FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 333: Lovudkast om ændring af fiskeriloven (Fiskerilicens til visse uddannelsesinstitutioner), fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

§1I lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008,som ændret ved § 47 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 1513 af 27. december 2009,§ 53 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 604 af 14. juni 2011, lov nr. 388 af 2. maj 2012 oglov nr. 446 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:1.I§ 11, stk. 1, nr. 3,ændres ”og” til: ”,”.2.I§ 11, stk. 1, nr. 4,ændres ”§ 39, stk. 1.” til: ”§ 39, stk. 1 og”.3.I§ 11, stk. 1,indsættes somnr. 5:”5) selvejende institutioner, der uddanner erhvervsfiskere, og som er godkendt af ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri i medfør af § 16 a.”4.Overskriften til§ 16affattes således:”Erhvervsfiskerselskaber og visse selvejende uddannelsesinstitutioner”5.Efter§ 16indsættes:§ 16 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan under følgende vilkår godkendeuddannelsesinstitutioner, der uddanner erhvervsfiskere, som berettiget til at drive erhvervsmæssigtfiskeri efter § 11, stk. 1, nr. 5:a) uddannelsesinstitutionen tilbyder uddannelse af fiskere efter lov om maritime uddannelser,b) fiskeri udøves udelukkende som del i praktikperioden med mindst én elev ombord ogc) tidspunkt for påbegyndelse og afslutning for fiskeriet anmeldes over for den ansvarligemyndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Stk. 2.Godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis vilkårene ikke længere er opfyldt ellerovertrædes.6.I§ 39, stk. 1, sidste pkt.,affattes således:”Fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i medfør af § 16, stk. 1 og 2,og til uddannelsesinstitutioner til uddannelse af erhvervsfiskere, som i medfør af § 11, stk. 1, nr. 5,kan drive erhvervsmæssigt fiskeri og som er godkendt i medfør af § 16 a.”§2

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Den overordnede baggrund for lovforslagetI forbindelse med ændring af fiskeriloven, jf. lov nr. 388 af 2. maj 2012, rejste DanmarksFiskeriforening ønske om at tilvejebringe bedre muligheder for, at elever på fiskeriskoler kunneopnå erfaringer med praktisk fiskeri i forbindelse med erhvervsfiskeruddannelsen. Dette viloverordnet have til formål at forbedre muligheden for at uddanne erhvervsfiskere. Underbehandlingen af ovennævnte lovændring, jf. lovforslag L 93 i 2. samling i folketingsåret 2011/12,blev emnet drøftet under 1. behandlingen og indgik i betænkningen over lovforslaget. Herudovervar problemstillingen genstand for spørgsmålene 9, 13,14, 16, 17 og 18 fra Folketingets Udvalg forFødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegav, at etlovforslag herom ville blive fremsat i folketingssamlingen 2012/13.Lovforslaget skal sikre, at uddannelsesinstitutioner, der tilbyder uddannelsen af fiskere og eromfattet af lov om maritime uddannelser, har mulighed for at blive godkendt som fiskeriberettiget,og eje eller på anden måde råde over fartøjer, der kan opnå status som erhvervsfiskerfartøj.Erhvervsfiskerfartøjer til uddannelsesbrug skal således både kunne opnå en fiskerilicens ogfangstrettigheder til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i forbindelse med indledendepraktikperioder af erhvervsfiskeruddannelsen. En uddannelsesinstitution skal efter forslaget kunneansøge om at opnå godkendelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til, at institutionenskal kunne drive et selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i uddannelsesøjemed med et fiskerfartøj,som institutionen ejer eller på anden måde selv råder over.Fiskeriet med det pågældende fartøj skal således kunne udgøre et integreret led i visse praktikforløbfor elever, der er under uddannelse til fiskere i uddannelsesinstitutionens regi og under iagttagelseaf fiskerilovgivningen i øvrigt. Forslaget udvider dermed området for, hvilke juridiske personer, derkan opnå retten til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri og opnå fiskerilicens for at kunneindgå i den danske flåde af erhvervsfiskerfartøjer. Fiskeri vil dog kun være tilladt iuddannelsesforløbets indledende praktikperiode og kun med én eller flere elever om bord.

Lovforslaget indeholder ingen regulering af uddannelsens indhold m.v., og en evt. realisering afprojektet berøres heller ikke af forslaget. Det er alene problemstillingen med fiskerilovens formellehindring for, at de pågældende uddannelsesinstitutioner vil kunne drive selvstændigterhvervsmæssigt fiskeri inden for de gældende fiskeriretlige rammer, der er omfattet.Det vurderes, at en gennemførelse af den første praktikperiode på et fiskerfartøj iuddannelsesinstitutionens regi vil mindske frafaldet af elever. Den første korte periode af fiskeriets2-årige lærlingeuddannelse skal således kunne bestå af praktisk fiskeri på registreredeerhvervsfiskerfartøjer, som uddannelsesinstitutioner råder over. Muligheden for at kunnegennemføre praktikperioder i starten af uddannelsesforløbet i skoleregi forventes at kunne begrænsefrafaldet af elever, der ellers i dag starter i et forløb hos erhvervsfiskere. Den praktiskeuddannelsesstart vil således kunne foregå i en tættere sammenhæng med skolens egen undervisning,men alligevel være fuldt autentisk erhvervsfiskeri.1.2. Lovforslagets hovedindholdErhvervsmæssigt fiskeri i saltvand er efter de nugældende regler ikke tilladt for selvejendeuddannelsesinstitutioner til uddannelse af erhvervsfiskere, jf. omtalen under afsnit 1.1. Reglernebetyder, at adgangen til at eje eller på anden måde have rådighed over fiskefartøjer og landefiskefangster er forbeholdt de erhvervsdrivende personer og virksomheder, der opfylderfiskerilovens kriterier for registrering som fiskeriberettiget. Det er hensigten at kunne givebegrænset adgang til, at visse uddannelsesinstitutioner kan eje eller på anden måde råde overregistrerede erhvervsfiskerfartøjer i forbindelse med erhvervsfiskeruddannelsen, for at kunne drivepraktisk autentisk fiskeri inden for de lovgivningsmæssige rammer, der i øvrigt gælder forerhvervsfiskeriet. Der skal derfor tilvejebringes hjemmel til, at ministeren kan godkende, atuddannelsesinstitutioner på visse betingelser kan drive erhvervsmæssigt fiskeri iuddannelsesøjemed med registrerede erhvervsfiskerfartøjer, som institutionerne selv råder over,samt at der skal kunne udstedes fiskerilicens og opnås registrering heraf efter reglerne i lovens §§38- 39b og under hensyn til de gældende EU-regler. Hovedformålet med forslaget er således, atuddannelsesinstitutionerne (fiskeriskoler) fremover skal kunne opnå fiskerilicens tilerhvervsfiskerfartøjer, som de selv ejer eller på anden måde råder over, således at de i klartafgrænsede praktikperioder kan drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.Forholdet til anden lovgivning:Erhvervsfiskeruddannelsen er omfattet af i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.207 af 4. marts 2011. Denne lovgivning indeholder ingen regulering af, hvem der ejer eller påanden måde råder over de fiskerfartøjer, som praktikperioderne skal gennemføres på. Lovforslagetmedfører således ikke konsekvenser for lov om maritime uddannelser. Forslaget tilvejebringer aleneen mulighed for inden for fiskerilovens rammer at åbne denne mulighed, således at ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri kan godkende, at fiskerfartøjer, der disponeres og drives afuddannelsesinstitutioner omfattet af lovgivningen om maritime uddannelser og i forbindelse meduddannelse af erhvervsfiskere, skal kunne indhente og opnå de fornødne tilladelser og registreringerefter fiskerilovgivningen. Dette er en forudsætning for udøvelse af et lovligt erhvervsmæssigt

fiskeri i henhold til fiskeriloven. Det forudsættes dermed, at de pågældende fiskerfartøjer kananvendes i den indledende praktikperiode på samme måde som erhvervsfiskerfartøjer i øvrigt. Depågældende registrerede erhvervsfiskerfartøjer skal således kunne indgå i et godkendtuddannelsesforløb inden for dansk lovgivning og dertil knyttede internationale kompetencekrav iøvrigt. Erhvervsfiskeriets Grunduddannelse er normeret til 2 år, hvoraf 22 ugers Grundkursusforegår på en fiskeriskole og resten som praktik på fiskerfartøjer. Når den samlede uddannelse ergennemført med tilfredsstillende resultat, erhverver eleven ”Det Blå Bevis”, som giver ret til at sejlesom fisker på alle fiskerfartøjer.I dag tilbydes erhvervsfiskeruddannelsen af Fiskeriskolen i Thyborøn, som er en del af EUC-Nordvest. Uddannelsens indhold er ikke specificeret ved lov på samme måde som andreerhvervsuddannelser, eksempelvis vodbinderuddannelsen. Derimod fastlægges det specifikkeindhold ved aftale mellem private parter, herunder Danmarks Fiskeriforening og 3F. Uddannelsener imidlertid omfattet af lov om maritime uddannelser, som opstiller rammer og betingelser formaritime uddannelser, herunder om godkendelsen af visse uddannelsesinstitutioner.

2. Lovforslaget2.1. Gældende retDen nationale fiskerilovgivning fungerer i sammenhæng med den fælles EU-fiskeripolitik. EU-regelsættet fastlægger en række forpligtelser for medlemslandene med hensyn til administration oggennemførelse af den fælles fiskeripolitik og kontrol med overholdelsen af EU-regelsættet.Samtidig er det overladt til medlemslandenes eget valg, på hvilken måde, man i forhold til egnefiskere vil administrere inden for de fælles rammer. F.eks. er det overladt til de enkeltemedlemsstater at fastsætte regler for, hvordan og på hvilke vilkår de forskellige fiskekvoter, der iUnionen fordeles til Danmark, viderefordeles blandt de danske fiskere og de registreredeerhvervsfiskerselskaber. Det samme gælder for så vidt angår styringen inden for rammerne af defælles retningslinjer for den samlede flådekapacitet i medlemslandene.Fiskerilovens systematik bygger på henholdsvis en national regulering af puljer og fordeling affangstrettigheder til det enkelte fartøj, jf. kapitel 7. Regulering af erhvervsmæssigt fiskeri i saltvandfølger således bestemmelserne i lovens kapitel 7, hvorefter fartøjet gives ret til et specifikt fiskeri ien specifik periode, i et bestemt område eller til et bestemt fiskeri på særlige betingelser, jf. §§ 36-37 om fiskeritilladelser og puljefiskeri (fangstrettigheder). Denne regulering styrer tildelingen affangstrettigheder til de fiskeriressourcer, der er til rådighed for danske fiskere. Reguleringen affangstrettigheder og regler for puljefiskeri fremgår desuden af bekendtgørelse nr. 1222 af 16.december 2011, §§ 37-60, samt § 89, og af bekendtgørelse nr. 1126 af 26. november 2008.Lovens kaptitel 8 vedrørende ”Fartøjer med fiskerilicens” regulerer styringen af fiskerflådenssamlede kapacitet gennem registreringskrav. Fiskerilicensen er et officielt dokument, der giverindehaveren ret til at bruge en bestemt fiskerikapacitet (tonnage og maskineffekt). Kravene til

fartøjet vedrørende tonnage (BT) og maskineffekt (kW) fremgår af bekendtgørelse nr. 124 af 27.februar 2004, §§ 1-3.Fiskerilicensen relaterer sig således til fiskerilovens §§ 38-39 om anvendelse af et fartøj tilerhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, og EU-pointsystemet, jf. også lovens §§ 39 a – 39 b, knytter sigtil denne licens.FiskeriberettigedeSelvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må efter fiskerilovens § 11 alene drives afregistrerede fiskeriberettigede. De fiskeriberettigede er efter den generelle bestemmelse i § 11, stk.1, erhvervsfiskere, der er registreret med A-status, registrerede bierhvervsfiskere,erhvervsfiskerselskaber og registrerede partrederier. Hertil kommer efter lovens § 11, stk. 2, atselvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri desuden må drives i forbindelse med ålegårdsrettigheder ogandre særlige fiskerirettigheder, jf. lovens § 24 og af visse landbrugere, jf. § 25. Herudover skal denfiskeriberettigede eje eller på anden måde have rådighed over et fiskerfartøj for at kunne opnåfiskerilicens hertil efter lovens § 39.Fiskeriloven stiller ikke krav om, at man skal eje et fiskerfartøj for at kunne drive erhvervsmæssigtfiskeri, men alene hvilke fysiske og juridiske personer, der er berettigede til at blive registreret somfiskeriberettigtede i saltvand, jf. lovens kapitel 4, B. Personer eller selskaber, der ikke erregistrerede som fiskeriberettigede, kan således ikke lovligt eje eller på anden vis råde lovligt overet registreret erhvervsfiskerfartøj med gyldig fiskerilicens.Tilladelse til selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med erhvervsfiskerfartøjer forudsætter såledesofficiel godkendelse og registrering af den pågældende fysiske person (erhvervsfiskeren), detpågældende partrederi (f.eks. to erhvervsfiskere) eller af en juridisk person (et registrereterhvervsfiskerselskab) efter reglerne i lovens kapital 4 om fiskeriformer og fiskeriberettigede, jf.således reglerne i §§ 11, 12, 14, 15 og 16.For eksempel er en erhvervsfisker registreret med A-status en fysisk person, der dokumenterbart harfiskeriet som levevej, jf. § 14. En erhvervsfisker er principielt berettiget til at eje et fiskerfartøj medfiskerilicens efter § 39. De selskabsformer som er tilladt efter lovens § 16 omerhvervsfiskerselskaber, er overvejende ejet af registrerede erhvervsfiskere. Her er der således enklar afgrænsning af de retssubjekter, der kan opnå retten til at drive selvstændigt erhvervsmæssigtfiskeri og få adgang til fiskerirettigheder.Fiskerilicens i henhold til § 39 kan i øvrigt kun meddeles, når den fornødne kapacitet i form afmotorkraft og tonnage er til rådighed, jf. bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 2004, §§ 1-3.Kapacitet følger ikke altid automatisk med et fartøj, men kan indkøbes og handles særskilt. Det erderfor nødvendigt at indkøbe disponibel kapacitet til et fartøj, hvis det ikke følger med fartøjet, forat fartøjet kan registreres som erhvervsfiskerfartøjer, jf. bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 2004,§§ 11-14.Salg af fiskefangst

Udgangspunktet er, at det kun er fysiske eller juridiske personer, der er registreret somfiskeriberettigede til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, som må afsætte fangster. Detteer reguleret i § 11.Efter lovens § 12 er der – ud over disse regler – dog enkelte undtagelser til, hvem der må overdragederes fangster mod vederlag. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan således tillade, atinstitutioner m.v. med et socialt eller undervisningsmæssigt formål kan overdrage fangsterne modvederlag. Efter lovbestemmelsens bemærkninger er denne dispensationsmulighed kun tænktanvendt i meget få tilfælde. Bemærkningerne til bestemmelsen, som indgik i lov nr. 281 af 12. maj1999, jf. ændringsforslag til lovforslaget, jf. Betænkningen afgivet af Udvalget for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri den 21. april 1999, indeholder en specificering, som bygger på den gældendesondring i fiskeriloven, hvorefter fiskeri enten er erhvervsmæssigt eller rekreativt, hvor detforudsætningsvist kun er fangster fra erhvervsmæssigt fiskeri, der må afsættes mod vederlag.

2.2. Lovforslagets indholdBaggrundMed lovforslaget åbnes mulighed for, at visse selvejende uddannelsesinstitutioner, som omfattes aflovgivningen om maritime uddannelser, kan blive godkendt i henhold til fiskerireglerne til i denindledende praktikperiode af erhvervsfiskeruddannelsen at kunne drive erhvervsmæssigt fiskerimed et registreret erhvervsfiskerfartøj, som institutionen ejer eller på anden måde råder overFiskerfartøjer, som de pågældende institutioner evt. ønsker at erhverve til anvendelse i deindledende praktikperioder, skal efter forslaget kunne få tildelt fiskerilicens og derved bliveregistreret som erhvervsfiskerfartøj. – Herved er forudsat at institutionen kan godkendes medhenblik på at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri inden for de foreslåede snævre rammer.Fartøjet optages dermed i Fartøjsregistret under NaturErhvervstyrelsen og SøfartsstyrelsensSkibsregister og indgår derefter i flåden af danske fiskerfartøjer. Dette indebærer i givet fald, at detpågældende fiskerfartøj også optager såkaldt kapacitet, som ansøgerinstitutionen imidlertid selvforudsættes at skulle anskaffe sig. Det er samtidig forudsat, at det erhvervsmæssige fiskeri kun kanudøves som led i den indledende praktikperiode i uddannelsesforløbet af erhvervsfiskere.Forslaget er blandt andet foranlediget af rådgivning fra ”Lærlingeudvalget”, hvori DanmarksFiskeriforening og Fagligt Fælles Forbund (3F) indgår, og som er et selvstændigt udvalg, derrådgiver om indholdet af erhvervsfiskeruddannelsen. ”Lærlingeudvalget” anbefaler en omlægningaf erhvervsfiskeruddannelsen, således at den første korte periode på den 2-årige uddannelse kanblive praktisk fiskeri (4-6 uger) i Fiskeriskolens regi. Dette forventes at mindske frafaldet af elever.Erhvervsfiskeruddannelsen er en kombination af erhvervs- og praktikophold. For at kunne tillade, atinstitutioner til uddannelse af erhvervsfiskere, dvs. aktuelt Fiskeriskolen i Thyborøn, kan driveselvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i uddannelsesøjemed med et autentisk fiskerfartøj, er derbehov for en udvidelse af fiskerilovens generelle bestemmelse om, hvem der er fiskeriberettigede,jf.§ 11.

Herudover er der behov for en ændring af lovens § 39, som angår de fartøjer, hvortil der ioverensstemmelse med EU-reglerne kan udstedes fiskerilicens til erhvervsmæssigt fiskeri. Med deforeslåede ændringer åbnes der mulighed for, at fiskerilicens efter § 39 kan tildeles til fiskerfartøjer,som visse uddannelsesinstitutioner evt. ønsker at erhverve til erhvervsfiskeruddannelsensindledende praktikperiode efter at disse institutioner er blevet specifikt godkendt hertil af ministerenfor fødevarer, landbrug og fiskeri. Godkendelsesproceduren foreslås reguleret i loven, der angiverde vilkår, der gælder for de pågældende uddannelsesinstitutioner og som går ud over de almindeligebestemmelser i øvrigt, jf. bemærkninger forslaget til § 16 a, og videre nedenfor under afsnit om desupplerende vilkår, som bliver forbundet med den foreslåede godkendelsesordning.Desuden forudsættes det, at kapacitet (tonnage og maskinkraft) til uddannelsesinstitutionens fartøj,jf. lovens §§ 38-39, vil blive skaffet af uddannelsesinstitutionen selv via markedet. Det er såledesnødvendigt at indkøbe disponibel kapacitet til et fartøj, hvis det ikke følger med fartøjet for atfartøjet kan registreres som erhvervsfiskerfartøj, jf. bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 2004, jf.§§ 11-14.Endvidere er det forudsat, at den uddannelsesansvarlige fartøjsfører om bord på det pågældendefiskerfartøj vil være ansvarlig for fiskeriet, idet fartøjet og dets ejer skal kunne overholdefiskerilovens bestemmelser for erhvervsmæssigt fiskeri, herunder de gældende EU-regler påområdet. Dette gælder også for så vidt angår kravene til overholdelsen af søfartsreglerne,sikkerhedsregler og anden lovgivning som gælder om bord. Fiskeriet med de pågældendefiskerfartøjer forudsættes således i det hele udøvet lovligt. Føreren af fartøjet skal iagttage degældende logbogs- og melderegler, satellitovervågningsregler og forskrifter for landing af fangsterm.m., som eleverne skal oplæres i. Dette medfører også i kontrolmæssig sammenhænggennemsigtighed af uddannelsesinstitutionens anvendelse af fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. Dematerielle bestemmelser for fiskeriet vil kort sagt, hvis de skulle blive overtrådt under fiskeri medfartøjet kunne medføre de sædvanlige sanktioner mod fartøjets ejer og fartøjsføreren i form af bøderog konfiskation af eventuelle ulovlige fangster om bord samt mulig pointtildeling, jf. lovens §§ 39a-b sammenholdt med gældende EU-regler.Godkendelse af visse uddannelsesinstitutionerIdet fiskeriloven og den bagvedliggende EU-regulering bygger på en forudsætning om en klarafgrænsning af, hvem der er berettiget til at blive registreret til at drive erhvervsmæssigt fiskeri ogdermed være berettiget til at få udstedt en fiskerilicens for det pågældende fiskefartøj, er detnødvendigt at etablere en særlig hjemmel til uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelse aferhvervsfiskere i medfør af lov om maritime uddannelser.Ifølge forslaget skal der derfor søges om en særlig godkendelse efter forslagets § 16 a. Reglen i §16 a, etablerer således en hjemmel til særliggodkendelse,som foreslås indført vedrørende en sådanuddannelsesinstitution.Forudsætningsvis skal det fartøj, som uddannelsesinstitutionen evt. ønsker at erhverve, leve op tilfiskerilovens almindelige betingelser for at kunne blive berettiget til at drive selvstændigt

erhvervsmæssigt fiskeri og være berettiget til at få registreret en fiskerilicens på det pågældendefiskefartøj, jf. ovenfor om gældende ret. Udover at uddannelsesinstitutionens fartøj skal kunne opnågyldig fiskerilicens, vil der være behov for køb af fiskeriindsats (i form af kW-dage) og af en ellerflere fiskerirettigheder (f.eks. en kvote af en eller flere fiskearter) til fartøjet.Dette indebærer også en forudsætning om, at uddannelsesinstitutionen (ansøger) selv erhverver dennødvendige kapacitet (tonnage og maskinkraft) til det fiskefartøj, som ønskes anvendt tilpraktikforløbet, jf. bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 2004. Det forudsættes derfor, at ansøgeren,dvs. uddannelsesinstitutionen, for at kunne realisere muligheden for at drive selvstændigterhvervsmæssigt fiskeri selv erhverver kvoteandele, ligesom det forventes, at ansøgeren selvanskaffer den nødvendige fiskeriindsats i form af kW-dage. Det er eksempelvis en forudsætning fordeltagelse i puljefiskeri, at fartøjet har tilknyttet kvoteandele i form af FKA (fartøjskvoteandele, jf.bekendtgørelse nr. 1222 af 16. december 2011, § 89).For at kunne komme ud at fiske skal ovennævnte betingelser således være opfyldt. Relevanteuddannelsesinstitutioner kan kun komme i betragtning til at kunne drive selvstændigterhvervsmæssigt fiskeri, hvis yderligere vilkår er opfyldt. Som det fremgår af lovforslagetafgrænses muligheden til kun at vedrøre selvejende institutioner, der udbyder uddannelse aferhvervsfiskere efter lov om maritime uddannelser og som andet vilkår, at fiskeri kun udøves i denindledende praktikperiode, hvilket indebærer, at det kun er tilladt med mindst én elev om bord. Detindebærer således også, at fartøjet skal kunne leve op til gældende regler for sikkerhed ogarbejdsskadeforsikring i henhold til lov om maritime uddannelser. Herudover kræves afkontrolhensyn, at tidspunkt for påbegyndelse og afslutning for fiskeriet anmeldes over for denansvarlige myndighed under Ministeriet for Fødevarer og Fiskeri, dvs. til NaturErhvervstyrelsens”Fisheries Monitoring Center” (FMC).3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget har i sig selv meget få økonomiske og administrative konsekvenser for staten, da derskal gennemføres en administrativ procedure for godkendelsen af uddannelsesinstitutioner ogudstedelsen af specifikke tilladelser og fiskerilicenser. Samtidig forventes lovforslaget at havepositive økonomiske konsekvenser for staten, da erhvervsfiskeruddannelsen under lovgivningen ommaritime uddannelser vil kunne blive mere målrettet, og det forudses, at frafald vil mindskes.Anskaffelsen af et fartøj med fiskerilicens er ikke en direkte konsekvens af lovforslaget, idetlovforslaget alene åbner en snæver mulighed for, at uddannelsesinstitutioner til uddannelse aferhvervsfiskere i medfør af lov om maritime uddannelser kan få adgang til at drive selvstændigterhvervsmæssigt fiskeri. Realiseringen af projektet i øvrigt berøres således ikke af fiskerilovensbestemmelser, men problemstillingen med fiskerilovgivningens formelle hindring for, at depågældende uddannelsesinstitutioner nu kan drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, foreslåsløst.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes i sig selv ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet, da der er tale om en ændring af betingelserne i fiskeriloven til, at berørteuddannelsesinstitutioner kan drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. Tilvejebringelse af dennehjemmel vil derfor ikke komme til at foruddiskontere de relevante uddannelsesinstitutionersøkonomiske dispositioner til anskaffelse og drift af de pågældende fartøjer.5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, men medfører at uddannelsesfartøjer tilerhvervsfiskeruddannelsen kan drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri og forpligtes inden forEU-reglernes rammer.Det kan nævnes, at dette også gælder i forhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (Servicedirektivet). Deselvejende institutioner omfattet af lov om maritime uddannelser er bl.a. som udbydere afuddannelser i EU omfattet af Servicedirektivet. Lovforslaget tilsigter imidlertid ikke at foretage enregulering af uddannelsesinstitutioners generelle muligheder for at udøve deres aktiviteter, herunderuddannelsesinstitutioner i andre EU-medlemsstater, men fastsætter alene de betingelser, som skalopfyldes, hvis en uddannelsesinstitution af den i lovforslaget omhandlede art ønsker at tilbydeelever på en erhvervsfiskeruddannelse en praktikperiode om bord på et fiskerfartøj, somuddannelsesinstitutionen selv råder over, og med hvilken der kan drives autentisk erhvervsfiskeri.Lovforslaget opstiller dermed ikke en tilladelsesordning for udøvelse af uddannelsesvirksomhed,men tilsigter alene at åbne mulighed for, at også de omhandlede uddannelsesinstitutioner i det heletaget vil kunne udføre erhvervsfiskeri, men at dette i øvrigt skal udføres på ganske de sammebetingelser, som gælder for andre fiskeriberettigede.8. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1-3.Lovens § 11 indeholder udtømmende regler for, under hvilke former det er tilladt bestemte typerfysiske personer og bestemte typer af juridiske personer, at drive erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand.Det er således kun personer registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,erhvervsfiskerselskaber samt registrerede partrederier, som har ret til at drive selvstændigterhvervsmæssigt fiskeri. Dertil kommer de særlige rettigheder i saltvand, som opregnes i stk. 2, dvs.indehavere af ålegårdsrettigheder og landbrugere med ret til at drive selvstændigt erhvervsmæssigtfiskeri, jf. lovens §§ 24 - 25. Herudover må rekreativt fiskeri i henhold til loven udøves aflystfiskere og fritidsfiskere.Med det foreslåede nr. 5 gives der mulighed for, at visse selvejende uddannelsesinstitutioner, deruddanner erhvervsfiskere omfattet af lovgivningen for maritime uddannelser, og som er blevetgodkendt som retssubjekt til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri efter den foreslåede § 16a, kan anvende et fiskerfartøj i overensstemmelse med fiskerilovens regler i forbindelse med denindledende praktik under erhvervsfiskeruddannelsen. Det vil sige, at de kan få ret til at driveselvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri. Der er aktuelt tale om, at Fiskeriskolen i Thyborøn, som erden uddannelsesinstitution, omfattet af lov om maritime uddannelser, der er ansvarlige for den 2-årige erhvervsfiskeruddannelse i Danmark, er interesseret i en sådan godkendelse.Reglerne for godkendelsen af det retssubjekt, der har brug for en specifik godkendelse inden forfiskerilovens rammer, dvs. den pågældende uddannelsesinstitution, fastlægges i en selvstændig § 16a. En sådan godkendelse vil således være forudsætningen for at kunne drive selvstændigterhvervsmæssigt fiskeri i medfør af § 11, nr. 5, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 5 nedenfor.Med hensyn til muligheden for at kunne afsætte fangster fra praktikfangstrejser vil visseuddannelsesinstitutioner under hensyntagen til særlige betingelse efter forslaget kunne bliveberettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, hvilket medfører retten til at afsættefangsterne.Til nr. 4Overskriften til den gældende regel i § 16 om erhvervsfiskerselskaber foreslås tilpasset, således atdet fremgår, at også visse selvejende uddannelsesinstitutioner omfattes af loven.Erhvervsfiskerselskaberne vil efter forslaget ikke længere være den eneste type selskabsform, dersom juridiske personer i Danmark lovligt kan være berettiget til at drive selvstændigterhvervsmæssigt fiskeri med et erhvervsfiskerfartøj med fornøden fiskerilicens.Uddannelsesinstitutionerne til uddannelsen af erhvervsfiskere omfattet af lovgivningen ommaritime uddannelser er efter loven defineret som selvejende institutioner med egne vedtægter, jf. §11

8 i lov om maritime uddannelser, og med den foreslåede § 16 a etableres således en afgrænsethjemmel til, at berørte selvejende uddannelsesinstitutioner også kan godkendes til at driveerhvervsmæssigt fiskeri, jf. den foreslåede § 16 a.Til nr. 5Med den foreslåede § 16 a etableres en meget afgrænset hjemmel til særlig godkendelse afselvejende uddannelsesinstitutioner til uddannelse af erhvervsfiskere. Disse skal på lige fod medøvrige aktører inden for det erhvervsmæssige fiskeri uden undtagelse leve op til såvel EU-reglersom nationale regler. Dog vil de kun kunne godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri, såfremt yderligere supplerende vilkår er opfyldt.Den særlige mulighed er alene tiltænkt de selvejende uddannelsesinstitutioner, der er tilbyderuddannelse af fiskere efter lov om maritime uddannelser.Uddannelsen er i dag 2-årig og tilrettelagt således, at den indledes med en praktikperiode. Derønskes etableret mulighed for, at fiskeriloven ikke er til hinder for, at uddannelsesinstitutionen idisse indledende praktikperioder kan drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af lovens§ 11 med et fiskerfartøj, som er registreret med fiskerilicens.Det er således samtidig et vilkår for godkendelsen af pågældende uddannelsesinstitutioner, at detfartøj, som det kan eje eller på anden måde have rådighed over alene anvendes i forbindelse meddisse indledende praktikperioder og med mindst én elev om bord. Af kontrolhensyn i forhold til densærlige godkendelse kræves endvidere, at tidspunktet for påbegyndelse og afslutning for fiskerietanmeldes over for den ansvarlige myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,hvilket i praksis vil være NaturErhvervstyrelsens ”Fisheries Monitoring Center” (FMC).Ud over, at fiskeri i praktikperioden skal gennemføres på nøjagtig samme betingelser og underiagttagelse af samme regelsæt som gælder for erhvervsmæssigt fiskeri i øvrigt – og med de dergældende sanktionsmuligheder – kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke længereer godkendt til uddannelse af erhvervsfiskere efter lov om maritime uddannelser, og hvis der fiskesuden for de indledende praktikperioder og uden én eller flere elever om bord samt hvis de særligeanmeldelsesforpligtelser ikke overholdes.

Der foreslås tilvejebragt hjemmel til, at fiskerilicenser også kan udstedes for erhvervsfiskerfartøjer,som uddannelsesinstitutioner ejer eller på anden måde har rådighed over. Disseuddannelsesinstitutioner skal efter den foreslåede § 16 a være godkendt af ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri for efter den foreslåede § 11, stk. 1, nr. 5, at kunne drive selvstændigterhvervsmæssigt fiskeri. Dette indebærer derfor, at institutionen også kan eje eller på anden måderåde over et registreret erhvervsfiskerfartøj med fiskerilicens for at kunne tilbyde eleverne praktik ierhvervsfiskeri til søs.Pointsystemerne, jf. lovens §§ 39a og 39b, er bl.a. knyttet til fiskerilicensen. Foruddannelsesinstitutioner, der uddanner erhvervsfiskere, betyder det eksempelvis, at det er denuddannelsesansvarlige fører på fiskerfartøjet, som vil kunne holdes ansvarlig i forhold tiloverholdelse af alle de gældende regler om bord, herunder navnlig logbogs- og melderegler,satellitovervågningsforskrifter og en række andre materielle regler, som gælder for fiskeriets lovligeudførelse. Dermed aktiveres også sanktionsreglerne på fiskeriområdet, herunder pointsystemet, dergælder ved alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. Dette gælder både for ejerensforhold, idet uddannelsesinstitutionen (som fartøjets ejer) f.eks. kan få konfiskeret ulovlige fangster,og for den ansvarlige fartøjsfører.Til § 2De foreslåede bestemmelser foreslås sat i kraft straks efter den vedtagne lovs kundgørelse.

§ 16 a.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan under følgende vilkår godkendeuddannelsesinstitutioner, der uddannererhvervsfiskere, som berettiget til at driveerhvervsmæssigt fiskeri efter § 11, stk. 1, nr. 5:a) uddannelsesinstitutionen tilbyder uddannelseaf fiskere efter lov om maritime uddannelser,b) fiskeri udøves udelukkende som del ipraktikperioden med mindst én elev ombord ogc) tidspunkt for påbegyndelse og afslutning forfiskeriet anmeldes over for den ansvarligemyndighed under Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri.Stk. 2.Godkendelse efter stk. 1 kantilbagekaldes, hvis vilkårene ikke længere eropfyldt eller overtrædes.§ 39.Fiskerilicens, som udstedes efter regler, der erfastsat i medfør af § 38, stk. 2, kan kun udstedes forfartøjer, der for 2/3’s vedkommende ejes afpersoner, der er registreret som berettigede til atdrive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af §§14 eller 17 eller efter regler fastsat i medfør herafeller i henhold til tilladelser efter § 21, stk. 1.Fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber,der er godkendt i medfør af § 16, stk. 1 og 2.Stk. 2.(Udelades)Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.(Udelades)