Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles mar-kedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter- Generel indstillingKOM (2011) 416Side 3Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiske-ripolitik- Generel indstillingKOM (2011) 425Side 9Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den EuropæiskeHav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr.XXX/2011 om integreret havpolitik]- FremskridtsrapportKOM (2011) 804Side 21Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om fastsættelse afde fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiske-ripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side ogDanmarks regering og Grønlands Landsstyre på den anden side,Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unionsvegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiske-rimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripart-nerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side ogDanmarks regering og Grønlands Landsstyre på den anden side, og

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles markeds-ordning for fiskevarer og akvakulturprodukterKOM (2011) 416Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. april 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedsordningen for fiskeri og akvakulturprodukter skal reformeres som led i reformen af den fæl-les fiskeripolitik. Markedsordningen vil blandt andet fjerne ordningen med udtag af fisk fra markedetmed offentlig støtte, fokusere på forbedrede markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktions-praksis, styrkelse af konkurrenceevnen, forøgelse af markedspotentialet, gennemsigtighed og forenk-ling.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 416 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter som led iKommissionens fremlæggelse af en reform af den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rå-det den 18. juli 2011 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den al-mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 med henblik på atopnå en generel indstilling [og alternativt - såfremt der ikke kan opnås enighed herom - fremskridts-rapport].NærhedsprincippetKommissionen anfører, at bestemmelser om den fælles markedsordning henhører under et område,hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Blandt målene for den fælles markedsordning erstørre konkurrenceevne i EU's fiskeri- og akvakulturerhverv, større gennemsigtighed på markederneog et mere ensartet konkurrencegrundlag for alle produkter, der afsættes i EU. Hvis disse mål skalnås, er det ifølge Kommissionen påkrævet, at foranstaltningerne, deriblandt organisering af erhvervet,herunder foranstaltninger til stabilisering af markedet og handelsnormer, og krav til forbrugeroplys-ning, er ensartede over hele EU.Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kantilslutte sig Kommissionens begrundelse.3

Formål og indholdKommissionens forslag til ny markedsordning skal bidrage til målene for den nye fælles fiskeripoli-tik. Markedsordningen vil blandt andet fokusere på følgende mål:forbedre markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksisstyrke konkurrenceevnen i erhvervet i EU og forøge markedspotentialet for EU-produktergøre markederne mere gennemsigtigeregelforenkling.Organisation af industrienProducentorganisationernes rolle styrkes. De oprettes fortsat på frivillig basis. Deres opgave vilblandt andet være at fremme bæredygtige fiskeriaktiviteter og på bedst mulig vis at anvende uønske-de fangster ved at afhænde landede produkter, som ikke opfylder mindstemål, til andre formål endkonsum, og at bringe landede produkter, som opfylder mindstereferencemål, i omsætning.Akvakulturproducentorganisationer får for første gang egne regler i markedsordningen blandt andetmed det mål at fremme en ansvarlig og bæredygtig akvakultur.Brancheorganisationer indgår som hidtil i forordningen. Organisationerne kan igangsætte en langrække tværgående initiativer, blandt andet fremme afsætningen ved at udnytte de muligheder, derligger i certificering, navnlig oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og angivelser af bæredygtig-hed, samt øge kendskabet til kvaliteten og gennemsigtigheden af produktionen.Som hidtil er der visse regler om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer,ligesom reglerne kan udvides til også at omfatte ikke-medlemmer.Der skal også fortsat udarbejdes produktions- og afsætningsplaner, som producentorganisationerneforelægger for de ansvarlige nationale myndigheder med henblik på realiseringen af målene i denfælles fiskeripolitik. Planerne kan være flerårige. Finansieringen fremgår af forslaget til Den Europæ-iske Hav- og Fiskerifond (EHFF).Den hidtidige interventionsordning med flere støtteordninger begrænses fremover til én, nemlig enoplagringsmekanisme. Ordningen indebærer mulighed for at opkøbe fiskerivarer, når priserne er fal-det til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Finansieringen fremgåraf forslaget til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, hvor ordningen udfases over en 5-årig periode.HandelsnormerReglerne for handelsnormer skal som hidtil nærmere fastsættes. Mindste handelsstørrelser fastsættes,så de er i overensstemmelse med mindstereferencemål. Handelsnormerne er ikke længere tænkt atskulle omfatte kvalitetsinddelinger. Der kan fastsættes specifikationer for fiskekonserves i overens-stemmelse med bevaringskrav og internationale forpligtelser.ForbrugerinformationForbrugerinformation blev indført med markedsordningen af 2000. Informationen er opdelt i reglerom obligatoriske oplysninger og regler om supplerende fakultative oplysninger.4

I forslaget er der som noget nyt krav om fangstdato for fiskerivarer og ”høsttidspunkt” forakvakulturprodukter samt oplysning om, hvorvidt varen er fersk eller optøet. Der kan også oplysesmere præcise fangstområder end FAO-områder. Der fastsættes også regler for tilberedte og konserve-rede produkter.Der indføres en ny regel om supplerende frivillig information, der skal tage højde for nye mærk-ningsformer, blandt andet bæredygtighedsmærkning m.v. Om nødvendigt kan Kommissionen fast-sætte minimumskriterier.EU-markedsinformationDer foreslås et styrket EU-overvågningssystem, der har til hensigt at skabe transparens og tilføre alle(myndigheder og erhverv) forbedret viden om markedet, således at alle kan agere effektivt og håndte-re og forudse markedsudviklingen på et mere sikkert grundlag.Handel med tredjelandeReglerne om handel med tredjelande, som indgår i den gældende fælles markedsordning, og hvorider findes bestemmelser om blandt andet markedsforsyning, herunder væsentlige toldsuspensionerom eksempelvis torsk og rejer, udgår af forordningen. I stedet forventes fremlagt særskilt forslag omtoldkontingenter med hjemmel i TEUF artikel 31.KonkurrencereglerDer er indsat særlige regler om anvendelse af konkurrencereglerne og især undtagelser fra konkur-rencereglerne for producentorganisationer og brancheorganisationer, der gør det muligt for disse or-ganisationer at udføre deres opgaver.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument.Formandskabets kompromisforslagFormandskabet har den 29. maj 2012 fremlagt udkast til kompromisforslag, der ændrer forslaget påen række punkter særligt med henblik på forenkling og præcisering af en række bestemmelser. Føl-gende ændringer kan særligt fremhæves:Reglerne for fiskeriets producentorganisationer og akvakultur producentorganisationernesammenskrives, og det tydeliggøres, at organisationerne skal bidrage til to eller flere af de an-førte mål,oog fiskeriets producentorganisationer skal tillige bidrage til at fremme bæredygtige fi-skeriaktiviteter, tekniske foranstaltninger og anvendelse af uønskede fangster af kom-mercielle arter,oog akvakulturproducentorganisationer skal fremme bæredygtige akvakulturaktiviteterfor deres medlemmer og sikre, at disse aktiviteter er konsistente med den nationalestrategiske plan.5

Endvidere har formandskabet den 22. maj 2012 fremlagt endnu et kompromisforslag med ændringer iafsnittet om forbrugerinformation. Der er tale om få ændringer, hvor blandt andet reglerne om ikke-færdigpakkede og færdigpakkede fisk samles i et, og det tydeliggøres, at forbrugeroplysningerne, forså vidt angår ikke-færdigpakket fisk, kan gives på plakat, tavle eller lignende.UdtalelserEuropa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH) forventes at vedtage sin betænkning den 31. maj 2012,hvorefter betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i juli2012.KonsekvenserForslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet på kort sigt som følge afophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles markedsordning. På længere sigt forventes detimidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af de øvrige forslag om et langsigtet bæ-redygtigt fiskeri, der indgår i reformpakken.Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening bemærker, at forslaget om ophør af den nugældende udtagningsordningfor fisk med offentlig støtte i den fælles markedsordning vil få negative økonomiske konsekvenser,særligt for de mindre fartøjer. Den nuværende ordning beskytter for et yderst beskedent beløb ikkemindst de mindste og kystnære fartøjer, der er fuldt afhængige af de givne afsætningsmuligheder påauktionerne. Såfremt en ny markedsordning ikke inkluderer en interventionsordning med støtteop-køb, finder Danmarks Fiskeriforening, at der skal gives mulighed for, at der kan etableres frivillige,egenfinansierede udtagningsordninger i producentorganisationerne i de enkelte medlemsstater. For-eningen finder, at den nuværende udtagningsordning også vil være af stor betydning for en eventuelovergang til et fiskeri med fuld dokumentation og landingsforpligtelser, idet den kan være med til atsikre, at overgangen sker mindre økonomisk smertefuldt for den enkelte fisker. Det bemærkes, at og-så afsætningsleddene vil skulle igennem en større omstillingsproces, hvis politikken ændres. En op-lagringsmekanisme, som Kommissionen foreslår, kendes ifølge foreningen i princippet i andre med-6

lemslande særligt for pelagiske bestande, men ikke i Danmark, og de hidtidige erfaringer i andremedlemslande har ikke været positive, idet lagre blot har medvirket til at fastholde lave priser påmarkedet i en længere periode.For så vidt angår forslaget om indsamling af EU-markedsinformation finder Danmarks Fiske-riforening denne overflødig.Danish Seafood Association understreger i relation til den fælles markedsordning vigtigheden afvirksomhedernes forsyninger med tilstrækkelige råvarer af høj kvalitet på de rette tidspunkter, og ilyset heraf finder foreningen det vigtigt, at der løbende arbejdes for øget liberalisering af importen.Foreningen finder det i den sammenhæng særdeles vigtigt, at der åbnes for en hurtigere adgang endhidtil til tilpasning til den aktuelle situation af toldtariffer og -kontingenter. Foreningen er positivtindstillet over for ophør af udtagningsordningen. Samtidig er foreningen skeptisk over for en oplag-ringsordning, som kræver, at fisken bliver indfrosset. Der henvises blandt andet til, at det er vanske-ligt at se, hvordan frosne fisk igen skal kunne indbringe en markedspris på linje med ferske fisk, idetfiskeproducenter vil få forhøjede produktionsomkostninger til optøning af den frosne fisk. I stedet foren oplagringsordning så Danish Seafood Association hellere en fuld liberalisering af priserne på dearter, der i dag er omfattet af udtagningsordningen. I relation til producentorganisationernes rolle erdet Danish Seafood Associations holdning, at enhver form for markedsføring fortsat bør ske i et tætsamarbejde på tværs af branchen og ikke varetages selvstændigt af producentorganisationer.Danish Seafood Association efterlyser desuden konsistens mellem forslagets regler om forbrugerop-lysning og horisontale mærkningsregler samt kontrolforordningen. Foreningen bemærker i den for-bindelse, at kravene til mærkning af fisk og fiskevarer er blevet særdeles kompliceret, og kravene erspredt i flere forordninger fra EU, der ofte er indbyrdes modstridende og forfølger forskellige mål.Dertil kommer, at foreningen finder, at nogle af de nye forslag til forbrugeroplysning er unødvendigeog uanvendelige. Det drejer sig særligt om forslaget om angivelse af fangstdato og om nye krav tiloplysninger om forarbejdede produkter.Danmarks Pelagiske Producentorganisation ønskede det nuværende interventionssystem med opkøbaf fisk med offentlig støtte bevaret.Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjter til at opnå målsætningerne.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, menogså væsentlige mangler.Danske Fiskeres Producent Organisation støtter Danmarks Fiskeriforening og Danmarks PelagiskeProducentorganisations ønske om, at det nuværende interventionssystem med opkøb af fisk med of-fentlig støtte bevares.

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at den fælles markedsordning skal reformeres grundlæggende, således at den fi-nansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støtter sektorens konkurren-ceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.Regeringen arbejder for, at oplagringsordningen begrænses mest muligt, og at den økonomiske støtteudfases over 5 år, som foreslået i forslaget om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, idet forhandlin-gerne om den fælles markedsordning ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansiellerammer.Regeringen lægger vægt på, at det fortsat overlades til medlemsstaternes beslutning, om producent-organisationer skal varetage opgaver i forhold til forvaltning og finder generelt, at producentorganisa-tionernes opgaver i videst muligt omfang bør bygge på frivillighed.Regeringen finder det væsentligt, at der bliver konsistens mellem horisontal fødevarelovgivning påmærkningsområdet inden for EU og forslaget om forbrugeroplysning i forslaget til ny markedsord-ning, og at bestemmelser i horisontal lovgivning ikke gentages i markedsforslaget. Der må ligeledestilstræbes konsistens mellem markedsforslaget og kontrolforordningen1(der sikrer overholdelse afreglerne for den fælles fiskeripolitik), samt gennemførelsesbestemmelserne2til denne.Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.Generelle forventninger til andre landes holdningerBlandt medlemsstaterne er der bred enighed om, at den fælles fiskeripolitik på en lang række punkterskal reformeres og særligt med fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerende fælles fiskeri-politik. En lang række medlemsstater støtter generelt fokus på en bæredygtig fiskeripolitik.Der er blandt medlemsstaterne bred enighed om, at producentorganisationernes rolle skal styrkes, li-gesom en række medlemsstater finder, at dette skal betyde øgede midler til producentorganisationer-ne. Flere medlemsstater ønsker at bevare oplagringsstøtten permanent, mens andre ønsker den udfa-set/afskaffet. På området for forbrugeroplysning, er der bred enighed om, at der skal være konsistensmed anden lovgivning (den horisontale fødevarelovgivning og fiskerikontrolforordningen), at manskal undgå overlap, og at der ikke skal indføres mærkningskrav, som allerede er dækket af den hori-sontale fødevarelovgivning om mærkning.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 20. april 2012forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12.april 2012. Sagen har endvidere tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den8. marts 2012 og som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik den 8. juli 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf. samlenotat oversendt den 30. juni 2011.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripoli-tikKOM (2011) 425Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører de generelle principper og overordnede retningslinjer for den fælles fiskeripolitik(”grundforordningen”), og indgår i den reformpakke om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionenfremlagde den 13. juli 2011. Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighedudgør omdrejningspunktet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi3.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 425 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. juli 2011 ien dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 med henblik påat opnå en generel indstilling [og alternativt - såfremt der ikke kan opnås enighed herom - frem-skridtsrapport]. Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetKommissionen anfører, for så vidt angår bestemmelser om bevarelse af levende marine ressourcer, atdisse henhører under et område, hvor EU har enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke anven-des dér, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra d.Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlægge strate-giske EU-retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhører under etområde, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Grundla-get for flerårige nationale strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvori

der tages hensyn til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i detilstødende medlemsstater.Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.For så vidt angår arter, som delvist lever deres liv i havvand, delvist i ferskvand (anadrome og kata-drome arter som laks og ål), har Rådets Juridiske Tjeneste udtalt, at for så vidt angår disse arters liv iferskvand, er denne del ikke omfattet af EU’s enekompetence, men er et område, hvor EU og med-lemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Rådets Juridiske Tjeneste har dogsamtidig understreget, at dette ikke forhindrer EU-regulering på området, hvis EU og medlemsstater-ne ønsker dette.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kantilslutte sig Kommissionens begrundelser. For så vidt angår anadrome og katadrome arter, støtter mandog Rådets Juridiske Tjeneste.Formål og indholdForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik er en del af re-formpakken om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen fremlagde den 13. juli 2011.Forslaget til en ny forordning om den fælles fiskeripolitik (”grundforordningen”) er fremlagt, idetKommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning med henblik på:at præcisere den fælles fiskeripolitiks målat skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitikat bevare de levende marine ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvaltningenog ved at eliminere udsmidat støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitikat regionalisere foranstaltninger efter en havområdebaseret tilgangat udbygge dataindsamlingen og den videnskabelige rådgivningat integrere den eksterne politik fuldt ud i den fælles fiskeripolitikat fremme udviklingen af akvakulturat reformere markedspolitikken inden for den fælles fiskeripolitiksenest i 2014 at skabe et retsgrundlag for et nyt finansielt instrument, som fremmer målene i denfælles fiskeripolitik og EU-2020 dagsordenenat fremme og strømline inddragelsen af interessenter yderligereat indarbejde det nyligt vedtagne kontrolregime i den fælles fiskeripolitik.

Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt, øko-nomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden.Forslaget indeholder en mere stærk og tydelig henvisning til forsigtighedsprincippet end hidtil og an-vendelse af en økosystemtilgang. Endvidere er det anført, at målet er at sikre opnåelse af MSY-målsenest i 2015.Der henvises til, at kravene i EU’s miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.

Forvaltningsforanstaltninger

Landingsforpligtelse (forbud mod udsmid), fangstkvoter og fuld dokumentationDer indføres landingsforpligtelse i tre trin (2014-2016) i form af krav om landing af specifikt opreg-nede arter. Det første trin senest fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andet makrel, sild,hestemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almindelig tun og sværd-fisk. Det næste trin senest fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Det sidste trin senest fra 1.januar 2016 er blandt andet kuller, hvilling, havtaske, rødspætte, sej, lubbe, rødtunge, pighvar, slet-hvar og visse dybhavsarter. Dette kombineres med krav om fuld dokumentation af fiskeriet.Der foreslås fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestande, somer omfattet af landingsforpligtelsen, på basis af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning.Fangster under denne mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning af fiskemel ellerfoder til kæledyr.Det foreslås, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form afTAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig kan reservere fiskerimuligheder til bifangster.Omsættelige fiskerimulighederMedlemsstaterne skal etablere et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele (kvoter ogfiskeriindsats) senest den 31. december 2013 for fiskerfartøjer på 12 meter og derover og for alle fi-skerfartøjer under 12 meter med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan vælge eventuelt også at ud-brede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter, som anvender andre redskaber. Medlemsstaterne kantilbagekalde de omsættelige fiskekvoteandele med et varsel på mindst 15 år, eller de kan begrænse deomsættelige fiskekvoteandeles gyldighed til en periode på mindst 15 år. Medlemsstaterne kan tilba-gekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af andele-ne har begået en alvorlig overtrædelse. Fiskerfartøjer må kun fiske, hvis de er i besiddelse af tilstræk-kelige mængder individuelle fiskerimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fi-skekvoteandele kan fuldt eller delvist handles og lejes inden for en medlemsstat. En medlemsstat kanvælge at tillade handel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.Forvaltning af fiskerikapacitetDer bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten til fiskeri-mulighederne. Der fastsættes som hidtil fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat. Imidlertid kanmedlemsstaterne anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er omfattet af en ordningmed omsættelige fiskekvoteandele for de pågældende fiskerikapacitetslofter.11

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Det anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil blandt andet at skulle reducerefangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, blandt andet også kan omfatte restriktio-ner af fiskeredskabers udformning, herunder foranstaltninger, der skal øge selektiviteten eller be-grænse fiskeriets indvirkning på havbunden. Endelig kan der fastsættes specifikke foranstaltninger tilbegrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemer og andre tekniske foranstaltninger til beskyttel-se af den marine biodiversitet.Det fastsættes, at fiskeriet i særlige beskyttelsesområder (jf. habitatdirektivet4og havstrategidirekti-vet) gennemføres af medlemsstaterne på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning på sådanne områderbegrænses. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter for at fastsætte hvilke fi-skerirelaterede foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse fiskeriets indvirkning på særlige be-varelsesområder.

Dataindsamling

Der fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fastsættesder blandt andet krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab. Der stilles krav om ko-ordination på nationalt plan af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data til fiskerifor-valtning og om koordination af dataindsamling med andre medlemsstater i samme region. Bestem-melserne skal erstatte den gældende dataindsamlingsforordning5.

Akvakultur

Med henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremme afakvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at Kommissionen senest i 2013 skal udarbejde ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling af akvakultur.Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan for udvikling af akva-kultur på deres område.

Den eksterne dimension

Der indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form af opstillingaf overordnede principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’s deltagelse i interna-tionale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og fiskeriaftaler medtredjelande med finansiel modydelse fra EU6. Det understreges, at EU’s forhandlingsposition skal ba-seres på bedst tilgængelig videnskabelig rådgivning med henblik på, at fiskeressourcer opretholdes påeller genoprettes til MSY-mål (maksimalt bæredygtigt udbytte). Princippet om, at der alene må fiskespå et overskud indskrives i bestemmelserne.

Beslutningsprocedurer

Regionalisering

Der fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre bevarings- ogforvaltningsforanstaltninger i form af implementering af flerårige planer og tekniske regler. Foran-staltningerne vedtages nationalt af de enkelte medlemsstater, men hensigten er, at foranstaltningernetræffes gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne (i de forskellige havområder) med henblik påat sikre, at de opstillede mål i flerårige planer og målene for tekniske regler nås.Rådgivende RådDer er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”rådgivende råd”, idet der samtidig in-troduceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremme akvakulturensrolle i den fælles fiskeripolitik. De rådgivende råds rolle vil som hidtil forblive rådgivende. Der ind-føres en bestemmelse om, at Kommissionen og relevante medlemsstater har pligt til at besvare hen-vendelser fra de rådgivende råd inden for rimelig tid.Det anføres, at rådgivende råd kan fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning ogakvakultur til Kommissionen eller berørte medlemsstater og ligeledes underrette disse om problemeri forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde. Endvidere kande som noget nyt i tæt samarbejde med forskere bidrage med indsamling, fremskaffelse og analyse afdata, som er nødvendige for udvikling af bevaringsforanstaltninger.

Andre bestemmelser

GebyrfinansieringDer foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på mindst 12 meterskal bidrage forholdsmæssigt til udgifterne til gennemførelse af EU’s fiskerikontrolordning.Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansiel støtteEU’s finansielle støtte skal være betinget af såvel medlemsstaternes som støttemodtagernes overhol-delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en høring af eksperteri medlemsstaterne.Formandskabets kompromisforslagFormandskabet har den 29. maj 2012 fremlagt sit seneste kompromisforslag. Følgende ændringer kansærligt fremhæves:Det foreslås, at MSY skal opnås i 2015, hvor det er muligt og senest i 2020 for alle bestande.I forbindelse med flerårige planer for blandede fiskerier skal disse sikre, at MSY nås for allevigtige bestande, som er dækket af planen. Hvor det er nødvendigt og med henblik på detteskal planen indeholde særlige bevaringsforanstaltninger for de mest sårbare bestande, der erdækket af planen.Reglerne om landingsforpligtelse udbygges og baseres nu på områder kombineret med fiske-rier. Der vil skulle udarbejdes mere detaljerede bestemmelser for landingsforpligtelsen inden13

for rammerne af flerårige planer, herunder deres implementering, eller hvis der ikke forelig-ger en flerårig plan inden for rammerne af en særlig plan for landingsforpligtelsen.Bestemmelserne om procedurer for regionalt samarbejde er ændret, således at der ikke vil væ-re tale om national implementering. Nu foreslås det, at medlemsstater i en region kan samar-bejde om at opnå enighed om fælles henstillinger, som fremsendes til Kommissionen. Med-lemsstaterne skal konsultere det eller de relevante rådgivende råd i forbindelse med udarbej-delsen af de fælles henstillinger. Kommissionen bemyndiges til at vedtage implementerings-bestemmelser enten gennem gennemførelsesretsakter eller delegerede retsakter, og Kommis-sionen skal i den forbindelse tage højde for fælles henstillinger fra medlemsstater i en region.Det bliver frivilligt for medlemsstaterne, om de vil introducere et system med omsættelige fi-skekvoteandele.Medlemsstaterne forpligtes til at indsende en årlig rapport til Kommissionen, som skal doku-mentere, om deres fiskerikapacitet er balanceret med deres fiskerimuligheder. Rapporten skalopdeles i flådesegmenter. Såfremt der er flådesegmenter i en medlemsstat, hvor der ikke fore-ligger en balance, skal rapporten indeholde en handlingsplan med en beskrivelse af de red-skaber, som medlemsstaten vil tage i anvendelse for at opnå balancen, og en klar tidsplan forhandlingsplanens gennemførelse. Fremlæggelse af den første rapport vil være en forudsæt-ning for medlemsstatens modtagelse af støtte i medfør af Den Europæiske Hav- og Fiskeri-fond.Der fastsættes detaljerede procedurer for implementeringen af fiskeriforvaltningsforanstalt-ninger i Natura 2000 områder og områder dækket af Havstrategidirektivet.Bestemmelser om EU’s eksterne dimension uddybes, herunder med regler om introduktion afmenneskerettigheds- og demokratiklausuler i aftalerne og om evalueringsrapporter om afta-lerne.

UdtalelserEuropa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH) forventes at vedtage sin betænkning i september 2012,hvorefter betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i no-vember 2012.KonsekvenserForslaget vil have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. De elementer,som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstunge vil være indførelseaf landingsforpligtelse, øgede krav til dataindsamling og videnskabelig rådgivning, en ny regionalise-ret tilgang i beslutningsprocedurerne og kontrol. Endelig vil en efterfølgende implementering afblandt andet nye forvaltningsplaner og miljøforanstaltninger som led i opfyldelsen af den nye grund-forordnings mål indebære statsfinansielle konsekvenser. Den nye bestemmelse om, at det er en betin-gelse, at modtagere af finansiel støtte fra EU skal overholde reglerne i den fælles fiskeripolitik, for-ventes desuden at have administrative konsekvenser for det offentlige.Forslaget forventes at kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervetpå kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse. På længere sigt forventes detimidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Den14

nye bestemmelse om krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik som betingelse for at opnå fi-nansiel støtte fra EU vil også have konsekvenser for erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med en række umiddelbare og generelle be-mærkninger. Generelt er Danmarks Fiskeriforening positiv over for en reel reform af den fælles fi-skeripolitik og finder, at der er gode elementer i Kommissionens forslag. Samtidig er vurderingen, atder også er meget, som kan blive bedre, og at reelle og holdbare forbedringer kun kan opnås vedsamarbejde med fiskerierhvervet.For så vidt angår Kommissionens forslag om landingsforpligtelse anfører Danmarks Fiskeriforening,at hvis den fælles fiskeripolitik skal reformeres i den retning, er det helt afgørende, at landingsfor-pligtelsen med tilknyttet dokumentationskrav ikke blot medfører flere kontrolkrav og byrder for er-hvervet, men reelt indebærer overgang til en ny fiskeripolitik, hvor den omtalte forvaltning er ledsa-get af: Kvoteforhøjelser med ”discardandelen”, væsentligt forøget kvotefleksibilitet fra år til år, fjer-nelse af indsatsregulering, fjernelse af de tekniske bevaringsforanstaltninger, fjernelse af en rækkekontrolregler og passende overgangsforanstaltninger og -perioder.Danmarks Fiskeriforening er positiv over for, at fiskeriet fremover i større omfang reguleres af fler-årige forvaltningsplaner. Planerne skal dog på centrale punkter indeholde en højere grad af fleksibili-tet end hidtil. Hvad angår forvaltningsplaner baseret på fiskerier og økosystemer og ikke kun enkeltebestande, er det ifølge foreningen vigtigt at sikre, at sådanne planer ikke forrykker den relative stabi-litet, ligesom der kan opstå fordelingsmæssige problematikker mellem konkurrerende fiskerier.En væsentlig forudsætning for reformen er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at der besluttes og ar-bejdes med realistiske tidshorisonter. Med den eksisterende viden, er det for eksempel efter forenin-gens opfattelse ikke realistisk allerede i 2015 at nå frem til en situation, hvor alle betydende arter skalforvaltes efter MSY-princippet. Med hensyn til MSY-mål finder foreningen i øvrigt, at MSY børfastsættes som et bånd og ikke et fast punkt og henviser til, at dette især er vigtigt i relation til blan-dede fiskerier.Danmarks Fiskeriforening finder, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele til regulering af fi-skeriet fortsat bør være national kompetence. Det understreges, at det under alle omstændigheder ervæsentligt, at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende for reguleringen af dansk fi-skeri.I relation til regionalisering finder Danmarks Fiskeriforening teksten i forslaget meget ukonkret og erbekymret for konkurrence mellem medlemsstaterne, hvis nogle medlemsstater underimplementerer.Som teksten er formuleret, er der ifølge foreningen reelt tale om uddelegering til de enkelte med-15

lemsstater. Dertil kommer, at foreningen finder, at de rådgivende råds rolle er uklar i forhold til enregionaliseringsmodel. Foreningen understreger behovet for nye ideer til en regionaliseringsmodel,som kan fungere i de finansielle rammer, som vil være til rådighed, herunder for de rådgivende råd.I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og andre forpligtelser i relation tilmiljølovgivning med konsekvenser for fiskeriet understreger Danmarks Fiskeriforening vigtighedenaf inddragelse af erhvervet og henviser i den sammenhæng særligt til de situationer, hvor én med-lemsstat foreslår NATURA 2000-foranstaltninger, som har konsekvenser for andre medlemsstater.En overordnet koordinering af dataindsamling i EU vil efter Danmarks Fiskeriforenings mening værevigtig for at sikre en velfungerende fælles fiskeripolitik. Det er ifølge foreningen en afgørende forud-sætning, at medlemslandene afsætter tilstrækkelige midler til dataindsamlingen.Danmarks Fiskeriforening afviser forslaget om indførelse af gebyrbetaling i relation til medlemssta-ternes udgifter til håndhævelse af EU’s fiskerikontrolordning blandt andet med henvisning til, at detalene flytter penge bort fra fiskerierhvervet og reducerer EU’s og eventuelt medlemslandenes incita-ment til at gennemføre forenkling og effektivisering af EU’s fiskerikontrolpolitik.Danmarks Fiskeriforening stiller sig positivt over for en styrkelse af de rådgivende råds rolle.Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening, at en eventuel gennemførelse af Kommissionens for-slag vil få betydelige administrative og negative økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet. Detfølger særligt af forslaget om landingsforpligtelse og tilknyttet dokumentationskrav. Samlet må re-formpakken sammen med en række andre tiltag i fiskeripolitikken efter foreningens opfattelse for-ventes at resultere i en fortsat reduktion i antallet af erhvervsfiskerfartøjer med regionaløkonomiskekonsekvenser til følge. Danmarks Fiskeriforening efterlyser i den sammenhæng en økonomisk analy-se af, hvad det vil koste at indføre et fangstkvotesystem med fuld dokumentation. Afslutningsvistbemærker foreningen, at det ikke kan forventes, at”erhvervet kan opnå øget indtjening som følge afet langsigtet bæredygtigt fiskeri”,idet der henvises til, at erhvervsfiskeriet allerede i dag bevæger sigmod et bæredygtigt fiskeri for flere og flere bestande, og at det ikke i sig selv giver en ”øget indtje-ning”.Danish Seafood Association støtter i relation til den nye grundforordning en gradvis overgang tilfangstkvoter med fuld dokumentation af fiskeriet. Det anses for væsentligt, at der i forbindelse medovergangen indbygges incitamenter til fiskerne, for eksempel i form af højere kvoter. Foreningen stil-ler sig uforstående over for restriktioner for brug af fisk under mindstereferencestørrelser til konsum.Danish Seafood Association hilser flerårige forvaltningsplaner, hvor fokus flyttes fra enkeltbestandetil fiskeribaserede planer, velkomne. Det bemærkes dog, at alle arter i fiskeribaserede planer, der om-fatter mange arter, ikke kan tilgodeses. Det bør derfor efter foreningens opfattelse på forhånd afkla-res, hvilken eller hvilke arter der skal dominere i et givent økosystem. Danish Seafood Associationønsker i en sådan situation at tilskynde til, at konsumfisk prioriteres frem for industrifisk, og i tilfæl-de hvor en prioritering mellem konsumfisk er nødvendig, at der i høj grad skeles til industriens forsy-ningssituation.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at kompetenceområdet for Den Pelagiske RACbør ændres, således at bestande, der i dag hører under Nordsø RAC’en, flyttes til Den PelagiskeRAC. Det gælder for tobis, sperling og brisling i Nordsøen. Dertil kommer, at havgalt også bør hen-høre under Den Pelagiske RAC.Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjer til at opnå målsætningerne.Greenpeace finder endvidere, at den miljømæssige dimension skal være den overordnede præmis foren reformeret fiskeripolitik. Det er ifølge Greenpeace miljøreglerne, der bør danne grundlag for fiske-ripolitikken – og ikke omvendt; det vil sige at målet i fiskeripolitikken bør være i overensstemmelsemed målene i Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet. Det bærende princip bør være en økosy-stembaseret tilgang, og dette må betyde, at fiskeripolitikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kunde kommercielle. Kvotereguleringen skal således ifølge foreningen også tage højde for en økosy-stemtilgang med henblik på at få afdækket fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Et ud-smidsforbud bør ligeledes indebære, at alt skal med i land.Greenpeace anfører, at overkapaciteten i den europæiske flåde bør reduceres til et niveau, hvor kapa-citeten er i overensstemmelse med den tilrådelige fangst. Retten til at udøve et fiskeri bør ifølgeGreenpeace ses som et privilegium og bør derfor gives til de fiskere, der har den lavest mulige på-virkning af det miljø, de agerer i, samt til de fiskerier, der opererer og bidrager til lokale kystsam-fund.Det understreges af Greenpeace, at der skal indbygges incitamenter til at skifte til eller forblive i deredskabskategorier, der samlet set er bedst i forhold til den samlede påvirkning af miljø, havnatur ogfiskebestande. Uden politisk styring af den nødvendige kapacitetstilpasning vil dette ifølge forenin-gen ikke ske. En kategorisk indførelse af omsættelige fiskekvoteandele vil ifølge Greenpeaces opfat-telse heller ikke give dette resultat. I relation til introduktionen af obligatorisk omsættelige fiskekvo-teandele i medlemsstaterne bemærker Greenpeace supplerende, at fisk må ses som en naturressourceog som sådan en offentlig værdi, som den enkelte fisker for et givent tidsrum kan få rettigheder til atudnytte, men derimod ikke bør kunne få et egentligt ejerskab til.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, menogså væsentlige mangler. Der er ifølge foreningen behov for flere steder at arbejde yderligere medmere konkrete tiltag, ansvar og tidsfrister. WWF værdsætter den klare forpligtelse om at genopretteog bevare bestandene over det niveau, der kan producere det maksimale bæredygtige udbytte.WWF værdsætter forpligtelsen om at genoprette og bevare bestandene over det niveau, der kan pro-ducere det maksimale bæredygtige udbytte, og finder det essentielt at MSY-målet indgår. Der er dognogle uklarheder omkring MSY-målsætningen i forslaget, og WWF mener, at det skal fremgå at be-standene skal over den biomasse, der kan producere MSY i 2015.WWF mener, at den nye fiskeripolitik klart bør prioritere miljømæssige hensyn. I det nye forslaghenvises til integration af miljølovgivningen, men WWF finder dog ikke denne henvisning tilstræk-kelig. Der er behov for en langt bredere integration af miljøhensyn. I forslaget refereres der i miljøar-tiklen (Artikel 12) f.eks. kun til beskyttede områder, hvilket WWF anser som for begrænset. Der bør17

skabes eksplicit henvisning til de overordnede forpligtelser i EU’s havstrategidirektiv og målsætnin-gen om god miljøtilstand, og yderligere til sårbare arter og habitater, der for eksempel skal beskyttesunder habitatdirektivet. Samtidig er der behov for, at integrationen af miljøhensyn bliver mere opera-tionel i reguleringen af fiskeriet. WWF foreslår, at en vurdering af de effekter fiskeriet har på miljøet,bør indgå i de flerårige forvaltningsplaner og der etableres en proces der kan sikre opfyldelse af mil-jøkrav.Foreningen hilser en forvaltning med anvendelse af flerårige forvaltningsplaner velkommen, og poin-terer at netop forvaltningsplanerne er et instrument, som bør anvendes til at opfylde blandt andetHavstrategidirektivets mål. Ifølge WWF vil det give medlemsstaterne mulighed for operationelt atforvalte fiskeriet i overensstemmelse med en økosystembaseret tilgang. Derudover bør der ifølgeWWF være klare tidsfrister for gennemførslen af planerne, det bør fremstå klart, hvem der udarbejderplanerne og sanktioner for manglende overholdelse.WWF finder, at der er behov for en regionalisering af forvaltningen, men at Kommissionens forslagvedrørende regionalisering er utilstrækkeligt. Ifølge WWF bør der være en mere eksplicit forpligtelsetil, at de flerårige planer skal medvirke til at skabe en regional tilgang til fiskeriforvaltningen, ogklarhed over hvordan dette skal foregå. Konsultationer af interessenter i forbindelse med forvalt-ningsplanerne, bør efter WWF’s opfattelse også indgå i forslaget, og udviklingen og gennemførslenaf planerne bør ske gennem en co-management proces, der inkluderer repræsentanter for alle interes-senter.WWF ser positivt på EU’s ønske om at fjerne udsmid. Ifølge WWF er det imidlertid bekymrende, atforslaget koncentrerer sig om selve forbuddet, snarere end at finde løsninger mod udsmid, f.eks. gen-nem anvendelse af mere selektive fangstmetoder. Ifølge WWF bør eliminering af udsmid ske på basisaf fiskerier, og forordningen skal etablere målrettede strategier for at nedbringe uønskede fangster.Der bør ifølge WWF være effektiv overvågning, kontrol og minimering af bifangster, for eksempelgennem brug af observatørordninger og indbyggede kameraer. Endvidere er WWF bekymret for, omder skabes et marked for uønskede fangster, og det bør sikres, at fangster af undermålsfisk eller fiskuden for kvoten ikke skaber økonomisk gevinst for industrien.WWF mener ikke, at der i forslaget er en tilstrækkelig vision for at tilpasse flådekapaciteten til de di-sponible fiskeressourcer. WWF støtter en bred brug af rettighedsbaseret forvaltning, men WWF ermodstander af en ordning med obligatorisk omsættelige fiskekvoteandele. Det bemærkes at, Kom-missionen foreslår et enkelt redskab, der skal bruges i alle europæiske fiskerier, selvom der vil værebehov for forskellige modeller og systemer i de enkelte fiskerier. WWF foreslår, at der bør være kravom kapacitetsvurdering af fiskerierne, og et efterfølgende krav om regulering hvis en overkapacitet iforhold til ressourcerne eksisterer.For så vidt angår den eksterne dimension, finder WWF det skuffende, at reguleringen er reduceret tilnogle få vage udsagn, og at der mangler klare mål, foranstaltninger og tidsfrister.Med hensyn til akvakultur ser WWF med bekymring på det fokus, der er i forslaget på at fremmeakvakultur og opfordringen til opførelse af faciliteter i kystnære områder. WWF mener, at henvisnin-gen til akvakultur bør begrænses til regulering, snarere end udvikling, af branchen, og forslaget bør i18

højere grad sikre, at akvakultur udvikles på en bæredygtig måde og med minimal indvirkning på mil-jøet.Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at en regional tilgang ikke er hensigtsmæssig iforhold til pelagiske bestande, men at Den Pelagiske RAC bør styrkes.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen overordnetarbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i enbred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunder implementering af Havstra-tegidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt introduktion af et nytforvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen støtter indførelsen af et forbud mod udsmid, hvor der i nogle områder kan være særligeforhold, der taler for en gradvis indførelse.Det er en afgørende opgave at reducere fangsten af uønskede fisk og beskytte særlige beskyttelses-værdige arealer på havet. Det skal ske ved at give prioritet til udvikling af selektive og skånsommeredskaber og fangstmetoder.Regeringen støtter et mål om at nå MSY (maksimalt bæredygtigt udbytte) i 2015 eller så hurtigt somoverhovedet muligt.Det er den danske regerings opfattelse, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele skal være frivil-ligt for de enkelte medlemsstater.Det overordnede EU-ansvar for at sikre den nødvendige beskyttelse af fiskebestandene, sikre ligekonkurrence samt støtte forskning og innovation bør opretholdes. Rådet og Europa-Parlamentets op-gave bør imidlertid være at beskæftige sig med principper og de strategiske rammer for reguleringer-ne. Fra regeringens side er man enig i behovet for at tage mere højde for regionale forhold, men enudvikling skal ske inden for uformelle strukturer, så man undgår opbygningen af nye bureaukratiskestrukturer. Regionale aspekter bør således inddrages inden for gældende institutionelle og økonomi-ske rammer.Regeringen ønsker en sammenhængende EU-politik for akvakultur med henblik på at opnå forenkle-de og ensartede lovgivningsmæssige rammer for sektoren under hensyntagen til beskyttelse af miljø-et.Endvidere finder man fra dansk side, at fiskeripolitikken på linje med andre sektorpolitikker, somudnytter ressourcerne fra havet, skal være en del af en samlet, overordnet ramme for forvaltningen afhavet.I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt på sam-rådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.19

Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerederetsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idetvurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.Generelle forventninger til andre landes holdningerBlandt medlemsstaterne er der bred enighed om, at politikken på en lang række punkter skal reforme-res og særligt med fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerende fælles fiskeripolitik. Enlang række medlemsstater støtter generelt fokus på en bæredygtig fiskeripolitik. Ligeledes finder defleste medlemsstater, at der er behov for at tilpasse beslutningsstrukturerne i den fælles fiskeripolitik,således at fokus på højeste politiske niveau (Rådet og Europa-Parlamentet) rettes mod strategi oglangsigtede mål for forvaltningen.En række medlemsstater lægger endvidere stor vægt på hensynet til socioøkonomiske konsekvenseraf reformen, herunder særligt for det kystnære fiskeri. En række medlemsstater støtter et forbud modudsmid. En række medlemsstater er imidlertid skeptiske over for et egentligt forbud mod udsmid,idet de dog støtter en reduktion af udsmid. Nogle medlemsstater finder, at tidsplanen for indførelsenaf et forbud mod udsmid skal indføres i de flerårige planer. Endvidere er der et generelt ønske omøget anvendelse af selektivt udstyr og tekniske foranstaltninger. Mange medlemsstater er imod obli-gatorisk introduktion af individuelle omsættelige fiskeandele i de enkelte medlemsstater. En rækkemedlemsstater fremhæver akvakultur. Mange medlemsstater er skeptiske over for målet om maksi-malt bæredygtigt udbytte (MSY) i 2015.Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til at anvende regionalisering og inddrage de rådgi-vende råd yderligere i beslutningsprocessen samtidig med, at der blev sikret level playing field ogensartet kontrol. Der er enighed om, at de rådgivende råds rolle er vigtig og skal styrkes. Flere med-lemsstater ønsker, at der skal ske obligatorisk høring af de rådgivende råd, og at der bliver taget hen-syn til den enkelte regions særlige karakteristika. Der er overvejende tilslutning til, at de regionaleforanstaltninger skal gennemføres ved EU-lovgivning frem for national lovgivning. Endelig efterly-ser flere medlemsstater øgede midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til regionalisering.Et flertal af medlemsstater er imod Kommissionens forslag om at indføre et obligatorisk system foromsættelige fiskekvoteandele, særligt fordi man ikke ønsker spekulation i kvotepriser eller øget kon-centration hos få aktører. En gruppe medlemsstater ønsker et frivilligt system, hvor medlemsstaterneselv definerer de specifikke detaljer for, hvordan systemet skal fungere. Kommissionen har påpegetbehovet for at finde løsninger på overkapacitetsproblemet og mener, at både medlemsstater ogKommissionen har svigtet sit ansvar i denne henseende. På trods af den manglende opbakning til om-sættelige fiskekvoteandele er medlemsstaterne ikke kommet med mange alternativer til metoder, derkan reducere overkapaciteten. Enkelte medlemsstater ønsker at fortsætte ophugningsstøtteordningen,mens andre mener, at medlemsstaterne selv skal have mulighed for at udarbejde en plan for, hvordanman vil reducere kapaciteten, eventuelt i form af mere effektiv kontrol.Under drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012 anførte Kommissionen, atden var villig til at udskyde tidsfristen for opnåelse af maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), så læn-20

ge der stadig blev fastsat en måldato. En række medlemsstater ønskede opnåelse af MSY i 2015, hvordet var muligt og senest i 2020. Mange medlemsstater ønskede, at den overordnede målsætning blevfastlagt i grundforordningen, mens detaljerne skulle fastlægges i de flerårige planer. Visse medlems-stater mente dog, at MSY udelukkende skulle adresseres i forvaltningsplanerne. En række medlems-stater anførte, at der var behov for ekstra fleksibilitet i blandede fiskerier. En del medlemsstater øn-skede, at der skulle tages højde for alle bestandes tilstand i blandede fiskerier, ikke kun den mest sår-bare. Både i forhold til opnåelse af MSY og integration af krav fra miljølovgivningen i fiskeripolitik-ken understregede en række medlemsstater, at der skulle tages højde for socioøkonomiske konse-kvenser.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 11. maj 2012forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj2012. Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012 ogden 16. marts 2012 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotatoversendt den 8. marts 2012.Sagen har endvidere som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik været forelagt Folke-tingets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf.samlenotat oversendt den 30. juni 2011.Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Europa-udvalg den 12. august 2011.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav-og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådetsforordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. XXX/2011 om integrerethavpolitik]KOM (2011) 804Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. maj 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til et nyt finansielt instrument for fiskeripolitikken: Den Europæi-ske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Forslaget er en del af Kommissionens forslag til reform af den fæl-les fiskeripolitik. EHFF afløser Den Europæiske Fiskerifond og gælder for perioden 2014-2020. Ud-over at afløse den Europæiske Fiskerifond inddrages andre udgifter til fiskeripolitikken, herunderisær til fiskerikontrol, dataindsamling, den integrerede havpolitik og markedsordningen for fiskeri ogakvakultur.21

BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 804 af 2. december 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådetsforordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr.XXX/2011 om integreret havpolitik]. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. december 2011 i endansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43, stk. 2 samt artikel 91, stk. 1, arti-kel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2 og ar-tikel 195, stk. 2. Forslaget skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedurei TEUF artikel 294.Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 med henblik påfremskridtsrapport. Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at det overordnede mål er at støtte målene henholdsvis i den fælles fiskeripo-litik, som er en politik, hvor EU har enekompetence, og i EU’s integrerede havpolitik. Det erKommissionens vurdering, at hvis medlemsstaterne handler hver for sig, vil de ikke være i stand til atnå disse mål, som bedst vil kunne nås på EU-plan med flerårig finansiering fokuseret på relevanteprioriteter. Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet således er tilgodeset. Regeringen erenig i Kommissionens vurdering i lyset af den angivne begrundelse.Formål og indholdIfølge forslaget oprettes Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF) som ét enkelt finansielt instru-ment for den fælles fiskeripolitik. Forslaget er en del af Kommissionens pakke af forslag om reformaf den fælles fiskeripolitik7.EHFF etableres for perioden 2014-2020 som afløser for Den Europæiske Fiskerifond8og erstatterendvidere den hidtidige finansiering af fiskerikontrol og dataindsamling9og den hidtidige finansie-ring af markedsordningen for fiskeri- og akvakulturprodukter. Endvidere omfatter forslaget finansie-ring af den integrerede havpolitik10, finansiering af en særlig støtteordning for områder i EU’s ydersteperiferi til markedsføring af fisk, EU’s finansiering af internationale fiskeriorganisationer og af råd-givende råd, indsamling og formidling af markedsdata samt af pilotprojekter og studier. Finansieringaf bæredygtige fiskeriaftaler (tidligere fiskeripartnerskabsaftaler) og obligatoriske bidrag til regionalefiskeriorganisationer vil dog blive finansieret uden for EHFF.De øvrige elementer i reformpakken blev fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2011.Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond9Jf. Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af denfælles fiskeripolitik og havretten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 693/2011 af 6. juli2011.10Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 af 30. november 2011 om et program for støtte til vide-reudvikling af en integreret havpolitik.2287

Det overordnede formål vil være at:fremme bæredygtigt og konkurrencedygtigt fiskeri og akvakulturfremme udvikling og gennemførelse af Unionens integrerede havpolitik til supplering afsamhørighedspolitik og den fælles fiskeripolitikfremme en regionalt afbalanceret og inklusiv udvikling af fiskeriområder samtfremme gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.EHFF skal bidrage til Europa 2020-strategien om smart, bæredygtig og inkluderende vækst.Forslaget er struktureret i to hovedområder i henholdsvis delt forvaltning og direkte forvaltning.Ved delt forvaltning forstås forvaltning, der foregår i partnerskab med medlemsstaten og på grundlagaf et godkendt program. Denne del af EHFF vil skulle følge de regler, der fastlægges i den generelleforordning om fælles og generelle bestemmelser og en fælles strategisk ramme for strukturfondene,landbrugsfonden og fiskerifonden, jf. Kommissionens forslag fremsat den 6. oktober 2011.11Området med delt forvaltning vil dels svare til den nuværende Europæiske Fiskerifonds tilskuds- ogudviklingsordninger for fiskeri og akvakultur, dels omfatte ordningerne med dataindsamling, finan-siering af kontroludgifter og markedsordningen for fiskeri og akvakultur. Det er således nyt, at data-indsamling, kontroludgifter og markedsordning gennemføres som delt forvaltning.Ved direkte forvaltning forstås den støtte og finansiering, som varetages direkte af Kommissionen.Dette forventes at omfatte den integrerede havpolitik, rådgivende råd, markedsdata, bidrag til interna-tionale fiskeriorganisationer, Den Europæiske Unions udgifter til fiskerikontrol samt studier og pilot-projekter.Forslaget indeholder nye regler for konditionalitet, det vil sige et sæt af betingelser hvis manglendeoverholdelse vil medføre, at støttemuligheden bortfalder. Disse regler er rettet mod både medlemssta-ten og den enkelte støttemodtager og betyder for støttemodtageren, at manglende overholdelse af reg-ler i fiskeripolitikken eller støttebetingelser får den konsekvens, at der ikke kan ansøges om støtte i ennærmere fastlagt periode.I overensstemmelse med forslaget til generel forordning for fondene under den fælles strategiskeramme (den generelle forordning) indeholder forslaget tematiske prioriteter, som indgår i program-meringen.Med hensyn til fiskeri, forarbejdning og markedet for fiskerivarer bortfalder den hidtidige mulighedfor støtte til oplægning og ophugning. Støttemulighederne for fiskerfartøjer vil blive tættere knyttettil nye regler i fiskeripolitikken om regulering, udsmid og selektivitet.11

Endvidere indeholder forslaget blandt andet støttemuligheder med henblik på at få fiskere til at delta-ge i at beskytte og genoprette havmiljøet, blandt andet i forbindelse med implementeringen af Natura2000 og – som noget nyt – med henblik på implementering af Havstrategidirektivet.Finansieringen af markedsordningen er fokuseret på producentorganisationernes aktiviteter i forbin-delse med produktions- og markedsplaner. Som følge af ændringer i forordningen ommarkedsordningen, som indgår i reformen af fiskeripolitikken, ophæves den nuværende ordning medstøtte til udtag fra markedet af fisk, der ikke kan opnå mindstepriser. Ordningen med oplagring fort-sættes og finansieres af EHFF, men udfases frem til 2019.Ifølge forslaget vil der være mulighed for at støtte investeringer om bord på fiskerfartøjer vedrørendeenergieffektivisering, kvalitet, udnyttelse af uønskede bifangster, sikkerhed og arbejdsmiljø. Et fartøjkan kun modtage støtte én gang i programperioden (2014-2020) til samme formål.Forslaget indeholder krav om en særlig udviklingsindsats for akvakultur. I støttemulighederne forakvakultur er der fokuseret på mindre miljøbelastning, nye arter og økologisk opdræt af fisk. Somnoget nyt er der endvidere mulighed for at yde tilskud til forsikringspræmier og til farmaceutiske un-dersøgelser vedrørende veterinærmedicin til brug inden for akvakultur.Der vil fortsat være muligheder for at støtte innovative projekter inden for fiskeri og akvakultur.Tilskud til investeringer i forarbejdning af fiskeri- og akvakulturprodukter begrænses i forslaget til atomfatte investeringer inden for særlige områder som eksempel energieffektivisering og økologiskeakvakulturprodukter. Støtten til forarbejdning vil udelukkende kunne ydes gennem finansielle in-strumenter, for eksempel låneforanstaltninger. Det vil sige, at der ikke gives direkte tilskud.Støtte til uddannelse og netværk er et element både for fiskeri og akvakultur.I forslaget er støtten til lokale aktionsgrupper (FLAG) opretholdt. Ordningen vil blive harmoniseretmed tilsvarende ordninger inden for landdistriktsordningen og regionalfonden og afgrænsningen afordningen vil bero på bestemmelser i den generelle forordning.Den nærmere implementering foreslås gennemført dels ved delegerede retsakter og dels ved gennem-førelsesretsakter.Finansieringen af den hidtidige ordning for støtte til områder i den yderste periferi som kompensationfor merudgifter til markedsføring af fisk indgår i EHFF som en del af ordningen med delt forvaltning.Ordningen omfatter som hidtil Azorerne, Madeira, De kanariske Øer, Fransk Guyana og Réunion.Finansiering af kontroludgifter og udgifter til dataindsamling er ligeledes en del af ordningen meddelt forvaltning. Disse ordninger skal derfor indgå i det program for 2014-2020, som vil være grund-lag for støtten til den enkelte medlemsstat.

Den finansielle ramme for forslaget er 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priser for perioden2014-2020, hvoraf 4,5 mia. € (33,5 mia. kr.) anvendes til den del af forslaget, som svarer til den nu-værende Europæiske Fiskerifond, og 432 mio. € (3,2 mia. kr.) i perioden 2014-2020 til EU’s integre-rede havpolitik. De resterende midler er blandt andet afsat til fiskerikontrol, dataindsamling og mar-kedsforanstaltninger.Udgifterne til den nuværende fiskerifond er 4,3 mia. € (32,0 mia. kr.) for perioden 2007-2013 og ud-gifterne til EU’s integrerede havpolitik er 40 mio. € (298 mio. kr.) for perioden 2011-2013.Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem medlemsstaterne skal der ifølge forslaget læggesvægt på følgende kriterier:1. For så vidt angår foranstaltninger under delt forvaltning, bortset fra kontrol og dataindsam-ling:a. niveauet for beskæftigelse i fiskeri og akvakulturb. niveauet for produktion i fiskeri og akvakultur ogc. andelen af mindre kystfiskerflåde i den samlede fiskerflåde2. For så vidt angår kontrol:a. omfanget af en medlemsstats kontrolopgaver sammenholdt med størrelsen af den natio-nale flåde, mængden af landinger og værdien af import fra tredjelande, ogb. de til rådighed værende kontrolressourcer sammenholdt med omfanget af medlemssta-tens kontrolopgaver, hvor til rådighed værende midler sammenholdes med antallet afkontroller udført på havet og landingskontroller3. For så vidt angår dataindsamling:a. størrelsen af den nationale fiskeflåde, landingsmængden samt omfanget af dataindsam-ling til søs og antallet af togter, ogb. omfanget af dataindsamlingsopgaver samt de nødvendige ressourcer hertil, som skalimplementeres af hver medlemsstat.Endvidere forventes det, at der vil indgå et hensyn til den historiske fordeling og anvendelse af mid-ler til tilsvarende formål.Formandskabets kompromisforslagFormandskabet har fremlagt et udkast til kompromisforslag, der ændrer forslaget på en række punk-ter særligt med henblik på forenkling og præcisering af en række bestemmelser. Følgende ændringerkan særligt fremhæves:Der er reduceret i antallet af EU’s prioriteter og de forhåndsbetingelser, som medlemsstatenskal leve op til for at få refunderet midler fra EU, til kun at omfatte de betingelser, som relate-rer sig direkte til den fælles fiskeripolitik.Den integrerede havpolitik er tilrettet i forhold til den gældende forordning, som er vedtaget inovember 2011.25

Formandskabets fremskridtsrapportFormandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport om forslaget til den Europæiske Hav- og Fiske-rifond. Det forventes, at formandskabet redegør for status for holdninger til formandskabets kom-promistekster samt de største uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne, herunder blandt andetstøtten til ophugning og udfasning af oplagringsstøtten.UdtalelserEuropa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH) forventes at vedtage sin betænkning i november 2012,hvorefter betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i januar2013.KonsekvenserIfølge forslaget vil de samlede udgifter for EU udgøre 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priserfor perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opret-holdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 132 mio. € (ca. 990 mio.kroner) i perioden 2014-2020.Den konkrete fordeling af midler mellem medlemsstaterne fremgår ikke af forslaget, men besluttes afKommissionen på baggrund af de kriterier, som fastlægges i forordningen.Gennemførelse i Danmark vil for så vidt angår delt forvaltning skulle ske på grundlag af et programfor indsatsen, som vil indeholde en finansiel ramme for EU's medfinansiering. Fuld hjemtagning afEU’s midler vil forudsætte, at der er en medfinansiering af nationale offentlige midler. I forhold til desamlede offentlige udgifter er EU’s medfinansiering for størstedelen af indsatsen på højest 75 %, mener lavere for dataindsamling og kontrolfartøjer og højere for øvrige kontroludgifter og for markeds-foranstaltninger.Forslaget forventes at ville nødvendiggøre forøget administrativ indsats og dermed statsfinansielleudgifter. Blandt andet vil der på en række punkter forventes at være tale om mere kompleks forvalt-ning og kontrol, for eksempel med hensyn til henføring af støtte til fiskerikontrol og dataindsamlingunder delt forvaltning, skærpede krav om konditionalitet og anvendelse af partnerskabskontraktersamt øgede krav til rapportering til Kommissionen for så vidt angår frekvens og kompleksitet.Det må forventes, at det vil være nødvendigt at ændre fiskeriudviklingsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 978 af 26. september 2008, som ændret ved lov nr. 604 af 14. juni 2011, for at kunne anvendeEHFF i Danmark.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening har foreløbig bemærket, at forordningen skal regulere de overordnede for-hold, mens detailstyringen skal være op til de enkelte medlemsstater. Fonden skal støtte tværnationaltsamarbejde, forbedre fisker og forsker samarbejdet, udvikle fiskeri og fiskerfartøjer samt sikre, atstøtte til lokale aktionsgrupper prioriteres til fiskerirelaterede produkter.26

Foreningen har understreget vigtigheden af, at der fortsat bliver mulighed for at give tilskud til inno-vation og udvikling af både fiskeri og fiskerfartøjer, herunder at det fortsat vil være muligt at få støttetil modernisering af fiskerfartøjer.Foreningen har endvidere understreget, at inddragelse af traditionelle myndighedsaktiviteter som da-taindsamling og kontroludgifter ikke må medføre en udfasning af de traditionelle ordninger til udvik-ling af fiskeriafhængige samfund.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at forslaget indeholder mange positive elementer til at sikre enbæredygtig udvikling af fiskeriet. WWF mener, at forordningen skal indeholde flere begrænsningermod investering i overkapacitet. Organisationens vurdering er, at økonomisk støtte til bortskaffelse afuønskede fangster ikke skaber de rigtige incitamenter til et selektivt fiskeri.Vedrørende den finansielle ramme mener WWF, at økonomisk støtte til kontrol og dataindsamling erfor begrænset. Endelig mener WWF, at der skal være større sammenhæng mellem at fremme udvik-ling af akvakultur og inddragelse af miljømæssige og sociale hensyn.Greenpeace understreger vigtigheden af, at fokus er på miljømæssig bæredygtighed.Danish Seafood Association ønsker, at det fortsat skal være muligt at give tilskud til forarbejdnings-virksomheder, men at tilskudsmulighederne skal fokusere på innovation, arbejdsmiljø og energibe-sparelser.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen i den sam-lede reform overordnet arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering affiskeripolitikken i en bred havpolitisk sammenhæng baseret på en økosystemtilgang, herunder im-plementering af Havstrategidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samtintroduktion af et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet regeringen arbejder for, at EHFF understøttermålsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bidrager til opfyldelse og opretholdelse af godmiljøtilstand i medfør af blandt andet Havstrategidirektivet samt gunstig bevaringstilstand i Habitat-direktivet og til at skabe konsistens med den integrerede havpolitik og andre EU-politikker, idet for-handlingerne herom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.Regeringen forholder sig positivt over for etableringen af ét finansielt instrument for finansiering affiskeripolitik, idet man dog ønsker at få belyst konsekvenserne af, at instrumentet også omfatter fi-nansieringen af EU’s integrerede havpolitik.Regeringen finder, at kriterierne for fordelingen af midler blandt medlemsstaterne bør sikre en afba-lanceret løsning uden særlig fokus på specifikke flådesegmenter.

Regeringen finder, at støtten til private investeringer bør begrænses og midlerne i højere grad anven-des til aktiviteter, der sikrer den marine biodiversitet, skaber grøn omstilling, innovative aktiviteter,forbedrer datagrundlaget for fiskeripolitikken og den videnskabelige rådgivning herunder regionaltsamarbejde i forbindelse hermed samt bidrage til håndteringen af kontroludfordringer i medlemssta-terne. Samtidig skal EHFF bidrage til løsningen af nye udfordringer for medlemsstaterne i en eventu-el regionaliseret tilgang til forvaltningen og bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriområder(lokale aktionsgrupper).Regeringen vil arbejde for at styrke disse elementer i forslaget og for, at EHFF kan anvendes til at fi-nansiere udgifterne til en mere bæredygtig forvaltning af fiskeripolitikken.Vedrørende EU’s integrerede havpolitik finder regeringen det vigtigt, at midlerne balanceres i for-hold til det hidtidige udgiftsniveau, og at forslaget kun omfatter tiltag, der har reel merværdi, og somikke kan løses fyldestgørende og bedre på nationalt niveau. Tillige er det vigtigt, at der ikke afsættesmidler til parallelle løsninger på EU og nationalt plan, men at nationale data og eksisterende løsnin-ger i videst muligt omfang genanvendes.Regeringen vil arbejde for en forenkling af forslaget.Regeringen vil ikke modsætte sig, at det i et samlet kompromis om reformen af den fælles fiskeripoli-tik kan være nødvendigt, at ophugning fortsat kan være et instrument – blandt flere – som kananvendes ved dokumenteret overkapacitet i et fiskeri.Regeringen finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller delegerederetsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens karakter og væsentlighed, idetvurderingen bør ske på basis af en horisontal tilgang til problemstillingen.Med dette udgangspunkt kan regeringen tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er et generelt ønske om, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond skal støtte implementeringen afden fælles fiskeripolitik og opnåelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien. Medlemsstaternestøtter generelt afsættelse af midler til bæredygtighed, innovation, øget selektivitet, dataindsamlingog videnskabelig rådgivning. En stor gruppe medlemsstater ønsker mere støtte til akvakultur, herun-der især traditionel akvakultur. Der er desuden en gruppe medlemsstater, der ønsker at bevare støttentil ophugning og modernisering af flåden. Mange medlemsstater fremhæver desuden behovet for for-enkling og er bekymrede for en forøgelse af de administrative byrder.En række medlemsstater ønsker flere midler til kontrol og dataindsamling, mens visse medlems-staterstøtter, at der skal anvendes flere midler til akvakultur. Enkelte medlemsstater er imod oplagrings-støtte, mens andre ønsker flere midler afsat hertil. Visse medlemsstater ønsker, at der bliver afsatmidler til ophugningsstøtte, hvilket en enkelt medlemsstat er imod. Der er en klar forventning om, atder skal anvendes færre midler til den integrerede havpolitik. Endvidere er der indsigelser mod forde-lingsmekanismen og et ønske om mere information om fordelingen mellem medlemsstaterne.28

Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. maj 2012 forud for rådsmøde(landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012. Det forventedeforslag har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2012 forud for råds-møde (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012 samtden 9. december 2011 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. sam-lenotat oversendt den 1. december 2011.Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. januar 2012.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om fastsættelse af defiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripart-nerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Dan-marks regering og Grønlands Landsstyre på den anden side,Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegneog midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimulighederog den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mel-lem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Grøn-lands Landsstyre på den anden side, ogForslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af proto-kollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på denene side og Danmarks regering og Grønlands Landsstyre på den anden side.KOM-dokumenter foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

EU og Grønland har forhandlet om indgåelse af en ny protokol til den eksisterende fiskeripartner-skabsaftale. Den nye protokol blev paraferet den 3. februar 2012 og fastsætter fiskerimulighederneog den finansielle modydelse vedrørende perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015. Der eroverordnet tale om en reduktion af fiskerimulighederne i forhold til den nuværende protokol, mensden finansielle godtgørelse til Grønland på årligt 17,8 mio. € fastholdes.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge ovennævnte forslag vedrørende indgåelse og midlertidig an-vendelse af den nye fiskeriprotokol for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2015.29

Forslagene forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med henholdsvis arti-kel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 6, litra a) og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forsla-get til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen kan dogførst vedtages efter godkendelse af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-deset.Formål og indholdEU og Grønland paraferede den 3. februar 2012 en ny fiskeriprotokol mellem EU og Grønland til deneksisterende fiskeripartnerskabsaftale. Den nye protokol dækker perioden l. januar 2013 til 31. de-cember 2015.Ifølge aftalens nye protokol og bilag får EU fra 2013 fortsat adgang til at fiske torsk, rødfisk, helle-fisk, rejer, helleflynder, lodde og snekrabber samt bifangst i form af skolæst. I forhold til den nuvæ-rende protokol er der tale om reduktion af fiskerimulighederne, idet blandt andet kvoterne for torsk,rødfisk, hellefisk (øst), helleflynder, rejer (vest) og snekrabber er reducerede, mens kvoten for rejer(øst) og lodde er opjusteret. For eksempel er der for rejer (vest) tale om en reduktion fra 4.000 tons til3.400 tons og for rejer (øst) er der tale om en stigning fra 7.000 tons til 7.500 tons. For lodde er dertale om en stigning fra 55.000 tons til 60.000 tons. De reducerede fiskerimuligheder skal ses i lyset afden videnskabelige rådgivning og stigende referencepriser for en række af de omfattede bestande.Danmark råder over 50 % af EU’s rejekvote ved Grønland, men i praksis har Danmark hele rejekvo-ten til rådighed, da Frankrig overfører sin kvote til Danmark. Danmark har endvidere traditionelt fi-sket hovedparten af EU’s loddekvote, der p.t. er ufordelt mellem medlemsstaterne. Andre lande medfiskeriinteresser i aftalen er blandt andet Tyskland, Storbritannien, Spanien og Frankrig. Estland ud-viser ligeledes stor interesse i aftalen som følge af mulighederne for at fiske rejer, der ikke er fuldtudnyttede af Danmark. EU anvender en del af kvoterne fra Grønland i sine bilaterale aftaler medNorge, Færøerne og Island.EU’s årlige finansielle modydelse til Grønland udgør i den nye protokol i alt 17,8 mio. € (ca. 134mio. kr.). Heraf ydes 15,1 mio. € (ca. 113 mio. kr.) for adgangen til fiskeriressourcerne, inklusive enfinansiel reserve på 1,5 mio. € (11 mio. kr.) til køb af ekstra fiskerimuligheder. Desuden indeholderaftalen et årligt finansielt bidrag på 2,7 mio. € (ca. 21 mio. kr.), som er øremærket til forbedring oggennemførelse af en sektororienteret fiskeripolitik i Grønland. Som noget nyt skal rederbetalingenlægges oveni den samlede finansielle godtgørelse. Dette bidrag vil afhængig af fiskeriet kunne bidra-ge til en supplerende betaling på ca. 1,5 mio. € (ca. 11 mio. kr.). I alt indeholder aftalen således po-tentielt en årlig finansiel kompensation på 19,3 mio. € (ca. 145 mio. kr.) til Grønland.Det bemærkes til orientering, at EU og Grønland i tillæg til fiskeripartnerskabsaftalen har indgået englobal partnerskabsaftale i form af en rådsafgørelse og en fælles erklæring, der udvider samarbejdet30

til også at omfatte ikke-fiskerirelaterede områder (blandt andet uddannelse og forskning, energi, kul-tur og turisme). Aftalen, der blev vedtaget af Rådet af udenrigsministre i juli 2006, medfører en fi-nansiel overførsel til Grønland på årligt 25 mio. € (ca. 186 mio. kr.). Fiskeripartnerskabsaftalen ogden globale partnerskabsaftale har hidtil udgjort en årlig finansiel overførsel fra EU til Grønland på ialt ca. 42,8 mio. € (ca. 320 mio. kr.). Den finansielle bistand, der ydes under den globale partner-skabsaftale, vedrører perioden 1. januar 2007 – 31. december 2013.Forslagene vedrører således alene gennemførelse af den nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen.Redernes bidrag til den nye protokol vil blive fastsat i faste priser for hver art og afløser det hidtidigelicenssystem, hvor licensafgiften er beregnet som 5 % af nærmere definerede referencepriser. For defleste arter er priserne uændret, men for det danske rejefiskeri ved Østgrønland reduceres afgiften fra80 €/T til 50 €/T i forhold til den nuværende protokol. I tillæg introduceres mulighed for år-til-åroverførelse af op til 5 % af uudnyttede rejer ved Østgrønland, såfremt dette er i overensstemmelsemed den videnskabelige rådgivning.Udover hovedelementerne i den nye fiskeriprotokol vedrørende fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, er der foretaget en række tekniske justeringer i den kommende protokol, herunder bi-fangstbestemmelser og en klarere procedure for EU’s tildeling af lodde. Protokollen omfatter derud-over bestemmelser om fortsat samarbejde og fremme af bæredygtigt fiskeri, herunder i videnskabeligsammenhæng samt via bidraget til gennemførelse af en grønlandsk fiskeripolitik.Fiskeripartnerskabsaftalen og tilhørende protokol med Grønland indgås inden for de generelle ram-mer for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande. På baggrund heraf indgår en række ændrin-ger i protokollen, som for eksempel bestemmelse om at aftalen suspenderes i tilfælde af brud påmenneskerettighederne samt en eksklusivitetsklausul, der sikrer at EU-fartøjer udelukkende kan fiskei grønlandsk zone under den indgåede fiskeripartnerskabsaftale og protokol.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslagene om tildeling af fiskerimuligheder og midlerti-dig anvendelse. Forslaget til endelig indgåelse af den nye protokol kan imidlertid først vedtages afRådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.KonsekvenserForslagene forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udoverindvirkningen på EU-budgettet. Der kan være tale om erhvervsøkonomiske konsekvenser som følgeaf samlet set reducerede fiskerimuligheder efter rejer.Forslagene lægger op til, at den treårige protokol forventes at medføre en samlet udgift på EU’s bud-get på 53,5 mio. € (ca. 402 mio. kr.) i finansiel modydelse. Den årlige finansielle modydelse til Grøn-land udgør i alt 17,8 mio. € (ca. 134 mio. kr.). Beløbet indeholder 15,1 mio. € (ca. 113 mio. kr.) foradgangen til fiskeriressourcerne, inklusive en finansiel reserve på 1,5 mio. € (11 mio. kr.) til køb afekstra fiskerimuligheder. Desuden indeholder aftalen en årlig overførsel på 2,7 mio. € (ca. 21 mio.kr.), som er øremærket til forbedring og gennemførelse af en sektororienteret fiskeripolitik i Grøn-land. Den finansielle godtgørelse kan både op- og nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulig-31

hederne inden for aftalens ramme. EU’s samlede finansielle modydelse kan dog højst udgøre detdobbelte af modydelsen for fiskeriressourcerne.Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på årligt ca.356.000 € (ca. 2,6 mio. kr.) ved en budgetudgift for EU på årligt 17,8 mio. € i aftaleperioden.HøringForslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Pelagiske Producentorganisation pointerer, at loddefiskeriet ved Grønland er af stor be-tydning for dansk fiskeri og repræsenterer en potentiel vigtig indtægt for erhvervet og forarbejdnings-industrien, særligt i en situation med nedgang i kvoterne for andre industribestande, som blandt andettobis. Foreningen understreger herudover generelt betydningen af optimale betingelser for udøvelseaf fiskeriet og støtter gennemførelsen af en intern fordeling af EU’s kvote efter lodde.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at EU’s fiskeripartnerskabsaftale med Grønland er en vigtig aftale både i relationtil de fiskerimuligheder, den giver EU’s fiskere og i form af aftalens væsentlige bidrag til EU’s fiske-riaftaler i Nordatlanten med Island, Norge og Færøerne, hvor kvoter i grønlandske farvande stilles tilrådighed af EU til gengæld for fiskerimuligheder i de pågældende tredjelandes farvande.Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye protokol opfylder de generelle principper om fiskeri-partnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af19.-20. marts 2012.Endelig finder regeringen det positivt, at den nye protokol indeholder en række finansielle og tekni-ske lettelser for de danske fiskere for så vidt angår lodde og rejer.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at forslagene kan vedtages med kvalificeret flertal.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Resumé

Resumé

Overordnede bestemmelser

Forvaltningsforanstaltninger

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Dataindsamling

Akvakultur

Den eksterne dimension

Beslutningsprocedurer

Andre bestemmelser

Resumé

Resumé