Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del Bilag 290
Offentligt
1. juni 20124.1.12
Ansvar for dyrs egnethed til transport – sådan ser Dyrenes Beskyttelse på detAt transportere et dyr, der ikke anses for at være egnet til den givne transport, kan have store velfærdsmæs-sige konsekvenser for dyret. Derfor er det vigtigt, at kun dyr, der er egnet til det, bliver transporteret.Dyrenes Beskyttelse vil til enhver tid arbejde for, at så få dyr som overhovedet muligt, bliver transporteret,hvis ikke de er egnede til det.Ifølge gældende lovgivning1, skal transportvirksomheder sørge for, at enhver sending dyr følges af en ledsa-ger2. Definitionen på en ledsager er en person, der direkte er ansvarlig for dyrenes velfærd, og som skal ledsa-ge dyrene under en forsendelse. Chaufføren er i langt de fleste tilfælde ledsageren, når dyr bliver transporte-ret.Det vil sige, at det er chaufføren, der har ansvaret for, om dyr, der bliver transporteret, er egnede til den givnetransport.Der er et arbejdstager/arbejdsgiver-forhold mellem transportvirksomhed og chauffør, hvor transportvirksom-heden har pligt til at instruere chaufføren, og på den anden side skal chaufføren følge arbejdsgiverens instruk-ser.Der er mange aspekter, der indgår i vurderingen af, om et dyr er transportegnet:•Dyrets fysiologiske og patologiske tilstand, herunder:oAlmenbefindendeoNuværende sygdomme og skaderoTidligere sygdomme og skaderoAlderoOm og hvilken produktion dyret har indgået iTransportens beskaffenhed:oVarighedoEventuelle omlæsningeroTransport måde (bil, skib, fly …)oKomfort (lastetæthed, strøelse, ventilation, temperatur, bevægelser)oSammenblanding med andre dyr
•
Dyrets ejer har de bedste forudsætninger for at vurdere transportegnetheden ud fra de øverste punkter,hvorimod chaufføren har det bedste kendskab til de nederste punkter.
Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundneaktiviteter2Eneste undtagelse er transport af dyr i containere under givne forudsætninger (læs i transportforordningen)
1
Der er flere årsager til, at det er vanskeligt for chaufføren at vurdere dyrets transportegnethed:•••••Fysiske omstændigheder som plads, belysning og antallet af dyr under pålæsningenEventuelle skader og patologiske skavankers placering på dyreneEventuel delvis afheling af skaderManglende kendskab til dyrets historieManglende kendskab til sygdomme og patologiske processer hos dyr
Det skal nævnes, at det ikke kan afvises, at chauffører til tider kan være udsat for et pres ved vurderingen afet dyrs transportegnethed. Dette pres kan komme fra dyrets ejer eller fra transportvirksomhedens side. Atpresse en chauffør til at medtage et dyr, er helt uacceptabelt.Hvis det skal sikres bedst muligt, at det kun er transportegnede dyr, der bliver transporteret, vil en deling afansvaret for dyrs transportegnethed mellem ejer og chauffør være optimal. Det kan f.eks. ske ved, at ejerenhar ansvaret for, at kun transportegne dyr bliver udleveret til transport – f.eks. ved at stille et krav om, at derudelukkende må være transportegnede dyr i et udleveringsrum. Eneste undtagelse er dyr, som ejeren er i tvivlom, og som derfor er placeret for sig selv og behørigt mærket. Chaufføren har dog stadig ansvaret for, at kundyr, der er transportegnede kommer med på transporten. Hermed er ansvaret delt.Der kan være ganske få tilfælde, hvor chaufføren ikke kan drages til ansvar. Det er i de tilfælde, hvor denmanglende transportegnethed skyldes forhold, der slet ikke kan ses men kun erkendes ved at kende til dyretshistorie. Som eksempel kan nævnes afhelede bækkenbrud hos køer, kronisk løbedrejning hos køer, ikke-synlige drægtigheder (i den sidste 1/10 af drægtigheden) og kroniske ledbetændelser og gigttilstande. Her erdet udelukkende ejerens ansvar.Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om tilfælde, der kun kan være ejerens ansvar. Det måkomme an på en faglig vurdering foretaget af uvildige fagpersoner eller evt. domstolene.I visse tilfælde, hvor ejer eller chauffør er i tvivl om et dyr er egnet til en transport, kan det være formålstjen-ligt at lade en dyrlæge vurdere dyret og underskrive en erklæring vedr. dyrets transportegnethed. For at dyr-lægen kan vurdere korrekt, er det nødvendigt, at dyrlægen kender til transportens beskaffenhed. I tilfælde af,at der foreligger en erklæring fra en dyrlæge, vil ansvaret være delt mellem dyrlæge, chauffør og ejer.I tilfælde af transport af dyr, der viser sig ikke at være egnede til transporten, hvor der foreligger en dyrlæge-erklæring, vil fordeling af ansvaret bero på en vurdering af en uvildig fagperson eller domstolene. Det skal dogunderstreges, at hvis dyrlægen har fået de fornødne oplysninger (transportens varighed, transportform, dy-rets historik mm.) som baggrund for vurderingen af transportegnethed, har dyrlægen hovedparten af ansva-ret for vurderingen af dyrets transportegnethed som følge af dyrlægens faglige kendskab til vurdering af dyrstilstand.For at mindske antallet af transporter med dyr, der ikke er egnede til at blive transporteret, kan transport-branchen og landbruget sammen med fordel udarbejde et etisk kodeks for transport af dyr. Denne etiske ko-deks kan bl.a. indeholde bestemmelser om, at det kun er transportegnede dyr, der placeres i udleveringsrumog kræve optimale forhold for chauffører (plads, lys, få dyr af gangen), når de skal vurdere dyr forud for entransport.2
