Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del Bilag 264
Offentligt
1114638_0001.png
1114638_0002.png
1114638_0003.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri
Den 3. maj 2012Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat fra rådsmøde (landbrug og fiskeri)den 26.-27. april 2012.
Med venlig hilsen
Camilla Axelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold/CASADen 3. maj 2012FVM 029

Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012

1. Reformen af landbrugspolitikken – direkte støtte

Drøftelsen viste som ventet delte synspunkter i forhold til koblet støtte, hvor en række medlemssta-ter ønskede flere muligheder for at yde koblet støtte, herunder til svinekødsektoren, fjerkræsektoren,bomuld, tobak og olivenolie, ligesom flere af disse medlemsstater ønskede procentsatsen hævet,mens en mindre gruppe medlemsstater advarede mod mere koblet støtte. Der var generel opbakningtil særlige støtteordninger for yngre landbrugere og mindre landbrugere, om end et flertal af med-lemsstater ønskede, at disse ordninger blev frivillige for medlemsstaterne. Dette blev afvist afKommissionen med henvisning til nødvendigheden af at skabe incitament for at tiltrække flere yng-re landbrugere samt, at der var tale om et forenklet støtteregime for de mindre landbrugere. Vissemedlemsstater ønskede endvidere definitionen af yngre landbrugere harmoniseret med søjle II. Dervar generel tilfredshed med Kommissionens forslag om supplerende betalinger til landbrugere i om-råder med naturlige begrænsninger, da denne var frivillig, idet enkelte medlemsstater dog sattespørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af at placere denne i søjle I. I forhold til definitionen afaktive landmænd var der blandt medlemsstaterne bred opbakning til formandskabets forslag om atfokusere på arealerne og fjerne medlemsstaternes forpligtelse til at kontrollere indkomst fra ikke-landbrugsmæssige aktiviteter. Der var også medlemsstater, der kunne støtte Kommissionens bebu-dede, nye forslag om en mulig negativliste, som indebar, at de enheder, som stod på negativlisten,skulle kunne bevise, at de var berettiget til landbrugsstøtte. I forhold til forslaget om capping vistedrøftelsen en skepsis blandt mange medlemsstater, herunder de administrative konsekvenser af for-slaget. I forhold til Kommissionens forslag om intern omfordeling af den direkte støtte udtrykte enrække medlemsstater bekymring over de voldsomme konsekvenser, forslaget ville have for mangelandmænd. Flere medlemsstater ønskede en længere tidsperiode og en mindre omfordeling, særligt idet første år. Derudover blev flere idéer fremsat, herunder muligheden for forskellige støttesatser ogbegrænsning af den interne omfordeling på linje med omfordelingen mellem medlemsstaterne. Fleremedlemsstater var i den forbindelse bekymrede over SAPS-modellens ophør. Kommissionen for-svarede sit forslag om intern omfordeling, som man fandt helt centralt i reformen.

2. Reformen af den fælles fiskeripolitik – grundforordningen

Der var bred opbakning blandt medlemsstaterne til at anvende regionalisering og inddrage de rådgi-vende råd yderligere i beslutningsprocessen samtidig med, at der blev sikret level playing field ogensartet kontrol. Der var enighed om, at de rådgivende råds rolle var vigtig og skulle styrkes. Fleremedlemsstater ønskede, at der skulle ske obligatorisk høring af de rådgivende råd, og at der blev ta-get hensyn til den enkelte regions særlige karakteristika. Der var overvejende tilslutning til, at deregionale foranstaltninger skulle gennemføres ved EU-lovgivning frem for national lovgivning. En-delig efterlyste flere medlemsstater øgede midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til regio-nalisering.1
Et flertal var imod Kommissionens forslag om at indføre et obligatorisk system for omsættelige fi-skekvoteandele, særligt fordi man ikke ønskede spekulation i kvotepriser eller øget koncentrationhos få aktører. En gruppe medlemsstater ønskede et frivilligt system, hvor medlemsstaterne selv de-finerede de specifikke detaljer for, hvordan systemet skulle fungere. Kommissionen påpegede be-hovet for at finde løsninger på overkapacitetsproblemet og mente, at både medlemsstater og Kom-missionen havde svigtet sit ansvar i denne henseende. På trods af den manglende opbakning til om-sættelige fiskekvoteandele kom medlemsstaterne ikke med mange alternativer til metoder, der kun-ne reducere overkapaciteten. Enkelte medlemsstater ønskede at fortsætte ophugningsstøtteordnin-gen, mens andre mente, at medlemsstaterne selv skulle have mulighed for at udarbejde en plan for,hvordan man ville reducere kapaciteten, eventuelt i form af mere effektiv kontrol.

3. Reformen af den fælles fiskeripolitik - markedsordningen

Forslaget var ikke på dagsordenen.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse foranstaltninger over for

lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande (sank-

tionsinstrumentet)

Forslaget var ikke på dagsordenen.

Eventuelt

Status for implementering af kravet om løsdrift for drægtige og diegivende søerKommissionen oplyste, at kun 16 medlemsstater forventede at have implementeret kravet om løs-drift for drægtige og diegivende søer fuldt ud inden fristen den 1. januar 2013. Dette på trods af enimplementeringsperiode på 12 år. Kommissionen opfordrede til at sikre fuld implementering i allemedlemsstater. Kommissionen påpegede, at man ikke ville tillade, at tilliden til de fælles regler blevkompromitteret, eller at der skete en skævvridning af konkurrencen ved at forlænge implemente-ringsfristen. Flere medlemsstater, herunder Danmark, udtrykte tilfredshed med Kommissionens lin-je. Kommissionen understregede, at man ikke ville tøve med at indlede traktatkrænkelsessager modde medlemsstater, som ikke efterlever reglerne den 1. januar 2013.
2