FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 289: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2012

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udviklingaf landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL)- Orienterende debatKOM (2011) 627Side 4Reformpakke om den fælles landbrugspolitik- Fremskridtsrapport(i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse afregler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitikKOM (2011) 625Side 20(ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles mar-kedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordnin-gen)ogForslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtteog restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for land-brugsprodukterKOM (2011) 626 og KOM (2011) 629Side 37(iii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvik-ling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udviklingaf Landdistrikterne (ELFUL)KOM (2011) 627Side 48

(iv) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering,forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitikKOM (2011) 628Side 48(v) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring afRådets forordning nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelsen af direktebetalinger til landbrugere for 2013KOM (2011) 630Side 58(vi) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring afRådets forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår enkeltbetalingsord-ningen og støtte til vinavlereKOM (2011) 631Side 613.Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det eu-ropæiske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredyg-tighed- RådskonklusionerKOM (2012) 79Side 64Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Euro-pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Den Europæiske Unions strategifor dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015),ogBeretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om virknin-gen af Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport- RådskonklusionerKOM (2012) 6 og KOM (2011) 700Side 68Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske Unionsholdning for så vidt angår visse resolutioner, som skal til afstemning indenfor rammerne af Den Internationale Vinorganisation (OIV)- VedtagelseKOM (2012) 192Side 75

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-strikterne (ELFUL)KOM (2011) 627Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udvikling aflanddistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet styring afstøtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus på målsætningerneom fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa2020-strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde (strukturfondene,landdistriktsfonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nyt netværk for detEuropæiske Innovations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt elementunder søjle I, som medfører behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem deto søjler samt bedre målretning af betalingerne til områder med naturbetingede begrænsninger, ogsåkaldet LFA (Less Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekterfor nye produkter og processer, til små landbrugsbedrifter, til etablering af korte forsyningskæder, tilunge landbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at ydestøtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring ilandbruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstaterfor perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-medfinansieringssats på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som kan øges for visseprojekter. Som et led i arbejdet med den samlede reformpakke indgår dette forslag i formandskabetsfremskridtsrapport sammen med de seks andre reformforslag.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfondfor Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18.oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. – 19.juni 2012 med hen-blik på orienterende debat.

Forslaget indgår endvidere sammen med de seks øvrige forslag i reformpakken i formandskabetsfremskridtsrapport, som er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. – 19. juni2012.NærhedsprincippetForslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdForslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010 omreformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidigefælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.Rammer for den fremtidige landdistriktspolitikForslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af landdi-strikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken iforhold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværendeaksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dogfastholdes et krav om, at minimum 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden er enbottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundsstyret lokaludvikling ogsamarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat1) landbrugets konkurrenceevne,2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterne.Der opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivite-terne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtig-hed,3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget ogskovbruget,5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemmissionsø-konomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter-ne.Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpeklimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obligatoriske i alle

programmer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dette kan begrundes somled i den nationale strategi for opfyldelse af målene.Samordning mellem EU's fondeDer stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond for Regio-naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skal således ses isammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebestemmelser for defem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleret af nationale partner-skabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles målsætninger for de nationaleindsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fæl-les regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finan-sielle instrumenter, teknisk bistand og LEADER-indsatsen, som gennemføres via lokale aktionsgrup-per. De fælles regler skal føre til mere synergi og større gennemslagskraft fondene imellem.Innovation og samarbejdeInnovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samarbejdeom innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrører innova-tion (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulighed for højeretilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulig-hed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter og processer i landbruget ud-bygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombination med støtte under andre EUfonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelleaktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til sam-arbejde mellem små og mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattetaf Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og IIDer indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstater-ne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte under søjle I tilanvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil kræve natio-nal medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investorersegenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler for krydsoverensstemmelse ognye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerneunder søjle II, hvor der i betalinger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) ogindsatser til implementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over densåkaldte baseline. Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I,kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatori-ske krav i Natura 2000 påvirkes ikke af de foreslåede krav til grønning.Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med sammetype støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) vil med for-slaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal kunne fast-6

lægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerede retsak-ter.Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug videre-føres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden og en be-tydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældning på terræ-net,2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for at beva-re eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller forat beskytte kysten.Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger forlandbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske kriterier define-ret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller landbrugsøkonomiskeparametre.Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomhederForslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter og småog mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til opstartaf virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogrammer, for eksem-pel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsyningskæder. Under-programmerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundede tilfælde inde-bære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug ibjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investeringsudgifter. Den højere støttesats kanogså tildeles unge landmænd og bjergområderne uden et egentligt underprogram. Underprogrammerkan omfatte andre områder end de i forordningen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikkemedføre mulighed for forhøjede støttesatser.Nye foranstaltningerDer er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skov-brug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til producentorganisa-tioner under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring i landbruget (ind-komststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen.Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge afsygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensa-tionsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endvidere indføres en særlig artikelfor økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimaven-ligt landbrug.Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemu-lighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne for miljø- og7

klimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år, hvis de pågælden-de forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstil-tag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. hus-dyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investeringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dy-revelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.Udgåede foranstaltningerDen nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyttelse,folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder.Endvidereophører mulighedenfor betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiver landbrugsjorden. Ligele-des bortfalder muligheden for at støtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og føde-vareprodukter, herunder økologi. Endelig bemærkes det, at der i ordningen for støtte til etablering afskov på landbrugsjord ikke længere kan ydes kompensation til lodsejeren for tabt landbrugsindkomst,og at staten kan ikke længere være støttemodtager.Forenkling af forvaltningenForslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen, at denye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser forinnovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget for-brug af administrative ressourcer.Finansielle bestemmelserDer lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver enkeltmedlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % afbudgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil være muligt for med-lemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstaltningerpå maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere har miljøforan-staltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagelser hertil, herun-der at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende formidling af viden og in-formation, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udviklingaf nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansieringfor projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler over-ført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter. Der er lagt op til, at medfinansieringssatser forhandlessom led i forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer.StøttesatserDe maksimalt tilladte støttesatser ændres ikke meget i forhold til den nuværende landdistriktsforord-ning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres af støttemodtager. Den norma-le, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklede regioner som Danmark. Dog kan den mak-simale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes med 20 %, såfremt disse vedrører ungelandbrugeres etablering, hvis der er tale om kollektive investeringer og integrerede projekter, hvis der8

er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede begrænsninger (LFA), eller hvis der ertale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab.Formandskabets ændringsforslagFormandskabet har udfærdiget reviderede tekstforslag, der indeholder forslag til ændringer på stør-stedelen af Kommissionens oprindelige tekst. Tekstforslag har gennemgående sigtet på at skabe stør-re forenkling og fleksibilitet i forordningens anvendelse. Teksten er generelt blevet støttet af de øvri-ge medlemsstater.Af de vigtigste ændringer kan nævnes:- Konkurrenceevnen for fødevareproduktion og skovbrug er tilføjet som mål for støtte til udvik-ling af landdistrikterne- Dyrevelfærd og fødevareproduktion tilføjet som EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne- Kravene til tematiske delprogrammer er blevet væsentligt forenklet, ligesom bæredygtigt land-brug er tilføjet som mulig indsats- Kravene til indholdet (og reglerne for godkendelse og ændring) af programmerne for udviklingaf landbruget er gjort mere fleksible og forenklede- Kravene til forhåndsevalueringer (ex-ante konditionaliteter) og sammenhængen til forhåndsbe-tingelser i bilag til forslaget til forordning om fælles rammebetingelser for støtte under struktur-,fiskeri- og landdistriktsfondene er væsentligt forenklede, således at kun betingelser med direkterelevans for forordningens mål og prioriteter indgår.Hertil kommer en række ændringer til forordningens støttebestemmelser, der ligeledes primært sigterpå administrativ forenkling og fleksibilitet, samt at der gives bedre mulighed for at støtte tiltag rettetmod natur, miljø og klima, herunder mulighed for engangskompensation ved visse permanente mil-jøprojekter. Ydermere er der fremsat en række ændringer med henblik på at forbedre støttemulighe-derne for blandt andet vidensoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, investeringer, bedrifts-og erhvervsudvikling, udvikling og fornyelse af landdistrikterne samt netværksaktiviteter.Formandskabets fremskridtsrapportFormandskabet vil præsentere en samlet fremskridtsrapport om alle syv forslag til reform af land-brugspolitikken. I forhold til forslaget om landdistrikter forventes, at formandskabet redegør for enrække forslag til tekniske justeringer af forordningsteksten, som sikrer mere fleksibilitet for med-lemsstaterne samt forenkling af bestemmelserne og hermed af implementeringen af landdistriktspro-grammerne samt forbedrede muligheder for at målrette støtte under landdistriktsprogrammet til prio-riterede udfordringer.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Der-udover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget forBeskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samtUdvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

KonsekvenserForslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes athave både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samtkonsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissionenlægger op til, at der i alt anvendes 89,9 mia. € svarende til 674 mia. kr. (i faste 2011-priser) på land-distriktspolitikken over perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Danmark fortsat betaler2 % af EU’s udgifter, vil Danmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,8 mia. €svarende til ca. 13,5 mia. kr. over perioden 2014-2020.Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansiering afdet danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danske budget-andel er kendt.De øgede statsfinansielle konsekvenser opstår primært i form af øget krav om national medfinansie-ring i forbindelse med tiltag inden for miljø, natur og klimatiltag.Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kom-missionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I ogsøjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning ogevaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at den øko-nomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balan-cen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhæ-vet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationeltfor den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endviderebør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råde-retten af hensyn til miljø og natur.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling, somman finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhvervet i at nåmålsætninger på natur- og miljøområdet.EngangskompensationLandbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangskompensa-tion ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både ved frivillige mil-jø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse med implementeringaf Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan gives engangskompensati-on, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder og miljøindsatser.10

IncitamentsbetalingDer er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at med-regne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet tildens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgøre 20 % ved in-dividuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår at det blivermuligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da dereksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relate-ret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle udgifter,han har.NaturplejeDer er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis detskal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem betingel-serne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet til natur ogbiodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de samme muligheder for atyde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitet for medlemsstaterne,som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindstfastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det af-gørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fralanddistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.Tilskud til eget arbejdeLandbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en drifts-form. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde (for ek-sempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslinjer for, hvordanlanddistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen går mellem miljø- og kli-mavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fortsat være landbrug). I for-slaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstalt-ninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på allerelevante arealer.Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringerLandbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring af sam-fundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige fødevareproduk-tion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter fra samfundet. Bio-gasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning og affald samt afgrøder,herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmil-jøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdi-striktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der enrække forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion afbiogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterneVed fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 % afELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspejler11

langt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktioner med fort-sat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljø og dyrevel-færd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion – det alene er istærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer store mu-ligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikken spiller envigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdistriktsforordningskal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrunder,hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nå målsæt-ninger relateret til erhvervet.Fælles strategisk ramme for EU’s fondeLandbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordineret,men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, at den fælles stra-tegiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre det mere enkelt bådefor forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fonde-nes succes, at denne hensigt aktualiseres.Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at der skalvære fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorientering,landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævnt faciliteringaf generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, at det er en prioritetat styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og effektive. Fortsat udviklingogså af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurren-cedygtig i forhold til tredjelande.Markedsføring og informationsaktiviteterDet er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og informati-onsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføring i forbindel-se med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområder. Landbrug &Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings- og informationsaktivite-ter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye forordning. Muligheden er ikkemindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidragetil en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.Artikel 18 InvesteringsstøtteLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduktet ik-ke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skal begrænses tilmindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklingen og derfor ikkebør udelukkes fra at modtage støtte.12

Artikel 22 Tematiske underprogrammerLandbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave tematiskeunderprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstaten identificereret område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave et særligt programmed mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå mål-sætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområderUnder den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsindkomst.Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at detogså i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd for tabt landbrugsind-komst i forbindelse med skovrejsning.Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrugForslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfælde aflængere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser.Kompensation kan udgøre udgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsom-kostninger, der maksimalt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødeva-rer mener, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom detskal være muligt at tegne længerevarende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor til-bagebetalingskrav føres tilbage til den oprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgørende, attilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være direkte relate-ret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøreover 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktions-omkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlems-staterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov forforanstaltninger af varig karakter.Artikel 30 Økologisk jordbrugIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne efterudløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser for eventuelletilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nye tilsagnsperioder ogikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt at opnå selvstændige 1-årigetilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, at det bør det være muligt forlandmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efter den første periode frem for 1-årigeforlængelser.Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalingerArtiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt indkomst.Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales engangserstatnin-ger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bi-lag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.13

Artikel 34 DyrevelfærdIfølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det børvære muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange tilfælde vilvære længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af aftaler.Artikel 37 RisikostyringLandbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et velfunge-rende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumenter, der sik-rer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug & Fødevarerlægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjer ikke ske på be-kostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og gensidige fondelægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordninger og ensartet imple-menteringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et væsentligtskridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering af EU’s landbrugs-politik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør – såfremt sådanneordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder ”dobbeltkompensation” sted. Af-slutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt medreglerne i WTO.Art. 68 Støtteberettigede udgifterLandbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (art. 68, stk. 3).Dog kan der ifølge art. 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebe-stemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers bidrag i form afnaturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 % tilskud tilansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse med natur- og miljøprojekter.Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan tilsagnshavers eget arbejde ikkedækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter, skal arbejdet udføres af en entrepre-nør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væsentligt dyrere og mere administrativt tungtend at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finansie-ringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på natur- ogmiljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektivemåde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andre mere traditionellelandbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100 % tilskud til tilsagnsha-vers eget arbejde.Investeringer til dyrevelfærdLandbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til investeringertil forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter. Manfinder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investeringstilskud, da forbed-ringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form af nye staldsystemer eller nyt14

inventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter, også i konkurrencen med 3. lande,hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørge højkvalitetsprodukter, herunder produk-ter, der garanterer høj dyrevelfærd.Dækning af administrative udgifterLandbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudt plads. Idet nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud til de admini-strative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har ophæng i Rådfo-rordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdsprojekter yderligere bør detsikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes tilskud til de administrative om-kostninger.Samordning af fondeLandbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører en for-ringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af midler i denationale programmer.Sammenhæng mellem søjle I og søjle IILandbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtteindebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går udover gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer understreger i den forbindelse,at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til randzoner og miljø- og klimavenligtlandbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I.Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis erstattes afbetaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skal stilles anderle-des end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til at betale landbruget forat producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistens forudsætter, at de finansie-res.Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismerRig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterneReduceret kvælstoftildelingRent drikkevand og sunde og rene fødevarerGod dyrevelfærdKlimaforbedringerInnovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikterne

des at de for eksempel kan starte med en 50 % fordeling på søjlerne allerede i år 2014. Medfinansie-ring giver et nationalt engagement og overvejelser angående indholdet i de programmer, der vedtagesnationalt, men kravet om national medfinansiering må ikke overstige 25 %. Der er tale om overførselaf 100 % midler, og kravet om, at disse skal medfinansieres med et tilsvarende beløb, hvis de overfø-res til søjle II kan udgøre en væsentlig barriere for at få den nødvendige overførsel af midler fra søjleI til søjle II, og dermed udgøre en barriere for at understøtte aktiviteter til gavn for miljø, økologi,klima m.m..Økologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktionburde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistriktspoli-tik. Endvidere mener man, at det skal gøres obligatorisk for alle medlemslande at have et økologiskprogram under landdistriktsprogrammet, dog skal det være fleksibelt hvilke redskaber f.eks. omlæg-ningsstøtte, markedsfremme, m.v., der tages i brug. Et økologisk program bør mindst udgøre 10 % afde enkelte landes programmer. Herudover bør EU krav til national medfinansiering til økologi redu-ceres til 20 %.Økologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillæg oven istøtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kun kan dækkeomkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfor nødvendigvis give etvist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klima eller økologi. Et incitamentpå 15-20 % anbefales.Økologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgivning ogvidenoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, produktudvikling iøkologien samt reel dyrevelfærd. Rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstil-ling i landbruget. Derfor bør omlægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinan-siering under landdistriktsprogrammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen frem-sendte Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening etforslag, der redegør for, hvorledes en kombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlægning tiløkologisk drift har potentiale til at få omlagt mange tusinde hektar med stor effekt på de særlige be-hov i områderne, natur, biodiversitet og drikkevand og klima samtidigt med, at det styrker økologiensmarkedsmæssige potentiale. Økologisk Landsforening finder det endvidere meget væsentligt, at EU'slandbrugspolitik fokuserer direkte på dyrevelfærd og ikke kun på forebyggelse af husdyrsygdomme.Økologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videreførespå det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang midler til in-formation om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendt til oplys-nings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ordning til øko-logifremme”, er af meget stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fødevarer, ogdermed for en markedsdrevet økologisk produktion. Det er en alvorlig begrænsning, hvis der i denfremtidige ordning alene fokuseres på den korte produktionskæde som markedsfremme af lokaleprodukter.

Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes i flerårige aftaler. Mangedyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor i bedre overensstemmelse medindsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.Økologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skal priori-teres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet via korridorerskabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthed til dyrkningssy-stemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Det kan være arealer somvildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag er med til at skabe attraktivelanddistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder i landbruget, idet disse naturele-menter kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilvejebringe en rekreativ værdi i land-brugslandskabet.Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, gørdet muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang til støtte. Heltkonkret mener Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et pointsystem, hvorhvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgt en sammensætning aftiltag, der opfylder en fastsat score. Det gør det muligt at sammensætte en pakke til hvert bedrift, derafspejler behov og muligheder på den pågældende bedrift, og det medfører at tiltag, der hver for sig,uanset at de er vigtige, alligevel er for små til at indgå i en selvstændig tilskudsordning, også kanfremmes via EU's landbrugspolitik. Det kan være tiltag, der skal opfylde kravet om økologiske fo-kusområder i søjle I og supplerende tiltag, der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighed forat stille krav om offentlig adgang som forudsætning for at få tilskud.Økologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne. Detskal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbejdet en kli-maplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav til dyrkningsprak-sis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordens kvalitet.Økologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for at kunnefå et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder derudover enmulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem, som er beskrevetovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødeva-rer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningen eventuelt kunne etable-res under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nu har præsenteret, mener Øko-logisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind under søjle II.Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for at fore-tage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de værdier, somøkologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.Økologisk Landsforening bemærker supplerende, at man er glade for at se, at formandskabet læggerop til, at dyrevelfærd skrives ind som EU prioritet for udvikling af landdistrikterne.17

Økologisk Landsforening er i øvrigt generelt enig med regeringen i, at det skal være frivilligt at drivesit landbrug økologisk. Foreningen mener dog ikke, at det skal udelukke, at det skal være obligatoriskfor medlemsstaterne at udbyde tilskudsordninger til økologi, så længe det er op til medlemsstaten atafgøre, hvorledes støtten udbydes. Det skal således være op til medlemsstaten at afgøre, om støttenudbydes til tilskud til eksempelvis omlægning og opretholdelse af økologisk drift, information ogmarkedsfremme eller investeringstilskud. Konkret er det foreslået, at medlemsstaterne skal afsætte 10% af deres programmer under søjle II til at støtte aktiviteter, der fremmer økologisk produktion. End-videre har Økologisk Landsforening foreslået, at EU skal medfinansiere 80 % af tilskuddet til økolo-gi.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforan-dringer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikkeforegriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage tilen omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet. Endvidere vil re-geringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte landdi-striktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør stilles krav om nationalmedfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at landdi-striktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdistriktsprogram-met skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vandrammedirektivet,Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøområdet. Regeringen vilendvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd ogøkologi.Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes arbejdefor øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for at der ikkesamlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan til landbrugssektoren.Desuden vil regeringen arbejde for, at landdistriktsstøttens tætte kobling til Traktatens bilag I ændres,så det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidler til at støtte landbrugssektorens grøn-ne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtet som landbrugsproduktion, særligtvedvarende energi.Med dette udgangspunkt kan regeringen tage formandskabets fremskridtrapport til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerDen første drøftelse af Kommissionens forslag på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. okto-ber 2011 viste helt overordnet, at der var stor bekymring blandt størstedelen af medlemsstaterne,hvad angår forslagene om direkte støtte og landdistriktspolitikken.18

Særligt forslaget om direkte støtte indeholdt store knaster, hvorimod Kommissionens forslag til æn-dring af den fælles markedsordning og finansieringsforordningen blev bedre modtaget. Der var blan-dede reaktioner til forslaget om den fælles strategiske ramme indeholdende alle strukturfondene, idetman påpegede den øgede bureaukratisering.Forslaget om muligheden for indkomstforsikringsordninger i landdistriktspolitikken blev støttet af endel medlemsstater, men samtidig afvist af andre. Generelt var der ønske om, at landdistriktspolitikkenskulle anvendes til at støtte miljø og klimatiltag i landbruget, men visse medlemsstater pointerede og-så behovet for at kunne anvende midlerne under søjle II til at fremme vækst.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 lagde Kommissær Ciolos i forhold tilde nye udfordringer vægt på, at landdistriktspolitikken skulle øge landbrugets konkurrenceevne på enbæredygtig måde, herunder hensynet til biodiversitet og klimaforandringer. Mange medlemsstater ef-terspurgte fordelingsnøglen for landdistriktsmidlerne i den næste flerårige finansielle ramme 2014-2020.Der var generel bekymring over udsigten til øgede administrative byrder som følge af samordningenaf landdistriktspolitikken med de øvrige strukturfonde under den fælles strategiske ramme. Mangemedlemsstater ønskede at hæve EU-medfinansieringssatsen og fandt det bekymrende, at Kommissio-nen foreslår at fastsætte den til 50 %.Mange medlemsstater var imod oprettelsen af en performance-reserve og fandt, at den skulle fjernes iforhold til landdistriktsfonden. Flere medlemsstater kritiserede skarpt Kommissionens forslag om atafgrænse ugunstigt stillede områder ved hjælp af Kommissionens foreslåede biofysiske kriterier, li-gesom en række medlemsstater ønskede risikostyringsinstrumenterne udvidet.Flere medlemsstater fandt, at landdistriktspolitikken var et vigtigt instrument til at imødegå miljøud-fordringer og klimaudfordringer, og at dette skulle udbygges yderligere. Desuden var flere medlems-stater optaget af bedre at kunne understøtte innovation, bæredygtighed og konkurrencedygtighed vialanddistriktspolitikken. Hvad angår samspillet mellem klima- og miljøtiltag i søjle I og søjle II har etflertal af medlemsstaterne udtrykt bekymring over en række elementer i Kommissionens forslag.Et flertal af medlemsstaterne mener således, at grønning-elementerne i søjle I ikke bør være en del afbaseline. Nogle medlemsstater ønsker, at landmænd, der deltager i specifikke MVJ-ordninger, auto-matisk opfylder grønning-kravene i søjle I. Endelig ønsker nogle medlemsstater, at det bliver muligtat opfylde grønning-kravene ved at overføre midler fra søjle I til søjle II. De overførte midler skalvære øremærket til målrettede miljøforanstaltninger. Andre medlemsstater har afvist en sådan løs-ning.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. maj 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. december 2011.19

(i) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af reglerfor direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerneaf den fælles landbrugspolitikKOM (2011) 625Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Denvæsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter (”grønning”), hvor udbetaling afen del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget in-debærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som støttetil områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede ungelandbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig indeholderforslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning afden direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemssta-ter/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling(søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til akti-ve landbrugere. Formandskabet har senest fremsat en række ændringer til Kommissionens forslag.Som et led i arbejdet med den samlede reformpakke indgår dette forslag i formandskabets frem-skridtsrapport sammen med de seks andre reformforslag.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i endansk sprogudgave den 20. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.20

Forslaget indgår sammen med de seks øvrige forslag i reformpakken i formandskabets fremskridts-rapport, som er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. -19. juni 2012.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgikdet, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tagerhensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-staterne.Finansielle forholdReformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandlingom EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af denfælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle(søjle II).Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte ide enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-te. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og fremudgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regionen /medlems-staten senest i 2019.Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke deprivate investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-res midler fra søjle II til I.

Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kanmodtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør optil ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.Aktive landbrugereKommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærerifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af desamlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i enstand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalingerDet foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretagesfradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem150.000 – 200.000 €40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem200.000 – 250.000 €70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem250.000 – 300.000 €100 % reduktion af støtteudbetalinger over300.000 €.Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (grønning)Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visseklima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling afdenne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dækkemere end 70 % af arealet.Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk ogbræmmer mv.Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktionDet foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige be-grænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede underlanddistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stilledeområder eller LFA-områder (Less Favored Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale loft22

til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkeltelandbruger.Støtteordning for unge landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge før-stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.Koblede støtteordningerDet foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % ellermere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvorsærlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.Støtteordning for mindre landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindrelandbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fåettildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Denårlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denneordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønnedyrkningsmetoder.Støtteordning for bomuldDen eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Dennestøtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.Formandskabets ændringsforslagFormandskabet har udfærdiget ændringsforslag om følgende elementer i forslaget: Medlemsstatermed en regional eller regional hybrid støttemodel kan vælge, om de vil fortsætte med de eksisterendebetalingsrettigheder eller, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling af disse i 2014. Irelation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriterium samt grænsenpå 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kan anvendes til landbrugsproduktion.Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udelukke ansøgere på baggrund af en negativ-liste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.Vedrørende de unge landbrugere ændres teksten, således at den supplerende støtte kan udgøre op til25 % af gennemsnittet af betalingsrettighedernes værdi i en region eller medlemsstat i stedet for gen-nemsnittet af værdien af den pågældende landbrugers betalingsrettigheder. Ligesom der gives mulig-hed for at yde den supplerende støtte til et større areal, som er enten op til 35 hektar eller det dobbelte23

af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse. I relation til definition af permanente græsarealer ændresdenne, så flere arealer kan falde ind under definitionen.Formandskabet har udarbejdet en kompromistekst, som giver medlemsstaterne mulighed for at an-vende uudnyttede midler under grundbetalingsordningen og grønning til at øge værdien af de ansøgtebetalingsrettigheder. Medlemsstaterne gives ligeledes fleksibilitet til at bestemme anvendelsen af dennationale reserve.I forhold til grønning har formandskabet fremlagt en tekst, hvorved flere landbrugere automatisk villeve op til grønning, således at det foruden økologer omfatter landbrug med en meget høj andel afgræs. Endvidere kan bedrifter anses for at leve op til et eller flere af grønningskravene, hvis arealernelever op til krav under miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger under søjle II, som går videre endgrønningskravene. Alternativt kan bedriften være omfattet af en miljøcertificeringsordning, hvor kra-vene går videre end grønningskravene.For så vidt angår afgrødediversificering og miljøfokusområder fastsættes en arealtærskel på 10 hek-tar. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den botaniske klassifikation, hvortil også medta-ges vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere gøres bestemmelsen mere fleksibel, således at foreksempel afgrøder som udgør mindre end 5 % også kan indgå. For så vidt angår permanente græsare-aler vil disse skulle opretholdes på nationalt/regionalt niveau og ikke på markniveau. Det drøftes fort-sat hvilke typer områder, der skal kunne indgå som miljømæssige fokusområder.Endelig har formandskabet som led i tilpasning til Lissabontraktatens bestemmelser foreslået, atKommissionen tildeles beføjelser til at kunne vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år i ste-det for som i det oprindelige forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammenmed den flerårige finansielle ramme.Formandskabets fremskridtsrapportFormandskabet vil præsentere en samlet fremskridtsrapport om alle syv forslag til reform af land-brugspolitikken. I forhold til forslaget om direkte betalinger forventes det, at formandskabet i frem-skridtsrapporten vil inkludere en beskrivelse af de ændringer, der er foretaget i kommissionens op-rindelige forslag, og som er blevet mødt med bred opbakning.Dertil kommer en række elementer, som fortsat drøftes. Det gælder for eksempel i forhold til forsla-get om en delvis udjævning af den direkte støtte mellem medlemsstaterne. Her forventes det at frem-gå, at der blandt medlemsstaterne er bred støtte til en vis udjævning. Imidlertid finder nogle med-lemsstater udjævningen for beskeden, mens andre mener, at den går for vidt. Sidstnævnte gruppe me-ner, at omfordeling af søjle I bør ses i sammenhæng med fordeling af søjle II. I relation til den interneudjævning af støtten blandt landmænd indenfor medlemsstaterne, forventes det at fremgå, at vissemedlemsstater stiller sig skeptisk, og at der er behov for mere fleksibilitet med henblik på at begræn-se tab og gevinster for de enkelte landmænd. Endelig ønskes en udfasning af særlige betalingsrettig-heder.Vedrørende forslagene om en støtteordning til yngre landbrugere og mindre landbrugere forventesfremskridtsrapporten at påpege, at størstedelen af medlemsstaterne ønsker, at ordningerne bliver fri-24

villige. Endvidere forventes anført, at medlemsstaterne støtter Kommissionens forslag om henholds-vis en frivillig ordning for betalinger for arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsprodukti-onen og en frivillig ordning for koblet støtte.Vedrørende forslaget om capping forventes det anført, at drøftelsen heraf er en del af forhandlingerneom den flerårige finansielle ramme, og at mange medlemsstater har anmodet om en mere enkel til-gang end Kommissionens forslag. Fleksibilitet mellem søjlerne er også en del af forhandlingerne omden flerårige finansielle ramme. En række medlemsstater ønsker mulighed for årligt at overføre mid-ler, og at anvendelsen kan ske uden national medfinansiering.I relation til grønning ventes anført, at princippet om grønning og anvendelse af 30 % af den direktestøtte hertil er en del af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme. Formandskabet forven-tes at notere, at der blandt alle medlemsstater er et ønske om en mere fleksibel og omkostningseffek-tiv tilgang til grønning, end Kommissionen foreslår.I forhold til den nye grundbetalingsordning, hvor det er et krav, at der skal anvendes betalingsrettig-heder i alle medlemsstater, forventes det anført, at de nye medlemsstater ønsker, at kunne forsættemed deres nuværende støttemodel.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Der-udover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget forBeskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samtUdvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.KonsekvenserForslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspo-litik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvensersamt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelsesniveauet.Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 269 mia. € i faste 2011-priser(svarende til ca. 2.015 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværende pe-riode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidragemed ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark vil i samme periode modtage5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i direkte landbrugsstøtte.Direkte støtte (mio. €)EUFaste 2011-priserLøbende priserDanmark201320142015201620172018201920202014-20202520132014201520162017201820192020 2014-202040.851 40.355 39.737 39.137 38.524 37.724 36.969 36.230268.67442.460 42.876 43.081 43.297 43.488 43.454 43.454 43.454303.104

Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014, mensRumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Mellem 2013 og 2014 sker der en reduk-tion på ca. 1,4 % i alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise udligning afden direkte støtte mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden 2014-2017 omfor-deles ca. 748 mio. € mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde en reduktion af den sam-lede konvolut for den direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio. € (310 mio. kr.) i løbende pri-ser. Dertil kommer den generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) iløbende priser.Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af deinddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II. Kommis-sionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I tilsøjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre igennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Dan-mark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende om-fang, det vil sige ca. 689 mio. kr.Forslaget forventes at indebære en betydelig administrativ omkostning, som ikke kan kvantificeres pånuværende tidspunkt. De øgede administrative omkostninger, herunder også til IT-udvikling, følgeraf forslaget til regler for grønning, definition af aktive landbrugere, opgørelse af capping, etableringaf nye betalingsrettigheder og etablering af støtteordning for mindre landbrug m.v.Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følgeaf kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre enomfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværendetidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter herudestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-26

dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad angår grønningbygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Dethar ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne om-fordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 726mio. kr, mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderli-gere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt at afgrødedi-versificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne af driv-husgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en opretholdelse af denuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan tællemed i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger under land-distriktsprogrammet og de kommende 50.000 ha. randzoner) kan tælle med, vil det omfatte ca.171.000 ha med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvælstof i rodzonen. Hvis de nu-værende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 ha og resultere i en kvælstofeffekt påca. 3.000 – 5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede størrelse på det omfattede areal vil ligeledeshave betydning for den samlede reduktion i klimagasudledningen. Det estimeres, at en omlægning fraproduktionsjord til udtagning vil have en reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO2– ækv/ha.DCA vurderer, at en implementering af de miljømæssige fokusområder i målrettede regioner frem forspredning ud i hele landet vil medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn til klima ogkvælstof, da udtagningen ellers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) i forbindelse med møde den 5. oktober 2011.Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalingermellemmedlemsstater skaltages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i depågældende medlemsstater. Hvad angårinternudjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteterpå disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for forsat at have enkoblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport afkalve.DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangentil råvarer bør sikres.27

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtiglandbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på deneksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarligfor den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker erblevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt modlandbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det genereltpositivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.Udjævning mellem medlemsstaterLandbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvorbidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge afKommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling perhektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-bel i forbindelse med en udjævning, og der også bør tages andre objektive faktorer i betragtning. Detbør som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater,dels størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat – og dermed ikke mindst denanimalske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet beta-ling per hektar i hele EU ikke mening.Intern udjævningKommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vilhive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivel-seskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen – og dermedikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne – bør det derfor være op til medlemsstaterneselv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføreen udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skal28

det sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidragemed 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en internomfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.Aktive landbrugereLandbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, atder ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vilkun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til god land-brugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravet sand-synligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager en støttelige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug vil blive afskåret fra at modtage støtte, ogforslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt tilstørre brug.StøtteloftLandbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, somhar potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.Fleksibilitet mellem søjlerneLandbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammettil at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, mendet skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2. Den øgede bevilling under søjle 2 børfindes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret underlanddistriktsprogrammet.Tildeling af betalingsrettighederKommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model en-keltbetalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer for-udser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling afbetalingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpesyderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsrettig-hederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalingsret-tigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt påalle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt be-talingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindeligebetalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftigløsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage oggenuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen erimplementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt ide nuværende betalingsrettigheder.29

Grøn komponentLandbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor manknytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men erkritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en listemed forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justereindholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges – eller giver et øget incitament tilat levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde somhverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-ninger:AfgrødevariationLandbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder iDanmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på denbaggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren børgræs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænsepå 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget – afhængigt af definitionen af en afgrøde – årligt kostedansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så pegerLandbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte ellersælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedregrænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 ha.MiljøfokusområderIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 mzoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducerestørrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssige30

effekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at denadministrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort – og dermed ri-siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-værelse i en kontrolsituation.Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensationvia det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skaldisse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation ”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, atforslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.Permanent græsI regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler erdefineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsater tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-lignende areal.Unge landmændLandbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-oppræmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den andenside vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug& Fødevarer derfor op om forslaget.Koblet støtteGrundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, menLandbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive såberørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dogvigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-ceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale koblet støtte be-grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.Små landbrugDet er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrugat søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.31

Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages forbåde krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det ogsåvil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-ring og strukturudvikling.Betalinger til ugunstigt stillede områderLandbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA) – og herunder en række af de danske småøer. Maner dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle 1-støtten at kunne give supplerende top-oppræmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-hindring en sådan udvidelse.GartnerierI relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan dervære en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation ogmiljøfokusarealer.Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gives mu-lighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt, hvis uforbrug-te midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler, hvor pengene ikkekan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke kan justeres årligt, har re-sulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det er særdeles uheldigt, da pro-grammet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til gavn for natur og miljø.Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der anvendesunder art. 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil regelsættet fort-sat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et tilstrækkeligt aftræk.Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til art. 68 udover de uforbrugte midler,som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at en opkrævning af yderligeremidler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en konkurrenceforvridende situation sam-menlignet med de øvrige EU-lande, der ikke – eller kun i meget begrænset omfang – må forventes atgøre brug af en sådan mulighed.Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-denshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte højere produktions-niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville væretilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af denlokale produktion i udviklingslandene.32

Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af detnationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I detomfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforeningstøtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres tilbrug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til grøn-ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkeltejordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, atdet ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideretsædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vilhave nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealerpåpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekstgives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold tilmiljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt formedlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage udaf omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold tilden nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller påanden måde drives intensivt.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang tilråvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø ogklima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større delaf EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en merepræcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, atforsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kanblive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assement af, hvordan den grønne komponent vilpåvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvad dengrønne komponent skal indeholde.Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvil-kår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad den vej, er detØkologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra søjle Itil søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 % EU-finansierede, hvis de anvendes i søjle II.Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider søjle II ved at hjemtage en størreandel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's medfinansieringsprocent til natur, mil-jø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så vidt angår grønningskomponenterne, så er det33

foreningens opfattelse, at forslaget ovenfor vedrørende maksimal modulation medfører et mindre be-hov for at ændre de nuværende tre grønningskomponenter til en tilvalgsmenu.Foreningen hæfter sig ved, at formandskabet lægger op til et forslag, hvor flere landbrugere automa-tisk vil leve op til grønningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres merefleksibel. Økologisk Landsforening forventer, at disse forslag vedrørende grønningskravene skal ses isammenhæng med et forslag om at overføre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhænger det sandsynligt, at formandskabets forslag vedrørende grønningskravene udhuler hensigten med atindføre grønningskrav. Foreningen understreger samtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, nårde anvendes i søjle I, fortsat skal være 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle II.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af dendirekte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen afmidler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan tillandbrugssektoren.Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at medlems-staterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten. Regerin-gen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken,og at en række af forslagene derfor gøres frivillige/fleksible for medlemsstaterne at implementere.Dette gælder støtteordninger vedrørende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørendeaktive landbrugere, samt hvorvidt der skal udstedes nye betalingsrettigheder.Med dette udgangspunkt kan regeringen tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at Kommissionens forslag er et godt grundlag for devidere forhandlinger om reform af den direkte støtte. Blandt størstedelen af medlemsstaterne er derbekymring over, at forslaget indeholder nye elementer, der skaber behov for yderligere administrati-on. Flere medlemsstater har således udtrykt ønske om yderligere forenklinger af forslaget i tråd med34

de principper, som Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede den 20. marts 2012. Visse medlemsstater øn-sker endvidere, at Rådet inden vedtagelsen af reformen evaluerer forenklingsaspektet i reformen.Mange medlemsstater udtrykker principiel støtte til en omfordeling af den direkte støtte mellem med-lemsstaterne. Visse medlemsstater er imidlertid utilfredse med det foreslåede niveau, mens andre erkritiske overfor den foreslåede progressive finansiering af omfordelingen. Sidstnævnte finder, at om-fordelingen må begrænses, eller at omfordelingen af den direkte støtte må ses i sammenhæng medeksempelvis fordelingen af midlerne til landdistriktspolitikken.En række medlemsstater er modstandere af de dele af forslaget, der omhandler intern udjævning afden afkoblede direkte støtte. Konsekvensen vil være en omfordeling af støtten mellem landmændene.Flere medlemsstater ønsker subsidiaritet i dette spørgsmål.Der er overordnet opbakning til, at der skal ske en grønning af den direkte støtte. Dog er der fra fleremedlemsstater udtrykt skepsis over for de konkrete elementer, som er foreslået af Kommissionen.Visse medlemsstater finder, at der skal være større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse instrumen-terne til regionale forhold. Andre mener, at der er behov for mere målrettede miljøtiltag. Endelig fin-der et mindre antal medlemsstater, at grønning med fordel kan ske gennem landdistriktspolitikken isøjle II.Med hensyn til forslaget til definition af aktive landmænd finder flertallet af medlemsstaterne dettemeget administrativt tungt og hilser en ændring af denne velkommen. Forslagene om en særligordning for unge landbrugere og en særlig ordning for mindre landbrugere nyder generelt opbakning,men langt de fleste ønsker, at der skal være tale om frivillige ordninger. I forhold til ordningen forunge landbrugere finder visse medlemsstater ikke, at der er behov for sådanne ordninger under såveldirekte støtte som under landdistriktspolitikken. I forhold til ordningen for mindre landbrugere finderen del medlemsstater ikke, at der er tale om forenkling, da et nyt system skal etableres.Mange medlemsstater udtrykker bekymring for de administrative konsekvenser af forslaget om støt-telofter (capping). Hvad angår selve princippet om capping, er medlemsstaterne delte.Hovedparten af medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om mulighedenfor koblet støtte, mens visse medlemsstater finder, at dette er et skridt tilbage i relation til øget mar-kedsorientering.Medlemsstaterne støtter generelt en frivillig ordning for landbrugere i områder med naturlige be-grænsninger. Visse medlemsstater ønsker mulighed for at kunne overflytte midlerne til brug underlanddistriktsprogrammet (uden national medfinansiering) i stedet for under direkte betalinger.Ved drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012 præsenterede Kommissi-onen en række tilpasninger, med hvilke man forsøgte at tage højde for nogle af de bekymringer,medlemsstaterne tidligere havde givet udtryk for omkring grønning. Her åbnede man blandt andetfor, at bedrifter omfattet af MVJ-ordninger (miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) eller nationa-le miljøcertificeringsordninger skulle være ”green by definition”, hvilket blev støttet af en langrække medlemsstater. Mange medlemsstater takkede for Kommissionens præsentation af tilpas-35

ningerne, som var et skridt i den rigtige retning, men fandt samtidig, at man stadig var langt framålet. En ensartet tilgang var ikke hensigtsmæssig, og et flertal ønskede en menu over grønnings-foranstaltninger, som medlemsstaterne kunne vælge fra. Enkelte foretrak, at grønningen skullegennemføres via enten krydsoverensstemmelseskravene eller søjle II. Der var generel modstandmod, at sanktioner i den grønne betaling skulle påvirke basisbetalingen, ligesom et flertal ikkeønskede at inkludere grønning i baseline for søjle II. Angående Kommissionens foreslåede foran-staltninger var medlemsstaterne tilfredse med den udvidede definition af permanent græs, lige-som man ønskede at håndtere dette på regionalt eller nationalt niveau. Der var bred opbakning tilat øge tærsklen for afgrødediversificering, ligesom en række medlemsstater foreslog at mindskeantallet af afgrøder til 2 samt fritage bedrifter med meget permanent græs. Medlemsstaterne øn-skede generelt at håndtere de miljømæssige fokusområder på nationalt eller regionalt niveau, li-gesom en lang række medlemsstater fandt, at de 7 % af arealerne, der skulle afsættes hertil, varfor meget. Flere medlemsstater ønskede ligeledes at inkludere MVJ-områder i de miljømæssigefokusområder. Kommissionen gjorde afslutningsvist opmærksom på, at de foreslåede ændringeraf forslaget var betinget af, at grønning blev en del af søjle I og kom til at dække hele EU’s land-brugsareal.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrugog fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 26. – 27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november2011.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(ii) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)ogForslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte ogrestitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for land-brugsprodukterKOM (2011) 626 og KOM (2011) 629Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. januar 2012.Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markeds-ordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fastsæt-telse af visse støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning. Kommissio-nens forslag vedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuværende ordninger,om end med mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privat oplagring ogklassificering er reglerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimo september2015. Medlemsstaterne forpligtes til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelleorganisationer i alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordningen forskolefrugt forsætter uændret, dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørende krise-foranstaltninger videreføres nogenlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer.Endvidere kan krisestyring i visse tilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve. For vissestøttesatser og restitutioner vil fastsættelsen af disse fremover ske ifølge proceduren i artikel 43, stk.3 i TEUF, hvorfor forslag til forordning herom er fremsat. Som et led i arbejdet med den samlede re-formpakke indgår disse forslag i formandskabets fremskridtsrapport sammen med de fem andre re-formforslag.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 626 og KOM (2011) 629 af 12. oktober 2011 fremlagt forslagtil forordning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)samt forslag til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelsemed den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er modtaget i en dansk sprogud-gave den 18. oktober 2011.Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages afRådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat med hjem-mel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslagene indgår sammen med de fem øvrige forslag i reformpakken i formandskabets fremskridts-rapport, som er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. – 19. juni 2012.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdDer er tale om to separate forslag, der begge relaterer sig til den fælles markedsordning. For det før-ste er der tale om en egentlig reform af fusionsmarkedsordningen i sin helhed. Derudover er der etforslag, der relaterer til, hvilke procedurer, der fremover skal bruges ved fastsættelse af støttesatser,restitutioner og lignende.Reform af fusionsmarkedsordningenForslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog medvisse tilpasninger for nogle af ordningerne.InterventionReglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort setuændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil såledesfremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-mælkspulver.Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Derkan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævntemængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,oksekød og ris ved licitation.Støtte til privat oplagringSom noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte tilprivat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privatoplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-ter.Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning afstøtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt ipriser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.SkolefrugtForslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra denuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (9038

% i fjernområderne).SkolemælkReglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.Støtte i olivenolie- og spiseolivensektorenStøtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssigeuændrede. Det er nu præciseret, støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring afproduktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.Støtte til mælkesektorenDer kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.BiavlDer ydes fortsat støtte til biavlsprogrammer med 50 % EU-finansiering. De støtteberettigede tiltagfremgår ikke længere af forordningen, men skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsak-ter.Klassificering og kvoterSukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-ledes ophøre pr. 1. april 2015.Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerederetsakter.HandelsnormerForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne forhandelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål atindføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dagdækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidereomfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund ogsædvanlig handelskvalitet.

MælkepakkenForslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til mælkepakken KOM(2010) 728, herunder bestemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren,hvilket omfatter muligheden for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger somkontrakten blandt andet skal indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visselofter at forhandle kontrakt (og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationerEn væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til atanerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-rer, herunder bestemmelse om at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i sammeøkonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-vent produkt.Import og eksportReglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikkelængere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen omfastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutionerog særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltningerDe gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslåsimidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens derfor de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vil sige500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårige finan-sielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplagring,eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finansierin-gen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold til ud-kast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelseaf forslag fra Kommissionen.

Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dogkun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.Fastsættelse af visse støttesatser og restitutionerKommissionen foreslår, at en række foranstaltninger skal behandles efter lovgivningsproceduren i ar-tikel 43, stk. 3 i TEUF, hvormed forslaget vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget omfat-ter fastsættelse af støtte til uddeling af mejeriprodukter til børn (skolemælksordningen), fastsættelseaf eksportrestitutioner samt fastsættelse af særlige eksportrestitutioner for korn og ris. Dette forslagvedrører således den konkrete fastsættelse af støttesatser, mens hjemlen til at yde disse former forstøtter er fastlagt i den fælles markedsordning.Formandskabets ændringsforslagFor så vidt angår fusionsmarkedsordningen har formandskabet udfærdiget reviderede tekstforslag,der indeholder forslag til ændringer på dele af Kommissionens oprindelige tekst. Dermed er tekstenblandt andet blevet tilpasset til beslutningsprocedurerne for gennemførelsesbestemmelser i Lissabon-traktaten på baggrund af tidligere forhandlinger herom. De reviderede tekstforslag har opnået bredopbakning fra medlemsstaterne, og der kan nævnes følgende ændringer:Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt desektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser er genindsat i forslaget.Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren er indsat i forslagetDer er gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følgeaf risici for folke-, dyre- og plantesundheden” er blevet udvidet til at gælde få yderligere sektorer(blandt andet hestekød).

Derudover har formandskabet fremsat ændringsforslag om, at det skal være frivilligt for medlemssta-terne at anerkende producentorganisationer (PO), sammenslutning af producentorganisationer (SPO),erhvervsorganisationer (EO) og interprofessionelle organisationer (IPO), dog fastholdes den obligato-riske anerkendelse i de sektorer, hvor der allerede i dag er obligatorisk anerkendelse (f.eks. i frugt- oggrøntsektoren). Dette spørgsmål deler medlemsstaterne, idet et betydeligt mindretal er imod formand-skabets ændringsforslag, mens et flertal støtter ændringen, hvormed der er frivillig anerkendelse afovennævnte organisationer med undtagelse af de sektorer, hvor der allerede i dag gælder obligatoriskanerkendelse.Formandskabets fremskridtsrapportFormandskabet vil præsentere en samlet fremskridtsrapport om alle syv forslag til reform af land-brugspolitikken. Det forventes, at formandskabet i fremskridtsrapporten vil påpege, at medlemssta-terne generelt støtter op om formandskabets ændringer til forslaget om fusionsmarkedsordningen.Det forventes dog også påpeget, at en del medlemsstater har yderligere ønsker til forslaget, herunderindførelse af mulighed for at opdatere referencepriserne, bibeholdelse af muligheden for offentlig in-tervention af hård hvede og sorghum samt fortsat obligatorisk privat oplagring af smør. En gruppemedlemsstater foretrækker desuden, at alderskriteriet for voksent kvæg bliver højere end de foreslåe-de 8 måneder - for eksempel 12 måneder. Det forventes ligeledes nævnt, at en del medlemsstater øn-sker at forlænge systemet med vinplantningsrettigheder og sukkerkvoter ud over 2015, imens andre41

medlemsstater støtter Kommissionens forslag om at udfase disse i 2015. Endvidere forventes det, atformandskabet nævner, at der er bred opbakning til, at de ekstraordinære foranstaltninger udvides tilalle sektorer.Det forventes, at formandskabet understreger, at et flertal af medlemsstaterne er imod den obligatori-ske anerkendelse af de forskellige typer producentorganisationer. Det forventes dog også nævnt, at etbetydeligt mindretal af medlemsstaterne støtter op om den obligatoriske anerkendelse. Endelig for-ventes det nævnt, at forslaget om fastsættelse af støtte og restitutioner vil blive drøftet senere.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslagene er blevet henvist til behandling iEuropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg.Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalgetfor Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhedsamt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.KonsekvenserI EU’s budget er der afsat ca. 2,4 mia. € (ca. 18 mia. kr.) om året i perioden 2014-2020 (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Dette udgør dog etfald fra 2013, hvor der er afsat ca. 3,2 mia. € (ca. 24 mia. kr.) inden for budgetkategori 2. Danmarkfinansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, atDanmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 48 mio. € (ca. 360 mio. kr.) til EU’smarkedsordning for landbrugsprodukter under budgetkategori 2.Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve udenfor landbrugsbudgettet. Endvidere udvides Den Europæi-ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endeligvil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i hav- og fiskerifonden underbudgetkategori 2.En anden væsentlig del af forslaget er, at det bliver lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kri-ser i visse sektorer. Et andet vigtigt element er, at det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at aner-kende producentorganisationer, sammenslutninger af disse samt interprofessionelle organisationer.Indførsel af en sådan forpligtelse kan medføre øgede administrative konsekvenser, blandt andet pågrund af anerkendelsesprocedurer.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-42

kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-ordninger i landdistriktsforordningen.Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men detblev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordningersker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andetfælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-forvridning mellem medlemsstaterne.Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving ibåde råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducereden stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:Privat oplagringLandbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring afsmør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skalvære genstand for en årligt politisk drøftelse.InterventionLandbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret tilat tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærktbegrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør sesnærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danskegødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af densamlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for salg til intervention.43

Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirketaf en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).ProducentorganisationerLandbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-mærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendelse af producent-organisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er størstedelen af landbrugs-sektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, atder ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstrukturen. Landbrug & Fødevarer sergerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer ikke er gældende for andelsselska-ber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centrale bestemmelser fra mælkepakken om-kring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames ind i regler for producentorganisationer.Interprofessionelle organisationer (IPO)Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet setimod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer.Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i allelandbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkurrence-forvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellemprimær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrerenceforvridende overforudenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvor IPO’erne har deresvirke.Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får mulighedfor at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab tilmarkedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt forIPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre ogtilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,44

herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er megetuklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhe-dernes interne virke og det indre marked respekteres.Ekstraordinære markedsforanstaltningerLandbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet tilalle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.Etablering af en krisefondKommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, atetablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.Ophævelse af kvotesystemet for mælkLandbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %under EU’s samlede mælkekvote.Støtte til produktion af kasein og foderLandbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støttetil skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes ikalvefoder.SkolefrugtLandbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overforKommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.Definition af voksent kvægLandbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, derer 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændrestil værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danskeproduktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, atklassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen ogprisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”voksent kvæg”.45

Ophævelse af kvotesystemet for sukkerLandbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netop gennemgåeten omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene foropkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser påområdet vil medføre og ønsker mere klarhed herom.EksportrestitutionerAfslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af englobal handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledesudfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-lingssituation.Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel justering iden nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og udarbejdelseaf driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produk-ter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for frugtavlere i Danmark.Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som via deres driftsprogram kanyde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til etablering af økologiske frugttræ-er fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økologiske frugtavlere, uanset at de økologi-ske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, el-ler at medlemmerne af PO´en vedtager, at PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunneyde etableringstilskud til økologiske producenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gen-nemførelsesbestemmelser hertil ikke skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter.Det er et problem, idet vi i Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da detpå andre måder er en fordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I detbeskrevne tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end deproducenter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er megethøjere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik.Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikkerhedsnet under mar-kedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funktion eller den frie46

konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herunder midler, der måtteafsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (i den flerårige fi-nansielle ramme), reduceres væsentligt.Med dette udgangspunkt kan regeringen tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen fremlagde reformforslaget for medlemsstaterne på rådsmøde (landbrug og fiskeri)den 20.- 21. oktober 2011. Forslaget fik en blandet modtagelse, idet en række medlemsstater lagdevægt på, at markedsinstrumenter kun anvendes som et reelt sikkerhedsnet, imens en række medlems-stater så positivt på, at Kommissionen med forslaget om den fælles markedsordning foreslår instru-menter, som kan bidrage til at forbedre producentens position i fødevareforsyningskæden, for eksem-pel producentorganisationer.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012 var der en drøftelse på baggrund af formand-skabets spørgsmål om ekstraordinære kriseforanstaltninger og fødevareforsyningskæden. Der var ge-nerelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønskede flere tiltag, herun-der blandt andet højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse af anvendel-sesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater understregede, atkrisetiltag burde nøje afgrænses, ligesom der var skepsis over for den særlige krisereserve uden forlandbrugsbudgettet samt eksportrestitutioner. De vinproducerende lande hilste beslutningen om ned-sættelse af en high level gruppe for vin velkommen med henvisning til behovet for en forlængelse afforbuddet mod nyplantninger. Mange medlemsstater ønskede endvidere sukkerkvoteregimet forlæn-get, mens enkelte medlemsstater tilsvarende ønskede mælkekvoteregimet opretholdt. Der var delteholdninger til spørgsmålet om fødevareforsyningskæden, herunder producentorganisationer og in-terprofessionelle organisationer. En række medlemsstater hilste Kommissionens forslag velkommen,og visse medlemsstater så gerne en udvidelse af mælkepakkens bestemmelser til andre sektorer. An-dre medlemsstater, herunder Danmark, var imod obligatorisk anerkendelse af producentorganisatio-ner.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 11.januar 2012.Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 har væretforelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(iv) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-ning og overvågning af den fælles landbrugspolitikKOM (2011) 628Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3.maj 2012. Ændrin-ger er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning ogovervågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der vil medføre en udvi-delse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om fi-nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for de to land-brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommerogså regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere enrække stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for Kommissi-onen til via delegerede retsakter at gennemføre ændringer i regelsættet. Formandskabet har senestfremsat en række ændringer til Kommissionens forslag. Som et led i arbejdet med den samlede re-formpakke indgår dette forslag i formandskabets fremskridtsrapport sammen med de seks andre re-formforslag.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget indgår sammen med de seks øvrige forslag i reformpakken i formandskabets fremskridts-rapport, som er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. -19. juni 2012.

NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer ogsanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudoverforeslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.BedriftsrådgivningsordningRegelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningenom direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde deregler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatteregler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivningunder landdistriktspolitikken.Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerneEn nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerederetsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organerfor så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuellefornyede godkendelse.Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU vedfor sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for enretssag.Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås med49

hensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene forEU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-striktspolitikken.Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne tilEU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag læggerop til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-ning.Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Detbetyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerneunder landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december – 30. juni det følgende år.Kommissionen forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på dendirekte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.Kontrolsystem og sanktionerForslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre allefysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation aflandmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.KrydsoverensstemmelseI forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen afstøtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningenfor små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.

Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet bliver også omfattet af krydsoverensstemmelse1. Kom-missionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efter at allemedlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overfor land-brugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementering skalske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddirektivet.De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).2I forhold til de nuværende krav vedrø-rende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt kravom beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt forfølgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemteforvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græsopretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til atfastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvisgræsandelen er faldende.Formandskabets ændringsforslagI formandskabets ændringsforslag lægges der blandt andet op til følgende:1)At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter istedet for delegerede retsakter.2)Afvisning af Kommissionens forslag om administrative stramninger i form af rentekompensa-tion til støttemodtager ved for sene betalinger.3)Afvisning af nedsættelse af den procentdel, som medlemsstater må beholde, når det lykkes atinddrive uretmæssigt udbetalte beløb.4)Afvisning af 100 % medlemsstatsfinansiering af de tilbagebetalingskrav, som betalingsorga-net ikke har inddrevet fra støttemodtagerne inden for en vis periode.5)Afvisning af suspension i de løbende refusioner i tilfælde af for sen indsendelse af kontrolsta-tistik.6)Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få ind-flydelse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen ved-rørende EU's almindelige budget.

En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til ’greening’-tiltagene og krydsoverensstemmelse.En lempelse i ansøgningskravet således, at landbrugsparceller med landskabstræk og bræm-mer ikke længere skal anmeldes blot indikeres i ansøgningsskemaet.Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.Afvisning af delegation til Kommissionen ved inddragelse af vandrammedirektivet i kryds-overensstemmelsesreglerne. Afvisningen ledsages af en erklæring, hvori Rådet invitererKommissionen til at fremsætte forslag til inkludering af relevante dele af direktivet, når det erimplementeret.Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, vedrørende fx beskyttel-se af jordens organiske indhold og beskyttelse af kulstofrige jorde, således at dette også om-fatter et forbud mod afbrænding og oppløjning.

Formandskabets fremskridtsrapportFormandskabet vil præsentere en samlet fremskridtsrapport om alle syv forslag til reform af land-brugspolitikken. I forhold til forslaget om den horisontale forordning forventes de vigtigste ændrings-forslag, som formandskabet har indarbejdet i Kommissionens forslag at fremgå af fremskridtsrappor-ten. Disse ændringsforslag er foretaget på baggrund af de holdningstilkendegivelser, som medlems-staterne har fremført under forhandlingerne. Medlemsstaternes holdningstilkendegivelser har isærværet forankret i ønsket om en enklere administration af EU’s landbrugspolitik samt at begrænse deøkonomiske og administrative byrder, som Kommissionens reformforslag frygtes at medføre.I fremskridtsrapporten forventes det også anført, at en række medlemsstater har udtalt deres bekym-ring om de såkaldte ’flat-rate’-korrektioner, som Kommissionen pålægger medlemsstater i forbindel-se med tilbagebetaling til EU-budgettet som følge af uretmæssigt udbetalte beløb til støttemodtagere.Medlemsstaterne ønsker i stedet, at Kommissionen i højere grad foretager konkrete beregninger, dermere præcist dækker den risiko, der er for EU-budgettet.Fremskridtsrapporten ventes ligeledes at indeholde en henvisning til, at majoriteten af medlemsstaterikke støtter Kommissionens forslag til en udvidelse det godkendende organs opgaveportefølje. Af-visningen begrundes blandt andet i øgede administrative byrder, samt at medlemsstaterne har sværtved at se de potentielle langsigtede fordele, som Kommissionen opstiller i forbindelse med forslaget.Om den fælles ramme for overvågning og evaluering forventes rapporten at påpege, at medlemssta-terne lægger vægt på, at de oplysninger, som medlemsstaterne skal levere, i størst muligt omfang skalbygge på eksisterende datakilder, og at regelsættet skal udformes under hensyn til at begrænse unødi-ge administrative omkostninger.For så vidt angår sanktion af ’greening’ ventes det i rapporten anført, at der blandt medlemsstaterneer et udbredt ønske om, at sanktionerne alene skal berøre betalingen for ’greening’ og dermed ikkekunne påvirke basisbetalingen. Det ventes endvidere anført, at en række medlemsstater finder, at pe-sticiddirektivet ikke skal omfattes af krydsoverensstemmelser via delegation til Kommissionen, mens52

andre ventes at bemærke forbindelsen mellem det omtalte direktiv og pesticidforordningen1107/2009, hvor sidstnævnte er omfattet af de nuværende krydsoverensstemmelsesregler.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Der-udover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget forBeskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samtUdvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.KonsekvenserForslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitikventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-ser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og beskyttelses-niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-ordnede antagelser.Statsfinansielle konsekvenserForslaget indebærer øgede krav til de udbetalende organer. Dette vil formentlig resultere i højere ud-gifter til IT og administration. Ydermere må det antages, at de nye regler for inddrivning af uretmæs-sigt udbetalt støtte kan resultere i færre indtægter og flere udgifter.Erhvervsøkonomiske konsekvenserÆndringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, erindividuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.Administrative konsekvenserDe nye GLM-regler vil indebære, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye ele-menter i kontrollen. Kravet om bevarelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til for-øget ressourceforbrug til administration og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dettekrav skal analysere og dokumentere om et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding afstubbe, er egnet til at bevare jordens organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelseomfatte vandrammedirektivet ventes at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.Konsekvenser for miljøetÆndringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi aflanddistriktsprogrammerne.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er taleom en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den delaf disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, derfjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder ogkulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene omminimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket manfinder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere ogmere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabemere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelserer ikke proportionale.Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen forudviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrigejorder – og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-se af invasive arter og skadedyr.Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning afkrydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemetforbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.54

Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en merehelhedsorienteret rådgivning for landmanden.Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt skabe rammerne for en effektiv ogmålrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, sålandmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatteen mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kunvære obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse ogde nye krav i den grønne komponent.Derudover giver udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-mærkninger:RentekompensationDet er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.Lempelse af krav om indtegning af landskabselementerLandbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselementer påmarkkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsentlig administra-tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af deudfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-de regler omkring den grønne komponent.Sanktioner for grøn komponentDet er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglendeoverholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,der går direkte til den grønne komponent.Opstramning af krydsoverensstemmelseskravSom Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, atder skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverkenvandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-55

hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til etabsolut minimum.Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således attilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomiskrisikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det aleneforeslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om derlægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sigtil at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelsesammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt højetilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i enfremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være megetbegrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke værefrivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve optil grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’smidler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter ogmyndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder.Med dette udgangspunkt kan regeringen tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdninger56

Et flertal af medlemsstaterne er bekymrede for, at forslaget vil pålægge myndigheder og landmændstore administrative byrder. Der er generelt blevet udtrykt ønske om større forenkling. Dette gældernavnlig krydsoverensstemmelse, hvor en række medlemsstater har fremhævet, at krydsoverensstem-melseskravene kunne forenkles yderligere. Et stort flertal af medlemsstaterne ønsker ikke på nuvæ-rende tidspunkt at inkludere vandramme- og pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelseskravene. Iforhold til forslaget om at undtage mindre landbrugere for krydsoverensstemmelseskravene er med-lemsstaternes holdning delt, omend majoriteten synes at tilslutte sig forslaget.Endvidere har et flertal af medlemsstaterne udtrykt ønske om at begrænse de dele af Kommissionensforslag, som forventes at medføre administrative omkostninger for medlemsstaterne. Medlemsstater-ne bakker op om formandskabets forslag om at slette kravet om rentekompensation til støttemodtagerved for sene betalinger samt muligheden for, at Kommissionen kan suspendere medlemsstatens refu-sion ved for sen aflevering af kontrolstatistikker. Medlemsstaterne støtter desuden formandskabetsgenindførelse af den eksisterende regel om, at medlemsstaten kun skal dække 50 % af de inddrivel-ser, det ikke lykkes at inddrive inden for en vis periode i stedet for 100 %, som Kommissionen harforeslået. Der har endvidere været opbakning fra et flertal af medlemsstaterne til formandskabets for-slag om, at fastsættelse af minimumskriterier for betalingsorganerne skal ske via gennemførselsrets-akter.Derudover har drøftelserne vist, at medlemsstaterne generelt har et ønske om større fleksibilitet på enrække punkter. Det gælder for det første på det integrerede administrations- og kontrolsystem(IACS). For det andet på området for forskudsudbetaling, og for det tredje i forhold til det foreslåedesystem for bedriftsrådgivning, hvor mange medlemsstater finder, at de nye elementer burde værevalgfri.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrugog fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(v) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådetsforordning nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger tillandbrugere for 2013KOM (2011) 630Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011, som led i reformpakken, forslag om en overgangs-ordning for direkte betalinger, der skal gælde i 2013, idet visse elementer i den nuværende forord-ning for direkte betalinger kun går til og med 2012. Idet den nye ordning, jævnfør Kommissionens re-formforslag, skal finde anvendelse fra 1. januar 2014 foreslås det med nærværende forslag at tilpas-se den gældende forordning om direkte betalinger, så denne kan anvendes i 2013. Det foreslås atfastsætte nettolofterne for de direkte betalinger for støtteåret 2013 på samme niveau som i 2012 og atfastsætte en tilpasningsmekanisme svarende til den hidtil gældende graduering for på den måde atsikre kontinuitet i støtteniveauet. Som et led i arbejdet med den samlede reformpakke indgår detteforslag i formandskabets fremskridtsrapport sammen med de seks andre reformforslag.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 630 af 12. oktober 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) 73/2009, for så vidt angåranvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013. Forslaget er oversendt til Rådet den 18.oktober 2011 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget indgår sammen med de seks øvrige forslag i reformpakken i formandskabets fremskridts-rapport, som er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. – 19. juni 2012.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdI den nuværende forordning for direkte betalinger til landbrugerne er der fastsat et loft over udbeta-lingerne frem til og med kalenderåret 2012. Eftersom reformen af den fælles landbrugspolitik (inklu-sive forordningen for direkte betalinger) først træder i kraft fra og med 2014, er der brug for et over-gangsforslag for at sikre et uændret støtteniveau til landbrugerne. I nærværende forslag har Kommis-sionen derfor fremsat forslag om at fastsætte nettolofter for de direkte betalinger for kalenderåret2013.58

De foreslåede lofter tager udgangspunkt i lofterne for 2012. Det er dog nødvendigt at justere disselofter, idet obligatorisk graduering (overflytning af midler fra søjle I til søjle II) bortfalder som følgeaf reformen af den fælles landbrugspolitik. Følgelig foreslår Kommissionen en tilpasningsmekanismei form af en reduktion, som svarer til gradueringen, som det kendes under den nuværende forordningfor direkte betalinger, for på den måde at sikre kontinuitet i støtteniveauet. De foreslåede reduktionerstemmer således overens med de procentsatser, der pt. bruges ved graduering. Det vil sige 10 % istøttebeløb mellem 5.000-300.000 € og yderligere 4 % i støttebeløb over 300.000 €. EU10 fritagesfor reduktion i støttebeløb op til 300.000 €, hvorefter der reduceres med 4 % som gældende forEU15. I 2013 er EU10 fuldt indfaset, men fritages fortsat for reduktion i støttebeløb op til 300.000 €.Rumænien og Bulgarien er ikke omfattet, da deres støtteniveau for de direkte betalinger fortsat er un-der indfasning.Ved fastsættelsen af nettolofterne tages i øvrigt højde for indfasningen af den direkte støtte i de nyemedlemsstater, ophøret af muligheden for frivillig modulation (det vil sige muligheden for at med-lemsstaterne frivilligt overflytter midler mellem søjlerne, hvilket er muligt i det Forende Kongerigeog Portugal, men benyttes alene i det Forenede Kongerige), ophøret af muligheden for overførsel afuudnyttede budgetmidler til landdistriktsprogrammer og overførsel fra markedsordningen for vin.Finansiel disciplin (degressivitet) under den gældende forordning kræver, at alle landbrugeres støtte-beløb reduceres, såfremt budgettet til direkte betalinger, eksklusiv en sikkerhedsmargen på 300 mio.€, forventes overskredet. Denne sikkerhedsmargen er ikke ført videre i 2013-forslaget, men reglerneom degressivitet videreføres derudover uændret.De nye medlemsstater har frem til og med 2012 under indfasningen af den direkte støtte efter god-kendelse af Kommissionen haft mulighed for at yde nationalt finansierede tillæg til EU-betalingerne.Dette kaldes nationale supplerende betalinger. Denne mulighed er ikke videreført med forslaget.Kommissionens overgangsforslag om anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013 skaltræde i kraft fra 1. januar 2013.Formandskabets ændringsforslagFormandskabet har udfærdiget et ændringsforslag om følgende elementer i forslaget: en forlængelseaf hhv. muligheden for at kunne overføre uudnyttede midler til landdistriktsprogrammerne samt mu-ligheden for frivillig modulation.Formandskabets fremskridtsrapportFormandskabet vil præsentere en samlet fremskridtsrapport om alle syv forslag til reform af land-brugspolitikken. I forhold til forslaget om en overgangsordning for 2013 forventes formandskabet ifremskridtsrapporten at bemærke, at der forventes enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet omvisse ændringer af Kommissionens oprindelige forslag. Dette inkluderer fortsættelse af frivillig mo-dulation, fortsat anvendelse af uudnyttede midler i kalenderåret 2013, fortsat mulighed for nye med-lemsstater for i 2013 at yde supplerende nationale betalinger, fortsat mulighed for Cypern for at ydestatsstøtte samt mulighed for justering af de allerede notificerede artikel 68 programmer.Udtalelser59

Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg afgav den 8. maj 2012 udtalelse om Kommissionens forslag iførstebehandlingen. Landbrugsudvalget ønsker, at der skal være mulighed for at yde supplerende na-tionale betalinger i de nye medlemsstater med undtagelse af Bulgarien, Rumænien og Cypern. End-videre ønsker landbrugsudvalget, at det skal være muligt at fortsætte med frivillig modulation ogoverførsel af disse midler til landdistriktsprogrammet, ligesom det også i 2013 fortsat skal være mu-ligt at overføre ubrugte midler til landdistriktsprogrammerne. Landbrugsudvalget ønsker endvidere,at det bliver muligt at foretage ændringer i de allerede notificerede artikel-68 programmer for kalen-deråret 2013. Europa-Parlamentet forventes at afgive endelig udtalelse om forslaget i september2012.KonsekvenserKommissionens forslag forventes ikke at have konsekvenser for EU-budgettet, ligesom forslaget ikkeforventes at have statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.HøringDet forventede forslag har været forelagt § 2-udvalget (landbrug) ved møde den 5. oktober 2011sammen med det forventede forslag vedrørende direkte betalinger (KOM (2011) 625). Ved den lej-lighed havde udvalget ikke særskilte bemærkninger til forslaget. Forslaget har senere været i skriftlighøring sammen med forslaget for direkte betalinger. Heller ikke her har udvalget haft specifikkekommentarer til forslaget. På mødet i § 2-udvalget den 5. marts 2012 bemærkede Landbrug & Føde-varer, at man kan støtte forslaget med henblik på at sikre en overgangsløsning for 2013.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side kan man støtte Kommissionens forslag eller et kompromis, der kan støttes af et flertalaf medlemsstaterne. Regeringen vil være positivt indstillet over for en eventuel forlængelse af meka-nismen for frivillig modulation. Endvidere vil regeringen være positivt indstillet over for eventuelleændringer, således at de nye medlemsstater kan undgå en reduktion af den direkte støtte i 2013 sam-menlignet med 2012. Regeringen lægger dog vægt på, at forslaget med eventuelle ændringer ikke fo-regriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Med dette udgangspunkt kan regeringen tage formandskabets fremskridtrapport til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at et kvalificeret flertal af medlemsstater vil kunne tilslutte sig Kommissionens forslag.Der er dog blevet fremsat ønske om at videreføre muligheden for frivillig modulation og anvendelsenaf uudnyttede midler. Henset til Kommissionens forslag om reform af forordningen for direkte beta-linger, der vil indebære stigende betalinger fra 2014 og frem, finder visse nye medlemsstater det lige-ledes uacceptabelt, at det i 2013 ikke vil være muligt at yde nationale supplerende betalinger, da dettekan indebære en reduktion i støtteniveauet sammenlignet med 2012.Endvidere ønsker enkelte medlemsstater at få mulighed for at kunne foretage ændringer i artikel 68programmet i 2013. Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg støtter disse forslag. Det forventes, at etkvalificeret flertal af medlemsstater vil kunne tilslutte sig et kompromisforslag der indeholder mulig-hed for fortsat at kunne overføre midler til landdistriktsprogrammet, mulighed for at yde supplerendenationale betalinger samt ændre artikel 68 programmet i 2013. Medlemsstaternes accept af et eventu-60

elt kompromisforslag forventes ledsaget af en erklæring fra Rådet om, at forslaget ikke har præjudi-cerende indflydelse på de videre forhandlinger om den fremtidige landbrugspolitik og den flerårigefinansielle ramme.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den. 16. marts forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012.Det forventede forslag har tidligere sammen med det forventede forslag om reform af forordningenfor direkte betalinger (KOM (2011) 625) været forelagt Folketingets Europaudvalg 14. oktober 2011forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt 6. okto-ber 2011.Der er oversendt samlet grundnotat om nærværende forslag og forslaget om reform af forordningenfor direkte betalinger (KOM (2011) 625) til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(vi) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådetsforordning nr. 1234/2007 for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte tilvinavlereKOM (2011) 631Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr.1234/2007 for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere. Forslaget er en del afden samlede reform af den fælles landbrugspolitik og indebærer en opstramning af de traditioneltvinproducerende landes muligheder for at overføre midler mellem de forskellige dele af den fælleslandbrugspolitik. En række af de pågældende medlemsstater har mulighed for at gennemføre EU-finansierede støtteprogrammer til fordel for vinsektoren. Forslaget indebærer, at de pågældendemedlemsstater senest den 1. december 2012 én gang for alle skal afgøre, om de vil overføre hele ellerdele af de midler, der er afsat til vinstøtteprogrammet til enkeltbetalingsordningen. P.t. har de på-gældende medlemsstater mulighed for at foretage sådanne overførsler mellem ordningerne hvert år,dog kan overførsel tilbage til vinstøtteprogrammerne ikke ske inden for samme programperiode. Somet led i arbejdet med den samlede reformpakke indgår dette forslag i formandskabets fremskridtsrap-port sammen med de seks andre reformforslag.Baggrund

Kommissionen fremlagde 12. oktober 2011 sine forslag til reform af den fælles landbrugspolitik,herunder KOM (2011) 631 om forslag til forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere. Forslaget er modtaget ien dansk sprogudgave den 18. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42, stk. 1, og 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget indgår sammen med de seks øvrige forslag i reformpakken i formandskabets fremskridts-rapport, som er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. – 19. juni 2012.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget regulerer de allerede eksisterende muligheder for at overføre midler imellem de forskelligedele af landbrugspolitikken. Det foreslås, at medlemsstaterne én gang for alle senest den 1. december2012 skal tage stilling til, i hvilket omfang, de vil overføre EU-støtte fra de sektorspecifikke vinord-ninger til udbetaling af afkoblet støtte under den direkte støtte (den nuværende enkeltbetalingsord-ning).Under de nuværende regler kan medlemsstaterne overføre støttemidler til enkeltbetalingsordningenén gang om året. Overførslen medfører en tilsvarende reduktion af de midler, der er til rådighed i vi-nordningerne. Pt. benytter fem medlemsstater sig af muligheden for at overflytte midler.Kommissionen har desuden oplyst, at systemet med løbende adgang til overførsel af midler er bud-getmæssigt og administrativt tungt. Dette gælder navnlig med hensyn til overvågningen af de midler,der tildeles til enkeltbetalingsordningen.Det er ikke afklaret, hvorledes de midler, medlemsstaterne eventuelt vælger at overføre, skal fordeles.Hidtil er de overførte midler forblevet i vinsektoren efter overførsel til enkeltbetalingsordningen. Denigangværende reform af forordningen for direkte betalinger opererer med en udjævning af alle beta-lingsrettigheders værdi frem mod 2019. Det er uvist om de midler, der overføres fra vinsektoren, og-så er omfattet af denne udjævning. I givet fald vil de overførte midler skulle fordeles imellem allelandbrugssektorer.Danmark har ikke adgang til støtteordningerne for vinsektoren og har dermed heller ikke mulighedfor at overføre midler.Formandskabets kompromisforslagFormandskabet har fremlagt et kompromisforslag med to muligheder for at træffe beslutning om atoverføre midler; en overførsel for 2014 senest pr. 1. december 2012, og/eller en overførsel for 2015senest pr. 1. august 2013. Datoen 1. august 2013 følger den foreslåede dato for beslutninger vedrø-rende den nye basisbetaling i søjle I.62

Formandskabets fremskridtsrapportFormandskabet vil præsentere en samlet fremskridtsrapport om alle syv forslag til reform af land-brugspolitikken. Det forventes, at det for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlerevil fremgå, at medlemsstaterne generelt støtter op om formandskabets kompromisforslag. Endvidereforventes det, at der nævnes, at der er nogle delegationer, der ønsker mere fleksibilitet samt mulighedfor at træffe beslutningen om overførsel på et senere tidspunkt. Derudover forventes det, at forslagetskal tages op igen, når Europa-Parlamentets udtalelse foreligger.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Der forventes afstemning i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg ultimo juni 2012.KonsekvenserForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser for detoffentlige. Forslaget vurderes isoleret set ikke at have konsekvenser for EU’s budget. En vedtagelseaf forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.HøringForslaget har været forelagt for § 2-udvalget (landbrug) ved møde den 5. oktober 2011 sammen meddet forventede forslag vedrørende den fælles markedsordning (KOM (2011) 626) og det forventedeforslag vedrørende fastsættelse af støtte og restitutioner (KOM (2011) 629). Forslaget har efterføl-gende været forelagt for § 2-udvalget (landbrug) ved møde den 5. marts 2012. Udvalget har ikke haftbemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte forslaget vedrørende støtte til vin og enkeltbetalingsordningen, idet regeringenlægger vægt på, at forslaget er en teknisk-administrativt begrundet ændring, som ikke har EU-budgetmæssige konsekvenser. Henset til, at reformen af den fælles landbrugspolitik ventes vedtagetefter nærværende forslag, vil regeringen kunne acceptere, at medlemsstaterne med en tilpasning afforslaget også efter 1. december 2012 får mulighed for at tage beslutning om overførsel af midler tilenkeltbetalingsordningen.Med dette udgangspunkt kan regeringen tage formandskabets fremskridtrapport til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget fik generelt en blandet modtagelse, idet en række af de berørte vinproducerende medlems-stater havde betænkeligheder med hensyn til indhold og timing. Det blev fremført, at medlemsstater-ne først kan tage stilling til, om de ønsker at overføre midler, når de kender resultatet af forhandlin-gerne om Kommissionens forslag om direkte betalinger. Dette resultat forventes først at foreligge,når tidsfristen for overførsel er overskredet. Hvis der tages hånd om denne problemstilling, vurderesdet, at hovedparten af medlemsstaterne ikke vil modsætte sig en vedtagelse af forslaget.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg63

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2012 forud for rådsmø-det (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012.Det forventede forslag har tidligere sammen med det forventede forslag om reform af fusionsmar-kedsordningen (KOM (2011) 626) og det forventede forslag vedrørende fastsættelse af støtte og resti-tutioner (KOM (2011) 629) været forelagt Folketingets Europaudvalg den14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Der er oversendt samlet grundnotat om nærværende forslag, forslaget om reform af fusionsmarkeds-ordningen (KOM (2011) 626) og forslaget vedrørende fastsættelse af støtte og restitutioner (KOM(2011) 629) til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæi-ske innovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighedKOM (2012) 79Nyt notat.ResuméKommissionen fremsendte den 29. februar 2012 en meddelelse om det europæiske innovationspart-nerskab (EIP) om landbrugets produktivitet og bæredygtighed. De europæiske innovationspartner-skaber udspringer af Europa 2020 vækststrategien fra marts 2010 og det dertil hørende flagskibsini-tiativ, Innovation i EU. Partnerskabet om landbrugets produktivitet og bæredygtighed følger såledesde strategiske retningslinjer for Europa 2020 strategien og den fælles landbrugspolitik frem til 2020.Partnerskabet har til formål at bygge bro mellem videnskaben og den praktiske anvendelse af inno-vativ praksis. Partnerskabet bygger på høringer af interessenter. Rådet har understreget behovet for,at partnerskaberne har en klar målsætning, at medlemsstaterne involveres, og at eksisterende in-strumenter strømlines effektivt. På baggrund af Kommissionens meddelelse har formandskabet frem-lagt forslag til rådskonklusioner.BaggrundKommissionen har den 29. februar 2012 ved KOM (2012) 79 fremsendt meddelelse til Rådet og Eu-ropa-Parlamentet om det europæiske innovationspartnerskab (EIP) om landbrugets produktivitet ogbæredygtighed.Rådet (konkurrenceevne) vedtog i november 2010 rådskonklusioner om flagskibsinitiativet Innovati-on i EU, hvori der lægges vægt på, at Rådet vedtager de nødvendige beslutninger om godkendelse afnye europæiske innovationspartnerskaber.

Formandskabet har på baggrund af Kommissionens meddelelse om en EIP på landbrugsområdet ud-arbejdet forslag til rådskonklusioner vedrørende det europæiske innovationspartnerskab om landbru-gets produktivitet og bæredygtighed. Rådskonklusionerne skal ses i sammenhæng med de overordne-de rådskonklusioner om europæiske innovationspartnerskaber, som forventes vedtaget på rådsmødet(konkurrenceevne) den 30.-31. maj 2012.Sagen forventes sat på rådsmødet (landbrug) den 18.-19. juni 2012 med henblik på vedtagelse afrådskonklusioner.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der ikke er tale om etlovgivningsmæssigt forslag.Formål og indholdEuropæiske innovationspartnerskaber er et af initiativerne i Innovation i EU3, som er et af de syvflagskibsinitiativer under den europæiske vækststrategi Europa 20204. De europæiske innovations-partnerskaber skal fokusere på store samfundsmæssige udfordringer, der samtidig indeholder et væ-sentligt markedspotentiale. Endemålet er at øge Europas konkurrenceevne inden for disse udvalgteområder. Dette skal ske ved at koordinere aktiviteter fra grundforskning til anvendt forskning og in-novation.Formålet med det europæiske innovationspartnerskab (EIP) vedrørende landbrugets produktivitet ogbæredygtighed er generelt at sætte gang i innovation og vækst i landbrugssektoren i balance med mil-jøet. Målet er at producere mere fra mindre. Dette søges opnået ved at skabe en dynamisk platform,som forbinder landbrugere, interessenter og forskere med henblik på udveksling af erfaringer og vi-den. Partnerskabet har til formål at bygge bro mellem videnskaben og den praktiske anvendelse afinnovativ praksis. EIP’en forventes understøttet af en netværksfacilitet inden for rammerne af net-værket for landdistriktsudvikling, og herunder forventes oprettelsen af operationelle grupper frem-met. De operationelle grupper forventes at skulle inddrage relevante aktører som eksempelvis land-brugere, forskere, rådgivere, NGO’er m.fl.Kommissionen skal nedsætte en styringskomité på højt plan. Styringskomitéen forventes at bestå afet begrænset antal repræsentanter fra medlemsstaterne og interessenter, som vil blive udpeget i derespersonlige kapacit. Styringskomiteen vil ikke få indflydelse på de eksisterende styringsmekanismerfor politik og programudformning, men skal yde strategisk rådgivning og vejledning gennem en så-kaldt strategisk implementeringsplan, som identificerer prioriterede indsatsområder og giver anbefa-linger, og som skal ses som et referencedokument i beslutningsprocessen omkring implementeringenaf relevante EU programmer.

LanddistriktspolitikkenForslaget til landdistriktsforordningen giver nye muligheder for at støtte investeringer, pilotprojekterog samarbejdsprojekter, som kan bidrage til innovation i landbrugssektoren og fødevare- og skov-brugssektoren.Forordningen omfatter også hjemmel til oprettelse af et såkaldt EIP-netværk, som skal samle operati-onelle grupper, rådgivningstjenester og forskere, der er involveret i gennemførelsen af innovation ilandbruget i et samarbejde, som kan bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i EIP’en om landbru-gets produktivitet og bæredygtighed. Andre input fra netværket opnås via eksempelvis fokusgrupperog tematiske seminarer. Endvidere indføres hjemmel til at støtte oprettelse af operationelle grupperunder EIP’en.Det er frivilligt for medlemsstaterne at deltage i EIP’en, men landdistriktsforordningen indeholder enrække incitamenter for at deltage, herunder at medlemsstaterne kan opnå en højere EU-medfinansiering for projekter inden for rammerne af EIP’en.RådskonklusionerFormandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner, som har til formål formelt at støtte, atKommissionen igangsætter arbejdet med etableringen af EIP’en. I udkastet til rådskonklusioner by-der Rådet meddelelsen velkommen og inviterer Kommissionen til at tage konkrete skridt i retning afat påbegynde implementeringen af EIP’en.I udkastet til rådskonklusioner noterer Rådet sig udfordringen med at producere mere fra mindre,men noterer samtidigt, at det øgede behov for landbrugsvarer også er en mulighed for fødevaresekto-ren. Det understreges, at der er behov for at bygge bro mellem forskning og innovation, samt at deneuropæiske fødevaresektor har potentiale til aktivt at bidrage til at løse udfordringerne i forhold tilblandt andet større ressourceeffektivitet samt øget bæredygtighed. Dette vil også give sektoren nyeindtjeningsmuligheder og bidrage til en i stigende grad biobaseret økonomi.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekven-ser.Høring§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.Landbrug & Fødevarer ser gode takter i forslaget om et europæisk innovationspartnerskab om land-brugets produktivitet og bæredygtighed. Man mener, at EIP’en medfører gode rammer for samarbej-de mellem GTS-institutter, forskningsinstitutioner, landmænd og andre aktører med henblik på atgennemføre innovationsprojekter. Det er positivt, at der i landdistriktsprogrammet lægges op til høje-re EU-medfinansieringssatser for projekter under EIP’en. Endvidere ser Landbrug & Fødevarer ger-ne, at EIP adresserer Jordbrug og Fødevarer mere holistisk, hvor også fødevareindustrien omfattes.66

Med hensyn til styringskomitéen får denne betydning som strategisk rådgiver for den såkaldte strate-giske implementeringsplan, der blandt andet skal identificere prioriterede indsatsområder. Danmarker kendt for stor ekspertise inden for fremme af innovation (eksempelvis GTS og erhvervets viden-centre), og derfor bør Danmark være repræsenteret i styringskomiteen, som skal være med til at ud-forme strategien. Styringskomiteen forventes ligeledes at spille en rolle for sammenhængen til Hori-zon 2020. Landbrug & Fødevarer ønsker at understrege vigtigheden af, at ”bæredygtighed” i høj gradomfatter produktion, produkter og vækst og ikke alene afgrænses til et fokus på beskyttelse af naturog miljø.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager Kommissionens meddelelse til efterretning. Regeringen lægger i forhold til drøftel-sen om reformen af den fælles landbrugspolitik og Europa2020-strategien særligt vægt på at fremmegrøn vækst med fokus på forskning, udvikling og innovation samt håndtering af nye udfordringer foreuropæisk landbrug i forhold til blandt andet klima og miljø. Regeringen arbejder for at forbedre in-strumenterne i landdistriktspolitikken, der kan øge grøn innovation og teknologisk udvikling i land-brugs- og fødevaresektoren, hvor dette bidrager til en omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål pånatur-, miljø- og klimaområdet.Desuden kan regeringen støtte rådskonklusioner om EIP’en om landbrugets produktivitet og bære-dygtighed, idet fødevaresektoren via blandt andet øget innovation kan bidrage til en mere biobaseretøkonomi.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes blandt medlemsstaterne generel tilslutning til meddelelsen, om end nogle medlemssta-ter er afventende i forhold til sammensætningen af styringskomitéen på højt plan. Der forventes atvære opbakning til Rådets konklusioner blandt medlemsstaterne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg om Den Europæiske Unions strategi for dyrebe-skyttelse og dyrevelfærd (2012-2015),ogBeretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen afRådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transportKOM (2012) 6 og KOM (2011) 700Nyt notat.ResuméKommissionen fremsendte i januar 2012 en meddelelse om strategi for beskyttelse af dyr og dyrevel-færd (dyrevelfærdsstrategien) for 2012-2015. Strategien fokuserer navnlig på håndhævelse af eksi-sterende EU-regler om dyrevelfærd, økonomiske incitamenter for producenter med videre til atfremme dyrevelfærden, viden om området blandt visse interessenter og på, at der for visse kategorieraf dyr ikke findes EU-regler om dyrevelfærd. Kommissionen fremsendte desuden i november 2011 enberetning til Europa-Parlamentet og Rådet om virkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 ombeskyttelse af dyr under transport. Beretningen indeholder en vurdering af transportforordningensindvirkning på transporterede dyrs velfærd og på samhandelen med levende dyr inden for det udvi-dede Fællesskab. Kommissionen foreslår, at der ikke foretages en ændring af forordningen, men fin-der at håndhævelse af allerede eksisterende regler fortsat skal være en prioritet. På baggrund afKommissionens dyrevelfærdsstrategi 2012-2015 og beretning om transportforordningen har for-mandskabet fremlagt forslag til rådskonklusioner. Forslaget til rådskonklusioner tilkendegiver med-lemsstaternes støtte til Kommissionens arbejde med dyrevelfærd, samt tilkendegiver medlemsstater-nes holdninger og prioriteter i forhold til den fremtidige prioritering af dyrevelfærdsområdet.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 6 den 19. januar 2012 fremsendt en meddelelse om strategi fordyrebeskyttelse og dyrevelfærd (dyrevelfærdsstrategien) for 2012-2015. Meddelelsen blev fremsendti revideret udgave den 15. februar 2012. Dyrevelfærdsstrategien afløser den hidtidige EU-politik fordyrevelfærd 2006-2010.Ligeledes har Kommissionen ved KOM (2011) 700 den 10. november 2011 fremsendt beretning tilEuropa-Parlamentet og Rådet om forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport ogdermed forbundne aktiviteter (transportforordningen).Formandskabet har på den baggrund udarbejdet forslag til rådskonklusioner vedrørende Kommissio-nens dyrevelfærdsstrategi for 2012-2015 og Kommissionens beretning om transportforordningen.Sagen forventes sat på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2012 med henblik på vedta-gelse af rådskonklusioner.

NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der ikke er tale om etlovgivningsmæssigt forslag.Formål og indholdKommissionens dyrevelfærdsstrategi 2012-2015I 2010 blev der foretaget en omfattende evaluering af dyrevelfærdspolitikken for 2006-2010. Evalue-ringen påviste, at gennemførelsen af EU-retsakter om dyrevelfærd og andre tiltag på dyrevelfærds-området havde ydet positive bidrag til fremme af dyrevelfærden, men påpegede samtidig en rækkeudfordringer. Kommissionens dyrevelfærdsstrategi for 2012-2015 fokuserer i forlængelse af evalue-ringsrapportens konklusioner og anbefalinger for det første på styrkelse af håndhævelsen af den eksi-sterende EU-regulering inden for dyrevelfærd. Strategien omhandler i den forbindelse en styrkelse afhåndhævelsen af gældende regler gennem EU’s Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO), konse-kvent anvendelse af traktatkrænkelsesprocedurer, forbedringer af uddannelsen blandt medarbejderneved medlemsstaternes kontrolmyndigheder, fremme af samarbejde og erfaringsudveksling mellemmyndighederne og styrkelse af Kommissionens egen rådgivende rolle i forhold til medlemsstaternesmyndigheder. Kommissionen lægger op til, at der skal udstedes flere retningslinjer eller udfyldenderegler på konkrete områder.Kommissionen lægger endvidere i strategien op til, at der på længere sigt skal gennemføres en for-enklet lovgivningsmæssig EU-ramme for dyrevelfærd. Konkret lægges der op til, at en sådan retsaktblandt andet skal åbne mulighed for brug af resultatbaserede velfærdsindikatorer, hvilket vil sige, atder – i stedet for krav om for eksempel bestemte pladsforhold for landbrugsdyr – også kan stilles kravom, at de forhold, dyrene holdes under, skal føre til forekomster af skader, sygdom med videre, derligger under et bestemt niveau. Der lægges også op til, at en sådan retsakt skal øge gennemsigtighe-den i og relevansen af de oplysninger, der gives til forbrugerne om dyrevelfærd i forbindelse med de-res købsvalg. Endelig lægges der op til, at en sådan retsakt vil opstille overordnede uddannelseskravfor personer, der professionelt omgås dyr, og indebære etablering af et netværk af referencecentre,der kan medvirke til udbredelse af ny viden og erfaringer om dyrevelfærd.Der lægges i strategien op til, at der skal gennemføres nærmere undersøgelser af informationsniveau-et om dyrevelfærd i offentligheden med henblik på at kunne iværksætte oplysningskampagner medvidere.Strategien rummer endelig nogle overordnede målsætninger om styrkelse af dyrevelfærden i EU’s in-ternationale relationer, herunder i forbindelse med samhandel med tredjelande, om styrkelse af sam-menhængen mellem politikken på dyrevelfærdsområdet og den fælles landbrugspolitik og om ind-samling af yderligere viden på områder, hvor der i dag mangler konkrete videnskabelige erfaringerom dyrevelfærd.Kommissionens beretning om transportforordningenDet følger af artikel 32 i forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermedforbundne aktiviteter, at Kommissionen indenfor fire år efter forordningens ikrafttrædelse skal fore-lægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om forordningens indvirkning på transporterede dyrsvelfærd og på samhandelen med levende dyr inden for det udvidede Fællesskab. Beretningen inde-69

holder udover en vurdering af disse aspekter en analyse af brugen af navigationssystemer samt enoverordnet vurdering af medlemsstaternes overholdelse og håndhævelse af forordningen.Kommissionen anfører i sin beretning, at de oplysninger, som Kommissionen har anvendt, indikerer,at den generelle dyrevelfærdsmæssige kvalitet af lange forsendelser af dyr er forbedret siden trans-portforordningens ikrafttrædelse. Samtidig konkluderer Kommissionen, at der fortsat er alvorlige dy-revelfærdsmæssige problemer under transport. Kommissionen anfører, at den ikke anser en ændringaf forordningen som den mest hensigtsmæssige måde at løse de konstaterede problemer på. Kommis-sionen anfører derimod, at en uændret retstilstand vil give medlemsstaterne og interesseparterne mu-lighed for at fokusere på håndhævelsen af de gældende regler. Kommissionen konstaterer, at der eren kløft mellem kravene i lovgivningen og foreliggende videnskabelige resultater, men Kommissio-nen finder, at problemstillingen for øjeblikket bedst løses gennem vedtagelse af retningslinjer for godpraksis.Med henblik på at afhjælpe de konstaterede problemer finder Kommissionen således, at passendehåndhævelse af eksisterende regler fortsat skal være prioriteret, og Kommissionen anfører, at den in-den for den nærmeste fremtid vil overveje følgende initiativer: 1) vedtagelse afgennemførelsesforanstaltninger vedrørende navigationssystemer som omhandlet i artikel 6, stk. 9, iforordningen og etablering af en forenklet version af logbogen i overensstemmelse med punkt 8 ibilag II til forordningen, 2) vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger vedrørende den kontrol, derskal udføres af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, i overensstemmelse med artikel 27,stk. 1, i forordningen, 3) påbegyndelse af en undersøgelse af fisks velfærd under transport, 4) øgetsamarbejde og kommunikation med de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og interessentersamt 5) formidling af vejledning fra Kommissionen om fortolkningen af forordningen og støtte tiludviklingen af retningslinjer for god praksis, som omhandlet i artikel 29 i forordningen.Rådskonklusioner om dyrevelfærdRådet forventes i forslaget til rådskonklusioner at udtrykke en generel tilfredshed med de initiativer,som Kommissionen har fremlagt i sin dyrevelfærdsstrategi og beretning om transportforordningen.Det forventes, at rådskonklusionerne blandt andet vil lægge vægt på at:- understrege, at en forenklet lovgivningsmæssig EU-ramme for dyrevelfærd ikke bør medførelavere ambitioner for en forbedring af dyrevelfærden i EU samt ikke umiddelbart bør forhin-dre medlemsstaterne i at fastsætte strengere nationale regler vedrørende dyrevelfærd, når dervedtages regulering på EU-niveau,- øge gennemsigtigheden i og relevansen af de oplysninger, der gives til forbrugerne om dyre-velfærd i forbindelse med deres købsvalg, men samtidig understrege at forbrugerdreven dyre-velfærd ikke kan erstatte lovgivning på området,- støtte Kommissionens forslag om at oprette et netværk af referencecentre, der kan medvirketil udbredelse af ny viden og erfaringer om dyrevelfærd,- støtte Kommissionens initiativ om at sætte større fokus på uddannelse af relevante interessen-ter,- opfordre Kommissionen til i den nærmeste fremtid at iværksætte de initiativer på transport-området, som Kommissionen har anført i sin beretning, og i den forbindelse særligt prioritereformidlingen af en vejledning fra Kommissionen om fortolkningen af forordningen,70

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret, da der ikke er tale om et lovgiv-ningsmæssigt forslag.KonsekvenserKommissionens strategi, Kommissionens beretning og rådskonklusionerne er ikke udtryk for egentligregulering, men alene politiske retningslinjer. Konkrete reguleringsforslag afventes før lovgivnings-konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser, erhvervsmæssige konse-kvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser samt beskyttelsesniveauet endeligt kan fastlægges.HøringForslaget er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) samt Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.Der er indkommet følgende bemærkninger:Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) kan tilslutte sig de rådskonklusio-ner, der er skitseret i notatet. DOSO finder det dog skuffende og dybt beklageligt, at Danmark ikkebenytter sit EU-formandskab til at fremsætte en hensigtserklæring over for Kommissionen om at hæ-ve mindstekravene for dyrevelfærd, herunder fastsættelse af en maksimal transporttid for slagtedyr på8 timer.Det Dyreetiske Råd kan tilslutte sig de rådskonklusioner, der er skitseret i notatet. Det DyreetiskeRåd vil dog samtidig, jf. tidligere afgivne høringssvar, udtrykke sin beklagelse over, at der tilsynela-dende ikke er nogle ambitioner om at løfte mindstekravene for dyrevelfærd, herunder at fastsættemindstekrav for hold af dyrearter, hvor der endnu ikke er fastsat regler, og heller ikke synes at væreambitioner om at fastsætte en maksimal transporttid på 8 timer.Formanden for Dyreværnsrådet finder, at de retningslinjer, som fremgår af notatet, vil kunne bidragetil at fremme dyrevelfærden i EU. Det er endvidere formandens opfattelse, at indholdet af notatetumiddelbart er i overensstemmelse med dyreværnslovens bestemmelser.Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) finder, at konklusionerne er relevante. DCA be-mærker, at nogle af de initiativer, som Kommissionen har foreslået, dog forudsætter yderligere forsk-ning og udvikling før en implementering af konkrete tiltag kan finde sted. Det er derfor DCA’s opfat-71

telse, at rådskonklusionerne bør omfatte en anmodning om, at Kommissionen stimulerer en sidelø-bende forsknings- og udviklingsindsats, der sikrer, at en resultatbaseret regulering af dyrevelfærds-området baseres på klare, operationelle og forskningsbaserede definitioner af velfærdsindikatorer.Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er helt afgørende, at der sikres ens konkurrencemæssige vil-kår i EU, hvilket vil sige en øget harmonisering af dyrevelfærdsbestemmelser i EU. Landbrug & Fø-devarer finder det ikke hensigtsmæssigt, at der i Rådets konklusioner lægges op til, at det skal væremuligt at fastsætte strengere nationale krav vedrørende dyrevelfærd på EU-niveau, og man opfordrertil, at det bør sikres, at ens konkurrencemæssige vilkår uden mulighed for nationale strengere lovgiv-ning klart prioriteres i rådskonklusionerne. Endvidere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at derfortsat er fokus på anbefalingerne i Kommissionens dyrevelfærdsstrategi vedrørende overholdelse oghåndhævelse af dyrevelfærdsbestemmelserne i EU, hvilket synes at være helt i overensstemmelsemed ensartede vilkår inden for EU. Det er ligeledes væsentligt, at hvis Kommissionen anmodes om atundersøge mulighederne for, inden for transportordningens rammer, at fastsætte udfyldende reglerom blandt andet arealkrav for svin samt intern højde i vejtransportmidler, så sker det under forudsæt-ning af ens konkurrencevilkår, implementering og håndhævelse i EU. Yderligere finder Landbrug &Fødevarer det særdeles relevant, at der i rådskonklusionerne arbejdes for et afsnit vedrørende den eu-ropæiske deklaration om kastration af svin. Landbrug & Fødevarer anser det som yderst vigtigt at fåindføjet i rådskonklusionerne, at de 27 medlemsstater støtter op om den europæiske erklæring vedrø-rende alternativer til kastration.Landbrug & Fødevarer finder det endvidere positivt, at der er fokus på brugen af dyrebaserede vel-færdsindikatorer. I forbindelse med gennemførslen af en forenklet lovgivning skal en mulig brug afdyrebaserede indikatorer medvirke til en forenkling af de ressourcebaserede krav og kontrollen herafunder hensyn til, at producenterne sikrer den nødvendige dyrevelfærd.ITD (Brancheorganisation for den danske vejgodstransport) hilser Kommissionens initiativ om gen-nemførelse af en forenklet lovgivningsmæssig EU-ramme for dyrevelfærd, velkommen og er enige i,at det ikke må medføre et lavere ambitionsniveau for dyrevelfærden. Man kan ikke tilslutte sig kon-klusionen om, at det ikke bør forhindre nationale særregler, da disse strider mod det indre marked ogvarernes fri bevægelighed. ITD havde gerne set en revision af transportforordningen, særligt medhenblik på ansvarsfordelingen i forbindelse med transportegnethed, og det objektive ansvar, der på-lægges transportøren. ITD hilser også Kommissionens overvejelser om fem initiativer til øget hånd-hævelse af de eksisterende regler velkommen. Initiativet til udfyldende regler er velset, så længe re-gelsættet samlet set fremstår klart og gennemskueligt for alle, der skal agere i henhold til loven.Dyrenes Beskyttelse støtter helt overordnet forslaget til rådskonklusioner om dyrevelfærd, men finderdog, at konklusionerne mangler en opfordring til. at der også fastsættes minimumskrav til hold afkødkvæg, malkekvæg og fisk, hvor der allerede foreligger rapporter fra Den Eurpæiske Fødevaresik-kerhedsautoritet (EFSA). Dyrenes Beskyttelse finder det meget positivt og helt afgørende, at det irådskonklusionerne understreges, at der ikke må slækkes på ambitionerne omkring dyrevelfærd i EU,og at de enkelte medlemsstater nationalt skal have mulighed for at have skrappere regler omkring dy-revelfærd. Det er netop ved at tillade skærpede nationale regler, at der kan ske udvikling og fortsatforbedring af dyrevelfærden, således at de lande, der ønsker at gå forrest, kan gøre det og ved eksem-plets magt vise, at det for eksempel kan lade sig gøre at holde søer i løsdrift hele cyklus, eller at dy-72

revelfærd hos slagtekyllinger kan forbedres ved at se på trædepudesvidninger. Dyrenes Beskyttelsemener, at dette kan opnås ved, at lovgivning omkring dyrevelfærd reguleres ved minimumsdirektiveri stedet for en forordning med krav om fuld harmonisering. Endvidere finder Dyrenes Beskyttelse detmeget positivt, at rådskonklusionerne fastholder, at det er nødvendigt med lovgivning for at sikre dy-revelfærd i EU, og at forbrugerdreven dyrevelfærd ikke kan erstatte, men supplere, lovgivningen.Endelig anerkender Dyrenes Beskyttelse, at der fortsat arbejdes på at inkludere forhold vedrørendetransport af dyr i rådskonklusionerne.Økologisk Landsforening er positiv overfor, at de enkelte medlemsstater har adgang til at fastsættestrengere nationale krav, samt at reglerne for dyrevelfærd generelt opstrammes. Foreningen savnerimidlertid en uddybning af, hvad der menes med, at gennemsigtigheden og relevansen af oplysningerom dyrevelfærden skal øges. Dette er principielt fornuftigt, men foreningen kan ikke støtte udviklin-gen af et særligt mærke for dyrevelfærd. Forbrugerdreven efterspørgsel på dyrevelfærd bør dyrkesgennem prioritering af økologien og muligheden for at arbejde med dyrevelfærd indenfor økologien.Udvikling af konkurrerende mærker risikerer at skræmme forbrugerne bort, da det modsat intentio-nen kan føre til mindre gennemskuelige valg.I et fælles høringssvar fra Dansk Transport og Logistik (DTL), ITD (Brancheorganisation for dendanske vejgodstransport), 3F (Fagligt Fælles Forbund, Dansk Erhverv og DI Transport fremhæves, atder er behov for at revidere transportforordningens regler i en retning, hvor der er bedre sammen-hæng mellem dyrevelfærden og transportørernes retssikkerhed. Dette er særligt aktuelt i forhold tilvurderinger af dyrenes transportegnethed og regler, som i forordningen er subjektive, og som derforer svært administrerbare, for eksempel reglen om, at dyr skal adskilles, når de er ”fjendtlige” eller nårde er ”kønsmodne”, hvilket sker over tid. Organisationerne finder, at der både på europæisk og danskplan mangler forståelse for behovet for en åben positiv dialog om, hvorledes dyrevelfærd og retssik-kerhed kan forbedres. Relevansen for en sådan dialog er øget med Kommissionens beretning, dadenne påpeger, at der er disharmoni mellem forordningens regler og videnskabelig viden om dyrevel-færd under transport. Dertil kommer, at forordningen er omfangsrig og detaljeret. Og med dette ude-lukkes, at transportørerne kan handle fleksibelt i de tilfælde, hvor bedre dyrevelfærd kunne have væ-ret opnået ved at gøre noget andet end det, reglerne foreskriver. Et eksempel er, når kvæg adskillesmod deres natur og springer over skillevægge i bilen og kommer til skade, ligesom en sådan situationmedfører en betydelig fare for chaufføren. Branchen er ikke fortaler for et reduceret dyrevelfærdsni-veau. Men reglerne trænger til et realistisk pragmatisk gennemsyn. Øget dyrevelfærd og øget retssik-kerhed kan gå hånd i hånd.Organisationerne er endvidere enige i Kommissionens vurdering af, at der på det europæiske markedsker markedsforvridning, idet håndhævelsen af reglerne og sanktionerne i høj grad varierer fra med-lemsstat til medlemsstat. Af hensyn til markedet og dyrevelfærden er det derfor afgørende at fokuserepå at løfte håndhævelsen af reglerne i visse medlemsstater.Organisationerne henviser til, at Kommissionen beretter, at forordningens regler er i disharmoni medvidenskabelig viden om dyrevelfærd etableret hos EFSA. Organisationerne finder dette stærk kritisa-belt, særligt set i lyset af, at dette allerede var et kendt faktum i 2007, da forordningen trådte i kraft.Når forordningen på så detaljeret måde beskriver, hvorledes dyretransporter skal finde sted, og ingenfleksibilitet efterlader til vognmandens og chaufførens brug af erfaring, skal forordningen også som73

minimum leve op til eksisterende viden om godt dyrevelfærd. Høje krav til dyrevelfærd skal reeltgavne dyrevelfærden. Det bør være en dansk prioritet under formandskabet at anbefale en proces henimod en forankring af viden om dyrevelfærd i forordningen.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor Kommissionens dyrevelfærdsstrategi, idet strategien er et godtudgangspunkt for den videre udvikling og forbedring af dyrevelfærd i perioden 2012-2015. Regerin-gen finder det blandt andet positivt, at der fokuseres på bedre håndhævelse af de gældende regler,øget gennemsigtighed i og relevansen af de oplysninger, der gives til forbrugerne om dyrevelfærd iforbindelse med deres købsvalg samt oprettelse af et netværk af referencecentre, der kan medvirke tiludbredelse af ny viden og erfaringer om dyrevelfærd. Dog finder regeringen, at det er vigtigt, at denforenklede lovgivningsmæssige EU-ramme, herunder den øgede fokus på forbrugerdreven dyrevel-færd, ikke erstatter lovgivning på dyrevelfærdsområdet samt at medlemsstaterne fortsat umiddelbartbør kunne fastsætte strengere nationale regler vedrørende dyrevelfærd, når der vedtages regulering påEU niveau. Regeringen støtter således, at Rådet i sine konklusioner tager højde herfor.For så vidt angår Kommissionens rapport om transportforordningen kunne man fra dansk side haveønsket, at Kommissionen havde lagt op til en revision af transportforordningen, herunder taget initia-tiv til fastsættelse af en maksimal transporttid for slagtedyr. Rådet er imidlertid overordnet set enigmed Kommissionen i, at en ændring af forordningen ikke på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssig,og at der i stedet skal fokuseres på håndhævelsen af de gældende regler. Set i dette lys finder regerin-gen det positivt, at forslaget til rådskonklusioner indeholder elementer vedrørende transport af dyr,herunder blandt andet en anmodning til Kommissionen om at undersøge mulighederne for, inden fortransportordningens rammer, at fastsætte udfyldende regler om blandt andet arealkrav for svin samtindvendig højde i vejtransportmidler, en opfordring til Kommissionen om at iværksætte tiltagvedrørende transportforordningens regler om brug af navigationssystemer og undersøge behovet foretablering af en forenklet version af logbogen samt en opfordring til Kommissionen om i dennærmeste fremtid at særligt prioritere formidlingen af en vejledning om fortolkningen aftransportforordningen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være opbakning til Rådets konklusioner blandt medlemsstaterne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens dyrevelfærdsstrategi er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. ja-nuar 2012 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.-24. januar 2012,jf. samlenotat oversendt den 12. januar 2012.Kommissionens beretning om transportforordningen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-tering den 9. december 2011 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 8. december 2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens beretning om trans-portforordningen den 24. november 2011.74

Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske Unions holdningfor så vidt angår visse resolutioner, som skal til afstemning inden for rammerneaf Den Internationale Vinorganisation (OIV)KOM (2012) 192Nyt notat.ResuméKommissionen har fremsat forslag til Rådets afgørelse med henblik på fastlæggelse af en fællesholdning til afstemninger på generalforsamling i Den Internationale Vinorganisation (OIV) i 2012,for så vidt angår de resolutioner, der har en direkte indvirkning på EU-lovgivningen.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 192 af 27. april 2012 fremlagt forslag til Rådets afgørelse omfastlæggelse af EU's holdning for så vidt angår visse resolutioner, som skal til afstemning inden forrammerne af Den Internationale Vinorganisation (OIV) på organisationens generalforsamling, ogsom har en direkte indvirkning på EU-lovgivningen. Forslaget er oversendt til Rådet den 27. april2012 i dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, samt TEUF artikel 218, stk. 9.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2012 med hen-blik på vedtagelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdOIV er en videnskabelig og teknisk mellemstatslig organisation. OIV blev oprettet ved en internatio-nal aftale den 3. april 2001 og er en direkte udløber af to tidligere internationale vinorganisationer frahenholdsvis 1924 og 1958. OIV udarbejder resolutioner, henstillinger og forslag om diverse aspekterved produktionen og handlen med vinprodukter, herunder ønologiske fremgangsmåder, produktbe-skrivelser og -definitioner, mærkning, afsætningsvilkår, analysemetoder samt beskyttelse af geografi-ske betegnelser og sortsbeskyttelse. Endvidere indgår flere af OIV’s standardiseringskodekser somreferencekodeks for alle OIV’s medlemmer, herunder blandt andet det internationale ønologiske ko-deks og den internationale standard for mærkning af vin og vinbrændevin.Med vedtagelsen af vinreformen i 2007 ved Rådsforordning (EF) nr. 479/2008, som indføjet i Rådetsforordning 1234/2007, er OIV’s kompetenceområder i væsentligt omfang blevet omfattet af EU-retten, idet OIV’s henstillinger vedrørende ønologiske fremgangsmåder samt analysemetoder af vin i75

vid udstrækning vil blive lagt til grund i forbindelse med fastlæggelsen af metoder til behandling afvin i EU. Endvidere kan vin fra tredjelande, der efterlever OIVs ønologiske standarder, frit bringes iomsætning i EU.EU har på nuværende tidspunkt ingen officiel status i OIV, og Kommissionen kan alene deltage pas-sivt i OIV’s arbejde. Et forslag fremsat i 2009 om EU's optagelse i OIV er indtil videre henlagt. Derer imidlertid påbegyndt en proces men henblik på, at EU kan opnå særlig status, jf. artikel 4 i OIVsinterne procedureregler. Med en særlig status kan EU deltage i arbejdet i OIV, dog uden stemmeret.Kommissionens forslag er fremsat som et led i forberedelsen af generalforsamlingen i OIV, der bliverafholdt den 22.-28. juni 2012. Det er anden gang, at Kommissionen har fremlagt forslag til, at gene-ralforsamlingen i OIV forberedes ved at vedtage en fælles EU-holdning i Rådet.Det er Kommissionens opfattelse, at TEUF artikel 218, stk. 9 skal fortolkes således, at fastlæggelsenaf medlemsstaternes holdning til OIV-resolutioner skal ske på EU-niveau, hvorefter beslutningen vilvære bindende for de enkelte medlemsstater ved deres deltagelse i OIV.Forslaget til en fælles EU holdning i forbindelse med generalforsamlingen i OIV i 2011 blev ikkevedtaget. Under drøftelserne om forslaget i Rådet stillede en række medlemsstater sig tvivlende medhensyn til Kommissionens fortolkning af TEUF artikel 218. Disse medlemsstater fandt endvidere, atforslaget fastlagde for stramme betingelser for medlemsstaternes mulighed for at agere selvstændigtpå generalforsamlingen, idet tekniske drøftelser om resolutionerne ofte fortsætter på selve generalfor-samlingen, og nogle medlemsstater fandt det derfor vanskeligt at fastlægge en endelig holdning forudfor generalforsamlingen.I fraværet af en Rådsbeslutning om en fælles EU holdning ved generalforsamlingen i juni 2011 stem-te medlemsstaterne selvstændigt. Kommissionens opfattelse var, at i fraværet af en fælles EU-holdning burde medlemsstaterne undlade at stemme. Kommissionen overvejer derfor at anlæggetraktatkrænkelsessag mod de medlemsstater, der er medlem af OIV. Da Danmark ikke er medlem afOIV, er Danmark ikke part i denne sag. Storbritannien, Polen, Estland, Letland og Litauen er hellerikke medlemmer af OIV.Nærværende forslag vedrører alene de resolutioner, der har en direkte indvirkning på EU lovgivnin-gen. Det drejer sig om 27 resolutioner, og Kommissionen foreslår, at alle forslagene til resolutionerstøttes.I forslaget er der taget højde for, at medlemsstaterne efter koordination på stedet kan acceptere sidsteøjebliksændringer, når der er tale om forslag, der ikke medfører substansændringer.Forslaget har været drøftet på rådsarbejdsgruppe-niveau. På baggrund af drøftelserne i arbejdsgrup-pen har Rådet foreslået en øget fleksibilitet i forhold til medlemsstaternes muligheder for at accepteresidste øjebliksændringer. Det er endvidere præciseret, at beslutningen kun vedrører afstemninger pågeneralforsamlingen i OIV i juni 2012. Hvis der senere indkaldes til en ekstraordinær generalforsam-ling, skal der vedtages en ny beslutning.76

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.Gældende dansk retRådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for land-brugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter er direkte gældende iDanmark og de øvrige medlemsstater.KonsekvenserForslaget har ikke samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det of-fentlige, ligesom forslaget ikke skønnes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.HøringForslaget er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) samt det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte forslaget om en fælles EU holdning til de konkrete forslag til OIV-resolutioner,der er sat til afstemning på generalforsamlingen i OIV i juni i 2012 og som har en direkte indvirkningpå EU-lovgivningen.Generelle forventninger til andre landes holdningerBlandt de medlemsstater, der er medlem af OIV, er der fortsat en vis skepsis til proceduren, hvor derskal fastlægges en fælles EU-holdning i form af en rådsafgørelse. Samtidig har en række medlemssta-ter udtalt, at Kommissionens forslag giver for lidt fleksibilitet til at tage højde for sidste øjebliksæn-dringer.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ikke-kommercieltransport af selskabsdyr,ogForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direk-tiv 92/65/EØF for så vidt angår de dyresundhedsmæssige betingelser for samhan-del inden for Unionen med og indførsel til Unionen af hunde, katte og fritterKOM (2012) 89 og KOM (2012) 90Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har fremsat forslag til en forordning om ikke-kommerciel transport af selskabdyr, derrejser med deres ejere. Forslaget opstiller specifikke dyresundhedsmæssige krav for ikke-kommercieltransport af hunde, katte og fritter, der er modtagelige for rabies (hundegalskab), herunder krav tilid-mærkning og identifikationsdokumenter, rabiesvaccination med videre. Kommissionen har derud-over fremsat forslag om ændring af bestemmelserne for kommerciel samhandel inden for EU og ind-førsel til EU af hunde, katte og fritter. Forslaget fremsættes som konsekvens af forslaget om ikke-kommerciel transport af selskabsdyr med henblik på at indsætte en korrekt reference til forordnings-forslaget samt udvide tidspunktet for den kliniske undersøgelse til 48 timer før afsendelsen. Endeligskal forordningen tilpasses Lissabon-traktatens bestemmelser om delegerede retsakter, TEUF artikel290, og gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291. En vedtagelse af forslaget forventes ikke at på-virke beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2012) 89 af 6. marts 2012 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om ikke-kommerciel transport af selskabsdyr. Forslaget er oversendt til Rådetden 7. marts 2012 i dansk sprogversion. Kommissionen har derudover ved KOM (2012) 90 af 6.marts 2012 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direk-tiv 92/65/EØF for så vidt angår de dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel inden for EU ogindførsel til EU af hunde, katte og fritter. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. marts 2012 i dansksprogversion.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og, for så vidt angår KOM (2012) 89,ligeledes TEUF artikel 168, stk. 4. Forslagene skal behandles efter proceduren for den almindeligelovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det er forhåbningen, at der kan opnåsenighed om forslagene i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdForslaget KOM (2012) 89 har til formål at ophæve forordning (EF) nr. 998/2003 og lade den afløseaf en opdateret forordning for at bringe forordningen i overensstemmelse med Lissabon-traktatensregelsæt om delegerede retsakter, jf. TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel291.Forslaget fastsætter de dyresundhedsmæssige betingelser, der skal gælde ved ikke-kommerciel trans-port af selskabsdyr over landegrænser, herunder krav om id-mærkning og identifikationsdokument,samt kontrolbestemmelserne i forbindelse hermed.Selskabsdyr er i denne forbindelse hunde, katte, fritter, fugle (bortset fra fjerkræ), kaniner, gnavere,krybdyr, padder, hvirvelløse dyr (bortset fra bier og skaldyr) samt tropiske akvariefisk, der ledsagerderes ejer eller en fysisk person, der handler på vegne af ejeren, og som har ansvaret for dyret underden ikke-kommercielle transport.Med ikke-kommerciel transport forstås enhver transport, der ikke sigter på videresalg eller overdra-gelse af ejendomsretten til en anden ejer.For så vidt angår ikke-kommerciel transport fra en medlemsstat til en anden medlemsstat af hunde,katte og fritter, opstiller forslaget betingelser vedrørende id-mærkning, (typisk med en såkaldttransponder (mikrochip)), rabiesvaccination og eventuelt andre relevante sundhedsmæssige foran-staltninger. Opfyldelsen af disse betingelser skal fremgå af et identifikationsdokument, som skal føl-ge dyret under transporten.Forslaget fastsætter, at de enkelte medlemsstater kan dispensere fra kravet om rabiesvaccination forunge hunde, katte og fritter, der på transporttidspunktet er under 3 måneder. Desuden kan ikke-kommerciel transport af hunde, katte og fritter, som ikke er vaccineret mod rabies (hundegalskab),tillades mellem medlemsstater, der er godkendt som frie for rabies.På samme måde opstiller forslaget betingelser for ikke-kommerciel transport af hunde, katte og frittertil en medlemsstat fra et tredjeland, hvor der dog fra visse tredjelande vil være krav om en rabies-antistoftitreringstest.I forslagets bilag beskrives de nærmere tekniske krav til transponderen samt gyldighedskrav til rabi-esvaccinationer og rabies-antistoftitreringstesten.Dispensationsmulighederne, som beskrevet ovenfor, for unge hunde, katte og fritter samt dyr fra lan-de, der er godkendt som frie for rabies, vil også være gældende for dyr fra tredjelande.Der opstilles to tredjelandslister. Den første liste indeholder tredjelande, som ved ikke-kommercieltransport af hunde, katte og fritter har dokumenteret, at de anvender de samme lovgivningsmæssige79

bestemmelser, som anvendes i EU, og derfor kan dyr transporteres til EU på samme betingelser somgælder mellem medlemsstaterne. Den anden liste indeholder tredjelande, som har dokumenteret, at deopfylder visse kriterier for så vidt angår rabies og håndtering heraf. Hunde, katte og fritter kan på denbaggrund indføres til EU ved efterlevelse af samme dyresundhedsmæssige krav som gælder for denførste liste, dog skal indførslen ske via et udpeget indgangssted.Der er derudover mulighed for, at der, uanset de ovenfor beskrevne bestemmelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr, kan gennemføres ikke-kommerciel transport mellem visse na-bolande i henhold til disse landes nationale bestemmelser.Krav til mærkning af selskabsdyrene skal sikre en entydig forbindelse mellem selskabsdyr ogidentifikationsdokument. Hunde, katte og fritter mærkes ved implantering af en transponder (mikro-chip) eller – hvis dette er foretaget inden den 3. juli 2011 – en letlæselig tatovering. Øvrigeselskabsdyr mærkes eller beskrives under hensyntagen til de særlige karakteristika ved hver enkeltart. Det er op til de enkelte medlemsstater at fastsætte bestemmelser om minimumskvalifikationer,som personer, der udfører implantering af transpondere, skal være i besiddelse af.Forslaget giver mulighed for at opstille betingelser og lister over medlemsstater, som har indført fo-rebyggende sundhedsforanstaltninger for andre sygdomme end rabies for at beskytte folkesundhedenog sundheden hos selskabsdyr med det formål at bevare status som fri for disse sygdomme.Der opstilles betingelser for, hvem der må udstede det identifikationsdokument, som skal ledsageselskabsdyr, der rejser med deres ejere fra henholdsvis en medlemsstat til en anden medlemsstat ellertil en medlemsstat fra et tredjeland, hvilke oplysninger der skal fremgå og hvordan formatet skal seud.I situationer, hvor det ikke er muligt for selskabsdyrejere at opfylde betingelserne i denne forordning,kan medlemsstaterne efter forudgående ansøgning dispensere fra de dyresundhedsmæssige krav, hvisdyrene efter transporten holdes i karantæne under officielt tilsyn på nærmere fastsatte betingelser.Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal foretage målrettet eller stikprøvebaseretdokument- og id-kontrol og om nødvendigt fysisk kontrol af selskabsdyr, der i ikke-kommercieltøjemed transporteres fra en medlemsstat til en anden medlemsstat samt til en medlemsstat fra et tred-jeland, som anvender samme bestemmelser som EU, for på ikke-diskriminerende vis at kontrollere,at bestemmelserne i forordningen er overholdt.Ved ikke-kommerciel transport til en medlemsstat fra et tredjeland, som opfylder visse kriterier for såvidt angår rabies og håndtering heraf, samt fra tredjelande, som ikke er opført på en tredjelandsliste,foretages dokument- og id-kontrol og om nødvendigt fysisk kontrol på de indrejsesteder, som med-lemsstaterne har udpeget.Ved manglende overholdelse af bestemmelserne kan den kompetente myndighed i samråd med enembedsdyrlæge beslutte at sende dyret tilbage til afsendelseslandet, holde dyret isoleret under officielkontrol, indtil det opfylder betingelserne for ikke-kommerciel transport eller som sidste udvej aflivedyret.80

I forslaget tildeles Kommissionen på følgende områder beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,jf. TEUF artikel 290, der:opstiller særlige betingelser for dispensation fra kravet om rabiesvaccination ved ikke-kommerciel transport af hunde, katte og fritter,opstiller krav til identifikationsmærkning eller beskrivelse af selskabsdyr af andre arter endhunde, katte og fritter,træffer forebyggende foranstaltninger til beskyttelse af folkesundheden og sundheden forselskabsdyr med henblik på at bekæmpe andre sygdommen end rabies,vedligeholder bilagene II-IV for at tage hensyn til tekniske fremskridt, den videnskabeligeudvikling og beskyttelse af folkesundheden og sundheden for selskabsdyr, også ved brug afhasteprocedurer,begrænser det antal selskabsdyr, det kan ledsage en ejer eller en anden person, som på vegneaf ejeren ledsager dyret under den ikke-kommercielle transport.

Derudover tildeles Kommissionen på følgende områder beføjelser til at vedtage gennemførelsesrets-akter, jf. TEUF artikel 291, der:opstiller lister over medlemsstater og dele af medlemsstater, hvorfra der kan dispenseres frakrav om rabiesvaccination ved ikke-kommerciel transport af hunde, katte og fritter,opstiller lister over tredjelande og områder, hvorfra der kan dispenseres fra kravet om anti-stof-titrerings-test, enten fordi landet/området har samme indførselskrav som EU eller fordilandet/området lever op til visse betingelser,opstiller lister over medlemsstater og dele af medlemsstater for så vidt angår beskyttelse affolkesundheden og sundheden for selskabsdyr mod andre sygdomme end rabies,fastsætter krav til formatet af det identifikationsdokument, som skal ledsage selskabsdyr afandre arter end hunde, katte og fritter ved ikke-kommerciel transport inden for EU,fastsætter krav til formatet af det identifikationsdokument, som skal ledsage selskabsdyr afandre arter end hunde, katte og fritter ved ikke-kommerciel transport til EU.

Forslaget suppleres af Kommissionens forslag, KOM (2012) 90, der har til formål at ændre henvis-ningerne til forordning (EF) 998/2003. Desuden indeholder forslaget en ændring af fristen for at fåforetaget en klinisk undersøgelse forud for transport af hunde, katte og fritter. Ændringen medfører,at undersøgelsen skal finde sted 48 timer inden afrejsen i stedet for de nuværende 24 timer. Dette erbegrundet i vanskelighed ved at efterleve det nuværende krav, samt at Verdensorganisationen for Dy-resundhed (OIE) anbefaler 48 timer. De to forslag bliver behandlet under samme lovgivningspakke.Formandskabets seneste kompromisforslagDet danske formandskab har fremlagt et revideret formandskabsforslag. I forslaget er der foretagetnogle tekniske tilpasninger, og indsat bestemmelser, der giver mulighed for at vedtage både dyre-sundhedsmæssige krav samt oprette tredjelandslister for andre kæledyr end hunde, katte og fritter.Derudover har formandskabet blandt andet søgt at præcisere definitionen af ”ikke-kommerciel trans-81

port”, så det både for borgeren og den kompetente myndighed er lettere at afgøre, hvornår rejser medkæledyr er omfattede af forordningen.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets ud-valg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI). Det forventes, at Europa-Parlamentetsbetænkning om forslaget sættes på plenarforsamlingen den 19. november 2012 til vedtagelse.Gældende dansk retBestemmelserne om ikke-kommerciel transport af selskabsdyr er gengivet i dansk ret ved bekendtgø-relse nr. 573 af 21. juni 2004 om ikke-kommerciel transport af selskabsdyr.Bestemmelserne om de dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel inden for EU og indførsel tilEU af hunde, katte og fritter er gengivet i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 774 af 29. august 2001 omveterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr.KonsekvenserForslagene skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for detoffentlig eller konsekvenser for EU’s budget, ligesom forslagene ikke skønnes at have administrativekonsekvenser for erhvervslivet.Samfundsøkonomisk skønnes forslaget at have mindre konsekvenser for ejere af andre arter afselskabsdyr end hunde, katte og fritter, idet forslaget lægger op til krav om id-mærkning og identifi-kationsdokument ved ikke-kommerciel transport, sådan som det i dag ses hos hunde, katte og fritter.En vedtagelse af forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.Vedtages forslagene, skal bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 2004 om ikke-kommerciel transport afselskabsdyr ændres i overensstemmelse med forordningen.HøringForslaget har været i høring på høringsportalen. Forslaget er efterfølgende sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) samt i det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommetfølgende bemærkninger:Dansk Kennel Klub (DKK) gør indsigelser overfor forordningsforslagets artikel 3, der vedrører defi-nitionen af "ikke-kommerciel transport", som Dansk Kennel Klub mener, vil påvirke europæisk hun-desport meget alvorligt. Dansk Kennel Klub anfører, at der årligt afholdes tusindvis af internationalekonkurrencer og udstillinger for hunde i Europa. Disse dækker alt fra markprøver, brugshundekon-kurrencer, hyrdehundekonkurrencer, udstillinger til for eksempel lydighedskonkurrencer, agility ogslædehundeløb. Disse sportsgrene er generelt uden pengepræmier, og hundesport er derfor i bredesteforstand ”båret af” hobbyfolket. Dansk Kennel Klub tilføjer, at såfremt deltagelse i disse arrangemen-ter skal tvinge deltagerne til at opfylde reglerne for kommerciel transport af dyr, vil det ifølge DanskKennel Klub blive besværligt for ejerne, og da dyrene ikke sælges eller overdrages, vil e rammesunødigt. Samtidig forudser Dansk Kennel Klub, at medlemsstaterne vil fortolke bestemmelserne for-82

skelligt, så en rejse fra for eksempel Danmark til en international hundeudstilling i for eksempel Bar-celona af nogle medlemsstater vil blive opfattet som en transport, som indirekte indebærer en øko-nomisk gevinst, mens andre medlemsstater vil betragte deltagelse i udstilling eller konkurrence somhobbyvirksomhed.Det Dyreetiske Råd påpeger, at forslagets præambel 6 er formuleret på en sådan måde, at aber og he-ste samt grise, geder og andre dyr, der bruges i fødevareproduktionen i praksis, men som også holdessom selskabsdyr, vil kunne optages i bilaget over de arter af kæledyr, som er omfattet af forordnin-gen. Rådet foreslår på den baggrund, at formuleringen i præamblen genovervejes, så der skabes størreoverensstemmelse mellem denne og bilaget.Advokatrådet har gjort indsigelser mod den korte høringsfrist, men har i øvrigt ingen bemærkningertil forslagene.Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv har ingen bemærkninger tilforslagene.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forholder sig generelt positivt til forslaget, som medvirker til at lette EU borgeres rejserover landegrænser med deres selskabsdyr, samtidig med at folke- og dyresundheden beskyttes for såvidt angår rabies (hundegalskab).Det er regeringens holdning, at borgere let skal kunne tage deres selskabsdyr med sig på ikke-kommercielle rejser af permanent eller midlertidig varighed, uanset om der er tale om flytning, ferie,eller andet (såsom udstilling eller konkurrence). Regeringen lægger vægt på, at dette sker uden, at detmedfører en øget risiko for indslæben af rabies i EU eller mellem medlemsstater. Det skal på denbaggrund være tydeligt og simpelt for borgeren at afgøre, hvornår dennes selskabsdyr er omfattede afreglerne.Dog skal transporter, der har til formål at sælge eller overdrage ejendomsretten til dyret, betragtessom kommercielle og således være omfattet af reglerne herfor. Det skal på den baggrund sikres, atdet ikke er muligt, under dække af et ikke-kommercielt formål, at foretage egentlige dyretransporter,som er omfattet af de kommercielle regler for dyresundhed og transport.Regeringen vil på den baggrund arbejde for en præcisering af forslaget, så der, under bevarelse af detnuværende beskyttelsesniveau i Danmark og EU, lægges færrest mulige hindringer i vejen for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr. Herunder skal bestemmelserne om ikke-kommercielle transpor-ter med selskabsdyr til deltagelse i udstillinger, konkurrencer med videre udformes så præcist, at dekan foregå i overensstemmelse med forslagets bestemmelser.For så vidt angår spørgsmålet om delegation af kompetence til Kommissionen gennem enten delege-rede retsakter, jf. TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291, arbejder rege-ringen for, at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af kompetencer,samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med retsakter.83