Klage over vedtagelsen og gennemførelsen af vandplanerne.Jeg er landmand i det vestlige Sønderjylland, og har jord, der direkte eller indirekte afvandes tilfølgende vandløb: Brede Aa, Brede Aa´s døde arm, Midtrenden, Skifler, Sølbækken, Brøns Aa,Hørmols.Jeg vil hermed klage over vedtagelsen og gennemførelsen af disse planer med følgendenedenstående begrundelser. Jeg skal samtidig bede om, at loven tages af bordet igen.1. Det faglige grundlag for planerne er ikke i orden. Det er meget tydeligt, at der ikke erforetaget en grundig faglig udredning for hvert enkelt vandløb før vedtagelsen.2. Der er ikke foretaget en vurdering af konsekvenserne for det enkelte vandløb af planernesgennemførelse.3. Der er ikke foretaget nogen vurdering for af konsekvenserne for de enkelte berørtelodsejere. En del af disse vil nu blive tvunget fra hus og hjem, dels fordi deresindtægtsgrundlag hastigt vil smuldre, dels fordi deres jord mister en meget betydelig delaf sin værdi, måske mere end 2/3 dele af værdien. Der er derefter ikke længere sikkerhedfor lånene i ejendommen og ejeren vil være insolvent.4. Der er ikke inddraget relevant viden om de forøgede nedbørsmængder. De fleste vandløbhar fået deres nuværende dimensioner og regulativ i 40´erne, 50´erne eller 60´erne. Sidener den årlige nedbørsmængde øget med 60 mm, ja i områder som vores endnu mere.Samtidig er forekomsten af ekstrem nedbør også øget. Der er således behov for størredimensioner i vandløbene og bedre oprensning, ikke det modsatte.5. Der anvendes ikke samme målestok i Danmark og de andre EU-lande. Jeg er ligekommet hjem fra Tyskland, hvor sidste års store vandproblemer nu får myndighederne til

åbent at drøfte behovet for bredere og dybere vandløb og bedre oprensning (som iforvejen er meget bedre end i Danmark).6. Der er ikke taget hensyn til, at måske 90 % eller flere af vandløbene i Danmark ermodificerede eller stærkt modificerede og derfor slet ikke skulle med i vandplanerne.7. Det er meget tydeligt, at de, der har udarbejdet disse planer, ikke har et særligt indgåendekendskab til vandløbenes dynamik, til landbrugsdyrkning, til fiskeri og andre heltrelevante forhold.8. De afholdte høringer overholder ikke de forvaltningsmæssige regler for godembedsmandsskik og god forvaltning. Der er foretaget indgreb over visse lodsejere udenat de er blevet behørigt informeret. Den enkelte har selv skullet finde ud af, at han villeblive ramt og i givet fald hvordan. Det materiale, der har været på Naturstyrelsenshjemmeside har været meget svært tilgængeligt, og meget mangelfuldt, ligesomhjemmesiden i sin opbygning har fordret et meget indgående kendskab til IT. Det kankun efterlade det indtryk, at det skulle være så svært, at kun ganske få ville kunne trængeigennem. Det er på den måde lykkedes Naturstyrelsen at fratage mange landmænd oglodsejere deres helt elementære rettigheder.9. I de fleste tilfælde fremgår det heller ikke af det materiale, der er stillet til rådighed (hvisman da overhovedet kunne finde rundt i det), hvilke foranstaltninger, der helt konkretønskes gennemført. Det er ikke muligt at gennemføre en høringsrunde, og gennemføre enlovgivning, når det ikke helt konkret af materialet fremgår, hvilke foranstaltninger, deragtes gennemført.10. Specielt i anden høringsrunde har svarfristen været alt for kort og helt klart ulovlig. Dervar også til den anden runde indføjet en række ændringer, også for mange af ”mine”vandløbs vedkommende, der er meget vidtgående og også her vil ødelægge en delværdifuld landbrugsjord for os. Jeg mener, at alene som følge af denne ulovlige kortefrist, skal vandplanerne helt tages af bordet. En sådan lovgivning, der vil ødelæggefremtiden for mange danske landmænd, må ikke hastes igennem på dette, ulovligegrundlag.11. De landmænd, der har indsendt høringssvar, er ikke blevet ordentligt behandlet. Det ermit klare indtryk, at de enkelte høringssvar ikke har været genstand for en seriøsbehandling og vurdering, ligesom der indtil dato ikke er kommet et eneste svar til mig påde forhold, som jeg har fremført i mine høringssvar.12. Hvis disse planer føres ud i livet, er det min vurdering, at det alene her på ejendommenvil koste os et anseligt millionbeløb. Vi har derfor intet andet valg end at anlægge sagmod staten overfor dette uhyrlige overgreb.

Processen.

Den proces, der har været omkring høring af de fremlagte vandplaner er et eksempel på ekstremdårlig offentlig forvaltning. Der har ikke været en ordentlig, personlig information til de enkelteberørte, og der har ikke været et let tilgængeligt, let overskueligt offentligt materiale. Med dennuværende udformning af vandplanerne er der ikke muligt at forstå, hvilke indsatser, der skaludføres, hvor og hvornår det skal ske. Selv med støtte i Naturstyrelsens hjemmeside, som i øvrigter meget svært tilgængelig i sin opbygning, og mest egnet for nørder, er det særdeles vanskeligt,om ikke umuligt at få klarhed over hvad der skal ske ved de enkelte vandløb, søer etc. Det harderfor været umuligt at komme med klart og præcist høringssvar.Planerne er ganske uoverskuelige, og bærer præg af en politisk ideologisk tankegang. Det erligeledes tydeligt, at der hos ophavsmændene/kvinderne savnes de mest elementære kundskaberom forholdene i det vestlige Sønderjylland, og betydningen af ordentlig afvanding aflandbrugsjorden, og der savnes indsigt i de økonomiske forhold i landbruget, ligesom også dettydeligt skinner igennem, at der er et ringe detailkendskab til de vandløb, som vandplanerneomfatter. Og ligeledes, at forfatterne savner de mest elementære kundskaber indenforvandløbsdynamik, erosion, og andre hertil relaterede emner.Det er således ganske forfærdeligt, at en lang række landmænd skal have deres fremtidigetilværelse ødelagt, på et så katastrofalt ringe grundlag.Der er tale om, at der nu skal laves det største landbrugsøkonomiske forsøg i Danmark, iscenesataf folk, der ikke har nogen indsigt i landbrugets forhold, og uden tanke for konsekvenserne for deberørte landmænd, for beskæftigelsen og Danmark.

Gennem hundreder af år har dette været en kendsgerning, som mange generationer af landmænd,indsigtsfulde og fremsynede politikere og embedsmænd har kunnet forholde sig positivt til, ogdermed sammen skabt grundlaget for det landbrug, som vi kender i dag med en meget effektivog positiv udnyttelse af alle indsatte ressourcer.Hvis vi i fremtiden skal have et landbrug i Danmark, er det bydende nødvendigt, at allebeslutninger vedrørende afvanding, vandløbsvedligeholdelse, vandstande og andre relateredeemner baseres på velunderbyggede landbrugsmæssige, biologiske og naturmæssige fakta.Ingen lovgivning eller andre politiske beslutninger kan således sætte sig ud over dissekendsgerninger uden at det vil få meget markante følgevirkninger for det danske landbrug ogdermed for det danske samfund.Med de forslag, som nu er vedtaget, har man set stort på disse kendsgerninger. Det er heltåbenbart for os, at der ikke er foretaget de fornødne faglige vurderinger, hvor alle forhold er tageti betragtning. Det er ligeledes ganske åbenbart, at mange af de vedtagne forslag bygger påforkerte eller helt manglende forudsætninger.Det er ligeledes ganske åbenbart, at undersøgelserne omkring det enkelte vandløbs konkretebiologiske og økologiske tilstand i mange tilfælde er særdeles mangelfulde eller forkerte,ligesom der savnes konkrete beregninger for hvert enkelt vandløb for, hvad konsekvenserne vilvære for de arealer, der afvandes til disse.Og det er således åbenbart, at konsekvenserne for landbruget og for samfundet ikke er beregnetkorrekt, men er langt undervurderet. Gennemføres disse forslag vil en lang række landbruglukke, idet dette bliver det halmstrå på kamelens ryg, som endeligt knækker denne.Og det virker som om forfatterne tror, at mad på bordet, og varme i huset, er en given ting, derkommer helt af sig selv, som sendt fra himlen. Hvis produktionen i dansk landbrug nedsættes, ogdet vil de fremsatte forslag med sikkerhed medføre, er der nogen, der skal betale prisen. Der vilvære nogen, der ikke længere får nok mad. Nok ikke i Danmark, men måske vil nogle småbarneøjne i et fjernt og fattigt, støvet land komme til at se meget længe og måske forgæves efterdet lille måltid, der kan fylde lidt i den slukne mave.

Landbruget i vort område – det vestlige Sønderjylland:

Husdyrhold – især kvægbrug – og avl af foder til disse, udgør rygraden i landbruget og isamfundet i vort område. Der er en stor og tæt bestand af husdyr over hele området, og næstenalle større landbrug har besætning eller har aftaler om modtagelse af husdyrgødning.Mange landbrug har således i underkanten af det nødvendige harmoniareal i eget jord, men harenten forpagtninger eller aftaler om overførsel af husdyrgødning, og kan på den måde opfyldekravene til harmoniareal. Disse krav er nyligt blevet skærpede for kvægbrugets vedkommende,ligesom der ved revurderinger af miljøtilladelser konstant forsvinder harmoniareal fra mangeejendomme. Ethvert tab af harmoniareal vil derfor være særdeles kostbart for det enkeltelandbrug, og skal dækkes ind ved enten gylleaftaler, eller ved forpagtning eller nyindkøb af jord,hvis dette overhovedet er muligt – i modsat fald skal produktionen nedsættes. Uanset hvilkenløsning der skal vælges, vil det blive kostbart og føre til en forringet økonomi for ejendommen isin helhed.

Når arealerne oversvømmes, vil produktionen dale markant. Avl af højværdiafgrøder, af korn,raps og majs må opgives, og vil i stedet blive erstattet af lavproduktive varige græsmarker. Detvil give nogle voldsomme tab for den enkelte, og for lokalsamfundet, og det vil føre til etvoldsomt fald i jordens værdi. Nogle jorder vil helt sikkert falde med 2/3 dele i værdi. Ligeledesvil det betyde, at effektiviteten i landbrugsproduktionen vil falde og at mængden afindsatsstoffer, gødning, brændstof, plantebeskyttelse, etc. vil stige, til skade for naturen.

Beskrivelse af vandløbene.

Overordnet set virker det som om, at den/de, der har lavet disse planer, er i besiddelse af inteteller kun et meget overfladisk kendskab til afvandingsforhold generelt, og stort set intetkendskab til afvandingsforholdene i dette område, og til den betydning, som effektiv afvandinghar for landbrugsarealer.Vort område af landet er karakteristisk ved, at landet generelt er meget fladt, og at de flestevandløb derfor har ringe eller meget ringe fald. Samtidig ligger vi et af de mest nedbørsrigeområder i landet, og

den årlige nedbør er øget med 30 mm de seneste 30 år, en udvikling,

som klimaeksperterne forventer, vil forsætte med stadig stigende nedbørsmængder i de

kommende årtier, ligesom den blev øget med 30 mm i perioden forud herfor, ligesom

forekomsten af ekstremnedbør er øget markant.

De vandløb, vi har i dag, er typisk konstruerede i perioden mellem 1930 og 1970, og deresdimensioner og de tilhørende regulativer er beregnet ud fra den tids nedbørsforhold. Der er altsåikke taget højde for den større nedbørsmængde, der er kommet siden, og der er slet ikke tagethøjde kommende tiders øgede nedbørsmængder. Der vil derfor være behov for at se på deenkelte vandløbs vandføring i lyset af denne viden om de øgede afstrømninger.Afvanding af meget flade arealer til vandløb med ringe fald kræver, at der altid er en godafstrømning i vandløb, og at grødevækst, tilgroning og tilsanding holdes nede. En effektivoprensning i tide er derfor et ubetinget krav for at dette kan opfyldes.Oprensningen skal ske maskinelt. Landbruget har generelt kun dårlige erfaringer med manueloprensning, hvor vandløbet alt for ofte er helt tillukket med grøde igen kort tid efteroprensningen, hvorefter det skal gøres om igen.Det er vigtigt af materiale vandring i vandløbene begrænses. Landbruget har her særdeles godeerfaringer med etablering af sandfang. Anlagt de rigtige steder i de rigtige dimensioner har dettegivet meget gode erfaringer. Et eksempel herpå er sandfanget umiddelbart øst for Hedebovej iTønder kommune ved Ullemølle Å, der virker særdeles godt. Det kan derfor anbefales, at dettevirkemiddel bruges i betydeligt større omfang.Mange af markerne er afvandede med dræn, der enten direkte eller gennem tilløb, har deres afløbtil større vandløb. Disse dræn er nedlagt i markerne i tillid til, at de fortsat ville kunne finde afløbtil de åbne vandløb. Hvis vedligeholdelsen indskrænkes og/eller vandstanden hæves i vandløbet,vil der ikke længere være afløb for drænene, og der vil komme betydelige problemer medgentagne oversvømmelser på de hidtil velafvandede marker. Fra landbruget må derfor kræves, atder fortsat er mindst uændrede afløbsmuligheder for drænene og fra alle åbne grøfter til devandløb, som er omfattet af vandplanerne.

Det er derfor nødvendigt, at der for hvert enkelt vandløb bliver lavet en konkret undersøgelse af,hvad de foreslåede tiltag vil medføre for afvandingen for alle arealer, der direkte eller indirektehar deres afløb til disse.

Vurdering af særskilte forhold.

Ændret vedligeholdelse.

De naturgivne forhold i det vestlige Sønderjylland med generelt ringe højdeforskelle og dermedofte et meget lille fald i vandløbene, stiller særlige krav til vandløbsoprensningen og -vedligehol-delsen. Der er i sådanne vandløb et ganske anderledes behov for vedligeholdelse end i vandløbmed et stort naturligt fald. De meget større nedbørsmængder i denne del af landet virker i sammeretning. Ligeledes betyder klimaændringerne med højere temperaturer en kraftigere grødevækst,der vil påvirke behovet for mere intensiv og tidligere grødeskæring.Mange vandløb løber i deres opstrømsområder gennem meget sandede områder. Dette medførermaterialevandring, som betyder sandaflejringer nedstrøms. Der er behov for, at sådanneaflejringer, sandbanker hurtigt fjernes. Ingen ændring af den normale vedligeholdelse må stillesig i vejen herfor, da bare en enkelt stor sandbanke kan forårsage oversvømmelser af mangehektarer, og måske tab i millionklassen for de berørte landmænd.Tidspunktet for oprensning er også af stor vigtighed. Generelt må det siges, at vandløbsvedlige-holdelsen bør foretages rettidigt, således at det sikres, at de på marken værende afgrøder kanhøstes. Det betyder, at vi ikke kan acceptere, at der sker udsættelse af grødeskæringen til hen påefteråret.Vandløbsvedligeholdelse bør foretages med gravemaskine og i mere vandfyldte vandløb medbåd med grødeskærerudstyr. Sandbanker bør altid fjernes med gravemaskine. Manuel oprensningbør helt undgås. Den har vist sig at være meget lidt effektiv og meget meget dyr. En af grundeneer sikkert også, at de mennesker, der bliver kommanderet ud at oprense vandløb opfatter dettesom en personlig straf (hvilken opfattelse også deles af os andre), og derfor ikke er motiveredefor at gøre en ordentlig indsats. Kun mennesker, der ikke har prøvet en iskold, regnfuldoktoberdag, at gå i et vandløb med en skovl, kan have en positiv opfattelse af dette arbejde. Derer absolut intet romantisk over dette arbejde, som i sin sidste konsekvens fører til hurtig fysisknedslidning og tidlig ælde,

se blot hvordan det gik med arbejdsmændene i generationen før

vores.

Det er ligeledes meget vigtigt, at bunden i vandløbet ikke hæves, idet der så ikke er afløb fordrænene eller for de vandløb, der munder ud i det vandløb, der har fået hævet vandstanden. Vimå således meget klart afvise, at der indføres større tolerancer for bundkvoterne i forhold til denuværende regulativmæssigt bestemte.En anden metode, som burde overvejes, er at skabe vandløb med en dobbelt profil, altså egentliglægge vandløbene dybere ned og i to anlæg. Denne metode er dog alene anvendelig på vandløbmed et betydeligt fald.I øvrigt virker det som om, at forfatterne af oplægget er af den overbevisning, at TønderKommune foretager en overivrig oprensning af vandløbene. Dette er ingenlunde tilfældet.

Tværtimod er Tønder Kommune i almindelighed ikke særlig meget på forkant medoprensningen, som efter landbrugets opfattelse tit lader en del tilbage at ønske.Hvis der kommer forslag om konkrete ændringer i vandløbsvedligeholdelsen for et vandløb, mådet kræves, at lodsejerne på et meget tidligt tidspunkt informeres gennem et personligt brev, oginddrages i processen, og at der udbetales en fuldstændig og kontant erstatning.

Hævning af vandstanden.

Som udgangspunkt må landbruget helt afvise hævning af vandstanden i vore vandløb. Det vil forde fleste vandløbs vedkommende betyde, at store landområder bliver vandlidende med hyppigeoversvømmelser, og almindelig dyrkning må derfor opgives. Det er nødvendigt her at påpege, athvis en kornafgrøde går under vand bare en gang i vækstsæsonen, ja så er den ødelagt. En udvik-ling med højere vandstand og hyppigere oversvømmelser vil få meget voldsomme konsekvenserfor de landbrug, som det berører, og vil medføre betydelige erstatningskrav fra de berørtelandmænds side.I det vestlige Sønderjylland har vi med den store bestand af husdyr brug for hver eneste hektarlandbrugsjord, og det kan ikke accepteres, at der skal afgives jord alene ud fra politiskideologiske hensyn. Disse forslag i vandplanerne er at ligne med inddragelse, ekspropriering afvores jord; konsekvenserne er for os de samme.Hvis vandstanden ønskes hævet, kan det derfor alene ske på basis af frivillige aftaler, som efteren grundig og gennemskuelig proces, hvor alle fakta er på bordet, og hvor samtlige berørtelodsejere tilslutter sig en frivillig aftale.

Fjernelse af spærringer.

Der er stillet forslag om fjernelse af spærringer i nogle vandløb. Nu er spærringer jo et megetværdiladet udtryk (et meget negativt værdiladet udtryk). Ordet spærring er derfor ikke særligvelegnet til at forstå, hvad dette handler om. I de vandløb, hvor der er indbygget et større ellermindre styrt, er dette sket efter moden overvejelse, og på basis af årtiers erfaringer. De styrt, derer tilbage, er alle på steder, hvor der er fare for brederosion, især i områder, hvor jordbunden ermeget let. Et styrt er en god og effektiv måde at begrænse erosionen på. Rigtigt anlagt hindrer deheller ikke fisk og andre dyrs passage i vandløbene, idet der altid vil være perioder, hvorvandstanden er så høj, at styrtet kan passeres.Overordnet set må landbruget derfor modsætte sig, at styrtene (spærringerne) fjernes. De vilmåske nogle steder kunne erstattes af stenstryg, men virkningen heraf må nøje vurderes i hvertenkelt tilfælde, og i de tilfælde forhandles på plads med lodsejerne.Fjernelse af mange spærringer vil således føre til øget brederosion og dermed øget forureningmed fosfor.

Restaurering af vandløbene.

Det er ikke umiddelbart klart af vandplanerne, hvad dette omfatter og hvad dette indebærer forde enkelte vandløb. Der gives ikke nogen umiddelbare anvisninger på, hvad der skal forstås vedrestaurering af et vandløb.

Hvis der herved forstås genslyngning af vandløb, er det meget væsentligt at forstå, at dette er etmeget omfattende indgreb i vandløbet og for de lodsejere, der er afhængige af en god og effektivafvanding af deres marker.Som udgangspunkt vil restaureringer altid føre tre uønskede forhold med sig. Vandløbet får enlængere strækning og vedligeholdelsen fordyres derfor tilsvarende. De tilstødende marker får enuhensigtsmæssig figur, hvilket øger dyrkningsomkostningerne væsentligt og giver en dårligereudnyttelse af indsatsstofferne. Og sluttelig vil det stort set altid føre til en hævning af vand-standen, og dermed dårligere afvandingsforhold for tilstødende marker med hyppigereoversvømmelser til følge.Vi er derfor som udgangspunkt imod vandløbsrestaureringer, medmindre dette sker gennemfrivillig inddragelse af alle lodsejere og da kun mod en fuldstændig og aftalt kompensation.

Rørlægninger.

Som udgangspunkt mener jeg ikke, at allerede rørlagte strækninger skal frilægges igen.Rørlægningerne er i sin tid sket med en god begrundelse, det være sig en vanskelig bund,flydesand, mosejord, stor brederosion, altså helt fundamentale forhold, der ikke har ændret sigmed tidens løb. Og disse forhold ændrer sig heller ikke, uanset hvor meget man tænker sig ved etfjernt skrivebord.En nyåbning af rørlagte strækninger vil få meget betydelige konsekvenser for de berørtelandmænd, selvfølgelig med meget store variationer fra sted til sted.Også her må den enkelte landmand insistere på, at dette kun må ske efter frivillige aftaler med deberørte parter, og kun mod fuld erstatning.

Dyrkningsmæssige konsekvenser.

Hvis vedligeholdelsen af et vandløb forringes eller ophører, vandstanden hæves, vandløbetsforløb ændres, styrt fjernes, vil det meget ofte få betydelige konsekvenser for dyrkningen af dearealer, der afvander til dette vandløb. Det vil betyde en langsommere afstrømning ogvandstanden i vandløbet, i grøfter og dræn, og på markerne vil øges. Dette vil især være tilfældeti helt flade områder, og hvor der ikke er et naturligt fald, der kan modvirke en ringerevedligeholdelse. Arealerne vil derfor blive mere våde med hyppige oversvømmelser til følge,hvilket vil give problemer med rettidig bearbejdning, med tilsåning og med høst. Det vil betydestørre omkostninger og udbyttetab, og dermed en dårligere udnyttelse af alle indsatsstoffer, f.eks.brændstof og kvælstofgødning. Hvis arealerne bliver vådere end nu, kan det medføre, atkorndyrkning må ophøre og erstattes af afgræsning eller lignende. Det er imidlertid ikke godt atsende kvier på græs på meget fugtige enge. Der er stor risiko for fluestik, hvorved kvien blivermeget syg, og det vil ødelægge yveret på kvien, som derefter med stort tab må slagtes. Der erogså stor risiko for angreb af lungeorm og leverikter, som også vil resultere i dyr, der aldrig vilnå en høj ydelse siden hen. Medicinforbruget vil øges, og dyrevelfærden vil forringes markant.Skal der bjerges hø er der heller ikke nogen særlig god økonomi i dette, især ikke hvis høslættetskal tages sent. Hø taget senere end midten af juni mister meget af sin værdi, og er det først taget

i midten af juli eller senere er høet reelt værdiløst, på samme måde som hø fra MVJ-arealer kunhar en ringe værdi.Desuden vil det helt sikkert blive meget vanskeligt at lave hø, når vandstanden stiger. Det giverbåde en våd og fugtig bund i marken, der vanskeliggør en hurtig tørring af græsset til hø, idetsolvarmen om dagen vil få vandet til at fordampe, hvorefter det afsættes i det overliggende græsog derved besværliggør tørringen til hø. Når markerne bliver mere fugtige, gør det også færdselmed vore maskiner meget vanskelig, ja måske umulig. Under alle omstændigheder vil enovergang fra omdriftsareal til kontinuerlig græsmark påføre os meget betydelige tab. Tab som vilvære i mange millioner kroners klassen.Der kunne så eventuelt ske en tilmelding til MB eller MVJ-ordninger, men disse er i dag såstærkt forringede og helt ude af trit med udviklingen, at en indtræden i disse under de nugælden-de forhold også vil føre meget markante tab med sig. Desuden giver de væsentligt mere bureau-krati og stor risiko for forsinket udbetaling af EU-støtten. Hvis MB- og MVJ-ordningerne i dethele taget skal have en fremtid må beløbssatserne reguleres, så de svarer til den kornpris, der erkommet i de senere år. Det vil sige, at der for gode jorder, skal gives mellem 3.000 og 4.000 kroven i enkeltbetalingsstøtten.Ændrede forhold for vandløbene, f.eks. gennem ændret vedligeholdelse med mindre oprensningend i dag vil derfor dels forringe vandløbets kvalitet, det vil mange steder give en dårligerevandkvalitet, og det vil betyde meget betydelige tab for os lodsejere, også i mindre fiskeleje.

Erstatning.

Der skal derfor udbetales ganske betydelige beløb i erstatning til de landmænd, som det rammer(og de kommuner, som det rammer). Dette skal ske kontant; en gang for alle. Det vil sige som enekspropriation. Ikke gennem en mere eller mindre tvungen tilmelding til en EU-baseret ordning,der kan ændres eller være væk i morgen, og som med de nuværende beløbssatser langt fra giverfuld erstatning for vore tab.Arealer, der kun kan dyrkes med græs, har en væsentlig mindre værdi, end omdriftsarealer, derkan dyrkes med korn, raps og majs. Det tab, som vil blive krævet dækket ind, vil således ogsåomfatte den betydelige værdiforringelse på selve arealet, omkostninger til fremskaffelse afalternative arealer, ekstra dyrkningsomkostninger mm, og vil således ofte udgøre nogle megetbetydelige beløb for hver enkelt lodsejer.Med håb om, at denne klage vil medføre, at denne forfærdelige lov tages af bordet igen.