Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 20.- 21. oktober 2011

1. Reform af den fælles landbrugspolitik

Kommissionen præsenterede kort forslagene til reform af den fælles landbrugspolitik. Ved 2 bord-runder tilkendegav medlemsstaterne deres første reaktioner til forslagene. Den første drøftelse afKommissionens forslag viste helt overordnet, at der var stor bekymring blandt størstedelen af med-lemsstaterne, hvad angår forslagene om direkte støtte og landdistriktspolitikken, særligt forslagetom direkte støtte indeholdt store knaster, hvorimod Kommissionens forslag til ændring af den fæl-les markedsordning og finansieringsforordningen blev bedre modtaget.Mange medlemsstater udtrykte principiel støtte til en omfordeling af den direkte støtte mellem med-lemsstaterne, men særligt Estland, Letland og Litauen var skuffede over det foreslåede niveau. Bel-gien, Nederlandene, Italien, Tyskland, Irland og Danmark fremhævede blandt andet, at man måttebegrænse omfordelingen eller se på den samlede fordeling af EU’s budget, herunder særligt landdi-striktspolitikken. Spanien, Irland og Italien var stærke modstandere af en intern udjævning af dendirekte støtte og fik støtte fra flere medlemsstater. Der var udbredt skepsis over for forslaget omgrønning af den direkte støtte, som mange medlemsstater fandt alene øgede de administrative byr-der. Danmark og flere andre medlemsstater udtrykte ønske om en reel grønning af landbrugspolitik-ken. Der var meget blandede holdninger til definitionen af aktive landmænd, hvor flere medlemssta-ter ønskede subsidiaritetsprincippet anvendt. Dette gjorde sig også gældende for forslaget om særligstøtte til små landbrug, mens der var stor opbakning til en særlig ordning for yngre landbrugere.Der var blandede reaktioner til forslaget om den fælles strategiske ramme indeholdende alle struk-turfondene, idet man påpegede den øgede bureaukratisering. Forslaget om muligheden for ind-komstforsikringsordninger i landdistriktspolitikken blev støttet af en del medlemsstater, men samti-dig afvist af andre. Hvad angik forslagene om den fælles markedsordning og finansieringsforord-ningen blev spørgsmålet om sukkerkvotesystemets forventede udfasning i 2015 kritiseret fra en delmedlemsstaters side, herunder Tyskland og Frankrig, som anbefalede en forlængelse af kvoterne til2020. Der var dog stor enighed blandt medlemsstaterne om, at Kommissionens forslag ikke levedeop til målsætningen om forenkling. Kommissionen oplyste, at man som konsekvens af de første re-aktioner vil fremsende et brev til medlemsstaterne, hvori man ville udspecificere de forenklingstil-tag, som reformforslagene indeholdt. Formandskabet oplyste, at der er planlagt en egentlig politiskdrøftelse af forslaget om direkte støtte på rådsmødet i november og om landdistriktsforslaget pårådsmødet i december 2011.

2. Fødevarehjælp til socialt udsatte i EU

Kommissionen anmodede om opbakning i Rådet til det reviderede forslag om fødevarehjælp til so-cialt udsatte i EU, hvor der endvidere allerede var afsat midler på budgetforslaget for 2012. Det pol-ske formandskab kunne efter en udveksling af synspunkter konstatere, at der fortsat var et bloke-rende mindretal imod forslaget bestående af Storbritannien, Danmark, Tyskland, Sverige, Neder-landene og Tjekkiet. Formandskabet overvejer den videre proces for forslaget.

3. Møde i den Internationale Vinorganisation (OIV)

Formandskabet konstaterede, at der fortsat ikke var opbakning til at fastlægge en fælles EU hold-ning forud for mødet i den Internationale Vinorganisation (OIV).

4. Fiskerimulighederne for Østersøen i 2011

Der blev med kvalificeret flertal opnået politisk enighed om forslaget. I henhold til den flerårigeplan for torsk i Østersøen blev TAC’en for torsk forøget med 15 % i den østlige del og med 13 % iden vestlige del. For de øvrige kvoter var der i overensstemmelse med den biologiske rådgivning ta-le om en forøgelse af kvoten for sild i den vestlige Østersø på 32 %, mens kvoten for sild i den cen-trale Østersø blev reduceret med 27 %. Kvoten for brisling blev nedskrevet med 22 % og laksekvo-ten med 51 %. Rødspættekvoten blev reduceret med 5 %.Idet fiskeridødeligheden for begge torskebestande er faldet til niveauer, der ligger under målenefastsat i den flerårige forvaltningsplan for torsk, videreføres 2011-niveauet for antal havdage påmaksimalt 163 havdage i vestlig Østersø og 160 havdage i østlig Østersø. I 2012 og den resterendeperiode af 2011 kan medlemsstater imidlertid omfordele havdage til op til 10 % af de fartøjer, der eromfattet af regulering af fiskeriindsats i Østersøen. Muligheden kan i Danmark anvendes til at af-hjælpe problemer for især mindre (garn)fartøjer, der på grund af indsatsreguleringen ikke har til-strækkelige dage til at opfiske deres tildelte kvote. Rådet vedtog derudover en erklæring om, aturapporteret fiskeri efter laks skal håndteres med henblik på, at det bringes til ophør; herunder sær-ligt at berørte medlemsstater sikrer, at landingskontrol med laks og havørred omfatter mindst 20 %af alle landinger. Endelig vedtog Rådet, at bifangster af sild i brislingefiskeriet kan afskrives påkvoten for brisling med en begrænsning på 8 % af brislingekvoten. Medlemsstaterne har samtidig iløbet af 2012 mulighed for at indsende estimater af bifangstprocenterne til videnskabelig vurderingmed henblik på en validering og eventuel justering af procentsatserne. For Danmarks vedkommen-de er dette relevant for så vidt angår sild og torsk.

5. EU/Norge fiskeriforhandlingerne 2011

Der var en udveksling af synspunkter forud for den første forhandlingsrunde med Norge den 14.-18.november 2011 i Bruxelles.

Eventuelt

Kommissionen redegjorde for status for medlemsstaternes implementering af reglerne om berigedebure, der træder i kraft den 1. januar 2012. Flere medlemsstater ser ikke ud til at kunne leve op til de2