Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af reglerfor direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerneaf den fælles landbrugspolitikKOM (2011) 625Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Denvæsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter (”grønning”), hvor udbetaling afen del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget in-debærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som støttetil områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede ungelandbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig indeholderforslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning afden direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemssta-ter/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling(søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til akti-ve landbrugere.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i endansk sprogudgave den 20. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. og 27. april 2012 medhenblik på drøftelse af supplerende betalinger til landbrugere i områder med naturlige begrænsninger,koblet støtte, aktive landmænd, små landmænd, unge landmænd, intern omfordeling samt capping.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.2

Formål og indholdForslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgikdet, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tagerhensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-staterne.Finansielle forholdReformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandlingom EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af denfælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle(søjle II).Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte ide enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-te. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og fremudgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regionen /medlems-staten senest i 2019.Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke deprivate investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-res midler fra søjle II til I.Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kanmodtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør optil ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.Aktive landbrugereKommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærer3

ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af desamlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i enstand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalingerDet foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretagesfradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem150.000 – 200.000 €40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem200.000 – 250.000 €70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem250.000 – 300.000 €100 % reduktion af støtteudbetalinger over300.000 €.Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (grønning)Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visseklima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling afdenne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dækkemere end 70 % af arealet.Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk ogbræmmer mv.Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktionDet foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige be-grænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede underlanddistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stilledeområder eller LFA-områder (Less Favored Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale lofttil denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkeltelandbruger.Støtteordning for unge landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge før-stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-4

gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.Koblede støtteordningerDet foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % ellermere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvorsærlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.Støtteordning for mindre landbrugereKommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindrelandbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fåettildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Denårlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denneordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønnedyrkningsmetoder.Støtteordning for bomuldDen eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Dennestøtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug, der er ledende udvalg. Derudover er Udvalget for Udvik-ling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget for Beskæftigelse og Sociale An-liggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt Udvalget for Regionalud-vikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.KonsekvenserForslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspo-litik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvensersamt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelsesniveauet.Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 269 mia. € i faste 2011-priser(svarende til ca. 2.015 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværende pe-riode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidragemed ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020.I året 2020 vil der i faste 2011-priser skulle anvendes ca. 36,2 mia. € (ca. 271,5 mia. kr.) til direktestøtte i EU. Såfremt Danmark i 2020 finansierer 2 % af EU’s budget, betyder det, at Danmark vilskulle bidrage til finansiering af EU’s direkte støtte med ca. 724 mio. € (ca. 5,43 mia. kr.). Danmarkvil i 2020 modtage ca. 758 mio. € (svarende til ca. 5,7 mia. kr.) i direkte støtte.5

Den direkte støtte i EU vil med forslaget i budgetår 2013 udgøre 42,5 mia. € og fra 2018 og frem43,5 mia. € i løbende priser. Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfa-set i budgetår 2014, mens Rumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Mellem 2013og 2014 sker der en reduktion på ca. 1,4 % i alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte.Den delvise udligning af den direkte støtte mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af pe-rioden 2014-2017 omfordeles ca. 750 mio. € mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betydeen reduktion af Danmarks konvolut for den direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 310 mio. kr./år.Dertil kommer den generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 101 mio. kr./år.Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af deinddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II. Kommis-sionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.Medlemsstaterne kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I til søjle II. Detteindebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre ca. 79 mio. € ifaste 2011-priser eller ca. 590 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Danmark at gøre brug af ordnin-gen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende omfang, det vil sige ca. 590mio. kr.Forslaget forventes at indebære en betydelig administrativ omkostning, som ikke kan kvantificeres pånuværende tidspunkt. De øgede administrative omkostninger, herunder også til IT-udvikling, følgeraf forslaget til regler for grønning, definition af aktive landbrugere, opgørelse af capping, etableringaf nye betalingsrettigheder og etablering af støtteordning for mindre landbrug m.v.Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følgeaf kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre enomfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværendetidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter herudestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af greeningen. Hvad angår greening byg-ger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Det harikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne omforde-6

ling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 726 mio. kr,mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderligere hen-holdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) i forbindelse med møde den 5. oktober 2011.Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalingermellemmedlemsstater skaltages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i depågældende medlemsstater. Hvad angårinternudjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteterpå disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for forsat at have enkoblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport afkalve.DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangentil råvarer bør sikres.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-ger:Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtiglandbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på deneksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarligfor den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker erblevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt modlandbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det genereltpositivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.Udjævning mellem medlemsstaterLandbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvorbidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-7

dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge afKommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling perhektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-bel i forbindelse med en udjævning, og der også bør tages andre objektive faktorer i betragtning. Detbør som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater,dels størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat – og dermed ikke mindst denanimalske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet beta-ling per hektar i hele EU ikke mening.Intern udjævningKommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vil hi-ve tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik. Detgælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivelses-kartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen – og dermed ikkeer forvridende for handlen mellem medlemsstaterne – bør det derfor være op til medlemsstaterne selvat bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføreen udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skaldet sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidragemed 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en internomfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.Aktive landbrugereLandbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, atder ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vilkun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til godlandbrugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravetsandsynligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager enstøtte lige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug vil blive afskåret fra at modtage støt-te, og forslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet ellersolgt til større brug.StøtteloftLandbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder8

(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, somhar potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.Fleksibilitet mellem søjlerneLandbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammettil at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, mendet skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle 1 til søjle 2. Den øgede bevilling under søjle 2 børfindes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret underlanddistriktsprogrammet.Tildeling af betalingsrettighederKommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model en-keltbetalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer for-udser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling afbetalingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpesyderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsrettig-hederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalingsret-tigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt påalle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt be-talingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindeligebetalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftigløsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage oggenuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen erimplementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt ide nuværende betalingsrettigheder.Grøn komponentLandbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor manknytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men erkritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en listemed forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justereindholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges – eller giver et øget incitament tilat levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde somhverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-ninger:

AfgrødevariationLandbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder iDanmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på denbaggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren børgræs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænsepå 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget – afhængigt af definitionen af en afgrøde – årligt kostedansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så pegerLandbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte ellersælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedregrænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 ha.MiljøfokusområderIfølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 mzoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducerestørrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssigeeffekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at denadministrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort – og dermed ri-siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-værelse i en kontrolsituation.Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensationvia det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skaldisse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation ”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, atforslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.Permanent græsI regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.10

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler erdefineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsater tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-lignende areal.Unge landmændLandbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-oppræmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den andenside vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug& Fødevarer derfor op om forslaget.Koblet støtteGrundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, menLandbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive såberørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dogvigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-ceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale koblet støtte be-grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.Små landbrugDet er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrugat søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages forbåde krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det ogsåvil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-ring og strukturudvikling.Betalinger til ugunstigt stillede områderLandbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA) – og herunder en række af de danske småøer. Maner dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle 1-støtten at kunne give supplerende top-oppræmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-hindring en sådan udvidelse.GartnerierI relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan dervære en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.11

Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation ogmiljøfokusarealer.Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-denshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte højere produktions-niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville væretilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af denlokale produktion i udviklingslandene.Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af detnationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I detomfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforeningstøtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres tilbrug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til gree-ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkeltejordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, atdet ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideretsædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vilhave nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealerpåpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekstgives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold tilmiljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt formedlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage udaf omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold tilden nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller påanden måde drives intensivt.DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang tilråvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø ogklima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større delaf EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en merepræcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, atforsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kanblive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-12

devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assement af, hvordan den grønne komponent vilpåvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvad dengrønne komponent skal indeholde.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge enstørre del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af dendirekte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen afmidler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan tillandbrugssektoren.Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og atmedlemsstaterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten.Regeringen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken,og at en række af forslagene derfor gøres frivillige/fleksible for medlemsstaterne at implementere.Dette gælder støtteordninger vedrørende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørendeaktive landbrugere, samt hvorvidt der skal udstedes nye betalingsrettigheder.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at Kommissionens forslag er et godt grundlag for devidere forhandlinger om reform af den direkte støtte. Blandt størstedelen af medlemsstaterne er derbekymring over, at forslaget indeholder nye elementer, der skaber behov for yderligere administrati-on. Flere medlemsstater har således udtrykt ønske om yderligere forenklinger af forslaget i tråd medde principper, som Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede den 20. marts 2012. Visse medlemsstater øn-sker endvidere, at Rådet inden vedtagelsen af reformen evaluerer forenklingsaspektet i reformen.Mange medlemsstater udtrykker principiel støtte til en omfordeling af den direkte støtte mellem med-lemsstaterne. Visse medlemsstater er imidlertid utilfredse med det foreslåede niveau, mens andre erkritiske overfor den foreslåede progressive finansiering af omfordelingen. Sidstnævnte finder, at om-fordelingen må begrænses, eller at omfordelingen af den direkte støtte må ses i sammenhæng medeksempelvis fordelingen af midlerne til landdistriktspolitikken.13

En række medlemsstater er modstandere af de dele af forslaget, der omhandler intern udjævning afden afkoblede direkte støtte. Konsekvensen vil være en omfordeling af støtten mellem landmændene.Flere medlemsstater ønsker subsidiaritet i dette spørgsmål.Der er overordnet opbakning til, at der skal ske en greening af den direkte støtte. Dog er der fra fleremedlemsstater udtrykt skepsis over for de konkrete elementer, som er foreslået af Kommissionen.Visse medlemsstater finder, at der skal være større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse instrumen-terne til regionale forhold. Andre mener, at der er behov for mere målrettede miljøtiltag. Endelig fin-der et mindre antal medlemsstater, at greening med fordel kan ske gennem landdistriktspolitikken isøjle II.Med hensyn til forslaget til definition af aktive landmænd finder flertallet af medlemsstaterne dettemeget administrativt tungt. Forslagene om en særlig ordning for unge landbrugere og en særlig ord-ning for mindre landbrugere nyder generelt opbakning, men langt de fleste ønsker, at der skal væretale om frivillige ordninger. I forhold til ordningen for unge landbrugere finder visse medlemsstaterikke, at der er behov for sådanne ordninger under såvel direkte støtte som under landdistriktspolitik-ken. I forhold til ordningen for mindre landbrugere finder en del medlemsstater ikke, at der er tale omforenkling, da et nyt system skal etableres.Mange medlemsstater udtrykker bekymring for de administrative konsekvenser af forslaget om støt-telofter (capping). Hvad angår selve princippet om capping, er medlemsstaterne delte.Hovedparten af medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om mulighedenfor koblet støtte, mens visse medlemsstater finder, at dette er et skridt tilbage i relation til øget mar-kedsorientering.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUdkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober2011.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november 2011.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiske-ripolitikKOM (2011) 425Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører de generelle principper og overordnede retningslinjer for den fælles fiskeripolitik(”grundforordningen”), og indgår i den reformpakke om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionenfremlagde den 13. juli 2011. Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighedudgør omdrejningspunktet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi1. På rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012 vil drøftelsen vedrøre regionalisering og omsættelige fi-skekvoteandele.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 425 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. juli 2011 ien dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012 med hen-blik på orienterende debat om regionalisering og omsættelige fiskekvoteandele.NærhedsprincippetKommissionen anfører, for så vidt angår bestemmelser om bevarelse af levende marine ressourcer, atdisse henhører under et område, hvor EU har enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke anven-des dér, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra d.Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlægge strate-giske EU-retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhører under etområde, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Grundla-get for flerårige nationale strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvorider tages hensyn til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i detilstødende medlemsstater.Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.

For så vidt angår arter, som delvist lever deres liv i havvand, delvist i ferskvand (anadrome og kata-drome arter som laks og ål), har Rådets Juridiske Tjeneste udtalt, at for så vidt angår disse arters liv iferskvand, er denne del ikke omfattet af EU’s enekompetence, men er et område, hvor EU og med-lemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Rådets Juridiske Tjeneste har dogsamtidig understreget, at dette ikke forhindrer EU-regulering på området, hvis EU og medlemsstater-ne ønsker dette.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kantilslutte sig Kommissionens begrundelser. For så vidt angår anadrome og katadrome arter, støtter mandog Rådets Juridiske Tjeneste.Formål og indholdForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik er en del af re-formpakken om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen fremlagde den 13. juli 2011.Forslaget til en ny forordning om den fælles fiskeripolitik (”grundforordningen”) er fremlagt, idetKommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning med henblik på:at præcisere den fælles fiskeripolitiks målat skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitikat bevare de levende marine ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvaltningenog ved at eliminere udsmidat støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitikat regionalisere foranstaltninger efter en havområdebaseret tilgangat udbygge dataindsamlingen og den videnskabelige rådgivningat integrere den eksterne politik fuldt ud i den fælles fiskeripolitikat fremme udviklingen af akvakulturat reformere markedspolitikken inden for den fælles fiskeripolitiksenest i 2014 at skabe et retsgrundlag for et nyt finansielt instrument, som fremmer målene i denfælles fiskeripolitik og EU-2020 dagsordenenat fremme og strømline inddragelsen af interessenter yderligereat indarbejde det nyligt vedtagne kontrolregime i den fælles fiskeripolitik.

Overordnede bestemmelser

MålDen fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteterne skaber miljømæssigt, øko-nomisk og socialt bæredygtige forhold på lang sigt og bidrage til fødevareforsyningssikkerheden.Forslaget indeholder en mere stærk og tydelig henvisning til forsigtighedsprincippet end hidtil og an-vendelse af en økosystemtilgang. Endvidere er det anført, at målet er at sikre opnåelse af MSY-målsenest i 2015.Der henvises til, at kravene i EU’s miljølovgivning skal indarbejdes i den fælles fiskeripolitik.

Forvaltningsforanstaltninger

Landingsforpligtelse (forbud mod udsmid), fangstkvoter og fuld dokumentationDer indføres landingsforpligtelse i tre trin (2014-2016) i form af krav om landing af specifikt opreg-nede arter. Det første trin senest fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andet makrel, sild,hestemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almindelig tun og sværd-fisk. Det næste trin senest fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Det sidste trin senest fra 1.januar 2016 er blandt andet kuller, hvilling, havtaske, rødspætte, sej, lubbe, rødtunge, pighvar, slet-hvar og visse dybhavsarter. Dette kombineres med krav om fuld dokumentation af fiskeriet.Der foreslås fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestande, somer omfattet af landingsforpligtelsen, på basis af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning.Fangster under denne mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning af fiskemel ellerfoder til kæledyr.Det foreslås, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form afTAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig kan reservere fiskerimuligheder til bifangster.Omsættelige fiskerimulighederMedlemsstaterne skal etablere et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele (kvoter ogfiskeriindsats) senest den 31. december 2013 for fiskerfartøjer på 12 meter og derover og for alle fi-skerfartøjer under 12 meter med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan vælge eventuelt også at ud-brede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter, som anvender andre redskaber. Medlemsstaterne kantilbagekalde de omsættelige fiskekvoteandele med et varsel på mindst 15 år, eller de kan begrænse deomsættelige fiskekvoteandeles gyldighed til en periode på mindst 15 år. Medlemsstaterne kan tilba-gekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af andele-ne har begået en alvorlig overtrædelse. Fiskerfartøjer må kun fiske, hvis de er i besiddelse af tilstræk-kelige mængder individuelle fiskerimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fi-skekvoteandele kan fuldt eller delvist handles og lejes inden for en medlemsstat. En medlemsstat kanvælge at tillade handel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.Forvaltning af fiskerikapacitetDer bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten til fiskeri-mulighederne. Der fastsættes som hidtil fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat. Imidlertid kanmedlemsstaterne anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er omfattet af en ordningmed omsættelige fiskekvoteandele for de pågældende fiskerikapacitetslofter.

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Det anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil blandt andet at skulle reducerefangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, blandt andet også kan omfatte restriktio-ner af fiskeredskabers udformning, herunder foranstaltninger, der skal øge selektiviteten eller be-grænse fiskeriets indvirkning på havbunden. Endelig kan der fastsættes specifikke foranstaltninger tilbegrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemer og andre tekniske foranstaltninger til beskyttel-se af den marine biodiversitet.

Det fastsættes, at fiskeriet i særlige beskyttelsesområder (jf. habitatdirektivet2og havstrategidirekti-vet) gennemføres af medlemsstaterne på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning på sådanne områderbegrænses. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter for at fastsætte hvilke fi-skerirelaterede foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse fiskeriets indvirkning på særlige be-varelsesområder.

Dataindsamling

Der fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fastsættesder blandt andet krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab. Der stilles krav omkoordination på nationalt plan af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data tilfiskeriforvaltning og om koordination af dataindsamling med andre medlemsstater i samme region.Bestemmelserne skal erstatte den gældende dataindsamlingsforordning3.

Akvakultur

Med henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremme afakvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at Kommissionen senest i 2013 skal udarbejde ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling af akvakultur.Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan for udvikling af akva-kultur på deres område.

Den eksterne dimension

Der indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form af opstillingaf overordnede principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’s deltagelse i interna-tionale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og fiskeriaftaler medtredjelande med finansiel modydelse fra EU4. Det understreges, at EU’s forhandlingsposition skal ba-seres på bedst tilgængelig videnskabelig rådgivning med henblik på, at fiskeressourcer opretholdes påeller genoprettes til MSY-mål (maksimalt bæredygtigt udbytte). Princippet om, at der alene må fiskespå et overskud indskrives i bestemmelserne.

Beslutningsprocedurer

RegionaliseringDer fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre bevarings- ogforvaltningsforanstaltninger i form af implementering af flerårige planer og tekniske regler. Foran-staltningerne vedtages nationalt af de enkelte medlemsstater, men hensigten er, at foranstaltningernetræffes gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne (i de forskellige havområder) med henblik påat sikre, at de opstillede mål i flerårige planer og målene for tekniske regler nås.Rådgivende RådDer er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”rådgivende råd”, idet der samtidig in-troduceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremmeRådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 af 25. februar 2008 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, for-valtning og anvendelse af data i fiskerisektoren samt støtte til videnskabelig rådgivning vedrørende den fællesfiskeripolitik.342

akvakulturens rolle i den fælles fiskeripolitik. De rådgivende råds rolle vil som hidtil forbliverådgivende. Der indføres en bestemmelse om, at Kommissionen og relevante medlemsstater har pligttil at besvare henvendelser fra de rådgivende råd inden for rimelig tid.Det anføres, at rådgivende råd kan fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning ogakvakultur til Kommissionen eller berørte medlemsstater og ligeledes underrette disse om problemeri forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde. Endvidere kande som noget nyt i tæt samarbejde med forskere bidrage med indsamling, fremskaffelse og analyse afdata, som er nødvendige for udvikling af bevaringsforanstaltninger.

Andre bestemmelser

GebyrfinansieringDer foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på mindst 12 meterskal bidrage forholdsmæssigt til udgifterne til gennemførelse af EU’s fiskerikontrolordning.Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansiel støtteEU’s finansielle støtte skal være betinget af såvel medlemsstaternes som støttemodtagernes overhol-delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en høring af eksperteri medlemsstaterne.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2012 vil formandskabet fokusere drøftelserne påregionalisering (herunder spørgsmålet om udformning af en regionaliseringsmodel, og hvilke foran-staltninger som vil kunne gennemføres i en regionaliseringsmodel, samt medlemsstaternes, Kommis-sionens og de rådgivende råds rolle) og omsættelige kvoter (herunder spørgsmålet om, hvordan enmodel kan udformes, hvorvidt den skal være obligatorisk – og eventuelle andre metoder til at sikretilpasning mellem fiskerimuligheder og kapacitet).UdtalelserEuropa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH) forventes at vedtage sin betænkning i juli 2012, hvorefterbetænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i september2012.KonsekvenserForslaget forventes at have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. Deelementer, som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstunge vil væ-re indførelse af landingsforpligtelse, øgede krav til dataindsamling og videnskabelig rådgivning, enny regionaliseret tilgang i beslutningsprocedurerne og kontrol. Endelig vil en efterfølgende imple-mentering af blandt andet nye forvaltningsplaner og miljøforanstaltninger som led i opfyldelsen afden nye grundforordnings mål indebære statsfinansielle konsekvenser. Den nye bestemmelse om, atdet er en betingelse, at modtagere af finansiel støtte fra EU skal overholde reglerne i den fælles fiske-ripolitik, forventes desuden at have administrative konsekvenser for det offentlige.19

Forslaget forventes at kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervetpå kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse. På længere sigt forventes detimidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Dennye bestemmelse om krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik som betingelse for at opnå fi-nansiel støtte fra EU vil også have konsekvenser for erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med en række umiddelbare og generelle be-mærkninger. Generelt er Danmarks Fiskeriforening positiv over for en reel reform af den fælles fi-skeripolitik og finder, at der er gode elementer i Kommissionens forslag. Samtidig er vurderingen, atder også er meget, som kan blive bedre, og at reelle og holdbare forbedringer kun kan opnås vedsamarbejde med fiskerierhvervet.For så vidt angår Kommissionens forslag om landingsforpligtelse anfører Danmarks Fiskeriforening,at hvis den fælles fiskeripolitik skal reformeres i den retning, er det helt afgørende, at landingsfor-pligtelsen med tilknyttet dokumentationskrav ikke blot medfører flere kontrolkrav og byrder for er-hvervet, men reelt indebærer overgang til en ny fiskeripolitik, hvor den omtalte forvaltning er ledsa-get af: Kvoteforhøjelser med ”discardandelen”, væsentligt forøget kvotefleksibilitet fra år til år, fjer-nelse af indsatsregulering, fjernelse af de tekniske bevaringsforanstaltninger, fjernelse af en rækkekontrolregler og passende overgangsforanstaltninger og -perioder.Danmarks Fiskeriforening er positiv over for, at fiskeriet fremover i større omfang reguleres af fler-årige forvaltningsplaner. Planerne skal dog på centrale punkter indeholde en højere grad af fleksibili-tet end hidtil. Hvad angår forvaltningsplaner baseret på fiskerier og økosystemer og ikke kun enkeltebestande, er det ifølge foreningen vigtigt at sikre, at sådanne planer ikke forrykker den relative stabi-litet, ligesom der kan opstå fordelingsmæssige problematikker mellem konkurrerende fiskerier.En væsentlig forudsætning for reformen er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at der besluttes og ar-bejdes med realistiske tidshorisonter. Med den eksisterende viden, er det for eksempel efter forenin-gens opfattelse ikke realistisk allerede i 2015 at nå frem til en situation, hvor alle betydende arter skalforvaltes efter MSY-princippet. Med hensyn til MSY-mål finder foreningen i øvrigt, at MSY børfastsættes som et bånd og ikke et fast punkt og henviser til, at dette især er vigtigt i relation til blan-dede fiskerier.Danmarks Fiskeriforening finder, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele til regulering af fi-skeriet fortsat bør være national kompetence. Det understreges, at det under alle omstændigheder ervæsentligt, at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende for reguleringen af dansk fi-skeri.20

I relation til regionalisering finder Danmarks Fiskeriforening teksten i forslaget meget ukonkret og erbekymret for konkurrence mellem medlemsstaterne, hvis nogle medlemsstater underimplementerer.Som teksten er formuleret, er der ifølge foreningen reelt tale om uddelegering til de enkelte med-lemsstater. Dertil kommer, at foreningen finder, at de rådgivende råds rolle er uklar i forhold til enregionaliseringsmodel. Foreningen understreger behovet for nye ideer til en regionaliseringsmodel,som kan fungere i de finansielle rammer, som vil være til rådighed, herunder for de rådgivende råd.I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og andre forpligtelser i relation tilmiljølovgivning med konsekvenser for fiskeriet understreger Danmarks Fiskeriforening vigtighedenaf inddragelse af erhvervet og henviser i den sammenhæng særligt til de situationer, hvor én med-lemsstat foreslår NATURA 2000-foranstaltninger, som har konsekvenser for andre medlemsstater.En overordnet koordinering af dataindsamling i EU vil efter Danmarks Fiskeriforenings mening værevigtig for at sikre en velfungerende fælles fiskeripolitik. Det er ifølge foreningen en afgørende forud-sætning, at medlemslandene afsætter tilstrækkelige midler til dataindsamlingen.Danmarks Fiskeriforening afviser forslaget om indførelse af gebyrbetaling i relation til medlemssta-ternes udgifter til håndhævelse af EU’s fiskerikontrolordning blandt andet med henvisning til, at detalene flytter penge bort fra fiskerierhvervet og reducerer EU’s og eventuelt medlemslandenes incita-ment til at gennemføre forenkling og effektivisering af EU’s fiskerikontrolpolitik.Danmarks Fiskeriforening stiller sig positivt over for en styrkelse af de rådgivende råds rolle.Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening, at en eventuel gennemførelse af Kommissionens for-slag vil få betydelige administrative og negative økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet. Detfølger særligt af forslaget om landingsforpligtelse og tilknyttet dokumentationskrav. Samlet må re-formpakken sammen med en række andre tiltag i fiskeripolitikken efter foreningens opfattelse for-ventes at resultere i en fortsat reduktion i antallet af erhvervsfiskerfartøjer med regionaløkonomiskekonsekvenser til følge. Danmarks Fiskeriforening efterlyser i den sammenhæng en økonomisk analy-se af, hvad det vil koste at indføre et fangstkvotesystem med fuld dokumentation. Afslutningsvistbemærker foreningen, at det ikke kan forventes, at”erhvervet kan opnå øget indtjening som følge afet langsigtet bæredygtigt fiskeri”,idet der henvises til, at erhvervsfiskeriet allerede i dag bevæger sigmod et bæredygtigt fiskeri for flere og flere bestande, og at det ikke i sig selv giver en ”øget indtje-ning”.Danish Seafood Association støtter i relation til den nye grundforordning en gradvis overgang tilfangstkvoter med fuld dokumentation af fiskeriet. Det anses for væsentligt, at der i forbindelse medovergangen indbygges incitamenter til fiskerne, for eksempel i form af højere kvoter. Foreningen stil-ler sig uforstående over for restriktioner for brug af fisk under mindstereferencestørrelser til konsum.Danish Seafood Association hilser flerårige forvaltningsplaner, hvor fokus flyttes fra enkeltbestandetil fiskeribaserede planer, velkomne. Det bemærkes dog, at alle arter i fiskeribaserede planer, der om-fatter mange arter, ikke kan tilgodeses. Det bør derfor efter foreningens opfattelse på forhånd afkla-res, hvilken eller hvilke arter der skal dominere i et givent økosystem. Danish Seafood Associationønsker i en sådan situation at tilskynde til, at konsumfisk prioriteres frem for industrifisk, og i tilfæl-21

de hvor en prioritering mellem konsumfisk er nødvendig, at der i høj grad skeles til industriens forsy-ningssituation.Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at kompetenceområdet for Den Pelagiske RACbør ændres, således at bestande, der i dag hører under Nordsø RAC’en, flyttes til Den PelagiskeRAC. Det gælder for tobis, sperling og brisling i Nordsøen. Dertil kommer, at havgalt også bør hen-høre under Den Pelagiske RAC.Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjer til at opnå målsætningerne.Greenpeace finder endvidere, at den miljømæssige dimension skal være den overordnede præmis foren reformeret fiskeripolitik. Det er ifølge Greenpeace miljøreglerne, der bør danne grundlag for fiske-ripolitikken – og ikke omvendt; det vil sige at målet i fiskeripolitikken bør være i overensstemmelsemed målene i Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet. Det bærende princip bør være en økosy-stembaseret tilgang, og dette må betyde, at fiskeripolitikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kunde kommercielle. Kvotereguleringen skal således ifølge foreningen også tage højde for en økosy-stemtilgang med henblik på at få afdækket fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Et ud-smidsforbud bør ligeledes indebære, at alt skal med i land.Greenpeace anfører, at overkapaciteten i den europæiske flåde bør reduceres til et niveau, hvor kapa-citeten er i overensstemmelse med den tilrådelige fangst. Retten til at udøve et fiskeri bør ifølgeGreenpeace ses som et privilegium og bør derfor gives til de fiskere, der har den lavest mulige på-virkning af det miljø, de agerer i, samt til de fiskerier, der opererer og bidrager til lokale kystsam-fund.Det understreges af Greenpeace, at der skal indbygges incitamenter til at skifte til eller forblive i deredskabskategorier, der samlet set er bedst i forhold til den samlede påvirkning af miljø, havnatur ogfiskebestande. Uden politisk styring af den nødvendige kapacitetstilpasning vil dette ifølge forenin-gen ikke ske. En kategorisk indførelse af omsættelige fiskekvoteandele vil ifølge Greenpeaces opfat-telse heller ikke give dette resultat. I relation til introduktionen af obligatorisk omsættelige fiskekvo-teandele i medlemsstaterne bemærker Greenpeace supplerende, at fisk må ses som en naturressourceog som sådan en offentlig værdi, som den enkelte fisker for et givent tidsrum kan få rettigheder til atudnytte, men derimod ikke bør kunne få et egentligt ejerskab til.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, menogså væsentlige mangler. Der er ifølge foreningen behov for flere steder at arbejde yderligere medmere konkrete tiltag, ansvar og tidsfrister. WWF værdsætter den klare forpligtelse om at genopretteog bevare bestandene over det niveau, der kan producere det maksimale bæredygtige udbytte.WWF finder, at den nye fiskeripolitik skal tage hensyn til miljøpolitiske målsætninger, herunderEU’s Havstrategidirektiv, og hilser det i den sammenhæng velkomment, at der i grundforordningener en henvisning til integration af miljølovgivningen i forslaget. Der bør dog efter WWF’s opfattelseskabes yderligere eksplicit henvisning til havstrategidirektivet og målsætningen om god miljøtilstand.

Foreningen hilser en forvaltning med øget anvendelse af flerårige forvaltningsplaner velkommen, ogpointerer at netop forvaltningsplanerne er et instrument, som bør anvendes aktivt i forhold til at op-fylde blandt andet Havstrategidirektivets mål. En decentralisering af forvaltningen og brugen af inte-ressenter på regionalt niveau i forbindelse med udarbejdelse og implementering af forvaltningspla-nerne, bør imidlertid efter WWF’s opfattelse også indgå i forslaget.WWF ser meget positivt på EU’s ønske om at stoppe udsmid. Ifølge WWF er det imidlertid bekym-rende, at forslaget koncentrerer sig om selve forbuddet, snarere end at finde løsninger mod udsmidfor eksempel anvendelse af mere selektive fangstmetoder.WWF finder Kommissionens forslag vedrørende regionalisering for utilstrækkeligt og understregersamtidig vigtigheden af konsultation af interessenter i bred forstand.WWF mener ikke, at der er en klar vision for at tilpasse flådekapaciteten til de disponible fiskeres-sourcer. WWF støtter en bred brug af rettighedsbaseret forvaltning som en del af en regulering, menWWF er modstander af en ordning med obligatorisk omsættelige fiskekvoteandele. Det bemærkes, atKommissionen foreslår et enkelt redskab, der skal bruges i alle europæiske fiskerier, selvom der villevære behov for forskellige modeller og systemer i de enkelte fiskerier. Dernæst mangler forslagetsmodel ifølge foreningen foranstaltninger mod koncentration af flåden på bestemte fartøjer. Forenin-gen foreslår, at kapacitet håndteres i forhold til hver enkelt type fiskeri.For så vidt angår den eksterne dimension, finder WWF det skuffende, at reguleringen er reduceret tilnogle få vage udsagn, og at der mangler klare mål, foranstaltninger og tidsfrister.Med hensyn til akvakultur ser WWF med bekymring på det fokus, der er i forslaget på at fremmeakvakultur og opfordringen til opførelse af faciliteter i kystnære områder. Enhver henvisning tilakvakultur ifølge WWF begrænses til regulering, snarere end udvikling, af branchen.Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at en regional tilgang ikke er hensigtsmæssig iforhold til pelagiske bestande, men at Den Pelagiske RAC bør styrkes.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen overordnetarbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i enbred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunder implementering af Havstra-tegidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt introduktion af et nytforvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen støtter indførelsen af et forbud mod udsmid, hvor der i nogle områder kan være særligeforhold, der taler for en gradvis indførelse.Det er en afgørende opgave at reducere fangsten af uønskede fisk og beskytte særlige beskyttelses-værdige arealer på havet. Det skal ske ved at give prioritet til udvikling af selektive og skånsommeredskaber og fangstmetoder.23

Regeringen støtter et mål om at nå MSY (maksimalt bæredygtigt udbytte) i 2015 eller så hurtigt somoverhovedet muligt.Det er den danske regerings opfattelse, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele skal være frivil-ligt for de enkelte medlemsstater.Det overordnede EU-ansvar for at sikre den nødvendige beskyttelse af fiskebestandene, sikre ligekonkurrence samt støtte forskning og innovation bør opretholdes. Rådet og Europa-Parlamentets op-gave bør imidlertid være at beskæftige sig med principper og de strategiske rammer for reguleringer-ne. Fra regeringens side er man enig i behovet for at tage mere højde for regionale forhold, men enudvikling skal ske inden for uformelle strukturer, så man undgår opbygningen af nye bureaukratiskestrukturer. Regionale aspekter bør således inddrages inden for gældende institutionelle og økonomi-ske rammer.Regeringen ønsker en sammenhængende EU-politik for akvakultur med henblik på at opnå forenkle-de og ensartede lovgivningsmæssige rammer for sektoren under hensyntagen til beskyttelse af miljø-et.Endvidere finder man fra dansk side, at fiskeripolitikken på linje med andre sektorpolitikker, somudnytter ressourcerne fra havet, skal være en del af en samlet, overordnet ramme for forvaltningen afhavet.I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt på sam-rådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.Generelle forventninger til andre landes holdningerBlandt medlemsstaterne er der bred enighed om, at politikken på en lang række punkter skal reforme-res og særligt med fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerende fælles fiskeripolitik. Enlang række medlemsstater støtter generelt fokus på en bæredygtig fiskeripolitik. Ligeledes finder defleste medlemsstater, at der er behov for at tilpasse beslutningsstrukturerne i den fælles fiskeripolitik,således at fokus på højeste politiske niveau (Rådet og Europa-Parlamentet) rettes mod strategi oglangsigtede mål for forvaltningen.En række medlemsstater lægger endvidere stor vægt på hensynet til socioøkonomiske konsekvenseraf reformen, herunder særligt for det kystnære fiskeri. En række medlemsstater støtter et forbud modudsmid. En række medlemsstater er imidlertid skeptiske over for et egentligt forbud mod discard, idetde dog støtter en reduktion af discard. Mange medlemsstater er imod obligatorisk introduktion af in-dividuelle omsættelige fiskeandele i de enkelte medlemsstater. En række medlemsstater fremhæverakvakultur. Mange medlemsstater er skeptiske over for målet om maksimalt bæredygtigt udbytte(MSY) i 2015.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles mar-kedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukterKOM (2011) 416Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedsordningen for fiskeri og akvakulturprodukter skal reformeres som led i reformen af denfælles fiskeripolitik. Markedsordningen vil blandt andet fjerne ordningen med udtag af fisk fra mar-kedet med offentlig støtte, fokusere på forbedrede markedsinitiativer til støtte af bæredygtigproduktionspraksis, styrkelse af konkurrenceevnen, forøgelse af markedspotentialet, gennemsigtighedog forenkling.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 416 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter som led iKommissionens fremlæggelse af en reform af den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rå-det den 18. juli 2011 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den al-mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at bestemmelser om den fælles markedsordning henhører under et område,hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Blandt målene for den fælles markedsordning erstørre konkurrenceevne i EU's fiskeri- og akvakulturerhverv, større gennemsigtighed på markederneog et mere ensartet konkurrencegrundlag for alle produkter, der afsættes i EU. Hvis disse mål skalnås, er det ifølge Kommissionen påkrævet, at foranstaltningerne, deriblandt organisering af erhvervet,25

herunder foranstaltninger til stabilisering af markedet og handelsnormer, og krav til forbrugeroplys-ning, er ensartede over hele EU.Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kantilslutte sig Kommissionens begrundelse.Formål og indholdKommissionens forslag til ny markedsordning skal bidrage til målene for den nye fælles fiskeripoli-tik. Markedsordningen vil blandt andet fokusere på følgende mål:forbedre markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksisstyrke konkurrenceevnen i erhvervet i EU og forøge markedspotentialet for EU-produktergøre markederne mere gennemsigtigeregelforenkling.Organisation af industrienProducentorganisationernes rolle styrkes. De oprettes fortsat på frivillig basis. Deres opgave vilblandt andet være at fremme bæredygtige fiskeriaktiviteter og på bedst mulig vis at anvende uønske-de fangster ved at afhænde landede produkter, som ikke opfylder mindstemål, til andre formål endkonsum, og at bringe landede produkter, som opfylder mindstereferencemål, i omsætning.Akvakulturproducentorganisationer får for første gang egne regler i markedsordningen blandt andetmed det mål at fremme en ansvarlig og bæredygtig akvakultur.Brancheorganisationer indgår som hidtil i forordningen. Organisationerne kan igangsætte en langrække tværgående initiativer, blandt andet fremme afsætningen ved at udnytte de muligheder, derligger i certificering, navnlig oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og angivelser af bæredygtig-hed, samt øge kendskabet til kvaliteten og gennemsigtigheden af produktionen.Som hidtil er der visse regler om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer,ligesom reglerne kan udvides til også at omfatte ikke-medlemmer.Der skal også fortsat udarbejdes produktions- og afsætningsplaner, som producentorganisationerneforelægger for de ansvarlige nationale myndigheder med henblik på realiseringen af målene i denfælles fiskeripolitik. Planerne kan være flerårige. Finansieringen fremgår af forslaget til Den Europæ-iske Hav- og Fiskerifond (EHFF).Den hidtidige interventionsordning med flere støtteordninger begrænses fremover til én, nemlig enoplagringsmekanisme. Ordningen indebærer mulighed for at opkøbe fiskerivarer, når priserne erfaldet til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Finansieringenfremgår af forslaget til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, hvor ordningen udfases over en 5-årigperiode.

HandelsnormerReglerne for handelsnormer skal som hidtil nærmere fastsættes. Mindste handelsstørrelserfastsættes, så de er i overensstemmelse med mindstereferencemål. Handelsnormerne er ikkelængere tænkt at skulle omfatte kvalitetsinddelinger. Der kan fastsættes specifikationer for fiskekon-serves i overensstemmelse med bevaringskrav og internationale forpligtelser.ForbrugerinformationForbrugerinformation blev indført med markedsordningen af 2000. Informationen er opdelt i reglerom obligatoriske oplysninger og regler om supplerende fakultative oplysninger.I forslaget er der som noget nyt krav om fangstdato for fiskerivarer og ”høsttidspunkt” forakvakulturprodukter samt oplysning om, hvorvidt varen er fersk eller optøet. Der kan også oplysesmere præcise fangstområder end FAO-områder. Der fastsættes også regler for tilberedte og konserve-rede produkter.Der indføres en ny regel om supplerende frivillig information, der skal tage højde for nye mærk-ningsformer, blandt andet bæredygtighedsmærkning m.v. Om nødvendigt kan Kommissionen fast-sætte minimumskriterier.EU-markedsinformationDer foreslås et styrket EU-overvågningssystem, der har til hensigt at skabe transparens og tilføre alle(myndigheder og erhverv) forbedret viden om markedet, således at alle kan agere effektivt og håndte-re og forudse markedsudviklingen på et mere sikkert grundlag.Handel med tredjelandeReglerne om handel med tredjelande, som indgår i den gældende fælles markedsordning, og hvorider findes bestemmelser om blandt andet markedsforsyning, herunder væsentlige toldsuspensionerom eksempelvis torsk og rejer, udgår af forordningen. I stedet forventes fremlagt særskilt forslag omtoldkontingenter med hjemmel i TEUF artikel 31.KonkurrencereglerDer er indsat særlige regler om anvendelse af konkurrencereglerne og især undtagelser fra konkur-rencereglerne for producentorganisationer og brancheorganisationer, der gør det muligt for disse or-ganisationer at udføre deres opgaver.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument.Formandskabets kompromisforslagFormandskabet har den 4. april 2012 fremlagt et udkast til kompromisforslag, der ændrer forslaget påen række punkter særligt med henblik på forenkling og præcisering af en række bestemmelser. Føl-gende ændringer kan særligt fremhæves:Reglerne for fiskeriets producentorganisationer og akvakultur producentorganisationernesammenskrives, og det tydeliggøres, at organisationerne skal bidrage til et eller flere af de an-27

førte mål, samt for fiskeriets producentorganisationer bidrage til at fremme bæredygtige fiske-riaktiviteter, tekniske foranstaltninger og anvendelse af uønskede fangster af kommercielle ar-ter. Eventuelle implementeringsforanstaltninger for producentorganisationerne kan eventueltblive fastsat i gennemførelsesbestemmelser, og fremgår således ikke længere direkte af tek-sten.Forenkling af reglerne om brancheorganisationer.Tydeliggørelse af indholdet af fangst- og afsætningsplaner.Sikring af overensstemmelse mellem minimum handelsstørrelser og mindstereferencestørrel-ser/ mindste landingsstørrelser.Bedre konsistens mellem horisontale mærkningsregler på fødevareområdet, fiskerikontrolfor-ordningen og dens gennemførelsesbestemmelser samt markedsordningen, herunder ændringaf fangstdato til landingsdato og fjernelse af bestemmelser om forarbejdede produkter samtfrivillig mærkning.

UdtalelserEuropa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH) forventes at vedtage sin betænkning den 25. april 2012,hvorefter betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i juli2012.KonsekvenserForslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet på kort sigt som følge afophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles markedsordning. På længere sigt forventes detimidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af de øvrige forslag om et langsigtet bæ-redygtigt fiskeri, der indgår i reformpakken.For så vidt angår forbrugeroplysninger, kan forslaget have administrative konsekvenser forerhvervet, idet der – hvis forslaget vedtages i sin nuværende form – vil komme yderligere krav tilmærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter til den endelige forbruger.Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening bemærker, at forslaget om ophør af den nugældende udtagningsordningfor fisk med offentlig støtte i den fælles markedsordning vil få negative økonomiske konsekvenser,særligt for de mindre fartøjer. Den nuværende ordning beskytter for et yderst beskedent beløb ikkemindst de mindste og kystnære fartøjer, der er fuldt afhængige af de givne afsætningsmuligheder påauktionerne. Såfremt en ny markedsordning ikke inkluderer en interventionsordning med støtteop-køb, finder Danmarks Fiskeriforening, at der skal gives mulighed for, at der kan etableres frivillige,egenfinansierede udtagningsordninger i producentorganisationerne i de enkelte medlemsstater. For-eningen finder, at den nuværende udtagningsordning også vil være af stor betydning for en eventuelovergang til et fiskeri med fuld dokumentation og landingsforpligtelser, idet den kan være med til at28

sikre, at overgangen sker mindre økonomisk smertefuldt for den enkelte fisker. Det bemærkes, at og-så afsætningsleddene vil skulle igennem en større omstillingsproces, hvis politikken ændres. En op-lagringsmekanisme, som Kommissionen foreslår, kendes ifølge foreningen i princippet i andre med-lemslande særligt for pelagiske bestande, men ikke i Danmark, og de hidtidige erfaringer i andremedlemslande har ikke været positive, idet lagre blot har medvirket til at fastholde lave priser påmarkedet i en længere periode.For så vidt angår forslaget om indsamling af EU-markedsinformation finder Danmarks Fiske-riforening denne overflødig.Danish Seafood Association understreger i relation til den fælles markedsordning vigtigheden afvirksomhedernes forsyninger med tilstrækkelige råvarer af høj kvalitet på de rette tidspunkter, og ilyset heraf finder foreningen det vigtigt, at der løbende arbejdes for øget liberalisering af importen.Foreningen finder det i den sammenhæng særdeles vigtigt, at der åbnes for en hurtigere adgang endhidtil til tilpasning til den aktuelle situation af toldtariffer og -kontingenter. Foreningen er positivtindstillet over for ophør af udtagningsordningen. Samtidig er foreningen skeptisk over for en oplag-ringsordning, som kræver, at fisken bliver indfrosset. Der henvises blandt andet til, at det er vanske-ligt at se, hvordan frosne fisk igen skal kunne indbringe en markedspris på linje med ferske fisk, idetfiskeproducenter vil få forhøjede produktionsomkostninger til optøning af den frosne fisk. I stedet foren oplagringsordning så Danish Seafood Association hellere en fuld liberalisering af priserne på dearter, der i dag er omfattet af udtagningsordningen. I relation til producentorganisationernes rolle erdet Danish Seafood Associations holdning, at enhver form for markedsføring fortsat bør ske i et tætsamarbejde på tværs af branchen og ikke varetages selvstændigt af producentorganisationer.Danish Seafood Association efterlyser desuden konsistens mellem forslagets regler om forbrugerop-lysning og horisontale mærkningsregler samt kontrolforordningen. Foreningen bemærker i den for-bindelse, at kravene til mærkning af fisk og fiskevarer er blevet særdeles kompliceret, og kravene erspredt i flere forordninger fra EU, der ofte er indbyrdes modstridende og forfølger forskellige mål.Dertil kommer, at foreningen finder, at nogle af de nye forslag til forbrugeroplysning er unødvendigeog uanvendelige. Det drejer sig særligt om forslaget om angivelse af fangstdato og om nye krav tiloplysninger om forarbejdede produkter.Danmarks Pelagiske Producentorganisation ønskede det nuværende interventionssystem med opkøbaf fisk med offentlig støtte bevaret.Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjter til at opnå målsætningerne.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, menogså væsentlige mangler.Danske Fiskeres Producent Organisation støtter Danmarks Fiskeriforening og Danmarks PelagiskeProducentorganisations ønske om, at det nuværende interventionssystem med opkøb af fisk med of-fentlig støtte bevares.29

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at den fælles markedsordning skal reformeres grundlæggende, således at den fi-nansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støtter sektorens konkurren-ceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.Regeringen arbejder for, at oplagringsordningen begrænses mest muligt, og at den økonomiske støtteudfases over 5 år, som foreslået i forslaget om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, idet forhandlin-gerne om den fælles markedsordning ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansiellerammer.Regeringen lægger vægt på, at det fortsat overlades til medlemsstaternes beslutning, om producent-organisationer skal varetage opgaver i forhold til forvaltning og finder generelt, at producentorganisa-tionernes opgaver i videst muligt omfang bør bygge på frivillighed.Regeringen finder det væsentligt, at der bliver konsistens mellem horisontal fødevarelovgivning påmærkningsområdet inden for EU og forslaget om forbrugeroplysning i forslaget til ny markedsord-ning, og at bestemmelser i horisontal lovgivning ikke gentages i markedsforslaget. Der må ligeledestilstræbes konsistens mellem markedsforslaget og kontrolforordningen5(der sikrer overholdelse afreglerne for den fælles fiskeripolitik), samt gennemførelsesbestemmelserne6til denne.Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.Generelle forventninger til andre landes holdningerBlandt medlemsstaterne er der bred enighed om, at den fælles fiskeripolitik på en lang række punkterskal reformeres og særligt med fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerende fælles fiskeri-politik. En lang række medlemsstater støtter generelt fokus på en bæredygtig fiskeripolitik.Der er blandt medlemsstaterne bred enighed om, at producentorganisationernes rolle skal styrkes, li-gesom en række medlemsstater finder, at dette skal betyde øgede midler til producentorganisationer-ne. Flere medlemsstater ønsker at bevare oplagringsstøtten permanent, mens andre ønsker den udfa-set/afskaffet. På området for forbrugeroplysning, er der bred enighed om, at der skal være konsistensmed anden lovgivning (den horisontale fødevarelovgivning og fiskerikontrolforordningen), at manskal undgå overlap, og at der ikke skal indføres mærkningskrav, som allerede er dækket af den hori-sontale fødevarelovgivning om mærkning.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2012 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012, jf. samlenotat oversendt den 8. marts 2012. Sagen harendvidere tidligere som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik været forelagt Folketin-gets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf.samlenotat oversendt den 30. juni 2011.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse foranstaltningerover for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse affiskebestandeKOM (2011) 888Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. januar 2012.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 14. december 2011 fremlagt forslag til generelt sanktionsinstrumenttil brug overfor tredjelande, der efter EU’s opfattelse tillader ikke-bæredygtigt fiskeri. For-slaget fremsættes med baggrund i den nuværende konflikt mellem kyststaterne EU, Norge, Færøerneog Island om forvaltningen af makrelbestanden i Nordøst-Atlanten.BaggrundKommissionen har den 14. december 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri,med henblik på bevarelse af fiskebestande.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og artikel 207 og skal behandles efterproceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det er forventningen, at der kan opnås enig-hed om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ikkefinder anvendelse. Dele af forslaget berører også handelspolitikken, hvor nærhedsprincippet hellerikke er relevant.Formål og indholdKommissionen ønsker med forslaget at tilvejebringe et generelt sanktionsinstrument på det fiskeripo-litiske område, som kan bringes i anvendelse i specifikke tilfælde over for de tredjelande, som ifølgeEU’s opfattelse ikke medvirker til en bæredygtig forvaltning7af fiskebestande under fælles forvalt-ning med EU.Tredjelande, der via deres forvaltning – eller mangel på samme – er ansvarlige for, at en bestand fiskes ned under MSY-niveau (fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY), som er den fiskeriintensitet, der giver det stør-ste udbytte fra bestanden på langt sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt).317

Forslaget tager sigte på at tilvejebringe en mekanisme, der omfatter handelsrestriktioner samtandre typer af tiltag, der kan aktiveres hurtigt.Kommissionen understreger i forslaget, at tiltag fra EU’s side skal være i overensstemmelsemed internationale forpligtigelser, i særdeleshed WTO-aftalen og den internationale Havretskonven-tion. Tiltag skal endvidere være baseret på objektive kriterier, samt være retfærdige ogomkostningseffektive. Endvidere må tiltagene ikke diskriminere mellem lande, hvor de samme for-hold gør sig gældende.Før eventuelle sanktionstiltag iværksættes får tredjelande, som tiltaget er rettet imod, anledning til atkommentere Kommissionens påstande, samt mulighed for at korrigere deres agerenfør eventuelle tiltag iværksættes.Tiltagene kan omfatte:- identifikation af lande, som tillader ikke-bæredygtigt fiskeri,- identifikation, hvor påkrævet, af specifikke fartøjer eller flåder som skal være genstand for til-tag,- importrestriktioner for fisk og fiskeprodukter fra den specifikke bestand, som ikke forvaltesbæredygtigt af tredjelandet, fanget under ansvar af pågældende tredjeland,- importrestriktioner på associerede fiskearter og fiskeprodukter herfra, det vil sige fisk, der erfanget i forbindelse med udøvelse af fiskeri på den specifikke bestand, som ikke forvaltes bæ-redygtigt af tredjelandet,- begrænse adgang til havne, samt mulighed for servicering i havne for disse fiskerfartøjer,- forbud mod at EU-operatører kan købe eller sælge fartøjer, der er under flag af det pågælden-de tredjeland,- forbud mod at udflage et EU-fiskerfartøj til pågældende tredjeland,- forbud mod at medlemsstater tillader indgåelse af charteraftaler med økonomiske operatørerfra det pågældende tredjeland samt leaser kvoter fra statsborgere i pågældende tredjeland,- forhindre at fartøjer under flag af en EU-medlemsstat anvendes til det pågældende ikke-bæredygtige fiskeri,- forhindre eksport af fiskeredskaber og forsyninger, der er nødvendige med henblik på fiskeriaf bestande under fælles forvaltning fra EU til tredjelandet,- forbud mod at indgå i fælles fisketogter med fartøjer fra pågældende tredjeland.Det bemærkes i forslaget, at de foranstaltninger, der iværksættes som følge af forslaget, skal under-støttes af et passende håndhævelsessystem hos de kompetente myndigheder.Kommissionen lægger op til, at sanktionstiltag med baggrund i forslaget kan vedtages/ implemente-res samt bringes til ophør af Kommissionen som gennemførelsesretsakter (jf. TEUF artikel 291) vedanvendelse af undersøgelsesprocedure8. Ved anvendelse af undersøgelsesproceduren kan Kommissi-onen egenhændigt vedtage forslag, med mindre der er et kvalificeret flertal imod. Beslutning om atJf. art. 2, stk. 2, samt art. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om degenerelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførel-sesbeføjelser.328

bringe tiltag til ophør, skal dog kunne gøres gældende umiddelbart efter, at Kommissionen har frem-sat disse, hvis særlige økonomiske eller sociale hensyn taler herfor.9En række medlemsstater, herunder Danmark, har under førstelæsningen af forslaget i den relevanterådsarbejdsgruppe understreget, at det er centralt, at forslaget er i overensstemmelse med EU’s inter-nationale forpligtigelser, herunder WTO og Havretskonventionen. På den baggrund har det danskeformandskab anmodet Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) om en vurdering af instrumentet. RJT har den30. marts 2012 udsendt sin vurdering. Heri har RJT analyseret det foreslåede instrument i forhold tilWTO-regler (GATT 1994-aftalen og GATS-aftalen), Havretskonventionen (UNCLOS og UNFSA)samt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen).RJT fastslår i sin udtalelse, at sanktionsinstrumentet ikke i sig selv er i strid med WTO-reglerne ellerhavretten. Foreneligheden med WTO-reglerne vil afhænge af præcist hvilke sanktioner, der vedtages,og hvordan de retfærdiggøres i den konkrete sammenhæng. Det kan først vurderes, når/hvis Kommis-sionen fremsætter forslag til konkrete sanktioner.Baggrunden for forslagets fremsættelse nu er den pågående konflikt om fordelingen af makrel mel-lem kyststaterne (Island, Færøerne, Norge og EU). Konflikten er opstået på baggrund af, at den nord-østatlantiske makrelbestand har ændret sit vandringsmønster, så den i væsentligt større omfang endfør befinder sig i færøske og islandske farvande. Derfor anser Færøerne og Island sig for berettigedetil en større andel af den samlede tilladte fangst (TAC) for denne bestand, medens EU og Norge, dertraditionelt har en andel på i alt ca. 90 % af TAC, ikke har taget skridt til at reducere deres andele.Dette har samlet set medført et betydeligt overfiskeri.Seneste status i forhandlingerne er, at mødet mellem kyststaterne, der blev afholdt 14.-16. februar2012 på Island, endte uden resultat, hvorfor forhandlingerne for 2012 anses for at være brudt sam-men. EU og Norge har den 9. marts 2012 indgået en fælles bilateral kvote for de to parters makrelfi-skeri, der svarer til ca. 90 % af den samlede kvote (TAC), som ICES har anbefalet for 2012. Island ogFærøerne har fastsat unilaterale kvoter på knap 150.000 tons hver svarende for hvert af de to lande tilca. 23 % af den samlede TAC, som ICES anbefaler.UdtalelserEuropa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH) forventes at vedtage sin betænkning den 24. april 2012,hvorefter betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i juli2012.KonsekvenserForslaget er et generelt instrument, rettet mod tredjelande, der anses for ikke-samarbejdende.Ved en vedtagelse af instrumentet vil problemerne vedrørende makrelkonflikten, såfremt der ikkefindes en løsning i forbindelse med de pågående forhandlinger, kunne indebære, at instrumentet før-ste gang vil kunne blive bragt i anvendelse over for Færøerne og Island.

Det kan forventes, at forslaget, som det foreligger, kan få mindre statsfinansielle konsekvenser, lige-som det vil medføre administrative omkostninger for det offentlige i forbindelse med den nationalehåndhævelse og kontrol med overholdelse af iværksatte handelssanktioner. Kontrollen vil formentligskulle kobles til det eksisterende IUU-kontrolsystem (kontrol af at der ikke går illegalt, urapporteretog ureguleret fisk ind i EU fra tredjelande, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008.)Der forekommer ganske få direkte landinger i danske havne fra færøske fartøjer og ingen fra island-ske fartøjer, og kontrolindsatsen vil derfor her være minimal.Endelig vil muligheden for at indføre forbud mod indflagning til og udflagning fra dansk register fraeller til disse lande formentlig betyde, at der skal foretages ændringer af søloven, idet der i dag ikkeeksisterer begrænsninger herfor.Ifølge Kommissionen har forslaget ikke finansielle konsekvenser for EU’s budget.Den danske makrelkvote var for 2011 på godt 31.000 tons, svarende til en markedsværdi på ca. 375mio. kr. En imødekommelse fra EU og Norge af de hidtidige færøske og islandske krav om 15 % afkvoten til hvert af de to lande, ville formindske den danske makrelkvote med ca. 8.600 tons, svarendetil en markedsværdi på lidt over 100 mio. kr.Såfremt Færøerne og Island havde taget imod det seneste tilbud fra EU og Norge ved de sammen-brudte kyststatsforhandlinger om henholdsvis 8 og 7 % af kvoten, ville det formindske Danmarksmakrelkvote (ud fra den gældende bilaterale aftale mellem EU og Norge om fordeling af makrel mel-lem de to parter) med ca. 3.400 tons, svarende til en markedsværdi på ca. 41 mio. kr.Såfremt det nuværende væsentlige overfiskeri på makrelbestanden fortsætter og resulterer i, at be-standen nedbrydes, hvorved kvoten må reduceres i kommende år, vil dette også kunne få mærkbarekonsekvenser for de danske makrelfiskere.Den danske fiskeforarbejdningsindustri har en høj grad af import fra tredjelande, herunder særligtNorge, samt Grønland, Færøerne og Island. Ved iværksættelse af handelspolitiske sanktioner modtredjelande, vil det således kunne få konsekvenser for den danske fiskeforarbejdningsindustri samtandre danske aktører inden for den danske maritime sektor for eksempel leverandører af fiskeriudstyrog værfter særligt i det tilfælde, at de handelspolitiske instrumenter bliver bragt til anvendelse overforde nævnte lande. I den nuværende strid om forvaltningen af makrel i Nordøst-Atlanten vil instrumen-tet, ved en eventuel iværksættelse, være rettet mod Island og Færøerne.Såfremt instrumentet bringes til anvendelse i den nuværende strid om forvaltningen af makreloverfor Færøerne og Island, vil det, afhængig af den konkrete udformning, kunne få negativeøkonomiske konsekvenser for de to lande, og dermed for en del af rigsfællesskabet.EU har de seneste år importeret fersk og frossen makrel fra Færøerne svarende til følgende værdier:2007: 1,4 mio. € (10,4 mio. kr.), 2008: 1,1 mio. € (8,2 mio. kr.), 2009: 1,9 mio. € (14,2 mio. kr.) og

2010: 13,3 mio. € (99,1 mio. kr.)10. For 2011 har EU, ifølge et meget groft og foreløbigt skøn, impor-teret makrel fra Færøerne for mellem 120-180 mio. kr.EU har de seneste år importeret fersk og frossen makrel fra Island svarende til følgende værdier:2007: 0,08 mio. € (0,6 mio. kr.), 2008: 0,3 mio. € (2,2 mio. kr.), 2009: 0,2 mio. € (1,5 mio. kr.) og2010: 2,7 mio. € (20,1 mio. kr.).Der har ikke været direkte import ind i EU af forarbejdede/konserverede makrelprodukter franogen af de to lande11.HøringForslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at størrelsen af det nuværende færøske og island-ske fiskeri samt de to landes krav er ude af proportioner, og man påpeger, at en imødekommelse af deto landes krav vil medføre en væsentlig reduktion i kvoten for EU’s fiskerflåde, herunder den danske.Dette vil resultere i væsentlige økonomiske konsekvenser for den danske flåde og forarbejdningsin-dustri, idet makrel ifølge foreningen er den mest værdifulde pelagiske art i dansk fiskeri. Foreningenpåpeger endvidere, at den nuværende mere omfattende udbredelse af makrelbestanden ind i færøskog islandsk farvand må ses som konsekvens af en ansvarlig forvaltning blandt kyststater frem til ogmed 2009, snarere end permanente ændringer i bestandens migrationsmønster.På den baggrund støtter Danmarks Pelagiske Producentorganisation Kommissionens forslag, idet for-eningen dog finder, at listen over mulige sanktioner bør udvides til også at omfatte restriktioner forhandel med fiskevarer generelt. Foreningen bemærker, at som et minimum bør Atlanto skandisk sildomfattes af samme restriktioner som makrel, idet sild ifølge foreningen fiskes af Island og Færøernesom en oftest uregistreret, men betydelig del af makrelfangsten i sommerhalvåret. Foreningen opfor-drer til, at der arbejdes for, at effektive og omfattende sanktioner overfor Færøerne og Island træder ikraft hurtigst muligt.Færøernes Landsstyre har i sit høringssvar af 11. januar 2012 tilbagevist den ovenfor citerede påstandfra Producentorganisationen om uregistrerede bifangster af atlanto-skandisk sild. Landsstyret finder,at flere af de foreslåede tiltag, ikke mindst restriktionerne på import og havneanløb og transit, er imodstrid med Havretskonventionen og WTO. Landsstyret finder endvidere, at en implementering afdisse forslag over for Færøerne vil forvolde betydelig skade for Færøernes økonomi.Danmarks Fiskeriforening påpeger, at den hidtidige bæredygtighedscertificering (MSC-certificering)af det danske makrelfiskeri er stoppet som følge af, at der nu fiskes på en bestand, som samlet setoverfiskes. Det betyder en dårligere markedsværdi, når de danske fiskere skal afsætte makrellen.Danish Seafood Association støtter forslaget, men finder, at iværksatte foranstaltninger alene bør væ-re rettet mod de arter og fiskerier, der ikke fiskes bæredygtigt, idet mere omfattende sanktioner på fi-skeriområdet unødigt ville kunne påvirke forsyningssikkerheden for den danske fiskeindustri.1011

Verdensnaturfonden (WWF) støtter overordnet instrumentet, men finder, at der bør lægges vægt påpolitiske forhandlinger og enighed som middel til at forhindre overfiskeri. WWF finder endvidere, atdet bør klargøres, hvordan man vil definere og vurdere ”ikke-bæredygtigt fiskeri”. Derudover opfor-drer WWF til, at man fra politisk side overvejer, hvordan man bedre kan håndtere eventuelt lignendesituationer i fremtiden, hvis arter ændrer udbredningsmønster.Regeringens foreløbige generelle holdningFra regeringens side har man i forbindelse med afgivelse af skriftlige bemærkninger til Kommissio-nens fremlagte forslag understreget vigtigheden af, at instrumentet lever op til internationale forplig-tigelser, blandt andet WTO-reglerne og international havret.Regeringen finder, at den konkrete anvendelse af instrumentet i forbindelse med forvaltningsmæssigekonflikter med tredjelande må vurderes case-by-case, og generelt må anvendelsen af sanktioner sessom en absolut sidste udvej, når alle forsøg på en forhandlingsløsning er udtømte. Det er et megetdramatisk skridt at introducere handelsrestriktioner over for gode samarbejdspartnere. Foranstaltnin-gerne må i givet fald være i overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder WTO-reglerne, være fair og proportionale.En eventuel anvendelse af instrumentet i forhold til Færøerne vil stille Danmark i en vanskelig situa-tion i lyset af Rigsfællesskabet med Færøerne, der derudover skal balanceres over for Danmarksmedlemskab af EU og deltagelse i den fælles fiskeripolitik, herunder EU-formandskabet, samt Dan-marks generelt høje standard i bæredygtighedsspørgsmål.I lyset heraf finder regeringen, at man fra dansk side skal afstå fra at stemme ved den endelige be-handling af forslaget i Rådet. Samtidig agter regeringen at afgive en erklæring ved afstemningen, derdels udtrykker Danmarks principielle støtte til et bæredygtigt fiskeri, dels understreger Danmarkssærlige stilling i forhold til Færøerne, der kan blive ramt af sanktioner, samt at Danmark på forhåndikke kan udelukke at ville føre retssag på vegne af Færøerne i WTO-regi.Endvidere skal det understreges, at Danmark vil sikre, at kriterierne for vedtagelse af konkrete sank-tioner nøje overholdes, om nødvendigt ved at efterprøve dem for EU-domstolen.Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionen præsenterede på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011 sit for-slag til et generelt handelsinstrument til anvendelse overfor tredjelande, der tillader ikke-bæredygtigtfiskeri af bestande med fælles forvaltning og understregede, at man ønskede så hurtig en vedtagelsesom muligt. Flere medlemsstater støttede forslaget.Makrelsagen var på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012 undereventuelt. Flere medlemsstater fremførte på mødet, at Islands og Færøernes ageren var uacceptabel.Man ønskede derfor en hurtig vedtagelse af sanktionsinstrumentet. Nogle medlemsstater mente desu-den, at Islands overfiskeri måtte få konsekvenser for tiltrædelsesforhandlingerne. Imod dette stodsynspunktet, at tiltrædelsesforhandlingerne og makrelforhandlingerne kører i to separate løsningsspor36