Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del Bilag 268
Offentligt
DanmarKs natur
frem moD 2020om at stoppe tabet afbioloGisK manGfolDiGheD
DetGrønneKontaKtuDvalG
Danmarksnaturfrem mod 2020
- om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed
Redigeret af:Hans Meltofte,Det Grønne KontaktudvalgMed bidrag af:Peder Agger,Institut for Miljø, Samfund ogRumlig Forandring, Roskilde UniversitetAnnette Baattrup-Pedersen,Institut forBioscience, Aarhus UniversitetThomas Bregnballe,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetHans Henrik Bruun,Center for Makroø-kologi, Evolution og Klima, BiologiskInstitut, Københavns UniversitetRita Merete Buttenschøn,LIFE, Køben-havns UniversitetPreben Clausen,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetTommy Dalgaard,Institut for Agroøkologi,Aarhus UniversitetFinn Danielsen,Nordisk Fond for Miljø ogUdviklingRasmus Ejrnæs,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetJon Fjeldså,Statens NaturhistoriskeMuseum og Center for Makroøkologi,Evolution og Klima, Biologisk Institut,Københavns UniversitetCamilla Fløjgaard,Department of Biodiver-sity and Evolutionary Biology, NationalMuseum of Natural Sciences, MadridNikolai Friberg,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetAnn Berit Frostholm,Natur og Plan,Danmarks Naturfredningsforening ogInstitut for Miljø, Samfund og RumligForandring (ENSPAC), Roskilde Universitet
Jørgen Hansen,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetBerit Hasler,Institut for Miljøvidenskab,Aarhus UniversitetJacob Heilmann-Clausen,Center forMakroøkologi, Evolution og Klima, Bio-logisk Institut, Københavns UniversitetToke Thomas Høye,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetTina Læbel,Det Økologiske RådStiig Markager,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetPeter Rask Møller,Statens NaturhistoriskeMuseum, Københavns UniversitetRasmus Due Nielsen,Institut for Bio-science, Aarhus UniversitetBettina Nygaard,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetMette Marie NørgaardPeter Pagh,Det Juridiske Fakultet, Køben-havns UniversitetIb Krag Petersen,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetRoar Skovlund Poulsen,Teknik- og Miljø-forvaltningen, Aalborg KommuneCarsten Rahbek,Center for Makroøkologi,Evolution og Klima, Biologisk Institut,Københavns UniversitetJens Reddersen,DGI Karpenhøj Natur-og FriluftscenterChristopher Sandom,Institut for Bio-science, Aarhus Universitet
Kaj Sand-Jensen,Biologisk Institut,Københavns UniversitetNikolaj Scharff,Statens Natur-historiske Museum og Center forMakroøkologi, Evolution og Klima,Biologisk Institut, Københavns Univer-sitetFlemming Skov,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetNiels Strange,Center for Makroøkologi,Evolution og Klima, Skov & Landskab,Københavns UniversitetSigne Sveegaard,Institut for BioScience,Aarhus UniversitetJens-Christian Svenning,Institut for Bio-science, Aarhus UniversitetUlrik Søchting,Biologisk Institut, Køben-havns UniversitetEsben Munk Sørensen,Institut for Plan-lægning, Aalborg UniversitetMette Termansen,Institut for Miljøviden-skab, Aarhus UniversitetBo Jellesmark Thorsen,Center for Ma-kroøkologi, Evolution og Klima, Skov &Landskab, Københavns UniversitetChris J. Topping,Institut for Bioscience,Aarhus UniversitetPeter Vestergaard,Biologisk Institut,Københavns UniversitetPeter Wiberg-Larsen,Institut for Bio-science, Aarhus Universitet
Danmarks natur frem mod 2020- om at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed� Det Grønne Kontaktudvalg og forfatterneUdgivet af Det Grønne Kontaktudvalg,c/o Danmarks Naturfredningsforening, 2012Redaktion og layout: Hans MeltofteForside og akvareller: Jens GregersenRapporten er trykt på Multiart Silk hos SvendborgTryk
Oplag: 2500ISBN 978-87-87030-54-0Rapporten kan downloades gratis fra flere aforganisationernes hjemmesider ved at søge påtitlen, og den trykte udgave kan købes for kr. 45 iwww.naturbutikken.dkRapporten er udgivet med støtte fra:
Forsiden: Ferskvandsarterne langbladet ranunkel, pilblad, brudelys, vandspir, eng-forglem-migej, høj sødgræs, sø-kogleaks, vand-skræppe og blåbåndet pragtnymfe, som alle findesi sunde vandmiljøer.
IndholdForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Ella Maria Bisschop-Larsen1.1. Ny strategi – ny kurs. Om resultatet fra COP 10 i Nagoya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61.2. Naturens værdi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Peder Agger1.3. Økosystemtjenester og biodiversitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Tina Læbel1.4. Befolkningens opfattelse og økonomiske prioritering af biodiversitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Bo Jellesmark Thorsen, Niels Strange og Carsten Rahbek1.5. Danmarks natur i nationalt og international perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Jon Fjeldså, Peter Rask Møller og Nikolaj Scharff2.1. Hvad ved vi om Danmarks biodiversitet og hvad mangler vi at vide? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Bettina Nygaard, Annette Baattrup-Pedersen, Peter Wiberg-Larsen, Carsten Rahbekog Rasmus Ejrnæs2.2. Hvordan sikrer vi skovenes biodiversitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Hans Henrik Bruun og Jacob Heilmann-Clausen2.3. Hvordan sikrer vi græslandets og hedens biodiversitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40Rasmus Ejrnæs og Rita Buttenschøn2.4. Hvordan sikrer vi de ferske enge og vådområders biodiversitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45Annette Baattrup-Pedersen, Nikolai Friberg og Bettina Nygaard2.5. Hvordan sikrer vi agerlandets biodiversitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49Toke T. Høye, Rasmus Ejrnæs, Tommy Dalgaard, Jens-Christian Svenning og Chris J. Topping2.6. Hvordan sikrer vi kysternes biodiversitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Ulrik Søchting, Peter Vestergaard, Preben Clausen, Roar Skovlund Poulsen og Thomas Bregnballe2.7. Hvordan sikrer vi havets biodiversitet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62Jørgen L.S. Hansen, Stiig Markager, Peter Rask Møller, Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen og Signe Sveegaard2.8. Hvordan sikrer vi byernes biodiversitet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67Rasmus Ejrnæs og Jens Reddersen2.9. Hvordan sikrer vi biodiversiteten under fremtidens klimaforandringer?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Flemming Skov, Jens-Christian Svenning og Carsten Rahbek2.10. Plads til vild natur i Danmark i 2020? Om behovet for store sammenhængende naturområder . . . . . . . . . . 77Jens-Christian Svenning, Camilla Fløjgaard, Christopher Sandom og Rasmus Ejrnæs2.11. Danmarks fodaftryk på biodiversiteten i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81Finn Danielsen og Mette Marie Nørgaard3.1. Hvordan kan arealplanlægningen understøtte bevarelse og forbedring af biodiversitet? . . . . . . . . . . . . . . 87Esben Munk Sørensen3.2. Hvordan sikrer man bedst omkostningseffektivitet i bevarelsen af biodiversitet?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91Niels Strange, Berit Hasler, Mette Termansen, Bo Jellesmark Thorsen og Carsten Rahbek3.3. Biodiversitet i en retlig kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97Peter Pagh3.4. Danmarks biodiversitets fremtid – de væsentligste udfordringer og højest prioriterede virkemidler . . . . . . 101Carsten Rahbek, Peder Agger, Hans Henrik Bruun, Rasmus Ejrnæs, Kaj Sand-Jensen, Niels Strangeog Jens-Christian Svenning
ForordBiodiversitet er mangfoldigheden af liv og levesteder. Det er altfra mælkebøtten på stenbroen og solsorten i villahaven til desjældneste orkideer og sommerfugle og deres levesteder.Vi er alle afhængige af naturen, som leverer ren luft, rent drik-kevand, fødevarer, biologiske materialer og ikke mindst livskvali-tet. Beskyttelse af den biologiske mangfoldighed bør derfor haveen fremtrædende plads i Danmarks politiske strategi.På trods af en yderst dramatisk negativ udvikling for den dan-ske natur, har Danmark gjort meget lidt for at leve op til egne mål-sætninger i Biodiversitetskonventionen fra 1992 om at stoppe ta-bet af biologisk mangfoldighed.Wilhjelm-udvalget gjorde i 2001 status over denne udviklingog konkluderede, at ”Kvaliteten af Danmarks natur og biodiversi-tet har ikke tidligere været så ringe.”I forbindelse med det internationale biodiversitetsår 2010 blevder udgivet to rapporter, der igen behandlede status for Dan-marks biodiversitet;Danmarks natur 2010 – om tabet af biologiskmangfoldighedudgivet af Det Grønne Kontaktudvalg, ogDan-marks biodiversitet 2010 – status, udvikling og truslerudgivet afDanmarks Miljøundersøgelser.Begge rapporter havde fokus på den overvejende negative ud-vikling primært i det sidste halve århundrede og årsagerne hertil,mens der var mindre fokus på, hvad der skal til for at vende denneuheldige udvikling.Det Økonomiske Råd fastslog i sin vismandsrapport i efteråret2000, at ”den danske naturforvaltning ikke er baseret på systema-tisk brug af data” og nok så bemærkelsesværdigt skrev rådet tilli-ge, at ”naturforvaltningen lægger beslag på forholdsvis få offent-lige midler i forhold til den store folkelige og politiske interesse.”Disse forhold er blandt de væsentligste årsager til, at mål-sætningen om at stoppe tilbagegangen i Danmarks biologiskemangfoldighed senest i 2010 langtfra blev nået.På biodiversitetskonventionens COP 10 i Nagoya i Japan i ok-tober 2010 enedes det internationale samfund om at forlængefristen for at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed til 2020.Efterfølgende har EU tilsluttet sig fristen og pålagt medlems-landene at udarbejde delmål og handleplaner for arbejdet i demellemliggende 10 år. Danmark har således forpligtet sig til atudarbejde en national strategi og handlingsplan for den biolo-giske mangfoldighed – både på land og i havet – som skal væreunder implementering i 2015, samt at udfase eller ændre alle in-citamenter og støtteordninger, som skader den biologiske mang-foldighed inden 2020.Hvis 2020-målet ikke skal blive lige så stor en fiasko som2010-målet, er det nødvendigt med et fagligt forarbejde. Her erdet afgørende, at politikerne indser, at den udbredte selvforstå-else af, at vi er et af verdens bedste lande, hvad angår bevarelse afbiodiversitet, er usand.Vores viden om de naturelementer og de tiltag, der har størstbetydning for den biologiske mangfoldighed, er spredt og man-gelfuld. Denne viden er nødvendig for at kunne prioritere indsat-sen, der hvor den gavner biodiversiteten mest.For at samle den eksisterende viden og give de bedst muligebud på, hvad der skal til, gav Det Grønne Kontaktudvalg 42 aflandets bedste specialister frie hænder til at udarbejde rapportenDanmarks natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologiskmangfoldighed,hvis udgivelse er blevet mulig gennem generøsstøtte fra Aage V. Jensen Naturfond, som vi skylder stor tak.
Rapporten er i tre dele:Første del består af introduktion og en række baggrundsartikler, somsætter scenen for dansk biodiversitet og biodiversitetsforvaltning.Anden del er en faglig gennemgang af, hvad der skal til, for atbiodiversiteten ikke alene kan sikres, men også trives bedre i enlang række naturtyper. For at lette overblikket, bringes alle kon-krete forslag til forvaltningstiltag i punktform.Tredje del er en samfundsfaglig fremstilling af, hvilke virkemid-ler, der kan tages i anvendelse for at nå disse målsætninger, så2020-målene fra Nagoya kan nås, samt et oplæg til en faglig prio-ritering af indsatsen.Rapportens formål er at bidrage til, at naturen opprioriteresog naturforvaltningen kvalificeres i Danmark. Rapporten anviser,hvad der skal til for at standse nedgangen for biodiversiteten ogvende udviklingen til fremgang for den danske natur. Vurderin-gerne er baseret på praktiske erfaringer med at forbedre biodi-versiteten kombineret med den tilgængelige dokumentation.
4
Det Grønne Kontaktudvalg mener, at det er et langt mere kvalifi-ceret grundlag end det, som naturforvaltningen i Danmark i dagbaseres på.Hvert kapitel rummer en række konkrete bud på de mest nød-vendige tiltag for at sikre fremtidens biodiversitet i Danmark ogdermed leve op til nationale målsætninger og internationale lov-givning. Der sættes også fokus på Danmarks meget store ’fodaf-tryk’ på natur og biodiversitet i de lande, vi samarbejder med ogkøber ressourcer i.
syntagen til naturværdierne, at arealerne enten bør sikres medstærke fredninger eller forvaltes af offentlige myndigheder el-ler ejere, hvis hovedformål med ejerskabet er naturforvaltning.• Det er en betydelig barriere, at der mangler viden om og over-vågning af den danske natur og biodiversitet samt effekten afden måde naturen forvaltes på. Der er således hårdt brug fornaturforvaltere med såvel biologisk som praktisk baggrund lo-kalt og nationalt.Budskabet er i princippet enkelt: Vi skal have naturen tilbage.Folketinget og regeringen skal give det høj politiske prioritet atudvikle nye troværdige politiske mål, der sikrer en effektiv beskyt-telse af biodiversiteten – vores naturkapital.Et af de mest afgørende løfter fra den nye regering – set med degrønne organisationers øjne – er derfor, at der nu kommer en Na-turplan Danmark med konkrete virkemidler for beskyttelse, for-valtning og genopretning af den danske natur. Kun ved en lang-sigtet og politisk holdbar plan kan vi få vendt tilbagegangen ibiodiversiteten til en rigere og mere mangfoldig natur i Danmark.Her er det afgørende, at også landbruget spiller med, fordi land-brugsindustrien kommer til at omlægge jord til naturformål forat få Naturplan Danmark til at fungere. Det spiller derfor en storrolle, at regeringen anerkender, at det intensive landbruglæggerbeslag på en for stor del af det danske landskab og belaster naturog miljø alt for meget – på land såvel som i havet. På trods af manglerne i vores viden om status og udviklingaf biodiversiteten, ved vi godt, hvad de overordnede problemerer,og de grønne organisationer i Danmark håber med denne rap-port at have ydet et væsentligt bidrag til at udstikke retningenfor indsatsen. Løsningerne er trods alt tilstrækkeligt belyste til, atmyndighederne kan gå i gang. Derfor er det først og fremmesthandling, vi mangler.Vi ser frem til, at der nu handles konkret og målrettet for at sikreDanmarks natur plads og sammenhæng.Ella Maria Bisschop-Larsenpræsident i Danmarks Naturfredningsforeningformand for Det Grønne Kontaktudvalg
På baggrund af rapportenkonkluderer Det Grønne Kontaktudvalg:• Naturen skal have mere plads. Det er en afgørende forudsæt-ning for en levedygtig og mangfoldig natur, så arter og proces-ser kan opretholde sig selv. Store sammenhængende naturare-aler vil give bedre overlevelsesmuligheder for den eksisterendebiodiversitet og samtidig gøre den mere robust overfor deforventede klimaændringer. Dette var også konklusionen iWilhjelm-udvalgets rapport fra 2001. Det kan blandt andet op-nås ved at fremme ekstensiv landbrugsdrift, naturpleje og tagelandbrugsarealer ud af drift, som i realiteten er underskudsgi-vende.• Sjældne og truede arter er sjældne og truede, fordi de stillersærlige krav til levestedet og derfor er sårbare. Der skal såledesen specifik og målrettet indsats til for at sikre deres fortsatteeksistens. Man hjælper ikke den mest truede biodiversitet medsvage nationalparker, næringsstoffokuserede vandmiljøprojek-ter, tilfældig skovrejsning og andre generelle indsatser. Deri-mod er udmøntningen af Natura 2000-planerne afgørende.• Forvaltning af den truede biodiversitet egner sig ikke til kom-promisser. Derimod kræves visioner og ambitioner. Hvis der erfire betingelser for, at biodiversiteten i et område kan trives, såfår man ikke nødvendigvis den halve effekt ved at efterleve deto, men ofte ingenting. Men gør man en målrettet indsats, vilpositive resultater hurtigt vise sig.• Bevarelse af den mest sårbare, sjældne og truede biodiversitetlader sig vanskeligt forene med produktionsøkonomiske in-teresser i driften af levestederne. Normalt kræves så stor hen-
Danmarks Natur frem mod 2020
5
Kapitel 1.1
Ny strategi – ny kursOm resultatet fra COP 10 i NagoyaAnn Berit FrostholmNatur og Plan, Danmarks NaturfredningsforeningInstitut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), Roskilde Universitet
Revideret global biodiversitetsstrategi gælder til 2020Ved den store COP 10 biodiversitetskonference i Nagoya i Japani oktober 2010 vedtog verdens lande en strategisk køreplan forimplementering af Biodiversitetskonventionen, som har til for-mål at rette op på den manglende fremdrift i konventionens ud-møntning. Ingen nation havde forud for COP 10 indrapporteret,at tabet af biodiversitet1var standset (Prip m.fl. 2010), hvilket varparternes målsætning frem mod 2010. Der var derfor behov foren revision af den globale biodiversitetsstrategi for 2002-2010.I det følgende stilles skarpt på den nyligt vedtagne globalestrategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og Aichi-biodiversi-tetsmålene2(UNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010), og hvad Danmark iden forbindelse er forpligtet til at gennemføre nationalt.Det vedvarende tab af biodiversitet og årsagerne hertil, derer beskrevet i GBO (2010), er omdrejningspunktet for den nyestrategiske plan. Planen består af en vision og en mission – ogsåkendt som 2020-målet gengivet i Boks 1 – samt de 20 Aichi-biodi-versitetsmål oplistet i Boks 2.Den nye strategiske plan indeholder – modsat den forudgå-ende strategi – klare tidsfrister og er generelt mere konkret oghandlingsorienteret i målsætningerne (se evt. CBD 2010). Hoved-parten af de 20 biodiversitetsmål skal senest udmøntes i 2020,mens enkelte allerede har frist i 2015. Tilsammen danner vision,mission og biodiversitetsmål en fleksibel ramme for parternes vi-dere udmøntning af konventionen.1 Ifølge Biodiversitetskonventionen er biodiversitet defineret som ”Mangfoldig-heden af levende organismer fra alle kilder, herunder bl.a. terrestriske, marineog andre akvatiske økosystemer og de økologiske strukturer, de indgår i; detteomfatter mangfoldigheden indenfor de enkelte arter og mellem arterne samtøkosystemernes mangfoldighed2 Aichi henviser til den region, byen Nagoya er beliggende i, og hvor de 20biodiversitetsmål er vedtaget
National udmøntning af Aichi-måleneMen hvad er det så for opgaver, som regering og folketing har an-svaret for at udmønte i Danmark i løbet af de næste tre til otte år?Første deadline er 2015. Her skal Danmark inden for rammerne afden globale strategiske plan med de 20 Aichi-mål have udarbej-det en ny effektiv og opdateret national strategi og handlingsplanfor biologisk mangfoldighed, jf. Aichi-mål nr. 17. Begge dele skaltilpasses vilkårene i det enkelte land (UNEP/CBD/COP/DEC/X/22010). Danmark må her ses som en ressourcestærk nation meden ringe biologisk mangfoldighed set i forhold til potentialet (Ejr-næs m.fl. 2011, UN STATS 2011). Det må derfor forventes, at enrevision af den nuværende biodiversitetsstrategi fra 2002 samtden nationale handlingsplan, der udløb i 2009, inddrager dennyeste viden om naturens tilstand i Danmark, og hvordan dennemarkant forbedres. Både strategi og handlingsplan skal være un-der implementering i 2015 og fungere som politiske værktøjer,der tages alvorligt i den politiske prioritering (UNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010).
Beskyt og genopret økosystemerneVed udarbejdelsen af en national strategi og handlingsplan skalbeslutningstagerne lægge sig fast på, hvor stort et areal, der in-den 2020 skal udlægges med en effektiv sikring af biodiversitetsom hovedformål. På globalt niveau skalmindst17 % af landarea-let inklusive de ferske vandområder og 10 % af havarealet inklu-siv kystområderne være sikret effektiv beskyttelse inden 2020, ogandelen af beskyttet areal nationalt skal være tilpasset de regio-nale og nationale vilkår (jf. Aichi-mål nr. 11). Ifølge dette Aichi-målskal udpegningerne ske med udgangspunkt i de naturområder,der er af størst betydning for arter, økosystemer og økosystemtje-nester, de beskyttede områder skal være integreret i større hav-
6
Nagoya
Kirkeuglen er et eksempel på en art, der ikke er omfattet af internationale forpligtigelser, men alligevel er i fare for udryddelse i Danmark. Tidligere ynglededer formentlig flere tusinde par her i landet, men siden er arten gået stærkt tilbage, så vi nu kun har omkring 50-60 par. Den lever nu formentligt kun i Jylland,primært i Himmerland. Den store tilbagegang skyldes især intensiveringen af landbruget med stærkt reducerede græsarealer, hvor uglerne kan finde deres føde.Kirkeuglen kan meget vel blive den næste fugleart, der forsvinder helt fra den danske fauna, hvis ikke der gøres en aktiv indsats for at forbedre dens levevilkår.Foto: Henrik Bringsøe.
og landskaber, og alle økosystemtyper skal være repræsenteret.Hertil kommer, at økosystemer, som leverer essentielle tjenestertil vores samfund, skal genoprettes (jf. Aichi-mål nr. 14), ligesom15 % af de forringede økosystemer skal genoprettes inden 2020og derved bidrage til mere robuste økosystemer, kulstoflagringog klimatilpasning (jf. Aichi-mål nr. 15).Der er således en stor opgave i at sikre, at de rigtige arealer be-skyttes til lands og til vands, og at beskyttelsen er effektiv set i for-hold til det overordnede formål. I lyset af den ringe naturtilstandog de udfordringer, der knytter sig til en forbedring af denne, bl.a.dokumenteret af Meltofte (2010) og Ejrnæs m.fl. (2011), kan derstilles spørgsmålstegn ved, om det areal, der i dag er omfattet afbeskyttelsesbestemmelser og ikke mindst kvaliteten af disse be-skyttelsesbestemmelser, er tilstrækkelige til at opfylde målet omstop for tabet af biodiversitet.
Tabet af arter skal nedbringesParterne forpligtes ved Aichi-mål nr. 12 til senest i 2020 at haveforebygget udryddelsen af kendte truede arter og at have sik-ret, at beskyttelsesstatus er opretholdt og forbedret for alle ar-
ter3, dog særligt for de arter som har oplevet størst tilbagegang(UNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010). Der skal derfor iværksættes ini-tiativer, som målbart forbedrer forholdene for de ca. 1835 kendtearter, der ifølge DMU (2010) optræder som truede eller sårbare påden danske Rødliste.Det hænger nært sammen med at løfte opgaven i Aichi-målnr. 5, ifølge hvilket Danmark skal ”Som minimum halvere – og såvidt muligt fuldstændig standse – hastigheden, hvormed tabet afnaturlige levesteder4sker, og samtidig sørge for en betydelig re-duktion i forringelsen og opsplitningen af de naturlige levestederinden 2020” (UNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010).Forbedringer i arternes beskyttelsesstatus er også tæt forbun-det med bekæmpelse af invasive arter. Her skal Danmark inden2020 have identificeret alle invasive arter og deres sprednings-veje, og de invasive arter skal enten være udryddet eller underkontrol baseret på en national prioritering (jf. Aichi-mål nr. 9).3 Målsætningen gælder arter i alle økosystemtyper, også i havet og de ferskevande.4 Naturlige levesteder skal her forstås som reelle levesteder og ikke begrænsestil teoretisk definerede naturtyper
Danmarks Natur frem mod 2020
7
Kapitel 1.1
Boks 1. The Mission of the strategic plan“Take effective and urgent action to halt the loss of biodiversityin order to ensure that by 2020 ecosystems are resilient andcontinue to provide essential services, thereby securing the pla-net’s variety of life, and contributing to human well-being andpoverty eradication. To ensure this, pressures on biodiversity arereduced, ecosystems are restored, biological resources are su-stainably used, and benefits arising out of utilization of geneticresources are shared in a fair and equitable manner; adequatefinancial resources are provided, capacities are enhanced, bio-diversity issues and values mainstreamed, appropriate policiesare effectively implemented, and decision-making is based onsound science and the precautionary approach” (UNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010, s. 8).Den strategiske plans mission adskiller sig fra 2010-målet vedat forpligte til hurtige og effektive skridt til at stoppe tabet afbiodiversitet med henblik på at sikre robuste økosystemer ogfortsat levering af økosystemtjenester. 2010-målet forpligtede’kun’ parterne til en effektiv og sammenhængende implemen-tering af biodiversitetskonventionens tre mål med henblik på atopnå en mærkbar reduktion i den hastighed, hvormed den biolo-giske mangfoldighed forsvinder.
Værktøjskassen 3 – minimer forureningen og juster driftenArealer med landbrug, skovbrug og akvakultur skal forvaltes bæ-redygtigt senest i 2020, så biodiversiteten sikres, jf. Aichi-mål nr.7. 2020 er også deadline for at bringe forureningen – også mednæringsstoffer – ned på niveauer, der er uskadelige for økosyste-mernes funktioner og den biologiske mangfoldighed som hel-hed (Aichi-mål nr. 8). Beslutningstagerne står derfor overfor etnødvendigt opgør med velkendte driftsformer i både landbrugog skovbrug, hvor dyrkning af monokulturer på store flader, fort-sat dræning, overgødskning og brug af sprøjtegifte er velkendteårsager til tab og forringelse af biodiversitet (Ejrnæs m.fl. 2011).Aichi-mål nr. 7 og 8 er således ikke blot rettede mod særligenaturbeskyttelsesområder, men også hverdagslandskaberne,arealerne hvor den biologiske mangfoldighed ikke har højesteprioritet i form af arealreservationer til naturområder og lignen-de. På havet skal der indføres genopretningsplaner for arter, hvorbevaringsstatus er ringe, herunder også arter der anvendes tilkonsum, og fiskeriets negative effekter på truede arter og sårbareøkosystemer skal være ophørt i 2020 (jf. Aichi-mål nr. 6).
Værktøjskassen 4 – forankring i befolkningenFor at sikre at et sådant kursskifte bæres igennem og fastholdespå sigt, er det helt centralt, at der er forståelse og opbakning i alledele af samfundet. Parterne har derfor forpligtet sig til at sikre, atbefolkningen er bekendt med værdierne ved biodiversitet og deskridt, den enkelte kan tage for at bevare og bæredygtigt brugebiodiversitet (UNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010).
Aftalen forpligterVærktøjskassen 1 – synliggør værdierneRedskaberne til at sikre og genoprette biodiversiteten er blandtandet angivet i Aichi-mål nr. 2. Her forpligtes Danmark til at indar-bejde værdier ved biodiversitet i de nationale og lokale planlæg-ningsprocesser og i det nationale regnskab inden 2020 (UNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010). Det kan fx imødekommes ved mindreændringer i miljøvurderingslovgivningen, en skærpelse af admi-nistrationspraksis inden for samme område, og ved indførelse afTEEB-tilgangen5i forbindelse med udarbejdelse af finansloven ogeventuelt også de kommunale budgetter og regnskaber.Men hvor bundet er Danmark egentlig af den strategiske plan ogAichi-målene? Danmark ratificerede Biodiversitetskonventioneni 1993 og forpligtede sig fra da af til at udmønte konventionenpå dansk territorium inklusiv diverse senere tillæg og beslutnin-ger fra partskonferencerne. EU tiltrådte samtidig Biodiversitets-konventionen, som ifølge Pagh (2007) derfor er gældende lov forDanmark, uanset eventuel manglende implementering nationalteller i EU. Klare og præcise forpligtelser i konventionen og de der-af følgende aftaler og beslutninger vil have direkte retsvirkning imedlemsstaterne, også i Danmark (se kapitel 3.3).Den danske stat kan således vælge at udmønte hele eller deleaf konventionen via EU-regler og kan retmæssigt hævde at gøredette på de områder, hvor EU-regler i tilstrækkelig grad er ud-møntet i Danmark. Intet hindrer dog den danske stat i at tageinitiativer til udmøntning af konventionen ud over det niveau,som gennemføres i EU-regi, og så længe EU-lovgivningen ikkeomfatter alle dele af den biologiske mangfoldighed, som findesi Danmark, ja så er staten forpligtet til at udmønte konventionenfor de dele, som ikke varetages via EU. Med andre ord: Danmarker forpligtet til at beskytte og genoprette de levesteder og arter,som eksempelvis optræder på den danske Rødliste, men ikke fin-des på Habitatdirektivets bilag.
Værktøjskassen 2 – udfas skadelige incitamenterOgså Aichi-mål nr. 3 angiver en klar vej til forbedring af den biolo-giske mangfoldighed, idet Danmark her forpligter sig til at elimi-nere, udfase eller omdanne alle incitamenter og støtteordninger,som direkte eller indirekte skader den biologiske mangfoldighedmed henblik på at minimere de negative effekter inden 2020,mens positive incitamenter og støtteordninger sideløbendeskal udvikles og anvendes. Målet har vidtrækkende konsekven-ser eksempelvis for anvendelsen af støtteordninger i forbindelsemed landbrug og skovbrug og kalder på et eftersyn af et bredtudsnit af lovgivningen for at sikre, at udmøntningen heraf somminimum ikke fører en negativ påvirkning af biodiversiteten medsig, men naturligvis gerne bringes til at understøtte og forbedredenne.5 TEEB – The Economics of Ecosystems and Biodiversity, se evt. www.teebweb.org.
Ingen garanti for hurtige resultaterDanmark har påbegyndt implementeringsopgaven ved at under-skrive protokollen om adgang til og lige fordeling af goderne vedbrugen af genetiske ressourcer den 23. juni 2011, hvilket udmøn-ter Aichi-mål nr. 16, og arbejdet med revision af den nationale
8
Nagoya
Boks 2. De 20 Aichi-biodiversitetsmålKilde:Naturstyrelsens oversættelse i Biodiversitet – en folkesag.Debatoplæg om beskyttelsen af biodiversiteten. Miljøministeriet,2011.Delmål 1:Senest i 2020 er befolkningen bekendt med de værdier,der knytter sig til biologisk mangfoldighed, og de skridt de kan tagefor at beskytte og udnytte biodiversitet bæredygtigt.Delmål 2:Senest i 2020 er værdien af biologisk mangfoldighedintegreret i nationale og lokale udviklings- og fattigdomsbekæm-pelsesstrategier og planlægningsprocesser og er på passende visunder indarbejdelse i de nationale regnskaber og rapporteringssy-stemer.Delmål 3:Senest i 2020 er incitamenter og støtteordninger, somer skadelige for biologisk mangfoldighed elimineret, udfaset elleromdannet med henblik på at minimere eller undgå negative effek-ter, og positive incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brugaf biodiversitet er udviklet og anvendt i overensstemmelse og har-moni med Biodiversitetskonventionen og andre relevante interna-tionale forpligtelser under hensyn til nationale socio-økonomisketilstande.Delmål 4:Senest i 2020 har regeringer, erhvervsliv og interessen-ter på alle niveauer taget skridt til at opnå eller har implementeretplaner for bæredygtig produktion og forbrug og holdt effekterne afforbrug af naturressourcer godt inden for de økologiske grænser.Delmål 5:I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunderskove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul ogdegradering, og fragmentering er betydeligt reduceret.Delmål 6:I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vand-planter forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt og gennem øko-systembaserede metoder, så overfiskeri undgås. Genopretnings-planer og målsætninger er på plads for alle forringede arter, fiskerihar ingen betydende negativ effekt på truede arter og sårbare øko-systemer, og fiskeriets effekt på bestande, arter og økosystemer erinden for sikre økologiske grænser.Delmål 7:I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakulturforvaltet bæredygtigt, så beskyttelse af biologisk mangfoldighedsikres.Delmål 8:I 2020 er forurening, herunder også overskud af næ-ringsstoffer, bragt til niveauer, der ikke er skadelige for økosystem-funktioner og biologisk mangfoldighed.Delmål 9:I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje iden-tificerede og prioriterede, prioriterede arter er under kontrol ellerudryddet, og indsatser for forvaltning af spredningsveje er på pladsmed henblik på at forebygge invasive arters introduktion og etab-lering.Delmål 10:I 2015 er de forskellige typer pres fra menneskeligeaktiviteter på koralrev og andre sårbare økosystemer påvirket afklimaforandring eller havforsuring minimeret med henblik på at be-vare deres integritet og funktioner.Delmål 11:I 2020 er mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsom-råder samt 10 % af havarealet og kystområderne, især områder somer særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og økosystemtjene-ster, beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede, økologiskrepræsentative og velforbundne systemer af beskyttede områderog andre effektive områdebaserede foranstaltninger. De er inte-grerede i bredere hav- og landskaber.Delmål 12:I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter fore-bygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for arter med størsttilbagegang, er forbedret og opretholdt.Delmål 13:I 2020 er den genetiske mangfoldighed hos de dyr-kede planter og hos husdyr og deres vildtlevende slægtninge, her-under hos socio-økonomisk og kulturelt værdifulde arter, bevaret,og strategier for minimering af genetisk erosion og beskyttelse afderes genetiske variation er udviklet og implementeret.Delmål 14:I 2020 er økosystemer, som yder grundlæggende tje-nester herunder tjenester relateret til vand, og bidrager til sundhed,levebrød og trivsel, genoprettet og beskyttet under hensyntagentil kvinder, oprindelige og lokale samfund samt fattige og sårbaremennesker.Delmål 15:I 2020 er økosystemernes robusthed og bidraget frabiodiversitet til kulstoflagring øget gennem bevaring og genopret-ning, der indbefatter genopretning af mindst 15 % af de forringedeøkosystemer, og bidrager derved til minimering af klimaforandrin-gerne og til klimatilpasning samt bekæmpelse af ørkenspredning.Delmål 16:I 2015 er Nagoya-protokollen om adgang til genetiskeressourcer og ligelig fordeling af udbyttet derfra trådt i kraft ogoperationel i overensstemmelse med national lovgivning.Delmål 17:I 2015 har hver part udarbejdet, vedtaget som politiskinstrument og påbegyndt implementering af en effektiv, participa-torisk og opdateret biodiversitetsstrategi og handlingsplan.Delmål 18:I 2020 er oprindelige folks og lokale samfunds traditi-onelle viden, opdagelser og metoder til beskyttelse og bæredygtigudnyttelse af biologisk mangfoldighed og deres traditionelle ud-nyttelse af biologiske ressourcer respekteret i overensstemmelsemed national lovgivning og relevante internationale forpligtelser,og fuldt integreret og reflekteret i implementeringen af konventio-nen med fuldstændig og effektiv deltagelse af oprindelige folk oglokale samfund på alle relevante niveauer.Delmål 19:I 2020 er den videnbase og de teknologier, der rela-terer sig til biologisk mangfoldighed, værdien af biologisk mangfol-dighed, funktioner, status og trends, og konsekvenserne af biodi-versitetstab, forbedret, fordelt bredt, overført og anvendt.Delmål 20:Senest i 2020 skal mobiliseringen af finansielle res-sourcer fra alle kilder og i overensstemmelse med den konsolide-rede og besluttede proces i strategien om ressourcemobiliseringøges væsentligt fra det nuværende niveau for effektivt at imple-mentere den strategiske plan for 2011-2020. Dette mål vil blivegenstand for ændringer afhængigt af vurderinger af ressourcebe-hovet, som skal udvikles og rapporteres af parterne.
Danmarks Natur frem mod 2020
9
Kapitel 1.1
Den sjældne og fredede orkide fruesko i Rold Skov.
biodiversitetsstrategi blev påbegyndt gennem en indledendehøring, der udløb ultimo oktober 2011.Af UNEP/CBD/COP/DEC/X/5 (2010) om implementering af kon-ventionen og den globale strategiske plan fremgår ingen virke-midler, som for alvor sikrer fremdrift i udmøntning af de mangegode mål i den globale strategi. Via den 5. landerapport, somskal aflægges til biodiversitetskonventionens sekretariat indenudgangen af marts 2014, gøres status over implementeringen afden strategiske plan om biodiversitet 2011-2020 og Aichi-biodi-versitetsmålene (UNEP/CBD/COP/DEC/X/10 2010). Her vil det visesig, om der i dag er politisk vilje til at ændre kurs for den biologi-ske mangfoldighed.
Referencer
CBD 2010: Strategic Plan 2002-2010. http://www.cbd.int/sp/2010/DMU 2010: Den danske Rødliste. http://www.dmu.dk/dyrplanter/redlistframeEjrnæs, R., P. Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A. Josefson, B. Strandberg, B. Nygaard,L.W. Andersen, A. Winding, M. Termansen, M.D.D. Hansen, M. Søndergaard,A.S. Hansen, S. Lundsteen, A. Baatrup-Pedersen, E. Kristensen, P.H. Krogh, V.Simonsen, B. Hasler & G. Levin 2011: Danmarks Biodiversitet 2010 – status,udvikling og trusler. – Faglig rapport fra DMU nr. 815.GBO 2010: Global Biodiversity Outlook 3. – Secretariat of the Convention onBiological Diversity.
Meltofte, H. (red.) 2010: Danmarks natur 2010 – om tabet af biologisk mangfol-dighed. – Det Grønne Kontaktudvalg.Pagh, P. 2007: Fortolkning og implementering af den overordnede regulering ombiodiversitetsmålene. Side 41-50 i Høring for Folketingets Miljø- og Planlæg-ningsudvalg om Biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene? – Redigeret ud-skrift og resumé af høring i Landstingssalen, Christiansborg, den 15. maj 2007.Prip, C., T. Gross, S. Johnston & M. Vierros 2010: Biodiversity Planning: an assess-ment of national biodiversity strategies and action plans. – United NationsUniversity Institute of Advanced Studies, Yokohama, Japan.UNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010: United Nations Environment Programme, Con-vention on Biological Diversity, Decision adopted by the Conference of theParties to the Convention on Biological Diversity at its tenth meeting, Na-goya, Japan, 18-29 October 2010. Decision X/2. The Strategic Plan for Biodi-versity 2011-2020 and the Aichi Biodiversity Targets.UNEP/CBD/COP/DEC/X/5 2010: United Nations Environment Programme, Con-vention on Biological Diversity, Decision adopted by the Conference of theParties to the Convention on Biological Diversity at its tenth meeting, Na-goya, Japan, 18-29 October 2010. Decision X/5. Implementation of the Con-vention and the Strategic Plan.UNEP/CBD/COP/DEC/X/10 2010: United Nations Environment Programme,Convention on Biological Diversity, Decision adopted by the Conference ofthe Parties to the Convention on Biological Diversity at its tenth meeting,Nagoya, Japan, 18-29 October 2010. Decision X/10. – National Reporting: re-view of experience and proposals for the fifth national report.UN STATS 2011: UN statistics on GDP per capita. http://unstats.un.org/unsd/de-mographic/products/socind/inc-eco.htm
10
Kapitel 1.2
Naturens værdiPeder AggerInstitut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet
Naturen er fælles, noget der er større end mennesket og samti-dig en del af vores fælles livsgrundlag. Den har hermed umådeligbetydning og værdi. I det markedsorienterede og pengeøkono-miske samfund er vi vænnet til, at værdi er noget, der opregnes ipenge. Det er bl.a., hvad de to efterfølgende kapitler handler om.Uden at ville underkende den økonomiske tilgangs indlysendeberettigelse i den konkrete gennemførelse af naturpolitik, vil dernedenfor alligevel blive anlagt en bredere synsvinkel. Det er nem-lig langtfra alt, der dækkende kan gøres op i kroner og ører, fxhverken viden, sanselighed eller glæde. Da vi som borgere ikkekun agerer på baggrund af økonomiske overvejelser, men bådestemmer med hjernen og hjertet, er det vigtigt også at se på na-turens værdi i denne brede betydning.Værdi er en kvalitet ved det, der på en eller anden måde harbetydning for nogen. Ofte er der tale om brugsværdi. Fx er (endel af ) skovens værdi, at den kan producere tømmer, og engensværdi, at der kan avles kvæg på den og dermed produceres kødog mælk. Brugsværdi er med andre ord den nytte, en person kanfå af fænomenet, og denne værdi kan ses i forhold til den pris,som (for)brugeren har betalt for at opnå brugsretten.Naturens brugsværdi ligger i dens evne til at skaffe os føde,byggematerialer, fibre og lægemidler. Til den direkte nytteværdikan lægges den indirekte nytte – de understøttende funktioner,som fx planteavleren kan have af, at vilde insekter sørger for be-støvningen af nytteplanter, og i det hele taget den nytte som be-står i stoffernes naturlige omsætning og kredsløb.Brugen behøver dog ikke kun at have en rent (mad)nyttig ka-rakter. For mange er naturens æstetiske værdi fremtrædende, somdet fx kan aflæses af den villighed, hvormed huskøbere betalerfor husets nærhed til skov og strand. Også mange andre formerfor brug end beboelse, fx friluftsliv er stærkt forbundet med ople-velse af naturens æstetiske kvaliteter. Det gælder, hvad enten tu-ren sker til fods, på cykel eller i liggestol, med eller uden madkurv,gevær eller kikkert. Den æstetiske værdi kan findes i næsten alt
lige fra insektets sammensatte øje til blomsterengen og hele land-skabets herlighed, hvor sammenføjningen af kultur og natur medskovbryn, bakker, gravhøje og bondegårde kan gå op i en højerekulturlandskabelig helhed. Ud fra en stor spørgeskemaundersø-gelse af befolkningens holdninger og ønsker til Danmarks naturkunne det da også konkluderes, at den spiller en stor rolle for denrekreative udfoldelse, for oplevelser og for opfyldelse af en rækkefysiske og sociale behov, ligesom den indgår som en vigtig del afsocialiseringsprocesserne i samfundet (Kaa & Madsen 2002).Affødt af brugsværdien og de æstetiske værdier ved natur og(kultur)landskab har det for mange mennesker betydning, at ennyttig og smuk natur kan gives videre til vores efterkommere. Vitaler her om det, der kaldes testamentarisk værdi. Tankemøn-stret er kendt fra bondesamfundet, hvor begrebet om den godehusbond, der efterlader sin søn gården i lige så god eller bedrestand, end den han selv overtog den fra sine forældre. Tilsvarendeligger der i begrebet om bæredygtig udvikling en betydning afværdien i en adfærd, der sikrer, at vore efterkommere har lige sågode muligheder for at opfylde deres behov, som vi har haft for atopfylde vores. Den testamentariske værdi kan både være bundettil brugsværdi, æstetisk værdi, glæde og engagement eller måskebeslutningstagerens udtrykte ønske om, at naturen og samfun-det skal fortsætte. – For når landskabet forandres, kan det ogsåvære noget af en selv, der forandres eller forsvinder. Noget af dentestamentariske værdi kan dermed udspringe af en oplevelse imere eksistentiel forstand, som naturen kan have for den enkel-tes identifikation af sig selv som menneske, som biologisk væsenog element i evolutionen.Man kan hævde, at naturen har en iboende (intrinsisk) eksi-stensværdi, dvs. at det uanset ethvert menneskeligt formål er enværdi, at den er der, også når vi vender ryggen til. Heroverfor kanhævdes, at vi aldrig vil kunne finde frem til nogen tings egenvær-di, fordi vores iagttagelser, kommunikation og værdiforestillingeraltid vil være farvet af den kultur, vi er en del af. Vi ser så at sige
Danmarks Natur frem mod 2020
11
Kapitel 1.2
I den politiske verden skal hensyn til forskellige værdier ofte finde en balance, fx mellem nytte og æstetik. Fisketyv eller fortidsfugl?Johannes Larsen: Skarver på bundgarnspæle, oliemaleri fra 1922.
på verden gennem nogle kontaktlinser. Vi ser dem ikke, men defarver alt, hvad vi ser.Delvist overlappende med hensynet til identifikation er værdi-en af naturen som genstand for uddannelse og forskning. Da net-op videnskaben traditionelt er en vigtig stemme i diskussionerneom naturens forvaltning, kan vi her lade videnskabelig værdi ståsom en selvstændig værdikategori. Den videnskabelige udviklinger afgørende for den nytte, vi kan have af naturen, ligesom den erdet for udviklingen af en hensigtsmæssig beskyttelse af de andreværdier, den tillægges.Som den sidste af de fem værdikategorier, der skal nævnesher, er der den åndelige værdi, der i vores kultur helt overve-jende henviser til opfattelsen af en gud, der har skabt verden.Selvom den kristne verdensopfattelse i sammenligning med an-dre udmærker sig ved, at en meget stor del af naturen overladestil menneskets forvaltning, så har den dog som del af skaber-værket en særlig værdi og krav på hensyn. I sin bogPå kant medklodens klimaargumenterer teologen Ole Jensen (2011) for, atdet er nødvendigt at ændre natursyn: ”Det går ikke længere anblot at betragte naturen som værende til for os mennesker. Ogdet går ikke an fortsat at mene, at vi har lov til at gøre med den,hvad vi kan komme af sted med uden skade på os selv. Den erogså til i sin egen ret.”Til samme kategori kan for de fleste praktiske formål også hen-regnes den form for fundamental økologisk tænkning, der svær-
ger til, at ’nature knows best’. Det er i tillid til, at evolutionen gen-nem årmillioner har afprøvet så mange muligheder, at den nokallerede har fundet de bedste løsninger, og at det derfor er klogtat afstå fra indgreb, hvis konsekvenser man ikke med sikkerhedkan overskue. I begge tilfælde forlenes naturen med en vis hel-lighed. Dertil kommer, at mange mennesker føler sig forbundetmed naturen lidt på samme måde som til et barndomshjem. Omikke før så er vi med skaberværket, naturens visdom og menne-skets følelse af naturforbundethed på vej ind i en diskussion, derkræver en præcisering af begrebet natur.
NaturI et forsøg på at skabe overblik har filosoffen Hans Fink (2002)argumenteret for, at der er mange forskellige naturopfattelser iomløb dels i samfundet dels i hovedet på hver enkelt af os. Hanopregner syv forskellige, som kan være gode at få forstand af:1. ’Naturen som det uberørte’ er forestillingen om naturen somuberørt af menneskehånd. Naturen er derved kulturens mod-sætning. Selv om en sådan natur ikke længere findes, spillerden dog en rolle som ideal. Da uberørtheden kan gradbøjes, ergraden af uberørthed et mål for objektets værdi.2. ’Naturen som det vilde’ går på forskellen mellem det dyrkedeog det udyrkede. Den vilde natur er kulturlandskabets mod-sætning. Også den form for natur er svær at finde i Danmark,
12
Værdi
Ofte blandes natur og kultur på en uventet og skøn måde. Her splitterner og hættemåger på Sprogø ved Storebæltsbroen. Foto: Lars Hansen, 2010.
men i dag dyrkede arealer kan tages ud af produktion. Naturenkan genoprettes.3. ’Naturen som det landlige’ er det åbne land. Naturen er byensmodsætning. Når bymennesker er optimister på civilisationensvegne, siger Fink, fremstår landlivet som primitivt og naturbun-det. Men når pessimismen breder sig, kan landlivet ses somægte og i pagt med den fri natur.4. ’Naturen som det grønne’ opfatter naturen som det levende ogevt. det lavteknologiske overfor det syntetiske og højteknolo-giske. Det grønne kan afgrænses til det bevoksede overfor detbebyggede areal. Eller det kan være de organiske materialeroverfor de syntetiske.5. ’Naturen som det fysiske’ er det naturlovsbestemte, som natur-videnskaben kan udforske dvs. det materielle og energimæs-sige i alt. Naturen er, siger Fink, det objektivt foreliggende imodsætning til det subjektive, psykiske, symbolske, sociale ogkulturelle.6. ’Naturen som det jordiske’ i modsætning til det himmelske, hin-sidige og evige.7. ’Naturen som det hele’, verdensaltet, universet, det der er påhver side af enhver tænkelig grænse.Etiske værdier udspringer i sidste ende af praksis. Det gælderogså vores syn på naturen. Således kan vi forvente, at akademi-kere, landbrugere og byboere klumper sig sammen om hhv. det
første, andet og tredje af de nævnte natursyn. Men ikke kun, forhver af os rummer ofte dele af flere forskellige syn på en gang.Endvidere ser man ofte, at naturen er indvævet i den lokale sam-fundsstruktur, og naturen blandes med livets øvrige forhold. Na-tur bliver på den måde på en gang et globalt og videnskabeligtfænomen, samtidigt med at det er et komplekst socialt og kultu-relt fænomen. Derfor ses det ofte, at der opstår konflikter mellemdet centrale, almene og videnskabelige natursyn og det lokaleofte konkrete nytteorienterede (Svennevig & Clausen 2002).Finks kategorier understøtter opfattelsen af, at vi i den almin-delige naturdebat ofte snakker forbi hinanden uden at vide, atvi taler om forskellige ting, og uden at det ene kan siges at væremere rigtigt end det andet. Der er ingen absolut sandhed, omhvad naturen er, men mere eller mindre sandfærdige udsagn om,hvilken værdi naturen har for den ene eller anden. Da vi såledeshverken kan overlade det til videnskaben eller til økonomien atafgøre, hvilken værdi naturen har for (hver af ) os, er der ikke an-det at gøre end at drøfte det i en forhåbentlig demokratisk dialog.Det er de første tre og til dels den fjerde, der er relevante i denforeliggende sammenhæng. I alle disse er det i varierende gradmodstillingen mellem natur og kultur, der benyttes til afgræns-ningen, og overordnet kan man skelne hhv. en produktiv og enrekreativ naturopfattelse.Dette gør sig også gældende i det forsøg på indkredsning afbiologisk naturkvalitet, som DMU udgav i 1999 (Nygaard m.fl.
Danmarks Natur frem mod 2020
13
Kapitel 1.2
1999). Her opereres med fire kriterier, som er graden af: vildhed,oprindelighed, kontinuitet (i betydningen hhv. vedvarighed og fy-sisk sammenhæng) og autenticitet. Dvs. jo mere vildt(voksende),oprindelig, vedvarende og sammenhængende en naturlokaliteter og des mere autentisk des bedre. Da de fire forhold, som kri-terierne angår, altid gør sig gældende, og da de hver især kangradueres, er der tale om et ret elastisk, men også lidt vanskeligtoperationaliserbart system, hvor fx en stump gammel uplejet op-rindelig skov på Møns Klint kan være den ene yderlighed, og ennyklippet beplantning med indførte buske i en motorvejsudflet-ning er i den anden. Et femte pragmatisk kriterium, som kunnediskuteres, er begrebet sjældenhed. I hvert fald spiller det ofte enafgørende rolle i naturforvaltningsmæssige beslutninger, om derer sjældne evt. såkaldt rødlistede arter eller naturtyper på spil.Hvor Finks kategoriseringer tjente til at advare mod frelste løs-ninger, er DMU’s kriterier gode til at indkredse, hvilke værdier na-turforvaltere tillægger betydning i den natur, de er sat til at tagesig af. Natur er dog ikke kun biologisk naturkvalitet. Geonaturen,dvs. bølger og vind, bakker og dale, lys og mørke, hører også medog er baggrund for nogle af de værdier, den tillægges.En anden komplikation er, at natur og kultur både i landska-bet (og i vores hoveder) er blandet så grundigt sammen, at deti mange sammenhænge ikke længere er meningsfuldt at holdedem adskilt. Det kan derfor være mere praktisk at operere medbegrebet landskab som betegnelse for det rum, der indeholderbåde et naturaspekt og et kulturaspekt. Naturaspektet består daaf en biosfære og en geosfære, og kulturaspektet af en techno-sfære, dvs. de spor vi finder af menneskelig virksomhed, og ennoosfære, dvs. de spor kulturen har sat i vores bevidsthed ombl.a. naturen og dens indretning. I forsøget på at indkredse, hvaddet er naturforvalteren så arbejder med, har jeg engang væretmed til at foreslå naturbegrebet barberet ned til at være landska-bets spontane aspekt (Tind & Agger 2003). Hvortil jeg i dag vilbemærke, at da folk både er en del af problemet og en del af detsløsning, er en naturforvaltning, der ikke også tager hensyn til det,der ikke er spontant, dvs. borgerinddragelse, brugernes behov ogtænkemåde samt landskabets kulturaspekt, ikke meget bevendt.
økologiske tjenesteydelser, langtfra proportional med mængdenaf arter – hverken de hjemmehørende eller de indførte. Filosof-fen Finn Arler satte sig opgaven at undersøge, hvad der findes afargumenter for at bevare den biologiske mangfoldighed. I sin dis-putatsBiodiversitet – videnskab, kultur, etik(Arler 2009) endte hanop med, at hverken den direkte eller indirekte brugsværdi, æste-tikken, identifikationen eller videnskaben er nok til at forsvarealle de i dag eksisterende mangfoldige livsformer. En henvisningtil arternes iboende værdi er her nødvendig.Etik handler om de værdier, der hævdes at eksistere, og hvilkeargumenter de kan understøttes med. Politik handler om at for-dele værdierne. Naturpolitik er med andre ord et spørgsmål om,hvilke værdier vi tillægger naturen, med hvilke argumenter, oghvordan de deraf rejste hensyn vægtes og fordeles i samfundet,i landskabet og på kloden. Da etikken som tidligere nævnt af-hænger af vores praksis, og da denne praksis ændres over tid itakt med samfundets ændringer fra bondesamfund til industri-samfund og servicesamfund, og i takt med teknologiudviklin-gen, urbaniseringen, globaliseringen og hvad der ellers følgermed, må dialogen om naturen, hvad det er vi forstår ved den,hvilke værdier den tillægges, og hvordan de fordeles, fortsætte,så længe vi kerer os om vore omgivelser, os selv og vores efter-kommere.
Referencer
Værdi, etik og biologisk mangfoldighedBiologisk mangfoldighed er en del af den biologiske naturkvaliteteller rettere kan være det. For som det vil fremgå af de efterføl-gende kapitler, er den værdi, der omfatter brugsværdien og de
Agger, P., A. Reenberg, J. Læssøe & H.P. Hansen (red.) 2002: Naturens værdi –vinkler på danskernes forhold til naturen. – Gads Forlag.Arler, F. 2009: Biodiversitet – videnskab, kultur, etik. Del I-II. – Aalborg Univer-sitetsforlag.Fink, H. 2002: Et mangfoldigt naturbegreb. Side 29-37 i P. Agger, A. Reenberg,J. Læssøe & H.P. Hansen (red.): Naturens værdi – vinkler på danskernes for-hold til naturen. – Gads Forlag.Kaa, B. & L.M. Madsen 2002: Holdninger og ønsker til Danmarks natur. Side229-247 i P. Agger, A. Reenberg, J. Læssøe & H.P. Hansen (red.): Naturensværdi – vinkler på danskernes forhold til naturen. – Gads Forlag.Jensen, O. 2011: På kant med klodens klima – Om behovet for et ændret na-tursyn. – Forlaget Anis.Nygaard, B., S. Mark, A. Baattrup-Pedersen, K. Dahl, R. Ejrnæs, J. Fredshavn, J.Hansen, J. Lawesson, B. Münier, P.F. Møller, M. Risager, F. Rune, J. Skriver & M.Søndergaard 1999: Naturkvalitet – kriterier og metodeudvikling. – Fagligrapport fra DMU nr. 285.Svennevig, I. & L.T. Clausen 2002: Naturen mellem lokal viden og videnskab.Side 111-125 i P. Agger, A. Reenberg, J. Læssøe & H.P. Hansen (red.): Natu-rens værdi – vinkler på danskernes forhold til naturen. – Gads Forlag.Tind, E. & P. Agger 2003: Friluftslivets effekter på naturen i Danmark. – Rapportudarbejdet for Friluftsrådet. Roskilde Universitetscenter.
14
Kapitel 1.3
Økosystemtjenester og biodiversitetTina LæbelDet Økologiske Råd
IndledningMange mennesker har i det seneste århundrede opnået fordelesom følge af forandringen af naturlandskabet til et kulturland-skab og af udnyttelsen af biodiversitet, men det er sket medstigende omkostninger i form af tab af biodiversitet og økosy-stemtjenester og med en forværring af levevilkårene for mangefattige, hedder det i en af nøglekonklusionerne i FN’s store Millen-nium-vurdering af verdens økosystemerEcosystems and HumanWell-Being, Biodiversity Synthesis(MEA 2005a)Det er ikke en vurdering af biodiversiteten i sig selv, der har væ-ret målet i vurderingen fra FN. Fokus er snarere på menneskerslivskvalitet og koblingen mellem livskvalitet og økosystemer.Biodiversiteten er fundamentet i økosystemerne og defineressom variationer mellem alle levende organismer på økosystem-,arts- og genniveau i såvel det terrestriske som det ferske og ma-rine vandmiljø. Biodiversiteten er således forudsætningen for degoder, vi kan hente, opleve eller få herfra. Det gælder bl.a. helt ba-sale livsnødvendigheder som føde, rent drikkevand, fibre og træ.I mange år har vores behov for disse nødvendigheder ført tilændringer i miljøet, men i ingen periode i menneskets historiehar ændringerne været så omfattende og er forgået så hastigtsom i de sidste halvtreds år, konstaterer FN i sin anden storeMillennium-rapportEcosystems and Human Well-Being, Synthesis(MEA 2005b). I den periode mere end seksdobles den globaleøkonomi, mens befolkningstallet fordobles til seks milliarder (fra1960 til 2000), en vækst der sætter sig sine spor, så stort set alleJordens økosystemer i dag er ændret dramatisk. Således blev deri de 30 år mellem 1950 og 1980 omlagt mere jord til landbrug endi de 150 år, der ligger mellem 1700 og 1850 (MEA 2005b).Samtidig har den øgede fødevareproduktion medført et stærktforhøjet indhold af næringsstoffer i terrestriske og marine miljøer.I perioden voksede antallet af store dæmningsbyggerier også, såder i dag er mellem tre og seks gange så meget vand dæmmet opbag dæmninger, som der flyder frit i floder, åer og bække (MEA
2005b). Periodens liste over dramatiske ændringer i økosystemer-ne er lang og omfatter også koralrev, mangrover, klimaet og skov-dækket. Langt de fleste forandringer har ført til et omfattende tabaf biodiversitet.
Velfærd og økosystemtjenesterDen biologiske mangfoldighed er en forudsætning for vores vel-færd og livskvalitet. Som nævnt ovenfor undersøger FN’s Millen-nium-vurdering forbindelserne mellem menneskers livskvalitet(velfærd) og de tjenester, som økosystemerne leverer eller giveros. Der skelnes overordnet mellem fire økosystemtjenester: Deforsynende som indeholder føde, drikkevand og tømmer; de re-gulerende som bl.a. regulerer klima, vand, luft, insektbestøvningog bekæmper skadedyr; de kulturelle som genererer æstetiske,spirituelle og rekreative goder; og endelig de opretholdende somunderstøtter de andre tjenester i form af næringsstofkredsløb, fo-tosyntese og jorddannelse.Der er en stærk forbindelse mellem vores livskvalitet og de for-synende økosystemtjenester, og i den forbindelse konstatererMillennium-vurderingen, at rigtig mange mennesker indirektehar nydt godt af ændringer i økosystemer, selv om det har bety-det tab af biodiversitet. For foruden at brødføde flere og flere haroverskuddet fra fiskeri, landbrug og skovbrug været afgørende forinvesteringer i industri og for økonomisk vækst. Men udviklingener sket på baggrund af en homogenisering af de arter, der findes ide primære erhverv. Fx satser landbruget på få højt ydende sorterog ikke på mangfoldighed. Samtidig har det samfundsmæssigeomkostninger, når én tjeneste optimeres; fx er det godt for bon-den at få et højere udbytte ved at gøde, men det er skidt for fi-skeren, når fiskene forsvinder pga. forurening med næringsstoffer.Af stor vigtighed for mange mennesker er de kulturelle tjenesterfra økosystemerne. Mange kulturer tillægger udvalgte landskaber,gamle træer, en bakketop, floder eller naturskove specielle æste-tiske, spirituelle eller religiøse værdier. I industrialiserede samfund
Danmarks Natur frem mod 2020
15
Kapitel 1.3
Tabel 1. Global status på forsynende, regulerende og kulturelle økosystemtjenester. + angiver, at den pågældende tjeneste er i fremgang, - at den er i tilbage-gang, og +/- at der er fremgang på nogle områder og tilbagegang på andre.
TjenesterForsynende økosystemtjenesterFøde
UnderkategoriAfgrøderHusdyrholdFiskeri, industriVilde fødeemnerAkvakulturer
Status Note++--++/-+/-----Betydelig vækst i produktionenBetydelig vækst i produktionenNedgang i produktion pga. overfiskningNedgang i produktionenBetydelig vækst i produktionenTab af skov i nogle regioner/vækst i andreNedgang i produktion af nogle/vækst i andreNedgang i produktionenTab ved udryddelse, tab af arter i landbrugTab ved udryddelse, overudnyttelseIkke bæredygtig brug til drikkevand, industri, kunstvanding, andelaf vandkraft uændret, men dæmninger udnytter energien bedreNedgang i atmosfærens evne til at rense sig selvKilder til CO2-binding siden 1950Overvægt af negative påvirkningerVarierer afhængigt af økosystemændringer og lokalitetØgede jordbundsforringelserNedgang i vandkvalitetenVarierer afhængigt af økosystemændringerNaturlig kontrol svækket pga. pesticiderTilsyneladende fald i bestande af bestøvereTab af naturlige buffere (mangrove, vådområder)
Fibre
TræBomuld, silke, hampBrænde
Genetiske ressourcerBiokemikalier, naturmedicin, lægemidlerFerskvandRegulerende økosystemtjenesterLuftkvalitetKlimareguleringVandreguleringErosionsforebyggelseVandrensning og spildevandshåndteringSygdomsreguleringSkadedyrsbekæmpelseBestøvningNaturkatastroferKulturelle økosystemtjenesterSpirituelle og religiøse værdierÆstetiske værdierRekreation og økoturismeGlobaltRegionalt og lokalt
-+-+/---+/----
--+/-
Hastigt fald i hellige naturområder og arterNedgang i kvantitet og kvalitet af naturområderFlere arealer tilgængelige, men mange ødelagte
Tabel 2. Relationer mellem biodiversitet, økosystemer og økosystem-ydelser.
BiodiversitetØkosystemer(variation og udbredelse/areal)Arter (diversitet og rigdom)
Økosystem ydelser og tjenester(eksempler)• Rekreation,• Vandregulering• Kulstofopbevaring• Føde, fibre, brænde• Design inspiration• Bestøvning• Medicinske opdagelser• Sygdomsresistens• Tilpasningskapacitet
Økonomisk værdi(eksempler)Skovbevarelse sparer atmosfærenfor kuldioxid svarende tilca. 3,7 bio. US $ om åretBestøvning med insekter bidragerhvert år med cirka 190 mia. US $til landbruget25-50% af et medicinsk marked på640 mia. US $ pr. år kommerfra genetiske ressourcer
Gener (variation og population)
16
Økosystemtjenester
tillægges fx parker i byerne stor værdi (MEA 2005a). De kulturelleværdier er dog meget svære at måle i kroner og ører (se kapitlerne1.2 og 1.4), og derfor er der en tendens til, at de bliver overset. Detgælder lige bortset fra de dele af turisterhvervet, som sælger na-turoplevelser – samt ejendomspriserne nær naturområder!De regulerende tjenester har ligeledes stor indflydelse på vo-res livskvalitet, idet de stabiliserer de rammer, vi alle lever under.Det gælder fx vandkredsløbet. Langs mange tropiske kyster ermangroverne forsvundet, og det giver øget kysterosion og størrerisiko for oversvømmelser i forbindelse med tsunamier. I de sidstehalvtreds år er skaderne fra oversvømmelser da også steget be-tydeligt (MEA 2005a). De regulerende tjenester er også svære atmåle i kroner og ører, men intakte økosystemer udgør en betyde-lig værdi både som værn mod naturkatastrofer, klimaforandrin-ger og som buffer mod fx invasive arter (MEA 2005a).
En biologisk forsikringTres procent af de økosystemtjenester (15 ud af 24; se Tabel 1),der er evalueret i FN’s Millennium-rapport, er i tilbagegang ellerbruges ikke bæredygtigt. Det gælder i høj grad for verdens fiske-bestande og forsyning med ferskvand. Begge anses i dag for atvære så overudnyttede (mindst 25% af de kommercielt udnyt-tede fiskebestande er overfiskede, og andre 50% er fuldt udnyt-tede), at de ikke kan vende tilbage til et bæredygtigt niveau. Menogså økosystemtjenesterne fra bestøvning, evne til bekæmpelseaf skadedyr, vandforsyning, regulering af luftkvaliteten, klimasta-bilitet lokalt og regionalt, naturrekreation og æstetiske kvaliteterer i tilbagegang. Kun fire økosystemtjenester vurderes at være ifremgang, hvoraf de tre er forsynende tjenester, nemlig afgrøder,akvakulturer og husdyrhold, men en øget produktion her kan dognemt føre til en tilbagegang for andre økosystemtjenester pga.overgødskning, arealindvinding og adgang til vandressourcer.Konsekvenserne af tab af økosystemtjenesterne for velfærd erkun lidt undersøgt. Alligevel er der adskillige eksempler på, atdet skader samfund – rige såvel som fattige. Af de ca. 1,1 mia.mennesker, der lever for under 1 US$ om dagen, bor ca. 70 % pålandet (MEA 2005b). Her overlever de ved at have en mangesidethusholdning: små landbrug, indsamling af vilde planter, svampe,brænde, jagt og fiskeri. De er mere sårbare overfor ændringer iøkosystemet end rige, fordi alternativer ikke kan købes, hvisbrændslet forsvinder eller jagten forringes fx som følge af tøm-merhugst. Samtidig er det ofte også dem, der mister rettighe-derne til resurserne, når regeringer giver tilladelse til fx havdam-brug eller plantager – eller når europæerne nu pga. overfiskningi Nordatlanten fisker i de vestafrikanske have (MEA 2005b). Formange fattige er en rig biologisk mangfoldighed en ’biologiskforsikring’. Det betyder dog ikke, at rige samfund ikke også kanblive ramt. Fx betød overfiskeri et totalt kollaps i fiskeriet eftertorsk ved Newfoundland i 1992 med tab af flere tusinde jobs(MEA 2005b). Opblomstring af en giftig alge ved de italienske ky-ster i 1989 gav ligeledes betydelige tab i turistindustrien og forhavbrug (MEA 2005b).
Sommerfuglen det hvide c..
Økonomi og økosystemtjenesterArbejdet med at se på sammenhænge mellem biodiversitet, øko-systemtjenester og velfærd er siden fulgt op af et andet størreinternationalt studie TheEconomics of Ecosystem and Biodiver-
sity(TEEB 2010a), som bl.a. finansieres af Europa-kommissionenog FN’s miljøprogram. Formålet er at vise, hvordan økonomiskekoncepter og værktøjer kan hjælpe beslutningstagere i alle sam-fundslag med at indarbejde naturkapital i beslutninger, der ved-rører biodiversitet og økosystemer. Det arbejde skal iflg. TEEB bl.a.være med til at kaste lys på to afgørende pointer, nemlig hvorforvelfærd og fattigdomsbekæmpelse er afhængige af opretholdel-sen af et fortsat flow af ydelser og tjenester fra økosystemer, oghvorfor succesfuld miljøbeskyttelse må bero på sund økonomi,herunder en fair fordeling af både goder og tab i forbindelse medbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.TEEB slår fast, at flere analyser viser, at der er en stærk positivøkonomisk værdi i opretholdelsen af intakte økosystemer. Detgælder fx bevarelse af verdens skove. Hvis afskovningsraternekan halveres inden 2030, kan det reducere udledningen af driv-husgasser med 1,5-2,7 GT CO2pr. år, svarende til en værdi af 3,7bio. US$, og så inkluderer beregningerne ikke engang en værdi-sætning af skovenes andre goder som føde, tømmer o.s.v. Lige-ledes menes bestøvning hvert år at bidrage med cirka 190 mia.US$ til landbruget, og genvariationer indenfor planteverdenenbidrager hvert år med 25-50 % til et medicinsk marked på ca. 640mia. US$ (se Tabel 2).Snarere end at sætte en eksakt værdi på økosystemtjenester(og tab heraf ) fremhæver TEEB, at de økonomiske værktøjer især
Danmarks Natur frem mod 2020
17
Kapitel 1.3
kan bruges til at vurdere konsekvenser ved ændrede praksisserfx i skovbrug, fiskeri og landbrug. De skønner, at fiskeriet i dagtaber omkring 50 mia. US$ årligt pga. store subsidier til industri-fiskeflåder samt dårlig regulering og svag håndhævelse af loveog regler. Praksisser kan revurderes på lokalt plan, når alle øko-systemtjenester identificeres. Fx sparer bønder og fiskere i detnordlige Vietnam betydelige udgifter til kystbeskyttelse, fordilokalbefolkningen planter træer og beskytter mangroven. En in-vestering på 1,1 mio. US$ vurderes hvert år at spare ca. 7,3 mio.US$ i kystbeskyttelse.
Penge i arterAf særlig interesse for TEEB er erhvervslivets interaktioner medøkosystemtjenester som beskrevet iThe Economics of Ecosystemand Biodiversity. Report for Business(TEEB 2010b). Alle virksomhe-der er afhængige af og lægger et tryk på biodiversitet og økosy-stemtjenester. Fx er ferskvand et afgørende element i de flesteindustriprocesser, medicinalindustrien er afhængig af geneti-ske ressourcer, landbrug og fødevareproduktion er afhængigeaf bestøvning og skadedyrsbekæmpelse, skovbrug, savværker,trykkerier m.fl. er afhængige af forsyninger af træ og fibre, og tu-risterhvervet profiterer i høj grad på økosystemers kulturelle ogæstetiske værdier, mens alle udvindingsindustrier som fx mine-drift forstyrrer økosystemerne.TEEB mener, at der i dag i erhvervslivet er en spirende interessefor en bæredygtig tilgang til naturressourcer, godt hjulpet på vejaf befolkningens voksende bekymring for miljøproblemer. Dethar bl.a. ført til en stærk vækst i markederne for ’øko-certificerede’fødevarer og skovbrugsprodukter, en efterspørgsel som kun for-ventes at stige i fremtiden. Markedet for certificerede landbrugs-produkter var i 2008 over 40 mia. US$ og skønnes at nå helt op på210 mia. US$ i 2020 og 900 mia. US$ i 2050 (TEEB 2010b). Salgetaf FSC-certificerede træprodukter er firedoblet mellem 2005 og2007, og markedet for certificerede skovprodukter (FSC og PEFC)ventes i 2050 at udgøre 50 mia. US$ mod 5 mia. US$ i dag.
virksomheder, er det fordi, det kan tilføre virksomhederne en mer-værdi. Synliggørelse af bæredygtige forsyningskæder kan føre tilnye markeder og tiltrække nye kunder, som det var tilfældet, daden amerikanske supermarkedsgigant Walmart i 2005 annonce-rede deres nye miljø- og bæredygtighedsstrategi (TEEB 2010b).Procedurer for bæredygtig udnyttelse kan ligeledes effektivisereog reducere omkostninger samt udvikle nye teknologier og pro-jekter til at reducere det globale fodaftryk. Men hvis vi skal lykkesmed reelle ændringer for biodiversitet og økosystemtjenester ide private erhverv, er der brug for en overordnet handlingsplan,som virksomhedsledere, regeringer og andre politikere kan til-slutte sig (TEEB 2010b).
Værdier skal værd(i)sættesSelvom det er formålstjenstligt i nogle sammenhænge at vær-disætte økosystemtjenester, er det som nævnt klart, at ikke alleydelser og biodiversitet kan gøres op i kroner og ører. Hvor megetskal en kolibri og en nikkende kobjælde koste? FN’s biodiversi-tetskonvention slår da også fast, at alle arter har en eksistensbe-rettigelse, ligesom de i deres Millennium-vurdering gør opmærk-som på, at en ensidig fokusering på kommercielle arter samletkan føre til et større tab af andre. Et stort studie af Middelhavsom-rådets skove viser fx, at værdien af ikke-kommercielle goder somrekreation, grundvandsbeskyttelse, jagt og kulstoflagring langtoverstiger værdierne fra høst af tømmer og brændsel fra skovene(MEA 2005b).Når det alligevel giver mening at prissætte ydelser fra økosyste-mer, er det fordi det kan være med til at skærpe blikket for sam-menhænge mellem biodiversitet og velfærd. Når Europas bier er itilbagegang, finder vi ud af, at de tilfører store værdier til fx frugt-avlere. Når der ikke er en pris på naturens ydelser og tjenester, harvi en tendens til at overforbruge dem. Meget ville se anderledesud, hvis erhverv ikke tog gratis ydelser fra økosystemer for givet.Som fx hvis landbruget ikke havde adgang til rent vand, men istedet skulle betale for at få vandet renset (MEA 2005b).Opgørelser af Jordens bruttonationalprodukt viser, at ca. halv-delen er menneskeskabt via de økonomiske markeder; den an-den halvdel stammer fra naturen (Constanza m.fl. 1997). Derforer det en økonomisk sund forretning at bevare naturen så intaktsom muligt, for den giver os en masse tjenester, som ellers villekoste en masse penge. Det private erhvervsliv kan i fremtidenvære en nøglespiller i kampen for at bevare arterne, præcis somde i dag er det i klimakampen. Udfordringen bliver politisk at vur-dere, hvornår markedsbaserede løsninger er samfundsmæssigtacceptable, effektive og retfærdige.
Biodiversitets-neutrale?Ikke kun certificerede produkter antages at vokse i fremtiden.Også markeder, der forvalter vandressourcer, forventes at få enstørre efterspørgsel. TEEB skriver ligefrem, at der på linje medmarkedet for CO2-kvoter og -kreditter kan opstå et lignende mar-ked for ’biodiversitetskreditter’, for selvom det stadig kun er enlille del af virksomhederne, der identificerer deres afhængighedaf og tryk på økosystemer, så er flere og flere opmærksomme påde potentielle fordele, det kan give. Af 100 undersøgte store in-ternationale virksomheder, udgiver 89 en årlig rapport om deres’bæredygtighed’, mens kun dog 24 virksomheder beskriver vejetil at reducere deres belastning af biodiversitet og økosystemer(TEEB 2010b). Optimering og udvikling af målemetoder, så derikke udelukkende fokuseres på input (vand, energi, materialer)og output (forurenende emissioner, affald), men også på kompo-nenter af biodiversitet (gener, arter og økosystemer) og oprethol-dende processer som skadedyrsbekæmpelse, jorddannelse m.m.er afgørende for, at virksomheder i fremtiden kan måle og inte-grere biodiversitet og økosystemtjenester i forretninger.Når TEEB alligevel fremhæver, at bevarelse og bæredygtig ud-nyttelse af biodiversitet kan blive en vigtig parameter i private
Referencer
Costanza, R., R. d’Arge, R. de Groot, S. Farberk, M. Grasso, B. Hannon, K. Lim-burg, S. Naeem, R.V. O’Neill, J. Paruelo, R.G. Raskin, P. Sutton & M. van denBelt 1997: The value of the world’s ecosystem services and natural capital.– Nature 387: 253-256.MEA 2005a: Millennium Ecosystem Assessment. Ecosystems and Human Well-being: Biodiversity Synthesis. – World Resources Institute, Washington, DC.MEA 2005b: Millennium Ecosystem Assessment. Ecosystems and Human Well-being: Synthesis. – Island Press Washington, DC.TEEB 2010a: The Economics of Ecosystem and Biodiversity: Mainstreamingthe Economics of Nature: A synthesis of the approach, conclusions and re-commendations of TEEB. – TEEBweb.orgTEEB 2010b: The Economics of Ecosystem and Biodiversity. Report for Busi-ness – Executive Summary 2010. – TEEBweb.org
18
Kapitel 1.4
Befolkningens opfattelseog økonomiske prioritering af biodiversitetBo Jellesmark Thorsen1, Niels Strange1og Carsten Rahbek21Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Skov & Landskab, Københavns Universitet2Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Betyder biodiversiteten noget for folk?Som der allerede er peget på i kapitel 1.2, er naturens værdi enkompleks størrelse både som filosofisk begreb og som praktiskstørrelse. Grundlæggende etiske værdier er i spil, når den skalvurderes. Den vægt, man tillægger de forskellige etiske værdierog udgangspunkter, har afgørende betydning for, hvilke tilgangeman vil anse for rimelige, når man skal – om muligt – kvantifi-cere værdien af naturen og biodiversiteten. I dette kapitel tagervi udgangspunkt i økonomisk nytteteori og de tilhørende aksio-mer. Det betyder ikke, at andre udgangspunkter eller forståelses-rammer er mindre relevante for folk. Det er et valg, vi gør, fordi vidermed kan trække på de teknikker og tilgange, der er udvikletud fra denne teori, og bruge disse til at adressere spørgsmåletom naturens og biodiversitetens værdi i nogle termer, der ladersig relatere til almindelig dagligdags spørgsmål om økonomiskevalg, værdier og menneskers nytte. Og på en måde så vi kan præ-sentere empiriske observationer og mål.Det skal understreges, at trods denne begrænsning så skal ’nyt-te’ her forstås som et ganske bredt begreb med potentielt ganskekomplekse kilder. Det er åbenlyst, at naturen og biodiversitetenhar nyttemæssig værdi som fundament for egentlig produktion.Et eksempel er betydningen af insekters bestøvning for fødevare-produktionen. Det er ligeledes velkendt, at indholdsstoffer fun-det i forskellige organismer kan have stor og endnu ukendt værdifx for udviklingen af nye former for medicin. Endelig er oplevel-sen af naturen og dens biodiversitet en konkret rekreativ nytte forfolk. Dette er i en eller anden form værdier knyttet til direkte ellerindirekte konkret brug eller mulighed for brug af naturen. Dentotale værdi af økosystemerne som fundament for menneskeligaktivitet er forsøgt opgjort fx i det meget citerede, men også kri-
tiserede studie af Constanza m.fl. (1997). Det er selvsagt enormetal, man når frem til her, faktisk to gange større end den samledeverdens bruttoproduktion, og kritikken går da også på, om dennetilgang giver praktisk mening.For de praktiske spørgsmål, hvor værdier holdes op mod hinan-den, vedrører jo sjældent hele, men kun dele af verden. Og verdener jo om ikke uendelig så i hvert fald utrolig rig på arter, og de harikke alle nødvendigvis en værdi i konkrete produktive funktioner,ikke engang indirekte. Der er mange millioner arter, og de flesteer antageligt ikke en gang opdaget endnu. Vi ved, at tusindvis afarter er uddøde, uden at folk har bemærket det i form af konkretetab af funktionelle nytteeffekter. Betyder det så, at deres eksistenser uden nytteværdi? Vi ved, at folk er meget opmærksomme påarternes overlevelse og beskyttelsen af natur og biodiversitet, ogdet antyder, at svaret på det spørgsmål er ’Nej’. Og nyttebegrebettillader også mindre håndfaste årsager til, at vi som menneskerkan føle en nytteeffekt koblet til arters eksistens. Netop for bio-diversiteten satte allerede Weisbrod (1964) og Krutilla (1967) ordpå det, at folk også kan knytte en nytteværdi til den blotte eksi-stens af en organisme, en art eller fx et kunstværk. Også selvomvi ikke regner med nogen sinde at have brug af den konkrete art.Sådanne eksistensværdier er på én gang erkendte og anerkendteværdier, men også meget diskuterede værdier, fordi netop det, atde ikke kræver en aktiv adfærd – en brug – for at blive realiseretaf det enkelte menneske, gør dem svære at måle (Stevens m.fl.1991, Nunes & van den Bergh 2001).Så svaret på dette afsnits spørgsmål er: ’Ja’. Biodiversitetenhar i konkret produktionsøkonomisk forstand en betydning forfolk – og dermed en nytteværdi. Men biodiversiteten har ogsåen betydning for folk på mere abstrakte måder, som stadig lader
Danmarks Natur frem mod 2020
19
Kapitel 1.4
%100806040200Bedre vilkår for
Lokal undersøgelse
National undersøgelse
Fig. 1. Andelen af folk der har markeret etemne som vigtigt eller meget vigtigt ved enny nationalpark. Lokal undersøgelse dækkerover gennemsnittet af lokalbefolkningenssvar på tværs af de syv områder, mensnational undersøgelse dækker svarerne fradet nationale panel (på basis af Jacobsen m.fl.2006).
Adgang til
Ture med
Overnatning på
dyrearter
primitive
besøgscentre
Flere borde og
biodiversiteten
Øget adgang til
naturvejledere
sig indeholde i, og i princippet måle, indenfor den økonomiskenytteteoris rammer. Derfor har den miljøøkonomiske litteraturforsøgt at fange disse værdier ved at bede folk erklære deres be-talingsvilje.
Vil folk prioritere biodiversiteten over andre ting?Nyttemålet er skalafrit og alene et mål for relativ tilfredsstillelse.Derfor kan nytten af et konkret miljøgode, fx bevarelsen af enhabitat med et antal truede arter, ikke opgøres endeligt og isole-ret, men alene ved at sammenligne dette med andre goder. Herer spørgsmålet, om folk i Danmark vil prioritere beskyttelsen afbiodiversitet over andre ting i det danske landskab. Der er flereeksempler på, at det vil de, og her skal fremhæves et illustrativt et,der også knytter sig tæt til diskussionen om etableringen af flerestore, sammenhængende naturområder i Danmark. I forbindelsemed processen op til etableringen af de første danske national-parker blev der gennemført en miljøøkonomisk værdisætning af,
hvilke generelle funktioner folk ønskede i en ny nationalpark, oghvor de ønskede den placeret (Jacobsen m.fl. 2006).Som en del af denne undersøgelse blev dels folk lokalt i de en-kelte pilotprojektområder, og dels et nationalt panel spurgt om,hvor vigtig en række ting ville være for dem ved og i en ny na-tionalpark (Fig. 1). Resultaterne viser, at såvel lokalbefolkningen inationalparkområderne som det nationale panel rangerer bedrevilkår for biodiversiteten højest, vel at mærke den eksisterendediversitet. Så rangordnet på en skala er der altså en vilje til at pri-oritere biodiversiteten højt, men et resultat som dette fortællerikke meget om, hvor meget højere biodiversiteten vægtes end fxadgang eller i forhold til andet forbrug.
Vil folk betale for naturbeskyttelsenog for mere biodiversitet?I undersøgelsen lavet af Jacobsen m.fl. (2006) blev folk også bedtom at svare på en række spørgsmål designet til at afsløre deres
Tabel 1. Betalingsvilje for forskellige nationalparklokaliteter samt for nationalparkernes generiske funktionalitet, oversat fra Jacobsen & Thorsen (2010).
Karakteristika ved nationalparkNationalpark på LæsøTillæg ved sted andet end LæsøMønThyNordsjællandMols BjergeLille VildmoseVadehavetFunktionEkstra veje og stier til adgangEkstra generel naturbeskyttelseEkstra indsats for det særlige dyre- og planteliv
Middel betalingsviljei kr. pr. år og husstand994+ 175--+ 206+ 396+ 293+ 97+ 202+ 547
Reintroduktion af
lejrpladser
naturen
bænke
95 % konfidensintervali kr. pr. år og husstand814-1.14741-310- 4-275-116-21653-359268-524150-43514-180127-278477-616
20
Befolkningens prioritering
Marskgård i Møgeltønder Kog i den fredede Tøndermarsk.
villighed til at opgive penge og dermed andre forbrugsgoder tilfordel for etableringen af en ny nationalpark og de forskelligeelementer, en nationalpark kan indeholde. Disse data er analyse-ret og publiceret i Jacobsen & Thorsen (2010), og folks erklæredebetalingsvilje for forskellige karakteristika ved en nationalpark ergengivet i Tabel 1.Der er lavet adskillige undersøgelser af tilsvarende art her-hjemme. Fx finder Jacobsen m.fl. (2008), at folks betalingsvilje forat sikre beskyttelsen af de truede arter knyttet til lyngheden her-hjemme er omkring 300 kr. pr. år og husstand, mens den rekrea-tive adgang til hederne (i alt max 80.000 ha) værdisættes til knap100 kr. pr. år og husstand. I et studie med fokus på forbedringerfor dyrelivet i almindelighed samt beskyttelse af truede arter i detre landskabstyper skov, marker og enge samt langs søer og åerfandt Jacobsen m.fl. (2010) tilsvarende en betydelig betalingsviljefor beskyttelse af truede arter på mellem 500 og 1000 kr. pr. år oghusstand, alt efter habitat og beskyttelsesniveau, mens adgangigen var værdsat betydeligt lavere, særligt for adgang til markerog enge, mens skove lå betydeligt højere. Vi finder altså konsi-stent, at beskyttelsen af naturen, særligt de truede arter, vægteshøjere end den rekreative adgang i disse hypotetiske betalings-undersøgelser.Det er et erkendt problem med denne slags studier af folks er-klærede betalingsvilje, at fordi betalingen er hypotetisk, så vil be-talingsviljen af mange grunde tendere til at være højere, end hvisfolk faktisk med sikkerhed skulle betale for godet. Denne bias erkendt som hypotetisk bias. Spørgsmålet er populært sagt, i hvorhøj grad betalingsviljerne har rod i virkeligheden.
Det er et empirisk spørgsmål, hvor stor den hypotetiske bias er, ogom den fx påvirker betalingsviljen for alle elementer i et sammen-sat gode som en nationalpark lige meget eller nogen mere endandre. I rapporten af Boiesen m.fl. (2005), der ligger bag Jacobsenm.fl. (2008), analyseres dette kursorisk med udgangspunkt i videnom, at danske husstande tilsammen aflægger de danske hedermere end 7 millioner besøg om året (Jensen 2003). Sammenholdtmed den erklærede betalingsvilje for adgang til hederne på knap100 kr. pr. år og husstand giver det en pris for adgangen alene pågodt 30 kr. pr. besøg for en husstand. Det kan ikke udelukkes, atdette tal indeholder en hypotetisk bias, men det turde være åben-lyst, at det ikke er en faktor 10, der er tale om. Tilsvarende kan manfor Jacobsen m.fl. (2010) sammenholde en betydelig betalingsvil-je for adgang til skov med de 75 millioner besøg, som danskerneaflægger i skoven hvert år. Igen får man tal, der antyder, at selvomman alene på grund af metoden ikke kan afvise, at den erklæredebetalingsviljen for adgangen indeholder en hypotetisk bias og erstørre end den faktiske betalingsvilje, så er en eventuel bias ikkeen faktor 10 og antageligt betydeligt mindre. Det afsløres ganskeenkelt af danskernes rekreative adfærd.I de nævnte undersøgelser er folk blevet bedt om at svare påspørgsmål, der både indebar konsekvenser for deres adgang, bio-diversiteten og deres pengepung. Værdien af biodiversitetsbe-skyttelsen er altså konsistent udledt relativt til adgang. Og den erkonsekvent vægtet tungere. Derfor virker det rimeligt at forvente,at den erklærede betalingsvilje for biodiversitet ikke indeholderen væsentlig anderledes hypotetisk bias end betalingsviljen foradgang. Og dette er faktisk også i overensstemmelse med resul-
Danmarks Natur frem mod 2020
21
Kapitel 1.4
tater fra kontrollerede eksperimenter, hvor man finder, at den hy-potetiske bias først og fremmest påvirker niveauet af betalings-viljen for et gode, men ikke synes at forvride de relative værdier,som folk tillægger de forskellige elementer i et gode (Harrison2006). Litteraturen indenfor den eksperimentelle økonomi harogså i flere metaanalyser fundet, at forholdet mellem den er-klærede betalingsvilje og den faktiske oftest er i intervallet 2 til3 (List & Gallet 2001, Loomis 2011). Igen er dette pænt i overens-stemmelse med de størrelser, vi finder, når vi sammenholder denerklærede betalingsvilje for adgang med den faktiske rekreativebrug af naturen.Så svaret på afsnittets spørgsmål er: ’Ja, folk har en betalings-vilje for naturbeskyttelse og mere biodiversitet i Danmark’. Ogdet er også sandsynligt, at den endda er betydeligt større endbetalingsviljen for adgang. Men den vil afhænge af skalaen, dertilbydes.
Perspektiver for naturbeskyttelsenog samfundsøkonomienI dette afsnit tillader vi os nogleback-of-the-envelope-beregnin-ger, der har til formål at illustrere, at den velfærdsøkonomiskeværdi af øget beskyttelse af natur og biodiversitet ikke kan igno-reres, selvom dens størrelse er svær at ansætte præcist.Kigger vi på tværs af de forskellige studier af betalingsviljen forat sikre truede arter og biodiversitet i øvrigt i en række projekteri større sammenhængende områder eller habitattyper herhjem-me, så finder vi erklærede betalingsviljer i det enkelte studie ogprojektområde på løseligt sat fra 450 og op til over 1200 kr. pr.husstand og år. Det er sandsynligt, at disse værdier inkludereren hypotetisk bias, men også at dette næppe er væsentlig størreend en faktor 2 til 3. Forsigtigt sat vil det give en korrektion til enbetalingsvilje på mellem 150 og 400 kr. pr. husstand og år for deenkelte typer projekter.Det er forventeligt, at jo flere naturprojekter der gennemføres,jo mindre bliver betalingsviljen for det næste, og det finder Ja-cobsen m.fl. (2011) da netop også i en undersøgelse af betalings-viljen for genopretning af Store Åmose i scenarier med og udenhensyn til etableringen af nationalparker. De finder dog også, atbetalingsviljen for det næste projekt kun aftager langsomt medantallet af projekter inden for det analyserede spænd, der svarertil op til otte nationalparker i Danmark.Laver man derfor det tankeeksperiment, at man faktisk tog fx150.000 hektar fra både land- og skovbrug og udlagde dem somekstra arealer til natur og biodiversitet, så vil der være en størrebetalingsvilje for sådan et projekt alene på grund af den størreskala og tydeligere fokus. De fleste nationalparkområder er 20-35.000 hektar store, så der er tale om et væsentligt større projekt,men vi ved, at betalingsviljen ikke vil stige proportionalt. Megetforsigtigt vurderet ansætter vi en dobbelt så stor betalingsviljer,altså 300-800 kr. pr. år og husstand for beskyttelsen af biodiversi-teten på så stort et areal. Der er et betydeligt skarpere fald medskala end Jacobsen m.fl. (2011) finder.Dertil kommer imidlertid, at så stort et projekt også kan få klarepositive effekter på en række andre værdier, der ikke er inklude-ret her. Det gælder beskyttelse af søer, vandløb og fjorde modudvaskning af næringsstoffer til gavn for fiskeri, badevandskvali-tet og marin biodiversitet. Det gælder klimagasproblematikken,
og det gælder sikringen af rent grundvand. Endelig vil også derekreative værdier antageligt vokse ganske betydeligt, særligt idet åbne land og hvor arealer udlægges tæt ved byerne. Tilsam-men er det sandsynligt, at betalingsviljen for disse ekstra godervil være af mindst samme størrelsesorden som betalingsviljen forbiodiversiteten. Vi ved fx fra Hasler m.fl. (2007), at betalingsviljenfor at sikre naturligt rent grundvand er tæt ved 1900 kr. pr. år oghusstand og klart større end betalingsviljen på ca. 900 kr. pr. årog husstand for kemisk renset, men tilsvarende rent grundvand.Ansætter vi igen forsigtigt summen af de øvrige miljøgevinstertil samme værdi som beskyttelse af natur og biodiversitet, så vildet være en opskalering til en ramme på 600-1600 kr. pr. år oghusstand. Aggregeret over husstande svarende til en årlig vel-færdsøkonomisk værdi af miljøeffekterne fra udlægningen af såstore naturarealer på et sted mellem meget forsigtigt anslåede1,5 og 4 milliarder kr. pr. år. Dette skal så sammenholdes med detabte produktionsværdier for 150.000 hektar. Selv den lavt an-satte værdi af miljøgoderne vil svare til et årligt bruttoafkast på10.000 kr. pr. ha og år.
Referencer
Boiesen, J.H., J.B. Jacobsen, B.J. Thorsen, N. Strange & A. Dubgaard 2005:Værdisætning af de danske lyngheder. – Report for the Forest and NatureAgency, Forest & Landscape Working paper no. 14-2004.Costanza, R., R. d'Arge, R. de Groot, S. Farber, M. Grasso, B. Hannon, K. Limburg,S. Naeem, R.V. O'Neill, J. Paruelo, R. G. Raskin, P. Sutton & M. van den Belt1997: The value of the world's ecosystem services and natural capital. – Na-ture 387: 253-260.Harrison, G.W. 2006: Experimental evidence on alternative environmentalvaluation methods. – Environmental & Resource Economics 34: 125–162.Hasler, B., T. Lundhede & L. Martinsen 2007: Protection versus purification –assessing the benefits of drinking water quality. – Nordic Hydrology 38:373-386.Jacobsen, J.B. & B.J. Thorsen 2010: Preferences for site and environmentalfunctions when selecting forthcoming national parks. – Ecological Econo-mics 69: 1532-1544.Jacobsen, J.B., B.J. Thorsen, J.H. Boiesen, S. Anthon & J. Tranberg 2006: Vær-disætning af syv mulige nationalparker i Danmark. – Report for the Forestand Nature Agency, Forest & Landscape Working paper no. 28-2006.Jacobsen, J.B., J.H. Boiesen, B.J. Thorsen & N. Strange 2008: What’s in a Name?The use of quantitative measures vs. ’iconised’ species when valuing biodi-versity. – Environmental and Resource Economics 39: 249-263.Jacobsen, J.B., T.H. Lundhede & B.J. Thorsen 2010: Are economists valuing bio-diversity at gunpoint? Investigating the difference between valuing speci-es populations vs. survival. – Paper presented at the 5th World Conferenceof ERE, Montreal, June 28-July 2, 2010.Jacobsen, J.B., T.H. Lundhede, B. Hasler, L. Martinsen & B.J. Thorsen, 2011: Em-bedding effects in choice experiment valuations of environmental preser-vation projects. – Ecological Economics 70: 1170-1177.Jensen, F.S. 2003: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. – Skov & Land-skab, Skovbrugsserien nr. 32.Krutilla, J.V. 1967: Conservation reconsidered. – American Economic Review57: 777-786.List, J. & C. Gallet 2001: What experimental protocol influences disparitiesbetween actual and hypothetical stated values? – Environmental and Re-source Economics 20: 241-254.Loomis, J. 2011: What’s to know about hypothetical bias in stated preferencevaluation studies? – Journal of Economic Surveys 25: 363-370.Nunes, P.A.L.D. & J.C.J.M. van de Bergh 2001: Economic valuation of biodiver-sity: sense or nonsense? – Ecological Economics 39: 203-222.Stevens, T.H., J. Echeverria, R.J. Glass, T. Hager & T.A. More 1991: Measuring theexistence value of wildlife: what do CVM estimates really show? – Land Eco-nomics 67: 390-400.Weisbrod, B. 1964: Collective-consumption services of individual-consumpti-on goods. – Quarterly Journal of Economics 78: 471-477.
22
Kapitel 1.5
Danmarks natur i nationaltog international perspektivJon Fjeldså, Peter Rask Møller og Nikolaj ScharffStatens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
IndledningDanmark er et lille landområde, men takket være beliggenhe-den i et miljømæssigt grænseområde har vi alligevel betydeligvariation i fauna og flora. Danmark ligger i den MellemborealeProvins, det vil sige i den europæiske løvskovsregion, men tæt pågrænsen i det sydligste Sverige mod den baltiske overgangszoneog det nordlige nåletræsbælte, som tilsammen udgør den Højbo-reale Provins. Danmarks natur har derfor et betydeligt antal artertilhørende de nordlige områder.Danmarks betydning for den globale biodiversitet er imidlertidisær knyttet til kyst- og havmiljøerne. De indre danske farvandekan på mange måder betragtes som et kæmpe estuarie med enmeget markant salinitetsgradient mellem verdens største brak-vandsområde, Østersøen, og Nordsøens salte vand (Fig. 1). Delavvandede og næringsrige farvande er grundlag for en høj pri-mærproduktion, som udnyttes af en række organismer til at opnåendog meget store bestande. Fx er fiskeriet efter tobiser blandtde 10 største i verden (Warnar 2011), ligesom mange marine fi-skearter (fx makrel, tyklæbet multe og havbars) foretager føde-vandringer hertil i sommerhalvåret. Særlig de lavvandede bankerog det marine forland med enorme vadeflader og åbne stranden-ge langs kysterne er vigtige habitater, som udnyttes af trækfuglefra nordlige yngleområder fra Grønland/Canada i vest til Sibirien iøst under vejs til vinterkvarterer i Vesteuropa og Afrika (Bønløkkem.fl. 2006).
TrusselbilledetDen samlede liste over dyr og planter i Danmark omfatter mereend 31.000 forskellige arter, hvilket er noget lavere end i landeneomkring os – og i særdeleshed mod syd. Den relativt lave diver-sitet skyldes dels det lille landareal, dels at størstedelen af Dan-Fig. 1. Salinitetsgradienten fra Østersøens brakvand til Nordsøens salte vander i høj grad afgørende for udbredelsen af dyr og planter i danske farvande(kort gengivet med tilladelse fra Farvandsvæsenet).
Danmarks Natur frem mod 2020
23
Kapitel 1.5
(27 %) betegnet som truede. En enkelt art, den hvidfinnede fersk-vandsulk, betragtes som forsvundet fra Danmark, mens to arter,dyndsmerling og ål, er kritisk truede (Carl m.fl. 2010; rødlisten).Rødlistevurderingen af de marine fiskearter afventer afslutningenaf projektet ’Atlas over danske saltvandsfisk’.For enkelte insektgrupper er truslerne ret dramatiske. Detgælder eksempelvis de meget karakteristiske og velkendte dag-sommerfugle, hvor 43 ud af de 98 kendte arter er rødlistede ogdermed truede eller forsvundet. Det skyldes især tilbagegangeni lysåben natur (heder, enge og overdrev) (Thomsen m.fl. 2010).Det gælder bl.a. hedepletvinge, som tidligere var ret almindelig iDanmark, men nu kun findes på nogle få lokaliteter i Nordjylland.Arten er fredet og stærkt truet i Danmark, men stadig relativt al-mindelig andetsteds (Stoltze 1996). Blandt storsommerfugleneer 11 arter uddøde i Danmark siden 1990, heraf fire siden 2000(Thomsen m.fl. 2010).Tabet af arter af smådyr og planter medfører lokalt forringedeøkosystemfunktioner (Isbell m.fl. 2011), men betyder mindrei globalt perspektiv, da de fleste danske rødlistede arter somnævnt har sunde bestande i andre lande. Danmark har dermedikke eneansvar for særlig mange arters overlevelse. Dog omfat-ter ’gullisten’ over de arter, som bør overvåges, en særlig kate-gori af ’nationale ansvarsarter’, defineret ved at mindst 20 % afJordens samlede bestand på et tidspunkt i årscyklusen opholdersig i Danmark. Fx omfatter listen 22 fuglearter, især trækkendearter såsom lysbuget knortegås og de overvintrende ederfugle-bestande, ligesom ynglebestanden af engryle. Flere andre arterovervåges, fordi de har en ugunstig bevaringstilstand i Danmark.Den smukke hvepseedderkop blev først fundet i Danmark i 1992, men harsiden bredt sig til hele landet. Foto: Nikolaj Scharff.
Danmarks biodiversitet genspejlerdet ustabile istidsklimaDanmarks arter af planter og dyr er generelt gode til at klare dra-matiske ændringer i levevilkårene. De har nemlig prøvet det før.Det vil sige, at de arter, der ikke kunne følge med, når forholdeneændrede sig, for længst er væk.Det globale klima er generelt blevet koldere indenfor de se-neste 15 millioner år, og den seneste million år er karakteriseretmed istidsperioder og voldsomme klimaskift, hvor det globaleklima pludseligt, nærmest fra det ene år til det næste, gik fra éndynamisk ligevægt til en anden. På højere geografiske bredderindebar det en dramatisk omfordeling af planter og dyr. De flestearter på vore breddegrader er derfor tilpasningsdygtige og haren god spredningsevne.Selv om tempererede og arktiske miljøer først opstod indenforde seneste få millioner år, er mange af arterne rigtig gamle. Fx re-præsenterer fuglekonger, snespurv, silkehaler og skægmejse ud-viklingslinjer, der er mere end 20 millioner år gamle. Den danskefugleedderkop,Atypus affinis,repræsenterer en udviklingslinje,som er mere end 100 millioner år gammel (Miller & Coyle 1996)!Enkelte arter er måske i perioder blevet opsplittet i små, lokalebestande, der tilpassede sig de lokale forhold, men når klimaetpludselig skiftede, måtte de enten uddø eller omfordeles og op-blandes med andre bestande. Dynamikken har derfor forhindrethurtig udvikling af nye, lokaltilpassede arter i de ustabile nord-lige områder (Jansson & Dynesius 2002). Der er ingen eksemplerpå egentlig artsdannelse i Danmark efter sidste istid, men lokale’stammer’ er ikke et ukendt fænomen. Fx er der forskel på østersø-
mark var dækket af is indtil for 16-17.000 år siden. De fleste afDanmarks dyr og planter er vidt udbredte. De er tilpasningsdyg-tige arter, som efter istiden kunne ekspandere fra refugier i sydog øst. Først i Middelhavsområdet og på Balkan finder vi en faunaog flora med betydelige elementer af endemisme. Egentlige bio-diversitet-hotspots findes kun på lave geografiske breddegrader,hvor store antal arter af planter og dyr har kunnet opretholde lo-kale bestande i millioner af år.Kun ca. 8.000 af de danske arter er blevet evalueret med hen-blik på deres trusselstatus, og ca. 27 % af disse er vurderet somnationalt truede (Thomsen m.fl. 2010). Vores viden i så hense-ende er bedst for fugle, pattedyr og planter, og dårligst for in-sekterne, hvor kun 3500 af de ca. 20.000 kendte arter er blevetvurderet i rødlistesammenhæng (http://www.dmu.dk/dyrplan-ter/redlistframe). De allerfleste af vore truede arter har imidlertidsunde bestande i andre lande, og kun meget få danske arter ersåledes globalt udryddelsestruede. For de 66 fuglearter på dendanske rødliste er således kun to arter, engsnarre og havørn, klas-sificerede som globalt truede (kategori Vulnerable; http://www.iucnredlist.org). Af disse er havørnen nu i fremgang, mens eng-snarren i hundrede år er gået stødt tilbage i Europa i takt medintensiveringen af landbrugsdriften. Blandt fiskene er kun fersk-vandsarterne, inkl. ål, blevet rødlistevurderet og heriblandt er ni
24
Internationalt perspektiv
De lavvandede danske kyster er af stor international betydning som raste- og overvintringsområde for vandfugle. Her islandske ryler, almindelige ryler, strandhjej-ler og små kobbersnepper i Vadehavet. Foto: Jan van de Kam.
og nordsølaks, ligesom snæbelen, som hidtil har haft status somsjælden art i Danmark, blot repræsenterer en særlig salttolerantstamme af helt (Kottlat & Freyhof 2007). Stella’s mosskorpion blevbeskrevet i 1939 på basis af eksemplarer fra Dyrehaven nord forKøbenhavn og fra Göteborg, og var indtil for nylig kun kendt frade to steder. Arten er tilknyttet gammel løvskov og kunne tæn-kes at repræsentere reliktbestande fra en tid, hvor Danmark varskovdækket. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at arten haren langt større udbredelse i Nordeuropa, men at den er særdelesvanskelig at finde (Holmen & Scharff 2008). Formentlig gælderdet også for andre arter, som kun kendes for Danmark, at deresartsstatus er tvivlsom, eller at de også kan forventes at findes inabolandene.Sidste istids store iskapper dækkede i perioder hele det nord-lige og østlige Danmark. Store områder mod syd, ned til Alperneog ud til Atlanterhavet, var et åbent tundralandskab med lav ve-getation, idet der kun lokalt var mere frodig vækst af dværgbirk,pilebuske, dunet birk og fyr. Artsrig løvskov var stort set begræn-set til Middelhavsområdet og Mellemøsten (se Allen m.fl. 2010for fine kort over ændringer i vegetationen). Stort set alle danskearter er indvandrere fra syd eller øst. I perioder var der tale omhurtig ekspansion fra græsstepperne i øst, men den artsrige skovnåede først langsomt frem (Aaris-Sørensen 2009). Mange af sko-
vens arter er endnu ikke nået så langt nordpå, som klimaet burdetillade (Svenning & Skov 2004). Nogle ferskvandsfisk som helt,laks, stalling, finnestribet ferskvandsulk og strømskalle menes atvære indvandrede vestfra via Elbens tidligere løb langs Jyllandsvestkyst.Skovens flora har været præget af stor dynamik påvirket af min-dre klimasvingninger og plantesygdomme (fx elmesyge, der påkort tid medfører, at en træsort forsvinder og en anden overta-ger), og måske får vi aldrig en egentlig ligevægt. Skovens planterog dyr skulle igennem en alvorlig flaskehals fra Middelalderen ogop til 1800-tallet, hvor der knapt var skov tilbage i Danmark ogdet nordlige Mellemeuropa. De arter, der holdt stand i de megetsmå rester af ’oprindelig’ skov, presses i dag af koloniserende arterfra de monotone plantager af bøg og eksotiske nåletræer, som iovervejende grad er meget udbredte og tilpasningsdygtige ar-ter. Det hjælper ikke meget at bevare bittesmå pletter af gammelskov, da den massive indvandring af vidt udbredte arter uvæger-lig vil føre til, at de mere specialiserede arter gradvist fortrænges.
Klimaet som artsfordelende faktorMange arter indvandrer i disse år til Danmark med forbløffendehastighed, og der er ikke megen tvivl om, at det skyldes det var-mere klima. Harlekinmariehøne blev først fundet i Danmark i
Danmarks Natur frem mod 2020
25
Kapitel 1.5
2006 og har siden spredt sig til hele landet. Orange vægmejer,først påvist i 1985, er nu udbredt i hele landet og er skyld i to (af19) lokale arters forsvinden. Stribetæge, først påvist i 1992, har nuspredt sig til det meste af landet. Hvepseedderkop, først påvist i1992, har spredt sig til hele landet. Sidstnævnte er et eksempelpå en art, som har en tidsmæssig forsinkelse i udbredelse, idetmange områder længere nordpå er blevet klimamæssigt tiltræk-kende, men arten er endnu ikke nået ’derop’.Der dukker i gennemsnit ca. en ny fiskeart op i Danmark omåret (Carl m.fl. 2004); de fleste med menneskets hjælp, men ogsånaturligt. De fleste naturlige nye marine arter har en udbredelsevest for Danmark. Flere fiskearter er også blevet mere talrige desenere år. Det mest markante eksempel er tyklæbet multe, somer gået fra at være sjælden til kommercielt udnyttet art på un-der 50 år. Det samme gælder til dels for stribet mulle og havbars.Den sortmundede kutling, som først blev fundet ved Bornholmi 2008, og nu er den almindeligste fiskeart visse steder ved Lol-land-Falster og Sydsjælland, er det seneste eksempel på arter fradet brakke Sortehavsområde, som trives godt i Østersøens tilsva-rende brakke vand.Der arbejdes i disse år intenst på at kunne forudsige ændrin-ger i dyre- og plantelivet med computermodellering baseret påklimamodeller (se kapitel 2.9). Her forudsætter man, at hver artlever indenfor et bestemt ’klimavindue’, dvs. at vi for hver art gårud fra, at udbredelsen bestemmes af de temperatur- og nedbørs-forhold, der gælder ved grænserne for artens udbredelse. I nogletilfælde kan det dog være urealistisk. Modellen forudsætter fordet første, at arterne frit kan flytte sig, hvilket kræver sammen-hængende levesteder eller god spredningsevne. Endelig kanlandskabsforholdene for mange arter være af større betydningend klimaet. Klimamodellerne fortæller fx, at sølvmågen skullerykke nordpå og ind i nåleskovsbæltet og skarven op til Mellem-sverige og Østersøen, altså væk fra de danske kyster (Huntley m.fl.2007). Men sølvmågens og skarvens talrighed i Danmark skyldesnæppe klimaet, men kystzonens natur, de store fladvandede om-råder, masser af affald (for sølvmågen) og fisk (for skarven). (Seogså kapitel 2.9.)Det er afgørende, at man grundigt analyserer den enkeltearts miljøkrav. Landhævningskysterne og det marine forlander formentlig af særlig betydning (Ferdinand 1980). Kystzonenfra Danmark til Holland, dvs. Vadehavet, er det eneste områdeindenfor den nordlige tempererede zone, hvor der findes såudstrakte miljøer af denne slags. Andre vigtige danske miljøerer kridtformationerne, rigkærene og skrænter og klitter langskysterne. Kystdynamikken har i tusinder af år kunnet fastholdelevesteder for både sydlige og nordlige reliktforekomster af lys-krævende planter.
klimavindue (Salomonsen 1972). Men der kan også være andre– supplerende – forklaringer: At det marine forland i Danmark ogVadehavet med marsk, loer og laguner samt de produktive hav-områder betyder mere end eventuelle fysiologiske tilpasningertil arktisk klima.Det er værd at overveje, hvad vi egentlig skal opfatte som enarktisk fauna. Mange af de nordlige fuglegrupper (lommer, vade-fugle og andefugle) har udviklet sig over ca. 70 millioner år, i entid hvor det globale klima overvejende var varmt (paratropisk).De var primært knyttede til varme tropestrande og kystlaguner,men indenfor de seneste få millioner år har diverse arter – oppor-tunistisk – fundet ud af at profitere på den store fødeproduktioni den arktiske sommer. Fødeboomet udnyttes til at yngle, indenfuglene hurtigt rykker tilbage til Danmark og de øvrige raste- ogovervintringsområder. Frem for at tale om arktiske fugle kunneman måske tale om typiske danske kystfugle, hvis ynglestrategi istørre eller mindre grad omfatter en kortvarig sommerudflugt tilden polare grænsezone (fx Meltofte 1993). Også danske laks fore-tager vandringer til subpolare områder ved Svalbard og Grøn-land, men i dette tilfælde er der tale om en fødevandirng.Bramgåsen har været kendt som en højarktisk art, men i de se-neste år er der opstået stærke ynglebestande i Østersøen (Got-land), Danmark (mere end 2000 ynglepar på Saltholm; Mortensen2011) og Holland. Måske er den blot ved at genindvandre efter atvære bukket under for århundreders ’brandbeskatning’ gennemkystbefolkningernes fangst og indsamling af fugleæg. Gravand,ederfugl og de fleste måger og vadefugle holdt stand, men gæs-sene forsvandt fra store dele af Europa og holdt kun stand i demest øde egne i Lapland og i Arktis. I dag, hvor der er oprettetreservater med fred i yngletiden, kommer de tilbage. Måske fårvi i fremtiden også ynglebestande af andre nordlige arter, somsangsvane, bjergand og fløjlsand.Hvis vi skulle udpege et område, hvor Danmark indtager enunik position, kunne det være sikringen af de naturområder, derbetinger de store forekomster af nordlige vandfugle, især somikke-ynglende, men nogle af dem også ynglende.
Referencer
Danmarks ’arktiske’ faunaNordvesteuropa er det eneste område på Jorden, hvor man fin-der arktiske fugle ynglende i den tempererede klimazone. Detdrejer sig fx om ederfugl, stor præstekrave, stenvender, alminde-lig ryle, ride, havterne, tejst og alk. Rundt om polarområdet yng-ler de generelt i den træløse arktiske zone, men lige i Vesteuropayngler de også længere mod syd. Man har forklaret dette ved,at den meget brede zone af istidstundra, lige fra isranden til Al-perne, tillod Europas arktiske fugle at tilpasse sig et meget bredt
Allen, J.R.M., T. Hickler, J.S. Singarayer, M.T. Sykes, P.J. Valdes & B. Huntley 2010.Last glacial vegetation of northern Eurasia. Quaternary Science Review 29:2604-2618.Bønløkke, J., J.J. Madsen, K. Thorup, K.T. Pedersen, M. Bjerrum & C. Rahbek2006. Dansk Trækfugleatlas. Rhodos – Zoologisk Museum, København.Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller 2004. En kommenteret og revideret oversigtover danske fisk. Flora og Fauna 110(2): 29-39.Ferdinand, L. 1980. Fuglene i landskabet. Større danske fuglelokaliteter, BindII. Dansk Ornithologisk Forening, København.Holmen, M. & N. Scharff 2008.Anthrenochernes stellaeLohmander, 1939 - sta-tus in Denmark for a new species on the EC Habitats Directive (Arachnida,Pseudoscorpiones). Entomologiske Meddelelser 76(1): 55-68.Huntley, B.,R.E. Green, U.C. Collington & S.G. Willis 2007. A climatic atlas ofEuropean breeding birds. Durham University, RSPB and Lynx Publ.Isbell, F., V. Calcagno, A. Hector, m.fl. 2011. High plant Diversity is needed tomaintain ecosystem services. Nature 477: 199-202.Jansson, R. & M. Dynesius 2002. The fate of clades in a world of recurrent cli-matic change: Milankovitch oscillations and evolution. - Annual Review ofEcology and Systematics 33: 741-77.Kottelat, M. & J. Freyhof, 2007. Handbook of European freshwater fishes. Kot-telat, Cornol, Switzerland and Freyhof, Berlin.Meltofte, H. 1993: Vadefugletrækket gennem Danmark. De involverede bestan-de, deres træktider og trækstrategier. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 87: 1-180.Miller, J. & F. Coyle 1996. Cladistic analysis of the Atypoides plusAntrodiaetus
26
Internationalt perspektiv
Femplettede køllesværmere på vikke.
lineage of mygalomorph spiders (Araneae, Antrodiaetidae). Journal of Ara-chnology 24: 201-213.Mortensen, C.E. 2011: Etablering og udvikling af ynglebestanden af Bramgåspå Saltholm, 1992-2010. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 105: 159-166.Salomonsen, F. 1972. Zoogeographical and ecological problems in Arcticbirds. Proceedings XV International ornithological Congress: 25-77.Stoltze , M. 1996. Danske dagsommerfugle. Gyldendal. 383 sider.Svenning, J-C. & F. Skov 2004. Limited filling of the potential range in Euro-pean tree species. Ecology Letters 7: 565-573.
Thomsen P.F., J.F. Rasmussen & M. Kavin 2010. Hvordan går det med Danmarksinsekter? side 55-61 i Hans Meltofte (red.): Danmarks natur 2010 – om tabetaf biologisk mangfoldighed. Faglig rapport fra Det Grønne Kontaktudvalg.Warnar, T. 2011. En undersøgelse af fire sameksisterende tobisarter ved HornsRev i Nordsøen. Kandidatspeciale, Københavns Universitet/DTU Aqua.Aaris-Sørensen, K. 2009. Diversity and dynamics of the mammalian fauna inDenmark throughout the last glacial-interglacial cycle, 115-0 kyr BP. Fossilsand Strata 57: 1-59.
Danmarks Natur frem mod 2020
27
Kapitel 2.1
Hvad ved vi om Danmarks biodiversitetog hvad mangler vi at vide?Bettina Nygaard1, Annette Baattrup-Pedersen1, Peter Wiberg-Larsen1, Carsten Rahbek2og Rasmus Ejrnæs11Institut for Bioscience, Aarhus Universitet2Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet
IndledningViden om arternes udbredelse i tid og rum og en kortlægning aflevestederne for den vilde flora og fauna er en klar forudsætningfor en målrettet prioritering af indsatsen for at standse tabet afDanmarks biodiversitet. Med andre ord: Man kan ikke beskytteen ressource, der ikke er kortlagt. Yderligere er det ikke muligt atgennemføre den nødvendige indsats for at beskytte de sårbareog truede arter uden en grundlæggende viden og forståelse afderes levestedskrav, spredningsevne og livshistorie samt videnom de økologiske processer, der skaber og vedligeholder diver-sitet.I en evaluering af status og udviklingstendenser for Danmarksbiodiversitet fandt Ejrnæs m.fl. (2011) at 70 % af de væsentligstebiodiversitetselementer, der repræsenterer arternes diversitet ogde vigtigste naturlige levesteder og processer, ikke kunne vurde-res ved hjælp af data, men kun i form af ekspertvurderinger. I DetGrønne Kontaktudvalgs rapport om tilstanden afDanmarks natur2010(Meltofte 2010) er der gjort status over den eksisterende vi-den for skovene, havmiljøet, pattedyr, fugle, fisk, padder & kryb-dyr, insekter, planter, svampe og laver. Her er konklusionen også,at der mangler viden om naturens tilstand og udvikling.Den eksisterende viden om Danmarks biodiversitet er ind-samlet af offentlige myndigheder, grønne organisationer og for-eninger samt private. Den statslige naturovervågning var fremtil 2004 meget sparsom og omfattede registreringer af orkideer,sæler, marsvin, odder, bæver, trækkende fugle og jagtbare arter. I2004 blev den statslige overvågning af vandmiljøet udvidet mednatur og biodiversitet, og i dag indsamler staten viden om natu-rens tilstand ved kortlægning og overvågning af 92 arter og 59
naturtyper, der er omfattede af Fuglebeskyttelses- og Habitatdi-rektiverne. Dertil kommer overvågningen af et stort antal andresmådyr, planter og fisk i de akvatiske økosystemer i forbindelsemed den nationale overvågning af vandløb, søer og havområder.Kommunerne, der har ansvaret for naturbeskyttelsen, foretagerdesuden registreringer af naturarealer og visse arter ved tilsyn ogbesigtigelser, ofte i forbindelse med en konkret sagsbehandling.Derudover findes væsentlige data om naturens tilstand i de na-turhistoriske foreningers databaser, atlasundersøgelser og frivil-lige overvågning (se fx www.fugleognatur.dk, www.svampeatlas.dk og www.dofbasen.dk).
RødlistenDen danske rødliste er en fortegnelse over plante-, svampe- ogdyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne iden danske natur. I perioden 2003-2009 er der foretaget en rødli-stevurdering af knap 9500 arter, hvilket svarer til omtrent en tred-jedel af de arter, der findes i Danmark. Den seneste rødliste om-fatter en vurdering af status for de fleste pattedyr, fugle, krybdyr,padder, ferskvandsfisk og edderkopper, samt en væsentlig andelaf arterne indenfor laver, svampe og karplanter. Men vigtige ogstore artsgrupper af insekter (fx i ferskvand) samt saltvandsfisk,alger og mosser er endnu ikke rødlistevurderet, og vi har derforikke et overblik over status for disse biodiversitetselementer.I 2003 ændrede Danmark de metoder, der ligger til grund forrødlistevurderingerne, så de fremover følger IUCN’s rødlistesy-stem til vurdering af arternes risiko for at uddø. Det er derfor ikkemuligt at foretage en direkte sammenligning mellem rødlistenfra 1997 og de seneste vurderinger (2003-09) af arternes tilstand.
28
Viden
Løvsanger(Phylloscopus trochilus)200800
Gransanger(Phylloscopus collybita)
40010020050100
2519751980198519901995200020052010
5019751980198519901995200020052010
Fig. 1. I Danmark er der en lang tradition for at overvåge, kortlægge og optælle fugle, både ved atlasundersøgelser gennemført af Dansk Ornitologisk Foreningog statslig overvågning af fugle beskyttet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. Det har givet et unikt kendskab til fuglenes udbredelse og bestandsudvikling, som herresulteterne af flere tusinde årlige punkttællinger over hele landet for løvsanger og gransanger.
Et overblik over udviklingen af de rødlistede arter bliver derforførst tilgængelig, når den næste rødlistevurdering er gennemførti 2015. For Danmarks ynglefugle har Pihl & Flensted (2011) dogforetaget en genanalyse af rødlisterne fra 1990 og 1997 og fun-det, at der ikke har sket nogen signifikant ændring i ’trusselsbil-ledet’ set over helt perioden 1990-2009 samlet.
Det jagtbare vildtGennem de sidste 70 år har de danske jægere indberettet derespersonlige jagtudbytte af pattedyr og fugle. Indberetningerne ersamlet i Den danske Vildtudbyttestatistik (www.vildtudbytte.dk)og anvendes hyppigt som et mål for de jagtbare arters bestands-udvikling.Egentlig overvågning af danske pattedyrs bestandsstørrelserog populationsdynamik er meget ressourcekrævende og foreta-ges kun i begrænset omfang. Ud over de 21 arter (heraf 14 arteraf flagermus) der er listet på Habitatdirektivets Bilag II og IV, er derforetaget overvågning af de reintroducerede bævere ved Kloster-heden siden 1989, og bestandsudviklingen af sæler og marsvin erfulgt siden 1970’erne.
vands- (2006-2008) og saltvandsfisk (2009-2012). Der er endvide-re foretaget en atlaskortlægning af danske bredtæger, randtægerog ildtæger (1992-2000), dagsommerfugle (1990-1993), svirreflu-er (1990-92), padder og krybdyr (1976-1986) og flagermus (1973-1994). Endelig er der en igangværende kortlægning af danskebasidiesvampe (2009-2013).Med undtagelse af atlasundersøgelserne af Danmarks fugle erkortlægningerne hver især kun gennemført én gang og giver så-ledes ikke noget billede af ændringerne af de undersøgte artersudbredelse.
FugletællingerI Danmark er der en lang tradition for at overvåge, kortlægge ogoptælle fugle, hvilket har givet et unikt kendskab til deres udbre-delse og bestandsudvikling. Den danske overvågning af yngle-fugle er mest foregået i regi af Dansk Ornitologisk Forening medto atlas-kortlægninger af ynglefugle samt indeks for yngle- ogvinterfugle baseret på punkttællinger, som startede i 1975 og sta-dig gennemføres årligt (Fig. 1). Den statslige overvågning af yng-lefugle startede i 2004 som en del af NOVANA og omfatter arterpå Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. Overvågning af trækfugleer primært foregået i statsligt regi med flytællinger af vandfugle iperioder siden 1965 og har omfattet en lang række landsdækken-de midvintertællinger, hvoraf den seneste er gennemført i 2008.Disse tællinger bygger dog også på deltagelse af et stort antalfrivillige ornitologer, ligesom en række projekter i regi af DanskOrnitologisk Forening har dækket raste- og vinterforekomsterisær på vandfuglelokaliteter siden 1960’erne. Vandfugleovervåg-ningen har dannet fagligt grundlag for det omfattende netværkaf fuglebeskyttelsesområder i Danmark og for forvaltning og lov-givning om jagtbare arter af fugle. Foruden denne landsdækken-de overvågning er der siden 1920’erne udført tællinger på flere
AtlasundersøgelserDe zoologiske museer, grønne organisationer og foreningerhar gennemført en række atlaskortlægninger af udvalgte artersudbredelse. Dansk Ornitologisk Forening har gennemført to at-lasundersøgelser af Danmarks almindeligste ynglefugle i hen-holdsvis 1971-1974 og 1993-1996. Dansk Botanisk Forening hari perioden 1992-2008 koordineret kortlægningen af den danskeflora med projektet ’Altas Flora Danica’, de zoologiske museerhar kortlagt udbredelsen af Danmarks pattedyr (2001-2003), ogsenest har Zoologisk Museum og DTU aqua (tidligere DanmarksFiskeriundersøgelser) kortlagt udbredelsen af de danske fersk-
Danmarks Natur frem mod 2020
29
Kapitel 2.1
a
b
Naturtilstand■■■■■HøjGodModeratRingeDårlig
Fig. 2. Kort over moser, enge og rigkær i Kastbjerg Ådal (habitatområde 223). a) Moser og enge, der indgår i den vejledende registrering af de § 3-beskyttedenaturarealer i Danmarks Miljøportal. En væsentlig andel af arealerne er besigtiget i felten af Århus amt. b) Rigkær (habitattype 7230), der er kortlagt og tilstands-vurderet som en del af NATURA 2000-planlægningen. Den detaljerede kortlægning har resulteret i et værdifuldt overblik over, hvor denne sårbare og sjældnenaturtype findes i ådalen, og en viden om de enkelte forekomsters aktuelle naturtilstand og forvaltningsbehov. Dette overblik mangler for hovedparten af denaturarealer, der ligger uden for habitatområderne.
yngle- såvel som trækfuglelokaliteter. Disse har resulteret i rækkeomfattende analyser af forekomst- og bestandsændringer bl.a.i relation til forskellige miljøforhold. Se fx Lyngs (1992), Thorup(1998), Rabøl & Rahbek (2002) og Meltofte & Clausen (2011).
Det Nationale program for Overvågningaf Vandmiljøet og Naturen (NOVANA)NOVANA-programmet har siden 2004 omfattet en systematiskovervågning af bevaringstilstand og udvikling for en lang rækkeaf de arter og naturtyper, der er omfattet af habitat- og fuglebe-skyttelsesdirektiverne. I den første overvågningsperiode (2004-2009) er ca. 85 arter af karplanter, mosser, guldsmede, snegle,muslinger, sommerfugle, biller, vandkalve, firben, padder, flager-mus og andre pattedyr fra Habitatdirektivets bilag II og IV overvå-get fra en til seks gange. Hertil kommer en ekstensiv overvågningaf en række ansvarsarter, der er gullistede arter, hvor mere end20 % af den samlede bestand på et eller andet tidspunkt i dereslivscyklus befinder sig i Danmark. Da overvågningen af habitatar-terne startede i 2004, var den eksisterende viden om arternesudbredelse særdeles mangelfuld, og i den første overvågnings-periode (2004-2009) har hovedformålet for mange arter såledesværet en indledende kortlægning af, hvor arterne findes.Naturovervågningen i 2004-09 omfatter tillige 18 lysåbne ter-restriske naturtyper og 10 skovtyper fra direktivets Bilag I, der erovervåget en eller seks gange i overvågningsperioden. I det nyeNOVANA-program (2010-15) er overvågningen udvidet med 16lysåbne terrestriske naturtyper, og alle arealer overvåges hverttredje år (Miljøministeriet 2011). For 28 af de 45 terrestriske na-turtyper, der er listet på habitatdirektivets Bilag 1, er der i 2005-08
foretaget en fuldstændig kortlægning af deres udbredelse og til-stand indenfor habitatområderne og en stikprøvevis kortlægninguden for habitatområderne (Fig. 2b). I 2010-12 gentages kortlæg-ningen og suppleres med yderligere 17 terrestriske habitattypermed henblik på at generere et opdateret datagrundlag for Natura2000-planlægningen.Overvågningen i forbindelse med Vandrammedirektivet hardesuden i perioden 2004-2009 bidraget med viden om biodiver-siteten i søer, vandløb og havet. Der er således blevet overvågetplante- og dyreplankton, vandplanter og fisk i 227 søer større end5 ha, og vandplanter i ca. 860 søer mindre end 5 ha. Frekvensen iovervågningen har været 1, 3 eller 6 gange i perioden. I vandløber smådyr, vandplanter og fisk blevet overvåget på 850 stationermed en frekvens på 1-6 gange i perioden. I havet er overvågetplante- og dyreplankton (11 områder), bundvegetation (23-29områder, 2-14 stationer pr. område) og bunddyr (25 områder, 35-50 stationer pr. område). Der er herved overvåget med varierendefrekvens (fra 13-26 gange pr. år for plankton til en gang årligt forbunddyr). Dertil kommer en målrettet biodiversitetsovervågningaf bundplanter og bunddyr på sten- og boblerev (39 rev), blød-og hård bund (hhv. ca. 150 og 850 stationer) med en frekvens på1-2 gange i perioden.I revisionen af det nationale overvågningsprogram har der væ-ret et større fokus på Danmarks forpligtigelser i forhold til Habi-tatdirektivet, og biodiversiteten i havet, søerne og vandløbenevil fremover indgå som en del af overvågningen af vandmiljøet.Således vil der ske en kortlægning af alle 59 habitattyper.Habitatdirektivet har til formål at fastholde eller genoprettegunstig bevaringsstatus for de udpegede arter og naturtyper.
30
Viden
9000800070006000500040003000200010000Før 19851985198619871988198919901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020052006200720082009201020112012
Fig. 3. Oversigt over antal registreringer af hhv. § 3-beskyttede naturarealer i hele landet og arealer med habitattyper, der er beliggende indenfor habitatområ-derne. Med orange søjler er vist antal § 3-beskyttede enge, moser, heder, overdrev og strandenge, hvor naturtilstanden er dokumenteret af hhv. amter og kom-muner frem til 2010. Med blå søjler er vist, hvor mange naturarealer med lysåbne terrestriske habitattyper der enten er kortlagt, eller vil blive kortlagt indenforhabitatområderne i perioden 2005-12.
Hvert sjette år skal Danmark udarbejde en rapport til kommis-sionen, der evaluerer bevaringsstatus af disse arter og naturty-per på baggrund af overvågningsdata. I 2007 sendte Danmarken rapport til EU med en vurdering af bevaringsstatus for de59 habitattyper og 70 arter (Søgaard m.fl. 2008). I dette førstesamlede billede af tilstanden af den internationalt beskyttedenatur i Danmark blev det vurderet, at 59 % af habitattyperne påBilag I og 46 % af arterne på Habitatdirektivets Bilag II, IV og Vhar stærkt eller moderat ugunstig bevaringsstatus. Den næsteafrapportering til EU er i 2013, hvor der i NOVANA-programmetvil være indsamlet endnu flere data til at foretage en vurderingaf den aktuelle tilstand for 59 habitattyper og op til 92 arter ogfor nogle af disse også udviklingen i den bedste natur, vi har idette land.
Kortlægning af beskyttede naturarealerNaturbeskyttelseslovens sikring af de vilde dyr og planters leve-steder udgør rygraden i den danske naturbeskyttelse. Lovens § 3forbyder således tilstandsændringer af særligt udpegede vand-løb, søer/vandhuller over 100 m2samt heder, overdrev, moser,enge og strandenge på over 2500 m2. Kommunerne har ansvaretfor beskyttelsen og skal til stadighed opdatere den vejledenderegistrering. De beskyttede naturarealer dækker godt 406.000 haog er fordelt på mere end 241.000 forekomster, hvoraf ca. halvde-len er søer og vandhuller (Nygaard m.fl. 2011a). Derudover er ca.28.000 km vandløb omfattet af beskyttelsen. Den gennemsnit-lige størrelse af de terrestriske naturarealer er på 2,8 ha, og mereend halvdelen af de beskyttede enge, moser, heder, overdrev ogstrandenge er under 1 ha (Nygaard m.fl. 2011b).
I de senere år er der blevet stillet spørgsmål ved, om naturbeskyt-telseslovens § 3 reelt virker efter hensigten. En stikprøveunder-søgelse af de arealmæssige ændringer af heder, overdrev, moser,enge, strandenge og søer/vandhuller i perioden 1995-2008 harsåledes vist, at der er væsentlige uoverensstemmelser mellemden vejledende registrering og den faktuelle situation. Således er2,0-5,6 % arealet med beskyttet natur gået tabt i perioden, pri-mært som følge af opdyrkning af ferske enge og bebyggelse påheder (Nygaard m.fl. 2011a). Undersøgelsen har endvidere vist, atder findes nye og oversete naturarealer uden for den vejledenderegistrering, svarende til en 8-14 % forøgelse af det kendte arealmed beskyttet natur. Disse tal dækker over meget store regionaleforskelle både med hensyn til, hvor store naturområder der ergået tabt, og hvor store arealer der har været overset eller er vok-set ind i en beskyttet naturtilstand, siden naturbeskyttelsesloventrådte i kraft i 1992.Det store fokus på de tabte naturarealer har ført til, at Miljømi-nisteriet i 2011-13 gennemfører en landsdækkende opdatering afden vejledende registrering af de § 3-beskyttede naturtyper. I for-hold til Danmarks nationale målsætninger og internationale for-pligtelser på naturområdet er den aktuelle tilstand af naturområ-derne dog af endnu større betydning for bevarelsen af Danmarksbiodiversitet end arealet af de beskyttede naturområder. Det ervelkendt at en forvaltningsindsats giver den største biodiversi-tetsgevinst, hvis levesteder med sårbare og sjældne arter priori-teres først, idet det er her, der er mest at miste (se dog kapitel 3.2).Denne prioritering går i naturforvaltningen under betegnelsen’brandmandens lov’ og forudsætter viden om de enkelte arealersnaturtilstand og forvaltningsbehov.
Danmarks Natur frem mod 2020
31
Kapitel 2.1
Værdifulde levesteder for sårbare og truede arter i de danske skove er kuni ringe grad undersøgt og kortlagt. Det gælder både forekomsten af gamletræer og dødt ved, skovlysninger, vådområder, græsningsskove og områdermed gammel urørt jordbund, hvor mykorrhizadannende svampe såsom slør-hatte, ridderhatte, mælkehatte, rørhatte og koralsvampe findes. På billedet sesabrikoskoralsvamp, der vokser under bøgetræer på jordbund med lang skovkon-tinuitet. Foto: Rasmus Ejrnæs.
I en kortlægning af naturplejebehovet i Danmark har Nygaardm.fl. (2011b) undersøgt, hvor stor en andel af de beskyttede na-turarealer, der er besigtiget i felten af de ansvarlige myndighederog efterfølgende gjort tilgængelig i Danmarks Naturdata. Under-søgelsen har vist, at amterne i perioden 1980-2006 har kortlagtnaturindholdet på 25 % af de § 3-beskyttede enge, moser, heder,overdrev og strandenge en eller flere gange. I perioden 2000-2006 har omfanget af amternes kortlægning og registrering afdisse naturarealer været relativt stabilt med omkring 2300 arealerom året (se Fig. 3), svarende til knap 1,8 % af Danmarks beskyt-tede naturarealer. Der er meget stor forskel på, hvor mange re-gistreringer de 16 amter har overført til Danmarks Naturdata ogdermed gjort tilgængelige for kommunernes forvaltning af denbeskyttede natur. Således har Ribe og Århus amter foretaget éneller flere besigtigelser af mere end halvdelen af de beskyttedenaturarealer, medens der blev overført data fra mindre end 10 %af de beskyttede enge, moser, heder, overdrev og strandenge iSønderjyllands, Nordjyllands og Storstrøms amter.Siden de overtog ansvaret for naturbeskyttelsen, er mangekommuner kommet godt i gang med at kortlægge de beskyt-tede naturarealer og skabe et forbedret grundlag for en priorite-ring af forvaltningsindsatsen. I begyndelsen af marts 2011 havdekommunerne sammenlagt indtastet 22.747 besigtigelser af §3-beskyttede naturarealer i Danmarks Naturdata (Nygaard m.fl.2011b), heraf 13.629 registreringer fra heder, overdrev, moser,enge og strandenge. Godt halvdelen af registreringerne er fore-taget på § 3-beskyttede arealer, der ikke er besigtiget tidligere. Iperioden 2008-2010 har kommunerne årligt foretaget omkring4200 registreringer af naturtilstanden, hvilket svarer til ca. 2,7% af de § 3-beskyttede enge, moser, heder, overdrev og stran-denge. Opgørelsen omfatter kun registreringer, der er indtastet
i Danmarks Naturdata og giver således et minimumsbillede, danogle kommuner har foretaget registreringer, som endnu ikkeer gjort offentligt tilgængelige. Der er store regionale forskelle iregistreringsindsatsen, og nogle kommuner har gennemført enkortlægning af en meget væsentlig andel af deres beskyttedenaturarealer, mens andre endnu ikke har indtastet besigtigelseri naturdatabasen.Sammenlagt har amter og kommuner i perioden 2000-2010foretaget én eller flere registreringer af naturens tilstand på23.000 arealer, svarende til knap 20 % af de enge, moser, heder,overdrev og strandenge, der indgår i den vejledende registreringfor hele landet. Til sammenligning er der i perioden 2005-2008kortlagt 9000 forekomster med 18 udvalgte lysåbne, terrestriskehabitattyper indenfor habitatområderne. Denne viden bliver an-vendt til at foretage en prioritering af den forvaltningsindsats, derindgår i de statslige naturplaner (http://prior.dmu.dk). I perioden2010-12 bliver registreringen udvidet med yderligere 17 lysåbnehabitattyper, og der er planer om at kortlægge godt 18.000 fore-komster med habitatnatur. Der bliver således indsamlet mereviden om naturens tilstand indenfor habitatområderne, der kundækker 7,4 % af Danmarks areal, end på de § 3-beskyttede na-turarealer i hele landet.Det skal også nævnes, at der i perioden 2000-2010 for største-delen af de 28.000 km beskyttede vandløb er foretaget kvalitets-vurdering på baggrund af Dansk Vandløb Fauna Indeks, som erbaseret på sammensætningen af smådyrsfaunaen. Dette er et ledi vandmiljøovervågningen, og data er anvendt i forbindelse medde statslige vandplaner. Ud fra et biodiversitetssynspunkt er det-te udmærket, men afspejler ikke den biodiversitet – og dermedsamlede kvalitet af naturen – som også omfatter vandplanter ogfisk. Specielt for planterne har overvågningen været relativt be-grænset. Overvågningen af kvaliteten af søer har været endnumindre og har stort set udelukkende omfattet undersøgelse afplanktonalgebiomasse og diversitet og vandplantevækst i ca.1000 søer (i ca. 200 søer også planktonsammensætning, bundle-vende smådyr og fisk).
Manglende videnVi mangler således viden om en meget væsentlig andel af de be-skyttede naturarealers aktuelle naturtilstand og plejebehov, hvil-ket gør en omkostningseffektiv prioritering af forvaltningsindsat-sen efter brandmandens lov meget vanskelig. Manglende videnom naturlokaliteternes tilstand medfører, at mange kommunerfamler i blinde og risikerer at bruge forvaltningsmidler på loka-liteter i en ringe naturtilstand, som eksempelvis afvandede oghyppigt omlagte ferske enge, hvor en aktiv indsats kun vanskeligtkan genskabe værdifulde levesteder. Manglende kortlægningmedfører også, at man overser væsentlige levesteder, der stadigrummer sjældne og sårbare arter. Dette indebærer en væsentligrisiko for at disse arealer gror til, afvandes, tilplantes, ryddes, næ-ringsstofberiges eller på anden måde forringes.Fordelt på levesteder vil vi pege på, at der især mangler viden omog kortlægning af:1. Skovenes biodiversitet;2. Havets biodiversitet;
32
Viden
3. Jordbundens biodiversitet;4. Småbiotopernes biodiversitet;5. Lysåbne naturtyper uden for habitatområderne.Skovenes biodiversitet er kun i ringe grad undersøgt og kortlagt,og det er derfor kun muligt at lave et foreløbigt kort over de mestværdifulde gamle løvskove i Danmark. Fokus i værdisætningenhar helt naturligt været på truede organismer knyttet til gamletræer og dødt ved, eksempelvis epifytiske laver og vedboendebiller og svampe. Løvskovene har dog også andre meget artsrigelevesteder, eksempelvis gammel urørt jordbund og skovlysnin-ger med lang kontinuitet. Der er således ingen tvivl om, at derstadigvæk findes værdifulde levesteder i skovene, som ikke erkortlagt, og derfor er grundlaget for udpegning af naturskoveendnu ufuldstændigt.Havets biodiversitet er tilsvarende dårligt kortlagt, og her erudfordringen i høj grad praktisk, idet det er meget resursekræ-vende at gennemføre en kortlægning. Jordbundens biodiversi-tet er tilsvarende et område vi ikke ved så meget om, men der ertydelige indikationer på, at gamle jordbunde i skove og lysåbnenaturtyper er levesteder for mange truede arter af svampe, jord-bundsdyr og mikroorganismer. Med undtagelse af de mange småvandhuller, bidrager småbiotopernes biodiversitet ikke så megettil biodiversiteten på national skala, men kan være helt afgørendefor nutidig og fremtidig biodiversitet på lokal og regional skala,fordi de små hotspots kan indeholde reliktforekomster af arter,som er forsvundet fra det omgivende landskab.Som beskrevet ovenfor er de lysåbne naturtyper kortlagt godtindenfor habitatområderne, mens der på de resterende 92,6 %af landarealet er store huller i kortlægningen. Fundet af hidtilukendte, men fremragende levesteder under kortlægningen afhabitatområderne understreger betydningen af denne mang-lende viden (se Fig. 2).Der er mange arter, vi mangler viden om. Hvis vi fokuserer påstore artsgrupper, som har en kendt følsomhed overfor menne-skelige påvirkninger, og som ikke nødvendigvis kan repræsente-res gennem overvågning af fugle og planter, så mangler vi isærviden om:1.2.3.4.Epifytiske og jordboende laver;Jordboende svampe;Ferskvandsmuslinger og snegle;Leddyr (fluer, svirrefluer, svampemyg, bladbiller, møgbiller,sommerfugle, edderkopper, myrer m.fl.).
Sortsømmet blomsterbuk på blomst af hvid okseøje
dette afspejler sig i de studerendes kompetencer og præferen-cer. Hvis der igangsættes en professionel overvågning af nogle afdisse organismegrupper, må man dog forvente en stimulering afde faglige miljøer. Indtil da afhænger vores viden om arterne i højgrad af amatørers engagement og frivillige arbejde.
Tak
15. juni Fonden takkes for støtte til arbejdet med dette kapitel.
Referencer
Der findes så mange arter, at det hverken er en klog eller reali-stisk ambition at kende alle arternes tilstand og udvikling, mendet er en god ambition at kende variationen af arter indenforde væsentligste grupper, og kende nok til deres udbredelse ogøkologi til at kunne vurdere, om de stiller krav til levestederne,som ikke kan beskrives af indikatorer indenfor overvågede orga-nismer. Desværre ’hænger’ vores viden om mange af de stærktspecialiserede artsgrupper på nogle få dedikerede amatører, ogder er ikke umiddelbart tegn til, at en ny generation af artsken-dere står i kø for at overtage og videreføre denne naturhistoriskekompetence. Naturhistorie og artskendskab har været i lav kursi skoler, gymnasier og på universiteterne i de seneste årtier, og
Ejrnæs, R., P. Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A. Josefson, B. Strandberg, B. Nygaard,L.W. Andersen, A. Winding, M. Termansen, M.D.D. Hansen, M. Søndergaard,A.S. Hansen, S. Lundsteen, A. Baattrup-Pedersen, E. Kristensen, P.H. Krogh, V.Simonsen, B. Hasler & G. Levin 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status,udvikling og trusler. – Faglig rapport fra DMU nr. 815.Lyngs, P. 1992: Ynglefuglene på Græsholmen 1925-90. – Dansk Orn. Foren.Tidsskr. 86: 1-93.Meltofte, H. (red.) 2010: Danmarks natur 2010 – om tabet af biologisk mang-foldighed. – Det Grønne Kontaktudvalg.Meltofte, H. & P. Clausen 2011: Forekomsten af svømmefugle på Tipperne1929-2007 i relation til Ringkøbing Fjords miljøforhold. – Dansk Orn. Foren.Tidsskr. 105: 1-120.Miljøministeriet 2011: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Na-tur. NOVANA 2011-2015. Programbeskrivelse. – Miljøministeriet.Nygaard, B., R. Ejrnæs, A. Juel & R. Heidemann 2011a: Ændringer i arealet afbeskyttede naturtyper 1995-2008 – en stikprøveundersøgelse. – Faglig rap-port fra DMU nr. 816.Nygaard, B., G. Levin, R.M. Buttenschøn & R. Ejrnæs 2011b: Kortlægning afnaturplejebehov. Notat vedr. delprojekt 1 i projektet: Sikring af plejekræ-vende lysåbne naturtyper i Danmark. – Aarhus Universitet.Pihl, S. & K.N. Flensted 2011: A Red List Index for breeding birds in Denmark inthe period 1991-2009. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 105: 211-218.Rabøl, J. & C. Rahbek 2002: Population trends in Baltic passerine migrants, el-ucidated by a combination of ringing data and point- and summer-countindices. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 96: 15-38.Søgaard, B., R. Ejrnæs, B. Nygaard, P.N. Andersen, P. Wind, C. Damgaard, K.E.Nielsen, J. Teilmann, J. Skriver, D.L.J. Petersen & T.B. Jørgensen 2008: Vurde-ring af bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af EF-Habitatdirek-tivet (2001-2007). Danmarks bidrag til EU i henhold til artikel 17 i EF-habi-tatdirektivet. / I: Eionet Central Data Repository: Habitats Directive: Reporton Implementation Measures. Eionet (html).Thorup, O. 1998: Ynglefuglene på Tipperne 1928-1992. – Dansk Orn. Foren.Tidsskr. 81: 1-192.
Danmarks Natur frem mod 2020
33
34
Kapitel 2.2
Hvordan sikrer vi skovenes biodiversitet?Hans Henrik Bruun og Jacob Heilmann-ClausenBiologisk Institut, Københavns Universitet
Skovenes følsomme biodiversitetAt skovene er vigtige for den biologiske mangfoldighed er vel-kendt. Af samtlige rødlistevurderede arter i Danmark er ca. 65% tilknyttet skov, og knap 40 % findes udelukkende her. De or-ganismegrupper, det især drejer sig om, er svampe, insekter ogepifytiske laver og mosser. I dette kapitel vil vi gå bag om, hvorfordisse arter er sjældne, se på hvilke skove der er vigtigst, og hvadder skal til for at sikre den biologiske mangfoldighed i fremtiden.For det første er det vigtigt at konstatere, at skovens arter harvidt forskellige økologiske tilpasninger, som er afgørende for de-res situation i det moderne landskab. Det første fordelende filtervedrører skovens kontinuitet og rumlige fordeling. De fragmen-terede danske skove er relativt gavnlige for arter med godt spred-ningspotentiale, mens arter med ringe spredningspotentiale i højgrad er bundet til de skovfragmenter, der overlevede skovmini-mummet omkring år 1800. Disse gamle skove med kontinuitetudgør i dag mindre end 1 % af Danmarks landareal (~ 35.000 ha)(Skov- og Naturstyrelsen 1994). Det er i disse skove, at langt stør-steparten af de truede arter findes.Skov med lang kontinuitet er hverken jævnt eller tilfældigt for-delt i Danmark, men derimod mere eller mindre sammenklum-pet i bestemte egne. Disse geografiske mønstre blev grundlagt1000 år eller mere tilbage i tiden. Sagt mere udførligt: Der er etpåfaldende sammenfald mellem tre tilsyneladende uforeneligestørrelser: 1) Udbredelsen af bebyggelsesnavne fra den sidstelandnamsfase i Danmarkshistorien, nemlig den i tidlige middel-alder – det er bynavne som ender på -rød, -tved og -holt, 2) ud-bredelsen af skov i den tidligste pålidelige landsdækkende kort-lægning, nemlig Videnskabernes Selskabs Kort fra 1762-1822, og3) vore dages udbredelse af skove med høj biodiversitet (Fig. 1).Vores dages skove med lang kontinuitet ligger altså i de egne, dervar mindst skovfattige i tiden omkring skovminimummet, hvilketogså er de samme egne, hvor der endnu kunne ryddes skov tilnybosættelse i tidlig middelalder – alle andre egne var allerede
da stort set skovløse. Fra et biodiversitetssynspunkt er der langthøjere chance for succesfuld kolonisering af en nyplantet skov,hvis den rejses på en i forvejen skovrig egn. Eksempelvis er flo-
Skovenes top 20Epifytiske laver (Søchting 1992)Vedboende svampe på bøg(Christensen mfl. 2004)Vedboende smeldere (Martin 1997)Vedboende svampe på bøg og epifytiske laverVedboende svampe på bøg og smeldereEpifytiske laver og smeldereAlle tre grupper
Fig. 1. Oversigt over top 20-skove (i alt 49 lokaliteter) for tre grupper af orga-nismer foreslået som indikatorer for særligt værdifulde skove af henholdsvisSøchting (1992), Christensen m.fl. (2004) og Martin (1992). For vedboendesvampe og smeldere er oplysninger opdateret ultimo 2010, mens data for deepifytiske laver ikke er opdateret siden 1977. Baseret på vores nuværendeviden er der ingen skove på Bornholm, der ligger i top tyve indenfor de belysteorganismegrupper.
Danmarks Natur frem mod 2020
35
Kapitel 2.2
skov Ai år x + 50Uantal arter
fald i habitatmængde,men forsinket uddøenskov Ai år x
{
areal / mængde af levestedFig. 2. Princippet bag forsinket uddøen. Den krumme kurve illustrerer den gen-nemsnitlige sammenhæng – for danske skove – mellem mængden af levested(fx skovareal, mængden af dødt ved, antal gamle træer el.lign.) og artsantallet.De to små cirkler illustrerer den samme lokalitet (skov A) i dag og for 50 årsiden. Dengang var mængden af levested mere end dobbelt så stor som nu.Reduktionen har medført et tab af arter, men ikke nær så stort som man skulleforvente – der er en uddøensgæld (”U”). Med tiden vil artstallet efterhåndenkomme til at afspejle mængden af levested (den venstre cirkel vil bevæge signed mod kurven). Men i en lang overgangsfase ’opfører’ den formindskede skovsig, som om den var større, end den egentlig er.
raen i Kongelunden stadig ganske fattig her 200 år efter, at denanlagdes på den da fuldstændig skovløse ø Amager.Det næste filter vedrører udbuddet af levesteder i skovene. Selvgamle løvskove med lang kontinuitet kan nemlig være fattige påde elementer, der er vigtige for skovenes biologiske mangfoldig-hed. Nøglefaktorerne er vand, gamle træer, dødt ved og tilstede-værelse af lysninger, især skovenge. Naturlig hydrologi i danskeskove er i høj grad en mangelvare. Petersen (1997) undersøgteden historiske udvikling for lavbundsarealer i Grib Skov og tre an-dre statsskove i Nordsjælland og fandt, at mellem 77 og 86 % afdisse skoves vådområder er drænet bort siden 1857-58. Dennetørre ensartethed betyder, at arter tilknyttet skovhabitater medkonstant eller varierende våd bund mangler eksistensmulighe-der. Manglen på vådområder betyder desuden, at luftfugtighe-den som helhed er lav i skovene. Der mangler også lys i skovbun-den, eftersom sumpskove generelt er lysere end de tættere skovepå veldrænet bund.Hvad angår dødt ved, så findes der i naturlig løvskov på vorebreddegrader 75-250 m3per ha – alt afhængig af naturlig pro-duktivitet, topografi etc. I skarp modsætning hertil ligger dagensgennemsnit for danske skove på 5,1 m3per ha – det vil sige etsted mellem 2 og 7 % af det naturlige niveau (Nord-Larsen m.fl.2010). Omtrent halvdelen af de rødlistede skovarter er knyttet tildødt ved i en eller anden form. Det drejer sig især om forskel-lige grupper af svampe, herunder poresvampe, samt om flereforskellige grupper af insekter, fx torbister, træbukke, smældere
og svirrefluer. En del arter af disse grupper er desuden knyttettil gamle træer, fx til hulheder med træsmuld eller til saftsivendesår på stammer og grene. Endvidere frembyder bark og ekspo-neret dødt ved på veterantræer en lang række forskelligartedelevesteder for epifytiske mosser og laver. For epifytter såvel somfor mange vedboende insekter er mikroklimaet omkring træerneaf stor betydning. Nogle arter foretrækker solbeskinnet bark,andre skygget. Mange epifytarter er tilknyttet stammer, hvor defremmes af høj luftfugtighed kombineret med lys og knudretbark – en sjælden cocktail. Undersøgelser fra svenske bøgeskoveviser, at sådanne forhold næsten kun findes i bevoksninger, derer mindst 200 år gamle. Der mangler tal for, hvor mange rigtigtgamle træer der findes i de danske skove, men tal fra Nord-Larsenm.fl. (2010) giver et fingerpeg. Arealet med skov med en gennem-snitlig alder på mindst 150 år opgøres her til 5682 ha, svarende tilunder 1 % af det samlede skovareal.Skovlysninger frembyder en række forskelligartede levesteder.De byder på indre skovbryn, der ofte fremstår som en langt meregradvis overgang mellem skov og skoveng end de skarpt teg-nede skel mellem skov og agerland, som er dominerende i dag.Gradvise skovbryn betyder varierende grader af lys og luftfug-tighed i mange tænkelige kombinationer og deraf følgende for-skelligartede levesteder, hvoraf en del er yderst sjældne i dagenslandskab. Desuden er de indre skovbryn langt mindre påvirkedeaf kvælstofafsætning på stammer, grene og løv end ydre skov-bryn mod agerland. Som følge heraf findes en lang række kvæl-stoffølsomme laver i dag stort set kun på træer i skovbryn modlysninger og mod fjorde og andre farvande. Lysninger på fugtigbund, skovenge, udgør levesteder for en lang række insekter, her-under ikke mindst et antal iøjnefaldende dagsommerfugle. Derer næppe rigtig mange plantearter med specifik tilknytning tilskovenge – de fleste kunne ligeså godt trives på enge udenforskov. For sommerfugle og andre insekter er det imidlertid ikketilstrækkeligt, at deres værtsplante er til stede på en lokalitet. Derskal også være et egnet mikroklima. Det varme og fugtige mikro-klima på skovenge i kombination med stor rigdom på planteartermed insektbestøvede blomster er forudsætningen for den storemangfoldighed af insekter knyttet til dette levested. Skovlysnin-ger kræver høslet eller græsning af store planteædere, fx kvæg.Forbuddet mod græsning i skove, der blev indført med fredskovs-forordningerne omkring år 1800, har historisk medført et megetstort tab af skovlysninger. Aktuelt betyder manglende økonomived husdyrgræsning og et modsætningsforhold mellem engdriftog jagtinteresser, at skovengene og deres insektfauna er pressettil det yderste i dagens landskab. De arter af dagsommerfugle,der er knyttet nært til skovenge, er tæt på at forsvinde helt fraDanmark. Udover det konkrete tab af de nævnte levesteder med-fører det moderne skovbrug med store fladedækkende forstligeforyngelser så voldsomme og ensartede omslag i skovens lys- ogmikroklima, at mange arter ikke kan følge med.Kun i nogle få skovfragmenter har kombinationen af lang kon-tinuitet og skånsom drift de sidste 200 år betydet, at nogle af demest følsomme skovarter har kunnet overleve – mange steder ismå og isolerede bestande, som ikke kan opretholde sig selv pålængere sigt. Inden for biologien taler man om forsinket uddøenfor sådanne arter, der overlever på trods af sparsomme levestederog manglende spredningsmuligheder. Forsinket uddøen gør, at
36
Skovene
Vanddækkede partier i naturskoven Høstemark Skov efter løvfald i oktober.
de naturmæssigt bedste skove indeholder flere arter end deresstørrelse tilsiger, men at mange af disse er på sikker kurs modlokal uddøen, hvis der ikke sker en fremgang i mængden af le-vested lokalt eller en forbedring af spredningsmulighederne re-gionalt. Og når denne proces når til den sidste skov, er resultatetnational eller global uddøen.Den positive side af forsinket uddøen er, at de danske skovehar en meget større pulje af følsomme skovarter, end man kanforvente ud fra det aktuelle udbud og fordeling af levesteder. Vedat sætte ind med en målrettet beskyttelsesindsats rummer for-sinket uddøen en chance for rette op på fortidens ’synder’. Detsvarer lidt til, at en glasvase falder ned fra bordet i slow motion ogvi – i normal hastighed – kan nå at gribe den, inden den smadresmod stengulvet (Fig. 2). Vi kan dog næppe vente meget længere.Resolut handling er påkrævet.
Behov for kortlægningEn målrettet indsats kræver imidlertid viden om, hvor de følsom-me arter findes, og det kræver aktive tiltag for at udvide udbud-det af levesteder omkring hotspots med særligt mange og leve-dygtige bestande af disse arter. Hvor meget ved vi så om, hvor
sådanne hotspots findes? Kortet i Fig. 1 er et forsøg – dækkendeviden mangler desværre – på at svare på spørgsmålet for tregrupper af arter, der er foreslået som indikatorer for særligt vær-difulde gamle løvskove. Det er tydeligt, at de epifytiske laver haret afvigende mønster, idet de fleste værdifulde lokaliteter findesi det centrale og nordlige Jylland. Disse egne er begunstiget afrelativt høj nedbør og historisk af lavere luftforurening end andreskovrige egne. Det har hjulpet flere af de udtørrings- og luftfor-ureningsfølsomme laver til at overleve netop her. Smælderne eromvendt sydøstlige i deres udbredelse, bl.a. fordi gruppen om-fatter mange sydlige, varmekrævende arter. Det er bemærkelses-værdigt, at kun en enkelt lokalitet, Grib Skov, er i top 20 for alle treorganismegrupper.Desværre er det usikkert, hvor præcise og fyldestgørende dissedata er. Data for de epifytiske laver stammer således fra under-søgelser i 1975-1977, mens data for vedboende smældere er ba-seret på en lystbetonet og frivillig kortlægningsindsats af bådeamatører og nogle få professionelle. Disse data er næppe dæk-kende, bl.a. fordi det kan være omstændeligt – nogle gange heltumuligt – at få tilladelse til lovlige undersøgelser i private skove.På trods af disse svagheder er kortet relevant. Det siger helt sik-
Danmarks Natur frem mod 2020
37
Kapitel 2.2
kert noget rigtigt om de overordnede geografiske mønstre forbiologisk mangfoldighed i de danske skove, og det er interessanti forhold til ejerskabsforhold og beskyttelse. Af de 49 skove påkortet er de 36 (73 %) således privatejede, og under halvdelen erbeskyttet som urørt skov. Desuden er det tydeligt, at de bedsteskove for én organismegruppe ikke nødvendigvis er de vigtigstefor en anden.Denne kortlægnings ufuldstændighed understreger også be-hovet for en kortlægning af naturværdier i de danske skove, pri-vat såvel som offentligt ejede. En sådan kortlægning er uomgæn-gelig, hvis beslutninger om virkemidler, prioritering af arealer ogevaluering af indsatsen for at bevare skovens biologiske mangfol-dighed skal kunne foretages på et oplyst grundlag.
steder vil det være helt afgørende for succesen at binde mindrenøglebiotoper sammen i større helheder. Ellers ender vi med småfrimærker med egnede habitater, men uden de sjældne habitat-specialister, det var målet at beskytte. Det vil i alle tilfælde væreumuligt at forene forstlig drift med optimal forvaltning i de områ-der, der har afgørende betydning for den biologiske mangfoldig-hed. Forstlig drift omfatter her også de gængse typer af såkaldtnaturnær skovdrift.Mere konkret foreslår vi følgende målrettede plan for at sikretilstrækkeligt store og velfungerende levesteder til på langt sigtat bevare bestandene af de typiske arter i de danske skove:• Kortlægning af alle vigtige refugier (nøglebiotoper) for følsom-me skovtilknyttede arter (både i og uden for habitatområderog omfattende ikke EU-udpegede skovtyper).• Udlægning af urørt skov i disse refugieskove (anslået 20 % af det samlede areal af habitatskovtyper i og uden for habitatom-råderne). Urørt skov kan være åben for publikum, og der kanvære græsning i skoven.• Udlægning af urørt skov omkring de refugieskove, som er for små til at opretholde levedygtige bestande af truede arter.• Generel forøgelse af mængden af gamle træer og dødt ved samt et stop for mekanisk jordbehandling og dræning i deøvrige habitatskove. For bøgeskov på muldbund taler vi omen målsætning om minimum 50 træer med stammediameterstørre end 80 cm dbh og 30 m3dødt ved pr. ha skov.• Øgede arealer med fugtige og vekselfugtige partier og lysåbne naturtyper i skoven, herunder især skovenge og halvåbne om-råder med gamle træer. I den forbindelse bør Skovlovens gene-relle begrænsning af græsning i skoven lempes.For at opnå dette mål, foreslår vi en tostrenget strategi, der skalsikre, at en tilstrækkelig stor andel af Danmarks skov, med ud-gangspunkt i de naturmæssigt mest værdifulde, udpeges til na-turformål og sikres for eftertiden med dette formål som første-prioritet.Streng 1 er rettet mod skovejere, der hovedsageligt ønsker atdrive skovdrift.1. Staten mageskifter ad frivillighedens vej de naturmæssigtmest værdifulde privatejede skove mod dele af dens forstligtveldrevne produktionsskov. Dette må ske over en længere år-række og ifølge en langsigtet plan.2. Passende bestemmelser tinglyses på ejendommen, fx forbudmod hugst, forbud mod dræning og vedligeholdelse af dræn,evt. forbud mod jagt, offentlighedens ret til færdsel på elleruden for veje og stier. Præcis hvilke bestemmelser afhænger afhvilken natur, der skal sikres.3. Staten kan derefter godt sælge skoven igen, men naturligvis tilen meget lavere pris.Streng 2 er rettet mod skovejere med særligt fokus på herligheds-værdier.1. Staten yder støtte i form af engangsbeløb mod tinglysning afpassende bestemmelser, fx en vis mængde gamle træer ogdødt ved pr. hektar, vandstandshævning, græsning eller hø-slæt af skovenge, udvidet offentlig adgang udenfor jagttid etc.
Beskyttelse af skovenes biodiversitetIfølge det nationale skovprogram (Skov- og Naturstyrelsen 2002)er det målet, at 10 % af skovarealet (dvs. min. 57.000 ha) inden år2040 skal have natur og biologisk mangfoldighed som primærtdriftsmål. Hovedpillen i den hidtidige beskyttelsesstrategi har væ-ret Naturskovsstrategien fra 1994 (Skov- og Naturstyrelsen 1994).Ifølge de seneste opgivelser fra Naturstyrelsen er godt 17.000 haskov omfattet af strategien, men kun 6.290 ha er beskyttet somurørt skov. Disse arealer omfatter først og fremmest de ældsteløvskove indenfor statsskovene, ofte små isolerede bevoksninger,men der indgår også betydelige arealer med nåleskov og skov-moser. Resten af arealerne under naturskovsstrategien henliggermed plukhugst, eller – i mindre omfang – som græsnings- ellerstævningsskov. Især for arealerne udlagt til plukhugst kan det dis-kuteres, om det primære driftsmål egentlig er biodiversitet.Næste hovedpille vil blive habitatdirektivet, der netop er vedat blive udmøntet i praktiske naturplaner for de skove, der liggerindenfor udpegede habitatområder. Der findes 66.217 ha skov in-denfor Natura 2000-områderne, hvoraf 16.141 ha er kortlagt somEU-udpegede skovnaturtyper. Størsteparten udgøres af almindeligdrevet skov, men det er også her, at de fleste beskyttede urørte sko-ve findes. Det er afsat 252 mio. kr. til at øge naturindholdet indenforhabitatområderne over de næste 6 år. Omregnet til kroner pr. ha pri-vatejet Natura 2000-skov svarer beløbet til ca. 5000 kr/ha – et beløbsom er helt utilstrækkeligt til at sikre biodiversiteten i disse skove.
En strategi for indsatsenDer er langt op til overliggeren i det nationale skovprogram – selvefter udmøntningen af habitatdirektivet – og der mangler i højgrad en strategi for, hvordan det danske samfund mest effektivtkan standse tilbagegangen for skovens biologiske mangfoldig-hed. Som vi allerede har påpeget, må en effektiv strategi tageudgangspunkt i en kortlægning af skovens biologiske mangfol-dighed – dens nøglebiotoper. Derefter går strategien ud på atomsætte den forsinkede uddøen til et aktiv. Det kan kun ske ved,at levestedsforholdene forbedres målrettet i de mest biologiskværdifulde skove, således at negativ populationsudvikling ven-des til fødselsoverskud og bestandsfremgang. Præcis hvilke habi-tatforhold, det er mest kritisk at forbedre i en given nøglebiotop– gamle træer, dødt ved, naturlig hydrologi eller tilstedeværelseaf skovenge – vil afhænge af, hvilke arter der er til stede, og derforer der brug for flere mulige driftstiltag. Og forbedringer skal ikkekun foregå lokalt i de isolerede nøglebiotoper. Langt de fleste
38
Skovene
Uanset model, er det helt afgørende at sikringen af den biologiskemangfoldighed på et areal er varig. Tankegangen i den beskrevnemodel er, at staten skal købe nøglebiotoper i skoven, juridisk ind-skrænke råderetten til gavn for naturen, og så eventuelt sælge igen(med forventet tab). Pointen med salg af skovparter til naturgladekøbere er at kunne finansiere yderligere sikring af skov eller andennatur. Det forudsætter naturligvis, at staten som sælger har sikker-hed for, at biodiversitet stadig har førsteprioritet efter handlen ellerstøttens udbetaling. Fredning efter kapitel 6 i Naturbeskyttelseslo-ven er måske juridisk set det bedste instrument til at opnå dette,men fredningssystemet er slet ikke gearet til at håndtere den sags-mængde, som en effektiv beskyttelse ville kræve.Det bør i princippet være ligegyldigt for bevaring af biodiver-sitet, om en skov har offentlig eller privat ejer, når blot naturenhar førsteprioritet på området, og denne status er tinglyst påejendommen. Ejerforholdene er derimod ikke underordnede iforhold til befolkningens muligheder for at opleve samme biodi-versitet, medmindre fri færdsel er tinglyst på ejendommen (hvorsærlige forhold ikke taler imod fri færdsel). Det er muligt, at etforbud mod jagt (oveni forbud mod skovdrift og dræning) kan
medføre, at skovens handelsværdi bliver meget lav. I så fald kanstaten lige så godt beholde skoven.
Referencer
Chistensen, M., J. Heilmann-Clausen, R. Walleyn & S. Adamcik 2004: Wood-in-habiting fungi as indicators of conservation value in European beech fore-sts. Side 229-237 i: M. Marchetti (red.): Monitoring and indicators of forestbiodiversity in Europe – from ideas to operationality. – European ForestryInstitute Proceedings 51, Saarijärvi.Martin, O. 1992: Økologiske krav hos smældere fra skov. Side 32-37 i: P. Søren-sen & K. Thomsen (red.): Danmarks Naturskove. – Rapport fra Symposiumpå Århus Universitet d. 28 marts 1992, Nepenthes.Nord-Larsen, T., A. Bastrup-Birk, I.M. Thomsen, B.B. Jørgensen & V.K. Johannsen2010: Skove & plantager 2009. – Skov og Landskab, Københavns Universi-tet.Petersen, F.R. 1997: Decline of mires in four Danish state forests during the19th and 20th century. – The Research Series, vol. 21, Skov og Landskab.Skov- og Naturstyrelsen 1994: Strategi for de danske naturskove og andre be-varingsværdige skovtyper. – Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.Skov- og Naturstyrelsen 2002: Danmarks Nationale Skovprogram. – Skov- ogNaturstyrelsen, Miljøministeriet.Søchting, U. 1992: Naturskovens laver – indikatorer for økologisk kontinuitet.Side 45-51 i: P. Sørensen & K. Thomsen (red.): Danmarks Naturskove. – Rap-port fra Symposium på Århus Universitet d. 28 marts 1992, Nepenthes.
Danmarks Natur frem mod 2020
39
Kapitel 2.3
Hvordan sikrer vi græslandetsog hedens biodiversitet?Rasmus Ejrnæs1og Rita Buttenschøn21Institut for Bioscience, Aarhus Universitet2LIFE, Københavns Universitet
Tilstand, udvikling og truslerGræsland (overdrev) og hede er de naturlige økosystemer, somudvikles på tør lysåben bund i Danmark. De vigtigste naturligekårfaktorer er topografi, jordbundstype og jordens surhedsgrad,pH, som samtidig i store træk bestemmer, om arealerne udviklestil græsland eller hede. Græsland findes typisk fra pH 4 til 8, menshede typisk forekommer fra pH 3 til 5. I denne rapport behandleskystklitternes biodiversitet under kysterne, selvom der er stortbiologisk overlap med græsland og hede.I praksis adskilles græsland og hede ud fra den relative fore-komst af urter og dværgbuske, hvor heden domineres af dværg-buske og græslandet af urter, særligt græsser. Overgangen mel-lem de to er flydende, og det giver derfor god mening at behandledem under et. Forudsætningen for både hede og græsland er enjordbund, som er naturligt fattig på makronæringsstofferne fos-for og kvælstof, samt tilbagevendende forstyrrelser, som holdervegetationen åben (Ejrnæs m.fl. 2007). Den vigtigste forstyrrelseer græsning, men også brand, sandflugt, kysterosion, sedimenta-tion og landhævning vil kunne medvirke til, at der til stadighedvil være varme lysåbne områder for de specialiserede planter, dyrog svampe.Græsland og hede har været en naturlig del af de tempereredeøkosystemer (Svenning 2002, Nielsen 2009) – også før det mo-derne menneske tog fat på at rydde skovene. Blot har landskabetset væsentlig anderledes ud end i dag, med langt mere skov oglangt flere jævne overgange mellem naturtyperne.Græsland og hede er i dag stærkt truede naturtyper, som hargennemgået en voldsom arealmæssig tilbagegang i Danmarkgennem de seneste 200 år (Levin & Normander 2008). Græslandhar været særlig udsat for konvertering til intensivt landbrug
gennem tiden, fordi græsland typisk forekommer på bedre jordend hede, og derfor har været mere attraktivt at dyrke intensivt.Både græsland og hede er i stort omfang blevet fortrængt frakystzonen, hvor tidligere tiders ekstensive husdyrgræsning erblevet erstattet af en omfattende rekreativ udnyttelse, herunderudstykning til sommerhusområder (Nygaard m.fl. 2011). Som-merhusgrunde er mange steder etableret på arealer med hedeog overdrev, og det har medført, at græsningen af kystskrænter-ne og det marine forland er ophørt.Græsland og hede er i dag beskyttet af naturbeskyttelsesloven,men der sker stadigvæk arealtab som følge af opdyrkning og ur-banisering (Nygaard m.fl. 2011). De væsentligste trusler i dag erdog ophørt græsning samt næringsbelastning og forsuring fraluften (kvælstof ) og via udvaskning til skrænter (kvælstof og fos-for) (Duprè m.fl. 2010). Dertil kommer truslen fra fragmentering:Mange arealer med græsland og hede er så små, at bestande afsjældne dyr, planter og svampe har en høj risiko for at forsvindeuden mulighed for at kunne genindvandre (Hanski & Ovaskainen2000). Sjældne og karakteristiske arter, som er i stadig tilbage-gang i græsland og hede, tæller bl.a. jordboende laver, typiskekarplantearter, dagsommerfugle, torbister, løbebiller og vokshat-te (Ejrnæs & Nygaard 2011). Arterne er truet af ophørt græsningog næringsbelastning, som medfører, at der mangler levestederfor arter, som kræver en meget åben og lav vegetationsstruktur,frisk gødning fra de græssende dyr og en artsrig plantevækstmed de rette værts- og nektarplanter.På mange arealer med græsland og hede skyldes den dårligebiologiske tilstand i dag ikke nutidige påvirkninger, men derimoddrifthistorien i form af historisk opdyrkning og gødskning medtab af arter til følge. Dertil kommer den historiske afsætning og
40
Græsland og hede
Fig. 1. Et af Danmarks rigeste græslandsområ-der ligger ved Skibtved syd for Frederikshavn.Området er Natura 2000-område, og derforforeligger der en kortlægning. Selvom områdeter rigt på surt græsland (6230), kalkgræsland(6210), enebærkrat (5130), tør hede (4030)og rigkær (7230), er det som man kan se pådette luftfoto præget af fragmentering somfølge af opdyrkning og tilplantning, randef-fekter, næringsstofbelastning og ophørtgræsning. Som følge heraf er mange afområdets registrerede naturtyper i en ugunstigtilstand (gule og orange farver i modsætningtil de grønne farver med god tilstand). Defleste danske levesteder er dog ikke kortlagtog tilstandsvurderet på tilsvarende vis, såder kender vi ikke levestedernes størrelse ogtilstand. Kilde: http://prior.dmu.dk.
ophobning af forsurende og gødende svovl- og kvælstofforbin-delser.
MålsætningerHvis den overordnede målsætning består i at redde biodiversite-ten knyttet til græsland og hede anbefales følgende mere kon-krete målsætninger:• Eksisterende levesteder for sårbare arter knyttet til græsland og hede sikres en langsigtet græsning og beskyttes mod belast-ning af næringsstoffer fra naboarealer.• Potentielle levesteder, som i dag er forringet grundet tilgro-ning, bør genoprettes ved genindførelse af græsning og omnødvendig indledende rydning.• Arealet af fungerende levesteder med græsland og hede for sårbare arter af dyr, planter og svampe bør være stigende op tilet niveau, hvor det understøtter den langsigtede overlevelse afdisse arter.De tre målsætninger er opstillet i prioriteret rækkefølge efterden såkaldte ‘Brandmandens Lov’. Brandmandens lov er en tom-melfingerregel for omkostningseffektiv naturbeskyttelse, somtilsiger, at man først skal redde det, der i dag er fungerende leve-steder for arterne, dernæst skal forbedre det, som er potentielle
levesteder, og endelig skal genoprette levesteder i det omfang,det er nødvendigt for at imødegå fragmenteringen og fastholdesmå bestande af sårbare arter på lang sigt.
Indsatser og virkemidlerMålsætningen om at beskytte levesteder, som i dag fungerer forsårbare arter, forudsætter en kortlægning af græsland og hedesvarende til den kortlægning og tilstandsvurdering, der er foreta-get i habitatområderne (Fig. 1), og som i dag danner grundlag forimplementeringen af Habitatdirektivet i form af Natura 2000-pla-nerne (www.nst.dk). Habitatområderne dækker kun ca. 7,4 % afDanmarks landareal, og derfor forestår endnu et arbejde med atfå kortlagt og tilstandsvurderet den resterende del af Danmarksgræsland og hede. Målet er viden om areal, lokalisering og til-stand af alle Danmarks områder med græsland og hede, hvilketer et nødvendigt grundlag for prioriteringen af de mest værdi-fulde områder. Uden en sådan kortlægning og efterfølgendeprioritering vil der ske et fortsat tab af biodiversitet fra disse om-råder grundet ophørt græsning, fragmentering, urbanisering ograndeffekter fra de omgivende landbrugsarealer.Når kortlægningen er tilendebragt, bør alle arealer med en godartstilstand (Fredshavn & Ejrnæs 2009) eller forekomst af rød-listede arter i kategorierne sårbar eller truet (Wind & Pihl 2010)beskyttes og forvaltes effektivt og langsigtet. Dette kan finansie-
Danmarks Natur frem mod 2020
41
Kapitel 2.3
Pimpinelle-køllesværmer søger nektar i blomstrende blåhat. Larven leverpå græslandsplanten pimpinelle. Bjergene i Odsherred 2010. Foto: RasmusEjrnæs.
res via landbrugsstøtten, men kræver stærkt forhøjede støttesat-ser sammenlignet med mulighederne i dag, hvor der er stærktbegrænset interesse for at indgå græsningsaftaler på heder oggræsland.Beskyttelsen kan næppe løftes alene ved frivillige ordninger.Forvaltningen kræver opretholdelse af et forstyrrelsesregime,som modsvarer den naturlige dynamik. Det er de færreste stederi Danmark, hvor dette lader sig gøre uden en aktiv indsats medafbrænding, græsning eller høslæt. Det er ikke ligegyldigt, hvor-dan græsningsdriften tilrettelægges. Når formålet er biodiversi-tet, skal der tages hensyn til alle grupper af organismer knyttettil økosystemet. Det betyder eksempelvis, at der på samme tid:• Skal være plads til hjemmehørende buske og træer; • Skal være blomstrende karplanter i sommerhalvåret til glæde for planteædende og nektarsøgende insekter;• Skal være lav vegetation i vinterhalvåret til glæde for mosser og svampe;• Skal være frisk lort fra de græssende dyr i hele sæsonen for gødningsbiller og gødningssvampe;• Skal være pletter med bar optrådt jord, hvor kortlivede og kon-kurrencesvage planter, laver og mosser kan kolonisere; og• Skal være et tilstrækkeligt højt græsningstryk til at modvirke en fuldstændig tilgroning med vedplanter.Disse mange hensyn forenes bedst i en naturlignende ekstensivhelårsgræsning og gerne med flere forskellige dyrearter, som ud-nytter hver deres niche. Køer, heste, hjorte, geder, får og vildsviner arter, som hver for sig og meget gerne i kombination bidragertil at skabe forstyrrelser og levesteder for mange græsningstilpas-sede planter, dyr og svampe. Jo større områder, der inddrages igræsningen, jo lettere vil det være at opnå rumlig og tidslig va-riation og dynamik og samtidig sikre, at der altid er tilgængeligeområder, hvor dyrene kan græsse og raste.
Skovgræsning er et oplagt virkemiddel til at genoprette de gli-dende og ofte meget artsrige overgange mellem samfund aftræer og buske og hede/græsland (Buttenschøn 2008). Når derer tale om helårsgræsning af store varierede naturområder, er deten stor fordel at benytte robuste racer, som kan klare sig udentilskudsfodring, men med en relativt fiberrig og næringsfattig ve-getation, og som kan færdes både i krat, på skrænter og i vådemoser (Buttenschøn 2007).Målsætningen om at forbedre potentielle levesteder kræveren aktiv indsats for dels at fjerne negative påvirkninger, dels atgenoprette en gunstig tilstand ved at rydde uønsket opvækst afvedplanter og genindføre forstyrrelser i form af græsning, høslætog/eller brand.Der er tre faktorer, som især begrænser værdien af et levestedfor sårbare græslands- og hedearter. Den ene er arealets nærings-status, den anden er manglende forstyrrelser og deraf følgendetilgroning, og den tredje er fragmenteringen, som består i at man-ge områders artspulje er stærkt forarmet grundet den historiskearealanvendelse. Det er typisk karplanterne, der har vanskeligstved at sprede sig i landskabet, men hvis ikke karplanterne gen-indvandrer til et genoprettet naturområde, begrænses potentia-let for dyrene også væsentligt. Hvis vi tager sommerfugle someksempel, så bliver der ingen isblåfugl uden planten muse-vikke,ingen seksplettet køllesværmer uden almindelig kællingetand ogingen mark-perlemorsommerfugl uden hundeviol. Omvendt nyt-ter det heller ikke, at arterne kan indvandre, hvis jordbunden erså næringsrig, at de alligevel taber konkurrencen med kulturland-skabets store konkurrenceplanter. Vi anbefaler, at genoprettelsenaf potentielle levesteder prioriterer områder som:• Ligger i naturlig tilknytning til eksisterende levesteder for græs-lands- og hedearter eller stadigvæk rummer små reliktbestan-de af disse arter;• Kan samgræsses med eksisterende levesteder; og• Er naturligt næringsfattige (fx sandjorde, råstofgrave, tørre skrænter, tilgroede kystskrænter, tilgroede skovlysninger).Når det gælder rydning af vedplanter i potentielle områder medgræsland og hede bør der udvises tilbageholdenhed. Gamle kratog løvtræer er værdifulde levesteder for fugle, svampe og insek-ter. Desuden er overgange mellem skov, krat og lysåbne natur-typer som hede og græsland værdifulde for biodiversiteten, ogde er blevet sjældne i takt med, at vores arealplanlægning harinddelt landet i skarpt adskilte matrikler med enten skov, by,mark eller vandområde. Derfor anbefales det at bevare hjem-mehørende vedplanter ved genopretning af græsland og hede,hvor dette er muligt, og så vidt muligt rydde de yngste dele afvedplanteopvæksten. På arealer, hvor næringsstofbelastning eret problem, kan græsningen erstattes af høslæt eller afbrændingi en årrække, fordi disse virkemidler fjerner flere næringsstofferfra økosystemet.Målsætningen om at øge arealet med græsland og hede vedudlægning af helt nye områder bør tage afsæt i en analyse af desårbare arters arealkrav. Dagsommerfugle kunne være en egnetorganismegruppe at tage udgangspunkt i. Dagsommerfugleneer dokumenteret følsomme over for fragmentering, fordi de erkortlivede, følsomme over for år til år-variationer i vejrforhold og
42
Græsland og hede
Galloway er en hårdfør kvægrace, der er egnet til helårsgræsning på tørre og våde naturtyper, forudsat at der indgår buske eller træer, der kan give læ og skyggefor solen. Læsø 2006. Foto: Rita Buttenschøn.
typisk har begrænset spredningsevne. Dertil kommer, at mangearter har haft stor tilbagegang og i dag optræder som sårbare ogtruede på den danske rødliste (Wind & Pihl 2010). Genopretningaf græsland og hede i et omfang, som kan standse tabet af sår-bare og truede sommerfugle, ville givetvis kunne imødekommemange andre arters krav til areal og sammenhæng i levestederne.Når vi kender den konkrete målsætning for genopretningen, vildet være oplagt at prioritere arealerne efter de samme princip-per som i de tre målsætninger ovenfor. Det vil sige, at man førstprioriterer arealer med naturlig lav næringsstofstatus, der har godsammenhæng med eksisterende græsland og hede og som efter-følgende kan indgå i en vedvarende græsningsdrift.Hvad næringsstofstatus angår, vil det næppe være muligt heltat undgå arealer, der har været i omdrift. Det vil heller ikke værehensigtsmæssigt alene at vælge grovsandede jorde, fordi manderved afskærer sig fra muligheden for at genskabe kalkrige oglerede græslandstyper, som huser andre arter af planter, dyr ogsvampe.
I sådanne tilfælde kan udpining ved opdyrkning uden tilførsel afgødning være aktuelt, og her kan målsætningen være at bringeden tilgængelige fosforpulje målt som fosfortallet (Olsen P) nedunder 10 mg P pr. kg jord (Gilbert m.fl. 2009).Tidligere dyrkede marker bør lægges ud i succession uden un-dersåede kulturgræsser og kløver.Spredningsbegrænsning af planter kan være en alvorlig barri-ere for genopretning af græsland (Ejrnæs m.fl. 2006, Fagan m.fl.2008), og hvis der ikke er græsland i umiddelbar nærhed af detgenoprettede område, kan det være en fordel at assistere spred-ningen af arter ved samgræsning, målrettet flytning af græsnings-dyr, udspredning af hø eller podning med tørv fra lokale områder.
Perspektivering og konklusionSet i lyset af de sidste årtiers danske naturbeskyttelse og natur-planlægning, må man konstatere, at der ikke har været en fo-kuseret indsats mod at standse tabet af biodiversitet i græslandog hede. Der mangler et godt prioriteringsgrundlag i form af en
Danmarks Natur frem mod 2020
43
Kapitel 2.3
landsdækkende naturkortlægning, og der mangler konkrete mål-sætninger og fokuseret handling. Vi ser derfor et aktuelt behovfor:• Landsdækkende naturkortlægning og tilstandsvurdering;• Effektiv naturbeskyttelse af værdifulde arealer mod næringsbe-lastning fra omgivelserne;• Støttesystemer målrettet værdifulde arealer og etablering af store sammenhængende græsgange (fælles græsgange) med‘hårdført andelskvæg – eller statskvæg til udlåns’;• Mere end en fordobling af hårdføre ammekvægsbesætninger, der både skal være fleksible, og som skal kunne levere mangedyr til de store græsningsarealer;• Juridisk og økonomisk understøttelse af vildgræsning i form af helt eller delvist fritlevende bestande af kvæg, pony, bison, elg,vildsvin, krondyr, dådyr, med og uden hegn, som langsigtet al-ternativ til traditionelle frivillige landbrugsstøtteordninger;• Udvikling af effektive metoder til afhøstning af biomasse til bioenergi fra naturarealer (herunder grøftekanter), hvor græs-ning ikke er praktisk mulig;• Langt mere udbredt anvendelse af kontrollerede brande i na-turforvaltningen, fordi brande effektivt fjerner ophobet kvæl-stof og blotter mineraljorden til glæde for mange sårbare ogtruede arter af planter, laver og dyr, og• Permanent udtagning af landbrugsjord, der skal anvendes til at beskytte og binde fragmenteret natur sammen til større områ-der.
Tak
15. Juni Fonden takkes for støtte til arbejdet med dette kapitel.
Litteratur
Buttenschøn, R.M. 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. – Center for Skov,Landskab og Planlægning, Københavns Universitet.
Buttenschøn, R.M. 2008: Skoven som græsgang: fra hedeplantage til lysåbengræsningsskov. – Videnblade Park og Landskab 2008 (6.6-9).Duprè, C., C.J. Stevens, T. Ranke, A. Bleeker, C. Peppler-Lisbach, D.J.G. Gowing,N.B. Dise, E. Dorland, R. Bobbink & M. Diekmann 2010: Changes in speciesrichness and composition in European acidic grasslands over the past 70years: the contribution of cumulative atmospheric nitrogen deposition. –Global Change Biology 16: 344-357.Ejrnæs, R., H.H. Bruun & B.J. Graae 2006: Community Assembly in Experimen-tal Grasslands: Suitable Environment or Timely Arrival? – Ecology 87: 1225-1233.Ejrnæs, R., H.H. Bruun & P. Holter 2007: Græslandet. Side 167-212 i K. Sand-Jensen & P. Vestergaard (red.): Naturen i Danmark. Det åbne land. – Gylden-dal, København.Ejrnæs, R. & B. Nygaard 2011: Græsland og hede. Side 55-64 i R. Ejrnæs, P.Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A. Josefson, B. Strandberg, B. Nygaard, L.W. An-dersen, A. Winding, M. Termansen, M.D.D. Hansen, M. Søndergaard, A.S.Hansen, S. Lundsteen, A. Baattrup-Pedersen, E. Kristensen, P.H. Krogh, V.Simonsen, B. Hasler & G. Levin 2011 (red.): Danmarks biodiversitet 2010 –status, udvikling og trusler. – Faglig rapport fra DMU nr. 815.Fagan, K.C., R.F. Pywell, J.M. Bullock & R.H. Marrs 2008: Do restored calcareousgrasslands on former arable fields resemble ancient targets? The effect oftime, methods and environment on outcomes. – Journal of Applied Eco-logy 45: 1293-1303.Fredshavn, J.R. & R. Ejrnæs 2009: Naturtilstand i habitatområderne. Habitatdi-rektivets lysåbne naturtyper. – Faglig rapport fra DMU nr. 735.Gilbert, J., D. Gowing & H. Wallace 2009: Available soil phosphorus in semi-natural grasslands: Assessment methods and community tolerances. – Bio-logical Conservation 142: 1074-1083.Hanski, I. & O. Ovaskainen 2000: The metapopulation capacity of a fragmentedlandscape. – Nature 404: 755-758.Levin, G. & B. Normander 2008: Arealanvendelse i Danmark siden slutningenaf 1800-tallet. – Faglig rapport fra DMU nr. 682.Nielsen, A.B. 2009: Urskovslandskabets åbenhed og sammensætning oggræsningens betydning i Atlantisk tid belyst ved palæobotaniske metoder.– GEUS rapport nr. 2009/23.Nygaard, B., R. Ejrnæs, A. Juel & R. Heidemann 2011: Ændringer i arealet afbeskyttede naturtyper 1995-2008 – en stikprøveundersøgelse. – Faglig rap-port fra DMU nr. 816.Svenning, J.-C. 2002: A review of natural vegetation openness in north-we-stern Europe. – Biological Conservation 104: 133-148.Wind, P. & S. Pihl (red.) 2010: Den danske rødliste. – Danmarks Miljøundersø-gelser, Aarhus Universitet [2004]. (opdateret april 2010).
44
Kapitel 2.4
Hvordan sikrer vi de ferske engeog vådområders biodiversitet?Annette Baattrup-Pedersen, Nikolai Friberg og Bettina NygaardInstitut for Bioscience, Aarhus Universitet
Biodiversitet og truslerDe ferske våde habitater findes på permanent og temporærtvanddækkede, vandmættede og fugtige arealer og omfatterbåde vandløb, søer, vandhuller, moser, kær og enge samt over-gangsformer mellem disse. Ferskvandshabitaterne huser en me-get væsentlig del af den samlede biodiversitet. Således dækkerferske habitater i dag mindre end 1 % af Jordens areal, men rum-mer 10 % af alle kendte arter, herunder en tredjedel af alle hvir-veldyr (Strayer & Dudgeon 2010). Især er insekterne talrige og errepræsenterede med flere grupper i vandløb end på landjorden.Der er sket voldsomme globale tab i de ferske habitaters bio-diversitet. Samlet vurderes det, at mellem 10.000 og 20.000 arterknyttet til ferske habitater enten er udryddede eller stærkt true-de, hvilket er et langt større tal end for andre økosystemer som fxhavet (Sala m.fl. 2000, IUCN 2007). Danmark er ingen undtagelse.Inden for de sidste 100-150 år er der registeret markante ændrin-ger i udbredelsen af et stort antal dyre- og plantearter, som ertilknyttet vandløb, søer, moser og enge (Ejrnæs m.fl. 2011). I dagoptræder mellem 20 og 50 % af ferskvandsarterne på rødlisten,hvilket er udtryk for, at arterne er akut truede af udryddelse, el-ler at de er sårbare og sjældne. Siden begyndelsen af 1900-talleter flere arter helt forsvundet fra landet, fx vor største slørvinge,Dinocras cephalotes,fire arter af døgnfluer og fem arter af vårfluer.Det voldsomme fald i biodiversiteten i de ferske habitaterhænger direkte sammen med, at arternes forudsætning for atleve og sprede sig er meget anderledes i dag sammenlignet medtidligere (grundigt beskrevet i Ejrnæs m.fl. 2011). Op gennem1800- og 1900-tallet blev der gennemført en lang række afvan-dingsprojekter med det formål at øge andelen af landbrugsjord.Store områder blev afvandet gennem rørlægning, udretning oguddybning af vandløb, samtidig med at der blev etableret dræn
og grøfter for på den måde at afvande enge, kær og moser samtudtørre søer. Dette betød et voldsomt tab og en fragmenteringaf de naturlige levesteder for den våde natur (Ejrnæs m.fl. 2011).Eksempelvis er mosearealet skønsmæssigt reduceret fra 15-20 %til 2 % af landets areal, mens engene er reduceret fra 10-15 % til1-2 %. Søarealet er kun reduceret lidt, men mange af de små søerer forsvundet.Det er imidlertid vandløbene, der har gennemgået de størsteændringer. Samlet set er omkring halvdelen af vandløbene i dagrørlagt, og hovedparten af resten (ca. 90 %) er udrettede og ud-dybede. Disse ændringer i vandløbene bevirker ikke kun, at dertabes levesteder for arter tilknyttet vandløbet, men også at detgrundvandspåvirkede areal langs vandløbene indskrænkes, såder tabes levesteder for arter knyttet til kær, moser og enge. Detviser en undersøgelse af forekomst af rigkær og våde naturengelangs vandløbene (Baattrup-Pedersen m.fl. 2011). Således er rig-kær ca. 6 gange hyppigere langs naturlige vandløb sammenlig-net med kanaliserede vandløb, mens engene er ca. 5 gange såhyppige (Fig. 1). Til gengæld spiller vandløbenes størrelse ikkenogen rolle for udbredelse af rigkær og våde naturenge på trodsaf, at mængden af udstrømmende grundvand er størst langs mel-lemstore til store vandløb, hvilket skaber de naturlige forudsæt-ninger for rigkær. Dette er formentlig en direkte konsekvens af, atudretning og uddybning af vandløbet sænker grundvandsspejleti ådalen, således at det udstrømmende grundvand mange stederikke længere når rodzonen. Dermed ændres de hydrologiske for-hold og forudsætningerne for den tilknyttede rigkærs- og eng-vegetation.Samtidig med at vandløbenes forløb er blevet ændret, er enrække vandløbsdynamiske processer sat ud af spillet. Hovedpar-ten af vandløbene grødeskæres, dvs. at vandplanterne bortskæ-
Danmarks Natur frem mod 2020
45
Kapitel 2.4
Fig. 1. Vorgod Å er et af de få danske vandløb, der har bevaret sit naturlige forløb og dynamik. Erosion og deposition af materiale i selve vandløbet samt oversvøm-melser på det vandløbsnære areal bevirker, at der er en meget stor tidslig og rumlig variation i udbuddet af levesteder og dermed mulighed for en høj biodiversiteti økosystemet, som det ses i disse rigkær. Foto: Bjarne Moeslund (tv) og Peter Mejlhede (th).
res, hvilket ofte sker flere gange årligt, samtidig med at der medmellemrum opgraves vandløbsbund. Grødeskæring påvirkerudbredelsen af en række arter af vandplanter i negativ retning.Det gælder bl.a. de langsomtvoksende, storbladede arter indenfor slægten vandaks (Fig. 2). Når der grødeskæres, påvirker detogså smådyrene og fiskene. Eksempelvis betyder grødeskæring,at strøm- og bundforhold ændrer sig markant, og dermed æn-dres også udbuddet og variationen i levestederne for disse orga-nismer. Grødeskæring og opgravning af bund i vandløb bevirkerogså, at vandløbene ikke længere kan bevæge sig frit i ådaleneeller oversvømme de omkringliggende arealer, hvilket i høj gradbidrager til den homogenisering af levestederne i ådalene, somvi ser i dag.De ferske habitater er ydermere blevet forurenede med næ-ringsstoffer fra især landbrug, husholdninger, industri og dam-brug. For de fleste ferske økosystemer ligger den nuværendenæringsstoftilførsel væsentligt over den naturbetingede. Fx erfosforindholdet i vandløb, der ligger i dyrkede områder, ca. 3-4gange større end det, der findes i vandløb beliggende i natur-områder. De forhøjede næringsstoftilførsler indvirker negativtpå biodiversiteten i alle ferske økosystemer, ligesom de øko-logiske processer påvirkes. Det er meget tydeligt i søer, hvorproduktionen af planktonalger øges, så vandet bliver uklart.De øgede næringsstoftilførsler medfører også ændringer isamspillet mellem de forskellige planter og dyr. Mest markanter ændringen fra klarvandede og næringsfattige søer, hvorproduktionen af organisk stof primært foregår ved planternepå bunden, til uklare og næringsrige søer, hvor produktionenisær udgøres af de frie vandmassers planteplankton. Det uklarevand fører bl.a. via bortskygning til færre og andre undervands-planter, hvilket virker negativt på mængden af planteædendefugle og en række smådyr og fisk knyttet til vegetationen (Ejr-næs m.fl. 2011).
Hvordan kan biodiversiteten forbedres?Fra 1980’erne og frem til i dag er der gennemført en række regio-nale og nationale tiltag, bl.a. som del af vandmiljøplanerne, derhar nedsat påvirkningen af de ferske økosystemer. Reduktionen iudledningen af fosfor og organisk forurening fra punktkilder, samtfjernelsen af fiskespærringer i forbindelse med vandløbsopdæm-ninger ved mølledamme, dambrug mv., har været mest markantog væsentligt for ferskvandsmiljøet. Disse tiltag har bevirket, atmiljøtilstanden er blevet forbedret i nogle søer og i mange vand-løb, hvor dyr er genindvandret pga. forbedret vandkvalitet og friepassagemuligheder. Et konkret eksempel er fremgangen i vand-løbstilstand målt vha. smådyrssammensætningen samt den størretæthed af ørreder i vandløb (Ejrnæs m.fl. 2011). Det betyder også,at tilførslen af næringsstoffer fra landbruget og udledninger fraspredt bebyggelse har fået en stadig større relativ betydning.Det er imidlertid nødvendigt med en række mere målrettedetiltag for at stoppe tilbagegangen af arter i ferske økosystemer. Viser en ændring i arealanvendelsen i Danmark som central. Knap 20% af Danmarks areal udgøres i dag af lavbundsjorde. Vi mener, atophør af dyrkning af lavbundsjorde kan være et vigtigt virkemiddeltil at standse tabet af biodiversitet i ferske habitater. For det førstevil tabet af næringsstoffer til de ferske økosystemer blive mindre,næringsstofindholdet i vandløbsvandet vil falde og dermed ogsånæringsstoftransporten til nedstrømsbeliggende søer og kystom-råder. Samtidig vil tabet af partikulært fosfor og fint sediment til deferske habitater fra marker og eroderede brinker langs vandløbetblive mindre, ligesom vi kan forvente, at indholdet af fosfor i detmateriale, der kan deponeres i ådalene i forbindelse med over-svømmelser, bliver mindre. For det andet vil der ikke længere værebehov for dræn og grøfter på jorderne, og dermed vil der hellerikke længere være behov for at grødeskære og opgrave vandløbs-bund. Det betyder, at der langsomt skabes basis for flere og merevarierede levesteder både i og langs vandløbene.
46
Ferske enge og vådområder
Børstebladet vandaksSvømmende vandaksKruset vandaksHjertebladet vandaksGlinsende vandaksBændel-vandaksLangbladet vandaksRust-vandaksBrodbladet vandaksLiden/spinkel vandaksButbladet vandaksSpidsbladet vandaksTråd-vandaksTæt vandaksGræsbladet vandaksAflangbladet vandaks0242189619962004-20096810
Fig. 2. Figuren viser forekomst af en række arter inden for slægten vandaks på 13 lokaliteter beliggende i ni vandløb i 1896, 1996 og i perioden 2004-2009. Enrække arter var forsvundet fra lokaliteterne allerede i 1996, og for yderligere tre arter kan der noteres fortsat tilbagegang i de seneste undersøgelser. Det gælderbl.a. langbladet vandaks, som ses på billedet. Foto: Niels Sloth.
Fjernes dræn og grøfter, og ophører grødeskæringen, vil vand-standen i vandløbene også stige. Imidlertid er mange vandløb idag så uddybede, at tilførsel af nyt bundmateriale som grus ogsand er nødvendigt for at hæve vandløbsbunden, så vandløbenekan gå over deres bredder og dermed medvirke til at skabe enmere naturlig overgangszone mellem vand og land. Denne over-gangszone er yderst vigtig for en lang række plante- og dyrear-ter. Fx har forekomst af naturnær vegetation på de vandløbsnærearealer i form af rigkær og våde naturenge en positiv indvirkningpå tætheden af døgnfluer, slørvinger og vårfluer i vandløbene.Det afspejler med stor sandsynlighed, at den naturnære vegeta-tion skaber bedre rammer for reproduktionen, som sker på landhos disse insektgrupper (Wiberg-Larsen m.fl. 2010). Endelig vilvandføringen i vandløbene blive mere stabil, og færre vandløbvil udtørre i løbet af sommeren. Samtidig vil det grundvandspå-virkede areal langs søer og vandløb blive større, hvilket også vilbidrage til at skabe bedre og flere levesteder for arter tilknyttetde ferske habitater, herunder også de grundvandsbetingede na-turtyper som rigkær og våde naturenge (Baattrup-Pedersen m.fl.2011).
Samtidig skal der laves en målrettet indsats for at bevare og for-bedre betingelser for de arter og naturtyper, som kræver særligbeskyttelse, herunder de der er nævnt i Bilag 1 i Habitatdirektivet.Det er vigtigt at kortlægge og tilstandsvurdere de ferske naturty-per og arter både på land og i vand – også uden for habitatom-råderne – og sikre, at deres fortsatte beskyttelse har høj prioritet.Den ferske natur er i høj grad påvirket af det omgivende opland.Påvirkes de naturlige processer i oplandet fx gennem landbrugs-drift og/eller vandindvinding, har det stor indflydelse på eksem-pelvis mængden af næringsstoffer og afstrømningen af vand.Derfor er det også nødvendigt at undersøge, om betingelserne fordisse arter og naturtyper ændrer sig. For de grundvandsbetinge-de naturtyper som småsøer, kilder og rigkær involverer det bl.a. envurdering af, om tilstrømningen af næringsfattigt grundvand ertilstrækkelig stor og næringsindholdet i overfladevandet tilstræk-keligt lavt til naturtypernes fortsatte eksistens. Det kan fx vise sigat være nødvendigt at begrænse vandindvinding i oplandet forat sikre, at tilstrækkelige mængder grundvand når levestederne.Vi mener, at ophør af dyrkning af lavbundsjorde vil give dennødvendige plads og mulighed for udvikling af naturlig hydro-
Danmarks Natur frem mod 2020
47
Kapitel 2.4
Naturgenopretning af vores ådale vil være en stor fordel for biodiversiteten i landbrugslandet.
logi og dynamik til, at der på sigt kan opstå et mere varieret land-skab med lighedspunkter til den mere oprindelige ferske natur.Der skal være plads til, at der både kan udvikles skove og krat-skove langs vandløbene, samtidig med at den lysåbne natur hargod plads. Vi foreslår, at udtag af lavbundsjorde foregår i en prio-riteret rækkefølge, hvor oplande med eksisterende natur priori-teres højest, dernæst oplande, hvor der er størst potentiale for,at arter genindvandrer fra tilliggende oplande, og som samtidiger udsat for høj grad af påvirkning fx via diffust tab af fosfor. Deter vigtigt, at der skabes sammenhænge til områder, der i dag harhøj biodiversitet, for at skabe mulighed for spredning af sjældnearter. Spredning kan nemlig være en væsentlig barriere i forholdtil at genskabe biodiversiteten. Dette kan bl.a. ses i Furesø, hvorantallet af undervandsplanter nok er steget efter forbedring afvandkvaliteten, men hvor nogle af de oprindelige arter knyt-tet til næringsfattige forhold ikke er vendt tilbage (Sand-Jensenm.fl. 2008). Derudover vil det være nødvendigt at gennemføre enrække restaureringstiltag for at genskabe de habitater, der er gåettabt, og som kun genetableres langsomt ud fra naturlige proces-ser.Sammenfattende kan det derfor siges, at de vigtigste forudsæt-ninger for genskabelse af en rig flora og fauna i de ferske vådom-råder i Danmark er:• Fortsat reduktion i tilførsel af næringsstoffer til ferske habitater. Reduktioner må ikke involvere ådalen ved fx overrisling mednæringsrigt vand fra dræn og grøfter eller deposition af fosfor-rigt sediment i områder med grundvandsbetingede naturty-per.• Udtag af lavbundsjorde fra dyrkning og i disse områder gen-skabe en naturlig hydrologi ved at fjerne dræn og grøfter samtgennemføre mindre restaureringstiltag i vandløbene, så devandløbsdynamiske processer genskabes (fx hæve vandløbs-bunden). Såfremt dræn og grøfter leder næringsrigt overflade-vand, skal dette renses, inden det når områderne.
• Ophør af grødeskæring og opgravning af vandløbsbund.• En målrettet indsats for at bevare og forbedre betingelser for de arter og naturtyper, som kræver særlig beskyttelse ogsåudenfor habitatområderne.• Begrænset vandindvinding i oplande hvor de grundvandsbe-tingede naturtyper er truede af mangel på grundvand medhenblik på at øge tilstrømningen af grundvand.• Gennemførelse af en række mere gennemgribende restaure-ringstiltag for at genskabe de habitater, der er gået tabt, ogsom kun genetableres langsomt ud fra naturlige processer.Se også kapitel 2.6 med anbefalingerne til forvaltning af stran-denge og dermed engfuglene, som ikke er behandlet her.
Referencer
Baattrup-Pedersen, A., S.E. Larsen, P.M. Andersen, J. Audet, C.C. Hoffmann, H.E.Andersen, B. Kronvang & C. Kjaergaard 2011: Stream characteristics and im-plications for protected fens and meadows in riparian areas. – FreshwaterBiology 56: 1893-1903.IUCN 2007: IUCN Red List of threatened species. – International Union for Con-servation of Nature and Natural Resources, Cambridge, UK.Ejrnæs, R., P. Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A. Josefson, B. Strandberg, B. Nygaard,L.W. Andersen, A. Winding, M. Termansen, M.D.D. Hansen, M. Søndergaard,A.S. Hansen, S. Lundsteen, A. Baattrup-Pedersen, E. Kristensen, P.H. Krogh, V.Simonsen, B. Hasler & G. Levin 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status,udvikling og trusler. – Faglig rapport fra DMU nr. 815.Sala, O.E., F.S. Chapin III, J.J. Armesto, E. Berlow, J. Bloomfield, R. Dirzo, E. Hu-ber-Sanwald, L.F. Huenneke, R.B. Jackson, A. Kinzig, R. Leemans, D.M. Lodge,H.A. Mooney, M. Oesterheld, N.L. Poff, M.T. Sykes, B.H. Walker, M. Walker &D.H. Wall 2000: Global Biodiversity Scenarios for the Year 2100. – Science287: 1770-1774.Sand-Jensen, K., N.L. Pedersen, I. Thorsgaard, B. Moeslund, J. Borum & K.P. Bro-dersen 2008: 100 years of vegetation decline and recovery in Lake Fure,Denmark. – Journal of Ecology 96: 260-271.Strayer, D.L. & D. Dudgeon 2010: Freshwater biodiversity and conservation:recent progress and future challenges. – Journal of the North AmericanBenthological Society 29: 344-358.Wiberg-Larsen, P., J. Windolf, A. Baattrup-Pedersen, J. Bøgestrand, N.B. Ovesen,S.E. Larsen, H. Thodsen, A. Sode, E. Kristensen, B. Kronvang & A. Kjeldgaard2010: Vandløb 2009. – Faglig rapport fra DMU nr. 804.
48
Kapitel 2.5
Hvordan sikrer vi agerlandets biodiversitet?Toke T. Høye1, Rasmus Ejrnæs1, Tommy Dalgaard2, Jens-Christian Svenning1og Chris J. Topping11Intitut for Bioscience, Aarhus Universitet2Intitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Baggrund, trusler og statusTidligere tiders ekstensive landbrug tillod en langt større grad afbiologisk mangfoldighed i landskabet, end det vi ser i dag. Detteskyldtes blandt andet den vidt udbredte ekstensive græsning,der i et vist omgang efterlignede naturlige processer. Desudenvar selve dyrkningen så ekstensiv, at vilde plantearter kolonise-rede de hvilende agre og i vidt omfang indgik i puljen af ukrudts-planter. Historisk har landbrugsdriften således omfattet vidtstrak-te græsningsarealer som heder, overdrev og enge i tillæg til dedyrkede marker. Skiftet til den nuværende, langt mere effektivelandbrugsproduktion har blandt andet betydet, at mange af demest værdifulde naturarealer ikke længere er en naturlig del aflandbrugsdriften, og at græsningen her er ophørt.Heder og græsland behandles selvstændigt i denne rapport,og agerlandet er her defineret som produktionsarealerne og til-knyttede småbiotoper, herunder de § 3-beskyttede naturtyper.De væsentligste trusler mod biodiversiteten på heder, græslandog enge er dog de samme som i småbiotoperne, nemlig nærings-stof- og pesticidbelastning via vand og luft, opdyrkning, dræningaf grundvandspåvirkede områder og ophørt græsning i værdi-fulde naturområder. Disse trusler er i høj grad effekter af den in-tensive landbrugsdrift. Dermed kan ændringer i landbrugsprak-sis have betydelig indvirkning på levevilkårene i en række andrenaturtyper. Dette kapitel afgrænses til at omhandle tiltag af be-tydning for agerlandet. På de dyrkede marker er der ikke længereplads til krævende specialister blandt arterne, og hvis man serisoleret på denne del af landskabet, er meget biodiversitet der-med allerede tabt. Dyrkede marker med småbiotoper udgør 63 %af Danmarks samlede landareal, hvoraf 92 % er marker i omdrift.Dermed er det vurderet, at Danmark har landbrugsdrift på enstørre arealandel end noget andet land i verden (Tabel 1). Med enstigende udvidelse af arealet til bymæssig bebyggelse er pladsentil natur i Danmark stærkt begrænset.
I de seneste 50 år (især frem til 1990) er det særligt småbioto-perne, der er forsvundet (Levin & Normander 2008). Det gælderblandt andet mindre vådområder, levende hegn og markveje(Danmarks Naturfredningsforening m.fl. 2011). Ophævelsen afbrakstøtteordningen har desuden medført, at væsentlige arealer,der helt eller delvist blev taget ud af omdrift ved brakstøtteord-ningens indførelse i 1993, igen jordbehandles regelmæssigt. Denarealmæssige udvikling i agerlandet er relativt veldokumenteret,men det samme gør sig ikke gældende for biodiversiteten. Udyr-kede naturarealer er typisk hverken kortlagt eller tilstandsvurde-rede. For § 3-arealerne er der væsentlige usikkerheder i beskrivel-sen af, hvor den mest værdifulde natur findes, og for udyrkedenaturarealer under 2500 m2findes der næsten intet grundlag forforvaltning og prioritering. For arterne findes landsdækkendekortlægning primært for fugle og pattedyr samt til en vis gradfor arter på habitatdirektivets bilagslister. Desuden er der gen-nemført atlasundersøgelser af enkelte artsgrupper (se kapitel2.1). Kortlægningen og tilstandsvurdering af arter og naturtyperer dermed stort set begrænset til Natura 2000-områder, og forstore arealers og artsgruppers vedkommende er tilstanden der-for ukendt (se også kapitel 2.3). Dermed er det i mange tilfældevanskeligt at prioritere naturindsatsen.Blandt de arter, der stadig er at finde i agerlandet, har mangeværet i langvarig tilbagegang. Det gælder såvel for markernesvilde planter (ukrudt) som for vejkanternes mere specialiseredearter (Ejrnæs m.fl. 2011). Det samme er tilfældet for fugle somf.eks. agerhøne, kirkeugle og vibe, og pattedyr som hare (Mel-tofte m.fl. 2009, Noer m.fl. 2009, Heldbjerg m.fl. 2011). Desudenviser bestøvere som humlebier (Eriksen m.fl. 2011) og dagsom-merfugle knyttet til agerlandet lokal uddøen (Stoltze 2005), ogen stor andel af arterne optræder på den danske rødliste (Wind& Pihl 2010).
Danmarks Natur frem mod 2020
49
Kapitel 2.5
Tabel 1. Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 63 % af Danmarks samlede areal, hvoraf 92 % er marker under plov svarende til 58 % af Danmarks samlede areal.Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor gennemsnittet for areal under plov i Europa er 24 %. Ifølge Food and Agriculture Organizationof the United Nations (FAO) har Danmark også verdens mest intensive landbrug efterfulgt af Bangladesh (55 %), Moldavien (54 %) og Ukraine (54 %). Kilde:Eurostat (2009).
Areal (km2)DanmarkPolenTysklandHollandSverigeEU-2743.100312.680357.10037.350450.3004.325.250
Landbrugsareal (%)63524752741
Landbrugsareal under plov (%)58383328624
UDFORDRINGERNæringsbelastning af naturområderMangel på pladsØdelagt hydrologiFragmentering af naturenSkovarter forsvinderOphørt græsningTab af natur som ikke er beskyttetTab af lyskrævende arterKlimaforandringerInvasive arter
Målsætninger for agerlandets biodiversitetMålsætninger for biodiversitet i agerlandet skal i modsætning tilnaturlige økosystemer integreres med produktionen. Eftersomden moderne landbrugsproduktion i store træk udelukker sår-bare og specialiserede arter, vil målsætningen for biodiversitets-indsatsen derfor naturligt være tostrenget:1. Styrkelse af biodiversiteten gennem udtagning af landbrugs-jord til områder hvis forvaltning har naturhensyn som hoved-formål.2. Integration af naturhensyn i landbrugsdriften under hensyn tilmoderne krav til effektivitet og konkurrencedygtighed.Målsætningerne er her opført i prioriteret rækkefølge i erkendel-se af, at det ofte vil bidrage mest omkostningseffektivt til biodi-versiteten at konvertere marginal landbrugsjord til et af de andreøkosystemer, som behandles i denne rapport, og som kan ud-vikles til værdifulde levesteder for sårbare arter. Hvis man brugtede samme ressourcer på at forandre produktionsmetoderne i enmere naturnær retning, vil gevinsten for biodiversiteten sandsyn-ligvis være mindre. Dette gælder både i forhold til habitatkvalite-ten af de naturarealer, som kan udvikles med tiden, og i forhold tilmuligheden for at etablere store sammenhængende naturarea-ler. Endelig er permanent udtagning den mest effektive måde atsikre kontinuitet på. Parallelt hermed er det relevant at integrerenaturhensyn i landbrugsproduktionen, fordi mange af de størrefritlevende pattedyr og fugle bruger agerlandet til fourageringog rast (fx krondyr, rådyr, grævling, ræv, hare, rovfugle, gæs), ogenkelte arter lever hovedparten af deres liv i agerlandet (fx ager-høne, sanglærke). Her kan små udyrkede pletter (’lærkepletter’)og bufferzoner (insektvolde og udyrkede eller usprøjtede randzo-ner på hver mark) til ynglende og fouragerende fugle samt bestø-vende insekter have en rolle, selvom betydningen for sjældne ogsårbare arter muligvis er begrænset (Navntoft m.fl. 2009).
INDSATSERSkov uden skovdriftGræsning og høslet på naturområderNy natur på marginal landbrugsjord og råstofgraveFra statisk til dynamisk naturforvaltningÆgte nationalparker - også på havetNye vandhuller og våd naturRydde nåleskov til natur uden genplantningBu ernatur beskytter mod næringspåvirkningA rænding af naturområderFrede bevaringsværdige træer
FORUDSÆTNINGERKortlægning og tilstandsvurdering af naturEvidensbaseret naturforvaltningOmlægning af landbrugstøtte til naturNational handlingsplan for biodiversitetMålrettede støtteordninger til naturBedre monitering af biodiversitetUdvidelse af planloven til at omfatte naturOplysningskampagne til lodsejerePrivat plejepligt og o entlig plejeret af naturFlerårige brede politiske forligFig. 1. Resultatet af afstemning blandt mere end 250 deltagerne tilbiodiversitetssymposiet 2011. Figuren viser de vigtigste udfordringer,indsatser og forudsætninger for biodiversiteten i Danmark. Under hveroverskrift er emnerne rangordnet med de vigtigste øverst. Elementer, somer særlig relevante for agerlandet er understreget.
Udfordinger, forudsætninger og indsatserMange af udfordringerne i forbindelse med sikring af Danmarksbiodiversitet er knyttet til arealanvendelsen i det åbne land, dvs.i høj grad til landbrugsrelaterede aktiviteter. Derfor vil mangeindsatser være afgjort af ændrede rammebetingelser for land-bruget. Især vil ændringer i landbrugsstøtteordningerne kunnemedføre store gevinster for agerlandets biodiversitet. Som en del
50
Agerlandet
Fig. 2. En lille, tør opgivet ager i Vestsjælland med mange fine græslandsplanter bl.a. strandnellike. Området udnyttes i dag ikke til dyrkning, men risikerer at blivepløjet op igen. Det er typisk sådanne små oaser, som ikke er kortlagt, og som ikke indgår i prioriteringen af naturen i agerlandet. Biologisk set er området megetmere værdifuldt som græsningsareal end en græsset og omlagt kultureng, men det er ikke attraktivt for ejeren, fordi det er svært at hegne og skaffe vand tildyrene. Fotos: Rasmus Ejrnæs.
af Biodiversitetssymposiet 2011, der samlede over 250 fagfolk,blev der lavet afstemninger om hvilke udfordringer, indsatserog forudsætninger, der blev anset for de mest væsentlige for atstandse tilbagegangen for Danmarks biodiversitet. De udfordrin-ger, der blev særligt fremhævet, er knyttet til næringsstofbelast-ning, pladsmangel og fragmentering (Fig. 1). Desuden er ophørtgræsning og tab af natur, der ikke er beskyttet, også elementer,der blev fremhævet. Selvom prioriteringen naturligvis bygger påsubjektive vurderinger, indikerer oversigten, at der i justering afstøtteordningerne til landbruget og i naturplejen er store mulig-heder for at få mere natur for pengene.
Landbrugstøtteordninger og naturplejeDet oprindelige formål med EU’s landbrugsstøtteordninger varat fremme produktionen og dermed Europas selvforsyning medfødevarer (Ackrill 2005). I 1992 indførtes de første såkaldte mil-jøvenlige jordbrugsforanstaltninger (Buller m.fl. 2000), som isærmålrettedes særligt følsomme landbrugsområder. Hvert år over-føres en andel af den generelle landbrugsstøtte til den pulje, derkan søges, og der opstilles en liste af miljøkrav, som skal opfyldesfor at modtage støtte (de såkaldte krydsoverensstemmelseskrav).Der findes således støtteordninger til naturvenligt jordbrug, menordningerne er ikke fokuseret på at opnå mest natur for pengene(Fig. 2). Hovedproblemet er ordningernes korte varighed og ufo-kuserede lokalisering. Kontinuiteten i driftsformen er særlig vig-tig, fordi effekterne på biodiversiteten øges over mange år.Det er derfor et problem, at fx mange af de omlagte økologi-ske arealer lægges tilbage til konventionel drift efter få år, mensomlægningsstøtten fremmer, at andre konventionelle arealer i
stedet nyomlægges til økologi (Dalgaard 2011). Ligeledes vil enmålrettet støtte til at øge variationen af dyrkningsformer kunnelede til flere natur- og miljømæssige fordele (Topping 2011). En-delig ender mange støttemidler til ekstensiv græsning med atunderstøtte græsning af monotone kulturenge og permanentegræsarealer uden noget særligt naturindhold. Derimod kommerdyrene fx aldrig ud på de særligt værdifulde og akut truede kysts-krænter eller i rigkær og strandenge. Naturarealerne har typisk enlavere foderkvalitet, ligger fjernere fra bedriften, er vanskeligereat hegne og forsyne med vand eller er så våde og kuperede, at deer uegnede til højtydende og tunge kvægracer, hvilket bevirker,at landmanden i praksis vælger dem fra.Virkningen af støtteordningerne til naturvenlig landbrugs-drift kunne derfor øges, hvis der aktivt tænkes i naturplaner forsammenhængende landskaber og derigennem i beskyttelsenaf småbiotoper og tilgrænsende naturområder som levestederfor de vilde arter (Christen & Dalgaard 2011, Topping 2011). Dekommende reformer af EU’s landbrugspolitik forventes at giverammerne for en mere ’grøn’ landbrugspolitik, men samtidig fri-ere rammer for at øge produktionen, der hvor det er konkurren-cedygtigt fordelagtigt, såsom i Danmark (European Commission2010, Uthes m.fl. 2011). Dette kunne udnyttes til at forfølge dentostrengede målsætning, som beskrevet ovenfor, idet støtteord-ninger til naturvenlig drift vil kunne give det største naturindholdpå marginale landbrugsjorde.
AnbefalingerAnbefalingerne til at sikre agerlandets biodiversitet kan gruppe-res efter de to målsætninger, som er beskrevet ovenfor. De første
Danmarks Natur frem mod 2020
51
Kapitel 2.5
Viben er en af de arter, der er ramt af intensiveringen af landbrugsdriften. Tre fjerdedele af ynglefuglene er forsvundet siden 1976. Foto: Jørgen Dam.
tre punkter (1-3) refererer til 1. målsætning om at gøre naturhen-syn til hovedformålet med forvaltningen af særligt udvalgte area-ler, mens de sidste tre punkter (4-6) refererer til 2. målsætning omat integrere naturhensyn i landbrugsdriften under hensyntagentil konkurrencedygtighed.1. Beskyttelse og forvaltning af eksisterende sårbar natur i små-biotoperne er en forudsætning for at standse tabet af biodi-versitet i agerlandet. Udtagning af landbrugsarealer kan ikkeerstatte tab af eksisterende natur inden for et overskueligt tids-perspektiv. Derfor anbefales det at følge brandmandens lov (sekapitel 2.3) ved i prioriteret rækkefælge at sikre, at der ikke skertab af arters levesteder, som i dag er fungerende, dernæst atforbedre potentielle levesteder og endelig genoprette leveste-der i det omfang, der er nødvendigt for at imødegå fragmente-ringen og fastholde små bestande af sårbare arter på lang sigt.2. Bedre udnyttelse af geografisk målrettede støtteordninger. En
geografisk prioritering af midlerne til naturvenlig drift bør ud-nyttes mere aktivt til at skabe større sammenhængende om-råder med naturvenlig drift i landskaber med særlige naturin-teresser; fx i og omkring nationalparkerne, eller i ådalene hvorpløjning er et problem både for naturbeskyttelsen, udvaskningaf næringsstoffer og udledningen af drivhusgasser (Dalgaardm.fl. 2011). Her er det vigtigt at koordinere udtagning af land-brugsjord med hensynet til de øvrige naturtyper, som er be-handlet i rapporten, og som kan beskyttes mod eutrofieringved fokuseret lokalisering af bufferzoner.3. Bedre kortlægning og tilstandsvurderinger af naturarealer påden enkelte bedrift. Det gælder småskov, § 3-naturtyper (ogsåuregistreret natur under størrelseskravet), gamle træer, gamlediger mv. Dette vil give de nødvendige redskaber til at priori-tere indsatsen i naturforvaltningen og kunne evt. kombineresmed fjernmålinger (remote-sensing) til udvikling af regionaleindikatorer for udviklingen i naturområders tilstand. Denne
52
Agerlandet
mulighed indebærer dog endnu en række metodiske udfor-dringer.4. Landbrugsstøtteordningerne justeres, så de belønner kontinu-erte naturvenlige driftsformer, således at ustabile markedsvil-kår for landbrugsprodukter ikke medfører, at naturrige arealeretableres det ene år og oppløjes det næste – jf. problematik-ken omkring oppløjning af de tidligere brakarealer (Kristensen& Pedersen 2009) eller ovenstående eksempler vedr. tilbage-lægning af økologiske arealer og vedligeholdelse af ekstensivegræsarealer.5. Landbrugsstøtteordningerne forenkles, så naturvenlige drifts-former bliver mere attraktive både indenfor og udenfor Natura2000-områderne. En del af løsningen kan være at sikre, at na-turplejetiltag giver mulighed for at opnå tilskud af samme stør-relsesorden eller højere end tilsvarende tilskud til produktion,samt at sikre at landmændene ikke straffes på deres produkti-onstilskud i forsøget på at opnå tilskud til naturpleje (Holbeck2011).6. Landbrugets naturpleje og arealforvaltning skal ses i sammen-hæng med dets øvrige funktioner såsom produktion af sundefødevarer og bioenergi, samt afbødningen af forureningenmed næringsstoffer og udledningen af drivhusgasser. Det erdog vigtigt med tilstrækkelig belønning af initiativer, der med-virker til at fremme truet biodiversitet, det være sig arter, leve-steder eller processer. Ellers er der risiko for, at naturen bliverprioriteret lavere end de tiltag som fremmer miljø, klima ellerproduktion og afsætning.
Referencer
PerspektiveringDanmark er et af de lande, hvor en afskaffelse af EU's landbrugs-støtteordninger vil betyde mindst for arealanvendelsen. Muligvisvil det endda betyde, at landbrugsproduktionen totalt set vil sti-ge i Danmark (Uthes m.fl. 2011). Samtidig vil en forstærket struk-turudvikling øge presset på naturen i områder med yderligere in-tensivering af landbrugsdriften, samtidig med at marginale jordemuligvis vil blive taget ud af drift. Der ligger en stor mulighedfor at få mere biodiversitet i agerlandet ved at udtage landbrugs-arealer af drift, som det ikke er rentabelt at drive på markedsvilkår(uden støtte). Det er fx via en dynamik i den stil, at der er kommetmeget natur i det ellers tæt befolkede østlige USA i løbet af det20. århundrede (Peterken 1996). For at kunne prioritere naturhen-syn også under markant ændrede vilkår for landbrugsproduktionkræves dog en omfattende naturkortlægning og tilstandsvurde-ring som forudsætning for at kunne hindre, at værdifuld natur gårtabt. Desuden er udformningen af den fremtidige regulering aflandbrugsproduktionen naturligvis afgørende for naturbeskyt-telsen.
Tak15. Juni Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond takkes forstøtte til arbejdet med dette kapitel.
Ackrill, R. 2005: The Common Agricultural Policy. Side 435-470 i P. van derHoek (red.): Handbook on Public Administration and Policy in the EuropeanUnion. – Taylor & Francis.Buller, H., G. Wilson & A. Höll 2000: Agri-environmental Policy in The EuropeanUnion. Side 1-8 i Introduction to regulation 2078.Christen, B. & T. Dalgaard 2011: Use of buffers on agricultural land in tempera-te Europe – mechanisms behind principal ecosystem function and services.– Biomass and Bioenergy (in press).Dalgaard, T. 2011: Materials and Methods. REFUGIA project working paper. –Aarhus University, Department of Agroecology.Dalgaard, T., J.E. Olesen, S.O. Petersen, B.M. Petersen, U. Jørgensen, T. Kristen-sen, N.J. Hutchings, S. Gyldenkærne & J.E. Hermansen 2011: Developmentsin greenhouse gas emissions and net energy use in Danish agriculture –How to achieve substantial CO2reductions? – Environmental Pollution 159:3193-3203.Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrå-det, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sporgsfiskerforbund, Det ØkologiskeRåd & NOAH 2011: Sådan ligger landet – tal om landbruget 2011. – Dan-marks Naturfredningsforening.Ejrnæs, R., P. Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A.B. Josefson, B. Strandberg, B. Nygaard,L.W. Andersen, A. Winding, M. Termansen, M.D.D. Hansen, M. Søndergaard,A.S. Hansen, S. Lundsteen, A. Baattrup-Pedersen, E.A. Kristensen, P.H. Krogh,V. Simonsen, B. Hasler & G. Levin 2011: Danmarks Biodiversitet – status, ud-vikling og trusler. – Faglig rapport fra DMU nr. 815.Eriksen, J., B. Strandberg & K. Søegaard 2011: Naturen i græsmarken. – Vandog Jord 18: 61-63.European Commission 2010: The CAP towards 2020: Meeting the food, natu-ral resources and territorial challenges of the future. – COM(2010) 672 final.Eurostat 2009: Agricultural Statistics – Main Results 2007-2008. – EurostatEuropean Commission, Luxembourg.Heldbjerg, H., M. Lerche-Jørgensen & A. Eskildsen 2011: Overvågning af dealmindelige fuglearter i Danmark 1975-2010. Årsrapport for Punkttællings-projektet. – Dansk Ornitologisk Forening.Holbeck, H.B. 2011: Naturpleje som driftsgren. – Vand og Jord 18: 64-66.Kristensen, I.T. & B.F. Pedersen 2009: Ændringer i landbrugets arealanvendelse2007-2009. Braklagte natur- og udyrkede arealer. –Intern rapport Markbrugnr. 24, Aarhus Universitet.Levin, G. & B. Normander 2008: Arealanvendelse i Danmark siden slutningenaf 1800-tallet. – Faglig rapport fra DMU nr. 682.Meltofte, H., M.B. Grell, P.L. Lindballe & T. Nyegaard 2009: Ynglefuglene i dan-ske småbiotoper. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 103: 11-21.Navntoft, S., L. Sigsgaard, R. Nimgaard, P. Esbjerg, K. Kristensen, L.C. Andresen& I. Johnsen 2009: Buffer zones for biodiversity of plants and arthropods:is there a compromise on width? – Pesticides Research No. 127, Miljøsty-relsen.Noer, H., T. Asferg, P. Clausen, C.R. Olesen, T. Bregnballe, K. Laursen, J. Kahlert, J.Teilmann, T.K. Christensen & L. Haugaard 2009: Vildtbestande og jagttider iDanmark: Det biologiske grundlag for jagtrevisionen 2010. – Faglig rapportfra DMU nr. 742.Peterken, G.F. 1996: Natural woodland: ecology and conservation in northerntemperate regions. – Cambridge University Press, Cambridge.Stoltze, M. 2005: Status over Danmarks dagsommerfugle 2005. – DN-notat.Topping, C.J. 2011: Evaluation of wildlife management through organic far-ming. – Ecological Engineering 37: 2009-2017.Uthes, S., A. Piorr, P. Zander, A. Kedziorac, F. Ungaro, T. Dalgaard, C. Kjeldsen,M. Stolze, H. Moschitz, C. Schader, K. Happe, A. Sahrbacher, M. Damgaard,C. Sattler, V. Toussainta, L. Casini & C. Müller 2011: Regional impacts of abo-lishing direct payments: an integrated analysis in four European regions.– Agricultural Systems 104: 110-121.Wind, P. & S. Pihl. (red.) 2010: Den danske rødliste. – Danmarks Miljøundersø-gelser, Aarhus Universitet.
Danmarks Natur frem mod 2020
53
Kapitel 2.6
Hvordan sikrer vi kysternes biodiversitet?Ulrik Søchting1, Peter Vestergaard1, Preben Clausen2,Roar Skovlund Poulsen3og Thomas Bregnballe21Biologisk Institut, Københavns Universitet2Institut for Bioscience, Aarhus Universitet3Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune
IndledningDanmarks kyster består af en række meget forskelligartede na-turtyper, som rummer en stor og i europæisk sammenhæng ofteenestående biodiversitet. Det er således Danmarks kystnatur ogrelativt lavvandede kystvande, der er vores største internationaleansvar at beskytte (se kapitel 1.5).Langs de udsatte kyster er der som regel et smalt bælte af na-turlige sandstrande med strandvolde, kystklinter, rullestenskystereller egentlige klippekyster. Fælles for disse naturtyper er, at derummer en høj naturlig biodiversitet, og at de kun i ringe ud-strækning er underlagt menneskets gøren og laden (Christensen& Dreisig 2007). På kystklinterne varierer diversiteten med geologiog eksponering og med den rigdom af successionsstadier, der føl-ger med skred og tilgroning. På sandstrande og rullestenskysterer dynamikken og diversiteten også væsentligst bestemt af natur-givne forhold og påvirkninger, specielt efter at råstofudnyttelsenaf rullestensforekomsterne er indstillet (Vestergaard 2001, 2011).Langs mange af de udsatte kyster findes der tillige et mere ellermindre bredt bælte af kystklitter, og langs beskyttede kyster fin-des mange steder strandenge. Såvel klitter som strandenge er tildels resultatet af menneskeskabte påvirkninger. Disse naturtyperkræver derfor en stadig pleje, hvis tab af biologisk mangfoldig-hed skal undgås i de kommende årtier. Disse habitater findes ikkealene på fastlandet og de større øer men også på ubeboede øerog holme, som ofte er mindre påvirkede af menneskelige forstyr-relser og til tider uden forekomst af rovdyr.Sidst men ikke mindst rummer vadefladerne og de ofte lav-vandede grunde langs kysterne en rig flora og fauna, som dannereksistensgrundlaget for de millioner af vandfugle, der er helt af-hængige af de danske kystområder som træk- og overvintrings-områder.
StrandengeneStrandenge er lavtliggende, saltpåvirkede naturtyper langsbeskyttede kyster, hvor der ofte er lavvandede områder elleregentlige vadeflader udfor. De består af græssede saltenge ogugræssede rørsumpe, der tidvis oversvømmes med saltvand vedhøjvande. Ofte går engene over i græssede strandoverdrev, derikke oversvømmes, men som er noget saltpåvirkede via vind-båret salt. Strandengene findes udbredt langs de indre danskefarvande såvel som ved Vadehavet (Vestergaard 2000, Dreisig &Vestergaard 2007).Det nuværende strandengsareal skønnes at udgøre mindre endhalvdelen af strandengsarealet i Danmark for 150-200 år siden.Reduktionen skyldes dels, at højereliggende strandengsarealer erblevet opdyrket, dels landvindingsprojekter. Ved inddæmning ogtørlægning af arealer på søterritoriet er store tilgrænsende stran-dengsarealer i tidens løb gået tabt (Hansen 2008). En skønsmæs-sig beregning viser, at det har medført en reduktion af det oprin-delige strandengsareal med omkring en tredjedel (Brandt 1991,Vestergaard 2000). Og endelig er betydelige strandengsarealerblevet anvendt til losseplads, fyldt op til byudvikling m.v.Den biologiske mangfoldighed er relativt høj på saltengen ogpå strandoverdrevet, mens den er lavere i rørsumpen. Samlet setvil diversiteten være højst på en strandeng, der rummer bådegræssede og ugræssede partier samt strandoverdrev. Men natur-lig hydrologi er også vigtig.Afgræsning er helt afgørende for diversiteten på strandengen.Dyrenes græsning og færden skaber variation. Dels er græsningselektiv, idet dyrene foretrækker nogle arter frem for andre, delsskaber dyrene ved deres tråd en mikrovariation med små tuer oghuller. Desuden skaber græsningen lysforhold, som er gunstigefor mange lavtvoksende plantearter, og som også er en forud-
54
Kysterne
Den lavvandede Følle Bund i Kalø Vig.
sætning for den udbredte forekomst af den gule engmyres tuerpå mange strandenge. Græsningstrykket bør ikke være for højt– et græsningstryk svarende til 1-2 ungkreaturer pr. ha synespassende, jf. Vestergaard (1987). Høslæt kan være et alternativ tilafgræsning, men resulterer i lavere diversitet end græsning pga.den langt mere ensartede påvirkning.En anden nøglefaktor er de tidvise oversvømmelser med hav-vand, der skyldes såvel tidevand som opstuvning på grund afvindpres. Den varierende vandstand skaber den varierede mor-fologi med loer og huller og den varierede hydrologi og salinitet,som er blandt de øvrige forudsætninger for den høje diversitet.Endelig er strandengens størrelse af betydning for diversiteten.Større sammenhængende arealer sikrer, at der er plads til stran-dengens rigdom af morfologiske strukturer samt plads til områ-der med forskellig salinitet, hvorved alle vegetationsbælter frakvellervade og rørsump til strandoverdrev kan forekomme.Den forventede globale havstigning vil kunne influere på stran-dengenes areal i fremtiden, jf kapitel 2.9. Når havspejlet stiger, vilder ske en landværts parallelforskydning af strandengens zoner,hvis der er lavtliggende landarealer til rådighed (jf. Vestergaard2000). Er det ikke tilfældet, fx pga. diger, vil strandengens arealblive reduceret, med mindre strandengens niveau pga. sedimen-tation kan holde trit med det stigende havspejl.
Strandengenes biodiversitet er aftagendePlantediversiteten på strandengene er som helhed faldet gen-nem det 20. århundrede, selvom talrige strandengslokaliteterfortsat repræsenterer høj diversitet. Den faldende diversiteter især relateret til den landbrugsmæssige drift af arealerne (jf.Vinther & Tranberg 1999).Af hensyn til afgræsning og høslæt er der i et vist omfang sketjordbearbejdning, isåning og gødskning på højereliggende deleaf strandengene. Disse tiltag forøger udbyttet, men nedsætterden naturlige diversitet. Mange strandenge er blevet drænetved grøftning med det formål at afkorte de perioder, hvor jordener meget våd. Derved forandres den naturlige morfologi og hy-drologi til skade for diversiteten. Og lokalt er inddigning blevetpraktiseret for at forhindre oversvømmelser med havvand vedhøjvande og derved efterhånden reducere saliniteten på stran-dengen. Derved bliver de salttålende arter udkonkurreret.På mange strandenge er græsningen imidlertid nu reducereteller ophørt pga. ugunstig økonomi eller mangel på græsnings-dyr. Det gælder især for mindre, upraktisk beliggende strandenge(Vestergaard 1987). Når græsningen på saltengen ophører, tagerrørsumpplanter, specielt tagrør, efterhånden over. Selvom rør-sumpene huser en del sjældnere arter, som ikke trives på dengræssede strandeng, kan ophørt græsning ikke undgå at redu-
Danmarks Natur frem mod 2020
55
Kapitel 2.6
Diversiteten på strandengen er bl.a. betingetaf græsning og morfologisk variation. Herfladbundede huller og afløbsrender (loer) påen kreaturgræsset strandeng ved Glænø iSydsjælland. Foto: Peter Vestergaard.
cere diversiteten på strandengen som helhed. På strandover-drevet vil ophørt græsning ligeledes medføre fald i diversitetenpga. indvandring af vedplanter, specielt den invasive busk, rynketrose, der breder sig mange steder langs de danske kyster. Mereom rynket rose nedenfor.Da ny grøftning, gødskning og omlægning af strandenge nu eri strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, er det således – ved sidenaf den ophørende græsning – især den fortsatte lovlige gødsk-ning, grøfteoprensning og omlægning, der er den største trusselmod strandengene i dag.
Strandengenes og småøernes fuglelivDe danske strandenge og -sumpe udgør sammen med de tilknyt-tede mudderflader og fladvandede områder vitale levesteder foren lang række arter af især gæs, svømmeænder og vadefugle.Danmark har et ganske særligt ansvar for at forvalte leveste-derne for disse vandfuglearter. Det skyldes enten, at de stedvisforekommer i så store antal, at man taler om ’international betyd-ning’, hvilket automatisk udløser et forvaltningsansvar i henholdtil både Ramsarkonventionen og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet,eller at de er optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1og derfor skal tilgodeses i Natura 2000-planlægningen. Det mestudprægede eksempel på førstnævnte kategori er de lysbugedeknortegæs, hvor hele ynglebestanden på Svalbard, i Nordøst-grønland og på Franz Josef Land forekommer ved Limfjorden ogNissum Fjord om foråret (Clausen m.fl. 1998). Fra sidstnævnte ka-tegori kan vi fremhæve ynglebestandene af brushane og baltiskengryle, to nationalt rødlistede fugle, der er i markant tilbage-gang også internationalt (Thorup 2003). De store kobbersnepper,der er globalt rødlistede, lever i de samme områder som engry-lerne og brushønsene (Thorup 2003). Knortegæssene udnytterstrandengene som fourageringsområder, og vadefuglene benyt-ter dem som yngle- og opvækstområde for deres afkom.
For disse fire arter samt de fleste andre ande- og vadefugle til-knyttet strandengene gælder, at græsning eller anden pleje er vi-tal for fuglenes muligheder for at udnytte engene, men de stillerforskellige krav til vegetationshøjden på engene, hvorfor det ervigtigt ved plejen at sikre forekomsten af både partier med megetkort vegetation (fx til engrylerne og knortegæssene) og partiermed højere vegetation (fx til brushønsene og kobbersnepperne).For de truede engfugle indebærer afgræsningen også en risiko.Hvis for mange kreaturer lukkes ud for tidligt i forhold til fuglenesyngleperiode, eller hvis der lukkes mere end to dyr ud per hek-tar, kan de forårsage betydelige redetab ved nedtrampning affuglenes reder (Nielsen 1996). På Tipperne i Ringkøbing Fjord ogVejlerne i Thy har man i mange år undgået tidlig udbinding i devigtigste yngleområder for vadefuglene (Thorup 1998, Kjeldsen2008), og i Tøndermarsken er kreaturnedtrampningen af vibere-derne i Margrethekog stort set er ophørt, efter at man har udskudtudbinding af dyr til efter den 15. maj (Clausen & Kahlert 2010).De danske strandenge, holme og sandøer udgør også vigtigeynglesteder for terner og måger. Flere af især ternearternes yng-lebestande i Danmark er imidlertid i tilbagegang. Levevilkårenefor nogle af disse arter har tilsyneladende været negativt påvir-kede af forringede fødesøgningsmuligheder i yngletiden somfølge af eutrofiering i fjorde og kystnære farvande. Desuden harmange strandenge, øer og holme mistet deres værdi som yngle-steder for kolonirugende fugle, i nogle tilfælde fordi landrovdyr(især ræv) og/eller mennesker nu optræder hyppigere end førhen(Bisschop-Larsen 2003).Strande, sandbanker og holme benyttes desuden af de to dan-ske sælarter, gråsæl og spættet sæl. Sælerne samler sig i kolonierpå land i yngle- og fældeperioderne og er her meget sårbare overfor menneskelige forstyrrelser både på land og fra vand. Især ikolonier, der er tilgængelige fra land, såsom på Anholt, er det etproblem, at ynglesæsonen i juni-juli falder sammen med et øget
56
Kysterne
Danmark har ansvaret for hovedparten af den lille bestand af lysbugede knortegæs, der yngler på Svalbard og i det nordøstligste Grønland, og som raster ogovervintrer bl.a. som her på Agerø ved Mors. Foto: H.H.M. Dekkers.
antal turister, som ikke altid overholder adgangsforbuddene elleroverser skiltene.Aktuelt er der problemer med et højt prædationstryk for enlang række engfuglearter og kolonirugende arter på fx Vestama-ger, i Tøndermarsken og på Tipperne, og det er også evident påTipperne og til dels i Tøndermarsken, at prædationen har væretstigende, samt at den i dag er nået op på et niveau, hvor noglevadefuglebestande næppe er selvreproducerende (Olsen 2003,Clausen & Kahlert 2010, Thorup & Laursen 2010). Denne udvik-ling er til dels udtryk for, at man har fredet ’rovtøjet’, og at langtde fleste rovfugle dermed er i fremgang (Heldbjerg m.fl. 2011),hvorimod bestandsudviklingen for ræv er mindre sikker, fordiden førhen kun har været overvåget ved vildtudbyttestatistik-ken, der er følsom overfor ændringer i jagtudøvelsen. Lokalt erder evidens for stigende ræveforekomster i fx Tøndermarsken, ogda rævene især præderer på rederne og rovfuglene på ungerne,har udviklingen samlet ført til et øget prædationstryk (Clausen &Kahlert 2010).Indtil forvaltningen af strandengene over hele landet får sikretlangt flere egnede levesteder, kan prædatorbekæmpelse værenødvendig for at sikre levedygtige bestande af nogle af de særligttruede og rødlistede arter i Danmark. Fuglene bruger ofte udkigs-
poster, når de skal lokalisere fuglereder og -unger. Man kan der-for også reducere rov- og kragefuglenes muligheder ved aktivtat fjerne træer og buske, pæle, stolper m.v. på og i nærheden afstrandengene. Dette gælder fx en del såkaldte ’vildtplantninger’,som er etableret på strandenge en del steder i landet, og som detikke længere er tilladt at etablere.
Vekselvirkning med vadefladerne og rørsumpeneMange af strandengens fuglearter udnytter engene i en veksel-virkning med de fladvandede områder udenfor engene. Knorte-gæssene og pibeænderne foretrækker at fouragere på lavvande-de områder med havgræsser eller ålegræs eller vadeflader meddværgålegræs, fordi det giver dem et mere favorabelt energibud-get, men strandengene er vitale alternativer, når højvandssitua-tioner gør det umuligt for fuglene at nå vandplanterne i fjordene,eller når bundvegetationen er græsset ned (Madsen 1988, Clau-sen 1998, 2000).Eutrofieringen af de indre danske farvande (se kapitel 2.7) harbetydet, at ålegræsset og andre vandplanter i dag har markantreduceret udbredelse i flere danske fjorde, såsom Ringkøbingog Nissum Fjorde, dele af Limfjorden samt Mariager Fjord. Detmedfører en betydelig tilbagegang for de fuglearter, der lever
Danmarks Natur frem mod 2020
57
Kapitel 2.6
Rynket rose har invaderet en lav klit langskysten af Kattegat, Vendsyssel. Foto: PeterVestergaard.
af bundplanterne eller deres tilknyttede smådyr (Clausen m.fl.2009, Fælled 2011, Meltofte & Clausen 2011). De tilbageværendefugle forsøger i stedet at fouragere på de afgræssede strandenge,men i områder, hvor afgræsningen er ophørt, må de i stigendegrad søge til landbrugsarealer i baglandet, hvilket har negativeenergetiske konsekvenser for fx knortegæssene (Clausen 2010).Da enkelte arter, fx krikand, er vitalt afhængige af strandrørsum-pene som fourageringsområder, skal engplejen sikre en mosaikaf strandenge og -sumpe. Ynglende vadefugle foretrækker tilligefugtige enge (Kahlert m.fl. 2007), hvilket skyldes, at vadefuglenesunger har svært ved at finde tilstrækkelig føde på knastørre engei modsætning til fugtige enge, hvor vandet tvinger smådyreneop til overfladen. De anbefalinger, som skal sikre fuglenes behov,falder derfor godt i tråd med de behov, der tilgodeser stranden-genes botaniske diversitet.For de hundredtusinder af svømme- og vadefugle, der udnyt-ter de lavvandede danske kyster i træktiderne forår og efterårer tilstrækkelig fred også vigtigt. For at sikre denne fred er derisær i 1990’erne oprettet er stort antal reservater med jagt- ogadgangsbegrænsninger i de fleste af Danmarks internationaltbetydningsfulde områder for vandfugle, men disse reservateromfatter de fleste steder kun de lavvandede kystområder og ikkede tilstødende strandenge (Clausen m.fl. 2004). Det betyder, atisær de jagtbare fugles mulighed for at udnytte strandengene ogstrandsumpene mange steder er stærkt reduceret i jagttiden omefteråret og vinteren.
Kystklitternes dynamik og biodiversitetLangs den jyske vestkyst og i mindre grad i det øvrige land erstrandsandet føget ind over landet og har resulteret i et oftemeget bredt klitbælte, som er enestående i europæisk sammen-hæng og derfor en højt prioriteret naturtype.
Stabile kystklitter med urtevegetation er således en prioriteretnaturtype i Habitatdirektivet, som har en betydelig del af sin to-tale europæiske forekomst her i landet. Danmark har derfor ethelt særligt ansvar for, at netop denne naturtype har en gunstigbevaringsstatus.Kystklitterne på det nøgne sand er fattige på arter; dereftergennemløber de en længere succession, hvor specielt mosser oglaver afløser hinanden for sluttelig at resultere i en relativt arts-fattig klithede med hedelyng og revling. Den store artsdiversitetknytter sig således til successionsstadierne, dels i den primærekolonisering, dels i sekundære successioner efter vindbrud igamle klitter.De artsrige klitlokaliteter består af en dynamisk mosaik af suc-cessionsstadier, der til stadighed rykker rundt og etablerer sig,hvor topografi, hydrologi mv. er tilpas. De dynamiske økosyste-mer kræver, at der til stadighed er forekomst af alle nicher, og atafstandene mellem dem ikke er for store. Opstår et vindbrud étsted, må koloniseringen foregå indenfor et kort tidsrum inden etnyt successionsstadium tager over og ændrer konkurrenceforhol-dene. Sjældne og dårligt spredende arter får dermed et stort pro-blem, fordi de skal etablere sig på et nyt sted, inden det aktuellevoksested glider over i et nyt successionsstadium.Siden 1700-tallet er der gjort en målrettet indsats for at be-kæmpe sandflugten ved nedgravning af grene og plantning afhjælme og hårdføre fyrretræer. Projektet er i høj grad lykkedes.De vandrende klitter er bragt under kontrol, og da fårene stortset også er forsvundet fra klithederne, er efterfølgende brud iklitternes vegetationsdække blevet sjældnere. Når sandjordenikke blottes, og der ikke pålejres nyt sand, dækkes klitheden lidtefter lidt med dværgbuske og ender som et homogent grøntdække af revling. Revlingheden hører til de virkelig artsfattigenaturtyper. Dens stabilitet understøttes af den stadige deposi-
58
Kysterne
Høj biodiversitet i den grå klit kræver til sta-dighed friske successionsstadier. Hulsig Hede.Foto U. Søchting.
tion af kvælstofforbindelser fra luften; uden pleje er slutresulta-tet en skov.Hvor tilplantning af klitter og klitheder med fyr har bidraget tilden succesfulde tæmning af sandet, er klithederne endt som klit-plantager. Mange klitplantager er i dag populære mål for skov-ture, svampeindsamling etc., men deres vækst er sket på bekost-ning af grå klit og klitheder – to for Danmark særegne, lysåbnenaturtyper.
De primære trusler – tilgroning og eutrofieringArealindskrænkning og den naturlige og menneskeskabte tilgro-ning af klitterne er de største trusler mod de artsrige klitter ogklitheder. Denne proces forstærkes af en unaturlig høj nærings-berigelse fra kvælstofdeposition. Dertil kommer, at mange klit-områder i dag er drænede og grøftede, hvorved de artsrige fugti-ge klitlavninger og næringsfattige søer og vandhuller forsvinder.Klitterne er meget følsomme overfor kvælstofdeposition. DMUhar anslået, at depositionsniveauerne overalt i Danmark over-stiger naturtypens tålegrænse for kvælstofdeposition, dvs. denafsætning, over hvilken der er risiko for væsentlig ændring i øko-systemet. Kvælstofafsætningen medfører ikke blot en hurtigeretilgroning. Den fremmer også opbygningen af organisk materi-ale i klitjorden, hvorved der etableres et tykt førnelag. Studier pådanske indlandheder har vist, at netop det tykke førnelag er enaf de vigtigste årsager til forarmning af mos- og lavvegetationen;det samme vil sandsynligvis også gælde i klitter, særligt klitheder(Degn & Søchting 2008). Også den invasive mos, stjerne-bredribbe,der har bredt sig meget i de seneste årtier, fremmes af øget førne-mængde og nedsat sandpålejring (Ketner-Oostra & Riksen 2005).Foruden den invasive mos stjerne-bredribbe er rynket rose enalvorlig trussel mod den hjemmehørende biodiversitet i kystnæ-re klitter og strandoverdrev (Weidema m.fl. 2007). Opgravning,
slåning og græsning har vist sig lidet effektive, og anvendelseaf kemisk bekæmpelse er forbundet med en betydelig bekym-ring mht. effekter på den øvrige vegetation og miljøet generelt.Med henblik på en mere langsigtet bekæmpelsesstrategi er der i2010 iværksat stærkt påkrævede, kontrollerede forsøg med bl.a.kemisk bekæmpelse med henblik på at afdække den langsigtedeeffekt på den naturlige diversitet og artssammensætning.Også klitterne i de øvrige europæiske lande, særligt Holland ogDe Britiske Øer, er stærkt påvirkede af tilgroning (Rhind & Jones2009). Specielt skyldes det en øget ophobning af organisk mate-riale og en manglende dannelse af nye successionsstadier mednøgent flyvesand. I Danmark ses de samme fænomener.
MosaikplejeFor at opretholde de dynamiske processer i klitter og klitheder,er mosaikpleje (pattern management) et moderne forvaltnings-tiltag, som består i en spredt destruktion og helst fjernelse af detorganiske tørvelag. Derved nulstilles vegetationen og en ny suc-cession starter, men det blotlagte sand vil også med vinden bliveført til omliggende arealer, hvor sandpålejring bl.a. vil hæmmestjerne-bredribbemossen til fordel for den væsentlige pionérart,hårspidset jomfruhår (Riksen m.fl. 2006). Feltstudier (Boxel m.fl.1997) tyder på, at de kunstigt skabte vindbrud skal være påmindst 50 m2for at kunne fortsætte i en naturlig dynamik.Mosaikpleje fremmer mængden af successionsstadier og der-med variationen i vegetationen som helhed. Ikke blot vil detteøge artsdiversiteten for planter, mosser og laver, men det er ogsåaf betydning for mange af klitternes dyr, der er knyttet til forskel-lige vegetationstyper. Det gælder særligt mange af de insekter,der er tilknyttet eksponeret sand.Et bæredygtigt dynamisk klithedeområde kræver store area-ler. For at fremme klitområder i dynamik, kunne fem områder på
Danmarks Natur frem mod 2020
59
Kapitel 2.6
Efter at de fleste ferske enge er blevet drænede og opdyrkede, er strandengene blevet de vigtigste yngleområder for en række truede engfugle, såsom storekobbersnepper.
mindst 1000 ha udlægges langs den jyske vestkyst med intensivpleje ved med en mosaik af tørveskrælning, afbrænding, afgræs-ning og forbedret hydrologi, således at 5-10 % til enhver tid varåbent sand.
Sammenfattende anbefalinger til sikringaf kysternes biodiversitetStrandengene:1. Opretholdelse af igangværende græsning med et græsnings-tryk svarende til 1-2 ungkreaturer pr. ha, eller genindførelseaf tidligere, nu ophørt græsning. Den højeste diversitet opnåsdog, hvis der på strandengen tillige indgår arealer, der ikke af-græsses. Høslæt kan være et alternativ til græsning, såfremt dyrikke er til rådighed, men høslæt resulterer i lavere diversitet endgræsning.2. Nedlæggelse af drængrøfter og fjernelse af mindre diger, hvor-ved det naturlige oversvømmelsesmønster ved højvande ogden naturlige hydrologi genskabes. Derved fremmes også dennaturlige variation i saliniteten på strandengen.3. Ophør af jordbearbejdning og gødskning på højereliggendestrandengsarealer og strandoverdrev.
4. Tilskudsordninger til gennemførelse af ovennævnte tiltag. Detbør også gælde for strandenge udenfor Natura 2000-områderne.5. Sen udbinding af de græssende dyr samt sikring af lavt præda-tionstryk fra ræv, mink og kragefugle til supplerende sikring afengfuglene.6. Forøgelse af det samlede strandengsareal ved at genindføresaltvandstilstanden på tidligere, nu inddæmmede og tørlagtestrandengskyster.7. På længere sigt, friholdelse af lavtliggende, kystnære landarea-ler, der vil tillade landværts ekspansion af strandenge i tilfældeaf stigende havspejl.
Kystklitterne:1. Forhindring af nåletræers spredning fra klitplantager, rydningaf kystnære klitplantager, samt fjernelse af mest muligt af tør-velaget.2. Bekæmpelse af rynket rose. Der er behov for iværksættelse afsupplerende kontrollerede forsøg, der skal klarlægge effektenaf forskellige bekæmpelsesmetoder – herunder kemiske – påden naturlige diversitet.3. Periodevis afgræsning af klitterne vha. får eller tungere dyr mhp.blotlæggelse af mineraljorden, sårbare grå klitter undtaget.
60
Kysterne
4. Kontrolleret pletvis afbrænding af klitheder med fokus på dyb-deafbrænding af førnelaget.5. Begrænsning af klitdæmpning til det absolut nødvendige, ogprovokeret start af nye unge klitter.6. Nedsættelse af ammoniakafsætning, specielt fra husdyrbrug inærheden af klitområder.7. Nedsættelse af næringsstofpåvirkning ved fremme af løvskovs-tilplantning mellem klitområder og landbrugsområder.8. Retablering af naturlig hydrologi, herunder genskabelse af klit-søer og fugtige lavninger, ved nedlæggelse af drængrøfter.
De lavandede områder:1. Yderligere reduktion af tilledning af næringsstoffer til vandmil-jøet med 30.000 ton som foreslået af DMU.2. Naturgenopretning af afvandede vadeflader og andre lavvan-dede områder.3. Udvidelse af reservaterne langs kysterne til også at omfatterstrandenge og rørsumpe de steder, hvor dette ikke allerede ertilfældet.Bisschop-Larsen, L. 2003: Bestandsudviklingen hos terner (Sterna spp., Aves) iDet Sydfynske Øhav. – Flora og Fauna 109: 87-94.Boxel, H.G., P.D. Jungerius, N. Kieffer & N. Hampele 1997: Ecological effects ofreactivation of artificially stabilized blowouts in coastal dunes. – Journal ofCoastal Conservation 3: 57-62.Brandt, E. 1991: Spærringer og forsvundne øer. Registrering og vurdering afmulighederne for naturgenopretning på søterritoriet. – Miljøministeriet,Skov- og Naturstyrelsen.Christensen, S.N. & H. Dreisig 2007: De eksponerede kyster. Side 247-304 i P.Vestergaard (red.): Naturen i Danmark, bind 3: Det åbne land. – Gyldendal.Clausen, P. 1998: Choosing between feeding on Zostera and salt marsh: Fac-tors affecting habitat use by brent geese in Spring. – Norsk PolarinstituttSkrifter 200: 269-286.Clausen, P. 2000: Modelling water level influence on habitat choice and foodavailability for Zostera feeding brent geese Branta bernicla in non-tidalareas. – Wildlife Biology 6(2): 75-87.Clausen, K. 2010. Consequences of changing habitat exploitation amonglight-bellied brent geese Branta bernicla hrota in Mariager Fjord – beha-viour, energetics and fitness-related aftermaths. – Specialerapport fra Bio-logisk Institut/Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.Clausen, P. & J. Kahlert (red.) 2010: Ynglefugle i Tøndermarsken og MargretheKog 1975-2009. En analyse af udviklingen i fuglenes antal og fordeling medanbefalinger til forvaltningstiltag. – Faglig rapport fra DMU nr. 778.Clausen, P., J. Madsen, S.M. Percival, D. O'Connor & G.Q.A. Anderson 1998:Population development and changes in winter site use by the Svalbardlight-bellied brent goose, Branta bernicla hrota 1980-94. – Biological Con-servation 84: 157-165.Clausen, P., E. Bøgebjerg, J.P. Hounisen, H.E. Jørgensen & I.K. Petersen 2004:Reservatnetværk for trækkende vandfugle. En gennemgang af udvalgtearters antal og fordeling i Danmark 1994-2001. – Faglig rapport fra DMUnr. 490.Clausen, P., H. Meltofte & T.E. Holm 2009: Vandfugle og bundvegetation i fjor-de under global opvarmning – har fuglene og vi et problem i Danmark?Side 115-130 i B. Søgaard & T. Asferg (red.): Arter 2007. NOVANA. – Fagligrapport fra DMU nr. 713.Degn, H. J. & U. Søchting 2008: Laver på Randbøl Hede. – Notat til Skov- ogNaturstyrelsen, Trekantsområdet.
Referencer
Dreisig, H. & P. Vestergaard 2007: Strandengskysterne. Side 305-356 i P. Vester-gaard (red.): Naturen i Danmark, bind 3: Det åbne land. – Gyldendal.Fælled, C. 2011: Impacts of habitat loss on a herbivorous waterbird guild inthe Danish estuary, Mariager Fjord. – Specialerapport fra Biologisk Institut/Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.Hansen, K. 2008: Det tabte land. – Gads Forlag.Heldbjerg, H., M. Lerche-Jørgensen & A. Eskildsen 2011: Overvågning af dealmindelige fuglearter i Danmark 1975-2010. – Årsrapport for Punkttæl-lingsprojektet, Dansk Ornitologisk Forening.Kahlert, J., P. Clausen, J.P. Hounisen & I.K. Petersen 2007: Response of breedingwaders to agri-environmental schemes may be obscured by effects ofexisting hydrology and farming history. – Journal of Ornithology 148 (Sup-pl. 2): 287-293.Ketner-Oostra, R. & M. Riksen 2005: Actief beheer voor het behoud van levendstuifzand. Eindrapport effect van beheersmaatregelen Kootwickerzand,Deel 1: Vegetatie- en Winderosie-onderzoek. – Report Wageningen Univer-sity, the Netherlands.Kjeldsen, J.P. 2008: Ynglefugle i Vejlerne efter inddæmningen, med særligvægt på feltstationsårene 1978-2003. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 102:1-240.Madsen, J. 1988: Autumn feeding ecology of herbivorous wildfowl in theDanish Wadden Sea, and impact of food supplies and shooting on move-ments. – Danish Review of Game Biology 13(4): 1-32.Meltofte, H. & P. Clausen 2011: Forekomsten af svømmefugle pa Tipperne1929-2007 i relation til Ringkøbing Fjords miljøforhold. – Dansk Orn. Foren.Tidskr. 105: 1-120.Nielsen, K.D. 1996: Vibens (Vanellusvanellus)og andre vadefugles ynglesuccespå kreaturafgræssede arealer i Margrethe Kog. – Specialerapport, Institutfor Zoologi, Afdeling for Populationsbiologi, Københavns Universitet.Olsen, H. 2003: Patterns of predation on ground nesting meadow birds. –PhD-afhandling, Institut for Økologi, Den Kongelige Veterinær- og Land-bohøjskole.Rhind, P. & R. Jones 2009: A framework for the management of sand dunesystems in Wales. – Journal of coastal Conservation 13: 15-23.Riksen, M., R. Ketner-Oostra, C. van Turnhout, M. Nijssen, D. Goossens, P.D. Jun-gerius & W. Spaan 2006: Will we lose the last active inland drift sands of We-stern Europe? The origin and development of the inland drift-sand ecotypein the Netherlands. – Landscape Ecology 21: 431-447.Thorup, O. 1998: Ynglefuglene på Tipperne 1928-1992. – Dansk Orn. Foren.Tidsskr. 81: 1-192.Thorup, O. 2003: Truede engfugle – status for bestande og forvaltning i Dan-mark. – Dansk Ornitologisk Forening, København.Thorup, O. & K. Laursen 2010: Ynglefuglene på Tipperne 2010. – Nyhedsbrevfra DMU, december 2010.Vestergaard, P. 1987: Vegetation på strandenge i sydøst-Danmark i relation tillandbrugsmæssig drift og anden udnyttelse. Marginaljorder og Miljøinte-resser. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986. Teknikerrapport nr. 31.– Skov- og Naturstyrelsen.Vestergaard, P. 2000: Strandenge - en beskyttet naturtype. – Miljø- og Energi-ministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Gads Forlag.Vestergaard, P. 2001: Geomorphology and vegetation of Danish coastal shing-le. Side 277-289 i J.R. Packham, R.E. Randall, R.S.K. Barnes & A. Neal (red.):Ecology and geomorphology of coastal shingle. – Westbury Academic andScientific Publishing, Otley.Vestergaard, P. 2011: Planter på rullesten. – Urt 35(1): 29-36.Vinther, E. & H. Tranberg 1999: Naturkvalitet på strandenge i Fyns Amt før ogefter 1980. – Fyns Amt.Weidema, I., H.P. Ravn, P. Vestergaard, I. Johnsen & H.E. Svart (red.) 2007: Ryn-ket rose (Rosarugosa)i Danmark. Rapport fra workshop på Biologisk In-stitut, Københavns Universitet, 5.-6. september 2006. – Biologisk Institut,Københavns Universitet, Skov og Landskab, Københavns Universitet, Skov-og Naturstyrelsen.
Danmarks Natur frem mod 2020
61
Kapitel 2.7
Hvordan sikrer vi havets biodiversitet?Jørgen L.S. Hansen1, Stiig Markager1, Peter Rask Møller2, Ib Krag Petersen1,Rasmus Due Nielsen1og Signe Sveegaard21Institut for Bioscience, Aarhus Universitet2Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
IndledingDe danske havområder er levested for mangfoldige dyre- ogplantesamfund, som er knyttet til havbunden, til de frie vand-masser og til den store føderesurse, som havet udgør for fisk oghavpattedyr og ikke mindst de millioner af vandfugle som hvertår besøger de danske farvande for at yngle, raste eller overvintre.Området, der strækker sig fra den centrale Nordsø og Skagerraktil den vestlige Østersø er karakteriseret ved stærke gradienter isaltholdighed og lagdeling, som sammen med varierende bund-forhold skaber en række meget forskelligartede miljøer (se kapi-tel 1.5). De danske havområder kan inddeles i tre typer: 1) Åbneområder med stor vanddybde (fx Nordsøen, østlige Kattegat ogden vestlige Østersø); 2) åbne områder hvor vanddybden er lave-re, og der er tæt kontakt til kysten, fx Bælthavet og Det SydfynskeØhav; og 3) fjorde hvor der sjældent er lagdeling og vanddybdenofte kun er få meter.De danske havområder udgør en del af verdens største brak-vandsområde, og økosystemet er på mange måder unikt globaltset. Det hænger bl.a. sammen med, at de danske farvande udgøret stort, relativt lavvandet ’strømsted’ mellem et af verdens stør-ste indhave, Østersøen, og det åbne Atlanterhav, og at det oftester isfrit om vinteren. Samtidig er havet en vigtig del af vores kul-tur og historie. En beskyttelse og genopretning af biodiversiteteni havet er derfor både en national og international forpligtelse,som påhviler Danmark.Traditionelt har vi mest udnyttet havets fiskeresurser og råstof-fer som sten og grus. I dag udgør havet også en vigtig rekrea-tiv resurse, og her spiller biodiversiteten over og under havetsoverflade en stor rolle. Traditionelt har havet været ’frit’ med fårestriktioner på sejlads. I nutiden og fremover skærpes konkur-rencen om pladsen på havet til fiskeri, faste installationer somhavvindmølleparker og broer, rekreative områder, trafik mm. Be-
skyttelsen af de marine habitater og biodiversiteten bliver derforen nødvendig og central del af fremtidens arealplanlægning.
Fordeling af biodiversitetenSaltholdigheden har stor betydning for den naturlige fordeling afbiodiversiteten. Man finder generelt flest arter ved høje salthol-digheder (Remane 1934), og der ses således en faldende artsrig-dom af både bunddyr, fisk og makroalger ind gennem de indredanske farvande. Faldet i fiskediversiteten kompenseres dog del-vist af tilstedeværelsen af ferskvandsfisk i de brakke områder. Udover variationerne i vandets saltholdighed, så byder havbundeni de danske farvande på så forskelligartede habitater som lavvan-dede områder med vegetationsdækket bund, stenrev, områdermed kalksøjler og dybe områder med blødt mudder. Hver isærrummer disse levesteder karakteristiske dyre- og plantesamfund.Et andet forhold, der spiller en rolle for fordelingen af biodiver-siteten, er den spredning, der sker, når organismerne transporte-res med havstrømmene. Det er kun større dyr, der kan bevægesig uafhængigt af havstrømmene over større afstande og aktivtopsøge deres levesteder. Mindre organismer i de frie vandmasserer planktoniske og transporteres mere eller mindre passivt medhavstrømmene. Det gælder for fiskelarver og sporestadierne afmakroalgevegetationen på bunden, og det gælder for største-delen af bunddyrssamfundet, der har planktoniske larvestadier,som varer fra få dage til måneder, inden de bundfælder sig ogbliver mere stedfaste voksne individer.Opretholdelsen af biodiversiteten på havbunden forudsætter,at der hele tiden sker en rekruttering til samfundet, og her kanmængden af larver i planktonet være begrænsende (Thorson1966). I forhold til beskyttelsen af bundens biodiversitet er detvigtigt at holde sig for øje, at selvom biodiversitet på bunden i højgrad afspejler det lokale miljø, så kan opretholdelsen af biodiver-
62
Havet
Blandet ral- og biogent rev på 15 m dybde vedSchultz’s Grund i det sydvestlige Kattegat.Revet er dannet af hestemuslinger og småsten.Grønne søpindsvin har helt afgræsset stenenefor oprette alger, men tilbage er almindeligsøanemone, almindelig konk, pighuder og skor-peformede kalkindkrusterede rødalger. Foto:Karsten Dahl.
siteten i et område være betinget af, at der regionalt er tilstræk-keligt store populationer til at sikre den nødvendige rekruttering.Fordelingen af bunddyr i en del fjorde og kystnære områder tyderpå, at det sydlige centrale Kattegat fungerer som kildeområdefor rekrutteringen og dermed biodiversiteten generelt i de indredanske farvande (Josefson & Hansen 2004, Bendtsen m.fl. 2007).Truslerne fra menneskets aktivitet mod biodiversiteten i havetvarierer i rum og skal forstås i relation til variationerne i det fysiskemiljø. Der er især tre forhold, som truer biodiversiteten: eutrofie-ring, ødelæggelse af habitaterne og ikke bæredygtig udnyttelseaf økosystemet (fiskeri, jagt og indsamling).
EutrofieringDe danske havområder er generelt påvirket negativt af eutrofie-ring pga. udvaskning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fradet opdyrkede land. Udledningen af næringsstoffer blev omkringseksdoblet op gennem forrige århundrede og toppede midt i1980’erne. Selvom tilførslerne er blevet reduceret, ligger der be-tydelig mænger af næringsstoffer i sedimentet, og tilførslerne afkvælstof er stadig ca. det tredobbelt af tilførslerne omkring år1900. En direkte effekt af eutrofiering er, at økosystemet bliverdomineret af få opportunistiske arter, der er tilpasset et nærings-rigt miljø, på samme måde som det kendes fra land.Ålegræs var tidligere den dominerende plante i danske fjorde,men arealet med ålegræs er i dag kun få procent af udbredelsenomkring år 1900. Ålegræsenge udgør en særlig habitat med enhøj diversitet af fisk, fugle og hvirvelløse dyr. Men ålegræshabi-taten er følsom for eutrofiering, og beregninger viser, at omkringen halvering af den nuværende kvælstoftilførsel er nødvendig forgenskabe en god økologisk tilstand i de danske fjorde og gen-skabe bestanden af ålegræs (Markager m.fl. 2006, 2008, 2010a,2010b, Sømod m.fl. 2009). På sigt vil reduktionen tillade ålegræs-
set at reetablere tidligere tiders udbredelse, men der må for-ventes en betydelig forsinkelse; antagelig flere årtier (Markager2010b, Krause-Jensen m.fl. 2012). Andre havgræsser og makro-alger vil på lignende vis få bedre vilkår, og man må forvente, atfjordene samlet set vil få en højere biodiversitet.Eutrofiering øger også risikoen for iltsvind, som direkte ram-mer bundlevende dyr og planter og formindsker fødegrundla-get for fisk. Dermed kan også de højere trofiske lag, såsom hav-fugle og havpattedyr, blive berørt af eutrofieringen, hvis deresfødegrundlag forringes. Under iltsvind ophobes der sulfid i hav-bunden, hvilket ødelægger strukturen og begrænser mulighe-derne for, at der kan udvikles et artsrigt bunddyrssamfund. Detmå antages, at en halvering af kvælstoftilførslerne over tid ogsåvil reducere forekomsten af iltsvind i fjordene samt i de kystnæ-re områder i det sydlige Bælthav. I de åbne havområder er enforbedring iltforholdene afhængig af en samlet indsats fra lan-dende omkring Østersøen. Hvis klimaet generelt bliver varmere,vil dette alt andet lige medføre øget iltsvind, og yderligere re-duktioner i næringsstofkoncentrationerne kan blive nødvendigefor at begrænse udbredelsen af iltsvind i fremtiden (Hansen &Bendtsen 2006, 2009).
Marine habitaterDe marine dyre- og plantesamfunds habitater er under foran-dring og generelt i nedgang. Stenrevene i de danske farvandehar været genstand for et massivt stenfiskeri i forbindelse tidli-gere tiders (1900-1990) råstofindvinding. Når stenene bliver fjer-net, forsvinder substratet for de organismer, der er tilknyttet denhårde bund. Nogle stenrev er muligvis helt forsvundet, og i andretilfælde er alle de store fritliggende sten blevet fjernet, således attoppen af stenrevene, hvor forholdene for vegetationen er mestfavorable, er forsvundet (Dahl m.fl. 2009). Samtidig mindskes den
Danmarks Natur frem mod 2020
63
Kapitel 2.7
strukturelle heterogenitet, som er særegen ved stenrev, når destenansamlinger, der rager op og skaber særlige levesteder somhuler mm., fiskes væk (Dahl m.fl. 2001, 2003). De største sten harmuligvis også bidraget til at beskytte områder mod trawling. Ef-ter at stenfiskeriet gradvist ophørte omkring år 2000 og helt blevforbudt i 2010, kan trawlfiskeriet efterfølgende have medførtyderligere ødelæggelse af stenrevshabitaterne.Beskyttelse af stenrevenes biodiversitet kræver naturligvis, atde sten og de strukturer, der er tilbage, beskyttes, men herudoverkan reetablering af stenrev ved kunstig udlægning af sten blivenødvendig, således som det forsøgsvis praktiseres i det nordligeKattegat ved Læsø Trindel (Dahl m.fl. 2009). Supplerende tiltagkan eventuelt iværksættes i forbindelse med offshore konstruk-tioner af havvindmølleparker. Sådanne konstruktioner virker somkunstige rev og kan forøge biodiversiteten lokalt med arter, dernormalt findes på stenrev (Wilhelmsson & Malm 2008). Her vildet være muligt at vælge materialer og design af de undersøiskedele, så det minder mest muligt om naturlige stenrev. Sådannehabitatskabende modifikationer må formodes at være relativtbillige, og da denne type af anlæg bliver stadigt mere alminde-lige, kan effekten på biodiversiteten blive betydende. Herudovervil beskyttelsen af de kunstige rev være nemmere, da vindmølle-parkerne i forvejen fordrer restriktioner i arealanvendelsen (trafik,fiskeri mm). Andre typer af offshoreanlæg (fx broer, havne, plat-forme osv.) kan på tilsvarende vis modificeres, så der skabes nyehabitater, der er så naturtro som muligt.Fiskeri med slæbende redskaber som skrabning efter blåmus-linger forstyrrer og fjerner hårdt substrat. Langtidseffekter kanundgås ved genudlægning af de sten og skaller, som skrabes op.Men så længe fiskeriet foregår, forhindres en naturlige etableringog udvikling af bundens dyre- og plantesamfund, og områdetsbiodiversitet vil være unaturligt lav. Naturgenopretning medudlægning af sten bør derfor kombineres med trawlforbud. Påblandet sedimentbund er det især ålegræshabitaten, der er truetaf trawling. Den ødelægger eksisterende bevoksninger og forhin-drer, at nye etableres. Enhver form for fiskeri med bundslæbenderedskaber på lavt vand bør derfor ikke foregå i ålegræssets nuvæ-rende udbredelsesområde og ej heller i områder med potentialefor ålegræs (fx historisk dokumenteret). Det vil i de fleste fjordevære på dybder lavere end 5-10 m.I de åbne farvande foregår intensiv trawling på sedimentbund,specielt i de dybere dele af det centrale Kattegat (Nilsson & Zieg-ler 2007), hvor nogle områder bliver overstrøget af redskaber ad-skillige gange om året. Biodiversiteten på sedimentbunden harværet faldende i en årrække, og i Kattegat har nedgangen væ-ret markant (Josefson & Hansen 2010). I 2008 fandt man såledeskun ca. det halve af det antal arter, som man kunne finde i entilsvarende prøve 15 år tidligere (Josefson & Hansen 2010). Derer dog ikke foretaget analyser, der dokumenterer en direkte sam-menhæng mellem den faldende biodiversitet og den intensivetrawl-aktivitet i området, men andre steder er det dokumenteret,at diversiteten går ned ved gentagen trawling.Det er naturligt nok de organismer, der rager op og lever tætpå sedimentoverfladen, samt arter med langsom vækst, der ermest følsomme. Nogle af de særligt følsomme arter som fx sø-pindsvin er samtidig arter, der skaber heterogenitet i sedimen-tet og dermed bidrager til, at sedimentet kan rumme et artsrigt
dyresamfund (Widdicombe m.fl. 2004). Herudover overlapperområdet, som trawles intensivt (Pommer 2011), med det områdei det centrale Kattegat, der antages at spille en vigtig rolle for re-krutteringen af dyr og planter i de kystnære områder (Josefson &Hansen 2004).Det samlede areal, der på nuværende tidspunkt er omfattetaf Natura 2000-beskytelsen, er 18 % af Danmarks samlede hav-areal, som dermed lever op til Nagoya-målet om beskyttelse afminimum 10 %. Men det må pointeres, at disse områder ikkeudgør et repræsentativt udsnit af de marine habitater i de dan-ske farvande. Der vil være behov for at udvide beskyttelsesom-råderne til også at omfatte biodiversiteten på sedimentbunden.Her vil det være relevant at forbyde trawling i et eller flere sam-menhængende områder i det sydlige og centrale Kattegat. I dennordlige del af Øresund, hvor der i lang tid har eksisteret et trawl-forbud pga. trafiksikkerhed, er biodiversiteten relativ høj. Detteområdet har dog et begrænset areal og ligger hydrologisk setmere isoleret end Kattegat. Behovet for sammenhængende be-skyttelsesområder af sedimentbunden kan tilgodeses ved opret-telsen af marine nationalparker eller udvidelse af de udpegedehabitatområder.
Fisk og fiskeriAf de ca. 220 marine fiskearter i danske farvande (Carl m.fl. 2004)er det generelt kun de ca. 30 kommercielle arters status, der følgesnøje. Resten af fiskebiodiversiteten er der meget begrænset ellerslet inden viden om. I projektet Atlas over danske saltvandsfisk(www.fiskeatlas.dk) sammenstilles vores viden om den samledefiskediversitet. Dog er mange arters status endnu ikke vurderet,og manglende viden vil umuliggøre en egentlig statusevalu-ering. De marine fiskearter er derfor endnu ikke rødlistevurderet.Et problem for forståelsen af den samlede biodiversitet er, atfamilier med nærtbeslægtede arter i mange tilfælde ikke artsbe-stemmes korrekt. Eksempelvis kendes fordelingen af de fire al-mindelige arter af tobiser ikke, selvom de samlet set var den øko-nomisk vigtigste ressource i dansk fiskeri i 2010 (Warnar 2011).Det samme gælder en lang række andre arter, fx rokker, somheller ikke artsbestemmes i fiskeriforvaltningen. Man kan derforhævde, at en væsentlig trussel mod fiskediversiteten er mang-lende viden om de fleste arters status. Det nationale fiskeatlas vilvære et oplagt virkemiddel til kontinuerligt at samle den eksiste-rende viden om de enkelte arter og habitater og lægge dette tilgrund for forvaltningen af de arter, der ikke dækkes af konventio-nelle undersøgelser (Carl & Møller 2010).Landingerne af hovedparten af de kommercielt udnyttede fi-skearter er faldet markant de seneste 10 år (NaturErhvervstyrel-sen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri). Selvom defleste af arterne ikke er i direkte fare for at uddø, er det et stortsamfundsproblem, at bestandene ikke forvaltes bæredygtigt.Især arter, der vandrer op i ferskvand (laks, stører og ål), samtstore, langsomt voksende arter som hajer og rokker, er kritisk tru-ede. På trods af, at disse arter er underlagt fredninger og kvoter,er de gået kraftigt tilbage formodentligt pga. habitatødelæggel-ser, eutrofiering og overfiskeri. Totalfredninger af de meste tru-ede arter, forbud mod udsmid, som bl.a. er indført i Norge, samtudpegning af større fiskerifri ’no-take’-zoner vil givet hjælpe pådisse problemer.
64
Havet
Marsvin i Lillebælt.
HavfugleDe danske farvande besøges årligt at millioner af vandfugle(Laursen m.fl. 1997). De største antal finder vi om vinteren, menvores farvande benyttes også som fælde- og rastepladser formange trækkende vandfugle. Der er flest havdykænder såsomederfugl, sortand, fløjlsand, havlit, toppet skallesluger, troldandog hvinand, som lever af muslinger og andre bunddyr, og somderfor opholder sig på vanddybder mellem 2 og 20 m. Dertilkommer vinterforekomster af rødstrubet og sortstrubet lom, top-pet og gråstrubet lappedykker samt alk og lomvie (Petersen m.fl.2006, 2010, Petersen & Nielsen 2011).Selv om artsdiversiteten af havfugle total set er stor i de indredanske farvande, så er overlappet mellem de enkelte arter be-grænset (Petersen & Nielsen 2011). Således findes havlit fortrins-vis på Rønne Banke og i den vestlige del af Østersøen, ederfuglmest i den vestlige del af Østersøen samt i Kattegat og Skagerak,mens sortand er talrigest i Kattegat og i de lavvandede dele afden danske Nordsø. Om sommeren er der betydelige forekom-ster af fældende og derfor ikke flyvedygtige havdykænder, for-trinsvis ederfugl, sortand, hvinand og toppet skallesluger. Når deikke kan flyve er fuglene meget sårbare overfor menneskeligeforstyrrelser (Petersen & Fox 2009).Fuglebeskyttelsesområder udgør det væsentligste virkemiddel
i beskyttelsen af havfuglene. Tællinger har således vist, at halv-delen af den danske vinterbestand af ederfugl og 77 % af denovervintrende bestand af sortænder befandt sig indenfor græn-serne af EF-fuglebeskyttelsesområderne. Den baltiske bestand afederfugl har dog siden 1990’erne været i tilbagegang (Desholmm.fl. 2002, Ekroos m.fl. indsendt).Fuglenes antal og fordeling i vores farvande påvirkes af men-neskelige forstyrrelser i form af fritidssejlads, jagt, broer, hurtigfær-ger, bifangster af fugle i fiskeredskaber, og havvindmølleparker. Etøget kendskab til disse effekter vil forbedre forvaltningen af disse iinternational sammenhæng vigtige forekomster af havfugle.
HavpattedyrDe tre mest talrige havpattedyr i danske farvande er marsvin,spættet sæl og gråsæl, der alle også yngler her. Gråsælen, der erDanmarks største rovdyr, blev udryddet i Danmark pga. jagt forca. 100 år siden, men er fra 2002 igen observeret i den sydøstligedel af Danmark og fra 2010 i store antal. Spættet sæl findes i defleste danske farvande, og bestanden har været støt stigende desidste 30 år med undtagelse af perioder med PDV-virus. Status forde danske marsvin er uvis, men tællinger i 1994 og 2005 indikereen 60 % nedgang alene i de indre danske farvande (Hammondm.fl. 2002, SCANS-II 2008).
Danmarks Natur frem mod 2020
65
Kapitel 2.7
Sæler er mest sårbare i yngle- og fældeperioden, hvor de lig-ger på land i kolonier langs kysten (se Kapitel 2.6). Derudoverkan både sæler og marsvin rammes af manglende føde, hvis devigtigste arter, såsom sild, brisling, torsk og tobis overfiskes. Denstørste kendte trussel for marsvin er bifangst i garnfiskeri. Omfan-get er imidlertid uvist, da det ikke er undersøgt de seneste 10 år.Sammenstillet med den mulige nedgang i bestanden, bør under-søgelser af bifangst og bestandsstørrelse prioriteres højt.
Virkemidler i beskyttelsen af biodiversiteten1. Tilførslen af kvælstof bør halveres og nå ned på 30.000 tons pr.år, og tilførslen af fosfor bør reducere med ca. 1/3 i visse områ-der. Reduktionerne bør målrettes i forhold til vandområder, derer særlig følsomme for iltsvind. Dette vil øge biodiversiteten.Klimaændringer forstærker de negative effekter af eutrofierin-gen og skærper kravene til reduktionsmålene.2. Genetablering af stenrev evt. i kombination med habitatska-bende modifiktioner af offshore anlæg.3. Reduktioner i anvendelse af slæbende fiskeredskaber generelt.Skrabning efter muslinger i fjorde bør ophøre eller begrænsestil særlige områder uden for ålegræssets nuværende og po-tentielle udbredelsesområde, og hvor bundens struktur ikkeskades. Evt. kan skrabning begrænses til særlige områder, hvormuslinger fra lineopdræt lægges ud.4. Blødbundshabitat i åbne farvande bør omfattes af beskyttelsei form af større sammenhængende områder evt. i forbindelsemed marine nationalparker.5. Øget artskendskab samt statusopgørelser for de enkelte fiske-arter vil øge mulighederne for at forvalte en større del af fiske-diversiteten bæredygtigt.6. Oprettelse af marine nationalparker, der indgår i et regionaltnetværk og sikrer refugier for fisk, fugle og havpattedyr, og somkan fungere som kildeområde for spredning af larver af bund-levende dyr.Bendtsen, J., J. Söderkvist, K. Dahl, J.L.S. Hansen & J. Reker 2007: Model simu-lation of blue corridors in the Baltic Sea. – BALANCE interim Report No. 9.Carl, H. & P. Møller 2010: Hvordan går det med Danmarks fisk? Side 45-48 i: H.Meltofte (red.): Danmarks natur 2010 – om tabet af biologisk mangfoldig-hed. – Det Grønne Kontaktudvalg.Carl, H., J.G. Nielsen and P.R. Møller. 2004. En kommenteret og revideret over-sigt over danske fisk. – Flora og Fauna 110(2): 29-39.Dahl, K., J.L.S. Hansen, S. Helmig, R. Nielsen & S.H. Larsen 2001: Naturkvalitetpå danske stenrev – hvilke indikatorer kan vi bruge? – Faglig rapport fraDMU nr. 352.Dahl, K., S. Lundsteen & S.A. Helmig 2003: Stenrev – Havets Oaser. – G.E.C.Gads forlag.Dahl, K., C. Stenberg, S. Lundsteen, J. Støttrup, P. Dolmer & O.S. Tendal 2009:Ecology of Læsø Trindel – A reef impacted by extraction of boulders. – NERITechnical Report No. 757.Desholm, M., T.K. Christensen, G. Scheiffarth, M. Hario, Å. Andersson, B. Ens,C.J. Camphuysen, L. Nilsson, C.M. Waltho, S-H. Lorentsen, A. Kuresoo, R.K.H.Kats, D.M. Fleet & A.D. Fox 2002: Status of the Baltic/Wadden Sea popula-tion of the Common Eider Somateria m. mollissima. – Wildfowl 53: 167-203.Ekroos, J., A.D. Fox, T.K. Christensen, I.K. Petersen, M. Kilpi, J.E. Jónsson, M.Green, K. Laursen, A. Cervencl, P. Boer, L. Nilsson, W. Meissner, S. Garthe &M. Öst, indsendt: Declines amongst breeding eider numbers in the Baltic/Wadden Sea flyway – a ticking time bomb for the future?Hammond, P.S., P. Berggren, H. Benke, D.L. Borchers, A. Collet, M.P. Heide-Jørgensen, S. Heimlich, A.R. Hiby, M.F. Leopold, N. Oien 2002: Abundanceof harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent
Referencer
waters. – J. Appl. Ecol. 39: 361-376.Hansen, J.L.S. & J. Bendtsen 2006: Klimabetingede effekter på marine økosy-stemer. – Faglig rapport fra DMU nr. 598.Hansen, J.L.S. & J. Bendtsen 2009: Den globale opvarmnings indflydelse påfremtidens iltforhold i de indre danske farvande. Side 81-89 i: K. Dahl & A.B.Josefson (red.): Marine områder 2007 – Tilstand of udvikling i miljø- og na-turkvaliteten. – Faglig rapport fra DMU nr. 707.Josefson, A.B. & J.L.S. Hansen 2004: Species richness of benthic macrofaunain Danish estuaries and coastal areas. – Global Ecol. Biogeogr. 13: 273-288.Josefson, A.B. & J.L.S. Hansen 2010: Bundfauna. Side 67-74 i: M. Hjorth & A.B.Josefson (red.): Marine områder 2008. NOVANA. Tilstand of udvikling i mil-jø- og naturkvaliteten. – Faglig rapport fra DMU nr. 760.Krause-Jensen, D., S. Markager & T. Dalsgaard 2012. Benthic and pelagic pri-mary production in different nutrient regimes. – Estuaries and Coasts. DOI10.1007/s12237-011-9443-1.Laursen, K., S. Pihl, J. Durinck, M. Hansen, H. Skov, J. Frikke & F. Danielsen 1997:Numbers and distribution of waterbirds in Denmark 1987-1989. – Dan. Rev.Game Biol. 14(1).Markager, S., L.M. Storm & C.A. Stedmon 2006: Limfjordens miljøtilstand 1985til 2003. Sammenhæng mellem næringsstoftilførsler, klima og hydrografibelyst ved empiriske modeller. – Faglig rapport fra DMU nr. 577.Markager, S., M. Bassompierre & D.L.J. Petersen 2008: Analyse af miljøtilstan-den i Mariager Fjord. Empirisk modellering af miljøtilstanden. – Faglig rap-port fra DMU nr. 685.Markager, S., M. Bassompierre & D.L.J. Petersen 2010a: Analyse af miljøtilstan-den i Horsens Fjord. Empiriske modeller. – Faglig rapport fra DMU nr. 733.Markager, S., J. Carstensen, D. Krause-Jensen, J. Windolf & K. Timmermann2010b: Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. – Fag-lig rapport fra DMU nr. 787.Nilsson, P. & F. Ziegler 2007: Spatial distribution of fishing effort in relation toseafloor habitats in the Kattegat, a GIS analysis. – Aquatic conservation –marine and freshwater ecosystem 17: 421-440.Petersen, I.K. & A.D. Fox 2009: Faktorer der påvirker fordelingen af sortænder ifældningsperioden i Ålborg Bugt. – Danmarks Miljøundersøgelser, AarhusUniversitet.Petersen, I.K. & R.D. Nielsen 2011: Abundance and distribution of selected wa-terbird species in Danish marine areas. – National Environmental ResearchInstitute, Aarhus University.Petersen, I.K., S. Pihl, J.P. Hounisen, T.E. Holm, O. Therkildsen & T.K. Christensen2006: Landsdækkende optællinger af vandfugle, januar og februar 2004. –Faglig rapport fra DMU nr. 606.Petersen, I.K., R.D. Nielsen, S. Pihl, P. Clausen, O. Therkildsen, T.K. Christensen,J. Kahlert & J.P. Hounisen 2010: Landsdækkende optælling af vandfugle iDanmark, vinteren 2007/2008. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 261.Pommer, C.D. 2011: Does trawling impact the benthic communities in the Kat-tegat? – Speciale, Biologisk Institut, Københavns Universitet.Remane, A. 1934: Die Brackwasserfauna (Mit besonderer Beruecksichtigungder Ostsee). – Zoologisher Anzieger 7 (supplement band).SCANS-II 2008: Small Cetaceans in the European Atlantic and North Sea(SCANS-II). Final report to the European Commission under project LIFE-04NAT/GB/000245. University of St Andrews, St. Andrews, U.K.Sømod, B., S. Markager, M. Bassompierre 2009: Analyse af miljøtilstanden iRanders Fjord 1989-2006. – COWI-consult.Thorson, G. 1966: Some factors influencing the recruitment and establish-ment of marine benthic communities. – Neth. J. Sea. Res. 3: 267-293.Warnar, T. 2011: En multidisciplinær undersøgelse af fire sameksisterende to-bisarter (Ammodytes tobianus, Ammodytes marinus, Hyperoplus lanceo-latus og Gymnammodytes semisquamatus) ved Horns Rev i Nordsøen. –Kandidatspeciale i biologi, Københavns Universitet og DTU Aqua.Widdicombe, S., M.C. Austen, M.A. Kendall, F. Olsgard, M.T. Schaaning, S.L. Da-shfield & H.R. Needham 2004: Importance of bioturbators for biodiversitymaintenance: indirect effect of fishing disturbance. – Mar. Ecol. Prog. Ser.275: 1-10.Wilhelmsson, D. & T. Malm 2008: Fouling assemblages on offshore wind po-wer plants and adjacent substrata. – Estuarine coastal and shelf science 79:459-466.
Hjemmesider:www.fiskeatlas.dkwww.fiskeridirektoratet.dk
66
Kapitel 2.8
Hvordan sikrer vi byernes biodiversitet?Rasmus Ejrnæs1og Jens Reddersen21Institut for Bioscience, Århus Universitet2DGI Karpenhøj Natur- og Friluftscenter
BaggrundByerne afgrænses i denne rapport til bebyggede områder, bådehelårs- og fritidshuse, industriområder, institutioner og anlægsamt de transportveje over land, som forbinder byerne. Også rå-stofgrave og golfbaner medregnes til byerne. Byernes biodiversi-tet er naturligt underlagt arealernes primære formål, som er be-boelse, administration og service, håndværk, industriproduktionog transport. Herved bliver en del af arealerne dækket af asfaltog bygninger, som fragår naturarealet. Tilbage er imidlertid bety-delige arealer langs transportvejene, i forladte råstofgrave samtomkring, mellem og ovenpå bygningerne, som i varierende gradkan fungere som levesteder for den vilde natur. I modsætning tilde dyrkede marker og skove, er det ikke den effektive produktionaf tømmer, brænde og afgrøder, der begrænser biodiversitetenher, men snarere det herskende natursyn hos private såvel somoffentlige lodsejere – herunder også at man overser potentialetfor at udvikle mangfoldig natur.Kultivering af arealerne med forudbestemte græsblandinger ogeksotiske urter og vedplanter sætter naturlige grænser for, hvormeget plads der efterlades til den vilde natur. Ofte anvendes gød-ningsstoffer eller sprøjtemidler, hvilket yderligere begrænser diver-siteten. Som vi vil se i det følgende, er der imidlertid mange mulig-heder for at tilgodese biodiversitet i det urbane landskab. Selv omfolk i byen ellers ofte har stærke værdier om natur og naturkvalitet,er det som om naturdagsordenen fordamper, når et areal først ind-går som byområde – som om ”naturen kan nødvendigvis kun fin-des ude på landet” (Reddersen & Fisker 2004). Det er ellers særdelesrelevant at tænke naturen ind i byerne, eftersom arealet med byerog veje vokser støt, ligesom befolkningstallet (Fig. 1).
forrentes gennem produktion. Og det er vel netop integrationenaf naturhensyn i byerne, der bør være den naturlige målsætningfor byernes biodiversitet; at naturen tilgodeses i alle de situa-tioner, hvor det ikke er i alvorlig konflikt med byernes primæreformål om at sikre boliger, industri, kultur og infrastruktur. Lægmærke til, at vi ser byernes rolle i naturbeskyttelsen især som etsupplement til beskyttelsen af nøjagtig de samme arter, natur-typer og processer, som vi forsøger at beskytte på landet (Red-dersen & Ejrnæs 2010). Det ville være meningsløst at etablerebynaturen som en ny kategori af natur med sine egne forhold, dy-namikker og arter. Mens målsætningen og den grundlæggendebiologi således er den samme, er vilkår, problemer og mulighederofte anderledes i ‘bynaturen’.
Danmarks befolkningstal siden 1900 i tusinde600050004000300020001000018801900192019401960198020002020
MålsætningDet er på mange måder lettere at integrere naturen i byerne end ilandbruget og skovbruget, fordi de ubebyggede arealer ikke skalFig. 1. Udviklingen i befolkningstallet i Danmark siden 1900. Kilde: DanmarksStatistik.
Danmarks Natur frem mod 2020
67
Kapitel 2.8
Det er de samme arter, der kan vokse i byernesom i resten af Danmark. De skal bare haveplads og de rette levevilkår. Her blomstrerslangehoved, høgeskæg, hvid okseøje og mark-krageklo og mange andre på sandede uslåedefriarealer omkring seniorboliger i Ebeltoft.Mellem blokkene er der slåede gangstrøg.
PrioriteringNår det gælder naturpotentialet, adskiller byerne sig ikke så me-get fra resten af landet. Det handler om, at der skal være plads iform af egnede levesteder – især for de arter, der har specialiseretsig i en levevis, som ikke lader sig udfolde i det moderne intensivtudnyttede landskabs fremherskende økologiske rum. Udover atvære specialiserede, er disse arter altså sårbare, fordi de mang-ler næringsfattige levesteder med naturlige forstyrrelser i form afgræsning, oversvømmelse, brand, sandflugt o.lign.‘Brandmandens Lov’, som består i, at man først skal beskytte ek-sisterende levesteder mod ødelæggelse, og først derefter genop-rette nye levesteder, gælder også i byerne (Ejrnæs & Bruun 2009).Der findes færre velbevarede levesteder i byerne, men i gamle by-områder, sommerhusområder og parker kan man af og til finderester af heder, overdrev og moser samt gamle træer eller krat,som kan have stor værdi for det lokale naturindhold og være enbrik i en samlet beskyttelse af den danske natur (Reddersen & Ejr-næs 2010). Sideløbende med beskyttelsen af eksisterende naturer det vigtigt at fokusere indsatsen på udviklingen af ny natur,fordi byerne og infrastrukturen stadig vokser, og der dermed op-står nye arealer hele tiden med potentiale for at udvikle leveste-der for sårbare arter.Hvis byernes natur skal indeholde levesteder for sårbare arter,er det nødvendigt at prioritere næringsfattige levesteder, leve-steder med fri succession og levesteder med lang kontinuitet.Dertil kommer, at bynaturen dels vanskeliggør nogle driftsformer(fx græsning med store dyr eller store rådne træer langs vejene)og dels muliggør andre (fx slåning og fjernelse af biomasse). Detgiver anderledes muligheder og udfordringer for driften af byensværdifulde naturarealer.
Konkrete indsatserDer findes en række arealtyper i byen, som godt kan have væ-sentligt naturindhold, fordi deres eventuelle funktion som leve-steder ikke er i produktionsmæssig og økonomisk konflikt medarealernes øvrige anvendelse. Det gælder således efterladte rå-
stofgrave (Holm & Hansen 2011), rabatter langs veje, jernbanerog grøfter (Lange & Jelnes 2002), græsarealer omkring bygninger,på grønne tage og i byernes offentlige rum, idrætsarealer, offent-lige parker samt sommerhusområder (Reddersen & Ejrnæs 2010).Efterladte råstofgrave har store potentialer for natur. Det skyl-des, at råstofgravningen blotter den næringsfattige mineraljordog ofte også skærer grundvandsførende lag. Samtidig efterladergravningen et stærkt kuperet landskab med skrænter eksponeretmod alle verdenshjørner. Den økologiske variation er således stori råstofgravene, som bliver en slags oaser i et kulturlandskab el-lers præget af voldsom næringsstofbelastning og højtvoksendeartsfattig vegetation. Den varme næringsfattige mineraljord ogde rene vandhuller og søer i bunden af råstofgravene er værdi-fulde levesteder for sårbare arter. Alle successionsfaserne i råstof-gravene har en værdi. De tidlige faser med sparsom plantevæksthar værdi for varmekrævende leddyr, krybdyr og fugle, mens desenere faser med indvandring af vedplanter og træer har betyd-ning for planter og svampe, samt hvirvelløse dyr knyttet til insekt-bestøvede buske og gamle træer.Der er to afgørende forudsætninger for råstofgravenes natur-værdi. Den første er, at råstofgravene ikke udjævnes og dækkesmed næringsrig muldjord. Den anden er, at råstofgravene ikke til-plantes eller tilsås. Endelig kan det være gunstigt, hvis der indførestilbagevendende forstyrrelser i råstofgravene, som fx græsningeller brand, som kan medvirke til at holde nogle områder åbne.Forstyrrelser kunne også være i form af nye autentiske anvendel-ser, som kombinerer forsat benyttelse og samtidig har ønskedenaturpleje-effekter. Vi tænker her på motocross, mountainbiking,traktortræk eller lignende. Man skal ikke kimse ad voldsommemenneskepåførte forstyrrelser: Nogle af vores fineste naturom-råder ligger i militærets skydeterræner, hvor kampvognskørsel,granatnedslag og hyppige brande erstatter forhistoriske storegræssere, naturlige brande, vand- og vinderosion og stormfald.Sommerhusområder, som ligger kystnært (af hensyn til ba-degæsten) og på kuperet og næringsfattig jord (af hensyn tillandmanden som sælger sin jord fra), rummer ofte megen natur
68
Byerne
Denne kommunalt ejede mose og sø i Hjortshøjblev pludselig del af en lokalplan med nyt byg-geri. Blot er det ikke tænkt ind i planlægningen,at der her findes de sidste rester i byen aftidligere udbredte strækninger med mose ognatureng med trævlekrone, kærtidsel og eng-kabbeleje. Den artsrige eng er på vej til at bliveovergroet af tagrør, dueurt og brændenælder,fordi græsningen er ophørt.
allerede ved udstykningen. Kystområderne hører til Danmarksmindst kulturpåvirkede natur med store arealer med klit, hede,græsland, strandeng, kystkrat og kær. Mange af disse naturele-menter kan bevares under og efter udstykningen, hvis natur-hensyn inddrages i lokalplanlægningen og i den efterfølgendearealanvendelse. Det sker sjældent i dag, hvor naturbevarelsenderfor afhænger helt af den enkelte lodsejers indstilling. Isærmed vor tids øgede brug af sommerhuse (fra sommerhus til fri-tids- og pensionist-helårshus) overføres byernes havekultur tilsommerhusgrunden: Hede og græsland omlægges til gødskedeog slåede græsplæner med kulturgræsser, og hjemmehørendebuske og træer erstattes med podede frugttræer og prydbuske.Sommerhusområder har også medvirket til spredning af invasivearter, i særdeleshed rynket rose.Rabatter langs transportveje (landeveje, motorveje og jernba-ner) udgør en væsentlig del af det danske landareal. Disse områ-der tjener til at sikre vandafledning og oversigtsforhold, men de-res primære funktioner udelukker ikke, at de samtidig kan haveet naturindhold. I dag er naturindholdet begrænset af tilførsel afnæringsstoffer og pesticider fra den tilstødende markdrift uden til-svarende fraførsel af plantemateriale. Vejrabatterne slås 1-2 gangeårligt, men det afslåede materiale fjernes ikke. Kortlægning af na-turværdier i vejrabatter og en nuanceret drift med variabel slåningog fjernelse af hø kunne være konkrete bud på naturvenlig drift– høet kunne så nyttiggøres i de nye biomasseanlæg og tyske øl-dåser frasorteres og genanvendes. Brede rabatter kan – lidt væk fravejen – også være træklædte, og da afhænger naturindholdet af,om der er tale om hjemmehørende buske og træer, samt om træ-erne får lov til at blive gamle. Mange træarter kan beskæres ellerstynes, hvorved hovedstammen kan bevares uden risiko for ned-faldne grene og til glæde for flagermus, biller og hulrugende fugle,som flytter ind i de gamle træers hulheder.Græsarealer optager megen plads i danske byer. Villa-, ræk-kehus-, etageejendom-, kontor- eller industribyggeri, alle er deomkranset af græsplæner. Mange plæner besøges kun af man-den med plæneklipperen. Særlig store og helt uudnyttede græs-
arealer findes rundt om nutidens erhvervsområder, fx langs dejysk-fynske motorveje. Den naturlige plantevækst på tør lysåbenbund i Danmark er græsland (overdrev), som hører til blandt vo-res mest artsrige og truede naturtyper (Ejrnæs m.fl. 2007). Set idette lys er mange af byernes plæner et spild af en arealressour-ce, som kunne give levesteder til den sårbare natur. Det ville dogforudsætte, at kulturgræs og kløver blev fjernet sammen med deophobede næringsstoffer, og mange steder tillige at græslands-planterne blev hjulpet tilbage på arealerne. Samtidig vil der dogvære en økonomisk gevinst og en gavnlig effekt på CO2-budget-tet, idet græsland blot skal slås 1-2 gange om året. Her som andresteder i byrummet vil der uden tvivl være en stor æstetisk opgavei at designe naturarealer med et ‘acceptabelt præsentabelt’ præg(fx med spredte enebær, røn og eg på mager bund, og hyppigtslåede snoede slentrestrøg) og ligeledes en stor pædagogisk op-gave i at forklare et sådant skift i udseende og drift, for at det ikkekun skal skabe modvilje og miskredit: ”Vi kan da ikke byde voresturister, at de skal se Ebeltofts grønne arealer henligge sjuskedeog upassede…”Parkerne dækker betydelige arealer i de større byer, og de erofte anlagt omkring eksisterende naturområder som søer, vand-løb eller fredsskov. Derfor vil der ofte i parkerne både være behovfor beskyttelse af eksisterende natur knyttet til disse naturområ-der og muligheder for at øge naturindholdet ved en målrettetarealanvendelse på de omgivende rekreative områder. Parkernerummer særlige muligheder for at skabe overgange mellem vådog tør natur samt lysåben og skovnatur. Det forudsætter dog, atman er villige til at lade en del af kulturplanterne udskifte medhjemmehørende arter af træer, buske og urter. Parkerne rummerogså gode muligheder for at udvikle naturnære skovmiljøer medgamle træer og buske – levesteder som er trængt i skovbrug oglandbrug (Ejrnæs 2009).Der findes en række arealtyper i byerne, som kunne udviklestil levesteder for den vilde flora og fauna, hvis man tænkte flerefunktioner på samme tid. Det gælder eksempelvis regnvandsbas-siner, tagflader og parkeringspladser. Igen er forudsætningerne
Danmarks Natur frem mod 2020
69
Kapitel 2.8
Det ene gode ødelægger det andet gode. An-læg af cykelstier langs Ebeltoft-Tirstrup-vejenafsluttes med vejmyndighedernes muldpålæg-gelse og såning af plænegræs. Områdets na-turlige sandede jordbund får dermed ikke lov tilat sikre artsrige vejrabatter med karakteristiskeMols-dyr og -planter, som oven i købet kunnefungere som spredningskorridor i landskabet.
for, at sårbare arter kan indfinde sig, at der er tale om naturligtnæringsfattige levesteder, rent vand og eventuelt tilbagevenden-de forstyrrelser og deraf følgende sparsomt plantedække (Ejrnæsm.fl. 2009). Og så er det naturligvis en forudsætning, at overfla-derne ikke alene består af asfalt, tagpap og stål.Idrætsanlæg rummer på samme måde muligheder for rig natur.Som i andre urbane arealtyper er anlæg og drift bundet stærkt afhensyn til den målrettede brug, omvendt ligger der ekstra storemuligheder i rest-arealerne. Det gælder i særklasse på landetsmange og arealkrævende golfbaner, hvor mange af de nyerehar erklærede naturformål, fx formelt gennem lokalplaner ogplejeplaner eller gennem frivillige ”grønne politikker”. På Djurs-land gælder det fx Lübker Golf Resort, der rummer engområdermed maj-gøgeurt, og fx Fuglsøcentrets golfbane, der støder op tilMols Bjerges EU-habitatområde, hvor rough-arealerne skulle ud-vikle sig til spredningskorridorer. Udfordringen her er tydeligvisat mindske svælget mellem erklærede hensigter og den faktiskedrift, hvor manglende retningslinier, personaleuddannelse, moti-vation eller ledelse ofte betyder fejl og mangler i den naturven-lige drift.
og kommunalplaner, hvorimod man realistisk set nok når længstmed frivillige dialogorienterede og rådgivningsbaserede tiltagift. allerede etablerede og privatejede urbane arealer.
AnbefalingerI arbejdet med at integrere naturen i byerne vurderer vi, at man vilfå mest natur for pengene ved at satse på:1. Bevarelse af eksisterende levesteder i form af natureng, hede,græsland, vådområder og gamle træer.2. Fri succession på naturligt næringsfattig mineraljord fx opgiv-ne råstofgrave og nye trafik- og tekniske anlæg.3. Konvertering af plæner, rabatter og parker til græsland (over-drev), eng og skovlysninger.4. Naturmålsætninger i byplanlægningen og dialogorienteret for-midling som kan understøtte indsatserne og skabe forståelsefor disse i befolkningen.5. Opbygning af viden om naturintegration i byerne og byplan-lægningen, herunder udvikle og revidere relevante uddan-nelser som have- og landskabsarkitekt, byplanlægger osv., såde kan sikre en vægtig integration af naturhensyn i den lokaleforvaltning, anlæg og drift af urbane arealtyper.
Forudsætninger for integration af naturhensyn i byerneDe urbane arealer har naturligvis beboelse, arbejde, rekreation ogtransport som hovedformål. Som nævnt er der alligevel en rækkemuligheder for at integrere naturhensyn i byerne, men dette for-udsætter, at der gøres en bevidst og langsigtet indsats. Derfor erden vigtigste forudsætning for at sikre byernes biodiversitet, atnatur indgår som et værdigt formål i byplanlægningen, hvor det-te ikke strider fundamentalt mod arealernes primære funktioner.Eller med andre ord, at naturhensyn indgår i lokalplanlægningenaf byggeprojekter, projekteringen af vej- og jernbaneanlæg, ogat der udarbejdes naturplaner for større offentlige rekreative om-råder. Indvendingerne vil jo være mange, fordi det vil være nyt,og fordi ingen jo elsker indblanding i deres personlige nærområ-der, vaner og æstetiske værdier. Men det er vel svært at fastholdelandmænd på en forpligtigelse om at skulle tilgodese naturenude på landet, mens byens lodsejere kan køre på frihjul – og deti en tid hvor landbrugsarealet indskrænkes langsomt men støt,mens by- og infrastruktur vokser stærkt. Det vil være relativt letat forpligtige offentlige myndigheder på deres arealer, næstlet-test at inddrage naturhensyn ved nyudstykninger og nye lokal-
Referencer
Ejrnæs, R. 2009: Skovlysningen – Danmarks glemte naturtype. – Skoven 10:436-438.Ejrnæs, R. & H.H. Bruun 2009: Red den intakte natur før alt andet. – Kronik iPolitiken 26. juni 2009.Ejrnæs, R., H.H. Bruun & P. Holter 2007: Græslandet. Side 167-212 i: K. Sand-Jensen & P. Vestergaard (red.): Naturen i Danmark. Det åbne land. – Gylden-dal, København.Ejrnæs, R., B. Nygaard & J.R. Fredshavn 2009: Overdrev, enge og moser. – Fag-lig rapport fra DMU nr. 727.Holm, T.E. & M.D.D. Hansen 2011: Det urbane landskab. Side 105-110 i: R. Ejr-næs m.fl. 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler.– Faglig rapport fra DMU nr. 815.Lange, H.G. & I.S. Jelnes 2002: Danske vejkanter i agerlandet. – Specialerap-port Århus Universitet.Reddersen, J. & R. Ejrnæs 2010: Kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelsemed mere end hyggelige mejsekasser og kønne ruderatplanter. – Flora ogFauna 116: 41-47.Reddersen, J. & B. Fisker 2004: Mere og bedre natur i sommerhusområderne.Udvikling og afprøvning af et værktøj til borgerinddragelse i forbindelsemed Pilotprojekt Nationalpark Mols Bjerge. – Rapport til Pilotprojekt Natio-nalpark Mols Bjerge.
70
Kapitel 2.9
Hvordan sikrer vi biodiversitetenunder fremtidens klimaforandringer?Flemming Skov1, Jens-Christian Svenning1og Carsten Rahbek21Institut for Bioscience, Aarhus Universitet2Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet
IndledningDet forventes, at globale klimaændringer over de næste 100 årvil ændre levevilkårene for planter og dyr overalt i verden ogdermed påvirke den biologiske sammensætning i økosystemer,deres funktion og i sidste ende den biologiske mangfoldighed lo-kalt og globalt (Fischlin m.fl. 2007). Disse påvirkninger vil selvsagtogså ramme Danmark: Nogle arter vil få sværere ved at klare sigog vil måske helt forsvinde, mens andre kan få nye mulighederfor at trives og eventuelt sprede sig. Den temperaturstigning, derer set siden midten af 1900-tallet, har allerede påvirket naturen. IDanmark er det således konstateret, at planternes vækstperiodeer blevet længere, og man har kunnet iagttage, hvordan mangefænomener såsom løvspring, blomstring og ynglefuglenes an-komst bliver tidligere og tidligere. Herudover finder man flere ogflere nye ’sydlige’ (dvs. varmekrævende) invasive såvel som ’na-turligt’ indvandrende arter, såsom nilgås, havesyvsover, tyklæbetmulte, stillehavsøsters, bynke-ambrosie og valnød (Fig. 1).På større skala anses klima for en af de vigtigste artsfordelendefaktorer (Pearson & Dawson 2003), der både påvirker antallet afarter og deres fordeling (Willis & Whittaker 2002). Klimaets be-tydning kommer da også tydeligt til udtryk, når man betragterden overordnede fordeling af Jordens vegetationszoner: Tropiskregnskov, savanne, ørken, tempereret skov og tundra er alle ek-sempler på vegetationstyper, hvis udbredelse er tæt koblede tilde overordnede klimamønstre (Breckle 2002). Udover klima haren lang række andre faktorer indflydelse på en arts udbredelseog bidrager til at mange arter ikke findes overalt, hvor der er etgunstigt klima for dem. For eksempel stiller forskellige plantear-ter forskellige krav til jordbundens indhold af næringsstoffer, sur-hedsgrad eller fugtighed. Arterne påvirker også hinanden gen-
nem konkurrence, prædation mv. og har dermed også indflydelsepå udbredelsen. (Se også kapitel 1.5.)Jordens klima har aldrig været stabilt og har forandret sig gen-nem tiden fra en generelt meget varm klode for 60-70 millionerår siden til en væsentlig koldere verden, der de sidste to millionerår har været kendetegnet af skiftende istider. Et dynamisk og om-skifteligt miljø stiller store krav til de enkelte arter: Hvis man ikkeer tilpasset store klimaændringer, må man kunne flytte sig – elleruddø, som det også er sket i fortiden (fx Svenning 2003). Langtde fleste nulevende arter i Europa har overlevet istiderne i sydligeområder (refugier), hvor klimaet har været tåleligt, og er dernæstfulgt med, da isen trak sig tilbage. Forskellige arter spredes medforskellig hastighed og nogle så langsomt, at de endnu i dag ikkehar nået at sprede sig så langt nordpå, som klimaet egentlig tilla-der det (Svenning & Skov 2004, Normand m.fl. 2011). Det vil sige,at det kan tage adskillige tusinde år for nogle arter fx at bevægesig gennem Europa. Sådanne spredningsrelaterede faktorer, derskyldes fortidige hændelser og processer, betegnes ofte som hi-storiske faktorer.
Det fremtidige klima?Globale klimaændringer har stået højt på dagsordenen og harpræget den politiske debat i Danmark såvel som i resten af ver-den gennem de sidste 10 år. Men hvor meget ved vi om fremti-dens klima? Hvor meget vil det forandre sig og hvor hurtigt? Forbl.a. at kunne besvare det spørgsmål blev Det Internationale Kli-mapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change eller IPCC)nedsat i 1988 på initiativ af FN’s verdensorganisation for meteo-rologi (WMO) og FN’s miljøprogram (UNEP). Da klimaudviklingeni høj grad er afhængig af den globale samfundsudvikling, benyt-
Danmarks Natur frem mod 2020
71
Kapitel 2.9
Fig. 1. En ny art i den danske natur: Den varmekrævende valnød er begyndt at etablere sig ved selvsåning i den danske halvnatur, og i hvert fald i Sønderjyllandforekommer der nu selvsåede træer, der selv er begyndt at reproducere sig. Valnød har også spredt sig som følge af det varmere klima andre steder i Europa(Loacker m.fl. 2007). Foto: Jens-Christian Svenning, ung valnød ved Sønderborg, 6. August 2010.
ter IPCC sig af fire samfundsøkonomiske scenarier, der beskrivermulige globale udviklingslinjer mht. befolkningstal, økonomiskvækst og teknologisk udvikling. Med udgangspunkt i disse sce-narier kan udledningen af drivhusgasser og andre klimapåvir-kende faktorer beregnes. Disse data indgår igen i kompliceredeklimamodeller, der beregner, hvilket klima vi kan forvente opgennem det næste århundrede.Resultaterne varierer temmelig meget alt afhængig af hvilketscenarie, de bygger på, og hvilken model der er anvendt i bereg-ningerne. Man bruger derfor typisk to eller flere scenarier for atfå en idé om variationen i forudsigelserne. For eksempel fører detsåkaldte A2-scenarie i 2100 til en relativt kraftig global opvarm-ning med en gennemsnitlig temperaturstigning på 2,8-4,8 �C iforhold til 1990. Andre scenarier forudsætter en kraftig reduktioni udledningen af drivhusgasser og fører til mindre dramatiske kli-maændringer. Fx forudsiger IPCC, at det mål, man vil stræbe efterifølge forhandlingsteksten for COP15-topmødet i København idecember 2009, ’kun’ vil føre til, at den globale temperatur stiger
1,9-3,4 �C i forhold til 1990. I det følgende vil vi dog udelukkendevise resultater for A2-scenariet, der – indtil videre – kan betegnessom et worst-case scenarie. Fig. 2 viser dels det nutidige klima iEuropa og dels forudsigelserne for scenarie A2.
Hvordan kan man forudsige fordelingen af biodiversitet ien verden med et ændret klima?Bioklimatisk udbredelsesmodellering er en fællesbetegnelse formetoder, der benyttes til at forudsige en arts udbredelse. Meto-den tager udgangspunkt i en beskrivelse af artens bioklimatiskeniche oftest ved statistisk at koble data for artens udbredelse meddata for relevante klimatiske faktorer. Avanceret statistisk model-lering af artsudbredelser er under hurtig udvikling, og en rækkemetoder er tilgængelige (se fx Guisan & Zimmermann 2000). Me-toderne antager alle, at klimaet i et vist omfang afgrænser udbre-delsen. Man bruger altså den nutidige udbredelse af en art til atberegne dens klimatiske niche eller ’rum’ og anvender dernæstden beregnede niche til at finde det samlede område med et pas-
72
Klimaændringerne
1950-2000
2070-2099
Fig. 2. Det nutidige, observerede klima i Europa og forudsigelser for klimaet (hhv. gennemsnitlig årlig temperatur og nedbør) beregnet for perioden 2070-2099for klimascenarie A2 (http://www.ipcc-data.org/)
sende klima for arten: Altså dens potentielle udbredelsesområde.Resultaterne af niche-modelleringen kan præsenteres på for-skellig måde, men da metoderne ofte er GIS-baserede, er det al-mindeligt at visualisere ændringerne ved hjælp af kort som vist iFig. 3 for arter, der forventes at gå tilbage som følge af de forud-sagte klimaændringer og i Fig. 4 for arter, der kan forventes at fåstørre udbredelse. Kortene viser dels den nuværende udbredelsesom kortlagt i atlas-undersøgelser (angivet som prikker på korte-ne) og dels det potentielle udbredelsesområde under de ændre-de klimabetingelser. Kortene viser en ret dramatisk forskydningaf det potentielle udbredelsesområde; ofte mellem 400 og 750km i nordøstlig retning. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at der
netop er tale om den potentielle udbredelse og ikke, hvor artenrent faktisk vil findes i år 2100. Der er de seneste år lavet mangestudier af denne type med fokus på forskellige geografiske områ-der, habitattyper og artsgrupper (se bl.a. Lenoir m.fl. 2011, Nor-mand m.fl. 2007, Skov m.fl. 2009 og Thuiller m.fl. 2005).Den anvendte metode er ikke uden problemer, og resultaterneskal derfor tolkes med en vis forsigtighed. Der er mange grundetil, at forudsigelserne er behæftet med usikkerhed, men blandtde vigtigste er:• Den klimatiske niche-modellering bygger på en central forud-sætning: Nemlig at en art i et vist omfang er i ligevægt med
Danmarks Natur frem mod 2020
73
Kapitel 2.9
Fig. 3. To arter, der sandsynligvis forsvinder fra Danmark i fremtiden. Den nuværende udbredelse (punkter) af birkemus (t.v.) og gul stenbræk (t.h.) og de to artersfremtidige potentielle udbredelsesområde (grøn). Figurerne er gengivet fra Skov m.fl. (2006) og Fløjgaard m.fl. (2009).
klimaet, og at den nutidige udbredelse derfor kan bruges til atbeskrive artens klimatiske niche. Under istiderne har mange ar-ter primært kunnet overleve i sydlige refugier og har derfra ko-loniseret mere nordlige områder, da klimaet igen blev gunstigt.Mange har ikke kunnet sprede sig lige så hurtigt, som klimaethar ændret sig. De udfylder derfor ikke deres (klimatisk) po-tentielle udbredelse, hvilket mindsker modellernes præcision(Svenning & Skov 2004).• Metoden er statistisk og kan derfor kun sige noget om, hvor man i fremtiden sandsynligvis vil finde et potentielt egnet kli-ma for en given art. Den vil imidlertid ikke direkte tage hensyntil, hvorvidt arten vil være i stand til at sprede sig dertil, eller omden vil kunne konkurrere med de arter, der allerede er der ellersamtidig indfinder sig. Metoden kan heller ikke med sikkerhedsige, om en art vil forsvinde fra de områder, hvor den forekom-mer i dag, men hvor klimaet vil blive ugunstigt i fremtiden.• Nøjagtigheden af forudsigelserne afhænger også af kvaliteten af de data, de bygger på. I denne type modellering er der delstale om usikkerheden på udbredelsesdata, geografisk præ-cision og usikkerhed på klimadata for både nutiden og frem-tiden samt ikke mindst de store usikkerheder, der er knyttettil fremskrivningerne af klimaet. Da der ikke er fundet nogengenerelt accepteret måde at håndtere usikkerhederne på, børmodelresultater altid tolkes med nogen forsigtighed: De visermulige trends snarere end præcise forudsigelser af fremtidigeartsudbredelsesmønstre. En vigtig måde at håndtere usikker-hederne i modellerne for såvel klima som udbredelser er dogved at kvantificere, hvor modeller med forskellige antagelserhar sammenfaldende forudsigelser – disse må anses som demest robuste (Araújo & New 2007).
Indirekte effekterI tillæg til de direkte klimaeffekter vil indirekte effekter af klima-ændringerne også kunne have store konsekvenser for biodiver-siteten. Nogle få eksempler er beskrevet her, men se Sutherlandm.fl. (2008) og Fischlin m.fl. (2007) for en grundigere gennem-gang.Indirekte effekter via biotiske interaktioner:Et eksempelkunne være, at det varmere klima nu tillader en invasiv art somstillehavsøsters at reproducere sig i Danmark og dermed spredesig og påvirke andre arter udover en direkte klimaeffekt. Dennetype effekter vil kunne forventes af få stor betydning i fremtiden.I øjeblikket arbejdes der på bedre at tage hensyn til sådanne bio-tiske interaktioner i prediktive modeller for udbredelseseffekteraf klimaændringer (se fx Araújo & Luoto 2007, Preston m.fl. 2008eller Schweiger m.fl. 2008).Indirekte effekter via relaterede ændringer i det fysiske miljø(CO2-koncentration, havniveau):En vigtig del af den danske na-tur findes i de kystnære områder, og naturen her vil kunne blivestærkt påvirket af de forventede stigninger i havenes vandstand.Naturtyper som strandenge er ofte begrænset til landsiden af di-ger og anden infrastruktur; derved vil sådanne naturområder bli-ve udsat for arealtab og ændringer i habitatsammensætningenved havstigninger (et fænomen kaldet ’coastal squeezing’). Såle-des er der risiko for langt over 50 % arealtab for de danske stran-denge ved havstigninger på 1,15-1,35 m (Moeslund m.fl. 2009).Indirekte effekter via ændringer i samfundets arealanvendel-se:Indirekte effekter via ændringer i ikke mindst landbruget kanfå dramatiske konsekvenser for den biologiske mangfoldighed idet danske landskab, jf. den afgørende betydning landbruget al-lerede i dag har (se kapitlerne 2.3, 2.4 og 2.5). Sådanne ændringer
74
Klimaændringerne
Fig. 4. Arter der sandsynligvis vil trives i Danmark i år 2100. Den nuværende udbredelse (punkter) af dun-eg (t.v.) og havesyvsover (t.h.) og de to arters fremtidigepotentielle udbredelsesområde (grøn). Der er faktisk gjort enkelte fund af havesyvsover i Sønderjylland i de senere år. Figurerne er gengivet fra Skov m.fl. (2006)og Fløjgaard m.fl. (2009).
kan komme ved ændrede dyrkningsmetoder og ikke mindst vedændrede afgrødevalg, ikke mindst dyrkning af mere varmekræ-vende afgrøder og – mere indirekte – øget dyrkning af bioener-gi-afgrøder (Eggers m.fl. 2009). Det varmere klima har såledesallerede medført en øget dyrkning af majs (Odgaard m.fl. 2011),hvilket pga. majs’ afvigende afgrødestruktur ift. tidligere dyrkedeafgrøder kan få konsekvenser for agerlandets biodiversitet bl.a.med negative effekter på agerhøne, hare og sanglærke og neu-trale eller positive effekter for visse andre arter (Gevers m.fl. 2011).
AnbefalingerDe globale klimaændringer udgør en særlig trussel for naturen,og vi har ikke noget historisk fortilfælde at sammenligne med.Nok har der tidligere været store klimaændringer, men sjældentover så kort en periode og aldrig i kombination med et så ekstremtstærkt pres på klodens ressourcer. Som en særlig udfordring fornaturbeskyttelsen, der jo i princippet allerede nu bør tage højdefor mulige klimaændringer, vil planlægningen skulle foregå medlangt større usikkerhed end tidligere: Vi ved ikke præcist, hvormeget klimaet vil ændre sig, og hvilke afledte konsekvenser detvil have for land- og skovbrug og dermed for arealudnyttelsen.Vi ved heller ikke, hvordan arterne reagerer på klimaændringer.Hvor meget skal der til, for at en art uddør lokalt, kan arternesprede sig i takt med klimaændringerne, og hvordan kommerfremtidens økosystemer til at se ud og fungere – og hvordan skalde derfor forvaltes? Ud over de helt overordnede bestræbelserpå at begrænse den menneskeskabte del af klimaændringerne,skal der derfor satses på fire områder for at sikre biodiversite-ten:overvågning, forskning, planlægning og konkrete tiltag:
• Massiv, koordineret overvågning på stor skala.Selvom deøkologiske modeller forbedres betydeligt, vil det aldrig væremuligt at forudsige alt i detaljer, og det er derfor nødvendigtmed en effektiv og målrettet overvågning. Klimaændringer eri sagens natur grænseoverskridende, og overvågningen kanderfor ikke kun være lokal, men skal koordineres og udføres påstørre, regional skala, men samtidig så fintmasket, at tegn påændringer kan fanges hurtigt og præcist. Overvågningen skalfx kunne fange små bestande i fare for at uddø, eller om artermed invasive træk er på vej mod ens område, så der i beggetilfælde vil være behov for en særlig forvaltningsindsats.• En målrettet satsning på makroøkologi, økologisk informatikog modellering.Da al biodiversitetsforvaltning skal ske medfokus på fremtiden, er der brug for værktøjer, der kan forudsigede direkte og indirekte effekter af klimaændringer for derved atfå en optimal beskyttelse af naturen. Der sker en stadig udvik-ling af modeller og en forbedring af datagrundlaget. Den førstegeneration af bioklimatiske modeller tog udgangspunkt i arter-nes klimatiske niche, men kunne ikke håndtere den dynamik,der skyldes økologisk forhold som fx en arts evne til at overleve,dens spredningspotentiale eller dens konkurrenceevne overfor andre arter. Sådanne modeller pege på, hvor problemer kanopstå, men kan ikke give præcise kvantitative forudsigelser.Der er på det seneste udviklet dynamiske modeller, der indar-bejder viden om de økologiske interaktioner og processer ogsom derfor kan give mere realistiske forudsigelser.• Retningslinjer og rammer for en dynamisk naturforvaltningog planlægning.Naturforvaltningen fokuserer ofte på at be-vare, hvad der er, og den har derfor et konservativt sigte. Kli-maændringer kan medføre, at vi får nye arter eller tilmed nye
Danmarks Natur frem mod 2020
75
Kapitel 2.9
naturtyper i Danmark, og de bevaringsmæssige målsætningerskal derfor løbende justeres. Hvornår skal vi fx opgive at beskyt-te en art, hvis dens klimatiske niche forsvinder? Skal vi medvirketil at flytte arter og populationer geografisk, hvis de ikke selv eri stand til det? (Svenning m.fl. 2009, Thomas 2011). Hvornår eren ny art hjemmehørende? Det må således forventes, at mangedogmer, om hvad der er god og beskyttelsesværdig natur, vilskulle tages op til diskussion. Det er ligeledes vigtigt, at natur-forvaltningen kombinerer lokal og regional planlægning for atsikre, at ressourcerne bruges bedst muligt til gavn for naturen,hvilket vil kræve, at man kan føre en forpligtigende naturpolitikpå tværs af landegrænserne.• Og endelig: Der er brug for mange flere af de konkrete til-tag, der under alle omstændigheder virker godt for naturen.Selvom vi ikke ved præcist, hvilket klima vi har om 100 år, ellerhvordan arterne vil reagere på dem, skal man ikke undlade atgøre noget. Mange af de generelle anbefalinger, der er giveti denne rapport for at få mere og bedre natur, ville få endogendnu større betydning under klimaændringerne. Mere pladstil naturen – herunder store sammenhængende naturområder– og de frie, økologiske processer vil give arterne bedre mulig-hed for at ’indrette’ sig på et ændret klima, og et netværk af na-turlige spredningsveje ville lette spredningen af arter gennemlandskabet. Endelig vil en reduktion af det generelle pres pånaturen i form af næringsstofpåvirkning, opdyrkning, dræning,forstyrrelser etc. kunne medvirke til at mindste de evt. negativeeffekter af klimaændringer.
Araújo, M.B. & M. Luoto 2007: The importance of biotic interactions for mo-delling species distributions under climate change. – Global Ecology andBiogeography 16: 743-753.Araújo, M.B. & M. New 2007: Ensemble forecasting of species distributions. –Trends in Ecology & Evolution 22: 42-47.Breckle, S.-W. 2002: Walter's vegetation of the Earth. – Springer-Verlag, Berlin,Germany.Eggers, J., K. Tröltzsch, A. Falcucci, L. Maiorano, P.H. Verburg, E. Framstad, G.Louette, G. Maes, S. Nagy, W. Ozinga & B. Delbaere 2009: Is biofuel policyharming biodiversity in Europe? – GCB Bioenergy 1: 18-34.Fischlin, A., G.F. Midgley, J.T. Price, R. Leemans, B. Gopal, C. Turley, M.D.A.Rounsevell, O.P. Dube, J. Tarazona & A.A. Velichko 2007: Ecosystems, theirproperties, goods, and services. Side 211-272 i M.L. Parry, O.F. Canziani, J.P.Palutikof, P.J. van der Linden & C.E. Hanson (red.): Climate change 2007:impacts, adaptation and vulnerability. Contribution of Working Group II tothe Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on ClimateChange. – Cambridge University Press, Cambridge.Fløjgaard, C., N. Morueta-Holme, F. Skov, A.B. Madsen & J.-C. Svenning 2009:Potential 21st century changes to the mammal fauna of Denmark – impli-cations of climate change, land-use, and invasive species. – IOP Conf. Ser.:Earth Environ, Sci. 8 012016.Gevers, J., T.T. Høye, C.J. Topping, M. Glemnitz & B. Schröder 2011: Biodiversityand the mitigation of climate change through bioenergy: impacts of incre-ased maize cultivation on farmland wildlife. – GCB Bioenergy.Guisan, A. & N.E. Zimmermann 2000: Predictive habitat distribution models inecology. – Ecological Modelling 135: 147-186.Lenoir, S., G. Beaugrand & E. Lecuyer 2011: Modelled spatial distribution of
Referencer
marine fish and projected modifications in the North Atlantic Ocean. – Glo-bal Change Biology 17: 115-129.Loacker, K., W. Kofler, K. Pagitz & W. Oberhuber 2007: Spread of walnut (Juglansregia L.) in an Alpine valley is correlated with climate warming. – Flora 202:70-78.Moeslund, J.E., P.K. Bøcher, J.-C. Svenning, T. Mølhave & L. Arge 2009: Impactsof 21st century sea-level rise on a Danish major city – an assessment basedon fine-resolution digital topography and a new flooding algorithm. – IOPConference Series: Earth and Environmental Science no. 8.Normand, S., J.-C. Svenning & F. Skov 2007: National and European perspec-tives on climate change sensitivity of the habitats directive characteristicplant species. – Journal for Nature Conservation 15: 41-53.Normand, S., R.E. Ricklefs, F. Skov, J. Bladt, O. Tackenberg & J.-C. Svenning 2011:Postglacial migration supplements climate in determining plant speciesranges in Europe. – Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences,doi: 10.1098/rspb.2010.2769.Odgaard, M.V., P.K. Bøcher, T. Dalgaard & J.-C. Svenning 2011: Climatic andnon-climatic drivers of spatiotemporal maize-area dynamics across thenorthern limit for maize production – A case study from Denmark. – Agri-culture, Ecosystems & Environment, doi:10.1016/j.agee.2011.05.026.Pearson, R.G. & T.P. Dawson 2003: Predicting the impacts of climate change onthe distribution of species: are bioclimate envelope models useful? – Glo-bal Ecol. Biogeogr. 12: 361-371.Preston, K., J.T. Rotenberry, R.A. Redak & M.F. Allen 2008: Habitat shifts of en-dangered species under altered climate conditions: importance of bioticinteractions. – Global Change Biology 14: 2501-2515.Schweiger, O., J. Settele, O. Kudrna, S. Klotz & I. Kühn 2008: Climatic changecan cause spatial mismatch of trophically interacting species. – Ecology 89:3472-3479.Svenning, J.-C. & F. Skov 2004: Limited filling of the potential range in Euro-pean tree species. – Ecology Letters 7: 565-573.Skov, F., J.-C. Svenning & S. Normand 2006: Sandsynlige konsekvenser af kli-maændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark. Potentiellekonsekvenser af klimaændringer for artsudbredelser og biodiversitet iDanmark med karplanter som eksempel. – Miljøprojekt 1120, ISBN 87-7052-248-0.Skov, F., B. Nygaard, P. Wind, F. Borchsenius, S. Normand, H. Balslev,C. Fløjgaard& J.-C. Svenning 2009: Impacts of 21st century climate changes on flora andvegetation in Denmark. – IOP Conf. Ser.: Earth Environ. Sci. 8 012015.Sutherland, W.J., M.J. Bailey, I.P. Bainbridge, T. Brereton, J.T.A. Dick, J. Drewitt,N.K. Dulvy, N.R. Dusic, R.P. Freckleton, K.J. Gaston, P.M. Gilder, R.E. Green,A.L. Heathwaite, S.M. Johnson, D.W. Macdonald, R. Mitchell, D. Osborn,R.P. Owen, J. Pretty, S.V. Prior, H. Prosser, A.S. Pullin, P. Rose, A. Stott, T. Tew,C.D. Thomas, D.B.A. Thompson, J.A. Vickery, M. Walker, C. Walmsley, S. War-rington, A.R. Watkinson, R.J. Williams, R. Woodroffe & H.J. Woodroof 2008:Future novel threats and opportunities facing UK biodiversity identified byhorizon scanning. – Journal of Applied Ecology 45: 821-833.Svenning, J.-C. 2003: Deterministic Plio-Pleistocene extinctions in the Euro-pean cool-temperate tree flora. – Ecology Letters 6: 646-653.Svenning, J.-C. & F. Skov 2004: Limited filling of the potential range in Euro-pean tree species. – Ecology Letters 7: 565-573.Svenning, J.-C., C. Fløjgaard, N. Morueta-Holme, J. Lenoir, S. Normand & F. Skov2009: Big moving day for biodiversity? A macroecological assessment ofthe scope for assisted colonization as a conservation strategy under glo-bal warming. – IOP Conference Series: Earth and Environmental Science 8:012017.Thomas, C.D. 2011: Translocation of species, climate change, and the end oftrying to recreate past ecological communities. – Trends in Ecology & Evo-lution 26: 216-221.Thuiller, W., S. Lavorel, M.B. Araújo, M.T. Sykes & I.C. Prentice 2005: Climatechange threats to plant diversity in Europe. – Proceedings of the NationalAcademy of Sciences USA 102: 8245-8250.Willis, K.J. & R.J. Whittaker 2002: Species diversity – scale matters. – Science295: 1245-1248.
76
Kapitel 2.10
Plads til vild natur i Danmark i 2020?Om behovet for store sammenhængende naturområderJens-Christian Svenning1, Camilla Fløjgaard2, Christopher Sandom1og Rasmus Ejrnæs11Institut for Bioscience, Aarhus Universitet2Department of Biodiversity and Evolutionary Biology, National Museum of Natural Sciences, Madrid
’Why big is beautiful’I det danske landskab er naturen på landjorden begrænset tilmindre arealer. Visse store skovområder og de nye nationalpar-ker udgør de væsentligste undtagelser, dog med det store ’men’,at selv disse områder i høj grad er under forvaltning (skovbrug,landbrug mm.) og således ikke vild natur. Mangelen på pladsudgør et stort, men ret overset problem i den danske naturfor-valtning. De væsentligste elementer i problematikken er: 1) Na-turarealernes ringe størrelse begrænser i sig selv opretholdelse afbiologisk mangfoldighed, og 2) vigtige processer i naturen kræ-ver stor plads og kommer ikke – eller kun i begrænset omfang – tiludfoldelse i det nuværende danske landskab. Dette bidrager tilforarmelse af den danske naturs mangfoldighed og begrænserdens evne til ’selvforvaltning’, dvs. at opretholde en høj biologiskmangfoldighed på egen hånd. Store naturområder er dermedcentrale for at genetablere en selvforvaltende natur, tilsvarendeden som den biologiske mangfoldighed er udviklet i.
I lyset af fremtidige klimaændringer og deres forventede storekonsekvenser for arter og bestande i Danmark (Thuiller m.fl.2005, Skov m.fl. 2006, Normand m.fl. 2007, kapitel 2.9) vil storenaturområder også være vigtige for opretholdelsen af passendeklima for de arter, der skal beskyttes (Ackerly m.fl. 2010). Et stu-dium fra Californien har vist, at kun de otte største ud af næsten500 naturreservater på 100-44.000 ha kan forventes at indeholdebare en del af de samme temperaturforhold i år 2100, som de hari dag (Ackerly m.fl. 2010).
Biodiversitetsfremmende faktorer, der kræver storearealerNaturlige forstyrrelser og store fritlevende dyr er to potentieltmeget vigtige faktorer i den danske natur, som i betydelig gradkræver store naturområder for at kunne bidrage til en selvforval-tende, artsrig natur.Da den danske natur i årtusinder har været genstand for intensudnyttelse, og der i dag kun er små områder, der er relativt upå-virkede af menneskelig aktivitet, har vi ikke sikker viden om na-turtilstanden for det danske landskab under det nuværende kli-ma. Derfor er vores viden om, hvordan biodiversiteten naturligtopretholdes også begrænset. En vigtig kilde til belysning af dettespørgsmål er undersøgelser af det fortidige miljø under perioder,hvor klimaet har lignet det nuværende, men før det modernemenneskes indvandring. Sådan en periode finder vi i sidste mel-lemistid (Eem for 130.000-114.000 år siden), men også tidligeremellemistider er relevante (Svenning 2002). En undersøgelse, deropsummerer den palæoøkologiske viden om vegetationsstruk-tur og den tilknyttede flora og fauna i det nordvesteuropæiskelandskab under disse mellemistider, viser et meget varieret miljø;skovdomineret, men i vekslende omfang relativt åben skov, ogdesuden smålysninger, buskads, såvel tørt græsland som våde
Lille størrelse er et problem i sig selvRisikoen for at en art eller bestand uddør, afhænger af bestan-dens størrelse – jo mindre, desto større risiko for at uddø (Shaf-fer 1981, Woodroffe & Ginsberg 1998). Denne sammenhæng erdefineret i minimum viable population (MVP)-konceptet – hvorMVP er den mindste bestand, der på egen hånd har 99 % chancefor at overleve i 1000 år (Shaffer 1981). Da bestandsstørrelse bl.a.afhænger af det areal, der er til rådighed, betyder små naturom-råder alt andet lige små bestande, og større risiko for at lokale be-stande vil uddø. Hvor stort et naturområde skal være for at opnåMVP vil variere fra art til art, bl.a. som funktion af bestandstæthedog evne til også at leve i det omgivende landskab. Et stort arealkan også beskytte mod negative kanteffekter fra det omgivendemiljø (Woodroffe & Ginsberg 1998).
Danmarks Natur frem mod 2020
77
Kapitel 2.10
Fig. 1. Konflikten mellem skarver og lindetræer på Ormø i Sydsjælland (læg mærke til de mange døde træer) illustrerer behovet for store naturområder, idet deter områdets ringe størrelse, der forårsager problemet. Det opfylder tilsyneladende ikkeMinimum Dynamic Area-kriteriet(Pickett & Thompson 1978). Foto: OlavSejerø, 8/6 2008.
engagtige græsområder, heder og åbne sumpe (Svenning 2002).Meget tyder på, at denne variation er skabt af store dyr og natur-lige forstyrrelser, især ildebrande, såvel som varieret hydrologi ogjordbund (Svenning 2002).Ildebrande og andre naturlige forstyrrelser:Vi har ikke sik-ker viden om, hvor stor en rolle ildebrand ville spille i Danmarkunder naturlige forhold, men danske undersøgelser peger på, atildebrand tidligere har været vigtig for forekomsten af hede påsandjord (Odgaard 1994) og for en relativ lysåben skovstrukturpå lerjord (Hannon m.fl. 2000). Stormfald, oversvømmelser, kyst-dynamiske processer, skarvkolonier, samt bæverfældninger og-damme er andre eksempler på naturlige forstyrrelser i Danmark.Sådanne forstyrrelser kan have en negativ effekt, hvis et natur-område er for lille (Fig. 1), men samtidig have en positiv effekt påbiodiversiteten i et større område takket være den variation ogdynamik, de skaber. Derfor bør beskyttede naturområder være såstore, at der gennem forstyrrelser kontinuerligt skabes og opret-holdes levesteder for alle områdets arter (jf. Minimum DynamicArea-kriteriet) – både dem der er tilknyttet forskellige successi-onsstadier efter en forstyrrelse, og dem der er tilknyttet gammel
vegetation, som har stået uforstyrret længe (Pickett & Thompson1978, Brawn m.fl. 2001).Fritlevende store dyr:En af de store forskelle mellem natur-forholdene i dag og under tidligere mellemistider er, at der tid-ligere har været en righoldig fauna af store pattedyr. Eksempel-vis indeholdt faunaen i sidste mellemistid (Eem) i Tyskland storerovdyr som ulv, brun bjørn, plettet hyæne, los, leopard og løvesamt mange store planteædere, bl.a. vildsvin, kronhjort, dådyr,kæmpehjort, rådyr, elg, urokse, bison, vildhest, to næsehorns-arter samt den europæiske skovelefant (van Kolfschoten 2000).Flertallet af disse store dyr er uddøde regionalt eller globalt entenpga. menneskets efterstræbelse indenfor de sidste århundredereller årtusinder, eller for længere tid siden (årsagen er omdis-kuteret, men meget peger på mennesket; Barnosky m.fl. 2004,Surovell m.fl. 2005). Store rovdyr og store planteædere spillervigtige roller i økosystemerne (Fig. 2). Store rovdyr kan have storeffekt på økosystemer og vegetation, dels via direkte reguleringaf byttedyrs bestandstætheder og adfærd og dermed bl.a. græs-ningstryk, dels via mere indirekte effekter, bl.a. undertrykkelse afmindre rovdyr (McLaren & Peterson 1994, Soulé & Terborgh 1999,
78
Store sammenhængende naturområder
Fig. 2. Europæisk bison indgår som'naturplejer'i et nyt projekt i Almindingen på Bornholm ogsom en del af Randers Regnskovs naturfor-valtning af Vorup Enge ved Randers. Foto: AnjaVilsholm.
Ripple & Beschta 2004). Derfor anses store rovdyr ofte som funk-tionelle nøglearter; det gælder i særlig grad ulven (Fig. 3) (Soulé& Terborgh 1999). Store planteædere har også stor effekt på ve-getation og andre aspekter af økosystemer, såsom den rumligefordeling af næringsstoffer, frøspredning og samspillet med for-styrrelser som fx ildebrande (Hobbs 1996, Poschlod & Bonn 1998,Knapp m.fl. 1999). Det gælder ikke mindst de allerstørste (>1tons), som helt mangler i Danmark i dag (Owen-Smith 1988). Denøjagtige effekter af den usædvanligt fattige nutidige fauna afstore dyr i Danmark er ukendte, men der er god grund til at tro,at de naturmæssige konsekvenser er vigtige, ikke mindst i form aftab af miljøvariation og dermed biodiversitet.
Hvor store arealer skal der til?Trods store huller i vores viden er det tydeligt, at store områderhar en vigtig rolle at spille i den danske naturforvaltning. Hvorstore skal de store naturområder så være? Den mest afgørendefaktor er formentlig pladskravene til fritlevende bestande af storedyr, ikke mindst store rovdyr som ulv (Soulé & Terborgh 1999)(Fig. 3). MVP for en isoleret bestand af ulve ligger på mindst 100voksne individer, hvilket vil kræve et areal på 500-1000 km2un-der favorable forhold (Fritts & Carbyn 1995), mens arealkravet foren MVP af store planteædere typisk anslås til at være på 100 km2(WallisDeVries 1995). Ofte vil noget mindre områder dog værenok. Fx er der nu store selvforvaltende bestande af fritlevende
Fig. 3. Store rovdyr som ulv kan have stor ef-fekt på økosystemer og vegetation og ansesofte som funktionelle nøglearter; samtidigkræver de store naturarealer. Ved hjortetæthe-der som i Danmark er ulvens territoriestørrelsekun 100-200 km2. Foto: Jens-Christian Sven-ning, 23/4 2011.
Danmarks Natur frem mod 2020
79
Kapitel 2.10
heste, urokse-lignende kvæg og kronhjorte i det 52 km2store na-turområde Oostvaardersplassen i Holland.Sammenhæng mellem naturområder og supplerende forvalt-ning vil kunne reducere arealkravet til de enkelte områder (Bru-inderink m.fl. 2003). I så fald vil minimumskravet til arealet værebestemt af dyrenes territorier samt evne og mulighed for ogsåat benytte det omkringliggende kulturlandskab: I Bialowieza-skoven – et stort skovområde i Polen – har europæisk bison ter-ritorier på 24-45 km2(Buttenschøn 2007). Ved hjortetætheder på7-10 individer pr. km2(svarende til gennemsnitstætheden for rå-dyr i Danmark; Olesen m.fl. 2002) er territoriestørrelsen for ulvetypisk 100-200 km2(Mech & Boitani 2003); fx ca. 200 km2i Bialo-wieza-skoven (Jedrzejewski m.fl. 2007). En foreløbig konklusionmå derfor være:• Der bør etableres en række områder med vild natur på mindst 200 km2, da der så er god mulighed for at etablere fritlevendebestande af store planteædere og rovdyr. Store naturområderer også afgørende for at kunne give plads til naturens dynami-ske processer og ikke mindst de andre store forstyrrelser, somskaber variation sammen med dyrene: brand, oversvømmelser,stormfald, erosion og sandflugt.• Det er desuden vigtigt at fremme sammenhæng mellem natur-områderne (Bruinderink m.fl. 2003).• For optimalt at bidrage til opretholdelsen af den biologiske mangfoldighed i Danmark vil det være vigtigt, at disse store na-turområder dækker et bredt udsnit af de danske naturforhold(jordbund, klima osv.).• Vi noterer, at sådanne områder kan være både med og uden hegn, bl.a. under hensyntagen til forholdene i det omliggendelandskab.
Muligheder for store naturområder i DanmarkEt enkelt område med vild natur på 200 km2(f.eks. 10 x 20 km) vilblot udgøre 0,46 % af Danmarks landareal. De mest oplagte area-ler er nationalparkerne, statsskovene og marginaljordene. Meden forvaltning som vild natur (modsat nu) ville nationalparkernefint leve op til arealkravet – Nationalpark Thy er således 244 km2.Mols Bjerge dækker 180 km2, mens Kongernes Nordsjælland ogSkjern Å ser ud til at blive hhv. ca. 350 og 245 km2. Statsskovenedækker i alt 1.940 km2, og i Danmark er der en række helt ellerdelvist offentligt ejede skovområder med arealer >35 km2. Slutte-lig er der store arealer (i 1980erne opgjort til ca. 10.000 km2) medlandbrugsmæssige marginaljorde i Danmark (Madsen 1989), somgivetvist med fordel kunne tages ud af produktion og bruges tilvild natur i stedet. Alt i alt er det dermed ikke bare vigtigt, menogså muligt at etablere store områder med vild natur i Danmark.
TakVi takker for økonomisk støtte fra 15. Juni Fonden og Det FrieForskningsråd | Natur og Univers, Forsknings- og Innovationssty-relsen.
Referencer
Ackerly, D.D., S.R. Loarie, W.K. Cornwell, S.B. Weiss, H. Hamilton, R. Branciforte &N.J.B. Kraft 2010: The geography of climate change: implications for conser-vation biogeography. – Diversity and Distributions 16: 476-487.
Barnosky, A.D., P.L. Koch, R.S. Feranec, S.L. Wing & A.B. Shabel 2004: Assessingthe causes of late Pleistocene extinctions on the continents. – Science 306:70-75.Brawn, J.D., S.K. Robinson & F.R. Thompson III 2001: The role of disturbancein the ecology and conservation of birds. – Annual Review of Ecology andSystematics 32: 251-276.Bruinderink, G.G., T. van der Sluis, D. Lammertsma, P. Opdam & R. Pouwels2003: Designing a coherent ecological network for large mammals innorthwestern Europe. – Conservation Biology 17: 549-557.Buttenschøn, R.M. 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. – Miljøministeriet,Skov- og Naturstyrelsen og Center for Skov, Landskab og Planlægning, Kø-benhavns Universitet.Fritts, S.H. & L.N. Carbyn 1995: Population viability, nature reserves, and theoutlook for gray wolf conservation in North America. – Restoration Ecology3: 26-38.Hannon, G.E., R. Bradshaw & J. Emborg 2000: 6000 years of forest dynamics inSuserup Skov, a seminatural Danish woodland. – Global Ecology and Bio-geography 9: 101-114.Hobbs, N.T. 1996: Modification of ecosystems by ungulates. – The Journal ofWildlife Management 60: 695-713.Jedrzejewski, J., K. Schmidt, J. Theuerkauf, J. Jedrzejewska & R. Kowalczyk2007: Territory size of wolves Canis lupus: linking local (Bialowieza PrimevalForest, Poland) and Holarctic-scale patterns. – Ecography 30: 66-76.Knapp, A.K., J.M. Blair, J.M. Briggs, S.L. Collins, D.C. Hartnett, L.C. Johnson & E.G.Towne 1999: The keystone role of bison in north American tallgrass prai-rie – Bison increase habitat heterogeneity and alter a broad array of plant,community, and ecosystem processes. – BioScience 49: 39-50.Madsen, H.B. 1989: Potentielle marginaljorder bestemt ud fra naturgivne fak-torer. – Geografisk Tidsskrift 89: 25-30.McLaren, B.E. & R.O. Peterson 1994: Wolves, moose, and tree rings on Isle Ro-yale. – Science 266: 1555-1558.Mech, L.D. & L. Boitani (red.) 2003: Wolves : behavior, ecology, and conserva-tion. – University of Chicago Press.Normand, S., J.-C. Svenning & F. Skov 2007: National and European perspec-tives on climate change sensitivity of the habitats directive characteristicplant species. – Journal for Nature Conservation 15: 41-53.Odgaard, B.V. 1994: The Holocene vegetation history of northern West Jut-land, Denmark. – Opera Botanica 123: 1-171.Olesen, C.R., T. Asferg & M.C. Forchhammer 2002: Rådyret – fra fåtallig til al-mindelig. – TEMA-rapport fra DMU nr. 39.Owen-Smith, R.N. 1988: Megaherbivores: the influence of very large body sizeon ecology. – Cambridge University Press.Pickett, S.T.A. & J.N. Thompson 1978: Patch dynamics and the design of naturereserves. – Biological Conservation 13: 27-37.Poschlod, P. & S. Bonn 1998: Changing dispersal processes in the central Euro-pean landscape since the last ice age: an explanation for the actual decre-ase of plant species richness in different habitats? – Acta Botanica Neerlan-dica 47: 27-44.Ripple, W.J. & R.L. Beschta 2004: Wolves and the ecology of fear: can predationrisk structure ecosystems? – BioScience 54: 755-766.Shaffer, M.L. 1981: Minimum population sizes for species conservation. – Bio-Science 31: 131-134.Skov, F., J.-C. Svenning & S. Normand 2006: Sandsynlige konsekvenser af kli-maændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark. – Miljøpro-jekt nr. 1120. Miljøstyrelsen.Soulé, M. & J. Terborgh (red.) 1999: Continental conservation – scientific foun-dations of regional reserve networks. – Island Press.Surovell, T., N. Waguespack & P.J. Brantingham 2005: Global archaeologicalevidence for proboscidean overkill. – Proceedings of the National Academyof Sciences USA 102: 6231-6236.Svenning, J.-C. 2002: A review of natural vegetation openness in north-we-stern Europe. – Biological Conservation 104: 133-148.Thuiller, W., S. Lavorel, M.B. Araújo, M.T. Sykes & I.C. Prentice 2005: Climatechange threats to plant diversity in Europe. – Proceedings of the NationalAcademy of Sciences USA 102: 8245-8250.van Kolfschoten, T. 2000: The Eemian mammal fauna of central Europe. –Netherlands Journal of Geosciences 79: 269-281.WallisDeVries, M.F. 1995: Large herbivores and the design of large-scale na-ture reserves in western Europe. – Conservation Biology 9: 25-33.Woodroffe, R. & J.R. Ginsberg 1998: Edge effects and the extinction of popula-tions inside protected areas. – Science 280: 2126-2128.
80
Kapitel 2.11
Danmarks fodaftrykpå biodiversiteten i udlandetFinn Danielsen1og Mette Marie Nørgaard1Nordisk Fond for Miljø og Udvikling
IndledningDanmarks forbrug af fx fødevarer, træ og brændstof sætter etstort fodaftryk på biodiversiteten i udlandet. Fremtiden for tu-sindvis hektar naturområder i troperne bestemmes i vid udstræk-ning af hvilke varer, danske forbrugere og virksomheder køber.Her giver vi to eksempler på, hvordan vores forbrug har betyd-ning for biodiversiteten i udlandet. Vi ser på udviklingen i Dan-marks forbrug af palmeolie og soja, og hvordan produktionen afvarerne påvirker biodiversiteten. Dernæst foreslår vi, hvad der fradansk side samlet set bør gøres for at reducere Danmarks fodaf-tryk på biodiversiteten i udlandet.
Asiatisk palmeolieDen største trussel mod Jordens biodiversitet er ekspansion og in-tensivering af landbruget (Green m.fl. 2005). En af de hurtigst vok-sende produktionsområder indenfor landbruget er planteolie (Clay2004). Planteolie efterspørges både til fødevarer og biobrændstof.Oliepalmen dyrkes på mere end 13,5 millioner hektar land i lavt-liggende, nedbørsrige områder i troperne. Disse områder er natur-ligt dækket af tropisk regnskov, det mest biodiversitetsrige økosy-stem, der findes på landjorden (Fig. 1a og 1b; Fitzherbert m.fl. 2008).Fra 1990 til 2010 er den danske import af palmeolie næstenfiredoblet (Fig. 2). Der importeres i dag omkring 178.000 ton tilen værdi af 848 millioner kroner (2010; Danmarks Statistik 2011).Palmeolien anvendes til fremstilling af fødevarer og i industrien.Palmeolie indgår således i forarbejdet form i en stor del af va-rerne i vore supermarkeder fx i madolie, margarine, småkager, is,chokolade, chips, stearinlys, kosmetikprodukter, sæbe og rengø-ringsmidler (Cheng Hai 2002).På verdensplan producerer Malaysia og Indonesien over 80 %af al palmeolie (Koh & Wilcove 2007), og det er også herfra, den
danske palmeolie stammer (Fig. 3). De to lande og især Indone-sien rummer over 80 % af Sydøstasiens resterende primærskov.Skovene er levested for mange arter af planter og dyr, der alenefindes her, og som i dag er truet af udryddelse. Det er to af delande, hvor rydningen af skov i øjeblikket finder sted med aller-størst hast (FAO 2006).I Malaysia voksede arealet med oliepalmer fra 1990 til 2005med 1,8 millioner hektar til 4,2 millioner hektar, mens 1,1 millionhektar skov gik tabt (Fig. 1d; FAO 2006). Det er anslået, at mindst1,0 million hektar skov blev erstattet af oliepalmer i denne pe-riode (Koh & Wilcove 2008). I Indonesien voksede arealet medoliepalmer fra 1990 til 2005 med 4,4 millioner hektar til 6,1 millio-ner hektar. I samme periode var landets skovtab på 28,1 millionerhektar (FAO 2006). Det er anslået, at mellem 1,7 og 3,0 millionerhektar skov i Indonesien i denne periode gik tabt til oliepalmer(Koh & Wilcove 2008). Selv indenfor fredede naturområder er dermange rapporter om ulovlig skovrydning og plantning af oliepal-mer (Broich m.fl. 2011).Stigningen i efterspørgslen på palmeolie ventes at fortsætte(Carter m.fl. 2007). De fleste resterende områder, der er egnet tilplantning af oliepalmer, er i dag dækket af tropeskove. Det an-slås, at mellem 410 og 570 millioner hektar skovarealer tværs overSydøstasien, Latinamerika og Centralafrika er potentielt egnedetil dyrkning af oliepalmer (Fig. 1c). Med øget efterspørgsel på pal-meolie til fødevarer og biobrændstof er det sandsynligt, at man-ge af disse skovområder vil blive ryddet til dyrkning af oliepalmer(Danielsen m.fl. 2009).
Sydamerikansk sojaEt andet sted, hvor Danmark har et stort fodaftryk på biodiversi-teten, er i Sydamerika. I forhold til andre lande spiser vi i Danmark
Danmarks Natur frem mod 2020
81
Kapitel 2.11
Fig. 1. Udbredelse af oliepalmeplantager og potentielle konflikter med biodiversitet: (a) områder med flest endemiske arter af landlevende hvirveldyr (’økoregioner’med 25 eller flere endemiske arter er vist), (b) udbredelsen af dyrkede oliepalmer (høstet areal som procent af landets areal), (c) landbrugsmæssigt egnede om-råder for dyrkning af oliepalme (med eller uden skov), og (d) arealet med oliepalmeplantager i Sydøstasien. Data er fra 2006, undt. Filippinerne og Thailand, hvor2004-data er de nyeste tilgængelige. Fra Fitzherbert m.fl. (2008).
Udviklingen i dansk import af palmeolie ogpalmeolieprodukter 1990-201025020015010050019901995200020052010
Dansk palmeolieimport 2010
Tusind ton
100Andre lande29%Malaysia44%
Fig. 2. Dansk import af palmeolie og palmeolieprodukter 1990-2010. I grafenindgår ikke data for palmekerne og palmekage (fra Danmarks Statistik 2011).
Indonesien27%
meget kød (Olesen 2010). Grise, kvæg og kyllinger skal have merefoder, end der produceres på danske marker. Soja er proteinrigt,og i foderet til husdyr indgår der derfor ofte sojaskrå, som er ud-vundet af sojabønner (Steinfeld m.fl. 2006). For at imødekommeefterspørgslen på foder, produceres der mere og mere soja. Si-
Fig. 3. Dansk import af palmeolie og palmeolieprodukter 2010 fordelt på lande.I kategorien ’andre lande’ indgår bl.a. Tyskland og Holland, hvis palmeolie i vidudstrækning også stammer fra Malaysia og Indonesien. Data fra DanmarksStatistik (2011).
82
Danmarks globale fodaftrykUdviklingen i dansk import af sojabønner ogsojaprodukter 1990-201025201510
Brasilien
Argentina
2,22,01,81,61,41,21,01990
50
1995
2000
2005
2010
1961 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009
Fig. 4. Dansk import af sojabønner og sojaprodukter 1990-2010 i millionertons. Data fra Danmarks Statistik (2011).
Fig. 6. Udviklingen i sojaproduktionens arealforbrug i perioden 1961-2009 forBrasilien (blå) og Argentina (orange), som næst efter USA er de lande i verden,der producerer mest soja. Y-aksen angiver antal millioner hektar høstet areal ide pågældende år. Data fra FAO (2011).
den 1960’erne er produktionen af soja femdoblet på verdensplan(FAO 2011). Der høstes nu årligt 222 millioner ton sojabønner(2009; FAO 2011). Størstedelen af produktionen finder sted i USA,Brasilien, Argentina, Kina og Indien.Mellem 1990 og 2010 er den danske import af soja voksetmed i snit 23.500 tons om året (Fig. 4). Der importeres i dag knap1,8 millioner tons soja årligt til en værdi af 4,1 milliarder kroner(2010; Danmarks Statistik 2011). Danmark importerer sojaskrå ogi mindre omfang formalede sojabønner og sojaolie. Det skønnes,at 70-75 % af den importerede sojaskrå anvendes til svinefoderi Danmark, mens resten går til kyllinger og kvæg (Bernth-OleKrebs, DLG, pers. com. 19.8.2011).Selvom udbyttet per hektar er stigende, betyder en stor efter-spørgsel efter soja, at dyrkning af sojabønner beslaglægger sta-
Dansk sojaimport 2010
Andre lande17%
Brasilien17%Argentina66%
Fig. 5. Dansk import af sojabønner og sojaprodukter 2010 fordelt på lande.Data fra Danmarks Statistik (2011).
digt større arealer. Det er især i Brasilien og Argentina, at arealetmed sojamarker vokser, og det er netop disse lande, Danmarkssoja kommer fra (Fig. 5 og 6). En del af ekspansionen af sojadyrk-ning finder sted på bekostning af skov og skovsavanne (Nørga-ard 2011, Tollefson 2011). I Brasilien er det, foruden Amazonas,især cerrado, et oprindeligt næsten 200 millioner hektar stortområde med skovsavanne og karakterarter som kæmpemyre-sluger, kæmpebæltedyr og jaguar, der er truet af sojaekspansion(Brannstrom m.fl. 2008). Kun omkring 2 % af cerrado-arealet erbeskyttet af lovgivning.I Argentina er det særligt chaco, der er truet. Chaco består afarealer med våd og tør skovsavanne. Det dækker 70 millionerhektar af det centrale og nordlige Argentina. I lighed med cer-rado er chaco stort set ikke beskyttet af lovgivning (Zak m.fl.2008). Nogle steder forårsager sojaekspansion afskovning indi-rekte ved at presse kvægbrug længere ind i skovområderne. An-dre steder er etablering af sojamarker den direkte anledning tilrydning af skov (Gasparri & Grau 2009). Det er anslået, at der ermedgået 920.000 hektar fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjordtil at forsyne det danske landbrug med sojaskrå i 2010 (DanmarksNaturfredningsforening m.fl. 2011). Dette areal svarer til 34 % afdet danske landbrugsareal – eller mere end Sjælland og Lollandtilsammen.Fra en biodiversitetssynsvinkel kan plantager og landbrugs-områder ikke erstatte tropeskov. Intensivt drevne plantager oglandbrugsområder indeholder få arter af betydning for naturbe-varelsen. Hertil kommer, at biodiversiteten i de tilstødende skoveofte påvirkes gennem fragmentering af skovene og forurening afvandløbene. En del palmeolie og soja anvendes til energifremstil-ling. CO2-regnskabet for brug af palmeolie og soja dyrket på landfra nyfældet skov til energifremstilling er dog flere gange værreend for brug af olie (Fargione m.fl. 2008). I de tilfælde, fx i Sumatraog Kalimantan, hvor palmeolie dyrkes på nyryddet tørvemose, erCO2-regnskabet endnu værre (Danielsen m.fl. 2009).Der er en del landarealer i troperne uden skovdække, og nogleaf disse er egnet til afgrøder. Produktionen af palmeolie og soja
Danmarks Natur frem mod 2020
83
Kapitel 2.11
Fremtiden for tusindvis hektar naturområder i troperne bestemmes i vid udstrækning af hvilke varer, danske virksomheder og forbrugere køber. Fx indgår palme-olie i en stor del af varerne i vore supermarkeder, og sojaskrå anvendes i stort omfang i foderet til danske grise, kvæg og kyllinger. Oliepalmeplantage med lommeraf skov nær Pembuang i Kalimantan, Indonesien. Foto: Matt Struebig.
kan derfor øges en del uden yderligere skovrydning (Fitzherbertm.fl. 2008). Men træghed hos politikere og beslutningstagere,konkurrerende prioriteter og mangel på kapacitet og forståelsesamt efterspørgslen fra markederne betyder, at det ofte er billi-gere og nemmere at rydde skov. Bestræbelser fra nogle palme-olie- og sojaproducenters side på at mindske miljøpåvirkningerisær ved at undgå skovrydning bør selvfølgelig roses. Men medmindre regeringerne i producentlandene og producenterne selvbliver bedre til at kontrollere tømmerhugst, beskytte skovene ogsikre, at afgrøderne plantes på egnede arealer, så vil der fortsatvære omfattende konsekvenser for naturen af plantage- og land-brugsekspansionen (Rands m.fl. 2010).Bæredygtighedsmærkning kan øge producenternes interessefor at mindske miljøpåvirkningerne. Både palmeolie og sojakan købes fra certificeret bæredygtige produktioner. Merprisener beskeden; fx for certificeret palmeolie omkring 3 % ved pro-ducenten. Alligevel er næsten al import af palmeolie og soja tilDanmark i dag fra produktioner, der ikke er certificeret bæredyg-tige. Kun seks danske virksomheder deltager i RSPO, der er encertificeringsordning for palmeolie. Kun én supermarkedskæde,REMA 1000, har offentligt opstillet mål om kun at ville bruge cer-
tificeret palmeolie (WWF 2011). Til sammenligning oplever landesom Storbritannien og Holland en langt større efterspørgsel eftercertificerede varer. Fra november 2008 til september 2011 er an-delen af certificeret palmeolie på verdensmarkedet vokset fra 0 til10 % (RSPO 2011), men den første skibsladning med certificeretsoja kom først til Europa i juni 2011. Tre danske virksomheder del-tager i certificeringsordningen for soja (RTRS), hvilket er betydeligfærre end i de førende lande på området (RTRS 2011). Bæredyg-tighedsmærkning er meget vigtig, men løser ikke alle proble-merne. Fx kan man risikere, at kineserne køber den palmeolie ogsoja, som er dyrket på nyryddet tropeskov og tørvemose, mens viandre betaler overpris for produkter fra bæredygtige plantager.Det er derfor blevet foreslået, at man skal miljøcertificere lande istedet for firmaer og plantager.
Hvad bør der gøres for at reducere Danmarks fodaftrykpå biodiversiteten i udlandet?Eksemplerne ovenfor viser, hvordan Danmarks import af råva-rer påvirker biodiversiteten andre steder på Jorden. Vi har frem-hævet palmeolie og soja, men flere andre råvarer har også stortfodaftryk på biodiversiteten i udlandet. Det gælder fx papir og
84
Danmarks globale fodaftryk
Boks 1. Initiativer som den danske regeringbør tage under det danske formandskab forEU i 2012, for at Danmark kan reducere sitfodaftryk på biodiversiteten i udlandet• Arbejde for at EU i sin handelspolitik fremmer brug af certifi-ceret bæredygtigt producerede varer (Aichi-mål 4). Desudenbør EU målrettet promovere certificeringsordninger for deinternationale produktionskæder indenfor landbrug og skov-brug samt hav- og kystområder (Aichi-mål 5, 6 og 7) og læggemærkbare afgifter på produkter, hvis produktion forårsagertab af biodiversitet. EU bør også sikre, at alle EU-institutionerselv kun køber certificeret bæredygtige varer (hvor disse fin-des).• Tage initiativ til at EU støtter tiltag, der kan fremme, at de vok-sende markeder i fx Indien og Kina begynder at kræve doku-mentation for miljøansvarlig produktion af råvarer (Fitzherbertm.fl. 2008).• Arbejde for at EU opprioriterer indsatsen mod illegal interna-tional handel med tømmer, papirmasse og papir.• Fremme at EU i sit samarbejde med andre lande øger sin støt-te til biodiversitet og reduktion af CO2-udledning fra skovryd-ning (REDD+ og Blå Carbon-initiativer).• Arbejde for at EU iværksætter tilbundsgående undersøgelseraf det europæiske forbrugs effekter på miljøet udenfor EU.
Boks 2. Eksempler på hvad der i det danskeulandssamarbejde bør gøres for at mindskeplantagers og landbrugets fodaftryk påbiodiversiteten i udviklingslandene• Facilitere at problemer omkring uafklarede jordrettighederløses, så det bliver klart, hvem der har ansvaret for et givetområde.• Fremme god regeringsførelse særligt i relation til naturres-sourceforvaltning omkring tropeskove, kyst- og vådområder.• Styrke bæredygtige produktionsmetoder i landbrug og plan-tagedrift, fx ved at henvise oliepalme-, soja- og kvægdrift-ekspansion til områder med lav biodiversitet og lav evne til atoplagre CO2, fx græsarealer.• Fremme udpegning og bevarelse af biodiversitetsrige skove,så de ikke konverteres til landbrug og plantagedrift, og styrkesikring og beskyttelse af tilbageværende lommer af skov indei plantager og landbrugsområder.• Støtte kapacitetsopbygning for lokale grupper af miljøin-teresserede mennesker, der holder systematisk øje medskovhugst og fx eksponerer miljøovergreb på internettet(se www.eyesontheforest.or.id).• Fremme udbredelse af miljøkonsekvensvurderinger af fore-slåede nye plantager.• Fremme forskning, der kan hjælpe med løsninger ved fx atfinde måder, hvorpå afgrødeudbyttet kan øges, mens denegative miljøeffekter minimeres (Aichi-mål 19).
papirmasse, tømmer, sukkerrør, oksekød og ressourcer fra havetsom tunfisk, fiskemel og fiskeolie samt opdrættede fisk og rejer.På globalt plan viser de fleste indikatorer, at presset på biodiver-siteten vokser med det resultat, at biodiversiteten fortsat falder(Butchart m.fl. 2010). Hvis Danmarks fodaftryk på biodiversiteteni udlandet skal reduceres, er der brug for en øget indsats fra dendanske regerings side og fra danske virksomheder, borgere ognatur- og miljøorganisationer.• Den danske regeringbør ligesom den hollandske sætte sommål, at Danmark ikke forårsager tab af biodiversitet i andre lan-de. Det vil sige, at alle råmaterialer fra naturressourcer eller franaturen, som vi bruger i Danmark, skal være produceret bære-dygtigt, uanset om de er fra Danmark eller importerede.• Regeringenbør nedsætte en arbejdsgruppe, der i samarbej-de med brancheorganisationer, virksomheder og NGO’er skalkomme med forslag til en effektiv omstilling til en bæredygtigforvaltning af biodiversitet i produktionskæderne (Aichi-mål 4;UNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010). På basis af anbefalingerne fraarbejdsgruppen bør regeringen etablere målsætninger sam-men med erhvervslivets organisationer om den ønskede over-gang til bæredygtig forvaltning af biodiversitet. Der bør væreen frist for målsætningernes indgåelse fx december 2013.• EU's handelspolitikspiller en stor rolle for, hvordan Danmarkkan reducere sit fodaftryk på naturen i udlandet. Danmark harformandskabet af EU i første halvår af 2012. Under formand-skabet bør den danske regering derfor tage en række vigtige
initiativer som angivet i Boks 1.• Den danske regeringbør sikre, at staten selv kun indkøbertømmer og andre naturressourcer og varer, hvori naturressour-cer indgår, hvis ressourcerne er produceret bæredygtigt (Aichi-mål 4 og 7). Desuden bør regeringen ligesom den hollandskearbejde for, at mindst 50 % af tømmeret på indenrigsmarkedetinden fx december 2013 er produceret bæredygtigt (MANFQm.fl. 2008).• Den danske regeringbør koordinere sin multilaterale og bi-laterale indsats bedre. Fx bør reduktion af Danmarks fodaftrykpå biodiversiteten i udlandet indgå centralt i regeringens nyestrategi for Danmarks udviklingsarbejde (Udenrigsministeriet2012).• Målsætningerne aftalt i Nagoya bør desuden følges op af kon-krete miljøinitiativer iDanmarks samarbejdslande i den tredjeverden(Aichi-mål 20). Regeringen bør fremme projekter til be-skyttelse af tropeskove og sårbare hav- og kystområder. Fx børregeringen øge indsatsen for at teste og udbrede mekanismer,der sikrer betaling for ’økosystemtjenester’, hvad enten det erCO2-lagring (REDD+ og Blå Carbon-initiativer) eller genetiskeressourcer (Nagoya-protokollen om adgang til genetiske res-sourcer og udbyttedeling, forkortet ABS).Der er mange muligheder for at fremme bæredygtige produkti-onskæder gennem den danske regerings samarbejde med udvik-lingslandene. I Boks 2 har vi samlet nogle konkrete eksempler på,hvad der fra Udenrigsministeriets side kan gøres for at mindske
Danmarks Natur frem mod 2020
85
Kapitel 2.11
plantagers og landbrugets fodaftryk på biodiversiteten i udvik-lingslandene.• De danske brancheorganisationerbør bistå virksomhedersomstilling til bæredygtig produktion. De bør fx give råd om’Corporate Social Responsibility’ og certificeringsordninger, ogvejlede i hvordan danske virksomheder effektivt omstiller sig tilde nye udfordringer (fx ABS).• Danske banker og pensionskasserbør udvikle politikker, dersikrer, at deres internationale långivning og investering bidra-ger til miljømæssigt bæredygtige produktionskæder (fx med’equator’-principperne; Equator Principles 2011). De finansielleinstitutioner bør også fremme omstillingen til bæredygtigeproduktionskæder ved at kræve verificerbare beviser på, atproducenterne gør, hvad de kan for at fremme bæredygtighed,og ved at afvise finansiering og markedsadgang til dem, derikke lever op til dette (Fitzherbert m.fl. 2008).• De danske forbrugerebør købe og efterspørge varer, der ercertificeret bæredygtige. NGO’er bør opfordre forbrugerne tilat øge handlen med de virksomheder, der sælger certificeretbæredygtige varer. Desuden bør NGO’er formidle den interna-tionale problematik om biodiversitet for de mange virksomhe-der, der primært arbejder i Danmark, og som overholder allegældende miljøregler, men som ikke kender til deres råvarersstore fodaftryk på biodiversiteten i udlandet.
Referencer
Brannstrom, C., W. Jepson, A.M. Filippi, D. Redo, Z. Xu & S. Ganesh 2008: Landchange in the Brazilian Savanna (Cerrado), 1986-2002: Comparative ana-lysis and implications for land-use policy. – Land Use Policy 25: 579-595.Broich, M., M. Hansen, F. Stolle, P. Potapov & B.A. Margono 2011: Remotelysensed forest cover loss shows high spatial and temporal variation acrossSumatera and Kalimantan, Indonesia 2000-2008. – Environmental ResearchLetters 6: 1-9.Butchart, S.H.M., M. Walpole, B. Collen, A.V. Strien, J.P.W. Scharlemann m.fl. 2010:Global biodiversity: indicators of recent declines. – Science 328: 1164-1168.Carter, C., W. Finley, J. Fry, D. Jackson & L. Willis 2007: Palm oil markets andfuture supply. – Eur. J. Lipid Sci. Technol. 109: 307-314.Cheng Hai, T. 2002: The palm oil industry in Malaysia: From seed to frying pan.– WWF Switzerland.Clay, J. 2004: World Agriculture and the Environment. A Commodity-by-Com-modity Guide to Impacts and Practices. – Island Press.Danielsen, F., H. Beukema, N.D. Burgess, F. Parish, C.A. Brühl m.fl. 2009: BiofuelPlantations on Forested Lands: Double Jeopardy for Biodiversity and Cli-mate. – Conservation Biology 23: 348-358.Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet,Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Sportsfiskerforbund m.fl. 2011: Sådan liggerlandet… – tal om landbruget 2011. – Danmarks Naturfredningsforening.Danmarks Statistik 2011: Statistikbanken. http://www.statistikbanken.dk
Equator Principles 2011: Environmental & social risk management for projectfinance. http://www.equator-principles.com/FAO 2006: Global Forest Resources Assessment 2005. – Food and AgricultureOrganization of the United Nations.FAO 2011: FAOSTAT. – Food and Agriculture Organization of the United Nati-ons. http://faostat.fao.orgFargione, J., J. Hill, D. Tilman, S. Polasky & P. Hawthorne 2008: Land clearingand the biofuel carbon debt. – Science 319: 1235-1238.Fitzherbert, E.B., M.J. Struebig, A. Morel, F. Danielsen, C.A. Brühl m.fl. 2008:How will oil palm expansion affect biodiversity? – Trends in Ecology andEvolution 23: 538-543.Gasparri, N.I. & H.R. Grau 2009: Deforestation and fragmentation of Chaco dryforest in NW Argentina (1972–2007). – Forest Ecology and Management258: 913–921.Green, R.E., S.J. Cornell, J.P.W. Scharlemann & A. Balmford 2005: Farming andthe fate of wild nature. – Science 307: 550-555.Koh, L.P. & D.S. Wilcove 2007: Cashing in palm oil for conservation. – Nature448: 993-994.Koh, L.P. & D.S. Wilcove 2008: Is oil palm agriculture really destroying tropicalbiodiversity? – Conservation Letters 1: 60-64.MANFQ m.fl. 2008: Biodiversity works for nature for people forever. The Bio-diversity Policy Programme of the Netherlands 2008-2011. – Minister ofAgriculture, Nature and Food Quality. http://en.biodiversiteit.nl/nederland-se-overheid-biodiversiteit/beleidsprogramma-biodiversiteit-2008-2011/beleidsprogramma-biodiversiteit-2008-2011Nørgaard, M.M. 2011: Den globale sojaekspansion. Omfang, årsager og kon-sekvenser. – Kandidatspeciale, Institut for Geografi & Geologi, KøbenhavnsUniversitet.Olesen, J.E. 2010: Fødevarernes andel af klimabelastningen. I: Vores mad ogdet globale klima – etik til en varmere klode. – Det Etiske Råd.Rands, M.R.W., W.M. Adams, L. Bennun, S.H.M. Butchart, A. Clements m.fl.2010: Biodiversity Conservation. Challenges Beyond 2010. – Science 329:1298-1303.RSPO 2011: 1 Million Hectare World Record for Certified Sustainable PalmOil. – http://www.rspo.org/?q=content/1-million-hectare-world-record-certified-sustainable-palm-oilRTRS 2011: Round Table on Responsible Soy Association.http://www.responsiblesoy.org/index.php?lang=enSteinfeld, H., P. Gerber, T. Wassenaar, V. Castel, M. Rosales & C. de Haan 2006:Livestock’s long shadow. – Environmental issues and options, FAO.Tollefson, J. 2011: Brazil revisits forest code. – Nature 476: 259-260.Udenrigsministeriet 2012: Danmark skal satse på menneskerettigheder, land-brug og grøn vækst. – http://um.dk/da/om-os/ministrene/udviklingsmini-ster/nyheder-om-udviklingsministeren/newsdisplaypage/?newsID=5A8B9A24-68A3-4B8C-92DD-B8F5FE93765AUNEP/CBD/COP/DEC/X/2 2010: United Nations Environment Programme,Convention on Biological Diversity, Decision adopted by the Conference ofthe Parties to the Convention on Biological Diversity at its tenth meeting,Nagoya, Japan, 18-29 October 2010. Decision X/2. The Strategic Plan forBiodiversity 2011-2020 and the Aichi Biodiversity Targets.WWF 2011: Danmarks rolle i forhold til den globale produktion af palmeolie.– WWF Verdensnaturfonden.Zak, M.R., M. Cabido, D. Cáceres & S. Díaz 2008: What drives accelerated landcover change in Central Argentina? Synergistic consequences of climatic,socioeconomic, and technological factors. – Environmental Management42: 181–189.
86
Kapitel 3.1
Hvordan kan arealplanlægningenunderstøtte bevarelse og forbedringaf biodiversitet?Esben Munk SørensenInstitut for Planlægning, Aalborg Universitet
Den historiske arealforvaltning i DanmarkDanmark er et intensivt dyrket kulturlandskab. Bag dette udsagnligger den kendsgerning, at langt størstedelen af Danmarks are-al uden for byerne er opdyrket og i anvendelse til jordbrugser-hvervene – skovbrug og landbrug. Danmark har ikke, som andrelande i Norden og ude i verden, store områder af ikke-opdyrkedearealer, der henligger som naturområder uden kulturpåvirkning.Når man skal forstå dynamikken i landskabsudviklingen og ilandskabets biotopindhold, skal man derfor inddrage ejendoms-udviklingen og -fordelingen for at kunne forklare de ændringer,der har fundet sted. På samme måde er ejendomsforholdendeafgørende for at forstå det aktuelle pres samt et tema, der altidskal inddrages, når en udvikling lokalt skal præges eller forandres.Ejendomsudviklingen og biotopforholdene i de sidste par hun-drede år er tæt forbundet med landbrugets udvikling. Det er defortsat.Den første landbrugsreformer velkendt i historieskrivningen.Gennem udskiftning og udflytning blev dyrkning af landsbyfæl-lesskabernes jorder sidst i 1700-tallet afløst af individuelle ejen-domme og tilhørende jorder. På denne tid var det imidlertid kun1/3 af Danmark, der var opdyrket; resten af jorderne henlå somoverdrev og heder uden at være matrikulerede og tilhørende in-dividuelt ejede ejendomme.I løbet af 1800- og 1900-tallet blev disse overdrev og heder op-målt og matrikulerede (Balslev m.fl. 1975) og herefter individueltomdannet til ejendomme, hvorefter ejerne opdyrkede det mesteaf dem. Fra at være biotoper for den vilde flora og fauna blev dedyrkningsjorder, hvor næsten alt andet end den ønskede afgrøde– dvs. flora og fauna – blev betragtet som uønsket. Fra midten
af 1800-tallet gennemførtes mange afvandings- og indvindings-projekter, hvor søer og fjorde blev afvandet (Hansen 2008). Meddigebygning i landskabet, rørlægning af vandløb og etableringaf dræn- og pumpesystemer skabtes jorder til marker med etåri-ge landbrugsafgrøder, hvor der før havde stået vand eller været”vandlidende” jorder.I første halvdel af 1900-tallet – 1899 til 1960 – gennemførtes enmeget ekspansiv jordpolitik, hvor aktiv udstykningspolitik førtetil en stigning i antallet af landbrugsejendomme. Denne politikvar så gennemgribende, at den med rette kan kaldesden andenlandbrugsreformaf det danske landskab. Husmandslovgivningenfra 1899 og 1919 skabte et øget antal landbrugsejendomme, dermed idealet om et familiebrug blev lagt på jorder af forskellig kva-litet. En betydelig del af jordpuljerne til disse udstykninger komfra tidligere stam- og lenshuse samt tyske landbrugsejendommei 1920 og 1945. Men en meget stor del blev også skabt ved af-vanding af søer, vandløb og fjorde samt opdyrkning af jorder, somtidligere var marginale. De våde områder i landskabet blev redu-ceret væsentlig og afløst af tørre dyrkningsflader. Hermed svandtbiotopernes omfang og værdi som levested for den vilde flora ogfauna. Med indførelse af landbrugspligten i 1925 skabtes et effek-tiv reguleringsinstrument til at sikre de jordpolitiske målsætnin-ger, som havde en markant social profil med udstykningsforbudog fastholdelse af et stort antal selvstændige landbrugsejendom-me – antallet toppede i 1960 med godt to hundrede tusinde selv-stændige landbrugsejendomme. Men landbrugspligten – som forden pågældende ejendom er noteret i tingbog og matrikel – erogså en varig forpligtelse for ejeren til at anvende ejendommenog dens arealer til landbrugsproduktion og ikke andet.
Danmarks Natur frem mod 2020
87
Kapitel 3.1
Den tredje landbrugsreform fra 1977 og planlovreformenDen tredje landbrugsreformindledtes med planlovreformen,som blev gennemført i Danmark i 1969-75. Her skabtes et systemfor landskabsforvaltning, som gennem etablering af landzonertog sigte på at sikre disse til landbrugs- og skovbrugserhvervetsudvikling. Disse landzoner blev tillige sikret gennem region- ogkommuneplaner, således at jord- og skovbrugserhvervet – gen-nem ”ydre og indre strukturtilpasning” – kunne tilpasse sig mar-kedsvilkårenes krav om produktionsstigning og -effektivisering. Idisse ’beskyttede’ jordbrugsområder blev den almindelige bygge-og udstykningslovgivning lempet, så der kun var anmeldelses-pligt. Tilsvarende med terrænregulering – udjævning af bakker ogskråninger – som frit kan ske, når formålet er fortsat landbrugsdrift.Et særkende ved denne landbrugsreform var, at landskabsbe-skyttelse ’gik hånd i hånd’ med beskyttelsen af landbrugsjorder-ne. ’Landzonebåndet’ skulle – udover at beskytte landbrugs- ogskovbrugserhvervets fortsatte udvikling – også friholde det åbneland for ny fritliggende boligbebyggelse – såkaldtUrban Sprawl.Denne integrering af landskabsbeskyttelsen med beskyttelsen aflandbrugserhvervets arealinteresser er i vid udstrækning lykke-des. Det er fx lykkedes at beskytte landområderne mellem fingre-ne i hovedstadsområdets fingerplan og at friholde det åbne landi Danmark generelt for ny fritliggende boligbebyggelse.Beskyttelsen af landbrugsjorderne kan ligeledes karakteriseresom succesfuld. Betænkningen om den fremtidige landbrugspoli-tik (Sørensen 1987) lagde rammerne for de næste tre årtiers land-brugspolitik, som skulle fremme den animalske produktion vedat skabe gode vilkår for landbrugets struktur gennem jordom-lægninger mellem landbrugsejendomme og ved gennem land-brugspligten at sikre, at alle landbrugsnoterede arealer skulleforblive intensivt dyrkede. 70’ernes landbrugspolitik med stabileproduktionspriser skabte grundlaget for jordprisstigninger ogintensivering af den animalske produktion gennem indre struk-turrationalisering – dvs. øget erhvervsbyggeri og stadig mereeffektiv drift og ydre strukturrationalisering gennem jordomlæg-ninger og opdyrkning af naturarealer.Som følge af en relativt hårdhændet tørlægning af vådområderog opdyrkning af ekstensivt anvendte landbrugsarealer i 70’erne– såvel linieformede som punktformede – indførtes i 1978 en na-turlokalitetsbeskyttelse (søer, vandløb og moser) af disse medhjemmel i naturfredningslovens § 43. Denne lokalitetsbeskyt-telse blev skærpet i 1992 (som § 3 i naturbeskyttelsesloven).Den tredje landbrugsreform blev skærpet i 80’erne. Landbrugs-ejendomme under en vis størrelse, 15 ha i 1986 og 30 ha fra 1989,skulle ikke længere opfylde kravet om egen drift. Herved skabteset marked for mindre landbrugsejendomme, der kunne sælgesfrit, samtidig med at mere jord kom ud til forpagtning ved sam-drift med heltidsbedrifter. Her blev grunden lagt til en udvikling,hvor der ikke længere skulle være sammenhæng mellem land-brugsejendommens bygninger og planteproduktion på ”om-kringliggende jorder” (Sørensen 2000).I løbet af de næste 25 år blev sammenlægningsgrænser og af-standskrav ved sammenlægning og samdrift løbende lempet fortil sidst helt at forsvinde i 2010. Denne udvikling har resulteret ien ’overflødiggørelse’ af de ejendoms- og vejskel, som har båretden lille natur med småbiotoperne i markhjørner, langs matrikel-skel og ved de markveje, som var den ’indre produktionsstruktur’
på landbrugsejendommene. Og med denne overflødiggørelseforsvandt mange af småbiotoperne – den lille ubeskyttede natur– i landbrugsområderne.Tilstræbt lakonisk er der grundlag for at sige, at den markantestigning i landbrugets animalske såvel som vegetabilske produk-tion er et succesfuldt resultat af regionplanlægningen siden 1970og samspillet mellem denne og de jordpolitiske regler, som harfremmet en markant strukturudvikling, hvor den løbende ejen-doms- og bedriftsudvikling har overflødiggjort de ejendomsskel,som var bærere af mange småbiotoper.
Skovlovgivningen har skabtog udformet skovejendommeneDen danske skovforvaltning hviler på fredskovspligten. Fred-skovspligten har været virksom siden 1805, hvor bl.a. forsvarsøn-sker om at genskabe flåden førte til, at der skulle etableres mereskov, hvor træet kunne bruges til produktion af skibe.Skovforordningen var en beslutning om, at de sidste rester afskov skulle beskyttes mod rydning, for meget hugst eller øde-læggende græsning. Der havde også været en brændelskrise,som havde ført til for megen hugst. Samtidig begyndte statenat etablere mere statsskov og gav tilskud til, at private jordejerekunne rejse skov, som fik tinglyst en deklaration – fredskovsplig-ten – som udformede og sikrede den fremtidige anvendelse afejendommen eller dele af denne til skovdrift.Størstedelen af disse oprindelige fredsskove er stadig skovare-aler og sikret som sådan. Centralt for fredsskovenes langvarigebeskyttelse og sikring er, at fredskovspligten er en pligt for ejerentil at vedligeholde og drive skoven forstmæssigt forsvarligt. Meddenne kontinuitet på ejendomsniveau – fredskovspligten er no-teret i tingbog og matrikel – er der gode muligheder for at ved-ligeholde arealernes biodiversitet. Der er dog endnu ikke nogeneksplicit beskyttelse af naturtypen (natur-)skov.
Naturforvaltningsprojekter fra 80’erneog frem gav varig natur tilbage til landskabetNaturfrednings- og siden naturbeskyttelsesloven har siden sinvedtagelse i Danmark i 1917 haft stor betydning for at sikre na-turhistoriske og rekreative værdier og arealer i Danmark. Medfredningsservitutten via kendelse fra fredningsnævnet og ting-lyst på ejendommen har det været muligt at sikre de pågældendeværdier for eftertiden. Den erstatningsudløsende fredningsmu-lighed eksisterer stadig i dag og er blevet suppleret med fortids-mindefredningen og vådområdebeskyttelsen. Disse initiativerhar medvirket til at sikre mange eksisterende biotoper, om endnaturlokalitetsbeskyttelsen – NfL § 43, der i 1992 blev til NbL §3 – ikke tinglyses på den enkelte ejendom og dermed er svagereog sværere at håndhæve.Naturforvaltningsindsatsen, der startede som sådan i 1987 ogsenere blev indføjet i naturbeskyttelsesloven i 1992, har givetgrundlag for en omfattende indsats med naturgenopretning.Søer er blevet genskabt, udrettede vandløb er blevet ført tilba-ge til mere naturlige forløb, og der er skabt mange værdifuldebiotoper, ligesom skov er rejst som led i disse naturforvaltnings-projekter. Vandstandshævninger er efter konkrete forhandlin-ger med berørte lodsejere blev kompenseret med økonomiskerstatning eller erstatningsjord, ligesom der er sket matrikulære
88
Arealplanlægning
Når der er sket en forarmelse af biodiversitet i det åbne land, skyldes det, at arealplanlægningen gennem tiden har understøttet og prioriteret landbrugetsstrukturudvikling højest. Også regionplanperioden fra 1970 til 2007 har effektivt understøttet landbrugets strukturudvikling – og hæmmet biodiversitet. Aktueltpeger regeringsgrundlaget på en styrkelse af biodiversiteten i landskabet, og EU’s seneste udspil til landbrugspolitik peger i samme retning.
forandringer eller tinglysning af deklarationer, som fastlæggerden naturtilstand, som lokaliteten skal opretholdes i, eller hvisvandstandsniveauet er afgørende, fastlagt i et vandløbsregulativ.Den samme metode har været anvendt ved et stort antal Vand-miljøplan 2-projekter, hvor målet har været at genskabe et vand-løbssystems selvrensende kapacitet eller evne til at omsætte ogneutralisere nitrat og fosfor.Naturforvaltningsindsatsen er blevet tilrettelagt gennem ud-pegning af interesseområder i den fysiske planlægning. Karakte-ristisk for disse projekter har været, at de har været gennemførtvia forhandlingsprocesser på ejendomsniveau og med ejen-domsudformning som metode.I modsætning til den natur, der opstår ved braklægning – somfjernes igen, når produktionsarealerne igen skal bruges ellerproduktionsstøtteordninger ændres – eller den naturpleje, sometableres med tidsbegrænsede støtteordninger, skaber denejendomsudformning, som har været anvendt ved naturforvalt-nings- og Vandmiljøplan 2-vådområdeprojekterne stabile natur-områder, som ikke ændres i den lange tidshorisont. Denne frem-gangsmåde har medført, at disse naturområder og biotoper ersikret en lang levetid.
• Vandplaner med hjemmel i EU’s vandrammedirektiv skal imple-menteres.• Et biodiversitetspolitik er på vej gennem EU-systemet og skal implementeres af medlemsstaterne.• Der skal etableres et beredskab over for klimaændringer og -til-pasning.• EU-politik om det ressourceeffektive Europa bl.a. med beskyt-telse af god landbrugsjord.Og endelig opererer den næste CAP (den fælles EU-landbrugspo-litik) allerede med overskrifter somGreeningaf landbrugsstøt-ten, så den eksplicit fremmer vandkvalitets- og miljøforbedringersamt styrker indsatsen over for biodiversiteten.Den nytiltrådte regering i efteråret 2011 har i sit regerings-grundlag markeret mål om en varieret og mangfoldig natur. Idette regeringsgrundlag markeres, at naturen i Danmark mang-ler plads og er for lidt sammenhængende. Der refereres implicittilbage til Wilhjelm-udvalget, som afsluttede sit arbejde i 2001med opregning af en lang række anbefalinger til indsats for atredde naturen i landskabet og de mange truede arter af vild floraog fauna.Regeringen signalerer klart, at den vil implementere en Natur-plan Danmark, hvor der skabes mere natur og skov i sammen-hængende områder, og naturen gøres mere robust over for kli-maændringer. Såvel EU’s beslutninger som FN’s anbefalinger skalimplementeres gennem denne naturplan.
Fremtidens landbrugspolitik og biodiversitetLandbrugspolitikken og den fysisk planlægning står over for enbetydelig ændring. Fire store opgaver tegner sig i arealplanlæg-ningen for det åbne land.
Danmarks Natur frem mod 2020
89
Kapitel 3.1
Det er en central pointe i regeringsgrundlaget, at klimaindsatsen,naturplanen og miljøpolitikken skal samordnes med landbrugs-politikken – såvel den nationale som den EU-baserede.I skrivende stund vides kun, at regeringen vil nedsætte en hur-tigtarbejdende natur- og landbrugskommission, der skal udar-bejde forslag til løsning af landbrugets strukturelle, økonomiskeog miljømæssige udfordringer og i den forbindelse finde frem til,hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og tilmiljø- og naturindsatsen.Det endelig kommissorium for natur- og landbrugskommissio-nen er ikke fastlagt, så det er for tidligt at vurdere, hvorvidt derkan være udsigt til, at der vil kunne udvikles administrations- ogimplementeringsmodeller, som kan nå målene om en væsentligforbedring af miljø- og biodiversitetsforholdene i landskabet.Tilsvarende rummer regeringens netop fremlagte lovkatalogfor indeværende folketingssamling heller ikke nogen omtale afkommende lovforslag til ændring af plan-, natur- eller landbrugs-lovgivningen, som kan give et fingerpeg om det endelige og kon-krete ambitionsniveau for regeringen.
fra at udpege de områder, hvor der skal være investeringssikker-hed for heltidserhvervet og mulighed for placering af fremtidigenye produktionsanlæg, til at udpege områder hvor forskelligegrader af ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanven-delse skal gennemføres.Det bliver interessant at følge. Det danske landskab er med detsindhold af kultur og natur et resultat af planlægningsindsatsengennem et par hundrede år. Om den politik, der er i støbeskeen,vil blive anderledes og skabe reelle forandringer og forbedringerfor miljø og biodiversitet, er det endnu for tidligt at sige nogetmeningsfuldt om. Men det er givet, at der skal væsentlige æn-dringer til, før det vil være værdigt til at blive kaldtden fjerdelandbrugsreform.
En planlægningsmodel for landbrug –• Hvordan og hvor skal man fortsat udbygge landbrugets pro-duktionskapacitet?• Hvor skal man miljøtilpasse den landbrugsmæssige aktivitet?• Hvor skal den landbrugsmæssige arealanvendelse ekstensive-res og skabe mere natur?• Hvor skal der nedlægges landbrug i sårbare landskaber og eventuelt rejses skov?• Hvordan og hvor indpasses de politisk begrundede ønsker til øget bosætning og yderlige erhvervsmæssig lokalisering ilandzonen?• Hvor ligger de bygninger (bolig-erhverv), der skal nedrives for at undgå visuelt forfald, eller som er forkerte i forhold til omgi-velserne?– der modsvares af zoner i landzonen:• Udbygningaf landbrugets produktionskapacitet med høj in-vesteringssikkerhed, men ingen yderligere bosætning (bygge-områder til landbrugets industribygninger og biogasanlæg).• Miljøtilpasningaf den landbrugsmæssige aktivitet (vandpla-ner og Natura 2000).• Ekstensiveringaf den landbrugsmæssige arealanvendelse isårbare landskaber (vandplaner og Natura 2000).• Nedlæggelse og udflytning af intensivt landbrug(skabelse afnaturområder, -parker eller skovrejsning).• Udviklingszoner for øget bosætningelleryderligere er-hvervsmæssig lokalisering i landzoneområder (udstykningmhp. lokaliseringaf boliger og erhverv).• Afviklingszoner for beboelse.Forbud mod nybyggeri, afvik-ling af helårsbeboelse, lukning af landsbyer.
Intet alternativ til ejendomsudformningog varig rettighedssikringNår der skal skabes varig natur- og miljøforbedring i landbrugs-landskabet, er der intet alternativ til ejendomsudformnings-metoden og dermed en varig sikring af naturforbedringen påejendomsniveau. Tidsbegrænsede støtteordninger uden varigretlig sikring af den aftalte tilstand ved tinglysning og reguleringpå ejendomsniveau er uden værdi, når der er tale om biotoper,der skal etableres med den nødvendige lange tidshorisont sommål. Støtteudbetaling baseret på krydsoverensstemmelse (CrossCompliance)alene, sikrer ikke den ønskede tilstand ved ejerskifteeller jordomlægninger. Her er kun regulering og retlig sikring påejendomsniveau af den indgåede aftale holdbar.Det bliver derfor interessant at se, hvordan de kommende ini-tiativer med naturplan, natur-, miljø- og klimaindsats designesimplementeringsmæssigt. Bliver der udviklet reguleringsinstru-menter som naturpligt, der modsvarer det, der har været kendtmed landbrugspligt og fredskovspligt? Hvad skal naturindholdeteller ”andelen af natur på det samlede landbrugsareal” for deintensivt dyrkede arealer i områder forbeholdt jordbrugserhver-vene være? Her vil den eneste varige sikring af naturindholdet– altså biodiversiteten – være at definere en naturpligt sikret påejendomsniveau for jorderne i landbrugsområderne. Dette kun-ne være i form af en pligt til at vedligeholde natur på en fast pro-centdel af ejendommens areal.Vil der blive skabt grundlag for, at kommunerne i kommune-planlægningen kan udpege naturzoner, hvor der – som tilfældeter i Natura 2000-områderne – er en anden retstilstand med hen-syn til ændring af arealanvendelsen og naturindhold sammenlig-net med de øvrige landzoneområder?
Referencer
Næste kommuneplanrunder for det åbne landPlanteoretisk kan der peges på, at kommunerne i det åbne landkan løse planopgaverne i landzonen ved at tematisere indsatseni seks forskellige opgaver og afgrænse disse geografisk til de for-skellige dele af landzonen. De seks forskellige opgaver spænder
Balslev, S., H.E. Jensen & K. Sørensen 1975: Landmåling og landmålere: Dan-marks økonomiske opmåling. – Den danske Landinspektørforening.Hansen, K. 2008: Det tabte land. – Gads Forlag.Sørensen, E.M. 1987: Landbrugets indplacering i den sammenfattende fysiskeplanlægning. – PhD-afhandling, Aalborg Universitet.Sørensen, E.M. 2000: Ejendomsændringer i det agrare landskab. Side 309-335i: E.M. Sørensen (red.): Ejendomsændringer i de 20. århundrede. – Den dan-ske Landinspektørforening.Sørensen, E.M., A.K.M. Mouritsen & J.K. Staunstrup 2005: Ejendomsrelateredescenarier. Side 46-74 i: A. Höll & K. Nilsson (red.): Fremtidsscenarier for kul-turlandskabets udvikling. – Skov og Landskab, Københavns Universitet.
90
Kapitel 3.2
Hvordan sikrer man bedstomkostningseffektiviteti bevarelsen af biodiversitet?Niels Strange1, Berit Hasler2, Mette Termansen2, Bo Jellesmark Thorsen1og Carsten Rahbek31Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Skov & Landskab, Københavns Universitet2Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet3Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet
En omkostningseffektiv naturbeskyttelsesindsatsDer er begrænsede midler til rådighed for offentlig forvaltningpå alle områder – også for naturforvaltning. Prioritering og ind-byrdes rangordning af forskellige tiltag er en del af den politiskevirkelighed, og omkostningseffektivitet er et prioriteringsred-skab, der afvejer opfyldelse af målsætninger for fx biodiversitetop mod de samfundsøkonomiske omkostninger ved en imple-mentering af tiltagene. Omkostningseffektivitet kræves i sti-gende grad i implementeringen af EU-direktiver, for eksempel iVandrammedirektivet og Havstrategidirektivet og er også en delaf EU's 2020-biodiversitetsmålsætning. Der er også et behov forat belyse, hvordan målsætninger for beskyttelse af biodiversitetopfyldes bedst inden for et givet ressourceforbrug, og hvilke sty-ringsinstrumenter der er bedst egnede til at beskytte naturkvali-tet og biodiversiteten omkostningseffektivt i fremtiden.For at sikre omkostningseffektivitet i naturbeskyttelsen er detikke tilstrækkeligt at fokusere på, hvilke virkemidler der giverstørst effekt, men også at vurdere og beregne omkostningerneved alternative virkemidler både budgetøkonomisk og sam-fundsøkonomisk (Møller 1996).Omkostningseffektivitet bestemmes både af, hvilke målsæt-ninger der vælges, hvilke tiltag der vælges til at opfylde mål-sætningerne, og hvilke styringsinstrumenter der vælges til gen-nemførelsen. Omkostningseffektivitet handler altså om at opnåbalance mellem ønsket om at opfylde en målsætning så præcistsom muligt, og ønsket om at minimere omkostningerne ved at
gøre det. En meget præcis målsætning, fx etablering af en be-stemt tilstand på en bestemt lokalitet, vil være dyrere at opnåend en målsætning med knap så præcise krav til lokalitet ellertilstand (Schou m.fl. 2005). Præcision kan være nødvendigt for atundgå store samfundsmæssige velfærdstab pga. tab af unikkelokaliteter eller tilstande, men i den samfundsøkonomiske priori-tering er det et væsentligt spørgsmål, om det er afgørende, at enbestemt tilstand eller lokalitet beskyttes, eller om målsætningenkan opfyldes med en større grad af fleksibilitet i valget mellemlokaliteter og tilstande.Styringsinstrumenter, incitamenter og implementering er der-for vigtige redskaber i bestræbelsen på at opnå omkostningsef-fektivitet. En omkostningseffektiv implementering kræver:• Målretning,dvs. at styringsinstrumenterne er så målrettede påde overordnede målsætninger som muligt.• Fleksibilitet,dvs. at aktørernes muligheder for valg af handlin-ger gøres så fleksible som muligt.• Klarhed og gennemskuelighed,dvs. at effekter kan opgøres,evalueres og kontrolleres så klart og entydigt som muligt.• Sikkerhed,dvs. at der er sikkerhed for, at miljømålene opnås.Disse kriterier er beskrevet mere uddybende af Schou m.fl. (2005).Ved at koble økonomiske analyser med data vedrørende biodi-versitet og naturtilstand, er det muligt at anvise hvor, hvornår oghvordan Danmark ud fra både en økonomisk og naturmæssig be-
Danmarks Natur frem mod 2020
91
Kapitel 3.2
(a)CC
(b)
BB:C(c)B:C(d)
B
B
B
Fig. 1. Den rumlige sammenhæng mellem omkostninger og naturbeskyttel-sesgevinster er afgørende for en omkostningseffektiv udpegning hvis manhar ukomplet viden om naturbeskyttelsesomkostningerne. Modificeret efterNaidoo m.fl. (2006). Se yderligere forklaring i teksten.
tragtning mest effektivt kan forvalte sin natur. Omkostningseffek-tivitetsanalyser af biodiversitetsbeskyttelse er således vigtige ele-menter i beslutningsgrundlaget, men der er også andre væsentligeværdier i spil, herunder moralske og etiske. I dette kapitel fokuserervi på omkostningseffektivitet som prioriteringsredskab, og vi givereksempler på resultater fra studier, der belyser væsentlige erfarin-ger for den danske forvaltning af biodiversitet og naturkvalitet.
Betydningen af økonomiske datai en rumlig prioritering af naturbeskyttelsesindsatsenNaturbeskyttelsesomkostninger falder i forskellige kategorier(Schou m.fl. 2005, Naidoo m.fl. 2006, Hasler m.fl. 2011): anskaf-felse, naturpleje og forvaltningsomkostninger, transaktionsom-kostninger, skadeomkostninger, og alternativomkostninger. An-skaffelsesomkostninger opstår i forbindelse med helt eller delvisopkøb af private områder. Alternativomkostninger er knyttet tilanskaffelsesomkostninger, da de afspejler det tab, der opstår, nårarealet ikke kan anvendes til det økonomisk mest fordelagtigeformål. Ofte vil der i forbindelse med beskyttelse og/eller ud-lægning af naturarealer være tale om, at indtægterne fra arealetændres, eller at der ikke længere er indtægter fra arealet. Ved ud-lægning af offentligt ejede arealer vil der ikke være en anskaffel-sesomkostning, men der vil stadig være et potentielt økonomisktab ved ophør af skov- eller landbrugsdrift. Ved naturbeskyttelsepå privat jord kan der være betydelige transaktionsomkostnin-ger i forbindelse med forhandlingerne med private jordejere,ved kontrol samt incitamentspræmier for at få jordejere til atudføre beskyttelsestiltag etc. Endelig kan der være skadeomkost-ninger forårsaget af, at fredede områder pådrager tilstødendejordejere en udgift (fx oversvømmelser, ukrudt, vildtskader). Detskal understreges, at særligt anskaffelsesomkostningen ikke eren omkostning i samfundsøkonomisk forstand, men i stedet enoverførsel. Alligevel spiller den ofte en rolle i litteraturen om om-kostningseffektivitet i naturbeskyttelsen, fordi også offentlige
aktører oftest får til opgave at opfylde bestemte kvantitative målfor et givet budget. Derfor tillægges anskaffelsesomkostningenstor betydning i praksis, da den vejer tungt på budgettet, selv-om den ikke er betydende i et samfundsøkonomiske regnskab.Konsekvensen kan let være, at man favoriserer budgetmæssigtbilligere, men samfundsøkonomisk mindre attraktive løsninger(Anthon m.fl. 2007a, 2007b).Mange studier viser, at man kan risikere betydelige effektivi-tetstab, hvis man ignorerer enten omkostningsinformation ellerviden om den biologiske mangfoldighed og tilstand. Strange m.fl.(2007) viser konsekvenserne i en analyse af naturbeskyttelsen påde danske heder. Fig. 1 illustrerer betydningen af korrelationenmellem gevinsterne ved naturbeskyttelse (B) og omkostningerne(C). Hvis man ignorerer eventuelle budgetbegrænsninger, opnåsden største omkostningseffektivetet ved at vælge de områder, derhar det største forhold mellem gevinster og omkostninger, B:C.Hvis man udelukkende prioriterer ud fra biologiske gevinster, B, vilbetydningen af at ignorere omkostningsinformation afhænge afden rumlige korrelation mellem B og B:C samt omkostningernesvariabilitet. Hvis omkostninger og gevinster er rumligt negativtkorrelerede (Fig. 1a), vil man ved at udpege områder med de stør-ste gevinster, B, også opnå den største omkostningseffektivtet, daB:C forholdet vil være højt (Fig. 1b). I det tilfælde vil indsamlingaf omkostningsdata have en relativ ringe ændring i prioriteringeni forhold til naturbeskyttelsesgevinster alene. Det modsatte vilvære tilfældet, hvis omkostninger og gevinster er positivt korrele-rede (Fig. 1c), hvor B:C forholdet vil være lavt, hvis man udpegedeområder alene ud fra biodiversitetsgevinster (Fig. 1d). Hvis derherudover for et givet gevinstniveau er stor variabilitet i omkost-ningerne, vil der kunne opnås betydelige effektivitetsgevinsterved at anvende omkostningsinformation i prioriteringen.Retablering og nyetablering af vådområder1er et eksempel pået naturbeskyttelsestiltag, hvor der er stor omkostningsvariabi-litet for en given gevinst- eller målopfyldelse. I Miljøministerietsoplæg til implementeringsmodeller for vådområdeindsatsen iGrøn Vækst, hvor Vandoplandsplanerne implementeres, antagesdet, at der er en sammenhæng mellem stor kvælstofreduktion ogomkostningseffektivitet. Hansen m.fl. (2011) viser, at der ikke eren sådan entydig sammenhæng mellem forventet kvælstofre-duktion og rangordningen af de vådområdeprojekter, der blevetableret i Vandmiljøplan (VMP) II og III efter principper om om-kostningseffektivitet. Eksempelvis ligger Store Hansted Å, der eret af VMPII-vådområdeprojekterne, på en 7. plads ud af 56 våd-områdeprojekter i omkostningseffektivitet trods en placeringsom nr. 55 i kvælstofreduktion per hektar, mens Sdr. Aldum vedRohden Å ligger på en 50. plads i omkostningseffektivitet trodsen placering som nr. 4 i kvælstofreduktion per hektar.Hansen m.fl. (2011) konkluderer, at der for at opnå høj om-kostningseffektivitet i valget af vådområdeprojekter kan værevigtigere at se på typen af vådområde og herved undgå storeanlægsomkostninger og lodsejerkompensationer, end at vælgeområder med en stor kapacitet for kvælstofreduktion. Analysen1 Etablering af vådområder kan bidrage til at beskytte og fremme natur og bio-diversitet, men ikke nødvendigvis, da stor kvælstoftilførsel til et vådområdekan belaste området og bidrage til en forringelse snarere end en forbedring.Eksemplet er medtaget for at vise, at der ikke nødvendigvis er en sammen-hæng mellem stor natur- eller miljømæssig effekt og omkostningseffektivitet.
92
Omkostningseffektivitet
viser også, at det er mere omkostningseffektivt at omlægge ved-varende græsarealer til vådområder end at anlægge søer eller atomlægge andre arealer. Hvis beskyttelse af naturkvaliteten varmålet for de økonomiske analyser af vådområdeindsatsen i ste-det for kvælstofreduktion ville konklusionen næppe blive densamme, da vedvarende græsarealer er en truet naturtype. Eksem-plet er medtaget for at illustrere at rangordningen af forskelligeprojekter vil blive forskellig når man rangordner efter hhv. effektog omkostningseffektivitet.
Eksempler på prioriteringsanalyser i DanmarkNationalparkerBegrundet i et ønske om at tilvejebringe det bedst mulige grund-lag for udpegning af nationalparker i Danmark udarbejdedeCenter for Makroøkologi ved Københavns Universitet i 2004 enrapport om omkostningseffektiviteten ved de syv officielt fore-slåede pilot-områder og alternative områder. I studiet (Larsenm.fl. 2008) benyttedes prioriteringsværktøjer, der også havdeværet brugt i praksis til udpegning af nationalparker eller andrestørre naturområder i flere lande. Hovedformålet med udrednin-gen var at belyse, hvor områderne i et netværk af nationalparkermest hensigtsmæssigt kan placeres m.h.p. at bevare den biolo-giske mangfoldighed. Herudover blev også andre værdier – isærfriluftsværdier – inddraget. Som udgangspunkt for disse vurde-ringer beskriver udredningen, hvordan den biologiske mangfol-dighed fordeler sig i Danmark baseret på data over de nationaleudbredelser af ca. 1000 danske arter. Datasættet var det størsteaf sin slags herhjemme og af usædvanlig høj kvalitet set i et in-ternationalt perspektiv. Den positive konklusion i rapporten var,at nationalparker kan være et effektivt redskab til forvaltning afbiologisk mangfoldighed. Gennem et netværk af nationalparkerer det muligt at forene en målsætning om at dække flest muligearter med målsætninger, der vægter naturtyper eller områdernesfriluftsværdi. Dvs. at man kan få både i pose og i sæk, men kunhvis man vælger det rigtige netværk af områder. Dette positiveresultat afhænger dog af antallet af udpegede områder. Der er enbetydelig gevinst ved udpegning af flere områder – og omvendtet betydeligt tab ved udpegning af færre områder. Den delvis po-sitive konklusion var, at man ved en hensigtsmæssig placering afsyv nationalparker kan opnå en dækning af arter og naturtyperog en samlet rekreativ værdi, som er væsentlig bedre end ved atudpege de syv daværende officielle pilotområder som national-parker. Det gjaldt især for truede arter. Sammenlignet med andremulige netværk af områder indeholdt pilotområderne tilsammennemlig ikke ekstraordinært mange arter og naturtyper. Pilotom-rådernes samlede repræsentation af arter og naturtyper var ge-nerelt ikke større end den tilsvarende for syv tilfældigt udpegedeområder blandt de 32 undersøgte større danske naturområder.Pilotområderne dækkede 48 % af de truede arter. Syv tilfældigtudpegede områder blandt de 32 undersøgte større naturområ-der ville i gennemsnit dække 47 %. At det kan gøres bedre, illu-streres af, at det ’bedste’ netværk på syv områder kan dække hele71 % af de truede arter. Pilotområderne optrådte kun i beskedentomfang blandt de højest prioriterede områder i de forskelligescenarier i analyserne. Dette skal ses i sammenhæng med, at mål-sætninger og kriterier alene maksimerer repræsentationen af ar-ter og naturtyper. Derfor kan man ikke ud fra analyserne konklu-
Spillende dobbeltbekkasin over Uldum Kær.
dere, at en evt. etablering af nationalparker i de syv pilotområderikke vil berige den danske natur på lang sigt.Enhver opprioritering af naturforvaltningen i større naturområ-der vil være et positivt middel for den biologiske mangfoldighed.Analyserne stillede blot spørgsmålet, om man ikke med en alter-nativ eller supplerende udpegning kan gøre nationalparkerne tilet endnu stærkere middel.Sidst, men ikke mindst, konkludere studiet, at selv ved udpegningaf et stort antal nationalparker vil man ikke kunne dække alle dan-ske arter ind. Dette gælder navnlig de sjældne og/eller truede arter.
Danmarks Natur frem mod 2020
93
Kapitel 3.2
En strategi til naturforvaltning, som tager udgangspunkt i udpeg-ning af nationalparker, kan derfor ikke stå alene. En supplerendestrategi er absolut nødvendig fx i form af beskyttelse af mindrebiotoper, som den eksisterende beskyttelse af små naturområder(§ 3-områder). Små naturområder som levesteder synes såledesoverraskende vigtige for en lang række af de truede arter.NaturplejeI naturpleje opereres der med den såkaldte ’Brandmandens Lov’(jf. kapitel 2.3). Brandmandens lov opstiller tommelfingerreglerfor en effektiv beskyttelse af naturtyper ved først at redde fun-gerende levesteder, dernæst forbedre og sidst genoprette. Disseretningslinjer kan være omkostningseffektive, men er det ikkeper definition, da det afhænger både af omkostningerne ved detre metoder sammenholdt med effekterne.I et projekt for Naturstyrelsen har Hasler m.fl. (2011) beregnetomkostninger og omkostningseffektivitet ved pleje af Naturbe-skytteleseslovens § 3-områder og Natura 2000-områder. For atsikre en gunstig bevaringsstatus skal disse arealer enten plejesmed afgræsning, slæt og/eller slåning, og ved slæt og slåningskal græsset fjernes fra arealerne for at sikre, at de ikke bliver fornæringsrige. De beskrevne plejemetoder medfører forskellige til-stande på arealerne, men også store forskelle i omkostningerne.Ved afgræsning kræves der indhegning af arealet og en hus-dyrbestand til at afgræsse dette under dagligt tilsyn, vandingetc. Omkostningerne ved afgræsning er i Hasler m.fl. (2011) be-regnet til mellem 1600 og 10.000 kr./ha/år i velfærdsøkonomiskeomkostninger. Det store spænd i omkostningerne skyldes, atomkostningerne varierer med type af græsningsdyr (får, stude,ammekvæg af vækst- og hårdføre racer), med naturtype (eng,overdrev, mose, hede), af størrelsen af arealet, om det er vådteller tørt samt af hældningsgraden på arealet. Afgræsning givergenerelt et negativt økonomisk resultat, selv når dyrepræmier ogMVJ-tilskud regnes med – og afgræsning som plejeform er derforen nettoomkostning.Ved slæt slås græsset med maskiner eller manuelt, hvorefterdet fjernes fra arealet. Materialet fjernes med henblik på at an-vende det til foder eller bioenergi, og fra et naturplejesynspunkter det vigtigt at fjerne materialet for at fjerne næringsstoffer fraarealerne. Ved afpudsning og slåning efterlades det afslåede ma-terialet på arealet, og denne plejeform er ikke relevant i forbin-delse med kontinuerlig naturpleje, men bruges for at begrænsetilgroning. Slæt som naturpleje er af Hasler m.fl. (2011) beregnettil en velfærdsøkonomisk omkostning på mellem 1200 og 8500kr./ha/år, afhængigt af naturtype og hældning, da der ved storhældning antages, at arealerne må slås manuelt. Ved indregningaf MVJ-tilskud kan der opnås positivt økonomisk resultat af slæt.I Hasler m.fl. (2011) er det beregnet, at den mest omkostnings-effektive pleje af § 3- og Natura 2000-områderne er en kombina-tion af slæt og græsning med får og stude, hvor både enge ogoverdrev med lille hældning plejes mest omkostningseffektivtmed slæt. Der er i disse forholdsvis grove beregninger, hvor plejeaf alle plejekrævende arealer er målsætningen, ikke taget hensyntil, at der opnås en mere varieret artssammensætning og dermeden højere biodiversitet på arealerne, hvis de afgræsses. Endvidereer det antaget, at græsningsdyrene skal opstaldes om vinteren,hvilket er dyrt. Hvis dyrene, fx hårdføre ’naturkvæg’, kan gå ude
hele året, og der kan etableres afsætning for denne type kød, erder mulighed for afgræsning til lavere omkostninger.Omkostningseffektiviteten af plejen kan også forbedres be-tragteligt, hvis der opnås større og mere sammenhængendearealer, fx ved jordfordeling, opkøb af jord mv. Af beregningernei Hasler m.fl. fremgår det, at omkostningerne til slæt på hhv. storeengarealer (>10 ha) og små engarealer (<3 ha) er hhv. 1950 og1200 kr./ha/år, og at afgræsning med stude koster 8900 kr./ha/årpå store arealer (>10 ha) og 10.300 kr./ha/år på små arealer (<3ha). Selv om disse forskelle er af betydning, viser resultaterne,at typen af areal og plejeform har større betydning for omkost-ningsforskellene end størrelsen på arealet.Brandmandens lov og usikkerhedDet er centralt i mange prioriteringer, at den største indsats skalfokuseres på de mest truede arter, dvs. anvende brandmandenslov. I litteraturen er der en debat om, hvorvidt denne strategi ellerandre mere langsigtede strategier vil være mere effektive til atbeskytte biodiversiteten. Wilson m.fl. (2011) viser fx, at en ensidignaturbeskyttelsesindsats overfor de mest truede arter typisk ikkevil mindske antallet af uddøde arter i det lange løb. Det skyldes, aten redning af meget truede arter ikke nødvendigvis medfører enredning af de mindre truede arter. Strategien kan dog være denbedste, hvis man har en kort budgetmæssig tidshorizont for sinnaturbeskyttelsesindsats, eller hvis der er en begrundet sandsyn-lighed for, at de mindre truede arter alligevel vil klare sig i fremti-den trods en manglende beskyttelse.Koordineret naturbeskyttelse?I forbindelse med Kommunalreformen blev en stor del af natur-beskyttelsesindsatsen overført fra amtslige til kommunale myn-digheder. Her er det afgørende, at naturforvaltningsindsatsen ko-ordineres mellem alle myndighedsniveauer. Forskningsresultaterviser, at mangel på koordination kan medføre betydelig ineffek-tivitet (Strange m.fl. 2006, se også Bladt m.fl. 2009 for en tilsva-rende diskussion på EU-niveau), og at der kan opnås store fordeleved en national koordineret indsats på området. Omvendt er detgivet, at en koordineret indsamling af data vedrørende biodiver-sitetens tilstand ikke bør stå alene. En systematisk databaseretanalyse af, hvilke naturområder, der skal prioriteres først, vil kun-ne bidrage til en mere effektiv opnåelse af regeringens hovedfor-mål på naturområdet.Der er derfor et stort behov for, at data fra overvågningspro-grammer samles og analyseres systematisk. Der bør såledesudarbejdes en samlet plan for, hvordan initiativer i forbindelsemed Natura 2000-netværket, nationalparkerne m.m. skal standsenedgangen af biodiversitet i Danmark. Initiativerne bør som mi-nimum omkostningsfastsættes jævnfør ovenstående diskussion,så grundlaget er til stede for effektivitetsanalyser. Og endelig børtiltagene koordineres nationalt og implementeres effektivt franationalt plan ud til den enkelte jordejer.
Omkostningseffektivetet og implementeringssuccesInternationalt har forskere de seneste 20 år udviklet avanceredebeslutningsstøttesystemer til at udpege de naturbeskyttelsesom-råder, hvor man så at sige får mest biologisk værdi for pengene.De har primært spillet en betydelig rolle i Australien (Pressey &
94
Omkostningseffektivitet
Sorthalsede lappedykkere i Brabrand Sø.
Taffs 2001, Watson m.fl. 2011), Sydafrika (Cowling & Pressey 2003)og Finland (Lehtomäki m.fl. 2009), men er anvendt af Conserva-tion International, IUCN og andre NGO’er samt i forskningskredsei en lang række lande.Der er dog også en stigende erkendelse af, at omkostnings-effektivitetskriteriet ikke må stå alene, hvis det handler om atudpege potentielle naturområder. En integration af biologisk ogøkonomisk information sikrer ikke nødvendigvis, at en imple-mentering af en naturbeskyttelsesstrategi er succesfuld. Her erder brug for en anden tilgang, der systematisk indarbejder infor-mation om de faktorer, der kan spille en betydelig rolle, når manskal øge jordejeres motivation for at deltage i naturbeskyttelses-initiativer, da langt størstedelen af de interessante naturområderer privatejede. Prioriteringen er nødt til at blive foretaget i enbredere planlægningsmæssig sammenhæng (Knight & Cowling2007) ved at kortlægge og analysere en række sociale, økonomi-ske, kulturelle og politiske faktorer, der er afgørende for en suc-cesfuld implementering af indsatsen. Ud over de biologiske po-tentialer og naturbeskyttelsesomkostningerne (Ando m.fl. 1998,Polasky m.fl. 2000) er det vigtigt at inddrage information om fximplementeringsomkostninger ved brug af forskellige styrings-midler (Frazee m.fl. 2003, Pence m.fl. 2003, Wilson m.fl. 2007), inci-tamenter, barrierer og jordejeres villighed til at deltage i naturbe-
skyttelse (Winter m.fl. 2005, Boon m.fl. 2010, Guerrero m.fl. 2010,Christensen m.fl. 2011), ressourcerne til lokal rådgivning (Knight& Cowling, 2007) eller entreprenøregenskaber og sociale netværkmellem jordejere eller aktører (Seidl m.fl. 2003). Christensen m.fl.(2011) undersøgte landmænds incitamenter til indgå frivillige af-taler om reduktion af pesticidanvendelsen og fandt, at en størrefleksibilitet i ordningerne med hensyn til tidsperioden jordejerener bundet af aftalen, samt bedre rådgivning, er faktorer, der kanmindske barriererne for at indgå aftaler. Utilsigtede effekter afenkeltbetalingsordningen og cross-compliance kravet medførerogså barrierer for landmændenes indgåelse af disse aftaler.
AnbefalingerJordens biologiske ressourcer er under stærkt pres. Vi lever i en tidmed stort tab af biologisk mangfoldighed, hvor arter uddør medop mod en faktor 1000 gange højere hastighed end den normalebaggrundsrate. På den baggrund har EU-kommissionen ved-taget en ambitiøs 2020-målsætning for biodiversitet, som skalimplementeres i de enkelte lande. FN udnævnte i januar 2011årtiet frem til 2020 som The International Decade on Biodiver-sity. Danmark er i forhold til størrelsen et rigt land i Europa mht.biodiversitet. Danmark er også et af de mest intensivt udnyttedelande rent arealmæssigt. Som konsekvens er 20-40 % af de dan-
Danmarks Natur frem mod 2020
95
Kapitel 3.2
ske arter truede, og kun 32 % af de danske arter udpeget af EUsom særlige ansvarsarter har gunstig bevaringstilstand (Ejrnæsm.fl. 2011). Danmark står således over for store udfordringer påbiodiversitetsområdet. I kapitel 1.4 er det anskueliggjort, at der erstore samfundsøkonomiske gevinster forbundet med investeringi en bedre natur og bedre vilkår for biodiversiteten. Hvis der sy-stematisk indsamles viden om naturbeskyttelsens omkostninger,omkostningseffektiviteten ved forskellige beskyttelsesstrategier,deres variabilitet og rumlige sammenhænge, kan man opnå etgrundlag for at anvise en omkostningseffektiv handlingsplan, derkan bidrage til en dansk indsats for EU-ambitionerne. Foretagesder endvidere en rumlig kobling mellem forskellige økosystemy-delser og beskyttelse af biodiversiteten, kan en sådan handlings-plan pege på potentielle win-win situationer. Der er endviderebrug for at indarbejde usikkerhed, så man kan lave en faglig vur-dering af, om brandmandens lov eller mere langsigtede strate-gier er de mest egnede og omkostningseffektive på sigt.
Ando, A., J. Camm, S. Polasky & A. Solow 1998: Species distributions, land va-lues, and efficient conservation. – Science 279: 2126-2128.Anthon, S., P. Bogetoft & B.J. Thorsen 2007a: A Bureaucrat's Procurement Stra-tegy: Budget Constraints and Rationing. – Annals of Public and CooperativeEconomics 78: 221-244.Anthon, S., P. Bogetoft & B.J. Thorsen 2007b: Socially Optimal Procurementwith Tight Budgets and Rationing. – Journal of Public Economics 91: 1625-1642.Bladt, J., N. Strange, J. Abildtrup, J.C. Svenning & F. Skov 2009: Conservationefficiency of geopolitical coordination in the EU. – Journal for Nature Con-servation 17: 72-86.Boon, T.E., S.W. Broch & H. Meilby 2010: How financial compensation changesforest owners' willingness to set aside productive forest areas for natureconservation in Denmark. – Scandinavian Journal of Forest Research 25:564-573.Christensen, T., A.B. Pedersen, H.Ø. Nielsen, M.R. Mørkbak, B. Hasler & S. Den-ver 2011: Determinants of farmers' willingness to participate in subsidyschemes for pesticide free buffer zones – a choice experiment study. – Eco-logical Economics 70: 1558-1564.Cowling, R.M. & R.L. Pressey 2003: Introduction to systematic conservationplanning in the Cape Floristic Region. – Biological Conservation 112: 1-13.Ejrnæs, R., P. Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A. Josefson, B. Strandberg, B. Nygaard,L.W. Andersen, A. Winding, M. Termansen, M.D.D. Hansen, M. Søndergaard,A.S. Hansen, S. Lundsteen, A. Baattrup-Pedersen, E. Kristensen, P.H. Krogh, V.Simonsen, B. Hasler & G. Levin 2011: Danmarks biodiversitet 2010 – status,udvikling og trusler. – Faglig rapport fra DMU nr. 815.Frazee, S.R., R.M. Cowling, R.L. Pressey, J.K. Turpie & N. Lindenberg 2003: Esti-mating the costs of conserving a biodiversity hotspot: a case-study of theCape Floristic Region, South Africa. – Biological Conservation 112: 275-290.Guerrero, A.M., A.T. Knight, H.S. Grantham, R.M. Cowling & K.A. Wilson 2010:Predicting willingness-to-sell and its utility for assessing conservation op-portunity for expanding protected area networks. – Conservation Letters3: 332-339.
Referencer
Hansen, L.B., M. Källstrøm, S.L. Jørgensen & B. Hasler 2011: Vådområders om-kostningeffektivitet. En erfaringsopsamling og analyse af at gennemførevådområdeprojekter under Vandmiljøplan I og II. – Faglig rapport fra DMUnr. 835.Hasler, B., L.P. Christensen, L. Martinsen, M. Källstrøm, G. Levin, A. Dubgaard& H.L. Jespersen 2011: Omkostninger ved hensigtsmæssig drift og pleje afarealer med naturplejebehov indenfor Natura 2000 og Naturbeskyttelses-lovens §3. – Teknisk Notat vedr. Sikring af plejekrævende lysåbne naturty-per i Danmark. – Naturstyrelsen.Knight, A.T. & R.M. Cowling 2007: Embracing opportunism in the selection ofpriority conservation areas. – Conservation Biology 21: 1124-1126.Larsen, F.W., A.H. Petersen, N. Strange, M.P. Lund & C. Rahbek 2008: A quantita-tive analysis of biodiversity and the recreational value of potential nationalparks in Denmark. – Environmental Management 41: 685-695.Lehtomäki, J., E. Tomppo, P. Kuokkanen, I. Hanski and A. Moilanen 2009: Plan-ning of forest conservation areas using high-resolution GIS data and soft-ware for spatial conservation prioritization. – Forest Ecology and Manage-ment 258: 2439-2449.Møller, F. 1996. Værdisætning af miljø-goder. – Jurist- og Økonomforbundet.Naidoo, R., A. Balmford, P.J. Ferraro, S. Polasky, T.H. Ricketts & M. Rouget 2006:Integrating economic costs into conservation planning. – Trends in Ecology& Evolution 21: 681-687.Pence, G.Q.K., M.A. Botha & J.K. Turpie 2003: Evaluating combinations of on-and-off-reserve conservation strategies for the Agulhas Plain, South Africa:a financial perspective. – Biological Conservation 112: 253-273.Polasky, S., J.D. Camm, A.R. Solow, B. Csuti, D. White & R.G. Ding 2000: Choosingreserve networks with incomplete species information. – Biological Con-servation 94: 1-10.Pressey, R.L. & K.H. Taffs 2001: Scheduling conservation action in productionlandscapes: priority areas in western New South Wales defined by irrepla-ceability and vulnerability to vegetation loss. – Biological Conservation100: 355-376.Schou, J., B. Hasler & L.G. Hansen 2005: Styringsmidler i naturpolitikken. Miljø-økonomisk analyse. – Faglig rapport fra DMU 584.Seidl, I., O. Schelske, J. Joshi & M. Jenny 2003: Entrepreneurship in biodiversityconservation and regional development. – Entrepreneurship and RegionalDevelopment 15: 333-350.Strange, N., C. Rahbek, J.K. Jepsen & M.P. Lund 2006: Using farmland pricesto evaluate cost-efficiency of national versus regional reserve selection inDenmark. – Biological Conservation 128: 455-466.Strange, N., J.B. Jacobsen, B.J. Thorsen & P. Tarp 2007: Value for money: Protec-ting endangered species on Danish heathland. – Environmental Manage-ment 40: 761-774.Watson, J.E.M., M.C. Evans, J. Carwardine, R.A. Fuller, L.N. Joseph, D.B. Segan,M.F.J. Taylor, R.J. Fensham & H.P. Possingham 2011: The Capacity of Austra-lia's Protected-Area System to Represent Threatened Species. – Conserva-tion Biology 25: 324-332.Wilson, K.A., E.C. Underwood, S.A. Morrison, K.R. Klausmeyer, W.W. Murdoch,B. Reyers, G. Wardell-Johnson, P.A. Marquet, P.W. Rundel, M.F. McBride m.fl.2007: Conserving biodiversity efficiently: What to do, where, and when. –Plos Biology 5: 1850-1861.Wilson, H.B., L.N. Joseph, A.L. Moore & H.P. Possingham 2011: When should wesave the most endangered species? – Ecology Letters 14: 886-890.Winter, S.J., K.J. Esler & M. Kidd 2005: An index to measure the conservationattitudes of landowners towards Overberg Coastal Renosterveld, a criticallyendangered vegetation type in the Cape Floral Kingdom, South Africa. –Biological Conservation 126: 383-394.
96
Kapitel 3.3
Biodiversitet i en retlig kontekstPeter PaghDet Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
PrologRetten og love er menneskeværk og rettet mod mennesker. Fol-ketinget kan beslutte, at tyngdekraften ikke gælder i Danmark,men Folketingets beslutning kan ikke ophæve virkningen af defysiske love. Og selv om Folketinget kan beslutte, at tilbagegan-gen i biodiversitet straks skal standse, er naturen en uregerligstørrelse. I en tid domineret af postmodernistiske forestillingerom, at lovgiver kan designe fremtiden efter eget valg, er disseelementære sandheder nyttige at erindre, når man overvejer,hvordan lovgivningen kan bidrage til at bevare biodiversiteten.Det er mennesker – ikke naturen – som retligt kan forpligtes.Naturen er ikke reguleringsobjektet, men beskyttelsesobjektet,hvor biodiversitet definerer det overordnede mål med beskyt-telsen. Uanset konventionen om biologisk mangfoldighed i præ-amblen anerkender biodiversitetens ’intrinsic value’, ændrer detikke ved, at det er mennesket som art, der er målestok for, hvadder retligt beskyttes. Hverken hiv-virus eller malariamyg kan for-vente at nyde godt af konventionen om biologisk mangfoldig-hed. Bæredygtig udvikling beskytter kun den biodiversitet, derer forenelig med de nuværende og kommende generationersfællesinteresse.
ikke meget mening at foreslå kaskader af nye regler, før man haret overblik over, hvad der gælder, og hvad der i givet fald er pro-blemet med at anvende disse regler.
Internationale og EU-regler om beskyttelse af biodiversitetDe gældende regler om beskyttelse af biodiversitet deler sig i etinternationalt lag, EU-regler og nationale regler, hvor de interna-tionale regler og EU-reglerne kan siges at fastlægge et minimumfor den beskyttelse, der kræves.Internationalt er udgangspunktet konventionen om biologiskmangfoldighed fra 1992. Konventionen kræver, at staterne ved-tager en strategi for at beskytte biodiversiteten, men stiller ikkenærmere krav ud over, at udnyttelsen af biodiversiteten skal værebæredygtig og baseret på suverænitetsprincippet, idet fordeleneskal deles fair og lige (benefit sharing).1Biodiversitets-konventio-nen suppleres af en række specielle konventioner, der indeholdermere præcise krav til beskyttelsen af bestemte arter eller dele afnaturen.2Uanset at Danmark har tiltrådt konventionerne, betyder dendanske forståelse af folkeretlige pligter, at de kun er bindende,når de er omsat til national ret. Dette kan forklare de beskednetiltag i Danmark for at opfylde konventionerne, men er samtidigtudtryk for, at myndighederne tilsyneladende har overset, at EUhar tiltrådt de fleste af konventionerne, og at EU’s tiltrædelse be-tyder, at konventionernes regler er umiddelbart bindende somlov i Danmark i det omfang, konventionernes regler er tilstræk-1 Biodiversitetskonventionens generelle regler om benefit-sharing er udmøntet iNagoya-protokollen fra 2010 om adgang til genetiske ressourcer og fair og lige-lige deling af fordele ved udnyttelsen af genetiske ressorucer (se Koester 2011).2 Fx Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt na-turlige levesteder og Bonn-konventionen om beskyttelse af migrerende arteraf vilde dyr – begge fra 1979, CITES-konventionen fra 1973 om handel medudryddelsestruede arter og Ramsar-konventionen om vådområder af interna-tional betydning særligt for vandfugle fra 1971.
IndledningArbejdstitlen på dette bidrag til den samlede rapport er, hvordanlovgivningen kan bidrage til bevarelsen af biodiversitet med ud-gangspunkt i konklusionerne i rapportens del 2. Bidragene hergodtgør, at biodiversiteten fortsat er i tilbagegang. Dette må iet juridisk perspektiv ses i lyset af, at der internationalt, i EU og iDanmark er vedtaget ganske mange regler, som netop har til for-mål at beskytte naturen og hindre tilbagegang i biodiversiteten.Så inden brugbarheden af de konkrete forslag i kapitlerne i del 2overvejes, er der grund til at spørge, om der er noget galt med demange regler, der er vedtaget for at beskytte naturen, eller omdet er fordi, de mange regler ikke håndhæves. Det giver således
Danmarks Natur frem mod 2020
97
Kapitel 3.3
keligt præcise og ubetingede.3I forhold til de internationaleforpligtelser til at beskytte biodiversiteten er problemet, at for-pligtelserne ofte er upræcise, men også at forpligtelserne ikketages særlig alvorligt og foreløbigt ikke selvstændigt er forsøgthåndhævet.De vigtigste – men ikke de eneste – EU-regler om beskyttelseaf biodiversitet er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 og habi-tatdirektivet fra 1992. Da direktiverne blev vedtaget, synes med-lemsstaterne at have troet, at reglerne havde samme virkningsom de mange internationale aftaler: De var udmærkede til pyntog selvanprisning, men uden bid og mulighed for håndhævelse.Siden har EU-domstolen afsagt over 70 domme, som viser, atEU’s krav til naturbeskyttelse både er meget vidtgående, retligtbindende og samtidigt kan håndhæves af borgerne, hvis imple-menteringen i den nationale lovgivning eller myndighedernemåtte svigte. Det må i denne sammenhæng understreges, at EU’sstrenge krav til naturbeskyttelse ikke alene gælder i de såkaldteNatura 2000-områder. Domstolens praksis viser, at en næstenlige så streng beskyttelse gælder for levesteder for bilag IV-arter,hvortil kommer, at der skal udpeges nye fuglebeskyttelsesområ-der omfattet af Natura 2000-beskyttelsen, hvis truede fugleartereller trækfugle foretrækker nye steder.Det må konstateres, at EU-reglerne kun fodslæbende et ble-vet omsat til dansk lovgivning og tillige misforstået af myndig-hederne. Først i 2004 blev der i naturbeskyttelseslovens kapitel2a etableret en (i øvrigt mangelfuld) retlig ramme for beskyttelseaf Natura 2000-områder. Vi skulle helt frem til 2009, før der blevvedtaget regler i naturbeskyttelseslovens § 29a, som modsvarerden af EU krævede beskyttelse af beskyttede arter og deres le-vesteder. Og nu to år efter er reglen fortsat overset i Natur- ogMiljøklagenævnets praksis. På baggrund af den meget sene ogmangelfulde danske gennemførelse og håndhævelse af EU’s kravtil naturbeskyttelse er det ikke muligt empirisk at afgøre, i hvilkenudstrækning disse regler effektivt kan beskytte biodiversiteten iDanmark.4Der er næppe tvivl om, at en dansk overholdelse af EU-reglerne ville have gjort en betydelig forskel. Men samtidig er detnærliggende at antage, at det europæiske perspektiv på biodi-versitet, der danner grundlag for EU-kravene, ikke nødvendigvismodsvarer et dansk perspektiv på biodiversitet. Der vil formentligderfor i alle tilfælde være behov for supplerende nationale regler,der beskytter arter og naturtyper, som i en dansk biodiversitets-kontekst må anses for væsentlige.
myndigheder. De seks ordninger er (anført med oplysning om,hvem der er den kompetente myndighed i [], og hvornår ordnin-gen oprindelig er vedtaget):1. Fredninger efter kapitel 6 [fredningsnævn], 1917.2. Generel biotopbeskyttelse efter § 3 med forbud mod tilstands-ændringer [kommunerne], 1972/1977.3. Naturplejeordninger efter § 55 [Naturstyrelsen], 1989.4. Særlig beskyttelse af Natura 2000-områder efter kapitel 2a[kommunerne], 2004.5. Ansvar for miljøskader på Natura 2000-områder og beskyttedearter efter kapitel 11a [kommunerne og statslige miljøcentre],2008.6. Generel beskyttelse af EU-beskyttede arters levesteder efter §29a [statslige miljøcentre] 2009.For de enkelte lodsejere har det ganske stor betydning, hvilke reg-ler i naturbeskyttelsesloven der anvendes for at beskytte natur ogbiodiversitet. Ved fredning får lodsejeren fuld erstatning, mensdet generelle og umiddelbare forbud mod tilstandsændringer i§ 3-beskyttede biotoper har karakter af erstatningsfri regulering.Til gengæld hindrer forbuddet ikke lodsejeren i at fortsætte enhidtidig lovlig råden over sin ejendom – og det gælder uansetom en sådan lovlig råden medfører, at § 3-biotopen vokser ud afbeskyttelsen. Plejeaftaler er frivillige, og her får lodsejeren økono-misk kompensation.Rådighedsbegrænsninger som følge af Natura 2000-områdebe-skyttelsen er i nogle tilfælde afhængige af påbud efter §§ 19e og19f, men giver i så fald lodsejeren krav på fuld erstatning efter §19g. Det generelle og umiddelbare forbud mod at beskadige EU-beskyttede arters levesteder efter § 29a er ikke ledsaget af nogenerstatning, men i erkendelse af, at indgrebet i nogle tilfælde kanvære ekspropriativt, henviser motiverne ejeren til at søge erstat-ning ved domstolene direkte på grundlag af grundlovens § 73.Hvis ejerens eller forpagterens brug af en ejendom medfører miljø-skade fx på en mose, og mosen er et vigtigt levested for den spids-snudede frø, skal ejeren betale for genopretning af biotopen, selvom den skadevoldende brug var lovlig, idet der for disse skadergælder en simpel uagtsomhedsnorm og for fx større husdyrbrug etobjektivt erstatningsansvar. Kun hvis den skadevoldende aktiviteter godkendt efter de særlige regler om konsekvensvurdering i ha-bitatdirektivets artikel 6(3) eller kontrolreglerne i direktivets artikel16, vil ejeren være ansvarsfri. For en lodsejer med en mose gør detderfor en betydelig forskel, efter hvilken af de seks ordninger be-skyttelsen af mosen som biotop skal bedømmes.Naturbeskyttelseslovens forskellige ordninger er udtryk forforskellige tiders retlige syn på naturen, hvilket har bevæget sigfra, at beskyttelsesobjektet var naturen som besøgsobjekt til, atbeskyttelsesobjektet er biodiversitet. Det var først omkring be-gyndelsen af 1970’erne med § 3-beskyttelsen, at beskyttelsenaf vilde dyr og planters levesteder fik plads i lovgivningen. Detgenerelle forbud mod tilstandsændringer sigtede mod at hindreopfyldning eller dræning af moser og vandhuller, således at denhidtidige anvendelse kunne fortsætte som hidtil, uanset om detbetød, at biotopen voksede ud af beskyttelsen. Udformningen af§ 3-beskyttelsen betød, at indgrebet i ejendomsretten kunne an-ses for erstatningsfrit for staten og kunne under datidens forhold
Dansk lovgivning om biodiversitetDen gældende danske lovgivnings beskyttelse af biodiversitetenligner et kludetæppe af overlappende og delvist modstridenderegler. Hermed sigtes ikke alene til, at beskyttelsen er reguleret ien række love, der ikke indbyrdes er afstemt, og at beskyttelsenpå søterritoriet søges løst ved en række sektorlove. Også indenfor de enkelte love er situationen kaotisk. Alene naturbeskyttel-sesloven har for at beskytte biotoper seks forskellige overlap-pende og modstridende ordninger med forskellige kompetente3 Se EU-domstolens dom sag C-213/03 og C-240/09 og uddybende Pagh(2011) samt Pagh (2006a, 2006b).4 Uddybbende om den mangelfulde danske gennemførelse af EU's krav tilnaturbeskyttelse; se Pagh (1997, 1998, 2001, 2005, 2006, 2008, 2010), Koester(1998a, 1998b, 2009), Anker (2006) og Kammeradvokaten (2002).
98
Retlig kontekst
Overdrev er nogenaf de blomster-rigeste naturtyperi Danmark, her medhulkravet kodriver,kornet stenbræk,mark-frytle, krat-viol og sand-mæl-kebøtte.
forsvares med, at landbruget ikke var særlig industrialiseret, hvor-for rådighedsbegrænsningernes geografiske udstrækning somudgangspunkt kun omfattede den beskyttede biotops område.Indførelsen af plejeaftaler i 1989 var udtryk for en erkendelse af,at forbud ikke er tilstrækkeligt, og at naturpleje også kan kræveaktive positive bevaringsforanstaltninger, hvorfor der blev indførtregler om plejeaftaler, hvor ejeren mod betaling fra staten påta-ger sig en forpligtelse til bestemte foranstaltninger for at bevarenaturen. Fælles for alle tre gamle ordninger var og er, at den kon-krete beslutning om beskyttelse beror på en bredere samfunds-mæssig afvejning, hvori bl.a. indgår samfundsøkonomiske, privat-økonomiske og rekreative hensyn som offentlighedens adgang.
Implementeringen af EU-reglerne i dansk retKonfronteres den ’gamle’ danske tilgang til naturbeskyttelse medEU-direktiverne, er forskellen slående. Dette gælder både kriteri-
erne for, hvad der beskyttes, og for hvornår beskyttelsen skal fra-viges. Efter EU-reglerne er der to former for beskyttelse af leveste-der. Den ene er den specielle beskyttelse af Natura 2000-områder,hvis udlægning og afgrænsning alene bestemmes af økologiskekriterier, og hvor det er ulovligt at inddrage samfundsøkonomi-ske eller rekreative hensyn, jf. sag C-44/95. Den anden form forbeskyttelse er dengenerelle beskyttelseaf beskyttede arters le-vesteder, hvor det er den spidssnudede frøs og andre bilag IV-ar-ters ’valg’ af leve- og ynglested, der bestemmer, om et område erbeskyttet, hvilket i sidste ende kan forhindre et byggeri. Til sam-menligning beror fredning og plejeaftaler på samfundsøkonomi-ske hensyn, mens § 3-beskyttelsen i mindre udstrækning åbnerplads for sådanne hensyn.Også den geografiske beskyttelse er forskellig. EU’s krav tilbeskyttelse gælder uden forskel på, om en potentiel skadevol-dende aktivitet sker uden for eller inden for det beskyttede areal,
Danmarks Natur frem mod 2020
99
Kapitel 3.3
mens fredning, plejeaftaler og til dels også § 3-beskyttelsen ertodimensional. Tilsvarende går den tidsmæssige udstrækning afEU’s beskyttelse videre end de gamle danske regler, da beskyt-telsen også omfatter hidtil lovlige aktiviteter. EU-reglerne hartillige udbygget den forebyggende beskyttelse med særlige for-udgående undersøgelseskrav. For Natura 2000-områder kræveskonsekvensvurdering af ethvert projekts mulige påvirkning påområdet, medmindre en væsentlig skadelig virkning på forhåndhelt kan udelukkes. Selv om beskyttelsen kan fraviges af hensyntil bydende nødvendige samfundshensyn, når der ikke er alter-nativer, kræver en sådan fravigelse, at der er gennemført en kon-sekvensvurdering af det ansøgte projekts påvirkning af Natura2000-området, at der ikke er alternativer, at der iværksættes kom-penserende foranstaltninger, og at Kommissionen underrettesog ved en udtalelse accepterer indgrebet.Samlet kendetegnes EU’s beskyttelse af biodiversitet ved, atdet er økologiske kriterier, der afgør, hvad der beskyttes, hvorfravigelsen af beskyttelsen er undergivet strenge procedurer, ri-sikovurdering og faste retlige kriterier. I sammenligning hermedligner den traditionelle danske tilgang til beskyttelse af biodiver-sitet en slags Hjallerup Marked, hvor beskyttelse og fravigelse afbeskyttelsen af biodiversitet flyder sammen i en slags forhand-lingskultur. Mens en sådan købslåen er en velegnet retlig rammefor Hjallerup Markeds behov for hurtig omsætning, er den uegnettil at beskytte biodiversitet, der har brug for langsigtede og ved-varende løsninger.
ikke meget menneskekundskab til for at forudsige, at ejeren vilgøre sit til, at den spidssnudede frø forsvinder og ikke fremovervender tilbage. Så når der i § 29a er vedtaget en streng beskyt-telsesordning uden erstatning, kan det meget vel ende med, atdet er beskyttelsen af biodiversiteten, der betaler prisen. Og nårVand- og Natura 2000-planerne alene indeholder luftige betragt-ninger om instrumenter som skal sikre beskyttelsen, men vigeruden om de ubehagelige spørgsmål, er det igen en udsættelse afde ubehagelige svar til en ukendt fremtid.
KonklusionSå nej, der er ingen hurtige genveje til at beskytte biodiversite-ten. Det kræver langsigtede og stabile løsninger. I dag er vi tak-nemmelige, fordi vore forfædre efter tabet af den danske flådeunder Napoleonskrigene vedtog skovfredningsloven og plan-tede træer, som først her knap 200 år efter er klar til fældning.Her rækker hverdagens politiske hovsa-løsninger ikke langt. Denhidtidige erfaring tyder også på, at det ikke er en farbar vej mednye specialregler for skove, vådområder, havet eller andre af deaspekter, som er belyst i kapitlerne i del 2. Der er mange nyttigeideer, men hvis de ikke skal ende med at gøre mere skade endgavn, skal de netop ikke anvendes fragmentarisk, men bør indgåi en samlet reform, der sigter mod en sammenhængende retligramme for en langsigtet beskyttelse af biodiversitet i Danmark.
Referencer
Det danske regelkaosDen danske tilgang til beskyttelse af biodiversitet er samtidig endel af forklaringen på, at vi er endt i et sådant regelkaos, at dernæppe findes myndigheder, der har fuldt overblik over relevanteordninger, og hvornår de skal anvendes. De mange og modstri-dende regler er resultatet af, at de gamle regler bevares, EU-reglerimplementeres og diverse mærkesager har deres egen lille pladshist og pist i lovgivningen. De praktiske konsekvenser ses bl.a.i de mange husdyrbrugssager, der i stort tal påklages til Natur-og Miljøklagenævnet og ender med hjemvisning – ofte fordi deskadelige virkninger på Natura 2000-områder eller anden beskyt-tet natur ikke er tilstrækkelig belyst grundet kommunernes mis-forståelser af regelgrundlaget.5Usikkerheden om retsstillingenudsætter nødvendige investeringer i forureningsbegrænsendetiltag, hvilket både rammer erhverv og natur.Miljøministeriet har lovet, det skulle blive bedre med de kom-mende Vand- og Natura 2000-planer, der skulle sikre en langsigtetstabil og forudsigelig tilgang til naturbeskyttelse. Sådan forholderdet sig ikke. De planer, der har været i høring, ligner mere politiskspin med anprisning af egen fortræffelighed frem for alvorligtgennemtænkte løsninger på, hvordan biodiversiteten beskyttes,og hvordan man sørger for, at byrden ved beskyttelsen ikke ram-mer enkelte urimelig hårdt. Det må i denne sammenhæng erin-dres, at hvis en streng beskyttelse af naturen rammer vilkårligt, erder ingen grund til at tro, at den virker; snarere tværtimod. Hvis fxen ejer, der netop har investeret i en byggegrund, opdager, at denspidssnudede frø har taget ophold på ejendommen, kan natur-beskyttelseslovens § 29a betyde, at der ikke kan bygges. Der skal5 Se Kammeradvokaten (2010a, 2010b) og Pagh (2010).
Anker, H.T. 2006: Naturbeskyttelseslovgivningen. Side 337-462 i E.M. Basse(red.): Miljøretten 2, DJØF-forlag.Kammeradvokaten 2002: Responsum om implementering af habitatdirekti-vet i dansk ret. – Kammeradvokaten.Kammeradvokaten 2010a: Notat af 5/7 2010 om erfaringer med husdyrgod-kendelsesloven. – Kammeradvokaten.Kammeradvokaten 2010b: Notat af 24/9 2010 om referenceanalyse af EU-ret-lige ramemr for regulering af husdyrbrug. – Kammeradvokaten.Koester, V 1998a: Mere om EU’s beskyttelse af vilde fugle. – Ugeskrift for rets-væsen 1998B: 75-85.Koester, V. 1998b: Duplik om fuglebeskyttelse. – Ugeskrift for retsvæsen1998B: 345-347.Koester, V. 2009: Naturbeskyttelsesloven med kommentarer. – DJØF forlag.Koester, V. 2011: Nagoya-protokollen om genetiske ressourcer. – Juristen2011: 106-118.Moe, M. 2007: Miljøret – miljøbeskyttelse (6. udg.). – Forlaget Thomson.Pagh, P. 1997: EU’s beskyttelse af vilde fugle og fisk: indgribende betydning forarealanvendelsen. – Ugeskrift for retsvæsen 1997B: 511-523.Pagh, P. 1998: Replik om fuglebeskyttelse. – Ugeskrift for retsvæsen 1998B:182-185.Pagh, P. 2001: Responsum til Naturrådet om dansk gennemførelse af habitat-direktivet artikel 6. – Naturrådet.Pagh, P. 2005: Bestemmer ejeren eller den spidssnudede frø. – Ugeskrift forretsvæsen 2005B: 25-32.Pagh, P. 2006: Nye EF-domme om naturbeskyttelse og åbningsskrivelse modDanmark. – Tidsskrift for Miljø 2006: 494-499.Pagh, P. 2006a: Lærebog i miljørettens almindelige del. – DJØF forlag.Pagh, P. 2006b: EU’s institutionelle ramme og betydning. Side 195-282 i E.M.Basse (red.): Miljøretten 1. – DJØF forlag.Pagh, P. 2008: Nye EF-domme om fuglebeskyttelse kræver ændret dansk lov-givning. – Tidsskrift for Miljø 2008: 67-77.Pagh, P. 2010: Nye EF-domme om beskyttelse af Natura 2000 områder modbestående virksomhed. – Tidsskrift for Miljø 2010: 154-160.Pagh, P. 2010: Hvornår mener Miljøklagenævnet VVM-direktivet har direkteeffekt – kommentar til nævnets praksis i husdyrbrugssager. – Tidsskrift forMiljø 2010: 493-503.Pagh, P. 2011: Om direkte effekt af søgsmålsadgang efter Århus-konventio-nen. – Tidsskrift for Miljø 2011: 178-187.Revsbech, K. & A. Puggaard 2008: Lærebog i miljøret (4. udg.). – DJØF forlag.
100
Kapitel 3.4
Danmarks biodiversitets fremtid- de væsentligste udfordringerog højest prioriterede virkemidlerCarsten Rahbek1, Peder Agger2, Hans Henrik Bruun1, Rasmus Ejrnæs3,Kaj Sand-Jensen4, Niels Strange5og Jens-Christian Svenning61Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Biologisk Institut, Københavns Universitet2Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet3Biodiversity & Conservation, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet4Ferskvandsbiologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet5Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Skov & Landskab, Københavns Universitet6Økoinformatik & Biodiversitet, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
IndledningDenne rapport fremlægger et bredt udsnit af danske fageksper-ters samlede vurderinger afHvordan vi bedst muligt kan for-bedre forvaltningen af Danmarks biodiversitet.Vores forståelseaf biodiversitet følger den alment accepterede definition fra FN’skonvention fra 1992, som er”mangfoldigheden af levende or-ganismer fra alle kilder, herunder bl.a. terrestriske, marine ogandre akvatiske økosystemer og de økologiske strukturer, deindgår i; dette omfatter mangfoldigheden inden for de enkeltearter og mellem arterne samt økosystemernes mangfoldig-hed.”Forfatterne giver i denne rapport en status, der inddrager fag-lig viden om biologi, miljøøkonomi og jura, idet det bemærkes,at der ikke er gennemført egentlige nye analyser med henblik pådenne rapport. Forfatterne trækker derfor alene på den offent-liggjorte litteratur og deres årelange erfaringer. Da national ind-samling af data og opbygning af viden på området ikke har hafthøj prioritet i Danmark, mangler vi i mange tilfælde sikker doku-mentation fx for arternes status og udvikling. Alligevel mener viat kunne fremlægge mere sikre vurderinger med vores samledefaglige viden end det grundlag, myndighederne i øjeblikket be-nytter i forvaltningen af Danmarks biodiversitet.Hvert kapitel rummer en række konkrete bud på de største ud-fordringer for både at sikre fremtidens biodiversitet i Danmark
og samtidig kunne leve op til de nationale målsætninger og deninternationale lovgivning på området. De danske politikere ogregeringer har i de sidste årtier i offentligheden altid bakket opom sikring af biodiversiteten i Danmark, men ude i verden finderman det påfaldende, hvor beskeden den konkrete danske indsatshar været for at sikre biodiversiteten her i landet. Derimod er deri betydeligt omfang gennemført initiativer, som kun kan lede tilet fortsat tab af Danmarks biodiversitet. Vi forventer imidlertid, atder kommer et forstærket fokus på forvaltningen af vores egenbiodiversitet, når Danmark i 2012 har formandskabet i EU, så vipå troværdig vis kan koordinere EU’s samlede politik på biodi-versitetsområdet. De opgaver, som vi står overfor, omfatter ikkemindst implementeringen af EU’s 2020-biodiversitetsmålsætnin-ger (jvf. aftale fra COP10-mødet i oktober 2010 i Nagoya, Japan).Under Danmarks formandskab skal EU desuden være drivkrafti formuleringen af EU’s forslag og holdninger til etableringen afIntergovermental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services(IP-BES), der skal oprettes i FN-regi. Disse udfordringer udspringer af,at FN’s 65. generalforsamling den 21. december 2010 erklærede,at januar 2011 indledte ”theInternational Decade on Biodiversity.”For at opnå en markant bedre forvaltning af biodiversiteten iDanmark er det nødvendigt at erkende biodiversitetens fortsat-te tilbagegang og udbredt miserable tilstand og derefter gørenoget reelt ved problemerne. I Danmark må vi derfor indse, at
Danmarks Natur frem mod 2020
101
Kapitel 3.4
den udbredte selvforståelse, at vi er et af verdens bedste lande,hvad angår biodiversitet, ganske vist er politisk bekvem, men irealiteten er usand og hviler på grove fejltolkninger (se Tabel 1).Vi håber, at dette kapitel kan bidrage positivt til selvransagelseog en større politisk velvilje og samarbejde mellem de forskelligenationale og kommunale politiske aktører. Danmarks biodiversi-tet er et anliggende for alle landets borgere. Her lever og udfoldervi os til daglig og skal forhåbentlig ikke rejse ud og lægge vorespenge i udlandet for at få gode oplevelser og kunne leve et aktivtliv i landskabet og i en rig natur. I tillæg til snævre egocentriskebetragtninger om naturens værdi for os mennesker, har biodi-versiteten også en iboende egenværdi og eksistensberettigelse,som også er anerkendt i biodiversitetskonventionen. Danmarksbiodiversitet kan derfor ikke varetages ud fra snævre erhvervs-økonomiske interesser, men må overordnet sikres af alle landetspolitikere med en bredt forankret og langsigtet politisk aftale.
6.7.8.
9.
10.
repræsentativ for den biologiske mangfoldig af alle arter påtværs af alle organismegrupper og repræsentativ for alle na-turtyperne i det danske landskab),ikke har investeret tilstrækkeligt i forskningsbaseret viden ogdata,mangler afstemning mellem dansk lovgivning og tvær-insti-tutionelle tiltag,mangler en sammentænkning af produktionslovene (Skov-loven, Landbrugsloven, Fiskeriloven) og beskyttelseslovene(Naturbeskyttelsesloven, Planloven) ogfortsat har en utilstrækkelig koordinering af biodiversitets-hensyn imellem forskellige offentlige institutioner og sam-fundsmæssige sektorer, ogmangler viden om effektive instrumenter og incitamenter tilomkostningseffektiv implementering af biodiversitets mål,lokalt og nationalt.
Danmark et rigt og fattigt landDanmark er et rigt land – også med hensyn til biologisk mang-foldighed (biodiversitet). I forhold til sin lidenhed huser Danmarkbemærkelsesværdigt mange arter, flere end 30.000. Vores floraog fauna består af arter fra tre såkaldt biogeografiske regioner:den boreale (Den Skandinaviske Halvø og østover), den atlantiske(dvs. arter fra det kystnære Vesteuropa) og den centraleuropæi-ske zone (dvs. arter fra det centrale og kontinentale Europa).Til gengæld er Danmark et fattigt land, hvis man ser på voresindsats de sidste årtier med at tage vare på landets biodiversitet.Danmark var et af de første lande, der underskrev konventionenom biologisk mangfoldighed fra 1992. Lige siden har skiftenderegeringer haft bevaring af dansk biodiversitet som en af de er-klærede primære naturpolitiske målsætninger. Vi har i Danmarkholdt høj offentligt profil i forbindelse med EU’s aftale i 2002 i Gø-teborg om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2010 – og hardet nu igen omkring de nye EU 2020-målsætninger – men indsat-sen ude i naturen har været helt utilstrækkelig.
Det står skidt til med indsatsen i DanmarkDen hidtidige konkrete indsats og prioritering står i grel modsæt-ning til de udtalte og høje politiske målsætninger på området.Danmark har 20 år efter underskrivelsen af konventionen i Rioingen plan, ingen generel kortlægning af biodiversiteten, ingentaksonomisk og landskabsmæssigt repræsentativ monitering ogingen fokuseret strategisk videns- og forskningsindsats på biodi-versitetsområdet. Hvis vi derfor et øjeblik kigger indad, kan mankort konkludere, at det er svært at sikre biodiversiteten i Dan-mark, når vi1. mangler basal viden om, hvor arterne of deres levesteder findes,2. mangler at definere konkrete danske mål,3. ikke har en konkret plan og strategi for at nå egne, EU’s ogFN’s mål,4. mangler at opstille biodiversitetsindikatorer i forhold til at nåmålene,5. mangler en national biodiversitetsmonitering, der somud-gangspunkthar sin fokus på monitering af biologisk mang-foldighed og ikke kun arter eller naturtyper, hvor man harsærlige forpligtelser (der er behov for en monitering, der er
Der mangler ganske enkelt en fokuseret indsats som opfølgningpå de internationale aftaler. Den kan kun opnås ved en priori-tering af de nødvendige ressourcer og en målrettet og specifikindsats i forhold til biodiversitetsområdet. Hidtil har man krydsetfingre og håbet på, at biodiversiteten ville sikres som en sidege-vinst, når vi gjorde noget ved andre problemstillinger inden forforurening, klima og miljø. Men sådan fungerer naturen ikke. Atlave bynær skovrejsning på den måde, det gøres nu, giver os pri-mært noget grønt at se på, øger vores velbefindende og værdienaf vores huse, men hjælper kun i begrænset omfang den truedebiodiversitet. Det tager lang tid at genskabe de truede arters le-vesteder: en moden skovbund, et gammelt hult egetræ, en natur-lig skovlysning og store døde træstammer. Derfor vil det generelttage mange årtier, før de nyplantede skove vil kunne bidrage tiloverlevelsen af de truede og sjældne arter. Tilsvarende vil de nyevådområder i ådalene, som anlægges for at omsætte kvælstof framarkernes drænvand og dermed bidrage til at løse et nærings-stofproblem i søer og fjorde, ikke nødvendigvis gøre noget godtfor den truede biodiversitet. Tværtimod er der risiko for, at de pla-ceres på en måde, hvor de gør skade på eksisterende natur i åda-lene ved at optage plads og ved at medføre intern eutrofieringved frigivelse af fosfor. Udlæggelse af ny natur kan ikke erstattebeskyttelse af eksisterende natur med lang kontinuitet og skaltilrettelægges med biodiversitet som fokus, hvis det virkelig skalhjælpe på biodiversitetens tilstand i Danmark.Dertil kommer, at de biologiske og socioøkonomiske trade-offsimellem forskellige tiltag på klima-, miljø- og biodiversitetsområ-det er stærkt varierende. I forhold til sikring af biodiversiteten erder en verden til forskel på, om man placerer en homogen, sprøj-tebehandlet produktion af energipil på en brakmark, eller omden lægges på en afgræsset våd eng, et tørt overdrev eller måskeen næringsfattig hede. Det blev allerede vist ved analyserne i DetØkonomiske Råds vismandsrapport fra foråret 2001. Den danskeindsats for biodiversitet er yderst mangelfuld og meget lidt om-kostningseffektiv – fordi den primært har haft andre formål endat beskytte biodiversitet. I stedet kan der være ekstra økonomi-ske fordele ved at sammentænke biodiversitetsbeskyttelsen medmiljøgevinster. Beskyttelse af eksisterende naturarealer vil kunnefå de rekreative værdier til at vokse ganske betydeligt, både i detåbne land og hvor naturarealer findes tæt ved byerne. Samtidig
102
Fremtiden
Tabel 1. Større rapporter om forvaltning af biodiversitet i Danmark og deres konklusioner gengivet og opdateret fra Naturens tilstand i Danmark (Det KongeligeDanske Videnskabernes Selskab 2010) med kilderne nævnt i referencelisten.
RapportOECD’s Environmental Performance ReviewNaturrådets trilogi 'Dansk Naturpolitik'DØR’s Økonomiske VismandsrapportWilhjelmudvalgets konsensusrapportPetersen m.fl. (Nationalparkrapport)Teknologirådets biodiversitetshøring for FolketingetOECD’s Environmental Performance ReviewDK’s artikel 17-rapp. til EU om habitatdirektivetDMU's Natur og Miljø statusrapportDanmarks natur 2010, Det Grønne kontaktudvalgDanmarks 4. Landerapport til FN om biodiversitetDanmarks Biodiversitet 2010, Aarhus Universitet
År199920002000200120052007200720072009201020102011
TilstrækkeligindsatsNejNejNejNejNejNejNejNejNejNej-Nej
Tilstrækkelig videnNejNejNejNejNejNejNejNejNejNej-Nej
Naturens tilstand
DårligDårligDårligDårligDårligDårligTilbagegangTilbagegangTilbagegang
vil bevarelse af naturarealer kunne levere et stort samfundsøko-nomisk bidrag ved at sikre rent grundvand tæt ved byer og andreområder med stor efterspørgsel.Resultatet af det hidtidige manglende fokus i indsatsen er evi-dent. Den danske biodiversitet er i stadig tilbagegang (se Fig. 1).Som konsekvens er 20-40 % af de danske arter truede. Det er ethøjt tal. Det står ikke bedre til for det fåtal af arter og naturtyper,som EU har defineret et særlig ansvar for. Selvom alle EU-landehar pligt til at sørge for, at disse arter har gunstig bevaringsstatus,er det her i landet kun tilfældet for ca. 1/3 af arterne og under1/5 af naturtyperne. Summen af problemernes omfang og denmanglende indsats er, at i tusindvis af danske arter er truede, ogat kvaliteten af vores naturtyper forringes. Danmark står sig be-mærkelsesværdigt dårligt i en sammenligning med andre euro-pæiske lande (se Fig. 2).
De gode nyheder – vejen fremSelvom vi mangler megen viden om praktisk implementering afforvaltning, status og udvikling af biodiversitet, er der også godenyheder. Vi ved, hvad de overordnede problemer er. Vi ved også istore træk, hvad der skal gøres. Og man kan få meget biodiversi-tet for pengene. Netop dette var indholdet og budskabet af Tek-nologirådets (2007)Høring for Folketingets Miljø- og planlægnings-udvalg om Biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene?,som blevfulgt op af Teknologirådets (2008)Biodiversitet 2010 – hvordannår vi målene? Katalog over forslag til initiativer.Den her forelig-gende rapports mange kapitler er den naturlige forlængelse afTeknologirådets arbejde i samarbejde med Folketingets Miljø- ogPlanlægningsudvalg. Hvert kapitel præsenterer detaljeret sub-stans og yderligere indsigt for hvert aspekt, der berører en godbiodiversitetsforvaltning.
Alle elementer
Arter■Stadig tilbagegang
Levesteder■Stabil eller fremgang■Ukendt udvikling
Processer
11%28%47%72%44%17%23%33%26%
16%
58%
25%
Fig. 1. Resultatet af en national vurdering af udviklingen i truet dansk biodiversitet opdelt på ni økosystemer og på basis af 139 nøgleindikatorer fordelt på arter,levesteder og processer. Orange signatur = stadig tilbagegang, blå signatur = stabil eller fremgang, grå = ukendt udvikling. Fra Ejrnæs m.fl. (2011).
Danmarks Natur frem mod 2020
103
Kapitel 3.4
Indeks1009080706050403020100Øs
1
2
3
4
5
67
de opstillede målsætninger som det ses i fx Sverige, Schweiz ogStorbritannien.222324
trigTjekkietTysklanLudxembourgSlovakietSchweizEstland
Kilde:Environmental Performance Index 2010 (Columbia ogYale Universitet, USA)
arkSlovenien
Span
Da
Nøglener at gøre sig mere klart, hvad der i dansk sammenhængmenes med biodiversitet – mangfoldigheden af liv – i de inter-nationale konventioner og aftaler. Det bør erkendes, at 1) udenen konkret plan med målbare indikatorer og afsatte ressourcer vilmålsætningerne ikke nås, og 2) kludetæppet af diverse eksiste-rende moniteringer ikke tilnærmelsesvis udgør en konkret ellereffektiv overvågning af biodiversitet i sig selv.Virkemidlerbør inkludere1. en national arealkortlægning af naturområder, der ikke er øde-lagt af dræning, eutrofiering, dyrkning, tilplantning og skov-hugst,2. udarbejdelse af en basal oversigt over alle danske arter (inklu-sive arter, som menneskelige aktiviteter har fortrængt fra Dan-mark), herunder en beskrivelse af deres nationale udbredelseog deres krav til levesteder tilsvarende de store nationale pro-jekter i fx Sverige (inkl. ArtsDatabanken) og Norge (inkl. Artsda-tabanken),3. udformning af en biodiversitetsmoniteringsplan der er viden-skabeligt underbygget gennem internationalt peer-reviewedeartikler på området, omkostningseffektiv, repræsentativ forden brede biodiversitet og velegnet til at monitere forandrin-ger, identificere forvaltningsbehov samt måle effekter af tiltag,og4. udarbejdelse af en forvaltningsstrategi med målbare målsæt-ninger baseret på gængse internationale principper inden forsystematic conservation planningog miljøøkonomi, så pla-nen er målrettet, fleksibel, gennemskuelig, biologisk realistisk,omkostningseffektiv og bygget på instrumenter med incita-menter, der virker på aktørerne.Frivillig overvågning kan indgå som et delelement, hvis designog kvalitetssikring af data opfylder minimumskrav i overens-stemmelse med internationale forskningsprincipper forCitizenSciencemonitering.
ien
Fig. 2. Indsatsen for biodiversitet i 30 europæiske lande jvf. EnvironmentalPerformance Index 2010, der udarbejdes årligt af Columbia og Yale universite-terne, USA.
På denne baggrund bringes nedenfor en gennemgang og dis-kussion af de væsentligste overordnede udfordringer for en lang-sigtet sikring af dansk biodiversitet. Disse udfordringer er frem-hævet, fordi de er fundamentale og har gennemgående effekt forde øvrige virkemidler og konkrete tiltag, som rapportens øvrigekapitler er så rige på konkrete forslag til. For at lette overblikket, eralle disse detailforslag fremhævede som nummererede punkter ihvert kapitel.
Manglende plan, kortlægning og overvågningHvorfor står det så egentlig så skidt til med den danske biodi-versitet – i kontrast til politikernes store ord om, at vi ønsker atbevare den danske biodiversitet og yde vores nationale bidragtil bevarelse af EU’s og klodens biodiversitet, og i kontrast til atDanmark efter 20 års ’fokus’ endnu kun indeholder ministeriellebeskrivelser af og hensigtserklæringer om biodiversitet? Vi harendnu ikke en konkret handlingsplan med målbare nationalemålsætninger for, hvordan vi skal bevare og forvalte den danskebiodiversitet. Der er ikke afsat midler med specifikt fokus på bio-diversitet, som gør det realistisk tilnærmelsesvis at indfri de poli-tiske målsætninger eller EU-målsætningerne. Vi mangler også atdefinere indikatorer til at måle og guide indsatsen. Danmark harikke en kortlægning af biodiversiteten som prioriteringsgrund-lag for indsatsen og ingen plan for monitering af biodiversitet,som rækker ud over de snævre direktivforpligtelser (se kapitel2.1). En stor del af overvågningen er resurseovervågning rettetmod skovenes sundhedstilstand og de meget få arter, som tradi-tionelt jages eller fiskes. Vi overvåger effekten af forurening på fxvandløbskvalitet, men ikke åernes, fjordenes og havets biologi-ske mangfoldighed som sådan. Hertil kommer overvågning af etfåtal udvalgte arter, der har kommerciel interesse (visse fiskearter,jagtbart vildt mm.) eller en særskilt populær status (fx fugle gene-relt), eller som grønne organisationer har haft særligt fokus på (fxharen, den hvide stork og den røde glente). Endelig overvåger vide naturtyper og få arter, som vi juridisk er forpligtet til i henholdtil EF’s Fuglebeskyttelsesdirektiv og EU’s Habitatdirektiv. Ingenaf disse udgør, ej heller tilsammen, en fokuseret monitering afden brede biologiske mangfoldighed. En fyldestgørende biodi-versitetsmonitering kræver et design til problemstillingen og til
nm
Manglende dansk viden om biodiversitet– og internationalt udsynHvordan skal et dansk moniteringsprogram for biodiversitet de-signes? Hvilke indikatorer kan vi bruge, og hvad viser de? Hvordansikrer vi en biologisk og funktionel sammenhængskraft til gavnfor den brede biodiversitet i et land, hvor det samlede naturarealer beskedent og fordelt på et meget stort antal lokaliteter (mereend 240.000), og hvor der ofte er langt mellem naturområderne?Hvordan klimasikrer vi forvaltningen af den danske biodiversitet?Hvordan beskytter vi de naturlige processer, som skaber grundla-get for biodiversiteten (erosion, aflejring, oversvømmelser, brand,stormfald, græsning, prædation, spredning)? Hvordan driver manlandbrug, skovbrug og fiskeri, der rent faktisk gør en positiv for-skel for biodiversiteten, og som står mål med omkostningerne?Hvordan genskaber man levesteder for truet natur ved udtag-ning af produktionsarealer fra landbrug, skovbrug og fiskeri?Hvordan tackler vi alle de problemstillinger, der er rejst i rappor-tens kapitler og kvalitetssikrer gennemførelsen af forslagene til
104
Fremtiden
Havørn på Vorsø i Horsens Fjord.
forbedringer? Og ikke mindst i forhold til alle disse spørgsmål –hvad er det, vi blot tror på, og hvad er det vi egentlig ved baseretpå naturvidenskabelig evidens?Der er givetvis mange holdninger og meninger, der kan giveforskellige svar på ovenstående spørgsmål, men svarene vil i da-gens Danmark kun sjældent være baseret på egentlig forsknings-baseret viden og konkrete analyser af danske data. Det er ikke enkritik af de forskere, der arbejder med emnet i Danmark. Det eret resultat af, at vi i Danmark ikke har prioriteret forskningsmæs-sige ressourcer til området. Det uanset om vi snakker om grund-videnskabelige eller strategiske analyser. På trods af de tungeforpligtelser, som Danmark har påtaget sig, findes ordet ’biodi-versitet’ ganske enkelt ikke i det strategiske forskningsprogram.På dette område står situationen i Danmark i skærende kontrasttil de lande, der omgiver os. I disse år investeres der massivt ibiodiversitetsforskning i de andre nordiske lande og i de øvrigevesteuropæiske lande, som vi normalt sammenligner os med.Internationalt er der således megen forskningsbaseret viden omemnet. Udover andre landes nationale forskningsprogrammer forbiodiversitet har de fælles EU-forskningsprogrammer også finan-sieret biodiversitetsforskning i stor stil de senere år. Vi evner bareikke at bruge denne viden optimalt i Danmark. Når vores egenforskningsmæssige base er for svag, er det ganske simpelt en
udfordring fuldt ud at forstå og udnytte andres landes forskningog gøre den relevant for danske forhold. Med hensyn til viden påbiodiversitetsområdet lever vi lidt i vores egen lille verden medstærkt begrænset udsyn.Nøglener at få mere biodiversitetsforskning i Danmark både mht.grundforskning og strategisk forskning og især med fokus på1. at forstå de grundlæggende principper for fordeling og opret-holdelse af biodiversitet,2. at opbygge viden om effekten af forskellige forvaltningstiltag, og3. at designe et omkostningseffektivt moniteringsprogram for ar-ter, naturtyper og de vigtigste påvirkningsfaktorer.Der bør endvidere satses på øget4. tværdisciplinær forskning, der sammenkæder biologi medsamfundsforhold såsom økonomi, jura, forvaltning og humani-stiske discipliner,5. samspil mellem forskere, forvaltere, statslige institutioner ogNGO’er, og6. forskningsbaseret uddannelse på universiteterne på kandidat-niveau samt efteruddannelsestilbud til forvaltere, administra-torer m.fl.
Danmarks Natur frem mod 2020
105
Kapitel 3.4
Virkemidlernekunne være1. prioritering af midler til biodiversitetsforskning fra det Strate-giske Forskningsråd og/eller infrastrukturpuljen, evt. også viaTips- og Lottomidlerne,2. etablering af et eller flere store danske forskningscentre af inter-nationalt format for biodiversitetsforskning (fx efter tysk model),3. en pulje med statslige midler til at indgå som medfinansieringaf projekter sammen med bidrag fra private fonde,4. fjernelse af barrierer og forstærkning af incitament til samar-bejde mellem danske universiteter – snarere end at påtvingekonkurrence, og5. etablering af en national dansk biodiversitets PhD-skole, derinkluderer alle danske universiteter.
De overordnede problemer i dansk naturforvaltningVed siden af strategiplanen, moniteringen og viden er de treoverordnede udfordringer for at opnå en rig og varieret natur 1)at give den mere plads, 2) at sikre højere variation og 3) at gen-etablere naturlige processer i naturarealerne. Det sidstnævnteinkluderer problematikken omkring de vigtigste påvirknings-faktorer: næringsstofforurening, pesticider, forsuring, afvanding,manglende naturlige forstyrrelser (inkl. græsning og andre effek-ter af store dyr), intensiv forstlig drift og intensivt fiskeri. Hertilkommer efterfølgende udfordringerne forårsaget af de globaleklimaforandringer og invasive arter.
I begge tilfælde skal naturarealet udvides, og i mange tilfældekan de to hensyn virkeliggøres på de samme arealer. Brede buf-ferzoner rundt om eksisterende natur vil både isolere disse fraforureningskilder og udvide arealet af levested indenfor en rea-listisk radius for arternes kolonisering. Hvor der er stor tæthed afeksisterende natur – og hvor forskellige andre forudsætningersikkert er opfyldt – vil dette kunne lede til større sammenhæn-gende naturområder. Andre steder må de to hensyn realiserespå forskellige arealer. Forudsætningen for at løse pladsproble-met er, at arealer, som i dag er disponeret i planlægningen somlandzone, byzone, sommerhusområde eller fredsskov, skifter ud-pegning. Enten ved at etablere en egentlig naturzoneudpegningeller ved at arealerne fredes med naturformål. I begge tilfælde vildet kunne rejse erstatningskrav, hvis der lægges restriktioner påarealudnyttelsen, hvilket skaber en økonomisk udfordring, somskal håndteres, før naturen kan få plads.Virkemidlernekan være1. at de arealer, som i dag huser sårbar eller truet biodiversitet,bliver sikret ved en matrikulær udpegning som naturzone,2. at sikre det økonomiske grundlag for at frikøbe arealer tilnatur (fx naturzone), eksempelvis gennem en statslig Natur-fond, som sikrer plads til naturen gennem opkøb og mage-læg,3. at der tages bedre hensyn til naturen på arealer disponeret tillandbrug, skovbrug, fiskeri og bebyggelse/infrastruktur,4. at ophøre med at yde økonomisk støtte til produktion i land-brug, skovbrug og fiskeri, der er samfundsøkonomisk tabsgi-vende,5. at bruge EU-landbrugsstøttemidler til at betale for naturbe-varelse i stedet for at betale for naturødelæggelse,6. at prioritere mere af den offentligt ejede skov til naturskov,7. at lave mageskifte mellem offentligt ejet produktionsskov ogprivatejet skov med større biodiversitetsværdi,8. at udlægge flere marine reservater (naturzoner),9. et reelt stop for nedlæggelse og ødelæggelse af småbiotoper(en forbedret § 3-beskyttelse),10. en aktiv indsats for omdannelse af marginal landbrugsjord tilnatur samt bibeholdelse af brakmarker,11. langsigtet omdannelse af plantageskov til naturskov,12. opretholdelse af store naturområder, fx i form af nationalpar-ker, der gør en forskel ved at have natur og biodiversitet somhovedprioritet i deres forvaltning (modsat nu),13. omsorg for eksisterende og potentielle levemuligheder forflora og fauna i det bebyggede land, og14. at indarbejde naturhensyn i lokalplaner, byggevejledningerog lignende reguleringer.
Plads til naturenDen afgørende forudsætning for en levedygtig, mangfoldigog spændende natur er plads og atter plads til naturen, så ar-ter, levesteder og processer kan opretholde sig selv. Alle andrefaktorer er i denne sammenhæng sekundære. Uden plads intetliv. Og mere plads giver mere biodiversitet, siger en af naturensgrundlove. Det danske samfund har disponeret så godt som heleland- og havarealet til andre primære formål end natur. Ifølgeplanloven er landjorden i store træk opdelt i landzone, byzoneog sommerhusområder. En del af landzonen er fredsskov, hvilketogså er en produktionsudpegning. Dette forhold er en kæmpeudfordring, fordi naturen behøver varig sikring af levestedernemod uhensigtsmæssig arealanvendelse. I Danmark har land-brug, skovbrug og byggeri fragmenteret naturen i århundreder.Nogle steder kan en gravhøj med oprindelig græslandsvegeta-tion, et lille kildevæld på en skrænt eller 100 meters artsrig grøf-tekant være levesteder for de sidste bestande af arter, som erforsvundet fra det øvrige landskab. Derfor er det afgørende athave fokus både på1. bevaring og beskyttelse af de små refugier for biodiversitet,som ligger omgivet af marker og bebyggelser og2. udvikling og sikring af store sammenhængende naturområder,hvor naturen og de naturlige processer får førsteret.Nøglentil at sikre mere plads til naturen er1. at beskytte den eksisterende natur effektivt, dér hvor den fin-des, og sikre den tilstand som er nødvendig for langsigtet opret-holdelse (urørt skov, næringsfattig jordbund, græsning osv.), og2. at skabe store sammenhængende naturområder, hvor der erplads nok til naturlig dynamik.
Variation i naturenNaturen i Danmark er oprindelig meget forskelligartet, hvilketer en af grundene til vores store rigdom på arter og naturtyper.Tabet af variation i den danske natur skyldes først og fremmestkultivering af størstedelen af landskabet, hvor landbrug og skov-drift har indskrænket den naturlige variation i næringsstoftil-gængelighed, vandmætning, jordbundsdannelse, forsuring ogforstyrrelsesgrad, og store arealer er inddraget til bebyggelse oginfrastruktur. Dyrkningsjordene er intensivt forstyrrede, ekstremt
106
Danmarks Natur frem mod 2020
Den meget spektakulære stor gøgeurt vokser kun tre steder i Danmark.
Fremtiden
107
Kapitel 3.4
næringsrige og enten drænede eller kunstvandede for at sikreoptimal vækst. Skovene er forstyrrede og drænede, busklageter mange steder manglende, skovlysningerne er plantet til medtræer, og de græssende dyr holdes ude. Men også uniform tænk-ning i naturforvaltningen mht. at (næsten) alle skove, enge, hedero.l. skal forvaltes på samme måde, sænker den naturlige variationpå national skala.De tre vanskeligste udfordringer er næringsforurening, afvan-ding og manglende græsning. Det er dyrt, vanskeligt og lang-sommeligt at genoprette de næringsfattige levesteder med na-turlig hydrologi og forstyrrelsesregime. Udlægning af urørt skovderimod er en utroligt enkel måde at fremme variation på og ligeså akut påkrævet som de andre indsatser.Den omfattende diffuse belastning med kvælstof og fosforaf al dansk jord og de indre danske farvande ensretter i disse århele den danske natur – med tab af mangfoldighed til følge, fordinogle få arter og naturtyper fremmes på bekostning af andre. Påde dyrkede arealer betyder den omfattende brug af pesticidersammen med den høje næringsstatus og effektive mekaniskeukrudtsbekæmpelse et markant fald i den biologiske mangfol-dighed. Herved udvikles en stereotyp og artsfattig natur i Dan-mark som helhed, en natur med arter der netop er tilpasset detunaturligt høje næringsstofniveau.Nøglener1. at forstå at arter ’ser’ naturen anderledes end os, og at dettevarierer fra art til art. Dvs. at en løvskov ikke bare er en løvskov.Skovens truede arter lever ikke bare i løvskov, men eksempel-vis på gamle træers furede bark i lyse og fugtige skovmiljøer, igamle hule og solbeskinnede egetræer eller i urterige skovlys-ninger, og2. at erkende at næringsstofbelastningen i forhold til biodiversi-tet ikke alene er et problem for vores vandmiljø. Den diffuseog landsdækkende belastning med kvælstof og fosfor via luftog vand er et massivt problem for biodiversiteten på land. Vir-kemidler, som skal afhjælpe belastningen af vandmiljøet vilikke nødvendigvis hjælpe på problematikken på landjorden.Det sidste kræver en målrettet indsats. Nationale målsætnin-ger vedr. reduktionen af næringsstofbelastningen bør relateresdirekte til en målbar reduktion i den negative effekt på biodi-versiteten i alle økosystemer og ikke kun en reduktion i udled-ningen af kvælstof og fosfor til de akvatiske miljøer.Virkemidlerneer1. udvikling af evidensbaserede metoder til at genoprette natur-lig hydrologi, naturlig næringsstatus og naturligt forstyrrelses-regime,2. fokus på at sænke den diffuse næringsbelastning af naturenvia vand og luft gennem fx lovgivning og påbud, lokalisering afforurenende virksomhed, regulering af gyllehåndtering, øgedeafgifter og/eller støtte til produktionsformer/teknologier medmindre udledning,3. udarbejdelse af naturplaner på ejendomsniveau,4. en differentieret naturforvaltning af samme habitater ift. et gi-vet områdes indhold af og potentiale for biodiversitet,5. juridisk beskyttelse af naturlige processer på arealer disponerettil naturformål, og
6. specielt i de marine områder er der behov for etablering afflere områder, der er lukkede for fiskeri, jagt og råstofudvin-ding.Funktionalitet i naturen. At skaffe mere plads til naturen og sikrestørre variation er ikke nok til sikring af biodiversiteten i Danmark.Naturarealerne skal også være funktionelle og kunne understøtteden bestandsdynamik og de økosystemprocesser, der er nødven-dige for, at mange arter kan opretholde levedygtige bestande, ogfor at naturtyper kan eksistere. En forstligt hårdt drevet produkti-onsskov har næsten ingen biodiversitet – og kun undtagelsesvissjældne og truede arter – sammenlignet med en beskyttet na-turskov, der har ligget urørt hen med dødt ved og gamle træer imange år. Åbne naturtyper og skove uden græsning og naturlighydrologi (inkl. naturlige sæsonbestemte oversvømmelser) er fat-tige på biodiversitet. Tilsvarende berører fiskeri ikke kun de fiske-bestande, der opfiskes, men kan have store negative effekter påhavets øvrige biodiversitet.Dansk natur mangler områder, der er store nok til at tilladenaturlige successionsprocesser – arealer med mellemstadier førklimaksvegetation samt arealer med klimaksvegetation, hvortilmange arter er knyttet – frem for alene at bestå af naturarea-ler, der enten er ’grønne enge’ eller ’højstammede skove’. Hertilkommer, at dansk natur er stærkt fragmenteret og vil være detfremover. Derfor er det vigtigt at øge den funktionelle sammen-hængskraft (herunder spredning af individer) og sikring af stærktopsplittede bestande af dyr og planter (meta-populationsdyna-mik) på national skala imellem de mange store og små områder.Nedenfor fokuseres på seks af de væsentligste områder/redska-ber, der er essentielle for at øge funktionaliteten i den danske na-tur til gavn for biodiversiteten.
GræsningNøglener atter at få græssende dyr (vilde eller tamme) i den dan-ske natur. Mange danske naturtyper opretholdes via græsning.Den manglende græsning gør, at den biologiske mangfoldig-hed falder. Dette forhold gælder både for åbne naturtyper ogfor skovene. Det er i den sammenhæng essentielt, at græssendedyr faktisk græsser på de udvalgte områder. Det er oftere vådeog skrånende arealer snarere end flade og tørre arealer, der harstørst behov herfor.Virkemidlerne er at lave en national handlingsplan for græs-ning af naturområder. Denne skal vha. socioøkonomisk videndels afklare de strukturelle problemer, der forårsager utilstræk-kelig græsning af de åbne naturtyper, dels inkludere opsamlingog opbygning af viden om, hvilke typer af græsning (mekanisk,vilde eller tamme dyr), der er brug for med henblik på mest effek-tiv bevarelse af forskellige naturtyper og arter. Et flersidigt sæt afvilde dyr vil være mest effektivt ift. at generere naturlig dynamikog variation i græsningen. Strategisk brug af vilde og forvildedearter vil også kunne bidrage positivt til disse arters egen beva-relse. Der bør lægges vægt på også at reetablere store dyrs andrebiodiversitetsfremmende effekter – spredning af frø mm., tilførselaf ekskrementer og ådsler. Ved brug af vilde dyr – evt. bag hegn– bør der sikres nemme dispensationsordninger for den veteri-nær- og dyrevelfærdslovgivning, der er beregnet på traditionelleproduktionsdyr.
108
Fremtiden
Græsland kræver græsning for ikke at gro til med buske og træer. Her kalkgræsland ved Høvblege på Møn, levested for mange sjældne orkidéer og sidste kendtedanske levested for dagsommerfuglen sortplettet blåfugl.
Skove og skovdriftNøglener1. at få mere naturlig skovsuccession med flere ældre træer, meredødt ved og flere mindre lysåbninger (efter faldne træer),2. at genindføre græssende dyr i skovene med lavt græsnings-tryk, som kan medvirke til at opretholde kontinuiteten i skov-lysningerne,3. genopretning af den våde skov med naturlig hydrologi, inkl.vandløb og skovsøer,4. flere vedvarende lysåbne områder i varierende størrelser (100m2– 10 ha) inkl. områder under dynamisk succession,5. hurtigst mulig omlægning af skovdriften i statsskovene tilhjemmehørende træarter (inklusive potentielt hjemmehø-rende arter, dvs. arter, der på sigt ville kunne indvandre af sigselv til Danmark bl.a. under hensyntagen til fremtidige klima-ændringer), og6. retablering af naturlig hydrologi, herunder svingende vand-stand og gennemstrømmede grundvand.Virkemidlerneer at udarbejde en national handlingsplan for bio-diversitet i offentlige og privatejede skove. Omlægningen dels tilurørt skov (helt uden skovdrift) og dels til naturnær skovdrift (medbæredygtigt udnyttelse af træresursen), som bør følges op af endefinition ud fra biodiversitetsværdier af, hvordan naturnær skovskal se ud mht. antal ældre træer, dødt ved og mindre lysåbnin-ger. Der bør opstilles målsætninger for alle offentlige skove mht.genskabelse af naturlig hydrologi, moser og søer samt større lys-ninger. Det samlede areal af urørt skov bør øges markant og kon-krete arealer udpeges permanent. Der bør tilvejebringes mere vi-
den om græsningsproblematikken i skovene og løsninger herpå.Ligeledes bør cost-benefit-balancerne mellem de samfundsvær-dier, skovene bibringer (biodiversitet, CO2-lagring, vand, frilufts-værdier og forstlig produktion), afdækkes bedre mhp. at overvejeat lave differentierede målsætninger for forskellige skove.
FiskeriNøglener at retablere en vandkvalitet, der tillader et naturligtdyre- og planteliv at udvikle sig, og at friholde udvalgte områderfor bundslæbende redskaber og anden forstyrrelse af bunden.Både for biodiversiteten og for fiskeriet selv har det betydning,at bestandene af de kommercielle arter ikke overfiskes, hvilket vilsige foregår mere intensivt end bestandene kan bære. Endvidereer det af betydning, at fiskeriet i det hele taget foregår med meto-der, der ikke utilsigtet skader andre arter, så fx havfugle, sæler ogmarsvin ikke omkommer i redskaberne.Virkemidlerneer generelt at arbejde for at mindske belastnin-gen af de danske farvande med næringsstoffer. Visse områderfx Natura 2000-områderne bør beskyttes mod anvendelsen afbundslæbende redskaber. Fiskeriindsatsen bør nøje overvågesog reguleres, således at udnyttelsen af bestandene af de kom-mercielle arter er bæredygtig. Fiskeriets redskaber og metoderskal tilpasses således, at bifangst minimeres, og således at antal-let af vandfugle og havpattedyr, der omkommer i fiskeriredska-ber, minimeres dels ved indretningen af redskaberne dels veden hensigtsmæssig zonering i tid og rum af de i denne sammen-hæng mest problematiske fiskerier. Endelig bør der, som nævnttidligere, udpeges områder med ’urørt hav’ bl.a. i form af marinenationalparker eller reservater.
Danmarks Natur frem mod 2020
109
Kapitel 3.4
Naturlig successionNøglener at få tilstrækkeligt store naturområder, hvor der er pladstil at have hele successionsforløb fra de åbne naturtyper til denmodne skov og til eventuelle sammenbrud af den modne skov.Der er især brug for arealer til at bringe sammenhæng mellemåbne naturtyper og skovene med brede overgangszoner frem fornutidens skarpe skel. En del danske arter er afhængige af stadieri sådanne successionsforløb og overgange, som risikerer at blivesjældne i Danmark. Det samme er en række af de arter, som forven-tes at indvandre til Danmark som følge af klimaforandringer. Hete-rogene naturområder inklusive successionsstadier vil også gene-relt fremme arters muligheder for at sprede sig ift. klimaændringer.Virkemidlerneer at placere nye arealer (fx marginaljorder ogforladte råstofgrave) prioriteret til natur i sammenhæng medstørre eksisterende naturområder. Mht. sammenhæng og over-gang fra det åbne land til skov kunne dette fx gøres ved at ladedriften på eksisterende landbrugsarealer ophøre mhp. at indgåi de danske nationalparker. Udfordringen vil være at få et natur-ligt successionsforløb, hvilket kræver drastisk reduktion af næ-ringsstofbelastningen og sikring af et naturligt græsningstryk. Ibymæssige arealtyper og i forbindelse med store infrastruktur-
anlæg er det afgørende for den frie succession, at man undgårpålægning af næringsforurenet muldjord samt plantning og til-såning. De økonomiske instrumenter kunne være de samme somnævnt under ’Plads til naturen.’
Sammenhængende naturNøglener at undgå at opfatte Danmark som inddelt i områdermed ’A-’, ’B-’ og ’NUL-natur’. Der findes kun én natur i Danmark, ogselvom indsatsen for naturen skal prioriteres højere i nogle områ-der end andre, er det vigtigt at se på naturen i sin helhed og und-gå at opfatte naturområder som isolerede enklaver i landskabet.Derimod skal opretholdelsen og genopretningen af levedygtigebestande og habitattyper ske ved at sikre sammenhængen i detganske danske landskab. Negative effekter af storskala-infrastruk-turer og byudvikling bør minimeres ved, at disse naturhensynindarbejdes allerede i projekteringsfasen og i lokalplaner.Virkemidlerneer1. at sikre mange små naturområder imellem de store naturom-råder, der kan fungere som ’trædesten’ og forbindelseslinjer forspredning af arterne,
Den fredede Åkærdal ved Uldrup-Sondrup Bakker nord for Horsens Fjord.
110
Fremtiden
2. at sikre integration af naturhensyn i arealanvendelsen i land-brug, skovbrug og byer, også for at facilitere spredning,3. at prioritere vedligeholdelse af spredningskorridorer (snarereend etablering af nye, men dyrere og ikke nødvendigvis mereeffektive habitatkorridorer),4. at betragte og forvalte alle naturarealer som både levestederog mulige trædesten og habitatkorridorer imellem andre om-råder, og5. at sikre generelle spredningsmuligheder ved store infrastruk-turanlæg samt overveje translokation (om- og genplacering)som mulighed frem for meget dyre artsspecifikke korridortil-tag.
VanddynamikNøglener at genskabe det naturlige hydrologiske kredsløb, hvordette er muligt. En fuld genskabelse forudsætter sløjfning af drænog grøfter, som både hindrer nedsivning af regnvand til grund-vandsmagasinerne og leder grundvand ud i vandløb og søer, istedet for at det siver gennem jorden og/eller skaber levestedersom rigkær, kildevæld og kalkrige enge. Det er en vigtig forud-sætning for biodiversiteten, at næringsrigt overfladevand ikkekan erstatte rent regnvand og grundvand. Hvad ådale og vandløbangår, er det afgørende, at vandets naturlige dynamiske proces-ser får plads til at virke, uden at vandløbene kanaliseres, oprensesog opgraves for at lede vandet hurtigst muligt væk. Hvad angårrensningen af næringsrigt drænvand fra markerne, bør rensnin-gen af dette vand foregå i dertil egnede anlæg på markerne fremfor i de sårbare lavbundsjorde i ådalene.Virkemidlerneer1. at gennemføre den kortlægning af grundvandsforekomsterog dertil knyttede økosystemer, som forudsættes i medfør afVandrammedirektivet, men som ikke er gennemført i Danmark,2. at gennemføre en håndtering af næringsforurenet drænvandfra markerne i anlæg placeret i dyrkningslandskabet, som sikrerrent vand i de tilstødende naturarealer,3. at gennemføre en fuld hydrologisk genopretning ved sløjfningaf dræn og grøfter i arealer disponeret til naturformål, og4. at ophøre med grødeskæring, oprensning og kanalisering afvandløb på arealer (ådale) disponeret til naturformål.
statisk opfattelse af naturen, hvor det primære formål alene er atbibeholde den natur og biodiversitet, vi kender og sætter pris påi dag, til i højere grad også at tage hensyn til de dynamiske æn-dringer af naturens vilkår, som klima og andre faktorer forårsager.Den danske naturforvaltning står under alle omstændighederoverfor en revision, hvis den skal klimasikres. Det er oplagt, at deeuropæiske og internationale forpligtelser til sikring af den biolo-giske mangfoldighed bliver det centrale og gennemgående ele-ment i den fremtidige naturforvaltning, og at udarbejdelsen af enbiodiversitetshandlingsplan også ses i lyset af klimaforandringer.Effekterne af de fremtidige klimaændringer kan også meget velblive så store, at mange arter vil komme under stort pres selv medden mest optimale lokale forvaltning. Derfor er det stadig me-get vigtigt at arbejde på at mindske klimaændringernes omfang.Når det er sagt, vil den lokale forvaltning kunne gøre en stor for-skel på, hvor sensitive mange arter vil være ift. klimaændringer.Nøglener at skabe en naturforvaltning, der tillader en dynamisktilpasning af den danske natur til klimaforandringer og minime-rer negative effekter på biodiversiteten i Danmark og i Europa.Men meget vil afhænge af, hvor hurtigt og kraftigt klimaforan-dringerne sætter sig igennem. Det er her afgørende at træffe denødvendige foranstaltninger i tide, dvs. indarbejde hensynene ilangsigtede planer, hvilket også vil kunne reducere omkostnin-gerne betragteligt.Virkemidlerneinkluderer følgende:1. Flertallet af de anbefalinger, der gives i denne rapport for at fåmere og bedre natur, vil også bidrage til at gøre naturen mererobust overfor klimaændringer. Mere plads til naturen og defrie, økologiske processer vil give bedre mulighed for, at arterkan overleve lokalt (større arealer giver større bestandsstørrel-ser og lokal klimavariation og dermed større bufferkapacitet)og give bedre plads til etablering af nyindvandrede arter, derkommer til i takt med klimaændringer. Et netværk af spred-ningsveje vil lette arternes spredning gennem landskabet.2. En reduktion af det generelle pres på naturen vil også bidragetil større robusthed overfor negative effekter af klimaændrin-ger.3. En kystforvaltningspolitik, der i stadigt mindre omfang betje-ner sig af kystsikring fx høfde- og digebyggeri for i stedet medplanlægning som værktøj at afværge eller i hvert fald at mind-ske byggeri i områder, hvor kystlinjen vil ændres.4. Udarbejde og sikre en samlet plan for kystens tilbagetrækning,herunder udpegning af arealer, hvor det kan accepteres at klit-ter, strandenge og strandsumpe etablerer sig efterhånden somhavspejlet stiger og de i dag eksisterende arealer med disse na-turtyper drukner.5. Integrering af naturhensyn i de tiltag der må iværksættes i allelandskaber – ikke mindst i byerne – af hensyn til håndtering aføgede nedbørsmængder.
Klimaforandringer og dansk biodiversitetKlimaforandringerne vil sætte naturen under yderligere pres ogøge effekten af ovennævnte problemer. Med forandringer i kli-maet vil der ske store forandringer i arternes lokale levevilkår ogfunktionaliteten i økosystemerne. Disse kan være både negativeog – især hvis klimaændringer kan begrænses – positive. Hvis ar-terne ikke kan eller ikke kan nå at flytte sig – fx på grund af mang-lende plads og sammenhæng i naturen – vil klimaændringernefremover kunne lede til betydelige tab af biodiversitet både iDanmark og på europæisk og global skala. Afledte effekter af kli-maændringerne på arealanvendelsen kan også udgøre en trusselfor Danmarks biodiversitet.Forvaltningen af dansk natur og biodiversitet har hidtil primærtværet at forsøge at fastholde eksisterende naturværdier, hvilkethar levnet meget lidt plads til dynamik. Set i lyset af klimaforan-dringerne må naturforvaltningen om ikke før så nu ændres fra en
Invasive arter og dansk biodiversitetInvasive arter er arter, der ikke hører naturligt hjemme i vores delaf verden. De er af mennesket aktivt eller passivt bragt ind i nyeøkosystemer, og nogle kommer til at dominere disse på bekost-ning af lokale arter, og kaldes da ’invasive’ arter. Invasive arter er
Danmarks Natur frem mod 2020
111
Kapitel 3.4
et biprodukt af den tiltagende globalisering og har i adskilligetilfælde påvirket oprindelige arter dramatisk og forandret helenaturtyper. Det er også vigtig at skelne årsager fra symptomer –dvs. adskille, hvor fremmede arters fremgang er årsag til hjemme-hørende arters tilbagegang, fra hvor deres indbyrdes dynamik erdrevet af en ekstern miljøændring, fx eutrofiering, græsningsop-hør eller klimaforandring.Nøglener at fokusere den specifikke indsats mod arter med ne-gativ effekt på biodiversiteten lokalt, og som opfører sig markantanderledes end hjemmehørende arter. Det er helt afgørende ikkeat forveksle naturlig indvandring – ikke mindst i takt med klima-forandringerne – med invasion af eksotiske arter.Virkemidlerneer helt afhængige af den invasive art. Invasive ar-ter er et problem, det er svært at gøre noget ved, når de først erankommet. Indsatsen må derfor primært rette sig mod at undgå,at sådanne arter kommer ind i landet, såsom foranstaltninger om-kring ballastvand i skibe og transport af jord (planter) fra andreverdensdele. Dernæst kan man forsøge at afbøde effekterne, nårde pågældende arter er ankommet. Da mange fremmede arter vilkunne indpasse sig i den danske natur uden negative effekter påde nu hjemmehørende arter, er det vigtigt at fokusere indsatsenpå arter med dokumenterede negative effekter, eller hvor der i demindste er god grund til at frygte sådanne. Problemet er her, atnår først en art har vist sig at optræde invasivt, så er det ofte forsent at gøre noget.
ges til grund for beslutningsprocesser i forvaltningen. I dette lyser det vigtigt, at den brede befolkning også har adgang til og vi-den om naturen, så man kan lære den at kende, forstå den, holdeaf den og finde den værd at arbejde for i den politiske proces. Idet lys kan adgang til naturen betragtes som et virkemiddel til enlangsigtet naturbeskyttelse. Der bør dog også være plads i natu-ren til, at der kan tages hensyn til arter, der er følsomme overforforstyrrelser (fx adgangsrestriktion til småøer i fuglene yngletid).Som altid bør der også her ske en afvejning mellem benyttelse ogbeskyttelse, så den friere adgang til naturen, for at motivere fordens bevarelse, ikke i sig selv bliver en negativ faktor for naturen.
Referencer
Afsluttende bemærkningerMennesket er en del af naturen. Vi er blevet til i løbet af denbiologiske udviklingsproces, og vi er dybt – nogle vil sige totalt– afhængige af naturen og dens ressourcer, herunder den biolo-giske mangfoldighed. Hvad enten natursynet er begrænset til ensnæver nytteorientering eller er en mere omfattende erkendelse,kræves der derfor en anerkendelse og dermed prioritering afværdien af naturens mangfoldighed. Naturen får imidlertid førsteksistensberettigelse, når den har fået eksistens. Derfor er det etproblem, at stadig færre danskere kender mange af de arter, somtidligere var kendt af hvert barn i Danmark, såsom viben, stærenog blåklokken. Det er også et stort problem, at der ikke alenemangler viden om den danske natur og biodiversitet, men at derogså mangler biologisk ekspertise i kommuner og ministerier,som har ansvaret for at forvalte en meget stor del af Danmarksnatur. Det er derfor afgørende at den basale naturhistorie priori-teres højere i skole og gymnasium, og at viden om naturen læg-
Anon. 2007: Danmarks bidrag til EU i henhold til artikel 17 i EF Habitatdirekti-vet. – http://biodiversity.eionet.europa.eu/article17Anon. 2009: Fourth Country Report to CBD, Denmark, December 2009. – Mi-nistry of Environment.Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 2010: Naturens tilstand i Dan-mark. – Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.Ejrnæs, R., P. Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A. Josefson, B. Strandberg, B. Nygaard,L.W. Andersen, A. Winding, M. Termansen, M.D.D. Hansen, M. Søndergaard,A.S. Hansen, S. Lundsteen, A. Baatrup-Pedersen, E. Kristensen, P.H. Krogh, V.Simonsen, B. Hasler & G. Levin 2011: Danmarks Biodiversitet 2010 – status,udvikling og trusler. – Faglig rapport fra DMU nr. 815.Environmental Performance Index 2010: Yale Center for Environmental Law &Policy, and Center for International Earth Science Information Network atColumbia University. – http://epi.yale.edu/Geldmann, J., C.B. Harder, C. Rahbek, P. Harder & K.S. Jensen 2010: Naturenstilstand i Danmark: Vidensbaseret debatdag den 13. april 2010. Indledendeoplæg og diskussion. – Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.Kærgård, N., J.B. Mortensen & S.B. Nielsen 2000: Dansk Økonomi Efteråret2000. – Det Økonomiske Råd.Meltofte, H. (red.) 2010: Danmarks natur 2010 – om tabet af biologisk mang-foldighed. – Det Grønne Kontaktudvalg.Normander, B., T.S. Jensen, T. Henrich, H. Sanderson & A.B. Pedersen 2009: Na-tur og Miljø 2009, Del A: Danmarks Miljø under globale udfordringer. – Fag-lig rapport fra DMU nr. 750.Normander, B., T.S. Jensen, T. Henrich, H. Sanderson & A.B. Pedersen 2009: Na-tur og Miljø 2009, Del B: Fakta. – Faglig rapport fra DMU nr. 751.OECD 1999: Environmental Performance Index: Denmark. Organisation forEconomic co-operation and Development. – OECD.OECD 2007: Environmental Performance Index: Denmark. Organisation forEconomic co-operation and Development. – OECD.Petersen, A.H., F.W. Larsen, C. Rahbek, N. Strange & M.P. Lund 2005: Naturvær-dier i danske nationalparker. En kvantitativ analyse af den biologiske mang-foldighed i potentielle danske nationalparker. – Center for Makroøkologi,Københavns Universitet.Teknologirådet 2007: Biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene? – Tekno-logirådet.Teknologirådet 2008: Biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene? Katalogover forslag til initiativer. – Teknologirådet.Wilhjelmudvalget 2001: En rig natur i et rigt samfund. – Miljø- og Energimi-nisteriet.
112
Vi skal havenaturentilbageI denne rapport har 18 naturorganisationer samlet i Det Grønne Kontaktudvalg bedt 42 universitetsforskere og andrefagfolk om at give oplæg til, hvordan tabet af naturens mangfoldighed kan stoppes inden 2020.Det er første gang, at en så lang række af landets mest kompetente biodiversitetsfolk bl.a. fra fem universiteter er gåetsammen med de grønne interesseorganisationer, og oplægget kommer netop som regeringen nedsætter en Natur-og Landbrugskommission og skal udarbejde Naturplan Danmark med det formål at sikre natur og biodiversitet.Rapporten fremlægger de mest kyndige danske forskeres samlede vurdering af, hvordan vi bedst muligt kan forbedreforvaltningen af Danmarks biodiversitet.Der er rigeligt at gøre – også en masse steder, hvor det ikke koster ret meget, fx på det offentliges egne arealer og påhavet. Dette gælder ikke mindst i statsskovene, hvor bevarelse af biodiversitet bør have førsteprioritet.Politikerne må herunder indse, at den udbredte selvforståelse, at vi er et af verdens bedste lande, hvad angår beva-relse af biodiversitet, i realiteten er usand.
Det Grønne Kontaktudvalgbestår af følgendeorganisationerMedlemmerBiologforbundetDanmarks NaturfredningsforeningDansk Botanisk ForeningDansk Entomologisk ForeningDansk Geologisk ForeningDansk Ornitologisk Forening – BirdLife DenmarkDansk PattedyrforeningDet Økologiske RådDyrenes BeskyttelseForeningen til Svampekundskabens FremmeGeografforbundetGreenpeace-DanmarkJydsk Naturhistorisk ForeningNatur og UngdomVerdens Skove (Nepenthes)WWF Verdensnaturfonden
ObservatørFriluftsrådetOceana
