FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 154: Rapporten: "Pesticidbelastningen for jordbruget i 2007

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del Bilag 154
Offentligt

Pesticidbelastningen frajordbruget 2007-2010

ForordBekæmpelsesmiddelstatistikken, der ligger til grund for belastningsberegningerne,er baseret på salgsdata, der er meddelt til Miljøstyrelsen af de firmaer, der ergodkendelsesindehavere af bekæmpelsesmidler i Danmark.Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010 er udgivet som Orientering fra MiljøstyrelsenNr. 5 2011 (http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2011/10/978-87-92779-45-8.pdf). Her fokuseres der på landbrugets anvendelse af plantebeskyttelsesmidler(pesticider), og behandlingshyppigheden (BH) er beregnet som tidligere år.I den foreliggende rapport beskrives det, hvorledes der kan beregnes en såkaldtpesticidbelastning som udtryk for pesticidernes egenskaber i forhold til sundhed ogmiljø. Metoder og grundlag er tilvejebragt, udarbejdet og beskrevet i et tætsamarbejde mellem Fødevareøkonomisk Institut og relevante medarbejdere iMiljøstyrelsen. Arbejdet er foregået over flere år, idet det indgår som en del afarbejdet med udvikling af en ny pesticidafgift, og har været finansieret af hhv.Miljøstyrelsen, Fødevareministeriet og Fødevareøkonomisk Institut.Til projektet med udarbejdelse af ”Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010” samt”Pesticidbelastningen 2007-2010” har der været tilknyttet en følgegruppe,sammensat af følgende personer: Lise Samsøe-Petersen, Christina Bøje, LeaFrimann Hansen (Miljøstyrelsen), Jesper Kjølholt (COWI), Lise Nistrup Jørgensen,Per Kudsk (Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF),Flakkebjerg) og Jens Erik Ørum (Fødevareøkonomisk Institut, KøbenhavnsUniversitet, LIFE).Vi vil gerne takke følgegruppens medlemmer for deres deltagelse i arbejdet oggodkendelsesindehaverne af plantebeskyttelsesmidler på det danske marked forgennemgang af de data vedrørende aktivstoffernes og midlernes egenskaber, derdanner grundlag for beregningerne.

Indhold123SAMMENFATNING OG KONKLUSIONERINDLEDNINGBEREGNING AF BELASTNING3.1BELASTNING3.2SPROGBRUG3.2.1Pesticid, middel og aktivstof3.2.2Belastninger3.2.3Hoved- og delindikatorer3.3GRUNDLAGET FOR BEREGNING AF PESTICIDBELASTNINGEN3.3.1Datagrundlag3.3.2Principper3.4SUNDHEDSBELASTNING3.4.1Risiko for eksponering indregnes delvis i sundhedsbelastningen3.5MILJØADFÆRDSBELASTNING3.6MILJØEFFEKTBELASTNING3.6.1Bejdsemidler eksport og import4BELASTNING, FLADEBELASTNING,PESTICIDBELASTNINGSINDIKATOR4.14.2579111111111112121214151919202123

DEFINITION AF BELASTNING OG FLADEBELASTNING23BELASTNINGSINDIKATORER I MILJØPOLITIKKEN OG DEFINITION AFPBI2427

PESTICIDBELASTNING 2007-2010

5.1PESTICIDBELASTNINGSINDIKATOR OG FLADEBELASTNING2007-2010 275.1.1De store linjer275.1.2Detaljer - eksempler30Bilag 1Pesticidbelastning 2007-201037

1 Sammenfatning ogkonklusionerDer er udviklet en ny indikator for belastningen af miljø og sundhed som følge afpesticidanvendelsen;PesticidBelastningsIndikatoren (PBI),der endvidere kanomregnes tilfladebelastningen (BF)(belastningen pr. arealenhed).Belastningstallene er et supplement til den hidtil offentliggjortebekæmpelsesmiddelstatistik med beregning af behandlingshyppigheden (BH).Belastningsberegningerne giver også et grundlag for udvikling af envejledning/pointsystemtil landmænd og andre brugere af bekæmpelsesmidlervedrørende valg af pesticider ud fra deres egenskaber.Hvor BH hovedsagelig fortæller noget om omfanget af pesticidanvendelsen,fortæller PBI i højere grad noget om miljø- og sundhedsbelastningen fra depesticider, der faktisk er brugt (solgt).I rapporten beskrives de data og principper, der ligger til grund for beregning afbelastningen, og belastningstal (PBI og BF) for årene 2007-2010 præsenteres ogdiskuteres.Tallene for perioden 2007-2010 viser, at helhedsbilledet er det samme, uanset omman ser på salgstallene, BH eller PBI: En kraftig stigning fra 2007-08, derpå et faldi 2009 efterfulgt af en ny stigning, dog ikke så stor, at værdierne for 2010overstiger rekordåret 2008, hvor BH var 3,2. Ser man derimod på stigningen, viserdet sig, at fladebelastningen og pesticidbelastningsindikatoren fra 2007 til 2010 ersteget ca. 40 % mod en stigning i behandlingshyppigheden på kun 12 % i sammeperiode. Dette tyder på, at belastningen pr. standarddosis (belastningsindekset) erøget i perioden. Det vurderes, at dette kan skyldes flere faktorer, og der kræves ennøjere analyse af data for at forklare dette. Eksemplet viser, at belastningstallenekan bruges til vurdering af pesticidanvendelsen på nye måder.Den nye indikator kan også bruges til at analysere belastningens fordeling. Talleneviser f.eks., at hvor PBI i referenceåret 2007 pr. definition var ligeligt fordelt på detre hovedindikatorer, sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt, udgjordemiljøeffektbelastningen næsten 50 % af den samlede belastning i 2010. De midler,der sælges nu, er i højere grad belastende for miljøet end i 2007, mens belastningeni forhold til sundhed, ophobning i fødekæderne og/eller udvaskning til grundvandetstort set ikke er ændret i perioden.En opdeling af PBI på afgrøder kan vise, hvilke afgrøder, der bidrager mest til densamlede belastning i Danmark. Det gør korn, der også dækker det største areal.En opdeling af fladebelastningen (BF) på afgrøder kan derimod vise, hvilkearealer, der er mest belastede; det er de arealer, hvor der dyrkes kartofler samt frugtog bær.

2 IndledningBegrebet "behandlingshyppighed” (BH) som udtryk for omfanget af anvendelsen afbekæmpelsesmidler i dansk landbrug blev introduceret for 25 år siden. Årligeberegninger af BH er gennem mere end 20 år blevet publiceret af Miljøstyrelsensammen med den årlige, mængdebaserede bekæmpelsesmiddelstatistik. Beregningenaf behandlingshyppighed baseres på salgstallene for midler, der hvert år indberettestil Miljøstyrelsen.Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, som det samlede konventionellelandbrugsareal i gennemsnit kan behandles i løbet af en vækstsæson med densolgte mængde plantebeskyttelsesmidler anvendt i normaldoseringer.Behandlingshyppigheden betragtes som en overordnet indikator for den belastning,anvendelsen af pesticider giver på planter og dyr, der lever i det åbne land påmarker eller arealer i tilknytning hertil. Dette ud fra en antagelse om, at pesticidersjældent er så specifikke, at de kun er giftige for den målorganisme, pesticiderneanvendes imod, men i større eller mindre omfang også er giftige for andreorganismer.Men behandlingshyppigheden udtrykker ikke noget specifikt ompesticidanvendelsens belastning af f.eks. miljøet eller sprøjteførerens sundhed,endsige om potentialet for forurening af grundvand. Der har derfor længe været etønske om at udvikle en indikator, der i højere grad afspejler den samlede belastningaf mennesker og miljø, og som samtidig er mere specifik og kan udtrykkestørrelsen af belastningen på et mere detaljeret niveau endbehandlingshyppigheden.Der er nu udviklet en ny indikator, der kaldes PesticidBelastningsIndikatoren(PBI).Den nye indikator giver ikke noget mål for eventuelle effekter eller skader, dermåtte opstå som følge af pesticidanvendelsen. Den er baseret på oplysninger om,”hvor meget pesticid” der er solgt og disse midlers egenskaber, men den indeholderingen oplysninger om, hvorvidt de udbragte pesticidmængder rent faktisk påvirker– endsige gør skade på - mennesker eller miljø. Derfor er det enbelastningsindikator – ikke en skadeindikator.Pesticidbelastningen, der har enheden ”B”, er beregnet på grundlag af deoplysninger, der eksisterer om miljøegenskaber for de aktive stoffer, der indgår iplantebeskyttelsesmidlerne og for plantebeskyttelsesmidlernes sundhedsmæssigeegenskaber. Alle plantebeskyttelsesmidlerne er vurderet og bliver kun godkendt,hvis de ikke udgør en uacceptabel risiko, og dermed ikke forventes at giveuønskede effekter på hverken mennesker eller miljøet. Men selvom de alle ergodkendte, så er der indbyrdes forskel på midlerne mht. deres miljø- ogsundhedsmæssige egenskaber. Det betyder, at nogle plantebeskyttelsesmidler ermindre belastende end andre, og at der derfor kan opnås en gevinst på den samledebelastning ved at substituere (skifte) til disse midler.Beregning af en pesticidbelastning er en væsentlig forudsætning for den afregeringen foreslåede, differentierede pesticidafgift. Det er tanken, at

pesticidbelastningen kan indgå i Miljøstyrelsens årlige bekæmpelsesmiddelstatistikfremover. Derved kan behandlingshyppigheden (”hvor meget sprøjtes der?”) blivesuppleret med pesticidbelastningen (”hvor giftige er de pesticider, der sprøjtesmed?”) ved opgørelsen af pesticidforbruget i fremtiden.Den nye indikator kan på sigt anvendes til at fastsætte målsætninger på landsplaneller f.eks. for visse dele af miljøet – det kunne være vandmiljøet. Den giver ogsåmulighed for at beregne en supplerende indikator, kaldet fladebelastning (BF). Meddenne kan der fastsættes målsætninger for visse afgrøder.

3 Beregning af belastning3.1 BelastningPesticidbelastningen, der har enheden ”B”, giver et mål for den miljø- ogsundhedsmæssige belastning som følge af pesticidanvendelsen (-salget).Pesticidbelastningen beregnes for tre hovedkategorier af belastning. De trekategorier, der også omtales som hovedindikatorer, er:•••Sundhed:giver et mål for den belastning, sprøjteføreren udsættes for vedhåndtering og udbringning af pesticiderne.Miljøadfærd:udtrykker, hvor længe pesticiderne er om at nedbrydes i jord,samt deres potentiale for at ophobes i fødekæder, og for transport gennemjord til grundvandet.Miljøeffekt:udtrykker, hvor giftige pesticiderne er for dyr i marken og denomgivende natur.

3.2 Sprogbrug3.2.1Pesticid, middel og aktivstof

I denne rapport omtales pesticiderne typisk som f.eks. plantebeskyttelsesmidlereller blot midler. Begrebet ”middel” refererer til de færdigformulerede midler, dersælges til landmændene. Et middel kan bestå af flere aktivstoffer samt forskelligetilsætningsstoffer, der f.eks. kan øge effekten af aktivstofferne eller gøre det muligtat opløse aktivstofferne i vand.Pesticidernes sundhedsbelastning vurderes og beregnes ud fra midlernesegenskaber, mens deres miljøadfærd og miljøeffekt alene beregnes på grundlag afde aktivstoffer, der indgår i midlerne. Derfor er det vigtigt, ved beregning afbelastningen, at anvende en konsekvent terminologi. Derfor omtales pesticiderne idet følgende udelukkende som enten midler eller aktivstoffer. Et middels samledemiljøadfærds- og miljøeffektbelastning beregnes ved addition af belastningen forde aktivstoffer, der indgår i midlet.3.2.2Belastninger

For hovedindikatoren sundhed giver det god mening at kombinere ordene”sundhed” og ”belastning” til begreber som ”pesticidernes sundhedsbelastning”eller blot ”sundhedsbelastning”.Det samme er ikke tilfældet for mange af de øvrige begreber. For at undgå brugenafhalsbrækkendeoglidetinformativebegrebersomf.eks.”miljøadfærdsbelastning” og ”miljøeffektbelastning” er det valgt at omtale engiven pesticidbelastning ved navnet på den pågældende indikator, gerne medtilføjelse af et foranstillet ”pesticidernes” eller en efterstillet relevant enhed,f.eks.”B” eller ”B pr. ha”.

Det vil sige, at der f.eks. med ”pesticidernes miljøadfærd”, ”miljøadfærd (B)”,”miljøeffekt”, ”pesticidernes miljøeffekt”, ”miljøeffekt (B pr. ha)”,”bioakkumulering (B)” eller ”miljøeffekt for bier” i alle tilfælde henvises til enbelastning som følge af en given pesticidanvendelse for en given indikator udtryktved en beregnet belastning med enheden ”B” eller ”B pr. ha”.Flere af disse begreber, som f.eks. ”sundhed” og ”miljøeffekt”, kan give anledningtil mange misforståelser og forvekslinger. Derfor er det vigtigt, at disse begreber,når de henviser til pesticidbelastningen, ikke anvendes løsrevet fra sammenhængen”pesticider” og ”belastning”.Det skal igen understreges, at ingen af de tre indikatorer – trods navngivning –giver noget mål for eventuelle konsekvenser af pesticidanvendelsen. Specielt skaldet erindres, at begrebet ”miljøeffekt” i det følgende anvendes som en slagsforkortelse for ”miljøeffektbelastning” og altså ikke som et mål for effekt.3.2.3 Hoved- og delindikatorerPesticidernes belastning for sundhed (sprøjteførere) og miljø er som nævnt opdelt itre hovedkategorier eller såkaldte hovedindikatorer, der hver især er sammensat afflere delindikatorer.Belastningen for hver af de tre hovedindikatorer (dvs. sundhed, miljøadfærd ogmiljøeffekt) er sammensat af delindikatorer. Sundhed baseres på midlernesrisikosætninger, og miljøadfærd består af tre delindikatorer: Nedbrydning,ophobning og udvaskning, mens miljøeffekt består af 11 delindikatorer: Kort- ogvisse langtidseffekter på pattedyr, fugle, bier, regnorme, fisk, vandlevende leddyr(f.eks. Dafnier), vandplanter og alger.3.3 Grundlaget for beregning af pesticidbelastningenI de følgende afsnit gives et overblik over datagrundlaget for samt metoderne tilberegning og sammenvejning af belastningen for de tre hovedindikatorer, sundhed,miljøadfærd og miljøeffekt.3.3.1 DatagrundlagPesticider, der er baseret på mikroorganismer, samt bejdsemidler, der er påførtimporteret udsæd, indgår ikke i beregning af belastningen i nærværende rapport.Tabel 3.1 viser de hoved og delindikatorer, der benyttes ved beregning afpesticidbelastning, samt datagrundlaget for beregningerne.

Tabel 3.1 Hoved- og delindikatorer til beregning af pesticidbelastningHovedindikatorDelindikator og enhedDatagrundlagSundhedB pr. kg middelRisikosætninger formiddelMiljøadfærdB pr. kg aktivstof(a.s.)Nedbrydning (persistens)Ophobning(bioakkumulering)Udvaskning (mobilitet)MiljøeffektB pr. kg aktivstof(a.s.)PattedyrFugleBierRegnormeVandmiljøFiskDafnierVandplanterAlgerA.s., korttids- oglangtidseffekterA.s., korttids- oglangtidseffekterA.s., korttidseffekterA.s., korttidseffekterA.s., korttidseffekterA.s., korttidseffekterA.s., korttidseffekterA.s., korttids- oglangtidseffekterA.s. nedbrydelighedA.s.bioakkumulerbarhed(BCF)A.s. potentiale forudvaskning tilgrundvand

Beregning af midlernes miljøbelastning (-adfærd og -effekt) er baseret påoplysninger om aktivstoffernes egenskaber og stammer fra EU’s database ”PPDB”1.Databasen er baseret på den viden, der ligger til grund for EU-vurderingenforetaget i forbindelse med vurdering og optagelse af stofferne på EU's positivliste2over aktivstoffer, der må indgå i plantebeskyttelsesmidler.Det skal ligeledes bemærkes, at den beregnede pesticidbelastning er baseret påvores viden om solgte mængder (behandlingshyppigheden) samt om midlernes ogaktivstoffernes iboende egenskaber udtrykt som belastning pr. kg middel.Ved beregning af belastningen er der inddraget mest mulig tilgængelig viden ompesticidernes mulige belastning for de enkelte delindikatorer. I de tilfælde, hvor eni øvrigt relevant parameter ikke er til rådighed for alle aktivstoffer, det gælderf.eks. data for pesticidernes langtidseffekt på pattedyr og fugle, er denne parameterimidlertid udeladt i beregningerne.Beregning af pesticidernes belastning for menneskers (sprøjteførerens)sundhederbaseret på midlernes sundhedsfareklassificering, udtrykt ved deres risikosætninger(R-sætninger). Disse rangordnes med en score (point) ud fra deres farlighed og enfælles belastningsfaktor, samt en faktor, der giver et mål for eksponeringsrisikoen.

PPDB (2009). The Pesticide Properties Database (PPDB) udviklet af the Agriculture &Environment Research Unit (AERU), University of Hertfordshire, finansieret af UKnational midler og det EU finansierede projekt FOOTPRINT projekt (FP6-SSP-022704).http://sitem.herts.ac.uk/aeru/footprint/en/index.htm2

Hidtil er disse stoffer blevet optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF men fra 14. juni 2011 hvor en ny EU pesticidforordning(1107/2009/EF) trådte i kraft, skal aktivstofferne optages på en godkendelsesforordning.

Beregning af pesticidernesmiljøadfærder baseret på oplysninger omaktivstoffernes egenskaber for de enkelte delindikatorer. Det drejer sig ombiokoncentreringsfaktoren (BCF) (ophobning i fødekæder), om halveringstiden ijord (nedbrydning) samt mobiliteten i jord (udvaskning til grundvandet) foraktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter (metabolitter).Beregning af pesticidernesmiljøeffekter baseret på aktivstoffernes akutte ogkroniskegiftighed3for de enkelte delindikatorer bestemt som f.eks. LC50og EC50værdier4. Ved beregning af den længerevarende (kroniske) belastning forregnorme, fisk og vandlevende leddyr indgår desuden aktivstoffernesnedbrydningstid i hhv. jord og vand.Ved beregningen indgår der ingen oplysninger om den mulige eksponering afmennesker eller miljø, idet der i beregningerne ikke indgår de krav til brug afrisikoreducerende foranstaltninger, der er anført på midlernes etiket og/ellerbrugsanvisning for det enkelte middel, og som er anført som forudsætning formidlernes godkendelse. Det kan f.eks. være foreskreven brug af personligeværnemidler som handsker og maske ved håndtering af pesticiderne eller krav omf.eks. 10 meters sprøjteafstand til vandmiljø. Indikatoren kan således ikke bruges tilat vurdere, om der kan opstå uønskede effekter af midlerne ved regelret anvendelse- kun til at give et mål for belastningen.Ved anvendelse i lukkede anlæg, f.eks. væksthuse og industrianlæg, er det antaget,at pesticiderne ikke vil belaste det eksterne miljø. For sådanne anvendelserberegnes der ingen belastning for miljøadfærd og miljøeffekt (den ganges med enfaktor 0). Tilsvarende arbejdes der med andre belastningsfaktorer for bejdsemidlerend for midler, der udbringes på sædvanlig vis.3.3.2 PrincipperReferenceværdierFor aktivstoffernes miljømæssige egenskaber (adfærd og effekt) har detgrundlæggende princip været, at vægtning og beregning af belastning – for hverenkelt delindikator - fastsættes på grundlag af en referenceværdi og enreferencebelastning. Referenceværdien er bestemt af et godkendt aktivstof, der i2007 var det ”værst mulige” i forhold til den pågældende indikator, f.eks. værdienfor det mest akut giftige stof over for pattedyr, eller det stof, der havde den længstehalveringstid.Referencebelastningen udtrykker, hvor stor en belastning dette (det mest giftige)aktivstof skal udløse pr. kg aktivstof. For hvert enkelt aktivstof beregnes såledesfor hver delindikator forholdet mellem dets værdi og den tilsvarende værdi forreferencestoffet. Dette forhold bliver altid mindre end 1. Et aktivstof, der f.eks. erhalvt så giftigt (kræver dobbelt så stor dosis for at være lige så giftigt) som detgiftigste aktivstof, tillægges en halvt så stor belastning pr. kg aktivstof som detgiftigste aktivstof. Og så fremdeles.Ved at definere belastningen for en delindikator ved hjælp af et referencestof og enreferencebelastning undgår man at skulle definere belastning som f.eks. ”xx mgaktivstof pr. liter pr. B”, ligesom det bliver muligt at addere resultater forforskellige organismer, der oprindelig er målt i forskellige enheder.

Akut og kronisk giftighed undersøges som effekter målt ved hhv. korttids- og længerevarendeeksponering af forsøgsorganismerne for stofferne.4LC50og EC50er de koncentrationer, hvor 50 % af forsøgsorganismerne hhv. dør eller der er en effektsom f.eks. reduceret forplantning.

Vægtning af belastning for hoved- og delindikatorerDet kræver naturligvis en del forudsætninger og beregninger at omsætteovenstående R-sætninger, LC50værdier og halveringstider mv. til en belastning forde enkelte delindikatorerBelastningen for de forskellige indikatorer og delindikatorer skal kunne læggessammen og udtrykke en samlet belastning – ét tal, der er en slags landsgennemsnit,ligesom pesticidforbruget er udtrykt ved ét tal - behandlingshyppigheden. En sådansammenvejning kræver, at de forskellige indikatorer og delindikatorer tillægges envægt.Ved sammenvejning af belastningen for de tre hovedindikatorer er det tilstræbt, atvægtene skal medføre, at den samlede belastning er ligeligt fordelt mellemsundhed, miljøadfærd og miljøeffekt i referenceåret 2007.Ligeledes er det tilstræbt, at den samlede belastning i 2007 så vidt muligt skal svaretil en belastning på 1 (B pr. ha) for hver af de respektive hovedindikatorer. Det ervalgt at benytte 2007 som referenceår for normering af belastningen forhovedindikatorerne, da 2007 var referenceår ved evaluering af Pesticidplan 2004-2009. Normeringen er derfor baseret på data for de aktivstoffer og midler, der vargodkendt i 2007, samt forbruget af disse.For at opnå en fladebelastning på netop én B pr. ha i 2007 for hovedindikatorerneer der regnet baglæns (fra samlet belastning til belastning pr. kg aktivstof), og påden måde fastsat en belastning (og dermed en vægtning) pr. kg middel for de mestbelastende midler og aktivstoffer for hver delindikator. De anvendtebelastningsfaktorer er altså konsekvensen af ønsket om at starte med resultatet 1 Bpr. ha i referenceåret.Summering af belastning for hoved- og delindikatorerMed de skitserede principper og forudsætninger kan pesticidbelastningen (B) i allesammenhænge beregnes som en sum af belastningen for de underliggendeindikatorer:B i alt = B sundhed + B miljøadfærd + B miljøeffektMen der kan også foretages mere detaljerede beregninger af belastningen i deenkelte afgrøder. Ønskes f.eks. en beregning af miljøadfærd for herbicider ivårbyg, beregnes dette som en sum af belastningen for de underliggendeindikatorer:B miljøadfærd = B nedbrydning + B bioakkumulering + B mobilitetI de følgende afsnit anvendes ”B” (uden specifikation) om belastning på flereforskellige niveauer. I hvert tilfælde fremgår niveauet af teksten.3.4 SundhedsbelastningSundhedsbelastningen beregnes på grundlag af midlernes risikosætninger (Rsætninger), der udtrykker midlets sundhedsfareklassificering. Ved godkendelsenvurderes hvert middel og får en klassificering, der angiver, hvilke risikosætningermidlet skal mærkes med.

Midlets klassificering vil afhænge enten af det formulerede middels egenskabereller af klassificeringen af aktivstoffer og hjælpestoffer, der fastlægges efter EU’sklassificeringskriterier (direktiv 67/547/EF). Det vil senere være nødvendigt atændre kriterierne, så de tager højde for den nye forordning for klassificering ogmærkning af kemiske stoffer og blandinger (Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkningog emballering af stoffer og blandinger).For hver risikosætning tildeles midlet en score (point). De forskelligerisikosætninger har numre efter reglerne i EU. Den laveste score på 10 point givesfor eksempel til midler, der er farlige ved indtagelse. Tilsvarende gives den højestescore på 100 point f.eks. til midler, der er meget giftige eller kan medføreuoprettelige skader. Forholdet mellem højeste og laveste score er 10:1.Ved omregning fra point (en score) til en belastning pr. kg middel skal pointganges med en belastningsfaktor 1/300. Et middel med en score på 30 pointtillægges således en sundhedsbelastning på 0,1 B pr. kg middel. Med den valgtefaktor kan der for 2007 beregnes en samlet sundhedsbelastning meget tæt på 1 Bpr. ha.Tabel 3.2 viser point og sundhedsbelastning for de nugældende R-sætninger (1.kolonne) og for faresætninger efter den ovenfor omtalte nye forordning - samt detilsvarende belastningstal.

Tabel 3.2 Beregning af sundhedsbelastningenSundhedsmæssigerisikosætninger1)Sundhedsmæssigefaresætninger2)Risikopoint,iboendeegenskaberScore 10Belastning(B pr. kgmiddel)0,033

R22 Farlig ved indtagelseR37 Irriterer åndedrætsorganerneR38 Irriterer hudenR65 Farlig: Kan give lungeskade vedindtagelseR66 Gentagen udsættelse kan give tøreller revnet hudR20 Farlig ved indåndingR21 Farlig ved hudkontaktR36 Irriterer øjneneR43 Kan give overfølsomhed ved kontaktmed hudenR33 Kan ophobes i kroppen eftergentagen brugR67 Dampe kan give sløvhed ogsvimmelhedR25 Giftig ved indtagelseR42 Kan give overfølsomhed vedindåndingR64 Kan skade børn i ammeperiodenR23 Giftig ved indåndingR24 Giftig ved hudkontaktR28 Meget giftig ved indtagelseR34 ÆtsningsfareCarc. Cat. 3; R40 Mulighed forkræftfremkaldende effektR41 Risiko for alvorlig øjenskadeXn; R48 Farlig: Alvorlig sundhedsfare vedlængere tids påvirkningRep. 3; R62 Mulighed for skade påforplantningsevnenRep. 3; R63 Mulighed for skade på barnetunder graviditetenXn; R68 Farlig: Mulighed for varig skadepå helbredMut. 3; R68 Mulighed for varig skade påhelbred

Acute Tox. 4, H302: Farlig ved indtagelseSTOT SE 3, H335: Kan forårsage irritation afluftvejeneSkin Irrit. 2 H315: Forårsager hudirritationAsp. Tox. 1, H304: kan være livsfarligt, hvisdet indtages og kommer i luftvejeneEUH066: Gentagen kontakt kan give tøreller revnet hudAcute Tox. 4, H332: Farlig ved indåndingAcute Tox. 4, H312: Farlig ved hudkontaktEye Irrit.2 H319: Forårsager alvorligøjenirritationSkin sens. 1 H317: Kan forårsage allergiskhudreaktion

Score 15

0,050

Score 20Score 30

0,0660,100

STOT SE 3, H336: Kan forårsage sløvhedeller svimmelhedAcute Tox. 3, H301: Giftig ved indtagelseResp. Sens. 1 H334: Kan forårsage allergi-eller astmasymptomer elleråndedrætsbesvær ved indåndingLact., H362: Kan skade børn, der ammesAcute Tox. 3, H331: Giftig ved indåndingAcute Tox. 3, H311: Giftig ved hudkontaktAcute Tox. 2, H300: Livsfarlig vedindtagelseSkin Corr. 1B H314: Forårsager sværeforbrændinger af huden og øjenskader)Carc. 2, H351: Mistænkt for at fremkaldekræft (evt. eksponeringsvejEye Dam. 1 H318: Forårsager alvorligøjenskadeSTOT RE 2, H373: Kan forårsageorganskader ved længerevarende ellergentagen eksponering (evt. specifikkeorganer/eksponeringsvej)Repr. 2, H361(evt. f og/eller d): Mistænktfor at skade forplantningsevnen eller detufødte barn (evt. specifikeffekt/eksponeringsvej)STOT SE 2, H371: Kan forårsageorganskader (evt. specifikkeorganer/eksponeringsvej)Muta. 2, H341: Mistænkt for at forårsagegenetiske defekter (evt. eksponeringsvej)Acute Tox. 2, H330: Livsfarlig vedindåndingAcute Tox. 2, H310 Livsfarlig vedhudkontaktAcute Tox. 1, H300: Livsfarlig vedindtagelseAcute Tox. 1, H330: Livsfarlig vedindåndingAcute Tox. 1, H310 Livsfarlig vedhudkontaktSkin Corr. 1A, H314: Forårsager sværeforbrændinger af huden og øjenskader

Score 50

0,166

Score 70

0,233

Score 70

0,233

Score 85

0,283

R26 Meget giftig ved indåndingR27 Meget giftig ved hudkontaktR35 Alvorlig ætsningsfare

Score 100

0,330

Sundhedsmæssige risikosætninger1)R39 Fare for varig alvorlig skade påhelbredCarc. 1/2; R45 Kan fremkalde kræftMut. 1/2; R46 Kan forårsage arveligegenetiske skaderT; R48 Giftig: Alvorlig sundhedsfare vedlængere tids påvirkningR49 Kan fremkalde kræft ved indåndingRep. 1/2; R60 Kan skadeforplantningsevnen

Sundhedsmæssige faresætninger2)STOT SE 1, H370: Forårsager organskader(evt. specifikke organer/eksponeringsvejCarc. 1A/B, H350(evt. i): Kan fremkaldekræft (evt. eksponeringsvej)Muta. 1A/B; H340: Kan forårsagegenetiske defekter (evt. eksponeringsvej)STOT RE 1, H372: Forårsager organskaderved længerevarende eller gentageneksponering (evt. specifikkeorganer/eksponeringsvej)Repr. 1A/B, H360(evt. F/f og/eller D/d):Kan skade forplantningsevnen eller detufødte barn (evt. specifikeffekt/eksponeringsvej)

Risikopoint,iboendeegenskaber

Belastning(B pr. kgmiddel)

Rep. 1/2; R61 Kan skade barnet undergraviditeten1) Nugældende - efter direktiv 67/547/EF2) Fremtidige – efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008

For hvert middel beregnes et samlet antal point (en score) for sundhed på baggrundaf de risikosætninger, der angiver de risici, der er forbundet med midlet. Det gøresved at lægge point for alle de risikosætninger, der er givet i godkendelsen, og somer angivet på midlets etiket, sammen. Et middel kan derfor have en score på mereend 100 point, hvis der er flere mulige effekter af midlet.Til omregning fra point for sundhed til en sundhedsbelastning pr. kg middelbenyttes, som nævnt, en faktor 1/300. Et middel med to risikosætninger f.eks.”R25Giftig ved indtagelse”, der giver 50 point, og ”R26 Meget giftig ved indånding”,der giver 100 point, har således en samlet score på 150 point svarende til enbelastning for sundhed på 0,5 B pr. kg middel.3.4.1 Risiko for eksponering indregnes delvis i sundhedsbelastningenVed beregning af sundhedsbelastningen medtages udelukkende den belastning,sprøjteføreren (og eventuelle hjælpere) kan udsættes for ved håndtering ogudbringning af pesticiderne. Endvidere skal det understreges, at beregningerne erbaseret alene på midlernes iboende egenskaber. Det betyder, at der ikke tageshensyn til f.eks. forskrifter om anvendelse af personlige værnemidler på etiketten.Den beregnede belastning er altså ikke udtryk for risikoen for forgiftning afsprøjteføreren ved regelret anvendelse af det enkelte middel.Der er dog nogle generelle forhold, der gør sig gældende for risikoen foreksponering ved anvendelsen, idet midlets formulering har betydning. Risikoen foreksponering er nemlig afhængig af den måde, hvorpå midlet blandes, idet der f.eks.er større risiko for eksponering, hvis der er tale om opblanding af (et støvende)pulver i vand, end hvis der er tale om at opløse en tablet i vand.Tabel 3.3 viser eksponeringsfaktorer for brugere af pesticider.Tabel 3.3 Eksponeringsfaktorer for brugere af pesticiderFormuleringPulvere,der inden brug skal opløses i vand, og væsker(høj eksponering ved blanding)Andre formuleringer,herunder:Brugsfærdige opløsninger, granulater, pellets, vandopløseligetabletter, insektpinde, eller andre fast-form formuleringer,vandopløselige poser, bejdsemidler til industriel anvendelse,gaspatroner m.v.Eksponerings-faktor1,51,0

Det vil sige, at hvis et plantebeskyttelsesmiddel er et pulver eller en væske, derinden brug skal opløses i eller fortyndes med vand, ganges denssundhedsbelastning med en faktor 1,5.3.5 MIljøadfærdsbelastningPesticidernes miljøadfærd beregnes ud fra tre delindikatorer: Nedbrydning i jord,potentialet for bioakkumulering (ophobning i fødekæden) og mobilitet i jord (risikofor forurening af grundvandet).Pesticidernes nedbrydning beregnes på grundlag af aktivstoffernes halveringstider ijord (jord DT50). Desto længere halveringstid desto større belastning.

Belastning for bioakkumulering beregnes på grundlag af aktivstoffernesbiokoncentreringsfaktor (BCF). I de tilfælde, hvor der ikke er rapporteret en BCF,er faktoren i stedet estimeret ud fra stoffets log P-værdi (et udtryk for et stofstendens til at ophobes i fedtvæv) med en model (Pow-model), der er baseret påsammenhængen mellem Pow og BCF for en lang række stoffer.Endelig er pesticidernes mobilitet i jord (som udtryk for potentiale for transport tilgrundvandet) beregnet på grundlag af aktivstoffets samt eventuellenedbrydningsprodukters (metaboliter) rapporterede halveringstid i jord og Koc-værdi (grad af binding til organisk materiale) ved hjælp af den såkaldte SCI-grow-model, hvor den estimerede koncentration af hvert stof i grundvand (U) er beregnetmed nedenstående formel, hvorefter U-værdierne for aktivstoffet og eventuellenedbrydningsprodukter er summeret.Beregningerne kan sammenfattes i ligningen:

U=0.89⋅10−2.24+( 0.61log(DT50−5)( 4−log(KOC+5)))For hver af de tre delindikatorer beregnes forholdet mellem den fundne værdi ogreferenceværdien (værdien for det værste stof), og der ganges med enbelastningsfaktor, som beskrevet ovenfor. Tabel 3.4 viser de konkretereferenceværdier og belastningsfaktorer.Tabel 3.4 Beregningsgrundlag for miljøadfærdsbelastningenDelindikatorNedbrydning(persistens)Ophobning(bioakkumulering)Udvaskning(mobilitet)KodePBUEnhedHalveringstiden ijord (DT50) i dageBiokoncentrerings-faktoren (BCF)SCI-GROW indeksReference-værdi3545.10010,91Belastnings-faktor (B pr.kg aktivstof)2,52,520

Referencestoffet, altså det aktivstof, der har den længste halveringstid i jord (dogaldrig mere end 354 dage), udløser en belastning på 2,5 B pr. kg aktivstof. Etaktivstof med f.eks. en halvt så lang halveringstid (dvs. 177 dage) udløser enbelastning på 1,25 B pr. kg aktivstof.Referencestoffet, altså det godkendte aktivstof, der har den højeste B værdi (5.100)udløser en belastning på 2,5 B pr. kg aktivstof.Det aktivstof (og dets metabolitter) der har en højeste U værdi (21,21) tillægges enbelastning på 25 B pr. kg aktivstof.Den samlede miljøadfærdsbelastning = P+B+U

3.6 MiljøeffektbelastningPesticidernes miljøeffekt beregnes som nævnt for en række delindikatorer.Belastningen for de enkelte delindikatorer baseres på f.eks. LC50værdier og scorenberegnes i forhold til de mest giftige aktivstoffer (referencestoffer), hvorefter derganges med en belastningsfaktor for at nå belastningen for de enkeltedelindikatorer.

Ved beregning af miljøeffektbelastningen for bejdsemidler tages der i nogen gradhensyn til organismernes eksponering for pesticiderne. Fugle, der lever af frø ogkorn, er særligt belastede af bejdsemidler på korn og frø og mindre belastede afbejdsemidler på roefrø, kartofler, løg og knolde, sammenlignet med traditionelmarksprøjtning. Derfor anvendes der andre belastningsfaktorer for bejdsemidlerend for de øvrige midler.Ved beregning af miljøeffektbelastningen for de enkelte delindikatorer er derbenyttet de i tabel 3.5 viste delindikatorer, referenceværdier og belastningsfaktorerfor flertallet af midlerne og de to typer bejdsemidler:Tabel 3.5 Referenceværdier og belastningsfaktorer til beregning af pesticidernesmiljøeffektparametreBelastning Belastning BelastningsfaktorsfaktorsfaktorbejdsembejdsemEnhed forReference alm.IndikatormidlerFrø/kornKnolde o.l.værdireferenceværdiB pr. kgB pr. kgB pr. kgaktivstofaktivstofaktivstofKorttidseffektLD50 mg pr. kgFugle491100,1legemsvægtLD50 mg pr. kgPattedyr201100,1legemsvægtFiskLC50 mg pr. liter vand0,000213011DafnierAlgerVandplanterRegnormeBierLangtidseffektFiskDafnierRegnormeNOEC mg pr. litervandNOEC mg pr. litervandNOEC mg pr. kg jord0,0001150,0001150,23320,10,110,10,11EC50 mg pr. liter vandEC50 mg pr. liter vandEC50 mg pr. liter vandLC50 mg pr. kg jordLD50 mikrogram pr. bi0,00030,0000250,000363,40,023033210010,10,11110,10,111

Som eksempel har det mest giftige aktivstof for bier en LD50værdi på 0,020mikrogram pr. bi, hvilket udløser en belastning på 100 B pr. kg aktivstof. Et andetaktivstof (ikke vist i tabellen) med en LD50værdi på 40 mikrogram pr. bi er langtmindre giftigt for bier. Det er 40/0,02 svarende til 2000 gange mindre giftigt forbier end referencestoffet. Derfor udløser dette stof en belastning på 100 x 0,0005 Bpr. kg (i alt 0,05 B pr. kg aktivstof) for bier. Mange aktivstoffer er belastende formange forskellige organismer. F.eks. har referencestoffet, der udløser enmiljøeffekt på 100 B pr. kg aktivstof for bier, en samlet miljøeffekt på ca. 170 B pr.kg.3.6.1 Bejdsemidler eksport og importImport og eksport af midler til bejdsning (overfladebehandling) af udsæd udgør etsærligt problem ved beregning af belastningsomfang og fladebelastning.Det er ikke noget teknisk problem at beregne hyppighed og belastning for debejdsemidler, der importeres og eksporteres med bejdset udsæd, men

Bekæmpelsesmiddelstatistikken vedrører alene de pesticider, der er solgt sompesticider i Danmark. Pesticider, der i øvrigt er importeret og eksporteret i varersom f.eks. bejdsede frø, indgår ikke i statistikken.Ved beregning af den totale belastning er der taget højde for, at en del af de solgtebejdsemidler ikke anvendes i Danmark, men udelukkende anvendes til fremstillingaf bejdsede frø til eksport til andre lande. Beregningerne inkluderer såledeshverken de bejdsemidler, der er solgt i Danmark men er eksporteret til andre lande(og dermed ikke belaster miljøet i Danmark) eller de bejdsemidler, der importeresmed udsæd og anvendes i Danmark (som kan udgøre en belastning for miljøet iDanmark).

4 Belastning, Fladebelastning,PesticidBelastningsIndikator4.1 Definition af belastning og fladebelastningPå grundlag af midlernes formulering og anvendelse samt deres indhold afaktivstoffer, kan der beregnes en belastning pr. kg middel. Belastningen for detenkelte middel opgøres i enheden B pr. kg. Ganges denne med den anvendte(solgte) mængde middel, fås den samledebelastning (måles i enheden B)for detpågældende middel. Belastningen (B) for det enkelte middel er således principieltuafhængig af, på hvor stort et areal og i hvilke afgrøder midlet anvendes. Det kanskrives som følger (hvor enheder er angivet i parentes):Belastning (B) = Belastning pr. kg middel (B pr. kg) x mængde (kg)På baggrund af værdierne for de enkelte midlers belastning, B, kan der beregnes enopgørelse af den totale belastning for hele landet.Når den samlede belastning fordeles på et givet areal, fremkommer der en såkaldtfladebelastning (BF, måles i enheden B pr. ha):Fladebelastning (BF) (B pr. ha) = Belastning (B) / Areal (ha)Fladebelastningen det enkelte år er således afhængig af såvel den solgtepesticidmængde og pesticidernes egenskaber som størrelsen af det areal, midlerneer skønnet anvendt på.Beregningen afBehandlingshyppigheden (BH),der siger noget ompesticidanvendelsen på landsbasis, er baseret på midlernes standarddoser5for deenkelte afgrøder og den årligt solgte mængde pesticider. På bedriftsniveau opereresderimod medBehandlingsindeks (BI),der er det antal gange jordbrugeren harbehandlet sin jord med pesticider i en vækstsæson, hvis disse var udbragt istandarddoser. BI og BH er på mange måder ét og samme begreb, behandling ogsubstitution foregår ude ved landmanden, mens BH er en statistiskgennemsnitsberegning på landsplan. Beregningen af BI benyttes på de enkeltebedrifter til rådgivningsformål, og når der skal træffes beslutning ompesticidanvendelse i en given afgrøde.Regnestykker, enheder og definitioner i forbindelse med det nye begreb belastning(B) er overvejende baseret på BI og ikke på BH.Da behandlingshyppigheden (BH) beregnes ved hjælp af standarddoser, kanmiddelvalgets betydning for den samlede belastning (B) såvel som forfladebelastningen (BF) udtrykkes som belastning pr. standarddose (B pr.standarddose). Det er valgt, at omtale midlernes belastning pr. standarddose sommidlernesbelastningsindeks,der har enheden B pr. BI.

Standarddoser er det antal gange, et givet pesticid er vurderet til at skulle anvendes i en afgrøde for at opnå en tilstrækkelig effekt.Standarddosen kan dermed variere afhængig af, hvilken afgrøde pesticidmidlet anvendes i. Det er denne dosering for hvert middel ihver afgrøde, der ligger til grund for beregningen af BH.

Belastningsindekset er derfor et vigtigt redskab til at vælge mellem pesticider medsamme ønskede virkning ud fra deres belsatning af sundhed og/eller miljø.Belastningen fra en given pesticidanvendelse (dvs. i en given afgrøde) kan såledespå bedriftsniveau beregnes som forbrug udtrykt ved antal standarddoser (BI) xbelastningsindeks (B pr. BI). Og fladebelastningen (B pr. ha) kan beregnes somantal standarddoser (BI) pr. ha x belastningsindeks (B pr. BI).På bedriftsniveau/afgrødeniveau ser beregningen sådan ud:Fladebelastning (BF) (B pr. ha) =Forbrugte antal standarddoser (BI) pr. Arealenhed (ha) x Belastningsindeks (B pr.BI)På landsgennemsnittet ser beregningen sådan ud:Fladebelastning (BF) (B pr. ha) =Behandlingshyppigheden (BH) (BI pr. ha) x Belastningsindeks (B pr. BI)Det fremgår således, at f.eks. en halvering af forbruget af et givet middel, alt andetlige, vil have samme effekt på fladebelastningen, som en ændring i valg af middeltil et, der f.eks. har et halvt så stort belastningsindeks. Hvis de nuværende midlerkan erstattes af lige så effektive, men mindre belastende midler, vil den samledebelastning, i princippet, kunne reduceres uden at reducere pesticidforbruget4.2 Belastningsindikatorer i miljøpolitikken og definition af PBIDe nye belastningsmål er relative indikatorer, der kan afspejleudviklingenover tidi såvel denspecifikke(dvs. f.eks. pr afgrøde eller f.eks. på vandmiljøet) som i densamlede,generelle belastning.Derfor er både den samlede og de mere specifikke belastninger velegnede til atforetage miljøpolitiske analyser og til at fastsætte målsætninger ud fra.I praksis (dvs. i rådgivningssammenhæng) vil man formentlig anvendefladebelastningen (BF) (B pr. ha), frem for den samlede belastning. Tilmiljøpolitiske formål kan det imidlertid være uhensigtsmæssigt, atfladebelastningen – i modsætning til den samlede belastning – er upåvirket af, hvorstore arealer der sprøjtes. Fladebelastningen er derfor velegnet tilrådgivningsformål og til fastsættelse af målsætning for de specifikke afgrøder, dersprøjtes, men mindre velegnet til en overordnet miljøpolitisk, national målsætningfor hele landbrugsarealet.PBITil brug for miljøpolitiske analyser og målsætninger for det samledepesticidforbrug i landbruget, kan den samlede belastning omregnes til en såkaldtPesticidBelastningsIndikator (PBI), der tager udgangspunkt i pesticidanvendelsen ireferenceåret 2007. PBI beregnes på nøjagtig samme måde som fladebelastningen,men hvor fladebelastningen er beregnet som årets samlede belastning delt medstørrelsen af det i året konventionelt dyrkede landbrugsareal, erPBI beregnet somårets samlede belastning delt med det konventionelt dyrkede landbrugsareal i2007 (der er 2,17 mio. ha).Dermed opnås muligheden for at følge udviklingen iden samlede belastning, hvis der f.eks. sker en markant ændring i arealet, derdyrkes økologisk, eller større landbrugsarealer udlægges til naturarealer. Det vilikke blive afspejlet i fladebelastningen, men det vil blive afspejlet i PBI.

I modsætning til begrebet fladebelastning, der i praksis vil blive brugt i mangesammenhænge og på mange niveauer, er PBI kun relevant til overordnedemiljøpolitiske formål for det samlede landbrug - ikke på f.eks. markniveau. Ogdermed som én overordnet PBI eller nedbrudt i PBI’er for f.eks. de trehovedindikatorer sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt.Hidtil har der i pesticidpolitikken været fokuseret på at reducere forbruget genereltog ikke på pesticidernes egenskaber. Belastningsberegningerne giver mulighed foryderligere at kvalificere forbrugsudviklingen og giver dermed også grundlag for enmere målrettet indsats. I det følgende gives flere, mere detaljerede eksempler påsådanne analyser.

5 Pesticidbelastning 2007-20105.1 Pesticidbelastningsindikator og fladebelastning 2007-2010Belastningen for perioden 2007-2010 er beregnet som beskrevet ovenfor, dels forlandbruget og dels for anvendelser uden for landbruget. Der er dels beregnet entotalbelastning (B), altså belastningen på basis af den solgte mængde pesticider,dels er PBI og en fladebelastning (BF) (dvs. belastning per ha landbrugsareal iomdrift) beregnet.5.1.1 De store linjerEn oversigt over hovedtallene for belastningen i landbrugsafgrøder for 2007-2010er vist i tabel 5.1 og illustreret grafisk i Figur 5.1, 5.2, og 5.3. Den detaljeredefordeling af fladebelastningen på afgrødetyper fremgår i øvrigt af Bilag 1.Tabel 5.1 Nøgletal for belastning og pesticidforbrug i 2007-2010 for det samledepesticidsalg til Landbrugsafgrøder, der må sprøjtes.2007200820092010Samlet belastning landbrug (mio. B)Sundhed2,22Mijøadfærd2,19Miljøeffekt2,00Mio. B i alt6,41Landbrugsareal i omdrift (mio. ha)Mio. ha I alt2,17Fladebelastning (BF) (B pr. ha)SundhedMiljøadfærdMiljøeffektBF i alt1,021,010,922,951,421,291,834,541,710,150,830,503,191,421,481,341,894,710,910,701,673,281,280,140,520,632,581,270,930,711,703,341,101,031,753,891,630,120,600,462,801,391,131,051,793,973,202,904,1110,222,252,011,553,697,252,212,452,283,898,612,22

Behandlingshyppighed (BH) (BI pr. ha)Herbicider1,56Vækstregulering0,11Fungicider0,54Insekticider0,30BH i alt2,51Belastningsindeks (B pr. BH)I alt1,18

Pesticidbelastningsindikator (PBI)Sundhed1,02Miljøadfærd1,01Miljøeffekt0,92PBI i alt2,95

I Figur 5.1 og 5.2 er hhv. den absolutte og relative udvikling i de tre parametre,BH, BF og PBI afbildet sammen.

Figur 5.1 Udviklingen i de tre parametre behandlingshyppighed (BH),fladebelastning (BF) og pesticidbelastningsindikator (PBI) 2007-2010.

Figur 5.1 viser, at det hidtil anvendte mål for pesticidforbruget (BH) følger sammeoverordnede mønster som de to nye indikatorer BF og PBI. Der er en stigning fra2007 til 2008, derefter et fald i 2009 og en ny stigning i 2010. Ændringen i BH iperioden er særligt påvirket af en stor variation i indkøbet af glyphosatholdigemidler. Der er i visse år sket en lageropbygning. Denne store forskel i indkøbetårene imellem påvirker også belastningsindikatorerne. Når der i fremtidenforetages beregninger for flere år, vil man kunne beregne 3 årige gennemsnit afbelastningstallene (lige som det gøres for BH), der tager højde for disse udsving.Alternativt kan beregninger baseres ikke alene på salgstal men på indberettede datafra sprøjtejournaler. Det fremgår også, at PBI og BF (pr definition) er identiske i2007 og herefter stadig er næsten identiske, men PBI ligger dog lige over BF. Detskyldes, at landbrugsarealet i omdrift er steget en anelse i perioden.Det fremgår af Figur 5.2, at fladebelastningen og pesticidbelastningsindikatoren fra2007 til 2010 er steget ca. 30 % mod en stigning i behandlingshyppigheden på kun11 % i samme periode. Dette indikerer, at belastningen pr. standarddosis(belastningsindekset) er øget i perioden. Det vurderes, at dette kan skyldes flerefaktorer, og der kræves en nøjere analyse af data for at forklare dette.

Figur 5.2 Den relative udvikling i de tre parametre behandlingshyppighed (BH),fladebelastning (BF) og pesticidbelastningsindikator (PBI) 2007-2010.

Figur 5.3 viser fladebelastningen (BF) opdelt i de tre hovedindikatorer og PBI.

Figur 5.3 Udviklingen i fladebelastning (BF) og pesticidbelastningsindikator (PBI)2007-2010.

Det ses af tabel 5.1 og figur 5.3, at der er sket en forskydning i fordelingen afbelastningen fra 2007 til 2010. Hvor belastningen i referenceåret 2007 pr.definition var stort set ligeligt fordelt på de tre hovedindikatorer, sundhed,miljøadfærd og miljøeffekt6, udgjorde miljøeffektbelastningen næsten 50 % af densamlede belastning i 2010. Samtidig er belastningen også øget en smule for deøvrige indikatorer. Når miljøeffektbelastningen steg i perioden til at udgøre ca. 50% af belastningen, skyldes det en række faktorer, som det kræver nærmere analyseaf data at vurdere, men ændringer i middelvalg inden for perioden spiller uden tvivlen væsentlig rolle.6

Vægtningen er baseret på den viden, der var tilgængelig i 2007, og med opdaterede oplysninger om aktivstoffernes egenskaber ogmidlernes klassificering fra 2010 ændres værdien en smule.

5.1.2 Detaljer - eksemplerBilag 1 giver en detaljeret beskrivelse af udviklingen i fladebelastningen forhovedindikatorerne sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt for landbrugetshovedafgrøder samt frugt og bær opdelt på pesticidtyper for årene 2007-2010.For at illustrere mulighederne for at anvende belastningsberegningerne,præsenteres nedenfor udvalgte resultater og temaer, der primært er baseret på data ibilag 1.Følgende disposition er benyttet A) belastning fordelt på afgrøder 2010, B)belastning fordelt på pesticidtyper 2007-2010, C) belastningsindeks for udvalgtemidler, D) en analyse af den mest belastende pesticidanvendelse 2010 og E) etregneeksempel på substitution af insekticider i vårsæd.A. BELASTNING OG FLADEBELASTNING I AFGRØDER2010Figur 5.4 viser den relative fordeling af det samlede landbrugsareal i omdrift (gråsøjler) og pesticidbelastningen (stablede søjler) for hovedafgrøderne i landbruget,frugt og bær samt øvrige anvendelser.I denne og de følgende figurer dækker betegnelsen ”Grøntsager”frilandsgrøntsager, mens ”Glyphosat” viser glyphosatsalget, der helt overvejendeanvendes til ukrudtssprøjtning mellem to på hinanden følgende afgrøder og derforikke kan regnes med under en enkelt afgrøde. Betegnelsen ”Øvrige” dækker alleandre anvendelser af plantebeskyttelsesmidler, herunder i private haver, offentligeområder, rekreative områder, sportsanlæg, parker, golfbaner, skovbrug,juletræsproduktion, prydplanter og væksthuse. For yderligere detaljer henvises tilbilag 1.

Figur 5.4 Relativ fordeling af det samlede landbrugsareal i omdrift og pesticid-belastningen på hovedafgrøder samt frugt, bær og øvrige anvendelser i 2010.”Glyphosat” angiver forbruget af glyphosat mellem to på hinanden følgendeafgrøder. Landbrugsareal er ikke vist for Glyphosat, Frugt og Bær samt Øvrige.

”Øvrige” dækker væksthuse, skovbrug, planteskoler, hus og have, offentlige anlæg,golfbaner etc.

Figuren viser, at de to store kategorier af kornafgrøder, vinterkorn og vårkorn,tegner sig for i alt 68 % (hhv. 48 % og 20 %) af den samlede belastning i 2010,hvilket omtrent svarer til den del, disse to afgrødekategorier tilsammen udgjorde afomdriftsarealet (67 %) (hhv. 42 % og 25 %).De øvrige pesticidanvendelser fylder ikke meget. De knapt 3 % af belastningen, derikke kan relateres til landbrug eller frugt og bær, kan henføres til private haver (ca.2 %), offentlige områder, rekreative områder, sportsanlæg, parker, golfbaner,skovbrug (ca. 1%), dyrkning af pyntegrønt, juletræer, væksthusgrøntsager ogprydplanter mm. Selvom der for nogle af disse er tale om et højt forbrug pr. ha, erdet så små arealer, at de bidrager ubetydeligt til den samlede belastning pålandsplan. For detaljer henvises til Bilag 1.Vinterkorn, raps og kartofler tegner sig for en større andel af den samledebelastning, end deres andel af det samlede areal umiddelbart berettiger dem til. Forvårkorn og andre frøafgrøder, primært frøgræs, er andelen af den samledebelastning derimod mindre end de tilsvarende arealandele.Figur 5.5 viser fladebelastningen for landbrugets hovedafgrøder samt frugt og bær2010.

Figur 5.5 Fladebelastning (BF) (B pr. ha) for landbrugets hovedafgrøder samt frugtog bær i 2010.

Som det fremgår af Figur 5.5, ser billedet ganske anderledes ud, når man ser på deforskellige afgrødetypers fladebelastning (belastning pr. ha), end når man ser påden samlede belastning fordelt på afgrøderne, hvor der ikke er taget hensyn til,hvor stort et areal pesticiderne er anvendt på (Figur 5.4). Den størstefladebelastning findes i frugt og bær, kartofler, ærter og grøntsager med enbelastning på hhv. 24, 17, 13 og 12 B pr. ha. Fladebelastningen i disse afgrøder erdermed tre til seks gange højere end gennemsnittet for omdriftsarealet, der, jf. tabel5.1, havde en fladebelastning på 4,3 B pr. ha i 2010.Mens der for f.eks. vinterkorn er en nogenlunde ligelig fordeling affladebelastningen på hhv. sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt, er det for vårkorn,

raps, ærter, kartofler samt frugt og bær miljøeffekten, der dominerer den samledefladebelastning. For disse afgrøder, tegner miljøeffekten sig for mere end 50 % afafgrødens samlede fladebelastning.B. FLADEBELASTNING FOR PESTICIDTYPER2007-2010Tabel 5.2, Figur 5.6 og 5.7 viser udviklingen i fladebelastning,behandlingshyppighed og belastningsindeks for landbrugets pesticidanvendelse2007-2010.Tabel 5.2. Udviklingen i fladebelastning (BF) (B pr. ha), behandlingshyppighed (BH)og belastningsindeks (B pr. BI) for landbrug 2007-2010 fordelt på pesticidtyper.IndikatorPesticidtype2007200820092010Sundhed(BF)Herbicider0,520,500,440,48FungiciderInsekticiderVækstreguleringSundhed i altMiljøadfærd(BF)HerbiciderFungiciderInsekticiderVækstreguleringMiljøadfærd i altHerbiciderFungiciderInsekticiderVækstreguleringMiljøeffekt i altHerbiciderFungiciderInsekticiderVækstreguleringSamlet fladebelastning i altHerbiciderFungiciderInsekticiderVækstreguleringBehandlingshyppighed i alt0,460,020,021,020,780,180,020,010,990,300,160,500,020,971,610,800,540,052,991,560,540,300,112,511,031,481,800,421,190,890,030,011,430,880,370,030,021,300,300,251,160,051,751,671,521,210,084,481,710,830,500,153,190,981,832,430,511,400,440,030,010,910,440,190,030,010,680,250,131,410,041,821,120,751,470,063,411,280,520,630,142,570,881,452,340,421,330,610,010,011,110,740,240,020,011,020,270,151,340,031,791,501,001,370,053,921,620,600,460,122,800,931,662,990,391,40

Miljøeffekt(BF)

Samletfladebelastning(BF)

Behandlings-hyppighed(BH)

BelastningsindeksHerbicider(B pr. BI)FungiciderInsekticiderVækstreguleringBelastningsindeks i alt

På grundlag af en fladebelastning (BF) på 3,92 B pr. ha og en samlet behandlings-hyppighed (BH) på 2,80 for 2010, kan der beregnes et gennemsnitligt belastnings-indeks for landbrugets pesticidanvendelse i 2010 på 1,40 B pr BI.Det fremgår af tabellen, at såvel fladebelastningen som belastningsindekset ersteget mest for insekticidernes miljøeffekt. Her er fladebelastningen således øgetfra 0,70 til 1,76 B pr. ha, og belastningsindekset er øget fra 2,41 til 3,90 B pr. BI.Der er således tale om såvel et øget forbrug af insekticider som et skift til merebelastende insekticider. I eksempel D nedenfor er dette belyst mere detaljeret.

2,01,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0

Miljøeffekt(BF)Miljøadfærd(BF)Sundhed(BF)

2,01,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0

Miljøeffekt(BF)Miljøadfærd(BF)Sundhed(BF)

2007

2008

HRB2,01,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0

INS

FUN

VKSMiljøeffekt(BF)Miljøadfærd(BF)Sundhed(BF)2,01,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0

HRB

INS

FUN

VKSMiljøeffekt(BF)Miljøadfærd(BF)Sundhed(BF)

2009

2010

HRB

INS

FUN

VKS

HRB

INS

FUN

VKS

Figur 5.6 Udvikling i fladebelastning (BF) (B pr. ha) for landbrugetspesticidanvendelse 2007-2010 fordelt på pesticidtyper (HRB: Herbicider, INS:Insekticider, FUN: Fungicider, VKS: Vækstregulering).

Figur 5.6 viser, at der i perioden 2007-2010 er sket store forskydninger i, hvilketyper af midler der er dominerende, og hvilke af hovedindikatorerne der bidragermest til den samlede belastning.

Figur 5.7 Udviklingen i behandlingshyppighed (BH), fladebelastning (BF)(B pr. ha)og belastningsindeks (B pr. BI) for landbrugets pesticidanvendelse 2007-2010 fordeltpå pesticidtyper

Det fremgår af Figur 5.7, der viser udviklingen i behandlingshyppighed (BH),fladebelastning (BF) (B pr. ha) og belastningsindeks (B pr. BI) for landbrugetspesticidanvendelse 2007-2010 fordelt på pesticidtyper, at der er sket en væsentligforøgelse i belastningsindekset (B pr. BI) (stiplet linje) for insektmidler fra under 2B pr. BI i 2007 til mere end 3 B pr. BI i 2010. Denne forøgelse har desuden

medført en væsentlig stigning i fladebelastningen fra ca. 0,5 B pr. ha i 2007 til ca.1,5 B pr. ha i 2010 (hvor forståelse af udsvingene i den mellemliggende periode vilkræve en detaljeret analyse af data).C. BELASTNINGSINDEKS FOR UDVALGTE MIDLERI forbindelse med rådgivning af jordbrugere med henblik på at opnå en mindrebelastende pesticidanvendelse kan det være relevant at fokusere på belastningen pr.standarddosis. På grundlag af pesticidernes og aktivstoffernes bidrag til densamlede belastning kan der som tidligere nævnt beregnes et såkaldtbelastningsindeks (B pr. BI) for hvert enkelt pesticid, der er en angivelse afbelastningen pr. standarddosis.I tabel 5.3 er vist eksempler på relevante nøgletal og belastningsindeks for enrække pesticider. For hver af de fire hovedtyper af pesticider er midlerne sorteretefter faldende, samlet belastningsindeks.Tabel 5.3 Belastningsdata og belastningsindeks for udvalgte midler. Jo røderefarven er, jo højere er værdien og dermed belastningen. Grøn farve angiver lavestebelastning.

Miljøadfærd

Belastning(B pr. kg)

Effektivitet(BI pr. kg)

Type ProduktFUNGICIDERDithane NTTilt 250 ECAmistarProline EC 250HERBICIDERStompBoxerOxitril CMMCPA 750Roundup MaxDFF, Legacy mv.Roundup 3000Roundup BioStarane XLAtlantis ODExpress STINSEKTICIDERCyperb 100Mavrik 2FFastac 50Karate 2,5 WGPirimor G

-- (pr. kg produkt) --FUNFUNFUNFUN0,502,001,001,250,750,250,250,250,550,960,270,32

-- Belastningsindeks (B pr. BI) -1,100,480,270,260,670,140,000,230,020,230,200,010,410,110,070,02

HRBHRBHRBHRBHRBHRBHRBHRBHRBHRBHRB

0,250,291,000,420,545,000,320,241,561,1166,67

0,400,800,200,640,680,500,400,310,130,010,50

1,440,731,070,420,341,230,070,050,290,112,81

5,772,551,071,000,640,250,210,210,190,100,04

0,270,350,580,200,430,000,000,000,160,070,00

5,031,700,020,430,120,190,120,120,020,020,04

0,480,500,470,380,090,050,090,090,010,000,00

INSINSINSINSINS

4,005,004,003,334,00

0,110,240,050,020,50

15,6512,855,172,922,10

3,912,571,290,880,53

0,000,000,040,050,14

0,030,050,010,010,13

3,882,521,240,820,25

VÆKSTREGULERINGVKS Cycocel 7500,82 0,75 0,38VKS Terpal0,58 0,46 0,20VKS Moddus M2,00 0,25 0,11

0,460,350,05

0,040,060,03

0,110,170,01

0,310,120,01

Miljøeffekt

Aktivstof(kg pr. kg)

Sundhed

I ALT

Det fremgår af tabellen, at Express er det mest ”effektive” middel målt i BI pr. kgmiddel. Det kræver således kun 1/66 kg Express pr. ha, svarende til enstandarddosis på ca. 17 gram pr. ha, at bekæmpe relevant ukrudt. Express ersamtidig det af samtlige herbicider i tabellen, der medfører såvel den højestebelastning pr. kg middel (B pr. kg), som den mindste belastning pr. behandlingmed standarddosis (B pr. BI). At Express er meget belastende pr. kg middelopvejes således af det faktum, at det kun kræver meget lille dosis for at bekæmperelevant ukrudt.Dette eksempel viser, at det til rådgivningsformål vil være mere relevant atfokusere på pesticidernes belastning pr. standarddosering end at fokusere på denmere teoretiske belastning pr. kg middel.Der er i øvrigt mange eksempler på pesticider, der har næsten samme effekt påskadevolderne, men som udløser meget forskellige niveauer af belastning pr.standarddosis. Det fremgår f.eks., at Cyperb udløser en total belastning, der er ca.tre gange så høj som belastningen for Fastac. Det fremgår også, at f.eks. Cyperbhar et samlet belastningsindeks, der er næsten otte gange så højt som det samledebelastningsindeks for Pirimor, der er det mindst belastende insektmiddel, der er visti tabellen. Til gengæld har Pirimor et lidt højere belastningsindeks for sundhed ogmiljøadfærd end de øvrige insektmidler. Dette indikerer, dels at der kan være etstort potentiale for at reducere belastningen ved målrettet at erstatte (substituere) demest belastende pesticider med mindre belastende, men lige så effektive pesticider,dels at det kan være vanskeligt, at reducere den samlede belastning, uden atbelastningen øges for enkelte delindikatorer. Med den aktuelle vægtning giversubstitutionen god mening.Det bemærkes, at Stomp er det middel i tabellen, der har det højestebelastningsindeks (5,77 B pr. BI). Det høje belastningsindeks skyldes dels, at dergår 4 kg middel pr. behandling (0,25 BI pr. kg), dels at aktivstofferne i Stomp haren høj belastning med hensyn til miljøadfærd.Substitution kan også bestå i simpelthen at anvende et produkt med en andenformulering – selvom aktivstoffet er det samme. Der er de tre Roundup-(glyphosatbaserede) midler et eksempel. De har meget forskellige effekt- ogbelastningsprofiler. Roundup Max med et belastningsindeks på 0,64 B pr. BI ermere end tre gange så belastende som Roundup Bio, der har et belastningsindekspå 0,21 B pr. BI. Forskellen på Roundup Max og Roundup Bio er primært enmindre sundhedsbelastende formulering af Roundup Bio.Det skal igen understreges, at belastningsberegningerne er baseret udelukkende påstoffernes iboende egenskaber, og at de ikke inddrager risikoreducerendeforanstaltninger - f.eks. bifaremærkning eller regler om sprøjteafstand til vandløbog lignende på etiketten. Høje belastningstal for miljøeffekt betyder derfor ikkenødvendigvis, at anvendelsen vil resultere i effekter på ikke-målorganismerforudsat at der er tale om regelret anvendelse af et middel. Men enhver udbringningaf miljøfremmede stoffer i naturen, hvis formål er at bekæmpe levende organismer,vil kunne ramme andre organismer og vil kunne udrette uønskede skader på disseorganismer, hvorfor det er vigtigt at reducere risikoen herfor – f.eks. ved at udskiftede pesticider, der har de mest belastende egenskaber.D. ANALYSE AF DEN MEST BELASTENDE PESTICIDANVENDELSEI det følgende diskuteres nogle eksempler på, hvorledes den mest belastendepesticidanvendelse kan identificeres.

Overordnet set gælder det om at reducere den samlede belastning (B) for f.eks. ensprøjtefører, et grundvandsområde eller en fugl. Med henblik på at identificere denadfærdsændring, der mest effektivt kan reducere den samlede belastning, er detderfor nærliggende at identificere den pesticidanvendelse, der medfører den størstebelastning. Da belastningen imidlertid er additiv på tværs af afgrøder ogskadevoldere, er den pesticidanvendelse, der bidrager mest til den samledebelastning kun interessant, fordi en given, relativ reduktion i belastningen fordenne pesticidanvendelse vil have en større effekt på den samlede belastning, enden tilsvarende reduktion i en anden, mindre belastende pesticidanvendelse.Fra et produktions- og miljøøkonomisk synspunkt, vil det derimod væreøkonomisk rationelt at prioritere en reduceret belastning, hvor det kan gøres billigstmuligt og med de mindst mulige marginale produktionstab pr. belastningsenhed(dvs. pr. B), hvor den marginale reduktionsomkostning måles i kr. pr. B. Denneprioritering bør i øvrigt foretages uden skelen til hvor store arealer eller hvorintensiv og belastende en pesticidanvendelse, der er tale om.Der er ikke i nærværende rapport gennemført en sådan analyse af mulighederne foren økonomisk prioriteret reduktion af pesticidbelastning for relevantebelastningsindikatorer. Analyserne her fokuserer på de pesticidanvendelser, der harden højeste fladebelastning og dermed - alt andet lige - det størstereduktionspotentiale, samt den pesticidanvendelse der bidrager mest til densamlede belastning for en given belastningsindikator.Tabel 5.4 viser behandlingshyppighed, fladebelastning og belastningsindeks forhovedafgrøder og pesticidtyper 2010.For en fuldstændig oversigt over fladebelastningen for alle kombinationer afhovedafgrøder, pesticidtyper og hovedindikatorer for alle årene 2007-2010, kander, som tidligere nævnt, henvises til bilag 1.Tabel 5.4 Behandlingshyppighed (BH), fladebelastning (BF) (B pr. ha) ogbelastningsindeks (B pr. BI) for hovedafgrøder og pesticidtyper 2010. Glyphosat erden anvendelse, der finder sted mellem to på hinanden følgende afgrøder. Jorødere farven er, jo højere er værdien og dermed belastningen. Grøn farve angiverlaveste belastning.Behandlingshyppighed (BH)HRB VKS FUN INS I altVinterkorn1,27 0,18 0,77 0,38 2,60Vårkorn0,85 0,09 0,54 0,69 2,18Raps1,360,33 1,30 2,99Ærter3,023,07 6,08Andre frø1,22 0,56 0,28 0,13 2,19Majs3,830,27 0,27 4,36Kartofler1,586,14 0,75 8,47Roer0,950,03 0,97Grøntsager1,51 0,08 1,30 0,91 3,80Græs og kløver 0,020,01 0,04Glyphosat0,140,14Frugt og bærForklaring HRB: Herbicider, VKS:Fladebelastning (BF)(B pr. ha)Belastningsindeks (B pr. BI)HRB VKS FUN INS I alt HRB VKS FUN INS Alle1,83 0,08 1,67 1,06 4,65 1,44 0,43 2,16 2,82 1,780,87 0,02 0,65 2,00 3,54 1,02 0,20 1,20 2,88 1,620,930,19 3,76 4,88 0,680,58 2,89 1,632,856,83 9,68 0,942,23 1,591,40 0,23 0,30 0,64 2,57 1,15 0,42 1,09 4,85 1,180,290,00 0,12 0,41 0,070,00 0,46 0,093,345,23 4,08 12,65 2,110,85 5,47 1,494,800,62 5,43 5,0824,16 5,597,64 0,01 1,20 2,86 11,71 5,07 0,14 0,92 3,14 3,080,030,06 0,09 1,434,75 2,680,190,19 1,391,391,60 0,29 7,75 20,50vækstregulering, FUN Fungicider, INS: Insekticider

Det fremgår af tabel 5.4, at den største behandlingshyppighed, på 6,14, er beregnetfor fungicider i kartofler. Herefter følger herbicider i majs med BH 3,83, samtinsekticider og herbicider i ærter med BH på hhv. 3,07 og 3,02. En række afgrøder,f.eks. græs og kløver, sprøjtes meget lidt eller slet ikke. For frugt og bær, har derikke tidligere været foretaget en beregning af behandlingshyppighed (da der savnes

oplysninger om standarddoser og mængdefordeling mellem afgrøder), hvorforbehandlingshyppighed og belastningsindeks for disse afgrøder er udeladt i tabellen.Når det gælder fladebelastning, er det insektmidler i frugt og bær, ærter, kartoflerog raps samt herbicider i grøntsager, der topper med en fladebelastning på mellem20,5 og 3,78 B pr. ha. Samlet set er det frugt og bær samt kartofler, der giveranledning til den største pesticidbelastning, målt som fladebelastning.Figur 5.8viser samlet belastning for landbruget fordelt på hovedafgrøder ogpesticidtyper i 2010.

Figur 5.8 Samlet belastning for landbrug 2010 fordelt på hovedafgrøder ogpesticidtyper (HRB: Herbicider, INS: Insekticider, FUN: Fungicider, VKS:Vækstregulering).

Det ses af Figur 5.8, at herbicid- og fungicidanvendelsen i vinterkorn står for hhv.20 og 18 % af den samlede belastning i 2010. For indikatorerne sundhed, adfærdog miljø er det fungicider i vinterkorn, herbicider i vinterkorn og insekticider ivårkorn, der står for hhv. 41, 47 og 26 % af den respektive belastning. Det ersåledes ikke en enkelt type af pesticidanvendelse i en enkelt afgrøde, der eransvarlig for den totale belastning, men det er tydeligt, at fungicider i vinterkornudgør en særligt stor belastning for sprøjteførernes sundhed, mens herbiciderne ivinterkorn udgør en særligt stor miljøadfærdsbelastning (målt ved potentiale forophobning i miljøet, nedbrydelighed i jord og udvaskning til grundvandet).Insekticider udgør en særligt stor miljøeffektbelastning, men her kan belastningenikke på samme måde placeres i en enkelt afgrøde.Denne analyse har vist, at en stor del af den specifikke pesticidbelastning kanhenføres til specifikke afgrøder og skadevoldere, men den samlede, generellebelastning kan kun reduceres ved en indsats i mange afgrøder og ved substitutionaf midler mod mange forskellige skadevoldere.

D. EKSEMPEL PÅ SUBSTITUTION AF INSEKTMIDLER IVÅRKORNUdskiftning af belastende med mindre belastende midler er en mulighed for atreducere belastningen. Ved en sådan substitution af midler, vil det i teorien væremuligt på en og samme tid både at reducere belastningen og at opretholde enuændret behandlingshyppighed og altså samme effekt over for den aktuelleskadevolder.Følgende eksempel skal illustrere effekten af en tænkt udskiftning af samtligeinsektmidler i vårkorn med insektmidlet Pirimor, der har et væsentligt lavere(samlet) belastningsindeks end de øvrige insektmidler. Det skal bemærkes, atPirimor primært har effekt på bladlus, at insektmidler i vårkorn også kan anvendesmod andre skadevoldere end bladlus, og at Pirimor i dag er dyrere i anvendelse endde øvrige insektmidler.Tabel 5.3 Fladebelastning (BF) (B pr. ha), behandlingshyppighed (BH) ogbelastningsindeks (B pr. BI) for insektmidler i vårkorn 2010I alt (BF) (B pr. ha)Behandlinger(BH)0,370,080,050,000,030,150,020,700,470,2332 %Belastningsindeks(B pr. BI)3,911,310,880,532,572,130,532,870,53~0~0Miljøadfærd (BF)

MiddelCyperb 100Fastac 50Karate 2,5 WGLFS PirimicarbMavrik 2FNexide CSPirimor GI alt 2010Udskiftning til kun PirimorReduktionRelativ reduktion

0,000,010,000,000,000,000,000,010,07-0,06~0

0,010,000,000,000,000,000,000,020,06-0,05~0

1,440,100,040,000,080,310,001,970,121,8594 %

1,450,110,040,000,080,310,012,000,251,7588 %

72 %5,4 %2,1 %0,0 %4,1 %16 %0,5 %100 %

Det fremgår af tabellen, at de anvendte insektmidler i vårkorn medfører en højfladebelastning på 2,00 B pr. ha. Cyperb, der står for 72 % af fladebelastningen harsåledes et belastningsindeks på 3,91 B pr. BI, mens Pirimor (Pirimor G og LFSPirimicarb), har et belastningsindeks på kun 0,53 B pr. BI. En udskiftning af denuværende insektmidler i vårkorn med Pirimor vil derfor kunne reducere densamlede belastning i vårkorn væsentligt.Når der – baseret på en faglig vurdering - antages en vekselkurs på 0,75 BI af denuværende midler mod 0,5 BI Pirimor, kan den samlede belastning forinsektmidler i vårkorn, jf. tabellen, reduceres fra 2,00 B pr. ha til 0,44 B pr. ha.Samtidig er belastningen for sundhed og miljøadfærd dog øget med hhv. 0,06 og0,05 B pr. ha, men alt i alt har substitutionen medført en reduktion i den samledebelastning på 88 %.Der er som nævnt tale om et tænkt eksempel, der skal belyse det store potentialefor væsentlige reduktioner i pesticidbelastningen, en udskiftning af midler ikombination med den nye belastningsindikator giver.

Andel af BF i alt

Miljøeffekt (BF)

Sundhed (BF)

Bilag 1 - Belastning 2007-2010I dette bilag er der flere detaljer end i kapitel 5 i rapporten. Udover de velkendtelandbrugsafgrøder er der anvendt følgende hovedafgrøder (svarende til fodnote 1 ide følgende tabeller): ”Grøntsager” dækker frilandsgrøntsager, ”Andre frø” erdomineret af græs- og kløverfrø, mens ”Glyphosat” viser glyphosatsalget (dvs.Roundup), der helt overvejende anvendes til ukrudtssprøjtning mellem afgrøderneog uden for vækstsæsonen. Glyphosatsalget kan derfor ikke medregnes under enenkelt afgrøde, men er fordelt på hele omdriftsarealet. Betegnelsen ”Øvrige”dækker alle andre anvendelser af plantebeskyttelsesmidler, herunder hus og have,offentlige områder, rekreative områder, sportsanlæg, parker og golfbaner.Betegnelsen ”Skovbrug” dækker skov og planteskoler, ”Hus og have” dækker husog have, offentlige områder, rekreative områder, sportsanlæg, parker og golfbaner,mens ”Rest” dækker alle øvrige, ikke fordelte pesticidanvendelser.For perioden 2007-2010 er der tale om anslået ca. 3.000 ha frugt og bær, 300 havæksthuse, 4.000 ha skov, juletræer og planteskoler, samt 300.000 ha bymæssigbebyggelse (der dækker hus, have, parker, veje, sportsanlæg, golfbaner og andrerekreative formål).

Tabel 1 Udviklingen i fladebelastning (BF) (B pr. ha) for landbrugetshovedafgrøder samt frugt og bær1) for pesticidtyper 2007-2010.SUNDHED2007 2008 2009 2010FUNGICIDERVinterkornVårkornRapsÆrterAndre frøKartoflerRoerGrøntsagerFrugt og bærGennemsnitHERBICIDERVinterkornVårkornRapsÆrterAndre frøMajsKartoflerRoerGrøntsagerGræs og kløverGlyphosatFrugt og bærGennemsnitINSEKTICIDERVinterkornVårkornRapsÆrterAndre frøMajsKartoflerRoerGrøntsagerGræs og kløverFrugt og bærGennemsnit0,800,140,020,030,044,990,410,456,310,481,530,360,070,110,176,270,901,306,620,820,720,240,060,120,133,690,271,228,640,451,040,390,090,000,143,070,450,262,570,61MILJØADFÆRD2007 2008 2009 20100,290,120,030,040,081,050,120,853,170,180,640,250,100,050,130,770,201,213,760,350,350,120,070,020,080,430,070,703,420,200,440,160,080,000,110,260,100,612,740,25MILJØEFFEKT2007 2008 2009 20100,190,090,010,020,022,730,100,424,080,160,320,120,010,040,073,830,200,873,590,240,150,080,010,030,052,280,060,543,980,130,200,100,020,000,051,900,090,332,440,15I ALT2007 2008 2009 20101,270,350,060,080,148,770,631,7213,570,832,490,740,180,210,3610,871,303,3813,971,411,220,450,130,170,276,400,402,4716,040,781,670,650,190,000,305,230,641,207,751,01

0,540,490,231,190,910,251,390,791,890,040,041,460,51

0,490,450,220,870,850,251,631,071,410,000,050,570,49

0,450,550,110,720,620,081,850,211,390,010,030,500,43

0,430,480,240,630,730,042,010,781,620,010,080,460,47

1,010,140,481,530,462,311,312,313,820,020,055,130,81

1,140,080,511,450,362,951,612,734,320,010,060,910,86

0,730,110,352,610,190,051,510,945,750,010,030,650,47

1,130,120,631,940,300,151,013,535,300,010,060,990,76

0,290,300,030,200,420,290,280,280,560,020,041,720,29

0,300,250,180,280,400,360,340,370,640,010,040,270,30

0,250,310,050,350,320,110,380,150,780,010,020,060,24

0,280,270,060,280,360,100,320,490,720,010,050,150,27

1,840,940,752,921,782,852,983,386,260,080,128,311,61

1,930,790,922,611,613,563,584,176,360,020,161,751,65

1,420,970,503,681,130,253,731,307,920,030,081,221,13

1,830,870,932,851,400,293,344,807,640,030,191,601,50

0,010,010,080,140,010,000,140,020,090,000,920,02

0,010,020,090,450,010,000,210,060,190,000,940,03

0,020,040,090,340,010,000,180,050,180,001,140,03

0,010,010,060,160,000,000,090,030,090,000,380,01

0,000,010,050,120,000,000,340,100,040,005,420,02

0,010,010,070,400,010,000,480,090,150,003,100,03

0,010,020,060,280,000,000,370,110,130,004,880,03

0,010,020,070,190,000,000,270,050,090,001,360,02

0,280,481,954,050,170,031,690,421,680,0246,070,53

0,821,203,1610,440,720,135,401,123,590,0837,301,15

1,031,853,217,130,540,154,380,783,280,0851,331,34

1,051,973,636,480,630,123,720,552,670,0618,761,33

0,290,502,094,310,170,042,170,541,810,0252,410,57

0,841,233,3111,290,740,136,081,273,930,0841,331,20

1,061,913,377,760,560,154,930,943,580,0857,351,40

1,062,003,766,830,640,124,080,622,860,0620,501,37

VÆKSTREGULERINGVinterkorn0,04Vårkorn0,01Andre frø0,03Grøntsager0,00Frugt og bær0,29Gennemsnit0,02ALLE PESTICIDERVinterkorn1,38Vårkorn0,66Raps0,34Ærter1,36Andre frø0,99Majs0,25Kartofler6,52Roer1,22Grøntsager2,43Græs og kløver 0,04Glyphosat0,04Frugt og bær8,98Gennemsnit1,04

0,020,000,070,000,260,01

0,020,000,060,000,240,01

0,010,010,050,000,290,01

0,020,000,020,010,010,01

0,040,000,070,000,010,02

0,030,000,060,010,000,02

0,020,010,050,000,010,01

0,040,000,060,010,000,02

0,100,000,180,000,000,04

0,080,000,150,010,000,04

0,050,010,140,010,000,03

0,100,010,110,020,290,05

0,150,010,320,000,270,07

0,130,010,270,020,240,07

0,080,020,230,010,290,05

2,06 1,21 1,480,83 0,84 0,890,38 0,26 0,401,43 1,18 0,801,10 0,82 0,930,25 0,09 0,048,10 5,71 5,172,03 0,53 1,262,90 2,79 1,970,01 0,01 0,010,05 0,03 0,088,38 10,52 3,701,35 0,92 1,11

1,320,270,571,680,562,312,702,524,720,020,0513,721,02

1,830,350,681,900,562,952,863,025,680,010,067,771,25

1,120,250,472,910,340,052,311,126,590,010,038,950,71

1,590,300,782,130,460,161,543,676,000,010,065,091,04

0,790,871,994,280,660,324,700,812,670,040,0451,870,99

1,531,583,3510,771,380,489,581,685,090,080,0441,161,73

1,502,253,277,521,070,267,030,994,610,090,0255,371,74

1,572,353,716,751,190,225,941,133,730,070,0521,351,78

3,491,792,907,322,202,8913,924,559,810,100,1274,63,05

5,422,774,4114,103,033,6820,546,7413,670,100,1657,34,33

3,833,334,0011,612,230,4015,062,6413,990,110,0874,83,38

4,653,544,889,682,570,4112,656,0611,710,090,1930,143,92

Tabel 2. Pesticidbelastning (1000 B) for landbrugets hovedafgrøder ogøvrige anvendelser 20071)AnvendelseVinterkornVårkornRapsÆrterAndre frøMajsKartoflerRoerGrøntsagerGræs og kløverGlyphosatLandbrug i altFrugt og bærVæksthuseSkovbrugIndustri og lagerHus og haveRestI altSundhed1.259359607843626152149832.22327820217325Miljøadfærd1.2041451028473241081082841062.1854102602521Miljøeffekt72447535721564518835169782.002156027026589I alt3.1879795193618740455719658212666.41122487421363135

2.3982.2982.5397.2341: ”Glyphosat” viser glyphosatsalget, der helt overvejende anvendes tilukrudtssprøjtning mellem to på hinanden følgende afgrøder og derfor ikke kanregnes med under en enkelt afgrøde.

Tabel 3. Pesticidbelastning (1000 B) for landbrugets hovedafgrøder ogøvrige anvendelser 20081)AnvendelseVinterkornVårkornRapsÆrterAndre frøMajsKartoflerRoerGrøntsagerGræs og kløverGlyphosatLandbrug i altFrugt og bærVæksthuseSkovbrugIndustri og lagerHus og haveRestSundhed1.7035626678839332831711233.0222518229243Mijøadfærd1.5152381179454541171243421372.7942301102550Miljøeffekt1.2701.06458053110743936931211013.76512306406398I alt4.4881.8657636924356784227682243619.58117218772181190

I alt3.2042.9034.11310.2211: ”Glyphosat” viser glyphosatsalget, der helt overvejende anvendes tilukrudtssprøjtning mellem to på hinanden følgende afgrøder og derfor ikke kanregnes med under en enkelt afgrøde.

Tabel 4. Pesticidbelastning (1000 B) for landbrugets hovedafgrøder ogøvrige anvendelser 20091)AnvendelseVinterkornVårkornRapsÆrterAndre frøMajsKartoflerRoerGrøntsagerGræs og kløverGlyphosatLandbrug i altFrugt og bærVæksthuseSkovbrugIndustri og lagerHus og haveRestSundhed1.126442417721421123172562.012324365720Mijøadfærd1.03813476182998648413651.5472701302127Miljøeffekt1.3971.188527469342260432921483.69416606703738I alt3.5611.764644711946555711487271697.252225483611685

I alt2.1341.6354.0037.7711: ”Glyphosat” viser glyphosatsalget, der helt overvejende anvendes tilukrudtssprøjtning mellem to på hinanden følgende afgrøder og derfor ikke kanregnes med under en enkelt afgrøde.

Tabel 5. Pesticidbelastning (1000 B) for landbrugets hovedafgrøder ogøvrige anvendelser 20101)AnvendelseVinterkornVårkornRapsÆrterAndre frøMajsKartoflerRoerGrøntsagerGræs og kløverGlyphosatLandbrug i altFrugt og bærVæksthuseSkovbrugIndustri og lagerHus og haveRestSundhed1.423450656586186541321822.44611524445Mijøadfærd1.534152127162926561583831442.2821501701314Miljøeffekt1.5131.1936084975362144924191053.8856407702331I alt4.4701.795801711626745626175244328.6139059647950

I alt2.5152.3414.0808.9371: ”Glyphosat” viser glyphosatsalget, der helt overvejende anvendes tilukrudtssprøjtning mellem to på hinanden følgende afgrøder og derfor ikke kanregnes med under en enkelt afgrøde.

Figur 3. Relativ fordeling af den samlede pesticidbelastning (i alt 8,937 mio.B) på landbrugets hovedafgrøder og øvrige anvendelser 2010.”Glyphosat”viser glyphosatsalget, der helt overvejende anvendes til ukrudtssprøjtning mellem topå hinanden følgende afgrøder og derfor ikke kan regnes med under en enkeltafgrøde. Betegnelsen ”Rest” dækker alle andre anvendelser afplantebeskyttelsesmidler, herunder i private haver, offentlige områder, rekreativeområder, sportsanlæg, parker, golfbaner, skovbrug, juletræsproduktion, prydplanterog væksthuse.