FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 325: EU-note: Danmark taber hektarstøttesagen ved EU-Domstolen

SammenfatningRetten har den 3. juli 2012 afsagt dom i den såkaldte ”hektarstøttesag”,som var anlagt af Danmark mod Europa-Kommissionen. Baggrunden forsagsanlægget var, at Kommissionen i 2009 udelukkede knap 750 mio. kr.af EU-landbrugsstøtte udbetalt i Danmark, fra EU-finansiering. Udeluk-kelsen var navnlig begrundet i Danmarks manglende overholdelse af kravtil udtagne arealer (brak).Retten frifinder Kommissionen, idet den dog giver Danmark medhold i, atet nationalt krav om plantedække på udtagne arealer levede op til EU-reglerne.

EU-Domstolens førsteinstans, Retten, har den 3. juli 2012 afsagt dom i densåkaldte ”hektarstøttesag”, som Danmark havde anlagt mod Europa-1Kommissionen . Dommen frifinder Kommissionen i sin helhed.Danmark anlagde sagen, efter at Europa-Kommissionen den 19. marts 2009traf beslutning om, at Danmark ikke skulle have refunderet et beløb på knap750 mio. kr., i EU-landbrugsstøtte (den såkaldte hektarstøtte), som er udbetalttil danske landmænd i årene 2002-2004.Danmark udbetaler omkring syv milliarder kr. i landbrugsstøtte om året fraEU’s landbrugsfond.Kommissionens beslutning mod DanmarkI september og december 2004 gennemførte Kommissionen to revisionsbe-søg i Danmark. På den baggrund vurderede Kommissionen, at de danskemyndigheder, som havde ansvaret for at administrere EU-støtten til danskelandmænd, ikke i tilstrækkelig grad havde sikret overholdelsen af EU-reglernefor udbetaling af landbrugsstøtten under ”hektarstøtteordningen”, som er for-gængeren for den gældende ”enkeltbetalingsordning”.Kommissionen fandt, at Danmark havde overtrådt EU-reglerne for udtagnearealer og for teleopmåling.I forhold tilreglerne for udtagne arealer(dvs. brakjord og anden jord, dertages ud af landbrugsproduktion) vurderede Kommissionen bl.a.:-at Danmark ikke havde overholdt kravene til mindstestørrelse af marker-at der blev givet støtte til jord, der ikke kunne dyrkes (og derfor ikke varstøtteberettiget)-at arealerne i visse tilfælde blev anvendt til ikke-tilladte formål (opbeva-ring af halmballer og byggeaffald)-at de ikke blev vedligeholdt forsvarligt (manglende pleje/slåning).Desuden fandt Kommissionen, at Danmark ikke havde et system til bekæm-pelse af såkaldt ”præmiejagt” (dvs. at man kunstig skaber de nødvendigebetingelser for at kunne modtage støtte).Det var dog karakteren af de braklagte arealer i form af den utilstrækkeligepleje/vedligeholdelse af de braklagte arealer, som udgjorde hovedhjørneste-nen i Kommissionens kritik.

I forhold til reglerne for teleopmåling(dvs. den satellitopmåling af marker-ne, som grundlag for kontrollen), vurderede Kommissionen, at myndigheder-nes teleopmålinger, ikke var tilstrækkeligt præcise, og at myndighederne ikkei tilstrækkelig grad havde fulgt op med andre kontrolforanstaltninger.På den baggrund fastslog Kommissionen, at de konstaterede uoverensstem-melser burde udløse korrektioner på efter omstændighederne 2 %, 5 % og 10% af landbrugsstøtten til Danmark.I alt betød detkorrektioner for kr. 749.712.281,64,som dermed blev udeluk-ket fra EU-finansiering. Langt størstedelen af korrektionen (741.130.547,59kr.) vedrørte kravene til de udtagne arealer, mens de 8.581.734,05 kr. vedrør-te kravene til teleopmåling.På den baggrund besluttede Danmark i juni 2009 at anlægge en annulations-2sag mod Kommissionen ved EU-Domstolen (Retten) for at få annulleretKommissionens beslutning af 19. marts 2009.Den danske regering gjorde bl.a. gældende, at Kommissionens beslutningmod Danmark var baseret på en fejlfortolkning af EU-reglerne, navnlig af reg-lerne om vedligeholdelse af de udtagne arealer og om telemåling.

I forhold til Kommissionens underkendelse på grund af de danske myndighe-ders utilstrækkelige telekontrol gjorde Danmark bl.a. gældende, at EU-reglerne dels indeholdt en måletolerance, dels ikke opstillede præcise krav tilnøjagtigheden af telemålingerne.Hertil fastslår Retten, atden opmålingstolerance, som EU-4kontrolforordningen tillader, udelukkende er til fordel for ansøgerne,når de skal opmåle størrelsen af deres marker til brug for deres støtteansøg-

ning. Tolerancen kan således ikke benyttes af de nationale myndigheder, nårde skal gennemføre telemålingen og den efterfølgende kontrol på stedet.Retten afviste også den danske regerings argument om, at EU-reglerne ikkepå daværende tidspunkt indeholdt nogen regel om nøjagtigheden af telemå-lingen. I den forbindelse bemærker Retten, at ”det påhviler medlemsstaterneat træffe de foranstaltninger, som efter deres vurdering kan sikre en effektivkontrol, og følgelig foranstaltninger med henblik på telemåling, der sikrer nøj-5agtighed” .-Overtrædelse af EU-reglerne om udtagne arealer (brak)

Kommissionens største underkendelse vedrørte dog tilsidesættelsen af EU-reglerne om de udtagne arealer.Det særlige ved disse regler er, at de blev indført ved EU-landbrugsreformen i1992 for at holde produktionen af markafgrøder under kontrol i en tid medoverproduktion af landbrugsvarer. Derfor skulle reglerne sikre, at de udtagnearealer reelt blev taget ud af landbrugsproduktionen (og heller ikke blev brugttil andre landbrugsaktiviteter), at det var ”rigtig landbrugsjord”, og at arealerneblev holdt i god agronomisk stand, dvs. at de blev plejet på en sådan måde, atde hurtigt kunne tages ind i produktionen igen. Samtidig var det et krav, at deblev holdt i en god miljømæssig stand, hvilket bl.a. skulle sikres ved, at denationale myndigheder skulle opstille passende miljøkrav.Under sagen, var der bl.a. uenighed mellem Kommissionen og Danmark om1) muligheden for et dansk krav om plantedække på de udtagne arealersammenholdt med EU-kravet om pleje af arealet for at sikre gode agronomi-ske forhold, og 2) betydningen af, at der på visse udtagne arealer var fundethalmballer og byggeaffald.1) Det danske plantedækkekrav og kravet om sikring af gode agronomi-ske forholdEt af Kommissionens væsentligste argumenter var, at de udtagne arealer bl.a.på grund af det danske krav om plantedække var blevet tilgroet med ukrudtog skov, og at visse arealer ifølge Kommissionen ikke var plejet og dermedikke kunne gøres klar til dyrkning ved hjælp af almindelige jordbrugsmaskiner.I den forbindelse mente Kommissionen, at EU-reglerne kun undtagelsesvistillod plantedække på de udtagne arealer.

Hertil anførte Danmark bl.a., at det danske plantedækkekrav var indført afmiljømæssige årsager., og at det var i god tråd med EU’s nitratdirektiv. I denforbindelse henviste regeringen til, at Danmark er udpeget som særligt nitrat-følsomt område.Retten gav Danmark medhold i, at det danske krav om plantedække somudgangspunkt var i overensstemmelse med EU-reglerne, og at det var et6egnet middel til at bekæmpe nitratforureningen af grundvandet . Ikke destomindre fandt Retten, at selv om et plantedække på de udtagne arealer bidra-ger til miljøbeskyttelsen,fritager det ikke medlemsstaterne fra at kontrolle-7re, om plantedækket bliver plejet.2) Fund af halmballer, byggeaffald på de udtagne arealerEt andet af Kommissionens argumenter for underkendelsen var, at der pånogle af de udtagne arealer, der var blevet kontrolleret, var fundet halmballerog byggeaffald.Den danske regering gjorde under sagen gældende, at disse fund var konsta-teret efter udtagningsperiodens udløb den 31. august, og at det derfor ikkekunne bevises, om halmballerne eller byggeaffaldet havde været til stede iudtagningsperioden.Retten fastslog i den forbindelse., at det var myndighedernes ansvar, at deudtagne arealer blev kontrolleret inden udtagningsperiodens udløb. I denforbindelse havde myndighederne under sagen erkendt, at man i de tilfælde,hvor kontrollen var sent ude, i visse tilfælde måtte lade tvivlen komme land-manden til gode. Retten fandt på den baggrund, at Kommissionen i forbindel-se med dens undersøgelser på stedet, hvor den konstaterede, at der var op-bevaret halmballer eller henkastet affald på visse af de kontrollerede parcel-ler, kunne nære en rimelig og begrundet tvivl om kvaliteten af den danske8kontrol.Samlet set nåede Retten i forhold til de udtagne arealer frem til, ”at Kommis-sionen i fornødent omfang har ført bevis for en begrundet og rimelig tvivl medhensyn til de to uregelmæssigheder” (halmballerne og byggeaffaldet)Endelig fastslog Retten, at det udelukkende påhviler Kommissionen, medhenblik på at godtgøre en tilsidesættelse af reglerne I EU’s landbrugspolitik,

at fremlægge bevis for, at den har en begrundet og rimelig tvivl medhensyn til, om kontrol foretaget af de nationale myndigheder er tilstræk-9kelig,eller om de tal, som sidstnævnte har meddelt, er rigtige .Hvem skal betale?Som udgangspunkt vil den danske stat skulle hæfte for det beløb, der er ud-betalt uberettiget. Der vil normalt ikke være mulighed for at kræve pengenetilbage fra støttemodtagerne, navnlig ikke for så vidt som de alene har fulgt dedanske myndigheders krav til tilplantning og pleje af de udtagne arealer.