Bemærkninger fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation vedr. forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande,

der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, med henblik på at sikre en bæredygtig

forvaltning af fiskebestandene

Med en samlet værdi af mere end 7,5 mia. kr. i 2011 er makrel den mest værdifuldeenkelart i Nørdøstatlanten. Også i dansk fiskeri var makrel i 2011 den mest værdifuldepelagiske art, og den totale omsætning på ca. 400 mio. kr. udgjorde ca. 50% afomsætningen i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) og mere end 10% afden samlede omsætning i danske fiskeri. Hertil kommer en betydeligforarbejdningsindustri, som hvert år aftager mere end 30.000 tons makrel og sikrereksportindtægter og arbejdspladser i kystzonen.I 1999 etablerede EU, Norge og Færøerne en aftale om bæredygtig udnyttelse afmakrelbestanden. I 2008 begyndte islandske fiskere at udnytte, at bestanden havde øgetsit udbredelsesområde til også at omfatte islandsk økonomisk zone. I løbet af få år erislandske fangster således vokset fra få hundrede tons om året til mere end 150.000 tons i2011. Dette tal skal ses i forhold til en samlet anbefalet fangst på 672.000 tons. fra ICES(Det Internationale Havundersøgelsesråd)I lyset af den voldsomme stigning i det islandske fiskeri valgte Færøerne i 2010 at trædeud af aftalen med EU og Norge. Færøerne har siden øget deres fiskeri fra ca. 25.000 tonsunder aftalens vilkår, til mere end 150.000 tons i 2011. Dette overfiskeri er bl.a. foregåetmed fabriksfartøjer chartret i Kina og Belize. Altså fartøjer som ikke tidligere har hafttilknytning til fiskeri i Nordatlanten.Alt i alt betyder udviklingen i de islandske og færøske fiskerier, at den samlede udnyttelseaf makrelbestanden er tæt ved 50% højere end de biologiske anbefalinger fra ICES.Det er til dato desværre ikke lykkedes at lave en aftale med Island og Færøerne om hvilkeandele af de samlede fiskerimuligheder, der skal tilfalde de to lande.Det er DPPOs opfattelse, at både det islandske og det færøske overfiskeri i 2010 og 2011og deres krav i de igangværende forhandlinger er ude af proportioner med hvad, der er ret

og rimeligt. En direkte konsekvens af overfiskeriet i Nordatlanten er, at danske fiskererisikerer at miste den bæredygtighedscertificering, som er opnået gennem flere årsansvarlig og skånsom udnyttelse af makrelressourcen.Med udgangspunkt i det nuværende marked for makrel har de islandske og færøske kravpå samlet mere end 20% af de samlede kvoteandele en værdi af ca. 2 mia. kr. om året.Omsætning, som skal afgives af fiskerne i EU og Norge. Det svarer til mere end 2/3 af densamlede omsætning i dansk fiskeri eller for Færøernes alene mere end to gange det årligebloktilskud fra Danmark. En væsentlig reduktion i kvoten vil således få afgørendeøkonomiske konsekvenser for den danske flåde og forarbejdningsindustri.DPPO bemærker i den forbindelse, at Fødevareministeriet i sit notat intetsteds beskæftigersig med de betydelige økonomiske tab, som EU og Norges industri må forvente såfremtdet nuværende uregulerede overfiskeri fortsætter, eller hvis de Islandske og Færøske kravtil kvoteandele imødekommes.DPPO støtter sammen med resten af den europæiske pelagiske flåde organiseret iammenslutningen af europæiske producentorganisationer (EAPO) og Kommissionensrådgivende råd for pelagiske bestande (Pelagisk RAC) det initiativ, Kommissionen harigangsat for at muliggøre handelssanktioner overfor Island og Færøerne for at få dem til atkomme til forhandlingsbordet med rimelige krav og forventninger. Det har længe været etkrav fra industrien i EU og Norge, at alle muligheder for at lægge pres på de to lande blevundersøgt og udnyttet. I flere lande har den pelagiske sektor på eget initiativ lykkedes medat iværksætte foranstaltninger til at begrænse og blokere for samarbejde og handel medfærøske og islandske pelagiske interesser. Det gælder også for medlemmerne af DPPO.DPPO betragter forslaget som et væsentligt skridt i anerkendelsen af fiskebestande somelementære naturressourcer, der skal beskyttes og udnyttes bæredygtigt i henhold tilinternationale aftaler og videnskabelig rådgivning. Effektive sanktioner er fundamentale ibestræbelserne på at etablere effektiv rettighedsbaseret fiskeriforvaltning og undgå den”tragedy of the commons” som har kendetegnet udnyttelsen af fiskeressourcer igennemårhundreder. I tilfældet makrel i Nordatlanten har 13 forskellige lande interesse ibestanden. Frem til 2009 var 12 af disse landes fiskerier omfattet af en internationallangsigtet forvaltningsplan, som ifølge ICES bl.a. resulterede i, at bestandensgydebiomasse voksede fra omkring 1,7 mio tons. i 2003 til ca. 3 mio. tons i 2009. Detvurderes, at det er denne betydelige genopretning af makrelbestanden, som har resultereti en mere omfattende udbredelse i islandsk og færøsk farvand, snarere end permanenteændringer i bestandens migrationsmønster som angivet i Fødevareministeriets notat. Deter dette ansvarlige og langsigtede internationale forvaltningssamarbejde Island ogFærøerne har valgt at sætte over styr, med betydelige økonomiske konsekvenser for EU'sog norske fiskere og potentielt katastrofale konsekvenser for makrelbestanden.

På baggrund af ovenstående bemærkninger forventer DPPO, at Regeringen- støtter arbejdet for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af fiskebestande,- støtter principperne i forslaget,- værner om ”danske” interesser og- derfor arbejder for at effektive og omfattende sanktioner overfor Færøerne og Islandtræder i kraft hurtigst muligt.DPPO deler Kommissionens opfattelse af, at sanktioner, for at være virkningsfulde, måføre til adfærdsændringer. Det er derfor afgørende, at listen over mulige sanktionerudvides til også at omfatte restriktioner for handel med fiskevarer generelt. Som detfremgår af Fødevareministeriets notat, er værdien af EU's import af makrel fra Island ogFærøerne minimal i forhold til de værdier EU og norsk fiskeindustri står til at miste både påkort og langt sigt, hvis den nuværende hensynsløse og uansvarlige adfærd fortsætter.Handlen med fiskevarer generelt er langt mere omfattende, og rettidige restriktioner måforventes at resultere i den ønskede adfærdsændring inden for en kortere tidshorisont.DPPO ønsker at understrege, at Atlantoskandisk sild som et absolut minimum børomfattes af samme restriktioner som makrel. Silden fiskes i Island og Færøerne som enoftest uregistreret, men betydelig del af makrelfangsten i sommerhalvåret.Som formand for EU, leder af Rigsfællesskabet og medlem af Norden har Danmark har etbetydeligt og særligt stort ansvar i arbejdet med at genoprette en ansvarlig forvaltning afmakrelressourcen. Med udgangspunkt i de betydelige EU interesser som makrelfiskerietrepræsenterer, bør Danmark udvise rettidig ansvarlighed og gå forrest medimplementeringen af udvidede og effektive handelsrestriktioner overfor Færøerne ogIsland, samt i langt højere grad end hidtil udnytte den direkte indflydelse, man har i Islandog på Færøerne i særdeleshed.Ligesom vores kollegaer i EU og Norge finder DPPO det uforståeligt og uacceptabelt, atdet danske rigsfællesskab anno 2012 – qua Færøernes handlinger i makrelsagen –repræsenterer en hidtil uset grad af uansvarlighed og hensynsløshed i internationalfiskeriforvaltning.