Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12
FLF Alm.del Bilag 139
Offentligt
Fødevareøkonomisk Institut
Rapport nr. [xx]
Landbrugets ogfødevareindustriensproduktivitetsudvikling
København 2011
ISBN [xxx-xx-xxxxx-xx-x] (tryk,Landbrugets ogproduktivitetsudvikling)ISBN [xxx-xx-xxxxx-xx-x] (on-line,Landbrugets ogproduktivitetsudvikling)
fødevareindustriensfødevareindustriens
IndholdsfortegnelseForord................................................................................................................... 5Sammenfatning ............................................................................................................. 71. Indledning ............................................................................................................ 152. Produktivitet – begreber og beregninger .............................................................. 232.1. Totalfaktorproduktivitet.............................................................................. 232.2. Arbejdsproduktivitet ................................................................................... 252.3. Det primære landbrug ................................................................................. 262.3.1. Bedriftsintern omsætning af planteprodukter ................................ 272.3.2. Nettoydelsen fra landbrugskapitalen ............................................. 282.3.3. Brugerfamiliens arbejdsvederlag ................................................... 302.4. Fødevareindustrien ..................................................................................... 312.5. Anvendte indeksformler og beregningsmetoder i øvrigt ............................ 312.6. Årsager til vækst i totalfaktorproduktivitet................................................. 313. Produktivitetsudviklingen i dansk primærlandbrug ............................................. 333.1. Produktiviteten iLandbrugets Økonomi..................................................... 343.1.1. Resultater og tolkning af totalfaktorproduktiviteten ...................... 353.1.2. Årsagerne til udviklingen i totalfaktorproduktiviteten .................. 373.2. Produktivitetsudviklingen på bedriftsniveau - en dekomponeretbeskrivelse .................................................................................................. 403.3. Landbrugets produktivitet med udgangspunkt i nationalregnskabet .......... 453.3.1. Landbrugets totalfaktorproduktivitet ............................................. 464. Produktivitetsudviklingen i primærlandbruget i Danmark og de øvrige EUlande ................................................................................................................. 494.1. Resultaterne ................................................................................................ 504.2. Tolkning af produktivitetsstigningerne....................................................... 544.3. Udviklingen totalfaktorproduktiviteten i andre OECD lande ..................... 615. Den danske fødevareindustris produktivitet i nationalt og internationaltperspektiv ............................................................................................................. 675.1. Den danske fødevaresektors produktivitet.................................................. 675.1.1. Fødevaresektorens totalfaktorproduktivitet ................................... 685.1.2. Arbejdsproduktivitet i fødevareindustriens delsektorer ................. 705.2. Den danske fødevaresektor i internationalt perspektiv ............................... 745.2.1. Den danske fødevareindustris relative produktivitetsudvikling..... 765.2.2. Totalfaktorproduktiviteten ............................................................. 785.3. Opsamling og diskussion ............................................................................ 82
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
3
Referencer ................................................................................................................. 87Bilag 1.Bilag 2.Bilag 3.Bilag 4.Bilag 5.Bilag 6.Bilag 7.Bilag 8.Kommissorium ........................................................................................ 91Anvendte indeksformler samt specifikation af produktion og ...................faktorforbrug mv. ..................................................................................... 95Vækstregnskabstilgangen og totalfaktor- produktiviteten ....................... 99Årsager til vækst i totalfaktorproduktivitet ............................................ 105BVT-baseret produktivitetsudvikling i primær-landbruget i ......................Danmark ................................................................................................ 115Produktivitetsudviklingen på bedriftsniveau - en dekomponeret ................beskrivelse ............................................................................................. 117BVT-baseret produktivitetsudvikling i primær- landbruget i .....................Danmark og de øvrige EU-lande ........................................................... 121BVT-baseret produktivitetsudvikling i den danske fødevareindustri inationalt og internationalt per- spektiv .................................................. 123
4
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
ForordNærværende rapport indeholder analyser af produktivitetsudviklingen i primærland-bruget og fødevareindustrien i Danmark i forhold til en række andre lande. Rapportener udarbejdet på anmodning fra Fødevareministeriet, som et delelement i en rammevil-kårsanalyse for dansk landbrug og fødevareerhverv. Kommissoriet til analysen, som erudarbejdet af Fødevareministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeri-et, Skatteministeriet, Miljøministeriet samt Klima- og Energiministeriet, fremgår af bi-lag 1.Projektarbejdet er undervejs kommenteret af en tværministeriel teknisk referencegrup-pe. Konkret har der været afholdt tre møder med den tekniske referencegruppe vedhhv. opstart, midtvejs og afslutning af projektarbejdet.Endvidere har der været tilknyttet en Inspirations- og sparringsgruppe med deltagelsefra Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, DI Fødevarer, Fødevareforbun-det NNF og Nykredit. Der har her ligeledes været afholdt tre møder ved hhv. opstart,midtvejs og afslutning af projektarbejdet.Af instituttets medarbejdere har følgende medvirket ved udarbejdelsen af publikatio-nen: Jens Hansen (2. Produktivitet - begreber og beregninger), Johnny M. Andersen(3.1 Produktiviteten i Landbrugets Økonomi og 4. Produktivitetsudviklingen i primær-landbruget i Danmark og de øvrige EU-lande), Svend Rasmussen (3.2 Produktivitets-udviklingen på bedriftsniveau - en dekomponeret beskrivelse) og Lars-Bo Jacobsen(3.3 Landbrugets produktivitet med udgangspunkt i nationalregnskabet og 5. Den dan-ske fødevareindustris produktivitet i nationalt og internationalt perspektiv).
Direktør Henrik ZobbeFødevareøkonomisk InstitutKøbenhavn, december 2011
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
5
6
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
SammenfatningPrimærlandbrugetLandbrugets prisudvikling har i det forgangne årti medført et fald i sektorbytteforholdetfor hovedparten af EU landene. Priserne på det samlede faktorforbrug, dvs. forbruget iproduktionen, forbrug af fast realkapital og forbrug af arbejdskraft, er således stegetmere end priserne på landbrugsprodukter. I gennemsnit er sektorbytteforholdet faldetmed 1,8 pct. om året for EU25 og med 1,5 pct. om året for EU15, jf. tabel 1.Det faldende sektorbytteforhold udmøntes - alt andet lige - i en faldende indtjening.Faldet i indtjeningen er imidlertid delvis modvirket af en mere effektiv ressourcean-vendelse. Totalfaktorproduktiviteten, dvs. den mængdemæssige relation mellem pro-duktionen og det samlede faktorforbrug, er således steget med 1,2 og 1,0 pct. pr. år forhhv. EU25 og EU15. Stigningen i totalfaktorproduktiviteten er imidlertid ikke tilstræk-kelig til at opveje det faldende bytteforhold. Konsekvenserne er et fald i den økonomi-ske produktivitet, dvs. forholdet mellem værdien af produktionen og faktorforbruget,på 0,6 pct. pr. år for både EU-25 og EU-15.I dansk landbrug er faldet i sektorbytteforholdet noget større (2,2 pct. pr. år). Dansklandbrug har derfor skullet øge produktiviteten endnu mere for at følge med de øvrigelande. Væksten i totalfaktorproduktiviteten nåede imidlertid kun op på 1 pct. pr. år iperioden 2000-09. Konsekvenserne er derfor et fald i den økonomiske produktivitet på1,2 pct. pr. år. Dansk landbrugs indtjeningsevne er således reduceret i forhold til bådeEU25 og EU15 i det forgangne årti. Dels er sektorbytteforholdet i Danmark faldet mereend i EU gennemsnittet, dels er totalfaktorproduktiviteten ikke steget i samme omfang.Ved sammenligning af produktivitetsstigningerne blandt EU25 landene, er der kun fånationer (Spanien, Frankrig, Tyskland, Irland, Grækenland, Malta og Luxembourg),som har en lavere stigning i totalfaktorproduktiviteten end dansk landbrug. Stigningen iproduktiviteten for hovedparten af de resterende lande, ligger dog i omegnen af detdanske resultat. Inddrages ligeledes sektorbytteforholdet, er det kun nogle få lande(Spanien, Malta, Belgien, Tjekkiet, Irland, Letland og Grækenland), som har et størrefald i den økonomiske produktivitet end dansk landbrug.Opgørelsen af produktivitetsudviklingen er baseret på konsistente data fra EUROSTATog er som sådan sammenlignelig. Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at det ikke
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
7
har været muligt at udskille de direkte og indirekte bankomkostninger fra beregninger-ne i de internationale sammenligninger1. Det har stor betydning for det danske resultat,idet Danmark rummer de mest forgældede landbrug i EU. Stigningen i totalfaktorpro-duktiviteten for Danmark baseret på nationale data kan således opgøres til 2,2 pct. år-ligt uden bankomkostningerne og til 1,6 pct. årligt ved medtagelse af bankomkostnin-gerne. Effekten er betragtelig, og rangordningen af lande efter produktivitet ville derforvære anderledes, hvis de direkte og indirekte bankomkostninger kunne udskilles.Tabel 1.Årlig procentuel ændring i sektorbytteforhold, totalfaktorprodukti-1vitet og økonomisk produktivitet i perioden 2000-09 (geometriskgennemsnit)SektorbytteforholdØstrigEnglandSlovenienSverigePolenTysklandEstlandPortugalUngarnFinlandSlovakietEU15LuxembourgItalienEU25 u. CypernFrankrigLitauenHolland-0,6-0,5-2,3-1,7-1,5-0,4-2,5-2,0-3,8-2,1-3,4-1,54,2-1,7-1,8-1,7-4,1-2,0Totalfaktorproduktivitet1,61,23,02,32,00,72,61,93,51,73,01,0-4,61,11,20,93,31,1Økonomisk produktivitet10,90,70,60,50,50,30,1-0,2-0,4-0,4-0,5-0,6-0,6-0,6-0,6-0,8-0,9-0,9
DanmarkSpanienMaltaBelgienTjekkietIrlandLetlandGrækenland1
-2,2-2,20,4-2,8-3,3-1,5-3,9-3,0
1,00,9-1,81,31,6-0,41,9-0,8
-1,2-1,4-1,5-1,6-1,8-1,9-2,1-3,8
Ved økonomisk produktivitet forstås forholdet mellem værdien af produktionen og værdien af faktorindsatsen.Den økonomiske produktivitet er teknisk beregnet som produktet af sektorbytteforholdet og totalfaktorprodukti-viteten.Anm. Bytteforhold og totalfaktorproduktivitet er estimeret som geometrisk gns. baseret på den trendmæssigeudvikling. Alle udtryk er incl. direkte og indirekte bankomkostninger.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011 og 2011a) og FADN Public Database (2011).
1
I Nationalregnskabet betragtes den finansielle sektor som et produktivt erhverv, og følgelig medreg-nes finansielle ydelser som et forbrug i produktionen i de respektive erhverv. Der skelnes her mellemdirekte bankomkostninger (administrationsbidrag, låneomkostninger, gebyrer o. lign.) og indirektebankomkostninger (forskellen mellem betalte renter og en referencerente).
8
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Fælles for EU landene gælder, at primærlandbruget i perioden har erstattet arbejdskraftmed kapital. Kapitalintensiteten målt som afskrivninger pr. arbejdstime er således øget.Her har de gamle EU lande gennemsnitligt øget kapitalindsatsen mere end de nye EUlande, og her har Danmark bidraget til at trække gennemsnittet op. Målt på arbejdspro-duktiviteten er effekten dog størst i de nye EU lande, hvor den gennemsnitlige stigningi arbejdsproduktiviteten har været en tand større end de gamle EU lande i den belysteperiode. Igen trækker Danmark gennemsnittet op; stigningen i arbejdsproduktiviteten iDanmark har således været dobbelt så stor som gennemsnittet af de gamle EU lande.Produktivitetsstigning er et relativt udtryk, som alene fortæller om forandringen i deneffektivitet, hvormed man anvender ressourcerne. Produktivitetsstigningerne siger så-ledes intet om udgangspunktet, hvilket er relevant ved sammenligning af forskelligelandes teknologiske niveauer. Det teknologiske stadie kan i nogen grad illustreres vedat sammenligne bruttoværditilvæksten i 2005-producentpriser pr. fuldtidsbeskæftiget.Den producerede bruttoværditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget vist i figur 1 er samtidigkøbekraftskorrigeret for at sikre en sammenlignelig værdireference mellem landene.Ses der bort fra forskelle i arbejdsintensitet, ville bruttoværditilvæksten pr. fuldtidsbe-skæftiget være ens ved ens produktioner og ved anvendelse af samme produktionsme-tode. Forskelle i bruttoværditilvæksten pr. fuldtidsbeskæftiget afspejler derfor primærtproduktionens teknologiske stadie. Der er her ikke kun tale om erstatning af arbejds-kraft med maskiner; forskelle i høstudbytter, mælkeydelse, kuldstørrelse, arbejdsratio-naliseringer og udnyttelse af stordriftsfordele spiller også ind.Ved sammenligningen af ændringen i den købekraftskorrigeret bruttoværditilvækst pr.fuldtidsbeskæftiget kan det konstateres, at de forholdsvis store produktivitetsstigningeri mange af de nye EU lande er baseret på et relativt lavt udgangsniveau. Selv om stig-ningerne er store for de nye EU lande målt i procent, så øges forskellen i niveauerne ide gamle EU landes favør i den betragtede periode i kraft af en højere udgangsposition.Danmark hører her til blandt de lande, som producerer mest bruttoværditilvækst pr.fuldtidsbeskæftiget, og målt i absolutte mængder pr. fuldtidsbeskæftiget, tegner Dan-mark sig sammen med Finland for den største stigning i den betragtede periode. En delaf forskellene i den købekraftskorrigerede bruttoværditilvækst pr. fuldtidsbeskæftigetskyldes dog også divergerende sammensætning af produktionen i de respektive lande,men fokuseres der på de centrale produktioner i Danmark (planteavl, mælkeproduktion
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
9
og svineproduktion) i 2008, hører Danmark til blandt de fem lande, som producerermest bruttotilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget.Figur 1.Bruttoværditilvækst i 2005-priser pr.EURO (købekraftskorr.)fuldtidsbeskæftiget, 1.000
Anm. Bruttotilvæksten er opgjort i faste 2005-producentpriser og købekraftskorrigeret aht. sammenligningenover år og mellem lande. Antallet af timer pr. fuldtidsbeskæftiget kan variere fra land til land og over tid.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011).
Ved sammenligningen af produktivitetsudviklingen skal det tages i betragtning, at mil-jørestriktioner har en negativ effekt på produktivitetsudviklingen i form af en lavereproduktion og/eller et relativt større faktorforbrug. Lande, som i den betragtede periodei større omfang har iværksat natur- og miljøforanstaltninger, vil derfor have præstereten relativt lavere produktivitetsudvikling. På tilsvarende vis kan andre nationale politi-ske foranstaltninger direkte eller indirekte påvirke produktivitetsudviklingen i negativ
10
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
eller positiv retning. Endelig skal det nævnes, at den målbare effekt af en øget økolo-gisk produktion vil (fejlagtig) være en lavere produktivitetsudvikling, idet statistikker-ne ikke skelner mellem økologiske og konventionelle produkter. Sidstnævnte forholdvil dog omvendt udmønte sig i en relativ stigning i sektorbytteforholdet og influererderfor ikke på den økonomiske produktivitet.Kilden til produktivitetsstigninger i dansk landbrug skal primært søges i en kombinati-on af stigende bedriftsstørrelse og teknologiske udvikling. Det fremgår af mikrobasere-de (bedriftsbaserede) analyser af produktivitetsudviklingen på et repræsentativt sampleaf heltidsbedrifter, hvor produktivitetsudviklingen på hhv. svinebrug, kvægbrug ogplanteavlsbrug er dekomponeret på hhv. skalaeffekt (bedriftens størrelse), teknisk effi-ciens (bedriftens udnyttelse af produktionspotentialet), teknologisk ændring (fx bedrekornsorter, mælkeydelse mv.) og ændret inputsammensætning (fx ændret fodring).Resultaterne viser, at over perioden 1990-2009 er produktiviteten på heltids-plantebedrifter steget med i alt godt 60 pct., mens den for heltids-kvægbedrifter er ste-get med ca. 100 pct. og for heltids-svinebedrifter med ca. 70 pct. For plantebedrifterneskyldes stort set hele produktivitetsstigningen skalaeffekten (bedrifterne er blevet stør-re). For kvæg- og svinebedrifter bidrager skalaeffekten med over halvdelen af produk-tivitetsstigningen, mens resten primært skyldes teknologiske ændringer. Udtrykkesproduktivitetsstigningen som geometrisk gennemsnit pr. år, udgør stigningen 2,5 pct.pr. år for plantebedrifter, 3,6 pct. pr. år for kvægbedrifter og 2,9 pct. for svinebedrifter.For plante- og kvægbedrifter er der ikke nogen udtalt forskel i stigningstakten over pe-rioden, mens stigningen for svinebedrifter var højere i starten af perioden end senere.Det bemærkes at subsidier er medregnet ved opgørelse af produktionen, hvilket her in-debærer at de anførte produktivitetsstigninger er højere, end hvis subsidier ikke varmedregnet.FødevareindustrienDansk fødevareindustri har siden 1990 haft en svag udvikling i totalfaktorproduktivite-ten. Det gælder ligeledes ved sammenligning med udenlandsk fødevareindustri. Næstefter Spanien og Australien har den danske fødevareindustri således præsteret den lave-ste udvikling i totalfaktorproduktiviteten i perioden 1995-2007, jf. tabel 2.Ses der bort fra et par enkelte lande, hvor fødevareindustrien har undergået en ganskeimponerende udvikling, er det generelle billede frem til 2000, at produktiviteten i deøvrige landes fødevareindustri enten har fulgt den danske udvikling i totalfaktorpro-duktiviteten eller har udviklet sig mindre gunstigt. I perioden efter 2000 er det entydige
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
11
billede, at den relative udvikling har været i de øvrige landes favør. Dansk fødevarein-dustri har derfor tilsyneladende mistet indtjeningsevne, som kun kan opvejes af en me-re gunstig udvikling i sektorbytteforholdet.Tabel 2.Den reale vækst i produktionen i fødevareindustrien dekompone-ret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) og indsatsfaktor-erne i perioden 1995-2007, pct. pr. årProduktion0,370,921,800,690,790,721,621,424,201,260,080,940,61TFP1,18-0,441,11-0,030,000,04-0,270,040,950,360,010,27-0,11Kapital-indsats-0,070,260,080,03-0,020,530,660,150,550,090,080,080,17Arbejds-forbrug-0,310,17-0,220,10-0,17-0,190,080,000,03-0,140,05-0,01-0,24Forbrug iproduktionen-0,430,940,840,590,980,351,141,232,680,94-0,070,610,79
LandØstrigSpanienFinlandFrankrigTysklandSverigeAustralienBelgienIrlandHollandEnglandUSADanmark
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i produktionen.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
Ved sammenligninger af produktivitetsstigningerne er der imidlertid en række forhold,som skal tages i betragtning:For det førstedækker fødevareindustrien en bred vifte af delsektorer, som optrædermed forskellig vægt i de respektive lande. Da væksten i produktiviteten i de forskelligedelsektorer er divergerende, vil produktivitetsudviklingen i den samlede fødevareindu-stri være præget af de enkelte delsektorers vægt. En lav/høj produktivitetsstigning i etgivet land kan således blot dække over, at en given delsektor spiller en væsentlig rolle ilandets fødevareindustri. I så fald er der ikke tale om en relativ forringelse/forbedringaf produktivitetsudviklingen. Dette aspekt kan kun afdækkes ved en disaggregering affødevareindustrien på delsektorer, hvilket ikke er muligt på grund af manglende data.For det andeter statistikkerne baseret på et begrænset antal varegrupper. Varer, somadskiller sig kvalitativt, bliver derfor hyppigt grupperet som standardvarer. Herved til-sløres produktivitetsudviklingen, idet kvalitativt bedre varer hyppigt fordrer et størrefaktorforbrug. I stedet kommer kvalitetsforbedringen til syne i sektorbytteforholdetskønt ændringen er produktionsbetinget. Lande, som øger produktionen af kvalitetsva-
12
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
rer på bekostning af standardvarer, vil derfor ofte have en relativ lav produktivitetsstig-ning (og et tilsvarende mindre fald i sektorbytteforholdet). Disse aspekter kan ej hellerafdækkes statistisk.For det tredjebestår fødevareindustrien i modsætning til primærlandbruget af nogle fåstore virksomheder. Strukturelle ændringer optræder derfor ofte i ryk med store effek-ter, hvorimod de strukturelle ændringer i primærlandbruget foregår glidende som følgeaf de mange successive ændringer. Fusioner, indskrænkninger i antallet af produkti-onsanlæg og arbejdsdeling i fødevareindustrien giver således et markant løft i produk-tivitetsniveauet. Realisering af disse stordriftsfordele optræder i forskellige perioder iforskellige lande, hvilket er medvirkende til, at der kan være betydelige forskelle i pro-duktivitetsudviklingen i de respektive lande.Endeligfor det fjerdeskal det nævnes, at udgangsniveauet også har en væsentlig be-tydning. Et lavt produktivitetsniveau gør det således overkommeligt at øge produktivi-teten ved strukturelle ændringer eller ved teknologioverførsel. Det gør ikke effektenmindre, men det betyder, at der fortsat er et teknologisk efterslæb selv om mankoenindskrænkes.Ikke desto mindre må et fald i den produktionsbaserede totalfaktorproduktivitet fordansk fødevareindustri på 0,1 pct. pr. år betragtes som en meget lav produktivitetsud-vikling. Det gælder ligeledes, hvis der fokuseres på beregninger på nationale data, hvor2produktiviteten for samme periode kan opgøres til en stigning på 0,1 pct. pr. år . Danskfødevareindustris faldende produktivitet skal tilskrives, at realvæksten i forbruget iproduktionen (rå- og hjælpestoffer) har været større end realvæksten i produktionen.Populært sagt producerer fødevareindustrien den samme mængde varer, men med etstørre input af rå- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser.Den faldende realvækst i bruttoværditilvæksten kan principielt skyldes forskydninger ide underliggende erhverv, men det er ikke tilfældet. For Slagterier, Forarbejdning affisk, Fremstilling af brød, Bagerier, Drikkevarer og Tobaksindustri er det reale forbrugi produktionen steget mere end realvæksten i produktionen. De anførte industrier teg-ner sig for 53 pct. af produktionsværdien og 63 pct. af bruttoværditilvæksten i den sam-
2
Den produktionsbaserede totalfaktorproduktivitet i den danske fødevareindustri er via data fra Dan-marks Statistik beregnet til at stige med 0,2 pct. pr. år i perioden 1990-1999 og til at falde med 0,2pct. pr. år i perioden 1990-2009.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
13
lede fødevareindustri (fremstilling af føde-, drikke- og tobaksvarer). Det er således dis-se industriers udvikling, der dominerer billedet af den samlede fødevareindustri. Denneudvikling har også som konsekvens, at den reale bruttoværditilvækst er faldet.
14
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
1. IndledningLandbrugsproduktionen er som alle andre markedsbaserede produktioner underlagt etvedvarende produktivitetspres. For at begå sig i konkurrencen skal produktionen tilstadighed billiggøres via teknologiske fremskridt. For de innovative producenter giverdet i første ombæring anledning til øget indtjening, men i takt med at teknologien al-mengøres, vil det større udbud af varer resultere i prisfald. Samtidig vil de resterendeaktører være tvunget til at indføre den nye teknologi for at opretholde indtjeningen.Figur 1.1.Den teknologiske udvikling
Kilde: Hansen (2009)
Væksten i landbrugets produktivitet har derfor stor betydning for erhvervets indtjening.Væksten i landbrugets produktivitet er et globalt fænomen, og effekten heraf er enstigning i det globale udbud af landbrugsprodukter. Selv om efterspørgslen også stiger,presser det priserne på landbrugsprodukter, hvilket foranlediger i et fald i landbrugetssektorbytteforhold. For blot at opretholde indtjeningen i dansk landbrug, er en fortsatvækst i produktiviteten derfor nødvendig.Udover de globale udbuds- og efterspørgselsforhold for landbrugs- og fødevarer af-hænger dansk landbrugs indtjening også af dansk fødevareindustris evne til at betale
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
15
afregningspriser til danske landmænd, der er på niveau med afregningspriserne i andrelande. Udover løn- og omkostningsniveauet her i landet, er væksten i dansk fødevare-industris produktivitet derfor også af stor betydning for det primære landbrug.Sigtet med nærværende rapport er at analysere hvorvidt væksten i produktiviteten idansk landbrug og fødevareindustri gennem det seneste årti har kunnet måle sig medudviklingen i produktiviteten i andre lande. Konkret er det intentionen at analysere ogafdække hvorvidt de danske sektorers indtjeningsevne er forbedret/forværret i forholdtil de øvrige EU-lande betinget af forskelle i produktivitetsudvikling.Ved vurdering af udviklingen skal det tages i betragtning, at et erhvervsindtjeningaf-hænger både af produktivitetsudviklingen og udviklingen i sektorbytteforholdet (seboks 1.1). Når man skal vurdere udviklingen i indtjeningsevnen i forhold til andre lan-de baseret på produktivitetsmål, betragtes alene de mængdemæssige relationer i pro-duktionen; sektorbytteforholdet spiller imidlertid en lige så central rolle. For lande,hvor landbrugets bytteforhold udvikler sig mindre gunstigt end i andre lande, er derbehov for en stærkere produktivitetsudvikling, såfremt indtjeningsevnen skal oprethol-des eller udbygges. Indtjeningsevnen afspejles i den økonomiske produktivitet, dvs.forholdet mellem værdien af produktionen og indsatsfaktorer, idet både pris- ogmængdeændringer er reflekteret.Boks 1.1.Sektorbytteforhold
Landbrugets sektorbytteforhold er i nærværende rapport defineret som forholdet mellem produktpriser og pri-sen på indsatsfaktorer. Ved indsatsfaktorer forstås her forbrug i produktionen, forbrug af fast realkapital ogforbrug af arbejdskraft.
Selv om sektorbytteforholdet generelt har en faldende tendens i kraft af den teknologi-ske udvikling, så falder sektorbytteforholdet ikke nødvendigvis i sammen grad i allelande, jf. tabel 1.1. En række forhold kan således bevirke, at sektorbytteforholdets fal-dende tendens forstærkes eller svækkes. Forskellig lønudvikling - alt andet lige - vileksempelvis forværre/formindske sektorbytteforholdets faldende tendens. På tilsvaren-de vis vil varierende indtjening i primærlandbrugets forsynings- og forarbejdningsvirk-somheder påvirke landbrugets råvare - og afsætningspriser i forskellig grad med heraffølgende effekt på landbrugets bytteforhold i de pågældende lande.For næsten alle EU-lande kan der konstateres et faldende sektorbytteforhold. Kun Lu-xembourg og Malta har formået at øge bytteforholdet. I det seneste årti er sektorbytte-
16
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
forholdet i EU25 således reduceret i gennemsnit med 1,8 pct. om året (geometrisk gen-nemsnit) med en spændvidde fra ¶4,1 pct. i Litauen til en stigning på 4,2 pct. i Luxem-bourg.Tabel 1.1.Prisudviklingen på landbrugsprodukter og indsatsfaktorer samt æn-dringen i sektorbytteforholdet i perioden 2000-09, pct. pr. år (geome-trisk gennemsnit)OutputForbrug iproduktionen-6,04,02,45,42,64,24,72,72,83,24,03,23,12,43,23,73,54,15,70,44,31,91,87,59,34,2InputForbrug afArbejds-fast kapital omkostning2,62,53,4-2,3-3,02,74,06,62,62,43,63,64,04,31,63,32,83,83,12,44,13,42,14,02,53,72,74,72,76,62,74,15,74,14,16,4-1,415,42,06,30,95,31,76,91,59,95,27,88,022,33,715,5I alt-2,22,71,55,62,53,94,52,83,12,73,93,43,23,34,73,64,05,87,62,14,63,03,17,213,27,3Sektor-bytte-forhold4,20,4-0,4-0,5-0,6-1,5-1,5-1,5-1,7-1,7-1,7-1,8-2,0-2,0-2,1-2,2-2,2-2,3-2,5-2,8-3,0-3,3-3,4-3,8-3,9-4,1
LuxembourgMaltaTysklandEnglandØstrigIrlandPolenEU15FrankrigItalienSverigeEU25 u. CypernHollandPortugalFinlandDanmarkSpanienSlovenienEstlandBelgienGrækenlandTjekkietSlovakietUngarnLetlandLitauen
1,63,21,25,11,82,32,71,21,30,92,01,41,01,02,21,11,52,64,2-0,71,3-0,7-0,82,66,61,7
Anm.: Prisindeks for output er baseret på producentpriser og prisindeks for input er baseret på basispriser med2005 som vægtgrundlag. Ved vægtningen af indsatsfaktorer til det totale input, er brugerfamiliens arbejdsind-sats aflønnet til sammen timesats, som gælder for lønnet arbejdskraft.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2010a og 2010b) og FADN Public Database.
Ved vurderingen af udviklingen i de respektive landes sektorbytteforhold skal det tagesi betragtning, at der er store forskelle mellem landene med hensyn til sammensætnin-gen af landbrugsproduktionen. Et relativt lille fald i et lands sektorbytteforhold kanderfor skyldes, at landbrugsproduktionen i det pågældende land er domineret af pro-dukter, som på tværs af landene har beskedne fald - eller måske endog stigninger - isektorbytteforholdet.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
17
Sektorbytteforholdet i dansk landbrug er faldet mere end EU-gennemsnittet . Det gæl-der både ved sammenligning mellem EU15 og EU25. Dels er prisen på landbrugspro-dukter steget mindre i Danmark i forhold til EU-gennemsnittet; dels er inputsfaktorernesteget forholdsvis mere. Effekten heraf er et sektorbytteforhold, som er mindre gunstigtend i EU landene som helhed. Konsekvensen er en lavere indtjening i dansk landbrug iden belyste periode i forhold til størsteparten af de øvrige EU-lande - alt andet lige. Altandet er imidlertid ikke lige. Ved en mere produktiv anvendelse af ressourcerne er detsåledes muligt at imødegå effekten af det faldende sektorbytteforhold.Med en given kapacitet kan indtjeningen beskrives som en funktion af sektorbyttefor-holdet og produktiviteten. I det omfang dansk landbrug kan øge produktionen med enrelativ mindre indsats end de andre EU lande, kan indtjeningen opretholdes på sammenniveau som de øvrige EU lande, og er produktivitetsudviklingen stor nok, er det endogmuligt at opnå en større indtjening. Øget produktivitet er derfor altafgørende for indtje-ningen i dansk landbrug.ProduktivitetInternationale sammenligninger af produktiviteten i landbruget er imidlertid vanskelig,idet der kan være betydelige forskelle i metoder og datadefinitioner. Man er derfor kunpå relativt sikker grund, hvis man anvender resultater af analyser der er gennemførtmed anvendelse af samme metode for alle lande. Problemet er, at kun få forskere giversig af med at foretage sammenlignende analyser af produktivitetsudviklingen, og at de,som gør det, sjældent har up-to-date data til rådighed. Den seneste seriøse sammenlig-nende analyse af produktiviteten i amerikansk og europæisk landbrug publiceret i 2010(Ball et al., 2010) har således 2002 som det sidste år i tidsserieanalysen.De følgende referencer viser resultater af de sammenlignende outputbaserede produkti-vitetsanalyser, der er gennemført de senere år. Ud over at vise resultater, demonstrererde, at der kan være endog ganske betydelige variationer i resultaterne fra publikation tilpublikation afhængig af anvendt metode og datagrundlag.Ball et al. (2001) sammenlignede den primære landbrugssektors produktivitet i USA ogni EU-lande (Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien, UK, Irland, Danmark og
3
3
I opgørelsen baseret på data fra EUROSTAT er sektorbytteforholdet faldet med 2,2 pct. pr. år. I dennationale opgørelse (Fødevareøkonomisk Institut, 2011) er faldet i sektorbytteforholdet opgjort til 2,7pct. pr. år.
18
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Grækenland) i perioden 1973 til 1993. Produktiviteten i USA steg med 2,30 pct. pr. år idenne periode, mens Danmark havde en stigning på 2,38 pct. pr. år. Tyskland havde enstigning på 1,81 pct. pr. år, mens Holland havde en stigning på 1,78 pct. pr. år. KunFrankrig lå højere end Danmark med en stigning på 2,52 pct. pr. år.Ball et al. (2010) har i en senere analyse opdateret tallene og fandt for perioden 1973 til2002 en produktivitetsstigning i dansk landbrug på i gennemsnit 1,67 pct. pr. år. Pro-duktivitetsstigningen fra 1993 til 2002 har således været betydeligt lavere end i åreneforud, og tallene viser, at i perioden 1993-2002 var produktivitetsstigningen i dansklandbrug på 0,80 pct. pr. år. I samme periode var produktivitetsstigningen på 1,55 pct.pr. år i USA, 1,25 pct. pr. år i Tyskland, 0,42 pct. pr. år i Holland, 1,25 pct. pr. år iFrankrig og 1,55 pct. pr. år i Sverige.Rungsuriyawiboon and Lissitsa (2004) anvendte et Malmqvist TFP indeks til at estime-re og dekomponere produktivitetsudviklingen i 44 landes landbrug i perioden 1992 til2002. De 15 lande, som var medlemmer af EU i 1996 eller før, havde en produktivi-tetsstigning på i gennemsnit 2,19 pct. pr. år, hvoraf teknologiske ændringer udgør 2,07,mens ændringer i teknisk efficiens udgør 0,10. For Danmark viste opgørelsen en pro-duktivitetsstigning på 3,65 pct. pr. år, hvoraf 2,27 udgør teknologiske ændringer og1,34 udgør ændringer i teknisk efficiens. I denne analyse lå Danmark højest fulgt afFrankrig (produktivitetsstigning på 2,92 pct. pr. år) og Tyskland (2,82 pct. pr. år).Coelli and Rao (2005) estimerede produktivitetsudvikling i 93 lande i perioden 1980-2000. Dansk landbrug havde ifølge denne analyse en gennemsnitlig produktivitetsstig-ning på 3,2 pct. pr. år, mens Nordamerika lå med en stigning på 2,7 pct. pr. år og Euro-pa med en produktivitetsstigning på 1,4 pct. pr. år.En amerikansk opgørelse fra USDA (2010) viser, at produktiviteten i amerikansk land-brug er faldet over de seneste årtier. I 1980’erne (1981-1990) var produktivitetsstignin-gen på 2,17 pct. pr. år. I 1990’erne (1990-2000) var den på 1,64 pct. pr. år. Og endelig i0000’erne (2000-2007) var den på 0,72 pct. pr. år. I gennemsnit af hele 60 års perioden1948-2008 var produktivitetsstigningen i USA’s landbrug på i gennemsnit 1,52 pct. pr.år.Fuglie (2008) har i sin internationale sammenligning fundet en produktivitetsstigning iVesteuropæisk landbrug på 1,46 pct. pr. år i 1970’erne, 1,65 pct. pr. år i 1980’erne,1,97 pct. pr. år i 1990’erne og 1,39 pct. pr. år i perioden 2000-2006.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
19
Latruffe (2010) har i et OECD-paper givet et omfattende review af litteraturen vedrø-rende konkurrenceevne, produktivitet og effektivitet i landbrugs- og fødevaresektoren iforskellige lande. Rapporten indeholder dog ikke nyere opgørelser af dansk landbrugsproduktivitet i forhold til andre lande.DispositionProduktivitet og produktivitetsudvikling er grundlæggende en mængderelation mellemproduktionens output og input. Tilvejebringelse af disse mængderelationer er imidlertidikke uden problemer. Såvel landbrugsproduktionen som fødevareindustrien er sam-mensat af forskellige produktioner, som skal sammenvejes. Hyppigt vil datagrundlagetendvidere være utilstrækkeligt, hvorfor det ofte vil være nødvendigt at foretage tilpas-ninger. Og endelig kan produktivitetsmålet defineres på forskellig vis alt afhængig afformålet med analysen. Disse aspekter er belyst i kapitel 2.I kapitel 3 afdækkes og analyseres produktivitetsudviklingen i primærlandbruget iDanmark. Analysen består af tre selvstændige analyser. I den første analyse anvendeset produktivitetsmål, som matcher sektorbytteforholdet, således at ændringen i indkom-sten kan beskrives entydigt via udviklingen i sektorbytteforholdet og produktiviteten. Iden anden analyse er fokus i stedet rettet mod at årsagsbestemme ændringen i produk-tiviteten. Konkret dekomponeres produktiviteten i en række delelementer. Afdæknin-gen er væsentligt for at vurdere mulige potentialer og barrierer for produktivitetsudvik-lingen. I den tredje analyse er produktivitetsudviklingen i landbruget opgjort via natio-nalregnskabet, som hyppigt anvendes som datakilde ved analyser af forskelle i produk-tivitetsudviklingen mellem brancher. En sådan analyse af primærlandbruget er foreta-get af De Økonomiske Råd (DØR, 2010) med et overraskende resultat. Som et led iprojektet afdækkes årsagerne til dette resultat.I kapitel 4 analyseres udviklingen i produktiviteten i dansk landbrug og i de øvrige EUlande. Det er her det analyseres hvorvidt dansk landbrugs indtjeningsevne er forbed-ret/forværret i forhold til de øvrige EU lande betinget af forskelle i produktivitetsudvik-lingen. Analyserne for primærlandbruget foretages på grundlag af data fra EUROSTATfor at sikre konsistente sammenlignelige resultater. Disse data kan afvige fra de natio-nale data, og dermed kan der optræde uoverensstemmelser med resultaterne i kapitel 4.Resultaterne i kapitel 4 anvendes derfor til at kvalificere analyserne.Endelig foretages i kapitel 5 en analyse af produktivitetsudviklingen i fødevareindu-strien i Danmark og andre relevante lande. Relevansen i at inddrage fødevareindustrienskal ses i sammenhæng med, at en stor del af landbrugsproduktionen aftages af den na-
20
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
tionale fødevareindustri, og hvis produktivitetsudviklingen i fødevareindustrien er util-strækkelig, sættes sektorbytteforholdet i primærlandbruget yderligere under pres.AfgrænsningPrimærlandbruget er her afgrænset til summen af landbrugs- og gartneriproduktionen,herunder pelsdyravl, jagt og biavl. Desuden medregnes juletræer på landbrugsjord samtbiaktiviteter som maskinstationsvirksomhed og landboturisme. Afgrænsningen mod-svarer Danmarks Statistiks afgrænsning af landbrugssektoren. I kapitel 3.2 er primær-landbruget dog alene afgrænset til heltidslandbrugene. Dvs. brug med gartneri og brugmed en produktion svarende til mindre end én fuldtidsbeskæftiget er udeladt. Og ende-lig er biaktiviteter som maskinstationsvirksomhed, landboturisme og intern omsætningaf foder udeladt af primærlandbruget i kapitel 3.3.Fødevareindustrien afgrænses af datahensyn til at være incl. drikke- og tobaksindustri-en svarende til nationalregnskabsstatistikkens inddeling på 53 brancher. Der foretagesdog også en mere overfladisk graduering på de forsynings- og forarbejdningsbrancher(fx mejerier og slagterier), som har umiddelbar tilknytning til primærlandbruget. Detteer desværre kun muligt for den danske fødevareindustri.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
21
22
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
2. Produktivitet – begreber og beregningerI nærværende kapital redegøres for de anvendte produktivitetsbegreber samt for visseforskelle mellem de foretagne beregninger med hensyn til afgrænsningen af landbrugs-sektoren samt til opgørelsen af produktionen og faktorforbruget.
2.1.
Totalfaktorproduktivitet
Totalfaktorproduktivitet (TFP) bruges sædvanligvis som betegnelse for forholdet mel-lem mængdemæssige udtryk for produktionen og det samlede forbrug af produktions-faktorer eller forholdet mellem mængdemæssige udtryk for bruttoværditilvækst (dvs.forskellen mellem produktion og forbrug i produktion) og forbrug af primære produk-tionsfaktorer (kapital og arbejdskraft).Med udgangspunkt i produktionen kan totalfaktorproduktiviten defineres som følger:
Med udgangspunkt i bruttoværdivækst er definitionen:
Som det fremgår af formlen for totalfaktorproduktivitet 1 (TFP1), er vækst heri udtrykfor, at en større produktmængde fremstilles ved anvendelse af samme mængde produk-tionsmidler. Eller alternativt, at samme produktmængde fremstilles ved hjælp af færreproduktionsmidler. Totalfaktorproduktivitet 2 (TFP2) er mål for det samme som TFP1,selv om det ikke umiddelbart ses af formlen. Det er således de samme poster, der ind-går i de to mål for totalfaktorproduktivitet.Forskellen består i, at forbrug i produktionen (dvs. rå- og hjælpestoffer, serviceydelserog vedligeholdelse) indgår som en del af det samlede faktorforbrug (under brøkstregen)i TFP1, mens det indgår som fradrag over brøkstregen i TFP2. En vækst i produktionenmedfører derfor – alt andet lige – en vækst i både TFP1 og i TFP2, og det samme gør etfald såvel i forbrug i produktionen som i forbrug af realkapital og arbejdskraft. Imidler-
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
23
tid er væksten i totalfaktorproduktivitet - ligesom eventuelle fald – mindre målt vedTFP1 end ved TFP2.Ifølge OECD (2001) er en stigning (nedgang) i TFP2 lig med ændringen i TFP1 multi-pliceret med forholdet mellem produktionsværdi og bruttoværditilvækst. Hvis værdienaf et erhvervs forbrug i produktionen er lille i forhold til produktionsværdien, og brut-toværditilvæksten derfor er næsten lige så stor som produktionsværdien, så er væksten iTFP2 kun lidt større end væksten i TFP1. Og omvendt - hvis bruttoværditilvæksten ermarkant mindre end produktionsværdien, så er væksten i TFP2 væsentlig større end iTFP1. Ovennævnte relation mellem væksten i de to mål for totalfaktorproduktivitetholder dog kun helt præcist, hvis produktiviteten måles ved det såkaldte Divisia-indeks.Anvendes andre mængdeindeks, gælder relationen kun med tilnærmelse.I dansk landbrug (inklusive gartneri) var produktionsværdien omkring 3,5 gange størreend bruttoværditilvæksten i gennemsnit af årene 2005-09, jf. Fødevareøkonomisk Insti-tut (2011). Dette betyder, at vækst – ligesom et eventuelt fald – i landbrugets TFP2 erca. 3,5 gange så stor som væksten (faldet) i TFP1.Forholdet mellem produktionsværdi og bruttoværditilvækst varierer ikke blot mellemsektorer inden for samme land, men varierer også ofte mellem lande inden for sammesektor. Det betyder, at en rangordning af lande på grundlag af væksten i landbrugetsTFP1 kan være forskellig fra en rangordning efter TFP2. Hvilket af de to mål for total-faktorproduktivitet, der er det ”rigtige”, afhænger af den konkrete problemstilling –herunder, hvilket spørgsmål man ønsker svar på, og hvilke andre oplysninger væksten itotalfaktorproduktiviteten bruges sammen med.Inden for en given sektor kan relationen mellem produktionsværdi og værditilvækstogså ændre sig over tid, og det samme gælder derfor forholdet mellem væksten i TFP1og TFP2.Vækst i totalfaktorproduktivitet er – uanset om det måles ved TFP1 eller TFP2 – ens-betydende med et mindre samlet forbrug af produktionsmidler pr. produceret enhed,hvorfor vækst i totalfaktorproduktivitet bidrager til at reducere enhedsomkostningerne.Eksempelvis medfører en vækst i TFP1 på 2 pct. – nogenlunde svarende til den årligevækst heri i dansk landbrug gennem de seneste årtier – en reduktion i enhedsomkost-ningerne ved uændrede faktorpriser på lidt under 2 pct. ((1 / 1,02 – 1) * 100 = -1,96).Når det gælder beregning af produktivitetsudviklingens omkostningsbesparende virk-ninger, er TFP1 således det umiddelbart brugbare produktivitetsbegreb. I nærværende
24
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
rapport er der fokuseret på TFP1. Den beregnede TFP2 er dog vist i bilag 5 og 7 forprimærlandbruget og bilag 8 for fødevareindustrien.I gennemsnit for 2005-09 androg det primære landbrugs (inklusive gartneriets) samledeproduktionsomkostninger 66,6 mia. kr. (Fødevareøkonomisk Institut, 2011). Blot et årsvækst i TFP1 svarer derfor til en årlig besparelse på ca. 1,3 mia. kr. Til sammenligningkan nævnes, at det primære landbrugs samlede indkomst efter finansielle poster varie-rede fra minus 5,1 mia. kr. til plus 6,2 mia. kr. i den pågældende årrække. Selv få årsfravær af vækst i landbrugets totalfaktorproduktivitet vil således have store følger forindtjeningen, med mindre den manglende vækst er et globalt fænomen med en negativeffekt på det globale udbud af landbrugsprodukter og en positiv effekt på landbrugetsbytteforhold.
2.2.
Arbejdsproduktivitet
Arbejdsproduktivitet kan - ligesom totalfaktorproduktivitet - defineres med udgangs-punkt i produktionen eller i bruttoværditilvæksten. Ved arbejdsproduktivitet forstås så-ledes forholdet mellem produktion og arbejdsforbrug eller mellem bruttoværditilvækst(i faste priser) og arbejdsforbrug.Med udgangspunkt i produktionen er definitionen som følger:
Med udgangspunkt i bruttoværditilvækst er definitionen:
Væksten i arbejdsproduktivitet 1 (AP1) er almindeligvis større end væksten i TFP1 bå-de i det primære landbrug og i de fleste andre erhverv, hvilket skyldes, at forbruget afarbejdskraft almindeligvis vokser mindre – eller falder mere – end det samlede faktor-forbrug som følge af en tendens til at erstatte arbejdskraft med materielle produktions-faktorer. Denne substitution skyldes dels, at de fleste teknologiske fremskridt er ar-bejdskraftbesparende, dels at arbejdslønnen oftest stiger mere end priserne på materiel-le produktionsmidler.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
25
Væksten i arbejdsproduktivitet 2 (AP2) er ligeledes oftest større end væksten i TFP2som følge af substitution af arbejdskraft med kapital. Derimod er forholdet mellemvæksten i AP1 og AP2 ikke givet på forhånd. Det afhænger af væksten i produktionen iforhold til væksten i bruttoværditilvæksten i faste priser.Sammenfattende kan de overordnede forskelle og ligheder mellem de omtalte produk-tivitetsbegreber beskrives ved nedenstående skema.Skema 2.1.Oversigt over anvendte produktivitetsbegreberMål for resultat af produktionenProduktionBruttoværditilvækst(i faste priser)Totalfaktorproduktivitet 1--Totalfaktorproduktivitet 2Arbejdsproduktivitet 1Arbejdsproduktivitet 2
Mål for indsats i produktionen
Samlet faktorforbrugForbrug af kapital og arbejdskraftForbrug af arbejdskraft
2.3.
Det primære landbrug
De foretagne beregninger af væksten i landbrugets produktivitet afviger fra hverandreikke blot med hensyn til de anvendte produktivitetsbegreber, men også med hensyn tilafgrænsningen af landbrugssektoren og med hensyn til opgørelsen af produktionen ogfaktorforbruget, jf. skema 2.2 og 2.3. I det følgende omtales nogle af disse forskellesamt effekten heraf på resultatet af de foretagne beregninger af væksten i landbrugetsproduktivitet.Skema 2.2.Forskelle mellem foretagne beregninger af vækst i landbrugetsproduktivitet med hensyn til afgrænsningen af landbrugssekto-ren”Landbrugetsøkonomi”(afsnit 3.1)Primær landbrug og gartneri1JaLandbrugstjenester ogsekundære aktiviteter2)12
Beregninger baseret på …Landbrugs-National-regnskaberregnskab(afsnit 3.2)(afsnit 3.3)Kun heltids-landbrugJaJaNej
EUROSTAT(kapitel 4)
JaJa
Ja
Samlet landbrugs- og gartneriproduktion, inklusive pelsdyr- og biavl.Landbrugstjenester består fortrinsvis af maskinstationsvirksomhed udført af landbrugsbedrifter, mens sekun-dære aktiviteter omfatter ”uadskillelige ikke-landbrugsmæssige, aktiviteter” som fx indtægter fra udleje af ikke–selvstændigt vurderede boliger samt indtægter fra bondegårdsferie og fra udlejning af arealer til jagt.
26
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Skema 2.3.
Forskelle mellem foretagne beregninger af vækst i landbrugetsproduktivitet med hensyn til afgrænsning af produktion, forbrug iproduktion samt forbrug af kapital og arbejdskraft mv.”Landbrugetsøkonomi”(afsnit 3.1)Beregninger baseret på …Landbrugs-National-regnskaberregnskab(afsnit 3.2)(afsnit 3.3)EUROSTAT(kapitel 4)
Om bedriftsintern omsætning afplanteprodukter indgår i pro-duktionen og i forbrug i produk-tionen?1Om indirekte og direkte bank-omkostninger indgår i forbrug iproduktionen?2Om renteomkostninger vedr.hele kapitalen (eller rettere depågældende ydelser) indgår ikapitalindsatsen?Timeløn for brugerfamilie i for-hold til timeløn for lejet arbejds-kraft?1
Ja
Ja, men førstfra 2005
Nej
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Højere
Højere
Samme
Samme
Bedriftsintern omsætning af planteprodukter omfatter planteprodukter – fortrinsvis korn og grovfoder – somforbliver i bedriften og anvendes som foder eller udsæd.2Indirekte bankomkostninger består af forskellen mellem betalte/udbetalte renter og en referencerente, mensdirekte bankomkostninger (inklusive kreditomkostninger) omfatter administrationsbidrag, låneomkostninger,gebyrer og lignende.
2.3.1.
Bedriftsintern omsætning af planteprodukter
De foretagne beregninger af udviklingen i landbrugets produktivitet afviger fra hveran-dre med hensyn til behandlingen af bedriftsintern omsætning af planteprodukter, dvs.planteprodukter - fortrinsvis korn og grovfoder - som forbliver på bedriften og anven-des som foder eller udsæd, jf. skema 2.3.I Danmarks Statistiks og i EUROSTAT’s opgørelse af landbrugets bruttofaktorind-komst med tilhørende pris- og mængdeindeks indgår bedriftsintern omsætning af plan-teprodukter både i produktionen og faktorforbruget fra og med 2000, og det samme ertilfældet med beregningen af væksten i landbrugets produktivitet i afsnit 3.1 og i kapi-tel 4. I landbrugsregnskaberne og hermed i afsnit 3.2 indgår bedriftsintern omsætningførst i produktionsværdien og i driftsomkostninger fra og med 2005. I nationalregnska-bet er den bedriftsinterne omsætning af planteprodukter derimod udeladt.Den beregnede vækst i TFP1 (men ikke i TFP2) afhænger af om den bedriftsinterneomsætning af planteprodukter er medtaget eller er udeladt. For dansk landbrug er væk-sten i TFP1 således omkring 13 pct. mindre, når denne post medtages, end når den ude-
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
27
lades. En vækst på 2,00 pct. om året baseret på det tidligere anvendte princip ved opgø-relsen af landbrugets bruttofaktorindkomst samt i landbrugsregnskaberne svarer såle-des til en vækst på 1,74 pct. baseret på det nye princip. Ved af sammenligning af be-regninger af væksten i landbrugets produktivitet, bør man være opmærksom på disseforskelle - herunder de nævnte brud i de pågældende tidsrækker.
2.3.2.
Nettoydelsen fra landbrugskapitalen
Ved beregningen af totalfaktorproduktiviteten baseret på ”Landbrugets Økonomi” (af-snit 3.1) er der set bort fra - hvad der her er kaldt - nettoydelsen fra landbrugskapitalen,dvs. de mængdemæssige (fysiske) ydelser fra kapitalen, inklusive jord, der modsvaresaf renteomkostninger - herunder renter af egenkapitalen - samt ejendomsskatter, jf.skema 2.3. (udtrykket netto skyldes, at den samlede ydelse fra landbrugskapitalen ogsåomfatter afskrivninger på kapital-apparatet – eller rettede de hertil svarende mængde-mæssige ydelser).Nettoydelsen fra landbrugskapitalen burde principielt medregnes i landbrugets samledefaktorforbrug; men om ydelsen medtages eller udelades er uden nævneværdig effekt påden beregnede vækst i totalfaktorproduktiviteten i dansk landbrug gennem de senesteårtier. Dette skyldes, at den procentuelle, mængdemæssige ændring i landbrugskapita-len – og hermed i nettoydelsen herfra - i de seneste årtier har været af omtrent sammestørrelse som ændringen i landbrugets samlede faktorforbrug, eksklusive nettoydelsenfra landbrugskapitalen.I lande, hvor den samlede kapitalindsats stiger procentuelt mere end det øvrige faktor-forbrug bidrager udeladelse af nettoydelsen fra kapitalen til at væksten i totalfaktorpro-duktiviteten overvurderes, mens udeladelsen omvendt bidrager til en undervurdering ilande, hvor kapital-indsatsen stiger procentuelt mindre end det øvrige faktorforbrug.Ved beregningen af totalfaktorproduktiviteten i afsnit 3.1 er der ligeledes set bort fra demængdemæssige ydelser, der modsvares af indirekte og direkte bankomkostninger.Begrundelsen herfor er, at disse ydelser fra den finansielle sektor - set fra en land-brugsmæssig synsvinkel - er en del af nettoydelsen fra landbrugskapitalen. Ved bereg-ning af væksten i landbrugets totalproduktivitet på grundlag af data fra nationalregn-skabet (afsnit 3.3) samt data fra EUROSTAT (kapitel 4) indgår disse ydelser fra denfinansielle sektor i forbrug i produktionen, jf. skema 2.3.
28
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Den beregnede vækst i dansk landbrugs totalfaktorproduktivitet gennem de senere årafhænger i høj grad af om ovennævnte finansielle ydelser medtages eller udelades,hvilket skyldes en særdeles kraftig vækst i de pågældende ydelser. Fra 2005 til 2009voksede mængden af indirekte og direkte bankydelser med henholdsvis 173,6 pct. og57,7 pct. jf. tabel 2.1 I samme årrække steg landbrugets samlede produktion med 5,6pct., mens det samlede faktorforbrug, eksklusive disse finansielle ydelser, faldt med 4,1pct., hvilket svarer til en stigning i TFP1 med 10,1 pct. (Fødevareøkonomisk Institut,2011). Medtages bankydelserne fås derimod en stigning i det samlede faktorforbrug på1,4 pct. jf. tabel 2.1, i stedet for det nævnte fald på 4,1 pct. Det betyder, at væksten itotalfaktorproduktiviteten formindskes til 4,1 pct. (105,6 / 101,4 – 1) * 100 = 4,14) istedet for 10,1 pct., hvilket svarer til en årlig vækst på 1,0 pct. i stedet for 2,4 pct.Tabel 2.1.Beregning af mængdeindeks for landbrugets samlede forbrug afproduktionsfaktorer, inklusive indirekte og direkte bankomkost-ninger2005Mio. kr.Omkostninger i alt eksklusive bankomkostninger,jf. "Landbrugets økonomi"Indirekte bankomkostningerDirekte bankomkostningerOmkostninger i alt inklusive bankomkostninger1)
Vægte94,881,993,13100,00
Indeks2005100,0100,0100,0100,0
200995,9273,6157,7101,41
59.8781.2551.97463.107
Beregnet som vægtet sum af ovenstående indeks, altså: 0,9488*95,9+0,0199*273,6+0,0313*157,7=101,4.Kilde: Egne beregninger baseret på Fødevareøkonomisk Institut (2011) og Danmarks Statistik (2010).
Da den beregnede vækst i dansk landbrugs totalfaktorproduktivitet i så høj grad afhæn-ger af om ovennævnte finansielle ydelser medtages eller udelades, er det nødvendigt attage stilling til den rette behandling af disse poster. Det er her væsentligt at påpege, atbåde landbrugets indtjening og dets konkurrenceevne afhænger af den samlede rente,mens dens fordeling på indirekte bankomkostninger, direkte bankomkostninger og re-ferencerente er uden betydning i denne sammenhæng. Dette forhold taler således for, atder ved beregningen af væksten i landbrugets totalfaktorproduktivitet bør være densamlede nettoydelse fra kapitalen, der i givet fald medtages i det samlede faktorforbrug- og ikke udelukkende de omtalte ydelser fra den finansielle sektor.Til yderligere illustration af konsekvensen af at medtage indirekte og direkte bankydel-ser i det samlede faktorforbrug kan endvidere nævnes, at totalfaktorproduktiviteten fordet enkelte landbrug bliver afhængig af finansieringen. I et landbrug med stor gæld - oghermed et stort forbrug af bankydelser - bliver totalproduktiviteten således væsentlig
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
29
mindre end i et i øvrigt identisk landbrug med en beskeden gæld. Det er således et an-det produktivitetsbegreb man får, når de indirekte og direkte bankydelser medtages,end når de udelades.
2.3.3.
Brugerfamiliens arbejdsvederlag
Det samlede antal landbrugsbedrifter er faldet markant gennem flere årtier, og detsamme gælder derfor brugerfamiliernes samlede arbejdsindsats. Som følge af nedgan-gen i familiernes arbejdsindsats afhænger den beregnede vækst i landbrugets totalfak-torproduktivitet af den timesats, der anvendes ved fastsættelse af de pågældende ar-bejdsvederlag. Jo højere timeløn, desto større vægt får familiens arbejdsindsats imængdeindekset for det samlede faktorforbrug. Og jo mere familiens arbejdsindsatsvægter i indekset, desto mere trækker reduktionen i familiernes arbejdsindsats ned i detsamlede faktorforbrug, og desto større bliver væksten i totalfaktorproduktiviteten.De foretagne beregninger af væksten i landbrugets produktivitet afviger fra hverandremed hensyn til størrelsen af ovennævnte timesats. I afsnit 3.1 og 3.2 er den anvendtetimesats noget højere end de tilsvarende gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. timefor lejet arbejdskraft, mens der i de øvrige kapitler er anvendt ens timeløn på niveaumed dette gennemsnit.Til illustration af timesatsen betydning kan nævnes, at landbrugets samlede faktorfor-brug falder med 3,8 pct. fra 2005 til 2009 (fra 100,0 til 96,2) i stedet for 4,1 pct. (fra100,0 til 95,9), jf. tabel 2.2, hvis man anvender en timeløn på 129 kr. i 2005 - svarendetil arbejdsomkostningerne for lejet arbejdskraft - i stedet for 144 kr. Dette betyder, atvæksten i TFP1 fra 2005 til 2009 ville blive formindsket fra 10,1 pct. til 9,8 pct.((105,6 / 96,2 – 1) * 100 = 9,8). Effekten af ændringer i ovennævnte timeløn på væk-sten i landbrugets produktivitet er således begrænset (under ca. 0,1 pct. om året).Tabel 2.2.Beregning af mængdeindeks for landbrugets samlede forbrug afproduktionsfaktorer ved anvendelse af timeløn for brugerfamili-ernes arbejde på 129 kr. i 2005 i stedet for 144 kr.2005Mio. kr.Faktorforbrug i alt, jf. "Landbrugetsøkonomi" (timeløn på 144 kr.)Brugerfamiliernes arbejde (korrektion)Faktorforbrug i alt (ved timeløn på 129 kr.)1)
Vægte100,00-1,6198,39
Mængdeindeks2005100,0100,0100,0
200995,977,196,21
59.87896658.912
Beregnet som vægtet sum af ovenstående indeks, altså: (1,000*95,9-0,0161*77,1)/0,9839=96,2.Kilde: Egne beregninger baseret på Fødevareøkonomisk Institut (2011).
30
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Ved beregning af væksten i landbrugets arbejdsproduktivitet gør samme forhold siggældende, men også her kun i mindre grad.
2.4.
Fødevareindustrien
Ved beregning af væksten i fødevareindustriens totalfaktorproduktivitet i kapitel 6 ind-går indirekte og direkte bankydelser i forbrug i produktionen, mens nettoydelsen frakapitalen er fastsat på grundlag af den såkaldte referencerente.
2.5.
Anvendte indeksformler og beregningsmetoder i øvrigt
I nærværende rapport er der gjort brug af forskellige indeksformler og metoder i øvrigtved beregning af væksten i landbrugets og fødevareindustriens produktivitet. Bilag 2indeholder en kort omtale af indeksformler og de problemer, der er knyttet hertil.Ved beregningen af væksten i landbrugets og fødevareindustriens produktivitet i hen-holdsvis kapitel 3.3 og 5 samt i bilag 8 beregnes TFP’en med udgangspunkt i vækst-regnskabstilgangen. Vækstregnskabstilgangen tager udgangspunkt i en produktions-funktion og giver samme resultat som indeksformlen foroven; blot tillader denne til-gang, at ændringer i den samlede inputanvendelse dekomponeres i bidrag fra de re-spektive input. I de to kapitler er væksten i TFP1 således beregnet som forskellen mel-lem den procentuelle vækst i produktionen og de procentuelle ændringer heri, der kanforklares af ændringer i kapitalindsats, i arbejdsforbrug og i forbrug i produktionen. IBilag 8 er væksten i TFP2 tilsvarende beregnet som differencen mellem den procentu-elle mængdemæssige vækst i bruttoværditilvæksten og de procentuelle ændringer heri,der kan forklares af ændringer i kapitalindsats og arbejdsforbrug. En mere udførlig om-tale af vækstregnskabstilgangen findes i bilag 3, hvor det også vises at beregning afproduktiviteten med udgangspunkt i vækstregnskabet og indeksformlerne grundlæg-gende er identisk.
2.6.
Årsager til vækst i totalfaktorproduktivitet
Afhængig af den valgte synsvinkel fås forskellige årsager eller kilder til vækst i land-brugets totalfaktorproduktivitet. Tages der udgangspunkt i mikro-produktions-funktionen (de enkelte landbrugsbedrifter i modsætning til sektoren), kan væksten ilandbrugets totalfaktorproduktivitet groft taget opdeles på følgende kilder:Fremskridt i landbrugsteknologien.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
31
Udviklingen hen imod større landbrugsbedrifter.Forskydninger i produkt- og faktorsammensætningen i de enkelte landbrugsbe-drifter i retning af en driftsøkonomisk mere optimal sammensætning.Teknisk efficiens.Udsving i høstudbytte samt i forbrug af produktionsmidler fra år til år som føl-ge af variation i vejrliget.Væksten i landbrugets totalfaktorproduktivitet påvirkes også af de politisk fastsatterammevilkår i form af miljø- og dyrevelfærdsmæssige restriktioner, strukturlovgivningog landbrugsstøtte, idet disse lovgivningsmæssige rammevilkår sætter grænser forlandmændenes muligheder for at tilpasse bedriftsstørrelsen samt produktionen og fak-torforbruget til det driftsøkonomisk optimale. De forskellige kilder til vækst i landbru-gets totalfaktorproduktivitet samt rammevilkårenes betydning for væksten er omtaltmere udførligt i bilag 4.
32
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
3. Produktivitetsudviklingen i dansk primærlandbrugProduktivitetsudviklingen i landbruget kan opgøres på flere måder alt afhængig af for-målet, jf. kapitel 2. I nærværende kapitel estimeres produktiviteten for dansk landbrugefter tre forskellige datakilder med divergerende afgrænsning af landbrugssektoren,som afspejler deres respektive formål. Da datakilderne er forskellige, fås der også treforskellige resultater. Hertil kommer, at der anvendes forskellige indeks, som yderlige-re kan bidrage til forskelle i resultaterne.I den første analyse anvendes en beregningsmetode, som matcher sektorbytteforholdet,således at udviklingen i indkomsten entydigt kan beskrives via udviklingen i sektorbyt-teforholdet og produktiviteten. Den anvendte metode anvendes i FødevareøkonomiskInstituts årlige analyse af landbrugets økonomiske situation. Datagrundlaget er primærtDanmarks Statistiks BFI-opgørelse for landbruget; dvs. sektorniveauet, som suppleresmed Danmarks Statistiks Landbrugs- og Gartneriregnskabsstatistikker og Jordbrugetsprisforhold. Datamaterialet bevirker, at landbrugssektoren afgrænses til den samledeproduktion fra landbrugs- og gartneribedrifter, herunder pelsdyravl, jagt og biavl.I den anden analyse er fokus rettet mod at årsagsbestemme ændringer i produktiviteten.Beregningsmetoden er derfor konstrueret med henblik på at kunne dekomponere pro-duktiviteten i en række delelementer. Denne nedbrydning af produktiviteten er væsent-lig for at vurdere mulige potentialer og barrierer for produktivitetsudviklingen. Tilgan-gen er her heltidsbedrifter. Data er primært Danmarks Statistiks Landbrugsregnskabs-statistikker samt Danmarks Statistiks opgørelser af Jordbrugets prisforhold. Det an-4vendte datamateriale bevirker, at bedrifter domineret af gartneriproduktion er udeladt ,ligesom deltidsbedrifterne er udeladt. Konsekvensen heraf vil være, at ca. 20 pct. afproduktionen er udeladt.I den tredje analyse er produktivitetsudviklingen baseret på nationalregnskabet, somhyppigt anvendes som datakilde ved belysning af forskelle i produktivitetsudviklingen
4
Den anvendte typologi for landbrugs- og gartneribedrifter er baseret på standarddækningsbidraget.For hver produktionsgren i landbruget og gartneriet er der knyttet et standarddækningsbidrag pr.ha/husdyrkategori. Såfremt minimum 50 pct. af bedriftens samlede standarddækningsbidrag hidrørerfra agerbrug og/eller husdyravl, kategoriseres bedriften som et landbrug, og omvendt kategoriseresbedriften som et gartneri, hvis mindst 50 pct. af standarddækningsbidraget hidrører fra væksthusgart-neri, champignonproduktion, frilandsgrønsager, planteskole og/eller frugtplantage. Den anvendte gra-duering bevirker, at der kan optræde landbrugsproduktion på en gartneribedrift og omvendt.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
33
mellem brancher. Landbrugssektoren er her defineret som den samlede produktion fralandbrugs- og gartneribedrifter, herunder pelsdyravl, jagt og biavl, mens sekundære ak-tiviteter (maskinstationsvirksomhed udført af landbrugsbedrifter, landboturisme mv.)og intern omsætning af foder er udskilt. Den afvigende afgrænsning i forhold til Dan-marks Statistiks BFI-opgørelse for landbruget betyder, at produktionsværdien er redu-ceret med op til 15 pct.Selv om datamaterialet i de tre analyser er forskelligt, skønnes effekten af afvigelserneat være af begrænset betydning ved opgørelsen af forskydningen i produktiviteten. I detnedenstående refereres der derfor i alle analyserne til landbrugets eller jordbrugets pro-duktivitet. Da beregningsmetoderne er forskellige, kan de beregnede produktiviteterimidlertid være afvigende. Især når der alene fokuseres på landbrugets heltidsbedrifter.
3.1.
Produktiviteten iLandbrugets Økonomi
I Fødevareøkonomisk Instituts årlige rapport -Landbrugets Økonomi- analyseres ogprognosticeres jordbrugets indtjening løbende. I den sammenhæng anvendes en defini-tion af sektorbytteforholdet og totalfaktorproduktiviteten, som gør, at ændringen i ind-tjeningen kan tolkes som produktet af ændringen i sektorbytteforholdet og produktivi-teten. Det er vist nedenfor.Tabel 3.1.Produktion, faktorforbrug og nettooverskud af jordbrugsproduk-tionen før korrektion for generelle skatter og subsidier samt til-hørende indeksLøbende priser(mia.kr.)2005 2006 2007 200857,1 58,8 63,0 69,459,9 62,4 67,5 74,438,7 40,4 45,3 51,77,37,57,88,2Prisindeks(2005 = 100)2006 2007101,8 110,3103,1 113,1102,2 115,1102,7 106,8Mængdeindeks(2005=100)2005 2006 2007 2008100,0 101,3 101,1 102,3100,0 100,5 99,4 97,3100,0 101,4 101,5 98,5100,0 100,4 100,1 100,7
ProduktionFaktorforbrug- Forbrug i produktionen- Forbrug af fast realka-pital- Forbrug af arbejdskraft1NettooverskudSektorbytteforholdTotalfaktorproduktivitet1)
2005100,0100,0100,0100,0
2008119,2127,3135,2111,0
13,9 14,5 14,4 14,6 100,0 105,8 111,1 114,0 100,0 98,1 93,0 92,0-2,8 -3,6 -4,5 -5,0100,0 98,7 97,5 93,6100,0 100,8 101,7 105,2
Arbejdsomkostninger omfatter såvel lønomkostninger som vederlag til brugerfamilien.Kilde: Baseret på Fødevareøkonomisk Institut (2010).
Det fremgår af tabellen, at produktiviteten stiger i kraft af dels en større produktions-mængde, dels et faldende faktorforbrug. Sektorbytteforholdet - forholdet mellem pris-
34
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
udviklingen på landbrugsprodukter og faktorforbruget - falder imidlertid mere end pro-duktiviteten stiger. Nok får erhvervet mere for sine produkter i de pågældende år, mender skal betales endnu mere for inputsfaktorerne. Konsekvenserne er en faldende ind-tjening; væksten i produktiviteten kan ikke opveje det faldende sektorbytteforhold.Boks 3.1.Produktivitetsmål
Totalfaktorproduktiviteten er defineret som mængderelationen mellem landbrugets produktion og faktorfor-brug. Faktorforbruget er her opgjort eksklusiv finansielle omkostninger, ligesom forbruget af fast realkapital erreduceret til alene at omfatte afskrivninger. For en uddybning henvises til kapitel 2.
Det er værd at pointere, at produktet af sektorbytteforholdet og totalfaktorproduktivite-ten angiver ændringen i den økonomiske produktivitet og ikke den absolutte ændring iindtjeningen. Af tabellen ovenover kan det afledes, at den økonomiske produktivitet erfaldet med 1,5 pct. [= (0,936*1,052 - 1)*100] fra 2005 til 2008.I det nedenstående er der gjort nærmere rede for udviklingen i totalfaktorproduktivite-ten i primærlandbruget i perioden 2000 - 2009, herunder tolkningen af resultaterne.Dernæst er der set nærmere på de mulige årsager til udviklingen i produktiviteten.
3.1.1.
Resultater og tolkning af totalfaktorproduktiviteten
Totalfaktorproduktiviteten er steget med godt 20 pct. gennem de seneste 10 år, jf. tabel3.2. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 2,2 pct. pr. år (geometrisk gennemsnitbaseret på trenden i totalfaktorproduktiviteten). Stigningen fremkommer ved en øgetproduktionsmængde på knap 1 pct. pr. år og et fald i faktorforbruget på godt 1 pct. pr.år. Forbruget i produktionen er faldet samtidig med at produktionen er øget. En del afdisse ændringer skal dog tilskrives ændret produktionssammensætning.Tabel 3.2.Mængdeindeks for landbrugets produktion og faktorforbrug samttotalfaktorproduktiviteten. Indeks 2000 = 1002000100,0100,0100,0100,0100,0100,02001100,098,396,4105,199,9101,71,72002100,096,195,8100,195,1104,02,32003101,195,095,997,091,8106,52,42004102,593,194,199,887,7110,03,32005103,192,395,696,881,9111,81,62006104,592,897,097,280,3112,60,82007104,291,897,396,976,2113,50,82008106,690,795,897,375,4117,53,52009108,988,595,189,771,7123,04,7
ProduktionFaktorforbrug- Forbrug i produktionen- Forbrug af fast kapital- Forbrug af arbejdskraftTotalfaktorproduktivitet- Årlige ændringer, pct.
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010d, 2010e, 20110f, 2010g, 2010h, 2010i, 2010j).
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
35
Faktorforbruget er faldet på alle fronter, men reduktionen i arbejdskraftsforbruget ermarkant størst. I den belyste periode er forbruget af arbejdskraft reduceret med næsten30 pct. svarende til et fald på 3,8 pct. pr. år. Det kommer selvsagt også til udtryk i ar-bejdsproduktiviteten. Arbejdsproduktiviteten målt som produktionsmængden i forholdtil arbejdstidsforbruget er således øget med gennemsnitligt 5,4 pct. pr. år.Kapitalintensiteten målt som forbrug af fast realkapital i forhold til arbejdstidsforbrugeter steget gennemsnitligt med 3,1 pct. pr. år. Det er her værd at bemærke, at kapitalin-tensiteten udelukkende er steget i kraft af et lavere arbejdskraftsforbrug. Umiddelbartskulle man forvente, at mekaniseringer og automatiseringer ville få forbruget af fastrealkapital til at stige i forhold til produktionen. Det er ikke tilfældet. Tilsyneladendehar stordrift og den hermed øgede kapacitetsudnyttelse været en modvægt til de kapi-talkrævende investeringer ved de stedfundne mekaniseringer og automatiseringer.Figur 3.1.Høstudbyttet for hvede, hkg pr. ha
90807060504030201002000VinterhvedeNormaludbytte2002200420062008
Kilde: Danmarks Statistik (2010k)
Ved vurderingen af udviklingen i totalfaktorproduktiviteten skal det tages i betragtning,at den vegetabilske landbrugsproduktion er underlagt skiftende klimatiske betingelser,
36
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
som har betydelig effekt på høstudbytterne, bekæmpelsesindsatsen mod skadedyr ogsygdomme, etablering af såbed, høstbetingelser mv. De gode høstudbytter i 2008 ogisær i rekordåret 2009 har således været medvirkende til at øge produktiviteten, hvor-imod den dårlige høst i 2007 har trukket resultatet ned, jf. figur 3.1. Høstudbytterne harsamtidig effekt på foderforsyningen til den animalske produktion.Endvidere skal det påpeges at landbrugsproduktionen er sammensat af mange produk-tionsgrene, som bidrager uensartet til produktiviteten på forskellige tidspunkter, jf. ta-bel 3.3. Forskydninger i produktionen bevirker derfor, at produktivitetsudviklingen ik-ke vil følge et jævnt fremadskridende forløb.Tabel 3.3.PlantesektorenKvægsektorenSvinesektorenAlle landbrugAnm. Kvægsektoren er incl. grovfoderproduktion.Kilde: Hansen (1995).
Vækst i totalfaktorproduktiviteten, pct. pr. år1980/81-86/871,93,12,93,31986/87-92/933,81,73,83,1
Totalfaktorproduktiviteten kan alternativt baseres på bruttoværditilvæksten. Dvs. hvoroutput’et så at sige erstattes af produktionsværdien fratrukket forbruget i produktionen,og hvor input’et alene er baseret på kapital- og arbejdsindsatsen. Resultatet herfra ervist i bilag 5.
3.1.2.
Årsagerne til udviklingen i totalfaktorproduktiviteten
En væsentlig årsag til den stigende produktivitet skal søges i den vedholdende struk-turudvikling med de heraf følgende størrelsesøkonomiske gevinster. De størrelsesøko-nomiske fordele er illustreret nedenfor i tabel 3.4 for de vigtigste produktionsgrene iDanmark i 2009. Skønt 2009 var præget af meget lave afregningspriser, fremgår destørrelsesøkonomiske fordele klart; nettooverskuddet pr. enhed stiger (bliver mindre5negativt) i takt med at produktionskapaciteten øges på den enkelte bedrift .
5
Det skal bemærkes, at en del af de størrelsesøkonomiske fordele vist i tabel 3.4 skal tilskrives gra-duerede afregningspriser fra landbrugets forarbejdningsvirksomheder og rabatter ved storkøb fralandbrugets forsyningsvirksomheder. Disse effekter er prisrelateret og afspejles ikke i totalfaktorpro-duktiviteten.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
37
Tabel 3.1.
Nettooverskud og arbejdstidsindsats pr. enhed for udvalgte pro-duktionsgrene på heltidsbedrifter fordelt efter produktionskapa-citeten. 2009EnhedNettooverskud, Arbejdstidsforbrug,kr. pr. enhedtimer pr. enhed-6.98822,3-4.94816,1-4.40013,5-3.42911,6-2.3649,3-5.02223,8-3.39818,5-3.19616,7-2.69721,5-2.47118,0-1.41913,5-2.7359,4-2.0977,6-1.1917,8-7677,2-2.8179,8-1.1506,85215,8-1.96723,3-1.59620,2-1.31418,1
Produktions-enhederKornproduktion1 ha kornunder 20 ha-20 – 49 ha50 – 99 ha100 – 249 ha250 ha og dero.Konv. mælkeproduktion1 årsmalkekounder 100 stk.-100 – 199 stk.200 stk. og dero.Øko. mælkeproduktion1 årsmalkekounder 100 stk.-100 – 199 stk.200 stk. og dero.Sohold1 årsso incl. 7 kg griseunder 100 stk.-100 – 249 stk.-250 – 499 stk.500 stk. og dero.Smågriseproduktion100 prod. smågriseunder 5.000 stk.-(7 - 30 kg) 5.000 – 9.999 stk.10.000 stk. og dero.Slagtesvinproduktion100 prod. slagtesvinunder 5.000 stk.-(30 kg - slagtning) 5.000 – 9.999 stk.10.000 stk. og dero.
Produktionsgren
Anm. Nettooverskuddet er opgjort som produktionsværdien fratrukket samtlige omkostninger, herunder for-rentning af kapitalindsatsen og aflønning af brugerfamilien.Kilde: Danmarks Statistik (2010i).
Der er flere årsager til de størrelsesøkonomiske fordele, men fælles for de viste produk-tionsgrene gælder, at der er en beskeden stigning i kapitalindsatsen pr. enhed ved sti-gende produktionskapacitet, men denne meromkostning mere end opvejes af et laverearbejdstidsforbrug. Der har derfor været og er stadig et stærkt økonomisk incitament tilat øge bedriftsstørrelsen.Produktionskapaciteten på de enkelte bedrifter er da også steget betragteligt i det for-gangne årti. I 2000 udgjorde det gennemsnitlige kornareal blandt kornproducenternesåledes 31,2 ha pr. bedrift; i 2009 er kornarealet øget til 47,7 ha. På tilsvarende vis erden gennemsnitlige størrelse på malkekobesætningerne vokset fra 61,5 malkekøer i2000 til 128,6 malkekøer i 2009, ligesom den gennemsnitlige svinebestand på bedriftermed svin er øget fra 901 i 2000 til 2.454 i 2009 (Danmarks Statistik, 2010m). Selv omstigningerne er betragtelige, vidner de også om, at der også fremadrettet kan høstesstørrelsesøkonomiske gevinster.
38
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
De strukturelle effekter står imidlertid ikke alene. Til trods for restriktioner på anven-delse af handelsgødning og pesticider, er der via det løbende planteavlsarbejde frem-bragt mere højtydende sorter, som erhvervet har taget i anvendelse, jf. tabel 3.5. Fornogle afgrøder er effekten beskeden (fx korn), hvorimod den for andre afgrøder er stor(fx vinterraps).På tilsvarende vis er der i det løbende avlsarbejde opnået større mælkeydelse pr. årsko,ligesom antallet af fravænnede grise pr. årsso er steget. Og det er uden en proportionalstigning i foderforbruget; foderforbruget er således faldet relativt. Desuden har foder-forbruget til smågrise og slagtesvin fået endnu et nøk nedad i den beskrevne periode.Procentuelt er reduktionen dog beskeden.Tabel 3.2.Gennemsnitlig produktion og foderforbrug i 2000 og 20092000Trendbestemt høstudbytte- Vårbyg (hkg pr. ha)- Vinterbyg (hkg pr. ha)- Vinterhvede (hkg pr. ha)- Rug (hkg pr. ha)- Raps (hkg pr. ha)- Sukkerroer (tons polsukker pr. ha)- Majs til ensilage (hkg pr. ha)1 årsmalkeko, stor race- Mælkeydelse (kg)- Foderforbrug (FE)1 årsso- Fravænnede grise (stk.)- Foderforbrug (FEs)Foderforbrug pr. kg tilvækst- 1 produceret smågris (FEs)- 1 produceret slagtesvin (FEs)49,957,271,249,428,29,188,77.6596.06523,21.3402,062,88200950,457,871,949,936,911,3103,39.2396.81426,01.4842,002,85
Anm. Det trendbestemte høstudbytte er baseret på høstudbytter for årene 1993-2010.Kilde: Poulsen (2009) og egne beregninger.
På den tekniske front har perioden fortrinsvis budt på større maskiner med større ar-bejdsbredde med heraf følgende besparelser på forbruget af brændstof og arbejdstid. Ilighed med malkerobotter og lignende i den animalske produktion, er det ikke tekniskelandvendinger, som kan henføres til et enkelt år. I stedet er det teknologier, som løben-de er implementeret på de enkelte bedrifter i takt med at det eksisterende produktions-apparat er nedslidt og/eller i takt med at bedrifterne bliver tilstrækkelig store til at ud-nytte kapaciteten lønsomt.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
39
I modsat retning trækker miljøforanstaltningerne. Tiltag rettet mod forbruget af gød-ning hindrer således en optimal udnyttelse af produktionsfaktorerne i planteproduktio-nen og har dermed en negativ effekt på produktiviteten. Tilsvarende gælder restriktio-ner på pesticidanvendelsen, som dog kun berører de konventionelle bedrifter. Forbudmod bredspredning af gylle i 2004 til fordel for slangeudlagt og nedfældet gylle har påtilsvarende vis øget både kapitalindsatsen, brændstofforbruget og arbejdstidsforbruget,som ikke i samme omfang er kompenseret ved højere udbytter. Krav om etablering afefterafgrøder med heraf følgende øget indsats er ligeledes ikke kompenseret ved en til-svarende gødningseffekt på den efterfølgende afgrøde. På lignende vis er krav om luft-rensning og forsuringsanlæg på nogle bedrifter forbundet med et øget faktorforbruguden effekt på output’et. Når produktiviteten i det forgangne årti alligevel er øget med2,2 pct. om året i gennemsnit, så er det på trods af de skærpede miljøkrav i perioden.
3.2.
Produktivitetsudviklingen på bedriftsniveau - en dekomponeret beskrivelse
I det ovenstående er der fokuseret på landbruget som sektor, og stigningen i produktivi-teten er derfor knyttet til den gennemsnitlige stigning i produktiviteten i landbruget. Dalandbruget spænder over en række produktionsgrene, kan der imidlertid være en for-skelligartet udvikling i produktiviteten. I det nedenstående er der derfor fokuseret spe-cifikt på hovedriftsformerne i Danmark med henblik på at afdække forskelle i produk-tivitetsudviklingen, hvor produktivitetsudviklingen samtidig er gradueret på relevantekomponenter.Rasmussen (2010) har på basis af Danmarks Statistiks regnskabsdatabase, omfattendeet repræsentativt udsnit af regnskabsdata fra danske landbrug, foretaget opgørelse afproduktivitetsudviklingen i danske heltidslandbrug over perioden 1985-2006. Disseopgørelser er efterfølgende blevet opdateret, idet der er foretaget fornyede estimationer6baseret på data for perioden 1990-2009. Beregningsmetoden fremgår af bilag 6.Hovedresultaterne fremgår af nedenstående tabel 3.6, der viser indeks for år-til-år æn-dringer (udgangsår = 1,000). Resultaterne for hvert år er opgjort som predicted valuebaseret på et vægtet gennemsnit af alle bedrifter i det pågældende års sample. Somvægte er anvendt de vægte som Danmarks Statistik i øvrigt anvender til sammenvej-
6
Resultaterne for 1985-2006 og 1990-2009 er ikke direkte sammenlignelige, idet der er foretaget en-kelte justeringer af data.
40
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
ning af resultater inden for år. Den gennemsnitlige årlige stigning over alle 20 år er be-regnet som et geometrisk gennemsnit.Tabel 3.3.Indeks over år-til-år ændringer i teknisk efficiens (TEC), teknologi(TC), input skala efficiens (SEC), input mix (IME) og totalfaktorproduktivitet (TFP)PlantebedrifterTC SEC IME0,9720,9371,1600,9691,0111,0201,0200,9910,9931,0160,9700,9951,0080,9711,0191,0340,9541,0431,0401,0051,0081,0491,0701,0040,9971,0321,0281,0011,0601,0601,0070,9781,0260,9841,0451,0681,0200,9891,0831,0260,9911,0021,0000,9941,0070,9920,9910,9960,9901,0080,9881,0020,9971,0041,0020,9940,9900,9991,0050,997TFP0,9650,9681,2070,9751,0361,0361,0230,9971,0341,1620,9700,9361,0400,9731,0601,0950,9511,0651,1311,030TEC1,0040,9881,0140,9981,0031,0090,9971,0001,0041,0080,9960,9990,9820,9860,9881,0030,9820,9940,9890,997KvægbedrifterTC SEC IME1,0190,9801,0920,9851,0201,0201,0331,0090,9991,0070,9991,0131,0151,0301,1041,0090,9571,0381,0261,0181,0181,0341,0250,9991,0231,0261,0361,0331,0241,0181,0141,0381,0351,0161,0431,0251,0181,0221,0511,0260,9871,0060,9990,9930,9970,9970,9930,9960,9920,9970,9960,9950,9970,9891,0061,0330,9790,9841,0010,997TFP1,0271,0071,1340,9761,0431,0521,0601,0371,0191,0301,0041,0451,0291,0211,1451,0720,9371,0371,0681,038TEC1,0191,0571,0131,0000,9911,0070,9930,9981,0130,9961,0110,9850,9990,9841,0110,9900,9931,0091,0021,004SvinebedrifterTC SEC IME1,0530,9531,1011,0101,0040,9930,9931,0111,0340,9770,9521,0141,0130,9871,0191,0090,9721,0401,0461,0091,0291,0161,0371,0031,0091,0091,0101,0331,0121,0151,0001,0181,0251,0181,0261,0131,0131,0211,0141,0170,9921,0061,0040,9990,9950,9960,9971,0100,9971,0000,9981,0021,0041,0001,0061,0091,0000,9981,0061,001TFP1,0951,0291,1611,0120,9981,0050,9931,0521,0570,9880,9601,0191,0420,9891,0631,0210,9781,0691,0691,031
År19901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009Gns.
TEC0,9940,9830,9731,0081,0210,9930,9861,0100,9931,0711,0060,9601,0081,0140,9940,9980,9881,0330,9991,001
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010o).
Som der fremgår af tabel 3.6 er den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning forplantebedrifter for hele perioden på 3,0 pct. pr. år. For kvægbedrifter er den på 3,8 pct.pr. år og for svinebedrifter på 3,1 pct. pr. år. Kvægbedrifter har således haft den størsterelative stigning i produktiviteten efterfulgt af svinebedrifter og plantebedrifter. Somdet fremgår af gennemsnitstallene i sidste række skyldes produktivitetsstigningernenæsten udelukkende ændringer i bedrifternes størrelse (SEC). For kvægbedrifter spillerteknologiske ændringer (TC) dog også en vis rolle. Derimod er det påfaldende, at æn-dringer i teknisk efficiens (TEC) og ændringer i inputmix (IME) stort set ikke har bi-draget til produktivitetsændringer over den anførte periode (TEC og IME har værdiermeget tæt på 1 for alle tre driftsformer).Det skal bemærkes, at selv om ændringer i bedriftsstørrelsen (SEC) umiddelbart synesat være den største bidragyder til produktivitetsændringer, så spiller de teknologiskeændringer (TC) formentlig en større rolle end det umiddelbart fremgår af tallene. Årsa-
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
41
gen er, at den rene effekt af stigende bedriftsstørrelse og effekten af teknologiske æn-dringer kan være vanskelige at adskille, idet væksten i bedriftsstørrelse ofte hængersammen med indførelse af ny og bedre teknologi. Den registrerede skalaeffekt (SEC)kan derfor godt indeholde nogen effekt af teknologiske ændringer ud over de ændrin-ger, som direkte måles ved TC.Produktivitetsstigningerne varierer en del fra år til år. Disse variationer skyldes i nogenudstrækning de klimatiske variationer, som påvirker høstudbytterne af både salgsaf-grøder og grovfoder. De klimatisk betingede variationer aflejrer sig i modellens resulta-ter som teknologiske ændringer (TC). De dårlige vækstbetingelser med udbredt tørke i1992 kan således umiddelbart aflæses af tabellen (TC<1), ligesom de gode vækstbetin-gelser i 1993 (samt muligvis effekten af indførelse af braklægningsordningen) kan af-læses af tallene for 1993 (TC>1). 2007 var ligeledes et dårligt vækstår, mens 2009 varet særligt godt vækstår. De sidste to års kraftige stigning i produktiviteten skal således7ses på baggrund af dårlige vækstforhold i 2007 og relativt gode vækstforhold i 2009.I figur 3.2 – 3.4 er resultaterne fra tabel 4.6 illustreret grafisk, idet de enkelte års stig-ninger er akkumuleret. Den øverste kurve viser udviklingen i totalfaktorproduktiviteten(TFP), mens den nederste kurve viser den del, der skyldes udviklingen i bedrifternesstørrelse (skalaeffekten (SEC)).
7
Det skal bemærkes, at 2006 viser pæne produktivitetsstigninger til trods for, at det var et dårligtvækstår med lave udbytter i planteproduktionen. Forklaringen kan være, at der er databrud fra 2005 til2006. Fra og med 2006 er der således foretaget følgende ændringer i opgørelsen af landbrugsregnska-berne: Værdien af intern omsætning både af korn og grovfoder indregnes i bruttoudbyttet. Prisbetin-gede ændringer (konjunktur) på beholdninger og besætning indregnes i bruttoudbyttet. Intern omsæt-ning af udsæd og foderstoffer indregnes i driftsomkostningerne. Leasing af inventar og leje af drifts-bygninger flyttes fra posten ’maskinstation’ til ’finansieringsomkostninger’. Hertil kommer at derblev foretaget edb-mæssige omlægninger af regnskaberne. Ud over de her anførte ’tekniske’ ændrin-ger blev der i 2006 foretaget omlægning af EU-støtten til enkeltbetalingsordningen. (Bemærk i denneforbindelse, at alle subsidier er medregnet i produktionen over hele perioden. Således er både hektar-støtte (2005 og før) og enkeltbetaling (efter 2005) medregnet).Generelt er derikkekorrigeret for de anførte ændringer, bortset fra, at konjunkturændringer er tilbage-ført, så de ikke indgår i bruttoudbyttet i de data, som er brugt her. Derfor er der tale om et reelt data-brud, men nettoeffekten kan være svær at gennemskue, fordi de gennemførte ændringer trækker i for-skellig retning, ligesom også de naturgivne forhold i 2006 spiller ind.Det bemærkes at produktivitetsstigningen i 2006 stort set neutraliseres af et tilsvarende (uventet) faldi produktiviteten i 2007, således at 2007 ender på stort set samme produktivitetsniveau som 2005. Etsådant forløb kan forklares af en nettoeffekt af data-bruddet, der indebærer bogføring af for små la-gerbeholdninger af output og input primo 2006. En sådan bias i lageropgørelsen ville netop kunneforklare en for høj produktivitetsstigning i 2006 og en for lav produktivitetsstigning i 2007.
42
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur 3.2.
Akkumuleret produktivitetsudvikling for plantebedrifter.Indeks 1990=100
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010o).
Figur 3.3.
Akkumuleret produktivitetsudvikling for kvægbedrifter.Indeks 1990=100
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010o).
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
43
Figur 3.4.
Akkumuleret produktivitetsudvikling for svinebedrifter.Indeks 1990=100
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010o).
Indlægges en trendlinje som vist i figurerne, fremgår det, at produktiviteten på plante-bedrifter over de 19 år er steget med i alt godt 60 pct., mens den for kvægbedrifter ersteget med ca. 95 pct. og for svinebedrifter med ca. 65 pct. For plantebedrifterne frem-går det, at stort set hele produktivitetsstigningen skyldes skalaeffekten (bedrifterne erblevet større), idet der stort set er sammenfald mellem de to kurver, der måler udviklingi totalfaktorproduktivitet og udvikling i skalaeffekt. For kvægbedrifter og svinebedrif-ter bidrager skalaeffekten (den nederste kurve) med over halvdelen af produktivitets-stigningen. Resten skyldes fortrinsvis teknologiske ændringer (TC), som har væretstørst inden for mælkeproduktionen (gennemsnitlig årlig ændring i TC på 1,8 pct.).Ud over de netop viste opgørelser for et repræsentativt udsnit af alle heltidsbedrifter, erder også foretaget opgørelser for små heltidsbedrifter (predicted value baseret på etvægtet gennemsnit af alle bedrifter i den nedre kvartil baseret på standarddækningsbi-draget) og for store bedrifter (predicted value baseret på et vægtet gennemsnit at allebedrifter i den øvre kvartil baseret på standarddækningsbidraget). Resultaterne er ikkemedtaget her, men de viser, at der kun er meget små forskelle i produktivitetsudviklin-gen mellem størrelsesgrupper, dvs. at produktivitetsudviklingen er næsten ens, når man
44
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
sammenligner små, middel og store bedrifter inden for både planter, kvæg og svin. Detbetyder imidlertid ikke at produktivitetsniveauet er ens i de tre størrelsesgrupper. Tidli-gere analyser viser, at der er betydelige størrelsesøkonomiske fordele i landbruget(Rasmussen, 2011), hvilket netop skyldes at produktiviteten stiger med bedriftsstørrel-sen.Der er også foretaget analyser af forskelle i teknisk efficiens mellem størrelsesgrupper.Som det fremgår af tabel 3.6 er der som gennemsnit af alle bedrifter og år stort set in-gen ændring i teknisk efficiens over tid (TEC er tæt på 1,000). Derimod viser supple-rende analyser, at der er signifikant forskel i teknisk efficiens mellem størrelsesgrup-per. Små bedrifter har således signifikant højere teknisk efficiens end store bedrifter.Dette indikerer at de mindre producenter har en mere effektiv udnyttelse af input endde store producenter. Dette kan være deres måde at kompensere for, at de ikke har denoptimale størrelse.
3.3.
Landbrugets produktivitet med udgangspunkt i nationalregnskabet
De Økonomisk Råd udgav i 2010 rapporten ”Økonomi og miljø 2010” (DØR, 2010)hvori der bl.a. blev gennemført analyser af produktivitetsudviklingen for det primærelandbrug. De Økonomiske Råd beskriver i rapporten en udvikling i produktiviteten, dersærligt i de senere år afviger væsentligt fra den udvikling, der er blevet præsenteret inærværende rapports afsnit 3.1 og 3.2. De Økonomiske Råd tager udgangspunkt i nati-8onalregnskabet ved beregning af landbrugets produktivitet , mens produktivitetsbereg-ningerne i afsnit 3.1 hovedsageligt er baseret på Danmarks Statistiks BFI-opgørelse forlandbruget.BFI-opgørelsen er input til konsolideringer af landbrugserhvervet i det endelige natio-9nalregnskab, og derfor bør der principielt være nogenlunde overensstemmelser mel-lem de to statistiker, hvorfor beregninger af produktiviteten i princippet bør vise sam-me udvikling. At der så alligevel er betydelige afvigelser mellem DØR beregninger aflandbrugets produktivitet og de beregninger, der er præsenteret i afsnit 3.1, skyldes, at
89
Nationalregnskabet anvendes da DØR analysen bl.a. har fokus på sammenligning mellem sektorer.Nogenlunde, idet der er visse definitoriske forskelle mellem landbrugserhvervet i BFI-opgørelsen ognationalregnskabet. Bl.a. medtager BFI-opgørelsen til forskel for nationalregnskabet intern omsæt-ning af korn og grovfoder i produktionsværdien samt i forbrug i produktion, ligesom der indgår vissetjenesteydelser og sekundære aktiviteter.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
45
der særligt siden 2000 er betydelige afvigelser mellem nationalregnskabets og land-brugsstatistikkens oplysninger om udvikling i produktion, forbrug i produktion samt10anvendelse af arbejdskraft målt ved timeindsatsen . En nærmere redegørelse for disseforskelle kan findes i Jacobsen (2011). Siden DØR’s rapport udkom, er nationalregn-skabet revideret i november 2010. Her er særligt indsatsen af timer i landbruget ændretvæsentligt.I dette afsnit gennemføres produktionsbaserede totalfaktorproduktivitetsberegninger forlandbruget med udgangspunkt i nationalregnskabets november 2010 version, som ogsårummer opdateret tal fra foregående år. Disse data er efterfølgende justeret på visseområder for at opnå en bedre overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår afBFI-opgørelsen. Disse justeringer er foretaget efter konsultation med Danmarks Stati-stik.For at illustrere betydningen af disse justeringer, sammenholdes beregningerne medtilsvarende beregninger på det ujusterede nationalregnskab samt på nationalregnskabetsnovember 2009 version, som var datagrundlaget for DØR’s produktivitetsberegninger.Landbruget er defineret noget bredere i dette afsnit, idet nationalregnskabet kun opgørindsatsen af fast realkapital for landbrug inkl. gartnerier og skovbrug.
3.3.1.
Landbrugets totalfaktorproduktivitet
Nedenstående figur 3.5 viser udviklingen i landbrugets totalfaktorproduktivitet for pe-rioden efter 1990, som denne kan beregnes med udgangspunkt i nationalregnskabetsnovember 2009 og 2010 versioner samt det justerede nationalregnskab for 2010. Først-nævnte lå til grund for DØR’s beregninger af landbrugets produktivitet.Det fremgår af figur 3.5, at der frem til 2000 er en pæn overensstemmelse mellem be-regningerne på de tre datakilder. Efter 2000 er der betydelige afvigelser. Produktivite-ten baseret på data fra nationalregnskabets 2009 og 2010 versioner er faldende efter2002, og det gør sig især gældende for førstnævnte datagrundlag. Justeres data i 2010nationalregnskabet, således at der er overensstemmelse mellem nationalregnskabet ogBFI-opgørelsen med hensyn til produktion og forbrug i produktionen, ses en tendens tilat produktiviteten flader ud.
10
Arbejdstidsforbruget er baseret på Danmarks Statistiks regnskabsstatistikker for landbrug og gart-neri (Danmarks Statistik, 2010a og 2010b).
46
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur 3.5.
Udviklingen i totalfaktorproduktiviteten (produktionsbaseret) forlandbrug, gartneri og skovbrug. Indeks. 1990=100
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2009a, 2010n) og interne data fra Danmarks Statistik.
Dekomponeres udviklingen i produktionen i bidrag fra ændringer i kapital, arbejds-kraft, forbrug i produktion samt totalfaktorproduktivitet, fremkommer et tydeligt bille-de af årsagerne til disse forskelle i perioden efter 2000. Ved at sammenholde dekom-poneringen baseret på 2009 nationalregnskabet og det justerede 2010 nationalregnskabfor perioden efter 2000, fremgår det af tabel 3.7, at det i særligt grad er væksten i denårlige produktion og indsats af forbrug i produktionen, der afviger.Tabel 3.4.Den reale vækst i produktionen i primærlandbruget dekompone-ret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) og indsatsfaktorerne, pct. pr. årPeriode Produktion1990-19992000-20091990-20091990-19992000-20091990-20091990-19992000-20081990-20081,31,61,41,31,41,31,31,21,2TFP2,00,91,52,00,61,31,9-0,30,9Kapital-indsats0,00,10,00,00,10,00,00,00,0Arbejds-forbrug-1,0-0,4-0,7-1,0-0,4-0,7-0,9-0,2-0,6Forbrug iproduktionen0,21,00,60,21,10,70,21,70,9
BeregningsversionJusteret nov. 2010nationalregnskabNovember 2010nationalregnskabNovember 2009nationalregnskab
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i produktionen.Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2009a, 2010n) og interne data fra Danmarks Statistik.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
47
Afvigelserne er så betydningsfulde, at den residualt beregnet totalfaktorproduktivitetmed udgangspunkt i 2009 nationalregnskabet beregnes negativt (-0,3 pct. pr. år), mensden beregnes til 0,9 pct. pr. år baseret på det justerede 2010 nationalregnskab. Bortsetfra indsats af fast realkapital, trækker forskellene i de to opgørelser mod en størrevækst i totalfaktorproduktiviteten. Den gennemsnitlige årlige vækst i produktionen erstørre, arbejdskraftens falder mere, mens forbrug i produktionen stiger mindre. Sam-menholdes resultaterne baseret på henholdsvis november 2010 og november 2009 nati-onalregnskaberne, fremgår det ligeledes, at Danmarks Statistiks revision af timeindsat-sen i landbruget har fordoblet arbejdskraftens bidrag.Når DØR (2010) når frem til en negativ stigning i landbrugets totalfaktorproduktivitet,er det således alene baseret på et fejlbehæftet beregningsgrundlag. Ikke desto mindre erder også en betydelig forskel i den gennemsnitlige udvikling i totalfaktorproduktivite-ten i perioden 2000-2009 baseret på hhv. det justerede nationalregnskab (0,9 pct. pr. år)og på BFI-opgørelsen (2,2 pct. pr. år), jf. afsnit 3.1. Der er flere årsager til denne for-skel, men udeladelsen af de direkte og indirekte bankomkostning i sidstnævnte opgø-relse er en væsentlig faktor. Medtages de direkte og indirekte bankomkostninger villeden gennemsnitlige stigning i produktiviteten kun udgøre 1,6 pct. pr. år.Der er imidlertid flere metodiske og afgrænsningsmæssige forskelle. Eksempelvis erkapitalindsatsen reduceret til afskrivninger i den BFI-baserede opgørelse. Herved kandet opgøres, at kapitalindsatsen mængdemæssigt reduceres med 1,0 pct. pr. år; i dennationalregnskabsbaserede opgørelse stiger kapitalindsatsen derimod med 0,4 pct. pr.år. På tilsvarende vis er det opgjort, at arbejdskraftsforbruget i den BFI-baserede opgø-relse falder med 3,8 pct. pr. år, hvorimod reduktionen kun udgør 1,6 pct. pr. år i dennationalregnskabsbaserede opgørelse. Afvigelserne skyldes, at arbejdskraftsforbruget iden BFI-baserede opgørelse er forankret i Danmarks Statistiks regnskabsstatistikker forlandbrug og gartneri, hvorimod nationalregnskabets arbejdstidsforbrug er baseret påArbejdstidsregnskabet.Endelig skal det nævnes, at der ved anvendelsen af BFI-opgørelsen anlægges en kritiskvurdering af de foreløbige tal (slutåret), som meget vel kan føre til ændringer. Eksem-pelvis viser seneste BFI-opgørelse, at landbrugets energiforbrug er steget med 43 pct.fra 2008 til 2009 (Danmarks Statistik, 2010). Dette er ikke plausibelt. I stedet er an-vendt en stigning på 0,3 pct. baseret på Energistyrelsens Energistatistik (Energistyrel-sen, 2010). Denne ændring afspejles selvsagt ikke i opgørelsen af produktiviteten base-ret på nationalregnskabet.
48
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
4. Produktivitetsudviklingen i primærlandbruget iDanmark og de øvrige EU landeI dette kapitel analyseres produktivitetsudviklingen i landbruget i Danmark og de øvri-ge EU lande. Analyserne foretages på grundlag af data fra EUROSTAT for at sikrekonsistente sammenlignelige resultater. Disse data kan afvige fra de nationale data, ogdermed kan der optræde uoverensstemmelser med resultaterne i afsnit 3.1. Resultaternei afsnit 3.1 anvendes derfor til at kvalificere de danske resultater.Estimeringen af produktivitetsudviklingen i primærlandbruget baseres på EURO-STAT’s Economic Accounts for Agriculture (EUROSTAT, 2010). Economic Accountsfor Agriculture modsvarer den nationale BFI-opgørelse for landbruget. Såvel afgræns-ningen som datadefinitioner er derfor nogenlunde identisk med den nationale opgørelseaf produktiviteten, jf. afsnit 3.1. Tilpasninger er dog ikke muligt i samme omfang. Ek-sempelvis er det ikke muligt at udelade de direkte og indirekte bankomkostninger fraforbruget i produktionen. På andre områder er det endvidere nødvendigt at foretage til-pasninger som følge af utilstrækkeligt datamateriale. Eksempelvis er der anvendt en11anden metode til at opgøre arbejdskraftforbruget .Boks 4.1.Produktivitetsmål
Totalfaktorproduktiviteten er defineret som mængderelationen mellem landbrugets produktion og faktorfor-brug.Faktorforbruget er her opgjort inklusiv finansielle omkostninger, hvorimod forbruget af fast realkapital er redu-ceret til alene at omfatte afskrivninger. For en uddybning henvises til kapitel 2.
For en del lande er der utilstrækkelig data til at beregne produktiviteten før 2000. Ana-lysen er derfor indskrænket til alene at omfatte perioden 2000-09. Endvidere er Bulga-rien, Rumænien og Cypern udeladt på grund af manglende data før EU medlemskabet.
11
I modsætning til den nationale opgørelse, er det ikke muligt at anvende regnskabsstatistikkerne tilat opgøre arbejdstidsforbruget. I stedet er forbruget af arbejdskraft baseret på EUROSTAT’s Agricul-turel Labour Statistics (EUROSTAT, 2011), hvor arbejdstidsforbruget for såvel den lønnede somulønnede (brugerfamilien) arbejdskraft er opgjort i fuldtidsbeskæftigede (AnnualWork Units).Dennestatistik er imidlertid unøjagtig. Grundlaget for statistikken er således tidsforbruget for de enkelte be-skæftigede opgjort i tidsintervaller, hvor én beskæftiget maksimalt kan svare til 1 AWU. Hertil kom-mer, at antallet af arbejdstimer pr. fuldtidsbeskæftiget varierer fra land til land. Ved vægtningen af detsamlede faktorforbrug er der dog taget udgangspunkt i det totale tidsforbrug fordelt på lønnet ogulønnet arbejdskraft i FADN Public Database (2011).
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
49
I det nedenstående redegøres for den beregnede outputbaserede produktivitetsudviklingog tolkningen heraf. I bilag 7 er produktivitetsudviklingen ligeledes opgjort baseret påbruttoværditilvæksten. Endelig er der sidst i kapitlet gjort rede for udviklingen i andreOECD-lande.
4.1.
Resultaterne
Resultaterne af beregningerne viser, at totalfaktorproduktiviteten for EU-25 gennem-snittet er steget med 1,2 pct. pr. år (geometrisk gennemsnit) i perioden 2000-09, jf. ta-bel 4.1. Det generelle billede er et lidt større output baseret på et lidt mindre faktorfor-brug, og det lavere faktorforbrug skyldes især et lavere arbejdskraftsforbrug.Tabel 4.1.Mængdeudviklingen i landbrugsproduktionen og indsatsfaktorernesamt ændringen i totalfaktorproduktiviteten i perioden 2000-09, pct.pr. år (geometrisk gns.)OutputForbrug iproduktionen-2,53,7-1,20,52,0-1,50,86,90,20,10,2-0,31,1-0,50,01,1-0,3InputForbrug afForbrug affast kapital arbejdskraft0,9-5,13,2-2,3-3,6-5,91,1-3,122,4-8,30,7-2,4-2,3-1,05,9-4,9-0,5-4,30,7-2,91,8-2,3-0,6-1,71,1-2,0-3,3-1,80,8-2,1-0,4-2,01,2-2,0TFPI alt-2,61,5-2,5-2,2-0,4-1,4-0,13,7-1,8-1,4-0,3-1,00,2-1,2-0,80,0-1,13,53,33,03,02,62,32,01,91,91,71,61,61,31,21,21,11,1
UngarnLitauenSlovakietSlovenienEstlandSverigePolenLetlandPortugalFinlandTjekkietØstrigBelgienEnglandEU25 u. CypernHollandItalien
0,75,00,20,72,30,81,95,80,00,21,30,51,5-0,10,41,1-0,1
DanmarkEU15SpanienFrankrigTysklandIrlandGrækenlandMaltaLuxembourg
0,60,30,00,20,9-1,1-1,0-3,11,6
0,40,0-0,3-0,10,4-0,7-1,1-1,317,0
1,31,31,10,64,4-0,54,2-2,93,4
-3,6-2,0-1,8-2,0-2,6-0,7-0,3-1,1-1,8
-0,3-0,7-0,9-0,70,2-0,7-0,2-1,47,7
1,01,00,90,90,7-0,4-0,8-1,8-4,6
Anm. Mængdeindeks for output er baseret på producentpriser og mængdeindeks for input er baseret på basis-priser med 2005 som vægtgrundlag. Ved vægtningen af indsatsfaktorer til det totale input, er brugerfamiliensarbejdsindsats aflønnet til sammen timesats som gælder for den lønnede arbejdskraft. Alle procentsatser erestimeret som geometrisk gennemsnit baseret på den trendmæssige udvikling.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011 og 2011a) og FADN Public Database (2011)
50
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Stigningen i totalfaktorproduktiviteten i EU15 er en tand lavere (1,0 pct. pr. år), og detlavere niveau skyldes primært et større vækst i forbruget af fast kapital. Tilsyneladendeer reduktionen i arbejdskraftsforbruget i de nye EU-lande i større omfang baseret påarbejdsrationaliseringen, idet stigningen i forbruget af fast kapital er mindre end i degamle EU lande.Resultatet for Danmark svarer til niveauet for EU15 gennemsnittet. Reduktionen i ar-bejdskraftsforbruget er dog væsentligt større uden at der kan spores et tilsvarende stør-re forbrug af fast realkapital. Produktionen i Danmark stiger desuden mere end gen-nemsnittet af EU15 landene, men forbruget i produktionen stiger samtidig. Og da for-bruget i produktionen i Danmark har en relativ stor vægt, svarer stigningen i totalfak-torproduktiviteten til gennemsnittet for EU15 landene.Den estimerede vækst i totalfaktorproduktiviteten for Danmark på 1,0 pct. pr. år er væ-sentligt mindre end i den nationale opgørelse, jf. afsnit 3.1, hvor stigningen i produkti-viteten er opgjort til 2,2 pct. pr. år. Det noget lavere niveau skyldes først og fremmestmedregning af direkte og indirekte bankomkostninger. Medtages bankomkostningerneogså i den nationale opgørelse, reduceres stigningen i totalfaktorproduktiviteten tilgennemsnitligt 1,6 pct. pr. år. Den resterende difference på 0,6 pct. pr. år skyldes bådeen større produktion og et lavere faktorforbrug i den nationale opgørelse12.Ved sammenligning af stigningen i totalfaktorproduktiviteten er det imidlertid afgøren-de, at sammenligninger baseres på et ensartet datagrundlag og beregningsmetode, og iden sammenligning ligger Danmark på niveau med EU15 gennemsnittet og lavere, nårdet gælder de nye EU lande. Rangordningen ville imidlertid være anderledes for Dan-marks vedkommende, hvis bankomkostningerne blev udeladt. Det skyldes, at dansklandbrug suverænt er det mest forgældede landbrug i EU (Andersen, 2010).
12
I den nationale opgørelse er produktionen for Danmark estimeret til at stige med gennemsnitligt 0,9pct. om året, hvorimod den kun øges med 0,6 pct. om året i den EUROSTAT baserede opgørelse. Enårsag til den afvigelse kan skyldes, at EUROSTAT har baseret mængdeindekset på grundlag af værdi-og prisindekset. Der er således god overensstemmelse mellem værdi-, pris- og mængdeindeksene iEUROSTAT’s database. Det bør der imidlertid ikke være, idet prisindekset for korn i Danmarks Sta-tistik kun afspejler salget og dermed kun en delmængde af årets produktion, jf. afsnit 4.1.2.Der er også væsentlige uoverensstemmelser i faktorforbruget. Medregnes de direkte og indirektebankomkostninger i faktorforbruget i den nationale opgørelse, reduceres væksten i input med 0,6 pct.om året, hvorimod reduktionen kun udgør 0,4 pct. i den EUROSTAT baserede opgørelser. Afvigelsenskyldes især forbrug af fast real kapital, hvor der er divergerende resultater ved anvendelse af afskriv-ningerne fra Danmarks Statistiks fra hhv. sektoropgørelse og regnskabsstatistikken.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
51
Fælles for landene gælder, at produktionen tilvejebringes med et lavere arbejdskraft-forbrug. Det afspejles i stigningen i arbejdsproduktiviteten målt som produktions-mængden pr. arbejdstidsforbrug, jf. figur 4.1. Arbejdsproduktiviteten er steget med 2,6og 2,4 pct. pr. år (geometrisk gennemsnit) for hhv. EU25 og EU15 i perioden 2000-09.I Danmark er forbruget af arbejdskraft reduceret mere end EU gennemsnittet, og daproduktionsmængden også er øget mere end EU gennemsnittet, stiger arbejdsprodukti-13viteten i Danmark med 4,8 pct. pr. år .Figur 4.1.Udviklingen i arbejdsproduktiviteten i perioden 2000-09, pct. pr. år(geometrisk gns.)
Anm. Arbejdsproduktiviteten er estimeret som produktionsmængden pr. arbejdstidsforbrug.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011 og 2011a) og FADN Public Database.
13
Til sammenligning er arbejdsproduktiviteten steget gennemsnitligt med 5,4 pct. pr. år i den nationa-le opgørelse. Den højere stigningstakt skyldes primært at produktionsmængden er estimeret til et hø-jere niveau i den nationale opgørelse, jf. foregående note. Forbruget af arbejdskraft er imidlertid ogsåvurderet lavere (¶3,8 pct. i gennemsnit pr. år). Sidstnævnte divergens skyldes, at det især er bruger-familiens arbejdskraft, som er reduceret, og brugerfamilien har et højere arbejdstidsforbrug pr. person.Dette aspekt bliver imidlertid ikke reflekteret i EUROSTAT’s Agricultural Labour Input Statistics,hvor arbejdsindsatsen maksimalt kan udgøre én fuldtidsbeskæftiget pr. person.
52
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Kapitalintensiteten - målt som forbruget af fast realkapital pr. arbejdstidsindsats - ersteget med 3,1 pct. pr. år (geometrisk gennemsnit) for EU25, jf. figur 4.2. Det skyldesprimært et lavere arbejdskraftsforbrug; procentuelt er forbruget af fast realkapital såle-des steget mindre end arbejdskraftsforbruget er faldet. For EU15 er forbruget af fastrealkapital steget mere, og følgelig fås en større stigning i kapitalintensiteten (3,5 pct.pr. år i gennemsnit).Figur 4.2.Udviklingen i kapitalintensiteten i perioden 2000-09, pct. pr. år (geo-metrisk gns.)
Anm. Kapitalintensiteten er estimeret som forbrug af fast realkapital i mængder pr. arbejdstidsforbrug.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011 og 2011a) og FADN Public Database.
Stigningen i kapitalintensiteten for Danmark kan opgøres til 5,5 pct. pr. år . Den nogetstørre stigning i forhold til EU15 gennemsnittet skyldes, at forbruget af arbejdskraft er
14
14
Til sammenligning er kapitalintensiteten i den nationale opgørelse steget med gennemsnitligt 3,1pct. pr. år. I den nationale opgørelse er afskrivningerne baseret på regnskabsstatistikkerne for land-brug skaleret til sektorniveau, og det resulterer i et væsentligt lavere forbrug af fast realkapital.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
53
reduceret i større omfang. Det skal bemærkes, at reduktionen i arbejdskraftforbruget ervæsentlig større end stigningen i forbrug af fast realkapital. Det skyldes, at den fortsattestrukturudvikling i vidt omfang bidrager til at øge udnyttelsen af kapitalindsatsen.
4.2.
Tolkning af produktivitetsstigningerne
Stigningen i totalfaktorproduktiviteten er større i de nye EU lande end i de gamle EUlande, og herved har de nye EU lande tilsyneladende forbedret deres indtjeningsevne iforhold til de gamle EU lande - alt andet lige. Det gælder ligeledes i forhold til Dan-mark, hvor stigningen i produktiviteten blot svarer til gennemsnittet for EU15 landene.Fælles for landene gælder, at man i perioden har erstattet arbejdskraft med kapital. Ka-pitalintensiteten målt som afskrivninger pr. arbejdstime er således øget. Her har degamle EU lande gennemsnitligt øget kapitalindsatsen mere end de nye EU lande, ogher har Danmark bidraget til at trække gennemsnittet op. Målt på arbejdsproduktivite-ten er effekten dog størst i de nye EU lande, hvor den gennemsnitlige stigning i ar-bejdsproduktiviteten har været en tand større i den belyste periode. Igen trækker Dan-mark gennemsnittet op; stigningen i arbejdsproduktiviteten i Danmark er således dob-belt så stor som gennemsnittet af de gamle EU lande.I det ovenstående er der imidlertid alene fokuseret på ændringerne i produktiviteterne.Det kan imidlertid også være relevant at se på udgangspunktet. Hvis eksempelvis pro-duktivitetsniveauet i de nye EU lande er væsentligt lavere end i de gamle EU lande, såskal den procentuelle stigning i produktiviteten i de nye EU lande også være væsentligstørre, hvis gabet i niveauerne ikke skal øges.Et andet problem er, at landbrugssektoren i det ovenstående håndteres som en homogenstørrelse og ikke som et sammensurium af vidt forskellige produktionsgrene. Landemed en stor stigning i produktiviteten i forhold til andre lande kan således skyldes, atproduktionen i det pågældende land er domineret af produktionsgrene med stor produk-tivitetsstigning. Tilsvarende stigninger kan også gælde i andre lande med tilsvarendeproduktionsgrene, men resultatet i disse lande kan der være overskygget af en andensammensætning af produktionen.Ovenstående problemstillinger kan ikke belyses fyldestgørende, idet det kræver data påproduktionsgrensniveau eller som minimum på driftsformniveau. Det er dog muligt atindikere niveauforskellene. I figur 4.3 er vist bruttoværditilvæksten pr. fuldtidsbeskæf-tiget for de respektive lande i 2000 og 2009. Bruttoværditilvæksten er opgjort i faste
54
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
priser, hvilket er nødvendigt for at se ændringen i produktiviteten over tid. Bruttovær-15ditilvæksten er samtidig købekraftskorrigeret , hvorved den producerede bruttoværdi-tilvækst umiddelbart kan sammenlignes på tværs af landene. Hvis produktionen var enssammensat i alle lande og der blev produceret med samme produktionsmetode, villebruttoværditilvæksten pr. fuldtidsbeskæftiget derfor være ens.Det er imidlertid ikke tilfældet. Produktionen i de respektive lande er sammensat påforskellig vis, og det vides på forhånd, at forbruget i produktionen varierer betragteligtalt afhængig af produktionsgren. Det er samtidig begrundelsen for at opgøre produkti-onen i bruttoværditilvækst frem for produktionsværdi. Det minimerer problemet, mender vil fortsat være forskelle i kapitalindsatsen i de respektive produktionsgrene, sombevirker, at bruttoværditilvæksten ligeledes varierer. Hertil kommer, at definitionen påen fuldtidsbeskæftiget kan variere fra land til land og over tid. I det omfang effekten afforskellige produktioner og forskelle i antallet af timer pr. fuldtidsbeskæftiget kan neg-ligeres, kan forskellen i bruttoværditilvæksten betragtes som resultatet af forskelle iproduktionsmetoder, ligesom ændringen fra 2000 til 2009 kan betragtes som effektenaf forandringen i produktionsmetoderne.Med de givne forbehold viser nedenstående figur 4.3, at de gamle EU lande i gennem-snit producerer mere bruttoværditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget i 2000-situationen.Der produceres derfor på et højere teknologisk stadie. Niveauforskellene er ikke redu-ceret til, at de gamle EU lande har erstattet arbejdskraft med maskiner. Niveauforskel-lene skal også tilskrives forskelle i høstudbytter, mælkeydelse, kuldstørrelse, arbejdsra-tionaliseringer og udnyttelse af stordriftsfordele.Stigningen i bruttoværditilvæksten fra 2000 til 2009 er imidlertid procentuelt større i denye EU lande. For EU25 stiger bruttoværditilvæksten pr. fuldtidsbeskæftiget såledesmed 33 pct., hvorimod den tilsvarende stigning for EU15 gennemsnittet kun er på 26pct. Det modsvarer den relativt større stigning i totalfaktorproduktiviteten i de nye EUlande. Men den absolutte ændring – målt i forskellen i bruttoværditilvækst pr. fuldtids-
15
Forskelle i produktionssammensætningen og produktkvalitet gør det nødvendigt at anvende en fæl-les reference. Ved at købekraftskorrigere bruttoværditilvæksten sikres et ensartet værdigrundlag, somgør det muligt at sammenligne den producerede bruttoværditilvækst pr. arbejdstidsenhed.Bruttoværditilvæksten er opgjort i producentpriser. Dvs. at forskelle i produktilknyttet skatter og sub-sidier ikke vil indvirke på sammenligningsgrundlaget. Det må imidlertid formodes, at lande med rela-tivt høje produkttilknyttede skatter vil resultere i relativt lave producentpriser i kraft af konkurrencenmellem landene og omvendt ved relativt høje produkttilknyttede subsidier. Dette aspekt kan der imid-lertid ikke korrigeres for.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
55
beskæftiget fra 2000 til 2009 – er større for EU15 gennemsnittet end for EU25 gen-nemsnittet. Det indikerer, at nok er produktiviteten steget relativt i de nye EU-lande,men fra et lavere teknologisk niveau. Og selv om den relative stigning er større i de nyeEU lande, så er gabet alligevel øget i de gamle EU landes favør.Figur 4.3.Bruttoværditilvækst i 2005-priser pr.EURO (købekraftskorr.)fuldtidsbeskæftiget, 1.000
Anm. Bruttotilvæksten er opgjort i faste 2005-producentpriser og købekraftskorrigeret aht. sammenligningenover år og mellem lande. Antallet af timer pr. fuldtidsbeskæftiget kan variere fra land til land og over tid.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011).
I Danmark var bruttoværditilvæksten pr. fuldtidsbeskæftiget i 2000 den fjerde højesteblandt EU landene. I 2009 er niveauet steget til det andet højeste niveau kun overgåetaf Holland. Den procentuelle stigning hører også til en af de højeste blandt de gamleEU lande.
56
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Ovenstående betragtninger har som forudsætning, at forskelle og forskydninger i pro-duktionssammensætningen har en begrænset effekt på bruttoværditilvæksten pr. fuld-tidsbeskæftiget. For at reducere usikkerheden, er den købekraftskorrigerede bruttovær-ditilvækst pr. arbejdstidsenhed også opgjort på driftsformer via FADN Public Data-16base . Regnskabsstatistikken opererer imidlertid ikke med faste priser, så der er ikkemulighed for at se på et udviklingsforløb. I stedet er der fokuseret på det seneste år(2008) i FADN Public Database (2011), som rummer samtlige lande med undtagelse afItalien. Der er her fokuseret på driftsformer, som er dominerende i Danmark. Dvs.17planteavl, mælkeproduktion og svin/fjerkræ . For sidstnævnte gruppe skal det dogbemærkes, at der reelt kan være tale om sammenligning af svineproduktion med pro-duktion af æg og fjerkrækød, idet disse produktioner har forskellig vægt i de respektivelande.Ved at fokusere på specialiserede driftsformer sikres det, at det er nogenlunde sammeproduktionsgrene, som bliver sammenlignet. Ulempen er, at produktionen på ikke spe-cialiserede bedrifter dermed lades ude af betragtning.Regnskabsstatistikken opererer med forskellige bagatelgrænser i de respektive lande,18som varierer fra 0 til 16 ESE . I princippet bør bagatelgrænsen afspejle bedriftsstruk-turen i de enkelte lande. Lande, hvor en stor del af produktionen er lokaliseret på småbrug, har en lav bagatelgrænse og omvendt. Umiddelbart vil det derfor være korrekt atafspejle bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime for den gennemsnitlige bedrift i landet.Det er gjort i figur 4.4. Niveauforskydningerne i bagatelgrænsen sker imidlertid ispring på 4 ESE, og det kan derfor ikke udelukkes, at den valgte bagatelgrænse harstørrelsesøkonomiske effekter, som skævvrider gennemsnittet. Bruttoværditilvækstenpr. time er derfor også opgjort for bedrifter med over 16 ESE, jf. figur 4.5, som er ba-gatelgrænsen for fx Belgien og Holland. Til sammenligning er bagatelgrænsen forDanmark 8 ESE.
16
På bedriftsniveau er den korrekte term dækningsbidrag pr. arbejdstidsenhed. Der eksisterer imidler-tid flere forskellige typer af dækningsbidrag. Bruttoværditilvækst pr. arbejdstidsenhed er derfor bibe-holdt, idet der herved signaliseres, at det anvendte dækningsbidrag pr. arbejdstidsenhed er umiddel-bart sammenligneligt med sektorniveauet.17Bedrifterne karakteriseres som planteavlsbedrifter, malkekvægsbedrifter og svine-/fjerkræbedrifter,hvis 2/3 af bedriftens standarddækningsbidrag stammer fra hhv. planteavl, malkekvæg ogsvin/fjerkræ.181 ESE (Europæisk StørrelsesEnhed) svarer til et standarddækningsbidrag på 1.200 EURO.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
57
Figur 4.4
Bruttoværditilvækst pr. arbejdstime i 2008, EURO (købekraftskorr.)MalkekvægbedrifterSvine/fjerkræbedrifter
Planteavlsbedrifter
Anm. Købekraftskorrektionen muliggør sammenligninger mellem landene.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011).
Uanset om man betragter planteavl, mælkeproduktion eller svine-/fjerkræproduktion erbruttoværditilvæksten pr. arbejdstime generelt højere i de gamle EU lande, jf. figur 4.4.Det bekræfter billedet på landsniveauet, som viser, at de gamle EU lande producerer pået højere teknologisk stadie for de væsentligste landbrugsproduktioner i Danmark. Detindikerer ligeledes, at Danmarks teknologiske stadie hører til i den absolut højeste en-de; det gælder for planteavlen såvel som svineproduktionen, og for mælkeproduktionener niveauet det højeste blandt EU landene.
58
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur 4.5.
Bruttoværditilvækst pr. arbejdstime i 2008, EURO (købekraftskorr.)Malkekvægbedrifter > 16 ESESvine-/Fjerkræbedrifter > 16 ESE
Planteavlsbedrifter > 16 ESE
Anm. Købekraftskorrektionen muliggør sammenligninger mellem landene.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011).
Frasorteres de mindste bedrifter stiger bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime betragte-ligt for EU gennemsnittet, hvilket vidner om, at der er væsentlige størrelsesøkonomiskeeffekter, hvis EU landene øger bedriftsstørrelsen, jf. figur 4.5. Effekten er især stor forde nye EU lande, hvorimod effekten er yderst begrænset for mange af de gamle EUlande, idet hovedparten af landenes produktion allerede er placeret på bedrifter over 16ESE. Forskydninger blandt de lande, som har den højeste produktion af bruttoværditil-vækst pr. arbejdstimer, er derfor marginal.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
59
Når der i det overstående sammenlignes produktionsmetoder indikeret ved bruttoværdi-tilvækst pr. arbejdstime, så afspejler det i høj grad forskelle i incitamentet til at investe-re i arbejdskraftbesparende teknologi i de respektive lande. Lande - fx Danmark - somhar et højt lønniveau, vil i større omfang være motiveret til at investere i arbejdskraft-besparende teknologi, idet gevinsten er stor. I lande med lavt lønniveau vil der væreteknologier, som først er lønsomme ved et højere lønniveau. Det gælder imidlertid og-så, at en del teknologier først er lønsomme ved stordrift. Forskelle i produktionskapaci-tet på de enkelte bedrifter i de enkelte lande spiller derfor også en betydelig rolle.Figur 4.6.Antal bedrifter og landbrugsproduktion målt i ESE fordelt efter be-driftsstørrelse 2007Antal bedrifterLandbrugsproduktion målt i ESE
Anm. 1 ESE svarer til et standarddækningsbidrag på 1.200 EURO.Kilde: EUROSTAT (2011b).
60
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i EU27 udgjorde i 2007 11 ESE med en spænd-vidde fra 1 ESE i Rumænien til 111 ESE i Holland. De små bedrifter er især beliggen-de i de nye EU lande, jf. figur 4.6, og der er derfor et betydeligt produktivitetspotentia-le i disse lande. Blandt brugene med over 100 ESE tegner Belgien, Danmark, Tysk-land, Spanien, Frankrig, Italien, Holland og England sig for 90 pct. af bedrifterne. Idenne gruppe er der kun nogle få meget store brug i de nye EU lande, men de tegnersig for en stor andel af den nationale produktion. Fx har Tjekkiet kun 6 pct. bedriftermed over 100 ESE, men brugene tegner sig for 83 pct. af produktionen målt i ESE.Danmark rangerer med gennemsnitlig 80 ESE pr. bedrift som det land, der næst efterHolland har den største gennemsnitlige bedriftsstørrelse. Sammen med Holland harDanmark også den største andel af produktionen lokaliseret på brug med over 100ESE. Konkret udgjorde andelen 78 pct., hvorimod gennemsnittet i EU27 udgjorde 47pct. Blandt de helt store brug (> 250 ESE) ligger Danmark imidlertid under gennem-snittet; den gennemsnitlige bedriftsstørrelse på brug med over 250 ESE udgjorde såle-des 449 ESE mod 550 ESE i EU-27.
4.3.
Udviklingen totalfaktorproduktiviteten i andre OECD lande
I det ovenstående er der fokuseret på EU lande, idet det her har været muligt at opereremed et konsistent datagrundlag. Danmark er imidlertid også i konkurrence med andrelande. I det nedenstående er der fokuseret på USA, Canada, Australien og New Zea-land. Opgørelsesmetoderne for disse lande afviger for opgørelserne for EU landene.Eksempelvis indgår jordkapitalen i det samlede input, ligesom der kan være anvendtandre indekstyper, der kan gøre en sammenligning vanskelig, jf. indeksproblemet an-ført i bilag 2. Nedenstående sammenligninger skal derfor iagttages med forbehold.USAUSDA (2011) har beregnet et outputbaseret totalfaktorproduktivitetsmål for primær-landbruget i USA fra og med 1949. Frem til 2008 er den årlige gennemsnitlige stigningopgjort til 1,52 pct., jf. figur 4.7. I perioden er produktionen steget med en faktor 2,5,hvorimod input har været nogenlunde konstant. Det konstante input dækker dog over etstigende materialeforbrug og et tilsvarende fald i arbejdskraftsforbruget. Kapitalindsat-sen er derimod faldet med 0,28 pct. om året. Det skal ses i sammenhæng med, at jord-kapitalen indgår i den samlede kapitalindsats, og jordkapitalen er faldet med 0,55 pct.om året. Stigningen i totalfaktorproduktiviteten ville derfor være mindre, hvis jordkapi-talen var udeladt af produktivitetsmålet.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
61
Figur 4.7.
Udviklingen i totalfaktorproduktiviteten, produktionen og arbejds-kraftsforbruget i primærlandbruget i USA. Indeks. 1948 = 100
Anm. Produktiviteten er outputbaseret. Kapitalindsatsen er incl. jordkapitalen.Kilde: USDA (2011).
I perioden efter 2000 er den trendmæssige udvikling i totalfaktorproduktiviteten stegetmed gennemsnitligt 1,3 pct. pr. år. Ligesom for EU landene er resultatet i denne perio-de præget af det gode høstår i 2008; produktiviteten steg således med 5,9 pct. fra 2007til 2008. I perioden efter 2000 er jordkapitalen faldet med 0,7 pct. pr. år og bidragerdermed til at øge stigningen i produktiviteten. Effekten af jordkapitalen kan ikke ud-skilles, men da produktiviteten i EU25 er steget med 1,2 pct. pr. år (og 1,0 pct. for EU-15 og Danmark), skønnes det, at stigningen i produktiviteten i USA har svaret nogen-lunde til EU-25.CanadaStatistics Canada (2010) har for perioden 2000 - 2009 opgjort den årlige gennemsnitli-ge stigning i totalfaktorproduktivitet baseret på bruttoværditilvæksten i Canada forgruppen landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt til 1,9 pct., jf. figur 4.8. Stigningen frem-kommer ved en årlig stigning i bruttoværditilvæksten på 1,0 pct. og en årlig reduktion iinput på 0,9 pct. Nedgangen i inputtet hidrører fra arbejdskraften (2,0 pct. pr. år), hvor-imod kapitalindsatsen er steget med 0,1 pct. pr. år.
62
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur 4.7.
Udviklingen i totalfaktorproduktiviteten, bruttoværditilvæksten og in-put (kapitalindsats + arbejdskraft) i primærlandbrug, skovbrug, fiske-ri og jagt i Canada. Indeks. 1978 = 100
Anm. Produktiviteten er BVT-baseret. Kapitalindsatsen er incl. jordkapitalen.Kilde: Statistics Canada (2010).
Eftersom totalfaktorproduktiviteten er baseret på bruttoværditilvæksten, må stignings-takten betragtes som værende i underkanten af niveauet i Europa. Stigningen i denbruttoværditilvækstbaserede totalfaktorproduktivitet er således opgjort til 2,7 pct. pr. årfor EU25 og med 1,9 pct. pr. år for EU15 (og 3,1 pct. pr. år for Danmark), jf. bilag 5.Det kan dog ikke udelukkes, at skovbrug, fiskeri og jagt har bidraget til at trække stig-ningstakten ned for landbruget. Agriculture and Agri-Food Canada (2010) har imidler-tid godtgjort, at stigningen i den outputbaserede totalfaktorproduktivitet for primær-landbruget i Canada er mindre end halvdelen af stigningstakten i USA i perioden 1997-2005 og omkring 2/3 af stigningstakten i USA i perioden 1988-2005. Da stigningstak-ten efter 2005 er yderst begrænset, skønnes niveauet for produktivitetsstigningen derforsom plausibel.AustralienAustralian Bureau of Agriculture and Resource Economics (ABARE, 2010) har for pe-rioden 1977/78 - 2007/08 opgjort den årlige gennemsnitlige stigning i den outputbase-rede totalfaktorproduktivitet i Australien for primærlandbruget til 1,4 pct., jf. figur 4.9.Stigningen fremkommer ved en årlig stigning i output på 0,8 pct. og en årlig reduktioni input på 0,6 pct. Nedgangen i inputtet hidrører fra arbejdskraften (1,7 pct. pr. år),
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
63
jordkapitalen (0,7 pct. pr. år) og den øvrige jordbrugskapital (1,1 pct. pr. år), hvorimodforbruget i produktionen er steget med 0,9 pct. pr. år. Korrigeres der for den medtagedejordkapital - for at gøre produktiviteten sammenlignelig med den europæiske opgørelse- ville produktivitetsstigningen være mindre.Figur 4.8.Udviklingen i totalfaktorproduktiviteten i Australien for primærland-bruget. Indeks. 1977/78 = 100
Anm. Produktiviteten er outputbaseret. Kapitalindsatsen er incl. jordkapitalen.Kilde: ABARE (2010a).
Stigningen i produktiviteten hidrører især fra 80’erne og 90’erne. Mellem 1977-78 og2000/01 er produktiviteten således steget med ca. 2 pct. om året, hvorimod produktivi-teten er faldet med ca. 1 pct. om året i den efterfølgende periode (ABARE, 2010). Detvurderes derfor, at produktivitetsudviklingen i Australien i det forgangne årti har væretmindre end i EU.New ZealandStatistics New Zealand (2010) har for perioden 1978 - 2008 opgjort den årlige gennem-snitlige stigning i den bruttoværditilvækstbaserede totalfaktorproduktivitet i New Zea-land for primærlandbruget til 4,3 pct., jf. figur 4.10. Stigningen er forårsaget af en årligvækst i bruttoværditilvæksten på 3,4 pct. og et fald i input af arbejdskraft og kapital på0,7 pct. pr. år. Reduktionen i input skyldes et lavere arbejdskraftsforbrug (1,3 pct. pr.år), hvorimod kapitalen, som er incl. jordkapitalen, stiger med 0,1 pct. pr. år.
64
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur 4.10.
Udviklingen i totalfaktorproduktiviteten, bruttoværditilvæksten og in-put (kapitalindsats + arbejdskraft) i New Zealand for primærlandbru-get. Indeks. 1978 = 100
300TFP250200150100501978
BVTKapital + Arb.kraft
1988
1998
2008
Anm. Produktiviteten er BVT-baseret. Kapitalindsatsen er incl. jordkapitalen.Kilde: Statistics New Zealand (2010).
I perioden efter 2000 er den trendmæssige udvikling i totalfaktorproduktiviteten stegetgennemsnitligt med 3,0 pct. pr. år, idet bruttoværditilvæksten er steget med 3,0 pct. pr.år, hvorimod input har været nogenlunde uændret. Sidstnævnte dækker over en substi-tution af arbejdskraft med kapital. Kapitalindsatsen er således steget med 1,3 pct. pr. år.Det er til trods for at landbrugsarealet er faldet. Udelades jordkapitalen af produktivi-tetsmålet, ville stigningen være mindre.Da den bruttoværditilvækstbaserede totalfaktorproduktivitet i Europa er steget med 2,7pct. for EU25 og med 1,9 pct. for EU15, vurderes det, at stigningen i produktiviteten iNew Zealand har været lidt højere end i EU25. Stigningen er dog mindre end den dan-ske stigning på 3,1 pct. pr. år.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
65
66
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
5. Den danske fødevareindustris produktivitet i nationalt oginternationalt perspektivEn betydelig del af den danske landbrugsproduktion afsættes på eksportmarkedernegennem fødevareindustrien som forarbejdede produkter. Fødevareindustriens mulighe-der for at afsætte produktionen afhænger af muligheden for at konkurrere på pris, kvali-tet og særlige karakteristika. I forhold til priskonkurrencen er fødevareindustriens pro-duktivitetsudvikling betydningsfuld, idet en positiv udvikling i totalfaktorproduktivite-ten modsvares af reducerede enhedsomkostninger og dermed bedre mulighed for atkonkurrere på prisen.Formålet med dette kapitel er at beregne udviklingen i den danske fødevareindustristotalfaktorproduktivitet, dels med udgangspunkt i det danske nationalregnskab, delsmed udgangspunkt i en international database, som muliggør sammenligninger medden danske fødevareindustris produktivitetsudvikling. Analysen gennemføres ved an-vendelse af det produktionsbaserede mål for totalfaktorproduktiviteten, jf. TFP1 i kapi-tel 2. I bilag 8 er der gennemført tilsvarende beregninger med udgangspunkt i brutto-værditilvæksten.Kapitlet indledes med beregning af fødevareindustriens produktivitet med udgangs-punkt i det danske nationalregnskab; dels betragtes udviklingen i produktiviteten, delsforetages en dekomponering af udviklingen i produktionen i bidragene fra ændringer ifaktorindsats og produktivitet. I den sidste del af kapitlet tages der udgangspunkt i endatabase, som muliggør internationale sammenligninger af produktivitetsudviklingen.Her betragtes udviklingen i forhold til den danske produktivitetsudvikling, ligesom derfor hvert land foretages en dekomponering af udviklingen i produktionen i den betrag-tede periode.
5.1.
Den danske fødevaresektors produktivitet
Beregning af totalfaktorproduktiviteten tager her udgangspunkt i nationalregnskabet.Til beregningerne kræves oplysning om indsats af fast realkapital. Nationalregnskabetopgør indsatsen af fast realkapital i en standardgruppering på 53 sektorer. Det indebæ-rer, at totalfaktorproduktiviteten kun kan opgøres på den noget brede sektor -Fremstil-ling af føde-, drikke- og tobaksvare.For delvist at kompensere for det brede aggregeringsniveau, gennemføres supplerendeberegninger af arbejdskraftproduktiviteten på detaljeret niveau for delsektorerne i fø-
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
67
devareindustrien. Dette lader sig gøre, idet produktion, bruttoværditilvækst samt time-indsats i nationalregnskabet opgøres på det mest detaljerede niveau.I afsnit 5.1.1 beregnes totalfaktorproduktiviteten for føde-, drikke- og tobaksvareindu-strien, mens arbejdskraftproduktiviteten for fødevareindustriens delsektorer behandles iafsnit 5.1.2. Analysen begrænses af hensyn til overskueligheden til perioden efter 1990.
5.1.1.
Fødevaresektorens totalfaktorproduktivitet
Udviklingen i den beregnede totalfaktorproduktivitet for den danske fødevareindustri,dvs. fremstilling af føde-, drikke- og tobaksvarer, fremgår af figur 5.1. Væksten i peri-oden 1990-2000 har hovedsageligt været positiv, mens væksten i perioden efter 2000har været faldende.Figur 5.1.Udviklingen i totalfaktorproduktiviteten i den danske fødevareindu-stri og industrien i alt. Indeks. 1990 = 100
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010n).
Den gennemsnitlige årlige vækst for det produktionsbaserede totalfaktorproduktivitetkan opgøres til 0,02 pct. Væksten kan opgøres til 0,2 pct. årligt før 2000 og til -0,2 pct.årligt efter 2000. Sammenholdes fødevareindustrien med industrien i alt, ses, at fødeva-reindustriens produktionsudvikling er særligt problematisk i perioden efter årtusind-skiftet.
68
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur 5.2.
Den reale udvikling i produktion, bruttoværditilvækst, kapitalind-sats, arbejdskraftsforbrug og forbrug i produktionen i den dan-ske fødevareindustri. Indeks. 1990 = 100
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010n).
Den lave udvikling i produktiviteten kan forklares ud fra, at der faktisk er tale om engenerel udvikling i den samlede fødevareindustri. En anden mulighed kan være, at denberegnede udvikling opstår som følge af forskydninger inden for den ret så omfattendesektor -Fremstilling af føde-, drikke- og tobaksvarer.Dvs. udviklingen kan være ud-tryk for, at der er delsektorer med en god produktivitetsudvikling samtidig med at an-dre sektorer har en ringere produktivitetsudvikling.
5.1.2.
Arbejdsproduktivitet i fødevareindustriens delsektorer
Udviklingen i fødevareindustriens totalfaktorproduktivitet i forrige afsnit er et resultataf den underliggende udvikling i en række ganske forskellige sektorer. Det ville derforvære relevant at beregne totalfaktorproduktiviteten i fødevareindustriens delsektorer,men som tidligere nævnt muliggør data i nationalregnskabet ikke sådanne beregninger.
70
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Som alternativ gennemføres i nærværende afsnit beregninger af arbejdskraftproduktivi-teten på det detaljerede niveau, hvor fødevareindustrien er opdelt i 11 delsektorer.Det skal pointeres at arbejdskraftproduktiviteten i de enkelte delsektorer ikke nødven-digvis kan anvendes til at forklare sektorernes bidrag til udviklingen i totalfaktorpro-duktiviteten. De bagvedliggende data kan imidlertid indikere hvilke delsektorer, somhar bidraget til den begrænsede vækst i totalfaktorproduktiviteten.I tabel 5.2 er informationer om hver delsektor samlet i blokke af 3 rækker, der angiverde gennemsnitlige årlige vækstrater i arbejdsproduktiviteten baseret på hhv. produktio-nen og bruttoværditilvæksten for to delperioder samt for den samlede periode. Desudener den reale vækstrate i produktionen, bruttoværditilvæksten og arbejdsindsatsen angi-vet. Da vækstraterne er beregnet ved logaritmisk vækst, kan den gennemsnitlige årligevækst i fx den produktionsbaserede arbejdskraftproduktivitet umiddelbart findes ved atfratrække væksten i timeindsatsen fra væksten i produktionen. Der er samtidig i de sid-ste to søjler angivet vægten af de enkelte delsektorer i forhold til den samlede fødeva-resektors nominelle produktionsværdi og bruttoværditilvækst i 2007. Det giver såledesen indikation af hvor betydningsfuld de enkelte delsektorer er for den samlede fødeva-reindustri.Arbejdskraftproduktiviteten baseret på produktionen har for samtlige sektorer væretpositiv i perioden 1990-2007. Der ses dog en betydelig variation mellem de enkelte er-hverv; således ses den største vækst for sukkerfabrikkerne, som for hele perioden ervokset med gennemsnitligt 8,5 pct. årligt. Udviklingen her dækker over to meget for-skellige perioder.I perioden 1990-1999 er væksten påsukkerfabrikkerne2,9 pct., mens den i den sidsteperiode udgør 15,4 pct. årligt. Baggrunden for sidstnævnte vækst fremgår af realvæk-sten i produktionen og arbejdstidsforbruget. Produktionen er således faldet med 1,3 pct.årligt, mens arbejdsindsatsen er faldet med hele 16,8 pct. årligt. Baggrunden skalutvivlsomt findes i rationaliseringsgevinster ved reduktion i antallet af sukkerfabrikker.Set i lyset af en produktionsandel på 1,7 pct., bidrager væksten dog ikke meget til væk-sten i den samlede fødevaresektor.Der ses også en ganske høj vækst i arbejdsproduktiviteten vedfremstilling af animalskeog vegetabilske fedtstoffer(6,8 pct. om året). Væksten er positiv i begge delperioder,dog er årsagen forskellig. I perioden 1990-1999 er der et betydeligt gennemsnitligt faldi produktionen. Dog er faldet i arbejdsindsatsen endnu større. Måles arbejdsproduktivi-
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
71
Årsagen til væksten i totalfaktorproduktiviteten kan klarlægges ved at dekomponereden mængdemæssige stigning i produktionen. Væksten i den reale produktion kan op-deles i bidrag fra øget anvendelse af arbejdskraft, kapital og forbrug i produktion samtden residualt beregnede totalfaktorproduktivitet. Resultatet fremgår af tabel 5.1.Tabel 5.1.Den reale produktionsvækst i den danske fødevareindustri dekom-poneret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) og indsatsfakto-rerne, pct. pr. årProduktion0,78-0,430,17TFP0,22-0,180,02Kapital-indsats0,150,090,12Arbejds-forbrug-0,22-0,46-0,34Forbrug iproduktionen0,630,110,37
Periode1990-19992000-20091990-2009
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i produktionenKilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010n).
I perioden 1990-1999 steg den reale produktion i den danske fødevareindustri med 0,8pct. årligt. Denne stigning blev realiseret ved en stigende anvendelse af kapital (0,2pct.), som modsvares af et negativt bidrag fra anvendelse af arbejdskraft (0,2 pct.) samtet positivt bidrag fra et øget forbrug i produktion (0,6 pct.). Summeres bidragene fra detre indsatsfaktorer, er det samlede bidrag til væksten i den reale produktion således 0,6pct. Dermed opstår en rest på 0,2 pct., som udgør den gennemsnitlige vækst i totalfak-torproduktiviteten.I perioden 2000-2009 er det samlede bidrag fra de tre indsatsfaktorer negativ, men detgennemsnitlige fald i produktionen er større og følgelig er væksten i totalfaktorproduk-tiviteten negativ. Den negative vækst i totalfaktorproduktiviteten er således forklaret af,at der til trods for en faldende produktion ses en stigende indsats af kapital og forbrug iproduktion, og det i et sådant omfang, at det ikke modsvares af en faldende arbejds-kraftindsats.Det er således kendetegnende for den samlede danske fødevareindustri, at den gennem-snitlige årlige vækst i totalfaktorproduktiviteten i perioden efter 1990 har ligget tæt på0. Den begrænsede stigning i produktionen er således modsvaret af en lige så stor stig-ning i faktorforbruget. Indsatsen af kapital har således i hele perioden bidraget positivt,mens arbejdskraften har bidraget negativt; særligt i perioden efter 2002, jf. figur 5.2.Som det fremgår af figur 5.2 og tabel 5.1 har substitutionen mellem arbejdskraft og ka-pital ikke resulteret i en nævneværdig stigning i den reale produktion.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
69
teten ved bruttoværditilvæksten, ses et gennemsnitligt fald på 13,6 pct. årligt, som for-klares med, at den reale vækst i bruttoværditilvæksten falder med gennemsnitligt 23,7pct. årligt.Tabel 5.2.Arbejdsproduktiviteten, realvæksten i produktion, bruttoværditil-vækst og arbejdsforbrug fordelt på delsektorer samt delsektorernesandel af den samlede fødevaresektors nominelle produktionsværdiog bruttoværditilvækst i 2007PeriodeArb.prod. baseretpå …Produk- BVTtion3,77 7,212,18 -1,823,06 3,193,23 7,333,41 -1,153,31 3,563,35 3,822,66 3,453,05 3,664,12 -13,5610,25 10,426,84 -2,900,41 -2,453,33 1,561,70 -0,673,50 3,225,03 2,814,18 3,043,05 1,730,20 -1,471,78 0,310,65 -1,161,47 0,181,02 -0,562,87 3,5115,43 13,838,45 8,10-0,54 -0,514,51 -0,181,71 -0,364,58 2,80-0,72 -5,552,22 -0,91Realvækst i …Produk-tionBVTTime-indsats-1,35-2,98-2,08-3,61-3,23-3,44-2,72-2,42-2,59-10,13-2,43-6,71-1,95-1,67-1,830,07-0,25-0,07-0,36-0,72-0,52-0,39-4,09-2,04-4,81-16,75-10,120,43-5,04-2,00-4,650,03-2,57Andel af sektorens …Produk-tionBVT
Branche
-----------------------pct. pr. år ----------------------Slagterier1990-19992000-20071990-2007Forarbejdning og1990-1999konservering af fisk 2000-2007og fiskeproduktion 1990-2007Forarbejdning og1990-1999konservering af2000-2007frugt og grønsager 1990-2007Fremstilling af veg. 1990-1999og ani.olier og fedt 2000-20071990-2007Mejerier og1990-1999isfabrikker2000-20071990-2007Fremstilling af sti-1990-1999velsesprod, choko- 2000-2007ladevarer mv.1990-2007Fremstilling af brød, 1990-1999kager og kiks2000-20071990-2007Bagerier1990-19992000-20071990-2007Sukkerfabrikker og 1990-1999-raffinaderier2000-20071990-2007Drikkevareindustri 1990-19992000-20071990-2007Tobaksindustri1990-19992000-20071990-20072,42 5,86-0,81 -4,800,99 1,12-0,38 3,720,18 -4,38-0,13 0,120,63 1,100,25 1,030,46 1,07-6,01 -23,697,82 7,990,14 -9,61-1,55 -4,401,66 -0,10-0,12 -2,493,56 3,294,78 2,564,10 2,972,68 1,36-0,52 -2,201,26 -0,220,26 -1,55-2,62 -3,91-1,02 -2,60-1,94 -1,30-1,33 -2,93-1,66 2,02-0,11 -0,080,52 -5,21-0,29 -2,36-0,07 -1,85-0,69 -5,52-0,35 -3,48
------------pct.----------28,1526,50
8,20
7,29
3,14
3,64
3,30
0,55
19,10
13,06
19,17
17,89
4,09
5,71
2,95
6,55
1,68
1,46
7,05
10,07
3,18
7,29
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010n).
I den anden delperiode ses fortsat et gennemsnitligt fald i arbejdsindsatsen, men ogsåen betydelig vækst i arbejdsproduktiviteten på godt 10 pct. årligt ved begge produktivi-
72
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
tetsmål. Første del af perioden er præget af afslutningen af margarinekrigen og den ef-terfølgende periode afspejler bortfaldet - stort set - af dansk margarineproduktion iDanmark. I den anden periode er det særligt væksten i blandingsprodukter og vegeta-bilske olier, der præger billedet.VedFremstilling af stivelsesprodukter, chokolade- og sukkervarerses en betydeligvækst ved begge produktivitetsmål. Årsagen er forholdsvis store årlige vækstrater iproduktionen og bruttoværditilvæksten kombineret med forholdsvis små ændringer iarbejdsindsatsen. Sektoren betydning er i perioden fordoblet således, at produktions-værdien i 2007 udgør 19,2 pct. af den samlede produktionsværdi for fødevareindustri-en.Slagterierogmejerierer to af de mest betydningsfulde sektorer med hhv. 28,2 og 19,2pct. af den samlede produktionsværdi iFremstilling af føde-, drikke- og tobaksvarer.Iperioden 1990-1999 er der en forholdsvis stor vækst i slagteriernes arbejdskraftproduk-tivitet som følge af stigende produktion og bruttoværditilvækst, hvilket er kombineretmed faldende arbejdsindsats.I perioden 2000-2009 er den gennemsnitlige produktivitet målt ved produktionen på2,2 pct. årligt, mens den er negativ målt ved bruttoværditilvæksten. Baggrunden er etårligt fald i produktionen og bruttoværditilvæksten, men arbejdsindsatsen er faldet me-re end produktionen. For mejerierne ses omvendt en svag udvikling i perioden 1990-1999.I perioden 2000-2007 er den reale vækst i bruttoværditilvæksten numerisk større endvæksten i produktionen, hvilket indikerer, at forbrug i produktionen vokser relativt iforhold til produktionen. Samtidigt ses for en række industrier en faldende realproduk-tion og bruttoværditilvækst. Disse forhold giver anledning til et forsigtigt skøn overhvilke industrier, som især er årsag til den faldende totalfaktorproduktivitet, jf. forrigeafsnit.Slagterier, Forarbejdning af fisk, Fremstilling af brød, Bagerier, Drikkevare og Tobaks-industri står samlet set for godt 53 pct. af produktionsværdien og godt 63 pct. af brutto-værditilvæksten iFremstilling af føde-, drikke- og tobaksvarer.Samtidigt ses der i dis-se delsektorer faldende realproduktion samt betydelige årlige fald i den reale brutto-værditilvækst.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
73
5.2.
Den danske fødevaresektor i internationalt perspektiv
Ved sammenlignende internationale undersøgelser af fødevareindustrien bør der an-vendes et datagrundlag, hvor data er opgjort på en konsistent måde, således at sammen-ligningsgrundlaget er så ensartet som muligt. I forhold til produktivitetsberegningerfindes reelt kun én mulighed - EU KLEMS-databasen. EU KLEMS-databasen er resul-tatet af et internationalt samarbejde under EU’s 6 og 7 rammeprogram med det formålat opstille konsistente lange tidsserier ud fra nationale nationalregnskabsdata. KLEMS-databasen udgør derfor et ideelt udgangspunkt for beregning af den danske fødevarein-dustris produktivitetsudvikling i forhold til en lang række lande.I praksis er der dog en række problemer med data før 1995. Særligt for den danske fø-devareindustri er der store afvigelser sammenlignet med det danske nationalregnskab.Det er derfor valgt at begrænse analysen til perioden efter 1995.Der er imidlertid fortsat nogle afvigelser for Danmark, når udviklingen i totalfaktor-produktiviteten sammenlignes med beregningerne baseret på det danske nationalregn-skab, jf. senere. KLEMS opgørelse af især kapitalindsatsen og forbrug i produktionenudvikler sig således en smule anderledes. Det er derfor valgt at foretage den internatio-nale sammenligning relativt, idet det antages, at de respektive landes nationalregnska-ber, der indgår i analysen, er behandlet ens.Endvidere er databasen ikke komplet. Der mangler således information om kapitalind-satsen for en række lande. Det har derfor ikke været muligt at beregne totalfaktorpro-duktiviteten for disse lande.I det følgende sammenholdes udviklingen i den danske fødevareindustri med en rækkelande, hvor data i KLEMS-databasen tillader det. Aggregeringsniveauet er identiskmed analysen baseret på det danske nationalregnskab. Dvs. fødevareindustrien repræ-senteres vedFremstilling af føde-, drikke- og tobaksvarer.For at forstå de relative tal,der senere vises, er det nyttigt først at betragte udviklingen i den danske fødevareindu-stris totalfaktorproduktivitet baseret på KLEMS-databasen.Betragtes nedenstående figur, fremgår det, at totalfaktorproduktiviteten baseret på pro-duktionen gennem hele perioden er faldet med 3,4 pct. eller godt 0,1 pct. årligt. Perio-den er således karakteriseret ved gennemsnitlige årlige fald i totalfaktorproduktiviteteni modsætning til opgørelsen baseret på det danske nationalregnskab i figur 5.1.
74
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur 5.3.
Udviklingen i den danske fødevareindustris totalfaktorproduktivi-tet via KLEMS-databasen. Indeks. 1995 = 100
Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
Væksten i den reale produktion er dekomponeret i bidrag fra vækst i kapital, arbejds-kraft samt forbrug i produktion i tabel 5.3. Set over hele perioden kan den gennemsnit-lige årlige vækst i produktionen opgøres til 0,6 pct. baseret på KLEMS. Bidraget tildenne vækst kom fra en stigning i bidraget fra kapital (0,2 pct.), et fald i bidraget fraindsats af arbejdskraft (-0,2 pct.) samt en stigning i bidraget fra forbrug i produktionen(0,8 pct.). Summeres disse bidrag tilsiger indsatsfaktorerne altså en årlig vækst i pro-duktionen på 0,7 pct., hvilket modsvarer et gennemsnitligt fald i totalfaktorproduktivi-teten på 0,1 pct. årligt.Tabel 5.3.Den reale vækst i den danske fødevareindustris produktion dekom-poneret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) og indsatsfakto-rerne baseret på hhv. KLEMS-databasen og det danske nationalregnskab, pct. pr. årPeriode1995-20002001-20071995-20071995-2007Produktion-0,461,530,610,25TFP-0,10-0,12-0,110,08Kapital-indsats0,170,180,170,12Arbejds-forbrug0,00-0,45-0,24-0,33Forbrug iproduktionen-0,531,920,790,37
DatagrundlagKLEMS
DK Nationalregnsk.
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i produktionen.Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010n) og EU KLEMS-databasen (2009).
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
75
Sammenholdes produktiviteten med beregningen baseret på de danske nationalregn-skabsdata, fremgår det, at det i særligt grad er forskelle i bidragene fra forbrug i pro-duktionen, der leder frem til en negativ årlig vækst, når KLEMS anvendes til beregningaf totalfaktorproduktiviteten.Disse forskelle mellem resultaterne er umiddelbart bekymrende, idet det danske natio-nalregnskab er input til EU KLEMS-databasen. Men hvis den behandling, som detdanske nationalregnskab udsættes for, er den samme som for de øvrige lande i databa-sen, bør der ikke være problemer med at sammenligne den relative udvikling i produk-tiviteten.
5.2.1.
Den danske fødevareindustris relative produktivitetsudvikling
Ved sammenligning af produktivitetsudviklingen mellem lande er det niveaumæssigeudgangspunkt interessant. Fx er det forventeligt, at tidligere østbloklande ved optagelsei EU vil undergå en udvikling fra arbejdskraftintensiv produktion med en lavere brut-toværditilvækst pr. arbejdstime gennem investeringer og teknologioverførsel til en si-tuation, hvor bruttoværditilvæksten over tid vil nærme sig det vesteuropæiske niveau.Der er i det følgende derfor søgt at indplacere de lande, som er medtaget i analysen, itre grupper; lande der i udgangspunkt har en betydelig lavere bruttoværditilvækst pr.arbejdstime, lander der ligger på niveau med Danmark og endelig lande der ligger på ethøjere niveau end Danmark.Denne tredeling af landene udføres med udgangspunkt i den nominelle bruttoværditil-vækst pr. time, således som den opgøres i EU KLEMS-databasen. Da de nominellestørrelser i KLEMS er opgjort i national valuta, er der foretaget en omregning til US $ved hjælp af OECDs købekraftskorrigerede valutakurser (OECD, 2010).Figur 5.4 er konstrueret således, at de enkelte lands bruttoværditilvækst pr. time er op-gjort relativt til den danske. Dvs. at en værdi på under 100 betyder, at den nominellebruttoværditilvækst pr. time er lavere end i Danmark (Slovenien, Grækenland, Portu-gal, Ungarn, Polen og Estland). En værdi i omegnen af 100 betyder, at den nominellebruttoværditilvækst pr. time i det betragtede land og Danmark er ens (Finland, Spanien,Frankrig, Sverige, Østrig og Tyskland). Og endelig betyder en værdi højere end 100, atden nominelle bruttoværditilvækst pr. time er højere end i Danmark (Holland, Belgien,USA, England, Irland og Australien). Niveauerne i de respektive grupper fremgår ne-denfor.
76
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur 5.4.
Udviklingen i den relative nominelle bruttoværditilvækst pr. arbejds-time i fødevareindustrien i udvalgte lande. Indeks. Bruttoværdi-tilvækst pr. arbejdstime i Danmark = 100
Lande med lavere nominel bruttotilvækst pr. time end Danmark
Lande med nominel bruttotilvækst pr. time svarende til Danmark
Lande med højere nominel bruttotilvækst pr. time end Danmark
Anm. Den nominelle bruttoværditilvækst er gjort sammenlignelig via købekraftskorrigeret valutakurser.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009) og OECD (2010).
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
77
Den laveste bruttoværditilvækst findes i estiske fødevareproduktion, hvor bruttoværdi-tilvæksten pr. time i udgangspunktet er en fjerdedel af det danske niveau. Værditilvæk-sten i den ungarske og polske fødevareproduktion er omkring en tredjedel af den dan-ske, mens Grækenland og Portugal i udgangspunktet har en bruttoværditilvækst pr.time på det halve af det danske niveau. Blandt de lande, der indgår i gruppen, er Slove-nien det land, der i udgangspunktet ligger tættest på Danmark; bruttoværditilvækstenpr. time ligger her ca. 30 pct. under det danske niveau i udgangspunktet. Bortset fraSlovenien og Ungarn anes en svag tendens til konvergens mod det danske niveau. Dade relative forhold er beregnet med udgangspunkt i nominelle værdier, kan denne kon-vergens være forklaret af både forbedringer i sektorbytteforholdet og forbedringer i denreale timeproduktivitet.Gruppen af lande, der i udgangspunktet har en bruttoværditilvækst på niveau medDanmark, spænder fra Finland, som har en bruttoværditilvækst pr. time, der er godt 10pct. højere end det danske niveau, til Tyskland, som har en bruttoværditilvækst pr.time, der er ca. 17 pct. lavere end det danske niveau. I løbet af perioden udvikler denrelative bruttoværditilvækst sig for de fleste lande i Danmarks favør. Det er her be-mærkelsesværdigt, at der ikke er tendens til konvergens i den relative udvikling i for-hold til Spanien og Tyskland.I gruppen af lande, der i udgangspunktet har en betydelig højere bruttoværditilvækst pr.arbejdstime, har Belgien og Holland i udgangspunktet en bruttoværditilvækst, der eromkring 50 pct. højere end det danske niveau, mens niveauet i USA, England og Irlander omkring 25 pct. højere. I løbet af perioden kan der for de fleste lande spores en rela-tiv forbedring af den danske værditilvækst pr. arbejdstime. Dog er det bemærkelses-værdigt, at Holland og særligt Irland gennem hele perioden forbedrer den relative brut-toværditilvækst pr. arbejdstime.
5.2.2.
Totalfaktorproduktiviteten
I det følgende betragtes udviklingen i fødevareindustriens produktionsbaserede total-faktorproduktivitet i de enkelte lande i forhold til den danske for gruppen af lande medhøjere bruttoværditilvækst pr. arbejdstime end Danmark og gruppen af lande på niveaumed Danmark. Som følge af manglende oplysninger om indsatsen af fast real kapital iKLEMS, er det ikke muligt at beregne totalfaktorproduktiviteten for de lande, der i ud-gangspunktet havde en lavere nominel bruttoværditilvækst pr. time end Danmark. Al-ternativt betragtes i stedet udviklingen i den reale bruttoværditilvækst pr. time for disselande sidst i afsnittet.
78
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Den relative udvikling i totalfaktorproduktiviteten viser hvorvidt totalfaktorproduktivi-teten i de enkelte landes fødevareindustri forbedres eller forværres i forhold til dendanske udvikling. I forhold til de lande, som havde en nominel bruttoværditilvækst pr.arbejdstime i 1995 på niveau med det danske, har de fleste lande haft en relativ krafti-gere udvikling i totalfaktorproduktiviteten, jf. figur 5.5.Figur 5.5.Udviklingen i den relative totalfaktorproduktivitet i fødevareindu-strien i forhold til Danmark for udvalgte lande med en nominelbruttoværditilvækst pr. time på niveau med Danmark. Indeks.1995 =100
Anm. Beregnet som forholdet mellem produktivitetsudviklingen i det pågældende land og Danmark.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009
I tabel 5.4 er udviklingen i de enkelte landes gennemsnitlige årlige ændringer i produk-tionen dekomponeret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne. Detfremgår, at Østrig, Finland og Sverige er de eneste lande i denne gruppe, som har haften positiv udvikling i totalfaktorproduktiviteten.Den laveste udvikling ses for Spanien, hvor bidraget fra alle tre indsatsfaktorer er ste-get i et omfang svarende til en gennemsnitlig stigning i produktionen på 1,4 pct. pr. år.I forhold til den faktiske udvikling i produktionen betyder det, at den spanske totalfak-torproduktivitet er faldet med 0,4 pct. pr. år.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
79
Tabel 5.4.
Den reale vækst i fødevareindustriens produktionen dekompone-ret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) og indsatsfakto-rerne i perioden 1995-2007, pct. pr. årProduktion0,370,921,800,690,790,720,61TFP1,18-0,441,11-0,030,000,04-0,11Kapital-indsats-0,070,260,080,03-0,020,530,17Arbejds-forbrug-0,310,17-0,220,10-0,17-0,19-0,24Forbrug iproduktionen-0,430,940,840,590,980,350,79
LandØstrigSpanienFinlandFrankrigTysklandSverigeDanmark
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i produktionen.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
Det er generelt bemærkelsesværdigt, at den østrigske fødevareindustri har været i standtil at øge den reale produktion og bruttoværditilvækst samtidigt med, at bidragene frasamtlige indsatsfaktorer har været negative.Figur 5.6.Udviklingen i den relative totalfaktorproduktivitet i fødevareindu-strien i forhold til Danmark for udvalgte lande med en højere no-minel bruttoværditilvækst pr. time end Danmark. Indeks. 1995 =100
Anm. Beregnet som forholdet mellem produktivitetsudviklingen i det pågældende land og Danmark.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
80
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur 5.6 viser den relative udvikling i totalfaktorproduktiviteten for de lande, der i ud-gangspunktet havde en højere nominel bruttoværditilvækst pr. time i forhold til dendanske fødevareindustri. Der ses generelt en uændret eller relativ tilbagegang i totalfak-torproduktiviteten for de enkelte lande i den første del af perioden, men derefter er deren klar tendens til, at produktiviteten stiger relativt. I forhold til udgangspunktet i 1995er totalfaktorproduktiviteten for USA, Belgien og England steget med 3-4 pct. i løbet afperioden, mens Irlands totalfaktorproduktivitet er steget med hele 14 pct.Betragtes dekomponeringen af den gennemsnitlige årlige vækst i produktionen for deenkelte lande, fremgår det, at alle har haft en positiv årlig vækst i produktionen, jf. ta-bel 5.5. Ses der bort fra Danmark og Australien, gælder det også produktiviteten. Sær-ligt den irske udvikling er bemærkelsesværdig. Her stammer væksten i produktionenhovedsageligt fra bidraget fra forbrug i produktion, produktiviteten samt kapitalindsat-sen, mens bidraget fra arbejdskraften er minimal.Tabel 5.5.Den reale vækst i produktionen i fødevareindustrien dekompone-ret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) og indsatsfakto-rerne i perioden 1995-2007, pct. pr. årProduktion1,621,424,201,260,080,940,61TFP-0,270,040,950,360,010,27-0,11Kapital-indsats0,660,150,550,090,080,080,17Arbejds-forbrug0,080,000,03-0,140,05-0,01-0,24Forbrug iproduktionen1,141,232,680,94-0,070,610,79
LandAustralienBelgienIrlandHollandEnglandUSADanmark
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i produktionen.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
Den hollandske vækst i produktionen stammer hovedsageligt fra vækst i forbrug i pro-duktionen samt produktiviteten. Til trods for at den danske fødevareindustri - på linjemed de øvrige lande - har øget indsatsen af forbrug i produktionen, så har dette, i mod-sætning til de øvrige lande, ikke ført til tilstrækkelig vækst i produktionen. Derfor harproduktivitetsudviklingen været negativ i perioden.For gruppen af lande, der i udgangspunktet havde en lavere nominel bruttoværditil-vækst pr. time sammenlignet med Danmark, er det som tidligere nævnt ikke muligt at
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
81
beregne totalfaktorproduktiviteten. Derfor betragtes i stedet den relative udvikling i denreale bruttoværditilvækst pr. time (timeproduktivitet).
Figur 5.7.
Udviklingen i den relative reale bruttoværditilvækst pr. arbejds-time i fødevareindustrien i udvalgte lande med en lavere nominelbruttoværditilvækst pr. arbejdstime end Danmark. Indeks. Realbruttoværditilvækst pr. arbejdstime i Danmark = 100.
Anm. Bruttoværditilvæksten er gjort sammenlignelig via købekraftskorrigeret valutakurser.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009) og OECD (2010).
I den betragtede periode er det kun Polen, som har formået at forbedre timeproduktivi-teten i forhold til Danmark, jf. figur 5.7. Fra en forværring i første del af perioden, harden polske relative timeproduktivitet udviklet sig kraftigt i positiv retning. For de øvri-ge lande - med Ungarn som undtagelse - er der kun en svag eller ingen fremgang atspore i den relative timeproduktivitet.
5.3.
Opsamling og diskussion
Med udgangspunkt i ovenstående analyse kan det konkluderes, at den danske fødevare-industri siden 1990 har haft en svag stigning i totalfaktorproduktiviteten. I perioden1990-99 var der en positiv gennemsnitlig vækst på 0,22 pct. pr. år, mens der i perioden
82
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
2000-2009 var en negativ årlig vækst (-0,18 pct.). Dermed er gennemsnittet for heleperioden 1990-2009 en årlig vækst tæt på nul. Det indikerer umiddelbart, at den danskefødevareproduktion over en forholdsvis lang årrække ikke har været i stand til at frem-bringe teknologiske fremskridt, der har øget muligheden for at konkurrere på prisen.Analysen af arbejdskraftproduktiviteten gav anledning til et forsigtigt skøn over hvilkeindustrier, der særligt er årsag til den lave stigning i totalfaktorproduktiviteten. Analy-sen viste, at den reale produktion i Slagterier, Forarbejdning af fisk, Fremstilling afbrød, Bagerier, Drikkevare og Tobaksindustri især er faldet i perioden efter 2000. Sam-tidigt var der en stigning i det reale forbrug i produktion og dermed et betragteligt fald iden reale bruttoværditilvækst. Disse industrier står samlet set for godt 53 pct. af pro-duktionsværdien og godt 63 pct. af værditilvæksten i Fremstilling af føde-, drikke- ogtobaksvarer, og det er derfor især disse delsektorer, som tegner udviklingen for fødeva-reindustrien.Den internationale sammenligning er baseret på EU KLEMS-databasen, som igen erforankret i nationalregnskaberne. Udviklingen i den danske totalfaktorproduktivitet ba-seret på EU KLEMS-databasen gav et noget mere negativt billede sammenlignet medberegninger baseret på det danske nationalregnskab. Ved det produktionsbaserede pro-duktivitetsmål er stigningen nogenlunde identisk (om end årsagerne er forskellige),men ved det BVT-baserede produktivitetsmål er der væsentlige afvigelser jf. bilag 6,ligesom der er diskrepanser i det bagvedliggende datamateriale. Det må imidlertid for-modes, at i og med at data i alle lande behandles på samme måde i EU KLEMS, er detforholdsvist uproblematisk at foretage internationale sammenligninger, når betragtnin-gen er de enkelte landes relative udvikling i forhold til Danmark.Ser man bort fra et par enkelte lande, hvor fødevareindustrien har undergået en ganskeimponerende udvikling (Finland og Østrig), så er det generelle billede frem til 2000, attotalfaktor-produktiviteten i de øvrige landes fødevareindustri er forværret relativt ellerhar fulgt den danske udvikling. I perioden efter 2000 er det entydige billede, at den re-lative udvikling i totalfaktorproduktiviteten er i de øvrige landes favør. For hele perio-den gælder, at næst efter Spanien og Australien, har dansk fødevareindustri præsteretden laveste udvikling i totalfaktorproduktiviteten. Analysen peger således på, at dendanske fødevareindustris evne til at konkurrere på prisen er forringet i den beskrevneperiode.Ses der nærmere på den danske fødevareindustri, kan det konstateres, at det reale for-brug i produktionen stiger mere end den reale produktion i årene efter 2000. Det gælder
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
83
både ved anvendelse af data fra det danske nationalregnskab og fra KLEMS-databasen.Populært sagt producerer fødevareindustrien den samme mængde varer, men med etstørre input af rå- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser. Det kunne skyldes forskydnin-ger i de underliggende erhverv, men analysen viste, at det ikke er tilfældet. For bådeSlagterier, Forarbejdning af fisk, Fremstilling af brød, Bagerier, Drikkevare og Tobaks-industri stiger det reale forbrug i produktionen mere end produktion, og det er især dis-se industriers udvikling, der tegner billedet af den samlede fødevaresektor. Denne ud-vikling har derfor også som konsekvens, at den reale bruttoværditilvækst har været fal-dende.Det noget besynderlige forhold, som også genfindes i den tyske fødevareindustri, menikke blandt de øvrige lande, er kernen i, at produktivitetsudviklingen i den danske fø-devareindustri har været relativt mindre end de andre lande. En forklaring kunne væreøget outsourcing af arbejdsintensive processer. Fx har slagterierne i større grad valgt dearbejdskrafttunge processer fra. Produktionen sælges i større udskæringer og til en la-vere pris til datterselskaber i udlandet. Det resulterer i, at udviklingen i den reale pro-duktion falder i forhold til det reale forbrug i produktionen. Da det er de arbejdsinten-sive processer, som outsources, skulle man imidlertid forvente, at produktiviteten villestige. Utilstrækkelige tilpasninger i produktionsapparatet trækker derimod i den mod-satte retning. På tilsvarende vis vil bibeholdelse af administrationen i Danmark be-grænse effekten på produktiviteten.Ved vurderingen af udviklingen i produktiviteten skal det imidlertid også tages i be-tragtning, at de bagvedliggende statistikker er baseret på et begrænset antal varegrup-per. Det indebærer, at kvalitativt forskellige varer rubriceres som standardvarer meddivergerende markedspris. Da varer af en højere standard sædvanligvis fordrer et størrefaktorforbrug, vil det blive afspejlet i en lavere produktivitet (og et relativt mindre faldi sektorbytteforholdet) skønt ændringen er produktionsbetinget. Den forringede pro-duktionsbetingede konkurrenceevne i forhold til andre lande vil derved blive opvejet afet relativt forbedret sektorbytteforhold.Et andet forhold er, at fødevareindustrien dækker over en bred vifte af delsektorer, ogproduktiviteten i disse delsektorer kan have udviklet sig forskelligt. Da de respektivelande har divergerende sammensætning af fødevareindustrien, vil produktiviteten forden samlede fødevareindustri derfor også være forskellig. En lav produktivitet i et givetland, kan derfor blot være udtryk for, at fødevareindustrien er domineret af delsektorer,hvor produktivitetsudviklingen har været ligeså begrænset som i andre lande hvor dissedelsektorer er af mindre betydning.
84
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Et tredje forhold er, at fødevareindustrien ofte består af nogle få virksomheder. Struktu-relle ændringer i form af fusioner, indskrænkninger i produktionsanlæg, specialiserin-ger og andre ændringer med stordriftsfordele, som giver anledning til betydelige pro-duktivitetsstigninger, vil derfor ofte ske i ryk i modsætning til primærlandbruget, hvorstrukturelle ændringer foregår glidende (på sektorniveau) som følge af de mange suc-cessive ændringer. Realiseringer af disse stordriftsfordele optræder i forskellige perio-der i forskellige lande, hvilket er medvirkende til, at der kan være betydelige forskelle iproduktivitetsudviklingen i de respektive lande. I Danmark blev slagteanlæggene ek-sempelvis reduceret betragteligt i sidste del af forrige århundrede, ligesom antallet afproduktionsanlæg på mejerivirksomhederne blev mindsket. Det har betydet anseligeproduktivitetsgevinster, som næppe har kunnet gentages i det forgangne årti. Det mådog omvendt også formodes, at en tilsvarende udvikling har fundet sted i mange af deandre lande, som Danmark normalt sammenlignes med.Endelig skal det nævnes, at udgangsniveauet kan være væsensforskelligt. Lande med etlavt teknologisk stadie har således ved stigende priser forholdsvis let ved at øge pro-duktiviteten ved strukturelle ændringer eller teknologioverførsel. Det gør ikke effekter-ne mindre, men det betyder, at der fortsat er et teknologisk efterslæb selv om mankoenindskrænkes.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
85
86
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
ReferencerABORE (2010): Productivity growth: Trends, drivers and opportunities for broadacreand dairy industries, Australien Commodities, Vol 17 no 1, March quarter 2010(http://adl. brs.gov.au/data/warehouse/pe_abare99014401/ac10_Mar_a.pdf)ABORE(2010a):EconomicissuesaffectingAustralianAgriculture(http://www.daff.gov.au/ __data/assets/pdf_file/0005/1788935/terry-sheales.pdf).Agriculture and Agri-Food Canada (2010): An Overview of the Canadian Agricultureand Agri-Food System 2009 http://www4.agr.gc.ca/AAFC-AAC/display-afficher.do?id= 1261159658146&lang=eng&src=hp).Andersen, J. M. (2010): Rentabiliteten halter for dansk landbrug i forhold til de øvrigeEU-lande, Tidsskrift for Landøkonomi nr. 3, 2010.Balk, B. M. (2001): Scale Efficiency and Productivity Change. Journal of ProductivityAnalysis, 15, 159-183.Ball, V. E., J.-C. Bureau, J.-P. Butault, R. Nehring (2001): Levels of Farm SectorProductivity: An International Comparison. Journal of Productivity Analysis, 15,5-29.Ball, V. E., J.-P. Butault, C. S. Juan, R. Mora (2010): Productivity and internationalcompetitiveness of agriculture in the European Union and the United States. Ag-ricultural Economics, 41, 611-627.Barro, Robert J. og Xavier Sala-i-Martin (1995): Economic Growth, McGraw-Hill.Chambers. Robert G. (1988): Applied production analysis, Cambridge UniversityPress.Coelli, T.J. and D. S. P. Rao (2005): Total factor productivity growth in agriculture: AMalmquist index analysis of 93 countries, 1980-2000. Agricultural Economics,32, 115-134.Danmarks Statistik (2009): Forsyningen og forbruget af korn og foder 2008/09, Sta.Eft., Landbrug og fiskeri 2010:10 og tidligere versioner.Danmarks Statistik (2009a): Nationalregnskab 2008, November-versionen(www.statistikbanken.dk/NAT07, www.statistikbanken.dk/NAT09,www.statistikbanken.dk/NAT18,www.statistikbanken.dk/NAT25), opdateret den 9. nov.2009.Danmarks Statistik (2010): Landbrugets bruttofaktorindkomst med tilknyttede indeks,Sta. Eft., Landbrug og fiskeri 2010:10.Danmarks Statistik (2010a): Regnskabsstatistik for landbrug 2009 (http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/KT3Rb/Landbrug.aspx).Danmarks Statistik (2010b): Regnskabsstatistik for gartneri 2009 (http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/KT3Rb/Gartneri.aspx).
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
87
Danmarks Statistik (2010c): Jordbrugets prisforhold 2009 (http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/KT3Rb/Jordbrugets-prisforhold.aspx)Danmarks Statistik (2010d): BFI-opgørelsen (www.statistikbanken.dk/LBFI1)Danmarks Statistik (2010e): Pris- og mængdeindeks (www.statistikbanken.dk/LBF-PRIS).Danmarks Statistik (2010f): Anvendelse af korn (www.statistikbanken.dk/KORN)Danmarks Statistik (2010g): Lager og omsætning af korn (www.statistikbanken.dk/KORN2).Danmarks Statistik (2010h): Landbrugsregnskabsstatistik (www.statistikbanken.dk/REGNLA2).Danmarks Statistik (2010i): Gartneriregnskabsstatistik (www.statistikbanken.dk/REGNGA1).Danmarks Statistik (2010j): Prisstatistik (www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/KT3Rb/Fleraar_indeks.aspx).Danmarks Statistik (2010k): Høstresultatet (www.statistikbanken.dk/HST6)Danmarks Statistik (2010l): Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2009(http://www.dst. dk/Vejviser/dokumentation/KT3Rb/Oekonomien-i-landbrugets-produktionsgrene.aspx).Danmarks Statistik (2010m): Landbrug 2009 (http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15221 /landbrug.pdf)og tidligere årgange.Danmarks Statistik (2010n): Nationalregnskab 2009, November-versionen(www.statistik banken.dk/NAT07, www.statistikbanken.dk/NAT09,www.statistikbanken.dk/NAT18,www.statistikbanken.dk/NAT25), opdateret den 9. nov.2010.Danmarks Statistik (2010o): Danmarks Statistiks forsker-database for landbrugs- oggartneriregnskaber(http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe.aspx?sysrid=8).DØR (2010): Økonomi og miljø 2010 (http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Milj%F8_2010/Milj%F8%202010/Hele%20pub.pdf).Energistyrelsen(2010):Energistatistik2009(http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/ Statistik_og_noegletal/Aarsstatistik/Sider/Forside.aspx )EU KLEMS-databasen (2009): EU KLEMS Growth and Productivity Accounts, No-vember 2009 release (http://www.euklems.net/euk09i.shtml).EUROSTAT (2010): Economic Accounts for Agriculture (http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=aact_eaa05&lang=en),opdateret den 20. dec.2010.
88
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
EUROSTAT (2011): Agricultural Labour Input Statistics (http://appsso.eurostat.ec.europa. eu/nui/show.do?dataset=aact_ali02&lang=en),opdateret den 27. jan. 2011.EUROSTAT (2011a): National Accounts (http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/national_accounts/data/database),opdateret den 3. feb. 2011.EUROSTAT (2011b): Structure of agricultural holdings (http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/ nui/show.do?dataset=ef_ov_kvaa&lang=en),opdateret den 31. jan. 2011FADN Public Database (2011): (http://ec.europa.eu/agriculture/rica/database/database.cfm),opdateret 15. jan. 2011.Fuglie, K. O. (2008): Is a slowdown in agricultural productivity growth contributing tothe rise in commodity prices? Agricultural Economics, 39, 431-441.Fødevareøkonomisk Institut (2009): Landbrugets økonomi 2009 (http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/FOI_serier/~/media/Foi/docs/Publikationer/Rapporter/Landbrugets%20 Økonomi/2009.pdf.ashx).FødevareøkonomiskInstitut(2011):Landbrugetsøkonomi2010(http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/FOI_serier/~/media/Foi/docs/Publikationer/Rapporter/Landbrugets%20 Økonomi/2010.pdf.ashx).Hansen, H. O. (2009): Landbrugets særlige forhold, Tidsskrift for Landøkonomi nr. 4,1991.Hansen, J. (1995): Udvikling I produktivitet og bytteforhold i dansk landbrug 1980/81-92/93. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Arbejdsnotat.Hansen, J. (2010): Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af1970’erne. Tidsskrift for Landøkonomi nr. 2, 2010.Jacobsen, L-B. (2011): Landbrugets produktivitet – et mysterium?, Fødevareøkono-misk Institut, Udkast til arbejdspapir.Lafruffe, L. (2010): Competitiveness, Productivity and Efficiency in the Agriculturaland Agri-Food Sectors.OECD Food, Agriculture and Fisheries Working Papers,No. 30, OECD Publishing.Landbrug & Fødevarer (2009): Dansk landbrug i tal 2009, Landøkonomisk OversigtOECD (2001): Measuring productivity. Measrement of aggregate and industry-level.OECD Manual (http://www.oecd.org/dataoecd/59/29/2352458.pdf).OECD (2010): Purchasing power parities (PPPs) and exchange rates(http://www.oecd.org/topicstatsportal/0,3398,en_2825_495691_1_1_1_1_1,00.html#500300).Pedersen, H.B. (2010): Mail fra Danmarks Statistik af 8. november 2010.Poulsen, H. D. (2009): Normtal for husdyrgødning (http://agrsci.au.dk/institutter/institut_for_husdyrbiologi_og_sundhed/husdyrernaering_og_miljoe/normtal).
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
89
Rasmussen, S. (2010): Scale efficiency in Danish agriculture: an input distance-function approach. European Review of Agricultural Economics, Vol. 37 (3) pp.335-367.Rasmussen, S. (2011): Estimating the Technical Optimal Scale of Production in DanishAgriculture. Paper presented at Asia-Pacific Productivity Conference, Taipei,Taiwan, July 2010.Rasmussen, S. (2011a): Data for Analysing Productivity Changes in Danish Agricul-ture 1990-2007. FOI Documentation 2011/1, KøbenhavnRungsuriyawiboon and Lissitsa (2004): Total Factor Productivity Growth in EuropeanAgriculture. Working Paper, IAMO.Solow, Robert M. (1957): Technical Change and the Aggregate Production Function,The Review of Economics and Statistics Vol 39, No. 3.Statistics New Zealand (2010): Industry Productivity Statistic 1978-2008 (http://search.stats.govt.nz/search?w=productivity).Statistics Canada (2010): Productivity growth in Canada (http://www5.statcan.gc.ca/cansim/pickchoisir?lang=eng&id=3830021&pattern=3830021&searchTypeByValue=1).USDA (2011): Agricultural productivity in the United States (http://www.ers.usda.gov/Data/AgProductivity/), 26. februar 2011.
90
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Bilag 1.
Kommissorium
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
91
92
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
93
94
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Bilag 2.
Anvendte indeksformler samt specifikation afproduktion og faktorforbrug mv.
Beregningerne af væksten i landbrugets og fødevareindustriens produktivitet er foreta-get ved anvendelse af forskellige indeksformler. Herudover er der forskelle med hen-syn til opdelingen af produktionen og faktorforbrug på henholdsvis produkter og pro-duktionsfaktorer. I nærværende bilag redegøres for nogle af disse forskelle samt for ef-fekten heraf på den beregnede vækst i produktiviteten.Anvendte indeksformlerNærværende beregninger af vækst i produktivitet er foretaget ved hjælp af forskelligeindeks - herunder Laspeyres- og Paaschefastvægtsindeks, og forskellige indeks giverkun undtagelsesvis helt samme resultat.Ved beregning af ændringen i mængden af en række produkter - som fx alle land-brugsprodukter - under ét fra et år (år 0) til et andet (år t) kan man som vægte vælgemellem priserne fra år 0 eller fra år t. Vælges priserne fra år 0, får man et Laspeyres-fastvægts-mængdeindeks.
Vælges priserne fra år t får man et Paasche fastvægts-mængdeindeks.
Hvor
Laspeyres-fastvægtsmængdeindeksPaasche-fastvægtsmængdeindeksp= prism= mængdetoptegn angiver varenummer 1, 2,….,nfodtegn angiver år 0, 1, 2,…,t
De to mængdeindeks, Laspeyres og Paasche, giver kun undtagelsesvis helt samme re-sultat, og begge giver kun giver tilnærmede udtryk for den teoretisk set "korrekte"mængdemæssige ændring. Dette såkaldte indeksproblem - at forskellige indeks giverforskellige resultater - er navnlig stort, når både de relative mængder af de pågældende
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
95
varer (produkter eller produktionsfaktorer) og de relative priser ændrer sig betydeligt iden betragtede årrække. Dvs., hvis mængden af nogle varer stiger betragteligt, mensmængden af andre kun stiger lidt eller falder, samtidig med at nogle priser stiger bety-delig, mens andre kun stiger lidt eller falder. Indeksproblemet er derimod uden praktiskbetydning, hvis enten de relative mængder eller de relative priser er nogenlunde uæn-drede, eller hvis begge dele er tilfældet.For det primære landbrug og for fødevareindustrien gælder, at de relative produkt- ogfaktorpriser ofte ændrer sig betydeligt fra år til år, og ændringerne i de relative priser erstørre her efter landbrugsstøttens omlægning – og var ligeledes større under omlægnin-gen - end de var før omlægningen af politikken. De relative produktmængder ændrersig også ofte noget fra år til år navnlig som følge af udsving i vejrliget og hermed ihøstudbyttet, og det samme gælder – om end i mindre omfang - de relative faktor-mængder. Forskellige indeks kan derfor give afvigende resultater, for så vidt angår denberegnede vækst i landbrugets og fødevareindustriens produktivitet.Ovenstående formler kan omskrives som vist nedenfor, hvilket gør det muligt af bereg-ne de pågældende mængdeindeks som vægtede gennemsnit af mængden af de enkeltevarer i år t i forhold til mængden i år 0. Ved en sådan omskrivningen fås:Laspeyres-fastvægts-mængdeindeks
Paasche fastvægts-mængdeindeks.
Hvor a = vægt i form af de respektive varers andele af den samlede værdi af alle varerI praksis er det ofte disse sidstnævnte formler, der anvendes (se fx tabel 2.1 i kapitel 2).Under visse forudsætninger har ”fejlen” på de to indeks - Laspeyres og Paasche - mod-sat fortegn. Det er derfor forståeligt, at man undertiden har anvendt et eller andet gen-nemsnit at de to indeks. Det mest kendte af sådanne indeks er Fishers. Dette indeks ud-gøres af det geometriske gennemsnit af de to indeks, altså:
96
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Specifikation af produktion og faktorforbrug mv.Den beregnede vækst i produktiviteten vil almindeligvis også afhænge af, hvordan denpågældende produktion og det pågældende faktorforbrug opdeles på henholdsvis pro-dukter og produktionsfaktorer - herunder ikke mindst om et højprisprodukt og det til-svarende standard- eller lavprisprodukt anses som ét produkt eller som to separate pro-dukter.Det primære landbrugs stigende produktion af økologiske og andre højprisprodukterhar - som omtalt i bilag 4 antagelig haft en vis – om end begrænset - positiv effekt påden faktiske (dvs. teoretisk korrekt beregnede) vækst i landbrugets totalfaktorprodukti-vitet. Ved beregning af væksten i produktivitet opfanges denne positive effekt imidler-tid kun, hvis der sondres mellem højpris- og lavprisprodukter, og dette gøres bl.a. ikkeved opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst (Danmarks Statistik, 2010d). Kon-sekvensen af at undlade sondringen er, at den stigende produktion af højprisprodukterikke forøger - men tværtimod formindsker - den beregnede vækst i totalproduktivite-ten. Forklaringen er, at produktion af højværdiprodukter almindeligvis er forbundetmed meromkostninger og hermed et større samlet faktorforbrug, og at den negative ef-fekt heraf på totalfaktorproduktivitet ikke opvejes af en større samlet produktion, nårdet enkelte højprisprodukt indgår i beregningen med samme vægt (samme pris) somdet tilsvarende lavprisprodukt.Betragtes et højprisprodukt og det tilsvarende lavprisprodukt som ét produkt og ikkesom to separate produkter, afspejler den stigende højprisproduktion sig i stedet for imindre fald - eller større stigning – i bytteforholdet. Tag fx økologisk mælk, hvor pri-sen er omkring 20 pct. højere end for konventionel mælk, og hvis andel af den samledemælkeproduktion er vokset fra under 1 pct. først i 1990’erne til godt 9 pct. i 2009. Det-te betyder, at prisen for al mælk (konventionel og økologisk mælk under ét) er faldetknap 2 pct. mindre end prisen både på konventionel og økologisk mælk, og at byttefor-holdet derfor falder mindre (eller stiger mere), når de to typer mælk betragtes som étprodukt i stedet for to separate produkter. Som eksemplet viser, vil den beregnede ud-vikling i bytteforholdet overvurdere stigninger (undervurdere fald), når der ikke skel-nes mellem højpris- og lavprisprodukter.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
97
98
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Bilag 3.
Vækstregnskabstilgangen og totalfaktor- pro-duktiviteten
Formålet med nærværende bilag er at dokumentere beregningsmetoden, der anvendes iafsnit 3.3 og kapitel 5, herunder dekomponering af produktionsvæksten i bidrag fravækst i totalfaktorproduktiviteten og øvrige indsatsfaktorer. Endvidere er det formåletat vise at metoden er identisk med beregningerne i afsnit 3.1 og kapitel 4. Dvs. at derikke er nogen forskel i at anvende hhv. vækstregnskabstilgangen og forholdet mellemoutput og input i produktionen såfremt de relevante indeks beregnes ens.Vækstregnskabstilgangen kan dateres tilbage til det pionerarbejde Rober M. Solow ud-førte i 1950’erne for, at dekomponerer BNP væksten i bidrag fra input i den aggregere-de produktionsfunktion. Arbejdet resulterede bl.a. i det klassiske papir ”TechnicalChange and the Aggregate Production Function (Solow,1957). Gennemgangen her erendvidere inspireret af Barro og Sala-i-Martin (1995) samt Chambers (1988).Vækstregnskabet i kontinuert tidDet primære formål med vækstregnskabet er at dekomponere væksten i produktionen ibidrag fra vækst i input i produktionen, her kapital, arbejdskraft samt forbrug i produk-tionen, og endvidere vækst i teknologien.Der tages udgangspunkt i en neo-klassisk produktionsfunktion formuleret i kontinuerttid19
Y(t)
A(t)F(K(t),L(t),M(t))
(B3.1)
hvor A(t) er et indeks for totalfaktorproduktiviteten på tidspunkt t. A tillader såledesflytning af produktionsfunktionen på tidspunkt t. Altså kan produktionen gennem A(t)over tid vokse selvom mængden af input er uændret. Y er produktionen og F afhængeraf indsatsen af kapital, arbejdskraft og materialer (forbrug i produktion).Ved at differentieres (B3.1) og foretage en del manipulation, kan der udledes et udtryk,der beskriver væksten i produktionen ud fra vækst i totalfaktorproduktiviteten samtvækst i de øvrige input.
19
En variable formuleret i kontinuert tid kan antage værdier på et hvilket som helst tidspunkt. Det er imodsætning til variable i diskret tid, der angiver værdier for adskilte tidsperioder, fx værdi pr. år.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
99
Først tages logaritmen til (B3.1):
lnY(t) lnA(t) lnF(K(t),L(t),M(t))og dernæst differentieres mht. tiden t1dYY dt1dAA dt1,dKFKFdtdLdtdMdt
FL,
,FM
For overskuelighedens skyld omskrives til ”prik-notation” således at
Y
dY
YY
dtA1,FKKA F
etc.
,FL,L FMM
Der forlænges nu med K, L og M i parentesen, ligesom det udnyttes, at1produktionsfunktionen kan skrives somA
Fi følge
Y
YYYY
A A,KKFKA YKAA,AFKK KY K
FL,
LLL
,FM
MMM
AFL,L LY L
,AFMM MYM
Under fuldkommen konkurrence vil indsatsfaktorerne blive aflønnet i forhold til deres,,,marginalprodukt, dvs.AFKr,AFLwog AFMp
YYYY
AAAA
rK KY KKKK
wL LY LLLL
pM MY MMMM
(B3.2)
100
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Hvor
K
rK,Y
L
wLogY
M
pM. Antages det endvidere at produktions-Y
funktionen er homogen af 1’te grad, summer alpha’erne til 1.I (B3.2) er væksten i produktionenYsåledes dekomponeret i vægtede bidrag fra
Y
ændring i indsatsfaktorerne samt totalfaktorproduktiviteten. Hvis der forefindes datafor alt andet end totalfaktorproduktivitetenAten derfor findes som en residual.AIsoleresA
A
kan væksten i totalfaktorproduktivite-
A
benævnes ofte Solow residualen.
Afremgår det af (B3.3) at væksten i totalfaktorproduktiviteten findes som
væksten i produktionen fratrukket væksten i de sammenvejede input i produktionen.
AA
YY
K
KK
L
LL
M
MM
(B3.3)
Totalfaktorproduktivitet i diskret tidVæksten i totalfaktorproduktiviteten i (B3.3) er beskrevet i kontinuert tid, hvilket gørden uegnet til empiriske analyser. Faktorsammenvejningen i kontinuert tid i (B3.3) erdet såkaldte Divisia indeks, som kan approksimeres i diskret tid ved et Tornqvist in-deks. Derved kan væksten i produktiviteten beregnes ved logaritmisk vækst som
1ln Atln At1
222
KtLtMt
Kt 1Lt 1Mt 1
ln Ktln Ltln Mt
ln Ktln Lt1
1
ln Yt
ln Yt
1
11
(B3.4)
ln Mt
1
I kapitel 3.3 og 5 er der således anvendt data fra det danske nationalregnskab samt fraEU-KLEMS databasen til beregning af væksten i totalfaktorproduktiviteten i overens-stemmelse med (B3.4). Faktorandelene beregnes således ud fra aflønning af kapital,arbejdskraft og forbrug i produktionen i løbende priser, mens væksten i produktion ogde enkelte input beregnes ud fra informationer i faste priser. Disse data tillader ligele-des opstilling dekomponerede bidrag til væksten i produktionen, som disse fremgår afafsnit 3.3 og kapitel 5.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
101
De her viste beregninger tager udgangspunkt i produktionen og det samlede input. Derer i en række bilag vist beregninger af totalfaktorproduktiviteten beregnes med ud-gangspunkt i bruttoværditilvæksten. Disse er beregnet analogt til ovenstående, blot ud-trykker Y bruttoværditilvæksten, mens forbrug i produktionen (M) udelades.Sammenhæng til indeksbaserede beregningerI kapitel 3.1 og 4 samt i gennemgangen i kapitel 2 defineres væksten i totalfaktorpro-duktiviteten som forholdet mellem et indeks for produktion og et indeks for input iproduktionen. Ved denne fremgangsmåde fremkommer samme resultat som ovenstå-ende, såfremt der anvendes samme indeksformel for input. Dette dokumenteres neden-for.Et indeks for totalfaktorproduktiviteten kan beregnes ved forholdet mellem et indeksfor output og et for input
A
YX
Tag nu logaritmer
ln A ln Y ln Xog differentier med hensyn til tiden
1 dAA dt
1 dYY dt
1 dXX dt
med prik notationAAYYXX
102
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Hvis væksten i indsatsfaktorerne
X
X
beregnes ved et Divisia indeks som
K
KK
L
LL
M
MM
fremgår det således, at beregningerne er identisk med
(B3.3) i det foregående.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
103
104
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Bilag 4.
Årsager til vækst i totalfaktorproduktivitet
I nærværende bilag omtales årsagerne til vækst i landbrugets totalfaktorproduktivitet,samt hvilken rolle de lovgivningsmæssige rammevilkår spiller i denne sammenhæng.Afhængig af den valgte synsvinkel kan væksten i landbrugets totalfaktorproduktivitethenføres til forskellige kilder. Tages udgangspunkt i mikro-produktionsfunktionen (deenkelte landbrugsbedrifter i modsætning til sektoren), kan væksten i totalfaktorproduk-tiviteten groft taget opdeles på følgende kilder:Fremskridt i landbrugsteknologien.Udviklingen hen imod større landbrugsbedrifter.Forskydninger i produkt- og faktorsammensætningen i de enkelte landbrugsbe-drifter i retning af en mere driftsøkonomisk optimal sammensætning.Teknisk efficiens.Udsving i høstudbyttet samt i forbruget af produktionsmidler fra år til år somfølge af variation i vejrliget.Herudover påvirkes væksten i landbrugets produktivitet af de lovgivningsmæssigerammevilkår for erhvervet, ikke mindst fordi rammevilkårene begrænser landmænde-nes muligheder for valg af tekniske løsninger, for tilpasninger af bedriftsstørrelsensamt for tilpasninger af produktionen og faktorforbruget.Fremskridt i landbrugsteknologienDe fleste fremskridt i landbrugsteknologien er så at sige indlejret i de produktionsmid-ler, som landbrugets anvender, og fremskridtene er således nært knyttet til ibrugtagningaf nye produktionsmidler samt til videreudvikling af allerede anvendte produktions-midler.Nogle teknologiske fremskridt er af mekanisk art - såsom nye "typer" bygninger, byg-ningsinventar, maskiner og redskaber. Andre er af kemisk art - som fx nye midler tilplantebeskyttelse og nye former for veterinærmedicin. Og atter andre er af biologisk arti form af forbedringer af planters og husdyrs produktionsegenskaber. Plante- og hus-dyrforædlingens positive effekt på landbrugets produktivitet er omtalt i boks B4.1 ogB4.2.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
105
Boks B4.1.
Planteforædlingens betydning for landbrugets produktivitet
Nye plantesorter bidrager til at forbedre planters produktionsegenskaber bl.a. i form af større høstudbyttet pr.ha og/eller bedre modstandsdygtighed over for plantesygdomme. I de seneste 10-20 år er høstudbyttet pr. haaf korn her i landet dog kun steget meget lidt, hvilket uden tvivl delvis skyldes stadig strammere lovgivnings-mæssige restriktioner på forbrug af gødning samt indførelse af pesticidafgifter.For sukkerroer og raps er der derimod tale om betydelige stigninger i høstudbyttet pr. ha. Endvidere har nyesorter af majs givet bedre muligheder for dyrkning af majs her i landet til brug som grovfoder (ensilage) ikvægholdet, hvilket har resulteret i en markant ændring i grovfoderproduktionens og grovfoderforbrugetssammensætning. Således er arealet med majs vokset fra 19.000 ha i 1990 til 172.000 ha i 2009 - i de førsteår primært på bekostning af foderroer og senere navnlig på bekostning af andet korn til ensilage. Omlægningaf grovfoderproduktionen har formodentlig haft en betydelig positiv effekt på grovfoderproduktionens totalfak-torproduktivitet og hermed på kvægbrugenes indtjening og konkurrenceevne.
Boks B4.2.
Husdyrforædlingens betydning for landbrugets produktivitet
Forbedringer af husdyrenes produktionsegenskaber gennem avlsarbejde medvirker bl.a. til at forbedre foder-effektiviteten (kg tilvækst og kg mælk pr. foderenhed), til at forøge mælkeydelsen pr. malkeko samt til at for-øge den daglige tilvækst (kødproduktion).Forbedringer af fodereffektiviteten bidrager til at formindske foderomkostningerne i forhold til omfanget af denanimalske produktion. Til belysning af forbedringen i fodereffektiviteten gennem de seneste to årtier samt denpositive effekt heraf på landbrugets totalfaktorproduktivitet kan nævnes, at den samlede animalske produktion,eksklusiv besætningsforskydninger, er vokset med 26,1 pct. fra 1990 til 2009, mens forbruget af foder udtrykt ifoderenheder er vokset med 9,4 pct. (fra 13.716 mio. foderenheder i gennemsnit for 1989/90 og 1990/91 til15.003 mio. foderenheder i gennemsnit af 2008/09 og 2009/10), jf. Danmarks Statistik (2009). Dette betyder,at fodereffektiviteten er forbedret med 15,3 pct. i denne årrække ((1,261 / 1,094 - 1) * 100 = 15,3).Ifølge Danmarks Statistik (2009) androg landbrugets samlede foderomkostninger 20,6 mia. kr. i 2009. Den di-rekte effekt af forbedringen i fodereffektiviteten på foderomkostningerne i 2009 derfor opgøres til 3,72 mia. kr.((20,6 / (1- 0,153) * 0,153 = 3,72). I 2009 androg landbrugets samlede produktionsomkostninger 68.361 mio.kr., mens produktionsværdien beløb sig til 62.882 mio. kr., hvilket svarer til en TFP1 på 0,9199 (62.882 /68.361), mens TFP1 med uændret fodereffektivitet ville kunne opgøres til 0,8724 (62.882 / (68.361+3.720)).Besparelsen på disse 3,72 mia. kr. svarer til et løft i TFP1 på 5,4 pct. (fra 0,8724 til 0,9199), hvilket fordeltover perioden på 19 år bliver til et bidrag til væksten på 0,28 pct. om året.Forøgelsen af dyrenes daglige/årlige tilvækst samt af mælkeydelsen pr. ko har ligeledes en positiv effekt påtotalfaktorproduktiviteten, bl.a. fordi det bidrager til at formindske behovet for staldbygninger og hermed til atreducere omkostningerne til bygninger og bygningsinventar i forhold til husdyrproduktionens omfang. Som ek-sempel kan nævnes, at den samlede mælkeproduktionen voksede med 5 pct. fra 1990/91 til 2008/09, samti-dig med at malkekobestanden faldt med på 15 pct., idet mælkeydelsen pr. ko voksede med ikke mindre end36 pct. Hertil skal dog bemærkes, at den daglige (årlige) tilvækst pr. dyr ikke er et steget i samme takt sommælkeydelsen pr. ko.
Udviklingen hen imod større landbrugsbedrifterDe senere årtiers teknologiske og økonomiske udvikling har medført, at de størrelses-økonomiske fordele er blevet stadig mere udtalte i det primære landbrug. Dette betyder,at totalfaktorproduktiviteten tiltager med stigende bedriftsstørrelse, og at vækst i be-driftsstørrelsen derfor bidrager til vækst i totalfaktorproduktiviteten. Den positive ef-fekt på totalfaktorproduktiviteten afhænger dels af, hvor meget totalfaktorproduktivite-
106
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
ten tiltager med stigende bedriftsstørrelse, dels af den hastighed, hvormed udviklingen iretning af større bedrifter forløber i den betragtede årrække. Jo mere totalfaktorproduk-tiviteten tiltager med stigende bedriftsstørrelse, og jo hurtigere strukturudviklingen for-løber i en given periode, desto mere bidrager strukturudviklingen til væksten i totalfak-torproduktiviteten.Udviklingen hen imod større landbrugsbedrifter er forløbet med nogenlunde sammehastighed gennem de seneste årtier (Hansen, 2010), og da de størrelsesøkonomiske for-dele trods alt kun ændrer sig lidt fra år til år inden for kortere perioder (som fx 10 år),har bedriftsstørrelsens bidrag til væksten i totalfaktorproduktiviteten været forholdsvisstabilt gennem det seneste årti.Produkt- og faktorsammensætningen i den enkelte landbrugsbedriftPå kort sigt tilpasser landmanden bedriftens produktion og faktorforbrug inden for derammer, der bl.a. sættes af de faste produktionsfaktorer, dvs. bedriftens areal, densdriftsbygninger og maskiner samt familiens arbejdskraft. Produkt- og faktorsammen-sætningen må derfor forventes at afvige fra den optimale sammensætning. I takt med atdet eksisterende produktionsapparat nedslides er muligheden for at tilpasse produktio-nen og faktorforbruget større, hvorfor produkt- og faktorsammensætningen over tid måformodes at forskyde sig i retning af den optimale sammensætning med en vækst i to-talfaktorproduktiviteten til følge. Sådanne forskydninger i produkt- og faktorsammen-sætningen indebærer ikke nødvendigvis, at den faktiske sammensætning nærmer sigden optimale, idet den optimale sammensætning ændrer sig i takt med den teknologiskeog økonomiske udvikling.I hvilket omfang, ændringer i sammensætningen af produktionen i de enkelte landbrugbidrager til vækst i landbrugets produktivitet, afhænger af forskellen mellem produk-terne med hensyn til totalfaktorproduktiviteten samt den hastighed, hvormed sammen-sætningen af produktionen ændrer sig hen imod den optimale. Da det primære landbruger kendetegnet ved tilnærmelsesvis fuldkommen konkurrence, er der generelt kun min-dre forskelle mellem de forskellige produktionsgrene med hensyn til profitabiliteten oghermed med hensyn til totalfaktorproduktiviteten, når der ses bort fra konjunkturmæs-sige udsving i produkt- og faktorpriserne. I enkelte mindre, overvejende hobbypræge-de, produktionsgrene - som fx kødkvæghold – er profitabiliteten og hermed totalfak-torproduktiviteten dog oftest væsentlig lavere end i landbruget som helhed, jf. Dan-marks Statistik (2010l).
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
107
I de senere årtier har produktionen i de enkelte landbrugsbedrifter været præget af enstigende specialisering. Den alsidige landbrugsbedrift med adskillige produktionsgreneer afløst af mere specialiserede bedrifter - herunder især plantebrug uden husdyrpro-duktion - malkekvægbrug og svinebrug, der foruden den pågældende husdyrgren oftesthar en betydelig planteproduktion. En væsentlig årsag til den stigende specialisering eruden tvivl, at visse størrelsesøkonomiske fordele er knyttet til omfanget af den enkelteproduktionsgren - og ikke til størrelsen af bedriften - og at specialiseringen derfor med-fører en bedre udnyttelse af de størrelsesøkonomiske fordele.Udover specialiseringen af de enkelte landbrug er der i de seneste årtier sket en visproduktdifferentiering. De fleste landbrugsprodukter produceres både som konventio-nelle produkter og som økologiske produkter. Herudover produceres en række special-produkter som fx antonius svin, frilandsgrise, dansk kalv, skrabeæg og frilandsæg.Såvel økologiske produkter som andre specialprodukter – i det følgende betegnet høj-prisprodukter – er oftest underlagt visse miljø- og/eller dyrevelfærdsmæssige restrikti-oner ud over de restriktioner, der gælder for traditionelle landbrugsprodukter. Sådanneyderligere restriktioner medfører almindeligvis visse meromkostninger i forhold til til-svarende traditionel (lavpris-) produktion. Til gengæld opnår de pågældende produkteren større eller mindre merpris i forhold til traditionelle produkter. I modsat fald villeproduktionen som følge af meromkostninger ophøre.Højprisproduktionens effekt på landbrugets totalfaktorproduktivitet afhænger ud overdet relative omfang af denne produktion af forholdet mellem merpris og meromkost-ning. Groft sagt bidrager en forøgelse af højprisproduktionen til en vækst i totalfaktor-produktiviteten, hvis merprisen overstiger meromkostningen, hvilket antageligt er til-fældet for de fleste højprisprodukter. Forklaringen er, at meromkostningen almindelig-vis vil variere fra landbrug til landbrug bl.a. afhængig af de naturgivne produktionsbe-tingelser, og at produktionen kun kan forventes opretholdt, hvis merprisen dækkermeromkostningen – også i bedrifter med forholdsvis høje meromkostninger.Tag fx økologisk mælk, hvor merprisen er ca. 0,60 kr. pr. kg. Her vil meromkostningenikke overstige ca. 0,60 kr. pr. kg., forudsat at de økologiske mælkeproducenter handlerøkonomisk rationelt. Dette betyder - da meromkostningen varierer fra landbrug tillandbrug – at merprisen overstiger meromkostningen hos producenter med lave mer-omkostninger.
108
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
I det primære landbrug er der - i modsætning til fx fødevareindustrien - tilnærmelsesvisfuldkommen konkurrence. Der vil derfor være en tendens til, at merprisen for højpris-produkter presses ned på et niveau, hvor producenter med forholdsvis høje merom-kostninger kun lige får dækning for meromkostningen, mens producenter med laveremeromkostninger – som sagt - opnår en vis overkompensation.Samlet er vurderingen derfor, at produktionen af økologiske og andre højprisprodukterhar bidraget til at øge væksten i landbrugets totalfaktorproduktivitet gennem de senesteårtier – om end kun lidt – dels fordi det primære landbrug er kendetegnet ved tilnær-melsesvis fuldkommen konkurrence, dels fordi højprisproduktionen kun tegner sig foren lille andel af den primære landbrugsproduktion.Hvorvidt højprisproduktionens positive effekt på denfaktisketotalfaktorproduktivitetafspejler sig i en tilsvarende positiv effekt på denberegnedetotalfaktorproduktivitetafhænger af hvordan beregningen foretages, jf. bilag 2.Andre væsentlige ændringer i sammensætningen af landbrugsproduktionen siden be-gyndelsen af 1990'erne er bl.a. udvidelse af produktion af majs til ensilage på bekost-ning af andre grovfoderafgrøder, jf. boks B4.2.Teknisk efficiensUdtrykket teknisk efficiens dækker over, hvor dygtige driftslederne er til at gennemføreproduktionen inden for de givne muligheder. Man kan kort sige, at teknisk efficiens erudtryk for, hvor tæt producenten er på produktionsfunktionen, hvor produktionsfunkti-onen er udtryk for det, der maksimalt vil kunne opnås.Udsving i høstudbyttet fra år til årLandbrugets produktivitet præges af store udsving fra år til år som resultat af vejrligetsindflydelse især på høstudbyttet, men også på behovet for omsåning, plantebeskyttelseog tørring af korn mv. og hermed på forbruget af produktionsmidler.Af jordbrugets samlede produktionsværdi tegner planteproduktionen – eksklusivevæksthusprodukter – sig for omkring 30 pct. Det betyder, at udsving i høstudbyttet fra10 pct. under til 10 pct. over det ”normale” niveau – hvilket forekommer med års mel-lemrum – medfører udsving i produktionen og hermed i TFP1 fra 3,3 pct. under til 3,3pct. over det "normale" niveau for det pågældende år. For TFP2 - hvor udsvingene erca. 3,5 gange så store – vil udsving i høstudbyttet af ovennævnte størrelse derfor af-spejle sig i svingninger fra minus 11,6 pct. til plus 11,6 pct. Ved vurdering af væksten i
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
109
landbrugets produktivitet over en årrække og ved sammenligninger mellem lande er detvigtigt at være opmærksom på de store udsving i produktiviteten, der kan forekommesom resultat af variation i høstudbyttet fra år til år.Tidligere beregninger af væksten i landbrugets produktivitet baseret på landbrugsregn-skaber viser generelt, at væksten er forholdsvis stabil fra år til år inden for kortere år-rækker, når produktiviteten renses for udsving forårsaget af variation i høsteudbyttet.Derimod er der visse forskelle fra en delperiode til den efterfølgende, navnlig når detgælder en given delpopulation af landbrug, som plante-, kvæg- og svinebedrifter. Denforholdsvis stabile vækst i landbrugets produktivitet inden for kortere årrækker skyldesbl.a., at strukturudviklingen er forløbet med nogenlunde samme hastighed. Hertilkommer, at landbrugsproduktionen (men ikke landbrugets indtjening) kun er lidt kon-junkturfølsom, hvorfor der under lavkonjunkturer almindeligvis ikke er nævneværdigledig produktionskapacitet til at trække ned i produktiviteten.Miljø- og dyrevelfærdsmæssige restriktionerPolitisk fastsatte rammevilkår for landbrugsproduktionen i form af miljø- og dyrevel-færdsmæssige restriktioner har uden tvivl oftest en negativ effekt på totalfaktorproduk-tiviteten. Generelt begrænser sådanne restriktioner således landmandens muligheder forat tilpasninger af produktion og faktorforbrug til det driftsøkonomiske optimale – dogforudsat at den pågældende lovgivning virker og hermed påvirker produktionenog/eller faktorforbruget. Den negative effekt hænger sammen med, at produktivitet (så-ledes som det her er defineret) er et snævert drifts- eller erhvervsøkonomisk begreb, derikke omfatter eksternaliteter – hverken negative eller positive.Reformer af EU's landbrugspolitikDe tre store reformer af EU’s landbrugspolitik samt de mange mindre ændringer, derhar fundet sted siden begyndelsen af 1990’erne, har givetvis også påvirket landbrugetstotalfaktorproduktivitet. I denne sammenhæng er det dog værd at erindre om, at pro-duktivitet et mængdemæssigt begreb, hvorfor ændringer af landbrugspolitikken princi-pielt kun påvirker produktiviteten i det omfang landbrugets produktion og faktorfor-brug påvirkes.Sammenholdes udviklingen i dansk landbrugs produktion, faktorforbrug og bedrifts-struktur med ændringerne af landbrugspolitikken, er den samlede vurdering, at ændrin-gerne af politikken kun har påvirket produktionen og faktorforbruget og hermed pro-duktiviteten i begrænset omfang.
110
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Af ændringer i landbrugspolitikken, der givetvis har haft en vis positiv effekt på land-brugets totalfaktorproduktivitet, kan dog nævnes:Afskaffelse af loftet over det antal handyrpræmier, som det enkelte landbrugkunne modtage. (Har uden tvivl medvirket til at fremme strukturudviklingen oghermed til at forøge totalfaktorproduktiviteten inden for produktionen af ungty-re)Gradvis fjernelse af restriktioner på omsætningen af mælkekvoter. (Har tilsva-rende medvirket til at fremme strukturudviklingen samt forøge totalfaktorpro-duktiviteten inden for malkekvægsektoren)Lettelser i omsætningen af sukkerkvoter med fremme af strukturudvikling ogtotalfaktorproduktivitet inden for produktionen af sukkerroer til følge.Som led i 2003-reformen blev langt størstedelen af landbrugsstøtten gjort uafhængig af(afkoblet fra) produktionen. Det betyder, at støtten efter reformen indebærer færre for-vridninger (færre dødvægtstab) end tidligere, og at afkoblingen isoleret betragtet harmedvirket til at forøge landbrugets indtjening. Umiddelbart vurderet har afkoblingen afstøtten dog kun ført til mindre ændringer i den danske landbrugsproduktion - bortset fraat arealet med helsæd til ensilering er faldet fra godt 100.000 ha før afkoblingen tilgodt 50.000 ha efter afkoblingen. De relativt begrænsede ændringer tyder på, at kob-lingen kun var forbundet med beskedne dødvægtstab i dansk landbrug, og at afkoblin-gens positive effekt på landbrugets indtjening derfor er begrænset.Afkoblingens positive effekt på landbrugets indtjening skyldes imidlertid snarere enpositiv effekt på bytteforholdet end på totalfaktorproduktiviteten. Hvis beregningen afvæksten foretages ved anvendelse af – det teoretisk mere korrekte - Fishers indeks, ertotalfaktorproduktiviteten upåvirket af selve afkoblingen, mens bytteforholdet påvirkespositivt. I hvilket omfang afkoblingens effekt på landbrugets indtjening viser sig som etresultat af ændringer i bytteforholdet eller i totalfaktorproduktiviteten afhænger af detanvendte indeks (Laspeyres, Paasche eller Fischer).Som afslutning på denne korte omtale af landbrugspolitikkens indflydelse på totalpro-duktiviteten i dansk landbrug skal påpeges, at de mange ændringer af politikken udentvivl har bidraget til at forøge usikkerheden på – og hermed forskellen mellem – resul-tatet af de foretagne beregninger af væksten i landbrugets produktivitet. Dette skyldesbåde, at ændringerne af politikken har forøget det såkaldte indeksproblem (det forholdudviklingen i mængde- og prisindeks afhænger af det anvendte indeks, jf. bilag 2) delsat hektar- og husdyrpræmier samt enkeltbetalingen er behandlet på forskellig vis i be-regningerne.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
111
Samspil mellem årsager til vækst i produktivitetenVæksten i landbrugets produktivitet er ofte resultat af et samspil mellem forskelligefaktorer, hvilket man bør være opmærksom på ved vurdering af de forskellige kildersbetydning for væksten i produktiviteten.Eksempelvis er den positive effekt på totalfaktorproduktiviteten, der i en given årrækkekan henføres til væksten i bedriftsstørrelsen, snarere er resultatet af et samspil mellemvæksten i bedriftsstørrelsen og teknologiske fremskridt end af ændringen i bedriftsstør-relsen alene. Det forhold, at væksten i bedriftsstørrelsen har en positiv effekt på total-faktorproduktiviteten skyldes således eksistens af størrelsesøkonomiske fordele, og dis-se fordele er primært et resultat af teknologiske fremskridt ikke blot i den pågældendeårrække, men også årene forud.Et andet eksempel på samspil mellem årsager til vækst i landbrugets produktivitet erfremkomst af nye majssorter egnet til køligere klimaer som det danske samt den efter-følgende markante ændring af sammensætningen i produktionen og forbruget af grov-foder.Konklusionen er, at teknologiske fremskridt er af overordentlig stor betydning for væk-sten i landbrugets produktivitet, men at fuld udnyttelse af en del teknologiske frem-skridt forudsætter tilpasninger af bedriftsstrukturen samt af produktionen og faktorfor-bruget.FødevareindustrienInden for fødevareindustrien er der såkaldt monopolistisk konkurrence – en konkurren-ceform, der – sammenlignet med fuldkommen konkurrence – er kendetegnet ved for-holdsvis få udbydere samt ved at varerne fra de forskellige udbydere har forskelligesynlige karakteristika – ofte i form af forskellig emballage. Dette betyder, at både afta-gerne af fødevareindustriens varer og forbrugerne kan adskille varerne fra hinanden, ogat udbyderne derfor har en vis indflydelse på prisfastsættelsen.Monopolistisk konkurrence muliggør prisdifferentiering. Dette betyder bl.a., at den en-kelte fødevarevirksomhed kan udbyde både lavprisvarer – som fx Danmælk og mælkmed butikkernes varemærker – som højpris-(mærkevarer) som fx Lærkevang. Fortje-nesten på højprisvarer er formodentlig oftest større end på lavprisvarer, og det sammegælder derfor totalfaktorproduktiviteten. Under økonomiske kriser er der tendens til, atforbrugerne køber færre højprisvarer og flere lavprisvarer. I det omfang der ved bereg-ning af væksten i produktivitet sondres mellem højpris- og lavprisvarer, vil forskyd-
112
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
ninger i produktmikset under konjunkturnedgange derfor formindske væksten i fødeva-resektorens totalfaktorproduktivitet, mens de modsatrettede forskydninger under kon-junkturopgange vil fremme væksten i produktiviteten.Figur B4.1.Andel af EU-25 landenes landbrugseksport solgt som højværdi-varer i 2008, pct.
Anm. Højværdivarer er defineret som varer, hvor der opnås en pris, som mindst er 20 pct. højere end EU-25gennemsnittet.Kilde: Landbrug & Fødevarer (2009).
Set i forhold til EU-25 landene består en stor del af den danske landbrugseksport afhøjværdivarer (defineret som varer, hvor der opnås en pris, som er mindst 20 pct. høje-re end EU-25 gennemsnittet), jf. figur B4.1. Dette forhold tyder på, at dansk landbrugog fødevareindustri bedre er i stand til at konkurrere på markeder for højvær-di/højprisvarer end på markeder for lavprisvarer. Kort sagt kan dansk landbrug bedrekonkurrere på kvalitet end på pris. Om dansk landbrug og fødevareindustri vil kunneforbedre sin position ved at satse yderligere på højprisprodukter ligger uden for denneudrednings rammer at besvare.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
113
114
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Bilag 5.
BVT-baseret produktivitetsudvikling i primær-landbruget i Danmark
I afsnit 3.1 er produktivitetsudviklingen i primærlandbruget analyseret med udgangs-punkt i den outputbaserede totalfaktorproduktivitet. Dvs. hvor totalfaktorproduktivite-ten er defineret som mængderelationen mellem landbrugets produktion og faktorfor-bruget.Produktiviteten kan imidlertid alternativt baseres på bruttoværditilvæksten, jf. kapitel2. Dvs. hvor output’et så at sige erstattes af produktionsværdien fratrukket forbruget iproduktionen, og hvor input’et alene er baseret på kapital- og arbejdsindsatsen. Anven-des denne definition er totalfaktorproduktiviteten - alt andet lige - steget med 78 pct.fra 2000 til 2009, jf. tabel B5.1. Det svarer til en årlig stigning på 6,7 pct. målt somgeometrisk gennemsnit.Tabel B5.1.Mængdeindeks for landbrugets bruttoværditilvækst samt totalfaktor-produktiviteten baseret på bruttoværditilvæksten. Indeks 2000 = 1002000100,0100,0100,0100,0100,02001106,3101,5105,199,9104,74,72002107,496,7100,195,1111,16,12003110,593,497,091,8118,26,52004117,491,599,887,7128,38,52005116,586,696,881,9134,64,92006117,685,697,280,3137,42,12007116,282,696,976,2140,62,32008 2009128,3 137,882,297,375,477,489,771,7
Bruttoværditilvækst-Indsats- Forbrug af fast kapital- Forbrug af arbejdskraft-Totalfaktorproduktivitet- Årlige ændringer, pct.
156,0 178,111,0 14,2
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010d, 2010e, 20110f, 2010g, 2010h, 2010i, 2010j).
På tilsvarende vis kan arbejdsproduktiviteten opgøres som bruttotilvæksten pr. tidsen-hed. Opgjort som sådan er arbejdsproduktiviteten steget med 8,0 pct. pr. år målt somgeometrisk gennemsnit fra 2000 til 2009.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
115
116
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Bilag 6.
Produktivitetsudviklingen på bedriftsniveau- en dekomponeret beskrivelse
De dekomponerede opgørelser af produktiviteten i primærlandbruget, jf. afsnit 3.3, erbaseret på økonometrisk estimation via den såkaldte input-afstandsfunktion, der er enalternativ måde at beskrive produktionsfunktionen på. Input-afstandsfunktionen D erformelt defineret som:
Dx,y,t
max
:
0,
x
L(y,t)
(B6.1)
hvor er en skalar (et tal), L(y,t) er det sæt af input vektorer,x(x1,Msom i år t kan producere output vektoreny(y1, ,yM).Formelt er L således:
,xN)
N
Ly,t
x
N
:xkan producereyi årt
(B6.2)
Input-afstandsfunktionen med et input (N=1) og et output (M=1) kan illustreres grafisksom vist i figur B6.1.Figur B6.1.Afstandsfunktion
yBf(x)
y1
A
0
x1
x2
x
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
117
Figuren viser produktionsfunktionen f(x), der for en given værdi af input x udtrykkerden maksimale produktion y. Som det fremgår, er punktet A inefficient, idet den sam-me produktion y1kunne opnås med et lavere forbrug af input x1. Input-afstandsfunktionen i punktet A (D(x2, y1)) er udtryk for den maksimale faktor mankan dividere inputmængden med, og stadig producere y1. Som det fremgår, er D(x2, y1)lig med 0x2/0x1, og L er de x’er, der kan producere y1, hvilket her er de x’er, der er ligmed eller større end x1.Input-afstandsfunktionen kan anvendes til at måle produktionens efficiens. Hvis pro-duktionen er inefficient (punkt A) er D således større end 1. Hvis produktionen er effi-cient (punkt (x1,y1) eller punkt B), er D lig med 1. Størrelsen 1/D kan således bruges tilat måle produktionens efficiens. Omvendt gælder, at hvis man kender afstandsfunktio-nen D, så kender man også indirekte produktions-funktionen, idet D jo måler afstandentil produktions-funktionen i en given retning.Når man kender produktionsfunktionen (input-afstandsfunktionen) og dens udviklingover tid kan man ikke blot måle ændringer i producenters efficiens over tid, men også iandre af de faktorer, som påvirker ændringer i virksomheders produktivitet over tid.Dette er illustreret i figurerne B6.2 – B6.5.Udgangspunktet er nedenstående figur B6.2, der viser, at produktiviteten over tidsperi-oden fra t til t+1 er steget fra A til B (hældningen på de stiplede linjer gennem hen-holdsvis A og B er udtryk for produktiviteten). I figur B6.3 er det illustreret, at dennesamlede produktivitetsstigning kan skyldes forbedring af teknisk efficiens (TEC). I fi-gur B6.4 er det illustreret, at produktivitetsstigningen kan skyldes teknologisk ændring(TC). Og endelig er det i figur B6.5 vist, at produktivitetsstigningen kan skyldes æn-dring i produktionens skala (SEC). Endelig kan der, hvis der anvendes flere input, op-20nås produktivitetsændringer alene ved ændring af inputsammensætning (IME).I praksis vil der være tale om at alle fire effekter kan gøre sig gældende samtidig. Balk(2001) har vist, at i så fald kan ændringen i total faktor produktivitet (TFP) dekompo-neres i fire komponenter, og ændringer i den totale faktorproduktivitet (TFP) kan ud-trykkes som:
TFP = TEC * TC * SEC * IME
(B6.3)
20
Kan naturligvis ikke vises grafisk i en figur med kun et input.
118
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
hvor TEC er ændringen i teknisk efficiens (afstand fra produktionsfunktionen), TC erteknologisk ændring (forskydning af produktionsfunktionen), SEC er ændringen i ska-laefficiens (ændring i virksomhedsstørrelse) og IME er ændringen i inputsammensæt-ningen.Figur B6.2. – Illustration af stigning i produktivitet og årsagen i form af ændring iB6.5.teknisk efficiens, ændring i teknologi og/eller skala
B
B
f(x)
y1
A
y1
A
x1
x1
Figur B6.2 Produktivitetsstigning
Figur B6.3 Stigning i teknisk efficiens
B
ft+1(x)
B
f(x)
y1
A
ft(x)
y1
A
x1
x1
Figur B6.4 Teknologisk ændring
Figur B6.5 Ændring i skala
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
119
Balk (2001) har ligeledes vist, hvordan man ud fra en input-afstandsfunktion kan be-regne hver af de fire komponenter på højresiden i (B6.3). Når man har estimeret en in-put-afstandsfunktion har man derfor grundlaget for beregning af de fire komponenter i(B6.3).Input-afstandsfunktionen kan estimeres økonometrisk som beskrevet i Rasmussen(2010). Den anvendte funktionsform er en Translog funktion, som indebærer en bety-delig grad af fleksibilitet, herunder afbildning af både stigende og faldende skalaafkast.Som datagrundlag er som tidligere nævnt anvendt Danmarks Statistiks database afregnskabsdata for individuelle landbrugsbedrifter dækkende et repræsentativt udsnit påomkring 5-7 pct. af alle danske landbrugsbedrifter i årene 1990-2009.Der er foretaget individuel estimation af afstandsfunktion og opgørelse af de enkelteproduktivitetskomponenter for henholdsvis specialiserede plantebedrifter, kvægbedrif-ter og svinebedrifter. Som inputvariabler (x’erne) ved estimation af input-afstandsfunktionen er anvendt jord (X3) målt i hektar og arbejdskraft (X4) målt i ar-bejdstimer. Hertil kommer følgende fire input-aggregater: Kunstgødning mv. (X1), fo-derstoffer (X2), maskiner (X5) og andet kapitalinput (X6). Disse fire sidstnævnte ag-gregater er mængdeindeks beregnet ved at dividere de samlede omkostninger for detpågældende input med et Törnqvist prisindeks for den pågældende gruppe af input.Som outputvariabler anvendes for plantebedrifter to output, salgsafgrøder (Y2) og an-dre produkter (Y9). For kvægbedrifter anvendes tre output, nemlig salgsafgrøder (Y2),mælk og kød (Y3) og andre produkter (Y7). For svinebedrifter anvendes ligeledes treoutput, nemlig salgsafgrøder (Y2), svinekød og smågrise (Y4), og andre produkter(Y8). Som for input er mængdeindeks for output beregnet ved at dividere den samlede21produktværdi med et Törnqvist prisindeks (Rasmussen, 2011a) .
21
Det bemærkes at alle subsidier er medregnet under ’andre produkter’ (henholdsvis Y9, Y7 og Y8).For detaljer vedrørende aggregering henvises i øvrigt til et workingpaper, som kan fås ved henvendel-se til Instituttet.
120
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Bilag 7.
BVT-baseret produktivitetsudvikling i primær-landbruget i Danmark og de øvrige EU-lande
I afsnit 4 er produktivitetsudviklingen i primærlandbruget analyseret med udgangs-punkt i den outputbaserede totalfaktorproduktivitet. Dvs. hvor totalfaktorproduktivite-ten er defineret som mængderelationen mellem landbrugets produktion og faktorfor-bruget. Totalfaktorproduktiviteten kan imidlertid alternativt baseres på bruttoværditil-væksten, jf. kapitel 2. Dvs. hvor output’et så at sige erstattes af produktionsværdien fra-trukket forbruget i produktionen, og hvor input’et alene er baseret på kapital- og ar-bejdsindsatsen. Det outputbaserede totalfaktorproduktivitetsmål afspejler produktivi-tetsstigninger for det samlede faktorforbrug, hvorimod det bruttoværditilvækstbaseredeproduktivitetsmål alene forholder sig til tilvæksten.Tabel B7.1.Mængdeudviklingen i landbrugets bruttoværditilvækst samt ændrin-gen i totalfaktorproduktiviteten baseret på BVT i perioden 2000-09,pct. pr. år (geometrisk gns.)Brutto-værdi-tilvækst13,02,55,16,54,45,22,83,40,11,30,71,6Forbrug affast kapital3,2-3,60,9-2,35,90,722,41,8-0,50,71,1-0,6InputForbrug af ar-bejdskraft-2,3-5,9-5,1-1,0-4,9-2,4-8,3-2,3-4,3-2,9-3,1-1,7TFPI alt-1,2-5,1-2,8-1,3-2,0-1,4-3,6-1,0-3,7-2,1-2,8-1,415,49,18,68,07,47,06,74,64,43,83,63,2
LitauenSlovakietUngarnPolenLetlandSverigeEstlandTjekkietPortugalFinlandSlovenienØstrig
DanmarkEnglandHollandEU-25 u. CypernSpanienBelgienEU-15TysklandFrankrigItalienGrækenlandMaltaIrlandLuxembourg
1,10,71,01,21,21,00,61,80,40,1-1,6-4,8-5,2-14,4
1,3-3,3-0,40,81,11,11,34,40,61,24,2-2,9-0,53,4
-3,6-1,8-2,0-2,1-1,8-2,0-2,0-2,6-2,0-2,0-0,3-1,1-0,7-1,8
-1,7-2,2-1,5-1,4-1,3-1,3-1,30,0-1,3-1,40,2-1,5-0,70,4
3,13,02,72,72,72,31,91,81,71,5-1,9-3,5-4,7-14,7
Anm. Mængdeindeks er baseret på basispriser med 2005 som vægtgrundlag. Ved vægtningen af indsatsfakto-rer til det totale input, er brugerfamiliens arbejdsindsats aflønnet til sammen timesats som gælder for den løn-nede arbejdskraft. Alle procentsatser er estimeret som geometrisk gennemsnit baseret på den trendmæssigeudvikling.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011 og 2011a) og FADN Public Database (2011).
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
121
Anvendes det BVT-baserede produktivitetsmål fås den i tabel B7.1 viste produktivi-tetsudvikling. I forhold til den outputbaserede produktivitetsmål øges produktivitets-stigningerne kvantitativt. Stigningen gælder for samtlige lande, men det giver samtidiganledning til ændringer i rangordningen af produktivitetsstigningerne. Fx ligger Dan-marks produktivitetsstigning nu over gennemsnittet af både EU-15 og EU-25. Årsagentil den ændrede rangordning er forskelle i sammensætningen af faktorforbruget. Ek-sempelvis tegner foderforbruget i de animalske produktionsgrene sig for en stor del afdet samlede faktorforbrug. Og da forholdet mellem et output og et bruttoværditilvækst-baseret totalfaktorproduktivitetsmål stiger i takt med forbrugets andel af det samledefaktorforbrug, vil lande med en stor animalsk produktion få en større stigning i total-faktorproduktiviteten.Udviklingen i arbejdsproduktiviteten kan på lignende vis baseres på det mængdemæs-sige udtryk for bruttoværditilvæksten. Det er vist i figur B7.1. Også her gælder det, atrangordningen afviger fra det outputbaserede arbejdsproduktivitetsmål.Figur B7.1.Udviklingen i arbejdsproduktiviteten i perioden 2000-09, pct. pr. år(geometrisk gns.)
Anm. Arbejdsproduktiviteten er estimeret som det mængdemæssige udtryk for bruttoværditilvæksten pr. ar-bejdstidsforbrug.Kilde: Egne beregninger baseret på EUROSTAT (2010, 2011 og 2011a) og FADN Public Database.
122
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Bilag 8.
BVT-baseret produktivitetsudvikling i den danskefødevareindustri i nationalt og internationalt per-spektiv
I dette bilag vises produktivitetsberegninger for den danske fødevareindustri med ud-gangspunkt i det bruttoværditilvækst baserede produktivitetsmål. Beregninger er et al-ternativ til den gennemførte analyse i kapitel 5, der er baseret på produktionen. For-skellen mellem de to mål for produktivitet er diskuteret i kapitel 2.Fødevareindustriens totalfaktorproduktivitetUdviklingen i den BVT-baserede totalfaktorproduktivitet for den danske fødevareindu-stri fremgår af figur B8.1. Væksten i perioden 1990-2000 har hovedsageligt været posi-tiv, mens væksten i perioden efter 2000 har været faldende. Den gennemsnitlige vækstkan i perioden opgøres til 0,1 pct. årligt. Væksten var i perioden frem til 2000 positiv(1 pct. årligt), hvorimod væksten i perioden efter 2000 var negativ (0,9 pct. årligt).Figur B8.1.Udviklingen i den BVT-baseret totalfaktorproduktivitet i den dan-ske fødevareindustri. Indeks. 1990 = 100
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010n).
Årsagerne til væksten i totalfaktorproduktiviteten kan klarlægges ved at dekomponereden mængdemæssige vækst i bruttoværditilvæksten i bidrag fra kapital, arbejdskraft
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
123
samt den residualt beregnede totalfaktorproduktivitet. Resultatet af disse beregningerfremgår af nedenstående tabel B8.1.Tabel B8.1.Den reale vækst i bruttoværditilvæksten i den danske fødevareindustri dekomponeret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP)og indsatsfaktorerne, pct. pr. årBVT0,74-2,45-0,85TFP1,04-0,920,06Kapitalindsats0,670,370,52Arbejdsforbrug-0,98-1,90-1,44
Periode1990-19992000-20091990-2009
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i bruttoværditilvæksten.Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010n).
Den reale bruttoværditilvækst er i perioden 1990-1999 steget med gennemsnitligt 0,7pct. årligt, jf. tabel B8.1. Indsatsen af kapital bidrog med 0,7 pct., mens den faldendeindsats af arbejdskraft bidrog negativt med 1,0 pct. i gennemsnit. Dermed kan den gen-nemsnitlige årlige vækst i den BVT-baserede totalfaktorproduktivitet opgøres til 1,0pct.I perioden 2000-2009 faldt den reale bruttoværditilvækst med 2,4 pct. årligt. Reduktio-nen skyldes et positivt bidrag fra kapitalindsatsen på 0,4 pct. samt et negativt bidrag fraindsatsen af arbejdskraft på 1,9 pct., som resulterer i et gennemsnitligt årligt fald i to-talfaktorproduktiviteten på 0,9 pct. Det forholdsvist store fald i bruttoværditilvækstenforklares i øvrigt af den faldende reale produktion samt det øgede reale forbrug i pro-duktion22.Den danske fødevareindustri i internationalt perspektivI det følgende sammenholdes udviklingen i den danske fødevareindustris BVT-baserede totalfaktorproduktivitet med en række lande baseret på KLEMS-databasen.Betragtes nedenstående figur for den danske fødevareindustri, fremgår det, at totalfak-torproduktiviteten baseret på bruttoværditilvæksten gennem hele perioden er faldetmed godt 15 pct. svarende til et gennemsnitligt fald på knap 1 pct. årligt.
22
Den reale bruttoværditilvækst er defineret som den reale produktion fratrukket det reale forbrug iproduktion. Da forbrug i produktion udgør ca. � af produktionsværdien, skal der forholdsvis småmodsatrettede ændringer til at give en stor effekt på bruttoværditilvæksten.
124
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
Figur B8.2.
Udviklingen i den BVT-baserede totalfaktorproduktivitet i den danskefødevareindustri via KLEMS-databasen. Indeks. 1995 = 100
110
100
90
80
701995199719992001200320052007Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
Dekomponeringen af væksten i bruttoværditilvæksten viser for hele perioden et gen-nemsnitligt årligt fald på 1,2 pct., jf. tabel B8.2. Bidraget fra kapital er positivt (0,7pct.), mens arbejdskraften bidrager negativt til væksten (-1,0). Faktorindsatsen tilsigersåledes et årligt fald i bruttoværditilvæksten på knap 0,3 pct., og totalfaktorproduktivi-teten kan derfor beregnes residualt til et gennemsnitligt fald pr. år på knap 1,0 pct.Sammenholdes det beregnede forløb med det danske nationalregnskab, fremgår det, atfaldet i bruttoværditilvæksten her er noget mindre, men også at kapitalen stiger mindresamt at indsatsen af arbejdskraft falder mere, jf. tabel B8.2. Der kan derfor beregnes enpositiv totalfaktorproduktivitet på gennemsnitligt 0,1 pct. pr. år.Tabel B8.2.Den reale vækst i bruttoværditilvæksten i den danske fødevareindu-stri dekomponeret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) ogindsatsfaktorerne baseret på hhv. KLEMS-databasen og det danskenationalregnskab, pct. pr. årBVT-0,06-3,19-1,21-0,75TFP-0,77-1,81-0,950,11Kapitalindsats Arbejdsforbrug0,73-0,020,77-2,150,72-0,990,50-1,36
Periode1995-20002001-20071995-2007DK Nationalregnskab 1995-2007
DatagrundlagKLEMS
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i bruttoværditilvæksten.Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistik (2010n) og EU KLEMS-databasen.
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
125
Den danske fødevareindustris relative produktivitetsudviklingI det følgende betragtes udviklingen i fødevareindustriens BVT-baserede totalfaktor-produktivitet i de enkelte lande i forhold til den danske for gruppen af lande med højerebruttoværditilvækst pr. arbejdstime end Danmark og gruppen af lande på niveau medDanmark.Den relative udvikling i totalfaktorproduktiviteten viser hvorvidt totalfaktorproduktivi-teten i de enkelte landes fødevareindustri forbedres eller forværres i forhold til dendanske udvikling. I forhold til de lande, som havde en nominel bruttoværditilvækst pr.arbejdstime i 1995 på niveau med det danske, har de fleste lande haft en relativ krafti-gere udvikling i totalfaktorproduktiviteten, jf. figur B8.3. Generelt havde de fleste lan-de en lavere relativ udvikling i produktiviteten i forhold til Danmark i begyndelsen afperioden, men fra 1999 og frem er totalfaktorproduktiviteten steget mere end i Dan-mark. Hvis der ses bort fra Spanien, har samtlige lande i perioden forbedret deres rela-tive produktivitet.Figur B8.3.Udviklingen i den relative totalfaktorproduktivitet i fødevareindustri-en i forhold til Danmark for udvalgte lande med en nominel brutto-værditilvækst pr. time på niveau med Danmark. Indeks. 1995 = 100
200180160140120100801995
ØstrigSpanienFinlandFrankrigTysklandSverige
1997
1999
2001
2003
2005
2007
Anm. Beregnet som forholdet mellem produktivitetsudviklingen i det pågældende land og Danmark.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
I tabel B8.3 er udviklingen i de enkelte landes gennemsnitlige årlige ændringer i brut-toværditilvæksten dekomponeret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten og indsatsfakto-
126
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
rerne. Det fremgår, at Østrig, Finland og Sverige er de eneste lande i denne gruppe,som har haft en positiv udvikling i totalfaktorproduktiviteten.Tabel B8.3.Den reale vækst i bruttoværditilvæksten i fødevareindustrien dekom-poneret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) og indsatsfakto-rerne i perioden 1995-2007, pct. pr. årBVT2,61-0,103,760,41-1,081,44-1,21TFP3,78-2,134,33-0,15-0,360,21-0,95Kapitalindsats-0,211,230,300,14-0,091,920,72Arbejdsforbrug-0,960,80-0,870,42-0,63-0,69-0,99
LandØstrigSpanienFinlandFrankrigTysklandSverigeDanmark
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i bruttoværditilvæksten.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
Figur B8.4 viser den relative udviklingen i totalfaktorproduktiviteten for landene meden højere nominel bruttoværditilvæksten pr. time i forhold til det danske niveau. Gene-relt er der uændret eller relativ tilbagegang i totalfaktorproduktiviteten for sammenlig-ningslandene i den første del af perioden, men derefter stiger produktiviteten relativt.Figur B8.4.Udviklingen i den relative totalfaktorproduktivitet i fødevareindustri-en i forhold til Danmark for udvalgte lande med en højere nominelbruttoværditilvækst pr. time end Danmark. Indeks. 1995 = 100
180160140120100801995199719992001200320052007Anm. Beregnet som forholdet mellem produktivitetsudviklingen i det pågældende land og Danmark.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
AustralienBelgienIrlandHollandEnglandUSA
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
FOI
127
Betragtes dekomponeringen af den gennemsnitlige årlige vækst i den reale bruttovær-ditilvækst for de enkelte lande, jf. tabel B8.4, fremgår det, at Danmark, som det enesteland, har haft en gennemsnitlig negativ årlig vækst i den reale bruttoværditilvækst (-1,2pct.). Betragtes den residualt beregnede vækst i produktiviteten, fremgår det, at Dan-mark sammen med Australien og England har haft en gennemsnitlig negativ udviklingi perioden. Den danske fødevareindustris udvikling er i særlig grad forklaret af at detreale forbrug i produktion stiger mere end produktionen, hvilket fører til det betydeligefald i bruttoværditilvæksten.Tabel B8.4.Den reale vækst i bruttoværditilvæksten i fødevareindustrien dekom-poneret i bidrag fra totalfaktorproduktiviteten (TFP) og indsatsfakto-rerne i perioden 1995-2007, pct. pr. årBVT1,720,915,461,360,421,31-1,21TFP-0,970,213,411,55-0,051,01-0,95Kapitalindsats2,390,721,870,400,260,300,72Arbejdsforbrug0,30-0,010,18-0,590,220,00-0,99
LandAustralienBelgienIrlandHollandEnglandUSADanmark
Anm. De gennemsnitlige stigninger i totalfaktorproduktiviteten og indsatsfaktorerne er opgjort i pct. point.Summen er derfor lig den procentuelle ændring i bruttoværditilvæksten.Kilde: Egne beregninger baseret på EU KLEMS-databasen (2009).
128
FOI
Landbrugets og fødevareindustriens produktivitetsudvikling
