FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 269: Det Etiske Råds Redegørelse: " Bioenergi, fødevarer og etik i en globaliseret verden"

2. Produktion af bioenergi / 37Produktion af bioenergi / 39Krav og begrænsninger/ 41Potentiale for øget brug af bioenergi/ 45Husdyrgødning / 48Potentielt bidrag til bioenergiforsyningen og arealkrav/ 48Effekter på klima, miljø og natur/ 49Effekt på fødevareproduktion/ 49Halm og træ / 49Potentielt bidrag til bioenergiforsyningen og arealkrav/ 49Effekter på klima, miljø og natur/ 50Effekt på fødevareproduktion/ 50Energiafgrøder / 50Potentielt bidrag til bioenergiforsyningen og arealkrav/ 50Effekter på klima, miljø og natur /51Effekt på fødevareproduktion/ 52Bioteknologi og bioenergi / 52GM Majs (1. generation ethanolproduktion) / 53Potentielt bidrag til bioenergiforsyningen og arealkrav/ 54Effekter på klima, miljø og natur/ 54Effekt på fødevareproduktion/ 54GM mikroorganismer (2. generation ethanolproduktion) / 54Konsekvenser for sundhed og natur/ 55

Nærværende redegørelse er udarbejdet af en arbejdsgruppe i Det Etiske Råd beståendeaf Rikke Bagger Jørgensen (formand), Jacob Birkler, Niels Jørgen Cappelørn, GunnaChristiansen, Mickey Gjerris, Lene Kattrup, Peder Mouritsen, Jørgen Olesen og ChristinaWilson samt eksternt ekspertmedlem Kasper Lippert-Rasmussen, professor i politisk fi-losofi ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Redegørelsen er behandlet ogvedtaget af Det Etiske Råd på møder i februar og marts 2012Rådet og arbejdsgruppen ønsker at takke en række personer for at have bidraget tildebatten og stillet deres viden til rådighed for arbejdet undervejs. Det drejer sig omChristian Friis Bach, adjungeret professor ved Københavns Universitet LIFE, nu ministerfor udviklingsbistand, Henrik Wenzel, professor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøtekno-logi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet, Klaus Grunert, professor ved Institutfor Marketing og Statistik, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Connie Hedegaard,EU-kommissær for klima, Kristian Thorup-Kristensen, professor ved Institut for Jordbrugog Økologi/Afgrødevidenskab, Københavns Universitet, John Erik Hermansen, Institut forAgroøkologi, produktionssystemer, Aarhus Universitet, Torben Chrintz, videnschef i dengrønne tænketank, Concito og Mikael Skou Andersen, miljøøkonom ved Det EuropæiskeMiljøagentur.Der skal rettes en særlig tak til Niclas Scott Bentsen, Ph.d.-studerende ved Skov & Land-skab/Afd. for Skovdrift og Træprodukter, Københavns Universitet, for hans udarbejdelseaf notatet Bioenergi:Udvikling, anvendelse og miljømæssige forhold(tilgængeligt på DetEtiske Råds webside) og for hans bistand med at udarbejde kapitlet om bioenergi.I Det Etiske Råds sekretariat har Anne Lykkeskov været projektleder for arbejdsgruppen.Hun og Morten Andreasen har, med assistance fra stud.mag. Rune Klingenberg, udarbej-det manuskriptet på baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen og i Rådet.April 2012Jacob BirklerFormand for Det Etiske RådLise Wied KirkegaardSekretariatschef

Denne redegørelse diskuterer den ofte fremførte antagelse om, at der er store etiske pro-blemer forbundet med at anvende bioenergi. Et hovedkritikpunkt er, at energiafgrøder kanlægge beslag på knappe arealer i konkurrence med fødevareproduktionen, så de globalepriser på fødevarer stiger til skade for verdens fattigste. Et andet kritikpunkt er, at et øgetkrav om dyrkning af bioenergiafgrøder kan medføre, at naturen får mindre plads.Det Etiske Råd finder, at det er vigtigt at nuancere disse betragtninger og se på bioener-gien i en større sammenhæng. Der er mange former for bioenergi, der baserer sig påmange forskellige typer af biomasse. Bioenergi kan mindske belastningen af klimaet sam-tidig med, at den bidrager til samfundets energiforsyning. Dermed kan bioenergi udgøreet redskab til at imødegå to væsentlig kriser, verden i dag befinder sig i, nemlig klimakri-sen og energikrisen. Men samtidig kan dyrkning af energiafgrøder som nævnt konkurreremed fødevareproduktionen og naturen om knappe ressourcer og dermed modvirke løs-ningen af de lige så akutte fødevare- og naturkriser.Vi står i en historisk alvorlig situation, hvor en række menneskeskabte kriser truer meduafvendeligt at ændre levevilkårene på kloden i negativ retning. I 2030 vil verden havebehov for 50 % flere fødevarer, 45 % mere energi og 30 % mere vand – behov der sæt-ter miljøet under pres. Den nuværende globale udvikling er ikke bæredygtig, og voresadfærd truer med at gøre uoprettelig skade på både økosystemer og menneskelige sam-fund. Det er i denne sammenhæng, de forskellige bioenergiteknikker skal bedømmes på,om de udgør redskaber til at imødegå kriserne.Rådet ønsker at pege på, at etiske overvejelser burde være mere tydelige i de politiskebeslutninger om håndtering af kriserne. Når politiske beslutninger på klima- og miljøområ-det, fx beslutninger om investering i bioenergi, hovedsageligt baseres på beregninger afden kortsigtede økonomiske rentabilitet, er der tale om etiske valg – eller fravalg. Hervedvælger man nemlig snævert at tage hensyn til nulevende danskeres interesser på bekost-ning af mennesker, der er fjerne (i tid og rum) og på bekostning af dyrene og naturen.I redegørelsen diskuteres, om det kan forsvares at anlægge et så snævert syn på, hvemvi skal tage etiske hensyn til. Der er en væsentlig tradition i vores del af verden for atanse alle mennesker for at være lige og have krav på at få tilgodeset nogle grundlæg-gende interesser – og som minimum have krav på, at andre ikke skader dem. Sammeopfattelse ligger til grund for FN’s menneskerettighedskonvention og senere internatio-nale aftaler. Mange vil sikkert tilslutte sig disse etiske principper, men i en globaliseretverden kan de siges at få en ny forpligtende betydning. Det bliver tydeligt, at vi skadermennesker i udsatte egne såvel som vores efterkommere ved at udlede drivhusgasser,og at vores adfærd derfor er i strid med disse principper. På samme måde handler manimod et princip om, at alle mennesker har krav på ikke at sulte, hvis dyrkning af bioenergi-afgrøder på landbrugsarealer reducerer fødevareproduktionen, så verdensmarkedsprisenpå fødevarer stiger til skade for verdens fattige. Mange vil mene, vi også bør tage hensyn

til dyrene og til naturen, enten fordi de anser dem for at have værdi i sig selv, eller fordidet skader menneskers og dyrs levevilkår, når vi ødelægger dem.Rådets medlemmer er enige om, at den viden vi efterhånden har om, hvordan vores ud-ledning af drivhusgasser ændrer levevilkårene på kloden i negativ retning, skaber nogleetiske forpligtelser. Disse forhold bør få os alle til at reflektere over, hvordan vores hand-linger tilsammen i hverdagen bidrager positivt eller negativt til de aktuelle kriser. Dette kanses som et ønske om en ny etisk bevidsthed, som man søger at leve efter i dagligdagen.Der er behov for, at alle påtager sig et større ansvar for deres bidrag til klodens tilstand,såvel stater som myndigheder, virksomheder, organisationer og individer har et ansvar.Medlemmerne er enige om, at kortsigtet økonomisk rentabilitet eller forsyningssikkerhedaltså ikke må være kriteriet for at tage en given bioenergitype i brug. Rådet finder, at deter problematisk at fortsætte med at lægge så stor vægt på økonomisk rentabilitet på be-kostning af hensynet til miljømæssig, klimamæssig og social bæredygtighed i den førtepolitik. Vi bør være villige til at påtage os visse afsavn, som dog i den store sammenhængmå anses for at være beskedne, for at skaffe miljømæssig bæredygtig energi.Her er det legitimt, at myndighederne gennemfører en prispolitik, som fremmer bæredyg-tige energiformer og fordyrer dem, som belaster miljø og klima. I forlængelse af det tilslut-ter hele Rådet sig idéen om at indføre et bredere vækstbegreb, der skal værdisætte miljøog ressourcer, som det er foreslået af mange økonomer og senest af FN’s generalsekre-tærs high-level panel for global bæredygtighed. Et sådant vækstbegreb vil være et skridti den rigtige retning, men det er ikke tilstrækkeligt til bedømmelse af, om en bioenergitek-nologi er acceptabel.Et flertal af medlemmerne finder, at det vigtigste princip for at tage en bioenergitype ibrug bør være, at den samlet set, og allerede på kort sigt, fører til mindre udledning afdrivhusgasser og mindre belastning af miljø, ressourcer og natur end alternativet. Så-danne teknologier bør tages i brug, også selvom det ikke er økonomisk rentabelt at gøredet. Miljømæssig bæredygtighed skal altså være den væsentligste målestok for ibrug-tagningen af en given bioenergiteknologi. Naturarealer bør ikke inddrages til dyrkning afbioenergiafgrøder, for derved øges den totale udledning af klimagasser og presset pånaturområderne.Alt andet lige bør man heller ikke på langt sigt basere sig på energi, som anvenderbiomasse, der i sig selv har problematiske implikationer; det kunne for eksempel værekasserede fødevarer eller husdyrgylle. For derved kan man gøre sig afhængig af at fort-sætte med det store fødevarespild og den store husdyrproduktion, hvor målet må være atnedbringe spildet og se kritisk på kødforbruget. Det store kødforbrug i Vesten, og det sti-gende kødforbrug i resten af verden, er problematisk, eftersom det kræver flere land- ogandre ressourcer at producere animalske fødevarer, end det gør at producere vegetabil-ske fødevarer. Det vil ikke være muligt at brødføde verden, hvis alle skal kunne forbrugesamme mængde kød, som vi gør i Danmark. Samtidig er der problemer med husdyrenesbelastning af klima og miljø samt med dyrevelfærden i den intensive husdyrproduktion.Et flertal af medlemmerne finder desuden, at der generelt bør arbejdes på at udviklegrønne teknologier, som kan modvirke de kriser, vi står overfor. De finder det ikke i sigselv problematisk at ændre på naturen, så der er ikke noget i vejen for at tage teknologieri brug, som skal gøre os i stand til at tilpasse os effekterne af de globale kriser. Det kunnefor eksempel være anvendelse af visse former for genetisk modificerede afgrøder. Hvisdet kan sikre bedre livsbetingelser at tage teknologier i brug, skal man gøre det, forudsat

at teknologierne ikke udgør risici for miljø og sundhed eller har andre uønskede konse-kvenser.En del af Rådets medlemmer finder dog, at situationens alvor gør, at man må tænke imere grundlæggende forandringer af vores levevis. Det er ikke holdbart at fortsætte meddet høje energiforbrug, vi har i dag, og bare erstatte de fossile brændsler med bæredygtigbioenergi. Vores nuværende levevis er generelt ikke-bæredygtig, derfor bør den relevanteovervejelse være, om vi ved at reducere vores forbrug kunne forbruge mindre energi ogderved belaste klima og natur mindre.Det samlede Etiske Råd finder, at den nuværende situation er så alvorlig, at det er nød-vendigt at appellere til såvel kollektive indsatser som til personlig ansvarlighed, hvis denskal vendes. Vi ser desværre, at nationernes indsats i forhold til at fremme en bæredygtigudvikling er præget af vanskeligheder med at nå til enighed om fælles aftaler og af mang-lende overholdelse af de aftaler, der bliver indgået. Derfor kan hele ansvaret for at handleikke overlades til dem. Såvel lande som enkeltpersoner, må påtage sig et ansvar for athandle på måder, der imødegår de kriser, der udgør en reel trussel mod livet på kloden.Det kan naturligvis indvendes, at selvom enkeltpersoner eller danskerne som nationændrer adfærd for at leve op til de værdier, vi finder vigtige, kan de positive effekter afdet risikere at blive ubetydelige, hvis resten af verden ikke agerer på samme måde. Foreksempel er det et vilkår ved den globale opvarmning, at såvel hver enkelt danskers somnationens bidrag til den kun spiller en minimal rolle. Sådanne forhold kan gøre, at mangevil opgive at gøre noget for at leve efter deres etiske værdier. Det Etiske Råd anerkender,at vi her står i et dilemma, men at det i den nuværende alvorlige situation er nødvendigtat handle i tiltro til, at vores handlinger alligevel vil gøre en forskel. Rådet medgiver, at enhvilken som helst form for løsning på problemerne må være politisk og global, krisernesomfang taget i betragtning. Samtidig er det dog vigtigt at påpege, at den politiske vilje tilat gennemføre de nødvendige tiltag først kommer, når et tilstrækkeligt antal menneskereller nationer vælger at gå sammen om at finde løsningerne.

Denne redegørelse diskuterer den ofte fremførte antagelse om, at der er store etiske pro-blemer forbundet med at anvende bioenergi. Et hovedkritikpunkt er, at energiafgrøder kanlægge beslag på knappe arealer i konkurrence med fødevareproduktionen, så de globalepriser på fødevarer stiger til skade for verdens fattigste.1Et andet kritikpunkt er, at et øgetkrav om dyrkning af bioenergiafgrøder kan medføre, at naturen får mindre plads.Nogle former for bioenergi kan mindske belastningen af klimaet, samtidig med at der bi-drages til samfundets energiforsyning. Dermed udgør bioenergi et redskab til at imødegåto væsentlige kriser, verden befinder sig i, nemlig klimakrisen og energikrisen. Men det ervigtigt ikke at betragte spørgsmålet om bioenergi isoleret, fordi dyrkning af energiafgrø-der kan konkurrere med fødevareproduktionen og naturen om knappe ressourcer – ogdermed modvirke løsningen af de lige så akutte fødevare- og naturkriser. Dermed opståretiske dilemmaer, fordi forskellige hensyn og interesser kolliderer.Det Etiske Råd ønsker at fokusere på de værdier, der styrer valget af strategi i forhold tilat modvirke de fire kriser. Hver især udgør kriserne alvorlige trusler mod levevilkårene påkloden, og samtidig er de forbundne på en måde, så kriserne forstærker hinanden. Rådetønsker at pege på, at etiske overvejelser burde være mere tydelige i de politiske beslut-ninger om håndtering af kriserne.Når politiske beslutninger på klima- og miljøområdet hovedsageligt baseres på kortsig-tede, økonomiske betragtninger, ofte styret af nationale særinteresser, er der også taleom etiske valg – eller fravalg. I økonomiske modeller bliver hensyn til fjerne mennesker(i tid og rum) og hensyn til biodiversitet sjældent medregnet, eller de sættes til at have enmeget lav værdi i forhold til gevinster her og nu.At vælge ikke at medtage disse hensyn, når der lægges strategier til bekæmpelse afkriserne, er udtryk for værdimæssige valg; når vi vælger ikke at sætte ind overfor denglobale opvarmning, vælger vi også at se bort fra hensynet til vores efterkommeres livs-betingelser og til de nutidige mennesker, som får ødelagt deres livsgrundlag som følge afden. Det samme er tilfældet, når vi vælger at overforbruge begrænsede ressourcer ellerudpine naturgrundlaget, og her vælger vi desuden at se bort fra hensynet til naturen.I en situation med verdensomspændende økonomisk krise kan det måske virke græn-sende til naivt at hævde, at økonomiske overvejelser bør underlægges overvejelser over,hvordan vi bør leve, og hvilke hensyn vi bør tage til andre mennesker, til naturen og dyre-ne. Men på blot lidt længere sigt er den nuværende økonomiske situation kun en krusningpå overfladen. Når det drejer sig om klodens tilstand og vores levemuligheder på længere

sigt, kan det forekomme uholdbart at fortsætte med at lade kortsigtede økonomiske hen-syn styre de politiske beslutninger.Situationen, vi står i, er historisk alvorlig: Den nuværende udvikling i udledningerne afdrivhusgasser ligger i den mere pessimistiske ende af scenarierne fra FN’s Klimapanel,IPCC; den gennemsnitlige globale temperaturstigning ser ud til at blive en del mere end2�C, og dermed påvirkes både dyrkede og naturlige økosystemer negativt. Konsekven-serne af klimaændringerne er allerede synlige mange steder i verden, mens konsekven-serne for vores efterkommere for hovedpartens vedkommende fortsat er ukendte. Menmed øget viden øges også vores kendskab til de meget alvorlige følger, klimaændrin-gerne vil medføre. Økosystemer nedbrydes hastigt, hvilket udgør en trussel mod såvelmenneskers levevilkår her og nu som mod dyrene, resten af naturen og mod kommendegenerationer. Verdens energiproduktion og fødevareproduktion er langt fra bæredygtig,og samtidig vokser den globale befolkning hastigt, hvilket betyder, at der skal skaffes fø-devarer, energi og andre fornødenheder til ca. 40 % flere mennesker i år 2050. Samtidigtforventes en endnu større vækst i verdens middelklasse og højere levestandard og størreforbrug, hvilket alt andet lige vil betyde et betydeligt ekstra pres på ressourcer og klima.Rådet peger på, at andre etiske hensyn fremover bør have en mere afgørende rolle endtidligere i beslutninger om produktion, forbrug, omgang med naturgrundlaget og priorite-ring af knappe ressourcer. Det gælder generelt og naturligvis også for det tema, der ercentralt i redegørelsen, nemlig beslutninger om indførelse af bioenergi.Vægten i rede-gørelsen vil derfor være på de etiske hensyn, der bør være styrende for de valg,der skal tages for at modvirke de enorme udfordringer, verden står overfor.

Redegørelsen ser især på bioenergiens konkurrence med fødevareproduktionen ognaturen om knappe (jord)ressourcer. Derfor er det oplagt at se på, hvilke mulighederder findes for at brødføde verden på et mindre areal, så der kan skaffes dyrkbar jord tilbioenergiafgrøder. I den forbindelse er det nærliggende at se på det store og voksendekødforbrug, da man kan brødføde langt flere mennesker på samme areal, hvis de spiserafgrøderne som vegetabilier i stedet for at give dem til dyrene først.2Derudover vil etmindre husdyrhold betyde færre udledninger af drivhusgasser, hvilket i sig selv vil haveen gunstig klimaeffekt. Rådet er opmærksomt på, at klimabelastningen fra kød og kød-produkter for Europas vedkommende kun udgør ca. 4-12 % af effekten på den globaleopvarmning,3og at andre faktorer som for eksempel opvarmning af boliger og transporthar lige så stor eller større betydning. Når vi her fokuserer på vores fødevarevalg, skyldesdet, at det udover at forstærke klimakrisen også har effekt på fødevarekrisen og natur-krisen og dermed kommer i konflikt med hensynet til såvel verdens fattige som til kom-mende generationer, til dyrevelfærd og forbrug af knappe ressourcer. Det Etiske Rådsarbejdsområde omfatter netop etiske spørgsmål i forbindelse med den bio- og gentekno-logiske udvikling inden for områderne fødevarer, miljø og natur.Rådet er opmærksomt på, at produktion af bioenergi også kan have en række socialeimplikationer, som delvist er afhængig af lokale omstændigheder. Det gælder både i Dan-mark (fx i forhold til jobskabelse og energibesparende adfærd), men ikke mindst vil deri en række ulande være voldsomme såvel negative som positive sociale implikationeraf at anvende bioenergi. Det gælder især i forhold til jobskabelse, men også for så vidtangår adgang og rettigheder til jord (jf. den betydeligt voksende ”land-grabbing” i mangeulande). Selvom Rådet anerkender, at der er hensyn at tage til de mennesker, der be-røres af disse sociale konsekvenser, vil de ikke være i centrum i redegørelsen, som afafgrænsningsmæssige årsager fokuserer på den danske situation og konsekvenserne afdanskernes handlinger.Bioenergi fremstilles ofte ved bioteknologiske processer, og kan eventuelt basere sig pågenetisk modificerede afgrøder eller mikroorganismer. Her opstår spørgsmålet om tekno-logiernes rolle i løsningen af problemerne, som ofte, især i europæiske samfund, mødesmed en stor skepsis. Også blandt Det Etiske Råds medlemmer er der forskellige holdnin-ger til teknologiernes rolle som problemløsere. Nogle mener, teknologierne snarere er endel af problemet end en del af løsningen, fordi de repræsenterer en tilgang, der er i mod-strid med naturens orden. Andre af medlemmerne ser generelt teknologi som en vigtig delaf løsningen på den nuværende situation, hvis de bruges rigtigt, det vil sige at indførelsentager højde for en acceptabel balance i forhold til de grundlæggende etiske hensyn.Under alle omstændigheder kan bioenergi indføres på mange måder, og der er storforskel på forskellige fremstillingsformers bæredygtighed. Det er afgørende, at det ikkesnævert bliver hensynet til kortsigtede økonomiske gevinster og forsyningssikkerhed, derstyrer implementeringen. Derfor er det efter Rådets mening nødvendigt at arbejde på atindføre et bredere vækstbegreb, der værdisætter miljø og ressourcer, i de økonomiskemodeller. Den nærmere udformning af sådanne modeller er dog ikke Rådets kerneom-råde; dette spørgsmål vil det overlade til eksperterne på området.

Bioenergi lanceres ofte som en grøn energiform, som skal erstatte fossile brændsler,der er en væsentlig årsag til den globale opvarmning. I det omfang, teknologierne ermiljømæssigt bæredygtige, vil deres ibrugtagning være i god overensstemmelse medvæsentlige etiske hensyn til kommende generationer, fjerne mennesker der rammes afklimaforandringerne og til naturen. Men der findes utallige teknikker til fremstilling af bio-energi og utallige biomasse-kilder til bioenergifremstilling, og det er langt fra dem alle, derlever op til målsætningen om at have en neutral eller positiv balance i forhold til udledningaf klimagasser. Dertil kommer, at en væsentlig del af bioenergiproduktionen baserer sigpå afgrøder og dermed lægger beslag på knappe ressourcer som jord, vand og nærings-stoffer, hvorved den medvirker til at øge verdensmarkedsprisen på fødevarer til skade forverdens fattige4og til at skade naturen. Disse spørgsmål er centrale for beslutninger omanvendelse af bioenergi.

LæsevejledningRedegørelsen indledes med en beskrivelse af de fire kriser: Energikrisen, klimakrisen,fødevarekrisen og natur- og miljøkrisen. Indførelse af forskellige typer af bioenergi kanindvirke positivt eller negativt på kriserne, og der opstår dilemmaer i de tilfælde, hvor vifor eksempel indfører bioenergi for at modvirke klimaforandringerne, men dermed bidra-ger til at forværre de øvrige kriser.I kapitel 2 gennemgås forskellige typer af bioenergi og deres respektive effekt på klimaet,miljøet og naturen, på produktionen af fødevarer, og på samfundsøkonomien. Forskelligetyper af biomasse til bioenergi virker meget forskelligt på disse parametre. Biomasse erudset til at spille en væsentlig rolle i vores fremtidige energiforsyning. Et realistisk bud påen total udfasning af fossile brændsler senest i 2050 er betinget af, at et areal svarende tilcirka 12 % af Danmarks areal tilplantes med energiafgrøder foruden at det eksisterendelandbrug leverer samme mængde af restprodukter som i dag.5Konsekvenserne af denneinddragelse af areal til bioenergi afhænger i høj grad af, hvordan arealerne anvendes idag.Det er værd at bemærke, at det ofte høres, at der er stor videnskabelig uenighed om,hvorvidt der faktisk finder klimaforandringer sted, og hvorvidt disse er menneskeskabte.Men faktisk er eksistensen af menneskeskabte klimaforandringer et område, hvor derhersker usædvanlig stor enighed blandt eksperterne. Dette er temaet i kapitel 3. Forsker-nes enighed om, at der sker menneskeskabte klimaændringer, betyder ikke at klimaforsk-ningen er sikker på omfanget at fremtidige klimaændringer. Usikkerhed er et vilkår ved alforskning, men her som i andre sammenhænge må vi basere os på den bedst tilgænge-lige viden.Bioenergi og andre tiltag til afbødning af kriserne giver som nævnt anledning til etiskedilemmaer. For eksempel taler hensynet til naturen og klimaet for, at vi standser al ikke-bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, fx fældning af regnskove for at skaffe jord til føde-vareproduktion og bioenergi. Men hensynet til verdens voksende befolkning taler for, at viøger produktionen af mad og energi for at få nok til alle. For at kunne afgøre, hvordan vi4Dette gælder kun fattige jordløse; for fattige bønder kan stigende fødevarepriser faktisk være et gode, fordi de fårmere for deres afgrøder, så forhøjede fødevarepriser faktisk kunne give dem et incitament til at producere flerefødevarer og dermed forbedre deres økonomiske situation. Men tendensen går i retning af, at der fremover bliverstadigt flere fattige byboere. Stigende fødevarepriser kan jo også være et godt incitament til at få øget produktivite-ten i landbruget og fødevareproduktionenDanmark: Klimakommissionen.Klimakommissionen. 2010.Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler.

skal bære os ad med at vælge, når dilemmaerne opstår, bliver vi nødt til at afveje, hvemvi først og fremmest mener, vi bør tage hensyn til i forskellige situationer. I kapitel 4 disku-teres det, hvilke etiske hensyn, vi ud fra forskellige etiske tilgange bør tage til dyrene, na-turen og til andre mennesker – både dem vi har nære relationer til, og dem der er fjernefra os (enten fordi de bor langt væk, eller fordi de ikke er født endnu).I kapitel 5 opstiller vi tre tænkte scenarier, der illustrerer, hvordan dilemmaerne kan kom-me til udtryk, og hvilke strategier for indførelse af bioenergi og afbødning af kriserne, manvil nå frem til, afhængigt af hvilket etisk grundsyn, man anlægger. Vi har kaldt de tre sce-narier for henholdsvis:En økonomisk bæredygtig indførsel af bioenergi – forbrugsoriente-ret vision, En klima- og miljømæssig bæredygtig indførelse af bioenergi – teknologivenligvisionogEn miljømæssig bæredygtig modvækst-vision.Hensigten med scenarierne erat vise, hvordan bestemte valg alt andet lige er udtryk for bestemte værdier, og at de der-med også er etiske valg.Kapitel 6 indeholder Det Etiske Råds anbefalinger til anvendelse af bioenergi i Danmark.Udgangspunktet er, at der er mange typer af bioenergi med meget forskellige positiveeller negative effekter på klima, miljø, natur og fødevareproduktion. Derfor skal vi ikkespørge, om vi skal bruge bioenergi, menhvilke værdier,der bør være styrende for voresstillingtagen til de forskellige typer af bioenergi.

1. Bioenergi ogfire globale kriserDette kapitel ser på bioenergiens rolle i forhold til fire aktuelle og tæt forbundne krisermed tilknytning til areal- og ressourceanvendelsen: Energikrisen, fødevarekrisen, klima-krisen og natur- og miljøkrisen. Kriserne er som nævnt hver især alvorlige trusler modmenneskeheden, og de er forbundne på en måde, så de forstærker hinanden samtidigmed, at tiltag for at løse én af kriserne kan forstærke en eller flere af de øvrige. Dervedopstår etiske dilemmaer, hvor det bliver nødvendigt at prioritere mellem forskellige konflik-tende værdier og mål:•Bioenergi kan potentielt udgøre en væsentlig del af løsningen på energikrisen og sam-tidig nedbringe klimabelastningen forbundet med anvendelse af fossile brændstoffer.Men samtidig kan bioenergiafgrøder komme til at lægge beslag på knappe ressourcersom jord, vand og næringsstoffer samt ødelægge naturlige økosystemer og dermedpotentielt forstærke fødevarekrisen og naturkrisen.Hvis vi i Danmark reducerer vores fødevareproduktion for at anvende det hervedsparede areal til at dyrke energiafgrøder, kan det mindske udbuddet af fødevarer påverdensmarkedet og derved give højere fødevarepriser. Det kan forværre fødevarekri-sen og antagelig føre til klimabelastende omlægning af naturarealer for at skabe land-brugsjord, eller det kan medføre klimabelastende produktion andre steder i verden.Hvis vi vælger en politik, der fører til opdyrkning af naturarealer og skov for at imøde-komme energi- og fødevarekrisen, vil det føre til forværring af klimakrisen på grundaf det kulstof (C), som er bundet i beplantningen og i jorden, og som ville blive frigivetsom drivhusgasser ved rydningen. Afhængig af produktionsform er der også risiko forforøgelse af erosion og forurening af de nyopdyrkede områder.En større fokusering på langsigtede miljø-, natur- og klimamålsætninger kan reducerefødevareproduktionen til denne generation, men øger formodentlig mulighederne forat bedre levevilkårene for kommende generationer.Klimakrisen forstærker fødevarekrisen, fordi den mange steder fører til ødelæggelseaf landbrugsjord, især i de fattigste lande som selv har en meget begrænset udledningaf drivhusgasser. Men samtidig stammer en stor del af de samlede udledninger afdrivhusgasser fra landbruget, som altså med sine aktiviteter forstærker klimakrisen.Den produktion, der pr. produceret enhed udleder færrest drivhusgasser til omgivel-serne, er ofte den mest intensive drift. Hvis man derfor ønsker at fremme en intensivog effektiv husdyrproduktion for at imødegå klimakrise og fødevarekrise, risikerer manat komme i modstrid med væsentlige principper for dyrevelfærd og naturpleje.Klimaforandringerne er en trussel mod menneskers levevilkår, men mange af de bio-energitiltag, vi kan indføre for at gavne mennesker, vil skade naturen og/eller andresansende væsener.

Fire centrale udfordringerWe must grasp the dimensions of the challenge. We must recognize that the driversof that challenge include unsustainable lifestyles, production and consumption pat-terns and the impact of population growth. As the global population grows from 7 bil-lion to almost 9 billion by 2040, and the number of middle-class consumers increasesby 3 billion over the next 20 years, the demand for resources will rise exponentially.By 2030, the world will need at least 50 per cent more food, 45 per cent more energyand 30 per cent more water — all at a time when environmental boundaries are thro-wing up new limits to supply. This is true not least for climate change, which affectsall aspects of human and planetary health. The current global development model isunsustainable. We can no longer assume that our collective actions will not trigger tip-ping points as environmental thresholds are breached, risking irreversible damage toboth ecosystems and human communities.6Ordene stammer fra en rapport fra FN’s high-level panel on global sustainability, en op-følgning på Brundtland-rapporten fra 19877, som introducerede begrebet bæredygtighedsom mål for den globale udvikling. Den nye rapport peger på, at situationen i dag påmange måder er mere alvorlig end i 1987, og at vi står overfor en række globale kriser,som hver især er alvorlige trusler mod menneskeheden, samtidig med at de er forbundnepå en måde, så de forstærker hinanden. Ønsket om at indføre bioenergi som en i mangetilfælde vedvarende energiform skal ses i forhold til dens indvirkning på fire aktuelle, glo-bale kriser, nemlig energikrisen, fødevarekrisen, klimakrisen og naturkrisen.EnergikrisenThe world’s energy system is at a crossroads. Current global trends in energy supplyand consumption are patently unsustainable — environmentally, economically, social-ly. But that can — and must — be altered.8Sådan indleder The International Energy Agency deres rapport fra 2008 om verdensenergifremtid. Verdens energiforbrug ventes at vokse med 45 % frem mod 2030, ikkemindst på grund af den voksende globale befolkning og den stigende efterspørgsel efterenergi i Kina og Indien.Fossile brændsler er i dag den altovervejende kilde til energifremstilling, og dermed en afhovedsynderne i forhold til udledning af drivhusgasser. Derfor er det store forbrug af fossilenergi naturligvis ikke bæredygtigt. EU’s stats- og regeringschefer har i oktober 2009 be-kræftet en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt to grader.Det betyder, at drivhusgasudslippet i de industrialiserede lande som konsekvens herafsamlet set bør reduceres med 80-95 % i 2050 i forhold til 1990. I Danmark har Klima-kommissionen i 2010 peget på, hvordan Danmark kan leve op til denne målsætning.9Detprimære redskab er at reducere brugen af fossile brændsler, og præmissen både her og ienergiforliget fra marts 2012 er, at omstille hele Danmarks energiforsyning til vedvarendeenergi frem mod 2050.10678910United Nations secretary-General’s high-level panel on Global sustainability. 2012.Resilient People, ResilientPlanet – A future Worth Choosing.New York: United Nations.United Nations World Commission on Environment and Development. 1987.Our Common Future.Oxford: OxfordUniversity Press. (Se: http://www.un-documents.net/ocf-02.htm#I)International Energy Agency. 2008.World Energy Outlook 2008.Paris: IEA. p. 38.Klimakommissionen. 2010.Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler.pp. 12-13.Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk2012

Formålet med at skabe denne uafhængighed er ikke kun at reducere udledningen afdrivhusgasser, men også at sikre energiforsyningssikkerheden, da de fossile brændslerbliver stadig mere knappe, og priserne vil stige.11En 100 % omlægning til vedvarendeenergi vil kunne reducere udslippet af drivhusgasser med omkring 75 % i 2050. Om dettemål vil kunne nås, vil dog i høj grad komme an på, hvordan man vil søge at nå det. Ikkeal bioenergi kan fx betragtes som vedvarende, hvis alle input til produktionen medregnes.Desuden vil de fleste mene, det vil være væsentligt og nødvendigt, at man ved at indførebioenergi på samme tid søger at mindske belastningen af vores natur og miljø.Klimakommissionen angiver, at reduktioner i drivhusgasudslip fra andet end energiforbruger nødvendige for at nå de sidste 5-15 %, og peger her på landbruget som den næststør-ste bidragsyder af drivhusgasudledninger, efter udledningerne fra anvendelsen af fossilebrændsler.12I Danmark vil en reduktion i drivhusgasudledningerne på 80-95 % ifølge Klimakommissio-nen kræve en total omlægning af det danske energisystem. Væk fra olie, kul og gas frafossile kilder, der i dag står for over 80 % af energiforbruget, og over til grøn energi medvindmøller og bioenergi som de vigtigste elementer.13Klimakommissionen tilskriver altså biomasse en vigtig rolle i forhold til at frigøre Danmarkfra brug af fossile brændsler, om end den samtidig gør opmærksom på, at der er grænserfor, hvor megen biomasse der kan produceres i Danmark og i verden som helhed. Selven omfattende omlægning af Danmarks landbrugsareal til produktion af biobrændslerville langt fra kunne dække fremtidens behov.14En strategi kan her være at basere sig påimporteret biomasse, men derved eksporteres problemet sandsynligvis til andre lande, dader ikke på globalt plan er overskydende landarealer (dette vil vi uddybe nedenfor underbeskrivelsen af fødevarekrisen), hvorfor efterspørgslen på biomasse fra Danmark poten-tielt vil nedsætte fødevareproduktionen og påvirke miljøet andre steder.Det Internationale Energi Agentur antager, at 27 % af verdens transportbrændsler i 2050kan komme fra biobrændsler mod kun 2 % i dag. Udover at give betragtelige reduktioneraf drivhusgasudledningen kunne dette også bidrage til energisikkerhed og den socio-økonomiske udvikling, hedder det i deres rapport fra 2011.15Men her spiller de forskellige kriser sammen, idet biobrændsler muligvis kan bidrage til atnedbringe udledningen af drivhusgasser og dermed modvirke klimaforandringerne, menvil samtidig lægge beslag på dyrkbar jord i konkurrence med fødevareproduktionen. Dettevar en del af årsagen til fødevarekrisen i 2008, som vi skal komme tilbage til i afsnittetom fødevarekrisen. Den jord, der bruges til at dyrke de afgrøder, der anvendes til at til-virke biobrændsler, kan være eksisterende landbrugsjord, men det kan også være jordfra for eksempel skove, der konverteres til dyrkning, hvorved den CO2, som var bundet ibeplantningen og eventuelt i jorden, frigøres og altså i sig selv belaster klimaet, ligesomskovenes biodiversitet og øvrige økosystemfunktioner sættes under pres.16Der er ogsårisiko for, at forureningen af miljøet øges, fordi der i mange tilfælde anvendes gødnings-stoffer og pesticider til produktionen af bioenergiafgrøderne.111213141516Klimakommissionen. 2010.Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler.p. 3.Ibid., p. 45.Ibid., p. 8.Ibid., p. 25.International Energy Agency. 2011.Technology Roadmap – Biofuels for Transport.Frankrig: OECD/ IEA.bioliquids.Bruxelles: European Commission. p. 3.

FødevarekrisenThe case for urgent action in the global food system is now compelling. We are at aunique moment in history as diverse factors converge to affect the demand, produc-tion and distribution of food over the next 20 to 40 years. The needs of a growing wor-ld population will need to be satisfied as critical resources such as water, energy andland become increasingly scarce. The food system must become sustainable, whilstadapting to climate change and substantially contributing to climate change mitigation.There is also a need to redouble efforts to address hunger, which continues to affectso many.18Ifølge FAO’s (FN’s landbrugs- og fødevareorganisation) prisindex nåede verdens fødeva-repriser et foreløbigt historisk højdepunkt i februar 2011.19Det var tre år efter, at verdeni første halvdel af 2008 gennemlevede en lignende fødevarekrise,20i begge tilfælde medalvorlige konsekvenser for verdens fattigste og optræk til uroligheder flere steder i verden1718The Government Office for Science. 2011.Foresight. The Future of Food and Farming.London: The GovernmentOffice for Science. p. 15.The Government Office for Science. 2010.Food, energy, water and the climate: a perfect storm of global events?wfs-home/foodpricesindex/en/)

De to fødevarekriser havde begge mange udløsende faktorer, men de bunder grund-læggende i, at verdensmarkedet i de seneste år er blevet karakteriseret af en snæverbalance mellem udbud og efterspørgsel efter fødevarer. Der er stigende efterspørgselfra udviklingslandenes voksende befolkninger efter såvel basisfødevarer som efter mereavancerede varer som kød (i de mest fremgangsrige udviklingsøkonomier), samtidigmed at væksten i verdens fødevareproduktion er aftaget, blandt andet som følge af aten stigende del af landbrugsarealet benyttes til produktion af biobrændsler, især til trans-portsektoren. OECD/FAO forventer, at verdens landbrugsproduktion frem til 2020 kun vilvokse med 1,7 % om året i gennemsnit, sammenlignet med 2,6 % i det foregående årti.22Dertil kommer, at stigende energipriser samt lovgivningsmæssige krav om brug af bio-brændsler har øget efterspørgslen efter afgrøder til bioenergi, hvilket påvirker udbuddet affødevarer negativt og får priserne til at stige.I denne sårbare situation vil enkeltstående begivenheder kunne skabe store prisstignin-ger. I 2007 skyldtes prisstigningerne efter de fleste analytikeres mening på den ene sidestigende oliepriser, der førte til omlægning af landbrugsland til produktion af biobrændsleri USA, og på den anden side fejlslagne høstudbytter i en række lande.23Prisstigningernei 2010 tilskrives først og fremmest ekstremt vejr mange steder i verden med faldende2122Petherick, Anna. 2011. Food and the future.Nature Climate Change.Vol. 1.OECD/ FAO. 2011. OECD-FAOAgricultural Outlook 2011-2020.OECD Publishing and FAO. (Se: http://www.kee-peek.com/Digital-Asset-Management/oecd/agriculture-and-food/oecd-fao-agricultural-outlook-2011_agr_outlook-2011-en)FAO. 2009.How to feed the world in 2050.FAO. pp. 23f. ; IMF. 2008. World Economic Outlook. pp. 60ff.

hvedeudbytter som følge af tørke i Rusland og faldende rishøst som følge af oversvøm-melser i Pakistan.24Fødevaresituationen fremover er sårbar, ikke mindst fordi verdens befolkning forventes atstige med næsten 40 % fra 6,7 mia. i 2008 til 9,3 mia. i 2050 og 10,1 mia. i 2100.25Næ-sten hele befolkningstilvæksten vil ske i udviklingslandene, hvor behovet for frivillig fami-lieplanlægning er stort. The United Nations Population Fund, UNFPA, anslår, at mindst200 mio. kvinder ønsker at anvende sikker og effektiv familieplanlægning, men forhindresi det af forskellige grunde. Organisationen angiver, at det udækkede behov for præven-tion vil vokse med 40 % over de næste 15 år.26Uddannelse af kvinderne er formentligden vigtigste faktor i forhold til at nedbringe befolkningstilvæksten. Den markante væksti antallet af mennesker på jorden med en klimabelastende adfærd er en hovedårsag tilproblemerne med udpining af ressourcer og fødevaremangel, men befolkningstilvækstensom sådan er ikke hovedtemaet for redegørelsen og vil ikke blive behandlet i detaljer.I mange udviklingslande bliver befolkningerne stadigt mere velhavende og efterspørgerderfor mere forarbejdede fødevarer og mere kød. Tilsammen skaber disse tendenser etbehov for at forøge verdens fødevareproduktion med 70 % i år 2050 ifølge beregningerfra FAO.27Allerede i dag er der meget få ledige arealer på jorden, som kan tages i brugtil øget landbrugsproduktion.Der er 13 mia. ha landareal på jorden fordelt på 1,5 mia. ha til dyrkning af afgrøder og 3,5mia. ha som er udlagt til permanente græsningsarealer. De tilbageværende ca. 8 mia. haer fordelt på 3,9 mia. ha som er dækket af skove og 4,2 mia. ha som er is, bjerge, ørkenetc. FAO anslår, at selvom der i teorien stadig er betragtelige arealer, som kunne opdyr-kes, kan dette kun lade sig gøre i begrænset omfang. Dels fordi hovedparten af disseområder ligger i nogle få latinamerikanske og afrikanske lande, hvor mangel på infra-struktur begrænser mulighederne for at udnytte dem på kort sigt. Desuden vil det kræveuddannelse af landbrugerne. Men måske vigtigere fordi disse uopdyrkede områder tjenervigtige økologiske funktioner, og adgang til dem ville indebære fældning af skove ellerinddragelse af andre naturarealer, hvilket ville udgøre en meget stor klimabelastning pågrund af den CO2, som er bundet i jord og vegetation og som ville blive frigivet ved ryd-ningen. Desuden ville den tidligere vegetations evne til at optage CO2forsvinde og måskeikke erstattes af afgrøder, der i lige så høj grad kan optage CO2. Hertil kommer, at det isig selv kan have værdi at bevare skovene. På grund af disse begrænsninger forventerFAO kun, at arealet med opdyrket land vil være vokset med ca. 5 % i 2050.28

FAO gør desuden opmærksom på, at mange af de områder, som allerede er opdyrketglobalt, viser foruroligende tegn på udpining, fordi de ikke udnyttes på en bæredygtig vis.Fødevareproduktion forårsager ofte udpining af jordressourcerne, ørkendannelse, udtøm-ning af vandressourcer, tab af regnskove og af biodiversitet. Hvis der ikke investeres i atvedligeholde og genoprette de truede områder og indføres mere bæredygtige dyrknings-metoder, vil disse områder ikke længere kunne dyrkes.29The European EnvironmentAgency Scientific Committee gør opmærksom på, at dyrkning af plantemateriale alleredei dag har forårsaget enorme tab af habitater ved at påvirke måske 75 % af verdens is- ogørkenfrie landarealer, opbruge vandreserver og udlede store mængder drivhusgasser iatmosfæren.30Dette vil vi vende tilbage til i afsnittet om naturkrisen nedenfor.FAO antager, at det opdyrkede areal på verdensplan kan forøges med 70 mio. hek-tar eller ca. 5 %, hvis en række forudsætninger opfyldes. Vigtige forudsætninger er, atfødevareproduktionens udpining af jordens næringsstoffer, erosion, ørkendannelse,udtømning af vandreserver og tab af tropiske skove standses og mere bæredygtigedyrkningsmetoder indføres. Organisationen forventer, at 90 % af væksten i produktionenaf afgrøder vil være resultatet af mere intensiv dyrkning især i ulandene. En sådan ud-vikling skulle gøre det muligt at imødekomme verdens fødevarebehov i 2050.31Imidlertidopfyldes disse forudsætninger om en mere bæredygtig tilgang til ressourcer ikke for tiden,hvorfor det kan forekomme meget tvivlsomt, om målet kan nås.FAO tilføjer desuden, at disse fremskrivninger for produktionen ikke tager højde for eneventuel intensiv konkurrence mellem fødevarer og energiafgrøder om begrænsede land-og vandressourcer. Den seneste fødevarekrise viste, at høje oliepriser og 1. generationsbioenergiteknologier produceret med statsstøtte, hurtigt kan bidrage til forhøjede priser ogmangelsituationer for fødevarer og foder.32

Kødproduktionen udgør en anden stor udfordring i forhold til at øge fødevareproduktio-nen. I Kina og andre fremgangsrige udviklingsøkonomier betyder disse års økonomiskefremgang, at befolkningernes indkomster stiger, og de får mulighed for at købe kød, hvorde tidligere i stort omfang har levet vegetarisk. Den globale kødproduktion forventes atstige fra 229 mio. tons i 1999/01 til 465 mio. i 2050.33Det høje kødforbrug i Vesten, og det stigende kødforbrug i resten af verden, er problema-tisk eftersom det overordnet set kræver flere ressourcer at producere animalske fødeva-rer, end det gør at producere vegetabilske fødevarer.Her kan man dels se på, hvor store arealer, kødproduktionen lægger beslag på i forholdtil, hvad arealkravet ville være, hvis de samme mennesker levede vegetarisk. Her viserberegninger, at man i Danmark (i gennemsnit) kan producere omkring 1 kg korn på ca.1,5 m2. Til sammenligning skal man bruge omkring 8 m2for at producere 1 kg svinekød,og omkring 24 m2for at producere 1 kg oksekød, men arealforbruget kan være betragte-ligt større i andre lande.34Eftersom der er omtrent dobbelt så meget energi i 1 kg korn (ca. 17.000 kJ), i forhold til 1kg kød (ca. 8.000 kJ), viser et andet regnestykke, at man skal bruge henholdsvis ca. 20og ca. 40 gange så stort et landbrugsareal, for at man kan spise svine- eller oksekød, imodsætning til eksempelvis brød, gryn eller pasta.35Med en diæt bestående af 70 % ve-getabilske produkter og 30 % kød (15 % svinekød og 15 % oksekød), ville fødevarepro-duktionen i Danmark således kræve omkring 2.300 m2landbrugsareal per person. Medet kødforbrug på blot 15 % ville det i stedet være tilstrækkeligt med 1.300 m2pr. person.Det betyder, at man i Danmark ville kunne producere mad til ca. 11 mio. mennesker, meden kostsammensætning på 70 % vegetabilsk føde og 30 % kød, mens en halvering afkødforbruget til 15 % ville betyde, at man kunne producere mad nok til 20 mio. menne-sker. Hvis man helt omlagde produktionen til vegetabilske produkter, ville man i Danmarkkunne producere mad nok til 80 mio. mennesker.36Man kan også opgøre, hvor mange kilo korn eller andre foderenheder, det kræver at pro-ducere et kilo henholdsvis okse-, svine- eller kylllingkød. Det regnskab ville se sådan ud,at der for ungtyre skal 5,81 FE (foderenheder) til pr. kg som tyren skal tage på (1 FE sva-rer til energien i 1 kg byg). For slagtesvin går der ca. 2,84 FE pr. kg tilvækst, og for kyl-linger er tallet ca. 1,72 FE pr. kg tilvækst.37Det er værd at bemærke, at disse tal gælderfor hele dyrets vækst, og ikke kun det spiselige kød. Det vil sige, at eksempelvis knoglerog indvolde også er regnet med. Tallene er dermed højere, hvis man ser på den mængdeenergi, der skal bruges på at producere 1 kg spiseligt kød. Det er også værd at bemærke,at det ikke er al den energi der findes i dyrenes foder, som ville kunne bruges til men-neskelig ernæring. Det gælder særligt for køer, der udover korn også bliver fodret medgræs, der ikke kan spises af mennesker. Generelt gælder det dog, at man kan brødfødebetydeligt færre kødspisere end vegetarer på det samme areal. Det stigende kødforbrugudgør altså en hindring for at kunne øge mængden af fødevarer. Samtidig udgør husdyr-bruget også en klima- og miljømæssig belastning – det vender vi tilbage til i afsnittet omklimakrisen.3334353637Steinfeld et al. 2006.Livestock’s long shadow.Rome: FAO.Her er der tale om den samlede vægt af dyret, fratrukket de dele man ikke udnytter.Regnestykket baserer sig på nogle tal der varierer lidt fra ovenstående, hvilket skyldes forskellige opgørelsesme-toder, herunder blandt andet hvor meget af energien fra dyrets fedt, der skal regnes med som spiseligt kød.Kristian Thorup-Kristensen, professor ved Institut for Jordbrug og Økologi/Afgrødevidenskab, KøbenhavnsUniversitet, personlig meddelelse

At brødføde verdens stigende befolkning bliver altså en stor udfordring. Under alle om-stændigheder forventer the International Food Policy Research Institute (IFPRI) pris-stigninger på 40-72 % for de vigtigste fødevarer frem mod 2050 på grund af den fortsattebefolkningstilvækst og efterspørgsel efter kød og efter afgrøder til biobrændsel. Hertilkommer, at klimaforandringerne vil få stor negativ effekt på mulighederne for at drivelandbrug. IFPRI’s beregninger viser, at effekterne af klimaændringerne vil betyde yderli-gere prisstigninger på 14-111 % for de vigtigste landbrugsafgrøder: ris, majs, sojabønnerog hvede.38Biobrændsler kan udgøre en forhindring i forhold til at skaffe mad nok til alle. Ifølge FAOtredobledes produktionen af biobrændsler baseret på landbrugsafgrøder fra 2000-2008,og hvis biobrændsler fortsat baseres på fødevareafgrøder, kan det få alvorlige konse-kvenser for fødevaresikkerheden.39Det har også været fremført, at produktion af ener-giafgrøder kan være en indtægtskilde for bønder i tredje verdens lande. Der er imidlertidtale om komplekse sammenhænge, for hvis produktion af bioenergi konkurrerer medfødevareproduktionen, kan det ramme de jordløse fattige i ulandene.40Men i det omfang,bioenergien erstatter fossile brændsler og nedbringer klimabelastningen, vil den på langtsigt bidrage til at modvirke de reduktioner i mulighederne for landbrugsproduktion, somklimaændringerne medfører.KlimakriseDer er efterhånden enighed om, at klimaændringerne er en realitet, og at vi med voresdaglige adfærd er med til at forårsage dem. Samtidig vil vores udledning af drivhusgas-ser ikke kun føre til stigende temperaturer, men også til ændrede nedbørsmønstre, mereekstremt vejr, ørkendannelse og stigende vandstande i havene, hvilket kan medføreoversvømmelser af lavtliggende områder.41Derfor vil klimaforandringerne formindskemuligheden for at dyrke jorden især i mange udviklingslande, der i forvejen har en sårbarjordbrugsproduktion.42Klimaforandringerne er dermed en af de største udfordringer, men-neskeheden har stået over for, på grund af de enorme konsekvenser, de vil få for verdensøkosystemer og for menneskelige levevilkår.43Som nævnt skal EU-landene reducere drivhusgasudslippet med 80-95 % i 2050 i forholdtil 1990. Klimakommissionens omtalte rapport fra 2010 var et forslag til en udmøntning afdenne målsætning.44

Der er en direkte sammenhæng mellem fødevarekrise og klimakrise, fordi den globaleopvarmning ødelægger mange dyrkbare arealer især i ulandene, i troperne og subtroper-ne.45Der er meget store regionale forskelle på, hvornår konsekvenserne af klimaændrin-gerne vil optræde. De mærkes allerede i mange af verdens fattigste lande, mens industri-landene, som udleder langt den største mængde drivhusgasser, på kort sigt er de mindstsårbare over for effekterne af klimaændringerne. Under alle omstændigheder opleverlande omkring ækvator allerede faldende udbytter og flere tilfælde af ekstremt vejr, og detforventes, at den negative effekt af klimaforandringerne alt andet lige kan betyde en ned-gang i udbytterne i afrikansk landbrug på 15-30 % i 2080-2100.46I vores del af verden er det antagelig de kommende generationer, der vil blive ramt hår-dest, da de alvorlige effekter indtræffer langt senere (årtier til århundreder) end udlednin-gerne.47Siden offentliggørelsen af den sidste rapport fra the Intergovernmental Panel onClimate Change (IPCC) i 2007 er det dog blevet påvist, at klimaforandringerne påvirkerverden hurtigere, end modellerne har forudsagt, og at udledningen af drivhusgasser fort-sætter i en hastighed, som ligger i den mest pessimistiske ende af forudsigelserne.48Klimaudfordringen for fødevareproduktionen er dobbelt, idet en stor del af de samledeudledninger af drivhusgasser, som fører til klimaforandringerne, kommer fra landbruget.Landbruget skal altså både tilpasse sig ændringerne og samtidig reducere udslippet afdrivhusgasser. Klimakommissionen har peget på, at landbruget er den næststørste udle-der af drivhusgasser i Danmark, så hvis vi ønsker at leve op til målet om at reducere de4546International Food Policy Research Institute. 2009.Climate Change Impact on Agriculture and Costs of Adapta-tion.p. vii.FAO. 2009.How to feed the world in 2050.p. 3.

indenlandske emissioner med 80-95 % i 2050, er det afgørende at fokusere på at ned-bringe fødevareproduktionens bidrag.49I Danmark udgør landbrugets udledninger af drivhusgasser ca. 16 %, men heri er dogkun medregnet den egentlige produktion og ikke de udledninger, der skyldes transportaf denne produktion til forarbejdning, selve forarbejdningen af fødevarerne, distribution,spild etc.50Der er heller ikke indregnet udledninger fra den import af foder, gødningog andre hjælpestoffer, der anvendes til at opretholde produktionen. I EU er det mel-lem 20 % og 30 % af landenes samlede udledning af drivhusgasser, der kommer fraproduktion og forbrug af fødevarer.51En meget stor del af denne udledning er knyttet tilhusdyrproduktionen;52der er dog en vis usikkerhed om det præcise bidrag, som blandtandet skyldes den store usikkerhed om, hvor stor en del af udledningerne fra fældning afskov og opdyrkning af jord til foder til dyrene, der kan tilskrives husdyrproduktionen.53For Europas vedkommende er det samlede forbrug af kød og kødprodukter ansvarlig forca. 4-12 % af effekten på den globale opvarmning,54men på verdensplan er husdyreneansvarlige for 18 % af den globale drivhusgasudledning, hvilket er en større andel enddrivhusgasudledninger fra hele transporten til vands, til lands og i luften.55Oksekødsklimabelastning er 4-8 gange større end klimabelastningen fra produktion af svine- ellerkyllingekød. Det skyldes blandt andet, at udledningen af metan fra drøvtyggernes (kvægog får) fordøjelsessystem er langt større end metanudledningen fra de énmavede dyrs(svin og fjerkræ) fordøjelse.56Det skal nævnes, at der er et dilemma her, idet den husdyrproduktion, der udleder fær-rest drivhusgasser til omgivelserne, ofte er den mest intensive drift, som sikrer en effektivproduktion med lavt foderforbrug pr. kilo kød. Samtidig kritiseres det meget intensive,industrialiserede landbrug netop i disse år for at benytte sig af driftsmetoder, som i mindregrad sikrer dyrevelfærd.57Også dette forhold er imidlertid komplekst. Det er ikke givet, at intensivt landbrug samletset har en mindre udledning af drivhusgasser – for på den ene side har den økologiskeproduktion fordele med hensyn til at bruge relativt lidt fossil energi og med hensyn til atsikre en relativt stor deponering af kulstof i jorden. På den anden side er den økologiskeproduktion mindre effektiv – den giver mindre udbytte pr. arealenhed, og de økologiskedyr vokser og producerer langsommere end de konventionelle i den intensive produktion.Set i denne sammenhæng er det interessant, at nogle undersøgelser viser en tendens tilat de, der køber økologiske fødevarer, spiser færre animalske produkter og dermed bela-ster miljøet mindre. En årsag til dette kunne være, at økologisk kød er relativt dyrt, hvilketkunne tyde på, at en skat på animalske produkter ville føre til et mindre kødforbrug.5849505152535455565758Klimakommissionen. 2010.Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler.p. 45.Fødevareministeriet. 2008a.Landbrug og Klima.Danmark: Fødevareministeriet. p. 12.European Commision. 2006.Environmental Impact of Products - Analysis of the life cycle environmental impactsrelated to the final consumption of the EU-25.IPTS/ESTO project (EIPRO) studies siger 31 % (pp. 15-16).Steinfeld et al. 2006.Livestock’s long shadow.Olesen, Jørgen E. 2010. Fødevarernes andel af klimabelastningen.European Commision. 2006.Environmental Impact of Products - Analysis of the life cycle environmental impactsrelated to the final consumption of the EU-25.p. 15.Steinfeld et al. 2006.Livestock’s long shadow.p. xxi.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø). 2008.Notat om Fødevarernesklimaaftryk.Aarhus Universitet (upubliceret).Se fx Foer, Jonathan Safran. 2010.Om at spise dyr.Købehavn: Tiderne Skifter.

Det skal nævnes, at madspild er et væsentligt problem globalt set. Det er i høj grad etproblem i en situation, hvor mange sulter, og det udgør et bæredygtighedsproblem, nårproduktion af fødevarer udleder drivhusgasser og bruger knappe ressourcer. Ca. entredjedel af de globalt producerede fødevarer, svarende til 3,1 mia. tons går hvert år tilspilde.61Der spildes lige meget mad i de industrialiserede lande og udviklingslandene, men i for-skellige led i kæden fra jord til skraldespand. I lavindkomstlandene sker hovedparten aftabet ved eller kort efter høsten og under bearbejdningen, mens der er et meget lille tabhos forbrugerne. I højindkomstlandene smides over 40 % af fødevarerne ud i salgsled-det eller af forbrugerne, selvom de er egnet til menneskelig konsum. Fødevaretabet hosforbrugerne i de industrialiserede lande er næsten lige så højt (222 mio. ton) som dentotale fødevareproduktion i Afrika syd for Sahara (230 mio. ton).62I Danmark findes derikke opgørelser over fødevarespildets omfang, men i et notat som Aarhus Universitet harudarbejdet for Fødevareministeriet i 2010 anslås det, at madspildet udgør 13,5 % af føde-varernes samlede klimabidrag.63Natur- og miljøkrisenDamage to global ecosystem services and biodiversity is acute and accelerating. Inthe last century we have lost 35 % of mangroves, 40 % of forests and 50 % of wet-lands. 60% of ecosystem services have been degraded in fifty years. Species lossis 100 to 1000 times higher than in geological times and will get worse with climatechange. 80 % of the world’s fisheries are fully- or over-exploited. Critical thresholdsare being passed: for example, coral reefs risk collapse if CO2emissions are not ur-gently reduced.64Ødelæggelsen af biodiversiteten på grund af menneskelige aktiviteter har været større ide seneste 50 år end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie.65Denne er-kendelse førte i 1992 til, at FN’s miljøprogram, UNEP, barslede med en Biodiversitetskon-vention, der i dag er blevet underskrevet af 168 lande. Desværre er det meget svært atse, at konventionen har haft effekt, i hvert fald fortsætter udryddelserne i et alarmerendetempo.

I redegørelsen anvender vi udtrykketNaturkriseni stedet for det ofte anvendteNaturressourcekrisen,da sidstnævnte udtryk kan signalere den grundindstilling,at naturen alene er en ressource for mennesker uden selvstændig værdi.De vigtigste årsager til tabet af biodiversitet er menneskers ændringer af jordanven-delsen, ændringer af floder og tilbageholdelse af flodvand, tab af koralrev, skader påhavbunden på grund af brug af trawl, klimaændringer, invasive arter, overudnyttelse ogforurening.666162636465Gustavsson et al. 2011.Global Food Losses and Food Waste.Rome: Food And Agriculture Organization Of TheUnited Nations. p. 5.Ibid.Mogensen et al. 2011.Notat vedrørende: Madspild i fødevareproduktionen – fra primærproduktion til detailled.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø). p. 22.TEEB. 2009. TEEB for policy makers. Draft chapters. Chapter 1: The Global Biodiversity crisis and related policychallenges.Millennium Ecosystem Assessment. 2005.Ecosystems and Human Well-being: Biodiversity Synthesis.Washington, DC: World Resources Institute.Ibid.

FN udgav i 1987 Brundtland-rapporten som indeholder denne definition af bæredygtig-hed: ”Sustainable development is development that meets the needs of the present wit-hout compromising the ability of future generations to meet their own needs”.67Et andetsted i rapporten er tilføjet “The concept of sustainable development does imply limits –not absolute limits but limitations imposed by the present state of technology and socialorganization on environmental resources and by the ability of the biosphere to absorb theeffects of human activities.”68Rapporten nævner verdens fattigstes essentielle behov ogde begrænsninger, teknologi, social organisering og miljøet sætter. Bæredygtighedsbe-grebet kan dog, som nævnt i introduktionen, defineres på forskellige måder. For eksem-pel taler man om miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Der kan være entendens til, at den definition, man vælger, afspejler hvilken værdi man tillægger naturen.I dag er mange dyrkningssystemer ud fra rapportens definition ikke bæredygtige, menbidrager substantielt til klimaproblemerne samtidig med, at de giver anledning til andrestore miljøproblemer og mange steder truer biodiversiteten69og andre goder, som vi fårfra naturlige økosystemer.70

Ofte anvendes begreberne miljø og natur som to ord for det samme – men ordenerepræsenterer også to forskellige måder at forholde sig til omgivelserne;Milieuer fransk og betyder oprindeligt midte. Miljø er således i dag det, der om-kranser midten (os). Ordet svarer til det engelske: environment, der betyder ”detjeg ser omkring mig”. Det omkringliggende er en ressource, man kan forholde sigtil som noget givent, der kan udnyttes. Det er noget udenfor mig, der kan brugesuafhængigt af mig selv. Jeg er ikke i relation til det.Naturkommer af latin nasce, der betyder fødsel eller født af. Her er det, der omgi-ver os også vores ophav og en del af os selv. I den forståelsen ligger en mulighedfor at indgå i en forpligtende relation til naturen, der ikke kun handler om brug, menogså om respekt, tilhør og væren en del af.Naturen er både ophav og omgivelse: vi må nødvendigvis se den som omgivelse,som en ressource for vores behov. Men hvis man samtidig fornægter ophavsdelen,forsvinder al tilbageholdenhed og ydmyghed.Kilde: Krebs, 1999.

Såvel mennesker som resten af naturen er helt afhængige af velfungerende økosyste-mer, og biodiversiteten er én forudsætning herfor og en indikator for kvaliteten af dem.Men værdien af biodiversiteten overses ofte, fordi den er usynlig i gængse økonomiskeberegninger.71Det, som af og til benævnes økosystem tjenester, er grundlaget for økono-mier, for samfund og for individers trivsel. Økosystemtjenester omfatter bærende tjenester(fx jorddannelse, fotosyntese, primær produktion og vand- og næringsstofkredsløb), somer forudsætningen for produktionen af alle andre økosystemtjenester, som er67686970United Nations World Commission on Environment and Development. 1987.Our Common Future.Kapitel 2.Ibid., Overview, punkt 27.The Government Office for Science. 2011.Foresight. The Future of Food and Farming.p. 10.Power, Alison G. 2010. Ecosystem services and agriculture: tradeoffs and synergies.Philosophical TransactionsOf The Royal Society B-Biological Sciences.Vol. 365, no. 1554.– Summary: Responding to the Value of Nature.TEEB. p. 4.TEEB. 2009.The Economics of Ecosystems and Biodiversity for National and International Policy Makers

forsyningstjenester(fx mad, fibre, brændstoffer, ferskvand, genetiske ressourcer, bioke-miske stoffer),reguleringstjenester(processer der regulerer klima, oversvømmelser, syg-domme og vandkvalitet, bestøvning) ogkulturelle tjenester(fx rekreation, æstetik, inspira-tion, refleksion, landskabsværdier, kognitiv udvikling).Det er vigtigt at erkende, at mulighederne for at finde erstatninger for vand, brændstoffer,tømmer, fødevarer eller vandrensning, er meget begrænsede. I nogle tilfælde, som vedudryddelsen af arter, findes der ikke altid substitutter.72I mange tilfælde vil der dog væreet stort overlap mellem arter i deres funktion i økosystemerne. Udryddelse af en art behø-ver derfor ikke at påvirke funktionen af økosystemerne fatalt. Det er langt mere alvorligt,hvis menneskelige indgreb eller miljøændringer betyder at grundlaget for en bestemt typeøkosystem forsvinder.Jordbruget bruger globalt set store mængder ikke-fornybare ressourcer og anvendermange fornybare ressourcer langt hurtigere, end de kan gendannes. Jordbruget, det vilsige skovbrug, landbrug og gartneri, står for ca. 70 % af klodens totale forbrug af fersk-vand fra floder og grundvand, og dets behov for vand forudses at vokse med 30 % fremtil 2030.73Også her spiller kvægopdræt en stor rolle, idet 8 % af det humane vandforbruggår til kvægopdræt, hovedsageligt til kunstvanding af de områder, hvor foderet dyrkes.74Det skønnes desuden, at 24 % af det opdyrkede land er påført menneskeskabt forrin-gelse af dyrkningsjorden især gennem erosion. Dertil kommer, at landbruget udleder driv-husgasser, næringssalte og andre forurenende stoffer til miljøet og det skader de natur-lige økosystemer og mindsker biodiversiteten. Påvirkningen af økosystemerne er direkte,men også landomlægninger fx fra brak til dyrket land påvirker naturen. Disse forhold månødvendigvis ændres, hvis muligheden for at brødføde verdens befolkning ikke skal øde-lægges.75På grund af den stigende kødproduktion fældes store områder med skov for at få plads tilgræsningsarealer og jord til at dyrke foder til kvæget. Det kulstof (C), som ellers er bundeti skovene, frigives blandt andet som CO2, når træerne fældes, og de almindelige foderaf-grøder kan ikke binde tilnærmelsesvis så megen CO2, som træerne gjorde. Det er især iLatinamerika, skovfældningen sker.76Hvad angår bioenergiafgrøders effekt på biodiversiteten, varierer den meget afhængigtaf flere faktorer. Én faktor er, om de dyrkes på jord, der tidligere blev brugt til landbrugs-formål, eller om der opdyrkes nye jordarealer for eksempel ved skovfældning. En andenfaktor er, hvilke dyrkningsmetoder der anvendes, og en tredje er den afgrøde, der dyrkes.Oliepalme, sojabønner, sukkerrør, majs og raps har alle en stor negativ indflydelse påbiodiversiteten. Oliepalmen dyrkes ofte, hvor der tidligere har vokset urskov, og alle denævnte afgrøder dyrkes oftest i monokultur med brug af kunstgødning. Præriegræs, pil,poppel og eukalyptus er alle andengenerations biobrændselsafgrøder, som har en neutraltil moderat indvirkning på biodiversiteten, hvis de dyrkes på jord, der allerede er inddragettil dyrkningsformål.77

Det fremføres ofte, og senest i en rapport fra FN’s generalsekretærs high-level panel forglobal bæredygtighed,78at den manglende indsats for at imødegå tabet af biodiversitetog forringelse af økosystemer bunder i det faktum, at traditionelle økonomiske modellerikke kan indfange værdien af økosystemer. Panelet peger på, at det er nødvendigt at fåbæredygtighedsparadigmet indarbejdet i den økonomiske tænkning, for på visse miljø-områder, som for eksempel for klimaforandringerne, er der et svigt i markedets evne til atprissætte miljø og naturlige ressourcer. Så de fleste varer og tjenester, der sælges i dag,afspejler ikke de miljømæssige og sociale omkostninger, det har kostet at fremstille dem.Derfor er det nødvendigt at indføre et bredere vækstbegreb, der værdisætter miljø ogressourcer. Det er nødvendigt at ophøre med kun at måle vækst i bruttonationalprodukt– BNP, hvor for eksempel produktion og forbrug, som forringer miljø og klima, tæller somværdigivende aktiviteter. Først når både omkostningerne ved en given aktivitet og de om-kostninger, der er ved ikke at foretage aktiviteten, bliver synlige, vil det politiske systemblive i stand til at foretage de nødvendige handlinger for at sikre en bæredygtig fremtid,hedder det i rapporten.79Et tilsvarende problem angår økonomiske modellers evne til at prissætte værdien aflangsigtede investeringer. Når økonomer skal udregne værdien af gevinster, som førstviser sig på længere sigt, anvender de den såkaldte diskonteringsrate. Det gør de for attilbagediskontere fremtidige værdier til nutidsværdier. Hvad diskonteringsraten skal værefor offentlige investeringer, er et politisk valg, og valget er helt afgørende for resultatet: Enhøj diskonteringsrate betyder, at omkostninger og gevinster i fremtiden, for eksempel ge-vinster ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser, tillægges lav værdi.80I Danmarkanvendes en diskonteringsrate på 6 %. Det betyder, at hvis vi investerer 100.000 kr. nu,som først kommer igen om 50 år, skal værdien på det tidspunkt være 1,85 mio. kr. før vibetragter investeringen som fornuftig. Anvendes i stedet en diskonteringsrate på 2,2 %,som man gør i Tyskland, vil værdien om 50 år blot skulle være knap 300.000 kr. Den dan-ske diskonteringsrate er meget høj i forhold til andre sammenlignelige landes og i forholdtil anbefalinger fra EU.81Ved at sætte diskonteringsraten så højt, vælger man altså atnedprioritere fremtiden til fordel for gevinsten på kort sigt, eller man vælger at nedpriori-tere hensynet til kommende mennesker til fordel for nuværende generationer.

2. Produktionaf bioenergiBrug af energi fra den biomasse, der fremstilles i dansk jordbrug i form af restproduktersom gylle, træ og halm, og fra energiafgrøder som raps og pil, rummer mulighed for kraf-tigt at begrænse samfundets udledning af drivhusgasser og samtidig forbedre den ener-gimæssige forsyningssikkerhed. Biomasse er derfor udset til at spille en væsentlig rolle ivores fremtidige energiforsyning.Et realistisk bud på en total udfasning af fossile brændsler i senest 2050 er betinget af,at et areal svarende til cirka 12 % af Danmarks areal tilplantes med energiafgrøder, for-uden at det eksisterende landbrug leverer samme mængde af restprodukter som i dag.Konsekvenserne herved for klimaet, miljøet og naturen, for produktionen af fødevarer,for dyrevelfærden og for samfundsøkonomien afhænger i høj grad af den konkrete areal-anvendelse. Ikke mindst er konsekvenserne knyttet til de valg, vi træffer. Dels om hvilkeressourcer – herunder energiafgrøder – vi vil anvende, dels om hvilke af de eksisterendeanvendelser en eventuel dyrkning af energiafgrøder afløser, hvor afgrøderne placeres, ogaf hvilken rolle teknologi såsom genteknologi kommer til at spille.Der knytter sig store forhåbninger til ikke mindst produktion af transportbrændstof ud fraplanters fiberdele, såkaldt 2. generation (2G) biobrændstof. Men teknologierne kræver enhel del udvikling før 2G brændstof kan konkurrere på markedsvilkår. Til gengæld ser detud til, at hvis arealer med traditionelle afgrøder såsom byg eller raps udskiftes med fx pileller græs til 2G brændstofproduktion, vil man i mange tilfælde kunne opnå visse klima-,natur- og miljøforbedringer plus et biprodukt, der kan bruges som foder.Det er vurderet, at et areal på 12 % af landbrugsjorden kan frigøres frem mod 2050 aleneved effektiviseringer i landbruget, det vil sige uden en nedgang i fødevareproduktionen.Men om de 12 % bør bruges til bioenergiformål, eller snarere omlægges til fx mere natur– eller om vi overhovedet bør stræbe efter effektiviseringer i landbruget, er etiske og poli-tiske spørgsmål.

Oversigtsskema82BiomasseEnergiformHusdyr-gødningKraftV(biogas)Bruttoenergi.Anslåetpotentiale(% af 2010produktion)Arealkrav(i forhold til2008)Ingenforandring,men fast-holdernuværendehusdyr-produktionKlimaeffekt– skøn oversamlet effektpå drivhusgasi forhold til fos-sil brændsel(+ = bedre)Vægtet score,klima, E-afgrøder(potentiale xklimaeffekt)Teknologiskniveau/nuværendeomkostnings-effektivitetEffekter påmiljø og naturSe underarealkrav.Indirektearealkravfra eksi-sterendelandbrugFødevarerUforandretBidrager til udpiningStag-nation ifødeva-repro-duktion;bidragerStagnation i fødevare-produktion; opbyggerkulstof i jorden modsatmange andre afgrøderStagnation i fødevare-produktion; bidrager tiludpiningIndirekte arealkrav fraeksisterende jordbrugog forudsat at der ikkesamles træ i urørteskoveNærings-stof- ogpesticid-krævendeVandkrævende; pil/poppel er mindrenæringsstof- og pesti-cidkrævende end defleste enårige afgrøderSom eksisterendelandbrug. Majs ernæringsstof- og pesti-cidkrævende+++ / ++++++ / ++++/++++ / ++++ / ++++/++/++++ / +++++++++++++++++++++++++Ingen forandring, menfastholder nuværendejordbrugsproduktion520.000 ha landbrugsjord i 2050(fx: 520.000 hektar med raps vil kunne dække 3-4 % af detnuværende danske energibehov, mens pil/poppel vil kunnedække 12 eller 7 procent afhængig af, om det bruges til kraft-varme eller diesel-produktion. Se mere om præmisserne forudregningen neden for skemaet)2Halm og træKraftV(afbrænd)5-8Ethanol(2. gen.)3-4Energiafgrøder (2050)RapsPil/poppelBiodiesel(1. gen.)3-412kraftVPil/pop.BTL-diesel(2. gen)7148MajsBio-SNG(2. gen)MajsEthanol(1. gen.)

Skemaet opsummerer de omtrentlige muligheder for med nogle af de på nuværendetidspunkt mest realistiske ressourcer at skaffe yderligere bioenergi (brutto, det vil sige førkonverteringstab m.m., se mere herom nedenfor) samt deres konsekvenser med hensyntil arealforbrug, klima, miljø, natur og fødevareproduktion.Øverst er angivet, hvor stor en procentdel af det nuværende danske energiforbrug, engiven afgrøde kan bidrage med. For energiafgrøderne er forudsætningen, at et areal på520.000 hektar opdyrkes med den pågældende afgrøde, mens de øvrige energikilderer baseret på restprodukter fra land- og skovbrug. Længere nede er angivet, hvor godden givne afgrøde er til at forhindre udledning af klimagasser, hvilket i høj grad hængersammen med energikrav til produktionen og tab ved konvertering til elektricitet, brænd-stof mm. Den samlet set bedste afgrøde er altså den, der både leverer meget energi oger god til at begrænse CO2-udledning. Heri skal dog for energiafgrøder også indregnesvariationer i tab eller opbygning af kulstof fra jorden. Alle tallene må ses som fingerpegsnarere end præcise angivelser.De forskellige ressourcer er meget forskellige, hvad angår omkostningseffektivitet (det vilsige hvor billigt de reducerer klimagasudledningen), som afhænger af blandt andet prisenpå den fossile energikilde der erstattes og på CO2-kvoter. Især 2. generationsteknologi-erne er generelt set ikke så udviklede, hvorfor de endnu ikke prismæssigt er konkurren-cedygtige, mens 1. generationsteknologierne er meget følsomme over for prisudsving påfoder/fødevarer. Under scoren for tal for klimaregnskab er som indikation på dette angivetteknologisk udviklingsniveau og nuværende omkostningseffektivitet (flere stjerner = mereudviklet/lavere prisrelativt til drivhusgasreduktion).

Produktion af bioenergiBioenergi er betegnelsen for energi fremstillet af biomasse ved teknologiske eller bio-teknologiske processer.83Planterne danner biomasse ved at omsætte solens energi oglagre energien i organiske (kemiske) forbindelser, og biomassen kan igen omdannes tilenergi til varme, elektricitet og transport. I virkeligheden er fossile energikilder som kul,olie og naturgas ud fra denne betragtning også bioenergi, men disse kemiske forbindelseer dannet ved biologiske processer for mange mio. år siden. Ved bioenergi forstås derfornormalt biomasse, der er dannet eller kan gendannes inden for en defineret årrække.Bioenergi kan således beskrives som en vedvarende energikilde for så vidt, at den CO2,som frigives når planterne omsættes, opvejes af den CO2, som inden for en given tids-horisont optages af de planter, der vokser op. Dog er ikke alle typer af bioenergi en ligestor fordel for klimaet, da de udledninger, der følger med dyrkning af biomassen (fx fragødning, pesticider, anvendelse af maskiner etc.) sammen med CO2-udledningerne vedkonvertering af biomassen til energi, kan overstige den CO2-mængde, som biomassenhar optaget. Biomassen fra planter er fx træ, halm og hele planter, men også alger kan80Beregning af energi-output for energiafgrøder er baseret på Klimakommissionens angivelse af, at en afgrøde derbruger 4,8 ha pr. Tera Joule (TJ) primær energi kan levere 110 petajoule (PJ) på 520.000 ha (tera joule svarer til1.012 Joule, peta joule til 1.015 joule). Disse er regnet om via Ha/TJ angivelser for forskellige energiressourcer iMiller (2010), der igen må betegnes som stærkt afhængige af udregningernes forudsætninger. Angivelserne kanderfor siges at give en fornemmelse af de relative bidrag fra forskellige resourcer mere end præcise angivelser afde enkelte ressourcers mulige bidrag. Vurdering af effekt på udledning af drivhusgas i forhold til fossil brændseler baseret på LCA-analyser (refereret i Bentsen, Niclas Scott. 2011. Bioenergi – udvikling, anvendelse og miljø-mæssige forhold (notat udarbejdet til Det Etiske Råd).83Der kan nævnes en vifte af bioenergiteknologier, der ikke er bioteknologiske af natur, fx alle typer af forbrændingteknologi til fremstilling af flydende brændstof, som er baseret på bioteknologi, fx bioethanol, både 1. og2. generations bioethanol.

anvendes som biomasse. Plantebiomasse anvendes til fast biobrændsel til afbrændingeller forgasning84, flydende biobrændsel (som bioethanol/sprit og biodiesel) og biogas. Enstor del af det affald, vi brænder af på kraftværkerne betragtes i det følgende også sombioenergi/biomasse, men her fraregnes den fraktion, der udgør fossilt brændsel, såsomplastik baseret på fossil olie.Baggrunden for den forstærkede politiske interesse for bioenergi er på den ene side kli-maforandringerne, men det handler også meget om forsyningssikkerhed. Det forudses, atDanmark de kommende år står over for en faldende egenproduktion af fossile brændsler,og at prisen på ikke mindst olie i de kommende år vil stige markant og udvise store ud-sving. På EU-niveau er denne udfordring endnu større, og EU’s politik omkring biobrænd-stoffer er styrende for udviklingen i Danmark.85Historisk forbrug og målsætningerEn stor del af den energi, vi bruger, kommer allerede i dag fra produktion af bioenergi –for eksempel fra halmfyrede værker, brænde, affaldsforbrænding og biogas fra afgasningaf husdyrgødning.

dag 14 procent af den samlede energiproduktion(se figuren på side 40). Af den bio-masse, der anvendes, er cirka en femtedel importeret.Danmark har som del af EU’s klima- og energipakke (2008) forpligtet sig til at reducereudledningen af drivhusgasser fra den ikke-kvotebelagte sektor (landbrug, transport, hus-holdninger m.m.) med 20 % i 2020 i forhold til 2005. Sektoren står for cirka 3/5 af de sam-lede udledninger. Udledninger fra kraft-/varmeværk og energitunge virksomheder regule-res via et samlet udledningsloft for hele EU i kvotehandelssystemet.86Med det i marts 2012 indgåede brede forlig om den danske energipolitik 2012-202087igangsættes der initiativer, der skal sikre en 12 % reduktion af bruttoenergiforbruget i2020 i forhold til 2006. Desuden skal godt 35 % af energiproduktionen i 2020 være ved-varende, og knap 50 % af det danske elforbrug i 2020 skal komme fra vindkraft mod 25 %i dag. Det langsigtede mål er at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, indu-stri og transport) til vedvarende energi i 2050.Kraft-/varmeproducenter og -aftagere får en afgiftsfordel, hvis de skifter fra fossil brænd-sel til biomasse. Der udarbejdes samtidig en analyse af anvendelsen af bioenergi i Dan-mark, som skal være klar i 2013. Analysen skal fokusere på, ”om der er de rette vilkår foren effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danskeenergiforsyning. Analysen skal endvidere belyse CO2-fortrængningen.” Man vil i forlæn-gelse af dette træffe beslutning om, hvilke kilder biomassen skal komme fra. Der er dog iforliget allerede fastlagt initiativer til at fremme udnyttelsen af biogas.På transportområdet er sigtet på længere sigt ”en radikal omstilling fra fossile brændslertil nye drivmidler som el og biomasse.” Der er lagt op til, at transportbrændstof i 2020 skaliblandes 10 % biobrændstoffer. Det afventer dog en analyse af, hvilke midler der bedstkan tages i brug med henblik på at leve op til EU’s krav om vedvarende energi i transport,som skal være klar i 2015.Krav og begrænsningerDen samlede beregning af, hvor stor en reduktion af udledningen af drivhusgasser, det ermuligt at opnå med forskellige former for vedvarende energi, må indregne, at der i vari-erende omfang bruges energi på at tilvejebringe dem og omsætte dem til energitjenester,fx i form af varme, køling, lys og transport. Resultatet er, at en given ressource leverermindre energi end dømt alene på dens energiindhold. I princippet kan den ligefrem sam-let set forbruge energi.Biomasse kan blive særlig relevant at bruge til kraftvarmeproduktion. Ved kraftvarmepro-duktion kan man udnytte brændslers energi bedre, fordi man kan udnytte overskudsvar-men fra elproduktionen til fjernvarme. Når biomassen konverteres til el, varme og brænd-stof, går der energi tabt i varierende omfang. Ved ren elproduktion, hvor restvarmen ikkeudnyttes, er udnyttelsen nede på 25-50 %. Fx vindenergi er derfor mere velegnet tilelproduktion i et klimaperspektiv. Produktion af flydende biobrændstof til transportsekto-ren medfører markant større energitab, end hvis man brænder biomassen af på etkraftværk og udnytter strømmen til elbiler og varmen til fjernvarme. Ved afbrænding86Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 2012.2020-målsætningen.Danmark: Klima-, Energi- og Bygningsministe-riet. (Se: http://www.kemin.dk/da-DK/KlimaogEnergipolitik/danmark/reduktionafdrivhusgasser/Maalsaetninger_og_rammer/2020-målsætningen/Sider/Forside.aspx)

direkte i et kraftvarmeværk, hvor overskudsvarmen bruges til fjernvarmeforsyning, ud-nyttes over 90 procent af biomassens energi. Ved omdannelse af biomasse til bioetanoludnyttes i dag derimod kun 50-75 procent afhængig af biomassens sammensætning. Herkan der dog forventes løbende teknologiske forbedringer, om end det kan vare længe førudnyttelsen for alvor nærmer sig den, der kendetegner kraftvarmeproduktion.Men der er andre hensyn på spil i udviklingen af bioenergi end klimaeffekten. Problemetmed sol- og vindenergi er, at de så at sige er afhængige af vind og vejr. Man kan kun ibegrænset omfang justere for de udsving i sol- og vindintensitet, der giver et svingendeenergiudbud. Udfordringen består blandt andet i at oplagre overskudsenergien på en ren-tabel måde. Den kemiske energi, der er bundet i brændslers kulstofmolekyler, kan deri-mod typisk opbevares længe uden at blive væsentligt forringet.Når biobrændsler tilskrives en særligt vigtig rolle i forhold til transportsektoren, skyldesdet, at der her i hvert fald på kort sigt ikke er andre ikke-fossile alternativer til fossilebrændstoffer, da fx den nuværende bilpark ikke kan køre på el. Den kan derimod køre påbioethanol, biodiesel eller biogas, der produceret på den rette måde vil fortrænge fossilebrændstoffer og give en reduceret udledning af CO2. Især fly og skibe stiller krav, der ersvære at løse med batteriteknologi.Der skelnes ofte mellem 1. og 2. generations biobrændstof. 1. generation biobrændstofer lavet på basis af planters indhold af sukker, stivelse, fedt eller olier, og gør derfor brugaf den del af planten, der i nogle tilfælde også ville kunne bruges til fødevarer eller foder.Dansk raps og brasilianske sukkerrør bruges fx i dag til produktion af henholdsvis biodie-sel og bioetanol til iblanding i transportbrændstof. 2. generation biobrændstof fremstillesud fra planternes fiberdele, som findes i høje koncentrationer i strå eller træ, der typiskanvendes til andet end fødevarer, og som i nogle tilfælde slet ikke udnyttes i dag. Dermedkan man sige, at alt andet lige konkurrerer 2. generation biobrændstofproduktionen ikkepå samme måde med fødevareproduktion. Der kan dog være en række vigtige indirekteeffekter, som nævnes neden for; derudover vil inddragelse af arealer til dyrkning af afgrø-der til 2. generationsanlæg, såsom pil eller poppel, i sagens natur føre til pres på arealan-vendelsen.Transportsektoren står globalt for 25 % af CO2-udslippet og cirka 50 % af forbruget afolie. Produktionen af biobrændstof er steget markant de sidste få år, men stort set dethele kommer fra 1. generations produktion, det vil sige fra afgrøder som sukkerrør, raps,solsikke og majs. 2. generationsværker er opført i afprøvnings- og demonstrationsskala,men skal opføres i meget stor skala for at være klimamæssigt og økonomisk tilstrækkeligteffektive. Værkerne er dyre at opføre og produktet er stadig dyrere end fossilt brænd-stof og 1. generation biobrændstof og afhænger derfor af subsidier.88Tre dominerende2. generation teknologier til konvertering af planefibre til biobrændstof er for det førsteproduktion af såkaldt BTL-diesel, for det andet såkaldt bio-SNG (en slags gas) og for dettredje biokemisk produktion af ethanol.89På nuværende tidspunkt kan det ikke klart siges,hvilken af de tre teknologier, der i fremtiden kommer til at dominere markedet. Dette af-hænger i høj grad af, hvilken af de tre, der bedst formår at løse de fordyrende processer,så der kan produceres biobrændstof på en billig og effektiv måde.90

Det har været fremført, at det danske samfund allerede i dag bør satse på 2. generationproduktion af biobrændstof, til trods for en forholdsvis høj pris, for hvor blandt andet kraft-værker i dag er underlagt et kvotesystem, der gør CO2-besparelsers reelle virkning uklar,er transportsektoren ikke underlagt kvotesystemetet, og vil derfor med større sikkerhedhave en reel effekt på den globale drivhuseffekt.DONG Energy, der står bag demonstrationsværket Inbicon i Kalundborg, hvor man afprø-ver produktion af 2. generation produktion af etanol fra halm, stillede i august 2011 forslagom, at der nu bygges et fuldskala 2. generationsanlæg til produktion af bioetanol, menannoncerede samtidig et støttebehov på 9 mia. kroner samt et krav om en underskudsga-ranti. I november 2011 meldte regeringen ud, at man vurderer 2. generationsfremstillingaf bioethanol til at være for dyr, hvorfor man ikke vil satse på sådanne værker.91ArealkravEn overordnet begrænsning på produktionen af bioenergi handler som nævnt om, hvorstore arealkrav den stiller. Hvis der skal inddrages arealer til energiproduktion, skal dernødvendigvis inddrages arealer, der i dag benyttes til andre formål. Det skal dog modreg-nes, at produktiviteten i dansk landbrug forventes at stige. Klimakommissionen antager iet scenarie, at deri 2050 er frigivet 520.000 hektar landbrugsjord, svarende til cirka12 % af Danmarks samlede areal,såfremt den nuværende fødevareproduktion skalopretholdes.92Det er vurderet, at man mere eller mindre umiddelbart ville kunne udtageomkring 100.000 hektar af de dårligste landbrugsjorde uden mærkbar effekt på fødevare-produktionen og dermed udnytte, at mange energiafgrøder typisk ikke stiller så høje kravtil jordkvaliteten som traditionelle enårige afgrøder.93Produktivitetsforbedringen skal opnås gennem effektivitetsforbedringer i landbruget, hvil-ket forudsætter forskning, udvikling, rådgivning og teknologiudvikling. Effektiviseringses-timaterne bygger på fremskrivninger af den historiske udvikling i planteproduktionen, idetder forventes en fremtidig stigning på 0,7 % pr. år for både konventionelle og økologiskeafgrøder. Frigivelse af 520.000 ha landbrugsjord til bioenergi opnås således ved at effek-tivisere afgrødeproduktionen. Husdyrenes ydeevne forventes også at stige. Mens en sofx i 1984 fik gennemsnitlig 19 smågrise pr. år, er det tilsvarende tal i dag 28; i 2050 for-ventes en so at kunne producere 35 smågrise. En malkeko gav i 1984 6 tons mælk pr. år,giver i dag 9 tons, og forventes i 2050 at kunne levere 13,5 tons mælk.94Danmark er et intensivt landbrugsland og har en stor produktion af animalske varer. Afdet samlede landareal på ca. 4,3 mio. ha anvendes ca. 61 % landbrugsmæssigt:

Der dyrkes foder til husdyrene på ca. 80 % af landbrugsarealet svarende til 49 % af Dan-marks samlede areal.95Hertil kommer, at en stor del af den samlede fodermængde impor-teres. Opgjort efter proteinindholdet er en tredjedel af foderet importeret, og dansk land-brug kan derfor siges at lægge beslag på ganske store dyrkningsarealer i udlandet.96Detmeste af det kød, der produceres, eksporteres dog efterfølgende, hvorfor udlandets efter-spørgsel på dansk kød kan siges at have stor betydning for arealanvendelsen i Danmark.Inddragelse af landbrugsarealer til bioenergi vil alt andet lige føre til en lavere produktionaf fødevarer. Et krav om bæredygtigt jordbrug kan sætte yderligere begrænsninger forden maksimale produktion af bioenergi. Men hvad konsekvenserne præcis er, afhængeraf prioriteringsforhold. For eksempel kan intensiv landbrugsproduktion give højere udbyt-ter af både fødevarer og energiafgrøder, men medfører typisk tilsvarende miljøproblemer,fx større problemer med udvaskning af næringsstoffer.Landbruget udgør allerede i dag sammen med udbygning af byer og veje den alvorligstetrussel mod naturen. Landbruget fordi naturen belastes med næringsstoffer og pesticider,og byer og veje fordi de medfører fragmentering af naturen. Næringsstoffer fører til vel-kendte problemer med fx iltsvind, algevækst og ødelæggelse af næringsfattige naturtyper,hvor næringskrævende planter som brændenælde og hindbær indvandrer og udkonkur-rerer den oprindelige flora. Pesticider påvirker den natur, der grænser op til markerne, ognogle frygter, at de kan trænge ned i jorden og forurene grundvandet.Arealet med skov stiger i Danmark, mens den lysåbne natur (fx heder, overdrev og enge)er i tilbagegang (se figuren på næste side).97Knap halvdelen af skovarealet dyrkes dogintensivt, hvorfor naturkvaliteten her er begrænset. Af de 12 % skov er kun de 1,6 % be-skyttet som urørt.Selvom der altså ikke sker voldsomme forandringer i arealanvendelsen, er kvaliteten afden danske natur nedadgående på grund af de nævnte påvirkninger. I 2008 var tilstandenustabil eller forringet for 59 % af de naturtyper og 48 % af de arter, Danmark er forpligtettil at beskytte via EU’s Habitatsdirektiv. Blandt andet er agerlandsfugle og hare i stærktilbagegang. Vandmiljøet er derimod i bedring.9895Danmarks Statistik. 2011.Statistiske efterretninger: landbrug og fiskeri.Danmark. p. 2. angiver, at 30 % aflandbrugsarealet går til at dyrke primært græs og majs til dyrefoder. Hertil kommer, at � af det korn, der dyrkes iDanmark, svarende til 1.100.000 ha om året, går til dyrefoder (personlig kommunikation med specialkonsulent OleOlsen, Danmarks Statistik samt afdelingsleder i Videncenter for Landbrug Jon Birger Pedersen)

Hvordan dyrkning af energiafgrøder vil påvirke naturen vil ikke mindst afhænge af, om dearealer der skal anvendes i øjeblikket dyrkes mere eller mindre intensivt end de energi-afgrøder, der planlægges dyrket. Konvertering af eksisterende landbrugsarealer til bio-energi kan således have en direkte positiv effekt på miljø og natur, som det vil fremgå idet følgende.Potentiale for øget brug af bioenergiHvor stor en andel, bioenergi bør udgøre af den samlede energiproduktion i 2050, afhæn-ger ifølge Klimakommissionen primært af, om man i 2050 sigter på en total udfasning affossile brændsler, og af hvor meget biomasse, der importeres. Sidstnævnte hænger førstog fremmest sammen med, hvor ambitiøs en klimapolitik, der føres i udlandet – en mereambitiøs klimapolitik vil alt andet lige føre til højere biomassepriser. Man kan sige, at im-port af biomasse risikerer at eksportere problemer med blandt andet arealanvendelse tiludlandet; for eksempel kan afskovning lægge pres på naturområder i udlandet.DONG Energy er i gang med på eget initiativ at fastlægge krav til bæredygtig import.99Iet nationalt perspektiv, og for så vidt at negative konsekvenser for klima, miljø og natur iudlandet kan undgås, kan import af biomasse fra et klimaperspektiv alt andet lige væreen fordel, for så vidt at den muliggør og billiggør en hurtigere udfasning af fossilt brænd-sel i Danmark.I det følgende tages for enkelhedens skyld udgangspunkt i et scenarie, hvor fossiltbrændsel helt udfases og der ikke importeres biomasse, svarende til Klimakommissio-nens ”Fremtidsforløb A”.100I dette scenarie ser energiproduktionen sådan ud i 2050:

En total udfasning af fossile brændsler i energiproduktion og transport i 2050 vil ifølgeKlimakommissionens Fremtidsscenarie A kræve, at biomasse leverer, hvad der svarer til25 procent af det nuværende energiforbrug, svarende til godt en tredjedel af det forven-tede energiforbrug i 2050 (se illustrationen nedenfor). Det indebærer altså, atyderligereenergi svarende til 11 % af det nuværende energibehov skal dækkes af biomasse.Hvisman beslutter at benytte udenlandsk biomasse, fx fordi den er billig, kan biomassedog komme til at levere helt op til 70 % af det samlede energiforbrug. Hvis transportsek-torens nuværende forbrug af henholdsvis benzin og diesel skulle erstattes af egenprodu-ceret bioetanol (udvundet fra halm og korn) og biodiesel (fra raps) ville det i dag kræve etareal svarende til omtrent hele det nuværende danske landbrugsareal.

I det følgende beskrives en række af de muligheder for via indenlandsk produktion atforøge andelen af bioenergi i den danske energiproduktion, der i øjeblikket knyttes størstforhåbninger til. Gennemgangen vil foruden det potentielle bidrag til bioenergiforsyningen,herunder omkostningseffektiviteten, have fokus på de væsentligste konsekvenser for kli-ma, miljø, natur og fødevareproduktion for de enkelte ressourcer ved bestemte udnyttel-sesniveauer.102De enkelte bidrag angives i det følgende som procent af det nuværendedanske brutto energiforbrug (815 petajoule i 2010, heraf cirka en fjerdel i transportsekto-ren). Som nævnt oven for vil målet om at indfri Klimakommissionens ”Fremtidsforløb A”bero på, at det samlede bidrag fra disse ressourcer når op på11 %.I bruttoenergiforbru-get er indregnet tab af energi ved selve energiproduktionen, hvorfor mulighederne forenergibesparelser ikke mindst kan hænge sammen med at opnå en mere effektiv udnyt-telse af biomasse.

Tallene for hvor stor en effekt på udledningen af drivhusgasser de enkelte ressourcerhar, er meget usikre, men generelt set kan klimaeffekten siges at afspejles i 1) Hvor me-get energi ressourcen leverer pr. hektar minus den energi der skal til at producere ogtransportere den og 2) Graden af, hvor meget energi, der går tabt, når man konvertererressourcens energi til elektricitet, varme eller brændstof (virkningsgrad). Generelt vil detsom nævnt være sådan for både fossilt brændsel og biobrændsel, at hvis restenergien fraelproduktion ikke udnyttes til fjernvarmeproduktion, bliver effekten på drivhusgas udled-ningen markant højere.Afgrøder der leverer meget energi pr. areal (lav areal intensitet) kræver typisk også storkvælstoftilførsel (høj kvælstofintensitet), og kan dermed give problemer med næringsstof-forurening. Da denne kvælstoftilførsel samtidig i sig selv er energikrævende, forringesklimaregnskabet for stærkt kvælstofkrævende afgrøder som fx raps.De to bedste mål for biobrændslers klimaeffekt eri hvor høj grad, et givet brændsel er-statter/udfaser fossilt brændseloghvor stor en besparelse af drivhusgas, et givet brænd-sel medfører– begge dele med alle relevante processer indregnet (livscyklusvurderinger,LCA). Det sidste mål er at foretrække, hvilket illustreres af, at fx afgasning af husdyr-gødning foruden at erstatte fossilt brændsel mindsker udledningen fra gødningen af denkraftige drivhusgas metan. Livscyklusvurderinger er imidlertid meget følsomme over forde betingelser, der er valgt i analyserne, og det gælder desværre især vurderingerne afsamlet besparelse af drivhusgas. I det følgende er denne vurdering derfor angivet i merekvalitative termer. Endelig skal det nævnes, at en given bioenergiressources evne til atmindske CO2-udledningerne også afhænger af, hvilken fossil ressource, der erstattes, dafx naturgas giver langt mere energi i forhold til udledt CO2end kul. Ofte regnes de poten-tielt markante forskelle med hensyn til frigivelse eller binding af kulstof i jorden for forskel-lige jorde og afgrødetyper heller ikke med i energiafgrøders klimaregnskab.103

HusdyrgødningPotentielt bidrag til bioenergiforsyningen og arealkravI dag anvendes cirka fem procent af husdyrgødningen til biogas. Når husdyrgødningen erblevet afgasset, kan den som normalt køres ud på marken som gødning. Det vurderes,at det er teknisk muligt at anvende 75 % af gødningen til biogas. Med den nuværendehusdyrproduktion er husdyrgødning dermed anslået til at kunne bidrage med yderligerebiogas svarende tilto procentaf nutidens energiforbrug. Hvis dette udnyttes til kraftvar-meproduktion, er energiudnyttelsen meget høj.Udnyttelsen af biogas fra husdyrgødning lægger ikke beslag på yderligere arealer, da derer tale om en eksisterende underudnyttet ressource. Bioforgasningen kan gøre nærings-stofferne mere tilgængelige, hvilket kan forbedre gødningens næringsværdi. På sigt kanbiogasproduktion dog medføre et mindre fald i jordens kulstofindhold.Omvendt kan man sige, at husdyrproduktionen, som er en forudsætning for biogas ba-seret på husdyrgødning, udgør en aktivitet, der i udgangspunktet lægger beslag på trefjerdedele af Danmarks landbrugsareal og i sig selv udgør et markant bidrag til udlednin-gen af drivhusgasser. Det gælder som nævnt ikke mindst kvægproduktion, der forudenden almindelige udledning af CO2ved jordbrugsproduktionen, belaster atmosfæren medmetan fra køernes fordøjelse, en drivhusgas der er 20 gange kraftigere end CO2. Gyllefra kvægproduktion er samtidig den form for husdyrgødning, der giver det ringeste ud-Naturvidenskab.Vol. 4.

bytte af biogas, mens fx slam fra rensningsanlæg og mave-/tarmaffald fra slagterier giveret godt udbytte. Regnes disse indirekte effekter ikke med, vurderes biogasproduktion fragylle som en af de samlet set billigste måder, hvorpå dansk landbrug kan bidrage til atbegrænse belastningen af klimaet.104Effekter på klima, miljø og naturBegrænsningen af klimagasser med afgasning af husdyrgødning afhænger som sagtaf sammensætningen af husdyrgødningen, og desuden af om man medregner selvehusdyrproduktionen i biogassens klimaregnskab. Med udgangspunkt i den nuværendehusdyrproduktion kan biogas dog antages at fortrænge CO2svarende til cirka2 procentfossil energi, da der går lidt mere energi til produktionsprocessen end ved fossile brænd-sler. Hertil kommer, at forgasningen også reducerer det metanudslip, der normalt skerunder lagringen af husdyrgødningen. Forudsætningen er dog, at der udvises stor omhyg-gelighed med, at metan ikke slipper ud i processen fra stald til mark.Samlet vurderesklimaregnskabet for husdyrgødning til erstatning for fossile brændsler som meget god,men kun hvis selve husdyrproduktionen ikke medregnes.Biogasproduktion fra husdyrgødning anses ikke i sig selv for at føre til væsentlige miljø-problemer. Biogas kan tværtimod løse nogle af lugtgenerne fra husdyrgødning. De afledtemiljøproblemer ved intensiv landbrugsproduktion medfører velkendte miljøproblemer, somer kort omtalt længere oppe i dette kapitel.Udnyttelse af biogas fra husdyrgødning behøver ikke at have nogen direkte konsekven-ser for dansk natur. Det er dog under forudsætning af, at man kan styre frigivelsen af næ-ringsstoffer fra den husdyrgødning, der kommer fra biogasanlæggene. Den omfattendeintensive danske foderproduktion udgør desuden som nævnt en omfattende påvirkning afdansk natur.Effekt på fødevareproduktionProduktion af biogas fra gylle medfører ingen forringelse af gødningens næringsegenska-ber, snarere tværtimod, og har dermed ikke en negativ effekt på produktionen.

Halm og træPotentielt bidrag til bioenergiforsyningen og arealkravDet vurderes, at det teknisk er muligt, og måske også økonomisk realistisk, at forøgeanvendelsen af halm, det vil sige strået fra primært korn og raps, til energiproduktionsvarende til yderligere fire til seks procent af det nuværende energiforbrug, fraregnet20 procent halm til foder og strøelse. Bidraget vil dog være en tredjedel af dette, hvisoverskudsvarmen ikke benyttes til varmeproduktion. Det er meget usikkert hvor megetbiomasse fra skove (brænde, affaldstræ), der bruges i dag, og hvor meget mere, der kanfindes uden ændret skovdrift. Ved fuld anvendelse af brænde, tyndingstræ, træaffaldfra haver og hegn med mere anslås potentialet til yderligere en til to procent af nutidensenergiforbrug. Samlet kan halm og træ ved anvendelse altså bidrage medfem til otteprocentaf det nuværende energiforbrug, hvis det anvendes i kraftvarmeanlæg.Halm og træ kan via 2. generationsteknikker omsættes til fx ethanol til transportsektoren,hvorved knap halvdelen af energien går tabt. Hvis al halmen blev brugt til ethanolproduk-

tion vurderes det, at cirka 15 procent af det nuværende benzinforbrug ville kunne erstat-tes, men i øjeblikket er teknologien ikke økonomisk konkurrencedygtig.105Da halm og affaldstræ er restprodukter, medfører anvendelsen af det ikke i sig selv di-rekte pres på arealanvendelsen. Beregningerne forudsætter den eksisterende landbrugs-produktion med den arealanvendelse, dette implicerer. Hvis for stor en del af halmen fjer-nes, snarere end at blive pløjet ned, kan jordens kulstofindhold desuden falde og dermedmedføre langsigtede problemer med jordens produktivitet. Det vil næppe være muligt ivæsentlig grad at øge halmfjernelsen, uden at der samtidig ændres på dyrkningspraksis,fx i form af dyrkning af efterafgrøder. Brænde fra allerede intensivt dyrkede skove elleraffaldstræ stiller ikke nye arealkrav.Uden at medregne den landbrugsproduktion, halm kommer fra, regnes halm til forbræn-ding som en af de, samfundsøkonomisk set, billigste metoder i landbruget til at sænkeudledningen af drivhusgas.Effekter på klima, miljø og naturDen eksisterende landbrugsproduktion medfører i sig selv udledning af drivhusgasser,men hvis dette ikke regnes med kan anvendelse af halm og træ i kraftvarmeproduktionfortrænge fossil brændstof svarende til en udledning af CO2fra i altfem til otte procentaf det samlede energiforbrug, mens bidraget er markant lavere for især halm ved ren el-produktion.Samlet vurderes klimaregnskabet for affaldstræ og halm til erstatning for fos-sile brændsler som meget god (kraftvarme og på lang sigt 2. generation biobrændstof),men kun hvis selve planteproduktionen, der leverer restprodukterne, ikke medregnes.Ved konvertering af halm til bioethanol opnås en reduktion af drivhusgas på 74-81 % i for-hold til fossil brændsel. Ved konvertering af træ til biodiesel kan man sandsynligvis opnåen meget høj udnyttelse, hvis anlægget er tilpas stort. Begge teknologier er dog umodneog energiprisen derfor forholdsvis høj.Udnyttelse af den eksisterende halm- og træproduktion har en beskeden direkte miljø- ognaturpåvirkning, for så vidt at afbrænding sker på centrale kraft- eller kraftvarmeværker,mens selve produktionen er knyttet til land- og skovbrugets velkendte miljø- og naturpro-blemer. For så vidt at brænde og affaldstræ tages fra de 44 procent af skovene, der erurørte, men ikke beskyttede, må det forventes, at det har en markant effekt på naturen.Rådnende ”affalds”-træ er fx substrat for de insekter, mange af skovens andre dyr lever af.Effekt på fødevareproduktionAnvendelse af halm og træ forventes ikke at påvirke fødevareproduktionen, dog med for-behold for at jordkvaliteten falder som følge af lavere kulstofindhold, hvis der ikke tilbage-føres eller efterlades organisk stof til dyrkningsjorden.

Hvor meget energi der kan fremstilles afhænger af afgrødevalg og af om biomassen fxafbrændes eller konverteres til biobrændstof. Her præsenteres to eksempler: Raps someksempel på en enårig energiafgrøde til biodieselproduktion (1. generation) og pil/poppelsom eksempel på en flerårig energiafgrøde til forbrænding i kraftvarmeværker eller BtL-biodieselproduktion (2. generation). Eksemplerne er ikke valgt som de nødvendigvis mestlovende ud fra et klimaperspektiv, men som eksempler på energiafgrøder, der i øjeblikketsatses på. Størstedelen af den raps, der i dag dyrkes på danske marker, bliver konver-teret til biodiesel. Brændstoffet eksporteres dog, da biodiesel i blandt andet Tyskland ogSverige modsat Danmark er fritaget for energi- og CO2-afgifter.Mange enårige energiafgrøder er karakteriseret ved en høj produktion af energi pr. ha.1. generationsteknologierne er generelt set nået et teknologisk niveau, hvor de stort setkan fungere under markedsforhold, men er ofte dyre instrumenter til at sænke drivhus-gasudledningen. 2. generationsteknologierne er som nævnt teknologisk set mere umod-ne, og udgør derfor i dag dyre metoder til at opnå reduktion i drivhusgasudledningen,men vurderes lovende på sigt.Effekter på klima, miljø og naturOgså effekten på miljø og natur vil i praksis afhænge af, hvilke afgrøder der dyrkes, afhvilken arealanvendelse dyrkningen afløser – og på hvilke typer jorde – samt af hvilkeeffekter det har, hvis det øvrige landbrug under disse forhold skal opretholde en kon-stant fødevareproduktion gennem yderligere intensivering. Det Europæiske Miljøagenturhar anslået mulighederne for en miljømæssig bæredygtig produktion af energiafgrøderi Danmark til under 1 % af det nuværende energiforbrug i 2030, det vil sige langt underKlimakommissionens vurdering.106Omvendt peger mange iagttagere på, at omlægningaf enårige afgrøder på muldrige jorde til flerårige afgrøder som pil, poppel eller græs, kanhave en markant miljø-, klima- og naturforbedrende effekt, fordi der udvaskes langt færrenæringsstoffer og frigøres mindre kulstof fra jorden. Det skyldes, at planterne udvikler etdybere og mere permanent rodnet, samt at man undgår jordbearbejdning. Der kan lagresop til 3 tons kulstof årligt under en hektar af sådanne afgrøder.107Den intensivering i det øvrige landbrug, der skal frigøre landbrugsarealer, vil som nævntoven for først og fremmest stille krav til forædling inden for planteproduktionen.Raps– Biodiesel fra raps vurderes at begrænse udledningen af drivhusgas med 59-90 %sammenlignet med fossilt brændsel. Raps fører imidlertid samtidig til et stort tab af kul-stof fra jorden. Hvis raps dyrkes på jorde med høj organisk indhold, vurderes det, at detsamlede CO2-regnskab kan blive direkte negativt.108Samlet vurderes klimaregnskabetfor rapsdiesel til erstatning for fossile brændsler som beskedent; som nævnt findes derenårige afgrøder, der giver et markant bedre energiudbytte pr. hektar; til gengæld er kon-verteringstabet i motorerne lavere for rapsdiesel end for fx ethanol.Rapsdyrkning har som andre enårige energiafgrøder en mindre favorabel miljøprofil medhensyn til udledning af næringsstoffer og pesticider, og dermed en markant negativ effektpå natur og miljø.

Pil/poppel– Biomasse fra pil eller poppel der anvendes til kraft-/varmeproduktion vilfortrænge stort set lige så meget fossil energi som biomassen indeholder. Der findesdesuden teknikker, der i storskalaværker kan lave træ om til Btl-biodiesel, hvor man kanopnå så høj en effektivitet, at hver liter biodiesel helt sparer den CO2, en tilsvarende literfossil diesel ville have udledt. Hertil kommer, at flerårige afgrøder i højere grad oplagrerkulstof i jorden. Det er beregnet, at et skift fra fx foderkorn til visse flerårige afgrøder kanføre til reduktion af CO2-emissionerne uden at føre til en begrænsning af foderproduktio-nen. Det skyldes, at omsætningen til biobrændstof giver et biprodukt, der kan bruges somfoder, som svarer til en tredjedel af biomassen, og desuden at energiafgrøderne vokserlangt hurtigere end kornet. Teknologien kræver dog yderligere udvikling.Samlet vurderesklimaregnskabet for pil/poppel til erstatning for fossile brændsler som meget god både isammenhæng med kraftvarme og på lang sigt brændstofproduktion.109I forhold til enårige afgrøder vurderes flerårige energiafgrøder som poppel og pil at haveen god miljøprofil, hvad angår næringsstof- og pesticidforbrug. Dog vil det i en intensivproduktion være urealistisk at tro, at man kan undgå tilførsel af næringsstoffer og pestici-der. Det er beregnet, at omlægning af visse intensivt dyrkede marker til flerårige afgrøder,hvor der også gødskes, vil mindske udvaskningen til under en tredjedel. Det svarer dogstadig til en udvaskning på cirka det dobbelte af et brakareal, hvorfor omlægning af braktilsvarende vil føre til øget udvaskning.110Der findes i dag meget få egentlige brakmarker i Danmark.Pil og poppel bruger lige som skov meget vand, hvorfor disse afgrøder kan blive en be-lastning i forhold til grundvandsdannelsen. Det kan være et problem i nedbørsfattige om-råder.Endelig kan vidtstrakt produktion af afgrøder som pil og poppel, der meget hurtigt bliverflere meter høje, medføre store ændringer i landskabet, idet man fx ikke fra vejene vilbevare udsigten over markerne. Et alternativ nogle steder kan derfor være lavere, menmåske dårligere ydende energiafgrøder.Effekt på fødevareproduktionI det valgte scenarie, hvor der ikke inddrages andre arealer end dem, der i dag er op-dyrkede, vil den danske fødevareproduktion alt andet lige være konstant indtil 2050, idetdet som nævnt antages, at der kan inddrages 520.000 ha til dyrkning af energiafgrøder,som følge af effektivitetsstigninger. Flerårige afgrøder kan have nogle positive effekterpå jordkvaliteten som følge af mindre jordbearbejdning end enårige afgrøder, hvilket kanreducere komprimeringen af jorden samt reducere erosion.

GM majs (1. generation ethanolproduktion)Enogen er navnet på en genmodificeret majsplante (GMO – genmodificeret organisme),hvori man ved genmodifikation har indsat et gen, der gør, at majsfrøene udvikler enzymetamylase. Amylaseenzymet nedbryder den stivelse, majskornene indeholder, til sukker, al-lerede mens planten vokser. Det er nødvendigt at omsætte stivelse til sukker, før man kanfermentere (gære) sukkeret, så det bliver til ethanol. Normalt ville man tilsætte amylasesom forbehandling af majsen som led i ethanolproduktionen, men dette trin kan man altsåspringe over med Enogen.De samlede fordele, dette giver, er, ifølge producenten, at man i sammenligning medandre energimajs sparer blandt andet vand og elektricitet, og opnår en lidt forbedret et-hanolproduktion, hvilket er baggrunden for, at majsen har et lidt bedre klimaregnskab endkonventionel majs. Dette forudsætter, at landmanden nøje følger producentens anvisnin-ger.Specifikt for Enogen er tallene dog foreløbige og usikre, og generelt har mange forskereværet kritiske over for påstande om GMO’ers fordele. Fordele i udbytte og miljøpåvirk-ning har ofte vist sig at være afhængige af de præcise dyrkningsforhold, og ofte har dengennemsnitlige gevinst, om nogen, vist sig at være beskeden. Forskning tyder på, at detsamme gælder for GMO til energiproduktion.112Små gevinster kan imidlertid have stor betydning for, om afgrøderne i praksis bliver dyrketi et marked præget af hård konkurrence. I dag dyrkes GMO således på et voksende arealuden for Europa og Afrika trods begrænset dokumentation for, at udbyttet pr. hektar erhøjere; fordelen har snarere bestået i et gennemsnitligt lidt mere stabilt udbytte. Inden forproduktion af energimajs i USA har det været afgørende for producenterne at udvikle enmajs, der lever op til myndighedernes minimumskrav for nye ethanolværker.113Ethanolproduktion fra majs er ikke aktuelt med Danmarks nuværende klima, hvor majsenikke modnes tilstrækkeligt. Majs kan dog via 2. generationsteknikker omsættes til en gas,bio-SNG, der kan bruges som erstatning for biogas. Teknikken regnes som lovende, menpå linje med andre 2. generationteknologier som umoden og derfor på kort sigt ikke pris-mæssigt konkurrencedygtig. Det er ikke usandsynligt, at genmodifikation vil blive brugt påforskellig vis til at gøre teknologien mere konkurrencedygtig.

Potentielt bidrag til bioenergiforsyningen og arealkravMajs er generelt en afgrøde, der leverer et meget stort udbytte af energi pr. hektar.114Ethanol fra majs er et eksempel på en 1. generationsteknologi, der alt andet lige læggerpres på arealanvendelsen. For klimaet kan dyrkning af majsen være en fordel, for så vidtat bioethanolen erstatter fossilt brændstof. Hvor meget genmodifikation kan bidrage medi effektiviseringen af biobrændstofproduktionen i forhold til alternative løsninger er stadiguklart. Nogle studier tyder på, at det kan blive svært for enårige afgrøder, genmodifice-rede eller ej, at konkurrere med flerårige hvad klimagevinster angår, men det afhænger afteknologiske gennembrud inden for 2. generationsteknikker (hvis biomassen skal konver-teres til brændstof) eller batteriteknologi (hvis biomassen skal konverteres til elektricitetpå kraftværkerne og formålet er at forsyne transportsektoren).Effekter på klima, miljø og naturEnogen kan som nævnt kun – og formodentlig i en meget optimistisk vurdering – sænkedrivhusgasudledningen lidt mere end konventionel majs. Ifølge foreløbige studier førerbrugen af Enogen samlet til en sænkelse af drivhusgasser, der er omkring 5 % bedre endfor tilsvarende ikke-modificerede energimajs.115Som raps vil majs som en enårig afgrødeføre til frigørelse af kulstof fra især muldrige jorde. Samlet vurderes klimaregnskabet formajs til erstatning for fossile brændsler, genmodificeret eller ej, som beskeden (ethanol) tilmeget god (bio-SNG).Enårige afgrøder har som nævnt generelt en dårlig natur- og miljøprofil. Majs skal lige-som raps tilføres relativt store mængder kvælstof og pesticider, som belaster miljøet oger energikrævende. Dertil kommer risici relateret til GMO generelt, såsom spredning afindsatte gener til vilde populationer. Dette er dog ikke et problem for majs i Europa, hvorder ingen vilde slægtninge findes. Der kan også være økonomiske risici forbundet meddyrkningen i det omfang, der sker spredning af det indsatte gen til marker med ikke-modi-ficerede sorter af majs (fx økologisk produktion).Effekt på fødevareproduktionI det forudsatte scenarie antages det, at der kan frigøres 520.000 ha gennem effektivise-ringer i landbruget uden en nedgang i fødevareproduktionen. Der vil altså ikke skulle ind-drages yderligere arealer, medmindre bioenergiproduktionen skal igangsættes hurtigereend landbruget kan opnå disse effektiviseringer. Majsdyrkning fører som andre enårigeafgrøder til problemer med komprimering af jorden og erosion. Ifølge Det EuropæiskeMiljøagentur ligger majs i den dårlige ende, hvad disse problemer angår.116

Som omtalt oven for betragtes biokemisk konvertering af biomasse som en af de lovende2. generation teknikker til fremstilling af bioenergi. Biokemisk konvertering af plantefibreforløber i to stadier, der hver er forbundet med udfordringer, forskere forsøger at løse, ogher spiller genetisk modifikation af mikroorganismer allerede i dag en central rolle.I det første stadie skal plantefibre (fx halm eller pileflis) omsættes til sukker. Plantefibrebestår for størstedelens vedkommende af tæt sammenvævede strenge af sukkermoleky-ler, der er kemisk bundet til hinanden. Det er disse sukkermolekyler, der kan omsættes tilethanol, hvis de kan løsnes fra hinanden.Bindingerne mellem sukkermolekylerne og mellem de forskellige fibre skal ophæves påså billig og effektiv en måde som muligt. Til dette bruger man i høj grad enzymer til for-behandling af fibrene. Enzymer er en form for proteiner, der har en katalytisk effekt. Dekan ved at binde sig til fibrene mindske den energi – i form af varme – der skal til for atophæve bindingerne. Forskningen handler i høj grad om at finde frem til enzymer, der kanudføre denne opgave meget effektivt. Til dette formål anvender man blandt andet gene-tisk modifikation af svampeceller. Mange svampe kan fra naturens hånd producere enzy-mer, som kan nedbryde plantefibre – en evne der kendes fra fx hussvamp. Ved at ændrelidt på sådanne enzym-gener og indsætte dem i svampene søger forskerne at fremstilleenzymer, der med høj effektivitet kan nedbryde plantefibre under produktionsforhold.Resultatet af enzym- og varmebehandling er en masse bestående af dels frigivne sukker-molekyler, dels mere genstridige fiberdele, der kan sorteres fra og eventuelt brændes se-parat, og endelig en fraktion bestående af enzymer, der i et vist omfang kan genbruges.I andet stadie skal sukkermolekylerne fra enzym- og varmebehandlingen fermenteres tilethanol. Fermentering er en proces, visse gærtyper udfører, hvor sukker og vand omsæt-tes til ethanol og kuldioxid. En af de væsentlige udfordringer har imidlertid været, at denmasse, første stadie resulterer i, indeholder to forskellige slags sukker, såkaldt pentose-og hexose-sukker. Der kendes ingen naturlige organismer, der effektivt kan omsættebegge slags sukker til ethanol. Dermed sænkes effektiviteten markant af konverterings-processen, og dermed bliver ethanolen væsentligt dyrere. Derfor forskes der i at genmo-dificere gær til at kunne omsætte begge slags sukker.118Både produktion af enzymer og omsætning af sukker til alkohol sker altså ved brug afgenmodificerede organismer. Det sker i lukkede tanke, hvor produktet adskilles fra gær-eller svampeceller gennem blandt andet centrifugering.119Konsekvenser for sundhed og naturDe risikoovervejelser, som er særegne for GMO-produktion, knytter sig til sandsynlighe-den for, at GM-organismer slipper ud fra det lukkede system og gør skade på menneskerog natur. I risikovurderingen vurderes det, om det for den konkrete genmodificerede orga-nisme er sandsynligt med sådanne skadevirkninger. Man vurderer ansøgningerne fra sagtil sag med vægt på sandsynligheden for udslip og den konkrete fare forbundet med despecifikke gener, der er indsat i mikroorganismen.

Et overordnet princip i vurderingen af GMO handler om, hvorvidt organismen kan sigesat være relevant anderledes end den tilsvarende ikke-modificerede variant (”substantialequivalence” princippet). Både for afgrøder og mikroorganismer gælder, at de udvælgel-seskriterier, der anvendes under forædlingen af dem, typisk ikke er nogle, der gør dem tilgode konkurrenter sammenlignet med naturlige organismer. Der er tale om højt forædle-de organismer, der klarer sig dårligt uden for de kunstige forhold på marken eller i labora-toriet. Derfor går overvejelserne sjældnere på, om selve produktionsorganismen kan klaresig i naturen end på sandsynligheden for, at de indsatte gener kan optages af og udgøreen konkurrencemæssig fordel for mere konkurrencedygtige slægtninge.En svamp, hvis cellulose-nedbrydende egenskaber er ændret, udgør ikke i udgangs-punktet en helbredsrisiko for dyr og mennesker. Til gengæld kunne det godt tænkes, ategenskaben ville kunne ændre på konkurrenceforhold mellem forskellige svampetyper,da nedbrydningsegenskaber er vigtige egenskaber hos de mange svampe, der lever afat nedbryde plantefibre. Den svamp, der typisk anvendes, kan dog ikke trives under dan-ske forhold og har ingen naturlige slægtninge, der kunne optage de indsatte gener. Derbruges nogle gang GM bakterier, som har naturlige slægtninge i Danmark, men man hartrods udslip aldrig fundet en eneste vildtlevende organisme med de indsatte gener i.120Evnen til at omsætte flere slags sukker kan derimod tænkes at være en vigtig konkurren-ceegenskab hos alle former for gær. Dette afhænger dog fx af, om den konkrete organis-me lever et sted, hvor pentose er tilgængeligt og af om der findes vildlevende slægtninge,det indsatte gen kan overføres til.Foruden disse gener, benyttes der typisk forskellige markør-gener, hvoraf det især harværet diskuteret, om brugen af markører, der gør den genmodificerede organisme resi-stent over for antibiotika, forstærker eksisterende problemer med sygdomsfremkaldendeorganismer, der bliver resistente over for antibiotikabehandlinger. Man er derfor fra myn-dighedsside skeptisk over for at godkende aktiviteter, hvor produktionsorganismen harfået indsat et antibiotikaresistensgen.Erfaringen med produktion ved hjælp af genmodificerede gærceller strækker sig tilbage til1980’erne, hvorfor der findes en del erfaring med indesluttet produktion. Især produktio-nen af enzymer til nedbrydning af fibre anses for velafprøvet, mens erfaringen er mindremed produktion ved hjælp af modificeret gær til fermentering af sukker. I sammenhængmed udvikling af GM-mikroorganismer til produktion af 2. generation biobrændstof kandet på sigt blive attraktivt at gennemføre ganske omfattende genetiske modifikationer. Enaf verdens førende forskergrupper forsker fx i at producere diesel ved hjælp af en bakte-rie med ni indsatte gener fra flere forskellige organismer.121I Danmark har man aldrig godkendt en GM-mikroorganisme, hvor negative effekter blevfundet sandsynlige. Alle produktioner er derfor godkendt som såkaldt aktivitetsklasse 1.Selvom man ikke anser skadevirkninger for sandsynlige, får virksomheder og forskerenormalt ikke tilladelse til udslip af levende GM-organismer, da vurderingen er, at det erforholdsvis ukompliceret at undgå. Blandt andet kan spildevand opvarmes, så organis-merne dør.I store produktioner tillader man dog udslip, hvis koncentrationen af organismer er nedepå et tilpas lavt niveau, da det ikke vurderes som realistisk at stille krav om, at det heltundgås. Til gengæld stiller man større krav til overvågning og dokumentation.120 Finn Bech, Miljøstyrelsen, personlig kommentar.

3. Videnskabelig usikkerhedog videnskabelig uenighed– klimaforandringerne som caseDette kapitel ser på det ofte fremførte udsagn om, at der er stor uenighed blandt klima-forskerne om, hvorvidt der faktisk finder en menneskeskabt global opvarmning sted. Menblandt klimaforskerne er der meget stor enighed om at menneskelige aktiviteter påvirkerklimaet og fx øger den globale gennemsnitstemperatur.Muligvis bidrager det faktum, at al forskning – ligesom al anden viden – er behæftet meden vis usikkerhed, til det udbredte indtryk af, at der er usikkerhed om, hvorvidt menneskerforårsager klimaforandringer. Men selvom en vis usikkerhed altså er et vilkår ved al forsk-ning, giver det ikke grund til at anse viden om klimaforandringerne for at være særligtusikker. Normalt baserer vi vores handlinger på den bedst tilgængelige viden, og det børvi også gøre her. Denne viden peger på, at vi bør handle nu for at nedbringe udledningenaf drivhusgasser.

Ingen videnskabelig uenighed om klimaforandringerneWithout substantial disagreement scientists find human activities are heating the Earth’ssurface (..) Politicians, economists, journalists, and others may have the impression ofconfusion, disagreement, or discord among climate scientists, but that impression isincorrect.122Der er få områder inden for videnskaben, der hersker så stor enighed om, som at klimaetbliver varmere og at årsagen til dette er menneskelige aktiviteter, som får drivhusgas-serne til at akkumulere i jordens atmosfære. I en berømt artikel publiceret i tidsskriftetSciencei 2004, opsummerede den amerikanske professor i videnskabshistorie, NaomiOreskes, sin analyse af 928 artikler om klimaforandringer publiceret i fagfællebedømte vi-denskabelige tidsskrifter mellem 1993 og 2003. Og hun konkluderer, at ingen af artiklernevar uenige i den citerede opfattelse, ligesom ingen argumenterede for det synspunkt, atklimaforandringerne skyldes naturlige årsager.En anden undersøgelse fra 2009 besvaret af 3.146 forskere viste, at 90 % svarede ja til,at jordens gennemsnitstemperatur var steget siden 1800-tallet, og 82 % angav menne-skelig aktivitet som en signifikant årsag. Som det ses af figuren på næste side, er dissetal endnu højere i den del af målgruppen, som er klimatologer ogtale om en usædvanligtstor – om end knapt fuldstændig – enighed blandt eksperterne om spørgsmålet. Menundersøgelsen viser også, at der i befolkningen som helhed hersker en helt anden forstå-else af begge spørgsmål. En samtidig amerikansk Gallupundersøgelse viste, at kun 58 %af amerikanerne mente, menneskelige aktiviteter er skyld i den globale opvarmning. Ennyere dansk undersøgelse viser, at 71 % af befolkningen er helt enige eller enige i, at dengennemsnitlige temperatur på jorden er stigende, mens 60 % er helt enige eller enige i, at122 Oreskes, Naomi. 2004. The Scientific consensus of Climate Change.Science.Vol. 306, no. 5702.

Det er relevant at spørge, om eksperternes enighed betyder, at man kan være sikker på,at deres konklusioner er sande? Som Oreskes selv gør opmærksom på, så er det selv-følgelig muligt, at alle eksperterne tager fejl, for hvis der er noget, videnskaben har lærtos, så er det ydmyghed. Ingen kan afvise, at der på et tidspunkt vil dukke ny viden op,som viser, at der er en helt anden forklaring på fænomenerne, for dette er et vilkår ved alden viden, vi har – man kunne udtrykke det sådan, at hvis viden kræver sikkerhed, kan viikke vide noget, ikke engang at viden kræver sikkerhed. Der vil altid være videnskabeligusikkerhed, for videnskaben leverer en fortolkning af verden, og denne fortolkning er altidbegrænset af, at menneskers viden tilsyneladende altid vil være ufuldkommen. Derforkan videnskaben aldrig fuldstændigt bevise noget. Det har de fleste sikkert bemærket, foreksempel når pressen jævnligt rapporterer om forskningsresultater på fødevareområdet,som alle havde handlet i tillid til, der så pludselig bliver modbevist af ny forskning. Det kangive et indtryk af, at videnskab slet ikke kan bruges til at indhente sikker viden.Betyder det så, at man må tvivle på al videnskab, og at enhver information kan værelige så god som enhver anden, fordi ingen af dem alligevel repræsenterer sikker viden?Det gør det naturligvis ikke. Der er stor forskel på, hvor velundersøgt et forhold er, hvorkompetent det er undersøgt, og dermed for hvor god grund man kan have til at ansedet for at være et faktum. Men det forhold, at vi må erkende, at vores viden om verdenaltid vil være begrænset, giver god grund til ydmyghed, som Oreskes skriver. Hver gangvidenskaben opdager noget nyt om verden, opdager den samtidig, hvor meget den ikkeved. Derfor bør den altid medtænke tvivlen og altid udfordre den eksisterende viden, ogi tilfælde, hvor der er modstridende forskningsresultater af sammenlignelig kvalitet på etområde, bør man inddrage dem alle.dokumenter/artikler/klimabarometeret_januar_2012_0.pdf)

I et åbent brev i tidsskriftet Science fra 2010124skriver 255 medlemmer afthe US Natio-nal Academy of Sciences,at:There is always some uncertainty associated with scientific conclusions; science ne-ver absolutely proves anything (..) But when some conclusions have been thoroughlyand deeply tested, questioned, and examined, they gain the status of “well-establishedtheories” and are often spoken of as “facts.” (..) Climate change now falls into this ca-tegory: There is compelling, comprehensive, and consistent objective evidence thathumans are changing the climate in ways that threaten our societies and the ecosy-stems on which we depend.125Videnskaben kan aldrig fuldstændigt bevise noget, og der er forskellige årsager til den vi-denskabelige usikkerhed. Men det er vigtigt først at hæfte sig ved de 255 videnskabsfolksandet udsagn herover: Når nogle konklusioner er blevet gennemgribende og dybtgåendetestet, anfægtet og undersøgt, får de status af veletablerede teorier, og man taler ofte omdem som fakta. De nævner for eksempel, at der er overvældende videnskabelige beviserfor teorien om, at vores planet er 4,5 mia. år gammel, og for teorien om at vores universopstod ved the big bang for 14 mia. år siden. I samme kategori nævner de beviserne forteorien om den menneskeskabte globale opvarmning.Så selvom videnskabelig usikkerhed er et vilkår, er det vigtigt ikke at skære alle videnska-belige resultater over én læst og betragte dem alle som mere eller mindre tvivlsomme.Hvis en teori er undersøgt dybdegående og omfattende af mange forskellige, uafhængigeforskere, og deres resultater er efterprøvet og udfordret af en række andre forskere, ogde alle når frem til resultater, der peger i samme retning, er der alt andet lige god grund tilat anse den for at være retvisende. Tilsvarende er der, hvis en hypotese er testet ved enenkelt, begrænset undersøgelse, som eventuelt ikke har været gennem fagfællebedøm-melse, større grund til at være forsigtig med at anse den for at være troværdig.Og endeliger der grund til forsigtighed på områder, hvor der, i modsætning til klimaområdet, faktisker uenighed blandt forskerne på feltet, sådan at deres undersøgelser når til modstridenderesultater.I denne redegørelse har vi bestræbt os på kun at anvende videnskabelige data, der ny-der bred anerkendelse inden for de relevante fagområder. Alligevel skal alle resultaternebetragtes med forsigtighed, og man skal være opmærksom på alle de nævnte forbehold.Der kan være mange usikkerheder involveret, og de kan have både faktuelle/empiriskeog teoretiske årsager. Derudover kan nogle tilfælde af tilsyneladende videnskabeliguenighed vise sig at have andre, ikke-videnskabelige årsager, som i tilfældet med uenig-heden om eksistensen af den menneskeskabte globale opvarmning. Her har blandt andreOreskes i en bog fra 2010 påvist, hvordan den tvivl om enigheden blandt eksperterne,hovedparten af befolkningen har indtryk af findes, er bevidst plantet af interessenter ogpolitiske aktører uden støtte i den videnskabelige verden.126

forskning. En del af disse usikkerheder har at gøre med vanskeligheden ved at frem-bringe tilstrækkelige data af empirisk eller faktuel art. Det kan for eksempel – men ikkeudelukkende – være i tilfælde, hvor det, man vil måle, er meget komplekst. For eksempeler det nødvendigt, hvis man skal kunne opgøre en bestemt fødevares – fx 1 kg oksekøds– klimabelastning og sammenligne den med andre fødevarers klimabelastning, at manmedregner de samme faktorer i begge tilfælde, og ikke mindst at man medtager alle defaktorer, der har betydning.Derfor anvender man til sammenligning af produkters omkostninger og effekter på miljøetde såkaldte livscyklusanalyser. Hvis vi tager eksemplet med klimabelastningen fra 1 kgoksekød, så ser man på hele processen fra foderet til dyret bliver dyrket på marken, hvorder pløjes og anvendes gødning og pesticider, over dyrets liv, hvor det lever i en opvarmetstald, spiser en vis mængde foder og udleder en mængde metan m.v., til det køres påslagteriet, slagtes, skæres op og køres til butikkerne, hvor det placeres i en køledisk. Detteer et meget komplekst regnestykke, hvor det er vigtigt at være opmærksom på at få allerelevante faktorer med, og der kan være variationer fra egn til egn i forhold til, hvordan pro-cessen forløber. Hvis forskellige forskere ikke bruger præcis samme opgørelsesmetode,hvis de for eksempel ikke alle medregner klimabelastningen ved at fremstille den anvendtekunstgødning, kan deres resultater variere, og det giver en række usikkerheder i det ende-lige resultat. Sådanne usikkerheder er forskerne i reglen meget opmærksomme på og desøger at lokalisere dem og forholde sig til dem som en del af forskningsprocessen.En anden type usikkerhed knytter sig til de teoretiske modeller, forskerne anvender til atbringe orden i de data, de har indsamlet, så de kan få en forståelse af, hvordan de hæn-ger sammen. Uden sådanne teorier ville man bare stå med en række løsrevne observa-tioner uden indbyrdes sammenhæng. I praksis har man altid en form for teori om tingenessammenhæng, som de indsamlede data i praksis vil be- eller eventuelt afkræfte.For eksempel kan man have en teori om, hvilke faktorer der får kvinder til at føde færrebørn og fødselstallet i et område til at falde. Den kan basere sig på erfaringerne i lande,hvor fødselstallet på et historisk tidspunkt er faldet. For eksempel faldt fødselstallene ide fleste industrialiserede lande efter at dødeligheden i en periode var faldet, kvindernevar trådt ud på arbejdsmarkedet og velfærdsstaten havde overtaget mange funktioner frafamilien. Man kan altså udvikle en teori om, at det er disse faktorer, der er afgørende for,om fødselstallet falder, og teorien kan man teste ved at gå i gang med at undersøge, omder i lande med store fødselstal er parallelle vilkår til de vestlige lande inden fødselstalletfaldt: høj børnedødelighed, lav erhvervsfrekvens for kvinder og familien som eneste pen-sionsmulighed. Men herved risikerer man jo, at den teoretiske ramme så at sige kommertil at styre, hvordan man vil forstå det, man kan observere i andre lande og forklare dereshøje fødselstal ved, at disse faktorer er til stede.Risikoen er, at man ved på forhånd at fokusere på disse forhold kan komme til at overse,at andre forhold kan spille ind og eventuelt være mere afgørende for de høje fødselstal:det kunne i teorien være forhold som kvindens stilling i familien, hendes retsstilling ogmulighed for uddannelse, manglende adgang til prævention eller andre lokale forhold.Mange gange vil teorien, man arbejdede fra, kunne justeres, så den også indfanger disseforhold. Men andre gange er teorien måske uegnet til at forklare komplekse fænomenersom for eksempel befolkningstilvækst, fordi den så at sige låser den måde, man søgerefter data, hvorved man risikerer at overse vigtige forhold, der ikke passer ind i teorien.Dette kan være en anden kilde til videnskabelig usikkerhed og endnu en grund til altid atforholde sig forsigtigt og kritisk til videnskabelige resultater.

4. Etiske hensyn ien globaliseret verdenBioenergi kan som nævnt være et redskab til at imødegå energi- og klimakriserne, menrisikerer samtidig at forværre fødevarekrisen og i nogle tilfælde naturkrisen. Der opståretiske dilemmaer, fordi forskellige hensyn og interesser kolliderer.Vi bliver nødt til at afveje hensyn til en række aktører: nære og fjerne mennesker, dyreneog naturen. Derfor er det nødvendigt at starte med nogle grundlæggende overvejelserover, hvor stort et ansvar, vi kan siges at have for dem, der berøres af vores valg. I detefterfølgende beskrives nogle forskellige etiske tilganges syn på, hvem vi bør tage mo-ralske hensyn til. Der er ikke nødvendigvis tale om holdninger, som Rådets medlemmerdeler. Gennemgangen viser, at:•De fleste af de beskrevne tilgange vil medgive, at man alt andet lige har en forplig-telse til ikke at skade andre menneskers mest vitale interesser. Derfor bør vi indrettearealanvendelsen på den måde, der samlet set skader naturen og miljøet mindst samtgiver den mindste udledning af klimagasser, som forårsager global opvarmning, fordidet vil true mennesker på deres livsgrundlag.Mange vil også medgive, at vi i Danmark har en forpligtelse til at producere fødevarerfor at imødekomme den stigende globale efterspørgsel og/eller medvirke til at sørgefor bedre muligheder for, at disse kan produceres i nærområderne, hvor de skal for-bruges.Mange vil mene, at vores jordbrugsproduktion og vores omgang med naturen børtage hensyn til dyrene. Vi bør ikke nedbryde vilde dyrs naturlige habitater, og inden forfødevareproduktionen vil princippet tale for, at opdrætsmetoder, som har en lav dyre-velfærd, opgives til fordel enten for produktionsformer med større dyrevelfærd eller forvegetabilsk produktion.Nogle vil desuden mene, der er et selvstændigt hensyn at tage til naturen. Et sådanthensyn må som minimum indebære, at jordbrugsproduktionen tilrettelægges, så denikke bidrager til klimaforandringer eller til forurening og overforbrug af knappe ressour-cer såsom vand og fosfor. I en stærkere version vil hensynet tale for, at menneskersindvirkning på naturen i det hele taget nedbringes. Nye bioteknologier vil i denne optikskulle bedømmes på, om ibrugtagning af dem vil udgøre en utilladeligt stor manipula-tion med naturen og de vilkår, som er givet her.

relationer også til mennesker, der lever langt fra os. Verdens sultne rykker tæt på os viamedierne, og det står klart, at vores handlinger – for eksempel vores forandring af klimaet– har konsekvenser for mennesker, der lever langt fra os og deres mulighed for at få madog basale fornødenheder. På langt sigt vil konsekvenserne af vores adfærd også rammevores efterkommere. Det gør det aktuelt at spørge, om vi bliver nødt til at opfatte voresansvar bredere, end vi i praksis har været vant til. Enten fordi vi i en globaliseret verdenkan siges også at have relationer til mennesker i andre lande, for eksempel når voreshandlinger påvirker dem. Eller også fordi vi simpelthen mener, at når vi skylder hensyn tilandre mennesker er det fordi de er mennesker, ikke fordi vi har relationer til dem.Der har været perioder i vestens historie, hvor grupper som slaver, udlændinge eller an-dre etniske grupper, kvinder, seksuelle mindretal med flere ikke blev anset for at havesamme moralske status – og dermed samme rettigheder - som andre mennesker. Menudviklingen, i hvert fald i de vestlige samfund, er gået i retning af, at man i dag opfatteralle mennesker som lige: Der er ingen holdbare kriterier for at udelukke nogle menneskerfra det moralske fællesskab.Men hvis alle mennesker tæller lige meget, kan det så forenes med, at de fleste mener,man har særlige forpligtelser overfor nogle, for eksempel sine nærmeste, som man ikkehar for andre?Bør man også tage hensyn til dyrene? I vores del af verden har opfattelsen af dyr sommaskiner, der ingenting kan føle, været gældende indtil nyere tid. Efterhånden som denneopfattelse har tabt terræn, begynder mange at spørge, om man så ikke bør tage størrehensyn til dyrene, end tilfældet er i dag i fødevareproduktionen.Mange mener også, at der er hensyn at tage overfor naturen, og at de aktuelle problemermed nedbrydning af naturen bunder i, at vi ikke tager de hensyn til den, som vi bør. Detskyldes, mener de, at vestlig etik er menneskecentreret (antropocentrisk); kun menneskertæller etisk, og naturen ses bare som en ressource, mennesker kan bruge og ændre,som de vil. Hvis der ikke skal tages hensyn til naturen for dens egen skyld, så er det kunforkert at drive rovdrift på den, hvis det skader andre mennesker at gøre det. Nogle viltilføje, at også højerestående dyr kan tælle etisk, og at det også er forkert at skade natu-ren, hvis man derved skader dyrenes levevilkår. Men disse indstillinger er ifølge miljøeti-kere forkert og kun udtryk for, at mennesker ikke anerkender, at naturen har en værdi i sigselv, som er uafhængig af, om mennesker kan bruge den eller ikke. Disse diskussioner vilvi vende tilbage til efter at have set på, hvordan hovedretningerne i vestlig filosofi sidenoplysningstiden har betragtet mennesker som dem, der her krav på etiske hensyn.

Menneskers særlige statusMan kan spørge, hvorfra idéen om menneskers særligt status stammer. Hvorfor har men-nesker tildelt sig selv en særstilling på kloden i forhold til alle andre væsener? Det givesder i vores del af verden ofte to typer begrundelser for.Den ene har sin rod i kristendommen, der forklarer menneskers særlige status ved, atden er givet af Gud, som har skabt mennesket i sit billede. Gud har blandt andet givet osrationalitet og pålagt os at forvalte hans skaberværk på jorden. Siden oplysningstiden haren sekulær udgave af denne opfattelse vundet frem. Den anser også rationalitet og andreegenskaber, kun mennesker har, for at være begrundelsen for deres særlige moralskestatus. Der er tale om en række forskellige træk med det til fælles, at de giver menneskernogle særlige interesser eller rettigheder, som andre mennesker er forpligtet til at tage i

hensyn til. Listen over egenskaber er ikke fast defineret, men de fleste peger på forskel-lige kombinationer af højere bevidsthedsfunktioner og sociale egenskaber, blandt andetevnen til selvbestemmelse, selvbevidsthed – og dermed evnen til at have ønsker forfremtiden som kan blive frustreret – evnen til at forholde sig til sig selv og andre menne-sker, evnen til at handle moralsk, evnen til at se sin egen tilværelse som værdifuld, til athandle ansvarligt og frit m.m.128Men hvis man er enig i, at alle mennesker har en særlig moralsk status, må det alt andetlige betyde, at hvert individ har samme forpligtelser overfor ethvert andet menneske i ver-den. For (næsten) alle mennesker har de nævnte egenskaber og dermed en moralsk sta-tus, andre mennesker skal tage hensyn til. Denne opfattelse kan dog have vidtgående im-plikationer, som i hvert fald umiddelbart kan forekomme at være i modstrid med de flestesintuitioner om verdens indretning. Nogle vil afvise, at man kan bedømme forpligtelserneoverfor andre mennesker ud fra et så overordnet princip, som skal gælde i alle situatio-ner. I det følgende ser vi på den diskussion der foregår mellem fortalerne for forskelligeopfattelser af, hvordan vi etisk set skal se på forpligtelserne overfor fjerne mennesker:Alle mennesker tæller ens – kosmopolitanereSom sagt ligger det både i kristendommen129og i hovedretningerne inden for vestlig filo-sofi siden oplysningstiden, at alle mennesker uanset tilfældige omstændigheder som hvorde er født og hvor de bor, har krav på samme hensyn – man kan sige at hensynene eruniverselle. Det er de netop, fordi alle mennesker har samme status, de har samme kravpå at blive behandlet som mål i sig selv eller få beskyttet deres interesser i at leve et godtliv. Et andet vigtigt princip er her upartiskhed, det vil sige det synspunkt, at alle skal seudover deres egne partiske interesser og indse, at andre mennesker har samme værdi,som de selv har.Tilsammen betyder disse principper, at der ikke ud fra denne måde at forstå etikken påkan gives nogen holdbare begrundelser for at tage forskellige hensyn til forskellige men-nesker. Det påpeges, at der kun er dårlige erfaringer fra historien med at udskille grupperaf mennesker fra det moralske fællesskab på baggrund af deres race, køn eller religionog med ikke at tildele disse mennesker samme krav på hensyn, som andre mennesker.Tilhængerne af denne opfattelse kaldes ofte for (moralske) kosmopolitanere, og selvomdet kan lyde som en meget moderne betegnelse, kan tankerne som nævnt føres langttilbage i historien.Når alle mennesker er lige meget værd, har man samme forpligtelse til at forhindre nogetondt i at ske for andre mennesker, hvis det står i ens magt at gøre det uden dermed atofre noget af tilsvarende vigtighed. Dette princip illustreres af et ofte citeret tænkt eksem-pel fra den australske filosof Peter Singer. Han bruger det billede, at hvis du går forbi enlavvandet sø og ser, at et lille barn er ved at drukne i den, så bør du redde barnet, ogsåselvom det koster dig et par fine nye sko samt at du kommer for sent på arbejdet. Fordisse ofre er ikke af samme vigtighed eller værdi, som barnets liv.130128 Der opstår et problem her, for når menneskers særlige status ikke forklares med, at vi er medlemmer af denbiologiske artHomo sapiens,med ved at vi har disse egenskaber, hvordan skal vi så se på de mennesker, foreksempel svært mentalt handicappede eller nyfødte, som faktisk ikke er hverken rationelle eller selvbevidste? Skalvi ikke tage samme hensyn til dem, som til andre mennesker? Til det vil mange svare, at det skal vi, men ikke afhensyn til dem selv, for de er ikke i stand til at forholde sig til deres liv og deres fremtid. Vi skal derimod gøre det afhensyn til andre mennesker, som holder af dem og som vi ville skade, hvis vi behandlede de handicappede ellernyfødte dårligt.

De fleste vil sikkert være med på dette eksempel. Det er klart, at man ikke kan stå at sepå, at et barn drukner, fordi man er øm over sine nye sko. Men hvis det er rigtigt, så mådet samme gælde i alle lignende situationer, hvilket faktisk vil sige, at det er forkert af osat lade mennesker dø af sult eller sygdom i fattige lande, hvis man er i stand til at reddederes liv ved at donere et beskedent beløb, fx svarende til prisen på et par nye sko. Manhar pligt til at opgive noget, der ikke er vigtigt, hvis det kan redde et andet menneskes liv.Mange har kritiseret denne opfattelse, fordi vi her har at gøre med krav, der er så omfat-tende, at ingen formentlig lever op til dem – ja de virker måske ligefrem så uoverkom-melige, at de vil afskrække de fleste fra overhovedet at tilstræbe at leve efter dem. Menkosmopolitanere vil fastholde, at der ikke er gode etiske grunde til at behandle menne-sker forskelligt på grund af tilfældige faktorer som hvor de er født, om vi kender dem, ellerom de ser ud som os. Man bør sigte mod nogle ideelle mål, også selvom man ikke kanleve efter dem helt og holdent. Det gælder også i forhold tilnære og fjerne mennesker. Ifølge denne holdning bør det ikke gøre nogen forskel, om et menneske er medlem af vo-res familie eller det bor på den anden side af jordkloden, for alle mennesker har krav påde samme hensyn.Konsekvensen af kosmopolitanernes holdning er, at det ikke kan forsvares etisk at tagestørre hensyn til sin familie eller sine nærmeste, end til andre mennesker, der er fjernefor én. Selvom de fleste intuitivt føler, at de har størst forpligtelser for deres nærmeste,så er intuitioner ikke gode detektorer for, hvad der er moralsk rigtigt at gøre. Nytteetiskekosmopolitanere kan dog anerkende en form for moralsk arbejdsdeling, som i praksisindebærer, at alle er særligt forpligtede overfor deres nærmeste, som de har særlige re-lationer til. Typisk ved vi bedre, hvad der er godt for vores familiemedlemmer, end vi gørfor fremmede, og på samme måde har de fremmede familie eller venner, der føler særligeforpligtelser for dem. På den måde kan en vis begrænset partiskhed godt samlet set havebedre konsekvenser, end et meget striks krav om at behandle alle lige.Selvom man skal tage samme hensyn til alle mennesker, og det er et ansvar, alle harsom individer, betyder det ikke, at man ikke kan overlade det til staten at forvalte ansva-ret, fordi det er mere effektivt. For den enkelte kan det virke som en uoverskuelig opgavefor eksempel at gøre noget ved klimaforandringerne eller sulten i verden. Det kan væredemoraliserende at skulle løfte så gigantiske opgaver, når det samtidig er klart, at énpersons indsats ikke gør nogen forskel. Derfor kan kosmopolitanere godt være indirektenationalister i den forstand, at de anser staten for at være den bedst egnede institutiontil fx at sikre menneskers basale rettigheder, til at indgå bindende klimaaftaler eller gen-nemføre tiltag, der får os til at vælge en mindre klimabelastende levevis. Der er ikke taleom, at politikerne skal løse problemerne for os, men derimod om at det er mere effektivt,hvis den slags opgaver løses i fællesskab gennem en koordineret politisk indsats. Detteændrer dog ikke på, at alle har et individuelt ansvar.Begge disse forhold: at ansvaret for fjerne mennesker er et individuelt anliggende, og atvores relationer til andre mennesker ikke har afgørende etisk betydning, er der nogle, dervil afvise. Deres argumenter skal vi se på i det følgende.Vi har ikke samme etiske forpligtelser overfor alle menneskerDet ligger i kosmopolitanernes tilgang, at de kun anser nationalstater for at have indirekteetisk betydning som de instanser, der bedst og mest effektivt forvalter det ansvar, alle harsom individer. Men nationale grænser er uden betydning i forhold til at afgøre, hvilke eti-ske hensyn mennesker skylder hinanden.

Andre er uenige; de mener, at nationale grænser er etisk betydningsfulde. Det er nemligikke sådan, at de principper, for eksempel for retfærdighed, som gælder for individer,også gælder for samfund. Og heller ikke sådan, at de principper, der gælder i én typesamfund, også vil gælde i andre samfund eller på globalt niveau. Der gælder forskelligeprincipper i forskellige sammenhænge. Problemet bliver så at afgøre, hvilke principperder skal gælde i hvilke situationer, og hvorfor der skal gælde forskellige principper. Det erder flere bud på, her skal nævnes to:Etiske forpligtelser overfor fjerne mennesker er et anliggende for nationer– den kontraktualistiske opfattelseUd fra én opfattelse skal man forstå etiske normer som en slags regler eller kontrakter,som er til gensidig fordel for alle. Dermed kan man se spørgsmålet om, hvad man skylderhinanden i nationer og internationalt, som politiske spørgsmål, der reguleres af en formfor kontrakter, som kun gælder inden for det politiske område. De forpligtelser, man haroverfor sine landsmænd gennem den sociale kontrakt, landsmænd har med hinanden ikraft af deres fælles samfundsinstitutioner og love, er derfor ikke de samme som dem, dehar overfor folk, der bor i andre nationer. Der gælder forskellige principper i de to sam-menhænge, og nationer har en væsentlig betydning i forhold til at afgøre, hvad menne-sker skylder hinanden.Ud fra en sådan kontraktualistisk opfattelse argumenterer nogle for, at politisk retfærdig-hed ikke omfatter alting, og at man ikke bør forvente, at den gør det. For eksempel kande principper, der gælder for de politiske forhold i nationer, ikke anvendes på mellemmen-neskelige relationer, på styringen af institutioner som kirker og universiteter, på samfundsom ikke er liberale eller på reglerne for internationalt samarbejde.Internationalt samarbejde er for dem primært et anliggende for nationer, og borgere skyl-der ikke som enkeltindivider – eller som samfund – de samme hensyn til mennesker,de ikke deler nation og dermed institutioner med, som til deres landsmænd. Der gælderforskellige principper for retfærdighed i forskellige sammenhænge, det vil sige afhængigtaf, om der er tale om relationer mellem enkelte mennesker, mellem mennesker og sam-fundets institutioner eller mellem stater. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne ingentingskylder mennesker i andre lande; for eksempel kan der være en gensidig forpligtelse mel-lem lande til at yde nødhjælp og anerkende basale menneskerettigheder. Men der er ikkei så høj grad tale om individuelle forpligtelser, mennesker har overfor andre mennesker;der er mere tale om forpligtelser, stater har overfor andre stater.Hvor kosmopolitanere kan kritiseres for at være så idealistiske, at de kan forekomme ver-densfjerne, kan disse kontraktualistiske tanker på mange måder siges at kunne begrundeden praksis, der eksisterer i verden i dag. De forklarer, hvorfor vores relationer til folk iandre lande primært ordnes af staterne, og hvorfor vores mulighed for at hjælpe men-nesker, der bor i stater med udemokratiske og undertrykkende regeringer, som man ikkekan indgå internationale aftaler med, er meget begrænsede. Kontraktualismens kritikeremener dog ikke, der er nogen gode begrundelser for, at de hensyn, mennesker skylderhinanden, skal være bestemt af tilfældige omstændigheder, som disse mennesker ikkeselv er herrer over, såsom hvorvidt de har været heldige nok til at blive født i et velordnetog velhavende land. Så hvis man er forpligtet til inden for nationen at tage hensyn til dedårligst stillede – og det anerkender kontraktualisterne, at man er – så er det vanskeligtat se, hvorfor man ikke er forpligtet til at tage hensyn til de dårligst stillede mennesker iverden.

Etiske hensyn afhænger af relationer - kommunitaristerEn anden måde at afvise kosmopolitanernes insisteren på, at vi skylder samme hensyntil alle mennesker, er at påpege, at det vil være forkert at se bort fra de sammenhænge,hvor mennesker møder andre mennesker, eller fra de relationer, de har – eller måske ikkehar – til hinanden. Tilhængerne af denne opfattelse kaldes ofte for kommunitarister, ogde argumenterer for, at vi skal betragte nationer som fællesskaber, hvor medlemmernehar særlige forpligtelser overfor hinanden på grund af deres særlige samhørighed. Det ernemlig de sociale relationer mellem mennesker, der afgør, hvilke etiske forpligtelser dehar overfor hinanden. Mennesker kan have mange slags relationer til hinanden: de kanvære i familie, dele lokalsamfund, være kolleger, være medlem af samme sportsklubber,være landsmænd eller de kan være fuldstændigt fremmede for hinanden. Disse relationerer afgørende for, hvilke hensyn man skylder de mennesker, man kommer i berøring med.Moralske værdier opstår gennem de relationer og traditioner, som dannes og deles indenfor forskellige fællesskaber, så derfor gælder der forskellige principper for retfærdighedi forskellige fællesskaber. For eksempel bør man i nære fællesskaber, såsom familier,følge et princip om at fordele goder efter behov, mens der i nationale fællesskaber børgælde et princip om at alle borgere skal have samme rettigheder. I mange situationer vilforskellige principper komme i konflikt med hinanden, men da må man så skønne, hvadder er rigtigt at gøre i situationen.Kommunitarister kan altså godt mene, at man kan have etisk forpligtende relationer tilmennesker, man ikke direkte kender, for eksempel har landsmænd forskellige forplig-telser overfor hinanden gennem deres fælles politiske system. Men sådanne socialeforpligtelser hører hjemme inden for samfund, hvor medlemmerne identificerer sig medhinanden og derfor anerkender, at de har særlige forpligtelser overfor hinanden. Derforgælder de ikke i så høj grad mennesker i andre lande, som man ikke deler hverken stateller kultur med.Selvom man ikke har de samme forpligtelser overfor mennesker, man ikke deler nationmed, anerkender mange kommunitarister, at der er visse basale menneskerettigheder,alle mennesker har ret til at få respekteret. Men de vil typisk ikke mene, at alle de ret-tigheder, som fremgår af forskellige internationale konventioner som for eksempel FN’smenneskerettighedskonvention, er sande menneskerettigheder, det er kun retten til at fådækket de mest basale nødvendigheder, dem der skal til for at kunne overleve.Mange har kritiseret idéen om at anvende relationer som basis for etisk status, fordi detfx vil udelukke udlændinge og andre ’outsidere’ såsom de uelskede og dem uden relatio-ner til andre fra det etiske fællesskab. Kosmopolitanere vil fx anse det for uacceptabeltat tildele mennesker værdi ud fra relationer, som i deres øjne er tilfældige. Et andet kritik-punkt er, at tilgangen baserer etiske hensyn på fællesskaber, som mere er postuleredeend faktiske realiteter i moderne, sammensatte samfund, der kan siges at bestå af mangeforskellige kulturer, som lever side om side. Man kan spørge, om man så kun er forplig-tet overfor de af ens landsmænd, man deler kultur med? Og om man så til gengæld eretisk forpligtede overfor mennesker i andre lande, man i udstrakt grad deler kultur med?Man kan også spørge, hvordan det er muligt at afgøre, om man deler kultur med andre itilstrækkelig grad til at have etiske forpligtelser overfor dem, og om hvordan man kan af-gøre dette spørgsmål, hvis man er uenige om det?

nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder forat opfylde deres behov i fare. Men faktisk er det ikke ukontroversielt at mene, at man harforpligtelser overfor kommende generationer forstået som mennesker, der kommer til atleve langt ude i fremtiden, mennesker som man ikke kommer til at kende, og hvis livsvil-kår man måske slet ikke kan forestille sig.Ud fra en kontraktualistisk opfattelse kan man ikke have forpligtelser overfor fremtidigegenerationer, for man kan ikke indgå aftaler med dem til gensidig fordel. Der kan højstvære tale om, at vi kan gavne dem, men de kan ikke gavne os. Dette argument passerdog dårligt med, hvordan vi ser på etik i andre forhold. Vi anerkender for eksempel, at viikke kan gøre hvad som helst ved dyr; vi har etiske forpligtelser overfor dem, selvom deikke kan indgå kontrakter med os, der indebærer, at de gør noget for os til gengæld.Andre har peget på det paradoks, at for at man kan skade en person, så må man handlepå en måde, der stiller vedkommende ringere, end han ellers ville være stillet. Sådaner det normalt, men når det gælder mennesker, som endnu ikke er født, er det sådan,at vores handlinger ikke kun kan skade dem, de kan også have betydning for, om dissemennesker overhovedet bliver født.At det er lige præcis disse mennesker, der kommer til at eksistere, er resultatet af alle dehandlinger, vi foretager os i dag. Hvis vi i stedet havde foretaget nogle andre handlinger,ville det være nogle genetisk set andre mennesker, der kom til at eksistere på et seneretidspunkt. Så alternativet til at blive født under de omstændigheder, de gør – også selvomdet er dårlige omstændigheder fordi de overtager en verden med et ændret klima – villefor præcis de mennesker være, at de slet ikke var blevet født. Og da det ud fra dennetankegang næsten aldrig vil være værre at blive født end ikke at blive det, har vi ikke ska-det disse mennesker, for de er ikke ringere stillet, end de ville have været, hvis vi havdehandlet anderledes.Til dette har mange anført, at det ikke gør en moralsk forskel i forhold til, om man skaderfremtidige mennesker, hvilke præcise mennesker, der er tale om. De etiske forpligtelserafhænger ikke af de fremtidige personers genetiske identitet, men derimod af, at de erpersoner. Det vil derfor være mere korrekt at vurdere fremtidige verdener på, om flest mu-lige mennesker i den verden lever gode liv. Det forekommer at være en bedre målestokend hvorvidt de individer, der lever i den, kunne være bedre stillet, hvis de slet ikke havdeeksisteret.Her opstår dog et nyt problem, hvis man opgør mængden af velfærd ved at lægge livs-kvaliteten for alle de mennesker, der eksisterer på et givet tidspunkt, sammen. Det vilnemlig give det resultat, at en verden, hvor der lever uendeligt mange mennesker på eteksistensminimum, vil være bedre end en verden, hvor der lever nogle få mennesker, derhar virkeligt gode liv. Det er en konklusion, som er blevet døbt ’den afskyelige konklusion’,og som de fleste vil afvise, ræsonnementet behøver at føre til. Et argument er her, at deter muligt at skade kommende mennesker ved at bringe dem til verden, hvis det liv, dekommer til at leve, ligger under en grænse for, hvad et godt liv kan være. Derfor bør vivælge den politik, som vil føre til, at færrest mulige mennesker kommer til at leve liv, derligger under denne grænse.Derfor er de fleste enige om, at det er svært at afvise, at vi bør tage moralske hensyn tilfremtidige generationer. Vi bør ikke nedbryde miljø og klima og opbruge jordens ressour-cer, hvis det kan føre til, at vi ødelægger fremtidige generationers basale livsmuligheder.

Etiske hensyn til dyreneHvis man går tilbage i den vestlige verdens historie, har dyr været betragtet som umæ-lende væsener, der i den kristne tradition ikke var omfattet af næstekærligheden, men varudleveret til menneskene at herske over. I den verdslige tradition regnede man heller ikkedyrene som ligesindede, fx var det det helt frem til oplysningstiden et udbredt synspunkt,at dyr ikke var i stand til at føle smerte, fordi de ikke havde en sjæl. Så i det omfang, detvar forkert at behandle dyr grusomt, skyldtes det ikke hensynet til dyret, men alene at gru-somhed mod dyr kan føre til forråelse af den, der udfører den, så vedkommende måskevil ende med at acceptere grusomme handlinger mod mennesker. Det var altså ikke fordyrets skyld, man skulle undlade at behandle dyr dårligt, årsagen var alene, at det kunnehave uheldige konsekvenser for mennesker at gøre det.I de senere år er den opfattelse af dyr blevet forladt, blandt andet fordi forskningen harpåvist, at dyr ikke alene kan føle både smerte og glæde, men at mange dyrearter ogsåer i stand til at have mere komplekse følelser som fx empati. Dermed rokkes der fra densynsvinkel ved grundlaget for den moralske og lovgivningsmæssige adskillelse, vi har satop mellem os selv og dyrene. For den er jo, som tidligere nævnt, for mange baseret på,at mennesker har nogle særlige bevidsthedsmæssige egenskaber, som dyr ikke har, ogsom gør, at vi har et særligt krav på at få taget hensyn til vores interesser.Mange argumenterer derfor for, at konsekvensen af at dyr har nogle af de egenskaber,som kan give dem behov for at få taget hensyn til deres interesser – for eksempel i ikkeat blive udsat for smerte – er, at vi bør tage etiske hensyn til dem. Men hvor store hensyn,vi skal tage, og om vi skal tage samme hensyn til alle dyr, er der uenighed om.Nytteetikere holder fast i, at det er etisk betydningsfuldt, at væsener har interesser i deresliv og at de dermed kan skades eller gavnes. Fortalere for såkaldt sentientisme mener,at alle sansende (på engelsk sentient) væsener har lige ret til at få taget hensyn til de-res interesser. Men alle væsener har ikke samme interesser, fordi disse blandt andet vilafhænge af artskarakteristiske samt individuelt forskellige fysiologiske behov og deresmentale kapaciteter. Derfor skal dyr og mennesker ikke behandles ens – og alle dyr skalikke behandles ens, idet der er forskel på en abes, en hønes og en regnorms mentalekapaciteter og naturgivne behov. Der kan også være forskel på forskellige menneskersinteresser afhængigt af deres kapaciteter, for eksempel har en svagtseende et andet kravpå briller, end en normaltseende.Generelt skal man tage mest hensyn til de væsener, der er selvbevidste og i stand til atræsonnere; dem som kan forudse deres fremtid og have et bevidst ønske om at fortsættelivet. Hvis det er rigtigt, således som mange mener, at mennesker modsat selv højerestå-ende ikke-menneskelige dyr har planer for deres fremtid, og at de føler sorg, hvis de ved,de vil blive slået ihjel før planerne kan opfyldes, så er der et moralsk hensyn der gør siggældende for mennesker, men ikke for højerestående ikke-menneskelige dyr.131Intuitivtvil de fleste sikkert af samme grund mene, det er mere tragisk for en person at dø som25-årig end som 90-årig, netop fordi den 25-årige har så mange flere planer for fremtiden,som ikke vil blive opfyldt, end den 90-årige. Dertil kommer, at mennesker har relationertil andre mennesker, som vil sørge over deres død, og som måske vil frygte selv at bliveslået ihjel, hvis mord er en tilladt praksis. Den totale sum af lidelse er altså alt andet ligestørre, hvis man slår et menneske ihjel, end hvis man gør det samme mod et højere-stående dyr. Derfor er det værre at slå et menneske end et dyr ihjel. Men det er ikke

værre at forårsage smerte på et dyr end på et menneske, begge dele er lige forkert, fordievnen til at føle smerte er den samme hos dyr og mennesker.Traditionelt har pligtetikere antaget, at kun væsener, der er rationelle og er i stand til athandle moralsk – og det vil sige kun mennesker – tæller etisk. Men der er også pligteti-kere som mener, at det ikke er nødvendigt at være et rationelt væsen for at tælle moralsk.Alle væsener, som har et liv, der har betydning for det selv – og det har de fleste normalepattedyr – har krav på, at vi tager hensyn til dem.Endelig vil nogle dydsetikere132anføre, at det etisk set centrale er de motiver, manhandler ud fra. Vi bør spørge os selv, hvilken slags mennesker, vi ønsker at være, oghvilke karaktertræk, der bør styre vores handlinger. Her vil mange dydsetikere fremhæveomsorgsfuldhed, mådeholdenhed, nænsomhed, opmærksomhed og ansvarlighed somdyder, der bør kendetegne vores relation ikke bare til mennesker men også til dyrene –og til naturen i det hele taget. Nogle vil gå længere og mene, at hvis disse dyder var sty-rende for vores handlinger, ville vi være nødt til at fokusere på empati i forhold til dyrene,og det ville betyde, at vi skulle behandle mange dyr – for eksempel dem, der opdrættes idet industrialiserede landbrug – langt bedre, end vi gør i dag

Etiske hensyn til naturenDisse måder at betragte relationerne til dyrene kan ses som opgør med det, der kaldesantropocentrisme (af græsk: andropos = menneske) som står for menneskers tendens tilat betragte alt i verden fra deres egne interesser og kun anerkende de egenskaber, derer værdifulde fra et menneskeperspektiv, som grundlag for at have moralsk status. Egen-skaber som rationalitet og selvbevidsthed er vigtige egenskaberfor mennesker,derforbruges de til at forklare, at mennesker har en særlig status. Men hvis man i stedet tagerudgangspunkt i dyr eller planter, så vil man se, at det er nogle andre egenskaber, der ervigtige for dem.Der er forskellige former for miljøetik, som fremhæver, at det er menneskers manglendeerkendelse af, at naturen og dermed også dyrene har en selvstændig værdi, der er årsagtil, at vi er i færd med at ødelægge den med vores selvcentrerede opførsel.Først er det dog vigtigt at gøre sig klart, hvad man taler om, når man siger naturen harværdi, for ofte taler man her om forskellige ting, og der er i hvert fald tre betydninger, somofte ligger implicit i udsagnet:Måske forstår man naturen somdet, der ikke er overnaturligt:Hvis man bruger dennedefinition, og hvis man afviser, at der findes noget, der er overnaturligt, er alting naturligtifølge denne definition, herunder er både mennesker og dyr så en del af naturen. Men deter normalt ikke det, de fleste forstår ved naturen, måske er det snarere:Naturen forstået som det, der ikke er påvirket af menneskers eksistens:Hvis man brugerden definition, udelukker man til gengæld alting undtagen urskove og andre områder,mennesker aldrig har påvirket, det vil sige næsten intet i Danmark vil være omfattet. Så ivirkeligheden er det, de fleste forstår ved naturen’ måske snarere:Naturen forstået som det, der ikke er påvirket af menneskers eksistenspå en særligmåde: Måske mener mange, at også kulturlandskaber som marker og dyrkede skove132 Dog har mange dydsetikere, som for eksempel Aristoteles, været antropocentrister.

skal regnes med til naturen. Det, der ikke er natur, er så for eksempel bygninger eller veje– områder som mennesker har påvirket på en særlig måde. Men hvis naturen dermed be-står af arealer, der allerede dyrkes og påvirkes af mennesker, bliver et oplagt spørgsmål,hvorfor vi ikke må anvende eller påvirke dem på andre måder? Hvor går med andre ordgrænsen for, hvad mennesker må ’gøre ved’ naturen, givet at vi lever af den og påvirkerden med de fleste af vores aktiviteter?Derudover er det vigtigt at være præcis med, hvad det helt nøjagtigt er, som har værdi isig selv, hvis man mener, at naturen har værdi i sig selv. Er det det forhold at natur eksi-sterer, der har værdi i sig selv? Det vil de fleste nok sige nej, til, for den værdi bevares jo,selvom man for eksempel fælder én regnskov. Eller er det hver enkelt forekomst af detnaturlige som har værdi i sig selv? Og hvad tæller her som ”en forekomst” – tæller Ama-zon jungle (6,8 mio. km2) fx som én forekomst og en 400 km2stor jungle i Malaysia somen anden forekomst af det naturlige? Og har de to forekomster derfor lige meget værdi isig selv?Udover at gøre sig klart, hvad man forstår ved naturen, er det også vigtigt at gøre sigklart, hvad man mener med værdi i sig selv. I traditionel etik anser man som nævnt kunmennesker for at have værdi i den betydning, at de har moralsk status, som gør, at andrepersoner er forpligtet til at tage hensyn til dem. En person må ikke ofres, heller ikke selv-om det kunne tjene et større formål – eksempelvis kan lægerne på et hospital ikke vælgeat slå en af patienterne ihjel, fordi man derved kunne udtage organer fra vedkommende,der kunne redde fem andre fra at dø.I den forståelse anser man ikke naturen eller naturlige områder for at have denne typeværdi. Hvis man kunne forestille sig, at det, at man fældede én regnskov, på en elleranden måde kunne gøre, at fem andre regnskove kunne reddes, ville mange formentligmene, at man ikke af hensyn til denne skov var forpligtet til at lade den stå. Så selvomvisætter pris påskoven, behøver det ikke betyde, at den har en moralsk betydningsfuldværdi i sig selvsom gør, at vi har moralske forpligtelser overfor den. Eller i det mindstegiver skovens værdi ikke samme forpligtelser, som vi har overfor personer.I de seneste tiår har miljøetikken imidlertid fremsat forskellige argumenter for, at natureneller dele af den faktisk har værdi af den type, der gør, at vi skal tage hensyn til den fordens egen skyld.Nogle forsvarere af det, der ofte kaldesbiocentrisme,argumenterer for eksempel for, atalle levende organismer har et gode-i-sig-selv, det vil sige, at deres tilværelse er målret-tet mod at opretholde deres eksistens og fremme deres biologiske formål. Der behøverikke være tale om nogen bevidst stræben, for også levende organismer uden bevidsthedhar et gode at forfølge (nemlig den der ligger i deres genetiske kode). Og det, at en orga-nisme kan forfølge sit biologiske mål, er en lige så god grund til, at vi skal tage hensyn tilden, som menneskers rationalitet og selvbevidsthed er grund til at tage hensyn til dem,ifølge denne opfattelse.Andre argumenterer for, at ikke bare levende ting, men alt i naturen har værdi, ikke baredet, der er levende og ikke bare individuelle mennesker, dyr og planter. De såkaldteøkocentristermener ikke mindst, at overindividuelle enheder som biologiske arter, økosy-stemer og kloden som sådan har en værdi, der må beskyttes. Der er forskellige bud på,hvorfor vi skal respektere og tage hensyn til alle disse ting. Et bud er, at det er de relatio-ner, vi har ikke bare til andre mennesker, men også til naturen og alle delene i den, dertæller etisk. Andre mener at vi intuitivt kan erkende, at alle dele af biosfæren har lige ret til

at leve, og at mennesket kun kan realisere sig selv ved at identificere sig med det størreorganiske hele, vi er en del af.Der er dog et problem ved disse tilgange, hvis man skal leve efter dem. For hvis man ac-cepterer begrundelserne for, at alle disse naturlige enheder har værdi, vokser antallet afindivider og biologiske helheder, der har krav på hensyn, så meget, at det bliver umuligtat tage lige stort hensyn til dem alle. Det er klart, at selv hvis man kun anerkender, at derskal tages etiske hensyn til mennesker, kan man ikke undgå at lande i etiske dilemmaerhvor alles interesser ikke kan imødekommes, så de må afvejes mod hinanden. Når derså bringes endnu flere interessenter ind i billedet, vil problemet vokse. For alle levendevæsener spiser andre levende væsener for at overleve, og dermed krænker de disselevende væseners vitale interesser. Hvis gulerødder, kaniner og mennesker har sammeetiske status, vil der nødvendigvis blive krænket vitale interesser hver gang nogen barespiser for at overleve. Der må altså prioriteres mellem alle disse overlevelsesinteresser,og vi må som mennesker vælge at krænke andre mange gange om dagen.Mange miljøetikere har derfor opstillet prioriteringssystemer, der skal sikre, at vi kan væl-ge de handlinger, der forårsager mindst ondt. Her vil basale interesser, som for eksempelinteressen i at overleve, tælle mere end mindre basale interesser, uanset hvem der harinteressen. Mennesker har ikke en særstatus eller ret til, at vores interesser skal tællemere end andres. På den anden side er vi nødt til at spise for at overleve, og her bør vihandle efter princippet om at gøre mindst ondt.Dette er i god overensstemmelse med tankerne i dele af dydsetikken, som taler om, atman bør påtage sig en respektfuld holdning overfor naturen og dyrene, og i langt højeregrad end i dag indtænke den værdi, resten af naturen har, i de daglige valg, for eksem-pel af fødevarer. Alle mennesker bør reflektere over deres individuelle valg og spørge,hvilket menneske ønsker jeg at være i relation til dyrene i verden, til resten af naturen ogtil klimaforandringerne. Hvis man konsekvent gør det, vil det stille krav til, hvordan mankan behandle naturen og dens dele, som formentlig vil være uforenelige med, hvordan viagerer i dag. I holdningen kan også ligge, at brug af moderne teknologier, som omfatteranvendelsen af kemikalier, antibiotika, hormoner og genmanipulation, ikke kan forenesmed en respektfuld holdning til naturen.Det skal tilføjes, at man sagtens kan dele synspunktet om, at vi bør tage langt større hen-syn til naturen og dens balancer, end vi gør i dag, selvom man ikke mener, naturen elleralle ting i den har krav på, at vi gør det. Mange vil mene, at vi alene af hensyn til andremennesker, og måske til dyrene, bør passe langt bedre på naturen, og holde op med atbruge den til at nå vores kortsigtede mål. Vores nuværende ressourceforbrugende ad-færd nedbryder nemlig naturen og dermed nedbryder den også vores eget livsgrundlag.Så selvom vi ikke bør tage hensyn til naturen for dens egen skyld, så bør vi gøre det forandre menneskers skyld.

har værdi i sig selv, men mindre uenighed om, at vi skal bruge den langt mere ansvarligt,også selvom nogen primært mener, vi skal gøre det af hensyn til andre mennesker, kom-mende generationer og højerestående dyr (om denne principielle enighed så afspejler sigi den måde, vi agerer på i praksis, er en helt anden sag).Generelt har graden af ansvar, man har i forskellige situationer, en sammenhæng med,hvorvidt man har et ansvar for, at en situation er opstået. Og som tidligere nævnt er der idag stor enighed blandt klimaforskere om, at de klimaforandringer, som allerede er synli-ge og som vil tiltage fremover, skyldes udledningen af drivhusgasser, som især befolknin-gerne i de rige lande er ansvarlige for. Det står også klart, at klimaforandringerne i førsteomgang vil true folk i meget fattige områder af verden på deres basale livsgrundlag. Derser ud til at eksistere en sammenhæng mellem danskernes udledning af drivhusgasserog nedbrydningen af levevilkårene for nogle af klodens fattigste indbyggere, som stort setikke selv har bidraget til udledningerne. Dermed kan vi siges at stå i en form for relation tildisse mennesker, fordi de rammes af vores handlinger.Normalt vil selv de, der ikke mener, man har et generelt ansvar for at hjælpe fjerne men-nesker, derudover medgive, at der er en moralsk forpligtelse til ikke at skade andre, somikke afhænger af, om de, der skades, er nære eller fjerne mennesker. Nærheden af ensrelationer spiller ikke nogen rolle her; hvis vi har bidraget til at gøre deres situation kritisk,så har vi pådraget os et ansvar. Et sådant ansvar kunne bestå i at forsøge at reparere påde skader, vi har forårsaget og desuden i en forpligtelse til at ophøre med den adfærd,som skader.Det kunne altså se ud som om, at næsten uanset hvilket syn, man anlægger i forhold til,om der er moralske hensyn at tage til fjerne mennesker, må medgive, at vi har i hvert faldet vist ansvar for at ophøre med at nedbryde klimaet af hensyn til de mennesker, somrammes af klimaforandringerne.Hvorvidt vi derudover kan siges at være forpligtet til at hjælpe med at skaffe mad til ver-dens sultne – og ikke mindst til de mange ekstra indbyggere, kloden vil få i løbet af denæste 40 år ikke mindst i de fattigste lande – er et spørgsmål, der formentlig vil værestørre uenighed om. Ofte vil der ikke være samme klare årsagssammenhæng mellemadfærden i de rige lande og det, at mennesker sulter i fattige lande. Så selvom de flestekan blive enige om, at man ikke må skade andre, vil for eksempel nogle kontraktualisterog kommunitarister ikke mene, vi er forpligtet til aktivt at hjælpe mennesker, vi ikke haraftaler eller fællesskaber med. Kosmopolitanere vil argumentere for, at vi har et ansvarfor at hjælpe, for eksempel med at producere flere fødevarer, fordi vi har mulighed for det.Men hvis der eksisterer i hvert fald nogle få basale menneskerettigheder, og blandt demer retten til at kunne opretholde sin eksistens, vil der være udbredt enighed om, at i detomfang, mennesker i fjernere lande ikke har mulighed for at producere mad nok og risike-rer at dø af sult, bør vi hjælpe med at dække deres basale behov.Derudover er det altså efter manges mening for snævert kun at se på, hvilke hensyn viskylder andre mennesker, når vi taler klimaforandringer og forbrug af ikke-fornybare res-sourcer. I manges øjne er det her relevant at diskutere, om der ikke også er moralskehensyn at tage til dyrene og til naturen.

5. Tre tænkte scenarierfor indførelse af bioenergii DanmarkSom nævnt i de tidligere kapitler kan indførelsen af bioenergi føre til etiske dilemmaer,hvis dens positive indvirkning på energi- og klimakriserne modsvares af, at energiafgrø-der lægger beslag på knappe ressourcer som jord, vand og næringsstoffer. Der er risikofor at dyrkning af bioenergiafgrøder kan betyde opdyrkning af naturområder, samt haveen negativ effekt på fødevareproduktionen og muligheden for at løse fødevarekrisen.Desuden kan dyrkning af nogle typer bioenergiafgrøder være belastende for natur ogklima, og bioenergiafgrøder kan i nogle tilfælde være genetisk modificerede, hvilket giveranledning til yderligere etiske dilemmaer. Forskellige etiske hensyn kan derfor kollidere,og spørgsmålet er, hvordan man skal vægte disse hensyn overfor hinanden.I dette kapitel opstilles tre scenarier, der skal illustrere, hvordan man kan vægte de for-skellige hensyn, som falder sammen i spørgsmålet om indførelse af bioenergi, med bag-grund i forskellige etiske tilgange. De repræsenterer altså tre bud på, hvordan man børhandle afhængigt af, hvad man vil svare på spørgsmålet om, hvem man skal tage etiskehensyn til. Er det kun mennesker? Måske kun, eller hovedsageligt nære mennesker? El-ler tæller dyrene også? Og gør naturen som sådan? – Og skal man i givet fald tage ligeså stort hensyn til dem, som til mennesker?Disse scenarier illustrerer, hvordan de etiske standpunkter, vi vælger, vil forpligte os pånogle overordnede samfundspolitiske valg. De valg, politikerne skal træffe, må nødven-digvis basere sig på langt mere detaljerede analyser og beregninger samt medtage langtflere forudsætninger, end dem, der lægges til grund her. Scenarierne er som sådanneikke baseret på tekniske eller økonomiske beregninger, ligesom de ser bort fra, at Dan-mark er et lille land i den globale sammenhæng, der ikke alene kan forhindre klimaæn-dringer, Men som nævnt kan de bruges til at vise, hvordan bestemte valg er udtryk foretiske valg. Dermed kan de bruges til at åbne vores øjne for, om vores samfundspolitiskestillingtagen faktisk stemmer overens med vores grundlæggende etiske værdier.

Tre scenarier for indførelse af bioenergi og håndtering af kriserneDe tre scenarier, Rådet her opstiller, kan ses som bud på de politiske valg, der vil følge,hvis man antager bestemte etiske positioner. Der er ikke en direkte sammenhæng mel-lem etiske positioner og konkrete politiske valg forstået sådan, at et etisk synspunkt kunkan føre til én bestemt politik. Et etisk standpunkt om, at vi bør tage større hensyn tilnaturen, kan både udmøntes i, at vi bør bruge bæredygtig bioenergi, eller i at vi bør ned-bringe vores energiforbrug eller i at vi hovedsaligt skal benytte andre typer vedvarendeenergi. Men det kan ikke føre til, at vi bør indføre bioenergityper, der ikke er bæredygtige,men til gengæld er billige at indføre. Så scenarierne er udtryk for mulige handlinger indenfor et spektrum af beslægtede handlinger, der understøtter bestemte etiske positioner.

De tre scenarier har vi kaldt:1. En økonomisk bæredygtig indførsel af bioenergi – forbrugsorienteret vision2. En klima- og miljømæssigt bæredygtig indførelse af bioenergi– teknologivenlig vision3. En miljømæssigt bæredygtig modvækst-vision133Det første scenarie baserersig på den opfattelse, at etiske forpligtelser overfor næremennesker eller overfor dem, man deler nation eller fællesskaber med, er stærkere endforpligtelserne overfor mennesker, som er fjernere, enten fordi de bor langt væk, ellerfordi de ikke er født endnu.134De etiske hensyn afhænger af de konkrete omstændig-heder og er ikke de samme overfor alle mennesker. Man skylder ikke samme hensyn tilmennesker, der er fjerne i afstand eller tid, som til dem man har relationer til eller delerpolitiske fællesskaber med. Der skal så at sige mere til, før man som stat eller individ haren moralsk pligt til at hjælpe mennesker, man ikke har relationer til.Scenariet er også menneskecentreret eller antropocentrisk i den forstand, at det betragteretiske forpligtelser som nogle, man har overfor andre mennesker. Dyrene og naturen kanman ikke lave aftaler med eller indgå i samme typer relationer til, som man kan til næremennesker, så derfor har man ikke stærke forpligtelser overfor dem. Man skylder ikkehensyn til dyrene eller naturen som sådan, hvis der herved forstås, at naturens eksistensskal sikres mere eller mindre på lige fod med menneskers. Dyr og natur er ressourcer,mennesker kan anvende, og som de skal passe på i det omfang, de er afhængige af demsom deres livsgrundlag. Men det er som ressourcer for menneskers eksistens, der skaltages vare på dem. Så hvis det ikke truer mennesker at gøre det, men det tværtimod kantjene et godt formål, er det ikke forkert at ændre på naturen eller på dyrearterne.Det andet scenariebaserer sig på et syn på etiske forpligtelser som nogle, vi har overforalle mennesker, fordi de bunder i nogle egenskaber, alle mennesker har. Fordi menne-sker er rationelle og kan handle moralsk, og de har interesse i, hvordan deres liv formersig, har de krav på, at andre mennesker tager hensyn til dem. Scenariet er altså udtrykfor en etisk tilgang, der kunne kaldes universalistisk, fordi den anser alle mennesker forat have samme værdi eller interesser og principielt samme krav på, at vi tager hensyn tildem. Principielt fordi man ikke kan se bort fra, at vi har nogle særlige relationer til voresnærmeste, som alt andet lige gør, at vi på nogle områder vil tage særlige hensyn til dem.Scenariet er ikke strengt menneskecentreret eller antropocentrisk, idet det går ud fra, ati det omfang, nogle højerestående dyr har nogle af de egenskaber, vi skal tage hensyntil, så er der også et etisk hensyn at tage til disse dyr. Naturen, forstået som planter ellersom for eksempel bjerge eller landskaber, skal vi derimod ikke tage hensyn til for deresegen skyld. Det gør ikke nogen etisk relevant forskel for en gulerod, om vi spiser den,og vi skader ikke en skov ved at fælde den. Så i den forstand har vi ikke forpligtelser fornaturen, men det betyder ikke, at den adfærd, vi for tiden udviser i forhold til naturen, eretisk forsvarlig; vi bør tage langt større hensyn til naturens komplekse sammenhænge ogøkosystemerne, end vi gør i dag. Naturen har nemlig meget stor værdi som livsgrundlagfor mennesker og dyr, og når vi nedbryder den på den måde, vi gør for tiden, skader videm, der tæller etisk set.133 Det skal dog bemærkes, at nogle af scenarierne er sat sammen af forskellige etiske tilgange, som ikke med nød-vendighed hører sammen. Eksempelvis repræsenterer det sidste scenarie en hovedsaligt handlingsetisk tilgang,som samtidig er økocentristisk, hvilket ikke alle handlingsetiske tilgange er.

Det tredje scenarietager udgangspunkt i en opfattelse af etik som et spørgsmål om athandle ud fra de rigtige motiver, ud fra hvilke mennesker, vi ønsker at være. Hvis mankonsekvent fremdyrker de rigtige karaktertræk og lader dem styre ens handlinger, vil manikke alene tage langt større hensyn til andre mennesker, men også til resten af naturenomkring sig. Det gør man for disse menneskers skyld, men også fordi vejen til et bedreliv går gennem at forbedre sig selv som menneske. Også dette scenarie er udtryk for enetisk tilgang, som er universalistisk; den anser alle mennesker for at have samme værdiog samme krav på, at vi tager hensyn til dem – så vi bør behandle alle mennesker medrespekt, medfølelse og retfærdighed.Tilgangen er også økocentristisk, fordi det ikke kun er andre mennesker, vi skal opføre osrespektfuldt overfor, også dyrene og naturen i bredere forstand bør vi respektere. Voresnuværende adfærd, hvor vi ser alt i naturen som ikke andet end et ressourcelager vi kanbruge efter forgodtbefindende, er forkert. Ikke kun fordi den nedbryder naturen og dermedvores eget livsgrundlag. Den er også forkert, fordi vi bør behandle dyrene og resten af na-turen med omsorg og empati. Vi bør spørge os selv, hvilke mennesker vi ønsker at være,og handle sådan, at vores adfærd udviser de rigtige karaktertræk.De fleste af os vil måske finde elementer i hvert af scenarierne, vi kan tilslutte os. Her kanscenarierne anvendes til at undersøge, om der er sammenhæng mellem ens værdier ogde forskellige valg, man foretager i konkrete situationer. Hvis man for eksempel på denene side mener, man bør indføre bioenergi for ikke at bidrage til klimaforandringerne,der ødelægger fjerne menneskers levevilkår, og samtidig mener, man har ret til at køre ien bil med et højt benzinforbrug, så skal man måske overveje, om ens energiforbrug er ioverensstemmelse med værdier om at tage hensyn til dem, der skades af klimaforandrin-gerne. Hvis det ikke er, bør man måske enten genoverveje sine værdier eller sin konkretevurdering af, hvorvidt det er i orden at bruge meget benzin.I nogle tilfælde vil man utvivlsomt nå frem til, at man stadig er overbevist om, at ens vær-dier er rigtige, men at de under alle omstændigheder er umulige at leve fuldstændig op til.Et ideal om, at vi ikke bør belaste klimaet, kan føre til, at man faktisk slet ikke skulle køre ibil, og at man desuden skulle afstå fra mange andre ting, som for eksempel fra nogensin-de at spise klimabelastende fødevarer, fx kød. Her må man nok erkende, at man sjældentlever 100 % op til sine etiske værdier. Men det gør alligevel en stor forskel, om man harmålene som ideal og hele tiden gør noget for at nærme sig dem, eller om man slet ikkemener, der er hensyn at tage, for eksempel til fjerne mennesker.Som det vil fremgå, kan ingen af de tre tilgange bruges til at forsvare den adfærd, vi i dagudviser i forhold til at udlede drivhusgasser, opbruge ikke-fornybare ressourcer og skadenaturen. Selv de, der mener, man har et ret begrænset ansvar for verdens fattige ogeventuelt for kommende generationer, vil medgive, at man ikke har ret til decideret at ska-de andre mennesker gennem sine handlinger, sådan som det sker i de nævnte tilfælde.Da der efterhånden er omfattende enighed blandt videnskabsfolk om, at klimaforandrin-gerne er menneskeskabte, og at den vestlige verdens forbrug af fossile brændstoffer eren stærkt medvirkende årsag hertil, har vi, uanset hvilken etisk tilgang man anlægger,et moralsk ansvar for at nedbringe disse udledninger. Det er i udgangspunktet et stærktargument for at indføre bioenergi – i det omfang, man vælger teknikker, der har en positiveffekt på CO2-udledningen og er bæredygtige. Men bioenergiens brug af jordarealer ogdet at nogle typer ikke er miljømæssigt bæredygtige, kan tale imod brug af bioenergi.

En måde, hvorpå klimabelastningen kan sænkes, er at begrænse klimabelastende jord-brugsproduktion, hvoraf animalsk produktion arealmæssigt tegner sig for langt størstede-len, og omlægge arealerne til fx vegetabilsk frilandsproduktion, natur eller energiafgrøder.Den animalske produktion afhænger af efterspørgslen i både ind- og udland, hvorfor dan-ske forbrugeres fravalg af animalske produkter ikke nødvendigvis fører til, at den danskearealanvendelse forandres. Det vil kræve, at selve produktionen reguleres, fx ved subsidi-ering af alternative anvendelser.Hvis denne type regulering ikke indføres internationalt, indebærer en nedgang af hus-dyrproduktionen i Danmark naturligvis en risiko for, at produktionen i stedet flytter til ud-landet. Der er tale om et af de dilemmaer, der opstår på mange områder i en global ver-den: Hvis danskerne ændrer adfærd for at leve op til de værdier, vi finder rigtige, kan depositive effekter af det risikere at blive ubetydelige, hvis resten af verden ikke agerer påsamme måde. Hvorvidt dette dilemma skal afholde os fra at handle efter vores værdier,vil også være et tema i Rådets anbefalinger.

Scenarie 1. Økonomisk bæredygtig indførsel af bioenergi– forbrugsorienteret visionDette scenarie er baseret på følgende forudsætninger:•Samlet energiforbrugDet samlede energiforbrug afgøres af efterspørgslen, men skal søges begrænset vedat tilstræbe økonomisk rentable effektiviseringer i energisektoren.ArealanvendelseJordbrugets og husdyrproduktionens omfang følger markedets efterspørgsel. Der skalsom hidtil tilstræbes en fornuftig balance mellem en god dyrevelfærd, miljøhensyn ogkonkurrenceforhold. Hensyn til energiforsyningssikkerheden kan skubbe denne ba-lance hen imod en mere intensiv produktion, og kan gøre det økonomisk attraktivt atfrigøre arealer til dyrkning af energiafgrøder. Der kan i så fald inddrages land- og skov-brugsareal til intensiv dyrkning af højtydende energiafgrøder.Elektricitet og varmeEl/varme søges dækket i 2050 ved egenproduceret eller importeret biomasse samtandre vedvarende energiformer afhængig af, hvad der vurderes på langt sigt at stilleDanmark fordelagtigt med hensyn til forsyningssikkerhed og omkostninger. Overgan-gen til vedvarende energi skal ske på en sådan måde, at dansk erhvervsliv ikke bliverstillet ringere end konkurrenterne. Tilsvarende skal belastningen af forbrugernes øko-nomi afstemmes med andre samfundsøkonomiske forhold.TransportsektorFor så vidt det vurderes, at den langsigtede forsyningssikkerhed af energi til transport-sektoren mest rentabelt sikres ved et skift til ikke-fossile energikilder, kan energifor-bruget på langt sigt søges dækket ved produktion af flydende brændsler baseret påenergiafgrøder og organiske restprodukter og på længere sigt eventuelt af strøm, hvisteknologien bliver økonomisk konkurrencedygtig. Omstillingen må dog ske i et tempo,der er økonomisk bæredygtig set i et længere perspektiv. Vi bør således ikke gå ene-gang og helt udfase fossilt brændsel før 2050, hvis det stiller os ringere i konkurrenceni forhold til øvrige lande.TeknologiDer bør kontinuerligt investeres i nye løsninger, herunder teknologiske, der også ifremtiden kan sikre Danmark en stabil energi- og fødevareforsyning, forbedre konkur-renceevnen og skabe arbejdspladser. Danmark skal investere i teknologiske løsningeralene ud fra økonomiske hensyn – og i et tidspektiv, der sikrer udnyttelse af investe-ringerne – og ikke skele til fordyrende miljøhensyn med mindre det forventes at gavnedanske interesser.

relation, hvor vi kan gøre noget for dem, men ikke omvendt. Det er derfor ikke rimeligt atpålægge de nuværende generationer store afsavn af hensyn til kommende generatio-ner. Vi har trods alt ikke mulighed for at forudse, hvilken verden, de vil komme til at levei. Sandsynligvis vil der blive udviklet en række nye teknologier, som kan udnytte andreressourcer end dem, der eventuelt bliver opbrugt i de nulevende generationer, og som påandre måder kan kompensere for slid på naturen og på klimaet. Det er derfor ikke givet,at vores adfærd stiller kommende generationer ringere, heller ikke selvom vi opbrugerressourcer eller ændrer klimaet.Ifølge denne tilgang har andre nationer et meget begrænset ansvar for mennesker, derlever i stater, hvor magthaverne lader hånt om borgernes velfærd, sådan som tilfældet er imange af verdens fattigste lande. Ansvaret for borgerne i et land er et internt anliggende,og det er op til landets indbyggere at aftale vilkårene for det politiske område i landet.Hvis et styre er udemokratisk og ikke varetager indbyggernes interesser, er der ikke me-get, andre lande kan stille op, og man må langt hen ad vejen respektere andre kulturersnormer, selvom de kan forekomme os at være forkerte. Dog er der visse minimale men-neskerettigheder, alle mennesker har krav på at få opfyldt, blandt andet bør alle kunne fåmad og andre daglige fornødenheder, og rige lande har en forpligtelse til at yde nødhjælpog en vis ulandsbistand, hvis de vurderer, at det hjælper landets borgere. Men når detkommer til, at forskellige interesser kolliderer og skal opvejes mod hinanden, er det for-pligtelserne overfor landsmænd, der må veje tungest.KlimaScenariet indebærer, at uanset at forpligtelserne til at hjælpe mennesker i andre lande erbegrænsede, så har man et ansvar for ikke direkte at skade andre mennesker for eksem-pel ved at ødelægge deres livsgrundlag. Det må medgives, at i det omfang klimagasserødelægger mulighederne for at dyrke jorden i mange lande, hvor indbyggerne selv udle-der meget få drivhusgasser, er alle forpligtet til at mindske påvirkningen af klimaet. Det erdog ikke givet, at udledning af klimagasser er hovedproblemet i forhold til mulighedernefor at skaffe mad til verdens sultne. Langt hen ad vejen skyldes deres problemer, at delever i dårligt fungerende stater, altså forhold, vi ikke kan gøre meget ved eller være an-svarlige for. Dertil kommer, at de danske udledninger af drivhusgasser er minimale i englobal sammenhæng, så de bidrager ikke væsentligt til den globale opvarmning. Derforhar vi ikke nogen stærk forpligtelse til at indføre bioenergi, men i det omfang, vi skal gøredet, bør det ske på en økonomisk rentabel og effektiv måde, som også tager hensyn tilDanmarks forsyningssikkerhed. Der bør ikke vælges løsninger, der påfører danskerne uri-melige afsavn, men den beskrevne model indfører bioenergi på en måde, som vil kunnekombinere økonomisk vækst med en vis reduktion af udledningen af klimagasser.Ifølge denne etiske tilgang bør også fødevaresektorens klimaaftryk nedbringes i et vistomfang, men det bør ske under hensyntagen til landmændenes indtjeningsmuligheder ogtil landbrugseksporten. Derfor bør landbrugets udledning af drivhusgasser reduceres ved,at produktionen intensiveres og effektiviseres. Ofte antages det, at det intensive landbrugudleder færre drivhusgasser end ekstensivt landbrug, og intensivering af landbrugspro-duktionen kan frigive arealer, som kan anvendes til bioenergiafgrøder, så intensivt land-brug er til gavn for klimaet, givet at landbruget skal producere det samme, som det gør idag.FødevarerScenariet rummer plads til en mere klimavenlig produktion, så længe dette ikke forringerkonkurrenceforholdene for landbruget eller købekraften for danske forbrugere. Detteforudsætter sandsynligvis, at dansk landbrug vedvarende effektiviserer landbrugsproduk-

tionen. I det omfang, der er behov for adfærdsændringer, bør det ske som udtryk for per-sonligt ansvar og ikke som følge af statslig indblanding i form af afgifter, moraliseren osv.Det vil udgøre et uacceptabelt indgreb i borgernes ret til selvbestemmelse, hvis statenskulle blande sig i deres spisevaner ved for eksempel at lægge skat på klimabelastendefødevarer.Det er også vigtigt at tage hensyn til fødevareeksporten, så man ikke nationalt indføreskatter og afgifter, som gør det dyrere at producere fødevarer i Danmark, for det vil skadekonkurrenceevnen. Danske landmænd kan formentlig ikke leve af at producere fødevarerog bioenergi til hjemmemarkedet, og beskatning af klimabelastende fødevarer vil fremmegrænsehandlen fra omkringliggende lande, der ikke har indført lignende beskatning afklimabelastende fødevarer. Desuden bidrager fødevareproduktionen og -eksporten medeksportindtægter og et betydeligt antal arbejdspladser, som ellers ville gå tabt og kastedanske familier ud i økonomiske vanskeligheder.Da de etiske forpligtelser først og fremmest angår vores landsmænd og vores børn, liggerdet som nævnt i tilgangen, at vores forpligtelse overfor verdens fattige til at hjælpe med atforbedre deres levevilkår er ret begrænset. Derfor er man ikke forpligtet til at opretholdeen høj fødevareproduktion for at holde verdensmarkedsprisen på fødevarer nede af hen-syn til mennesker i lande, man ikke har indflydelse på. Bliver bioenergiproduktion øko-nomisk attraktivt, bør landmænd fx ikke forhindres i at omlægge fødevareproduktion tilenergiproduktion. Regeringen kan forsøge i internationale fora at påvirke fattige lande tilat føre en politik, der for eksempel sætter ind overfor befolkningstilvæksten, men ansvaretfor at brødføde deres befolkninger tilfalder de pågældende landes regeringer.DyreopdrætDen intensive husdyrproduktion er vigtig af hensyn til både økonomi og arbejdspladser ilandet. Dyrevelfærden i dansk landbrug er tilfredsstillende i dag, og det vil være ønskeligtmed en fortsat effektivisering af den animalske produktion, der også udnytter biobrændselfra gødningen. Men for at være en meningsfuld energikilde, er det nødvendigt med et retstort antal dyr.Det vil være helt acceptabelt at indføre skrappere regler for dyrevelfærd, så længe detsker på overnationalt plan, så danske landmænd ikke stilles ringere i konkurrencen. Fordet vil gøre det urentabelt at drive landbrug i Danmark og dermed skade landmændeneslivsvilkår. Hvis kød skal fremstilles mindre intensivt, er betingelsen, at forbrugerne vilvære villige til at betale en højere pris for kødet.Natur og miljøDa vi står i en vis relation til vores efterkommere, bør vi som udgangspunkt ikke skadedem ved at opbruge vitale ikke-fornybare ressourcer eller udrydde arter. På den andenside er det vigtigt ikke at overdrive betydningen af, at alle arter overlever eller at ingenressourcer opbruges. Mange både dyre- og plantearter er ikke nødvendige for oprethol-delse af hverken nutidige eller fremtidige menneskers levevilkår, og mange ressourcer vilkunne erstattes af andre ved hjælp af ny teknologi.Naturen forstået som de arealer, der ikke bruges til veje eller bebyggelse, har en vigtig re-kreativ værdi, og naturgrundlaget bør beskyttes mod ødelæggelser, der udgør en trusselmod fødevareproduktionen. Men der er ikke ud fra denne etiske tilgang nogle forpligtelsertil at passe på dyr eller planter for deres egen skyld, derfor må hensyn til planter og tildyrearter ikke overtrumfe hensynet til mennesker, for eksempel ved at der stilles nye krav,der forringer landbrugets vilkår.

Genetisk modificerede organismerAnvendelse af genetisk modificerede planter såsom energiafgrøder, genetisk modifice-rede alger eller mikroorganismer til fremstilling af bioenergi, er ikke etisk problematisk, dadette ikke i sig selv er udtryk for et specielt disrespektfuldt forhold til naturen. Der er ikke isig selv noget galt i at ændre ved naturen. Det sker allerede med den almindelige plante-forædling. Det er således ikke mere problematisk at ændre ved hjælp af genmodifikationend ved andre metoder, medmindre der er tale om organismer, der kan udgøre en risikofor menneskers levevilkår. Derfor skal alle genetisk modificerede organismer underkastesen samlet risikovurdering, før de tages i brug. Det er klart, at en sådan vurdering aldrig vilkunne udelukke, at der er langsigtede eller uforudsete risici ved at dyrke en given gene-tisk modificeret plante, men herved adskiller genetisk modifikation sig ikke afgørende fraandre teknologier eller praksisser, vi indgår i.Nogle mulige, uønskede konsekvenserScenariet repræsenterer på mange måder den etiske tilgang, som kan siges at ligge bagden levevis og de prioriteringer, der er fremherskende i Danmark i dag. Dermed er detogså velkendt, hvad kritikken af at fortsætte ud af samme spor går ud på:Fra mange sider fremføres det, at det er en konsekvens af denne tilgang, at menne-sker har bragt verden i den meget alvorlige tilstand, den befinder sig i i dag. Hvis kunnulevende danskeres interesser tæller, er der måske ikke noget galt i at føre en politik,som fokuserer på at øge velstanden for dem mest muligt, Men kritikken går på, at dethar alvorlige konsekvenser at overse, at der er væsentlige hensyn, vi bør tage til fjernemennesker og til natur og klima (uanset om det er for menneskers skyld, fordi naturen ervores livsgrundlag, eller det er fordi, naturen har værdi i sig selv). Opvarmning af klimaet,ødelæggelse af naturgrundlaget og udtømning af naturressourcerne er alle følger af, atverden med de vestlige lande i spidsen har ført en politik, der kun tager hensyn til nule-vende landsmænds kortsigtede interesser.Da denne måde at agere på har bragt os i den alvorlige situation, vi befinder os i nu, vildet være fatalt at fortsætte ad samme spor også fremover, lyder kritikken. Natur- og kli-makriserne viser, at business as usual ikke er en mulighed.Hvis opvarmningen af klimaet ikke standses, når vi om ganske få år tipping points formange økosystemer, der så ikke længere kan genetableres. Så store ændringer i økosy-stemerne vil ændre levevilkårene på kloden. Desuden er mange arter allerede udryddetog mange flere vil følge, hvis der ikke gøres noget for at ændre ved årsagerne til det. Enrække naturlige ressourcer, for eksempel vand, er forbrugt så ukritisk stort, at de enten eri fare for at slippe op eller alvorlige mangelsituationer truer.Tilhængerne af denne etiske position henviser til markedet og til den teknologiske udvik-ling når de skal forsvare, at deres strategi udgør den bedste løsning også på fremtidensudfordringer. Men markedet viser tegn på at have fejlfunktioner i forhold til ikke at kunneprissætte naturressourcer og dermed ikke modvirke, at de bliver overforbrugt og udpint.Og tiltroen til teknologiens muligheder for at løse problemerne kan anklages for at væreoverdrevet optimistisk. Hvis man vil henvise til teknologiens evne til at løse problemerne,bør det ske på baggrund af realistiske scenarier og teknologier, som allerede nu ser ud tilat kunne blive til virkelighed. At henvise til teknologier, som udelukkende eksisterer i frem-tiden, som om de var realiteter, man kunne regne med, er uansvarligt og i virkelighedendet samme som kun at tage hensyn til egne behov.

Scenarie 2: Klimamæssigt bæredygtig indførelse af biobrændsler– teknologivenlig visionI dette forslag indgår følgende betingelser:•Samlet energiforbrugDanmark skal tilstræbe samlet set at være CO2-neutral senest i 2050, også hvis detteindebærer en total udfasning af fossil energi. Energiforbruget skal begrænses og ef-fektiviseres. Staten bør i fornødent omfang understøtte udviklingen med subsidier ogafgifter indtil en helt CO2-neutral energiforsyning er opnået, også selvom det vil føretil, at visse grupper pålægges nye økonomiske byrder, mens andre fritages. Dog mådansk erhvervslivs konkurrenceevne ikke forringes væsentligt. Der bør gradvist indfa-ses klimabaserede afgifter og subsidier, der markant ændrer på forbrugernes incita-ment til at vælge fossilfri energi.ArealanvendelseEn væsentlig del af energiforsyningen skal komme fra biomasse. En stor del af energi-forsyningen skal hurtigst muligt skaffes ved dyrkning af energiafgrøder på landbrugs-jord. Det skal tilstræbes, at denne produktion bliver så miljømæssigt skånsom sommuligt. Vi bør kun importere miljø-/klima-certificeret biomasse, så vores problemer ikkeblot eksporteres.En klimaafgift på klimabelastende fødevarer, både lokale og importerede, kunnebruges til delvist at dække udgifterne til subsidiering af biomassebaseret energipro-duktion. Subsidieringen skal gøre det attraktivt at omlægge landbrugsjord fra foderpro-duktion til fødevare- og energiafgrøder. Afgiften på klimabelastende fødevarer skal fådanskernes forbrug af animalske fødevarer til at falde, så det frigør arealer med fo-derafgrøder til dyrkning af bioenergi afgrøder. Der vil stadig kunne produceres sammevolumen af fødevarer samlet set, da det er muligt at mætte langt flere personer pr.arealenhed, hvis de spiser en overvejende vegetabilsk kost.Sådanne politikker vil ideelt set have flere positive konsekvenser: Dels at dyrkningenaf energiafgrøder ikke fører til et samlet større pres på den globale fødevareforsyningend i dag, og dels at miljøbelastende husdyrproduktion afløses af energiafgrøder,som kan anvendes til energi, der afløser klimabelastende fossile brændsler. Med enmindre husdyrproduktion er der mulighed for forbedret dyrevelfærd. Endelig kan detantages at få en positiv effekt i forhold til det store madspild i vores del af verden, hvisde klimabelastende fødevarer bliver dyrere. Det kan føre til en større bevidsthed om atbruge alt den mad, man indkøber. Naturligvis er der også den ovenfor nævnte risiko:at hvis Danmark eller danskerne går enegang med sådanne tiltag, kan den positiveeffekt udeblive. Resultatet kan endda blive negativt, hvis husdyrproduktionen flytter tillande med lempeligere lovgivning. Danmark bør derfor arbejde for at afgiften på klima-belastende fødevarer (og klimabelastende varer i det hele taget) kommer til at gældehele EU – og ideelt set også globalt.•Elektricitet og varmeEl/varme til husholdningerne skal i 2035 dækkes af vedvarende energi som beskreveti Klimakommissionens Fremtidscenarie A, det vil sige ved brug af ikke mindst vindmøl-ler, biomasse og varmepumper kombineret med udbygning af fjernvarmenettet.TransportsektorTransportsektorens fossile energiforbrug skal sænkes, midlertidigt ved iblanding med

Scenariet bygger på en erkendelse af, at det er tvingende nødvendigt med langt merebeslutsom handling i forhold til kriserne, end vi ser i dag. I øjeblikket bruger vi ressour-cer og nedbryder økosystemer på en måde, der skader både vores efterkommere ognulevende mennesker og dyr. Scenariet indebærer ikke nødvendigvis et opgør med denfremherskende væksttankegang, men det indebærer, at det er nødvendigt at finde etvækstbegreb, der værdisætter naturen og naturressourcerne. Ellers vil rovdriften på demfortsætte, og levevilkårene for såvel mennesker som dyr vil blive ødelagt.Scenariet er universalistisk: det indebærer, at man principielt har samme etiske forpligtel-ser overfor alle mennesker, for uanset om de bor langt væk eller om de ikke er født end-nu, så er de som os. I en globaliseret verden bliver det endnu mere tydeligt. Vi kan vedselvsyn konstatere, at der grundlæggende ikke er forskel på mennesker, og at der derforikke er nogen holdbare begrundelser for at mene, at der er nogen, man ikke behøver tagehensyn til, eller som man ligefrem har ret til at skade gennem sin adfærd.Tilhængerne af dette scenarie mener ikke, det kun er mennesker, man bør tage hensyntil. De konstaterer, at det bliver mere og mere klart, at mange højerestående dyr har etforholdsvis udviklet mentalt liv. De kan bruge redskaber, de kan knytte sig følelsesmæs-sigt til andre dyr, og de kan føle sorg og smerte. Det gør, at der er moralske hensyn attage til dem, så de skal behandles i overensstemmelse med deres evner, og som mini-mum er vi forpligtet til ikke at skade dem.Problemernes alvor gør, at der må sættes ind på mange fronter samtidig. Bioenergi børindføres i det omfang, det kan ske på miljømæssig bæredygtig vis og uden at udgøre enuacceptabel konkurrence med fødevareproduktionen til skade for verdens fattigste. Foreksempel bør man umiddelbart omlægge den ringeste landbrugsjord til bioenergiprodukti-on. Danmark må gerne gå forrest, også selvom det har økonomiske omkostninger, men viskal samtidig være varsomme med at indføre tiltag, der udelukkende fører til, at de klima-belastende aktiviteter flyttes til andre lande, mens den samlede situation ikke forbedres.KlimaDa scenariets grundantagelse er, at man er forpligtet til ikke at skade andre menneskersog dyrs livsgrundlag, indebærer det, at man bør mindske påvirkningen af klimaet, for ek-sempel ved indførelse af bioenergi til erstatning af fossile brændstoffer. Men kriteriet for attage en konkret teknologi til fremstilling af biobrændsler i brug bør være, at en livscyklus-analyse dokumenterer, at den samlede miljø- og klimabelastning er mindre end for defossile brændstoffer, bioenergien erstatter. Der bør også satses på omfattende energibe-sparelser, som kan nedbringe behovet for energi.

forandringerne. Men materielle ønsker har ikke samme etiske vægt, som nuværende ogkommende menneskers krav på at få sikret deres helt basale levevilkår, derfor kan detikke forsvares at lade stå til for at tilgodese kortsigtede økonomiske interesser. Her børDanmark være villig til at gå foran og indføre tiltag som mindsker forbruget af klimabe-lastende brændsler og fødevarer samt i en periode subsidiere dyrkning af bæredygtigeenergiafgrøder.FødevarerEn anden grundantagelse er, at der er et vigtigt hensyn at tage til verdens fattigste, somtaler for, at den nationale fødevareproduktion ikke bør falde, fordi det kan medvirke til atnedbringe udbuddet af fødevarer på verdensmarkedet, så priserne stiger til skade forfattige mennesker. Det bør derfor sikres, at brug af jordressourcer til fremstilling af energi-afgrøder ikke totalt set medfører en væsentligt faldende fødevareproduktion. På langt sigter det naturligvis at foretrække, at de fattige lande i højere grad selv kan producere føde-varer, og vi bør bidrage aktivt til uddannelse af landbrugere og udvikling af infrastruktur iulandene.Men så længe, der er mange, der sulter i verden, bør den danske produktion af fødevarerikke sættes ned. En strategi til at opretholde volumen i fødevareproduktionen, selvomlandbruget skal være mere bæredygtigt og der skal afsættes ressourcer til produktionaf bioenergi, er en reduktion af den meget høje danske kødproduktion. Det udgør ud fraet klima- og arealperspektiv en meget lidt effektiv måde at producere fødevarer, og somnævnt vil man i Danmark kunne producere mad til ca. 11 mio. mennesker med en kost-sammensætning på 70 % vegetabilsk føde og 30 % kød, mens en halvering af kødforbru-get til 15 % ville betyde, at man kunne producere mad nok til 20 mio. mennesker. Detteville kræve, at også den husdyrproduktion, der går til eksport, nedbringes eller omlæggestil vegetabilsk produktion, hvilket er vanskeligt, hvis den globale efterspørgsel på kød ikkenedbringes. Danmark bør derfor arbejde på internationale initiativer på området.Men hvis alene danskerne ophører med at spise animalske produkter, viser en grov ogprimitiv overslagsberegning, at der frigives ca. 12 % af landets areal, hvor der nu dyrkesfoder. Det svarer til det areal, der skal dyrkes med bioenergiafgrøder for at Danmark kanvære fossilfri i 2050. Derudover vil importen af kraftfoder reduceres, hvilket vil have enpositiv miljø- og klimaeffekt i det omfang, foderet dyrkes på fældede skovarealer.Da det næppe vil være realistisk at forvente, at alle, både i Danmark og globalt, vil gåover til at spise vegetarisk eller næsten vegetarisk, kunne det være en mulighed at frem-stille kødprodukter ved hjælp af stamceller fra dyr. Dette er en teknologi, som er underudvikling. Der forskes i at få dyrestamceller til at formere sig i dyrkningstanke og på denmåde udvikle kødprodukter uden den klima- og miljøbelastning, husdyrbruget udgør, oguden at der lægges beslag på store landbrugsarealer til græsning og dyrkning af foder.Man bør se positivt på denne type teknologier, i det omfang de kan anvendes til at imø-degå de omfattende kriser, vi står overfor.DyreopdrætDer er også et hensyn at tage til de dyr, der kan leve bedre eller dårligere liv, og en stordel af det intensive husdyrbrug i dansk landbrug påfører dyrene så forringede levevilkår,at det ikke lever op til de etiske hensyn, man bør tage til dem. Det taler for, at i det om-fang, der fortsat skal være husdyrbrug, skal det tilrettelægges ud fra et hensyn til dyre-nes velfærd og naturlige levevis, hvilket antagelig vil indebære en langt mindre intensivdrift end i dag, og dermed en mindre produktion og højere priser på kød. Men ekstensivthusdyrbrug er generelt mindre klimavenligt, hvilket udgør et yderligere argument for at

nedbringe kødforbruget. I praksis kan skat på klimabelastende fødevarer være et godtredskab til at nedbringe kødforbruget, eller landbrugsstøtten kan tildeles i forhold til jord-brugets miljø- og klimavenlighed.Der er ikke noget forkert i, at man, i det omfang, der stadig vil være husdyrbrug, anvendergødningen fra dyrene til at fremstille biogas, da dette er en bæredygtig energiteknik, hvisman ser bort fra husdyrenes klimabelastning. Det er dog væsentligt, at man ikke indretterbiogasforsyningen på en måde, så man bliver afhængige af at opretholde et volumen ihusdyrproduktionen af hensyn til energiforsyningen.Natur og miljøAf hensyn til vores efterkommeres levevilkår bør vi ikke opbruge ikke-fornybare res-sourcer eller udrydde arter. Dette hensyn bør tælle mere end hensynet til at producerelandbrugsvarer effektivt og billigt, så der bør stilles krav til landbruget om at mindskeressourceforbrug og udpining af naturgrundlaget. Det bør vi gøre, også selvom det kanbetyde, at denne generation må bruge en større del af deres indkomst på fødevarer. Meni det omfang, der kan udvikles grønne teknologier, som kan billiggøre eller effektiviserefødevareproduktionen uden at belaste klima eller miljø, bør vi bruge dem.Det vil også være ønskværdigt med mere fri natur i det danske landskab, fordi det kanhave en rekreativ værdi for mennesker og sikre livsvilkårene for de vilde dyr, planter ogandre organismer, som er en del af økosystemerne. Rekreative behov må dog alt andetlige afvejes mod fjerne menneskers behov for basale livsfornødenheder, men det er etindviklet regnskab, som kan være svært at opgøre præcist. I det bør også indgå over-vejelser over, om det globalt set vil være mest hensigtsmæssigt, at Danmarks arealeranvendes til fødevareproduktion, mens mindre frugtbare eller tilgængelige arealer andresteder på kloden udlægges til fri natur.Genetisk modificerede organismerTilhængerne er opmærksomme på, at de foreslåede tiltag vil betyde afsavn i forhold tildet forbrugsniveau, for eksempel af energi og ressourceforbrugende fødevarer, vi er vanttil at have i dag. Det er dog muligt, at man ved hjælp af teknologi og adfærdsændringer(energibesparelser, kostomlægninger osv.) kan kompensere og finde andre mindre pro-blematiske måder at opretholde vores levevis. Teknologi udgør – brugt rigtigt – en væ-sentlig del af løsningen på problemerne.Principielt kan scenariet kombineres med dyrkning af GMO-energiafgrøder, hvis disse ermere effektive til at fremstille energi uden at udgøre en større belastning af natur og miljø.Om det er tilfældet, må bero på en samlet risikovurdering samt en bæredygtigheds ana-lyse til at dokumentere at klima- og miljøbelastning er reduceret. Det er klart, at en sådanvurdering aldrig vil kunne udelukke, at der er langsigtede eller uforudsete risici ved atdyrke en given genetisk modificeret plante, men derved adskiller genetisk modifikation sigikke afgørende fra andre teknologier eller praksisser, vi indgår i. Der er en risiko ved alt,også ved ikke at tage teknikkerne i brug i den nuværende alvorlige situation, men her mårisiciene afvejes mod de fordele, der er ved samme praksis. Hvis en genetisk modificeretplante for eksempel kunne være så effektiv, at man kan fremstille mere energi på sammeareal, bør man anvende den, fordi effekten på klima- og fødevareforsyning tæller tungereend en ukendt risiko for uforudsete konsekvenser.

man ikke bør løbe selv en lille risiko for, at GMO’er spreder sig i naturen. Eller man kanvære skeptisk over for anvendelsen af GMO, fordi man mener det er svært at gøre tek-nologien tilgængelig i verdens fattigste egne. GMO er nemlig i særdeleshed forbundetmed patenter og licenser, som oftest indehaves af multinationale firmaer. Der kan væreflere af denne type indvendinger, som har at gøre med omstændigheder ved teknologiensindførelse og ikke med genetisk modificering i sig selv, og sådanne indvendinger kan godtvære forenelige med scenariets grundlæggende forudsætninger.Nogle mulige, uønskede konsekvenserDette scenarie flytter altså fokus fra at etiske forpligtelser hovedsaligt gælder nære men-nesker eller dem, man deler nation eller fællesskaber med, til at man i princippet har sam-me forpligtelser overfor alle mennesker, og at der desuden er moralske hensyn at tage tilhøjerestående dyr. Men man kan spørge, om scenariet faktisk lever op til dette ideal?For hvis vi virkelig skulle tage samme hensyn til alle mennesker, også de mange mio.sultende i verden, ville det ikke betyde en lille men en meget markant ændring i voreslevevilkår. Det ville kræve ofre, som meget få i realiteten er villige til at yde. Dermed kantilgangen også kritiseres for, at den stiller så urealistiske krav, at tilhængerne af den vilvære nødt til at indgå mange kompromisser, hvilket scenariet også er udtryk for. Hertil erat sige, at en etisk teori godt kan være udtryk for de rigtige værdier, selvom det at leve optil dem i et vist omfang må have karakter af ideelle mål; nogle man stræber efter at nå velvidende, at man aldrig kan nå dem helt og holdent.Scenariet repræsenterer ét bud på en politik, der søger at tage hensyn til mennesker i fat-tige lande og kommende generationers levevilkår og til bevarelse af naturgrundlaget. Hvisdet er nødvendigt, bør danskerne være villige til at acceptere en nedgang i levefod, for atleve op til disse forpligtelser. Men scenariet repræsenterer ikke et grundlæggende opgørmed den levevis, danskerne har i dag, og det er positivt overfor for eksempel grøn tekno-logi, som kan gøre, at vi kan fortsætte vores levevis på mindre ressourcebelastende vis.Nogle kritikere vil hævde, at dette er et forsøg på at lappe på konsekvenserne af en livs-stil, som grundlæggende ikke er bæredygtig, og at man dermed ikke løser problemerne,men bare udskyder dem, og at de teknologiske løsninger i nogle tilfælde gør problemerneværre, end de allerede er.Når det, som det forudsættes i dette scenarie, ikke er noget problem i sig selv i at æn-dre på naturen, vil der heller ikke være noget i vejen for at tage teknologier i brug, somskal gøre os i stand til at tilpasse os effekterne af den globale opvarmning – det kunnefor eksempel være genmodificerede planter, der kunne vokse i områder, som var ramtaf tørke på grund af klimaforandringerne – frem for at bremse drastisk op i forbruget, såklimaforandringerne kunne standses helt, Hvis det kan sikre bedre livsbetingelser for demennesker, der bor i et givent område, at tage teknologier i brug, skal man gøre det. Fordem, der mener, at naturen har en værdi i sig selv, og at naturens orden er værdifuld ogbør bevares, er sådanne løsninger uacceptable og særdeles problematiske.

bør arbejdes med incitamentstrukturer, herunder afgifts- og anerkendelsessystemer,der gør det attraktivt at vælge klimavenlig energi.•ArealanvendelseDer kan skaffes plads til at dyrke energiafgrøder blandt andet gennem en reduktionaf husdyrproduktionen. Det kan opnås ved en afgiftsstruktur, der gør det økonomiskuattraktivt at producere og købe animalske produkter. Dette skal kombineres med enmassiv satsning på at gøre en vegetarisk kost attraktiv og en synliggørelse af de om-kostninger, det har at videreføre en intensiv landbrugsproduktion.Det frigjorte areal skal ikke kun bruges til at dyrke energiafgrøder, men også til at givenaturen mere plads. Desuden skal der anvendes jordressourcer til at omstille land-brugsproduktion til ekstensiv drift, der er skånsom over for natur, miljø og dyr. Gennemafgifts- og subsidieringssystemer skal det sikres, at prisen på varen overordnet afspej-ler konsekvenserne for natur, miljø og husdyr, således at det valg, der gavner fælles-skabet og naturen, ikke straffes med en højere pris•Elektricitet, varme og transportsektorEnergiforsyningen skal komme fra vedvarende energikilder, og kilder som ikke kræver,at store mængder land anvendes til dyrkning, såsom vind, sol, bølger og geotermiskvarme, bør foretrækkes.Energiafgrøder til biomasseproduktion eller import af miljø-/klima-certificeret biomassebør kun tages i brug midlertidigt, i det omfang det kan ske miljømæssigt bæredygtigt.Bioenergien bør ikke baseres på gylle eller andre restprodukter fra husdyrproduktio-nen, da dette kan skabe forhindringer for en omstilling til mere ekstensiv produktionmed færre husdyr, som vil være ønskværdig af hensyn til dyrenes klimabelastning ogde utilfredsstillende forhold, husdyrene lever under i det industrialiserede landbrug.På langt sigt skal drivhusgasudledningen reduceres ved, at der bruges mindre energi,eller at der kan produceres tilstrækkelig med vedvarende energi, som ikke kræver ind-dragelse af vild natur.•TeknologiTeknologiske løsninger på de problemer teknologi selv har skabt, vil blot skabe nyeproblemer. Der findes billigere og bedre alternativer, såsom at spare på energien, ogsom samtidig vil kunne bane vejen for en mere respektfuld behandling af naturen.

Også dette scenarie har som udgangspunkt, at det er afgørende nødvendigt med beslut-som handling i forhold til kriserne, og at vores nuværende levevis er dybt problematisk,fordi den stort set kun tager hensyn til nuværende danskeres kortsigtede økonomiske in-teresser. En del af problemet med den nuværende levevis er, at den vælger at overse detansvar, vi har for andre mennesker, som bor langt væk eller som ikke er født endnu, mendet er kun en del af det. Lige så alvorligt er det, at denne livsstil kun anser menneskerfor at tælle etisk, mens dyrene og resten af naturen behandles, som om de udelukkendevar ressourcer, mennesker kan råde over mere eller mindre som det passer dem. Dervedhandler vi forkert i forhold til dem, men også i forhold til os selv, for man kan ikke opnågode liv, når man ikke handler respektfuldt i forhold til verden omkring sig.Scenariets udgangspunkt er, at vi bør søge at tilegne os nogle karakteregenskaber ellerdyder (det kan for eksempel være ærlighed, gavmildhed, modighed og retfærdighed), ogtilstræbe at leve efter dem i alle de daglige valg, Og at vi vel at mærke skal søge at leveefter dem såvel i forhold til andre mennesker som i forholdet til dyrene og naturen. Gør vi

det, vil vi se, at grundlæggende forandringer er nødvendige, fordi de udfordringer, vi stårover for, afspejler helt fundamentale problemer med vores forhold til både andre men-nesker og til naturen. Derfor nytter det ikke at søge løsninger, der sigter på, at gøre detmuligt at fortsætte den nuværende levemåde, det vil bare skabe nye problemer.Vi skal ikke søge en ydre strategi, som forsøger at løse problemerne ved at opretholdeproduktion og livsstil gennem at ændre på naturen. Vi skal derimod vælge en indre stra-tegi, der søger at løse problemerne ved at ændre på vores indstilling til resten af naturen.Heri ligger ikke, at vi slet ikke må anvende naturens ressourcer, men at vi skal gøre detpå en langt mere respektfuld måde, end vi gør i dag.KlimaScenarets udgangspunkt indebærer, at det er nødvendigt at mindske påvirkningen af kli-maet, for eksempel ved indførelse af bæredygtig bioenergi til erstatning af fossile brænd-stoffer. Men det er vigtigt, at rationalet for at indføre bioenergien faktisk er at nedbringeudledningen af drivhusgasser, så derfor er det selvsagt også kun de bæredygtige bio-energiformer, som kan vises at give en markant reduktion af CO2-udledningerne, der skaltages i brug. Men lige så vigtigt er det, at der samtidig ses kritisk på brugen af energi i dethele taget, for det høje forbrug er udtryk for en uholdbar levevis. Derfor bør der indføresenergibesparelser og skæres kraftigt i de energiforbrugende aktiviteter, der skader natu-ren og driver rovdrift på ressourcerne. Et redskab hertil kan blandt andet være at indføreskat på klimabelastende fødevarer som en kollektiv indsats for klimaet, men det er ikkemindst vigtigt, at hver enkelt arbejder med sin egen indstilling til, hvordan man bør levefor at få et harmonisk liv.Det er nødvendigt at ændre den gældende opfattelse af begrebet det gode liv fra at in-debære et generelt overforbrug af alle naturens ressourcer. I stedet bør målet være atopbygge en fælles forståelse af, at det er nødvendigt sammen at finde andre mål fortilværelsen end de materielle. Vi er nemlig havnet i en blindgyde og er i gang med at øde-lægge den eneste planet, vi har. Så det er nødvendigt at indse, at vi kan skære ned påvores forbrug, og at det at ændre livsstil fra for eksempel et energiintensivt samfund godtkan ske, uden at livet bliver fattigere, såfremt vi formår at ændre vores selvforståelse. Deter nødvendigt at forlade tanken om, at det er materielle ting, der giver det gode liv, og istedet stræbe efter fællesskaber med andre og meningsfulde relationer også til resten afnaturen. Når vi færdes i naturen som en del af den, respekterer vi dens værdi samtidigmed, at vi udvikler vores karakter og tilfører mening til vores eget liv.Danskerne skal ændre på deres klimabelastende adfærd, ikke kun fordi vi er forpligtet tilikke at skade menneskers og dyrs livsgrundlag, men også fordi klimaet er en væsentligdel af naturens balance. En balance, som mennesket ikke har ret til at rokke ved blot forat få opfyldt luksusbehov. Derfor er det væsentligt ikke bare at forsøge at opretholde detnuværende energiforbrug ved at indføre forskellige teknologier såsom bioenergi.Husdyrbruget bør reduceres, fordi det udgør en belastning af klimaet og miljøet, men ikkekun derfor. Det skal det også, fordi naturens levende væsener er etisk betydningsfulde isig selv, derfor bør de behandles som andet og mere end potentielle fødekilder.FødevarerAnsvaret for verdens fattigste betyder, at den danske fødevareproduktion ikke bør falde,så længe der er mennesker, som sulter. Derfor bør Danmark opretholde en stor fødevare-produktion, for at fødevarepriserne på verdensmarkedet ikke stiger. Men målet bør være,at landbruget i langt mindre grad er baseret på at producere husdyr, og i det hele taget

bør vi ændre livsstil i retning af et langt mindre forbrug af animalske produkter, blandtandet fordi de lægger beslag på store landarealer og udgør en meget lidt effektiv måde atproducere fødevarer, og fordi den intensive husdyrproduktion er uforenelig med hensynettil dyrenes livsbetingelser.DyreopdrætDet industrialiserede landbrug betragter dyret udelukkende som en ressource, der skaludnyttes mest effektivt. Denne opfattelse er uforenelig med et syn på naturens levendevæsener som etisk betydningsfulde i sig selv. Det er ikke nok kun at tage hensyn til dyretsoplevelse af smerte og glæde, dyrevelfærd rummer begreber som naturlighed og integri-tet, som også bør respekteres. Ideelt set bør vi ophøre med at spise kød, for det indebæ-rer, at vi skal slå dyr ihjel, hvilket ud fra denne tilgang er problematisk.Natur og miljøNedbrydningen af økosystemerne bør standses, ikke kun fordi vi dermed nedbryder livs-betingelserne for mennesker, men også fordi naturen er andet og mere end blot noget,der skal sikre menneskers behov. Det er nødvendigt at ændre den generelle holdning tilnaturen og erkende, at den har krav på respekt, og at en forudsætning for at opnå detgode liv er, at begynde at leve mere i samklang med naturen. Det er ikke naturen, derskal ændres, men kulturen der må ændre sig, så den passer til de begrænsninger, bådeklimaet og naturens betydningsfuldhed sætter for vores handlinger.Disse kulturelle ændringer må nødvendigvis gå i retning af lavere forbrug; vi skal ikkelade os drive rundt i manegen på jagt efter øget vækst og mere velstand. At leve i sam-klang med verden omkring os er uforeneligt med masseforbrug, hvor forbrugsgoder errigelige og billige, fordi de produceres ud fra helt kortsigtede økonomiske hensyn. Så sce-nariet vil nødvendigvis føre til lavere forbrug, men det er ikke ensbetydende med, at detvil føre til dårligere livskvalitet – tværtimod. Mindre fokus på materielle ting vil give pladstil fokus på at opbygge relationer til ikke-humane levende væsener og opleve sig selvsom ansvarlig i forhold til andet og mere end sit forbrug.Genetisk modificerede organismerDet er i almindelighed ikke acceptabelt at lede efter teknologiske løsninger, der vil gøredet muligt at fortsætte den livsførelse, vi har nu. Teknologier er ofte selv eksponenter forrationaler, der står i kontrast til de balancer, der fungerer i naturen. Moderne landbrugbenytter sig for eksempel af syntetiske kemikalier, antibiotika, hormoner og i nogle landegenetisk modifikation, og alle disse teknologier er unaturlige på en så radikal måde, at deter stærkt medvirkende til de problemer, vi i dag oplever med udpining af jorden og over-forbrug af knappe ressourcer osv.Vejen frem er derfor ikke at udvikle genetisk modificerede energiafgrøder, selvom disseeventuelt skulle kunne have en højere ydelse, end de konventionelle sorter. Det er ikkerespektfuldt overfor naturen at ændre så grundlæggende ved dens balancer kun for atdække menneskers behov – og da slet ikke, hvis der er tale om luksusbehov. Så vejenfrem må være at udvikle et landbrug, der respekterer naturens balancer mere, ikke mindre.Nogle mulige, uønskede konsekvenserDette scenarie tager udgangspunkt i en opfattelse af etik som et spørgsmål om at handleud fra de rigtige motiver, ud fra hvilke mennesker, vi ønsker at være. Hvis man konse-kvent fremdyrker de rigtige karaktertræk og lader dem styre ens handlinger, vil man ikkealene tage langt større hensyn til andre mennesker, men også til resten af naturen om-kring sig.

Når man går gennem denne proces, vil det blive klart, at livskvalitet ikke måles i materi-elle goder. Vejen til et godt liv går gennem at arbejde på at blive mennesker, der handlerud fra de rette motiver, ikke gennem at erhverve sig stadigt mere af alting og se bort fra,hvilke konsekvenser denne jagt efter forbrugsgoder har for verden omkring os – og isidste ende for os selv. Det er dog ikke givet, at dette ville overbevise en skeptiker, somanser forbrugsgoder for at være vigtige for at leve et godt liv.Kritikere af scenariet vil fremhæve, at det ikke virker plausibelt, at de fleste menneskerskulle ønske at give afkald på den levevis, vi har i den vestlige verden, hvor forbrugvægtes højt. I det omfang, idealet om at erstatte forbrug med andre værdier ikke vindertilslutning, er det vanskeligt at se, hvordan scenariet kan gennemføres, da det netop tagerudgangspunkt i, at den enkelte skal handle ud fra en indre overbevisning og ikke ud fra,hvad der er vedkommendes pligt eller hvad vedkommende bør gøre, fordi det har de bed-ste konsekvenser samlet set, at handle på en bestemt måde.En anden kritik, som kan rettes mod scenariet, er, at det ikke forekommer helt klart, hvaddet indebærer at leve efter, at naturen har værdi i sig selv. Det betyder ikke, at vi ikke kanspise i hvert fald planterne, og heller ikke at vi ikke må anvende i hvert fald nogle tekno-logier, for eksempel mange former for konventionel planteforædling. Der kan ikke sættesnogen fast grænse for, hvornår en teknologi er unaturlig på en måde, der gør anvendel-sen af den forkert. Så hvor går grænsen for, hvor meget man kan manipulere med na-turen, givet at vi gør det hele tiden – hvad hvis man kunne opfinde en GMO, som kunnetilføre jorden kvælstof og som kunne dyrkes med stor miljømæssig gevinst – ville denoverskride grænsen? Det vil nok være overladt til den enkeltes skøn, så forskellige men-nesker vil sætte grænserne meget forskelligt. Det kunne gøre det vanskeligt at opsætteregler for, hvad det var tilladt at gøre mod naturen, og hvad der ikke var tilladt.

6. Anbefalinger vedrørendeindførelse af bioenergii DanmarkDer er mange typer af bioenergi med meget forskellige positive eller negative effekterpå klimaet, miljøet, naturen og fødevareproduktionen. Derfor er det relevante spørgsmålikke, om bioenergi skal indføres, men hvad der skal være kriterierne for at indføre en gi-ven type bioenergi.Hvis kriteriet er, at de primære forpligtelser gælder den nuværende generation af dan-skere og deres levevilkår, bør enhver form for bioenergi, der er økonomisk rentabel, ikkegiver umiddelbare risici og som øger forsyningssikkerheden, indføres.Hvis kriteriet er, at der også er forpligtelser overfor kommende generationer og for men-nesker i andre lande, bør spørgsmålet om økonomisk rentabilitet her og nu ikke være deteneste – og heller ikke det vigtigste – spørgsmål. Så bør de teknikker, der har en positivklima- og miljøeffekt, og som ikke i stort omfang lægger beslag på landbrugsjord og ned-bringer fødevareproduktionen eller truer naturområder, indføres. Men det er nødvendigtat se konkurrencen om jordarealerne i en større sammenhæng, blandt andet bør detovervejes, om bioenergiafgrøder kan erstatte andre arealanvendelser, som i sig selv erproblematiske i forhold til løsning af de globale kriser, for eksempel husdyrproduktion.Man kan desuden mene, der er hensyn at tage til dyrene. I givet fald vil det udgøre etyderligere argument for at nedbringe forbruget af animalske produkter, at dyrene i detintensive landbrug sjældent er i stand til at udfolde deres naturlige adfærd på grund af dethøje produktionspres.Nogle har det udgangspunkt, at der er hensyn at tage til naturen, fordi naturen bør tilgo-deses for sin egen skyld, og ikke blot fordi det skader mennesker og dyr at nedbryde den.I så fald bør kun miljømæssigt bæredygtige bioenergiformer tages i anvendelse, og fokusbør grundlæggende være på at nedbringe det samlede ressourceforbrug.I en bedømmelse af, hvorvidt det er etisk set acceptabelt at anvende bioenergiafgrøder,er det nødvendigt at se på en given energiafgrødes aftryk på flere forskellige parame-tre, fx: dens klimaeffekt, dens miljøeffekt (herunder forbrug af ikke-fornybare ressourcer,pesticidbelastning, og effekt på biodiversiteten m.m.), dens anvendelse af landbrugs- ognaturarealer, dens økonomiske rentabilitet og dens sociale konsekvenser. Forskelligebioenergityper fordeler sig forskelligt i forhold til disse parametre.Det Etiske Råd konstaterer med tilfredshed, at det af aftalen om den danske energipolitik2012-2020 fremgår, at der skal udarbejdes en analyse af vilkårene for en effektiv og mil-jømæssig bæredygtig anvendelse af biomasseressourcer i den danske energiforsyning.Rådet opfordrer til, at nedenstående anbefalinger om, at miljømæssig bæredygtighedskal være kriteriet for ibrugtagning af en given bioenergiteknologi, bliver inddraget i ar-bejdet. Analysen af en given bioteknologis bæredygtighed bør så vidt muligt være på sy-stemniveau og omfatte alle afledte effekter af bioenergiteknologien.

1. Må indførelse af bioenergi påføre danskerne økonomiske omkostningerfor at tilgodese fjerne mennesker, dyrene eller naturen?Medlemmerne er delte i forhold til, hvad der bør være det vigtigste princip for accepten afen bioenergiteknologi, og hvilken vægt der skal lægges på, om en given bioenergiform erøkonomisk rentabel.Alle medlemmerne af Det Etiske Rådfinder, at det er problematisk at basere beslut-ninger om ibrugtagning af en given bioenergiform på, om det er rentabelt at indføre denpå helt kort sigt. De finder, at det er nødvendigt at se langsigtet på spørgsmålet om øko-nomisk rentabilitet. Ensidig fokus på helt kortsigtede økonomiske gevinster risikerer atforringe den langsigtede rentabilitet og dermed true levevilkårene for vores børn og deresefterkommere. Hvis denne generation udleder store mængder drivhusgasser her og nueller opbruger ikke-fornybare ressourcer, risikerer det på langt sigt at føre til forringedelivsbetingelser, social ustabilitet og økonomisk tilbagegang.Derfor tilslutter alle medlemmerne af Det Etiske Rådsig en idé om at indføre et brede-re vækstbegreb end det klassiske, der udtrykkes i bruttonationalproduktet (BNP), hvor foreksempel produktion og forbrug, som forringer miljø og klima, tæller som værdigivendeaktiviteter. Et bredere vækstbegreb skal værdisætte miljø og ressourcer, som foreslåetaf mange økonomer og senest af FN’s generalsekretærs high-level panel for global bæ-redygtighed. De noterer sig panelets konstatering af, at der på miljømæssige områdersom for eksempel klimaforandringerne er “market failure” eller svigt i markedets evnetil at prissætte miljø og naturlige ressourcer. Danmark bør tilslutte sig de igangværendeaktiviteter for at udvikle et nyt økonomisk paradigme, der tænker vækst i nye baner. Foreksempel bør man ikke kun beskatte arbejde men også langt mere omfattende end i dagbeskatte adfærd og forbrug, der ikke er bæredygtigt, og derfor udgør en langsigtet trusselmod menneskers levevilkår og mod resten af naturen. I forlængelse af denne tankegangbør man også på andre måder forbedre de økonomiske modellers evne til at tillæggeværdi til investeringer i bæredygtige løsninger. Det kunne for eksempel være ved at sættediskonteringsraten på investeringer i bæredygtig bioenergi betragteligt ned i beregningeraf samfundsøkonomisk rentabilitet. Dette vil øge incitamentet til investeringer i fremtidigedanskeres levevilkår.Indførelsen af et vækstbegreb, der prissætter naturlige ressourcer og miljø, vil være etskridt i den rigtige retning, men det er ikke tilstrækkeligt som kriterium for indførelse afbioenergi.Nogle medlemmer(Jacob Birkler, Niels Jørgen Cappelørn, Jørgen Carlsen, GunnaChristiansen, Søren Peter Hansen, Lotte Hvas, Rikke Bagger Jørgensen, Ester Larsen,Anne-Marie Mai, Edith Mark, Peder Mouritsen, Jørgen E. Olesen og Christina Wilson)finder, at det vigtigste princip for at tage en bioenergitype i brug er, at den samlet set, ogallerede på kort sigt, fører til mindre udledning af drivhusgasser og mindre belastning afmiljø, ressourcer og natur end alternativet. Menneskets påvirkning af klima, naturressour-cer og miljø er så omfattende og alvorlig, at kun løsninger, der allerede nu er bæredyg-tige, bør tages i brug.

Medlemmerne finder altså ikke, at spørgsmålet om økonomisk rentabilitet er det vigtigstei forhold til, om det er acceptabelt at tage en given bioenergitype i brug, og de finder detproblematisk at fortsætte med at lægge så stor vægt på økonomisk rentabilitet på bekost-ning af hensynet til miljø-, klima- og social bæredygtighed i den førte politik. Vi bør værevillige til at påtage os visse afsavn, som dog i den store sammenhæng må anses for atvære beskedne, for at skaffe bæredygtig energi. Så selvom man bør tilstræbe langsigtetøkonomisk rentabilitet, er det vigtigere, at en bioenergiteknologis klima- og miljøbelast-ning er bedre end eller lig med påvirkningen fra de fossile brændstoffer, for at det er ac-ceptabelt at indføre den.Andre medlemmer(Lillian Bondo, Mickey Gjerris og Thomas Ploug) finder ikke, at mål-sætningen om at udvikle et nyt paradigme for vækst i sig selv er relevant for beslutningerom at indføre bioenergi. Det væsentligste hensyn i den nuværende situation er at undgåat skade andre mennesker, også de fjerne i tid og rum, samt andre arter og økosystemer,Derfor skal vi tilpasse vores levevis, så den bliver mere miljømæssig, klimamæssig ogsocial bæredygtig, og her er det ikke relevant, om en given bioenergitype er økonomiskrentabel.Selvom en bioenergitype udgør en mindre belastning af miljø og klima, end sammemængde energi produceret ved afbrænding af fossile brændsler, kan den stadig udgøreen uacceptabel belastning. Den relevante overvejelse må derfor være, om vi ved atændre på vores levevis kunne forbruge mindre energi og derved belaste klima og naturmindre. Den energi, det vil være nødvendigt at producere selv efter indførelse af energi-besparelser og omlægning af vores levevis, bør produceres så bæredygtigt som muligt.Hvis det samlet set mest bæredygtige alternativ er visse former for bioenergi, og det ikkekan lade sig gøre at klare sig med andre endnu mere bæredygtige typer af vedvarendeenergi, bør vi anvende bioenergien. Også selvom det ikke er økonomisk rentabelt på korteller langt sigt at producere den pågældende type bioenergi.De etiske dilemmaer skærpes i forhold til indførelse af bioenergi, som lægger beslag påjordbrugsarealer, som alternativt kunne anvendes til at dyrke føde til mennesker eller givenaturen mere plads. Også i det spørgsmål er medlemmerne af Det Etiske Råd delte:

2. Er det etisk acceptabelt at anvende jordbrugsarealertil at dyrke bioenergiafgrøder?En gruppe af medlemmer(Jacob Birkler, Niels Jørgen Cappelørn, Jørgen Carlsen,Gunna Christiansen, Søren Peter Hansen, Rikke Bagger Jørgensen, Peder Mouritsen,Jørgen E. Olesen og Christina Wilson) finder det nødvendigt at anvende jordbrugsarealertil at dyrke bioenergiafgrøder, for så vidt som det drejer sig om afgrøder, der er natur- ogmiljømæssigt bæredygtige og fører til en mindre udledning af drivhusgasser og en mindremiljøbelastning, end tilfældet er for de fossile brændstoffer. Dette vil gavne os og voresefterkommere og de mennesker fjernt fra os, som allerede rammes af klimaforandrin-gerne.Det vil være ønskværdigt, at der er tale om økonomisk rentable teknologier, men miljø-mæssig bæredygtighed må være det væsentligste kriterium. Medlemmerne finder, at vigenerelt bør være opmærksomme på, om vores adfærd i for høj grad er klima- og mil-jøbelastende. Vi bør være villige til at omlægge vores livsstil i mere klimavenlig retningog forbruge færre jordressourcer, for eksempel ved at spise færre animalske produkter,undgå madspild og nedbringe vores energiforbrug.

Nogle af disse medlemmer(Jacob Birkler, Niels Jørgen Cappelørn, Jørgen Carlsen,Rikke Bagger Jørgensen, Jørgen E. Olesen og Christina Wilson) finder desuden, at detmå være en forudsætning for, at det er etisk acceptabelt at omdanne jordbrugsarealer tilbioenergiproduktion, at vi finder andre måder at opretholde volumen i den globale fødeva-reproduktion. Ellers risikerer vi at bidrage til stigende fødevarepriser på verdensmarkedetved at nedbringe udbuddet i en situation, hvor efterspørgslen efter fødevarer er stigende.Medlemmerne erkender, at der her er et dilemma, idet der ikke er nogen sikkerhed for,at en høj dansk fødevareproduktion vil komme verdens fattigste til gode. Imidlertid er detoplagt, at hvis landbrugsjord i stort omfang omlægges til bioenergiproduktion, uden at derfindes måder at kompensere for den tabte fødevareproduktion, vil det føre til øget fødeva-remangel og stigende priser på verdensmarkedet. Der er allerede tegn på, at fødevarepri-serne er blevet kædet til energipriserne med indførsel af biobrændsler.Nogle af disse medlemmer(Niels Jørgen Cappelørn, Rikke Bagger Jørgensen ogChristina Wilson) finder, at når man taler muligheder for at kompensere for den tabtefødevareproduktion, er det oplagt at se på det høje danske kødforbrug og den store hus-dyrproduktion i Danmark og globalt. Hvis forbruget af animalske produkter nedbringes,kan der skaffes arealer til at dyrke såvel bioenergiafgrøder som fødevarer, og samtidig vildet give gevinster i forhold til større sundhed, færre problemer med dyrevelfærden i hus-dyrproduktionen og mindskning af husdyrenes belastning af klima og miljø.Også her er der et dilemma, for selvom danskerne nedsætter deres kødforbrug, er detikke givet, at den danske husdyrproduktion falder, da hovedparten af den går til eksport,og vi risikerer, at resten af verden fortsætter med at øge sit kødforbrug. Ydermere kunneresultatet af at skære ned i den danske produktion og eksport af animalske produkterblive, at problemer med dyrevelfærd, klima og miljø eksporteres til andre lande, somtypisk har større problemer med dette end Danmark. Resultatet kan på verdensplan risi-kere at blive værre. Men medlemmerne henviser til, at manglende tiltro til betydningen afindividers handlinger forekommer at være medvirkende årsag til, at vi er bragt i en situa-tion med flere samtidige, alvorlige kriser. Så også her er tiden inde til at handle efter sineværdier i tiltro til, at andre gør det samme.Endelig finder en del af disse medlemmer(Jacob Birkler, Niels Jørgen Cappelørn,Jørgen Carlsen, Gunna Christiansen, Søren Peter Hansen, Rikke Bagger Jørgensen,Peder Mouritsen, Jørgen E. Olesen og Christina Wilson), at der generelt bør arbejdes påat udvikle grønne teknologier, som kan modvirke de kriser, vi står overfor. Medlemmernefinder ikke, det i sig selv i er problematisk at ændre på naturen. Derfor er der ikke nogeti vejen for at tage teknologier i brug, som skal gøre os i stand til at tilpasse os effekterneaf den globale opvarmning – det kunne for eksempel være genmodificerede planter, derkunne vokse i områder, som var ramt af tørke på grund af klimaforandringerne. Eller detkunne være teknologier, som gjorde det muligt at producere mere bæredygtigt – for ek-sempel genmodificere bioenergiafgrøder, der bedre kan omsætte planterne til energi ellergiver større udbytte på samme areal. Hvis det kan sikre bedre livsbetingelser at tage tek-nologier i brug, skal man gøre det, forudsat at teknologierne ikke udgør trusler mod miljøog sundhed.En anden gruppe af medlemmer(Lillian Bondo, Mickey Gjerris, Lotte Hvas, EsterLarsen, Anne-Marie Mai, Edith Mark og Thomas Ploug) finder ikke, det er acceptabelt atanvende jordbrugsarealer til at dyrke bioenergiafgrøder, hvis der er tale om afgrøder, dervil konkurrere med fødevareproduktionen og naturen. I en situation med en voksendeglobal befolkning, skal der produceres flere, ikke færre fødevarer. Desuden vil dyrkning afbioenergiafgrøder sætte en i forvejen truet natur under yderligere pres. Det er heller ikke

acceptabelt, hvis der ryddes jordbrugsarealer, hvor der i dag er bundet meget kulstof ivegetationen og jord.Nogle af disse medlemmer(Lillian Bondo, Mickey Gjerris, Lotte Hvas, Anne-Marie Mai,Edith Mark og Thomas Ploug) finder, at der allerede er meget, der tyder på, at produktionaf bioenergi har fået fødevarepriserne til at stige globalt set, og at fødevarepriserne erkoblet til energipriserne med indførelsen af biobrændsler. Det betyder, at når energipri-serne stiger, vil det blive mere fordelagtigt at dyrke bioenergiafgrøder og så vil fødevare-priserne øges, til skade for verdens fattigste. Denne udvikling er skadelig for bestræbel-serne for at brødføde en voksende global befolkning og bør derfor standses.Dertil kommer, at mange bioenergiformer hverken er miljø- eller klimamæssigt bæredyg-tige; rationalet for at indføre bioenergi ser mere ud til at være forsyningssikkerhed endklimaforbedringer. Endelig peger de på, at i det omfang, vi bare anvender bioenergi forat kunne opretholde et højt energiforbrug frem for at foretage de reduktioner af voresforbrug, der er nødvendige for at opnå en mere grundlæggende bæredygtig levevis, erbrugen af bioenergi ikke nogen acceptabel løsning.Så længe problemerne ved brugen af fossile brændstoffer og bioenergi ikke er løst, børbrugen af disse brændstoffer begrænses, så deres negative påvirkning af klima, miljø ognatur formindskes. Dette kan ske gennem effektiviseringer og ændret adfærd, samtidigmed stadig udvikling og forskning inden for miljø- eller klimamæssig bæredygtige teknolo-gier.

3. Hvem har ansvaret for at gennemføre ændringerne?Medlemmerne er enige om,at vi befinder os på et historisk set afgørende tidspunkt iforhold til muligheden for at forhindre, at menneskeskabte aktiviteter uafvendeligt ændrerlevevilkårene på kloden i negativ retning. Den viden, vi efterhånden har om disse forhold,bør få os alle til at handle på en måde, der i det mindste ikke forværrer situationen.Rådet ønsker at understrege betydningen af, at skoler, medier og myndigheder inten-siverer deres indsats for at oplyse alle danskere om de globale kriser, og om sammen-hængen mellem vores handlinger og krisernes udvikling. For eksempel bør alle have enbevidsthed om, hvor stort et areal det kræver at opretholde vores animalske forbrug, ogom hvilke aktiviteter, der er særligt belastende for klima, natur og miljø.Det gælder generelt i forhold til redegørelsens anbefalinger, at hvis enkeltpersoner ellerdanskerne som nation ændrer adfærd for at leve op til de værdier, vi finder vigtige, kan depositive effekter af det risikere at blive ubetydelige, hvis resten af verden ikke agerer påsamme måde. For eksempel er det et vilkår ved den globale opvarmning, at såvel hverenkelt danskers som nationens bidrag til den kun spiller en minimal rolle. Sådanne for-hold kan gøre, at mange vil opgive at gøre noget for at leve efter deres etiske værdier.Det Etiske Råd anerkender, at vi her står i et alvorligt dilemma, men at det i den nuvæ-rende alvorlige situation er nødvendigt at handle i tiltro til, at vores handlinger alligevel vilgøre en forskel. Rådet medgiver, at en hvilken som helst form for løsning på problemernemå være politisk og global, krisernes omfang taget i betragtning. Samtidig er det dogvigtigt at påpege, at den politiske vilje til at gennemføre de nødvendige tiltag først kom-mer, når et tilstrækkeligt antal mennesker eller nationer vælger at gå sammen om at findeløsningerne.

Medlemmerne er derfor enige om,at vi alle i denne situation bør reflektere over, hvor-dan vores handlinger tilsammen i hverdagen bidrager positivt eller negativt til de aktuellekriser. Dette kan ses som et ønske om en ny etisk bevidsthed, som man søger at leveefter i dagligdagen. Der er behov for, at alle påtager sig et større ansvar for deres bidragtil klodens tilstand, såvel stater som myndigheder, virksomheder, organisationer og indivi-der har et ansvar.Man kan her lægge vægt på, at det kan få en domino-effekt, når nogle handler efter deresværdier. Det vil få andre til at gøre det samme, sådan at det ender med at til få en reel po-sitiv effekt. Man kan derudover fastholde, at alle mennesker bør bestræbe sig på at tileg-ne sig nogle ønskværdige dyder såsom mådeholdenhed i forhold til forbrug af ressourcerog nænsomhed i hensynet til naturen, og lægge sig i selen for at leve efter dem i de dag-lige valg. Hvis man virkelig gør en indsats for at tillægge sig disse egenskaber, vil manhele tiden søge at handle efter værdierne og tage sin del af ansvaret uden at spørge, omandre nu gør det samme. Endelig kan man betone, at man under alle omstændighederbør handle sådan, som man ønsker, andre også ville handle – og at hvis alle gjorde det,ville det være muligt at finde løsninger på de alvorlige kriser, vi står i.Et medlem(Peder Mouritsen) finder, at ansvaret for at gavne miljø, klima og fødevare-produktion først og fremmest må varetages af staten frem for af os hver især, fordi sta-terne mere effektivt end enkeltpersoner kan handle for at forhindre klimaforandringer ellerskaffe mad til verdens sultne. Dette medlem mener, det er berettiget, at staten brugerredskaber, som understøtter bæredygtige energi- og produktionsformer og gør det mindreattraktivt at vælge klimabelastende varer, herunder fødevarer. Der er ikke tale om, at poli-tikerne skal løse problemerne for os, men derimod om at det er mere effektivt, hvis statentager initiativ til regulering.Andre af medlemmerne(Jacob Birkler, Lillian Bondo, Niels Jørgen Cappelørn, JørgenCarlsen, Gunna Christiansen, Mickey Gjerris, Søren Peter Hansen, Lotte Hvas, RikkeBagger Jørgensen, Ester Larsen, Anne-Marie Mai, Edith Mark, Jørgen E. Olesen, Tho-mas Ploug og Christina Wilson) tilslutter sig nødvendigheden af en kollektiv indsats påstatsligt og overstatsligt niveau og peger på, at den enkelte også har et ansvar for at til-lægge sig en mere bæredygtig adfærd. Den enkeltes etiske ansvar og betydning skalsåledes ikke undervurderes, men fastholdes som en forudsætning for, at fællesskabetkan bevæges til handling.Efter disse medlemmers mening er situationen så alvorlig, at det er nødvendigt at appel-lere til såvel kollektive indsatser som til personlig ansvarlighed, hvis udviklingen skal ven-des. Vi ser desværre, at staternes indsats i forhold til at fremme en bæredygtig udviklinger ineffektiv og præget af vanskeligheder med at nå til enighed om fælles aftaler og afmanglende overholdelse af de aftaler, der bliver indgået. Derfor kan hele ansvaret for athandle ikke overlades til staterne. Såvel stater som enkeltpersoner, for eksempel organi-seret i folkelige bevægelser, må påtage sig et ansvar for at handle på måder, der imøde-går de kriser, der udgør en reel trussel mod livet på kloden.MindretalsudtalelseEt medlem, Lene Kattrup har valgt at stå uden for redegørelsen af flere principielle grun-de, da der er nogle grundlæggende præmisser, forudsætninger og vinklinger samt kon-klusioner, som dette medlem ikke kan gå ind for.

faling, idet hun dog er opmærksom på, at dyreetik som sådan falder uden for Det EtiskeRåds mandat:Indførsel af en given type bioenergi herunder dyrkning af bioenergiafgrøder er kun accep-tabel, hvis man medtænker et nyt bæredygtighedsbegreb samt ved rentabilitetsberegnin-ger tænker langsigtet og prissætter naturbelastning, miljøbelastning, forurening, eventu-elle sundhedsrisici, nedsat dyrevelfærd og tab af herlighedsværdier m.m. efter den reellesamfundsværdi. Medlemmet finder, at dette bæredygtighedsbegreb, foruden Brundtlandsdefinition (se side 32) skal medtage udvidede og præciserede naturhensyn, som afspej-ler den opfattelse, at naturen har en værdi i sig selv (det vil sige ikke primært eller kunsom en ressource for mennesker). Der må derfor stilles krav om, at landets skovareal ogsårbar ube-rørt natur ikke indskrænkes. Uopdyrkede ”frie” arealer, brakmarker, engdrag,græsmarker, tørvemoser, overdrev, vådområder etc. bør ikke inddrages i produktionenaf bioenergi, men bevares både arealmæssigt og i miljømæssig henseende i en sundtilstand uden forurening, udvaskning eller andre væsentlige ændringer. Også biodiversite-ten må sikres opretholdt.Medlemmet finder desuden, at dyrevelfærd skal med i bæredygtighedsbegrebet og de-fineres ved, at vores landbrugsdyr og husdyr bør behandles med omsorg og passes, såderes fysiologiske, adfærds- og sundhedsmæssige behov tilgodeses. Medlemmet ønskerat pege på, at de nuværende forhold efter medlemmets opfattelse er sådan, at fx denintensive konventionelle svineproduktion på væsentlige områder ikke tilsikrer opfyldelseaf rimelige krav til dyrevelfærd. Blandt andet fordi mange af dyrene i en betydelig del afderes liv forhindres i at kunne bevæge sig og i at udfolde deres vigtige og naturlige be-skæftigelses, rode og undersøgelsesadfærd, og for søerne er der desuden tale om, at deheller ikke kan udfolde en rimelig grad af yngelpleje og redebygningsadfærd. 1/4 af sø-erne dør eller må aflives, fordi de er så syge, at det ikke kan lade sig gøre at sende demtil slagtning. For en stor del af vores konventionelle fjerkræproduktion må det – også someksempel – nævnes, at dyrene berøves mulighed for at kunne bevæge sig, kunne foldevingerne ud samt kunne udfolde den for fjerkræ vigtige fødesøgnings- og skrabeadfærd.Medlemmet finder, at hvis hensyn til klimaet, økonomien eller markedet i forbindelsemed indførsel af bioenergi skulle tale for, at vores landbrugsdyr må presses yderligere,så bør dyrevelfærd tælle mest, idet, der er væsentlige hensyn til dyrene, der ikke børtilsidesættes. Det må også her vægtes, at den overvejende del af vores konventionellelandbrugsdyr allerede er pressede mere end, hvad rimeligt er. Som det påpeges af nogleforskere er sammenhængen mellem intensiv husdyrproduktion kontra ekstensiv inklusivøkologisk husdyrproduktion (som vil kræve græsarealer og brug af halm for at tilgodesedyrevelfærd) i forhold til klimapåvirkningen ikke entydig. Hvis fx kvæg holdes på vedva-rende og velpassede græsmarker, uden de går for tæt (og hvis der ikke forud er ryddetskov for at skaffe jord), kan der på disse arealer opsamles så store mængder af kulstof,så det i nogle i nogle tilfælde opvejer den udledning af metan, der kommer fra dyrene.Er det malkekøer vil klimabelastningen være mindre end produktion af kød fra dyrene.135Medlemmet finder ikke, at græsningsarealer til dyr bør sløjfes for at skaffe arealer til bio-energiafgrøder, eller at dyr, der har brug for halm, skal forhindres i at få halm på grund afanvendelse af halmproduktionen til energi.Lene Kattrup ønsker desuden at pege på, at muligheden for, at den enkelte borger kan til-kendegive sin mening og forsøge at tage et medansvar for, hvilket samfund han eller hunsynes er godt – også for de kommende generationer – igennem sin handling, sin levevisog sit forbrug, forudsætter en langt bedre mærkning – bæredygtighedsmærkning – af dedet godt nok at spise økologisk? p. 104 & 07-12.

forbrugsvarer, der findes på markedet. Det kunne opnås, hvis man politisk enten stilledekrav om dette eller eventuelt med økonomiske incitamenter sørgede for, at det blev detnormale. Hvis alle varer lige fra fødevarer, brænde, træflis, blomster, møbler, tøj til rejserog brændstof var mærket, så borgeren på varen tydeligt kunne se dennes belastning afeller aftryk på klima, natur, miljø, energieffektivitet og/eller forbrug inklusiv transport frafremstillingsstart til slut samt for kød, pels m.m. desuden oplysninger om grad af dyrevel-færd, så kunne man som borger handle efter sine ønsker og sin samvittighed. Det er van-skeligt i dag. Det burde laves med et tydeligt og veldefineret gradueret mærkningssystem,hvor man via Internettet så skulle have adgang til at afkode mærket/mærkerne yderligereog få adgang til mere præcise oplysninger.

Litteraturkapitel 1-3Bentsen, Niclas Scott. 2011. Bioenergi – udvikling, anvendelse og miljømæssige forhold(notat udarbejdet til Det Etiske Råd).Det Etiske Råd.Carlsson-Kanyama, Annika. 2010. Fødevarernes klimabelastning – hvordan kan enklimavenlig kost se ud? InVores mad og det globale klima – Etik til en varmere klode.København: Det Etiske Råd.Concito. 2011.Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente – fakta og etik.Danmark: Concito. (Se: http://www.concito.info/sites/concito.dk/files/doku-menter/artikler/notat-den_samfundsoekonomiske_kalkulationsrente_-_fakta_og_etik__10._feb_2011pressemeddelelser---statens-gr-nne-beregninger-under-al-kri-tik_3_2008165469_0.pdf)Danmarks Statistik. 2011.Landbrug 2010.Danmark: Danmarks Statistik.Danmarks Statistik. 2011.Landbrugets foderforbrug 2009/2010.Danmark:Danmarks Statistik.Danmarks Statistik. 2011.Statistiske efterretninger: landbrug og fiskeri.Danmark.De Økonomiske Råd. 2010.Økonomi og Miljø.Danmark: De Økonomiske Råd.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø). 2008.Notat om Fødevarernes klimaaftryk.Aarhus Universitet (upubliceret).DMU. 2009.Natur og Miljø 2009.Danmark: DMU.(Se: http://www2.dmu.dk/webmtr/pdf/FR750_A.pdf)Doran, Peter T., and Maggie K. Zimmerman. 2009. Examining the Scientific Consensuson Climate Change.Climate Change.Vol. 90, no. 3: 21-22.EEA Scientific Committee. 2011.Opinion of the EEA Scientific Committee on GreenhouseGas Accounting in Relation to Bioenergy.European Environment Agency ScientificCommittee.European Commission. 2006.Environmental Impact of Products - Analysis of the lifecycle environmental impacts related to the final consumption of the EU-25.Bruxelles: Eu-ropean Commision.

FAO. 2009.How to feed the world in 2050.FAO.FAO. 2010. Wheat sends food prices up.FAO.(Se: http://www.fao.org/news/story/en/item/45006/icode/)FAO. 2011.Food Price Index (05-05-2011).New York: United Nations. (Se: http://www.fao.org/-worldfoodsituation/wfs-home/foodpricesindex/en/)OECD/ FAO. 2011.OECD-FAO Agricultural Outlook 2011-2020.OECD Publishing andFAO. (Se: http://www.keepeek.com/Digital-Asset-Management/oecd/agriculture-and-food/oecd-fao-agricultural-outlook-2011_agr_outlook-2011-en)Fischer et al. 2009.Biofuels and Food Security.Vienna: IIASA.Fødevareministeriet. 2008a.Landbrug og Klima.Danmark: Fødevareministeriet.Fødevareministeriet. 2008b.Jorden – en knap ressource.Danmark: Fødevareministeriet.Franke, A.C., M.L.H. Breukers, W. Broer, F. Bunte, O. Dolstra, F.M. d’Engelbronner-Kolff, .. . M. van Zijl. 2011. Sustainability of current GM crop cultivation.Plant Research Interna-tional, part of Wageningen UR.Gleick, P. H., R. M. Adams, R. M. Amasino, E. Anders, D. J. Anderson, W. W. Anderson, .. . M. L. Zoback. 2010. Climate change and the integrity of science.Science.Vol. 328, no.5979: 689-90.Gustavsson et al. 2011.Global Food Losses and Food Waste.Rome: Food AndAgriculture Organization Of The United Nations.International Energy Agency. 2008.World Energy Outlook 2008.Paris: IEA.International Energy Agency. 2010.Sustainable production of second-generation biofuels.IEA.International Food Policy Research Institute. 2007.The World Food Situation- New Driving Forces and Required Actions.Washington, DC: IFPRI.International Food Policy Research Institute. 2009.Climate Change Impact on Agricultureand Costs of Adaptation.IFPRI.International Energy Agency. 2011.Technology Roadmap – Biofuels for Transport.Frankrig: OECD/ IEA.IMF. 2008.World Economic Outlook.Washington, DC: International Monetary Fund.Intergovernmental Panel on Climate Change. 2007.IPCC Fourth Assessment Report- Synthesis Report.UNEP.Jørgensen, Uffe, and Jørgen E. Olesen. 2011. Biomasse til energi – bæredygtig løsningeller molbohistorie.Aktuel Naturvidenskab.Vol. 4: 37-39.

Klima- Energi- og Bygningsministeriet. 2012.2020-målsætningen.Danmark:Klima- Energi- og Bygningsministeriet. (Se: http://www.kemin.dk/da-DK/KlimaogEn-ergipolitik/danmark/reduktionafdrivhusgasser/Maalsaetninger_og_rammer/2020-m%C3%A5ls%C3%A6tningen/Sider/Forside.aspx)Klimakommissionen. 2010.Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossilebrændsler.Danmark: Klimakommissionen.Krebs, Angelika. 1999.Ethics of Nature. A map.Walter de Gruyter.Landbrug og Fødevarer. 2011.Fakta om Erhvervet 2011.Danmark: Landbrug ogFødevarer.Matsushika, A. 2009. Efficient bioethanol production by a recombinant flocculentSaccharomyces cerevisiae strain with a genome-integrated NADP+-dependent xylitoldehydrogenase gene.Appl. Environ. Microbiol.Vol. 75, no. 11: 3818-22.Millennium Ecosystem Assessment. 2005.Ecosystems and Human Well-being:Biodiversity Synthesis.Washington, DC: World Resources Institute.Minter, Michael. 2012. Klimabarometeret Januar 2012.Concito.(Se: http://www.concito.info/sites/-concito.dk/files/dokumenter/artikler/klimabarometeret_januar_2012_0.pdf)Mogensen et al. 2011.Notat vedrørende: Madspild i fødevareproduktionen– fra primærproduktion til detailled.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet(Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø).Olesen, Jørgen E. 2010. Fødevarernes andel af klimabelastningen. InVores mad ogdet globale klima – Etik til en varmere klode.Danmark: Det Etiske Råd.Oreskes, Naomi. 2004. The Scientific consensus of Climate Change.Science.Vol. 306,no. 5702: 1686.Oreskes, Naomi, and Erik M. Conway. 2010. Defeating the merchants of doubt.Nature.Vol. 465, no. 10: 686-87.Petherick, Anna. 2011. Food and the future.Nature Climate Change.Vol. 1: 20-21.Poulsen, Hanne Damgaard. 2011. Normtal for husdyrgødning.(Se: http://agrsci.au.dk/fileadmin/DJF/HBS/HEM/Normtal_2011_med_NH4_pdf.pdf)Power, Alison G. 2010. Ecosystem services and agriculture: tradeoffs and synergies.Philosophical Transactions Of The Royal Society B-Biological Sciences.Vol. 365,no. 1554: 2959-71.Sample, Ian. 2011. Jay Keasling: ‘We can use synthetic biology to make jet fuel’.The Guardian.(Se: http://www.guardian.co.uk/technology/2011/feb/27/jay-keasling-syn-thetic-biology-diesel)Steinfeld et al. 2006.Livestock’s long shadow.Rome: FAO.

TEEB. 2009.TEEB for Policy Makers Draft Chapters. Chapter 1: The global biodiversitycrisis and related policy challenge.TEEB.The Government Office for Science (ed. John Beddington). 2010.Food, energy, waterand the climate: a perfect storm of global events?London: The Government Office forScience.The Government Office for Science. 2011.Foresight. The Future of Food and Farming.London: The Government Office for Science.Tommy Dalgaard et al. 2010.Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergiproduk-tionen i Danmark 1990-2050.Danmark: Aarhus Universitet.United Nations World Commission on Environment and Development. 1987.OurCommon Future.Oxford: Oxford University Press.(Se: http://www.un-documents.net/ocf-02.htm - I)United Nations. 2011.World Population Prospects. The 2010 Revision.New York: UnitedNations. (Se: http://esa.un.org/unpd/wpp/Other-Information/Press_Release_WPP2010.pdf)United Nations secretary-General’s high-level panel on Global sustainability. 2012.Resilient People, Resilient Planet – A future Worth Choosing.New York: United Nations.UNFPA. Reproductive Health – Ensuring that Every Pregnancy is Wanted.United Nations.(Se: http://www.unfpa.org/rh/planning.htm)Urbanchuk, John M., Daniel J. Kowalski, Bruce Dale, and Seungdo Kim. 2008. CornAmylase: Improving the Efficiency and Environmental Footprint of Corn to Ethanolthrough Plant Biotechnology.AgBioForum.Vol. 12, no. 2: 149-54.Wittrup, Sanne. 2011. Dong Energy klar med klima-krav til træpiller i 2012.Ingeniøren.(Se: http://ing.dk/artikel/124654-dong-energy-klar-med-klima-krav-til-traepiller-i-2012)Østergaard, Christian. 2011. Regeringen dropper bioethanol i Danmark.Ingeniøren.(Se: http://ing.dk/artikel/124541-regeringen-dropper-bioethanol-i-danmark)

Litteraturkapitel 4Arrhenius, Gustaf, Jesper Ryberg and Torbjörn Tännsjö. 2010. The RepugnantConclusion. InThe Stanford Encyclopedia of Philosophy.Ed. Edward N. Zalta.http://plato.stanford.edu/archives/fall2010/entries/repugnant-conclusion/Barry, Brian. 1995.Justice as impartiality.Oxford: Clarendon PressCafaro, Philip. 2001. Thoreau, Leopold, and Carson: Toward an Environmental VirtueEthics.Environmental Ethics.Vol. 22Callicott, J. Baird. 1986. On the Intrinsic Value of Nonhuman Species.InThe preservation of species: the interinsic value of nonhuman species,ed Bryan G. Norton. Princeton: Princeton University PressCallicott, J Baird. 1998. Back Together Again’ Again.Environmental Values,vol. 7,no. 4, pp. 461-475Foer, Jonathan Safran. 2010.Om at spise dyr.Købehavn: Tiderne SkifterGamborg, C., K. Millar, O. Shortall, and P. Sandøe. 2011. Bioenergy and Land Use:Framing the Ethical Debate.Journal of Agricultural and Environmental Ethics.1-17.Gjerris, M., C. Gamborg, H. Röcklinsberg and R. Anthony. 2010. The Price of Responsi-bility: Ethics of Animal - Husbandry in a Time of Climate Change.J Agric Environ EthicsGlover, Jonathan and M. J. Scott-Taggart. 1975. It Makes No Difference Whether orNot I Do It.Aristotelian Society Supplementary.Volume 49:171 – 209Goodin, Robert. 1988. What is so special about our fellow countrymen?Ethics98:4: 663-86Hansson, Sven Ove. 1999. The Moral Significance of Indetectable Effects.10 Risk: Health, Safety & Environment.101Harris, Paul G. 2010.World ethics and climate change: from international toglobal justice.Edinburgh University Press.Kristensen, Thomas Møller and Svend Erik Larsen. 1995.Mennesket og naturen.Odense Universitets forlag

Miller, David. 1988. The Ethical significance of nationality.Ethicsno. 88:4: 647-62Miller, David. 2001.Principles of social justice.First Harvard University PressMiller, David. 2002. Two ways to think about Justice.Politics, philosophy & economics1(1): 5-28Miller, David. 2008. National responsibility and global justice.Critical Review ofInternational Social and Political Philosophy.Vol. 11, No. 4: 383–399Nagel, Thomas. 2005. The Problem of Global Justice.Philosophy & public affairsvol. 33,no. 2: 113-147Nuffield Council on Bioethics. 2011.Biofuels – ethical issues.London: Nuffield PressO’Neill, John, Alan Holland and Andrew Light. 2007.Environmental Values.RoutledgeIntroductions to EnvironmentO’Neill, Onora. 2002.Towards justice and virtue – a constructive account of practicalreasoning.Cambridge University Press.O’Neill, Onora. 2004. Global justice: whose obligations? In D.K. Chatterjee ed.The ethics of assistance – morality and the distant needy.Cambridge university pressParfit, Derek. 1984.Reasons and Persons.Oxford University PressRawls, John. 1980. Kantian Constructivism in Moral Theory.The Journal of Philosophy,Vol. 77, No. 9: 515-572Rawls, John. 1993. The Law of Peoples. InOn Human Rights: the Oxford AmnestyLectures,ed. Stephen Shute and Susan HurleyRegan, Tom. 2006. Animal Rights: What’s in a Name? InEnvironmental Ethics: AnAnthology,ed. Andrew Light and Holmes Rolston III. Blackwell Philosophy AnthologiesRoberts, Melinda. 2009. The Nonidentity Problem. InThe Stanford Encyclopedia ofPhilosophy,ed. Edward N. Zalta.http://plato.stanford.edu/archives/fall2009/entries/nonidentity-problem/Sandøe, Peter, Tove Christensen, Lennart Ravn Heerwagen, and Jørgen Eivind Olesen.2011. Kød og klima – bør vi blive vegetarer for at modvirke den globale opvarmning, ellerer det godt nok at spise økologisk? InKlima og etik,edited by Søbirk og Ryberg.Danmark: Roskilde Universitetsforlag.Singer, Peter. 2004. Outsiders: our obligations to those beyond our borders. In D.K.Chatterjee ed.The ethics of assistance – morality and the distant needy.Cambridge university pressSinger, Peter. 2006. Not for humans only: The Place of nonhumans in environmentalissues. InEnvironmental Ethics: An Anthology,ed. Andrew Light and Holmes Rolston III.Blackwell Philosophy Anthologies