§1I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 404 af 1. juni 2005,lov nr. 105 af 20. februar 2006, § 2 i lov nr. 402 af 21. april 2010 og senest ved lov nr. 603 af 14.juni 2011, foretages følgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »Det Europæiske Fællesskab« til: »Den Europæiske Union«, og »Det Eu-ropæiske Fællesskabs« ændres til: »Den Europæiske Unions«.2.I§ 4indsættes somstk. 2-3:»Stk.2.Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for markedsføring og salg af mærker, derbringes på markedet som egnet til opfyldelse af krav om mærkning fastsat i medfør af stk. 1, 2. pkt.Reglerne kan indeholde bestemmelser om, at mærket skal være godkendt, før det udleveres til isæt-telse i dyret.Stk. 3.Ministeren kan påbyde producenten eller enhver, der har bragt mærker i omsætning, der ikkeopfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 2, at foranledige mærkerne fjernet fra de besætnin-ger, hvor mærkerne er anvendt.«3.Ioverskriftentil kapitel 6 indsættes efter »infektioner«: »m.v.«4.Efter § 30 indsættes:»§ 30 a.Har dyr tilsigtet eller utilsigtet indtaget eller optaget, eller er under mistanke for at haveindtaget eller optaget, kemiske stoffer, herunder radioaktive stoffer, gennem foder eller på andenmåde, i en koncentration, som kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden, folkesundheden ellersamfundsøkonomien, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for at udrydde, hindre, be-grænse eller imødegå risiko for udbredelse af en sådan kemisk forurening, fastsætte regler om ogmeddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelseaf dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø,halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed den kemiske forurening kan spredesStk. 2.Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:1) For dyrehold og vildtlevende dyr:a) Særlige undersøgelser, herunder prøveudtagning med henblik på analyse,b) tilsyn,c) mærkning,d) behandling,e) isolation, ogf) særlige betingelser for levering af dyr.2) For produkter af dyr samt foder, gødning, slam og andet materiale, som kan være kontamineret:a) Særlige undersøgelser,

b) behandling,c) mærkning,d) påbud om særlig anvendelse,e) særlige betingelser for levering af mælk, æg og andre produkter af dyr,f) desinfektion,g) opbevaring ogh) bortskaffelse.3) For ejendomme, virksomheder, anlæg, maskiner og transportmidler, der anvendes til dyrehold:a) Særlige krav til indretning og drift,b) rengøring og desinfektion,c) tilbagekaldelse af godkendelse,d) tilsyn,e) afspærring,f) tørlægning ogg) forbud mod tilledning og afledning af vand.Stk. 3.Ministeren kan forbyde eller begrænse eller fastsætte regler om enhver samling og flytningaf dyr samt om flytning af produkter af dyr, foder og foderstoffer, gylle, gødning, slam, strøelse ogandet materiale, som kan indebære risiko for udbredelse af kemiske forureninger, jf. stk.1.«5.Efter § 36 indsættes ikapitel 6:»§ 36 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om indberetning af la-boratorieresultater fra de i § 30 a nævnte undersøgelser for kemiske forureninger, samt om offent-liggørelse af resultaterne.§ 36 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at ejere af dyrehold ogandre personer, herunder jægere, skal indberette resultater af diagnostiske laboratoriefund i forbin-delse med undersøgelse for sygdomme hos dyr.«6.§ 62affattes således:»§ 62.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe bestemmelse eller fastsætte reglerom, at prøver udtaget med henblik på bestemte undersøgelser kan undersøges med andet formål enddet, hvortil de er udtaget, og uanset hvilken myndighed under Fødevareministeriet, der har udtageteller påbudt prøven udtaget. Ministeren kan endvidere træffe bestemmelse eller fastsætte regler om,at analyseresultater opnået i forbindelse med bestemte undersøgelser kan anvendes til andre formål,uanset hvilken myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har rekvireretanalysen.«.7.I§ 70, stk. 1, nr. 3,indsættes efter »efter«: »§ 4, stk. 3,« og efter »§ 30, stk. 1, 3 eller 4,«: »§ 30 a,stk. 1,«8.I§ 70, stk. 1,indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:»4) undlader at efterkomme påbud om en supplerende veterinærfaglig vurdering efter § 34 b, stk. 1,eller påbud om reduktion af den maksimale belægningsgrad efter § 34 c, stk. 1.«Nr. 4-9 bliver herefter nr. 5-10.§2

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Baggrund2.1. Godkendelse af øremærker og chip til visse dyrearter2.2. Beredskab ved kemisk forurening af dyr2.3. Indberetning af diagnostiske laboratoriefund2.4. Konsekvensændring af lov om hold af dyr § 62 efter ressortomlægning2.5. Udvidelse af kategorien ungkvæg til også at omfatte handyr indtil to år2.6. Straf for at undlade at efterkomme påbud i forbindelse med højt antibiotikaforbrug3. Lovforslaget3.1. Godkendelse af mærker til dyr3.1.1. Gældende ret3.1.2. Fødevareministeriets overvejelser3.2. Beredskab ved kemisk forurening af dyr3.2.1. Gældende ret3.2.2. Fødevareministeriets overvejelser3.3. Indberetning af diagnostiske laboratoriefund3.3.1. Gældende ret3.3.2. Fødevareministeriets overvejelser3.4. Konsekvensændring af lov om hold af dyr § 62 efter ressortomlægning3.4.1. Gældende ret3.4.2. Fødevareministeriets overvejelser3.5. Udvidelse af kategorien ungkvæg til også at omfatte handyr indtil to år3.5.1. Gældende ret3.5.2. Fødevareministeriets overvejelser3.6. Straf for at undlade at efterkomme påbud i forbindelse med højt antibiotikaforbrug3.6.1. Gældende ret3.6.2. Fødevareministeriets overvejelser4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser

1. IndledningDet foreslås, at lov om hold af dyr ændres, således at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeribemyndiges til at fastsætte regler om betingelser for markedsføring, herunder godkendelse, af mær-ker til dyr, herunder f.eks. øremærker, chip og vomboli (chip indlejret i keramisk eller andet mate-riale med henblik på placering i vommen på drøvtyggere). Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 og Rådets forordning nr. 21/2004 af 17. december 2003 giverhjemmel til at kræve myndighedsgodkendelse af mærker til kvæg, får og geder. Der er derimodhverken i EU regler eller i lov om hold af dyr hjemmel til at kræve egentlig myndighedsgodkendel-se af mærker, chip og vomboli til andre dyr end kvæg, får og geder. Formålet med forslaget er atmindske risikoen for, at ejeren af en besætning køber eller anvender mærker, chip eller vomboli, derikke lever op til de krav, Fødevareministeriet stiller til mærker til dyr.Det foreslås endvidere, at der tilvejebringes hjemmel i lov om hold af dyr til fastsættelse af bered-skab i forbindelse med dyr, der har indtaget kontamineret foder eller på anden måde er blevet ke-misk forurenede..Herudover tager lovforslaget sigte på at indføre hjemmel i såvel lov om hold af dyr som lov omdyrlæger til at ejere af dyrehold og andre personer, herunder jægere samt dyrlæger, skal indberetteresultater af diagnostiske laboratoriefund i forbindelse med undersøgelse for sygdomme hos dyrmed henblik på at etablere et samlet overblik over forekomst af sygdomme hos husdyr.Endvidere foreslås det, at kategorien ungkvæg i § 14 i lov om dyrlæger udvides til også at omfattehandyr, så antallet af rådgivningsbesøg ikke påvirkes af, om f.eks. en stud faktisk er fyldt 12 måne-der, inden den føres til slagtning.Endelig foreslås nogle ændringer af lovteknisk karakter i lov om hold af dyr.2. Baggrund2.1. Godkendelse af mærker til dyr§ 4 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri til at fastsætte regler om registrering og mærkning af dyr, herunder krav om, at en bestemtmærkning skal anvendes. Bestemmelserne er efter lovens § 3 rettet mod den, der holder dyr; det viltypisk være den, der ejer besætningen. Bestemmelsen giver derimod ikke hjemmel til at stille kravtil den, der fremstiller eller leverer mærkerne. Med hjemmel i bestemmelsen har Fødevarestyrelsenudstedt bekendtgørelse nr. 1078 af 28. november 2011 om mærkning, registrering og flytning afkvæg, svin, får eller geder (mærkningsbekendtgørelsen), og med henvisning til mærkningsbekendt-gørelsen har Fødevarestyrelsen igennem flere år afholdt EU-udbud og indgået kontrakter med for-skellige leverandører om levering af øremærker. Fødevarestyrelsen har ved indgåelse af kontraktmed den enkelte leverandør forpligtet denne til at overholde nærmere angivne krav til mærkerne.Alle mærker skulle desuden bestilles og udleveres gennem VFL Kvæg.På baggrund af en henvendelse fra en fåreholder opfordrede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen iefteråret 2010 Fødevarestyrelsen til at sætte markedet for øremærker frit. Det var Konkurrence- ogForbrugerstyrelsens vurdering, at Fødevarestyrelsen ikke havde pligt til at afholde EU-udbud, og at

hensynet bag mærkningsreglerne kunne varetages alene ved at regulere kravene til mærker i be-kendtgørelsesform. Fødevarestyrelsen besluttede herefter at stille markedet for øremærker frit, ogopsagde derfor eksisterende kontrakter med leverandørerne med seks måneders varsel.Som en yderligere konsekvens af at markedet blev sat frit, udstedte Fødevarestyrelsen i maj 2011bekendtgørelse nr. 405 af 5. maj 2011 om tekniske krav og godkendelse m.m. til øremærker, elek-troniske øremærker og chip til kvæg, svin, får eller geder,som forventes ændret ved bekendtgørelsenr.….Bekendtgørelsen viderefører en væsentlig del af de krav til øremærker, elektroniske øremær-ker og chip, der hidtil var stillet i forbindelse med indgåelse af kontrakter med leverandører af øre-mærker, elektroniske øremærker og chip.Bekendtgørelsen om de tekniske krav til mærker stiller bl.a. krav til fremstillingsmateriale, farveog prægning med informationer. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1760/2000 af 17.juli 2000 og Rådets forordning nr. 21/2004 af 17. december 2003, giver mulighed for at stille kravom egentlig myndighedsgodkendelse af mærker til kvæg, får og geder. Der er derimod ikke i daghjemmel til at stille krav om myndighedsgodkendelse af mærker til andre dyrearter end kvæg, får oggeder. Det vil fremover få betydning for den enkelte ejer af besætninger af dyrearter, hvor der ikkeer hjemmel til at stille krav om myndighedsgodkendelse af mærker. Besætningsejerne kunne tidli-gere købe mærker i tillid til, at mærkerne overholdt de krav, der stilles af EU og Fødevareministeri-et. Efter markedet er sat frit, er det nu - for så vidt angår de dyrearter, hvor der ikke er krav ommyndighedsgodkendelse af mærkerne - den enkelte besætningsejer, der har ansvaret for, at detmærke, der indkøbes og sættes i dyret, overholder samtlige krav i lovgivningen.Da kravene til mærker i vidt omfang er af teknisk karakter, og da kravet om mærkning gælder forbåde små og store besætninger, herunder hobbyhold, finder Fødevareministeriet det ønskeligt, at derogså skabes hjemmel til at stille krav om myndighedsgodkendelse af mærker til andre dyr endkvæg, får og geder.Hjemmelen påtænkes benyttet til i første omgang at stille krav om myndighedsgodkendelse afmærker til svin.Mærker til svin udgør langt størstedelen af solgte mærker til dyr. Der omsættes således årligt ca.13.392.300 mærker til svin, 626.600 sæt mærker til kvæg, 119.600 sæt mærker til får og ca. 7.700sæt mærker til geder.

2.2. Beredskab ved kemisk forurening af dyrI begyndelsen af 2011 blev dyrehold i Tyskland udsat for kemisk forurening, fordi en tysk virk-somhed havde tilsat dioxin til foder. De tyske myndigheder benyttede sig af en ekstensiv fortolk-ning af forsigtighedsprincippet til at afspærre de farme, der havde aftaget det forgiftede foder. Dethang sammen med, at der hverken i de tyske regler eller i EU-regler var den nødvendige hjemmel.Det vil i sidste ende altid være en fødevarevirksomheds ansvar, at de produkter, som forladervirksomheden, overholder fødevarelovgivningens regler, og f.eks. ikke indeholder kemiske forure-ninger, som overstiger fastsatte grænseværdier. Men af hensyn til fødevaresikkerheden, folkesund-heden og samfundsøkonomien kan det i alvorlige tilfælde være nødvendigt for myndighederne athave kontrol med de kontaminerede dyr, sådan at man ikke skal forlade sig på virksomhedernesegenkontrol og myndighedernes stikprøvekontrol, men i stedet f.eks. kan isolere besætninger, hvorder er konstateret eller er mistanke om en kemisk forurening.EU er på vej med et nyt forslag på dyresundhedsområdet, sandsynligvis i form af en forordning.Forslaget er endnu på et meget præliminært stadie, men tager bl.a. sigte på beredskab over for syg-dom og, som det benævnes i et ”working document” fra Kommissionen (SANCO/7221/2010, Draft

sundhed og miljøet.”. Disse andre forhold, der tænkes på, kunne være kemiske forureninger. Daforslaget ikke er fremsat endnu, er tidsrammen for retsaktens gennemførelse og anvendelse uvis.Ligesom det var tilfældet i Tyskland under dioxin-sagen, har Danmark i dag ikke anden mulighedfor at afspærre landbrug m.m. i tilfælde af kemiske forureninger af besætninger m.v. end at brugeforsigtighedsprincippet eller nødretslignende foranstaltninger som hjemmel. Der findes som nævntikke på nuværende tidspunkt EU-regler, som indeholder hjemmel til et sådant tiltag, og der er hellerikke nationale, danske regler.2.3. Indberetning af diagnostiske laboratoriefundSom led i den politiske aftale af 13. oktober 2010 om indførelse af dynamiske grænseværdier forantibiotikaforbrug og dødelighed er det mellem den daværende regering, Dansk Folkeparti og DetRadikale Venstre aftalt, at der skal tilvejebringes et samlet overblik over sygdomsforekomst hoshusdyr i Danmark.Arbejdet med at etablere en sådan samlet oversigt over sygdomsforekomst hos husdyr er i dag for-ankret på Danmarks Tekniske Universitet, der traditionelt har forestået laboratoriediagnostik vedrø-rende en række smitsomme husdyrsygdomme, og som har stor erfaring med husdyrdiagnostik ogsammenstilling af sygdomsdiagnoser.I takt med, at myndigheder, dyrlæger, landmænd og andre personer, der kommer i berøring medhusdyr, i større omfang end tidligere får foretaget diagnostiske undersøgelser på private laboratori-er, herunder i udlandet, opstår der risiko for, at det overblik over sygdomsforekomst, som i dag kantilvejebringes, bliver ufuldstændigt.Det foreslås derfor, at der i lov om hold af dyr og i dyrlægeloven tilvejebringes hjemmel til at kunnefastsætte regler, der pålægger dyrlæger, landmænd og andre personer, der kommer i berøring medhusdyr og vildt, og som får foretaget laboratoriediagnostik på andre laboratorier end DanmarksTekniske Universitets, pligt til at indberette diagnostiske laboratoriefund med henblik på at kunnetilvejebringe et mere fuldstændigt overblik over sygdomsforekomst.2.4. Konsekvensændring af lov om hold af dyr § 62 efter ressortomlægning§ 62 i lov om hold af dyr blev affattet i sin nuværende form ved lov nr. 404 af 1. juni 2005 om æn-dring af forskellige hjemmelsbestemmelser om delegation til andre statslige myndigheder m.v. påFødevareministeriets og Familie- og Forbrugerministeriets områder. Efter lovens § 12 fik bestem-melsen følgende ordlyd:»§62.Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggender kan træffe bestemmelse eller fastsætteregler om, at prøver udtaget med henblik på bestemte undersøgelser kan anvendes med andet formålend det, hvortil de er udtaget, og uanset om det er en myndighed under Ministeriet for Familie- ogForbrugeranliggender eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har udtageteller påbudt prøverne udtaget.Stk. 2.Ministeren kan endvidere bestemme eller fastsætte regler om, at analyseresultater opnået iforbindelse med bestemte undersøgelser kan anvendes til andre formål, uanset om det er en myn-dighed under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender eller under Ministeriet for Fødeva-rer, Landbrug og Fiskeri, der i henhold til bemyndigelse har rekvireret analyserne.«

Ændringsloven var en konsekvens af den ressortfordeling, der ved oprettelsen af Ministeriet forFamilie- og Forbrugeranliggender blev fastlagt mellem Fødevareministeriet og det ny ministerium,jf. herved kongelige resolutioner af henholdsvis 2. august 2004 og 9. august 2004. Lovændringenindeholdt de ændringer af Fødevareministeriets og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggen-ders lovgivning, der var nødvendige som følge af ressortomlægningen, herunder at kontrolopgaver,der blev varetaget af Plantedirektoratet, fortsat kunne varetages i henhold til loven, selvom direkto-ratet var underlagt Fødevareministeriet.Ved kongelig resolution af 23. november 2007 blev Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggen-der efterfølgende nedlagt, og dets opgaver i henhold til bl.a. lov om hold af dyr tilbageført til Føde-vareministeriet.Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres tilbage til retstilstanden før lovændringen i 2005.2.5. Udvidelse af kategorien ungkvæg til også at omfatte handyr indtil to årEfter dyrlægelovens § 14, stk. 1, som affattet ved lov nr. 401 af 21. april 2010 om ændring af lovom dyrlæger og lov om hold af dyr (Obligatorisk sundhedsrådgivning m.v.), kan dyrlægen i enkvægbesætning, for hvilken der er indgået skriftlig aftale om basismodulet i en sundhedsrådgiv-ningsordning efter § 34 a, stk. 1 og 2, i lov om hold af dyr, ordinere eller udlevere receptpligtigelægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til efterbehandling af bl.a. ungkvæg, hvisdyrlægen har stillet diagnose for og påbegyndt behandling af det enkelte dyr.Endvidere er det i dyrlægelovens § 14, stk. 2, nr. 1, fastsat, at dyrlægen i kvægbesætninger, der eromfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftales tilvalgsmodul 1, jf. § 34 a, stk. 3, i lov om holdaf dyr, bl.a. kan ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennesrepræsentant til behandling af de af besætningens ungkvæg, der må forventes at blive angrebet af ensygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. dyrlægelovens § 12, stk. 1.Ungkvæg er i de specielle bemærkninger til affattelsen af dyrlægelovens § 14 i lovforslaget (Folke-tingssamling 2009/10 L 85), nærmere defineret således:»Ungkvæg er i rapporten om obligatorisk sundhedsrådgivning i kvæg- og svinebesætninger define-ret som handyr under 1 år og hundyr, der endnu ikke har kælvet. Tilsvarende skal voksent kvægefter lovforslaget forstås som handyr på et år eller ældre og hundyr, der har kælvet (typisk ca. 2½ årved første kælvning).«Videncentret for Landbrug, Kvæg, har peget på, at der ved udformningen af reglen i dyrlægelovens§ 14 ikke blev taget fornødent hensyn til de tyrekalve, herunder stude (kastrerede tyrekalve),som ofte først slagtes efter, de er fyldt 12 måneder.Reglen indebærer, at tilstedeværelsen af bare et enkelt handyr over 12 måneder i en specialiseretslagtekalvebesætning medfører, at besætningen skal have flere dyrlægebesøg (9-12 dyrlægebesøgårligt i stedet for 4-6 dyrlægebesøg for kvægbesætninger med tilvalgsmodul 1 afhængigt af, hvilkenrådgivningskategori besætningen er placeret i).Der er ikke nogen veterinærfaglig begrundelse for, at handyr på f.eks. 14 måneder skal have fleredyrlægebesøg end handyr på f.eks. 10 måneder. Det foreslås derfor, at reglen ændres, så alders-grænsen for handyr i dyrlægelovens § 14, stk. 1 og 2, tilpasses de faktiske produktionsforhold i despecialiserede slagtekalvebesætninger.

3. Lovforslagets hovedpunkter3.1. Godkendelse af mærker til dyr3.1.1. Gældende retEU lovgivningen stiller krav om mærkning af kvæg, svin, får og geder af hensyn til dyrenes spor-barhed og identifikation, der er vigtig for det veterinære beredskab. Med hjemmel i lov om hold afdyr har Fødevarestyrelsen udstedt mærkningsbekendtgørelsen, der implementerer EU reglerne medkrav om mærkning af kvæg, svin får og geder, og herudover fastsætter nærmere krav til mærkernesudformning.Fødevarestyrelsen har hidtil sikret, at de mærker, der blev bragt på markedet, overholdt lovgiv-ningens krav ved, at styrelsen har afholdt EU-udbud og efterfølgende indgået kontrakter med ud-valgte leverandører. Fødevarestyrelsen kunne i bestemmelser i kontrakten forpligte leverandørernepå nærmere krav til mærkerne, og Fødevarestyrelsen krævede mærkerne fremsendt til godkendelseforud for kontraktindgåelsen.Efter at Fødevarestyrelsen i 2010 af konkurrencemæssige hensyn fandt det rigtigst at stille marke-det for øremærker frit, eksisterer muligheden for at stille krav til leverandøren af mærker kun i be-grænset omfang. Fødevarestyrelsen har således kun mulighed for at stille krav til leverandøren afmærker til kvæg, får og geder, fordi der i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1760/2000af 17. juli 2000 og Rådets forordning nr. 21/2004 af 17. december 2003 er hjemmel til at stille kravom forudgående myndighedsgodkendelse af disse mærker. Der er derimod hverken i EU lovgivnin-gen eller i lov om hold af dyr hjemmel til at stille krav om forudgående myndighedsgodkendelse afmærker til andre dyrearter end kvæg, får og geder, der bruges med henblik på opfyldelse af lovgiv-ningens krav om mærkning. Det er derfor den enkelte besætningsejer, der har ansvaret for, at demærker, der anvendes ved mærkning af andre dyrearter end kvæg, får og geder, lever op til lovgiv-ningens tekniske krav til mærkerne. Tilsynsmyndigheden har tilsvarende alene mulighed for at kon-trollere og retsforfølge den enkelte besætningsejer, hvis mærker ikke overholder de tekniske krav ilovgivningen. Lov om hold af dyr giver derimod ikke i dag hjemmel til at retsforfølge producentereller andre, der forhandler mærker til andre dyrearter end kvæg, får og geder, når mærket ikke over-holder lovgivningens krav.

3.1.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdDet foreslås, at der i lov om hold af dyr indsættes en ny bestemmelse, der bemyndiger ministerenfor fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte regler om betingelser for markedsføring og god-kendelse af de mærker, der bringes på markedet som egnet til opfyldelse af Fødevarestyrelsens reg-ler om anvendelse af bestemte mærker til dyr.Det fremsatte forslag giver mulighed for, at mærker, der sælges som egnet til opfyldelse af Føde-varestyrelsens krav, kun kan markedsføres og sælges lovligt, hvis mærkerne overholder en rækketekniske krav, der bl.a. angår farve, fremstillingsmateriale, dyrevelfærd, information og prægning.Kravene vil kunne rettes mod ethvert led i omsætningskæden, dvs. producent, importør, grossist ogdetailled.Med den foreslåede ændring vil det også være muligt at kræve egentlig myndighedsgodkendelseaf alle mærker.Levering af mærker til besætningsejer kan ske på forskellig vis:1) En dansk producent leverer direkte til besætningsejer i Danmark.2) En importør leverer et udenlandsk produceret mærke til besætningsejer i Danmark.3) En dansk importør videresælger et udenlandsk produceret mærke til en detailhandlende, derleverer mærket til besætningsejer i Danmark.4) En udenlandsk producent leverer direkte til besætningsejer i Danmark.Myndighedsgodkendelsen skal efter forslaget senest foreligge, før mærket isættes dyret, hvilket ipraksis vil sige, før mærket udleveres. Udlevering kan ske til besætningens ejer eller bruger ellerandre, der modtager mærket på vegne af ejer eller bruger. Det er derfor logisk, at pligten til at søgemærket godkendt lægges på den, der sælger og udleverer mærket til besætningsejer. Ud fra prakti-ske hensyn bør såvel producent som importør dog også kunne søge mærket godkendt.Det forventes, at Fødevarestyrelsen vil stille krav om myndighedsgodkendelse af mærker til svin,og at Fødevarestyrelsens godkendelse af mærker vil ske på vilkår, der svarer til de krav, der i dagfremgår af bekendtgørelse nr. 405 af 5. maj 2011 om tekniske krav og godkendelse m.m. til øre-mærker, elektroniske øremærker og chip til kvæg, svin, får eller geder. Kravene i bekendtgørel-sen vil dog kunne ændres over tid afhængigt af teknisk udvikling m.m., og der kan derfor opstå si-tuationer, hvor Fødevarestyrelsen vil være nødt til at tilbagekalde en godkendelse, f.eks. hvis derkommer nye skærpede EU-krav til aflæsningsafstand til elektroniske mærker. Der er i den-ne situation også et hensyn at tage til producenten af mærket, der har indrettet sin produktion efterden foreliggende godkendelse. En eventuel tilbagekaldelse vil derfor skulle ske med rimeligt varselog ud fra almindelige proportionalitetsprincipper. Hvis en godkendelse tilbagekaldes, skal der søgesfornyet godkendelse af mærket, der herefter skal overholde de ændrede regler. At en godkendelsetilbagekaldes får ikke betydning for lovligheden af mærker, der er købt og anvendt, mens godken-delsen var gældende. Besætningsejer, der har isat mærker, der er markedsført og solgt lov-ligt, berøres således ikke af, at en godkendelse tilbagekaldes.Også andre betingelser vil kunne være relevante for en godkendelse.Hvis der på et senere tidspunkt skulle opstå krav om mærkning af andre dyrearter end kvæg, svin,får eller geder, vil der efter forslaget også kunne fastsættes betingelser for markedsføring og god-kendelse af mærker til disse dyr.Endelig foreslås det, at der skabes hjemmel for ministeren til at kræve, at mærker, der er solgt oganvendt i besætninger uden iagttagelse af kravene til markedsføring og godkendelse, kan krævesfjernet fra besætningen. Med bestemmelsen slås det fast, at det er omsætningsleddet, der har ansva-ret for mærkernes lovlighed, også når mærkerne er udleveret og isat dyret. Det er op til sælger attage kontakt til besætningsejer og sørge for, at mangelfulde mærker fjernes fra besætningen. Der er

med bestemmelsen givet mulighed for at sanktionere en eventuel overtrædelse af de administrativtfastsatte regler om markedsføring, og kravet om fjernelse af ulovlige mærker vil efter forslagetkunne rejses over for samtlige led i omsætningskæden.3.2.Beredskab ved kemisk forurening af dyr3.2.1. Gældende retVed kemiske forureninger af dyr har Danmark i dag ikke anden mulighed for at afspærre landbrugm.v. end ved at bruge forsigtighedsprincippet eller nødretslignende foranstaltninger som hjemmel,hvis man vil forhindre, at dyr fra en besætning, der er eller mistænkes for at være kemisk forurene-de, flyttes til et andet landbrug, et slagteri eller et tredje sted. Bestemmelserne i kapitel 6 i lov omhold af dyr giver fødevareministeren mulighed for at isolere eller træffe andre foranstaltninger vedsygdomme eller infektioner hos dyr, men der er i dag ingen beredskabs- eller sanktionsmulighederifølge lov om hold af dyr ved en kemisk forurening.EU er på vej med en ny dyresundhedsforordning, der højst sandsynligt vil indeholde hjemmel formyndighederne til at tage beredskabsmæssige forholdsregler over for dyrehold, eksempelvis somfølge af en kemisk forurening, men forordningens gennemførelse og anvendelse vil højst sandsyn-ligt tidligst blive om et par år. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 2.2.3.2.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdDet foreslås at ændre lov om hold af dyr, således at der indsættes en konkret hjemmel til at foreta-ge indgreb i tilfælde af kemisk forurening af dyrehold.Bestemmelserne i kapitel 6 i lov om hold af dyr giver fødevareministeren mulighed for bl.a. atisolere eller træffe andre foranstaltninger ved sygdomme eller infektioner hos dyr. Ved den foreslå-ede ændring får fødevareministeren på tilsvarende vis muligheder for beredskab ved et udbrud, derikke skyldes sygdom eller infektion, men en kemisk forurening – eller et udbrud, der mistænkes forat bunde i en mulig overordnet kemisk forurening. Som eksempel på sidstnævnte kan nævnes ettilfælde, som fandt sted i Danmark i 2009, hvor nogle køer døde efter at have indtaget dele af etbatteri sammen med deres foder. Køernes dødsfald forekom i første omgang uforklarlige. I en sådansituation vil det kunne være relevant at bringe en bestemmelse som den foreslåede i anvendelse.Selvom det efterfølgende viser sig, at der er tale om et lokalt problem i den enkelte besætning (somvar tilfældet med batteriet i 2009), vurderes det ikke at ændre på det faktum, at bestemmelsen vilvære brugt i overensstemmelse med dens formål og ordlyd, idet mistanken om fare for fødevaresik-kerheden i et sådant tilfælde har været berettiget.Det foreslås, at fødevareministeren ved den foreslåede lovændring tillægges såvel en bemyndigel-ses- som en påbudshjemmel. I de fleste tænkte situationer vil en udnyttelse af bemyndigelsen til atfastsætte præcise regler være tilstrækkelig og at foretrække. Men som bestemmelsen er formuleret,vil fødevareministeren få mulighed for uden videre at påbyde et eller flere landbrug m.m. afspærreteller på anden måde underlagt direkte kontrol fra myndighedernes side.På samme måde som ved sygdomme og infektioner skal der, for at et indgreb kan være effektivt,være mulighed for at lade indgrebet omfatte produkter af dyr samt foder, gødning, slam og andetmateriale, som kan være kontamineret samt ejendomme, virksomheder, anlæg, maskiner og trans-portmidler, der anvendes til dyrehold.Derfor foreslås det, at fødevareministeren også tillægges de nødvendige beføjelser på disse områ-der.

Endvidere foreslås det, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indberetningaf laboratorieresultater fra de undersøgelser for kemiske forureninger, som er en del af den foreslå-ede beredskabsplan, samt om offentliggørelse af resultaterne. En tilsvarende bemyndigelse har fø-devareministeren i dag, i forbindelse med kortlægning af zoonoser.Strafferammen for at overtræde et påbud om foranstaltning(er) som følge af en kemisk forureningforeslås sat tilsvarende den, der i dag gælder for overtrædelse af et påbud om foranstaltning(er) somfølge af sygdomme og infektioner.3.3. Indberetning af diagnostiske laboratoriefund3.3.1. Gældende retEfter § 61, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at virksom-heder og dyrehold, som er omfattet af lov om hold af dyr, for egen regning skal foretage nærmereanalyser og undersøgelser, at analyseresultaterne skal fremsendes til tilsynsmyndigheden, og at ana-lyserne skal foretages på særlige laboratorier.Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.3., foretages en del af disse analyser i dag af private laborato-rier i ind- og udland.Der er ikke i dag lovhjemmel til at pålægge nogen at indberette diagnostiske laboratoriefund til an-dre end tilsynsmyndigheden, dvs. Fødevarestyrelsen.3.3.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdFødevareministeriet vurderer, at det af hensyn til formålet med beslutningen om at tilvejebringe etoverblik over sygdomsforekomst hos husdyr, og de muligheder, som et sådant overblik giver forbl.a. at overvåge, forebygge og bekæmpe sygdom blandt husdyr i Danmark, bør sikres, at også di-agnostiske laboratoriefund fra private, herunder udenlandske laboratorier, kommer til at indgå ioverblikket. Alternativt ville det blive nødvendigt at fastsætte regler efter § 61, stk. 2, i lov om holdaf dyr om, at sådanne analyser skulle sendes til Fødevarestyrelsen.Tilvejebringelse af et overblik over sygdomme hos husdyr og vildt i Danmark er nødvendigt af hen-syn til det veterinære beredskab, således at rettidig indsats over for pludseligt opstået sygdom hosdyr kan iværksættes, eller således at der rettidigt kan forebygges, f.eks. ved iværksættelse af vacci-nationskampagne eller lignende. Denne opgave er i dag forankret på Danmarks Tekniske Universi-tet.En ordning som den foreslåede, hvorefter dyrlæger, landmænd og andre personer, der kommer iberøring med husdyr, pålægges selv at indberette resultater af diagnostiske laboratoriefund direktetil den institution, som tilvejebringer sygdomsoverblikket, vurderes imidlertid at være både hen-sigtsmæssig og administrativt smidigere.Det foreslås derfor, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte reg-ler om, at dyrlæger, landmænd og andre personer, der kommer i berøring med husdyr, skal indberet-te resultater af diagnostiske laboratoriefund i forbindelse med undersøgelse for sygdomme hos dyr.Det er hensigten at udforme reglerne således, at kun positive laboratoriefund skal indberettes. Nega-tive prøver vil ikke blive omfattet af den foreslåede ordning. De oplysninger, som skal indberettes,

vil typisk fremgå af laboratoriesvaret, herunder dyreejers eller rekvirentens navn og adresse, dyreartog antal, tidspunkt for prøveudtagning og diagnosticering samt diagnose.Indberetning af diagnostiske laboratoriefund vil skulle foretages af den, som rekvirerer undersøgel-sen. Det drejer sig navnlig om dyrlæger, men også dyreejere og andre, som kommer i berøring medhusdyr og vildt, f.eks. jægere, rekvirerer diagnostiske undersøgelser på private laboratorier.Det foreslås at indsætte hjemmel til pligtmæssig indberetning af diagnostiske laboratoriefund i bådelov om hold af dyr og i lov om dyrlæger. Det skyldes, at lov om hold af dyr regulerer rettigheder ogpligter for dyreejere og andre, som har berøring med dyr, mens dyrlægers rettigheder og pligter erreguleret i lov om dyrlæger.3.4. Konsekvensændring af lov om hold af dyr § 62 efter ressortomlægning3.4.1. Gældende retEfter § 62 i lov om hold af dyr kan fødevareministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om,at prøver udtaget med henblik på bestemte undersøgelser kan anvendes med andet formål end det,hvortil de er udtaget, og uanset hvilken myndighed under Fødevareministeriet der har udtaget ellerpåbudt prøven udtaget. Endvidere kan ministeren bestemme eller fastsætte regler om, at analysere-sultater opnået i forbindelse med bestemte undersøgelser kan anvendes til andre formål, og uansethvilken myndighed under Fødevareministeriet der har udtaget eller påbudt prøven udtaget.Bestemmelsen har praktisk betydning i relation til mulighederne for at overvåge og bekæmpe smit-somme husdyrsygdomme.3.4.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdFødevareministeriet finder, at der som konsekvens af ressortomlægningen i 2007 er behov for atændre § 62 i lov om hold af dyr, så retstilstanden føres tilbage til før lovændringen i 2005.Der er alene tale om en redaktionel ændring,3.5. Udvidelse af kategorien ungkvæg til også at omfatte handyr indtil to år3.5.1. Gældende retObligatorisk sundhedsrådgivning i kvægbesætninger er reguleret i § 14, stk. 1-3, i lov om dyrlægerog § 34 a i lov om hold af dyr.De nærmere regler om sundhedsrådgivning i kvægbesætninger er udmøntet i bekendtgørelse nr. 786af 25. juni 2010 om sundhedsrådgivningsaftale for kvægbesætninger, der er udstedt i medfør af § 34a i lov om hold af dyr.Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal den ansvarlige for besætningen indgå aftale om obligatorisksundhedsrådgivning, hvis antallet af kvæg på CHR-nummeret (på stald eller udegående) er størreend eller lig med 100 køer eller 200 ungkvæg.Ungkvæg er i bekendtgørelsens § 2, nr. 9, defineret som handyr under 1 år samt hundyr, der endnuikke har kælvet (typisk op til 2½ år).En obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale indebærer i en specialiseret slagtekalvebesætning bl.a.,at besætningsejeren med obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale (basismodul) må give medicin til

Tabel 1: Oversigt over forskellen i antal rådgivningsbesøg i slagtekalvebesætninger med tyre-kalve/stude over 1 år fra slagtekalvebesætninger der ikke opstalder tyrekalve (stude) under 1år.3.5.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdSom det fremgår ovenfor under pkt. 2.5., har Videncentret for Landbrug, Kvæg, peget på, at der vedudformningen af reglen i dyrlægelovens § 14 ikke blev taget fornødent hensyn til de tyrekalve, her-under stude (kastrerede tyrekalve), som ofte først slagtes efter, at de er fyldt 12 måneder.Fødevareministeriet er enigt med erhvervet i, at det er uhensigtsmæssigt, at handyr føres til slagt-ning uden at have nået optimal slagtevægt, fordi definitionen på ungkvæg i forarbejderne til § 14 ilov om dyrlæger som utilsigtet konsekvens medfører, at en slagtekalvebesætning med blot ét handyrover 1 år skal have flere dyrlægebesøg end en besætning med f.eks. kvier på indtil ca. 2½ år. Kon-sekvensen bliver alt andet lige enten en dårligere indtjening for besætningsejeren, fordi dyr sendesfor tidligt til slagtning, eller en omkostningsforøgelse som følge af et øget antal dyrlægebesøg.På denne baggrund foreslås det at ændre afgrænsningen af ungkvæg i § 14 i lov om dyrlæger, såhandyr indtil to år bliver sidestillet med hundyr, som ikke har kælvet. Forslaget vurderes ikke athave betydning for dyresundheden eller dyrevelfærden.3.6. Straf for at undlade at efterkomme påbud i forbindelse med højt antibiotikaforbrug

skrider en eller flere af de fastsatte grænseværdier - påbyde den ansvarlige for en svinebesætning atbringe antibiotikaforbruget ned under den eller de overskredne grænseværdier senest 9 månederefter påbuddets datering. Et sådant påbud kaldes ”Gult kort antibiotika”.Endvidere kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i medfør af § 34 b, stk. 1, i lov om holdaf dyr meddele påbud om en supplerende veterinærfaglig vurdering med henblik på nedbringelse afantibiotikaforbruget i en svinebesætning til under de fastsatte grænseværdier.I praksis vil et påbud om en supplerende veterinærfaglig vurdering blive kombineret med et påbudom at bringe antibiotikaforbruget ned under grænseværdierne senest fem måneder efter påbuddetsdatering. Dette kombinerede påbud, som benævnes ”Skærpet tilsyn”, vil komme på tale, hvis enbesætning ved udløbet af et gult kort fortsat ikke har bragt sit antibiotikaforbrug ned under grænse-værdierne, eller hvis antibiotikaforbruget har været bragt ned under grænseværdierne, men igeninden 12 måneder fra det gule korts udløb på ny overskrider grænseværdierne.Endelig kan ministeren i medfør af § 34 c, stk. 1, i lov om hold af dyr påbyde reduktion af den mak-simale belægningsgrad i en svinebesætning, hvis antibiotikaforbruget, efter at den ansvarlige forbesætningen både har modtaget påbud om at reducere antibiotikaforbruget til under de fastsattegrænseværdier og påbud om skærpet tilsyn, fortsat overskrider grænseværdierne eller inden for 12måneder igen overskrider grænseværdierne. Et påbud om reduktion af den maksimale belægnings-grad kaldes ”Rødt kort” og vil i praksis blive kombineret med et påbud om at bringe antibiotikafor-bruget ned under grænseværdierne.Der er i dag ikke hjemmel til at straffe en besætningsansvarlig, som undlader at efterkomme etpåbud om supplerende veterinærfaglig vurdering efter § 34 b, stk. 1, eller påbud om reduktion afden maksimale belægningsgrad efter § 34 c, stk. 1, i lov om hold af dyr.3.6.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdDet er Fødevareministeriets vurdering, at det - af hensyn til målsætningen om at reducere det vete-rinære forbrug af antibiotika - er hensigtsmæssigt at understøtte de eksisterende påbudsmuligheder ilovens § 34 b, stk. 1, og § 34 c, stk. 1, med en mulighed for at straffe manglende efterlevelse af på-buddene med bøde. Risikoen for at kunne blive straffet forventes at øge incitamentet for at efter-komme påbuddene og dermed chancen for at nå målsætningen om et reduceret antibiotikaforbrug.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes ikke at indebære økonomiske konsekvenser for stat, region eller kommune.5. Administrative konsekvenser for det offentligeDet danske kontrolsystem har hidtil vist sig så effektivt, at vi har undgået sager som dioxinsagen iTyskland, jf. pkt. 2.2. og 3.2., og risikoen for at en lignende situation skulle opstå i Danmark vurde-res derfor at være lille. Skulle en lignende situation alligevel opstå, vil det - afhængig af ulykkensomfang - få administrative konsekvenser for dele af Fødevareministeriets administration. De admi-nistrative konsekvenser vil – afhængig af forureningens omfang - omfatte såvel administrative om-stillingskonsekvenser som administrative driftskonsekvenser.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at indebære administrative konsekvenser for det offentlige afbetydning. Der vurderes ikke at være konsekvenser for region eller kommune.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetSom beskrevet ovenfor i pkt. 5, har det danske kontrolsystem hidtil vist sig så effektivt, at vi harundgået kemiske forureninger af dyr. Men skulle vi i Danmark mod al forventning opleve en hæn-delse tilsvarende den i Tyskland, vil det – afhængig af forureningens omfang - få økonomiske kon-sekvenser for de landbrug m.v., der bliver afspærret. De berørte virksomheders konkurrenceevne vilformentlig også blive forringet i forhold til ikke berørte landbrug m.v. Er der udelukkende tale omen national forurening, vil de danske landmænds konkurrenceevne i forhold til deres udenlandskekollegers blive berørt. Denne følge må dog tilskrives selve forureningen, ikke den foreslåede lov-ændring.Forslaget om pligt til at indberette diagnostiske laboratoriefund i forbindelse med undersøgelse forsygdomme hos dyr vurderes ikke at få økonomiske konsekvenser af betydning for erhvervslivet.Det er hensigten at udmønte bemyndigelsen således, at kun positive fund skal indberettes, og indbe-retningen vil kunne foretages digitalt pr. mail eller eventuelt via en hjemmeside, hvilket betyder atomkostningerne ved indberetningen vil være meget begrænsede.Forslaget om at udvide kategorien ungkvæg til også at omfatte stude over et år vurderes at inde-bære en mindre besparelse for visse specialiserede slagtekalvebesætninger, som opdrætter stude tilslagtning.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at indebære økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af be-tydning.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget om pligt til at indberette diagnostiske laboratoriefund i forbindelse med undersøgelsefor sygdomme hos dyr vurderes ikke at få administrative konsekvenser af betydning for erhvervsli-vet, da det er hensigten at udmønte bemyndigelsen således, at kun positive fund skal indberettes, ogda indberetningen vil kunne foretages digitalt pr. mail eller eventuelt via en hjemmeside.Der vurderes ikke i øvrigt at være administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.8. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget om pligt til at indberette diagnostiske laboratoriefund i forbindelse med undersøgelsefor sygdomme hos dyr vurderes ikke at få administrative konsekvenser af betydning for jægere, dadet er hensigten at udmønte bemyndigelsen således, at kun positive fund skal indberettes, og daindberetningen vil kunne foretages digitalt pr. mail eller eventuelt via en hjemmeside.Der vurderes ikke i øvrigt at være administrative konsekvenser for borgerne af betydning.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU- retten

Til nr. 2 (§ 4)Bestemmelsen i forslaget til ny § 4, stk. 2 i lov om hold af dyr indebærer, at ministeren for føde-varer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betingelser for markedsføring og godkendelse afmærker, der sælges som egnet til opfyldelse af Fødevarestyrelsens regler om mærkning af dyr. Kra-vet om godkendelse vil efter forslaget som noget nyt kunne omfatte mærker til svin, idet der i dagalene er hjemmel til at stille krav om godkendelse af mærker til kvæg, får og geder i medfør af EU-regler.Det vil efter forslaget påhvile ethvert led i omsætningskæden at overholde nærmere fastsatte be-tingelser for, at markedsføring og salg kan ske lovligt. Betingelserne for markedsføring forventes ihovedsagen at vedrøre en række tekniske krav, som i dag findes i Fødevarestyrelsens bekendtgørel-se nr. 405 af 5. maj 2011 om tekniske krav og godkendelse m.m. til øremærker, elektroniske øre-mærker og chip til kvæg, svin, får eller geder, og som i dag for mærker til svins vedkommende ale-ne er rettet til besætningsejer.Godkendelse af mærker skal efter forslaget senest foreligge, før mærket udleveres til besætningse-jer eller bruger. I forbindelse med godkendelsen vil der være mulighed for at stille yderligere betin-gelser ud over de tekniske krav. Det er således en nødvendighed, at mærkerne før udlevering er til-delt numre, der registres i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Registrering af mærkerne iCHR vil skulle ske efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Desuden må en godkendelse forventesgjort betinget af, at leverandøren kan levere erstatningsmærker. Det forekommer, at dyr taber ételler begge isatte mærker, og af hensyn til kontinuiteten i dyrets registrering, bør godkendelsen der-for betinges af, at der kan leveres erstatningsmærker, der er identiske med det oprindeligt isattemærke.Om den forslåede bemyndigelse til fødevareministeren henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i de alminde-lige bemærkninger til lovforslaget.I forslaget til ny § 4, stk. 3 i lov om hold af dyr gives ministeren endvidere hjemmel til at kunnepåbyde, at mærker, der er solgt uden overholdelse af markedsføringsvilkår, skal fjernes fra de be-sætninger, hvor mærkerne er anvendt. Påbuddet vil efter forslaget kunne rettes mod ethvert led iomsætningskæden.Såfremt tilsynsmyndigheden konstaterer, at der i en eller flere besætninger er anvendt mærker, derikke er godkendt før udlevering til besætningsejer, vil tilsynsmyndigheden efter en almindelig pro-portionalitetsbetragtning skulle anvende den sanktion, der er mindst indgribende og tilpasset situati-

onen. § 63 i lov om hold af dyr giver fødevareministeren mulighed for at meddele de påbud ellerforbud, der anses nødvendige for at sikre overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven.Hvis der er tale om et mærke, der aldrig er godkendt, kan det som udgangspunkt være tilstrækkeligtmed hjemmel i § 63 at meddele forhandleren et påbud om retlig lovliggørelse ved indsendelse af enansøgning om godkendelse. Der vil samtidig kunne meddeles forbud mod yderligere salg og distri-bution af mærket, til godkendelse foreligger.Til nr. 3 (kapitel 6)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne i kapitel 6, fremover ikke kun vil drejesig om dyr, der har sygdomme eller infektioner, men også er kemisk forurenede.Til nr. 4 (§ 30 a)Den foreslåede bestemmelse omhandler alle former for kemiske forureninger, dyr kan være kon-tamineret med, herunder forureninger med radioaktive stoffer.Hvor kontamineringen skyldes lægemidler m.v., og de ulovlige medicinrester i dyrene er en følgeaf, at f.eks. dyrenes foder fra producentens side er blevet blandet op med medicin, kan bestemmel-sen også bringes i anvendelse.Bestemmelsen sigter derimod ikke på situationer, hvor der f.eks. fra besætningsejerens side er taleom fejlmedicinering eller bevidst ulovlig medicinering af dyrene. I de tilfælde kan et evt. beredskabiværksættes iht. den gældende § 48.Det foreslås, at fødevareministeren ved den foreslåede lovændring tillægges såvel en bemyndigel-ses- som en påbudshjemmel. I de fleste tænkte situationer vil en udnyttelse af bemyndigelsen til atfastsætte præcise regler være tilstrækkelig og at foretrække. Men som bestemmelsen er formuleret,vil fødevareministeren få mulighed for uden videre at påbyde et eller flere landbrug m.m. afspærreteller på anden måde underlagt direkte kontrol fra myndighedernes side.For den nærmere forståelse af bestemmelsen henvises endvidere til pkt. 2 under de almindeligebemærkninger.Til nr. 5 (§§ 36 a og 36 b)Den foreslåede § 36 a om indberetning og offentliggørelse af de laboratorieresultater fra de under-søgelser for kemiske forureninger, som er en del af den foreslåede beredskabsplan, er en naturligkonsekvens af ønsket om at dæmme op for en kemisk forurening, og for at undgå sådanne i fremti-den. En tilsvarende bemyndigelse har fødevareministeren i dag, når det er zoonoser, der skal kort-lægges.Undersøgelsesresultaterne agtes samlet med henblik på en central bearbejdning heraf bl.a. til brugfor den løbende fastlæggelse af den videre strategi til forebyggelse og bekæmpelse af kemiske foru-reninger. Disse oplysninger vil sammen med andre oplysninger være til rådighed for Fødevaremini-steriets institutioner og offentligheden.Den foreslåede § 36 b har til formål at sikre, at alle positive diagnostiske laboratoriefund bliver ind-berettet til den institution, som skal tilvejebringe et overblik over sygdomsforekomst hos husdyr iDanmark. Denne opgave er i dag forankret på Danmarks Tekniske Universitet.Pligten til at indberette positive diagnostiske laboratoriefund omfatter landmænd og andre personer,der kommer i berøring med husdyr og vildt, f.eks. jægere. Dyrlæger er ikke omfattet af bestemmel-

sen, men af den tilsvarende bestemmelse i § 11 a i lov om dyrlæger (lovforslaget § 2, nr. 2). Detskyldes, at dyrlægers rettigheder og pligter er reguleret i dyrlægeloven.Indberetningerne skal tjene til at tilvejebringe et overblik over sygdomme hos husdyr og vildt iDanmark. Dette er nødvendigt af hensyn til det veterinære beredskab for, at der kan iværksættesrettidig indsats over for pludseligt opstået sygdom hos dyr, herunder f.eks. forebyggende vaccinati-onskampagner.Det er hensigten at kun positive laboratoriefund skal indberettes til. Negative prøver vil ikke væreomfattet af den foreslåede ordning.Indberetning af positive laboratoriefund forudsættes at kunne foretages digitalt pr. mail eller even-tuelt via en hjemmesideDer henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til nr. 6 (§ 62)Ændringen af bestemmelsen er alene en konsekvensrettelse som følge af ressortomlægningen i2007, hvor Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender blev nedlagt og opgaver i henhold tilbl.a. lov om hold af dyr henlagt til Fødevareministeriet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.Til nr. 7 (§ 70)Med de foreslåede ændringer vil det være muligt at strafforfølge det omsætningsled, der ikke efter-kommer et påbud om at foranledige ulovlige mærker fjernet, jf. forslagets § 1, nr. 2, om forslag til §4, stk. 3, og for at straffe for overtrædelser af den foreslåede § 30 a, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 4.Til nr. 8 (§ 70)Med den foreslåede ændring af § 70 vil det være muligt at strafforfølge de svineproducenter, derundlader at efterkomme påbud om en supplerende veterinærfaglig vurdering efter § 34 b, stk. 1,eller påbud om reduktion af den maksimale belægningsgrad efter § 34 c, stk. 1.Begge typer af påbud vil i praksis blive kombineret med et påbud om at bringe antibiotikaforbru-get ned under de fastsatte grænseværdier. Det er imidlertid alene undladelse af at efterkomme på-buddet om henholdsvis supplerende veterinærfaglig vurdering og reduktion af den maksimale be-lægningsgrad, der skal kunne straffes med bøde. Manglende efterlevelse af et påbud om at bringeantibiotikaforbruget ned under grænseværdierne straffes ikke, da det grundet de konkrete forhold ien besætning kan være dyrevelfærdsmæssigt nødvendigt at bruge store mængder antibiotika. I så-danne tilfælde er det derfor i stedet relevant at påbyde en ændring af forholdene i besætningen ogderefter om nødvendigt at straffe den ansvarlige for besætningen, hvis påbuddet om ændring af for-holdene ikke efterleves.

Til nr. 1.Det foreslås at erstatte »Det Europæiske Fællesskab« med »Den Europæiske Union« og »Det Euro-pæiske Fællesskabs« med »Den Europæiske Unions« overalt i loven. Med vedtagelsen af Lissabon-traktaten, EU-tidende nr. C 306 af 14. december 2007 udgik Fællesskabet og erstattedes af Unionen.Forslaget vil ikke medføre nogen materiel ændring af bestemmelserne.Til nr. 2 (§ 11 a)Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at alle positive diagnostiske laboratoriefund bli-ver indberettet til Danmarks Tekniske Universitet med henblik på at tilvejebringe et overblik oversygdomsforekomst hos husdyr i Danmark.For så vidt angår pligt til indberetning af positive diagnostiske laboratoriefund fra andre personerend dyrlæger henvises til de særlige bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslaget til § 36 b).Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.Til nr. 3 (§ 14)Den foreslåede ændring af bestemmelsen har til formål at ligestille handyr indtil to år med hundyr,som ikke har kælvet, i relation til antal af dyrlægebesøg. Den gældende retstilstand er en følge afden definition af ungkvæg, som fremgår af bemærkningerne til den gældende § 14 i dyrlægeloven,hvor ungkvæg er defineret som dels handyr under et år, og dels hundyr, der endnu ikke har kælvet,dvs. kvier op til ca. 2½ år. Da en slagtebesætning bestående af ungkvæg skal have færre dyrlægebe-søg med henblik på sundhedsrådgivning end besætninger med dyr, som ikke er ungkvæg, medførerdefinitionen, at tilstedeværelsen af bare et enkelt handyr over 12 måneder i en specialiseret slagte-kalvebesætning fører til, at besætningen skal have flere dyrlægebesøg. Der er imidlertid ikke dyre-sundshedsmæssige hensyn, der tilsiger dette, og derfor foreslås det, at handyr indtil to år i forhold tilreglerne om obligatorisk sundhedsrådgivning betragtes som ungkvæg.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.5.

eller imødegå risiko for udbredelse af zoono-tiske smitstoffer og af de sygdomme, der eranført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætteregler om og meddele påbud om gennemførelseaf særlige foranstaltninger samt meddele forbudmod anvendelse af dyr, dele heraf eller animal-ske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyrsamt gødning, hø, halm, dyrefoder og andreprodukter og genstande, hvormed sygdommeog zoonotiske smitstoffer kan spredes.Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk.1 kan bl.a. omfatte:1) For dyrehold og vildtlevende dyr:a) Særlige undersøgelser, herunder prø-veudtagning med henblik på diagnosticering,b) tilsyn,c) mærkning,d) behandling,e) vaccination,f) isolation,g) særlige betingelser for levering af dyr,h) aflivning af dyr, herunder i et områdeomkring et udbrudssted, eller slagtning på sær-lige vilkår ogi) destruktion.2) For produkter af dyr samt foder, gødning,slam og andet materiale, som kan være inficereteller kontamineret:a) Særlige undersøgelser,b) behandling,c) mærkning,d) påbud om særlig anvendelse,e) særlige betingelser for levering afmælk, æg og andre produkter af dyr,f) desinfektion,g) tilintetgørelse,h) opbevaring og bortskaffelse ogi) destruktion.3) For ejendomme, virksomheder, anlæg,maskiner og transportmidler, der anvendes tildyrehold:a) Særlige krav til indretning og drift,b) rengøring og desinfektion,c) tilbagekaldelse af godkendelse,d) tilsyn,e) afspærring,f) tørlægning ogg) forbud mod tilledning og afledning afvand.

4.

Efter § 30 indsættes:»§

30 a.

Har dyr tilsigtet eller utilsigtet indtageteller optaget, eller er under mistanke for at haveindtaget eller optaget, kemiske stoffer, herunderradioaktive stoffer, gennem foder eller på andenmåde, i en koncentration, som kan udgøre en risikofor fødevaresikkerheden, folkesundheden eller sam-fundsøkonomien, kan ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri fastsætte regler og meddele på-bud om særlige foranstaltninger for at udrydde,hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredel-se af en sådan kemisk forurening, fastsætte reglerom og meddele påbud om gennemførelse af særligeforanstaltninger samt meddele forbud mod anven-delse af dyr, dele heraf eller animalske fødevarer,sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø,halm, dyrefoder og andre produkter og genstande,hvormed den kemiske forurening kan spredes.Stk. 2.Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kanbl.a. omfatte:1) For dyrehold og vildtlevende dyr:a) Særlige undersøgelser, herunder prøveud-tagning med henblik på analyse,b) tilsyn,c) mærkning,d) behandling,e) isolation, ogf) særlige betingelser for levering af dyr.2) For produkter af dyr samt foder, gødning, slamog andet materiale, som kan være kontamine-ret:a) Særlige undersøgelser,b) behandling,c) mærkning,d) påbud om særlig anvendelse,e) særlige betingelser for levering af mælk,æg og andre produkter af dyr,f) desinfektion, ogg) bortskaffelse.3) For ejendomme, virksomheder, anlæg, maski-ner og transportmidler, der anvendes til dyre-hold:a) Særlige krav til indretning og drift,b) rengøring og desinfektion,c) tilbagekaldelse af godkendelse,d) tilsyn,e) afspærring,

6.

§ 62affattes således:

§ 62.

Ministeren for Familie- og Forbrugeranlig-gender kan træffe bestemmelse eller fastsætte reglerom, at prøver udtaget med henblik på bestemte un-dersøgelser kan anvendes med andet formål end det,hvortil de er udtaget, og uanset om det er en myn-dighed under Ministeriet for Familie- og Forbruger-anliggender eller under Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, der har udtaget eller påbudtprøverne udtaget.Stk. 2.Ministeren kan endvidere bestemme ellerfastsætte regler om, at analyseresultater opnået iforbindelse med bestemte undersøgelser kan anven-des til andre formål, uanset om det er en myndighed»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kantræffe bestemmelse eller fastsætte regler om, atprøver udtaget med henblik på bestemte undersø-gelser kan undersøges med andet formål end det,hvortil de er udtaget, og uanset hvilken myndighedunder Fødevareministeriet, der har udtaget ellerpåbudt prøven udtaget. Ministeren kan endvideretræffe bestemmelse eller fastsætte regler om, atanalyseresultater opnået i forbindelse med bestemteundersøgelser kan anvendes til andre formål, uansethvilken myndighed under Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri, der har rekvireret analysen.«.

§ 70.

Medmindre højere straf er forskyldt efter denøvrige lovgivning, straffes med bøde den, der1) undlader at tilkalde dyrlæge efter § 27,2) overtræder § 14, stk. 3, § 16, stk. 1, §§ 18, 28eller 42, § 44, stk. 1, 1. pkt., § 48 eller § 51,3) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter§ 12, stk. 1, § 30, stk. 1, 3 eller 4, eller §§ 32, 47, 48eller 63,4) uden tilladelse, godkendelse, anmeldelse ellerregistrering udøver virksomhed som omhandlet i §7, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt., § 8, stk. 1, eller§ 13, stk. 1,5) uden autorisation udøver virksomhed som om-handlet i § 45, stk. 1,6) undlader at stille bistand til rådighed efter § 59,7) undlader at give oplysninger efter § 59,8) behandler dyr med receptpligtige lægemidler,uagtet vedkommende er frakendt retten efter § 68,eller9) ejer eller holder dyr, uagtet vedkommende erfrakendt retten hertil efter § 69.Stk. 2.Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år,hvis den ved handlingen eller undladelsen sketeovertrædelse er begået med forsæt eller grov uagt-somhed og der ved overtrædelsen er1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhedeller fremkaldt fare herfor eller2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordelfor den pågældende selv eller andre, herunder vedbesparelser.Stk. 3.I regler, der udstedes i medfør af loven, kander fastsættes straf af bøde for overtrædelse af be-stemmelserne i reglerne eller vilkår, der meddelesefter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsæt-

§ 11.

En dyrlæge skal afgive de indberetninger oganmeldelser, som ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri afkræver den pågældende med hen-blik på konstatering og bekæmpelse af sygdommehos dyr samt vedrørende den veterinære fødevare-kontrol og det veterinære fødevaretilsyn. Ministerenkan fastsætte regler for, i hvilket omfang og påhvilken måde dyrlæger af hensyn til indberetnings-og anmeldepligten skal føre ordnede optegnelserover visse dele af deres virksomhed.Stk. 2.En dyrlæge skal på forlangende give mini-steren enhver oplysning om forhold i forbindelsemed den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.Stk. 3.En dyrlæge skal føre optegnelser over an-vendte, ordinerede og udleverede receptpligtigelægemidler. Ministeren kan fastsætte regler heromsamt om, at anvendelse, ordinering og udlevering afreceptpligtige lægemidler skal indberettes til ellerstilles til rådighed for tilsynsmyndigheden.Stk. 4.Ministeren kan bestemme og fastsætte reg-ler om, at dyrlæger skal føre optegnelser over udle-vering og anvendelse af andre end de i stk. 3 nævntelægemidler.Stk. 5.Ministeren kan som led i tilsynet med dyr-lægers ordinationer af euforiserende stoffer påbyde

§ 14.Hvis ejeren af en svine- eller kvægbesæt-ning har indgået skriftlig aftale om basismodulet ien sundhedsrådgivningsordning efter § 34 a, stk. 1og 2, i lov om hold af dyr, kan dyrlægen ordinereeller udlevere receptpligtige lægemidler til besæt-ningsejeren eller dennes repræsentant til efterbe-handling af svin og ungkvæg, hvis dyrlægen harstillet diagnose for og påbegyndt behandling af detenkelte dyr, jf. § 12, stk. 1.Stk. 2.I svine- og kvægbesætninger, der er om-fattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftalestilvalgsmodul 1, jf. § 34 a, stk. 3, i lov om hold afdyr, kan dyrlægen ordinere eller udlevere recept-pligtige lægemidler til besætningsejeren eller den-nes repræsentant til1)behandling af de af besætningens svin ogungkvæg, der må forventes at blive angrebet afen sygdom, som dyrlægen allerede har diagno-sticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1, og2)efterbehandling af voksent kvæg.Stk. 3.I kvægbesætninger, der er omfattet af enskriftlig sundhedsrådgivningsaftales tilvalgsmodul2, jf. § 34 a, stk. 3, i lov om hold af dyr, kan dyrlæ-gen ordinere eller udlevere receptpligtige lægemid-ler til besætningsejeren eller dennes repræsentant tilbehandling af det af besætningens kvæg, der måforventes at blive angrebet af en sygdom, som dyr-lægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf.§ 12, stk. 1.Stk. 4.Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan fastsætte regler om, at en dyrlæge i enbesætning af andre dyr end dem, der er nævnt i § 34a, stk. 1 og 2, i lov om hold af dyr, og som er omfat-tet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale, kanordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler tilbesætningsejeren eller dennes repræsentant til be-handling af dyr i besætningen, der må forventes atblive angrebet af en sygdom, som dyrlægen alleredehar diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.Stk. 5.Ministeren kan fastsætte regler om udle-

3.

I§ 14, stk. 1,ogstk. 2, nr. 1,ændres »ungkvæg«til: »ungkvæg, herunder handyr,«.

Slagtekalvebesætninger

med tyrekalve (stude) over

1 år på stald

Slagtekalvebesætninger uden

tyrekalve (stude) over 1 år på

stald

Basismodul

Tilvalgsmodul 1

Tilvalgsmodul 2

1.

2.

3.

4.

30 a.

5.

»§ 36 a.

§ 36 b.

6.

§ 62.

§ 70.

7.

8.

§2

1.

§ 11.

2.

11 a.

3.

§3

§4