FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 332: Udkast til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og lov om ændring af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven)

§1I lov om landbrugsejendommen, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:1.§ 3, stk. 1,affattes således:”§3.Kommunalbestyrelserne skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde medFødevareministeriet udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, derskal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner,kommuneplanerne og lokalplanerne.”2.I§ 6, stk. 1, nr. 2,indsættes efter ”til udstykningen”: ”eller til anvendelsen”.3.I§ 6, stk. 3,udgår sidste punktum.4.§ 7, stk. 3, 1. pkt.,affattes således: ”Ministeren kan meddele tilladelse til, at landbrugs-pligten ophæves på arealer under 2 ha, der ønskes erhvervet af en eller flere fysiske per-soner, en fond, forening eller anden juridisk person til naturformål af almen samfunds-mæssig karakter, jf. § 24.”5.§ 8, stk. 5,ophæves.

6.I§ 10, stk. 1,udgår 2. pkt., og i 3. pkt. udgår ”, jf. dog § 6, stk. 3, 2. pkt.,”7.I§ 10, stk. 3, nr. 3,indsættes efter ”opfyldt”: ” og”8.§ 10, stk. 3, nr. 4,ophæves.Nr. 5 bliver herefter nr. 4.9.§ 10, stk. 5,ophæves.Stk. 6 bliver herefter stk. 5.10.§ 12, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Ved opgørelse af arealet efter stk. 2 medregnes ikke arealer, der er pålagt fred-skovspligt, og arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer,strandbredder og lign. Der medregnes heller ikke arealer, hvor der ikke må tilføres gød-ning efter lovgivningen eller efter en aftale med en offentlig myndighed eller ejeren af etvandforsyningsanlæg, hvis aftalen har en varighed på mindst 20 år.”11.I§ 14, stk. 1,indsættes efter ”deling af fællesbo”: ” ved separation eller skilsmisse”.12.I§ 16, stk. 1,indsættes efter ”deling af fællesbo”: ” ved separation eller skilsmisse”.13.I§ 17, stk. 2, nr. 3,ændres ”rekreative formål, eller” til: ”rekreative formål,”.14.I§ 17, stk. 2, nr. 4,ændres”eller lign.” til: ”eller lign., eller”.15.I§ 17, stk. 2,indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:”5) erhvervelsen sker med henblik på erhvervelse af arealer til naturformål, jf. § 24.”16.§ 20, stk. 3,ophæves.Stk. 4-9 bliver herefter stk. 3-8.17.I§ 20, stk. 6,der bliver stk. 5, ændres: ”§ 10, stk. 5” til: ”§ 12, stk. 3”.18.§ 29, stk. 1, nr. 1,ophæves.Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.19.I§ 29, stk. 3,ændres ”§ 10, stk. 5” til: ”§ 12, stk. 3”.

20.I§ 31, stk. 4,ændres ”§ 10, stk. 5” til: ”§ 12, stk. 3”.21.I§ 32, stk. 2, nr. 1,ændres ”sin eller sine” til: ”disse”.22.§ 32, stk. 2, nr. 2,ophæves.Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.23.I§ 32, stk. 2, nr. 4,der bliver nr. 3, tilføjes efter ”være ejer”: ” eller medejer”.24.I§ 32, stk. 3,ændres ”stk. 2, nr. 4” til: ”stk. 2, nr. 3”.25.I§ 32, stk. 4,ændres ”§ 10, stk. 5” til: ”§ 12, stk. 3”.26.I§ 33, stk. 1, 1. pkt.ændres ” § 10, stk. 5” til: § 12, stk. 3”.27.Kapitel 16 ophæves.28.I§ 37indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Såfremt matrikulære forandringer sker som følge af ekspropriation eller kendelseom jordfordeling og forholdet er omfattet af § 6, stk. 1, § 10, stk. 1, eller § 29, stk. 1, skalder ikke foreligge erklæring fra en praktiserende landinspektør.”29.I§ 45, stk. 3,udgår ”, herunder om tilsyn med jordbrugskommissionernes opgaveva-retagelse”.30.I§ 50, stk. 1, nr. 1,ændres ”§ 20, stk. 1-4” til: ”§ 20, stk. 1-3”.31.I§ 50, stk. 1, nr. 2,ændres ”§ 10, stk. 6” til: ”§ 10, stk. 5”.32.I§ 50, stk. 1, nr. 2,ændres ”§ 20, stk. 9” til: ”§ 20, stk. 8”.§2I lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssigeformål m.m. (jordfordelingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1275 af 2. november 2010,foretages følgende ændringer:1.§ 2, stk. 2-3,ophæves og i stedet indsættes:

”Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, eller den ministeren bemyndigerhertil, nedsætter to jordfordelingskommissioner, der dækker områderne henholdsvis østog vest for Lillebælt.Stk. 3.Hver jordfordelingskommission består af en formand, to viceformænd og ni øvrigemedlemmer. Medlemmerne er tillige suppleanter i den anden jordfordelingskommission.”2.I§ 2indsættes efter stk. 3 som nye stk. 4-6:”Stk. 4.Formanden og viceformændene skal være dommere. De øvrige ni medlemmerskal være tre vurderingskyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra erhvervs- ogvækstministeren, tre jordbrugskyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra Landbrug& Fødevarer og tre medlemmer udpeget efter indstilling fra Kommunernes Landsfor-ening.Stk. 5.Til afsigelse af hver jordfordelingskendelse sammensættes jordfordelingskommis-sionen af formanden eller en viceformand, et vurderingskyndigt medlem, et jordbrugs-kyndigt medlem og et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening. Formanden be-slutter, om vedkommende selv eller en af viceformændene skal bestride formandshverveti den konkrete sag. Det er formanden eller viceformanden, der udpeger de tre øvrige med-lemmer, jf. 1. pkt.Stk. 6.Jordfordelingskommissionen er beslutningsdygtig, når formanden eller vicefor-manden, det vurderingskyndige medlem og enten det jordbrugskyndige medlem ellermedlemmet udpeget af Kommunernes Landsforening er til stede. I tilfælde af stemmelig-hed er formandens eller viceformandens stemme udslagsgivende.”Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.3.I§ 4, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”underrettes”: ”skriftligt”.4.I§ 4, stk. 1, 2. pkt.,udgår ”ved brev”.5.I§ 4, stk. 1, 3. pkt.,ændres ”dagspressen” til: ”lokal presse”.

1. IndledningLov om landbrugsejendomme (landbrugsloven)Indtil 1990 blev landbrugsloven administreret centralt fra København. En del af loven(reglerne om landbrugspligt, drift, forpagtning og omlægning af jorder mellem land-brugsejendomme) blev administreret af Matrikeldirektorat, som var en styrelse underLandbrugsministeriet. Lovens erhvervelsesregler blev administreret af Jordlovsudvalget,som blev sekretariatsbetjent af Jordbrugsdirektoratet, som ligeledes var en styrelse underLandbrugsministeriet.I 1990 blev administrationen af landbrugsloven overført til lokale jordbrugskommissio-ner, der blev nedsat af landbrugsministeren med hjemmel i landbrugsloven. Der blev ned-sat en jordbrugskommission for hvert amt, og disse jordbrugskommissioner blev sekreta-riatsbetjent af amtskommunerne. Baggrunden for denne konstruktion var et ønske om atstyrke den lokale indflydelse på de afgørelser, der blev truffet efter landbrugsloven.Jordbrugskommissionerne bestod fra starten i 1990 af en formand, der skulle være jurist,samt to medlemmer fra hhv. Landboforeningerne og Familielandbruget. I forbindelsemed nyskrivningen af landbrugsloven i 2004 blev det besluttet at udvide jordbrugskom-missionerne med 2 medlemmer fra hhv. Friluftsrådet og Naturfredningsforeningen.I forbindelse med Strukturreformen blev det besluttet, at amterne skulle nedlægges medudgangen af 2006. Samtidig blev det besluttet, at der skulle nedsættes en eller flere jord-brugskommissioner i hver region, og at disse færre jordbrugskommissioner skulle sekre-tariatsbetjenes af de lokale statsforvaltninger. Der blev i alt nedsat 7 jordbrugskommissi-

oner: I Region Nordjylland, Region Sjælland og region Hovedstaden blev der nedsat enjordbrugskommission for hver region. I Region Midtjylland blev der nedsat 2 jordbrugs-kommissioner for hhv. den østlige og den vestlig del af regionen, og i Region Syddan-mark blev der ligeledes nedsat 2 jordbrugskommissioner for hhv. Sønderjylland og Fyn.Den hidtidige sammensætning af jordbrugskommissionerne fortsatte uændret.Ved den seneste ændring af landbrugsloven i 2010 blev lovens erhvervelsesregler libera-liseret meget væsentligt på en lang række områder. Lovændringen indebar i hovedtræk, atlandbrugsejendomme kan erhverves uden krav om uddannelse, egen drift, overholdelse afarealgrænser, antal ejendomme eller afstandskrav, jf. senere. Samtidig blev reglerne foraktie- og anpartsselskabers erhvervelse af landbrugsejendomme lempet. Reglerne om bo-pælspligt blev opretholdt, dog med visse ændringer.Endelig blev reglerne efter landbrugsloven om husdyrholdets størrelse og arealkrav vedhusdyrhold ophævet ved lovændringen i 2010.Med den kraftige liberalisering af landbrugsloven, der er sket i forbindelse med lovæn-dringen i 2010, er der et væsentligt mindre behov for kendskab til de lokale forhold. Enstor del af kommissionernes sager er således uden besigtigelse af de fysiske forhold, hvorafgørelsen kan træffes på baggrund af ansøgningen med tilhørende bilag, eventuelt sup-pleret med diverse luftfotos mv. Dette har betydet, at der ikke mere er samme behov forlokal indflydelse på de afgørelser, der træffes efter landbrugsloven.Som følge af den gennemførte liberalisering af landbrugsloven har det derfor i forbindel-se med handlingsplanen om en ”Effektiv administration i staten” været relevant at foreta-ge en revurdering af, om den organisatoriske ramme for opgavevaretagelsen fortsat erden mest hensigtsmæssige i forhold til en effektiv administration af loven.Konklusionen er, at der ved en forenkling og samling af landbrugslovens administration iNaturErhvervstyrelsen vil kunne realiseres en besparelse, uden at det vil få negative kon-sekvenser for kvaliteten af opgavevaretagelsen.Det foreslås derfor, at jordbrugskommissionerne nedlægges, og at landbrugslovens reglerfremover skal administreres af NaturErhvervstyrelsen.Det foreslås endvidere, at kommunerne én gang i hver valgperiode i samarbejde med Fø-devareministeriet skal udarbejde og offentliggøre en jordbrugsanalyse.

Udover forslaget om at nedlægge jordbrugskommissionerne og ændre reglerne om jord-brugsanalyserne indeholder forslaget en række mindre ændringsforslag. Der er dels taleom ændringer, som alene vil gøre reglerne lettere at administrere, og dels ændringer, hvorden hidtidige administration har vist, at der er behov for at ændre loven. De foreslåedeændringer ændrer ikke ved lovens hovedsigte.JordfordelingslovenSom konsekvens af nedlægningen af jordbrugskommissionerne er det nødvendigt at æn-dre jordfordelingsloven, da det fremgår af jordfordelingsloven, at den samlede jordbrugs-kommission har sæde i jordfordelingskommissionen suppleret med en dommer og et vur-deringskyndigt medlem.Det foreslås derfor at ændre sammensætningen af jordfordelingskommissionerne, såledesat der oprettes en jordfordelingskommission for hver landsdel, én vest for Lillebælt og énøst for Lillebælt. Det foreslås, at hver jordfordelingskommission består af en formand, toviceformænd og ni øvrige medlemmer, jf. dog nedenfor. Formanden og viceformændeneskal være dommere. De øvrige ni medlemmer skal være tre vurderingskyndige medlem-mer udpeget efter indstilling fra erhvervs- og vækstministeren, tre jordbrugskyndige med-lemmer udpeget efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer og tre medlemmer udpegetefter indstilling fra Kommunernes Landsforening.

Til afsigelse af hver jordfordelingskendelse sammensættes jordfordelingskommissionenaf formanden eller en viceformand, et vurderingskyndigt medlem, et jordbrugskyndigtmedlem og et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening. Formanden beslutter,om vedkommende selv eller en af viceformændene skal bestride formandshvervet i denkonkrete sag. Det er formanden eller viceformanden, der udpeger de tre øvrige medlem-mer.Endvidere foreslås det, at det skal være muligt at anvende digital kommunikation i for-bindelse med indkaldelse til kendelsesmøde samt en udvidet mulighed for annoncering afmødets afholdelse i den lokale presse.

sted, så der kan etableres en mere rationel og effektiv sagsbehandling. Samtidig vil deropnås en mere ensartet administration for hele landet.Der vil kunne opnås en mere målrettet og enkel sagsbehandling, når sagerne ikke længereskal forelægges jordbrugskommissionerne. Desuden vil afgørelserne ligeledes kunne bli-ve mere ensartede, når de ikke mere er afhængige af de enkelte jordbrugskommissionersvurderinger.Endelig vil der være synergier i forhold til NaturErhvervstyrelsens øvrige opgaver isærvedr. landbrugsloven. Der vil således kunne etableres et samlet fagligt miljø, der under étvaretager alle de opgaver, der hidtil har ligget hos henholdsvis NaturErhvervstyrelsen,hos jordbrugskommissionerne og hos jordbrugskommissionernes sekretariater. På denmåde vil der fremadrettet kunne sikres den faglige bæredygtighed og kvalitet på området.Samtidig vil det være lettere at tilpasse administrationen, f.eks. hvis der er behov for atjustere praksis inden for et bestemt område.NaturErhvervstyrelsen samarbejder med jordbrugskommissionerne og statsforvaltninger-ne i relation til kommunernes planlægning for så vidt angår inddragelse af landbrugsjordtil ikke-jordbrugsmæssige formål og udarbejdelsen af jordbrugsanalyser.Tidligere har NaturErhvervstyrelsen og jordbrugskommissionerne brugt betydelige res-sourcer på at gennemgå lokalplaner for at undgå, at der blev inddraget unødvendigt storearealer til ikke-jordbrugsmæssige formål. Der er imidlertid inden for de seneste år sketflere teknologiske og lovmæssige ændringer, som gør, at NaturErhvervstyrelsen i samar-bejde med Naturstyrelsen i Miljøministeriet har vurderet, at der ikke længere er behov forså indgående behandling af lokalplanforslag, dvs. at der nu er tale om en mere overordnettilgang til planlægningen.Samlet set vil omfanget af disse opgaver – og dermed det krævede ressourceforbrug –derfor blive reduceret i de kommende år, om end der på enkelte områder forventes enøget opgavebelastning. På denne baggrund er det vurderingen, at en samling af arbejdetmed landbrugsplanlægningen mv. i NaturErhvervstyrelsen vil medvirke til at styrke denfaglige bæredygtighed og økonomiske effektivitet i opgavevaretagelsen.Samtidig med forslaget om at nedlægge jordbrugskommissionerne indeholder forslageten række mindre ændringsforslag. Der er dels tale om ændringer, som alene vil gøre reg-lerne lettere at administrere, og dels ændringer, hvor den hidtidige administration har vist,at der er behov for at ændre loven. Der er alene tale om forslag til mindre ændringer, som

ikke ændrer ved lovens hovedsigte. Der kan henvises til de specielle bemærkninger til deenkelte ændringsforslag.JordfordelingslovenFor så vidt angår ændring af jordfordelingsloven er denne en konsekvens af nedlæggelseaf jordbrugskommissionerne.Jordfordeling anvendes som et rationelt og økonomisk fordelagtigt instrument i forbin-delse med en flerhed af jordomlægninger, idet en jordfordelingskendelse har retskraft ogderved udgør det juridiske grundlag for jordomlægningerne. Alternativet er enkeltståendeskødehandler, hvilket i én gennemsnitlig jordfordelingssag med 25 lodsejere indebærer50-100 skødehandler.Jordfordelinger anvendes aktuelt hovedsageligt i forbindelse med gennemførelse af of-fentligt genererede projekter, hvor deltagelse i jordfordelingen er baseret på frivillige af-taler.Det er derfor væsentligt at opretholde jordfordelinger som virkemiddel i forhold til enflerhed af jordomlægninger og dermed væsentligt at opretholde jordfordelingskommissi-onerne, om end med anden sammensætning end den nuværende.

3.Gældende retLandbrugslovenJordbrugskommissionerne er nedsat med hjemmel i landbrugslovens § 34-36.Det fremgår af lovens § 34, at fødevareministeren inden for hver region nedsætter en ellerflere lokale jordbrugskommissioner bestående af en formand og yderligere 4 medlemmer.Formanden skal have bestået juridisk embedseksamen. 2 medlemmer udpeges efter ind-stilling fra de stedlige landboforeninger og lokale familielandbrugsforeninger underLandbrug & Fødevarer, 1 medlem udpeges efter indstilling fra Friluftsrådet og 1 medlemudpeges efter indstilling fra Danmarks Naturfredningsforening.I sager vedrørende gartnerier og planteskoler mv. udvides jordbrugskommissionen med etgartnerisagkyndigt medlem, der udpeges efter indstilling fra Dansk Erhvervsgartnerfor-ening.

Det fremgår af lovens § 35, at Statsforvaltningerne yder jordbrugskommissionerne sekre-tariatsmæssig bistand og afholder de med jordbrugskommissionernes virke forbundneudgifter.Endelig fremgår det af lovens § 36, at fødevareministeren kan fastsætte regler for jord-brugskommissionernes varetagelse af opgaver efter landbrugsloven.Der er nedsat i alt 7 jordbrugskommissioner i de 5 regioner, heraf 2 kommissioner i hhv.Region Midtjylland og Region Syddanmark. Disse jordbrugskommissioner sekretariats-betjenes af statsforvaltningerne i hhv. Aalborg, Ringkøbing, Aabenraa, Nykøbing Falsterog København.Statsforvaltningerne hører under Økonomi- og Indenrigsministeriet.Jordbrugskommissionerne administrerer det meste af landbrugsloven. Dog træffer Natur-Erhvervstyrelsen afgørelser efter lovens § 20 om selskabers erhvervelse af landbrugs-ejendomme, samt afgørelse i sager om forhåndsgodkendelse af fonde, foreninger og an-dre juridiske personer i overensstemmelse med reglerne i lovens § 24 om erhvervelse afarealer til almennyttige naturbeskyttelsesformål. Der kan henvises til bekendtgørelse nr.304 af 26. marts 2010 om jordbrugskommissioner mv.NaturErhvervstyrelsen samarbejder endvidere med jordbrugskommissionerne og statsfor-valtningerne i relation til kommunernes planlægning for så vidt angår inddragelse aflandbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål og udarbejdelsen af jordbrugsanalyser.Landbrugsloven indeholder endvidere regler om, at statsforvaltningerne mindst en gang ihver valgperiode skal udarbejde og offentliggøre en jordbrugsanalyse i samarbejde medkommunerne. I praksis er denne opgave varetaget af Statsforvaltningen for Region Nord-jylland.JordfordelingslovenJordfordelingskommissionerne er nedsat med hjemmel i jordfordelingslovens § 2.De nuværende jordfordelingskommissioner består af syv medlemmer: Formanden, som erdommer, et vurderingskyndigt medlem samt de fem medlemmer fra den stedlige jord-brugskommission.

4. Lovforslagets indholdLandbrugslovenDet foreslås som den væsentligste ændring, at jordbrugskommissionerne nedlægges, og atlandbrugslovens regler fremover skal administreres af NaturErhvervstyrelsen, således atalle opgaver vedrørende landbrugsloven er forankret her. NaturErhvervstyrelsen vareta-ger i dag alle styringsopgaver vedrørende landbrugsloven, herunder regeludstedelse, poli-tisk betjening, faglig ekspertise m.v. Der vil endvidere kunne opnås en synergieffekt iforhold til NaturErhvervstyrelsens regionale enheder, der kan varetage besigtigelsesop-gaver i sammenhæng med øvrige kontrolopgaver og i forhold til NaturErhvervstyrelsensopgaver vedrørende kort- og datagrundlag om danske arealer.Klage over disse afgørelser skal herefter behandles af Fødevareministeriets Klagecenter,som også behandler klager over andre afgørelser, som træffes af bl.a. NaturErhvervstyrel-sen. Med den foreslåede ændring vil afgørelserne blive truffet centralt af NaturEr-hvervstyrelsen. Dette medfører, at der ikke vil være grundlag for at afskære klager overskønsmæssige afgørelser. Det er dog ikke meningen, at klagecentret skal foretage besig-tigelser. Der vil således alene blive tale om en administrativ klagesagsbehandling, hvilketsvarer til den klagesagsbehandling, der foregår på andre områder i klagecentret.Jordbrugsanalyserne har hidtil været udarbejdet af statsforvaltningen i samarbejde medkommunalbestyrelserne, jf. lovens § 3, stk. 2. Det foreslås, at kommunerne én gang i hvervalgperiode i samarbejde med Fødevareministeriet skal udarbejde og offentliggøre enjordbrugsanalyse.Udover forslaget om at nedlægge jordbrugskommissionerne og ændre reglerne om jord-brugsanalyserne indeholder forslaget en række mindre ændringsforslag.Det foreslås at ophæve den hidtidige regel i lovens § 6, stk. 3, om, at en restparcel fra enlandbrugsejendom ikke må nedbringes til en størrelse under 1,5 ha. Det har vist sig ipraksis, at hvis der er ønske om en mindre parcelstørrelse, sker der blot efterfølgende ud-stykning af den pågældende ejendom. Det er vurderingen, at den enkelte ejer selv skalhave mulighed for at bestemme størrelsen af restejendommen, uden at være belastet af atskulle foretage en efterfølgende udstykning af ejendommen.

Endvidere foreslås det præciseret i lovens § 7, stk. 3, 1.pkt., at en eller flere fysiske per-soner vil kunne få tilladelse til at erhverve arealer til naturformål af almen samfundsmæs-sig karakter. Dette gælder både ved erhvervelse af arealer under 2 ha uden landbrugspligtog ved erhvervelse af arealer over 2 ha med landbrugspligt.Det foreslås, at den hidtidige regel i lovens § 10, stk. 3, nr. 4, om, at der ved udstykningaf beboelsesbygningen fra en landbrugsejendom skal opretholdes en beboelsesbygningfor hver 200 ha, ophæves. Baggrunden for denne regel var ønsket om at opretholde et an-tal landbrugsejendomme, der vil kunne fungere som selvstændige driftsenheder. Det harimidlertid vist sig i praksis, at dette ikke opnås ved denne regel, bl.a. på baggrund af denkraftige liberalisering af landbrugsloven, der skete i 2010, og reglen foreslås derfor op-hævet.Det foreslås, at det bliver præciseret i reglerne i lovens § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, vedrø-rende arv og anpartserhvervelse, at reglerne om overtagelse af ejendomme ved deling affællesbo alene gælder ved separation og skilsmisse. Reglerne har hidtil fundet anvendelseved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse samt ved fuldstændig deling affællesbo ved ægtepagt. Den foreslåede ændring sker for at forhindre omgåelse af reglerneom fortrinsstilling ved overdragelse af ejendomme mellem ægtefæller i situationer, hvorder ellers ville kunne være tale om fortrinsstilling til suppleringsjord.Bestemmelsen i lovens § 20 om, at landmanden i et selskab kan eje sine aktier eller an-parter via et selskab, som vedkommende selv ejer fuldt ud, foreslås ophævet som konse-kvens af, at reglerne om bestemmende indflydelse i et selskab efter lovens § 20 også kanopfyldes, uden at landmanden ejer aktier eller anparter i selskabet.Det foreslås, at arealgrænsen på 200 ha ved supplering af landbrugsejendomme i lovens §29, stk. 1, nr. 1, ophæves. Forslaget har baggrund i, at der ikke mere er nogen øvre areal-grænse for, hvor store arealer den enkelte må eje, hvorfor der ikke er behov for en be-grænsning af arealstørrelsen på ejendomsniveau. Afstandsgrænserne ved sammenlægningsikrer, at der ikke opstår ejendomme med en meget uhensigtsmæssig udstrækning.Vedrørende fortrinsstilling foreslås det, at der ikke mere skal være et uddannelseskrav forden, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 2. Baggrundenfor dette forslag er, at uddannelseskravet også kan opfyldes ved i en periode at have dre-vet en bedrift med et areal på mere end 30 ha, og at en af betingelserne for fortrinsstillingi forvejen er, at den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, skal være ejer af mereend 30 ha og selv drive jorden. I langt de fleste tilfælde vil uddannelseskravet således væ-

re opfyldt alene på baggrund af drift af mere end 30 ha, hvorfor det vurderes at væreunødvendigt at kræve yderligere uddannelse.JordfordelingslovenDet foreslås at ændre jordfordelingskommissionernes sammensætning. Formålet med for-slaget er dels udtryk for behovet for fortsat at bemande jordfordelingskommissionerneefter jordbrugskommissionernes nedlæggelse, dels ønsket om at tilføre jordfordelings-kommissionerne fornøden faglig ekspertise og brugersynspunkter.Forslaget til jordfordelingskommissionernes fremtidige sammensætning er inspireret afprincipperne for sammensætning af ekspropriationskommissionerne. Det foreslås, at lan-det inddeles i to jordfordelingsområder med hver sin jordfordelingskommission, én vestfor Lillebælt og én øst for Lillebælt.Det foreslås, at hver jordfordelingskommission består af 12 medlemmer, nemlig en for-mand og to viceformænd, som er dommere, tre vurderingskyndige medlemmer, tre med-lemmer, der repræsenterer landbrugserhvervet, samt tre medlemmer, der repræsentererkommunerne.Til afsigelse af hver jordfordelingskendelse sammensættes jordfordelingskommissionenaf formanden eller en viceformand, et vurderingskyndigt medlem, et jordbrugskyndigtmedlem og et medlem udpeget af Kommunernes Landsforening. Formanden beslutter,om vedkommende selv eller en af viceformændene skal bestride formandshvervet i denkonkrete sag. Det er formanden eller viceformanden, der udpeger de tre øvrige medlem-mer.Den nye sammensætning har til hensigt at sikre tilstedeværelsen af de faglige kompeten-cer, som danner baggrund for afsigelse af en jordfordelingskendelse. Indholdet af en jord-fordelingskendelse er både det juridiske grundlag for berigtigelsen af de aftalte ejen-domsoverdragelser og afvejningen af lodsejerhensyn og andre hensyn, som fremføresforud for og under kendelsesmødet.Dommerens tilstedeværelse er garant for jordfordelingskendelsens juridiske indhold, detvurderingskyndige medlem påser, at der ikke sker forringelse af panthavernes sikkerhe-der i forbindelse med jordomlægningerne, det kommunalt udpegede medlem og det jord-brugskyndige medlem skal på hver deres område på et overordnet plan påse, at offentligehensyn og lodsejerhensyn medtages i forbindelse med afsigelse af jordfordelingskendel-se.

Forslaget indebærer, at i forhold til de gældende regler vil repræsentanterne for Frilufts-rådet og Danmarks Naturfredningsforening udgå af jordfordelingskommissionen. Disseforeningers interesser varetages i forbindelse med planlægning og etablering af underlig-gende projekter, f.eks. når kommunerne gennemfører vådområdeprojekter. På tidspunktetfor afsigelse af jordfordelingskendelse er planlægningen af det underliggende projekt til-endebragt.Forslaget indebærer endvidere, at der udpeges seks dommere, hvoraf de to er formand forjordfordelingskommissionerne, en i hvert jordfordelingsområde. De fire øvrige dommereer viceformænd, to i hvert jordfordelingsområde. Efter indstilling fra erhvervs- ogvækstministeren udpeges seks vurderingskyndige medlemmer, tre i hvert jordfordelings-område. Efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer udpeges seks medlemmer fra land-brugserhvervet, tre i hvert jordfordelingsområde. Efter indstilling fra KommunernesLandsforening udpeges seks medlemmer, der repræsenterer kommunerne, tre i hvert jord-fordelingsområde.Formanden for jordfordelingskommissionen i det pågældende område afgør, hvorvidtvedkommende selv indtager formandshvervet i en konkret jordfordelingssag eller om enaf viceformændene skal fungere som formand i sagen. Det er herefter den til enhver tidværende formand eller viceformand, som udvælger jordfordelingskommissionens øvrigetre medlemmer – primært inden for sit eget jordfordelingsområde, og efter behov blandtsuppleanterne fra det andet jordfordelingsområde.Jordfordelingskommissionen, som er sammensat til afsigelse af en konkret kendelse, erbeslutningsdygtig, når formanden eller viceformanden, det vurderingskyndige medlem ogenten det jordbrugskyndige medlem eller medlemmet udpeget af Kommunernes Lands-forening er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller viceformandensstemme udslagsgivende.Forslaget om ændring af jordfordelingslovens bestemmelser om annoncering, jf. lovens §4, stk. 1, har til hensigt dels at muliggøre digital kommunikation i forbindelse med ind-kaldelse til kendelsesmøder, dels at muliggøre annoncering i den lokale presse, herunderugeaviser, som i stigende grad anvendes til at informere i lokalområdet.

Lovforslaget er en konsekvens af regeringens krav om besparelser i statsadministrationen(5 % besparelsen). Besparelsen sker ved at nedlægge jordbrugskommissionerne og over-føre deres administration af landbrugsloven til NaturErhvervstyrelsen.Den fremtidige administrative sagsbehandling af jordbrugssagerne hos NaturErhvervsty-relsen vil medføre en årlig besparelse i form af lønomkostninger og overhead. Besparel-sen vil blive tilvejebragt gennem effektiviseringer af sagsbehandlingen som følge af stor-driftsfordele, en mere målrettet og enkel sagsbehandling - bl.a. som følge af, at sagerneikke længere skal forelægges jordbrugskommissionen - samt synergier i forhold til Na-turErhvervstyrelsens styringsopgaver vedrørende landbrugsloven (regeludstedelse, poli-tisk betjening, faglig ekspertise m.v.). Der vil endvidere være synergier i forhold til, atNaturErhvervstyrelsens regionale enheder i sammenhæng med deres øvrige udgåendeopgaver kan foretage besigtigelser.Der vil yderligere kunne spares gennem øvrige synergier med NaturErhvervstyrelsen -f.eks. i forhold til kortsystemer m.v. og ved, at der i forbindelse med det lovforberedendearbejde vedrørende ændringen af landbrugsloven foretages en fokusering af de admini-strative opgaver, loven vedrører, f.eks. en målretning af jordbrugsanalyseopgaven.Klager over jordbrugskommissionernes afgørelser har hidtil været behandlet i NaturEr-hvervstyrelsen. Med den foreslåede ændring vil klagesagerne fremover skulle behandlesaf Fødevareministeriets Klagecenter, dvs. også i Fødevareministeriets regi.I alt vurderes lovforslaget at medføre en årlig besparelse på ca. 6 mio. kr. Dette dækkerover en besparelse i de regionale statsforvaltninger under Økonomi- og Indenrigsministe-riet på ca. 11,7 mio. kr. årligt og en merudgift i NaturErhvervstyrelsen på ca. 5,7 mio. kr.årligt til den fremadrettede varetagelse af opgaven (10 årsværk).Endvidere skal Økonomi- og Indenrigsministeriet afgive de ressourcer, som hidtil har væ-ret anvendt til at finansiere sekretariatsbetjeningen af jordbrugskommissionerne hosStatsforvaltningerne - svarende til 16 årsværk.Det skal bemærkes, at besparelsen allerede er udmøntet på Fødevareministeriets ramme iforbindelse med initiativet vedrørende effektiv administration i staten.Jordfordelingsloven.Ændring af jordfordelingsloven har en afledt merudgift for Fødevareministeriet i størrel-sesordnen 160.000 – 200.000 kr. på årsbasis, en udgift som tidligere har været afholdt afStatsforvaltningen i forbindelse med driften af jordbrugskommissionerne. Beløbet udgør

det skønnede beløb til de kommunalt udpegede medlemmer og de jordbrugskyndige med-lemmer, ca. 4.000 kr. pr. kendelse i honorar og kørsel til hvert af disse to medlemmer vedet årligt estimeret antal jordfordelinger på 20-25 stk.For så vidt angår dommeren og den vurderingskyndige betales honorer samt kørsel tildisse som hidtil af Fødevareministeriet.Forslag til ændring af jordfordelingsloven har ingen økonomiske konsekvenser for regio-nerne eller kommunerne, men administrativt indebærer forslaget, at KommunernesLandsforening hvert fjerde år vil blive bedt om at indstille seks medlemmer til jordforde-lingskommissionerne.

11. Skematisk oversigt over konsekvenserne af forslagetPositive konsekvenser/-mindre udgifterLandbrugsloven:Årlig besparelse på ca. 6mio. kr.Jordfordelingsloven:IngenNegative konsekvenser/-merudgifterLandbrugsloven:IngenJordfordelingsloven:160.000-200.000 kr. årligt imerudgifter til honorar og kør-sel til de kommunalt udpegedemedlemmer og de jordbrugs-kyndige medlemmer.Landbrugsloven:IngenJordfordelingsloven:Forslaget indebærer admini-strativt, at KommunernesLandsforening hvert 4. år vilblive bedt om at indstille 6medlemmer til jordfordelings-kommissionerne.IngenIngenIngenIngen

Til nr. 2Det foreslås, at ophævelse af landbrugspligt endvidere kan ske uden tilladelse efter land-brugsloven, når der er meddelt tilladelse efter planloven til den pågældende anvendelse.Det vil f.eks. have betydning ved supplering af en ejendom i landzone, eksempelvis vedudvidelse af en fabrik, hvor der er meddelt tilladelse til anvendelse. Da der imidlertid ertale om en arealoverførsel, er det ikke noget, der kræver en landzonetilladelse. Når der ermeddelt tilladelse til anvendelsen efter planloven, vil det være ubetænkeligt, at dette ogsåkan ske uden tilladelse efter landbrugsloven.

Til nr. 3Det foreslås at ophæve den hidtidige regel om, at en restparcel fra en landbrugsejendomikke må nedbringes til en størrelse under 1,5 ha. Det har vist sig i praksis, at hvis der erønske om en mindre parcelstørrelse, sker der blot efterfølgende en udstykning af den på-gældende ejendom, hvilket ikke vil være i strid med reglerne, når blot det ikke sker sam-tidig.Det er vurderingen, at det er uhensigtsmæssigt med en regel, der i realiteten er uden virk-ning, da restejendommen med lidt ekstra arbejde alligevel vil kunne nedbringes til under1,5 ha blot ved gennemførelse af to handler. Den enkelte ejer skal selv have mulighed forat bestemme størrelsen af restejendommen, uden at være belastet af at skulle foretage enefterfølgende udstykning af ejendommen.

Til nr. 4Det foreslås, at det præciseres i loven, at en eller flere fysiske personer vil kunne få tilla-delse til at erhverve arealer under 2 ha til naturformål af almen samfundsmæssig karakter.Efter retningslinjerne i landbrugslovscirkulæret vil jordbrugskommissionen kunne giveen tilladelse hertil, men der har vist sig et behov for, at denne mulighed kommer til atfremgå direkte af loven.Erhvervelsen skal betinges af de samme forhold, som gælder efter lovens § 24. Det vilf.eks. være en betingelse, at der sikres offentligheden adgang til de pågældende arealer.

Til nr. 6-10Det foreslås, at den hidtidige regel om, at der ved udstykning af beboelsesbygningen fraen landbrugsejendom skal opretholdes en beboelsesbygning for hver 200 ha, ophæves.Baggrunden for denne regel var ønsket om at opretholde et antal landbrugsejendomme,der ville kunne fungere som selvstændige driftsenheder. Det har imidlertid vist sig i prak-sis, at det er tvivlsomt, om dette opnås ved denne regel, bl.a. på baggrund af den kraftigeliberalisering af landbrugsloven, der skete i 2010, hvorefter der hverken er afstands- ellerarealmæssige begrænsninger på erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme.Da arealgrænsen på de 200 ha foreslås ophævet, er der ikke mere behov for definitionenaf fradragsarealer i lovens § 10, stk. 5, om udstykning af beboelsesbygningen. I lovens §12 om personers erhvervelse af landbrugsejendomme i fri handel er der imidlertid enhenvisning til definitionen af fradragsarealer i lovens § 10, stk. 5. Som konsekvens af, atlovens § 10, stk. 5, foreslås ophævet, foreslås definitionen herefter i sin helhed indsat ilovens § 12, stk. 3.

Til nr. 21-24Ved fortrinsstilling foreslås det, at der ikke mere skal være et formelt uddannelseskrav forden, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende. Baggrunden for dette forslag er, at ud-dannelseskravet efter de gældende regler også kan opfyldes ved i en periode at have dre-vet en bedrift med et areal på mere end 30 ha, og at en af betingelserne for fortrinsstillingi forvejen er, at den, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, selv skal være ejer afmere end 30 ha og selv drive jorden. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for et sær-ligt uddannelseskrav, når alle ansøgerne til fortrinsstilling i forvejen selv driver den ellerde ejendomme, som ønskes suppleret.I forbindelse med, at administrationen af loven centraliseres, vil det være uhensigtsmæs-sigt at bruge lokale aviser til annoncer om fortrinsstilling. Det foreslås derfor, at derfremover alene vil blive annonceret efter ønsker om fortrinsstilling på NaturErhvervsty-relsens hjemmeside. I den forbindelse vil det blive overvejet, om der skal etableres et sy-

Til nr. 28Der er ikke overensstemmelse mellem landbrugslovens krav i § 6, stk. 1, § 10, stk. 1 og §29, stk. 1, om erklæring fra en praktiserende landinspektør, og udstykningslovens § 24,som fastslår, at udstykningskontrollen i tilfælde af matrikulære forandringer som følge afekspropriation eller jordfordelingskendelse varetages af vedkommende myndighed.Sigtet med disse erklæringer fra praktiserende landinspektør har givet været at gøre detmuligt for Kort- og Matrikelstyrelsen at varetage udstykningskontrollen på landbrugslo-vens område blot ved at påse, at der forelå disse erklæringer. Som konsekvens af, at ud-stykningskontrollen i omhandlede tilfælde ikke varetages af Kort- og Matrikelstyrelsen,men af NaturErhvervstyrelsen, og denne myndighed enten selv eller via erklæring på an-den måde (i kraft af metodefriheden) påser landbrugsloves bestemmelser overholdt, ererklæringerne ikke relevante.I praksis medvirker der heller ikke nogen praktiserende landinspektør, inden der afsigeskendelse, og forinden kendelse afsiges, er det myndigheden selv, som har pligt til at vare-tage udstykningskontrollen.Det foreslås derfor, at der i disse situationer ikke skal foreligge en erklæring fra en prakti-serende landinspektør.

Til § 2Til nr. 1(§ 2, stk. 2)Den foreslåede bestemmelse er ny. Ændringen af jordfordelingslovens § 2 er en konse-kvens af forslaget om jordbrugskommissionernes nedlæggelse, idet jordfordelingskom-missionen hidtil har været sammensat af medlemmerne af den samlede jordbrugskom-mission suppleret med en dommer og et vurderingskyndigt medlem.Ændringsforslaget indebærer, at der oprettes én jordfordelingskommission for områdetvest for Lillebælt og én for området øst for Lillebælt.( § 2, stk. 3)Den foreslåede bestemmelse er ny. Forslaget indebærer for det første, at hver jordforde-lingskommission kommer til at bestå af tolv medlemmer: en formand, to viceformænd ogni øvrige medlemmer. Jordfordelingskommissionerne bliver fagligt bredt sammensat tilgennemførelse af jordfordelinger. Formanden for jordfordelingskommissionen skal somhidtil være dommer. For så vidt angår den nærmere sammensætning af jordfordelings-kommissionen henvises til stk. 4 i forslagets § 2, nr. 2.Den foreslås endvidere, at medlemmerne tillige er suppleanter i den anden jordforde-lingskommission. Bestemmelsen har til formål at gøre det muligt at sammensætte en be-slutningsdygtig jordfordelingskommission, såfremt det undtagelsesvis på grund af forfaldikke er muligt at sammensætte en beslutningsdygtig jordfordelingskommission i et områ-de dækket af en jordfordelingskommission umiddelbart op til tidspunktet for arealernesejerskifte i marken. Aflysning af et kendelsesmøde vil i praksis betyde, at samtlige jord-fordelingsoverenskomster er uden gyldighed og ikke bindende for lodsejerne. For at und-gå en sådan situation, foreslås det, at de udpegede formænd, viceformænd og øvrige med-lemmer af jordfordelingskommissionen tillige kan fungere som suppleanter i det andetjordfordelingsområde.

(§ 2, stk. 4)Den foreslåede bestemmelse er ny.Forslaget indebærer, at der udpeges seks dommere, hvoraf de to er formand for jordforde-lingskommissionerne i hver landsdel. De fire øvrige dommere er viceformænd, to side-stillede i hver landsdel. Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udpeger efter ind-stilling fra erhvervs- og vækstministeren seks vurderingskyndige medlemmer, tre sidestil-lede i hver landsdel. Efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer udpeger ministeren seksmedlemmer fra landbrugserhvervet, tre sidestillede i hver landsdel og endelig udpegesefter indstilling fra Kommunernes Landsforening seks medlemmer, der repræsentererkommunerne, tre sidestillede i hver landsdel.I medfør af retsplejelovens § 47 a, stk. 3, foretages udpegningen af en dommer til med-lem af et offentligt nævn af vedkommendes retspræsident. Udpegningen foretages efterindstilling fra Den Danske Dommerforening.Nedsættelse af en jordfordelingskommission i hvert af de to områder, jf. bemærkningernetil § 2, nr. 1, har til formål at gøre jordfordelingskommissionerne operationelle, herunderi henseende til transportafstande. Af hensyn hertil er det hensigtsmæssigt, at de indstille-de medlemmer bopælsmæssigt så vidt muligt dækker hele jordfordelingskommissionensområde. Det er dog først og fremmest de faglige kvalifikationer, der skal lægges til grundved indstilling af medlemmerne. Hensynet til den geografiske dækning af området vilderfor kun være aktuelt i de tilfælde, hvor den indstillingsberettigede organisati-on/myndighed har flere kandidater, der opfylder de faglige kvalifikationer.Forslaget indebærer endvidere, at jordfordelingskommissionen reduceres med den hidti-dige juridiske formand for jordbrugskommissionen, det ene medlem fra landbruget, med-lemmet fra Friluftsrådet samt medlemmet fra Danmarks Naturfredningsforening og tilgengæld suppleres med et nyt medlem, der repræsenterer kommunerne.Forslaget til ændret sammensætning af jordfordelingskommissionerne har baggrund i detforhold, at afsigelse af en jordfordelingskendelse i det væsentligste er af teknisk karakterog har til formål at sikre den juridiske berigtigelse af aftalte ejendomsoverdragelser, somled i gennemførelse af et underliggende projekt, f.eks. et vådområdeprojekt. Friluftsrådetsog Danmarks Naturfredningsforenings interesser varetages i forbindelse med planlægningog etablering af det underliggende projekt. Forslaget om en kommunal repræsentant ijordfordelingskommissionerne er begrundet i det forhold, at kommunerne er myndighed idet åbne land. Forslaget om, at der fortsat skal være et jordbrugskyndigt medlem i jord-

fordelingskommissionerne, er begrundet i ønsket om tilstedeværelse af landbrugsfagligviden i forbindelse med afsigelse af jordfordelingskendelser, som i praksis udelukkendevedrører omlægning af landbrugsejendomme og -arealer.(§ 2, stk. 5)Den foreslåede bestemmelse er ny. Forslaget indebærer, at antallet af medlemmer af jord-fordelingskommissionen reduceres fra syv til fire medlemmer pr. kendelsesmøde i for-hold til den gældende lov, da jordfordelingskommissionerne forslås sammensat af enformand samt tre medlemmer.Formanden for jordfordelingskommissionen i det pågældende område afgør, hvorvidtvedkommende selv vil indtage formandshvervet i en konkret jordfordelingssag, eller omen af viceformændene skal udpeges til at fungere som formand i sagen. Det er herefterden til enhver tid værende formand eller udpegede viceformand, som udvælger jordforde-lingskommissionens øvrige tre medlemmer – primært inden for sit eget jordfordelingsom-råde, og efter behov blandt suppleanterne i det andet jordfordelingsområde.Bestemmelsen tilgodeser behovet for en klar kompetenceplacering i forbindelse medsammensætningen af de enkelte jordfordelingskommissioner.(§ 2, stk. 6)Den foreslåede bestemmelse er ny. Bestemmelsen har til formål at tydeliggøre, hvornårjordfordelingskommissionen er beslutningsdygtig. Konsekvensen af bestemmelsen er, atjordfordelingskommissionen alene er beslutningsdygtig, når formanden eller den funge-rende viceformand, det vurderingskyndige medlem og enten det jordbrugskyndige med-lem eller det kommunale medlem er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandenseller viceformandens stemme udslagsgivende.