FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 347: Henvendelse af 17/7-12 fra Jysk Landbrug om randzoneloven

Vedr.: randzonelovenSom formand for Jysk Landbrug får jeg mange henvendelser fra medlemmer, der er megetfrustrerede over randzoneloven og ikke mindst hvordan virkningen er på arealerne på deresbedrift. Det overblik jeg derved har fået over, hvordan randzoneloven virker, gør, at jeg somformand for Jysk Landbrug er nødsaget til at bede Miljøudvalget om hjælp til at få randzonelovensat i stå.Da det vejledende kort over vandløb, hvor der skal være randzoner, blev offentliggjort, reageredemine medlemmer på vidt forskellig måde: fra et opgivende skuldertræk til vrede. Årsagen tilreaktionen var, at de vejledende kort slet ikke passer med virkeligheden. Et medlem, somhenvendte sig til en rådgiver: ”Jeg kan se en masse blå streger på et kort, men hvordan kan manse, hvor der skal være randzoner”. Da han hørte svaret, blev han helt tavs, idet der på de fleste afde strækninger, hvor der var blå streger, slet ikke er vandløb, der er vandførende. Nogle steder erder ikke åbne vandløb, men læhegn eller rørlagte vandløb.Vores rådgivere har gennemgået de vejledende vandløbskort sammen med mange af voremedlemmer. Rådgivernes vurdering er, at ca. halvdelen af vandløbsstrækningerne på devejledende kort ikke er åbne vandløb i vandløbslovens forstand. I denne vurdering er der tagethøjde for, at marsklignende områder er undtaget.Der var derfor en klar forventning om, at kompensationskortene først i juli ville give et merepræcist billede af, hvor der skal være randzoner. Nu kan jeg konstatere, at det ikke er tilfældet.Der er kun små forskelle mellem det vejledende randzonekort og kompensationskortene. Det erdog ikke så let at få overblik over, idet kortsystemet, som man stillede til rådighed, er meget,meget langsomt at arbejde i.Som landmænd, er vi nu i den situation, at vi kun kan komme galt af sted i forhold tilrandzoneloven. Vi kan godt finde ud af at undlade at lave randzoner langs de læhegn, diger,rørlagte vandløbsstrækninger ol., der er markeret som vandløb på det vejledende kort. Det er ogsåtil at finde ud af at lave randzoner langs de vandløb, der er målsatte i Vandplanerne. Det er deresterende vandløb, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med. De udgør den største del afvandløbene på det vejledende kort. En stor del af disse ”vandløb” er små render og grøfter, som

enten aldrig er vandførende, eller kun vandførende nogle få gange i løbet af året eller i en kortereperiode i vinterhalvåret. NaturErhvervsstyrelsens hotline vedr. randzoner siger til os, at det ervores eget ansvar som landmænd at finde ud af, hvor der skal være randzoner, og hvis vi er i tvivl,skal vi kontakte kommunen. Ved henvendelse til kommunen er der ingen hjælp at få. Man kansom landmand altså ikke få besked på, hvor der skal etableres randzoner. Det er åbenbart først,når der kommer kontrol af randzonerne, at der kan blive en afklaring. Det er en retsløs tilstand.Denne helt uholdbare situation bør løses her og nu ved at udskyde lovens iværksættelse. Det er johelt åbenlyst, at man ikke har det faglige grundlag på plads til at udpege, hvor der skal værerandzoner pr. 1. september. Loven har store konsekvenser for den enkelte landmand. Derfor erdet urimeligt, at der er så stor tvivl og usikkerhed om udmøntning af loven. Ved at udskyde lovensiværksættelse bliver der også mulighed for at ændre på loven, så man udtager de arealer afproduktionen, som giver mest natur og størst miljøgevinst.