmer langs naturlige vandløbog søer samt indberetningskrav. Omtrent 50.000 landmænd modtager årligt landbrugsstøtte,og knap 3 pct. af støttemodtagerne overtræder et eller flere krav om krydsoverensstemmelse. I2011 var det samlede tilbagebetalingskrav i medfør af krydsoverensstemmelsesreglerne 17,6mio. kr. eller ca. 0,25 pct. af den samlede udbetalte støtte.Krydsoverensstemmelse, enkeltbetaling og deltagelse i natur- og miljøprojekter.Der eksisterer ikke egentlige analyser af, om krydsoverensstemmelse påvirker deltagelse i be-stemte støtteordninger negativt, på grund af risiko for efterfølgende fradrag i udbetalt tilskud.Det er muligt at etablere flere former for vildt- og bivenlige foranstaltninger på arealer, somder søges enkeltbetaling for, uden at risikere at risikere at blive trukket i støtten.Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse er tilgængelig på NaturErhvervstyrelsens hjem-meside:http://2.naturerhverv.fvm.dk/vejledning.aspx?ID=22450Med støttenedsættelse forstås den samlede EU-støtte for den pågældende bedrift det pågældende år(både direkte støtte og landdistriktsstøtte)130129
451
Det drejer sig om:••••Vildtstriber (Ved vildtstriber forstås striber i den enkelte mark, der er tilsået medvildt- og bivenlige plantearter)Barjordsstriber (Man kan undlade plantedække i en stribe på op til 2 meter rundt omalle typer støtteberettigede landbrugsarealer.)Insektvolde (Insektvolde er lave jordvolde tilsået med vildt- og insektvenlige plante-arter).Lærkepletter (Lærkepletter er områder i en ellers tilsået mark, hvor der ikke er etab-leret plantedække)Der gælder en række generelle krav for de fire tiltag.•••••Vildtstriber, barjordsstriber, lærkepletter og insektvolde må hver for sig eller til-sammen maksimalt udgøre 10 pct. af markens areal.Hvis man anlægger flere af vildttiltagene ved siden af hinanden, må den samledebredde ikke overstige 10 meter.Der må ikke anlægges vildtstriber og insektvolde på arealer med permanent græs el-ler permanente afgrøder.På udyrkede landbrugsarealer må der foretages jordbehandling på striberne. Vildt-striber og insektvolde skal til enhver tid holdes fri for opvækst af træer og buske.Permanente afgrøder som elefantgræs, rørgræs, stauder samt andre træer og buske,herunder lavskov, må ikke indgå i plantesammensætningen på vildtstriberne og in-sektvoldene.•Vildt- og bivenlige tiltag, der overholder de beskrevne krav, skal ikke anmeldes sær-skilt i Fællesskemaet, og de skal ikke indtegnes separat på ansøgerens markkort.Hvis vildttiltagene lever op til de beskrevne krav, kan der ydes tilskud efter enkeltbetalingsord-ningen for hele markens areal, og vildttiltagene udgør ikke en selvstændig risiko ift. KO-sanktioner. I forbindelse med gødningsplanlægning skal man dog være opmærksom på, atarealer med vildt- og bivenlige tiltag ikke har en kvælstofnorm. I gødningsplanlægningen skalansøger derfor fortsat anføre hele markens areal inklusiv striber. Men når ansøger beregnerkvælstofkvoten for marken, skal kvælstofnormen nedsættes (kg N/ha) svarende til, hvor mangeprocent striberne eller voldene dækker af markens areal. Det bemærkes, at der gælder speci-fikke regler vedrørende etablering af vildtstriber og insektvolde på tilsagnsarealer (f.eks. area-ler med miljøtilsagn). Der henvises til NaturErhvervstyrelelsens hjemmeside for yderligere in-formationer.
452
37. Myndigheder og administrationMyndighedsopgaverne indenfor den danske lovgivning på miljø- og naturområdet er fordelt påstat, regioner og kommuner. Derudover varetages der opgaver af private aktører, som særligtefter kommunalreformen har fået en mere aktiv rolle i miljøforvaltningen, primært gennemkonsulentydelser til myndighederne, herunder også i forbindelse med bistand til konkret sags-behandling på miljøområdet.Som udgangspunkt bygger opgavefordelingen mellem stat, regioner og kommuner på, at statenstår for udformningen af lovgivning, og har det overordnede rammesættende myndighedsan-svar samt har ansvar for en række nationale og særligt komplicerede miljøopgaver (f.eks. sær-ligt forurenende virksomheder), mens selve administrationen, forvaltningen og håndhævelsenaf miljølovgivningen er placeret decentralt hos (decentrale) statslige enheder, kommuner ogregioner.I dette kapitel præsenteres den overordnede opgave- og myndighedsfordeling på landbrugs-,natur- og miljøområdet efter kommunalreformen. Endvidere beskrives kort forhold vedrørendesagsbehandlingstider på forskellige lovområder samt det hidtidige arbejde med at reducereadministrative byrder for virksomheder, lodsejere og borgere på landbrugs-, natur- og miljø-området.37.1.Kommunalreformen 2007Kommunalreformen, der blev realiseret 1. januar 2007, indebar, at antallet af kommuner blevreduceret fra 271 til 98, at landets amter blev nedlagt, og at der blev etableret fem nye regio-ner.Inden Kommunalreformen blev en stor del af de konkrete miljøopgaver varetaget af bådekommuner og amter (og enkelte i staten), mens opgaver på naturområdet overvejende blevbehandlet af amterne og staten.De nedlagte amters miljø- og naturopgaver blev med kommunalreformen overflyttet til de nyekommuner og til staten, herunder til syv, nye decentralt placerede statslige miljøcentre. Miljø-centrene indgår i dag i Miljøministeriets nye decentrale struktur, der fra 1. juli 2012 omfatter ialt 20 decentrale enheder.Sigtet med kommunalreformen var, at konkrete borgerrettede opgaver i højere grad skullesamles i kommunerne, mens staten skulle varetage de opgaver, der knytter sig til væsentligenationale og internationale natur- og miljøinteresser, eller som forudsætter specialviden. En-kelte opgaver på miljøområdet skulle varetages af regionerne (primært jordforurening, regio-nale udviklingsplaner og planlægning af råstofindvinding på landjorden).
453
Hovedparten af forvaltningen af natur- og miljølovgivningen og ansvaret for de konkrete, bor-gerrettede myndighedsopgaver er i dag placeret hos kommunerne, som dermed fungerer somden primære indgang for borgere og virksomheder til myndighederne på natur- og miljøområ-det.Den statslige landbrugs-, natur- og miljøforvaltning varetages af Miljøministeriet og Fødevare-ministeriet, der udarbejder lovgivning og varetager administration og kontrol indenfor hvertderes område.I boks 37.1 er vist en oversigt over fordelingen af de væsentligste myndighedsopgaver på land-brugs-, natur- og miljøområdet.
454
Boks 37.1: Landbrugs-, natur- og miljøopgaver i stat, regioner og kommuner
••••••
MiljøministerietOverordnet ansvar for lovgivning vedr. miljøregulering, naturforvaltning og landsplanlægningMiljøgodkendelser for og miljøtilsyn med de potentielt mest forurenende virksomhederLandsplandirektiver og udarbejdelse af VVM for større anlæg i det åbne landUdarbejdelse af statslige Natura 2000- og vandplanerAnsvar for administration af skovloven, lov om nationalparker og jagt- og vildtforvaltningslo-ven samt mindre dele af naturbeskyttelseslovenStatslig forvaltning af skov- og naturområder (ca. 200.000 ha statsejede arealer)FødevareministerietAdministration af landbrugsloven, økologiloven, lov om drift af landbrugsjorde og lov omrandzonerAdministration af regler om husdyrhold og gødskning mv. Regler om vaske- og fyldepladserog syn af sprøjteudstyr.Administration af landdistrikts-støtteordninger og enkeltbetalingsordningen samt ansvar forlovgivning og regeludvikling indenfor områdetKontrol af en række bestemmelser indenfor arealanvendelse, tilskudsordninger, veterinæreforhold m.m.RegionerRegionale udviklingsplanerOpgaver vedrørende jordforureningKortlægning og planlægning af råstofindvinding på landKommunerMiljøbeskyttelsesloven- Beskyttelse af jord og grundvand- Spildevands- og affaldsbortskaffelse- Miljøtilsyn og -godkendelse af særligt forurenende virksomhederNaturbeskyttelsesloven- Registrering, tilsyn og dispensation i forbindelse med beskyttede naturtyper- Administration af bygge- og beskyttelseslinjer- Forvaltning af visse bestemmelser efter habitatdirektivet- Administration af regler om offentlighedens adgang til det åbne land- Tilsynsmyndighed for fredningerPlanloven- Ansvaret for planlægningen i det åbne land og byplanlægning samtmyndighed for Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM)Vandforsyningsloven- Indsatsplanlægning og administration af indvinding m.m.Miljømålsloven- Udarbejde og implementere vand- og Natura2000-handleplanerHusdyrgodkendelsesloven- Tilladelse og godkendelse af husdyrbrugVandløbsloven- Administration af tilladelser og udarbejdelse af vandløbsregulativerSommerhusloven- Administration af tilladelser og dispensationer mv.
••••
•••
•
•
•
•••••
455
Evaluering af kommunalreformen på natur- og miljøområdetSom opfølgning på regeringsgrundlaget ‘Et Danmark, der står sammen’ fra oktober 2011, er derigangsat en evaluering af kommunalreformen på flere forskellige områder. Det fremgår af re-geringsgrundlaget, at‘Regeringen vil foretage en evaluering af kommunalreformen og den nu-værende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Det skal blandet andet ske medsærlig fokus på sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, miljøområdet og den regi-onale udvikling’og at‘Barrierer for samarbejde mellem kommunerne på natur- og miljøområ-det fjernes. Forvaltningen af naturområdet indgår endvidere i overvejelserne om en justering afstrukturreformen’.Økonomi- og Indenrigsministeriet har i februar 2012 offentliggjort kommissorier for arbejdetmed evaluering af kommunalreformen. Det fremgår bl.a. heraf, at der nedsættes 4 arbejds-grupper, som skal behandle hver sit emne – herunder også en arbejdsgruppe på natur- og mil-jøområdet. Såvel hovedudvalget som arbejdsgrupperne er nedsat som selvstændige forvalt-ningsenheder, og der forventes ikke offentliggjort delresultater fra arbejdsgrupperne i løbet afprocessen.Miljøministeriet er formand for den faglige arbejdsgruppe, som skal levere input til hovedud-valget i forhold til natur- og miljøområdet. Arbejdsgruppen på natur- og miljøområdet bestårudover Miljøministeriet af repræsentanter for Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansmini-steriet, Skatteministeriet, KL og Danske Regioner. Det fremgår af kommissoriet, at arbejds-gruppen skal have fokus på opgaver indenfor vand- og naturområdet samt godkendelse og til-syn, dvs. naturindsatsen, vådområdeindsatsen og vandløbsindsatsen samt miljøgodkendelser,herunder tilsyn og tilladelser ift. virksomheds-, husdyr- og råstofområdet.Arbejdsgruppen analyserer forskellige scenarier for den fremtidige opgaveløsning og afrappor-terer til hovedudvalget senest 1. oktober 2012. For vand- og naturområdet fremgår det afkommissoriet, at arbejdsgruppen afrapporterer i maj 2012. Denne delrapportering er dog end-nu ikke færdig. Det forventes, at hovedudvalget vil afgive samlede anbefalinger til regeringen ijanuar 2013.37.2. Administrative byrder og forenklingerDen forrige regering satte ved sin tiltræden i november 2001 et mål om at lette de administra-tive byrder for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010 (opgjort efter den såkaldte AM-WAB-metode). Siden da er en række regler fjernet eller forenklet, og administrative procedurerer effektiviseret ved hjælp af bl.a. digitale løsninger.AMVAB er en internationalt anerkendt metode og anvendes af de fleste EU-lande, Europa-kommissionen, en række OECD-lande samt OECD og Verdensbanken. AMVAB-målingerne af deadministrative byrder ved reguleringen bidrager både til arbejdet med at minimere administra-tive byrder i forslag til ny regulering, og gør det herudover muligt at følge udviklingen i de ad-ministrative byrder frem mod 2015.
456
Indsatsen har ifølgewww.amvab.dk,som administreres af Erhvervsstyrelsen, medført, at virk-somhedernes administrative byrder ved udgangen af 2010 er lettet med 7,6 mia. kr. om året.Det svarer til, at de administrative byrder samlet er lettet med næsten 25 pct. i forhold til 2001.Tabel 37.1: Udvikling i administrative byrder frem til 31. december 2010 for ministerier med byrdeniveau>100 mio. kr.
Kilde: http://www.amvab.dk
I det følgende er der kort redegjort for statusopgørelsen for AMVAB-målinger ved udgangen af2010 i hhv. Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Opgørelsen for de opgjorte ministerierfindes påwww.amvab.dk.FødevareministerietFra 2001 til 2010 er de administrative byrder i Fødevareministeriet faldet med over 1,3 mia. kr.,hvilket svarer til 34,6 pct. Udviklingen er vist i nedenstående figur 37.1. Fødevarestyrelsen ale-ne har haft byrdelettelser for over 1 mia. kr. og tegner sig for 80 pct. af de samlede byrdelettel-ser i Fødevareministeriet.
457
Figur 37.1: Udviklingen i de administrative byrder på Fødevareministeriets område, 2001-2010Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2011b
De senest opgjorte byrdelettelser i Fødevareministeriet er fra 2010, og viser, at de administra-tive byrder i 2010 er faldet med 6,1 pct. Ændringerne i 2010 består primært af:••••Ca. halvdelen af lettelserne vedrører digitalisering af ansøgninger til FødevareEr-hverv.Ca. en fjerdedel af lettelserne kommer fra lempelse af regler omkring dyreejeresanvendelse af lægemidler til dyr.Den sidste fjerdedel af lempelserne er udløst af bortfaldet af krav om mærkningaf fisk og ost, samt lempelser i forbindelse med pesticidkontrollen.Den største stigning i de administrative byrder i 2010 er sket i forbindelse medsundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger.
MiljøministerietFra 2001 til 2010 er de administrative byrder i Miljøministeriet faldet med 258 mio. kr., hvilketsvarer til 26,6 pct. Udviklingen er vist i nedenstående figur 37.2.
458
Figur 37.2: Udviklingen i Miljøministeriets løbende administrative omkostninger fra 2001-2010.Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2011a
Det samlede fald i Miljøministeriet i perioden kan ifølge AMVAB-opgørelsen særligt henføres tilreduktioner i de administrative byrder i forbindelse med•••løbende forenklinger i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder,implementering af affaldsreformen og deraf følgende forenklinger i affaldsbekendtgørel-sen ogændring af kravene til egenkontrol efter olietankbekendtgørelsen.
Der er under den nuværende regering et fortsat fokus på regelforenklinger. Regeringens øko-nomiudvalg vedtog således i februar 2012, at udviklingen i de administrative byrder fortsat skalfølges ved AMVAB-metoden, og at byrderne i 2015 samlet set skal være lettet i forhold til byr-deniveauet ved regeringens tiltræden den 3. oktober 2011. Ud over AMVAB målingen har rege-ringen nedsat et virksomhedsforum for enklere regler, som skal pege på, hvor der er behov forforenklinger.Virksomhedsforum for enklere reglerDen nuværende regerings fortsatte indsats for regelforenklinger vil bl.a. foregå gennem detnedsatte ‘Virksomhedsforum for enklere regler’, der er blevet nedsat i 2012. Virksomhedsfo-rums opgave er at komme med anbefalinger til forenkling af erhvervslivets administrative byr-der i perioden 2012-2015.
459
Det fremgår af kommissoriet131for Virksomhedsforum, at forummet skal•••udpege områder med de største udfordringer med bureaukrati,forelægge forslag for de relevante ministerier, der er forpligtet på enten at følge forsla-get eller forklare, hvorfor der ikke gennemføres forenklinger ogløbende følge arbejdet med gennemførelse af forenklinger.
Forummet er bredt sammensat med repræsentanter fra danske erhvervsorganisationer ogdanske virksomheder.Erhvervs- og Vækstministeriets redegørelseErhvervs- og vækstministeriet har i redegørelsen af 30. maj 2012 om erhvervslivet og regule-ringen, 2011, anført, at Verdensbanken har undersøgt erhvervsreguleringen i 183 lande. Hermåles og sammenlignes regulering og aktiviteter forbundet hermed af relevans for små og mel-lemstore virksomheder. Undersøgelsen indeholder vurdering af 10 væsentlige virksomhedsak-tiviteter, herunder opstart, betaling af skat, opnåelse af kredit, procedurer ved handel osv.Ifølge redegørelsen fremgår det af Verdensbankens undersøgelse, at Danmark relativt set haren administrativ let regulering. Danmark ligger f.eks. højt i forhold til effektive procedurer iforbindelse med eksport og import. Størsteparten af de øvrige lande stiller eksempelvis kravom flere dokumenter i forbindelse med handel, med højere tidsforbrug for virksomhederne tilfølge. Resultatet af undersøgelsen fra Verdensbanken er gengivet i tabel 37.2 på baggrund afredegørelsen fra Erhvervs- og Vækstministeriet.Tabel 37.2: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i de 15 højest placerede EU-lande (placering samlet).
Nr12345
LandDanmark (5)Storbritannien (7)Irland (10)Finland (11)Sverige (14)
Nr678910
LandTyskland (19)Letland (21)Estland (24)Litauen (27)Belgien (28)
Nr1112131415
LandFrankrig (29)Portugal (30)Nederlandene (31)Østrig (32)Slovenien (37)
Kilde: Verdensbanken, ‘Doing Business 2012’, ease of doing business index, iflg. redegørelsefra Erhvervs- og Vækstministeriet.
Udviklingen i de administrative byrder i 2011I redegørelsen fra Erhvervs- og Vækstministeriet indgår også en oversigt over udviklingen i deadministrative byrder i 2011 fordelt på seks ministerier og den samlede udvikling i de øvrigeministerier. Oversigten er gengivet i tabel 37.3. Det fremgår ifølge Erhvervs- og Vækstministe-riet af tabellen, at de administrative byrder samlet set er steget med ca. 79 mio. kr. i perioden,svarende til 0,3 pct. Virksomhederne anvendte pr. 31. december 2011 ca. 23,4 mia. kr. årligt påat efterleve administrative krav i lovgivningen.
131
Erhvervs- og Vækstministeriet 2012d
460
Tabel 37.3: Udviklingen i administrative byrder for virksomhederne i 2011.
Ministerium
Adm. byrderpr. 1/1-2011
Økonomi- og Erhvervs-ministerietSkatteministerietBeskæftigelsesministerietFødevareministerietJustitsministerietMiljøministerietØvrige ministerierI alt
Adm. byrderUdvikling i de adm. byrder ipr. 31/12-perioden2011Mio. kr.Mio. kr.Mio. kr.pct.7.8827.91431,50,47.4242.9312.5037597101.12623.3367.4592.9312.5167597101.12623.41535,3012,500079,30,500,50000,3
Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet 2012c.
Af tabel 37.4 fremgår antallet af regler med henholdsvis byrder og lettelser, som er ud-stedt/vedtaget i 2011 fordelt på de seks ministerier og øvrige ministerier. Af tabellen fremgår,at der er indført flere byrdefulde regler end regler med lettelser i 2011. Kun regler, der har haftkonsekvenser over 10.000 timer, er målt og indgår i opgørelsen af konsekvenserne i kr. De mål-te love, bekendtgørelser og øvrige initiativer har medført en mindre stigning i administrativebyrder for virksomhederne på ca. 79 mio. kr.Tabel 37.4: Antal love, bekendtgørelser og øvrige initiativer med administrative byrder og lettelser i 2011.
Ministerium
Økonomi- og Erhvervs-ministerietSkatteministerietBeskæftigelsesministerietFødevareministerietJustitsministerietMiljøministerietØvrige ministerierI alt
Regler mMålteRegler mMålte let- Udviklingbyrderbyrder*lettelsertelser*AntalMio. kr.AntalMio. kr.Mio. kr.3331,56031,595125102610035,3012,500079,33319131550000000035,3012,500079,3
* I tabellen indgår alle regler med byrder og lettelser. I kolonnerne med målte byrder og lettelser indgårkun regler med konsekvenser over 10.000 timer, som er bagatelgrænsen for at måle reglers administrativekonsekvenser for virksomhederne.Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet 2012c
Ifølge redegørelsen fra Erhvervs- og Vækstministeriet blev der således med henvisning til tabel-len ovenfor indført mindre byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets, Skatteministeriets ogMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris områder. En nærmere redegørelse for de kon-krete regler, der medfører ændringer i henholdsvis målte byrder og lettelser er givet i Erhvervs-og Vækstministeriets redegørelse af 30. maj 2012.
461
Reduktion af de administrative byrder som følge af EU-reguleringEU-kommissionen besluttede i 2007 en målsætning om at lette de administrative byrder med25 pct. senest i 2012. Ifølge Erhvervs- og Vækstministeriets redegørelse af 30. maj 2012 er sta-tus, at der er vedtaget lettelser for ca. 24,6 pct., svarende til ca. 30,5 mia. euro. Der følger iføl-ge redegørelsen også andre lettelsesforslag, som afventer vedtagelse, og EU-Kommissionenforventer, at reduktionsmålet nås inden årets udgang. Den endelige opgørelse forventes i løbetaf 2012.Der vil blive gjort status på initiativerne i forbindelse med afrapportering til regeringen om sta-tus på regeringens handlingsplan for enklere regler i efteråret 2012.
462
38. Data og digitaliseringData og digitalisering indgår som et afgørende element til at understøtte forvaltningen på enrække områder, og sikre en høj kvalitet i opgaveløsningen generelt for såvel myndigheder somlandbrugserhvervet og øvrige aktører indenfor området.I dette kapitel beskrives indsatsen vedr. data og digitalisering indenfor Fødevareministeriets ogMiljøministeriets område, samt hvordan en øget grad af digitalisering kan understøtte forvalt-ningen og medvirke til en forenklet regulering.38.1. Samlet karakteristikSom det fremgår af de efterfølgende afsnit er data og digitalisering i den offentlige sektor i dis-se år karakteriseret ved større vægt på fælles udvikling. Det gælder også for natur-, miljø- oglandbrugsområdet, hvor forvaltningsopgaverne på mange områder løses på tværs af myndig-heder og administrative niveauer. Samlet set går udviklingen mod:•Større fokus på fælles data på tværs af myndigheder og administrative niveauer. Påden måde træffes afgørelser på et ensartet administrationsgrundlag, udgifter til an-skaffelse af data reduceres og kvaliteten af datagrundlaget øges•Opbygning af fælles digital infrastruktur, som gør det billigere for myndighederne atudvikle nye digitale tilbud, fordi nye løsninger ikke skal bygges op fra bunden, men istedet kan bygge ovenpå fælles infrastruktur og genbruges på tværs af myndigheder.•Digitalisering med selvbetjening for borgere og virksomheder er på vej til at fortræn-ge personlig betjening. Alle borgere, der kan, vil i løbet af de kommende år skullevænne sig til at aflevere ansøgninger og anmeldelser til det offentlige digitalt. I taktmed at digitale indberetningsløsninger færdiggøres, vil det blive obligatorisk for virk-somhederne at benytte dem•Der arbejdes i stigende grad på tværs af myndigheder og forvaltningsniveauer medsammenhængende forvaltningsprocesser, muliggjort af sammenhængende digitaleinfrastrukturer38.2. Tværsektorielle initiativerEn effektiv indsats for at fremme data og digitalisering i den offentlige sektor forudsætter etsamarbejde på tværs af de forskellige ressort-områder, og dermed også en indsats, der gårpå tværs af bl.a. Fødevareministeriets og Miljøministeriets områder.Der er allerede mange data i spil på natur-, miljø- og landbrugsområdet og der arbejdes ak-tuelt på at systematisere disse data på tværs af myndighederne og sikre en tilfredsstillendekvalitet.
463
Derudover er der taget en række initiativer, der arbejder på at etablere digitale infrastruktur,der skal gøre data lettere tilgængelige og skabe grundlag for it-løsninger på området.Der rådes generelt over et stort datamateriale, som danner grundlag for viden på et højt ni-veau, og at som også er et godt udgangspunkt for at understøtte fremtidige behov for dataog digitalisering på natur-, miljø- og landbrugsområdet. I de følgende afsnit er der redegjortfor en række indsatser på data og digitaliseringsområdet og givet eksempler på konkreteløsninger på en digital understøttelse af forvaltningsområder.Den fællesoffentlige DigitaliseringsstrategiDen tidligere regering indgik i 2011 en aftale med kommunerne og regionerne om en fælles-offentlig digitaliseringsstrategi. Dermed samarbejder regeringen, kommuner og regioner omden fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, der har som mål om at moderniseredanskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor. Det konkrete arbejde med strate-gien blev iværksat i foråret 2012.Der er med den nye digitaliseringsstrategi sat fokus på at anvende digitalisering til at fornyden offentlige sektor og gøre den mere effektiv.Det offentlige registrerer en lang række oplysninger om borgere, virksomheder, fast ejen-dom, bygninger osv. En lille, men meget vigtig del af disse oplysninger – de såkaldte grund-data – bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. Disse data er fundamentetfor, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og effektivt, og indgår derfor somet fælles datagrundlag på tværs af de forskellige sektorer og dermed myndighedsområder.GrunddataSom en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 forventes det på denbaggrund, at de offentlige parter i september 2012 vil indgå en fælles politisk aftale om etgrunddataprogram om effektiv produktion, distribution og anvendelse af grunddata omfat-tende alle myndigheder. Det indebærer, at der etableres en fælles forståelsesramme for fæl-les grunddata og disses sammenhæng med de enkelte sektorers data. Derudover fastslåsprincipperne om at data skal genbruges, og at de skal være effektivt til rådighed til offentligog privat anvendelse.Grunddata omfatter i første omgang data inden for nedenstående områder:1.2.3.4.5.Landkortlægning, veje og ejendomsdannelseEjendomme, boliger, bygninger og adressedannelsePersoners identitet, bopæl, familieforhold og opholdsgrundlagVirksomheder og deres betroede personerBorgernes indkomst, formue og relation til arbejdsmarkedet
464
Hvis der træffes beslutning i overensstemmelse med forslaget, vil det betyde, at grunddatapro-grammet vil blive realiseret successivt mellem 2013 og 2015.Initiativer inden for miljøsektorenPå miljøområdet gennemføres fire initiativer under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi:•Initiativ 8.1: ‘Let adgang til offentlige miljødata’ Herunder gennemfører de fællesoffent-lige parter et projekt, der skal udstille flere offentlige miljøfaglige geodata til offentlighe-den via online selvbetjening.•Initiativ 8.2: ‘Digitalt overblik over planområdet’. Herunder gennemfører de fællesoffent-lige parter et pilotprojekt for at afdække potentialer for effektivisering og kvalitetsfor-bedrings gennem at indføre fuldt digitale lokalplaner. Pilotprojektet udmunder i en an-befaling vedr. landsdækkende udbredelse af fuldt digitale lokalplaner.•Initiativ 8.3: ‘Kvalitet og deklaration af miljødata’ Herunder gennemfører de fællesoffent-lige parter et projekt til konsolidering af overfladevandsdata, så kvalitetsmærkede datakan anvendes effektivt på tværs af myndighederne, f.eks. i arbejdet med vandplaner.•Initiativ 8.4: ‘Lettere virksomhedskommunikation på miljøområdet’. Herunder har defællesoffentlige parter gennemført en analyse af, hvordan genbrug af data og bedre digi-tale løsninger kan effektivisere kommunikationen mellem virksomhederne og det offent-lige. Analysen er tilknyttet Projekt Digitalisering Erhverv (se nedenfor) vedr. digital un-derstøttelse af kvalitet, effektivitet og ensartethed i miljøtilsyn- og godkendelsesarbej-det.Miljøstyrelsen igangsatte i 2011 digitaliseringsprojektet ’Digitalisering Erhverv’ (PDE). Projektetskal følge op på anbefalingerne fra Virksomhedsudvalg II og Husdyrreguleringsudvalget og sig-ter på også at inddrage krav i EU-direktivet om implementering af Industrial Emissions Directi-ve132. Med vedtagelsen af IED–lovforslaget den 3. maj 2012 er der skabt en ny juridisk rammefor etablering af digitale løsninger for tilladelser, godkendelser og tilsyn på miljøområdet.Formålet med projektet er at skabe et kvalitetsløft på tilsyns- og godkendelsesområdet indenfor virksomheder og husdyrbrug. Projektet skal strømline processen fra virksomhedens ansøg-ning over myndighedens miljøgodkendelse (afgørelse, herunder revurderinger) og det efterføl-gende tilsyn, samt de dertil hørende indberetningskrav foranlediget af afgørelsen samt øvrigenationale indrapporteringskrav på virksomheds- og landbrugsområdet. Ansøgning om spilde-vandstilladelser forventes ligeledes at indgå i systemet.Projektet bygger på en videreudvikling af de eksisterende systemer på området, således at envirksomhed via virk.dk-indgangen, kan lave sin ansøgning, se sin(e) afgørelser (godkendel-ser/tilladelser), få overblik over vilkår/egenkontrolkrav, og kan foretage en samlet indberetningaf miljødata.
Directive 2010/75/EU Of The European Parliament and of the Council of 24 November 2010 on indus-trial emissions (integrated pollution prevention and control)
132
465
Myndighedssiden skal kunne tilgå flere systemer via Danmarks Miljøportal (se nedenfor) meddet formål at kunne genbruge data fra relevante databaser og registre. I projektet integreresdesuden til en GIS-flade samt laves funktioner, så data kan afleveres, hentes og vises.38.3. Data og digitaliseringDanmarks MiljøportalDanmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem Miljøministeriet, Kommuner-nes Landsforening og Danske Regioner, finansieret i fællesskab af partnerne og ledet af en be-styrelse med Miljøministeriet som formand og medlemmer fra alle partnerne. Det daglige ar-bejde varetages af et selvstændigt sekretariat.Danmarks Miljøportal blev oprettet den 1. januar 2007 i forbindelse med, at amternes miljøop-gaver som følge af kommunalreformen blev fordelt mellem kommunerne, regionerne og Mil-jøministeriet. Miljøportalen er den konkrete løsning på den store udfordring, der opstod i for-bindelse med kommunalreformen, med at sikre de nyetablerede statslige, kommunale og regi-onale myndigheders adgang til et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet.Formålet med Danmarks Miljøportal er at drive, vedligeholde og udvikle fællesoffentlige it-løsninger, der gør det muligt for myndighederne at dele og udveksle miljødata.I Danmarks Miljøportal forefindes en række fortrinsvis myndighedsrettede fagsystemer. I dissesystemer kan myndigheder inddatere og arbejde med rå måledata, der enten kan være et re-sultat af myndighedernes indsamling af miljødata eller indberettede egenkontroldata (spilde-vandsområdet). En stor del af data indsamles som led i det nationale miljøovervågningspro-gram, og udgør en væsentlig del af videngrundlaget for den kommunale og statslige miljøplan-lægning.Herudover omfatter Miljøportalen også Danmarks Arealinformation, hvorigennem et bredt ud-valg af kortbaserede miljødata stilles til rådighed for myndigheder og borgere. Hovedparten afdata præsenteres som punkter, linier eller polygoner på kort med enkelte oplysninger tilknyt-tet, mens andre data bruges som indgang til en visning af de data, der er indeholdt i fagsyste-merne.En stor del af de miljødata, der er omfattet af samarbejdet, indrapporteres, lagres, opdateresog distribueres via systemer, som miljøportalen har driftsansvaret (systemejerskabet) for. Deøvrige data, som er omfattet af samarbejdet, vedligeholdes i systemer, som en myndighed hardriftsansvaret for, og hvorfra de kanaliseres online til miljøportalens distributionstjenester.Danmarks Miljøportal er opdelt i 4 ‘fagområder’, med data om hhv. overfladevand, grundvand,jordforurening og natur. Hertil kommer Danmarks Arealinformation, hvor et udvalg af miljøda-ta kan ses i sammenhæng på et danmarkskort.
466
Overfladevand omfatter data om søer, vandløb og kystnære havområder samt data om punkt-kilder, hvilket bl.a. omfatter rensningsanlæg, spildevand fra industrier og spredt åben bebyg-gelse og dambrug. Grundvand omfatter data om bl.a. grundvandskemi, drikkevandsindvindingog boringer. Jordforurening omfatter overordnede data om bl.a. forurenede grunde, deres for-ureningsgrad og status for oprydning mv. Natur omfatter data om bl.a. beskyttede naturtyper,naturovervågning, beskyttelseslinjer, byggelinjer, fredskov, fredede fortidsminder, fredede om-råder, Natura 2000 områder, udyrkede landbrugsarealer og vildtreservater.Disse miljødata kan på Danmarks Arealinformation kombineres med et udvalg af bl.a. topogra-fiske kort, historiske kort, luftfoto, kommune og regionsgrænser, matrikel og adresser samtmarkblokkort, hvorved oplysninger om de konkrete ejendomme eller arealer kan sammenhol-des.Som eksempel på data, der indgår i Miljøportalen, er datasamarbejdet om naturdata beskreveti det efterfølgende afsnit.NaturdataMed kommunalreformen blev der iværksat et fællesoffentligt datasamarbejde, som fra 2007samlede naturdata fra amternes tid i Naturdatabasen. Både kommuner, regioner og stat erforpligtet til at levere deres naturdata i Naturdatabasen i regi af Danmarks Miljøportal. Porta-len rummer alle statslige naturdata (primært Natura 2000-relaterede data), der indsamles viadet nationale overvågningsprogram, og de kommunale data vedrørende den beskyttede natur(efter naturbeskyttelseslovens § 3). Det er aftalt mellem stat og kommune, at man indsamlersærlige parametre for naturen, således at statslige data og kommunale data har et minimum affælles parametre, der muliggør sammenligning og gensidig brug af data.De statslige naturdata udgør samtidig grundlaget for Natura 2000-planlægningen, som udar-bejdes og gennemføres af såvel stat som kommuner. Data er til stede og har i forbindelse medden første Natura 2000-plan været tilgængelige som rådata, men ikke som de beregnede data,der indgår i planlægningen gennem naturtilstandssystemet, arealkortlægning og lign. Der er iefteråret 2011 og foråret 2012 udviklet de første redskaber til brug for såvel den kommunalenaturplanlægning for §3-arealer og Natura 2000-planlægningen af habitatnatur, således at manfremover kan beregne og se naturtilstanden på de enkelte arealer og kan foretage letforståeli-ge udtræk af en række data.Med hensyn til data om beskyttede arealer efter Naturbeskyttelseslovens § 3 vil den eksiste-rende vejledende registrering blive opdateret i løbet af perioden 2011 – 2014 i henhold til enaftale mellem Miljøministeriet og KL som opfølgning på et serviceeftersyn af § 3-beskyttelsen.
467
Plansystem.dkHovedmålene med PlansystemDK er at skabe en let adgang for alle til kommunernes og statensplaner og en simpel måde for kommunerne at indmelde planforslag og vedtagne planer til sta-ten.Igennem PlansystemDK har alle adgang til planerne. PlansystemDK er koordineret med Dan-marks Miljøportal og indeholder planer efter planloven. Systemet sikrer, at plandata standardi-seres og stilles til rådighed for alle.Kommunerne indberetter og har ansvaret for kvaliteten af:•••
lokalplaner (samt byplanvedtægter og andre historiske planer)kommuneplaner, planstrategier og kommuneplantillægzonekort – by og landzone samt sommerhusområder
Staten har ansvaret for at systemet fungerer og for temaerne:••••
kystnærhedszonen (ca. 3 km bred planlægningszone langs kysterne uden for byzone)strandbeskyttelses og klitfredningslinjenlandsplandirektiverstatslige kommuneplantillæg (VVM-tillæg)
Alle planer og planforslag skal sendes til PlansystemDK. Når planerne er lagt ind i systemet, kankommunen se egne planer i sammenhæng med andre kommuners planlægning. Herved er detmuligt at lægge planer sammen på tværs af kommunegrænserne. PlansystemDK er opbygget sådet kan spille sammen med andre systemer i fremtidens digitale forvaltning og levere plandatatil den Offentlige Informations Server – OIS.Grønt DanmarkskortSom led i den forrige regerings Grøn Vækst-aftale gennemførte Miljøministeriet sammen medFødevareministeriet i 2010-11 en foranalyse til et Grønt Danmarkskort, der skulle understøttevirkemidlerne i Grøn Vækst.Foranalysen mundede ud i en anbefaling af en digital infrastruktur, der skulle give adgang til atsammenstille data fra en lang række kilder, der var nødvendige for at understøtte de forskelligevirkemidler i Grøn Vækst. Infrastrukturen skulle etableres, drives og finansieres i fællesskab,medens de specifikke it-løsninger til de enkelte virkemidler skulle etableres og finansieres afden myndighed, der ville have ansvar for det pågældende virkemiddel.Der blev ikke truffet beslutning om igangsætning inden valget til Folketinget i november 2011.Miljøministeriet er i dialog med Fødevareministeriet om at bygge videre på de resultater, derblev opnået i foranalysen til Grøn Danmarkskort.
468
38.4.
Data og digitalisering på landbrugsområder
CAP systemetCAP er NaturErhvervstyrelsens centrale IT system, hvor alle større fagdatasæt på sigt skal sam-les. Formålet med systemet er at understøtte reformen af EU’s fælles landbrugspolitik samt ateffektivisere sagsbehandlingen af tilskudsordningerne. Fødevareministeriets Tast selv – service,som er kundedelen af CAP systemet, har til formål at skabe et godt overblik for kunden, da enrække arealbaserede støtteordninger er samlet ét sted og skal indberettes via et fælles ansøg-ningsskema kaldet fællesskemaet.Internet markkort (IMK 2.0) er et arealbaseret system, som er en integreret del af CAP, og herskal kunderne indtegne de arealer de søger støtte til. Alle ansøgte arealer skal indtegnes påkort. Alle indtegnede kort kobles med fagdata. Fællesskemaet indeholder blandt andet ordnin-gen Enkeltbetaling, og da denne ordning stort set omfatter hele landbrugsarealet kortlæggesanvendelsen af det danske landbrugsareal ganske præcist hvert år.Herudover er NaturErhvervstyrelsen i gang med digitaliseringen af en række støtteordninger,hvori der er givet støtte til bestemte projekter – det kan f.eks. være beplantninger med tram-pestier eller lignende.IT-systemet muliggør at man ordning for ordning tager stilling til om en ansøgning om støtteskal ledsages af en præcis geografisk placering (indtegning på kort) i Tast selv – Service.Ud over at CAP-systemet skal være med til at gøre det mere overskueligt for kunden, er der og-så mange fordele i forbindelse med den interne sagsbehandling, da der bl.a. kan opsættes elek-troniske arbejdsprocesser og ansøgningskontroller i systemet. Målet er at al kommunikationmed kunderne skal foregå digitalt, hvilket er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrate-gi.NaturErhvervstyrelsen udstiller både egne og eksterne data i CAP systemet. Nogle af de ekster-ne temaer hentes som services i andre styrelser.Efterhånden som NaturErhvervstyrelsen får digitaliseret de forskellige data, som styrelsen ad-ministrerer, vil der blive taget stilling til, om disse skal vises for eksterne brugere. Målet er, atalle data, som kan være interessante for borgerne, skal udstilles eksternt også.Tast selv service er beregnet til at understøtte ansøgningsprocessen, og derfor ønsker NaturEr-hvervstyrelsen at kunne vise borgere og offentligheden egne data via en anden GIS-løsning. Tildette formål anvendes VisStedet. Her har NaturErhvervstyrelsen allerede udstillet følgendetemaer: Fredningsbælter, randzoner, økologiske marker, miljøtilsagn, markblokke, marktema2012, miljøbetinget tilsagn, omlægningstilsagn og beplantninger med trampestier. Flere tema-
469
er vil løbende blive udstillet her og kan tilgås og downloades via NaturErhvervstyrelsens hjem-meside.Landbrugsindberetning.dkFødevareministeriets centrale indberetningsportal, Landbrugsindberetning.dk, afløste Gød-nings- og Husdyrindberetning (GHI) i 2011, og er en fælles indgang til en række selvbetjenings-løsninger, som inkluderer Det Centrale Husdyrregister (CHR), Gødningsregnskabsregister,Sprøjtejournal, Registrering af foderproduktion, fødevarekædeoplysninger (veterinære læge-midler og sundhedsforhold) og organiske gødningsstoffer.Der er således med Landbrugsindberetning.dk mulighed for at jordbrugere kan••••••••••indberette gødningsregnskab,indberette oplysninger fra sprøjtejournalen,føre sprøjtejournal,opdatere besætninger,oprette og meddele ophør af besætninger i CHR,foretage ejerskifte af besætninger i CHR,blive registreret som primærproducent af foder og fødevarer,oplyse om brug af organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalskindhold,give fødevarekædeoplysninger ogse oplysninger om sundhedsrådgivningskategori (SundReg).
Landbrugsindberetning.dk er et samarbejde mellem NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrel-sen.Det er obligatorisk for alle jordbrugere at benytte den digitale indberetning. Det er en fordelfor både jordbruger og myndigheder, da der er færre fejl i de digitale indberetninger, og dervedfærre tilfælde hvor jordbruger og myndighed skal have kontakt med hinanden efterfølgende.Der har imidlertid været visse vanskeligheder med brugen af systemet i foråret 2012 som følgeaf udvikling af et nyt system.EksportportalenEksportportalen samarbejder med Traces (Trade Control and Expert System: EU-Kommissionens elektroniske database til registreringer i forbindelse med samhandel med le-vende dyr m.m.) og CHR-registret. Portalen digitaliserer eksporten af husdyr. Gennem integra-tion med de øvrige registre bidrager portalen til lettelse af de administrative byrder i forbindel-se med eksport af levende dyr.Husdyrgodkendelse.dkHusdyrgodkendelse.dk er et program til beregning og indsendelse af ansøgninger om udvidelseog ændring af et husdyrbrug. Programmet er ejet og drives af MST, og stilles gratis til rådighed
470
for ansøgere, kommuner og klagenævn. Der opkræves dog brugerbetaling i visse situationer,bl.a. ved overdragelse af sager fra en konsulent til en anden.Digitale ansøgninger til udvidelse og ændring af husdyrbrug blev introduceret i 2007 samtidigtmed at lovgivningen på området blev samlet i en ny lov ‘Husdyrgodkendelsesloven’. Lovrefor-men kom samtidigt med kommunalreformen, hvor VVM screeningerne blev flyttet fra de tidli-gere amter, til de nye kommuner.Husdyrgodkendelse.dk er opbygget således at kommunen kan vurdere det enkelte husdyrbrugsmiljøpåvirkning i et fremtidigt scenarie og træffe afgørelse på baggrund heraf. Hovedparten afudregningerne i husdyrgodkendelse.dk bygger på Fødevareministeriets normsæt, der årligt ud-arbejdes som grundlag for gødningsregnskaberne. Herved sikres genbrug af udarbejdet data,samtidigt med at det er sikret, at kommunerne har et entydigt grundlag for administration afmiljøgodkendelserHusdyrgodkendelse.dk er opbygget som en anlægsgodkendelse på produktionsanlæggene medberegninger i forhold til lugtgener og ammoniaktab og en arealdel på bedriftsniveau (CVR) iforhold til nitrat og fosfor.En række af de vilkår der fastsættes i forbindelse med en miljøgodkendelse på et husdyrbrug,f.eks. forøget andel af efterafgrøder, nedgang i kvælstofkvoter, eller anvendte korrektioner, vilkunne indbygges i gødningsregnskaberne, således at alle myndigheder har et samlet overblikover landbrugets produktionsrammer.Der har imidlertid været en række problemer med brugen af Husdyrgodkendelse.dk med såvelfejl i systemet, mangler i systemets hastighed m.m. Der arbejdes løbende med at forbedre ogoptimere systemet.Læs mere om Husdyrgodkendelse.dk i kapitel 27.Wiki-vejledning om regulering af husdyrbrugMiljøstyrelsens vejledning om regulering af husdyrbrug er digital. Vejledningen omfatter indtilvidere emnerne godkendelse og anmeldelse af husdyrbrug (efter husdyrgodkendelseslovensregler) og den suppleres fortløbende til også at omfatte Miljøstyrelsens øvrige regler på hus-dyrområdet. Desuden er Miljøstyrelsen i gang med at udarbejde en tilsvarende digital vejled-ning om tilsyn, som kommer til at omfatte både tilsyn med landbrug og med industrivirksom-heder.Teknisk er vejledningen bygget op på samme måde som Wikipedia, med de samme søgefunkti-oner og mulighed for en åben faglig dialog mellem brugerne.
471
Med det digitale format er der god mulighed for at opdatere vejledningen hurtigt og samtidigopretholde en systematik i vejledningen, så den bevarer sin brugervenlighed. Tidligere udgaveraf vejledningen kan ses vha. links i selve vejledningen.Vejledningen er tilgængelig for alle på internettet. Man kan desuden oprette sig som bruger.Herved har man mulighed for at logge ind og deltage i et diskussionsforum eller abonnere påændringer i vejledningen, enten generelt i hele vejledningen eller på enkelte emner.Særlige afsnit i vejledningen fungerer som hjælpetekst til IT-ansøgningssystemet på husdyr-godkendelse.dk, hvorfra der linkes til disse afsnit.Vejledningen er desuden knyttet til offentliggørelse af svar på konkrete, principielle spørgsmål(fra kommunernes sagsbehandlere og landbrugskonsulenter) om fortolkning af reglerne på Mil-jøstyrelsens hjemmeside.
472
DEL 8: MILJØTEKNOLOGI
473
474
39. Miljøteknologi i primærebedrifterDette kapitel er i væsentlig grad baseret på et notat, som er bestilt af kommissionen, fra Aar-hus Universitet om ‘Status for anvendelsen af og udvikling af miljøteknologier på primære jord-brugsbedrifter’. Endvidere har AgroTech leveret et notat til kommissionen om ‘Måleteknologi iemissionsbaseret regulering af landbrug’, som også har bidraget til kapitlet. Notaterne fra Aar-hus Universitet og AgroTech findes i sin helhed på kommissionens hjemmeside.I dette kapitel beskrives indledningsvist aktuelle politiske mål relateret til bæredygtig land-brugsproduktion. Efterfølgende gives en overordnet status for udbredelse samt effekterne afmiljøteknologier i primærerhvervet suppleret med forventninger til teknologiudviklingen. Dervil være fokus på reduktion af lugt, kvælstof, fosfor, ammoniak, klimagasser samt pesticider.Samspillet mellem forskellige teknologier belyses også kort, ligesom nogle centrale incitamen-ter for implementering af nye teknologier præsenteres.Afslutningsvist belyses de muligheder, der findes for tilskud til teknologi under landdistriktspro-grammet. Tilskudsordningerne GUDP, MUDP og EUPD, som bl.a. giver mulighed for tilskud tilteknologiudvikling, gennemgås i kapitel 41.Teknologierne i dette kapitel er primært beskrevet enkeltvist. Det er ikke udtømmende beskre-vet, hvordan kombinationer af forskellige teknologier påvirker f.eks. udledningen af uønskedestoffer. Det er vigtigt, at have dette forhold for øje, idet det i praksis ofte drejer sig om at findeen optimal kombination af forskellige teknologier, herunder identificere synergier.Dansk landbrug har, ligesom landbruget i resten af den industrialiserede verden, gennemgåeten omfattende teknologiudvikling de seneste 50-60 år. Det gælder både teknologi til anvendel-se i marken og staldanlæg, og det gælder forædlingsteknologi og miljøteknologi mv. På alle om-råder i primærerhvervet har teknologiudviklingen været afgørende for udviklingen i produktivi-tet og indtjening. Samtidig har teknologiudviklingen haft en afgørende betydning for beskæfti-gelsen i landbruget, som løbende er reduceret i takt med teknologiudviklingen.Teknologiudviklingen har også været den afgørende faktor, når det har været muligt løbende atøge produktionen og produktionsværdien i dansk landbrug samtidig med, at der er sket en re-duktion i landbrugets miljøbelastning med næringsstoffer og pesticider.39.1. Regeringsgrundlaget 2011Under overskriften ’Grøn omstilling’ er der aktuelt sat politisk fokus på teknologiudvikling -specielt udvikling af miljøfremmende teknologi.
475
Det fremgår af regeringsgrundlaget under overskriften ‘Grøn omstilling’, at Danmark har chan-cen for at udvikle sig til et grønt demonstrationsland for nye teknologier og nye metoder. Detfremgår videre, at danske virksomheder vil kunne afprøve ny grøn teknologi på det danskehjemmemarked under forudsætning af klare mål og intelligent regulering. Det skal give virk-somhederne et forspring i konkurrencen på de nye, grønne eksportmarkeder. Hvad enten detgælder vandteknologi, bioteknologi, landbrugsrelateret miljøteknologi eller energiteknologi.Specifikt i forhold til landbruget fremgår det, at Danmark skal være det sted, hvor de kommen-de års miljøteknologi inden for fødevareproduktion og landbrug udvikles. Som eksempler næv-nes biogasteknologi, 2. generations biobrændstoffer såsom bioethanol samt teknologi til fjer-nelse af ammoniak. Videre fremgår det, at andre lande – ikke mindst de europæiske – ståroverfor samme udfordring med at mindske landbrugets naturbelastning, og det vil være enfordel, hvis Danmark kommer først med den nødvendige teknologi og viden frem for at købeden af andre.Den nationale, politiske prioritering skal ses i sammenhæng med den EU-politiske prioritering,der bl.a. har betydning for prioritering af EU’s budgetter til forskning og udvikling samt mulig-hed for tilskud og støtte til teknologiudvikling indenfor landbrugspolitikken mv.Europa 2020-strategiEuropa-Kommissionen fremlagde den 3. marts 2010 udspillet til EU's nye langsigtede vækst-strategi - den såkaldte Europa 2020-strategi. Europa 2020-strategien skal afløse den tidligereLissabon-strategi, der udløb i 2010. 2020-strategien, der blev godkendt på EU-topmøde i juni2010, har tre overordnede prioriteter:•••
Intelligent vækst: Udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation.Bæredygtig vækst: Fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurren-cedygtig økonomi.Inklusiv vækst: Fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer social og geo-grafisk samhørighed.
2020-strategien udgør den overordnede, strategiske ramme for prioritering indenfor EU’s bud-getter og politikområder. Dette afspejler sig bl.a. i EU’s forsknings- og udviklingsprogrammer,og vil afspejle sig i en kommende reform af landbrugspolitikken. Det er samlet set vurderingen,at der vil være gode muligheder for at understøtte teknologiudvikling i Danmark med EU-forsknings-, tilskuds- og udviklingsmidler.Der kan læses mere om udmøntning af Europa 2020-strategien i bl.a.EU Horizon 2020(EU’s 8.rammeprogram for forskning og udvikling) i kapitel 40.3. Der henvises i øvrigt til kapitel 22 ombiomasse for en gennemgang af biomasseteknologier.
476
39.2. Status for anvendelse miljøteknologiUdvikling og implementering af miljøteknologi i landbrugssektoren har typisk fulgt de lovkrav,der gennem de seneste årtier løbende er blevet skærpet. Eksempler er vandmiljøplanerneskrav om begrænsning af næringsstofudvaskning, der har resulteret i bedre udnyttelse af hus-dyrgødning med en reduktion i anvendelse af handelsgødning til følge. Ligeledes har skærpedekrav til reduktion af lugt- og ammoniaktab fra staldanlæg og husdyrgødning som f.eks. krav omnedfældning af flydende husdyrgødning og miljøgodkendelse af de enkelte husdyrbrug bidra-get til udvikling af virkemidler og ny miljøteknologi.I dette afsnit redegøres for en række anvendte miljøteknologier i den primære landbrugspro-duktion. Redegørelsen er ikke udtømmende, men giver en række eksempler på anvendte tek-nologier og en vurdering af deres effekt. Redegørelsen medtager eksempelvis ikke kædebe-tragtninger ved sammensætning af flere produktionsgrene eller teknologityper, ligesom rede-gørelsen ikke omfatter alle teknologier til f.eks. reduktion af ammoniak eller lugt. Endelig er derikke redegjort for teknologiernes omkostningseffektivitet, som kan være af væsentlig betyd-ning for den faktiske anvendelse.Miljøteknologier til reduktion af ammoniak- og lugtemissionMiljøteknologier til staldeMiljøteknologier til reduktion af staldemissioner opdeles typisk i følgende kategorier: 1. Mana-gement. 2. Staldsystemer. 3. Gylle/gødningsbehandling. 4. Luftrensning. 5. Gyllekøling.Management: Management kan dække både avl, fodring, ressourceoptimering og driftspraksis.Alle er parametre med potentiel betydning for miljøpåvirkningen fra et landbrug. Skærpedemiljøkrav har betydet, at driftspraksis er blevet optimeret, så unødige tab undgås.Staldsystemer: Staldgulve og indretning af husdyrbrug er over de seneste år blevet tilpasset, ogder er udviklet systemer, der f.eks. hurtigt eller hyppigt fjerner gødningen fra gulvoverfladeneller gyllekummer. Spaltegulvsskrabere: Ved skrabning af spaltegulvets overflade med en skra-ber kan spaltegulvets overside løbende renses for fæces og ajle, hvorved ammoniakemissionenreduceres. Det vurderes, at ammoniaktabet kan reduceres med mellem 20-30 pct.Gyllebehandling: Staldforsuring, der er den mest udbredte form for gyllebehandling, er en tek-nologi, som reducerer ammoniakemissionen fra stald, lager og udbringning. Forsuring af gyllehar en reduktionseffekt på ammoniak og kan anvendes til både svin (reduktionseffekt ca. 70pct.) og kvæg (reduktionseffekt ca. 50 pct.). Det er endvidere påvist, at forsuring reducereremissionen af metan. Der findes ca. 100 anlæg i Danmark til svin, og for kvæg er teknologienanvendt i 10 besætninger.Luftrensning: Kemisk luftrensning har en reduktionseffekt på ammoniak på over 90 pct., menikke nogen effekt på lugt. Ved biologisk luftrensning ledes staldluften gennem et filter, somoverrisles med vand. Biologisk luftrensning har både en reduktionseffekt på ammoniak (70-90
477
pct.) og lugt (40-70 pct.). Der findes i dag ca. 70 anlæg til luftrensning ligeligt fordelt mellem deto typer for kategorien svin. I forhold til reduktion af ammoniak vurderes kemisk luftrensning atvære en af de lovende teknologier. Fremtidige miljøteknologier vil derfor være baseret på envidereudvikling af nuværende luftrensningsteknologier og en mere optimal integrering i stald-systemet. Biologisk luftrensning har et stort potentiale i forhold til at reducere lugtemissionenfra stalde.Gyllekøling: Gyllekøling har en reduktionseffekt på ammoniak, mens der ikke er fundet nogeneffekt på lugt. Effekten af gyllekøling på ammoniakemissionen afhænger af køleeffekten der in-stalleres (W/m2), men det er tidligere vist, at ammoniakemissionen kan reduceres med op tilca. 30 pct. i svinestalde. Der findes ca. 300 anlæg til brug i svinebedrifter i Danmark. Bemærk,at teknologien kun kan anvendes i forbindelse med nyopførelse af stalde, da køleslangerne skalstøbes ned i gulvet.Miljøteknologier ved lagring og udbringning af gylleDe mest anvendte teknologier til reduktion af ammoniak- og lugtemission under lagring og ud-bringning kan opdeles i to hovedgrupper: 1. Forsuring og 2. Nedfældning.Forsuring: Forsuring (typisk med svovlsyre) af lagret gylle reducerer ammoniakemissionen un-der lagring. Det vurderes, at ammoniaktabet fra en beholder med forsuret gylle udgør 1 pct. afden tilførte kvælstofmængde, svarende til en reduktion på 50 pct., sammenlignet med gyllebe-holdere med flydelag.Forsuring kan også ske samtidig med udbringning. Undersøgelser har vist, at reduceres pH i gyl-len til under pH 6,1-6,3, vil ammoniakemissionen ved markforsuring (forsuring på gyllevognenunder udbringning af gylle på marken) blive reduceret med ca. 50 pct. i forhold til slæbeslange-udbringning, som er langt den mest almindelige metode til gylleudbringning i Danmark. Det måformodes, at tankforsuring (svovlsyre tilsættes lagertanken umiddelbart før udbringning) vilhave omtrent samme effekt på ammoniakfordampningen som markforsuring. Der findes om-kring 100 anlæg til såvel mark- og tankforsuring i Danmark. Forsuring øger endvidere plantetil-gængeligheden af kvælstofindholdet i gyllen.Nedfældning: Nedfældning af gylle begrænser ammoniak- og lugtemissionen af den udbragtegylle i forhold til slæbeslangeudlægning. Begrænsningen afhænger af den benyttede teknik, ogi hvor høj grad gyllen indarbejdes i jorden. Benyttes nedfældning i ’sort jord’ (marker, hvor af-grøden endnu ikke er etableret) reduceres både ammoniak- og lugtemissionen nær ved 100pct. set i forhold til slæbeslangeudbringning. Hvis gyllen ikke dækkes helt med jord under ned-fældningen, kan ammoniakfordampningen forløbe over en periode på op til 3-10 døgn. Detteer typisk ikke tilfældet ved nedfældning i en voksende afgrøde, f.eks. græs. To undersøgelserviser entydigt at ammoniakemissionen reduceres med ca. 50 pct. ved nedfældning i forhold tilslæbeslangeudbringning. Gyllenedfældning er, med visse undtagelser, et krav ved gylleud-
478
bringning på græsarealer og ’sort jord’. Gyllenedfældning i øvrige afgrøder kan bevirke afgrø-deskader pga. jordbearbejdningen i forbindelse med nedfældningen.Der arbejdes på at gøre både nedfældning og forsuring af gylle til mere omkostningseffektiveteknologier. Desuden forventes det, at udbringning af gylle kan gøres mere miljøvenlig ved atbenytte information og kommunikations teknologi (IKT). IKT er uddybet senere i kapitlet under‘Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)’Miljøteknologier til reduktion af fosfor- og kvælstoftab fra dyreneFodringsmæssige tiltag som miljøteknologierOver årene har forskning, forsøg og rådgivning resulteret i en stærkt reduceret udledning afnæringsstoffer som kvælstof og fosfor samt fordampet ammoniak pr. kg produkt. Mængden afudskilt kvælstof og fosfor er for nogle husdyrkategorier halveret pr. kg produkt siden 1985,men forskning og forsøg afdækker til stadighed nye muligheder for reduktioner.Virkemidlerne bag forbedringerne (opnåede og forventede) kan relateres til: 1. Effektivitets-stigninger (foderudnyttelse) opnået gennem avl og management, 2. Foderoptimering (foder-vurdering, fastlæggelse af næringsstofbehov), 3. Tilpasset fodring til dyrenes behov (fasefod-ring, flere foderblandingstyper), 4. Erstatning af råprotein med industrielle aminosyrer, 5. Brugaf højkvalitet foderfosfater (MCP), 6. Brug af enzymer som fytase til erstatning af foderfosfat og7. Andre foderadditiver (senest benzosyre) og andet.Det er væsentligt at være opmærksom på, at de effekter, der opnås i det første led (husdyrenesgenetik og fodring) har effekter i de efterfølgende led (stalde, lagring af husdyrgødning, ud-bringning eller anden brug af husdyrgødning) selv uden, at der bygges andre miljøteknologierpå. Samtidig skal man være opmærksom på, at effekten af andre miljøteknologier i stald, lager,udbringning mv. afhænger af hvilke fodringsmæssige tiltag, som de anvendes sammen med. Ef-fekterne er derfor sjældent additive. De fodringsmæssige tiltag angriber ved ‘kildens rod’ og vilkunne begrænse effekten af efterfølgende teknologiske tiltag. Samtidig har de fodringsmæssi-ge tiltag ofte effekter på flere miljøfaktorer, som f.eks.: 1. Nedsat kvælstofudledning pr. kgprodukt (og dermed reduceret udvaskning), 2. Nedsat dannelse af ammoniak (og dermed redu-ceret emission af ammoniak), 3. Nedsat fosforudledning pr. kg produkt og 4. Nedsat emissionaf CO2 ækvivalenter (eks. metan).
479
Boks 39.1.
Eksempler på fodringsmæssige tiltag under udvikling:1. Fortsat erstatning af råprotein i foderet med industrielle aminosyrer (kræver udvikling ogtest af nye aminosyrer).2. Forbedrede redskaber til fodervurdering i forskning og i praksis (især af nye foderstoffer,herunder biprodukter).3. Brug af enzymer til stimulering af fordøjeligheden af næringsstoffer og energi.4. Andre foderadditiver (forsuring af urin, nedbrydning af antinutritionelle stoffer mv.).5. Brug af specifikke fodermidler med positiv miljømæssig effekt (til begrænsning af f.eks. me-tan produktion).6. Udvikling af udstyr til præcisionsfodring (udfodringsudstyr, staldindretning, vejeudstyr mv.).7. Forbehandling af foder (ensilering, vådfodring mv.) til forbedring af fordøjeligheden af næ-ringsstoffer og energi.
Hertil kommer, at avlsmæssig fremgang generelt vil reducere udskillelsen af næringsstoffer oggasser og dermed have positiv miljøteknologisk effekt (reduceret foderforbrug, øget produkti-vitet mv.).Miljøteknologier til reduktion af pesticiderAfsnittet omhandler særligt de mekaniske teknologier. Ændrede dyrkningssystemer, afgrøde-valg mv. og deres betydning for pesticidanvendelsen omtales derfor ikke. I landbrugsafgrøderer der få færdigudviklede teknologier, der medfører en væsentlig reduktion i pesticidanvendel-sen. Den altdominerende sprøjtetype, der anvendes til udbringning af pesticider i landbrugsaf-grøder, er principielt uændret gennem de sidste 10-20 år. De pesticidreducerende teknologierkan groft opdeles i to kategorier: 1) teknologier til rækkeafgrøder (båndsprøjtning, tunnel-sprøjtning, mekanisk ukrudtsbekæmpelse samt rækkedampning og 2) teknologier til bredsåedeafgrøder.Teknologier til rækkeafgrøderDisse typer omfatter båndsprøjtning, tunnelsprøjtning, mekanisk ukrudtsbekæmpelse samtrækkedampning. I landbrugsafgrøder er båndsprøjtning og radrensning af rækkedyrkede af-grøder ved ukrudtsbekæmpelse den væsentligste teknologi til reduktion af pesticidanvendel-sen. Metoden er gammelkendt, men har fået fornyet interesse efter introduktionen af GPS sty-ring, der aflaster traktorføreren og samtidig muliggør, at båndbredden kan reduceres. GPS sty-ring ved såning og sprøjtning kan ligeledes sikre at overlap ved sprøjtning minimeres.Teknologier til bredsåede afgrøderDer er markedsført nye afdriftsreducerende dysetyper, som sikrer et mindre tab til omgivelser-ne ved sprøjtning under ugunstige vindforhold. Effektmæssigt er der derimod ikke sket væsent-lige forbedringer i sprøjteteknologien, som har kunnet bidrage til en reduktion i pesticidanven-delsen. Der vurderes at være et stort potentiale for pesticidreduktion, såfremt indsatsen af pe-sticider i den enkelte mark tilpasses stedspecifikt. Dette gælder specielt ved ukrudtsbekæmpel-se.
480
Den væsentligste barriere for anvendelse af stedspecifik ukrudtsbekæmpelse er registrerings-arbejdet. Udvikling af automatiske systemer til registrering af ukrudtsarter og -planter er enforudsætning for udvikling og implementering af konceptet. Sådanne koncepter arbejdes dermed i flere forskningsprojekter. Pt. er det muligt med simpel sensorteknologi, der registrererbiomasse/klorofyl, at foretage ukrudtsbekæmpelse på arealer, hvor al plantevækst er uønsketmed denne teknologi. Teknologien kan på nuværende tidspunkt være relevant ved totalukrudtsbekæmpelse af ukrudt før afgrødens fremspiring samt ved bekæmpelse af rodukrudt istubmarker.Samlet set har teknologier til reduktion af pesticider begrænset udbredelse i Danmark.Teknologier til reduktion af nitratudvaskningenAfsnittet omhandler særligt de mekaniske teknologier. Ændrede dyrkningssystemer og afgrø-devalg, herunder anvendelsen af efterafgrøder, mellemafgrøder og flerårige afgrøder mv. om-tales derfor ikke.BioforgasningVed at afgasse gylle i et biogasanlæg forud for udbringning på markerne sker der en omsætningaf organisk bundet kvælstof til mineralsk N, og let omsætteligt kulstof i gødningen reduceres.Det betyder, at plantetilgængeligheden af N i gylle stiger med typisk 10-20 pct. point i tilfør-selsåret, hvis N tabene holdes uændret. Til gengæld er der en lavere eftervirkning i årene eftertilførslen. Bioforgasning af organiske gødninger med en større andel af organisk N, som f.eks.fast gødning, fiberfraktion og plantemateriale, medfører en større stigning i plantetilgængelig-hed. Set over en 10-årig horisont kan det forventes, at der kan opnås en N-udnyttelse påmindst 80 pct. for blandet biogasgylle, svarende til en stigning på ca. 10 procentpoint.Der må forventes omtrent uændret udvaskningseffekt ved uændret N tilførsel efter biofor-gasning set over en kortere horisont (5-10 år), idet der sker en uændret tilførsel af total N. Påmeget langt sigt (100-200 år) kan der forventes en lidt lavere udvaskning efter bioforgasning.Den langsigtede reduktion ved afgasning af svinegylle kan beregnes til 2,3 pct.På kort sigt (5-10 år) må der forventes en lidt lavere N udvaskning ved tilpasset N tilførsel efterbioforgasning, idet tilførslen af total N reduceres. Modelberegninger ved AU viser, at biofor-gasning af ren svinegylle og samtidig reduktion i tilførsel af handelsgødning på 9 kg N/DE med-fører en reduktion i N udvaskningen på 2,1 pct. set over en 50-årig horisont. Set over 100-200år må effekten forventes at være cirka det dobbelte. For andre gødningstyper kan der forven-tes en større effekt, men der er ikke lavet beregninger heraf.De gældende krav til udnyttelsesprocent for kvælstof i bioforgasset gylle er lavere, end den re-elle tilgængelighed af kvælstofindholdet i gyllen. Der må derfor antages at kunne være en stør-re udvaskning fra arealer, der tilføres bioforgasset gylle, såfremt den tilførte mængde optime-res i forhold til de gældende kvælstofnormer. Biogasanlæg er udbredt over hele landet, dogprimært i de husdyrtætte områder i Jylland. Se endvidere kap. 22 om anvendelse af biomasse
481
Afbrænding af husdyrgødningAfbrænding af husdyrgødning er i dag kun tilladt, hvis der betales affaldsafgift for den afbrænd-te husdyrgødning, hvilket ikke gør det økonomisk attraktivt. Dog giver afbrænding mulighed forat reducere fosforoverskuddet i husdyrintensive områder, at overholde harmonikravene samtimplementere tiltag, hvor harmoniarealet reduceres (f.eks. udtagning af højbundsjord og skov-rejsning), hvilket er årsagen til, at teknologien medtages og beskrives her.)Det er alene fast husdyrgødning, herunder den faste fraktion efter separering af gylle, der kankomme på tale til afbrænding. Afbrænding af fiberfraktion fra bioforgasset svinegylle er bereg-net til at reducere udvaskningen fra rodzonen med 1,9 kg N/DE (1,4 – 2,9) set over en 50-årighorisont som effekt af, at fiberfraktionen erstattes med handelsgødning. Set over en 10-årighorisont reduceres udvaskningen fra rodzonen med ca. det halve, svarende til 1 kg N/DE i svi-negylle. For kvæggylle kan forventes en lidt højere effekt.Udvaskningsreduktionen ved afbrænding af fast staldgødning kan ved simple beregningerestimeres til 7 kg N/DE, og reduktionen ved afbrænding af dybstrøelse estimeres til 13 kg N/DEover 10-årig horisont. Udvaskningsreduktionen over en 50-årig horisont ved afbrænding af faststaldgødning er estimeret til 18 kg N/DE og reduktionen ved afbrænding af dybstrøelse er 24 kgN/DE. Afbrænding af husdyrgødning har været genstande for debat, bl.a. fordi man afbrænderfosforfraktionen, der en knap ressource. Desuden tabes næringsstoffer, der ofte skal substitue-res med handelsgødning, der er meget ressourcekrævende at fremstille.Kontrolleret dræning (ny teknologi)Der er under GUDP programmet 2011 givet en 4-årig bevilling (2012-2015) til undersøgelse afpotentialet i brugen af kontrolleret dræning som virkemiddel til reduktion af nitratudvasknin-gen. Ved kontrolleret dræning hæves grundvandspejlet i udvalgte (vinter)perioder på drænedemarker (lerjorde), hvorved en større del af underjorden bliver vandfyldt og en større del afopløste næringsstoffer potentielt kan forblive i jorden frem for at udvaskes. De anaerobeforhold, der dannes ved den hævede vandstand, påvirker samtidig de biologiske processer ijorden, og opløst nitrat kan i højere grad gå tabt ved denitrifikation.Kontrolleret dræning ser generelt ud til effektivt at mindske udvaskningen af næringsstoffer.Det primære formål med kontrolleret dræning er at reducere N-udledningen, men der kanvære utilsigtede negative sideeffekter, så som øget risiko for mobilisering af P samt udvikling afden kraftige drivhusgas lattergas. Effekten af kontrolleret dræning vil derfor være en afvejningmellem forbedret vandkvalitet ved mindsket kvælstofudvaskning, øget risiko forfosformobilisering og dannelse af drivhusgas.Dræningsfilterteknologier til reduktion af kvælstof, fosfor, og andre miljøfremmedestofferKonstruerede vådområderKonstruerede vådområder eller populært ’minivådområder’ er vådområder, der er konstrueretspecifikt til at omsætte og tilbageholde næringsstoffer i vand, der afstrømmer fra et tilgræn-
482
sende landbrugsopland. Konstruerede vådområder er drænfilterteknologier, hvor den direktetransport mellem mark og vandmiljø brydes med en såkaldt ‘filterzone’ i form af et åbent våd-område eller en infiltrationsmatrice, der målrettet kan omsætte/opsamle næringsstofferne,hvor det har størst effekt.Konstruerede vådområder omfatter principielt to meget forskellige hovedtyper: (1) vådområ-der hvor vandgennemstrømningen foregår over jordoverfladen (systemer med åben vandflade)og (2) vådområder hvor vandgennemstrømningen foregår igennem jordmatricen (infiltrations-systemer).Ad 1) Åbne konstruerede vådområder: Internationalt er der betydelig erfaring med åbne, kon-struerede vådområder fra især Sverige, New Zealand og USA. Resultaterne varierer dog megetmed målt kvælstofreduktionseffektivitet fra <5 til 80 pct. og fosfortilbageholdelse fra <0 til 75pct. Der kører p.t. undersøgelser på foreløbigt 12 konstruerede vådområder i Danmark. De før-ste resultater fra disse anlæg forventes klar i 2014. Etableringsomkostninger afhænger af stør-relse af vådområde (drænopland), omfanget af bortgravning af jord samt evt. beplantning.Ad 2) Konstruerede vådområder med infiltrationsmatrice: Konstruerede vådområder med in-filtrationsmatrice kendes primært fra spildevandsrensning, og der er pt. ikke veldokumentere-de nationale eller internationale erfaringer med effekten på diffus drænafstrømning. Der ar-bejdes i forbindelse med det strategiske forskningsrådsprojekt ‘SUPREME-TECH’ (2010-2015),det GUDP finansierede projekt ‘iDRÆN’ (2011-2015) samt et udviklingsprojekt ved Orbiconmed udvikling og undersøgelser af konstruerede vådområder med infiltrationsmatrice. Forelø-bige 1-2-årige erfaringer viser generelt gode potentialer for såvel kvælstoffjernelse og fosfortil-bageholdelse.BrøndfilterteknologierDer arbejdes i forbindelse med det strategiske forskningsrådsprojekt ‘SUPREME-TECH’ (2010-2015) og det GUDP finansierede projekt ‘iDRÆN’ (2011-2015) på udvikling af filterløsninger til-passet drænbrøndssystemer. Drænbrøndfilterløsninger kan være specielt velegnede til mindredrænoplande (<25 ha).Drænbrøndsfiltrene består af hhv. et fysisk partikelfilter samt et porøst filter der skal opsam-le/omsætte næringsstofferne. I ‘SUPREME-TECH’ er der fundet filterløsninger der kan reducerefosfatkoncentrationen til under biologiske grænseværdier (<50 mikrogram/l) med reduktion-seffektiviteter på op til 98-99 pct. Filtrenes totale kapacitet og levetid bliver pt. undersøgt.Samtidig arbejdes videre med mulighederne for kvælstoffiltre tilpasset drænbrøndssystemer. ISUPREME-TECH undersøges ligeledes effekten af drænfiltre på andre miljøfremmede stofferherunder en række pesticider, hormoner og tungmetaller.
483
Teknologier til reduktion af landbrugets klimabelastningLandbrugets udledninger af drivhusgasser omfatter primært udledninger af metan og lattergas.Hertil kommer, at ændringer i jordens indhold af kulstof kan føre til netto udledninger ellerbinding af CO2. Desuden bidrager biomasseproduktionen i landbruget til samfundets energifor-syning og dermed til substitution af forbrug af fossil energi. Læs mere i kapitel 22.Det bemærkes indledningsvist, at udledningen af drivhusgasser fra dyreholdet i Danmark erblandt de laveste i verden.Husdyr1) Ændret fodring til kvæg: Dette tiltag vil indebære øget fodring med kraftfoder, fedt og letfordøjeligt grovfoder, som vil kunne reducere udledningerne af metan fra malkekøerne med ca.10 pct. Disse tiltag er mulige på konventionelle malkekvægsbedrifter, men kun i mindre grad påøkologiske kvægbedrifter. Ved 100 pct. udbredelse, under hensyn til lavere effekt ved økologiog ingen effekt for dyr på græs, kan der for alt kvæg (malke- og ammekvæg) regnes med ensamlet reduktion på 8 pct. i udledningen af metan, men mindre ved stigende andel økologi (ca.0,6 pct.-enheder mindre pr. 10 pct. mere økologi). Der kan antages en 10 pct. reduktion formalkekvæg og 5 pct. reduktion for andet kvæg.Vurdering af de samlede miljømæssige gevinster kræver, at der ses på hele kæden, inklusivefoderproduktionen og metanudledningen fra gødningen, og evt. biogaspotentialet. Det er f.eks.vist, at CO2udledningen fra produktion af 1 kg tørstof i grovfoder (majsensilage) er 60 pct. afudledningen fra 1 kg tørstof i kraftfoder. Øget fodring med kraftfoder vil således reducere me-tanudledningen fra kvæg, men øge udledningen fra foderproduktionen. Et andet eksempel påafledte effekter er, at værdien af gylle som biogas forøges svarende til den reduktion, der op-nås i udledningen af metan fra dyrenes omsætning af foderet. Tilsvarende vil metanudlednin-gerne øges fra lagret gylle, hvis der ikke tages tiltag til reduktion af disse.2) Biogas af husdyrgødning: Omkring 8 pct. af den samlede gylleproduktion behandles i dag ibiogasanlæg. Biogasproduktion kan substituere fossile brændsler, idet der regnes med enenergiudnyttelse på omkring 80 pct. På samme tid reduceres potentialet for metanemissionunder lagring, og det samme antages for lattergasemission efter udbringning. Fødevareministe-riet (2008) beregnede effekterne af biogas på reduktion af metan og lattergas til 21,8 og 24,8kg CO2-ækv pr. ton gylle for henholdsvis svine- og kvæggylle.3) Forsuring af gyllen: Flere teknologier er på markedet til forsuring af gylle. De er målrettetforsuring i stalden, i lagertanken, eller i forbindelse med udbringning, og anvendes for at redu-cere ammoniaktab. (se også afsnit tidligere afsnit vedrørende forsuring).Nye undersøgelser både i laboratorieskala og under praksisnære lagringsforhold har dokumen-teret en langtidsholdbar hæmning af metanproduktionen ved forsuring med svovlsyre. Der vilkunne opnås en reduktion af metanudledningen på 60 pct. Den reducerede ammoniakfor-dampning har dog ingen effekt på lattergasemissionerne, da reduktionen i lattergas fra kvæl-
484
stof tabt ved ammoniakfordampning opvejes af en øget lattergasemission fra udbragt kvælstofi marken. Effekten på lattergas fra lagringen vurderes derfor at være beskeden.Det gælder for både ammoniak og metan, at den største effekt opnås ved forsuring i stalden el-ler ved overførsel til lager, eventuelt efter separation og/eller biogasbehandling. Effekten afstaldforsuring som enkelttiltag kan anslås til ca. 345 og 435 kg CO2ækv. pr. DE for henholdsvissvinegylle og kvæggylle.4) Afbrænding af fiberfraktion: Ved gylleseparation produceres en tørstoffraktion, som mankan vælge at brænde og dermed opnå et energiudbytte. Energiudbyttet er i høj grad afhængigaf forbrændingsteknologien, hvor det mest effektive vil være en afbrænding på centrale kraft-varmeværker med mulighed for røggaskondensering.Separation og afbrænding af tørstoffraktionen kan ske på grundlag af ubehandlet gylle eller ef-ter forudgående biogasbehandling. Afbrænding af fibrene vil mindske tilbageførslen af kulstoftil jorden, en effekt som skal modregnes i den samlede balance. I henhold til Fødevareministe-riet (2008) vil dette føre til reduceret metanudledning på 0,9 kg CO2-ækv pr. ton gylle, reduce-rede lattergasemissioner på 27,0 kg CO2-ækv pr. ton gylle og øgede CO2-udledninger fra mind-sket kulstoflagring i jorden på 11,6 kg CO2pr. ton gylle.NitrifikationshæmmereDer har i en årrække været forskellige produkter på markedet, som kan hæmme nitrifikation afammoniumholdige gødninger efter udbringning af gødning på markerne. Herved mindskes bå-de risikoen for N-udvaskning og potentialet for denitrifikation og dermed for dannelse af lat-tergas.Praktiske forsøg har vist varierende, men generelt små positive effekter på planteudnyttelse ogudbytte ved udbringning sammen med ammoniumholdige gødninger. Forsøg har også vist, attilsætning af nitrifikationshæmmere til ammoniumholdige handelsgødninger reducerer latter-gasemissionerne med ca. 30-70 pct.Nitrifikationshæmmere kan også blandes i husdyrgødning, men effekten er typisk mindre, fordidet organiske stof i gødningen binder det aktive stof og omsætningen i gødningen fremmernedbrydningen. Derfor kan der foreløbigt alene regnes med effekt for ammoniumholdige han-delsgødninger, hvor effekten for blandede ammonium- og nitratholdige handelsgødninger kananslås til en reduktion i lattergasemissionerne på 30 pct. Dette giver en reduktion i udlednin-gerne på 1,8 kg CO2-ækv/kg N.Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)I den fremtidige udvikling af både konventionelt og økologisk landbrug, især med hensyn tilrentabilitet og kvalitetskrav, men også i forhold til energibesparelse og overholdelse af miljø-
485
krav, vil avancerede informationssystemer og on-line beslutningsstøttesystemer (BSS) få sti-gende betydning.On-line driftsledelsesværktøjer i forbindelse med planlægning af og udførelse af arbejdsopera-tioner har f.eks. vist, at de i mange tilfælde kan øge ressourceudnyttelsen med 20-25 pct. Lige-ledes kan usikkerheden omkring driftsledelsesbeslutninger reduceres betydeligt. BSS er sted-specifikke og kan give on-line anbefalinger om sortsvalg, mekanisk ukrudtsbekæmpelse, gødsk-ning, sædskifte og afgrødestyring.Potentialet består i at designe værktøjer til specifikke målsætninger såsom højkvalitets korn-produktion eller bekæmpelsesstrategier for ukrudt i afgrøder ud fra opdateret vejrdata, mark-kort, maskindata og andre lokale on-line variable. Andre værktøjer kan hjælpe landmændenemed at vælge egnede sorter til særlige betingelser og målsætninger. On-line BSS for plante-værn mv. for konventionelt landbrug og vanding er markedsført i Danmark som for brugerne ide fleste tilfælde har betydet besparelser på planteværn og vanding.Producenter af landbrugsmaskiner er for nuværende i fuld gang med at implementere informa-tionsteknologi i deres produkter (f.eks. GPS, auto-styring, kommunikerende job computere,etc.). Som et ekstra lag etableres kommunikation med management systemer gennem f.eks.trådløst netværk, hvorved der skabes mulighed for automatisk dataopsamling samt indlejringaf information i analyse og beslutningsstøttesystemer for videre processering. For eksempelkan en skånsom jordbehandling (så som reduceret jordpakning, effektiv ukrudts-bekæmpelse)kontrolleres via download af instruktioner (optimalt kørselsmønster, korrekt arbejdsdybdem.m.) fra driftslederens pc. Desuden vil efterfølgende registreringer vedr. den aktuelle udførel-se af operationen kunne sendes tilbage til driftslederen.En vigtig forudsætning er dog en samtidig integration af driftstekniske optimeringsværktøjer idriftslederens planlægningsmodul. Kun derved kan de opsamlede data samt øvrige data og in-formationer udnyttes effektivt. Nuværende løsninger er karakteriseret ved tilstedeværelsen afstore mængder data, men ringe integration og intelligent brug af data.Opnåede og forventede fordele i forbindelse med indførelse af IKT kan relateres til følgendefaktorer:••••Effektivitetsstigninger opnået gennem forbedret management (øget produktivitet,øget kapacitet).Ressourceoptimering (reduceret arbejdsinput, reduceret energiinput, reduceret gød-ningsinput m.m.).Kvalitetsforbedringer gennem bedre timing af operationer samt bedre processtyring.Dokumentation og sporbarhed i forsyningskæden (f.eks. dokumentation i forhold tilmiljøregler og myndigheder).
486
•
Automatisk sikring af miljøregler under udførelsen af operationer (f.eks. vil sprøjtenautomatisk lukke for sprøjtning ved kørsel ved vandløb i forhold til foruddefinerede af-standskrav, osv.).
Automatisk data- og informationsbehandling reducerer arbejdsbehovet til administration samtforbedrer datakvalitet (giver overblik og fokus på strategiske beslutninger i stedet for rutineop-gaver).Nedenstående tabel giver en oversigt over udvalgte IKT teknologier med opgørelse af effektetc.Af tabellen fremgår det, at der er et betydeligt potentiale i anvendelsen af IKT i landbruget.
487
Tabel 39.1: Oversigt over udvalgte IKT teknologier, der bidrager til en mere præcis planlægning og kontrol af operatio-ner i landbruget.TeknologiUddybningEffektReduceretenergi15-18 pct.ReduceretCO215-18 pct.(63 til 84tusind tonpr. år pålandsplan)15-20 pct.Øget produk-tivitet9-17 pct.Andre miljøpåvirkningerGrad af ud-bredelseprototype
Optimeret kørsel
Ruteplanlægnings-systemtil markoperationer
Reduceret indirekte energi tildet sparede brændstof
Allokering og planlægningaf ressourceindsats i forholdtil afgrødeudvikling og ma-skinkapacitetDesign af kørsels-Optimering og tilrettelæg-mønstergelse af kørselsmønster,således at arealet medoverlappende behandlingminimeresLogistikOptimeret logistik vedtransport mellem marker,mellem gård og marker ogmellem marker og lag-ring/forarbejdning m.m.SmartTillIntelligent jordbehandlingbaseret på datainput vedr.jordparametre og bruger-præferencerPlanteværnOnlineBehovsspecifik planlæg-ning af dosering af sprøjte-midler‘Drop on demand’Dosering på enkeltplante-sprøjtningniveauSortsInfo/SortsValgInternetbaseret valg afsorter baseret på forsøgsre-sultaterDRIFT/Optimering af Planlægning af kapacitetermaskinstørrelserpå maskinerAutonome letvægtsmarkrobotterKombination af ruteplan-lægning, GPS teknologier,sensorer til landbrugsma-skiner i letvægtsmaterialer
Optimeret planlæg-ning
15-20 pct.
15-20 pct.
prototype
15-18 pct.
15-18 pct.
Overlappende pesticid- oggødningsbehandling kan underspecifikke forudsætninger re-duceres 76-87 pct.
prototype
25 pct.
25 pct.
prototype
Reduceret brændstofforbrugforbedret jordstruktur m.m.
pipeline
Reduktionspotentiale 25-50pct.Op til 90 pct. reduktion afpesticidforbrug
Stor udbre-delsepipelineStor udbre-delse
Behovsbestemt do-sering af husdyrgød-ning
On-line dosering af hus-dyrgødning efter nærings-stofindhold og afgrødensnæringsstofbehov
Spare energi pga. tilpassetStor udbre-kapacitet til behov/forøgetdelsekvalitet pga. bedre rettidighedForbedret driftsøkonomi på marken, samt en bedre udnyttelse af lavbund-pipelinesarealer eller andre jordfølsomme områder. Højere produktivitet i forhold tillønudgifter. Miljømæssigt vil det medvirke til en øget høst af biomasse fralavbundsarealer, og derved bedre vækstbetingelser for græs. Dette vil igenmedføre et øget optag af næringsstoffer og mindre udvaskning af disse tilvandløb. Endvidere vil de mindre maskiner have et lavere input af energi iforhold til ydeevne, hvilket er bidragende til at mindske kuldioxidudslippet fralandbrugsproduktion. Dette skyldes blandt andet at letvægtssystemet mini-merer jordkomprimering, som derved nedsætter behovet for energiintensivjordbehandling og højner jorden dyrkningskvaliteter.Tilpasning af næringsstoftildelingen til afgrøden, efter gyllens aktuelle næ-pipelineringsstofindhold og ikke som i dag, efter gyllens forventede næringsstofind-hold. Vil primært have reducerende effekt på kvælstofudvaskning, men vilogså indeholde en række produktionsmæssige fordele.
Kilde: Nyord et al. 2012
Reduceret miljø- og klimapåvirkning ved brug af bioteknologiPlanteavlMed introduktionen af nye DNA teknikker for genetisk kortlægning og karakterisering samt ge-netisk modifikation er der sket en meget markant ændring i planteforædlingens potentiale.En lang række undersøgelser er gennemført, hvad angår udbytte og effekter på klima og miljø. I2011 blev der globalt dyrket 160 mio. ha genmodificerede afgrøder (GMO). Det er primært so-ja, majs, bomuld og raps, der bliver dyrket med GMO (henholdsvis 75,4; 51,0; 24,7 og 8,2 mio.
488
ha). Sorterne er gensplejsede for tolerance over for herbicider og/eller insekter, og i stigendegrad er der indsat flere forskellige produktions- og kvalitetsegenskaber. Til sammenligning ud-gør det samlede danske landbrugsareal ca. 2,6 mio. ha. GMO’ere dyrkes ikke kommercielt iDanmark.Der er i dansk regi en del forskning i gang indenfor genomisk selektion og genetisk modifikati-on. En række projekter er rettet imod sygdomsresistens, bedre næringsstofudnyttelse (kvæl-stof og fosfat), effekter af stigende CO2 indhold i atmosfæren, tørketolerance, større udbytteog design af biomasse rettet mod anvendelse til bioraffinering. Der er imidlertid ikke foretagetomfattende forsøg på at værdisætte disse tiltag. På længere sigt er der dog næppe tvivl om, atforædling af planter for en række egenskaber vil være konkurrencedygtig med nuværende tek-nologier baseret på gødskning, sprøjtning, tilsætning og kunstvanding, ligesom plantevækst ogudbytte vil være helt centrale aspekter i klimaproblemstillinger og fornybar energi.I et globalt perspektiv tyder meget på, at dyrkningen af GM afgrøder har ført til forøgede ud-bytter, bedre økonomi for planteavleren, reduceret miljøbelastning med pesticider og mindreCO2-udledning. Der er endvidere ikke umiddelbart nogen evidens i den meget omfattende lit-teratur, for negative effekter på flora og fauna i det omgivende miljø.HusdyravlAvlsarbejdet inden for husdyr revolutioneres i øjeblikket som følge af udviklingen af den ny bio-teknologigenomisk selektion.Genomisk selektion er udvælgelse af dyr til avl baseret på en ge-nomisk avlsværdi, som beregnes på baggrund af information om DNA-markører spredt ud overhele arvematerialet.En genomisk model udvikles ud fra et stort dyremateriale – en såkaldt referencepopulation.Modellen anvendes til at estimere den genetiske værdi af alle avlskandidater, så snart dissekandidater er tilgængelige for en DNA-prøve. Baseret på forskning ved Aarhus Universitet ermetoden, der har et stort potentiale til at forbedre effektiviteten af avlsarbejdet, nu taget ibrug i både kvæg- og svineavlen, men har også potentiale for andre husdyrarter.Genomisk selektion giver især mulighed for en effektiv avlsfremgang i egenskaber, der er sværeat forbedre med traditionelle avlsmetoder, f.eks. funktionelle egenskaber og egenskaber rela-teret til sygdom, dødelighed samt miljøpåvirkning, der er kendetegnet ved en lav arvbarhed.P.t. fokuserer Aarhus Univesitet på at generere data til at undersøge mulighederne for at redu-cere den enkelte ko’s metanudledning med genomisk selektion.Den forventede avlsfremgang i egenskaberne med lav arvbarhed og vanskelige registreringervil samlet set kunne resultere i dyr, der er sundere, mere robuste og har lavere miljøbelastningsom følge af køer med lavere metanudledning samt svin og kvæg med mere effektiv udnyttelseaf fosfor og nitrat og lavere udledning af CO2(som følge af øget fodereffektivitet).
489
39.3. TeknologiudviklingPå baggrund af gennemgangen af såvel eksisterende som kommende mulige teknologier skøn-nes der fortsat at være teknologisk potentiale for at afkoble fortsat vækst fra negative natur,miljø- og klimapåvirkninger.Myndighedskrav i forbindelse til husdyrbrug er en væsentlig drivkraft for implementeringen afny miljøteknologi på husdyrbrug. I forbindelse med nye tilladelser og godkendelser af husdyr-brug stilles der krav om BAT. Endvidere stilles der løbende nye krav til teknologier i takt med atde udvikles – f.eks. teknologier til nedfældning af gylle mv.Anvendelse af husdyrgødning til energiproduktion afhænger af incitamenterne herfor, herun-der energipriserne og de glædende tilskudsforanstaltninger på området. Med det senesteenergiforlig blev begge dele forbedret. (se endvidere kap 22.)Foruden tilskud til teknologier, må priserne (afgifterne) på sprøjtemidler forventes at have eneffekt på udbredelsen af pesticidreducerende teknologier. Store jordbesiddere eller maskinsta-tioner kan også forventes at ville investere i teknologierne, idet omkostningerne pr. ha, alt an-det lige, er mindre når omkostningerne ved anskaffelsen kan fordeles på et stort areal. Tilsva-rende for maskinfællesskaber bedrifter imellem.For indsatser som konstruerede vådområder, dræningsfiltre mv. er der ikke umiddelbart incita-menter for landmanden til frivilligt at deltage i projekterne med henblik på opnåelse af mulig-hed for at tilføre øvrige arealer yderligere kvælstofgødning, idet en evt. effekt på reduceretkvælstofudledning ikke godskrives i gødningsregnskabet på den enkelte bedrift.Bioteknologien medfører produktivitetsgevinster, hvorfor der er et økonomisk incitament til atanvende teknologien for landmanden. Det samme gælder for IKT. I forhold til dyrkning af gen-modificerede afgrøder er dette – givet den nuværende lovgivning og folkelige modstand - dogstærkt begrænset i en europæisk kontekst.Dokumentation af effekten af miljøteknologiDet er en forudsætning for at kunne anvende teknologi til opfyldelse af emissionskrav i f.eks.miljøgodkendelse af husdyrbrug, at der kan påvises en dokumenteret effekt af den pågælden-de teknologi.Med det formål har Miljøministeriet bl.a. udviklet den såkaldte teknologiliste, som er en listeover miljøteknologi, som har en dokumenteret miljøeffekt og er driftssikker. Listen er udarbej-det for at skabe overblik over tilgængelig miljøteknologi på markedet. Teknologilisten kan an-vendes af kommuner i behandling af ansøgninger om miljøgodkendelser og landmænd og kon-sulenter, der ansøgere om miljøgodkendelse. Teknologilisten opdateres i takt med, at ny tekno-logi optages efter ansøgning fra teknologiproducenter, når krav til dokumentation for effekt ogdriftsstabilitet er opfyldt.
490
Krav til dokumentation for et produkts effekt og driftsstabilitet kan fastsættes efter de test-protokoller der udviklet i forbindelse med Miljøstyrelsens verifikationsordning for miljøeffektivteknologi, som benævnes VERA (se også omtalen i kapitel 27), og som blev etableret i 2010, el-ler ved test på tilsvarende niveau.VERA testprotokollen til staldsystemer er udviklet til at kunne verificere miljøeffekten og drifts-stabiliteten af det staldsystem, som bliver testet, ligesom VERA sikrer, at de forskellige tekno-logier kan sammenlignes, at teknologier kan sammenlignes på tværs af landegrænser og bidra-ger dermed også til at understøtte eksport af miljøteknologi Miljøeffekten måles på en rækkeudvalgte parametre, og det er et grundlæggende krav, at testen bl.a. gennemføres som case-control, dvs. de resultater, der opnås ved brug af den pågældende teknologi bliver sammenlig-net med de resultater, der kan opnås i en tilsvarende stald, hvor teknologien ikke er installeret.Protokollen er udviklet i et samarbejde mellem danske, tyske og hollandske eksperter. Tekno-logiproducenten afholder udgifter til gennemførelse af test. Udgiften til gennemførelse af VE-RA-test varierer betydeligt afhængig af den konkrete teknologi, der testes.I VERA-regi er et projekt vedr. lugtmålinger og de problemer med forskelle i resultater, der erkonstateret i den sammenhæng under udvikling i samarbejde med Tyskland og Holland. Projek-tet forventes igangsat i andet halvår af 2012.Emissionsbaseret målinger af bedrifter med husdyr som drivkraft for ny teknologiDet har været fremført, at regulering af husdyrbrugene på basis af beregnede DE kunne erstat-tes med et system med måling af faktiske emissioner på de enkelte bedrifter - både emissionertil natur, vandmiljø og til luften. Under et sådant system vil landmanden kunne producere fleredyr, så længe emissionskrav bliver overholdt. Dermed har landmanden et økonomisk incita-ment til at investere i miljøteknologier samt evt. deltage aktivt i at udvikle ny og mere effektivteknologi mv., der kan øge produktionen og produktionens værdi samtidig med, at miljøbelast-ningen pr. produceret enhed reduceres.Et sådan system, hvor reguleringen er baseret påmålteemissioner, forudsætter, at emissio-nerne teknisk set kanmålesindenfor en acceptabel usikkerhed samt at velegnede måletekno-logier er tilgængelige på markedet og er økonomisk konkurrencedygtige. Endvidere vil der væ-re en række udfordringer med indsamling, tilsyn og kontrol af data for at sikre mod omgåelse.I notat fra AgroTech133(juni 2012) konkluderes det, at der på nuværende tidspunkt ikke findesrobuste kommercielle målesystemer til brug for måling af emissioner på det enkelte husdyr-brug, der er egnet til rutinemæssigt brug. Såfremt rutinemæssige emissionsmålinger på de en-kelte landbrug ønskes realiseret, vil det derfor være nødvendigt at udvikle målesystemer, somkræver et minimum af overvågning og vedligeholdelse til en acceptabel pris.
133
AgroTech 2012
491
For så vidt angår lugt, konstaterer AgroTech, at den nugældende regulering af husdyrprodukti-onen på nuværende tidspunkt kan opfattes som en emissionsbaseret regulering, idet lugtemis-sionen fra et husdyrbrug fastsættes beregningsmæssigt. Det konkluderes dog samtidig, at detpå nuværende tidspunkt ikke kan anbefales, at lade lugtmålinger indgå rutinemæssigt til do-kumentation af lugtemissioner på det enkelte landbrug, fordi målemetoden er forbundet medstor usikkerhed. Der henvises endvidere til bilag 14.Ved gennemførelse af en emissionsbaseret regulering, vil det derfor på nuværende tidspunktvære en forudsætning, at reguleringen som udgangspunkt baseres på beregnede emissioner,og ikke målte emissioner.Husdyrbrug med produktion svin og fjerkræ er omfattet af EU's IE-direktiv, jf. kapitel 27. Dettebetyder, at der for disse brug på EU-plan udstedes retningslinjer for implementering af bedstetilgængelig teknik (BAT) med de såkaldte BREF-noter. Til brug ved den igangværende revision afBREF-dokumenterne for svine- og fjerkræproduktionen har danske myndigheder, forskere ogmiljøteknologiproducenter i fællesskab leveret datamateriale med henblik på at hæve niveauetfor teknologianvendelse på EU-plan.Under GUDP er der iværksat forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter med henblikpå at reducere miljøpåvirkningen fra primærproduktionen, jf. kapitel 41, ligesom landmændkan søge om tilskud til indkøb og opsætning af verificeret miljøteknologi under Fødevaremini-steriets miljøteknologiordning, jf. nedenstående afsnit.39.4. Tilskudsordninger under LanddistriktsprogrammetDer findes en række muligheder for at opnå tilskud til teknologiudvikling.Under Landdistriktsprogrammet kan der ydes tilskud til miljøteknologi, herunder en række afde teknologier, der er beskrevet i dette kapitel. Nedenstående tabel viser en oversigt over devæsentligste ordninger i forhold til indhold og bevillinger.Erhvervsudviklingsordningen har haft en betydelig effekt i forhold til udvikling og demonstrati-on af nye miljøteknologier i jordbruget. Puljen til investeringsstøtte til biogas anlæg, som op-rindeligt blev indgået med den tidligere regerings Grøn Vækst aftale udløber med udgangen af2012.Der henvises i øvrigt til bilag 6 for en detaljeret oversigt over ordninger under Landdistriktspro-grammet, herunder en mere detaljeret gennemgang af tilskudssatser, betingelser etc. Derud-over henvises til kapitel 41 for en gennemgang af GUDP, MUDP samt EUDP.
492
Tabel 39.2: Oversigt over tilskudsmuligheder relateret til miljøteknologi. Støtteordninger målrettet økologisk jord-brug er ikke medtaget. Udvalgt fra af ordninger taget fra bilag nr. 6.
Ordning
Indhold mv.
Budget2012(mio. kr.)215
Budget2013(mio. kr.)215
Investeringer i nymiljøteknologi
Tilskud ydes til anvendelse af ny teknologi til:•Reduktion af lugtgener samt emission af klima-gasser og ammoniak fra husdyrproduktion oghusdyrgødning, herunder gylleseparations-, for-arbejdnings- og udbringningsteknologier.•Reduktion af pesticidanvendelsen.•Reduktion i tab af næringsstoffer i forbindelsemed fodring, omsætning af foderstoffer samt an-vendelse af husdyrgødning.•Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pe-sticidforbruget i gartnerisektoren.•Tilbageholdelse af næringsstoffer fra markerneJordbrugere er støtteberettigede.
Erhvervsudvikling
Tilskud ydes til udviklings- og demonstrationsprojekter.•Ved udviklingsprojekter forstås aktiviteter somudvikling af nye og forbedrede produkter, proces-ser eller teknologier inden for forarbejdning i fø-devare- og skovbrugssektoren eller i den primærejordbrugssektor.•Ved demonstrationsprojekter forstås aktiviteter,hvis primære formål er at demonstrere og spredevidenskabelig viden og praksis for derved at ud-brede viden og interesse for ny teknologi samtanvendelse af nye teknologierDet er en betingelse, at projekterne medfinansieres aflandbrugets fonde samt at projekterne falder inden for etnærmere afgrænset felt af kategorier.Jordbrugere, jordbrugsorganisationer og forarbejdnings-virksomheder er støtteberettigede.
141,4
134
Ikke fast-135sat
Biogasanlæg
Der ydes tilskud til etablering af såvel biogas fællesanlægsamt biogas gårdanlæg.
243
0
Selvstændige juridiske enheder er støttemodtagere til bio-gas fællesanlæg. Støtte til gårdanlæg kan ydes til jordbru-gere der driver en primær bedrift.Kilde: Fødevareministeriet.
70,7 mio. kr. EU-midler til rådighed for anden national medfinansiering. Med EU-medfinansiering på50 % bliver aktiviteten med anden national medfinansiering i alt 141,4 mio. kr.Foreløbig 45 mio. kr. EU-midler til rådighed for anden national medfinansiering. Med EU-medfinansiering på 50 % bliver aktiviteten med anden national medfinansiering i alt 90,0 mio. kr.135
134
493
494
DEL 9: FORSKNING OG UDVIKLING
495
496
40. Forskning – fødevarer, natur,miljø og klimaI nærværende kapitel gives et overordnet overblik over forskningsinstitutioner og dansk forsk-ning relateret til landbrugs- og fødevareproduktion, natur, miljø og klima. Desuden beskrivesvæsentlige internationale og nationale forskningspuljer relateret til området.Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrati-onsprogram beskrives særskilt i kapitel 41.40.1. FødevareforskningVed fødevareforskning forstås her forskning, der knytter sig til produktion og forbrug af fødeva-rer og nonfoodprodukter fra landbrugs-, gartneri- og fiskerisektoren (herunder akvakultur)spændende fra råvareproduktion over forarbejdning, handel og distribution til forbrugerensamt de afledte konsekvenser heraf. I den videre beskrivelse ses der dog, i det omfang dette ermuligt, bort fra forskning vedrørende fiskerisektoren, herunder akvakultur.Fødevareforskning er hermed et tværfagligt og heterogent forskningsområde, der dækker alleaspekter af produktionskæden for jord/hav til bord og som sådan kun delvist og i begrænsetomfang kan beskrives ud fra traditionelle forskningsstatistiske data kategoriseret efter viden-skabelig område eller forskningsformål.De bedst dækkende beskrivelser findes i særskilt udarbejdede kortlægninger, redegørelser,evalueringer mv., hvoraf ‘Kortlægning af dansk fødevareforskning, Forsknings- og Innovations-styrelsen 2010’ er den seneste og leverer hovedparten af datagrundlaget i nærværende beskri-velse vedrørende fødevareforskningen.Fødevareforskningens omfang – årsværk og styrkepositionerFødevareforskningen (FoU) udgør i Danmark et middelstort forskningsområde i den offentligesektor med 1.284 årsværk (7 pct.) og i den private sektor med en andel på 2.230 årsværk (5pct.). Set i forhold til andre forskningsområder er fødevareforskningen i den offentlige sektorlidt større end f.eks. energiforskning og IT-forskning og i den private sektor lidt større end f.eks.energiforskning og miljøforskning, men mindre end f.eks. sundhedsforskning. I nedenståendetabel er FoU-årsværkene til fødevareforskning i 2008 sammenlignet med FoU-årsværkene påandre relevante forskningsområder i den offentlige sektor. Udviklingen efter 2008 er beskreveti tabel 40.5. Bemærk, at nedenstående forskningsområder er overlappende og derfor ikke kansummeres. I fødevareforskning indgår således delmængder af f.eks. bioteknologisk forskningog omvendt.
497
Tabel 40.1: Offentlige FoU-årsværk til fødevareforskning og andre udvalgte forskningsområder 2008
ForskningsområderForebyggelseBioteknologisk forskningFødevareforskningEnergiforskningIT-forskningKilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2010
FoU-årsværk2.6561.6221.2841.097878
Andel af de samlede offentli-ge FoU-årsværk15 pct.9 pct.7 pct.6 pct.5 pct.
Baseret på kortlægning af dansk fødevareforskning fremkommer fordelingen af offentlige FoUårsværk i fødevarekæden jf. tabel 40.2.Det ses af tabel 40.2, at tyngden i forskningen ligger i den primære del af kæden, hvilket hæn-ger sammen med de karakteristika, der gør sig gældende for produktionen og erhvervsstruktu-ren. Dette gælder bl.a. i forhold til de eksternaliteter, der er forbundet med landbrugsproduk-tion (natur, miljø og klima), en struktur med relativt små virksomheder, der hver især ikke selv-stændigt har kapacitet eller incitament til at gennemføre forskning samt offentlige goder for-bundet med produktion og anvendelse af fødevarer (dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sund-hed). Godt 2/3 af den offentlige forskning vedrører således primærproduktionen.Tabel 40.2: Fødevareforskning i den offentlige sektor 2008 fordelt på fødevarekædens led.
Fødevarekædens ledJordbrug og planterHusdyrForarbejdningDistribution og handelForbrugAndetI altKilde: Fødevareministeriet
Antal FoU Årsværk426,6394,0123,627,551,186,91.109,7
Til sammenligning anvendte den private sektor i 2008 1.937 årsværk på fødevareforskning,hvoraf 49 ÅV fandtes på GTS-virksomheder (GTS = godkendt teknologisk serviceinstitution - seuddybning senere). Af den samlede indsats i den private sektor blev 1.068 ÅV anvendt indenforindustri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvorimod kun 107 blev anvendt i branchenlandbrug, skovbrug og fiskeri. Et forhold som netop afspejler betydningen af erhvervsstruktu-ren i på området.Af nedenstående tabel fremgår udgifter til FoU i den private sektor til fødevareforskning sam-menholdt med andre sektorer.
498
Tabel 40.3: FoU-udgifter til fødevareforskning i 2007 i den private sektor sammenholdt med andre udvalg-te forskningsområder.
ForskningsområdeSundhedsforskningFødevareforskningEnergiforskningMiljøforskningKilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2010
Udgifter i mia. kr.5,91,61,10,6
Andel af de samledeprivate FoU-udgifter20 pct.5 pct.4 pct.2 pct.
Af den private sektors indsats på 1,6 mia. kr. blev 96 pct. finansieret fra den private sektor selvog de resterende 5 pct. fra offentlige midler, herunder EU. Den samlede EU finansiering ud-gjorde 1,6 pct.Fødevareproduktionens karakteristika med eksternaliteter og offentlige goder afspejles i vidudstrækning også i fordelingen af forskningen i den offentlige sektor på tematiske forsknings-områder. Det er her temaområder som dyrkningsmetoder, dyrevelfærd og sundhed, fødevare-sikkerhed, sundhed, kost og ernæring, der udgør de mest fremtrædende temaområder.Tabel 40.4: Fødevareforskning i den offentlige sektor i 2008 fordelt på tematiske forskningsområde.Tematisk forskningsområdeÅrsværkOmkostningerJordbrugsteknologiDyrkningsmetoderPlanteforædlingØkologiMiljøteknologiBioteknologiBiobaseret non-foodKlimatilpasning og reduktion af klimapåvirkningerneAvlsarbejdeDyrevelfærd og –sundhedSensorikFødevarekvalitetFødevaresikkerhed og –kontrolSundhed, kost og ernæringFødevareteknologiProces- og produktionsteknologiEmballage og pakketeknologiLogistikFødevareøkonomi, handel og managementFødevaresociologi, kultur og historieForbrugeradfærdKilde: Fødevareministeriet
58,6130,648,196,355,293,484,266,156,0116,225,2114,9108,6156,860,232,05,66,225,927,929,0
(1000 kr.)46,596,938,881,042,782,869,052,950,0104,522,591,871,6132,045,823,65,14,419,122,125,9
Af den offentlige sektors samlede udgifter til fødevareforskning blev 32 pct. finansieret internt(basismidler), 43 pct. af offentlige kilder, 11 pct. af private kilder, 12 pct. af EU og 2 pct. af øvri-ge udenlandske kilder.
499
Dansk fødevareforskning i et internationalt perspektiv – herunder styrkepositionerDansk fødevareforskning placerer sig generelt godt i international sammenhæng både, når manser på hjemtaget af EU-midler, i forhold til publikationer og citationer samt i forhold til kom-merciel udnyttelse i form af patenter.I henhold til seneste opgørelse Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-nelser (2012b) af midler hjemtaget fra EU’s 7. Rammeprogram er der således til marts 2012hjemtaget godt 4 pct. af de udbudte midler på området fødevarer landbrug, fiskeri og biovi-denskab svarende til 60,4 mio. Euro. Til sammenligning var den tilsvarende gennemsnitligedanske hjemtag kun på godt 2 pct. Som enkeltområde overgås fødevareområdet alene af ener-giområdet med et hjemtag på knap 6 pct.Set i international sammenhæng er den videnskabelige produktion i dansk fødevareforskningbetragtelig, og Danmark udgør således det 19. mest publicerende land i verden. Set i forhold tilOECD-landene er området det mest publicerende med 0,6 publikation per 1.000 indbygger.Publikationsprofilen for dansk fødevareforskning set i forhold til profilen for OECD som helhedindikerer at Danmark har styrkepositioner især inden for husdyr, veterinærvidenskab og sund-hed, der alle ligger over OECD gennemsnittet. Områderne ernæring, mikrobiologi, soil science,generel life science ligger omkring gennemsnittet og økologi, genetik, fødevarer, bioteknologiog miljø umiddelbart under gennemsnittet.Forskning relateret til økologiUnder Fødevareministeriet har økologiområdet siden 1999 været genstand for en selvstændigindsats bl.a. begrundet i økologiens bidrag til fremme af natur og miljø i fødevareproduktion.Indsatsen har været koordineret gennem Internationalt Center for Research in Organic FoodSystems (ICROFS), tidligere Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. I perioden 1996 til 2013 erder således bevilget 100 mio. kr. til programmet FØJO I (1996 – 1999), 227 mio. kr. til pro-grammet FØJO II (2000 – 2004) og 205,5 mio.kr. til programmet FØJO III (2005 – 2009), herun-der dansk deltagelse i europæisk samarbejde samt 120 mio. kr. til programmet Organic RDD(2010 – 2012), herunder dansk deltagelse i europæisk samarbejde, under GUDP.Nationale puljer og bevillinger til fødevareforskningDe danske statslige bevillinger til fødevareforskning udover universiteternes basismidler og til-skud til forskningsbaseret myndighedsbetjening udmøntes gennem Det Strategiske Forsknings-råd, Programkomiteen for Fødevarer, Sundhed og Miljø under Ministeriet for Forskning, Inno-vation og Videregående Uddannelser samt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram underFødevareministeriet.Herudover har forskningsinstitutioner, virksomheder mv. inden for fødevareområdet mulighedfor at søge om tilskud til forskning og udvikling under mere generiske og tværsektorielle pro-grammer samt programmer på tilstødende erhvervsområder. Det vil sige Grundforskningsfon-
500
den, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråds øvrige programkomitéer, Højtekno-logifonden, Rådet for Teknologi og Innovation, Fornyelsesfonden samt Det EnergiteknologiskeUdviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).De formålsbestemte bevillinger til fødevareforskning har gennem de senere år været underpres og udviser et faldende bevillingsniveau. Under henholdsvis det Strategiske forskningsrådog Fødevareministeriet kan der således forventes et fald på knap 200 mio. kr. i perioden 2007til 2013. det skyldes bl.a. bortfald af bevillinger udmøntet som led i aftalerne om Globalise-ringspuljen, der udløber i 2012. Et fald der skal ses i forhold til et generelt stigende niveau forstatslige bevillinger til FoU.Udviklingen i bevillingsniveauet for Det Strategiske Forskningsråd og Fødevareministeriet frem-går af tabel 40.5.Tabel 40.5: Puljer og bevillingsniveauet for fødevareforskning, - udvikling og demonstration.
Mio. kr.Det Strategiske ForskningsrådSammenhæng mellem fødevarer,sundhed og livsstilFødevarer, sundhed og miljøBiologisk produktionBioressourcer, fødevarer og andrebiologiske produkterBæredygtig og konkurrencedygtigfødevareproduktionFødevarerDet Strategiske Forskningsråd i altFødevareministerietGrønt udviklings- og Demonstrati-136onsprogram137FØJO III138VMP IIIFødevareministeriet i alt
200792,057,826,0
200880,057,026,0
200993,894,144,2
2010107,763,549,9
2011105,1
201299,1
2013103,8
50,8113,3
71,1
40,0
175,8
163,0
232,1
221,1
269,2
210,2
103,8
221,740,525,0
235,152,825,0
196,340,5
229,0
209,2
214,2
175,0
287,2
312,9
236,8468,9
229,0450,1
209,2478,4
214,2424,4
175,0278,8
Projekttilskud til fødevareforskning463,0475,9i altKilde: Fødevareministeriet efter Finanslovene 2007 – 2012.
Tematisk har bevillingerne i perioden især været målrettet fødevarer, sundhed og livsstil, føde-varer og miljø samt økologisk produktion. Det bemærkes i den forbindelse, at erhvervenesGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram blev i 2010 tildelt 40,0 mio. kr. årligt i perioden 2010 –2012 fra forskningsreserven. Af den samlede bevilling udmøntes i perioden i alt 120 mio. kr. til økologikoordineret gennem Internationalt Center for Organic Food Systems (ICROFS).137136
Bevillingen er korrigeret for den fremrykning af bevillinger afsat 2008 og 2009 til 2007 med henblik påtilsagn for den resterende periode.
Bevillingen er korrigeret for den fremrykning af bevillinger afsat 2008 til 2007 med henblik på tilsagnfor den resterende periode.
138
501
samfundsmæssige udfordringer herunder miljø og bæredygtighed er en integreret del af GrøntUdviklings- og Demonstrationsprogram og bevillingen til denne. For en uddybende beskrivelseaf GUDP se kap 41.1Myndighedsbetjening på fødevareområdetFødevareministeriets behov for forskningsbaseret myndighedsbetjening tilgodeses gennem af-taler med Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.Forskningsbaseret myndighedsbetjening omfatter:••••••ForskningRådgivning inden for det område, som aftalen med den pågældende minister vedrørerMyndighedsopgaverUdviklingsarbejde med et klart samfundsmæssigt sigteFormidling, herunder varetagelse af viden- og teknologioverførsel af egen forskning tilinteressenterDriftsopgaver i forbindelse med ovenstående.
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter hermed ikke alene forskningsaktivite-ter, men række andre forskningsbaserede aktiviteter. Fødevareministeriets anvendelse afforskningsbaseret myndighedsbetjening er i 2012 fordelt på aftaler med følgende universiteterog indsatsområder:-Aarhus Universitet, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (AU/DCA) – 299,7 mio.kr. (Klima og Naturressourcer, Miljø og bioenergi, Økologisk jordbrug, Husdyr, herun-der dyrevelfærd, Planter og Fødevarekvalitet)-Danmarks Tekniske Universitet – 303,8 mio. kr. (Husdyrsundhed, Dyrevelfærd, Kemiskfødevaresikkerhed, Mikrobiel fødevaresikkerhed, Ernæring, Erhvervsfiskeri, Aquakul-tur, Rekreativt fiskeri, Monitering og analysemetoder)Herudover har ministeriet en trækningsret på 8,6 mio. kr. af Ministeriet for Forskning, Innova-tion og Videregående Uddannelsers bevilling til Københavns Universitet inden for området Fø-devareøkonomi. En trækningsret, der udmøntes gennem en særskilt aftale med Fødevareøko-nomisk Institut. Aftalen vedrører blandt andet International økonomi og politik, Fødevarefor-brug, sundhed og velfærd, Fødevareproduktion, teknologi og markedsforhold samt Miljø- ognaturressourceøkonomi.Indholdet i den forskningsbaserede myndighedsbetjening genforhandles årligt i et 4-årigt per-spektiv.Udviklingen i bevillingerne fremgår af figur 40.1 idet det bemærkes at bevillingerne har væretgenstand for betydelige tekniske omlægninger som gør, at bevillingerne nominelt ikke kan
502
sammenlignes over tid. I tabellen er der således både gengivet bevillingens nominelle størrelse(venstre søjle) og korrigeret for tekniske korrektioner (højre søjle).Figur 40.1: Udviklingen i Fødevareministeriets bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening2005 – 2013 (mio. kr. niveau 2011).
Kilde: Fødevareministeriet efter finanslovene 2005 – 2011.
Det fremgår af figuren, at bevillingsniveauet er faldet med godt 100 mio. kr. i perioden, hvilketprimært kan tilskrives at ministerielle bevillinger generelt, i modsætning til normale bevillingertil universiteterne, er underlagt en årlig besparelse på 2 pct.’Fødevareplanen’Efter nedlæggelsen af Det Nationale Fødevareforum139blev det besluttet, at der skulle udar-bejdes en plan for fødevareforskningen. ‘Fødevareplan - en plan for fødevareforskning, -udvikling og -demonstration’ udkom i august 2011 blandt andet som følge af et samarbejdemellem Fødevareministeriet og Videnskabsministeriet i en tæt dialog med repræsentanter frafødevareerhvervet m.fl.På baggrund af en SWOT-analyse er der anbefalinger til en række nye initiativer og til fortsæt-telse af igangværende initiativer. Forslagene til nye initiativer er samlet her:1. Anbefaling:GUDP, EUDP og HTF (forsknings- og udviklingspuljer) skal indgå i dialog med del-tagere i SPIR-platformene (Strategic Platforms for Innovation and Research) og lignende initia-tiver om mulighederne for koordinering og videreudvikling af fælles aktiviteter indenfor føde-vareområdet.2. Anbefaling:Det anbefales, at der vedvarende er fokus på opfølgningsaktiviteter i f.eks. DSF,EUDP og GUDP med henblik på at sikre systematiske drøftelser om, hvordan forskningsaktivite-terne kan omsættes til innovation, udvikling og produktion.I 2007 oprettede den daværende regering Det Nationale Fødevareforum med det formål at styrke ko-ordineringen i relation til universiteternes aktiviteter på landbrugs- og fødevareområdet.139
503
3. Anbefaling:For at styrke anvendelsen af forskningsresultaterne i undervisningen anbefalesdet, at forskningsrådene i deres projektopfølgning også har fokus på, at forskningsresultaterneanvendes i undervisningen, herunder til udvikling af eksisterende uddannelser eller til udviklingaf nye uddannelser.4. Anbefaling:I de kommende år skal der ske en yderligere professionalisering af de danskenetværk med henblik på, at de kan spille en mere afgørende rolle for både strategiudvikling,projektetablering og for internationalt samarbejde.5. Anbefaling:For at styrke udviklingen i fødevareproduktionen i Danmark og fødevareerhver-vets globale position har den daværende danske regering anbefalet, at Danmark i forbindelsemed de kommende reformforhandlinger arbejder for at styrke adgangen til at finansiere inno-vation og udvikling via EU´s fælles landbrugspolitik.6. Anbefaling:Det anbefales, at forskningsrådene inden for de bevillingsmæssige rammerfremadrettet får økonomisk fleksibilitet til at prioritere deltagelse i forberedelsen og finansie-ring af Joint Programming Initiatives.7. Anbefaling:Det anbefales, at det samarbejde, der er igangsat mellem videninstitutioner, er-hvervsorganisationer og LMC (levnedsmiddelcentret) inden for rammen afFoodbestom forbe-redelse af dansk deltagelse i en forventet ansøgning omKIC-Foodbakkes op af ministerierne.8. Anbefaling:Det anbefales, at Fødevareministeriet indkalder forslag hos relevante interessen-ter i forbindelse med den årlige drøftelse mellem Fødevareministeriet og universiteter om uni-versiteternes forskningsbaserede myndighedsbetjening.9. Anbefaling:Det anbefales, at universiteterne udbygger samarbejdet omkring rekruttering tiluddannelserne, og at universiteterne samarbejder omkring udvikling af bachelor- og kandidat-uddannelser til det biobaserede samfund og specialiseringer og stærke specialiseringsprofilerpå de enkelte universiteter. Desuden anbefales universiteter og erhverv (offentligt og privat) atøge samarbejdet omkring praktik, studenterprojekter, specialer mv.10. Anbefaling:Det anbefales, at universiteterne i deres strategiovervejelser tager stilling til,hvor de ønsker at specialisere sig og arbejdsdele med andre universiteter, og hvor de finder, atdet er hensigtsmæssigt at gå ind i direkte konkurrence med andre universiteter.Efter planen skal ministerierne og følgegruppen, der består af en række repræsentanter fra fø-devareerhvervet m.fl., mødes medio 2012 for at gøre status på realiseringen af anbefalingerne.
504
40.2. Natur- og miljøforskningVed natur- og miljøforskning forstås i denne sammenhæng forskning, der fokuserer på ‘natur-og biodiversitet’ (den levende del af naturen – organismer), ‘miljø’ (den abiotiske del af natu-ren) og ‘landskab’, samt de økonomiske og forvaltningsmæssige aspekter af disse.Natur- og miljøforskningen er et tværfagligt og heterogent forskningsområde med stærke ele-menter af naturvidenskab. Forskningen fordeler sig på grundforskning og anvendt forskningsamt myndighedsbetjening, hvor grundforskningen tjener til at udbygge og danne vidensgrund-laget for at sikre at rådgivningsopgaver om natur, miljø og energi bliver baseret på forskning afhøj kvalitet, hvorved de begge bidrager til den nationale samfundsudvikling.Hvor størrelsen og strukturen af myndighedsbetjeningen på natur- og miljøområdet er veldo-kumenteret, forefindes der ikke tilsvarende nationale kortlægning af den danske grundforsk-ning inden for Natur- og Miljø. Her gives derfor først kort en beskrivelse af grundforskningeninden for de tre hovedområder, hvorefter der gives en mere detaljeret beskrivelse af denforskningsbaserede myndighedsbetjeningen på området.Det skal bemærkes, at forskningen inden for området ikke har gennemgået en grundig kort-lægning, med opgørelser af årsværk etc. , som tilfældet er inden for fødevareforskningen. Somfølge heraf afviger beskrivelsen af forskningsområdet fra gennemgangen af fødevareforsknin-gen. En klar adskillelse mellem fødevareforskning og natur- og klimaforskning etc. kan endvide-re ikke fuldstændigt afskilles. Der kan der være overlap i opgørelserne i de afsatte ressourcer.Natur- og biodiversitetsforskningDen danske grundforskning med fokus på dansk natur og biodiversitet er forholdsvis spredt ogdet samlede omfang er vanskeligt at opgøre. Alle danske universiteter har forskere fordelt påen række institutter, der beskæftiger sig delvist eller helt med emnet, dog med en markanttyngde på Københavns og Aarhus Universitet. Her findes de største forskningsmiljøer især påInstitut for Bioscience (Aarhus Universitet), Biologisk Institut og Statens Naturhistoriske Muse-um (begge Københavns Universitet).Tyngden af forskningen disse steder er primært fokuseret på generel viden ofte baseret på in-ternationale data og spørgsmål mens målrettet grundforskning på dansk natur og biodiversiteter væsentlig mindre. Dette afspejler dels den internationale orientering af dansk forskning, delsat forskningen er finansieret alene på frie forskningsmidler, da dansk natur og biodiversitet ikkeer eller har været blandt de strategisk prioriterede forskningsområder. Forskning på Natur- ogBiodiversitet har ikke været prioriteret finansieret gennem Det Strategiske Forskningsråd, Høj-teknologifonden, eller andre lignende nationale finansieringskilder og er kun i mindre grad re-præsenteret i regeringens roadmap for forskningsinfrastruktur.Dansk forskning inden for Natur og Biodiversitet er således primært finansieret gennem bevil-linger fra Det Frie Forskningsråd (især det naturvidenskabelige ‘Natur og Univers’). DanmarksGrundforskningsfond (GF) har finansieret et center, der har primær fokus på natur og biodiver-
505
sitet (Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og DanmarksTekniske Universitet), og European Reseach Council (ERC) har ydet et ‘starting grant’ til Makro-økologiske Studier af Skove over lange tidshorisonter. Herudover har GF oprettet en rækkecentre, der emnemæssig berører området (Center for Social Evolution og Center for Geogene-tic, begge Københavns Universitet) og indenfor universiteterne er der organiseret en række in-terne centre- og forskningsprogrammer finansieret af interne midler, mindre bevillinger fra DetFrie Forskningsråd og/eller af midler fra private danske fonde (især Carlsbergfondet, VeluxFonden, Willum Fondene, Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden, samt Aarhus UniversitetsForskningsfond på Aarhus Universitet.Der forefindes ikke en samlet national oversigt over bevillingsstørrelserne på ‘Natur- og Bio-diversitet’, men midlerne brugt på forskning på dansk natur og biodiversitet skønnes ganskesmå ikke mindst i sammenligning med vore nabolandes tilsvarende forskning.Forskning relateret til miljø og klimaForskning i miljø- og klimaforhold relateret til det danske landbrug og natur er især koncentre-ret i forskningsinstitutter, som stammer fra det tidligere DJF (nu Aarhus Universitet (AU),Agroøkologi, Husdyrvidenskab og Ingeniørvidenskab), det tidligere DMU (nu AU, Bioscience),det tidligere KVL (nu Københavns Universitet (KU), Plante og miljøvidenskab, Geovidenskab, na-turressourcer og planlægning), det tidligere Forskningscenter Risø (nu DTU, Økosystemer ogmiljømæssig bæredygtighed) samt GEUS og mindre aktiviteter ved bl.a. Syddansk Universitet(SDU).Forskere fra disse institutioner samarbejder i udstrakt grad, især i forbindelse med større pro-jekter finansieret af Det Strategiske Forskningsråd, GUDP, private og offentlige fonde samt EU-forskningsprojekter. Desuden bidrager forskningsråd og private og offentlige donorer til enrække mindre forskningsprojekter. Samarbejdet mellem institutionerne følger af at der er op-bygget forskellige ekspertiser på de enkelte institutioner. Ud over adgang til forsknings- og for-søgsfaciliteter spiller det også en stor rolle for forskningen, at Danmark over en årrække haropbygget en række gode og i international sammenhæng ofte unikke dataserier omkring udvik-lingen i en række miljøindikatorer og deres samspil til landbrugsaktiviteter og arealanvendelse.Nogle af de relevante forskningsområder, som dækker på tværs af forskningsinstitutionerne,omfatter:••Vandets kredsløb og effekter af klimaændringer på vand i landskab og grundvand.Næringsstofdynamik og tabsprocesser (især kvælstof og fosfor) i plante- og hus-dyrsystemer og relaterede effekter på tab til terrestriske og akvatiske økosystemersamt emissioner af drivhusgasser og lugt.••Muligheder for at sikre bedre recirkulering af kulstof og næringsstoffer inden forlandbrugssystemer og mellem land og by.Drivhusgasbalancer fra landbrug, skov og andre terrestriske økosystemer, herun-der muligheder for at reducere emissionerne.
506
••••
Plantebeskyttelse og muligheder for at reducere pesticidanvendelsen.Tab og transport af pesticider til det omgivende miljø og grundvandet og de afled-te konsekvenser.Teknologier til at reducere landbruget miljø- og klimapåvirkning.Effekter af klimaændringer på landbrugets produktion, dets miljøpåvirkning samtpå terrestriske og akvatiske økosystemer, herunder særlig fokus på samspillet mel-lem klima, arealanvendelse og miljøpåvirkning og muligheder for tilpasning til kli-maændringer.
Der foreligger ikke nationale oversigter over ressourceanvendelsen på forskning inden for detteområde. Ved det tidligere DJF opgøres forskningsindsatsen inden for 6 temaområder, hvor Kli-ma og naturressourcer samt Miljø og bioenergi er to af områderne. Indsatsen indenfor Klimaog bioenergi er fra 2008 til 2010 vokset fra 56 til 109 mio. kr., hvoraf 55 pct. er ekstern finansie-ring. Indsatsen inden for Miljø og bioenergi er i den samme periode vokset fra 84 til 129 mio.kr., hvoraf 43 pct. er ekstern finansiering.De øvrige temaområder for forskning ved det tidligere DJF har vist tilbagegang. Ved KU opgøresforskningsindsatsen med relevans i denne sammenhæng til ca. 150 årsværk, hvoraf 64 pct. erbaseret på ekstern finansiering. Ved DTU anføres indsatsen til 20 årsværk svarende til 15 mio.kr. GEUS har opgjort forskning og overvågning med relevans i denne sammenhæng til 23 mio.kr. med et svagt stigende aktivitetsniveau (ca. 10 pct. om året), og aktiviteterne er overvejendeeksternt finansieret.Dansk forskning har på flere af disse områder et højt internationalt niveau, og der er flere om-råder, hvor danske forskere er ledende. Det gælder især i forhold til de samspil der er mellemet intensivt landbrug of dets effekter på miljø og klima, og på løsninger til en betydelig størrenæringsstofudnyttelse og mindsket pesticidanvendelse i landbruget. Danmark deltager på flereområder i et internationalt forskningssamarbejde. Dette gælder bl.a. i forhold til Global Re-search Alliance on Agricultural Greenhouse Gases og EU Joint Programming Initiative on Agri-culture, Food Security and Climate Change, hvor danske forskere bidrager i ledede roller. Desu-den kan nævnes at der på en række områder en betydelig vækst i dansk-kinesisk forsknings-samarbejde.
LandskabsforskningenLandskabsforskningen, forstået som forskning i rurale landskabers udvikling, anvendelse og na-tur- og kulturmæssige indhold er relativ beskeden og fragmenteret. De største miljøer findespå Skov & Landskab samt Institut for Geografi og Geologi, begge Københavns Universitet (de toinstitutter er under fusion med virkning fra 1/1 2013). Også på Roskilde Universitet (Institut forMiljø, Samfund og Rumlig Forandring) og Aarhus Universitet (Institut for Agroøkologi) findesforskningsmiljøer med landskabsforskning som et prioriteret forskningsfelt, ligesom enkelteforskere ved Saxo Instituttet, KU, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og GEUS er beskæf-tiget med landskabsforskning.
507
Centrale forskningstemaer omfatter landbrugets påvirkning af landskabet (miljø, natur, æste-tik, rekreation, bosætningsforhold mv.), globalisering og landskabsforandring, landskabshisto-rie, landskabets multifunktionelle anvendelse, ændrede by-land relationer samt EU's land-brugspolitik og dens påvirkning af rurale landskaber.Der findes ingen samlet oversigt over finansieringen af landskabsforskningen i Danmark. Forsk-ningsrådene udbød fra midt i 1990’erne og omkring 10 år frem en række programmer medlandskabet som det centrale emne. Siden er landskabsforskningen i Danmark overvejende fi-nansieret gennem individuelle, relativ små bevillinger fra forskningsrådene, fra EU’s ramme-programmer samt enkelte udbudte programmer fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet.Endvidere bidrager Aage V. Jensen Naturfond, Realdania, 15. Juni Fonden og Tipsmidlerne tilfinansieringen landskabsforskningen i Danmark.Myndighedsbetjening på natur- og miljøområdetMiljøministeriet har et samarbejde med følgende fire forskningsinstitutioner om forskningsba-seret myndighedsbetjening:••••Aarhus Universitet, Det Nationale Center for Miljø og Energi (AU/DCE)De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ogKøbenhavns Universitet, Institut for Skov og Landskab (S&L).
Ydelserne spænder fra forskning inden for et bestemt område til konkrete forskningsbaserede be-redskabs- og rådgivningsopgaver.AU/DCE’s rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjeningFormålet med rammeaftalen er at etablere et længerevarende strategisk samarbejde om vide-nopbygning og videnoverførsel om de strukturer, processer og sammenhænge, der er af be-tydning for anvendelsen og beskyttelsen af Danmarks miljø- og naturværdier.AU/DCE's forskningsbaserede myndighedsunderstøttelse omfatter forskning, løbende og adhoc rådgivningsopgaver baseret på den udførte forskning, overvågning og datavirksomhed(fagdatacentre) som integreret del af forskning, formidling og videnoverførsel af resultater fraforskningsaktiviteter, samt driftsopgaver i forbindelse foranstående.Fagområder i relation til nuværende rammeaftale (2012-15) dækker Luftmiljø, Miljøforhold ognatur i ferskvand og marine vande, Terrestrisk økologi og biodiversitet, Miljøkemi og mikrobio-logi, Arktisk miljø og natur, Samfundsvidenskabelig miljøanalyse samt integreret analyse afsamspillet mellem samfundets aktiviteter samt Miljø- og naturforhold.
508
Tabel 40.6. Udviklingen i reservationsbevillingen fra 2002 til 2012. (Tallene er oplyst som nettobevillinger.)20022003200420052006200720082009201020112012Mio. kr.151,7 145,2 123,7 117,3 121,9 130,7 134,5 155,5 151,6 143,3 128,4(årets pri-ser)Kilde: Miljøministeriet (Tallene er oplyst som nettobevillinger).
DTU’s rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjeningRammeaftalen (2012-2015) har til formål at skabe de overordnede rammer for et længereva-rende strategisk samarbejde mellem parterne inden for strategiske samarbejdsområder og her-igennem understøtte miljøministeriet i varetagelsen af sit myndighedsansvar på områderne.Fagområderne omfatter af myndighedsaftalen udgøres af Miljø og sundhed, Geodæsi og Affald.Overordnet er der tale om følgende faglige emner:••Kemikalier, herunder bekæmpelsesmidler, omfattende bl.a. bistand i forbindelse medimplementering af REACH-lovgivningen140i EU og nationalt.Genteknologi, herunder mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, omfattende bl.a. bistand iforbindelse med anmeldelser og godkendelse af GMO til forskning, udstilling, transport,produktion, forsøgsudsætning og markedsføring.•Geodæsi omfattende bl.a. fastlæggelse af referencesystemer og –rammer, blandt andetunder hensyntagen til kontinentaldrift og landhævning samt anvendelse af ny teknologi(GPS, Galileo og jordobservation) i opmåling, kortlægning og referencenet•Affald omfattende bl.a. forskning og udvikling af metode og model for livscyklusvurde-ring (EASEWASTE) og livscyklusvurderinger (LCA) som grundlag for fastsættelse af be-handlingskrav.•(Q)SAR141omfattende bl.a. bidrag til internationale anvendelsesorienterede aktiviteter irelation til arbejdet i EU og OECDNedenstående tabel viser udviklingen i den økonomiske ramme for Miljøministeriets rammeaf-tale med DTU siden 2009, jf. rammeaftale 2009-2012142.
REACH står for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (registrering, vur-dering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier) og er den nye europæiske lov om kemika-lier. Den trådte i kraft den 1. juni, 2007 og kræver, at alle kemikalier, der bruges i Europa, skal klassifice-res i REACH over en årrække.En (Q)SAR model kan beregne sammenhængen mellem kemiske stoffers struktur og en anden egen-skab, f.eks. stoffets evne til at forårsage giftige effekter. (Q)SAR modeller kan derfor bruges til at forudsi-ge stoffers miljø- eller sundhedsfarlige egenskaber.Det er ikke muligt at opstille en oversigt over udvikling i miljøministeriets bevilling til DTU over de sid-ste 10 år. Det skyldes, at miljøministeriet indtil 2008 havde en trækningsret på toksikologisk rådgivninghos DTU i rammeaftalen mellem DTU og Sundhedsministeriet, senere blev denne rammeaftale overflyt-tet til Fødevarestyrelsen. Bevillingen til denne trækningsret overgik først til MIM i 2008.142
140
141
509
Tabel 40.7: GEUS’ udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening
Mio. kr. (2009-priser)Myndighedsbetjening DTUBevillingsoverførsel Geodæsi143TotalKilde: Miljøministeriet
200919,01130
201018,61129,6
201118,31129,3
201217,61128,6
Udover den forskningsbaserede myndighedsbetjening har GEUS en række opgaver, som er fast-lagt i lovgivningen, og som hører under Miljøministeriets ressort. Eksempler på større opgaverGEUS i dag udfører for Miljøministeriet er deltagelse i det nationale grundvandsovervågnings-program og i den nationale grundvandskortlægning. Endvidere genererer GEUS dataudtræk tilbrug for Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens afrapporteringer til EU i henhold til Drikkevandsdi-rektivet og Nitratdirektivet.GEUS’ finanslovsbevilling til ovenstående opgaver er opført under Klima-, Energi- og Bygnings-ministeriet og varierer fra år til år. Det har ikke været muligt for Miljøministeriet at udspecifice-re omkostningen af aftalen.KU, Skov og Landskabs rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjeningSkov & Landskab skal ifølge aftale med Miljøministeriet bidrage med forskningsbaseret myn-dighedsbetjening indenfor nedenstående faglige områder i 2012.
Bevillingsoverførsel i forbindelse med udskillelsen af sektorforskningen i geodæsi fra Kort & Matrikel-styrelsen pr. 1. januar 2005 til Danmarks Rumcenter på DTU.
143
510
Tabel 40.8: KU, Skov og Landskabs udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjeningIndsatsområde / delområde1. Skov og økologi1.1 Jord, næringsstoffer og vand1.2 Biodiversitet og habitater1.3 Vedplanters genressourcer1.4 Invasive arter, sygdomme og skadedyr1.5 Klimaændringer1.6 Juletræer og pyntegrønt1.7 Naturpleje og –genopretning1.8 Skovdyrkning1.9 Skovstatistik og -overvågning2. Landskab og byer2.1 Planlægning i det åbne land2.2 Bydesign og regional udvikling2.3 Landskabsarkitektur og urbanisme2.4 Park- og naturforvaltning2.5 Fysisk planlægning og forvaltning2.6 Planter, drift og anlægsteknik2.7 Vand – ressourcer og håndtering2.8 GIS-baserede metoder og jordobservationer3. Økonomi, politik og planlægning3.1 Skov- og naturøkonomi3.2 Miljøpolitik og -sociologi3.3 Natur- og miljøplanlægning4. Udviklings- og miljøstudier4.1 Vedplanters genressourcer4.2 Institutioner, politik og naturressourcer4.3 Fattigdom og skovafhængighed4.4 Grønnere byer4.5 Klimaforandringer og -miljø5. Biomasse og bioenergi5.1 Biomasse – struktur og funktion5.2 Biomasseproduktion og ressourcer5.3 Bioenergi5.4 Bioraffinering5.5 Træteknologi5.6 Bæredygtighed og miljø6. Friluftsliv og sundhed6.1 Natur og sundhed6.2 Naturturisme6.3 Friluftsliv6.4 Udeskole
Kilde: Miljøministeriet
Miljøministeriets samlede trækningsret inden for de 6 emneområder på Skov & Landskab sva-rer til 21,5 mio. kr. i 2011. Af Finansloven for 2011 fremgår det, at der skal udføres opgaver formiljøministeriet for 13,1 mio. kr. Hertil kommer yderligere et tilskud fra LIFE, som vil blive spe-cificeret i de årlige budgetudmeldinger fra fakultetet, og som for 2011 er på 8,4 mio. kr.Det bemærkes, at Miljøministeriets samlede bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetje-ning består af mere end summen af bevillingerne for de fire rammeaftaler. Således bruges derifølge ministeriet også et ikke ubetydelig beløb på tilkøb af forskningsbaseret myndighedsbe-tjening i form af konkrete rådgivning -og forskningsprojekter. Det har dog ikke været muligt formiljøministeriet, at udtrække disse beløb. Som et eksempel kan dog nævnes, at der i 2010 eranvendt 30 mio. kr. i projektmidler, ud over de faste finanslovsbevillinger.Miljøstyrelsens Program for BekæmpelsesmiddelforskningMiljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning blev påbegyndt i 1989. Forsknings-programmet skal styrke den samlede forskning om bekæmpelsesmidler, så der sikres et solidtvidengrundlag for administrationen af lovgivning og handlingsplaner på bekæmpelsesmiddel-området.Det overordnede sigte er, at der sker en reduktion i anvendelsen af bekæmpelsesmidler og enreduktion i belastningen af miljø og sundhed forårsaget af pesticider.
511
Der er i årligt afsat ca. 20 mio. kr. i perioden 2010-2015 til denne forskning.Forskningsprogrammet er primært finansieret af afgiftsmidlerne fra salg af bekæmpelsesmid-ler.40.3. Horizon 2020, Forsk 2020 og GTSHorizon 2020 (EU)En væsentlig del af EU 2020 strategien forventes implementeret gennem EU’s 8. Rammepro-gram for forskning og teknologisk udvikling -Horizon 2020144, der blev fremsat i november2011. Under rammeprogrammet samles tre tidligere programmer/initiativer: Det 7. ramme-program for forskning og udvikling (FP7), Innovationsaspekter af Rammeprogrammet for Kon-kurrencedygtighed og Innovation (CIP), EU’s bidrag til Det Europæiske Institut for Innovation ogTeknologi (EIT). Nyt i Horizon 2020 i forhold til disse tidligere EU indsatser er bl.a. fokus på desamfundsmæssige udfordringer i EU og mere innovation fra forskning til produkt.Der er medHorizon 2020lagt op til en fokusering af ressourcerne på centrale indsatsområder –indsatsområder der afspejler prioriteringerne i den overordnedeEuropa 2020 strategi.Priorite-ringerne iHorizon 2020omfatter:•••ooooooVidenskabelig topkvalitetIndustrielt lederskab (Aktiviteter fremmes, hvor det er virksomheder der sætter dags-ordenen med henblik på at sikre yderligere vækst)Samfundsmæssige udfordringerSundhed, demografisk udvikling og trivselFødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomiSikker, ren og effektiv energiIntelligent, grøn og integreret transportKlimaindsats, ressourceeffektivitet og råvarerRumlige, innovative og sikre samfund
Mindst 60 pct. af det samlede budget for programmet kommer til at vedrøre bæredygtig udvik-ling, og langt størstedelen af disse udgifter forventes at bidrage til indbyrdes forstærkende kli-ma- og miljøprojekter.Samlet set er det foreslået, at der afsættes mere end 80 mia. EUR til forskning og innovation iperioden 2014 – 2020. Af den samlede ramme foreslås 4,5 mia. EUR under temaet ‘Food secu-rity, sustainable agriculture’, ‘marine and maritime research’, og ‘bio economy’. Hertil kommermidler under andre relevante temaer som ‘Secure, clean and efficient energy’ og ‘Climate ac-tion, resource efficiency and raw materials’.
144
http://ec.europa.eu/research/horizon2020/index_en.cfm?pg=h2020-documents
512
Overordnet set kan kommissionens forslag om et nyt rammeprogram ses som et tiltag i retningaf mere strategisk styring af og kontrol med forskningen og innovationen i EU. MedHorizon2020,er der lagt op til en mere central koordinering af forskningsmidler samt styring af og eva-luering af forskningen.
European Institute of Technology (EIT) og Knowledge and Innovation Communities (KIC)EIT blev oprettet af EU i 2008. EIT har til formål at øge bæredygtig vækst og konkurrenceevneved at styrke innovationskapaciteten i EU. Det skal ske ved at fremme og styrke samarbejdetmellem videregående uddannelser, forskningen og erhvervslivet på områder med høj sam-fundsmæssig betydning.Under Horizon2000 forventes afsat betydelige midler til, at EIT kan etablere nye KIC’er, herun-der et KIC på fødevareområdet. I forslaget til det kommende rammeprogram har EU-kommissionen således lagt op til, at budgettet for EIT i perioden 2014-2020 skal tidobles til ca.3 mia. EUR.Flere universiteter og repræsentanter for erhvervslivet har igangsat et arbejde med henblik påat forberede dansk deltagelse i en ansøgning til et sådan KIC - et FOOD-KIC, når der bliver ud-budt midler hertil, idet et aktivt internationalt forskningssamarbejde er en væsentlig forudsæt-ning for, at bevare og udvikle de danske styrkepositioner i fødevaresektoren.Forsk 2020Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har i juni måned 2012 ud-arbejdet et katalog til prioritering af nationalt finansieret strategisk forskning -Forsk 2020.Ud-gangspunktet i udkast tilForsk 2020er, at investeringerne i forskning skal bidrage til at løsevæsentlige samfundsudfordringer. Samtidig skal samfundsudfordringer via forskningsinveste-ringer fungere som drivkraft for vækst, beskæftigelse og velfærd for det danske samfund.Temaer iForsk 2020har et dansk udgangspunkt, men vil i øvrigt skulle spille sammen med detemaer som indgår i EUHorizon 2020.IForsk 2020forsøges det, at identificere de store sam-fundsudfordringer og at opbygge nogle sammenhængende visioner for, hvor udfordrings-orienterede strategiske forskningsindsatser kan bidrage til samfundet. Målet er via en strate-gisk prioriteret forskningsindsats at styrke dansk vækst, velfærd og beskæftigelse samt at bi-drage til udvikling af natur og miljø. Forsk 2020 er grundlæggende opdelt på fire forskelligeforskningstemaer. Se nedenstående tabel 40.8.
513
Tabel 40.9: Summarisk oversigt over forskningstemaer i Forsk 2020 kataloget.
ForskningstemaEt samfund med Grøn Økonomi
IndholdEn forskningsindsats skal bidrage til at udnytte det danske potentia-le for at udvikle konkurrencedygtige miljø- og energiteknologier, derkan imødekomme fremtidens miljøkrav og behov for energi, råstof-fer og naturressourcer. Forskning skal samtidig bidrage til en effek-tiv, konkurrencedygtig, bæredygtig og sundhedsfremmende pro-duktion af fødevarer og andre biologiske produkter, ruste os til til-pasning til – og modvirkning af – klimaforandringer og en stigendekonkurrence om klodens begrænsede ressourcer.Forskningen skal bidrage til en bedre sektorindretning, til nye vel-færdsteknologiske løsninger og til at ruste og motivere borgerne tilselv at tage hånd om deres egen sundhed. Danmark skal samtidigudnytte potentialerne ved at koble basal biologisk forskning og syg-domsforståelse med epidemiologi og klinisk forskning for derved atudvikle hurtigere og mere præcis diagnostik, bedre forebyggelsesamt ny målrettet, effektiv og individualiseret medicin og behand-ling.En forskningsindsats inden for strategiske vækstteknologier, fremti-dens produktionssystemer og nye digitale løsninger skal styrke dendanske innovationskapacitet og produktivitetsudvikling. Forsknin-gen skal derigennem fremme bedre samfundsløsninger samt eks-port, vækst og beskæftigelse. Innovation, højteknologisk kunnen ogeffektive produktionssystemer udgør grundlæggende forudsætnin-ger for erhvervslivets evne til at klare sig i den globale konkurrence.Samtidig er løsningen af væsentlige samfundsudfordringer inden forenergi, miljø og sundhed i høj grad afhængig af fremskridt inden forstrategiske vækstteknologier som f.eks. nano- og bioteknologi. Menogså udviklingen af servicesektorens og den offentlige sektors pro-duktivitet og opgaveløsning er i stigende grad afhængig af udviklingog anvendelse af nye teknologier – ikke mindst informations- ogkommunikationsteknologi (IKT).
Et samfund med sundhed og livskvali-tet
Et højteknologisk samfund med inno-vationskapacitet
En forskningsindsats skal bidrage til at forbedre danske beslutnings-tageres grundlag for at styrke produktivitetsudvikling, konkurrence-evne og vækst og til at understøtte en videnbaseret og innovativ of-fentlig sektor, der leverer effektive forebyggelsesindsatser og sikrerflere år med livskvalitet og mulighed for at arbejde til flere menne-sker. Forskningen skal samtidig bidrage til sikker, effektiv og bære-dygtig mobilitet af personer og varer samt udvikling af attraktive fy-siske rammer i by og på land.Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2012)
Et effektivt og konkurrencedygtigtsamfund
Kataloget vil som nævnt indgå i Folketingets arbejde med at beslutte, hvordan de strategiskeinvesteringer til forskning skal fordeles.Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS)I Danmark er der 9 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS). GTS’ere modtager statsli-ge midler til forskning og udvikling med det formål at GTS’erne kan udvikle og formidle viden tildanske virksomheder. Virksomhederne betaler for denne ydelse som bl.a. omfatter test, pro-ces- og produktoptimering, kvalitetssikring og certificering.
514
I forhold til det landbrug, gartneri og fødevareindustri mv. er specieltAgroTechrelevant. Herfremmes udviklingen og udnyttelsen af ny viden til gavn for jordbrugs- og fødevareerhvervene.Ny viden, fra blandt andet universiteterne, omsættes til kommercielle løsninger i branchen. Fo-kusområderne iAgroTechomfatter blandt andet miljø-, energi- og klimateknologi, biogas og -processer, biomarkører, forsøgsvirksomhed, LCA, lugt/emission, dyrevelfærd og management-systemer.AgroTechhavde i 2010 en omsætning på 81 mio. kr. og en resultatkontrakt med Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser på 18 mio. kr.I relation til fødevareindustrien er Teknologisk Institut en relevant GTS, og indenfor miljøtekno-logi er det bl.a.ForceTechnologyogBioneer.Videncentret for Landbrug er også relevant i forhold til udviklingsaktiviteter mv. Centret er be-skrevet i kapitel 42.2.
515
41. GUDP, EUDP og MUDPI dette kapitel beskrives tilskudsordningerne Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram(GUDP), Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) samt Miljøteknologi-ske Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP). Karakteristisk for disse programmer er, atdet dækker hele kæden fra forskning, over udvikling til demonstration af nye produkter, pro-cesser og teknologier. Alle tre programmer er relevante for landbrugs- og miljøsektoren.Markedsmodning og finansiering af drift af nye teknologier mv. herunder f.eks. via Fornyelses-fonden eller Vækstfonden belyses ikke i dette kapitel.41.1. Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)I regi af Fødevareministeriet administreres tilskudsordningen Grønt Udviklings- og Demonstra-tionsprogram (GUDP). Programmet blev oprettet i 2010.Formålet med GUDP er at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodpro-duktion, herunder bidrage til udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse, arbejds-miljø og videreudvikling af en markedsdrevet økologisk sektor samtidig med, at et højt niveausikres inden for følgende områder:1) Klima, miljø- og naturbeskyttelse.2) Dyrevelfærd.3) Fødevaresikkerhed og sundhed.Der kan ydes tilskud til;1) udviklings- og demonstrationsaktiviteter samt til forskningsaktiviteter, der skabergrundlag for gennemførelse af udvikling og demonstration,2) fremme af et aktivt samarbejde mellem offentlige og private aktører og3) styrkelse af samspillet mellem GUDP og internationale programmer på fødevare-,jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet.Der kan endvidere ydes tilskud til aktiviteter vedrørende opbygning af virksomheders innovati-onskompetence, testmarkedsføring, særlige innovationsaktiviteter, generiske kampagner ogfremme af økologiske aktiviteter, der ikke kan kommercialiseres.Af strategi og handlingsplan for GUDP i perioden 2011-13 fremgår det, at der ydes tilskud tiludvikling af nye teknologier, redskaber, produktionssystemer, processer, produkter samt ma-nagement- og logistikløsninger, der kan reducere natur-, miljø- og klimabelastningen, forbedreressourceeffektiviteten, udvikle nye egenskaber hos dyr og planter, udnytte sidestrømme ogrestprodukter til/fra anden produktion, styrke indtjeningen på hjemme- og eksportmarkedet,forbedre fødevaresikkerheden og sundheden, bevare høj produktkvalitet gennem værdikæden,imødekomme nye forbrugertrends og øge anvendelsen af biobaserede produkter til nonfoodformål.
516
Strategi og handlingsplan for GUDP er udarbejdet af bestyrelsen i dialog med en bred kreds afinteressenter og endeligt godkendt af ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der er i2012 afsat 214,2 mio. kr. til GUDP.Af nedenstående tabel fremgår en oversigt over indsatsområder, antal tilsagn samt tilsagn imio. kr. for GUDP projekter i perioden 2010-11.Tabel 41.1: Antal enkelttilsagn (deltagere) i GUDP projekter og samlet tilsagn 2010 – 2011 fordelt påindsatsområder.
IndsatsområdeEnergiBæredygtig husdyrproduktionBæredygtig planteavlVærditilvækstØkologiI altKilde: Fødevareministeriet, opgørelse af meddelte tilsagn.
Antal tilsagn86680108116378
Tilsagn mio. kr.9,595,988,655,5113,9363,3
Det fremgår at tabellen, at økologi samt bæredygtig husdyrproduktion tegner sig for den vær-dimæssige største andel af tilsagnene i perioden.41.2. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)I regi af Energistyrelsen under Klima- Energi og Bygningsministeriet administreres tilskudsord-ningen Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram.Formålet med EUDP er at understøtte de energipolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed,hensyn til det globale klima og et renere miljø samt omkostningseffektivitet. Programmet skalsamtidig fremme udnyttelse og udvikling af erhvervspotentialer på området til gavn for vækstog beskæftigelse.Af loven om EUDP fremgår det, at EUDP skal;1) yde tilskud til fortrinsvis udvikling og demonstration,2) aktivt fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører og3) styrke samspillet med internationale aktiviteter og programmer inden for energi-teknologi.Alle nye typer energiteknologier, der bidrager til at opfylde politiske mål, kan støttes. Støttengives især til demonstrationsfasen dvs. fasen umiddelbart før markedsintroduktion, hvor detfor første gang skal vises, at teknologien kan fungere tilfredsstillende – også økonomisk - i fuldskala.Programmet blev oprettet i 2008 og har fra 2008 til 2011 givet i alt knap 1,2 mia. kr. i støtte til276 projekter. EUDP prioriterer ikke bestemte teknologiområder, men prioriterer ansøgninger,
517
der forventes at kunne bidrage substantielt til at indfri politiske mål, passer med fastlagte tek-nologistrategier og har et betydeligt kommercielt potentiale.EUDP’s bioenergiprojekter‘Bio & affald’ er det teknologiområde, der samlet set har fået den største del af EUDP’s midler.I alt har 51 bioenergi-projekter modtaget i alt 382,5 mio. kr. i støtte fra 2008 - 2011. Områdetomfatter faste biomasser, biogas og flydende biobrændsler, herunder en særlig pulje på 200.mio. kr. til produktionsteknologier for 2. generations bioethanol, som blev afsat fra politiskside.
Figur 41.1: Fordeling af tilskud under EUDP fordelt på teknologiområde i perioden 2008-2011Kilde: Energistyrelsen.
EUDP’s projekter indenfor bioenergi udvikler teknologier, der kan udnytte forskellige våde ogtørre biomasser fra landbrug, skovbrug, industri mv. til energi så effektivt, bæredygtigt og ren-tabelt som muligt. Projekterne fokuserer f.eks. på at forbedre de processer, der omdannerbiomassen til energi. Det kan f.eks. være at udnytte biomassen optimalt ved både at producereflydende biobrændstof og foder, samtidig med, at næringsstofferne tilbageføres. Projekternefokuserer desuden på at skabe mulighed for et effektivt og fleksibelt samspil med andre ener-gikilder.EUDP har på bioenergiområdet et tæt samarbejde med GUDP, da en del projekter vil kunne sø-ge begge ordninger. Det gælder bl.a. biogasprojekter, der ofte både har landbrugs/miljø-fordele og energimæssige potentialer. I visse tilfælde støttes projekter fra begge ordninger, så-ledes at GUDP primært støtter f.eks. næringsstof-håndteringen og EUDP støtter de dele af pro-jektet, der udvikler ny energiteknologi.Det fremgår af finansloven for 2012 at der er afsat en udgiftsbevilling på i alt 368 mio. kr. tilEUDP. En bevilling der i årene 2013- 15 falder til 54,5 mio. kr. årligt. Faldet i bevillingen skyldesudløb af tidsbegrænsede bevillinger fra globaliserings- og forskningsreserven.
518
41.3. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP)Det kommende Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP), der admi-nistreres af Miljøministeriet, skal hjælpe danske virksomheder med at udvikle og demonstrerenye og mere effektive miljøløsninger, som kan bidrage til at reducere det stigende pres på na-turressourcerne samt løse nationale og globale miljøudfordringer. Samtidig skal det bidrage tilgrøn omstilling, ved at danske virksomheder bidrager til nye jobs og mere eksport.Fokus områder i 2012 vil ligge indenfor følgende områder:------Vand og klimatilpasningRessourcer og affald – mindre affald og mere genanvendelseLuftforurening og støj – i byen og fra skibsfartenKemikalier – alternativer til problematiske kemikalierForurenende virksomheder – industriInternationalt miljøsamarbejde og -eksport med fortsat fokus på bl.a. Brasilien, Rus-land, Indien og KinaIndsatsen i 2012 vil bl.a. omfatte etablering af offentlig/private partnerskaber samt videreførel-se af eksisterende partnerskaber, miljøsamarbejde med bl.a. BRIK-landene, tilskud til udvikling,test og demonstration af ny miljøteknologi samt demonstration af nye løsninger i større skalaindenfor udvalgte områder.Landbrugsområdet forventes ikke at indgå i MUDP i 2012, idet dette område fortsat er dækketaf GUDP. Der er i 2012 afsat 64,3 mio. kr. til MUDP.MUDP afløser den tidligere ordning ‘Tilskud til miljøeffektiv teknologi’, som havde til formål atfremme miljøteknologi på områder som vand, luft og affald, og hvor danske virksomheder hargode forudsætninger for at skabe vækst og eksport. Der var særlig fokus på udvikling, test ogdemonstration af nye miljøteknologier. Der synes ikke umiddelbart at være væsentlige forskel-le mellem det nye MUDP og ordningen ‘Tilskud til miljøeffektivteknologi’.
519
42. Uddannelser og rådgivningI dette kapitel gives en kort introduktion til de centrale uddannelser, der relaterer sig til land-brug, produktion og håndtering af fødevarer samt uddannelser, der relaterer sig til natur ogmiljøpleje.Kapitlet er opdelt på erhvervsuddannelser og kandidatuddannelser. Professionsbacheloruddan-nelser, bacheloruddannelser, samt erhvervsakademiuddannelser er ikke beskrevet.I sidste del af kapitlet gives en kort gennemgang af landbrugets rådgivningstjeneste, herunderogså Videncentret for Landbrug.42.1. UddannelserErhvervsuddannelserUnder samlebetegnelsen ‘Madtil mennesker’udbydes en række uddannelser med fokus påprofessionel håndtering af fødevarer og fødevarekvalitet. De uddannede finder typisk beskæf-tigelse de steder, hvor råvarer omdannes til fødevarer eller på steder, hvor fødevarer bliver tilforskellige former for færdigretter. Uddannelserne omfatter bl.a. gastronomer (herunder kok-ke), ernæringsassistenter (tilbereder mad i store køkkener), mejerister (forarbejder mælk til ostmv.) og tjenere mv.Under samlebetegnelsen ‘Dyr,planter og natur’udbydes uddannelser, der leder til beskæfti-gelse inden for landbrug, gartneri, skovbrug mv. Der findes typisk beskæftigelse på landbrugs-ejendomme, gartnerier, mv. uddannelserne omfatter blandt andet skov- og naturtekniker samtuddannelser til landmand og produktionsleder inden for landbruget.I nedenstående tabel er der redegjort for henholdsvis landbrugsuddannelsen, landbrugets le-deruddannelse samt uddannelsen til skov- og naturtekniker.
520
Tabel 42.1: Centrale erhvervsuddannelser, der relaterer sig til landbrug, produktion og håndtering af fødevarer samtuddannelser, der relaterer sig til natur og miljøpleje.
UddannelseLandbrugsuddannelsen
Formål / indholdGennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår eleverne videnog færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:a. Planteavl med produktion af landbrugsafgrøder, specialafgrøder ogandre vegetabilske produkter.b. Husdyrproduktion og husdyravl med produktion af mælk, kød og ægsamt andre animalske produkter.c. Maskinføreropgaver, tilknyttede ydelser i landbruget og på maskin-stationer.d. Almene, sociale og personlige færdigheder i relation til det praktiskearbejde inden for maskinstations- og landbrugsområdet.e. Økologi og bæredygtighed.Uddannelsen har 3 specialer. Specialerne jordbrugsmaskinfører, husdyrog planter varer alle 3,5-4 år.Uddannelsen er delt i to trin. Trin 1 - landbrugsassistent - varer 2 år. Trin2 er den fulde landbrugsuddannelse.
Landbrugets Lederud-dannelse
Uddannelsen består af 3 trin. Hvert trin indeholder 20 ugers skoleunder-visning. Der er ikke praktik i uddannelsen. Uddannelsen bygger på trin 2 ilandbrugsuddannelsen, som er adgangsgivende til landbrugets lederud-dannelse. De 3 trin er:1. Trin 3. Produktionsleder.2. Trin 4. Virksomhedsleder.3. Trin 5. Agrarøkonom.Gennem uddannelsen, er det hensigten at blive i stand til at udføre allearbejdsopgaver i den primære landbrugsproduktion med ansvar for drift,ledelse og udvikling af virksomheden på et eller flere produktionsom-råder og med ansvar for personaleledelse, samt varetagelse af ansvar forstrategisk udvikling af en landbrugsrelateret virksomhed med henblik påøkonomistyring, produktion og salg.
Skov- og Naturtekniker
Uddannelsen til skov- og naturtekniker har som overordnet formål, ateleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden ogfærdigheder blandt andet inden for arbejdsopgaver for produktions-skovbrug, naturpleje, rekreativ skov- og landskabsdrift eller vildtpleje.Uddannelsen varer 3 år. Uddannelsen har specialerne: Skov- og naturple-jer, Natur- og friluftsformidler, biotop- og vildtplejer. Uddannelsen ertrindelt. Trin 1 - skov- og naturassistent varer 2 år
Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.
521
KandidatuddannelserI nedenstående tabel gives en kort beskrivelse af nogle af de mest centrale kandidatuddannel-ser, der findes relateret til fødevareproduktion, natur og miljø.Tabel: 42.2: Centrale kandidatuddannelser, der relaterer sig til fødevareproduktion, natur g miljø
UddannelseAgricultural Economics
Formål / indholdSom jordbrugsøkonom uddannes man i produktionsøkonomi, inter-national økonomi og fødevarepolitik.
Agriculture/agronomi
Som kandidat iAgricultureer man specialist i bæredygtig produktionog anvendelse af planter til fødevarer, foder, fibre, energi, rekreationog sundhed.
Agrobiologi
Uddannelsen giver værktøjer til at vurdere, udvælge og anvende bå-de teoretiske og eksperimentelle metoder til at belyse sammenhæn-ge i den primære plante- og husdyrproduktion.
Forest and Nature Mana-gement (forstkandidatud-dannelsen)
Kandidat i management af skov og natur. Uddannelsen berører bådebiologi, økonomi og planlægning.
Jordbrug, Natur og Miljø
Kandidatuddannelsen iAgro-Environmental Managementer koncen-treret om jordbrugets samspil med klimaændringer, vandmiljø, na-tur, naturressourceanvendelse, jordressourcen og samfundet.
Naturforvaltning
Den engelsksprogede kandidatuddannelse handler om at forvalte na-tur og biodiversitet, landskaber og miljø, samtidig med at der ogsåtages hensyn til mennesker og deres behov.
Veterinærmedicin (dyrlæ-geuddannelsen)
Veterinærmedicin er den eneste indgang til at blive dyrlæge i Dan-mark.
Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Der henvises endvidere til bilag 15 for en oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professi-onsbacheloruddannelser samt bachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødeva-rehåndtering samt natur og miljø.42.2. RådgivningVidencentret for LandbrugHvor universiteterne primært varetager den mere grundlæggende og strategiske forskning in-den for jordbrugs- og fødevareområdet, varetager Videncentret for Landbrug de mere praksis-nære forsøg, udvikling og målrettet rådgivning i forhold til primærerhvervet.
522
Videncentret for Landbrugs primære opgaver er således at udvikle, samle og nyttiggøre dennyeste viden i tæt samspil med universiteter og andre samarbejdspartnere. Desuden varetagerVidencentret en række specialiserede rådgivnings- og serviceopgaver.Viden formidles til landmændene via de 31 rådgivningsvirksomheder, der ligger geografiskspredt over hele Danmark. Se afsnit nedenfor om Dansk Landbrugsrådgivning. Desuden spillercentret en vigtig rolle i forhold til videnspredning og faglig dialog med kommuner og myndig-heder om implementering af nye tiltag og effekt af målrettede reguleringer mv.Videncentret for Landbrugs arbejde finansieres først og fremmest gennem indtægter fra salgog brugerbetaling for konkrete ydelser. Videncentrets brugerfinansierede service og rådgiv-ningsydelser udgør således godt 60 pct. af den samlede omsætning.Videncentret søger også bevillinger fra forskellige nationale fonde, EU-fonde og puljer. Herafudgør midler fra landbrugets promille- og afgiftsfonde en betydelig del.Der er ansat lidt over 400 akademikere på Videncentret.Dansk LandbrugsrådgivningDansk Landbrugsrådgivning rådgiver praktikere indenfor alle jordbrugets fagområder herunderkvæg- og svineproduktion, planlægning og miljø, planteproduktion, fjerkræproduktion, heste-hold, byggeri/teknik, økonomi og jura samt landdistriktsudvikling. Hertil kommer løbende nyeområder, som skaber behov for rådgivning, f.eks. it, energiproduktion og arkitektur.Samlet set betjener Dansk Landbrugsrådgivning ca. 48.000 kunder inden for landbrug, gartneri,liberalt erhverv og andre områder. Betaling for ydelser, som landmændene køber fra DanskLandbrugsrådgivning, afregnes efter almindelige markedsvilkår pr. time eller til en forhandletpakkepris.De enkelte rådgivningsvirksomheder under Dansk Landbrugsrådgivning fungerer som selv-stændige virksomheder, hvor alle landmænd kan købe rådgivning. Der findes andre privaterådgivere, men Dansk Landbrugsrådgivning er landets største enkeltudbyder af rådgivning.Rådgivningsvirksomhederne i Dansk Landbrugsrådgivning ejes af danske landmænd gennemderes lokale foreninger, som igen er medlem af hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer,som organiserer 30.000 landmænd og 300 virksomheder. Som nævnt ovenfor kommer en væ-sentlig del af den viden, der ligger til grund for rådgivningen, fra Videncentret for Landbrug.
523
524
DEL 10: BEVILLINGER OGFINANSIERING
525
526
43. Bevillinger og finansieringI dette kapitel sammenstilles de forskellige bevillinger til indsatserne for natur, miljø, klima oglandbrugsområdet. De statslige bevillinger er opført på finansloven og består af både udgifts-bevillinger, som går til at afholde udgifter i form af indsatser for miljø, natur og klima, støtte tilforskellige projekter, tilskud til lodsejere og administration mv., men også indtægtsbevillinger,f.eks. i form af tilskud fra EU, indtægter fra udlejning, salg af tømmer og salg af jagttegn mv.Kommuners forventede udgifter fremgår af deres budgetter, mens udgifter finansieret af PSO-midler er oplyst af Energistyrelsen (under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet). PSO er en af-gift, der siden 1998 er opkrævet hos alle el-forbrugere. PSO-midlerne anvendestil nye energi-teknologier, der endnu ikke er i stand til at klare sig på rene markedsvilkår.Der er i kapitlet foretaget en lang række henvisninger til den øvrige del af rapporten, hvor an-vendelsen af de enkelte bevillinger, projekt- og tilskudspuljer mv. er beskrevet i detaljer. Dettekapitel tjener dermed primært som et opsamlings- og overblikskapitel.43.1. Overblik over bevillinger og finansieringDer afholdes skønsmæssigt offentlige udgifter for i alt ca. 16,5 mia. kr. om året indenfor detområde, som vurderes at være dækket af Natur- og Landbrugskommissionens kommissori-um145. Langt størstedelen af udgifterne afholdes på Fødevareministeriets område, mens Miljø-ministeriet og især Klima-, Energi- og Bygningsministeriet afholder langt færre udgifter, som re-laterer sig direkte til landbrug, miljø, klima og natur. Det skyldes primært, at den direkte land-brugsstøtte og ordninger under landdistriktsprogrammet udbetales af Fødevareministeriet, jf.afsnit 43.1.Kommunerne afholder udgifter for knap 2,5 mia. kr., jf. afsnit 43.4, mens PSO-midlerne udgør178 mio. kr. jf. afsnit 43.1Når det gælder indtægter, har Fødevareministeriet langt de største indtægter, på grund af EU-medfinansering og refusion fra EU. Miljøministeriet har også en væsentlig indkomst primærtfra lejeindtægter og salg af træ og træprodukter mv. fra de ca. 200.000 ha statsejede skov- ognaturarealer. Disse indtægter dækker en stor del af Miljøministeriets udgifter, mens Klima-,Energi- og Bygningsministeriet ingen indtægter har på området, jf. afsnit 43.1. Kommunernehar også nogle (begrænsede) indtægter særligt fra salg af ydelser i forbindelser med grønneområder (salg af træ fra kommunale skove mv.), jf. afsnit 43.4.
Der er i en vis grad tale om et skøn i forhold til hvilke og hvor stor en andel, som er relevant for kom-missionens arbejde. Der kan derfor både være tale om, at udgifterne er overvurderet, især i forbindelsemed administrationsudgifter, som ofte går til mange forskellige formål, men udgifterne kan også væreundervurderet. Nogle udgifter, der er udeladt i opgørelserne som f.eks. udgifter til friluftsliv eller infra-struktur, kan muligvis (indirekte) have betydning for eller indvirkning på en naturindsats.
145
527
De samlede offentlige bevillinger skal ses som summen af tidligere af politiske aftaler og er etøjebliksbillede af hvad, der anvendes på området i 2012. Der kan være bevillinger i 2012, sombortfalder indenfor de nærmeste år, lige som nogle områder kan have fået større bevillingertidligere. Da der er tale om bevillinger, kan der være udgifter, som ikke afholdes, fordi projek-ter ikke kommer i gang mv. Tilsvarende er der usikkerheder på indtægtssiden, da det f.eks. ikkepræcist kan beregnes hvor meget træ der fældes i de statslige skove, og hvordan prisen på salgaf træ udvikler sig. Hvilke finanslovskonti, som nærmere indgår, fremgår af bilag 16.Udover de bevillinger, som fremgår i tabel 43.1 kan en række andre bevillinger under andreministerier også ses som relevante for kommissionens arbejde. Det gælder f.eks. forskningsbe-villinger, som omtalt i kapitel 40-42. Det er dog vanskeligt at give et samlet overblik og ensartetopgørelse over disse bevillinger, da de er spredte på mange institutioner, ministerier og typeraf bevillinger (basisbevillinger, forskningsbaseret myndighedsbetjening, projekter mv.). Detsamme gør sig gældende for udgifter til uddannelser indenfor landbrugs- og miljøområdet, jf.afsnit 42.1, eller udarbejdelse af statistik på landbrugsområdet, som det sker i Danmarks Stati-stik, jf. afsnit 23.1. Der er også puljer, som f.eks. EU’s strukturfonde, se afsnit 17.1, hvor dehvor 90 pct. af de 500 mio. kr. primært bliver administreret decentralt af de regionale vækstfo-ra. Disse midler kan også anvendes til projekter indenfor primærproduktion mv., selvom de ik-ke er direkte øremærket til dette formål.For at få et sammenligneligt og sammenhængende billede er der i dette afsnit fokuseret på deministerier med de mest specifikke og relevante bevillinger, hvilket er vurderet til at være Mi-nisteriet for Landbrug, Fødevare og Fiskeri (Fødevareministeriet), Miljøministeriet og Klima-,Energi- og Bygningsministeriet.Udgifter på miljøområdet i regionerne er ikke medtaget (ca. 250 mio. kr. årligt), da de primærter relateret til arbejdet med jordforurening og råstofplanlægning, hvilket vurderes at liggeudenfor kommissionens område. Der er også set bort fra de udgifter, som regionerne har i for-bindelse med punktforurening for pesticider, jf. afsnit 30.5.
528
Tabel 43.1 Samlet oversigt over udgifts- og indtægtsbevillinger indenfor Natur- og Landbrugskommissionensområde (mio. kr.)
Mio. kr. FL12FødevareministerietMiljøministerietKlima-, energi- og bygningsministerietStatslige bevillinger i altBudget 2012KommunerProjekter finansieret via PSOI alt
Udgiftsbevilling Indtægtsbevilling11.9009.7111.8791.18192013.87110.8922.42925516.55530325511.450
Nettoudgifts-bevilling2.189698922.9792.12805.107
Anm.: De medtagede udgifter bygger i høj grad på skøn og vurderinger. Projekter finansieret via PSO dækkerover projekter indenfor bioenergi.Kilde: Finansloven 2012, samt oplysninger fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministerietog Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger
43.2.
Statslige udgiftsbevillinger
FødevareministerietAf tabel 43.1 fremgår det som nævnt, at Fødevareministeriet har den største udgiftsbevilling påfinansloven. Det skyldes primært, at den direkte landbrugsstøtte (enkeltbetalingsordning) ogeksportstøtte på over 7 mia. kr. udbetales via Fødevareministeriet, jf. også tabel 43.2. Derud-over udbetales der EU-støtte under en række markedsordninger, som støtteopkøb af korn ogproduktionstilskud (77 mio. kr.). Der er også støtte til f.eks. skolemælk og tilskud til skolefrugt(13 mio. kr.).Dette er dog ikke de eneste indsatsområder, der finansieres helt eller delvist med EU-midler.Det gør sig også gældende for Landdistriktsprogrammet (se afsnit 16.1-16.8, samt afsnit 43.3),herunder også tilskud til udvikling, demonstration og forskning (798 mio. kr.), støtte til økologi(182 mio. kr.) og udvikling i både primært jordbrug, økologi og forarbejdningssektoren (360mio. kr.). En række tiltag for bedre miljø bliver også EU-medfinansieret i landdistriktsprogram-met. Det gælder f.eks. miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (385 mio. kr.) og miljøstøtte tilekstensiv produktion, vådområder mv. (246 mio. kr.). I vådområdeindsatsen indgår endviderearealer ejet af NaturErhvervstyrelsen til jordfordeling (13 mio. kr.). En del af disse projektergennemføres i samarbejde med Miljøministeriet, som også administrerer tilskudsbevillinger ilanddistriktsprogrammet til etablering af vådområder, privat skovrejsning og en række natur-indsatser mv. i forlængelse af bl.a. Natura2000-planerne. Endelig anvendes der midler til fiske-pleje (33 mio. kr.), se afsnit 43.3, hvor der også indgår et ikke-uvæsentligt naturelement.Et andet område, hvor der er et relativt tæt samarbejde mellem Fødevareministeriet og Miljø-ministeriet er på bekæmpelsesmiddelsområdet. Der anvendes samlet set i de to ministerieromkring 80 mio. kr. på at begrænse brugen af især pesticider (se afsnit 30.1-30.10). Denne ind-sats finansieres via provenuet fra pesticidafgiften, som overføres fra Skatteministeriet (se afsnit
529
16.10 og afsnit 34.3). Fra provenuet fra pesticidafgiften finansieres også tilskud til landbrugser-hvervets promilleafgiftsfonde (250 mio. kr.), se afsnit 14.1-14.3.Mere bredt på erhvervsområdet gennemføres også en række projekter, som har til formål atudvikle og forbedre den økonomiske aktivitet og livskvaliteten i landdistrikterne og skabe at-traktive levevilkår i yderområder (283 mio. kr.), hvilket også støttes af EU. Der støttes ogsåproduktion i ugunstigt stillede områder, hvilket dækker over 31 små og mellemstore øer (11mio. kr.). Derudover støttes også etablering af biogasanlæg i 2012 med 96 mio. kr. (se mere ombiogas i relation til energiaftalen i afsnit 22.4). Til administration af EU-ordningerne er der i2012 bevilliget 183 mio. kr. til.En anden stor post er fødevarekontrol, som i 2012 forventes at koste 859 mio. kr. Se mere omfødevarestyrelsens kontroller i afsnit 36.1. Derudover anvendes der 601 mio. kr. til administra-tion og generelle støttefunktioner bl.a. vedr. kontrol af både fødevarer og EU-støtte mv.Fødevareministeriet har også indsatser for dels sygdomsforebyggelse i landbrugs-produktioneni form af overvågningsprogrammer (15 mio. kr.), samt bevaringsarbejde for husdyr og planterog plantegenetiske ressourcer (9 mio. kr.).Der er også bevillinger til udgifter i forbindelse med finansiel støtte i form af garantier til f.eks.den nu nedlagte yngre jordbruger ordning (37 mio. kr.), se afsnit 11.3 samt den endnu ældrerefinansieringsordning fra 1988-89 og andre finansielle forpligtelser med relation til landbruget(74 mio. kr.).
530
Tabel 43.2: Fødevareministeriets udgiftsbevillinger i 2012 dækket af kommissionens kommissorium
Udgiftsbevilling (FL12)Direkte landbrugsstøtte og eksportstøtteFødevarekontrolTilskud til udvikling og demonstration, forskning samt forskningsbaseretmyndighedsbetjeningAnden administration vedr. kontrol mv.Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, miljø- og naturprojekter, randzo-ner mv.Udvikling i primært jordbrug, forarbejdningssektoren og økologivision(teknologi/investeringsstøtte)Arbejdspladser og levevilkår (LAG), samt anden strukturPromilleafgiftsfondeneMiljøstøtte (ekstensiv drift, flerårige energiafgrøder og erstatningsjord tilvådområder)Administration vedr. EU-ordningerØkologistøtte og administration vedr. økologi, mv.Etablering af BiogasProduktionstilskud og intervention (køb og lager)Refinansiering af landbrug, samt andre finansielle forpligtelserYngre jordbruger-ordning (inkl. tilbagebetaling for ikke opfyldte udbeta-lingsbetingelser)FiskeplejeBegrænsning af bekæmpelsesmidlerOvervågningsprogrammer (sygdomme)SkolefrugtordningenEjendomme under NaturErhvervstyrelsenTilskud til ugunstigt stillede områder (ø-støtte)Bevaringsarbejde (husdyr og planter) og plantegenetiske ressourcerI alt
Mio.kr.7.35485979860138536028325024618318296777437331915131311911.900
* Summen af de enkelte poster kan afvige en smule fra ‘I alt’ på grund af afrundinger. Se hvilke finanslovskonti,som er indeholdt i de enkelte kategorier i bilag 16.Kilde: Finansloven 2012, samt oplysninger fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og egne beregnin-ger
MiljøministerietPå Miljøministeriets område er der en række betydelige bevillinger til indsatser, som er rele-vante for kommissionens arbejde, herunder særligt naturindsatsen, jf. tabel 43.3.Under Naturstyrelsen i Miljøministeriet ligger driften af hovedparten af de statsejede arealer,som både omfatter skov og lysåbne arealer (se afsnit 25.8) (671 mio. kr.)146, derudover liggerder også en stor del af overvågningen af natur- og miljø, som delvist varetages af DCE på ÅrhusUniversitet og GEUS (se mere i afsnit 34.1), hvilket samlet udgører en bevilling på 929 mio.kr.
146
Bevillinger til driften af Forsvarets arealer er ikke medtaget i opgørelserne.
531
Størstedelen af arealdriften finansieres med indtægter fra driften i form af salg af træ, udleje afhuse, jagtleje-indtægter og bortforpagtning af arealer mv. (se tabel 43.5).Bevilling til tilskud til etablering af nye vådområder er i 2012 på 242 mio. kr., mens der er 86mio. kr. til restaurering og vedligeholdelse af vandløb. Tilskud til skov, primært skovrejsning, erpå 194 mio. kr. Bevilling til skovrejsning er næsten ligeligt fordelt mellem statslige og privateskove (se afsnit 24.6).Grundvandsovervågning, som delvist er finansieret af afgiften på ledningsført vand, er i 2012bevilliget 153 mio. kr., se mere om grundvandsovervågning i afsnit 29.3.Miljøministeriet har derudover en række tilskuds-, støtte- og projektordninger til etablering afny natur eller naturpleje. I forbindelse med Natura 2000 områderne (se afsnit 25.3) er der mu-lighed for at støtte pleje og nødvendige anlæg med tilskud fra EU-midlerne (54 mio. kr.), hvilketogså dækker over projekter under LIFE-ordningen (se afsnit 17.3). Derudover er der mulighedfor at give lodsejere i Natura 2000-områder erstatning under EU's landdistriktsprogram (10mio. kr.). Erstatninger kan også betales via bevilling (16 mio. kr.) til lodsejereerstatninger i for-bindelse med fredninger efter naturbeskyttelsesloven samt erstatninger i forbindelse med for-bud mod råstofindvinding i medfør af råstofloven (se kapitel 25.2).Indenfor natur-området yder Miljøministeriet også tilskud til nationalparker (5-7 mio. kr. pr.nationalpark (se afsnit 25.3), og der er afsat 5 mio. kr. årligt til lokale grønne partnerskaber forat understøtte mere og bedre tilgængelig natur (nationalparker og grønne partnerskaber udgøri alt 22 mio. kr.). Derudover er vildtpleje, jagt- og vildtforvaltningskonsulenter, forskning i jagt-og vildtpleje mv. finansieret af jagttegns-ordningen (89 mio. kr.) (se kapitel 36.4 samt kapitel25.6)Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler, hvilket primært er indsatsen for mindre og mere miljørig-tig pesticidanvendelse, har en selvstændig bevilling på 35 mio. kr., men derudover er en stordel af indsatsen indeholdt i Miljøstyrelsens driftsbudget (33 mio. kr.). Derudover er der en sær-skilt pulje til tilskud til kommuner i forbindelse med planlægning for boringsnære beskyttelses-områder (16 mio. kr.) (se kapitel 29.4).Til udvikling, test og demonstration af miljøteknologi (MUDP) er der afsat en pulje på gennem-snitligt 15 mio. kr. årligt. Af denne skønner Miljøministeriet, at 1 mio. kr. lægger indenforkommissionens område i 2012 (inkl. administration af midlerne) (se mere i kapitel 41.3).
532
Tabel 43.3: Miljøministeriets udgiftsbevillinger i 2012 dækket af kommissionens kommissorium
Udgiftsbevillinger (FL12)Naturstyrelsen (drift og statsvirksomhed) inkl. overvågningVådområder og ådale (projektjord og statslige)Statslig skovrejsning, sikring af skov og skovbrugsforvaltningGrundvandsovervågningJagttegnVandløb (restaurering og vedligeholdsophør)Naturforvaltning inkl. LIFE-projekter (LDP)Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidlerMiljøstyrelsen (driftsbudget)Grønne partnerskaber og nationalparkerErstatningerBoringsnære beskyttelsesområder (tilskud)Lodsejererstatning (Natura 2000)MUDP (inkl. administration)I alt
Mio.kr.92924219415389865435332216161011.879
Anm.: Sum kan afvige fra ‘I alt’ på grund af afrundinger. Se hvilke finanslovskonti, som er indeholdt i de en-kelte kategorier i bilag 16.Kilde: Finansloven 2012, samt oplysninger fra Miljøministeriet og egne beregninger
Klima-, Energi- og BygningsministerietBevillingerne på Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets område, som kan siges at relatere sigtil kommissionens primære interessefelt, er begrænset. Der er primært tale om midler tilforskning og udvikling indenfor bioenergi samt anden forskning og kortlægning mv., jf. tabel43.4.Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets bevillinger er dels statslige udgiftsbevillinger (91,9 mio.kr.) og PSO-midler (178 mio. kr.)EUDP-midler (energiforskning og –udvikling) udgør 70 mio. kr. i 2012, se mere om EUDP i afsnit41.2. Derudover anvendes 14,5 mio. kr. på kortlægning og anden forskning i de nationale geo-logiske undersøgelser i Danmark og Grønland (GEUS). Det er primært projekter, som vedrørervandkvalitet og mikrobiologi samt hydrologi/klima og grundvandskortlægning/-overvågning.Der anvendes også en mindre, særskilt pulje (4,5 mio. kr.) i Energistyrelsen til udvikling af bio-gas-området, pilotforsøg og analyser mv., se mere om biogas i kapitel 22. Derudover er dersærskilt bevilliget 2,9 mio. kr. til monitorering og rapportering af optaget af CO2 i jorde og sko-ve, jf. kapitel 31.3.Udover de statslige bevillinger på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område, er der ogsåmidler til udvikling af bioenergi, som stammer fra PSO-afgiftsmidler, der opkræves hos alle lan-dets el-forbrugere. I 2011 har PSO-midlerne genereret 153 mio. kr. til biogas-støtte i 2012,mens der er 25 mio. kr. til bioenergi-forskning iForskEL.
533
Tabel 43.4: Klima-, Energi- og Bygningsministeriets udgiftsbevillinger i 2012 dækket afkommissionens kommissorium
Udgiftsbevillinger (FL12)Udbygning af dansk energiforskning og –udvikling (EUDP)Kortlægninger og forskning (GEUS)Energistyrelsen (biogas)Monitorering og rapportering af optaget CO2 i jorde og skoveI altPSO-finansieret, 2012BiogasstøtteForskELI altAnm.: Sum kan afvige fra ‘I alt’ på grund af afrundinger.Kilde: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, samt egne beregninger
Mio. kr.70,014,54,52,991,9
153,025,0178,0
43.3. Statslige indtægterStaten har en række indtægter, som vedrører miljø-, natur- og klimaindsatsen. Samlet set erder tale om knap 11 mia. kr., jf. tabel 43.1 ovenfor. Disse indtægter kan opdeles i forskellige ty-per, hvor tilskud eller overførsler fra EU er den største, jf. tabel 43.5.Af de knap 11 mia. kr., der samlet set er i indtægtsbevilling på området, kommer omkring 8,7mia. kr. som overførsel fra EU – primært i form af medfinansiering. Langt de fleste af disse mid-ler tilgår Fødevareministeriet, som har ansvaret for udbetaling af EU landbrugsstøtten og ad-ministrere hovedparten af de EU-medfinansierede tilskudsordninger til landmænd, jf. tabel43.2 (se mere i kapitel 16).Den største del af afgiftsprovenuet kommer fra pesticidafgiften, hvor det indkommende pro-venu overføres fra Skatteministeriet til henholdsvis Miljøministeriet og Fødevareministeriet.(Se afsnit 30.10). Derudover modtager Miljøministeriet en del af afgiftsmidlerne fra afgiften påledningsført vand (131 mio. kr.), som anvendes til grundvandskortlægning, jf. afsnit 29.3. Enmindre andel stammer også fra fisketegnsafgiften (se afsnit 43.5. nedenfor), som skal betales afalle, der ønsker at fiske i danske søer, åer og åbne havområder.Derudover har ministerierne en række områder, hvor udgifterne dækkes af gebyrer (se meregenerelt om gebyrer afsnit 43.5), i alt omkring 700 mio. kr. For Fødevareministeriet er der pri-mært tale om gebyr på kontrol inden for fødevaresikkerhed mv. Heraf stammer 300 mio. kr. frakødkontrol, 146 mio. kr. fra fødevareopgaver og 115 mio. kr. kommer fra veterinær kontrol, semere i afsnit 36.1. Derudover er der gebyrer på erhvervet vedr. overvågningsprogrammer oggebyrer vedr. visse ’finansielle ordninger’. For Miljøministeriet er den primære gebyrfinansie-
534
ring knyttet til jagttegnsafgiften, som skal betales af alle der indløser jagttegn, og går på jagt iDanmark (se afsnit 25.6 og 43.5).Indtægter fra salg, leje mv. dækker for Miljøministeriet primært over Naturstyrelsens indtæg-ter fra udleje af arealer, huse, rettigheder mv. samt salg af f.eks. træ, samt salg af jord, der ind-går i f.eks. vådområdsindsatsen, og hvor indtægterne går til at køb af andre jorde (køb og salgforegår via NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet, men da indsatsen primært liggerunder Miljøministeriet er indtægten også bogført herunder). For Fødevareministeriet er dertale om salg af ejendomme.Andre indtægter dækker f.eks. over finansielle indtægter, kursgevinster mv. fra de finansielleordninger, der er på Fødevareministeriets område. På Miljøministeriets områder dækker detf.eks. også over indtægter fra kommuner og regioner i forbindelse med partnerskabs-projekterom skovrejsning.Tabel 43.5 Indtægtsbevillinger fordelt på type og ministerium
mio. kr. FL12Overførsel fra EUAfgiftsprovenuGebyrerIndtægter fra salg og arealdrift mv.Andre indtægterI alt
Ministeriet for Fø-devarer, Landbrugog FiskeriMiljø-ministeriet8.4553284391905858935512197629.7111.181
I alt8.78362967354725910.891
Summen i rækker og kolonner kan afvige fra ‘I alt’ på grund af afrundinger. Hvordan fordelingen merepræcist er på finanslovskonti kan ses i bilag 16.Kilde: Finansloven 2012, samt oplysninger fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministe-riet og egne beregninger.
43.4. Generelt om gebyrer og afgifterI henhold til grundlovens § 43 skal skatter være fæstet i lov. Det vil sige, at der enten skal væreet præcist beløb eller beregningsgrundlag og sats, som fremgår af en lov. Dette skyldes, at skat-ter anses som en særlig indgriben overfor borgeren i henhold til grundlovens frihedsrettighe-der. Dermed hindrer det folketinget i at delegere sin magt til at pålægge skatter til skattemini-steren, administrationen eller andre ministerier.Det typiske område for grundlovens § 43 vil være det, som man normalt forstår ved skat, dvs.almindelige skatter og afgifter. I modsætning til dette kan gebyrer fastsættes ved bekendtgø-relse fra et ministerium, så længe det er klart defineret, hvad gebyret dækker. Det kræver dog,at der er en sammenhæng mellem de af myndigheden opkrævede gebyrer og myndighedensudgifter på området. Lovgiver kan således godt delegere kompetencen til et ministerium til atfastsætte og opkræve gebyrer på et givent område. Den nærmere afgrænsning og forholdet tilgrundloven vil kunne blive efterprøvet af domstolene.
535
Gebyrer svarer altså til en form for brugerbetaling, f.eks. på sagsbehandling i forbindelse meden godkendelse. De reelle, faktiske udgifter og gebyrer skal som generel regel balancere overen 4-årig periode ifølge Finansministeriets budgetvejledning.Indenfor både primær produktion og miljøområdet findes der mange eksempler på både afgif-ter og gebyrer. F.eks. gebyrfinansieres sortsafprøvning, certificering af sædekorn mv. Ligesomkontrol af fødevaresikkerhed mv. også er finansieret af gebyrer, der betales af dem, som kon-trolleres, jf. afsnit 36.1. Derudover går f.eks. pesticidafgiften, jf. afsnit 30.10, til forskellige initi-ativer på området.I de nedenstående afsnit er der givet et par eksempler på gebyrer – jagttegn, der administreresaf Miljøministeriet og et eksempel på en formålsbestemt afgift - fisketegn, der administreres afFødevareministeriet.JagttegnJagttegnsafgiften udgør 500 kr. pr. år. Der indløses årligt ca. 173.000 jagttegn, hvilket svarer tilen indtægt på ca. 86,5 mio.kr. Beløbet har været stigende gennem de senere år.Af afgiften anvendes 100 kr. øremærket til naturforvaltnings-projekter ifølge en politisk aftaleindgået i 2002 i forbindelse med en målrettet forhøjelse af afgiften. Den særligt øremærkedeafgift på de 100 kr. har været uændret siden 2002, og udgør i dag i alt 17,3 mio. kr., jf. tabel43.6. Af de 17,3 mio. kr. anvendes ca. 2 mio.kr. til tilskud til oprettelse af mindre vådområderog vandhuller, og 6,5 mio. kr. anvendes til naturforvaltningsprojekter med særlige jagtinteres-ser jævnt fordelt over hele landet. Disse udpeges af Naturstyrelsen i samarbejde med lokalejægerfora. Der overføres også årligt 2,9 mio. kr. til Jagt- og SkovbrugsmuseetAf de øvrige jagttegnsmidler anvendes en del på forskning. Der er således indgået aftale medAU-DCE (det tidligere DMU) om vildtbiologisk forskning og myndighedsbetjening. Kontrakten erpå 10 mio.kr. årligt med mulighed for yderligere 2 mio. kr. til ad hoc projekter. Derudover erindgået en række enkeltstående kontrakter med AU-DCE om konkrete forskningsprojekter.Forskning og udvikling udgør dermed i alt 17,5 mio. kr. i 2012.En del af jagttegns-midlerne anvendes også til administration af loven, herunder til udstedelseaf jagttegn, information til jægerne, rådgivning på Naturstyrelsens decentrale enheder, vildt-forvaltning og drift af landets vildtreservater, tilskud til organisationer (heraf ca. 7 mio. kr. årligttil Danmarks Jægerforbund), tilskud efter Plant-for-Vildtet ordningen og tilskud til skydebaner.
536
Tabel 43.6: Oversigt over anvendelse af jagttegnsmidlerne, 2011
Mio. kr.(2011)Jagt- og skovbrugsmuseetInformationAdministration af loven centraltJagtforsikringForskning og udviklingReservaterJagttegnsudstedelseTilskud til organisationerVildtplejeforanstaltningerRådgivning og administration af loven på enhederneBygge- og anlægsarbejderNaturforvaltningI alt2,90,27,75,217,52,511,67,51,514,11,017,389,0
Indtægter i alt (inkl. forsikring og gebyrer)Kilde: Miljøministeriet
94,2
FisketegnDer er registeret ca. 35.000 fritidsfiskere (fiskeri med garn, ruser eller lign.), og ca. 200.000 lyst-fiskere (fiskeri med stang) i Danmark. Alle der fisker i danske søer, åer, kyst- og havområderskal betale en afgift herfor. Der udstedes ca. 230.000 fisketegn årligt.Der kan vælges mellem to fisketegn, afhængig af om man fisker med stang eller garn og ruser.Prisen for lyst- og fritidsfiskertegn er steget i 2012 bl.a. efter forslag fra Danmarks Sportsfisker-forbund.Indtægterne fra fisketegn består derfor nu af:- Lystfiskertegn:Fiskes med stang eller andre lette håndredskaber er prisen er 40 kroner for 1dag, 130 kroner for 1 uge og 185 kroner for 12 måneder.- Fritidsfiskertegn:Fiskes med garn eller ruser koster det 300 kroner for et år.For 2012 forventes der indtægter fra fisketegn på ca. 43 mio. kr. samt overførte midler fra 2011på ca. 5 mio. kr., jf. tabel 43.7.Midlerne fra fisketegn anvendes i henhold til loven til fiskepleje med det formål at fremme dennaturlige reproduktion af fiskebestandene i Danmark. Indsatsen omfatter udsætning af fiske-yngel, sættefisk og forbedring af fiskenes leveforhold (biotopforbedringer) samt foranstaltnin-ger og forskning, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion, vækst mv. af fiske-bestandene. Midlerne anvendes endvidere til administration og information om fiskeplejen og
537
fisketegnsordningen. Det er desuden muligt at anvende midlerne til kontrol med overholdelseaf reglerne for lystfisker- og fritidsfiskertegn.Tabel 43.7: Fiskepleje – udgifter og indtægter, 2012
UdgifterSamlet basisdriftBidrag til vandløbsrestaureringSamlet aktivitet for FerskvandSamlet aktivitet for den Marine fiskeplejeI altIndtægterIndtægter fra fisketegnOverførte midler 2011I altKilde: Fødevareministeriet og Fiskepleje.dk
Mio. kr.5,910,024,18,348,2
43,05,248,2
Med finansloven for 2012 får naturgenopretning og restaurering af de danske vandløb tilførtflere midler. Der afsættes således i de næste to år 66 mio. kroner om året til vandløbsrestaure-ringer (bevillinger i Miljøministeriet og fiskeriudviklingsmidler fra EU). Fiskeplejen bidrager iden forbindelse med 10 mio. kr. om året, som er finansieret via en prisstigning på lystfiskerteg-net og fritidsfiskertegnet.43.5. Kommunernes udgifter til miljø og naturKommunerne afholder en række udgifter til natur- og miljøindsatsen. Det er dog vanskeligt atadskille udgifterne i forhold til relevans for kommissionen.Den største udgiftspost er grønne områder og naturpladser, hvor der i 2012 budgetteret med1,3 mia. kr., jf. tabel 36.8. Der er samtidigt indtægter for lidt over 200 mio. kr., hvilket betyderkommunerne netto forventer at anvende 1,1 mia. kr. til grønne områder og naturpladser.Udgifterne dækker over f.eks. drift af parker og en fjerdedel af midlerne (netto ca. 250 mio. kr.)anvendes i hovedstaden (København og Frederiksberg kommune). Dette falder i begrænsetgrad indenfor kommissionens område. Det gør til gengæld vandløbsvedligeholdelse, jf. afsnit25.4, der er en anden stor udgiftspost, og hvor der budgetteres på ca. 250 mio. kr. i 2012. Dertilkommer såkaldte fælles formål vedr. vandløbsvæsen og bidrag til vedligeholdelses-arbejde(hhv. 35 mio. kr. og 3 mio. kr.), der bl.a. dækker over udgifter til administration af vandløbslo-ven og medfinansiering af vandløbsvedligeholdelse, som foretages i samarbejde eller efter af-tale med private lodsejere m.fl.
538
På natur-området blev der i 2011 anvendt omkring 100 mio. kr. på naturforvaltningsprojekterog 7 mio. kr. på naturindsatser i Natura 2000-områder, jf. afsnit 25.3. Udgifter til forvaltning afkommunale skove er på i alt 69 mio. kr.Kommunerne anvender også betydelige beløb på lovadministration af naturbeskyttelseslovenmv. , herunder § 3, jf. afsnit 25.1, (102 mio.) kr. og lov om miljøbeskyttelse mv. (313 mio. kr.)samt anden administration (180 mio. kr.). En mindre del af administrationen (kontrolopgaver)er, i et vist omfang gebyrfinansieret, se afsnit 36.1. Kommunerne har ikke budgetteret medfredningserstatninger i 2012.Samlet set anvender kommunerne lidt over 2 mia. kr. på natur- og miljøområdet i 2011.Tabel 43.8: Kommunale udgifter til miljø- og naturindsats med relevans for NLK
Budget, 2012Grønne områder og naturpladserNaturforvaltningsprojekterNatura 2000FredningserstatningerSkoveFælles formål (vandløbsvæsen)Vedligeholdelse af vandløbBidrag for vedligeholdelsesarbejde mv.Fælles formål (miljøforanstaltninger)Administration vedrørende naturbeskyttelseAdministration vedrørende miljøbeskyttelseI alt *
Udgift1.31710270894227431801023132.429
Indtægt21120020716131312303
Netto1.1071007069352583149993012.128
* Det er ikke alle udgifter indeholdt i tabellen, som falder indenfor kommissionens område. Der kan således være enbetydelig andel af især ’grønne områder’, ’administration vedrørende miljøbeskyttelse’ og ’fælles formål (miljøfor-anstaltninger)’, som ikke er relevante.Kilde: Miljøministeriet og Danmarks Statistik
I forbindelse med aftale om kommunernes økonomi for 2013 indgår en række delaftaler, somvedrører natur- og miljøområdet. Det gælder særligt aftalen om udmøntningen af vandplaner,hvor der indgår reduceret vandløbsvedligeholdelse og medfølgende kompensationer, samtvandløbsrestaurering og fjernelse af dambrugsspærringer. Der er også aftalt initiativer på spil-devandsområdet, samt sørestaurering af 18 søer. Derudover er der afsat midler i forbindelsemed Natura 2000-handleplanerne. I alt øges de kommunale udgifter med omkring 106 mio. kr.,som blandt andet finansieres af LIFE-ordningen og landdistriktsprogrammet, se hhv. afsnit 17.3eller afsnit 16.
539
43.6.
Erhvervsstøtte til landbruget
En del statslige bevillinger går, som omtalt ovenfor (se bl.a. tabel 43.1), direkte til landbrugser-hvervet i form af forskellige erhvervsmæssige tilskud og støtteordninger. Men landbruget mod-tager også erhvervsstøtte i form af skattelempelser, jf. tabel 43.9.I dette afsnit er der som definition af erhvervsstøtte taget udgangspunkt i de erhvervsstøtte-ordninger, som er notificeret som statsstøtte til EU-kommissionen og dermed indgår i er-hvervsstøtteredegørelsen fra Erhvervs- og Vækstministeriet (Erhvervs- og Vækstministeriet(2012)). Det vil sige, at det bl.a. kræver, at der indgår midler fra den danske stat, hvilket bety-der, at f.eks. enkeltbetalingsordningen ikke indgår, jf. afsnit 43.2. For de ordninger, som frem-går af finansloven, så er der tale om ordninger under Fødevareministeriet, som derfor også erinkluderet i oversigten over statslige bevillinger i tabel 43.1 og tabel 43.2. Der til kommer er-hvervsstøtte via skattesystemet i form af lempelser fra de generelle skatteregler, som også op-gøres i den årlige redegørelse om erhvervsstøtte.De direkte støtteordninger på finansloven, som er EU-notificeret statsstøtte, er både små ogstore ordninger. En stor del af støtten dækkes af EU. Derudover dækkes udgifterne i enkelte til-fælde helt eller delvis af andre kilder som f.eks. pesticidafgiftsprovenuet (promilleafgiftsfonde-ne).Samlet set modtager landbrugserhvervet omkring 1,5 mia. kr. i direkte erhvervsstøtte, men dedanske nettobevillinger udgør alene � mia. kr. i 2012, da en del af erhvervsstøtten betales afEU.Udover den direkte erhvervsstøtte har landbruget en skattemæssig lempelse for produktions-jord på 650 mio. kr. samt en skattemæssig lempelse på omkring 400 mio. kr. på energiafgifter.Dermed er den samlede lempelse til landbrugssektoren via skattesystemet på omkring 1 mia.kr. om året.
540
Tabel 43.9 Erhvervsstøtteordninger rettet mod landbruget på finansloven for 2012
Erhvervsstøtteordninger rettet mod landbruget på finansloven for 2012Bevaringsarbejde med husdyr- og plantegenetiskInnovation og udvikling i primært jordbrugInvesteringsstøtte til økologiUdvikling i forarbejdningssektorenKvalitetsfødevarer, økologi og netværksaktiviteterEtablering af biogasanlægTilskud til jordbrugere i ugunstigt stillede områderMiljøvenlige jordbrugsforanstaltningerVådområderMiljø- og naturprojekterObligatoriske randzoner, vandrammedirektivØkologitilskud, herunder miljøbetinget tilskud (jordbrug)Lægivende og biotopforbedrende plantningerForskningsaktiviteter indenfor fødevare- og jordbrugssektorenYdelsestilskud vedr.lån til yngre jordbrugereIndløsning af statsgaranti vedr. lån til yngre jordbrugereRefinansieringsordningen for landbrugetProduktions- og promilleafgiftsfonde mv. inden for fødevaresektorenKompensationsordning vedrørende GMO-afgrøderErstatning ved nedslagning af dyr m.m.I altErhvervsstøtteordninger rettet mod landbruget gennem skattesystemetGrundværdi, produktionsjordLempelse for energiafgift til landbrug og gartneriI alt
Udgift Nettobevilling5,25,2219,055,840,010,030,015,0106,841,896,048,011,45,1275,1100,913,13,313,05,0138,811,546,0-9,614,36,8220,1214,20,10,136,922,567,337,5250,013,21,10,61,50,01.585,7586,9
650,0400,02.395,7
650,0400,01.396,9
Anm.: For en stor del af ordningerne på finansloven finansieres 50-75 pct. af udgiften af EU-midler. Disse midler ertrukket fra tallene i kolonnen nettobevillinger, så der kun er tale om nationale midler.Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet (2012), samt uddybende oplysninger fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Fødeva-reministeriet og Finansloven for 2012
541
542
DEL 11: KILDER OG BILAG
543
544
Referenceliste:Agrotech (2012): Måleteknologi i emissionsbaseret regulering af landbrug, Juni 2012Andersen, E., Kristensen, L., Knudsen., M, Busck., A. & Kristensen, S. (2011): Katalog over inci-tamenter og værktøjer til naturpleje på vedvarende græsarealer, Københavns UniversitetAndersen, J.M. (2012a): Jordbrugets indtjening, produktion og faktorforbrug, Landbrugets øko-nomi 2011, Fødevareøkonomisk Institut(http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/FOI_serier/landbrugets_okonomi.aspx)Andersen, J.M. (2012b): Spredningen i jordbrugsbedrifternes indtjening, FødevareøkonomiskInstitut.Andersen, J.M. (2012c): Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug, Fødevare-økonomisk Institut.Andersen, J.M., Hansen, J., Jacobsen, L-B. og Rasmussen, S. (2011): Landbrugets og fødevarein-dustriens produktivitetsudvikling. Fødevareøkonomisk Institut, Rapport nr. 208.Andersen, J.M., Jacobsen, L-B. og Lund, K.M., (2012): Udvikling og status for dansk jordbrugsproduktion og økonomi, Fødevareøkonomisk Institut.Bak, J., Ejrnæs, R. og Nielsen, K. E. (afsnit om tålegrænser), Albrektsen, R. (afsnit om emissi-on/deposition) (2012): Notat om ammoniakindsatsen, Notat fra DCE - Nationalt Center for Mil-jø og Energi.By- og Landskabsstyrelsen (2008): Sandflugt og klitfredning, erfaringer og status 2008., Miljø-ministeriet.Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, KU. (2012): Bidrag udarbejdet til Natur- ogLandbrugskommissionenChristensen, T., Jensen, J. D. og Olsen, S. B. (2011): Afdækning af problemstillingen og mulighe-derne for økonomisk værdisætning af økologiens ydelser i en samlet model - en forundersøgel-se. Fødevareøkonomisk Institut, 2011/5.Danmark Statistik (2007): Detailhandlens omsætning efter branche, produkt gruppe og enheds-typehttp://iisboy4.dst.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?Maintable=DETA2007&PLanguage=0Danmarks Statistik (2010a): Landbrugsstatistik 2008(http://www.dst.dk/da/statistik/publikationer/aarboeger-og-temapublikationer/vispub.aspx?cid=13463).Danmarks Statistik (2010b): Landbrugsstatistik 2009(http://www.dst.dk/da/statistik/publikationer/aarboeger-og-temapublikationer/vispub.aspx?cid=15221).
545
Danmarks Statistik (2011a): Landbrugsstatistik 2010(http://www.dst.dk/da/statistik/publikationer/aarboeger-og-temapublikationer/vispub.aspx?cid=16212).Danmarks Statistik (2012a): Arealanvendelse (www.statistikbanken.dk/AFG1).Danmarks Statistik (2012b): Økologisk arealanvendelse (www.statistikbanken.dk/OEKO1).Danmarks Statistik (2012c): Husdyrbestanden (www.statistikbanken.dk/DYR1).Danmarks Statistik (2012d): Pelsdyrbestanden (www.statistikbanken.dk/PELS3).Danmarks Statistik (2012e): Dyreenheder 2006-09 (www.statistikbanken.dk/BRUG4).Danmarks Statistik (2012f): Dyreenheder 1990-2009 (www.statistikbanken.dk/BRUG44).Danmarks Statistik (2012g): Økologisk husdyrbestand (www.statistikbanken.dk/OEKO2).Danmarks Statistik (2012h): Bedrifter 2006-10 (www.statistikbanken.dk/BDF).Danmarks Statistik (2012i): Bedrifter 1982-2006 (www.statistikbanken.dk/BDF07).Danmarks Statistik (2012l): Besætningskombinationer 1982-2006(www.statistikbanken.dk/KOMB).Danmarks Statistik (2012m): Besætningskombinationer 2006-2010(www.statistikbanken.dk/KOMB07).Danmarks statistik (2012n): Arbejdsplan 2012.http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16256/arbplan.pdfDanmarks statistik (2012o): Statistikprogram 2012http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16258/progr.pdfDansk Jordbrugsvidenskabelig Forskning (1996): Lavbundsarealer i DanmarkDet Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2008): Notat om økologisk jordbrug til bidrag til beskyt-telse af klima, natur og miljø, Aarhus Universitethttp://pure.au.dk/portal/files/2541970/512376.pdfDe Økonomiske Råd (2012): Økonomi og Miljø 2012Det grønne kontaktudvalg (2012): Danmarks natur frem mod 2020DG Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (2011): The CAP in perspective: from market inter-vention to policy innovationhttp://ec.europa.eu/agriculture/publi/app-briefs/01_en.pdfDubgaard, A., Kallesøe, M. F., Petersen, M. L., Damgard, C. K. & Erichsen, E. H. (2003): Velfærdog økonomi i relation til biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, Institut for økonomi,skov og landskab, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole
546
Dubgaard, A., Nissen C. J., Jespersen H. L., Gylling, M., Jacobsen, B. H., Jensen, J. D., Hjort-Gregersen, K., Kejser, A. T. og Helt-Hansen, J. (2010): Økonomiske analyser for landbruget afomkostnings-effektive klimatiltag, Fødevareøkonomisk Institut, Rapport nr. 205.http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/FOI_serier/~/media/Foi/docs/Publikationer/Rapporter/Nummererede%20rapporter/2010/FOI_rapport_205.ashxEC (2011): Horizon 2020 - The Framework Programme for Research and Innovationhttp://ec.europa.eu/research/horizon2020/index_en.cfm?pg=h2020-documentsEC (2012): Agriculture in the European Union – Statistical and economic information 2011Energistyrelsen (2011): Energistatistik 2010Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2011a): AMVAB-opdatering af FødevareministerietErhvervs- og Selskabsstyrelsen (2011b): AMVAB-opdatering af MiljøministerietErhvervs- og Vækstministeriet (2011): Danmark i den globale økonomi, Konkurrenceevnerede-gørelse 2011.http://www.evm.dk/publikationer/2011/24-08-11-konkurrenceevneredegoerelse-2011Erhvervs- og Vækstministeriet (2012a): Bliv klog på EU fonde, Erhvervsstyrelsenhttp://www.ebst.dk/blivklogpaaeufonde.dk/euslanddistriktsfondErhvervs- og Vækstministeriet (2012b): Redegørelse om erhvervsstøtte 2012http://www.evm.dk/publikationer/2012/13-06-12-redegorelse-om-erhvervsstotte-2012Erhvervs- og Vækstministeriet (2012c): Redegørelse af 30. maj 2012 om erhvervslivet og regu-lering 2011, maj 2012.Erhvervs- og Vækstministeriet (2012d): Kommissorium for regeringens ‘Virksomhedsforum forenklere regler’Ejrnæs, R., Nygaard, B., Andersen, P.N., Damgaard, C., Jørgensen, T. B., Nielsen, K. E., Petersen,D.L.J., Skriver, J., Søgaard, B., Teilmann J. og Wind, P. (2008): En status over naturens tilstand iDanmark,DMUNyt (nyhedsbrev).,Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008http://www.dmu.dk/udgivelser/dmunyt/2008/3/naturstatus/Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen,L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen,S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G.(2011): Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgel-ser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 815.http://www2.dmu.dk/Pub/FR815.pdfFiBL & IFOAM (2012): The World of Organic Agriculture – Statistics & Emerging Trends 2012http://www.organic-world.net/yearbook-2012.htmlFinansministeriet (2011): Finanslov for finansåret 2012http://www.fm.dk/temaer/finanslov-2012/Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010): Kortlægning af dansk fødevareforskning – Bilag.,Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
547
http://www.fi.dk/publikationer/2010/kortlaegning-af-dansk-foedevareforskning-1/Fødevareministeriet (2008): Landbrug og Klima – analyse af landbrugets virkemidler til redukti-on af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser.GEUS (2003): Grundvandsovervågning 2003.http://www.geus.dk/geuspage-dk.htm?http://www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/grundvandsovervaagning.htmGrant, R., Gyldenkærne, S., Albrektsen, R., Ellermann, T. og Nordemann Jensen, P. (red.)(2010):Status for miljøeffekten af husdyrregulering og anden arealregulering, AU-DCE, dateret 11. no-vember 2010.http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/82A09C06-07AD-4AB9-946E-DE99F33E5159/0/Statusnotathusdyrendelig11112010.pdf
Halberg, N., Alrøe, H.F., Meldgaard, M. og Michelsen, J. (2008): Udvikling, vækst og integritet iden danske økologisektor. En hvidbog. ICROFS, FoulumHansen, H.O. (2009): Den Danske Fødevareklynge: Størrelse, afgrænsning og cases. Fødevare-økonomisk institut 2009.http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/FOI_serier/~/media/Foi/docs/Publikationer/Udredninger/2010/den_danske_fodevareklynge.ashxHansen, H.O. (2012): Værdien af den danske eksport af henholdsvis fødevarer og fødevarerela-terede teknologier, Fødevareøkonomisk InstitutHansen, J., og Zobbe, H. (2012a): Landbrugets gæld, Fødevareøkonomisk Institut.Hansen, J., og Zobbe, H. (2012b): Svar på Natur- og Landbrugskommissionens kommentarer tilnotatet ‘Landbrugets Gæld’, Fødevareøkonomisk InstitutJensen, J. D. (2011): Hvilke kvalitetsparametre er væsentlige for fødevareforbrugerne? Fødeva-reøkonomisk Institut, 2011/3Jensen, J.D., Jespersen, L.M., Tvedegaard, N. og Halberg, N. (2012): Rammevilkår for den dan-ske økologiske jordbrugssektor og analyser af differentieret omlægningsstøtte, Fødevareøko-nomisk Institut, Rapport nr. 213http://www.foi.life.ku.dk/Aktuelt/~/media/Foi/docs/Publikationer/Rapporter/Nummererede%20rapporter/2012/FOI_rapport_213.ashxJensen, P.N., Jacobsen, B.H.; Hasler, B. Rubæk, G. og Waagepetersen, J. (2009). Notat vedr. vir-kemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet. Rapport udarbejdet tilVirkemiddeludvalg II for By- og Landskabsstyrelsen.Klima-, Energi-, og Bygningsministeriet (2012): Faktaark om Energiaftalenhttp://www.kemin.dk/energiaftaler_vedvarende_energi_energieffektivitet_energiforbrug.htmKlimakommissionen (2010): Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden brændstof-ferKronvang, B., Andersen, H.E., Jensen, P.N., Heckrath, G., Rubæk, G., Kjærgaard, C. (2011): Effektpå fosforudledning af 10 m brede randzoner, DCE
548
Kvælstofarbejdsgruppen (2012): Nedsat af Natur- og Landbrugskommissionen, 29. Juni 2012.Landbrug & Fødevarer (2011a): Fakta om erhvervet 2011(http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aarstatistikker/Fakta_om_erhvervet/Fakta_om_erhvervet_2011.aspx).Landbrug & Fødevarer (2011b): Fakta om bespisning i den offentlige sektor - og det fremtidigepotentiale, november 2011Landbrug & Fødevarer (2012a): Prisskøn for landbruget til og med 2013, marts 2012(http://www.landbrugsinfo.dk/Oekonomi/Oekonomiske-analyser/Driftsresultater-priser-prognoser/Sider/5_Prisskoen_for_landbruget_230911.pdf)Landbrug & Fødevarer (2012b): Markedsvurdering for afgrøder – forår 2012(http://www.landbrugsinfo.dk/Oekonomi/Oekonomiske-analyser/Driftsresultater-priser-prognoser/Sider/5_Prisskoen_for_landbruget_230911.pdf)Landbrug & Fødevarer (2012c): Personlig meddelelse. Mail af 12. juni 2012. Teamleder OleHenrik Larsen, Landbrug & FødevarerLandbrug & Fødevarer (2012d): E-dagligvarehandel - En direkte adgang til forbrugerne, Juni2012Landbrug & Fødevarer (2012c): Personlig meddelelse. Mail af 12. juni 2012. Teamleder OleHenrik Larsen, Landbrug & FødevarerLevin, G. (2010): Rumlige analyser. Upubliceret notat udarbejdet som del af ‘Kortlægning af na-turplejebehov’. Danmarks Miljøundersøgelser. Aarhus Universitet.Lind, K. M. & Zobbe, H. (2012): Dansk landbrug og fødevareindustris konkurrenceevne og ram-mevilkår -sammendrag og konklusioner, Fødevareøkonomisk Institut, Rapport nr. 210.Madkulturen (2011): Baggrund for valg af Madkulturens fokusområder i 2012Miljøstyrelsen (2011): Vurderingsrammer for miljø og sundhed, Miljøministeriethttp://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Bekaempelsesmidler/Pesticider/Ansøger+efter+den+14.11.06/Zonegodkendelse/vurderingsrammer.htmMiljøstyrelsen (2012): Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010, Orientering fra Miljøsty-relsen nr. 1. 2012, MiljøministerietMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2012a): Forsk2020 – stra-tegiske forskningshorisonter, Styrelsen for Forskning og Innovation.http://www.fi.dk/publikationer/2012/forsk-2020/FORSK2020%20Pixi.pdfMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2012b): Statistik om Dan-marks deltagelse i EU's 7. rammeprogram, Styrelsen for Forskning og Innovation 2012, Citeretfrahttp://www.fi.dk/viden-og-politik/tal-og-analyser/statistik/eus-rammeprogram-for-forskning/statistik-om-fp7Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2012): Statistik over økologiske jordbrugsbedrif-ter 2011- Autorisation og Produktion
549
http://1.naturerhverv.fvm.dk/oekologi_i_tal.aspx?ID=14646Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2010):Kortlægning af dansk fødevareforskning – Forskning – Analyse og evaluering 4/2010, Forsk-nings- og InnovationsstyrelsenNatural England (2010): Entry Level Stewardship - Environmental Stewardship Handbook, ThirdEdition – February 2010http://publications.naturalengland.org.uk/publication/30034?category=45001Naturstyrelsen (2011): Er der beskyttet natur på din ejendom?, MiljøministerietNaturstyrelsen (2011): Sikring af de åbne plejekrævende naturtyper i Danmark., Miljøministeri-etNielsen, O-K., Winther, M., Nielsen, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S.,Plejdrup, M., Hoffmann, L., Thomsen, M., Hjelgaard, K. & Fauser, P., (2011): Projection ofGreenhouse Gas Emissions 2010 to 2030. National Environmental Research Institute, AarhusUniversity, Denmark, NERI Technical report no. 841.Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S.,Fauser, P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. & Bruun, H.G. (2011): Annual Danish In-formative Inventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocolsto year 2009. Aarhus University, NERI Technical Report No. 821.Nielsen, O.-K., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M.,Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Bruun, H.G., Johannsen,V.K., Nord-Larsen, T., Bastrup-Birk, A., Vesterdal, L., Møller, I.S., Rasmussen, E., Arfaoui, K.,Baunbæk, L. & Hansen, M.G. (2012): Denmark's National Inventory Report. (2012): Emission In-ventories 1990-2010 - Submitted under the United Nations Framework Convention on ClimateChange and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment andEnergy, Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 19http://www.dmu.dk/Pub/SR19.pdfNord-Larsen, T., Baastrup-Birk, A,. Thomsen, I. M., Jørgensen, B. B.,og Johansen V. K., (2010):Skove og plantager 2009, Skov & Landskab, Hørsholm, 2010.Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Svendsen, L.M., Grant, R., Windolf, J., Bjerring, R., Eller-mann, T., Fredshavn, J.R., Hansen, J.W., Petersen, D.L.J., Thorling, L. & Holm, A.G. (2011):Vandmiljø og Natur 2010. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Aarhus Uni-versitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, – Videnskabelig rapport fra DCE – NationaltCenter for Miljø og Energi nr. 8.http://www2.dmu.dk/Pub/SR8.pdfNyord, T., Hansen, M.J., Sørensen C.G, Jensen A.L., Poulsen, H.D., Lund, P., Jensen, P.K., Me-lander, B., Børgesen, C.D., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kjærgaard C., Sørensen, P., Olesen, J.E.,Holm, P.B. og Lund, M.S. (2012): Notat om status for anvendelsen af og udvikling af miljøtekno-logier på primære jordbrugsbedrifter, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, juni2012OECD-FAO (2011): OECD-FAO Agricultural Outlook 2011-2020, OECD Publishing and FAOhttp://dx.doi.org/10.1787/agr_outlook-2011-en
550
Regeringen (2012): Økologisk handlingsplan 2020, juni 2012http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=20868Seufert, V., Ramankutty, N. og Foley, J.A. (2012): Comparing the yields of organic and conven-tional agriculture, Nature, Nature Publishing GroupSchou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen, U. & Jacobsen,B. 2007: Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv. Udredning for udvalgnedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø. Dan-marks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 625.http://www.dmu.dk/Pub/FR625.pdfSkov- og Naturstyrelsen (2008): Genskabelse af naturlig tilstand og sammenhæng mellem dedanske klitheder. Projektrapport.Skov- og Naturstyrelsen (2002): Danmarks Nationale skovprogram., MiljøministerietSkov- og Naturstyrelsen (2010): Skov og Natur i tal 2010. Miljøministeriet.Skovpolitisk udvalg, (2011): Fremtidens skov – anbefalinger fra Skovpolitisk udvalg, 2011.Teknologirådet (2012): Danmarks biodiversitet. Materiale og rapport fra borgertopmøde iOdenseThorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., Mielby, S. og Højberg, A.L.(2011): Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2010. Teknisk rapport, GEUS 2011.Thøgersen, J. (2012): Eksportstrategi for danske økologiske fødevarer. Aarhus: MAPP Centret,Aarhus Universitet. (Fødevareministeriet v/NaturErhvervstyrelsen)Tviet, G. og Sandøe, P. (red.) (2011): Økologiske fødevarer – hvor bevæger forbrugeren sig hen,Fødevareøkonomisk Institut.http://www.bioethics.dk/~/media/Bioethics/Dokumenter/Publikationer/Okologiske_fodevarer_CeBRA.ashxWiberg-Larsen, P., Windolf, J., Baattrup-Pedersen, A., Bøgestrand, J., Ovesen, N.B., Larsen,S.E., Thodsen, H., Sode, A., Kristensen, E., Kronvang, B. & Kjeldgaard, A. (2010): Vandløb 2009.NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 804http://www.dmu.dk/Pub/FR804.pdfWind, P. & Pihl. S. (red.) (2010): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet, [2004]-.http://redlist.dmu.dk(opdateret april 2010).Økologisk Landsforening (2012): Økologisk Markedsnotat, Juni 2012http://www.okologi.dk/media/2009035/markedsnotat%202012.pdf
551
Internetsider:http://www.amwab.dkhttp://www.dst.dkhttp://www.fiskepleje.dkhttp://www.klimatilpasning.dkhttp://www.landbrugsindberetningen.dkhttp://www.madkulturen.dkhttp://www.miljoeportal.dkhttp://www.tilsynsdatabasen.dk
552
Konventioner, direktiver,bekendtgørelser og love:- Internationalt:1. Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtypersamt vilde dyr og planter)http://www.euo.dk/dokumenter/retsakter/pop/392L0043/2. Fuglebeskyttelsesdirektivethttp://www.euo.dk/dokumenter/retsakter/pop/379L0409/3. VVM-direktivet (Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentli-ge og private projekters indvirkning på miljøet)http://euo.dk/dokumenter/retsakter/pop/385L0337/4. IPPC-direktivet (Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 omintegreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)http://eu-oplysningen.dk/dokumenter/retsakter/pop/32008L0001/5. IE-direktivet (Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2010/75/EUaf 24. november 2010om industrielle emissioner)http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/retsakter/direktiv/2010/32010L0075/6. Nitratdirektivet (Rådetsdirektiv 91/676/EØFaf 12. december 1991 om beskyttelse af vandmod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget)http://eu-oplysningen.dk/dokumenter/retsakter/pop/391L0676/7. Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2000/60/EFaf 23. oktober2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger)http://www.euo.dk/dokumenter/retsakter/pop/300L0060/8. Grundvandsdirektivet (Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2006/118/EFaf12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse)http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/retsakter/direktiv/2006/32006L0118/9. Oversvømmelsesdirektivet (Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2007/60/EFaf 23. ok-tober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser)http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/retsakter/direktiv/2007/32007L0060/10. FN´s Biodiversitetskonventionwww.dk-chm.dk/convention/F1084881673/1084970524/download& Nagoya-aftalen fra efteråret 2010http://www.cbd.int/abs/text/11. Meddelelse fra Kommissionen: Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU´s biodiversitetsstra-tegi frem til 2020http://www.euo.dk/upload/application/pdf/4c1063f3/COM_2011_244_DA_ACTE_f.pdf12. Europarådets Landskabskonventionhttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2303113. Ramsarkonventionen om beskyttelse af vådområderhttp://www.ramsar.org/cda/en/ramsar-home/main/ramsar/1_4000_0__
553
14. Bonn-Konventionen om beskyttelse af migrerende arter (+ konventionens regionale aftaler)http://www.dk-chm.dk/convention/other_conv/F108496040915. Bern-Konventionen om beskyttelse af Europas vilde planter og dyr og deres levestederhttp://europa.eu/legislation_summaries/environment/nature_and_biodiversity/l28050_en.htm16. EU Forordning om animalske biprodukterhttp://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:300:0001:0033:DA:PDF17. Slamdirektivet (Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet,navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg)http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:1986:181:0006:0012:DA:PDF18. Affaldsrammedirektivet (Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2008/98/EFaf 19. no-vember 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver)http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:312:0003:0030:DA:PDF19. Fortolkningsmeddelelse om affald og biprodukter. Meddelelse fra Kommissionen til Rådetog Europa-Parlamentet. KOM(2007) 59 endelig. Bruxelles den 21. februar 2007.http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2007:0059:FIN:DA:PDF20. International aftale om biodiversitet, oktober 2010, Nagoya, Japanhttp://www.mim.dk/Nyheder/2010/20101030_Aftale_om_biodiversitet_i_hus.htm21. 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtiganvendelse af pesticider.http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/FA1A9FCC-C460-410F-B530-D0657F018163/0/Direktiv_2009_128_EF_Ramme_for_Faellesskabets_indsats_for_baeredygtig_anvendelse_af_pesticider.pdf22. EUs fælles landbrugspolitik––Direkte støtte – (Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 med tilknyt-tede gennemførelsesbestemmelser og dansk implementering)Landdistriktspolitikken – (Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september2005 med tilknyttede gennemførelsesbestemmelser og dansk implementering)23. UNECE-Konventionen: The 1979 Geneva Convention on Long-range Transboundary Air Pol-lution24.NEC-direktivet:EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2001/81/EF af 23. oktober2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer25.The 1999 Gothenburg Protocol to Abate Acidification, Eutrophication and Ground-levelOzone.http://www.unece.org/env/lrtap/multi_h1.html
554
-National lovgivning - dokumenterne er tilgængelige på Retsinfo.dk1.Lov om landbrugsejendomme2.3.4.5.6.7.Lov om drift af landbrugsjorderGødskningslovenLov om dyrkning mv. af genetisk modificerede afgrøderLandbrugsstøttelovenLanddistriktslovenBekendtgørelse om støtte til fordel for primær jordbrugsproduktion omfattet af EUstatsstøtteregler og finansieret af jordbrugets promille- og produktionsafgiftsfondemv8.9.10.11.12.13.14.15.16.17.18.19.20.21.22.23.24.25.26.27.28.29.30.31.32.33.34.35.Lov om Grønt Udviklings- og DemonstrationsprogramLovgivning vedr. økologiLovgivning vedr. veterinærforholdLovgivning vedr. dyrevelfærdLovgivning vedr. uddannelseStormflods- og stormfaldslovenEnkeltbetalinger, kartoffelstivelse og handyrpræmier.Producentorganisationer på frugt og grønt, skolemælk, salgsfremme på indre mar-ked og i tredjelande, tørret foder og privat oplagring af smør.Ordning om tilskud til BiogasOrdning om tilskud til MiljøteknologiOrdning om tilskud til investering i ny teknologi til Økologiske jordbrugsbedrifterOrdning om tilskud til ErhvervsudviklingOrdning om tilskud til ØkologifremmeOrdning om tilskud til investering forarbejdningOrdning om tilskud til netværksaktiviteterTilskud til IPMIPM-rådgivning- landbrugIPM-rådgivning - gartneri og frugtavlTilskud til pleje af græs- og naturarealerTilskud til særlig miljøstøtte under artikel 68Tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforholdTilskud til Natura 2000-projekter om rydning og af tilgroede arealer og om forbere-delse til afgræsningEU-kommissionens LIFE-programhttp://ec.europa.eu/environment/life/index.htmNaturbeskyttelseslovenDriftslovenRandzonelovenHusdyrgodkendelsesloven, (LBK nr. 1486 af 4. december 2009)Ændring af husdyrgodkendelsesloven (LOV nr. 122 af 23. februar 2011)
555
36.37.38.39.40.41.42.43.44.45.46.47.48.49.50.51.52.53.54.55.56.
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (BKG nr. 294 af 31. marts 2009) med senereændring (BKG nr. 1344 af 21. december 2011)Forslag til lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, L55, oktober 2006Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, L12, okto-ber 2010Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bkg. nr. 1695 af 19. dec. 2006)Lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 933 af 24/09/2009) med tilhørende bekendtgørel-ser og med senere ændringerLov om nationalparker (LOV nr. 533 af 06/06/2007)Lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 930 af 24/09/2009) med tilhørende bekendt-gørelser og med senere ændringer.Lov om vandløb (LBK nr. 927 af 24/09/2009)Lov om planlægning (LBK nr. 937 af 24/09/2009)Lov om vandløb (LBK nr. 927 af 24/09/2009)Skovloven (LBK nr. 945 af 24/09/2009)Lov om miljøbeskyttelse (LOV nr. 879 af 26. juni 2010)Bekendtgørelse om affald (BKG nr. 1415 af 12. december 2011)Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørel-sen)(BKG nr. 1650 af 13. december 2006)Anvendelse af affald til jordbrugsformål. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 2010.Bekendtgørelse om biomasseaffald (BKG nr. 1637 af 13. december 2006) med senereændring (BKG nr. 57 af 11. januar 2010)Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål (Bioaskebekendtgørel-sen) (BKG nr. 818 af 21. juli 2008)Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov omvandløb og forskellige andre love25 m beskyttelseszoner omkring boringerhttp://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/L165/som_vedtaget.htm#dokFredninger med begrænsninger i pestididanvendelsen, kapitel 6https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=127104#K6Tematisk strategi for luftforurening:
Grundnotat om tematisk strategi for luftforureningDokumentreference: KOM [2005] 0446 – bilag 128. oktober 2005
556
Bilagsliste:Bilag 1)Bilag 2)Bilag 3)Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionenProduktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkterRegnskabsstatistik for jordbrug samt de regnskaber, der danner grundlag for stati-stikkenBilag 4)Bilag 5)Bilag 6)Bilag 7)Bilag 8)Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders dødFaktaark artikel 68Faktaark LDPNatur- og Landbrugskommissionen, KvælstofarbejdsgruppenSamleskema for implementering af vandrammedirektivet i andre lande ogDanmarkBilag 9)Landbrugsdata fra andre lande og Danmark
Bilag 10) PesticidafgiftBilag 11) Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion -internationale sammenligningerBilag 12) Kontrol af landbrugsbedrifter (NaturErhversstyrelsen)Bilag 13) Kontrol af primærbedrifter (Fødevarestyrelsen)Bilag 14) AT Notat om emissionsbaseret regulering af landbrugBilag 15) Oversigt over erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser samtbachelor- og kandidatuddannelser relateret til landbrug, fødevarehåndtering samtnatur og miljøBilag 16) Udvalgte poster fra finansloven med indtægter og udgifter
557
558
Udgivet af:Natur- og LandbrugskommissionenBørsgade 41215 København K+ 45 7254 6150[email protected]www.naturoglandbrug.dkISBN: 978-87-7120-352-3
