FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 349: Danmarks Miljøundersøgelses faglige rapport - Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandramme-direktiv

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del Bilag 349
Offentligt

Danmarks MiljøundersøgelserAarhus Universitet

Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007

Virkemidler tilrealisering af målene i EUsVandramme-direktivUdredning for udvalg nedsat af Finansministeriet ogMiljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø

(Tom side)

Danmarks MiljøundersøgelserAarhus Universitet

Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007

Virkemidler tilrealisering af målene i EUsVandramme-direktivUdredning for udvalg nedsat af Finansministeriet ogMiljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø

Jesper S. Schou1)Brian Kronvang1)Katja Birr-Pedersen1)Per Lynge Jensen1)Gitte H. Rubæk2)Uffe Jørgensen2)Brian H. Jacobsen3)

Danmarks Miljøundersøgelser2)Danmarks JordbrugsForskning3)Fødevareøkonomisk Institut1)

'DWDEODG

Serietitel og nummer:Titel:Undertitel:

Faglig rapport fra DMU nr. 625Virkemidler til realisering af målene i EUs VandrammedirektivUdredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats forbedre vandmiljøJesper S. Schou1, Brian Kronvang1, Katja Birr-Pedersen1, Per Lynge Jensen1, Gitte H. Rubæk2,Uffe Jørgensen2, Brian Jacobsen3.1)2)

Forfattere:

Institutioner:

Danmarks Miljøundersøgelser,Danmarks JordbrugsForskning,3)Fødevareøkonomisk Institut.Danmarks Miljøundersøgelser�Aarhus Universitethttp://www.dmu.dkJuli 2007Juni 2007Følgegruppen: Niels Godtfredsen og Nanna Meilbak (Finansministeriet), Lars Hansen (Fødeva-reministeriet), Mads Leth-Petersen (Miljøministeriet), Karsten Skov og Mogens B. Kaarsgaard(Miljøstyrelsen), samt Sune Impgaard Schou (Skov- og Naturstyrelsen).MiljøministerietSchou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen, U. & Ja-cobsen, B. 2007: Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv. Udredning forudvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø.Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 132 s. –Faglig rapport fra DMU nr. 625.http://www.dmu.dk/Pub/FR625.pdfGengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Udgiver:URL:Udgivelsesår:Redaktion afsluttet:Faglig kommentering:

Finansiel støtte:Bedes citeret:

Sammenfatning:

Denne rapport dokumenterer analyser af virkemidler til opfyldelse af målene i EUs vandramme-direktiv (VRD). Formålet med arbejdet har været at identificere, beskrive og kvantificere effekterfor landbrugs-virkemidler af relevans for realisering af målene i VRD til brug for generelle analy-ser af Vandrammedirektivets konsekvenser, samt ved udarbejdelse af de konkrete indsatspla-ner.Vandrammedirektiv, Virkemidler, Kvælstof, Fosfor, OmkostningerAnn-Katrine Holme Christoffersen978-87-7772-994-21600-0048128Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmesidehttp://www.dmu.dk/Pub/FR625.pdf

Emneord:Layout:ISBN:ISSN (elektronisk):Sideantal:Internetversion:

,QGKROG

)RURUG 6DPPHQGUDJ Omkostningseffektivitet i relation til VRD 6Kompleksiteten i analysen 6Anbefalinger til konkrete vurderinger 6Oversigt over analyserede virkemidler 7

6XPPDU\ Cost-effectiveness in relation to the Water Framework Directive (WFD) 11Complexity of the analysis 11Recommendations for concrete assessments 11Overview of the analysed measures 12

,QGOHGQLQJ 1.11.2Vandrammedirektivet 16Rapportens indhold 16

0HWRGHU RJ UHVXOWDWHU 2.12.22.32.42.52.62.72.8Virkemidler og vidensgrundlag 18Paradigma for analyse 18Forudsætninger for de økonomiske analyser 20Emissioner, retention og belastning 23Resultater fra VMPIII-analyser af generelle virkemidler 25Samlede resultater vedr. virkemidler 26Vurdering af omkostningseffektivitet i relation til VRD 33Referencer 36

$QDO\VH DI GH HQNHOWH YLUNHPLGOHU 3.13.23.33.43.53.63.73.83.93.103.113.123.133.143.153.163.173.183.19Omlægning af malkekvægsbrug med under 1,4 DE ha til økologiskproduktion 37Ammoniak i stedet for nitratgødning 40Efterafgrøder - nuværende praksis 42Optimeret effekt af efterafgrøder 45a. Krav om at al gødning indarbejdes eller nedfældes i jorden i forbindelsemed gødningsudbringning i perioden mellem høst og 1. april 46b. Forbud mod gødskning og jordbearbejdning i perioden fra høst til 1. april 48Reduceret N-norm 50Flere slæt frem for kontinuert afgræsning af kløvergræs 53Nedsættelse af N-tilførslen til afgræsningsmarker 54Brug af efterafgrøder de første to år efter ompløjning af græsmarker 57Tidlig såning af vintersæd 58Udelukke vintersæd og etablering af efterafgrøder på erosionstruede arealer60Målrettet undergødskning med P (negativ P balance) 62Erstatning af dybstrøelse med handelsgødning 65Dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsjord 67Etablere vedvarende græs på erosionstruede arealer 71Udlægning af udyrkede randzoner ved omdriftsarealer, der støder op tilvandløb og søer 73Udtagning af landbrugsjord på højbund 75Skovrejsning på landbrugsjord 77-1

3.203.213.223.23

Periodevis oversvømmelse og ekstensivering af landbrugsdrift i ådale 80Separation og afbrænding af husdyrgødning (og bioforgasning) 85Ophør af vandløbsvedligeholdelse 89Vandløbsrestaurering 92

$SSHQGLNV %UXWWROLVWH RYHU YLUNHPLGOHU $SSHQGLNV 9XUGHULQJ DI YLUNHPLGOHUQHV SUDNWLVNDGPLQLVWUDWLYHLPSOHPHQWHULQJ $SSHQGLNV 8GG\EHQGH QRWHU Note vedr. virkemidler målrettet mod kvælstoftab 109Note vedr. tiltag specielt rette mod nitratudvaskning fra kvægbrug 111Note vedr. virkemidler målrettet mod fosfortab 114Note vedr. omkostninger ved arealudtagning 115Note vedr. økonomisk vurdering af Skovrejsning 118

'DQPDUNV 0LOM�XQGHUV�JHOVHU )DJOLJH UDSSRUWHU IUD '08

)RURUG

Nærværende rapport vedrører arbejdet med landbrugsvirkemidler, somer en del af udredningen for udvalget/DQJVLJWHW LQGVDWV IRU EHGUH YDQGPLOM�igangsat af Finansministeriet og Miljøministeriet. Udvalget har til formålat belyse mulighederne og konsekvenserne af en omkostningseffektivimplementering af EUs vandrammedirektiv i Danmark.Rapporten vedrører alene virkemidler af relevans for ændring af belast-ningen fra landbrugsarealerne. Arbejdet er udført af Uffe Jørgensen ogGitte H. Rubæk (Danmarks Jordbrugsforskning), Brian Jacobsen (Føde-vareøkonomisk Institut), samt Brian Kronvang, Katja Birr-Pedersen, PerL. Jensen og Jesper S. Schou (Danmarks Miljøundersøgelser). Jesper S.Schou har koordineret arbejdet.Foruden projektgruppen har Plantedirektoratet bidraget med et appen-diks indeholdende en vurdering af de udvalgte virkemidler ud fra Plan-tedirektoratets erfaringer med eksisterende miljøordninger.Udredningsopgaven har været tilknyttet en følgegruppe bestående afNiels Gotfredsen og Nanna Meilbak (Finansministeriet), Jette Petersenog Lars Hansen (Fødevareministeriet), Mads Leth-Petersen (Miljømini-steriet), Karsten Skov og Mogens B. Kaarsgaard (Miljøstyrelsen), SuneImpgaard Schou (Skov- og Naturstyrelsen), Hans Larsen (Skatteministe-riet) og Alf Therkildsen (Økonomi- og Erhvervsministeriet).

6DPPHQGUDJ

2PNRVWQLQJVHIIHNWLYLWHW L UHODWLRQ WLO 95'Analysen af virkemidler skal bidrage som input til vurdering af, hvorle-des målene i VRD kan implementeres omkostningseffektivt. Med om-kostningseffektivt forstås,DW GH Sn IRUKnQG VSHFLILFHUHGH PnOVWQLQJHU UHDOLVHUHV WLO GH ODYHVW PXOLJH RPNRVWQLQJHU.Det er væsentligt at bemærke, at vur-deringen af omkostningseffektivitet således er knyttet til specificeringenaf målsætningen. Hvor der eksempelvis er tale om en generel nationalmålsætning, som det kendes fra vandmiljø- og pesticidhandlingsplaner-ne, vil resultatet af omkostningseffektivitetsanalysen være forholdsvisgenerel. Omvendt vil en konkret målsætning knyttet til en recipient elleret vanddistrikt føre til en analyse (og et resultat) som er specifik herfor.Da sidstnævnte er tilfældet for VRD, er det ikke umiddelbart menings-fuldt at vurdere virkemidlernes generelle omkostningseffektivitet, idetden omkostningseffektive sammensætning af virkemidler vil afhænge af,hvilken lokalitet analysen vedrører.

.RPSOHNVLWHWHQ L DQDO\VHQKompleksiteten ved vurdering af den omkostningseffektive sammen-sætning af virkemidler relaterer sig til flere forhold. Således gælder detbåde for omkostningerne og emissionseffekten af et tiltag, at disse vil va-riere mellem lokaliteter. Derudover vil den andel af emissionseffekten,som reelt slår igennem i recipienten afhænge af den retention, som skerunder transport særligt for N. Helt generelt vil retentionen stige med af-standen til recipienten, dog meget afhængigt af de hydrologiske forhold.I relation til omkostningseffektivitetsanalysen er det også væsentligt, atder kan være flere målsætninger opstillet for samme distrikt/opland. Eteksempel kan være et opland, hvor en sø er sammenhængende med etvandløb, som løber ud i en fjord. Der vil være målsætninger for alle trerecipienter (sø, vandløb og fjord) og spørgsmålet er derfor, hvorledesmålsætningerne for alle tre realiseres samtidigt med at omkostningerneminimeres. For at håndtere denne problemstilling kvantitativt, er det så-ledes også nødvendigt, at modellere, hvorledes miljøtilstanden er ind-byrdes sammenhængende for de forskellige recipienter.

$QEHIDOLQJHU WLO NRQNUHWH YXUGHULQJHUNår det konkret skal vurderes, hvilke virkemidler, som mest hensigts-mæssigt vælges i forbindelse med en indsatsplan for et opland anbefalesdet derfor, at foretage følgende vurderinger, idet udgangspunktet forud-sættes at være en samlet reduktion af N og P belastningen til de betragterecipienter:•Hvad er potentialet af de enkelte virkemidler i oplandet (hvor ud-bredt kan det bruges)?

•Vil omkostninger eller effekter variere væsentligt inden for dette po-tentiale - dvs. kan man tillade sig at arbejde med konstante enhedstalfor belastninger og omkostninger?•Hvordan ligger de enkelte virkemidlers omkostninger og emissions-effekter i forhold til maks. og min. angivelserne?•Hvordan varierer retentionen af N inden for oplandet og hvor stort erarealet af potentielle P-risikoarealer?•Krydseffekter mellem virkemidlerne - fx hvilke udelukker hinanden?

På grundlag af disse overvejelser kan der opstilles en tabel, hvor de rele-vante virkemidler i oplandet beskrives. Herudfra opstilles den omkost-ningseffektive sammensætning af virkemidler for oplandet.

2YHUVLJW RYHU DQDO\VHUHGH YLUNHPLGOHUI tabel 0 er resultaterne af analyserne for de virkemidler, som er medta-get i nærværende rapport opsummeret. Ved konkret brug af resultaterneanbefales det, at inddrage de konkrete beskrivelser for hvert virkemid-del, således at forudsætningerne for deres anvendelse kan afspejles i ana-lysen.

UhiryÃEffekter og omkostninger opgjort ved kilden pr år.Pri-mæreffekt1. Omlægning af kvægbrug medunder 1,4 de/ha til økologiskproduktion2. Ammoniak i stedet for nitrat-gødning.3. Efterafgrøder – nuværendepraksis.4. Optimeret effekt af efterafgrøder.5. a. Krav om nedfældning i perio-den fra høst til d 1. april; b. forbudmod jordbearbejdning i periodenfra høst til d 1. april6. Reduceret N-norm7. Flere slæt frem for kontinuertafgræsning af kløvergræs(kvægbrug)NN-emissionP-emissionBudget-økonomiskVelfærds-økonomiskVelfærdsøko-nomiske om-kostninger pr.primær effekt0Afledte miljøeffekterKlima-gasser+Ammo-niak+Pestici- Biodiversitetderog landskab++

6-41 kg/ha

NNNP

6-8 kg/ha12-55 kg/ha20-95 kg/haa. -6-0 kg N/ha

-0,06-0,25

0330-660 kr/ha315-700 kr/haa. 50-150 kr/hab. 250-750 kr/ha87-151 kr/ha0

0386-772 kr/ha368-820 kr/haa. 60-175 kr/hab. 300-880 kr/ha101-176 kr/ha0

07-64 kr/kg N4-41 kr/kg Na. 480-17.500kr/ kg Pb. 1.200-35.200kr/ kg P20-52 kr/kg N0

+++a. -b.

-(-)(-)b. +b. +b. +b. +

-a. 0,01-0,125kg/hab. 10-25 kg N/ha b. 0,025-0,250kg/ha3,4-5,0 kg/ha-26-109 kg/ha-(rent slæt)13-54 kg/ha(2 x slæt)18-77 kg N/ha(kløvergræs)20-85 kg N/ha(rent græs)55 – 110 kg/ha

0-295-1.375 kr/ha

0345-1.610 kr/ha

04-76 kr/kg N++

8. Nedsættelse af N-tilførslen tilafgræsningsmarker (kvægbrug)

9. Brug af efterafgrøder de første toår efter ompløjning af græsmar-ker (kvægbrug)10. Tidlig såning af vintersæd11. Udelukke vintersæd og etableringaf efterafgrøder på erosionstrue-de arealer12. Undergødskning med P13. Erstatning af dybstrøelse medhandelsgødning

415 kr/ha

485 kr/ha

2-4 kr/kg N

5-7 kg/ha12-55 kg/ha

-0,06-0,250kg/ha0,003-0,10 kgP/ha0,01-0,1 kgP/ha

0250-750 kr/ha

0300-880 kr/ha

01.200-14.600kr/kg P300-20.000kr/kg P8-12 kr/kg N

-24-28 kg N/ha

25-50 kr/ha200-250 kr/ha

30-60 kr/ha235-290 kr/ha

Tabel 0… fortsat.

Primæreffekt

N-emission

P-emission

Budget-økonomisk

Velfærds-økonomisk

Velfærdsøko-nomiske om-kostninger pr.primær effekt014.400-113.000kr/kg P120-6.800 kr/kgP54-262 kr/kg N36-129 kr/kg N6-17 kr/kg N;60-340 kr/kg P**

Klima-gasser

Afledte miljøeffekterAmmo- Pestici- Biodiversitetniakderog landskab

��q�r�Ãh�rhyh��r�qry�rÃ14. Dyrkning af flerårige energiafgrø-der på omdriftsjord.15. Etablere vedvarende græs påerosionstruede arealer16. Udlægning af udyrkede randzo-ner på omdriftsarealer, der støderop til vandløb og søer17. Udtagning af landbrugsjord påhøjbund18. Skovrejsning på landbrugsjord.19. Ekstensivering af landbrugsdrift iådaleNPP30-55 kg/ha26-66 kg/ha26-66 kg/ha0,003-0,100kg/ha0,06-0,250kg/ha1-3 kg/ha01.200-2.600kr/ha1.900-2.600kr/ha1.200-2600kr/ha2.140-3.880kr/ha500-1.100 kr/ha03.600-6.800kr/ha3.600-6.800kr/ha3.600-6.800kr/ha2.560-6.040kr/ha900-1.700 kr/ha++++++++++/-++

NNN/P

26-66 kg/ha30-70 kg/ha100-150 kg/ha

0,06-0,250kg/ha?10-30 kg/ha*

++(+)

+++

++/-+

Hvyw��rx�v�xrÃ�vy�htÃÃ20. Afbrænding af husdyrgødning(samt bioforgasning).P0,7-6,5 kg N/haAfhænger afkontekst forimplemente-ring10-30 kg/ha*Projekt-afhængigtProjekt-afhængigtProjekt-afhængigt+(-)+/-

21. Ophør af vandløbs-vedligeholdelse

Ændre 10-45 kg N/hafysiskeforholdÆndre 10-45 kg N/hafysiskeforhold

500-1.100 kr/ha

900-1.700 kr/ha

22. Vandløbsrestaurering

10-30 kg/ha*

Projekt-afhængigt

Ekskl. sparedeomk. til vand-løbsvedlige-holdelseProjekt-afhængigt

(+)

NB. Medfører virkemidlet en reduktion af en afledt miljøeffekt markeres det med et ”+”; er der tale om en øgning af en afledt miljøeffekt angives dette med et ”-”. En angivelse i ( ) indikerer, ateffekten forekommer i visse tilfælde. Generelt gælder det, at for at opnå de angivne P effekter kræves det, at virkemidlet sættes ind i særligt definerede risikområder.*Effekten på P er opgjort pr. hektar oversvømmet areal. Effekten beregnet ud fra sedimentation af partikulært P alene. Eventuel frigivelse af opløst P kan ikke indregnes ud fra eksisterendedatagrundlag (se under virkemiddel 19)**Reduktionsomkostningen for P er opgjort under forudsætning af, at 50 % af det ekstensiverede areal vil være periodevis oversvømmet.

6XPPDU\

&RVWHIIHFWLYHQHVV LQ UHODWLRQ WR WKH :DWHU )UDPHZRUN 'LUHFWLYH :)'

The analysis of measures will contribute as an input to how the goals inthe WFD can be cost-effectively implemented in terms of river basinmanagement plans. Cost-effectiveness means thatWKH EHIRUHKDQG VSHFLILHGJRDOV DUH UHDOL]HG DW WKH ORZHVW SRVVLEOH FRVWVIt is essential to note that theassessment of cost-effectiveness thus is related to the specified goal. Incases with a general national goal, as known from, for example, the wa-ter environment and pesticide action plans, the result of the cost-effectiveness analysis will be in relatively general terms. On the otherhand a specific goal associated with a recipient or a water district willlead to an analysis (and a result) which is specific for that goal. As thelatter is the case for the WFD it is not meaningful to assess the generalcost-effectiveness of the measures. This is due to the fact the cost-effective combination of measures will depend on the locality in ques-tion.

&RPSOH[LW\ RI WKH DQDO\VLVThe complexity of assessing the most cost-effective combination ofmeasures is related to a number of conditions. Hence the costs and emis-sion effects of an action will vary between localities. In addition the pro-portion of the emission effect, which in actual fact feed through in the re-cipient, will depend on the retention that happens during transport. Thisgoes for especially nitrogen. In general the retention will increase withthe distance to the recipient although this depends on the hydrologicalconditions.In relation to cost-effectiveness analysis it is also important that there canbe several goals outlined for the same water district. An example couldbe a catchment where a lake is connected to a stream which runs out intoa fiord. There will be environmental quality goals for all three recipients(lake, stream and fiord) and the question is therefore how can the goalsfor all three recipients be realized and the costs at the same time mini-mized? In order to manage this issue quantitatively it is therefore neces-sary to model how the environmental quality is interconnected betweenthe different recipients.

5HFRPPHQGDWLRQV IRU FRQFUHWH DVVHVVPHQWVWhen evaluating which measures are the most appropriate to choose inthe river basin management plans it is therefore recommended that thefollowing assessment is carried out. It is here assumed that the startingpoint is a combined reduction of the N and P load to the considered re-cipients:

•What is the potential of the specific measure in the catchment (howwidely can it be used)?•Is it assessed that the costs or effects will vary considerably withinthis potential?•How are the costs and emission effects of the specific measures dis-tributed in relation to the maximum and minimum indications?•Does retention of N and P vary within the catchment?•Consider cross-effects between measures – e.g. can some measuresexclude each other?

On the basis of the above considerations a table can be prepared wherethe relevant measures in the catchments are described qualitatively andquantitatively. On this background the cost-effective combination ofmeasures in the river basin management plans can be drafted.

2YHUYLHZ RI WKH DQDO\VHG PHDVXUHVTable 0 summarizes the results of the analysis of the measures that areincluded in the present report. When using the results in concrete analy-ses it is recommended that the specific description for each measure isinclude thus reflecting the provision for their use in the analysis.

UhiyrÃEffects and costs per year measured at the sourceÃPrimaryeffectN-emissionP-emissionFinancialeconomic costWelfareeconomic costWelfare eco-nomic cost perunit of primaryeffect0Derived environmental effectsClimategasses+AmmoniaPesticidesBiodiversityand landscape+

8uh�trqÃsh��v�tÃ�r�u�q�Ã1. Conversion of extensive cattleproduction to organic productionmethods2. Ammonia fertilisers in stead ofNO33. Catch crops – current practice4. Optimised use of catch crops5.hDemand for “injection of ma-nure” from harvest to April 1.iNo tilt or plowing from harvest toApril 16. Reduced N-application by 80%7. Harvest of hey in stead of perma-nent cattle grassingN6-41 kg/ha-00++

NNNP

6-8 kg/ha

0330-660 DKK/ha315-700 DKK/haa. 50-150 DKK/hab. 250-750DKK/ha87-151 DKK /ha0

0386-772 DKK/ha368-820 DKK/haa. 60-175DKK/hab. 300-880DKK/ha101-176 DKK /ha0

07-64 DKK/kg N4-41 DKK/kg Na. 480-17.500DKK/ kg Pb. 1.200-35.200DKK/ kg P20-52 DKK/kg N0

+++a. –b.

-(-)(-)b. +b. +b. +b. +

12-55 kg/ha-20-95 kg/ha-a. -6-0 kg N/ha a. 0,01-0,125kg/hab. 10-25 kgb. 0,025-0,250N/hakg/ha3,4-5,0 kg/ha-26-109 kg/ha-(pure mowing)13-54 kg/ha(2 x mowing)18-77 kg N/ha(clower grass)20-85 kg N/ha(pure grass)55 – 110 kg/ha5-7 kg/ha12-55 kg/ha-0,06-0,250kg/ha0,003-0,10 kgP/ha0,01-0,1 kgP/ha

0-295-1.375DKK/ha

0345-1.610DKK/ha

04-76 DKK/kg N++

8. Reduced N-application to pas-tures

9. Catch crops in two years afterplowing of permanent pastures10. Early sowing of winter crops11. Only winter crops and undersowing of catch crops on fieldswith high risk of soil erosion12. Reduced P-application13. Fertilisers in stead of manure

NNP

415 DKK/ha0250-750 DKK/ha

485 DKK/ha0300-880 DKK/ha

2-4 DKK/kg N01.200-14.600DKK/kg P300-20.000DKK/kg P8-12 DKK/kg N

++-

-24-28 kg N/ha

25-50 DKK/ha200-250 DKK/ha

30-60 DKK/ha235-290 DKK/ha

Table 0… continued

Primaryeffect

N-emission

P-emission

Financialeconomic cost

Welfareeconomic cost

Welfare eco-nomic cost perunit of primaryeffect014.400-113.000DKK/kg P120-6.800DKK/kg P54-262 DKK/kg N36-129 DKK/kg N6-17 DKK/kg N;60-340 DKK/kgP**Case dependentExcl. saved costsdredging

Climategasses

Derived environmental effectsAmmonia PesticidesBiodiversityand landscape

8uh�trÃv�Ãyh�qÃ��rÃ14. Permanent energy crops on landin rotation15. Permanent grassland on withhigh risk of soil erosion16. Buffer zones with permanentgrassland adjacent to lakes andstreams17. Permanent grassland on highlying fields18. Afforestation of agricultural land19. Permanent pastures or grasslandin river valleysN/PPP30-55 kg/ha26-66 kg/ha26-66 kg/ha0,003-0,100kg/ha0,06-0,250kg/ha1-3 kg/ha01.200-2.600DKK/ha1.900-2.600DKK/ha1.200-2600DKK/ha2.140-3.880DKK/ha500-1.100DKK/ha03.600-6.800DKK/ha3.600-6.800DKK/ha3.600-6.800DKK/ha2.560-6.040DKK/ha900-1.700DKK/ha++++++++++/-++

NNN/P

26-66 kg/ha30-70 kg/ha100-150 kg/ha

0,06-0,250kg/ha?10-30 kg/ha*

++(+)

+++

++/-+

Urpu�vphyÃ�rh��r�ÃÃ20. Incineration of livestock manure21. Stop dredging of streams0,7-6,5 kg N/ha Case depend-entChanges 10-45 kg N/ha 10-30 kg/ha*physicalconditionsChanges 10-45 kg N/ha 10-30 kg/ha*physicalconditionsPCase dependent500-1.100DKK/ha?Case dependent900-1.700DKK/ha?+(-)(+)(+)+/-+

22. Restoration of streams

(+)

NB. Derived environmental effects are indicated with an ”+” (positive effect) and ”-” (negative effect).*The effect on P relates to the number of hectares occasionally flooded.**The per unit abatement costs for P are calculated assuming that 50 percent of the extensivated area are occasionally flooded.

The figures are all results from technical/economic analysis of measuresdesignated for changing loads from agricultural areas. Issues related tothe practical implementation, e.g. the process leading to preparation ofthe river basin management plans, are not reflected. For some measuresnegative cost are identified. This should not be seen as an expectation forthe measures being widely implemented. This is because of uncertaintiesrelated to the demand for the products produced, political uncertaintiesand uncertainties about the practical application of the measure. There-fore, the potential of the “free lunch” measures should be estimated con-servatively in practical analysis.

,QGOHGQLQJ

9DQGUDPPHGLUHNWLYHW

EUs vandrammedirektiv (VRD) fastsætter bindende mål for miljøkvalite-ten af søer, vandløb, kystområder og grundvand. Målene relaterer sigprincipielt til hver enkelt recipient, fx en konkret sø, og derved adskillerVRD sig fra den tidligere danske nationale vandmiljøpolitik for land-brugsområdet, som opererer med generelle nationale målsætninger forreduktion af emissioner (N-udvaskning og P-tab), og med ikke bindende”virke for” mål i amternes regionplaner. Administrativt lægger VRD optil, at indsatsen, som skal føre til realisering af VRD-målene, formuleresaf de såkaldte vanddistriktsmyndigheder, vanddistriktsvist. Dette arbej-de omfatter:1. beskrivelse af den nuværende tilstand for recipienterne omfattet afVRD (basisanalyse);2. beskrivelse af målet for hver recipient;3. risikovurdering for om målet kan realiseres for recipienterne;4. kvantificering af den ændring af påvirkningen, som realiserer mål-sætningen for recipienterne (afstanden til målet);5. stillingstagen til om undtagelsesbestemmelsen skal anvendes;6. udarbejdelse af en indsatsplan, som sikrer den nødvendige ændringaf påvirkningen.Det er et direktivkrav jf. artikel 11 og bilag 3, b, og endvidere intentionenbåde udmeldt fra EU kommissionen og fra danske myndigheder, atudarbejdelsen af indsatsplanen skal ske, så målsætningerne realiseresomkostningseffektivt, dvs. til de lavest mulige omkostninger.Arbejdet med identifikation og analyse af virkemidler relaterer sig tilovennævnte punkt 6, idet virkemidlerne så at sige er de byggesten, somindgår i indsatsplanerne. Da ønsket er, at virkemidlerne skal indgå i om-kostningseffektivitets-analyser, analyseres både deres miljømæssige ogøkonomiske effekter.

5DSSRUWHQV LQGKROG

Indholdet i denne rapport er opdelt i tre kapitler samt tre appendiks.Kapitel 2 (Metoder og resultater) udgør rapportens hovedtekst, således,at der først gives en beskrivelse af den metode og de overvejelser, derligger bag analyserne af virkemidlerne. Derefter gives en oversigt overresultaterne af virkemiddelanalyserne, som følges af overvejelser og an-befalinger for, hvorledes virkemiddelbeskrivelserne skal indgå i konkre-te analyser, som har til formål at understøtte valg af omkostningseffekti-ve indsatsplaner i VRD. Der gives endvidere en diskussion af perspekti-verne for anvendelse af en generel ensartet regulering in forhold til op-nåelse af målene i VRD. Hovedteksten for rapporten afsluttes med en re-ferenceliste hertil.

Herefter følger analysen af virkemidlerne, omfattende den detaljeredegennemgang og analyse af virkemidlerne følger inklusive referencerneangivet under de enkelte virkemidler. Afslutningsvis følger tre appen-diks, et med bruttoliste over virkemidler, et med vurdering af virkemid-lernes praktisk/administrative implementering, og endelig et med ud-dybende noter for de af virkemidlerne, hvor beskrivelsen har fordretekstra ny analyser eller opdatering af data i forhold til tidligere arbejder.

0HWRGHU RJ UHVXOWDWHU

9LUNHPLGOHU RJ YLGHQVJUXQGODJ

Formålet med arbejdet er at identificere, beskrive og kvantificere effekterfor virkemidler af relevans for realisering af målene i EUs vandrammedi-rektiv. Der skal identificeres virkemidler af betydning for ændring afkvaliteten i søer, vandløb og kystvande. Derfor skal virkemidlerne kun-ne bidrage til ændring af de økologiske forhold forårsaget af fysiske for-hold (primært for vandløb), fosforbelastning, og kvælstofbelastning. Vir-kemidlerne søges beskrevet så præcist, at de meningsfuldt kan relaterestil ændret belastning af konkrete lokaliteter.Der er i forbindelse med dette arbejde udarbejdet en bruttoliste af vir-kemidler, som er gengivet i appendiks. Visse af disse er velkendte ogmed veldokumenterede effekter, medens der for andre kun er beskedent– eller stort set intet - grundlag for at kvantificere deres virkninger. Devirkemidler, hvor der foreligger veldokumenterede beskrivelser, samthvor det inden for tidsrammerne og med den foreliggende viden, harværet muligt at opstille beskrivelser af de miljømæssige og økonomiskeeffekter, er beskrevet i dette arbejde. Virkemidlerne er til dette formålopdelt efter dyrknings- og driftsmæssige tiltag, ændret arealanvendelsesamt miljøtekniske tiltag. Den første kategori af tiltag er en blanding afvelkendte tiltag fra den eksisterende vandmiljøindsats (fx øget brug afefterafgrøder), medens andre er nye. Særligt for de nye tiltag er videns-grundlaget forholdsvis usikkert, og endvidere gør det sig generelt gæl-dende, at tiltagenes gennemførsel kan være svær at kontrollere admini-strativt, idet de omfatter ændring af gældende driftspraksis (fx gød-ningstype og såtidspunkt). Dette kompliceres yderligere af, at opnåelsenaf den ønskede effekt ofte vil være betinget af, at driftsændringerne skerpå bestemte arealer.

3DUDGLJPD IRU DQDO\VH

Med henblik på at få en ensartet beskrivelse og analyse af de udvalgtevirkemidler, anvendes et paradigma herfor. I paradigmaet beskrives vir-kemidlerne med hensyn til følgende forhold:1.2.3.4.5.6.7.8.9.TitelIndhold og funktionAnvendelse (fx type af lokalitet)Effekt på N og P emissionPotentielt omfangTidshorisontAfledte miljøeffekterRelevans, målretning og administrationØkonomisk vurdering•Budgetøkonomisk effekt•Velfærdsøkonomisk effekt

Der anvendes følgende terminologi for beskrivelse af virkemidlernes ef-fekter:•Recipient: den lokalitet (vandløb, sø eller kystområde), hvor miljøkva-liteten ønskes ændret•Implementering: tidspunkt og varighed for tiltagets gennemførsel.•Emissioner: eksempelvis tab af P fra rodzonen eller markoverfladen.•Belastning: mængden af N og P som ender i recipienten; beregnes

som∆H(1−U), hvor∆Her ændringen i emissionen af hhv. N og PLLMMM

som følge af tiltagLpå lokalitetM,ogUer retentionen for hhv. N og PM

på lokalitetM.Typisk vil retention alene forekomme for transport af N.•Miljøeffekt: ændringen i miljøet som følge af ændret belastning (fxændret algeproduktion, fiskebestand, osv.)•Økonomisk vurdering omfatter den budgetøkonomiske omkostning,som er et estimat for omkostningerne for de berørte parter, samt denvelfærdsøkonomiske omkostning, som er en approksimation for æn-dring i forbrugsmulighederne for det danske samfund, dog uden enmonetær inddragelse af de afledte miljøeffekter.For en del af tiltagene er der udarbejdet supplerende noter, som er præ-senteret sidst i notatet.Alle værdier angives så vidt muligt ved et gennemsnit og maks. og min.interval, med ledsagende forklaring af, hvilke forhold, som er bestem-mende for størrelsen af effekten og variationer omkring gennemsnittet.Alle effekter opgøres i årlige værdier; for økonomiske resultater anven-des annuiserede værdier baseret på 2005-priser. Da der er tale om en-hedstal for virkemidlerne, dvs. pr. ha eller DE, er alle økonomisk opgø-relser baseret på en forudsætning om af husdyrproduktionen samlet seter uændret. Såfremt dette ikke vurderes realistisk skal de præsenteredeomkostningsestimater suppleres med det mistede jordrentebidrag fraden ændrede husdyrproduktion (se fx Schou et al., (2004) for bereg-ningseksempler). Tilsvarende skal N- og P-effekterne justeres tilsvarendei relevant omfang.De angivne intervaller har til formål at angive den kendte variation iestimaterne, eksempelvis variationen i omkostninger og N og P emissio-ner ved udtagning af landbrugsjord afhængigt af jordtypen. Derudovervil der naturligvis være en usikkerhed knyttet til estimaterne, som er be-tinget af både datausikkerhed samt manglende viden. Med henblik på atsignalere denne type usikkerhed anvendes et ”stjernesystem” (se tabel2.1).UhiryÃ!******Angivelse af estimaternes usikkerhedEstimaterne anses for rimeligt sikre og er baseret på et velafprøvet datagrundlagEstimaterne anses for noget usikre og er baseret på ekspertskøn med et foreløbigt datagrundlagEstimaterne anses for usikre og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag

)RUXGVWQLQJHU IRU GH �NRQRPLVNH DQDO\VHU

3URMHNWYXUGHULQJHU

De økonomiske estimater udarbejdes som projektvurderinger, dvs. un-der forudsætning af, at ændringerne er marginale og de relative priserikke ændres. Dette er en gængs forudsætning i økonomisk analyse, ogden er rimelig så længe de analyserede ændringer ikke har større effek-ter på sektor- eller samfundsniveau. Særligt to forhold kan være indika-torer på, om dette kan være gældende:Dhvorvidt ændringerne forven-tes at føre til en frigørelse af arbejdskraft, som vil ændre lønniveauet ge-nerelt;Ehvorvidt ændringerne forventes at føre til ændrede jordprisergenerelt. Denne vurdering kan først foretages, når det samlede omfangaf VRDs konsekvenser er kendt, hvorfor den ikke kan foretages i sam-menhæng med virkemiddelanalyserne. Såfremt det vurderes, at der reeltkan forekomme ændringer i relative priser som følge af VRDs imple-mentering, må konsekvenserne heraf analyseres ved anvendelse af enmodel med endogene priser, dvs. en generel ligevægtsmodel. Desudenskal det også her understreges, at de økonomisk (og miljøtekniske) op-gørelser er baseret på en forudsætning om at husdyrproduktionen sam-let set er uændret. 2SJ�UHOVH DI MRUGUHQWHQ

Omkostningerne præsenteres for alle tiltag som ændringen i jordrenten.Ved opgørelse af ændret jordrente, er det målet at belyse effekten, somrelaterer sig til denODQGEUXJVPVVLJHanvendelse af jorden. Analysen fo-retages med udgangspunkt i budgetkalkuler og regnskabsdata, idet æn-dringen fremkommer som forskellen i restindkomsten til jord, når ”før”og ”efter” mellem situationen. Dette muliggør også en adskillelse af jord-rentebidraget til afgrødeproduktion og husdyrproduktion i analyserne.For de rent landbrugstekniske tiltag er denne fremgangsmåde rimeligtentydig, men for de arealrelaterede tiltag, eksempelvis udtagning af høj-bundsjord eller udlægning af udyrkede randzoner, kunne det i stedetovervejes, at basere jordrenteopgørelsen på observerede jordpriser, idetder principielt bør være konsistens mellem den budgetøkonomisk jord-rente og jordprisen.Der er dog især tre årsager til at dette ikke umiddelbart giver det ønske-de input i forhold til nærværende analyser. For det første vil anvendelseaf jordprisen kun være retvisende, såfremt der reelt er tale om afståelseaf brugsretten til jorden. Dette skyldes, at ejerskab til jorden også medfø-rer andre brugsmuligheder ud over landbrugsdrift, fx jagtretten. Såfremttiltaget eksempelvis alene omfatter ophør med landbrugsdrift, vil enjordrenteopgørelse baseret på jordpriser derfor føre til en overestimeringaf jordrentetabet. For det andet er det nødvendigt, at kende landman-dens interne kalkulationsrente og planlægningshorisont, såfremt der skalforetages en omregning fra jordpriser (nutidsværdi) til jordrente (annui-seret værdi); se også boks 2.1 herunder vedr. kalkulationsrente. Sidst gi-ver jordrenteopgørelser baseret på jordpriser ikke direkte informationom produktionens sammensætning, inputforbrug og kapitalapparat.Derfor giver det ikke mulighed for at opgøre den velfærdsøkonomiskejordrente ud fra jordprisen, idet dette kræver rimelig høj detaljerings-grad med hensyn til indtægter og omkostninger.

Disse forhold taler for, at jordrenten beregnes ud fra historiske regn-skabsdata og budgetkalkuler også for de arealrelaterede tiltag. Hvis der ikonkrete analyser arbejdes med implementeringsstrategier, som implice-rer afståelse af landbrugsjord eller ekspropriation, kan jordpriserne der-imod udmærket anvendes som estimater for de budgetøkonomiske en-gangsomkostninger. For en uddybning af disse betragtninger kan derhenvises til Schou & Abildtrup (2005).7�x�Ã! Kalkulationsrente, jordpris og jordrenteVed valg af kalkulationsrente tages der udgangspunkt i anbefalinger om brug af kalkulati-onsrente, der er anvendt i tidligere analyser for Miljøministeriet. Det renteniveau deranbefales at anvende på 6 % p.a., som er udtryk for det alternative krav til kapitalafkast. Ipraksis vil denne adskille sig fra den realrente efter skat, der reelt indgår i landmandensbudgetøkonomiske analyser forud for investeringer i fx jord. Med en rente på 6 % p.a. ogen inflation på ca. 2 % p.a. og en skattesats på ca. 40 %, vil realrenten efter skat forprivate ofte være meget lav; I eksemplet bliver realrenten efter skat: ((6*(1-0,4)-2) = 1,6% p.a. Dette betyder, at hvis det angivne tab ved eksempelvis udtagning omregnes til enengangsbetaling (jordpris eller engangskompensation) ved hjælp af en rente på 6 % p.a.,vil (og bør) resultatet afvige fra de observerede jordpriser. Som et eksempel kan dertages udgangspunkt i en budgetøkonomisk jordrente på 2.000 kr. pr. ha. Ved en kalkula-tionsrente på 6 % p.a. og uendelig tidshorisont svarer dette til en nutidsværdi på 33.300kr. pr. ha. Anvendes i stedet niveauet for den reale rente efter skat på 1,6 % p.a., somtypisk vil være udgangspunkt for landmændenes investeringsovervejelser, fås en nutids-værdi på 125.000 kr. pr. ha. I tabellen er vist eksempler på beregnet jordpris (nutidsvær-di) ved uendelig tidshorisont og forskellige forudsætninger for årlig jordrente og kalkulati-onsrente.

Kalkulationsrente/Jordrente p.a.1 procent2 procent4 procent6 procent

1.000 kr/ha100.000 kr/ha50.000 kr/ha25.000 kr/ha16.600 kr/ha

2.000 kr/ha200.000 kr/ha100.000 kr/ha50.000 kr/ha33.300 kr/ha

%XGJHW RJ YHOIUGV�NRQRPLVNH HIIHNWHU

Omkostningsestimaterne angives både i budget- og velfærdsøkonomiskepriser. De budgetøkonomiske estimater approksimerer omkostningernepå sektorniveau – dvs. for landbruget – medens de velfærdsøkonomiskeestimater approksimerer ændringen af samfundets samlede forbrugsmu-ligheder. I en sammenligning af virkemidler med sigte på at understøtteomkostningseffektivitets-vurderinger, bør virkemidlernes afledte effek-ter på andre miljøforhold end de, der er det primære mål (effekter af Nog P belastning), principielt prissættes og indgå i nettoomkostningerne.Det har dog ikke været muligt at gå i tilstrækkelig dybde med denneproblemstilling inden for rammerne af udredningen. Derfor gives i ste-det en kvalitativ diskussion af de enkelte virkemidlers afledte miljøeffek-ter, som i samletabellerne er indikeret ved hhv. et ”-” (tiltaget øger denomtalte miljøpåvirkning) eller ”+” (tiltaget reducerer den omtalte miljø-påvirkning).Dette sigter især på at belyse interaktionen til andre landbrugs-relevantemiljøpolitikker (klima, ammoniak og pesticider). I denne sammenhænger også sammenhængen til Habitatdirektivet interessant, men da behovetfor reduktion af konkret miljøpåvirkninger i forhold til Habitatdirekti-21

vets mål er stedspecifikke – dvs. givet af lokaliseringen af Natura 2000områder i forhold til lokaliseringen af VRD-oplandene – vurderes detteikke at være muligt at gøre baseret på virkemiddelbeskrivelserne alene.Sidst skal det igen omtales, at alle opgørelser er foretaget under forud-sætning af, at husdyrproduktionens omfang ikke påvirkes af tiltagene.Såfremt dette ikke vurderes at være tilfældet, skal vurderingerne for så-vel omkostninger som miljøkonsekvenserne justeres, således at effekter-ne afspejler dette. $GPLQLVWUDWLYH RPNRVWQLQJHU

Administrative omkostninger ved implementering af de enkelte virke-midler er ikke medtaget i analyserne, idet dette kræver detaljeret infor-mation om præcis, hvordan og i hvilken administrativ sammenhæng detpågældende virkemiddel søges implementeret. Dette betyder også, atomkostninger til forundersøgelser og projektplanlægning ikke er omfat-ter af de præsenterede omkostningsestimater. Resultaterne i denne rap-port skal suppleres hermed i forbindelse med den konkrete udarbejdelseaf indsatsplaner.I analyser forud for VMPIII blev de administrative omkostninger for enrække forskellige ordninger undersøgt nærmere på nationalt niveau (Ja-cobsen et al., 2004). Analysen omfattede både de administrative omkost-ninger ved gødningsregnskaber og ordninger som MVJ-ordninger ogskovrejsning. Analysen peger på at de administrative omkostninger forlandmanden ved MVJ-aftaler og skovrejsning ligger omkring 800-1.000kr. pr. sag. De administrative omkostninger for den offentlige forvalt-ning i relation til MVJ-ordninger, vådområder og skovrejsning er opgjorttil ca. otte % af tilsagnsbeløbet varierende mellem fire og 11 %. Hoved-parten af dette beløb er knyttet til ansøgning og etablering af ordningen,medens en mindre del anvendes til den årlige kontrol. Omregnet betyderdette, at de offentlige omkostninger til udtagning af fx vådområder ud-gør ca. 5.000 kr. pr. ha der udtages.Der er en del usikkerhed om de administrative omkostninger ved frem-tidige ordninger, idet dette er meget afhængig af hvilke administrativeprocedurer der etableres. Således må det forventes, at de administrativeomkostninger ved etablering af vådområder under MVJ-ordningen erlavere end den tidligere ordning, idet der nu bruges færre ressourcer påen egentlig forundersøgelse. Omvendt kan det kræve flere ressourcer atmålrette indsatsten. Generelt vil en større vægt på lokale og mere målret-tede virkemidler formentligt øge de administrative omkostninger i for-hold til generelle virkemidler. Det må forventes, at der skal bruges en delressourcer til processen omkring, hvilke virkemidler, der bedst kan ind-placeres på den enkelte bedrift og indsatsområde. Erfaringer fra pilot-projekter omkring lokal implementering af Vandrammedirektivet iRingkøbing Fjord og Århus Amt tyder på, at dialogen er meget vigtig forat få en forståelse og engagement omkring de mulige virkemidler, derkan implementeres på egen bedrift (se fx www.agwaplan.dk). Dettegælder naturligvis især for virkemidler, som implementeres på frivilligbasis.

(PLVVLRQHU UHWHQWLRQ RJ EHODVWQLQJ

Vedrørende koblingen mellem emissioner, retention og belastning vil re-tentionen og dermed også den resulterende belastning af recipienten oftevære meget afhængig af lokalitet – særligt recipientens placering i for-hold til arealerne, hvor ændringen i emissionerne sker. For N vil der ge-nerelt finde retention sted som følge af omsætningen af nitrat ved trans-port i jord og i vand. Fosfor (P) omsættes ikke på samme måde, hvorforretentionen alene sker ved, at P opfanges i jorden før det tabes til over-flade- eller drænvand. En sådan tilbageholdelse sker til gengæld i ud-præget grad på mange arealer, således at retentionen her er betydelig, ogeffekten af virkemidler mod P emission til vandløbssystemet bliver til-svarende forsvindende lille. De risiko-områder, som virkemidler mod Pemission bør rettes mod, er derfor netop de områder, hvor retentionen afforskellige årsager er begrænset. Årsagerne til den mindre retention i ri-sikoområderne er meget forskelligartede. I forberedelsen til VMPIII blevdette illustreret med nationale estimater af de forskellige delbidrag somstammer fra forskellige typer arealer og tabsprocesser (kildeopsplitning)til det samlede belastning med fosfor fra diffuse kilder, jf. tabel 2.2 her-under (Kronvang og Rubæk, 2005). Tabellen angiver derfor også, hvorstor en del af den samlede fosforbelastning i Danmark, der vil kunne på-virkes ved fx erosionsbekæmpelse og hvor store arealer der anses for ri-sikoarealer for de forskellig typer af fosfortab. Ifølge tabellen udgørbrinkerosion op til halvdelen af det samlede diffuse fosfortab. Brinkero-sionen kan i ukendt omfang påvirkes med virkemidler i det vandløbs-nære område, dvs. randzoner, vandløbsvedligeholdelse og ekstensive-ring i ådalene, men ikke via virkemidler af dyrkningsmæssig karakter.

Tabel 2.2. Kvantitative skøn over forskellige tabsposters betydning for det diffuse fosfortab/dyrkningsbidraget på nationalt plan.Kvaliteten af det faglige grundlag for at give disse skøn er angivet med plusser efter hvert tal : (+++++) højt; (++++) godt; (+++)middel; (++) dårligt; (+) dur ikke. Kilde: Kronvang og Rubæk, 2005.

A��q��v�tr�Ã�tÃ�x��Ãh��r�q�Ã�rqÃir�rt�v�tÃVanderosion, partikulærtfosfor•••••••Vinderosion•••••••••••••••••••Dyrkningsbidrag•Der mobiliseres jord svarende til 0,37 kg P/ha erosionstruet areal<5% af det dyrkede areal (2.675.000 ha) er erosionstruet.10-50% af det mobiliserede fosfor når frem til vandløb eller sø.Der er set bort fra fladeerosionKoncentration af opløst fosfor i afstrømmende vand, 0,18 mg P/l10-30 mm af afstrømning løber af som overfladisk afstrømning på truetareal.Truet areal sættes til at være dobbelt så stort som det erosionstruedeareal (<10% af det dyrkede areal).Typisk erosionshændelse sat til afslibning af 1-2 mm jord.Jordens fosforindhold sættes til 566 mg P/kg jord. 1 mm jord svarer til 15tons jord pr. ha..5% af afslebet fosfor ender direkte i vandløb eller sø.Klimatiske betingelser for vinderosion forekommer hvert 10. år.Ca. 10% af det potentielt truede areal på 1-1,5 mill ha er aktuelt truetBidrag via den atmosfæriske deposition er ikke indregnetTabsrate på 6,7-15,8 g fosfor pr. meter vandløb i dyrkede oplande.65.700 km vandløb i DK. Heraf ca. 2,675/4,3 på dyrkede arealer.Tabet er formentlig overvurderet.Tabet af total-fosfor sættes til 100-500 g P/ha.Arealet af drænede risikojorde sættes til 10 –15 % af de drænede mine-rogene jorde (som udgør:0,49 x (2.675.000 –75.000) =1.274.000 ha).Tabet af total-fosfor sættes til 20-80 g P/haArealet af drænede lavrisikojorde sættes til 85-90% af de drænede mine-rogene jorde i Danmark ( 1.274.000 ha).Tabet af total-fosfor sættes til 400-3.000 g P/ha.Arealet af organogene lavbundsjorde (75.000 ha) der er drænet sættestil 100%.Der afstrømmer 90 mm med en koncentration på op til 0,017 mg P/l viadræn fra det drænede areal (1.274.000 ha).Fra udrænede dyrkede arealer (51% af dyrket areal) afstrømmer 260mm vand.Fosforkoncentrationens sat til < 0,017 mgP/lRisikoområder eksisterer formentlig, men kan ikke identificeres mednuværende videnAnslået ud fra ovenstående skøn

U��Ãs��s��Ã��Ãn�Ã2-20 (++)

Overfladisk afstrømning,opløst fosfor

5-15 (+)

Brinkerosion

275-645 (++)

Tab via kunstige dræn påminerogene risikojordeTab via kunstige dræn pålavrisikojordeTab via kunstig dræningpå organogene lav-bundsjorde med lav fos-forbindingskapacitetØvre grundvand, drænetdyrket arealØvre grundvand, ikkedrænet dyrket areal

15-90 (+)

20-90 (+++)

30-225 (+)

<20 (++)<60 (++)

440-1180 (+)

Ved beskrivelsen af virkemidlerne er det derfor valgt, at diskutere reten-tion for P i teksten, hvorimod retentionens betydning for N-belastningenbelyses ved at præsentere virkemidlernes reduktionsomkostninger vedtre forskellige retentionsniveauer for N (10, 50 og 90 %) i de sammenfat-tende tabeller.Helt generelt er det tilfældet, at et tiltag - alt andet lige - bør implemente-res, hvor retentionen er mindst, og gennemslaget i forhold til miljøbe-lastningen dermed er størst. De mere præcise vurderinger må foretages iforbindelse med det videre arbejde omkring scenarier - og i sidste endeudarbejdelse af indsatsplaner - idet disse i højere grad kan knyttes tilkonkrete recipienter, hvorved det er muligt at beskrive og kvantificerede forhold, som er bestemmende for retentionen.Der har i tidligere case-analyser været foretaget en sammenvejning af Nog P baseret på de to næringsstoffers betydning for miljøtilstanden. For-udsætningen for at dette kan gøres er, at den relative effekt af hhv. N ogP bidraget er kendt. Dette vil være specifikt for den enkelte recipient,

hvorfor det vurderes, at en sammenvejning ikke kan gøres meningsfuldti nærværende generelle analyse.

5HVXOWDWHU IUD 903,,,DQDO\VHU DI JHQHUHOOH YLUNHPLGOHU

/RNDO YV QDWLRQDO UHJXOHULQJ

De analyserede virkemidler er alle beskrevet inden for en ramme for lo-kal implementering. Dette betyder dog ikke, at nogle af dem ikke kanindgå i en generel regulering – hvorved forstås en ensartet national regu-lering. Hvorvidt det reelt kan være samfundsøkonomisk fordelagtigt (ogdermed omkostningseffektivt) at implementere VRD i regi af en genereleller lokal regulering er ikke behandlet i denne analyse.Generelle virkemidler implementeret på nationalt niveau har til formålat reducere næringsstofoverskuddet i hele eller store dele af landet, menslokale virkemidler kan målrettes behovet på udvalgte lokaliteter. Gene-relle virkemidler kan både være administrative virkemidler (normreduk-tion) eller afgifter. Helt overordnet er anbefalingen, at med mindre der ervæsentlige administrative omkostningsbesparelser ved generelle virke-midler frem for lokale, vil lokale virkemidler være mest velegnede til re-alisering af lokale målsætninger, medens generelle virkemidler er mestvelegnede til realisering af nationale målsætninger.Dette kan illustreres ved to eksempler: I det første eksempel er der storforskel i afstanden til målet mellem lokaliteterne, hvorfor et generelt løftaf ”bundniveauet” gennem generel regulering risikerer at blive megetupræcist; her synes lokale virkemidler at give bedst mulighed for en om-kostningseffektiv indsats for hver lokalitet. I det andet eksempel er af-standen til målet forholdsvis ensartet mellem lokaliteterne; her kunne engenerel regulering være omkostningseffektiv, forudsat, at oplandene tillokaliteterne dækker en stor del af landarealet og/eller der er væsentligebesparelser i de administrative omkostninger ved en generel regulering. 5HVXOWDWHU IUD 903,,,IRUDUEHMGHW RP QDWLRQDOH YLUNHPLGOHU

Analyser fra VMPIII forarbejde pegede på en afgift på N-overskud, somden mest effektive afgiftsmodel i forhold til en generel reduktion afkvælstofudvaskningen (Jacobsen et al., 2004). Ved denne model afgifts-belastes kvælstoftilførsel til erhvervet, mens der ydes refusion for altkvælstof der fraføres bedriften. Afgiften på kvælstof, der fikseres afbælgplanter (ærter og kløver), vil formentlig skulle fastsættes ud fra enstandardsats. Det var forudsat, at den betalte afgift tilbageføres til er-hvervet.I analyserne af kvælstofbalanceafgiftens virkninger forudsættes det, atde dele af den eksisterende kvælstofregulering, som kunne interageremed en afgift - og som ikke kræves i forhold til overholdelse af EU-direktiver m.v. - bortfalder. Specifikt forudsættes det, at de gældendekrav til udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødning samt 10 pct. reduktionaf gødningsnormer ophæves. Den nuværende normreduktion svarer ipraksis til en implicit afgift på 3-4 kr. pr. kg N.

Generelt viste beregningerne lidt lavere omkostninger målt i kr. pr. kg Nved afgifter end ved normændringer. Dette skyldes, at reduktionen kanske hvor omkostningerne er lavest, hvorfor ikke alle bedrifter reducererN-tilførslen lige meget. Når forskellen til normer ikke er større skyldesdet bl.a., at normreduktioner på bedriftsniveau giver mulighed for flek-sibilitet m.h.t. til hvilke afgrøder der skal bære reduktionen i N-tabet.Omvendt kan afgifter understøtte en yderligere implementering af nyteknologi, som dog er svær at opgøre og som derfor ikke indgik i analy-sen.En omlægning til afgifter vil betyde, at bedrifter med husdyr betaler me-re end bedrifter med planteavl grundet et større N-overskud pr. ha. Ana-lysen viste også, at der ved højere afgiftsniveauer (12 kr. pr. kg N) og re-duktioner i N-udvaskningen på over 25 %, vil være stor usikkerhed påden opnåede effekt af en afgift.En afgift på mineralsk P i foder på 4 kr. pr. kg P er indeholdt i VMPIII af-talen. Formålet var at fremme den udvikling hen imod øget brug af fyta-se i foder, der allerede var i gang før VMPIII. Øget brug af fytase vil øgefordøjeligheden af P, hvorfor indholdet af P i foder kan reduceres. Detblev vurderet, at en lille afgift ville have en stor effekt, da prisforskellenmellem foder med og uden fytase allerede var meget lille. &$3UHIRUPHQ

Ved vedtagelsen af Vandmiljøplan III blev det forventet, at den senestelandbrugsreform og omlægning til enkeltbetalingsstøtten ville betyde atflere arealer ville blive ekstensiveret, fordi det ikke længere ville væreøkonomisk rentabelt at dyrke disse arealer. Den hidtidige udvikling sy-nes ikke at pege i denne retning (Hansen, 2006). Forklaringerne er flere,men de vigtigste er, at der i husdyrintensive områder er en binding påjorden der gør, at der er behov for jorden som udbringningsareal, hvor-for jorden bevares i omdriften. Analyser af indkomsten viser fortsat atder på en række arealer ikke er et positivt dækningsbidrag II (jordrente)før støtte, men så længe dækningsbidrag I er positivt vil jorden blivedrevet i hvert fald på kort sigt grundetVXQN FRVWV.De stigende priser påkorn og raps trækker også i retning af, at arealer ikke trækkes ud af om-drift. Der forventes således ikke at store arealer alene som følge af om-lægning af landbrugsstøtten tages ud af produktion. Tværtimod kunnenoget tyde på, at der er kommet lidt flere arealer til fordi landmænd harønsket at sikre, at alle arealer hvor der fx tidligere blev dyrket juletræerog frugttræer kom ind under enkeltbetalingsordningen.

6DPOHGH UHVXOWDWHU YHGU YLUNHPLGOHU

.YDOLWDWLY YXUGHULQJ

I tabel 2.3 er givet en oversigt over de virkemidler, som arbejdsgruppenvurder relevante for realisering af VRD-målene lokalt. Listen repræsen-terer de tiltag, som kan forventes at have en rimelig generel anvendelse,og hvor det har været muligt at give et skøn over virkninger og omkost-ninger. Visse af tiltagene – eller rettere projekterne – vil være meget for-skelligartede mellem lokaliteter, hvilket kan vanskeliggøre opstilling afgenerelle nøgletal. Udover tiltagene medtaget på listen, som er genstand

for analyse i dette arbejde, er der en lang række tiltag, hvor det ikke harværet muligt at gennemføre analyserne grundet manglende viden, ellerfordi det ikke er muligt at tilvejebringe den relevante viden om effekterinden for tidsrammerne af dette arbejde. Disse er oplistet i appendiks 1,som følger efter virkemiddelbeskrivelserne.For hvert af tiltagene er der endvidere foretaget en sammenfattendevurdering af deres relevans, samt mulighed for målretning og kontrol.Som supplement til denne vurdering har Plantedirektoratet foretaget envurdering af de udvalgte virkemidler på grundlag de deres erfaringermed eksisterende miljøordninger over fro landbruget. Denne vurdering ivist i appendiks 2.

UhiryÃ!"Liste over udvalgte virkemidlerUvy�htÃ1.

Sryr�h��Ã�ny�r��v�tÃ�tÃhq�v�v��h�v��Ã9��x�v�t�Ã�tÃq�vs��rx�v�xrÃ�vy�htRelevant for arealer med lav retention i marine oplande; Afhænger afdriftsform; Vanskelig at målrette; Enkelt at kontrollereRelevant for arealer med lav retention i marine oplande; Vanskelig atmålrette og kontrollereRelevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrol på markniveauRelevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrol på markniveau; Vanskelig at adskillefra alm. EfterafgrøderRelevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom reci-pient; Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveau

Omlægning af kvægbrug med under 1,4 de/hatil økologisk produktionAmmoniak/ammonium i stedet for nitratgødning.Efterafgrøder - nuværende praksis.Optimeret effekt af efterafgrøder.

2.3.4.

hKrav om at al P gødning indarbejdes ellernedfældes i jorden i forbindelse med gødnings-udbringning i perioden mellem høst og 1. april;iForbud mod alle former for P gødskning ogjordbearbejdning i perioden fra høst til d 1. april

6.7.

Reduceret N-normFlere slæt frem for kontinuert afgræsning afkløvergræs (kvægbrug)Nedsættelse af N-tilførslen til afgræsningsmar-ker (kvægbrug)Brug af efterafgrøder de første to år efter om-pløjning af græsmarker (kvægbrug)

Relevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrol på markniveauRelevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettes(lokalisering af vedvarende græsmarker) og kontrolleres visueltRelevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrol på markniveauKan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveau

10. Tidlig såning af vintersæd11. Udelukke vintersæd og etablering af efterafgrø-der på erosionstruede arealer12. Undergødskning med P13. Erstatning af dybstrøelse med handelsgødning14. Dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdrifts-jord15. Etablere vedvarende græs på erosions-truedearealer16. Udlægning af udyrkede randzoner på omdrifts-arealer, der støder op til vandløb og søer17. Udtagning af landbrugsjord på højbund

Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveauRelevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom reci-pient; Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveauRelevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom reci-pient; Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveauKan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol af gødningsregnskaberKan målrettes og kontrolleres enkelt

��q�r�Ãh�rhyh��r�qry�r

Relevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom reci-pient; Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveauKan målrettes og kontrolleres visuelt; Lille potentiale grundet VMPIII-aftaleRelevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipientsamt marine oplande med lav retention; Kan målrettes og kontrolleresvisueltRelevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipientsamt marine oplande med lav retention; Kan målrettes og kontrolleresvisueltKan målrettes og kontrolleres visuelt; Kun relevant i ådale

18. Skovrejsning på landbrugsjord

19. Ekstensivering af landbrugsdrift i ådale20. Afbrænding af husdyrgødning (samt biofor-gasning).21. Ændret vandløbsvedligeholdelse22. Vandløbsrestaurering

Hvyw��rx�v�xrÃ�vy�htRelevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipientsamt marine oplande med lav retention; Kan målrettes forudsat gen-nemførsel af kontrol af gødningsregnskaberMålrettet vandløb; Kan kontrolleres visueltProjekt-orienteret; Kan målrettes og kontrolleres

NB: Generelt for P-tiltagene gælder, at muligheden for målretning styrkes med den igangværende forskningsindsats med ud-pegning af arealer med risiko for P-tab.

.YDQWLWDWLYH YXUGHULQJHU

I tabel 2.4 og 2.5 er vurderingerne af virkemidlerne sammenfattet medhenblik på at give det indledende overblik til brug for omkostningseffek-tivitets-vurderinger. Af tabellerne ses det bl.a., at ekstensivering af ådalefortsat er et af de mest omkostningseffektive virkemidler i forhold til re-duktion af N-belastning, selv når der tages udgangspunkt i en jordrente,som korresponderer med et jordprisniveau på over 100.000 kr. pr. ha.Dertil kommer, at dette virkemiddel medfører en række andre natur- ogrekreative gevinster, som ikke er indregnet i de velfærdsøkonomiskeanalyser.Det skal understreges, at resultaterne, som de præsenteres i tabellerneikke kan stå alene i vurderingen af virkemidler. Dette afspejles bl.a. ved,at effekten af virkemidler primært rettet mod N er særdeles afhængige aflokaliseringer, og dermed retentionen under transport fra kilde til reci-pient. Tilsvarende gør sig gældende for P-virkemidlerne, hvor effektenaf virkemidlerne forudsætter, at de sættes ind i et område, der har høj ri-siko for netop den type fosfortab, som virkemidlet er målrettet mod. Vedkonkret brug af de kvantitative vurderinger anbefales det endvidere, atinddrage de konkrete beskrivelser for hvert virkemiddel, således at for-udsætningerne for deres anvendelse kan afspejles i analysen.

UhiryÃ!#Effekter og omkostninger opgjort ved kilden pr år.PrimæreffektN-emissionP-emissionBudgetøkono-miskVelfærdsøko-nomiskVelfærdsøko-nomiske om-kostninger pr.primær effekt0Afledte miljøeffekterKlima+Ammoniak Pesticider Biodiversitetog landskab+++

1. Omlægning af kvægbrug medunder 1,4 de/ha til økologisk pro-duktion2. Ammoniak i stedet for nitratgød-ning.3. Efterafgrøder – nuværende praksis.4. Optimeret effekt af efterafgrøder.5. a. Krav om nedfældning i perio-den fra høst til d 1. april; b. forbudmod jordbearbejdning i perioden frahøst til d 1. april6. Reduceret N-norm7. Flere slæt frem for kontinuertafgræsning af kløvergræs (kvæg-brug)

6-41 kg/ha

NNNP

6-8 kg/ha12-55 kg/ha20-95 kg/haa. -6-0 kg N/ha

0330-660 kr/ha315-700 kr/haa. 50-150 kr/hab. 250-750 kr/ha87-151 kr/ha0

0386-772 kr/ha368-820 kr/haa. 60-175 kr/ha

+++a. -b.

-(-)(-)b. +b. +b. +b. +

--a. 0,01-0,125kg/hab. 10-25 kg N/ha b. 0,025-0,250kg/ha3,4-5,0 kg/ha-26-109 kg/ha-(rent slæt)13-54 kg/ha(2 x slæt)18-77 kg N/ha(kløvergræs)20-85 kg N/ha(rent græs)55 – 110 kg/ha

7-64 kr/kg N4-41 kr/kg Na. 480-17.500 kr/kg Pb. 300-880 kr/ha b. 1.200-35.200kr/ kg P101-176 kr/ha20-52 kr/kg N00

0-295-1.375 kr/ha

0345-1.610 kr/ha

04-76 kr/kg N++

8. Nedsættelse af N-tilførslen tilafgræsningsmarker (kvægbrug)

9. Brug af efterafgrøder de første to årefter ompløjning af græsmarker(kvægbrug)10. Tidlig såning af vintersæd11. Udelukke vintersæd og etableringaf efterafgrøder på erosionstruedearealer12. Undergødskning med P13. Erstatning af dybstrøelse medhandelsgødning

415 kr/ha

485 kr/ha

2-4 kr/kg N

5-7 kg/ha12-55 kg/ha

-00,06-0,250 kg/ha 250-750 kr/ha

0300-880 kr/ha

01.200-14.600kr/kg P300-20.000 kr/kgP8-12 kr/kg N

-24-28 kg N/ha

0,003-0,10 kgP/ha0,01-0,1 kg P/ha

25-50 kr/ha200-250 kr/ha

30-60 kr/ha235-290 kr/ha

Primær N-emissioneffekt

P-emission

Budgetøkono-misk

Velfærdsøko-nomisk

Velfærdsøko-nomiske om-kostninger pr.primær effekt014.400-113.000kr/kg P120-6.800 kr/kgP54-262 kr/kg N36-129 kr/kg N6-17 kr/kg N;60-340 kr/kg P**Projekt-afhængigtEkskl. sparedeomk. til vand-løbsvedlige-holdelseProjekt-afhængigt

Klima

Afledte miljøeffekterAmmoniak Pesticider Biodiversitetog landskab

��q�r�Ãh�rhyh��r�qry�rÃ14. Dyrkning af flerårige energiafgrø-der på omdriftsjord.15. Etablere vedvarende græs påerosionstruede arealer16. Udlægning af udyrkede randzonerpå omdriftsarealer, der støder op tilvandløb og søer17. Udtagning af landbrugsjord påhøjbund18. Skovrejsning på landbrugsjord.19. Ekstensivering af landbrugsdrift iådaleNPP30-55 kg/ha26-66 kg/ha26-66 kg/ha0,003-0,10000kg/ha0,06-0,250 kg/ha 1.200-2.600 kr/ha 3.600-6.800kr/ha1-3 kg/ha1.900-2.600 kr/ha 3.600-6.800kr/ha0,06-0,250 kg/ha 1.200-2600 kr/ha 3.600-6.800kr/ha?2.140-3.880 kr/ha 2.560-6.040kr/ha10-30 kg/ha*500-1.100 kr/ha 900-1.700 kr/ha++++++++++/-++

NNN/P

26-66 kg/ha30-70 kg/ha100-150 kg/ha

++(+)

+++

++/-+

Hvyw��rx�v�xrÃ�vy�htÃÃ20. Afbrænding af husdyrgødning(samt bioforgasning).21. Ophør af vandløbs-vedligeholdelseP0,7-6,5 kg N/haAfhænger afkontekst forimplementering10-30 kg/ha*Projekt-afhængigt Projekt-afhængigt500-1.100 kr/ha900-1.700 kr/ha+(-)+/-

ÆndrefysiskeforholdÆndrefysiskeforhold

10-45 kg N/ha

(+)

22. Vandløbsrestaurering

10-45 kg N/ha

10-30 kg/ha*

Projekt-afhængigt Projekt-afhængigt

(+)

UhiryÃ!$Velfærdsøkonomisk reduktionsomkostning opgjort i forhold til belastning af recipienten ved tre forskellige retentionsniveauer for NRetention 10%1. Omlægning af kvægbrug med under 1,4 de/ha til økologisk produktion2. Ammoniak/ammonium i stedet for nitratgødning.3. Efterafgrøder – nuværende praksis.4. Optimeret effekt af efterafgrøder.6. Reduceret N-norm7. Flere slæt frem for kontinuert afgræsning af kløvergræs (kvægbrug)8. Nedsættelse af N-tilførslen til afgræsningsmarker (kvægbrug)9. Brug af efterafgrøder de første to år efter ompløjning af græsmarker (kvægbrug)10. Tidlig såning af vintersæd13. Erstatning af dybstrøelse med handelsgødning14. Dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsjord.17. Udtagning af landbrugsjord på højbund18. Skovrejsning på landbrugsjord.19. Ekstensivering af landbrugsdrift i ådale008-71 kr/kg N4-45 kr/kg N22-58 kr/kg N04-88 kr/kg N2-4 kr/kg N09-13 kr/kg N060-291 kr/kg N40-143 kr/kg N7-19 kr/haRetention 50%0014-128 kr/kg N8-82 kr/kg N40-104 kr/kg N08-152 kr/kg N4-8 kr/kg N016-24 kr/kg N0108-524 kr/kg N72-258 kr/kg N-Retention 90%0070-640 kr/kg N40-410 kr/kg N200-520 kr/kg N040-760 kr/kg N20-40 kr/kg N080-120 kr/kg N0540-2.620 kr/kg N360-1.290 kr/kg N-

.RQNUHW LPSOHPHQWHULQJ RJ SRWHQWLDOH IRU YLUNHPLGOHU

De foretagne beskrivelser og resultater er karakteriseret ved at være tek-nisk/faglige. Dvs. at der i analyserne ikke er taget stilling til hvordanvirkemidlerne skal implementeres i praksis, bl.a. hvorledes selve proces-sen for udarbejdelse af indsatsplanerne skal forløbe. Dette vil være afgø-rende for de konkrete muligheder for at bringe de forskellige virkemid-ler i anvendelse, ligesom det naturligvis vil have betydning for de sam-lede implementeringsomkostninger. Disse vil således, foruden de drifts-relaterede omkostninger, også omfatte indsatsen i forhold til udarbejdel-se og kontrol af indsatsplaner, samt konsulentbistand til landmanden ogøvrige aktører.Nogle virkemidler har lave omkostninger og for nogle er der endda enøkonomisk gevinst ved at implementere det pågældende virkemiddel (fxenergiafgrøder og økologisk kvægjordbrug). Samtidig må det konstate-res, at der i dag ikke sker en væsentlig øget udbredelse af de pågældendevirkemidler. Årsagen er, at der i praksis er nogle barrierer bl.a. omkringafsætning, der gør at driftsformen (eller i denne sammenhæng virkemid-let) ikke vælges i dag. For energiafgrøder eksisterer der således ikke vel-etablerede afsætningskanaler, ligesom det at jordens dyrkning bindes forde næste 20 år fastlåses, og tabet af denne optionsværdi opvejes ikke afden nuværende merindtjening. For den økologiske produktion har detstore overskud i økologisk mælk, betydet at der har været lukket for til-gangen af flere økologiske mælkeproducenter. Endvidere kan der væreusikkerhed vedr. den praktiske gennemførsel eller tilgængeligheden afden nødvendige teknologi, som vanskeliggør implementering af virke-midlet. Den manglende mulighed for at inddrage disse elementer kanudgøre en mangel ved analysen, om end disse forhold kan være særde-les vanskelige at inddrage kvantitativt.Anvendelse af denne type virkemidler vil typisk fordre en frivillig im-plementering, eller alternativt kræve en udvidet rådgivningsindsats elleren incitamentspræmie, som i givet fald vil medføre øgede implemente-ringsomkostninger udover de, som er inddraget i analysen. Alle disseforhold taler for, at potentialet for disse virkemidler opgøres med forsig-tighed i forbindelse med konkrete analyser og udarbejdelse af indsats-planer.I det følgende afsnit gives anbefalinger til, hvilke principper udarbejdel-sen af indsatsplanerne – og dermed valg af omkostningseffektivt miks afvirkemidler – kan foretages.

9XUGHULQJ DI RPNRVWQLQJVHIIHNWLYLWHW L UHODWLRQ WLO 95'

/RNDOLVHUHGH DQDO\VHU

Analysen af virkemidler skal bidrage som input til det kommende arbej-de i vanddistrikterne med at sammensætte en indsatsplan, som sikrer atmålene i VRD implementeres omkostningseffektivt. Med omkostningsef-fektivt forstås,DW GH Sn IRUKnQG VSHFLILFHUHGH PnOVWQLQJHU UHDOLVHUHV WLO GH ODYHVW PXOLJH RPNRVWQLQJHU.Det er således væsentligt at bemærke, at vurde-ringen af omkostningseffektivitet er knyttet til specificeringen af mål-sætningen. Hvor der eksempelvis er tale om en generel national målsæt-

ning, som det kendes fra vandmiljø- og pesticidhandlingsplanerne, vilresultatet af omkostningseffektivitetsanalysen være forholdsvis generel.Omvendt vil en konkret målsætning knyttet til en recipient eller etvanddistrikt føre til en analyse (og et resultat) som er specifik herfor. Dasidstnævnte er tilfældet for VRD, er det ikke umiddelbart meningsfuldtalene at vurdere virkemidlernes generelle omkostningseffektivitet, idetden omkostningseffektive sammensætning af virkemidler vil afhænge af,hvilken lokalitet analysen vedrører.1Kompleksiteten ved vurdering af den omkostningseffektive sammen-sætning af virkemidler relaterer sig til flere forhold. Således gælder detbåde for omkostningerne og emissionseffekten af et tiltag, at disse vil va-riere mellem lokaliteter; som et forsimplet eksempel vil omkostningerneved udtagning af omdriftsjord være højere på lerjord end på sandjord,men omvendt vil reduktionen i N-udvaskning være højere på sandjordend på lerjord. Derfor spiller lokalitetens jordbundsforhold i dette tilfæl-de ind på omkostningseffektiviteten. Derudover vil den andel af emissi-onseffekten, som reelt slår igennem i recipienten afhænge af den retenti-on, som sker under transport af N og P. Helt generelt vil retentionen sti-ge med afstanden til recipienten, dog meget afhængigt af de hydrologi-ske forhold, og retentionen af N vil ofte være høj på sandjord og laverepå drænet lerjord.En generel vurdering af virkemidlernes indbyrdes omkostningseffektivi-tet ud fra effekterne på omkostninger og emissioner giver således et me-get foreløbigt input til vurdering af en generel omkostningseffektiv im-plementering af VRD. Derfor skal resultaterne fra dette arbejde primærtbetragtes som et input til videre analyser af scenarier (del 3 i dette ud-redningsarbejde) samt til udarbejdelse af indsatsplaner i vanddistrikter-ne.Når det konkret skal vurderes, hvilke virkemidler, som mest hensigts-mæssigt vælges i forbindelse med en indsatsplan for et opland anbefalesdet, at foretage følgende vurderinger, idet det forudsættes at udgangs-punktet er en samlet reduktion af N- og P-belastningen til de betragtederecipienter:1. Hvad er potentialet af de enkelte virkemidler i oplandet (hvor ud-bredt kan det bruges)?2. Vil omkostninger eller effekter variere væsentligt inden for dette po-tentiale - dvs. kan man tillade sig at arbejde med konstante enhedstalfor belastninger og omkostninger?3. Hvordan ligger de enkelte virkemidlers omkostninger og emissions-effekter i forhold til maks. og min.-angivelserne?4. Hvordan varierer retentionen af N inden for oplandet og hvor storter arealet af potentielle P-risikoarealer?5. Krydseffekter mellem virkemidlerne - fx hvilke udelukker hinanden?På grundlag af disse overvejelser kan der opstilles en tabel, hvor de rele-vante virkemidler i oplandet beskrives. Herudfra opstilles den omkost-ningseffektive sammensætning af virkemidler for oplandet.

Dette blev også fremsat som forbehold for de første grove vurderinger af omkost-ningerne ved implementering af VRD i Danmark (Schou, 2004).

I tabel 2.6 herunder er der givet et forslag til rammen for ovennævntevurdering, ligesom der er indsat to eksempler. Bemærk, at eksemplernealene vedrører effekt på N, og at der tilsvarende skal opstilles en tabelmed vurdering af virkemidlerne i forhold til P-effekter.UhiryÃ!%Ramme for beskrivelse af virkemidler lokalt med eksemplerTiltagPotentiale Omkostnings- Emissionseffekt N effekt i reci- Kr/kg N-effekt ipient pr. ha ogniveauog retentionrecipienttotalt50-100 ha20-30 ha4.000 kr/ha1.000 kr/ha60 kg/ha50-90%50 kg/ha0-20%6-30 kg/ha300-3.000 kg40-50 kg/ha800-1.500 kg20-25 kr/kg133-666 kr/kg

Udtagningpå højbundEkstensive-ring i ådaleTiltag…Tiltag…

6DPWLGLJ RSI\OGHOVH DI PnOVWQLQJHU

I relation til omkostningseffektivitetsanalysen er det også væsentligt, atder kan være flere målsætninger opstillet for samme indsatsområde. Eteksempel kan være et indsatsområde, hvor en sø er sammenhængendemed et vandløb, som løber ud i en fjord, som skitseret i figur 2.1. Der vilvære målsætninger for alle tre recipienter (sø, vandløb og fjord), ligesomhver recipient har et opland. Samtidigt vil det være således, at et tiltagiværksat i oplandet til søen vil have effekt i alle tre recipienter – om endmed meget beskeden virkning nedstrøms vådområdet. Et tiltag iværksatnedstrøms vådområdet har effekt både i vandløbet og fjorden, medens ettiltag iværksat i oplandet til fjorden, kun har effekt for fjorden.Da omkostningerne tillige vil variere afhængigt af, hvor tiltagene im-plementeres, er det således en ganske kompleks opgave, at fastlægge enindsatsplan, hvor målsætningerne for alle tre realiseres samtidigt med atomkostningerne minimeres. For at håndtere denne problemstilling kvan-titativt, er det således også nødvendigt at modellere, hvorledes miljøtil-standen er indbyrdes sammenhængende for de forskellige recipienter iindsatsområdet.

Opland til søSø

VådområdeMålsætning

FjordMålsætningVandløb

Opland til vandløb

Opland til fjord

Målsætning

Avt��Ã!

Skitse over mulige sammenhænge i et indsatsområde; i praksis vil oplandet tilsøerne ofte være sammenfaldende med oplandet til fjorde og indre farvande

5HIHUHQFHU

Agwaplan: www.agwaplan.dk/agwaplan.htmHansen, J. 2006: Landbrugets produktion og arealanvendelse set på bag-grund af reformen af EU’s landbrugsreform. Notat til Fødevareministe-riet. Fødevareøkonomiske Institut, KVL.Jacobsen, B.H.; Abildtrup, J., Andersen, M., Christensen, T.; Hasler, B.,Hussain, Z.B.; Huusom, H.; Jensen, J.D.; Schou, J.S. og Ørum, J.E. 2004:Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmil-jøet – Forarbejde til vandmiljøplan III. Rapport nr. 167. Fødevareøkono-misk Institut.Jacobsen, B.H., Abildtrup, J., Andersen, M., Christensen, T., Hasler, B.,Hussain, Z.B., Huusom, H., Jensen, J.D., Schou, J.S. & Ørum, J.E. 2004:Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmil-jøet - Forarbejde til Vandmiljøplan III. Rapport nr. 167 fra Fødevareøko-nomisk Institut, København 2004.Kronvang, B. & Rubæk, G.H. 2005: Kvantificering af dyrkningsbidragetaf fosfor til vandløb og søer. I: Poulsen, H.D. & Rubæk, G.H. (red.). Fos-for i dansk landbrug. Omsætning, tab og virkemidler mod tab. DJF rap-port - Husdyrbrug 68, 132-145. Schou, J.S. & J. Abildtrup. 2005. Jordren-tetab ved arealekstensivering i landbruget. Principper og resultater. Fag-lig rapport nr. 542 fra DMU.Schou, J.S., Gyldenkærne, S. & Bak, J.B. 2004: Samfundsøkonomiskeanalyser af ammoniakbufferzoner. Udredning for Skov- ogNaturstyrelsen. Faglig rapport fra DMU, nr. 502.

$QDO\VH DI GH HQNHOWH YLUNHPLGOHU

2POJQLQJ DI PDONHNYJVEUXJ PHG XQGHU '( KDWLO �NRORJLVN SURGXNWLRQ

Sikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

På økologiske brug anvendes ikke handelsgødning, hvilket er en af årsa-gerne til, at der kan beregnes et mindre bedriftsoverskud af kvælstof.Der er ikke gennemført beregninger over P-balancen.$QYHQGHOVH

Malkekvægsbrug med under 1,4 DE ha-1(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

I forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III blev der udarbejdeten analyse af forventede konsekvenser af omlægning til økologisk mæl-keproduktion, primært baseret på repræsentative regnskabsdata for år1999 (Kristensen et al., 2004). Siden er repræsentative regnskaber for år2002 og gødningsregnskab for 2003 blevet bearbejdet, og det er muligt atlave en opdateret beregning (Kristensen et al., 2006).Forskellen i bedrifts N-overskud mellem konventionel mælkeproduktionpå brug med under 1.4 DE ha-1og økologisk mælkeproduktion er blevetindsnævret fra 49 kg N/ha ved opgørelsen baseret på 1999-data til 19-34kg N ha-1ved brug af data fra 2002-03. Den mindre forskel forklares pri-mært med lavere forbrug af handelsgødning hos konventionelle mælke-producenter og højere andel af sædskiftet med fikserende afgrøder hosøkologiske mælkeproducenter. Fratrækkes beregnede luftformige tab ogændringer i jord-N fra bedrifts N-overskuddet estimeres der en redukti-on i N-udvaskningen på mellem 32 og 41 kg N ha-1ved ændring af kon-ventionel mælkeproduktion på brug med under 1,4 DE ha-1til økologiskmælkeproduktion.Ved beregning af N-udvaskningen fra konventionel og økologisk mæl-keproduktion ved under 1,4 DE ha-1med modellen N-LES beregnes kunen forskel i N-udvaskningen på 6 kg N ha-1. Det er dog sandsynligt, at N-LES ikke godt nok kan beskrive den betydelige reduktion i N-udvask-ningen, der opnås ved at reducere N-gødskningen af afgræsningsmarker(Wachendorf et al., 2004).Reduktionen i N-udvaskningen ved omlægning af malkekvægsbrugmed under 1,4 DE ha-1til økologisk produktion vil derfor med stor sand-synlighed ligge mellem 6 og 41 kg N ha-1.Ved omlægning til økologisk brug elimineres eventuelle fosfortilførslerfra handelsgødning, og såfremt dette handelsgødning ikke erstattes afandre P kilder (såsom gylle importeret fra andre ejendomme), vil fosfor-tilførslen til jorden reduceres. I nogle tilfælde vil der kunne opstå en ne-gativ P balance på ejendommen og dens tilhørende areal. Dette vil pri-

mært finde sted, hvis ejendommen også eksporterer P via salgsafgrøder.Såfremt virkemidlet resulterer i et P underskud i et område, der er egnettil virkemidlet0nOUHWWHW XQGHUJ�GVNQLQJ PHG 3vil der være en P effektsom beskrevet for dette virkemiddel.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Det vurderes, at der kan regnes med at der findes ca. 200.000 ha på kon-ventionelle kvægbedrifter med mellem 1,0 – 1,5 DE pr. ha. Omlægningheraf vil svare til mere end en fordobling af det økologiske areal (Jacob-sen et al., 2005). Intensiteten på den gennemsnitlige økologiske mælke-bedrift er 1,3 DE pr. ha.Det økologiske areal på mælkebedrifter har været svagt faldende de se-neste to år bl.a. som følge af faldende priser, forårsaget af en betragteligoverproduktion af økologisk mælk. I en årrække er kun cirka halvdelenaf den økologiske mælk blev solgt som økologisk. Det øgede salg af øko-logisk mælk i Tyskland i 2006 kombineret med en mindre stigning i detdanske forbrug betyder at ca. 70% af det økologiske mælk i dag sælgessom økologisk.Der kan være behov for et yderligere incitament til producenterne for atomlægge produktionen til økologisk drift, idet det miljøbetingede til-skud ikke i sig selv synes at give en stigning i omlægning til økologisklandbrug. For at afspejle dette er det valgt at reducere potentialet fra200.000 ha til 40.000 ha, baseret på prognosen for 2007 der angiver enstigning i det økologiske areal på malkekvægsbedrifter med ca. 3.500 ha.7LGVKRULVRQW

Omlægning til økologi kan relativt hurtigt besluttes, men afhænger afmarkedet for økologisk mælk.Omlægning forårsager en ændring i handelsgødningstilførslen samtformodentlig en øget binding af organisk N i jordpuljen. Begge effekterkan forventes at give udslag på udvaskningen indenfor en forholdsviskort tidshorisont efter at omlægningen har fundet sted.UhiryÃ"Afledte miljøeffekterReduceret N-udvaskning medfører reduceretlattergasemission. Desuden beregnes en øgetkulstoflagring i jorden ved omlægning til økologiskproduktionReduceret tildeling af N gødning medfører reduce-ret ammoniakemissionPesticidanvendelsen bortfalderØget andel permanente græsningsmarker ogmindre intensivt dyrkede omdriftsarealer kan på-virke biodiversitet positivtIngenIngen

Effekter på emission af klimagasser

Effekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkte

Effekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for arealer med lav retention i marine oplande; Afhænger afdriftsform; Vanskelig at målrette; Enkelt at kontrollere.

�NRQRPLVN YXUGHULQJ

En sammenligning af indtjeningen i konventionel og økologisk malke-produktion viser, at jordrenten for økologiske mælkeproducenter i 2004var lidt højere end sammenlignelige konventionelle producenter. Årsa-gen er primært det højere mælkesalg hvor den højere mælkepris (+ 40øre) mere end opvejer det lavere mælkeudbytte der omfatter 1.000 EKmælk pr. årsko. Det samlede alm. tilskud er det samme på de to bedrifts-typer, dog således at den økologiske producent får mere tilskud til plan-teproduktionen, mens den konventionelle får højere tilskud til husdyr-produktionen. Dertil kommer tilskud til økologisk produktion der udgør77.000 kr. eller 660 kr. pr. ha. i 2004. Halvdelen af tilskuddet finansieresaf EU, og det indgår derfor kun med 50 % i den velfærdsøkonomiskekalkule.For nye producenter regnes med et miljøbetinget tilskud på 870 kr. pr.ha, men dette vil dog nok blive reduceret til 750 kr. pr. ha i 2007 og 2008.Der er i perioden frem til 2007 ikke givet støtte til malkekvægsbedrifter iomlægningsperioden, men det vil der være mulighed for i 2007-2009.Tilskuddet udgør 2.400 kr. pr. ha og det vil blive udbetalt over 5 år. Dettetilskud skal altså indregnes når de offentlige udgifter ved ordningen op-gøres.N-grænsen udgør 140 kg N pr. ha og der må ikke tilføres pesticider.Merprisen synes med den nuværende efterspørgsel at ligge stort set fast.Samlet viser analysen af indtjeningen for økologisk mælkeproduktionfølgende:UhiryÃ"!Jordrente (økologisk og konventionel) kr. pr. ha for 2004BudgetøkonomiskKonventionelØkologiForskel-8441.1271.971Velfærdsøkonomisk2.2414.1121.871

Kilde: FOI (2004) og egne beregninger

Der er i dag således både en budget- og en velfærdsøkonomisk gevinstved at skifte fra konventionel til økologisk drift såfremt de tidligeremælkepriser fastholdes. Sammenligningen er foretaget med sammenlig-nelige konventionelle bedrifter. Det vurderes, at den nye EU-reform hargjort den økologiske produktion mere rentabel, da der i dag udbetalesenkeltbetalingsstøtte til græsarealer, som er fremherskende på økologiskbrug.Når de angivne omkostninger her er lavere end tidligere analyser (Jacob-sen et al., 2004) skyldes det, at der i VMPIII blev regnet på de budget-økonomiske omkostninger i form af udbetalt støtte, og at der derudoverblev indregnet et incitamentstillæg.Den velfærdsøkonomiske jordrente er så meget højere end den budget-økonomiske bl.a. på grund af nettoafgiftsfaktoren, idet der overvejendemultipliceres med 1,25 for indtægter, men kun 1,17 for udgifter. Et andetelement er den høje budgetøkonomiske realrente på 6%, der ligger langt

over den faktiske realrente, hvorfor den budgetøkonomiske jordrente ernegativ.Såfremt pristillægget for økologisk mælk bortfalder, vil det reducere denvelfærdsøkonomiske jordrente med ca. 3.000 kr.5HIHUHQFHU

FOI, 2005: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2004. Serie Ø. Føde-vareøkonomisk Institut.Kristensen, I.S., Kristensen, T., & Nielsen, A.H. 2004: Omlægning til øko-logisk mælkeproduktion - konsekvenser for kvælstofomsætning, -udnyttelse og -tab. I: Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i mar-ken og effekt på kvælstoftab. Forberedelse af Vandmiljøplan III. Dan-marks JordbrugsForskning. DJF Rapport Markbrug 103, 154-174.Kristensen, I.S., Kristensen, T. & Kristensen, I.T. 2006: Omlægning tiløkologisk mælkeproduktion - konsekvenser for kvælstoftab. Interntnotat DJF.Jacobsen, B.H.; Madsen, N. & Ørum, J.E. 2005: Organic farming at thefarm level - scenarios for the future development. Rapport nr. 178. Føde-vareøkonomisk Institut.Wachendorf, M., Büchter, M., Trott, H. & Taube, F. 2004: Performanceand environmental effects of forage production on sandy soils. II. Impactof defoliation system and nitrogen input on nitrate leaching losses. Grassand Forage Science, 59, 56-68.

$PPRQLDN L VWHGHW IRU QLWUDWJ�GQLQJ

Sikkerhed: ***,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Tiltaget består i at vælge en handelsgødning, der reducerer risikoen forkvælstofudvaskning i foråret, idet der i perioden fra gødnings-udbringning til afgrøden er etableret og optager kvælstof kan ske ud-vaskning i forbindelse med store nedbørshændelser. Stor forårsudvask-ning forekommer ca. hvert 8. år, men effekterne er beregnet som årligtgennemsnit. Udbyttet forventes øget med ca. 1,6 hkg/ha (Petersen,2004).$QYHQGHOVH

Tiltaget vurderes at kunne implementeres på højst 120.000 ha vårbyg ogkartofler på sandjord, hvor der ikke anvendes husdyrgødning.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Anvendes flydende ammoniak i stedet for kalkammon-salpeter vurderesdet, at afgrødernes N-udnyttelse i gennemsnit kan øges med 3-4 kgN/ha, mens reduktionen i N-udvaskningen skønnes at variere fra 6 kgN/ha i vårbyg til 8 kg N/ha i kartofler.Der forventes ingen effekt af betydning på P emission.

3RWHQWLHOW RPIDQJ

Højst 100.000 ha vårbyg og 20.000 ha kartofler på sandjord, hvor der ikkeanvendes husdyrgødning. Det er nødvendigt at kunne samle et tilstræk-keligt stort areal i et lokalområde for at kunne få en fornuftig forrentningog afskrivning af specialudstyret til håndtering af ammoniak. Ved fal-dende lokalt arealgrundlag vil omkostningerne stige kraftigt.7LGVKRULVRQW

Kan implementeres med forholdsvis kort varsel, idet der dog krævessærligt udstyr og tilladelser til håndtering af ammoniak. Emissionsre-duktionen vil opnås så snart der opstår stor forårsnedbør.UhiryÃ""Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndetReduceret N-udvaskning reducerer lattergasemis-sionenBåde ammoniak og urea skal nedfældes omhyg-geligt for at undgå øget ammoniakfordampningIngenIngenIngenIngen

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for arealer med lav retention i marine oplande; Afhænger afdriftsform; Vanskelig at målrette; Enkelt at kontrollere�NRQRPLVN YXUGHULQJ

For virkemidlet flydende ammoniak i stedet for kalkammonsalpeter ivårbyg er beregnet en budgetøkonomisk og velfærdsøkonomisk jordren-teændring under antagelse af, at priserne på de to gødningsarter er ens.Prisen på gødning antages at være 5 kr/kg N, mens merudbyttet forven-tes at have en budgetøkonomisk værdi af 80 kr/hkg. Dette medfører enbudgetøkonomisk jordrenteændring på 128 kr/ha og velfærdsøkono-misk jordrenteændring på 160 kr/ha. Det skal bemærkes, at der er taleom konservative skøn, når prisen på flydende ammoniak såvel som kalk-ammonsalpeter sættes til 5 kr/kg N. Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning(2005) var priserne i 2004 på kalkammonsalpeter og flydende ammoniakinklusiv nedfældning henholdsvis 5,25 kr/kg N og 4,82 kr/kg N. Ned-fældningen af ammoniak udgør en meromkostning på 1 kr pr kg N ogprisen for ammoniak leveret ved gården er således 3,82 kr/kg N. Prisenpå nedfældning vil dog ved lavt arealgrundlag være større.Der er endvidere foretaget en følsomhedsberegning for ændringer i pri-sen af nedfældet ammoniak. I følsomhedsberegningerne blev det anta-get, at behovet for kvælstoftilførsel er 120 kg N/ha. Figuren illustrerer deberegnede jordrenteændringers følsomhed overfor ændringer i prisen påN i flydende ammoniak. ”Break-even” ligger ved en pris på cirka 6,10kr/Kg N.

400Samlet jordrenteændring350300250200150100500-50 33,544,555,566,5Pris på nedfældet ammoniak kr/kgN

Avt��Ã"

Jordrenteændringens følsomhed over for prisen på nedfældet ammoniak.Budgetøkonomisk jordrenteændring (sort linje) og velfærdsøkonomisk jordrenteændring(rød linje).

5HIHUHQFHU

Petersen, J. 2004. Ammoniak/Ammonium i stedet for nitratgødning. I:Jørgensen, U. (red.). Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i mar-ken og for reduktion af kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse medforberedelsen af Vandmiljøplan III. DJF rapport - Markbrug 103, 41-45.

(IWHUDIJU�GHU QXYUHQGH SUDNVLV

Sikkerhed: ***,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Efterafgrøder dyrkes i tidsrummet mellem to hovedafgrøder. Oftest ertale om udlæg af rajgræs i vårsæd (Hansen, 2004).$QYHQGHOVH

Kan foreløbigt kun anvendes før vårafgrøder. Størst effekt på husdyr-brug på sandjord i nedbørsrige egne (Berntsen et al., 2005).(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Veletablerede ikke kvælstof-fikserende efterafgrøder dyrket efter almin-delige landbrugsafgrøder vurderes at kunne reducere udvaskningenmed ca. 25 kg N/ha (12 kg N/ha på nedbørsfattig lerjord – 37 kg N/hapå nedbørsrig sandjord). På arealer med store mængder plantetilgænge-ligt N i jorden om efteråret kan den udvaskningsreducerende effekt blivestørre. I VMPIII regnes med en effekt på 37 kg N/ha (18-55 kg N/ha) påbrug der udbringer over 0,8 DE/ha husdyrgødning.Efterafgrøder flytter N fra udvaskning over i jordpuljen, hvorfra det lø-bende mineraliseres. Derfor er en langsigtet opretholdelse af emissions-reduktionen betinget af, at der (i lighed med de nuværende lovpligtigeefterafgrøder) indregnes en stigende eftervirkning i gødningsregnskabet(Berntsen et al., 2005).Der findes ikke data for virkemidlets effekt på P-emission. På arealermed risiko for erosion kan der forventes en positiv effekt på P (0.06-0.2542

kg P/ha) såfremt efterafgrøde erstatter en vintersædsafgrøde. Når efte-rafgrøden erstatter en stubmark forventes ingen betydende P effekt i etområde med risiko for erosion. Ligeledes forventes der ingen betydendeeffekt i områder der ikke er i risiko for erosion.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Blicher-Mathiesen & Grant (2003) beregnede et potentielt ledigt efterårs-areal til efterafgrøder på 763.000 ha. Heraf forventes ca. 242.000 ha at bli-ve udnyttet til de lovpligtige VMP III efterafgrøder, når disse er fuldtimplementeret fra år 2010 (Grant & Blicher-Mathiesen, 2004). Der er så-ledes ca. 500.000 ha yderligere areal, hvorpå efterafgrøder potentielt kanindfases. Det vurderes at ca. halvdelen, 250.000 ha, reelt kan udnyttes tilefterafgrøder under hensyntagen til sædskifter, vejrlig etc.Yderligere anvendelse af efterafgrøder, udover ovennævnte omfang, vilkræve omlægning fra vintersæd til vårsæd, eller at der udvikles et sy-stem for etablering af efterafgrøder i vintersæd, således som det under-søges i igangværende projekter.7LGVKRULVRQW

Tiltaget kan implementeres med kort varsel og emissionsreduktionenopnås med det sammeUhiryÃ"#Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserReduceret N-udvaskning reducerer lattergasemissi-onen. Efterafgrøder bidrager til lagring af kulstof ijorden og kan således modvirke faldet i kulstof påplanteavlsjorder, hvor halmen udnyttes til energi,eller på husdyrbrug, hvor fiberfraktionen afbrændes.IngenI nogle tilfælde nedsprøjtes efterafgrøder på lerjordMuligvisIngenIngen

Effekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrol på markniveau�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Det vurderes, at efterafgrøder etableret som udlæg (sildig rajgræs, 10 kgpr. ha) typisk ikke medfører et udbyttefald i hovedafgrøden (Jacobsen etal., 2004). Såningen sker ved brug af en (gødningsspreder) (125 kr. pr.ha). I praksis foretages såningen nogle gange sammen med hovedafgrø-den ved anvendelse af separat såkasse for at reducere omkostningerne,men dette er ikke indregnet her. Udover dette indregnes omkostningertil udsæd, der udgør 190 kr. pr. ha. (10 x 19 kg/ha)På lerjord vil der kunne være en begrænset negativ udbytteeffekt, ogsådet efterfølgende år, mens der på sandjord kan være et merudbytte på 1-2 hkg pr. ha som følge af, at der er mere kvælstof til rådighed året efter.Denne effekt må dog forventes modvirket af indregning af en eftervirk-ning af efterafgrøderne i N-normerne. Der er derfor ikke indregnet no-gen udbytteeffekt her. Samlet betyder dette, at de budgetøkonomiskenettoomkostninger udgør 315 kr. pr. ha. for begge jordtyper, hvor derikke aktivt skal etableres efterafgrøder. For efterafgrøder, der etableres43

efter hovedafgrøden, antages det, at der sker en egentlig såning, hvorvedomkostningerne øges med 100 kr. pr. ha til 415 kr. pr. ha. Hvis efteraf-grøder som udlæg og efterafgrøde efter hovedafgrøde etableres i areal-forholdet 6:1, bliver de gennemsnitlige omkostninger 330 kr. pr. ha. Det-te er højere end antaget under VMPIII hvor omkostningerne var anslåettil 250 kr. pr. ha (Jacobsen et al., 2004).Indtægtstab ved eventuel omlægning fra vintersæd til vårsæd er ikke in-kluderet. Det vurderes at der vil være stigende omkostninger ved øgetomfang af efterafgrøder (jf. Abildtrup et al., 2004). I disse analyser bety-der et skift i omfanget af efterafgrøder fra 10% til 50% cirka en fordob-ling i omkostningerne pr. ha svarende til samlede omkostninger på ca.660 kr. pr. ha.Samlet fås således et interval for de budgetøkonomiske omkostninger på330 til 660 kr/ha.Det kan anføres, at forskellen mellem indtjeningen i vinterhvede ogmaltbyg på lerjord er minimal. Ifølge budgetkalkulerne er forskellenmellem alm. vårbyg (foder) og hvede (efter korn) på lerjord ca. 700 kr.pr. ha i 2005, mens forskellen er mindre på sandjord. Ifølge kalkulerne erdækningsbidrag II negativt for en række afgrøder på sandjord. Der kanopnås en positiv udbytteeffekt af efterafgrøder, der dog kun opnås vedkorrekt timing af udsåning, nedmuldning m.m. Der kan i andre tilfældevære en negativ effekt på hovedafgrøden, men det vurderes at det ikkeer tilfældet med de sildige sorter af rajgræs.Nettoafgiftsfaktoren er sat til 1,17 for både udgifter til såsæd og maskin-stationsydelser så er de velfærdsøkonomisk omkostninger 386-772 kr. pr.ha.5HIHUHQFHU

Abildtrup, J., Ørum, J.E., Jensen, J.D. & Jacobsen, B.H. 2004: Økonomiskeanalyser af virkemidler til reduktion af næringsstofbelastningen til Ring-købing Fjord. Working Paper nr. 04/2004 , Fødevareøkonomisk Institut.Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, U., Østergård, H.S.& Grant, R. 2005: Eftervirkning af efterafgrøder. Notat til N-norm-udvalget.Blicher-Mathiesen, G. & Grant, R. 2003: Faglig vurdering af VMP III sce-narier. Notat fra DMU, Afd. for Ferskvandsøkologi.Grant, R. & Blicher-Mathiesen, G., 2004: VMP III aftalen. Vurdering afvirkemidlers effekt på kvælstofoverskuddet i dansk landbrug, nitratud-vaskningen og vandløbenes kvælstoftransport. DMU, Afd. for Fersk-vandsøkologi.Hansen, E.M. 2004: Efterafgrøder under nuværende praksis. I: Jørgensen,U. (red.). Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og forreduktion af kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med forberedel-sen af Vandmiljøplan III. DJF rapport - Markbrug 103, 93-102.Jacobsen, B.H., Abildtrup, J., Andersen, M., Christensen, T., Hasler, B.,Hussain, Z.B., Huusom, H., Jensen, J.D., Schou, J.S. & Ørum, J.E. 2004:

Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmil-jøet – Forarbejde til vandmiljøplan III. Rapport nr. 167. Fødevareøkono-misk Institut.

2SWLPHUHW HIIHNW DI HIWHUDIJU�GHU

Sikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Forsøg med efterafgrøder viser, at det er muligt at opnå en øget effektved at: 1. Ændre og udvide artsvalget af efterafgrøder, især for at øgeudbredelsen af efterafgrøder med dyb rodvækst. 2. Ændre på regler omnedmuldningstid, især senere nedmuldning på sandjord. 3. Sikre mereoptimal placering af efterafgrøder i sædskiftet og på bedriftstyper (Tho-rup-Kristensen, 2004).$QYHQGHOVH

Kan i princippet erstatte alle nuværende efterafgrøder. Størst effekt vedhøj husdyrbelægning. Afgrøder med dybe rødder er mest relevant på ler,mens sen nedmuldning er relevant på sandjord.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Vurderingen af den samlede kvantitative virkning af disse ændringer erusikker. Den\GHUOLJHUHudvaskningsreduktion i forhold til nuværende ef-terafgrødepraksis vurderes for efterafgrøder med dyb rodvækst til 10-40kg N/ha, virkningen af senere nedmuldningstid til yderligere 10 kgN/ha (0-20 kg N/ha), og virkningen af at placere dyrkningen af efteraf-grøder mere optimalt i sædskiftet og på bedriftstyper vurderes til yderli-gere 20 kg N/ha (10-100 kg N/ha) (sidstnævnte mulighed er dels udnyt-tet i forbindelse med VMPIIIs øgede krav til efterafgrøder, dels beskrevetsom tiltag 9 med efterafgrøder 2 år efter græsmarker). Det vil i en del til-fælde være muligt at implementer en af forbedringerne og kun i sjældnetilfælde alle 3. Skønsmæssigt anslås det samlede interval for tiltaget til20-95 kg N/ha, men da nogle af effekterne er udnyttet eller er beskrevet iandre tiltag, regnes videre med en effekt på 20 kg N/ha.Efterafgrøder flytter N fra udvaskning over i jordpuljen, hvorfra det lø-bende mineraliseres. Derfor er en langsigtet opretholdelse af emissions-reduktionen betinget af, at der (i lighed med de nuværende lovpligtigeefterafgrøder) indregnes en stigende eftervirkning i gødningsregnskabet.Da der alene er tale om justeringer i artsvalg, placering i sædskifte ognedmuldningstid, forventes ikke nævneværdig effekt på P-emissionen iforhold til almindelig praksis med efterafgrøder.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Op imod 250.000 ha, idet det vil være relevant at implementere efteraf-grøder med dyb rodvækst på lerjorder, senere nedmuldning på sandjor-der og optimeret placering på en ukendt fraktion af arealet. Den optime-rede placering på bedriftstyper og i sædskifter kan ydermere kræve om-lægning af afgrødevalg (vintersæd – vårsæd), og er således vanskelig atkvantificere.

7LGVKRULVRQW

Det vil tage nogle år at indarbejde viden og erfaring om nye efterafgrø-detyper og sædskifter. Emissionsreduktionen vil opnås umiddelbart ef-ter iværksættelseUhiryÃ"$Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasser Reduceret N-udvaskning reducerer lattergasemissio-nen. Efterafgrøder bidrager til lagring af kulstof ijorden og kan således modvirke faldet i kulstof påplanteavlsjorder, hvor halmen udnyttes til energi, ellerpå husdyrbrug, hvor fiberfraktionen afbrændes.Effekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndetIngenI nogle tilfælde nedsprøjtes efterafgrøder på lerjordUkendtIngenIngen

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrol på markniveau; Vanskelig at adskillefra almindelige efterafgrøder.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Der er ikke knyttet direkte øgede omkostninger til tiltaget, men det vilkræve lidt øget planlægning og indlæring. Ændringer og bindinger påsædskiftet kan dog give en vis omkostning.Virkemidlet kan introduceres i miljøplaner på den enkelte bedrift, mener svært at kontrollere.5HIHUHQFHU

Thorup-Kristensen, K. 2004. Forslag til øget kvælstofeffekt af efterafgrø-der ved optimeret artsvalg, management og placering. I: Muligheder forforbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab.Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III.DJF rapport - Markbrug 103., 103-113.

D .UDY RP DW DO J�GQLQJ LQGDUEHMGHV HOOHU QHGIOGHV LMRUGHQ L IRUELQGHOVH PHG J�GQLQJVXGEULQJQLQJ L SHULRGHQ PHOOHP K�VW RJ DSULO

Sikkerhed: *,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Fosfortab via afstrømning i makroporer til dræn sker ved stor nedbørsin-tensitet på fugtig jord, der har en struktur, som befordrer makropo-reflow. Overfladeudbragt gødning kan når nedbørsforholdene er til detudvaskes fra jordoverfladen via makroporer til dræn inden det opnårkontakt med og bliver bundet til jorden. Ved at indarbejde gødningen ijorden sikres tæt kontakt mellem jord og gødning og gødnings P vil hur-tigere og lettere blive tilbageholdt i jorden. Vejrlig, der betinger vandaf-strømning via makroporer til dræn finder overvejende sted i vinterhalv-året. Såfremt drænrør er ført helt ud til vandløbssystemet (hvilket al-mindeligvis er tilfældet) er der ingen retention.

$QYHQGHOVH

I risikoområder for P nedvaskning via makroporer til dræn. Anvendelseaf virkemidlet i praksis forudsætter at risikoområderne kan udpeges.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Effekten skønnes at være ret sikker, men størrelsen af effekten er stort setukendt. Et forsigtigt skøn vil være at P-tabet via nedvaskning fra et risi-koareal vil kunne reduceres med 10-25%, såfremt adfærden på marken i”før” situationen var risikobetonet. I VMPIII rapporten (Kronvang ogRubæk, 2005) blev det tabet fra arealer med høj risiko for P tab via drænanslået til at have en størrelsesorden på 100-500 g/ha. Effekten af virke-midlet anslås til 0,01-0.125 kg P/ha.Nedfældning af husdyrgødning udbragt om efteråret og tidligt forår viloftest reducere ammoniakfordampningen og dermed øge N-gødsk-ningen, og N–udvaskningen kan øges med 0-6 Kg N/ha (Birkmose,2004).3RWHQWLHOW RPIDQJ

I VMPIII rapporten blev arealet af drænede risikojorde anslået til at være10-15 % af de dyrkede drænede minerogene jorde og drænede dyrkedeminerogene jorde udgjorde 1.274.000 ha, dvs. 127.000 til 191.000 ha.7LGVKRULVRQW

Kort (1-2 år)UhiryÃ"%Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndetNedfældning af gylle giver en svag stigning ilattergasemissionenDer kan forventes reduktion af ammoniak emis-sionen på 0-20 %.IngenIngenIngenIngen

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipient;Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveau.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Dette virkemiddel vil betyde, at afgrøder som tidligere tildeltes overfla-deudbragt gødning i perioden mellem høst og 1. april enten (1) ikke kangødes i denne periode eller (2) gødningen skal nedfældes direkte. I prak-sis vil det betyde at gødning til afgrøder som græs, frøgræs og raps skalnedfældes. For andre typer gødning antages at tildelingen kan ske somhidtil om foråret.Det potentielle areal er 10-15 % af det minerogene areal svarende til 120-190.000 ha fortrinsvis beliggende på lerjord og dermed bedrifter udenstore arealer med græs. Det vurderes at der i dag sjældent tildeles hus-dyrgødning til raps og frøgræs i efteråret grundet den lavere udnyttel-sesgrad. For græs antages det, at ca. 5% eller ca. 20.000 ha beliggende i deminerogene områder tildeles husdyrgødning . Samlet vil tiltaget såledespåvirke driften på 20.000 ha, hvor der i dag tildeles husdyrgødning omefteråret. Da udnyttelsen af husdyrgødningen om foråret er 5-15% højere47

vil gevinsten kunne være 2-3 kr. pr. tons gylle, mens meromkostningenved nedfældning udgør ca. 4-6 kr. pr. tons gylle. Der er således en mer-udgift på 2-3 kr. pr. tons gylle svarende til et driftsøkonomiske tab på ca.50-150 kr. pr. ha ved en tildeling på 25 tons gylle pr. ha. Opgjort i vel-færdsøkonomiske priser svarer det til 60-175 kr/ha.Det antages at såning og gødningstildeling på de resterende arealer kanforegå som i dag. Såfremt dette ikke er tilfældet vil omkostningerne sti-ge.5HIHUHQFHU

Birkmose, T. 2004. Nedfældning af gylle. I: Muligheder for forbedretkvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab. Faglig ud-redning i forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III. DJF rap-port - Markbrug 103, 55-60.Kronvang, B. & Rubæk, G.H., 2005. Kvantificering af dyrkningsbidragetaf fosfor til vandløb og søer. I: Poulsen, H.D. & Rubæk, G.H. (red.). Fos-for i dansk landbrug. Omsætning, tab og virkemidler mod tab. DJF rap-port - Husdyrbrug 68, 132-145.http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djf-pdf/djfhu68.pdf

E )RUEXG PRG J�GVNQLQJ RJ MRUGEHDUEHMGQLQJ L SHULRGHQ IUD K�VW WLO DSULO

Sikkerhed: *,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Fosfortab via afstrømning i makroporer til dræn sker på fugtig jord, derhar en struktur, som befordrer makroporeflow, når nedbørsintensitetener stor. P tab af denne type sker derfor primært om efteråret, vinteren ogdet tidlige forår. Gødning udbragt forud for og i denne periode udgørderfor en forøget risiko. Mekanisk påvirkning af jorden såsom jordbear-bejdning kan ”mobilisere” partikelbundet fosfor og øge tabet af kolloid-bundet/partikulært fosfor via makroporer til drænene. Også det fosforsom er bundet i en afgrøde eller efterafgrøde kan mobiliseres, når denneompløjes eller nedsprøjtes. Jordbearbejdning og nedsprøjtning af en af-grøde i efteråret vinteren eller det tidlige forår medfører derfor også enforøget risiko. Marken forudsættes således at ligge som ugødet græs-mark eller stubmark eller med en undersået efterafgrøde vinteren over.Såfremt drænrørene er ført helt ud til vandløbssystemet, hvilket oftest ertilfældet, er der ingen nævneværdig retention af P.$QYHQGHOVH

I risikoområder for P nedvaskning via makroporer til dræn. Anvendelseaf virkemidlet i praksis forudsætter at risikoområderne kan udpeges.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Effekten skønnes at være ret sikker, men størrelsen af effekten er dårligbelyst. Et forsigtigt skøn vil være at P-tabet via nedvaskning fra et risiko-areal vil kunne reduceres med op til 25-50%, såfremt adfærden på mar-ken i ”før” situationen var risikobetonet. I VMPIII rapporten (Kronvangog Rubæk, 2005) blev det tabet fra arealer med høj risiko for P tab via

dræn anslået til at have en størrelsesorden på 100-500 g/ha. Effekten afvirkemidlet anslås til 0,025-0.25 kg P/ha.Udbringning af husdyrgødning i begrænsede mængder på raps og græsi efteråret skønnes ikke at øge N-udvaskningen væsentligt i forhold tiludbringning om foråret. Derimod vil udsættelse af jordbearbejdning fraefterår til forår vil mindske nitratudvaskningen med 10-25 kg N/ha un-der forudsætning af, at spildkorn og ukrudt ikke bortsprøjtes (Hansen,2004).3RWHQWLHOW RPIDQJ

I VMPIII rapporten (Kronvang og Rubæk, 2005) blev arealet af drænederisikojorde anslået til at være 10-15 % af de dyrkede drænede mineroge-ne jorde og drænede dyrkede minerogene jorde udgjorde 1.274.000 ha.dvs. 127.000 til 191.000 ha. Der findes ikke statistik over jordbearbejd-ningstidspunktet.7LGVKRULVRQW

Kort (1-2 år)UhiryÃ"&Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndetNogenNogenReduceret anvendelse i vårsæd ift. VintersædKan forbedre fødemuligheder for visse dele affaunaen gennem vinterperioden.

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipient;Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveau.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Efterårspløjning erstattes af sen forårspløjning på de udpegede risiko-arealer. Det forventes at såtidspunkt for vårsædsafgrøder kan overhol-des. Såfremt det ikke er muligt så øges omkostningerne.For planteavlere på lerjord vil ændringen svare til det der følger af etøget omfang af efterafgrøder, nemlig skift til flere vårafgrøder inkl.vårpløjning. Det vurderes at hovedparten af de angivne arealer findes pålerjord.For kvægbedrifter på sandjord vil det betyde at den hidtidige udbring-ning af husdyrgødning i efteråret ophører og at det skal enten lagres el-ler udbringes andre steder. Den del af risikoarealet der dyrkes med hve-de vil blive erstattet af vårbyg.Omkostningerne ved skift fra vinterafgrøder til vårafgrøder udgør ty-pisk 250-750 kr. pr. ha alt efter lokalitet og sædskifte. En nærmere angi-velse af arealer og bedriftstyper vil være nødvendig, for en mere sikkerbestemmelse af omkostningsniveauet.De velfærdsøkonomiske omkostninger vil være ovenstående beløb gan-ge nettoafgiftsfaktoren svarende til 300-880 kr. pr. ha.

5HIHUHQFHU

Hansen, E.M. 2004: Pløjetidspunkt. I: Jørgensen, U. (red.). Muligheder forforbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab.Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III.DJF rapport - Markbrug 103, 132-135.Kronvang, B. & Rubæk, G.H. 2005: Kvantificering af dyrkningsbidragetaf fosfor til vandløb og søer. I: Poulsen, H.D. & Rubæk, G.H. (red.). Fos-for i dansk landbrug. Omsætning, tab og virkemidler mod tab. DJF rap-port - Husdyrbrug 68, 132-145.http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djf-pdf/djfhu68.pdf

Foto: Nypløjet mark primo december; bemærk den udyrkede bræmme langs med vandløbet (Bundså)

5HGXFHUHW 1QRUP

Sikkerhed: ***,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Svarende til tiltaget gennemført i VMPII, hvor N-normerne til land-brugsafgrøder reduceredes til 90% af økonomisk optimalt kan foretagesen yderligere reduktion. Her regnes på yderligere 10%-points reduktiontil 80% af økonomisk optimalt.$QYHQGHOVH

Tiltaget kan påføres hele den del af landbrugsarealet, hvor der er engødningsnorm, dvs. ikke bælgsæd og brakarealer. Tildelingen til detøkologiske areal påvirkes heller ikke, da tildelingen kun er på ca. 50% afnormen. Endelig vil arealet med brødhvede ikke blive påvirket. Arealetudgør derfor ca. 2,2 mio. ha.

(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Det forventes, at tiltaget vil slå igennem alene på handelsgødningsfor-bruget. Tiltaget kan naturligvis også kombineres med afbrænding afhusdyrgødning, og i det tilfælde vil effekterne af de to tiltag kunne ad-deres.Ved reduceret N-tilførsel i handelsgødning er i forsøg i kornrige sædskif-ter fundet et fald i udvaskningen på mellem 25% på lerjord og 35% påsandjord af den reducerede mængde (Petersen & Djurhuus, 2004). Dettegælder omkring optimalt gødningsniveau, idet effekten falder svagt vedstigende reduktion. Det kan således være relevant at benytte en gennem-snitlig udvaskningsreduktion på 30% af tilførselsreduktionen for de før-ste 10% reduktion og 27% udvaskningsreduktion for en yderligere re-duktion til 80% af økonomisk optimal tilførsel (Petersen & Sørensen,2004).Idet den gennemsnitlige økonomisk optimale N-norm for landet er ca.155 kg N/ha (beregnet for arealer med N-norm), vil en yderligere 10%-point reduktion i normer svare til en reduktion i gødskningen på 15,5kg/ha og forårsage en reduktion i N-udvaskningen på ca. 4,2 kg N/ha(3,4-5,0 kg N/ha på ler og sand). I konkrete oplande kan den gennem-snitlige optimale N-norm afvige fra landsgennemsnittet.I praksis er N-normerne pt. reduceret med 14-15% som følge af den me-tode som anvendes til den årlige normberegning, men i takt med et for-ventet fald i landbrugsarealet forventes reduktionen at falde til de op-rindeligt besluttede 10%. Det skønnes, at tiltaget ikke vil påvirke P-tabeti et omfang af betydning, såfremt reduktionen i N tilførsel sker gennemjustering af handelsgødningsforbruget.7LGVKRULVRQW

Tiltaget kan iværksættes med kort varsel. Kvælstofudvaskningen redu-ceres hurtigt ved ændret forbrug af handelsgødskning.UhiryÃ"'Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerReduceret N-udvaskning reducerer lattergas-emissionen.Ved reduceret gødskning reduceres også am-moniakemissionen. Normalt antages ca. 2% afhandelsgødningen at tabes som ammoniak.IngenIngenIngenIngen

Effekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrol på markniveau.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Ved vurdering af en yderligere normreduktion på 10% er der således be-hov for en vurdering af det kort og langsigtede udbyttetab, samt kvali-tetsændring. DJF angiver at der i kornafgrøder forventes et kortsigtetudbyttefald på 1,5 hkg/ha (vårbyg) – 2,3 hkg/ha (vinterhvede) ved enyderligere 10% N-normreduktion. DJF forventer ikke noget langsigtetudbyttetab.51

Prisen på byg og hvede er sat til 80 kr. pr. hkg. Et tab på 120-184 kr. pr.ha kan omregnes til et samlet tab i indtjeningen på 340 mio. kr., hvorfratrækkes sparede gødningsomkostninger på 78 kr. pr. ha eller i alt 170mio. kr. I dette indgår ikke et eventuelt nettotab som følge af variation iundergødskningens omfang, men omvendt vil en optimering af sædskif-tet på den enkelte bedrift kunne reducere det økonomiske tab i forholdtil det angivne. I de vedlagte beregninger indgår ikke omkostninger for-bundet med afgrødernes eventuelle stigende krav til N over tid, idet det-te i givet fald vil blive indregnet i det økonomisk optimale N-niveau.Samlet er dette tab lidt lavere end tabet i VMPIII-rapporten (ex. kvalitet)på 192 mio. kr. (Jacobsen et al., 2004).En lavere N-norm giver et fald i proteinprocenten på 0,18-0,25 %-point.Det antages som nævnt, at den yderligere tildeling til brødhvede opret-holdes, hvorfor der ikke her er noget tab. Omkostninger som følge afkvalitetstabet omfattende en normreduktion på 10% er beskrevet i nota-tet fra FØI, DJF og Landscenteret (Jacobsen et al., 2004) blev af FOI op-gjort til 55-75 mio. kr. En yderligere normreduktion på 10% vil øge denmængde af eksporthvede og maltbyg der ikke længere kan opfylde kva-litetskravene. Det vurderes at tabet kan udgøre henholdsvis 10 mio. kr.for eksport hvede (1 kr. pr. hkg) og ca. 45 mio. kr. for maltbyg, idet endel må sælges som foderbyg. Tab i kvalitet til foderproduktionen erskønnet til 30 mio. kr.Grundet usikkerhed på omkostningen ved den reducerede kvalitet sæt-tes tabet til 100 mio. kr. årligt.Det samlede tab i udbytte og kvalitet er herefter 270 mio. kr. eller ca. 120kr. pr. ha, for de arealer der påvirkes.Proteintabet er lidt lavere end angivet i tidligere notat over normreduk-tion, hvor tabet var ca. 0,3% (Jacobsen et al.,2004). Et proteintab på 0,3%vil øge de årlige omkostninger med 15-20 mio. kr.UhiryÃ"(Udbyttetab ved en yderligere reduktion af normerne med 10% (hkg/ha)Udbytte/proteinKortsigtet tab (byg)Kortsigtet tab (hvede)Kortsigtet tab (Andre afgrøder)Langsigtet tab (alt)Kvalitetstab1,5 hkg / ha2,3 hkg/ha2,0 hkg/ha0 hkg/ha0,18-0,25%Tab pr. ha(kr. pr. ha)120184160045- 78120 (87-151) kr/ha

Hv�q�rÃx�iÃhsÃt�q�v�tÃÃ $$ÃxtÃIuhÃÃT��ÃÃKilde: Jacobsen et al. (2004)

ÃÃ

I velfærdsøkonomiske priser er omkostningen 140 (101-176) kr/ha.

5HIHUHQFHU

Jacobsen, B.H.; Jørgensen, V. & Knudsen, L. 2004: Udbytteændringer ogomkostninger ved en reduktion af kvælstofnormerne med 10 pct. ud fraforskellige analyser gennemført af Dansk Landbrugsrådgivning (Lands-centret|Planteavl), Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Fødevare-økonomisk Institut (FØI). Fælles notat af 14. september fra Fødevare-økonomisk Institut, Danmarks JordbrugsForskning og Landscenteret.Petersen, J. & Djurhuus, J. 2004: Sammenhæng mellem tilførsel, udvask-ning og optagelse af kvælstof i handelsgødede, kornrige sædskifter. DJF-rapport Markbrug nr. 102, 61 pp.Petersen, J. & Sørensen, P. 2004: Gødningsnormer, krav til udnyttelse afN i husdyrgødning og harmonikrav. I: Jørgensen, U. (red.). Mulighederfor forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstof-tab. Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen af VandmiljøplanIII. DJF rapport - Markbrug 103, 203-216.

)OHUH VOW IUHP IRU NRQWLQXHUW DIJUVQLQJ DINO�YHUJUV

Sikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Der er ofte et betydeligt N-overskud i afgræsningsmarker, som frem-kommer ved, at der modsat i slætmarken tilbageføres N via dyrenesgødningsafsætning under afgræsning. Desuden er udnyttelsen af N igødning afsat under afgræsning ringe. Hvor meget marken bruges tilslæt eller afgræsning vil således påvirke N-udvaskningen. Der er kunviden om effekten på N-udvaskning for kløvergræs og ikke for rentgræs.$QYHQGHOVH

Kvægbedrifter, der har afgræsning. Andelen heraf er faldende. Ophørmed afgræsning er dog dyrevelfærdsmæssigt diskutabelt og er ikke til-ladt på økologiske brug. Tiltaget vil være mest relevant på græsmarker iomdrift, som har højest N-norm, og dermed vanskeligere end vedvaren-de græsarealer kan omsætte husdyrgødning afsat ved græsning.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Afgræsningsstrategiens relative effekt på N-udvaskning og udbytte vedforskellige gødningsniveauer er angivet herunder (Trott et al., 2004). Af-græsning er sat til 100 ved hvert gødningsniveau. Absolut udvasknings-niveau er baseret på målte resultater i praksis (Kristensen et al., 2003).UhiryÃ" Afgræsningsstrategiens relative effekt på N-udvaskning og udbytte ved forskelligegødningsniveauerGødningsniveauStrategiRelativeudvaskning100906530RelativUdbytte100105115115Absolut udvaskningkg N/haLerN-normAfgræsning1 slæt og afgræsning2 slæt og afgræsningSlætgræs37Sand155

For rent slæt anslås effekten til 26-109 kg N/ha, og for 2 slæt til 13-54 kgN/ha.Effekt på P er dårligt belyst, men det vurderes, at der kan være en lillereduktion i P emissionen i visse områder, som følge af den mere jævnegødningsfordeling ved slæt end ved afgræsning.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Der findes ikke statistik over omfanget af græsning, men landskonsulen-ter i grovfoder vurderer, at ca. 20% af landets græsmarker afgræsses.7LGVKRULVRQW

Tiltaget kan iværksættes med kort varsel. Reduktionen i nitratudvask-ning opnås i løbet af få år.UhiryÃ"Afledte miljøeffekterReduceret N-udvaskning reducerer lattergas-emissionen.Øget ammoniak-emission, da emissionen iafgræsningsmarken er lille i forhold til tabene istald, lager og under udbringning.Ingen??IngenKonflikt med dyrevelfærd

Effekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissioner

Effekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettes(lokalisering af græsmarker) og kontrolleres visuelt.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Omkostningerne vil knytte sig til forskellen i foderproduktion og drifts-omkostningerne ved slæt i forhold til omkostningerne ved at have dyrpå græs. Ifølge budgetkalkuler vurderes slætproduktion, at give en mer-værdi på ca. 2.000 kr/ha i budgetøkonomiske priser og 2.340 kr/ha i vel-færdsøkonomiske priser sammenlignet med afgræsning.5HIHUHQFHU

Kristensen, K., Jørgensen, U. & Grant, R. 2003: Genberegning af model-len N-LES. Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II – slutevaluering. DMUog DJF. 12 sider.Trott, H., Wachendorf, M., Ingwersen, B. & Taube, F. 2004: Performanceand environmental effects of forage production on sandy soils. I. Impactof defoliation system and nitrogen input on performance and N balanceof Grassland. Grass and Forage Science 59, 41-55.

1HGVWWHOVH DI 1WLOI�UVOHQ WLO DIJUVQLQJVPDUNHU

Sikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

N-tilførslen begrænses til græs og kløvergræsmarker, der anvendes tilafgræsning. Effekten på udvaskningen hænger hovedsageligt hænger

sammen med, at en større græsproduktion giver anledning til større dy-retæthed i marken og dermed større gødningsafsætning.$QYHQGHOVH

Kvægbedrifter, hvor der er afgræsning. Da vedvarende græsmarker haren lavere N-norm end sædskiftegræs og dermed også vil have en lavereproduktion og belægningsgrad ved afgræsning, er det mest relevantmed en nedsættelse af N-tilførslen på afgræsningsmarker i omdrift.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Tabellerne viser den relative effekt på udvaskning og udbytte af en re-duktion af N-tilførslen til græsmarker (Wachendorf et al., 2004; Trott etal., 2004; Ledgard, 2001). Udvaskning og udbytte ved gødskning til N-norm er sat til 100, og der regnes med en afsætning fra græssende dyr på75 kg N/ha udover de angivne mængder. Absolut udvaskningsniveau erbaseret på målte resultater (Kristensen et al., 2003).UhiryÃ" !den relative effekt på udvaskning og udbytte af en reduktion af N-tilførslen tilgræsmarkerGræstypeKløvergræsParameterUdvaskningUdbytteGødning til græs kg N/ha050801008090175100100

GræstypeRen græs

ParameterUdvaskningUdbytte

Gødning til græs kg N/ha02530Ler37Ingen obs.1506070Sand155113265100100

Absolut udvaskning kg N/haKløvergræsRen græs

For kløvergræs anslås effekten til 18-77 kg N/ha, og for ren græs til 20-85kg N/ha.Såfremt virkemidlet resulterer i, at der tilføres mindre P til marken endder bortføres, vil der ske beskedne reduktioner i P-emissionen, specielthvis arealet ligger i et af de områder, hvor målrettet undergødskning kanvære et virkemiddel (virkemiddel 12).3RWHQWLHOW RPIDQJ

Der findes ikke statistik over omfanget af græsning, men landskonsulen-ter i grovfoder vurderer, at ca. 20% af landets græsmarker afgræsses. Til-taget antages alene implementeret på omdriftsgræsarealer.7LGVKRULVRQW

Tiltaget kan iværksættes med kort varsel. Reduktionen i nitratudvask-ning opnås i løbet af få år.

UhiryÃ" "Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndetReduceret N-udvaskning reducerer lattergasemis-sionen.Reduceret ammoniakemission. Normalt antages ca.2% af handelsgødningen at tabes som ammoniak.IngenIngenIngenIngen

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for arealer med lav retention i marine oplande; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrol på markniveau.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Omkostningerne ved dette tiltag kan opgøres som forskellen mellem denreducerede foderværdi og den sparede omkostning til N-gødskning.Ifølge effektbeskrivelsen reduceres udbyttet af en kløvergræsmark med20 % ved ophør med gødskning (fra 175 kg N/ha), medens udbyttere-duktionen er 30 % for en ren græsmark, som i udgangspunktet modtager265 kg N/ha og hvor tildelingen reduceres til 150 kg N/ha.Ifølge Budgetkalkuler er foderproduktionen på en kløvergræsmark 6500FR á 0,9 kr/FE. Ved en kvælstofpris på 5 kr/kg N fås omkostningen forkløvergræsmarker til:175 kg N/ha x 5 kr/kg N - 0,2 x 6500 FE x 0,9 kr/FE = (-)295 kr/haTilsvarende for rene græsmarker, hvor foderproduktionen vurderes til10.000 FR/ha fås:265 kg N/ha x 5 kr/kg N - 0,3 x 10.000 FE x 0,9 kr/FE = (-)1.375 kr/haDermed fås et omkostningsinterval for dette tiltag på:295 til 1.375 kr/ha i budgetøkonomiske priser og 345 til 1.610 kr/ha i vel-færdsøkonomiske priser (ved anvendelse af NAF på 1,17).5HIHUHQFHU

Kristensen, K., Jørgensen, U. & Grant, R. 2003: Genberegning af model-len N-LES. Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II – slutevaluering. DMUog DJF. 12 sider.Ledgard, S.F. 2001: Nitrogen cycling in low input legume-based agricul-ture, with emphasis on legume/grass pastures. Plant and Soil 228, 43-59.Trott, H., Wachendorf, M., Ingwersen, B. & Taube, F. 2004: Performanceand environmental effects of forage production on sandy soils. I. Impactof defoliation system and nitrogen input on performance and N balanceof Grassland. Grass and Forage Science 59, 41-55.Wachendorf, M., Büchter, M., Volkers, K.C., Bobe, J., Rave, G., Loges, R. &Taube, F. 2006: Performance and environmental effects of forage produc-tion on sandy soils. V. Impact of grass understorey, slurry applicationand mineral N fertilizer on nitrate leaching under maize for silage. Grassand Forage Science 61, 243-252.56

%UXJ DI HIWHUDIJU�GHU GH I�UVWH WR nU HIWHU RPSO�MQLQJDI JUVPDUNHUSikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Ved at have en efterafgrøde de to første år efter ompløjning af græsmar-ken vil N-udvaskningen reduceres væsentligt.$QYHQGHOVH W\SH DI ORNDOLWHW RJ ODQGEUXJVEHGULIW

Primært kvægbedrifter(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Tabellen viser relativ effekt på udvaskningen (Hansen et al., 2004; Erik-sen et al., 2004). Bar jord eller vintersæd er sat til 100. Der regnes ikkemed nogen udbytteeffekt udover den, som det ændrede afgrødevalg be-tinger. Forudsætning: Forårsompløjning af græsmarken. Effekten af til-taget efter rent græs til slet kendes ikke, men er formodentlig mindre. Pågrov sandjord kan denVDPOHGHudvaskning i de to år med bar jord ellervintersæd efter ompløjning af kløvergræs typisk være 200-400 kg N/ha,og dette kan således reduceres til 80-160 kg N/ha. På lerjord haves ikkekonkrete værdier for det absolutte udvaskningsniveau.UhiryÃ" #relativ effekt på udvaskningAfgrøderBar jord/vintersædGræs udlagt i kornRelativ udvaskning10040

Intervallet for reduktion af N tab er således 120-240 kg N/ha over de toår og 60-120 kg N/ha per år på sandjord. Det vurderes, at effekten på ler-jord er ca. halv så stor, og da græs i omdrift på lerjord udgjorde ca. 16%af det samlede græsareal i 2005, kan beregnes en gennemsnitlig årlig ef-fekt på 55-110 kg N/ha.Der findes ikke data om virkemidlets effekt på P-emission. På arealermed risiko for erosion vil der kunne forventes en positiv effekt på P(0.06-0.25 kg P/ha), såfremt efterafgrøden erstatter en vintersædsafgrødeog forårsompløjningen erstatter en efterårsompløjning. Når efterafgrø-den erstatter en stubmark forventes ingen betydende P effekt i et områdemed risiko for erosion. Ligeledes forventes der ingen betydende effekt iområder, der ikke er i risiko for erosion.I områder med risiko for P tab via makroporeafstrømning til dræn vilder kunne opnås en effekt der svarer til effekten virkemiddel 5b (0,025-0.25 kg P/ha), såfremt betingelserne for dette virkemiddel overholdes.Derudover skønnes dette virkemiddel ikke at være væsentlig effekt på P-emissionen.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Vil være relevant efter alle kløvergræsmarker og efter afgræsset rentgræs. Dog vil der allerede efter nogle af dem være lovpligtige efterafgrø-der. Fra 2010 må der forventes at være lovpligtige efterafgrøder på opimod 14% af arealerne efter græsmarker.

Arealet med sædskiftegræs har i de seneste år ifølge Danmarks Statistikligget omkring eller lidt over 200.000 ha. Det vurderes, at græs i gennem-snit ompløjes ca. hvert 3. år på konventionelle ejendomme og ca. hvert 4.år på økologiske bedrifter og på deltidsbrug. Der regnes derfor med engennemsnitlig ompløjning med 3,5 års mellemrum.Det samlede årlige ompløjede areal, hvor der ikke er lovpligtige efteraf-grøder kan således beregnes til: (200.000 ha / 3,5) *0,86 ~ 49.000 ha. Dader skal være efterafgrøder i 2 år efter ompløjning vil der årligt være etpotentielt areal til efterafgrøder efter græs på 2 * 49.000 ha = 98.000 ha.Dette areal modsvarer den gennemsnitlige årlig effekt på 55-110 kgN/ha.7LGVKRULVRQW

Tiltaget kan igangsættes med kort varsel og reduktionen i nitratudvask-ning vil opnås umiddelbart herefter.UhiryÃ" $Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndetReduceret N-udvaskning reducerer latter-gasemissionen.IngenIngenIngenIngenIngen

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveau.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Der anvendes en budgetøkonomisk omkostning på 415 kr. pr. ha da detantages at der sker en egentlig såning af efterafgrøden. I velfærdsøko-nomiske priser er omkostningen 485 kr/ha.5HIHUHQFHU

Eriksen, J., Askegaard, M., & Kristensen, K. 2004: Nitrate leaching froman organic dairy crop rotation: the effects of manure type, nitrogen inputand improved crop rotation. Soil Use and Management 20, 48-54.Hansen, E.M., Eriksen J. & Vinther F.P. 2004: Øget udnyttelse af kvælstofefter ompløjning af afgræsset kløvergræs. Grøn Viden, Markbrug nr. 300.

7LGOLJ VnQLQJ DI YLQWHUVGSikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Ved at så vintersæd tidligt opnås der en bedre N-udnyttelse i efteråret,men der kan opstå dyrkningsmæssige problemer (Jørgensen, 2004). Iforhold til nuværende såtidspunkter for vinterhvede vurderes det muligti gennemsnit at rykke såtidspunktet 3-7 dage frem. Evt. længere frem-rykning kan opnås ved tidligere høst og crimpning eller lagring i gastæt-te siloer. Såning før 1. september kan generelt ikke anbefales, da det in-debærer for stor risiko for udbyttetab pga. lejesæd, fodsyge og havrerød-sot.58

$QYHQGHOVH

Alle vintersædsarealer(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

En fremrykning af såtiden med 1 uge forventes at betyde en reduktion afN-min indholdet i jorden på 5-7 kg pr. ha i efteråret. Det forventes, atudvaskningen vil reduceres i samme størrelsesorden som reduktionen iN-min.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Potentielt det samlede areal med vintersæd, dvs. 7-800.000 ha (vinter-hvede, -byg, og –rug). Muligheden begrænses af kapaciteten for høst- ogsåarbejde i efteråret samt af vejrbetingelser.7LGVKRULVRQW

Kan iværksættes med kort varsel. Udvaskningsreduktionen vil opnåsumiddelbart efter iværksættelse. Kontrol af tiltaget vil være meget van-skelig.UhiryÃ" %Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseReduceret N-udvaskning reducerer lattergas-emissionen.IngenVintersæden vil ved tidlig såning være udsat forsmitte af svampesygdomme som meldug, gulrust,septoria, knækkefodssyge og goldfodssyge. Entidlig såning af vintersæd øger også ukrudtstryk-ket, og kan specielt give græsukrudtsproblemer.Dermed øges pesticidbehovet.IngenIngenIngen

Effekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveau.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Tiltaget vurderes stort set at være økonomisk neutralt, idet let øgedeomkostninger kan opvejes af en svag udbyttestigning.Der kan være meromkostninger, hvis det kræver større høste- og/ellerpløjekapacitet for at fremrykke sådatoen.5HIHUHQFHU

Jørgensen, J.R. 2004: Tidlig såning af vintersæd. I: DJF-rapport markbrugnr. 103: Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for re-duktion af kvælstoftab, s. 81-86.

8GHOXNNH YLQWHUVG RJ HWDEOHULQJ DI HIWHUDIJU�GHU SnHURVLRQVWUXHGH DUHDOHUSikkerhed: *,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Vintersæd øger risikoen for erosion på erosionstruede arealer. Ved atudelukke brugen af vintersæd kan risikoen for især rilleerosion nedsæt-tes og i nogle tilfælde helt elimineres. Virkemidlet kan give problemer iforhold til kravet om ”grønne marker”, med mindre disse opfyldes af ef-terafgrøder.$QYHQGHOVH

På skrånende arealer (se for eksempel kortlægning af erosionstruedearealer på SNS’s hjemmeside). Det, som erstatter vintersæden skal væreerosionshæmmende (fx stubmark, vårsæd med efterafgrøde som førstnedpløjes om foråret, vedvarende græs og måske også direkte såning afvintersæd). Det er den dårligt dækkende vintersæd i kombination medden såbedsbehandlede ”pulveriserede” jord der gør, at vintersæd eruheldig på skrånende arealer. Kan være gavnligt for jordkvalite-ten/frugtbarheden.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Formålet er at mindske tab af fosfor via erosion og overfladeafstrømning.Betydende erosionshændelser forekommer ikke nødvendigvis hvert år,og vil have meget forskellig styrke fra år til år. Effekten vil kun være ty-delig de år hvor vejrliget betinger erosion. Effekten af virkemidlet blev iVMPIII rapporten skønnet til at være 0,06-0,25 kg P/ha.Omlægning fra vintersæd til vårsæd med udlæg vil give en reduktion iN-udvaskningen på ca. 25 kg N/ha (12 kg N/ha på nedbørsfattig lerjord– 37 kg N/ha på nedbørsrig sandjord) (Berntsen et al., 2005). På arealermed store mængder plantetilgængeligt N i jorden om efteråret kan denudvaskningsreducerende effekt blive større. I VMPIII regnes med en ef-fekt på 37 kg N/ha (18-55 kg N/ha) på brug der udbringer over 1 DE/hahusdyrgødning. I stubmarker kan opnås en lidt mindre effekt, hvisspildkorn og ukrudt bevares.Der anvendes således et interval på 12-55 kg N/ha.Såfremt der findes bufferzoner/randzoner vil disse tilbageholde specieltpartikulært fosfor i et vist omfang (omfanget afhænger af zonens dimen-sioner mv.; Se Kronvang og Rubæk (2005) og beskrivelse af randzoner idette dokument. Mht. opløst fosfor i det afstrømmende vand er tilbage-holdelse i randzoner dårligt beskrevet.3RWHQWLHOW RPIDQJ

I fosforrapporten anslås det samlede dyrkede areal som kan være truet aferosionsbetingede fosfortab til at være mindre end 10 % af det dyrkedeareal, dvs. ca. til 267.500 ha). Andelen heraf der er dyrket med vintersædkendes ikke præcist, men total set blev 972.000 ha dyrket med vintersædi 2003 (Inge T. Christensen, personlig meddelelse)

7LGVKRULVRQW

Kort (1-2 år)$IOHGWH PLOM�HIIHNWHU

Pt. ikke beskrevet.Relevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipient;Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveau.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Omlægningen fra vinter- til vårsæd forventes implementeret ved at derpå konkrete arealer stilles krav om dyrkning af vårafgrøder helt ellerdelvist. Omkostningerne vil derfor afhænge af landmandens mulighederfor at tilpasse sædskiftet fleksibelt. Der foreligger ikke regnskabs- ellerbudgetdata, som direkte kan anvendes til at bestemme omkostningerneved at reducere fleksibiliteten i afgrødevalget. Omkostningerne vil skyl-des begrænsninger i sædskiftet og mulige reducerede udbytter i efterføl-gende afgrøder. Case analyser viser, at omkostningerne stiger med be-grænsningerne i sædskiftet.Et overslag for den maksimale omkostning er her beregnet ved at sam-menligne jordrenten fra vinterhvede og vårbyg. Ifølge FØIs landbrugs-regnskabsstatistik er den gennemsnitlige budgetøkonomiske jordrentefor vinterhvede i størrelsesorden 700 kr. større pr. ha end i vårbyg base-ret på produktionen de sidste 10 år. Derimod viser budgetkalkulerne fraLandscenteret kun en meget beskeden forskel for de seneste år - enddamed en smule højere jordrente for vårbyg i visse år. I tidligere VMPIIIanalyser er anvendt en gaffel på 500 og 1.000 kr/ha (Schou, 2004).I nærværende analyse anvendes en gaffel for det typiske tab på 250-750kr. /ha. I velfærdsøkonomiske priser er den gennemsnitlige forskel op-gjort på grundlag af FØI landbrugsregnskabsstatistik på 850 kr/ha oggaflen vurderes at dække intervallet 300-880 kr/ha.5HIHUHQFHU

Berntsen, J., Petersen, B.M., Hansen, E.M., Jørgensen, U., Østergård, H.S.& Grant, R., 2005: Eftervirkning af efterafgrøder. Notat til N-norm-udvalget.Kronvang, B. & Rubæk, G.H., 2005: Tilbageholdelse/forsinkelse af fosforfra mark til hav. I: Poulsen, H.D. & Rubæk, G.H. (red.). Fosfor i dansklandbrug. Omsætning, tab og virkemidler mod tab. DJF rapport - Hus-dyrbrug 68, 123-131.http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/djf-hu-68.pdfSchou, J.S. 2004: Overslag for de nationale omkostninger ved implemen-tering af Vandrammedirektivets målsætninger i vandløb, søer og marineområder – analyse for landbruget. Notat, Danmarks Miljøundersøgelser,16. september 2004, p. 7.

0nOUHWWHW XQGHUJ�GVNQLQJ PHG 3 QHJDWLY 3 EDODQFH

Sikkerhed: *,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Målrettet undergødskning med P med henblik på at nedbringe den storemængde fosfor der er ophobet i jorden kan være et brugbart virkemiddeldels på jorde der har beskeden ledig fosforbindingskapacitet i jordlagover grundvandet eller drændybden, dels på arealer der er har stor risi-ko for P tab via erosion eller ved udvaskning via makroporer og dræn-rør. Udpiningen kan foregå med forskellig styrke, størst når gødskningmed fosfor helt kan udelades samtidig med at der dyrkes en afgrøde derbortfører meget fosfor.•

3n DUHDOHU PHG ODY ELQGLQJVNDSDFLWHW L MRUGODJHW RYHU JUXQGYDQGHOOHU GUQG\EGHNår der gennem lang tid er tilført fosfor i over-skud til arealer som pga. af jordtypen og beliggenheden har en rela-tiv lav kapacitet til at binde P i jordlag over drændybden ellergrundvandsspejlet kan fosformætningsgraden blive så høj at jordensevne til at tilbageholde fosfor svækkes hvilket fører til øget udvask-ning af opløst fosfor med det nedsivende vand. Alternative ellersupplerende tiltag på arealer præget af denne type P emission kunnevære tekniske tiltag i drænsystemet, som her ofte er indbefattet grøf-ter og kanaler. De tekniske tiltag kunne være ”constructed wet-lands”, der skydes ind før drænvandet når vandmiljøet, elimineringaf dræning, kontrolleret dræning eller tilførsel af bindingskapacitetvia gødningen. Disse muligheder er dog p.t. meget dårligt belystunder danske forhold.3n DUHDOHU KYRU GHU HU ULVLNR IRU HURVLRQ HOOHU WDE YLD PDNURSRUHURJ GUQPå disse risikoarealer afhænger det faktiske tab af fosforved erosion eller drænafstrømning af pløjelagets samlede indhold affosfor og af hvor meget fosfor der gødes med.

•

På andre arealer vil effekten af virkemidlet på belastningen af vandmil-jøet være ubetydelig grundet betydelig retention.$QYHQGHOVH

Arealer med ringe til moderat bindingskapacitet og høj fosformætnings-grad i de jordlag, der ligger over drændybde eller grundvandsspejl og påarealer med risiko for erosion eller for vandafstrømning via makroporerog dræn.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

••

P på arealer med lav bindingskapacitet: 0- 0.01 kg P/ha - se tabel ogforklaringer under noterPå arealer med risiko for erosion eller for vandafstrømning via ma-kroporer og dræn: Tabets størrelse på disse arealer afhænger blandtandet af pløjelagets indhold af totalfosfor. Dansk landbrugsjord in-deholder ifølge kvadratnetsundersøgelsen i gennemsnit 525 mgP/kgjord. Hvis pløjelagets dybde sættes til 25 cm og jordens densitet til1,4 g/cm3svare dette til ca 1840 kgP/ha. Udpining af jorden med100 kg P (svarende til –5 kg P/ha i 20 år eller -20 kg P/ha i 5 år) sva-

rer til en reduktion af jordens totalfosforindhold på ca. 5 %. En ud-pining af jorden med en styrke svarende til 400 kg P/ha (-20 kgP/ha i 20 år) vil reducere jordens totalfosforindhold med 22%. Groftskønnet kan fosfortabet fra begge disse typer af risikoarealer forven-tes reduceret med tilsvarende procenter. Dvs. hvis arealet er i risikofor P tab ved erosion, vil udpining af jorden med hhv. 100 eller 400kg P/ha kunne reducere tabet med hhv. 5 og 22 % af det estimat på0,06-0.25 kgP/ha der blev givet i Kronvang og Rubæk (2005). Hvisarealet er i risiko for P tab pga. vandafstrømning via makroporer ogdræn vil reduktionen være 5 og 22 % af tabsestimatet på 0,1-0,5kgP/ha (Kronvang og Rubæk, 2005).Retention kan forekomme men vil afhænge af, hvor hurtigt grundvan-det, det eroderede materiale eller drænvandet når frem til vandmiljøet.For de videre beregninger anvendes intervallet for reduktion af P-tabetanslået til 0,01-0,1 kg P/ha3RWHQWLHOW RPIDQJ

Jorde med lav bindingskapacitet i jordlag over drændybde eller grund-vand.Disse findes blandt lavbundsjordene. Dyrkede lavbundsjorde anslås atudgøre ca. 450.000 ha i DK (Olesen, 2004). Lavbundsjorde kan have enmeget varierende evne til at binde P (Kjærgaard et al., 2007). Visse jorde(fx visse typer organogene lavbundsjorde) vil have en forsvindende lillebindingskapacitet, og det fosforoverskud som tilføres vil være i stor risi-ko for at tabes. På sådanne jorde vil undergødskning med P alene ikkevære meningsfuld, da afgrødens vækst vil begrænses af P og der vil der-for opnås en dårlig udnyttelse det tilførte kvælstof. De bedste virkemid-ler på disse arealer vil derfor enten tekniske løsninger såsom ”construc-ted wetlands” eller ophør med at dræning og omdrift. Denne type lav-bundsjorde findes primært i forbindelse med højmoser. Det samlede are-al med højmoser i Danmark anslås til være op mod det dobbelte af area-let af de to store højmoser dvs. i alt 10-20.000 ha.Andre lavbundsjorde kan have et stort indhold af jern. Disse vil så længede holdes iltede (dvs. drænede) have en meget stor kapacitet til at tilba-geholde P, og disse vil i sagens natur ikke være risikojorde så længe deholdes drænede og dyrkede, men de kan blive det hvis dræning stoppesidet det fosfor som er bundet i jorden kan frigives igen under vandmæt-tede reducerende forhold (Kjærgaard et al., 2007) (anslået areal på basisaf Olesen 2004: 100.000-150.000 ha). Imellem disse to yderpunkter, findesder formentlig adskillige mellemformer som har en vis bindingskapaci-tet, som i høj grad er udnyttet (høj mætningsgrad), og dette virkemiddelvil primært egne sig til disse mellemformer (det samlede lavbundsarealminus de to arealestimater med hhv. meget lav og høj bindingskapaciteti alt 340.000-380000 ha) .Den eksisterende viden om udbredelsen af for-skellige typer lavbundsjord og lavbundsjordenes klassificering og fos-forbindingskapacitet er endnu meget mangelfuld og der vil være storevariationer. Valg af virkemidler på lavbundsarealer bør derfor under-støttes af en jordbundsundersøgelse.

Arealer med risiko for erosion eller vandafstrømning via makroporer tildræn: Arealerne er hhv. 277.000 ha og 1.270.000 til 191.000 ha som detogså fremgår af virkemiddel 5 og 11.7LGVKRULVRQW

Tidshorisonten vil være mellemlang til lang (10 til 30 år) afhængig afjordtypen, og hvilken styrke tiltaget indsættes med.$IOHGWH PLOM�HIIHNWHU

Ingen5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipient;Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveau.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Virkemidlet er rettet mod arealer hvor der i dag og tidligere har været enintensiv husdyrproduktion.En case-beregning kunne være: Svinebedrift på lerjord der igennem langtid har modtaget et underskud af P. På denne bedrift reduceres P-tilførselen fra et P-overskud på 10 kg P/ha til et P-underskud på 5 kgP/ha. Bedriften har 110 ha og 140 DE. Der regnes med at husdyrgødnin-gen indeholder 25 kg P pr. DE og at der fraføres ca. 22 kg P pr. ha.. For atsprede P-tilførselen skal denne nu fordeles på 205 ha, der hver tildeles 17kg P pr. ha. Som det fremgår, vil dette næsten betyde en fordobling afdet areal, hvor gødningen skal spredes på.Dette vil betyde øgede omkostninger til transport og udbringning, menomvendt vil anvendelse af P i kunstgødning blive reduceret på tilstø-dende bedrifter. Analyser fra Odense Fjord opland indikerer, at de sam-lede omkostninger vil udgøre ca. 1 kr. pr. tons gylle for bedrifterne un-der et svarende til 25-50 kr. pr. ha, men det vil variere meget fra områdetil område. I velfærdsøkonomiske priser er omkostningen 30-60 kr/ha.Omkostningen for ejeren af husdyrbedriften kan godt være højere sva-rende til 6-7 kr. pr. kg P alt afhængig af hvor langt gyllen skal transpor-teres. Separation af gylle vil her være en mulighed for at reducere trans-portomkostningerne.Det areal der er omfattet af dette tiltag kan på nuværende tidspunkt ikkeopgøres nærmere som angivet i diskussionen ovenfor, hvorfor de samle-de omkostninger heller ikke er angivet. Det skal også vurderes om P framineralsk gødning også kan udgøre et problem.5HIHUHQFHU

Kjærgaard, C., Hoffmann, C.C., Greve, M.H. & Olesen, S.E. 2007: Fosfor-binding og fosfortabsrisiko fra danske lavbundsjorde. I: Udpegning af ri-sikoområder for fosfortab til overfladevand. DFFE projekt under Vand-miljøplan III, 2004-2006. Projektleder: Hans Estrup Andersen, DanmarksMiljøundersøgelser.Kronvang, B. & Rubæk, G.H. 2005: Kvantificering af dyrkningsbidragetaf fosfor til vandløb og søer. I: Poulsen, H.D. & Rubæk, G.H. (red.). Fos-for i dansk landbrug. Omsætning, tab og virkemidler mod tab. DJF rap-

port - Husdyrbrug 68, 132-145.http://web.agrsci.dk/djfpublikation-/djfpdf/djfhu68.pdfOlesen, S.E. 2004: Lavbundsjordtyper – Opdeling af landbrugsarealet ef-ter jordklassificering, okkerklass, georegion samt opdeling af organogenejorde efter kvartærgeologi. Notat udarbejdet i november 2004 i forbin-delse med VMPIII projektet Udpegning af risikoarealer for fosfortab. 10sider.

(UVWDWQLQJ DI G\EVWU�HOVH PHG KDQGHOVJ�GQLQJSikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Dybstrøelsens indhold af organisk N bidrager til udvaskningspotentialetfra jordens organiske N pulje. I et nitratfølsomt område fjernes dette bi-drag og erstattes med kvælstof i handelsgødning. Dybstrøelsen skaltransporteres til et mindre sårbart område eller evt. afbrændes.$QYHQGHOVH

Husdyrbrug med dybstrøelsesstalde. Dybstrøelse udgør 11-12% af densamlede mængde produceret husdyrgødning, og dybstrøelse fra kvægudgør alene 9%. Det antages, at langt den største mængde dybstrøelsehidrører fra malkekvæg.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Petersen (2006) har beregnet, at erstatning af dybstrøelse med handels-gødning vil reducere N udvaskningen med 24-28 kg/ha for hver 100 kgN i dybstrøelse, der fjernes fra kildeområdet. Den beregnede effekt er etgennemsnit for kornrige sædskifter, som vil påvirkes af jordtype og kli-maregion. Såfremt afgrødevalget i kildeområdet er præget af græsmar-ker og brug af efterafgrøder, der effektivt lukker udvaskningsvinduet,må effekten af erstatning af dybstrøelse med handelsgødning forventesat være mindre, men der haves imidlertid ikke datagrundlag for enkvantificering af effekten under denne forudsætning. Endvidere er effek-ten en akkumuleret effekt over flere år af betydningen af at fjernedybstrøelsen fra kildeområdet i én dyrkningssæson. En vedvarende re-duktion i udvaskningen i kildeområdet vil kræve en permanent undla-delse af tilførsel af dybstrøelse i kildeområdet.En gødningsmæssig anvendelse af dybstrøelsen udenfor kildeområdetvil give en tilsvarende N-udvaskning, dog reduceret med N tabt vedammoniakemission som følge af omladning og transport.Dybstrøelse indeholder med en betydelig mængde P og arealer der gø-des hermed vil ofte modtage mere P end der fjernes med afgrøderne.Når dybstrøelse erstattes med handelsgødning kan denne overskudstil-førsel let ændres til en situation, hvor der undergødskes med P. Effektenaf at undlade eller undergødske med P er beskrevet i virkemiddel nr. 12.Såfremt de arealer der modtager dybstrøelsen er sammenfaldende medarealer, som er egnede for virkemiddel nr. 12 og såfremt der gødskesmed mindre P i handelsgødning end afgrøderne bortfører. Såfremt disseforudsætninger er opfyldt kan der regnes med en tabsreduktion på 0.01til 0.1 kg P/ha.

Når husdyrgødnings P fjernes i et husdyrintensivt område erstattes medandre gødningskilder, vil det øge mængden af P der skal fordeles i andreområder, medmindre virkemidlet kombineres med tiltag der helt bord-skaffer husdyrgødningen såsom afbrænding.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Udvaskningsreduktionen ovenfor er beregnet for fjernelse af 100 kgN/ha i dybstrøelse. I 2003 og 2004 udbragtes ca. 25.000 tons N idybstrøelse i dansk landbrug. Ved 100 kg N/ha svarer det til 250.000 ha.7LGVKRULVRQW

Virkemidlet vil kunne implementeres fra den ene dyrkningssæson tilden anden. Der vil gå en årrække inden virkningen slår fuldt igennem imiljøet.UhiryÃ" &Afledte miljøeffekter Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndetUkendtOmladning i forbindelse med transport vil øgeammoniakemissionenIngenIngenIngenØget lugt ved omladning og transport, samtomkostninger (løn og energi) til transport.

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol af gødningsregnskaber.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Erstatning af dybstrøelse med handelsgødning antages her, at medføreat dybstrøelsen transporteres ud af det givne opland. Alternativt kunnedet være transport til områder med høj N-retention eller til afbrænding,men disse muligheder behandles ikke nærmere for dette virkemiddel.I FOI rapport nr. 139 er omkostningerne ved transport af husdyrgødningnærmere analyseret. I rapporten er det imidlertid antaget at dybstrøelsentildeles på en mark i nærhed af bedriften. Langdistance transport måderimod foregå på lastbil og ikke med udbringningsvognen. Processenvil være, at dybstrøelsen læsses fra stalden på lastbil der kører til ud-bringningsstedet, hvor der enten sker en udbringning eller det lægges imarkstak nær den pågældende mark, da kun en del kan udbringes meddet samme. Det vurderes at ca. 70% af dybstrøelsen lægges i markstak.Hvad angår indhold af næringsstoffer vil indholdet af P i dybstrøelse frasvin være så højt, at der kun kan tildeles 5-8 tons pr. ha for at tildelingensvarer til den mængde planterner forbruger det pågældende år. I dyb-strøelse fra kvæg er P-indholdet lavere, hvorfor der kan tildeles 15-20tons pr. ha.Når gylle transporteres over lange afstande (fx 25 km) koster det i gen-nemsnit 20 kr. pr. m3, når 1 m3 svarer til et tons. Da dybstrøelse er lettere(massefylde er 0,65), kan omkostningen ved samme transport afstandvære højere, men omvendt kan der måske transporteres mere pr. vogn-læs (volume), hvorfor omkostningerne anslås til ca. 25 kr. pr. tonsdybstrøelse. For dybstrøelse fra svinebedrifter er indholdet 12 kg N pr.

tons dybstrøelse, hvilket betyder at det koster 2,5 kr. pr. kg N (ab lager)at transportere dybstrøelsen 25 km.Ved en tildeling på 10 tons pr. ha udgør meromkostningerne til transportca. 200-250 kr. pr. ha opgjort i budgetøkonomiske priser og 235-290 kr.pr. ha i velfærdsøkonomiske priser.Det kan nævnes at værdien af dybstrøelse fra svin kan beregnes til ca.100 kr. pr. tons dybstrøelse, hvis N udnyttes 45%. Reelt vil mange, dersælger dybstrøelse, dog skulle betale meromkostningen for både trans-porten og udbringning af dybstrøelse, samt køb af handelsgødning,selvom modtager sparer omkostninger til køb af handelsgødning. Dettevirkemiddel vil således øge omkostningerne for bedrifter med dybstrøel-se betydeligt.5HIHUHQFHU

Petersen, J. 2006: Notat om ændring af udvaskning ved erstatning afdybstrøelse med handelsgødning. Danmarks JordbrugsForskning, Afd.Jordbrugsproduktion og Miljø, 4p.

'\UNQLQJ DI IOHUnULJH HQHUJLDIJU�GHU Sn RPGULIWVMRUGSikkerhed: ***,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Flerårige energiafgrøder (pil, poppel, elefantgræs, rørgræs m.fl.) har etpermanent dybt rodnet, der sikrer en lav N-udvaskning. De græsagtigeafgrøder høstes årligt, mens de træagtige høstes med et interval på 2-10år. Afgrødernes omdriftstid er på 10-30 år. P.t. eksisterer der ca. 1.600 hamed flerårige energiafgrøder.$QYHQGHOVH

Kan erstatte alm. landbrugsafgrøder på alle bedriftstyper. Størst redukti-on i N-udvaskning vil opnås på sandjord, som tildeles husdyrgødning.Hvis permanent brak omlægges til flerårige energiafgrøder opnås ikkeen reduktion i N-udvaskningen.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

I plantningsåret og evt. i år 2 opstår normalt stor udvaskning som følgeaf mineralisering, der er større end optaget i afgrøderne. Dette kan mod-virkes med brug af dækafgrøder mellem rækkerne (Jørgensen & Øster-gaard, 2005). Derefter ligger nitratudvaskningen ved gødskning til gæl-dende norm meget lavt, på niveau med naturarealer og skov. Set over enomdriftsperiode reduceres N-udvaskningen ved omlægning af omdrifts-jord som et gennemsnit af jordtyper med 30-45 kg N/ha; på sandjord ereffekten ca. 10 kg N/ha højere (Jørgensen, 2004). Der anvendes derfor etinterval på 30-55 kg N/ha.Såfremt der gødskes med mindre P end der bortføres med afgrøden, vilder være en positiv effekt på P emissionerne, svarende til hvad der erskitseret i virkemiddel 12 omkring målrettet undergødskning med P. Så-fremt flerårige afgrøder anlægges på erosionstruede arealer i omdrift vilP emissionen reduceres.

3RWHQWLHOW RPIDQJ

Afhænger af behov for foderproduktion samt af markedet for bioenergi.Det vurderes, at teknisk set kan maksimalt 10% af landbrugsarealet om-lægges til flerårige energiafgrøder. Realistisk vurderes potentialet påkortere sigt til 40.000 ha.7LGVKRULVRQW

Det kræver en vis planlægning og uddannelse at introducere nye dyrk-ningssystemer, samtidigt med at etablering af energiafgrøder skal følgemarkedet for biomasse. Emissionsreduktionen opnås 1-2 år efter etable-ring.UhiryÃ" 'Afledte miljøeffekter Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserReduceret N-udvaskning reducerer lattergasemis-sionen. Flerårige energiafgrøder forventes pga.fraværet af jordbearbejdning at bidrage til kulstof-ophobning i jorden. Ved dyrkning af en given ener-gimængde i flerårige energiafgrøder er derfor be-regnet en større (ca. 60 %) drivhusgasfortrængningend ved dyrkning af samme energimængde i ener-gikorn (Olesen et al., 2001)Energiafgrøderne har en lavere N-norm end defleste alm. landbrugsafgrøder og vil derfor giveanledning til en mindre ammoniakemission. Der erdog ansøgt om en øget N-norm til pil.Behovet for pesticider er lavt og behandlingsindek-set varierer mellem 0 og 1.Det er andre arter, der trives i flerårige systemerend i enårige systemer, og energiafgrøderne vildermed på landskabsniveau øge diversiteten (Red-dersen 2000)Flere af afgrøderne er høje og de træagtige står iflere år mellem høst. Der kan derfor være en bety-delig landskabspåvirkning.Ingen

Effekter på ammoniakemissioner

Effekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkte

Effekter på rekreative muligheder

Andet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Kan målrettes og kontrolleres enkelt.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Når der kun dyrkes ca. 1.600 ha i Danmark skyldes det, at fx en pilekul-tur skal ligge i 20 år for at opnå et godt afkast. Endvidere skal landmændlære at dyrke denne afgrøde Dertil kommer, at der kræves store maski-ner for at høste arealet. Dyrkningen sker uden vanding, og rationeldyrkning forudsætter de fornødne maskiner og afsætning af produktettil store varme- eller kraftvarmeanlæg.I det følgende beskrives først de gennemførte beregninger fra 2001,hvorefter beskrivelsen afsluttes med de nyeste analyser fra 2006 baseretpå nye kloner af pil, der giver et højere udbytte.

UhiryÃ" (Afledte miljøeffekter Udbytte og omkostninger pr. tons tørstofAfgrødeHalm StorballerTriticale helsæd – storballerElefantgræs storballerElefantgræs – finsnittetPileflis – direkte lev.SukkerroerMajs ensilage* Leveret på værk/fabrik.Bem: Der er anvendt 17,5 GJ pr. t tsKilde : Olesen et al. (2006), Graversen og Gylling (2002) og Gylling (2001)Udbytte(t ts/ha)3,3 – 4,27,1 – 9,95,3 – 8,06,6 – 9,96,5 – 9,010 – 139,3 – 11,7115 – 173110 – 153124-173Energiprod.GJ pr. haSkønnet omk. (kr./tts*)- 47651 – 753715 – 824673 – 725400 – 406966 - 1.100688 - 757

Driftsøkonomiske analyser i energiafgrødeprogrammet viste at :••

Omkostningerne for energiafgrøder var højere end for halm der låpå ca. 28 kr. pr. GJ,Pil og finsnittet triticale havde de laveste omkostninger uden lagringpå 30-33 kr/GJ på lerjord, mens de var 36-39 kr/GJ på sandjord. Detantages, at der typisk kan opnås en salgspris på 32 kr. pr. GJ.

UhiryÃ"!Afledte miljøeffekter Dækningsbidrag inkl. støtte (pr. ha)LerjordVårbygTriticale finsnittetMVJ - TriticalePilKilde: Gylling (2004).2.2861.8742.3022.190Sandjord1.3851.3721.8321.843

Der er i beregningen anvendt en enkeltbetalingsstøtte på 2.424 kr. pr. ha.MVJ støtten (triticale) udgør 850 kr. pr. ha på lerjord og 625 kr. pr. ha påsandjord.MVJ-triticale skal dyrkes på reformarealer for at få MVJ-støtte (altså ikkepå udtagne arealer).Nye beregninger foretaget i 2006 baseret på nye kloner af pil viser et ud-bytteniveau, der svarer til de højeste udbytter angivet i tabellen ovenfor.Genberegninger viser, at dækningsbidraget for de nye kloner varierer fra3.100 - 3.800 kr. pr. ha alt efter etableringsmetode og antal planter pr. ha.(Graversen, 2006). Da der er tale om beregning for udtagne arealer ind-går energitilskuddet ikke.Pil og elefantgræs kan bevare basisstøtterettigheder, hvis der er indgåetkontrakt under ordningen for støtte til energiafgrøder. Der kan opnåsEnergitilskud på ca. 325 kr. pr. ha (45½

WLO HQHUJLDIJUøder,når de dyrkespå omdriftsarealer.

Det vurderes på den baggrund, at det er muligt at opnå et dækningsbi-drag på 3.400 kr. pr. ha inkl. enkeltbetalingsstøtte og energitilskud veddyrkning af pil som gennemsnit for sand- og lerjord. Til sammenligninger dækningsbidraget for vårbyg i 2006 ca. 2.600 kr. pr. ha. På den bag-grund fastsættes den budgetøkonomiske gevinst til 800 kr. pr. ha. Detvurderes, at gevinsten er størst på sandjord.Dyrkning af energiafgrøder vil altså give en driftsøkonomisk gevinst veddyrkning på omdriftsarealer, men det vurderes, at landmænd vil væremere tilbageholdende med dyrkning på omdriftsarealer, da omdriftsti-den for pil er 20 år. Endvidere er det nødvendigt med større arealer i etlokalområde for at kunne forrente høstmaskiner og opnå en effektiv lo-gistik ved levering til energiværk.Den velfærdsøkonomiske analyse viser at dækningsbidraget ved pil ud-gør 4.100 kr. pr. ha, idet pilen antages at være et produkt der ikke hand-les på et internationalt marked. Dækningsbidraget for vårbyg er opgjorttil 3.400 kr. pr. ha (inkl. enkeltbetalingsstøtte), hvorfor der er en gevinstpå ca. 900 kr. pr. ha.5HIHUHQFHU

Friis, K., Reddersen, J. & Petersen, I.K. 1999: Tilplantning af dyrkedemarker med energipil : Effekter på regnormefaunaen = Planting SRC-Willow on Arable Fields : Effects on Earthworm Fauna. - Flora og Fauna105(3+4): 71-78Jørgensen, U. 2004: Dyrkning af flerårige non-food afgrøder. I: Jørgensen,U. (red.). Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og forreduktion af kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med forberedel-sen af Vandmiljøplan III. DJF rapport - Markbrug 103, 197-202.Jørgensen, U. & Østergaard, H.S. 2005: Nitratudvaskning fra elefantgræsog fra sædskiftemark på Samsø 2001-2004. DJF rapport - Markbrug 117,31 pp.Gylling, M. 2001: Energiafgrødeprogrammet. Rapport nr. 131. Fødevare-økonomisk Institut.Graversen, J. & Gylling, M. 2002: Energiafgrøder til fastbrændselsformål– produktionsomkostninger, håndteringsomkostninger og leveringspla-ner. FØI Working Paper, No. 7/2002Graversen, J. 2006: Beregning af dækningsbidrag for Pil ved brug af nyekloner. Fødevareøkonokmisk Institut.Olesen, J.E., Andersen, J.M., Jacobsen, B.H., Hvelplund, T., Jørgensen, U.,Schou, J.S., Graversen, J., Dalgaard, T. & Fenhann, J. 2001: Kvantificeringaf tre tiltag til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser. DJFrapport, Markbrug nr. 48, 81 pp.Olesen, J.E.; Gylling, M. & Pedersen, V.B. 2006: Afgrøder til ethanol-fremstilling. Notat af 17. maj.Reddersen, J. 2000: Er energipil for dyr? - Dansk BioEnergi 53: 18-19.

Foto: Mark med pileproduktion ved Frederikssund

(WDEOHUH YHGYDUHQGH JUV Sn HURVLRQVWUXHGH DUHDOHUSikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Vedvarende plantedække fx i form af vedvarende græs et af de mest ef-fektive midler mod erosion.$QYHQGHOVH

På skrånende arealer (se for eksempel kortlægning af erosionstruedearealer på SNS’s hjemmeside). Vil med fordel kunne sættes ind der hvorerosionstruslen er størst (kraftigt skrånende arealer), hvor andre erosi-onsbekæmpende dyrkningsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige oghvor P tabet primært sker via tab af partikler. Virkningen mod tab af op-løst P i afstrømmende vand vil derimod være beskeden, da både over-fladeudbragt gødning og opløst P fra dødt græsmateriale om vinterenkan udgøre P kilder for tab af opløst P via afstrømmende vand.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Udtaget jord kan anvendes til at opfylde brakforpligtelsen og kan såle-des erstatte rotationsbrak. Udtagning af rotationsbrak vurderes at redu-cere udvaskningen med 15-45 kg N/ha. Udtagning kan også erstatte jordi omdrift. Udtagning af en gennemsnitlig omdriftsjord vurderes at redu-cere udvaskningen med 41-51 kg N/ha (Jørgensen, 2004). Der vil væreforskel på effekten på sand og lerjord, og udtagning af gennemsnitligomdriftsjord på sand vurderes at reducere udvaskningen med 56-66 kgN/ha, mens effekten på lerjord vil være 26-36 kg N/ha.Mindsker tab af fosfor via erosion.Effekten af virkemidlet blev i Hansen et al. (2005) skønnet til at være0,06-0,25 kg P/ha.

3RWHQWLHOW RPIDQJ

I VMPIII-arbejdet vedr. fosfortab fra landbruget anslås det samlede dyr-kede areal i DK som kan være truet af erosionsbetingede fosfortab til atvære mindre end 10% af det dyrkede areal. Halvdelen heraf ansås for atvære truet af såkaldt rilleerosion med særlig risiko for tab af jord og par-tikulært P.5HWHQWLRQ

Såfremt det eroderede materiale når frem til vandmiljøet er der ingen re-tention. Bufferzoner vil såfremt de findes tilbageholde specielt partiku-lært fosfor i et vist omfang (kommer an på zonens dimensioner mv.; Sefosforrapporten og evt. beskrivelse af randzoner som virkemiddel). Mht.opløst fosfor i det afstrømmende vand er tilbageholdelse i bufferzonerdårligt beskrevet.7LGVKRULVRQW

Kort (1-2 år)UhiryÃ"!Afledte miljøeffekter Afledte miljøeffekter

Effekter på emission af klimagasser Arealerne vil formodentlig også bidrage til kulstoflag-ring i jorden.Effekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteBortfald af gødningstildelingen reducerer ammoniak-emissionen.PesticidanvendelseVed ekstensivering af landbrugsjord kan opnås enøget biologisk mangfoldighed og arealerne kan fun-gere som spredningskorridorer i landbrugslandska-bet.Ingen

Effekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipient;Kan målrettes forudsat gennemførsel af kontrol på markniveau.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

De økonomiske konsekvenser ved ekstensivering af landbrugsjord i påhøjbund vil afhænge af to forhold. Dels offer– eller alternativomkostnin-gen, dvs. jordrenten på arealet før ekstensiveringen gennemføres, og delsjordrenten af driften efter ekstensiveringen er gennemført. I analysen an-tages sidstnævnte at være nul. Derfor gives omkostningen alene af alter-nativomkostningen.Jordrentetabet vil afhænge af, om arealet indgår i driften som brakjord.For dette formål antages arealet permanent udtaget af landbrugsdrift,hvorfor omkostningerne sættes svarende til ved udtagning af høj-bundsjord; se analysen af dette tiltag.

UhiryÃ"!!Jordrente ved etablering af vedvarende græs med maks. og min. intervallerBudgetøkonomiskHele landetMaks. (gns. x (1+0,35))Min (gns. x (1-0,35))1.900 kr/ha2.600 kr/ha1.200 kr/haVelfærdsøkonomisk*5.000 kr/ha6.800 kr/ha3.600 kr/ha

*Uden inddragelse af evt. sekundære benefits

5HIHUHQFHU

Hansen, J.F., Rubæk, G.H. & Kronvang, B. 2005: Virkemidler og deres ef-fekt. I: Poulsen, H.D. & Rubæk, G.H. (red.). Fosfor i dansk landbrug.Omsætning, tab og virkemidler mod tab. DJF rapport - Husdyrbrug 68,163-182.http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/djfhu68.pdfJørgensen, U. 2004: Udtagning af landbrugsjord. I: Jørgensen, U. (red.).Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktionaf kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen afVandmiljøplan III. DJF rapport - Markbrug 103, 175-179.

8GOJQLQJ DI XG\UNHGH UDQG]RQHU YHG RPGULIWVDUHDOHU GHU VW�GHU RS WLO YDQGO�E RJ V�HUSikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Etablering af udyrkede randzoner ved foden af omdriftsarealer der stø-der op til vandløb og søer vil reducere fosfortabet til overfladevand vedsedimentation af jordbundet fosfor der mobiliseres fra de bagved-liggende marker via erosion og overfladeafstrømning. I det omfangbræmmen besidder ledig fosforbindingskapacitet, vil den også kunnetilbageholde opløst fosfor, der siver gennem bræmmen. Udyrkede rand-zoner vil over tid også medvirke til at reducere mobiliseringen af fosforved brinkerosion.$QYHQGHOVH

Udyrkede randzoner kan etableres langs alle vandløb og omkring allesøer. Randzoner etableres på dyrkede arealer i omdrift.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Effekten på reduktion af fosforudledning til overfladevand er som årligtgennemsnit anslået til ca. 2,0 kg P pr. ha udlagt randzone, men med enbetydelig variation og usikkerhed knyttet til tallet (0-50 kg P/ha)2. Mål-retning af etablering af randzoner langs skrånende marker vil derformedføre større reduktioner end ved randzoner langs marker udenhældning. Randzoner vil også reducere N-udvaskningen når omdrifts-arealer tages ud af produktion og omlægges til udyrkede randzoner.Randzoner på en gennemsnitlig omdriftsjord vurderes at reducere ud-vaskningen med 41-51 kg N/ha. Der vil være forskel på effekten på sandog lerjord, og udtagning af gennemsnitlig omdriftsjord på sand vurderesat reducere udvaskningen med 56-66 kg N/ha, mens effekten på lerjordvil være 26-36 kg N/ha (Jørgensen, 2004). Der anvendes derfor et inter-val på 26-66 kg N/ha. Hvis brak anvendes som randzoner opnås ikke en

I sammenfatningen af analyserne anvendes dog et interval på 1-3 kg P/ha.

reduktion i N-udvaskningen, men effekten i recipienten kan øges hvisder flyttes fra høj til lav retention.3RWHQWLHOW RPIDQJ

I VMPIII aftalen indgår der er en etablering af 50.000 ha 10 meter brederandzoner langs alle vandløb og søer større end 100 m2inden 2015. For-udsættes disse etableret i 2015, kan der herudover opnås en miljømæs-sig- og naturmæssig gevinst ved at etablere randzoner langs smådamme(< 100 m2) og langs grøfter der ligger for foden af skrånende marker.Omfanget heraf er ukendt.7LGVKRULVRQW

Randzoner kan udlægges umiddelbart. En del af miljøeffekten opnåsumiddelbart (1-2 år efter etablering), mens en større andel først opnås ef-ter en længere årrække (10 år).UhiryÃ"!"Afledte miljøeffekter Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteOphør med pesticidanvendelseUdyrkede randzoner vil med den rigtige vegeta-tion og pleje kunne øge naturindholdet i bådevandløb og randzone, herunder fungere somspredningskorridor i landskabet for dyr og plan-ter.Ingen

Effekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Kan målrettes og kontrolleres visuelt; Lille potentiale grundet VMPIII-aftale.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

De økonomiske konsekvenser ved udlægning af udyrkede randzoner af10 m brede langs søer og vandløb vil afhænge af to forhold. Dels offer–eller alternativomkostningen, dvs. jordrenten på arealet før ekstensive-ringen gennemføres, og dels jordrenten af driften efter ekstensiveringener gennemført. I analysen antages sidstnævnte at være en årlig slåning.Alternativomkostningen ved udlægning af udyrkede randzoner af 10 mbrede langs søer og vandløb kan fastsættes svarende til omkostningenved ekstensivering af højbundsjord. Der gør sig dog det forhold gælden-de, at der typisk vil være tale om små arealer (i ha) og spørgsmålet er,om dette bør reflekteres i en reduktion af jordrenteestimaterne. Derfor erder foretaget analyser baseret på databasen vedr. jordfordelingssagermed henblik på at afdække evt. relationer mellem jordpriser og areal-størrelsen (Jensen og Schou, 2006). Analysen viser en svag sammenhæng,men denne synes primært forårsaget af en sammenhæng mellem hektar-pris og arealstørrelse for de arealer, med lav hektarpris. Omvendt er deringen væsentlig effekt på arealer med høj jordpris (typisk omdriftsarea-lerne). Derfor kunne det tænkes, at det er andre forhold end arealstørrel-sen som forårsager effekten, fx det forhold, at de små lavværdiarealertypisk er dårligt aronderede eller moselodder og lignende arealer udenfor omdrift, som ikke har reel landbrugsmæssig betydning. Da dette fo-rekommer sandsynligt, væges det at anvende samme jordrenteværdierfor dette tiltag som for udtagning af højbundsjord; se tekst senere.74

UhiryÃ"!#Jordrente pr. ha landbrugsjord, som udgår af omdrift ved udlægning af udyr-kede bræmmer langs vandløbBudgetøkonomiskHele landet (gns.)Maks.Min1.900 kr/ha2.600 kr/ha1.200 kr/haVelfærdsøkonomisk*5.000 kr/ha6.800 kr/ha3.600 kr/ha

*Uden inddragelse af evt. sekundære benefits

Omkostningerne ved en årlig slåning sættes til 180 kr/ha svarende tilmaskinstationstaksten for afpudsning af brakmark jf. Håndbog for drifts-planlægning. Idet der er tale om en tjenesteydelse – dvs. nationalt hand-let gode – fås ved anvendelse af NAF på 1,17 en velfærdsøkonomisk om-kostning på 210 kr/ha.5HIHUHQFHU

Jensen, P.L. & Schou, J.S. 2006: Omkostninger ved udtagning af land-brugsjord – et empirisk studie. Faglig rapport fra DMU. Under publice-ring.Jørgensen, U. 2004: Udtagning af landbrugsjord. I: Jørgensen, U. (red.).Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktionaf kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen afVandmiljøplan III. DJF rapport - Markbrug 103, 175-179.

8GWDJQLQJ DI ODQGEUXJVMRUG Sn K�MEXQGSikkerhed: ***,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Landbrugsjord på højbund udtages permanent af omdriften og tænkesbevokset med græs og urter. En let afgræsning kan være relevant for atholde buske og træer i ave og for at fjerne næringsstoffer. Alternativt kanovervejes at høste arealet til hø eller biogasanlæg.$QYHQGHOVH

Kan anvendes på alle bedriftstyper, men da tiltaget er dyrt må det mål-rettes områder, hvor det kan få stor effekt.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Udtaget jord kan anvendes til at opfylde brakforpligtelsen og kan såle-des erstatte rotationsbrak. Udtagning af rotationsbrak vurderes at redu-cere udvaskningen med 15-45 kg N/ha. Udtagning kan også erstatte jordi omdrift. Udtagning af en gennemsnitlig omdriftsjord vurderes at redu-cere udvaskningen med 41-51 kg N/ha (Jørgensen, 2004). Der vil væreforskel på effekten på sand og lerjord, og udtagning af gennemsnitligomdriftsjord på sand vurderes at reducere udvaskningen med 56-66 kgN/ha, mens effekten på lerjord vil være 26-36 kg N/ha. Der anvendesderfor et interval på 26-66 kg N/ha.Hvis virkemidlet sættes ind på erosionstruede arealer vil P emissionenkunne reduceres med 0.06-0,25 kg P/ha. P-gødskning og –fraførsel medafgrøder elimineres eller mindskes på arealet. Såfremt arealet tidligereblev gødet med husdyrgødnings-P, vil dette skulle udnyttes på anden75

måde. På arealer med risiko for erosion vil denne risiko begrænses. Uvisthvordan det ophobede landbrugsfosfor på sigt vil opføre sig m.h.t. ud-vaskning.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Omdriftsarealer på højbund svarer i dag til ca. 2.000.000 ha.7LGVKRULVRQW

Kvælstofudvaskningen reduceres normalt hurtigt efter udtagning aflandbrugsjord. Det er usikkert, om der på længere sigt sker en (svag)stigning igen.UhiryÃ"!$Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasser Reduceret N-udvaskning reducerer lattergasemissi-onen. Arealerne vil formodentlig også bidrage tilkulstoflagring i jorden.Effekter på ammoniakemissionerBortfald af gødningstildelingen reducerer ammoniak-emissionen kraftigt fra det givne areal, men man mådog antage at husdyrgødning alternativt udbringes etandet sted, som således får en øget emission afammoniak.Pesticidforbruget ophørerVed udtagning af landbrugsjord kan opnås en øgetbiologisk mangfoldighed og arealerne kan fungeresom spredningskorridorer i landbrugslandskabetUdtagne arealer kan udnyttes til rekreativeIngen

Effekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkte

Effekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipientsamt marine oplande med lav retention; Kan målrettes og kontrolleresvisuelt.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

De økonomiske konsekvenser ved ekstensivering af landbrugsjord påhøjbund vil afhænge af to forhold. Dels offer– eller alternativomkostnin-gen, dvs. jordrenten på arealet før ekstensiveringen gennemføres, og delsjordrenten af driften efter ekstensiveringen er gennemført. I analysen an-tages sidstnævnte at være nul. Derfor gives omkostningen alene af alter-nativomkostningen. Opgørelsen baseres på resultaterne fra Jordrente-projektet (Schou & Abildtrup, 2005), hvor der er estimeret gennemsnitligjordrenter for Dansk landbrug på grundlag af Fødevareøkonomisk Insti-tuts Landbrugsregnskabsdatabase. De præsenterede omkostninger ved-rører en analyse, som alene inkluderer planteavlsbedrifter. Dette estimatrepræsenterer omkostningen ved udtagning af landbrugsjord uden kon-sekvenser for husdyrproduktionen.Derfor søges variationen i jordrenter belyst ved inddragelse af data frajordfordelingssager gennemført i forbindelse med naturgenopretning.Data er samlet i en database omfattende 8 naturgenopretningsprojektermed i alt 432 jordhandler (Jensen og Schou, 2006). Her er der i første om-gang foretaget en simpel analyse, hvor gennemsnittet for alle sager ersammenlignet med gennemsnitte for de 25 % med højeste hhv. lavestejordpriser. Denne analyse viser, at niveauet for de 25 % laveste ligger 44% lavere end gennemsnittet, medens niveauet for de 25 % højeste ligger35 % højere end gennemsnittet. Da der er en række observationer, somomfatter landbrugsjord uden for omdrift, samt arealer, hvorpå der på-76

lægges dyrkningsrestriktioner i forbindelse med naturgenopretningen,lægges forskellen mellem de maksimale 25 % og gennemsnittet til grundfor etablering af et interval for jordrenten ved udtagning af høj-bundsjord.Dermed fås et gennemsnit samt interval svarende til tabellen herunder.UhiryÃ"!%Jordrente ved udtagning på højbund med maks. og min. intervallerBudgetøkonomiskHele landetMaks. (gns. x (1+0,35))Min (gns. x (1-0,35))1.900 kr/ha2.600 kr/ha1.200 kr/haVelfærdsøkonomisk*5.000 kr/ha6.800 kr/ha3.600 kr/ha

*Uden inddragelse af evt. sekundære benefits

5HIHUHQFHU

6NRYUHMVQLQJ Sn ODQGEUXJVMRUGSikkerhed: ***,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Landbrugsjord tilplantes med skov$QYHQGHOVH W\SH DI ORNDOLWHW RJ ODQGEUXJVEHGULIW

Skovrejsning indgår som instrument i arbejdet med grundvandsbeskyt-telse, og der er et politisk ønske om at øge skovarealet fra 12% til 20-25%i dette århundrede. Vandværker i flere større byer deltager nu også iprojekter om skovrejsning til beskyttelse af grundvandsressourcen. Etyderligere aspekt der er væsentligt for vandværkerne er den retslige be-skyttelse af arealanvendelse til skov (fredskovpligten), der bliver pålagtdisse arealer og som dermed på langt sigt er sikret mod genopdyrkning.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

N-udvaskningen fra skovbevoksede arealer er lav, men med en vis dy-namik over omdriften. Der forventes en reduktion i nitratudvaskningenpå 50 kg N/ha (mellem 30 og 70 kg N/ha) ved skovrejsning på et gen-nemsnitligt landbrugsareal (Gundersen et al., 2004).P-gødskning og –fraførsel med afgrøder elimineres på arealet. Såfremtarealet tidligere blev gødet med husdyrgødnings-P, vil dette skulle ud-nyttes på anden måde. På arealer med risiko for erosion vil denne risiko

begrænses. Det er uvist hvordan det ophobede landbrugsfosfor på sigtvil opføre sig m.h.t. udvaskning3RWHQWLHOW RPIDQJ

Danmark har et mål om at fordoble skovarealet over en periode på 80 -100 år, hvilket nås med en årlig tilplantning af ca. 4.500 ha landbrugs-jord, dvs. ca. 40.000 ha frem til 2015.7LGVKRULVRQW

Der er meget tilgængeligt kvælstof i landbrugsjord, og de første år kanskoven ikke omsætte mineraliseringen. Derfor er udvaskningen fra ny-plantet skov stor i de første 1-4 år (10-100 kg/ha). Herefter er udvask-ningen meget lav (under 5 kg N/ha) indtil 20-30 år efter plantningen,hvor et lidt højere udvaskningsniveau opstår (10-15 kg N/ha).UhiryÃ"!&Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserReduceret N-udvaskning reducerer lattergasemis-sionen. Skovrejsning vil formodentlig også bidragetil kulstoflagring i jorden (Christensen, 2002).Bortfald af gødningstildelingen reducerer ammoni-akemissionen kraftigt fra det givne areal, men manmå dog antage at husdyrgødning alternativt ud-bringes et andet sted, som således får en øgetemission af ammoniak.Pesticidforbruget ophørerAgerlandsnatur konverteres til skovnaturSkove har en vigtig funktion til rekreative formålDer er en risiko for øget udvaskning af cadmium itakt med forsuringen af skovbunden.

Effekter på ammoniakemissioner

Effekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteEffekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipientsamt marine oplande med lav retention; Kan målrettes og kontrolleresvisuelt.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

De økonomiske konsekvenser ved skovrejsning skal beregnes som for-skel mellem indtægter fra skovdrift, værdien af forøgelsen af ikke-markedsværdier og alternativomkostninger forbundet med ophør aflandbrugsdriften på de berørte arealer. Sidstnævnte omkostninger eridentisk med dem beregnet for udtagning af landbrugsjord på højbund,jf. tabellen herunder.UhiryÃ"!'Jordrente ved udtagning på højbund med maks. og min. intervallerBudgetøkonomiskHele landetMaks. (gns. x (1+0,35))Min. (gns. x (1-0,35))1.900 kr/ha2.600 kr/ha1.200 kr/haVelfærdsøkonomisk*5.000 kr/ha6.800 kr/ha3.600 kr/ha

*Uden inddragelse af evt. sekundære benefits

Indtægter fra skovrejsning er primært jordrenten forbundet med skov-driften samt statsligt tilskud til etablering af skov. Som sekundære ge-vinster kan der opnås indtægter fra udlejning af jagtarealerne. Skovrejs-ningen medfører i lighed med en stor del af de øvrige virkemidler ogsåen ændring i ikke-markedsværdier. Disse inddrages ikke i de økonomi-78

ske vurderinger af omkostningerne, men dette er demonstreret i den til-hørende note vedr. skovrejsning.De forskellige værdier vedrørende skovdrift og tilskud til skovrejsninger sammenfattet i nedenstående tabeller.UhiryÃ"!(Sammenfatning af budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiskjordrente fraskovdriftKr./ha/årGns.Skovdrift**-1.600BudgetøkonomiskMin.NAMaksNA500VelfærdsøkonomiskGns.Min.NAMaks.NA

NB. Driftskalkuler for skovbruget, beregnet med 7% kalkulationsrente** Angivne værdier er gennemsnitsværdier over alle driftsklasser. Der er større afvigelser iværdier mellem de enkelte driftsklasser.

UhiryÃ""Eksempelberegninger for budgetøkonomiske tilskudsværdier (for landmanden)Skovrejsningsområde (kr./ha)Før skatEksempelberegninger (kr./ha/år)*Plantning af løvskov med B./C.Plantning af løvskov uden B./C.Nåleskov/Ekstensiv/Såning medB./C.Nåleskov/Ekstensiv/Såning udenB./C.Før skat2.9662.5062.4792.019Efter skat (B-indkomst)Efter skat (B-indkomst)1.1861.002992807Ikke skovrejsningsområde (kr./ha)Før skatFør skat1.6411.1811.257796Efter skat (B-indkomst)Efter skat (B-indkomst)657472503319

* B: Pesticidfri anlæg og pleje; C: Skånsom jordbearbejdning (se note)

UhiryÃ""

Eksempelberegninger for velfærdsøkonomiske tilskudsværdierSkovrejsningsområde(kr./ha)Ikke skovrejsningsområde(kr./ha)Velfærdsøkonomisk værdiaf EU refusion)542386416261

Eksempelberegninger (kr./ha/år)*Plantning af løvskov med B./C.Plantning af løvskov uden B./C.Nåleskov/Ekstensiv/Såning medB./C.Nåleskov/Ekstensiv/Såning udenB./C.

Velfærdsøkonomisk værdiaf EU refusion889734730575

* B: Pesticidfri anlæg og pleje; C: Skånsom jordbearbejdning (se note)

UhiryÃ""!Nettoomkostninger ved skovrejsning, før skatBudgetøkonomiskAlternativomk. JordbrugJordrente, skovTilskud**, annuiseretNettoomkostning1.200 – 2.600 kr/ha-1600 kr/ha660 – 320 kr/ha2.140 – 3.880 kr/haVelfærdsøkonomisk*3.600 – 6.800 kr/ha500 kr/ha540 – 260 kr/ha2.560 – 6.040 kr/ha

*Uden inddragelse af sekundære benefits**Tilskud for ikke-skovrejsningsområde, afrundet

5HIHUHQFHU

Christensen, B.T. (red.) 2002: Biomasseudtag til energiformål – konse-kvenser for jordens kulstofbalance i land- og skovbrug. DJF-rapport -Markbrug 72, 75 pp.Gundersen, P., Hansen, K., Anthon, S. & Pedersen, L.B. 2004: Skovrejs-ning på tidligere landbrugsjord. I: Jørgensen, U. (red.). Muligheder forforbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab.Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III.DJF rapport - Markbrug 103, 188-196.

Foto: Tre år gammelt skovrejsningsområde ved Jyllinge

3HULRGHYLV RYHUVY�PPHOVH RJ HNVWHQVLYHULQJ DIODQGEUXJVGULIW L nGDOHSikkerhed: *,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Når ekstensivering af landbrugsdriften i ådale fører til en forringet af-vandingstilstand og midlertidige oversvømmelser af engarealerne vil endel af det partikelbundne fosfor i vandløbsvandet som oversvømmer en-gene blive deponeret og tilbageholdt. Herved reduceres fosfortranspor-ten i vandløb til nedstrømsåbne vandområder (søer og fjorde). I situatio-ner, hvor engjorden har et stort fosforindhold fra den tidligere dyrkningkan der dog ske en frigivelse af en stor del af dette fosfor og afhængig afde hydrologiske forhold vil der være en risiko for at det udvaskes tilvandløbet og det vil kunne tage adskillige årtier at udtømme denne fos-forpulje. Omvendt er der visse typer af dyrkede organogene lav-80

bundsjorde med lav bindingsevne for fosfor, hvor ekstensiveringen aflandbrugsdriften vil medføre en reduktion i fosforudvaskning.$QYHQGHOVH

Kan anvendes i alle ådale med en bredde der samlet på begge sider afvandløbet er større end ca. 25 m. Ekstensivering af ådale kan ske på allelandbrugsarealer, men forudsætter at afvandingstilstanden forringes ogat midlertidige oversvømmelser accepteres.På grund af de store usikkerheder der er knyttet til, hvornår ekstensive-ringen vil reducere henholdsvis øge fosforbelastningen til vandløbet, erdet vigtigt at iværksættelse af virkemidler (19, 21 og 22) bygger på enforundersøgelse/screening af arealet. Dette skal muliggøre iværksættelseaf særlige foranstaltninger (fx et konstrueret vådområde til fosforopsam-ling) på de dele af arealet, hvorfra det vurderes at fosfortabet vil blivekritisk for en nedstrøms liggende recipient. Endvidere bør iværksættel-sen af sådanne virkemidler følges op med en monitering, således at derkan foretages en korrekt kildeopsplitning af det fosfor, der tilføres ennedstrøms recipient.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Ekstensiverede ådale vil reducere N-udvaskningen, når omdriftsarealertages ud af produktion. Desuden vil der ske en reduktionen i N-transporten i vandløb ved denitrifikation af nitrat i vandløbsvandet, nårengene oversvømmes, ligesom der sker en deponering af organisk kvæl-stof. Udvaskningsreduktionen kan i gennemsnit anslås til årligt 50 kgN/ha. Den ekstra denitrifikation og deponering af organisk N kan anslåstil i størrelsesorden 50-100 kg N/ha pr. år pr. ha oversvømmet ådal. Deranvendes derfor et interval på 100-150 kg N/ha. Hvis ådalene ikke er iomdrift ved forringelsen af afvandingen, opnås der ikke en reduktion iN-udvaskningen.Effekten på reduktion af fosfortransporten i vandløb er som gennemsnitanslået til 10-30 kg P pr. ha for den del af arealet, hvor der årligt skerkortvarige oversvømmelser (5-20 dage). Hvor stor en andel af den eks-tensiverede ådal, der vil blive kortvarigt oversvømmet afhænger af loka-le topografiske forhold og de foranstaltninger, som iværksættes for atfremtvinge oversvømmelserne (ændret vandløbsvedligeholdelse ellervandløbsrestaurering). På sigt vil ekstensiveringen også påvirke tabet affosfor via brinkerosion, men der er ikke viden om omfanget og variatio-nen af denne påvirkning. Nedenstående tabel viser, hvor stor en andel afdet ekstensiverede areal, der blev oversvømmet i fire realiserede projek-ter.

UhiryÃ"""Andel af det ekstensiverede areal, der blev oversvømmet i fire realiserede projekterProjekterProjekttypeÅdalsarealomfattet afprojektetca. 2200 haOversvømmet ådalefter restaurering afåenca. 650 haAndel over-svømmet ådalaf hele ådals-området30 %

Skjern å – nedstrømsdel

Restaurering vedgenslyngning og re-duktion af vandfø-ringsevneRestaurering vedgenslyngning og re-duktion af vandfø-ringsevneRestaurering vedgenslyngning og re-duktion af vandfø-ringsevneRestaurering vedgenslyngning og re-duktion af vandfø-ringsevne

Odense Å- Brobyværk tilBorrebybroen (skitsepro-jekt 1)Odense Å – Tørringebæk

ca. 310 ha

ca. 173 ha

56 %

ca. 77,8 ha

22,6 ha

29 %

Brede Å – opstrømsBrede bro

ca. 63,4 ha

47,0 ha

74 %

På baggrund af nye undersøgelser afLQ VLWXfosforfrigivelsen fra repræ-sentative organogene lavbundsjorde er det fundet, at fosforfrigivelsesha-stigheden under vandmættede forhold kan estimeres på basis af jordensFeBD:PBD-molforhold (Kjærgaard et al. 2007). På baggrund af disse re-sultater anslås det at den potentielle fosforfrigivelse fra vandmættedeorganogene lavbundsjorde vil være i størrelsesorden 2-40 kg/ha/år af-hængigt at stedspecifikke jordbundsforhold. Undersøgelserne er ikke ve-rificerede under feltforhold, og den aktuelle udvaskningsrisiko vil af-hænge af lokale hydrologiske forhold. Der findes pt. ikke tilsvarendeundersøgelser for minerogene lavbundsjorde. Det er væsentligt at påpe-ge atLQ VLWXfosforfrigivelsen ved ekstensivering af landbrugsdrift ogvådområderestaurering, omfatter en begrænset tabspulje. Fosforfrigivel-sen vil derfor aftage over tid i takt med at jordens pulje af mobilt P ud-tømmes. Den eksakte periode for fosforfrigivelse vil afhænge af projekt-områdets indhold af mobilt P og raten for fosforfrigivelse. Scenariebe-regninger fra konkrete lokaliteter viser at frigivelsesperioden kan foregåi årtier, men med reduceret årlig rate.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Det er anslået, at der kan etableres i størrelsesordenen ca. 100.000 ha åda-le langs fortrinsvis de større vandløb. Det skal dog bemærkes, at etable-ring af vådområder i forbindelse med VMPII har været vanskelig at fågennemført i stort omfang.5HWHQWLRQ

Der kan ske en frigivelse af tidligere landbrugsfosfor fra engene ved for-ringelse af afvandingen og de midlertidige oversvømmelser. Frigivelsenaf opløst fosfor der kan udvaskes og/eller tilføres vandet på engen vilafhænge af de lokale hydrologiske og jordbundsmæssige forhold, her-under type af lavbundsjord. En del af det fosfor og kvælstof der depone-res på engene under oversvømmelser kan muligvis senere blive mobili-seret og genudvasket til overfladevand. Om disse emner findes der pt.ingen viden.

7LGVKRULVRQW

Ådale kan umiddelbart ekstensiveres og ved ophør af vedligeholdelse ivandløb, ved vandløbsrestaurering og afskæring af dræn og grøfter kanafvandingen hurtigt ændres (1-5 år). En stor del af miljøeffekten opnåsumiddelbart (1-5 år efter etablering alt afhængig af hvor hurtigt afvand-ningsforholdene forringes og om der iværksættes restaureringstiltag).UhiryÃ""#Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserÆndring af dyrkningspraksis fra omdrift til vedva-rende græs og samtidig ophør af afdræning vil påde organiske jorde reducere nedbrydningen aforganisk materiale og dermed udslippet af CO2oglattergas. Bortfald af handelsgødningsforbruget påarealerne vil reducere lattergasemissionerne. Hvisder sker en opbygning af jordens organiske stof påarealerne vil der ske en lagring af CO2. Hvis jorde-ne omlægges, så de bliver vandlidende, kan der imindre omfang dannes metangas.Bortfald af gødningstildelingen reducerer ammoni-akemissionen kraftigt fra det givne areal, men manmå dog antage at husdyrgødning alternativt udbrin-ges et andet sted, som således får en øget emissi-on af ammoniak.Pesticidforbruget ophørerEkstensiverede ådale med forringet afvandingstil-stand og midlertidige oversvømmelser vil på sigt ogmed nødvendig pleje kunne øge naturindholdet ogbiodiversiteten i både vandløb og ådal og kunnefungere som spredningskorridor i landskabet for dyrog planter.Afhænger af adgangsforhold

Effekter på ammoniakemissioner

Effekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkte

Effekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Kan målrettes og kontrolleres visuelt; Kun relevant i ådale.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

De økonomiske konsekvenser ved ekstensivering af landbrugsjord i åda-le vil afhænge af to forhold. Dels offer– eller alternativomkostningen,dvs. jordrenten på arealet før ekstensiveringen gennemføres, og delsjordrenten af driften efter ekstensiveringen er gennemført. Sidstnævnteafhænger især af behovet for græsning, slæt eller slåning på arealerne.Der antages i disse analyser gennemført en årlig afpudsning af arealernemed henblik på at undgå tilgroning med skov og krat. Hvor der ergrundlag herfor i form af en eksisterende husdyrproduktion eller mulig-hed for udvidelse af en sådan, kunne afpudsningen erstattes heraf ogomkostningen til afpudsning ville bortfalde. Derfor angives et omkost-ningsestimat med og uden omkostning hertil; se også Hasler og Schou(2004) for en videre analyse heraf.Fastsættelse af alternativomkostningen for omdriftsjord i ådale kan skepå samme vis som for ekstensivering af højbundsjorde. Dog må der tageshensyn til, at lavbundsjorde typisk har en lavere dyrkningsværdi endhøjbundsjorde som følge af, at jordene sætter sig og derfor nødvendiggørny-dræning. Derfor foretages en korrektion af niveauerne ved at reduce-re tidshorisonten for den dyrkningsmæssige anvendelse af arealerne til10 år. Korrektionsfaktoren beregnes som forholdet mellem nutidsværdi-en af jordrenterne ved en tidshorisont på hhv. uendelig og 10 år. I over-

ensstemmelse med Miljøministeriets vejledning anvendes en kalkulati-onsrente på 6 % p.a. for de budgetøkonomiske analyser, medens der an-vendes kalkulationsrente på 3 % p.a. for de velfærdsøkonomiske. Her-ved fås en korrektionsfaktor på 0,44 for de budgetøkonomiske estimaterog 0,25 for de velfærdsøkonomiske. De annuiserede jordrenter er vist itabellen.UhiryÃ""$Jordrente ved udtagning i ådale med maks. og min. intervallerBudgetøkonomiskHele landetMaks.Min800 kr/ha1.100 kr/ha500 kr/haVelfærdsøkonomisk*1.300 kr/ha1.700 kr/ha900 kr/ha

*Uden inddragelse af evt. sekundære benefits

Hasler, B. & Schou, J.S. 2004: Samfundsøkonomisk analyse af sikringenaf naturvenlig drift på §3- og naturskovsarealer. Udredning for Skov- ogNaturstyrelsen. Arbejdsrapport nr. 197 fra DMU.Kjærgaard, C., Hoffmann, C.C., Greve, M.H. & Olesen, S.E. 2007. Fosfor-binding og fosfortabsrisiko fra danske lavbundsjorde. I: Udpegning af ri-sikoområder for fosfortab til overfladevand. DFFE projekt under Vand-miljøplan III, 2004-2006.

Foto: Nydannet vådområde; jævnligt oversvømmet brakmark langs vandløb

6HSDUDWLRQ RJ DIEUQGLQJ DI KXVG\UJ�GQLQJ RJ ELRIRUJDVQLQJ

Sikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Afbrænding af husdyrgødning giver muligheder for at reducere fosfor-overskuddet i husdyrintensive områder, overholde harmonikravene,samt at implementere tiltag, hvor harmoniarealet reduceres (fx udtag-ning af højbundsjord og skovrejsning). Det er alene fast husdyrgødning,herunder den faste fraktion efter separering af gylle, der kan komme påtale til afbrænding. Den nye lovgivning på området favoriserer afbræn-ding af fiberfraktionen efter bioforgasning, idet der skal betales affalds-afgift ved afbrænding af ikke-forgassede fibre. Bioforgasning giver i sigselv en effekt på N-emissionen, og effekterne er kvantificeret særskilt.$QYHQGHOVH

Kan i princippet anvendes overalt i husdyrtætte områder, hvor der erproblemer med at skaffe det nødvendige areal til overholdelse af harmo-nikravene, eller hvor fosforophobningen i jorden og den nugældendegødskning med fosfor i husdyrgødning vurderes at bidrage væsentlig tilen forringet miljøtilstand i oplandet. Mulig på svine- og kvægbrug,mink- og fjerkræbesætninger. Vil kunne medvirke til at sænke det natio-nale P overskud i dansk landbrug i de situationer, hvor askens P indholdenten fjernes helt fra landbruget, eller hvor asken anvendes som P gød-ning på arealer, hvor den fortrænger handelsgødnings P.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Den øgede N-udvaskning ved at udbringe husdyrgødning i forhold tilhandelsgødning kan reduceres betydeligt. DJF har gennemført model-analyser baseret på FASSET-modellen af effekter af bioforgasning og af-brænding af fiberfraktionen. Det er meget afgørende, at definere hvilkentidshorisont udvaskningsreduktionen skal beregnes for, idet merud-vaskningen fra husdyrgødningsfibre strækker sig over flere hundrede år.Modelleringen er gennemført over 50 år. Ved en analyse over flere hund-rede år beregnes en større (groft sagt dobbelt så stor) effekt af afbræn-ding af fibrene. Efter 20 år vil 50-60% af 50 års-effekten være opnået (Pe-tersen et al., 2006).Der er gennemført beregninger for fire kombinationer af klima og jord-bund (Petersen, 2006), og nedenstående værdier er gennemsnit heraf.Størst effekt beregnedes på sandet jord med stort nedbørsoverskud,mens effekten på leret jord med lille nedbørsoverskud var begrænset.Det er vigtigt at bemærke, at resultatet afhænger af sammensætningen afseparationsprodukter (i dette tilfælde er benyttet de sammensætninger,der er benyttet af ”Arbejdsgruppen om afbrænding af fraktioner af hus-dyrgødning”), samt af, hvilken udnyttelsesprocent der tilknyttes den se-parerede væskefraktion. Endvidere er det i modelleringen antaget at deforskellige organiske fraktioner, der udbringes med forskellige produk-ter, på langt sigt opfører sig ens. Det er ikke nødvendigvis rigtigt, mender er en stor mangel på empirisk viden på dette område.Modelleringen er gennemført for svinegylle, og der kan forventes knap50% større effekt ved afbrænding af fibre fra kvæggylle.

Ved bioforgasning øges andelen af ammonium-N i gyllen, og udbring-ning af samme mængde total-N vil øge udvaskningen over 50 år. Hvisgødskningen (udnyttelsesprocenten) tilpasses det øgede ammoniumind-hold, idet gødskningen med handelsgødning reduceres med ca. 9 kgN/DE, er beregnet en udvaskningsreduktion på 2,1 kg N/DE (1,1-3,6).Hvis fibrene også afbrændes (i dette tilfælde skal handelsgødskningen�JHVmed 1 kg N/DE) beregnes en udvaskningsreduktion på 4,1 kgN/DE (2,4-6,5). Afbrændingsprocessen alene bidrager således med 1,9kg N/DE (1,4-2,9).Ved afbrænding af fiberfraktionen uden forudgående bioforgasning, be-regnes en effekt på omkring 2,0 (0,7-2,9) kg N/DE. Den mindre effekt,sammenlignet med effekten af at afbrænde fiberfraktionen efter biofor-gasning, skyldes at separation af ubehandlet svinegylle medfører entynd fraktion med et højere indhold af organisk stof, som således tilknyt-tes en lavere udnyttelsesgrad end den tynde fraktion fra bioforgassetgylle. Der anvendes derfor et interval på 0,7-6,5 kg N/ha.P følger overvejende den faste fraktion ved gylleseparering og P forbli-ver i aske/slagge ved afbrænding. P kan derfor lettere transporteres tilandre lokaliteter for udnyttelse som gødning eller det kan eksporteresfra landbruget. Herved kan P-overskuddet reduceres, elimineres ellerder vil kunne etableres et decideret P underskud på større eller mindredele af det dyrkede areal, såfremt det fjernede P ikke erstattes med P fraandre kilder. Et eksempel på risikoarealer, hvor der etableres fosforun-derskud, kunne være drænede lavbundsjorde eller jorde hvor der er risi-ko for erosion eller afstrømning via makroporer og dræn. For vurderin-ger af effekten af negativ fosforbalance på disse typer af arealer, se dettevirkemiddel (nr. 12).Afbrænding af husdyrgødning kan være et nødvendigt element for atbringe andre virkemidler i spil, som enten begrænser mængden af hus-dyrgødning, der udbringes på et areal eller som begrænser arealet derkan modtage husdyrgødning, uden at det bliver på bekostning af hus-dyrproduktionen. Det er ikke muligt at beskrive den tabsbegrænsendeeffekt af virkemidlet i sig selv.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Afbrænding kan have relevans for den samlede husdyrgødningsmæng-de, idet gylle kan separeres og fiberfraktionen afbrændes. Størst redukti-on af nitratudvaskning kan opnås på sandet jord med stort nedbørsover-skud, mens effekten på leret jord med lille nedbørsoverskud er begræn-set.7LGVSURILO

N: På arealer med stor belastning med husdyrgødning og hurtig trans-port af vand fra rodzonen til recipienten vil der kunne måles en vis effektallerede efter 1-2 år. Der vil være en lang ”effekt-hale” på flere hundredeår.P: Tidsprofilen afhænger af den specifikke situation. I de fleste tilfældevil der være tale om en mere langsigtet effekt (formentlig i størrelsesor-denen 10-20 år). Der kan dog være situationer, hvor der vil være en hur-tig effekt: Jorder, hvor der er ophobning af fosfor, evt. som følge af højbelastning med husdyrgødning, og hvor jordstrukturen giver mulighed

for transport ved vandafstrømning gennem makroporer og dræn, samtpå jorder, hvor der er erosionsrisiko.UhiryÃ""%Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagas- Reduceret N-udvaskning reducerer lattergasemissio-nen. Ved afbrænding ved korrekt temperatur omdan-sernes størstedelen af N-fraktionen til frit kvælstof (N2).Der vil dog forekomme en lille øgning i udledningen afNOXved afbrænding, størrelsen vil afhænge af for-brændingsteknologien. Ved energiproduktion baseretpå fiberfraktionen fortrænges fossil energi og CO2-emissionen reduceres, hvilket dog skal holdes op moden reduktion i jordens kulstofindhold.Effekter på ammoniakemissioner Afbrænding kan reducere ammoniakemissionen, mendet afhænger dog af hvorledes transport, omlagring ogopbevaring af fiberfraktionen sker. Ved bioforgasningøges pH i gyllen, og der er risiko for øget ammoniak-fordampning ved udbringning; dette kan modvirkes vednedfældning. I de modelberegnede eksempler er derantaget uændret ammoniakfordampning efter behand-lingerne.Effekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteAndetIntetIntetDer kan ske en reduktion af lugtgenerne ved lagring ogved udbringning af husdyrgødning. Der kan dog fortsatforekomme lugtproblemer i forbindelse med udbring-ning af den flydende fraktion samt ved lagring ogtransport af den faste fraktion. Såfremt asken anven-des som P gødskning andetsteds skal man være op-mærksom på askeprodukternes indhold af tungmetal-ler, som kan være høje, og der skal tages hånd omproblemer mht. formulering af produktet, således at detikke støver.Der vil være effekter på SO2og NOXemissioner.Gælder også afsnittet ”ammoniakemissioner”.

Effekter på rekreative muligheder Intet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Relevant for P-risikoarealer i oplande der afvander til P-følsom recipientsamt marine oplande med lav retention; Kan målrettes forudsat gennem-førsel af kontrol af gødningsregnskaber.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Den økonomiske konsekvens ved afbrænding af husdyrgødning er me-get kontekst afhængig. Såfremt det er muligt at levere gødningen til etcentralt afbrændingsanlæg, vil det kunne gøres uden væsentlige om-kostninger. Såfremt afbrændingen fordrer etablering af et gårdanlæg, vildet medføre betydelige omkostninger, med mindre der er store lokale af-tagere af den producerede energi.Nærværende analyse tager udgangspunkt i den førstnævnte situation,Her vil de største omkostninger ved afbrænding være knyttet til trans-port og separering af husdyrgødning samt investering i forbrændingsan-læg.FOI har gennemført analyser af omkostningerne ved afbrænding af fi-berfraktioner fra separation med og uden bioforgasning. I referencesce-nariet afsættes fiberfraktionen udenfor lokalområdet. I scenario 1 forud-

sættes separationen at foregå ved leje af maskinstation og separationenomfatter ikke bedriftens samlede gylleproduktion. Transporten til af-brændingsstedet er 50 km. I scenario 2, med biogasanlæg, forarbejdes he-le gyllemængden og transportafstanden er 25 km. I begge scenarier eranalysen baseret på et opland med 9.950 DE og afbrænding i et størreforbrændingsanlæg (62.000 tons fiber/år), hvilket koster ca. 184 kr., pr.ton fiber (Hjorth-Gregersen og Christensen, 2005). Det antages, at denproducerede energi kan afsættes 100%. Forudsætningerne svarer nogen-lunde til de forudsætninger der er brugt omkring det planlagte Måbjerganlæg ved Holstebro.Analysen viser, at afbrænding af fiberfraktionen både uden og med bio-forgasning er driftsøkonomisk rentable. Overskuddet er størst efter be-handling i biogasanlæg (scenario 2), hvor afbrænding giver en gevinst iforhold til transport på ca. 1 mill. kr. svarende til 105 kr. pr. DE, idet dertages udgangspunkt i alle DE i oplandet.Der er ikke indregnet en affalds- og affaldsvarmeafgift i grundscenariet,men en følsomhedsanalyse viser, at med begge afgifter, vil afbrændingikke længere være driftsøkonomisk lønsom.UhiryÃ""&Årlige driftsøkonomisk fordel ved afbrænding (kr./DE)Scenario 1Uden afgifterMed affaldsvarmeafgift aleneMed affaldsafgift aleneMed affalds- og affaldsvarme afgiftHjorth-Gregersen og Christensen (2005).7-10-120-136Scenario 210546-342-402

Det er antaget, at leverandør betaler for omkostninger til transport, lag-ring og udbringning. For at afbrændingen kan blive rentabel, kan detvære nødvendigt at opkræve betaling fra de landmænd, der afleverer fi-berfraktionen til afbrænding.I den velfærdsøkonomiske analyse er indtægter og udgifter korrigeretmed nettoafgiftsfaktoren. Endvidere er der anvendt den anbefalede prisfor varmeenergi på 45 kr. pr. GJ (Vejledning fra Energistyrelsen), hvorder i de driftsøkonomiske beregninger blev anvendt en handelspris på 55kr. pr. GJ.Jævnfør tabellen herunder er der stadig en samfundsøkonomisk gevinstved scenario 2, mens dette ikke gælder for scenario 1 når afledte effekterikke indregnes.Ved indregning af afledte effekter indgår værdien af reduceret CO2med120 kr. pr. kt, mens ammoniakemission indgår med 8 kr./kg. Ved ind-regning af yderligere effekter indgår NOX(60 kr./kg), SO2(40 kr./kg)også i opgørelsen. I den oprindelige analyse indgik også reduceret N-udvaskning, men dette indgår ikke i ovennævnte analyse da det i dennesammenhæng er en primær miljøeffekt. Skatteforvridningstab er ikkeindregnet.

UhiryÃ""'Årlig samfundsøkonomisk gevinst ved afbrænding (kr./DE)Scenario 1Reference uden afledte effekterReference med CO2og NH3effektReferenceanlæg med alle afledte effekter(også øget NOXog SO2)-13118Scenario 232130120

Analysen viser, at der er en samfundsøkonomisk gevinst i begge scenari-er når de afledte effekter indregnes.Endelig viser analyser af afbrænding af fjerkræ- og minkgødning, at be-handling og afbrænding på gårdanlæg vil forringe rentabiliteten betyde-ligt (Hjorth-Gregersen og Christensen, 2006).5HIHUHQFHU

Hjorth-Gregersen, K. & Christensen, J. 2005: Afbrænding af fiberfraktionfra separeret gylle – drifts og samfundsøkonomiske analyser. Notat. Fø-devareøkonomisk Institut.Hjorth-Gregersen, K. & Christensen, J. 2006: Afbrænding af tørstofrighusdyrgødning med sigte på energiudnyttelse – Drifts- og samfunds-økonomiske analyser. Notat. Fødevareøkonomisk Institut.Petersen, J., Petersen, B.M., Blicher-Mathiesen, G., Erntsen, V. &Waagepetersen, J. 2006: Beregning af nitratudvaskning – forslag til me-tode, der sikrer ensartethed i sagsbehandlingen i forbindelse med frem-tidig miljøgodkendelse af husdyrbrugsudvidelser. DJF Rapport Mark-brug (under trykning).

2SK�U DI YDQGO�EVYHGOLJHKROGHOVHSikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Et ophør af vandløbsvedligeholdelse i form af stop for regelmæssig grø-deskæring og oprensninger af vandløbet vil være den mest lempeligemåde at fremtvinge en ændring af afvandingsevnen af de vandløbsnærearealer. På sigt vil vandløbet falde tilbage til sin naturlige dynamik medjævnlige oversvømmelser af de ånære arealer og genskabe et snoet forløbmed stor fysisk variation.$QYHQGHOVH

Ophør af vandløbsvedligeholdelse kan potentielt gennemføres i de flestedanske vandløb ved at ophøre med grødeskæring og oprensninger afvandløb.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Ophør af vandløbsvedligeholdelse vil medvirke til en øget kvælstofom-sætning i vandløb og vandløbsnære arealer, samt medvirke til at reduce-re fosfortransporten i vandløb ved aflejring af fosforholdigt slam på en-gene under oversvømmelse (se tiltag: ekstensivering af landbrugsdrift iådale for effekter). Det skal bemærkes, at ophør af vandløbsvedligehol-delse kan medvirke til at øge retentioner i vandløb ved øget denitrifika-tion af nitrat og øget tilbageholdelse af partikelbundet fosfor. Effekten vilbl.a. afhænge af forøgelsen af vandløbsarealet.89

Effekten for P anslås på samme måde som for virkemiddel 19 og med desamme forbehold, som er gjort gældende for virkemiddel 19 angåendefrigivelse af fosfor i forbindelse med fugtiggørelse og behov for forun-dersøgelser og monitering( 10-30 kg P pr. ha på det areal, der over-svømmes midlertidigt. Den andel af den således ekstensiverede ådal deroversvømmes vil variere). Det forventes herudover, at ophør af vand-løbsvedligeholdelse på sigt vil reducere brinkerosionen og hermed ogsådet forholdsvist store bidrag til fosfortransporten i vandløbet, som skyl-des brinkerosion. Denne effekt vil formentlig variere betydeligt fra loka-litet til lokalitet og omfanget af effekten er ukendt.Ved ophør af vandløbsvedligeholdelse vil der på sigt skabes mere sum-pede arealer i de vandløbsnære arealer og ådale og i kortere eller længe-re perioder af året med megen nedbør vil arealerne være oversvømmetaf åvand. Omfanget af oversvømmelser kan antages at ligge mellem 10-30 dage pr. år, men med store lokale afvigelser afhængig af sætningerneaf jorden i ådalen. Ved oversvømmelser vil der erfaringsmæssigt kunneomsættes nitrat-N i et omfang der svarer til mellem 1-1½ kg N pr. haoversvømmet areal pr. døgn. Hertil kommer en øget omsætning af ni-trat-N i de mere fugtige enge hvor en højere grundvandsstand vil øgemulighederne for fjernelse (retention) af nitraten der fra marker i det til-stødende opland strømmer gennem engene til vandløb. Det forøgede N-retention vil afhænge af de lokale forhold, herunder især omfanget afgrøftning og dræning af området efter ophør af vandløbsvedligeholdel-se. Arealerne der berøres af virkemidlet, hvad angår oversvømmelser, vilprimært ligge i de mellemste og nedre dele af vandsystemerne.Effekten for N anslås således til 10-45 kg N/ha. Dertil kommer øget til-bageholdelse af N fra tilstødende arealer.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Vandløbsvedligeholdelse gennemføres i dag i varierende omfang i ho-vedparten af de omkring 60,000 km danske vandløb.7LGVKRULVRQW

Ophør af vandløbsvedligeholdelse som virkemiddel kan umiddelbartgennemføres og vil over en årrække reducere afvandingstilstanden i deånære arealer hvorfor en ekstensivering af dyrkningen må påregnes. Ha-stigheden hvormed afvandingen forringes afhænger af flere forhold her-under især hvor i vandløbssystemet ændringen gennemføres, den poten-tielle sedimenttilførsel til lokaliteten, mv.UhiryÃ""(Afledte miljøeffekterEffekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkteUkendtUkendtIntetNye og forbedrede biotoper for den vandløbsnæreflora og fauna ved udvikling mod mere naturligevandløb og bedre fysiske forhold, samt hydrologiskinteraktionen med de omgivende enge.Intet

Effekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Målrettet vandløb; Kan kontrolleres visuelt.

�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Ved ophør af vandløbsvedligeholdelse vil omkostningerne alt overve-jende bestå at den mistede jordrente ved at arealerne langs vandløbet påsigt ikke kan indgå i omdriften, idet de vil være vandlidende og over-svømmede i visse perioder. Omkostningerne ved denne model vil såle-des svare til antal ha, hvorpå driften må opgives, multipliceret med jord-rentetabet pr. ha. Sidstnævnte sættes svarende til omkostningen ved ud-tagning i ådale; se tekst for dette tiltag. I det følgende anvendes dettesom estimat for omkostningerne ved vandløbsrestaurering.UhiryÃ"#Jordrentetab ved ekstensivering af omdriftsarealer i forbindelse med vand-løbsrestaurering med maks. og min.-intervallerBudgetøkonomiskHele landetMaks.Min800 kr/ha1.100 kr/ha500 kr/haVelfærdsøkonomisk*1.300 kr/ha1.700 kr/ha900 kr/ha

*Uden inddragelse af evt. sekundære benefits

Omkostningerne ved en årlig slåning sættes til 180 kr/ha svarende tilmaskinstationstaksten for afpudsning af brakmark jf. Håndbog fordriftsplanlægning. Idet der er tale om en tjenesteydelse – dvs. nationalthandlet gode – får ved anvendelse af NAF på 1,17 en velfærdsøkonomiskomkostning på 210 kr/ha.Udover disse omkostninger, vil ophør med grødeskæring og opgravningmedføre reduktion i de årlige driftsomkostninger. Disse er i eksempletfor Brede å, jf. Møller et al. (2000) vurderet til 50.000 kr. årligt, for er å-forløb på 13,6 km. Dette svarer til godt 3.500 kr/km i budgetøkonomiskepriser og 4.100 kr/km i velfærdsøkonomiske priser. Denne omkostningvil dog variere betydeligt mellem vandløb; tal fra amterne indikerer ud-gifter til vandløbsvedligeholdelse i størrelsesorden 7.500 kr/km, hvorfordette anvendes som maks. interval.

Foto: Jævnligt oprenset vandløb (Bundså) med slåede brinker

9DQGO�EVUHVWDXUHULQJSikkerhed: **,QGKROG RJ IXQNWLRQ

Dette tiltag kan realiseres på flere måder.A. Den ene er retablering af fri passage i vandløbssystemerne ved fjer-nelse af spærringer for fisk og smådyrs frie bevægelser. Dette vil med-virke til at sikre en bedre økologisk tilstand især for fisk, da visse fiskear-ter helt kan mangle i vandløbssystemer, som følge af spærringer i vand-løbet.B. Den anden er forbedring af de fysiske forhold i vandløbet, fx ved ud-lægning af store sten, udlægning af grus, beplantning af brinker medtræer, åbning af rørlagte vandløb, mv.C. Den tredje er egentlige gensnoninger af vandløb, dvs. en direkte fy-sisk tilbageføring af vandløbet til dets oprindelige leje, som eksempelvisSkjern å med forringelse af afvandingen af de tilstødende arealer.$QYHQGHOVH

På regulerede og udrettede strækninger af vandløb med en dårlig fysiskvandløbskvalitet.(IIHNW Sn 1 RJ 3 HPLVVLRQ

Kun egentlige gensnoninger af vandløb og forringet afvanding af de til-stødende arealer vil medvirke til en øget kvælstofomsætning i vandløbog vandløbsnære arealer, samt medvirke til at reducere fosfortranspor-ten i vandløb ved aflejring af fosforholdigt slam på engene under over-svømmelse (se tiltag: ekstensivering af landbrugsdrift i ådale for effek-ter).Effekten for P anslås på samme måde som for virkemiddel 19 og med desamme forbehold, som er gjort gældende for virkemiddel 19 angåendefrigivelse af fosfor i forbindelse med fugtiggørelse og behov for forun-dersøgelser og monitering (10-30 kg P pr. ha på det areal, der over-svømmes midlertidigt.Det forventes herudover, at vandløbsrestaurering på sigt vil reducerebrinkerosionen og hermed også det forholdsvist store bidrag til fosfor-transporten i vandløbet, som skyldes brinkerosion. Denne effekt vil for-mentlig variere betydeligt fra lokalitet til lokalitet og omfanget af effek-ten er ukendt.Ved ophør af vandløbsvedligeholdelse vil der på sigt skabes mere sum-pede arealer i de vandløbsnære arealer og ådale og i kortere eller længe-re perioder af året med megen nedbør vil arealerne være oversvømmetaf åvand. Omfanget af oversvømmelser kan antages at ligge mellem 10-30 dage pr. år, men med store lokale afvigelser. Ved oversvømmelser vilder erfaringsmæssigt kunne omsættes nitrat-N i et omfang der svarer tilmellem 1-1½ kg N pr. ha oversvømmet areal pr. døgn. Hertil kommer enøget omsætning af nitrat-N i de mere fugtige enge hvor en højere grund-vandsstand vil øge mulighederne for fjernelse (retention) af nitraten derfra marker i det tilstødende opland strømmer gennem engene til vand-

løb. Det forøgede N-retention vil afhænge af de lokale forhold, herunderisær omfanget af grøftning og dræning af området efter ophør af vand-løbsvedligeholdelse. Arealerne der berøres af virkemidlet, hvad angåroversvømmelser, vil primært ligge i de mellemste og nedre dele af vand-systemerne.Effekten for N anslås således til 10-45 kg N/ha. Dertil kommer øget til-bageholdelse af N fra tilstødende arealer.3RWHQWLHOW RPIDQJ

Foranstaltninger i medfør af (A) kan foretages ved de tilbageværendespærringer i danske vandløb, antal er pt. ukendt.Foranstaltninger i medfør af (B) kan gennemføres ved op mod 90% af deca. 60.000 km vandløb i Danmark.Foranstaltninger i medfør af (C) kan med fordel gennemføres langsstrækninger af større vandløb med omgivende engarealer.7LGVKRULVRQW

Alle tre tiltag (A,B,C) virker umiddelbart hvad angår N og P effekter,mens der vil gå nogle år før effekten slå fuldt igennem på de økologiskeforhold (3-10 år).UhiryÃ"#Afledte miljøeffekterUkendtReduceres, hvor der sker arealekstensivering (C)Reduceres, hvor der sker arealekstensivering (C)Foranstaltningerne A, B og C vil forbedre de øko-logiske forhold i vandløb og i tilfældet (C) også påde vandløbsnære arealer.Intet

Effekter på emission af klimagasserEffekter på ammoniakemissionerEffekter på pesticidanvendelseEffekter på biodiversitet direkte

Effekter på rekreative mulighederAndet

5HOHYDQV PnOUHWQLQJ RJ DGPLQLVWUDWLRQ

Projekt-orienteret; Kan målrettes og kontrolleres.�NRQRPLVN YXUGHULQJ

Da omkostningerne ved vandløbsrestaurering er meget projektafhængig,er det vanskeligt at opstille egentlige nøgletal herfor (se Møller et al.,2000, s. 277 for eksempel på en projektanalyse). For tiltag (C), vil om-kostningerne alt overvejende bestå i den mistede jordrente ved at area-lerne langs vandløbet hvor afvandingen forringes og de derfor ikke kanindgå i omdriften, idet de vil være oversvømmede i visse perioder. Om-kostningerne ved denne model vil således svare til antal ha, hvorpå drif-ten må opgives, multipliceret med jordrentetabet pr. ha; se estimat foromkostningerne ved vandløbsrestaurering.5HIHUHQFHU

Møller, F., Andersen, S.P., Grau, P., Huusum, H., Madsen, T., Nielsen J.& Strandmark, L. 2000: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter.Miljø- og Energiministeriet.

$SSHQGLNV %UXWWROLVWH RYHU YLUNHPLGOHU

Bruttolisten over virkemidler er ikke nødvendigvis fuldt udtømmende.Den opsummerer de virkemidler, som er foreslået i regi af de seneste årsudredningsarbejder og den offentlige debat vedr. reduktion af nærings-stofbelastningen – og effekterne heraf. Listen er dog ikke nødvendigvisudtømmende.UhiryÃ6 Bruttoliste – Virkemiddel

Wv�xr�vqyr�Ã�vyÃirt��v�tÃhsÃIr�v��v��r�Ã

Placeret handelsgødningKantspredningAmmonium i stedet for nitratgødningOptimeret behovsfastsættelsePositionsbestemt plantedyrkningNedfældning af gylleBiogasbehandling af gylleSeparering af gylleForsuring af gylleÆndret sortsvalg i kornTidlig såning af vintersædOptimeret plantebeskyttelseØget anvendelse af efterafgrøderEfterafgrøder med dyb rodvækstSenere nedmuldning af efterafgrøderOptimal placering af efterafgrøder i sædskifte/bedriftstypeEfterafgrøde i majsEfterafgrøde året efter nedpløjning af kløvergræsBedre afgræsning på kvægbrugForårspløjning af græsmarkerReduceret jordbearbejdningForårspløjning forud for vårafgrøderPlantebioteknologiske mulighederForbedret vandingsstyringPunktgødskning af pyntegrøntKontrolleret dræningOptimeret ukrudtsbekæmpelse i pyntegrøntOrganisk gødning i pyntegrøntØkologisk mælkeproduktionUdtagning af landbrugsjord på højbundUdtagning af lavbundsjordSkovrejsningFlerårige non-food afgrøder på omdriftsjordStramning af N-normØget udnyttelseskrav til husdyrgødningStrammere harmonikravReduktion i husdyrproduktion

UhiryÃ6

Wv�xr�vqyr�Ã�vyÃirt��v�tÃhsÃQr�v��v��r�Ã

Fortsat

Behovsbetinget fosfortilførselNormtal for fosfortilførsel til afgrøderReduceret fosforindhold i husdyrgødningenGødskningsteknologiGylleseparationØgede harmonikravErstatning af dybstrøelse med handelsgødningAfbrænding af husdyrgødningReduceret jordbearbejdningJordbearbejdning på tværs af skråningerUndlade kørespor i afgrøder, der sås på langs ad skråningerDirekte såning af vintersædUdelukke vintersæd på erosionstruede arealerEtablere vedvarende græs på erosionstruede arealerTilpasse udbringningsmetode og tidspunkt mhp at minimere P viaoverfladeafstrømningTilpasse udbringningsmetode og tidspunkt mhp at minimere P ned-vaskning via makroporer til drænTiming af jordbearbejdning mhp at mindske mobilisering af PDyrkning af flerårige non-food afgrøderDyrkning af afgrøder med stort fosforbehovTilførsel af fosforbindere til jord (Fe- og Al-oxider)

Hvyw��rx�v�xrÃ�v�xr�vqyr�ÃÆndret vandløbsvedligeholdelseVandløbsrestaureringForbedret spildevandsrensningKrav til rensning af spildevand i spred bebyggelseUdbygning af regnvandsbassinerNye dambrugssystemerEtablering af vådområderEtablering af søerEtablering af fangdamme efter drænsystemerEtablering af biofiltre efter drænKemiske fældningsanlægOverrisling af enge med drænvandMuslingeproduktionTangproduktionGenopretning af stenrev

$SSHQGLNV 9XUGHULQJ DI YLUNHPLGOHUQHVSUDNWLVNDGPLQLVWUDWLYH LPSOHPHQWHULQJ

8GDUEHMGHW DI 3ODQWHGLUHNWRUDWHW

Plantedirektoratet er blevet forelagt en oversigt over de virkemidler, derer arbejdet med i udvalget vedr. omkostningseffektiv implementering afEU’s Vandrammedirektiv, med anmodning om at afgive bemærkningervedrørende de i oversigten anførte virkemidlers administration, mulig-hed for målretning, og relevans. Plantedirektoratets umiddelbare be-mærkninger er indarbejdet i oversigten nedenfor. Det har på grund afden korte tidsfrist ikke været muligt at beregne de administrative om-kostninger for erhverv og det offentlige. I stedet vurderes disse på et ge-nerelt niveau for de enkelte virkemidler.Der er flere virkemidler, som allerede i dag indgår i gødskningsreglerne,som i virkemiddelpapiret foreslås skærpet eller optimeret. Plantedirekto-ratet finder, at den mest omkostningseffektive administration og kontrolvil kunne opnås ved at integrere administrationen og kontrollen af disseskærpede/optimerede virkemidler i den eksisterende administration ogkontrol af gødskningsreglerne.Eksempelvis indgår virkemidler som reducerede normer og efterafgrø-der i gødskningsreglerne. Normreduktionen gælder her generelt for allelandbrugsbedrifter under gødningsregnskabsordningen. Kravene til be-drifternes etablering af efterafgrøder gælder ligeledes generelt, men derer tale om regler, som tilpasser kravet til areal med efterafgrøder indivi-duelt for bedrifterne afhængig af afgrødevalg og mængden af udbragthusdyrgødning i det enkelte år.Fødevareministeriet har via blokregisteret for den enkelte mark oplys-ninger om dyrkede afgrøde, jb. nr, vanding, kvælstofkvote, fosforbehovsamt tildeling af kvælstof, fosfor og kalium. Ved en geografisk koblingvia blokregistret (GIS) af disse oplysninger med nye skærpe-de/optimerede virkemidler vil der kunne skabes en helhedsorienteretadministration og miljøkontrol, der også tager højde for individuellekrav i særlige geografiske områder. Der forudsættes derfor flere stedernogen systemudvikling.Bemærkningerne er baseret på Plantedirektoratets erfaringer dels medimplementering af nye regler til beskyttelse af vandmiljøet, og dels medadministration af miljøregler, regeludvikling og ikke mindst kontrol afmiljøregler i jordbruget. Plantedirektoratet har administreret og kontrol-leret gødskningsreglerne siden implementeringen i 1993. Erfaringernemed kontrol er baseret på Edb-systemer udviklet til sagsstyring og ad-ministrativ kontrol af miljøindberetninger, og på erfaring med kontrol-besøg. Plantedirektoratet udfører kontrolbesøg på landbrugsbedrifterne i6 distrikter jævn fordelt over landet. Der benyttes kontrollører, som ar-bejder fuld tid med kontrol af gødskningsregler eller arealrelaterede reg-ler. Gødskningsreglerne har gennem de senere år udgjort de mest effekt-fulde virkemidler i Vandmiljøplanerne og bidrag til opfyldelsen af Ni-tratdirektivet.

I oversigtsskemaet er der indsat specifikke bemærkninger til hvert enkeltaf de foreslåede virkemidler. Der er fokuseret på administrative mulig-heder for at anvende opstillede virkemidler, herunder hvorvidt de fore-slåede virkemidler er kontrollerbare, samt i en hvis udstrækning dehermed forbundne ressourcekrav. For en stor del af virkemidlerne gæl-der det, at der kræves nogen udvikling eller øget integrering af eksiste-rende Edb-systemer for at kunne imødekomme en øget målretning afvirkemidlerne.I vurderinger af administrative byrder er det forudsat, under iagttagelseaf regeringens projekt om lettelse af de administrative byrder for er-hvervslivet (AMVAB), at nye virkemidler integreres i den eksisterendeadministration, og ikke at der sker en opbygning af et parallelt system,hvor der decentralt sker en administration og kontrol af løsrevne virke-midler, der ligeledes indgår i gødskningsreglerne.

UhiryÃ6!

Liste over udvalgte virkemidlerÃ

Q9ÃÃir��x�v�tr�ÃHny�r��v�tÃhsÃ�v�xr�vqyr�tr��r�s��ryÃ�nÃWS9Ã��iyr��vyyv�t��v�rh�ÃE6I@E9@GWDTÃÃ9@GWDTÃÃ6q�v�v��h�v��Ãx��yyr�ih�urqÃÃÃG@UH@9DVHTW�SÃG@UÃSryr�h��r��vhyrÃD��yr�r��r�ih�urqÃÃC�ES@G6UDWUÃC�EHDI9S@ÃS@G6UDWUÃC�EÃÃ

Uvy�htÃ

Sryr�h��Ã�ny�r��v�tÃ�tÃhq�v�v��h�v��Ã

9��x�v�t�Ã�tÃq�vs��rx�v�xrÃ�vy�htÃ23. Omlægning af kvægbrugmed under 1,4 de/ha til øko-logisk produktionRelevant for arealer med lavretention i marine oplande;Afhænger af driftsform; Vanske-lig at målrette; Enkelt at kontrol-lere

ÃFh�Ã�ny�r��r�Ã��qÃ�q�rtrqrÃWS9��r�ÃT��xr�ÃhsÃ�v�xr�vqyr�Ãhsu�tr�ÃhsÃu��Ã��rÃh�rhyr�Ãs�hÃqrÃ�ntyqr�qrÃx�ti��tÃqr�Ãyvttr�ÃvÃ�n�ih�rÃWS9��r�Ã9hÃqr�Ãr�Ãr�Ãiyv�r�qrÃs��h�q�v�tÃr�Ãqr�ÃvxxrÃ��q�r�qvt�v��Ã��Ãh�Ã�ny�r��rÃÃ

ÃÃÃÃÃ

ÃAhx�h)Ã9@uhÃ��t��r�Ãu�r��Ãn�Ã�nÃt�q�v�t��rt��xhir�Ã F��r�Ãr�Ã��qryv�tÃvÃWS9��r�Ã�rqÃs��xryyvtÃxh�hx�r�v��vr�Ãr��Ãx�h�Ãxh�Ã��vyyr�Ã�nÃqr��rÃihtt��qÃxh�n�ih�urqÃByqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃP�yht�rÃirq�vs�r�Ãx��yyr 7��Ãtr��r�s��r�Ãs��ÃuryrÃirq�vs�r�Ã�nÃyvtrÃs�qÃ�rqÃh�q�rÃ�x�y�tv�xrÃirq�vs�r�ÃTrx��Ã �r�Ã8WSÃÃ��ÃWrqÃtr��r�s��s��Ã�x�y�tvÃvÃQyh��rqv�rx��h�r�Ãx��yyr�r�Ã�x�y�tv�xrÃ �ryÃ�nÃrwr�q��v�rh�Ã�nÃirq�vs�r�Ã�rqÃsyr�rÃrwr�q��rÃirq�vs�r�ÃÃiyv�r�ÃqrÃ�ssr��yvtrÃhq�v�v��h�v�rÃ��x��v�tr�Ãir��qryvt�ÃF��yyr�ih�urq)ÃFh�Ãv�qtnÃvÃtyqr�qrÃx��yÃ9r�Ãu�wr�rÃqhÃqr�Ãr�Ã�h�trÃirtr��r�s��r�Ãn�yvt�Ãx��yir��tÃ�nÃhyyrÃ�x�y�tv�xrÃt��v�tr�Ãs��Ãh�Ã�vx�rÃr�Ãxyh�Ãirq�vs�r�Ãhq�xvyyry�rÃ6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)Ã6q�v�v��h�v��x�h Ã�r�rÃ�tÃx��yyr�ÃhsÃ�x�y�tv�xrÃu��q��i��tÃr�Ã�r�rÃ E��qi��tr�Ã�vyÃ��yr�rÃr�Ã�tr�Ãx��yÃÃ��sh��r�qrÃr�qÃx��r��v��ryyrÃu��q��i��tÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)ÃP�x��v�tr�Ã�vyÃ��rÃ�vyÃ��yt�v�tÃ�qr�ÃvÃqhtÃvs�ytrÃ�rtyr�Ãhq�v�v��r�r�ÃhsÃ9AA@ÃCr��vyÃx��r�Ãx��y��x��v�tr�ÃS@G6UDWUÃC�EÃ

24. Ammoniak/ammonium istedet for nitratgødning.

Relevant for arealer med lavretention i marine oplande;Vanskelig at målrette og kontrol-lere

9@GWDTÃ

ÃÃC�v�ÃuryrÃirq�vs�r�Ãxh�Ãy�xhyv�r1)�r�ÃvÃr�ÃWS9Ã��rÃu��Ãx�h�r�Ãtyqr�Ã�vyÃqr�Ã��rÃ��yvt�Ãh�ÃyhqrÃx�h�r�ÃtyqrÃs��Ãr�ÃuryÃirq�vs�Ãur��rqÃxh�Ãv�qu�yqÃhsÃÃv�qx�i�Ãuh�qry�t�q�v�tÃ�nÃ2)irq�vs�r�Ãx��yyr�r�Ã�rqÃ�qth�t��x�ÃvÃqrÃ��r�qrÃB�q�x�v�t��rtyr�ÃÃC�v�Ãqr�Ãx��Ãr�ÃqryrÃhsÃirq�vs3)�r�Ãqr�Ãtyqr�Ãs��Ãr�Ãqr�Ã��Ãh�Ãx��yyr�rÃh�Ã�v��h�t�q�v�tÃv�qx�i�Ã�vyÃh�Ãt�q�xrÃh�q�rÃ

H@9DVHÃ

ÃAhx�h)ÃT��Ã�r�ÃhyÃv�qr��vt�v�qx�iÃ�tÃ�vqr�r�hytÃhsÃhyyrÃ WvyÃx��rÃr�Ãx�q�v�tÃhsÃ��r�Ã�tÃ��r�Ãuh�qry�t�q�v�tÃ�rtv��r�r�ÃvÃqhtÃ�nÃ�v�x��ur y�tr�rÃ�ht�iruh�qyv�t��vqÃqr�Ã8WS��ÃvÃSrtv��r�Ãs��ÃB�q�v�t��rt��xhiÃvÃQyh� Ã�rqv�rx��h�r�Ã7��Ãv��yr�r��r�r�Ã�nÃuryrÃirq�vs�r�Ã��Ãuh�ÃuryrÃryyr�ÃqryrÃByqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃDÃSrtv��r�Ãs��ÃB�q�v�t�hsÃh�rhy�vyyvttr�qr�ÃvÃ�n�ih�rÃ�rt��xhiÃ�rtv��r�r�Ãv�qu�yqÃhsÃxtÃIÃ�h��Ã��rÃ�vhÃv�q WS9��r�Ã��sh��r�Ãir�r��v�tr�Ãs�hÃB�q�v�t�yr�r�h�q��r�ÃF��yyr�ih�urq)ÃDÃqr�Ã��r�qrÃx��yÃi��tr�Ãx��Ã��tqrÃIÃqr�Ãv�qtn�ÃvÃB�q�v�t��rt��xhir�Ã�r�Ã��rÃ��n�Ã�t�nÃ�n�rt�r�Ã�tÃ�vyÃx��rÃx��yyr�r�ÃF��yÃhsÃshx�v�xÃ�vyqryv�tÃ�nÃr�xry�rÃ�h�xr�Ã�vyÃ��rÃ�h��xryvtÃ

Q9ÃÃir��x�v�tr�ÃUvy�htÃSryr�h��Ã�ny�r��v�tÃ�tÃhq�v�v��h�v��ÃHny�r��v�tÃhsÃ�v�xr�vqyr�tr��r�s��ryÃ�nÃWS9Ã��iyr��vyyv�t��v�rh�ÃE6I@E9@GWDTÃÃ6q�v�v��h�v��Ãx��yyr�ih�urqÃÃÃG@UH@9DVHTW�SÃSryr�h��r��vhyrÃD��yr�r��r�ih�urqÃÃC�ES@G6UDWUÃC�EHDI9S@Ã

�h�xr�ÃvxxrÃi��tr�Ã�nÃqrÃ�q�hyt�rÃh�rhyr�Ã

�tÃ�rtr�Ã��x��v�t�x��r�qrÃ6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)ÃD�tr�ÃP�y��v�tr��rÃsv�qr�Ãhyyr�rqrÃvÃyr�r�h�q��y��v�tr�Ã9r�Ã�vyÃq�tÃ��rÃr�Ã�tr�Ãx��yrx�v�r�ÃvÃ�rtyr��rÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)ÃWvyÃx��rÃr�Ãx�q�v�tÃhsÃ��r�Ã�tÃy�tr�rÃ�ht�iruh�qyv�t��vqÃvÃQyh��rqv�rx��h�r�Ã�h��Ã@qi��r��q�vxyv�tÃ�vyÃh�Ãun�q�r�rÃ��y��v�tr��rÃC�EÃÃÃhyyr�rqrÃv��yr�r��r�r�Ã��Ãtr�r�ry�Ã��x��wÃÃ

ÃÃ25. Efterafgrøder - nuværendepraksis.Relevant for arealer med lavretention i marine oplande; Kanmålrettes forudsat gennemførselaf kontrol på markniveau

9@GWDTÃ

ÃÃ@x�v��r�r�Ãhyyr�rqrÃ��Ã�h�v�1)�hy�Ã�v�xr�vqqryÃWv�xr�vqyr�Ã��ÃvÃtv�r�ÃshyqÃ�vyÃx��rÃ��h��r�Ãu�v�Ãqr�Ãr�Ã��r��vryyrÃw��qr�Ã�vyÃr�hiyr�v�tr�ÃÃFh�Ã�ny�r��r�Ã�rqÃh�Ã��vyyr�Ãx�h�Ã��Ã�tr�Ãh�qryÃhsÃrs�r�hst��qr�ÃvÃ�n�ih�rÃWS9��r�ÃÃE�Ã�v�q�rÃWS9��r��rÃiyv�r�Ã2)w�Ã�v�q�rÃiyv�r�Ãqr�Ã��r��vryyrÃh�rhyÃs��Ãr�hiyr�v�tÃhsÃrx��hÃrs�r�hst��qr�ÃÃÃ3)9r�Ãrx�v��r�r�qrÃh��h�v�xrÃx��rir�rt�v�t��r�Ãqr�ÃvÃqhtÃr�Ãr�Ãv��rt�r�r�ÃqryÃhsÃqr�Ãryrx��v�xrÃv�qir�r��v�t��r�ÃvÃ9AA@Ã��t��Ãhyyr�rqrÃvÃ ÃqhtÃh�qryr�ÃhsÃrs�r�hst��qr�ÃvÃ4)yh�q�h�qr��Ã�h�x�yh�ÃT��r�r�Ãx��rÃ�qi�ttr�Ã�nyrqr�Ãh�Ãirq�vs�r�ÃvÃ�q�rtrqrÃWS9��r�Ã�rqÃ�x��rqrÃx�h�Ã�vyÃrs�r�hst��qr�Ã�rtv��rÃ�r�ÃvÃqr��rÃ��r�Ã5)

G@UÃ

Ahx�h)ÃI��r�qrÃ��hx�v�Ãr�Ãh�Ãqr�Ã��vyyr�Ãx�h�Ã��Ãrs�r�hst��qr�Ã�nÃ%Ã�Ã ÃÈÃ��h��Ã Ã�Ã #ÃÈÃhsÃirq�vs�r��Ãrs�r�hst��qrt��qh�rhyÃur�Ãv�xy�qr�r�Ã�h�xr�Ã�rqÃF��ÃSh��ÃS�i�ÃHhw�ÃT�whÃTr��r�Ã��r�ÃCr��ri��rÃT�y�vxxrÃPyvru��Ã n�vt�Ã�q�ht�rÃh�rhyr�Ã�tÃh�q�rÃr�n�vtrÃhst��qr�ÃSrtyr��rÃtyqr�Ãs��Ãirq�vs�r�Ã�rqÃ ÃuhÃ�tÃqr��r�Ã�tÃ��Ãuh�Ãr�Ãn�yvtÃ��rtv��r�r�Ã��v�tÃ�nÃ��r�Ã!Ãx�ÃByqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃF��yyr�Ãtr��r�s��r�ÃvÃqhtÃvÃQyh��rqv�rx��h�r��ÃTrx��Ãs��ÃHvyw�Ã�nÃirq�vs��v�rh�ÃF��yyr�ih�urq)ÃF��yÃhsÃirq�vs�r�Ã�rqÃx�h�Ã�vyÃr�hiyr�v�tÃhsÃrx��hÃrs�r�hst��qr�Ãxh�Ãv�qtnÃvÃqr�Ãtr�r�ryyrÃx��yÃhsÃrs�r�hst��qr�Ã9r�Ãs��q��r�Ãh�Ãirq�vs�r��rÃ�q�rtr�Ã�tÃr��Ãh�Ã�q�rt�v�tr�Ãs�r�tn�ÃhsÃqr�Ãryrx��v�xrÃv�qir�r��v�tÃwsÃ@�xry�ir�hyv�t��q�v�tr�ÃÃ6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)Ã9r�Ã�vyÃiyv�rÃ�hyrÃ��Ã�ir��qryvtrÃrx��hÃhq�Ãi��qr�Ãs��Ãirq�vs�r�Ã��sh��r�ÃhsÃtyqr�qrÃrs�r�hst��qrÃ��q�v�tÃC�v�Ãx�h�r�Ã�r��r�Ã��qÃ��rÃsn�Ãqv��rÃhq�v�v��h�v�rÃi��qr�Ã��h�r�qrÃ�vyÃi��Ãi��qr�Ãs��ÃqrÃ��vtrÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)ÃFh�Ãx��rÃsyr�rÃx��yyr�ÃhsÃrs�r�hst��qr�Ã�tÃs��q��r�Ã�vy�h��v�tÃhsÃ

Ã9r�Ãsv�qr�ÃvÃqhtÃtr�t�hsv�xrÃ��y��v�tr�Ã��Ã�yhpr�v�tr�ÃhsÃ�h�xr�Ã�rqÃrs�r�hst��qr�Ã�nÃirq�vs�r�Ãqr�Ã��tr�Ã��rÃrs�r�Ãr�xry�ir�hyv�t��q�v�tr�Ã@�ÃyvyyrÃqryÃhsÃirq�vs�r��rÃr�Ã��sh��r�ÃhsÃqr�Ãtr�r�ryyrÃx�h�Ã��Ãrs�r�hst��qr�Ã�tÃ��tr�ÃvxxrÃ��r�Ã

Ã26. Optimeret effekt af efteraf-grøder.Relevant for arealer med lavretention i marine oplande; Kanmålrettes forudsat gennemførselaf kontrol på markniveau

@qi��r�r�ÃÃS@G6UDWUÃC�EÃÃ

9@GWDTÃ

ÃÃ@x�v��r�r�ÃvÃqhtÃ��Ã�h�v��hy�Ã1)�v�xr�vqqryÃTrÃ�v�xr�vqqryÃ"ÃÃÃFh�Ã�ny�r��r�Ã�rqÃ�q�rt�v�tÃhsÃWS9��r�Ã�tÃvqr��vsvxh�v��Ã2)hsÃirq�vs�r�Ã�rqÃh�rhyr�ÃvÃ��r��rÃÃÃÃ9r�Ãrx�v��r�r�qrÃh��h�v�xrÃ3)x��rir�rt�v�t��r�Ãqr�ÃvÃqhtÃr�Ãr�Ãv��rt�r�r�ÃqryÃhsÃqr�Ãryrx��v�xrÃv�qir�r��v�t��r�ÃvÃ9AA@Ã��t��Ãhyyr�rqrÃvÃqhtÃh�qryr�ÃhsÃrs�r�hst��qr�ÃvÃ4)yh�q�h�qr��Ã�h�x�yh�ÃT��r�r�Ãx��rÃ�qi�ttr�Ã�nyrqr�Ãh�Ãirq�vs�r�ÃvÃ�q�rtrqrÃWS9��r�Ã�rqÃ�x��rqrÃx�h�Ã�vyÃrs�r�hst��qr�Ã�rtv��r�r�ÃvÃqr��rÃ��r�Ã�tÃx��yyr�ÃhsÃrs�r�hst��qr�Ã�xr�Ã�nÃihtÃt��qÃhsÃqr�Ã�x��r5)qr��v�r�rqrÃx�h�Ã�vyÃrs�r�hst��qr�ÃÃ9@GWDTÃ

G@UH@9DVHÃ

Ahx�h)Ã@x�v��r�r�qrÃ�rtyr�Ã��vyyr�Ãx�h�Ã��Ã��r�ÃhsÃrs�r�hst��qrÃ�tÃ��Ã�vqyvt��rÃ�rq��yqv�tÃTrÃ�t�nÃ�v�xr�vqqryÃ"ÃI��r�qrÃx�h�Ãhsu�tr�ÃvxxrÃhsÃw��q��rÃÃByqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃF��yyr�Ãtr��r�s��r�ÃvÃqhtÃvÃQyh��rqv�rx��h�r��ÃTrx��Ãs��ÃHvyw�Ã�nÃirq�vs��v�rh�Ã

Ã9r�Ãsv�qr�ÃvÃqhtÃtr�t�hsv�xrÃ��y��v�tr�Ã��Ã�yhpr�v�tr�ÃhsÃ�h�xr�Ã�rqÃrs�r�hst��qr�Ã�nÃirq�vs�r�Ãqr�Ã��tr�Ã��rÃrs�r�Ãr�xry�ir�hyv�t��q�v�tr�Ã@�ÃF��yyr�ih�urq)ÃF��yÃxh�Ã�xrÃ�nÃyv�vrÃ�rqÃx��y yvyyrÃqryÃhsÃirq�vs�r��rÃr�Ã��sh��r�Ãyr�ÃhsÃ��r�qrÃ�h�v��hyrÃ�rtyr�ÃF��r�Ã�q�rt�v�tÃ hsÃqr�Ãtr�r�ryyrÃx�h�Ã��Ãrs�r�hshsÃWS9��r�Ã�tÃvqr��vsvxh�v��ÃhsÃirq�vs�r�h�rhyr�ÃFh�Ã t��qr�Ã�tÃ��tr�ÃvxxrÃ��r�Ã��rÃ��t�Ãh�Ãx��yyr�rÃÃÃ6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)Ã9r�Ã�vyÃiyv�rÃ�hyrÃ��Ã�ir��qryvtrÃrx��hÃhq�Ãi��qr�Ãs��Ãirq�vs�r�Ã��sh��r�ÃhsÃtyqr�qrÃrs�r�hst��qrÃ��q�v�tÃC�v�Ãx�h�r�Ã�r��r�Ã��qÃ��rÃw��qi��tr�rÃsn�Ãqv��rÃhq�Ãi��qr�Ã��h�r�qrÃ�vyÃi��Ãi��qr�Ãs��ÃqrÃ��vtrÃ9r�Ã�vyÃr�q�vqr�rÃ�trÃx��yrx�v�r�r�ÃhsÃ�rtyr��rÃ��yvt�Ã�n�Ãqr�Ãx��Ãtyqr�Ãs��Ãir��r��rÃ��nqr�ÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)Ã9r�Ãx��r�Ãr�r��ry�Ãsyr�rÃx��yyr�ÃhsÃrs�r�hst��qr�ÃA��q��r�Ã�vy�h��v�tÃhsÃ@qi��r�r�ÃÃ$h)ÃHDI9S@Ã$i)ÃS@G6UDWÃC�EÃAhx�h)ÃQÃv�qu�yqÃvÃt�q�v�tÃ�tÃhst��qr��ÃQiru��Ã��y�Ã

Allerede implementeret somgenerelt værktøj

27.

hKrav om at al P gødningindarbejdes eller nedfældes ijorden i forbindelse medgødningsudbringning i perio-den mellem høst og 1. april;iForbud mod alle former forP gødskning og jordbear-bejdning i perioden fra høst tild 1. april

Relevant for P-risikoarealer ioplande der afvander til P-følsom recipient; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrolpå markniveau

F�h�r�Ãxh�Ã�ny�r��r�Ã�rqÃh�Ãvqr��vsvpr�rÃirq�vs�r�ÃvÃWS9��r�Ã

TW�SÃ

ÃÃ

�r�ÃvÃs��iv�qry�rÃ�rqÃt�q�v�t��yh�yt�v�tÃ�r�Ãs��i��tÃhsÃQÃ�rt�yr�r�ÃvxxrÃ��ÃÃ

Byqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃF��r��rÃ��n�Ãs��Ãx��yÃ�rqÃ�qi�v�t�v�t��vqr�Ã�tÃv�qh�irwq�v�tÃvÃw��qr�ÃF��yyr�ih�urq)ÃIrqsyq�v�tÃx��r�Ãx��yÃ�rqÃir�vt�vtry�rÃ��vqqryih��Ãrs�r�Ãqr�Ãr�Ãs��r�htr�ÃF��yÃ

100

ÃÃ28. Reduceret N-normRelevant for arealer med lavretention i marine oplande; Kanmålrettes på bedriftsniveau

hsÃ��Ã�vq��x�Ãs��Ã�rqsyq�v�tw��qirh�irwq�v�tÃ��r�u�yqr�Ãx��r�Ã�rtr�Ã��Ã��r��nt�v�tÃTh�yr�Ãs��i��tÃ�nÃirq�vs�r�Ãxh�Ãx��yyr�r�ÃvÃB�q�v�t��rt��xhi��q�v�tr�Ã�r�Ãx��yÃhsÃs��i��t��vq��x�Ãx��r�Ãt�q�x�v�t�w��hyr�Ã�tÃq�x��r��h�v��ÃhsÃqv��rÃu�vyxr�Ãr�Ã�h��xryvt�ÃÃÃÃ6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)Ã9r�Ã�vyÃr�r��ry�Ã��rÃi��qr�ÃvÃs��iv�qry�rÃ�rqÃx��yyr�Ã�tÃq�x��r��h�v��x�h�ÃT��q�v�tr�Ã�vyÃqr��qr�Ã�trÃx��yrx�v�r�r�ÃhsÃ�rtyr��rÃP�x��v�tr��r��prÃiru��ÃT��rÃ��x��v�tr�Ã��yvtÃs��Ãs��yhtÃ$hÃC�EÃÃ

E6Ã

ÃÃ9r�Ãrx�v��r�r�qrÃh��h�v�xrÃ1)x��rir�rt�v�t��r�Ãqr�ÃvÃqhtÃr�Ãr�Ãv��rt�r�r�ÃqryÃhsÃqr�Ãryrx��v�xrÃv�qir�r��v�t��r�ÃvÃ9AA@Ãxh�Ã�qi�ttr�Ã�vyÃ Ãh�Ãir�rt�rÃv�qv�vq�ryyrÃ�x�2)�rqrÃx��r�Ã�nÃihtt��qÃhsÃ�rq�pr�rqrÃ��r�Ãury�Ã�rqÃ�nÃirq�vs��Ã�tÃ�h�x�v�rh�ÃvÃ�ryr�h��rÃWS9��r�ÃÃÃ

G@UÃ

Byqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃI��Ãx��yyr�r�ÃvÃqhtÃvÃQyh��rqv�rx��h�r�Ã�nÃirq�vs��v�rh�Ã��r�r�Ãs�hÃ��r��rÃs��ÃqrÃr�xry�rÃhst��qr�Ãr�pÃ9r�Ã�vyqryr�Ãur�rs�r�Ãr�Ãx��rÃ�nÃirq�vs��v�rh�ÃF��yyr�ih�urq)ÃFh�Ãx��yyr�r�ÃvÃQyh��rqv�rx��h�r��ÃB�q�v�t��rt��xhi��q�v�tÃWrqÃ�rq�pr�r�ÃI��Ãxh�Ãx�h�Ã��Ã��pr��v�Ã�rq�x�v��ÃhsÃ��h�qh�q��Ãyttr�Ãv�qÃvÃBDTÃ�tÃv�q�rt�r�ÃvÃirq�vs�r��Ã�h�yrqrÃx��rÃP�r�u�yqry�rÃxh�Ãur�rs�r�Ãx��yyr�r�ÃvÃqr�Ãs��v�xrÃ�tÃhq�v�v��h�v�rÃx��yÃvÃQyh��rqv�rx��h�r�ÃF��yÃhsÃqr�Ãshx�v�xrÃt�q�v�t��vys��ryÃ�nÃqr�Ãr�xry�rÃ�h�xÃr�Ã�h��xryvtÃ��yvt�Ãs��Ãirq�vs�r�Ãu��Ã�rq�pr�rqrÃ��r�Ãx��Ãtyqr�Ãs��Ãqryh�rhyr�ÃF��yyr�Ãxh�Ã��xr�Ã�rqÃ�h��vqvtÃh�Ãirt��rÃw��qi��tr��Ã�hyts�vurqÃs��Ãq��x�v�tÃhsÃhst��qr�Ãr��Ã�vyÃ�r�rÃrx��r��v�rÃhst��qr�t��r�Ã6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��ÃC�v�Ãx�h�Ã��Ã�rq�pr�rqrÃ��r�Ãv��rt�r�r�ÃvÃqr�Ãryrx��v�xrÃv�qir�r��v�tÃ�vyÃw��qi��tr�Ãh��h�v�xÃsnÃqrÃ�vt�vtrÃ��r�Ã�tÃqr��rqÃx��rÃ9r�Ã�vyÃtv�rÃr�Ã�trÃx��yrx�v�r�ÃhsÃ�rtyr��rÃÃ

6yyr�rqrÃv��yr�r��r�r�Ã��Ãtr�r�ry�Ã��x��wÃÃA��q��r�Ãh�Ãx�h�Ã��Ã�rq�pr�rqrÃ��r�Ãv��rt�r�r�ÃvÃrx�v��r�r�qrÃt�q�v�t��rt��xhi��q�v�tÃÃ9r�Ãsv�qr�ÃvÃqhtÃtr�t�hsv�xrÃ��y��v�tr�Ã��Ã�yhpr�v�tr�ÃhsÃ�h�xr�Ã�nÃirq�vs�r�Ãqr�Ã��tr�Ã��rÃrs�r�Ãr�xry�ir�hyv�t��q�v�tr�Ã@7ÃD��yr�r��r�v�tÃx��r�Ãh�Ãqv��rÃ��y��v�tr�Ãv��rt�r�r�ÃvÃB�q�v�t��rt��xhi�x��yyr�ÃÃ@�ÃyvyyrÃqryÃhsÃirq�vs�r�Ãr�Ã��sh��r�Ã�rtyr�Ã��Ãt�q�v�t��rt��xhir�Ã�r�Ã��tr�ÃvxxrÃ��r�ÃÃ

101

Q9ÃÃir��x�v�tr�ÃUvy�htÃSryr�h��Ã�ny�r��v�tÃ�tÃhq�v�v��h�v��ÃHny�r��v�tÃhsÃ�v�xr�vqyr�tr��r�s��ryÃ�nÃWS9Ã��iyr��vyyv�t��v�rh�ÃE6I@E9@GWDTÃÃ4)

6q�v�v��h�v��Ãx��yyr�ih�urqÃÃÃG@UH@9DVHTW�SÃ

Sryr�h��r��vhyrÃD��yr�r��r�ih�urqÃÃC�ES@G6UDWUÃC�EHDI9S@Ã

Ã29. Flere slæt frem for kontinuertafgræsning af kløvergræs(kvægbrug)Relevant for arealer med lavretention i marine oplande; Kanmålrettes (lokalisering af vedva-rende græsmarker) og kontrolle-res visuelt

P�x��v�tr��r��prÃiru��)Ã9r��rÃ�vyÃ�trÃ�ht�iruh�qyv�t��vqr�ÃvÃQ9ÃA��q��r�Ã�q�vxyv�tÃ�tÃ�vy�h��v�tÃhsÃ@qi��r�r�ÃÃAhx�h)ÃDxxrÃ��yvtÃs��Ã�x�y�tv�xrÃi��tÃx�h�Ã��Ãhst��ÃÃ�v�tÃ $Ãqhtrn�ÃÃByqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃF��yyr�r�ÃvÃqhtÃ�rqÃs��v�xÃx��yÃ�h��Ãr��Ã�rqÃ�hyt�ivyhtÃs��Ã�nÃ�vq�Ãh�tn�Ã�y�ÃÃF��yyr�ih�urq)Ã@ssrx�v�Ãx��yÃx��r�Ãw��yvtÃx��yÃvÃhst��v�t��r�Ã6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)ÃWrqÃ��rÃq�x��r��h�v��x�h�Ã�vyÃqr��rÃ�trÃqr�Ãhq�v�v��h�v�rÃi��qrÃs��Ãw��qi��tr�ÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)ÃF��yÃx��r�Ã�h�trÃir��tÃ��r�Ãt��v�t��r�v�qr�ÃS@G6UDWÃC�EÃHDI9S@Ã

E6Ã

ÃWv�xr�vqqryÃxh�Ã�ny�r��r�Ãtr��r�Ã�q�rt�v�tÃhsÃWS9��r�Ã�tÃx�iyv�tÃ�vyÃqr�Ãryrx��v�xrÃv�qir�r��v�tÃ�vyÃ9AA@Ã

G@UÃ1)

ÃÃÃÃÃÃ

30. Nedsættelse af N-tilførslen tilafgræsningsmarker (kvæg-brug)

Relevant for arealer med lavretention i marine oplande; Kanmålrettes Vanskelig (umulig?) atkontrollere på markniveau

9@GWDTÃ

9r�Ãrx�v��r�r�qrÃh��h�v�xrÃx��rir�rt�v�t��r�Ãqr�ÃvÃqhtÃr�Ãr�Ãv��rt�r�r�ÃqryÃhsÃqr�Ãryrx��v�xrÃv�qir�r��v�t��r�ÃvÃ9AA@Ãxh�Ã�qi�ttr�Ã�nyrqr�Ãh�Ãhst��qr�hytr�Ãs��Ãvqr��vsvpr�rqrÃirq�vs�r�h�rhyr�Ãirt��r�Ã�vyÃ�r�rÃrx��r��v�rÃt��hst��qr�Ã�rqÃyh�rÃI��r�ÃGh�q�h�qr�Ã��r��r�r�Ãs��Ãr�Ãs��x��r�Ãhst��qryv��rÃ��r�Ãt��r�Ã�rqÃyh�rÃ��r�Ã�n�Ãx��r�Ãir�rt�r�Ãryrx��v�xÃÃT��xr�ÃhsÃ�v�xr�vqyr�Ãhsu�

H@9DVHÃÃ

Byqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃI��r�Ã�tÃIx��r�Ãs��Ãirq�vs�r�Ãhq�v�v��r�r�Ãrs�r�ÃB�q�x�v�t��rtyr��rÃF��yyr�ih�urq)ÃF��yyr�Ãxh�Ãv��rt�r�r�ÃvÃQyh��rqv�rx��h�r��ÃB�q�v�t��rt��xhi�x��yÃ�rqÃh�Ãv�q�rt�rÃx�h�Ã��Ã��pr��v�Ã�rq�x�v��ÃhsÃ��h�qh�q��q��x�v�tÃhsÃhst��qrx�qr�Ã�rqÃyh�Ã��Ãyttr�Ãv�qÃvÃBDTÃDÃqhtÃi��tr�ÃE7Ã��Ã�vyÃh�Ãqvssr�r��vr�rÃw��q��r�Ã�tÃhst��qrx�qrÃ�vyÃh�Ãqvssr�r��vr�rÃu�vyxr�Ãhst��qrÃqr�Ãq��xr�Ãqr��rÃ�vyyrÃr��Ãx��rÃ�q�vqr�Ã�vyÃh�Ãv�xy�qr�rÃ´i��tr�´Ãhy��nÃr�Ã´hst��v�t��h�x´Ã9r��rÃ�vyÃq�tÃ�xhirÃ�qr�yvtr�rÃt��hst��qrx�qr�ÃF��yÃhsÃqr�Ãshx�v�xrÃt�q�v�t��vys��ryÃ�nÃqr�Ãr�xry�rÃ�h�xÃr�Ã�h��xryvtÃ��yvt�Ãs��Ãirq�vs�r�Ãu��Ã�rtyr�Ãx��Ãtyqr�Ãs��Ãqryh�rhyr�Ã

A��q�h�Ãh�Ãx�h�Ã��Ã�rq�pr�rqrÃ��r�Ãv��rt�r�r�ÃvÃrx�v��r�r�qrÃt�q�v�t��rt��xhi��q�v�tÃÃ9r�Ãsv�qr�ÃvÃqhtÃtr�t�hsv�xrÃ��y��v�tr�Ã��Ã�yhpr�v�tr�ÃhsÃ�h�xr�Ã�nÃirq�vs�r�Ãqr�Ã��tr�Ã��rÃrs�r�Ãr�xry�ir�hyv�t��q�v�tr�Ã@7ÃD��yr�r��r�v�tÃx��r�Ãh�Ãqv��rÃ��y��v�tr�Ãv��rt�r�r�ÃvÃB�q�v�t��rt��xhi�x��yyr�ÃÃ@�ÃyvyyrÃqryÃhsÃirq�vs�r�Ãr�Ã��sh��r�Ã�rtyr�Ã��Ãt�q�v�t��rt��xhir�Ã�r�Ã��tr�ÃvxxrÃ��r�ÃÃ

102

Sryr�h��r��vhyrÃD��yr�r��r�ih�urqÃÃC�ES@G6UDWUÃC�EHDI9S@Ã

tr�ÃhsÃvÃu��Ãu�wÃt�hqÃqr�Ãr�Ãx�ti��tt��h�rhyr�ÃvÃqrÃ�q�rtrqrÃWS9��r�Ã

ÃÃÃÃ31. Brug af efterafgrøder deførste to år efter ompløjningaf græsmarker (kvægbrug)Kan målrettes forudsat gennem-førsel af kontrol på markniveau

6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)ÃC�v�Ãx�h�Ã��Ã�rq�pr�rqrÃ��r�Ãv��rt�r�r�ÃvÃqr�Ãryrx��v�xrÃv�qir�r��v�tÃ�vyÃw��qi��tr�Ãh��h�v�xÃsnÃqrÃ�vt�vtrÃ��r�Ã�tÃqr��rqÃx��rÃ9r�Ã�vyÃq�tÃ�trÃx��yrx�v�r�r�ÃhsÃ�rtyr��rÃP�x��v�tr��r��prÃiru��ÃF��r�Ã�qi�t�v�tÃhsÃ@qi��r�r�Ã

9@GWDTÃ

ÃFh�Ã�ny�r��r�Ã�rqÃ�q�rt�v�tÃhsÃWS9��r�Ã�tÃvqr��vsvxh�v��ÃhsÃirq�vs�r�Ã�rqÃh�rhyr�ÃvÃ��r��rÃÃÃ

H@9DVHÃ

ÃÃ

Ahx�h)ÃI��r�qrÃ��hx�v�Ãr�Ãh�Ãqr�Ã��vyyr�Ãx�h�Ã��Ãrs�r�hst��qr�Ã�nÃ%Ã�Ã ÃÈÃ��h��Ã Ã�Ã #ÃÈÃhsÃirq�vs�r��Ãrs�r�hst��qrt��qh�rhyÃur�Ãv�xy�qr�r�Ã�h�xr�Ã�rqÃF��ÃSh��ÃS�i�ÃHhw�ÃT�whÃTr��r�Ã��r�ÃCr��ri��rÃT�y�vxxrÃPyvru��Ã n�vt�Ã�q�ht�rÃh�rhyr�Ã�tÃh�q�rÃr�n�vtrÃhst��qr�ÃByqr�qrÃhq�v�v��h�v��)Ã@s�r�hst��qrx��yyr�Ã�h�r�htr�ÃvÃqhtÃvÃQyh��rqv�rx��h�r�Ãrs�r�Ãt�q�x�v�t��rtyr��rÃF��yyr�ih�urq)ÃF��yyr�Ãxh�Ãv��rt�r�r�ÃvÃQyh��rqv�rx��h�r��ÃB�q�v�t��rt��xhi�x��yÃ�rqÃh�ÃyhqrÃ�x��rqrÃrs�r�hst��qrx�h�ÃtyqrÃ�nÃqrÃ�vqyvtr�rÃt��h�xr�Ã9r�Ãs��v�xrÃx��yÃxh�Ãv�qtnÃ��Ãr�ÃqryÃhsÃqr�Ãtr�r�ryyrÃrs�r�hst��qrx��yÃ6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)ÃHr�rÃx��yrx�rÃ�rtyr�ÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)ÃG�tr�rÃ�ht�iruh�qyv�t��vqÃqhÃsyr�rÃx�v�r�vr�Ãv�qtn�Ã�h��Ã@qi��r��q�vxyv�tÃ�vyÃh�Ãv��rt�r�rÃ��rÃx�v�r�vr�ÃvÃB�q�v�t��rt��xhir�ÃHDI9S@Ã

ÃÃ

ÃÃ32. Tidlig såning af vintersædVanskelig (umulig) at målretteog kontrollere på markniveau

E6Ã

Fh�Ã�ny�r��r�Ã�rqÃ�q�rt�v�tÃ

H@9DVHÃÃ

103

Sryr�h��r��vhyrÃD��yr�r��r�ih�urqÃÃC�ES@G6UDWUÃC�EHDI9S@Ã

hsÃWS9��r�Ã�tÃvqr��vsvxh�v��ÃhsÃirq�vs�r�Ã�rqÃh�rhyr�ÃvÃ��r��rÃÃÃ

F��yyr�ih�urq)ÃWvyÃx��rÃh�Ã´�vqyvtÃ�n�v�t´Ãqrsv�r�r�Ãr��Ã�rqÃh�Ãqr�Ãsh��r�Ãr�Ãqh��Ã��Ã�n�v�tr�Ã�xhyÃ��rÃs��r�htr�Ãv�qr�ÃC��vq�Ãyh�q�h�qr�Ã��r�u�yqr�Ã´�vqyvtÃ�n�v�t´Ãhsu�tr�Ãv�vqyr��vqÃhsÃ�rw�r�Ãu�vyxr�Ãt��Ã�h��xryvt�Ãh�Ã�vx�rÃ��r�u�yqry�r�ÃhsÃ�v�xr�vqyr�Ã6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)ÃAh��Ã�n�v�t��vq��x�Ã�n�v�xr�Ãs��s��t�r��Ãu��vq��x�Ã9r�Ã��v�hyrÃ�n�v�t��vq��x�Ã�vyÃ��hy�Ã�h�vr�rÃir��qryvt�Ã�rtv��hy�ÃÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)Ã9r�Ãx��r�Ãr�r��ry�Ãsyr�rÃs��v�xrÃx��yyr�Ã�tÃs��q��r�Ã�vy�h��v�tÃhsÃ@qi��r�r�ÃÃF��yyr�ih�urq)ÃF��yÃv��rt�r�r�ÃvÃQyh��rqv�rx��h�r��ÃB�q�v�t��rt��xhi�x��yÃ�rqÃh�Ãqr�Ã�nÃ�ntyqr�qrÃ�h�xr�ÃvxxrÃxh�Ãq��xr�Ãhst��qrx�qrÃ��Ã6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)Ã�tr�Ãx��yrx�v�r�ÃhsÃ�rtyr�ÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)Ã9r�Ãx��r�Ãr�r��ry�Ãsyr�rÃx��yyr�ÃhsÃrs�r�hst��qr�Ã�tÃs��q��r�Ã�vy�h��v�tÃhsÃ@qi��r�r�ÃÃS@G6UDWÃC�EÃÃ

ÃÃ33. Udelukke vintersæd og etab-lering af efterafgrøder påerosionstruede arealerRelevant for P-risikoarealer ioplande der afvander til P-følsom recipient; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrolpå markniveau

E6Ã

Gh�q�h�qr�Ã��r��r�r�Ãs��Ãr�Ãs��x��r�Ãhst��qryv��rÃ�rqÃh��t�v�tÃ��Ã@�xry�ir�hyv�t�Ã��rÃvÃ9AA@x��rÃir�rt�v�tÃvÃ�rqÃryrx��v�xÃh��t�v�tx��rir�rt�v�tÃ

G@UÃ1)

ÃÃÃ

ÃÃ34. Undergødskning med PRelevant for P-risikoarealer ioplande der afvander til P-følsom recipient; Kan målrettesmen næppe kontrolleres påmarkniveau

E6Ã

Qiru��Ãr�Ã��tw��ÃvÃsyyr�v�qir�r��v�tr�ÃDtr�Ãx��r�Ãr�Ãs��Ãs��Ãx�q�v�tÃhsÃqv��rÃÃ

H@9DVHÃ1)

Ahx�h)Ã6st��qr��Ã�hiryyr��rÃ��qr�Ãt�q�x�v�t��rt A��q�h�Ãh�Ãx�h�r�Ãyttr�Ãs��Ãyr��rÃv�qru�yqr�Ã�t�nÃQiru��Ãs��ÃqrÃr�xry�rÃhst��qr�Ã hyyrÃirq�vs�r��Ãh�rhyr�ÃÃByqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃB�q�x�v�tÃ�rqÃQÃx��yyr�r�ÃvÃqhtÃvxxrÃDÃu��q��v�qir�r��v�tr�Ãir�rt�r�ÃQv�qu�yqÃ�tÃQv�qu�yqr�ÃvÃuh�qry�t�q�v�tÃs�r�tn�ÃhsÃyr�r�h�q��v�qir�r��v�tr�Ã�vyÃQ9ÃF��yyr�ih�urq)Ãxh�Ã�rq�rt�r�ÃvÃB�q�v�t��rt��xhir�Ã�rqÃh�Ã�rq�htrÃqrÃQiru��Ã��qvr�Ãqr�Ãr�Ãh�s��Ã

S@G6UDWÃC�EÃ

104

ÃÃ

s��Ãhst��qr�Ã9r��rÃiru��Ãxh�Ã��xr�Ã�rqÃr�Ã��pr��v�Ã�rq��ry�rÃhsÃQiru��r�ÃvÃ��r��rÃs��Ãir��r��rÃ�h�xr�Ã9r�Ãx��r�Ãhy��nÃv�qs��ry�rÃhsÃr�Ãx��yÃhsÃ�vys��ryÃhsÃQQ�rt��xhiÃF��yÃhsÃqr�Ãshx�v�xrÃt�q�v�t��vys��ryÃ�nÃqr�Ãr�xry�rÃ�h�xÃr�Ã�h��xryvtÃ��yvt�Ãs��Ãirq�vs�r�Ãu��Ã�rtyr�Ãx��Ãtyqr�Ãs��Ãqryh�rhyr�Ã6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)ÃTxhyÃv�qir�r��rÃqr�Ã�h��rÃ��ÃvÃqhtÃqhÃQiru��r�Ãh��h�v�xÃ�vyx��r�ÃqrÃv�qir�r��rqrÃhst��qr�ÃF��r�Ãq�tÃr��Ã�qr�yvtr�rÃ�yh�yt�v�tÃhsÃQs��i��tÃs��Ãh�Ãu�yqrÃr�Ãr��Ãx��rÃP�x��v�tr��r��priru��)ÃF��r�Ã�tr�Ã�vqÃ�vyÃ�ht�iruh�qyv�tÃvÃ�yh��rqv�rx��h�r�Ã�tÃx��yÃ�tÃ�q�vxyv�tÃhsÃ@qi��r�r�ÃAhx�h)ÃU��r�Ãt�q�v�tÃs��i��t�Ãh�tv�r�ÃvÃqhtÃvÃB�q�v�t��rt��xhir�ÃByqr�qrÃhq�v�v��h�v��)ÃB�q�v�t�s��i��tr�Ãx��yyr�r�ÃvÃqhtÃs��ÃIs��i��tÃvÃs��u�yqÃ�vyÃirq�vs�r��ÃIx��rÃF��yyr�ih�urq)ÃFh�Ãx��yyr�r�Ã�nÃirq�vs��v�rh�Ã�vhÃB�q�v�t��rt��xhir��rÃF��yÃhsÃqr�Ãshx�v�xrÃt�q�v�t��vys��ryÃ�nÃqr�Ãr�xry�rÃ�h�xÃr�Ã�h��xryvtÃ��yvt�Ãs��Ãirq�vs�r�Ãu��Ã�rtyr�Ãx��Ãtyqr�Ãs��Ãqryh�rhyr�ÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)ÃF��r�Ãr�Ã�qi�t�v�tÃhsÃryrx��v�xrÃv�qir�r��v�tÃÃG@UÃ1)

ÃÃ35. Erstatning af dybstrøelsemed handelsgødningKan målrettes forudsat gennem-førsel af kontrol af gødnings-regnskaber

E6Ã

A��i��tÃv�qir�r��r�ÃvÃqhtÃ�nÃirq�vs��v�rh�Ãxh�Ã�ny�r��r�Ã�h�xr�ÃvÃir��r��rÃ��r�Ã�vhÃ�h�xx��Ã

H@9DVHÃ1)

S@G6UDWÃC�EÃ

ÃÃ

Forudsat at kravet lægges foralle bedriftens arealerÃ

ÃÃ��q�r�Ãh�rhyh��r�qry�rÃ36. Dyrkning af flerårige energi-afgrøder på omdriftsjordKan målrettes og kontrolleresenkelt

E6Ã

F��yyr�ih�urq)ÃF��yÃv��rt�r�r�ÃvÃQyh��rqv�rx��h�r��ÃB�q�v�t��rt��xhi�x��yÃ�rqÃh�Ãqr�Ã�nÃ�ntyqr�qrÃ�h�xr�ÃvxxrÃxh�Ãq��xr�Ãhst��qrx�qrÃ��ÃP�x��v�tr��r��prÃiru��)Ã9h�h��r��q�vxyv�tÃ�nÃv�q�x��x�v�tÃ�xr�Ãh��h�v�xÃ�tÃr�r��ry�Ã

C�EÃÃÃ

105

@�xry�ir�hyv�t��rÃ�tÃx��rir�rt�v�tÃFh�Ãur��rqÃ�ny�r��r�Ã�vyÃHh�xiy�xirq�vs�y�xhy�tr�r�ry�ÃÃ37. Etablere vedvarende græspå erosions-truede arealerRelevant for P-risikoarealer ioplande der afvander til P-følsom recipient; Kan målrettesforudsat gennemførsel af kontrolpå markniveau

ÃÃG@UÃ1)

xh�Ãyv�xr�Ã�vyÃBDTÃx��Ã)ÃAyr�rÃx��yyr�x��y��nqr�Ã

E6Ã

6st��qr�hytÃxh�Ãv�q�x��xr�Ãh��h�v�xÃ�rqÃh�Ãyv��r�Ã��r�Ãhst��qr�Ãv�q�x��xr�Ã�vyÃ�r��Ãt��ÃvÃ�ryr�h��rÃWS9��r�Ã�rqÃh��t�v�tÃ��Ã@�xry�ir�hyv�t��rÃ�tÃx��rir�rt�v�tÃFh�Ãur��rqÃ�ny�r��r�Ã�vyÃHh�xiy�xirq�vs�y�xhy�tr�r�ry�ÃÃE6Ã

C�EÃÃ

ÃG@UÃ1)

38. Udlægning af udyrkede rand-zoner på omdriftsarealer, derstøder op til vandløb og søer

Kan målrettes og kontrolleresvisuelt; Lille potentiale grundetVMPIII-aftale.

E��qi��tr��Ã�hytÃxh�Ãv�q�x��xr�Ãh��h�v�xÃ�rqÃh�Ã�rq�pr�rÃyv��r�Ã��r�Ã�hytÃhsÃhst��qr�ÃvÃ�ryr�h��rÃWS9��r�Ã�rqÃh��t�v�tÃ��Ã@�xry�ir�hyv�t��rÃ�tÃx��rir�rt�v�tÃFh�Ãur��rqÃ�ny�r��r�Ã�vyÃHh�xiy�xirq�vs�y�xhy�tr�r�ry�ÃÃE6Ã

C�EÃÃ

ÃG@UÃ

39. Udtagning af landbrugsjordpå højbund

Relevant for marine oplandemed lav retention samt for P-risikoarealer i oplande der af-vander til P-følsom recipient;Kan målrettes og kontrolleresvisuelt

E��qi��tr��Ã�hytÃxh�Ãv�q�x��xr�Ãh��h�v�xÃ�rqÃh�Ãyv��r�Ã��r�Ã�hytÃhsÃhst��qr�Ãv�q�x��xr�ÃvÃ�ryr�h��rÃWS9��r�Ã�rqÃh��t�v�tÃ��Ã@�xry�ir�hyv�t��rÃ�tÃx��rir�rt�v�tÃFh�Ãur��rqÃ�ny�r��r�Ã�vyÃHh�xiy�xirq�vs�y�xhy�tr�r�ry�Ã

C�EÃ

106

Q9ÃÃir��x�v�tr�ÃUvy�htÃSryr�h��Ã�ny�r��v�tÃ�tÃhq�v�v��h�v��ÃHny�r��v�tÃhsÃ�v�xr�vqyr�tr��r�s��ryÃ�nÃWS9Ã��iyr��vyyv�t��v�rh�ÃE6I@E9@GWDTÃÃ6q�v�v��h�v��Ãx��yyr�ih�urqÃÃÃG@UH@9DVHTW�SÃG@UÃSryr�h��r��vhyrÃD��yr�r��r�ih�urqÃÃC�ES@G6UDWUÃC�EHDI9S@ÃC�E

Ã40. Skovrejsning på landbrugs-jordRelevant for marine oplandemed lav retention samt for P-risikoarealer i oplande der af-vander til P-følsom recipient;Kan målrettes og kontrolleresvisuelt

E6Ã

E��qi��tr��Ã�hytÃxh�Ãv�q�x��xr�Ãh��h�v�xÃ�rqÃh�Ãyv��r�Ã��r�Ã�hytÃhsÃhst��qr�Ãv�q�x��xr�Ã�vyÃsyr�n�vtrÃr�r�tvhst��qr�ÃvÃ�ryr�h��rÃWS9��r�Ã�rqÃh��t�v�tÃ��Ã@�xry�ir�hyv�t��rÃ�tÃx��rir�rt�v�tÃFh�Ãur��rqÃ�ny�r��r�Ã�vyÃHh�xiy�xirq�vs�y�xhy�tr�r�ry�ÃÃÃ

41. Ekstensivering af landbrugs-drift i ådale

Kan målrettes og kontrolleresvisuelt; Kun relevant i ådale

ÃÃ9@GWDTÃ

Hvyw��rx�v�xrÃ�vy�htÃ42. Afbrænding af husdyrgød-ning (samt bioforgasning).Relevant for P-risikoarealer ioplande der afvander til P-følsom recipient samt marineoplande med lav retention; Kanmålrettes på bedriftsniveauforudsat gennemførsel af kontrolaf gødningsregnskaber

Fh�Ã�ny�r��r�Ã�vyÃirq�vs��v�rh�Ã

H@9DVHÃ1)

ÃÃ

Ahx�h)Ãhsi��q�Ãu��q��t�q�v�tÃxh�Ãs�hÃ�yh��r�v�qr�Ã!%!&Ãs�h��xxr�ÃB�q�v�t��rt��xhir�ÃSrt�yr�r�ÃvÃur�u�yqÃ�vyÃirxr�q�t��ry�rÃ��Ãr�u�r��vt�Ãq��ru�yqÃ�tÃirxr�q�t��ry�rÃ��Ãt�q�v�tÃ�tÃ�yh��rqxxrÃByqr�qrÃhq�v�v��h�v��)Ã6q�v�v��r�r�ÃhsÃQyh��rqv�rx��h�r�Ã�tÃx��yyr�r�ÃvÃB�q�v�t��rt��xhir�ÃHvyw��v�v��r�vr�Ã�rt�yr�r�Ãx�h�Ã�vyÃh�ytÃF��yyr�ih�urq)ÃByqr�qrÃq�x��r��h�v��x�h�ÃvÃs��iv�qry�rÃ�rqÃhsi��qv�tÃ�vyÃs��Ãx��rÃtv�rÃr�sh�v�tr�Ã�tÃ��qr�v�t�t��qyhtÃs�hÃ�yh��r�v�qr�Ã!%&Ã�r�Ã�vyÃ��vqqryih��Ãx��rÃi��tr�Ã�nÃirq�vs��v�rh�Ã6q�v�v��h�v�rÃi��qr�Ãs��Ãr�u�r��)ÃV�vqqryih��Ãv�tr�Ã�q��r�Ãrx�v��r�r�qrÃx�h�Ã��Ãq�x��r��h�v��Ãs��Ãh�ytÃ�tÃhsi��qv�tÃ

@�Ã�ryr�h��Ãs��ÃhyyrÃ��nqr�Ã�rqÃh�Ãqr�Ãr�Ãr�Ã�nqrÃh�Ã�htrÃqr�Ãt�q�v�tÃqr�Ã��q�pr�r�ÃvÃu��q��q�x�v��r�Ã�qÃhsÃ��y�iÃ�nÃqr�ÃvxxrÃx��r�Ã�nÃ�h�xr��rÃÃÃFh�Ãs��tr�rÃ��Ã�r��vyÃs��ÃhyyrÃ�rq�x�v��r�Ã�nÃ��q�pr��r�Ãxh�Ãx��rÃhsÃ�rqÃt�q�v�tr�ÃÃ

S@G6UDWUÃC�EÃ

ÃÃ

107

43. Ændret vandløbsvedligehol-delse44. Vandløbsrestaurering

Målrettet vandløb; Kan kontrolle-res visueltProjekt-orienteret; Kan målrettesog kontrolleres

ÃÃÃ

ÃÃ

Note: *Områder eller zoner berørt af Vandrammedirektivet og relevante i forhold til de gennemgåede virkemidler benævnes i det følgende generelt ”VRD-zoner”, da det ikke er klart præcist hvordan eneventuel zone- eller områdeinddeling vil blive foretagetNB: Generelt for P-tiltagene gælder, at muligheden for målretning styrkes med den igangværende forskningsindsats med udpegning af arealer med risiko for P-tab.

108

$SSHQGLNV 8GG\EHQGH QRWHU

1RWH YHGU YLUNHPLGOHU PnOUHWWHW PRG NYOVWRIWDE*HQHUHOW

Den gennemsnitlige udvaskning fra dansk landbrug var i 2003, efter op-fyldelsen af VMP II, 61 kg N/ha. Af denne udvaskning skyldes en frak-tion husdyrholdet og denne fraktion kan adresseres med husdyrgød-ningsrelaterede virkemidler herunder de radikale med afbrænding afgødning eller ophør med husdyrhold. Resten af den landbrugsrelateredeudvaskning er relateret til afgrødedyrkningen og kan adresseres medsædskifterelaterede tiltag lige fra såtidspunkt til udtagning af dyrknings-jorden.Beregning af, hvor stor den husdyrrelaterede udvaskning er, komplice-res af, at kvælstof kan tabes i forskellige tilstandsformer (ammoniak, fritkvælstof, lattergas, nitrat m.m.) i forløbet fra stald til mark, og at en stordel af kvælstoffet fra husdyrgødningen lagres i organisk stof i dyrk-ningsjorden i op til flere hundrede år. Den husdyrrelaterede nitratud-vasknings størrelse hænger således sammen med staldtyper, opbeva-ringsmetoder for gødning, udbringningsmetoder og ikke mindst af,hvilken tidshorisont man vurderer ændringer over. Sidstnævnte er såle-des et væsentligt diskussionspunkt i forbindelse med VVM-vurdering,og betydningen heraf er illustreret i Petersen et al. (2005). I forbindelsemed Vandrammedirektivet er tidsaspektet også væsentligt grundet di-rektivets deadlines.I tabel A3.1 er angivet en beregnet merudvaskning pr dyreenhed ud-bragt husdyrgylle akkumuleret over 50 år, hvilket er en lang periode i re-lation til Vandrammedirektivets opfyldelse. I tidligere beregninger, er ef-fekten af husdyrgødningsanvendelse ofte vurderet over et uendelig-hedsperspektiv, hvorved der beregnes betydeligt større merudvaskning(fx Amternes tekniske anvisninger (”Amtsregnearket”); Petersen & Jør-gensen, 2004). Merudvaskningen over 20 år vurderes på grundlag af Pe-tersen et al. (2006) at være 50-60% af værdierne i tabel A3.1.UhiryÃ6"KlimaNedbørsrigtDo.NedbørsfattigtDo.Beregnet merudvaskning (sammenlignet med handelsgødskning) fra hus-dyrgylle over 50 år under forskellige forudsætninger og med de nuværende udnyttelses-krav til husdyrgødning (fra Petersen et al., 2005 og Petersen et al., 2006)JordtypeJB3JB6JB3JB6Merudvaskning svine-gylle (kg N/ha*de)5,84,44,82,2Merudvaskning kvæg-gylle (kg N/ha*de)7,65,67,54,7

Baseret på tabel A3.1, en gennemsnitlig dyretæthed i Danmark på 0,9de/ha og at ca. 25% af husdyrgødningen afsættes på mark eller idybstrøelse, vurderes den husdyrgyllerelaterede udvaskning således tilca. 4 kg N/ha. Udvaskningen fra skov og vedvarende udtaget land-brugsjord vurderes at være ca. 12 kg N/ha (Gundersen et al., 2004 & Jør-109

gensen, 2004), og ca. 45 kg N/ha kan således tilskrives selve planteavls-sædskiftet, afgræsning samt udbringning af dybstrøelse (tabel A3.2).UhiryÃ6"!Nitratudvaskningen fra dansk landbrug og dens opsplitning i gyllerelateret(set over 50 år), sædskifterelateret (inklusive afgræsning og dybstrøelse) samt naturgivenandelGennemsnitlig udvaskning 2003Gyllerelateret udvaskningSædskifterelateret udvaskningNaturgiven udvaskning61 kg N/ha4 kg N/ha45 kg N/ha12 kg N/ha

En meget stor del af den hidtidige indsats for vandmiljøet har fokuseretpå en bedre udnyttelse af husdyrgødning, og dette er lykkedes i høj gradmed opfyldelsen af VMPII. Der kan fortsat arbejdes med at nedbringetabet fra husdyrgødning, men det må konstateres, at der nu er et størrepotentiale i at arbejde med sædskiftemæssige tiltag, herunder afgræs-ning. Der kan være tale om at indarbejde flere eller bedre efterafgrødereller at ændre i det nuværende afgrødevalg. Men der er også mulighederi at optimere afgrødefølgen i sædskiftet, således at der er effektive afgrø-der til at optage den mineraliserede kvælstof. Endelig kan tidlig høst afkorn efterfulgt af gastæt lagring af kernerne give mulighed for tidlig så-ning af efterafgrøder eller en ny hovedafgrøde, hvilket kan reducere ni-tratudvaskningen meget. Disse muligheder er dels dårligt undersøgt ogdermed vanskeligt kvantificerbare, dels kan de være vanskelige at kon-trollere.Kvægbrug har et stort N-overskud, og der er mange muligheder for atoptimere N-udnyttelsen og dermed reducere tabet. Det har dog desvær-re kun været muligt at kvantificere nogle få konkrete tiltag på kvægbrug,men der er potentiale for at følge op med målrettet indsats for at ned-bringe overskud og tab med flere tiltag ikke mindst omkring manage-ment (fx afgræsningsstyring).Endelig er det muligt at adressere kvælstofudvaskningen efter at den harforladt rodzonen i end-of-pipe-tiltag såsom våde enge. I Ringkøbing amtundersøges endvidere muligheden for at overrisle pilebeplantningermed drænvand lige før det løber ud i åen (Svennevig & Tarp, 2006), mender findes ikke effektmålinger fra dette projekt.5HIHUHQFHU

Gundersen, P., Hansen, K., Anthon, S. & Pedersen, L.B. 2004: Skovrejs-ning på tidligere landbrugsjord. I: Jørgensen, U. (red.). Muligheder forforbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktion af kvælstoftab.Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen af Vandmiljøplan III.DJF rapport - Markbrug 103, 188-196.Jørgensen, U. 2004: Udtagning af landbrugsjord. I: Jørgensen, U. (red.).Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i marken og for reduktionaf kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse med forberedelsen afVandmiljøplan III. DJF rapport - Markbrug 103, 175-179.Petersen, B.M., Berntsen, J. & Jørgensen, U. 2005: Vurdering af et værktøjtil VVM-screening, set i relation til hvad der sker med kvælstof tilførtjorden med husdyrgødning. VVM-screeningsrapport, 27 pp.

110

Petersen, J. & Jørgensen, U. 2004: Reduktion i husdyrproduktionen. I:Jørgensen, U. (red.). Muligheder for forbedret kvælstofudnyttelse i mar-ken og for reduktion af kvælstoftab. Faglig udredning i forbindelse medforberedelsen af Vandmiljøplan III. DJF rapport - Markbrug 103, 226-230.Petersen, J., Petersen, B.M., Blicher-Mathiesen, G., Erntsen, V. &Waagepetersen, J. 2006: Beregning af nitratudvaskning – forslag til me-tode, der sikrer ensartethed i sagsbehandlingen i forbindelse med frem-tidig miljøgodkendelse af husdyrbrugsudvidelser. DJF Rapport Mark-brug (under trykning).Svennevig, I. & Tarp, T. 2006: Energiafgrøder i indsatsplanen for Ring-kjøbing Fjord. Plantekongres 2006, 388-389.

1RWH YHGU WLOWDJ VSHFLHOW UHWWH PRG QLWUDWXGYDVNQLQJ IUDNYJEUXJN-overskuddet på kvægbedrifter er ofte betydeligt, hvilket giver anled-ning til forskellige virkemidler, hvorved N-udvaskningen reduceres. Vihar imidlertid kun kunnet pege på tre virkemidler, hvor vi kan doku-mentere effekten på N-udvaskning, nemlig I

mindre afgræsning og me-re slæt, II

reduceret N-gødskning i afgræsningsmarken og III

brug af ef-terafgrøder i de første to år efter ompløjning af græsmarker.Beskrivelsen af disse tre tiltag er vedlagt og nedenstående er der givetmere generelle bemærkninger til N-balancer i kvægbrug samt omtaltvirkemidler, hvor vi ikke kan dokumentere effekten på N-udvaskningen.Et sædskifte på kvægbrug kan deles op i to hoveddele; årene med klø-vergræs/græs og årene med øvrige afgrøder. I årene med græs opbyggesN i jordens organiske indhold, og i årene efter nedbrydes den igen. Der-for er græs/kløvergræs så god en forfrugt. Når der fokuseres på N-udvaskning er problemerne i græs-årene koncentreret om afgræsning ogi årene med øvrige afgrøder koncentreret om de to første år efter om-pløjning af græsset, hvor der sker en stor frigivelse.På kvægbrug er der altid et N-overskud. Størrelsen er især afhængig afantal dyreenheder (DE) pr. ha. Overskuddet er beregnet til 100-120 kgN/ha ved 1 DE/ha og til 200-250 kg N/ha ved 2,3 DE/ha. Der er imid-lertid endnu ikke viden om, hvordan disse overskud på sigt vil påvirkeN-udvaskningen. Der er således heller ikke viden om, hvordan forskelligmanagement vil kunne begrænse en evt. forøget N-udvaskning efter enårrække med højt N-overskud. Betragtninger og vurdering af størrelser idette notat bygger således på viden fra et eller få års forsøg.*UVNO�YHUJUV

Antallet af besætninger som ikke kommer på græs om sommeren stiger,og for tiden er det gældende for ca. halvdelen af besætningerne. Hvorgræs/kløvergræs kun bliver anvendt til slæt er N-udvaskningen lav ogændret management vil derfor ikke påvirke udvaskningen af betydning.Omvendt er der ofte et betydeligt N-overskud i afgræsningsmarker, somfremkommer ved, at der modsat slætmarken tilbageføres N via dyrenesgødningsafsætning under afgræsning. Desuden er udnyttelsen af N i111

gødning afsat under afgræsning ringe. Hvor meget marken bruges tilslæt eller afgræsning vil således påvirke N-udvaskningen (vedlagte vir-kemiddel I). Der er kun viden om effekten på N-udvaskning for kløver-græs og ikke for rent græs.Gødskningsniveauet i afgræsningsmarken har ligeledes betydning forudvaskningen (virkemiddel II), hvilket hovedsageligt hænger sammenmed, at en større græsproduktion giver anledning til større dyretæthed imarken og dermed større gødningsafsætning.I de fleste græsmarker er der en varierende andel kløver. Kløverens an-del og N-fiksering påvirkes af den tilgængelige mængde mineralsk-N, ogkløveren er således selvregulerende i N-sammenhæng. N-udvaskningenforventes derfor ikke at være påvirket af, om der er kløver i marken.Ved en effektiv afgræsning, hvor dyrenes optagelse maksimeres, vil N-overskuddet kunne begrænses. Afgræsningsforsøg har vist, at afgræs-ningen kan effektiviseres, men der findes ikke målinger på, hvordan det-te vil påvirke N-udvaskningen.I forbindelse med afgræsning vil en yderligere nedsættelse af PBV-niveauet i suppleringsfoderet end den, der allerede er foretaget, kunnenedsætte N-overskuddet. Nye forsøg har vist dette for kortere perioder,men effekten på N-udvaskningen er ukendt. Desuden vil det for N-udvaskningen for hele sædskiftet have større betydning, om kraftfodereter indkøbt eller hjemmeproduceret.6GVNLIWHW

Efter ompløjning af græsmarken er management gennem de senere årforbedret væsentligt. Det gælder for nedsættelse af gødningsmængdenfor den efterfølgende afgrøde samt tidspunktet for ompløjning af græs-marken. Plantedækket i de to første efterår har imidlertid meget stor be-tydning for N-udvaskningens størrelse (virkemiddel III)..YDQWLILFHULQJ DI YLUNHPLGOHUQH

I nedenstående tabeller er virkningerne af de enkelte virkemidler på N-udvaskning og udbytte kvantificeret ved en relativ angivelse baseret påforsøg. Da forsøgene oftest kun har begrænset repræsentativitet er de ab-solutte værdier for virkemiddel I og II søgt angivet ved værdier for refe-rencebehandlingen (100) baseret på målte værdier udtrukket fra databa-sen bag N-LES-modellen. For udvaskning fra rent græs på lerjord fand-tes dog kun to målinger med meget stor forskel, og ingen værdi er angi-vet.9LUNHPLGGHO )OHUH VOW IUHP IRU NRQWLQXHUW DIJUVQLQJ DI NO�YHUJUV

Afgræsningsstrategiens relative effekt på udvaskning og udbytte vedforskellige gødningsniveauer. Afgræsning er sat til 100 ved hvert gød-ningsniveau. Absolut udvaskningsniveau er baseret på målte resultater.

112

UhiryÃ6""Effekt af gødskning og afgræsningsstrategi på N-udvaskning fra kløvergræsGødningsniveauStrategiRelativeudvaskning100906530100957535RelativUdbytte100105115115100100110110Absolut udvask-ning kg N/haLerN-normAfgræsning1 slæt og afgræsning2 slæt og afgræsningSlætgræs½ N-normAfgræsning1 slæt og afgræsning2 slæt og afgræsningSlætgræs37Sand155

Ved N-norm er der regnet med normudbytte, hvilket med en rimeliggod afgræsning giver en gødningsafsætning på 125 kg N/ha (70% ud-nyttelse), hvor der kun er afgræsning. Ved ½ N-norm er der regnet med80% af normudbytte.9LUNHPLGGHO (IWHUDIJU�GHU L RJ HIWHUnU HIWHU RPSO�MQLQJ DI NO�YHUJUVPDUNHU

Relativ effekt på udvaskningen. Bar jord eller vintersæd er sat til 100.Der regnes ikke med nogen udbytteeffekt udover den, som det ændredeafgrødevalg betinger. Forudsætning: forårsompløjning af græsmarken.På grov sandjord kan den absolutte samlede udvaskning i de to år medbar jord eller vintersæd efter ompløjning typisk være 200-400 kg N/ha.UhiryÃ6"#Effekt på N-udvaskning af efterafgrøder efter ompløjning af kløvergræsAfgrøderBar jord/vintersædGræs udlagt i kornRelativ udvaskning10040

9LUNHPLGGHO *�GQLQJ WLO DIJUVQLQJVPDUNHU

Den relative effekt på udvaskning og udbytte på en reduktion af N-tilførslen til græsmarker. Udvaskning og udbytte ved gødskning til N-norm er sat til 100, og der regnes med en afsætning fra græssende dyr på75 kg N/ha udover de angivne mængder. Absolut udvaskningsniveau erbaseret på målte resultater.UhiryÃ6"$Effekt på N-udvaskning af ændret gødskning af græsmarkerGræstypeKløvergræsParameterUdvaskningUdbytteGødning til græs kg N/ha050801008090175100100

GræstypeRen græs

ParameterUdvaskningUdbytte

Gødning til græs kg N/ha02530Ler37Ingen obs.1506070Sand155113265100100

Absolut udvaskningKløvergræsRen græs

113

1RWH YHGU YLUNHPLGOHU PnOUHWWHW PRG IRVIRUWDEEn lang række virkemidler mod fosfortab fra landbruget til vandmiljøetblev foreslået i ”fosforrapporten” (Poulsen og Rubæk, 2005) som blevudarbejdet i forbindelse med udredningsarbejdet der blev udført forudfor VMPIII. I denne rapport var virkemidlerne mod P opdelt i såkaldte”generelle virkemidler”, som kunne iværksættes for landbruget generelt,som primært retter sig mod at reducere fosforoverskuddet I landbrugetog optimere fordelingen af gødningsfosforet og virkemidler som kansættes ind direkte mod fosfortabet i områder, som kan har særlig stor ri-siko for at tabe P til vandmiljøet. Virkemidler rettet mod tab i risikoom-råder forudsætter selvfølgelig at disse kan udpeges og diagnosticeres(hvilket vi ikke helt kan endnu) og at virkemidlerne målrettes til denmod det, der i den konkrete situation gør det udpegede areal til et risi-koområde. Tabellerne med virkemidler fra VMPIII udredningen er gen-givet i tabel A3.6., med tilføjelser af enkelte virkemidler og med et parnye kolonner. For de fleste af de nævnte fosfor-virkemidler findes deruddybende tekst i fosforrapporten (Poulsen og Rubæk, 2005).De generelle virkemidler virker primært ved at reducere eller omfordelefosforoverskuddet. Virkningen af den type virkemidler på fosfortabet tilvandmiljøet må anslås at være af beskeden størrelse, den vil først slåigennem på det lange sigt og kun såfremt de sættes ind med en styrkeder eliminerer fosforoverskuddet. Disse generelle virkemidler kan selv-følgelig også sættes ind med stor styrke i risikoområder, hvor de såkald-te kildefaktorer såsom den årlige fosforgødskning og jordens fosforind-hold bidrager væsentligt til risikomomentet i området. Anvendes dissevirkemidler på denne måde vil effekten øges, og virkningen vil forment-lig kunne slå igennem om ikke hurtigt, så dog nok på det mellemlangesigt. Vi anser det ikke for muligt at kvantificere effekten af disse virke-midler yderligere på nuværende tidspunkt.Kvantificering af tabsstørrelser vedrørende P-tab på de øvrige virkemid-ler er også stadig meget rudimentær og der forudsættes ofte en udpeg-ning af risikoområdet. Denne udpegning forventes at være mulig inden-for de næste få års tid. Ligeledes vil der i fremtidige VMPIII forsknings-projekter opnås bedre indsigt omkring mange af virkemidlerne, såledesat vi kan give mere præcise anvisninger på hvor og hvordan virkemid-lerne skal sættes ind, således at der opnås den størst mulige effekt.

114

UhiryÃ6"%vedr. undergødskning med PKg P/hatil 75 cmdybdeP-underskudUdvaskning ”nu” kgP/haUdvaskningsreduktion vedvirkemiddel, ved lille styrke(kg P/ha)§100 kg(5 kg i 20 år/20 kg i 5 år,400 kg(fx 20 kgi 20 år,Udvaskningsreduktion vedvirkemiddel ved stor styrke(kg P/ha)

lille styrke) stor styrke)Skovjord*2700--

Middel, sandjordHøjMeget Middel nu- HøjMegetMiddelHøjMeget(iflg. /NOVA som (anslået) højudvask- udvask-højnu-udvask-højopgjort i P-udvask- udvask-udvask-ningning(anslået) ningudredning�ningningning--------

Ophobning iflg.*Ophobning iflg.statistic#

19001400

Landbrugsjordgns*

4600

0,063

0,1

0,001

0,005

0,009

0,087

Landbrugsjord6500200% ophobning*Landbrugsjord200 % ophob-ning#6000

0,0630,063

0,10,1

0,0040,004

0,0060,007

0,0620,067

Landbrugsjord75% ophobningLandbrugsjord*75% ophobning#

41254950

108

0,0630,063

0,10,1

0,0010,001

0,0060,005

0,100,008

0,0970,081

* Beregningsgrundlaget er fra KVADRATNET-undersøgelsen, som brugt i Poulsen og Rubæk, 2005# Beregningsgrundlaget er fra Danmarks statistik, som også beskrevet i Poulsen og Rubæk 2005 og Kyllingsbæk, 2005.� Udvaskningsdata stammer fra NOVA, DMU, som de er opstillet i Poulsen og Rubæk. Disse data er opnået i LOOP ved at udtagejordvand med teflonsugeceller fra 12 sandjordsmarker i en dybde af 1m.§ Sammenstillingen af generelle data fra kvadratnetsundersøgelsen vedr. totalfosforindhold og punktmålinger for udvaskning iNOVA er i bund og grund dybt uvidenskabelig, og kan kun tjene til at danne sig et forsigtigt skøn over størrelsesordener. Veddenne form for købmandsprocentregning ligger der en antagelse om linearitet som vi ydermere ved ikke er rigtig. Denne antagelsegør, at effekten ved stor fosforophobning og stor mætningsgrad kan være undervurderet, medens den kan være overvurderet vedlavere fosformætningsgrader i jorden.

1RWH YHGU RPNRVWQLQJHU YHG DUHDOXGWDJQLQJDenne note sammenfatter de overordnede betragtninger vedr. fastsæt-telse af niveauer og intervaller for tiltag, som medfører en alternativ- el-ler offeromkostning som følge af udtagning af landbrugsjord. Konkret erder tale om følgende tiltag i forbindelse med VRD:•Udlægning af udyrkede randzoner ved omdriftsarealer, der støder optil vandløb og søer•Skovrejsning på landbrugsjord•Udtagning af landbrugsjord på højbund•Ekstensivering af landbrugsdrift i ådale

For alle tiltag er der tale om ekstensivering af arealer som i udgangs-punktet er i omdrift, hvorfor fastsættelse af alternativomkostninger om-fatter derfor kvantificering af den forventede gennemsnitlige jordrente –og intervaller herfor – ved dyrkning af de pågældende arealer. I fremstil-115

lingen tages udgangspunkt i tiltaget ”udtagning af landbrugsjord påhøjbund”, som er belyst i Schou & Abildtrup (2005), og baseret på disseanalyser samt supplerende data bl.a. fra jordfordeling i forbindelse mednaturgenopretnings-projekter vurderes niveauet for de øvrige tiltag.8GWDJQLQJ DI ODQGEUXJVMRUG Sn K�MEXQG

Opgørelsen af jordrenten ved landbrugsdrift på højbund baseres på re-sultaterne fra Jordrenteprojektet (Schou & Abildtrup, 2005). Her er esti-meret gennemsnitlig jordrenter for dansk landbrug på grundlag af Fø-devareøkonomisk Instituts Landbrugsregnskabsdatabase (tabel A3.7).De præsenterede omkostninger vedrører alene planteavlsbedrifter. Esti-materne repræsenterer omkostningen ved udtagning af landbrugsjorduden konsekvenser for husdyrproduktionen.Det er ønsket også at angive intervaller for jordrenten til brug for VRD-analyserne. Tabellen angiver et interval omkring gennemsnittet baseretpå jordtyper. Det vurderes dog, at dette interval næppe er dækkende forvariationerne i jordrenter set over hele landbrugspopulationen. Detteskyldes dels, at der er en lang række forhold foruden jordtyperne, som eraf betydning for jordrenterne, samt at inddelingen efter jordtyper i FØIslandbrugsstatistik er forholdsvis upræcis.UhiryÃ6"&Jordrenteestimater fra JordrenterapportenÃBudgetøkonomiskHele landetLerjordSandjord1.900 kr/ha2.000 kr/ha1.500 kr/haVelfærdsøkonomisk*5.000 kr/ha5.100 kr/ha4.600 kr/ha

* Uden inddragelse af evt. sekundære benefitsKilde: Schou & Abildtrup, 2005.

Derfor søges variationen i jordrenter belyst ved inddragelse af data frajordfordelingssager gennemført i forbindelse med naturgenopretning.Data er samlet i en database omfattende otte naturgenopretningsprojek-ter med i alt 432 jordhandler. Her er der i første omgang foretaget ensimpel analyse, hvor gennemsnittet for alle sager er sammenlignet medgennemsnitte for de 25 % med højeste hhv. laveste jordpriser. Denneanalyse viser, at niveauet for de 25 % laveste ligger 44 % lavere end gen-nemsnittet, medens niveauet for de 25 % højeste ligger 35 % højere endgennemsnittet. Da der er en række observationer, som omfatter land-brugsjord uden for omdrift, samt arealer, hvorpå der pålægges dyrk-ningsrestriktioner i forbindelse med naturgenopretningen, lægges for-skellen mellem de maksimale 25 % og gennemsnittet til grund for etable-ring af et interval for jordrenten ved udtagning af højbundsjord.Dermed fås et gennemsnit samt interval svarende til tabel A3.8 herun-der.

116

UhiryÃ6"'Jordrente ved udtagning på højbund med maks. og min.-intervallerBudgetøkonomiskHele landetMaks. (gns. x (1+0,35))Min. (gns. x (1-0,35))1.900 kr/ha2.600 kr/ha1.200 kr/haVelfærdsøkonomisk*5.000 kr/ha6.800 kr/ha3.600 kr/ha

* Uden inddragelse af evt. sekundære benefits

6NRYUHMVQLQJ Sn ODQGEUXJVMRUG

Her anvendes samme estimater som angivet ved udtagning af høj-bundsjord; se særskilt note.(NVWHQVLYHULQJ DI ODQGEUXJVGULIW L nGDOH

Fastsættelse af alternativomkostningen for omdriftsjord i ådale kan skepå samme vis som for ekstensivering af højbundsjorde. Dog må der tageshensyn til, at lavbundsjorde typisk har en lavere dyrkningsværdi endhøjbundsjorde som følge af, at jordene sætter sig og derfor nødvendiggørny-dræning. Derfor foretages en korrektion af niveauerne ved at reduce-re tidshorisonten for den dyrkningsmæssige anvendelse af arealerne til10 år. Korrektionsfaktoren beregnes som forholdet mellem nutidsværdi-en af jordrenterne ved en tidshorisont på hhv. uendelig og 10 år. I over-ensstemmelse med Miljøministeriets vejledning anvendes en kalkulati-onsrente på 6 % p.a. for de budgetøkonomiske analyser, medens der an-vendes kalkulationsrente på 3 % p.a. for de velfærdsøkonomiske. Her-ved fås en korrektionsfaktor på 0,44 for de budgetøkonomiske estimaterog 0,25 for de velfærdsøkonomiske. De annuiserede jordrenter er vist itabel A3.9.UhiryÃ6"(Jordrente ved udtagning i ådale med maks. og min.-intervallerBudgetøkonomiskHele landetMaks.Min.800 kr/ha1.100 kr/ha500 kr/haVelfærdsøkonomisk*1.300 kr/ha7.700 kr/ha900 kr/ha

* Uden inddragelse af evt. sekundære benefits

8GOJQLQJ DI XG\UNHGH UDQG]RQHU YHG RPGULIWVDUHDOHU GHU VW�GHU RS WLOYDQGO�E RJ V�HU

Alternativomkostningen ved udlægning af udyrkede randzoner af 10mbredte langs søer og vandløb kan fastsættes svarende til omkostningenved ekstensivering af højbundsjord. Der gør sig dog det forhold gælden-de, at der typisk vil være tale om små arealer (i ha) og spørgsmålet er,om dette bør reflekteres i en reduktion af jordrenteestimaterne. Derfor erder foretaget analyser baseret på databasen vedr. jordfordelingssagermed henblik på at afdække evt. relationer mellem jordpriser og areal-størrelsen. Analysen viser en svag sammenhæng, men denne synes pri-mært forårsaget af en sammenhæng mellem hektarpris og arealstørrelsefor de arealer, med lav hektarpris. Omvendt er der ingen væsentlig effektpå arealer med høj jordpris (typisk omdriftsarealerne). Derfor kunne dettænkes, at det er andre forhold end arealstørrelsen som forårsager effek-ten, fx det forhold, at de små lavværdiarealer typisk er moselodder og117

lignende arealer uden for omdrift, som ikke har reel landbrugsmæssigbetydning. Da dette forekommer sandsynligt, væges det at anvendesamme jordrenteværdier for dette tiltag som for udtagning af høj-bundsjord.

1RWH YHGU �NRQRPLVN YXUGHULQJ DI 6NRYUHMVQLQJDenne note beskriver de indtægter og gevinster samt omkostninger for-bundet med skovrejsning i Danmark. Indtægter fra skovrejsning er pri-mært jordrenten forbundet med skovdriften samt statsligt tilskud tiletablering af skov. Som sekundære gevinster kan der opnås indtægter fraudlejning af jagtarealerne. Skovrejsningen medfører også en stigning iikke-markedsværdier, såsom herlighedsværdier for dem som bor i direk-te nærhed til skoven og rekreative værdier for udefrakommende besø-gende. Skov binder også CO2og notatet indeholder forslag til værdisæt-ning af denne sekundære effekt. Som andre ikke-markedshandlede ef-fekter kan der nævnes ændringen i den biologiske mangfoldighed samtoptionsværdien for en potential beskyttelse af fortidsminder i jorden.Disse effekter omtales kort i notatet, der argumenteres dog for at undla-de deres potentielle monetære værdier i analysen.Implementering af Vandrammedirektivet er direkte målrettet en reduk-tion i N og P udledningen samt beskyttelse af drikkevandsressourcerne.Disse effekter er derfor ikke værdisæt i denne note. Der skal dog bemær-kes at det givetvis kan blive nødvendigt at inddrage monetære værdierfor disse effekter når der sammenlignes omkostningseffektiviteten af til-tag som varierer i deres reduktionsbidrag til de enkelte effekter.,QGWJWHU IUD VNRYGULIW6NRYGULIW

Beregning af jordrenten for skov tager udgangspunkt i jordværdien.Rent praktisk beregnes jordværdien ved at alle indtægter og udgifter iløbet af omdriften diskonteres og summeres til en NPV-værdi. Derefterganges NPV med en uendelighedsfaktor, og der opnås et udtryk forjordværdien. Jordværdien beregnes dermed som bevoksningens nutids-værdi, umiddelbart før etablering, for en uendelig række af omdrifter. Iberegningerne af jordværdien antages det dermed at arealet gentilplan-tes efter bevoksningen er afdrevet. Antagelsen synes rimelig da fred-skovsloven foreskriver at et areal der er fredskovspligtigt skal gentil-plantes efter afsluttet omdrift. For at opnå jordrenten ganges jordværdi-en med den respektive kalkulationsrente. Til beregning af en budget-økonomisk og en velfærdsøkonomisk jordrente benyttes henholdsvisbudgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske priser og renter.Der er en stor usikkerhed forbundet med de beregnede jordrenter, hvil-ket i særdeleshed skyldes skovdriftens lange tidsperspektiv (op mod150-200 år for egeskov). Dels er skoven over en omdrift udsat for biotiske(billeangreb, svampeangreb mfl.) og abiotiske (stormfald og tørke) risi-koer som kan medføre nedgang i træernes vækst, forringet vedkvaliteteller betyde at bevoksningen helt går til uden nogen former for indtæg-ter. Dernæst er der også en del usikkerhed forbundet med de træpriserder benyttes i beregningerne.

118

Damgaard et al. (2001) har lavet detaljerede budget- og velfærdsøkono-miske beregninger af jordrenten fra skovbruget for forskellige typer be-voksninger. Disse jordrenter er vist i A3.10. Priserne per kubikmeter an-vendt i disse beregninger er fra 1997. Dansk Skovforening (2004) viser atsalgspriserne næsten er halveret i 2004 i forhold til 1997. Store stormfaldi Nordeuropa i 1999 og senest i 2005 har betydet at store mængderstormfældet nåletræ har skullet oparbejdes hurtigst muligt. Dette harmedført et stort udbud af nåletræ og heraf faldende priser. Priserne pånåletræ bevæger sig langsomt op i Danmark, og det er således muligt atpriserne igen vil stige og nå op på niveau med priserne i 1997, når detstormfældede træ er fuldt oparbejdet.Prisdannelsen på det danske marked for nåletræ er i øjeblikket nært kob-let til det skandinaviske og tyske marked for nåletræ. Påvirkningen (flo-wet af importeret træ) fra det baltiske og russiske marked har været ube-tydelig i første halvår af 2006. Det skyldes bl.a. en politisk beslutning fraRusland om at eksportere store mængder nåletræ til Kina og et fald i denbaltiske eksport som følge af stigende indenlandsk forbrug. Flowet af nå-letræ ned gennem Skandinavien fra Finland er ligeledes nedsat på grundaf ændrede beskatningsregler i det finske skovbrug. Således har politiskebeslutninger i de omkringliggende lande betydelig indflydelse på pris-dannelsen i det danske nåletræmarked.Priserne i det danske løvtræmarked er især koblet til det europæiske ogasiatiske marked. For løvtræet forholder det sig ligeledes sådan, at politi-ske beslutninger (fx importrestriktioner) kan påvirke afsætningsmulig-hederne, og afregningsprisen fra den ene hugstsæson til den anden(Holmstrup (2006).Således er der behov, for at der udføres en analyse af jordrentens føl-somhed overfor prissvingninger på råtræsmarkedet. Denne følsomheds-analyse kan relativt nemt gennemføres hvis det er muligt at få adgang tilde oprindelige regneark anvendt i Damgaard et al. (2001).UhiryÃ6" Budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiske jordrenter i skovbruget vedforskellige driftsklasser og kalkulationsrenter Damgaard et al. (2001). Jordrenterne ereksklusiv tilskud og de velfærdøkonomiske jordrenter inkluderer ikke ikke-markedsomsatte goderBudgetøkonomisk (kr/ha)Driftsklasse/-KalkulationsrenteEgBøgAskBirkRødgranSkovfyrThujaNobilisGennemsnit5%-2411-2631-1445-320-593-942-18184394-7217%-3371-3762-2136-691-1147-1352-25012228-15929%-4261-4790-2756-988-1595-1740-3164308-2373Velfærdsøkonomisk (kr/ha)1%36353533511291450273-4471231119943%-1494-1509-761249239-537-129291915115%-2838-3096-1704-370-665-1110-21276202-714

Kilde: Damgaard et al. (2001)

119

6WDWVOLJW WLOVNXG WLO SULYDW VNRYUHMVQLQJ

For private ejere af landbrugsjord er det muligt at opnå statsligt tilskudtil skovrejsning. Skov- og Naturstyrelsen har for nylig ændret deres til-skudsregler (se Skov- og Naturstyrelsen (2006)). Tilskud gives bl.a. tilplantning eller såning af ny skov, de første 5 års pleje efter etablering,etablering af hegn, udarbejdelse af skovkort og lokalitetskortlægningsamt en indkomstkompensation i de første 10 år. Områder for skovrejs-ningen er valgt ud fra en vægtning af regionale og national interessermht. til landbrugsarealets kvalitet, drikkevandsbeskyttelse, anvendelsetil grusgrav osv. som leder til en kategorisering af arealet i områder hvorskovrejsning er ønsket eller ikke ønsket.Ved tildeling af tilskud skelnes der derfor mellem skovrejsningsområderog ikke skovrejsningsområder hvor sidstnævnte får mindre i tilskud.Forudsætning for at opnå enhver form for tilskud er at arealet er i privateje og har en størrelse af mindst 5 ha, at området er egnet til bæredygtigskovdrift og ikke ligger i et område hvor skovrejsnings er uønsket (medmindre amtet har givet dispensation). Arealet skal have været i regel-mæssig erhvervsmæssig landbrugsdrift i den seneste dyrkningssæson ogskal være uden skovbevoksning. Skov plantet med statsligt tilskud på-lægges fredskovspligt.UhiryÃ6"Tilskudssatser for privat skovrejsning

Kilde: Skov- og Naturstyrelsen (2006), s. 4.

Tabel A3.11 indeholder de nyeste tilskudssatser. Tilskud udbetales medundtagelsen af ”up-front” udgifter som hegn og kortlægning i to rater.For at få 2. rate udbetalt skal der opfyldes specifikke plantetalskrav samten række regler angående sammensætning af beplantning og pleje. Somdet fremgår af tabellen ydes ekstra tilskud hvis der vælges pesticidfri an-læggelse og pleje samt skånsom jordbearbejdning. Staten får refunderet50% af udgifterne for investeringer og indkomstkompensation fra EUmidler (EU (1999) og Jørgensen (2006)). For statslig og kommunal skov-rejsning refunderer EU dog kun investeringsudgifterne.For at få tilskud udbetalt skal projektet være påbegyndt (1. rate) og gen-nemført (2. rate). Påbegyndt betyder at arealet er forberedt, dvs. der erforetaget jordbehandling og rensning og der er plantet eller sået. Søgestilskud til hegn skal dette være sat op. Tilskud til skånsom jordbearbejd-120

ning, hegn og kortlægning udbetales sammen med 1. rate. Et projekt ergennemført når kravet angående antal planter per ha kan opfyldes ogbestandstræerne har en gennemsnitlig højde på mindst 1,0 m. Andenindberetning skal ske senest otte år efter indberetning ved plantning (12år ved såning). Både tilskud og indkomstkompensation er skattepligtigB-indkomst, dvs. den faktiske værdi for landmanden i en budgetøkono-misk beregning er kun en del af tilskudssummen. I beregningerne her erder antaget at skatteprocenten for B-indkomst er 60%, dvs. den faktiskeværdi for landmanden er kun 40% af tilskudssummen.I den velfærdsøkonomiske beregning medtages kun den del af tilskud-det som bliver refunderet af EU som valutaindtægt. Tabel A3.12 inde-holder annuiserede budgetøkonomiske værdier af tilskud for forskelligeskovrejsningsscenarier, hvor det antages at 1. rate udbetaling sker isamme år som projektet bliver påbegyndt og at 2. rate bliver udbetalt ef-ter seks år. For at opgøre den årlige værdi af tilskud per ha beregnesførst nutidsværdien over en seks-årig periode for de tilskud som bliverudbetalt i to rater og derefter annuiseres nutidsværdien under antagel-sen af en uendelig tidshorisont for projektet. Kalkulationsrenten er 6 %for de budgetøkonomiske tal og 3 % for de velfærdsøkonomiske værdier.Den budgetøkonomiske kalkulation for staten vil afhænge af andelen afEU refusion af udgifterne (normal 50% men kan være mindre for deltids-landmænd, se diskussion i næste afsnit) og skatteprocenten for B-indkomst for landmændene. I et scenario hvor landmanden betaler 60%B-indkomstskat og staten får 42% af udgifterne refunderet af EU ”tjener”staten faktisk 2%. Når udgifterne til administration af ordningen trækkesfra kan man antage at tilskudsordningen er udgiftsneutral for staten.

121

UhiryÃ6" !Budgetøkonomiske tilskudsværdier (kr./ha/år) for landmandenTx��rw��v�t��nqrÃx�uhÃÃA��Ã�xh�Ã@s�r�Ã�xh�Ã7v�qx��Ã6Ã6�ytÃ�tÃ�yrwrPlantning af løvskov/skovbrynPlantning af nåleskovEkstensiv plantningSåning1341854854854536342342342

DxxrÃ�x��rw��v�t��nqrÃx�uhÃA��Ã�xh�Ã@s�r�Ã�xh�Ã7v�qx��Ã10766916916911531534604302772772776161184

7ÃQr��vpvqs�vÃh�ytÃ�tÃ�yrwrÃ153618ÃTxn��Ãw��qirh�irwq�v�tÃ1536178ÃQr��vpvqs�vÃh�ytÃ�tÃ460184�yrwrÃ�tÃ�xn��Ãw��qirh�irwq�v�tÃ9ÃCrt�Ãx��Ãafhængig af areal størrelsen@ÃD�qx��x��r��h�v��ÃvÃ Ã1060424n�Ãx�uhn�ÃAÃA��ir�rqr�qrÃÃ��qr��try�r�ÃLokalitetskortlægningEngangsbeløbBeløb per haKort/arealfastsættelseEngangsbeløbBeløb per ha303105121426012245

afhængig af areal størrelsen

6012303105

24512142

TVHÃs��ir�rqr�qrÃÃ��qr��try�r�Ã@x�r��ryir�rt�v�tr�Ãx�uhn�Ã

A��Ã�xh�Ã

@s�r�Ã�xh�Ã7v�qx��Ã11861002992807

A��Ã�xh�Ã164111811257796

@s�r�Ã�xh�Ã7v�qx��Ã657472503319

Plantning af løvskov med B./C. 2966Plantning af løvskov uden B./C. 2506Nåleskov/Ekstensiv/Såning med 2479B./C.Nåleskov/Ekstensiv/Såninguden B./C.2019

Som omtalt før refunderer EU i gennemsnit ca. 42% af tilskudsmidlerne.I den velfærdsøkonomiske analyse er det kun disse EU-midler som ind-går som en gevinst i form af udenlandske valutaindtægter. Resten af til-skuddet repræsenterer pengestrømme mellem staten og landmænd. Deårlige velfærdsøkonomiske gevinster fra tilskud er sammenfattet i tabelA3.13. Til beregningen er der benyttet en kalkulationsrente af 3% og ennettoafgiftsfaktor for udenlandske varer og valuta af 1,25. EU’s loft forindkomstkompensation er½ IRU KHOWLGVODQGPændog½ IRU GHOWLGs-landmænd (Jørgensen (2006). Jørgensen (2006) oplyser at ca. 75% af til-skud til skovrejsning bliver udbetalt til deltidslandmænd, hvilket bety-der at refusionen gennem EU midler i gennemsnit er på ca. 42%. I bereg-ningerne anvendes derfor en gennemsnitlig fordeling af tilskud til fuld-tids- og deltidslandmænd på 25/75. For fuldtidslandmænd refunderes50% af indkomstkompensationen, mens der for deltidslandmænd kunrefunderes 50% af maksimum beløbet, dvs. af½ Serår.

122

UhiryÃ6" "Velfærdsøkonomiske værdier af tilskud (kr./ha/år)Tx��rw��v�t��nqrÃx�uhÃDxxrÃ�x��rw��v�t��nqrÃx�uhÃÃUvy�x�qÃ�qir�hy�ÃW�qvr�ÃhsÃ@VÃ�rs��v Uvy�x�qÃ�qir�hy�Ãx�n�ÃW�qvr�ÃhsÃ@VÃ�rs��v��ÃÃx�n�Ã��ÃÃ$ÈI6AÃ !$Ã$ÈI6AÃ !$Ã6Ã6�ytÃ�tÃ�yrwrPlantning af løvskov/skovbryn 706Plantning af nåleskovExtensiv plantningSåning4514514518383248441282282282525215556636636636683832483542292292295252155

7ÃQr��vpvqs�vÃh�ytÃ�tÃ�yrwrÃ8ÃTxn��Ãw��qirh�irwq�v�tÃ78ÃQr��vpvqs�vÃh�ytÃ�tÃ�yrwrÃ�tÃ�xn��Ãw��qirh�irwq�v�tÃ9ÃCrt�Ãx��Ã@ÃD�qx��x��r��h�v��ÃvÃÃn�Ãx�uhn�ÃFuldtidslandmænd (25%)Deltidslandmænd (75%)

afhængig af areal størrelsen61415446126096164

afhængig af areal størrelsen

ÃAÃA��ir�rqr�qrÃÃ��qr��try�r�ÃLokalitetskortlægningEngangsbeløbBeløb per haKort/arealfastsættelseEngangsbeløbBeløb per ha151.552.59133151.552.59133306194306194

TVHÃs��ir�rqr�qrÃÃ��qr��try�r�Ã@x�r��ryir�rt�v�tr�Ãx�uhn�ÃPlantning af løvskov med B./C.Plantning af løvskov uden B./C.Nåleskov/Extensiv/Såning medB./C.Nåleskov/Ekstensiv/Såninguden B./C.

Wrys�q��x��v�xÃ��qvÃhsÃ@VÃ�rs��v��ÃÃ Wrys�q��x��v�xÃ��qvÃhsÃ@VÃ�rs��v��Ã889734730575542386416261

7LOVNXG WLO VWDWVOLJ RJ NRPPXQDOW VNRYUHMVQLQJ

EU yder også tilskud til statslig og kommunalt skovrejsning dog kun forinvesteringsudgifter. Tilskudssatsen er også her 50 %. De årlige ”per ha-”værdier fra Tabel A3.12 og Tabel A3.13 kan derfor også anvendes her,dog selvfølgelig uden indkomstkompensation.-DJWOHMHLQGWJWHU

Jagtlejeindtægter er generelt større fra skovbrugsarealer end fra land-brugsarealer, jf. Personlig kommunikation, Skov- og Naturstyrelsen, så-dan at der kan forventes en stigning af jagtlejeindtægter fra skovrejsningaf 185 – 466 kr./ha/år. Størrelsen i ændringen i jagtlejeindtægter vil værestørre for privat skov end for statslig skovrejsning pga. af restriktionerfor jagt i sidstnævnte, men også den samlede størrelse af arealet vil havebetydning. Da jagtleje er et markedsomsat forbrugsgode benyttes oven-123

nævnte interval i både de budgetøkonomiske og velfærdsøkonomiskeberegninger.,NNHPDUNHGVRPVWWH YUGLHU5HNUHDWLYH YUGLHUKHUOLJKHGVYUGLHU

Skovrejsning skaber rekreative værdier og herlighedsværdier som harvist sig i en række værdisætningsundersøgelser gennemført i Danmark idet seneste år for både nye og gamle skovområder (se fx Dubgaard(1998), Anthon et al. (2005), Hasler et al. (2002b), Termansen et al. (2004)og Birr-Pedersen (forthcoming)). Benefit transfer af de estimerede værdi-er fra disse studier vil generelt være forbundet med en del usikkerhed ogkræver kendskab eller antagelser om det forventede besøgstal per ha el-ler antal huse og deres afstand til skovrejsningsområdet. For anvendel-sen i omkostningseffektivitetsanalyser af mere generelt karakter er derlavet eksempelberegningerne for herlighedsværdier og rekreative værdi-er per ha/år for både landlig og bynær skovrejsning i Birr-Pedersen andSchou (unpublished) baseret på resultater fra Anthon et al. (2005) ogHasler et al. (2002a).Beregningen af per ha værdier er klart afhængig af antagelserne angåen-de størrelsen af den nyplantede skov og antal af huse i nærheden og de-res gennemsnitspris og det forventede besøgstal og blev opgjort som187.747- 800.010 kr./ha for herlighedsværdier fra bynær skovrejsning og6.546 – 24.741 kr./ha for skovrejsning i landlige omgivelser for et basis-scenario. Ved anvendelsen af en kalkulationsrente af 3% resulterer det i5.630 – 24.000 kr./ha/år for bynær skovrejsning og 196 – 742 kr./ha/årfor skovrejsning på landet.For opgørelsen af rekreative værdier antages en gennemsnitlig besøgstalper ha af 200, med et interval fra 20 besøg/ha/år i landlige omgivelser til1000 besøg/ha/år i bynære skovområder baseret på opgørelser i Jensen(2003). Betalingsvilje per besøg i Birr-Pedersen and Schou (unpublished)er sæt til knap 4 kr./besøg baseret på estimater fra Dubgaard (1998). Af-hængig af hvor skovrejsning finder sted (dvs. landlig eller bynær) kanden årlige betalingsvilje per ha beregnes til 96 – 4.800 kr./ha/år for re-kreative værdier. Som et alternativt kan der anvendes et betalingsviljeestimat fra Termansen et al. (2004) som er beregnet til at være 25kr./besøg baseret på en random utility model af rejseomkostninger (vedanvendelsen af bil). Omregnet til per ha–værdier og antagelsen af 200besøg/ha/år betyder det en stigning i rekreative værdier af 5000kr./ha/år, eller et interval af 500 – 25.000 kr./ha/år afhængig af om sko-ven plantes i landlige eller bynære omgivelser.Som sagt vil disse værdier afhænger af den konkrete placering af skov-rejsningsområdet, dvs. antal af huse indenfor en vis afstand fra skovenfor herlighedsværdier samt størrelsen og afstanden af omkringliggendebebyggelser for rekreative værdier som vil være afgørende for de forven-tede årlige besøg af området. For at mindske usikkerheden forbundetmed denne form for benefit transfer vil det være optimalt at gennemføreindividuelle beregninger for hvert område når placeringsmulighederneer kendt.

124

&2ELQGLQJODJULQJ

Ifølge Damgaard et al. (2001) findes der både en dansk model til bereg-ningen af CO2lagring ved skovrejsning og en beregningsmetode fra FN’sinternationale klima-ekspertpanel IPCC (Intergovernmenal Panel onClimate Change). Mængden af CO2som lagres i træerne afhænger af bå-de skovtype (nåle- eller løvskov) og jordtypen og om midlertidig lagringi træprodukter medregnes eller ej. Damgaard et al. (2001) anvender CO2-lagringsværdier af 562-776 tons CO2/ha for deres analyser. Den årligelagringsmængde er beregnet til 14,1 tons CO2/ha/år for nåletræer og 8,4tons CO2/ha/år for løvtræer (uden produkter). I Olesen et al. (2004) an-vendes en gennemsnitlig årlig reduktion af 3,8 tons CO2ækvivalenterper ha/år for skovrejsning.I Jacobsen et al. (2004) anvendes en skyggepris per ton CO2af 120 kr.som repræsenterer den forventede marginale pris på et fremtidigt mar-ked for CO2kvoter. Med opstart af den EU’s børsmarked for CO2kvoteri forår 2005 kan den aktuelle CO2skyggepris nu tages direkte som årligtgennemsnit af CO2priser på dette marked. Spotprisen på EU ETS var fxknap 15 Euro den 14. august 2006, hvilket er ca. 25% under gennemsnit-tet for de sidste 6 måneder som var på 20 Euro per ton CO2(sehttp://www.climatecorp.com/pool.htmfor en oversigt over historiskepriser for de sidste måneder). Der anbefales derfor at anvende en gen-nemsnitspris af 150 kr./ton i beregningerne, med et usikkerhedsintervalaf 100-200 kr./ton.Ved en gennemsnitlig årlig reduktion af 3,8 tons CO2ækvivalenter perha/år er CO2-bindingsværdien i gennemsnit 570 kr./ha/år med et usik-kerhedsinterval (hvor usikkerheden er kun relateret til CO2-kvote prisen)af 380 – 760 kr./ha/år.%LRORJLVN PDQJIROGLJKHG

En ændring fra landbrugsdrift til skovbrug medfører betydelige ændrin-ger i den biologiske mangfoldighed af det berørte areal. Om denne æn-dring har en positiv eller negativ værdi er dog svært at vurdere. De fåeksisterende danske studier som forsøger at værdisætte biodiversitetenhar mest koncentreret sig om den totale værdi af enkelte landskabstyperog ikke en ændring fra en landskabstype til en anden. Undtagelsen herer Lundhede et al. (2005) som estimerer en værdi for en ændring frablandet landbrugs- og naturareal til naturareal med vådområder ogJacobsen et al. (2006) som værdisætter forskellige ændringer i landskabs-forhold ved oprettelsen af nationalparker i Danmark.Skovrejsning vil erstatte hjemsteder for typiske landbrugsrelaterede artersåsom agerhøne, hare og sanglærke som p.t. er på tilbagegang med artersom for eksempel rådyr som har haft en stigende population de sidste år.Denne ændring i biologisk mangfoldighed er ikke sammenlignelig medændringen i Åmose eller nationalpark projekterne, ligeledes som skov-rejsningsscenarier er af mere generelt karakter i stedet for at være målret-tet et specifikt område. Taget det og andre usikkerheder mht. benefittransfer af eksistensværdier i betragtning som fx en forventning af afta-gende marginale betalingsvilje, anbefales der her en konservativ tilgang.Indtil der findes bedre viden om værdien af en ændret arealanvendelseaf de to typer natur anbefales der at effekten fra biologisk mangfoldig-hed undlades fra analysen.

125

%HYDUHOVH DI IRUWLGV RJ NXOWXUPLQGHU KYLV GHU IRUWDJHV VNnQVRP MRUGEHDUEHMGQLQJ

Skovrejsning kan både have positiv og negativ indflydelse for bevarelsenaf fortids- og kulturminder. En skånsom jordbearbejdning vil være medtil at beskytte fortidsminder ved at forsegle jorden. Afhængig af lag-ringsdybden af fortidsminder kan der dog også opstår skader pga. aftræernes rødder. I Lundhede et al. (2005) er der blevet estimeret en opti-onsværdi for bevarelsen af fortidsminder. Denne optionsværdi er dogrettet mod et specifikt område hvor man med sikkerhed ved at der fin-des fortidsminder. I tilfælde af skovrejsningstiltag er der måske en hvissandsynlighed for at fortidsminder kan bevares ved skånsom jordbear-bejdning, i de fleste tilfælde vil man dog ikke kende størrelsen af sand-synligheden eller fortage undersøgelser som kunne angive sådanne fundmed sikkerhed. Derfor anbefales der her ikke at medtage en monetærværdi for bevarelsen af fortidsminder.5HGXNWLRQ DI QULQJVVWRI RJ SHVWLFLGEHODVWQLQJ

En omlægning fra konventionel landbrugsdrift til skovrejsning fører somregel til en kraftig reduktion i næringsstofbelastning og brug af sprøjte-midler. I Damgaard et al. (2001) anvendes 51 kg N/ha/år som et skønover den langsigtede difference i nitratudvaskning Effekter på nærings-stoffer fra skovrejsning monetariseres ikke i denne analyse da disse er deprimære effekter tiltagene er rettet imod.Forskellen i belastning med pesticider er angivet som 1,39 kg virksomtstof/ha/år i skovens etableringsfase i Damgaard et al. (2001) (1,69kg/ha/år for landbrugsarealer minus 0,3 kg/ha/år for skovrejsning). Pålangt sigt vil pesticidbelastning i skovbrug dog indfinde sig på et niveauaf 0,02 kg/ha/år.Effekten på ammoniakemissionerne er angivet til 6,7 kg/ha for skovrejs-ning i Jacobsen et al. (2004) og værdisæt i samme rapport ved at anvendeden gennemsnitlige enhedsomkostning for ammoniakhandlingsplanensom skyggepris, dvs. 8 kr. per kg ammoniakemission.2PNRVWQLQJHU8GWDJQLQJ DI ODQGEUXJVMRUG Sn K�MEXQG

De økonomiske konsekvenser ved ekstensivering af landbrugsjord i påhøjbund vil afhænge af to forhold. Dels offer– eller alternativomkostnin-gen, dvs. jordrenten på arealet før ekstensiveringen gennemføres, og delsjordrenten af driften efter ekstensiveringen er gennemført. I analysen an-tages sidstnævnte at være nul. Derfor gives omkostningen alene af alter-nativomkostningen. Opgørelsen baseres på resultaterne fra Jordrente-projektet (Schou & Abildtrup, 2005), hvor der er estimeret gennemsnitli-ge jordrenter for dansk landbrug på grundlag af Fødevareøkonomisk In-stituts Landbrugsregnskabsdatabase. De præsenterede omkostningervedrører en analyse, som alene inkluderer planteavlsbedrifter. Detteestimat repræsenterer omkostningen ved udtagning af landbrugsjorduden konsekvenser for husdyrproduktionen.

126

UhiryÃ6" #Jordrente, budgetøkonomiskHele landetLerjordSandjord1.900kr/ha2.000kr/ha1.500kr/ha

UhiryÃ6" $Jordrente, velfærdsøkonomisk (uden inddragelse af evt. sekundære bene-fits)Hele landetLerjordSandjord5.000kr/ha5.100 kr/ha4.600 kr/ha

5HIHUHQFHU

Anthon, S., Jellesmark, B.T. & Helles, F. 2005: Urban-fringe afforestationprojects and taxable hedonic values. Urban Forestry & Urban Greening,79-91.Birr-Pedersen, K. 2007: (forthcoming) Testing the Transferability ofAmenity Benefits from Afforestation Projects. A Spatial Economic Valua-tion Approach using GIS Technology Ph.d. thesis, Danmarks Miljøun-dersøgelser, Roskilde.Birr-Pedersen, K. & Schou, J.S. (unpublished), 'The inclusion of secon-dary benefits in the cost-effectiveness analysis of nitrogen reductionmeasures in agriculture'. send to Environmental and Resource Econom-ics.Damgaard, C., Erichsen, E. & Huusum, H. 2001: Samfundsøkonomiskprojektvurdering af skovrejsning ved Vollerup. Marts 2001, Skov- og Na-turstyrelsen, København.Dansk Skovforening 2004: Regnskabsoversigter for dansk privatskov-brug. Generel del. Beretning nr. 59, Dansk Skovforening,Dubgaard, A. 1998: Economic Valuation of Recreation Benefits fromDanish Forests, in S. Dabbert, A. Dubgaard, L. Slangen and M. Whitby,eds., The Economics of Landscape and Wildlife Conservation. Walling-ford, UK: CAB International.EU 1999: Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støttetil udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Ga-rantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visseforordninger Bruessel.Hasler, B., Damgaard, C. Erichsen, E. Jørgensen, J.J. & Kristoffersen, H.E.2002a: De rekreative værdier af skov, sø og naturgenopretning - værdi-sætning af naturgoder med husprismetoden. AKF rapport, November2002, AKF, Copenhagen.Hasler, B., Erichsen, E. & Damgaard, C. 2002b: Værdisætning af udvalgtedanske skove. Nationaløkonomisk Tidsskrift,152-166.

127

Holmstrup, M. 2006: Personlig kommunikation. Forstkandidat. DanskSkovforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C. Tlf. 33 24 42 66.Jacobsen, B.H., Abildtrup, M., Andersen, M., Christensen, T., Hasler, B.,Hussain, Z.B., Huusom, H., Jensen, J.D., Schou J.S. & Ørum, J.E. 2004:Omkostninger ved reduktion af landbrugets næringsstoftab til vandmil-jøet - Forarbejde til Vandmiljøplan III. Rapport nr. 167, Fødevareøkono-misk Institut, Copenhagen.Jacobsen, J.B., Jellesmark, B.T., Boisen, J.H., Anthon, S. & Tranberg, J.2006: Værdisætning af syv mulige nationalparker i Danmark. Arbejds-rapport Skov & Landskab Nr. 28, Center for Skov, Landskab og Plan-lægning, KVL, København.Jensen, F.S. 2003: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Skov-brugsserien nr., 32-2003, Skov & Landskab, Hørsholm.Jørgensen, K. 2006: Telefonisk samtale d. 11/8/2006 med Kaj Jørgensen,fuldmægtig i SNS. København: Skov og Naturstyrelsen.Lundhede, T., Hasler, B. & Bille, T. 2005: Værdisætning af naturgenop-retning og bevarelse af fortidsminder i Store Åmose i Vestsjælland. Kø-benhavn.Olesen, J.E., Gyldenkærne, S., Petersen, S.O., Mikkelsen, M.H., Jacobsen,B.H., Vesterdal, L., Jørgensen, A.M.K., Christensen, B.T., Abildtrup, J.,Heidmann, T. & Rubæk, G. 2004: Jordbrug og klimaændringer - samspiltil vandmiljøplaner. Danish Institute of Agricultural Science, Copenha-gen.http://www.vmp3.dk/Files/Filer/Rap_fra_t_grupper/Jordbrug-og-Klimaraendringer-13-09-2004.pdf.Skov- og Naturstyrelsen 2006: Privat skovrejsning - Tilskud. Vejledningmarts 2006, Skov- og Naturstyrelsen, København.Termansen, M., McClean, C.J. & Scarpa, R. 2004: Economic Valuation ofDanish Forest Recreation Combining Mixed Logit Models and GIS. Pa-per presented at the Association of Environmental and Resource Econo-mists Conference. Budapest, Hungary.

128

DMU

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelserer en del afAarhus Universitet.DMU’s opgaver omfatter forskning,overvågning og faglig rådgivninginden for natur og miljø.

På DMU’s hjemmeside www.dmu.dkﬁnder du beskrivelser af DMU’s aktuelleforsknings- og udviklingsprojekter.Her kan du også ﬁnde en database over alle DMU’s udgivelserfx videnskabelige artikler, rapporter, konferencebidragog populærfaglige artikler.

Yderligere information:Danmarks MiljøundersøgelserFrederiksborgvej 399Postboks 3584000 RoskildeTlf.: 4630 1200Fax: 4630 1114

www.dmu.dkDirektionPersonale- og ØkonomisekretariatForsknings-, Overvågnings- og RådgivningssekretariatAfdeling for SystemanalyseAfdeling for Atmosfærisk MiljøAfdeling for Marin ØkologiAfdeling for Miljøkemi og MikrobiologiAfdeling for Arktisk MiljøForsknings-, Overvågnings- og RådgivningssekretariatAfdeling for Marin ØkologiAfdeling for Terrestrisk ØkologiAfdeling for Ferskvandsøkologi

Danmarks MiljøundersøgelserVejlsøvej 25Postboks 3148600 SilkeborgTlf.: 8920 1400Fax: 8920 1414Danmarks MiljøundersøgelserGrenåvej 14, Kalø8410 RøndeTlf.: 8920 1700Fax: 8920 1514

Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Faglige rapporter fra DMUPå DMU’s hjemmeside, www.dmu.dk/Udgivelser/, ﬁnder du alle faglige rapporter fra DMUsammen med andre DMU-publikationer. Alle nyere rapporter kan gratis downloades i elektroniskformat (pdf).Nr./No.6136126116106096082007PAH i muslinger fra indre danske farvande, 1998-2005. Niveauer, udvikling over tid og vurderingaf mulige kilder. Af Hansen, A.B. 70 s.Recipientundersøgelse ved grønlandske lossepladser. Af Asmun, G. 110 s.Projection of Greenhouse Gas Emissions – 2005-2030. By Illerup, J.B. et al. 187 pp.Modellering af fordampning af pesticider fra jord og planter efter sprøjtning.Af Sørensen, P.B. et al. 41 s.OML : Review of a model formulation. By Rørdam, H., Berkowicz, R. & Løfstrøm, P. 128 pp.PFAS og organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø. NOVANAscreeningsundersøgelse. Af Strand, J. et al. 49 s.

Nr./No.607606605604603602601600

2006Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005. Af Johansson, L.S. et al. 55 s.Landsdækkende optælling af vandfugle, januar og februar 2004. Af Petersen, I.K. et al. 75 s.Miljøundersøgelser ved Maarmorilik 2005. Af Johansen, P. et al. 101 s.Annual Danish Emission Inventory Report to UNECE. Inventories from the base year of theprotocols to year 2004. By Illerup, J.B. et al. 715 pp.Analysing and synthesising European legislation in raletion to water. A watersketch Reportunder WP1. By Frederiksen, P. & Maenpaaa, M. 96 pp.Dioxin Air Emission Inventory 1990-2004. By Henriksen, T.C., Illerup, J.B. & Nielsen, O.-K. 88 pp.Atmosfærisk kvælstofbelastning af udvalgte naturområder i Frederiksborg Amt.Af Geels, C. et al. 67 s.Assessing Potential Causes for the Population Decline of European Brown Hare in theAgricultural Landscape of Europe – a review of the current knowledge.By Olesen, C.R. & Asferg, T. 30 pp.Beregning af naturtilstand ved brug af simple indikatorer. Af Fredshavn, J.R. & Ejrnæs, R. 93 s.Klimabetingede effekter på marine økosystemer. Af Hansen, J.L.S. & Bendtsen, J. 50 s.Vandmiljø og Natur 2005. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Af Boutrup, S. et al. 50 s.Terrestriske Naturtyper 2005. NOVANA. Af Bruus, M. et al. 99 s.Atmosfærisk deposition 2005. NOVANA. Af Ellermann, T. et al. 64 s.Landovervågningsoplande 2005. NOVANA. Af Grant, R. et al. 114 s.Smådyrfaunaens passage ved dambrugsspærringer. Af Skriver, J. & Friberg, N. 33 s.Modelling Cost-Efﬁcient Reduction of Nutrient Loads to the Baltic Sea. Model SpeciﬁcationData, and Cost-Fynctions. By Schou, J.S. et al. 67 pp.Økonomiske konsekvenser for landbruget ved ændring af miljøgodkendelsen af husdyrbrug.Rapport fra økonomiudredningsgruppen. Af Schou, J.S. & Martinsen, L. 55 s.Fysisk kvalitet i vandløb. Test af to danske indices og udvikling af et nationalt indeks til brug vedovervågning i vandløb. Af Pedersen, M.L. et al. 44 s.Denmark’s National Inventory Report – Submitted under the United Nations FrameworkConvention on Climate Change, 1990-2004. Emission Inventories. By Illerup, J.B. et al. 554 pp.Agerhøns i jagtsæsonen 2003/04 – en spørgebrevsundersøgelse vedrørende forekomst,udsætning, afskydning og biotoppleje. Af Asferg, T., Odderskær, P. & Berthelsen, J.P. 47 s.Målinger af fordampning af pesticider fra jord og planter efter sprøjtning.Af Andersen, H.V. et al. 96 s.Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi forluftforurening. Af Bach, H. et al. 88 s.Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet. Tilstand og udvikling, 1998-2003.Af Boutrup, S. et al. 140 s.The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2005.By Kemp, K. et al. 40 pp.

599598597596595594593592591590589588587586585584

[Tom side]

Denne rapport dokumenterer analyser af virkemidler til opfyldelse af må-lene i EUs vandramme-direktiv (VRD). Formålet med arbejdet har væretat identificere, beskrive og kvantificere effekter for landbrugs-virkemidleraf relevans for realisering af målene i VRD til brug for generelle analyseraf Vandrammedirektivets konsekvenser, samt ved udarbejdelse af de kon-krete indsatsplaner.

625Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv

Danmarks MiljøundersøgelserAarhus Universitet

ISBN 978-87-7772-994-2ISSN 1600-0048