FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 139: Rammevilkårsanalysen af dansk landbrug og fødevareindustri, fra fødevareministeren

IndholdsfortegnelseForord ........................................................................................................................... 5Sammenfatning ............................................................................................................. 61. Indledning ............................................................................................................ 132. Landbrugets produktivitet og rammevilkår i et komparativt perspektiv .............. 172.1. Landbrugets bytteforhold og produktivitet i perioden 2000-2009 .............. 172.2. Dansk landbrugs relative efficiens.............................................................. 232.3. Case analyser af relevante lande ................................................................. 262.4. Case analyser af konkrete bedriftstyper ...................................................... 322.5. Delkonklusion for det primære landbrug.................................................... 443. Den danske fødevareindustri, konkurrenceevne og rammevilkår ........................ 453.1. Den danske fødevareindustris relative produktivitetsudvikling ................. 453.2. Spørgeskemaundersøgelse af erhvervets opfattelser af rammevilkår ......... 483.3. Interviewundersøgelse af ledere i udvalgte fødevarevirksomheder............ 493.4. Strategiske temaer for fødevareindustrien .................................................. 503.5. Delkonklusion for fødevareindustrien ........................................................ 604. Konklusion og perspektiver ................................................................................. 63Litteraturliste .............................................................................................................. 88

ForordDenne rapport indeholder en sammenfatning af en rammevilkårsanalyse af dansklandbrug og fødevareindustri udarbejdet af en række medarbejdere ved Fødevareøko-nomisk Institut. Analysen er bestilt af Fødevareministeriet og tager udgangspunkt i etkommissorium om fremadrettet at følge udviklingen i landbruget og fødevareerhver-vets rammevilkår med henblik på at understøtte danske styrkepositioner på det globa-le marked.Som en konsekvens af dette blev der iværksat en analyse af erhvervets produktivitets-udvikling og konkurrenceevne i forhold til de lande, som erhvervet konkurrerer med.Udover en egentlig produktivitetsanalyse gik opdraget på at udarbejde en rammevil-kårsanalyse for landbruget og for fødevareerhvervet, hvor der sammenlignes med re-levante lande.Afrapporteringen af den bestilte opgave er sket gennem tre rapporter, hvor den nær-værende er den sidste i rækken. Den første rapport kortlægger og analyserer udviklin-gen i landbrugets og fødevaresektorens produktivitet i et nationalt og europæisk per-spektiv (Andersen et al., 2011). Den anden rapport kortlægger og analyserer landbru-get og fødevareindustriens rammevilkår og sammenligner disse med relevante lande(Lund et al., 2011). Da opgaven tager udgangspunkt i den tidligere regerings GrønVækst dagsorden, samtidig med at de to allerede afleverede rapporter er relativ tekni-ske - er hovedmotivet bag denne tredje og afsluttende rapport at levere en mindre tek-nisk gennemgang af de to forrige rapporter med særligt fokus på at placere relevanteanalyser, konklusioner og perspektiver klart, tydeligt og centralt i den landbrugspoliti-ske debat.Kim Martin Lind og Henrik Zobbe har udarbejdet rapporten med udgangspunkt i deto foregående rapporter og med inspiration fra en af Fødevareministeriet nedsattværministeriel gruppe samt en inspirations og sparingsgruppe med deltagelse af per-soner fra Fødevareministeriet, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, DIFødevarer, Fødevareforbundet NNF og Nykredit.

SammenfatningDenne rapport indeholder en analyse af dansk landbrug og fødevareindustris konkur-renceevne og rammevilkår. Som udgangspunkt afhænger et erhvervs konkurrenceev-ne af forskellige faktorer, hvoraf nogle kontrolleres af erhvervet selv, mens andre lig-ger uden for erhvervets kontrol. Til den første gruppe hører den produktions-, om-kostnings- og virksomhedsstruktur, der hersker i erhvervet, herunder f.eks. virksom-hedsstørrelser og virksomhedernes faktoranvendelse, kapitalindsats, finansierings-sammensætning og indbyrdes samarbejdsrelationer.Faktorer uden for erhvervets kontrol omfatter dels mængden af naturlige ressourcersom arbejdskraft, jord og råmaterialer, dels relevante nationale politikker og internati-onale politikker i regi af f.eks. EU og verdenshandelsorganisationen WTO. Disse fak-torer, der ligger uden for den enkelte virksomheds kontrol, kan langt hen ad vejen op-fattes som erhvervets rammevilkår. Der eksisterer i den økonomiske litteratur ikke enofficiel eller bredt anerkendt definition af begrebet rammevilkår, og forskellige studi-er inddrager forskellige typer af vilkår, f.eks. økonomiske, politiske, juridiske, socialeog ressourcemæssige vilkår. Der tages i denne rapport udgangspunkt i, at det er enbred vifte af eksterne forhold, vilkår og bestemmelser, som fastlægger konditionernefor et erhvervs virke.Dette betyder, at produktion og indtjening i en blandingsøkonomi som den danskeskabes af virksomhederne ved at tilpasse produktionen til de økonomiske og politiskerammevilkår. Der er derfor en stor sammenhæng mellem ledelsens og medarbejdernesevner, kompetencer og uddannelsesniveau og den konkrete virksomheds evne til ud-vikling og indtjening.Analyser af dansk landbrugs produktivitetsudvikling viser, at produktivitetsudviklin-gen i det sidste tiår har været træg, samtidig med at lønomkostningerne er steget mereend i sammenlignelige lande. Produktivitetsudviklingen i resten af EU er dog prægetaf, at mange af de nye EU-lande har oplevet høje stigninger i produktiviteten baseretpå et lavt udgangspunkt. Danmark er stadig blandt de lande, der producerer mest brut-toværditilvækst per fuldtidsbeskæftiget i landbruget.En væsentlig årsag til det danske produktivitetsniveau er en høj kapitalintensitet i er-hvervet, hvilket også har resulteret i, at dansk landbrug er præget af høje kapitalom-kostninger i et europæisk perspektiv.

Produktivitetsudviklingen i dansk landbrug har primært været drevet af landmænde-nes evner til at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele og den teknologiske udvik-ling.Når danske landbrugsbedrifter delt op i henholdsvis plante-, kvæg- og svinebedriftersøkonomiske efficiens sammenlignes med tilsvarende bedriftstyper i andre EU-landeopdelt i grupper, ligger danske bedrifter i top indenfor mælke- og planteproduktion,lidt over middel i forhold til svinebedrifter i Nordeuropa og under middel i forhold tilsvinebedrifter i Sydeuropa, når arbejdsindsatsen måles i timer. Hvis arbejdsindsatsenmåles i lønomkostninger, ændrer billedet sig. Overordnet set rykker Danmark fra top-pen ned på en ”lidt over middel” præstation indenfor plante- og mælkeproduktion ilandegrupperne Nord- og Sydeuropa. For svineproduktion rykker Danmark fra overmiddel til under middel i forhold til Nordeuropa. I Sydeuropa klarer alle landes svine-bedrifter sig bedre end de danske bedrifter.De danske landmænd har gennemsnitlig på tværs af de tre driftsformer en lavere øko-nomisk efficiens som følge af højere kapitalomkostninger, på nær i forhold til Hol-land generelt og i forhold til mælkeproduktion i Irland. En generel betragtning er, atkapitalomkostninger har en mindre effekt end lønomkostninger på de relative forskel-le i økonomisk efficiens. Overordnet set klarer danske planteavlere og mælkeprodu-center sig relativt godt på trods af væsentligt større løn- og kapitalomkostninger ift.langt de fleste lande. Danske svineproducenter klarer sig til gengæld mindre godt, ogden ringere præstation kan ikke forklares alene med den store effekt fra relativt størrelønomkostninger og den mindre effekt fra relativt større kapitalomkostninger.Med udgangspunkt i de nævnte efficiensanalyser er de danske kvæg-, svine- og plan-tebedrifter sammenlignet med tilsvarende bedrifter i relevante lande med systematiskeforskelle. I analysen antages det grundlæggende, at sådanne systematiske forskelleafspejler forskelle i rammevilkår.De danske malkebedrifter er sammenlignet med bedrifter i Holland, Frankrig og Po-len. Mindre forbrug af lejet arbejdskraft, en lavere timeløn, en mindre gæld og somfølge deraf lavere renteudgifter betyder, at den gennemsnitlige hollandske mælkepro-ducent med over 50 malkekøer har et bruttooverskud, som er cirka 1.000 euro størreper malkeko end hans danske kollega.Den betalte timeløn i Frankrig er kun det halve af timelønnen i dansk mælkeprodukti-on. De danske bedrifter har en relativt højere gæld. Den højere gæld betyder, at dan-

ske mælkeproducenters udgifter til renter er syv gange højere (per malkeko) end hosderes franske kollegaer. Den store forskel i renteudgifter er hovedforklaringen på, atfranske mælkeproducenter havde et bruttooverskud omkring 380 euro per malkekostørre end danske i 2007.Også polske mælkeproducenter klarer sig økonomisk bedre end de danske. Meget la-vere renteudgifter per malkeko er den vigtigste enkeltforklaring på, at de større polskemælkeproducenter har et bruttooverskud per malkeko, som var godt 122 euro permalkeko højere end for danske i 2008. Overordnet set har danske mælkeproducenterinvesteret kraftigt i jord. Dette har resulteret i høje kapitalomkostninger og højegældsrater, hvilket gør danske mælkeproducenter følsomme overfor renteændringerog ændringer i jordpriser.Danske svinebedrifter er sammenlignet med bedrifter i Tyskland, Spanien og Polen.De tyske svinebedrifter klarer sig økonomisk bedre end de danske. Afregningsprisenpå slagtesvin har i lange perioder været højere i Tyskland end i Danmark. Det sammehar været gældende for afregningsprisen på smågrise. En yderligere forklaring på ethøjere bruttooverskud i Tyskland kan være, at man i Tyskland direkte og indirekteyder støtte (søjle 2) til produktion af bioenergi, ikke mindst biogas. Der satses megetpå biogas, som på mange tyske svinebedrifter udgør en væsentlig del af indtjenings-grundlaget. Gælden per bedrift er højere i Danmark. Noget tyder på, at de bogførteværdier af anlægsaktiverne i Tyskland afviger meget fra de faktiske handelspriser.Det kan være med til at forklare, hvorfor anlægsaktiverne og den lang- og mellemfri-stede gæld er betydeligt lavere per dyreenhed (DE) i Tyskland end i Danmark.Også i forhold til spanske svineproducenter er den høje danske gæld et problem. Ka-pitalomkostningerne til både jord, bygninger og maskiner er betydeligt højere i Dan-mark, hvilket også har resulteret i den signifikant højere gældskvote blandt danskesvineproducenter. Konsekvensen er, at danske svineproducenter generelt set er langtmere kredit- og rentefølsomme end deres spanske kollegaer. Den mindre gæld er denvigtigste årsag til, at spanske svinebedrifter i 2007 havde et meget højere bruttoover-skud end danske svinebedrifter.Også polske svinebedrifter klarer sig bedre end tilsvarende danske bedrifter. Den væ-sentligste årsag til den store forskel i bruttooverskuddet skyldes, at de eksterne om-kostninger, som især dækker over afholdte lønomkostninger og rentebetalinger, er482 euro større per DE i Danmark end i Polen i 2008. Analysen viser endvidere, atder i gennemsnit anvendes tre gange så mange timer per DE på svin i Polen. Helt

overordnet påvirker forskelle i kapitalomkostninger og udgifter til arbejdskraft dansksvineproduktion negativt i forhold til de lande, der sammenlignes med.Med hensyn til planteproduktion er danske plantebedrifter sammenlignet med tilsva-rende bedrifter i Storbritannien, Italien og Bulgarien. For alle bedrifter er det et gen-nemgående træk, at danske bedrifter har et af de højeste efficiensniveauer. De res-sourcer, der benyttes i dansk primær landbrugsproduktion, præsterer et højt udbytteog bidrager væsentligt i positiv retning til konkurrenceevnen. Ikke desto mindre eroverskuddet af landbrugsproduktion lavere end i sammenlignelige lande. Den væsent-ligste årsag til dette er det høje niveau af kapital i form af jord, bygninger og maski-ner, der præger dansk landbrug.Med udgangspunkt i tre case bedrifter med henholdsvis svine-, mælke- og plantepro-duktion er danske og udenlandske rammevilkår blevet analyseret. I case analysernesammenlignes rammevilkår for kvægbedriften med de tilsvarende rammevilkår i Hol-land, rammevilkår for svinebedriften med tilsvarende rammevilkår i Tyskland, mensrammevilkår for planteavlsbedriften sammenlignes med rammevilkårene for planteavli England. De gennemførte bedriftsorienterede case analyser gør det ikke muligt atudlede generelle konklusioner om forskellene i de konkrete rammevilkår mellemdansk landbrug og rammevilkårene i andre lande. Ud fra disse case analyser kan detikke afvises, at omkostningerne til kvælstofreguleringen er højere i Danmark end iandre lande. Analyserne indikerer, at set i forhold til de samlede omkostninger i danskplanteavl er der tale om en relativ beskeden meromkostning. Med hensyn til tilskud tilsolcelleenergi, og hvad angår momsregler, viser de bedriftsorienterede cases også, atregelsættene tilsyneladende er mere gunstige i nogle andre lande end i Danmark.Med hensyn til fødevareindustrien viser et litteraturstudie, at dansk fødevareindustrihar betydelige styrkepositioner både på EU-markeder og på de globale markeder.Danske andelsvirksomheder har hele verden som markedsplads og er blandt de størsteaktører inden for svinekød og mejeriprodukter, men også frøvirksomhed og pelsavlforuden drikkevarer er blandt danske styrkepositioner. Dansk fødevareindustri erdermed en vigtig sektor for den danske velfærd og bidrager med indtjening og be-skæftigelse.Væksten i den danske fødevareindustris produktivitet er faldet relativt i det sidste årti.En mulig årsag til den ringe udvikling i produktiviteten i dansk fødevareindustri erden øgede outsourcing af arbejdskraftintensive processer til lande med lavere lønom-kostninger. Forbedringer i arbejdskraftproduktiviteten slår derfor mere igennem i de

udenlandsk placerede virksomheder. En anden mulig årsag kan være en afvigendesammensætning af delsektorer i den danske fødevareindustri. En lav produktivitets-stigning i Danmark kan således dække over, at en given delsektor blot spiller en væ-sentlig større rolle i den danske fødevareindustri. En tredje mulig årsag er, at statistik-kerne hyppigt ikke opfanger kvalitative ændringer i varesammensætningen. Da vareraf en højere standard generelt fordrer et højere faktorforbrug, vil det give sig udslag ilavere produktivitet, hvis den danske fødevaresektor i højere grad over perioden pro-ducerer højkvalitetsvarer. Den kvalitative ændring vil i stedet blive afspejlet i bytte-forholdet. Et fjerde forhold er, at der synes at eksistere betydelige stordriftsfordele ifødevareindustrien. Fusioner og opkøb medfører derfor ofte ryk i produktiviteten. Daden danske fødevareindustri allerede i stort omfang har gennemført disse sammen-lægninger, er produktivitetsgevinsterne ved stordrift i vidt omfang hentet, hvor pro-duktivitetsgevinsterne i de sammenlignede lande først senere er realiseret.Studier omhandlende lønomkostninger per arbejdstime giver tvetydige resultater.Nogle studier finder ikke signifikante forskelle mellem danske og tyske lønomkost-ninger, selvom netop danske slagterier i høj grad har placeret slagterivirksomhed iTyskland. Dette synes at grunde i, at officielle data for tyske lønomkostninger tagerudgangspunkt i officielle tariffer for tyske timelønninger.Skatteforhold for dansk fødevareindustri viser ikke udpræget ugunstige forhold fordanske virksomheder. Kun på energi ligger beskatningen i toppen i EU, mens er-hvervsbeskatningen er rimelig lav. Betydningen af omfanget af regulering og kontroler svært at kvantificere, men en rapport fra EU-kommissionen påviser ikke signifikantnegative effekter. På andre områder påvises et godt udgangspunkt for virksomhed iDanmark. Eksempelvis er uddannelsesniveauet højt, og der er et højt niveau af forsk-ning og udviklingsaktivitet.En gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder og interessenter i dendanske fødevareindustri viser, at store dele af den danske agro- og fødevareindustri erudsat for international konkurrence, enten fordi virksomhederne eksporterer væsentli-ge dele af deres produktion, fordi de afsætter produkterne på hjemmemarkedet i kon-kurrence med importerede produkter, eller fordi de konkurrerer med udenlandskevirksomheder om centrale produktionsfaktorer, herunder råvarer, kapital og arbejds-kraft. Undersøgelsen viser, at det især er i forhold til konkurrencen på eksportmarke-derne, at danske virksomheder oplever en konsekvens af de danske rammevilkår.

Generelt vurderer respondenterne, at de danske omkostningsforhold bidrager til atforringe virksomhedernes konkurrenceevne sammenlignet med udenlandske konkur-renter, og det er især lønninger og niveauet for indkomstskatter og afgifter, der vurde-res at have negativ indflydelse, hvorimod selskabsskatter og skatter på produktions-apparatet vurderes at have mindre negativ konkurrencevirkning.Tillige administrative forhold opfattes generelt at stille danske virksomheder vanske-ligere i sammenligning med deres udenlandske konkurrenter, og her er det besværlig-heder omkring godkendelsesprocedurer og ventetider, som trækker mest nedad, menogså kontrolforanstaltninger og indberetningsbyrder vurderes af respondenterne atstille danske virksomheder ugunstigt sammenlignet med udenlandske konkurrenter.Den offentlige indsats inden for forskning, udvikling og uddannelse vurderes over-ordnet at være en styrke for danske fødevarevirksomheder. Her er det især den egent-lige forskningsindsats, samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomhederog uddannelserne på tekniske skoler og universiteter, der vurderes at bidrage positivt.Virksomheder, som i høj grad påvirkes i forhold til konkurrenceevne på eksportmar-kederne, vurderer samspillet med den danske forsknings- og uddannelsessektor rela-tivt mindre fordelagtigt end de virksomheder, som er mindre påvirkede af rammebe-tingelserne i forhold til eksportmarkederne. Ligeledes vurderer de eksport-konkurrerende virksomheder også, at den fælles landbrugspolitik, det danske omkost-nings- og beskatningsniveau og træghed i offentlig sagsbehandling bidrager relativtnegativt til deres konkurrenceevne - sammenlignet med gennemsnittet.Omkring en femtedel af respondenterne har angivet relativt høje danske lønomkost-ninger som det vigtigste rammevilkår, mens yderligere en femtedel angiver lønom-kostningerne som det næst- eller tredjevigtigste rammevilkår for deres virksomhed.Ses der alene på svar fra repræsentanter for selve fødevarevirksomhederne, fremhæ-ves lønomkostninger af en endnu større andel som en af de vigtigste faktorer.Halvdelen af respondenterne har angivet den danske miljølovgivning som et af de trevigtigste rammevilkår, og en femtedel angiver dette som det vigtigste rammevilkår.Ca. 60 pct. af respondenterne angiver skatter eller afgifter blandt de tre vigtigsterammevilkår, og offentligt bureaukrati udgør et af de tre væsentligste rammevilkår foren tredjedel af respondenterne. I forhold til investeringer i udlandet vurderer 30-50pct. af de adspurgte respondenter, at virksomhedernes konkurrenceevne påvirkes aframmevilkårene, og såvel erhvervsmæssige som markedsmæssige forhold vurderes at

have stor betydning, idet en større andel af respondenterne dog vurderer, at de er-hvervsmæssige rammevilkår har afgørende betydning, end tilfældet er i forbindelsemed markedsmæssige forhold.Undersøgelsen peger på forskning, udvikling og uddannelse som nogle af styrkeposi-tionerne i de danske fødevareerhvervs internationale konkurrenceevne, mens omkost-ningsniveauet og byrder ved offentligt bureaukrati udpeges som en relativ svaghed.Der er gennemført en interviewundersøgelse med det formål at få identificeret og pri-oriteret de væsentligste rammevilkår, således som de opfattes af en række centralevirksomheder. Undersøgelsen viser, at et gennemgående træk er, at lønomkostningersamt afgifter er vigtige negative rammebetingelser for de interviewede virksomheder.Flere virksomheder producerer eller forarbejder parallelt i Danmark og i udlandet, ogher er det relativt enkelt at benchmarke rammevilkårene.Et andet væsentligt område er afgifter, herunder energiafgifter, hvor virksomhederne iflere tilfælde vurderer, dels at de begrænser den internationale konkurrenceevne bety-deligt, dels at en adfærdsændring og tilpasning til de højere afgifter er vanskelig.Det er også karakteristisk, at flere af virksomhederne er så afhængige af den danskeråvareproduktion, at netop landbrugets rammevilkår også er vigtige for fødevarevirk-somhederne. Flere virksomheder frygter ligeledes, at især skærpede danske miljøreg-ler vil begrænse den danske landbrugsproduktion, og at det vil medføre en stigendeproduktion, beskæftigelse og værdiskabelse i udlandet, hvor der er mere lempeligeregler. Selv i globaliseret verden med stigende international handel og sourcing er af-hængigheden af de danske landmænds produktion og forbrug stadig meget vigtig.Flere virksomheder vurderer også, at der er et uudnyttet potentiale m.h.t. innovation,forskning og udvikling samt ikke mindst et bedre samarbejde mellem offentlig forsk-ning og fødevarevirksomheder. Hele værdikæden bør tænkes ind i forskningssamar-bejdet, og både virksomheder, myndigheder og den offentlige forskning bør motiverestil et yderligere samarbejde og gensidig videnspredning.

1. IndledningDen 9. april 2010 indgik den daværende regering en aftale om Grøn Vækst 2.0 medDansk Folkeparti. Et af punkterne i aftalen var fremadrettet at følge udviklingen ilandbruget og fødevareerhvervets rammevilkår med henblik på at understøtte danskestyrkepositioner på det globale marked. Som en konsekvens af dette blev der iværksaten analyse af erhvervets produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i forhold til delande, som erhvervet konkurrerer med. Udover en egentlig produktivitetsanalyse gikopdraget på at få udarbejdet en rammevilkårsanalyse for landbruget og for fødevare-erhvervet, hvor der sammenlignes med relevante lande. Herunder skulle der analyse-res eventuelle forskelle og konsekvenser af de enkelte landes regulering af landbruget,politiske målsætninger i relation til regulering samt i landbrugsøkonomiske forhold,ligesom drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen samt betydningen afproduktivitet og innovation som konkurrence- og vækstparameter i landbrugs- og fø-devaresektoren skulle belyses og om muligt analyseres.Opgaven blev placeret på Fødevareøkonomisk Institut, der er placeret ved Det Biovi-denskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Med udgangspunkt i en myndig-hedsaftale leverer instituttet forskningsbaseret myndighedsbetjening til bl.a. Fødeva-reministeriet. Afrapporteringen er sket gennem tre rapporter, hvor den nærværende erden sidste i rækken. Den første rapport kortlægger og analyserer udviklingen i land-brugets og fødevaresektorens produktivitet i et nationalt og europæisk perspektiv(Andersen et al., 2011). Den anden rapport kortlægger og analyserer landbruget ogfødevareindustriens rammevilkår og sammenligner disse med relevante lande (Lundet al., 2011). Da opgaven tager udgangspunkt i den tidligere regerings Grøn Vækstdagsorden, samtidig med at de to allerede afleverede rapporter er relativt tekniske - erhovedmotivet bag denne tredje og afsluttende rapport at levere en mindre tekniskgennemgang af de to forrige rapporter med særligt fokus på at placere relevante ana-lyser, konklusioner og perspektiver i den landbrugspolitiske debat.Den overordnede modelramme for de gennemførte produktivitets- og rammevilkårs-analyser bygger på et OECD-studie (Latruffe, 2010), som tager udgangspunkt i enrække determinanter og effekter af konkurrenceevne, som er vist i figur 1. Helt over-ordnet er det en samfundsmæssig målsætning, at virksomhederne bidrager til denoverordnede velfærd i samfundet. Størrelsen af bidraget afhænger af erhvervenes ev-ne til at skabe indkomst og arbejdspladser, foruden en række andre effekter på natio-nens velfærd, herunder påvirkning af miljø og klima, skattebetalinger, spin-off fra

virksomhedernes forskning og udvikling mv. Erhvervenes muligheder for at bidragetil den samlede velfærd er betinget af deres konkurrenceevne.Som illustreret i figur 1 afhænger konkurrenceevnen af forskellige faktorer, hvorafnogle kontrolleres af erhvervet selv, mens andre ligger uden for erhvervets kontrol.Til den første gruppe hører den produktions-, omkostnings- og virksomhedsstruktur,der hersker i erhvervet, herunder f.eks. virksomhedsstørrelser og virksomhedernesfaktoranvendelse, kapitalindsats, finansieringssammensætning og indbyrdes samar-bejdsrelationer.Figur 1.Determinanter og effekter af konkurrenceevneNationens velfærd

Faktorer uden for erhvervets kontrol omfatter dels mængden af naturlige ressourcersom arbejdskraft, jord og råmaterialer, dels relevante nationale politikker og internati-onale politikker i regi af f.eks. EU og verdenshandelsorganisationen WTO. Disse fak-torer, der ligger uden for den enkelte virksomheds kontrol, kan langt hen ad vejen op-fattes som erhvervets rammevilkår. Der eksisterer i den økonomiske litteratur ikke enofficiel eller bredt anerkendt definition af begrebet rammevilkår, og forskellige studi-er inddrager forskellige typer af vilkår, f.eks. økonomiske, politiske, juridiske, socialeog ressourcemæssige vilkår. Der tages i denne rapport udgangspunkt i, at det er en

bred vifte af eksterne forhold, vilkår og bestemmelser, som fastlægger konditionernefor et erhvervs virke. Det betyder, at produktion og indtjening skabes af virksomhe-derne ved at tilpasse produktionen til de økonomiske og politiske rammevilkår.Med hensyn til politisk bestemte rammevilkår som f.eks. regulering begrundet i mil-jø-, natur- eller klimabeskyttelse er det vigtigt at slå fast, at økonomisk teori tilsiger,at hvis f.eks. forurening ikke koster noget, vil der blive forurenet mere, end hvad sam-fundet ønsker. Staten må derfor gribe ind over for markedet og sørge for, at der blivertaget hånd om de omkostninger, som eksempelvis forureningen påfører samfundet.Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at reguleringen på den ene side skalimplementeres på en måde, så produktionen kan opretholdes ved teknologiimplemen-tering, og på den anden side stå i forhold til de omkostninger, som årsagen til regule-ringen påfører samfundet.Overordnet er rapporten opdelt i et kapitel 2, der omhandler det primære landbrug, oget kapitel 3, der omhandler fødevareindustrien. Kapitel 2 indledes med en underbyg-ning af vigtigheden af kontinuerlige produktivitetsstigninger i en verden med langsig-tede sektorbytteforholdsforringelser. Dernæst præsenteres ændringer i bytteforhold ogproduktivitet over tid sammenlignet med relevante lande. Afslutningsvis afdækkesforskellige faktorers betydning for produktivitetsudviklingen i dansk landbrug. Påbaggrund af en teknisk benchmarking af praksis i den primære landbrugsproduktion iudvalgte EU-lande for de tre driftsformer mælke-, svine- og planteproduktion udpe-ges typer eller segmenter af landbrug, hvor danske landmænd klarer sig systematiskbedre eller dårligere end sammenlignelige landbrug i andre lande og regioner. Det måforventes, at sådanne systematiske forskelle afspejler forskelle i produktivitet og/ellerrammevilkår. Disse systematiske forskelle afdækkes dernæst gennem sammenlignin-ger af konkrete danske case landbrug med landbrug i udvalgte EU-lande for derigen-nem at konkretisere og kvantificere forskellene.Kapitel 3 indeholder analyser af agro- og fødevareindustriens konkurrenceevne ogrammevilkår. Kapitlet indledes med en præsentation af produktivitetsudviklingen ifødevareindustrien i Danmark og relevante EU-lande. For at kompensere for mang-lende data er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse samt en række interviews forat få belyst, hvilke rammefaktorer erhvervet selv ser som væsentlige i forhold til ind-tjening og konkurrenceevne. Disse resultater er baggrund for en afsluttende analyse aftre tematiske emner, nemlig forskning og innovation, forarbejdning og forædling ogetablering af virksomhed inden for fødevareområdet. Rapporten afsluttes med enkonklusion i kapitel 4, der trækker de væsentligste perspektiver frem.

2. Landbrugets produktivitet og rammevilkår i et kompa-rativt perspektivDet økonomiske resultat i landbruget påvirkes på afgørende måde af udviklingen ilandbrugets bytteforhold, hvilket vil sige forholdet mellem udviklingen i priserne påhenholdsvis landbrugets salgsprodukter og de anvendte driftsmidler. På kort sigt (un-der et år) kan bytteforholdet give et vigtigt skøn for indkomstens udvikling. Et stærktfald i bytteforholdet vil påvirke indkomsten i nedadgående retning. Og da landbrugetsindkomstopgørelse som regel er mindst ét år bagud, er bytteforholdet et vigtigt land-brugspolitisk redskab til forudsigelse af indkomstudviklingen. De mængdemæssigeforhold må dog også tages i betragtning, når man på længere sigt (over et år) vil dan-ne sig et billede af udviklingen i den samlede indtjening.De mængdemæssige forskydninger udtrykkes ved produktiviteten, som er forholdetmellem den samlede produktionsmængde og den samlede mængdemæssige indsats afproduktionsmidler. Vedvarende produktivitetsstigninger er vigtige, fordi fødevarer ernødvendighedsgoder, hvilket betyder, at indkomststigninger og prisfald kun i begræn-set omfang resulterer i en større mængdemæssig efterspørgsel. Prisudviklingen på an-dre kapitalgoder, arbejdskraft og jord følger derimod den generelle prisudvikling,hvilket har resulteret i langsigtede sektorbytteforringelser for landbruget. Produktivi-tetsstigninger kompenserer derfor i princippet faldet i sektorbytteforholdet.

Det faldende sektorbytteforhold udmøntes - alt andet lige - i en faldende indtjening.Faldet i indtjeningen er imidlertid delvist modvirket af en mere effektiv ressourcean-vendelse. Totalfaktorproduktiviteten, dvs. den mængdemæssige relation mellem pro-duktionen og det samlede faktorforbrug, er således steget med 1,2 og 1,0 pct. per årfor hhv. EU-25 og EU-15. Stigningen i totalfaktorproduktiviteten er imidlertid ikketilstrækkelig til at opveje det faldende bytteforhold. Konsekvenserne er et fald i denøkonomiske produktivitet, dvs. forholdet mellem værdien af produktionen og faktor-forbruget, på 0,6 pct. per år for både EU-25 og EU-15.I dansk landbrug er faldet i sektorbytteforholdet noget større (2,2 pct. per år). Dansklandbrug har derfor skullet øge produktiviteten endnu mere end gennemsnittet for atfølge med de øvrige lande. Væksten i totalfaktorproduktiviteten nåede imidlertid kunop på 1 pct. per år i perioden 2000-09. Konsekvensen er derfor et fald i den økonomi-ske produktivitet på 1,2 pct. per år. Dansk landbrugs indtjeningsevne er således redu-ceret i forhold til både EU-25 og EU-15 i det forgangne årti. Dels er sektorbyttefor-holdet i Danmark faldet mere end EU-gennemsnittet, dels er totalfaktorproduktivite-ten ikke steget i samme omfang.Ved sammenligning af produktivitetsstigningerne blandt EU-25 landene er der kun fånationer (Spanien, Frankrig, Tyskland, Irland, Grækenland, Malta og Luxembourg),som har en lavere stigning i totalfaktorproduktiviteten end dansk landbrug. Stigningeni produktiviteten for hovedparten af de resterende lande ligger dog i omegnen af detdanske resultat. Inddrages ligeledes sektorbytteforholdet er det kun nogle få lande(Spanien, Malta, Belgien, Tjekkiet, Irland, Letland og Grækenland), som har et størrefald i den økonomiske produktivitet end dansk landbrug.Opgørelsen af produktivitetsudviklingen er baseret på konsistente data fra EURO-STAT og er som sådan sammenlignelig. Det er imidlertid væsentligt at bemærke, atdet ikke har været muligt at udskille de direkte og indirekte bankomkostninger fra be-1regningerne i de internationale sammenligninger .Det har stor betydning for det danske resultat, idet Danmark rummer de mest forgæl-dede landbrug i EU. Stigningen i totalfaktorproduktiviteten for Danmark baseret på

nationale data kan således opgøres til 2,2 pct. årligt uden bankomkostningerne og til1,6 pct. årligt ved medtagelse af bankomkostningerne. Effekten er betragtelig, ograngordningen af lande efter produktivitet ville derfor være anderledes, hvis de direk-te og indirekte bankomkostninger kunne udskilles. Et argument for at bankomkost-ningerne regnes med er, at landbrugets gældssituation nødvendigvis skal inddragesfor at give et så fuldstændigt billede af den økonomiske situation som overhovedetmuligt. Resultatet er, at dansk landbrugs gældsopbygning har været med til at dæmpeerhvervets overordnede konkurrenceevne.Boks 2.2.Produktivitet

Produktivitet opgøres på mange forskellige måder, og der er ikke en éntydig definition på begrebet. Ge-nerelt defineres produktivitet som forholdet mellem output i mængder og inputforbrug i mængder. Pro-duktivitet kan måles på forskellige måder afhængigt af formålet. Der er basalt set fem forskellige over-ordnede formål, som et produktivitetsmål kan sige noget om:Teknologi:Udviklingen i produktivitet bruges til at identificere teknologiske ændringer, hvor teknologi-ske fremskridt ofte medfører lavere inputforbrug per produceret enhed.Efficiens:Efficiens er begrebsmæssigt forskelligt fra teknologi. Fuld efficiens betyder, at der opnåsmaksimalt output givet den tilgængelige teknologi og fast inputforbrug. Vækst i efficiens betyder der-med, at virksomheden/sektoren har bevæget sig fra et stade med lavere efficiens hen imod ”best prac-tice” som givet af mere efficiente virksomheder/sektorer. Ikke enhver mulig efficiensfremgang er øko-nomisk optimal. Efficiens under betingelsen profitmaksimering beskrives ved begrebet ”allocative effici-ency”.Reale omkostningsbesparelser:Dette formål dækker over en pragmatisk tilgang til måling af produkti-vitet. Der er en lang række faktorer, der påvirker produktiviteten foruden teknologi og efficiens, eksem-pelvis kapacitetsudnyttelse, learning-by-doing, størrelsesøkonomi, osv. Med dette in mente kan enpragmatisk tilgang til produktivitetsmåling ses som værende forsøg på at identificere reale omkost-ningsbesparelser i produktionen.Benchmarking produktionsprocesser:Denne form for produktivitetsmåling benyttes for at identificereineffektivitet ved sammenligning med andre virksomheder/sektorer. Typisk udtrykkes produktivitetsmåleti fysiske enheder såsom kg. svinekød per foderenhed, ton hvede per ha, liter mælk per arbejdstime oglignende.Levestandarder:Produktivitetsmål er en nøglefaktor i at estimere levestandarder. Eksempelvis er ar-bejdsproduktivitetsmål vigtige indikatorer, når en økonomis produktionskapacitet og potentielle vækst-muligheder skal anslås.Hvilket produktivitetsmål der benyttes, afhænger af hvilket eller hvilke af ovenstående formål, der øn-skes belyst, foruden tilgængelighed af relevante data. Produktivitetsmål kan bredt deles op på enkeltfak-tormål, der relaterer output til en enkelt inputfaktor, og multifaktormål, der relaterer output til flere inputs.Arbejdsproduktivitet er et enkeltfaktormål, der angiver, hvor meget output der produceres i forhold til ar-bejdsindsatsen. Totalfaktorproduktivitet er et multifaktormål, hvor output relateres til principielt alle in-puts brugt i produktionen.

Fælles for EU-landene gælder, at primærlandbruget i perioden har erstattet arbejds-kraft med kapital. Kapitalintensiteten målt som afskrivninger per arbejdstime er såle-des øget. Her har de gamle EU-lande gennemsnitligt øget kapitalindsatsen mere endde nye EU-lande, og her har Danmark bidraget til at trække gennemsnittet op. Målt påarbejdsproduktiviteten er effekten dog størst i de nye EU-lande, hvor den gennemsnit-lige stigning i arbejdsproduktiviteten har været en tand større end i de gamle EU-lande i den belyste periode. Igen trækker Danmark gennemsnittet op; stigningen i ar-bejdsproduktiviteten i Danmark har således været dobbelt så stor som gennemsnittetaf de gamle EU-lande.

Produktivitetsstigning er et relativt udtryk, som alene fortæller om forandringen i deneffektivitet, hvormed man anvender ressourcerne. Produktivitetsstigningerne siger så-ledes intet om udgangspunktet, hvilket er relevant ved sammenligning af forskelligelandes teknologiske niveauer. Det teknologiske stadie kan i nogen grad illustreres vedat sammenligne bruttoværditilvæksten i 2005-producentpriser per fuldtidsbeskæftiget.Den producerede bruttoværditilvækst per fuldtidsbeskæftiget vist i figur 2.1 er samti-dig købekraftskorrigeret for at sikre en sammenlignelig værdireference mellem lande-ne. Ses der bort fra forskelle i arbejdsintensitet, ville bruttoværditilvæksten per fuld-tidsbeskæftiget være ens ved ens produktioner og ved anvendelse af samme produkti-onsmetode. Forskelle i bruttoværditilvæksten per fuldtidsbeskæftiget afspejler derforprimært produktionens teknologiske stadie. Der er her ikke kun tale om erstatning afarbejdskraft med maskiner; forskelle i høstudbytter, mælkeydelse, kuldstørrelse, ar-bejdsrationaliseringer og udnyttelse af stordriftsfordele spiller også ind.Ved sammenligningen af ændringen i den købekraftskorrigerede bruttoværditilvækstper fuldtidsbeskæftiget kan det konstateres, at de forholdsvis store produktivitetsstig-ninger i mange af de nye EU-lande er baseret på et relativt lavt udgangsniveau. Selvom stigningerne er store for de nye EU-lande målt i procent, så øges forskellen i ni-veauerne i de gamle EU-landes favør i den betragtede periode i kraft af en højere ud-gangsposition.Danmark hører her til blandt de lande, som producerer mest bruttoværditilvækst perfuldtidsbeskæftiget, og målt i absolutte mængder per fuldtidsbeskæftiget tegner Dan-mark sig sammen med Finland for den største stigning i den betragtede periode. Endel af forskellene i den købekraftskorrigerede bruttoværditilvækst per fuldtidsbeskæf-tiget skyldes dog også divergerende sammensætning af produktionen i de respektivelande, men fokuseres der på de centrale produktioner i Danmark (planteavl, mælke-produktion og svineproduktion) i 2008, hører Danmark til blandt de fem lande, somproducerer mest bruttotilvækst per fuldtidsbeskæftiget.

Ved sammenligningen af produktivitetsudviklingen skal det tages i betragtning, atmiljørestriktioner har en negativ effekt på produktivitetsudviklingen i form af en lave-re produktion og/eller et relativt større faktorforbrug. Lande, som i den betragtede pe-riode i større omfang har iværksat natur- og miljøforanstaltninger, vil derfor havepræsteret en relativt lavere produktivitetsudvikling. På tilsvarende vis kan andre nati-onale politiske foranstaltninger direkte eller indirekte påvirke produktivitetsudviklin-gen i negativ eller positiv retning. Endelig skal det nævnes, at den målbare effekt afen øget økologisk produktion (fejlagtigt) vil være en lavere produktivitetsudvikling,

idet statistikkerne ikke skelner mellem økologiske og konventionelle produkter.Sidstnævnte forhold vil dog omvendt udmønte sig i en relativ stigning i sektorbytte-forholdet og influerer derfor ikke på den økonomiske produktivitet.Overordnet ser det ud til, at dansk landbrug har et problem med hensyn til produktivi-teten. Et godt spørgsmål at få belyst er derfor, hvad der historisk har bidraget til pro-duktivitetsstigningerne. Analysen viser, at kilden til produktivitetsstigningerne i dansklandbrug skal søges i en kombination af stigende bedriftsstørrelser og teknologisk ud-vikling. Det fremgår af mikrobaserede (bedriftsbaserede) analyser af produktivitets-udviklingen på en repræsentativ stikprøve af heltidsbedrifter, hvor produktivitetsud-viklingen på hhv. svinebrug, kvægbrug og planteavlsbrug er dekomponeret på hhv.skalaeffekt (bedriftens størrelse), teknisk efficiens (bedriftens udnyttelse af produkti-onspotentialet), teknologisk ændring (f.eks. bedre kornsorter, mælkeydelse mv.) ogændret inputsammensætning (f.eks. ændret fodring).Resultaterne viser, at over perioden 1990-2009 er produktiviteten på heltids-plantebedrifter steget med i alt godt 60 pct., mens den for heltids-kvægbedrifter ersteget med ca. 100 pct. og for heltids-svinebedrifter med ca. 70 pct. For plantebedrif-terne skyldes stort set hele produktivitetsstigningen skalaeffekten (bedrifterne er ble-vet større). For kvæg- og svinebedrifter bidrager skalaeffekten med over halvdelen afproduktivitetsstigningen, mens resten primært skyldes teknologiske ændringer. Ud-trykkes produktivitetsstigningen som geometrisk gennemsnit per år, udgør stigningen2,5 pct. per år for plantebedrifter, 3,6 pct. per år for kvægbedrifter og 2,9 pct. for svi-nebedrifter. For plante- og kvægbedrifter er der ikke nogen udtalt forskel i stignings-takten over perioden, mens stigningen for svinebedrifter var højere i starten af perio-den end senere.

Den grundlæggende idé i moderne benchmarking er sammenligning med best practice. Best practice kanbeskrives som det bedste, man i praksis kan opnå. I stedet for at spekulere i hvad der teoretisk kan op-nås, estimeres dette ved at se på, hvad konkrete landbrug reelt har formået. Best practice er ikke ét be-stemt benchmark eller forbillede, men snarere en beskrivelse af det samlede mulighedsområde. I enbenchmarking-analyse gennemføres en systematisk undersøgelse på et passende aggregeret niveau afet stort antal virksomheder. Dette står i modsætning til case analyserne, hvor der typisk er fokus på enmere dybtgående analyse af udvalgte virksomheder.Data Envelopment Analysis (DEA) er formaliserede metoder til at sammenligne virksomheder/sektorermed best practice standarder som givet af eksisterende virksomheder/sektorer. På denne måde kan virk-somheden/sektoren rangeres efter efficiens, og der kan gives estimater for, hvor forbedringer kan ske.DEA-analyser er gennemført i talrige undersøgelser over en lang række forskellige brancher og sektorer.I DEA-analysen tages der udgangspunkt i klassisk produktionsøkonomi, hvor en virksomhed defineressom en enhed, der omsætter et eller flere input til et eller flere output under givne rammebetingelser.Muligheden for at transformere input til output definerer produktionsmulighedsområdet eller teknologien.Er alle input og output opgivet i mængder, taler man om teknisk efficiens, er der derimod priser på alle in-put og output, måles økonomisk efficiens. De anvendte FADN-data giver ikke mulighed for at analysereteknisk efficiens, så det er primært økonomisk efficiens, der måles. Med fuld efficiens forstås, at brugen afressourcer maksimerer produktion af output. En virksomhed er fuldt efficient, hvis der ikke kan produceresmere output uden at forøge mængden af inputs. Man kan også tale om fuld økonomisk efficiens, hvorproduktionen udføres til de lavest mulige enhedsomkostninger.I benchmarkinganalyserne vurderes efficiensen af de enkelte landbrug ved afstanden til fronten af produk-tionsmulighedsområdet, som angiver best practice. Denne afstand kan måles på mange måder, men denhelt dominerede metode i litteraturen er at bruge Farrell’s efficiens mål. Farrell’s input efficiens, typisk be-tegnet E, måler de maksimale proportionale reduktioner af alle kontrollerbare inputs, som stadig gør detmuligt at producere de aktuelle output, hvis man tilpasser sig best practice. Tilsvarende er Farrell’s outputefficiens, typisk betegnet F, den maksimale proportionale forøgelse af alle kontrollerbare output, som ermulige for de givne input, hvis man tilpasser sig best practice.

FADN (Farm Accountancy Data Network) er en database administreret af EU-kommissionen, dersamler standardiserede data for landbrugsbedrifter i EU-landene. Rammevilkårsanalysen kræver højdatakvalitet fordi: 1) I analysen af produktivitetsudviklingen er det produktivitetsudviklingen for detenkelte land, der beregnes og derefter sammenlignes med andre landes produktivitetsanalyse. Såmed en analyse på et passende aggregeret niveau vil det (lidt groft sagt) bare kræve, at det enkelteland har en rimelig konsistent opgørelse af input og output over tid og ikke nødvendigvis, at opgø-relsen af input og output er sammenligning landene imellem; 2) I rammevilkårsanalysen beror man-ge resultater netop på, at opgørelsen af input og output er sammenlignelig landene imellem. FADNer formentlig de bedst mulige tilgængelige data, og kvaliteten bliver også bedre og bedre med tiden.Men det er selvsagt en kæmpe opgave at gøre input og output (opgjort på individniveau) sammen-lignelig på tværs af vidt forskellige lande, og FADN er på det punkt meget afhængig af de nationaleindberetninger og datapraksis i helt ned til det enkelte landbrug her og der og alle vegne i EU.

Resultatet af analysen er en evaluering af dansk landbrugs internationale præstationerindenfor malkekvæg-, svine- og planteproduktion relativt til relevante EU-lande. Re-sultaterne har for det første dannet grundlag for udvælgelse af relevante case lande,som det især er relevant at benchmarke danske landbrugsbedrifters rammevilkår opimod, og for det andet givet en analytisk platform for en overordnet analyse af årsa-gerne til de observerede forskelle landbrugene imellem. Manglende data for input ogoutput målt i mængder har dog begrænset årsagsanalysen til effekten fra forskelle itimeløn, kapitalomkostninger samt prisen for mælk. Det havde naturligvis været bedremed flere variable, men de analyserede giver dog stadigvæk tegningen til forklarin-ger, der kan benyttes sammen med resultaterne af ovennævnte produktivitetsanalyseog de efterfølgende case analyser.DEA-analyserne peger på, at dansk landbrug i sammenligning med andre europæiskelandbrug generelt er belastet af relativt høje løn- og kapitalomkostninger. På trods afdette faktum klarer Danmark sig middelgodt indenfor planteproduktionen i forhold tilsåvel Nord- som Sydeuropa. Dog spores en tendens til, at de danske planteavlerespræstationer udvikler sig relativt svagere over årene end hos planteavlerne i de øvrigenordeuropæiske lande. Danske mælkeproducenter klarer sig ligeledes middelgodt iforhold til de øvrige producenter i Nordeuropa, og præstationsstigningen hos danskemælkeproducenter er stærkere end hos såvel deres nord- som sydeuropæiske konkur-renter som følge af en stadig bedre relativ udnyttelse af arbejdskraften i dansk mæl-keproduktion. I modsætning til plante- og mælkeproduktionen ligger de økonomiskepræstationer hos danske svineproducenter under gennemsnittet af de nordeuropæiskelande og under samtlige sydeuropæiske landes præstationer.En del af forklaringen på, at danske landbrugsbedrifter kun klarer sig middelgodt iforhold til deres europæiske konkurrenter, er det relativt høje danske niveau for løn-omkostninger. Korrigeres der herfor (ved at regne med samme timeløn i alle lande),ligger danske landmænd i top indenfor både mælke- og planteproduktion, mens dekun ligger middelgodt indenfor svineproduktionen.Korrigeres der endvidere for forskelle i kapitalomkostninger, er det muligt at vurderebetydningen af disse kapitalomkostninger for de økonomiske præstationer i de respek-tive lande. Disse analyser viser, at de danske landmænd på tværs af de tre driftsformeri gennemsnit har en lavere økonomisk efficiens som følge af højere kapitalomkost-ninger på nær i forhold til Holland og mælkeproduktion i Irland. Selvom forskellenvarierer betydeligt, er den generelt større i forhold til de sydeuropæiske lande end denordeuropæiske lande. Det viser sig også, at kapitalomkostninger (med få undtagel-

ser) har en mindre effekt end arbejdsomkostninger på de relative forskelle i økono-misk efficiens. Ser man på udviklingen af den økonomiske efficiens over tid og medog uden kapitalomkostninger, ses der ikke nogen systematiske ændringer af tenden-serne.Overordnet set klarer danske planteavlere og mælkeproducenter sig relativt godt påtrods af væsentligt større arbejds- og kapitalomkostninger i forhold til langt de flesteandre EU-lande. Danske svineproducenter klarer sig til gengæld mindre godt, og deringere præstationer kan ikke forklares alene ud fra relativt større arbejdsomkostnin-ger og til dels relativt større kapitalomkostninger.DEA-analysen har været begrænset af både data- og metodemæssige udfordringer vedsammenligning på tværs af lande, hvilket kan påvirke resultaterne. I forhold til svine-produktion kan det f.eks. have betydning, at datagrundlaget i FADN-databasen for-hindrer en opsplitning af værdien af svinekødsproduktionen i værdien af henholdsvissmågrise- og slagtesvinsproduktion. En sådan opsplitning kan være særligt relevantpga. den store eksport af levende smågrise og dermed relativt store andel af den ”dy-re” smågriseproduktion i Danmark.En forsigtig konklusion på produktivitetsanalysen og benchmarkinganalysen er, atoverordnet set er dansk landbrug belastet af høje løn- og kapitalomkostninger samt afen relativt svag produktivitetsudvikling, der har en tendens til at være mest belastendefor den samlede svineproduktion. Næste skridt er at undersøge nogle konkrete eksem-pler på politisk fastsatte rammevilkår.

På baggrund af DEA-analysen er udpeget en række cases, hvor danske landmænd haren systematisk bedre eller dårligere præstation end sammenlignelige landbrug i andrelande og regioner. I analysen antages det grundlæggende, at sådanne systematiskeforskelle afspejler forskelle i rammevilkår.Inden for mælkeproduktion er der udvalgt tre lande til sammenligning: Holland,Frankrig og Polen.Arealet per ko er mindre i Holland i forhold til Danmark, og for at begrænse miljøbe-lastningen er der gennemført en betydelig lovregulering af sektoren. Produktiviteten idansk mælkeproduktion synes generelt at være højere end i Holland. Således er mæl-

keydelsen per ko højere i Danmark end i Holland, og arbejdsindsatsen per malkeko erlavere i forhold til Holland. En årsag kan være, at køerne er mere på græs i Holland.Det er dog bemærkelsesværdigt, at Holland både har en lavere arbejdsproduktivitet oghøjere kapitalintensitet end i dansk mælkeproduktion. Mindre forbrug af lejet ar-bejdskraft, en lavere timeløn, en mindre gæld og som følge deraf lavere renteudgifterbetyder, at den gennemsnitlige hollandske mælkeproducent med over 50 malkekøerhar et bruttooverskud, som er cirka 1.000 euro større per malkeko end hans danskekollega. Det betyder også, at den hollandske producent er mindre økonomisk følsom iperioder med større udsving i priser og konjunkturer end den danske mælkeproducent.Danske og franske mælkeproducenter får stort set den samme afregningspris for mæl-ken, hvorimod mælkeydelsen er meget større per malkeko i Danmark. Effektiviteten idansk mælkeproduktion er derfor formentlig betydeligt højere end i Frankrig. For-skellen kan dog også dels grunde i, at franske mælkeproducenter i højere grad satserpå oksekødproduktion, bl.a. gennem anvendelsen af mere kødfulde racer end i Dan-mark.De franske mælkeproducenter bruger væsentlig mere tid per malkeko. Der anvendtes i2007 i gennemsnit 54 timer per malkeko i Frankrig. Heraf er de 50 timer brugerfami-liens egen arbejdskraft, som ikke har nogen kontraktmæssig aflønning. I modsætninghertil anvender mælkeproducenterne i Danmark kun 35 timer per malkeko, hvoraf de18 timer er landmandens og familiens egen arbejdskraft. Den større fremmede med-hjælp skyldes, at der skal passes i gennemsnit 164 malkekøer per besætning i Dan-mark, mens der kun skal passes 70 malkekøer i Frankrig. Heltidsbedrifterne medkvæg er således betydeligt større i Danmark end i Frankrig, hvilket giver bedre mu-lighed for at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele.Den betalte timeløn i Frankrig er kun det halve af timelønnen i dansk mælkeprodukti-on. Dermed er incitamentet til at gennemføre arbejdsbesparende investeringer betyde-ligt større i Danmark end i Frankrig. Investeringerne i anlægsaktiver er således ogsåbetydeligt større i Danmark end i Frankrig, hvilket ikke mindst gælder investeringer ijord. Den højere gæld betyder, at danske mælkeproducenters udgifter til renter er syvgange højere (per malkeko) end hos deres franske kollegaer. I Frankrig er det banker-ne, som står for langt hovedparten af lånefinansieringen til landmænd. De franskebanker har igennem lang tid været konservative i deres udlånspolitik til landbruget.Det betyder også, at de har klaret sig bedre gennem finanskrisen end i mange andrelande. Den store forskel i renteudgifter er hovedforklaringen på, at franske mælkepro-ducenter havde et større bruttooverskud end danske i 2007.

Produktionseffektiviteten målt på mælkeydelsen per malkeko er betydeligt højere iDanmark end i Polen. En af de vigtigste forklaringer er formentlig, at dansk kvæg- ogmejeribrug er meget eksportorienteret (cirka 2/3 af den indvejede mælk eksporteres),og at værdikæden samtidig er meget effektivt organiseret i forhold til Polen. Der erheller ikke tvivl om, at arbejdsproduktiviteten er højere i Danmark, hvorimod time-lønnen er væsentligt lavere i Polen. Det er med til at forklare den højere danske ar-bejdsproduktivitet, og at bygningsinvesteringerne er over dobbelt så store per malke-ko i Danmark (mere teknologiintensiveret produktionssystem).Meget lavere renteudgifter per malkeko er den vigtigste enkeltforklaring på, at destørre polske mælkeproducenter har et bruttooverskud per malkeko, som var væsent-ligt højere end for danske i 2008.For mælkeproduktion er dansk landbrug i toppen, når det gælder produktivitet. Lige-ledes har danske mælkeproducenter investeret i produktionsanlæg, der sænker beho-vet for arbejdskraft bl.a. som følge af høje timelønninger. Yderligere har danske mæl-keproducenter investeret kraftigt i jord. Dette har resulteret i høje kapitalomkostnin-ger og høje gældsrater, hvilket gør danske mælkeproducenter følsomme overfor ren-teændringer og ændringer i jordpriser. Danske mælkeproducenter er effektive og langtfremme, hvad angår teknologi og udnyttelse af stordriftsfordele, men er kraftigt nega-tivt påvirket af høje kapitalomkostninger.Inden for svineproduktion er der udvalgt tre lande til sammenligning: Tyskland, Spa-nien og Polen.Produktionseffektiviteten er generelt højere i Danmark end i Tyskland. Til gengældhar afregningsprisen på slagtesvin i lange perioder været højere i Tyskland end iDanmark. Det samme har været gældende for afregningsprisen på smågrise. Det er devigtigste årsager til den store danske eksport af smågrise til Tyskland. En yderligereforklaring på et højere bruttooverskud i Tyskland kan være, at man i Tyskland direkteog indirekte yder støtte (søjle 2) til produktion af bioenergi, ikke mindst biogas. Dersatses meget på biogas, som på mange tyske svinebedrifter udgør en væsentlig del afindtjeningsgrundlaget.De analyserede tyske svineproducenter bruger i gennemsnit syv timer mere per DEend de danske svineproducenter. Landbrugsarealet på de analyserede tyske bedrifterer i gennemsnit på 64 ha mod 154 ha på de danske svinebedrifter. Lave kapitalinve-

steringer i jord mv. og bygninger i Tyskland kan skyldes flere forhold. Omsætningenaf bedrifterne sker i stort omfang indenfor familien, idet mere end 90 pct. af alle land-brugsbedrifter er familiebrug, men det kan også hænge sammen med en mere konser-vativ værdisætning af aktiverne i tysk landbrugsproduktion. Noget tyder på, at debogførte værdier af anlægsaktiverne afviger meget fra de faktiske handelspriser. Detkan være med til at forklare, hvorfor anlægsaktiverne og den lang- og mellemfristedegæld er betydeligt lavere per DE i Tyskland end i Danmark.Bruttoindtjeningen per DE i dansk svineproduktion i 2007 var betydeligt større end iSpanien, hvilket bl.a. forklares med en væsentlig lavere produktionseffektivitet i Spa-nien. På de analyserede bedrifter er det anvendte landbrugsareal i gennemsnit på 36,6ha per svinebedrift i Spanien, mens det er på 136,6 ha i gennemsnit i Danmark. Detsvarer til en dyretæthed på 15,36 i Spanien og til 6,37 DE per ha i Danmark. Det indi-kerer de betydelige miljøudfordringer, der er knyttet til den stigende svineproduktion iSpanien.Kapitalomkostningerne til både jord, bygninger og maskiner er betydeligt højere iDanmark, hvilket også har resulteret i den signifikant højere gældskvote blandt dan-ske svineproducenter. Konsekvensen er, at danske svineproducenter generelt set erlangt mere kredit- og rentefølsomme end deres spanske kollegaer. Den mindre gælder den vigtigste årsag til, at spanske svinebedrifter i 2007 havde et meget højere brut-tooverskud end danske svinebedrifter.Et lavere bruttoudbytte, lavere direkte omkostninger og mere direkte støtte giver til-sammen en højere bruttoindtjening på 95 euro per DE i Polen. Det højere bruttoudbyt-te i Danmark stammer hovedsageligt fra svinekød, hvor indtægten per DE svin produ-ceret på bedriften er 138 euro højere i Danmark. Den gennemsnitlige produktionsef-fektivitet som f.eks. antal smågrise per so og FE (foderenheder) per kg tilvækst erbedre i Danmark end i Polen, ligesom afregningsprisen på slagtesvin er højere her-hjemme.Den væsentligste årsag til den store forskel i bruttooverskuddet skyldes, at de eksterneomkostninger, som især dækker over afholdte lønomkostninger og rentebetalinger, er482 euro større per DE i Danmark end i Polen i 2008. Analysen viser endvidere, atder i gennemsnit anvendes tre gange så mange timer per DE svin i Polen.Den polske landbrugsgæld er kun omkring en tiendedel af den danske gæld per DE.Den lavere gæld i Polen skyldes især lavere investeringer i jord, bygninger og andre

anlægsaktiver. Bygningsinvesteringerne per DE i Polen udgør f.eks. kun det halve iforhold til det danske investeringsniveau.En lavere indtægt på svin i Polen kompenseres af væsentligt lavere udgifter til ar-bejdskraft, lavere kapitalinvesteringer og meget lavere renteudgifter, som udgør nogleaf de primære årsager til de økonomiske forskelle mellem polsk og dansk svinepro-duktion i 2008.Produktiviteten i dansk svineproduktion er blandt de bedste, men især forskelle i kapi-talomkostninger og udgifter til arbejdskraft påvirker dansk svineproduktion negativt.Derudover synes der at eksistere forskelle i rammevilkår, som afhængigt af sammen-ligningsland stiller danske svineproducenter ringere. Eksempelvis lempeligere miljø-regler i Polen og støtteordninger i Tyskland. Det kan dog ikke påvises, at sådannespecifikke forskelle generelt påvirker danske svineproducenter negativt, omend denstore eksport af levende smågrise til Tyskland dog indikerer, at det altså kan betale sigat lade opfedning og slagtning foregå syd for grænsen.Inden for planteproduktion er der udvalgt tre lande til sammenligning: Storbritannien,Italien og Bulgarien.Miljøreguleringen mht. til planteproduktion i forbindelse med anvendelse af gødningog plantebeskyttelsesmidler er mere lempelig i Storbritannien. Omkostningerne tilgødning og plantebeskyttelse er således højere i Storbritannien end Danmark, hvilketindikerer et højere forbrug. I Storbritannien er anvendelsen af handelsgødning (N) li-gesom i Danmark reguleret på baggrund af normer, hvor de engelske normer givermulighed for at anvende økonomisk optimale tildelinger. De danske bedrifter anven-der dog mere husdyrgødning end de engelske. Der er også mindre regulering af pesti-cider i Storbritannien.Den mere liberale miljøpolitik kan være en af årsagerne til, at hvedeudbyttet er størrei Storbritannien. Trods de høje udbytter tyder regnskabsanalysen på, at indtægten frabl.a. korn ikke er højere i Storbritannien end i Danmark.De vigtigste økonomiske forskelle identificeret mellem engelsk og dansk plantepro-duktion viser, at de største forskelle er på eksterne omkostninger (renteudgifter mv.),anlægsaktiver, omsætningsaktiver og den lang- og mellemfristede gæld. De danskeplanteproducenter havde en markant højere gæld per hektar (omkring 10 gange høje-re) og betalte samtidig en væsentlig højere rente i 2008. Den store gæld i dansk plan-teavl indikerer, at de seneste års danske strukturudvikling i stor udstrækning er fore-

gået via fremmedfinansiering. Anlægsaktiverne per ha er 2,5 gange højere for jord ogmaskiner i Danmark og 20 gange højere, når det gælder bygninger. Dette indikerer, atde danske landmænd i højere grad end de engelske har været villige til at betale højejordpriser.De forskellige enhedsspecifikke omkostninger på de italienske planteavlsbrug er høje-re end eller på linje med de danske enhedsspecifikke omkostninger. En del af de høje-re italienske omkostninger for udsæd/planter kan skyldes afgrødesammensætningen.Gælden er 338 euro per ha for italienske planteavlsbedrifter, mens den er på 9.183 eu-ro per ha for danske bedrifter, den betalte rentesats var kun marginalt højere i Dan-mark i 2007. Kapitalbindingen i jord mv. er på samme niveau i Italien og Danmarksvarende til ca. 11.000 euro per ha., mens bygningsinvesteringerne i Italien kun er på240 euro per ha mod 787 euro per ha i Danmark. Dette kan forklares ved, at en del afden danske planteavlsbedrifts bruttoudbytte kommer fra svineproduktion.De italienske planteavlsbedrifter har en lang- og mellemfristet gæld på 140 euro perha, hvorimod de danske planteavlsbedrifter har en lang- og mellemfristet gæld på8.643 euro per ha. Egenkapitalen er på 14.374 euro per ha for de italienske plante-avlsbedrifter mod 9.170 euro per ha for de danske bedrifter. Dette har været medvir-kende til, at italienske landmænd generelt er sluppet lettere gennem første del af fi-nanskrisen end de danske landmænd. Endvidere kan det have betydning, at struktur-udviklingen mod større bedrifter går relativt langsomt i Italien.Bruttooverskuddet for de bulgarske planteavlsbedrifter ligger på 218 euro per ha. Tilsammenligning ligger resultatet for de danske planteavlsbedrifter på -268 euro per ha.Bruttoudbyttet for Bulgarien ligger på 537 euro per ha og tilsvarende for Danmark på2.066 euro per ha. De enhedsspecifikke omkostninger i planteproduktionen er mar-kant lavere i Bulgarien i forhold til Danmark. Dette indikerer også, at den bulgarskeplanteavl er langt mindre intensiv end den danske både på indsats- og på udbyttesi-den. Der er en meget lav gæld i Bulgarien, mens rentesatsen er væsentlig højere end iDanmark (i 2008). Kapitalbindingen i jord mv. og bygninger ligger i gennemsnit på etmeget lavt niveau i Bulgarien, men det gælder også den samlede gæld.For planteproduktion varierer omkostningerne over lande afhængigt af struktur, af-grødesammensætning, omfang af regulering, etc. Fordele og ulemper for dansk plan-teproduktion varierer dermed også afhængigt af sammenligningsland. Generelt kan

det konstateres, at kapitalomkostninger og rentebetalinger er væsentligt højere i Dan-mark.For alle tre bedriftstyper er det et gennemgående træk, at dansk landbrug har et af dehøjeste efficiensniveauer. De ressourcer, der benyttes i dansk primær landbrugspro-duktion, præsterer et højt udbytte og bidrager væsentligt i positiv retning til konkur-renceevnen. Ikke desto mindre er overskuddet af landbrugsproduktion lavere end isammenlignelige lande. Den væsentligste årsag til dette er det høje niveau af kapital iform af jord, bygninger og maskiner, der præger dansk landbrug. Det høje kapital-arbejdskraftforhold betyder, at dansk landbrug har store udgifter til finansieringsom-kostninger og er mere følsomme overfor ændringer i renter og i værdi af kapital.

For at undersøge rammevilkårenes betydning for danske landbrugsbedrifters interna-tionale konkurrenceevne er der gennemført case analyser, hvor konkrete danske land-brugsbedrifter er beskrevet, og hvor de danske bedrifters rammevilkår er sammenlig-net med rammevilkårene for tilsvarende bedrifter i nogle af de europæiske lande, hvorbedrifterne klarer sig bedst ifølge den ovennævnte DEA-analyse.Med udgangspunkt i tre case bedrifter med henholdsvis svine-, mælke- og plantepro-duktion er relevante og udvalgte danske og udenlandske rammevilkår blevet analyse-ret. DEA-analysen har ved benyttelse af FADN-data udpeget, hvilke lande der har enrelativ efficient produktion indenfor de tre bedriftstyper. Således sammenlignes ram-mevilkår for kvægbedriften med de tilsvarende rammevilkår i Holland, rammevilkårfor svinebedriften med tilsvarende rammevilkår i Tyskland, mens rammevilkår forplanteavlsbedriften sammenlignes med rammevilkårene for planteavl i England.Blandt kriterierne for udvælgelse af bedrifter er der lagt vægt på, at bedriften skal væ-re en heltidsbedrift, at de produktionsmæssige nøgletal skal ligge i den bedste tredje-del, og at bedriften skal være fremtidssikret.På grundlag af de tre bedriftscases er udvalgt nogle rammevilkår, som er blevet nær-mere økonomisk analyseret. Centrale udvælgelseskriterier har været, at de udvalgterammevilkår skulle have en potentiel økonomisk betydning. De rammevilkår, der erregnet på i de bedriftsorienterede case analyser, er følgende:N-kvoter (planter, svin og kvæg)Godkendte pesticider (planter)

Pesticidpriser (planter)Efterafgrøder/mellemafgrøder (svin, planter)Tilskud til solcelleanlæg (svin)Momsregler (svin)Sundhed og medicin (kvæg)Energipriser (kvæg)De gennemførte bedriftsorienterede case analyser gør det ikke muligt at udlede gene-relle konklusioner om forskellene i de konkrete rammevilkår mellem dansk landbrugog rammevilkårene i andre lande.For malkekvægproduktion blev der ved besøg på bedriften og i samarbejde med land-brugskonsulenter og samtaler med ejer identificeret en række forskelle i rammevilkårfor dansk hhv. hollandsk malkekvægproduktion vist i tabel 2.2.

Tilsvarende regler om efteraf-grøder – men lempeligere endi DanmarkN-normer/kvoterLidt højere N-normer/ anbefa-linger i HollandKalvedirektivetKalve skal kunne se og røre hin- Samme EU-direktiv – menandenlempeligere fortolkning - ikkenoget krav om at kalve skalkunne se og røre hinandenUdbringning og opbeva- Regler vedr. udbringningstids-Regler vedr. udbringningstids-ring af husdyrgødning punkt og opbevaring (overdæk- punkt – mindre behov for la-ning og flydelag)gerkapacitet sammenlignetmed DanmarkHarmonireglerGrundregel 1,7 DE/ha, men i DK I Holland op til 2,5 DE/ha.2,3 DE/ha hvis 70 pct. græsaf-grøderKrav til ammoniakfor-Fx krav om reduktion af ammoni-dampning i staldeakfordampningKontrol af krydsover-Udmøntning og kontrol af regler Tilsvarende regler i Holland,ensstemmelsefor dyrevelfærd og miljøregler.men praksis fortolkes ofteKonsekvenser ved overtrædelse anderledesaf regler og praksis omkring støt-tereduktionMiljøgodkendelseMiljøgodkendelse ved udvidelse Regler skønnes at være lem-af driftsbygninger og løbendepeligere i Hollandgodkendelse hvert 8. år. Udgift:ca. 100.000-200.000 kr. pr. gangtil miljømyndigheder og rådgiverMiljøgodkendelse ved udvidelsetager ofte 1-2 år. Afhængig afkommune.DyrlægebesøgUgentligeMindst 4 gange årligt – menbedriften kan også tilknyttes enløbende kontrolSalg af medicinSælges gennem apotekDyrlæger må selv sælge medi-cinMedicinforbrugGul kort ordning i DK ved over-Gul kort praktiseres ikke i Hol-forbrugland – men nye regler er på vejPrisen på energiRefundering af energiafgifterEnergiafgifter refunderes ikke -degressiv rateafgift på elKøb af foderstofRelativt få aktører på markedetMange aktører på markedetca. 80Afsætning af gylleLandmand udbringer normaltOfte skal landmanden betalegratisfor at komme af med gyllen –hertil kan der være transport-omkostningerNedfældning ved gylle- Regler vedr. nedfældning af gylle Krav om nedfældningudbringningNote: =0 lille betydning, +=mindre betydning, ++= stor betydning. Der udelukkende tale om skøn.Kilde: Lund et al. (2011).

med hollandske. Af denne række er der ved brug af følgende fire kriterier udvalgt trefaktorer til nærmere analyse:Vilkårene skal være relevante for den konkrete caseVilkårene skal have en potentiel økonomisk betydningVilkårene skal omfatte gældende regler og lovgivningÆndringer i vilkårene skal kunne kvantificeres og dokumenteres.Det er således ikke alle af de i tabellen oplistede faktorer, det har været muligt at ana-lysere nærmere. Eksempelvis hævdes det ofte blandt malkekvægproducenter, at udvi-delser af bedriften er vanskelige og omkostningsfulde pga. miljøgodkendelser, derkan trække i langdrag. Dette er dog et så kompliceret emne, bl.a. afhængigt af speci-fikke procedurer og administrative praksisser i kommunerne i forhold til hollandske,at det kræver et større arbejde for at kunne identificere forskellen i omkostningernemed en vis præcision.De tre mest betydningsfulde rammevilkår, som det samtidig i praksis er muligt at ana-lysere den økonomiske betydning af, er:Regler for kvælstofreguleringRegler for energiafgifterRegler for anvendelse af dyrlæge og medicin.For kvælstofregulering er både Danmark og Holland bundet af EU-direktiver, menden praktiske implementering er lempeligere i Holland på en række områder. Krav tilkvælstofudnyttelsen er højere i Danmark end i Holland, hvorfor hollandske landmændkan benytte mere handelsgødning, hvilket giver et højere udbytte i Holland. Ydermereer krav til efterafgrøder ligeledes lempeligere i Holland. I tabel 2.3 er angivet anslåe-de øgede omkostninger på omkring 1.800-3.500 kr. for den danske case bedrift sva-rende til ca. 15 kr. per ha. grundet i kvælstofregulering.Tabel 2.3.Forskel i indtjening og omkostninger for case bedrift grundetforskel i N-regulering mellem Danmark og HollandEnheder25-50 kr. pr. ha på 70 hausikkertusikkertusikkertSum (kr.)1.800 - 3.5000001.800 – 3.500

Energiafgiftssystemet er sammensat forskelligt i Danmark og Holland. I Holland erelafgiften degressiv, hvorfor en forøgelse af besætningen med tilsvarende forøgelse afelforbruget vil sænke gennemsnitsafgiften per kWh. Modsat er det danske afgiftssy-stem til fordel for mindre bedrifter sammenlignet med Holland. For case bedriften eranslået årlige meromkostninger til el på 5.780 kr. sammenlignet med Holland. Udgif-ter til brændstof, hovedsageligt diesel, er nogenlunde ens i Danmark og Holland.Dyrlæge og medicinanvendelse er et tredje område, hvor forholdene er lempeligere iHolland. Mindre krav til dyrlægekontrol og færre restriktioner på medicinforbrugmedfører væsentlige besparelser for hollandske malkekvægbesætninger. Samlet an-slås, at case bedriften har en meromkostning årligt på omkring 100.000 kr. grundetdyrlæge og medicinering. Yderligere er dyrevelfærdskrav strengere i Danmark. IDanmark er der eksempelvis krav om fast og drænet gulv i kvægstalden, foruden atder skal være børster i stalden. Dette er ikke noget krav i Holland, men der gives støt-te til dyrevelfærdstiltag ved investering i nye stalde.For svineproduktion blev der ved besøg på bedriften og i samarbejde med landbrugs-konsulenter og samtaler med ejer identificeret en række forskelle i rammevilkår fordansk hhv. tysk svineproduktion, som er vist i tabel 2.4.

Maksimum 140 kg N per haMaksimum 170 kg N per ha++Minimumskrav for udnyttelse af kvælstof isvinegylle er 75 %Krav om udnyttelse af60-65 % af kvælstof i gyllenEfterafgrøder10/14 pct. af kornarealetIngen generelle regler om0efterafgrøderPesticidafgifterVærdiafgiftIngen+LugtemissionDer stilles strenge krav, er en del af mil- Lugt- og afstandsgrænser re-0jøgodkendelsen, som er besværlig og dyr guleres på delstatsniveau, ogat få gennemførter baseres på en godkendel-sesprocedureKrav tilSundhedsrådgivningsaftaler er obligatori- Krav om to årlige dyrlægebe-+dyresundhedske for besætninger af en vis størrelse.søg eller 1 besøg per slagtes-Der er mellem 9 og 12 årlige besøg i so- vineperiodebesætninger og 4-6 i slagtesvinebesæt-ninger.Besætninger uden en sundhedsrådgiv-ningsaftale skal have mindst et årligt be-søg.Tilskud tilAfregningspris 60 øre per kWh i de første Afregningspris varierer mellem++solcelleanlæg10 år og 40 øre de efterfølgende år161 – 214 øre per kWh, prisener fast i 20 årArbejdslønHøje danske lønninger, normalt baseret Lavere lønniveau, på mange++på overenskomster med fagforeningerne områder ingen overenskom-ster, ligesom der bruges ar-bejdskraft fra ØsteuropaMomsreglerLandmænd skal følge de almindeligeTyske landmænd kan fritages++momsreglerfra momsordningen og i stedetfå 10,7 pct. oveni deres salgs-prisEnergiafgifterEnergiafgifterne refunderesEnergiafgifterne refunderes+ikkeArvelovgivningArveafgiftEjendommen går normalt i arv++fra far til ”søn” uden størregældsætning, særdeles kom-pliceret skattelovgivningNote: 0=lille betydning, +=mindre betydning, ++=stor betydning. Der er udelukkende tale om skøn.Kilde: Lund et al. (2011).

Igen er både tyske og danske svineproducenter underlagt regler givet af EU, men im-plementeringen af direktiver afviger. Harmonikravet er ligeledes forskelligt, hvor dendanske case bedrift skal have 758 ha mod under tyske regler kun at skulle kunne do-kumentere 624 ha. Der er som i Danmark krav om beregning af kvælstofoverskuddet,men reglerne for beregningen varierer mellem bundesländer. Samlet vurderes det, atkravene vedrørende nitrat i Danmark i forhold til Tyskland kan opsummeres til:Krav om højere udnyttelseKrav om flere efterafgrøderStrammere harmonikrav.Disse forskelle anslås til at give forøgede omkostninger i Danmark, som er vist i tabel2.5.Tabel 2.5.Forskel i indtjeninger og omkostninger for case bedriften grundetforskel i N-reguleringen mellem Danmark og TysklandEnhederLavere udbytteKrav om højere udnyttelse(ca. 5 % enheder)EfterafgrøderStrammere harmonikrav(1,4 DE/ha <-> 1,7 DE/ha)Administrative omkostningerI altKilde: Lund et al. (2011).0 hkg/haStørre omfang af nedfældning( 3-5 kr., pr tons)Ca. 500 – 800 kr. per ha for67 ha efterafgrøderCa. 50-100 ha af500 - 750 kr./haN-prøverN-balance regnskabGødningsregnskabSamlet beløb (kr.)036 – 60.00034 – 54.00025-75.000Ca. 095 – 189.000

De samlede forskelle er, som angivet i tabel 2.5, i størrelsesordenen 90-190.000 kr.for den valgte case bedrift med svineproduktion svarende til ca. 240-450 kr. per ha.Der er dog nogen usikkerhed på denne opgørelse. De 240–450 kr. per ha angiver denforventede merindtjening ved at anvende de tyske gødningsregler på den danske casebedrift.Der findes en særlig momsordning for landbruget i Tyskland. Således fremgår det afen analyse foretaget af Fødevareøkonomisk Institut i 2009 (Lind et al. 2009), at for atmindske det administrative besvær kan tyske landbrugsbedrifter fritages for moms-ordningen og i stedet få 10,7 pct. oven i deres salgspris (Pauschalbesteuerung).Spørgsmålet er, om de særlige tyske momsregler kan betragtes som et indirekte til-

Under antagelse af en afskrivningsperiode på 25 år for bygninger og 12,5 år for in-ventar og af, at producenten altid er under ordningen ”Pauschalbesteuerung”, fås engevinst på 3,5 kr. per smågris og 23,8 kr. per slagtesvin (eller i alt ca. 27 kr. per pro-duceret gris) i forhold til et sædvanligt momsregnskab.En analyse viser, at de tyske momsregler for landbrugsvirksomheder er en form forskjult statsstøtte. Lignende regler for momsfritagelse inden for landbrug i EU findesbl.a. også i Irland og Østrig, uden at der kan sættes tal på støtten. Konklusionen måvære, at er der ikke tvivl om, at mange tyske svineproducenter kan opnå store økono-miske fordele ved brugen af disse særregler.I det følgende er den økonomiske betydning af investeringer i solceller i forbindelsemed staldinvesteringer på case bedriften analyseret og sammenlignet med de tyskeregler for afregning af solcelleenergi. Begrundelsen for at se på energi fra solceller er,at anvendelsen af denne teknologi potentielt kan være med til at reducere de samledeomkostninger ved staldinvesteringer i landbruget.Der gives en betydelig støtte til solceller i Tyskland. I tabel 2.7 er angivet de økono-miske beregninger ved solcelleanlæg i Danmark og Tyskland.

Det fremgår af tabel 2.7, at elsalget baseret på de danske priser for afregning af el frasolceller er utilstrækkeligt til at dække den årlige omkostning til et solcelleanlæg, somer beregnet til 448.638 kr. Baseres salget af el derimod på de tyske afregningspriser,vil indtægten mere end dække de årlige omkostninger. Det skal her bemærkes, at derer antaget at være samme soleffekt, uanset om der tages udgangspunkt i de danske el-ler tyske elpriser for solceller.For planteproduktion blev der ved besøg på bedriften og i samarbejde med landbrugs-konsulenter og samtaler med ejer identificeret en række forskelle i rammevilkår fordansk hhv. engelsk planteproduktion vist i tabel 2.8.Der er foretaget en nærmere økonomisk vurdering af følgende emner udvalgt efterkriterierne nedenfor:KvælstofnormerRegler for efterafgrøderRegler for husdyrgødningBetydning af godkendte pesticiderPesticidafgifterKrydskontrol/certificeringsordningerTilskud til miljøforvaltning.

Kvælstofnormer under økono- Højere kvælstofnormermisk optimumEfterafgrøder10/14 pct. af kornarealetIngen generelle regler om ef-0terafgrøderFå nye godkendte effek- Har kun få af nyeste og mere Flere nye effektive/skånsomme++tive pesticidereffektive/skånsomme midler til midler til rådighedrådighed.PesticidafgifterVærdiafgiftIngen afgift++Kontrol af krydsoverens- Mange krydsoverensstemmel- Mange krydsoverensstemmel-0stemmelseseskravseskrav, men i en vis udstræk-ning anderledesMiljøordninger der erFå generelle miljøstøtteordnin- Økonomisk attraktive miljøstøt-(+)økonomisk attraktive for ger der er tilgængelige for alle teordningerlandmandenlandmænd/bedrifterAfskrivningsregler forGenerelt 5-årig afskrivningsIndtil 2011 kunne der afskrives0maskinerperiode med lige store årlige40 % i købsåret, nu lige storeafskrivningerårlige afskrivningerGenerel reguleringMange reglerMange regler0Regler for anvendelse af Maksimum 140 kg N per ha iMaksimum 170 kg N per ha i+husdyrgødningsvinegyllesvinegylleMinimumskrav for udnyttelse af Krav om udnyttelse af 25 % af0kvælstof i svinegylle er 75 %kvælstof i svinegyllegylleNote: 0=lille betydning, +=mindre betydning, ++=stor betydning. Der er udelukkende tale om skøn.Kilde: Lund et al. (2011)

Modsat i Danmark, hvor hele landet er udpeget som nitratfølsom zone, og alle land-brug og gartnerier har fået opgivet en kvælstofnorm, er kun 62 pct. af landbrugsarea-let i England udpeget som nitratfølsomt, og indenfor dette område er det ikke alle af-grøder, der pålagt kvælstofnorm. Yderligere er de normer, der er pålagt i England, hø-jere end de danske.I England er der ikke krav om efterafgrøder. Ligeledes er reglerne for husdyrgødningbetydeligt lempeligere i England. Eksempelvis er kravet til udnyttelsesgraden af hus-dyrgødning mellem 10 og 25 pct. afhængigt af husdyr, hvor kravet i Danmark er 75pct.I tabel 2.9 er vist anslåede økonomiske konsekvenser af disse forskelle. Den danskecase bedrift går glip af 260-310.000 kr. som følge af danske regler i forhold til engel-ske.

Der er i England godkendt en række svampemidler til anvendelse i landbrugsafgrøder,som ikke er godkendte/til rådighed i Danmark. I England har de fået de nye såkaldteSDHI-svampemidler til rådighed (Aviator Xpro, Bontima, Siltra Xpro) i korn. Dissemidler er mere effektive end de i Danmark godkendte midler. Midlerne kan ikke for-ventes at komme på det danske marked foreløbigt (hvis overhovedet). Da disse midlerer mere effektive end de midler, der er til rådighed i Danmark, vil de danske planteav-lere (kornproducenter) alt andet lige have en dårligere konkurrenceevne på dette om-råde. Bejdsning med Latitude og andre midler mod goldfodsyge i hvede er i Danmarkbaseret på import af udsæd, da midlerne ikke er godkendt i DK. Dette medfører enmerpris på bejdsningen, da udsæden skal importeres fra Tyskland. Med hensyn tilukrudtsbekæmpelse er det samme tilfældet for en række afgrøder, ligesom der forskadedyr især er et middel mod stankelben, der kunne være interessant for grovfoder-producenter.Det er vanskeligt at kvantificere den økonomiske betydning af disse forhold, da dette iudstrakt grad vil afhænge af sortsvalg og det enkelte års smittetryk, men alt andet ligevil den engelske landmand kunne opnå en produktivitetsgevinst i forhold til den dan-ske landmand.I Danmark opkræves der en værdiafgift på plantebeskyttelsesmidler. Afgiften er 50pct. for skadedyrsmidler og 33 pct. for andre plantebeskyttelsesmidler.For case ejendommen betyder dette, at der på baggrund af sprøjteplanen for 2011 skalbetales en afgift på godt 80.000 kr. Dette beløb er dog ikke nødvendigvis udtryk for

den samlede ekstraudgift for den danske bedrift i forhold til en tilsvarende engelskbedrift. Da der for Danmark er tale om en værdiafgift, afhænger afgiftsbeløbet dels afsammensætningen af de anvendte plantebeskyttelsesmidler dels af prisen på disse.Den engelske planteproduktion (salgsafgrøder) anvendes i langt højere grad direkte ifødevareindustrien, end det er tilfældet i Danmark, hvor omkring 85 pct. af kornpro-duktionen anvendes til foder. Dette har blandt andet betydet, at der i England eksiste-rer en række standarder/certificeringsordninger, som de enkelte planteavlsbedrifterhar skullet opfylde for at opnå de bedste priser eller i nogle tilfælde for overhovedet atkunne levere til visse segmenter af markedet.Set fra en dansk landmands side er det især muligheden for mindre offentlig kontrolsom følge af certificering, der kunne synes at være fordelagtig. Man skal dog i dennesammenhæng være opmærksom på, at en sådan certificeringsordning næppe indebæ-rer mindre kontrol, også på en række områder hvor der ikke er offentlig kontrol. End-videre skal den enkelte landmand selv afholde omkostningerne til kontrol og admini-stration.Det er vanskeligt at vurdere den økonomiske fordel af en sådan certificeringsordningfor et dansk landbrug. Forskellen i udbredelsen af og behovet for certificeringsord-ninger mellem engelsk og dansk landbrug skal formentlig findes på afsætningssiden,hvor den danske afsætning hovedsagelig går gennem andelsbevægelsen, der står forden videre forarbejdning, hvorimod den engelske landmand hovedsageligt afsætter tilprivate virksomheder.I England opereres med en ordning, hvor der gives tilskud til miljøvenlig forvaltningog drift af landbrugsbedrifter, ordningen opererer på 2 niveauer: et startniveau og ethøjt niveau. Ordningen finansieres dels ved midler fra modulation (enkeltbetalings-ordningen), hvor modulationen i UK er på 19 pct. i forhold til den danske modulationpå 10 pct., dels ved midler fra den engelske stat. Der anvendes dermed søjle 2 midler(landdistriktsordningen) til landbrugsstøtte, omend under betingelser om miljøvenligforvaltning. På startniveau kan opnås et beløb på 255 kr. per ha. På det højere niveaufastsættes et beløb individuelt for hver bedrift afhængigt af de miljømæssige tiltag.Case bedrifterne har påvist en række forskelle, der eksisterer selv inden for det rime-ligt regulerede EU-landbrug. Implementering af EU-direktiver afviger mellem lande,og i nogle tilfælde synes implementeringen endog at gå til grænsen.

Ud fra disse case analyser kan det ikke afvises, at omkostningerne til kvælstofregule-ringen er højere i Danmark end i andre lande. Analyserne indikerer, at set i forhold tilde samlede omkostninger i dansk planteavl er der tale om en relativ beskeden mer-omkostning. Med hensyn til tilskud til solcelleenergi, og hvad angår momsregler, vi-ser de bedriftsorienterede cases også, at regelsættene tilsyneladende er mere gunstige inogle andre lande end i Danmark. Derimod har det ikke været muligt at påvise, at pe-sticidomkostningerne i dansk landbrug skulle være de højeste i EU. Det må dog sam-menfattende konkluderes, at de bedriftsorienterede cases ikke entydigt støtter en anta-gelse om, at de politiske rammevilkår i Danmark på alle områder har været mere be-grænsende på udviklingsmulighederne i dansk landbrug end i andre sammenligneligelande.

Der kan være flere forklaringer på de høje kapitalomkostninger i dansk landbrug. Dendanske miljølovgivning kan have betydet, at det har været nødvendigt for landmændat investere i jord, bygninger og ny teknologi. Stor konkurrence om arbejdskraften imange år og et relativt højt lønniveau kan også have medvirket til, at mange land-mænd har substitueret arbejdskraft med kapital. Generelt har strukturudviklingen iDanmark løbet hurtigere end i de fleste andre EU-lande. Det har betydet, at mangelandbrugsbedrifter løbende er blevet nedlagt og opkøbt af mere effektive landmænd.Overordnet har denne strukturtilpasningsproces været drevet af den generelle tekno-logiske og økonomiske udvikling, men i kraft af en hurtigere strukturudvikling iDanmark relativt til andre EU-lande har denne udvikling i sig selv øget de relativekapitalinvesteringer i dansk landbrug.Den større kapitalintensitet i Danmark i forhold til de øvrige EU-lande er en væsentligårsag til, at gældsprocenten i dansk landbrug er blandt de højeste i EU. Man kan an-lægge det synspunkt, at gældsstrukturen er uden økonomisk betydning, idet konkur-renceevne udelukkende drejer sig om rentabilitet. De senere års finanskrise viserimidlertid, at usikkerhed og risiko og dermed også likviditet og kreditadgang har be-tydning. Usikkerhed og risiko betyder, at landmænds og andres forventninger tilfremtiden er behæftet med fejl. Bristede forventninger er en væsentlig årsag til fi-nanskrisen og dermed fastfrysningen af kreditmulighederne. Lande case analyserneindikerer, at dansk landbrug i årene forud for finanskrisen havde flere lånemulighederend de fleste andre landmænd i Europa. Let adgang til kredit kan være en af årsager-ne. Liberaliseringen af kreditmarkedet kan være en anden.

3. Den danske fødevareindustri, konkurrenceevne ogrammevilkårFor at kunne udpege strategiske temaer af særlig betydning for agro- og fødevarein-dustriens konkurrenceevne og rammevilkår er der som grundlag for en spørgeskema-undersøgelse og en række målrettede interviews udarbejdet et litteraturstudie. Littera-turstudiet peger på, at mange faktorer påvirker agro- og fødevareindustriens konkur-renceevne. Det drejer sig om produktivitet, lønomkostninger, specialiseringsgrad, im-port og eksport, forskning og udvikling samt en række andre faktorer som f.eks. stra-tegi, ledelse og forskellige former for bureaukrati og administrative omkostninger.Litteraturstudiet giver ikke i sig selv mulighed for at afgøre, hvorvidt den enkelte fak-tor entydigt virker fremmende eller hæmmende for fødevareindustriens konkurrence-evne. Det skyldes dels, at de forskellige studier ikke giver sammenfaldende resultater,og dels, at alle konkurrencefaktorer ikke har lige stor betydning i forskellige brancherog lande.De gennemførte DEA-analyser omtalt ovenfor i kapitel 2 tyder på, at konkurrenceev-nen i det primære landbrug især er begrænset af høje arbejdsomkostninger og af højekapitalomkostninger. Når det gælder agro- og fødevareindustrien tegner analyserne etmindre entydigt billede. Det hænger uden tvivl sammen med, at konkurrenceforhol-dene er mere komplicerede i fødevareindustrien end i primærlandbruget. Lad os førstbetragte produktiviteten.

Dansk fødevareindustri har siden 1990 haft en svag udvikling i totalfaktorproduktivi-teten. Det gælder ligeledes ved sammenligning med udenlandsk fødevareindustri.Næst efter Spanien og Australien har den danske fødevareindustri således præsteretden laveste udvikling i totalfaktorproduktiviteten i perioden 1995-2007, jf. tabel 3.1.Ses der bort fra et par lande, hvor fødevareindustrien har undergået en ganske impo-nerende udvikling, er det generelle billede frem til 2000, at produktiviteten i de øvrigelandes fødevareindustri enten har fulgt den danske udvikling i totalfaktorproduktivite-ten eller har udviklet sig mindre gunstigt. I perioden efter 2000 er det entydige bille-de, at den relative udvikling har været i de øvrige landes favør. Dansk fødevareindu-stri har derfor tilsyneladende mistet indtjeningsevne, som kun kan opvejes af en meregunstig udvikling i sektorbytteforholdet.

Ved sammenligninger af produktivitetsstigningerne er der imidlertid en række for-hold, som skal tages i betragtning:For det førstedækker fødevareindustrien en bred vifte af delsektorer, som optrædermed forskellig vægt i de respektive lande. Da væksten i produktiviteten i de forskelli-ge delsektorer er divergerende, vil produktivitetsudviklingen i den samlede fødevare-industri være præget af de enkelte delsektorers vægt. En lav/høj produktivitetsstigningi et givet land kan således blot dække over, at en given delsektor spiller en væsentligrolle i landets fødevareindustri. I så fald er der ikke tale om en relativ forringel-se/forbedring af produktivitetsudviklingen. Dette aspekt kan kun afdækkes ved endisaggregering af fødevareindustrien på delsektorer, hvilket ikke er muligt på grund afmanglende data.For det andeter statistikkerne baseret på et begrænset antal varegrupper. Varer, somadskiller sig kvalitativt, bliver derfor hyppigt grupperet som standardvarer. Hervedtilsløres produktivitetsudviklingen, idet kvalitativt bedre varer hyppigt fordrer et stør-re faktorforbrug. I stedet kommer kvalitetsforbedringen til syne i sektorbytteforholdet,skønt ændringen er produktionsbetinget. Lande, som øger produktionen af kvalitets-varer på bekostning af standardvarer, vil derfor ofte have en relativt lav produktivi-tetsstigning (og et tilsvarende mindre fald i sektorbytteforholdet). Disse aspekter kanej heller afdækkes statistisk.

For det tredjebestår fødevareindustrien i modsætning til primærlandbruget af noglefå store virksomheder. Strukturelle ændringer optræder derfor ofte i ryk med store ef-fekter, hvorimod de strukturelle ændringer i primærlandbruget foregår glidende somfølge af de mange successive ændringer. Fusioner, indskrænkninger i antallet af pro-duktionsanlæg og arbejdsdeling i fødevareindustrien giver således et markant løft iproduktivitetsniveauet. Realisering af disse stordriftsfordele optræder i forskellige pe-rioder i forskellige lande, hvilket er medvirkende til, at der kan være betydelige for-skelle i produktivitetsudviklingen i de respektive lande.For det fjerdeskal det endeligt nævnes, at udgangsniveauet også har en væsentlig be-tydning. Et lavt produktivitetsniveau gør det således overkommeligt at øge produkti-viteten ved strukturelle ændringer eller ved teknologioverførsel. Det gør ikke effektenmindre, men det betyder, at der fortsat er et teknologisk efterslæb, selv om mankoenindskrænkes.Ikke desto mindre må et fald i den produktionsbaserede totalfaktorproduktivitet fordansk fødevareindustri på 0,1 pct. per år betragtes som en meget lav produktivitetsud-vikling. Det gælder ligeledes, hvis der fokuseres på beregninger på nationale data,hvor produktiviteten for samme periode kan opgøres til en stigning på 0,1 pct. per år3.Dansk fødevareindustris faldende produktivitet skal tilskrives, at realvæksten i for-bruget i produktionen (rå- og hjælpestoffer) har været større end realvæksten i pro-duktionen. Populært sagt producerer fødevareindustrien den samme mængde varer,men med et større input af rå- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser.Den faldende realvækst i bruttoværditilvæksten kan principielt skyldes forskydningeri de underliggende erhverv, men det er ikke tilfældet. For slagterier, forarbejdning affisk, fremstilling af brød, bagerier, drikkevarer og tobaksindustri er det reale forbrug iproduktionen steget mere end realvæksten i produktionen. De anførte industrier teg-ner sig for 53 pct. af produktionsværdien og 63 pct. af bruttoværditilvæksten i densamlede fødevareindustri (fremstilling af føde-, drikke- og tobaksvarer). Det er såle-des disse industriers udvikling, der dominerer billedet af den samlede fødevareindu-stri.

En udfordring vedrørende undersøgelser af fødevareindustriens forhold er dataman-gel. For at kunne kvantificere problemstillingerne mest muligt er det forsøgt at frem-skaffe data gennem en spørgeskemaundersøgelse og en række målrettede interviewsmed relevante virksomheder.Med udgangspunkt i statistiske analyser af spørgeskemadata indsamlet blandt 80landbrugstilknyttede virksomheder er der identificeret nogle hovedproblemstillinger iforhold til fødevareerhvervenes opfattelser af deres rammevilkår i 2011. Store dele afden danske fødevareindustri er udsat for international konkurrence, enten fordi virk-somhederne eksporterer væsentlige dele af deres produktion, fordi de afsætter produk-terne på hjemmemarkedet i konkurrence med importerede produkter, eller fordi dekonkurrerer med udenlandske virksomheder om centrale produktionsfaktorer, herun-der råvarer, kapital og arbejdskraft. Rammevilkårene kan have betydning for disseelementer af danske virksomheders konkurrenceevne, og undersøgelsen viser, atrammevilkårene især opleves at have betydning i forhold til konkurrencen på ek-sportmarkederne.Generelt vurderer deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, at de danske omkostnings-forhold (især lønninger og niveauet for indkomstskatter og afgifter) vurderes at bidra-ge til at forringe virksomhedernes konkurrenceevne. Men også besværligheder om-kring godkendelsesprocedurer, ventetider, kontrolforanstaltninger og indberetnings-byrder opfattes generelt at stille danske virksomheder vanskeligere i sammenligningmed deres udenlandske konkurrenter, ligesom den danske miljølovgivning af mangerespondenter ses som et af de væsentligste rammevilkår. Derimod vurderes den of-fentlige indsats indenfor forskning, udvikling og uddannelse overordnet at være enstyrke for danske fødevarevirksomheder.Mens omkostningsniveauet i de fleste henseender er fastsat af faktorer, som liggeruden for fødevareerhvervene og det fødevarepolitiske domæne, så tyder spørgeske-maundersøgelsen på, at der kan være et potentiale i at styrke forsknings- og uddannel-sesindsatsen samt i at styrke udnyttelsen af resultaterne af disse indsatser, navnlig såde mest konkurrenceudsatte danske fødevarevirksomheder får større fordel af dem.Respondenterne i undersøgelsen er dog også bevidste om betydningen af virksomhe-dernes egne kompetencer, ledelse og strategier og tillægger sådanne faktorer større

Som supplement til litteraturstudiet og spørgeskemaundersøgelsen er der som nævntovenfor også gennemført kvalitative interviews med en række virksomheder. Det er etgennemgående træk, at lønomkostninger samt afgifter er vigtige negative rammebe-tingelser for de interviewede virksomheder. Flere virksomheder producerer eller for-arbejder parallelt i Danmark og i udlandet, og her er det relativt enkelt at benchmarkerammevilkårene. Forskellene i lønomkostninger i Danmark og i udlandet er forskelli-ge afhængigt af arbejdskrafttypen. Fødevarevirksomhederne anfører, at de danskelønninger er lige fra ”ca. 15 pct. højere” og op til ”175 pct. højere og sandsynligvisstigende” i forhold til niveauet i de nærmeste nabolande.Interviewundersøgelsen peger på afgifter som et andet væsentligt område, herunderenergiafgifter, hvor virksomhederne i flere tilfælde vurderer, dels at afgifterne be-grænser den internationale konkurrenceevne betydeligt, dels at en adfærdsændring ogtilpasning til de højere danske afgifter er vanskelig.Generelt er de interviewede virksomheder meget konkurrenceudsatte, og både pro-duktion og afsætning foregår under et betydeligt konkurrencepres, hvor effektivitet,innovation og omkostninger er vigtige parametre. Flere virksomheder har alleredeflyttet dele af produktionen til lande med lavere produktionsomkostninger og merefavorable rammevilkår, herunder især lavere lønomkostninger, og yderligere udflyt-ning nævnes af flere virksomheder som en mulighed.Det er også karakteristisk, at flere af virksomhederne er så afhængige af den danskeråvareproduktion, at netop landbrugets rammevilkår også er vigtige for fødevarevirk-somhederne. Flere interviewede virksomheder frygter ligeledes, at især skærpededanske miljøregler vil begrænse den danske landbrugsproduktion, og at det vil medfø-re en stigende udflytning af produktion, beskæftigelse og værdiskabelse til udlandet,hvor der er mere lempelige regler. Nogle virksomheder er dog mindre afhængige afde danske råvarer, og her er der større muligheder for at placere både investeringer ogråvareindkøb internationalt.Flere virksomheder nævner, at de offentlige kontrol- og tilsynsmyndigheder har enlegitim rolle, men at bureaukratiet i flere tilfælde tager overhånd og er ude af propor-

Spørgeskema:- Højt løn- og omkostningsniveau- Høje indkomstskatter og afgifter- Besværlige bureaukratiske forhold- Forskning, udvikling og uddannelse er en styrkeposition- Den fælleseuropæiske landbrugspolitik er en fordel- Prioritering af egne kompetencer, ledelse og strategier- Miljølovgivningen er et vigtigt rammevilkårLitteraturstudie:- Valutakurser- Produktivitetsniveau- Produktivitetsudvikling- Specialisering- Eksportorientering- Import- Strategi, ledelse mv.- Faktorbetingelser- Efterspørgsel- Relaterede virksomheder- Regering- Forskning og udvikling- Uddannelsesniveau- Skatter og afgifter- Kapitalindsats- Lønniveau- LønudviklingUdvælgelse af strategiske temaer:-Forskning og udvikling- Uddannelsesniveau- Produktivitet- Strategi og ledelse- Etc.Etablering af nye virksomheder- Regering- Eksportorientering- Import- Skatter og afgifter- Etc.Forarbejdning og forædling- Produktivitet- Eksport- Valutakurser- Efterspørgsel- Etc.

Forskning og udvikling (FoU) anses som en vigtig faktor for konkurrenceevne ogvækst både i den økonomiske teori og i empiriske undersøgelser. Empiriske undersø-gelser af afkastet af en forsknings- og udviklingsindsats i virksomheder viser genereltret høje afkastniveauer med endnu højere afkast på samfundsniveau. Investeringer iFoU har været stigende i Danmark fra starten af 1980’ere til først i 2000’erne, hvoref-ter de er forblevet på samme niveau. Forsknings- og udviklingsudgifterne udgjorde i2007 ca. 2,5 pct. af BNP. Denne andel ligger lidt over OECD-gennemsnittet og en delover EU-gennemsnittet. Der findes evidens for, at forsknings- og udviklingsinveste-ringer øger produktiviteten i danske virksomheder. Virksomheder, der er aktive medFoU, står for tæt på halvdelen af værditilvæksten i den private sektor, men udgør kun17 pct. af det samlede antal virksomheder. Dette skyldes, at det ofte er de større virk-somheder, der udfører FoU. Virksomheder, der er aktive i FoU, har 40 pct. højereværditilvækst per beskæftiget i alle virksomhedsstørrelser, selvom forskellen mellemforsknings- og udviklingsaktive virksomheder og inaktive virksomheder stiger medstørrelsen.Der findes evidens for, at offentligt finansieret FoU i Danmark øger virksomhedersforskning og udviklingsaktiviteter. Estimater viser, at en 1 pct. forøgelse i offentligtfinansieret FoU øger virksomheders forsknings- og udviklingsaktiviteter med mellem0,062 pct. og 0,11 pct.Et studie af 131 danske fødevarevirksomheders strategier viser, at 37 pct. af virksom-hederne har fokus på FoU (Baker, Graber-Lützhøft og Lind, 2007)). De forsknings-og udviklingsorienterede virksomheder er hovedsageligt større firmaer, der fokusererpå hjemmemarkedet, højkvalitetsprodukter, og som har en væsentlig grad af kunde-loyalitet.Der er foretaget en evaluering af 41 forskningsprojekter under fødevareministerietsforskningsprogrammer. I figur 3.2 er vist fordeling af forskningsprogrammer på em-neområder, hvor projekterne er evalueret mht. deres effekt på det omgivende sam-fund. Med undtagelse af programmet ”bæredygtige teknologier” har programmerneshovedvægt været på egentlig videnskabelig produktion. Det vil sige publicering i in-ternationale videnskabelige tidsskrifter, konferenceindlæg mv. Næst efter ligger ef-fekten på indlejring af viden, herunder uddannelse af ph.d.-studerende, kandidatersamt patentansøgninger og opnåelse af patenter mv. Den mindste andel af forsknings-produktionen har effekt på erhverv og samfund i form af populærvidenskabelige ind-læg, indlæg i medier, interviews, hjemmesider mv.

Effekten af offentlig støtte til innovationsaktiviteter i jordbrugs- og fødevarevirksom-heder er analyseret. Ét af formålene med innovationsordningen var at forbedre virk-somhedernes konkurrenceevne. På den baggrund blev virksomhederne bedt om atvurdere og dokumentere ordningens betydning for konkurrenceevnen. En meget stordel af virksomhederne (> 80 pct.) angav, at de støttede innovationsprojekter havdehaft og/eller havde stadig nogen, stor, meget stor eller altafgørende betydning forvirksomhedens indtjening og konkurrenceevne, jf. figur 3.3.En meget stor del af virksomhederne (> 90 pct.) angav endvidere, at den offentligestøtte til innovationsprojekter havde haft og/eller havde nogen, stor, meget stor elleraltafgørende betydning for gennemførelsen af projektet.

kræfte disse tendenser. Evaluering af Fødevareministeriets forskningsprogrammer vi-ser imidlertid stor variation i forskningsoutput og omkostningseffektivitet. Når detgælder den tidligere innovationslov, viser effektmålinger af loven, at de støttede virk-somheder generelt har en positiv vurdering af effekten af den modtagne støtte, hvor-imod de gennemførte statistiske analyser ikke viser signifikante innovationseffekter afstøtten. På den baggrund må det konkluderes, at der stadig er potentiale for vækst iudbyttet af FoU inden for jordbrugs- og fødevareerhvervet.Etablering af nye virksomheder er ofte nødvendig for at sikre dynamik, fornyelse ogiværksætteri i agro- og fødevareindustrien. Det er derfor værdifuldt at få vurderet, omder sker en tilfredsstillende og vedvarende fornyelse i agro- og fødevareindustrien vianye virksomhedsetableringer. Etablering af nye virksomheder kan imidlertid blive be-grænset af en række økonomiske, markedsmæssige og politiske barrierer. Det har der-for også værdi at få disse barrierer kortlagt og vurderet.For alle erhverv under ét gælder det, at Danmark har relativt mange nye virksomhederset i europæisk sammenligning, jf. figur 3.4.Figur 3.4.Nye virksomheder (< 1 år) i EU-landene i pct. af samtlige virk-somheder

Det skal bemærkes, at kategorien i figur 3.5 også omfatter drikkevarer, og at der i denviste periode har været et stort antal nystartede mikrobryggerier.Rammevilkårene er af afgørende betydning for iværksætteri og dermed også for op-start og vækst af nye virksomheder. Der er således en klar sammenhæng mellem påden ene side rammebetingelser og -vilkår og på den anden side antallet af nye vækst-virksomheder. Danmark ligger på en niende plads i OECD mht. rammebetingelser foriværksættere, og i forhold til andre EU-lande har iværksættere i Danmark relativt go-de rammevilkår. Blandt de kritiske rammevilkår for den danske iværksætterindsatskan nævnes iværk-sætterkultur, iværksætterkompetencer, adgang til finansiering ogoverførsel af viden (Lund et al. 2011).I 1998 oprettede landbrugs- og fødevaresektoren AgroVenture A/S. Dette selskabhavde til formål at investere i udviklingsprojekter, hvor målet var at starte nye virk-somheder baseret på en unik viden, koncept eller lignende. Erfaringerne med denne

indsats har ikke været entydigt positive. Eksempelvis konkluderes det, at innovations-potentialet og dermed også den forventede økonomiske upside ofte vurderes at værerelativt lille i agro- og fødevaresektoren. Det kan være vanskeligt at udvikle megetunikke produkter eller processer i denne branche - modsat inden for f.eks. teknologi-sektoren - og i flere tilfælde vil der være tale om en relativt lille livscyklus.Udnyttelse af stordriftsfordele bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter i dendanske agro- og fødevaresektor. Små nystartede virksomheder kan normalt ikke ud-nytte sådanne stordriftsfordele, og derfor har disse virksomheder på forhånd en kon-kurrencemæssig ulempe på dette område.Der viser sig at være relativt mange nyetablerede virksomheder og også relativt man-ge unge højvækstvirksomheder i den danske fødevareindustri i forhold til de flesteandre vestlige lande. Gennem de senere år er rammebetingelserne for iværksætteri ognye vækstvirksomheder blevet forbedret betydeligt. Der er dog stadig flere mulighe-der for at understøtte iværksætteri og opstart af nye virksomheder inden for agro- ogfødevareindustrien.Fødevareerhvervets betydning for den danske udenrigshandel illustreres i tabel 3.2,hvor varebalancen for 2007 er vist. Langt den største danske eksport er af industripro-dukter, herunder maskiner og instrumenter. Men det er også her, at der er den størsteimport. Ses alene på nettoeksporten, forstået som forskellen mellem eksport og importaf samme produkttyper, viser tabellen, at animalske landbrugsprodukter endog over-går nettoeksporten af olie og anden energi.Landbruget bidrager altså i væsentlig grad til den danske valutaindtjening. Dette er etresultat af, at dansk landbrug især siden slutningen af det 19. århundrede har væretnødsaget til at finde markeder i udlandet. Denne nødvendighed forårsagede en omstil-ling af store dele af erhvervet til animalsk produktion, hvilket således stadig viser sig iudenrigshandelen i 2007.

Svinekød har i over hundrede år været blandt Danmarks store eksportartikler, ogDanmark er i dag verdens største eksportør af svinekød. Ifølge FAOSTAT eksporte-rede Danmark 1,16 mio. tons svinekød til en værdi af 3,5 mia. $ i 2007, mens USAsom næststørste eksportør eksporterede 0,97 mio. tons til en værdi af 2,49 mia. $. Derer imidlertid sket opsigtsvækkende ændringer i den danske svineproduktion de sene-ste år. Næsten hver femte danske smågris blev i 2008 således opfedet og slagtet i ud-landet. Udviklingen kan ses som udtryk for tab af dansk konkurrenceevne – ikke forhele den danske svineproduktion - men for den del, der omfatter opfedning af svin,slagtning og forarbejdning samt afsætning af svinekød på eksportmarkederne.Forarbejdnings-/forædlingsgraden af eksporten er dykket markant over de sidste toårtier. Den danske svinekødseksport er over de sidste årtier i betydeligt grad gået fraselv at færdigforarbejde råvaren til at være underleverandører til forarbejdningssel-skaber uden for Danmark, der dog ofte er ejet af danske virksomheder. Dette betyderderfor ikke nødvendigvis, at forarbejdningsgraden for Danish Crown - det altdomine-rende danske slagteriselskab - er faldet. En stor del af videreforarbejdningen af dansksvinekød foregår på fabrikker i især Tyskland og Polen, som er helt eller delvis ejet afDanish Crown. Andelshaverne i Danish Crown, dvs. danske svineproducenter, mådermed formodes stadig at trække overskuddet hjem til Danmark, men beskæftigelsenog den indtjening foruden skattebetalinger, der følger deraf, forbliver i udlandet.Konkurrenceforholdet på omkostningssiden synes at drive denne udvikling. De dan-ske lønomkostninger per arbejdstime er steget relativt til lande som Polen og især

Tyskland i de senere år. Dette kan dog være svært at dokumentere med udgangspunkti eksisterende kilder om lønomkostninger i EU-landene.Ifølge chefanalytiker Karl Christian Møller (Danish Crown) benytter virksomhedensig næsten udelukkende af ”kolonnearbejdere” på selskabets forarbejdningsvirksom-heder i Tyskland. Lønomkostningerne per forarbejdet enhed udgør kun 44 pct. af om-kostningerne i Danmark. En væsentlig årsag til, at dette kan lade sig gøre, er, at tyskefagforeninger har forskellig indflydelse i forskellige brancher. I slagteribranchen harfagforeningerne ikke magt til at udelukke ”kolonnearbejdere”, som de har i eksem-pelvis autoindustrien. Derfor opstår den markante forskel, og denne må formodes attilskynde til yderligere ekspansion i udlandet.Den danske mejerisektor står for 22 pct. af den samlede landbrugseksport. Mejerisek-toren viser en langt mere stabil udvikling i produktsammensætningen for eksporten,end svinekød udviser ovenfor. Dette hænger formodentlig sammen med, at mælkesek-toren har været underlagt politisk fastsatte rammer i form af især mælkekvoter i peri-oden.En stigende del af forbrugere efterspørger nye mejeriprodukter især økologiske pro-dukter og produkter med specielle ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber, så-kaldt ”functional foods”. Studier peger på mulighederne for innovation i agri-foodsektoren indenfor disse produktkategorier, hvor større integration i hele kæden fralandmand til forbruger faciliterer opkomsten af nye teknologier og produkter. Isærindenfor mejeribranchen, og herunder Arla Foods, er der blevet introduceret en rækkeprodukter med sundheds- og ernæringsmæssige egenskaber. Markedet for functionalfoods forventes at vokse hurtigt og være en væsentlig drivkraft i udviklingen af høj-værdi produkter. Det danske marked for functional foods præsenterer nogle udfor-dringer for industrien, da der både lovgivningsmæssigt er hindringer såvel som skep-sis fra forbrugerside. Eksporten af økologiske produkter er vokset markant siden2006. Væksten er udelukkende sket på de europæiske markeder, hvorimod markeder-ne i Asien og Nord- og Sydamerika er stagneret. Af de 674 mio. kr. i eksportværdi aføkologiske produkter i 2009 udgjorde mejeriprodukter mere end halvdelen med 379mio. kr., hvorimod mejeriprodukter kun udgjorde omkring en tredjedel af eksporten i2003.Ejerstrukturen i den danske fødevaresektor er stadig præget af andelsformen. Fordeleog ulemper ved andelsselskabsformen især kontra aktieselskabsformen har jævnligtværet diskuteret igennem tiden både blandt forskere såvel som blandt andelshaverne.

Det er særligt med udgangspunkt i muligheden for at sikre kapital til fremtidig vækst,udvidelser, opkøb, indtog på nye markeder etc., at diskussionen om andelsformen fo-regår.Det må konstateres, at både Arla Foods og Danish Crown har formået at vokse sig tilverdens femtestørste virksomheder indenfor deres respektive brancher uden at ændregrundlæggende på ejerstrukturen. Arla Foods har for nylig rejst et større millionbeløbgennem obligationsemission til en værdi af 1,5 mia. svenske kroner. Arla ser dermedud til at kunne bevare andelsejerformen og samtidig rejse kapital til udvikling af virk-somheden.Produktiviteten er afgørende for bevarelse af danske arbejdspladser i fødevareindu-strien. Som tidligere omtalt synes den danske lønudvikling at have været højere end isammenlignelige lande i en årrække. Samtidig kan det konstateres, at stadigt størredele af forarbejdnings- og forædlingsindustrien er flyttet udenlands, hvorved danskeindustriarbejdspladser tabes. Hvis ikke produktiviteten følger med lønudviklingen re-lativt til sammenlignelige lande, må denne udvikling formodes at fortsætte.Figur 3.6.Udviklingen i totalfaktorproduktiviteten i den danske fødevarein-dustri og industrien i alt. Indeks. 1990 = 100

Figur 3.6 viser udviklingen i totalfaktorproduktiviteten i perioden 1990-2009. Somdet fremgår af figuren, følges totalfaktorproduktiviteten i fødevareindustrien så no-genlunde med industrien generelt op til omkring årtusindskiftet. Derefter sker der enforværring af totalfaktorproduktiviteten i fødevareindustrien, hvorimod industrien i altoplever stigende produktivitet. Den gennemsnitlige årlige vækst for totalfaktorpro-duktiviteten i fødevareindustrien over perioden kan opgøres til 0,02 pct. Før årtusind-skiftet kan væksten opgøres til 0,2 pct. årligt, og efter til -0,2 pct. årligt.Den danske fødevareindustris produktivitet sammenlignes også med andre lande. Detkonkluderes, at det generelle billede frem til 2000 er, at totalfaktorproduktiviteten i deøvrige landes fødevareindustri er forværret relativt eller har fulgt den danske udvik-ling. I perioden efter 2000 er det entydige billede, at den relative udvikling i totalfak-torproduktiviteten er i de øvrige landes favør. For hele perioden gælder, at næst efterSpanien og Australien har dansk fødevareindustri præsteret den laveste udvikling itotalfaktorproduktiviteten. Analysen peger således på, at den danske fødevareindustrisevne til at konkurrere på prisen er forringet i den beskrevne periode.Danish Crown og Arla Foods har begge flyttet, opkøbt og fusioneret sig til, at stadigtstørre dele af aktiviteterne placeres udenfor landet. Dette rejser spørgsmålet om, hvadder skal forstås ved dansk fødevareindustri. Fra et konkurrencemæssigt synspunkt erdet et gode, at dansk fødevareindustri ekspanderer uden for landets grænser og dervedopnår de konkurrencemæssige fordele, der kommer af at drage nytte af lande med la-vere lønomkostninger i de arbejdsintensive dele af produktionen. Fra et nationalt be-skæftigelsesmæssigt synspunkt er der grund til bekymring over, hvorvidt det er muligtfremover at beholde eksempelvis slagteriarbejdspladser i Danmark.

De gennemførte litteratur-, spørgeskema- og interviewstudier peger tilsammen i ret-ning af, at de væsentligste strategiske udfordringer for fødevareindustriens fremtidigekonkurrenceevne bl.a. består i at udnytte forsknings- og udviklingsaktiviteter opti-malt, at sikre optimale betingelser for etablering af nye vækstvirksomheder i primær-landbruget og fødevareindustrien og at fastholde værditilvæksten og arbejdspladsernei de danske forarbejdnings- og forædlingsvirksomheder.Resultaterne af international benchmarking ved benyttelse af neoklassiske mål forkomparative fordele viser, at dansk fødevareindustri er blandt de mest konkurrence-dygtige på globalt plan. De store danske andelsselskaber har udviklet sig gennem fu-

sioner og opkøb og skabt nogle af verdens mest slagkraftige fødevarevirksomheder.Med den generelle stigning i efterspørgselen efter animalske produkter især som følgeaf indkomstvækst i store befolkningsrige lande, er dansk fødevareindustri godt place-ret. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at aktiviteterne forøges tilsvarende iDanmark. Dansk fødevareindustri er i højere og højere grad blevet internationaliseret,hvor størstedelen af omsætningen i de store andelsselskaber i dag ligger uden for ri-gets grænser.I forhold til de fleste andre lande investeres der mere i Forskning og Udvikling (FoU)i Danmark. Det gælder både generelt og i landbrugs- og fødevareindustrien. Der ergenerel evidens for, at forsknings- og udviklingsaktiviteter har en positiv effekt påvirksomhedernes produktivitet, ligesom der er evidens for, at offentlig finansieretFoU øger virksomhedernes egen FoU. Evaluering af FoU-aktiviteter inden for land-brugs- og fødevareerhvervet synes at bekræfte disse tendenser. Imidlertid er der ikkestatistisk evidens for, at støtten til forskning, innovation og udvikling har signifikanteeffekter på den samfundsmæssige velfærd, f.eks. i skabelsen af nye varige arbejds-pladser. På den baggrund må det forventes, at der stadig er potentiale for vækst i ud-byttet af FoU inden for landbrugs- og fødevareerhvervet. Dog vil eksempelvis indfø-relse af nye produktivitetsfremmende tiltag eller introduktion af nye produkter, somforbrugerne tager godt imod, ikke nødvendigvis skabe signifikant flere danske ar-bejdspladser, men kan i stedet føre til øget aktivitet i forarbejdningsvirksomhederne,der er placeret uden for landet.Etablering af nye virksomheder er ofte nødvendig for at sikre dynamik, fornyelse ogiværksætteri i landbrugs- og fødevareindustrien. Der viser sig at være relativt mangenyetablerede virksomheder og også relativt mange unge højvækstvirksomheder i dendanske fødevareindustri i forhold til de fleste andre vestlige lande. Gennem de senereår er rammebetingelserne for iværksætteri og nye vækstvirksomheder desuden blevetforbedret betydeligt. Der er dog stadig flere muligheder for at understøtte iværksætteriog opstart af nye virksomheder inden for landbrugs- og fødevareindustrien.Danish Crown og Arla Foods er blandt verdens største indenfor deres respektive felterog udvider til stadighed. Dog har begge virksomheder flyttet, opkøbt og fusioneret sigtil, at stadigt større dele af aktiviteterne placeres udenfor landet. Dette rejser spørgs-målet om, hvad der skal forstås ved dansk fødevareindustri. Fra et konkurrencemæs-sigt synspunkt er det et gode, at dansk fødevareindustri ekspanderer uden for landetsgrænser og derved opnår de konkurrencemæssige fordele, der kommer af at dragenytte af lande med lavere lønomkostninger i de arbejdsintensive dele af produktionen.

Fra et nationalt beskæftigelsesmæssigt synspunkt er der grund til bekymring over,hvorvidt det er muligt fremover at beholde eksempelvis slagteriarbejdspladser i Dan-mark. Det kræver formentlig bl.a., at den ringe produktivitetsudvikling siden årtusind-skiftet vendes til fremgang, hvis det skal lykkes at bevare arbejdspladserne i den dan-ske vegetabilske og animalske forarbejdnings- og forædlingsindustri. Er målet beva-relse og måske forøgelse af danske arbejdspladser, er det derfor nødvendigt, at de vil-kår, der medfører udflytning af forarbejdnings- og forædlingsaktiviteter, forbedres –herunder ikke mindst, at der fokuseres på lønomkostningerne.

4. Konklusion og perspektiverAnalyserne af dansk landbrug og fødevareindustri peger på, at landbruget og fødeva-reindustrien har betydelige styrkepositioner, som er opbygget over de sidste mere endhundrede år, men også på, at udviklingen i det sidste tiår har vist nogle bekymrendetræk.Analyserne af danske landbrugs produktivitetsudvikling viser, at produktivitetsudvik-lingen i det sidste tiår har været træg, samtidig med at lønomkostningerne er stegetmere end i sammenlignelige lande. Dog er produktivitetsudviklingen i resten af EUpræget af, at mange af de nye EU-lande har oplevet høje stigninger i produktiviteten,men baseret på et lavt udgangspunkt. Danmark er således stadig blandt de lande, derproducerer mest bruttoværditilvækst per fuldtidsbeskæftiget i landbruget.En væsentlig årsag til det danske produktivitetsniveau er en høj kapitalintensitet i er-hvervet, hvilket også har resulteret i, at dansk landbrug er præget af høje kapitalom-kostninger.En mulig kilde til den ringe udvikling i produktiviteten i dansk landbrug er den for-øgede indsats til forbedring og beskyttelse af miljøet i form af bl.a. restriktioner påproduktionsmuligheder, der er sket i perioden. Lande, som i den betragtede periode istørre omfang har iværksat natur- og miljøforanstaltninger, vil derfor have præstereten relativt lavere produktivitetsudvikling. Den forøgede indsats mht. til at beskyttenatur og miljø har omvendt bidraget til bl.a. renere vandløb og søer, begrænsninger afluftforurening gennem eksempelvis byrder og reguleringer. Nettoeffekten af de sam-lede velfærdsgevinster og -tab er yderst vanskelig om overhovedet mulig at kvantifi-cere og må bero på en politisk afvejning. På tilsvarende vis kan andre nationale politi-ske foranstaltninger direkte eller indirekte påvirke produktivitetsudviklingen i negativeller positiv retning. Den øgede økologiske produktion i perioden vil (fejlagtigt) resul-tere i en lavere produktivitetsudvikling, idet statistikkerne ikke skelner mellem økolo-giske og konventionelle produkter. Sidstnævnte forhold vil dog omvendt udmønte sigi en relativ stigning i sektorbytteforholdet og influerer derfor ikke på den økonomiskeproduktivitet.Produktivitetsudviklingen i dansk landbrug har primært været drevet af størrelsesøko-nomiske fordele og teknologisk udvikling. For plantebedrifterne skyldes stort set heleproduktivitetsstigningen skalaeffekten (bedrifterne er blevet større). For kvæg- ogsvinebedrifter bidrager skalaeffekten med over halvdelen af produktivitetsstigningen,

mens resten primært skyldes teknologiske ændringer. For plante- og kvægbedrifter erder ikke nogen udtalt forskel i stigningstakten over perioden, mens stigningen for svi-nebedrifter var højere i starten af perioden end senere.Med udgangspunkt i de nævnte efficiensanalyser er de danske kvæg-, svine- og plan-tebedrifter vha. DEA-metoden sammenlignet med tilsvarende bedrifter i relevantelande med systematiske forskelle. Den valgte indgang til analyserne er, at alle inputog output relateret til landbrugsproduktionen indgår i værdier, undtagen arbejdskraftsom analyseres både i timer og i værdier. Dermed resulterer analysen i en sammenlig-ning af økonomisk efficiens blandt EU-lande.Med udgangspunkt i den såkaldte basismodel, hvori arbejdskraft indgår med mæng-der (antal timer), ligger Danmark i top indenfor mælke- og planteproduktion, lidt overmiddel ift. svineproduktion i Nordeuropa og under middel ift. svineproduktion i Syd-europa. Danmarks relative præstation ændrer sig markant ved anvendelse af basismo-dellen med lønomkostninger, men der er en del forskelle mellem de forskellige drifts-former. Overordnet set rykker Danmark fra toppen til ned på en ”lidt over middel”gennemsnitlig præstation indenfor plante- og mælkeproduktion i landegrupperneNord- og Sydeuropa. For svineproduktion rykker Danmark fra over middel til undermiddel ift. Nordeuropa, og ift. Sydeuropa klarer alle lande i denne gruppe sig bedreend Danmark.For mælkeproduktion er Danmarks relative præstation både i forhold til Nord- ogSydeuropa for perioden 2002 til hhv. 2008 (Nordeuropa) og 2007 (Sydeuropa) prægetaf en opadgående tendens i Danmarks relative præstationer i DEA-modellerne bådemed og uden lønomkostninger. Denne opadgående positive tendens vidner om en sta-dig bedre relativ udnyttelse af arbejdskraften i dansk mælkeproduktion.Danmarks relative præstation for planteproduktion i forhold til Nordeuropa for perio-den 2002 til 2008 viser en mindre nedadgående tendens i DEA-modellerne både medog uden lønomkostninger. Denne nedadgående tendens vidner om, at planteavlere i deøvrige lande i Nordeuropa er ved at blive lige så gode som Danmark til at få mest mu-ligt output ud af færrest mulige input (basismodellen), og at de stigende relative løn-omkostninger mellem Danmark og stort set alle andre lande øger denne effekt. I for-hold til Sydeuropa ses ikke den samme nedadgående tendens hverken med eller udenlønomkostninger.

For svineproduktion udviser Danmarks relative præstation i både Nord- og Sydeuropafor perioden 2002 til hhv. 2008 (Nordeuropa) og 2007 (Sydeuropa) hverken en opad-eller nedadgående tendens i den relative præstation.De danske landmænd på tværs af de tre driftsformer har gennemsnitlig en lavere øko-nomisk efficiens som følge af højere kapitalomkostninger, på nær ift. Holland og ift.mælkeproduktion i Irland. Effekten varierer en del, men den er generelt større ift. desydeuropæiske lande end ift. de nordeuropæiske lande. En tredje generel betragtninger, at kapitalomkostninger (med få undtagelser) har en mindre effekt end lønomkost-ninger på de relative forskelle i økonomisk efficiens. Hvis man ser på udviklingen afden økonomiske efficiens over tid og med og uden kapitalomkostninger, ses der ikkenogen systematiske ændringer af tendenserne.Overordnet set klarer danske planteavlere og mælkeproducenter sig relativt godt påtrods af væsentligt større løn- og kapitalomkostninger ift. langt de fleste lande. Dan-ske svineproducenter klarer sig til gengæld mindre godt, og den ringere præstationkan ikke forklares alene med den store effekt fra relativt større lønomkostninger ogden mindre effekt fra relativt større kapitalomkostninger. I forhold til svineproduktionkan det have betydning, at data forhindrer en opsplitning af værdien af svinekødspro-duktion i værdien af hhv. smågrise- og slagtesvinsproduktion. En sådan opsplitningkan være særligt relevant pga. den store eksport af levende smågrise og dermed rela-tivt store andel af den ”dyre” smågriseproduktion i Danmark.Ud fra en økonomisk betragtning må man formode, at danske svineproducenter villevælge at opfede deres egne svin, hvis det var det mest profitable. Der kan dog værerammevilkår som f.eks. harmonikrav, der gør det rationelt at producere relativt fleresmågrise, hvis danske svineproducenter er relativt mere omkostningseffektive endf.eks. de tyske smågriseproducenter (efter korrektion for ekstra omkostninger til ek-sport). I så fald kan der være danske svineproducenter, der tjener mere per arealenhedved at eksportere smågrise end ved selv at fede svinene op på grund af harmonikrave-ne. Hermed kan harmonikravene indirekte stille danske svineproducenter dårligere iDEA-analysen, fordi der anvendes relativt flere input ift. output ved at producere deekstra smågrise, end det ville have været tilfældet, hvis der ikke havde været harmo-nikrav, og svinene var blevet opfedet i Danmark.Med udgangspunkt i de nævnte efficiensanalyser er de danske kvæg-, svine- og plan-tebedrifter sammenlignet med tilsvarende bedrifter i relevante lande med systematiske

forskelle. I analysen antages det grundlæggende, at sådanne systematiske forskelleafspejler forskelle i rammevilkår.De danske malkebedrifter er sammenlignet med bedrifter i Holland, Frankrig og Po-len. Mindre forbrug af lejet arbejdskraft, en lavere timeløn, en mindre gæld og somfølge deraf lavere renteudgifter betyder, at den gennemsnitlige hollandske mælkepro-ducent med over 50 malkekøer har et bruttooverskud, som er cirka 1.000 euro størreper malkeko end hans danske kollega.Den betalte timeløn i Frankrig er kun det halve af timelønnen i dansk mælkeprodukti-on. De danske bedrifter har en relativt højere gæld. Den højere gæld betyder, at dan-ske mælkeproducenters udgifter til renter er syv gange højere (per malkeko) end hosderes franske kollegaer. Den store forskel i renteudgifter er hovedforklaringen på, atfranske mælkeproducenter havde et bruttooverskud omkring 380 euro per malkekostørre end danske i 2007.Også polske mælkeproducenter klarer sig økonomisk bedre end de danske. Meget la-vere renteudgifter per malkeko er den vigtigste enkeltforklaring på, at de større polskemælkeproducenter har et bruttooverskud per malkeko, som var godt 122 euro permalkeko højere end for danske i 2008. Overordnet set har danske mælkeproducenterinvesteret kraftigt i jord. Dette har resulteret i høje kapitalomkostninger og højegældsrater, hvilket gør danske mælkeproducenter følsomme overfor renteændringerog ændringer i jordpriser.Danske svinebedrifter er sammenlignet med bedrifter i Tyskland, Spanien og Polen.De tyske svinebedrifter klarer sig økonomisk bedre end de danske. Afregningsprisenpå slagtesvin har i lange perioder været højere i Tyskland end i Danmark. Det sammehar været gældende for afregningsprisen på smågrise. En yderligere forklaring på ethøjere bruttooverskud i Tyskland kan være, at man i Tyskland direkte og indirekteyder støtte (søjle 2) til produktion af bioenergi, ikke mindst biogas. Der satses megetpå biogas, som på mange tyske svinebedrifter udgør en væsentlig del af indtjenings-grundlaget. Gælden per bedrift er højere i Danmark. Noget tyder på, at de bogførteværdier af anlægsaktiverne i Tyskland afviger meget fra de faktiske handelspriser.Det kan være med til at forklare, hvorfor anlægsaktiverne og den lang- og mellemfri-stede gæld er betydeligt lavere per dyreenhed (DE) i Tyskland end i Danmark.Også i forhold til spanske svineproducenter er den høje danske gæld et problem. Ka-pitalomkostningerne til både jord, bygninger og maskiner er betydeligt højere i Dan-

mark, hvilket også har resulteret i den signifikant højere gældskvote blandt danskesvineproducenter. Konsekvensen er, at danske svineproducenter generelt set er langtmere kredit- og rentefølsomme end deres spanske kollegaer. Den mindre gæld er denvigtigste årsag til, at spanske svinebedrifter i 2007 havde et meget højere bruttoover-skud end danske svinebedrifter.Også polske svinebedrifter klarer sig bedre end tilsvarende danske bedrifter. Den væ-sentligste årsag til den store forskel i bruttooverskuddet skyldes, at de eksterne om-kostninger, som især dækker over afholdte lønomkostninger og rentebetalinger, er482 euro større per DE i Danmark end i Polen i 2008. Analysen viser endvidere, atder i gennemsnit anvendes tre gange så mange timer per DE på svin i Polen. Heltoverordnet påvirker forskelle i kapitalomkostninger og udgifter til arbejdskraft dansksvineproduktion negativt i forhold til de lande, der sammenlignes med.Med hensyn til planteproduktion er danske plantebedrifter sammenlignet med tilsva-rende bedrifter i Storbritannien, Italien og Bulgarien. For alle bedrifter er det et gen-nemgående træk, at danske bedrifter har et af de højeste efficiensniveauer. De res-sourcer, der benyttes i dansk primær landbrugsproduktion, præsterer et højt udbytteog bidrager væsentligt i positiv retning til konkurrenceevnen. Ikke desto mindre eroverskuddet af landbrugsproduktion lavere end i sammenlignelige lande. Den væsent-ligste årsag til dette er det høje niveau af kapital i form af jord, bygninger og maski-ner, der præger dansk landbrug.

højere kapitalintensitet end i dansk mælkeproduktion. Mindre forbrug af lejet ar-bejdskraft, en lavere timeløn, en mindre gæld og som følge deraf lavere renteudgifterbetyder, at den gennemsnitlige hollandske mælkeproducent med over 50 malkekøerhar et bruttooverskud, som er cirka 1.000 euro større per malkeko end hans danskekollega. Det betyder også, at den hollandske producent er mindre økonomisk følsom iperioder med større udsving i priser og konjunkturer end den danske mælkeproducent.Danske og franske mælkeproducenter får stort set den samme afregningspris for mæl-ken, hvorimod mælkeydelsen er meget større per malkeko i Danmark. Effektiviteten idansk mælkeproduktion er derfor formentlig betydeligt højere end i Frankrig. For-skellen kan dog også dels grunde i, at franske mælkeproducenter i højere grad satserpå oksekødproduktion, bl.a. gennem anvendelsen af mere kødfulde racer end i Dan-mark.De franske mælkeproducenter bruger væsentlig mere tid per malkeko. Der anvendtes i2007 i gennemsnit 54 timer per malkeko i Frankrig. Heraf er de 50 timer brugerfami-liens egen arbejdskraft, som ikke har nogen kontraktmæssig aflønning. I modsætninghertil anvender mælkeproducenterne i Danmark kun 35 timer per malkeko, hvoraf de18 timer er landmandens og familiens egen arbejdskraft. Den større fremmede med-hjælp skyldes, at der skal passes i gennemsnit 164 malkekøer per besætning i Dan-mark, mens der kun skal passes 70 malkekøer i Frankrig. Heltidsbedrifterne medkvæg er således betydeligt større i Danmark end i Frankrig, hvilket giver bedre mu-lighed for at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele.Den betalte timeløn i Frankrig er kun det halve af timelønnen i dansk mælkeprodukti-on. Dermed er incitamentet til at gennemføre arbejdsbesparende investeringer betyde-ligt større i Danmark end i Frankrig. Investeringerne i anlægsaktiver er således ogsåbetydeligt større i Danmark end i Frankrig, hvilket ikke mindst gælder investeringer ijord. Den højere gæld betyder, at danske mælkeproducenters udgifter til renter er syvgange højere (per malkeko) end hos deres franske kollegaer. I Frankrig er det banker-ne, som står for langt hovedparten af lånefinansieringen til landmænd. De franskebanker har igennem lang tid været konservative i deres udlånspolitik til landbruget.Det betyder også, at de har klaret sig bedre gennem finanskrisen end i mange andrelande. Den store forskel i renteudgifter er hovedforklaringen på, at franske mælkepro-ducenter havde et større bruttooverskud end danske i 2007.Produktionseffektiviteten målt på mælkeydelsen per malkeko er betydeligt højere iDanmark end i Polen. En af de vigtigste forklaringer er formentlig, at dansk kvæg- og

mejeribrug er meget eksportorienteret (cirka 2/3 af den indvejede mælk eksporteres),og at værdikæden samtidig er meget effektivt organiseret i forhold til Polen. Der erheller ikke tvivl om, at arbejdsproduktiviteten er højere i Danmark, hvorimod time-lønnen er væsentligt lavere i Polen. Det er med til at forklare den højere danske ar-bejdsproduktivitet, og at bygningsinvesteringerne er over dobbelt så store per malke-ko i Danmark (mere teknologiintensiveret produktionssystem).Meget lavere renteudgifter per malkeko er den vigtigste enkeltforklaring på, at destørre polske mælkeproducenter har et bruttooverskud per malkeko, som var væsent-ligt højere end for danske i 2008.For mælkeproduktion er dansk landbrug i toppen, når det gælder produktivitet. Lige-ledes har danske mælkeproducenter investeret i produktionsanlæg, der sænker beho-vet for arbejdskraft bl.a. som følge af høje timelønninger. Yderligere har danske mæl-keproducenter investeret kraftigt i jord. Dette har resulteret i høje kapitalomkostnin-ger og høje gældsrater, hvilket gør danske mælkeproducenter følsomme overfor ren-teændringer og ændringer i jordpriser. Danske mælkeproducenter er effektive og langtfremme, hvad angår teknologi og udnyttelse af stordriftsfordele, men er kraftigt nega-tivt påvirket af høje kapitalomkostninger.Inden for svineproduktion er der udvalgt tre lande til sammenligning: Tyskland, Spa-nien og Polen.Produktionseffektiviteten er generelt højere i Danmark end i Tyskland. Til gengældhar afregningsprisen på slagtesvin i lange perioder været højere i Tyskland end iDanmark. Det samme har været gældende for afregningsprisen på smågrise. Det er devigtigste årsager til den store danske eksport af smågrise til Tyskland. En yderligereforklaring på et højere bruttooverskud i Tyskland kan være, at man i Tyskland direkteog indirekte yder støtte (søjle 2) til produktion af bioenergi, ikke mindst biogas. Dersatses meget på biogas, som på mange tyske svinebedrifter udgør en væsentlig del afindtjeningsgrundlaget.De analyserede tyske svineproducenter bruger i gennemsnit syv timer mere per DEend de danske svineproducenter. Landbrugsarealet på de analyserede tyske bedrifterer i gennemsnit på 64 ha mod 154 ha på de danske svinebedrifter. Lave kapitalinve-steringer i jord mv. og bygninger i Tyskland kan skyldes flere forhold. Omsætningenaf bedrifterne sker i stort omfang indenfor familien, idet mere end 90 pct. af alle land-brugsbedrifter er familiebrug, men det kan også hænge sammen med en mere konser-

vativ værdisætning af aktiverne i tysk landbrugsproduktion. Noget tyder på, at debogførte værdier af anlægsaktiverne afviger meget fra de faktiske handelspriser. Detkan være med til at forklare, hvorfor anlægsaktiverne og den lang- og mellemfristedegæld er betydeligt lavere per DE i Tyskland end i Danmark.Bruttoindtjeningen per DE i dansk svineproduktion i 2007 var betydeligt større end iSpanien, hvilket bl.a. forklares med en væsentlig lavere produktionseffektivitet i Spa-nien. På de analyserede bedrifter er det anvendte landbrugsareal i gennemsnit på 36,6ha per svinebedrift i Spanien, mens det er på 136,6 ha i gennemsnit i Danmark. Detsvarer til en dyretæthed på 15,36 i Spanien og til 6,37 DE per ha i Danmark. Det indi-kerer de betydelige miljøudfordringer, der er knyttet til den stigende svineproduktion iSpanien.Kapitalomkostningerne til både jord, bygninger og maskiner er betydeligt højere iDanmark, hvilket også har resulteret i den signifikant højere gældskvote blandt dan-ske svineproducenter. Konsekvensen er, at danske svineproducenter generelt set erlangt mere kredit- og rentefølsomme end deres spanske kollegaer. Den mindre gælder den vigtigste årsag til, at spanske svinebedrifter i 2007 havde et meget højere brut-tooverskud end danske svinebedrifter.Et lavere bruttoudbytte, lavere direkte omkostninger og mere direkte støtte giver til-sammen en højere bruttoindtjening på 95 euro per DE i Polen. Det højere bruttoudbyt-te i Danmark stammer hovedsageligt fra svinekød, hvor indtægten per DE svin produ-ceret på bedriften er 138 euro højere i Danmark. Den gennemsnitlige produktionsef-fektivitet som f.eks. antal smågrise per so og FE (foderenheder) per kg tilvækst erbedre i Danmark end i Polen, ligesom afregningsprisen på slagtesvin er højere her-hjemme.Den væsentligste årsag til den store forskel i bruttooverskuddet skyldes, at de eksterneomkostninger, som især dækker over afholdte lønomkostninger og rentebetalinger, er482 euro større per DE i Danmark end i Polen i 2008. Analysen viser endvidere, atder i gennemsnit anvendes tre gange så mange timer per DE svin i Polen.Den polske landbrugsgæld er kun omkring en tiendedel af den danske gæld per DE.Den lavere gæld i Polen skyldes især lavere investeringer i jord, bygninger og andreanlægsaktiver. Bygningsinvesteringerne per DE i Polen udgør f.eks. kun det halve iforhold til det danske investeringsniveau.

En lavere indtægt på svin i Polen kompenseres af væsentligt lavere udgifter til ar-bejdskraft, lavere kapitalinvesteringer og meget lavere renteudgifter, som udgør nogleaf de primære årsager til de økonomiske forskelle mellem polsk og dansk svinepro-duktion i 2008.Produktiviteten i dansk svineproduktion er blandt de bedste, men især forskelle i kapi-talomkostninger og udgifter til arbejdskraft påvirker dansk svineproduktion negativt.Derudover synes der at eksistere forskelle i rammevilkår, som afhængigt af sammen-ligningsland stiller danske svineproducenter ringere. Eksempelvis lempeligere miljø-regler i Polen og støtteordninger i Tyskland. Det kan dog ikke påvises, at sådannespecifikke forskelle generelt påvirker danske svineproducenter negativt, omend denstore eksport af levende smågrise til Tyskland dog indikerer, at det altså kan betale sigat lade opfedning og slagtning foregå syd for grænsen.Inden for planteproduktion er der udvalgt tre lande til sammenligning: Storbritannien,Italien og Bulgarien.Miljøreguleringen mht. til planteproduktion i forbindelse med anvendelse af gødningog plantebeskyttelsesmidler er mere lempelig i Storbritannien. Omkostningerne tilgødning og plantebeskyttelse er således højere i Storbritannien end Danmark, hvilketindikerer et højere forbrug. I Storbritannien er anvendelsen af handelsgødning (N) li-gesom i Danmark reguleret på baggrund af normer, hvor de engelske normer givermulighed for at anvende økonomisk optimale tildelinger. De danske bedrifter anven-der dog mere husdyrgødning end de engelske. Der er også mindre regulering af pesti-cider i Storbritannien.Den mere liberale miljøpolitik kan være en af årsagerne til, at hvedeudbyttet er størrei Storbritannien. Trods de høje udbytter tyder regnskabsanalysen på, at indtægten frabl.a. korn ikke er højere i Storbritannien end i Danmark.De vigtigste økonomiske forskelle identificeret mellem engelsk og dansk plantepro-duktion viser, at de største forskelle er på eksterne omkostninger (renteudgifter mv.),anlægsaktiver, omsætningsaktiver og den lang- og mellemfristede gæld. De danskeplanteproducenter havde en markant højere gæld per hektar (omkring 10 gange høje-re) og betalte samtidig en væsentlig højere rente i 2008. Den store gæld i dansk plan-teavl indikerer, at de seneste års danske strukturudvikling i stor udstrækning er fore-gået via fremmedfinansiering. Anlægsaktiverne per ha er 2,5 gange højere for jord ogmaskiner i Danmark og 20 gange højere, når det gælder bygninger. Dette indikerer, at

de danske landmænd i højere grad end de engelske har været villige til at betale højejordpriser.De forskellige enhedsspecifikke omkostninger på de italienske planteavlsbrug er høje-re end eller på linje med de danske enhedsspecifikke omkostninger. En del af de høje-re italienske omkostninger for udsæd/planter kan skyldes afgrødesammensætningen.Gælden er 338 euro per ha for italienske planteavlsbedrifter, mens den er på 9.183 eu-ro per ha for danske bedrifter, den betalte rentesats var kun marginalt højere i Dan-mark i 2007. Kapitalbindingen i jord mv. er på samme niveau i Italien og Danmarksvarende til ca. 11.000 euro per ha., mens bygningsinvesteringerne i Italien kun er på240 euro per ha mod 787 euro per ha i Danmark. Dette kan forklares ved, at en del afden danske planteavlsbedrifts bruttoudbytte kommer fra svineproduktion.De italienske planteavlsbedrifter har en lang- og mellemfristet gæld på 140 euro perha, hvorimod de danske planteavlsbedrifter har en lang- og mellemfristet gæld på8.643 euro per ha. Egenkapitalen er på 14.374 euro per ha for de italienske plante-avlsbedrifter mod 9.170 euro per ha for de danske bedrifter. Dette har været medvir-kende til, at italienske landmænd generelt er sluppet lettere gennem første del af fi-nanskrisen end de danske landmænd. Endvidere kan det have betydning, at struktur-udviklingen mod større bedrifter går relativt langsomt i Italien.Bruttooverskuddet for de bulgarske planteavlsbedrifter ligger på 218 euro per ha. Tilsammenligning ligger resultatet for de danske planteavlsbedrifter på -268 euro per ha.Bruttoudbyttet for Bulgarien ligger på 537 euro per ha og tilsvarende for Danmark på2.066 euro per ha. De enhedsspecifikke omkostninger i planteproduktionen er mar-kant lavere i Bulgarien i forhold til Danmark. Dette indikerer også, at den bulgarskeplanteavl er langt mindre intensiv end den danske både på indsats- og på udbyttesi-den. Der er en meget lav gæld i Bulgarien, mens rentesatsen er væsentlig højere end iDanmark (i 2008). Kapitalbindingen i jord mv. og bygninger ligger i gennemsnit på etmeget lavt niveau i Bulgarien, men det gælder også den samlede gæld.For planteproduktion varierer omkostningerne over lande afhængigt af struktur, af-grødesammensætning, omfang af regulering, etc. Fordele og ulemper for dansk plan-teproduktion varierer dermed også afhængigt af sammenligningsland. Generelt kandet konstateres, at kapitalomkostninger og rentebetalinger er væsentligt højere i Dan-mark.

For alle tre bedriftstyper er det et gennemgående træk, at dansk landbrug har et af dehøjeste efficiensniveauer. De ressourcer, der benyttes i dansk primær landbrugspro-duktion, præsterer et højt udbytte og bidrager væsentligt i positiv retning til konkur-renceevnen. Ikke desto mindre er overskuddet af landbrugsproduktion lavere end isammenlignelige lande. Den væsentligste årsag til dette er det høje niveau af kapital iform af jord, bygninger og maskiner, der præger dansk landbrug. Det høje kapital-arbejdskraftforhold betyder, at dansk landbrug har store udgifter til finansieringsom-kostninger og er mere følsomme overfor ændringer i renter og i værdi af kapital.Som led i rammevilkårsanalysen er der gennemført nogle supplerende case analyser.Formålet er at analysere den økonomiske betydning af konkrete forskelle i centralerammevilkår mellem dansk landbrug og landbruget i udvalgte EU-lande. Med ud-gangspunkt i tre case bedrifter med henholdsvis svine-, mælke- og planteproduktioner danske og udenlandske rammevilkår blevet analyseret. De overordnede kriterier forudvælgelsen af case bedrifterne har været, at der skulle være tale om heltidsbedriftermed produktionsresultater i den bedste tredjedel, og at bedriften skulle være tekniskog økonomisk fremtidssikret.I de supplerende case analyser sammenlignes rammevilkårene i dansk svineprodukti-on med de tilsvarende rammevilkår i Tyskland, rammevilkårene i dansk mælkepro-duktion med nogle tilsvarende rammevilkår i Holland, mens rammevilkårene i danskplanteavl sammenlignes med rammevilkårene for planteavl i England.I relation til malkekvægholdet viser en gennemgang af forholdene i Danmark og Hol-land, at der er en række forskelle i rammevilkårene for kvægholdet.Generelt vurderes det, at Holland i dag har implementeret EU’s nitratdirektiv, mender ligger ligesom for Danmark store udfordringer forude. De samlede forskelle vedat anvende de hollandske gødningsregler skønnes at udgøre i størrelsesordenen 1.800-3.500 kr. for case bedriften med mælkeproduktion beliggende på sandjord svarende til15 kr. pr. ha i merindtjening. Der er således ikke nogen større gevinst ved at bruge denye hollandske gødningsregler for bedrifter på sandjord.På energiforbruget, herunder omkostninger og afgifter til energi, er der samlet set enlille forskel mellem niveauet i Danmark og Holland, idet de hollandske energiafgiftergenerelt set er lavere end i Danmark, men samtidig tilbageføres hovedparten af dedanske afgifter til erhvervet. For dieselolie er afgiftstilbageførslen en fordel for land-manden under det danske regelsæt på omkring 30.000 kr. Omvendt er elafgiften på

den pågældende bedrift lidt højere ved det danske afgiftssystem. Afgiftsniveauerne vildog gradvis ændres i de kommende år, og forskellen varierer afhængigt af bedrifts-størrelsen.Reglerne vedr. anvendelse af medicin og dyrlæge er tilsyneladende lempeligere i Hol-land sammenlignet med Danmark, men der er en forventning om, at der sker en skær-pelse af reglerne i Holland indenfor de kommende år. Udgiftsniveauet til dyrlæge ogmedicin vurderes til at ligge ca. 100.000 kr. lavere for den hollandske case bedrift.For svinebedriften viser de økonomiske analyser, at rammevilkårene mellem Tysk-land og Danmark har en betydning på flere områder.Hvad angår efterafgrøder er kravet i Danmark 10-16 pct. med efterafgrøder i 2010 af-hængigt af husdyrintensitet. Kravene i Tyskland til etablering af efterafgrøder omfat-ter primært områder med særlig drikkevandsinteresser svarende til under 5 pct. aflandbrugsarealet.Der er et lidt højere krav til N-udnyttelse i Danmark, hvor den reelle forskel i kravetformentlig er ca. 5 procentpoint. Omkostningen kan her indebære et skift fra slæbe-slange til nedfældning.Administrationsomkostningerne til kvælstofreguleringen skønnes dog at være nogen-lunde ens i de to lande.Samlet set vil forskellen bygge på strammere harmonikrav i Danmark, krav til højerekvælstofudnyttelse og flere efterafgrøder i Danmark. De samlede forskelle er i størrel-sesordenen 90-190.000 kr. for den valgte case bedrift med svin svarende til ca. 240-450 kr. per ha., hvilket angiver den forventede merindtjening ved at anvende de tyskegødningsregler på den danske case bedrift.Tysk landbrug er ifølge den tyske momslov omfattet af en forenklet momsafregnings-ordning. Landbruget betaler ved indkøb af rå- og hjælpestoffer den gældende momspå 19 pct., dog kun 7 pct. på fødevarer, korn, foder og visse andre grupper.Ved salg opkræver de tyske landbrugsbedrifter i momsordninger en sats på 10,7 pct.Der sker ingen afregning med finansmyndighederne, dvs. landbruget betaler moms påde indkøbte varer, som ikke refunderes, men til gengæld beholdes så momsprovenuetpå 10,7 pct. ved salg fra bedriften. Landbruget friholdes herved for at føre momsregn-

skab og sparer derfor nogle administrationsomkostninger. Hovedparten af de tyskelandbrug afregner moms efter den forenklede ordning. Ved den tyske momsordningskønnes nettogevinsten at udgøre ca. 85.000 kr. for case bedriften med svin i 2011.Den valgte case bedrift har ad flere omgange investeret i store stalde. Hvis det forud-sættes, at dette var sket i Tyskland, ville det have været nærliggende at opstille solcel-leanlæg på en del af taget. I Tyskland ville et sådant anlæg kunne opnå en elpris på1,93 kr. kWh. I Danmark vil prisen udgøre 60 øre per kWh de første 10 år og dereftermarkedspris samt et tillæg, ca. 40 øre per kWh, for el solgt fra ejendommen. For case-bedriften ville det således betyde, at det ville være vanskeligt at etablere et solanlæg iDanmark, men rentabelt i Tyskland.De økonomiske analyser viser, at forskellene i rammevilkårene mellem Danmark ogEngland for den analyserede planteavlsejendom har en vis økonomisk påvirkning.Det fremgår af analyserne for den danske planteavlsbedrift, at det især er forskellene ikvælstofnormer, regler for anvendelse af husdyrgødning og efterafgrøder samt pesti-cidregulering, der har eller kan have økonomisk betydning for den valgte planteavls-bedrift.De engelske kvælstofnormer er generelt højere end de danske, samtidig er der størremuligheder for at opjustere kvælstoftildelingen på baggrund af højere udbytter. Forden danske planteavlsbedrift vil de engelske forhold skønsmæssigt betyde en merind-tjening på 260.000 kr. til 310.000 kr. (350–420 kr. per ha) som følge af mulighed foren mere økonomisk optimal kvælstoftildeling.Der er ikke krav om efterafgrøder i England. Da den danske planteavlsbedrift alleredehar et væsentligt større areal med efterafgrøder end nødvendigt, vil en lempelse afkravet ikke have betydning for denne bedrift.Der må i England tilføres 170 kg N per ha i husdyrgødning, hvor der i Danmark måtilføres 140 kg N per ha, samtidig er udnyttelseskravet for N kun på 25 pct. mod 75pct. i Danmark. Der må stadig bredspredes gylle i England. Det er dog vurderingen, atde meget lempeligere krav til husdyrgødningsanvendelse og håndtering ikke er rele-vante for den aktuelle danske planteavlsbedrift og derfor kun ville have en marginaløkonomisk betydning.

De engelske landmænd betaler ikke pesticidafgifter, men skal ellers opfylde sammekrav som de danske landmænd til sprøjtebevis, håndtering af pesticider og kontrol afmarksprøjter. På den analyserede danske plantebedrift er der, på baggrund af de an-vendte pesticider, betalt en pesticidafgift på godt 80.000 kr. i 2011. Prisen på pestici-der er dog væsentligt højere i England end i Danmark. Det betyder, at den danskeplanteavlsbedrift under engelske forhold samlet set ville have væsentligt højere udgif-ter til pesticider, idet de højere engelske priser mere end udligner den danske værdiaf-gift.Det engelske landbrug har til gengæld adgang til en række nye og mere effektive ogskånsomme pesticider, der alt andet lige giver det engelske landbrug en konkurrence-fordel. Denne konkurrencefordel må forventes at blive større, nu hvor Danmark erkommet i den nordlige godkendelseszone, og England er i den centrale zone.De beskrevne analyser baseret på dels tre udvalgte case bedrifter, dels konkrete ram-mevilkår i tre andre EU-lande giver ikke grundlag for at udlede mere generelle kon-klusioner vedrørende forskellene i rammevilkårene mellem dansk landbrug og land-bruget i andre lande. Derimod har analyserne af case bedrifterne illustreret kompleksi-teten i at sammenligne rammevilkår mellem forskellige lande. I takt med den stigendeglobalisering og større internationale konkurrence bliver betydningen af landbrugetsrammevilkår dog ikke mindre fremover. Derfor er der behov for at fortsætte arbejdetmed at lave relevante komparative analyser af rammevilkårenes økonomiske betyd-ning.Dansk fødevareindustri har betydelige styrkepositioner både på EU-markeder og påde globale markeder. Danske andelsvirksomheder har hele verden som markedspladsog er blandt de største aktører inden for svinekød og mejeriprodukter, men ogsåfrøvirksomhed og pelsavl foruden drikkevarer er blandt danske styrkepositioner.Dansk fødevareindustri er dermed en vigtig sektor for den danske velfærd og bidragermed indtjening og beskæftigelse.Det er begrænset, hvad der findes af specifikke studier af dansk fødevareindustri.Bl.a. pga. manglende data omkring eksempelvis forbrug i produktionen og omkost-ningsstruktur tager eksisterende studier ofte udgangspunkt i aggregerede data for in-dustrien, hvorimod analyser af eksempelvis produktivitet er sparsomme.Dansk fødevareindustri har en høj integration langs hele kæden fra produktion af rå-varen til forarbejdning og afsætning. Blandt EU-lande har Danmark den højeste grad

af komparative fordele indenfor fødevareindustri og blandt de højeste på globalt plan.Særligt gælder dette for svinekød og mejeriprodukter, hvor dansk fødevareindustrifremviser en høj nettoeksport, og hvor de dominerende virksomheder er blandt ver-dens største.I en analyse konkluderes det, at dansk mejeriindustris komparative fordele og ek-sportvirksomhed kun overgås af New Zealand på verdensplan. En større mulig hin-dring for fortsat fremgang var mælkekvotesystemet, der lægger loft over produktio-nen, men mælkekvotesystemet er ved at blive udfaset efter vedtagelsen af helbreds-tjekket af EU’s landbrugspolitik i 2008. Især indenfor kødproduktion, og det vil altovervejende sige svinekødproduktion i Danmarks tilfælde, er dansk fødevareindustriførende som verdens største eksportør af svinekød.Væksten i den danske fødevareindustris produktivitet er faldet relativt i det sidste årti.En mulig årsag til den ringe udvikling i produktiviteten i dansk fødevareindustri erden øgede outsourcing af arbejdskraftintensive processer til lande med lavere lønom-kostninger. Forbedringer i arbejdskraftproduktiviteten slår derfor mere igennem i deudenlandsk placerede virksomheder. En anden mulig årsag kan være en afvigendesammensætning af delsektorer i den danske fødevareindustri. En lav produktivitets-stigning i Danmark kan således dække over, at en given delsektor blot spiller en væ-sentlig større rolle i den danske fødevareindustri. En tredje mulig årsag er, at statistik-kerne hyppigt ikke opfanger kvalitative ændringer i varesammensætningen. Da vareraf en højere standard generelt fordrer et højere faktorforbrug, vil det give sig udslag ilavere produktivitet, hvis den danske fødevaresektor i højere grad over perioden pro-ducerer højkvalitetsvarer. Den kvalitative ændring vil i stedet blive afspejlet i bytte-forholdet. Et fjerde forhold er, at der synes at eksistere betydelige stordriftsfordele ifødevareindustrien. Fusioner og opkøb medfører derfor ofte ryk i produktiviteten. Daden danske fødevareindustri allerede i stort omfang har gennemført disse sammen-lægninger, er produktivitetsgevinsterne ved stordrift i vidt omfang hentet, hvor pro-duktivitetsgevinsterne i de sammenlignende lande først senere er realiseret. Dermedkan man tale om en catch-up effekt frem for et egentligt højere produktivitetsniveau iandre lande.Studier omhandlende lønomkostninger per arbejdstime giver tvetydige resultater.Nogle studier finder ikke signifikante forskelle mellem danske og tyske lønomkost-ninger, selvom netop danske slagterier i høj grad har placeret slagterivirksomhed iTyskland. Dette synes at grunde i, at officielle data for tyske lønomkostninger tagerudgangspunkt i officielle tariffer for tyske timelønninger. Ifølge Danish Crown er

lønomkostningerne per arbejdstime i Tyskland under det halve af lønomkostningernei Danmark. Danish Crown er ikke selv arbejdsgiver for slagteriarbejderne på deresslagterier i Tyskland, men indgår entrepriser med firmaer om udførelse af bestemtefunktioner på slagterierne. Disse firmaer benytter sig af arbejdskraft, der er betydeligtbilligere end de officielle tyske tariffer, ofte omtalt som ”kolonnearbejdere”. Noglestudier tyder på, at danske enhedslønomkostninger er vokset mere end i sammenligne-lige lande.Skatteforhold for dansk fødevareindustri viser ikke udpræget ugunstige forhold fordanske virksomheder. Kun på energi ligger beskatningen i toppen i EU, mens er-hvervsbeskatningen er rimelig lav. Betydningen af omfanget af regulering og kontroler svært at kvantificere, men en rapport fra EU-kommissionen påviser ikke signifikantnegative effekter. På andre områder påvises et godt udgangspunkt for virksomhed iDanmark. Eksempelvis er uddannelsesniveauet højt, og der er et højt niveau af forsk-ning og udviklingsaktivitet.Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder og interessenteri den danske fødevareindustri.Ifølge besvarelserne er store dele af den danske agro- og fødevareindustri udsat forinternational konkurrence, enten fordi virksomhederne eksporterer væsentlige dele afderes produktion, fordi de afsætter produkterne på hjemmemarkedet i konkurrencemed importerede produkter, eller fordi de konkurrerer med udenlandske virksomhederom centrale produktionsfaktorer, herunder råvarer, kapital og arbejdskraft. Undersø-gelsen viser, at det især er i forhold til konkurrencen på eksportmarkederne, at danskevirksomheder oplever en konsekvens af de danske rammevilkår.Generelt vurderer respondenterne, at de danske omkostningsforhold bidrager til atforringe virksomhedernes konkurrenceevne sammenlignet med udenlandske konkur-renter, og det er især lønninger og niveauet for indkomstskatter og afgifter, der vurde-res at have negativ indflydelse, hvorimod selskabsskatter og skatter på produktions-apparatet vurderes at have mindre negativ konkurrencevirkning.Også administrative forhold opfattes generelt at stille danske virksomheder vanskeli-gere i sammenligning med deres udenlandske konkurrenter, og her er det besværlig-heder omkring godkendelsesprocedurer og ventetider, som trækker mest nedad, menogså kontrolforanstaltninger og indberetningsbyrder vurderes af respondenterne atstille danske virksomheder ugunstigt sammenlignet med udenlandske konkurrenter.

Den offentlige indsats indenfor forskning, udvikling og uddannelse vurderes overord-net at være en styrke for danske fødevarevirksomheder. Her er det især den egentligeforskningsindsats, samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder oguddannelserne på tekniske skoler og universiteter, der vurderes at bidrage positivt.Virksomheder, som i høj grad påvirkes i forhold til konkurrenceevne på eksportmar-kederne, vurderer samspillet med den danske forsknings- og uddannelsessektor rela-tivt mindre fordelagtigt end de virksomheder, som er mindre påvirkede af rammebe-tingelserne i forhold til eksportmarkederne. Ligeledes vurderer de eksportkonkurre-rende virksomheder også, at den fælles landbrugspolitik, det danske omkostnings- ogbeskatningsniveau og træghed i offentlig sagsbehandling bidrager relativt negativt tilderes konkurrenceevne sammenlignet med gennemsnittet.Omkring en femtedel af respondenterne har angivet relativt høje danske lønomkost-ninger som det vigtigste rammevilkår, mens yderligere en femtedel angiver lønom-kostningerne som det næst- eller tredjevigtigste rammevilkår for deres virksomhed.Ses der alene på svar fra repræsentanter for selve fødevarevirksomhederne, fremhæ-ves lønomkostninger af en endnu større andel som en af de vigtigste faktorer.Halvdelen af respondenterne har angivet den danske miljølovgivning som et af de trevigtigste rammevilkår, og en femtedel angiver dette som det vigtigste rammevilkår.Ca. 60 pct. af respondenterne angiver skatter eller afgifter blandt de tre vigtigsterammevilkår, og offentligt bureaukrati udgør et af de tre væsentligste rammevilkår foren tredjedel af respondenterne. I forhold til investeringer i udlandet vurderer 30-50pct. af de adspurgte respondenter, at virksomhedernes konkurrenceevne påvirkes aframmevilkårene, og såvel erhvervsmæssige som markedsmæssige forhold vurderes athave stor betydning, idet en større andel af respondenterne dog vurderer, at de er-hvervsmæssige rammevilkår har afgørende betydning, end tilfældet er i forbindelsemed markedsmæssige forhold.Undersøgelsen peger på forskning, udvikling og uddannelse som nogle af styrkeposi-tionerne i de danske fødevareerhvervs internationale konkurrenceevne, mens omkost-ningsniveauet og byrder ved offentligt bureaukrati udpeges som en relativ svaghed.Der er gennemført en interviewundersøgelse med det formål at få identificeret og pri-oriteret de væsentligste rammevilkår, således som de opfattes af en række centralevirksomheder.

Det er et gennemgående træk, at lønomkostninger samt afgifter er vigtige negativerammebetingelser for de interviewede virksomheder. Flere virksomheder producerereller forarbejder parallelt i Danmark og i udlandet, og her er det relativt enkelt atbenchmarke rammevilkårene.Et andet væsentligt område er afgifter, herunder energiafgifter, hvor virksomhederne iflere tilfælde vurderer, dels at de begrænser den internationale konkurrenceevne bety-deligt, dels at en adfærdsændring og tilpasning til de højere afgifter er vanskelig.Det er også karakteristisk, at flere af virksomhederne er så afhængige af den danskeråvareproduktion, at netop landbrugets rammevilkår også er vigtige for fødevarevirk-somhederne. Flere virksomheder frygter ligeledes, at især skærpede danske miljøreg-ler vil begrænse den danske landbrugsproduktion, og at det vil medføre en stigendeproduktion, beskæftigelse og værdiskabelse i udlandet, hvor der er mere lempeligeregler. Selv i en globaliseret verden med stigende international handel og sourcing erafhængigheden af de danske landmænds produktion og forbrug stadig meget vigtig.Flere virksomheder vurderer også, at der er et uudnyttet potentiale m.h.t. innovation,forskning og udvikling samt ikke mindst et bedre samarbejde mellem offentlig forsk-ning og fødevarevirksomheder. Hele værdikæden bør tænkes ind i forskningssamar-bejdet, og både virksomheder, myndigheder og den offentlige forskning bør motiverestil et yderligere samarbejde og gensidig videnspredning.Pga. de talrige og omfattende vilkår, der tilsammen bestemmer rammevilkårene fordansk fødevareindustris virke, er det ikke muligt at gå i dybden med hvert eneste ele-ment både som følge af mangel på data, men også pga. det omfattende analysearbej-de, det eksempelvis ville kræve at lave en udførlig sammenligning af skattesystemermellem lande eller effekten af miljøregulering. Derfor er der udvalgt tre strategisketemaer, der vurderes at være af vigtighed, hvor der forefindes eksisterende data oganalysearbejder, og som det derfor er muligt at komme mere i dybden med. De trestrategiske temaer er:Forskning og udvikling: potentialer for vækstEtablering af nye virksomheder: tendenser og udfordringerForarbejdning og forædling: strategiske udfordringer.Forskning og udvikling (FoU) anses som en vigtig faktor for konkurrenceevne ogvækst både i den økonomiske teori og i empiriske undersøgelser af landes, sektorers

og virksomheders konkurrenceevne. Empiriske undersøgelser af afkastet af en forsk-nings- og udviklingsindsats i virksomheder viser generelt ret høje afkastniveauer medendnu højere afkast på samfundsniveau. FoU involverer afholdelse af udgifter for atøge vidensgrundlaget. Nyttige ideer genereres nemmere fra en større videnbase ogkan konverteres til produktionsteknologier, varer og tjenesteydelser og andre formerfor innovation. Værdien af offentlig støtte til FoU i agro- og fødevareindustrien af-hænger bl.a. af, hvordan den påvirker konkurrenceevnen i sektoren.Investeringer i FoU har været stigende i Danmark fra starten af 1980’erne. Forsk-nings- og udviklingsudgifterne udgjorde i 2007 ca. 2,5 pct. af BNP. Denne andel lig-ger lidt over OECD-gennemsnittet og en del over EU-gennemsnittet. Andelen af FoUfinansieret af industrien ligger lidt under OECD-gennemsnittet, men er steget i detsidste årti. Den offentlige andel er faldet og ligger lidt under OECD-gennemsnittet,hvorimod andelen, der er finansieret af udlandet, ligger højere.I Danmark findes en mindre effekt af innovation end i andre OECD-lande. Den min-dre effekt af innovation i Danmark forklares ved, at danske virksomheder investerermeget i de tidlige faser af forsknings- og udviklingsaktiviteterne, hvilket leder til stør-re stigninger i produktiviteten på produktionsvirksomheder uden for Danmark, hvorstore danske virksomheder ofte har lagt den egentlige produktion. Eksempelvis vilFoU i produktionsprocesser i Danish Crown og Arla Foods pga. disse virksomhedersomfattende produktionsfaciliteter uden for Danmark øge produktiviteten for ansattepå disse virksomheder. Derved vil en stor del af forsknings- og udviklingsaktiviteter-ne ikke have effekt på de danske arbejdspladser. Dog findes der specielt for Danmarkevidens for, at sammenhængen mellem virksomheders udgifter til innovation og of-fentlig støtte til innovation er stærk relativt til andre OECD-lande.Et studie foreslår, at det bør overvejes, hvorvidt den danske politik med offentlig støt-te til FoU kan effektiviseres ved at omlægge den til skatteincitamenter i stedet. Derhar været et skift i de senere år i OECD-lande mod mere indirekte støtte (dvs. isærskattemæssige fradrag for forsknings- og udviklingsudgifter) frem for direkte offent-lig finansiering af FoU. Sådanne skatteincitamenter har den fordel, at de ikke udvæl-ger hvilke aktiviteter, der skal støttes, men overlader det til virksomhederne at vælgede forsknings- og udviklingsaktiviteter, som de finder mest lønsomme. Skatteincita-menter er fundet generelt at have større effekt end direkte offentlig støtte.Der er udført en evaluering af effekten af offentlig støtte til forskningsaktiviteter in-den for jordbrugs- og fødevareområdet. Generelt findes, at projekter med en finansie-

ring på over fem mio. kr. sjældent har en omkostningseffektivitet på over 250 pointsper mio. kr. Mens hovedparten af projekter med en finansiering på under fem mio. kr.har en effekt på over 300 points per en mio. kr. Det skal dog understreges, at dettealene er en tendens, som kan aflæses ud fra et relativt begrænset datagrundlag.Ligeledes er udført en evaluering af innovationsloven. Evaluering af FoU-aktiviteterinden for jordbrugs- og fødevareerhvervet synes at bekræfte, at forsknings- og udvik-lingsaktiviteter har en positiv effekt på virksomhedernes produktivitet, ligesom derevidens for, at offentlig finansieret FoU øger virksomhedernes egen FoU. Evalueringaf Fødevareministeriets forskningsprogrammer viser imidlertid stor variation i forsk-ningsoutput og omkostningseffektivitet. Når det gælder den tidligere innovationslov,viser effektmålinger af loven, at de støttede virksomheder generelt har en positiv vur-dering af effekten af den modtagne støtte, hvorimod de gennemførte statistiske analy-ser ikke viser signifikante innovationseffekter af støtten. På den baggrund må detkonkluderes, at FoU har vist potentiale som generator af vækst inden for jordbrugs-og fødevareerhvervet, men der stadig er behov for analyser af specifikke programmerog tiltag.Der er gennemført en vurdering af udvikling, betydning, barrierer og muligheder, nårdet gælder etablering af nye virksomheder i agro- og fødevareindustrien. Etablering afnye virksomheder er ofte nødvendig for at sikre dynamik, fornyelse og iværksætteri iagro- og fødevareindustrien. Det er derfor værdifuldt at få vurderet, om der sker entilfredsstillende og vedvarende fornyelse i agro- og fødevareindustrien via nye virk-somhedsetableringer. Etablering af nye virksomheder kan imidlertid blive begrænsetaf en række økonomiske, markedsmæssige og politiske barrierer. Det har derfor ogsåværdi at få disse barrierer kortlagt og vurderet.Strukturudviklingen på især fødevareområdet har gennem de seneste årtier været ken-detegnet ved stadig færre men større virksomheder. Drivkraften for denne udviklinghar været udnyttelse af stordriftsfordele og skabelse af større markedsmagt via stigen-de markedsandele. Udviklingen har imidlertid også betydet, at behovet for nye småvirksomheder har været begrænset, og samtidig har konkurrenceforholdene genereltværet til ugunst for små virksomheder.Trods denne udvikling kan iværksættere og nystartede virksomheder være af væsent-lig betydning for hele fødevareområdet. Nye virksomheder kan være fødekæde i denfortsatte strukturudvikling i fødevarekæden. Nye virksomheder og iværksættere kanfungere som “rugekasser” for fødevareindustrien. Små nystartede virksomheder op-

fylder tilsyneladende et markedsbehov, som de store virksomheder ikke kan eller vilengagere sig i. Nystartede virksomheder har også en værdi, fordi de skaber dynamikog styrker produktivitet og konkurrenceevne. Det vurderes således, at iværksættere erafgørende for vækst i produktiviteten.Blandt EU-lande har Danmark for alle erhverv under ét relativt mange nye virksom-heder, men når det kommer til nystartede virksomheder, som virkelig vokser sig storepå relativt kort tid, ligger vi relativt lavt. Det antyder, at der er en udfordring i at un-derstøtte nye virksomheder, hvorimod hjælp til etablering af nye virksomheder sand-synligvis er af relativt mindre betydning.Rammevilkårene er af afgørende betydning for iværksætteri og dermed også for op-start og vækst af nye virksomheder. Der er således en klar sammenhæng mellem påden ene side rammebetingelser og -vilkår og på den anden side antallet af nye vækst-virksomheder. OECD rangerer medlemslandenes rammebetingelser for iværksætteri,og i seneste måling fra 2010 lå Danmark på en niendeplads og i forhold til udeluk-kende EU-lande på en fjerdeplads.Der viser sig at være relativt mange nyetablerede virksomheder og også relativt man-ge unge højvækstvirksomheder i den danske fødevareindustri i forhold til de flesteandre vestlige lande. Gennem de senere år er rammebetingelserne for iværksætteri ognye vækstvirksomheder blevet forbedret betydeligt. Der er dog stadig flere mulighe-der for at understøtte iværksætteri og opstart af nye virksomheder inden for agro- ogfødevareindustrien. Det foreslås bl.a., at iværksætteri får en styrket og mere integreretdel af uddannelsen på de videregående uddannelsesinstitutioner, idet det viser sig atresultere i større interesse for efterfølgende selvstændig virksomhedsetablering.Ydermere, når det gælder overførsel af viden mellem universiteter og erhvervslivet, erder sket en væsentlig forbedring i de senere år, men Danmark ligger stadig et pæntstykke fra toppen. Da overførsel af viden og videnspredning er en vigtig konkurren-ceevnefaktor, som kan understøtte og videreudvikle etablering af nye virksomhederinden for agro- og fødevaresektoren, bør dette område styrkes.Det er forsøgt at afdække nogle af de konkurrencemæssige udfordringer for den dan-ske fødevareindustri med særligt fokus på forarbejdnings- og forædlingsaktiviteterne isektoren. Datatilgængelighed mv. sætter dog grænser for de belyste problemstillingerog for, hvor tilbundsgående analyserne kan blive.

Dansk fødevareindustri står for en stor del af nettoeksporten fra Danmark og bidragerdermed væsentligt til dansk velfærd gennem beskæftigelse, indtjening og derfra hø-rende skattebetalinger. Den overvejende del af fødevareproduktion og -eksport beståraf animalske landbrugsprodukter, og blandt disse er svinekød og mejeriprodukterlangt de væsentligste.Danmark er verdens største eksportør af svinekød med USA som den næststørste.Omkring 80 pct. af den danske svinekødsproduktion eksporteres og er dermed et vig-tigt bidrag til Danmarks indtjening og placering i den internationale arbejdsdeling.Dog er der i det seneste tiår sket nogle markante udviklinger i svinekødindustrien.Forarbejdnings/forædlingsgraden af eksporten er dykket markant over de sidste to år-tier. Samtidig er eksport af råvaren uden forarbejdning, levende svin og søer stegetvæsentligt fra næsten ingenting - og stort set udelukkende eksport af avlsdyr i 1990 -til at være den næststørste eksportvare for svineproduktionen i 2010. Den danske svi-nekødseksport er over de sidste årtier i betydelig grad gået fra selv at færdigforarbejderåvaren til at være underleverandører til forarbejdningsselskaber uden for Danmark,der dog ofte er ejet af danske virksomheder. Dette betyder derfor ikke nødvendigvis,at forarbejdningsgraden for Danish Crown er faldet. En stor del af videreforarbejd-ningen af dansk svinekød foregår på fabrikker i især Tyskland og Polen, som er helteller delvist ejet af Danish Crown. Andelshaverne i Danish Crown, dvs. danske svi-neproducenter, må dermed formodes stadig at trække overskuddet hjem til Danmark,men beskæftigelsen og den indtjening foruden skattebetalinger, der følger deraf, for-bliver i udlandet.Forarbejdningsvirksomhederne i svinekødssektoren er blevet færre og færre, hvor dergennem opkøb og fusioner er sket en samling af virksomhederne. Ud af samtlige slag-terivirksomheder er Danish Crown vokset til at blive en betydelig global markedsak-tør. Danish Crown er den største slagterivirksomhed i EU med omkring 10 pct. afsamtlige slagtninger i EU. Yderligere har Danish Crown opkøbt og indgået joint ven-tures både i EU, USA og Kina. Ifølge en undersøgelse er Danish Crown den femte-største kødvirksomhed på verdensplan kun overgået af tre amerikanske og en japanskvirksomhed. Tican er det andet større slagteriselskab, der er tilbage efter fusioner ogopkøb, og er den eneste tilbageværende væsentlige konkurrent til Danish Crown. Ilighed med Danish Crown har Tican også ekspanderet udenfor landets grænser, hvor-for halvdelen af omsætningen nu ligger i udlandet.En væsentlig grund til den markant stigende udvikling mod at placere slagterivirk-somheden uden for Danmark er, at enhedslønomkostningerne i fødevareindustrien er

steget væsentligt mere end i andre lande. Sammenlignende undersøgelser af arbejds-giveromkostninger per arbejdstime inklusive sociale bidrag og deslige viser ikke no-gen konkurrencemæssig fordel for Tyskland. Disse undersøgelser sammenlignerimidlertid gældende overenskomster for tyske lønmodtagere med danske og inklude-rer ikke anvendelsen af såkaldte ”kolonnearbejdere”, som hævdes at blive benyttet isignifikant omfang på tyske slagterier. Ifølge Danish Crown benytter virksomhedensig næsten udelukkende af såkaldte ”kolonnearbejdere” på selskabets forarbejdnings-virksomheder i Tyskland. Lønomkostningerne per forarbejdet enhed udgør kun 44pct. af omkostningerne i Danmark.Mejerisektoren viser en langt mere stabil udvikling i produktsammensætningen foreksporten, end svinekød udviser ovenfor. Dette hænger formodentlig sammen med, atmælkesektoren har været underlagt politisk fastsatte rammer i form af især mælke-kvoter i perioden. En anden faktor er, at det er omkostningstungt at transportere friskmælk over længere afstande. Langt hovedparten af mælkeproduktionen bliver derforvidereforarbejdet indenfor de nationale grænser. Med afskaffelsen af EU’s mælkekvo-tesystem fra 2015 kan der forventes reallokering af mælkeproduktionen indenfor EU.Dansk mælkeproduktion synes at være godt stillet i den interne konkurrence, derdermed opstår, med bl.a. en af de højeste mælkeydelser per ko i international sam-menhæng.En stigende del af forbrugerne efterspørger nye mejeriprodukter især økologiske pro-dukter og produkter med specielle ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber, så-kaldt ”functional foods”. En analyse peger på mulighederne for innovation i agri-foodsektoren indenfor disse produktkategorier, hvor større integration i hele kæden fralandmand til forbruger faciliterer opkomsten af nye teknologier og produkter. Isærindenfor mejeribranchen, og herunder Arla Foods, er der blevet introduceret en rækkeprodukter med sundheds- og ernæringsmæssige egenskaber. Markedet for functionalfoods forventes at vokse hurtigt og være en væsentlig drivkraft i udviklingen af høj-værdi produkter. I det hele taget ser mejeribranchen ud til i højere grad end slagterier-ne at være i stand til succesfuldt at introducere nye produkter med specielle egenska-ber, som forbrugerne har taget imod: Økologiske produkter er således vokset til at ud-gøre en væsentlig del af mejeriproduktionen og eksporten.Ejerstrukturen i den danske fødevaresektor er stadig præget af andelsformen. Fordeleog ulemper ved andelsselskabsformen især kontra aktieselskabsformen har jævnligtværet diskuteret igennem tiden både blandt forskere såvel som blandt andelshaverne.Det må konstateres, at både Arla Foods og Danish Crown har formået at vokse sig til

verdens femtestørste virksomheder indenfor deres respektive brancher uden at ændregrundlæggende på ejerstrukturen. Arla Foods har for nylig rejst et større millionbeløbgennem obligationsemission til en værdi af 1,5 mia. svenske kroner. Arla ser dermedud til at kunne bevare andelsejerformen og samtidig rejse kapital til udvikling af virk-somheden. I Danish Crown er der i en række år foregået en diskussion om overgangtil aktieselskabsform. I oktober 2010 vedtog repræsentantskabet at oprette et aktiesel-skab, der dermed kan benyttes til at sikre fremmedkapital i det gamle andelsselskab.Strategi og fremtidige samarbejdspartnere er der dog ikke taget endelig beslutning omendnu. Tican har oprettet et aktieselskab, hvor alle driftsaktiviteterne er lagt over i.Det er dog stadig andelshaverne, der gennem et a.m.b.a. ejer alle aktierne i selskabet,men der er lagt et grundlag for eventuel fremtidig inddragelse af fremmedkapital i dettraditionelle andelsselskab. En lignende konstruktion ses i Danish Crown, hvor derdog stadig foregår en diskussion blandt andelshaverne.Produktiviteten er afgørende for bevarelse af danske arbejdspladser i fødevareindu-strien. Som tidligere omtalt synes den danske lønudvikling at have været højere end isammenlignelige lande i en årrække. Samtidig kan det konstateres, at stadig større de-le af forarbejdnings- og forædlingsindustrien er flyttet udenlands, hvorved danske in-dustriarbejdspladser tabes. Hvis ikke produktiviteten følger med lønudviklingen rela-tivt til sammenlignelige lande, må denne udvikling formodes at fortsætte.I en analyse af fødevareindustriens produktivitet er det generelle billede frem til 2000,at totalfaktorproduktiviteten i de øvrige landes fødevareindustri er forværret relativteller har fulgt den danske udvikling. I perioden efter 2000 er det entydige billede, atden relative udvikling i totalfaktorproduktiviteten er i de øvrige landes favør. For heleperioden gælder, at næst efter Spanien og Australien har dansk fødevareindustri præ-steret den laveste udvikling i totalfaktorproduktiviteten. Analysen peger således på, atden danske fødevareindustris evne til at konkurrere på prisen er forringet i den be-skrevne periode.I en analyse af danske fødevarevirksomheder vises, at omkostninger har den størstestrategiske interesse, hvorimod forskning og udvikling samt regulering kommer læn-gere nede i prioriteringsrækken.Produktivitetsudviklingen siden årtusindskiftet må vendes til fremgang, hvis det skallykkes at bevare arbejdspladser i fødevareindustrien i Danmark. Samtidig viser mar-kedsandele og eksporttal for dansk fødevareindustri, at den stadig står stærkt og erkonkurrencedygtig på de globale markeder. Med de stigende indkomster i befolk-

ningsrige mellemindkomstlande, hvor efterspørgselen efter animalske produkter tilstadighed stiger, burde danske forarbejdnings- og forædlingsvirksomheder være godtpositioneret til at drage yderligere fordele af de globale fødevaremarkeder.Dansk landbrug og fødevareindustri er blandt de mest produktive og konkurrencedyg-tige på globalt plan, om end udviklingen det sidste tiår har vist nogle bekymrendetræk. Overordnet set ser fremtidens muligheder gode ud for erhvervet. Økonomiskvækst og indkomstudviklingen i store lande giver substantielle muligheder for dansklandbrug og særligt for de danske styrkepositioner med nogle af verdens største virk-somheder indenfor animalske fødevarer som kød og mejerivarer. Dertil kommer dengenerelle globale befolkningsvækst, der i sig selv øger efterspørgselen efter fødevarer.Ydermere er der voksende fokus på produktion af energiafgrøder og landbrugets bi-drag til energiproduktion, bl.a. begrundet i hensyn til klimaet. De store danske ek-sportvarer, svinekød og mejeriprodukter, står dermed overfor voksende efterspørgsel imange år fremover.Fra det danske samfunds side skal der findes en balance mellem de politisk fastlagterammer, herunder f.eks. natur- og miljøhensyn og hensyn til landbrugsproduktionen,mulighederne for indkomstskabelse, beskæftigelse og eksport og dermed velfærdsfor-øgelse, som de globale udsigter for efterspørgselen åbner op for. Der kan argumente-res for, at denne balancegang også bør ses i et globalt perspektiv fremfor kun snævertnationalt. Eksempelvis kan det hævdes, at begrænsninger i landbrugsproduktionen iDanmark grundet klimahensyn blot vil føre til forøgelse af landbrugsproduktionen iandre egne af kloden, hvor de klimatiske effekter af denne produktion er større, endde er i Danmark. Generelt set er dansk landbrugsjord af god bonitet, og vandforbrugetforsynes altovervejende gennem regn. I store dele af verden vil den produktion, endansk hektar frembringer, skulle benytte større arealer og større klimabelastende ind-sats, eksempelvis i form af ressourcekrævende overrislingsanlæg med tilhørende op-pumpning af grundvand – hvor der overhovedet er tilstrækkelige grundvandsreserver.

LitteraturlisteAndersen et al. (2011): Landbruget og fødevareindustriens produktivitetsudvikling.Fødevareøkonomisk Institut 2011. København.Baker, D. og Graber-Lützhøft, K. (2007): Muligheder, trusler og forventninger idansk fødevareindustri. Working Paper nr. 11, Fødevareøkonomisk Institut, Kø-benhavn.Latruffe, L (2010): Competitiveness, Productivity and Efficiency in the Agriculturaland Agri-Food Sectors. OECD Food, Agriculture and Fisheries Working Papers,No. 30, OECD Publising.Lind et al. (2009): Udviklingen i dansk svineproduktion. Landbrugets Økonomi 2009.Fødevareøkonomisk Institut 2010, København.Lund et al. (2011): Rammevilkårsanalyse af dansk landbrug og fødevareindustri – Ba-seret på international benchmarking. Fødevareøkonomisk Institut 2011, Køben-havn.