Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012

1. Reformen af den fælles fiskeripolitik – grundforordningen

Kommissionen anførte, at den var villig til at udskyde tidsfristen for opnåelse af maksimalt bære-dygtigt udbytte (MSY), så længe der stadig blev fastsat en måldato. En række medlemsstater øn-skede opnåelse af MSY i 2015, hvor det var muligt og senest i 2020. Mange medlemsstater ønske-de, at den overordnede målsætning blev fastlagt i grundforordningen, mens detaljerne skulle fast-lægges i de flerårige planer. Visse medlemsstater mente dog, at MSY udelukkende skulle adresseresi forvaltningsplanerne. En række medlemsstater anførte, at der var behov for ekstra fleksibilitet iblandede fiskerier. En del medlemsstater ønskede, at der skulle tages højde for alle bestandes til-stand i blandede fiskerier, ikke kun den mest sårbare. Både i forhold til opnåelse af MSY og inte-gration af krav fra miljølovgivningen i fiskeripolitikken understregede en række medlemsstater, atder skulle tages højde for socioøkonomiske konsekvenser.

2. Reformen af den fælles fiskeripolitik – Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

En række medlemsstater ønskede flere midler til kontrol og dataindsamling, mens visse medlems-stater støttede, at der skulle anvendes flere midler til akvakultur. Enkelte medlemsstater var imodoplagringsstøtte, mens andre ønskede flere midler afsat hertil. Visse medlemsstater ønskede, at derblev afsat midler til ophugningsstøtte, hvilket en enkelt medlemsstat var imod. Der var en klar for-ventning om, at der skulle anvendes færre midler til den integrerede havpolitik. Endvidere var derindsigelser mod fordelingsmekanismen og et ønske om mere information om fordelingen mellemmedlemsstaterne.

3. Reformen af landbrugspolitikken – grønning

Kommissionen præsenterede ved starten af drøftelsen en række tilpasninger, med hvilke manforsøgte at tage højde for nogle af de bekymringer, medlemsstaterne tidligere havde givet udtrykfor omkring grønning. Her åbnede man blandt andet for, at bedrifter omfattet af MVJ-ordninger(miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) eller nationale miljøcertificeringsordninger skulle være”green by definition”, hvilket blev støttet af en lang række medlemsstater. Mange medlemsstatertakkede for Kommissionens præsentation af tilpasningerne, som var et skridt i den rigtige ret-ning, men fandt samtidig, at man stadig var langt fra målet. En ensartet tilgang var ikke hen-sigtsmæssig, og et flertal ønskede en menu over grønningsforanstaltninger, som medlemsstater-ne kunne vælge fra. Enkelte foretrak, at grønningen skulle gennemføres via enten krydsoverens-stemmelseskravene eller søjle II. Der var generel modstand mod, at sanktioner i den grønne be-taling skulle påvirke basisbetalingen, ligesom et flertal ikke ønskede at inkludere grønning ibaseline for søjle II. Angående Kommissionens foreslåede foranstaltninger var medlemsstaternetilfredse med den udvidede definition af permanent græs, ligesom man ønskede at håndtere dettepå regionalt eller nationalt niveau. Der var bred opbakning til at øge tærsklen for afgrødediversi-1

ficering, ligesom en række medlemsstater foreslog at mindske antallet af afgrøder til 2 samt fri-tage bedrifter med meget permanent græs. Medlemsstaterne ønskede generelt at håndtere demiljømæssige fokusområder på nationalt eller regionalt niveau, ligesom en lang række med-lemsstater fandt, at de 7 % af arealerne, der skulle afsættes hertil, var for meget. Flere medlems-stater ønskede ligeledes at inkludere MVJ-områder i de miljømæssige fokusområder. Kommis-sionen gjorde afslutningsvist opmærksom på, at de foreslåede ændringer af forslaget var betin-get af, at grønning blev en del af søjle I og kom til at dække hele EU’s landbrugsareal.

4. Forslag om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske

betegnelser for aromatiserede vinprodukter.