FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 139: Rammevilkårsanalysen af dansk landbrug og fødevareindustri, fra fødevareministeren

IndholdsfortegnelseForord ........................................................................................................................... 5Sammenfatning ............................................................................................................. 61. Indledning ............................................................................................................ 172. Landbrug .............................................................................................................. 252.1. DEA analyse af primærlandbruget ............................................................. 252.1.1. Metodegrundlag ............................................................................. 252.1.2. De anvendte FADN data ................................................................ 342.1.3. DEA analysen kontra faktorproduktivitetsanalysen ...................... 372.1.4. Introduktion til DEA analysen ....................................................... 382.1.5. Mælkeproduktion........................................................................... 402.1.6. Svineproduktion............................................................................. 512.1.7. Planteproduktion............................................................................ 612.1.8. Sammenfatning .............................................................................. 712.2. Lande cases ................................................................................................. 752.2.1. Metode- og datagrundlag ............................................................... 762.2.2. Mælkeproduktion........................................................................... 822.2.3. Svineproduktion............................................................................. 932.2.4. Planteproduktion.......................................................................... 1062.3. Bedrift cases ............................................................................................. 1162.3.1. Metode- og datagrundlag ............................................................. 1162.3.2. Sammenligning af rammevilkår for malkekvægproduktion ........ 1182.3.3. Sammenligning af rammevilkår for svineproduktion .................. 1282.3.4. Sammenligning af rammevilkår for planteavl ............................. 1472.3.5. Sammenfatning ............................................................................ 1583. Agro- og fødevareindustrien .............................................................................. 1633.1. Litteraturstudie ......................................................................................... 1633.1.1. Konkurrenceevne i et neoklassisk perspektiv .............................. 1643.1.2. Konkurrenceevne i et strategisk management perspektiv ............ 1703.2. Spørgeskemaundersøgelse ........................................................................ 1833.2.1. Metode- og datagrundlag ............................................................. 1843.2.2. Sammenfatning ............................................................................ 185

3.3. Interviewundersøgelse .............................................................................. 1943.3.1. Metode- og datagrundlag ............................................................. 1943.3.2. Sammenfatning ............................................................................ 1973.4. Analyse af udvalgte strategiske temaer .................................................... 1993.4.1. Udvælgelse af strategiske temaer ................................................ 1993.4.2. Forskning og udvikling: Potentialer for vækst ............................ 2023.4.3. Etablering af nye virksomheder: Tendenser og udfordringer ...... 2143.4.4. Forarbejdning og forædling: Strategiske udfordringer ................ 230Referencer................................................................................................................. 243Bilag A: Introduktion til Data Envelopment Analysis (DEA) .................................. 255Bilag B: EU-FADN - DG AGRI ............................................................................. 261Bilag C: Miljøkrav i Danmark og andre EU lande ................................................... 265Bilag D: Interviews med udvalgte virksomheder og organisationer......................... 275

ForordRapporten indeholder en international benchmarking- og rammevilkårsanalyse afdansk primærlandbrug og fødevareindustri i forhold til andre sammenlignelige lande.Rapportens indhold er baseret på et kommissorium, som er udarbejdet af Fødevare-ministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministerietsamt Klima- og Energiministeriet. Kommissoriets indhold er nærmere beskrevet i ka-pitel 1.Følgende medarbejdere på instituttet har deltaget i rapportens udarbejdelse: I kapitel 2er DEA analyserne gennemført af Kurt Nielsen og Ole Fabricius, mens Peter Bogetoftfra CBS har ydet konsulentbistand i forbindelse med analysernes gennemførelse. Caseanalyserne i forhold til udvalgte lande og de bedriftsorientrede case analyser i kapitel2 er udarbejdet af Kristoffer Gehlert Hilligsøe, Morten Gylling, Søren Marcus Peder-sen, Brian Jacobsen og Mogens Lund. I kapitel 3 har Kim Martin Lind stået for udar-bejdelsen af en litteraturgennemgang, mens Jørgen Dejgaard Jensen har gennemførtde kvantitative analyser ud fra spørgeskemaundersøgelsen. Henning O. Hansen harlavet de kvalitative interviews og har sammen med Henrik Zobbe, Kim Martin Lind,Søren Marcus Pedersen og Mogens Lund udarbejdet afsnittene om de strategiske te-maer i agro- og fødevareindustrien. Arne Henningsen, Tomasz Czekaj, Johnny An-dersen og Jens Hansen også har bidraget på forskellig vis. Endvidere har en rækkeeksterne personer bidraget med tid og oplysninger i forbindelse med arbejdets gen-nemførelse. Det gælder både landmænd, fødevarevirksomheder, brancheorganisatio-ner og offentlige myndigheder. Der rettes en særlig tak til de landmænd og virksom-heder, som har medvirket i interview- og spørgeskemaundersøgelserne og ved udar-bejdelsen af de bedriftsorienterede cases. Endvidere takkes de handelsrådgivere ogandre personer på de danske ambassader i Tyskland, Polen, Bulgarien, Spanien, Hol-land, Frankrig, Italien og England, som har hjulpet os med oplysninger om deres re-spektive lande.Analysearbejdet har undervejs været kommenteret af henholdsvis en tværministerielreferencegruppe og en inspirations- og sparringspartnergruppe med deltagere fra Fø-devareministeriet, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, DI Fødevarer,Fødevareforbundet NNF og Nykredit. Mogens Lund har haft ansvaret for redigerin-gen af den samlede rapport.Direktør Henrik ZobbeFødevareøkonomisk InstitutKøbenhavn, December 2011

SammenfatningRapporten indeholder en international benchmarking- og rammevilkårsanalyse afdansk primærlandbrug og fødevareindustri i forhold til sammenlignelige lande. Rap-portens indhold er baseret på et kommissorium udarbejdet af Fødevareministeriet, Fi-nansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet samt Klima- ogEnergiministeriet.Dansk landbrug samt agro- og fødevareindustri bidrager i dag med en samlet eksportpå 110 mia. kr., svarende til cirka 20 pct. af den samlede vareeksport, ligesom der er150.000 arbejdspladser i dansk landbrug, fødevareerhverv og i de afledte industrier.Inden for fødevareområdet har Danmark verdens tredje største erhvervsklynge. Detindikerer, at landbruget og fødevareindustrien stadig yder væsentlige bidrag til densamlede velfærd i det danske samfund.Analyser i Andersen et al. (2011) viser dog samtidig, at indtjeningsevnen i dansklandbrug har været faldende siden omkring år 2000. Det skyldes, dels at sektorbytte-forholdet i Danmark er faldet mere end EU gennemsnittet, dels at landbrugets total-faktorproduktivitet ikke er steget i samme takt. Endvidere indikerer produktivitetsana-lyserne i Andersen et al. (2011), at dansk fødevareindustri tilsyneladende har mistetindtjeningsevne i forhold til mange af vores konkurrentlande. Det gælder især i perio-den efter år 2000.Den overordnede modelramme for den gennemførte benchmarking- og rammevil-kårsanalyse bygger på et OECD studie (Latruffe, 2010), som er vist i figur 1. Det eren samfundsmæssig målsætning, at virksomhederne bidrager til den overordnede vel-færd i samfundet. Størrelsen af bidraget afhænger af erhvervenes evne til at skabeindkomst og arbejdspladser, foruden en række andre effekter på nationens velfærd,herunder påvirkning af miljø og klima, skattebetalinger, spin-off fra virksomhedernesforskning og udvikling mv. Erhvervenes muligheder for at bidrage til den samledevelfærd er betinget af deres konkurrenceevne.Som illustreret i figur 1 afhænger konkurrenceevnen af forskellige faktorer, hvorafnogle kontrolleres af erhvervet selv, mens andre ligger uden for erhvervets kontrol.Til den første gruppe hører den produktions-, omkostnings- og virksomhedsstruktur,der hersker i erhvervet, herunder fx virksomhedsstørrelser og virksomhedernes fak-toranvendelse, kapitalindsats, finansieringssammensætning og indbyrdes samarbejds-relationer.

Faktorer uden for erhvervets kontrol omfatter dels mængden af naturlige ressourcersom arbejdskraft, jord og råmaterialer, dels relevante nationale og internationale poli-tikker i regi af fx EU og verdenshandelsorganisationen WTO. Disse faktorer, der lig-ger uden for den enkelte virksomheds kontrol, kan langt hen ad vejen opfattes somerhvervets rammevilkår. Der eksisterer i den økonomiske litteratur ikke en officieleller bredt anerkendt definition af begrebet rammevilkår, og forskellige studier ind-drager forskellige typer af vilkår, fx økonomiske, politiske, juridiske, sociale og res-sourcemæssige vilkår. Der tages i denne rapport udgangspunkt i, at det er en bred vif-te af eksterne forhold, vilkår og bestemmelser, som fastlægger konditionerne for eterhvervs virke. Det betyder, at produktion og indtjening skabes af virksomhederneved at tilpasse produktionen til de økonomiske og politiske rammevilkår.Rapporten er opbygget i to dele. Første del er kapitel 2, som indeholder en internatio-nal benchmarking og rammevilkårsanalyse af dansk primærlandbrug med hovedvægtpå mælke-, svine- og planteproduktion. Kapitel 3, som udgør rapportens anden del,indeholder analyser af agro- og fødevareindustriens konkurrenceevne og rammevil-kår. Der er såvel data- som metodemæssige årsager til denne opbygning af rapporten.En stor del af analyserne i kapitel 2 er baseret på generel landbrugsregnskabsstatistik

hentet i FADN databasen i EU, mens analyserne i kapitel 3 dels er baseret på data fraDanmarks Statistik, dels gennemførte spørgeskema- og interviewundersøgelser.I det følgende er først givet et sammendrag af primærlandbrugets og fødevareindu-striens performance i international sammenligning med udgangspunkt i de gennem-førte analyser.International benchmarking af primærlandbrugetI kapitel 2 er gennemført benchmarkinganalyser med sigte på relativ præstationsmå-ling på bedriftsniveau for dansk landbrug i forhold til andre EU lande repræsenteret iFADN databasen (afsnit 2.1). I analyserne er i alt 18 EU lande inddelt i tre grupper:Nord-, Syd- og Østeuropa. Inden for hver landegruppe er de enkelte bedrifters præsta-tioner (efficiens) blevet målt ved brug af benchmarkingmetoden Data EnvelopmentAnalysis (DEA).Resultatet har været en evaluering af dansk landbrugs internationale præstationer in-den for malkekvæg-, svine- og planteproduktion, som har dannet grundlag for delsudvælgelse af case lande, som det især er relevant at benchmarke danske landbrugs-bedrifters rammevilkår op imod, dels en overordnet analyse af årsagerne til de obser-verede forskelle. Manglende data for input og output målt i mængder har dog begræn-set årsagsanalysen til effekten fra forskelle i timeløn, kapitalomkostninger samt prisenfor mælk.DEA analyserne peger på, at i sammenligning med andre europæiske lande er dansklandbrug generelt belastet af relativt høje løn- og kapitalomkostninger. På trods herafklarer Danmark sig middelgodt inden for planteproduktionen i forhold til såvel Nord-som Sydeuropa. Dog spores en tendens til, at de danske planteavleres præstationerudvikler sig relativt svagere end hos planteavlerne i de øvrige nordeuropæiske lande.Danske mælkeproducenter klarer sig ligeledes middelgodt i forhold til de øvrige pro-ducenter i Nordeuropa, og præstationsstigningen hos danske mælkeproducenter erstærkere end hos såvel deres nord- som sydeuropæiske konkurrenter som følge af enstadig bedre relativ udnyttelse af arbejdskraften i dansk mælkeproduktion. I modsæt-ning til plante- og mælkeproduktion ligger de økonomiske præstationer hos danskesvineproducenter under gennemsnittet af de nordeuropæiske lande og under samtligesydeuropæiske landes præstationer.En del af forklaringen på, at danske landbrugsbedrifter kun klarer sig middelgodt iforhold til deres europæiske konkurrenter er det relativt høje danske niveau for løn-

omkostninger. Korrigeres der herfor (ved at regne med samme timeløn i alle lande),ligger danske landmænd i top inden for både mælke- og planteproduktion, mens dekun ligger middelgodt inden for svineproduktionen.Korrigeres der endvidere for forskelle i kapitalomkostninger, er det muligt at vurderebetydningen af disse kapitalomkostninger for de økonomiske præstationer i de respek-tive lande. Disse analyser viser, at de danske landmænd på tværs af de tre driftsformeri gennemsnit har en lavere økonomisk efficiens som følge af højere kapitalomkost-ninger på nær i forhold til Holland og mælkeproduktion i Irland. Selvom forskellenvarierer betydeligt, er den generelt større i forhold til de sydeuropæiske lande end denordeuropæiske lande. Det viser sig også, at kapitalomkostninger (med få undtagel-ser) har en mindre effekt end arbejdsomkostninger på de relative forskelle i økono-misk efficiens. Ser man på udviklingen af den økonomiske efficiens over tid og medog uden kapitalomkostninger, ses der ikke nogen systematiske ændringer af tenden-serne.Overordnet set klarer danske planteavlere og mælkeproducenter sig relativt godt påtrods af væsentligt større arbejds- og kapitalomkostninger i forhold til langt de flesteandre EU lande. Danske svineproducenter klarer sig til gengæld mindre godt, og deringere præstationer kan ikke forklares alene ud fra relativt større arbejdsomkostnin-ger og til dels relativt større kapitalomkostninger.DEA analysen har været begrænset af såvel data som metodemæssige udfordringerved sammenligning på tværs af lande, der kan påvirke resultaterne. I forhold til svine-produktion kan det fx have betydning, at datagrundlaget i FADN databasen forhindreren opsplitning af værdien af svinekødsproduktionen i værdien af henholdsvis smågri-se- og slagtesvinsproduktion. En sådan opsplitning kan være særlig relevant pga. denstore eksport af levende smågrise og dermed relativt store andel af den ”dyre” smågri-seproduktion i Danmark.International benchmarking af fødevareindustrienDer er gennemført et litteraturstudie med det formål at bidrage til at udpege strategi-ske temaer af særlig betydning for agro- og fødevareindustriens konkurrencesituation(afsnit 3.1). Litteraturstudiet viser, at mange faktorer påvirker agro-og fødevareindu-striens konkurrenceevne. Det drejer sig om produktivitet, lønomkostninger, speciali-seringsgrad, import og eksport, forskning og udvikling samt en række andre faktorer.Litteraturstudiet giver ikke i sig selv mulighed for at afgøre, hvorvidt den enkelte fak-tor entydigt virker fremmende eller hæmmende for fødevareindustriens konkurrence-

evne. Det skyldes, dels at de forskellige studier ikke giver sammenfaldende resultater,dels at alle konkurrencefaktorer ikke har lige stor betydning i alle lande.Med udgangspunkt i statistiske analyser af spørgeskemadata indsamlet blandt 80landbrugstilknyttede virksomheder er der identificeret nogle hovedproblemstillinger iforhold til fødevareerhvervenes opfattelser af deres rammevilkår i 2011 (afsnit 3.2).Store dele af den danske fødevareindustri er udsat for international konkurrence, en-ten fordi virksomhederne eksporterer væsentlige dele af deres produktion, fordi deafsætter produkterne på hjemmemarkedet i konkurrence med importerede produkter,eller fordi de konkurrerer med udenlandske virksomheder om centrale produktions-faktorer, herunder råvarer, kapital og arbejdskraft. Rammevilkårene kan have betyd-ning for disse elementer af danske virksomheders konkurrenceevne, og undersøgelsenviser, at rammevilkårene især opleves at have betydning i forhold til konkurrencen påeksportmarkederne.Generelt vurderer deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, at de danske omkostnings-forhold (især lønninger og niveauet for indkomstskatter og afgifter) vurderes at bidra-ge til at forringe virksomhedernes konkurrenceevne. Men også besværligheder om-kring godkendelsesprocedurer, ventetider, kontrolforanstaltninger og indberetnings-byrder opfattes generelt at stille danske virksomheder vanskeligere i sammenligningmed deres udenlandske konkurrenter, ligesom den danske miljølovgivning af mangerespondenter ses som et af de væsentligste rammevilkår. Derimod vurderes den of-fentlige indsats inden for forskning, udvikling og uddannelse overordnet at være enstyrke for danske fødevarevirksomheder.Mens omkostningsniveauet i de fleste henseender er fastsat af faktorer, som liggeruden for fødevareerhvervene og det fødevarepolitiske domæne, så tyder spørgeske-maundersøgelsen på, at der kan være et potentiale i at styrke forsknings- og uddannel-sesindsatsen samt i at styrke udnyttelsen af resultaterne af disse indsatser, navnlig såde mest konkurrenceudsatte danske fødevarevirksomheder får større fordel af dem.Respondenterne i undersøgelsen er dog også bevidste om betydningen af virksomhe-dernes egne kompetencer, ledelse og strategier og tillægger sådanne faktorer størrebetydning end rammevilkårene for opretholdelsen af deres internationale konkurren-ceevne.Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført kvalitative inter-views med en række virksomheder. Det er et gennemgående træk, at lønomkostningersamt afgifter er vigtige negative rammebetingelser for de interviewede virksomheder.

Flere virksomheder producerer eller forarbejder parallelt i Danmark og i udlandet, ogher er det relativt enkelt at benchmarke rammevilkårene. Forskellene i lønomkostnin-ger i Danmark og i udlandet er forskellige afhængig af arbejdskrafttypen. Fødevare-virksomhederne anfører, at de danske lønninger er lige fra ”ca. 15 pct. højere og op til175 pct. højere og sandsynligvis stigende” i forhold til niveauet i de nærmeste nabo-lande.Interviewundersøgelsen peger på afgifter som et andet væsentligt område, herunderenergiafgifter, hvor virksomhederne i flere tilfælde vurderer, dels at afgifterne be-grænser den internationale konkurrenceevne betydeligt, dels at en adfærdsændring ogtilpasning til de højere danske afgifter er vanskelig.Generelt er de interviewede virksomheder meget konkurrenceudsatte, og både pro-duktion og afsætning foregår under et betydeligt konkurrencepres, hvor effektivitet,innovation og omkostninger er vigtige parametre. Flere virksomheder har alleredeflyttet dele af produktionen til lande med lavere produktionsomkostninger og merefavorable rammevilkår, herunder især lavere lønomkostninger, og yderligere udflyt-ning nævnes af flere virksomheder som en mulighed.Det er også karakteristisk, at flere af virksomhederne er så afhængige af den danskeråvareproduktion, at netop landbrugets rammevilkår også er vigtige for fødevarevirk-somhederne. Flere interviewede virksomheder frygter ligeledes, at især skærpededanske miljøregler vil begrænse den danske landbrugsproduktion, og at det vil medfø-re en stigende udflytning af produktion, beskæftigelse og værdiskabelse til udlandet,hvor der er mere lempelige regler. Nogle virksomheder er dog mindre afhængige afde danske råvarer, og her er der større muligheder for at placere både investeringer ogråvareindkøb internationalt.Flere virksomheder nævner, at de offentlige kontrol- og tilsynsmyndigheder har enlegitim rolle, men at bureaukratiet i flere tilfælde tager overhånd og er ude af propor-tion med de forhold, som skal reguleres. Virksomhedernes samarbejde med myndig-hederne er meget forskelligt – her er der tilsyneladende både positive og negativerammevilkår.De gennemførte DEA analyser tyder på, at konkurrenceevnen i det primære landbrugisær er begrænset af høje arbejdsomkostninger og til dels også af høje kapitalomkost-ninger. Når det gælder agro- og fødevareindustrien tegner analyserne et mindre enty-digt billede. Det hænger uden tvivl sammen med, at konkurrenceforholdene er mere

Spørgeskema:- Højt løn- og omkostningsniveau- Høje indkomstskatter og afgifter- Besværlige bureaukratiske forhold- Forskning, udvikling og uddannelse er en styrkeposition- Den fælleseuropæiske landbrugspolitik er en fordel- Prioritering af egne kompetencer, ledelse og strategier- Miljølovgivningen er et vigtigt rammevilkårLitteraturstudie:- Valutakurser- Produktivitetsniveau- Produktivitetsudvikling- Specialisering- Eksportorientering- Import- Strategi, ledelse mv.- Faktorbetingelser- Efterspørgsel- Relaterede virksomheder- Regering- Forskning og udvikling- Uddannelsesniveau- Skatter og afgifter- Kapitalindsats- Lønniveau- LønudviklingUdvælgelse af strategiske temaer:-Forskning og udvikling- Uddannelsesniveau- Produktivitet- Strategi og ledelse- Etc.Etablering af nye virksomheder- Regering- Eksportorientering- Import- Skatter og afgifter- Etc.Forarbejdning og forædling- Produktivitet- Eksport- Valutakurser- Efterspørgsel- Etc.

Lande case analyserne (afsnit 2.2) baseret på sammenligning af dansk mælkekvæg-,svine- og planteproduktion med de tilsvarende driftsformer i andre udvalgte EU landebekræfter generelt, at arbejds- og kapitalomkostningerne i dansk landbrug er størreend i de fleste af de andre analyserede EU lande. De højere arbejdsomkostningerskyldes generelt en højere pris på dansk arbejdskraft, mens arbejdsproduktivitetensstørrelse i dansk landbrug generelt ikke er lavere end i andre EU lande.Der kan være flere forklaringer på de høje kapitalomkostninger i dansk landbrug. Dendanske miljølovgivning kan have betydet, at det har været nødvendigt for landmændat investere i jord, bygninger og ny teknologi. Stor konkurrence om arbejdskraften imange år og et relativt højt lønniveau kan også have medvirket til, at mange land-mænd har substitueret arbejdskraft med kapital. Generelt har strukturudviklingen iDanmark løbet hurtigere end i de fleste andre EU lande. Det har betydet, at mangelandbrugsbedrifter løbende er blevet nedlagt og opkøbt af mere effektive landmænd.Overordnet har denne strukturtilpasningsproces været drevet af den generelle tekno-logiske og økonomiske udvikling, men i kraft af en hurtigere strukturudvikling iDanmark relativt til andre EU lande har denne udvikling i sig selv øget kapitalintensi-teten i dansk landbrug.Den større kapitalintensitet i Danmark i forhold til de øvrige EU lande er en væsentligårsag til, at gældsprocenten i dansk landbrug er blandt de højeste i EU. Man kan an-lægge det synspunkt, at gældsstrukturen er uden økonomisk betydning, idet konkur-renceevne udelukkende drejer sig om rentabilitet. De senere års finanskrise viserimidlertid, at usikkerhed og risiko, og dermed også likviditet og kreditadgang, har be-tydning. Usikkerhed og risiko betyder, at landmænds og andres forventninger tilfremtiden er behæftet med fejl. Bristede forventninger er en væsentlig årsag til fi-nanskrisen og dermed fastfrysningen af kreditmulighederne. Lande case analyserneindikerer, at dansk landbrug i årene forud for finanskrisen havde flere lånemulighederend de fleste andre landmænd i Europa. Let adgang til kapital kan være en af årsager-ne. Liberaliseringen af kreditmarkedet kan være en anden.Med udgangspunkt i tre case bedrifter med henholdsvis svine-, mælke- og plantepro-duktion er danske og udenlandske rammevilkår blevet analyseret (afsnit 2.3). I caseanalyserne sammenlignes rammevilkår for kvægbedriften med de tilsvarende ramme-vilkår i Holland, rammevilkår for svinebedriften med tilsvarende rammevilkår i Tysk-land, mens rammevilkår for planteavlsbedriften sammenlignes med rammevilkårenefor planteavl i England.

På grundlag af de tre bedrifts cases er udvalgt nogle rammevilkår, som er nærmereøkonomisk analyseret. Centrale udvælgelseskriterier har været, at de udvalgte ram-mevilkår skulle have en potentiel økonomisk betydning. De rammevilkår, der er reg-net på i de bedriftsorienterede case analyser, er følgende:N-kvoter (planter, svin og kvæg)Godkendte pesticider (planter)Pesticidpriser (planter)Efterafgrøder/mellemafgrøder (svin, planter)Tilskud til solcelleanlæg (svin)Momsregler (svin)Sundhed og medicin (kvæg)Energipriser (kvæg)De gennemførte bedriftsorienterede case analyser gør det ikke muligt at udlede gene-relle konklusioner om forskellene i de konkrete rammevilkår mellem dansk landbrugog rammevilkårene i andre lande. Ud fra disse cases analyser kan det ikke afvises, atomkostningerne til kvælstofreguleringen er højere i Danmark end i andre lande. Ana-lyserne indikerer, at set i forhold til de samlede omkostninger i dansk planteavl er dertale om en relativ beskeden meromkostning. Med hensyn til tilskud til solcelleenergiog hvad angår momsregler viser de bedriftsorienterede cases også, at regelsættene til-syneladende er mere gunstige i nogle andre lande end i Danmark.Rammevilkårsanalyse af fødevareindustrienDe gennemførte litteratur-, spørgeskema- og interviewstudier peger tilsammen i ret-ning af, at de væsentligste strategiske udfordringer for fødevareindustriens fremtidigekonkurrenceevne bl.a. består i at udnytte forsknings- og udviklingsaktiviteter opti-malt; at sikre optimale betingelser for etablering af nye vækstvirksomheder i primær-landbruget og fødevareindustrien; og at fastholde værditilvæksten og arbejdspladsernei de danske forarbejdnings- og forædlingsvirksomheder. Disse strategiske temaer erbelyst nærmere i rapportens afsnit 3.4.Resultaterne af international benchmarking ved benyttelse af neoklassiske mål forkomparative fordele viser, at dansk fødevareindustri er blandt de mest konkurrence-dygtige på globalt plan. De store danske andelsselskaber har udviklet sig og gennemfusioner og opkøb skabt nogle af verdens mest slagkraftige fødevarevirksomheder.Med den generelle stigning i efterspørgselen efter animalske produkter, især som føl-ge af indkomstvækst i store befolkningsrige lande, er dansk fødevareindustri godt pla-

ceret. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at aktiviteterne forøges tilsvarende iDanmark. Dansk fødevareindustri er i højere og højere grad blevet internationaliseret,hvor størstedelen af omsætningen i de store andelsselskaber i dag ligger uden for ri-gets grænser.I forhold til de fleste andre lande investeres der mere i Forskning og Udvikling (FoU)i Danmark. Det gælder både generelt og i landbrugs- og fødevareindustrien. Der ergenerel evidens for, at forsknings- og udviklingsaktiviteter har en positiv effekt påvirksomhedernes produktivitet, ligesom der evidens for, at offentlig finansieret FoUøger virksomhedernes egen FoU. Evaluering af FoU aktiviteter inden for landbrugs-og fødevareerhvervet synes at bekræfte disse tendenser. Imidlertid er der ikke stati-stisk evidens for, at støtten til forskning, innovation og udvikling har signifikante ef-fekter på den samfundsmæssige velfærd, fx. i skabelsen af nye varige arbejdspladser.På den baggrund må det forventes, at der stadig er potentiale for vækst i udbyttet afFoU inden for landbrugs- og fødevareerhvervet. Dog vil eksempelvis indførelse afnye produktivitetsfremmende tiltag eller introduktion af nye produkter, som forbru-gerne tager godt imod, ikke nødvendigvis skabe signifikant flere danske arbejdsplad-ser, men kan i stedet føre til øget aktivitet i forarbejdningsvirksomhederne, der er pla-ceret uden for landet.Etablering af nye virksomheder er ofte nødvendigt for at sikre dynamik, fornyelse ogiværksætteri i landbrugs- og fødevareindustrien. Der viser sig at være relativt mangenyetablerede virksomheder og også relativt mange unge højvækst-virksomheder i dendanske fødevareindustri i forhold til de fleste andre vestlige lande. Gennem de senereår er rammebetingelserne for iværksætteri og nye vækstvirksomheder desuden blevetforbedret betydeligt. Der er dog stadig flere muligheder for at understøtte iværksætteriog opstart af nye virksomheder inden for landbrugs- og fødevareindustrien.Danish Crown og Arla Foods er blandt verdens største inden for deres respektive fel-ter og udvider til stadighed. Dog har begge virksomheder flyttet, opkøbt og fusioneretsig til, at stadig større dele af aktiviteterne placeres uden for landet. Dette rejserspørgsmålet om, hvad der skal forstås ved dansk fødevareindustri. Fra et konkurren-cemæssigt synspunkt er det et gode, at dansk fødevareindustri ekspanderer uden forlandets grænser. Derved drages nytte af andre landes lavere lønomkostninger i de ar-bejdsintensive dele af produktionen. Fra et nationalt beskæftigelsesmæssigt synspunkter der grund til bekymring over, hvorvidt det er muligt fremover at beholde eksem-pelvis slagteriarbejdspladser i Danmark. Det kræver formentlig bl.a., at produktivi-tetsudviklingen, som har været ringe siden årtusindskiftet, forbedres, hvis det skal

1. IndledningI forbindelse med aftalen om Grøn Vækst 2.0 i april 2010 blev opnået politisk enig-hed om at iværksætte en analyse af landbrugs- og fødevareerhvervets produktivitets-udvikling og konkurrenceevne i forhold til bl.a. de relevante lande, som erhvervetkonkurrerer med. I kommissoriumet er analysen blevet opdelt i to dele:1.Erhvervets produktivitetsudviklingUdviklingen i landbrugets og fødevaresektorens produktivitet kortlægges oganalyseres.2. Benchmarking/rammevilkårsanalyseDansk landbrugs- og fødevareerhvervs rammevilkår analyseres og sammen-lignes med relevante lande. Herunder analyseres eventuelle forskelle og kon-sekvenser af de relevante landes regulering af landbruget, politiske målsæt-ninger i relation til reguleringen samt i landbrugsøkonomiske forhold, lige-som drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen samt betydningenaf produktivitet og innovation som konkurrence- og vækstparametre i land-brugs- og fødevaresektoren belyses.Udviklingen i landbrugets og fødevaresektorens produktivitet i et nationalt og euro-pæisk perspektiv er kortlagt og analyseret i Andersen et al. (2011). En af hovedkon-klusionerne i rapporten er, at bytteforholdet i dansk landbrug gennem en årrække erfaldet mere end EU gennemsnittet samtidig med, at totalfaktorproduktiviteten ikke ersteget i samme takt som i mange andre lande. Det betyder, at dansk landbrug har op-levet relativt større fald i indtjeningen end de fleste andre EU lande. Analyser af total-faktorproduktiviteten i dansk fødevareindustri viser, at den har været svag sammen-lignet med den udenlandske fødevareindustri. Det gælder i særlig grad efter år 2000.Sammenfattende har dansk landbrug og fødevareindustri tilsyneladende tabt internati-onal konkurrenceevne, blandt andet fordi produktivitetsudviklingen er svagere iDanmark end i de andre lande, vi normalt sammenligner os med. Dette har særlig storbetydning, idet erhvervet eksporterer en stor del af produktionen til andre lande.På den baggrund er formålet med nærværende rapport at analysere rammevilkårenesbetydning for landbrugs- og fødevareerhvervets konkurrenceevne i et dansk og inter-nationalt perspektiv. Rapporten indeholder således en benchmarking- og rammevil-

kårsanalyse af landbrugs- og fødevaresektoren, som angivet i kommissoriet for arbej-det.Sammenhængen mellem konkurrenceevne og rammevilkårKonkurrenceevne har ikke en generelt anerkendt definition i den økonomiske littera-tur, se fx Sharples (1990) og Ahearn et al. (1990), men kan bredt forstås som evnen tilat være succesfuld i forhold til konkurrenterne. Hatzichronologou (1996) definererkonkurrenceevne, som ”evnen for virksomheder, industrier, regioner, nationer ogovernationale regioner til at generere, samtidig med at være vedblivende udsat for in-ternational konkurrence, relative høje faktorindkomster og faktorbeskæftigelsesni-veauer på en bæredygtig basis.” EU-kommissionen (2009), derimod, benytter en kor-tere og mere aggregeret definition på konkurrenceevne: ”en vedvarende stigning i le-vestandarder for en nation eller region og et så lavt niveau som muligt af ufrivillig ar-bejdsløshed.” I rapporten tages udgangspunkt i Hatzichronologous definition, hvorforkonkurrenceevnen i landbrugs- og fødevareindustrien undersøges ud fra forskelligeindgangsvinkler. Den overordnede modelramme for de gennemførte analyser er illu-streret i figur 1.1Figur 1.1.Determinanter og effekter af konkurrenceevne

Som udgangspunkt er det en samfundsmæssig målsætning, at virksomhederne bidra-ger til den overordnede velfærd. Dette bidrag afhænger af erhvervenes evne til at ska-be indkomst og arbejdspladser, foruden en række andre effekter på nationens velfærd,herunder miljøpåvirkninger, klima, skattebetalinger, spin-off fra virksomhedernesforskning og udvikling mv. Erhvervenes mulighed for at bidrage til nationens velfærder betinget af netop deres konkurrenceevne.Konkurrenceevnen afhænger af forskellige faktorer, hvoraf nogle kontrolleres af er-hvervet selv, mens andre ligger uden for erhvervets kontrol. Til den første gruppe hø-rer den produktions-, omkostnings- og virksomhedsstruktur, der hersker i erhvervet,herunder fx virksomhedsstørrelser, faktoranvendelse, kapitalindsats og finansierings-sammensætning. I Danmark er de store agro- og fødevareindustrier fx i høj grad do-mineret af få andelsejede virksomheder.Faktorer uden for erhvervets kontrol indeholder mængden af naturlige ressourcer somarbejdskraft, jord og råmaterialer foruden politikker, der bliver ført af nationale rege-ringer i Danmark og/eller de lande, vi samhandler med, eller er givet af over- ellertransnationale organisationer som fx EU og verdenshandelsorganisationen WTO. Dis-se faktorer, der ligger uden for den enkelte virksomheds kontrol, kan langt hen ad ve-jen opfattes som værende rammebetingelser eller rammevilkår. Der eksisterer ikke iden økonomiske litteratur en officiel eller bredt anerkendt definition på begrebetrammevilkår, og forskellige studier inddrager forskellige typer vilkår, fx økonomiske,politiske, juridiske, sociale, ressourcemæssige osv. Der tages i denne rapport ud-gangspunkt i, at der sigtes til en bred vifte af eksterne forhold, vilkår og bestemmel-ser, som fastlægger konditionerne for et erhvervs virke. Dette betyder, at produktionog indtjening skabes af virksomhederne ved at tilpasse produktionen til de økonomi-ske og politiske rammevilkår.Der er kun publiceret ganske få analyser af landbrugets og fødevareindustriens ram-mevilkår og deres betydning i Danmark, og i de fleste tilfælde udgør rammevilkårs-analysen kun en mindre del af den samlede analyse. I en rapport fra Fødevareøkono-misk Institut (Pedersen & Christensen, 2003) vedrørende vækstfaktorer for dansklandbrug peges på følgende ydre faktorer som væsentlige for dansk landbrugs vækst-muligheder: EU’s landbrugspolitik; landbrugsloven; miljølovgivningen; dyreværns-lovgivning; skattelovgivning; og kontrolbestemmelser vedrørende fødevaresikkerhed.Når det gælder analyser af rammevilkårene for dansk fødevareindustri kan fx nævnesanalysen med titlen: Vækstmuligheder gennem innovation for fødevaresektoren iDanmark (FødevareErhverv, 2003), hvor det konstateres, at det samlede sæt af ram-

mebetingelser, der har indflydelse på fødevaresektoren, er vidt favnende, men også, atkun en begrænset del af rammevilkårene påvirker sektoren direkte. En interviewun-dersøgelse af 131 danske fødevarevirksomheder inden for fremstilling, engrossalg,distribution og detailhandel (Graber-Lützhøft og Baker, 2007) pegede bl.a. på produk-tion af billige landbrugsprodukter og anvendelse af billig arbejdskraft i fremstillings-industrien i udlandet som trusler for hovedparten af de interviewede fødevarevirk-somheder.Rapportens opbygningRapporten er opbygget i to hovedkapitler, hvor kapitel 2 indeholder internationalebenchmarking og case analyser af det primære landbrug, mens det efterfølgende kapi-tel 3 indeholder analyser af agro- og fødevareindustriens konkurrenceevne og ramme-vilkår. Denne opdeling er især begrundet i såvel de foreliggende datamæssige mulig-heder som karakteren af de rammevilkår, som de to sektorer hver især står over for.Afsnit 2.1, som udgør første del af kapitel 2, omhandler benchmarking af den primærelandbrugsproduktion i udvalgte EU lande. Den anvendte metode er Data EnvelopmentAnalysis (DEA) og data er leveret af Farm Accountancy Data Network (FADN), somårligt indsamler regnskabsdata på individuelle landbrugsbedrifter og gør dem sam-menlignelige på tværs af EU landene. Der anvendes 692.027 FADN observationer(enkelt landbrug) fordelt over 18 lande og 10 år. For de tre driftsformer mælke-, svi-ne- og planteproduktion foretages en systematisk sammenligning med ”best practice”(dvs. de landbrug, der klarer sig bedst i modsætning til ”gennemsnitslandbrug”) påtværs af forskellige landbrug i forskellige lande.Det primære udbytte af benchmarkinganalysen er, at den kan udpege typer eller seg-menter af landbrug, hvor danske landmænd klarer sig systematisk bedre eller dårlige-re end sammenlignelige landbrug i andre lande og regioner. Det må forventes, at så-danne systematiske forskelle afspejler forskelle i rammevilkår. Disse systematiskeforskelle afdækkes gennem sammenligning af dansk landbrug med landbruget i ud-valgte andre EU lande. Disse sammenligninger med udvalgte case lande er beskrevet iafsnit 2.2, der udgør anden del af kapitel 2. For hver af de tre driftsformer planteavl,svin og mælk udpeges tre lande på grundlag af de gennemførte DEA analyser, hvorlandmænd ud fra en økonomisk helhedsbetragtning tilsyneladende klarer sig bedreend danske landmænd. For hver af de ni cases laves en årsagsanalyse, som består iførst at identificere nogle indikatorer for forskellene gennem en dekomponeret regn-skabsanalyse og dernæst komme med bud på sammenhænge, som kan bidrage til atforklare årsagerne til forskellene mellem landene.

Den sidste del af kapitel 2 består i case analyser af tre udvalgte bedrifter med hen-holdsvis malkekvæg-, svine- og planteproduktion, hvor bedrifternes rammevilkårsammenlignes med de tilsvarende rammevilkår i henholdsvis Holland, Tyskland ogEngland. For hver af de tre cases er blevet identificeret en række forskelle i ramme-vilkårene mellem den pågældende bedrift og de sammenlignelige vilkår i det andetrelevante land (dvs. enten Tyskland, Holland eller England afhængig af case bedrift).Identifikationen er sket i samarbejde med landmændene og konsulenter fra landbru-gets rådgivningstjeneste. Resultatet af identifikationen er en bruttoliste for hver casebedrift med mulige forskelle i rammevilkårene, som kan have en væsentlig økono-misk betydning. Ud fra bruttolisten er udvalgt en række rammevilkår, som er nærmereanalyseret i afsnit 2.3.Analysen af agro- og fødevareindustriens konkurrenceevne og rammevilkår i kapitel 3er opdelt i følgende underafsnit: En litteraturgennemgang i afsnit 3.1; en kvantitativanalyse baseret på en spørgeskemaundersøgelse i afsnit 3.2; en kvalitativ analyse ba-seret på en gennemført interviewundersøgelse i afsnit 3.3, og en analyse af udvalgtestrategiske temaer i afsnit 3.4.Litteraturgennemgangen i afsnit 3.1 viser, at der anvendes to tilgange til beskrivelseog analyse af agro- og fødevareindustriens konkurrenceevne og rammevilkår. Denene er den neoklassiske økonomiske tilgang, der fokuserer på handel og markedsan-dele og benytter sig af en række mere eller mindre makroøkonomiske indeks forkomparative fordele, eksport og import. Den anden er den strategiske managementtilgang, som fremhæver erhvervets struktur, strategi og performance og benytter sig afbåde kvantitative og kvalitative analyser og mål. Litteraturen inden for de to tilgangeer beskrevet i henholdsvis afsnit 3.1.1 og 3.1.2.Afsnit 3.2. indeholder resultater fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandtvirksomheder og interessenter i landbrugs-, agro- og fødevareindustrien. Konstruktio-nen af spørgeskemaet følger samme principper, som bruges ved internationale kon-kurrenceevneanalyser foretaget af IMD og World Economic Forum. En væsentlig for-skel er imidlertid, at også eksperter og rådgivere i hele værdikæden udspørges. Dertilkommer, at spørgeskemaundersøgelsen er sektorspecifik og ikke generel, idet der fo-kuseres på fødevareerhvervet, herunder især agro- og fødevareindustrien, hvor alle ledi den horisontale og vertikale fødevarekæde er inddraget. Formålet med undersøgel-sen er at identificere nogle hovedproblemstillinger og centrale cases i forhold til føde-vareerhvervenes opfattelser af deres rammevilkår i 2011 med udgangspunkt i statisti-ske analyser af data, som er indsamlet i forbindelse med undersøgelsen blandt 80

landbrugstilknyttede virksomheder/interessenter, heraf knap halvdelen er repræsen-tanter for egentlige fødevarevirksomheder.Interviewundersøgelsen i afsnit 3.3 beskriver, hvorledes konkrete virksomheder ellersektorer i agro- og fødevareindustrien opfatter, prioriterer og håndterer deres ramme-vilkår. De dækker både bredden og tyngden af virksomhederne i agro- og fødevarein-dustrien, men der er i sagens natur tale om eksempler på virksomheder, som beskriverudvalgte områder af deres rammevilkår. Formålet er at få identificeret og prioriteretde væsentligste rammevilkår, således som de opfattes af en række centrale virksom-heder. Samtidigt bliver det også muligt at få virksomhedernes vurdering af, hvadrammevilkårene betyder – på både kort og lang sigt. Formålet er således også at fåafdækket bredden og variationen i de rammevilkår, der findes i agro- og fødevarein-dustrisektoren. Sektoren er relativt heterogen, når det gælder struktur, konkurrence-forhold mv., og derfor kan rammevilkårene være meget forskellige fra område til om-råde i sektoren.Med baggrund i resultaterne fra litteraturgennemgangen, spørgeskemaundersøgelsenog de afholdte interviews er tre strategiske temaer blevet udvalgt og nærmere analyse-ret i afsnit 3.4. De tre temaer omfatter forskning og udvikling i agro- og fødevarein-dustrien (afsnit 3.4.2); etablering af nye virksomheder (afsnit 3.4.3); og endelig forar-bejdning og forædling i agro- og fødevareindustrien (afsnit 3.4.4). Formålet med detre temaer er generelt at identificere mere specifikke rammevilkår på udvalgte områ-der, som er af central betydning for agro- og fødevareindustriens internationale kon-kurrenceevne.Rapportens afgrænsningRapportens analyser er baseret på en afgrænsning afLandbrugs- og fødevaresektorenDe analyserede rammevilkårDe lande og regioner, der indgår i den internationale benchmarkingPrimærlandbruget er afgrænset til driftsformerne planteavl, kvægbrug og svinepro-duktion, som er de vigtigste produktionsformer i dansk landbrug. Afgrænsningenbygger på opgørelsesprincipperne i FADN, som er EUs netværk for landøkonomiskbogføring. Afgrænsningen af fødevareindustrien bygger især på Danmarks Statistiksdefinitioner og afgrænsninger.

Når det gælder de analyserede rammevilkår, er der blevet skelnet mellem generelle ogspecifikke rammevilkår. De generelle rammevilkår omfatter faktorer så som demakroøkonomiske faktorer, fysisk infrastruktur, IKT infrastrukturen (informations-og kommunikationsteknologi) og arbejdsmarkedet. Det er eksterne faktorer, som ikkebare gælder for landbrugs- og fødevarevirksomheder, men derimod er gældende foralle typer af erhvervsvirksomhed. Sådanne generelle rammevilkår er ikke selvstæn-digt analyseret.Det er hovedsagligt lande i EU, som indgår i den internationale benchmarking aflandbrugs- og fødevareerhvervet. Det skyldtes især, at fødevareerhvervene i andre EUlande er vores nærmeste konkurrenter, ligesom de et langt stykke hen af vejen er un-derlagt de samme generelle rammevilkår som i Danmark. Det er dog blevet tilstræbtat inddrage relevante virksomheder, lande og regioner uden for EU området med hen-blik på at få en mere helhedsorienteret analyse af dansk landbrugs- og fødevareindu-stris rammevilkår i forhold til resten af verdenen.

Dette kapitel indeholder benchmarking- og rammevilkårsanalyser af dansk landbrug iforhold til primærlandbruget i andre EU lande ved brug af benchmarkingmetoder ogcase analyser. Benchmarkinganalysen består dels af en udpegning af lande, som kla-rer sig bedre end Danmark inden for udvalgte typer af landbrug og dels af en identifi-kation af overordnede årsager til disse forskelle. Analysen er beskrevet i afsnit 2.1.For de udpegede lande er der i afsnit 2.2 udarbejdet lande cases med henblik på sam-menligning med dansk mælke-, svine- og planteproduktion. Lande casene bygger bl.a.på gennemsnitstal hentet i FADN databasen, som samtidigt er relativt aggregerede.Med henblik på at analysere betydningen af konkrete rammevilkår er der i afsnit 2.3lavet bedriftsorienterede case analyser. I afsnit 2.3 analyseres de økonomiske forskel-le af konkrete rammevilkår mellem Danmark og henholdsvis Holland, Tyskland ogEngland. Det sker med udgangspunkt i tre cases bestående af henholdsvis en speciali-seret malkekvæg-, svine- og planteavlsbedrift.Miljøreguleringen udgør en meget vigtig del af landbrugets rammevilkår. Som følgeheraf er der i bilag C givet en introduktion til miljøreguleringen i udvalgte EU landemed fokus på vandmiljøet, ammoniak emissionen og forbruget af pesticider.

Dette afsnit indeholder en kortfattet redegørelse for de anvendte statistiske metoderog datagrundlaget samt den metodiske tilgang til analysen af de udvalgte cases1.2.1.1.1. DEA metodenDen grundlæggende idé i moderne benchmarking er sammenligning med best prac-tice. Best practice kan beskrives som det bedste, man i praksis kan opnå. I stedet forat spekulere i, hvad der teoretisk kan opnås, estimeres dette ved at se på, hvad konkre-te landbrug reelt har formået. Best practice er ikke ét bestemt benchmark eller forbil-lede, men snarere en beskrivelse af det samlede mulighedsområde. I en benchmar-kinganalyse gennemføres en systematisk undersøgelse på et passende aggregeret ni-

veau af et stort antal virksomheder. Dette står i modsætning til case analyserne, hvorder typisk er fokus på en mere dybtgående analyse af udvalgte virksomheder.Data Envelopment Analysis (DEA) blev oprindeligt foreslået af Charnes, Cooper andRhodes (1978,79), og er senere videreudviklet i lang række artikler. En up-to-date læ-rebog er Bogetoft og Otto (2011). Alternative lærebøger er fx Coelli et al (2008) ogCooper et al (2008).Metoderne har bl.a. været brugt til produktivitetsvurderinger af skoler, universiteter,hospitaler, militære enheder, postkontorer, politi og banker. I Danmark har metoderneligeledes været anvendt af ministerier eller på konsulentbasis inden for en række om-råder. De første danske anvendelser vedrørte evaluering af forskningsinstitutter oghospitaler, jf. Jennergren og Obel (1986) samt Bogetoft, Olesen og Petersen (1987).En tidlig bred, ikke-teknisk dansk indføring i bl.a. DEA metoderne er Christensen,Fristrup og Hougaard (1991). Finansministeriet (2000) gav en introduktion til bench-markmetoder og DEA i særdeleshed og diskuterede i den forbindelse en række an-vendelser som fx folkeskoler, sygehuse, ældreområdet, politikredse, mv.En meget omfattende bibliografi er Emrouznejad et al (2008) som dækker de først 30års udvikling af DEA. Der er identificeret mere en 4000 videnskabelige anvendelseraf DEA publiceret i tidsskrifter og som bogartikler. En direkte oversigt findes påwww.deazone.com. Hvis man inkluderer ph.d.-afhandlinger, arbejdspapirer mv. fand-tes der allerede i 2007 mere end 7000 bidrag, som dels diskuterer forskellige teoreti-ske aspekter af metoden, og dels beskriver forskellige anvendelser. De største anven-delsesområder synes at være indenfor bank og finans-, undervisnings- og sundheds-sektorerne. En anden sektor, som har givet anledning til en række anvendelser erlandbrugssektoren, hvor der skønsmæssigt er publiceret godt 100 videnskabelige bi-drag.Nedenfor gives der en kort omtale af centrale danske anvendelser.I Jennergren og Obel (1986) er der gennemført en analyse af forskningsaktiviteten på22 danske økonomiske institutter baseret på data fra 1980-82. Modellen arbejder med3 input svarende til forskellige personalekategorier (professorer, lektorer/adjunkter,stipendiater) og med 4 output-katagorier svarende til forskellige publikationstyper(bøger, danske artikler, udenlandske artikler, arbejdspapirer). Af de 22 enheder viste10 sig at være efficiente, men herudover viste analysen overraskende store variationeri forskningsaktiviteten.

Der er inden for de seneste ca. 30 år i international sammenhæng gennemført talrigebenchmarkinganalyser med et produktionsøkonomisk udgangspunkt på uddannelses-området. Et bredt udsnit af disse analyser diskuteres eksempelvis i oversigtsartikler afWorthington (2001), Ruggiero (2004) og Johnes (2004). Der er også adskillige Nordi-ske eksempler på anvendelse af DEA på skoleområdet. I 1990’erne er der såledespubliceret artikler om DEA analyser af norske (Bonesrønning og Rattsø, 1994), sven-ske (Waldo, 2007b) og finske gymnasieskoler (Kirjavainen og Loikkanen, 1998). Enrække nyere undersøgelser analyserer grundskolerne, jf. Borge og Naper (2006),Naper (2011), og Waldo (2006, 2007a). En meget aktuel dansk anvendelse vedrørerfolkeskolerne og er gennemført i regi af KREVI, Bogetoft og Wittrup (2011a). En en-gelsk artikel baseret herpå er Bogetoft og Wittrup (2011b).I Bogetoft, Olsen og Petersen (1987) er der foretaget en produktivitetsvurdering af 96danske sygehuse baseret på data fra 1983. Analysen anvendte 1 input, omkostninger,og 6 outputkategorier svarende til antal behandlede i forskellige diagnosegrupper (ki-rurgisk høj, kirurgisk lav, medicinsk høj etc.). Analysen viste temmelig store variatio-ner i den relative efficiens. Senere er danske sygehuse blevet undersøgt i andre analy-ser. Den seneste er formodentligt Bogetoft et al. (2010), hvor planerne om etableringaf nye store sygehuse vurderes med udgangspunkt i en DEA model.Et andet område som har tiltrukket sig mange anvendelser er den finansielle sektor.Der var tidligt og især i USA, jf. Berger Hunter og Timme (1993), en stærk interesse ispørgsmål om stordriftsforhold og af den finansielle sektors struktur i det hele taget,se fx Berg, Førsund og Jansen (1991). I en oversigtsartikel konkluderer Collwell ogDavis (1992, s.120) lige frem, at DEA har “emerged as a leading tool for efficiencyevaluation in terms of both the number of research papers published and the numberof applications to real-world problems”. Et væsentligt temanummer om finansielleinstitutioners efficiens er Journal of Banking and Finance (1993). I Danmark findesder blandt andet anvendelser i Bukh (1995) og Bukh, Førsund og Berg (1995).Landbrug er også en af de sektorer, som er analyseret ved brug af DEA i en række ar-tikler. Bibliografien omfatter godt 100 sådanne artikler. I en dansk sammenhæng harnogle af temaerne været, om sukkerroeproduktionen var effektiv og om fordelingenmellem alternative producenter var strukturel optimal, jf. Bogetoft et al. (2007), områdgivningssektoren havde en fornuftig struktur, eller om der kunne effektiviseres veden konsolidering, jf. Bogetoft and Wang (2005), om organiseringen af skovbruget vareffektiv, jf. Bogetoft et al. (2003), og om der er en sammenhæng mellem økonomiskog miljømæssig efficiens, jf. Asmild and Hougaard (2006).

Med udgangspunkt i klassisk produktionsøkonomi defineres en virksomhed som enenhed, der omsætter et eller flere input til et eller flere output under givne rammebe-tingelser, jf. figur 2.1.Muligheden for at transformere input til output definerer produktionsmulighedsområ-det eller teknologien. Er alle input og output opgivet i mængder taler man om tekniskefficiens, er der derimod priser på alle input og output måles økonomisk efficiens. Deanvendte FADN data giver ikke mulighed for at analysere teknisk efficiens, så det erprimært økonomisk efficiens, der måles.I benchmarkinganalyserne vurderes efficiensen af de enkelte landbrug ved afstandentil fronten af produktionsmulighedsområdet, som angiver best practice. Denne afstandkan måles på mange måder, men den helt dominerede metode i litteraturen er at brugeFarrell’s efficiens mål. Farrell’s input efficiens, typisk betegnet E, måler de maksima-le proportionale reduktioner af alle kontrollerbare inputs, som stadigt gør det muligt atproducere de aktuelle output, hvis man tilpasser sig best practice. Tilsvarende er Far-rell’s output efficiens, typisk betegnet F, den maksimale proportionale forøgelse afalle kontrollerbare output, som er mulige for de givne input hvis man tilpasser sig bestpractice. Figur 2.2 nedenfor giver en illustration af E og F. De to kurver angiver fron-ten af produktionsmulighedsområdet med fokus på hhv. input og output. Input effici-ens (E) er hermed givet ved afstand fra x* til 0 divideret med afstanden fra x til 0. Til-

2.1.1.2. Den anvendte benchmarkingprocedureBenchmarking kan ikke blot bruges til at udpege best practice for enkelte virksomhe-der, men også på sektoren som helhed eller på en eller flere grupper af virksomheder.I forbindelse med rammevilkårsanalysen er det således interessant, om danske land-mænd generelt synes at kunne opnå samme relation mellem input og output somlandmænd i andre lande eller regioner.Eksempelvis kan mælkeproduktion i Danmark sammenlignes med tilsvarende mæl-keproduktion i Tyskland. Her er det således muligheden (potentialet) for at fjerne in-efficiens målt i forhold til sammenlignelige grupper (fx lande, regioner eller drifts-forme), der bliver det centrale. Netop denne sammenligning på tværs af grupper erhelt central i denne benchmarkinganalyse, og den anvendte metode er nærmere be-skrevet nedenfor.De 18 lande, der er repræsenteret i datagrundlaget, er opdelt i tre grupper: Nord-, Syd-og Østeuropa. Begrundelsen for opdelingen er primært de naturgivende forhold mel-lem Nord- og Sydeuropa og de historiske forskelle mellem Øst- og Vesteuropa. Indenfor hver landegruppe sammenlignes de forskellige landes driftsformer med danskelandbrug opdelt efter bedriftsstørrelse.Den samlede benchmarkingprocedure består af følgende trin:

1. Danske data puljes med data fra den udvalgte landegruppe (Nord-, Syd- ogØsteuropa)2. Der opstilles DEA-modeller for den udvalgte driftsform (mælke-, plante- ellersvineproduktion)3. Der foretages DEA-analyser på det valgte segment givet ved valg af lande-gruppe, driftsform og bedriftsstørrelse4. For hver DEA-analyse produceres en detaljeret graf, som illustreret i Figur2.3 og 2.4. Der udregnes desuden gennemsnitstal og indeks, som udtrykkerafstanden mellem kurverne i Figur 2.3 og 2.4 og dermed et konkret tal for,hvor meget dansk landbrug klarer sig bedre eller dårligere i den pågældendeDEA-model for det pågældende segmentDet initiale resultat af ovenstående procedure er som nævnt at udpege områder, hvordansk landbrug klarer sig henholdsvis bedre eller dårligere. DEA analysen sikrer, atder sammenlignes med best practice og ikke en gennemsnitlig præstation.Figur 4.4 repræsenterer fordelingen af efficiens score for 272 mælkeproducenter iDanmark og 79 i Holland med over 100 malkekøer i 2007. På den vandrette akse vi-ses andelen af de hhv. 272 danske og 79 hollandske mælkeproducenter og på de lod-rette akser vises input efficiensen i forhold til best practice estimeret på baggrund afalle 890 mælkeproducenter i landegruppe 1 (Nordeuropa). Det vil sige, at hvis man iFigur 2.3 vælger værdien 0,8 på y-aksen (en efficiens score lig 80 pct.), vil det tilsva-rende punkt på x-aksen angive den procentdel, der har en efficiens score på 80 pct.eller derunder for det pågældende land.Det ses, at fordelingen af de hollandske bedrifters efficiens score konsekvent liggerover den tilsvarende fordeling af de danske bedrifters efficiens score. Det vil sige, atder for alle efficiens-niveauer er der procentuelt flere i Holland, der klarer sig bedre(har en højere efficiens score) end i Danmark. Figur 2.3 repræsenterer dermed en si-tuation, hvor Holland klarer sig konsekvent bedre end Danmark.Figur 2.4 repræsenterer fordelingen af efficiens score for de samme 272 danske mæl-keproducenter i Danmark og den tilsvarende fordeling for 240 mælkeproducenter iStorbritannien med mere end 100 malkekøer. Figur 2.4 repræsenterer den modsattesituation, hvor Danmark klarer sig konsekvent bedre end Storbritannien.Dels for at reducere informationen i de anvendte plots og dels for at kunne sige nogetmere præcist om, hvor godt det ene land klarer sig i forhold til det andet, udregnes

differencen mellem den gennemsnitlige efficiens score i Danmark og i land X: Gen-nemsnitlig efficiens (Danmark) – gennemsnitlig efficiens (X). Hermed kan resultatetrepræsenteret i figur 2.3 reduceres til, at Holland i gennemsnit har 4 pct. point højereinput efficiens end Danmark.Hvis landbrugene er jævnt fordelt mht. størrelse og efficiens, vil det med andre ordsige, at den gennemsnitlige danske bedrift kan reducere alle sine input med 4 pct. ift.best practice for at komme på niveau med den gennemsnitlige hollandske bedrift. Re-sultatet i figur 2.4 kan ligeledes reduceres til, at Storbritannien i gennemsnit har en6,8 pct. point lavere input efficiens end Danmark.

Der er desuden udregnet et indeks, der er baseret på arealet mellem de to kurver samtet indeks, der fanger, om afstanden mellem kurverne er største blandt de mindst ellermest efficiente. Disse indeks opgives ikke i analysen, da de ligger meget tæt på detanvendte gennemsnitlige mål, og da de er svære at fortolke. Et generelt problem meddet anvendte indeks for den gennemsnitlige efficiens er, at det ikke siger noget om,hvorvidt kurverne krydser. For at håndtere disse mere nuancerede situationer er derlavet plots som dem i figur 2.3 og 2.4 for samtlige sammenligninger. De viste forde-lingsplots er uforarbejdede resultatfiler, hvis enkle visuelle billede har gjort det muligtat kvalificere de anvendte gennemsnitlige indeks. Disse plots er ikke vist i nærværen-de rapport, da antallet er meget omfattende.Et andet generelt problem med det anvendte indeks for den gennemsnitlige efficienser, at det ikke siger noget om, hvorvidt det er de store eller små bedrifter i gruppen,der mere eller mindre efficiente. Dette er delvist håndteret ved at opdele landbrugene igrupper efter størrelse og foretage efficiensanalyserne af de enkelte størrelsesgrupper.Med en antagelse om at landbrugene er fordelt jævnt mht. størrelse og efficiens indenfor de enkelte størrelsesgrupper, kan man fortolke den gennemsnitlige efficiensscore

som forbedringspotentialet for en gennemsnitsbedrift i den enkelte størrelsesgruppe.Et eksempel herpå er ovenstående fortolkning af resultatet fra figur 2.3, at den gen-nemsnitlige danske bedrift kan reducere alle sine input med 4 pct. ift. best practice forat komme på niveau med den gennemsnitlige hollandske bedrift.Som opsamling på ovenstående gennemgang af benchmarkingmetoden er de tre pri-mære mål, som er anvendt i analysen, opsummeret herunder. Der er udregnet bådeinput og output efficiens, men da der i de forskellige analyser er der kun marginaleforskelle på input efficiens og output efficiens. Da det antages, at den enkelte land-mand har mest kontrol over anvendelsen af input, opgives udelukkende resultaternefor input efficiens.1.er den i’te bedrifts input efficiens.1 er en efficient bedrift.vil ligge i intervallet fra 0 til 1, hvor

Datagrundlaget består af data fra et stort antal landbrug i 18 EU-lande. Data kommerfra FADN (Farm Accountancy Data Network), som er en organisation, der regelmæs-sigt indsamler regnskabsdata fra landbrug i alle EU-lande. FADNs primære formål erat evaluere indkomsten fra landbrugsbedrifter og vurdere effekterne af den fælleslandbrugspolitik i EU2.FADN indsamler hvert år regnskabsdata fra cirka 80.000 landbrug. De repræsentereren population på omkring 5.000.000 landbrug i de 25 medlemsstater. De 5.000.000landbrug udgør omkring 90 procent af det samlede udnyttede landbrugsareal og teg-ner sig for omkring 90 procent af den samlede landbrugsproduktion i EU25. ForEU27, dvs. inklusiv Bulgarien og Rumænien, repræsenterer FADN statistikken om-kring 6.400.000 landbrug.FADN er den eneste database, som indeholder mikroøkonomiske data, der er blevetharmoniseret i henhold til fælles bogføringsregler i alle EU medlemsstater, og som errepræsentative for erhvervsmæssige landbrugsbedrifter i hele EU. For at sikre, at po-pulationen afspejler heterogeniteten blandt landbrug før gennemførelsen af dataind-samlingen, skal forbindelseskontorerne stratificere udvælgelsespopulationen ud fra trekriterier: region, økonomisk størrelse og driftsform. Landbrugsbedrifterne bliver her-efter udvalgt i henhold til en udvælgelsesplan, der skal sikre stikprøvens repræsentati-vitet.Kvaliteten af data er ikke analyseret i nærværende rapport. Det antages hermed, atFADNs og de regionale forbindelseskontorers procedurer for indhentning og behand-ling af data sikrer en god datakvalitet.FADN er styret af en forvaltningskomité, der normalt mødes to gange om året. Ud-valget er kendt som FADN udvalget og består af repræsentanter for forbindelseskon-

torerne i medlemsstaterne. Det ledes af en ansat i Kommissionen og blandt udvalgetsopgaver er al lovgivning vedrørende FADN. I den grundlæggende lovgivning omFADN er en bestemmelse om, at alle data relateret til individuelle bedrifter, der mod-tages af Kommissionen, skal behandles med den største fortrolighed. Det betyder, atdata vedrørende de enkelte landbrug normalt ikke frigives uden for Generaldirektora-tet for Landbrug i Kommissionen.De samlede oplysninger for hver bedrift omfatter mere end 3.000 variabler. Vi har få-et adgang til 1.380 af disse variabler. Nogle af variablerne er omregnede variabler, ogandre er faktiske data indsendt fra de regionale kontorer. Generelt vedrører variabler-ne:Fysiske og strukturelle data, som fx lokalisering, landbrugsarealer, antal dyr ogarbejdskraftØkonomiske og finansielle data, såsom værdien af produktionen af de forskelli-ge afgrøder, lagre, salg og køb, produktionsomkostninger, aktiver, passiver ogtilskudDet er vigtigt at være opmærksom på, at de anvendte regnskabsprincipper i FADNsystemet er væsentligt forskellige fra den danske landbrugsregnskabsstatistik. De pub-licerede FADN statistikker er ikke som i Danmark baseret på afstemte regnskaber,hvor hele landbrugsvirksomhedens økonomi opgøres, idet der i FADN udelukkendefokuseres på landbrugsaktiviteterne. Indkomster, aktiver og passiver uden for land-bruget såvel som skatter og forbrug indgår ikke i dataindsamlingen. Det betyder, atafstemningen af regnskabet og opgørelsen af opsparingen ikke er mulig, se Møllen-berg (2001). Resultaterne kan derfor ikke direkte sammenlignes med resultaterne frafaktorproduktivitetsanalysen (Andersen et al., 2011), hvor der bl.a. laves Malmquistindeks på danske data.Tabel 2.1 giver et overblik over de anvendte data. For hvert af de 18 lande og de 3driftsformer er der opgivet antal bedrifter, gennemsnitlige størrelse af bedrifternesamt standardafvigelsen for den gennemsnitlige størrelse. De 18 lande er opdelt i 3grupper (markeret i tabellen). I DEA analyserne puljes landene i hver gruppe, hvilketkræver, at data stammer fra samme år. Alle DEA analyser tager udgangspunkt i enanalyse af de nyeste tal for hver landegruppe. Tabel 2.1 er derfor baseret på nyeste talinden for hver landegruppe, det vil sige tal fra 2008 for gruppe 1 og 3 og fra 2007 forgruppe 2. Datasættet indeholder data tilbage til 1998 for udvalgte lande. I DEA analy-serne er der foretaget analyser for alle år fra 2002-2008, hvor det har været muligt in-

den for hver landegruppe. Mangel på data på tværs af landene i de forskellige lande-grupper gør, at Sydeuropa kun analyseres for årene 2002-2007 og Østeuropa kun forårene 2007-2008.De enkelte observationer er inddelt i driftsformer baseret på et mål for specialiseringopgjort af FADN (FADN variabel: TF14). Opdelingen er defineret på baggrund af enrække parametre, herunder at 2/3 af den samlede indtægt skal stamme fra den pågæl-dende specialisering. I DEA analyserne er der foretaget analyser på forskellige stør-relsessegmenter inden for hver driftsform. Størrelsen af de enkelte bedrifter for deforskellige driftsforme er opgjort ved:Mælkeproduktion: Antal malkekøer (FADN variabel: SE085)Svineproduktion: Et mål for antal smågrise, søer og slagtesvin opgjort iFADN (FADN variabel: SE100)Planteproduktion: Antal hektar dyrket (FADN variabel: SE025)Tabel 2.1.Deskriptiv statistik for de anvendte FADN dataMælkGrp 1DanmarkTysklandHollandStorbritannienIrlandSverigeFinlandTotalFrankrigSpanienItalienBelgienGrækenlandØstrigTotalPolenRumænienBulgarienUngarnTotalstk. Gns.LU4301668951332711084771342068112710986722492383705158740913212869511896814498584232126014446349214SD931765784328623194313717662254150163386Svinstk. Gns.LU204913444294144758597201...654361630093393598243547142775774501...4216559824721426240536112026768335SD561316607851...4302205358851321256...91265374512591430Planterstk. Gns.ha2231757361901801031952467881131358371153750012436362720889182292401476221136361114352861510103289843SD2143766030361150427641110421828273572783599

Her gives en kort sammenligning af faktorproduktivitetsanalysen (Andersen et al.,2011) og nærværende DEA analyse. Til trods for, at begge analyser baserer sig påmåling af, hvor effektivt et landbrug eller en gruppe af landbrug er til at omsætte in-put til output, er der en række væsentlige forskelle.En primær metodemæssig forskel er, at produktivitetsanalyserne måler ændringen iproduktivitet relativt til en tidligere periode (typisk det foregående år) for sammeland. I DEA analysen er referencepunktet en samlet beskrivelse af best practice påtværs af de forskellige lande i de enkelte landegrupper inden for en given periode.Hermed måles de enkelte landbrug relativt i forhold til best practice (beskrevet af debedste landbrug på tværs af landene) og landets samlede præstation måles relativt tilde øvrige lande via dels fordelinger af efficiensscore (se Figur 2.3 og 2.4) og delsgennemsnitlig efficiensscore for det enkelte land. Denne form for relativ præstati-onsmåling mellem landbrug og de enkelte lande foretages for hvert år fra 2002 ogfrem, hvor dette er muligt.En anden primær metodemæssig forskel er, at totalfaktorproduktivitetsanalysen base-res på aggregerede mål for input og output som negligerer det enkelte landbrugs rela-tive præstation. Hermed er vægtningen af de enkelte input og output også metode-mæssigt meget forskellige. I DEA analysen vægtes input og output således, at det en-kelte landbrug fremstår så godt som muligt (hvorved det målte forbedringspotentialeudgør et pessimistisk mål). I faktorproduktivitetsanalysen foretages også en såkaldtMalmquist analyse, som til gengæld har flere lighedspunkter med den anvendte DEAanalyse. Både i Malmquist analyserne og i DEA analysen, måles det enkelte land-brugs evne til at omsætte input til output. De væsentlige forskellige er, at Malmquistanalysen måler ændringer over tid internt i Danmark. Det anvendte datasæt omhand-

I de følgende afsnit præsenteres udvalgte resultater fra DEA analysen. Analysen eropdelt i tre afsnit, et for hver driftsform. Under hver driftsform præsenteres dels deanvendte DEA-modeller, dels udvalgte resultater af DEA analysen.Resultaterne af DEA analysen er meget omfattende og består af input og output be-regninger for op til fire forskellige DEA-modeller for hver af de tre driftsformer. Forhver driftsform er de forskellige DEA analyser anvendt inden for de tre landegrupperog bedriftsstørrelser for årene 2002-2008 (hvor data tillader det). Samlet set er derkørt over 1.000 DEA analyser. I samtlige DEA analyser er der lavet et plot for forde-lingen af efficiensscorer i hvert land og udvalgte regioner mod efficiensscorerne iDanmark (der er regnet på regionsniveau i Tyskland, Frankrig og Spanien, men det erkun resultaterne på lande-niveau, der er præsenteret i nærværende rapport). Baseret påDEA analyserne er der udvalgt ni lande, som udgør forbilleder for Danmark. Det erblandt disse forbilleder, at der er udvalgt ni lande cases (tre for hver driftsform). År-sagerne til de observerede forskelle analyseres nærmere i afsnit 2.2 og 2.3.Inden for hver driftsform er der opstillet en basismodel, som gør det muligt at analy-sere den enkelte landbrugsbedrift ud fra et overordnet perspektiv, hvor alle relevanteinput og output er medtaget (de faktiske variabler fremgår af bilag B). Data giver des-værre ikke mulighed for at foretage analyser på både mængder og priser. Derfor er detikke muligt at analysere de reelle substitutioner mellem input og output som resultataf forskellige input og output priser eller andre begrænsninger. Der er dog mulighedfor at analysere priser og mængder for enkelte input og output.For alle tre driftsformer består basismodellen af input og output i monetære mål pånær arbejdskraft, som er opgjort i totalforbrug af timer. I basismodellen indgår ar-bejdskraft med totalforbrug af timer og ikke som en lønomkostning. Hermed svarer

resultatet af basismodellen til en sammenligning med den antagelse, at alle landbrug ialle lande betaler samme timeløn. Både de faktiske timer og den samlede lønomkost-ning til købte arbejdskraft fremgår direkte af data. Ejerens arbejdskraft indgår der-imod kun med antal timer. Der er derfor for alle driftsformer opstillet en alternativDEA model, hvor det totale forbrug af arbejdskraft er målt i monetære mål baseret påprisen for købt arbejdskraft. Dermed er aflønning af ejeren fastsat til samme pris somkøbt arbejdskraft og observationer, hvor der ikke er information om prisen for købtarbejdskraft er ekskluderet fra datasættet.Nedenstående tabel 2.2 viser dels den gennemsnitlige timeløn i de forskellige lande i2007 (det eneste år, hvor der er observationer for alle lande), dels det procentuelle an-tal observationer der er ekskluderet på grund af manglende pris på arbejdskraft. At derikke er information om købt arbejdskraft, skyldes antageligt, at der ikke har været an-vendt købt arbejdskraft på bedriften, men det kan selvfølgelig også skyldes mangel-fuld registrering. Der foretages test af, hvorledes fordelingen af bedrifterne med hen-syn til størrelse ændre sig ved ekskludering af disse enheder. Hvordan brugen af detteestimat for lønomkostningen kan påvirke den relative sammenligning landene imel-lem, diskuteres i afsnit 2.1.8.Tabel 2.2.DanmarkTysklandHollandStorbritannienIrlandSverigeFinlandFrankrigSpanienItalienBelgienGrækenlandØstrigPolenRumænienBulgarienUngarnKilde: FADN (2011).

2.1.5.1. De anvendte DEA modellerDEA analysen for mælkeproducenter tager udgangspunkt i den basismodel, der er il-lustreret i figur 2.5 herunder. I analysen indgår kun bedrifter, som kan karakteriseressom specialiserede mælkeproducenter (disse har dog også en vis planteproduktion).Basismodellen er en overordnet efficiensanalyse, hvor alle input og output er medta-get på et aggregeret niveau. Basismodellen består af monetære mål for omkostningerog indtægter på nær arbejdskraft, som er målt i antal timer. Basismodellen svarer der-for til en situation, hvor der måles økonomisk efficiens, hvis alle landbrug i alle landehar samme timeløn3. Udover basismodellen er der anvendt følgende tre variationer:1. Basismodellen med løn på arbejdskraft2. Basismodellen uden omkostninger til forrentning af kapital3. Basismodellen med mælkeoutput i mængderFigur 2.5.DEA basismodel for mælkeproduktion

De i alt fire DEA modeller bruges dels til at udpege tre cases, som vil blive analyseretmere detaljeret i afsnit 2.2, og dels til at forklare nogle overordnede årsager til de ob-serverede forskelle.Det generelle problem med opgørelse af intern omsætning kan udgøre en potentielfejlkilde. Det ses, at Danmark har relativt høje omkostninger til foder ift. visse andrelande. Inputtet ”Omk. foder” består både af indkøbt og hjemmeavlet foder, så det po-tentielle problem kommer fra opgørelsen af hjemmeavlet foder. Det er en post, der ervanskelig at opgøre, og som derfor kan være udeladt i nogle af de statistikker der erindsendt til FADN. Problemet opstår, hvis der ikke er korrigeret korrekt og ensartetfor disse tal for den interne omsætning. For at teste det mulige omfang af problemet,har vi kørt en DEA model uden inputtet ”Omk. foder”. Når man udelader ”Omk. fo-der” svarer det omtrent til en situation, hvor alle køer i alle lande fodres for det sam-me foderbudget. Resultatet af denne kørsel viser, at Danmark får en gennemsnitliginput efficiens der er relativ højere ift. nogle lande og relativ lavere ift. andre lande.Hvis der er fejl i opgørelsen af hjemmeavlet foder, er det ikke fejl, der stiller Dan-mark systematisk bedre eller dårligere.2.1.5.2. Resultat af DEA analyserne på landegruppe 1Tabel 2.3 omhandler alle fire DEA-modeller for gruppe 1 for alle mælkeproducentermed mere end 100 malkekøer. Resultatet for Finland (SUO) er udeladt da der kun erni observationer for det valgte segment. De opgivne tal er forskellen i den gennem-snitlige input efficiens mellem Danmark og land X (). Ift. det land, der sam-menlignes med, betyder et positivt tal, at Danmark har en højere gennemsnitlig inputefficiens og et negativt tal, at Danmark har en lavere gennemsnitlig input efficiens.Tabel 2.3.DAN/X

Effekten af lønomkostninger:I basismodellen måles forbruget af arbejdskraft i ti-mer (købt og egen arbejdskraft), hvilket alt andet lige svarer til en situation, hvor allebetaler det samme for arbejdskraft. Som beskrevet tidligere beregnes timelønnen pådet enkelte landbrug ud fra købt arbejdskraft, og de observationer der ikke har regi-streret købt arbejdskraft (i timer og lønomkostninger), ekskluderes. Som følge herafreduceres antallet af enheder i gruppe 1 fra 1.115 til 1.026. Der er en vis systematik i,at det er små landbrug, der ikke har opgivet købt arbejdskraft i deres regnskaber ogsom dermed ekskluderes af datasættet. Selvom den gennemsnitlige størrelse øges foralle lande i gruppe 1, er ændringen kun signifikant for Tyskland (analyseret ved et så-kaldt T-test af de to fordelinger af antal malkekøer før og efter ekskluderingen af ob-servationer). Hvis størrelsen har betydning for, hvor effektivt en bedrift kan omsætteinput til output, kan ekskluderingen have betydning for resultatet.Af tabel 2.3 ses det, at lønomkostningerne generelt forringer Danmarks relative præ-station, men effekten varierer en del fra land til land. I forhold til Storbritannien er ef-fekten 9,6 – 5,1 = 4,5 pct. point. Det vil sige, at hvis danske mælkeproducenter havdesamme lønomkostninger per time som mælkeproducenter i Storbritannien, ville Dan-mark have en gennemsnitlig input efficiens, der var 4,5 pct. point bedre (samlet set9,6 pct. point bedre end Storbritannien). I forhold til Tyskland er forskellen 3,5 pct.point, hvorimod den for Holland kun er 0,4 pct. point, dvs. den lønmæssige ulempe iDanmark i forhold til Holland er meget begrænset.Effekten af kapital:For at undersøge effekten af kapital er der kørt en model heltuden inputtet ”Omk til forrentning af kapital”, hvilket alt andet lige svarer til en situa-tion, hvor alle har samme omkostninger til kapital (ift. produktionsniveauet). Forskel-len i den gennemsnitlige efficiens med og uden inputtet ”Omk til forrentning af kapi-tal” giver ikke en præcis kvantificering, men en indikation af effekten af kapital4. Detses, at Danmark bliver relativt bedre stillet, hvis man ser bort fra kapital (dog ikke ift.Irland og Holland). Danmarks relative performance forbedres med ca. 5,8 pct. Point,dvs. at kapitalomkostningerne reducerer Danmarks relative fordel med 5,8 pct. point.Ift. Tyskland og Sverige reduceres Danmarks relative fordel med hhv. 5 og 5,1 pct.point. Holland og Irland har til gengæld en relativ ulempe af højere kapitalomkost-ninger på ca. 0,5 pct. point ift. Danmark.

Effekten af indtægter fra mælk:Der indgår to output i basismodellen og for detmest betydningsfulde output ”Total værdi mælk” findes et tilsvarende mål i mængder(målt i ækvivalente mælkeenheder). Dette gør det muligt at undersøge om indtægterfra salg af mælk stiller Danmark bedre eller dårligere end de øvrige lande. Det ses, atDanmark klarer sig systematisk dårligere ift. Tyskland og Storbritannien, når der må-les i mængder. Det vil med andre ord sige, at Danmark har fordel af en højere betalingfor mælk. Det modsatte er tilfældet for Holland, Irland og Sverige, som alle har enfordel af højere betaling for mælk ift. Danmark i 2008. Den prismæssige fordel etland har, kan afspejle kvaliteten af den mælk som produceres. Dette er ikke et ram-mevilkår, idet kvaliteten bestemmes af landmanden. Prisforskellen kan imidlertid og-så skyldes forskellige afsætningsbetingelser, som den enkelte landmand ikkehar direkte indflydelse på, og som derfor kan ses som et rammevilkår.Samlet set tegner der sig et billede for 2008, som viser, at danske mælkeproducenterer belastede af høje lønninger og stort kapitalapparat, men at de vinder på lidt højereafsætningspriser på mælk ift. Tyskland og Storbritannien. Det til trods klarer de dan-ske mælkeproducenter sig bedst i gruppe 1 (se basismodel med løn i tabel 2.3).Effekten for perioden 2002-2008Ovenstående analyser er baseret på de nyeste data for de forskellige landegrupper.Men der er foretaget lignende analyser for alle år fra 2002 til 2008 for gruppe 1. Figur2.6 viserfor de forskellige lande i gruppe 1 med mere end 100 malkekøer iperioden 2002-2008 i hver af de fire DEA modeller. Resultaterne fra tabel 2.3 kandermed læses som resultatet for 2008 i hver af de fire DEA modeller i figur 2.6.Det kan ses, at Holland, Tyskland og Irland har klaret sig relativt godt ift. Danmarkover tid. Dette ses ved, at kurverne for Holland, Tyskland og Irland ligger under 0 forde fleste år i basismodellen med løn. Hvis man ser på de andre modeller, er det pri-mært Holland og Irland, der klarer sig relativt godt ift. Danmark (de lande hvor kur-ven er under 0 i flest år i de forskellige DEA modeller).Effekten af løn:Hvis man sammenligner basismodellen med basismodellen med løn,ses stort set samme relative billede som for 2008. Danmark har været belastet af højelønomkostninger i længere tid. Danmark har i gennemsnit en ulempe målt i input effi-ciens af højere lønomkostninger på ca. 3-5 pct. point i årene 2002-2008 (dog ikke ift.Sverige). For Tyskland er den gennemsnitlige ulempe opgivet i tabel 2.4 til 5,3 i gen-nemsnit over årene 2002-2008. Et positivt tal udtrykker den forringelse af Dan-marks position, der skyldes relativt høje lønninger, mens et negativt tal udtryk-

ker forbedringen af Danmarks position som følger af de danske lønninger. Resultatetfor Tyskland kan derfor fortolkes som følger: Hvis Danmark havde haft samme time-løn som Tyskland, ville Danmark i gennemsnit have haft en gennemsnitlig input effi-ciens der var 5,3 pct. point bedre. Den gennemsnitlige forskel ift. de øvrige lande erfor: Holland (3,2 pct. point), Storbritannien (4,2 pct. point) og Irland (3,7 pct. point),hvorimod Sverige har været mere belastet af høje lønninger i gennemsnit over perio-den (-1,6 pct. point). Der er en mindre tendens til at forskellen indsnævres over tid påtrods af stigende lønninger, hvilket kunne tyde på en bedre udnyttelse af arbejdskraf-ten i Danmark (se figur 2.6 og tabel 2.4).Effekten af kapital:Hvis man sammenligner basismodellen med og uden kapital,kan landene deles i to. Tallene i tabel 2.4 for ”effekten af kapital” er udregnet påsamme måde som vist ovenfor for ”effekten af løn”. Her udtrykker et negativt talDanmarks fald i input efficiens pga. relativt høje kapitalomkostninger, mens et posi-tivt tal udtrykker Danmarks forbedring i input efficiens pga. relativt lave kapitalom-kostninger. Resultatet for Tyskland kan derfor fortolkes som følger: Hvis danskemælkeproducenter havde haft de samme omkostninger til kapital som sammenligneli-ge tyske mælkeproducenter, ville de danske mælkeproducenter have haft en input ef-ficiens, der var i omegnen af 4 pct. point bedre. I årene 2002-2008 har Danmark engennemsnitlig ulempe målt i input efficiens (pct. point) af et større kapitalapparat, ift.Storbritannien og Sverige på hhv. 3,4 og 4,4 pct. point. Holland og Irland har til gen-gæld en ulempe af et større kapitalapparat ift. Danmark på hhv. 2,6 og 2 pct. point igennemsnit over årene 2002-2008. Det kunne tyde på, at der er sket en relativ størrekapitalisering i Holland og Irland ift. Danmark af de aktiver, der skal til for at produ-cere mælk (herunder mælkekvoter) (se figur 2.6 og tabel 2.4).Effekten af pris for mælk:Hvis man sammenligner basismodellen (hvor mælk op-gøres i priser) med basismodellen, hvor mælk opgøres i mængder, ses det, at Dan-mark har haft en gennemsnitlig fordel af højere indtægter ved salg af mælk. Tallene itabel 2.4 for ”effekten af pris for mælk” er udregnet på samme måde, som vist oven-for for ”effekten af løn”. Her udtrykker et positivt tal, at Danmark klarer sig relativtbedre pga. højere afregningspriser for mælk. Et negativt tal udtrykker omvendt, atDanmark klarer sig relativt dårligere pga. lavere afregningspriser for mælk. Resultatetfor Tyskland kan derfor fortolkes som følger: Hvis danske mælkeproducenter havdede samme afregningspriser for mælk som de tyske (i gennemsnit over årene 2002-2008), ville de danske mælkeproducenter have en input efficiens, der var 2,3 pct. po-int lavere. Danmark har med andre ord en fordel af højere betaling for mælk ift. Tysk-land. I årene 2002-2008 har Danmark haft en gennemsnitlig fordel målt i input effici-

Ved sammenligning af resultaterne mellem de forskellige DEA modeller kan det ud-ledes, hvor meget af forskellen mellem landene der skyldes hhv. løn, kapital og ind-tægter fra salg af mælk.Effekten af lønomkostninger:Når der kobles løn på observationerne, reduceres an-tallet af bedrifter i gruppe 2 markant fra 1797 til 837. Der er en vis systematik i, at deter små landbrug, der ikke har registreret købt arbejdskraft i deres regnskaber og der-med ekskluderes. Selvom den gennemsnitlige størrelse øges for alle lande i gruppe 2,er ændringen kun signifikant for Spanien og Italien (analyseret ved et såkaldt T-test affordelingerne for antal malkekøer før og efter ekskludering af observationer). Hvisstørrelsen har betydning for, hvor effektivt en bedrift kan omsætte input til output,kan ekskluderingen have betydning for resultatet.Der er en meget markant effekt af lønomkostningerne. Af tabel 2.5 ses det, at effektenaf lønomkostningerne øger forskellen til de øvrige lande meget markant. Tages derhøjde for løn, klarer alle lande i gruppe 2 sig bedre end Danmark. Danmark skal igennemsnit reducere alle input med 18,2 pct. point ift. best practice for at få densamme gennemsnitlige efficiensscore som Frankrig. Hvis man kun ser på de bedrifter,der har mere end 100 malkekøer, ser billedet en lille smule dårligere ud for Danmark,med 22,7 pct. point ift. Frankrig og 10,4 pct. point ift. Spanien.Effekten af kapital:For at undersøge effekten af kapital er der kørt en model heltuden inputtet ”Omk til forrentning af kapital”. Det ses, at Danmark bliver konsekventbedre stillet, hvis man ser bort fra kapital på nær ift. Belgien. Danmarks relative per-formance forbedres med ca. 7,4 pct. point ift. Frankrig, hvis mælkeproducenterne

havde samme omkostninger til kapital i de to lande, dvs. at kapitalomkostningernereducerer Danmarks relative fordel med 7,4 pct. point. I forhold til Spanien og Italienreduceres Danmarks relative fordel med hhv. 7,8 og 2,9 pct. point.Effekten af indtægt fra mælk:Der indgår to output i basismodellen og for det mestbetydningsfulde output ”Total værdi mælk” findes et tilsvarende mål i mængder (målti ækvivalente mælkeenheder). Som tidligere beskrevet, giver det mulighed for at un-dersøge om afregningen for mælk stiller Danmark bedre eller dårligere end de øvrigelande. Det ses, at Danmark klarer sig bedre ift. alle lande i gruppe 2, når der måles imængder på nær ift. Spanien. Det vil med andre ord sige, at alle lande i gruppe 2 harhaft fordel af en højere betaling for mælk i 2007 ift. Danmark.Samlet set tegner der sig et billede, hvor danske mælkeproducenter er belastede af hø-je lønninger og et stort kapitalapparat, og i modsætning til gruppe 1 også af relativthøjere afsætningspriser for mælk i 2007 (i modsætning til gennemsnittet over perio-den 2002-2007 se nedenfor). Korrigeres der alene for løn, ligger Danmark blandt debedste.Effekten for perioden 2002-2007Ovenstående analyser er baseret på de nyeste data for de forskellige landegrupper.Men der er foretaget lignende analyser for alle år fra 2002 til 2007 for gruppe 2. Figur2.7 viserfor de forskellige lande i gruppe 2 med mere end 50 malkekøer forperioden 2002-2007 og for hver af de fire DEA modeller. Resultaterne fra tabel 2.5kan dermed læses som resultatet for 2007 i hver af de fire DEA modeller i figur 2.7.Det kan ses, at samtlige lande i gruppe 2 har haft en systematisk bedre udnyttelse afinput ift. Danmark over tid. Dette ses ved, at alle kurver ligger under 0 for alle år i ba-sismodellen med løn. Hvis man ser på de andre DEA modeller, er det kun Frankrig,der konsekvent klarer sig bedre end Danmark (på nær i 2005 i DEA modellen udenkapital).Effekten af løn:Hvis man sammenligner basismodellen med og uden løn, ses stortset samme relative billede som for 2008. Danmark har været belastet af høje lønom-kostninger i længere tid. Danmark har en gennemsnitlig ulempe målt i input efficiens(pct. point) af højere lønomkostninger på 12,8-20,5 pct. point i årene 2002-2007. Dengennemsnitlige forskel ift. de forskellige lande er Frankrig (12,8 pct. point), Spanien(15,7 pct. point), Italien (17,7 pct.) og Belgien (20,5 pct.). Der er en tendens til, atDanmark har haft en relativ bedre udnyttelse af arbejdskraften over tid, hvilket ses

ved, at alle kurver i basismodellen har en stigende tendens. Særligt ift. Spanien, Itali-en og Belgien. Men lønningerne stiger mere end udnyttelsen af arbejdskraften ift.Danmark (se figur 2.7 og tabel 2.6).Effekten af kapital:Hvis man sammenligner basismodellen med basismodellen udenkapital, ses et klart billede af, at Danmark er belastet af et stort kapitalapparat. I årene2002-2007 har Danmark haft en gennemsnitlig ulempe målt i input efficiens (pct. po-int) af et større kapitalapparat ift. de forskellige lande på: Frankrig (7,1 pct. point),Spanien (8,1 pct. point), Italien (4,2 pct. point) og Belgien (1,9 pct. Point) (se figur2.7 og tabel 2.6).Effekten af pris for mælk:Hvis man sammenligner basismodellen (hvor mælk op-gøres i priser) med basismodellen med mælken opgjort i mængder, ses det, at Dan-mark har haft en gennemsnitlig fordel af højere indtægter ved salg af mælk. I årene2002-2007 har Danmark haft en gennemsnitlig fordel målt i input efficiens (pct. po-int) ift. de forskellige lande på: Frankrig (2,1 pct. point), Spanien (4,7 pct. point), Ita-lien (1,2 pct. point) og Belgien (2,8 pct. point) i modsætning til resultatet for 2007 (sefigur 2.7 og tabel 2.6).Figur 2.7.

Alle ovenstående resultater er for mælkeproducenter over 50 malkekøer i gruppe 2.Resultaterne for mælkeproducenter over 100 køer giver et dårligere resultat for Dan-mark. Ligesom for gruppe 1 kan årsager hertil være: 1) at de mindre producenter iDanmark er generelt bedre end mindre producenter i øvrige lande i gruppe 1, og/eller2) at der er flere omkostninger forbundet med at være stor i Danmark end i de øvrigelande.2.1.5.4. Resultat af DEA analyserne på landegruppe 3Tabel 2.7 omhandler alle fire DEA modeller for gruppe 3 for alle mælkeproducentermed mere end 50 malkekøer. De opgivne tal er forskellen i den gennemsnitlige inputefficiens Danmark og land X imellem ().Tabel 2.7.PolenRumænienBulgarienUngarn

Effekten af lønomkostninger:Når der kobles løn på observationerne, reduceres an-tallet af enheder i gruppe 3 fra 644 til 590, hvoraf de danske bedrifter udgør hhv. 430og 424. Som for de øvrige landegrupper er der en vis systematik i, at det er små land-brug, der ikke har opgivet købt arbejdskraft i deres regnskaber og dermed ekskluderesaf datasættet. Selvom den gennemsnitlige størrelse vokser marginalt for alle lande igruppe 3, er ændringen ikke signifikant (analyseret ved et såkaldt T-test af fordelin-gerne for antal malkekøer før og efter ekskludering af observationer). Vi antager der-for, at ekskluderingen ikke påvirker resultatet.Af tabel 2.7 ses det, at lønomkostningerne forringer Danmarks præstation med i gen-nemsnit ca. 11,2 pct. point ift. Polen (8,7 - -2,5 = 11,2). Hvis de to lande havde sam-me timeløn, ville Danmark have en input efficiens, der var 8,7 pct. point bedre end

Polen, men når tidsforbruget vægtes med den estimerede timeløn har Polen en gen-nemsnitlig input efficiens, der er 2,5 pct. point bedre end Danmark. Effekten af løn ermeget markant for alle lande i gruppe 3.Effekten af kapital:For at undersøge effekten af kapital, er der kørt en model heltuden inputtet ”Omk. til forrentning af kapital”, hvilket til en vis grad svarer til, at allehar samme omkostninger til forrentning af kapital. Det ses, at Danmark bliver bedrestillet, hvis man ser bort fra kapital ift. alle lande i gruppe 3. Effekten er i intervallet0,6 pct. point for Polen til 7,7 pct. point for Bulgarien.Effekten af mælkeprisen:Der indgår to output i basismodellen og for det mest be-tydningsfulde output ”Total værdi mælk” findes et tilsvarende mål i mængder målt iækvivalente mælkeenheder. Dette gør det muligt at undersøge om afregningen formælk stiller Danmark bedre eller dårligere end de øvrige lande. Det ses, at Danmarkklarer sig systematisk dårligere end alle lande i gruppe 3, når der måles i mængder.Det vil med andre ord sige, at Danmark har fordel af en højere betaling for mælk. Ef-fekten er i intervallet 1,3 pct. point for Bulgarien til 3,3 pct. point for Ungarn.Samlet set tegner der sig et markant billede af, at danske mælkeproducenter er bela-stet af meget høje lønninger ift. gruppe 3 og i mindre grad af et stort kapitalapparat,men at Danmark vinder lidt på en god afsætning og højere afsætningspriser på mælk.Der er kun data for 2007 og 2008 så der er ikke foretaget nogen nærmere analyser afovenstående resultater over tid.

2.1.6.1. De anvendte DEA modellerDEA analysen for svineproducenter tager udgangspunkt i den basismodel, der er illu-streret i figur 2.8. I analysen indgår kun bedrifter, som kan karakteriseres som specia-liserede svineproducenter i FADN data (disse har dog også en vis planteproduktion).Basismodellen er en overordnet efficiensanalyse, hvor alle relevante input og outputer medtaget på aggregeret niveau. Basismodellen består af monetære mål for omkost-ninger og indtægter på nær arbejdskraft, som er målt i antal timer. Basismodellen sva-rer derfor til en situation, hvor der måles økonomisk efficiens, hvis alle landbrug i allelande har samme timeløn. Udover basismodellen er der anvendt følgende to variatio-ner af modellen:1. Basismodellen med løn på arbejdskraft2. Basismodellen uden omkostninger til forrentning af kapital

Et generelt problem for svineproduktion er at skelne mellem produktion af smågriseog produktion af slagtesvin. De forskellige typer af output er ikke opdelt i datasættet,men der findes tal for fraktionen af slagtesvin og smågrise som indikerer, at Danmarkhar en større andel af smågriseproduktion end de andre lande. Det anvendte output erde samlede indtægter opnået ved salg af svin (smågrise og/eller slagtesvin). Det anta-ges, at de markedspriser, der er handlet til for hhv. smågrise og slagtesvin, udtrykkeren fair deling af det, man kunne kalde den ”integrerede profit” ved produktion af slag-tesvin. Den integrerede profit er revenuet fra salg af slagtesvin minus alle omkostnin-ger til produktion og levering af smågrise og slagtesvin. Hermed kan det anvendtemål ”Total værdi svinekød” anvendes til sammenligning af bedrifter med forskelligtoutput miks mellem smågrise og slagtesvin. Hvis denne antagelse ikke holder, fx for-di harmonikrav har gjort det optimalt at producere relativt flere ”dyre” output end deøvrige lande, kan det give Danmark et relativ dårligere resultat. Det kan derfor ikkeudelukkes, at Danmark ville klare sig bedre, hvis output blev opdelt i værdien af hhv.smågrise- og slagtesvinsproduktion. Denne antagelse er i øvrigt diskuteret i afsnit2.1.8.I FADN data er specialiserede svine- og fjerkræproduktion medtaget i samme katego-ri. For at håndtere dette, udvælges bedrifternes størrelse ud fra FADNs mål for dyre-enheder svin LU (Livestock Units). Det er væsentligt at bemærke, at en dyreenhed iFADN (LU) er vidt forskellig fra en dyreenhed i dansk terminologi. Dette har dog in-gen betydning for DEA analysen, da målet udelukkende bruges til gruppering ift. stør-relse. Der er desuden foretaget DEA analyser, hvor kød fra fjerkræproduktion er med-taget, men dette har kun haft en meget begrænset og marginal effekt på resultaterne ienkelte lande. Der er derfor ikke inkluderet output, der relaterer sig til fjerkræproduk-tion.2.1.6.2. Resultat af DEA analyserne på landegruppe 1Tabel 2.8 omhandler alle tre DEA modeller for gruppe 1 for alle svineproducentermed mere end 100 LU. Irland er udeladt, da der ingen observationer er for det valgtesegment. De opgivne tal er forskellen i den gennemsnitlige input efficiens Danmarkog land X imellem (). Ift. det land, der sammenlignes med, betyder et positivttal at Danmark har en højere gennemsnitlig input efficiens og et negativt tal, at Dan-mark har en lavere gennemsnitlig input efficiens.

Ved sammenligning af resultaterne mellem de forskellige DEA modeller kan det ud-drages, hvor meget af forskellene mellem landene der skyldes hhv. løn og kapital.Effekten af lønomkostninger:I basismodellen måles forbruget af arbejdskraft i ti-mer (købt og egen arbejdskraft), hvilket alt andet lige svarer til en situation, hvor allebetaler det samme for arbejdskraft. Som beskrevet tidligere beregnes timelønnen pådet enkelte landbrug ud fra købt arbejdskraft, og de enheder der ikke har opgivet købtarbejdskraft (i timer og lønomkostninger), ekskluderes. Når der kobles løn på obser-vationerne, reduceres antallet af enheder i gruppe 1 fra 932 til 560. Der er en vis sy-stematik i, at det er små landbrug, der ikke har opgivet købt arbejdskraft i deres regn-skaber og dermed ekskluderes af datasættet. Den gennemsnitlige størrelse øges foralle lande i gruppe 1, men ændringen er kun signifikant for Danmark, Tyskland ogSverige (analyseret ved et såkaldt T-test af fordelingerne af antal LU svin før og efterekskluderingen af observationer). Hvis størrelsen har betydning for, hvor effektivt enbedrift kan omsætte input til output, kan ekskluderingen have betydning for resultatet.I tabel 2.8 ses det, at lønomkostningerne generelt forringer Danmarks relative præsta-tion, men at effekten varierer en del fra land til land. I forhold til Tyskland er effekten11,3 pct. point (0,6 - -10,7 = 11,3):(basismodel)-(basismodelmed løn). Det vil sige, at hvis Danmark havde samme lønomkostninger som svine-producenter i Tyskland, ville Danmark have en gennemsnitlig input efficiens der var11,3 pct. point bedre. Ift. England, Sverige og Finland er effekten på hhv. 5,6, 3,5 og6,7 pct. point, hvorimod den for Holland kun er 1,4 pct. point. Dvs. at den lønmæssigeulempe i Danmark ift. Holland er meget begrænset.Effekten af kapital:For at undersøge effekten af kapital er der anvendt en DEA mo-del uden inputtet ”Omk til forrentning af kapital”, hvilket alt andet lige svarer til ensituation, hvor alle har samme omkostninger til kapital (ift. produktionsniveauet).Som nævnt i analysen for mælkeproducenter giver forskellen mellem den gennem-snitlige efficiens med og uden inputtet ”Omk. til forrentning af kapital” ikke en præ-

cis kvantificering, men en indikation af effekten af kapital. Det ses, at Danmark bliverrelativt bedre stillet, hvis man ser bort fra kapital bortset fra ift. Holland. I forhold tilEngland og Sverige er effekten på hhv. 2,1 og 2,7 pct. point, hvorimod den for Tysk-land og Finland er hhv. 1,2 og 2,3 pct. point.Samlet set tegner der sig et billede for 2008 af, at danske svineproducenter er belastetaf høje lønninger og stort kapitalapparat, men at forskellene varierer en del fra land tilland. Selvom der korrigeres for både de højere lønninger og større kapitalomkostnin-ger, klarer de danske svineproducenter sig kun middelgodt.Effekten for perioden 2002-2008Ovenstående analyser er baseret på de nyeste data, men der er foretaget lignende ana-lyser for alle år fra 2002 til 2008 for gruppe 1. Figur 2.9 herunder viserfor deforskellige lande i gruppe 1 med mere end 100 LU i hele perioden og for hver af detre DEA modeller. Resultaterne fra tabel 2.8 kan dermed læses som resultatet for2008 i hver af de tre DEA modeller i figur 2.9.Det ses, at de fleste lande i gruppe 1 for det valgte segment har en bedre input effici-ens end Danmark over tid. Dette ses ved, at kurverne for de fleste lande (på nær Fin-land) ligger under 0 for de fleste år i basismodellen med løn. Hvis man ser på de an-dre modeller, er der ikke noget land, der konsekvent klarer sig bedre end Danmark(dvs. ligger under 0 i alle modeller for alle år).Effekten af løn:Hvis man sammenligner basismodellen og basismodellen med løn,ses det, at Danmark har været belastet af høje lønomkostninger i længere tid. Dan-mark har en gennemsnitlig ulempe, målt i input efficiens, af højere timeløn på 3,1-9,2pct. point i årene 2002-2008. For Tyskland er den gennemsnitlige ulempe 9,2 pct. po-int i gennemsnit over årene 2002-2008, se tabel 2.9. Et positivt tal udtrykker den for-ringelse af Danmarks position, der skyldes relativt høje lønninger, mens et negativt taludtrykker forbedringen af Danmarks position som følger af de danske lønninger. Re-sultatet for Tyskland kan derfor fortolkes som følger: Hvis Danmark havde haft sam-me timeløn som Tyskland, ville Danmark i gennemsnit over perioden have haft engennemsnitlig input efficiens, der var 9,2 pct. point bedre. Den gennemsnitlige forskelfor hele perioden for de øvrige lande er Holland (3,1 pct.), England (6,7 pct.), Sverige(3,1 pct.) og Finland (6,5 pct.). Der er umiddelbart ikke nogen tydelig tendens i æn-dringen af de relative forskelle over tid (se figur 2.9 og tabel 2.9).

Effekten af kapital:Hvis man sammenligner basismodellen med basismodellen udenkapital, ses det at Danmark har været belastet af større kapitalapparat i længere tid pånær ift. Holland hvor der ingen forskel er. Tallene for ”effekten af kapital” er opgiveti tabel 2.23. Her udtrykker et negativt tal Danmarks fald i input efficiens pga. relativthøje kapitalomkostninger mens et positivt tal udtrykker Danmarks forbedring i inputefficiens pga. relativt lave kapitalomkostninger. Resultatet for Tyskland kan derforfortolkes som følger: Hvis danske mælkeproducenter havde haft de samme omkost-ninger til kapital som sammenlignelige tyske mælkeproducenter, ville de danskemælkeproducenter have haft en input efficiens der var i omegnen af 2,5 pct. pointbedre.I forhold til de øvrige lande i årene 2002-2008 har Danmark en gennemsnitlig ulempemålt i input efficiens af et større kapitalapparat på Storbritannien (4,4 pct. point), Sve-rige (2,3 pct. point) og Finland (1,7 pct. point). Der er umiddelbart ikke nogen tydeligtendens i de relative forskelle over tid (se figur 2.9 og tabel 2.9).Figur 2.9.100Resultat for de tre DEA modeller over tid i gruppe 1 (mere endLU)

gen kun signifikant for Frankrig og Italien (analyseret ved et T-test af fordelingerne afantal LU svin før og efter ekskludering af observationer). Hvis størrelsen har betyd-ning for, hvor effektivt en bedrift kan omsætte input til output, kan ekskluderingenhave betydning for resultatet.Der er en meget tydelig effekt af lønomkostningerne. Af tabel 2.10 ses det, at lønom-kostninger gør, at forskellen til de øvrige lande øges meget markant, og det ses at allelande i gruppe 2 klarer sig væsentligt bedre end Danmark. Danmark skal fx reducerealle input med 13,1 pct. point ift. best practice for at få den samme gennemsnitligeefficiensscore som Frankrig. Effekten af løn er dog kun forskellen mellem basis mo-dellen med og uden løn, hvilket er (-11,3 - -13,1 = 1,8). For de øvrige lande er effek-ten af løn meget større: Spanien (21,1 pct. point), Italien (21,3 pct. point), Belgien(22,6 pct. point) og Østrig (28,6 pct. point).Effekten af kapital:For at undersøge effekten af kapital er der anvendt en DEA mo-del helt uden inputtet ”Omk til forretning af kapital”, hvilket til en vis grad svarer tilat, alle har samme omkostninger til kapital. Det ses, at Danmark bliver konsekventbedre stillet, hvis man ser bort fra kapital. Danmarks relative performance forbedresmed 6,1 (-11,3 - -5,2) pct. point ift. Frankrig, hvis man ser bort fra omkostninger tilkapital i de to lande. Det indikerer, at kapitalomkostningerne reduce-rer Danmarks relative fordel med 6,1 pct. point. I forhold til de øvrige lande reduce-res Danmarks relative fordel med: Spanien (4,3 pct. point), Italien (3,9 pct. point),Belgien (4,9 pct. point) og Østrig (1,3 pct. point).Samlet set tegner der sig et billede for 2007 af, at danske svineproducenter er megetbelastede af høje lønninger og i mindre grad af et stort kapitalapparat, men forskellenevarierer en del fra land til land i gruppe 2. Hvis det antages, at alle har samme time-løn, og der samtidigt ses bort fra ”Omk. til forrentning af kapital”, klarer de danskesvineproducenter sig under middel i gruppe 2.Effekten for perioden 2002-2007Ovenstående analyser er baseret på de nyeste data, men der er foretaget lignende ana-lyser for alle år fra 2002 til 2007 for gruppe 2. Figur 2.10 herunder viserforde forskellige lande i gruppe 2 med mere end 100 LU i hele perioden og for hver af detre DEA modeller. Resultaterne fra tabel 2.10 kan dermed læses som resultatet for2007 i hver af de tre DEA modeller i figur 2.10.

Det ses, at samtlige lande i gruppe 2 for det valgte segment har en systematisk bedreinput efficiens end Danmark over tid. Dette ses ved, at kurverne for alle lande liggerunder 0 for alle år i basismodellen med løn. Hvis man ser på de andre modeller, er re-sultatet, at Frankrig, Spanien og Italien klarer sig konsekvent bedre end Danmark.Effekten af løn:Hvis man sammenligner basismodellen og basismodellen med løn,ses det, at Danmark har været belastet af høje lønomkostninger i længere tid. Dan-mark har en markant gennemsnitlig ulempe målt i input efficiens (pct. point) af højerelønomkostninger på 6,1-28,3 pct. point i årene 2002-2007. Den gennemsnitlige for-skel for hele perioden er over 20 pct. point for Spanien, Italien, Belgien og Østrig,hvorimod den for Frankrigkuner på 6,1 pct. point (se figur 2.10 og tabel 2.11).Effekten af kapital:Hvis man sammenligner basismodellen med basismodellen udenkapital, ses det, at Danmark har været belastet af større kapitalapparat i længere tid pånær ift. Østrig, hvor der ingen forskel er. I årene 2002-2007 har Danmark en gennem-snitlig ulempe målt i input efficiens (pct. point) af et større kapitalapparat ift. de øvri-ge lande: Frankrig (4,4 pct. point), Spanien (2,2 pct. point), Italien (2,4 pct. point) ogBelgien (3,4 pct. point) (se figur 2.10 og tabel 2.11).

Alle ovenstående resultater er for svineproducenter med mere end 100 LU. Resulta-terne for svineproducenter over 300 LU (næste størrelsesgruppe) er marginalt bedrefor Danmark med hensyn til effekten af løn. Effekten af kapital er den samme. Meneffekten er kun marginal og ændrer ikke ved, at danske svineproducenter klarer sigdårligere end alle lande i gruppe 2 i basismodellen med løn.2.1.6.4. Resultat af DEA analyserne på landegruppe 3Tabel 2.12 omhandler alle tre DEA modeller for gruppe 3 for alle svineproducentermed mere end 100 LU. De opgivne tal er forskellen i den gennemsnitlige input effici-ens Danmark og land X imellem ().Tabel 2.12.DAN/X

Ved sammenligning af resultaterne mellem de forskellige DEA modeller kan det ud-drages, hvor meget af forskellen mellem landene, der skyldes hhv. løn og kapital.Effekten af lønomkostninger:I basismodellen måles forbruget af arbejdskraft i ti-mer, hvilket alt andet lige svarer til en situation, hvor alle betaler det samme for ar-bejdskraft. Når der kobles løn på observationerne, reduceres antallet af enheder igruppe 3 fra 539 til 413.Som for de øvrige landegrupper er der en vis systematik i, at det er små landbrug, derikke har opgivet købt arbejdskraft i deres regnskaber og dermed ekskluderes af data-sættet. Selvom den gennemsnitlige størrelse vokser marginalt for alle lande i gruppe

3, er ændringen ikke signifikant (analyseret ved et T-test af fordelingerne af antal LUsvin før og efter ekskludering af observationer). Vi antager derfor, at ekskluderingenikke påvirker resultatet.Af tabel 2.12 ses det, at lønomkostningerne generelt forringer Danmarks relative præ-station meget markant. Ift. Polen er effekten ca. 12,5 pct. point (-3,1 - -15,6). Det vilsige, at hvis man i Danmark kunne købe arbejdskraft til samme timeløn som svine-producenter i Polen, ville Danmark have en gennemsnitlig input efficiens, der var12,5 pct. point bedre. I forhold til Rumænien, Bulgarien og Ungarn er effekten hhv.10,4 pct. point, 12,3 pct. point og 5,8 pct. point.Effekten af kapital:For at undersøge effekten af kapital er der anvendt en DEA mo-del helt uden inputtet ”Omk. til forrentning af kapital”, hvilket alt andet lige svarer tilen situation, hvor alle har samme omkostninger til kapital. Af tabel 2.12 ses det, atDanmark bliver relativt bedre stillet hvis man ser bort fra kapital (forskellen mellem”basis” og ”basis uden kapital”). Effekten for de enkelte lande er Polen (2,6 pct. po-int), Rumænien (0,8 pct. point), Bulgarien (3,7 pct. point) og Ungarn (8,9 pct. point).Her tegner der sig også et billede for 2008 af, at danske svineproducenter er megetbelastet af høje lønninger og til en vis grad af et stort kapitalapparat ift. Østeuropa.Selvom der korrigeres for både de højere lønninger og større kapitalomkostninger,klarer de danske svineproducenter sig kun middel godt.2.1.6.5. De udvalgte lande casesPå baggrund af ovenstående DEA analyser er der udvalgt følgende cases:Tysklander udvalgt som et land med stor betydning for dansk svineproduktion,og som et land der klarer sig relativt godt ift. Danmark i gruppe 1Spaniener udvalgt som et land med stor svineproduktion, og som et land derklarer sig relativt godt ift. Danmark i gruppe 2Polener udvalgt som det, som klarer sig relativt godt ift. Danmark i gruppe 3I afsnit 2.2 analyseres disse lande cases med henblik på at finde årsager til de observe-rede forskelle.

2.1.7.1. De anvendte DEA modellerDEA analysen for planteproducenter tager udgangspunkt i den basismodel, der er illu-streret i figur 2.11 herunder. I analysen indgår kun bedrifter, som kan karakteriseressom specialiserede planteproducenter. Der er også inkluderet svinekød, da det er etvæsentligt output for nogle specialiserede planteproducenter (i modsætning til mæl-keproduktion, som derfor ikke er inkluderet). Basismodellen er en overordnet effici-ensanalyse, hvor alle relevante input og output er medtaget på aggregeret niveau. Ba-sismodellen består af monetære mål for omkostninger og indtægter på nær arbejds-kraft, som er målt i antal timer. Basismodellen svarer derfor til en situation, hvor dermåles økonomisk efficiens, hvis alle landbrug i alle lande har samme timeløn. Udoverbasismodellen er der anvendt følgende to variationer af modellen:1. Basismodellen med løn på arbejdskraft2. Basismodellen uden omkostninger til forrentning af kapital

De i alt tre DEA modeller bruges dels til at udpege tre lande cases, som vil blive ana-lyseret i flere detaljer i afsnit 2.2, og dels til at forklare nogle overordnede årsager tilde observerede forskelle.I modsætning til mælke- og svineproduktionen er output i planteproduktionen mereforskelligartet. For nogle afgrøder er der opgivet mængder, men indtægterne er ikketilsvarende opdelt på afgrødeniveau. Det er derfor ikke umiddelbart enkelt at lave enanalyse af både priser og mængder på outputsiden. Planteproducenter er ydermereopdelt i to grupper efter specialiseringsgrad: ”General field cropping” (TF14=13) og”Specialist cereals, oilseeds and protein crops(COP)” (TF14=14). DEA analyserne erforetaget på gruppen af ”General field cropping(GFC)”, hvilket omfatter alle alminde-lige afgrøder i dansk planteproduktion: Korn, frø, roer, kartofler mm. DEA analyserneer også forsøgt anvendt på både alle typer af planteproducenter i EU (COP og GFC),hvilket har resulteret i meget usammenlignelige resultater. Det primære problem er, atder inkluderes en række afgrøder, som er mere eller mindre specifikke for et eller fle-re lande. For dansk planteavl ser det ud til, at de allermest specialiserede planteprodu-center ikke inkluderes. Men da analysen er foretaget på en type planteavlere, som fin-des i alle lande, antages det, at de overordnede forskelligheder analyseres tilfredsstil-lende. Der udregnes både input og output efficiens, men da der kun er observeretmarginale forskelle mellem resultaterne for de to mål, er det primært resultaterne forinput efficiens, der er opgivet.2.1.7.2. Resultat af DEA analyserne på landegruppe 1Tabel 2.13 omhandler alle tre DEA modeller for gruppe 1 for alle planteproducentermed mere end 75 ha. Resultatet for Irland (IRE) er udeladt, da der kun er tre observa-tioner for det valgte segment. De opgivne tal er forskellen i den gennemsnitlige inputefficiens Danmark og land X imellem (). I forhold til det land, der sammen-lignes med, betyder et positivt tal, at Danmark har en højere gennemsnitlig input effi-ciens og et negativt tal, at Danmark har en lavere gennemsnitlig input efficiens.Tabel 2.13.DAN/X

Ved sammenligning af resultaterne mellem de forskellige DEA modeller kan det ud-ledes, hvor meget af forskellene mellem landene der skyldes hhv. løn og kapital.Effekten af lønomkostninger:I basismodellen måles forbruget af arbejdskraft i ti-mer, hvilket alt andet lige svarer til en situation, hvor alle betaler det samme for ar-bejdskraft. Som beskrevet tidligere beregnes timelønnen på det enkelte landbrug udfra købt arbejdskraft og de observationer, der ikke har opgivet købt arbejdskraft (i ti-mer og lønomkostninger) ekskluderes. Når der kobles løn på observationerne reduce-res antallet af enheder i gruppe 1 derfor fra 936 til 661. Der er en vis systematik i, atdet er små landbrug, der ikke har opgivet købt arbejdskraft i deres regnskaber ogdermed ekskluderes af datasættet. Den gennemsnitlige størrelse øges for alle lande igruppe 1 og ændringen er signifikant for Danmark, Tyskland og Sverige (analyseretved et såkaldt T-test af fordelingerne af antal ha før og efter ekskludering af observa-tioner). Hvis størrelsen har betydning for, hvor effektivt en bedrift kan omsætte inputtil output, kan ekskluderingen have betydning for resultatet.Af tabel 2.13 ses det, at lønomkostningerne generelt forringer Danmarks relative præ-station, men at effekten varierer en del fra land til land. Ift. Tyskland er effekten 10,5pct. point (1,8 - (-8,7):(basismodel) -(basismodel med løn). Detvil sige, at hvis Danmark havde samme lønomkostninger som planteproducenter iTyskland, ville Danmark have en gennemsnitlig input efficiens, der var 10,5 pct. pointbedre. Ift. de øvrige lande er effekten af de højere danske lønomkostninger: Holland(2,3 pct. point), Storbritannien (9,1 pct. point), Sverige (2,9 pct. point) og Finland (2,5pct. point).Effekten af kapital:For at undersøge effekten af kapital er der anvendt en DEA mo-del uden inputtet ”Omk til forrentning af kapital”, hvilket alt andet lige svarer til ensituation, hvor alle har samme omkostninger til kapital (ift. produktionsniveuaet).Som nævnt i analysen af mælkeproducenter, giver forskellen mellem den gennemsnit-lige efficiens med og uden inputtet ”Omk. til forrentning af kapital” ikke en præciskvantificering, men en indikation af effekten af kapital. Det ses, at Danmark bliverrelativt bedre stillet, hvis man ser bort fra kapital. I forhold til Tyskland reducerer ka-pitalomkostningerne Danmarks relative performance med 3,7 pct. point. I forhold tilde øvrige lande i gruppe 1 reduceres Danmarks relative performance med for Holland(0,9 pct. point), Storbritannien (3,9 pct. point), Sverige (6,2 pct. point) og for Finland(6 pct. point).Samlet set tegner der sig et billede for 2008 af, at danske planteproducenter er bela-stede af høje lønninger og stort kapitalapparat, men at forskellene varierer en del fra

land til land. Korrigeres der alene for lønomkostningen, ligger Danmark blandt debedste.Effekten for perioden 2002-2008Ovenstående analyser er baseret på de nyeste data, men der er foretaget lignende ana-lyser for alle år fra 2002 til 2008 for gruppe 1. Figur 2.12 herunder viserforde forskellige lande i gruppe 1 med mere end 75 ha for hver af de tre DEA modellerfor årene 2002-2008. Resultaterne fra tabel 2.13 kan dermed læses som resultatet for2008 i hver af de tre DEA modeller i figur 2.12.Det ses, at Danmark i gennemsnit har klaret sig relativt godt ift. de øvrige lande i pe-rioden 2002-2008. Hvis man tager gennemsnittet for alle årene i DEA modellen medløn, er tallet positivt for alle lande (på nær Sverige), hvilket betyder, at Danmark harhaft en gennemsnitlig højere input efficiens, i modsætning til resultatet for 2008.Danmark klarer sig dog ikke systematisk bedre end de andre, og der er også en ned-adgående tendens til fordel for de fleste af de øvrige lande.Effekten af løn:Hvis man sammenligner basismodellen og basismodellen med løn,ses det, at Danmark har været belastet af høje lønomkostninger i længere tid. Dan-mark har en gennemsnitlig ulempe målt i input efficiens (pct. point) af højere lønom-kostninger på 4,1 til 6,2 pct. point i årene 2002-2008 (på nær ift. Sverige, hvor for-skellen er -4 pct.). For Tyskland er den gennemsnitlige ulempe opgivet i tabel 2.14 til6,2 pct. point i gennemsnit over årene 2002-2008. Her udtrykker et positivt tal denforringelse af Danmarks position, der skyldes relativt høje lønninger, mens et negativttal udtrykker forbedringen af Danmarks position, som følge af de danske lønninger.Resultatet for Tyskland kan derfor fortolkes som følger: Hvis Danmark havde sammetimeløn som Tyskland, ville Danmark i gennemsnit have haft en gennemsnitlig inputefficiens der var 6,2 pct. point bedre. Den gennemsnitlige forskel ift. de øvrige landeer Holland (4,7 pct. point), Storbritannien (4,5 pct. point) og Finland (4,1 pct. point),hvorimod Sverige ser ud til at have været mere belastet af høje lønninger i gennemsnitover perioden (-4 pct. point). I forhold til de store lande Tyskland, England og Hol-land er der en nedadgående tendens som viser, at de øvrige lande i gruppe 1 bliver re-lativt bedre ift. Danmark over tid. Det er en tendens, der både forekommer i DEAanalyserne med og uden løn og kan derfor ikke kun forklares med stigende lønninger(se figur 2.12 og tabel 2.14).Effekten af kapital:Hvis man sammenligner basismodellen med basismodellen udenkapital, ses det, at Danmark har været belastet af større kapitalapparat i længere tid på

nær ift. Holland, hvor der ingen forskel er. Tallene i tabel 2.14 for ”effekt af kapital”er udregnet på samme måde, som vist ovenfor for ”Effekt af løn”. Her udtrykker etnegativt tal Danmarks fald i efficiens pga. relativt høje kapitalomkostninger, mens etpositivt tal udtrykker Danmarks forbedring i efficiens pga. relativt lave kapitalom-kostninger. Resultatet for Tyskland kan derfor fortolkes som følger: Hvis danskeplanteproducenter havde haft de samme omkostninger til kapital som sammenligneli-ge tyske planeproducenter, ville de danske planteproducenter have haft en input effi-ciens, der var i omegnen af 4,3 pct. point bedre. I årene 2002-2008 har Danmark engennemsnitlig ulempe målt i input efficiens (pct. point) af et større kapitalapparat, ift.de øvrige lande på: Storbritannien (4 pct. point), Sverige (5,8 pct. point) og Finland(8,3 pct. point) (se figur 2.12 og tabel 2.14).Figur 2.12.Resultat for de tre DEA modeller over tid i gruppe 1 (mere end 75ha)

Ved sammenligning af resultaterne mellem de forskellige DEA modeller kan det ud-drages, hvor meget af forskellene mellem landene der skyldes hhv. løn og kapital.Effekten af lønomkostninger:Når der kobles løn på observationerne, reduceres an-tallet af enheder i gruppe 2 fra 896 til 589. Der er en vis systematik i, at det er smålandbrug, der ikke har opgivet købt arbejdskraft i deres regnskaber og dermed eksklu-deres. Selvom den gennemsnitlige størrelse øges for alle lande i gruppe 2, er ændrin-gen kun signifikant for Frankrig, Italien og Belgien (analyseret ved et T-test af forde-lingerne af antal ha før og efter ekskludering af enheder). Hvis størrelsen har betyd-ning for, hvor effektivt en bedrift kan omsætte input til output, kan ekskluderingenhave betydning for resultatet.

Af tabel 2.15 ses det, at lønomkostningerne generelt forringer Danmarks relative præ-station, men at effekten varierer en del fra land til land. I forhold til Frankrig er effek-ten ca. 4,3 (6,1 – 1,8) pct. point:(basismodel) –(basismodelmed løn). Det vil sige, at hvis danske planteproducenter havde samme lønomkostnin-ger som planteproducenter i Frankrig, ville Danmark havde haft en gennemsnitlig in-put efficiens, der var 4,3 pct. point bedre. I forhold til de øvrige lande er effekten afde højere lønomkostninger: Spanien (13,1 pct. point), Italien (8,1 pct. point), Belgien(4,3 pct. point) og Østrig (10,7 pct. point).Effekten af kapital:For at undersøge effekten af kapital er der anvendt en DEA mo-del uden inputtet ”Omk til forrentning af kapital”, hvilket alt andet lige svarer til ensituation, hvor alle har samme omkostninger til kapital. Det ses, at Danmark bliverrelativt bedre stillet, hvis man ser bort fra kapital. Forbedringspotentialet for Danmarkift. de forskellige lande er for Frankrig (11,4 pct. point), Spanien (13 pct. point), Itali-en (3,9 pct. point), Belgien (5,8 pct. point) og Østrig (10,1 pct. point).Samlet set tegner der sig et billede for 2007 af, at de danske planteproducenter er be-lastet af høje lønninger og stort kapitalapparat, men at forskellene varierer en del fraland til land. Selv med de høje lønninger ligger Danmark blandt de bedste og korrige-res der alene for løn, klarer Danmark sig bedst.Effekten for perioden 2002-2007Ovenstående analyser er baseret på de nyeste data, men der er foretaget lignende ana-lyser for alle år fra 2002 til 2007 for gruppe 2. Figur 2.13 viserfor de for-skellige lande i gruppe 2 med mere end 75 ha i hele perioden og for hver af de treDEA modeller. Resultaterne fra tabel 2.15 kan dermed læses som resultatet for 2007 ihver af de tre DEA modeller i figur 2.13.Det ses, at Danmark i gennemsnit har klaret sig relativt godt ift. de øvrige lande i pe-rioden 2002-2007. Hvis man tager gennemsnittet for alle årene i DEA modellen medløn, er tallet negativt for Spanien og Belgien, men til gengæld positivt for Frankrig,Italien og Østrig. Danmark har en gennemsnitlig lavere input efficiens ift. Spanien(8,5 pct.) og Belgien (2 pct.) men en gennemsnitlig højere input efficiens ift. Frankrig(5,3 pct.), Italien (1,9 pct.) og Østrig (8,9 pct.).Effekten af løn:Hvis man sammenligner basismodellen og basismodellen med løn,ses det, at Danmark har været belastet af høje lønomkostninger i længere tid. Dan-mark har en gennemsnitlige ulempe målt i input efficiens (pct. point) af højere løn-

omkostninger på 3,7-15,7 pct. point i årene 2002-2007. Den gennemsnitlige ulempesvinger meget ift. de forskellige lande: Frankrig (3,7 pct. point), Spanien (15,7 pct.point), Italien (7,6 pct. point), Belgien (14,6 pct. point) og Østrig (9,9 pct. point). Derer ikke nogen systematisk tendens over tid (se figur 2.13 og tabel 2.16).Effekten af kapital:Hvis man sammenligner basismodellen med basismodellen udenkapital, ses det, at Danmark har været belastet af større kapitalapparat i længere tid. Iårene 2002-2007 har Danmark en gennemsnitlig ulempe målt i input efficiens (pct.point) af et større kapitalapparat, ift. Frankrig (6,8 pct. point), Spanien (8,4 pct. point),Italien (2,9 pct. point), Belgien (3,9 pct. point) og Østrig (6,2 pct. point). Der er ikkenogen systematisk tendens om, hvorvidt de øvrige lande i gruppe 2 bliver relativt bed-re ift. Danmark over tid (se figur 2.13 og tabel 2.16).

Alle ovenstående resultater er for planteproducenter med mere end 75 ha. Danskeplanteproducenter med mere end 25 ha klarer sig relativt bedre ift. landene i gruppe 2.Årsagen hertil kan være: 1) at de mindre producenter i Danmark er generelt bedre endmindre producenter i øvrige lande i gruppe 2, og/eller 2) at der er flere omkostningerforbundet med at være stor i Danmark end i de øvrige lande.2.1.7.4. Resultat af DEA analyserne på landegruppe 3Tabel 2.17 omhandler alle tre DEA modeller for gruppe 3 for alle planteproducentermed mere end 75 ha. De opgivne tal er forskellen i den gennemsnitlige input efficiensDanmark og land X imellem ().Tabel 2.17.DAN/X

Ved sammenligning af resultaterne mellem de forskellige DEA modeller kan det ud-ledes, hvor meget af forskellene mellem landene, der skyldes hhv. løn og kapital.Effekten af lønomkostninger:I basismodellen måles forbruget af arbejdskraft i ti-mer, hvilket alt andet lige svarer til en situation, hvor alle betaler det samme for ar-bejdskraft. Når der kobles løn på observationerne, reduceres antallet af enheder igruppe 3 fra 478 til 374. Som for de øvrige landegrupper er der en vis systematik i, atdet er små landbrug, der ikke har opgivet købt arbejdskraft i deres regnskaber ogdermed ekskluderes af datasættet. Selvom den gennemsnitlige størrelse vokser margi-nalt for alle lande i gruppe 3, er ændringen ikke signifikant (analyseret ved et T-test affordelingerne af antal ha før og efter ekskludering af observationer). Vi antager der-for, at ekskluderingen ikke påvirker resultatet.

Af tabel 2.17 ses det, at lønomkostningerne generelt forringer Danmarks relative præ-station. Ift. Polen er effekten 13,9 pct. point(basismodel) -(ba-sismodel med løn). Det vil sige, at hvis Danmark havde samme lønomkostninger, somplanteproducenter i Polen, ville Danmark have en gennemsnitlig input efficiens, dervar 13,9 pct. point bedre. I forhold til de øvrige lande er effekten af løn i hhv. Rumæ-nien (19,4 pct. point), Bulgarien (23,6 pct. point) og Ungarn (11,6 pct. point).Effekten af kapital:For at undersøge effekten af kapital er der anvendt en DEA mo-del uden inputtet ”Omk til forrentning af kapital”, hvilket alt andet lige svarer til ensituation, hvor alle har samme omkostninger til kapital. Det ses, at Danmark bliverrelativt bedre stillet, hvis man ser bort fra kapital på nær ift. Ungarn. Danmarks relati-ve performance forbedres med ca. 0,4 pct. point ift. Polen, hvis planteproducenternehavde samme omkostninger til kapital i de to lande, dvs. at kapitalomkostningernereducerer Danmarks relative fordel med 0,4 pct. point. I forhold til de øvrige landereduceres Danmarks relative fordel med 5,1 og 2,7 pct. point for hhv. Rumænien ogBulgarien.Samlet set tegner der sig et billede for 2008 af, at de danske planteproducenter er be-lastede af høje lønninger og i mindre grad af et stort kapitalapparat, men at forskelle-ne varierer en del fra land til land. Korrigeres der for lønomkostningen, klarer Dan-mark sig bedst.2.1.7.5. De udvalgte lande casesPå baggrund af ovenstående DEA analyser er der udvalgt følgende cases:Storbritanniener udvalgt som et land, der klarer sig relativt godt ift. Danmark igruppe 1Italiener udvalgt som et land, der klarer sig relativt godt ift. Danmark i gruppe2Bulgariener udvalgt som det østeuropæiske land, der klarer sig relativt godt ift.Danmark i gruppe 3I afsnit 2.2 analyseres disse lande cases med henblik på at finde årsager til de observe-rede forskelle.

I det følgende konkluderes der udelukkende på resultaterne fra landegrupperne iNord- og Sydeuropa, da de formodes at være de mest relevante, og da der her er resul-tater for hhv. 6 og 7 år i træk. Desuden diskuteres de anvendte analyse metoder samtbegrænsninger i de anvendte data.Med udgangspunkt i den såkaldte basismodel, hvori arbejdskraft indgår med mæng-der (antal timer), ligger Danmark i top inden for mælke- og planteproduktion og lidtover middel ift. svineproduktion i Nordeuropa og under middel ift. svineproduktion iSydeuropa. Da alle input og output i denne analyse indgår med monetære mål(mængde gange pris) på nær for arbejdskraft, som måles i antal timer, svarer det til atmåle økonomisk efficiens med den antagelse, at alle landbrug i alle lande udsættes forsamme timeløn.I DEA modellen med lønomkostninger estimeres timeløn på hvert eneste landbrug,der indgår i analysen, ved prisen for købt arbejdskraft, hvor en sådan er opgivet.Landbrug uden købt arbejdskraft sorteres fra ved anvendelse af denne DEA model.Test af fordelingen mht. landbrugenes størrelse med og uden denne frasortering, har ivisse tilfælde en systematisk effekt. Effekten er i form af en procentuel større andel afstore landbrug efter frasorteringen - disse nuancer fremgår af de enkelte resultater.Danmarks relative præstation ændrer sig markant ved anvendelse af basismodellenmed lønomkostninger, men der er forskelle mellem de forskellige driftsformer. Over-ordnet set rykker Danmark fra toppen til ned på en ”lidt over middel” gennemsnitligpræstation indenfor plante- og mælkeproduktion i landegrupperne Nord- og Sydeuro-pa. For svineproduktion rykker Danmark fra over middel til under middel ift. Nordeu-ropa og ift. Sydeuropa klarer alle lande i denne gruppe sig bedre end Danmark.Hvis man ser på mælkeproduktion og Danmarks relative præstation i både Nord- ogSydeuropa for perioden 2002 til hhv. 2008 (Nordeuropa) og 2007 (Sydeuropa), er deren opadgående tendens i Danmarks relative præstationer i DEA modellerne både medog uden lønomkostninger. Denne opadgående positive tendens vidner om en stadigbedre relativ udnyttelse af arbejdskraften i dansk mælkeproduktion.Hvis man ser på planteproduktion og Danmarks relative præstation i Nordeuropa forperioden 2002 til 2008, er der en mindre nedadgående tendens i Danmarks relativepræstation både i DEA modellerne med og uden lønomkostninger. Denne nedadgåen-

de tendens vidner om, at planteavlere i de øvrige lande i Nordeuropa er ved at blivelige så gode som Danmark til at få mest muligt output ud af færrest mulige input (ba-sismodellen), og at de stigende relative lønomkostninger mellem Danmark og stort setalle andre lande øger denne effekt. I forhold til Sydeuropa ses ikke den samme ned-adgående tendens, hverken med eller uden lønomkostninger.Hvis man ser på svineproduktion og Danmarks relative præstation i både Nord- ogSydeuropa for perioden 2002 til hhv. 2008 (Nordeuropa) og 2007 (Sydeuropa), er derhverken en opad- eller nedadgående tendens i Danmarks relative præstation.Effekten af kapital er analyseret ved at sammenligne basismodellen med en DEA mo-del hvori omkostningen til kapital ikke medtages. Dette svarer til at sammenligne ensituation, hvor de faktiske omkostninger til kapital har betydning for landbrugenesrelative efficiens med en situation, hvor omkostningen til kapital ingen betydning harpå landbrugenes relative efficiens mål. Forskellen mellem de to giver et estimat foreffekten af kapitalomkostningerne.De danske landmænd på tværs af de tre driftsformer har gennemsnitlig en lavere øko-nomisk efficiens som følge af højere kapitalomkostninger på nær ift. Holland og ift.mælkeproduktion i Irland. Effekten varierer en del, men den er generelt større ift. desydeuropæiske lande end ift. de nordeuropæiske lande. En tredje generel betragtninger, at kapitalomkostninger (med få undtagelser) har en mindre effekt end lønomkost-ninger på de relative forskelle i økonomisk efficiens.Hvis man ser på udviklingen af den økonomiske efficiens over tid, med og uden kapi-talomkostninger, ses der ikke nogen systematiske ændringer af tendenserne.Overordnet set klarer danske planteavlere og mælkeproducenterne sig relativt godt påtrods af væsentligt større løn- og kapitalomkostninger ift. langt de fleste lande. Dan-ske svineproducenter klarer sig til gengæld mindre godt og den ringere præstation kanikke forklares alene med den store effekt fra relativt større lønomkostninger og denmindre effekt fra relativt større kapitalomkostninger. Der kan være begrænsninger idata og antagelser, der kan påvirke resultatet, hvoraf nogle er diskuteret i flere detaljernedenfor. I forhold til svineproduktion kan det have betydning, at data forhindrer enopsplitning af værdien af svinekødsproduktionen i værdien af hhv. smågrise- og slag-tesvineproduktion. En sådan opsplitning kan være særlig relevant pga. den store ek-sport af levende smågrise og dermed relativt store andel af den ”dyre” smågrisepro-duktion i Danmark.

DEA-analysen giver et overordnet, men ikke fuldstændigt billede, af dansk landbrugsrelative præstation. Den forventede effekt af relativt større løn- og kapitalomkostnin-ger er blevet kvantificeret i form af de anvendte efficiensmål, og analysen har givet etoverblik over, hvilke kombinationer af lande og driftsformer der udgør de væsentlig-ste forbilleder for danske landbrug. Hermed skaber DEA analysen grundlaget for denærmere analyser af de udvalgte lande (afsnit 2.2) samt type bedrifter (afsnit 2.3) medhenblik på at afdække årsager til de observerede forskelle.I det følgende diskuteres de metodemæssige valg samt datagrundlaget.DEA metoden og den anvendte benchmarkingprocedure sikrer generelt en metode-mæssig sund sammenligning mellem landbrug i forskellige lande. DEA metoden sik-rer en holistisk analyse, hvor fx landmændenes evne til at tilpasse sig nye situationer iform af faktisk substitution mellem forskellige input og output tages i betragtning.Benchmarkingproceduren gør, at landene puljes, og at der anvendes samme DEAmodel på tværs af landene, samt at de relative ændringer mellem landene baseres pået stort antal individuelle præstationer i hvert land. Denne tilgang gør analyserne mererobuste overfor mindre fejlspecifikationer og ændringer i DEA modellerne end vedseparate analyser for hvert land.Trods dette kan der være forskelle mellem landene, som ikke analyseres som følge afbegrænsninger i de anvendte data og metodemæssige antagelser. Her diskuteres detkort, hvorledes de væsentligste af disse begrænsninger og antagelser kan have påvir-ket resultaterne af DEA analysen.I DEA analyserne forklarer forskelle i lønomkostningsniveauet en stor del af forskel-len i økonomisk efficiens landene imellem. Her diskuteres potentielle problemer meddet anvendte estimat for lønomkostninger. Analysen af løn omfatter kun de landbrug,der har købt arbejdskraft og dermed faktiske lønomkostninger. Aflønning af egen ar-bejdskraft fremgår ikke af FADN data, men derimod fremgår det faktiske forbrug aftimer. For at udregne den samlede lønomkostning, anvendes derfor timelønnen forkøbt arbejdskraft ud fra en betragtning om, at egen arbejdskraft skal aflønnes medsamme timeløn som den konkurrencedygtige timeløn for købt arbejdskraft. Dennemetode kan stille Danmark ringere, hvis det er sådan, at en konkurrencedygtig løn i deforskellige lande ikke er lig den overenskomstmæssige løn i det pågældende land.Hvis man fx i Tyskland i modsætning til Danmark har mulighed for at købe arbejds-kraft til en timeløn, der er væsentlig under den tyske overenskomstmæssige timeløn,vil den anvendte fremgangsmåde stille det tyske landbrug i bedre lys. Årsagen hertil

er at egen arbejdskraft ganges med en timeløn, som ikke svarer overens med denoverenskomstmæssige løn i det pågældende land (og dermed ikke modsvarer den re-elle levestandard i det pågældende land) og derfor vægtes uforholdsmæssigt mindre. Ide tilfælde overestimerer DEA analysen effekten af større lønomkostninger.Alternativt kunne man estimere lønomkostningen med samme gennemsnitlige løn foralle landbrug i et givet land (fx mindstelønnen eller lign.). Dette vil dog fjerne enhvervariation i den reelle timeaflønning inden for et land, og resultatet vil blive en korrek-tion af resultatet fra basismodellen i forhold til forskelle i fx mindstelønnen landeneimellem. Det er dog klart, at basismodellen stiller Danmark relativt bedre uanset,hvilken metode der anvendes til beregning af lønomkostningen. Årsagen hertil er, atbasismodellen svarer til en model, hvor alle landbrug i alle lande har samme timelønsammenholdt med, at Danmark har en højere timeløn end de øvrige EU lande.Der findes andre studier, der indikerer, at Danmark klarer sig teknisk set rigtig godt.Et resultat der til dels bekræftes i de DEA analyser, hvor der regnes på arbejdskraftmålt i antal timer (på nær for svineproduktion). Generelt har manglen på pris/mængdeinformation begrænset muligheden for at måle effekten af forskellige prisniveauerlandene imellem til effekten af løn- og kapitalomkostninger samt prisen på mælk.Disse har dog vist sig at kunne forklare en stor del af forskellen landene imellem.Men hvis danske landmænd ville have klaret sig endnu bedre under de helt sammerammevilkår som de øvrige lande, kan der være flere større uafdækkede forbedrings-potentialer. Energi er blandt andet et af de input, hvor det ikke har været muligt at nu-ancere DEA analyse ved brug af både mængder og priser.Der findes en række benchmarkingstudier som på partielt niveau laver tekniske sam-menligninger. Inden for svineproduktion kan blandt andet nævnes ”Interpic” (Interpic2010). I disse analyser fremgår det, at dansk svineproduktion ligger internationalt helti top, hvad angår produktionstekniske nøgletal. I de partielle analyser, hvor der regnespå økonomiske mål ser resultatet knapt så godt ud, men dog væsentligt bedre end detder fremgår af nærværende DEA analyse. Årsagerne hertil kan være mange, men denudpræget mangel på ”mængder” i datasættet, forhindrer umiddelbart en mere detalje-ret årsagsforklaring ved brug af DEA metoden.En af de store forskelle mellem dansk og udenlandsk svineproduktion er den propor-tionalt større andel af smågriseproduktion (som resultat af eksport af levende smågri-se til primært Tyskland). Det har ikke været muligt at opdele output i to (smågrise ogslagtesvin), men som nævnt antages det, at salgsprisen for smågrise er konkurrence-

dygtig ift. selv at opfede smågrisene og sælge dem som slagtesvin. Hvis det ikke ertilfældet, kan det have en effekt på resultatet. Ud fra en økonomisk betragtning måman formode, at danske svineproducenter ville vælge at opfede deres egne svin, hvisdet var det mest profitable. Der kan dog være rammevilkår som fx harmonikrav, dergør det rationelt at producere relativt flere smågrise, hvis danske svineproducenter errelativt mere omkostningseffektive end fx de tyske smågriseproducenter (efter korrek-tion for de ekstra omkostninger til eksport). I så fald kan der være danske svineprodu-center, der tjener mere per arealenhed ved at eksportere smågrise end ved selv at fedesvinene op på grund af harmonikravene. Hermed kan harmonikravene indirekte stilledanske svineproducenter dårligere i DEA analysen, fordi der anvendes relativt flereinput ift. output ved at producere de ekstra smågrise end det ville have været tilfældet,hvis der ikke havde været harmonikrav og svinene var blevet opfedet i Danmark.Det grundlæggende problem er, at data ikke tillader at opdele output i hhv. smågriseog slagtesvin, som ellers ville have sikret en fair sammenligning ift. denne muligeproblemstilling. Det er med andre ord uvist, om den relative større andel af smågrise-ift. slagtesvineproduktion i Danmark har betydning for resultatet af sammenligningenpå tværs af de forskellige lande (og i givet fald hvor stor betydning den har). DEAanalysen af svineproduktion bør derfor ikke stå alene. Dels skal den ses i sammen-hæng med de øvrige analyser i denne rapport, og dels bør der laves supplerende ana-lyser, som på den ene eller anden måde adresserer ovenstående problematik.En sidste bemærkning til DEA analysen omhandler kvaliteten af de anvendte FADNdata. I nærværende rapport antages det, at datakvaliteten er god. Dataplot og metodertil iterativ ekskluderinger af ekstreme observationer har ikke indikeret kvalitetspro-blemer med data. FADN foretager en omfattende behandling af data, som har til for-mål sikre en høj datakvalitet, herunder sammenlignelighed på tværs af lande. Til trodsfor den tilsyneladende gode kvalitet kan det ikke udelukkes, at det dækker over sy-stematiske forskelle landene imellem. Dette er selvsagt et afgørende spørgsmål oggenstand for igangværende forskning i forskningsprojektet FACEPA(www2.ekon.slu.se/facepa).

Formålet med dette afsnit er at redegøre for metodegrundlaget for gennemførelsen afcase analyser af landbrug i udvalgte lande i Europa.Indledningsvis er det vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet er med case analyserne.Det skyldes, at case analyser kan anvendes til mange forskellige formål (Yin, 2009). Ibenchmarking- og rammevilkårsanalysen af landbruget er formålet med case analy-serne at finde plausible årsagsforklaringer på, at bestemte bedriftstyper (driftsformer)i andre EU lande tilsyneladende klarer sig bedre rent økonomisk end sammenligneligebedriftstyper (driftsformer) i dansk landbrug. Formålet er således at finde frem tilnogle mulige årsagsforklaringer, og case analyserne er designet og gennemført i over-ensstemmelse med dette specifikke formål.Case analyserne er opdelt i tre faser. Første fase består i at identificere en række caselande i EU, hvor landbruget ud fra objektive kriterier har en bedre økonomi end detilsvarende danske bedrifter. Udpegningen af case landene baseres på DEA analysersom beskrevet i afsnit 2.1. Der udpeges tre case lande for hver af de tre analyserededriftsformer. Det betyder, at i alt ni cases bliver analyseret. Tre for specialiseret mal-kekvægbrug, tre for specialiseret svinebrug og tre for specialiseret planteavl.Anden fase i case analyserne består i at identificere nogle mulige årsager til den bedreøkonomi i andre EU lande. Det sker gennem en komparativ, dekomponeret regn-skabsanalyse. I den tredje fase analyseres nogle potentielle forskelle i rammevilkåre-ne, som vil kunne forklare de identificere forskelle i de regnskabsmæssige resultater. Idet følgende vil indholdet i fase 2 (kaldet regnskabsanalysen) og 3 (kaldet indikator-analysen) blive uddybet.

RegnskabsanalyseGennem DEA analyserne vil det udelukkende være muligt at give en forholdsvis ge-nerel karakteristik af de lande og regioner i EU med den højeste efficiens inden forhver af de tre analyserede driftsformer. Det skyldes, at de gennemførte DEA analysergenerelt er baseret på en sammenligning af mange enheder, hvorimod der kun indgåret begrænset antal input og output variable for hver enhed i analyserne. De variable,som indgår i DEA analyserne, er derfor ikke i sig selv tilstrækkelige til at forklare,hvordan forskelle i efficiens kan være udtryk for forskelle i rammevilkårene mellemforskellige lande.Med henblik på en mere detaljeret undersøgelse af mulige årsager til de identificeredeefficiensforskelle gennemføres en komparativ, dekomponeret regnskabsanalyse. Dengrundlæggende tankegang bag regnskabsanalysen er, at forskellene i de økonomiskeresultater mellem de mest efficiente bedrifter i udvalgte lande i EU og de tilsvarendedanske bedrifter kan henføres til forskelle i rammevilkårene. Formuleringen af årsags-forklaringer består således i at opstille hypoteser om forskelle i rammebetingelserne,som kan forklare de identificerede forskelle i de regnskabsmæssige resultater mellemde meste efficiente bedriftstyper i Europa og de tilsvarende danske bedrifter.Der er tale om en komparativ regnskabsanalyse, idet de regnskabsmæssige resultaterfor de mest efficiente bedrifter inden for hver driftsform, som er blevet identificeretgennem DEA analysen – for driftsformen malkekvæg kan det fx være de hollandskemalkekvægbedrifter – sammenlignes med de økonomiske resultater fra tilsvarendedanske landbrugsbedrifter. For hver regnskabspost beregnes gennemsnittet for de ef-ficiente bedrifter i det pågældende land; gennemsnittet for de sammenlignelige danskebedrifter; forskellen mellem de to gennemsnitstal; og en t-værdi for den gennemsnit-lige forskel.Det skal bemærkes, at der ved beregning af gennemsnitstallene ikke er taget højde forvægtningen af de bedrifter, som indgår i beregningen. Det betyder principielt, at hverbedrift i FADN databasen vægter lige meget i beregningsgrundlaget, uanset hvormange bedrifter den repræsenterer af alle bedrifter i den faktiske population. Da fokusmere er på de relative end absolutte forskelle, er den manglende vægtning anset for atvære af mindre betydning. Der er altid anvendt de nyeste tal indberettet til FADN da-tabasen, og det vil i praksis sige regnskabstal for enten 2007 eller 2008.I regnskabsanalysen normaliseres alle poster i forhold til produktionsomfanget. Fordriftsformen malkekvæg bliver regnskabsposterne derfor divideret med antal malke-

køer, for svin bliver posterne divideret med antal dyreenheder svin, og når det gælderbedrifter med driftsformen planteavl divideres alle regnskabsposterne med antal dyr-kede hektar, inklusiv de forpagtede arealer. En sådan normalisering er nødvendig forat korrigere for bedrifternes forskellige størrelse og derved gøre dem mere sammen-lignelige.Der er tillige tale om en dekomponeret analyse, som bygger på en systemteoretisk til-gang. Systemteorien har gennem mange år været anvendt i jordbrugsforskningen,blandt andet som grundlag for policy analyser (Rasmussen & Dalsgaard, 1994). Sy-stemteorien er ligeledes anvendt som en generel model til beskrivelse af de grundlæg-gende elementer og relationer inden for mikroøkonomien, jf. Blad og Keiding (1990).Formålet med den dekomponerede analyse er gennem en systemisk fremgangsmådeat bevæge sig fra et overordnet niveau til et mere detaljeret analyseniveau. Det bety-der, at det i første trin udelukkende er hovedposter som bruttoudbytte, direkte om-kostninger, den generelle støtte, afskrivninger, anlægsaktiver og andre regnskabs-mæssige hovedposter, som indgår i en sammenligning mellem de mest efficiente eu-ropæiske landbrugsbedrifter og de tilsvarende danske bedrifter. For hver case er op-stillet en resultatopgørelse og en balance.De analyserede regnskabsposter er overvejende baseret på variabel-definitionerne ogden anvendte typologi i FADN databasen, som beskrevet i dokumentet RI/CC 882Rev. 8.1 af 12. april 2007 (European Commission, 2007) og i mange andre tekniskedokumenter udarbejdet af Generaldirektoratet for Landbrug og Landdistriktsudviklingi EU Kommissionen. I figur 2.14 er vist en skitse af den dekomponerede regnskabs-analyse. Der er udelukkende tale om en principskitse, da den kun dækker et mindreudsnit af alle de variable, som indgår i en resultatopgørelse.

Det fremgår af den midterste søjle i figuren, at bruttooverskuddet kan beregnes sombruttoudbyttet, hvorfra fratrækkes forskellige regnskabsposter som fx de direkte om-kostninger og tillægges andre poster som fx generel støtte. Endvidere fremgår det, atbruttooverskuddet kan dekomponeres i forskellige mellemresultater som fx Nettoind-tjening og Bruttoindtjening. Bruttoindtjeningen kan fx beregnes som bruttoudbyttetminus de direkte omkostninger, men plus den generelle støtte. Som det også fremgåraf figur 1 kan de direkte omkostninger dekomponeres i henholdsvis de specifikkeomkostninger og kapacitetsomkostningerne. I FADN databasen er antallet af variable(regnskabsposter) for hver bedrift langt større end vist i figur 2.14. Det betyder, atmange af de viste regnskabsposter kan dekomponeres yderligere. Det gælder fx bådede specifikke omkostninger og kapacitetsomkostningerne.I regnskabsanalysen anvendes bruttooverskuddet, som det endelige resultatmål, selv-om ikke alle produktionsfaktorer er blevet aflønnet. Det drejer sig om aflønning af

brugerfamiliens arbejdsindsats og en forrentning af egenkapitalen. Et overskudsmål,hvor disse produktionsfaktorer også var aflønnet, kunne godt være relevant i en ana-lyse af landbrugets konkurrenceevne, idet et konkurrencedygtigt landbrugserhverv udfra en mere langsigtet betragtning forudsætter en faktoraflønning af alle de anvendteressourcer som modsvarer aflønningen i andre erhverv. Disse poster er dog udeladt,fordi de ikke indgår som selvstændige variable i FADN Databasen. Endvidere er detvanskeligt at finde ud af, hvilken aflønning landmanden og familien skal have og af-gøre hvor stor forrentningen af egenkapitalen skal være.Udvælgelsen af de regnskabsposter, som skal gøres til genstand for en yderligere de-komponeret analyse, sker ud fra følgende to kriterier:Forskellens relative vægtForskellens statistiske signifikansForskellens relative vægt er udtryk for i hvor høj grad den beregnede, gennemsnitligeforskel i en regnskabspost mellem de efficiente bedrifter i et givet EU land og de til-svarende danske bedrifter er med til at forklare den samlede forskel i den komparativeregnskabsanalyse. Anvendelsen af dette kriterium skal sikre, at mindre betydningsful-de regnskabsposter ikke udvælges til yderligere dekomponering på bekostning af me-re betydningsfulde poster. Det andet kriterium skal derimod sikre, at de mest signifi-kante forskelle – udvalgt blandt alle de regnskabsposter, som vægter mest – medtagesi den videre analyse. Denne udvælgelse af de mest betydningsfulde regnskabspostermed de største forskelle sker på grundlag af en statistisk signifikansanalyse.Udvælgelse af regnskabsposter til yderligere dekomponeret analyse, baseret på de toudvælgelseskriterier, fortsætter principielt indtil en regnskabspost ikke kan splittes opi yderligere underposter. Det er således tilgængeligheden af data i den anvendteFADN database som er afgørende for, hvor detaljeret en dekomponeret analyse, derkan gennemføres. For nogle regnskabsposters vedkommende er det muligt at gennem-føre en mere detaljeret dekomponeret analyse end for andre poster. De anvendteFADN data er yderligere beskrevet i bilag B.IndikatoranalyseGennem den dekomponerede analyse identificeres de mest specifikke regnskabsmæs-sige poster, hvor der er størst økonomisk forskel mellem de efficiente bedrifter i ud-valgte EU lande og de tilsvarende bedrifter i Danmark. Det antages, at disse poster erindikatorer for centrale forskelle i rammevilkårene mellem de to analyserede områder.

Der er udelukkende tale om indikatorer, da der ikke vil være nogen entydig sammen-hæng mellem en given regnskabspost og bestemte rammevilkår. I case analyserne bli-ver indikatorerne vist i form af indikatortabeller.Eksempelvis kan den dekomponerede analyse vise, at der er stor forskel mellem ind-tægten fra mælk pr. malkeko mellem malkekvægbedrifter i et givet EU land og de til-svarende malkekvægbedrifter i Danmark. Formålet med indikatoranalysen er at findeplausible årsagsforklaringer på denne og tilsvarende forskelle. Når det gælder indtæg-ten fra mælk kan forskellen mellem forskellige bedrifter enten skyldes forskel i mæl-keydelsen pr. ko; en forskel i prisen pr. kg solgt mælk ab bedriften; eller en kombina-tion af de to faktorer. Desværre giver den anvendte FADN database kun i ganske fåtilfælde mulighed for at dekomponere de regnskabsmæssige poster i henholdsvis enmængde- og priskomponent. Derfor er det ikke direkte muligt at udtale sig om, hvadder skyldes mængdemæssige forskelle og hvad der skyldes prismæssige forskelle.Hvad end årsagen er, vil forskellen imidlertid blive forsøgt henført til forskelle irammevilkårene. En højere mælkepris antages således at være udtryk for bedre afsæt-ningsforhold som følge af fx et større hjemmemarked, mere effektive mejerier, enbedre vertikal organisering af værdikæden eller lignende årsager, mens en størremælkeydelse kan være udtryk for, at der i det pågældende område er en bedre land-brugsstruktur med større bedrifter, eller der er bedre adgang til knowhow og teknologieller der fx er en mere lempelig landbrugs- og miljølovgivning end i Danmark. Reali-stisk set er det uden tvivl en kombination af flere forskelle i rammevilkårene, som til-sammen vil forklare de regnskabsmæssige forskelle.Indikatoranalysen har overvejende karakter af en kvalitativ analyse. Den kvalitativeanalyse vil bestå i at indsamle og analysere relevant information om landbrugsstruktu-ren, produktionsforholdene, markedsforhold, lovgivning etc. i Danmark og de udvalg-te EU lande med henblik på at opstille mulige årsager og forklaringer på de identifice-re forskelle i rammevilkårene.Omfanget af den kvalitative analyse vil være begrænset af en række faktorer, hvorafden tidsmæssige faktor vil være den vigtigste. Som følge heraf må de beskrevne årsa-ger og forklaringer i hver enkelt case opfattes som hypoteser, der ikke er blevet veri-ficeret i nogen videnskabelig forstand.

På baggrund af DEA analysen for mælkeproduktion i afsnit 2.1.3 er der udvalgt føl-gende cases:Hollander udvalgt som det land, der klarer sig relativt bedst ifht. Danmark igruppe 1Frankriger udvalgt som det land, der klarer sig relativt bedst ifht. Danmark igruppe 2Polener udvalgt som det land, som klarer sig relativt bedst ifht. Danmark igruppe 32.2.2.1. Sammenligning af dansk og hollandsk mælkeproduktionMælkeproduktion er en af de vigtigste sektorer i hollandsk landbrug. Omkring 60 pct.af landbrugsjorden anvendes til køer. Mælk udgør cirka 17 pct. af den samlede pro-duktionsværdi i det primære landbrug.Antallet af specialiserede landbrug med malkekvæg i Holland er faldet fra 26.820 i2005 til 18.850 bedrifter i 2008 (tabel 2.18). Ligesom i Danmark er udviklingen ka-rakteriseret ved et faldende antal malkekøer, færre mælkeproducenter og løbendestigninger i mælkeydelsen. Mælkeproduktionen er meget specialiseret, idet ca. 75 pct.af landbrugsindkomsten på malkekvægbedrifterne kommer fra mælk, mens omkring10 pct. kommer fra den direkte støtte. De fleste malkekvægbedrifter er familiedrevnelandbrug.Tabel 2.18.Nøgletal for hollandsk mælkeproduktion18.8501107.9108,4 %2,9 %24,0 %7,0 %

I forhold til Danmark er arealet mindre pr. ko i Holland og for at begrænse miljøbe-lastningen er der gennemført en betydelig lovregulering af sektoren. Ifølge Thomas-sen et al. (2008) bidrager de hollandske malkekvægbedrifter til omkring 45 pct. af densamlede tilførsel af næringsstoffer til overflade- og grundvandsreservoirer. I 2009 varder 21 selskaber i mejerisektoren med i alt 52 fabriksanlæg i Holland, hvoraf mereend halvdelen hørte til det dominerende mejeriselskab, som er FrieslandCampina.Andelsselskaber står for forarbejdning og afsætning af omkring 85 pct. af den produ-cerede mælk. Produktion af oste er den vigtigste produktkategori. I 2009 blev 54 pct.af den indvejede mælk anvendt til osteproduktion, 11 pct. solgt som konsummælk,mens 7 pct. blev brugt til smørproduktion. Eksporten af mejeriprodukter fra Hollandvar i 2009 på over 3 mia. euro, mens importen var på omkring 2 mia. euro. En stor delaf importen af mejeriprodukter reeksporteres dog til andre lande i og udenfor EU.I tabel 2.19 og 2.20 er der vist de gennemsnitlige regnskabsresultater pr. malkeko forHolland og Danmark for 2008 for alle mælkeproducenter med mere end 50 malkekø-er. I gennemsnit har de hollandske producenter 110 malkekøer, mens de danske mæl-keproducenter har 166 malkekøer. I tabel 2.21 er vist resultatet af den dekomponerederegnskabsanalyse.Tabel 2.19.Resultatopgørelse for 2008euro pr. malkekoHolland3.4932.0173391.8154391.376-33681662Danmark3.9422.3844882.0454851.56011.919-358Forskel44936714823047184341.238-1.020

Af tabel 2.19 fremgår det, at bruttoresultatet i 2008 var på 662 euro per malkeko på dehollandske bedrifter mod et minus på 358 euro per malkeko på de danske bedriftermed over 50 malkekøer. Det svarer til en forskel på 1.020 euro per malkeko.Ud fra regnskabstallene i tabel 2.19 og 2.21 må det formodes, at produktiviteten idansk mælkeproduktion generelt er højere end i Holland. Således fremgår det af tabel2.21, at mælkeydelsen per ko er højere i Danmark end i Holland. Endvidere fremgårdet, at arbejdsindsatsen per malkeko er lavere i forhold til Holland. Ifølge tabel 2.21anvendes der 45 timer per malkeko på heltidsbedrifter med malkekøer i Holland modkun 35 timer i Danmark.En årsag kan være, at køerne er mere på græs i Holland. Det er dog bemærkelsesvær-digt, at Holland både har en lavere arbejdsproduktivitet og højere kapitalintensitet endi dansk mælkeproduktion. I Holland er der således anlægsaktiver for 26.620 euro permalkeko mod kun 25.258 euro i Danmark (tabel 2.20). Ifølge FADN databasen udgørjordinvesteringen (inkl. kvote mv.) 21.209 euro per malkeko i Holland svarende til 80pct. af de samlede landbrugsaktiver. I Danmark er de tilsvarende tal 16.243 euro og64 pct. Både priserne på jord og mælkekvote er generelt højere i Holland end i Dan-mark.Det gennemsnitlige jordtilliggende til et specialiseret malkekvægbrug er 64 ha i Hol-land, mens det er 166 ha i Danmark. Det indikerer også, at jordprisen er betydeligthøjere i Holland end i Danmark. Det mindre arealtilliggende kan endvidere forklareden højere dyretæthed i Holland, hvor der er 2,6 DE (malkekøer) pr. ha mod kun 1,6DE (malkekøer) pr. ha i Danmark.Der er særregler for nitrat- og fosforudledning, på trods af dette har det været svært atleve op til målsætningerne for Holland. Den tilpasning, der er sket i Holland, har be-tydet et fald i antallet af svin. Udgifter til gødning er noget højere end i Danmarkselvom husdyrintensiteten er højere, og det skyldes at der tilføres mere gødning pr.ha. Omkostninger til plantebeskyttelse pr. ha er derimod på samme niveau. Mangehollandske landmænd skal betale for at komme af med gyllen, ligesom der er megetstramme regler for transport af gyllen over større afstande.Den gennemsnitlige timeløn til fremmed medhjælp er højere i Danmark end i Hol-land. Endvidere udgør brugerfamiliens egen arbejdsindsats 40 ud af de 45 timer permalkeko i Holland. I Danmark bidrager landmanden og hans familie kun med de 17ud af de 35 timer per malkeko. Endvidere betaler danske mælkeproducenter cirka

dobbelt så meget i renter pr. malkeko som i Holland. Det stemmer godt overens med,at den lang- og mellemfristede gæld pr. malkeko er dobbelt så stor i Danmark. Enkraftigere strukturudvikling er en del af årsagen til, at gældsstiftelsen og i sidste enderenteudgifterne er større i Danmark. I Holland findes der ikke et realkreditsystem li-gesom i Danmark, men landets største bank, Rabobank, er landmandsejet.Mindre fremmed medhjælp, en lavere timeløn, en mindre gæld og som følge deraf la-vere renteudgifter betyder, at den gennemsnitlige hollandske mælkeproducent medover 50 malkekøer har et bruttooverskud som er cirka 1.000 euro større per malkekoend hans danske kollega (tabel 2.19). Det betyder også, at den hollandske producenter mindre økonomisk følsom i perioder med større udsving i priser og konjunkturerend den danske mælkeproducent.Tabel 2.21.Indikatortabel for 2008EnhedBruttoudbytteUdbytte afgrøder og produkter1Udbytte husdyr og produkterKomælk og mælkeprodukterMængdePrisDirekte omkostningerTotale specifikke omkostningerFoder til græssende husdyrIndkøbt foderKapacitetsomkostningerMaskinstationsomkostningerEksterne omkostningerBetalte lønningerTimerTimelønBetalte renterGældGennemsnitlig rente betaltTotale passiverLang- og mellemfristet gæld1 Den interne omsætning af afgrøder er fratrukket.Kilde: FADN.

2.2.2.2. Sammenligning af dansk og fransk mælkeproduktionI 2009 var der 82.572 mælkeproducenter i Frankrig, mens der var omkring 125.000producenter i 1999. Tilsammen har disse producenter cirka 3.8 millioner malkekøer,som producerer ca. 22-23 milliarder kg mælk (CNIEL, 2010). Den gennemsnitligebesætningsstørrelse på heltidsbedrifterne var i 2007 på omtrent 70 malkekøer (tabel2.22). Den dominerende kvægrace er Prim´Holstein kreaturer, og den gennemsnitlig-mælkeydelse pr. ko på heltidsbedrifterne ligger på cirka 6.458 kg mælk, jf. tabel 2.22De vigtigste franske områder med mælkeproduktion er i Normandiet, Loire og i Bre-tagne. Omkring 30 pct. af malkekvægbedrifterne har en høj intensitet med blandetarealanvendelse (dvs. mindre end 55 pct. græs i sædskiftet og et betydeligt indkøb afkraftfoder, handelsgødning og pesticider), mens de resterende bedrifter har græsbase-rede produktionssystemer (hvoraf hovedparten har en høj eller middelhøj produkti-onsintensitet) (Weidema et. al., 2005).Tabel 2.22.Nøgletal for fransk mælkeproduktion53.650706.45817,30%8,40%14,20%11,70%

Der er skønsmæssigt omkring 140 større andelsmejerier i Frankrig plus næsten 200små andelsselskaber som er specialiserede i forskellige former for osteproduktion.Disse andelsselskaber indsamler og bearbejder mælken fra godt halvdelen af allemælkeproducenter. Endvidere findes der cirka 130 private mejeriselskaber. I 2006 varden samlede værdi af den forarbejdede mælk på 23 milliarder euro. I samme år blevder eksporteret mejeriprodukter for i alt 5,6 milliarder euro, og importeret mejeripro-dukter for 2,7 milliarder euro.I tabel 2.23 og 2.24 er der vist de gennemsnitlige regnskabsresultater pr. malkeko forFrankrig og Danmark for 2007 for alle mælkeproducenter med mere end 50 malkekø-er. I gennemsnit har de franske mælkeproducenter 70 malkekøer, mens de danskeproducenter har 164 malkekøer. I tabel 2.25 er vist resultatet af den dekomponerederegnskabsanalyse.

Det fremgår af tabel 2.23, at bruttooverskuddet i Frankrig i gennemsnit var 378 eurostørre per malkeko end i Danmark i 2007. Dette er en bemærkelsesværdig stor forskeli betragtning af, at bruttoindtjeningen i gennemsnit var 373 euro højere per malkeko iDanmark. En væsentlig forklaring herpå er, at bruttoudbyttet er 675 euro højere iDanmark. Ud fra oplysningerne i tabel 2.25 ser det ud til, at danske og franske mæl-keproducenter stort set får den samme afregningspris for mælken, hvorimod mælke-ydelsen er meget større per malkeko i Danmark. Effektiviteten i dansk mælkeproduk-tion er derfor formentlig betydeligt højere end i Frankrig.Udgifterne til gødning er højere i Frankrig grundet den lavere husdyrintensitet, lige-som forbruget af plantebeskyttelsesmidler pr. ha er højere. Det kan ikke udelukkes, atmiljøkravene til den enkelte producent i Frankrig er lempeligere end i Danmark, hvil-ket blandt andet kan skyldes, at Danmark dels implementerer nye EU regler relativthurtigt, dels har et effektivt kontrolsystem.Det fremgår endvidere af tabel 2.25, at franske mælkeproducenter bruger 250 euromindre på indkøbt foder, ligesom deres indtægt fra okse- og kalvekød er 277 euro

større per malkeko i forhold til de danske producenter. Det indikerer, at franske mæl-keproducenter i højere grad satser på oksekødproduktion, bl.a. gennem anvendelsenaf mere kødfulde racer, end i Danmark. Det kan også være medvirkende til den laveremælkeydelse i Frankrig.De franske mælkeproducenter bruger væsentlig mere tid pr. malkeko. Ifølge tabel2.25 anvendes i gennemsnit 54 timer pr. malkeko i Frankrig. Heraf er de 50 timerbrugerfamiliens egen arbejdskraft, som ikke har nogen kontraktmæssig aflønning. Imodsætning hertil anvender mælkeproducenterne i Danmark kun 35 timer pr. malke-ko, hvoraf de 18 timer er landmandens og familiens egen arbejdskraft. Den størrefremmede medhjælp skyldes, at der skal passes i gennemsnit 164 malkekøer pr. be-sætning i Danmark, mens der kun skal passes 70 malkekøer i Frankrig. Heltidsbedrif-terne med kvæg er således betydeligt større i Danmark end i Frankrig, hvilket giverbedre mulighed for at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele.Tabel 2.25.Indikatortabel for 2007EnhedBruttoudbytteUdbytte husdyr og produkterKomælk og mælkeprodukterMængdePrisOkse- og kalvekødDirekte omkostningerTotale specifikke omkostningerFoder til græssende husdyrIndkøbt foderEksterne omkostningerBetalte lønningerTimerTimelønBetalte renterGældGennemsnitlig rente betaltAnlægsaktiverJord mv.BygningerMaskinerTotale passiverLang- og mellemfristet gældFrankrigDanmarkForskel

Det fremgår tillige af tabel 2.25, at den betalte timeløn i Frankrig kun er det halve aftimelønnen i dansk mælkeproduktion. Dermed er incitamentet til at gennemføre ar-bejdsbesparende investeringer betydeligt større i Danmark end i Frankrig. Det kanimidlertid ikke udelukkes, at den faktiske timeløn i Frankrig er højere end de 10 euro.Det skyldes, at franske arbejdsgivere skal betale forskellige bidrag udover bruttoløn-nen, som fx sociale bidrag. En årsag til den lavere timeløn kan endvidere være, at detfranske arbejdsmarked er mindre fleksibelt end det danske. Det betyder alt andet lige,at virksomheder er mindre tilbøjelige til at ansætte nye medarbejdere.Investeringerne i anlægsaktiver er betydeligt større i Danmark end i Frankrig. Detgælder ikke mindst i jord mv. Af tabel 2.25 fremgår det, at der er investeret 11.531euro mere i jord mv. per malkeko i Danmark end i Frankrig. Det kan tillige forklare,hvorfor gælden er meget større i Danmark, hvor forskellen er beregnet til 12.829 europer malkeko. Den højere gæld betyder, at danske mælkeproducenters udgifter til ren-ter er syv gange højere (per malkeko) end hos deres franske kollegaer. I Frankrig erdet bankerne, som står for langt hovedparten af lånefinansieringen til landmænd. Defranske banker har igennem lang tid været konservative i deres udlånspolitik til land-bruget. Det betyder også, at de har klaret sig bedre gennem finanskrisen end i mangeandre lande.Den store forskel i renteudgifter er hovedforklaringen på, at de franske mælkeprodu-center i 2007 havde et gennemsnitligt bruttooverskud på 782 euro per malkeko, mensde danske producenter i gennemsnit havde et overskud på 404 euro per malkeko.2.2.2.3. Sammenligning af dansk og polsk mælkeproduktionI 2007 havde Polen cirka 637.000 bedrifter med mere end en hektar, hvor der samti-dig var køer, og 99,9 pct. af disse var familielandbrug (CSO, 2008). Ifølge INLB erca. 408.000 bedrifter i Polen specialiseret i mælkeproduktion (FADN, 2011). Dog er70 pct. af disse (svarende til cirka 287.000 bedrifter) mindre end 2 ESU (en ESU erlig 1200 euro), hvilket betyder, at disse bedrifter især producerer mælk til eget for-brug. Der var i 2008 godt 81.000 heltidsbedrifter med malkekvæg og den gennemsnit-lige besætningsstørrelse var på 85 malkekøer (tabel 2.26).I Polen er omkring 90 pct. af malkekøerne polske sort-hvide køer, som er krydset medHolstein-Friesian. Blandt de specialiserede malkekvægbedrifter står de fleste malke-køer i bindestalde (hovedsageligt bedrifter med mindre end 30 malkekøer) og i løs-driftsstalde (hovedsageligt bedrifter med mere end 30 malkekøer). Udendørs hold afmalkekøer på specialiserede malkekvægbedrifter er en undtagelse.

Mejerisektoren i Polen består af omkring 230 mejerier, hvoraf ca. 70 pct. er andels-mejerier (Gradziuk 2009). Mejerisektoren er midt i en koncentrationsproces, men denforegår i et langsomt tempo. Ifølge Seremak-Bulge har de fem største mejerier en an-del på 40 pct. af hjemmemarkedet (Seremak-Bulge 2010) Det er cirka en halv gangmindre end i fx Danmark, Holland eller Storbritannien. I 2009 var produktionen afforarbejdet mælk mere end 2.700 millioner liter, hvoraf ca. 839 millioner liter varkonsummælk og 650 millioner liter blev lavet til andre mælkedrikkevarer (Smolenski2010).I tabel 2.27 og 2.28 er der vist de gennemsnitlige regnskabsresultater pr. malkeko forPolen og Danmark for 2008 for alle mælkeproducenter med mere end 50 malkekøer. Itabel 2.29 er vist resultatet af den dekomponerede regnskabsanalyse. Regnskabsresul-taterne bygger på polske heltidsbedrifter, hvor der i gennemsnit er 85 malkekøer mod166 malkekøer i gennemsnit på de danske bedrifter.Tabel 2.27.Resultatopgørelse for 2008euro pr malkekoPolen2.6271.4502731.4503271.1249256877Danmark3.9422.3844882.0454851.56011.919-358Forskel1.314934214595159436-81.663-1.235

Den beregnede forskel i bruttooverskuddet per malkeko mellem Polen og Danmark ermeget stor. I Polen var bruttooverskuddet i 2008 på 877 euro, mens det i Danmark varpå -358 euro svarende til en forskel på -1.235 euro per malkeko.Produktionseffektiviteten målt på mælkeydelsen per malkeko er betydeligt højere iDanmark end i Polen. Ifølge indikatorerne i tabel 2.29 er mælkeydelsen knap 1.600kg højere per malkeko på heltidsbedrifterne i Danmark. Afregningsprisen på mælk erligeledes højere. Ud fra tallene i tabel 2.29 er den cirka 25 pct. højere end i Polen. Enaf de vigtigste forklaringer er formentlig, at dansk kvæg- og mejeribrug er meget ek-sportorienteret (cirka 2/3 af den indvejede mælk eksporteres), og at værdikæden sam-tidig er meget effektivt organiseret.Arla er et af de største (andels)mejeriselskaber i Europa og er internationalt kendt forat være særdeles innovativ, når det gælder udvikling og tilpasning af produkter til deforskellige eksportmarkeder, jf. kapitel 5 i Tacken et al. (2009). Selvom der i Polen ermange flere mejerier med forskellige størrelse og ejerstrukturer, er det dog primært tostore mejerier, som vokser sig større.Der er heller ikke tvivl om, at arbejdsproduktiviteten er højere i Danmark. En god in-dikator herfor er, at der som vist i tabel 2.29 anvendes i gennemsnit 106 timer permalkeko på heltidsbedrifter med malkekvæg i Polen (heraf er de 45 pct. fremmedmedhjælp), hvorimod der i gennemsnit kun anvendes 35 timer i Danmark (heraf er deknap 50 pct. fremmed medhjælp). Som det fremgår af casen om polsk svineprodukti-on kan de polske landmænd have skjulte motiver til at rapportere flere timer end defaktisk bruger i bedriften. (se afsnit 2.2.3.3)

Timelønnen er - som indikeret i tabel 2.29 – væsentligt lavere i Polen end i Danmark.Den højere danske arbejdsproduktivitet er med til at forklare den højere timeløn, og atbygningsinvesteringerne er over dobbelt så store per malkeko i Danmark (mere tekno-logiintensiveret produktionssystem). Det er dog usikkert om totalproduktiviteten erhøjere i Danmark end i Polen. Det skyldes bl.a. de lavere bygningsinvesteringer i Po-len, og at de polske mælkeproducenter bruger væsentlig mindre indkøbt foder permalkeko end i Danmark (tabel 2.29). Dyretætheden på de polske malkekvægbedrifterer beregnet til 1,26 mod 1,61 i Danmark. Husdyrintensiteten er lavere og udgifterne tilgødning er højere, mens omkostninger til plantebeskyttelse pr. ha er på samme ni-veau. De polske køer går generelt mere på græs end i Danmark, men ofte er græsset afen dårligere kvalitet. Omkring af halvdelen af den polske jord er af en forholdsvisringe bonitet.Meget lavere renteudgifter per malkeko er den vigtigste enkeltforklaring på, at destørre polske mælkeproducenter har et bruttooverskud per malkeko, som i 2008 var1.235 euro større end i Danmark. Renteudgifterne dette år var i Polen på 49 euro permalkeko mod 1.378 euro per malkeko i Danmark. En væsentlig årsag til de megetstørre renteudgifter i Danmark er uden tvivl de store jordinvesteringer. Jordinveste-

ringerne (inklusiv kvote) var i 2008 på 16.244 euro per malkeko i Danmark for denanalyserede gruppe bedrifter. Til sammenligning var den kun på 1.347 euro i Polen.En af årsagerne til den lavere gæld kan være, at omsætningen af landbrugsejendommeikke er så stor som i Danmark. Mange polakker beholder deres landbrugsejendom,selvom de fx flytter til byen. Det skyldes bl.a. gunstige skatteregler, fx for beskatningaf EU-støtte samt attraktive pensionsordninger for landbruget. Generationsskifte in-den for familien er ganske enkelt, da dette ejerskifte ikke beskattes. Endvidere lejermange polske bønder jord af staten til favorable priser.Den høje egenkapitalandel i Polen, der ifølge tabel 2.28 er på cirka 80 pct., kan skyl-des et mindre liberalt kreditsystem end i Danmark (i hvert fald indtil finanskrisen ind-traf i 2007/08). Til sammenligning har de danske mælkeproducenter kun en egenkapi-talandel på ca. 30 pct. Der henvises endvidere til casen om polsk svineproduktion, nårdet gælder forklaringer på den lavere kapitalbinding og lavere gæld samt betydningenaf den lempeligere kontrol i landbruget.

På baggrund af DEA analysen for svineproduktion i afsnit 2.1.5 er der udvalgt føl-gende cases:Tysklander udvalgt som et land med stor betydning for dansk svineproduk-tion og som et land, der klarer sig relativt godt ifht. Danmark i gruppe 1Spaniener udvalgt som et land med stor svineproduktion og som et land, derklarer sig relativt godt ifht. Danmark i gruppe 2Polener udvalgt som det land, som klarer sig relativt godt ifht. Danmark igruppe 32.2.3.1. Sammenligning af dansk og tysk svineproduktionTyskland er verdens tredjestørste svineproducent (efter Kina og USA). Omkring 53millioner svin slagtes årligt i Tyskland. Dog er efterspørgslen efter svinekød i Tysk-land en smule større end produktionen således, at selvforsyningen med svinekød er98,6 pct. I tabel 2.30 vist nogle udvalgte nøgletal for tysk svineproduktion baseret påtal fra 2007 og 2008.Svineproduktionen i Tyskland er i høj grad koncentreret i specifikke regioner. Mereend halvdelen af de 27 millioner svin i Tyskland befinder sig således i to (ud af 16)

De 27 millioner svin er fordelt mellem ca. 80.000 landmænd, hvilket resulterer i engennemsnitlig besætningsstørrelse på cirka 340 svin. Som følge af landbrugsstruktu-ren i det tidligere DDR (hvor der kun var store kooperative landbrug og statsejedelandbrug, men ingen familielandbrug), adskiller landbrugsstrukturen i de nye, østligeforbundsstater sig fra landbrugsstrukturen i de vestlige forbundsstater. Den gennem-snitlige besætningsstørrelse er 698 svin i øst mod 314 svin i vest. Der er imidlertidbetydelig forskel i den gennemsnitlige besætningsstørrelse mellem de gamle for-bundsstater. Der er i gennemsnit kun ca. 170 svin pr. bedrift i Baden-Württemberg ogBayern, mens der er henholdsvis 573 og 494 i Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen.Cirka 62.200 af svineproducenterne har slagtesvin (svin til opfedning til mindst 50kg) med en gennemsnitlig besætningsstørrelse på 234 slagtesvin. Kun 3,1 pct. af slag-tesvineproducenterne har mere end 1.000 slagtesvin, mens 31,3 pct. af slagtesvinenefindes i besætninger med mere end 1.000 slagtesvin.Omkring 28.700 tyske svinebrug holder søer med en gennemsnitlig besætningsstør-relse på 90 søer. I alt 26,5 pct. af soproducenterne har mere end 100 søer og 76,9 pct.af søerne findes i besætninger med mere end 100 søer, mens mere end halvdelen afsøerne findes i besætninger med mere end 200 søer.I tabel 2.31 og 2.32 er der vist de gennemsnitlige regnskabsresultater pr. dyreenhedfor Tyskland og Danmark for 2008 for alle svineproducenter med mere end 100 dyre-enheder svin. I gennemsnit har de tyske producenter 294 dyreenheder, mens de dan-

Af tabel 2.31 ses, at der i 2008 var en forskel i bruttooverskuddet mellem tysk ogdansk svineproduktion på 512 euro pr. DE. I Tyskland var bruttooverskuddet på 137euro pr. DE mod et minus på 374 euro i Danmark.Som det fremgår af tabellen er bruttoudbyttet i Tyskland lidt større end i Danmark.Hvad angår produktionseffektiviteten er den generelt højere i Danmark. Ifølge Inter-pig (Christiansen, 2010) blev der i 2008 produceret 21,64 slagtesvin pr. årsso i Tysk-land mod 25,50 i Danmark. Til gengæld har afregningsprisen på slagtesvin i lange pe-rioder været højere i Tyskland end i Danmark. Det samme har været gældende for af-regningsprisen på smågrise. Det er de vigtigste årsager til den store danske eksport afsmågrise til Tyskland, jf. også kapitel 4 i Fødevareøkonomisk Institut (2009). Den hø-jere afregning skyldes bl.a. lavere omkostninger i slagteri- og forarbejdningssektoren,

ikke mindst når det gælder lønomkostninger. Der arbejder et betydeligt antal østeuro-pæere i tysk kødindustri.Nettoindtjeningen var i 2008 på 271 euro pr. DE i Tyskland mod 157 euro i Danmark(tabel 2.31). Som nævnt kan bedre afregningspriser være en af forklaringerne, mender er også andre. En yderligere forklaring kan være, at man i Tyskland direkte og in-direkte yder støtte til produktion af bioenergi, ikke mindst biogas. Der satses meget påbiogas, som på mange tyske svinebedrifter udgør en væsentlig del af indtjenings-grundlaget.De tyske biogasanlæg modtager i dag en afregningspris på ca. 1,85 kr. pr. kwh (Fuchset al., 2011), hvorimod de danske biogasanlæg modtager omkring 75 øre pr. kwh. Af-regningsprisen for biogas i Tyskland er fastsat ved lov og aftalen kan gælde i op til 20år. Den faktiske afregningspris er dog differentieret på forskellige måder, bl.a. af-hængig af størrelsen og alderen på det enkelte anlæg. Desuden gives der tilskud til af-sætning af gylle til biogasproduktion, ligesom afregningspriserne gør det økonomiskfordelagtigt at anvende majs til biogasproduktion. Anvendelsen af store mængdermajs giver anledning til nogle konkurrenceforvridninger i forhold til bl.a. mælke- ogkødproduktionen. Det betyder, at støttereglerne til biogas formentligt kan forventes atblive ændret inden for de næste 2-3 år.Momsreglerne er også anderledes end i Danmark, men det er vanskeligt at sige, omdet giver en generel omkostningslettelse i forhold til dansk svineproduktion (nærmereomtalt i afsnit 2.3.3.4). Det gør det formentligt i nogle situationer, men ikke i andre.Endvidere er der i Tyskland pålagt en afgift på det brændstof, der anvendes i land-brugsdriften. Det er der ikke i Danmark.De analyserede bedrifter viser, at svinebedrifterne i Tyskland har et gennemsnitligthøjere udbytte i planteavlen end de danske svinebedrifter. Regnskabstallene viserendvidere, at der i Tyskland indkøbes for 130 euro handelsgødning pr. ha, hvor der iDanmark kun indkøbes for 70 euro pr. ha. Det kan være udtryk for en mere lempeligmiljøpolitik i Tyskland, hvor der er en højere N-kvote pr. ha end i Danmark.Kontrolniveauet er som udgangspunkt det samme i tysk og dansk svineproduktion,men det administreres formentligt generelt mere lempeligt i Tyskland, idet en an-mærkning i højere grad blot medfører en henstilling til landmanden om at få orden itingene end det gør i Danmark. Der er dog stor variation, idet ansvaret for bl.a. land-brugskontrollen ligger ude i hver af de 16 delstater i Tyskland.

I Tyskland må svineproducenter udbringe husdyrgødning svarende til 1,7 DE pr. ha,som er det EU fastsatte niveau, mens mælkeproducenter må udbringe op til 2,3 DE pr.ha på græsarealer. I Danmark er udbringningsniveauet blevet yderligere reduceretsvarende til 1,4 DE pr. ha. Regnskabsanalysen viser, at de tyske svinebedrifter har endyretæthed på 4,69 DE pr. ha, hvor de danske bedrifter har en dyretæthed på 6,06(opgjort i henhold til FADN definitionerne). Omkostninger til gødning og plantebe-skyttelse pr. ha er højere i Tyskland end i Danmark. På omkring 50 pct. af landbrugs-arealet i Tyskland er der problemer med at leve op til indholdet i vandramme- og ni-tratdirektiverne.Tabel 2.33.Indikatoranalyse for 2008EnhedEksterne omkostningerBetalte lønningerTimerPrisBetalte renterGældGennemsnitlig rente betaltAnlægsaktiverJord mv.BygningerTotale passiverLang- og mellemfristet gældKilde: FADN.TysklandDanmarkForskel

Tabel 2.33 viser en dekomponeret analyse af, hvor de største økonomiske forskelle erblevet identificeret mellem tysk og dansk svineproduktion. De største forskelle findesifølge analysen på lønomkostninger til fremmed medhjælp, kapitalinvesteringer ogstørrelsen af gælden.De analyserede tyske svineproducenter bruger i gennemsnit 7 timer mere pr. DE endde danske svineproducenter. Landbrugsarealet på de analyserede tyske bedrifter er igennemsnit på 64 ha mod 154 ha på de danske svinebedrifter. Det ses endvidere aftabel 2.33, at den betalte timeløn er væsentligt mindre end i Danmark. Som nævnt erarbejdslønnen lavere i Tyskland, selvom arbejdsgiverne skal betale en hel del socialebidrag oven i den direkte løn.Lave kapitalinvesteringer i jord mv. og bygninger i Tyskland kan skyldes flere for-hold. Omsætningen af bedrifterne sker i stort omfang indenfor familien, idet mere end90 pct. af alle landbrugsbedrifter er familiebrug; men det kan også hænge sammen

med en mere konservativ værdisætning af aktiverne i tysk landbrugsproduktion. No-get tyder på, at de bogførte værdier af anlægsaktiverne afviger meget fra de faktiskehandelspriser. Det kan være med til at forklare, hvorfor anlægsaktiverne og den lang-og mellemfristede gæld er betydeligt lavere pr. DE i Tyskland end i Danmark (se ta-bel 2.32). Endelig er der også en tendens til, at der bliver flere slagtesvineproducenterog relativt færre smågriseproducenter i Tyskland. Kapitalinvesteringen er genereltstørre i smågriseproduktionen.Lovgivningsmæssigt kan de lavere bygningsinvesteringer, og deraf den lavere gæld-sætning, begrundes med, at miljøgodkendelsen af staldanlæg gives efter antal stiplad-ser, hvilket betyder at producenter har ret til ubegrænset udnyttelse af pladsen (Bruunog Christiansen, 2009). I Danmark går miljøgodkendelsen ikke på antal stipladser,men derimod på produktionen.2.2.3.2. Sammenligning af dansk og spansk svineproduktionSvineproduktionen er vokset meget kraftigt i Spanien, og er nu den andenstørste i EU.I perioden 1998 – 2008 har Spanien øget produktionen af svinekød med 27 pct. Spa-nien er inddelt i 17 regioner, som har deres egne regeringer og dermed egen land-brugs- og miljøpolitik. Hovedparten af svineproduktionen er lokaliseret i få regioner,som Catalonien og Aragonien i Nordøstspanien og CastillaLéon i Nordvestspanien –men Catalonien er det område i Spanien med flest svin. Tilsammen har de tre regioner60 pct. af den samlede svinebestand på ca. 25 mio. svin. Tabel 2.34 indeholder nøgle-tal for spansk svineproduktion.Tabel 2.34.Nøgletal for spansk svineproduktion21.69054731815,30%16,60%40,30%3,40%

nene typisk går på fuldspaltegulve eller stålriste med gyllekanaler forneden. Det førsteproduktionssystem organiseres ofte som et andelsproducentselskab, mens multi-sitesystemerne ofte baseres på aftaler og kontrakter mellem producenter. De tre størstesvineproducenter i Spanien er Vall Companys (der er Spaniens største svineprodukti-onsselskab) samt Piensos del Segre og Juan Jimenez. Gennem især kontraktprodukti-on ejer de spanske foderstofvirksomheder en stor del af de svin, der produceres. Densidste produktionsform er den frie producent, hvor producenten ejer hele produktions-apparatet og frit kan købe og sælge, hvor han vil.I tabel 2.35 og 2.36 er der vist de gennemsnitlige regnskabsresultater pr. dyreenhedfor Spanien og Danmark for 2007 for alle svineproducenter med mere end 100 dyre-enheder svin. I gennemsnit har de spanske producenter 547 dyreenheder, mens dedanske svineproducenter har 848 dyreenheder. I tabel 2.37 er vist resultatet af den de-komponerede regnskabsanalyse.Tabel 2.35.Resultatopgørelse for 2007Spanien6314051524132209154155

Som det fremgår af tabel 2.35 var bruttoindtjeningen per dyreenhed i dansk svinepro-duktion i 2007 betydeligt større end i Spanien. Alligevel er det gennemsnitlige brutto-overskud meget mindre blandt de danske svinebedrifter end de spanske, når renteud-gifterne mv. bliver fratrukket.Det ses af tabel 2.37, at indtægten pr. dyreenhed i den spanske svineproduktion er un-der det halve af det danske niveau. Den lavere indtægt i Spanien skal forklares med enbetydeligt lavere produktionseffektivitet, hvorimod afregningspriserne på slagtesvingenerelt set ikke er lavere i Spanien end i Danmark. Ifølge Interpig resultaterne (Chri-stiansen, 2010) var antal producerede slagtesvin pr. årsso i Spanien 21,48 i 2008,mens der blev produceret 25,50 slagtesvin pr. årsso i Danmark.Det ses endvidere af tabel 2.37, at omkostningerne til indkøbt foder udgør en størreandel af indtægten fra salg af svin i Spanien end i Danmark. Det indikerer, at en størredel af foderet bliver indkøbt i Spanien. Gennem flere år der generelt set højere foder-priser i Spanien end i Danmark. I dag nettoimporterer Spanien ca. 30 pct. foderet tilsvineproduktionen.På de analyserede bedrifter er det anvendte landbrugsareal i gennemsnit på 36,6 ha pr.svinebedrift i Spanien, mens det er på 136,6 ha i gennemsnit i Danmark. Det svarer tilen dyretæthed på 15,36 i Spanien og til 6,37 dyreenheder pr. ha i Danmark ifølgeFADN definitionen. Det indikerer de betydelige miljøudfordringer, der er knyttet tilden stigende svineproduktion i Spanien. Særligt i det svinetætte Nordøstspanien (Ca-talonien) er der store miljøproblemer, som gør det næsten umuligt at udvide svinepro-duktionen yderligere.I Spanien er det i højere grad forureningen af vandmiljøet end luftforureningen, somer i fokus. Spanske svineproducenter skal have en licens til at producere, som skalfornys med års mellemrum. Betingelsen for at opnå en licens er, at man har tilstræk-kelige aftagere af gyllen. Generelt tilføres jorden i de husdyrintensive områder merekvælstof pr. ha end på de danske bedrifter. N-overskuddet er også relativt højt. Om-kostninger til plantebeskyttelse er højere i Danmark, men det kan skyldes et højereafgiftsniveau.

Det ses også af tabel 2.37, at antallet af timer pr. dyreenheder er marginalt mindre iSpanien end i Danmark, men det skyldes med stor sikkerhed, at det dyrkede areal pr.dyreenhed er langt større i Danmark. Det større areal betyder også, at investeringernei jord er højere. Det samme gælder for bygninger og maskiner. Bygningsinvesterin-gerne per dyreenhed er i gennemsnit 1.289 euro mindre i Spanien. Generelt er der taleom mere simpelt byggeri i Spanien end i Danmark, men det påvirker samtidigt pro-duktivitetsniveauet i spansk svineproduktion.Gælden er endvidere meget lavere i Spanien end i Danmark. I Spanien er gælden pr.dyreenhed på 151 euro, hvor den i Danmark er på 4.135 euro. Forskellen skyldes isærde meget større jordinvesteringer i Danmark. Det betyder, at danske svineproducentergenerelt set er langt mere kredit- og rentefølsomme end deres spanske kollegaer. Denmindre gæld er den vigtigste årsag til, at spanske svinebedrifter i 2007 har haft et me-get højere bruttooverskud end danske svinebedrifter.2.2.3.3. Sammenligning af dansk og polsk svineproduktionI 2007 var der 635.000 landbrugsbedrifter (med mere end 1 ha agerjord) i Polen somholdt svin, og 99,9 pct. af disse var familielandbrug (CSO, 2008). Mere end 50 pct. afbedrifterne havde mindre end 9 svin og 28 pct. (svarende til 186.000 bedrifter) havdemere end 20 svin. Cirka 40 pct. af svinene blev produceret på bedrifter specialiseret i

svineproduktion (og fjerkræproduktion), mens omkring 49 pct. af svinene blev produ-ceret på bedrifter med både dyrehold og salgsafgrøder.I 2007 var det samlede antal svin i Polen 18,5 millioner, heraf 16,5 millioner på fami-lielandbrug (CSO, 2008). Ifølge den nyeste vurdering fra CSO var antallet af svin14,7 millioner i efteråret 2010. Den totale svinebestand i Polen har varieret fra 13 til19 millioner årligt, og antallet af årlige slagtninger varierer fra 19 til 25 millioner,hvilket svarer til cirka 130 pct. af antallet af svin (Małkowski et al. 2010). Disse va-riationer i svinebestanden afhænger af både situationen på markederne for svinekødog andet kød samt korn- og foderstofmarkederne. Denne cyklus i størrelsen af svine-produktionen påvirker især de små svineproducenter (dvs. besætninger mindre end 5søer). Det har været hårde tider for svineproduktionen i Polen i de sidste par år, såle-des at der i dag er godt 13 mio. svin, hvilket er historisk lavt. I tabel 2.28 er vist nøg-letal for den polske svineproduktion.Tabel 2.38.Nøgletal for polsk svineproduktion48.32021443311,20%24,80%12,50%17,00%

Omkring 70 pct. af slagtesvinene produceres i et lukket system, hvor besætningsstør-relsen er lille, dvs. mindre end 5 søer, og hvor hovedparten af foderet produceres pågården. De dominerende racer i svineavlen er polske landsvin (55 pct.) og polske sto-re hvide svin (33 pct.).I modsætning til mejerisektoren er slagterisektoren ikke på samme måde konsolidereti Polen. Der er omkring 2.500 slagterier, hvoraf omkring 1.500 er egentlige industri-slagterier (beskæftiger mere end 9 personer). Andelen af svineslagtninger på størreindustrianlæg skønnes at være ca. 80 pct. (Urban 2009). De resterende slagtninger afsvin foregår på små slagterier og på den enkelte gård. Kødforbruget i Polen er ca. 75kg per person, og forbruget af svinekød er på ca. 42 kg per person per år (CSO 2010).Slagterierne er helt overvejende private virksomheder, som skaffer råvaregrundlagetgennem opkøb eller kontraktproduktion. Det er kun cirka 25 pct. af slagterierne, somer certificeret til at eksportere til andre EU lande.

Som det fremgår af tabel 2.39 er det gennemsnitlige bruttooverskud pr. dyreenhedsvin (på bedrifter med mere end 100 dyreenheder i 2008) beregnet til 275 euro i Polenmod et underskud på 374 euro på tilsvarende danske svinebedrifter. Det svarer til enforskel på 649 euro. Disse tal bygger på bedrifter med mere end 100 dyreenhedersvin. Særligt i Polen er der mange bedrifter med færre svin, som derfor ikke indgår iregnskabsanalysen.Et lavere bruttoudbytte, lavere direkte omkostninger og mere direkte støtte giver til-sammen en højere bruttoindtjening på 95 euro pr. DE i Polen. Det højere bruttoudbyt-te i Danmark stammer hovedsageligt fra svinekød, hvor indtægten pr. DE svin produ-

ceret på bedriften er 138 euro højere i Danmark (tabel 2.40). Den gennemsnitlige pro-duktionseffektivitet som fx antal smågrise pr. so og FE (foderenheder) pr. kg tilvækster bedre i Danmark end i Polen, ligesom afregningsprisen på slagtesvin er højere her-hjemme.Endvidere giver bedriftsstrukturen i Danmark bedre mulighed for at udnytte størrel-sesøkonomi end i Polen. Eksempelvis havde 45,9 pct. af alle polske svinebedriftermellem 1-9 grise i 2010, mens det samme kun gjaldt 2,1 pct. af de danske svinebedrif-ter. I Danmark har over 70 pct. af svinebedrifterne omvendt mere end 200 grise i be-sætningen mod kun ca. 6 pct. af svinebedrifterne i Polen. Den gennemsnitlige produk-tivitet på de større polske svinebrug er 22 – 25 smågrise pr. årsso mod kun omkring16 smågrise pr. årsso på de mindre svinebrug. De mange små svinebedrifter i Polengør det også betydeligt vanskeligere at implementere nye EU krav. Polen skal somhovedregel leve op til samme EU regler som Danmark inden for fx dyresundhed og –velfærd, men omfanget af kontrol er langt mindre i Polen. Det gælder også med hen-syn til krydsoverensstemmelse. Der er imidlertid en tendens til, at større udenlandskelandbrugsselskaber har en skærpet kontrol i forhold til polske bedrifter. Den merelempelige kontrol gør det dog også vanskeligere at eksportere svin fra Polen end fraDanmark.Den lavere husdyrintensitet i Polen i forhold til Danmark betyder, at indkøb af gød-ning pr. ha er højere i Polen. Omvendt er køb af plantebeskyttelsesmidler pr. ha høje-re i Danmark, men her kan størrelsen af afgifter spille ind. Generelt er miljøkravenetil de polske landmænd betydeligt lempeligere i praksis end i Danmark, ligesom mil-jøkontrollen ikke er lige så veludviklet. I Polen er der ingen gødningskvote, men der-imod nogle anbefalinger til mængden af den anvendte gødning.Den væsentligste årsag til den store forskel i bruttooverskuddet skyldes, at de eksterneomkostninger, som især dækker over afholdte lønomkostninger og rentebetalinger, er482 euro større pr. dyreenhed i Danmark end i Polen. Den dekomponerede regnskabs-analyse i tabel 2.41 viser således, at den betalte timeløn i polsk svineproduktion kuner omkring 1/10 af de danske timelønninger. Dette lønniveau skal blandt andet ses ilyset af, at arbejdsløsheden i dag (2011) er på omkring 12 pct. i Polen. Mindsteløn-nen, som er fastsat af staten, er i 2011 på 1.375 zloty svarende til 312 euro om måne-den. En polsk arbejdsuge er på 40 timer.Analysen viser endvidere, at der i gennemsnit anvendes tre gange så mange timer pr.DE svin i Polen. Den signifikant lavere arbejdsproduktivitet i Polen kan bl.a. skyldes

den fragmenterede bedriftsstruktur i polsk svineproduktion. En anden del af forkla-ringen kan være, at sundhedsforsikring i Polen er væsentligt billigere for ansatte ilandbrugserhvervet end i andre erhverv. Der er således et økonomisk incitament til atansætte ekstra mange familiemedlemmer i landbruget, hvilket kan være med til atforklare de mange timer, som de polske landbofamilier ifølge FADN databasen læg-ger i landbruget.Som det ses af tabel 2.41 er den polske landbrugsgæld også kun omkring en tiendedelaf den danske gæld pr. dyreenhed. Den lavere gæld i Polen skyldes især lavere inve-steringer i jord, bygninger og andre anlægsaktiver. Bygningsinvesteringerne pr. dyre-enhed i Polen udgør fx kun det halve i forhold til det danske investeringsniveau. Endel af forklaringen kan være, at Polen i de senere år har importeret cirka 1 mio. små-grise årligt. Slagtesvineproduktion kræver mindre kapitalinvesteringer pr. dyreenhedend en smågriseproduktion. En anden, formentlig mere væsentlig forklaring, er, atbygningsmassen og den anvendte teknologi generelt set er væsentlig ældre og/ellerdårligere i Polen end i Danmark. Endvidere vil den gruppe af polske svinebedrifter,som indgår i analysen, ofte være baseret på forpagtede arealer, hovedsagligt i statseje.Disse forpagtningskontrakter er ofte meget gunstige, og indebærer ikke nogen synder-lig kapitalbinding. Staten er dog ved at privatisere disse arealer gennem statsagenturetANR.Tabel 2.41.Indikatortabel for 2008EnhedBruttoudbytteUdbytte husdyr og produkterSvinekødIndtægtDirekte omkostningerTotale specifikke omkostningerIndkøbt foder til svin og fjerkræEksterne omkostningerBetalte lønningerTimerTimelønBetalte renterGældGennemsnitlig rente betaltAnlægsaktiverJord mv.BygningerAvlshusdyrTotale passiverLang- og mellemfristet gældKilde: FADN.PolenDanmarkForskel

De relativt mindre finansieringsomkostninger på de polske svinebedrifter afspejler, ategenkapital udgør en stor del af de samlede passiver. Den høje egenkapitalandel i Po-len kan være et udtryk for, at kreditsystemet ikke er lige så højt udviklet og effektivtsom i Danmark. Med dispensation fra EU eksisterer der nogle særlige låne- og garan-tiordninger, som gør det muligt at sælge statsejet jord på særligt favorable vilkår, her-under en nedsat rente. Disse ordninger er dog stort set forbeholdt polske statsborgere.De polske svineproducenter betaler 2 pct. i rente til staten af købt jord eller forrenterden i forhold til kapiteltaksten.En lavere indtægt på svin i Polen kompenseres af væsentligt lavere udgifter til ar-bejdskraft, lavere kapitalinvesteringer, og meget lavere renteudgifter, som udgør nog-le af de primære årsager til de økonomiske forskelle mellem polsk og dansk svinepro-duktion i 2008.

På grundlag af DEA analysen for planteproduktion i afsnit 2.1.6 er der udvalgt føl-gende cases:Storbritanniener udvalgt som et land, der klarer sig relativt godt ifht. Dan-mark i gruppe 1Italiener udvalgt som et land, der klarer sig relativt godt ifht. Danmark igruppe 2Bulgariener udvalgt som det østeuropæiske land, der klarer sig relativt godtifht. Danmark i gruppe 32.2.4.1. Sammenligning af dansk og engelsk planteproduktionBedriftsstrukturen i Storbritannien er kendetegnet ved mange store bedrifter, hvor detgennemsnitlige areal for planteavlsbedrifter ligger på 246 ha (bedrifter over 25 ha).Ca. 85 pct. af landbrugsarealet er på bedrifter over 50 ha. De tilsvarende tal for Dan-mark er 175 ha og godt 80 pct. af landbrugsarealet. Omkring 35 pct. af landbrugsarea-let i Storbritannien er forpagtet, hvor langtidsforpagtning af hele bedrifter inklusivebygninger er dominerende. I Danmark er ca. 30 pct. af landbrugsarealet forpagtet, ogder er her i højere grad tale om delforpagtninger. I tabel 2.42 er vist udvalgte nøgletalfor engelsk planteavl.Korn er den største salgsafgrøde i Storbritannien, værdimæssigt svarende til ca. 40pct. af udbyttet. Byg og hvede er de dominerende kornsorter. Kartofler udgør værdi-

mæssigt godt 30 pct. af udbyttet mens sukkerroer og grøntsager udgør hver omkring10 pct. af udbyttet, eksportandelen for planteproduktionen ligger på ca. 40 pct.I Danmark er korn også den væsentligste afgrøde og udgør værdimæssigt omkring 43pct. af udbyttet, mens kartofler og grøntsager udgør en væsentlig mindre del. Største-delen af den danske kornproduktion anvendes til foder. Produktionen af salgsafgrøderi Storbritannien er koncentreret i den sydøstlige og nordøstlige del af landet og densydøstlige del af Skotland. De nordvestlige dele af Skotland og midt England er do-mineret af græsproduktion enten som vedvarende græs eller som græs i omdrift.Tabel 2.42.Nøgletal for engelsk planteavl27.1802461.54812,60%2,10%39,30%10,30%

Som det ses af tabel 2.43, var der i 2008 et bruttooverskud i Storbritannien på 490 eu-ro pr. ha, mens det i Danmark var på -268 euro pr. ha.. Bruttoindtjeningen var stort setens i Storbritannien og Danmark, ligesom nettoindtjeningen også lå på nogenlundesamme niveau i 2008.Miljøreguleringen med hensyn til anvendelse af gødning og plantebeskyttelsesmidlerer mere lempelig i Storbritannien. Omkostningerne til gødning og plantebeskyttelse ersåledes højere i Storbritannien end Danmark, hvilket indikerer et højere forbrug. IStorbritannien er anvendelsen af handelsgødning (N) ligesom i Danmark reguleret påbaggrund af normer, hvor de engelske normer giver mulighed for at anvende økono-misk optimale tildelinger. De danske bedrifter anvender dog mere husdyrgødning endde engelske. Der er også en mindre regulering af pesticider i Storbritannien.Ligesom i Danmark har Storbritannien problemer med fosfor og nitrat i vandmiljøet.EU har påpeget, at implementeringen af nitratdirektivet i Storbritannien ikke har væ-ret tilstrækkelig, hvad angår udpegningen af miljøfølsomme områder (hvilket dog erændret med virkning fra 2010).Der er i England en særlig miljøstøtteordning (Environmental Stewardship Scheme).Den går i korte træk ud på, at landmanden selv kan være med til at sammensætte for-skellige miljøtiltag på bedriften. Hvert miljøtiltag giver nogle point, som tilsammen erafgørende for støtten.Den mere liberale miljøpolitik kan være en af årsagerne til, at hvedeudbyttet er størrei Storbritannien. Trods de høje udbytter tyder regnskabsanalysen på, at indtægten frabl.a. korn ikke er højere i Storbritannien end i Danmark. Det kan skyldes, at den lem-peligere offentlige landbrugs- og miljøregulering delvist bliver udlignet af nogle me-

Tabel 2.45 viser resultaterne af den dekomponerede analyse, hvor de vigtigste øko-nomiske forskelle er blevet identificeret mellem engelsk og dansk planteproduktion.Analysen viser, at de største forskelle er på eksterne omkostninger (renteudgiftermv.), anlægsaktiver, omsætningsaktiver og den lang- og mellemfristede gæld.De danske planteproducenter havde en markant højere gæld pr. hektar (omkring 10gange højere) og betalte samtidig en væsentlig højere rente i 2008. Den store gæld idansk planteavl indikerer, at de seneste års danske strukturudvikling i stor udstræk-ning er foregået via fremmedfinansiering. Anlægsaktiverne pr. ha er 2,5 gange højerefor jord og maskiner i Danmark og 20 gange højere, når det gælder bygninger. Detteindikerer, at de danske landmænd i højere grad end de engelske har været villige til atbetale høje jordpriser. I Storbritannien er bankvæsenet formentligt generelt mere til-bageholdene overfor udlån. Den lavere kapitalbinding i Storbritannien kan også skyl-des en bedre forpagtningslovgivning. De engelske bedrifter handles primært inden forfamilierne, hvilket er med til at reducere gældens størrelse.Det skal samtidig nævnes, at 27 pct. af bruttoudbyttet ifølge regnskabsanalysen, sva-rende til 565 euro pr. ha for en dansk heltidsplanteavler, kommer fra svineproduktion.Det forklarer i nogen grad den større kapitalbinding i bygninger. Samtidig er danskeplanteavlere også i højere grad påvirket af vilkårene i svineproduktionen. For den en-gelske planteavler er udbyttet fra den animalske produktion 113 euro pr. ha, som ho-

vedsageligt stammer fra fedekvæg og får, hvilket kun kræver beherskede bygningsin-vesteringer.2.2.4.2. Sammenligning af dansk og italiensk planteproduktionI Italien drives 39 pct. af arealet af bedrifter på over 50 hektar. Der er relativt mangesmå landbrug, især i Midt- og Syditalien. I den nordlige del af Italien er der et tempe-reret fastlandsklima, mens der længere sydpå er tale om middelshavsklima. Dette harnaturligvis betydning for afgrødevalget. I Norditalien (Po sletten) dyrkes der korn,kartofler, ris og sukkerroer, ligesom en stor del af vinproduktionen er lokaliseret i dennordlige del. En meget stor del af Po slettens areal er kunstvandet. I Midt- og Sydita-lien dyrkes der hovedsageligt frugt, grøntsager og oliven. Italien tegner sig for om-kring halvdelen af EU’s risproduktion. Der er også en del ekstensivt dyrkede arealer.Den italienske planteavl spænder således fra alpelandbrug til olivenlunde. Eksportan-delen af den italienske planteproduktion ligger på omkring 30 pct. (tabel 2.46).Tabel 2.46.Nøgletal for italiensk planteavl76.060881.8747,60%16,70%30,30%11,60%

Som angivet i tabel 2.47 bruttooverskuddet for de italienske planteavlsbedrifter på932 euro pr. ha i 2007. Til sammenligning ligger bruttooverskuddet for de danskeplanteavlsbedrifter på 95 euro pr. ha. Bruttoudbyttet for Italien ligger på 1.952 europr. ha og tilsvarende for Danmark på 2.189 euro pr. ha. Reguleres der for udbyttet frahusdyr, ligger Danmark under Italien i bruttoudbytte pr. ha for den rene planteavl.Dette skyldes især, at der i Italien dyrkes en stor del højværdiafgrøder.Grøntsager og blomster samt korn (hvede, majs og ris) udgør de vigtigste salgsafgrø-der i Italien med henholdsvis 769 og 490 euro pr. ha. Herefter kommer kartofler, vinog druer samt sukkerroer. På de danske heltidsplanteavlsbedrifter er rækkefølgenkorn, kartofler, sukkerroer og markfrø. Den direkte støtte er tilsyneladende højere iItalien end i Danmark, jf. tabel 2.47. Det kan skyldes en større udnyttelse af artikel 68ordningerne og tilsvarende landbrugs- og miljøstøtteordninger.Til forskel fra Danmark er der i Italien endvidere nogle kollektive forsikringsordnin-ger mod fx misvækst i planteavlen. Under artikel 68 ordningerne ydes der også til-skud til dækning af disse forsikringspræmier. Italien er næppe så langt fremme med atimplementere fx nitrat- og vandrammedirektivet som i Danmark. Her skal det dogtages i betragtning, at Italien er opdelt i 20 regioner, hvorfor landbrugspolitikken erdelvist regionaliseret. Derimod er der ikke indicier for, at kontrolsystemet (fx afkrydsoverensstemmelseskravene) er mindre effektivt end i Danmark.De forskellige enhedsspecifikke omkostninger på de italienske planteavlsbrug er høje-re end eller på linje med de danske enhedsspecifikke omkostninger. En del af de høje-re italienske omkostninger for udsæd/planter kan skyldes afgrødesammensætningen.Bruttoindtjeningen er i Italien på 1.542 euro pr. ha, hvilket er 260 euro pr. ha højereend for de danske planteavlsbrug (tabel 2.47).

De italienske lønomkostninger ligger på 276 euro pr. ha, hvilket er 72 euro pr. ha hø-jere end de danske lønomkostninger. Dette kan igen tilskrives afgrødesammensætnin-gen, hvor der i Italien er en del arbejdsintensive højværdiproduktioner. I Italien an-vendes der således i gennemsnit 80 timer pr. ha, hvorimod der i Danmark kun anven-des 21 timer.Tabel 2.49.Indikatortabel for 2007EnhedDirekte omkostningerTotale specifikke omkostningerIndkøbt foder til svin og fjerkræEksterne omkostningerRenter betaltGældGennemsnitlig rente betaltAnlægsaktiverJord mv.BygningerTotale passiverLang- og mellemfristet gældEgenkapitalKilde: FADN.ItalienDanmarkForskel

Tabel 2.48 viser de poster, der har størst betydning for forskellen i de økonomiske re-sultater mellem italiensk og dansk planteavl. Gælden er 338 euro pr. ha for italienskeplanteavlsbedrifter, mens den er på 9.183 euro pr. ha for danske bedrifter, den betalterentesats var kun marginalt højere i Danmark i 2007. Kapitalbindingen i jord mv. erpå samme niveau i Italien og Danmark svarende til ca. 11.000 euro pr. ha., mens byg-ningsinvesteringerne i Italien kun er på 240 euro pr. ha mod 787 euro pr. ha i Dan-mark. Dette kan forklares ved, at en del af den danske planteavlsbedrifts bruttoudbyttekommer fra svineproduktion.De italienske planteavlsbedrifter har en lang- og mellemfristet gæld på 140 euro pr.ha, hvorimod de danske planteavlsbedrifter har en lang- og mellemfristet gæld på8.643 euro pr. ha. Egenkapitalen er på 14.374 euro pr. ha for de italienske planteavls-bedrifter mod 9.170 euro pr. ha for de danske bedrifter. Det er vanskeligere at opnåekstern finansiering i Italien end i Danmark, hvilket kan forklare den større egenkapi-tal. Dette har også været medvirkende til, at italienske landmænd generelt er sluppetlettere gennem første del af finanskrisen end de danske landmænd. Endvidere kan dethave betydning, at strukturudviklingen mod større bedrifter går relativt langsomt i Ita-lien. Det gælder specielt i den sydlige del af landet.

De bulgarske jordlove gør det muligt for bulgarske selskaber at opkøbe jord og samledette i større bedrifter. En del af de forhenværende kollektiver drives i dag som frivil-lige kollektiver for på den måde at opnå en effektiv drift. En del af jorden er også op-købt af selskaber og samlet i relativt store enheder, dels ved køb men også ved for-pagtning af små lodder. Bulgarien er kommet ganske langt med at tilpasse landbrugs-lovgivningen til EU's krav og regelsæt.Omkring 80 pct. af landbrugsarealet drives af bedrifter over 50 hektar, hvilket er detsamme som i Danmark. Det gennemsnitlige areal på planteavlsbrug over 25 hektar iBulgarien er på 510 hektar, hvor gennemsnitsstørrelsen i Danmark er på 175 hektar.Størstedelen af landbrugsproduktionen er lokaliseret i de nordøstlige og centrale deleaf Bulgarien, hvor klimaet er tempereret. Korn udgør ca. 66 pct. af det dyrkede arealmed hvede (33 pct.) og durum (21 pct.) som de største kornafgrøder. Solsikke er enanden væsentlig afgrøde, der dyrkes på ca. 14 pct. af landbrugsarealet. Der er også enøkonomisk væsentlig produktion af medicinalplanter og planter til udvinding af es-sentielle olier.I tabel 2.51 og 2.52 er der vist de gennemsnitlige regnskabsresultater pr. ha for Bulga-rien og Danmark i 2008 for alle planteavlere med mere end 25 ha. I tabel 2.53 er vistresultatet af den dekomponerede regnskabsanalyse.

Bruttooverskuddet for de bulgarske planteavlsbedrifter ligger på 218 euro pr. ha. Tilsammenligning ligger resultatet for de danske planteavlsbedrifter på -268 euro per ha.Bruttoudbyttet for Bulgarien ligger på 537 euro pr. ha og tilsvarende for Danmark på2.066 euro pr. ha. Ifølge FADN databasen var gennemsnitsudbyttet i hvede i 2008 på29 hkg pr. ha mod 47 hkg i Danmark. Dette indikerer, at udbytteniveauet i kornafgrø-derne generelt er højere i Danmark end i Bulgarien. De enhedsspecifikke omkostnin-ger i planteproduktionen er markant lavere i Bulgarien i forhold til Danmark. Detteindikerer også, at den bulgarske planteavl er langt mindre intensiv end den danske bå-de på indsats- og på udbyttesiden.Der er stadig mange små familielandbrug i Bulgarien, Samtidig er landbrugsprodukti-onen faldet kraftigt efter systemskiftet i slutningen af firserne. Det betyder fx, at Bul-garien er gået fra at være nettoeksportør af frugt og grøntsager til at være nettoimpor-tør af disse produkter. Importen kommer især fra Grækenland og Tyrkiet. Bulgariener et meget skov- og bjergrigt land, hvilket betyder at en stor af landet falder ind un-der Natura 2000 arealer. Endvidere ligger store dele af landbrugsarealet brak grundetbl.a. jordfordelingen og organisatoriske problemer. Organiseringen af landbrugser-hvervet er således ikke så god som i Danmark, det gælder fx med hensyn til produ-

centforeninger og rådgivning af landmænd. Endvidere er der en betydelig organiseretkriminalitet og manglende håndhævelse af lovgivningen, bl.a. når det gælder beskat-ning af arbejde.Korn er den vigtigste salgsafgrøde for de bulgarske heltidslandbrug med planteavlmed et udbytte på 233 euro pr. ha. Dernæst kommer industriafgrøder med et udbyttepå 128 euro per ha og herefter oliefrø (hovedsageligt solsikke) med 80 euro pr. ha.Afgrødesammensætningen er væsentlig forskellig fra den danske, dog således at korner den væsentligste afgrøde i begge lande. Der dyrkes endvidere bl.a. tobak og vin iBulgarien. Den relativt store indtjening fra arbejdsintensive specialafgrøder skyldesde klimatiske forhold og en tradition for at dyrke disse typer af afgrøder. På de størreplanteavlsbrug er markbruget relativt højt mekaniseret. I Bulgarien anvendes 51 timerpr. ha mod 21 timer i Danmark. Arbejdskraften er meget billig i Bulgarien og arbejds-løsheden er over 10 pct.Tabel 2.53.Indikatoranalyse for 2008EnhedEksterne omkostningerBetalte rente gældGennemsnitlig rente betaltAnlægsaktiverJord mv.BygningerTotale passiverLang- og mellemfristet gældKilde: FADN.euro/ha%euro/haeuro/haeuro/haBulgarien19110,8379975Danmark10.9006,418.3313.12210.149Forskel10.710-4,418.2943.02310.074

Tabel 2.53 viser de poster, der har størst betydning for forskellen i de økonomiske re-sultater mellem bulgarsk og dansk planteavl. Som det fremgår, er der en meget lavgæld i Bulgarien, mens rentesatsen er væsentlig højere end i Danmark (i 2008). Kapi-talbindingen i jord mv. og bygninger ligger i gennemsnit på et meget lavt niveau iBulgarien, men det gælder også den samlede gæld. Bank- og kreditvæsenet i Bulgari-en er relativt veludviklet, men dårlige erfaringer med bl.a. hyperinflation har betydet,at pengeinstitutternes udlånspolitik er blevet meget konservativ.Der er kommet en ny regning i Bulgarien, som har udvikling af landbrugssektorensom en af de vigtigste strategiske målsætninger. Udvikling af korn- og husdyrsekto-rerne vil få højeste prioritet, ligesom der gennemføres forbedringer af administratio-

Som led i rammevilkårsanalysen er det besluttet at gennemføre nogle supplerende ca-se analyser. Formålet er at analysere den økonomiske betydning af konkrete forskellei centrale rammevilkår mellem dansk landbrug og landbruget i udvalgte EU lande. Idet følgende er de supplerende case analyser præsenteret. Der indledes med et afsnitom det anvendte data- og metodegrundlag. Som i DEA analyserne kommer herefterførst et afsnit om kvægproduktion, dernæst svineproduktion og til sidst et afsnit omplanteavl. Hvert afsnit indledes med en kort case beskrivelse, herefter følger en be-skrivelse af de identificerede forskelle i rammevilkårene og en udpegning af de ram-mevilkår, som er genstand for en detaljeret økonomisk analyse. Derefter præsenteresden økonomiske analyse af hvert af disse rammevilkår.

I de supplerende case analyser er det blevet besluttet, at sammenligne rammevilkårenei dansk svineproduktion med de tilsvarende rammevilkår i Tyskland, rammevilkårenei dansk mælkeproduktion med nogle tilsvarende rammevilkår i Holland, mens ram-mevilkårene i dansk planteavl sammenlignes med rammevilkårene for planteavl iEngland. Tyskland er et af de tre lande, som DEA analysen har udpeget som landemed en relativt efficient svineproduktion. Tilsvarende indgår Holland og England i delande, som i forhold til Danmark har henholdsvis en efficent mælkeproduktion og enefficient planteproduktion ifølge DEA analyserne. Sektorsammenligninger af dansksvine-, mælke- og planteproduktion i forhold til de tre sektorer i andre udvalgte EUlande fremgår af afsnit 2.2.Til forskel fra sektoranalyserne er sammenligningen af rammevilkårene i de supple-rende case analyser baseret på danske case bedrifter. Der er således blevet udvalgt tredanske case bedrift med henholdsvis svine-, mælke- og planteproduktion. De over-ordnede kriterier for udvælgelsen af case bedrifterne er, at der skal være tale om hel-tidsbedrifter; at de produktionsmæssige nøgletal skal ligge i den bedste tredjedel, ogat bedriften skal være fremtidssikret, fx i forhold til beliggenhed og generationsskifte.I praksis er de tre bedrifter udvalgt i samarbejde med Dansk Svineproduktion samtafdelingerne for henholdsvis Kvæg og Planter på Videncenter for Landbrug i Århus.

På et ejendomsbesøg hos hver af de tre case landmænd er blevet identificeret en ræk-ke potentielle forskelle i rammevilkårene mellem den pågældende bedrift og de sam-menlignelige vilkår i det andet relevante land (dvs. enten Tyskland, Holland ellerEngland afhængig af case bedrift). Identifikationen er således sket i samarbejde medlandmændene og konsulenter fra landbrugets rådgivningstjeneste. Resultatet af denneidentifikation er en bruttoliste for hver case bedrift med mulige forskelle i rammevil-kårene, som kan have en væsentlig økonomisk betydning.Ud fra den opstillede bruttoliste er udvalgt nogle rammevilkår, som er nærmere øko-nomisk analyseret. Udvælgelseskriterierne for valg af rammevilkår til den økonomi-ske analyse har været følgende:Vilkårene skal være relevante for den konkrete caseVilkårene skal have en potentiel økonomisk betydningVilkårene skal omfatte gældende regler og lovgivningÆndringer i vilkårene skal kunne kvantificeres og dokumenteresAnvendelsen af disse udvælgelseskriterier skulle især være med til at sikre, at det varmuligt at gennemføre nogle kvantitative beregninger, som samtidigt kan dokumente-res i et rimeligt omfang. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at de udvalgterammevilkår i de økonomiske analyser er baseret på de muligheder og udfordringer,der var på de konkrete case bedrifter. Det betyder for det første, at hvis der var blevetudvalgt andre case bedrifter, ville de rammevilkår, som var blevet udvalgt til en meredetaljeret økonomisk analyse, uden tvivl også havde været anderledes. For det andetbetyder det, at der kun er regnet på forskelle, hvor de danske rammevilkår enten kanudgøre en væsentlig begrænsning eller gøre det vanskeligt at udnytte nye muligheder.Særlige gunstige danske rammevilkår i forhold til de andre lande er således ikke ana-lyseret i dette afsnit.De rammevilkår, der er regnet på i de økonomiske analyser, er følgende:N-kvoter (planter, svin og kvæg)Godkendte pesticider (planter)Pesticidafgifter/priser (planter)Efterafgrøder / mellemafgrøder (svin)Tilskud til solcelleanlæg (svin)Momsregler (svin)Sundhed og medicin (kvæg)Energipriser (kvæg)

Det grundlæggende beregningsprincip i de økonomiske beregninger har været at be-regne de økonomiske konsekvenser, såfremt de udenlandske rammevilkår var gæl-dende for de danske case bedrifter. Således er det eksempelvis beregnet, hvor megetden danske case bedrift med svineproduktion eventuelt ville kunne tjene ekstra, hvisder var de samme momsregler for landbrug, som der er i Tyskland. På samme mådeer den eventuelle merindtjening blevet beregnet for alle de øvrige udvalgte rammevil-kår.Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der udelukkende er tale om driftsøko-nomiske beregninger med udgangspunkt i de valgte case bedrifter. Det betyder, at deøkonomiske konsekvenser af ændrede rammevilkår er vurderet på bedriftsniveau,men ikke på sektor- og samfundsniveau. Det er således kun de direkte økonomiskeeffekter af de gennemførte tiltag, som er medtaget i analyserne. Eksempelvis er derikke taget hensyn til, at case landmændene eventuelt vil ændre deres sædskifte ogdermed have en anden afgrødesammensætning, såfremt den danske kvælstofregule-ring ændres til de tyske eller hollandske regler. Hvis fx den danske kvælstofreguleringændres væsentligt, vil det antageligt give anledning til adfærdsændringer hos mangelandmænd, som i større eller mindre omfang vil forplante sig til andre dele af sam-fundsøkonomien. Som sagt er disse (dynamiske) effekter ikke inkluderet i analyserne.

I dette afsnit sammenlignes og analyseres de danske og hollandske rammevilkår formalkekvægproduktion. Der tages udgangspunkt i en større dansk case bedrift medkombineret planteavl og malkekvæg. Afsnit 2.3.2.1 indeholder en beskrivelse af denvalgte case. En udpegning af forskelle i rammevilkårene mellem Danmark og Hol-land, set ud fra den valgte case, er beskrevet i afsnit 2.3.2.2. Ud fra denne udpegninger det blevet besluttet at analysere den økonomiske betydning af de hollandske reglerfor kvælstofregulering, energi og udgifter til medicin og dyrlæge i afsnit 2.3.2.3 -2.3.2.6.2.3.2.1. Beskrivelse af den valgte case bedriftBedriften er etableret som et interessentskab mellem far og søn. På ejendommen erder 320 årskøer med opdræt, hvilket samlet svarer til omkring 600 kreaturer. Drifts-bygningerne består primært af en løsdriftsstald, som er etableret i 2003 og en ungdyr-stald fra 2008.

Halvdelen af besætningen er RDM (Rød Dansk malkerace), en fjerdedel Holsteinerog den sidste fjerdedel er krydsninger.Køerne går i løsdrift med sengebåse og madrasser. Der er installeret 5 leasede malke-robotter, og der malkes ca. 10.300 liter mælk dagligt, hvilket svarer til gennemsnitligt38 liter pr. ko. Ungdyrene går udenfor, mens malkekøerne opholder sig i staldene. Påejendommen fokuseres der primært på mælkeproduktionen, hvorfor slagtekalvenesælges som små. Der anvendes skraberobotter som løbende rengør staldene.Tabel 2.54.Årsbudget for case bedriften i 2011DB/enhed/kr.Dækningsbidrag:Majshelsæd, kvægfoderSædskiftegræs, 2-års kløver-græsMalkekvæg, stor raceDækningsbidrag i altKapacitetsomkostningerEnergiMaskinstationVedligeholdLønomkostningerEjendomsskat og forsikringerDiverse omkostningerKapacitetsomkost. mark, ialtResultat før afskrivningerAfskrivningerResultat af primær driftAndre omkostninger:Afkoblet EU-støtteForpagtningsafgiftRenteindtægterRenteudgifterVirksomhedsresultat70 ha134 ha335 årskøer7.9708.84314.051DB i alt/kr.557.9001.184.9624.707.0856.449.947344.0101.100.000624.000480.000206.000336.0003.090.0103.359.9371.461.0001.898.937-850.000342.000-669.0001.530.0001.545.937

Ejendommen har en samlet mælkekvote på 2.808.431 kg årligt. Men der er planer omat udvide kvoten i det kommende år med 300.000 kg, og opnå en forventet produktionpå 400 årskøer indenfor det kommende år. De seneste 12 mdr. har kvoteudnyttelsenligget på omkring 110 pct.Produktionen er under fornyet miljøgodkendelse og forventes at kunne udvides inden-for de eksisterende fysiske rammer.Til ejendommen dyrkes 226 hektar, hvoraf de 67 hektar er i forpagtning. Der dyrkesprimært græs og majs, som ensileres til foder. I 2011 er der budgetteret med 70 hektarmajs og 134 hektar med græs. Hertil en mindre andel af korn som sælges. I markdrif-

ten anvendes i stor udstrækning maskinstation og der indkøbes kraftfoder gennem enfælles indkøbsforening.Den samlede omsætning for 2011 er budgetteret til ca. 12 mio. kr., heraf 2 mio. kr. framarkdriften (primært grovfoder), 8,8 mio. kr. fra salg af mælk og 1 mio. kr. fra salg afdyr/kvæg.I tabel 2.54 er vist et årsbudget for 2011 for case bedriften. Det fremgår, at der i 2011er budgetteret med et samlet dækningsbidrag på 6,4 mio. kr. På bedriften udgør kapa-citetsomkostningerne 3,1 mio. kr. og afskrivninger udgør 1,5 mio. kr. Det samlederesultat af den primære bedrift udgør 1,9 mio. kr. og efter forpagtningsafgift og rente-udgifter samt afkoblet EU-støtte udgør det endelige virksomhedsresultat 1,545 mio.kr. i 2011.

Udpegning af forskellene mellem de danske og hollandske rammevil-kår for malkekvægholdDer blev gennemført et besøg på case bedriften den 14. juli 2011, hvor der foruden deto landmænd (far og søn i interessentskabet) også deltog to forskere fra Fødevareøko-nomisk Institut og en økonomikonsulent fra det lokale rådgivningscenter samt enkonsulent fra Videncenter for Landbrug. Inden da blev afholdt et indledende mødemed kvægrådgivningen på Videncenter for Landbrug i Skejby den 13. juli 2011.Formålet med besøget var, udover at se bedriften, også at udpege potentielle forskellei rammevilkår mellem Danmark og Holland, som er af særlig relevans for denne ejen-dom. Tabel 2.55 er en liste over potentielle forskelle i rammevilkår, som er blevetidentificeret for bedriften gennem samtaler med landmænd og konsulenter. Der er så-ledesudelukkendetaleometkatalogovermuligeforskelle.

Tilsvarende regler om efteraf-grøder – men lempeligere endi DanmarkN-normer/kvoterLidt højere N-normer/ anbefa-linger i HollandKalvedirektivetKalve skal kunne se og røre hin- Samme EU-direktiv – menandenlempeligere fortolkning - ikkenoget krav om at kalve skalkunne se og røre hinandenUdbringning og opbeva- Regler vedr. udbringningstids-Regler vedr. udbringningstids-ring af husdyrgødning punkt og opbevaring (overdæk- punkt – mindre behov for la-ning og flydelag)gerkapacitet sammenlignetmed DanmarkHarmonireglerGrundregel 1,7 DE/ha, men i DK I Holland op til 2,5 DE/ha.2,3 DE/ha hvis 70 pct. græsaf-grøderKrav til ammoniakfor-Fx krav om reduktion af ammoni-dampning i staldeakfordampningKontrol af krydsover-Udmøntning og kontrol af regler Tilsvarende regler i Holland,ensstemmelsefor dyrevelfærd og miljøregler.men praksis fortolkes ofteKonsekvenser ved overtrædelse anderledesaf regler og praksis omkring støt-tereduktionMiljøgodkendelseMiljøgodkendelse ved udvidelse Regler skønnes at være lem-af driftsbygninger og løbendepeligere i Hollandgodkendelse hvert 8. år. Udgift:ca. 100.000-200.000 kr. pr. gangtil miljømyndigheder og rådgiverMiljøgodkendelse ved udvidelsetager ofte 1-2 år. Afhængig afkommune.DyrlægebesøgUgentligeMindst 4 gange årligt – menbedriften kan også tilknyttes enløbende kontrolSalg af medicinSælges gennem apotekDyrlæger må selv sælge medi-cinMedicinforbrugGul kort ordning i DK ved over-Gul kort praktiseres ikke i Hol-forbrugland – men nye regler er på vejPrisen på energiRefundering af energiafgifterEnergiafgifter refunderes ikke -degressiv rateafgift på elKøb af foderstofRelativt få aktører på markedetMange aktører på markedetca. 80Afsætning af gylleLandmand udbringer normaltOfte skal landmanden betalegratisfor at komme af med gyllen –hertil kan der være transport-omkostningerNedfældning ved gylle- Regler vedr. nedfældning af gylle Krav om nedfældningudbringningNote: =0 lille betydning, +=mindre betydning, ++= stor betydning. Der udelukkende tale om skøn.Kilde: Baseret på samtaler med case landmand og konsulenter

Ud fra denne udpegning af de mest betydningsfulde forskelle i rammevilkårene forden valgte case bedrift set i forhold til vilkårene i Holland blev det på mødet besluttetat analysere den økonomiske betydning af:de hollandske regler for kvælstofreguleringde hollandske regler for energiafgifterde hollandske regler for anvendelse af dyrlæge og medicinValget af disse tre rammevilkår bygger på en forventning om at de har en vis økono-misk betydning, og at det er muligt vurdere forskelle i praksis mellem Holland ogDanmark. Det skønnes eksempelvis at forskellige kontrol og godkendelsesforanstalt-ninger i Danmark har en vis negativ betydning for kvægholdet i den daglige driftsle-delse, men det kan være vanskeligt at dokumentere i kroner og ører. Der er såledesikke foretaget en uddybende analyse af krav ved udvidelser af husdyrproduktionen iHolland.

2.3.2.3.De hollandske regler for kvælstofreguleringN-reguleringI relation til nitratdirektivet har Holland ligesom Danmark valgt, at hele landet er etnitratfølsomt område.I Holland er grænsen for husdyrgødning 170 kg N pr. ha på de fleste bedrifter, mendog 250 kg N pr. ha på bedrifter med over 70 pct. græsafgrøder. Kravet til harmoni-areal er således mere lempeligt på svinebedrifter og kvægbedrifter med en større an-del græs, idet grænsen i Danmark er 230 kg N pr. ha for disse bedriftstyper. Undtagel-sen på 2,3 DE pr. ha bruges på 10 pct. af bedrifterne i Danmark, mens 45 pct. af be-drifterne i Holland anvender undtagelsen på 2,5 DE pr. haDer er krav om nedfældning af gylle på alle kvægbedrifter uanset afgrøde. Derfor erdet vurderet, at der ikke her er nogen økonomisk gevinst ved at anvende de holland-ske regler. Det vurderes samtidigt, at behovet for transport af husdyrgødning grundetden højere husdyrintensitet er større i Holland end i Danmark.Kravet til opbevaring af husdyrgødning i Danmark er 6-9 mdr., mens det i Hollandudvides til 7 mdr. i 2012. Den faktiske lagerkapacitet er over 9 mdr. på stort set allebedrifter i Danmark, mens den i Holland er 6-9 mdr. på kvægbedrifter og ca. 9 mdr.på svinebedrifter. Den højere lagerkapacitet sikre, at tildelingen kan ske på det tids-punkt hvor udnyttelsen er højest.

I Holland kan man godt tildele gylle fra den 1. februar til den 1. september eller 15.september alt efter jordtype. Handelsgødning kan også tildeles mellem 1. februar og1. september. På lerjord, hvor der ikke dyrkes græs, kan der tildeles husdyrgødninghele året. Der er således lidt større mulighed for at tildele husdyrgødning til nogle af-grøder, men lidt mindre til andre afgrøder (græs), hvorfor effekten vurderes som be-grænset.Hvad angår krav til kvælstofudnyttelsen er niveauet i de hollandske krav lavere end iDanmark. Kravet er 60 pct. for kvæggylle mod 70 pct. i Danmark. Dette giver mulig-hed for at købe mere handelsgødning end i Danmark. Forklaringen på forskellen erdels at hollænderne indregner, at dyrene er på græs i 20 pct. af tiden, dels indregnesudelukkende førsteårseffekten af den tildelte kvælstof i husdyrgødningen, og ikkesom i Danmark hvor den samlede effekt over 10 år anvendes (Dijk and Berge, 2009).Ligesom i Danmark er der også i Holland et krav om efterafgrøder, men dette omfat-ter kun arealer med majs.GødningsnormerSom det fremgår af tabel 2.56 tegner der sig et billede af, at N-normerne i Holland erhøjere end i Danmark for nogle afgrøder som læggekartofler, sukkerroer på lerjord,mens normerne er lavere i Holland for vårbyg og majs. Det kan overraske, at normenfor græs angives til at være så høj i Danmark (385 kg N pr. ha i tabel 2.56), da nor-men for græs, uden kløver, er på ca. 325 kg N pr. ha (Plantedirektoratet 2010). Gene-relt er N-normerne i Holland noget lavere på sandjord end på lerjord. Baseret på dettredje hollandske handlingsprogram vurderes det, at N-normer på sandjord kan væreunder det økonomiske optimum, mens de på lerjord kan ligge over økonomisk opti-mum. Normen for majs er opdelt så hollandske bedrifter med under 2,5 DE/ha på ler-jord tildeles 185 kg N pr. ha, mens de intensive bedrifter med over 2,5 DE/ha kun måtildele 160 kg N pr. ha.Tildeling af kvælstofI tabel 2.57 er vist tilførsel af husdyrgødning og handelsgødning på case bedriftenmed mælkeproduktion på sandjord. Det vurderes, at kvælstofnormen for majs og græs(uden kløver) på sandjord i 2010/11 er lidt lavere i Holland end i Danmark. I praksisvil den anvendte N-norm for græs i Danmark være noget lavere da den er baseret påen højere kløverandel. Den Hollandske N-norm for græs på sandjord er blevet reduce-ret med 30-40 kg N pr. ha de seneste år.

Produktion af husdyrgødning omfatter 335 årskøer * 131,7 kg N (kanal med line-spild), hvilket giver i alt 44.120 kg N (ab lager). Det svarer til 216 kg N pr. ha. Medde angivne krav til udnyttelsen betyder det at der i Holland indregnes 130 kg N effek-tivt, mens det i Danmark med et krav på 70% indregnes 151 kg N pr. ha. Samlet bety-der det, at tilførselen af handelsgødning stort set er på samme niveau i de 2 lande fordenne case bedrift.Udbyttet i den danske mark er skønnet til 8.500 FE pr. ha for sædskiftegræs (inkl.kløver). Majsmarken har et udbytteniveau på ca. 10.000 FE pr. ha.Tabel 2.56.AfgrødeGræs (slæt og afgræsning)Græs (slæt)MajsKartofler – læggeKartofler – stivelseSukkerroerVinterhvede (foder)Vinterhvede (brød)Vårbyg (foder)Vårbyg (malt)LøgKilde: Dirk og Berge (2009).

Der kan dog godt være klimatiske forskelle, som betyder, at responsen på mere kvæl-stof er højere i Holland end i Danmark.Efter de danske regler har case bedriften et efterafgrødegrundareal på 70 ha og skalderfor etableres 14 pct. eller ca. 10 ha efterafgrøder. Ifølge de hollandske regler skalder etableres efterafgrøder på arealer med majs, hvilket i dette tilfælde svarer til 70ha. Der er usikkerhed på denne regel, hvorfor der ikke er sat nogen omkostning pådette krav.De samlede forskelle er, som angivet i tabel 2.58, i størrelsesordenen 1.800- 3.500 fordenne case bedrift med mælkeproduktion beliggende på sandjord svarende til 15 kr.pr. ha i merindtjening ved at anvende de hollandske gødningsregler. Der er såledesikke nogen større gevinst ved at bruge de nye hollandske gødningsregler for bedrifterpå sandjord. Det vurderes at fordelen er større på lerjord.Tabel 2.58.Forskel i indtjening og omkostninger for case bedrift grundetforskel i N-regulering mellem Danmark og HollandEnheder25-50 kr. pr. ha på 70 hausikkertusikkertusikkertSum (kr.)1.800 - 3.5000001.800 – 3.500

Fremtidig reguleringGenerelt vurderes det, at Holland i dag har implementeret nitratdirektivet, men derligger ligesom for Danmark store udfordringer forude. Opgørelser viser, at Holland ide første udkast til virkemidler i relation til Vandrammedirektivet stort set ville fri-holde landbruget. Årsagen er, at de ikke mener at N-reguleringen skal strammes yder-ligere, og at indsatsten for fosfor er for dyr i forhold til langsommelige effekt. Om-vendt viser analyser, at de har en betydelig andel af deres oplande, der ikke når kra-vene i vandrammedirektivet selv i 2027 (Jacobsen, 2010)2.3.2.4. El-afgifterI Danmark er der en række forskellige afgifter og tariffer for energi, men hovedpartentilbageføres til den pågældende virksomhed. Der er også afgifter på energi i Holland,som generelt er lavere end i Danmark, men de tilbageføres ikke til virksomheden.

Det årlige forbrug af strøm på case bedriften er budgettet til at være 240.000 kWh for2011. De samlede udgifter inklusive afgifter udgør for den danske bedrift 216.000 kr.for 2011. Prisen for landmanden er ca. 0,8 kr. pr. kWh efter tilbageførsel af diverseafgifter.Energiafgiften på elektricitet i Holland er opbygget som en rateafgift, hvor afgiften er0,83 kr. pr. kWh for et elforbrug mellem 0-10 MWh. Herefter er afgiften 0,30 kr. pr.kWh for et forbrug på mellem 10-50 MWh. Afgiften er 0.08 kr. pr. kWh for forbrugpå 50-10.000 MWh og endelig 0,004 kr. pr. kWh for et forbrug større end 10.000MWh. (Poyry 2010).Elprisen i Danmark er sammensat af blandt andet en elpris, nettarif, herunder distribu-tionsafgift og PSO-afgift mv. Hertil CO2-afgifter og moms (Energitilsynet 2009). Detsamme gør sig gældende i de fleste nabolande, men afgiften kan være opdelt i forskel-lige delkomponenter. Ved en sammenligning mellem afgiftsforskellen i Danmark ogHolland for mindre erhverv er forskellen forholdsvis lille og den endelige el-pris tillandmanden efter tilbageførsel af afgifter er ikke væsentlig forskellig.I Danmark er el-afgiften: 0,088 kr. pr. kWh hertil kommer en PSO afgift på ca. 0,084kr./kWh (afhængig af landsdel). Samlet svarer det til 0,172 kr./kWh: Med et forbrugpå 240.000 kWh svarer det til 41.280 kr. årligt på case bedriften. (jf. Pöyry 2010).Øvrige priser og tariffer for el skønnes at være tilsvarende for det hollandske landbruginklusive distribution som i Danmark udgør 9 øre pr. kWh (Pöyry 2010).I Holland er afgiften for hovedparten af strømmen på case bedriften (det vil sige190.000 kWh) 0,08 kr. pr. kWh, hvilket svarer til 15.200 kr. årligt. Hertil kommer40.000 kWh á 0,3 kr. pr. kWh (12.000 kr.) samt 10.000 kWh á 0,83 kr. pr. kWh, hvil-ket svarer til 8.300 kr.I alt er elafgiften i Holland for case bedriften omkring 35.500 kr. årligt. Det kan sam-menholdes med danske afgifter på 41.280 kr. årligt. Dette svarer samlet til en forskelpå 5.780 kr. årligt for bedriften.En forøgelse af besætningsstørrelsen og forbruget vil betyde, at det hollandske systemer mere fordelagtigt for case landmanden, idet afgiften er degressiv, hvor store virk-somheder betaler lavere afgifter. For mindre bedrifter er det danske afgiftssystem tilfordel for landbruget i forhold til det hollandske system.

2.3.2.5. Brændstof – dieselDet samlede forbrug af diesel på case bedriften udgør 25.000 liter årligt, hvilket sva-rer til 128.000 kr. efter tilbageførsel af afgifter. For bedriften udgør den endelige prisfor dieselolie ca. 5,0 kr. pr. liter efter tilbageførsel af afgifter. Der er en godtgørelses-procent for olie og naturgas på 92,2 og 92,3 pct. i 2010 og 2011 og den falder til 74,3pct. i 2013.Forskellen i afgiften på olie for let erhverv (herunder primært landbrug) mellem Hol-land (1,88 kr/l) og Danmark (0,573 kr. pr. liter) ligger på ca. 1,3 kr. pr. liter i 2010(Pöyra 2010).I henhold til Skatteministeriet (2011) var prisen på fyringsgasolie uden afgifter i 2010ca. 1 kr. lavere pr. liter i Holland sammenlignet med Danmark, men idet der er en hø-jere punktafgift (jf. ovenfor) i Holland sammenholdt med den danske afgift (og eftertilbageførsel af afgifter) er det endelige afgiftsniveau højere i Holland på den aktuelleejendom. Med udgangspunkt i en prisforskel på 1,3 kr./l svarer det, alt andet lige, tilen afgiftslettelse for case bedriften på ca. 32.500 kr. årligt i 2010. Som følge af en hø-jere energipris vil den endelige pris for fyringsgasolie (diesel) dog være nogenlundetilsvarende det hollandske niveau. Det skal dog bemærkes, at der sker en løbende æn-dring af afgifterne, ligesom afgiftsniveauet i Danmark hæves i de kommende år.2.3.2.6. Sundhed og medicinDe hollandske regler vedr. dyrlæge og medicinanvendelse praktiseres på flere områ-der anderledes end i Danmark. I Holland må dyrlæger sælge medicin, hvilket bidragertil dyrlægernes omsætning og dermed holdes lønandelen i nogen grad nede sammen-lignet med danske dyrlæger. Timelønnen for dyrlæger i Holland udgør ca. 820-900 kr.I Danmark udgør timelønnen 800-1.400 kr. På baggrund af kontakter med hollandskedyrlæger skønnes det, at dyrlægekontrol af besætninger og medicinering er lempelige-re i Holland sammenlignet med dansk praksis.Tilsvarende anvender de veterinære myndigheder ikke en gul kort ordning ved over-trædelse af medicinforbrug i kvægholdet som er tilfældet i Danmark, men der arbej-des på at udvikle et tilsvarende system i Holland.Brugen af antibiotika er et aktuelt emne i den hollandske debat og fra 2012 bliver derindført krav i samarbejde med mejerierne om sundhedsplaner, og om nødvendigt, vilder blive indført sanktioner, hvis landmanden ikke opfylder planerne (Heutink, 2011).Regler vedr. dyrevelfærd i besætningerne tolkes også anderledes i Holland. Som kon-sekvens af EU’s kalvedirektiv er der i Danmark et krav om at kalve skal kunne se og

røre hinanden. Dette praktiseres ikke i Holland. Den primære regel i Holland er atkalvene skal have adgang til strøelse de første 14 dage og de må ikke bindes.I Danmark er der krav om fast og drænet gulv i kvægstalden. Ligeledes skal der værebørster i stalden. Dette er ikke noget krav i Holland, men der gives støtte til dyrevel-færdstiltag ved investering i nye stalde.Det er vanskeligt at lave en fuldkommen sammenligning af omkostningsniveauet iHolland og Danmark, idet kontrol og medicinering i høj grad afhænger af sygdoms-trykket, staldindretning mv. I stedet er det valgt at sammenligne case bedriften meddet gennemsnitlige omkostningsniveau i Holland for tilsvarende bedrifter. Dette om-kostningsniveau bygger på oplysninger fra 3 praktiserende hollandske dyrlæger.På den danske case bedrift er de årlige omkostninger til dyrlæge og medicin opgjorttil 192.000 kr. for dyrlæge og 78.000 kr. i udgifter til medicin. Ifølge Jan Berger(2011) og Derk Vink (2011) udgør udgifterne til veterinærmedicin i Holland mellem56.600 og 148.000 kr. årligt og gennemsnitligt 108.000 kr. årligt for 15 tilsvarendebedrifter med 320 årskøer. Dyrlægerådgivning og honorar udgør tilsvarende mellem22.500 og 100.000 kr. årligt (gns. 54.000 kr. på 15 tilsvarende bedrifter). De samledeudgifter i Holland udgør således gennemsnitligt 162.000 kr. årligt. Samlet set er detca. 100.000 kr. under det niveau, som er budgetteret for på den danske case bedrift.Ud fra oplysninger fra hollandske dyrlæger er det vores vurdering, at der er en merelempelig praksis hvad angår medicinering og tolkning af blandt andet EU’s kalvedi-rektiv og løbende kontrolbesøg. Det er vanskeligt at drage endelige konklusioner omprisniveauet, men det skønnes, at udgiftsniveauet generelt er lavere i Holland. Detskal samtidig understreges, at vi i denne opgørelse ikke har vurderet effekten af for-skelle i behandlingspraksis i Danmark og Holland i form af ydelse og kvalitet. Gene-relt set har den danske mælkeydelse dog ligget ca. 10 pct. højere pr. årsko sammen-lignet med det hollandske niveau de seneste år (IFCN, 2011).

2.3.3.2. Ud fra denne udpegning er det blevet besluttet at analysere den økonomiskebetydning af de tyske regler for kvælstofregulering, af en forenklet momsafregning ogbetydningen af tilskud til produktion af solenergi. Den økonomiske betydning af detyske regler for kvælstofreguleringen er gennemgået i afsnit 2.3.3.3, betydningen afden forenklede tyske momsordning er beskrevet i afsnit 2.3.3.4, mens den økonomi-ske betydning af de tyske regler for støtte til solcelleenergi er gennemgået i afsnit2.3.3.5.2.3.3.1. Beskrivelse af den valgte case bedriftDen valgte case bedrift drives som et interessentskab mellem far og søn. Interessent-skabet blev stiftet i 2003 på basis af to ejendomme, hvor den ene var ejet af faderenog den anden af sønnen. På daværende tidspunkt var produktionsomfanget på 1.000søer, 26.000 producerede 30 kg’s grise, ca. 14.000 slagtesvin samt 380 ha. I 2011dyrkes der i alt 409 ha med især vinterhvede, vinterbyg, vinterraps og alm. rajgræs.De ca. 1.080 årssøer forventes i år at producere i alt 29.200 smågrise (27 smågrise á32 kg/årsso), hvoraf de cirka 23.000 vil blive opfedet på bedriften. Der produceresenglandsgrise.Svineproduktionen består af et moderne produktionsanlæg med en sostald fra 2002 ogen slagtesvinestald (FRATS) fra 2008. Til begrænsning af ammoniakfordampning eretableret et forsuringsanlæg i tilknytning til soanlægget. Den nye FRATS stald over-holder alle krav og er samtidigt et højeffektivt anlæg. Maskinparken er fuldt opdate-ret. Bedriften er beliggende i et dyreintensivt område og er afhængig af mange gylle-aftaler. Udover far og søn beskæftiger bedriften 7 medhjælpere med sønnen som dendaglige leder af bedriften.Forretningsstrategien er at producere svinekød af optimal kvalitet billigst muligt. Detbetyder, at det økonomiske afkast skal maksimeres inden for rammerne af produkti-onsapparatet og de generelle landbrugs- og samfundsmæssige rammevilkår. Man øn-sker at være bevidst om egen risikoprofil holdt op mod bedriftens samlede risikofor-hold. Der udarbejdes løbende strategier for råvarer, finansiering og valutaanvendelse.

I tabel 2.59 er vist et årsbudget for 2011 for case bedriften. Det fremgår, at der i 2011er budgetteret med et samlet dækningsbidrag på 8.619.593 kr. Dækningsbidraget pr.årsso er budgetteret med 3.319 kr., men der forventes et gennemsnitligt dækningsbi-drag på 118 kr. pr. produceret slagtesvin. De samlede kapacitetsomkostninger og af-skrivningerne er budgetteret til henholdsvis 5.281.691 kr. og 3.074.474 kr. Det bety-der, at der forventes et resultat af primær drift på 265.428 kr. Når der desuden tageshensyn til de finansielle poster – dvs. EU støtte, forpagtningsafgifter og rentebetalin-ger – forventes årets virksomhedsresultat at blive i størrelsesordenen -1.051.866 kr.

Maksimum 140 kg N pr. haMaksimum 170 kg N pr. haMinimumskrav for udnyttelse af kvælstof isvinegylle er 75 %Krav om udnyttelse af60-65 % af kvælstof i gyllenEfterafgrøder10/14 pct. af kornarealetIngen generelle regler om0efterafgrøderPesticidafgifterVærdiafgiftIngen+LugtemissionDer stilles strenge krav, er en del af mil- Lugt- og afstandsgrænser re-0jøgodkendelsen, som er besværlig og dyr guleres på delstatsniveau, ogat få gennemførter baseres på en godkendel-sesprocedureKrav tilSundhedsrådgivningsaftaler er obligatori- Krav om to årlige dyrlægebe-+dyresundhedske for besætninger af en vis størrelse.søg eller 1 besøg pr. slagtes-Der er mellem 9 og 12 årlige besøg i so- vineperiodebesætninger og 4-6 i slagtesvinebesæt-ninger.Besætninger uden en sundhedsrådgiv-ningsaftale skal have mindst et årligt be-søg.Tilskud tilAfregningspris 60 øre pr. kWh i de første Afregningspris varierer mellem++solcelleanlæg10 år og 40 øre de efterfølgende år161 – 214 øre pr. kWh, prisener fast i 20 årArbejdslønHøje danske lønninger, normalt baseret Lavere lønniveau, på mange++på overenskomster med fagforeningerne områder ingen overenskom-ster, ligesom der bruges ar-bejdskraft fra ØsteuropaMomsreglerLandmænd skal følge de almindeligeTyske landmænd kan fritages++momsreglerfra momsordningen og i stedetfå 10,7 pct. oveni deres salgs-prisEnergiafgifterEnergiafgifterne refunderesEnergiafgifterne refunderes+ikkeArvelovgivningArveafgiftEjendommen går normalt i arv++fra far til ”søn” uden størregældsætning, særdeles kom-pliceret skattelovgivningNote: 0=lille betydning, += mindre betydning, ++=stor betydning. Der er udelukkende tale om skøn.Kilde: Baseret på samtaler med case landmænd og konsulenter.

Ud fra denne udpegning af de mest betydningsfulde forskelle i rammevilkårene forden valgte case bedrift set i forhold til vilkårene i Tyskland blev det på mødet beslut-tet at analysere den økonomiske betydning af:de tyske regler for kvælstofreguleringden forenklede tyske momsordning i Tyskland, ogde tyske tilskud til produktion af solcelleenergi2.3.3.3. De tyske regler for kvælstofreguleringBeskrivelse af de tyske reglerN-reguleringen i Tyskland er de seneste år blevet omlagt således, at der nu skal udar-bejdes en opgørelse over N-overskuddet for alle bedrifter. Udover dette er der enrække andre krav, som fremgår af de tyske gødningsregler (Düngeverordnung, 2011).I det følgende diskuteres først den overordnede N-regulering i Tyskland i relation tilnitratdirektivet, hvorefter der opstilles en kvælstofbalance for case svinebedriften bå-de ud fra de danske regler, og hvis de tyske regler var gældende i Danmark.I relation til nitratdirektivet har Tyskland, ligesom Danmark, valgt at hele landet er etnitratfølsomt område. Der er et krav til lagerkapacitet på 6 mdr., hvor lagerkravet er9-12 mdr. i Danmark. Der er grænser for tildeling af husdyrgødning. Grænsen er ty-pisk 170 kg N pr. ha i Tyskland, men bedrifter med meget græs kan tildele 230 kg Npr. ha, hvis de også overholder en række krav. De må ikke have haft for højt N-overskud, de skal anvende gyllenedfælder og der må ikke være et højt P-overskud. IDanmark er der alene ekstra krav til omfanget af græs i sædskiftet, hvis man skal bru-ge undtagelsen og tildele 230 kg N pr. ha fra hus-dyrgødning. Kravet på maksimum140 kg N pr. ha på svinebedrifter i Danmark er strammere end kravet i Tyskland.For den danske svinebedrift med 1.061 DE er harmonikravet i Danmark 758 ha, mensdet med de tyske regler ville være 624 ha. En forskel på 134 ha, hvor der enten skallaves gylleaftaler eller forpagtes/købes jord. Den praktiske forskel vil dog være min-dre, idet tildelingen jo ikke kan være højere end, at N-overskuddet er under grænsenpå 60 kg N pr. ha. Hvilken omkostning der spares afhænger meget af, hvor i landetdet er. Det antages her, at case bedriften ligger i et relativt husdyrintensivt område,hvor en gødningsaftale kan koste 750 kr. pr. ha.Hvad angår tildelingstidspunkt må der ikke ske tildeling af gødning fra den 1. novem-ber (bar mark) og 15. november (græsmark) og frem til den 1. februar. Dertil kom-mer, at der i forhold til vandløb ikke må tildeles gødning nærmere end 3 meter fra

vandløb. Dette er lidt strammere end i Danmark, hvor kravet har været 2 meter(bræmmer langs vandløb). Endvidere må der ikke tildeles gødning på stejle bakker.Der skal mindst en gang om året indsendes repræsentative jordprøver, der angiver Nindhold eller ved anbefaling fra kompetent myndighed eller organ. For fosfor, ph-værdier og kalk er kravet, at der skal indsendes oplysninger hvert 6 år. Der er i Dan-mark ikke et tilsvarende krav.Hvad angår efterafgrøder er kravet i Danmark 10/14 pct. i 2010 alt efter husdyrinten-sitet. Kravene i Tyskland følger SchALVO (Schutzgebiets- und Ausgleichsver-ordnung). Det betyder, at krav om efterafgrøder kun omfatter områder med særligdrikkevandsinteresse svarende til under 5 pct. af landbrugsarealet.Den mest omfattende styring af kvælstofreguleringen i Tyskland er imidlertid kravetom opgørelse af N-overskuddet på markniveau. I det følgende opgøres N-overskuddetfor casebedriften først efter de danske regler, hvorefter overskuddet opgøres efter detyske regler. Grundlæggende er kravet, at N-overskuddet skal falde i Tyskland. N-overskuddet målt på markniveau er faldet fra 120 kg N pr. ha i 1991 til under 100 kgN pr. ha i 2006, og målet er at nå 60 kg N pr. ha i 2012. Endvidere er målet i den ty-ske miljøregulering, at N-overskuddet målt på sektorniveau kommer ned på ca. 80 kgN pr. ha i 2010. Forskellen mellem bedrifts- og sektoranalysen er primært, at der sespå alle input ind til sektoren inkl. deposition, og at tabet bliver større da også ammo-niaktab indgår.Fokus i N-overskudsberegningen på bedriftsniveau er tabet til vandmiljøet, og detomfatter således ikke ammoniak emission. Udgangspunktet for husdyrgødningen erproduktion af gødning i stalden, der så korrigeres for luftformige tab i kæden frem tilplanterne. I Danmark er udgangspunktet husdyrproduktionen i lagret, og marktabetindeholder derfor også ammoniakemission under udbringning.N-overskuddet i Tyskland opgøres som følgende:+ Handelsgødning+ Husdyrgødning (mængde fra dyr * udnyttelse efter tab i stald, lager og udbringning)+ Andet organisk materiale+ N fiksering- Høstet (salgsafgrøder og grovfoder)= Mark N-overskud

N-deposition indgår således ikke, ligesom N i såsæd heller ikke indgår. Det er i lovennærmere angivet, hvorledes de enkelte elementer beregnes. Udbyttet bestemmes afden enkelte landmand, og hvis der i beregningen indgår et udbytte, der er noget højereend gennemsnittet for området, vil landmanden blive bedt at gøre rede for dette. Ethøjt udbytte vil jo betyde et lavt N-overskud. Regnskabet indsendes hvert år den 31.marts og omfatter 3 år altså 2 år udover det sidste således, at der indsendes 2009-2011samtidig. Fosforoverskuddet må ikke være over 20 kg P pr. ha.Der er som nævnt ikke nationale tildelingskrav, men nogle delstater har anbefalingeromfattende tildelingen. En analyse foretaget af Berge (2009, tabel 18) indikerer føl-gende omkring N-tildelingen i Danmark og Tyskland (se tabel 2.61). Tildelingen iDanmark er specielt højere, svarende til over 20 kg N pr. ha, for slæt græs, majs,brødhvede og maltbyg. Nu kan den anbefalede tildeling godt være lavere end den fak-tiske tildeling i Tyskland, mens den i Danmark styres af normer og grænser for ind-køb af handelsgødning. I praksis kan tyske landmænd bruge forskellige regnearkspro-grammer til at beregne deres overskud.Tabel 2.61.AfgrødeGræs (slæt og afgræsning)Græs (slæt)MajsKartofler – læggeKartofler – stivelseSukkerroerVinterhvede (foder)Vinterhvede (brød)Vårbyg (foder)Vårbyg (malt)LøgKilde: Dijk og Berge (2009).

Som opsummering fremhæves i Lyngholm (2011), at Danmark i forhold til Tysklandhar:Krav om højere udnyttelseKrav om flere efterafgrøderStrammere harmonikravKonklusionen er baseret på analysen foretaget af Dijk og Berge i 2009. Konklusionenindikerer, at der er lidt højere krav til N-udnyttelse i Danmark, men der tages ud-gangspunkt i to forskellige steder (ab dyr og ab lager), hvilket gør det sværere atsammenligne. Den reelle forskel i kravet er formentlig ca. 5 procentpoint. Omkost-ningen kan være skift fra slæbeslange til nedfældning (ca. 3-5 kr. pr. tons gylle).Der er krav om flere efterafgrøder i Danmark, idet der i Tyskland ikke er noget gene-relt krav. For case bedriften er kravet ca. 67 ha efterafgrøder i Danmark, mens det an-tages at være 0 ha i Tyskland. Ved estimation af omkostningerne ved flere efterafgrø-der er det antaget, at det er nødvendigt i et vist omfang at justere sædskiftet for at fåplads til efterafgrøderne. Hvis dette ikke er tilfældet, er omkostningerne ved efteraf-grøder kun ca. 350 kr. pr. ha.Beregning af N-overskuddetDer er i bilag til gødningsbekendtgørelsen (Düngeverordnung, 2011) en angivelse afN-indhold i afgrøder og gødning. Det er disse oplysninger, som er anvendt til at vur-dere overskuddet på den danske svinebedrift. Tanken har været at vurdere, hvad N-overskuddet er, hvis den danske case bedrift følger de danske regler og opgørelses-principper, hvorefter det samme beregnes med udgangspunkt i de tyske regler. Øvel-sen går således også ud på at beregne N-overskuddet på den danske case bedrift, hvisder anvendes de tyske normer.I tabel 2.62 tildeles der husdyrgødning svarende til ca. 12.700 tons og resten ca. 7.000tons eksporteres til andre bedrifter, hvilket er lidt mindre end den virkelige case be-drift, men fokus har været, at tildelingen i tons gødning pr. ha svarer til gødningspla-nen. I tabel 2.63 er der opstillet en overskudsberegning baseret på de danske princip-per (ab lager og 75 pct. udnyttelse). Som det fremgår, er overskuddet ca. 93 kg N pr.ha. Der er anvendt de tyske tal for N indhold i afgrøderne, men det antages, at indhol-det er ens i de to lande.

Det fremgår af kommunikation med Anja-Kristina Techen fra Johann Heinrich vonThünen-Institut (vTI), at udnyttelsesprocenten i det tyske system er baseret på outputfra dyret i stalden. Den er sat lavere end det danske tab, idet der antages at være tab istald, lager og ved udbringning. I forhold til dette er det danske system baseret på la-gerværdier for N-indhold. Det gør, at man i Tyskland – alt andet lige - regner med enstørre mængde kvælstof pr. dyr end der indgår i de danske beregninger.I tabel 2.64 er der taget udgangspunkt i det tyske N-indhold pr. dyr. Der kan være lidtforskel fra delstat til delstat, men det der angives i Gødningsloven er et minimum. Ianalysen er tallene omregnet til per produceret slagtesvin og per smågris, idet der iden tyske regulering alene arbejdes med årsdyr.Der regnes med fuld belægning i hele perioden, men med tomgangsdage vil husdyr-gødningsproduktionen blive mindre, mens koncentrationen (kg pr. N/tons) vil væreuændret.

På nuværende tidspunkt fremsendes de opgjorte balancer til de tyske myndigheder,men der er ikke nogen bøder, hvis N-overskuddet overskrides. Det er derfor vurderin-gen, at N-overskuddet i dag godt kan være noget over 60 kg N pr. ha, der er kravet iTyskland (A.-K. Techen, pers. kommunikation, Federal Research Institut).Der er brugt noget tid på at introducere beregningen, og nu da den virker, vil kravetom en mere klar opfølgning formentligt komme. Der er endnu ikke lavet en nationalopgørelse over N-overskuddet i Tyskland i 2009 baseret på de principper, der er an-ført i gødningsforordningen.Som det fremgår, skal der på den enkelte tyske bedrift bruges tid på at udfærdige N-balanceregnskab og prøver, hvorfor de administrative omkostninger ved at lave et ba-lanceregnskab antageligt ikke er mindre end omkostningerne ved at udarbejde etdansk gødningsregnskab.De samlede forskelle er, som angivet i tabel 2.65, i størrelsesordenen 90 - 190.000 kr.for den valgte case bedrift med svineproduktion svarende til ca. 240-450 kr. pr. ha.Der er dog nogen usikkerhed på denne opgørelse. De 240 – 450 kr. pr. ha angiver denforventede medindtjening ved at anvende de tyske gødningsregler på den danske casebedrift.Tabel 2.65.Forskel i indtjening og omkostninger for case bedriften grundetforskel i N-reguleringen mellem Danmark og TysklandEnhederLavere udbytteKrav om højere udnyttelse(ca. 5 pct. enheder)EfterafgrøderStrammere harmonikrav(1,4 DE/ha <-> 1,7 DE/ha)Administrative omkostningerI alt0 hkg/haStørre omfang af nedfældning( 3-5 kr, pr tons)Ca. 500 – 800 kr. pr. ha for67 ha efterafgrøderCa. 50-100 ha af500 - 750 kr./haN-prøverN-balance regnskabGødningsregnskabSamlet beløb (kr.)036 – 60.00034 – 54.00025-75.000Ca. 095 – 189.000

overskuddet og bidrage til at opfylde vandrammedirektivet, men det vil formentligtikke være tilstrækkeligt.2.3.3.4. Den særlige tyske momsordning for landbrugetDer findes en særlig momsordning for landbruget i Tyskland. Således fremgår det iFødevareøkonomisk Institut (2010), at for at mindske det administrative besvær kantyske landbrugsbedrifter fritages for momsordningen og i stedet få 10,7 pct. oven ideres salgspris. Spørgsmålet er, om de særlige tyske momsregler kan betragtes som etindirekte tilskud og givet fald, hvor meget det drejer sig om.I det følgende er først givet en kort beskrivelse af ordningen, som er baseret på Otto-sen (2009 & 2010). Dernæst følger en beskrivelse af den potentielle økonomiske ge-vinst, som der kan opnås ved anvendelse af de specielle tyske momsregler. Dette del-afsnit bygger især på Christiansen (2009) og Bruun & Christiansen (2009). Herefterfølger en beregning af, hvad de tyske momsregler vil betyde for den danske case be-drift med svineproduktion. I sidste delafsnit er det diskuteret, hvorvidt der er tale omen samlet gevinst for den tyske landbrugssektor og dermed tale om et indirekte subsi-die til sektoren.Principperne i den særlige tyske momsordning for landbrugetI det følgende er givet en kort beskrivelse af den særlige tyske momsordning, somifølge Christiansen (2009) også kaldes ”Pauschalbesteuerung”. Der er i store træk taleom en gengivelse af indberetning nr. 116 fra den danske ambassade i Berlin, Ottosen(2009).Den tyske momssats blev den 1. januar 2007 forhøjet fra 16 til 19 pct. For fødevarer,korn og foderstoffer, levende dyr samt enkelte andre vareområder som fx bøger, ermomssatsen dog kun 7 pct. Den lavere momssats på fødevarer m.v. er uforandret si-den 1983.Tysk landbrug er ifølge den tyske momslov omfattet af en forenklet momsafreg-ningsordning. Landbruget betaler ved indkøb af rå- og hjælpestoffer den gældendemoms på 19 pct. henholdsvis 7 pct. Ved salg opkræver landbrugsbedrifterne en satspå 10,7 pct. Der sker ingen afregning med finansmyndighederne, dvs. landbruget fåringen refusion på moms på de indkøbte varer og beholder til gengæld momsprovenuet5

af den pauschale gennemsnitssats ved salg ud af bedriften på 10,7 pct. Landbrugetfriholdes herved for at føre momsregnskab og foretage kvartalsmæssige afregningermed finansmyndighederne. Den tyske momsordning for landbruget baserer sig på ar-tikel 25 i EU’s 6. Momsdirektiv.Landmænd kan fravælge den forenklede ordning og i stedet afregne moms under denalmindelige ordning. En overgang til den almindelige ordning er bindende for mindst5 år. Ca. 90 pct. af de tyske landbrugsbedrifter afregner moms efter den forenkledeordning.Den pauschale gennemsnitssats som landbruget opkræver, blev forhøjet fra 9 til 10,7pct. i forbindelse med, at den almindelige momssats blev forhøjet fra 16 til 19 pct. den1. januar 2007.Den potentielle økonomiske gevinstIfølge Christiansen (2009) kan den særlige tyske momsordning ”Pauschalbesteue-rung” give en skjult merindtjening på ca. 48,1 kr. pr. produceret svin (13,7 plus 35,1kr.). Beregningen er vist i tabel 2.66. Gevinsten i indtjeningsbidraget i forhold tilsædvanligt momsregnskab udgør dog ikke den reelle økonomiske gevinst. Hvis manunder ”Pauschalbesteuerung” bygger en stald, eller sætter nyt inventar ind, er detteogså momsbelagt, og momsen refunderes ikke. I år, hvor dette er tilfældet, er detbedst at aflægge momsregnskab, for at få moms fra bygning og inventar refunderet.Dette er man skattemæssigt opmærksom på. Derfor skal der gå 10 år for bygningersvedkommende og 5 år for inventaret inden man omkostningsfrit, dvs. uden refusion afmoms på bygning og inventar, kan skifte tilbage til ”Pauschalbesteuerung”. Ved skift5 år efter nybygning af en svinestald, er 50 pct. af momsbeløbet dog afskrevet og skalikke refunderes.Ifølge Christiansen (2009) skal moms på byggeri og inventar derfor fratrækkes somen omkostning ved ”Pauschalbesteuerung”. Under antagelse af en afskrivningsperiodepå 25 år for bygninger og 12,5 år for inventar, og producenten altid er under ordnin-gen ”Pauschalbesteuerung”, fås en gevinst på 3,5 kr. pr. smågris og 23,8 kr. pr. slag-tesvin (eller i alt ca. 27 kr. pr. produceret gris) i forhold til et sædvanligt momsregn-skab, som vist i tabel 2.66.

Den økonomiske gevinst er dog ikke statisk, men vil afhænge af afregningspriser, pri-sen på foder og andre forhold. I Bruun og Christiansen (2009) er gevinsten såledesberegnet 31,9 kr. pr. slagtesvin, som vist i tabel 2.67.Som det fremgår af tabellen udhules momsfordelen, hvis en tysk landmand handlermed en anden landmand, som også benytter de forenklede momsregler (Pauschalbe-steuerung). Køb af smågrise direkte hos en tysk smågriseproducent med Pauchalbe-steuerung hos begge parter vil betyde, at smågriseprisen bliver ca. 15 kr. højere ifølgeBruun & Christiansen (2009). Denne omkostning kan undgås ved at benytte en mel-lemhandler der er momsregistreret. Problemet løses ved, at smågriseproducenten sæl-ger sine grise til en mellemhandler med 10,7 pct. moms på, og da denne fører moms-regnskab, kan han videresælge de samme grise til slagtesvineproducenten med kun 7pct. moms på. Det ekstra mellemled er der normalt i forvejen i Tyskland, hvor al han-del med grise normalt går over en mellemhandler/smågrise transportør. Den økono-miske fordel ved at benytte en mellemhandler er i tabel 9 beregnet til 27,5 kr. pr. slag-tesvin.Der er også andre måder, hvorpå man kan udnytte de særlige tyske momsregler. Iføl-ge Christiansen (2009) kan en smågriseproducent fx øge gevinsten ved at aflægge re-gelmoms de første 10 år, og så overgå til ”Pauschalbesteuerung”.

PosteringMomssats, pct.Moms i kr.Momssats,pct.Moms i kr.Smågriseomkostning10,742,5727,8Foder*10,737,0724,2Dyrlæge & medicin192,0192,0Energi194,1194,1Vedligehold192,5192,5Gebyrer, forsikring og afgifter191,6191,6Diverse variable omkostninger197,5197,5Moms i alt, refunderes ikke97,069,6Moms producenten selv kan beholdevia salgssummen10,7101,410,7101,4Overskud på moms regnskab pr.produceret slagtesvin4,431,9*Foderprisen kan være endnu lavere, hvis producenten selv har kornet og hjemmeblander. De fleste tyskesvineproducenter køber dog færdigblandinger. De sælger deres eget korn med en moms på 10,7 pct., ogkøber færdigfoder tilbage med en moms på kun 7 pct.Kilde: Bruun & Christiansen (2009).

De økonomiske konsekvenser på case bedrift med svineproduktionSom det fremgår af nudriftsbudgettet for case bedriften med svineproduktion budget-teres der med 1.080 årssøer og en produktion af 23.279 slagtesvin i løbet af 2011. An-tages det, at gevinsten på indtjeningsbidraget er 13,7 kr. pr. årsso og 35,1 kr. pr. slag-tesvin kan den samlede stigning i indtjeningsbidraget på case bedriften som følge afde forenklede momsregler beregnes til i alt 831.889 kr., hvoraf de 817.093 kr. stam-mer fra slagtesvineproduktionen.Herfra skal fratrækkes momsen på investeringer i bygninger og inventar, som ikkerefunderes under den forenklede momsordning. Af det udarbejdede likviditets- ogdriftsbudget for case bedriften fremgår det, at der i 2011 budgetteres med 3.750.000kr. i driftsbygninger; og 180.000 kr. i inventar svarende til i alt 3.930.000 kr. i plan-lagte investeringer. Med de tyske momsregler vil der blive pålagt 19 pct. moms påinvesteringerne, eller 746.700 kr., som ikke refunderes. Modregnes dette beløb i denberegnede gevinst på 831.889 kr. ved den forenklede ordning, bliver nettogevinstenpå 85.189 kr.Hertil skal lægges den økonomiske gevinst forbundet med de administrative lettelserved det forenklede momsregnskab. I Ottosen (2009) er det vurderet, at den admini-strative lettelse ved den forenklede momsordning er ca. 600-1000 euro pr. bedrift sva-rende til mellem 4.500 og 7.500 kr.

Antages det, at besparelsen som følge af den administrative lettelse er på 7.500 kr.,kan den samlede økonomiske fordel, som følge af de forenklede tyske momsregler,beregnes til 92.689 kr. for case bedriften med svin i 2011. Ordningens økonomiskebetydning for case bedriften vil variere ganske betydeligt fra år til år, og blandt andetafhænge af, hvilke investeringer der bliver gennemført.Det bør også nævnes, at der stilles krav om sammenhænge mellem arealkrav og svi-neproduktionens størrelse for at kunne benytte de forenklede momsregler. IfølgeChristiansen (2009) er sammenhængen progressiv, som beregnes ud fra et skattetek-nisk begreb Vieh-einheit (VE), som er en slags dyreenhed.En årsso i Tyskland er lig 0,33 VE. Dette tal inkluderer også polte over 90 kg levendevægt. Et slagtesvin i Tyskland er 0,16 VE fratrukket indsættelsesvægten. Hvis indsæt-telsesvægten er 29 kg, fratrækkes der 0,04 VE, dvs. 0,12 VE pr. produceret svin i det-te tilfælde.Har man 100 ha jord i bruttoareal, dvs. inkl. markveje og forpagtet areal, må produk-tionen ikke overstige 540 VE, svarende til eksempelvis 405 årssøer ved 25 produce-rede smågrise pr. årsso eller 4500 slagtesvin ved en indsættelsesvægt på 30 kg. Hvisproduktionen overstiger 540 VE enheder, skal bruttoarealet i ha stige med 2/3 ha forhver gang man ønsker at producere 1 VE mere. Sammenhængen mellem arealkrav ogsvineproduktionens størrelse opgøres som et 3 årigt løbende gennemsnit.På grundlag af ovennævnte regler kan det beregnes, at det nødvendige areal på casebedriften vil være 1.839 ha for at kunne opfylde kravene til sammenhængen mellemarealkrav og svineproduktionens størrelse. Dette er betydeligt mere end bedriftenssamlede areal, hvor det dyrkede areal kun udgør knap 409 ha. I praksis vil man kunneløse dette problem, ved at opdele case bedriften i flere juridiske enhed. I Christiansen(2009) nævnes det fx, at tre personer (A, B, C) kan danne syv juridiske enheder, treselskaber bestående af A, B og C, tre selskaber bestående af AB, AC, BC, og endeligkan de alle tre oprette en juridisk enhed ABC. Der findes eksempler på stalde i Tysk-land, som er opdelt på midten, og har to forskellige ejere.Den samlede effekt på den tyske landbrugssektorIfølge Christiansen (2009) er de tyske momsregler for landbrugsvirksomheder enform for skjult statsstøtte: Lignende regler for momsfritagelse inden for landbrug iEU, findes bl.a. også i Irland og Østrig; uden at der kan sættes tal på støtten.

Det fremgår i Ottosen (2009), at den gennemsnitlige pauschalsats for landbruget fast-lægges på baggrund af makroøkonomiske data for de sidste 3 år for de landmænd, der6er omfattet af pauschalordningen . Ifølge lovgivningen må landmændene under pau-schalordningen samlet set ikke modtage større momsgodtgørelse end hvad de selv harbetalt. I forbindelse med momsændringen i 2007 opgjorde Forbundsministeriet forLandbrug, at den hidtidige pauschalsats på 9 pct. gav landbruget en underkompensa-tion på 300 mio. euro om året. Hertil kom at momsforhøjelsen i 2007 fra 16 til 19 pct.medførte yderligere udgifter for landbruget. Forbundsdagen vedtog på denne bag-grund forbundsregeringens forslag om at forhøje den gennemsnitlige pauschalsats forlandbruget til 10,7 pct.Det fremgår endvidere af Ottosen (2011), at ordningen er baseret på beregninger overen 3 årig periode, der dog efterhånden ikke er ganske aktuel. Den seneste beregningstammer fra 2006. I Ottosen (2011) vurderes det tillige, ”at ordningen i det store oghele er ”makro-økonomisk” korrekt. Det betyder, at man selvfølgelig altid kan findeeksempler på, at ordningen overkompenserer. Kommissionen har trods alt også god-kendt beregningerne”.Konklusionen må være, at selvom om den forenklede momsordning er økonomiskomkostningsneutral for landbrugssektoren eller ej, er der ikke tvivl om, at mange ty-ske svineproducenter kan opnå store økonomiske fordele ved brugen af disse særreg-ler.2.3.3.5. SolcelleenergiI det følgende er den økonomiske betydning af investeringer i solceller i forbindelsemed staldinvesteringer på case bedriften analyseret og sammenlignet med de tyskeregler for afregning af solcelleenergi. Begrundelsen for at se på energi fra solceller er,at anvendelsen af denne teknologi potentielt kan være med til at reducere de samledeomkostninger ved staldinvesteringer i landbruget.En solcelle er ifølge Energistyrelsen (2005) en halvleder, der omsætter lys direkte tilelektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Solceller er en relativ ro-bust og driftssikker teknologi, idet teknologien er helt uden bevægelige dele. IfølgeEnergistyrelsen er fremstillingsomkostningerne faldet drastisk, ligesom effektiviteten

samtidigt er øget, hvorfor solceller er relevante i mange sammenhænge til elforsyningi stor eller lille skala.Der er i 2009 udarbejdet en ny dansk strategi for forskning, udvikling, demonstrationog udbredelse af solceller, Energistyrelsen (2009). Det fremgår her, at Tyskland vedudgangen af 2008 har mere end 60 W og Spanien mere end 80 W solcellekapacitetinstalleret per indbygger. Det tilsvarende tal for Danmark er omkring 0,5 W per ind-bygger. Det fremgår endvidere, at Danmark nyder godt af samme solindstråling somMidttyskland, og derfor har et lige så stort potentiale for udnyttelse af solenergien.Støtte til solcelleenergiDet fremgår af Christiansen, H.B. (2010), at der gives en betydelig støtte til solceller iTyskland, selvom støtteniveauet er faldende. I tabel 2.68 er afregningen for solcelle-energi i Tyskland vist. Det ses, at afregningspriserne er faldet ganske betydeligt fra 1.januar 2011. Til gengæld er der en garanteret fast afregningspris de næste 20 år, nåranlægget er blevet etableret. I tabel 2.69 er vist de tilsvarende danske regler for afreg-ning af el baseret på de danske regler.Tabel 2.68.Afregning for el fremstillet ved solceller i Tyskland2009Kr./kWhKapacitet op til 30 kWKapacitet op til 100 kWKapacitet op til 1 MWKapacitet over 1 MW3,203,052,952,4601.10.2011Kr./kWh2,142,041,931,61BetingelserGaranteret i 20 år

moms for den mængde el, som solcellerne producerer. Værdien af solcellernes el-produktion bliver således ca. 2 kr./kWh. Dette såkaldte nettoafregningsprincip kanogså anvendes i forbindelse med solcelleanlæg i tilknytning til bedriftens stuehus. Iforhold til case bedriften vil der dog kun være tale om en ganske lille besparelse, idetdet private elforbrug udgør en meget lille andel af det samlede forbrug på bedriften.Den økonomiske betydning for case bedriften med svineproduktionDen valgte case bedrift har af flere gange investeret i store stalde. Var dette sket iTyskland, ville det have været nærliggende at indføje solcelleanlæg i investeringernepå tagenes sydsider. Der er foretaget en vurdering af en sådan investering med basis inotat fra Landbrug og Fødevarer af H.B. Christiansen (2010), oplysninger fra diversesolcellefirmaer på nettet samt oplysninger fra energikonsulent Christian Muhlig, Ny-fors.Solcelleanlæg i større skala opbygges af enheder på 40 m2med en effekt på ca. 6 kWog en forventet årsproduktion på 5.500 kWh. Det betyder, at sydsiden på bedriftensstore sostald ville kunne give plads til mindst 60 enheder. I Danmark ville der kunnefås 60 øre pr. kWh de første 10 år og derefter markedspris + tillæg, ca. 40 øre pr.kWh, jf. tabel 2.69. I Tyskland ville et sådant anlæg gå ind i gruppen 0,1-1MW meden pris på 1,93 kr. kWh, som vist i tabel 2.68. Der er fundet forskellige priser på sol-celleenhederne på 40 m2, men sammen med energikonsulenten fra Nyfors er detskønnet, at et anlæg i denne størrelse ville give basis for 25 pct. prisnedslag målt påen enhedspris på 120.000 kr.Tabel 2.70.Økonomisk analyse for case bedriften5.400.000 kr.162.000 kr.5.562.000 kr.394.638 kr.54.000 kr.448.638 kr.198.000 kr.132.000 kr.636.900 kr.

som er beregnet til 448.638 kr. Baseres salget af el derimod på de tyske afregningspri-ser vil indtægten mere end dække de årlige omkostninger. Det skal her bemærkes, atder er antaget at være samme soleffekt uanset om, der tages udgangspunkt i de danskeeller tyske elpriser for solceller.Som alternativ til at sælge den produceret strøm til el nettet kan den også anvendes påbedriften, men der gælder ikke samme nettoafregningsprincip som for private hus-stande. I stedet skal den producerede strøm anvendes time for time. Denne muligheder dog ikke særskilt attraktiv, idet prisen for den anvendte el i produktionen ligger un-der de 60 øre pr. kWh.

I dette afsnit foretages der en sammenligning og analyse af de danske og engelskerammevilkår for planteavl. Der tages udgangspunkt i en større dansk planteavlsbedriftmed en, i forhold til arealet, mindre slagtesvineproduktion. I afsnit 2.3.4.1 er case be-driften beskrevet, i afsnit 2.3.4.2 er der foretaget en udpegning af de betydende for-skelle i danske og engelske rammebetingelser, der er fundet relevante for den valgtecase bedrift. Den økonomiske betydning af forskellene i reglerne for kvælstofnormer,efterafgrøder, anvendelse af husdyrgødning, godkendte pesticider, pesticidafgifter,certificeringsordninger og miljøforvaltning er beskrevet i afsnittene 2.3.4.3 – 2.3.4.8.2.3.4.1. Beskrivelse af den valgte case bedriftDen valgte planteavlsbedrift består af to ejendomme, hvor der drives godt 770 ha medkorn, oliefrø og frøgræs. De to ejendomme ejes af far og søn men drives som en be-drift, der er forpagtet omkring 300 ha. Der er foruden ejerene 2 heltidsansatte samt løsmedhjælp i spidsbelastningsperioder. Der produceres desuden 13 - 14.000 slagtesvinårligt, som går på delvist spaltegulv (50 – 70 pct. fast gulv). Man er meget langtfremme med planlægningen af en udvidelse af svineproduktionen, men afventer ligenu det videre forløb.Der satses meget på dyrkning af frøafgrøder, hvor der i sædskiftet er 150 – 200 ha udaf de 770 ha. Der presses ca. 2.000 tons halm til energiformål. Halmen afsættes påkontrakt.Selvom der årligt produceres 13 – 14.000 slagtesvin er sædskiftet ikke tilrettelagt ef-ter egenproduktion af korn til foder. Markdrift og svineproduktion ses som to adskilteforretningsområder. Alt markarbejde udfører med egne maskiner, undtagen gyllekør-sel. Der anvendes GPS til anlæggelse af faste plejespor, næste gang der investeres i ny

sprøjte skal den være med GPS aflukning af bom sektionerne. GPS til udarbejdelse afudbyttekort og gradueret gødskning anvendes ikke. Større maskininvesteringer ”clea-res” med økonomikonsulent og maskinkonsulent.Landmanden anvender konsulenter fra det lokale rådgivningscenter; han har ikkeovervejet at bruge private rådgivere, idet det vil være usikkert, hvem de i sidste endeer styret af. Landmanden insisterer dog på selv at udvælge sine rådgivere.Tabel 2.71 viser driftsbudgettet for 2011 for den samlede bedrift.Tabel 2.71.Årsbudget for case bedriften i 2011Året 2011DB/enh6.1496.1526.92313.1287.5726.92314.3386.601DB i alt, kr875.064640.2392.092.3381.067.175196.115359.996186.394168.32652.3145.637.9611.128.900681.4501.105.000218.000-155.0008.616.311591.450279.9501.135.000670.000200.579467.3363.344.3155.271.9961.409.6833.862.313-1.640.0001.062.0002.665.000-253.0002.028.313

Produktionssystem:Dækningsbidrag:Vårbyg (malt)Vinterbygvinterhvede (foder)EngrapgræsVinterrapsVinterhvede (brød)Strandsvingel (rødsvingel DB)Alm rajgræsUdyrket mark, varigt græs og juletræerI altAndre landbrugsindtægterSlagtesvin produceretHalm (ex maskinomkostninger)Maskinstation indtægtMaskinstation udgiftDækningsbidrag i altKapacitetsomkostningerBrændstofEnergiVedligeholdLønomkostningerEjendomskat og forsikringerDiverse omkostningerKapacitetsomkostninger i altResultat før afskrivningerAfskrivningerResultat af primær driftAndre omkostninger:Afkoblet EU-støtteForpagtningsafgiftRenteudgifterAnden indtjeningVirksomhedsresultat

kr. bliver det budgetterede resultat af primær drift på 3.862.313 kr. Efter reguleringfor finansielle poster - EU støtte, renter, forpagtningsafgifter og andre finansielle ind-tægter - bliver det budgetterede virksomhedsresultat for 2011 på 2.028.313 kr.2.3.4.2.Udpegning af forskellene mellem de danske og engelske rammevilkårfor planteproduktionCase ejendommen blev besøgt den 18. juli 2011. Formålet med besøget var dels at fået indtryk af ejendommen, dels at høre landmandens vurdering af de gældende ram-mevilkår.Udpegningen af de mest betydende forskelle i rammevilkår mellem Danmark og Eng-land for case bedriften (tabel 2.72.), er foretaget på baggrund af besøget på case ejen-dommen, samtaler med bedriftens planteavlsrådgiver samt et møde på Videncentretfor Landbrug, Planteavl den 14. juli 2011.Tabel 2.72.Rammevilkår

Kvælstofnormer under økono- Højere kvælstofnormermisk optimumEfterafgrøder10/14 pct. af kornarealetIngen generelle regler om ef-0terafgrøderFå nye godkendte effek- Har kun få af nyeste og mere Flere nye effektive/skånsomme++tive pesticidereffektive/skånsomme midler til midler til rådighedrådighed.PesticidafgifterVærdiafgiftIngen afgift++Kontrol af krydsoverens- Mange krydsoverensstemmel- Mange krydsoverensstemmel-0stemmelseseskravseskrav, men i en vis udstræk-ning anderledesMiljøordninger der erFå generelle miljøstøtteordnin- Økonomisk attraktive miljøstøt-(+)økonomisk attraktive for ger der er tilgængelige for alle teordningerlandmandenlandmænd/bedrifterAfskrivningsregler forGenerelt 5-årig afskrivningsIndtil 2011 kunne der afskrives0maskinerperiode med lige store årlige40 pct. i købsåret, nu lige storeafskrivningerårlige afskrivningerGenerel reguleringMange reglerMange regler0Regler for anvendelse af Maksimum 140 kg N pr. ha iMaksimum 170 kg N pr. ha i+husdyrgødningsvinegylle. Minimumskrav for svinegylle. Krav om udnyttelseudnyttelse af kvælstof i svine- af 25 pct. af kvælstof i svinegyl-0gylle er 75 pct.legylleNote: 0=lille betydning, +=mindre betydning, ++=stor betydning. Der er udelukkende tale om skøn.Kilde: Baseret på samtaler med case landmand og konsulenter.

Det er landmandens holdning, at mange miljøtiltag må accepteres som en del af ud-viklingen. Det gælder eksempelvis kravet om efterafgrøder. Hvad angår pesticidermener landmanden, at der ikke bliver lagt nok vægt på at sikre nye skånsomme midleri forbindelse med, at ældre midler udfases. Indtil videre har landmanden ikke haftproblemer med reglerne for krydsoverensstemmelse, men det er noget han hele tidenhar i tankerne, idet ingen landmænd er perfekte på alle områder.Det blev efterfølgende besluttet at foretage en vurdering af den økonomiske betyd-ning af forskellene mellem England og Danmark på følgende områder:kvælstof normerregler for efterafgrøderregler for husdyrgødningbetydning godkendte pesticiderpesticidafgifterkrydskontrol/certificeringsordningertilskud til miljøforvaltning2.3.4.3. KvælstofnormerI Danmark, er hele landet udpeget som nitratfølsom zone, hvor kun 62 pct. af land-brugsarealet i England er udpeget som nitratfølsomt (Nitrate Vulnerable Zone). Deudpegede områder svarer i stor udstrækning til de områder, hvor der drives intensivtlandbrug (midt-øst England.)I England er følgende afgrøder omfattet af reglerne for maksimal tilførsel af N (kvæl-stofnormer) indenfor de nitratfølsomme områder:vinterhvede, vårhvede, vinterbyg,vårbyg, vinterraps, sukkerroer, kartofler, majs til ensilage, markbønner, ærter oggræs.For alle andre afgrøder er der ikke tale om regelbestemte rammer for maksimalN-tildeling (DEFRA (2009)). I Danmark har alle landbrugs- og gartneriafgrøder en N-norm. Som det fremgår af tabel 2.73 ligger de engelske normer generelt højere en dedanske. Samtidig ses det også, at normudbytterne er lavere i England end i Danmark.

De danske normer reguleres årligt på baggrund af en kvælstofprognose – der for 2011har øget normerne med + 15 kg N/ha i case bedriftens område.Der er både for England og Danmark mulighed for at regulere kvælstofnormen i op-adgående retning ved forventet højere udbytte end den retningsgivende norm. Regule-ringen er afgrødespecifik, og der er generelt mulighed for en større N-tildeling påbaggrund af udbytte regulering i England, hvor der for korn kan tildeles 2 kg N pr. hapr. hkg i forventet merudbytte, for vinterraps kan der tildeles op til 6 kg. N pr. hkg. IDanmark varierer tillægget mellem 1,2 og 1,7 kg N pr. ha afhængig af kornarten (JB5-6), for vinterraps er tillægget på 1,5 kg N pr. ha (JB 5-6). Den engelske N-tildelingkan for alle afgrøder (korn og oliefrø) hæves med 80 kg N pr. ha, såfremt der er ned-muldet halm fra den forudgående afgrøde (DEFRA (2009)).Gødningsregnskab skal i England føres for den enkelte mark, men det anføres, at deretningsgivende normer er at betragte som et gennemsnit for summen af de enkelteafgrøder på ejendommen. Der kan således godt for gødningsregnskabet for den enkel-te mark ske en overskridelse af normen for den på gældende afgrøde, bare gennem-snittet for den pågældende afgrøde på ejendomsniveau ikke overskrider de retningsgi-vende normer.Som anført ovenfor er de engelske kvælstofnormer en del højere end de danske nor-mer. Det vil dog ikke for alle afgrøder være økonomisk optimalt for den danske casebedrift at tildele kvælstof på niveau med de engelske normer. De økonomisk optimaleN – tildelinger under danske forhold vurderes, afhængig af afgrøden, at ligge undereller på niveau med de engelske N- normer (Videncentret for Landbrug, 2011).Fastlæggelsen af den økonomisk optimale N- tildeling afhænger af prisforholdet mel-lem kvælstof og afgrøde, således at en lav kvælstofpris og en høj afgrødepris alt andetlige vil trække mod en høj økonomisk optimal kvælstoftildeling, forudsat at en øget

kvælstoftildeling også resulterer i et merudbytte, der i værdi er højere end eller på ni-veau med omkostningen til kvælstof.Niveauet af de økonomisk optimale kvælstoftildelinger for 2011 i planlægningsperio-den er for case bedriftens enkelte afgrøder fastlagt på baggrund af oplysninger fra Vi-dencentret for Landbrug. Merudgiften til kvælstof ved økonomisk optimal tildeling afkvælstof er beregnet med case bedriftens budgetterede kvælstofpris, og værdien afmerudbyttet for de enkelte afgrøder er beregnet med de budgetterede afgrødepriser.Anvendes de skønnede økonomisk optimale kvælstoftildelinger for danske forhold påcase bedriftens afgrøder, vil der med den planlagte afgrødesammensætning i 2011 ogde budgetterede afgrøde - og kvælstofpriser i 2011 kunne forventes en øget nettoind-tjening i størrelsesordenen 260.000 kr. til 310.000 kr. svarende til 350 – 420 kr. pr. hai gennemsnit.2.3.4.4. EfterafgrøderDer er i England ikke krav om efterafgrøder. På den danske case bedrift er der i 2011godt 23 pct. efterafgrøder i markplanen, hvilket er mere end det dobbelte af lovkravetpå 10 pct. Der er således for den aktuelle bedrift ikke nogen besparelse at hente i deengelske regler, da man allerede har langt flere efterafgrøder end krævet, blandt andetfordi der dyrkes en del frøgræs.Det pligtige efterafgrødeareal på ejendommen vil for 2011 være på 77 ha, da der erunder 0,8 DE pr. ha. Såfremt efterafgrøden kan indpasses uden ændringer i sædskiftet,ligger omkostningen til efterafgrøde i størrelsesordenen 350 kr. pr. ha. Der ville såle-des, hvis det var ønsket, kunne spares en omkostning til efterafgrøder på 26.950 kr.2.3.4.5. Regler for husdyrgødningN i husdyrgødning kan i England tilføres med op til 170 kg N pr. ha, og udnyttelses-kravet for N i husdyrgødning er på 20 pct. for kvæggylle og fjerkrægødning, 25 pct.for svinegylle og 10 pct. for anden husdyrgødning. Fra 2012 vil udnyttelseskravet forkvæg- og svinegylle samt fjerkrægødning blive hævet (DEFRA (2009). I Danmarkmå der tilføres 140 kg N pr. ha i svinegylle og udnyttelseskravet er 75 pct., hvilket ernoget højere end i England.Der stilles ikke særlige krav til udbringningsmetoden for husdyrgødning i England,dog må der fra 2012 ikke anvendes bredspredningsudstyr til gylle, der har en ud-spredningshøjde på mere end 4 meter over jorden. Husdyrgødning skal indarbejdes ijorden senest 24 timer efter udbringning, såfremt der ikke anvendes gyllenedfælder

eller slæbeslanger. I Danmark må gylle kun udbringes med slæbeslanger eller nedfæl-der, og gyllen skal nedbringes hvis der anvendes slæbeslanger og jorden ikke er be-vokset.En øget tildeling af N fra husdyrgødning fra 140 til 170 kg N pr. ha vil ikke have be-tydning for case bedriften, ligesom det meget lave udnyttelseskrav heller ikke synes atvære relevant. Der opnås allerede i dag en udnyttelsesprocent på 75 ved at udbringegyllen med slæbeslanger. Alene af hensyn til naboer og omgivelser vil det næppe væ-re realistisk at gå tilbage til bredspredning af gylle, selvom det stadig ville være mu-ligt at opnå en udnyttelsesprocent på 25 pct. og samtidig få en besparelse i udbring-ningsomkostningerne.Der vil fra 2012 være krav om 6 måneders opbevaringskapacitet for svine- og fjer-krægødning og 5 måneders opbevaringskapacitet for anden husdyrgødning i England.Engelske landmænd i nitratfølsomme områder skal udarbejde en risikovurdering foralle bedriftens arealer i relation til udspredning af husdyrgødning, ligesom alle ejen-dommens arealer skal indtegnes på kort, der viser de enkelte arealers risikoprofil i re-lation til miljøet.I England er der ligesom i Danmark en periode, hvor der ikke må udbringes husdyr-gødning (closed period) gældende fra den 1. august til den 31. december for lettere(sandede) jorde samt jorder med tyndt muldlag, og fra 1. oktober til 15. januar fortungere jord. Der er som i Danmark mulighed for at tilføre visse etablerede vinteraf-grøder husdyrgødning i perioden.Tabel 2.74.Skønnet forskel i indtjening og omkostninger for case bedriftengrundet forskelle i N-normer og regler for husdyrgødning mellemDanmark og EnglandEnhederLavere udbytte som følge af laverekvælstof normerLave krav til udnyttelsesgrad af N ihusdyrgødningEfterafgrøderRisikovurdering af de enkelte markerfør udbringning af husdyrgødningI alt(350 kr./ha)Engangsomkostning tiludarbejdelse af kortSamlet beløb (kr.)260 – 310.000Opgørelse af indtjenings-forskel ikke relevant(26.950 kr.)Lille260 – 310.000 kr.

2.3.4.6. Godkendte pesticider og pesticidafgifterDer vil i det følgende blive behandlet forskellene i forhold til pesticider. Det er isærved samtalerne med landmanden og Videncentret for Landbrug blevet fremhævet, atdet engelske landbrug har flere sprøjtemidler til rådighed og færre reguleringer.Godkendte pesticider til rådighedDer er i England godkendt en række svampemidler til anvendelse i landbrugsafgrøder,som ikke er godkendte/til rådighed i Danmark. I England har de fået de nye såkaldteSDHI svampemidler til rådighed (Aviator Xpro, Bontima, Siltra Xpro) i korn. Dissemidler er mere effektive end de i Danmark godkendte midler. Midlerne kan ikke for-ventes at komme på det danske marked foreløbigt (hvis overhovedet). Da disse midlerer mere effektive end de midler der er til rådighed i Danmark, vil de danske planteav-lere (kornproducenter) alt andet lige have en dårligere konkurrenceevne på dette om-råde. Bejdsning med Latitude og andre midler mod goldfodsyge i hvede er i Danmarkbaseret på import af udsæd, da midlerne ikke er godkendt i DK. Dette medfører enmerpris på bejdsningen, da udsæden skal importeres fra Tyskland. Med hensyn tilukrudtsbekæmpelse er det samme tilfældet for en række afgrøder, ligesom der forskadedyr især er et middel mod stankelben, der kunne være interessant for grovfoder-producenter.Det er vanskeligt at kvantificere den økonomiske betydning af disse forhold, da dette iudstrakt grad vil afhænge af sortsvalg og det enkelte års smittetryk, men alt andet ligevil den engelske landmand kunne opnå en produktivitetsgevinst i forhold til den dan-ske landmand.Danmark er fra 2011 kommet i den nordlige godkendelseszone, mens England erkommet i den centrale godkendelseszone. Da det samlede marked for plantebeskyttel-sesmidler er langt mindre i den nordlige zone end i den centrale zone, kan det forud-ses, at adgangen til nye og mere effektive og/eller miljømæssigt skånsomme plantebe-skyttelsesmidler vil gå langsommere i Danmark end i England.Pesticid regulering og anvendelseDe engelske landmænd skal ligesom de danske føre sprøjtejournaler og have været påsprøjtekursus. Endvidere er der også løbende eftersyn af sprøjteudstyr. Mens sprøjte-journaler, ligesom i Danmark, er et af kravene for at opfylde EU's foder- og fødevare-hygiejne direktiver, er sprøjtekursus og sprøjteeftersyn i England led i en frivillig af-tale. Den frivillige aftale, der er indgået mellem agroindustrien og myndighederne,

betyder at der ikke opkræves pesticidafgifter ved anvendelse i landbruget (Orson2011).I Danmark opkræves der en værdiafgift på plantebeskyttelsesmidler. Afgiften er 50pct. for skadedyrsmidler og 33 pct. for andre plantebeskyttelsesmidler.For case ejendommen betyder dette, at der på baggrund af sprøjteplanen for 2011 skalbetales en afgift på godt 80.000 kr. Dette beløb er dog ikke nødvendigvis udtryk forden samlede ekstraudgift for den danske bedrift i forhold til en tilsvarende engelskbedrift. Da der for Danmark er tale om en værdiafgift, afhænger afgiftsbeløbet dels afsammensætningen af de anvendte plantebeskyttelsesmidler, dels af prisen på disse.Kemikalievirksomhederne tilpasser typisk deres salgspriser efter markedsforholdene ide enkelte lande, hvorfor et højt afgiftsniveau kan have en prisdæmpende effekt. Sam-tidig har de danske landmænd ikke adgang til de nyeste og mest effektive midler, somofte har en højere pris. Det er ikke muligt direkte at kvantificere disse forhold for casebedriften blandt andet som følge af, at der i en del tilfælde er tale om forskellige mid-ler.Det er i stedet valgt at sammenligne de forventede omkostningerne til plantebeskyt-telsesmidler i standard driftskalkulerne for udvalgte afgrøder i England og Danmark.For engelske forhold er anvendt afgrødekalkuler fra Nix Pocketbook (2011), medensder for danske forhold er anvendt afgrødekalkuler fra Håndbog for Driftsplanlægning(2011).Tabel 2.75 viser forskellene i de budgetterede omkostninger til plantebeskyttelsesmid-ler i England og Danmark for korn og oliefrø.Tabel 2.75.Vinter hvedeVinter bygVinterrapsVårbyg

midler og et generelt højere smittetryk. Samtidig er det heller ikke indtrykket, at der iUK har været så stort fokus på en reduktion af anvendelsen af plantebeskyttelsesmid-ler.2.3.4.7. Krydskontrol og certificeringsordningerDen engelske planteproduktion (salgsafgrøder) anvendes i langt højere grad direkte ifødevareindustrien end det er tilfældet i Danmark, hvor omkring 85 pct. af kornpro-duktionen anvendes til foder. Dette har blandt andet betydet, at der eksisterer en ræk-ke branche standarder/certificeringsordninger, som de enkelte planteavlsbedrifter harskullet opfylde for at opnå de bedste priser eller i nogle tilfælde for overhovedet atkunne levere til visse segmenter af markedet.De mest betydende standarder er BRC (British Retail Consortium) standarder. Føde-vareindustrien skal overholde disse standarder for at kunne levere til de store engelskedetailkæder. Der findes også ganske mange produktspecifikke certificeringsordninger.Kravene i disse certificeringer ligger i de fleste tilfælde udover hvad der er fastlagt iden fælles EU lovgivning på foder- og fødevareområdet (hygiejneforordningerne).Da det kan være ganske ressourcekrævende og omkostningstungt og samtidig til no-gen grad forvirrende at arbejde med mange certificeringsordninger/standarder, arbej-der det engelske landbrug med en fælles standard- og certificeringsordning – The RedTractor.The Red Tractor certificeringen blev etableret i 2003 med det formål at skabe en ko-ordineret certificeringsordning for de engelske landbrugsprodukter med et fælles logotil markedsføring. The Red Tractor certificeringen og omfatter i dag elleve produkt-grupper, og der er nu omkring 78.000 bedrifter, der benytter ordningen.Fordelene ved medlemskab er bedre markedsadgang, overholdelse af alle lovgiv-ningsmæssige reguleringer, mindre offentlig kontrol såfremt bedriften er certificeretsamt mulighed for at bruge Red Tractor mærket.Ordningen administreres af non profit organisationen ”Assured Food Standards”.Ordningen indebærer, at den enkelte bedrift skal certificeres af en uafhængig auditør,der skal være godkendt efter den internationale standard (EN45011). Omkostningernetil at være certificeret består dels af en indledende certificering/godkendelse, dels af etløbende årligt gebyr der dækker kontrol og administration.

Set fra en dansk landmands side, er det især muligheden for mindre offentlig kontrolsom følge af certificering, der kunne synes at være fordelagtig. Man skal dog i dennesammenhæng være opmærksom på, at en sådan certificeringsordning næppe indebæ-rer mindre kontrol, også på en række områder hvor der ikke er offentlig kontrol. End-videre skal den enkelte landmand selv afholde omkostningerne til kontrol og admini-stration.Det er vanskeligt at vurdere den økonomiske fordel af en sådan certificeringsordningfor et dansk landbrug. Forskellen i udbredelsen af og behovet for certificeringsord-ninger mellem engelsk og dansk landbrug skal formentlig findes på afsætningssiden,hvor den danske afsætning hovedsagelig går gennem andelsbevægelsen, der står forden videre forarbejdning, hvorimod den engelske landmand hovedsageligt afsætter tilprivate virksomheder.For den engelske landmand er certificeringsordningen således primært et redskab tilat opnå bedre priser og markedsadgang, medens muligheden for mindre offentlig kon-trol kan betragtes som en sidegevinst.2.3.4.8. Tilskud til miljøforvaltning(Environmental Stewardship)ES er en ordning, hvor der gives tilskud til miljøvenlig forvaltning og drift af land-brugsbedrifter, ordningen operere på 2 niveauer; et start niveau og et højt niveau.Ordningen finansieres dels ved midler fra modulation (enkeltbetalingsordningen),hvor modulationen i UK er på 19 pct. i forhold til den danske modulation på 10 pct.,dels ved midler fra den engelske stat.Ordningen på startniveauet består af en lang række muligheder for at opnå støtte, idetordningen gælder for hele ejendommen og er opbygget af et pointsystem. Der skal forden enkelte ejendom opnås et vist antal point for at opnå støtte. Der er mulighed for atopnå point for en række forskellige tiltag. Der skal opnås 30 point pr. ha for at få støt-te, der er på 255 kr. (30 GBP) pr. ha. Ordningen er 5 -årig, og alle bedrifter kan delta-ge.Ordningerne på højt niveau, som løber i 10 år, kræver som udgangspunkt en FarmEnvironmental Plan (foreslåede tiltag og forventet effekt), hvor hele ejendommen be-skrives og der skal være sammenhæng mellem tiltagene. På baggrund af planen fast-lægges der et støttebeløb, der er individuelt for den enkelte bedrift. Man skal først ha-ve deltaget i ordningen på startniveau for at komme i betragtning til højt niveau.

Med udgangspunkt i tre case bedrifter med henholdsvis svine-, mælke- og plantepro-duktion er danske og udenlandske rammevilkår blevet analyseret. De overordnedekriterier for udvælgelsen af case bedrifterne har været, at der skulle være tale om hel-tidsbedrifter med produktionsresultater i den bedste tredjedel, og at bedriften skullevære teknisk og økonomisk fremtidssikret.Kvægbedriften er en ejendom med 320 årskøer med opdræt. Til ejendommen dyrkes226 hektar med grovfoder.Svinebedriften omfatter 1.080 årssøer med en produktion på 29.200 smågrise, hvorafde cirka 23.000 opfedes på bedriften, hertil er et jordtilliggende på 408 ha.Planteavlsbedriften består af to ejendomme, hvor der drives godt 770 ha med korn,oliefrø og frøgræs. Der produceres desuden 13 - 14.000 slagtesvin årligt.I case analyserne sammenlignes rammevilkår for kvægbedriften med de tilsvarenderammevilkår i Tyskland, rammevilkår for svinebedriften med tilsvarende rammevil-kår i Holland, mens rammevilkår for planteavlsbedriften sammenlignes med ramme-vilkårene for planteavl i England.På baggrund af disse cases er udvalgt nogle rammevilkår, som er nærmere økonomiskanalyseret. Udvælgelseskriterierne for valg af rammevilkår til den økonomiske analy-se har været, at vilkårene skal være relevante for den konkrete case og have en poten-tiel økonomisk betydning. Desuden skulle vilkårene omfatte gældende regler og lov-givning og endeligt skulle ændringer i vilkårene kunne kvantificeres og dokumente-res.Anvendelsen af disse udvælgelseskriterier skulle især være med til at sikre, at det varmuligt at gennemføre kvantitative beregninger, som samtidigt kan dokumenteres i etrimeligt omfang. De rammevilkår, der er regnet på i de økonomiske analyser, er føl-gende:N-kvoter (planter, svin og kvæg)Godkendte pesticider (planter)Pesticidpriser (planter)Efterafgrøder/mellemafgrøder (svin, planter)

Tilskud til solcelleanlæg (svin)Momsregler (svin)Sundhed og medicin (kvæg)Energipriser (kvæg)MalkekvægholdI relation til malkekvægholdet viser en gennemgang af forholdene i Danmark og Hol-land, at der er en række forskelle i rammevilkårene for kvægholdet.Merindtjening ved at anvende de hollandske gødningsregler skønnes at udgøre i stør-relsesordenen 1.800-3.500 kr. for den danske case bedrift svarende til ca. 15 kr. pr.ha. Generelt vurderes det, at Holland i dag har implementeret EU’s nitratdirektiv, mender ligger, ligesom for Danmark, store udfordringer forude.På energiforbruget, herunder omkostninger og afgifter til energi, er der samlet set enlille forskel mellem niveauet i Danmark og Holland, idet de hollandske energiafgiftergenerelt set er lavere end i Danmark, men samtidig tilbageføres hovedparten af dedanske afgifter tilbage til erhvervet. For dieselolie er afgiftstilbageførslen en fordelfor landmanden under det danske regelsæt på omkring 30.000 kr. Omvendt er elafgif-ten på den pågældende bedrift lidt højere ved det danske afgiftssystem. Afgiftsni-vearene vil dog gradvis ændres i de kommende år og forskellen varierer afhængig afbedriftsstørrelsen.Reglerne vedr. anvendelse af medicin og dyrlæge er tilsyneladende lempeligere i Hol-land sammenlignet med Danmark, men der er en forventning om at der sker en skær-pelse af reglerne i Holland indenfor de kommende år. Udgiftsniveauet til dyrlæge ogmedicin vurderes til at ligge ca. 100.000 kr. lavere for case bedriften med hollandskerammevilkår sammenholdt med danske rammevilkår.SvineholdFor svinebedriften viser de økonomiske analyser, at rammevilkårene mellem Tysk-land og Danmark har en betydning på flere områder.Hvad angår efterafgrøder er kravet i Danmark 10-16 pct. med efterafgrøder i 2010 af-hængig af husdyrintensitet. Kravene i Tyskland til etablering af efterafgrøder omfatterprimært områder med særlig drikkevandsinteresser svarende til under 5 pct. af land-brugsarealet.

Der er et lidt højere krav til N-udnyttelse i Danmark, hvor den reelle forskel i kravetformentlig er ca. 5 procentpoint. Omkostningen kan her indebære et skift fra slæbe-slange til nedfældning.Administrationsomkostningerne til kvælstofreguleringen skønnes dog at være nogen-lunde ens i de to lande.Samlet set vil forskellen bygge på strammere harmonikrav i Danmark, krav til højerekvælstofudnyttelse og flere efterafgrøder i Danmark. De samlede forskelle er i størrel-sesordenen 90 - 190.000 kr. for den valgte case bedrift med svin svarende til ca. 240-450 kr. pr. ha., hvilket angiver den forventede merindtjening ved at anvende de tyskegødningsregler på den danske case bedrift.Tysk landbrug er ifølge den tyske momslov omfattet af en forenklet momsafregnings-ordning. Landbruget betaler ved indkøb af rå- og hjælpestoffer den gældende momspå 19 pct., dog kun 7 pct. på fødevarer, korn, foder og visse andre grupper.Ved salg opkræver de tyske landbrugsbedrifter i momsordninger en sats på 10,7 pct.Der sker ingen afregning med finansmyndighederne, dvs. landbruget betaler moms påde indkøbte varer, som ikke refunderes, men til gengæld beholdes så momsprovenuetpå 10,7 pct. ved salg fra bedriften. Landbruget friholdes herved for at føre momsregn-skab og sparer derfor nogle administrationsomkostninger. Hovedparten af de tyskelandbrug afregner moms efter den forenklede ordning. Ved den tyske momsordningskønnes nettogevinsten at udgøre ca. 85.000 kr. for case bedriften med svin i 2011.Den valgte case bedrift har af flere omgange investeret i store stalde. Hvis det forud-sættes, at dette var sket i Tyskland, ville det have været nærliggende at opstille solcel-leanlæg på en del af taget. I Tyskland ville et sådant anlæg kunne opnå en elpris på1,93 kr. kWh. I Danmark vil prisen udgøre 60 øre pr. kWh de første 10 år og dereftermarkedspris samt et tillæg, ca. 40 øre pr. kWh for el solgt fra ejendommen. For case-bedriften ville det således betyde, at det ville være vanskeligt at etablere et sol anlæg iDanmark, men rentabelt i Tyskland.PlanteavlDe økonomiske analyser viser, at forskellene i rammevilkårene mellem Danmark ogEngland for den analyserede planteavlsejendom har en vis økonomisk påvirkning.

Der fremgår af analyserne for den danske planteavlsbedrift, at det især er forskellene ikvælstofnormer, regler for anvendelse af husdyrgødning og efterafgrøder samt pesti-cidregulering, der har eller kan have økonomisk betydning for den valgte planteavls-bedrift.De engelske kvælstofnormer er generelt højere end de danske, samtidig er der størremuligheder for at opjustere kvælstoftildelingen på baggrund af højere udbytter. Forden danske planteavlsbedrift vil de engelske forhold skønsmæssigt betyde en merind-tjening på 260.000 kr. til 310.000 kr. (350 – 420 kr. pr. ha) som følge af mulighed foren mere økonomisk optimal kvælstoftildeling.Der er ikke krav om efterafgrøder i England. Da den danske planteavlsbedrift alleredehar et væsentligt større areal med efterafgrøder end nødvendigt, vil en lempelse afkravet ikke have betydning for denne bedrift.Der må i England tilføres 170 kg N pr. ha i husdyrgødning, hvor der i Danmark måtilføres 140 kg N pr. ha, samtidig er udnyttelseskravet for N kun på 25 pct. mod 75pct. i Danmark. Der må stadig bredspredes gylle i England. Det er dog vurderingen, atde meget lempeligere krav til husdyrgødningsanvendelse og håndtering ikke er rele-vant for den aktuelle danske planteavlsbedrift og derfor kun ville have en marginaløkonomisk betydning.De engelske landmænd betaler ikke pesticidafgifter, men skal ellers opfylde sammekrav som de danske landmænd til sprøjtebevis, håndtering af pesticider og kontrol afmarksprøjter. På den analyserede danske plantebedrift er der, på baggrund af de an-vendte pesticider, betalt en pesticidafgift på godt 80.000 kr. i 2011. Prisen på pestici-der er dog væsentligt højere i England end i Danmark. Det betyder, at den danskeplanteavlsbedrift under engelske forhold samlet set ville have væsentligt højere udgif-ter til pesticider, idet de højere engelske priser mere end udligner den danske værdiaf-gift.Det engelske landbrug har til gengæld adgang til en række nye og mere effektive ogskånsomme pesticider, der alt andet lige giver det engelske landbrug en konkurrence-fordel. Denne konkurrencefordel må forventes at blive større, nu hvor Danmark erkommet i den nordlige godkendelseszone, og England er i den centrale zone.De beskrevne analyser baseret på dels tre udvalgte case bedrifter, dels konkrete ram-mevilkår i tre andre EU lande giver ikke grundlag for at udlede mere generelle kon-

3. Agro- og fødevareindustrienAnalyser af agro- og fødevareindustriens konkurrenceevne og rammevilkår er kom-pliceret og byder på forskellige barrierer. Modsat primærlandbruget, som er underlagtlovgivning, der påbyder dem at oplyse om en lang række forhold, og hvor der derforeksisterer bredt dækkende data både over tid og på detailniveau, er agro- og fødevare-industrien ikke forpligtet til at oplyse om eksempelvis forbruget af indsatsfaktorer,arbejdsforbrug eller omkostningsniveauer. Dette gør det vanskeligt at estimere effek-ten på agro- og fødevareindustrien af specifikke rammevilkårsændringer, som eksem-pelvis effekten af en miljøafgift, ændring i lønomkostninger pr. arbejdstime, omfangetaf regulering og kontrol, osv.Analyser af konkurrenceevnen og dens udvikling og påvirkning af rammevilkår måfor agro- og fødevareindustrien derfor benytte mere overordnede data, der på et ag-gregeret plan kan give et pejlemærke for erhvervets situation og udvikling. Som etalternativ til de aggregerede data vil vi for at komme tættere på de danske virksomhe-der inden for agro- og fødevareindustrien indsamle både kvantitative og kvalitativedata og informationer fra henholdsvis en spørgeskemaundersøgelse og interviewsmed personer fra relevante virksomheder. Herved vil vigtige rammevilkår kunne ud-peges sammen med vigtige parametre for fremtidig vækst og udvikling af de danskestyrkepositioner inden for agro- og fødevareindustrien. Med baggrund i resultaternefra litteraturstudiet (afsnit 3.1), spørgeskemaundersøgelsen (afsnit 3.2) og de afholdteinterviews (afsnit 3.3) vil tre strategiske temaer blive udvalgt og analyseret (afsnit3.4). Afsnit 3.5. indeholder en sammenfatning og konklusioner.

Under den strategiske management tilgang fokuseres der på omkostninger og ikke-prisrelaterede forhold som branding og ledelse. De ikke-prisrelaterede forhold er svæ-re at kvantificere, og der eksisterer derfor meget lidt litteratur indeholdende empiriskeundersøgelser omkring disse forhold. Desuden er der som ovenfor nævnt meget få da-ta omkring fx omkostningsstrukturen i agro- og fødevareindustrien, hvorfor måling afkonkurrenceevnen tager udgangspunkt i den neoklassiske skole. Dette skal ikke sessom en nedprioritering af betydningen af strategisk management, men er en konse-kvens af tilgængeligheden af kvantitative mål. Der kan argumenteres for, at strategiskmanagement har spillet en stor rolle i udviklingen af den danske agro- og fødevarein-dustrielle sektor igennem mere end hundrede år og har været en væsentlig faktor bag,at danske agro- og fødevareindustrielle virksomheder er blandt verdens største. Bran-ding har spillet en væsentlig rolle for eksempelvis dansk svinekødseksport, og frem-synet ledelse har formået at samle hundredvis af danske mejerier og slagterier tilslagkraftige globale spillere. Men en nærmere undersøgelse og estimering af den stra-tegiske managements betydning kræver dybgående og længerevarende analyser for-uden adgang til relevante data.

I et studie fra 2004 sammenligner Mulder et al. (2004) landbruget og agro- og fødeva-reindustriens konkurrenceevne i Mercosur-landene (Brasilien, Bolivia, Paraguay, Chi-le, Uruguay og Argentina) med EU-landene. Særligt ser de på reale valutakurser ogkonkluderer, at valutakursændringer har haft signifikant betydning for konkurrence-evnen. Om end der har været konvergens mellem Euro-landene, viser målene, at engruppe af lande har lav konkurrenceevne: Irland, Italien, Portugal og Spanien. Dan-mark konkluderes at have en meget høj konkurrenceevne. Arbejdsproduktiviteten iDanmark er dobbelt så høj som EU-gennemsnittet og er kun lige overgået af Belgien.Samtidig viser Mulder et al.’s estimater, at timeomkostningerne i den danske agro- ogfødevareindustrielle sektor er forholdsvis lave sammenlignet med EU-gennemsnittet.Det skal dog noteres, at de tager udgangspunkt i de officielt forhandlede overenskom-ster og således ikke medtager de ofte omtalte ”kolonnearbejdere”, som hævdes benyt-tet i væsentligt omfang i nogle EU-lande.Ball et al. (2006) analyserer den internationale konkurrenceevne i sammenligninger afUSA og EU-lande. Deres resultater indikerer, at den vigtigste faktor for konkurrence-evnen er det relative produktivitetsniveau, dog med stærk indflydelse fra valutakurs-ændringer, som påvirker de relative inputpriser. USA har gennemgående den højesteproduktivitet, dog har dollarkursændringer stærk indflydelse på den relative konkur-

renceevne, hvilket er værd at notere med de betydelige svingninger i Euro-dollarkurserne.Danmark har sammen med Belgien og Irland de højeste produktivitetsniveauer i EU,men også Spanien er kommet på højt niveau efter at have haft signifikante stigninger iproduktiviteten i Ball et al.’s analyse. En væsentlig årsag til den høje produktivitet iDanmark er det høje investeringsniveau, som fører til den højeste vækst i kapital-arbejdskraft forholdet blandt EU-lande. Spaniens høje vækst i produktiviteten henfø-res til ”catch-up”-effekt af at drage nytte af udspredelsen af teknologisk viden fra høj-produktive lande som Danmark.Carraresi og Banterle (2008) konkluderer, at globalisering af fødevaremarkederne,generelle trends i fødevaremarkederne, fremskridt i transport- og kommunikationssy-stemer, fald i logistikomkostninger og udvikling i efterspørgselsmønstret har ført tilen øget konkurrence på de europæiske fødevaremarkeder. EU-udvidelser, harmonise-ring af fødevarereguleringen og fald i tekniske barrierer har medført øget markedsin-tegration i EU. Således er agro-food eksporten fra EU-15 fordoblet i perioden 1990-2006 mod en øgning på 40 pct. i agro-food handel på verdensplan. Disse tal viser enforøget konkurrenceevne for europæisk agro- og fødevareindustri i perioden og harhaft betydelige konsekvenser for markedsstrategier.Den øgede markedsintegration i EU-landene har ifølge Latruffe (2010) haft stor be-tydning for lande som Spanien, Sverige og Østrig. Relativt er Danmarks høje positionen smule forværret i perioden. Frankrig, Holland og Storbritannien har tabt relativtmest på den øgede markedsintegration i EU-landene. Danmark viser klart at have sinstyrke i agro- og fødevareindustrien med de højeste indeks for specialisering og ek-sport. Eksempelvis har Danmark det højeste RCA (revealed comparative advantage) –indeks blandt EU-lande for agro- og fødevareindustrien på 255 i gennemsnit for peri-oden 2003-06, hvor et RCA højere end 100 viser et lands specialisering i eksport fordenne sektor. For primærlandbruget har Danmark en middelscore på 77 for RCA,hvor Spanien, Cypern og Letland viser høj grad af specialisering (i Letland en scorepå hele 1589). Den relativt lave score for Danmark på primærlandbruget er i betydeliggrad en konsekvens af, at primærproduktionen bliver forarbejdet i agro- og fødevare-industrien før den eksporteres, modsat Spanien, Cypern og Letland. RCA-scoren på255 for agro-industrien er en smule forværret i forhold til gennemsnittet for perioden1991-94, hvor den lå på 280. Interessant at bemærke er, at Irlands score falder fra 245til 157 for agro- og fødevareindustrien imellem de to perioder – et betydeligt fald somsandsynligvis hænger sammen med den øvrige udvikling i den irske økonomi, særligt

udviklingen i boligsektoren, der har bidraget til Irlands nuværende økonomiske situa-tion. For primærlandbruget er Danmarks score stort set uændret mellem de to perio-der.Nettoeksportindekset (NEI) er et udtryk for et lands eller en sektors eksport fratrukketimport relativt til den samlede handel. Indekset udtrykker, efter der er taget højde for,at der kan foregå betydelig inter-industry handel, et lands eller en sektors afsløredeinternationale konkurrencedygtighed målt ved niveauet af netto-handel med udlandet.Nettoeksportindekset (NEI), som pr. definition ligger mellem -1 og 1, hvor -1 viserkun import, og 1 angiver kun eksport, viser ifølge Latruffe (2010), at langt de flesteEU-lande er netto-importører i agro- og fødevareindustrien eller har næsten lige storimport og eksport (NEI omkring 0). Dog skiller Danmark sig ud sammen med Hol-land med en gennemsnitlig NEI-score på 0,35 i perioden 2003-06 som de største net-to-eksportører af agro- og fødevareindustrielle produkter i EU. Danmarks score er ennedgang fra 1991-94, hvor NEI lå på 0,53, hvorimod Hollands score er stort set uæn-dret. NEI-scoren for dansk primærlandbrug er på -0,14 i 2003-06, hvorfor der er taleom netto-import af primærprodukter. Det kunne således tyde på, at der er sket nogetmed konkurrenceevnen i perioden.Nedenunder følger egne beregninger af NEI-indeks for svinekød og diverse mejeri-produkter fordelt på udvalgte samhandelspartnere.Figur 3.1.10,90,8NEI-værdi0,7

Figur 3.1 viser NEI-tallene for svineproduktionen. Det ses, at eksporten i forhold tilimporten er steget frem mod 2002, for i de fleste tilfælde derefter at falde frem mod2009. NEI-værdien svækkes dog betydeligt for handlen med Sverige fra 2004-05 forderefter at stige igen. Af figuren fremgår det, at Danmark har en stærk handelsbalancemed hensyn til svinekød, især hvis man kigger på forholdet for den samlede handel,da samtlige værdier befinder sig langt over 0.Figuren illustrerer, at målt med NEI-indekset har Danmark en anseelig konkurrence-mæssig fordel på svinekødsområdet. Et NEI-indeks på hele 0,8 overfor EU-27 angi-ver, at Danmark besidder en udpræget komparativ fordel for denne sektor.Figur 3.2.0,800,700,60NEI-værdi0,500,400,300,200,100,002003Frankrig2004Tyskland2005UK20062007Sverige2008EU-272009I alt

I figur 3.3 ses NEI for diverse mejerprodukter for den samlede handel. Danmark im-porterer intet sødmælkspulver, hvorfor denne varekategori har en værdi på 1. Kon-summælk er som den eneste vare under 0, og vi importerer for tiden mere mælk endvi eksporterer. De resterende varegrupper ligger mellem 0,2 og 0,8 og har således etsundt eksportforhold og høj konkurrenceevne. NEI-indekset for smør er faldet fragodt 0,6 i den første del af perioden til 0,2 i 2004. I 2008 og 2009 er smøreksportenbegyndt at stige betydeligt igen.Revealed comparative advantage (RCA), også kaldet Balassaindeks, er et mål for dekomparative fordele og er baseret på en sektors/lands eksport i forhold til den globaleeksport af varen. Eksporterer vi mere af varen end resten af verden, er det tegn på enkomparativ fordel.I tabel 3.1 vises Balassaindeks for kød og mejeriprodukter sammenlignet med udvalg-te lande. Tabellen viser, at Danmark inden for både kød og mejeriprodukter udeluk-

kende overgås af New Zealand, og at værdien af RCA er betydeligt højere end 1. Ta-bellen viser ligeledes, at dansk kød- og mejerieksport har en signifikant højere kom-parativ fordel end andre EU-lande, men også alle andre lande end New Zealand (de-taljerede tal findes i Wijnands et al. (2007)). Kødproduktion, hvilket i Danmarks til-fælde betyder alt overvejende svinekød, er den mest konkurrencedygtige af de to sek-torer illustreret i tabellen. For begge markeder er det dog også gældende, at Danmarkhar haft negativ vækst målt på bruttoværditilvækst (BVT) i den undersøgte periode.Det kan hænge sammen med, at priser for både svinekød og mejeriprodukter i de i ta-bel 3.1 i undersøgte perioder generelt var meget lave. Alt i alt viser Balassaindeksene,at dansk agro- og fødevareindustri er blandt verdens absolut mest konkurrencedygtigemed store komparative fordele.Tabel 3.1.KødEU-25USADanmarkTysklandFrankrigNew ZealandMejeriprodukterEU-25USAStorbritannienDanmarkTysklandFrankrigNew ZealandKilde: Wijnands et al. (2007).

Et studie af Banterle og Carraresi (2007) undersøger konkurrenceevnen for forarbej-det svinekød blandt EU-lande. RCA-indekset viser, at Danmark har den højeste kom-parative fordel blandt EU-lande med en stærk inter-industry handel. I en clusteranaly-se baseret på en række indikatorer vises, at Danmark og Italien har de mest konkur-rencedygtige sektorer for forarbejdet svinekød blandt EU-lande, hvorimod Græken-land, Portugal, Sverige og Storbritannien har den laveste konkurrenceevne.Danmark er blandt de største eksportører af mejeriprodukter viser rapporten af Wij-nands et al. (2007) med 5 pct. af verdensmarkedet i 2002-04, om end denne andel kuner omkring en tredjedel af andelene for Tyskland, Frankrig og Holland. Konkurrence-evnen for den danske mejerisektor er den højeste i EU, som vist ved Balassa-indekset(viser komparativ fordel). Balassa-indekset er på 5,3 for Danmark i 2002-04 mod kun

1,6 for Tyskland, 2,5 for Frankrig og 3,7 for Holland. På globalt plan er det kun NewZealand, der kan fremvise et højere indeks og dermed en højere komparativ fordel.Rapporten fremhæver, at en væsentlig hindring for udviklingen af den europæiskemejeriindustri i den undersøgte periode er EU’s mælkekvotesystem. Med udfasningenaf kvotesystemet frem til total afvikling i 2015 efter EU’s Health Check reform fra2008 indikerer tallene for konkurrenceevnen, at dansk mejeriindustri burde være i engod position til at erobre større markedsandele. En bekymring viser sig dog, da værdi-tilvæksten i dansk mejeribrug har været faldende, ligesom arbejdsproduktiviteten harudvist fald for mejerisektoren modsat en stigning for dansk agro- og fødevareindustrisom helhed. I 2004 var Arla den femtestørste mejerivirksomhed på verdensplan – enstigning fra en tolvteplads i 1992.For den samlede danske agro- og fødevareindustri viser rapporten, at Danmark harden højeste komparative fordel blandt EU-landene. På verdensplan er det kun Brasili-en, blandt de undersøgte lande i rapporten, som kan vise en højere komparativ fordel i2002-04 efter høj vækst siden perioden 1996-98. På EU-plan konkluderes det, at EU-virksomheder behøver at fusionere og udnytte de fordele, som størrelsesøkonomiengiver amerikanske og andre store internationale fødevarevirksomheder.

Diamantmodellen består af fire komponenter plus regeringen. Den første komponenter virksomhedsstrategi, struktur og konkurrence. Verden er domineret af dynamiskeprocesser, og det er direkte konkurrence, der driver virksomheder til at øge produkti-viteten og forske og udvikle. Den anden komponent er efterspørgselsbetingelser.Krævende og kritiske forbrugere driver virksomheder til konstant at øge konkurren-cedygtigheden gennem forskning og udvikling, højere kvalitet, etc. Den tredje kom-ponent er relaterede og støttende virksomheder. Nærhed og integration med andrevirksomheder upstream og downstream fremmer udveksling af information, innovati-oner og ideer. Den fjerde komponent er faktorbetingelser. Nøglefaktorer eller specia-liserede faktorer genereres, de arves ikke. Det gælder uddannet arbejdskraft, kapitalog infrastruktur. Ikke-nøglefaktorer er uuddannet arbejdskraft og råmaterialer, der kanbenyttes af enhver virksomhed og dermed ikke genererer vedblivende konkurrence-fordele. Nøglefaktorer kræver store vedvarende investeringer og er ikke lette at dupli-kere.Regeringens rolle i diamantmodellen består i at fungere som katalysator og motivator.Regeringen skal stimulere og endog skubbe på for at få virksomheder til at øge deresperformance, stimulere efterspørgsel efter avancerede produkter, øge investeringer inøglefaktorer og stimulere den lokale konkurrence.Et lands besiddelse af traditionelle faktorer som jord, arbejdskraft og råvarer fører tilkomparative fordele i de sektorer, der forbruger traditionelle faktorer. Porter (1990)hævder, at besiddelse af traditionelle faktorer næsten aldrig har ført til vedvarende in-dustriel vækst, tværtimod har overflod af sådanne faktorer virket hindrende for vedva-rende industriel vækst. Komponenterne i diamantmodellen fører i stedet til konkur-rencefordele, der igen fører til vedvarende industriel vækst med regeringen i en pro-aktiv rolle.Som omtalt ovenfor er det sparsomt med empirisk litteratur omhandlende agro- ogfødevareindustrien, der tager direkte udgangspunkt i strategisk management, da detteinvolverer adgang til data omkring forbrug af inputs og materialer, profitrater for di-verse produkter, etc. Sådanne data findes på detailniveau for den primære landbrugs-produktion, og der er derfor lavet mange studier om eksempelvis omkostningsforbrugog størrelsesøkonomi for primærlandbruget. Der findes dog studier, som oftest af bre-dere karakter, der analyserer agro- og fødevareindustrien.Furtan og Sauer (2008) undersøger determinanter for virksomhedsperformance i dendanske agro- og fødevaresektor, hvor de benytter omsætning pr. medarbejder som

proxy for værditilvækst. De undersøger indflydelsen af determinanter som ejerformer,virksomhedens position i fødevarekæden, produktudvikling, kvaliteten af arbejdskraf-ten, virksomhedernes konkurrenceposition og strategi. De finder ingen eller ringe ind-flydelse på performance af de fleste af disse determinanter. Human kapital, position ifødevarekæden og den sektor, virksomheden opererer i, har størst betydning.Fischer og Schornberg (2007) udvikler et konkurrenceindeks (ICI, Industrial Compe-titiveness Index) baseret på profitabilitet, produktivitet og output vækst, som de be-nytter til at undersøge konkurrencedygtighed i 13 EU-lande for kødforarbejdningssek-toren og drikkevaresektoren i to perioder: 1995-98 og 1999-02. I kødforarbejdning erDanmark rangeret som det mest konkurrencedygtige land med en stigning i konkur-rencedygtigheden mellem de to perioder. Særligt er produktiviteten i kødforarbejd-ningssektoren høj i Danmark i forhold til de andre EU-lande. For drikkevaresektorener Danmark faldt fra en tredjeplads i den første periode til en syvendeplads i den se-neste periode. Studiet finder et betydeligt fald i især profitabiliteten i drikkevaresekto-ren, hvilket fører til faldet i konkurrencedygtighed. Det skal bemærkes, at tallene i Fi-scher og Schornberg’s undersøgelse kun går til omkring årtusindskiftet.Danmarks generelle konkurrenceevne estimeres i en undersøgelse af IMD, et interna-tionalt institut der analyserer konkurrenceevne på globalt plan, hvor et samlet konkur-renceindeks fremkommer som en vægtning af underliggende delindeks, der igen erkonstrueret ud fra en række variable. Figur 3.5 viser de seneste resultater for Danmarkaf IMD’s indeks.

Gopinath (2003) undersøger totalfaktorproduktiviteten i fødevareindustrien i 13OECD-lande i perioden 1975-95. Studiet viser, at USA har den højeste produktivitet,men Danmark har den højeste vækst i produktivitet i perioden.Studier finder små eller ingen effekt af virksomhedsstørrelse i agro- og fødevareindu-strien. Eksempelvis finder Schiefter og Hartmann (2008) i en analyse af tyske fødeva-revirksomheder ingen effekt fra størrelse på afkastningsgraden. Dog finder Galdeano-Gomez og Cespedes-Lorente (2008), at virksomhedsstørrelse havde en positiv indfly-delse på spanske agri-food virksomheders tekniske efficiens.Empiriske studier af agro- og fødevareindustrien indeholdende social kapital variableså som alder, uddannelse, køn, etnicitet, niveau af networking, etc. er stort set ikkeeksisterende, hvorfor det er vanskeligt at finde empirisk belæg for at hævde indflydel-se fra disse faktorer. I figur 3.6 er vist uddannelsesniveauet, som en indikator formængden af human kapital.Figur 3.6.Tertiært uddannelsesniveau for aldersgruppen 25-64 i procent afpopulationen i aldersgruppen, 2006

Wijnands, van der Meulen og Poppe (2007) undersøger konkurrenceevnen i den eu-ropæiske fødevareindustri i en rapport til EU-kommissionen, inklusiv lovgivnings- ogreguleringsforhold. På lovgivnings- og reguleringsområdet konkluderes det, at EU’sfødevarelovgivning generelt ikke er en væsentlig hindring for konkurrenceevnen. Ejheller er reguleringen signifikant hindrende set i forhold til USA’s regulering. Dog erder nogle områder, hvor forbedringer er tiltrængt. Især omkring procedurer, tidsperio-der og omkostninger involveret i godkendelse af nye fødevareingredienser, nye føde-vareprodukter, GMO og produkter med sundhedsegenskaber er de eksisterende sy-stemer mangelfulde.Derudover er der stor uklarhed om, hvilke procedurer der skal benyttes, hvilke betin-gelser der skal opfyldes, hvor lang tid proceduren tager, og hvilket sandsynligt udfaldgodkendelsesproceduren kommer frem til. Specielt omkring GMO-produkter er detendvidere uklart, hvor ansvaret for en godkendelse ligger – om det er i Rådet ellerKommissionen, foruden uklarhed om hvilken indflydelse ekspertpanelers rådgivninghar og endog uklarhed om deadlines for godkendelsesprocedurer.Samme rapport viser, at Danmark og Holland bruger mest på forskning og udvikling(R&D) som andel af produktionsværdien i agro- og fødevareindustrien blandt EU-landene, endog højere end i USA. Danmark er blandt verdens største eksportører afkød med 7 pct. af verdensmarkedet i 2002-04, en nedgang fra 9 pct. i 1996-98. Balas-sa-indekset, som viser komparative fordele, afslører, at Danmark har den højestekomparative fordel på verdens kødmarkeder, kun overgået af New Zealand. Rappor-ten viser ligeledes, at de mest konkurrencedygtige blandt EU-lande på kødmarkedetoplever stigende værditilvækst, hvorimod de mindre konkurrencedygtige taber værdi-tilvækst. Der sker således en specialisering mellem EU-lande.Danmark har haft en svag vækst i arbejdsproduktiviteten i agro- og fødevareindustri-en både totalt og for kødsektoren. Ligeledes halter udviklingen i arbejdsproduktivite-ten i EU efter USA, hvor der har været en kraftig vækst. Den største forarbejder afsvinekød i EU er Danish Crown med 10 pct. af samtlige slagtninger i EU. DanishCrown har taget del i flere store fusioner på tværs af EU-lande og er således ved atudvikle sig fra at være et rent dansk selskab til at blive en EU-virksomhed.

Forskning og udvikling er en vigtig bidragyder til at opbygge nøglefaktorer og der-med opnå konkurrencemæssige fordele ifølge Porter (1990). I tabel 3.2 er vist de rela-tive udgifter til forskning og udvikling i agro- og fødevareindustrien for udvalgte lan-de. Danmark ligger fint placeret kun overgået af Finland og Holland på gennemsnit-ligt forbrug over den viste periode. Det skal også bemærkes, at der generelt har væreten stigning i udgifterne til forskning og udvikling i Danmark i perioden, så vi i 2002brugte en signifikant større andel end andre lande. Det skal dog bemærkes, at tallenefor Danmark er præget af omlægning af statistikken, så stigningen i FoU-andelen ikkereelt er så stor, som tabellen giver udtryk for.Skatteforhold inddrages ofte som en forklaringsparameter i diskussionen af ramme-vilkår. EU og OECD laver undersøgelser, der sammenligner de skattemæssige forholdmellem forskellige lande. I figur 3.7 er vist udvalgte aggregerede tal for syv skatteom-råder.

I figur 3.7 ses det, at Danmark ligger højest blandt samhandelspartnere på energiafgif-ter, både målt som ITR og som en omregnet pris per effektiv energienhed, TOE (ton-ne oil equivalent). Energiskatterne udgør en lille del af det samlede skattegrundlagbåde i Danmark og i de sammenlignende lande. Dog har energiafgifter/skatter væsent-lig betydning for udvalgte sektorer.For firmaskatten ligger Danmark nogenlunde midt i feltet sammen med prisen på ka-pital, inklusiv ejendom. På den indirekte beskatning af indkomst og profit placererDanmark sig dog klart højest, mens vi ligger nogenlunde gennemsnitligt for ITR påarbejde. Generelt er det, også hvis man betragter EU’s skatterapport fra 2011; EU-report (2011); tydeligt, at der, hvor Danmark for alvor skiller sig ud med hensyn tilskatter, er energiafgifter, hvor disse afgifter særligt har betydning for energitunge sek-torer.

I figur 3.8 ses skattesatserne for erhvervsskatten. Danmark ligger i forhold til Sverige,Frankrig og Storbritannien med lavere skattesatser efter den seneste sænkning. Frank-rig og Italien har her tydeligvis de højeste erhvervsskattesatser. Målt på denne para-meter har det danske erhvervsliv altså gode vilkår relativt til andre EU-lande.Peterson og Valluru (2000) undersøger effekten af et lands faktorudrustning på føde-varehandelen. Højere andel af uddannet arbejdskraft i landets arbejdsstyrke øger han-delen af fødevareprodukter, hvorimod et højt niveau af kapitaludrustning sænker han-delen. Banterle og Carraresi (2007) konkluderer, at internationalisering af fødevare-

vaner og voksende forbrugerinteresse for kvalitet og oprindelsesland er korreleretmed stærk konkurrencedygtighed for denne sektor.I en undersøgelse af landbrugshandelsmønstre i 40 lande, Peterson og Valluru (2000),undersøges effekten af diverse politikindikatorer og støtteordninger, ligesom de in-kluderer indikatorer for omfanget og strengheden af miljøregulering. Ingen af denævnte politikker viser sig at influere på handelsmønstrene.Undersøgelser af offentlige investeringer i agri-food industrien er sparsomme. Harri-son og Kenney (1997) argumenterer for, at fremstillingssektoren er for heterogen til,at offentlig forskning og udvikling kan have nogen væsentlig indflydelse. I en under-søgelse af den canadiske fødevareindustri finder Berstein og Mamuneas (2008), at of-fentlige investeringer i infrastruktur bidrager til produktivitetsvækst.DI (2010) undersøger fødevarebranchens konkurrenceevne og kommer frem til, at detstår skidt til. Deres undersøgelse peger på, at der har været en ringe vækst i produkti-viteten det sidste tiår væksten i lønninger har ligget betydeligt over. Dermed er dersket en forværring af konkurrenceevnen mht. forholdet mellem løn og produktivitet. Ifigur 3.9 vises udviklingen i løn og arbejdsproduktivitet for fødevarebranchen i Dan-mark. Som det fremgår, er lønnen steget med 40 pct. i den viste periode, mens ar-bejdsproduktiviteten er stort set uændret. Produktivitetsudviklingen er dermed slet ik-ke fulgt med lønudviklingen i den belyste periode.Figur 3.9.Udvikling i løn og produktivitet for dansk fødevareindustri

En analyse fra Landbrug og Fødevarer (2011b) viser tilsvarende en klar forringelse afkonkurrenceevnen for agro-industrien pga. væsentlig højere lønstigninger i Danmarksiden årtusindskiftet i forhold til Tyskland, som yderligere har haft en højere produk-tivitetsvækst i den periode.Jacobsen, L.-B. (2011) analyserer produktiviteten i den danske fødevaresektor medudgangspunkt i danske nationalregnskabsdata og i EU data. Op til år 2000 har udvik-lingen i den danske produktivitet været tilfredsstillende og på niveau med andre lan-de. Derimod er der sket en forværring efter årtusindskiftet med meget ringe eller end-og negativ produktivitetsudvikling. Tabel 3.3. viser sammenligninger med udvalgtelande i perioden 1995-2007.

Tabellen viser, at totalfaktorproduktiviteten (TFP) har haft en gennemsnitlig negativvækst i perioden. Produktionen er vokset og arbejdsforbruget sænket, men forbrug iproduktionen er vokset endnu mere. Kun Australien har oplevet en mere negativ ud-vikling i TFP, hvorimod Irland og Holland har formået at øge TFP med næsten 1 pct.pr. år. Jacobsen L.-B. (2011) anfører, at forklaringen på, at den danske fødevaresektorvokser trods tilsyneladende forringet konkurrenceevne, evt. kan findes i flere forhold.Outsourcing af arbejdskraftintensive processer ændrer produktionsforholdene, der så-ledes ikke er helt sammenlignelige over den analyserede periode.Ændring i sammensætningen af vareudbuddet fra den danske fødevaresektor ændrerligeledes på sammenligneligheden. Da varer af en højere standard generelt fordrer ethøjere faktorforbrug, vil det give sig udslag i lavere produktivitet, hvis den danske fø-devaresektor i højere grad over perioden producerer højkvalitetsvarer – også selvomværditilvæksten kan være steget. I forlængelse af dette kan anføres, at fødevaresekto-ren består af en række delsektorer i de forskellige lande. De danske betydelige delsek-torer kan have haft en produktivitetsudvikling på linje med de tilsvarende sektorer iandre lande, men andre delsektorer af større betydning i de sammenlignende landekan have stået for deres bedre produktivitetsudvikling.Et tredje forhold, som Jacobsen L.-B. (2011) angiver, er, at der synes at eksistere be-tydelige stordriftsfordele i fødevareindustrien. Fusioner og opkøb medfører derfor of-te ryk i produktiviteten. Da den danske fødevareindustri allerede i stort omfang hargennemført disse sammenlægninger, er produktivitetsgevinsterne ved stordrift i vidtomfang hentet, hvor produktivitetsgevinsterne i de sammenlignende lande først senere

en svag eller endog negativ vækstrate. Dog viser studier, at niveauet, omend ikkevæksten, for produktiviteten i den danske fødevaresektor er stærk i internationalsammenligning. Det skal også nævnes, at de fleste tal for produktivitet fundet i for-skellige studier slutter nogle få år inde i det nye årtusinde. I halvfemserne og langt indi årtusindet herskede generelt lave priser på fødevarer, hvorfor investeringer og udvik-ling af produktionsapparatet måske ikke har været så højt, som det kunne være. Ikkedesto mindre står den danske fødevareindustri målt på andre parametre stærkt i inter-national sammenligning. Der sker en høj grad af forskning og udvikling, og positio-nen på eksportmarkederne for de store danske fødevaresektorer svinekød og mejeri-produkter overgås kun af New Zealand. De aggregerede mål for konkurrencefordelesom Balassaindekset og NEI viser entydigt, at dansk agro- og fødevareindustri stårendog meget stærkt.Rammevilkår målt ved forskellige faktorer som skatteforhold, energiafgifter og regu-lering har ikke entydigt påvist at disse faktorer i sig selv har sænket konkurrenceev-nen substantielt for den danske agro- og fødevareindustri. Opgørelser af omkostningerpr. arbejdstime viser heller ikke entydige resultater. I nogle studier fremgår det, atlønomkostninger plus diverse arbejdsgiverbidrag ikke ligger over sammenligneligelande, som eksempelvis Tyskland. Dog tager disse sammenligninger udgangspunkt iofficielle tariffer og bidragssatser for arbejdere i industrien og inkluderer således ikkede såkaldte ”kolonnearbejdere”. Det må da også konstateres, at arbejdsintensive pro-duktionsprocesser i eksempelvis svinekødsforarbejdning i vidt omfang er flyttet udenfor landets grænser. Denne observation peger i sig selv på, at de samlede omkostnin-ger pr. arbejdstime spiller en væsentlig rolle.

Anvendelse af spørgeskemaet følger samme principper, som bruges ved internationalekonkurrenceevneanalyser foretaget af IMD og World Economic Forum. En forskel erdog, at også eksperter og rådgivere i hele værdikæden udspørges. Dertil kommer, atdenne undersøgelse er sektorspecifik og ikke generel, idet der fokuseres på fødevare-erhvervet, herunder især agro- og fødevareindustrien, hvor alle led i den horisontaleog vertikale fødevarekæde er inddraget.Rammevilkårene gælder for landbrug og virksomheder inden for forsyning, forar-bejdning og forædling af fødevarer. Virksomheder i periferien af fødevareklyngen - fxforsikringsvirksomheder, revisions- og rådgivningsfirmaer og lignende - skal derforvurdere rammevilkårenes betydning for den danske landbrugs- og fødevaresektor.Rollen er her at være ekspert, og at bruge den daglige kontakt med sektoren somgrundlag for at vurdere sektorens rammevilkår. Et rådgivningsfirma skal således ikkevurdere rammevilkårene for rådgivningsfirmaet, men skal derimod vurdere ramme-vilkårene for landbrugs- og fødevaresektoren - ud fra den kompetence og erfaring,som er opnået gennem virksomhedens arbejde med sektoren.Flere virksomheder har produktion mv. i udlandet, og nogle virksomheder er datter-selskaber af udenlandsk ejede virksomheder. Her spørges der til de rammevilkår, somgælder for de aktiviteter, som foregår i Danmark.Spørgeskemaet er primært udformet som multiple choice, hvor respondenterne på for-skellige skalaer skal prioritere eller vægte forskellige rammevilkår. Respondenterneskal derfor primært afkrydse ud fra forskellige valgmuligheder. Valgmulighedernekan fx være ”Meget væsentligt”, ”Væsentlig”, ”Neutral”, ”Mindre væsentlig” eller”Uvæsentlig”, således at respondenterne kan se den skala, hvorefter der skal rangord-nes eller prioriteres. I andre tilfælde skal respondenterne ud fra 10 hhv. positive ognegative rammevilkår udvælge de vigtigste. Desuden er der også helt åbne spørgsmål,hvor respondenterne ikke har valgmuligheder. Respondenterne har haft mulighed forat kontakte Fødevareøkonomisk Institut, såfremt der har været uklarheder ellerspørgsmål.Udvælgelse af landmænd er sket ved hjælp af det panel, som Videncentret for Land-brug anvender ved deres spørgeskemaundersøgelser. Respondentgruppen er sammen-sat repræsentativt, så udsendelsen er sket til en repræsentativ gruppe af landmænd. Dadet ikke er sikkert, at der kommer et repræsentativt svar retur, er der sorteret fra i de

grupper, der er overrepræsenteret, således at der sikres en tilfredsstillende repræsenta-tivitet.Udvælgelse af virksomheder er sket ved dels en identifikation og prioritering af rele-vante deltagere i landbrugsklyngen, dels en udvælgelse af de største virksomheder ide pågældende grupper. Udvælgelse af de største virksomheder er sket ud fra omsæt-ningstal.Alt i alt er der modtaget 256 besvarelser, og heraf er 82 (svarprocent: 31) fra agro- ogfødevareindustrien samt interessenter samt 174 fra landmænd (svarprocent: 15).Hvor spørgeskemaundersøgelsen omfatter begge respondentgrupper, er der foretageten opdeling i op til 20 undergrupper. Der er dermed indsamlet et stort antal observati-oner, som efterfølgende er struktureret og klassificeret. I det følgende præsenteresnogle hovedresultater.

Formålet i det følgende er at identificere nogle hovedproblemstillinger og centraletemaer i forhold til fødevareerhvervenes opfattelser af deres rammevilkår i 2011 medudgangspunkt i statistiske analyser af de nævnte spørgeskemadata, som er indsamletblandt omkring 80 landbrugstilknyttede virksomheder/interessenter, heraf knap halv-delen repræsentanter for egentlige fødevareforarbejdningsvirksomheder.De indkomne besvarelser er analyseret ved hjælp af gængse statistiske metoder somlineær regression, faktoranalyse mv. Generelt er der ikke foretaget vægtning af obser-vationerne i analyserne, dvs. oplysninger fra fx en énmandsvirksomhed tillægges ligeså stor vægt som oplysninger fra en virksomhed med mange ansatte. Resultaterne kansåledes primært give indikationer af væsentlige faktorer og fortegn, mens de kvantita-tive størrelser i mange tilfælde skal tages med væsentlige forbehold.Ifølge besvarelserne er store dele af den danske agro- og fødevareindustri udsat forinternational konkurrence, enten fordi virksomhederne eksporterer væsentlige dele afderes produktion, fordi de afsætter produkterne på hjemmemarkedet i konkurrencemed importerede produkter, eller fordi de konkurrerer med udenlandske virksomhederom centrale produktionsfaktorer, herunder råvarer, kapital og arbejdskraft. Ramme-vilkårene kan have betydning for disse elementer af danske virksomheders konkur-renceevne.

Undersøgelsen viser, at det især er i forhold til konkurrencen på eksportmarkederne,at danske virksomheder oplever en konsekvens af de danske rammevilkår. En væsent-lig del af de adspurgte virksomheder oplever også, at rammevilkårene har en vis be-tydning i forhold til danske virksomheders konkurrence med udenlandske konkurren-ter på hjemmemarkedet, mens en lidt mindre andel vurderer, at rammevilkårene harbetydning for virksomhedernes investeringer i udlandet.I figur 3.12 er respondenternes oplevelse af rammevilkårenes påvirkning af disse firedimensioner i international konkurrence sammenholdt med, i hvor høj grad virksom-hederne opfatter sig selv som værende afhængige af at være konkurrencedygtige. Og-så her fremgår det, at det især er i forhold til konkurrencen på eksportmarkederne, atde danske rammebetingelser vurderes at have betydning.Figur 3.12.Rammevilkårenes indflydelse på konkurrenceevnen – sammen-holdt med virksomhedernes konkurrence-eksponering

Tillige administrative forhold opfattes generelt at stille danske virksomheder vanske-ligere i sammenligning med deres udenlandske konkurrenter, og her er det besværlig-heder omkring godkendelsesprocedurer og ventetider, som trækker mest nedad, menogså kontrolforanstaltninger og indberetningsbyrder vurderes af respondenterne atstille danske virksomheder ugunstigt, sammenlignet med udenlandske konkurrenter.Den offentlige indsats indenfor forskning, udvikling og uddannelse vurderes overord-net at være en styrke for danske fødevarevirksomheder. Her er det især den egentligeforskningsindsats, samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder oguddannelserne på tekniske skoler og universiteter, der vurderes at bidrage positivt,mens uddannelsesniveauet på grundskolerne ikke vurderes at stille danske virksom-heder bedre end andre landes producenter. Der er dog nogen variation mellem bran-cherne. Således er der forholdsvis positive vurderinger af forsknings- og uddannelses-indsatsen i brancher som fjerkræ, mejeri, ingredienser og pelsdyr (dog kun én respon-dent i sidstnævnte), mens vurderingerne er mere forbeholdne i brancher som sukker-,kartoffel- og gartneribrancherne.Den fælles landbrugspolitik vurderes af respondenterne generelt at være til fordel fordanske virksomheder, navnlig i kraft af forsyningssikkerhed med råvarer. Responden-ter som repræsenterer fødevarevirksomhederne direkte er generelt lidt mindre optimi-stiske med hensyn til betydningen af de nævnte typer rammevilkår end respondenter-ne fra ’side-linie’ sektorer som fx rådgivning, undervisning, finansielle sektor mv.Ved hjælp af såkaldt faktor-analyse (som bygger på samvariationen mellem svarenepå de forskellige spørgsmål) er der identificeret fem hoveddimensioner i de ramme-vilkår, som har betydning. Disse fem overordnede faktorer forklarer tilsammen overto tredjedele af variationen i besvarelserne af de underliggende 20 spørgsmål, og derepræsenterer fem forskellige dimensioner i de typer rammevilkår, som angiveligt harbetydning for virksomhedernes konkurrenceevne:Forskning, innovation og uddannelse (forklarer 22 pct. af variatio-nen)EU’s fælles landbrugspolitik (forklarer 18 pct. af variationen)Omkostningsforhold (forklarer 13 pct. af variationen)Problemstillinger omkring opnåelse af tilladelser fra det offentlige(forklarer 9 pct. af variationen)Byrder ved diverse kontrol- og indberetningsforanstaltninger (forkla-rer 6 pct. af variationen)

Det kan i den forbindelse bemærkes, at der er fundet en negativ sammenhæng mellemdimensionen vedrørende den fælles landbrugspolitik og respondenternes opfattelse afforhold som beskatning af produktionsapparatet, omkostninger og ventetider ved ind-hentning af offentlige godkendelser og tilladelser. Der synes også at være en negativsammenhæng mellem den generelle byrde ved kontrol- og indberetninger (som pri-mært repræsenterer ventetid ved offentlig behandling) og den opfattede betydning afEU’s landdistriktsordninger. Analysen viser således spæde tegn på, at danske beskat-nings- og forvaltningsforhold i nogen grad kan spænde ben for de positive effekter afforskellige støtteordninger.Tabel 3.4 belyser sammenhængen mellem disse overordnede faktorer og responden-ternes oplevelse af, om rammevilkårene påvirker forskellige aspekter af deres konkur-renceevne. Positive tal angiver et niveau af faktoren over gennemsnittet, og negativetal angiver et niveau under gennemsnittet. Eksempelvis fremgår det, at virksomheder,som i høj grad påvirkes i forhold til konkurrenceevne på eksportmarkederne vurderersamspillet med den danske forsknings- og uddannelsessektor relativt mindre fordelag-tigt end de virksomheder, som er mindre påvirkede af rammebetingelserne i forholdtil eksportmarkederne.Ligeledes vurderer de eksport-konkurrerende virksomheder også, at den fælles land-brugspolitik, det danske omkostnings- og beskatningsniveau og træghed i offentligsagsbehandling bidrager relativt negativt til deres konkurrenceevne – sammenlignetmed gennemsnittet. Ses alene på egentlige fødevarevirksomheder og deres brancheor-ganisationer, er der ikke forskel på omkostningsfaktoren (faktor 3) hos de to grupper,mens vurderingen af offentligt bureaukrati rangordnes modsat mønsteret vist i tabel3.4.Tabel 3.4.Sammenhæng mellem specifikke rammevilkårsfaktorer og gene-rel opfattelse af rammevilkårenes betydning i forhold til internati-onal konkurrenceAntal285248325426faktor1F&U0,118-0,0640,086-0,129-0,0490,103faktor2 faktor3faktor4CAPOmk Tilladelser0,1550,2340,116-0,084 -0,126-0,062-0,0510,149-0,0200,076 -0,2240,0300,0710,1550,042-0,148 -0,321-0,087faktor5Kontrol-0,1280,0690,105-0,1570,170-0,354

Tilsvarende tendenser findes også for virksomheder, hvor rammebetingelserne bety-der noget for deres konkurrenceevne på hjemmemarkedet, for så vidt angår samspilletmed offentlig forskning og uddannelse, omkostningsniveau og offentligt bureaukrati,mens disse virksomheder til gengæld i højere grad oplever den fælles landbrugspolitiksom en fordel end de virksomheder, som ikke er så påvirkede i forhold til udenlandskkonkurrence på hjemmemarkedet. Virksomheder, som oplever at rammevilkårene på-virker den internationale konkurrence i forhold til investeringer i udlandet, har ogsåtendens til at opfatte de overordnede rammevilkårs-faktorer som en konkurrencemæs-sig ulempe. Dog synes samspillet med offentlig forskning og uddannelse for disse re-spondenter relativt set at udgøre en konkurrencemæssig styrke.Mens omkostningsniveauet generelt set er fastsat af faktorer, som ligger uden for fø-devareerhvervene og det fødevarepolitiske domæne – om end visse skatter og afgifterer relativt specifikke i relation til fødevareerhvervene – så tyder analyserne på, at derkan være et potentiale i at styrke forsknings- og uddannelsesindsatsen, samt i at styrkeudnyttelsen af resultaterne af disse indsatser, navnlig så de mest konkurrenceudsattedanske fødevarevirksomheder får større fordel af dem.I spørgeskemaet er der også spurgt til, hvad der overordnet betyder mest for virksom-hedernes internationale konkurrenceevne. Respondenterne peger her først og frem-mest på virksomhedernes egne kompetencer, ledelse og strategi som afgørende forderes konkurrenceevne, efterfulgt af de markedsmæssige forhold. De erhvervspoliti-ske rammevilkår – som kan påvirkes gennem diverse politiske tiltag - kommer ind påen tredjeplads i denne rangordning.I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne i et åbent spørgsmål blevet bedt om atangive de tre vigtigste rammevilkår for deres virksomhed. Svarene er efterfølgenderubriceret i 10 hovedvilkår, jf. tabel 3.5.Tabel 3.5.LønMiljø-lovgivningSkatErhvervsklimaAfgifterBureaukratiKonkurrenceFinansieringForskning mv.Andet/ved ikke

Ca. en femtedel af respondenterne har angivet relativt høje danske lønomkostningersom det vigtigste rammevilkår, mens yderligere en femtedel angiver lønomkostnin-gerne som det næst- eller tredjevigtigste rammevilkår for deres virksomhed. Hertilkommer, at ’konkurrenceevne’ angives som et af de tre vigtigste rammevilkår for ca.en femtedel af de adspurgte, og heri ligger formentlig også omkostningsforskelle iforhold til udlandet. Ses der alene på svar fra repræsentanter for selve fødevarevirk-somhederne, fremhæves lønomkostninger af en endnu større andel som en af de vig-tigste faktorer.Halvdelen af respondenterne har angivet den danske miljølovgivning som et af de trevigtigste rammevilkår, og en femtedel angiver dette som det vigtigste rammevilkår.Ca. 60 pct. af respondenterne angiver skatter eller afgifter blandt de tre vigtigsterammevilkår og offentligt bureaukrati udgør et af de tre væsentligste rammevilkår foren tredjedel af respondenterne. Det generelle erhvervsklima angives som det vigtigsterammevilkår hos ca. en tiendedel af respondenterne, mens ca. 20 pct. har erhvervs-klimaet som det næst- eller tredjevigtigste rammevilkår. Ca. en tiendedel peger ogsåpå finansieringsforhold som et af de vigtigste rammevilkår. Forskning, innovation oguddannelse nævnes som et af de tre vigtigste rammevilkår hos ca. 15 pct. af respon-denterne. Hertil kommer en række øvrige rammevilkår, som hver især er blevet nævntaf nogle få respondenter, men som tilsammen opfattes som et af de vigtigste vilkårblandt 10-20 pct. af respondenterne. Eksempler på sådanne rammevilkår er: Tilskud,energipolitik og adgang til kvalificeret arbejdskraft.Der er en forholdsvis klar sammenhæng mellem respondenternes generelle vurderingaf rammevilkårenes vækstbegrænsende indflydelse og deres vurdering af omkost-ningsmæssige og bureaukratiske faktorers betydning. Således er der en klar tendenstil, at respondenter, som finder at de generelle rammevilkår begrænser væksten, ogsåhar større tendens til at vurdere omkostningsforholdene (herunder lønninger) og sam-spillet med det offentlige bureaukrati (’tilladelser’) som værende en ulempe for dan-ske virksomheders vækstmuligheder, sammenlignet med udenlandske konkurrenter.Derimod er sammenhængen med vurderingen af offentlig forskning og uddannelse,samt kontrol-byrderne, mere tvetydig ifølge det indsamlede datamateriale, antageligfordi en del af respondenterne ikke er så berørte af disse forhold, eller fordi de finderud af at håndtere dem på en ikke så byrdefuld måde.De identificerede rammevilkårs-dimensioner er i tabel 3.6 sammenholdt med respon-denternes vurderinger af forskellige tiltag til erhvervsfremme og erhvervspolitik, medhenblik på at belyse, om fx eksportfremmeordninger i højere grad ses som en fordel

af respondenter, som vurderer at det danske omkostningsniveau er et afgørende ram-mevilkår.Tabel 3.6.Sammenhæng mellem rammevilkårsdimensioner og vurderingenaf fordel ved forskellige erhvervspolitiske ordninger_FREQ_ faktor1 faktor2 faktor3faktor4 faktor51F&UCAPOmk Tilladelser KontrolEksportfremmeordningerNeutralNogen fordelStor fordelAfgørende fordelInnovationsordningerNeutralNogen fordelStor fordelAfgørende fordelEksportkreditordningerNeutralNogen fordelStor fordelAfgørende fordelInvesteringsstøtteordningerStor ulempeNeutralNogen fordelStor fordelAfgørende fordelOffentligt privat partnerskabNeutralNogen fordelStor fordelLån og finansiering via vækstguidenStor ulempeNeutralNogen fordelStor fordelAfgørende fordel35172352236192312515812831181611171422971-0,129-0,0780,262-0,0390,050-0,018-0,1971,410-0,071-0,0800,285-0,066-1,916-0,126-0,0030,3330,302-0,072-0,0520,538-0,759-0,2260,2450,462-0,077-0,049-0,3630,369-0,120-0,2490,0380,1210,107-0,1280,1160,220-0,4830,811-0,028-0,1040,2010,3610,012-0,2540,047-0,7870,035-0,2110,7110,451-0,0300,1030,167-0,9060,0300,131-0,3090,175-0,0140,2510,036-0,813-0,6830,0120,187-0,294-0,3290,087-0,4160,2510,1530,035-0,032-0,025-0,513-0,002-0,0090,035-0,116-0,2430,0180,344-0,247-0,0960,0770,1010,1080,1640,231-0,2420,0230,022-0,0810,1940,2490,432-0,1460,1520,0171,1520,1180,142-0,100-0,8540,0850,059-0,3431,3280,0380,112-0,3040,0930,6000,348-0,3920,1250,4960,077-0,054-0,279-0,9490,170-0,185-0,065-0,370

Generelt peger denne sammenholdelse kun på få nogenlunde entydige sammenhænge(fremhævet med fed skrift). Respondenter, som vurderer, at investeringsstøtteordnin-ger er en fordel for deres virksomhed, vurderer også den nuværende indsats indenforforskning mv. relativt positivt, og en tilsvarende sammenhæng ser ud til at gælde forrespondenter, som vurderer Offentlige-Private Partnerskaber positivt, ligesom sidst-nævnte også vurderer betydningen af offentligt bureaukrati mindre pessimistisk endgennemsnittet.Den offentlige indsats indenfor forskning mv. og betydningen af det offentlige bu-reaukrati vurderes også relativt positivt af respondenter, som kan se fordel i låne- og

finansieringsmuligheder via vækstguiden, mens disse respondenter samtidig i højeregrad end gennemsnittet ser det danske omkostningsniveau som en konkurrencemæs-sig ulempe.I forhold til investeringer i udlandet vurderer 30-50 pct. af de adspurgte respondenter,at virksomhedernes konkurrenceevne påvirkes af rammevilkårene, og såvel er-hvervsmæssige som markedsmæssige forhold vurderes at have stor betydning, idet enstørre andel af respondenterne dog vurderer at de erhvervsmæssige rammevilkår harafgørende betydning end tilfældet er i forbindelse med markedsmæssige forhold. Re-spondenter som i den sammenhæng tillægger de erhvervsmæssige rammevilkår vægtsom værende af ’nogen’ eller ’stor’ betydning for placeringen af investeringer opfat-ter generelt underliggende rammebetingelser som omkostningsforhold, bureaukrati,forskning/uddannelse og landbrugspolitikken som relativt mere fordelagtige i danskperspektiv end de respondenter, som tillægger erhvervsmæssige rammevilkår mindrebetydning for investeringsbeslutningerne. Til gengæld er der en relativt pessimistiskopfattelse af de enkelte faktorer hos de respondenter, som tillægger de erhvervsmæs-sige rammevilkår ’afgørende betydning’. Det må i forlængelse heraf formodes, at derfor disse virksomheder i højere grad vil være risiko for, at de vil overveje at placereaktiviteter og investeringer i udlandet frem for i Danmark.Undersøgelsen peger på forskning, udvikling og uddannelse som nogle af styrkeposi-tionerne i de danske fødevareerhvervs internationale konkurrenceevne, mens omkost-ningsniveauet og byrder ved offentligt bureaukrati udpeges som en relativ svaghed.Den videnmæssige styrkeposition kan være et udgangspunkt for en fremtidig udvik-ling af fødevareerhvervene. Undersøgelsen peger også på, at de virksomheder somføler sig påvirket af rammevilkårene i forhold til deres konkurrenceevne på eksport-markederne har relativt mindre fordel af forskning og uddannelse, sammenlignet medandre virksomheder. Det kunne således være et indsatsområde at udvikle forskning,innovation og uddannelse til i højere grad at understøtte de eksportorienterede fødeva-revirksomheders konkurrenceevne.Omkostningsforhold og virksomhedernes byrder i form af bureaukratiske processerog indberetnings- og kontrolforanstaltninger har indflydelse på virksomhedernes be-slutninger angående placering af aktiviteter og investeringer i udlandet frem for iDanmark. Og virksomheder som tillægger disse rammebetingelser betydning er gene-relt mere tilbøjelige til at investere i udlandet end virksomheder, som ikke tillæggerdisse forhold væsentlig betydning.

Nærværende undersøgelse giver således indikation af nogle centrale rammevilkårsbetydning for danske fødevarevirksomheders internationale konkurrenceevne,vækstmuligheder og muligheder for udnyttelse af internationale komparative fordelegennem investeringer i udlandet. Det skal dog understreges, at indikationerne byggerpå et relativt spinkelt materiale, hvor antallet af observationer er for lavt til egentligestatistiske analyser og påpegning af signifikante sammenhænge mellem forskelligefaktorer og resultatmål. Det bør også nævnes, at en del af de viste analyser i nogengrad beror på fortolkning af, hvorledes respondenterne har opfattet nogle af spørgs-målene, hvilket også tilfører usikkerhed til analyserne.

Interviewene beskriver, hvorledes konkrete virksomheder eller sektorer i agro- og fø-devareindustrien opfatter, prioriterer og håndterer deres rammevilkår. De dækker bå-de bredden og tyngden af virksomhederne i agro- og fødevareindustrien, men der er isagens natur tale om eksempler på virksomheder, som beskriver udvalgte områder afderes rammevilkår.Formålet med disse interviews er at få identificeret og prioriteret de væsentligsterammevilkår, således som de opfattes af en række centrale virksomheder. Samtidigtbliver det også muligt at få virksomhedernes vurdering af, hvad rammevilkårene be-tyder – på både kort og lang sigt. Formålet er således også at få afdækket bredden ogvariationen i de rammevilkår, der findes i agro- og fødevaresektoren. Sektoren er rela-tivt heterogen, når det gælder struktur, konkurrenceforhold mv., og derfor kan ram-mevilkårene være meget forskellige fra område til område i sektoren.

På hvilken måde oplever virksomheden forskelle i rammevilkårene?Det er her vigtigt at få præciseret, at virksomheden også reelt ople-ver forskelle i rammevilkårene, og at det konkret kan dokumenteresPå hvilken måde påvirker forskelle i rammevilkårene og dermed deninternationale konkurrenceevne selskabet?Rammevilkårene kan være bestemt enten af markedet og omverde-nen (og kan derfor ikke påvirkes) eller af den danske regering og dedanske myndigheder. I hvilket omfang kan de kritiske rammevilkårpåvirkes af Danmark?Kan rammevilkårene i nogen tilfælde kvantificeres?Hvad vil uændrede rammevilkår eller alternativt ændrede rammevil-kår betyde for selskabet i fremtiden?Det gælder i vid udstrækning, at de negative rammevilkår er relativt synlige og mål-bare, mens mange af de positive rammevilkår er langt mere usynlige og svære atkvantificere. Det gælder fx forhold som infrastruktur, offentlig forskning og udviklingog teknologiudvikling. Derfor er det også forventeligt, hvis de negative rammevilkårvejer tungest i virksomhedernes vurderinger.Indholdet i interviewene bygger på virksomhedernes/organisationernes egne oplys-ninger og vurderinger. På grundlag af interviewene er der efterfølgende udarbejdet ensamlet vurdering og konklusion.Rekrutteringen har resulteret i følgende 11 virksomheder og 5 erhvervsorganisationer,der har bidraget med input:Agro- og fødevarevirksomhederAarstiderneDanish CrownDLF-TRIFOLIUMDLGGASA GroupGASA NordgrøntKopenhagen FurLantmännen UnibakeNordic SugarSeedComSkareGruppen

Erhvervs- og brancheorganisationerDansk ErhvervDansk Industri FødevarerBryggeriforeningenLandbrug & FødevarerØkologisk LandsforeningDe 16 eksempler er udvalgt ud fra følgende kriterier:De væsentligste sektorer inden for agro- og fødevareindustrien er søgt dæk-ket, jfr. tidligere afgrænsningMålet er, at 80 pct. af omsætningen i agro- og fødevareindustrien repræsente-res via de udvalgte eksemplerEksemplerne skal dække både store og små virksomheder samt både andels-og aktieselskaberBredden i eksemplerne er endvidere søgt dækket via erhvervsorganisationer,som repræsenterer større grupper af virksomhederI alt 18 virksomheder/organisationer blev forespurgt, og her vendte 16 positivt tilba-ge. De to virksomheder, som ikke besvarede henvendelsen, kom fra hhv. mejeri- ogingredienssektoren. Generelt har der været meget stor velvilje og et positiv engage-ment fra de deltagende virksomheder og organisationer.Det var på forhånd hensigten at interviewe den ansatte topledelse i virksomhederne ogorganisationerne. Topledelsen vurderes dels at have det bedste overblik over ramme-vilkårene, dels at have det rette mandat til at kunne kommentere virksomhedernes si-tuation. I 10 tilfælde har direktionsmedlemmer direkte deltaget, og i de øvrige tilfældeer det sket på et lavere trin, men interviewene er efterfølgende godkendt på topledel-sesniveau. Der har været en god forståelse for, at der skulle foretages en fagligt funde-ret og dokumenteret rammevilkårsanalyse, og at de mere politiske aspekter skullefremføres i anden sammenhæng. Alt i alt har der været en tilfredsstillende adgang tilde relevante ressourcer i de interviewede virksomheder og organisationer.Virksomhederne er blevet kontaktet via e-mail og i nogle tilfælde også telefonisk.Projektets baggrund og formål er blevet beskrevet på forhånd, ligesom den udarbej-dede spørgeramme er blevet udsendt på forhånd.Informationsindsamling og dialog er sket på forskellig vis:

Nogle har svaret skriftligt via e-mail, og der har efterfølgende været enmundtlig dialogI andre tilfælde er interviewene foregået telefonisk. Telefonmøderne har væ-ret på op til én times varighedI andre tilfælde har der været afholdt fysiske møder med én eller flere perso-ner fra de interviewede virksomheder/organisationer. Møderne har varet 1-2timer.I alle tilfælde er der blevet skrevet et referat, som efterfølgende er blevet godkendt; ogi alle tilfælde har der været en efterfølgende dialog med de interviewede personer.Dermed er det sikret, dels at de relevante forhold er blevet belyst, dels at det endeligeindhold i interviewene er korrekt.Spørgerammen er for det første blevet brugt som idé- og inspirationsgrundlag medhenblik på at briefe respondenterne om formål, indhold og form. For det andet erspørgerammen blevet anvendt som en tjekliste eller disposition for at sikre, at alle re-levante forhold er blevet belyst. I nogle tilfælde er spørgerammen reelt ikke blevetanvendt under interviewet, i andre tilfælde har den fungeret som en slags disposition.Under interviewene er der fremkommet nye forhold eller nuancer, som ikke havdeværet behandlet i de foregående analyser.Det viser, at metode og form er blevet tilpasset de enkelte tilfælde. I nogle eksemplerhar det været nødvendigt med en større guidning af respondenterne for at give dem ennødvendig indføring i problemstillingen. I andre eksempler har der været en mere ek-splicit forståelse af problemstillingen fra respondenternes side. De samlede virksom-hedsinterviews fremgår af bilag D.

Et andet væsentligt område er afgifter, herunder energiafgifter, hvor virksomhederne iflere tilfælde vurderer, dels at de begrænser den internationale konkurrenceevne bety-deligt, dels at en adfærdsændring og tilpasning til de højere afgifter er vanskelig.Generelt er virksomhederne meget konkurrenceudsatte, og både produktion og afsæt-ning foregår under et betydeligt konkurrencepres, hvor effektivitet, innovation ogomkostninger er vigtige parametre. Flere virksomheder har allerede flyttet dele afproduktionen til lande med lavere produktionsomkostninger og mere favorable ram-mevilkår, herunder især lavere lønomkostninger, og yderligere udflytning nævnes afflere virksomheder som en mulighed.Det er også karakteristisk, at flere af virksomhederne er så afhængige af den danskeråvareproduktion, at netop landbrugets rammevilkår også er vigtige for fødevarevirk-somhederne. Flere virksomheder frygter ligeledes, at især skærpede danske miljøreg-ler vil begrænse den danske landbrugsproduktion, og at det vil medføre en stigendeproduktion, beskæftigelse og værdiskabelse i udlandet, hvor der er mere lempeligeregler. Selv i en mere og mere globaliseret verden med stigende international handelog sourcing er afhængigheden af de danske landmænds produktion og forbrug stadigmeget vigtig. Andre virksomheder er mindre afhængige af de danske råvarer, og herer der større muligheder for at placere både investeringer og råvareindkøb internatio-nalt.Flere virksomheder nævner, at de offentlige kontrol- og tilsynsmyndigheder har enlegitim rolle, men at bureaukratiet i flere tilfælde tager overhånd og er ude af propor-tion med de forhold, som skal reguleres. Virksomhedernes samarbejde med de lokalemyndigheder er meget forskelligt – her er der tilsyneladende både positive og negati-ve rammevilkår.Uens lovgivning og specielle danske regler i forhold til resten af EU nævnes flere ste-der som et væsentligt og negativt rammevilkår.Flere virksomheder vurderer også, at der er et uudnyttet potentiale m.h.t. innovation,forskning og udvikling samt ikke mindst et bedre samarbejde mellem offentlig forsk-ning og fødevarevirksomheder. Hele værdikæden bør tænkes ind i forskningssamar-bejdet, og både virksomheder, myndigheder og den offentlige forskning bør motiverestil et yderligere samarbejde og gensidig videnspredning.

I afsnit 3.1 – 3.3 er der peget på en lang række potentielle faktorer af særlig betydningfor konkurrencevilkårene i den danske agro- og fødevareindustri. Det er imidlertidikke muligt at analysere betydningen af hver enkelt af disse faktorer, hvorfor der erbehov for en udvælgelse. Udvælgelsesprocessen består i at gruppere en række betyd-ningsfulde faktorer, som tilsammen definerer et strategisk tema i relation til den dan-ske agro- og fødevareindustris konkurrenceevne. I det følgende er defineret tre strate-giske temaer.Udvælgelsesprocessen bygger på en kvalitativ tilgang. Det skyldes, at såvel metode-grundlaget som det genererede output i henholdsvis litteraturstudiet, spørgeskemaun-dersøgelsen og de kvalitative interviews er meget forskellige. Anvendelsen af forskel-lige metoder har den klare fordel, at det gør det muligt at producere mere nuancerederesultater. Ulempen er dog samtidigt, at det ikke er muligt at gruppere og analysere deforskellige output ved brug af statistiske eller tilsvarende kvantitative metoder.I figur 3.14 er skematisk vist sammenhængen mellem på den ene side litteraturstudiet,spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interviews og på den anden side deudvalgte strategiske temaer. Som det fremgår, er alle tre delanalyser blevet anvendt iudvælgelsesprocessen.

Som første trin i den kvalitative udvælgelse er der taget udgangspunkt i litteraturstu-diet, som bygger på internationale studier af agro- og fødevarevirksomheders produk-tivitet, konkurrenceevne, forskning og udvikling etc. Gennemgangen af den internati-onale litteratur viser, at mange forskellige faktorer direkte eller indirekte kan påvirkefødevarevirksomhedernes konkurrenceevne. Alle de væsentligste faktorer er vist i denvenstre boks i figur 3.14. Det skal bemærkes, at litteraturstudiet ikke giver grundlagfor at afgøre, hvorvidt den enkelte faktor entydigt virker fremmende eller hæmmendefor fødevarebranchens konkurrenceevne. Det skyldes for det første, at de forskelligestudier ikke giver sammenfaldende resultater. For det andet er det heller ikke givet, atalle konkurrencefaktorer har lige stor betydning i alle lande.Næste fase i udvælgelsesprocessen består i at undersøge, hvorledes forskellige fakto-rer af betydning for konkurrenceevnen vurderes af aktørerne i den danske agro- ogfødevareindustri. Denne vurdering udledes ud fra de gennemførte spørgeskema- oginterviewundersøgelser. Resultatet er også vist i figur 3.14 for henholdsvis spørge-skema- og interviewundersøgelsen. Det subjektive element i denne udvælgelse er søgt

mindsket ved, at der er tale om to undersøgelser, der er gennemført uafhængigt afhinanden og med fokus på forskellige virksomheder og aktører i den danske fødeva-reklynge.Det fremgår fx af figur 3.14, at forskning og udvikling anses for en styrkeposition isåvel spørgeskemaundersøgelsen som i de kvalitative interviews, og derfor også un-derbygger den internationale litteratur på dette område. Tilsvarende bekræftes detgennem de to undersøgelser, at der er et højt lønniveau i Danmark. I den internationa-le litteratur anses lønniveauet tillige for at være en central konkurrencefaktor i fødeva-reerhvervet.Den tredje fase i udvælgelsen består i at definere de strategiske temaer ud fra hen-holdsvis litteraturstudiet og de gennemførte spørgeskema- og interviewundersøgelser.Et oplagt relevant strategisk tema er forskning og udvikling i agro- og fødevareindu-strien, som både fremhæves som en central faktor i litteraturstudiet og i spørgeskema-og interviewundersøgelserne. Forskning og uddannelse har direkte relation til mangeaf de andre konkurrencefaktorer vist i figur 3.14, som fx uddannelsesniveau, produk-tivitet samt strategi og ledelse. Ud fra en international benchmarking er Danmark et afde lande, som investerer mest i forskning og udvikling i fødevareerhvervet. Spørgs-målet er, om vi får nok ud af disse investeringer.Såvel spørgeskema- som interviewundersøgelsen peger på offentligt bureaukrati somen konkurrencemæssig barriere. Offentligt bureaukrati er i høj grad afhængig af rege-ringens førte politik, herunder på skatte- og afgiftsområdet og når det fx gælder im-port- og eksportreglerne. Det hævdes ofte, at bureaukratiet er en særlig hæmsko for denystartede virksomheder, der i Danmark forventes at skulle generere en betydelig delaf den fremtidige vækst og beskæftigelse i fødevareerhvervet. Dertil kommer, at etab-lering af nye virksomheder fremmer dynamik og innovation, hvilket også et vigtigtbidrag til sikring af en stærk konkurrenceevne. Det er begrundelsen for at analysereetablering af nye innovative virksomheder i agro- og fødevareindustrien som det an-det strategiske tema.Som det tredje og sidste strategiske tema er det valgt at analysere forarbejdning ogforædling i den danske fødevareindustri. Valget skyldes, at der både i spørgeskema-og interviewundersøgelsen peges på flere faktorer, som højt lønniveau, høje afgifterog offentligt bureaukrati, der kan vanskeliggøre forarbejdning og forædling af land-brugsprodukter i Danmark. Endvidere har forarbejdning og forædling relation tilmange af de identificerede konkurrencefaktorer i litteraturstudiet, som fx produktivi-

Forskning og udvikling (FoU) anses som en vigtig faktor for konkurrenceevne ogvækst både i den økonomiske teori og i empiriske undersøgelser af landes, sektorersog virksomheders konkurrenceevne. Empiriske undersøgelser af afkastet af en forsk-nings- og udviklingsindsats i virksomheder viser generelt ret høje afkastniveauer medendnu højere afkast på samfundsniveau, Sveikauskas (2007). FoU involverer afhol-delse af udgifter for at øge vidensgrundlaget. Nyttige ideer genereres nemmere fra enstørre videnbase og kan konverteres til produktionsteknologier, varer og tjenesteydel-ser og andre former for innovation. Værdien af offentlig støtte til FoU i agro- og fø-devareindustrien afhænger bl.a. af, hvordan den påvirker konkurrenceevnen i sekto-ren.Offentlige udgifter til FoU medvirker til at skabe nye teknologier, der kan øge pro-duktiviteten og sænke produktionsomkostningerne. Ligeledes kan FoU assistere medat sprede nye teknologier. Dog er dette nok i højere grad tilfældet for primærlandbru-get end for agro- og fødevareindustrien, hvor udformningen af forskning og udvik-lingsprogrammer er en mere kompliceret opgave, jf. Harrison og Kennedy (1997).Hvor der for primærlandbruget findes en omfattende litteratur med empiriske studieraf effekten af FoU, Alston (2010), er det sparsomt med empiriske studier af effektenaf FoU i agro- og fødevareindustrien. En væsentlig årsag er, som nævnt flere gange,at der ikke findes tilstrækkeligt med tilgængelige data for investeringer, omkostnin-ger, faktorforbrug etc. for agro- og fødevareindustrien.I det følgende er betydningen af FoU for agro- og fødevaresektorens fremtidigevækstpotentiale vurderet ud fra tre forskellige perspektiver. For det første er der set påværdien af FoU på grundlag af studier, der omhandler hele industrisektoren. Dernæster de overordnede resultater af evalueringer af Fødevareministeriets forskningspro-grammer præsenteret og vurderet. Endvidere er set på de opnåede effekter af at ydetilskud til forskning, innovation og udvikling i danske fødevarevirksomheder i bredforstand gennem den såkaldte innovationslov. Både den offentlige støtte gennem Fø-devareministeriets forskningsprogrammer og gennem Innovationsloven havde til for-

mål at skabe innovation og merværdi i jordbrugs- og fødevareerhvervet og dermedogså forbedre erhvervets konkurrencekraft.3.4.2.1. Generelle effekter af forskning og udviklingInvesteringer i FoU har været stigende i Danmark fra starten af 1980’erne. Forsk-nings- og udviklingsudgifterne udgjorde i 2007 ca. 2,5 pct. af BNP. Denne andel lig-ger lidt over OECD-gennemsnittet og en del over EU-gennemsnittet, som det ses i fi-gur 3.15. Andelen af FoU finansieret af industrien ligger lidt under OECD-gennemsnittet, men er steget i det sidste årti. Den offentlige andel er faldet og liggerlidt under OECD-gennemsnittet, hvorimod andelen der er finansieret af udlandet lig-ger højere.Figur 3.15 viser også, at både det samlede antal af beskæftigede i FoU såvel som antalforskere pr. 1.000 beskæftigede er blandt de højeste i OECD-landene. Antallet afvirksomheder, der rapporterer om produkt- eller procesinnovation som andel af detsamlede antal virksomheder, ligger lidt under gennemsnittet i andre lande, Konkur-rencestyrelsen (2009). Andelen af omsætning fra nye produktinnovationer er endvide-re blandt de laveste i OECD, OECD (2008).Der findes evidens for, at forsknings- og udviklingsinvesteringer øger produktiviteteni danske virksomheder. Virksomheder, der er aktive med FoU, står for tæt på halvde-len af værditilvæksten i den private sektor, men udgør kun 17 pct. af det samlede an-tal virksomheder. Dette skyldes, at det ofte er de større virksomheder, der udførerFoU. Virksomheder, der er aktive i FoU, har 40 pct. højere værditilvækst pr. beskæf-tiget i alle virksomhedsstørrelser, selvom forskellen mellem forsknings- og udvik-lingsaktive virksomheder og inaktive virksomheder stiger med størrelsen. Et studie afGraversen og Mark (2008) finder, at afkastet på forskning og udviklingskapital er 11pct. for alle virksomheder, men det er 34 pct. for forsknings- og udviklingsaktivevirksomheder.I en analyse af OECD-lande, OECD (2008), hvor der analyseres på effekten af salg afnye produkter på virksomheders arbejdsproduktivitet, ses en stærk statistisk signifi-kans for en sammenhæng. Størrelsen af effekten er mindre for Danmark end for andrelande. I Danmark findes resultatet at være drevet af en sammenhæng mellem innova-tion og produktivitet i industrien, mens der ikke findes nogen sammenhæng for tjene-steydelser.

Den mindre effekt af innovation i Danmark forklares ved, at danske virksomheder in-vesterer meget i de tidlige faser af forsknings- og udviklingsaktiviteterne, hvilket le-der til større stigninger i produktiviteten på produktionsvirksomheder uden for Dan-mark, hvor store danske virksomheder ofte har lagt den egentlige produktion. Eksem-pelvis vil FoU i produktionsprocesser i Danish Crown og Arla Foods pga. disse virk-somheders omfattende produktionsfaciliteter uden for Danmark øge produktivitetenfor ansatte på disse virksomheder. Derved vil en stor del af forsknings- og udviklings-aktiviteterne ikke have effekt på de danske arbejdspladser.Der findes endvidere evidens for, at offentligt finansieret FoU i Danmark øger virk-somheders forskning og udviklingsaktiviteter. Estimater viser, at en 1 pct. forøgelse ioffentligt finansieret FoU øger virksomheders forsknings- og udviklingsaktivitetermed mellem 0,062 pct. (Bloch og Graversen (2008)) og 0,11 pct. (Sørensen et al.(2003)). Et studie af 131 danske fødevarevirksomheders strategier viser, at 37 pct. afvirksomhederne har fokus på FoU (Baker, Graber-Lützhøft og Lind (2007)). Deforsknings- og udviklingsorienterede virksomheder er hovedsageligt større firmaer,der fokuserer på hjemmemarkedet, højkvalitetsprodukter og som har en væsentliggrad af kundeloyalitet.Offentlige investeringer i infrastruktur er i høj grad relateret til FoU. Investeringer iinfrastruktur kan øge produktivitetsvæksten, specielt hvis investeringerne er i offent-lig transport, Ahearn et al (1998). Bernstein og Mamuneas (2008) undersøger effektenaf offentlige investeringer på den canadiske agro- og fødevareindustri og finder at så-danne investeringer øger totalfaktorproduktiviteten ved at være substitut for teknolo-giske ændringer.Finansielle incitamenter til FoU er virksomme, men effekten er lille, Jaumotte og Pain(2005). Virksomheders FoU er mere positivt påvirket af en stærk offentlig forsknings-og udviklingssektor og stærke links mellem virksomhederne og de offentlige instituti-oner inden for FoU. De generelle rammebetingelser er vigtige, særligt adgang tiludenlandsk viden indenfor FoU, såvel som liberale markedsreguleringer for produk-ter. Dog findes der specielt for Danmark evidens for at sammenhængen mellem virk-somheders udgifter til innovation og offentlig støtte til innovation er stærk relativt tilandre OECD-lande, OECD (2008).OECD (2009b) foreslår, at det bør overvejes, hvorvidt den danske politik med offent-lig støtte til FoU kan effektiviseres ved at omlægge den til skatteincitamenter i stedet.Der har været et skift i de senere år i OECD-lande mod mere indirekte støtte (dvs.

Offentlig støtte til forskning og udvikling inden for jordbrugs- og føde-vareområdetEn væsentlig del af den primære jordbrugs- og fødevareforskning har, foruden basis-midler til universiteter og sektorforskning, været støttet gennem Fødevareministerietsforskningsprogrammer. Fødevareministeriets sektorforskning og forskningspolitik harover tiden gennemgået forandringer og tilpasninger, der afspejler sig i de temaer derhar været fokuseret på i forskningsprogrammerne.Anledningen har været skiftende behov og skiftende politiske holdninger samt detforhold, at jordbrugserhvervene og fødevaresektoren fylder mindre og mindre i dendanske økonomi. Tidligere var forbedring af produktiviteten i primærproduktionenhøjt prioriteret, men fra midten af 80’erne kom de afledte miljømæssige konsekvensermed på listen over forskningsemner og gennem de senere år også dyrevelfærd, pro-duktkvalitet og fødevaresikkerhed højt prioriteret, ligesom der nu fokuseres på helefødevarekæden, herunder forarbejdning og distribution. Styringen har gennem åreneværet underlagt forskellige forskningsudvalg. I dag sker koordinering af forskningenmellem Fødevareministeriet og Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsmini-steriet. Programmerne udbydes i åben konkurrence og alle kan i realiteten søge pro-grammerne.3.4.2.3. Evaluering af Fødevareministeriets forskningsprogrammerFormålet med dette afsnit er at belyse effekten af offentlig støtte til forskningsaktivi-teter inden for jordbrugs- og fødevareområdet. Effektevalueringerne omfatter 5 forsk-ningsprogrammer, og herunder 41 forskningsprojekter, inden for Fødevareministerietsressortområde i perioden 2005 - 2009. De fem programmer er:Bioteknologi og Anvendt Plantegenetik i PlanteforædlingFødevarekvalitet med fokus på fødevartesikkerhedTværfaglig husdyrforskningBæredygtige teknologier i jordbrugetJordbruget set i et helhedsperspektivIntroduktion til evalueringsformenEvalueringsmetoden bygger på en kvantitativ og en kvalitativ evaluering af hvert pro-jekt under det pågældende program. Den kvantitative del bygger på en opgørelse afprojektets outputs i form af videnskabelige artikler, konferencebidrag, uddannelse afph.d. studerende m.v., hvor hvert output tilskrives et antal point. Det har været afgø-rende at opstille et fagligt og fair pointsystem for de relevante outputs fra forskningen,

som opfylder de krav erhvervet, forskningen og relevante interessenter har til offent-lig finansieret forskning.Derfor er vægtningen af outputs bestemt af et udvalg med deltagelse af repræsentanterfra erhvervet, forskningen og samfundet. Pointtildelingen for hvert output opgøres ef-terfølgende efter deres karakter i kategorierne ”Videnskabelig betydning”, ”Indlejringaf viden” samt ”Erhverv og samfund”. Disse resultater kan herefter sammenholdesmed projektets samlede omkostninger og dermed give et billede af projektets omkost-ningseffektivitet, samt i hvilken retning projektets output er orienteret.Den kvalitative evaluering bygger på interviews med projektlederen samt relevantepersoner fra erhverv og samfund, som har en interesse i det pågældende forsknings-projekt. For hvert interview er der udformet en interviewguide for henholdsvis pro-jektlederen og repræsentanter for erhverv og samfund.For mere information om evalueringsmetoden og den gennemførte vægtning henvisestil Larsen et al. (2006).EffektivitetFigur 3.16 viser omkostningseffektiviteten for de 41 projekter. Gennemsnittet for alleprojekter er 193 points pr. million kr.

Figur 3.17 viser, at der forekommer variation i forskningsproduktionen mellem deenkelte programmer. Med undtagelse af programmet ”bæredygtige teknologier” harprogrammernes hovedvægt været på egentlig videnskabelig produktion. Det vil sigepublicering i internationale videnskabelige tidsskrifter, konferenceindlæg mv. Næstefter ligger effekten på indlejring af viden, herunder uddannelse af Ph.d. studerende,kandidater samt patentansøgninger og opnåelse af patenter mv. Den mindste andel afforskningsproduktionen har effekt på erhverv og samfund i form af populærvidenska-belige indlæg, indlæg i medier, interviews, hjemmesider mv.Figur 3.17.Relativ pointfordeling på videnskabelig effekt, indlejring af videnog erhverv og samfund

Projekter med en finansiering på over 5 millioner kroner har sjældent en omkost-ningseffektivitet på over 250 points pr. mio. kr. Mens hovedparten af projekter meden finansiering på under 5 mio. kr. har en effekt på over 300 points pr. en mio. kr. Detskal dog understreges, at dette alene er en tendens som kan aflæses ud fra et relativtbegrænset datagrundlag.Hertil skal det bemærkes, at der kan være forskelle i traditioner mellem forskningsdi-scipliner samt det forhold, at alle projekterne blev evalueret ud fra kriterier, som ikkevar kendt af projektdeltagerne inden projekterne blev iværksat. Endeligt skal det un-derstreges, at opgørelsen bygger på evaluering af strategisk og anvendelsesorienteredeforskningsprogrammer under Fødevareministeriet. Alle projekter er således en del afdisse programmer som har et anvendelsesorienteret sigte. I den henseende er der vedopgørelsesmetoden lagt vægt på, at projekterne, udover tilvejebringelse af grundlæg-gende viden, også har effekt på erhvervet og det omgivende samfund. For forsknings-programmer, som primært er rettet mod grundforskning eller andre forskningsområ-der, kan det tænkes, at vægtningen bør ændres i retning af andre effekter. Man bør så-ledes være varsom med at foretage direkte sammenligninger til andre forskningsom-råder.Figur 3.18.Omkostningseffekt i forhold til størrelsen på projektfinansiering

3.4.2.4. Evaluering af innovationslovenI dette afsnit er set på effekten af at give offentlig støtte til innovationsaktiviteter ijordbrugs- og fødevarevirksomheder. Det sker på grundlag af en evaluering af Inno-vationsloven gennemført i foråret 2009 (Hansen et al., 2009). Innovationsloven trådtei kraft i 2001 og ophørte igen i 2010, hvor den blev erstattet af GUDP (Grønt Udvik-lings- og Demonstrationsprogram). Formålet med Innovationsloven var at fremmejordbrugs- og fødevareerhvervets innovations-, forsknings- og udviklingsindsats, bl.a.gennem styrket konkurrenceevne, bedre fødevarer og sikring af ressourcegrundlaget ierhvervet.Det overordnede mål med evalueringen var at vurdere resultaterne og effekterne aflovens formål og hensigter. Effektvurderingen blev gennemført ved hjælp af to for-skellige metoder:En spørgeskemaundersøgelse, hvor et udvalgt antal virksomheder mv., somhavde fået støtte under Innovationsloven, besvarede en række spørgsmål omkonkrete effekter i virksomheden. Respondenterne skulle i videst muligt om-fang kunne dokumentere og kvantificere effekterne. Spørgeskemaundersø-gelsens gennemførelse følger i store træk den metode, som er beskrevet i Fø-devareøkonomisk Institut (2008)En statistisk undersøgelse af økonomiske nøgletal i alle virksomheder, somhavde modtaget støtte i perioden 2001-2008 (registerundersøgelse) under In-novationsloven. Ved at koble data om støttemodtagere sammen med firma-statistikken og momsstatistikken fra Danmarks Statistik var det muligt at se,om virksomheder med innovationsstøtte performede bedre end andre virk-somheder.Effektvurdering gennem spørgeskemaundersøgelseI spørgeskemaundersøgelsen indgik der 55 virksomheder. Virksomhederne repræsen-terede i rimelig grad de cirka 1.500 virksomheder, institutioner, fonde mv., som harmodtaget støtte fra Innovationsloven siden 2001.Da der var et relativt stort antal implicitte og eksplicitte formål bag innovationsloven -opstillet i loven, bekendtgørelser m.m. - var det i sagens natur vanskeligt at foretageen specifik og målrettet effektmåling. Når der er mange ligeværdige formål, vil noglemen ikke alle formål som regel opfyldes. Der kan dog fremhæves en række hoved-konklusioner:

En meget stor del af de undersøgte virksomheder (95 pct.) havde rapporteret ommindst én positiv effekt i henhold til de opstillede målsætninger for Innovationsloven.Det var også markant, at over halvdelen af de analyserede innovationsprojekter op-fyldte tre eller flere formål på én gangÈt af formålene med innovationsordningen var at forbedre virksomhedernes konkur-renceevne. På den baggrund blev virksomhederne bedt om at vurdere og dokumentereordningens betydning for konkurrenceevnen. En meget stor del af virksomhederne (>80 pct.) angav, at de støttede innovationsprojekter havde haft og/eller havde stadignogen, stor, meget stor eller altafgørende betydning for virksomhedens indtjening ogkonkurrenceevne, jf. figur 3.19.En meget stor del af virksomhederne (> 90 pct.) angav endvidere, at den offentligestøtte til innovationsprojekter havde haft og/eller havde nogen, stor, meget stor elleraltafgørende betydning for gennemførelsen af projektet. Der var klare indikationer på,at innovationsviden blev spredt eller kunne spredes i hele sektoren. 75 pct. af virk-somhederne angav, at de positive effekter af innovationsprojektet varede mere end 5år ud i fremtiden efter afslutningen af innovationsprojektet. Det betyder også, at empi-riske effektmålinger nødvendigvis må baseres på data, som går mere end fem år fremi tiden for at have et fyldestgørende datagrundlag.Figur 3.19.Innovationsprojektets samlede betydning for virksomhedenskonkurrenceevne og fremtidige indtjening

Effektvurdering gennem register-undersøgelseRegister-undersøgelsen blev gennemført ved at sammenligne forskellige økonomiskenøgletal for virksomheder, som havde modtaget innovationsstøtte, med alle virksom-heder i samme branchegruppe. Ideelt set ville man således kunne forvente, at virk-somheder med innovationsstøtte i årene efter gennemførelse af innovationsprojekter-ne havde opnået en bedre økonomisk performance - i form af en højere vækst i om-sætning, eksport, indtjening, årsværk og eksport end den sammenlignelige reference-gruppe.Følgende hovedkonklusioner kan uddrages fra den statistiske undersøgelse:Virksomheder, som havde modtaget innovationsstøtte, var i gennemsnit stør-re end alle virksomheder i samme branchegruppeGenerelt var der ikke store forskelle i udviklingen mellem virksomheder medog uden innovationsstøtte. Der var ikke noget entydigt mønster m.h.t. for-skelle i udvikling, når man analyserede de enkelte økonomiske nøgletal ellerde enkelte brancheområder.Virksomheder i enkeltvirksomhedsprojekter udviklede sig hurtigere end virk-somheder i samarbejdsprojekter.Der kan være flere forklaringer på, at der ikke var nogen entydig bedre øko-nomisk udvikling for virksomheder med innovationsstøtte. For det første vareffekterne af innovationsstøtten langvarige, og den observerede tidsperiodevar derfor ikke lang nok til at opfange alle effekter. For det andet udgjordestørrelsen på innovationsstøtten i mange tilfælde under 1 pct. af den samledeomsætning. I disse tilfælde ville der næppe kunne måles nogen kvantitativ ef-fekt på de økonomiske nøgletal.3.4.2.5. SammenfatningI forhold til de fleste andre lande investeres der mere i FoU i Danmark. Det gælderbåde generelt og i agro- og fødevareindustrien. Der er generel evidens for, at forsk-nings- og udviklingsaktiviteter har en positiv effekt på virksomhedernes produktivitet,ligesom der evidens for, at offentlig finansieret FoU øger virksomhedernes egen FoU.Evaluering af FoU aktiviteter inden for jordbrugs- og fødevareerhvervet synes at be-kræfte disse tendenser. Evaluering af Fødevareministeriets forskningsprogrammer vi-ser imidlertid stor variation i forskningsoutput og omkostningseffektivitet. Når detgælder den tidligere Innovationslov, viser effektmålinger af loven, at de støttede virk-somheder generelt har en positiv vurdering af effekten af den modtagne støtte, hvor-imod de gennemførte statistiske analyser ikke viser signifikante innovationseffekter af

Formålet med dette afsnit er at vurdere udvikling, betydning, barrierer og muligheder,når det gælder etablering af nye virksomheder i agro- og fødevareindustrien. I det om-fang der er data til rådighed, sker det i et internationalt perspektiv. Udgangspunktet er,at opstart af nye virksomheder og iværksætteri gavner både samfundsøkonomien ogagro- og fødevaresektoren, og at både barrierer og muligheder skal vurderes underhensyn til dette.Etablering af nye virksomheder er ofte nødvendigt for at sikre dynamik, fornyelse ogiværksætteri i agro- og fødevareindustrien. Det er derfor værdifuldt at få vurderet, omder sker en tilfredsstillende og vedvarende fornyelse i agro- og fødevareindustrien vianye virksomhedsetableringer. Etablering af nye virksomheder kan imidlertid blive be-grænset af en række økonomiske, markedsmæssige og politiske barrierer. Det har der-for også værdi at få disse barrierer kortlagt og vurderet.Virksomhedsetablering kan principielt ske via eksisterende virksomheder (knobskyd-ning), eller ved at iværksættere opstarter helt nye virksomheder. I dette afsnit ses derisær på iværksætteres opstart af nye virksomheder (iværksætteri).3.4.3.1. Betydning af iværksættere og nystartede virksomhederStrukturudviklingen på især fødevareområdet har gennem de seneste årtier været ken-detegnet ved stadig færre men større virksomheder. Drivkraften for denne udviklinghar været udnyttelse af stordriftsfordele og skabelse af større markedsmagt via stigen-de markedsandele. Udviklingen har imidlertid også betydet, at behovet for nye småvirksomheder har været begrænset, og samtidig har konkurrenceforholdene genereltværet til ugunst for små virksomheder.Trods denne udvikling kan iværksættere og nystartede virksomheder være af væsent-lig betydning for hele fødevareområdet:

Nye virksomheder kan være “fødekæde” i den fortsatte strukturudvikling ifødevaresektoren. I flere tilfælde har nystartede virksomheder som mål atblive opkøbt af en af de store virksomheder, når de nystartede virksomhederhar vist deres kommercielle værdi.Nye virksomheder og iværksættere kan fungere som “rugekasser” for fødeva-reindustrien. Udvikling af nye produkter eller processer opnår i mange tilfæl-de større fokus i mindre virksomheder, og især iværksættere med ny innova-tion vil arbejde meget målrettet og intenst med at få gennemført deres nyud-vikling.Der ses flere steder en tendens til, at antallet af små virksomheder stiger. Dis-se små virksomheder ser ud til at kunne klare sig på nicheområder i ly af destore ofte multinationale fødevareselskaber (jfr. f.eks. USDA, 2007). De smånystartede virksomheder opfylder tilsyneladende et markedsbehov, som destore virksomheder ikke kan eller vil engagere sig i.

Nystartede virksomheder har også en værdi, fordi de skaber dynamik ogstyrker produktivitet og konkurrenceevne. Ofte vil de udfordre de eksisteren-de virksomheder, fordi de selv udvikler nye varer, serviceydelser og teknolo-gier, jfr. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011).Disse forhold er medvirkende til, at det kan være økonomisk fordelagtigt at understøt-te og sikre iværksætteri og nye virksomheder med henblik på at styrke konkurrence-evnen og produktiviteten i den danske fødevaresektor. Ifølge Økonomi- og Er-hvervsministeriet (2011) vurderes det således, at iværksættere er afgørende for vækst iproduktiviteten.3.4.3.2. Udvikling i antal nystartede virksomheder i de enkelte EU-landeOmfanget og betydningen af iværksætteri og entrepreneurship kan i en vis udstræk-ning illustreres ved at se på antallet af nystartede virksomheder. Hvis der er relativtmange unge virksomheder, er det tegn på iværksætteri og mange nye virksomheds-etableringer.For alle erhverv under ét gælder det, at Danmark har relativt mange nye virksomheder- set i europæisk sammenligning, jf. figur 3.20

Figuren viser, at Danmark for alle erhverv under ét har relativt mange nye virksom-heder set i et europæisk perspektiv.Udviklingen i de senere år er generelt gået i retning af færre nystartede virksomheder,og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2011) vurderer, at der i perioden 2007-2009 harværet en nedgang på ca. 30 pct. Denne negative udvikling skal i høj grad ses som etresultat i udviklingen i de økonomiske konjunkturer.Et stort antal af de nystartede virksomheder har en relativt kort levetid, og de når al-drig at udvikle sig, så de får nogen væsentlig betydning for beskæftigelse og værdi-skabelse i samfundet. Det kan derfor være mere præcist at se på antallet af nye vækst-virksomheder - d.v.s. virksomheder, der inden for deres første to leveår fx opnår 10eller flere ansatte og i de efterfølgende tre år har en gennemsnitlig årlig vækst på 20pct. i antallet af ansatte.Det viser sig her, at Danmark ligger lige under gennemsnittet, når det gælder den rela-tive udvikling i nye vækstvirksomheder, jf. figur 3.21.

Danmark har således relativt mange nystartede virksomheder, men når det kommer tilnystartede virksomheder, som virkeligt vokser sig store på relativt kort tid, ligger virelativt lavt. Det antyder, at der er en udfordring i at understøtte nye virksomheder,hvorimod hjælp til etablering af nye virksomheder sandsynligvis er af relativ mindrebetydning.3.4.3.3.Udvikling i antal nystartede agro- og fødevarevirksomheder i de enkel-te EU-landeDer findes ikke umiddelbart samme omfattende analyser af antal nystartede virksom-heder på brancheniveau. Det skyldes bl.a., at nogle af opgørelserne baserer sig på fåhundrede enheder, og det vil derfor nok ikke være muligt at opdele dem på brancheraf diskretioneringshensyn.OECD har imidlertid foretaget en opgørelse på brancheniveau, og her viser det sig, atDanmark befinder sig i midterfeltet, når det gælder antallet af nystartede virksomhe-der inden for føde- og drikkevare- samt tobaksindustrien, jfr. figur 3.22.

Det er karakteristisk, at der generelt for alle lande er en tendens til, at antallet af nyevirksomheder inden for føde- og drikkevare- samt tobaksindustrien er relativt lille iforhold til det samlede antal nystartede virksomheder, jf. figur 3.20 og 3.22.I forlængelse af figur 3.22 skal det tilføjes, at Danmark i samme periode var det land,hvor relativt flest virksomheder blev lukket. Det er ikke nødvendigvis en ulempe, idetvirksomhedslukninger kan være et resultat af fremadrettet strukturudvikling og effek-tivisering.Analyser ud fra nyere data fra bl.a. Eurostat understreger, at etableringsraten er rela-tivt lav i fødevareindustrien, men at Danmark ligger pænt især i forhold til andre vest-lige lande, jf. tabel 3.7.

Det relativt store antal nye virksomheder inden for drikkevareindustrien skyldes pri-mært, at mikrobryggerier har fået en opblomstring. Det skal også bemærkes, at i 2008var der 15 nystartede virksomheder inden for drikkevareindustrien, men samtidig varder 12, der ophørte. Det viser, at etableringsraten alene ikke tilstrækkeligt til at illu-strere iværksætteri og performance ved opstart af nye virksomheder, men at nye sel-skabers levetid og vækst – som illustreret i figur 3.23 – også må inddrages.Endeligt er det også naturligt, at etableringsraterne er forskellige fra område til områ-de: Nogle sektorer kan have en industristruktur eller et begrænset innovationspoten-tiale, som gør det mindre fordelagtigt at etablere nye virksomheder, mens det kan væ-re mere fordelagtigt i andre sektorer.3.4.3.4. Rammevilkår for iværksætteri i Danmark i forhold til andre landeRammevilkårene er af afgørende betydning for iværksætteri og dermed også for op-start og vækst af nye virksomheder. Der er således en klar sammenhæng mellem på

den ene side rammebetingelser og –vilkår og på den anden side antallet af nye vækst-virksomheder, jfr. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010).Rammebetingelserne for iværksættere måles i denne forbindelse ved at se på følgendeseks forhold:ReguleringMarkedsforholdAdgang til finansieringVidenskabelse og -spredningIværksætterkompetencer ogIværksætterkultur.På den baggrund beregnes et egentligt iværksætterindeks, jf. Erhvervs- og Byggesty-relsen (2010).Den seneste måling viser et relativt stigende dansk iværksætterindeks, og i 2010 låDanmark således på en 9. plads i OECD jf. figur 3.25.Figur 3.25.Rangering af OECD-landes rammebetingelser for opstart ogvækst, 2010

I forhold til EU-landene ligger Danmark på en 4. plads, hvilket er tegn på relativt go-de rammevilkår. Gennem årene 2000-2010 er det danske iværksætterindeks forbedretmed i alt 25 point, hvilket er den største stigning i OECD-landene i denne periode.Da der som nævnt normalt kan konstateres en sammenhæng mellem rammevilkår ogantallet af nystartede virksomheder, kan der forventes en positiv udvikling i omfangetaf nystartede virksomheder. Her påvirker de seneste års konjunkturer dog udviklin-gen, men en positiv effekt - evt. i form af en begrænsning i nedgangen - kan forven-tes.Blandt de kritiske rammevilkår for den danske iværksætterindsats kan nævnes iværk-sætterkultur, iværksætterkompetencer, adgang til finansiering og overførsel af viden. Idet seneste år er især adgangen til finansiering blevet forværret, og det har svækketDanmarks samlede placering. Hvis Danmark samlet set forbedrer sig på disse områ-der, vil det være muligt forbedre den nuværende placering som nr. 9 i OECD-området.Når det gælder “Overførsel af viden” har der gennem de senere år været en positivudvikling. Denne udvikling skal dog ses på baggrund af, at Danmarks udgangspunkt i2000 var meget lavt, og at Danmark i dag fortsat ligger et stykke fra de bedste afOECD-landene.Når det gælder administrative byrder, ligger Danmark i dag blandt de allerbedste, ogogså her har der været en positiv udvikling gennem de senere år.Når det gælder adgang til venturekapital - som ofte er en forudsætning for opstart afny virksomhed - har Danmark en relativt svag placering, og vi ligger langt efter landesom Sverige og New Zealand.På området, “Entreprenøriel tankegang”, (danskernes lyst til at stifte ny virksomhed)er Danmark gået tilbage i perioden 2000-2010. Det antyder, at der er behov for enindsats for at bringe mere entreprenørskabsundervisning og entreprenøriel tankegangind i hele uddannelsessystemet.Iværksætteri og entrepreneurship indgår også i de beregninger af landes internationalekonkurrenceevne, som IMD, World Competitiveness Yearbook (IMD, 2011) præsen-terer hvert år. I deres analyser indgår data fra 59 lande, og der indgår 331 kriterier(faktorer) for hvert land. Det er ikke muligt at udtrække enkelt-sektorer, f.eks. agro-og fødevareindustrien, fra den samlede sektor.

Som det ses af figuren, indtager Danmark en 10. plads, når det gælder iværksætteri.Totalt set har Danmark en 12. plads i 2011, og det betyder, at iværksætteri er en kon-kurrenceevnefaktor, som ligger lige over gennemsnittet i forhold til Danmarks øvrigekonkurrenceevnefaktorer.3.4.3.5. Hidtidige erfaringer m.h.t. iværksætter- og ventureordningerI 1998 oprettede landbrugs- og fødevaresektoren AgroVenture A/S. Dette selskabhavde til formål at investere i udviklingsprojekter, hvor målet var at starte nye virk-somheder baseret på en unik viden, koncept eller lignende. Formålet var således atstøtte iværksættere og nystartede virksomheder inden for agro- og fødevaresektoren

med primært venturekapital og sekundært management. Investeringer blev i vid ud-strækning gennemført sammen med andre ventureselskaber.Rent konkret var opgaven især at hjælpe iværksættere med kapital og rådgivning, så-ledes at de kunne starte en virksomhed ud fra den innovation, de havde udviklet.I venturebranchen var det almindeligt vurderet, at kun ca. 10 pct. af investeringerneresulterede i skabelse af lukrative virksomheder, mens ca. 1/3 af virksomhederneoverlevede, men uden noget væsentligt investeringsafkast. Den resterende del - d.v.s.over halvdelen af virksomhederne - forventede man ville lukke med tab, eller villeblive solgt til andre virksomheder med tab for investorerne. Der var således brug forstore guldæg til at dække de tab, som man forventede i størstedelen af porteføljen.Blandt venture-investorerne var der endvidere den udbredte opfattelse, at der var til-strækkelig venture-kapital til rådighed for de projekter, som blev vurderet at væreøkonomisk bæredygtige. Der var mange iværksættere, som søgte venturekapital, meni langt de fleste tilfælde blev det vurderet, at projekterne ikke var teknologisk, øko-nomisk eller markedsmæssigt bæredygtige. I flere tilfælde konkurrerede venture-investorerne indbyrdes for at investere i den del af projekterne, som blev vurderet sommest attraktive.I perioden 1998-2003 behandlede AgroVenture mere end 100 ansøgninger eller fore-spørgsler vedr. kapitaltilførsel til nystartede eller planlagte venture-virksomheder in-den for agro- og fødevareområdet. En relativt lille andel af disse venture-projekter fikkapital fra AgroVenture og/eller fra andre investeringsselskaber, og en endnu mindreandel udviklede sig til kommercielle succes’er.Ud fra disse erfaringer kan der drages en række erfaringer:Et relativt stort antal venture- og iværksætterprojekter har ikke den tilstræk-kelige økonomiske eller markedsmæssige berettigelse. Projekterne indehol-der ikke tilstrækkelig fornyelse, eller der er ikke den nødvendige konkurren-cemæssige fordel (pris, kvalitet, design, anvendelighed m.m.), som gør detmuligt at skabe en profitabel virksomhed. Det er derfor forventeligt, både aten stor del af projekterne ikke kan skaffe tilstrækkelig risikovillig kapital, ogat en betydelig del af de nystartede virksomheder ikke udvikler sig så positivtsom forventet

En betydelig del af iværksætterne ønsker en garanti for, at de kan beholde enmajoritetsejerandel og bestemmende indflydelse på længere sigt. Dette vil of-te være en begrænsning over for investorer. Også et gensidigt og fordelagtigtsamarbejde med andre virksomheder i branchen kan hæmmes af denne hold-ningIværksættere har i mange tilfælde store tekniske kompetencer, mens kompe-tencerne inden for ledelse, virksomhedsudvikling, markedsføring af godegrunde ikke er på samme høje niveau. Iværksætterne har undertiden sværtved at erkende disse begrænsninger og at lade andre personer med dissekompetencer få indflydelse i selskabetMange venture- og iværksætterprojekter er baseret på meget snævre forret-ningsområder, hvilket både kan indebære fordele og ulemper. Fordelene er, atdet er nemmere at udvikle nye unikke produkter eller processer på et afgræn-set område. Ulempen er, at et snævert forretningsområde er stærkt afhængigaf andre partnere (aftagere, leverandører, udviklere, m.m.), og det kan gøredet svært for små nystartede og specialiserede virksomheder at udvikle et bæ-redygtigt forretningskonceptUdnyttelse af stordriftsfordele bliver en stadig vigtigere konkurrenceparame-ter i den danske agro- og fødevaresektor. Små nystartede virksomheder kannormalt ikke udnytte sådanne stordriftsfordele, og derfor har disse virksom-heder på forhånd en konkurrencemæssig ulempe på dette områdeInnovationspotentialet og dermed også den forventede økonomiske up-sidevurderes ofte at være relativt lille i agro- og fødevaresektoren. Det kan værevanskeligt at udvikle meget unikke produkter eller processer i denne branche- modsat inden for f.eks. teknologisektoren - og i flere tilfælde vil der væretale om en relativt lille livscyklus. Disse forhold vil betyde, at der er en mereafventende holdning fra investorerne, og det kan gøre det vanskeligere atetablere en ny virksomhed på dette grundlagGenerelt gælder det også, at der i investor-kredse ikke er nogen udbredt dybkompetence med hensyn til agro- og fødevaresektoren. Dette medfører imange tilfælde, at investorerne er usikre på iværksætter-projekterne og der-med ikke er i stand til at overskue en forretningsplan på dette segment. Dette

manglende branchekendskab kan også svække investeringslysten og dermedogså antallet af nye virksomhederInvesteringslysten og risikovilligheden er langt mindre i dag end for 3-4 årsiden. Det kan derfor forventes, at iværksætter-aktiviteten varierer i takt medde økonomiske konjunkturer.En relativt stor andel af iværksætter-projekterne kan forventes ikke at væreøkonomisk overlevelsesdygtige, og kun en meget lille del kan anses foregentlige guldæg.3.4.3.6.Selvstændige erhvervsdrivendes vurdering af iværksættermuligheder-neI en undersøgelse fra juli 2011 (ASE, 2011) er et stort antal selvstændigt erhvervsdri-vende blevet spurgt om de forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed.Undersøgelsen viser for det første, at der er en betydelig “social arv”: Der er en kraf-tig tendens til, at selvstændige kommer fra et hjem, hvor mindst én af forældrene hardrevet egen virksomhed.For det andet er der en stor tiltro til, at uddannelsessystemet kan motivere til at stifteen selvstændig virksomhed. 63 pct. tror, at større fokus på iværksætteri i uddannelses-systemet vil skabe flere iværksættere. Kun 14 pct. tror ikke på, at det er tilfældet. Iden sammenhæng er det interessant, at kun ca. hver femte blev præsenteret for det atvære selvstændig og drive egen virksomhed i forbindelse med sin egen uddannelse.For det tredje antyder undersøgelsen, at den offentlige indsats i form af rådgivningmed henblik på at understøtte iværksætteri har begrænset værdi. Kun en lille del af deselvstændige har benyttet offentlig rådgivning i forbindelse med opstart og drift afvirksomheden.For det fjerde er det også bemærkelsesværdigt, at 64 pct. af de selvstændige overord-net set ikke opfatter det offentlige som en medspiller i forbindelse med at drive virk-somhed.Konklusionen er derfor, at det tilsyneladende er muligt at fremme iværksætteri gen-nem en styrket indsats i uddannelsessystemet, og at det offentlige system generelt ik-ke appellerer til de selvstændige. Der er således både barrierer og muligheder m.h.t. atfremme iværksætteri.

HAMLET PROTEIN A/S blev etableret i1992 som et dansk aktieselskab. Ejerne var fra starten to opfin-dere, en tysk industrivirksomhed (Oehlmühle Hamburg) samt et dansk investeringsselskab. Virksomhe-den producerer højværdifuldt vegetabilsk protein til foderstoffer inden for husdyr, fiskeopdræt m.m. Virk-somhedens unikke kompetence er en særlig bioteknologisk industriel proces ved proteinudvindingen,som er den eneste i verden. Processen er ikke-kemisk, og har en række økonomiske og kvalitetsmæs-sige fordele.Når det gælder virksomhedens vækst siden starten i 1992 viser nedenstående figur, at omsætningen ersteget betydeligt, og siden 2000 har der været en årlig vækst på ca. 10 pct. i løbende værdi.Nedenstående figur viser omsætningen i Hamlet Protein siden etablering i 1992.

Selskabet havde i 2010 en egenkapital på 72 mio. kr., en soliditetsgrad på 37 pct. og et overskud på 17mio. kr. Selv om der også har været år med faldende omsætning og med underskud, kan det konstate-res, at Hamlet Protein generelt har været en økonomisk succes for både iværksættere og for de delta-gende investorer.Ole Kaae Hansen, som var hovediværksætteren bag selskabet, og som i dag er forretningsudviklings-direktør i selskabet, har på den baggrund en række nyttige erfaringer m.h.t. opstart af ny virksomhed,iværksætteri og ventureprojekter inden for agro- og fødevaresektoren. Ifølge Ole Kaae Hansen kan mannotere sig følgende succeskriterier og barrierer, når det gælder opstart af ny virksomhed og venturepro-jekter inden for agro- og fødevaresektoren i Danmark:1.2.3.4.5.Kend dit marked.Udform en klar strategi – og følg den!Vær unik, vel at mærke på de parametre, kunderne lægger mest vægt på.Vær konkurrencedygtig både på pris og kvalitet.Tænk og agér globalt.

somheder og også relativt mange unge højvækst-virksomheder i den danske fødevare-industri i forhold til de fleste andre vestlige lande. Gennem de senere år er rammebe-tingelserne for iværksætteri og nye vækstvirksomheder blevet forbedret betydeligt.Der er dog stadig flere muligheder for at understøtte iværksætteri og opstart af nyevirksomheder inden for agro- og fødevareindustrien.Der kan drages følgende konklusioner:Trods flere årtiers udvikling i retning af færre og større virksomheder i agro-og fødevaresektoren kan iværksætteri og nystartede virksomheder være afvæsentlig betydning for hele fødevareområdetFor alle erhverv under ét gælder det, at Danmark har relativt mange nye virk-somheder - set i europæisk sammenligning. Når det kommer til nystartedevirksomheder, som opnår en stærk vækst på relativt kort tid, ligger vi relativtlavtDer er relativt mange nyetablerede virksomheder og også relativt mange un-ge højvækst-virksomheder i den danske fødevareindustri i forhold til de flesteandre vestlige landeLandbrugs- og fødevaresektoren har tidligere - via bl.a. AgroVenture - søgt atunderstøtte iværksætteri og etablering af nye selskaber inden for agro- og fø-devareindustrien. Der er derfor høstet en række erfaringer inden for dennespecifikke branche, som kan udnyttes fremadrettet, såfremt en ny indsats skaliværksættesDet er kendetegnende for virksomhedsstart inden for agro- og fødevaresekto-ren, at det kan være svært at tiltrække risikovillig kapital, fordi eksterne inve-storer ikke har tilstrækkelig branchekendskab og derfor er mindre risikovilli-ge. Dertil kommer, at der er andre specielle forhold, som kendetegner agro-og fødevaresektoren, og som kan være barrierer for start af ny virksomhedUd fra et innovations-indeks beregnet på grundlag af et stort antal parametre imange lande kan det konkluderes, at Danmark er det OECD land, der i desidste 10 år har forbedret rammebetingelserne for iværksætteri og nye vækst-virksomheder mest. I forhold til OECD ligger Danmark på en 9. plads, og iforhold til EU-landene ligger Danmark på en 4. plads.Iværksætteri foreslås at få en styrket og mere integreret del af uddannelsen påde videregående uddannelsesinstitutioner, idet det viser sig at resultere i stør-re interesse for efterfølgende selvstændig virksomhedsetablering

I dette afsnit er det forsøgt at afdække nogle af de konkurrencemæssige udfordringerfor den danske fødevareindustri med særlig fokus på forarbejdnings- og forædlingsak-tiviteterne i sektoren. Datatilgængelighed mv. sætter dog grænser for de belyste pro-blemstillinger og hvor tilbundsgående analyserne kan blive.Fødevareerhvervets betydning for den danske udenrigshandel illustreres i tabel 3.8,hvor varebalancen for 2007 er vist. Langt den største danske eksport er af industripro-dukter, herunder maskiner og instrumenter. Men det er også her, at der er den størsteimport. Ses alene på nettoeksporten, forstået som forskellen mellem eksport og importaf samme produkttyper, viser tabellen at animalske landbrugsprodukter endog overgårnettoeksporten af olie og anden energi. Landbruget bidrager altså i væsentlig grad tilden danske valutaindtjening. Dette er et resultat af, at dansk landbrug især siden slut-ningen af det 19. århundrede har været nødsaget til at finde markeder i udlandet. Den-ne nødvendighed forårsagede en omstilling af store dele af erhvervet til animalsk pro-duktion, hvilket således stadig viser sig i udenrigshandelen i 2007.Tabel 3.8.Eksport og import i 2007, mio. kr.Import9.28212.3962.1858.599815314.816146.4175.90629.4448.909538.769Eksport39.8699.2585.50612.0614.412272.044144.3953.05855.43010.162556.195Eksport - Import30.588-3.1383.3203.4613.597-42.772-2.022-2.84825.9871.25417.426

Den danske fødevaresektors store eksportvarer er svinekød og mejeriprodukter. Der-for fokuseres der på disse to delsektorer i det følgende.3.4.4.1. SvinekødssektorenSvinekød har i over hundrede år været blandt Danmarks store eksportartikler, ogDanmark er i dag verdens største eksportør af svinekød. Ifølge FAOSTAT (FAO2011) eksporterede Danmark 1,16 mio. tons svinekød til en værdi af 3,5 mia. $ i2007, mens USA som næststørste eksportør eksporterede 0,97 mio. tons til en værdiaf 2,49 mia. $. Der er imidlertid sket opsigtsvækkende ændringer i den danske svine-produktion de seneste år, som omtalt i afsnit 4 i Landbrugets Økonomi (2009). Næ-sten hver femte danske smågris blev i 2008 således opfedet og slagtet i udlandet. Ud-viklingen kan ses som udtryk for tab af dansk konkurrenceevne – ikke for hele dendanske svineproduktion, men for den del der omfatter opfedning af svin, slagtning ogforarbejdning.Tabel 3.9.Eksport af svinekød fordelt på hovedtyper1990Mio. kr.22,02.707,1119,39.953,2710,23.431,5638,317,581,6%0,115,40,756,64,019,53,6100,02000Mio. kr.825,02.652,5504,016.385,01.074,32.085,0941,624.467,4%3,410,82,167,04,48,53,8100,02010Mio. kr.4.052,81.913,5743,317.176,22.132,91.384,2766,328.169,2%14,46,82,661,07,64,92,7100,0

Udviklingen i eksporten af svinekød i tabel 3.9 fortæller en del om udviklingen i dendanske forarbejdningsindustri. Omkring 80 pct. af den danske svinekødsproduktioneksporteres og er dermed et vigtigt bidrag til Danmarks indtjening og placering i deninternationale arbejdsdeling. Ligeledes gælder det, at jo større forarbejd-nings/forædlingsgraden af eksportvaren, desto større provenu og beskæftigelse bidra-ger varen med. De varer i tabel 3.9, som har den højeste forarbejd-nings/forædlingsgrad er Bacon, Konserves og Pølsemagerivarer. I 1990 bidrog dissevarer med mere end 1/3, 38,5 pct., af værdien af den samlede svinekødseksport. An-delen faldt til knap en fjerdedel, 23,2 pct., i år 2000 og i 2010 er andelen faldet yder-ligere til 14,4 pct. Tabellen illustrerer tydeligt, at forarbejdnings/forædlingsgraden afeksporten er dykket markant over de sidste to årtier. Samtidig viser tabellen, at ek-sport af råvaren uden forarbejdning, Levende svin og søer, er steget væsentligt fra

næsten ingenting og stort set udelukkende eksport af avlsdyr i 1990 til at være dennæststørste eksportvare for svineproduktionen i 2010.Den danske svinekødseksport er over de sidste årtier i betydeligt grad gået fra selv atfærdigforarbejde råvaren til at være underleverandører til forarbejdningsselskaberuden for Danmark, der dog ofte er ejet af danske virksomheder. Dette betyder derforikke nødvendigvis, at forarbejdningsgraden for Danish Crown, det altdominerendedanske slagteriselskab, er faldet. En stor del af videreforarbejdningen af dansk svine-kød foregår på fabrikker i især Tyskland og Polen, som er helt eller delvis ejet af Da-nish Crown. Andelshaverne i Danish Crown, dvs. danske svineproducenter, må der-med formodes stadig at trække overskuddet hjem til Danmark, men beskæftigelsen ogden indtjening foruden skattebetalinger, der følger deraf, forbliver i udlandet.I år 2000 var der 13.700 beskæftigede slagteriarbejdere i Danmark mod 7.800 i 2010.Dette markante fald i antal beskæftigede er sket på trods af, at antallet af slagtede svinkun er faldet lidt fra 20,9 mio. svin i år 2000 til 20,2 mio. svin i 2010. Den almindeli-ge produktivitetsudvikling har naturligvis påvirket slagterisektoren, såsom den løben-de indførsel af robotter forskellige steder i slagtelinien, men det store fald i antal be-skæftigede må dog formodes også at have været forårsaget af det store fald i forar-bejdnings- og forædlingsgraden her i landet. Ifølge Danish Crown er forarbejdnings-graden i virksomheden ikke faldet. I stedet eksporteres bulkvarer til forarbejdnings-virksomheder ejet af Danish Crown i Tyskland og Polen. Herfra videreforarbejdesbulkvarerne og eksporteres som forarbejdede produkter til destinationer over heleverden. Størstedelen af Danish Crown’s omsætning ligger i dag i udlandet. Dette illu-strerer spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved dansk fødevareindustri. Fra et natio-nalt beskæftigelsesmæssigt synspunkt er der tale om en nedgang i dansk fødevarein-dustri, men set fra et omsætnings- og indtjeningsperspektiv vokser dansk fødevarein-dustri om end større dele af aktiviteterne lægges uden for landets grænser.Forarbejdningsvirksomhederne i svinekødssektoren er blevet færre og færre, hvor dergennem opkøb og fusioner er sket en samling af virksomhederne. Tabel 3.10 viser an-tal svineslagterier i Danmark gennem de sidste fire årtier.

Der er i perioden sket en kraftig reduktion i antallet af slagterivirksomheder i Dan-mark, som det fremgår af tabel 3.10. Ud af samtlige slagterivirksomheder er DanishCrown vokset til at blive en betydelig global markedsaktør. Danish Crown er denstørste slagterivirksomhed i EU med omkring 10 pct. af samtlige slagtninger i EU.Yderligere har Danish Crown opkøbt og indgået joint ventures både i EU, USA ogKina. Ifølge Wijnands, Meulen og Poppe (2007) er Danish Crown den femtestørstekødvirksomhed på verdensplan kun overgået af tre amerikanske og en japansk virk-somhed. Tican er det andet større slagteriselskab, der er tilbage efter fusioner og op-køb og er den eneste tilbageværende væsentlige konkurrent til Danish Crown. I lighedmed Danish Crown har Tican også ekspanderet udenfor landets grænser, hvorforhalvdelen af omsætningen nu ligger i udlandet.Dansk slagterivirksomhed, herunder især Danish Crown, har løbende tilpasset sigmarkedsstrukturer, globaliseringen og den teknologiske udvikling. Som virksomhedbetragtet ser Danish Crown ud til at være godt placeret på det globale marked. Et me-re åbent spørgsmål er, hvor megen aktivitet af slagterivirksomheden, der forbliver iDanmark. Som nævnt ovenfor er antallet af beskæftigede i slagterisektoren faldet be-tydeligt samtidigt med, at en signifikant del af primærproduktionen eksporteres udenvidereforarbejdning. Konkurrenceforholdet på omkostningssiden synes at drive denneudvikling. De danske lønomkostninger pr. arbejdstime er steget relativt til lande somPolen og især Tyskland i de senere år. Dette kan dog være svært at dokumentere medudgangspunkt i eksisterende kilder om lønomkostninger i EU-landene.Figur 3.27 viser udviklingen i enhedslønomkostningerne (unit labour cost index) iforhold til niveauet i 2000. Enhedslønomkostningerne er forholdet mellem arbejds-lønomkostningerne i løbende priser i forhold til produktionen her målt her som værdi-tilvækst i mængder. Enhedslønomkostningerne afspejler dermed de løbende arbejds-lønomkostninger til at producere en enhed og afspejler, hvordan lønomkostninger sti-

Figuren viser, at lønomkostningsspændet for alvor begynder i 2005, og det topper i2009, hvor spændet er blevet ca. 15 pct. point. I perioden 2000-2009 har den danskefødevareindustri fået et lønomkostningsspænd over for alle væsentlige konkurrentlan-de. Lande som Holland, Sverige, Tyskland, Frankrig og USA har i perioden 2000-2009 haft en udvikling i deres enhedslønomkostninger i fødevareindustrien, som harværet 15-25 pct. point lavere end i Danmark.Sammenlignende undersøgelser af arbejdsgiveromkostninger pr. arbejdstime inklusi-ve sociale bidrag og deslige, OECD (2011a), viser ikke nogen konkurrencemæssigfordel for Tyskland. Disse undersøgelser sammenligner imidlertid gældende omkost-ninger for tyske lønmodtagere med danske og inkluderer ikke anvendelsen af såkaldte

”kolonnearbejdere”, som hævdes at blive benyttet i signifikant omfang på tyske slag-terier. Hvis dette er tilfældet, konkurrerer Danske slagterier med lavtlønslande også iet land som Tyskland. Medmindre der sker en forbedring af forholdet mellem om-kostninger pr. arbejdstime og produktiviteten vil denne udvikling formodentlig fort-sætte og stadig flere aktiviteter indenfor agro- og fødevareindustrien vil blive lagtuden for landets grænser.Ifølge chefanalytiker Karl Christian Møller, Danish Crown benytter virksomheden signæsten udelukkende af såkaldte ”kolonnearbejdere” på selskabets forarbejdningsvirk-somheder i Tyskland. Lønomkostningerne pr. forarbejdet enhed udgør kun 44 pct. afomkostningerne i Danmark. En væsentlig årsag til, at dette kan lade sig gøre er, at ty-ske fagforeninger har forskellig indflydelse i forskellige brancher. I slagteribranchenhar fagforeningerne ikke magt til at udelukke ”kolonnearbejdere”, som de har i ek-sempelvis autoindustrien. Derfor opstår den markante forskel, og denne må formodesat tilskynde til yderligere ekspansion i udlandet.En væsentlig årsag til det store antal ”kolonnearbejdere” på det tyske arbejdsmarkeder det stive tyske system, som gør det svært at tilpasse beskæftigelsen på det regulere-de arbejdsmarked. Lønniveauet på det uregulerede arbejdsmarked har været væsent-ligt påvirket af de tyske Hartz4 reformer, der har sænket den ydelse, som arbejdsløsekan få fra staten. Denne lave ydelse er blevet udfordret gennem en nylig dom fra dentyske forfatningsdomstol, der har kendt ydelserne for lave. En kommende hævning afydelserne for arbejdsløse vil formodentlig slå igennem på lønniveauet for det uregule-rede arbejdsmarked og derved gøre danske arbejdspladser lidt mere konkurrencedyg-tige igen.3.4.4.2. MejerisektorenDen danske mejerisektor står for 22 pct. af den samlede landbrugseksport. I tabel 3.11er vist eksportværdien af mejeriprodukter.Tabel 3.11.Eksportværdien af mejeriprodukter2000Mia. kr.1,247,003,550,4612,25%10,157,129,03,8100,02010Mia. kr.1,697,564,011,3214,58%11,651,927,59,1100,0

Mejerisektoren viser en langt mere stabil udvikling i produktsammensætningen foreksporten end svinekød udviser ovenfor. Dette hænger formodentlig sammen med atmælkesektoren har været underlagt politisk fastsatte rammer i form af især mælke-kvoter i perioden, der afspejles i tabel 3.11. EU’s mælkekvoteordning fordeler pro-duktionen af mælk på lande ved at fastsætte nationale kvoter for produktionen afmælk. Derfor har den interne konkurrence mellem EU-lande ikke påvirket produkti-onssammensætningen i samme grad som for svinesektoren, der ikke er underlagt reg-ler for størrelsen af produktionen på EU-plan. En anden faktor er, at det er omkost-ningstungt at transportere frisk mælk over længere afstande. Langt hovedparten afmælkeproduktionen bliver derfor videreforarbejdet indenfor de nationale grænser.Med afskaffelsen af EU’s mælkekvotesystem fra 2015 kan der forventes reallokeringaf mælkeproduktionen indenfor EU. Dansk mælkeproduktion synes at være godt stil-let i den interne konkurrence, der dermed opstår med bl.a. en af de højeste mælke-ydelser pr. ko i international sammenhæng.Denne stabile udvikling afspejler sig i antallet af beskæftigede i mejerisektoren. I år2000 var der 9.300 fuldtidsbeskæftigede i mejerisektoren og den var kun faldet til8.800 i 2009. Mejerisektoren er i lighed med slagterisektoren blevet fuldautomatiseretog er generelt kapitaltung. Igennem årtier er danske mejerier fusioneret og opkøbt til idag at være domineret af en stor virksomhed, Arla Foods. I international sammen-hæng er Arla Foods et af de største mejeriselskaber. Fra at være det tolvtestørste me-jeriselskab i 1992 er Arla Foods vokset til det femtestørste mejeriselskab i 2004, Wij-nands, Meulen og Poppe (2007).En stigende del af forbrugere efterspørger nye mejeriprodukter især økologiske pro-dukter og produkter med specielle ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber, så-kaldt ”functional foods”. Giner (2009) peger på mulighederne for innovation i agri-food sektoren indenfor disse produktkategorier, hvor større integration i hele kædenfra landmand til forbruger faciliterer opkomsten af nye teknologier og produkter. Isærindenfor mejeriebranchen, og herunder Arla Foods, er der blevet introduceret en ræk-ke produkter med sundheds- og ernæringsmæssige egenskaber. Markedet for functio-nal foods forventes at vokse hurtigt og være en væsentlig drivkraft i udviklingen afhøjværdi produkter. Det danske marked for funcional foods præsenterer nogle udfor-dringer for industrien.Den danske lovgivning på området har forbudt tilsætning af vitaminer og mineralerundtagen i få tilfælde, men en EU-dom på området fra 2003 (C-192/01) har åbnet forlempelser. Indtil EF-domstolens afgørelse var Danmarks administrative praksis, at

man kun tillod berigelse af fødevarer, når der blev vurderet at være et ernæringsmæs-sigt behov i befolkningen for tilsætningen. Med EF-domstolens afgørelse blev detfastslået, at Danmark skal tillade berigede fødevarer, medmindre tilsætningen efter enkonkret vurdering findes at være sundhedsmæssigt uforsvarlig. Med dommen har fo-kus flyttet sig fra at sikre et tilstrækkeligt indtag af næringsstoffer og til at undgå etfor højt indtag af næringsstoffer. Danske forbrugere ser skeptisk på fødevareproduk-ter, der er tilsat næringsstoffer, Jonas og Beckmann (1998), og firmaer der producererfunctional foods har et ringere image end fødevarevirksomheder, der producerer kon-ventionelle fødevarer, Saher, Arvola, Lindeman og Lähtenmäki (2004). Amerikanskevirksomheder og forbrugere har accepteret funktionelle fødevarer i højere grad endeuropæiske, hvilket findes at være en generel forskel mellem disse to hovedmarkeder,Lusk og Rozan (2005).I det hele taget ser mejeribranchen ud til i højere grad end slagterierne at være i standtil succesfuldt at introducere nye produkter med specielle egenskaber, som forbruger-ne har taget imod Økologiske produkter er således vokset til at udgøre en væsentligdel af mejeriproduktionen.Tabel 3.12.EU-27Nord- og Syd-amerikaAsienI alt

Som det fremgår af tabel 3.12 er eksporten af økologiske produkter vokset markantsiden 2006. Væksten er udelukkende sket på de europæiske markeder, hvorimod mar-kederne i Asien og Nord- og Sydamerika er stagneret. Af de 674 mio. kr. i eksport-værdi i 2009 udgjorde mejeriprodukter mere end halvdelen med 379 mio. kr., hvor-imod mejeriprodukter kun udgjorde omkring en tredjedel af eksporten i 2003 (Dan-marks Statistik, Statistikbanken).3.4.4.3. KapitalgrundlagEjerstrukturen i den danske fødevaresektor er stadig præget af andelsformen. Fordeleog ulemper ved andelsselskabsformen især kontra aktieselskabsformen har jævnligtværet diskuteret igennem tiden både blandt forskere og akademikere såvel som blandtandelshaverne, van Bekkum og Bijman (2006); Nilsson og van Dijk (1997); Reid

(2011). Det er særligt med udgangspunkt i muligheden for at sikre kapital til fremtidigvækst, udvidelser, opkøb, indtog på nye markeder etc., at diskussionen om andelsejer-formen foregår.Det må konstateres, at både Arla Foods og Danish Crown har formået at vokse sig tilverdens femtestørste virksomheder indenfor deres respektive brancher uden at ændregrundlæggende på ejerstrukturen. Arla Foods har for nylig rejst et større millionbeløbgennem obligationsemission til en værdi af 1,5 mia. svenske kroner. Arla ser dermedud til at kunne bevare andelsejerformen og samtidig rejse kapital til udvikling af virk-somheden.I Danish Crown er der i en række år foregået en diskussion om overgang til aktiesel-skabsform. I oktober 2010 vedtog repræsentantskabet at oprette et aktieselskab, derdermed kan benyttes til at sikre fremmedkapital i det gamle andelsselskab. Strategi ogfremtidige samarbejdspartnere er der dog ikke taget endelig beslutning om endnu. Ti-can har oprettet et aktieselskab, hvor alle driftsaktiviteterne er lagt over i. Det er dogstadig andelshaverne, der gennem et amba ejer alle aktierne i selskabet, men der erlagt et grundlag for eventuel fremtidig inddragelse af fremmedkapital i det traditionel-le andelsselskab. En noget lignende konstruktion ses i Danish Crown, hvor der dogstadig foregår en diskussion blandt andelshavere.Foreløbig ser det ud til, at de to store danske fødevarevirksomheder har valgt en lidtforskellig strategi for sikring af kapital til yderligere udvikling og måske også forfremtidig ejerstruktur.

3.4.4.4.ProduktivitetProduktiviteten er afgørende for bevarelse af danske arbejdspladser i fødevareindu-strien. Som tidligere omtalt synes den danske lønudvikling at have været højere end isammenlignelige lande i en årrække. Samtidig kan det konstateres, at stadig større de-le af forarbejdnings- og forædlingsindustrien er flyttet udenlands, hvorved danske in-dustriarbejdspladser tabes. Hvis ikke produktiviteten følger med lønudviklingen rela-tivt til sammenlignelige lande, må denne udvikling formodes at fortsætte.Produktiviteten i den danske fødevareindustri er analyseret i Jacobsen, L.-B. (2011)med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Det er kun muligt at opgøre produkti-vitetsudviklingen i fødevareindustrien i brede termer med afsæt i tal på aggregeret ni-veau, da data på detailniveau sammenligneligt med primærsektoren mangler.

Figur 3.28 viser udviklingen i totalfaktorproduktiviteten i perioden 1990-2009. Somdet fremgår af figuren følges så nogenlunde totalfaktorproduktiviteten i fødevareindu-strien med industrien generelt op til omkring årtusindskiftet. Derefter sker der en for-værring af totalfaktorproduktiviteten i fødevareindustrien, hvorimod industrien i altoplever stigende produktivitet. Den gennemsnitlige årlige vækst for totalfaktorpro-duktiviteten i fødevareindustrien over perioden kan opgøres til 0,02 pct. Før årtusind-skiftet kan væksten opgøres til 0,2 pct. årligt og efter til -0,2 pct. årligt.For at undersøge årsagerne til udviklingen i totalfaktorproduktiviteten dekomponeresudviklingen i produktionen i bidrag fra indsatsfaktorer og fra totalfaktorproduktivite-ten. Dekomponeringen vises i tabel 3.13.Tabel 3.13.Den reale produktionsvækst i den danske fødevareindustri dekomponeret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) og ind-satsfaktorerne, pct. pr. årProduktion0,78-0,430,17TFP0,22-0,180,02Kapital-indsats0,150,090,12Arbejds-forbrug-0,22-0,46-0,34Forbrug iproduktionen0,630,110,37

I perioden før årtusindskiftet voksede produktionen i den danske fødevareindustrimed 0,78 pct. p.a. Øget anvendelse af kapital bidrog med 0,15 procentpoint af stig-ningen i produktionen, anvendelse af arbejdskraft bidrog negativt med -0,22 procent-point og øget anvendelse af andre indsatsfaktorer bidrog med 0,63 procentpoint. Meden stigning i totalfaktorproduktiviteten på 0,22 procentpoint fører dette samlet til enstigning i produktionen på 0,78 pct. p.a. Efter årtusindskiftet bidrager kapitalindsatsog andre indsatsfaktorer med stort set samme positive bidrag, mens arbejdsindsatsentrækker væsentlig i negativ retning. Ydermere er totalfaktorproduktiviteten negativefter årtusindskiftet. Den negative vækst i totalfaktorproduktiviteten er således for-klaret af, at der til trods for en faldende produktion ses en stigende indsats af kapitalog forbrug i produktion, og det i et sådant omfang, at det ikke modsvares af en fal-dende arbejdskraftindsats.Den danske fødevareindustris produktivitet sammenlignes også med andre lande i Ja-cobsen, L.-B. (2011). Det konkluderes, at det generelle billede frem til 2000 er, at to-talfaktorproduktiviteten i de øvrige landes fødevareindustri er forværret relativt ellerhar fulgt den danske udvikling. I perioden efter 2000 er det entydige billede, at denrelative udvikling i totalfaktorproduktiviteten er i de øvrige landes favør. For hele pe-rioden gælder, at næst efter Spanien og Australien, har dansk fødevareindustri præste-ret den laveste udvikling i totalfaktorproduktiviteten. Analysen peger således på, atden danske fødevareindustris evne til at konkurrere på prisen er forringet i den be-skrevne periode. Det reale forbrug i produktionen i dansk fødevareindustri stiger mereend den reale produktion i årene efter 2000. En forklaring kan være øget outsourcingaf arbejdsintensive processer. Fx har slagterierne i større grad valgt de arbejdskraft-tunge processer fra. Produktionen sælges i større udskæringer og til en lavere pris tildatterselskaber i udlandet. Det resulterer i, at udviklingen i den reale produktion fal-der i forhold til det reale forbrug i produktionen. Da det er de arbejdsintensive proces-ser, som outsources, skulle man imidlertid forvente, at produktiviteten ville stige.Utilstrækkelige tilpasninger i produktionsapparatet trækker derimod i den modsatteretning. På tilsvarende vis vil bibeholdelse af administrationen i Danmark begrænseeffekten på produktiviteten.Analysen ovenfor er behæftet med usikkerhed, især når der sammenlignes over lande.Det skal også nævnes, at lande med et lavt udgangspunkt i produktivitet kan voksehurtigere når prisforholdene gør det muligt, hvorimod et land med en højtudviklet fø-devareindustri naturligvis ikke har samme mulighed for vækst i produktiviteten.

I en analyse af danske fødevarevirksomheders strategier, Baker, Graber-Lützhøft ogLind (2007), vises, at omkostninger har den største strategiske interesse, hvorimodforskning og udvikling samt regulering kommer længere nede i prioriteringsrækken.En cluster-analyse af virksomhederne afslører forskellige grupper, der karakteriseresisær ved forskelle i strategi og størrelse. Større virksomheder, der primært fokusererpå hjemmemarkedet, har en høj produktinnovation og satser på højkvalitet. Dissevirksomheder har også et relativt højt fokus på forskning og udvikling. Mht. omkost-ninger i forbindelse med regulering af fødevarer viser analysen, at virksomheder medfokus på hjemmemarkedet kan få dækket omkostninger ved at øge prisen til forbru-gerne. Derimod er det ikke muligt for eksportorienterede virksomheder at få dækketomkostninger gennem prisforhøjelser.3.4.4.5. Afsluttende bemærkningerDanish Crown og Arla Foods er blandt verdens største indenfor deres respektive felterog udvider til stadighed. Dog har begge virksomheder flyttet, opkøbt og fusioneret sigtil at stadig større dele af aktiviteterne placeres udenfor landet. Dette rejser spørgsmå-let om, hvad der skal forstås ved dansk fødevareindustri. Fra et konkurrencemæssigtsynspunkt er det et gode, at dansk fødevareindustri ekspanderer uden for landetsgrænser og derved opnår de konkurrencemæssige fordele, der kommer af at dragenytte af lande med lavere lønomkostninger i de arbejdsintensive dele af produktionen.Fra et nationalt beskæftigelsesmæssigt synspunkt er der grund til bekymring over,hvorvidt det er muligt fremover at beholde eksempelvis slagteriarbejdspladser i Dan-mark.Produktivitetsudviklingen siden årtusindskiftet må vendes til fremgang, hvis det skallykkes at bevare arbejdspladser i fødevareindustrien i Danmark. Samtidig viser mar-kedsandele og eksporttal for dansk fødevareindustri, at den stadig står stærkt og erkonkurrencedygtig på de globale markeder. Med de stigende indkomster i befolk-ningsrige mellemindkomstlande, hvor efterspørgselen efter animalske produkter tilstadighed stiger, burde danske forarbejdnings- og forædlingsvirksomheder være godtpositioneret til at drage yderligere fordele af de globale fødevaremarkeder.

ReferencerAhearn, M., Culver, D. og Schoney, R. (1990): Usefulness and limitations of COPestimates for evaluating international competitiveness: a comparison of Canadi-an and U.S. wheat, American Journal of Agricultural Economics, Vol. 72, No. 5,pp. 1283-1291Ahearn, M., Yee, J., Ball, E. and Nehring, R. (1998): Agricultural Productivity in theUnited States. Agriculture Information Bulletin No. 740. Resource EconomicsDivision, Economic Research Service, U.S. Department of Agriculture, Wash-ington D.CAlston, J. (2010): The Benefits from Agricultural Research and Development, Inno-vation, and Productivity Growth, OECD Food, Agriculture and Fisheries Work-ing PapersAndersen, J.M.; J. Hansen; L.-B. Jacobsen & S. Rasmussen (2011): Landbrugets ogfødevareindustriens produktivitetsudvikling – i nationalt og internationalt per-spektiv. Udkast dateret den 6. marts 2011. Fødevareøkonomisk Institut, Køben-havnAsmild M, Hougaard J.L. (2006): Economic versus environmental improvement po-tentials of Danish pig farms. Agricultural Economics, 2006;35(2):171–81Baker, D. og Graber-Lützhøft, K. (2007): Muligheder, trusler og forventninger idansk fødevareindustri. Working Paper nr. 11, Fødevareøkonomisk Institut, Kø-benhavnBaker, D., K. Graber-Lützhøft og K.M. Lind (2007): Strategy amongst food industryfirms - A cluster analysis of results of a Danish survey, and comparisons withclassical models of strategy, Report no. 190, Institute of Food and ResourceEconomics, University of CopenhagenBall, E., Butault, J.-P., San Juan Mesonada og C., Mora, R. (2006): Productivity andInternational Competitiveness of European Union and United States Agriculture,1973-(2002), paper presented at the AIEA2 International Meeting „Competi-tiveness in agriculture and the food industry: United States and EU perspec-tives‟, Bologna, JuneBanterle, A. og Carraresi, L. (2007): Competitive performance analysis and EuropeanUnion trade: The case of the prepared swine meat sector, Food Economics – Ac-ta Agricult Scand C, Vol. 4, pp. 159-172Berg, S.A., F.R. Førsund og E.S. Jansen (1991): Technical Efficiency of NorwegianBanks: The Non-parametric Approach to Efficiency Measurement, Journal ofProductivity Analysis 2:127-142Berg, W. (2001): Reducing Ammonia emissions from Animal Husbandry. Note

Berge, Wim van Dijk en Heinten (2009): Agricultural nitrogen use in selected EUcountries. A comparison of N recommendations, and restrictions in response tothe EU Nitrate Directive. Applied Plant Research. Research Unit AGVBerger, J. (2011): Praktiserende dyrlæge og praksis manager i Holland, personligmeddelelse, 22. august 2011Berger, A.N., W.C. Hunter og S.G. Timme (1993): The Efficiency of Financial Insti-tutions: A Review and Preview of Research, Past, Present and Future, Journal ofBanking and FinanceBernstein, J. and Mamuneas, T. (2008): Public infrastructure, input efficiency andproductivity growth in the Canadian food processing industry, Journal ofProductivity Analysis, Vol. 29, pp. 1-13Blad, M.C. & H. Keiding (1990): Microeconomics – Institutions, Equilibrium andOptimality. Advanced Textbooks in Economics, Vol. 30, North-Holland, Am-sterdamBloch, C. and E. Graversen (2008): Additionality of Public R&D Funding in Busi-ness R&D, Danish Centre for Studies in Research and Research Policy Work-ing Papers, No. 2008/5, AarhusBMU: http://www.bmu.de/allgemein/aktuell/160.phpBogetoft P., Thorsen B.J. og Strange N. (2003): Efficiency and merger gains in theDanish forestry extension service. Forest Science, 49(4):585–95Bogetoft P. og Wang D. (2005): Estimating the potential gains from mergers. Journalof Productivity Analysis, 23(2):145–71Bogetoft, P. and J. Wittrup (2011a): Effektivisering i folkeskolen: Muligheder og me-toder, KREVI reportBogetoft, P. and J. Wittrup (2011b): Productivity and Education: Benchmarking ofelementary and lower secondary schools in Denmark, Nordic Economic PolicyReview, to appearBogetoft, P. og Otto, L. (2011): Benchmarking with DEA, SFA, and R. SpringerBogetoft, P., K. Boye, H. Neergaard-Petersen and Kurt Nielsen (2007): ReallocatingSugar Beet Contracts: Can Sugar Production Survive in Denmark? EuropeanReview of Agricultural Economics, 34(1), 1-20Bogetoft, P., O. Olsen og N.C. Petersen (1987): Produktivitetsevaluering af 96 danskesygehuse - en præsentation af DEA-metoden og et eksempel på dens anvendelse,Ledelse og Erhvervsøkonomi 2'87, pp. 67-81Bogetoft, P., T. Kristensen og K.M. Pedersen (2010): Potential gains from hospitalmergers in Denmark, Health Care Management Science, 13, No 4, pp. 334-345

Bonesrønning, H. og Rattsø, J. (1994): Efficiency Variation Among the NorwegianHigh Schools: Consequences of Equalization Policy, Economics of EducationReview, vol. 13, pp. 289-304Borge, L. og Naper, L. (2006): Efficiency Potential and Efficiency in NorwegianLower Secondary Schools, FinanzArchiv, vol. 62, pp. 221-49Brink, C.; Grinsven, H.V.; Jacobsen, B.H.; Rabi, A.; Gren, I.; Holland, M.; Klimont,Z.; Hicks, K.; Brouwer, R.; Dickens, R.; Willems, J.; Termansen, M.; Velthof,G.; Alkemade, R.; Oorschot, M.V. & Webb, J. (2011): Costs and Benefits of ni-trogen in the environment. Chapter 22 in Environment Nitrogen Assessment forEurope. Cambridge University PressBruun, L.K. & Christiansen, M.G. (2009): Eksport af smågrise til Tyskland, Rapportnr. 35. Videncenter for Svineproduktion, KøbenhavnBukh, P.N. (1995): Måling af produktivitet og efficiens ved anvendelse af dataind-hytiningsanalyse: et empirisk studie at den danske pengeinstitutsektor. PhD-afhandlingBukh, P.N., F.R. Førsund og S.A. Berg (1995): Banking Efficiency in the NordicCountries: A Four-Country Malmquist Index Analysis, Norges Bank Arbeidsno-tatCarraresi, L. og Banterle, A. (2008): Measuring Competitiveness in the EU Market: AComparison Between Food Industry and Agriculture, paper presented at the 12thEAAE Congress, Gent, Belgium, 27-30 AugustCharnes, A., W.W. Cooper and E. Rhodes (1978): Measuring the Efficiency of Deci-sion Making Units, European Journal of Operational Research, 2, pp. 429-444Charnes, A., W.W. Cooper and E. Rhodes (1979): Short Communication: Measuringthe Efficiency of Decision Making Units, European Journal of Operational Re-search, 3, pp. 339.Christensen, F, P. Fristrup og J.L. Hougaard (1991): Produktivitetsanalyser, Jurist- ogØkonomforbundets ForlagChristiansen, H. B. (2010): Vedvarende energi. Notat fra Landbrug & Fødevarer date-ret den 6. oktober 2010Christiansen, M.G. (2009): Notits om møde omkring rammevilkår for tysk svinepro-duktionChristiansen, M.G. (2010): Interpig 2008 resultater og international konkurrenceevnefor dansk svineproduktion i 2008 og 2009. Notat nr. 1005. Videncenter for Svi-neproduktion, KøbenhavnCNIEL (2010): L’Economie Laitière en chiffres, Paris, Frankrig http://www.maison-du-lait.com/chiffres/ecochif.html

Coelli, T., D.S P Rao, C.J. O’Donnell and G. Battese (2008): An introduction to effi-ciency and productivity analysis, SpringerCollwell, R.J. og E.P. Davis (1992): Output and Productivity in Banking, Scandinavi-an Journal of Economics, 94:S111Cooper, W.W., L.M. Seiford and K. Tone (2008): Data envelopment analysis, 2008CSO (2008): Karakteristik af bedrifter 2007 (Charakterystyka gospodarstw rolnych w2007 r), WarszawaCSO (2010): Statistisk Årbog for Landbrug 2010. (Rocznik statystyczny rolnictwa2010 r.), WarszawaDalgaard, T. (2011): Farm Nitrogen Balances in European Landscapes. Præsentationved European Nitrogen Assessment i Edinburgh i april 2011Danmarks Statistik (2010): Statistikbanken. Data downloaded November 2010.http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280Danmarks Statistik (2011): Generel firmastatistikDanske Slagterier: Statistik svin, årsstatistik, diverse årgange 2001-2010, Landbrug &FødevarerDEFRA (2008): Impact assessment of the overall costs and benefits for the waterFramework Directive. Dept. of Environment, Food and Rural AffairsDEFRA (2009): Guidance for Farmers in Nitrate Vulnerable Zones. Leaflet 1 – 9DI (2010): Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder, Indsigt,maj 2010, Dansk IndustriDI Fødevarer (2010): Veje til vækst i fødevarebranchen. Dansk Industri, KøbenhavnEmrouznejad, A. Parker, B. and G. Tavares (2008): Evaluation of research in effi-ciency and productivity: A survey and analysis of the first 30 years of scholarlyliterature in DEA, Journal of Socio-Economics Planning Science, 42(3k) 151-157Energistyrelsen (2005): Fokus på solenergiEnergistyrelsen (2009): Solceller – Dansk strategi for forskning, demonstration ogudbredelse – Del 1: Solcellestrategi 2010 & Del II: BaggrundsnotatEnergitilsynet (2009): Elprisstatistik juli 2009Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010): Iværksætterindeks 2010 - Vilkår for iværksætte-re i Danmark: http://www.ebst.dk/publikationer/ ivaerksaette-re/ivaerksaetterindeks_2010/ivaerksaetterindeks_2010/978-87-92518-50-7.pdfEU Kommissionen (2010): Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførsel af Rådets Direktiv 91/676/EØF. (Nitratdirektivet)EU-dom C-192/01 (2003):Http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:62001J0192:EN:HTML

EU-kommissionen (2009): European Competitiveness Report 2008, European Com-missionEuropean Commission (2007): Definitions of Variables used in FADN standard re-sults. Community Committee For the Farm Accountancy Data Network(FADN), RI/CC 882 Rev.8.1. Directorate-General For Agriculture And RuralDevelopment. http://circa.europa.eu/Public/irc/agri/rica/library? l=/information_documentatio/basic_definitions/definitions_variables/_EN_1.0_&a=dEU report (2011): Taxation trends in the European Union, European CommissionEurostat (2007,2008,2011): Business demography statisticshttp://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/european_business/data/databaseFADN: http://ec.europa.eu/agriculture/rica/index.cfmFAO (2011): FAOSTAT http://faostat.fao.org/default.aspxFinansministeriet (2000): Benchmarking i den offentlige sektor – nogle metoder ogerfaringerFischer, C. og Schornberg, S. (2007): Assessing the competitiveness situation of EUfood and drink manufacturing industries: An index-based approach, Agribusi-ness, Vol. 23, No. 4, pp. 473-495.http://ec.europa.eu/dgs/agriculture/tenderdocs/2009/198081/specs_en.pdfFødevareErhverv (2003): Vækstmuligheder gennem innovation for fødevaresektoren iDanmark. Udarbejdet af Kvistgaard Consult. Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri, KøbenhavnFødevareministeriet (2010): Notat om rammevilkår for dansk landbrug og implemen-tering af EU-regler. Notat af 31. marts 2010Fødevareøkonomisk Institut (2008): Udvikling af et innovationsværktøj til innovati-onsprojekter (maj 2008). www.foi.life.ku.dk/English/ Publications/FOI%20Series ~/media/ Foi/docs/Publikationer/ Working%20Papers/2009/ WP_ 04 _09.ashxFødevareøkonomisk Institut (2009): Kapitel 4 i Landbrugets Økonomi 2009:111-139,Fødevareøkonomisk Institut, Københavns UniversitetFødevareøkonomisk Institut (2011): Landbrugets Økonomi 2010. Fødevareøkono-misk Institut, KøbenhavnFOI (2009): Muligheder og udfordringer for den økologiske frugt-, grønt- og bærsek-tor. Rapport udarbejdet for FødevareErhverv af H. O. HansenFuchs, C.; V. Bogatov & J. Eimannsberger (2011): Competitiveness and Risk of CropProduction, Milk Production and Biogas Production with Respect to RegionalResources. Paper præsenteret på den 18th International Farm Management Con-gress (IFMA), marts 2011, New Zealand

Furtan, W. og Sauer, J. (2008): Determinants of food industry performance: Surveydata and regressions for Denmark, Journal of Agricultural Economics, Vol. 59,No. 3, pp. 555-573.Galdeano-Gomez, E. og Cespedes-Lorente, J. (2008): Environmental spillover effectson firm productivity and efficiency: An analysis of agri-food business in South-east Spain, Ecological Economics, Vol. 67, pp. 131-139Gertz, F. (2011): Tyske planer for næringsstofreduktion i oplandet til Flensborg Fjord.Indlæg på Plantekongressen 2011Giner, C. (2009): New Avenues of Value Creation in the Agro-Food Sector, OECDFood, Agriculture and Fisheries Working Papers, No. 13, OECD PublishingGopinath, M. (2003): Cross-country differences in technology: The case of the foodprocessing industry, Canadian Journal of Agricultural Economics, Vol. 51, pp.97-107Gradziuk, K. (2009): Determinanter for teknisk effektivitet i den polske fødevarein-dustri. Papir præsenteret på EAAE ph.d. Workshop, Giessen, Tyskland, septem-ber 2009Graversen, K. and M. Mark (2008): The Effect of R&D Capital on Firm Productivity,in van Geenhuizen, M., Trzmielak, D., Gibson, D. and M. Urbaniak (ed.), Val-ue-Added Partnering and Innovation in a Changing World, Purdue UniversityPress, Indiana USAGrundfos (2010): Analyse af husdyrproduktionen i Spanien og Frankrig. NotatHansen, H. O.; K. Stagaard & M. Lund (2009): Evaluering af Innovationsloven. Wor-king Paper nr. 5/2009, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitethttp://www.foi.life.ku.dk/English/Publications/FOI%20Series/~/media/Foi/docs/Publikationer/Working%20Papers/2009/WP_05_09.ashxHarrison, R. and Kennedy, L. (1997): A neoclassical economic and strategic man-agement approach to evaluating global agribusiness competitiveness, Competi-tiveness Review, Vol. 7, No. 1, pp. 14-25Hatzichronoglou, T. (1996), Globalisation and Competitiveness: Relevant Indicators,OECD Science, Technology and Industry Working Papers, 1996/5, OECD Pub-lishing, Organisation for Economic Co-operation and Development, Paris,FranceHeutink C. (2011): Hollansk praktiserende dyrlæge, medlem af den hollandske dyr-lægeforenings kvægsektion, personlig meddelelse, 22. august 2011Håndbog for Driftsplanlægning (2011). LandbrugsforlagetIFCN (2011): Dairy report 2010, for a better understanding of milk production world-wide, International Farm Comparison Network

IMD (2011): World Competitiveness Online, IMD Business School, Schweizhttps://www.worldcompetitiveness.com.esc-web.lib.cbs./http://www.entrepreneurship-indicators.net/INLB (2011): http://ec.europa.eu/agriculture/rica/database/database_en.cfm adgangpå 2011/5/10Jacobsen, B.H. (2009): Farm economic consequences of The Water Framework Di-rective in Europe. Journal of Farm Management. Vol. 13(10): 687-696Jacobsen, B.H. (2010): Hvordan går det med implementering af Vandrammedirektiveti andre EU-lande? Indlæg i Altingets Debatpanel. Altinget den 9.11.2010Jacobsen, B.H. (2011): Reducing ammonia emission in Europe – cost, regulation andtargets with focus on Denmark. Paper for the 18th IFMA conference in NewZealandJacobsen, L.-B. (2011): Den danske fødevareindustris produktivitet i nationalt og in-ternationalt perspektiv, kap. 5 i Landbrugets og fødevareindustriens produktivi-tetsudvikling, Rapport, Fødevareøkonomisk InstitutJakobsson, C. (2003): Compliance with EU agricultural and environmental require-ments – The Swedish Experience. Presentation at the Regional Conference onAgricultural Source pollutionJaumotte, F. and N. Pain (2005): Innovation in the Business Sector, OECD Eco-nomics Department Working Papers, No. 459Jennergren, L.P. og B. Obel (1986): Forskningsevaluering af 22 økonomiske institut-ter, Økonomi og Politik, 2 85/86Johansson, Ǻ., C. Heady, J, Arnold, B. Brys and L. Vartia (2008): Tax and EconomicGrowth, OECD Economics Department Working Papers, No. 620Johnes J.(2004): Efficiency measurement, in International Handbook on the Econom-ics of Education, (red.) Johnes G and Johnes J, Edward Elgar, CheltenhamJonas, M.S. and Beckmann, S.C. (1998): Functional Foods: Consumer Perceptions inDenmark and England. MAPP working paper no. 55Kirjavainen, T. and H. Loikkanen (1998): Efficiency differences of Finnish seniorsecondary schools: an application of data envelopment analysis and Tobit analy-sis, Economics of Education Review, vol. 17, pp. 377-94Knudsen, T. (2011): De danske planer for næringsstofreduktion i oplandet til Flens-borg Fjord. Indlæg på Plantekongressen 2011Konkurrencestyrelsen (2009): Konkurrence – vækst og velstandLandbrug & Fødevarer (2011): Dansk svinekød i et europæisk perspektiv - svinepro-duktion i Danmark, Sverige, England, Tyskland, Belgien og Polen. Pjece udgi-vet af Landbrug & Fødevarer, København

Landbrug & Fødevarer (2011b): Konkurrenceevne for erhvervet 2011http://www.lf.dk/~/media/lf/Tal%20og%20analyser/Konkurrenceevne/Konkurrenceevneweb.ashxLandbrugets Økonomi (2009): Udviklingen i Dansk Svineproduktion - økonomiskeårsager til faldende slagtesvineproduktion og stigende smågriseeksport, kap. 4 iLandbrugets Økonomi 2009, Fødevareøkonomisk InstitutLarsen, A., Pedersen, S.M. og Sandøe, P. (2006): Evaluering af Fødevareministerietsforskningssprogrammer. Fødevareøkonomisk InstitutLatruffe, L. (2010): Competitiveness, Productivity and Efficiency in the Agriculturaland Agri-Food Sectors, OECD Food, Agriculture and Fisheries Working Papers,No. 30, OECD PublishingLusk, J. L., and A. Rozan (2005): Consumer acceptance of biotechnology and the roleof second generation technologies in the USA and Europe, TRENDS in Bio-technology, 23Lyngholm, S. (2011): Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande. Præsenta-tion på Plantekongresen 2011Małkowski, J.; Rycombel, D. & Zawadzka, D. (2010): Aktualny jeg przewidywanystan Rynku wieprzowiny. Rynek miesa. Stan i perspektywy. IERIGŻ-PIBMejeristatistik. Årsstatistik, diverse årgange, Landbrug & FødevarerMiljøministeriet & Fødevareministeriet (2011): Implementering af vandrammedirek-tivet og nitratdirektivet i Nederlandene og Sleswig-Holstein og Danmark. Notataf 7. februar 2011. http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/9E80D72F-AB4F-423C-8782-513F02E26251/0/Rapportomandrelande090211.pdfMinisterietforøkonomiskesager,landbrugoginovation(2010). Stikstofgebruiksnormen 2010 – 2013 [Kvælstofnormer 2010 – 2013].Note.Holland.http://www.hetlnvloket.nl/xmlpages/page/lnvloket/actueel/document/fileitem/2200210Mulder, N., Vialou, A., David, B., Rodriguez, M. og Castilho, M. (2004): LaCompétitivité de l’Agriculture et des Industries Agroalimentaires dans leMercosur et l’Union Européenne dans une Perspective de LibéralisationCommerciale, Working Paper/Document de travail N�2004-19, Centre d‟EtudesProspectives et d‟Informations Internationales (CEPII), Paris, France, NovemberNaper, L. R. (2011): Teacher Hiring Practices and Educational Efficiency, Economicsof Education Review.Nationalbanken (2011): Direkte investeringer. http://nationalbanken.statistikbank.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

Naydenov, M. (2011): Investing in Bulgarian Agriculture. EuroChoices vol. 10(1): 4-7Nilsson og G. van Dijk, eds. (1997): Strategies and Structures in the Agro-Food In-dustries. Assen: van GorcumNistrup, L. (2011): Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande. Indlægpå Plantekongressen i 2011Nistrup, L. et al. (2011): Possible reasons for differences in pesticide use in wheat insome EU countries participating in ENDURE. Note in the ENDURE projectfrom 10th of January 2011Nix, J. (2011): Farm management Pocketbook, 2011 41.st editionOECD: www.oecd.orgOECD (2008): Science, Technology and Industry Outlook 2008, ParisOECD (2009a): Measuring entrepreneurship. A collection of indicators. 2009 edition.OECD (2009b): OECD Economic Surveys DENMARK, ParisOECD (2010): STAN: OECD Structural Analysis Statistics. on-line access.http://www.oecd.org/document/59/0,3746,en_2649_37401_39551355_1_1_1_37401,00.htmlOECD (2011a): Producer and Consumer Support Estimates databaseOECD (2011b): Productivity and Competitiveness in Agriculture: The Role of Re-search and Development. TAD/CA/APM/WP(2011)18/FINALØkonomi- og Erhvervsministeriet (2011): Danmark i den globale økonomi. Konkur-renceevneredegørelse 2011Orson, J. (2011): Crop specialist, NIAB, Cambridge – Personlig kommunikationOttosen, P. (2009): Den tyske momsordning for landbruget. Statskonsulentens indbe-retning af 7. december 2009. Nr. 116. Kongelige Danske Ambassade i Berlin,TysklandOttosen, P. (2010): Rammevilkår for tysk landbrug. Statskonsulentens indberetning af21. Januar 2010. Nr. 8. Den Kongelige Danske Ambassade i Berlin, TysklandOttosen, P. (2011): Personlig meddelelse. Statskonsulent, Den kongelige ambassade iBerlinPedersen, S. M. & J. Christensen (2003): Vækst med vilje – analyser for det primærelandbrug. Rapport nr. 162, Fødevareøkonomisk Institut, KøbenhavnPeterson, E. og Valluru, S. (2000): Agricultural comparative advantage and govern-ment policy interventions, Journal of Agricultural Economics, Vol. 51, No. 3,pp. 371-387Plantedirektoratet (2010): Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Plan perio-den 1.8.2010 – 31.7. 2011Porter, M. (1990): The Competitive Advantage of Nations. Free Press, New York

Rasmussen, S. & M.T. Dalsgaard (1994): A Framework For The Design Of FarmFirm Models For Policy Analysis. Working Paper no. 4 in the project: Sustaina-ble strategies in agriculture. Department of Economics and Natural Resources,The Royal Veterinary and Agricultural University, CopenhagenRed Tractor Assurance Scheme: www.redtractor.org.ukReid, J. (2011): How do Dairy Co-operatives Grow for Farmers’ Benefit?, The NewZealand Nuffield Farming Scholarship TrustRuggiero, J. (2004): Performance Evaluation in Education: Modeling EducationalProduction‖, I William W. Cooper m.fl. (red.): Handbook on Data EnvelopmentAnalysis. Hingham, MA, USA: Kluwer Academic Publishers, pp. 323-48Saher M, Arvola A, Lindeman M, og Lähteenmäki L. (2004): Impressions of func-tional food consumers, Appetite. Feb;42(1):79-89Schwarz, G., Nieberg, H and Sanders, J. (2010): Organic farming Support Paymentsin the EU. Sonderhefte 339. Special Issue. Johann Heinrich von Thünen-Institut,GermanySeremak-Bulge, J., Produkcja mleka. (2010): Mælkemarkedet, status og fremtidsud-sigter (Rynek mleka. Stan i perspektywy.) IERIGŻ-PIB, WarszawaSharples, J. (1990): Cost of production and productivity in analyzing trade and com-petitiveness, American Journal of Agricultural Economics, Vol. 72, No. 5, pp.1278-1282Skatteministeriet (2011): Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne. Rapport fraSkatteministeriet, København.http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovstof/2011/konkurrenceevnerapport.pdfSmolenski, Z., Przetwórstwo mleka. (2010): Mælkemarkedet, status og fremtidsud-sigter (Rynek mleka. Stan i perspektywy.) IERIGŻ-PIB, WarszawaSørensen, A., H. Kongsted and M. Marcusson (2003): R&D, Public Innovation Policyand Productivity: The Case of Danish Manufacturing, Economics of Innovationand New Technology, Vol. 12, No. 2Sveikauskas, L. (2007): R&D and Productivity Growth: A Review of the Literature,BLS Working Paper 408, U.S. Bureau of Labor StatisticsTacken, G.M.L. (ed.); M. Banse; A. Batowska; C. Gardebroek; K.N. Turi; J.H.M.Wijnands & K.J. Poppe (2009): Competitiveness of the EU dairy industry. Re-port 2009 – 011. LEI Wageningen UR, The HagueTechen, Anja-K. & Osterburg, B. (2011): Verifiability of Result-oriented PolicyMeasures to Reduce N Emissions from German Agriculture. Præsentation vedEuropean Nitrogen Assesment i 12. April i Edinburgh. Institute of Rural Studies,

Johann Heinrich von Thünen-Institut (vTI), Federal Research Institute for RuralAreas, Forestry and Fisheries Braunschweig, GermanyThomassen, M.A.; K.J. van Calker; M.C.J. Smits; G.L. Iepema & I.J.M. (2008): Lifecycle assessment of conventional and organic milk production in the Nether-lands. Agricultural Systems 96: 95 – 107UN COMTRADE (2011): Database UN Comtrade, http://comtrade.un.org/Urban, R.(2009): Slagterisektoren efter indtrædelsen i EU (Sektor miesny w Polscepo wejsciu do UE.), Agro TrendyUSDA (2007): The U.S. Food Marketing System: Recent Developments, 1997-2006.Economic Research Report Number 42.van Bekkum, O.F. and Bijman J. (2006). Innovations in Cooperative Ownership:Converted and Hybrid Listed Cooperatives, presented at the 7th internationalconference on management in agrifood chains and networks, Ede, The Nether-lands, 31 May – 2 June 2006.Videncentret for Landbrug (2011): Personlig kommunikationVink D (2011): Praktiserende Dyrlæge, personlig meddelelse, 22. august 2011Waldo, S. (2007a): Efficiency in Swedish Public Education: Competition and VoterMonitoring‖, Education Economics, Vol. 15, pp. 231-51.Waldo, S. (2007b): On the use of student data in efficiency analysis— Technical effi-ciency in Swedish upper secondary school ―Economics of Education Review,vol. 26, pp. 173-85Waldo, S (2006): School Vouchers and Public School Productivity – The Case of theSwedish Large Scale Voucher Program, Lund University, Department of Eco-nomics in its series Working Papers with number 2006:8Weidema, B.P.; Nielsen, A.M.; Halberg, N.; Kristensen, I.S.; Jespersen, C.M. &Thodberg, L. (2005): Sammenligning af miljøpåvirkningen af konkurrerendejordbrugsprodukter. Miljøprojekt nr. 1028. Miljøstyrelsen, KøbenhavnWijnands, J.H.M., B.M.J. Meulen og K.J. Poppe (2007): Competitiveness of the Eu-ropean Food Industry - An economic and legal assessment, Report ENTR/05/75,European CommissionWorld Economic Forum (flere årgange): The global Competitiveness Report. Geneva.SwitzerlandWorthington, A.C. (2001): An Empirical Survey of Frontier Efficiency MeasurementTechniques in Education, Education Economics, vol. 9, pp. 245-68Yin, R. K. (2009): Case Study Research – Design and Methods. Thousand Oaks: Sage

Rammevilkårene eller -betingelserne er defineret som noget, der ikke kan ændres aflandmanden. Der findes forskellige former for rammevilkår; nogle kan være klimati-ske, andre kan være politisk fastsatte. Rammefaktorer kan opfattes som ikke-kontrollerbare input, hvis de fremmer produktionen af output eller kan substituere forandre input, og de kan opfattes som ikke kontrollerbare outputs, hvis de vanskeliggørproduktionen af traditionelle output eller kræver yderligere input. Rammevilkårenekan også opfattes som en generel påvirkning af transformationen af inputs til outputs.I så fald vil en gunstigere rammebetingelse øge mængden af brugbare input-outputkombinationer. Den sidste tilgang er den mest generelle, og den kan formuleres såle-des: Rammebetingelser z’ er gunstigere end z”, når:T(z’)T(z”)

Produktionsmulighedsområdet kan estimeres ud fra fx regnskabsdata. Det kan gøresenten med parametriske metoder eller ikke-parametriske metoder. DEA er en ikke-parametrisk metode, som er tæt knyttet til den produktionsteori, som anvendes i dentraditionelle landbrugsøkonomi. Fordelen ved DEA er desuden, at metoden giver denmest fleksible beskrivelse af produktionsmulighedsområdet. Man kan sammenfattedette ved at sige, at DEA lader data tale maksimalt. Der anvendes et absolut minimumaf a priori antagelser. En anden fordel ved DEA er, at metoden udpeger konkrete for-billeder, hvilket kan bruges til valg af cases i en mere detaljeret analyse. Den primærulempe er det der ikke eksplicit tages højde for ”støj” i data, ekstreme fejlbehæftedeobservationer kan derfor få større betydning end i en parametrisk metode. Dette po-tentielle problem er håndteret i analysen som beskrevet til sidst i nærværende bilag.Se Bogetoft and Otto (2011) for en mere detaljeret gennemgang af fordele og ulemperved brug af en parametrisk kontra en ikke-parametrisk metoder.Betegnelsen ”Data Envelopment Analysis” dækker over det forhold, at data omhyldesaf modellen. DEA metoderne estimerer T ud fra de observerede produktionsplaner(xj,yj), dvs. j=1,…., J virksomheder, og ud fra visse minimumsantagelser om hvordanet realistisk produktionsmulighedsområde bør se ud. Estimatet for T kaldes denempi-riske referenceteknologi,og den vil i det følgende blive betegnet T*. Et karakteristisktræk ved DEA metoderne er, at T* konstrueres ud fra det såkaldteminimale ekstrapo-lationsprincip:T* er den mindste delmængde af Ror+s, som indeholder de observerede produktioner(xj,yj), j=1,…,J, og som opfylder visse teknologiske antagelser, jvf. nedenfor.

Det følger af dette princip, at hvis T opfylder de teknologiske antagelser, så vil T*være en indre approksimation af T, d.v.s. T* T. Det betyder, at hvis et landbrugspræstationer vurderes i forhold til T* i stedet for i forhold til den sande teknologi T,så opnås forsigtige (konservative) vurderinger af enhedernes inefficiencer eller inef-fektiviteter. Dette er en vigtig egenskab, ikke mindst når man skal argumentere for, atmetoden ikke har været for grov ved de målte beslutningsenheder (landbrug), somfalder uheldigt ud. En forudsætning er dog, at data er af god kvalitet, idet metoden ik-ke tager højde for eventuelle datausikkerheder.Den mest udbredte teknologiske antagelse i DEA-lignende metoder erantagelsen omfri bortskaffelse:A1: (x,y) L, x' ≥ x, y' ≤ y(x',y') T

skalaafkastet kan variere, alt efter hvilken udgangsproduktion vi betragter. Skalaaf-kast er et almindeligt begreb i økonomi, som har at gøre med, hvor hurtigt outputvokser med input, når vi betragter de efficiente produktioner. I DEA anvendes globaleskalafkastantagelser. I tilfældet med 1 input og 1 output betyder konstant skalaafkast,at hver ekstra enhed giver anledning til den samme mængde ekstra output. Aftagendeskalaafkast betyder derimod, at output effekten af ekstra input er faldende (stordrifts-ulemper), mens voksende skalaafkast betyder, at ekstra inputenheder giver anledningtil voksende mængder af ekstra output (stordriftsfordele).Forskellige DEA metoder baserer sig på brug af forskellige teknologiske antagelser.Det se at det minimale ekstrapolationsprincip kombineret med disse antagelser ledertil følgendeempirisk referenceteknologi:T*(k) = {(x,y) Ror+s: λ RoJ: x ≥ Σjλjxj, y ≤ Σjλjyj, λ Λ(k)}hvor Λ(crs)= Ron, Λ(drs)={λ Ron: Σjλj≤ 1}, Λ(irs)={λ Ron: ΣjλjΛ(vrs)={λ Ron: Σjλj= 1}

I benchmarkinganalyserne vurderes efficiensen af de enkelte landbrug ved afstandentil fronten af produktionsmulighedsområdet, som angiver bedste praksis. Denne af-stand kan måles på mange måder, men den helt dominerede metode i litteraturen er atbruge Farrell’s efficiencer. Farrell’s input efficiens, typisk betegnet E, måler de mak-simale proportionale reduktioner af alle kontrollerbare inputs som stadigt gør det mu-ligt at producere de aktuelle output hvis man tilpasser sig bedste praksis. Tilsvarendeer Farrell’s output efficiens, typisk betegnet F, den maksimale proportionale forøgelseaf alle kontrollerbare output, som er mulige for de givne input hvis man tilpasser sigbedste praksis. Figur 4.3 nedenfor giver en illustration af E og F. De to kurver angiverfronten af produktionsmulighedsområdet, mens afstandene |x*x| og |yy*| angiver målfor henholdsvis E og F.

Fyi≤ Σjλjyjλ Λ(k), F ≥ 0F*i(k) udtrykker, hvor meget vi kan forøge alle virksomhed i's output, når der stadigskal eksistere en kombination af produktionsplaner, som ikke bruger mere input, ogsom producerer mindst de samme output. Fiprogrammet har det samme antal variableog bibetingelser som Eiprogrammet. Af praktiske grunde anvendes normalt den reci-prokke output efficiens 1/F. Det har den fordel at de beregnede output efficienser villigge i intervallet mellem 0 og 1. Det er dermed nemmere at sammenligne input ogoutput efficiens.En interessant alternativ fortolkning af disse DEA programmer fremkommer ved detsåkaldte duale optimeringsproblem. Det duale problem introducerer priser (eller væg-te) på input og output og løsningen til det duale problem består af de priser der får denevaluerede enhed til at fremstå bedst mulig. Hermed kan man argumentere for at effi-ciens scoren er et pessimistisk mål for virksomhedens forbedringspotentiale.DEA metoden baseres på faktiske observationer i modsætning til gennemsnitligeestimater. Hermed kan enkelte ekstreme observationer potentielt få betydning for re-sultatet. Denne potentielle effekt er undersøgt ved at køre DEA analyser, hvor eks-treme enheder identificeres og systematisk udelukkes fra de anvendte datasæt. Denneprocedure har kun resulteret i udelukkelse af ganske få enheder, og de resulterendeforskelle i resultatet med og uden de ekskluderede enheder har været fraværende. Detvurderes at den primære årsag hertil skyldes datasættets størrelse og kvaliteten af da-ta. Desuden består analysens resultater primært af fordelinger af efficiens scoreog/eller gennemsnit af et stort antal efficiens score, hvor betydningen af en enkelt eks-trem og potentiel fejlbehæftet præstation har begrænset betydning.

STRUKTURELLE VARIABLERProduktionsgren (TF14)Specialiseret planteproduktion (Specialist cereals, oilseeds and protein crops). Dennespecialiseringsgrad består af meget forskelligartede planteproducenter i forskelligelande og anvendes derfor ikke. Formel: TF14=13.Generel planteproduktion (General field cropping): Rodfrugter (kartofler, roer mv.),kornafgrøder (hvede, byg mv.) og frø mv. Formel: TF14=14.Mælkeproduktion herunder specialisering i mælkeproduktion med opdræt af kvæg.Formel: TF14=41Svineproduktion og fjerkræ (granivores: svin og fjerkræ) herunder specialisering i:svineavl (so- og smågriseproduktion), slagtesvin produktion (slagtesvin) samt integre-ret produktion (søer, smågrise og slagtesvin). Fjerkræ: Æglæggere, slagtekyllinger ogkombinationer af æglæggere og slagtekyllinger. Kombinationer af svin og fjerkræ.Formel: TF14=50Definition af grupperingen efter specialisering fremgår af ”Type of farm: general TF,version 96/393 (EC)” Den kan hentes på webadressen:http://ec.europa.eu/agriculture/rica/detailtf_en.cfm?TF=TF&tf_Version=11990

Landbrugsareal (ha) (SE025)Samlede landbrugsareal på bedriften. Omfatter ikke arealer der anvendes til: jord lejetfor mindre end et år, skov samt ”andre landbrugsarealer” (veje, damme, ikke-dyrkedearealer osv.). Landbrugsarealet består af jord i ejerens erhverv, lejet og forpagtet jordog jord i selskabskonstruktioner (fx aflønnet i forhold til output fra arealer, der er stil-let til rådighed). Arealet omfatter landbrugsjord, der midlertidigt ikke er under dyrk-ning af landbrugsafgrøder og ikke indgår i produktionen, som et led i landbrugspoliti-ske foranstaltninger. Arealet er opgjort i hektar (10.000 m�). Anvendes til gruppe-ringsvariabel i planteproduktionen: SE025>25 (ha), SE025>75 (ha) og SE025>125(ha).Total antal husdyr (DE) (SE080)Antallet af heste, kvæg, får, geder, svin og fjerkræ på bedriften (årsgennemsnit), om-regnet til dyreenheder. Der medregnes ikke bistader, kaniner og andre smådyr. Dyr,der ikke hører til indehaveren, men afholdes i henhold til en produktionskontrakt.Malkekøer målt i dyreenheder (DE) (SE085)Kvier og hundyr som har kælvet, og primært holdes til produktion af mælk til kon-sum. Udsætterkøer er ikke inkluderet. Anvendes til grupperingsvariabel: SE085>50,SE085>100, SE085>150 og SE085>200.Svin i alt målt i ”Livesstock Units”, FADNs mål for dyreenheder (LU) (SE100)Anvendes til grupperingsvariabel i svineproduktionen: SE100>100, SE100>300,SE100>500 og SE100>700.INPUT VARIABLER:Timer arbejdskraft (timer) (SE011)Total input arbejdstid målt i timer.Omkostninger såsæd og planter (EURO) (SE285)Relaterer til såsæd og planter til landbrugs- og gartneriafgrøder. Nye plantager medpermanente afgrøder og skove betragtes som investeringer.Omkostninger gødning (EURO) (SE295)Købt gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (undtagen dem, der anvendes til sko-ve).Omkostninger sprøjtning (EURO) (SE300)

Plantebeskyttelsesmidler, fælder og lokkemad, skræmmekanoner, anti-hagl, frostsik-ring mv. (undtagen dem, der anvendes til skove).Omkostninger foder (EURO) (SE310)Foder til græssende husdyr, koncentreret foder (herunder mineral- og konserverings-midler), grovfoder, udgifter til brug af fælles græsgange, udgifter til afgræsning, ud-gifter til leje af foderafgrødearealer, der ikke indgår i UAA (Average utilised agricul-tural area) for heste, kvæg, får og geder.Omkostninger foder (EURO) (SE320)Foderomkostninger til svin og fjerkræ.Andre omkostninger dyrehold (EURO) (SE330)Dyrlægeudgifter og reproduktionsomkostninger, kontrol og test af mælk, lejlighedsvi-se køb af animalske produkter (mælk etc.), omkostninger i forbindelse med markeds-føring, opbevaring, afsætning af animalske produkter mv.Omkostninger bygninger og maskiner (EURO) (SE340)Vedligeholdelse, omkostninger til igangværende vedligeholdelse af udstyr (og indkøbaf mindre udstyr), biludgifter, vedligeholdelse af bygninger og forbedringer af jorden,forsikring af bygninger. Større reparationer betragtes som investeringer.Omkostninger energi (EURO) (SE345)Energiomkostninger, motorbrændstof og smøremidler, elektricitet, brændsel til op-varmning.Omkostninger til forrentning af kapital (EURO) (SE441*4 pct.)Anlægsaktiver (EURO) (SE441) forrentes med 4 pct. pr. år. Anlægsaktiver er define-ret som værdi af landbrugsjord, landbrugsbygninger og skov + Bygninger + Maskinerog udstyr + avlsdyr.Lønomkostninger (EURO)Udregnes vha. følgende formel i basismodel med løn: (SE011*(SE370/SE021)).Timer arbejdskraft (timer) (SE011): Total input arbejdstid målt i timer.Betalte arbejdstimer (timer) (SE021): Totalt antal betalte arbejdstimer.Lønomkostninger (EURO) (SE370): Løn og sociale afgifter (og forsikring) til løn-modtagere.

OUTPUT VARIABLER:Totalværdi mælk (EURO) (SE216)Værdi af mælk og mælkeprodukter, værdien registreres efter fradrag af afgift foroverproduktion (hvis nogen), men før fradrag af beløbet for tillægsafgiften (hvis no-gen). Sidstnævnte er taget i betragtning ved beregningen af SE390 skatter.Total værdi oksekød (EURO) (SE220)Værdi af kvæg- og kalveproduktion plus ændring i værdiansættelsen. Nettoændring iværdiansættelsen i forbindelse med kalve til opfedning, andet kvæg mindre end et årgamle og udsætterkøer malkekøer, ændring i værdiansættelsen justeret for alle andrekategorier af kvæg.Total værdi planter (EURO) (SE135)Udbytte afgrøder og planteprodukter, samlet produktion af planter og vegetabilskeprodukter = salg + bedriftens forbrug + Eget forbrug + (ultimo værdiansættelse - pri-mo værdiansættelse). Formel: SE140 + SE145 + SE150 + SE155 + SE160 + SE165 +SE170 + SE175 + SE180 + SE185 + SE190 + SE195 + SE200.Totalværdi svinekød (EURO) (SE225)Svinekød, produktion + ændring i værdiansættelsen. Nettoændring i værdiansættelseni forbindelse med smågrise, slagtesvin og andre svin, ændring i værdiansættelsen ju-steret i forbindelse med avlssøer.Totalværdi planter (EURO) (SE135)Udbytte afgrøder og planteprodukter, samlet produktion af planter og vegetabilskeprodukter = salg + bedriften + Eget forbrug + (ultimo værdiansættelse - primo værdi-ansættelse). Formel: SE140 + SE145 + SE150 + SE155 + SE160 + SE165 + SE170 +SE175 + SE180 + SE185 + SE190 + SE195 + SE200.Totalværdi planter – totalværdi korn: (SE135)-(SE140)Totalværdi korn (EURO) (SE140)Samlet produktion af korn: blød hvede, hård hvede, rug, byg, havre, sommer korn ogblandingskorn, kernemajs, ris og andre kornsorter. Værdier er registreret efter fradragaf medansvarsafgiften (før - 92 reformen) på korn.

Bilag C: Miljøkrav i Danmark og andre EU landeLangt hovedparten af de miljøkrav, der stilles i Danmark, har udgangspunkt i aftalereller direktiver fra EU. Man skulle derfor forvente, at de fleste lande i EU påvirkes påsamme måde, men dette er sjældent tilfældet. Årsagen er dels implementeringsha-stigheden, dels valg af virkemidler, ligesom også udgangspunktet i form af land-brugsproduktionen mv. er forskelligt. I det følgende diskuteres miljøreguleringen iudvalgte europæiske lande med udgangspunkt i krav til regulering af vandmiljøet (ni-trat- og vandrammedirektiverne), ammoniak emissionen (NEC direktivet) og opgørel-ser over forbruget af pesticider i forskellige EU lande.Krav til vandmiljøetIndsatsen i forhold til vandmiljøet tager udgangspunkt i nitratdirektivet fra 1991,selvom der kan være lande, der i relation til anden lovgivning har indført krav, derforbedrer vandmiljøet. I forlængelse heraf pågår i øjeblikket implementeringen afvandrammedirektivet, hvor der stilles nye krav.Nitratdirektivet handler meget om tilførsel af husdyrgødning og valg af udbringnings-tidspunkt samt mængde. Direktivet stiller bl.a. krav om en maksimal tilførsel på 170kg N pr. ha. Endeligt skal EU landene også udpege nogle nitratfølsomme områder,hvor en speciel indsats skal gælde. I disse områder skal der etableres beskrivelser afgod landmandspraksis, som skal overholdes. I figur C.1 er vist en oversigt over kvæl-stof-overskuddet pr. ha i Europa. Det må forventes, at jo større N-overskud der er, jostørre fremtidig indsats vil være nødvendig, idet kravene til vandmiljøkvaliteten erden samme i alle lande. Der er dog ikke altid en lineær sammenhæng mellem N-overskud og afstand til de miljømål der er opstillet i vandrammedirektivet, idet over-skuddet også omfatter ammoniak emissionen.

Danmark, Tyskland, Holland, Finland og Østrig har udpeget hele landet som nitratføl-somt område, mens Storbritannien, Italien, Grækenland, Portugal og Spanien kun harudpeget en mindre del af landet. Frankrig og Belgien udpegede lidt over halvdelen aflandet, mens Sverige udpegede den sydlige del, hvor husdyrproduktionen var koncen-treret i 2003 (Jakobsson, 2003). Af EU’s seneste opgørelse baseret på landenes ind-rapportering for perioden 2004-2007, fremgår det, at omfanget af udpegede følsommeområder er stigende i lande som Irland (nu hele landet), Portugal, Belgien, Spanien ogItalien. Herefter er 40 pct. af arealet i EU-27 anført som nitratfølsomt område. Analy-sen af vandkvaliteten viser, at en del lande stadig har prøver med en nitratkoncentrati-on over 50 mg NO3/l. Der er stigende koncentrationer i Storbritannien, Grækenlandog Italien, men også i Flandern og Bretagne (EU Kommissionen, 2010).Hvad angår virkemidler, så fremhæves det, at en række lande ikke har krævet dennødvendige lagring af husdyrgødning, bl.a. fordi landmændene ikke har tilstrækkelige

økonomiske midler. Der har været EU-sager overfor Spanien vedr. sårbare områder,mens EU-retssagen mod Frankrig vedr. manglen på effektive handlingsprogrammer erblevet stoppet. Overordnet er der faldende eller uændret nitratkoncentration i 66 pct.af alle målinger i EU-27 (EU Kommissionen, 2010). Samlet vurderes det, at Danmarkhar haft en god implementering af nitratdirektivet, og at vi kun i kraft af dette harundgået åbningsskrivelser de sidste 10 år. Ligeledes har vi fået accept for en undta-gelse for nogle kvægbedrifter omfattende 2,3 DE pr. ha, fordi vi for svinebedrifter haret skærpet krav på 1,4 DE pr. ha. Som anført i Fødevareministeriet (2010) har en dellande haft en lempeligere implementering af nitratdirektivet omfattende højere tilde-ling af husdyrgødning (Holland og Belgien, men også lokalt i Italien, Frankrig, Spa-nien og Portugal). Endelig kan det nævnes, at de valgte virkemidler i en række landeer frivillige, hvorfor det ikke er sikkert, at den forventede effekt opnås.ITysklander der fortsat behov for reduktion i N-overskuddet, og der er iværksat nog-le projekter, der skal reducere overskuddet yderligere. N-overskuddet i Tyskland erberegnet til 90-100 kg N pr. ha. Af disse er 43 kg N pr. ha luftbårne, og 54 kg N er tabtil bl.a. vandmiljøet. Overskuddet er størst i de intensive husdyrområder. Målet er idag at komme fra ca. 90 til 60 kg N pr. ha i netto N-overskud. Nettooverskuddet erdet N-overskud som tabes til vandmiljøet (udvaskning, N-pulje og denitrifikation).Det betyder, at N-tildelingen pr. ha skal reduceres i forhold til niveauet for 2-3 år si-den. Nogle delstater vil forsøge at komme længere ned baseret på frivillighed (Thü-ringen, Sachsen-Anhalt, Brandenburg) (Techen, og Osterburg, 2011). I opgørelsen afN-overskuddet indgår depositionen ikke, hvorfor tallene ikke nødvendigvis er sam-menlignelige med danske tal. Lagerkravet øges til 26 uger (6,5 mdr.). Generelt vurde-res det, at Tyskland i dag har implementeret nitratdirektivet, men der er ligesom iDanmark store udfordringer forude. En opgørelse indikerer, at 99 pct. af kystvandeneog vandløbene ikke lever op til kravene i vandrammedirektivet, mens 86 pct. af søer-ne ikke gør det.Sammenlignelige analyser gennemført af henholdsvis Miljøministeriet og Videnscen-tret for Landbrug peger i samme retning. Reduktionskravet for N-tilførsel til kystvan-dene er ifølge Miljøministeriets analyse for Slesvig-Holstein 5,3-6,4 kg kvælstof pr.ha for Vadehavet og 2,2-3,6 kg N pr. ha for Østersøen. Målet er, at den første tredje-del opnås i første planperiode frem til 2015, mens resten nås i de to efterfølgende pe-rioder frem til 2027 (Miljøministeriet og Fødevareministeriet, 2011).Hvad angår virkemidler, ser det ud til, at Tyskland satser en del på rådgivning og fri-villige tiltag. Analyser for Flensborg fjord indikerer, at Danmark og Tyskland - selv-

om om man bruger to forskellige indikatorer - når til samme reduktionsbehov, nemligca. 65 pct. af kvælstofudledningen. For yderfjorden er reduktionskravet dog på 25 pct.Dette oversættes til et reduktionsbehov på 18 kg N pr. ha på den danske side og 14,5kg N pr. ha på den tyske side af Flensborg fjord. Danmark regner med at reducere ud-ledningen med 3,4 kg N pr. ha i første planperiode, mens Tyskland reducerer med 2,0kg N pr. ha, men der gøres også en indsats for at reducere fosfor tabet. De tyske tids-forlængelser begrundes i store omkostninger, tekniske forhold og naturgivne forhold(Knudsen, 2011).De konkrete virkemidler i Flensborg området har en effekt på 1.000 tons N og 50 tonsP. Dette opnås ved følgende virkemidler: Øget viden og uddannelse (700 tons N),Rådgivning (140 kg N) og Vådområder (100 kg N) (Gertz, 2011). Det resterende re-duktionsbehov dækkes af bræmmer, vintergrønne marker mv. Omkostningen er op-gjort til 47 kr. pr. kg N og 932 kr. pr. kg P. Den samlede indsats koster ca. 300 mio.kr. årligt. Virkemidlerne er generelt mere vejledende og mindre normative end dedanske (Techen og Osterburg, 2011). Man kan således frygte, at tyskerne får sværtved at nå målet, da der ikke opsat egentlige kontrolforanstaltninger. Der etableres enrådgivningsindsats, der også omfatter beregninger af markbalancer for forskellige af-grøder og N-min analyser. Der opnås fuld kompensation for frivillige virkemidler,mens der i Danmark er virkemidler (efterafgrøder), hvor omkostningerne afholdes aferhvervet.IHollander udgangspunktet, at 60 pct. af vandløbene, 70 pct. af kanalerne, 80-90 pct.af søerne og 95 pct. af de regionale kystvande ikke opfylder målene. Hovedparten afN og P tilførslen kommer ifølge den hollandske opgørelse fra andre lande.Det kan også nævnes, at tilførslen til vandmiljøet fra Holland i dag er 26,7 kg N pr.ha, hvor Slesvig-Holstein og Danmark ligger på 14-16 kg N pr. ha (Miljøministeriet,2011). Holland har i relation til vandrammedirektivet opgjort reduktionskravet til 5,3kg N pr. ha. Holland forventer at reducere med 10-20 pct. i den første plan periode. Itidligere analyser af tilpasningen i Holland er det kendetegnende, at alle tre perioderbruges, at landbruget kun bidrager i begrænset omfang, og at der kun forventes en 60-80 pct. målopfyldelse i 2027 (Jacobsen, 2009).Virkemidler omfatter 8.000 km miljøvenlige randzoner og arealer langs vandløbenesamt restaurering af vandløb for, at der skal komme flere fisk. Der kommer noglehusdyrgødningsfrie zoner, og arealanvendelsen ændres på ca. 5.000 ha. Der forventesopnået en reduktion i N på 16 pct. og P på 24 pct. i 2027. Reduktionsmålet nås dog

næppe, idet kun 40-50 pct. af de regionale vande når målet i 2027, hvis planen fra2008 følges. Landbrugserhvervet skal muligvis betale en del af udgiften gennem enhøjere vandpris.IStorbritanniener afstanden til miljømålene mindre, men omvendt er der mindre tra-dition for miljøregulering af landbruget. Tanken er, at ”Godt Landmandskab” (Codeof Good Agricultural Practice) skal sikre det meste. Kravene forventes implementeretvia krydsoverensstemmelseskravene. Nogle af de virkemidler, der drøftes i Storbri-tannien (så som lagerkrav til husdyrgødning), er virkemidler, som Danmark har im-plementeret i relation til nitratdirektivet. De engelske analyser, som er baseret på encost-benefit tilgang, viser, at en faseimplementering af vandrammedirektivet fremmod 2027 er billigere end en engangsimplementering med sigte på at nå målene i2015 (Jacobsen, 2009).Fokus i planerne er på fosfor, men formentlig kommer der undtagelser på dette områ-de, da man ikke forventer at komme i mål i 2027 (DEFRA, 2008). Et spændende ele-ment i den engelske implementering er, at man anvender lokale ”vandområde” ek-sperter, der søger at tale med lodsejere for at finde lokale helhedsløsninger, der omfat-ter både vand og natur. Det kan betyde, at implementeringen bliver opfattet merenærværende i forhold til den danske implementering, der indtil nu har været megetcentralt styret.IFrankrighar implementeringen af nitratdirektivet ikke været tilfredsstillende, ogFrankrig blev i 2002 dømt for at have en utilfredsstillende implementering (Grundfos,2010). Specielt er forureningen af Bretagnes vandmiljø et stort problem, som der ikkeer taget rigtigt fat på. Noget tyder på, at der fortsat er behov for at gøre mere for at re-ducere landbrugets belastning af vandmiljøet, men også at erhvervet har været megetimod øgede tiltag. Ligesom i visse andre lande er belastningen med næringsstoffer iFrankrig meget afhængig af lokalitet. Dette fremgår også af figur C.1.Overordnet set er det i dag svært at vurdere præcist, hvor meget landbruget i andreEU lande kommer til at betale for vandrammedirektivet (Jacobsen, 2010). Meget ty-der på, at indsatsen i første periode bliver begrænset i omfang, idet der også brugesmange kræfter på at få opgjort indsatsbehovet, datagrundlaget mv. Implementeringenvil i nogle tilfælde være frivillig. Det er derfor sandsynligt, at der ikke opnås de for-ventede mål for første planperiode. Grundlæggende styrer vandrammedirektivet enstor supertanker, der først skal vendes og så begynde at sejle mod det endelige mål.

Der vil derfor være lande vil tage længere tid om at nå målet end andre lande, ligesomudgangspunktet i EU også er meget forskelligt.Det må forventes, at EU Kommissionen vil finde, at nogle lande, ligesom med nitrat-direktivet, skal gøre en anden eller bedre indsats, men det er uklart hvilke argumenterder er tilstrækkelige for at opnå udsættelser. Hvilket implementeringsniveau, somKommissionen vil acceptere, kendes først i efteråret 2012, når Kommissionens ”blueprint” foreligger.Set i forhold til konkurrenceevnen fremgår det, at Danmark med et sigte på 2015 hav-de valgt en strammere implementering end en række nabolande. Med de nuværendeudkast til vandplaner synes implementeringshastigheden i højere grad at svare til na-bolandene. Den store fokus på effekten i valg af styringsmidler kan betyde, at om-kostningerne for erhvervet og effekten i vandmiljøet kommer hurtigere i Danmarkend i Holland og Tyskland.AmmoniakI NEC direktivet (EU direktiv 2001/81/EC) er det fastlagt, hvilken emissionsgrænsesom EU landene skulle nå i 2010. Udgangspunktet var en vurdering af omkostninger-ne ved at reducere ammoniaktabet og analyser gennemført i den såkaldte RAINS mo-del. Danmark vil nå 2010 målet, mens blandt andet Tyskland, Finland og Spanien harhaft svært ved at nå dette mål. Man forhandler fortsat om 2020 målet. Frem mod 2020forventes Danmark fortsat at skulle reducere emissionen til ca. 53.-55.000 tons NH3,mod 105.000 tons NH3 i 1990. Realiseres denne målsætning, vil Danmark have hal-veret emissionen fra 1990 til 2020.Reduktionskravene fra 2010 til 2020 i Tyskland, Spanien og Holland er noget lavere(under 10 pct.) end i Danmark, hvor der forventes en reduktion med ca. 30 pct. (Ja-cobsen, B.H, 2011). Danmark har herefter reduceret emissionen med ca. 50 pct. siden1990. Omvendt gælder det, at Danmarks landbrugsareal udgør en større andel (60pct.) af det samlede areal end i andre lande, hvorfor landbrugsproduktionen ofte vilvære tæt på naturarealer.Omfanget af skovarealer, der modtager for meget syre og arealer med følsom naturder modtager en for høj deposition af ammoniak, falder således mere i Danmark end iTyskland. Hvor Danmarks mål er tæt på det teknisk mulige, er det noget længere fra ien række andre lande. Det skyldes muligvis, at de angiver, at det koster mere for demat reducere ammoniak emissionen, end det gør i Danmark.

Analyser af omkostningerne ved forskellige virkemidler indikerer, at omkostningernefor de samme teknologier er lavere i lande som Holland og Danmark end i lande somStorbritannien og USA. Det kan indikere, at skærpet lovkrav betyder udvikling afteknologier, som derefter bliver billigere med tiden. De billige teknologier betyder inæste runde, at der sættes skrappere krav, idet der er flere omkostningseffektive vir-kemidler, som indgår i RAINS analysen, der efterfølgende bruges i forhandlingerneom 2020 målene (Jacobsen, 2011). Omvendt er skadesomkostningerne opgjort til enhøjere værdi for Tyskland, Holland og Belgien end for Danmark (Brink et al., 2011).Dette indikerer, at kravene i fremtiden (efter 2020) bør være højere i disse lande end iDanmark, da reduktionen kun bør fortsætte indtil reduktionsomkostninger er lig ska-desomkostninger.I Tyskland er det virkemidler som fodring, luftrensning og overdækket lager som erbillige (under 5 € pr. kg NH3-N), mens biofiltre, separation og additiver (måske syre)er relativt dyre (5-20 € per kg NH3-N) (Berg, 2001). Andre oplysninger fra Tysklandindikerer, at der er meget stor forskel på, hvordan de forskellige delstater implemente-rer lovgivningen. Således anvendes der i nogle delstater en del nye teknologier ifølgeDLG (Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft), der overvåger teknologiimplemente-ringen i Tyskland.Vedr. en sammenligning med Tyskland kan det anføres, at Tyskland ikke har be-grænsninger på tildelingen af N pr. ha, som ligger under det økonomisk optimale. Detvurderes endvidere, at krav til udnyttelsen af N i husdyrgødningen er strammere iDanmark end i Tyskland (Berge, 2009).Ses der på svineproduktionen, er tyske svineproducenter underlagt en lempeligeremiljøregulering end den danske. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der i Tyskland måudbringes husdyrgødning fra 1,7 DE pr. ha, hvilket er det EU fastsatte niveau. I Dan-mark må der (kun) udbringes husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha i svineproduktionen.Dette gør, at behovet for harmoniareal er mindre i Tyskland. Derudover gives der iTyskland et større tilskud til afsætning af gylle til biogasanlæg (FødevareøkonomiskInstitut, 2009).Tyske svineproducenter har yderligere en fordel i forbindelse med miljøgodkendelseaf staldanlæg. Tyske miljøgodkendelser gives efter antal stipladser, hvilket betyder, atproducenten har ret til ubegrænset udnyttelse af pladsen (Bruun og Christiansen,2009). Dermed kan hurtigere tilvækst (som følge af bedre avlsmateriale og/eller for-bedret management) omsættes til øget produktion pr. stiplads. I Danmark kan hurtige-

For at få tilladelse til at udnytte øget daglig tilvækst skal producenten i Tyskland(først) finde ledigt harmoniareal, når tilvæksten er konstateret. I Danmark skal produ-centen før produktionsforøgelsen have screenet og godkendt nyt harmoniareal. IDanmark kan der indbygges tilladelse til en begrænset øget effektivitet i miljøgod-kendelsen. Dette bliver dog ikke udnyttet af mange landmænd, da der i den forbindel-se også skal udpeges et areal til opfyldelse af de potentielt øgede harmonikrav. Detteer svært, da få planteavlere er villige til at stille arealer til rådighed, som derfor skalscreenes og godkendes, og som måske aldrig vil blive brugt.DLG (Deutsche Lantwirtschafts Gesellschaft) har overfor Miljøstyrelsen anført, atnogle tyske delstater (Niedersachsen) synes at have skrappere krav til luftrensningend Danmark. Det har betydet, at der kan være over 1.000 ejendomme, der anvenderluftrensningsteknologi til at opfylde miljøkrav i Tyskland. Dette kan indikere, at bru-gen af luftrensningsteknologier i nogle dele af Tyskland er mere udbredt end i Dan-mark.Analyser af N-overskuddet på danske bedrifter viser, at det er noget lavere end for til-svarende bedrifter i andre EU lande. Lande med relativt lavt overskud omfatter Polen,Danmark og Skotland, mens lande med stort N-overskud pr. ha omfatter Holland,Frankrig og Italien (Dalgaard, 2011).Endelig kan det nævnes, at der i Weidema et al. (2005) er lavet en sammenligning afmiljøpåvirkningen af konkurrerende jordbrugsprodukter. Den viser, at Danmark på defleste områder er godt placeret, men også at der er behov for en fortsat udvikling.Samlet set synes Danmark at have reduceret ammoniaktabet betydeligt, men der erfortsat behov for yderligere tiltag. Der er også i de andre lande iværksat en række til-tag. Endvidere er det svært at vurdere, hvordan reguleringen påvirker muligheden forat etablere eller øge husdyrproduktionen i forskellige egne.PesticiderNye opgørelser viser, at det danske pesticidforbrug er væsentlig lavere end i flere afvores nabolande (Nistrup et al., 2011 og Nistrup, 2011). Det betyder samtidigt, at detkan være vanskeligt at opnå væsentlige yderligere reduktioner. I mange år var Dan-mark det eneste land, som brugte behandlingshyppighed (BH) til beregning af pesti-

cidforbruget i landbruget. I de seneste år er andre lande også begyndt at beregne derespesticidforbrug på denne måde. Det betyder, at vi nu bedre kan sammenligne forbru-get landene imellem i de enkelte landbrugsafgrøder. Det er blandt andet gjort i EU-projektet ENDURE.Et af resultaterne fra ENDURE projektet (www.endure-network.eu) har været, at manhar indsamlet informationer om pesticidforbruget i en række lande, herunder behand-lingsindekset i vinterraps og vinterhvede i Tyskland, Frankrig, Storbritannien ogDanmark. Det viser sig, at der er store forskelle i forbruget af pesticider i de fire lan-de. Forbruget i Danmark er meget lavere end i de andre lande. Storbritannien er detland, som har det højeste forbrug i både vinterhvede og vinterraps. Baggrunden for destore forskelle kan ikke specifikt forklares, men flere faktorer kan være af betydning:Kraftigere angreb af skadegørereForskelle i klimatiske forholdMere fokus på det økonomiske bruttoudbytte end nettoudbytteIngen politiske handlingsplaner som sætter fokus på at reducere pesticidfor-brugetMere firmabaseret rådgivningForskelle i priser og afgifterSom eksempel på de forskelle, der er landene imellem, kan nævnes, at i Storbritanni-en er det gennemsnitlige merudbytte for svampebekæmpelse i hvede på mellem 15 og25 hkg pr. ha. Det betyder, at man er meget bekymret for udbyttetab og derfor oftesprøjter 3-4 gange pr. sæson med fungicider. I Danmark varierer merudbyttet forsvampesprøjtning i vinterhvede typisk imellem 5 og 15 hkg pr. ha, dvs. vi har færreproblemer med sygdomme end briterne har, og vi kan derfor klare os med en mindreindsats af fungicider. Det bør desuden bemærkes, at der i de store EU lande er mar-kante regionale forskelle. I Sydfrankrig sprøjter man for eksempel meget mindre medfungicider end i Nordfrankrig, ligeledes på grund af mindre problemer med svampe-sygdomme. Danmarks lavere forbrug af pesticider skal ses som et resultat af mangeårs fokus på at holde forbruget nede ved hjælp af flere tiltag, herunder:Pesticidhandlingsplaner som har fokus på intensiv rådgivningBrug af reducerede doseringerBrug af skadetærskler, regionale varslinger og beslutningsstøttesystemer så-som Planteværn OnlineStørre brug af resistente sorter

EU har for nylig vedtaget en ny forordning for pesticider (2009/128/EC), som vil stil-le skærpede krav til godkendelsen af pesticider. Konsekvenserne af denne forordninger stadig usikker, men det forventes, at et betydeligt antal midler bliver forbudt.Rammedirektivet stiller desuden krav om, at de enkelte EU lande opbygger systemer,som fremmer anvendelsen af Integrated Pest Management (IPM). Danmarks megetlave pesticidforbrug sammenlignet med andre store kornproducerende lande skyldesblandt andet, at Danmark allerede har indbygget mange af elementerne i IPM i dyrk-ningsplanerne. Da de forskellige landes udgangspunkt mht. pesticidforbruget er megetforskelligt, vil de potentielle muligheder for at reducere yderligere også være forskel-lige. Danmark har fx allerede i betydeligt omfang reduceret forbruget ved udbredt an-vendelse af reducerede doseringer. Det betyder, at vores muligheder for at reducereyderligere er vanskeligere end for nogle af de andre medlemsstater. Det fremgår dogaf Fødevareministeriet (2010), at Frankrig vil søge at reducere forbruget af pesticidermed 50 pct. frem mod 2018. En række midler, som blev forbudt i Danmark for 15 årsiden, søges nu fjernet fra listen over godkendte midler. I Tyskland og Holland er derikke nogen afgifter på pesticider, men det er der i Sverige (Fødevareministeriet,2010). Det vurderes, at ud af de samlede udgifter til pesticider i Danmark udgør 25 –30 pct. afgifter.Det vurderes samlet, at pesticidforbruget er lavere i Danmark og at der derfor kan væ-re lavere omkostninger til pesticider, men det kan påvirke udbyttet negativt. Omvendter pesticider i Danmark pålagt afgifter, der øger omkostningerne.

Bilag D: Interviews med udvalgte virksomheder og organi-sationerDer er lavet interviews af udvalgte virksomheder og erhvervsorganisationer i sekto-ren. Interviewene beskriver, hvorledes konkrete virksomheder eller sektorer i agro- ogfødevareindustrien opfatter, prioriterer og håndterer deres rammevilkår.Formålet med disse interviews er at få identificeret og prioriteret de væsentligsterammevilkår, således som de opfattes af en række væsentlige virksomheder. Samtidigbliver det også muligt at få virksomhedernes vurdering af, hvad rammevilkårene be-tyder – på både kort og lang sigt.Interview-materialet er redigeret, så det hænger sammen med det overordnede formålmed rapporten. Indholdet er dog udelukkende virksomhedernes/organisationernes op-lysninger og vurderinger.Følgende 11 virksomheder og 5 erhvervsorganisationer har bidraget med input:Agro- og fødevarevirksomhederAarstiderneDanish CrownDLF-TRIFOLIUMDLGGASA GroupGASA NordgrøntKopenhagen FurLantmännen UnibakeNordic SugarSeedComSkareGruppenErhvervs- og brancheorganisationerDansk ErhvervDansk Industri FødevarerBryggeriforeningenLandbrug & FødevarerØkologisk Landsforening

DLF-TRIFOLIUMDLF koncernen er verdens største producent af kløver- og græsfrø med en anslåetmarkedsandel på 20 pct. på verdensplan. På EU-plan står selskabet for ca. 50 pct. afproduktionen. Af DLF-TRIFOLIUM’s produktion af kløver- og græsfrø i Danmarkeksporteres ca. 95 pct., bl.a. via egne datterselskaber i Tyskland, Storbritannien,Frankrig, Holland, USA, Tjekkiet, New Zealand.DLF-TRIFOLIUM (DLF) påpeger, at dansk frøavl fra naturens side er konkurrence-dygtig i mange arter af kløver- og græsfrø sammenlignet med det øvrige EU. Hertilskal lægges stor knowhow om frøavl, betydelig F&U-indsats samt stærk følgevirk-somhed, som er international markedsleder og ejet af frøavlerne i en integreret værdi-kæde.Forædlerrettigheder et beskyttet under UPOV konventionen (International Union forthe Protection of New Varieties), hvilket gælder for alle lande, men det er i sagens na-tur af størst fordel for lande med en betydelig produktion og forædling. Det sammegælder for EU’s krav om omsætning af certificeret frø (vs. ucertificeret frø) og sorts-listning. DLF understreger dog, at der er behov for, at de nationale myndigheder i hø-jere grad kontrollerer kravet om certificering.DLF nævner en række danske rammevilkår, som virker negativt på selskabets interna-tionale konkurrenceevne:Ensidige danske miljøkrav og/eller hurtigere indfasning af miljøkrav fra EUend i konkurrerende lande i EUVandmiljøplaner rammer i kernefrøavlsområder, idet frø helst skal placereskystnært. Konsekvent undergødskning vil ramme udbytteniveauerne. Stortkrav om efterafgrøder gør det praktisk svært at få frø ind i fornuftigt sædskif-te. Græs, men ikke frøudlæg, er defineret som efterafgrøde, hvilket fra et ud-vaskningssynspunkt er ulogisk. Konsekvenserne vil blive, at dele af danskfrøavl vil blive flyttet til andre produktionsområder i verdenPesticiafgifter vil øge produktionsomkostningerne, men afledt heraf også mu-lighederne for at producere rent frø. Hertil kommer, at visse midler kan an-vendes i andre EU-lande, men ikke i DanmarkTilbageførsel af CO2-afgift til reduktion af certificeringsomkostninger er ble-vet inddraget og har samlet kostet frøbranchen i Danmark 6 mio. kr. DLF erikke orienteret om, at der skulle findes en tilsvarende afgift i andre frøprodu-cerende EU-lande

GASA GroupGASA GROUP er en international handelsvirksomhed og er blandt Europas førendeinden for blomsterprodukter. GASA GROUPs omsætning i 2010 var på godt 1,8 mia.kr. 83 pct. af omsætningen er eksport. GASA GROUP har salgsselskaber i Tyskland,Holland, Storbritannien, Sverige og ItalienGASA Group afsætter en meget stor del af omsætningen på eksportmarkederne. Bådepå eksportmarkederne og på hjemmemarkedet er der en hård konkurrence fra især ty-ske og hollandske virksomheder. GASA Group har ca. 375 ansatte, og i 2010 var derdirekte personaleomkostninger på 166 mio kr. Dertil kommer indirekte personaleom-kostninger via transport mv. Til sammenligning var resultat efter skat på 1,1 mio. kr i2010, så det viser, at løn- og personaleomkostninger er meget vigtige for selskabetsindtjening.GASA Group vurderer, at omkostningen til arbejdskraft i sammenlignelige stillingerog af samme kvalitet i lande som Tyskland, Sverige og Holland er ca. 15 pct. lavereend i Danmark. Det danske arbejdsmarked har en fordel ved den høje grad af fleksibi-litet, men dette kan ikke opveje meromkostningen.Især når det gælder arbejdskraft ved værdiskabelse af blomsterprodukter til eksport, erdet oplagt at overveje at flytte en del af denne værdiskabelse til eksportmarkedet.Utilstrækkelig infrastruktur, logistikoptimering – i form af manglende logistik og di-stributionsanlæg - er også et negativt rammevilkår for GASA Group. Det vurderesogså, at der kan skabes en årlig merindtjening på 10-25 mio. kr på dette område. Detvurderes, at gevinsten for branchen som helhed som minimum er faktor 3, dvs. op til75 mio. Der er flere eksempler på, at de konkurrerende virksomheder i Holland ogTyskland - som er primære konkurrentlande - har haft mulighed for at opbygge mo-

Danish Crown.Danish Crown er Europas største og verdens andenstørste svineslagteri. DanishCrown er blandt verdens 2-3 største kødeksportører, verdens største svinekødsekspor-tør og Europas største kødforædlingsvirksomhed. Omkring 90 pct. af produktioneneksporteres, og en stigende del af produktionen og beskæftigelsen foregår i udlandet.Danish Crown-koncernen er blandt Danmarks største industrielle arbejdsgiver (ca.7.000 medarbejdere beskæftiget med produktion i Danmark), men ca. 2/3 af koncer-nens medarbejdere er i dag beskæftiget uden for Danmark.Danish Crown (DC) anfører, at den væsentligste forskel på rammebetingelserne iDanmark og vores nærmeste nabolande knytter sig til de rammevilkår, som resultereri det høje danske lønomkostningsniveau. DCs timelønsomkostninger er mere enddobbelt så høje på dens afdelinger i Danmark i forhold til niveauet på afdelingerne iTyskland og Storbritannien og også betydeligt højere end i fx Sverige. DC understre-ger, at der ikke er væsentlige kompetencemæssige forskelle på medarbejderne, somkan forklare lønforskellene.Herudover er energiafgifterne højere, prisen på vand og omkostningerne til afledningaf spildevand er også højere i Danmark. De obligatoriske kødkontrolomkostninger erligeledes højere i Danmark end på selskabets datterselskaber i udlandet.DC tilføjer, at de højere omkostninger til løn, energi, afledning af vand, kødkontrolmv. øger produktionsomkostningerne uden at tilføre produkterne nogen merværdi.Den skarpe konkurrence i den europæiske og globale konkurrence betyder, at disseomkostninger ikke kan overvæltes på forbrugerne i hverken Danmark eller udlandet.DC kompenserer i størst muligt omfang ved produktivitetsstigning, bl.a. ved at auto-matisere produktionen i Danmark og flytte processer, der ikke lader sig automatisereud af Danmark. DC har bl.a. afdelinger i Sverige, Polen, Tyskland og Storbritannien,

hvilket giver et godt grundlag for at vurdere mulighederne for at reducere omkostnin-gerne ved at udflage produktionen.Den væsentligste kilde til øget konkurrencekraft er de senere års akkvisitioner ogdermed mulighed for at lægge produktionen i landene omkring Danmark, hvor ram-mebetingelserne for fødevareproduktion vurderes at være gode. Hertil kommer sel-skabets evne til at udvikle nye produkter, og til at implementere moderne produkti-onsteknologi.Selskabet har for mange år siden påbegyndt internationalisering og udflagning og hardermed etableret et delvist værn mod det danske omkostningsproblem i relation tilden samlede koncerns indtjening og beskæftigelse. Da en betydelig del af selskabetsproduktion fortsat er knyttet til danske råvarer, er dette imidlertid ikke muligt at gen-nemføre i fuldt omfang. Forskellene i rammevilkårene indebærer således, at indtje-ning og beskæftigelse i den danske del af koncernen fortsat er under pres, og bidragerrelativt mindre til koncernen end aktiviteter i øvrige lande. Produktion samt værditil-vækst på danske råvarer flyttes i vidt omfang ud af Danmark.Uanset danske rammevilkår vil DC gennemføre en vækststrategi. Ændringer i danskerammevilkår har dog stor betydning for hvor væksten placeres. DC forventer såledesikke at placere væsentlige nye aktiviteter i Danmark på det foreliggende konkurren-cemæssige grundlag. En ændring af denne forventning vil forudsætte markante for-bedringer af den danske konkurrenceevne.

Nordic SugarNordic Sugar er et datterselskab i den tyske koncern, Nordzucker. Nordic Sugar pro-ducerer omkring 1 million tons sukker om året på fabrikker i Danmark, Sverige, Fin-land og Litauen. Derudover producerer Nordzucker sukker i Tyskland, Polen og Slo-vakiet. Af Nordic Sugars produktion i Danmark eksporteres ca. 50 pct.Nordic Sugar har 1.450 medarbejdere, og selskabet har en årlig omsætning på ca. 5mia. kr.Nordic Sugar bliver i stigende grad udsat for international konkurrence. Nordic Sugarblev tysk ejet i 2009, og dermed bliver virksomhedens styrker og svagheder løbendebenchmarket med andre tilsvarende udenlandske enheder i koncernen. Dertil kommer,at virksomheden allerede i dag producerer i fire forskellige lande, hvorfor det i vid

udstrækning er muligt at flytte dele af produktionen derhen, hvor det er økonomiskoptimalt. Endeligt har også liberaliseringen af sukkerordningerne i EU medført en sti-gende international arbejdsdeling og specialisering.Nordic Sugars aktiviteter Danmark bliver især negativt ramt af energiafgifter og beta-ling af CO2-kvoter. Der er her tale om årlige meromkostninger i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. – set i forhold til omkostningerne i selskabets anlæg i Sverige og Tysk-land.Nordic Sugar oplever også, at de danske lønomkostninger er højere end i de uden-landske lande, hvor selskabet eller koncernen også har produktion eller andre aktivite-ter. Dette kan på sigt medføre, at den arbejdskraftekstensive produktion i den danskeagro- og fødevareindustri bliver fastholdt, mens de mere videnstunge, arbejdskraft-intensive og værdiskabende aktiviteter bliver placeret i lande med lavere lønninger.Set ud fra et strategisk synspunkt er dette en uheldig udvikling for Danmark.Nordic Sugar oplever også positive danske rammevilkår. Når det gælder den danskemyndighedskontrol og – administration, er der generelt en meget professionel tilgangtil opgaverne. Virksomheden vurderer, at der en god gensidig tillid og et godt samar-bejde på dette område. Derimod vurderes EU-kontrollen at være unødvendigt kompli-ceret og for ressourcekrævende.Når det gælder samarbejde med universiteter, anden forskning mv. vurderer virksom-heden, at der kunne opnås betydelige fordele via et forstærket samarbejde, såledessom det fx finder sted i Sverige. Samarbejdsbarriererne på dette område er relativtstore i Danmark, og det vurderes, at begge parter har interesse i at udbygge samar-bejdsrelationerne.

SeedCom bemærker, at lønmodtagere i Danmark typisk betaler 5 - 10 pct. mere i per-sonlige skatter end i de lande, vi kan sammenligne os med. Det betyder, at der er stør-re opadgående pres på lønningerne i Danmark. SeedCom betaler ca. 15 pct. højerelønninger i Danmark end i Tyskland, Holland og Sverige, hvilket er baseret på heltaktuelle tal. Det bemærkes dog, at effektiviteten er tilsvarende bedre, således at det ermuligt at tjene penge trods den højere løn. Trods de højere lønomkostninger er det ik-ke muligt at holde en højere salgspris. Frøpriserne indenfor EU er meget ens og svin-ger kun +/- 2-3 pct.Når det gælder beskatning, understreger selskabet også, at de danske registreringsaf-gifter på biler – i forhold til lande som Holland, Belgien, Tyskland og Sverige - udgøren væsentlig konkurrenceulempe og er et negativt rammevilkår for virksomheden.Generelt vurderer SeedCom, at den gode danske infrastruktur er en relativ konkurren-cefordel. Når det gælder kontakten til myndighederne, oplever selskabet imidlertid, atisær de små og mellemstore virksomheder kan have svært ved at få en tilfredsstillendedialog, og at der er brug for en smidigere sagsbehandling. Ofte er sagsbehandlingen iudlandet mere effektiv.

DLG a.m.b.a.DLG-koncernens aktiviteter omfatter ud over grovvarer også grøntsager til cateringog detailhandel, elhandel, telekommunikation, salg af potteplanter mv. I alt er DLGlokaliseret i 24 lande. DLG har en årlig omsætning på ca. 40 mia. kr. og hører tilblandt de største i Europa inden for kerneaktiviteterne.DLG anfører en række områder, hvor de danske rammevilkår er dårligere end i ud-landet, og hvor det forringer virksomhedens konkurrenceevne:Kvælstofkvoter, som er mindre end i de omkringliggende lande, påvirker salget afkemi til fødevareleverandører negativt, og det påvirker også udbyttet hos fødevarele-verandørerne negativt (fx faldende brødhvedeproduktion) og dermed DLG’s råvare-grundlag.Pesticidafgifterne medfører forhøjede omkostninger hos kunder/ejere.

Energiafgifterne er også en særbelastning i Danmark, som forøger omkostningerne tillogistik og produktion af fx foder og maskiner. Det får som konsekvens, at foderpro-duktion og -leverancer flytter til Nordtyskland og maskinproduktion til Polen.DLG understreger også de betydeligt højere lønomkostninger end i udlandet, og detfår samme effekt som energiafgifterne m.h.t. flytning af produktion til udlandet.DLG har store aktiviteter i Tyskland (produktion, investeringer, afsætning mv.), ogderfor er en sammenligning med vilkårene i Tyskland meget relevant. Følgende for-hold ved agro- og fødevareproduktion i Tyskland anføres:Færre begrænsende nationale særordninger såsom kvælstofkvoterLave produktionsomkostninger til fx foder på grund af lavere arbejdsløn,men også lavere energiafgifter. Dette kan konkret sammenlignes i forbindelsemed DLG’s foderfabrik i FlensborgStøtteordninger til opførelser af fabrikker i ØsttysklandStøtte til bioenergi, hvilket medfører, at rapsolie afsættes til energiproduktionNår det gælder rammevilkår og konkurrenceevne i forhold til lande uden for EU,fremhæver DLG især lovgivningen imod dyrkning af GMO-baserede afgrøder. DLGvurderer, at EU’s tilbageholdenhed på området forhindrer den teknologiudvikling, derkan gøre europæisk landbrug konkurrencedygtigt på sigt. Samtidig vurderes det, athvor man i andre brancher inden for EU satser på knowhow, forskning og teknologi,kan komparative handelsfordele for landbrugsselskaber i EU kun skabes ved hjælp afstordriftsfordele, produktivitetsforbedringer og besparelser.

GASA NordgrøntGASA NORD GRØNT afsætter grøntsager fra landets førende producenter, og erDanmarks største salgsorganisation indenfor dansk producerede grøntsager. Største-parten af produkterne fra GASA NORD GRØNT sælges til danske detailkæder oggrossister, men der eksporteres også til lande i Europa. Den internationale konkurren-ce opleves på hjemmemarkedet, hvor der er en væsentlig import fra bl.a. Holland.GASA Nordgrønt (GNG) står i en situation, hvor de danske producenter af frugt oggrønt er pressede på grund af dårlig indtjening, svækket konkurrenceevne og dårligerammevilkår på flere områder. Investerings- og finansieringsmulighederne inden forden danske frugt- og grøntproduktion er meget begrænsede, og der er mange steder i

væksthussektoren tale om en nedslidningsstrategi. Dermed reduceres de danske leve-rancer til GNG, hvilket begrænser GNG’s markedsplacering og muligheder for yder-ligere stordriftsfordele. Selskabet kan i værste fald nå en kritisk masse inden for enoverskuelig årrække, hvis udviklingen fortsætter.GNG vurderer, at de danske produkter på en lang række områder har store kvaliteter iforhold til de udenlandske produkter, når det gælder forhold som indhold af pesticid-rester, sundhed og kvalitet Der er således tale om positive markedsmæssige ramme-vilkår, når det gælder danske produkter. Der er også tale om et marked, der i høj gradfølger de tendenser m.h.t. sundhed, lokal oprindelse og kvalitet, som får større ogstørre opmærksomhed i samfundet. GNG vurderer, at erhvervet også selv har en inte-resse i at få dette markedspotentiale udnyttet, og det sker i et vist omfang også viaGAU (Gartneriets Afsætningsudvalg) og tiltag som ”seks om dagen”. Erhvervet erdog ikke selv i stand til at samarbejde tilstrækkeligt – i form af fælles markedsførings-indsats, koordinering og samarbejde – så det fulde markedspotentiale kan udnyttes.I konkurrencen med tyske, hollandske og franske udbydere – på såvel hjemme- someksportmarkedet - mærker GNG, at de danske rammevilkår især er svækkede, når detgælder arbejdsomkostninger og energiafgifter. I forhold til de tre vigtigste konkur-rentlande for GNG er de danske lønninger ca. 50 pct. højere.GNG vurderer, at frugt- og grøntbranchen generelt lider under, at bankverdenen gen-nem adskillige år været meget forsigtige med at finansiere danske gartnerier. Sporeneefter den økonomiske krise i 1980’erne, hvor mange gartnere gik konkurs, skræmmerstadig. Erhvervet kommer dermed lidt ind i en ond cirkel, hvor innovation og væksthæmmes af manglende evne eller vilje til at finansiere nye tiltag. Bankverdenen i Hol-land synes at have væsentligt større fokus på gartnerierhvervet. Da blomstersektorenhar større betydning i Holland, har bankerne tilsyneladende også en langt større kom-petence til at kunne følge udviklingen i denne sektor. Den hollandske banksektor -hvor Rabobank er dominerende på gartneriområdet - er også særdeles aktive, når detgælder hollandske gartneres ekspansion og investeringer i udlandet.

dre europæiske lande. Koncernen omfatter således fire afdelinger i Spanien, en afde-ling i Frankrig og en i Sverige, slagteri i Nordtyskland samt Vejle Eksportslagteri ogSKARE FOOD i Christiansfeld.Skare understreger, at de relative høje danske lønomkostninger er en afgørende for-skel i rammevilkårene i forhold til konkurrentlandene. Mens den danske timeløn forudskærerarbejde ligger på ca. 220 kr. i timen, ligger den i Tyskland på 80-85 kr, ogden forventes at falde yderligere i Tyskland – måske ned til omkring 35 kr. i timen.Skares største danske produktionsvirksomhed ligger i Vejen, og det er kun få timerskørsel til de store tyske konkurrenter og kunder, hvilket øger omkostningspresset.Skare tilføjer, at de danske indkøbskæder nu også i stigende grad vender blikket modNordtyskland for at minimere deres omkostninger.Skare har forsøgt at rationalisere via effektiviseringer, delvis udflytning af foræd-lingsaktiviteter til Tyskland, outsourcing mv. Der er også satset betydelige ressourcerpå innovation og vækst med henblik på at udvikle nye kompetenceområder og øgeden internationale konkurrenceevne. Det vurderes dog, at en dansk arbejdsplads igennemsnit koster 100.000 kr. ekstra om året, og det svarer alt i alt til 30 mio. kr. omåret.Skare vurderer ikke, at den højere danske løn modsvares af en højere kvalitet ellerværdi. Tværtimod er det en kendsgerning, at den udenlandske arbejdskraft i vid ud-strækning er mere fleksibel og effektiv end den danske. Når det gælder arbejdstid ogansvar over for arbejdet er den udenlandske arbejdskraft således mere kvalificeret.Skare vurderer, at der generelt er en manglende forståelse for, at globaliseringen nød-vendiggør en større eller mindre tilpasning af de danske rammevilkår til de forhold,der eksisterer i verden omkring os.For Skare betyder de høje danske lønomkostninger sammen med den manglende flek-sibilitet, at der er sket en udflytning af arbejdspladser til udlandet. Det betyder også,at fremtidige investeringer i stigende grad vil blive overvejet placeret i udlandet –trods stærke ønsker om at bevare så mange arbejdspladser i Danmark som muligt. Re-sultatet har også betydet store tabte ordrer og på det seneste også større afskedigelser.Skare vurderer, at der er positive danske rammevilkår, når det gælder infrastruktur,bekæmpelse af husdyrsygdomme og fødevaresikkerhed. Når det gælder myndigheds-samarbejdet, har Skare dog oplevet en meget ineffektiv sagsbehandling og en megetlangsommelig veterinærgodkendelse, som har medført tab af eksportordrer. Når det

Kopenhagen FurKopenhagen Fur er en andelsforening ejet af medlemmerne af Dansk Pelsdyravlerfor-ening. Selskabet er verdens største auktionshus for pelsskind og globalt centrum forpelsbranchen og omsætter for over syv milliarder kr. kroner årligt. 95 pct. af afsæt-ningen er eksport.For Kopenhagen Fur – som andelsselskab og som virksomhed – er det af afgørendebetydning, at de danske pelsdyravlere har så gunstige erhvervsvilkår, at de vedvaren-de producerer og leverer konkurrencedygtige pelsskind. Selv om virksomheden ogsåafsætter udenlandske pelsskind ved de fem årlige auktioner, vurderer selskabet, atdens eksistens er betinget af, at medlemmerne og dermed de danske pelsdyravlere harkonkurrencedygtige rammevilkår og dermed konkurrenceevne. Kopenhagen Fur vur-derer, at en fortsat stramning af den danske lovgivning vil medføre både en udflytningaf danske pelsfarme til andre lande – både i og uden for Europa. Kopenhagen Fur un-derstreger også, at det i høj grad er det danske Folketing, som via lovgivning kan på-virke de økonomiske rammevilkår og skabe et rimeligt erhvervsklima for pelssektoreni Danmark.Når det gælder positive rammevilkår, anfører Kopenhagen Fur, at andelsejerskabetsikrer en gunstig forsyningskæde, som gør Kopenhagen Fur til en stor og troværdigaktør på verdensmarkedet. Hele den vertikale integration fra forskning og udviklingvia pelsdyrproduktion til den endelige afsætning af pelsprodukter er unik og vigtig.Kopenhagen Fur er imidlertid vedvarende konfronteret med international konkurren-ce. Kopenhagen Fur er verdens største eksportør af pelsskind, og pelsskind er det pro-dukt, hvor Danmark har de største verdensmarkedsandele. Kopenhagen Fur står forca. 1/3 af den danske eksport til Kina. Samtidig påpeger Kopenhagen Fur, at pels-skind er et landbrugsprodukt uden nogen form for støtte eller markedsordninger, såder er tale om ren markedsøkonomi og fri konkurrence, hvor forskelle i rammevilkårmellem landene hurtigt slår igennem.,

Både auktionshuset og pelsdyravlerne må betale langt højere lønninger end de uden-landske konkurrenter gør. Kopenhagen Fur har via automatisering, effektivisering ogavanceret robotteknologi begrænset personaleomkostningerne og dermed til delskompenseret for negative rammevilkår.Kopenhagen Fur understreger, at evnen til at producere de kvaliteter, typer og mæng-der, som markedet efterspørger, er af vital betydning for erhvervets udvikling og kon-kurrencekraft. Fleksibilitet og omstillingsevne er med andre uhyre vigtigt for at værekonkurrencedygtig. Det er imidlertid forbundet med langvarig og kompliceret sagsbe-handling at opnå de nødvendige offentlige miljøtilladelser til fx at udvide produktio-nen eller ombygge en minkfarm.Mink har behov for et proteinholdigt foder og holdes i åbne staldsystemer, hvilket fø-rer til et relativt højt ammoniakbidrag. Med den seneste ændring af miljølovgivningenindføres der skærpede ammoniakkrav på farme helt ned til 25 dyreenheder, der påfø-rer selv fritidsfarme langvarig og omkostningstung kommunal sagsbehandling.Ydermere er næsten 1/3 af Danmarks minkfarme fanget i et lovskabt limbo, der gørdet umuligt at udvikle disse farme både produktions- og miljømæssigt på grund af etabsolut loft over den samlede ammoniakudledning til et givent naturområde. Selv omder ved indførsel af den mest effektive miljøteknologi for minkfarme vil kunne opnåsen miljøgevinst i området, udelukker selve maxgrænsen muligheden for at foretageden nødvendige tilpasning i farmsystemet og dermed opnå en miljøforbedring.Igennem en årrække har en meget langsom miljøsagsbehandling og standardmæssigeklager fra enkelte organisationer ført til, at selv lovbefalede dyrevelfærdskrav ikke harkunnet gennemføres på minkfarme, fordi sagerne er strandet i et krydsfelt mellemmiljø- og dyrevelfærdshensyn kombineret med årelang ventetid i Natur- og Miljøkla-genævnet. Selv i ret små og ukomplicerede sager er der eksempler på sagsbehand-lingstider på 3-5 år. Kopenhagen Fur finder dette totalt ødelæggende for erhvervet ogpåpeger, at tilsvarende miljøtilladelser opnås langt hurtigere i udlandet. Det er da ogsåprimært de udenlandske avlere, der har udnyttet de gode tider i branchen til at udvideproduktionen. Med de seneste lovændringer er der tilstræbt sagsbehandlingstider påmax ét år, men med den omfattende klageadgang in mente er de miljøbetingede ram-mer for et 100 pct. markedsstyret erhverv som minkavl fortsat ikke lovende.

AarstiderneAarstiderne er et aktieselskab, som dyrker økologiske grøntsager på egne gårde, ogdesuden indkøber økologisk frugt og råvarer fra ind- og udland, og leverer dem til ca.45.000 danske og 5.000 svenske kunder. Aarstiderne har en årlig omsætning på ca.270 mio. kr.Aarstiderne anfører en række negative rammevilkår for selskabet. For det første næv-nes, at det danske lønniveau er et negativt rammevilkår. Både interne lønninger ogeksterne lønninger til håndværkere og underleverandører er relativt høje. Selskabetkunne således forbedre sit resultat (med 2 mio. kr. om året) ved at lade være med atdyrke jorden selv og i stedet købe alle grøntsager i udlandet. For det andet anføres dehøje skatter og afgifter (energiafgifter, vandafgifter mv.), hvor de udenlandske kon-kurrenter ikke er underlagt samme belastning. For det tredje er de danske jordpriserrelativt høje i sammenligning med de væsentligste konkurrenter. For det fjerde næv-ner Aarstiderne også fødevarekontrollen som et negativt rammevilkår. Det understre-ges, at fødevarekontrol positivt sikrer tilliden til fødevarebranchen og negativt bliverfor omstændelig, bureaukratisk og fordyrende. Det vurderes, at fødevarekontrollenpresser mod store enheder, da den kræver ensartethed og dyre investeringer, når derkræves afvaskbare vægge, desinfektionsmidler og en lang række andre procedurer.Der opleves ikke samme negative effekter ved fødevarekontrollen i udlandet.Når det gælder de positive rammevilkår, understreger Aarstiderne, at afgiftsystemetstyret i en miljørigtig retning, samt en troværdig og stram økologilovgivning, kan bi-drage til at fremme rammevilkårene og dermed også den internationale konkurrence-evne.Aarstiderne understreger dog, at lovgivning omkring økologisk produktion ikke er ensi alle lande. Det giver en skæv konkurrencesituation, det forvirrer forbrugerne, og detskader især virksomheder, som har et højt økologisk niveau, og som har et betydeligtvækstpotentiale, herunder Aarstiderne.Det understreges endvidere, at de danske rammevilkår kan forbedres ved øget støttetil udvikling af miljørigtige løsninger og ved favorisering (moms, afgifter etc.) af mil-jørigtige løsninger, herunder fødevarer.Aarstiderne understreger, at virksomheden fortsat må træffe valg, der går imod enøkonomisk optimering, så som at betale fuld dansk løn til den udenlandske arbejds-kraft. Opgaven består i at tænke meget kreativt og på at arbejde rationelt i en forret-

ning med meget manuelt arbejde – samtidig med, at det relativt høje danske lønniveauer et negativt rammevilkår. Dertil kommer, at selskabet fortsat skal bruge kræfter påat forklare kunder, at selvom noget kaldes økologisk, kan det være dyrket meget for-skelligt – fordi der mangler ensartede internationale regler.Aarstiderne er generelt af den opfattelse, at en umiddelbar ulempe (dårligt rammevil-kår) er et incitament til at løfte sig op og være dygtig nok til få en konkurrencemæssigfordel ud af ”dårlige” rammevilkår. Aarstiderne fremhæver således, at selskabet ikkebruger ikke ret meget tid på at tænke over, hvordan man kan ændre dem, mere på,hvordan selskabet kan vende dem til fordele/komme over dem. Aarstiderne vurderer,at der et forretningsmæssigt ”blue ocean”, hvis man forstår at integrere dem før alleandre. Rammevilkårene tvinger dermed selskabet til større kreativitet og endnu mereinnovation.

BryggeriforeningenBryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tappe-rier i Danmark. Bryggeriforeningen har godt 40 medlemmer, herunder store bryggeri-er som Carlsberg, Royal Unibrew og Harboes, og en lang række mikrobryggerier.Adskillige danske bryggerier har produktion i både Danmark og i udlandet, hvorveden direkte sammenligning af rammevilkår er mulig og kan få konsekvenser.Bryggeriforeningen fremhæver de danske energiafgifter, som hæmmende for de dan-ske bryggeriers internationale konkurrenceevne, og hvor det danske afgiftsniveau erblandt de allerhøjeste i OECD. Især energi- og miljøafgifter på indenlandsk fremstil-ling giver konkurrenceproblemer, dels i forhold til udenlandske konkurrenter og dels iforhold til konkurrerende produkter, der ikke er omfattet af samme afgifter. De uden-landske produkter på det danske marked er produceret med en langt mere lempeligafgiftsbelastning, og det giver de udenlandske virksomheder en fordel på det danskemarked. Også de eksisterende regler vedr. pant- og retursystemet giver udenlandskeproducenter en fordel, idet de ikke er med til at dække deres andel af omkostningerneved systemet. Det er således markant, at antallet af importører og udbuddet af uden-landske produkter er steget markant igennem de seneste år.Bryggeriforeningen anfører også de meget høje danske afgifter på øl og sodavand,som blot giver en masse irrationel grænsehandel. Resultatet er, at de danske butikkermister omsætning og staten mister provenu, ligesom det indenlandske salg falder,men forbruget reduceres ikke.

Dertil kommer, at de danske regler for beskatning af alkohol er meget kompliceret, ogreglerne fortolkes således, at afgiften er direkte hæmmende for produktinnovation ibranchen. Det vil være mere enkelt at beskatte alle alkoholdige drikkevarer ud fra énog samme progressive skala og alene beskatte alkoholindholdet. Det vil gøre det mereenkelt, ensartet og skabe lige vilkår, uanset om det er en øl, en vin eller en flaske spi-ritus.Der udstedes nye regler i et antal og et tempo, der medfører hyppige ændringer, hvil-ket kræver mange tilpasninger og som ”stresser systemerne”. Der er i stedet behov forklare og faste regler, så virksomhederne kender rammerne og kan planlægge med til-lid til dem og gennemføre de nødvendige og langsigtede investeringer, der kræves.Hyppige ændringer er en direkte hæmsko for større investeringer, alene af den grundat tidshorisonten ikke kendes gør det vanskeligt at lave beregninger på fx afskrivnin-ger.Endeligt finder Bryggeriforeningen, at samarbejdet mellem på den ene side den of-fentlige forskning og udvikling og på den anden side virksomhederne langt fra er op-timalt. Derfor får danske virksomheder ikke det kompetenceløft, som kan kompenserefor andre ulemper m.h.t. rammevilkår. Baggrunden er bl.a., at samarbejde mellem of-fentlig forskning og private virksomheder ikke fremmes tilstrækkeligt via de offentli-ge støtteprogrammer, der i for høj grad er fokuseret på det primære landbrug. Derud-over har forskningssektoren flere steder alt for stor fokus på grundforskning, mensanvendt forskning og forskning til understøtning af virksomheder ikke har tilstrække-lig opmærksomhed.Derudover påpeger Bryggeriforeningen, at fødevarekontrol som udgangspunkt er po-sitivt, da den er med til at fastholde et højt niveau m.h.t. fødevaresikkerhed i Dan-mark. Bryggeriforeningen kan dog pege på en række områder, hvor både kontrol ogkontrolomkostninger er helt ude af proportion med de forhold, som skal reguleres, oghvor der pålægges de danske virksomheder en unødvendig stor meromkostninger iforhold til de udenlandske konkurrenter. Desuden er der en tendens til, at en enkel sagmedfører krav om regelændringer for alle.Til sidst peger Bryggeriforeningen på, at kravet om at alle fødevarevirksomheder skalhave et næringsbrev er overflødigt, for dels skal fødevarevirksomheder i forvejen au-toriseres i henhold til fødevarelovgivningen, og dels skal bryggerier godkendes afskattemyndighederne. Endelig skal alle bryggerier være tilmeldt pantsystemet. Kravet

Økologisk LandsforeningØkologisk Landsforening er en forening for landmænd, virksomheder og forbrugere,hvor målet er at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer. Forenin-gen står for branchens fælles afsætningsaktiviteter på eksportmarkeder, og i den dan-ske detailhandel og food service sektor. Dertil driver foreningen rådgivningsvirksom-hed i forhold til virksomheder (produktudvikling, afsætning), de økologiske land-mænd (landbrugsfaglig rådgivning) og storkøkkensektoren. Foreningen varetager og-så politisk interessevaretagelse og gennemfører hovedparten af informationsindsatsenom Ø mærket.Økologisk Landsforening (ØL) vurderer, at de negative rammevilkår især findes iforhold til de konventionelle fødevarer, idet eksternaliteterne (miljøpåvirkning, dyre-velfærd mv.) i konventionel produktion ikke er afspejlet i produktpriserne på super-markedernes hylder. Dertil nævner ØL, at fx anvendelse af gensplejset foder til stortset al konventionel produktion af kød, æg og mejeriprodukter foregår uden mærkning.Når det gælder rammevilkårene i forhold til økologisk produktion i andre lande, næv-ner ØL forhold som høje produktionsomkostninger, præferencer for nationale produk-ter på nogle markeder (fx Storbritannien) og visse besværligheder med opnåelse aføkologicertificering i andre lande.I primærproduktionen er der konkrete forskelle i produktionskrav samt tolkning ogkontrol ved økologisk produktion trods fælles EU-standarder (økologiforordningen).Dertil nævner ØL, at der er eksempler på, at dansk miljølovgivning kan bremse enpraksis, som tillades i økologi i andre lande. Endelig nævnes, at både omlægningsstøt-te og arealstøtte til økologiske bedrifter er meget lille i Danmark sammenlignet medandre lande, og i den forbindelse henviser til nedenstående opgørelse.

Som positive rammevilkår nævner ØL, at dansk økologi har flere store internationalekoncerner, som er lokomotiver for økologisk produktion og salg, og som har megetstærke afsætnings- og distributionskapaciteter globalt. Dertil kommer, at vi har etstærkt hjemmemarked. I primærproduktionen er de økologiske gårde i Danmark stør-re og mere moderne end i andre EU-lande, og der er et stærkt rådgivningssystem.ØL vurderer, at dansk økologi har en relativt gennemsigtig regeldannelse, kontrol ogmærkning på økologiområdet, fordi det er staten, der står med ansvaret. Den danskestat kører en mere aktiv forsknings- og erhvervsfremmende politik end de fleste lande(støtte til økologisk afsætning, produktudvikling mv.).ØL refererer også til, at flere internationale forskningsprojekter har dokumenteret, atden økologiske sektor er unik i sin succes med organiseringen af økologiske virksom-heder, i én organisation, der indgår i et tæt samarbejde med detailhandel om en højgrad af markedsinnovation, markedsføring af økologi, udvikling af produktsortimen-ter mv., og som samler mange virksomheder i fælles eksportfremstød. Det giver min-dre virksomheder meget lettere adgang til supermarkedernes hylder, også på eksport-markeder. Det vurderes, at økologi er en stærk og velfungerende klynge.

Det påpeges dog også, at forskelle i produktionsregler i primærproduktionen i forholdtil udlandet gør, at fx dansk øko-frugt er mindre konkurrencedygtig, jf. FOI (2009).ØL påpeger endvidere, at rammevilkårene kan forbedres, hvis de danske myndighederog den danske regering vil fremme forskning, udvikling, eksportfremme, produktin-novation og sikre effektiv regeldannelse og kontrol. Det vil også være positivt, hvisden danske regering, ligesom regeringer i Sverige, Frankrig, Italien m.fl., valgte selvat købe økologiske fødevarer, eftersom offentlige indkøb er med til at udvikle og pro-fessionalisere den økologiske food servicebranche og samtidig give økologisk produ-center et yderligere ben at stå på.Som et positivt rammevilkår nævnes, at økologi i Danmark i langt højere grad er ind-arbejdet i stort set alle større miljøpolitiske handlingsplaner (som virkemiddel), her-under vandmiljøplaner, pesticidhandlingsplaner, landdistriktsprogrammet, GrønVækst mv.

Dansk ErhvervOrganisationen Dansk Erhverv har i denne analyse fokuseret på de rammevilkår, somer særligt afgørende for hhv. dagligvarebutikkerne, fødevareimportører og grossister.Dansk Erhverv påpeger, at de danske fødevarevirksomheder bruger relativt mangeressourcer på at administrere de mange og meget komplicerede afgifter. Disse afgifterer endvidere med til at fordyre de danske forbrugerpriser på fødevarer. Som eksempelnævnes forslaget om fedtafgiften, som er meget komplekst med betydelige effekter påprodukter og markeder pga. de massive administrative byrder i forbindelse med af-dækning af afgiftsgrundlag og afgiftsberegninger. Samtidig pålægger man virksom-hederne at kende en information, som de ikke har. Ingen andre lande eller myndighe-der stiller krav om oplysninger om indholdet af mættet fedt i fødevarer. Dansk Er-hverv vurderer, at fedtafgiften vil hæmme danske virksomheders konkurrenceevnemarkant og henviser til, at der snart kommer fælles EU-regler om fødevareinformati-on.Dansk Erhverv påpeger, at der inden for nogle områder af fødevarelovgivningen sesen strengere fortolkning af de eksisterende EU-regler end i andre lande. Endvidere erhåndhævelsen af reglerne ikke lige så veludviklet i alle EU-lande, hvilket skaber enulig konkurrencesituation for danske fødevarevirksomheder, der vil sælge til udlan-det.

Dansk Erhverv nævner også, at det danske lønniveau er betydeligt højere inden forbåde engros- og detailhandel, men også transport og distribution. Der henvises til, atlønningerne i handelsbranchen (engros-, detail- og autobranchen) i Danmark liggerca. 35 pct. højere end i gennemsnittet for EU-15, opgjort som de samlede omkostnin-ger, som bæres af arbejdsgiverne, dvs. inklusive sociale bidrag fra arbejdsgiverne mv.Det vurderes, at dette er en væsentlig forklaring på, at danske fødevarer er dyrere endfødevarer i andre lande.Dansk Erhverv påpeger, at handlen med fødevarer er global. Det er derfor afgørende,at fødevarelovgivningen baserer sig på fælles harmoniserede europæiske regler afhensyn til varernes fri bevægelighed og virksomhedernes lige konkurrencevilkår. Dernævnes dog eksempler på, at Danmark forsøger at være foregangsland gennem im-plementering af nationale særregler, hvilket hæmmer danske virksomheders konkur-renceevne. I dagligdagen er det dog oftest særlig striks dansk fortolkning af fællesEU-regler, som virksomhederne bruger meget tid på. Eksempelvis har Danmark enmere striks fortolkning af vildledningsregler på mærkningsområdet, hvor importører-ne i mange tilfælde er nødsagede til at overdække billeder på etiketter på europæiskproducerede fødevarer for at overholde den danske fortolkning.Dansk Erhverv understreger også, at den omfattende danske fødevarekontrol er medtil at sikre, at fødevaresikkerheden i Danmark er i top. Fødevarevirksomheder pålæg-ges dog stigende gebyrer for at få fødevarekontrollen til at balancere økonomisk, ogdet hæmmer rammevilkårene over for udlandet. Også den danske case-by-case-kontrol er ressourcetung for fødevarekontrollen og udgør en stor omkostning for fø-devarevirksomhederne.Endeligt påpeger Dansk Erhverv, at der er behov for innovation og forskning på føde-vareområdet i et tæt samspil mellem offentlige og private aktører. Det understreges, atder er brug for en modernisering, så hele fødevarekæden indtænkes; helt ud til slut-brugeren.

Storbritannien. En rundspørge blandt danske fødevarevirksomheder med produktion ide nævnte lande har vist, at når lønomkostningerne i Danmark er 100 kr., er de 87 kr.i Sverige, 63 kr. i Tyskland og 32 kr. i Storbritannien, jf. DI Fødevarer (2010). Disseforskelle i omkostningerne stiller meget store krav til virksomhederne i en tid, hvorden økonomiske krise har synliggjort, at den internationale konkurrence på pris erblevet skærpet markant.DI påpeger, at ud over lønningerne bestemmes de samlede produktionsomkostningerogså i stigende omfang af de skatter, afgifter og gebyrer, som pålægges virksomhe-derne. Stigende miljøafgifter, energiafgifter, fødevarespecifikke afgifter og kontrol-gebyrer øger de samlede produktionsomkostninger og medvirker til at gøre det min-dre attraktivt for virksomhederne at foretage investeringer i Danmark. Det har resulte-ret i en tendens til stigende udflagning af dele af fødevareproduktionen.M.h.t. de positive rammevilkår påpeger DI Fødevarer, at den danske fødevarebranchegenerelt er kendetegnet ved en meget ressourceeffektiv produktion. Virksomhederneer dygtige til at tilpasse sig og optimere produktionen i forhold til ressourceindsatser-ne. Det har været en nødvendighed i forhold til udviklingen i produktionsomkostnin-gerne, hvis konkurrenceevnen skulle bevares. Hertil kommer en vis fleksibilitet ogomstillingsevne i branchen, som har gjort det muligt at udvikle nye produkter til eksi-sterende og nye markeder. Adgang til den nødvendige viden og kompetent arbejds-kraft har været og vil fremover være vigtigt for fødevarebranchen.DI understreger, at forskellene i rammevilkårene primært opleves i lyset af den skær-pede internationale konkurrence, hvor konkurrenter fra nye lande, i højere grad ermed til at sætte en dagsorden på de globale markeder, men også på hjemmemarkeder-ne. Fødevarebranchen er generelt meget internationalt orienteret og forskellene irammevilkår på tværs af lande og markeder har konsekvenser fra den internationalekonkurrencesituation på de enkelte markeder for den enkelte virksomhed.Forskellene i rammevilkårene opleves også i de strukturelle forskelle mellem hjem-memarkedet og eksportmarkederne for mange virksomheder. Ofte er potentialet påhjemmemarkedet begrænset i et lille land som Danmark, hvor omkostningsniveauetved mange funktioner i virksomhederne er relativt mere tyngende. Skal man hente destore vækstrater er det derfor ofte nødvendigt for virksomhederne at orientere sig modudenlandske markeder. Generelt opleves større distributionsomkostninger i Danmarkend i mange andre lande, blandt andet fordi distributionen i Danmark er præget af storspredning blandt mange mindre butikker.

Når det gælder muligheden for at påvirke de kritiske rammevilkår understeger DI Fø-devarer, at virksomhederne har en vis indflydelse på lønomkostningerne og udviklin-gen heri - i et samspil med lønmodtagerne. Herudover kommer en række politisk be-stemte omkostninger blandt andet på afgiftssiden, hvor der nationalt er et betydeligtråderum til at overveje indretningen af det danske skatte- og afgiftssystem. Ligeledesspiller kontrol og bureaukrati ind, blandet andet i forbindelse med fødevarekontrollen,hvor der er et behov for forenklinger. DI Fødevarer tilføjer, at også den kommendeafgift på mættet fedt er et glimrende eksempel på et område, som vil blive unødigtkompliceret at administrere for virksomhederne.Når det gælder rammevilkår påpeger DI Fødevarer, at der er behov for en løbendeevaluering af fødevarevirksomhedernes rammevilkår i sammenligning med udlandet.Globaliseringen gør, at den internationale konkurrencesituation for virksomhederneskærpes. Det betyder, at indretningen af de danske rammevilkår i stigende grad måindrettes, så de tager hensyn til, at danske fødevarevirksomheder er i intens globalkonkurrence. Globaliseringen nødvendiggør med andre ord en tilpasning af de danskerammevilkår til de rammevilkår, der eksisterer i verden omkring Danmark. Der er be-hov for en højere grad af erkendelse af denne udfordring.Konsekvenserne af uændrede rammevilkår vil vise sig i form stigende pres på indtje-ning og beskæftigelse i danskbaserede fødevarevirksomheder. Konsekvensen vil væreøget udflagning af arbejdspladser og produktion fra Danmark, herunder også de videntunge og mere værdiskabende aktiviteter. Det vil være en ugunstig udvikling forDanmark på den lange bane.

Landbrug & FødevarerFor Landbrug & Fødevarers (L&F) medlemmer er det nødvendigt med reformer for atfastholde og udbygge de velstandsstigninger, som vi har haft. Danske virksomhederskal være med til at løfte udfordringerne ved at producere konkurrencedygtige pro-dukter. For at det kan lykkes, skal der iværksættes en række erhvervspolitiske initiati-ver, der kan forbedre konkurrenceevnen.Helt overordnet vurderer L&F, at dansk erhvervslivs konkurrencesituation er pressetaf et højt omkostningsniveau som følge af lønniveauet og skatte- og afgiftstrykket.Derudover er der en række andre omkostningsposter, der også har betydning. Mensamtidig er det vigtigt at se på værditilvæksten, hvor forskning, innovation, vidende-

ling, branding og eksportfremme er eksempler på elementer, som skal understøttes forat skabe vækst til gavn for alle.L&F understreger også, at der skal sikres bedre rammevilkår i hele værdikæden. Forvirksomhederne er landbrugets produktionsvilkår en af de største hindringer for vækstlige nu. Mere konkret kan L&F pege på følgende begrænsende (negative) rammevil-kår:Afgifter såsom energiafgifter, miljøafgifter, fedtafgift. Det er typisk nationaleafgifter, som kun virksomheder i Danmark er pålagt. Her er det nødvendigtmed reformer med henblik på at fremme konkurrenceevne og samtidig skabenye forretningsområderDet høje danske lønniveau sammenlignet med udlandet. Forskellen i lønni-veau er de senere år blevet større som følge af, at de danske lønninger er ste-get mere end i nabolandeneDet høje danske skattetrykAdministrative byrder fra de offentlige myndigheder i form af lovgivnings-mæssige udgifter, EU-implementeringen, den løbende offentlige kontrol oggebyrer. Specifikt i relation til EU-implementeringen er det helt afgørende atfølge udviklingen i konkurrentlandeneSagsbehandlingstider fra offentlige myndigheder, bl.a. i forbindelse med mil-jøgodkendelser og virksomhedsudvidelseUdviklingsmulighederne for hele værdikæden. Virksomhederne er meget af-hængige af at få råvarer til deres produktion, og det får de kun, hvis vilkåreneer gode for landbrugetEksempler på fremmende (positive) rammevilkår er:Åbne grænser så handlen med varer kan flyde frit mellem landene. Det indremarked i EU samt den løbende udvidelse af EU har øget markedsmulighe-derne til gavn for eksporten og beskæftigelsenKompetenceniveauet på arbejdsmarkedet har også en positiv betydning forkonkurrenceevnen. Her skal det sikres, at arbejdsstyrken på det danske ar-bejdsmarked fremover har en kompetencegivende uddannelse og dermed harfået nogle færdigheder, som kan bruges i virksomhederneOffentlige midler til forskning og udvikling er også positivt for den danskekonkurrenceevne. Det kan dog være gavnligt at foretage en kritisk vurderingaf omfang og indsatsområder samt nyttiggørelse af denne viden