FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 142: Notat om bemyndigelser til Kommissionen efter Lissabontraktaten (EU-note

SammenfatningLissabontraktaten ændrer reglerne for, hvordan Rådet og Europa-Parlamentet kan bemyndige Kommissionen til at vedtage retsakter, oghvordan bemyndigelsen kontrolleres. Som noget nyt indføres en skel-nen mellem delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.Delegerede retsakterkan Kommissionen bemyndiges til at vedtagepå vegne af lovgiverne, Rådet og Europa-Parlamentet. De kan f.eks.kontrolleres gennem indsigelser mod beslutninger og tilbagekaldelseaf bemyndigelsen.Gennemførelsesretsakterskal Kommissionen bemyndiges til at ved-tage, når der er behov for fælles betingelser for medlemslandenes im-plementering. Disse beføjelser kontrolleres gennem et revideret komi-tologisystem.Der kan ikke vedtages ny lovgivning, som giver Kommissionen be-myndigelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, før der er vedtageten komitologiforordning. Kommissionen har den 9. marts 2010 fremsatsit forslag, der nu forhandles på plads mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Et resultat kan forventes i løbet af sommeren.Denne note skitserer et indledende bud på, hvordan bestemmelsernekan forstås og kan forventes at blive anvendt.

Europa-Kommissionen vedtager årligt over 3000 beslutninger, som gennem-fører en lang række tekniske regler i EU-lovgivningen. Blandt disse beslutnin-ger er bl.a. godkendelse af tilsætningsstoffer (f.eks. Thrombin), godkendelseaf GMO’er og ændring af grænseværdier for pesticidrester i frugt og grønt.Kommissionen fårdelegeret1sine beføjelser til disse beslutninger fra EU-lovgiverne i Rådet og som regel også fra Europa-Parlamentet. Kommissio-nens beslutningerkontrolleresi dag gennem et udvalgssystem, hvor Kommis-sionen bistås af nationale embedsmænd, også kaldet komitéprocedurer ellerkomitologi. Europa-Parlamentet fik i 2006 tildelt en rolle i kontrollen af de væ-sentligste beslutninger.2Vi kender også princippet om delegering fra en dansk kontekst. I Danmarkdelegeres kompetencer, når Folketinget giver enminister bemyndigelsetilat gennemføre den lovgivning, som Folketinget vedtager. Kontrollen medregeringen sker som led i Folketingets daglige arbejde.Lissabontraktaten ændrerde grundlæggende regler for, hvordan Kommis-sionen får tildelt beføjelser, og hvordan de bliver kontrolleret. Som det væ-sentligste indfører traktaten ensondring mellem delegerede retsakter oggennemførelsesretsakter.Delegerede retsaktervedtages af Kommissionen, når den bemyndiges til atudøve EU-lovgivers beføjelser. Retsakterne kan Kommissionen benytte til atlavegenerelle ændringer og præciseringer af EU-regler.De vil ikke læn-gere blive kontrolleret af nationale embedsmænd gennem komitologi. Kontrol-len vil derimod placeres hos Rådet og Europa-Parlamentet som bliver sidestil-let i kontrolprocedurerne, i det omfang de er sidestillet som EU-lovgivere. Devil bl.a. få mulighed for at gøre indsigelser mod Kommissionens forslag ellerhelt tilbagekalde beføjelsen.Gennemførelsesretsaktervedtages som supplement til medlemslandenesbeføjelse til at gennemføre (implementere) EU-lovgivningen. Kommissionenkan benytte dem til at skabeensartede betingelser for medlemsstaternesgennemførelse af EU-regler.Kontrollen vil ske gennem komitologi, hvormedlemsstaternes embedsmænd bistår Kommissionen. Kommissionen læg-ger desuden op til, at afgørelser ikke kan henvises til Rådet (og Parlamentet).Argumentet er, at der her er tale om samordning af medlemsstaternes kompe-

tence til at gennemføre EU-regler og således ikke hører under lovgivers kom-petence.Sondringen mellem de to typer retsakter er ikke soleklar ud fra deres navne.Der er i begge tilfælde tale omdelegeringaf beføjelser. Og der er i beggetilfælde tale omgennemførelsesbeføjelser.Men både traktaten og de fremsat-te forslag giver dog et grundlag for at skelne mere præcist mellem begrebernei praksis. De kommende afsnit vil give et bud på, hvordan de kan forstås. Enendelig afklaring vil formentlig først fremkomme efterhånden som der etable-res en praksis på området.

Delegerede retsakter (artikel 290 TEUF)Kommissionen kan tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter ihver enkelt EU-retsakt. Hver enkelt delegering skal afgrænses udtrykkeligt iformål, indhold, omfang og varighed, og det skal fastlægges, hvordan denkontrolleres. Kontrolformen fastlægges frit for hver bemyndigelse.Kommissionen har fremlagt en meddelelse om anvendelsen af delegerederetsakter og et forslag tilstandardformuleringerved bemyndigelse (KOM(2009)673).Rådet har den 14. december 2009 afgivet erklæring om medde-lelsen3, og Europa-Parlamentet ventes at vedtage sin endelige udtalelse den20. april 2010. Det er sandsynligt, at der vil blive aftalt fælles retningslinjer i eninterinstitutionel aftale, hvilket bl.a. foreslås af Europa-Parlamentet. Men detkræver ikke vedtagelse af nye selvstændige retsakter for at påbegynde an-vendelsen af denne delegeringsform.Definition og anvendelsesområdeDelegerede retsakter defineres i EUF-traktatens artikel 290 ud fra deres an-vendelsesområde og deres virkning, som”almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt”.Med andre ord betyder det, at delegerede retsakter skalgælde genereltogikke må være rettet mod enkeltpersoner. De kan bruges til atændre ellertilføje detaljerede bestemmelseri en lovgivningsretsakt (f.eks. forordningeller direktiv), der ikke ændrer på de vigtigste regler.4Det kan f.eks. væreændringer i bilag over forbudte kemikalier eller tekniske præciseringer. Be-

stemmelsens definition slår således fast, at det kun er lovgiver (Rådet ogEuropa-Parlamentet), der må vedtagevæsentligebestemmelser. Det er alene”ikke-væsentlige” bestemmelser der kan uddelegeres.Anvendelsesområdet for delegerede retsakter er beskrevet på næsten sam-me måde som for den tidligereforskriftsprocedure med kontrol,der blevindført i 2006 (seEU-note 2006:17)Der er dog ikke fuldstændig sammenfald iordlyden, så der kan ikke automatisk forventes en fortsættelse af præcedensfra den tidligere procedure.KontrolmekanismerDet er EU-lovgiver, der skal kontrollere Kommissionen, når den vedtager de-legerede retsakter. Kontrolformen fastsættes i forbindelse med hver enkeltbemyndigelse i basisretsakten. Traktaten nævnerto eksempler på kontrol-former:Indsigelse mod konkrete beslutninger og tilbagekaldelse af bemyndi-gelsen. Det er dog op til Rådet og Parlamentet at vælge andre kontrolformerog beslutte, hvilke(n) form(er) der anvendes i den konkrete delegering.Indsigelseskontrolindebærer, at Kommissionens forslag kun kan træde ikraft, hvis Rådet og Parlamentet ikke har gjort indsigelser inden en fastlagtfrist (Kommissionen foreslår en standardfrist på 2 måneder med mulighed foren måneds forlængelse)5. Forslaget træder derfor ikke i kraft, hvis der gøresindsigelser fra én eller begge lovgivere. Kommissionen kan derefter fremsæt-te et revideret forslag eller et nyt forslag til selve basisretsakten.Kommissionen foreslår desuden enhasteprocedure,som i særligt begrun-dede tilfælde gør det muligt at lade forslag træde i kraft straks efter vedtagel-sen. Beslutningen vil dog blive ophævet, hvis der gøres indsigelse efterføl-gende (f.eks. inden 6 måneder).Tilbagekaldelseskontrolgør det muligt for Europa-Parlamentet eller Rådetat trække bemyndigelsen til Kommissionen tilbage og selv overtage de lov-givningsmæssige beføjelser, som de i første omgang overlod til Kommissio-nen.Beslutninger om indsigelse eller tilbagekaldelse skal vedtages med absolutflertal i Parlamentet og med kvalificeret flertal i Rådet. Det er i begge tilfældetilstrækkeligt, at blot én af institutionerne træffer beslutningen.

Kontrollen med delegerede retsakter sker efter, at Kommissionen har truffetbeslutningen. Der er ingen formelle regler om forberedelsen af Kommissio-nens beslutninger eller inddragelse af eksperter og/eller nationale embeds-mænd i det forberedende arbejde.Kommission lægger dog op tilsystematisk at høre nationale eksperter,inden den træffer afgørelser. Høringen vil ske uformelt gennem nye og eksi-sterende ekspertgrupper, som alene vil have en rådgivende rolle. Rådet læg-ger i sin erklæring særlig vægt på, at denne inddragelse sker i tilstrækkeliggod tid til at kunne blive effektiv og brugbar.

Gennemførelsesretsakter (artikel 291)Brugen af gennemførelsesretsakter kommer til at bygge videre på det eksiste-rende komitésystem (komitologi). Det dækker således fortsat over Kommissi-onens implementeringsbeslutninger, som behandles i udvalg af embeds-mænd fra medlemslandene inden de vedtages. Udvalgene skal fortsat entenrådgive Kommissionen eller direkte godkende beslutningerne.Men Lissabontraktatenkræver et nyt regelsætfør man kan vedtage lovgiv-ning, der bemyndiger Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter.Det hidtidige regelsæt var fastlagt i en rådsafgørelse (1999/468/EF). Kommis-sionen fremsatte et forslag om en ny forordning den 9. marts 2010 (KOM(2010)83).Definition og anvendelsesområdeGennemførelsesretsakter defineres i EUF-traktatens artikel 291 ud fra deresfunktion:”Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridiskbindende retsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen […]gennemførelsesbeføjelser.”Traktaten præciserer altså, at gennemførelsesretsakter skal bruges, når derer behov for at få fastsat fælles betingelser for den implementering, de enkeltemedlemslande er ansvarlige for. Traktatteksten rummer altså ikke nogen defi-nition af virkningen eller anvendelsesområdet for gennemførelsesretsakterne.Sandsynligvis vil der derfor være en løbende diskussion mellem Rådet, Euro-pa-Parlamentet og Kommissionen om den præcise grænsedragning mellemdelegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.Kommissionen understreger, at det ikke medfører valgfrihed mellem de toprocedurer og betragter dem som klart adskilte – den ene vedrører delegeretlovgivningskompetence, den anden gennemførelseskompetence. For at nåfrem til denne udlægning må man læse artikel 291, som om den gælder med

forbehold for bestemmelserne i artikel 290. Læsningen støttes af visse forske-re og medfører, at en bemyndigelse til Kommissionen falder under artikel 291,hvis ikke den opfylder betingelserne i artikel 2906.KontrolmekanismerKontrollen med Kommissionen skal udføres af medlemslandene gennem entilpasning af det eksisterende komitésystem.Kommissionen lægger i sitforslag op tilat bevare den eksisterende rådgivningsprocedure og erstattede eksisterende forvaltnings- og forskriftsprocedurer med en ny undersøgel-sesprocedure.Rådgivningsprocedurenændrer ikke den eksisterende procedure. Den på-lægger Kommissionen at præsentere sine forslag for et udvalg af nationaleembedsmænd inden vedtagelse. Udvalget kan med simpelt flertal vedtage enudtalelse om forslaget, som Kommissionen kan tage hensyn til. Den endeligebeslutning påhviler dog alene Kommissionen.Undersøgelsesprocedurengiver medlemsstaterne mulighed for at blokereKommissionens beslutninger med kvalificeret flertal. Kommissionens forslagtil proceduren placerer den mellem de eksisterende forvaltnings- og for-skriftsprocedurer.−Hvis et kvalificeret flertal i udvalgetstøtteret forslag kan Kommissionenvedtagedet.−Hvis et kvalificeret flertal i udvalget erimodet forslag kan Kommissio-nenikke vedtagedet (det bliver ikke oversendt til behandling i Rådetsom hidtil).−Hvis derhverken er kvalificeret flertal for eller imodet forslag, kanKommissionenvælge at vedtagedet, men erikke forpligtet,som un-der tidligere procedurer. (Forslaget bliver ikke oversendt til behandling iRådet som hidtil under forskriftsproceduren)Den væsentligste ændring fra de eksisterende procedurer er således, at sa-ger ikke længere kan henvises til behandling i Rådet, men kun vil blive be-handlet i embedsmandsudvalg. Dette gør bl.a., at Kommissionen ikke længe-re vil være forpligtet til at opretholde fremsatte forslag der er henvist til Rådet.Ved at begrænse behandlingen til udvalgene bevarer Kommissionen såledesmuligheden for såvel at ændre forslag som at trække dem tilbage i lyset afudvalgenes behandling. Det kan Kommissionen også under de nuværende

procedurer, men kun så længe behandlingen ikke er henvist til Rådet. NårRådet har udtalt sig, kan Kommissionen ikke længere trække et forslag tilba-ge (se artikel 293, stk. 2 TEUF). Det vil give mere fleksibilitet til at tilpasseforslaget til en fremherskende holdning blandt et flertal af medlemslande, somikke kan mønstre et kvalificeret flertal. Men det vil samtidig betyde, at Kom-missionen ikke underlægges det politiske pres en behandling i Rådet medfø-rer.Valget af procedureafhænger af gennemførelsesforanstaltningernes art.Undersøgelsesproceduren kan anvendes, hvis der er tale omgenerelle for-anstaltningereller foranstaltninger, der falder inden for den fælles landbrugs-og fiskeripolitik, den fælles handelspolitik, miljø og sikkerhed eller beskyttelseaf menneskers, dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed.I alle øvrige til-fælde skal rådgivningsproceduren anvendes.Kommissionens forslag lægger op til, at deeksisterende bemyndigelserunderlagt forskriftsproceduren med kontrol fortsætter uændret.Der vilikke kunne vedtages nye bemyndigelser underlagt denne procedure. Europa-Parlamentets retsudvalg ønsker dog en gennemgang af alle tidligere bemyn-digelser med henblik på en tilpasning til det nye system af delegerede oggennemførelsesretsakter. Parlamentet præciserer således, at man ikke somudgangspunkt bør begrænse anvendelsen af delegerede retsakter til de til-fælde, hvor man tidligere har benyttet forskriftsproceduren med kontrol.

Den videre procesSom det fremgår ovenfor, er der endnu ikke klarhed omkring, hvordan manefter Lissabontraktaten præcis kommer til at håndtere bemyndigelser til Kom-missionen og udøve kontrollen af disse. Det vil dels blive fastlagt i den igang-værende proces om at fastlægge retningslinjer og bestemmelser, men for-mentlig også afhænge af den efterfølgende praksis, der vil etablere sig mel-lem institutionerne. Herunder er kort skitseret det forventede videre forløb forden igangværende proces.Delegerede retsakterDet kræver ikke nogen selvstændig ny retsakt at anvende de delegerederetsakter. Kommissionens forslag om procedurer og standardformuleringer fordelegering vil formentlig danne grundlaget for en interinstitutionel aftale, somvil fastlægge en fælles forståelse, for hvordan denne type bemyndigelse skalanvendes.

GennemførelsesretsakterDer kan ikke vedtages ny lovgivning, der bemyndiger Kommissionen til atvedtage gennemførelsesretsakter, før der er vedtaget en forordning om degenerelle regler og principper. Forordningen skal vedtages efter den alminde-lige lovgivningsprocedure.Regeringens grundnotat beretter om, at Rådet formentlig vil kræve justeringeri Kommissionens forslag. Det drejer sig bl.a. om kriterier for valg af procedure,detaljerne i undersøgelsesproceduren, og hvordan tilpasning gennemføres igældende lovgivning. Vi kender endnu ikke Europa-Parlamentets holdning tilforslaget. Europa-Parlamentets Retsudvalg forventes, som ansvarligt udvalg,at vedtage en betænkning i slutningen af juni 2010. Et endeligt kompromisforventes at være forhandlet på pladsi løbet af sommerentil vedtagelse påbaggrund af en førstebehandlingsaftale.

Bilag 1 – Traktatartiklerne om delegerings- og gennemførelsesretsakterArtikel 290 (Delegeringsretsakter)1. Kommissionen kan i en lovgivningsmæssig retsakt få delegeret beføjelse tilat vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbyggereller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssigeretsakt.De lovgivningsmæssige retsakter afgrænser udtrykkeligt delegationens for-mål, indhold, omfang og varighed. De væsentlige bestemmelser på et områdeer forbeholdt den lovgivningsmæssige retsakt og kan derfor ikke være omfat-tet af delegation.2. De lovgivningsmæssige retsakter fastlægger udtrykkeligt de betingelser,der gælder for delegationen, og som kan være følgende:a) Europa-Parlamentet eller Rådet kan beslutte at tilbagekalde delegati-onenb) den delegerede retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for den frist, der erfastsat i den lovgivningsmæssige retsakt.I de tilfælde, der er nævnt i litra a) og b), træffer Europa-Parlamentet afgørel-se med et flertal af medlemmernes stemmer, og Rådet træffer afgørelse medkvalificeret flertal.3. Adjektivet »delegeret« eller »delegerede« indsættes i de delegerede rets-akters overskrift.

Artikel 291 (Gennemførelsesretsakter)1. Medlemsstaterne træffer alle de nationale foranstaltninger, der er nødven-dige for at gennemføre Unionens juridisk bindende retsakter.2. Når ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindenderetsakter er nødvendige, tildeler disse retsakter Kommissionen eller – i speci-fikke behørigt begrundede tilfælde samt i de tilfælde, der er fastsat i artikel 24og 26 i traktaten om Den Europæiske Union – Rådet gennemførelsesbeføjel-ser.3. Med henblik på stk. 2 fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet ved forord-ning efter den almindelige lovgivningsprocedure på forhånd generelle reglerog principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionensudøvelse af gennemførelsesbeføjelser.4. Orddelen »gennemførelses-« eller ordene »om gennemførelse af« indsæt-tes i gennemførelsesretsakternes overskrift.

En eller flere bestemmelser i basisretsakten tillægger Kommissionen beføjel-ser. Disse bestemmelser skal fastsætte formålet med delegationen samt be-føjelsernes indhold og anvendelsesområde, og bestemmelserne skal indehol-de en henvisning til artikel AArtikel AUdøvelse af de delegerede beføjelser1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter iartikel [den eller de artikler, hvorved beføjelserne delegeres, angives] forAlternativ 1en ubegrænset periode.Alternativ 2en periode på [X] år efter ikrafttrædelsen af […]. Kommissionen aflægger enrapport om de delegerede beføjelser senest [X] måneder inden udløbet afperioden på [X] år. Delegationen af beføjelser fornys automatisk for perioderaf samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalderdelegationen i henhold til artikel B.2. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter denEuropa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.3. Beføjelsen til at vedtagedelegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel [B][og][C] anførtebetingelser. [I særligt hastende tilfælde finder artikel D anvendelse.]7.Artikel BTilbagekaldelse af delegationen1. Delegationen af beføjelser i artikel [den eller de artikler, hvorved beføjel-serne delegeres, angives] kan tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rå-det.2. Hvis en institution indleder en intern procedure for at beslutte, om den øn-sker at tilbagekalde delegationen af beføjelser, giver den den anden lovgiverog Kommissionen meddelelse herom senest en måned, inden den træfferendelig afgørelse, og oplyser samtidig, hvilke delegerede beføjelser der even-tuelt vil blive tilbagekaldt, samt begrundelsen herfor.3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der erangivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning straks eller pået senere tidspunkt, hvis dette er angivet i afgørelsen. Afgørelsen er uden

virkning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.Artikel CIndsigelser mod delegerede retsakter1. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret rets-aktAlternativ 1inden to måneder fra underretningen herom. Fristen forlænges med en må-ned på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.Alternativ 2inden tre måneder fra underretningen.2. Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har rejst indsigelse mod dendelegerede retsakt ved fristens udløb, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådetinden fristens udløb begge har meddelt Kommissionen, at de har besluttetikke at gøre indsigelse, træder den delegerede retsakt i kraft på den dato, derer fastsat i dens bestemmelser.3. Hvis Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod den delegerederetsakt, træder retsakten ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse modden delegerede retsakt, anfører begrundelsen herfor.Artikel DHasteprocedure1. En delegeret retsakt, der er vedtaget efter hasteproceduren, træder i kraftstraks og finder anvendelse så længe, der ikke er gjort indsigelse mod den ihenhold til stk. 2. I underretningen af Europa-Parlamentet og Rådet om rets-akten skal der anføres en begrundelse for anvendelse af hasteproceduren.2. Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerederetsakt inden [seks måneder] efter underretningen. I så fald ophører retsaktenmed at finde anvendelse. Den institution, der gør indsigelse mod den delege-rede retsakt, anfører begrundelsen herfor.

Bilag 3 – Kommissionen forslag til forordning om de generelle regler ogprincipper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissio-nens udøvelse af gennemførelsesforanstaltninger (KOM (2010)83)Artikel 1GenstandDenne forordning fastsætter de generelle regler og principper for den ordning,der skal finde anvendelse, når det i en retligt bindende retsakt (herefter "ba-sisretsakt") er bestemt, at Kommissionens vedtagelse af bindende gennemfø-relsesretsakter skal kontrolleres af medlemsstaterne.Artikel 2Valg af procedure1. I en basisretsakt kan der træffes bestemmelse om anvendelse af undersø-gelsesproceduren eller rådgivningsproceduren afhængigt af de pågældendegennemførelsesforanstaltningers art.2. Undersøgelsesproceduren kan kun anvendes til vedtagelse af:a) generelle gennemførelsesforanstaltningerb) andre gennemførelsesforanstaltninger vedrørende:i) den fælles landbrugs- og fiskeripolitikii) miljø og sikkerhed eller beskyttelse af menneskers, dyrs ellerplanters sundhed eller sikkerhediii) den fælles handelspolitik.3. Rådgivningsproceduren anvendes til alle andre gennemførelsesforanstalt-ninger og til gennemførelsesforanstaltningerne i stk. 2, når det findes hen-sigtsmæssigt.Artikel 3Fælles bestemmelser1. Når det i en basisretsakt er bestemt, at procedurerne i artikel 4, 5 og 6 skalanvendes, finder bestemmelserne i stk. 2-6 anvendelse.2. Kommissionen bistås af et udvalg sammensat af repræsentanter for med-lemsstaterne og med Kommissionen som formand.3. Formanden forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skaltræffes.4. Udvalget undersøger udkastet til foranstaltninger. Indtil udvalget har afgivetudtalelse, kan formanden fremlægge ændrede affattelser af udkastet til foran-staltninger for at tage hensyn til drøftelserne i udvalget. Med henblik herpåkan formanden indkalde udvalget til flere møder. Udvalget afgiver sin udtalel-se om udkastet inden en frist, som kan fastsættes af formanden under hensyntil, hvor meget sagen haster.

5. Formanden kan indhente udvalgets udtalelse efter en skriftlig procedure.Formanden sender udvalgets medlemmer det udkast til foranstaltninger, deanmodes om en udtalelse om, og fastsætter en frist under hensyn til, hvormeget sagen haster. Udvalgsmedlemmer, der ikke udtrykkeligt gør indsigelsemod udkastet eller erklærer at ville undlade at stemme inden udløbet af denfastsatte frist anses for stiltiende at have tiltrådt udkastet til foranstaltninger.Inden udløbet af den frist, der fastsættes i henhold til det foregående afsnit,kan udvalgsmedlemmerne anmode om, at den skriftlige procedure afsluttes,og at udkastet til foranstaltninger behandles under et møde i udvalget. For-manden kan beslutte at fortsætte den skriftlige procedure eller at afslutte denuden noget resultat og i så fald indkalde til et møde i udvalget snarest muligt.6. Udvalgets udtalelse optages i mødeprotokollen. Hver medlemsstat kananmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.Artikel 4Rådgivningsprocedure1. Udvalget afgiver udtalelse, eventuelt ved afstemning. Hvis udvalget stem-mer om udkastet, afgives udtalelsen med det i traktatens artikel 238, stk. 1,fastsatte flertal.2. Kommissionen træffer afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træf-fes, og tager derved størst muligt hensyn til konklusionerne af udvalgets drøf-telser og udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvordan den hartaget hensyn til udtalelsen.Artikel 5Undersøgelsesprocedure1. Udvalget afgiver udtalelse med kvalificeret flertal, jf. artikel 16, stk. 4 og 5, itraktaten om Den Europæiske Union.2. Hvis udkastet til foranstaltninger er i overensstemmelse med udvalgetsudtalelse, vedtager Kommissionen foranstaltningerne, medmindre der indtræ-der ekstraordinære omstændigheder eller fremkommer nye forhold, der gør,at foranstaltningerne ikke bør vedtages. I så fald kan formanden forelæggeudvalget et nyt udkast til de foranstaltninger, der skal træffes.3. Hvis udkastet til foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med udvalgetsudtalelse, kan Kommissionen ikke vedtage foranstaltningerne. Formandenkan forelægge udkastet til foranstaltninger for udvalget til yderligere drøftelseeller forelægge det en ændret affattelse af udkastet til foranstaltninger.4. Hvis der ikke afgives nogen udtalelse, kan Kommissionen vedtage udkastettil foranstaltninger. Hvis Kommissionen ikke vedtager udkastet til foranstalt-ninger, kan formanden forelægge udvalget en ændret affattelse af udkastet tilforanstaltninger.5. Uanset stk. 3 kan Kommissionen vedtage udkast til foranstaltninger, derikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, når det ville medføre

væsentlige markedsforstyrrelser eller en risiko for menneskers sikkerhed ellerfor EU's finansielle interesser, hvis foranstaltningerne ikke blev vedtaget udenophold.I så fald underretter Kommissionen straks udvalget om grundene til, at denhar vedtaget foranstaltningerne, og kan forelægge foranstaltningerne for ud-valget til anden drøftelse. Hvis de vedtagne foranstaltninger ikke er i overens-stemmelse med udvalgets anden udtalelse, eller hvis foranstaltningerne ikkeer blevet forelagt til anden drøftelse inden en måned efter vedtagelsen, op-hæver Kommissionen straks foranstaltningerne. Hvis foranstaltningerne er ioverensstemmelse med udvalgets anden udtalelse, eller hvis der ikke afgivesnogen udtalelse, forbliver foranstaltningerne i kraft.Artikel 6Foranstaltninger, der skal finde anvendelse straks1. Uanset artikel 4 og 5 kan det bestemmes i en basisretsakt, at bestemmel-serne i denne artikels stk. 2-5 finder anvendelse i særligt hastende tilfælde.2. Kommissionen vedtager de foranstaltninger, der skal finde anvendelsestraks.3. Formanden forelægger uden ophold foranstaltningerne i stk. 2 for det rele-vante udvalg, så det kan afgive udtalelse efter den procedure, der er fastsat ibasisretsakten.4. Hvis der skal træffes afgørelse efter undersøgelsesproceduren, og foran-staltningerne ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, jf. artikel 5,stk. 3, ophæver Kommissionen foranstaltningerne, der er vedtaget i henholdtil stk. 2.5. Uanset stk. 4 kan Kommissionen bevare foranstaltningerne i kraft af hen-syn til beskyttelsen af miljøet eller menneskers, dyrs eller planters sundhedeller sikkerhed eller bevaring af havets ressourcer, af sikkerhedsgrunde ellerfor at undgå markedsforstyrrelser eller risiko for markedsforstyrrelser. I så faldskal formanden uden ophold enten forelægge udvalget de samme foranstalt-ninger igen til anden drøftelse eller forelægge en ændret affattelse af foran-staltningerne.Foranstaltningerne i stk. 2 skal forblive i kraft, til de ophæves eller erstattes afen anden gennemførelsesretsakt.Artikel 7Forretningsorden1. Hvert udvalg vedtager med et flertal af medlemmerne sin forretningsordenpå forslag af formanden på grundlag af en standardforretningsorden, der of-fentliggøres af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende.Eksisterende udvalg tilpasser i fornødent omfang deres forretningsorden tilstandardforretningsordenen.

2. De principper og betingelser for aktindsigt og databeskyttelse, der gælderfor Kommissionen, gælder også for udvalgene.Artikel 8Information om arbejdet i udvalgene1. Kommissionen fører et register over arbejdet i udvalgene, der skal indehol-de:a) dagsordenen for udvalgsmøderneb) mødeprotokollerne med lister over de myndigheder og organer, hvor-til de personer, som medlemsstaterne har udpeget til deres repræsen-tanter, er knyttetc) udkastene til foranstaltninger, som udvalgene skal afgive udtalelseomd) afstemningsresultatere) de endelige udkast til foranstaltninger efter udvalgets udtalelserf) oplysninger om Kommissionens endelige vedtagelse af foranstaltnin-gerne ogg) statistiske oplysninger om udvalgenes arbejde.2. Europa-Parlamentet og Rådet skal have adgang til oplysningerne i stk. 1.3. Henvisninger til samtlige dokumenter, som er nævnt i stk. 1, litra a) til f),samt oplysningerne i stk. 1, litra g), offentliggøres i et register.Artikel 9Ophævelse af afgørelse 1999/468/EFAfgørelse 1999/468/EF ophæves.Retsvirkningerne af artikel 5a i den ophævede afgørelse opretholdes medhenblik på de gældende retsakter, der indeholder henvisninger til den.Artikel 10Tilpasning af gældende basisretsakter1. Hvis basisretsakter, der er vedtaget inden ikrafttrædelsen af denne forord-ning, indeholder bestemmelser om, at Kommissionen skal udøve gennemfø-relsesbeføjelser i henhold til afgørelse 1999/468/EF, finder følgende regleranvendelse:a) henvisninger til artikel 3 i afgørelse 1999/468/EF skal forstås somhenvisninger til denne forordnings artikel 4b) henvisninger til artikel 4 og 5 i afgørelse 1999/468/EF skal forståssom henvisninger til denne forordnings artikel 5c) henvisninger til artikel 6 i afgørelse 1999/468/EF skal forstås somhenvisninger til denne forordnings artikel 6d) henvisninger til artikel 7 og 8 i afgørelse 1999/468/EF skal forståssom henvisninger til denne forordnings artikel 8.