Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-ordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk identifikation afkvæg og om at lade bestemmelserne om den frivillige mærkningsordningfor oksekød udgå,ogforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådetsdirektiv 64/432/EØF for så vidt angår edb-databaser, som udgør en del afovervågningsnetværket i medlemsstaterne- Tidlig forelæggelseKOM (2011) 525 og KOM (2011) 524Side 49Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring afRådets forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår enkeltbetalingsordnin-gen og støtte til vinavlere- Tidlig forelæggelseKOM (2011) 631Side 54Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foran-staltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det ÆgæiskeHav- Tidlig forelæggelseKOM (2010) 767Side 56

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:- ForenklingKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til en diskussion på Rådsmødet den 19.-20. marts 2012 om forenklings-muligheder i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik. Diskussionen vil tage ud-gangspunkt i et oplæg fra formandskabet om dette emne.BaggrundFormandskabet ønsker en udveksling af synspunkter vedrørende forenklingsmulighederne i denfremtidige landbrugspolitik.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012 med henblikpå udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdKommissionen fremsendte den 12. oktober 2011 forslag om reform af den fælles landbrugspolitik. Iforbindelse med Kommissionens præsentation af reformpakken i Rådet har en række medlemsstaterrejst spørgsmål om, hvorvidt Kommissionens forslag indebærer en forenkling af den fælles land-brugspolitik. Der er ligeledes rejst tvivl om, hvorvidt de af Rådet anbefalede principper om forenk-ling, som 26 medlemsstater støttede på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2011, er blevetfulgt. Disse principper er følgende:Den fælles landbrugspolitik skal i perioden 2014-2020 samlet blive billigere og enklere for denationale myndigheder at administrere. Ydermere skal de administrative omkostninger forstøttemodtagerne reduceres. Enhver stigning i omkostninger eller kompleksitet vedrørendesærlige foranstaltninger kan kun være berettiget, såfremt fordelene opvejer omkostningerne.En risikobaseret fremgangsmåde bør anvendes på alle kontroller for både administrationen ogstøttemodtagerne. Det betyder, at kontrollen reduceres, når administrationen har vist, at manhar et velfungerende kontrolsystem, eller støttemodtageren har haft nogle gode kontrolresulta-4

ter. Tilsvarende vil kontrollen, som det allerede er tilfældet i dag, blive øget, hvis der opstårsystemiske problemer.Medlemsstaterne skal have mulighed for skøn og fleksibilitet, særligt i relation til landdi-striktsprogrammet. Endvidere skal det være muligt at definere kriterier for kontrol, overvåg-ning og evaluering på en måde, som passer til de enkelte medlemsstaters særlige omstændig-heder, hvis det kan påvises, at de ønskede politiske resultater kan opnås. Dermed tilstræbes enresultatorienteret tilgang i modsætning til en procesorienteret tilgang.Der skal være større proportionalitet i forbindelse med kontrol og sanktioner.Der skal sikres fuld gennemsigtighed og klarhed over opgaver og ansvar. Endvidere skal derindføres mekanismer for at tilvejebringe den nødvendige klarhed, hvis der er usikkerhed omfortolkning af EU-krav.Brugen af teknologi skal maksimeres og tilskyndes.

På Rådets opfordring har Landbrugskommissæren den 10. november 2011 sendt et brev til alle med-lemsstater. Heri oplistes de elementer i reformforslaget, der af Kommissionen betragtes som forenk-linger. Her fremhæves særligt støtteordningen for små landbrug som en væsentlig forenkling i forsla-get om direkte betalinger. Det samme er tilfældet med introduktionen af én ny grundbetalingsordningfor alle medlemsstater, fjernelse af særlige betalingsrettigheder, fjernelse af graduering samt harmo-nisering af de koblede støtteordninger. Kommissionen tilkendegiver dog, at visse politiske elementer(som for eksempel grønning) vil medføre øgede administrative omkostninger, men at det er forsøgt atfinde enkle løsninger hertil.I relation til den fælles markedsordning fremhæver Kommissionen, at det er en administrativ lettelseat give afkald på sukkerkvoterne samt på visse støtteordninger. Hvad angår den horisontale forord-ning anføres det, at harmonisering af forvaltnings- og kontrolregler for den direkte støtte (søjle I) ogfor landdistriktspolitikken er en forenkling. Kommissionen anfører også, at medlemsstater med vel-fungerende kontrolsystemer vil få reduceret antallet af kontroller på bedrifterne. Visse krydsoverens-stemmelseskrav fjernes og en række regler sammenskrives. I relation til forslag om landdistriktspoli-tikken fremhæver Kommissionen blandt andet, at fjernelse af akserne og mere fleksibilitet vedrøren-de Leader-programmet er at betragte som forenklinger.Formandskabet har udarbejdet en note om forenkling, hvori de seneste års forenklingstiltag i relationtil den fælles landbrugspolitik er gennemgået. I noten opfordres medlemsstaterne endvidere til at fo-kusere på forenkling i relation til de igangværende reformdrøftelser og i øvrigt fremkomme medkonkrete forenklingsforslag. Formandskabet vil opfordre fremtidige formandskaber til, at Rådet(landbrug og fiskeri) vender tilbage til spørgsmålet om forenkling som led i reformen, inden densvedtagelse.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen, men Europa-Parlamentet har den 18. maj 2010vedtaget en beslutning om forenkling af den fælles landbrugspolitik. Denne tager udgangspunkt i5

Kommissionens tidligere meddelelse om forenkling KOM (2009) 128 ”En forenklet landbrugspolitikfor Europa til fordel for alle”. I beslutningen understreger Europa-Parlamentet nødvendigheden afforenkling med henblik på at nedbringe gennemførelsesomkostninger for EU's institutioner, med-lemsstater og støttemodtagere. Europa-Parlamentet lægger speciel vægt på forenkling af krydsover-ensstemmelse, direkte betalinger, udvikling af landdistrikter og dyreidentifikation.Endvidere har Europa-Parlamentet den 8. juli 2010 vedtaget en beslutning om fremtiden for den fæl-les landbrugspolitik efter 2013. Heri understreges det, at udformningen og gennemførelsen af den nyefælles landbrugspolitik primært bør bygge på enkelhed, proportionalitet, gennemsigtighed, begræns-ning af bureaukrati og mindskning af administrative byrder for landbrugerne.KonsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.HøringSagen har været forelagt § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer pointerer, at det er meget vigtigt, at forenklingsøvelserne også tager højde for,at landbrugspolitikken skal være let at administrere på de enkelte bedrifter, da det ofte volder den en-kelte landmand stort besvær at administrere de forskellige ordninger. Krydsoverensstemmelse og di-rekte betalinger er kendte eksempler, men også de forskellige landdistriktstiltag kan være særdeleskomplicerede. Helt konkret nævner Landbrug & Fødevarer følgende muligheder for forenkling: Fjer-nelse af det nuværende markbloksystem; mindre komplicerede regler for permanente græsarealer ogendelig et mere proportionalt forhold mellem forseelse og sanktion ved overtrædelse af krydsover-ensstemmelseskravene. Hvad sidstnævnte angår, bestemmes sanktionens størrelse ikke på baggrundaf forseelsen, men på baggrund af hvor meget støtte landmanden modtager.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik og finder, at det særligt i forbin-delse med udformningen af reglerne for den fremtidige fælles landbrugspolitik efter 2013 er vigtigt atfokusere på forenkling.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der vil være en positiv holdning til øget forenkling i den fremtidige fælles land-brugspolitik fra stort set alle medlemsstater, og at der vil blive efterspurgt forenkling af en rækkeelementer i Kommissionens reformforslag. En række medlemsstater har endvidere fremhævet, at be-hovet for forenklinger er særligt presserende i lyset af den økonomiske krise.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUdkastet til de seks forenklingsprincipper har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. fe-bruar 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2011, jf. samlenotat oversendtden 24. februar 2011.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.6

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiske-ripolitikKOM (2011) 425Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører de generelle principper og overordnede retningslinjer for den fælles fiskeripolitik(”grundforordningen”), og indgår i den reformpakke om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionenfremlagde den 13. juli 2011. Kommissionen lægger op til en ambitiøs reform, hvor bæredygtighedudgør omdrejningspunktet. Reformen vil også skulle bidrage til EU’s 2020-strategi1.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 425 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. juli 2011 ien dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012 med hen-blik på orienterende debat.NærhedsprincippetKommissionen anfører, for så vidt angår bestemmelser om bevarelse af levende marine ressourcer, atdisse henhører under et område, hvor EU har enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet ikke anven-des dér, jf. TEUF artikel 3, stk. 1, litra d.Kommissionen anfører endvidere, at bestemmelser om akvakultur og behovet for at fastlægge strate-giske EU-retningslinjer for fælles prioriteter og mål for udvikling af akvakultur henhører under etområde, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Grundla-get for flerårige nationale strategiske planer bliver ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer, hvorider tages hensyn til, at nationale strategiske valg kan få indflydelse på udbygningen af akvakultur i detilstødende medlemsstater.Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.For så vidt angår arter, som delvist lever deres liv i havvand, delvist i ferskvand (anadrome og kata-drome arter som laks og ål), har Rådets Juridiske Tjeneste udtalt, at for så vidt angår disse arters liv iferskvand, er denne del ikke omfattet af EU’s enekompetence, men er et område, hvor EU og med-lemsstaterne deler kompetencen, jf. TEUF artikel 4, stk. 2, litra d. Rådets Juridiske Tjeneste har dog

samtidig understreget, at dette ikke forhindrer EU-regulering på området, hvis EU og medlemsstater-ne ønsker dette.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kantilslutte sig Kommissionens begrundelser. For så vidt angår anadrome og katadrome arter, støtter mandog Rådets Juridiske Tjeneste.Formål og indholdForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles fiskeripolitik er en del af re-formpakken om den fælles fiskeripolitik, som Kommissionen fremlagde den 13. juli 2011.Forslaget til en ny forordning om den fælles fiskeripolitik (”grundforordningen”) er fremlagt, idetKommissionen vurderer, at der er behov for en ny grundforordning med henblik på:at præcisere den fælles fiskeripolitiks målat skabe større sammenhæng mellem de politiske initiativer under den fælles fiskeripolitikat bevare de levende marine ressourcer bedre, særligt ved flerårige planer i fiskeriforvaltningenog ved at eliminere udsmidat støtte de økosystem- og miljøpolitiske tiltag under den fælles fiskeripolitikat regionalisere foranstaltninger efter en havområdebaseret tilgangat udbygge dataindsamlingen og den videnskabelige rådgivningat integrere den eksterne politik fuldt ud i den fælles fiskeripolitikat fremme udviklingen af akvakulturat reformere markedspolitikken inden for den fælles fiskeripolitiksenest i 2014 at skabe et retsgrundlag for et nyt finansielt instrument, som fremmer målene i denfælles fiskeripolitik og EU-2020 dagsordenenat fremme og strømline inddragelsen af interessenter yderligereat indarbejde det nyligt vedtagne kontrolregime i den fælles fiskeripolitik.

Forvaltningsforanstaltninger

Landingsforpligtelse og fangstkvoter og fuld dokumentationDer indføres landingsforpligtelse i tre trin (2014-2016) i form af krav om landing af specifikt opreg-nede arter. Det første trin senest fra 1. januar 2014 er pelagiske arter som blandt andet makrel, sild,hestemakrel og blåhvilling samt stærkt vandrende arter som blandt andet almindelig tun og sværd-fisk. Det næste trin senest fra 1. januar 2015 er torsk, kulmule og tunge. Det sidste trin senest fra 1.januar 2016 er blandt andet kuller, hvilling, havtaske, rødspætte, sej, lubbe, rødtunge, pighvar, slet-hvar og visse dybhavsarter. Dette kombineres med krav om fuld dokumentation af fiskeriet.Der foreslås fastsat bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser for fisk fra de fiskebestande, somer omfattet af landingsforpligtelsen, på basis af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning.Fangster under denne mindstereferencestørrelse må kun afsættes til forarbejdning af fiskemel ellerfoder til kæledyr.Det foreslås, at Rådet i forbindelse med den årlige fastsættelse af fiskerimuligheder i form afTAC/kvoter og fiskeriindsats samtidig kan reservere fiskerimuligheder til bifangster.Omsættelige fiskerimulighederMedlemsstaterne skal etablere et obligatorisk system med omsættelige fiskekvoteandele (kvoter ogfiskeriindsats) senest den 31. december 2013 for fiskerfartøjer på 12 meter og derover og for alle fi-skerfartøjer under 12 meter med trukne redskaber. Medlemsstaterne kan vælge eventuelt også at ud-brede systemet til fiskerfartøjer under 12 meter, som anvender andre redskaber. Medlemsstaterne kantilbagekalde de omsættelige fiskekvoteandele med et varsel på mindst 15 år, eller de kan begrænse deomsættelige fiskekvoteandeles gyldighed til en periode på mindst 15 år. Medlemsstaterne kan tilba-gekalde omsættelige fiskekvoteandele med kortere varsel, hvis det fastslås, at indehaveren af andele-ne har begået en alvorlig overtrædelse. Fiskerfartøjer må kun fiske, hvis de er i besiddelse af tilstræk-kelige mængder individuelle fiskerimuligheder til at dække den sandsynlige fangst. Omsættelige fi-skekvoteandele kan fuldt eller delvist handles og lejes inden for en medlemsstat. En medlemsstat kanvælge at tillade handel og leje af omsættelige fiskekvoteandele til og fra en anden medlemsstat.Forvaltning af fiskerikapacitetDer bibeholdes en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at tilpasse flådekapaciteten til fiskeri-mulighederne. Der fastsættes som hidtil fiskerikapacitetslofter for hver medlemsstat. Imidlertid kanmedlemsstaterne anmode Kommissionen om at fritage fiskerfartøjer, som er omfattet af en ordningmed omsættelige fiskekvoteandele for de pågældende fiskerikapacitetslofter.

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Det anføres specifikt, at tekniske foranstaltninger ud over som hidtil blandt andet at skulle reducerefangster af undermålsfisk og uønskede marine organismer, blandt andet også kan omfatte restriktio-ner af fiskeredskabers udformning, herunder foranstaltninger, der skal øge selektiviteten eller be-grænse fiskeriets indvirkning på havbunden. Endelig kan der fastsættes specifikke foranstaltninger tilbegrænsning af fiskeriets indvirkning på økosystemer og andre tekniske foranstaltninger til beskyttel-se af den marine biodiversitet.

Det fastsættes, at fiskeriet i særlige beskyttelsesområder (jf. habitatdirektivet2og havstrategidirekti-vet) gennemføres af medlemsstaterne på en sådan måde, at fiskeriets indvirkning på sådanne områderbegrænses. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter for at fastsætte hvilke fi-skerirelaterede foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse fiskeriets indvirkning på særlige be-varelsesområder.

Dataindsamling

Der fastsættes bestemmelser om det videnskabelige grundlag for fiskeriforvaltning. Heri fastsættesder blandt andet krav til data til brug for fiskeriforvaltning og for videnskab. Der stilles krav om ko-ordination på nationalt plan af indsamlingen og forvaltningen af videnskabelige data til fiskerifor-valtning og om koordination af dataindsamling med andre medlemsstater i samme region.

Akvakultur

Med henblik på at fremme akvakulturproduktion i EU introduceres der et kapitel om fremme afakvakulturproduktion i EU. Det foreslås, at Kommissionen senest i 2013 skal udarbejde ikke-bindende strategiske EU-retningslinjer for fælles prioriteringer og mål for udvikling af akvakultur.Medlemsstaterne skal senest i 2014 udarbejde en flerårig national strategiplan for udvikling af akva-kultur på deres område.

Den eksterne dimension

Der indføres overordnede regler i grundforordningen om den eksterne dimension i form af opstillingaf overordnede principper. Der fastsættes både overordnede principper for EU’s deltagelse i interna-tionale organisationer, herunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og fiskeriaftaler medtredjelande med finansiel modydelse fra EU3. Det understreges, at EU’s forhandlingsposition skal ba-seres på bedst tilgængelig videnskabelig rådgivning med henblik på, at fiskeressourcer opretholdes påeller genoprettes til MSY-mål (maksimalt bæredygtigt udbytte). Princippet om, at der alene må fiskespå et overskud indskrives i bestemmelserne.

Beslutningsprocedurer

RegionaliseringDer fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne kan bemyndiges til at gennemføre bevarings- ogforvaltningsforanstaltninger i form af implementering af flerårige planer og tekniske regler. Foran-staltningerne vedtages nationalt af de enkelte medlemsstater, men hensigten er, at foranstaltningernetræffes gennem et samarbejde mellem medlemsstaterne (i de forskellige havområder) med henblik påat sikre, at de opstillede mål i flerårige planer og målene for tekniske regler nås.Rådgivende RådDer er i dag syv regionale rådgivende råd. De omdøbes nu til ”rådgivende råd”, idet der samtidig in-troduceres et rådgivende råd for akvakultur i sammenhæng med forsøget på at fremme akvakulturensrolle i den fælles fiskeripolitik og et rådgivende råd for Sortehavet. De rådgivende råds rolle vil somhidtil forblive rådgivende. Der indføres en bestemmelse om, at Kommissionen og relevante med-lemsstater har pligt til at besvare henvendelser fra de rådgivende råd inden for rimelig tid.

Det anføres, at rådgivende råd kan fremsætte henstillinger og forslag inden for fiskeriforvaltning ogakvakultur til Kommissionen eller berørte medlemsstater og ligeledes underrette disse om problemeri forbindelse med fiskeriforvaltning og akvakultur inden for deres kompetenceområde. Endvidere kande som noget nyt i tæt samarbejde med forskere bidrage med indsamling, fremskaffelse og analyse afdata, som er nødvendige for udvikling af bevaringsforanstaltninger.

Andre bestemmelser

GebyrfinansieringDer foreslås en bestemmelse om, at medlemsstater kan kræve, at fiskerfartøjer på mindst 12 meterskal bidrage forholdsmæssigt til udgifterne til gennemførelse af EU’s fiskerikontrolordning.Krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik i forbindelse med modtagelse af finansiel støtteEU’s finansielle støtte skal være betinget af såvel medlemsstaternes som støttemodtagernes overhol-delse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument. De delegerede retsakter kan vedtages af Kommissionen efter en høring af eksperteri medlemsstaterne.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget forventes at have statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. Deelementer, som efter en umiddelbar vurdering skønnes at kunne blive mest omkostningstunge vil væ-re indførelse af landingsforpligtelse, øgede krav til dataindsamling og videnskabelig rådgivning, enny regionaliseret tilgang i beslutningsprocedurerne og kontrol. Endelig vil en efterfølgende imple-mentering af blandt andet nye forvaltningsplaner og miljøforanstaltninger som led i opfyldelsen afden nye grundforordnings mål kunne indebære statsfinansielle konsekvenser. Den nye bestemmelseom, at det er en betingelse, at modtagere af finansiel støtte fra EU skal overholde reglerne i den fæl-les fiskeripolitik, forventes desuden at have administrative konsekvenser for det offentlige.Forslaget forventes at kunne have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervetpå kort sigt blandt andet som følge af overgang til landingsforpligtelse. På længere sigt forventes detimidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri. Dennye bestemmelse om krav om overholdelse af den fælles fiskeripolitik som betingelse for at opnå fi-nansiel støtte fra EU vil også have konsekvenser for erhvervets muligheder for at ansøge om støtte.Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).11

Danmarks Fiskeriforening er foreløbig fremkommet med en række umiddelbare og generelle be-mærkninger. Generelt er Danmarks Fiskeriforening positiv over for en reel reform af den fælles fi-skeripolitik og finder, at der er gode elementer i Kommissionens forslag. Samtidig er vurderingen, atder også er meget, som kan blive bedre, og at reelle og holdbare forbedringer kun kan opnås vedsamarbejde med fiskerierhvervet.For så vidt angår Kommissionens forslag om landingsforpligtelse anfører Danmarks Fiskeriforening,at hvis den fælles fiskeripolitik skal reformeres i den retning, er det helt afgørende, at landingsfor-pligtelsen med tilknyttet dokumentationskrav ikke blot medfører flere kontrolkrav og byrder for er-hvervet, men reelt indebærer overgang til en ny fiskeripolitik, hvor den omtalte forvaltning er ledsa-get af: Kvoteforhøjelser med ”discardandelen”, væsentligt forøget kvotefleksibilitet fra år til år, fjer-nelse af indsatsregulering, fjernelse af de tekniske bevaringsforanstaltninger, fjernelse af en rækkekontrolregler og passende overgangsforanstaltninger og -perioder.Danmarks Fiskeriforening er positiv over for, at fiskeriet fremover i større omfang reguleres af fler-årige forvaltningsplaner. Planerne skal dog på centrale punkter indeholde en højere grad af fleksibili-tet end hidtil. Hvad angår forvaltningsplaner baseret på fiskerier og økosystemer og ikke kun enkeltebestande, er det ifølge foreningen vigtigt at sikre, at sådanne planer ikke forrykker den relative stabi-litet, ligesom der kan opstå fordelingsmæssige problematikker mellem konkurrerende fiskerier.En væsentlig forudsætning for reformen er ifølge Danmarks Fiskeriforening, at der besluttes og ar-bejdes med realistiske tidshorisonter. Med den eksisterende viden, er det for eksempel efter forenin-gens opfattelse ikke realistisk allerede i 2015 at nå frem til en situation, hvor alle betydende arter skalforvaltes efter MSY-princippet. Med hensyn til MSY-mål finder foreningen i øvrigt, at MSY børfastsættes som et bånd og ikke et fast punkt og henviser til, at dette især er vigtigt i relation til blan-dede fiskerier.Danmarks Fiskeriforening finder, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele til regulering af fi-skeriet fortsat bør være national kompetence. Det understreges, at det under alle omstændigheder ervæsentligt, at centralt fastsatte EU-rammer ikke bliver for begrænsende for reguleringen af dansk fi-skeri.I relation til regionalisering finder Danmarks Fiskeriforening teksten i forslaget meget ukonkret og erbekymret for konkurrence mellem medlemsstaterne, hvis nogle medlemsstater underimplementerer.Som teksten er formuleret, er der ifølge foreningen reelt tale om uddelegering til de enkelte med-lemsstater. Dertil kommer, at foreningen finder, at de rådgivende råds rolle er uklar i forhold til enregionaliseringsmodel.I relation til implementering af NATURA 2000-foranstaltninger og andre forpligtelser i relation tilmiljølovgivning med konsekvenser for fiskeriet understreger Danmarks Fiskeriforening vigtighedenaf inddragelse af erhvervet og henviser i den sammenhæng særligt til de situationer, hvor én med-lemsstat foreslår NATURA 2000-foranstaltninger, som har konsekvenser for andre medlemsstater.

En overordnet koordinering af dataindsamling i EU vil efter Danmarks Fiskeriforenings mening værevigtig for at sikre en velfungerende fælles fiskeripolitik. Det er ifølge foreningen en afgørende forud-sætning, at medlemslandene afsætter tilstrækkelige midler til dataindsamlingen.Danmarks Fiskeriforening afviser forslaget om indførelse af gebyrbetaling i relation til medlemssta-ternes udgifter til håndhævelse af EU’s fiskerikontrolordning blandt andet med henvisning til, at detalene flytter penge bort fra fiskerierhvervet og reducerer EU’s og eventuelt medlemslandenes incita-ment til at gennemføre forenkling og effektivisering af EU’s fiskerikontrolpolitik.Danmarks Fiskeriforening stiller sig positivt over for en styrkelse af de rådgivende råds rolle.Endelig bemærker Danmarks Fiskeriforening, at en eventuel gennemførelse af Kommissionens for-slag vil få betydelige administrative og negative økonomiske konsekvenser for fiskerierhvervet. Detfølger særligt af forslaget om landingsforpligtelse og tilknyttet dokumentationskrav. Samlet må re-formpakken sammen med en række andre tiltag i fiskeripolitikken efter foreningens opfattelse for-ventes at resultere i en fortsat reduktion i antallet af erhvervsfiskerfartøjer med regionaløkonomiskekonsekvenser til følge. Danmarks Fiskeriforening efterlyser i den sammenhæng en økonomisk analy-se af, hvad det vil koste at indføre et fangstkvotesystem med fuld dokumentation. Afslutningsvistbemærker foreningen, at det ikke kan forventes, at”erhvervet kan opnå øget indtjening som følge afet langsigtet bæredygtigt fiskeri”,idet der henvises til, at erhvervsfiskeriet allerede i dag bevæger sigmod et bæredygtigt fiskeri for flere og flere bestande, og at det ikke i sig selv giver en ”øget indtje-ning”.Danish Seafood Association støtter i relation til den nye grundforordning en gradvis overgang tilfangstkvoter med fuld dokumentation af fiskeriet. Det anses for væsentligt, at der i forbindelse medovergangen indbygges incitamenter til fiskerne, for eksempel i form af højere kvoter. Foreningen stil-ler sig uforstående over for restriktioner for brug af fisk under mindstereferencestørrelser til konsum.Danish Seafood Association hilser flerårige forvaltningsplaner, hvor fokus flyttes fra enkeltbestandetil fiskeribaserede planer, velkomne. Det bemærkes dog, at alle arter i fiskeribaserede planer, der om-fatter mange arter, ikke kan tilgodeses. Det bør derfor efter foreningens opfattelse på forhånd afkla-res, hvilken eller hvilke arter der skal dominere i et givent økosystem. Danish Seafood Associationønsker i en sådan situation at tilskynde til, at konsumfisk prioriteres frem for industrifisk, og i tilfæl-de hvor en prioritering mellem konsumfisk er nødvendig, at der i høj grad skeles til industriens forsy-ningssituation.Danmarks Pelagiske Producentorganisation finder, at kompetenceområdet for Den Pelagiske RACbør ændres, således at bestande, der i dag hører under Nordsø RAC’en, flyttes til Den PelagiskeRAC. Det gælder for tobis, sperling og brisling i Nordsøen. Dertil kommer, at havgalt også bør hen-høre under Den Pelagiske RAC.Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjer til at opnå målsætningerne.Greenpeace finder endvidere, at den miljømæssige dimension skal være den overordnede præmis foren reformeret fiskeripolitik. Det er ifølge Greenpeace miljøreglerne, der bør danne grundlag for fiske-ripolitikken – og ikke omvendt; det vil sige at målet i fiskeripolitikken bør være i overensstemmelse13

med målene i Havstrategidirektivet og Habitatdirektivet. Det bærende princip bør være en økosy-stembaseret tilgang, og dette må betyde, at fiskeripolitikken skal regulere alle fiskearter, og ikke kunde kommercielle. Kvotereguleringen skal således ifølge foreningen også tage højde for en økosy-stemtilgang med henblik på at få afdækket fiskeriets samlede indvirkning på omgivelserne. Et ud-smidsforbud bør ligeledes indebære, at alt skal med i land.Greenpeace anfører, at overkapaciteten i den europæiske flåde bør reduceres til et niveau, hvor kapa-citeten er i overensstemmelse med den tilrådelige fangst. Retten til at udøve et fiskeri bør ifølgeGreenpeace ses som et privilegium og bør derfor gives til de fiskere, der har den lavest mulige på-virkning af det miljø, de agerer i, samt til de fiskerier, der opererer og bidrager til lokale kystsam-fund.Det understreges af Greenpeace, at der skal indbygges incitamenter til at skifte til eller forblive i deredskabskategorier, der samlet set er bedst i forhold til den samlede påvirkning af miljø, havnatur ogfiskebestande. Uden politisk styring af den nødvendige kapacitetstilpasning vil dette ifølge forenin-gen ikke ske. En kategorisk indførelse af omsættelige fiskekvoteandele vil ifølge Greenpeaces opfat-telse heller ikke give dette resultat. I relation til introduktionen af obligatorisk omsættelige fiskekvo-teandele i medlemsstaterne bemærker Greenpeace supplerende, at fisk må ses som en naturressourceog som sådan en offentlig værdi, som den enkelte fisker for et givent tidsrum kan få rettigheder til atudnytte, men derimod ikke bør kunne få et egentligt ejerskab til.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, menogså væsentlige mangler. Der er ifølge foreningen behov for flere steder at arbejde yderligere medmere konkrete tiltag, ansvar og tidsfrister. WWF værdsætter den klare forpligtelse om at genopretteog bevare bestandene over det niveau, der kan producere det maksimale bæredygtige udbytte.WWF finder, at den nye fiskeripolitik skal tage hensyn til miljøpolitiske målsætninger, herunderEU’s Havstrategidirektiv, og hilser det i den sammenhæng velkomment, at der i grundforordningener en henvisning til integration af miljølovgivningen i forslaget. Der bør dog efter WWF’s opfattelseskabes yderligere eksplicit henvisning til havstrategidirektivet og målsætningen om god miljøtilstand.Foreningen hilser en forvaltning med øget anvendelse af flerårige forvaltningsplaner velkommen, ogpointerer at netop forvaltningsplanerne er et instrument, som bør anvendes aktivt i forhold til at op-fylde blandt andet Havstrategidirektivets mål. En decentralisering af forvaltningen og brugen af inte-ressenter på regionalt niveau i forbindelse med udarbejdelse og implementering af forvaltningspla-nerne, bør imidlertid efter WWF’s opfattelse også indgå i forslaget.WWF ser meget positivt på EU’s ønske om at stoppe udsmid. Ifølge WWF er det imidlertid bekym-rende, at forslaget koncentrerer sig om selve forbuddet, snarere end at finde løsninger mod udsmidfor eksempel anvendelse af mere selektive fangstmetoder.WWF mener ikke, at der er en klar vision for at tilpasse flådekapaciteten til de disponible fiskeres-sourcer. WWF støtter en bred brug af rettighedsbaseret forvaltning som en del af en regulering, menmener der er en række problemer med den foreslåede model om obligatorisk omsættelige fiskekvote-andele. Det bemærkes, at Kommissionen foreslår et enkelt redskab, der skal bruges i alle europæiske14

fiskerier, selvom der ville være behov for forskellige modeller og systemer i de enkelte fiskerier.Dernæst mangler forslagets model ifølge foreningen foranstaltninger mod koncentration af flåden påbestemte fartøjer.For så vidt angår den eksterne dimension, finder WWF det skuffende, at reguleringen er reduceret tilnogle få vage udsagn, og at der mangler klare mål, foranstaltninger og tidsfrister.Med hensyn til akvakultur ser WWF med bekymring på det fokus, der er i forslaget på at fremmeakvakultur og opfordringen til opførelse af faciliteter i kystnære områder. Enhver henvisning tilakvakultur ifølge WWF begrænses til regulering, snarere end udvikling, af branchen.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen overordnetarbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i enbred havpolitisk sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang, herunder implementering af Havstra-tegidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samt introduktion af et nytforvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Det er en afgørende opgave at reducere fangsten af uønskede fisk og beskytte særlige beskyttelses-værdige arealer på havet. Det skal ske ved at give prioritet til udvikling af selektive og skånsommeredskaber og fangstmetoder.Det er den danske regerings opfattelse, at indførelse af omsættelige fiskekvoteandele skal være frivil-ligt for de enkelte medlemsstater.Det overordnede EU-ansvar for at sikre den nødvendige beskyttelse af fiskebestandene, sikre ligekonkurrence samt støtte forskning og innovation bør opretholdes. Rådet og Europa-Parlamentets op-gave bør imidlertid være at beskæftige sig med principper og de strategiske rammer for reguleringer-ne. Fra regeringens side er man enig i behovet for at tage mere højde for regionale forhold, men enudvikling skal ske inden for uformelle strukturer, så man undgår opbygningen af nye bureaukratiskestrukturer. Regionale aspekter bør således inddrages inden for gældende institutionelle og økonomi-ske rammer.Regeringen ønsker en sammenhængende EU-politik for akvakultur med henblik på at opnå forenkle-de og ensartede lovgivningsmæssige rammer for sektoren under hensyntagen til beskyttelse af miljø-et.Endvidere finder man fra dansk side, at fiskeripolitikken på linje med andre sektorpolitikker, somudnytter ressourcerne fra havet, skal være en del af en samlet, overordnet ramme for forvaltningen afhavet.I relation til den eksterne dimension arbejder regeringen for principperne, der blev fremlagt på sam-rådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.15

Generelle forventninger til andre landes holdningerBlandt medlemsstaterne er der bred enighed om, at politikken på en lang række punkter skal reforme-res og særligt med fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerende fælles fiskeripolitik. Enlang række medlemsstater støtter generelt fokus på en bæredygtig fiskeripolitik. Ligeledes finder defleste medlemsstater, at der er behov for at tilpasse beslutningsstrukturerne i den fælles fiskeripolitik,således at fokus på højeste politiske niveau (Rådet og Europa-Parlamentet) rettes mod strategi oglangsigtede mål for forvaltningen.En række medlemsstater lægger endvidere stor vægt på hensynet til socioøkonomiske konsekvenseraf reformen, herunder særligt for det kystnære fiskeri. En række medlemsstater støtter et forbud modudsmid, ligesom flere medlemsstater støtter målet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i 2015.En række medlemsstater er imidlertid skeptiske over for obligatorisk introduktion af individuelle om-sættelige fiskeandele i de enkelte medlemsstater, ligesom en række medlemsstater fremhæver akva-kultur.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik været forelagt Folketin-gets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf.samlenotat oversendt den 30. juni 2011.Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Europa-udvalg den 12. august 2011.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles mar-kedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukterKOM (2011) 416Nyt notat.

Resumé

Markedsordningen for fiskeri og akvakulturprodukter skal reformeres som led i reformen af den fæl-les fiskeripolitik. Markedsordningen vil blandt andet fjerne udtagningsordningen for fisk med offent-lig støtte, fokusere på forbedrede markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksis, styr-kelse af konkurrenceevnen, forøgelse af markedspotentialet, gennemsigtighed og forenkling.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 416 af 13. juli 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter som led iKommissionens fremlæggelse af en reform af den fælles fiskeripolitik. Forslaget er oversendt til Rå-det den 18. juli 2011 i en dansk sprogudgave.16

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 og skal behandles efter proceduren for den al-mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012med henblik på orienterende debat.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at bestemmelser om den fælles markedsordning henhører under et område,hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Blandt målene for den fælles markedsordning erstørre konkurrenceevne i EU's fiskeri- og akvakulturerhverv, større gennemsigtighed på markederneog et mere ensartet konkurrencegrundlag for alle produkter, der afsættes i EU. Hvis disse mål skalnås, er det ifølge Kommissionen påkrævet, at foranstaltningerne, deriblandt organisering af erhvervet,herunder foranstaltninger til stabilisering af markedet og handelsnormer, og krav til forbrugeroplys-ning, er ensartede over hele EU.Som følge af ovennævnte konkluderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes i forslaget.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man kantilslutte sig Kommissionens begrundelse.Formål og indholdKommissionens forslag til ny markedsordning skal bidrage til målene for den nye fælles fiskeripoli-tik. Markedsordningen vil blandt andet fokusere på følgende mål:forbedre markedsinitiativer til støtte af bæredygtig produktionspraksisstyrke konkurrenceevnen i erhvervet i EU og forøge markedspotentialet for EU-produktergøre markederne mere gennemsigtigeregelforenkling.

Organisation af industrienProducentorganisationernes rolle styrkes. De oprettes fortsat på frivillig basis. Deres opgave vilblandt andet være at fremme bæredygtige fiskeriaktiviteter og på bedst mulig vis at anvende uønske-de fangster ved at afhænde landede produkter, som ikke opfylder mindstemål, til andre formål endkonsum, og at bringe landede produkter, som opfylder mindstereferencemål, i omsætning.Akvakulturproducentorganisationer får for første gang egne regler i markedsordningen blandt andetmed det mål at fremme en ansvarlig og bæredygtig akvakultur.Brancheorganisationer indgår som hidtil i forordningen. Organisationerne kan igangsætte en langrække tværgående initiativer, blandt andet fremme afsætningen ved at udnytte de muligheder, derligger i certificering, navnlig oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og angivelser af bæredygtig-hed, samt øge kendskabet til kvaliteten og gennemsigtigheden af produktionen.17

Som hidtil er der visse regler om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer,ligesom reglerne kan udvides til også at omfatte ikke-medlemmer.Der skal også fortsat udarbejdes produktions- og afsætningsplaner, som producentorganisationerneforelægger for de ansvarlige nationale myndigheder med henblik på realiseringen af målene i denfælles fiskeripolitik. Planerne kan være flerårige. Finansieringen fremgår af forslaget til Den Europæ-iske Hav- og Fiskerifond (EHFF).Den hidtidige interventionsordning med flere støtteordninger begrænses fremover til én, nemlig enoplagringsmekanisme. Ordningen indebærer mulighed for at opkøbe fiskerivarer, når priserne er fal-det til et vist niveau, og oplagre varerne til afsætning på et senere tidspunkt. Ordningen med økono-misk støtte til udtag af fisk afskaffes helt. Finansieringen fremgår af forslaget til Den EuropæiskeHav- og Fiskerifond, og ordningen udfases over en 5-årig periode.HandelsnormerReglerne for handelsnormer skal som hidtil nærmere fastsættes. Mindste handelsstørrelser fastsættes,så de er i overensstemmelse med bevarelsesreferencestørrelserne i grundforordningen. Handelsnor-merne er ikke længere tænkt at skulle omfatte kvalitetsinddelinger. Der kan fastsættes specifikationerfor fiskekonserves i overensstemmelse med bevaringskrav og internationale forpligtelser.ForbrugerinformationForbrugerinformation blev indført med markedsordningen af 2000. Informationen er opdelt i reglerom obligatoriske oplysninger og regler om supplerende fakultative oplysninger.I forslaget er der som noget nyt krav om landingsdato for fiskerivarer og ”høsttidspunkt” for akvakul-turprodukter samt oplysning om, hvorvidt varen er fersk eller optøet. Der kan også oplyses mere præ-cise fangstområder end FAO-områder. Der fastsættes også regler for tilberedte og konserverede pro-dukter.Der indføres en ny regel om supplerende frivillig information, der skal tage højde for nye mærk-ningsformer, blandt andet bæredygtighedsmærkning m.v. Om nødvendigt kan Kommissionen fast-sætte minimumskriterier.EU-markedsinformationDer foreslås et styrket EU-overvågningssystem, der har til hensigt at skabe transparens og tilføre alle(myndigheder og erhverv) forbedret viden om markedet, således at alle kan agere effektivt og håndte-re og forudse markedsudviklingen på et mere sikkert grundlag.Handel med tredjelandeReglerne om handel med tredjelande, som indgår i den gældende fælles markedsordning, og hvorider findes bestemmelser om blandt andet markedsforsyning, herunder væsentlige toldsuspensionerom eksempelvis torsk og rejer, udgår af forordningen. I stedet forventes fremlagt særskilt forslag omtoldkontingenter med hjemmel i TEUF artikel 31.

KonkurrencereglerDer er indsat særlige regler om anvendelse af konkurrencereglerne og især undtagelser fra konkur-rencereglerne for producentorganisationer og brancheorganisationer, der gør det muligt for disse or-ganisationer at udføre deres opgaver.Gennemførelse – delegation/implementeringKommissionen foreslår i meget vid udstrækning anvendelse af delegerede retsakter som gennemfø-relsesinstrument.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse til forslaget foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget forventes at have erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet påkort sigt som følge af ophør af udtagningsordningen for fisk i den fælles markedsordning. På længeresigt forventes det imidlertid, at erhvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bære-dygtigt fiskeri.For så vidt angår forbrugeroplysninger, kan forslaget forventes at have administrative konsekvenserfor erhvervet, idet der – hvis forslaget vedtages i sin nuværende form – vil komme yderligere krav tilmærkning af fiskevarer og akvakulturprodukter til den endelige forbruger.Forslaget kan medføre behov for tilpasning af Fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. sep-tember 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1513 af 27. december 2009,lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 604 af 14. juni 2011.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening bemærker, at forslaget om ophør af den nugældende udtagningsordningfor fisk med offentlig støtte i den fælles markedsordning vil få negative økonomiske konsekvenser,særligt for de mindre fartøjer. Den nuværende ordning beskytter for et yderst beskedent beløb ikkemindst de mindste og kystnære fartøjer, der er fuldt afhængige af de givne afsætningsmuligheder påauktionerne. Såfremt en ny markedsordning ikke inkluderer en interventionsordning med støtteop-køb, finder Danmarks Fiskeriforening, at der skal gives mulighed for, at der kan etableres frivillige,egenfinansierede udtagningsordninger i producentorganisationerne i de enkelte medlemsstater. For-eningen finder, at den nuværende udtagningsordning også vil være af stor betydning for en eventuelovergang til et fiskeri med fuld dokumentation og landingsforpligtelser, idet den kan være med til atsikre, at overgangen sker mindre økonomisk smertefuldt for den enkelte fisker. Det bemærkes, at og-så afsætningsleddene vil skulle igennem en større omstillingsproces, hvis politikken ændres. En op-lagringsmekanisme, som Kommissionen foreslår, kendes ifølge foreningen i princippet i andre med-lemslande særligt for pelagiske bestande, men ikke i Danmark, og de hidtidige erfaringer i andremedlemslande har ikke været positive, idet lagre blot har medvirket til at fastholde lave priser påmarkedet i en længere periode.19

For så vidt angår forslaget om indsamling af EU-markedsinformation finder Danmarks Fiske-riforening denne overflødig.Danish Seafood Association understreger i relation til den fælles markedsordning vigtigheden afvirksomhedernes forsyninger med tilstrækkelige råvarer af høj kvalitet på de rette tidspunkter, og ilyset heraf finder foreningen det vigtigt, at der løbende arbejdes for øget liberalisering af importen.Foreningen finder det i den sammenhæng særdeles vigtigt, at der åbnes for en hurtigere adgang endhidtil til tilpasning til den aktuelle situation af toldtariffer og -kontingenter. Foreningen er positivtindstillet over for ophør af udtagningsordningen. Samtidig er foreningen skeptisk over for en oplag-ringsordning, som kræver, at fisken bliver indfrosset. Der henvises blandt andet til, at det er vanske-ligt at se, hvordan frosne fisk igen skal kunne indbringe en markedspris på linje med ferske fisk, idetfiskeproducenter vil få forhøjede produktionsomkostninger til optøning af den frosne fisk. I stedet foren oplagringsordning så Danish Seafood Association hellere en fuld liberalisering af priserne på dearter, der i dag er omfattet af udtagningsordningen. I relation til producentorganisationernes rolle erdet Danish Seafood Associations holdning, at enhver form for markedsføring fortsat bør ske i et tætsamarbejde på tværs af branchen og ikke varetages selvstændigt af producentorganisationer.Danish Seafood Association efterlyser desuden konsistens mellem forslagets regler om for-brugeroplysning og horisontale mærkningsregler samt kontrolforordningen.Danmarks Pelagiske Producentorganisation ønskede det nuværende interventionssystem med opkøbaf fisk med offentlig støtte bevaret.Greenpeace finder i udgangspunktet, at Kommissionens reformforslag indeholder nogle gode mål-sætninger, men at der i vid udstrækning mangler de rigtige værktøjter til at opnå målsætningerne.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at der er nogle gode tiltag i Kommissionens reformforslag, menogså væsentlige mangler.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at den fælles markedsordning skal reformeres grundlæggende, således at den fi-nansielle støtte flyttes fra direkte prisintervention til foranstaltninger, der støtter sektorens konkurren-ceevne med fokus på bæredygtigt fiskeri.Regeringen arbejder for, at oplagringsordningen begrænses mest muligt, og at den økonomiske støtteudfases over 5 år, som foreslået i forslaget om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.Regeringen lægger vægt på, at det fortsat overlades til medlemsstaternes beslutning, om producent-organisationer skal varetage opgaver i forhold til forvaltning og finder generelt, at producentorganisa-tionernes opgaver i videst muligt omfang bør bygge på frivillighed.Regeringen finder det væsentligt, at der bliver konsistens mellem horisontal fødevarelovgivning påmærkningsområdet inden for EU og forslaget om forbrugeroplysning i forslaget til ny markedsord-ning, og at bestemmelser i horisontal lovgivning ikke gentages i markedsforslaget. Der må ligeledes

tilstræbes konsistens mellem markedsforslaget og kontrolforordningen4(der sikrer overholdelse afreglerne for den fælles fiskeripolitik) samt gennemførelsesbestemmelserne5til denne.Regeringen arbejder endvidere for, at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.Generelle forventninger til andre landes holdningerPå rådsmødet den 19. juli 2011 præsenterede Kommissionen reformpakken om den fælles fiskeripoli-tik, herunder forslaget om reform af markedsordningen.Blandt medlemsstaterne er der bred enighed om, at den fælles fiskeripolitik på en lang række punkterskal reformeres og særligt med fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerende fælles fiskeri-politik. En lang række medlemsstater støtter generelt fokus på en bæredygtig fiskeripolitik.Mange medlemsstater lægger vægt på, at producentorganisationernes rolle styrkes.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere som en del af reformpakken om den fælles fiskeripolitik været forelagt Folketin-gets Europaudvalg den 8. juli 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2011, jf.samlenotat oversendt den 30. juni 2011.Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Europa-udvalg den 12. august 2011.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav-og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådetsforordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. XXX/2011 om integrerethavpolitik]KOM (2011) 804Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. januar 2012. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til et nyt finansielt instrument for fiskeripolitikken: Den Europæi-ske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Forslaget er en del af Kommissionens forslag til reform af den fæl-les fiskeripolitik. EHFF afløser Den Europæiske Fiskerifond og gælder for perioden 2014-2020. Ud-over at afløse den Europæiske Fiskerifond inddrages andre udgifter til fiskeripolitikken, herunder

især til fiskerikontrol, dataindsamling, den integrerede havpolitik og markedsordningen for fiskeri ogakvakultur.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 804 af 2. december 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådetsforordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr.XXX/2011 om integreret havpolitik]. Forslaget er oversendt til Rådet den 12. december 2011 i endansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og artikel 43, stk. 2 samt artikel 91, stk. 1, arti-kel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2 og ar-tikel 195, stk. 2. Forslaget skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedurei TEUF artikel 294.Forslaget vil indgå i forhandlingerne om reformen af den fælles fiskeripolitik.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. marts 2012 med hen-blik på orienterende debat.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at det overordnede mål er at støtte målene henholdsvis i den fælles fiskeripo-litik, som er en politik, hvor EU har enekompetence, og i EU’s integrerede havpolitik. Det erKommissionens vurdering, at hvis medlemsstaterne handler hver for sig, vil de ikke være i stand til atnå disse mål, som bedst vil kunne nås på EU-plan med flerårig finansiering fokuseret på relevanteprioriteter. Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet således er tilgodeset. Regeringen erenig i Kommissionens vurdering i lyset af den angivne begrundelseFormål og indholdIfølge forslaget oprettes Den Europæiske Hav og Fiskerifond (EHFF) som ét enkelt finansielt instru-ment for den fælles fiskeripolitik. Forslaget er en del af Kommissionens pakke af forslag om reformaf den fælles fiskeripolitik6.EHFF etableres for perioden 2014-2020 som afløser for Den Europæiske Fiskerifond7og erstatterendvidere den hidtidige finansiering af fiskerikontrol og dataindsamling8og den hidtidige finansie-ring af markedsordningen for fiskeri- og akvakulturprodukter. Endvidere omfatter forslaget finansie-ring af den integrerede havpolitik9, finansiering af en særlig støtteordning for områder i EU’s ydersteperiferi til markedsføring af fisk, EU’s finansiering af internationale fiskeriorganisationer og af råd-givende råd, indsamling og formidling af markedsdata samt af pilotprojekter og studier. FinansieringDe øvrige elementer i reformpakken blev fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2011.Jf. Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond8Jf. Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af denfælles fiskeripolitik og havretten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 693/2011 af 6. juli2011.9Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 af 30. november 2011 om et program for støtte til vide-reudvikling af en integreret havpolitik.2276

af bæredygtige fiskeriaftaler (tidligere fiskeripartnerskabsaftaler) og obligatoriske bidrag til regionalefiskeriorganisationer vil dog blive finansieret uden for EHFF.Det overordnede formål vil være at:fremme bæredygtigt og konkurrencedygtigt fiskeri og akvakulturfremme udvikling og gennemførelse af Unionens integrerede havpolitik til supplering afsamhørighedspolitik og den fælles fiskeripolitikfremme en regionalt afbalanceret og inklusiv udvikling af fiskeriområder samtfremme gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.EHFF skal bidrage til Europa 2020-strategien om smart, bæredygtig og inkluderende vækst.Forslaget er struktureret i to hovedområder i henholdsvis delt forvaltning og direkte forvaltning.Ved delt forvaltning forstås forvaltning, der foregår i partnerskab med medlemsstaten og på grundlagaf et godkendt program. Denne del af EHFF vil skulle følge de regler, der fastlægges i den generelleforordning om fælles og generelle bestemmelser og en fælles strategisk ramme for strukturfondene,landbrugsfonden og fiskerifonden, jf. Kommissionens forslag fremsat den 6. oktober 2011.10Området med delt forvaltning vil dels svare til den nuværende Europæiske Fiskerifonds tilskuds- ogudviklingsordninger for fiskeri og akvakultur, dels omfatte ordningerne med dataindsamling, finan-siering af kontroludgifter og markedsordningen for fiskeri og akvakultur. Det er således nyt, at data-indsamling, kontroludgifter og markedsordning gennemføres som delt forvaltning.Ved direkte forvaltning forstås den støtte og finansiering, som varetages direkte af Kommissionen.Dette forventes at omfatte den integrerede havpolitik, rådgivende råd, markedsdata, bidrag til interna-tionale fiskeriorganisationer, Den Europæiske Unions udgifter til fiskerikontrol samt studier og pilot-projekter.Forslaget indeholder nye regler for konditionalitet, det vil sige et sæt af betingelser hvis manglendeoverholdelse vil medføre, at støttemuligheden bortfalder. Disse regler er rettet mod både medlemssta-ten og den enkelte støttemodtager og betyder for støttemodtageren, at manglende overholdelse af reg-ler i fiskeripolitikken eller støttebetingelser får den konsekvens, at der ikke kan ansøges om støtte i ennærmere fastlagt periode.I overensstemmelse med forslaget til generel forordning for fondene under den fælles strategiskeramme (den generelle forordning) indeholder forslaget tematiske prioriteter, som indgår i program-meringen.

Med hensyn til fiskeri, forarbejdning og markedet for fiskerivarer bortfalder den hidtidige mulighedfor støtte til oplægning og ophugning. Støttemulighederne for fiskerfartøjer vil blive tættere knyttettil nye regler i fiskeripolitikken om regulering, udsmid og selektivitet.Endvidere indeholder forslaget blandt andet støttemuligheder med henblik på at få fiskere til at delta-ge i at beskytte og genoprette havmiljøet, blandt andet i forbindelse med implementeringen af Natura2000 og – som noget nyt – med henblik på implementering af Havstrategidirektivet.Finansieringen af markedsordningen er fokuseret på producentorganisationernes aktiviteter i forbin-delse med produktions- og markedsplaner. Som følge af ændringer i forordningen ommarkedsordningen, som indgår i reformen af fiskeripolitikken, ophæves den nuværende ordning medstøtte til udtag fra markedet af fisk, der ikke kan opnå mindstepriser. Ordningen med oplagring fort-sættes og finansieres af EHFF, men udfases frem til 2019.Ifølge forslaget vil der være mulighed for at støtte investeringer om bord på fiskerfartøjer vedrørendeenergieffektivisering, kvalitet, udnyttelse af uønskede bifangster, sikkerhed og arbejdsmiljø. Et fartøjkan kun modtage støtte én gang i programperioden (2014-2020) til samme formål.Forslaget indeholder krav om en særlig udviklingsindsats for akvakultur. I støttemulighederne forakvakultur er der fokuseret på mindre miljøbelastning, nye arter og økologisk opdræt af fisk. Somnoget nyt er der endvidere mulighed for at yde tilskud til forsikringspræmier og til farmaceutiske un-dersøgelser vedrørende veterinærmedicin til brug inden for akvakultur.Der vil fortsat være muligheder for at støtte innovative projekter inden for fiskeri og akvakultur.Tilskud til investeringer i forarbejdning af fiskeri- og akvakulturprodukter begrænses i forslaget til atomfatte investeringer inden for særlige områder som eksempel energieffektivisering og økologiskeakvakulturprodukter. Støtten til forarbejdning vil udelukkende kunne ydes gennem finansielle in-strumenter.Støtte til uddannelse og netværk er et element både for fiskeri og akvakultur.I forslaget er støtten til lokale aktionsgrupper (FLAG) opretholdt. Ordningen vil blive harmoniseretmed tilsvarende ordninger inden for landdistriktsordningen og regionalfonden og afgrænsningen afordningen vil bero på bestemmelser i den generelle forordning.Finansieringen af den hidtidige ordning for støtte til områder i den yderste periferi som kompensationfor merudgifter til markedsføring af fisk indgår i EHFF som en del af ordningen med delt forvaltning.Ordningen omfatter som hidtil Azorerne, Madeira, De kanariske Øer, Fransk Guyana og Réunion.Finansiering af kontroludgifter og udgifter til dataindsamling er ligeledes en del af ordningen meddelt forvaltning. Disse ordninger skal derfor indgå i det program for 2014-2020, som vil være grund-lag for støtten til den enkelte medlemsstat.

Den finansielle ramme for forslaget er 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priser for perioden2014-2020, hvoraf 4,5 mia. € (33,5 mia. kr.) anvendes til den del af forslaget, som svarer til den nu-værende Europæiske Fiskerifond, og 432 mio. € (3,2 mia. kr.) i perioden 2014-2020 til EU’s integre-rede havpolitik. De resterende midler er blandt andet afsat til fiskerikontrol, dataindsamling og mar-kedsforanstaltninger.Udgifterne til den nuværende fiskerifond er 4,3 mia. € (32,0 mia. kr.) for perioden 2007-2013 og ud-gifterne til EU’s integrerede havpolitik er 40 mio. € (298 mio. kr.) for perioden 2011-2013.Med hensyn til fordelingen af støttemidler mellem medlemsstaterne skal der ifølge forslaget læggesvægt på følgende kriterier:1. For så vidt angår foranstaltninger under delt forvaltning, bortset fra kontrol og dataindsam-ling:a. niveauet for beskæftigelse i fiskeri og akvakulturb. niveauet for produktion i fiskeri og akvakultur ogc. andelen af mindre kystfiskerflåde i den samlede fiskerflåde2. For så vidt angår kontrol:a. omfanget af en medlemsstats kontrolopgaver sammenholdt med størrelsen af den natio-nale flåde, mængden af landinger og værdien af import fra tredjelande, ogb. de til rådighed værende kontrolressourcer sammenholdt med omfanget af medlemssta-tens kontrolopgaver, hvor til rådighed værende midler sammenholdes med antallet afkontroller udført på havet og landingskontroller3. For så vidt angår dataindsamling:a. størrelsen af den nationale fiskeflåde, landingsmængden samt omfanget af dataindsam-ling til søs og antallet af togter, ogb. omfanget af dataindsamlingsopgaver samt de nødvendige ressourcer hertil, som skalimplementeres af hver medlemsstat.Endvidere forventes det, at der vil indgå et hensyn til den historiske fordeling og anvendelse af mid-ler til tilsvarende formål.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserIfølge forslaget vil de samlede udgifter for EU udgøre 6,6 mia. € (49,2 mia. kr.) i faste 2011-priserfor perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opret-holdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 132 mio. € (ca. 990 mio.kroner) i perioden 2014-2020.Den konkrete fordeling af midler mellem medlemsstaterne fremgår ikke af forslaget, men besluttes afKommissionen på baggrund af de kriterier, som fastlægges i forordningen.Gennemførelse i Danmark vil for så vidt angår delt forvaltning skulle ske på grundlag af et program25

for indsatsen, som vil indeholde en finansiel ramme for EU's medfinansiering. Fuld hjemtagning afEU’s midler vil forudsætte, at der er en medfinansiering af nationale offentlige midler. I forhold til desamlede offentlige udgifter er EU’s medfinansiering for størstedelen af indsatsen på højest 75 %, mener lavere for dataindsamling og kontrolfartøjer og højere for øvrige kontroludgifter og for markeds-foranstaltninger.Forslaget vil eventuelt nødvendiggøre forøget administrativ indsats og dermed administrative udgif-ter, idet der på nogle punkter forventes at være tale om en mere kompleks forvaltning, for eksempelmed hensyn til henføring af støtte til fiskerikontrol og dataindsamling under delt forvaltning, skærpe-de krav om konditionalitet og anvendelse af partnerskabskontrakter i en fælles strategisk rammei overensstemmelse med den generelle forordning om fælles og generelle bestemmelser.Det må forventes, at det vil være nødvendigt at ændre fiskeriudviklingsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 978 af 26. september 2008, som ændret ved lov nr. 604 af 14. juni 2011, for at kunne anvendeEHFF i Danmark.HøringForslaget har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening har foreløbig bemærket, at forordningen skal regulere de overordnede for-hold, mens detailstyringen skal være op til de enkelte medlemsstater. Fonden skal støtte tværnationaltsamarbejde, forbedre fisker og forsker samarbejdet, udvikle fiskeri og fiskerfartøjer samt sikre, atstøtte til lokale aktionsgrupper prioriteres til fiskerirelaterede produkter.Foreningen har understreget vigtigheden af, at der fortsat bliver mulighed for at give tilskud til inno-vation og udvikling af både fiskeri og fiskerfartøjer, herunder at det fortsat vil være muligt at få støttetil modernisering af fiskerfartøjer.Foreningen har endvidere understreget, at inddragelse af traditionelle myndighedsaktiviteter som da-taindsamling og kontroludgifter ikke må medføre en udfasning af de traditionelle ordninger til udvik-ling af fiskeriafhængige samfund.Verdensnaturfonden (WWF) mener, at forslaget indeholder mange positive elementer til at sikre enbæredygtig udvikling af fiskeriet. WWF mener, at forordningen skal indeholde flere begrænsningermod investering i overkapacitet. Organisationens vurdering er, at økonomisk støtte til bortskaffelse afuønskede fangster ikke skaber de rigtige incitamenter til et selektivt fiskeri.Vedrørende den finansielle ramme mener WWF, at økonomisk støtte til kontrol og dataindsamling erfor begrænset. Endelig mener WWF, at der skal være større sammenhæng mellem at fremme udvik-ling af akvakultur og inddragelse af miljømæssige og sociale hensyn.Greenpeace understreger vigtigheden af, at fokus er på miljømæssig bæredygtighed.

Danish Seafood Association ønsker, at det fortsat skal være muligt at give tilskud til forarbejdnings-virksomheder, men at tilskudsmulighederne skal fokusere på innovation, arbejdsmiljø og energibe-sparelser.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig til Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, idet regeringen i den sam-lede reform overordnet arbejder for at sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering affiskeripolitikken i en bred havpolitisk sammenhæng baseret på en økosystemtilgang, herunder im-plementering af Havstrategidirektivets og Biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid samtintroduktion af et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoteforvaltning.Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet regeringen arbejder for, at EHFF understøttermålsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder bidrager til opfyldelse og opretholdelse af godmiljøtilstand i medfør af blandt andet Havstrategidirektivet samt gunstig bevaringstilstand i Habitat-direktivet og til at skabe konsistens med den integrerede havpolitik og andre EU-politikker, idet for-handlingerne herom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige finansielle rammer.Regeringen forholder sig positivt over for etableringen af ét finansielt instrument for finansiering affiskeripolitik, idet man dog ønsker at få belyst konsekvenserne af, at instrumentet også omfatter fi-nansieringen af EU’s integrerede havpolitik.Regeringen finder, at kriterierne for fordelingen af midler blandt medlemsstaterne bør sikre en afba-lanceret løsning uden særlig fokus på specifikke flådesegmenter.Regeringen finder, at støtten til private investeringer bør begrænses og midlerne i højere grad anven-des til aktiviteter, der sikrer den marine biodiversitet, skaber grøn omstilling, innovative aktiviteter,forbedrer datagrundlaget for fiskeripolitikken og den videnskabelige rådgivning herunder regionaltsamarbejde i forbindelse hermed samt bidrage til håndteringen af kontroludfordringer i medlemssta-terne. Samtidig skal EHFF bidrage til løsningen af nye udfordringer for medlemsstaterne i en eventu-el regionaliseret tilgang til forvaltningen og bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriområder(lokale aktionsgrupper).Regeringen vil arbejde for at styrke disse elementer i forslaget og for, at EHFF kan anvendes til at fi-nansiere udgifterne til en mere bæredygtig forvaltning af fiskeripolitikken.Vedrørende EU’s integrerede havpolitik finder regeringen det vigtigt, at midlerne balanceres i for-hold til det hidtidige udgiftsniveau, og at forslaget kun omfatter tiltag, der har reel merværdi, og somikke kan løses fyldestgørende og bedre på nationalt niveau. Tillige er det vigtigt, at der ikke afsættesmidler til parallelle løsninger på EU og nationalt plan, men at nationale data og eksisterende løsnin-ger i videst muligt omfang genanvendes.Regeringen vil arbejde for en forenkling af forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdningerBlandt medlemsstaterne er der generel støtte til forslagets fokus på Europa 2020 målsætningerne.Mange medlemsstater ønsker fortsat mulighed for tilskud til ophugning og udvidet mulighed for til-skud til modernisering af fiskerflåden, mens andre medlemsstater er positive over for, at forslaget ik-ke indeholder finansiering af ophugning.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDet forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. decem-ber 2011.Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. januar 2012.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den fællesfiskeripolitiks eksterne dimensionKOM (2011) 424Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. november 2011.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens meddelelse indeholder Kommissionens overvejelser om EU’s rolle i forbindelsemed fiskeri uden for EU-farvande. Den indeholder elementer om EU’s rolle i internationaleorganisationer/internationalt samarbejde, regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og bilateralefiskeriaftaler. Formandskabet har på baggrund af meddelelsen fremlagt udkast til rådskonklusionerom den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 424 af 13. juli 2011 fremsendt meddelelse fra Kommissionen tilEuropa-Parlamentet og Rådet om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension som led i Kommissi-onens fremlæggelse af en reform af den fælles fiskeripolitik. Meddelelsen er oversendt til Rådet den18. juli 2011 i en dansk sprogudgave.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. – 20. marts 2012 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om enmeddelelse og rådskonklusioner om principper for den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension – ogdermed ikke forslag til konkrete retsakter.28

Formål og indholdEU er en aktiv deltager i fiskerier over hele verden, både i kraft af selve flåden, men også i kraft afinvesteringer, bilaterale aftaler og medlemskaber i regionale fiskeriforvaltningsorganisationerRFMO'er11.

Grundprincipper

Overordnet fremfører Kommissionen, at den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension skal være ioverensstemmelse med de principper og mål, som politikken fastlægger internt for EU, herunder sik-ring af bæredygtighed af fiskeressourcer og de marine økosystemer.Det bemærkes, at Kommissionen i forslaget til ny grundforordning12har fastsat nogle enkelte over-ordnede regler om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension.Det følgende vedrører indholdet i selve meddelelsen, som Kommissionen har fremlagt, og efterføl-gende beskrives udkastet til rådskonklusioner.

Langsigtet global bæredygtig udvikling

EU’s centrale rolle i internationalt fiskeri og det forhold, at en lang række af verdens fiskebestandeifølge FAO13er enten fuldt udnyttede eller overudnyttede, pålægger ifølge Kommissionen EU et væ-sentligt ansvar for at tage hånd om beskyttelse og bæredygtig forvaltning af internationale fiskeres-sourcer. EU bør derfor også fremme dialogen med essentielle partnere på verdensmarkedet blandtandet med henblik på udvikling af en fælles tilgang i verden til bekæmpelse af IUU-fiskeri (ulovligt,urapporteret og ureguleret fiskeri) og reduktion af overkapacitet. Kommissionen lægger også op til, atEU intensiverer sit engagement i internationale fora som FN, FAO og OECD14blandt andet medhenblik på drøftelser af udsmid, overkapacitet og virkningerne af visse typer fiskeredskaber for mari-ne økosystemer.Regionale fiskeriforvaltningsorganisationer er ifølge Kommissionen de vigtigste fora, hvad angår be-varelse og forvaltning af fælles og vandrende fiskebestande. Vurderingen er, at der imidlertid er be-hov for at forbedre disse organisationers virkemåde blandt andet gennem periodiske evalueringer aforganisationerne, forbedret kontrol og regeloverholdelse, forbedret datagrundlag samt introduktion afadgangsbetaling til områderne på åbent hav.

Bilaterale fiskeriaftaler

Kommissionen fremhæver, at der traditionelt er nære relationer med EU's naboer mod nord, isærNorge, i medfør af bilaterale aftaler. Disse aftaler går ud på fælles ressourceforvaltning i farvandene iNorskehavet, Ishavet, Østersøen og Nordsøen. Kommissionen behandler i meddelelsen i øvrigt ikkedisse aftaler nærmere.For så vidt angår de øvrige bilaterale fiskeriaftaler med finansiel kompensation i form af fiskeripart-nerskabsaftaler (FPA’er), finder Kommissionen, at disse bør omdannes til aftaler om bæredygtigt fi-1112

skeri (SFA'er) med fokus på ressourcebevarelse og miljømæssig bæredygtighed, bedre forvaltning ogeffektiv sektorstøtte. Disse aftaler skal ifølge Kommissionen fortsat være udgangspunktet for EU-flådens fiskeri i tredjelandes farvande.SFA'er bør ifølge Kommissionen altid være baseret på den bedste tilgængelige videnskabeligerådgivning, der har maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY15) som reference. Kommissionen vil ogsåbestræbe sig på, at SFA'er omfatter en gennemsigtighedsklausul, således at EU får oplysning om denkumulative fangstmængde i et givent partnerland med henblik på at sikre, at der alene fiskes på etoverskud.Eksklusivitetsklausulen i de nuværende FPA'er forhindrer EU-fartøjer i at fiske uden for de lovgiv-ningsmæssige rammer i aftalerne og garanterer, at alle EU-fartøjer er underlagt samme regler. For atforhindre, at eksklusivitetsklausulen bliver omgået ved omflagning, bør det efter Kommissionens op-fattelse i fremtidige fiskeriaftaler bestemmes, at et EU-fartøj, der skifter flag for at unddrage sig sineforpligtelser eller for at få yderligere fiskerimuligheder, ikke længere vil få lov til at fiske i partner-landets EØZ.Kommissionen finder, at EU’s finansielle støtte til tredjelandes sektorpolitik bør medføre konkrete ogmålelige fordele for partnerlandene, herunder styrket overvåning og kontrol, administra-tiv/videnskabelig kapacitet og bæredygtige lokale fiskerier.Endelig skal de fremtidige SFA’er inkludere krav om overholdelse af menneskerettigheder i det på-gældende partnerskabsland og gå i retning af forøgede adgangsomkostninger for fartøjsejere.

Sammenhæng med andre EU-politikker

Kommissionen finder, at EU skal arbejde for bedre integration af fiskeri, udvikling, miljø, handel ogandre politikområder med henblik på at styrke bæredygtig og ansvarlig forvaltning.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner

Formandskabet har med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse, de eksisterende rådskonklusio-ner om RFMO’er fra 2000 og fiskeripartnerskabsaftaler fra 2004, ministerdrøftelsen ved Rådsmødet inovember 2011 samt den seneste udvikling udarbejdet udkast til rådskonklusioner om den fælles fi-skeripolitiks eksterne dimension. Udkastet til rådskonklusioner omfatter udover fiskeripartnerskabs-aftaler også principper for en langsigtet bæredygtig udvikling på globalt plan, samarbejdet iRFMO’er samt de nordlige fiskeriaftaler. Til forskel fra tidligere rådskonklusioner omfatter udkastettil rådskonklusioner således hele den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension. Det skal særligt frem-hæves, at udkastet blandt andet indeholder følgende elementer, hvor Rådet:Minder om, at den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension har en vigtig politisk, miljømæssig,økonomisk og social betydning for EU og på internationalt niveau.Understreger nødvendigheden af, at den eksterne dimension følger de samme principper og stan-darder for fiskeriforvaltning, som er gældende i EU’s farvande.15

Med henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri og bevaring af den marine biodiversitet på globaltplan bekræfter vigtigheden af at styrke indsatsen i FN, FAO og andre multilaterale fora i overens-stemmelse med internationale forpligtigelser.Fortsat vil promovere initiativer til bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og urapporteret fiskeri(IUU), inklusiv tiltag med fokus på havne- og flagstaternes særlige rolle heri.Bekræfter, at RFMO’er spiller en afgørende rolle i den bæredygtige forvaltning af fiskeressour-cerne på internationalt/regionalt niveau, og er enig i, at indsatsen skal styrkes blandt andet via ud-vikling af en bedre videnskabelig rådgivning, øget investering i dataindsamling og styrket samar-bejde mellem RFMO’er.Støtter, at EU’s bilaterale fiskeriaftaler med finansiel modydelse bibeholdes som ramme for at sik-re en bæredygtig udnyttelse af overskudsmængder samt aktivitet og beskæftigelse knyttet til dissefiskerier. Udgangspunktet for aftalerne skal være gensidig fordel for EU og partnerlandets lokal-befolkning.Minder om, at der skal sikres sammenhæng mellem EU’s politikker, særligt med reference til mil-jø- og udviklingspolitikken.Understreger, at EU i forbindelse med indgåelse af bilaterale fiskeriaftaler med finansiel modydel-se skal:oFremme respekt for menneskerettigheder og demokrati, idet der indarbejdes klausuler iaftalerne, der muliggør suspension af aftalen, såfremt der konstateres brud på menneske-rettigheder og demokratiske principper.oBidrage til bevaring og miljømæssig bæredygtighed gennem en bæredygtig udnyttelse afkyststaternes marine overskudsmængder. I den forbindelse er det vigtigt, at kyststatenstiller oplysninger til rådighed om det samlede fiskeri i området, som i sammenhæng medden videnskabelige rådgivning skal sikre viden om, at der reelt er tale om et overskud, derkan fiskes af EU.oBidrage til at integrere kyststaten i verdensøkonomien blandt andet gennem udviklingenaf et favorabelt miljø for private investeringer.oFremme en bedre forvaltning på fiskeriområdet i kyststaten gennem kapacitetsopbygning.oIndrette sektorstøtten, så den bidrager til bekæmpelse af IUU og bedre kontrol med fiske-riaktiviteter, forbedrer den videnskabelige rådgivning og desuden tage behørig hensyn tilden lokale fiskerisektors interesser og lokalbefolkning.I forbindelse med EU’s fiskeripartnerskabsaftaler understreger Rådet endvidere:at fiskeripartnerskabsaftalernes eksklusivitet skal sikres, og omgåelse i form af omflagning, somikke er i overensstemmelse med en bæredygtig udnyttelse af overskudsmængder i den givne kyst-stat, skal forhindres.at EU skal medvirke til udvikling af kyststatens fiskeri i finansiel, videnskabelig, teknisk og insti-tutionel henseende.at der skal udarbejdes evalueringer af fiskeriaftalerne med henblik på en bred vurdering af aftaler-nes miljømæssige, økonomiske og sociale konsekvenser, potentialer for bæredygtig udvikling31

samt betingelser for etablering af et ansvarligt fiskeri for den pågældende kyststat. Disse evalue-ringer skal stilles medlemsstaterne til rådighed i god tid, før aftalerne genforhandles samt offent-liggøres.at EU’s betaling til sektorprogrammer som del af fiskeripartnerskabsaftaler bør afkobles betalin-gen for adgangsrettigheden til ressourcen, og i stedet kobles til en fyldestgørende gennemførelseaf selve programmet.Endelig anfører Rådet i relation til de bilaterale og multilaterale aftaler baseret på fælles forvaltning,udveksling af fiskerimuligheder og gensidig adgang:at EU skal efterstræbe en bæredygtig forvaltning og udveksling af fiskerimuligheder baseret påden bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen, men Europa-Parlamentet vil på eget initia-tiv fremlægge en udtalelse. Det forventes, at Europa-Parlamentets udtalelse bliver sat til afstemning iplenum i maj 2012.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. Li-geledes har meddelelsen heller ikke i sig selv erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenserfor erhvervet.HøringUdkastet til rådskonklusioner har været forelagt § 5-udvalget (fiskeri).Greenpeace påpeger blandt andet, at der gennemgående i udkastet bør henvises til en række globaleforpligtelser, herunder FN’s biodiversitetskonvention samt medtagelse af reference til overkapacitet ifiskeflåden på globalt plan. Greenpeace fremfører i den forbindelse, at EU er til stede i mange inter-nationale fora og dermed kan påvirke udviklingen i en mere bæredygtig retning.Desuden finder foreningen, at titlen for fiskeripartnerskabsaftaler bør ændres til bæredygtige fiskeri-aftaler (SFA’er), som foreslået af Kommissionen. Greenpeace vægter generelt desuden transparensom EU’s aftaler og deltagelse af de berørte parter. Der bør ifølge foreningen specifikt henvises tilmålsætninger om MSY og forbud mod discard. Der henvises derudover til, at adgangsomkostningertil fiskeri i det åbne hav bør overvejes, ligesom det pointeres, at flådeejernes betaling bør stemmeoverens med den opnåede økonomiske fordel. Endelig bemærker foreningen, at den gerne ser mulig-hed for at betale sektorstøtte, selvom der ikke betales for adgang (for eksempel som følge af, at derikke er fisk at fange).Danmarks Fiskeriforening understreger, at de nordlige fiskeriaftaler har stor betydning i relation tilbalancen i fordelingen af fiskerimulighederne mellem EU’s medlemslande. Foreningen påpeger i densammenhæng, at det er vigtigt at sondre mellem sydlige partnerskabsaftaler og de nordlige tredje-landsaftaler.

Foreningen tilslutter sig, at bilaterale og multilaterale aftaler med EU’s nordlige naboer skal tilstræbeen bæredygtig fiskeriforvaltning. Endvidere erklærer Danmarks Fiskeriforening sig enig i, at udveks-ling af fiskerimuligheder skal være baseret på traditionelle fiskerimønstre samt den bedst tilgængeli-ge videnskabelige rådgivning.Verdensnaturfonden (WWF) finder overordnet, at der i udkastet er inkluderet mange vigtige elemen-ter, der kan skabe baggrund for en mere positiv udvikling af EU’s eksterne fiskerier. Særligt erklærerforeningen tilfredshed med, at det i konklusionerne fastslås, at evalueringer af fiskeripartnerskabsaf-taler skal offentliggøres. Samtidig anfører WWF, at der er mulighed og behov for at udbygge en ræk-ke punkter.Konkret peger WWF blandt andet på, at der bør refereres til en række relevante internationale aftalerfor fiskeri, som EU har tilsluttet sig. Derudover anfører WWF blandt andet, at der bør henvises til, atRFMO’erne skal have en bredere rolle i forhold til at sikre bæredygtigt og miljømæssigt forsvarligtfiskeri, og mere specifikt til krav om regeloverholdelse fra EU’s fartøjer ved fiskeri inden forRFMO’erne.I relation til EU’s bilaterale fiskeriaftaler, som ifølge foreningen bør betegnes bæredygtige fiskeriaf-taler (SFA'er), påpeges det, at EU bør sørge for politisk sammenhæng med udviklingspolitikken. EUbør endvidere sikre inddragelse og høring af kyststaternes interessenter og aktører. Endelig betonerWWF, at adgangsomkostninger til fiskerimulighederne i aftaler primært bør betales af flådeejerne ogikke af EU.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at EU styrker bestræbelserne på internationalt at sikre et bæredygtigt fiskeri, gen-nem dialog med tredjelande samt klar fastsættelse af principper og standarder for regulering af EUflådens fiskeri i tredjelande. Regeringen finder det i den henseende positivt, at der er blevet udarbej-det et sæt rådskonklusioner som supplement til de igangværende reformdrøftelser, der indeholder etsæt generelle pejlemærker for en bæredygtig, transparent og udviklingsorienteret ramme for hele deneksterne dimension. Konklusionerne bør være fremtidssikrede og indeholde væsentlige styrendeprincipper for EU’s eksterne fiskeripolitik.Regeringen henholder sig til principperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011,herunder særligt:at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard som in-den for EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en social og mil-jømæssig bæredygtig udvikling.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftalernekommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en eksklusivi-tetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale med et tredje-land, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private afta-ler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Regeringen arbejder for offentliggørelse af alle evalueringsrapporter og for, at disse skal foreliggeforinden Rådet godkender et forhandlingsmandat til Kommissionen om at indlede forhandlinger medet tredjeland.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generelt støtte til udkastet til rådskonklusioner, som forventes vedtaget med enstemmighed pårådsmødet i marts.På rådsmødet i november var der bred støtte til øget fokus på bæredygtighed, menneskerettigheds-klausuler, ens regler både indenfor og udenfor EU, bedre videnskabelig rådgivning og styrkede regi-onale fiskeriforvaltningsorganisationer. Rådet var delt i spørgsmålet om øget erhvervsbidrag til beta-ling for adgang. Der var bred opbakning til øget gennemsigtighed i forhold til det samlede fiskeri itredjelandes farvande. En del medlemsstater ønskede, at man sikrede, at fiskeriet kun foregik påoverskud, om end visse medlemsstater havde en bredere forståelse af overskud end andre. Noglemedlemsstater støttede muligheden for at indføre handelsrestriktioner. Fra blandt andet dansk sideunderstregede man vigtigheden af restriktive eksklusivitetsklausuler i aftalerne med henblik på atundgå, at den samme bestand kan fiskes flere gange.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juli 2011 som led i forelæggelseaf reformpakken om den fælles fiskeripolitik forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni2011, jf. samlenotat oversendt den 30. juni 2011.Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud forRådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november2011.Der er oversendt grundnotat om reformpakken om den fælles fiskeripolitik til Folketingets Europa-udvalg den 12. august 2011.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.34

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarer bestemt tilspædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige medicinske formålKOM (2011) 353Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. juli 2011. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens forslag indebærer en revision af lovgivningen om fødevarer bestemt til særlig ernæ-ring, der er omfattet af rammedirektivet 2009/39/EF. Forslaget har som formål at forenkle og præci-sere lovgivningen på området. Kommissionen foreslår afskaffelse af begrebet ”fødevarer bestemt tilsærlig ernæring”. Forslaget indebærer en ny, generel forordning, som finder anvendelse på et antalklart afgrænsede og definerede kategorier af fødevarer. Det drejer sig om modermælkserstatningerog tilskudsblandinger, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn ogsmåbørn samt fødevarer til særlige medicinske formål. De øvrige fødevarekategorier, der er regule-ret under det nugældende rammedirektiv om fødevarer bestemt til særlig ernæring eller i særregule-ring udstedt i medfør heraf, vil dermed falde uden for forordningens anvendelsesområde og være re-guleret af den øvrige eksisterende fødevarelovgivning i EU, herunder af anprisningsforordningen ogberigelsesforordningen. Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 353 af 20. juni 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige medicin-ske formål. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. juni 2011 i dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter proceduren for den al-mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det er forhåbningen, at der kan opnås enig-hed om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at målene for forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemssta-terne selv og derfor bedre gennemføres på EU-niveau, da den eksisterende fremgangsmåde, hvor deter de enkelte medlemsstater, der træffer foranstaltninger, kan føre til forskellige niveauer for fødeva-resikkerhed og beskyttelse af menneskers sundhed. De forskellige regelsæt kan derved også hæmmeden frie bevægelighed for de berørte fødevarer i EU. Kommissionen konkluderer på den baggrund, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet på det foreliggende grundlag er over-holdt. Der henvises i den forbindelse til, at forslaget indebærer en revision af eksisterende EU-regler,hvis primære fokus er opretholdelse af gældende bestemmelser for visse nærmere definerede katego-rier af fødevarer, det vil sige de tre omfattede områder: modermælkserstatninger og tilskudsblandin-35

ger, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn samt fødevarertil særlige medicinske formål.Formål og indholdMed forslaget revideres lovgivningen om fødevarer bestemt til særlig ernæring, som er omfattet afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF af 6. maj 2009 om fødevarer bestemt til særligernæring.Fødevarer bestemt til særlig ernæring er ifølge det nugældende direktiv fødevarer, der adskiller sigfra almindelige fødevarer, og er specielt fremstillede produkter, som har til formål at opfylde bestem-te befolkningsgruppers specifikke ernæringsmæssige behov. Direktivet fastsætter de generelle krav tilsammensætning og mærkning af disse fødevarer. Derudover er der i medfør af direktivet udstedt enrække særdirektiver, der regulerer visse specifikke kategorier af fødevarer16.Kommissionen begrunder forslaget med, at grundlaget for de gældende regler blev vedtaget for mereend 30 år siden. Siden da har fødevarelovgivningen i EU udviklet sig på en lang række områder. Deter i den forbindelse særligt relevant at fremhæve kosttilskudsdirektivet17, berigelsesforordningen18,anprisningsforordningen19, samt den generelle fødevareforordning20.Hovedformålet med revisionen er således en forenkling og præcisering af lovgivningen på området.For at skabe kohærens i lovgivningen fremsætter Kommissionen derfor sit forslag som en forordning,der er direkte gældende i medlemsstaterne. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at direkti-vets anvendelsesområde er blevet fortolket og håndhævet forskelligt fra medlemsstat til medlemsstatog, at ovennævnte nyere retsakter i øvrigt vil kunne regulere en række af de fødevarekategorier, der idag er omfattet af direktivet. Revisionen af lovgivningen vil desuden ifølge Kommissionen ske udensamtidig at gå på kompromis med det eksisterende niveau for fødevaresikkerhed og forbrugerinfor-mation samt det indre markeds funktion.Med forslaget afskaffes begrebet ”fødevarer bestemt til særlig ernæring”. Der foreslås i den forbin-delse en ny, generel forordning, som finder anvendelse på et antal klart afgrænsede og definerede ka-tegorier af fødevarer. Disse kategorier er blevet identificeret som værende af afgørende betydning forbestemte, nærmere afgrænsede grupper af forbrugere med særlige ernæringsmæssige behov. Det dre-jer sig om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, forarbejdede fødevarer baseret på cerealierog babymad til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige medicinske formål. Således vil deøvrige fødevarekategorier, der er reguleret under det nugældende rammedirektiv eller i særreguleringudstedt i medfør heraf, falde uden for forordningens anvendelsesområde og udelukkende være regu-16

Det drejer sig om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, forarbejdet mad til spæd-børn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål, slankekostprodukter samt produkter til personer med glutenin-tolerance.17Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivninger om kosttilskud.18Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer ogmineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.19Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsan-prisninger af fødevarer.20Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fø-devarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødeva-resikkerhed.36

leret af den øvrige EU-fødevarelovgivning. Kommissionen fremhæver i den forbindelse udtrykkeligti præamblen til forslaget, at angivelserne ”glutenfri”, ”meget lavt indhold af gluten”, ”måltidserstat-ning til vægtkontrol” samt ”kosterstatning til vægtkontrol” udelukkende bør være reguleret i anpris-ningsforordningen. Der skal i den forbindelse gennemføres tekniske tilpasninger i anprisningsforord-ningen med indarbejdelse af de nævnte anprisninger, samt anvendelsesbetingelser herfor, inden dennye forordning finder anvendelse.De nugældende definitioner af ”modermælkserstatning”, ”tilskudsblanding”, ”forarbejdet fødevarebaseret på cerealier”, ”babymad” samt ”fødevare til særlige medicinske formål” er indarbejdet i for-slaget. Kommissionen tillægges dog beføjelser til at tilpasse definitionerne under hensyntagen til tek-niske og videnskabelige fremskridt samt udviklingen på området internationalt. Beføjelsen til at til-passe definitionerne delegeres til Kommissionen i form af vedtagelse af delegerede retsakter, TEUFartikel 290.Forslaget indeholder desuden en række almindelige krav til sammensætning af og oplysning om defødevarekategorier, der er omfattet af forslaget. Således stilles der blandt andet krav om, at oplysnin-ger om de berørte fødevarer ikke må være vildledende samt om, at fødevarernes egnethed til at op-fylde de særlige ernæringsmæssige behov skal være videnskabeligt dokumenteret.Med forslaget afgives der endvidere kompetence til Kommissionen til senest 2 år efter datoen forforordningens ikrafttræden at vedtage delegerede retsakter, TEUF artikel 290, vedrørende særligekrav til de fødevarekategorier, der er omfattet af forordningen. Forslaget indeholder i den forbindelseen udtømmende liste over de særlige krav hvorom, der skal fastsættes regler. Det drejer sig om særli-ge krav til produkternes sammensætning, anvendelse af pesticider og restkoncentrationer af sådanne iprodukterne, mærkning, herunder godkendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger, en anmeldel-sesprocedure i relation til markedsføring af produkterne samt krav til salgsfremme- og handelspraksisfor modermælkserstatninger og til de oplysninger, der skal gives til spædbørns- og småbørnsernæringmed henblik på at sikre fyldestgørende oplysninger om hensigtsmæssige kostvaner. Ved fastsættelsenaf de særlige krav skal Kommissionen tage hensyn til de nugældende regler for de berørte fødevare-kategorier. Under hensyntagen til relevante tekniske og videnskabelige fremskridt tillægges Kommis-sionen endvidere beføjelse til at opdatere ovenfornævnte retsakter gennem delegerede retsakter,TEUF artikel 290.Forslaget indeholder mulighed for, at Kommissionen kan vedtage hasteforanstaltninger under de de-legerede retsakter, TEUF artikel 290.Med forslaget lægges der yderligere op til, at Kommissionen senest to år efter forordningens ikraft-træden opretter og efterfølgende ajourfører en EU-positivliste over stoffer, herunder vitaminer, mine-raler og aminosyrer, som kan tilsættes de fødevarekategorier, der er omfattet af forslaget. Listen, somskal baseres på kriterier fastlagt i forordningen, samt efterfølgende ajourføringer heraf, skal vedtagesvia gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291, i en undersøgelsesprocedure, artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler ogprincipper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførel-sesbeføjelser. Optagelse af et stof på positivlisten kan ske på foranledning af Kommissionen, en med-lemsstat eller en interesseret part i øvrigt.37

Der fastsættes endvidere procedurer for vedtagelse af midlertidige hasteforanstaltninger i situationer,hvor en fødevare, der er omfattet af forordningen, udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed.Sådanne hasteforanstaltninger skal vedtages i en undersøgelsesprocedure, artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) Nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler ogprincipper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførel-sesbeføjelser.I forslaget lægges der derudover op til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) skalafgive videnskabelige udtalelser i forbindelse med anvendelsen af forordningen.Endelig indeholder forslaget diverse bestemmelser om behandling af fortrolige oplysninger, beslut-ningsprocedurer samt en overgangsbestemmelse, hvorefter fødevarer, der overholder de nugældendebestemmelser og, som er mærket inden den dag fra hvilken, forordningen finder anvendelse, kanmarkedsføres, indtil lagrene er opbrugt. Overgangsordningen vil gælde i to år fra forordningensikrafttræden.

Formandskabets seneste kompromisforslag

Forhandlingerne om forslaget har pågået siden sommeren 2011, og forslaget har under forløbet un-dergået nogle ændringer. Fra formandskabets seneste kompromistekst kan fremhæves følgende punk-ter:Der lægges op til, at forordningen – udover de oprindeligt foreslåede produktkategorier – også skalomfatte de slankekostprodukter, der erstatter en hel dagskost. Dette er både produkter med lavt ener-giindhold og produkter med meget lavt energiindhold (de såkaldte ”Very Low Calorie Diet” produk-ter) og typisk pulverblandinger. Der lægges ikke op til ændringer i forhold til Kommissionens oprin-delige forslag for så vidt angår slankekostprodukter, der alene er bestemt til at erstatte et måltid. Dis-se foreslås reguleret under den generelle fødevarelovgivning, herunder anprisningsforordningen.Der lægges ligeledes op til, at gluten- og laktosefri fødevarer skal reguleres under forordning nr.1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne (mærkningsforordningen), hvor fraværet af ellerdet begrænsede indhold af gluten og/eller laktose kan angives på frivillig basis. Mærkningsforordnin-gen vil i givet fald skulle tilpasses i overensstemmelse hermed. Mærkningsoplysninger om gluten oglaktose vil i givet fald ikke blive håndteret som ernæringsanprisninger, som oprindeligt foreslået afKommissionen.Der lægges endvidere op til, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) skal vurdere desærlige ”børnemælk” (”growing up milks”), det vil sige mælkedrikke med tilsatte vitaminer og mine-raler, som markedsføres til børn under 3 år i visse medlemsstater. Kommissionen skal på baggrundheraf vurdere, om der er behov for specifikke bestemmelser for disse fødevarer. Kommissionen skalfremlægge en rapport herom, eventuelt sammen med forslag til lovgivning, hvis Kommissionen fin-der dette relevant.Europa-Parlamentets udtalelser38

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-ropa-Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), der er ledendeudvalg. Derudover er Udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Udvalget forIndustri, Forskning og Energi (ITRE) blevet udpeget som rådgivende udvalg.Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) vedtog sin betænkning den 29. fe-bruar 2012. Europa-Parlamentets betænkning om forslaget forventes efterfølgende sat på plenarfor-samlingen den 22. maj 2012 til vedtagelse. Miljøudvalgets betænkning giver et billede af, at udvalgetoverordnet støtter Kommissionens forslag. På den baggrund vurderes det som sandsynligt, at Rådetkan nå til enighed med Europa-Parlamentet ved første behandlingen af forslaget.Fra Miljøudvalgets betænkning kan nedenstående forslag fremhæves:VLCD samt slankekostprodukter, der erstatter en fuld dagskost, inkluderes i anvendelsesom-rådet,der delegeres ikke kompetence til Kommissionen til ændring i definitionerne for anvendelses-området; ogder skal udarbejdes en rapport om behovet for specifikke krav til særlig mælk til småbørn (ju-niormælk), før der tages stilling til, om de eventuelt kan inkluderes i anvendelsesområdet.Der ses desuden at være enighed i Miljøudvalget om, at følgende holdes uden for anvendelsesområ-det:slankekost i form af måltidserstatninger,sportsprodukter, oglaktosefri fødevarer.Miljøudvalget foreslår derudover, at glutenfri produkter omfattes af den ny rammeforordning, idetønsket er, at de gældende bestemmelser for glutenfri fødevarer overføres direkte til teksten i forord-ningen. Dermed vil de gældende regler for glutenfri produkter ikke skulle overføres til en selvstændigretsakt, som det ellers er foreslået for særdirektiverne for modermælkserstatning, børnemad, fødeva-rer til særlige medicinske formål mv.Miljøudvalget har også forslået, at der i rammeforordningen indskrives et krav om, at Kommissionenved overførslen af gældende regler for modermælkserstatninger og tilskudsblandinger til nye retsak-ter skal indføjes et krav om, at der i mærkningen af disse produkter ikke må være billeder af babyer.Gældende dansk retMed forslaget revideres lovgivningen om fødevarer bestemt til særlig ernæring, som er omfattet afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF af 6. maj 2009 om fødevarer bestemt til særligernæring. Området vil fremover være reguleret af en forordning. Reglerne vil dermed være umiddel-bart anvendelige i Danmark.Forordningen erstatter, henholdsvis ophæver, en række direktiver og forordninger vedtaget i henholdtil rammedirektivet. Det drejer sig om Kommissionens direktiv 2006/141/EF om modermælkserstat-ninger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, Kommissionens direktiv 2006/125/EF om39

forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn, Kommissio-nens direktiv 1999/21/EF om diætpræparater til særlige medicinske formål, Kommissionens direktiv96/8/EF om levnedsmidler til anvendelse i energifattige diæter med henblik på vægttab, Kommissio-nens forordning (EF) nr. 41/2009 vedrørende sammensætning og mærkning af fødevarer, der er eg-nede til personer med glutenintolerans samt Kommissionens forordning (EF) nr. 953/2009 om stof-fer, der i specielt ernæringsmæssigt øjemed kan anvendes i levnedsmidler til særlig ernæring.De nugældende regler er implementeret ved bekendtgørelse nr. 175 af 22. februar 2010 om fødevarerbestemt til særlig ernæring, bekendtgørelse nr. 1504 af 13. december 2007 om modermælkserstatnin-ger og tilskudsblandinger til spædbørn og småbørn, bekendtgørelse nr. 355 af 17. juni 1998 om for-arbejdet børnemad til spædbørn og småbørn med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 268 af 13.april 2000 om levnedsmidler til særlige medicinske formål med senere ændringer samt ved bekendt-gørelse nr. 786 af 20. oktober 1997 om slankekostprodukter med senere ændringer. De pågældendebekendtgørelser skal ophæves ved ikrafttræden af forordningen.KonsekvenserKommissionen anfører i sin begrundelse for forslaget, at det vil medføre administrative lettelser forsåvel erhvervet som for de offentlige myndigheder, ligesom den finansielle byrde minimeres, idetsærbestemmelserne i forvejen findes, mens de almindelige bestemmelser blot forenkles og præciseresfor så vidt angår deres anvendelsesområde. Ligeledes gør Kommissionen opmærksom på, at forslagetikke vil resultere i, at produkter fjernes fra markedet. Dog vil forslaget kunne nødvendiggøre ændrin-ger i mærkningen og/eller sammensætningen af nogle produkter, ligesom det kan få indflydelse påprodukternes markedsværdi.Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser. Forslagetvurderes at kunne indebære visse administrative lettelser for såvel erhvervet som for de offentligemyndigheder.DTU Fødevareinstituttet henviser til, at som følge af mangelfuld evidens for særlig ernæring til enrække målgrupper (for eksempel gravide og ammende, sunde ældre, idrætsudøvere) kan afskaffelsenaf ”fødevarer bestemt til særlig ernæring” have en positiv effekt ved at være medvirkende til at øgeforbrugerbeskyttelsen.DTU Fødevareinstituttet støtter generelt intentionen om at fastlægge en ny ramme med almindeligebestemmelser for et begrænset antal klart afgrænsede og definerede kategorier af fødevarer, som an-ses for at være meget vigtige for visse sårbare befolkningsgrupper, nemlig fødevarer bestemt tilspædbørn og fødevarer til patienter under lægelig overvågning.DTU Fødevareinstituttet støtter ikke Kommissionens forslag om at lade ”måltidserstatning til vægt-kontrol” og ”kosterstatning ved vægtkontrol” omfatte af anprisningsforordningen. Således finderDTU Fødevareinstituttet, at slankekostprodukter i form af Very Low Calorie Diet (VLCD) produkterbør være omfattet af et særdirektiv, og at VLCD produkter fortsat kun bør anvendes under lægeligvejledning. Subsidiært kan VLCD produkter betragtes som fødevarer til særlige medicinske formål,idet ”diætpræparater til særlige medicinske formål er bestemt til at opfylde hele eller en del af ernæ-ringsbehovet hos patienter med forstyrret evne til at indtage almindelige fødevarer”. Forstyrret evne40

til at indtage almindelige fødevarer ses hos patienter med underernæring, men kan men lige så godtses hos patienter med overernæring i form af overvægt/fedme.Derudover opfordrer DTU Fødevareinstituttet til, at definitionen af ”forarbejdet fødevare baseret påcerealier” og ”babymad” revideres, både hvad angår hvilke produktkategorier, der er omfattet, og iforhold til krav til sammensætning. Det bør ifølge DTU Fødevareinstituttet overvejes, om ”pastaer,som tilberedes i kogende vand eller andre passende væsker” samt ”tvebakker og kiks, som anvendesenten direkte eller efter knusning og tilsætning af vand, mælk eller andre egnede væsker”, er relevan-te som særlige produkter til spæd- og småbørn. Ligeledes bør kravene til sammensætningen revide-res. Det bemærkes særligt, at indholdet af tilsatte sukkerarter kan ligge meget højt.DTU Fødevareinstituttet lægger endvidere vægt på, at de foreslåede almindelige krav til sammensæt-ning af og oplysning om produkterne bibeholdes.Derudover finder DTU Fødevareinstituttet det særdeles vigtigt, at de danske myndigheder sikres mu-lighed for at påvirke de senere forslag, der skal styre sammensætningen af produkterne, samt mar-kedsføring og mærkningsbestemmelser, herunder anprisninger og anmeldelsesprocedurer. Indflydelsepå disse regler er ifølge DTU Fødevareinstituttet af stor betydning, blandt andet med henblik på ikkeat forringe amningens vilkår i Danmark og for den danske vejledning vedrørende spædbarnsernæring.DTU Fødevareinstituttet anbefaler endvidere, at der opretholdes en anmeldelsesprocedure, såledessom foreslået af Kommissionen. DTU Fødevareinstituttet peger dog på, at det er uklart, om Kommis-sionen agter at ændre på, at fødevarevirksomhedsledere skal underrette den kompetente myndighed isamtlige medlemsstater, hvor produktet markedsføres.Hvad angår den foreslåede etablering af en EU-liste over tilladte stoffer finder DTU Fødevareinstitut-tet det særdeles vigtigt, at der med udgangspunkt i den nyeste viden på området for alle stoffer på li-sten er taget stilling til minimums- og maksimumsindhold samt krav til proteinkvalitet. Dette månødvendigvis ske i forhold til de enkelte produktgrupper. DTU Fødevareinstituttet bemærker i denforbindelse, at der sandsynligvis vil være mange tilfælde, hvor der skal angives særlige anvendelses-betingelser for de forskellige produktgrupper, fordi målgrupperne er forskellige.En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.HøringForslaget har været i høring på høringsportalen. Forslaget er endvidere sendt i høring i §2-udvalget(landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgende be-mærkninger:DI Fødevarer er overordnet set positivt indstillet over for Kommissionens forslag til en forenkling ogharmonisering af lovgivningen om fødevarer bestemt til særlig ernæring. Ud fra et ønske om, atrammeforordningen understøtter en fortsat udvikling af produkter til forbrugere med særlige behov,foreslår DI Fødevarer dog, at rammeforordningen indeholder en centraliseret procedure for godken-delse af produkter, der afviger fra fastsatte kriterier. Denne procedure bør ifølge DI indeholde en vi-denskabelig vurdering foretaget af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for så vidt41

angår de foreslåede ændringer. Disse ændringer skal være underbygget af den ansøgende virksom-hed.DI Fødevarer påpeger endvidere, at der for fødevarer bestemt til forbrugere med særlige ernærings-mæssige behov vil være behov for afvigelser fra de eksisterende regler på fødevareområdet og henvi-ser i den forbindelse til blandt andet grænseværdier for vitaminer og mineraler, ernæringsprofilersamt ernærings- og sundhedsanprisninger. DI Fødevarer henleder opmærksomheden på, at disse reg-ler i særlig grad retter sig mod gennemsnitsforbrugeren, og at forbrugere med særlige behov kan for-ventes at have helt andre vitamin-, mineral- og næringsstofbehov, ligesom der kan være behov forsærlige anprisninger.DI Fødevarer finder det desuden uhensigtsmæssigt, at Kommissionens forslag indebærer, at områdetfor VLCD (Very Low Calorie Diet) produkter og sportsprodukter dereguleres. DI Fødevarer peger iden forbindelse på, at der også for disse produkter er behov for en harmonisering af reglerne, somsikrer fri bevægelighed af produkterne indenfor EU. Alternativt kan varebetegnelser for disse pro-dukttyper, ifølge DI Fødevarer, opretholdes ved eksempelvis at lade dem omfatte af anprisningsfor-ordningen. Det drejer sig om varebetegnelser som kulhydratrig drik/pulver/bar, kulhydrat-proteindrik/bar/pulver, isotopisk, meget lav kalorie diæt og måltidserstatning. Tilsvarende bør mål-gruppeinformation som ”til svært overvægtige”, ”til vægtreduktion”, ”for at optimere muskelmas-se/til muskelopbygning efter sport”, ”til restitution” og ”til brug under udholdenhedssport over x an-tal timer" eventuelt optages på anprisningsforordningens bilag 1 om ernæringsanprisninger.Endelig anser DI Fødevarer det som væsentligt for forståelsen og for den videre udvikling, at der erudvidede muligheder for at kommunikere om produkternes særlige egenskaber såvel med som til for-brugere og sundhedsprofessionelle.Sedan (Foreningen af virksomheder, der producerer eller markedsfører specialdestinerede levneds-midler bestemt til børneernæring) lægger, ligesom DI Fødevarer, vægt på, at forordningen kommer tilat indeholde en bestemmelse i henhold til hvilken, det er muligt at udbrede nyttige oplysninger elleranbefalinger til personer, der er kvalificerede inden for medicin, ernæring eller apotekervæsen. Sedanønsker dermed, at muligheden i det nugældende rammedirektiv for, at virksomheder kan kommuni-kere direkte til sundhedspersonalet, bibeholdes. Sedan finder det ligeledes vigtigt, at forordningen gi-ver mulighed for, at virksomhederne kan kommunikere til forbrugerne om produkternes specificitet.Endelig finder Sedan det af afgørende betydning, at den nye forordning sikrer innovation. Således erSedan meget tilfreds med, at der med forordningen etableres en fællesskabsprocedure for godkendel-se af stoffer, som ikke er vitaminer eller mineraler, og som har en ernæringsmæssig eller fysiologiskvirkning.Landbrug & Fødevarer ser ligesom Sedan med tilfredshed på, at forslaget lægger op til etablering afen fællesskabsprocedure for godkendelse af stoffer, som ikke er vitaminer eller mineraler, og som haren ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Med denne procedure sikrer man innovation inden forproduktudvikling.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anmodesom at udarbejde en ”minimumsliste” over nødvendige studier, som skal ligge til grund for evaluerin-gen af ingredienser med henblik på optagelse på EU-listen over tilladte stoffer. Endvidere bør manifølge Landbrug & Fødevarer overveje at indføre en ”fast track” procedure for ingredienser, som alle-rede er godkendt som novel foods.Landbrug & Fødevarer har forstået forslaget således, at der i første omgang etableres en EU-listeover de ingredienser, som allerede er godkendt, og at der først herefter kan godkendes nye ingredien-ser. En sådan procedure vil i praksis betyde, at der vil være en lang periode, hvor der ikke kan god-kendes nye ingredienser. Dette er ifølge Landbrug & Fødevarer meget uheldigt og ufleksibelt, og vilkunne betyde, at brugerne af de pågældende fødevarer i en periode ikke får gavn af den nyeste videnog forskning. Landbrug & Fødevarer henviser i den forbindelse til, at man ved udarbejdelsen af dennye positivliste for tilsætningsstoffer løste dette problem ved at gennemføre godkendelser under degamle regler.Pharma Nord opfordrer til, for så vidt angår den EU-liste over tilladte stoffer, som skal etableres ihenhold til forordningsudkastet, at listen kommer til at indeholde stoffer, som allerede findes i føde-varer bestemt til særlig ernæring eller som i øvrigt kan anvendes i medfør af den nugældende listeover stoffer, der i specielt ernæringsmæssigt øjemed kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring.Pharma Nord henviser endvidere til, at fødevarer til særlige medicinske formål er bestemt til patien-ter, hvorfor der ved optagelse af nye stoffer til anvendelse i denne kategori skal tages hensyn til deforhold, som er gældende for en defineret gruppe af patienter. Pharma Nord ser i den forbindelse ger-ne, at der i forordningen indsættes en bestemmelse om, at stofkategorier, der ikke er optaget på EU-listen, vil kunne anvendes, hvis de er egnede jævnfør også den nugældende forordning21.Pharma Nord henleder afslutningsvis opmærksomheden på, at godkendelse af anprisninger i henholdtil anprisningsforordningen tager udgangspunkt i raske forbrugere. I modsætning hertil er fødevarertil særlige medicinske formål bestemt til patienter. Grundlaget for anprisninger af fødevarer til særli-ge medicinske formål må derfor ifølge Pharma Nord være undersøgelser af virkningen af indtagelseaf fødevarer til særlige medicinske formål hos patienter med nærmere definerede lidelser.Danmarks Apotekerforening har ikke bemærkninger til det fremsendte forslag, idet foreningen dogforudsætter, at bestemmelsen i § 1622i bekendtgørelse om levnedsmidler til særlige medicinske for-mål fortsat vil være gældende.Dansk Erhverv støtter Kommissionens mål med at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for føde-varer bestemt til særlig ernæring og bakker op om den overordnede struktur i den foreslåede revision,idet man dog er bekymret over visse af de foreslåede ændringer, som ifølge Dansk Erhverv kan for-ringe beskyttelsesniveauet for patienter. Man ønsker, at den kommende lovgivning sikrer, at sund-hedsfagligt personale har adgang til videnskabelige data og oplysninger om sikker og hensigtsmæssigbrug af produkter således, at det eksisterende patientbeskyttelsesniveau opretholdes. Dansk Erhverv21 Artikel 2, stk. 2 i Kommissionens forordning (EF) Nr. 953/2009 af 13. oktober 2009 om stoffer, der i specielt ernæ-ringsmæssigt øjemed kan anvendes i fødevarer til særlig ernæring.22§ 16: ”Salg af levnedsmidler til særlige medicinske formål må kun ske til hospitaler, klinikker ledet af læger samt viaapoteker og kliniske diætister”.43

konstaterer, at vigtige kategorier af produkter til spædbørn og småbørn, som i øjeblikket falder indunder rammedirektivet, tilsyneladende er udelukket fra forslaget. Derudover mener Dansk Erhverv,at de eksisterende bestemmelser om kommunikation til sundhedsfagligt personale skal fastholdes iden kommende forordning. Det påpeges, at det er en mangel, at der ikke er defineret en proces til ind-førelse af nye produktinnovationer.Dansk Erhverv glæder sig over, at de eksisterende juridiske definitioner for levnedsmidler til spæd-børn og småbørn og fødevarer til særlige medicinske formål vil blive opretholdt. Man støtter ogsåfortsættelsen af de særlige regler for hver produktkategori i fremtiden, men bemærker, at der dog ernogle vigtige kategorier af produkter til spædbørn og småbørn, der er omfattet af det eksisterenderammedirektiv, men som tilsyneladende er udelukket fra anvendelsesområdet i den foreslåede for-ordning. Disse kategorier omfatter produkter til for tidligt fødte børn, hvilket udgør en meget sårbargruppe, som har særlige ernæringsmæssige behov. I betragtning af den spirende videnskab inden forpræmatur og de forskellige ernæringsmæssige behov hos for tidligt fødte børn, afhængigt af deresgestationsalder og fødselsvægt, ville den mest foretrukne regulering af disse produkter fremover væ-re, at de er omfattet af særlige bestemmelser om fødevarer til særlige medicinske formål.Dansk Erhverv bemærker, at det nuværende rammedirektiv tillader formidlingen af nyttige oplysnin-ger og anbefalinger til personer med kvalifikationer inden for medicin, ernæring eller farmaci. Dennevigtige bestemmelse findes, fordi fødevarer til særlige medicinske formål er ordineret eller anbefalettil patienter og plejere af sundhedsfagligt personale. Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonale kanforsynes med videnskabelige data og oplysninger om sikker og hensigtsmæssig brug af produkternemed henblik på at instruere den endelige slutforbruger (patient / plejer) i korrekt anvendelse. DanskErhverv påpeger, at behovet for at kommunikere med sundhedsfagligt personale, som er de centralebeslutningstagere, er nødvendigt for branchen, og det skal derfor anerkendes og overføres til denkommende forordning.Dansk Erhverv understreger, at branchen investerer betydelige ressourcer i forskning og udvikling,og at det er vigtigt, at denne innovation bliver støttet i den foreslåede forordning. Dette kræver, at derdefineres en proces i den kommende forordning, som giver mulighed for at introducere nye produktereller teknologier, baseret på nye tekniske og videnskabelige data.Dansk Erhverv bemærker, at fødevarer til særlige medicinske formål bliver produceret til at behandlemange forskellige sygdomme og medicinske tilstande. Behovet for en bred vifte af tilgængelige in-gredienser og næringsstoffer er derfor stort. Man finder det derfor meget vigtigt at bevare den nuvæ-rende fleksibilitet i sammensætningen inden for den specifikke lovgivning for fødevarer til medicin-ske formål og endvidere i den foreslåede EU-liste over stoffer, som er fastsat i det nuværende forslag.Brancheforeningen for Fødevarer til Medicinske Formål(FMF) bemærker, at man fuldt ud kan tilslut-te sig Dansk Erhvervs høringssvar.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for Kommissionens regelforenklingsinitiativ for så vidt angårområdet for fødevarer bestemt til særlig ernæring. Regeringen støtter således også princippet om, atområdet i vidt omfang reguleres horisontalt – dog under forudsætning af, at man ikke går på kom-44

promis med det eksisterende niveau for fødevaresikkerhed, forbrugerinformation samt det indre mar-keds funktion. Regeringen støtter i den forbindelse princippet i Kommissionens forslag om at bibe-holde særregulering for en række fødevarekategorier, hvis sammensætning vurderes at være af afgø-rende betydning for bestemte, nærmere afgrænsede grupper af forbrugere med særlige ernærings-mæssige behov.Regeringen vil arbejde for, at Very Low Calorie Diet (VLCD) produkter og slankekostprodukter om-fattes af forordningens anvendelsesområde. Det er vigtigt, at der i lovgivningen stilles krav til pro-dukternes sammensætning, idet de skal opfylde væsentlige daglige ernæringsbehov hos de pågælden-de målgrupper. Regeringen vil dog kunne tilslutte sig, at de slankekostprodukter, der alene er tiltænktat erstatte enkelte måltider ud af en hel dagskost, fremover alene reguleres af den generelle fødevare-lovgivning, herunder anprisningsforordningen, idet der ikke vurderes at være det samme behov fordetaljerede krav til produktsammensætningen, som kræves for de produkter, der skal erstatte en heldagskost.Regeringen arbejder endvidere for, at alle væsentlige definitioner fastsættes i rammeforordningen ogbliver så klare, afgrænsede og relevante som muligt og for at proceduren for vedtagelsen af EU-listenover tilladte stoffer bliver så præcist beskrevet som muligt.Regeringen støtter, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konsulteres, når det vur-deres at være påkrævet i forhold til at sikre egnethed og sikkerhed af fødevarerne.Regeringen arbejder endvidere for, at det fastholdes, at rammeforordningen udformes således, at denugældende særregler for såvel de berørte fødevarekategorier som for de tilladte stoffer i vidt omfangkan videreføres, herunder blandt andet anmeldelseskravet for modermælkserstatninger og fødevarertil særlige medicinske formål samt kravet om anvendelse under lægelig overvågning. Regeringen vilarbejde for, at produkter til for tidligt fødte børn fortsat skal være omfattet af kategorien fødevarer tilsærlige medicinske formål.I forbindelse med rammeforordningens udformning vil regeringen arbejde for, at de nugældende be-stemmelser, som vedrører overholdelse af Verdenssundhedsorganisationens (WHOs) kodeks formarkedsføring af modermælkserstatninger, videreføres. Det er regeringens holdning, at det fortsatskal være muligt at give praktiske oplysninger til sundhedspersonale om anvendelsen af de af forord-ningen berørte produkter under hensyntagen til, at det tydeliggøres, hvilke oplysninger der kan vide-regives, for at undgå omgåelse af anprisningsreglerne.For så vidt angår spørgsmålet om delegation af kompetence til Kommissionen gennem enten delege-rede retsakter, TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter (komitologi), TEUF artikel 291, arbej-der regeringen for, at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af kompe-tencer, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med retsakter.Generelle forventninger til andre landes holdningerForhandlingsforløbet har vist en generelt positiv holdning til forslaget blandt medlemsstaterne.

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådetsforordning nr. 73/2009 for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger tillandbrugere for 2013KOM (2011) 630Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011, som led i reformpakken, forslag om en overgangs-ordning for direkte betalinger, der skal gælde i 2013, idet visse elementer i den nuværende forord-ning for direkte betalinger kun går til og med 2012. Idet den nye ordning, jævnfør Kommissionens re-formforslag, skal finde anvendelse fra 1. januar 2014 foreslås det med nærværende forslag at tilpas-se den gældende forordning om direkte betalinger, så denne kan anvendes i 2013. Det foreslås atfastsætte nettolofterne for de direkte betalinger for støtteåret 2013 på samme niveau som i 2012 og atfastsætte en tilpasningsmekanisme svarende til den hidtil gældende graduering for på den måde atsikre kontinuitet i støtteniveauet.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 630 af 12. oktober 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) 73/2009, for så vidt angåranvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013. Forslaget er oversendt til Rådet den 18.oktober 2011 i en dansk sprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdI den nuværende forordning for direkte betalinger til landbrugerne er der fastsat et loft over udbeta-lingerne frem til og med kalenderåret 2012. Eftersom reformen af den fælles landbrugspolitik (inklu-46

sive forordningen for direkte betalinger) først træder i kraft fra og med 2014, er der brug for et over-gangsforslag for at sikre et uændret støtteniveau til landbrugerne. I nærværende forslag har Kommis-sionen derfor fremsat forslag om at fastsætte nettolofter for de direkte betalinger for kalenderåret2013.De foreslåede lofter tager udgangspunkt i lofterne for 2012. Det er dog nødvendigt at justere disselofter, idet obligatorisk graduering (overflytning af midler fra søjle I til søjle II) bortfalder som følgeaf reformen af den fælles landbrugspolitik. Følgelig foreslår Kommissionen en tilpasningsmekanismei form af en reduktion, som svarer til gradueringen, som det kendes under den nuværende forordningfor direkte betalinger, for på den måde at sikre kontinuitet i støtteniveauet. De foreslåede reduktionerstemmer således overens med de procentsatser, der pt. bruges ved graduering. Det vil sige 10 % istøttebeløb mellem 5.000-300.000 € og yderligere 4 % i støttebeløb over 300.000 €. EU10 fritagesfor reduktion i støttebeløb op til 300.000 €, hvorefter der reduceres med 4 % som gældende forEU15. I 2013 er EU10 fuldt indfaset, men fritages fortsat for reduktion i støttebeløb op til 300.000 €.Rumænien og Bulgarien er ikke omfattet, da deres støtteniveau for de direkte betalinger fortsat er un-der indfasning.Ved fastsættelsen af nettolofterne tages i øvrigt højde for indfasningen af den direkte støtte i de nyemedlemsstater, ophøret af muligheden for frivillig modulation (det vil sige muligheden for at med-lemsstaterne frivilligt overflytter midler mellem søjlerne, hvilket er muligt i det Forende Kongerigeog Portugal, men benyttes alene i det Forenede Kongerige), ophøret af muligheden for overførsel afuudnyttede budgetmidler til landdistriktsprogrammer og overførsel fra markedsordningen for vin.Finansiel disciplin (degressivitet) under den gældende forordning kræver, at alle landbrugeres støtte-beløb reduceres, såfremt budgettet til direkte betalinger, eksklusiv en sikkerhedsmargen på 300 mio.€, forventes overskredet. Denne sikkerhedsmargen er ikke ført videre i 2013-forslaget, men reglerneom degressivitet videreføres derudover uændret.De nye medlemsstater har frem til og med 2012 under indfasningen af den direkte støtte efter god-kendelse af Kommissionen haft mulighed for at yde nationalt finansierede tillæg til EU-betalingerne.Dette kaldes nationale supplerende betalinger. Denne mulighed er ikke videreført med forslaget.Kommissionens overgangsforslag om anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013 skaltræde i kraft fra 1. januar 2013.UdtalelserEuropa-Parlamentets landbrugsudvalg har d. 9. februar 2012 fremsendt udkast til en fælles udtalelsetil Rådet. På baggrund af dette forventes Europa-Parlamentet ikke at have ændringer til Kommissionsforslag.KonsekvenserKommissionens forslag forventes ikke at have konsekvenser for EU-budgettet, ligesom forslaget ikkeforventes at have statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.

HøringDet forventede forslag har været forelagt § 2-udvalget (landbrug) ved møde den 5. oktober 2011sammen med det forventede forslag vedrørende direkte betalinger (KOM (2011) 625). Ved den lej-lighed havde udvalget ikke særskilte bemærkninger til forslaget. Forslaget har senere været i skriftlighøring sammen med forslaget for direkte betalinger. Heller ikke her har udvalget haft specifikkekommentarer til forslaget.På mødet i § 2-udvalget den 5. marts 2012 bemærkede Landbrug & Fødevarer, at man kan støtte for-slaget med henblik på at sikre en overgangsløsning for 2013.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side kan man støtte Kommissionens forslag eller et kompromis, der kan støttes af et flertalaf medlemsstaterne. Regeringen vil være positivt indstillet over for en eventuel forlængelse af meka-nismen for frivillig modulation. Endvidere vil regeringen være positivt indstillet over for eventuelleændringer, således at de nye medlemsstater kan undgå en reduktion af den direkte støtte i 2013 sam-menlignet med 2012. Regeringen lægger dog vægt på, at forslaget med eventuelle ændringer ikke fo-regriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at et kvalificeret flertal af medlemsstater vil kunne tilslutte sig Kommissionens forslag.Der vil dog formentlig blive fremsat ønske om at videreføre muligheden for frivillig modulation.Henset til Kommissionens forslag om reform af forordningen for direkte betalinger, der vil indebærestigende betalinger fra 2014 og frem, finder visse nye medlemsstater det uacceptabelt, at det i 2013ikke vil være muligt at yde nationale supplerende betalinger, da dette kan indebære en reduktion istøtteniveauet sammenlignet med 2012.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDet forventede forslag har tidligere sammen med det forventede forslag om reform af forordningenfor direkte betalinger (KOM (2011) 625) været forelagt Folketingets Europaudvalg 14. oktober 2011forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt 6. okto-ber 2011.Der er oversendt samlet grundnotat om nærværende forslag og forslaget om reform af forordningenfor direkte betalinger (KOM (2011) 625) til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning(EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår elektronisk identifikation af kvæg og om atlade bestemmelserne om den frivillige mærkningsordning for oksekød udgå,ogforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direk-tiv 64/432/EØF for så vidt angår edb-databaser, som udgør en del af overvåg-ningsnetværket i medlemsstaterneKOM (2011) 525 og KOM (2011) 524Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. september 2011.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag til ændring af forordningen om mærkning af kvæg og oksekød.Forslaget ændrer reglerne om identifikation af kvæg og ophæver den frivillige mærkningsordning foroksekød. For så vidt angår identifikation af kvæg, foreslås der regler for frivillig indførelse af elek-tronisk identifikation af kvæg. Da flere medlemsstater, herunder Danmark, allerede har indført obli-gatorisk elektronisk identifikation af kvæg, er det hensigtsmæssigt at få harmoniseret reglerne herfor.Desuden beskrives muligheden for at overflødiggøre papirarbejdet ved udstedelsen af kvægpas fordyr, der er bestemt til handel indenfor EU, idet oplysningerne fra kvægpasset skal kunne udvekslesdirekte mellem medlemsstaternes databaser. Endelig åbnes der op for, at kvægproducenter kan føredet lovpligtige besætningsregister digitalt. Alle tre tiltag vil lette de administrative byrder for produ-centerne. Den frivillige mærkningsordning for oksekød foreslås ophævet, idet ordningen af Kommis-sionen vurderes at være administrativ byrdefuld i en grad, som ikke opvejes af fordelene ved ordnin-gen. Endelig skal forordningen tilpasses Lissabon-traktatens bestemmelser om delegerede retsakter,TEUF artikel 290, og gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291. Som en konsekvens af ændringer-ne i forslaget om elektronisk identifikation af kvæg er der behov for en ændring af EU´s databasereg-ler om overvågningsnetværket i EU, således at elementerne i databasereglerne fremover kommer tilat omfatte en henvisning til elektronisk identifikation. En vedtagelse af forslagene vil ikke berøre be-skyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 525 af 30. august 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angårelektronisk identifikation af kvæg og om at lade bestemmelserne om den frivillige mærkningsordningfor oksekød udgå. Forslaget er oversendt til Rådet den 2. september 2011 i en dansk sprogversion.Kommissionen har ved KOM (2011) 524 af 30. august 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF for så vidt angår edb-databaser, som udgør en del af overvågningsnetværket i medlemsstaterne. Forslaget er oversendt tilRådet den 2. september 2011 i dansk sprogversion.

Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og, for så vidt angår KOM (2011) 525,ligeledes TEUF artikel 168, stk. 4. Forslagene skal behandles efter proceduren for den almindeligelovgivningsprocedure, TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det vurderes, at der kan opnås enighed omforslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslaget, KOM (2011) 525, har til formål at tilpasse reglerne om identifikation af kvæg til den tek-niske udvikling, samt at ophæve den frivillige mærkningsordning for oksekød. Endvidere er forslageten tilpasning til Lissabon-traktatens regelsæt om delegerede retsakter, TEUF artikel 290 og gennem-førelsesretsakter, TEUF artikel 291.Forslagets første del om identifikation af kvæg udspringer af arbejdet med den kommende EU-dyresundhedsstrategi, idet Kommissionen ønsker at forenkle oplysningsforpligtelserne (for eksempelbedriftsregister og pas). De nuværende regler gør det muligt for hver enkelt medlemsstat at indføreelektronisk mærkning, hvilket Danmark og flere andre medlemsstater allerede har gjort, ligesom derpå EU-plan er indført obligatorisk elektronisk mærkning af får og geder. Den forskellige tekniske ud-vikling i medlemsstaterne har medført et behov for en harmonisering af reglerne. Hermed undgås, atmedlemsstaterne benytter forskellige tekniske løsninger for elektronisk identifikation, således at sy-stemerne ikke kan tale sammen i fremtiden. Forslaget vil ikke for nærværende medføre ændringer iden danske ordning.Samtidig foreslås det, at kvægpas på papirform afløses af udveksling af data mellem medlemsstater-nes kvægdatabaser, og der lægges op til, at kvægproducenterne kan føre det lovpligtige besætnings-register digitalt ved adgang til databasen og derved undgå indberetninger til myndighederne på papir,mail, fax og lignende. De to sidste forslag er en naturlig udvikling mod digitale løsninger, som vil let-te de administrative byrder for kvægproducenterne. Det er allerede nu muligt for danske kvægprodu-center at føre besætningsregistret digitalt.De ændrede regler om identifikation af kvæg vil derved betyde en bedre og hurtigere sporbarhed afkvæg.I forslaget tildeles Kommissionen på følgende områder beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,TEUF artikel 290:kravene til identifikationsmærkerne,oplysninger, der skal indgå i kvægpasset,oplysninger, der skal indgå i besætningsregistret,minimumsniveauet for de offentlige kontroller, der skal gennemføres,50

For så vidt angår forslaget om mærkning af oksekød, foreslås det at slette artikel 16, 17 og 18 i for-ordning (EF) nr. 1760/2000, som omhandler ordningen for frivillig mærkning af oksekød. Forslagetindebærer, at der ikke længere vil være krav om godkendelse af frivillig mærkning af oksekød, da detikke vurderes, at effekten af ordningen står i forhold til den administrative og økonomiske byrde for-bundet hermed i medlemsstaterne. Frivillig mærkning kan for eksempel være mærkning med race ogalder samt andre kvalitetsparametre.På følgende områder med hensyn til mærkning af oksekød tildeles Kommissionen beføjelser til atvedtage delegerede retsakter, TEUF artikel 290, vedrørende:definitioner og mærkning af oksekødsafpuds, hakket oksekød og opskåret oksekød,særlige oplysninger, der kan anføres på mærkerne,mærkningsbestemmelserne i forbindelse med forenkling af oprindelsesafgivelsen,den maksimale størrelse og sammensætning af grupper af dyr som skal kunne afgrænses afmærkningen, oggodkendelsesprocedurer i relation til mærkningsbetingelser på emballage til hakket oksekød.

juni 2012 til vedtagelse. På det foreliggende grundlag vurderes det, at udvalget vil forholde sig posi-tivt til forslaget.Gældende dansk retBestemmelserne om elektronisk identifikation og registrering af kvæg er gengivet i dansk retved bekendtgørelse nr. 1078 af 28. november 2011 om mærkning, registrering og flytning afkvæg, svin, får eller geder.Bestemmelserne om obligatorisk og frivillig mærkning af oksekød er gengivet i dansk ret ved be-kendtgørelse nr. 29 af 17. januar 2011 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød.KonsekvenserForslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller administrative konsekven-ser for det offentlige, ligesom forslaget ikke skønnes at have administrative konsekvenser for er-hvervslivet. Forslaget har ingen finansielle virkninger på EU's budget.Vedtages forslaget, skal bekendtgørelsen nr. 1078 af 28. november 2011 om mærkning, registreringog flytning af kvæg, svin, får eller geder ændres i overensstemmelse med forordningsændringen. Be-kendtgørelse nr. 29 af 17. januar 2011 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekødskal ligeledes ændres.En vedtagelse af forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og resten af EU.HøringForslaget har været i høring på høringsportalen. Sagen er efterfølgende sendt i høring i § 2-udvalget(landbrug) samt i det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Der er indkommet følgendebemærkninger:Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer, Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmand udtrykker allegenerelt stor tilfredshed med forslaget.Landbrug & Fødevarer understreger, at det skal sikres, at den elektroniske identifikationskode eridentisk med den visuelle identifikationskode. Hvad angår mærkningsfristen, mener Landbrug & Fø-devarer, at dyrene generelt bør mærkes så tidligt som muligt efter fødslen og påpeger, at den anførtefrist på 60 dage for det andet mærke alene er nødvendig ved identifikation med vombolus. Landbrug& Fødevarer ønsker, at der fra dansk side arbejdes for, at indførte dyr fortsat kan mærkes med endansk identifikationskode. Landbrug & Fødevarer anfører, at fristen på 24 timer for registrering afhændelser, i de tilfælde hvor producenten benytter sig af et digitalt besætningsregister, er for kort.Endelig understreges det, at såfremt Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerederetsakter, må Kommissionen samtidig pålægges at gennemføre høringer hos de nationale myndighe-der med videre, således at regelsættet bedst muligt tilpasses de forskelle, som der er i EU’s medlems-stater.Landbrug & Fødevarer er endvidere generelt meget tilfredse med forslaget om ophævelse af den fri-villige mærkningsordning for oksekød. Landbrug & Fødevarer har gennem en lang periode arbejdet52

for, at det alene er de fælles vildledningsregler, som er gældende og ser derfor ingen grund til, at denfrivillige mærkning af oksekød adskiller sig fra de øvrige dyrearter.DI Fødevarer mener, at den frivillige del af oksekødsmærkningen kun giver administrative byrder,som giver mulighed for protektionisme, afhængig af fortolkningen i de forskellige medlemsstater. DIFødevarer så også gerne den obligatoriske oksekødsmærkning ophævet, idet DI Fødevarer mener, atde generelle EU mærkningsregler fuldt ud sikrer forbrugerbeskyttelsen i EU.Dansk Erhverv bakker op om forslaget om at ophæve den frivillige ordning for mærkning afoksekød ved at lade artikel 16,17 og 18 udgå. Ophævelse af den frivillige ordning vil være en admi-nistrativ lettelse, samt ændre det forhold at ordningen har hæmmet vareudbuddet.De Samvirkende Købmænd støtter i høj grad nedlæggelse af hele systemet for frivillig mærkning afoksekød, da det kun har resulteret i administrative byrder. Indtil da, opfordrer De Samvirkende Køb-mænd til, at man fortsætter arbejdet med forenkling af ordningen.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forholder sig generelt positivt til forslaget. Danmark indførte i juni 2010 obligatoriskelektronisk identifikation af kreaturer, hvilket også var et klart ønske fra erhvervet. Efterhånden somflere medlemsstater med tiden vil benytte sig af elektronisk mærkning, er der behov for en harmoni-sering af reglerne og en definition af de tekniske standarder.Digitalisering af kvægpas og besætningsregistre er et naturligt resultat af den teknologiske udviklingog vil reducere de administrative byrder for erhvervet.På samme måde vil ophævelse af den frivillige mærkningsordning for oksekød medføre færre admi-nistrative byrder for såvel erhverv som myndigheder, på samme tid som forbrugeroplysningen opret-holdes i kraft af eksisterende vildlednings- og generelle mærkningsregler.Regeringen støtter en ændring af reglerne om EU`s databaser, idet der alene er tale om en retslig kon-sekvensændring og Danmark allerede i dag har krav om indberetning af alle de angivne elementer iforbindelse med elektronisk identifikation af kvæg.For så vidt angår spørgsmålet om delegation af kompetence til Kommissionen gennem enten delege-rede retsakter, TEUF artikel 290, eller gennemførelsesretsakter (komitologi), TEUF artikel 291, ar-bejder regeringen for, at delegation finder sted i overensstemmelse med de fastlagte retlige kriterier,og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af kompetencer, samt atmedlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med retsakter.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er blandt medlemsstaterne bred tilslutning til forslagets del om elektronisk mærkning af kvæg.For nuværende er der et blokerende mindretal imod forslagets del om afskaffelse af den frivilligemærkning af oksekød, men det forventes muligt at etablere et kvalificeret flertal for hele forslaget.

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådetsforordning nr. 1234/2007 for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte tilvinavlereKOM (2011) 631Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr.1234/2007 for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere. Forslaget er en del afden samlede reform af den fælles landbrugspolitik og indebærer en opstramning af de traditioneltvinproducerende landes muligheder for at overføre midler mellem de forskellige dele af den fælleslandbrugspolitik. En række af de pågældende medlemsstater har mulighed for at gennemføre EU-finansierede støtteprogrammer til fordel for vinsektoren. Forslaget indebærer, at de pågældendemedlemsstater senest den 1. december 2012 én gang for alle skal afgøre, om de vil overføre hele ellerdele af de midler, der er afsat vinstøtteprogrammer til enkeltbetalingsordningen. P.t. har de pågæl-dende medlemsstater mulighed for at foretage sådanne overførsler hvert år.BaggrundKommissionen fremlagde 12. oktober 2011 sine forslag til reform af den fælles landbrugspolitik,herunder KOM (2011) 631 om forslag til forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere. Forslaget er modtaget ien dansk sprogudgave den 18. oktober 2011.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42, stk. 1, og 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indhold

Forslaget regulerer de allerede eksisterende muligheder for at overføre midler imellem de forskelligedele af landbrugspolitikken. Det foreslås, at medlemsstaterne én gang for alle senest den 1. december2012 skal tage stilling til, i hvilket omfang, de vil overføre EU-støtte fra de sektorspecifikke vinord-ninger til udbetaling af afkoblet støtte under den direkte støtte (den nuværende enkeltbetalingsord-ning).Under de nuværende regler kan medlemsstaterne overføre støttemidler til enkeltbetalingsordningenén gang om året. Overførslen medfører en tilsvarende reduktion af de midler, der er til rådighed i vi-nordningerne. Pt. benytter fem medlemsstater sig af muligheden for at overflytte midler.Kommissionen har desuden oplyst, at systemet med løbende adgang til overførsel af midler er bud-getmæssigt og administrativt tungt. Dette gælder navnlig med hensyn til overvågningen af de midler,der tildeles til enkeltbetalingsordningen.Det er ikke afklaret, hvorledes de midler, medlemsstaterne eventuelt vælger at overføre, skal fordeles.Hidtil er de overførte midler forblevet i vinsektoren efter overførsel til enkeltbetalingsordningen. Denigangværende reform af forordningen for direkte betalinger opererer med en udjævning af alle beta-lingsrettigheders værdi frem mod 2019. Det er uvist om de midler, der overføres fra vinsektoren, og-så er omfattet af denne udjævning. I givet fald vil de overførte midler skulle fordeles imellem allelandbrugssektorer.Danmark har ikke adgang til støtteordningerne for vinsektoren og har dermed heller ikke mulighedfor at overføre midler.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekvenser for detoffentlige. Forslaget vurderes isoleret set ikke at have konsekvenser for EU’s budget. En vedtagelseaf forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.HøringForslaget har været forelagt for § 2-udvalget (landbrug) ved møde den 5. oktober 2011 sammen meddet forventede forslag vedrørende den fælles markedsordning (KOM (2011) 626) og det forventedeforslag vedrørende fastsættelse af støtte og restitutioner (KOM (2011) 629). Forslaget har efterføl-gende været forelagt for § 2-udvalget (landbrug) ved møde den 5. marts 2012. Udvalget har ikke haftbemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan støtte forslaget vedrørende støtte til vin og enkeltbetalingsordningen, idet regeringenlægger vægt på, at forslaget er en teknisk-administrativt begrundet ændring, som ikke har EU-budgetmæssige konsekvenser. Henset til, at reformen af den fælles landbrugspolitik ventes vedtagetefter nærværende forslag, vil regeringen kunne acceptere, at medlemsstaterne med en tilpasning af55

forslaget også efter 1. december 2012 får mulighed for at tage beslutning om overførsel af midler tilenkeltbetalingsordningen.Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget fik generelt en blandet modtagelse, idet en række af de berørte vinproducerende medlems-stater havde betænkeligheder med hensyn til indhold og timing. Det blev fremført, at medlemsstater-ne først kan tage stilling til, om de ønsker at overføre midler, når de kender resultatet af forhandlin-gerne om Kommissionens forslag om direkte betalinger. Dette resultat forventes først at foreligge,når tidsfristen for overførsel er overskredet. Hvis der tages hånd om denne problemstilling, vurderesdet, at hovedparten af medlemsstaterne ikke vil modsætte sig en vedtagelse af forslaget.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgDet forventede forslag har tidligere sammen med det forventede forslag om reform af fusionsmar-kedsordningen (KOM (2011) 626) og det forventede forslag vedrørende fastsættelse af støtte og resti-tutioner (KOM (2011) 629) været forelagt Folketingets Europaudvalg 14. oktober 2011 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt 6. oktober 2011.Der er oversendt samlet grundnotat om nærværende forslag, forslaget om reform af fusionsmarkeds-ordningen (KOM (2011) 626) og forslaget vedrørende fastsættelse af støtte og restitutioner (KOM(2011) 629) til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstalt-ninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske HavKOM (2010) 767Nyt notat.

Resumé

I henhold til den fælles landbrugspolitik drager de mindre øer i Det Ægæiske Hav fordel af en særligordning for støtte til lokal produktion og forsyning af vigtige landbrugsprodukter.Kommissionen har foreslået mindre ændringer til den gældende forordning for at tilpasse den til Lis-sabon-traktaten samt for at forenkle og præcisere de gældende regler. Kommissionens forslag haringen budgetmæssige konsekvenser for EU-budgettet. Europa-Parlamentet har i oktober 2011 frem-sat flere ændringer til Kommissionens forslag, blandt andet en forøgelse af bevillingsrammen på ca.7,2 mio. € årligt.BaggrundKommissionen har ved KOM (2010) 767 af 17. december 2010 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for demindre øer i Det Ægæiske Hav. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. december 2010 i en dansksprogudgave.56

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42, stk. 1 og artikel 43, stk. 2 og skal behandles ef-ter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdI henhold til den fælles landbrugspolitik drager de mindre øer i Det Ægæiske Hav fordel af en særligordning med støtte til lokal produktion og forsyning af vigtige landbrugsprodukter. Støtteprogrammetindeholder to grundelementer; den særlige forsyningsordning og de særlige foranstaltninger til fordelfor den lokale produktion.Målet er at nedsætte priserne på landbrugsprodukter på de mindre øer i Det Ægæiske Hav og udligneekstraomkostningerne, som skyldes øernes fjerne beliggenhed, samt opretholde og udvikle den lokalelandbrugsproduktion og samtidig bevare EU-produkternes konkurrenceevne.Kommissionens forslag indeholder forslag til, hvilke ikke-væsentlige bestemmelser der i forbindelsemed forslagets gennemførelse fremadrettet skal delegeres til Kommissionen via delegerede retsakter,jf. artikel 290 i Lissabon-traktaten, og hvilke bestemmelser der fortsat skal vedtages i komitéprocedu-re som gennemførelsesretsakter, jf. artikel 291 i Lissabon-traktaten.Forslaget indeholder endvidere en række mindre justeringer af forordningens bestemmelser for atforenkle og præcisere de eksisterende regler.Derudover indeholder forslaget følgende substantielle ændringer:Grækenland, som er det eneste medlemsstat, der forvalter ordningen, skal i programmet anfø-re en liste over den støtte, der udgør direkte betalinger samt anføre, hvordan støtten defineres(blandt andet støttens størrelse og forventede effekt).Andelen af den samlede budgetramme, som kan allokeres til den særlige forsyningsordning,forhøjes med 20 %.Kommissionens forslag indeholder en uændret bevillingsramme på 23,93 mio. € årligt.UdtalelserEuropa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 3. oktober 2011 fremsendt en række ændringer tilKommissionens forslag.Landbrugsudvalget foreslår, at det i forordningen uddybes, at der kan ydes støtte til transport af ufor-arbejdede og forarbejdede landbrugsprodukter til, fra og mellem de mindre øer i Det Ægæiske Hav.

Derudover foreslås det, at støtteprogrammet til de mindre øer i Det Ægæiske Hav bruges som ud-gangspunkt for indførelse af særlige støtteordninger på de mindre øer ud for Sicilien, idet de miljø-mæssige og økonomiske forhold dér er tilsvarende dem, der findes på de mindre øer i Det ÆgæiskeHav.Landbrugsudvalget foreslår videre, at det er nødvendigt at koble støtten til produktionen for at sikre,at støtteprogrammet kan bruges så effektivt som muligt. Landbrugsproducenterne på de mindre øer iDet Ægæiske Hav bør også tilskyndes til at anvende fællesskabsstandarder for økologisk landbrug ogtraditionelle dyrkningsmetoder for blandt andet at lægge vægt på bevarelsen af kulturarv.Slutteligt ønsker Europa-Parlamentets landbrugsudvalg at øge den samlede bevillingsramme med7,18 mio. € årligt (fra 23,93 mio. € til 31,11 mio. €) for at understøtte dyrkning af flere afgrøder ogfor at styrke den særlige forsyningsordning.KonsekvenserKommissionens forslag forventes ikke at have konsekvenser for EU-budgettet, ligesom forslaget ikkeforventes at have statsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.Europa-Parlamentets landbrugsudvalgs ændringsforslag vil derimod have budgetmæssige konsekven-ser for EU-budgettet, idet forslaget indbefatter en generel udvidelse af bevillingsrammen på 7,18mio. € årligt. Forudsat at Danmark fortsat afholder ca. 2 % af EU’s samlede udgifter, vil den af Euro-pa-Parlamentet foreslåede forøgelse af bevillingsrammen resultere i et årligt dansk bidrag til ordnin-gen på ca. 0,14 mio. € (ca.1,1 mio. kr.).HøringPå mødet i § 2-udvalget (landbrug) bemærkede Landbrug & Fødevarer, at man grundlæggende fandt,at denne type foranstaltninger burde støttes gennem ordningen for ugunstigt stillede områder i landdi-striktspolitikken.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side kan man støtte Kommissionens forslag, da forslaget er en del af gennemførelsen afLissabon-traktatens regler om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter samt indeholder for-slag til forenkling og præcisering af reglerne. Regeringen lægger vægt på, at det sker inden for defastlagte budgetrammer og det nuværende geografiske område samt uden væsentlige konsekvenserfor det indre marked.Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om forslaget vedrørende særlige foranstaltnin-ger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav ikke foregriber forhandlin-gerne om EU’s flerårige finansielle ramme.Regeringen er kritisk over for de af Europa-Parlamentets fremsatte ændringsforslag, der indebærer enøget bevillingsramme.Generelle forventninger til andre landes holdninger58

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådetsforordning nr. 1185/2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjerKOM (2011) 798Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning om fjernelse af hajfinner ombord på fartøjer. Kommissionen har vurderet, at der er en række problemer med den nuværende for-ordning, særligt i relation til kontrol. Som konsekvens heraf, har Kommissionen fremlagt et forslag,som indebærer en opstramning af reglerne i den nuværende forordning.BaggrundKommissionen har ved KOM (2011) 798 af 21. november 2011 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 om fjernelseaf hajfinner om bord på fartøjer. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. november 2011 i en dansksprogudgave.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren forden almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetKommissionen har vurderet, at forslaget hører ind under EU’s enekompetence, hvorfor nærhedsprin-cippet er tilgodeset. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er regerin-gen enig heri.Formål og indholdHajer har en særlig livscyklus, der gør bestanden særligt sårbar over for overfiskeri, og det tager langtid at genopbygge en nedfisket bestand. Der har været et betydeligt fiskeri efter hajer på grund af ef-terspørgslen efter hajprodukter og især finner. ”Finning” er en metode, hvor hajfinnerne skæres af ogmedtages ombord, mens kroppene kastes over bord.Ved Rådets forordning (EF) nr. 1185/2003 om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer er der fastsatet generelt forbud mod ”finning” af hajer.59

Kommissionen har vurderet, at der er en række problemer med den nuværende forordning. Forord-ningen forbyder uden undtagelse finning og fjernelse af hajfinner, men der kan undtagelsesvis – eftermedlemsstaternes skøn – udstedes en særlig fiskeritilladelse til at fjerne hajfinnerne fra kroppen ombord på fartøjet. For at sikre at hajkroppene ikke kastes over bord, må finnernes vægt ikke overstige 5% af hajfangstens levende vægt om bord. Det største problem, der er konstateret i den nuværendeforordning, handler om svagheder i kontrollen blandt andet som følge af, at forordningen tillader atlande og forarbejde hajkroppe og hajfinner i forskellige havne på forskellige tidspunkter og vanske-ligheder med at vurdere vægtforholdet mellem finner og krop med henblik på at fastslå, om finninghar fundet sted.I lyset af ovennævnte problemer foreslår Kommissionen, at forordningen ændres, således at alle hajerlandes med finnerne på kroppen. For at lette opbevaringen om bord må hajfinnerne skæres delvistigennem og foldes ind mod kroppen.Samtidig justeres medlemsstaternes afrapporteringsforpligtelse med de ændrede regler.EU-fartøjer med særlige fiskeritilladelser til at fjerne hajfinnerne fra kroppen vil ikke længere kunneopnå disse. Kommissionen anfører, at der oftest er tale om fartøjer med flydeline, hvoraf langt stør-stedelen er spanske (181 fartøjer) og dernæst portugisiske (29 fartøjer). Ét litauisk og ét cypriotiskfartøj har tilladelse.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har heller ikkeerhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s budget.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for forslaget, idet man lægger vægt på en stramning af de gældende reglermed henblik på et mere bæredygtigt fiskeri.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der vil være kvalificeret flertal for forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Resumé

Resumé

Overordnede bestemmelser

Forvaltningsforanstaltninger

Mere specifikke foranstaltninger med direkte henvisning til miljøregler

Dataindsamling

Akvakultur

Den eksterne dimension

Beslutningsprocedurer

Andre bestemmelser

Resumé

Resumé

Resumé

Grundprincipper

Langsigtet global bæredygtig udvikling

Bilaterale fiskeriaftaler

Sammenhæng med andre EU-politikker

Formandskabets udkast til rådskonklusioner

Resumé

Formandskabets seneste kompromisforslag

Resumé

Resumé

Resumé

Resumé

Resumé