Høringssvar fra den danske regering om Kommissionens grønbog om salgsfremstød

og oplysningskampagner for landbrugsprodukter – KOM (2011) 436

Landbrugs- og fødevaresektoren står overfor store udfordringer i de kommende år. Derstilles høje krav til kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøhensyn. Samtidigskal sektoren stadig udvikle sig for at opretholde og forbedre sin konkurrenceposition.Dette gælder særligt på de store vækstmarkeder udenfor EU.Forbrugere i og udenfor EU lægger i stigende grad vægt på faktorer som kvalitet,fødevaresikkerhed og miljømæssig bæredygtighed. Både landbrugspolitikken og denhorisontale fødevarelovgivning understøtter tiltag, som fremmer økologi, dyrevelfærd,kvalitet og fødevaresikkerhed. Der kan potentielt opnås betydelige synergieffekter ved atbenytte salgsfremmeordning til at informere forbrugerne om disse emner.For at det potentiale, der ligger i salgsfremmeordningen, kan udnyttes, er det imidlertidnødvendigt med tilpasninger af den nuværende ordning. Der er elementer, der helt børudgå. Ordningen skal gøres lettere at administrere og evaluere. Endelig skal ordningen ihøjere grad end nu komplementere og underbygge de kvalitets-, miljø- ogfødevaresikkerheds- og dyrevelfærdsmæssige elementer, der allerede findes i anden EU-lovgivning.

Fremtidigt fokus for salgsfremmeordningen:

Fremadrettet bør støtten fokuseres på atfremme information om kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljø og økologi. EUhar høje krav på de områder, og de er en vigtig del af EU’s landbrugs- og fødevarepolitik.Det er imidlertid ofte vanskeligt for forbrugerne at gennemskue om et givent produkt erproduceret under særlig hensyntagen til for eksempel dyrevelfærd. Det står heller ikkealtid klart for den enkelte forbruger hvilke fordele der kan være ved eksempelvisøkologiske produkter. Initiativer og projekter, der yder en særlig indsats på disseområder, kan derfor drage stor nytte af målrettede salgsfremmeinitiativer.Det er særdeles vigtigt, at de konkrete tiltag som grønbogen om salgsfremme vil førefrem til, ses i sammenhæng med anden EU-lovgivning herunder den horisontalefødevarelovgivning, landdistriktspolitikken og kvalitetspakken. Salgsfremme skal

således medvirke til at imødekomme behovet for miljøbevidsthed og kvalitet i udbuddetaf landbrugsprodukter, da dette udgør et vigtigt konkurrencemæssigt potentiale for EU'slandbrugssektor.Et marked, der kan være særlig interessant i forhold til salgsfremmeordningen er de nyevækstmarkeder – heriblandt BRIK1-landene. I disse lande er middelklassen voksende ogfår højere købekraft. Der er derfor en stigende efterspørgsel på fødevarer med højkvalitet. Generiske kampagner rettet mod disse markeder kan få en stor effekt og forbedrekonkurrencesituationen for EU’s landbrug og fødevareindustri. Dette kan give godmening på et globalt marked, der er præget af skarp konkurrence på pris og kvalitet.Mange af de nye vækstmarkeder – inklusive BRIK-landene – er forholdsvis ukendte formange af EU’s aktører. Det kan derfor overvejes at yde støtte til salgsfremme i form afbredere initiativer som for eksempel markedsundersøgelser.På det indre marked bør initiativerne have karakter af oplysningskampagner. Der enrække producenter i EU, der gør en særlig indsats på områder som for eksempel økologieller dyrevelfærd. Her kunne kampagner om betydningen af denne indsats, gøre detlettere for sådanne producenter at afsætte deres produkter. De tiltag, der støttes skalgenerelt have karakter af forbrugerinformation og oplysningskampagner – traditionellemarkedsføringstiltag skal ikke være støtteberettigede. Det er ydermere vigtigt, at de tiltag,der opnår støtte, er i overensstemmelse med den horisontale fødevarelovgivning samtanprisningsreglerne.

Elementer der ikke bør være en del af en fremtidig salgsfremme ordning:

Klassiske markedsføringskampagner – det vil sige kampagner hvor en eller flerevirksomheder reklamerer for et eller flere produkter - skaber ikke øget merværdi for EUsom helhed. De bør derfor finansieres af de deltagende virksomheder.Den danske regering er især forbeholden overfor klassiske markedsføringskampagnerrettet mod EU’s indre marked.I mange tilfælde bidrager støtten alene til at flyttemarkedsandele i EU fra en fødevareproduktgruppe eller sektor til en anden. En sådanintern indsats til fordel for enkeltsektorer i EU eller dele heraf bidrager ikke til at skabemerværdi for EU. Den bidrager heller ikke til at underbygge en forbedretkonkurrenceposition for EU fødevareindustri i øvrigt.Hvad angår salgsfremmeprogrammerrettet mod tredjelandelægger regeringengrundlæggende vægt på, at støtte til afsætning af landbrugsprodukter påtredjelandsmarkeder er WTO-medholdelig (indenfor grøn boks), og at respekten for EU’skonkurrenceregler sikres.1

Forenkling og evaluering:

Regeringen noterer med tilfredshed, at Kommissionenallerede i sit arbejde har inddraget en række af anbefalingerne i Den EuropæiskeRevisionsrets særberetning nr. 10/2009 om salgsfremmeordningen. Herunder indføresmere konsistent evaluering af programmerne. Det bemærkes, at kravene til evalueringskal være proportionale med de økonomiske ressourcer der afsættes til de enkelteprogrammer.Danmark arbejder for en forenkling og harmonisering af EU´s regelsæt. Regeringennoterer derfor med tilfredshed, at Kommissionen fokuserer på tiltag, der kan medføreforenkling og harmonisering. Dette gælder bl.a. tiltag med henblik på at gøregodkendelsesprocessen hurtigere og mere gennemskuelig. Danmark foreslår i denforbindelse ligeledes, at man undersøger, om det er muligt at forkortesagsbehandlingstiden for ansøgninger.I forbindelse med forenklingen af regelsættet bør der ligeledes fokuseres påarbejdsfordelingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne ved behandlingen ogvurderingen af ansøgninger, administrationen af godkendte programmer samtevalueringen af gennemførte programmer. Dette for at opnå enkleste og hurtigsteadministrative procedurer for programaktørerne.Den danske regering mener, at der er muligheder i salgsfremmeordningen, såfremt dentilrettelægges velovervejet, og ser frem til det fortsatte arbejde.