FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 107: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven)

Lov om ændring af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven)(Rådgivende udvalg, fiskeri af laks i visse vandsystemer, fiskeplejemidler og vandløbsrestaurering, EU-pointsystem foralvorlige overtrædelser og straffemyndighed for visse eksterritoriale overtrædelser)§1I lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf.lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, somændret ved § 47 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 2 ilov nr. 1513 af 27. december 2009, § 53 i lov nr. 718 af 25.juni 2010 og § 2 i lov nr. 604 af 14. juni 2011, foretagesfølgende ændringer:1.Overalt i loven ændres »EF-retsakter« til »EU-retsakter«.2.§ 5, stk. 2, § 6, stk. 2 og 3, § 6a, stk. 2, § 7, stk. 2, og § 8,stk. 2,ophæves.3.§ 9affattes således:»§ 9.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast-sætter forretningsordenen for de i §§ 5-8 nævnte udvalg ogudpeger udvalgenes formænd.Stk. 2.I forretningsordenen fastlægges udvalgenes sam-mensætning, herunder hvilke organisationer, der kan værerepræsenteret i det enkelte udvalg, og antallet af repræsen-tanter for de enkelte organisationer eller grupper af organi-sationer.Stk. 3.Ministeren kan bestemme, at udvalgene for en læn-gere periode eller til drøftelse af enkelte spørgsmål udvidesmed personer med særlig sagkundskab og repræsentanter forandre myndigheder eller organisationer end de, der indgår iudvalgets permanente sammensætning. Ministeren kan her-udover nedsætte underudvalg af permanent og midlertidigkarakter.«4.I§ 30indsættes som nyt stk. 2:»Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at der uanseten fredning efter stk. 1, nr. 1, kan tillades fiskeri og landingaf et bestemt antal laks i nærmere angivne vandsystemer.Ministeren kan herunder bestemme, at en sådan tilladelsekun kan gives til en sammenslutning af fiskeriberettigedeved det pågældende vandsystem eller til flere sammenslut-ninger af sådanne, hvis disse hver især omfatter mindst engeografisk sammenhængende tredjedel af det samlede vand-system. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tilla-delse og om vilkårene for udøvelsen af fiskeriet samt be-handlingen af ansøgninger herom.«5.Overskriften tilKapitel 7, B.affattes således:»Fiskeritilladelser og puljefiskeri«6.I§ 36, stk. 1, 1. pkt.udgår: »(licens)«.7.Overskriften tilKapitel 8affattes således:»Fartøjer med fiskerilicens«8.I§ 38, stk. 1,ændres »tilladelse hertil« til: »fiskerilicens«.9.I§ 38, stk. 2, 1. pkt.,ændres »tilladelserne« til: »fiskerili-censerne«.10.I§ 38, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »registreringen«: »affartøjets fiskerilicens«.11.I§ 38, stk. 2, sidste pkt., stk. 3 og 4,og i§ 39, stk. 1, 1.pkt.ændres »tilladelse« til: »fiskerilicens«.

12.I§ 38, stk. 2, sidste pkt.,i§ 39, stk. 2, 1. pkt.,i§ 39, stk.2, sidste pkt.,og i§ 39, stk. 5,ændres »tilladelsen« til: »fi-skerilicensen«.13.I§ 38, stk. 2, sidste pkt.,indsættes efter »opfyldt«: », el-ler hvis fiskerilicensen suspenderes midlertidigt eller inddra-ges permanent, jf. § 39a.«14.I§ 39, stk. 1, 1. pkt.,i§ 39, stk. 1., sidste pkt.,og i§ 39,stk. 2, 2. pkt.,ændres »Tilladelse« til: »Fiskerilicens«.15.Efter§ 39indsættes:»§ 39 a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kanfastsætte regler for tildelingen af point, for midlertidig sus-pension og for permanent inddragelse af fiskerilicensen ioverensstemmelse med det pointsystem for alvorlige over-trædelser, der er omfattet af de i § 10 nævnte EU-forordnin-ger om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporte-ret og ureguleret fiskeri (IUU).Stk. 2.Afgørelser om permanent inddragelse af fiskerili-censen, jf. stk. 1, kan af fiskerilicensens indehaver forlangesindbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættesover for ministeren inden fire uger efter, at inddragelsen ermeddelt indehaveren. Ministeren anlægger sag mod indeha-veren i den borgerlige retsplejes former. Anmodning omsagsanlæg har ikke opsættende virkning.§ 39 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kanmeddele en fartøjsfører forbud mod, at vedkommende mid-lertidigt eller permanent må føre et fiskerfartøj med fiskerili-cens. Forbuddet meddeles, når den pågældende har væretansvarlig fører på fangstrejser på et eller flere fartøjer medfiskerilicens, hvor indehaveren af fiskerilicensen er blevettildelt et vist antal point for alvorlige overtrædelser. Læng-den af den periode, hvor den pågældende fartøjsfører ikkemå føre fiskerfartøj, er den samme som længden af den peri-ode, hvor fartøjet eller fartøjernes fiskerilicens inddrages ioverensstemmelse med det pointsystem for alvorlige over-trædelser, der er omfattet af de i § 10 nævnte EU-forordnin-ger om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporte-ret og ureguleret fiskeri (IUU).Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om tildelingen afpoint til en fartøjsfører, jf. stk. 1, der som ansvarlig fører affiskerfartøjer med fiskerilicens, har begået alvorlige over-trædelser, for hvilke der er tildelt indehaveren af fiskerili-censen point i medfør af det pointsystem for alvorlige over-trædelser, der er omfattet af de i § 10 nævnte EU-forordnin-ger, som skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urap-porteret og ureguleret fiskeri (IUU).Stk. 3.Afgørelser om permanent forbud mod at føre et fi-skerfartøj med fiskerilicens, jf. stk. 1, kan af den pågælden-de fartøjsfører forlanges indbragt for domstolene. Anmod-ning herom skal fremsættes over for ministeren inden fireuger efter, at forbuddet er meddelt personen. Ministeren an-lægger sag mod pågældende fartøjsfører i den borgerligeretsplejes former. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsæt-tende virkning.«

16.§ 56, stk. 3-4,affattes således:»Stk. 3.Prisen for lystfiskertegnet for 12 måneder er 185kr., for 1 uge 130 kr. og for 1 dag 40 kr.Stk. 4.Prisen for fritidsfiskertegnet er 300 kr.«17.§ 60affattes således:»§ 60.Personer, der udøver lyst- eller fritidsfiskeri, ogsom ikke efter anmodning fra kontrolmyndigheden foreviserbevis for betaling samt legitimation, skal senest 14 dage ef-ter påkrav betale et beløb, der for lystfiskere svarer til firegange prisen på et lystfiskertegn for 12 måneder, jf. § 56,stk. 3, og for fritidsfiskere et beløb, der svarer til fire gangeprisen på et fritidsfiskertegn, jf. § 56, stk. 4.Stk. 2.Hvis lyst- og fritidsfiskertegn var betalt, da fiskeri-et fandt sted, og bevis herfor forevises senest 14 dage efterpåkrav, skal der betales et beløb, der svarer til halvdelen afprisen på et lystfiskertegn for 12 måneder, jf. § 56, stk. 3.For fritidsfiskere skal der indbetales et beløb, der svarer tilhalvdelen af prisen på et fritidsfiskertegn, jf. § 56, stk. 4.«18.§ 117, stk. 2, nr. 5,affattes således:»5) adgang til at kontrollere installation, drift og vedlige-holdelse af udstyr om bord på fiskerfartøjer.«19.§ 127ophæves.20.I§ 130indsættes somstk. 8:»Stk. 8.Overtrædelse begået uden for Danmark af be-stemmelser fastsat i de i § 10 nævnte EU-forordninger, derskal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret ogureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), hører under dansk straffe-myndighed (jurisdiktion), hvis handlingen er foretaget af enperson, der på gerningstidspunktet havde dansk statsborger-skab og ikke havde bopæl på Færøerne eller i Grønland. Til-svarende hører overtrædelsen under dansk straffemyndig-hed, hvis den er begået til fordel for en juridisk person medhjemsted i Danmark. Dette gælder uanset, om betingelsernei straffelovens §§ 6-9 er opfyldt, og selvom overtrædelsenikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsom-råde.«21.I§ 143indsættes som nytstk. 2:»Stk. 2.Dog gælder loven, jf. § 130, stk. 8, for overtræ-delser af de i § 10 nævnte EU-forordninger, der skal fore-bygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og uregule-ret fiskeri (IUU-fiskeri), og som er begået på Færøerne elleri Grønland af danske statsborgere, der ikke har bopæl påFærøerne eller i Grønland.«§2Stk. 1.Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikraft-træden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri.Stk. 2.Regler, der er udstedt i medfør af § 127, forbliver ikraft indtil videre.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1.Den overordnede baggrund for lovforslaget1.2.EU-retsgrundlaget1.3.Lovforslagets hovedindhold2. Lovforslaget2.1. Modernisering og begrebsmæssig tilpasning2.1.1. Rådgivende udvalg2.1.1.1. Gældende ret2.1.1.2. Lovforslagets indhold2.1.2. Licensbegrebet2.1.2.1. Gældende ret2.1.2.2. Lovforslagets indhold2.2. Fiskeritilladelser i større åsystemer2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslagets indhold2.3. Pointsystem og tilbagekaldelse af fiskerilicens som følge af alvorlige overtrædelser2.3.1. Gældende ret2.3.1.1. Fiskeriloven2.3.1.2. "Kontrolforordningens" pointsystem2.3.2. Lovforslagets indhold2.4. Pointsystem for førere af erhvervsfiskerfartøjer2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslagets indhold2.5. Fiskeplejemidler og vandløbsrestaurering2.5.1. Gældende ret2.5.2. Lovforslagets indhold2.6. Strafmyndighed for eksterritoriale overtrædelser (”IUU-fiskeri”)2.6.1. Gældende ret2.6.1.1. Overordnede principper vedrørende eksterritorial jurisdiktion og strafbarhed2.6.1.2. Eksterritorial gyldighed af straffebestemmelser og mulighed for pådømmelse afeksterritoriale overtrædelser i Danmark2.6.1.3. Juridiske personers ansvar for ”IUU-overtrædelser”2.6.1.4. Eksterritoriale ”IUU-overtrædelser” begået i Grønland og på Færøerne2.6.2. Lovforslagets indhold3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Miljømæssige konsekvenser6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Den overordnede baggrund for lovforslagetLov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008 med senere æn-dringer, er en rammelov, der danner grundlaget for en for-valtning, der sikrer beskyttelse og ophjælpning af de leven-de ressourcer i salt- og ferskvand. Herudover har loven tilformål at sikre et bæredygtigt grundlag for erhvervsmæssigtfiskeri og dertil knyttede erhverv samt muligheden for re-kreativt fiskeri. Fiskeriloven udgør tillige et administrations-grundlag, der tager højde for at kunne supplere direkte gæl-dende EU-retsakter.EU har gennem en række forordninger styrket indsatsenmod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Dette fiske-ri betegnes som ”IUU-fiskeri” og dækker over det engelske”illegal, unreported and unregulated”, dvs. ulovligt, urappor-teret og ureguleret fiskeri. Den overordnede baggrund forEU-retsakterne er EU's bestræbelser for at afværge og omfornødent sanktionere den adfærd, som forårsager de alvor-ligste skader på havmiljøet, fiskebestandenes bæredygtighed

og for at sikre den socioøkonomiske situation for de fiskere,der overholder reglerne for bevarelse og forvaltning af fi-skeressourcerne.EU’s indsats gennemføres som udgangspunkt ved at op-rette en ordning, der har til formål globalt at forebygge, af-værge og standse ”IUU-fiskeri” og at oprette et sanktionssy-stem, hvor der kan tildeles point for visse alvorlige overtræ-delser. For så vidt angår EU-retsgrundlaget henvises tilpunkt 1.2.Lovforslaget fremsættes bl.a. som følge af behovet for atkunne retsforfølge overtrædelser begået globalt samt for attilvejebringe hjemmel for administration af det nye sankti-onssystem med pointtildeling, der er indført i medfør af EU-retsakter. Herefter indføres et sanktionssystem, hvor der til-deles point for visse alvorlige overtrædelser af de regler,som er omfattet af begrebet ”IUU-fiskeri”. Point knyttes ihenhold til EU-retsakterne til et fiskerfartøj og kan i yderstekonsekvens medføre, at fiskerilicensen, dvs. retten til at fi-ske erhvervsmæssigt med fartøjet, bortfalder.Ud over lovforslagets bestemmelser, der har tilknytningtil EU-retsakterne, indeholder lovforslaget bestemmelser,der alene har baggrund i behovet for en national regulering,og som primært har til formål at præcisere lovgrundlaget ve-drørende sammensætningen af rådgivende udvalg, forvalt-ning af laksekvoter og opfølgningen af Finanslov 2012 ve-drørende ændret betaling for fisketegn.1.2. EU-retsgrundlagetEU’s retsgrundlag, der danner grundlag for håndteringenaf ”IUU-fiskeri” og ”pointsystemet” er følgende:Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge ogstandse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om æn-dring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF)nr. 1093/94 og nr. 1447/1999, herefter kaldt ”IUU-forord-ningen”.Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november2009 om oprettelse af en EF-kontrolforordning med henblikpå at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripoli-tik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96 (EF) nr.2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr.2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr.509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr.1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forord-ning(EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr.1966/2006, herefter kaldt ”Kontrolforordningen”.Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelsertil Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af enEF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse afreglerne i den fælles fiskeripolitik, herefter kaldt ”Gennem-førelsesforordningen”.1.3. Lovforslagets hovedindholdUnder henvisning til ovenstående beskrivelse af denoverordnede baggrund for lovforslaget, foreslås følgendeændringer med afsæt i EU-forordninger:Loven foreslås tilpasset således, at den indeholder hjem-mel til at fastsætte regler for administrationen af pointsyste-

met i forhold til ejere af fiskerfartøjer (fiskerilicensindeha-vere) i henhold til ”Kontrolforordningen” og ”Gennemførel-sesforordningen”. Der foreslås ligeledes mulighed for, atejeren (fiskerilicensindehaveren) kan klage over pointtilde-lingen og lade Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri (NaturErhvervstyrelsen) indbringe afgørelsen om per-manent inddragelse for domstolene.Der foreslås et parallelt pointsystem i forhold til de an-svarlige førere af de fiskerfartøjer, for hvilke der tildeles in-dehaveren af fiskerilicensen point, og det foreslås, at rettentil i erhvervsøjemed at føre fiskerfartøj i yderste tilfældeskal kunne bortfalde ved meddelelse af et forbud. Også herpåtænkes indført regler om klageadgangen og mulighed for,at NaturErhvervstyrelsen indbringer afgørelsen om perma-nent forbud for domstolene.Som følge af pointsystemet, der reguleres i EU-rets-grundlaget, er der behov for en præcisering af terminologieni fiskeriloven, således at det nationale retsgrundlag og EU-retsgrundlaget anvender ensartede begreber for henholdsvis”fiskerilicens” og ”fiskeritilladelse”.Muligheden for strafforfølgning i henhold til fiskerilovenudvides til også at omfatte overtrædelser af ”IUU-reglerne”begået eksterritorialt. Dette er ud fra en lighedsbetragtningnødvendigt for at muliggøre en retsforfølgning ved danskedomstole, således at alvorlige overtrædelser begået eksterri-torialt vil blive strafferetligt sanktioneret på samme måde,som hvis de var begået på dansk territorialområde.Der sikres hjemmel til, at danske statsborgere, der ikkehar bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan strafforfølgesfor ”IUU-overtrædelser” begået i grønlandsk og færøsk far-vand på samme måde som for øvrige overtrædelser begåeteksterritorialt.Lovforslagets bestemmelser vedrørende den nationale re-gulering er følgende:På baggrund af anbefaling fra Kammeradvokaten inde-holder lovforslaget en præcisering af gældende praksis fortildeling af laksekvoter til visse nationalt og internationaltbeskyttede, genetisk unikke laksebestande i danske vand-løbssystemer.Herudover indeholder lovforslaget en række forslag tilmodernisering af bestemmelserne vedrørende rådgivendeudvalg, således at de deltagende organisationer ikke nævnesdirekte i lovteksten, men at ministeren bemyndiges til atfastlægge de repræsenterede organisationer mv. i udvalge-nes forretningsorden. Hermed kan repræsentationen opdate-res løbende. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig æn-dring.Endelig indeholder lovforslaget konsekvensrettelser somfølge af tekstanmærkning nr. 155 til i Finanslov 2012 omændret opkrævning af fisketegnsmidler.2. Lovforslaget2.1. Modernisering og begrebsmæssig tilpasning2.1.1. Rådgivende udvalg2.1.1.1. Gældende retTil rådgivning om gennemførelse af lovens bestemmelserhar ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i henholdtil kapitel 2 nedsat følgende udvalg:

EU-fiskeriudvalget rådgiver i henhold til § 5 ministerenom stillingtagen til Den Europæiske Unions fiskeripolitik ogom udarbejdelse af de regler, der er nødvendige for at gen-nemføre de i § 10 nævnte EU-retsakter.Udvalget for Erhvervsfiskeri rådgiver i henhold til § 6ministeren om planlægning og udarbejdelse af regler omudøvelse af og regulering af det erhvervsmæssige fiskerisamt om fangstkapaciteten, redskabsanvendelse m.v. og omudarbejdelse af regler vedrørende førstegangsomsætningenaf fisk.Udvalget for Muslingeproduktion rådgiver i henhold til §6a ministeren om initiativer til fremme af en bæredygtig er-hvervsmæssig udvikling af fiskeri og opdræt af muslinger,østers og andre toskallede bløddyr, herunder om udarbejdel-se af regler om fiskeri og opdræt. Udvalget rådgiver endvi-dere andre myndigheder, der udsteder og administrerer reg-ler, som påvirker den erhvervsmæssige udnyttelse.Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fi-skepleje rådgiver i henhold til § 7 ministeren om fastsættelseaf regler, der gælder på dette område.Herudover kan ministeren efter § 8 nedsætte udvalg tilrådgivning om udarbejdelse af regler for et nærmere angivetlokalområde.I ovennævnte bestemmelser er der tillige foretaget eneksplicit opregning af de navngivne organisationer m.v., derkan indgå i de pågældende udvalg. Lovens § 9, som tilligebeskriver proceduren for udpegning af medlemmer, giverdog desuden hjemmel til, at udvalgene kan udvides med per-soner med særlig sagkundskab.2.1.1.2. Lovforslagets indholdDen udtrykkelige opregning af organisationer, der er re-præsenteret i udvalgene foreslås at udgå af §§ 5-7 og af § 8,stk. 2, jf. § 7. Den har i flere tilfælde været misvisende, fordiorganisationer har skiftet navn, er fusioneret eller er blevetsplittet op. Derudover har ministeren allerede i en række til-fælde benyttet muligheden i den gældende § 9, stk. 3, for atoptage organisationer i udvalgene, der ikke er nævnt i op-regningen af lovteksten. Fremover vil ministeren i stedetalene fastlægge deltagerkredsen i udvalgenes forretningsor-den.2.1.2. Licensbegrebet2.1.2.1. Gældende retFiskerilovens systematik bygger på henholdsvis en natio-nal regulering af puljer og fordeling af fangstrettigheder tildet enkelte fartøj, jf. kapitel 7, og på styringen af fiskerflå-dens samlede kapacitet gennem registreringskrav, jf. kapitel8 og navnlig § 38. Begge former for rettigheder har hidtil –og uden skelnen – været betegnet som både tilladelse og li-cens.I forbindelse med det nye EU-pointsystem, hvortil derkobles point til fiskerilicensen for visse alvorlige overtræ-delser, er det nødvendigt i fiskeriloven at skelne mellem fi-skerilicenser og fiskeritilladelser. Hermed vil der, både in-den for den nationale lovgivning og inden for EU-lovgivnin-gen, blive anvendt samme betegnelser.Lovens kapitel 7 vedrører ”fiskeritilladelser”, som efter”Kontrolforordningens” art. 4, nr. 10 er tilladelser udstedt tilet EF-fiskerfartøj, der – ud over dets fiskerilicens – giver

fartøjet ret til specifikt fiskeri i en specifik periode, i et be-stemt område eller til et bestemt fiskeri på særlige betingel-ser. Dette område relaterer sig til fiskerilovens §§ 36-37 omfiskeritilladelser og puljefiskeri (fangstrettigheder).Lovens kapitel 8 vedrører reguleringen af EU’s ”fiskerili-cens”, som efter ”Kontrolforordningens” art. 4, nr. 9 er etofficielt dokument, der i henhold til nationale regler giverindehaveren ret til at bruge en bestemt fiskerikapacitet (ton-nage og maskineffekt). Dette specifikke dokument relaterersig til fiskerilovens §§ 38-39 om anvendelse af et fartøj tilerhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, og EU-pointsystemetknytter sig til denne licens.Begrebet ”licens” indgår imidlertid i fiskerilovens kapitel7B og i § 36 som udtryk for sådanne tilladelser, som efter §§36 – 37 styrer tildelingen af fangstrettigheder til de fiskeres-sourcer, der er til rådighed for danske fiskere, og der er der-for behov for at ensarte betegnelserne, således at de stemmeroverens med EU-reglerne.2.1.2.2. Lovforslagets indholdDer foreslås rent tekniske ændringer for at bringe begre-berne i overensstemmelse med EU-reglerne og for at skabeen utvetydig terminologi. Det foreslås således, at overskrif-ten for fiskerilovens kapitel 7, B (§§ 36-37) ikke anvenderbegrebet ”licenser” i tilknytning til fiskeritilladelser, idet li-censbegrebet i EU-reglerne i henhold til ”Kontrolforordnin-gen” alene skal knyttes til kapitel 8 (§§ 38-39). Der foreslåsen begrebsmæssig præcisering i forbindelse med lovforsla-get, således at der fremover alene for kapitel 8 opereres medbegrebet ”fiskerilicens” i tilknytning til §§ 38-39.2.2. Fiskeritilladelser i større åsystemer2.2.1. Gældende ordningEfter fiskerilovens § 30, nr. 1, kan ministeren for fødeva-rer, landbrug og fiskeri fastsætte nationale regler om hel el-ler delvis fredning af nærmere angivne fiskebestande ogvandområder. Efter lovens § 30, nr. 3, er ministeren bemyn-diget til at fastsætte regler om totalt tilladte fangstmængder(kvoter) af nærmere angivne bestande. Bemyndigelsen erbl.a. udnyttet til at fastsætte regler om begrænset fiskeri aflaks i Skjern Å, jf. bekendtgørelse nr. 271 af 25. marts 2010om særlige fiskeriregler for Skjern Å vandsystem. De tillad-te kvoter har været forvaltet ved, at der er givet tilladelse til,at det begrænsede fiskeri kunne udøves af sammenslutnin-ger af fiskeriberettigede bestående af bl.a. grundejere og fi-skeriforeninger ved det enkelte vandsystem. Hvis en fiskeri-berettiget fisker i strid med gældende ret, kan den pågælden-de idømmes bødestraf efter fiskerilovens straffebestemmel-ser.2.2.2. Lovforslagets indholdTildelingen af kvoter er sket inden for fiskerilovens ram-mer og forvaltningsretlige grundsætninger. Da det kan for-udses, at der i en årrække fortsat vil være brug for en for-valtning af laksekvoterne inden for snævre rammer, præcise-res og målrettes hjemmelsgrundlaget med henblik herpå.Hidtidige regler udstedt i medfør af § 30 tilsigtes således vi-dereført, idet regler om tilladelse til fiskeri og landing aflaks fremover foreslås fastsat i medfør af lovens § 30, stk. 2.Ændringen i lovteksten har til formål at præcisere, at mi-nisteren kan bestemme, at laksekvoter i visse vandområder

kan administreres ved, at kvoten gives til sammenslutningeraf fiskeriberettigede og ikke til enkelte fiskeriberettigede.Der tilsigtes ikke ændring af reglerne for landing af laks,herunder kvoten af laks, der konkret kan fiskes og landes.Bestanden af den oprindelige danske vildlaks, som er engenetisk veldefineret variant af Europæisk laks (Salmosa-lar),og som har overlevet siden sidste istid i visse jyske åer,er truet og følgelig fredet hele året efter regler udstedt imedfør af lovens § 30, nr. 1. Bestanden er tillige omfattet afbeskyttelsesforanstaltninger efter ”Habitatdirektivet”. Des-uden blev der i 2004 udarbejdet en ”National forvaltnings-plan for laks” med initiativer til at redde laksen. Siden dahar laksebestandene været i fremgang, og det er fundet bio-logisk forsvarligt visse steder at åbne for fiskeri i et begræn-set omfang, f.eks. i vandsystemerne i Skjern Å, Ribe Å ogVarde Å.Med ændringen kommer det til at fremgå udtrykkeligt afloven, at ministeren kan bestemme, at kvoter for landing afden genetisk særlige og oprindelige laks, ikke kan gives tilenkelte fiskeriberettigede, men kun til én eller eventueltflere (dog maks. tre), større sammenslutninger af fiskeribe-rettigede ved nærmere angivne vandsystemer. Baggrundenfor ønsket om at tildele hele laksekvoten til en sammenslut-ning af fiskeriberettigede ved et vandsystem er, at det ikkeer muligt at foretage en fordeling af det begrænsende antallaks, der kan tillades landet til de mange grundejere og fi-skeriberettigede, der findes langs de vidtforgrenede vandsy-stemer. En administration af det begrænsede antal laks i lig-hed med den kvoteadministration, der finder sted for kvoter-ne i havet, vil være forbundet med et uforholdsvist stort bu-reaukrati, som i praksis ikke vil kunne blive så effektivt, atde sårbare bestande beskyttes tilstrækkeligt. F.eks. vil detikke være muligt at komme ud til den enkelte fiskeriberetti-gede med bindende meddelelser om stop for fiskeriet, når enkvote er opfisket. Alternativet til at kunne tildele en kvote tilsammenslutninger vil derfor være, at der slet ikke kan tilla-des fiskeri og landing. Ved at tildele kvoten så vidt muligtsamlet, forvaltes den mest forsvarligt og effektivt, herunder iforhold til at opretholde et ajourført overblik over forbrugetaf kvoten og indrapportering af fangstdata til myndigheder-ne.Endelig får ministeren bemyndigelse til at fastsætte reglerom ansøgningernes behandling og vilkårene for tilladelse tilfiskeriet. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1,nr. 4, nedenfor.2.3. Pointsystem og tilbagekaldelse af fiskerilicens somfølge af alvorlige overtrædelserMed ”Kontrolforordningen” er der indført et pointsystemfor visse alvorlige overtrædelser i henhold til ”IUU-forord-ningen”, som medlemsstaterne skal kunne administrere oghåndhæve. Akkumulering af point vil kunne medføre mid-lertidig suspension af fiskerilicensen og vil i yderste konse-kvens kunne medføre en permanent inddragelse af licensenfor et fiskerfartøj til at udøve erhvervsmæssigt fiskeri. Den-ne administrative sanktionsmulighed er ny i forhold til dehidtil gældende regler på fiskeriområdet.I en ny § 39a foreslås derfor etableret et operationeltdansk administrationsgrundlag for EU-reglerne om pointtil-

delingen, herunder regler om klageadgang. Det foreslås, atministeren kan fastsætte de nødvendige supplerende reglerom tildelingen af point, om midlertidig suspension og per-manent inddragelse af fiskerilicensen i overensstemmelsemed det pointsystem for visse alvorlige overtrædelser, der eromfattet af ”IUU-forordningen” og ”Kontrolforordningen”.EU-reglerne skal primært ramme de alvorlige overtrædel-ser afhængigt af, hvor grov den pågældende overtrædelse er,og hvor der kan være sket skade på fiskebestandene, ellerhvor kontrolindsatsen undermineres.2.3.1. Gældende ret2.3.1.1. FiskerilovenDe hidtil anvendte sanktioner ved overtrædelse af regle-rne for erhvervsmæssigt fiskeri har i henhold til fiskerilovenværet følgende: henstilling, bøde (herunder bødeforlæg),konfiskation og administrativ tilbagekaldelse af fiskeritilla-delsen i op til 1 år.Administrativ tilbagekaldelse af en fiskeritilladelse harprimært været brugt i industrifiskeriet og ellers kun i megetbegrænset inden for veldefinerede områder, hvor en hurtigreaktion over for fiskeriet har været både nødvendig og pro-portional. Tilbagekaldelse har primært et fremadrettet sigte,nemlig beskyttelse af de begrænsede og kvoterede fiskeres-sourcer.I medfør af fiskerilovens § 37, stk. 6, kan en afgørelseom tilbagekaldelse af en fiskeritilladelse forlanges indbragtfor domstolene. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri (NaturErhvervstyrelsen) har da pligt til at anlægge ensag (anerkendelsessøgsmål) mod indehaveren i den borgerli-ge retsplejes former. Kun i relativt få sager er der i praksisanmodet om at få afgørelsen prøvet ved domstolene.Tilbagekaldelse af en fiskeritilladelse sker efter fast prak-sis i umiddelbar tilknytning til overtrædelsen.2.3.1.2. "Kontrolforordningens" pointsystem”Kontrolforordningen” introducerer i artikel 92, stk. 1, etpointsystem for administrativ sanktionering af alvorligeovertrædelser. Point tildeles indehavere af fartøjer med fi-skerilicens, som giver retten til at bruge en bestemt fiskeri-kapacitet, og som indeholder en identifikation af fartøjet. Engyldig fiskerilicens er forudsætningen for at kunne udnytteet fiskerfartøj til kommercielt fiskeri, jf. art. 6 i samme for-ordning. ”Kontrolforordningens” regler om et pointsystemsom følge af alvorlige overtrædelser træder i kraft den 1. ja-nuar 2012.Pointsystemet indebærer, at medlemsstater skal tildele in-dehavere af fartøjer med fiskerilicenser et bestemt antalpoint for de 12 typer alvorlige overtrædelser, som fremgår afBilag 30 til ”Gennemførelsesforordningen, jf. art. 125 -133.”. Det drejer sig om følgende 12 typer:1)Manglende opfyldelse af forpligtelsen til at registrereog rapportere fangstdata og fangstrelaterede data, her-under data, der skal sendes via det satellitbaserede far-tøjsovervågningssystem – (3 point)2)Anvendelse af fiskeredskaber, der ikke opfylder kra-vene i EU-lovgivningen – (4 point)3)Forfalskning eller tilsløring af mærkning, identitet el-ler registrering – (5 point)

Tilsløring, forfalskning eller tilintetgørelse af bevis-materiale vedrørende undersøgelser – (5 point)5)Ombordtagning, omladning eller landing af under-målsfisk i strid med gældende lovgivning – (5 point)6)Fiskeri i en regional fiskeriforvaltningsorganisationsområde på en måde, der er uforenelig eller i strid medden pågældende organisations bevarelses- og forvalt-ningsforanstaltninger – (5 point)7)Fiskeri uden gyldig licens, godkendelse eller tilladelseudstedt af flagstaten eller den relevante kyststat – (7point)8)Fiskeri i et lukket område, i en forbudsperiode, udenkvote, efter at kvote er opbrugt, eller dybere end entilladt dybde – (6 point)9)Direkte fiskeri efter en bestand, som der er indført fi-skeristop eller fiskeriforbud for – (7 point)10) Hindring af fiskerikontrollørernes arbejde med at kon-trollere, om de gældende bevarelses- og forvaltnings-foranstaltninger overholdes, og af observatørernes ar-bejde med at observere, om de gældende EU-bestem-melser overholdes – (7 point)11) Omladning eller deltagelse i fællesfiskeri med andrefartøjer eller støtte til eller forsyning af sådanne fartø-jer, som beviseligt har udøvet IUU-fiskeri efter for-ordning (EF) nr. 1005/2008, især fartøjer opført påEU’s eller en regional fiskeriforvaltningsorganisationsIUU-liste – (7 point)12) Anvendelse af fiskerfartøjer uden nationalitet, dvs.statsløse fartøjer, jf. folkeretten – (7 point)Det følger af ”IUU- forordningen”, at de overtrædelser,som skal udløse point, konkret skal betragtes som alvorligeovertrædelser, hvilket afhænger af en nærmere vurdering.Det fremgår, at der skal foreligge en grov overtrædelse,hvilket afgøres af den medlemsstat, hvis regler er overtrådtunder hensyntagen til kriterier som den forvoldte skade,overtrædelsens omfang, dens værdi, eller om den har genta-get sig, jf. art. 3, stk. 2 i ”IUU-forordningen”.Opdages det ved en inspektion, at indehaveren af fiskeri-licensen har begået to eller flere alvorlige overtrædelser, til-deles indehaveren point for hver overtrædelse op til højst 12point, jf. art. 126, stk. 2, i ”Gennemførelsesforordningen”.Akkumulerer indehaveren 18, 36, 54, 72 eller 90 pointsuspenderes fiskerilicensen automatisk i 2 måneder ved 18point, i 4 måneder ved 36 point, i 8 måneder ved 54 point, iet år ved 72 point og permanent ved 90 point, jf. art. 92, stk.3, i ”Kontrolforordningen”, jf. art. 129 i ”Gennemførelses-forordningen”. En permanent suspension af fiskerilicensener af en så alvorlig og indgribende karakter, at retssikker-hedsmæssige hensyn taler for en tydelig, ensartet og gen-nemsigtig dansk administrationsmodel af de direkte gælden-de EU-regler herom, jf. de specielle bemærkninger til § 1,nr. 15.Hvis en fiskerilicensindehaver – som har fået point, mendog ikke så mange, at det har medført permanent suspensionaf fiskerilicensen – ikke begår en ny alvorlig overtrædelseinden for tre år fra den seneste alvorlige overtrædelse, slettesalle point, jf. art. 92, stk. 4, i ”Kontrolforordningen”.

Den kompetente myndighed for administration og opret-telse af pointsystemet, tildelingen, overdragelsen, sletningenog registerføringen af point for alvorlige overtrædelser vil iDanmark være Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri (NaturErhvervstyrelsen).Tildeling af point foretages i alle tilfælde af den med-lemsstat, som er flagstaten i forhold til fartøjet, uanset atovertrædelsen måtte være sanktioneret med bøde og/ellerkonfiskation af fangst eller redskaber i en anden medlems-stat.Tildelte point følger fartøjet ved salg, hvilket skal medde-les en ny ejer af fartøjet, og indehaveren af fiskerilicensenskal informere en eventuel fremtidig licensindehaver om detantal point, vedkommende har fået tildelt, når fiskerfartøjetudbydes til salg, eller ejendomsretten til fartøjet tilbydesoverdraget på anden måde.Overordnet følges princippet om, at sanktioner ved ulov-ligt erhvervsfiskeri skal stå i rimeligt forhold til overtrædel-sen samt have både special- og generalpræventiv effekt sva-rende til de hensyn, der ligger bag ”Kontrolforordningens”art. 90, stk. 2-4.2.3.2. Lovforslagets indholdHovedparten af sanktionsreglerne fremgår for så vidt an-går indehaveren af fiskerilicensen direkte af forordnings-grundlaget, jf. ovenfor. Som supplement til disse regler fore-slås der en hjemmel i fiskeriloven til, at ministeren for føde-varer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om procedu-ren for tildelingen af point, om midlertidig suspension ogpermanent inddragelse af fiskerilicensen for at etablere etoperationelt dansk administrationsgrundlag for EU-reglerneom pointtildelingen. Hjemlen påtænkes anvendt til at fast-sætte regler om procedurer for pointtildeling, herunder omklageadgang over tildelingen. Hjemlen til, at ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler,fremgår af lovforslagets § 39a, jf. de specielle bemærknin-ger til § 1, nr. 15.I lighed med reglerne i lovens § 37, stk. 6, foreslås det, atafgørelser om permanent inddragelse af fiskerilicensen kanforlanges indbragt for domstolene af fiskerilicensens indeha-ver. Det vil således være ministeren for fødevarer, landbrugog fiskeri, der skal anlægge sag mod indehaveren af fiskeri-licensen. Samtidig foreslås det, at anmodning om sagsanlægikke har opsættende virkning.2.4. Pointsystem for førere af erhvervsfiskerfartøjer2.4.1. Gældende retEfter gældende dansk fiskerilovgivning stilles der ikkekrav om særlig tilladelse til erhvervsmæssigt at føre et fi-skerfartøj med fiskerilicens. En fartøjsfører har dog det en-tydige ansvar, idet fartøjsføreren bestemmer alt om bord ogderfor også er hovedansvarlig for fiskeriets lovlighed, her-under eksempelvis for korrekte meldinger om farvandsskift,for logbogsføring eller for afgivelse af farvandserklæring.Det er således primært fartøjsføreren, der rejses tiltale overfor i straffesager efter fiskerilovens kapitel 23. Fartøjsejerenmedindstævnes samtidig for konfiskationsværdien af eneventuel ulovlig fiskefangst.2.4.2. Lovforslagets indhold

I henhold til art. 92, stk. 6, i ”Kontrolforordningen”, jf.art. 134 i ”Gennemførelsesforordningen” skal medlemssta-terne oprette et pointsystem, hvorefter et fartøjs fører tilde-les et passende antal point, hvis vedkommende begår en al-vorlig overtrædelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.Det er - modsat det pointsystem, der er rettet mod indehave-ren af fiskerilicensen – ikke nærmere angivet i forordningen,hvorledes tildelingen skal finde sted. Det er således op tilmedlemsstaten at etablere et selvstændigt pointsystem. Detforeslås i lovforslagets § 39b at bruge et system for fartøjs-førere, som svarer til systemet for licensindehaverne, jf. pkt.2.3.2. Dette understøtter EU’s ønske om effektivt at imøde-gå "IUU-fiskeri" og nedfiskningen af de akvatiske ressour-cer.Pointsystemet for fartøjsførere vil dermed komme til atsvare til kravene i ”IUU-forordningen”, der afgrænser, hvadder betragtes som ”alvorlige overtrædelser”, hvorefter det ermedlemsstatens kompetente myndighed, der fastslår over-trædelsens grovhed og alvor. Dette regelsæt vil også gældesom udgangspunkt for etableringen af de danske nationaleregler for pointtildelingen til fartøjsføreren.En fisker kan således ved en administrativ afgørelse mid-lertidigt eller permanent miste retten til erhvervsmæssigt påfangstrejser at føre et fiskedygtigt fartøj med dansk fiskerili-cens.Derimod vil pointtildeling ikke berøre øvrige dokumente-rede kvalifikationer, herunder uddannelsesmæssige kvalifi-kationer, og det vil eksempelvis være muligt for den pågæl-dende person at føre et fiskerfartøj, som kan tjene som vagt-skib ved eksempelvis større anlægsarbejder til søs, såfremtbetingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Fiskerfartøjet er i såfald ikke ”fiskedygtigt”. På denne vis bliver indgrebet overfor den enkelte målrettet til de absolut nødvendige og til-strækkelige indgreb i den pågældendes muligheder for atdrive næring med relation til erhvervsmæssig førelse af dan-ske fiskerfartøjer.2.5. Fiskeplejemidler og vandløbsrestaurering2.5.1. Gældende retMed tekstanmærkning nr. 155 til § 24.37.45 på finanslov2012 forhøjes prisen for lystfiskertegn for én dag fra 35 kr.til 40 kr., for én uge fra 100 kr. til 130 kr., og for 12 måne-der fra 140 kr. til 185 kr., jf. fiskerilovens § 56, stk. 3. End-videre forhøjes prisen for fritidsfiskertegnet fra 275 kr. til300 kr., jf. fiskerilovens § 56, stk. 4.Provenuet for fisketegn anvendes til formål inden for detrekreative fiskeri, herunder især til fiskepleje (udsætning affiskeyngel og forskning) og administration af fisketegnsord-ningen m.v., jf. § 61 i fiskeriloven. Heri indgår også udgiftertil vandløbsrestaurering. Endvidere anvendes fiskeplejemid-ler til administration (salg og opkrævning af betaling for fi-sketegn m.v.) og information om lystfisker- og fritidsfisker-tegnordningerne. Det vil sige, at midlerne af betalte fiske-tegn anvendes til gavn for det rekreative fiskeri (lyst- og fri-tidsfiskertegn).2.5.2. Lovforslagets indholdForslaget indeholder som følge af tekstanmærkning nr.155 på finanslov 2012 en forhøjelse af satserne for fritidsfi-

skertegn og lystfiskertegn, der bl.a. bidrager til en øget ind-sats til vandløbsforbedringer.2.6. Strafmyndighed for eksterritoriale overtrædelser(”IUU-fiskeri”)Med ”IUU-forordningen” er der indført regler i form afdirekte gældende EU-forbud og EU-påbud, som medlems-landene loyalt og effektivt skal sikre håndhævet. Håndhæ-velsen af reglerne om ulovligt, urapporteret og ureguleret fi-skeri ("IUU-fiskeri") skal kunne gennemføres dels på med-lemsstatens eget territorium og fiskeriterritorium, samt ombord på de fiskerfartøjer, som fører medlemsstatens flag,dels uden for medlemsstaterne, i det omfang medlemsstater-ne har jurisdiktion (straffemyndighed). Dette gælder også iforhold til medlemsstaternes egne statsborgere og selskaberm.v. (juridiske personer). Nogle af de adfærdsregulerendeEU-regler retter sig således direkte til medlemsstaternes far-tøjsførere, til ejere af fiskerfartøjer (fiskerilicensindehavere)samt til selskaber m.v.(juridiske personer). Andre af "IUU-bestemmelserne" retter sig direkte til medlemsstaternesstatsborgere i deres egenskab af statsborgere i en medlems-stat. De statsborgere, som en medlemsstat har sanktionsret-lig jurisdiktion over i kraft af statsborgerskabet, og som måt-te deltage eller støtte "IUU-aktiviteter" - hjemme såvel som iudlandet - kan således risikere at overtræde de direkte gæl-dende forbudsbestemmelser. I situationer, hvor overtrædel-sen sker i udlandet, skal statsborgere kunne sanktioneres afderes egen hjemstat (medlemsstat). De forbudte "IUU-akti-viteter" gælder direkte og uanset hvor i verden, "IUU- regle-rne" måtte være overtrådt. Men reglerne gælder dog samti-dig i respekt af flagstaternes primære jurisdiktionskompe-tence, jf. art. 39, stk. 2-3, hvorefter flagstaterne har det over-ordnede ansvar for at træffe passende foranstaltninger overfor de statsborgere fra EU’s medlemsstater, der støtter ellerudøver "IUU-fiskeri" i udlandet. Det vil sige, at "IUU regle-rne" har eksterritorial gyldighed. Spørgsmålet om strafan-svar og om adgangen til rejsning af en dansk straffesag skalimidlertid afgøres efter dansk lovgivning. Fiskerilovensstraffebestemmelse i § 130, stk.1., nr. 1. og 3, og stk.4, har,når strafbestemmelsen i loven kombineres med de direktegældende materielle EU-forbud og påbud i "IUU-forordnin-gen", såkaldt eksterritorial gyldighed. Der er således med”IUU-fiskeri” tale om overtrædelser af gældende materiellestraffebestemmelser på fiskeriområdet, som også omfatterhandlinger foretaget af danske statsborgere uden for dendanske stat. Det vil sige at straffebestemmelserne i fiskerilo-ven i kombination med EU-reglerne har fået eksterritorialgyldighed.2.6.1. Gældende ret2.6.1.1. Overordnede principper vedrørende eksterritori-al jurisdiktion og strafbarhedIfølge international ret er nationalstaterne kun jurisdikti-onsmæssigt kompetente i relation til personer, ting eller ad-færd, som er undergivet deres egen kompetencesfære. Efterden såkaldte højhedsret kan ingen nationalstat således gyl-digt lovgive eller i øvrigt håndhæve regler over for personereller handlinger, som er undergivet en anden nationalstatseksklusive kompetence. I sådanne tilfælde gælder et principom ikke-intervention. Skal en stat udøve eller gennemføre

lovgivning, håndhævelse eller udøve jurisdiktion (fx straffe-myndighed) for handlinger m.v. begået uden for landetsgrænser, er det et krav, at der foreligger en helt klar hjem-mel (kompetence).I international ret anerkendes den territoriale kompetence(territorialprincippet), hvorefter staten har magt og kompe-tence til at handle i forhold til personer, uanset disses natio-nalitet (statsborgerskab eller statsløse), handlinger og ting,der foregår eller befinder sig inden for statens territorium. Etandet centralt jurisdiktionsprincip er personalprincippet,hvorefter staten har magten til at handle i relation til sine eg-ne statsborgere, individer eller juridiske personer, uansethvor disse er lokaliserede (inden for grænserne eller i udlan-det).Især inden for havretten, jf. FNs Havretskonvention, harkyststaterne territorial kompetence over personer, uden hen-syn til deres nationalitet, handlinger og ting, der er lokalise-ret i deres territorialfarvand og har højhedsret eller jurisdik-tion inden for den såkaldte eksklusivt økonomiske zone ellerkontinentalsokkelen. På det åbne hav er det – med mindreandet er bestemt – flagstaterne, der har en eksklusiv kompe-tence til at håndhæve sine nationale regler og de internatio-nalt gældende regler og de direkte gældende EU-forordnin-ger for sine skibe (flagstatsprincippet).”IUU forordningen” og ”Kontrolforordningen”, som skalunderstøtte kontrollen af ”IUU-reglerne”, er funderet i ogbåret dels af medlemsstaternes højhedsrettigheder over deresegne territorier, ting (herunder fiskerfartøjer) og personer(statsborgere) og registrerede selskaber (juridiske personer)samt af medlemslandenes traktatretlige forpligtelser.Strafferetlig jurisdiktion reguleres primært i Danmark istraffelovens Kapitel 2. Almindelige betingelser for straffe-retlige bestemmelsers anvendelse, jf. lovbekendtgørelse nr.1062 af 17. november 2011. Særlige jurisdiktionsbestem-melser om betingelserne for at anvende de strafferetlige be-stemmelser på eksterritoriale overtrædelser kan tillige fore-komme i særlove.2.6.1.2. Eksterritorial gyldighed af straffebestemmelserog mulighed for pådømmelse af eksterritoriale overtrædel-ser i DanmarkHvorvidt danske domstole kan pådømme sager vedrøren-de danske statsborgeres og juridiske personers overtrædelseraf danske regler, der er begået i udlandet, afhænger for detførste af, om den pågældende danske strafferegel har såkaldteksterritorial gyldighed, dvs. om bestemmelsen også omfat-ter forhold (overtrædelser) begået i udlandet. For det andetafhænger det af, om danske domstole kan pådømme denkonkrete straffesag efter lovgivningens regler om danskstraffemyndighed (jurisdiktion).1. Spørgsmålet om, hvorvidt danske straffebestemmelserhar eksterritorial gyldighed, er ikke generelt reguleret i lov-givningen. Afgørelsen heraf beror på en fortolkning af denpågældende straffebestemmelse.Bestemmelser i straffelovens specielle del (f.eks. tyveri,vold og bedrageri) antages som udgangspunkt at have eks-territorial gyldighed, mens udgangspunktet for så vidt angårsærlovgivningen (dvs. bestemmelser uden for straffeloven,herunder fiskeriloven) er, at straffebestemmelser er territo-

rialt begrænsede til handlinger foretaget her i landet. Nårdette er udgangspunktet for særlovgivningens vedkommen-de, skyldes det, at særlovgivningen normalt vil tage sigte påat normere pligter, der skal iagttages her i landet. Det gælderf.eks. strafsanktionerede påbud og forbud i love om skove,veje, vandløb, jagt, byggeri mv. En fortolkning af den enkel-te særlovsbestemmelse kan dog føre til, at også straffebe-stemmelser i særlovgivningen må antages at omfatte hand-linger foretaget i udlandet. ”IUU-forordningen” gælder ihenhold til art. 1, stk. 3, for alt ”IUU-fiskeri” og dertil knyt-tede aktiviteter, der udøves i den del af medlemsstaternesområde, som Traktaten finder anvendelse på, i EU-farvande,i marine farvande henhørende under tredjelandes jurisdikti-on eller højhedsområde eller på det åbne hav. Den person-kreds, der er omfattet af ”IUU-forordningen” er ejere af fi-skerfartøjer (fiskerilicensindehavere), fartøjsførere og stats-borgere, jf. art. 39-40. Herudover pålægger ”IUU-forordnin-gen” efter sin art. 47 medlemsstaterne at drage juridiske per-soner til ansvar. EU-reglerne vedrørende ”IUU–fiskeri” ogulovlig støtte hertil (jf. art. 39, stk.1,), er i vidt omfang for-muleret som forbud, dvs. adfærdsregulerende forholdsnor-mer (materielle regler), der skal overholdes. Medlemsstater-ne pålægges i henhold til art. 44 pligt til at sanktionere depågældende overtrædelser enten administrativt eller ved enstraffesag eller en kombination heraf.Overtrædelser af de direkte gældende EU-forordningerpå fiskeriets område kan som beskrevet ovenfor allerede be-tragtes som strafbare forhold i medfør af fiskerilovens sank-tionsbestemmelser, navnlig § 130, stk. 1, nr. 1 og 3, og stk.4, jf. bemyndigelsen i lovens § 10, stk.1. Fiskeriloven harsåledes allerede et sanktionssystem, der har til formål at sup-plere de direkte gældende forordninger og sikre den nødven-dige og tilstrækkelige håndhævelse af reglerne. Det kan så-ledes konstateres, dels at fiskeriloven har eksterritorial gyl-dighed, i det omfang EU-forordningerne direkte kræver det-te, og dels at overtrædelser af ”IUU forordningen”, sommåtte være begået i udlandet af danske statsborgere og tilfordel for danske selskaber m.v. (juridiske personer) potenti-elt er strafbare overtrædelser ifølge loven. Der henvises tilde specielle bemærkninger til nr. 20 vedr. forslaget til en ny§ 130, stk.8, for nærmere uddybning vedrørende de materi-elle strafbestemmelser, der er en følge af en kombination afde EU-retlige forbud og påbud og den supplerende nationalesanktionsbestemmelse i fiskeriloven. Med hensyn til denpersonkreds, der omfattes og afgrænses af fiskerilovens §130, er enhver borger eller virksomhed, der overtræder ger-ningsindholdet i en given EU-forordningsfastsat handle- el-ler undladelsesnorm, og som samtidig opfylder de alminde-lige strafbarhedsbetingelser, som udgangspunkt omfattet afstraffebestemmelsen i loven.Som et konkret eksempel skal statsborgerreglerne i Kapi-tel VIII i ”IUU-forordningen” kort omtales. Det fastsættessåledes i henhold til art. 39, stk. 1, at statsborgere, der hørerind under medlemsstaternes jurisdiktion (statsborgere),hverken må støtte eller udøve ”IUU-fiskeri”, herunder vedforhyring om bord på eller ved at fungere som driftsledereeller egentlige ejere af fiskerfartøjer, som er opført på EU-listen over ”IUU-fartøjer”. Af art. 39, stk. 3, fremgår, at

medlemsstaterne efter deres gældende love og administrati-ve bestemmelser træffer passende foranstaltninger over forstatsborgere, der støtter eller udøver ”IUU-fiskeri”. En pas-sende foranstaltning fra dansk side kunne være at der rejsesen straffesag for overtrædelse af "IUU-fordningens" art. 39,stk.1, jf. fiskerilovens § 130, stk.1. nr. 1, jf. § 10, for ulovligstøtte til "IUU-fiskeri". For at denne straffesag skal kunnegennemføres i Danmark, forudsættes imidlertid at der tilligeer tilvejebragt den fornødne straffemyndighed i loven. Altsåskal den pågældende lovovertrædelse også lovligt kunne på-dømmes ved danske domstole.2. Som forudsætning for at kunne udøve straffemyndig-hed (jurisdiktion) skal en række betingelser således være op-fyldt. Straffelovens §§ 6-9 afgrænser hvilke straffesager, derkan pådømmes ved danske domstole. Dansk straffemyndig-hed, jf. straffelovens § 6, nr. 1, omfatter alle handlingerforetaget i den danske stat, uanset om gerningsmanden hartilknytning til Danmark i form af statsborgerskab eller bo-pæl mv. Til den danske stat (herunder Grønland og Færøer-ne) henregnes landterritoriet, søterritoriet og luftrummet.Dansk straffemyndighed omfatter endvidere handlingerforetaget på dansk fartøj, jf. straffelovens § 6, nr. 2 og 3. Be-stemmelserne er udtryk for et udvidet territorialprincip, flag-statsprincippet, og bygger på en antagelse om nær sammen-hæng mellem et fartøj og den stat, hvor fartøjet er registreret(flagstaten). Flagstaten antages således at være nærmest tilat have straffemyndighed i forhold til handlinger, der foreta-ges på et fartøj registreret i vedkommende stat.Hvis en lovovertrædelse hverken for så vidt angår hand-ling eller virkning har nogen tilknytning til det danske terri-torium, men er foretaget inden for et fremmed myndigheds-område, kan der i stedet være dansk straffemyndighed efterstraffelovens § 7, stk. 1, om handlinger foretaget uden forden danske stat af personer, som har tilknytning til Danmarki form af dansk indfødsret (statsborgerskab), bopæl i dendanske stat eller som har lignende fast ophold her i landet,jf. det såkaldte aktive personalprincip.Hvis handlingen er foretaget inden for et fremmed myn-dighedsområde, er det en betingelse, at handlingen er straf-bar både efter gerningsstedets lovgivning og efter dansk lov-givning (krav om dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens § 7,stk. 1, nr. 1. "IUU-reglerne" stiller ikke krav om dobbeltstrafbarhed. Det er derfor ikke muligt at benytte straffelo-vens § 7, stk. 1, nr. 1, i forhold hertil.Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlin-ger, der foretages af personer med den ovennævnte tilknyt-ning her til landet, når de foretages uden for et myndigheds-område, hvis handlinger af den pågældende art, kan medførehøjere straf end fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 7,stk.2. Dette kunne for eksempel være handlinger begået pååbent hav. Da fiskeriloven ikke hjemler straf i form affængsel for overtrædelser af loven og EU-retsakter på fiske-riområdet, vil jurisdiktionsreglen i straffelovens § 7, stk. 2,ikke kunne benyttes som hjemmel til at rejse sager for dan-skeres eksterritoriale overtrædelser af "IUU".Fiskerilovens sanktionsbestemmelser indeholder kun mu-lighed for straf i form af bødestraf. Andre sanktionsformer i

fiskeriloven er bl.a. konfiskation og fratagelse af fiskertilla-delse, jf. ovenfor pkt. 2.3.1.Straffelovens regler i §§ 6 og 7 suppleres af straffelovens§ 8, nr. 1-6, hvorefter der er dansk straffemyndighed for enrække handlinger, som er foretaget i udlandet. Det strafferet-lige universalprincip afspejles i straffelovens § 8, nr. 5, somvedrører handlinger, der er omfattet af en international be-stemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at havestraffemyndighed. Udtrykket ”international bestemmelse” i§ 8, nr. 5 omfatter bl.a. traktater (herunder Traktaten omDen Europæiske Union (EUT) og Traktaten om den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Reglen omfatter så-ledes samarbejdet inden for EU herunder de EU-retsakter,som gælder direkte og supranationalt, dvs. EU’s forordnin-ger, i det omfang sådanne retsakter måtte indeholde straffe-retlige jurisdiktionsbestemmelser (jurisdiktionspålæg rettetmod medlemsstaterne). Bestemmelsen i § 8, nr. 5 giver såle-des dansk straffemyndighed, hvis Danmark i henhold til”den internationale bestemmelse” udtrykkeligt er forpligtettil at have jurisdiktion. "IUU-forordningens” art. 44 gør detimidlertid udtrykkeligt valgfrit for medlemsstaterne, hvor-vidt de vil sanktionere overtrædelser af "IUU-reglerne" ad-ministrativt eller ved en straffesag eller de vil benytte enkombination heraf.Som følge af denne valgfrihed omkring sanktionssyste-merne kan det konkluderes at "IUU- forordningen" ikke in-deholder et jurisdiktionspålæg til medlemsstaterne. Straffe-lovens almindelige regel i § 8, nr. 5 er derfor ikke anvende-lig, som retligt fundament for, at myndighederne i Danmarkrejser fiskeristraffesager for de eksterritoriale overtrædelseraf ”IUU-forordningen”.Straffeloven og fiskeriloven indeholder herefter sammen-fattende ingen hjemmelsbestemmelser, der muliggør at fi-skeristraffesager om de eksterritoriale overtrædelser af fi-skeriloven, og herunder især overtrædelser af EU’s direktegældende bestemmelser, kan rejses her i landet. Der manglermed andre ord en regel om dansk strafmyndighed (jurisdik-tion) på området for de eksterritoriale overtrædelser af"IUU-reglerne".3. Om betydningen af såkaldt dobbelt strafbarhed kanfølgende konstateres: Straffelovens § 7 b og § 10 omhandlerde almindeligt gældende bestemmelser om betydningen afdobbelt strafbarhed:§ 7 b bestemmer, at når dansk straffemyndighed over foren juridisk person er betinget af dobbelt strafbarhed, omfat-ter det ikke et krav om, at lovgivningen på gerningsstedethjemler strafansvar for en juridisk person.§ 10 bestemmer, i stk.1, at når en handling retsforfølgesher i landet, skal afgørelsen om såvel straf som andre rets-følger af handlingen træffes efter dansk lovgivning. I stk. 2bestemmes, at når dansk straffemyndighed er betinget afdobbelt strafbarhed, kan der ikke idømmes strengere strafend hjemlet ved lovgivningen på gerningsstedet.Reglerne indgår her som referenceramme for forslaget tilindførelse af en særlig jurisdiktionsbestemmelse i lovens §130, stk.1, nr. 8, jf. videre nedenfor. Den foreslåede regelom dansk strafmyndighed på fiskerilovens område, for såvidt angår danske statsborgeres "IUU-overtrædelser" begået

i udlandet, bør således ikke være afhængig af, at overtrædel-sen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet, ef-tersom de materielle "IUU regler" ikke opstiller dette som etkrav, jf. videre nedenfor.2.6.1.3. Juridiske personers ansvar for ”IUU-overtrædel-ser”Efter art. 47 i ”IUU-forordningen” gælder en forpligtelsefor medlemsstaterne til at drage juridiske personer til ansvarfor alvorlige overtrædelser af ”IUU-reglerne”, når disse erbegået til deres fordel en af en fysisk person. Den pågælden-de fysiske person vil eksempelvist kunne være en danskstatsborger. Det fremgår videre af art. 47, stk. 3, at den juri-diske persons ansvar ikke udelukker retsforfølgning af fysi-ske personer, som begår, tilskynder til eller medvirker til depågældende overtrædelser.Straffelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at handlinger forså vidt angår juridiske personer, knyttes til det sted, hvorden eller de handlinger, som medfører ansvar for den juridi-ske person, er foretaget. Bestemmelsen regulerer ikkespørgsmålet om, hvornår juridiske personer kan ifalde etstrafferetligt ansvar, idet dette afgøres efter reglerne i straf-felovens 5. Kapitel om strafansvar for juridiske personer, jf.således også udtrykkeligt fiskerilovens § 130, stk. 4.Under henvisning til art. 39 i ”IUU-forordningen”, sompålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltnin-ger over for statsborgere, der aktivt støtter ”IUU-fiskeri” ogunder henvisning til, at der med den foreslåede § 130, stk. 8,tilvejebringes hjemmel til at strafforfølge overtrædelser af”IUU-bestemmelserne” begået eksterritorialt, finder Føde-vareministeriet, at danske statsborgere (fysiske personer)handlinger dels efter ovennævnte art. 39, og dels efter art.47, skal kunne retsforfølges fra dansk side ved at der rejsesen dansk fiskeristraffesag.I det omfang den juridiske personer hjemmehørende her ilandet, er dette umiddelbart ukompliceret. I det omfang denjuridiske person måtte være hjemmehørende i udlandet, måspørgsmålet om strafansvar for den juridiske person som ud-gangspunkt skulle afgøres efter reglerne i det land, hvor denjuridiske person er hjemmehørende (selskabsregistreret ellerlignende). Dette udelukker dog ikke en dansk retsforfølg-ning (fiskeristraffesag) over for den danske statsborger, somi givet fald har medvirket eller lignende til den juridiske per-sons alvorlige "IUU-overtrædelser", jf. art. 47, stk.3 i "IUU-forordningen".2.6.1.4. Eksterritoriale ”IUU-overtrædelser” begået iGrønland og på FærøerneDansk straffemyndighed omfatter alle handlinger foreta-get i den danske stat, jf. straffelovens § 6, nr. 1.Efter fiskerilovens § 143 gælder loven ikke for Færøerneog Grønland. Både Færøerne og Grønland har således ogsåderes egne fiskerilovgivninger. I forholdet til EU er Færøer-ne og Grønland i øvrigt ligestillede med tredjelande. Derhenvises generelt til Statsministeriets vejledninger herom.Fordi loven ikke gælder på Færøerne og på Grønland,gælder ”IUU-forordningens” mulighed for fra dansk side atkunne strafsanktionere danske statsborgere for eksterritoria-le overtrædelser heller ikke, hvis overtrædelserne finder stedi Grønland og på Færøerne. Personer bosat i Grønland og på

Færøerne er omfattet af lov om indfødsret og er derfor dan-ske statsborgere, jf. bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 aflov om dansk indfødsret. De pågældende personer er derforsom udgangspunkt omfattet af ordlyden (statsborgerbegre-bet) i ”IUU-forordningen”, jf. for eksempel art. 39. Imidler-tid er retstilstanden for alle de danske statsborgere, der harderes bopæl enten på Færøerne eller i Grønland den, at deikke, dér på stedet, er omfattet af de samme rettigheder ogpligter, som følger af de direkte gældende EU-forordninger,der i almindelighed er indrettet på at regulere forholdene iEU og for EU-borgeren, jf. således om statsborgerbegrebetog det supplerende unionsborgerbegreb i TEUF art. 20. Enpræcisering af denne opfattelse af den gældende retstilstandvil være nødvendig i lovforslaget.2.6.2. Lovforslagets indholdDer foreslås indført en jurisdiktionsbestemmelse (en re-gel om dansk strafmyndighed) i loven, jf. forslaget til en ny§ 130, stk.8. Med udgangspunkt i gennemgangen af gælden-de ret kan det konkluderes, at der ikke er et EU-retligt juris-diktionspålæg i art. 44 i ”IUU-forordningen”. Det kan samti-dig konstateres, at de almindelige regler i straffeloven omdansk straffemyndighed ikke dækker situationer, hvor straf-bare overtrædelser af "IUU-fordningen" skal kunne retsfor-følges i Danmark. Derfor foreslås i overensstemmelse medovennævnte en udvidelse af fiskerilovens § 130, med et nytstk. 8. Herefter vil der være fornøden hjemmel, således at deulovlige "IUU-aktiviteter", som foretages af danske statsbor-gere i udlandet, omfattes af dansk strafmyndighed og sankti-onsmulighederne ligestilles dermed for alvorlige ”IUU-overtrædelser”, uanset om de er begået inden for gældendedansk jurisdiktionsområde eller om de er begået eksterrito-rialt. Med reglen fastslås det samtidig, at danske statsborge-re med bopæl i Danmark også vil kunne straffes i Danmarkfor "IUU-overtrædelser" som måtte være begået i Grønlandeller på Færøerne. Dette skal ses i sammenhæng med at far-vandene og dermed fiskebestandene i havene omkring Fæ-røerne og Grønland er beskyttet af ”IUU-reglerne”, jf. art 1,stk.3 i ”IUU-forordningen”, jf. ”Kontrolforordningens” art.2, stk.2.Forslaget sikrer, at overtrædelser begået eksterritorialt ihenhold til ”IUU-forordningen” kan retsforfølges her i lan-det ved rejsning af straffesager. Kapitlet om statsborgerneomhandler flere regler (artikler), der hver især indeholderforbud, der efter bestemmelsernes ordlyd retter sig direktemed forholdsnormer (forbud) til medlemslandenes statsbor-gere. Disse regler vil fremover skulle kunne håndhæves viastraffesager anlagt ved danske domstole på tilsvarende vis,som hvis de var begået inden for danske domstoles nugæl-dende jurisdiktionsområde. Det vurderes derfor, at der er be-hov for en eksplicit hjemmel til at indlede strafforfølgninggennem etableringen af strafmyndighed for de nævnte eks-territoriale overtrædelser af fiskerilovgivningen i anledningaf ”IUU-overtrædelser” begået af danske statsborgere i ud-landet. Dette gælder uanset om overtrædelsen sker til denpågældende fysiske persons (statsborgers) egen fordel ellerer foretaget til fordel for en juridisk person, med hjemsted iDanmark.

Som følge af, at fiskeriloven anvendelsesområde ogsåomfatter visse eksterritoriale overtrædelser, foreslås i § 130tillige indsat et nyt stk. 8, jf. nedenfor de specielle bemærk-ninger til § 1, nr. 16.Forslaget fastslår samtidig at kravet om såkaldt dobbeltstrafbarhed fraviges, jf. omtalen af straffelovens almindeligeregler herom under punkt 3 ovenfor, ved overtrædelser af”IUU-forordningen” begået eksterritorialt af danske stats-borgere i udlandet. Dette er primært under hensyn til at"IUU-reglerne" ikke opstiller et sådant materielt krav omdobbelt strafbarhed og derfor skal jurisdiktionsreglen kunnesikre en effektiv og ensartet håndhævelse af ”IUU-reglerne”i Danmark.Der foreslås en tilpasning af lovens territorialbestemmel-se. Ud fra EU-retlige effektivitets- og loyalitetshensyn fore-slås fiskerilovens territorialbestemmelse i § 143 justeret, så-ledes at personer med dansk indfødsret, som ikke har bopæli Grønland eller på Færøerne, dvs. danske statsborgere, derikke er færinger eller grønlændere med bopæl dér, og sombegår overtrædelser i grønlandsk og færøsk farvand, kanretsforfølges for ”IUU overtrædelser” ved de danske dom-stole.Personer, der på gerningstidspunktet havde dansk stats-borgerskab, men som har bopæl på Færøerne eller i Grøn-land, undtages således den udvidede strafmyndighed for al-vorlige overtrædelser efter ”IUU-forordningen”, hvis over-trædelsen begås i Grønland eller på Færøerne.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,regioner og kommunerUdgifterne ved administrativ opfølgning af pointsystemetforventes i 2012 at være 1,2 mio. kr. og ved fuld indfasningi 2014 forventes de årlige udgifter at være på 2,0 mio. kr.Fuld indfasning betyder, at der efter en periode er nået etstabilt niveau for sagsbehandling af pointtildelinger. Dækn-ing af øgede udgifter som følge af lovforslaget er fundet vedintern omprioritering inden for Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeris bevilling.Forslaget forventes i sig selv ikke at have økonomiske ogadministrative konsekvenser for staten, ud over hvad der al-lerede følger af EU-retsgrundlaget. Forslaget har ingen øko-nomiske konsekvenser for kommuner og regioner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet

Med forslaget etableres der en administrativ ramme ompointsystemet for danske indehavere af fiskerilicenser. Derindføres samtidigt et parallelt pointsystem for fartøjsførere,der har begået alvorlige overtrædelser af de gældende reglerom fiskeri. Med forslaget kan ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri endvidere meddele personer forbud modat føre et dansk fiskerfartøj med fiskerilicens. Da disse be-stemmelser fortrinsvist angår virksomheder (juridiske perso-ner), der ikke følger de gældende regler, vil forslaget ikkehave konsekvenser for normalteffektive virksomheder, derbl.a. er defineret ved, at de efterlever reglerne. Bestemmel-sen vurderes således ikke at medføre administrative byrder.De resterende bestemmelser i lovforslaget vurderes der-udover heller ikke at indebære administrative konsekvenserfor virksomhederne.5. Miljømæssige konsekvenserForslaget forventes at have positive miljømæssige konse-kvenser for de marine ressourcer, idet målsætningen for detdirekte gældende EU-regelgrundlag, der danner baggrundfor lovforslaget, er – som et væsentligt led i den fælles fiske-ripolitik – bl.a. at sikre en miljømæssigt bæredygtig udnyt-telse af de akvatiske ressourcer.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for bor-gerneFor så vidt angår reglerne om tildeling af tilladelse til fi-skeriberettigede i visse vandsystemer vil finansiering væreuændret i forhold til hidtil.7. Forholdet til EU-rettenMed lovforslaget suppleres de direkte gældende EU-for-ordninger ”IUU-fordningen”, ”Kontrolforordningen” og”Gennemførelsesforordningen” på fiskeriområdet for så vidtangår tilvejebringelse af hjemmel for et operativt admini-strativt grundlag for pointsystemer, jf. lovforslagets § 1, nr.15 og for muligheden for at gennemføre strafferetlig sankti-onering af danske statsborgeres eksterritoriale "IUU-over-trædelser" ved danske domstole, jf. lovforslagets § 1, nr. 22og 23.8. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende organisatio-ner og myndigheder m.v.:9. Sammenfattende skema

Administrative konsekvenser for er-hvervslivetMiljømæssige konsekvenserForslaget forventes at have positivemiljømæssige konsekvenser ved atsikre en miljømæssigt bæredygtigudnyttelse af de marine ressourcer.Administrative og økonomiske kon- Forslaget forventes ikke at have ad-sekvenser for borgerneministrative og økonomiske konse-kvenser for borgerneForholdet til EU-rettenForslaget indeholder etablering afhjemmel til at strafforfølge (rejsestraffesag) mod danske statsborgereog juridiske personer for visse over-trædelser af den fælles fiskeripolitikbegået eksterritorialt.Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1.Det foreslås at erstatte ”EF-retsakter” med ”EU-retsak-ter” overalt i loven. Med vedtagelse af Lissabontraktaten,EU-Tidende nr. C 306 af 14. december 2007 udgik Fælles-skabet og blev erstattet af Unionen. De anvendte forkortel-ser vil ikke medføre nogen materiel ændring af bestemmel-serne.Til nr. 2.Den udtrykkelige opregning i fiskerilovens § 5, stk. 2, afrepræsentation i EU-fiskeriudvalget udgår, da en udtrykke-lig opregning af organisationer i lovbestemmelsen kan væremisvisende, fordi organisationer kan skifte navn, fusionereeller deles op. I disse situationer er de relevante organisatio-ner i stedet blevet optaget i udvalgene gennem den gælden-de bestemmelse i lovens § 9, stk. 3, som giver ministerenmulighed for dette. Fremover vil ministeren i stedet fastlæg-ge deltagerkredsen i udvalgenes forretningsorden. Lovæn-dringen er af teknisk karakter og vil derfor ikke have konse-kvenser for udvalgenes aktuelle sammensætning.Tilsvarende udgår de udtrykkelige opregninger i lovens §6, stk. 2-3, vedrørende repræsentation udvalget for Er-hvervsfiskeri, i lovens § 6a, stk. 2, vedrørende repræsentati-on i Udvalget for Muslingeproduktion, i lovens § 7, stk. 2,vedrørende repræsentation i Udvalget for Rekreativt Fiskeri,Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje samt i lovens § 8, stk. 2, for

særlige udvalg til udarbejdelse af fiskeriregler for et nærme-re afgrænset lokalområde, hvor der henvises til den udtryk-kelige opregning af organisationer i § 7 samt til repræsen-tanter for den pågældende kommunalstyrelse.Der henvises til beskrivelsen til den nye § 9, jf. bemærk-ningerne nedenfor til nr. 3.Til nr. 3.Forvaltningen af de forhold, der er reguleret af fiskerilo-ven og gennemførelse af EU-politikken på fiskeriområdetsker på grundlag af et løbende samspil mellem Ministerietfor Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og de rådgivende ud-valg, der er nedsat i henhold til lovens kapitel 2. Udvalgenedækker EU-fiskeripolitikken, gennemførelsen af regler i re-lation til det erhvervsmæssige fiskeri samt rekreativt fiskeriog fiskepleje. Desuden er der et udvalg, der inddrages speci-elt vedrørende muslingeproduktion.Hidtil har det udtrykkeligt fremgået af lovteksten vedrø-rende det enkelte udvalg, hvilke organisationer der var re-præsenteret. I den gældende § 9, stk. 3, er der mulighed for,at ministeren kan bestemme, at udvalgene udvides med re-præsentanter for andre organisationer end de, der er nævnt ibestemmelserne om de enkelte udvalg. Gennem denne be-stemmelse har ønsker om optagelse af andre organisationerend de nævnte kunnet imødekommes, selvom der for det en-kelte udvalg i lovteksten ikke er forudset, at netop den orga-nisation deltog i det pågældende udvalg.

Der foreslås en revideret § 9. Efter forslagets § 9, stk. 1,vil forretningsorden for udvalgene som hidtil blive fastsat afministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren ud-peger ligeledes fortsat udvalgenes formænd.Den udtrykkelige opregning af organisationsrepræsentati-on i udvalgene udgår i bestemmelserne i §§ 5-7. Det fore-slås, at ministeren efter den foreslåede § 9, stk. 2, fastlæggerudvalgenes sammensætning i udvalgenes forretningsorden.Der er desuden organisationer, som har vist en relevant inte-resse for at deltage i de rådgivende udvalg, som ikke ernævnt i loven. I praksis har der kunnet følges op på detteved, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har be-nyttet den mulighed, som følger af den gældende lovs § 9,stk. 3, til at bestemme, at udvalgene udvides med repræsen-tanter fra andre organisationer end de, der er udtrykkelignævnt i loven.Med lovændringen er det ikke hensigten at ændre den ak-tuelle kreds af organisationer, der i dag er repræsenteret iudvalgene. Der vil desuden stadig være mulighed for opta-gelse af andre organisationer med henblik på drøftelse af despørgsmål, som udvalget rådgiver om.I udvalgene er de organisationer, der dækker de relevanteinteresser inden for erhvervs- og rekreativt fiskeri, opdræt-serhverv, forarbejdning, handel mv. af fisk, repræsenteret.Forbrugere og arbejdstagersiden er ligeledes repræsenteret.Desuden er organisationer, der arbejder for miljø og naturin-teresser, repræsenteret i alle udvalg.Myndigheder og forskningsinstitutioner vil desuden fort-sat blive inddraget.Den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 3, svarer til denmulighed, ministeren har i dag for at supplere udvalgene ikortere eller længere perioder med personer med særligtsagkundskab eller organisationer, der ellers ikke er repræ-senteret i udvalget. Bestemmelsen videreføres, da det er væ-sentligt, at arbejdet i udvalgene også fortsat er kendetegnetved åbenhed og mulighed for at indhente bredest mulig vi-den og synspunkter.Til nr. 4.Den foreslåede ændring indebærer, at der skabes en ud-trykkelig hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om,at kvoter for laks kun kan meddeles til sammenslutninger affiskeriberettigede ved nærmere angivne vandsystemer, ty-pisk vandsystemer, der omfatter åer. Om baggrunden forændringen henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærk-ninger ovenfor.Ligesom i dag kan der tillades landet et begrænset antallaks i det enkelte vandsystem. Dette antal fastsættes hvert årpå baggrund af en rådgivning fra DTU – Aqua på grundlagaf en biologisk vurdering af bestandenes bæredygtighed iforhold til fiskeri og landing i det pågældende vandsystem.Et vandsystem omfatter hovedvandløbet med tilløb og even-tuelt i forbindelse hermed søer o.l. I forbindelse med lakse-forvaltningen fastsætter ministeren, hvilke dele af vandsy-stemet, der er omfattet. F.eks. er det i bekendtgørelse nr. 271af 25. marts 2010 om særlige fiskeriregler i Skjern Å vand-system nærmere angivet, hvilke dele af hovedløbet og tilløb,der er omfattet. Dette fastsættes ved bekendtgørelse på bag-grund af aktuel biologisk rådgivning. Der er indtil videre ta-

le om et meget begrænset antal laks. I 2011 kunne der tilla-des landet 350 laks fra Skjern Å vandsystem, 160 laks fraStorå vandsystem, 130 laks fra Varde Å, 73 laks i Sneum Å,35 laks fra Kongeå, 90 laks fra Ribe Å, 60 laks fra Brede Åog 50 laks fra Vidå.Da laksen i de berørte vandløb er omfattet af beskyttel-sesforanstaltningerne efter ”Habitatdirektivet” (direktiv92/43/EØF af 21. maj 1992), skal der tages hensyn til mål-sætningerne for de internationale naturbeskyttelsesområder,jf. lovens § 10 d, i forhold til bestandens aktuelle situation. Ide senere år har det været muligt at tillade, at der i det enkel-te vandsystem landes et begrænset antal laks, uden at detteforhindrede den genopbygning af bestandene, der er i gang.Som forudsætning for kvotetildelingen indgår derfor i denbiologiske vurdering, om sammenslutningen har bidraget tilden lokale fiskepleje.Den foreslåede ændring indebærer alene en målretning,således at det i lovteksten præciseres, at ministeren kan fast-sætte, at laksekvoter ikke kan tildeles enkelte fiskeriberetti-gede, men kun til en sammenslutning af fiskeriberettigedefor det pågældende vandområde. Ved en "sammenslutningaf fiskeriberettigede" forstås typisk en forening, hvis med-lemmer har ret til fiskeri ved det pågældende vandsystem, jf.lovens § 28, herunder f.eks. grundejere og fiskeriforeninger.Det vil være op til sammenslutningen at administrere lakse-kvoten i overensstemmelse med de til tilladelsen fastsattevilkår.Med ændringen kommer det til at fremgå udtrykkeligt afloven, at ministeren kan bestemme, at kvoter for landing afden genetisk særlige og oprindelige laks kan gives til én el-ler eventuelt flere (dog maks. tre), større sammenslutningeraf fiskeriberettigede ved nærmere angivne vandsystemer.Ministeren kan bestemme, at der kan gives laksekvoter tilflere sammenslutninger ved et vandsystem, hvis der ikkefindes én sammenslutning, der omfatter hele vandsystemet.Findes der ikke én sammenslutning af fiskeriberettigede, deromfatter hele vandsystemet, kan laksekvoten meddeles tilflere, større sammenslutninger, der hver for sig mindst om-fatter en geografisk sammenhængende tredjedel (beggebredder) af det pågældende vandsystem, hvor laksefiskeritillades. Forudsætningen for, at der kan meddeles tilladelsetil en sammenslutning er således, at den omfatter en betyde-lig andel af vandsystemets udstrækning. En opdeling af kvo-ten på mere end tre sammenslutninger ville betyde, at for-målet med at uddele kvoten til sammenslutninger ikke villekunne opfyldes. For at undgå usikkerhed om rammerne forforvaltningen og derved de forventninger de fiskeriberettige-de kan have til at kunne modtage kvoter, er det mest hen-sigtsmæssigt i loven at fastlægge en klar ramme for det antalsammenslutninger, der kan modtage kvoter ved det enkeltevandsystem. Er det ikke muligt for de fiskeriberettigede atmodtage kvoten inden for disse rammer, kan Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele afslag på at tilladefiskeri og landinger af laks. Samtidig er der mulighed for atmeddele tilladelse til en sammenslutning, der f.eks. omfatterover 2/3 af vandsystemet.Den saglige begrundelse for at tildele kvoten til sammen-slutninger forsvinder, hvis Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri skal detailstyre og overvåge fiskeriet af for-holdsvis få laks. Desuden vil tildelingen af et antal laks tilsammenslutningen, der repræsenterer mindre dele af vand-systemet, støde på den vanskelighed, at kvoten ikke kan op-deles til mindre dele af vandsystemet. Der har indtil nu væ-ret tale om et meget begrænset antal laks, der må landes iforhold til de meget store områder, som vandsystemernedækker. F.eks. er den samlede længde af den del af Skjern Åvandsystem, hvorfra der må landes laks, ca. 245 km.Ministeren kan efter det foreslåede stk. 2 fastsætte reglerom tildelingen af laksekvoten. Det vil blive fastlagt, at i til-fælde, hvor laksekvoten tildeles til mere end én sammenslut-ning i det enkelte vandsystem, vil antallet af de laks, der til-deles den enkelte sammenslutning, blive tilpasset den del afkvoten, som skønnes at kunne landes på den del af vandsy-stemet, som den enkelte sammenslutning omfatter. Der ersåledes ikke nødvendigvis tale om, at en sammenslutning,der omfatter en tredjedel af den geografiske udstrækning afvandsystemet, får tildelt en tilsvarende del af kvoten. Derkan ved den skønsmæssige fordeling af kvoten blive tale omen anden fordeling, hvis den pågældende sammenslutningf.eks. omfatter et område, hvor der kun i meget begrænsetomfang findes fangstmodne laks i den periode, hvor der eråbnet for fiskeri. Dette vil bero på den biologiske vurdering,der ligger til grund.Med forslaget bemyndiges ministeren endvidere til atfastsætte regler om frister for ansøgninger om tildeling af enlaksekvote og om de vilkår, fiskeriet af laks skal foregå på,herunder f.eks. at laksekvoten kun kan udnyttes inden for enbestemt periode under hensyn til laksens yngleperiode, øvri-ge fredningstider m.v. Der kan endvidere fastsættes krav omløbende indberetning af fangne og landede laks, således atden fiskeriberettigede til enhver tid kan søge oplysning omstatus for forbrug af laksekvoten. En sådan handlepligt sva-rer til lignende forpligtelser til f.eks. at være bekendt medgældende regelsæt for fredningstider, mindstemål, fred-ningsbælter mv. NaturErhvervstyrelsen skal til enhver tidhave mulighed for at få oplysninger om fiskerens navn ogadresse, fangstdato, fangststed samt laksens størrelse ogkøn. Den registrering, som en sammenslutning således fore-tager, har dog først og fremmest til formål at understøtte denenkelte sammenslutnings administration af kvoten. Da der iforbindelse med disse registreringer ikke sker en løbende vi-dereindberetning til NaturErhvervstyrelsen, er der i dette til-fælde ikke tale om en behandling af personoplysninger påNaturErhvervstyrelsens vegne. I øvrigt bemærkes, at denævnte personoplysninger ikke er fortrolige i persondatalo-vens forstand. Desuden kan der fastsættes vilkår om, atfangstdata i form af oplysninger om fx fangstdato og antalfangede og landede laks skal gøres offentligt tilgængelige,på en nærmere angiven måde inden for en bestemt frist efterfangst og landing, og der kan fastsættes vilkår om tilbage-kaldelse eller ændring af kvoten bl.a. ved forandring af debiologiske forudsætninger for laksekvoten. Endelig kan derfastsættes vilkår om, at sammenslutningen også skal tilbydeikke-medlemmer mulighed for at deltage i laksefiskeriet iområdet på rimelige betingelser. Det vil dog i udgangspunk-tet som hidtil være op til sammenslutningen selv at fastsætte

regler for ikke-medlemmers deltagelse, herunder mulighe-den for efter foreningernes gældende, private kutyme atkræve betaling, der står i forhold til de udgifter sammenslut-ningen har i forbindelse med laksefiskeriet. Dette berøressåledes ikke af lovforslaget.Tildeling af en laksekvote til en sammenslutning af fiske-riberettigede, der hviler på hensynet til en forsvarlig regule-ring af laksebestanden i de berørte vandområder, udgør ikkeet indgreb i retten til at stå uden for en forening efter artikel11, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on. De relevante laksekvoter anvendes alene i forbindelsemed fritidsaktivitet i rekreativt fiskeri, og der gælder efterforslaget ikke en pligt, for f.eks. grundejerne, til at væremedlem af sammenslutningerne af fiskeriberettigede. For-slaget åbner i øvrigt for, at en grundejer vil kunne opnå mu-lighed for at få del i en laksekvote i et givent vandsystem ef-ter nærmere aftale med den sammenslutning, som har fåettildelt laksekvoten. Det vil være en forudsætning for tilde-ling af laks til en sammenslutning, at også fiskeriberettigede,der ikke er direkte medlem af sammenslutningen, kan aftalemed sammenslutningen, at vedkommende tilslutter sig fi-skeriet på de vilkår for fiskeriet, der er fastlagt af Ministerietfor Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og de vilkår for f.eks.fordeling af laksen langs vandsystemet, indberetning mv.,der fastlægges i sammenslutningen. Sammenslutningen vil idenne forbindelse, som hidtil, kunne opkræve betaling, derstår i forhold til de udgifter, som sammenslutningen har iforbindelse med laksefiskerier.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets alminde-lige bemærkningerTil nr. 5.-7.Overskriften til kapitel 7, B, og § 36, stk. 1, foreslås ænd-ret, således at begreberne bringes i overensstemmelse medEU-reglerne, hvor ”licens” kobles til retten til at bruge enbestemt fiskerikapacitet (tonnage og maskineffekt) og ikketildelingen af fiskeritilladelser, dvs. de fangstrettigheder, derer til at udnytte den fiskeressource, der er til rådighed fordanske fiskere, jf. ovenfor under de almindelige bemærknin-ger i pkt. 2.1.Overskriften til kapitel 8 foreslås ændret til ”Fartøjer medfiskerilicens”, således at det klart fremgår, at kapitlet vedrø-rer fiskerilicenser, der i fuld overensstemmelse med EU-ter-minologien giver indehaveren ret til at bruge en bestemt fi-skerikapacitet (tonnage og maskineffekt) til kommerciel ud-nyttelse af levende akvatiske ressourcer, jf. art. 4, nr. 9 i”Kontrolforordningen”.Til nr. 8.-14.Ændringen har til formål at præcisere terminologien, så-ledes at den kommer i overensstemmelse med anvendelsenaf begreberne ”licens” og ”tilladelse” i ”Kontrolforordnin-gen”, jf. art. 4, stk. 1, nr. 9 og 10. Ud over disse ovenfor be-grundede tekniske præciseringer, indeholder den foreslåedebestemmelse en mindre teknisk ændring, idet der i § 38, stk.2, foreslås en eksplicit henvisning til det nye kontrol- ogsanktionsparadigme, jf. nedenfor til nr. 15. På det nugælden-de grundlag kan tilladelsen (fiskerilicensen) alene bortfalde,hvis betingelserne for udstedelse af tilladelsen og registre-ringen ikke længere er opfyldt. Imidlertid er der med ”Kon-

trolforordningen” fremover mulighed for administrativ fra-tagelse af fiskerilicensen som følge af EU-pointsystemet,der kan udløse point ved visse alvorlige overtrædelser. Den-ne udvidelse foreslås afspejlet i bestemmelsen.Til nr. 15.I den foreslåede § 39 a, stk. 1, tilvejebringes hjemmel til,at ministeren kan fastsætte regler om tildelingen af point,om midlertidig suspension og permanent inddragelse af fi-skerilicensen i overensstemmelse med det pointsystem forvisse alvorlige overtrædelser, der er omfattet af ”IUU-for-ordningen”, ”Kontrolforordningen” og ”Gennemførelsesfor-ordningen”. Hermed foreslås etableret et operationelt danskadministrationsgrundlag for EU-reglerne om pointtildelin-gen, herunder regler om klageadgang.Der påtænkes fastsat regler i medfør af den foreslåede §39 a, stk. 1, med henblik på at supplere forordningsgrundla-get, især for så vidt angår de mere specifikke procedurer forpointtildeling, de konkrete vurderinger af de alvorlige over-trædelsers grovhed og klageadgang. Rejsning af overtrædel-sessager efter fiskeriloven sker ud fra gældende sanktions-muligheder, hvortil kommer de nye pointsager.I forbindelse med en overtrædelsessag skal der derfor nutillige tages stilling til, om der eventuelt skal rejses enpointsag i overensstemmelse med ”Kontrolforordningen”.Som led i denne procedure skal der efter art. 82 i ”Kontrol-forordningen” ved inspektioner gives oplysning om, at enovertrædelse kan medføre tildeling af point, hvilket skalforetages rutinemæssigt i de tilfælde, en overtrædelse er om-fattet af de 12 kategorier for alvorlige overtrædelser.Som nævnt ovenfor påtænkes der ved bekendtgørelsefastsat regler om de overordnede procedurer for vurderingenaf overtrædelsens grovhed. Skønnet sættes dog ikke dervedunder en regel. Udgangspunktet vil være, at point bør udlø-ses for overtrædelser, hvor vedkommende tilsidesætter denagtpågivenhed, som en erhvervsudøver med sædvanlig pro-fessionel agtpågivenhed skal udvise ved udnyttelsen af deakvatiske ressourcer, da disse globalt og samfundsmæssigtlokalt må betragtes som sårbare.Da hensigten er at udvikle en kultur, hvor alle aktøreroverholder reglerne i den fælles fiskeripolitik, bør der tageshøjde for at ramme overtrædelser begået forsætligt eller vedgrov uagtsomhed, og hvor der kan være sket skade på fiske-bestandene, eller hvor kontrolindsatsen undermineres. Om-vendt kunne visse overtrædelser efter omstændighederne be-tragtes som bagatelagtige i relation til pointsystemet. Det vilkunne være mindre betydende overtrædelser, f.eks. overtræ-delse af et formkrav, der er sket som følge af ukendskab tilreglerne. Gentagelser vil imidlertid pege i retning af grovuagtsomhed eller forsæt med mulighed for pointtildeling.Der forudsættes samtidig at være kategorier af overtræ-delser, der som udgangspunkt kan betragtes som pointudløs-ende overtrædelser ud fra en umiddelbar grovhedsvurdering.Dette vil f.eks. være direkte fiskeri efter en truet bestand,der er indført fiskeristop eller fiskeforbud for. Begrundelsenfor en pointtildeling vil være, at fiskeristop eller lukning afet område er indført af hensyn til bestandsbeskyttelsen, at fi-skeri i dette område derfor vil medføre direkte skade på be-standene, og at fiskeren klart agerer ulovligt. Derimod vil

overtrædelsen af et forbud, der ikke er motiveret i beva-ringshensyn, som udgangspunkt ikke være pointudløsende.Der skal dog i samtlige tilfælde foretages en konkret vurde-ring af de i art. 3, stk. 2, i ”IUU-forordningen” nævnte krite-rier: den forvoldte skade, overtrædelsens omfang, dens vær-di eller om den har gentaget sig.Hertil kommer proportionalitetskravet, der skal lægges tilgrund for alle afgørelser om tildeling af point efter ”Kon-trolforordningen”, hvorefter retsfølgen ikke må være merebyrdefuld end de lovligt benyttede kriterier for afgørelsengiver holdepunkt for. Især i forhold til afgørelser, der inde-holder et element af sanktion over for en borger, har princip-pet praktisk betydning. Indgreb i retten til at udøve erhvervskal ligeledes begrænses til det nødvendige, og forvaltnin-gens sagligt begrundede indgreb skal således stå i rimeligtforhold til formålet, og et mere bebyrdende indgreb må der-for ikke benyttes, når et mindre bebyrdende indgreb er til-strækkeligt.Afgørelser i ”pointsager” skal af indehaveren af fiskerili-censen kunne påklages i overensstemmelse med nationallovgivning, jf. art. 92, stk. 2, 3. pkt. i ”Kontrolforordnin-gen”. En afgørelse truffet af Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri (NaturErhvervstyrelsen) vil såledeskunne påklages til Fødevareministeriets Klagecenter. Deragtes fastsat regler om, at point udløses, når klagefristen erudløbet eller klagen er endeligt afgjort af Fødevareministeri-ets Klagecenter.I henhold til den foreslåede § 39 a stk. 3, vil en afgørelseom permanent inddragelse af fiskerilicensen kunne indbrin-ges for domstolene. Efter art. 92, stk. 3, i ”Kontrolforordnin-gen” inddrages fiskerilicensen permanent ved 90 point, jf.ovenfor under de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.1. Deter tanken, at denne sidste og særligt indgribende pointafgø-relse i stedet for at kunne påklages til FødevareministerietsKlagecenter skal kunne begæres indbragt direkte for dom-stolene til prøvelse i den civile retsplejes former svarende tilmuligheden efter lovens § 37, stk. 6, om tilladelsesfraken-delse.Rekurs afskæres her til fordel for domstolsprøvelse be-grundet i retssikkerhedshensyn i lighed med gældende reglerfor inddragelsen af fiskeritilladelse, jf. lovens § 37, stk. 6.Her kan tilladelsens indehaver forlange en afgørelse ind-bragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættesover for ministeren inden fire uger efter, at tilbagekaldelsener meddelt indehaveren, og ministeren anlægger sag mod in-dehaveren i den borgerlige retsplejes former. Anmodningom sagsanlæg har ikke opsættende virkning.Svarende til adgangen for domstolsprøvelse for admini-strativ tilbagekaldelse af en fiskeritilladelse efter fiskerilo-vens § 37 forudsættes det ikke, at indehaveren af fiskerili-censen er dømt for et strafbart forhold, eller der i øvrigt ersket politianmeldelse, selvom muligheden for samtidig atrejse en parallel straffesag er til stede. Byrden og omkost-ningerne ved at rejse sagen, dvs. anlægge anerkendelses-søgsmål ligger således på myndigheden, jf. § 37, stk. 6.Ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger foreslås entilsvarende mulighed ved afgørelser om permanent inddra-

gelse af fiskerilicensen, jf. den foreslåede § 39 a, stk. 2, ilovforslagets § 1, nr. 15.Den permanente inddragelse af fiskerilicensen er en sær-ligt indgribende retsfølge, og der agtes derfor anvendt en ud-videt parthøring, der også omfatter myndighedens retligevurdering af sagen svarende til den ulovbestemte partshø-ringspligt, der gælder i visse arbejdsretlige og næringsretligeforhold, og som omfatter en høringsforpligtelse af både sa-gens faktum og retlige grundlag.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almin-delige bemærkninger.Den foreslåede nye bestemmelse i § 39 b har til formål attilvejebringe hjemmel til at oprette et pointsystem, hvorefteret fartøjs fører tildeles et passende antal point, hvis vedkom-mende begår alvorlige overtrædelser af reglerne i den fællesfiskeripolitik, jf. art. 92, stk. 6, i ”Kontrolforordningen”Pointsystemet for indehaveren af en fiskerilicens er di-rekte reguleret af EU-reglerne og suppleres af et den foreslå-ede hjemmel i § 39 a, stk. 1, der giver mulighed for at tilve-jebringe et nationalt hjemmelsgrundlag til administration afpointtildelingen. For så vidt angår pointsystemet for førerneaf erhvervsfiskerfartøjer er det imidlertid op til medlemssta-ten at etablere et selvstændigt pointsystem. Det foreslås der-for som en logisk konsekvens at bruge et tilsvarende systemfor fartøjsførerne som for indehaveren af en fiskerilicens, jf.hertil de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1., hvor EU-reglerne for pointsystemet er beskrevet.Dette understøtter ligeledes EU’s ønske om på effektivvis at imødegå "IUU-fiskeri", og kerneformålet i EU-regel-sættet om at imødegå nedfiskningen af de marine akvatiskeressourcer er bl.a. målretningen af sanktionsbestræbelser forde alvorlige overtrædelser.Da der i gældende dansk ret ikke er krav om en specifiktilladelse til at føre fiskerfartøj, foreslås i § 39 b, stk. 1, etab-leret hjemmel til at meddele en fartøjsfører forbud mod, atvedkommende midlertidig eller permanent må føre et fisker-fartøj med fiskerilicens med henblik på erhvervsmæssigt fi-skeri.De ”alvorlige overtrædelser”, dvs. ”IUU-fiskeri” påtæn-kes derfor at kunne danne grundlag for afgørelser om point-tildeling for fartøjsførere. Alvorsgraden skal afgøres eftertilsvarende kriterier som dem, der gælder for indehavere affiskerilicenser, jf. art. 3, stk. 2, i ”IUU-forordningen”, dvs.ud fra en vurdering af den forvoldte skade, overtrædelsensomfang, overtrædelsens værdi eller om den har gentaget sig.De 12 kategorier af overtrædelsestyper påtænkes ligeledes atkunne danne grundlag for udformningen af bestemmelserom pointtildeling for fartøjsførere.Der påtænkes således fastsat regler om pointtildeling affartøjsførere med hjemmel i den foreslåede § 39 b, stk. 2,især for så vidt angår de mere specifikke procedurer forpointtildeling og vurderingen af de alvorlige overtrædelsersgrovhed i de konkrete tilfælde, udvidet partshøring og forklageadgang. Idet tilsvarende principper for pointtildeling,som er gældende for indehavere af fiskerilicenser, agtes an-vendt for fartøjsførere, henvises til bemærkningerne oven-for, herunder også om proportionalitetsprincippet samt til dealmindelige bemærkninger under pkt. 2.3.2.

Svarende til den foreslåede § 39a, stk. 2, om permanentinddragelse af fiskerilicensen foreslås i § 39 b, stk. 3, tilve-jebragt hjemmel til at indbringe en afgørelse om permanentforbud mod at føre et fiskerfartøj med fiskerilicens for dom-stolene. Det er tanken, at denne særligt indgribende afgørel-se i stedet for at kunne påklages til FødevareministerietsKlagecenter skal kunne begæres indbragt direkte for dom-stolene til prøvelse i den civile retsplejes former svarende tilmuligheden efter lovens § 37, stk. 6, om tilladelsesfraken-delse og lovforslagets § 39 a, stk. 2, om inddragelse af fiske-rilicensen, jf. bemærkningerne ovenfor.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets alminde-lige bemærkninger.Til nr. 16.-17.Forhøjelsen sker med udgangspunkt i satserne i fiskerilo-vens § 56, stk. 3 og 4, som ændret ved tekstanmærkning nr.155 til § 24.37.45 i finanslov 2012. Bestemmelsen er såledesoverført fra tekstanmærkningen. Tekstanmærkningen vilvære gældende indtil der gennemføres en ændring af fiskeri-loven, jf. pkt. 2.5. i de almindelige bemærkninger.Som følge af ændring af § 56 foreslås § 60 konsekvens-ændret således, at beløbet fremgår via en direkte henvisningtil gældende satser i § 56. Der er tale om en forenkling, somsamtidig følger den hidtil gældende regulering. Det betyder,at beløbet til opkrævning, der nævnes i § 60, stk. 1, gangesmed fire, mens det i de i § 60, stk. 2, nævnte tilfælde gangesmed en halv. Forslaget indebærer således ingen materiel æn-dring.Til nr. 18.-19.Lovens § 127 foreslås ophævet, idet hjemmel til at fast-sætte regler om installation, drift og vedligeholdelse af ud-styr om bord på fiskerfartøjer allerede kan henføres direktetil § 10, som § 127 henviser til. De bestemmelser, der er ud-stedt med hjemmel i § 127 forbliver i kraft indtil videre, jf.lovforslagets § 2, stk. 2. Der er her alene tale om bekendtgø-relse nr. 902 af 28. september 2009 om overvågning af fi-skerfartøjer via satellit.Som konsekvens af, at § 127 foreslås ophævet, foreslåstillige § 117, stk. 2, nr. 5 tilpasset. Her er der henvist direktetil § 127, men den foreslåede ændring i formuleringen inde-bærer ingen substantiel ændring i retstilstanden. Det bety-der, at der fortsat vil være hjemmel til kontrol på stedet iform af adgang for kontrolpersonalet om bord på fiskerfartø-jer uden forudgående retskendelse med henblik på at vareta-ge kontrol af det ombordværende udstyr til gennemførelse afde kontrolforanstaltninger, der følger af EU’s retsakter, jf. §10, stk. 1, som bl.a. kan omfatte nævnte satellitudstyr.Til nr. 20.Som nævnt ovenfor under de almindelige bemærkningeranses ”IUU-fiskeri”, som er defineret i art. 2, nr. 1-4 i "IUU-fordningen", for at være en af de alvorligste trusler mod bæ-redygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer samtfor at bringe selve grundlaget for EU’s fælles fiskeripolitikog de internationale bestræbelser for at fremme bedre hav-forvaltning i fare.Der foreslås indført en særregel om dansk straffemyndig-hed baseret på, at fiskeriloven som særlov ikke har en juris-diktionsbestemmelse, der dækker samme målsætning som

den almindelige regel i straffelovens § 8, nr. 5. Hermedforeslås etableret fornødent og udtrykkeligt grundlag fordansk straffemyndighed i såkaldte ”IUU-sager” mod danskestatsborgere, der overtræder ”IUU-forordningen” i udlandet(eksterritorialt), idet denne forordning, i art. 44, overlader tilmedlemsstaterne at retsforfølge med administrative sanktio-ner eller strafferetlige sanktioner eller en kombination heraf.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder be-hov for ud fra en lighedsbetragtning at retsforfølge eksterri-toriale ”IUU-overtrædelser” ud fra samme praksis som øvri-ge overtrædelser i fiskerilovgivningen.Derved sikres det, at der sker ligebehandling i forhold tilpersoner, der retsforfølges for overtrædelser begået i danskefarvande, og at der ikke kan rejses tvivl om den danske ef-terlevelse af effektivitets- og loyalitetsprincippet over forEU. Tilsvarende ønskes der etableret hjemmel for danskstrafmyndighed for overtrædelse begået eksterritorialt tilfordel for en juridisk person, hjemmehørende her i landet.Straffesager mod danske statsborgere, der mistænkes fori udlandet at have støttet eller deltaget i ”IUU-fiskeri”, vilformodentligt ikke blive almindeligt forekommende i Dan-mark.Det faktiske grundlag, dvs. gerningsindholdet i sagen,som i givet fald kan føre til bødestraf for en ”IUU-overtræ-delse”, der er begået i udlandet, synes at skulle være omfat-tende, idet der skal være beviser for, eller foreligge myndig-heds- eller domstolsafgørelser, der afgør, at den pågældendedanske statsborger har begået eller har støttet/medvirket til”IUU-fiskeri”. Det kan være som fører eller som ejer af etfartøj (fiskerilicensindehaveren) eller som almindelig ansatom bord e.l. Forseelsen, som den pågældende mistænkes forat have begået, skal være vurderet som en alvorlig overtræ-delse i overensstemmelse med ”IUU-forordningen”, jf. art.42 og art. 3 i "IUU-forordningen". Endelig kræves der somsædvanligt for straffesagens vedkommende, at den straffe-retlige tilregnelse vurderes, dvs. at der skal foreligge entenforsæt eller uagtsomhed. Ved juridiske personer følges dealmindelige regler i straffeloven herom.”IUU-forordningen” omhandler udtrykkeligt ”statsborge-re”. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri menerderfor ikke, at det er relevant også at inddrage personer, derkun er bosat i den danske stat og har lignende fast opholdher i landet, under jurisdiktionsreglen, idet andre EU-med-lemsstater og øvrige tredjelande, som samarbejder med EUom bekæmpelsen af "IUU", hver især kan forventes at følgeop på deres egne statsborgeres eventuelle ulovlige "IUU-ak-tiviteter", herunder også på de overtrædelser der begås eks-territorialt. Herudover omfatter den foreslåede udvidelse afden danske strafmyndighed ikke danske statsborgere, derhar bopæl i Grønland og på Færøerne, dvs. færinger oggrønlændere, jf. ovenfor under de almindelige bemærknin-ger, pkt. 2.6.1.Til nr. 21.

Til den danske stat henregnes landterritoriet, søterritorietog luftrummet, herunder Grønland og Færøerne.Overtrædelser af "IUU-reglerne" agtes som udgangs-punkt og efter gældende praksis retsforfulgt i Danmark vedrejsning af straffesager, jf. ovenfor til nr. 23. I denne forbin-delse opstår en særlig problemstilling i forhold til fiskerilo-vens territorialbestemmelse i § 143, hvorefter loven ikkegælder for Grønland og Færøerne.Dette betyder, at "IUU-forordningens" forpligtelse til atretsforfølge for overtrædelser ikke gælder for danske stats-borgere omfattet af det EU-retlige statsborgerbegreb på ger-ningstidspunktet begået i færøsk og grønlandsk farvand.Denne regelkonflikt skaber et utilsigtet ”hul” i lovgivningenog søges derfor afhjulpet.Ud fra EU-retlige effektivitets- og loyalitetshensyn fore-slås fiskerilovens territorialbestemmelse i § 143, stk. 2, ju-steret, således at ”syddanskere”, dvs. personer med danskindfødsret, som ikke har bopæl i Grønland eller på Færøer-ne, der begår overtrædelser i grønlandsk og færøsk farvand,kan retsforfølges ved danske domstole, jf. ovenfor underlovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.1.4.Til § 2Til stk. 1.”Kontrolforordningens” og ”Gennemførelsesforordnin-gens” bestemmelser om pointsystemer træder i kraft den 1.januar 2012. For så vidt angår det nationale pointsystem forfartøjsførere skal EU-Kommissionen underrettes herom se-nest den 1. juli 2012.Som det fremgår af det under almindelige bemærkningeranførte, er dele af lovforslaget koblet til disse EU-forordnin-ger, for hvilke der skal etableres et nationalt administrati-onsgrundlag om bl.a. klageadgang, domstolsprøvelse. Dettegælder for pointsystemerne for indehavere af fiskerilicenserog for førere af fiskerfartøjer, jf. ovenfor under de alminde-lige bemærkninger pkt. 2.3. og 2.4. samt under de speciellebemærkninger til § 1, nr. 15. Loven foreslås for så vidt an-går disse bestemmelser sat i kraft, når administrationsgrund-laget, dvs. bekendtgørelser mv., er udarbejdet. Samtidig gi-ver det i den indledende fase også den danske administrationmulighed for at sikre størst mulig grad af løbende samord-ning med øvrige EU-medlemslande.Øvrige bestemmelser foreslås sat i kraft straks efter denvedtagne lovs kundgørelse. Der henvises særligt til bestem-melserne om opkrævning af betaling for fisketegn, der erændret ved tekstanmærkning nr. 155 til § 24.37.45 for Fi-nanslov 2012, som er gældende, indtil ændringen af satserneer ændret i fiskeriloven.Til stk. 2.Med det foreslåede stk. 2 vil regler, der er udstedt i med-før af lovens § 127, forblive i kraft, indtil de ophæves ellerafløses af regler, udstedt i medfør af lovens § 10.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor til nr.18-19.

§ 5.(Udelades)Stk. 2.Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fi-skeriforening, Dansk Akvakultur, producentorganisationerneinden for fiskerisektoren, Danmarks Fiskeindustri- og Eks-portforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening,Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, DanskFisk og Verdensnaturfonden.§ 6.(Udelades)Stk. 2.Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fi-skeriforening, producentorganisationerne inden for fiskeri-sektoren, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Kon-sumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Foreningen forDanmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Dansk Fisk og Ar-bejderbevægelsens Erhvervsråd.Stk. 3.Ved rådgivning om regler vedrørende førstegangsom-sætning af fisk tiltrædes udvalget desuden af repræsentationfor Foreningen af Fiskeauktionsmestre i Danmark og Lands-foreningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler i Danmark.§ 6a.(Udelades)Stk. 2.Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fi-skeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening,Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Dansk Fisk,Foreningen Dansk Skaldyropdræt, Dansk Akvakultur, Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsfor-ening, Verdensnaturfonden og Amtsrådsforeningen samt re-præsentation efter indstilling fra miljøministeren og fra mini-steren for familie- og forbrugeranliggender. Herudover delta-ger repræsentanter for de myndigheder, der på lokalt niveauer ansvarlige for miljøspørgsmål. Amtsrådsforeningens re-præsentation ophører fra den 1. januar 2007 og erstattes fradette tidspunkt af repræsentation fra KL (KommunernesLandsforening).§ 7.(Udelades)Stk. 2.Udvalget består af repræsentation for Danmarks Fi-skeriforening, Dansk Akvakultur, Dansk Kystfiskerforening,Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeriforeningenfor Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfi-skerforbund, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsfor-ening og KL (Kommunernes Landsforening). Herudover kanmiljøministeren indstille repræsentation til udvalget.§ 8.(Udelades)Stk. 2.I de i stk. 1 nævnte udvalg deltager repræsentanter forde organisationer, der er repræsenteret i det i § 7 nævnte ud-valg, samt efter ministerens nærmere bestemmelse andre or-

ganisationer, der som følge af deres medlemskreds har inte-resse i fiskeriet i lokalområdet. Herudover deltager repræsen-tanter for den pågældende kommunalbestyrelse.§ 9.Til hvert af de rådgivende udvalg udpeger ministeren forfødevarer, landbrug og fiskeri desuden repræsentanter forMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.Stk. 2.Ministeren fastsætter udvalgenes forretningsorden ogudpeger udvalgenes medlemmer, herunder udvalgenes for-mænd. Udvalgenes medlemmer udpeges efter indstilling frade i det pågældende udvalg deltagende organisationer. I for-retningsordenen fastlægges antallet af repræsentanter for deenkelte organisationer eller grupper af organisationer.Stk. 3.Ministeren kan bestemme, at udvalgene udvides medrepræsentanter for andre organisationer end de i §§ 5-7nævnte samt med personer med særlig sagkundskab. Udvi-delsen kan ske for en længere periode eller til drøftelse af en-kelte spørgsmål. Ministeren kan herudover nedsætte under-udvalg af permanent eller midlertidig karakter.§ 30.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-sætte regler om1) hel eller delvis fredning af nærmere angivne bestande ogvandområder,2) tilladte mindstemål på fisk og3) totalt tilladte fangstmængder af nærmere angivne bestan-de.

Kapitel 7Regulering af erhvervsmæssigt fiskeri i saltvandB. Fiskeritilladelser (licenser)og puljefiskeri§ 36.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-sætte regler om, at der kræves tilladelse (licens) til at udøveerhvervsmæssigt fiskeri på fiskeressourcer, som er til rådig-hed for danske fiskere, og om udstedelse af tilladelse. Mini-steren kan i den forbindelse fastsætte regler om tilladelse til,at en fartøjsejers fangstrettigheder indgår i et puljefiskeri, jf.§ 3, nr. 2, herunder om, hvilke fangstrettigheder der kan om-fattes af et puljefiskeri, styring af et puljefiskeri, indberetningtil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt omantal deltagere i et puljefiskeri.Kapitel 8Regler om fartøjer ved erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand§ 38.Det er ikke tilladt at anvende et fartøj til erhvervsmæs-sigt fiskeri i saltvand, medmindre fartøjet er registreret medtilladelse hertil i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-skeri, og det samtidig er registreret i Økonomi- og Erhvervs-ministeriet.Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan medhenblik på tilpasning af fiskerflådens kapacitet til de fiskeri-muligheder, der er til rådighed, fastsætte regler om udstedel-se og opretholdelse af tilladelserne og de vilkår, der knyttersig hertil, samt om registreringen i Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeris fartøjsregister. Ministeren kan herun-der fastsætte, at tilladelse og registrering kan bortfalde, hvis

3.§ 9affattes således:”§9.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætterforretningsordenen for de i §§ 5-8 nævnte udvalg og udpegerudvalgenes formænd.Stk. 2.I forretningsordenen fastlægges udvalgenes sammen-sætning, herunder hvilke organisationer, der kan være repræ-senteret i det enkelte udvalg, og antallet af repræsentanter forde enkelte organisationer eller grupper af organisationer.Stk. 3.Ministeren kan bestemme, at udvalgene for en længereperiode eller til drøftelse af enkelte spørgsmål udvides medpersoner med særlig sagkundskab og repræsentanter for an-dre myndigheder eller organisationer end de, der indgår i ud-valgets permanente sammensætning. Ministeren kan herud-over nedsætte underudvalg af permanent og midlertidig ka-rakter. ”4.I§ 30indsættes som nytstk. 2:”Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at der uanset enfredning efter stk. 1, nr. 1, kan tillades fiskeri og landing af etbestemt antal laks i nærmere angivne vandsystemer. Ministe-ren kan herunder bestemme, at en sådan tilladelse kun kangives til en sammenslutning af fiskeriberettigede ved det på-gældende vandsystem eller til flere sammenslutninger af så-danne, hvis disse hver især omfatter mindst en geografisksammenhængende tredjedel af det samlede vandsystem. Mi-nisteren kan endvidere fastsætte regler om tilladelse og omvilkårene for udøvelsen af fiskeriet samt behandlingen af an-søgninger herom. ”5.Overskriften tilKapitel 7, B.affattes således: ”Fiskeritilla-delser og puljefiskeri”.6.I§ 36, stk. 1, 1. pkt.udgår: ”(licens)”.

betingelserne for udstedelse af tilladelsen og registrering ik-ke længere er opfyldt.Stk. 3.Ministeren fastsætter regler om, at udstedelse og op-retholdelse af tilladelse i henhold til stk. 2 er betinget af, atfiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til dansk fi-skerihavn.Stk. 4.Ministeren kan endvidere fastsætte regler, hvorefterfartøjsombygning, der øger fangstkapaciteten, gøres betingetaf en særlig tilladelse.§ 39.Tilladelse, som udstedes efter regler, der er fastsat imedfør af § 38, stk. 2, kan kun udstedes for fartøjer, der for2/3’s vedkommende ejes af personer, der er registreret somberettigede til at drive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri imedfør af §§ 14 eller 17 eller efter regler fastsat i medfør he-raf eller i henhold til tilladelse efter § 21, stk. 1. Tilladelsekan endvidere udstedes til selskaber, der er godkendt i med-før af § 16, stk. 1 og 2.Stk. 2.Hvis et fartøj skifter ejer, bortfalder tilladelsen til atanvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, hvis de nye ejereikke opfylder betingelserne i stk. 1. Tilladelse bortfalder end-videre, hvis de personer eller selskaber, der ejer fartøjet, ikkelængere opfylder betingelserne i stk. 1. Ministeren for føde-varer, landbrug og fiskeri kan endvidere, jf. § 38, stk. 2, stillevilkår om, at tilladelsen til at anvende et fartøj til erhvervs-mæssigt fiskeri bortfalder, hvis fartøjet overdrages, eller hvisfartøjets ejer ophører med at benytte dette til erhvervsmæs-sigt fiskeri.Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.Ministeren kan fastsætte regler om, at tilladelsen til atanvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder, hvisanmeldelse om ejerskifte ikke er modtaget i Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri senest 30 dage efter ejerskif-tet.

15.Efter§ 39indsættes:”§39a.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kanfastsætte regler for tildelingen af point, for midlertidig sus-pension og for permanent inddragelse af fiskerilicensen ioverensstemmelse med det pointsystem for alvorlige over-trædelser, der er omfattet af de i § 10 nævnte EU-forordnin-ger om at forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporte-ret og ureguleret fiskeri (IUU).Stk. 2.Afgørelser om permanent inddragelse af fiskerilicen-sen, jf. stk. 1, kan af fiskerilicensens indehaver forlanges ind-bragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættesover for ministeren inden fire uger efter, at inddragelsen ermeddelt indehaveren. Ministeren anlægger sag mod indeha-veren i den borgerlige retsplejes former. Anmodning omsagsanlæg har ikke opsættende virkning.§ 39b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kanmeddele en fartøjsfører forbud mod, at vedkommende mid-lertidigt eller permanent må føre et fiskerfartøj med fiskerili-cens. Forbuddet meddeles, når den pågældende har været an-svarlig fører på fangstrejser på et eller flere fartøjer med fi-skerilicens, hvor indehaveren af fiskerilicensen er blevet til-delt et vist antal point for alvorlige overtrædelser. Længdenaf den periode, hvor den pågældende fartøjsfører ikke må fø-

§ 56.(Udelades)Stk. 2(Udelades)Stk. 3.Prisen for lystfiskertegnet for 12 måneder er 125 kr.,for 1 uge 90 kr. og for 1 dag 30 kr. Med virkning fra den 1.januar 2009 er prisen for lystfiskertegnet for 12 måneder 140kr., for 1 uge 100 kr. og for 1 dag 35 kr.Stk. 4.Prisen for fritidsfiskertegnet er 250 kr. Med virkningfra den 1. januar 2009 er prisen for fritidsfiskertegnet 275 kr.Stk. 5.(Udelades)Stk. 6.(Udelades)§ 60.Personer, der udøver lyst- eller fritidsfiskeri, og som ik-ke efter anmodning fra kontrolmyndigheden foreviser bevisfor betaling samt legitimation, skal senest 14 dage efter på-krav betale et beløb. I 2008 udgør beløbet for lystfiskere 500kr. I 2008 udgør beløbet for fritidsfiskere 1.000 kr. Fra den 1.januar 2009 udgør beløbet 560 kr. for lystfiskere og 1.100 kr.for fritidsfiskere.Stk. 2.Hvis lyst- eller fritidsfiskertegn var betalt, da fiskerietfandt sted, og bevis herfor forevises senest 14 dage efter på-krav, skal der betales et beløb, som i 2008 for lystfiskere ud-gør 62 kr. og for fritidsfiskere udgør 125 kr. Fra den 1. janu-ar 2009 udgør beløbet 70 kr. for lystfiskere og 137 kr. for fri-tidsfiskere.§ 117.(Udelades)Stk. 2.Kontrolmyndigheden har, hvis det skønnes nødven-digt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retsken-delse1) ret til at færdes over de jorder og private veje, der støderop til ferskvand eller saltvand, herunder ret til at færdes medmotorkøretøj,2) adgang til fiskerfartøjer, fisketransportfartøjer og fartøjer,hvorfra der udøves rekreativt fiskeri,3) adgang til virksomheder og i øvrigt overalt, hvor fisk om-sættes m.v., opdrættes og klækkes, herunder virksomheder,

re fiskerfartøj, er den samme som længden af den periode,hvor fartøjet eller fartøjernes fiskerilicens inddrages i over-ensstemmelse med det pointsystem for alvorlige overtrædel-ser, der er omfattet af de i § 10 nævnte EU-forordninger omat forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret ogureguleret fiskeri (IUU).Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om tildelingen af pointtil en fartøjsfører, jf. stk. 1, der som ansvarlig fører af fisker-fartøjer med fiskerilicens, har begået alvorlige overtrædelser,for hvilke der er tildelt indehaveren af fiskerilicensen point imedfør af det pointsystem for alvorlige overtrædelser, der eromfattet af de i § 10 nævnte EU-forordninger, som skal fore-bygge, afværge og standse ulovligt og urapporteret og uregu-leret fiskeri (IUU).Stk. 3.Afgørelser om permanent forbud mod at føre et fisker-fartøj med fiskerilicens, jf. stk. 1, kan af den pågældende far-tøjsfører forlanges indbragt for domstolene. Anmodning her-om skal fremsættes over for ministeren inden fire uger efter,at forbuddet er meddelt personen. Ministeren anlægger sagmod pågældende fartøjsfører i den borgerlige retsplejes for-mer. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virk-ning. ”16.§ 56, stk. 3-4,affattes således:”Stk. 3.Prisen for lystfiskertegnet for 12 måneder er 185 kr.,for 1 uge 130 kr. og for 1 dag 40 kr.Stk. 4.Prisen for fritidsfiskertegnet er 300 kr.”

17.I§ 60affattes således:”§60.Personer, der udøver lyst- eller fritidsfiskeri, og somikke efter anmodning fra kontrolmyndigheden foreviser bevisfor betaling samt legitimation, skal senest 14 dage efter på-krav betale et beløb, der for lystfiskere svarer til fire gangeprisen på et lystfiskertegn for 12 måneder, jf. § 56, stk. 3, ogfor fritidsfiskere et beløb, der svarer til fire gange prisen på etfritidsfiskertegn, jf. § 56, stk. 4.Stk. 2.Hvis lyst- og fritidsfiskertegn var betalt, da fiskerietfandt sted, og bevis herfor forevises senest 14 dage efter på-krav, skal der betales et beløb, der svarer til halvdelen af pri-sen på et lystfiskertegn for 12 måneder, jf. § 56, stk. 3. Forfritidsfiskere skal der indbetales et beløb, der svarer til halv-delen af prisen på et fritidsfiskertegn, jf. § 56, stk. 4. ”18.§ 117, stk. 2, nr. 5affattes således:”5) adgang til at kontrollere installation, drift og vedligehol-delse af udstyr om bord på fiskerfartøjer. ”

som udgør tidligere eller senere led i omsætningskæden,samt virksomheder, som er forpligtet til at indbetale afgifter ihenhold til § 102,4) ret til at åbne forsendelser indeholdende fisk for at førekontrol med lovens overholdelse,5) adgang til at kontrollere det i § 127 omhandlede udstyr og6) ret til at benytte motordrevne fartøjer i ferskvand.Stk. 3.(Udelades)Stk. 4.(Udelades)Stk. 5.(Udelades)Stk. 6.(Udelades)§ 127.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fast-sætte regler til gennemførelse af de kontrolforanstaltninger,der følger af de i § 10 nævnte EF-retsakter, herunder reglerom installation, drift og vedligeholdelse af udstyr om bord påfiskerfartøjer.§ 130.Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-givning, straffes med bøde den, der1) overtræder eller forsøger at overtræde § 11, stk. 1, § 12,stk. 1, § 13, § 18, § 28, stk. 2, § 32, stk. 4, § 33, stk. 1, § 38,stk. 1, § 44, stk. 1, § 47, § 50, stk. 1, § 58, stk. 2, en afgørelseefter § 59 a, stk. 1, en vedtagelse efter § 59 a, stk. 2, § 63,stk. 1, § 66, stk. 1, § 69, § 72, § 74, stk. 1, § 76, § 77, stk. 1,§ 86, stk. 1, § 87, § 97, § 98, § 119, § 121, stk. 1, § 122, stk.2, § 124, stk. 3, de i medfør af § 10, stk. 1, trufne bestemmel-ser og de i § 10 nævnte forordninger og beslutninger,2) tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår knyttet tilen tilladelse eller bevilling udstedt efter loven eller reglerfastsat i medfør af loven,3) overtræder, forsøger at overtræde eller undlader at efter-komme et påbud eller forbud meddelt i henhold til loven el-ler regler fastsat i medfør af loven,4) afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledendeoplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger,som afkræves efter loven, regler fastsat i medfør af loven el-ler de i § 10 nævnte forordninger og beslutninger,5) undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger,der er pligt til at afgive, eller som afkræves efter loven, reg-ler fastsat i medfør af loven eller de i § 10 nævnte forordnin-ger og beslutninger,6) forsætligt eller groft uagtsomt overtræder sine forpligtel-ser efter § 104, stk. 2, eller7) uberettiget driver fiskeri i et ferskvandsområde, jf. § 28,stk. 1.Stk. 2.I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fast-sættes straf af bøde for overtrædelse eller forsøg på overtræ-delse af bestemmelserne i reglerne.Stk. 3.Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4eller 5, eller som nævnt i de i medfør af stk. 2 fastsatte reglermed forsæt til at unddrage sig eller andre betaling af afgifteri henhold til de i § 10 omhandlede forordninger eller i hen-hold til regler fastsat i medfør af § 102 eller med forsæt til atopnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser til sig el-ler andre i henhold til de i § 10 nævnte forordninger eller ihenhold til § 103 eller regler fastsat i medfør af § 102, straf-fes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, med-mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

20.I§ 130indsættes somstk. 8:”Stk. 8.Overtrædelse begået uden for Danmark af bestem-melser fastsat i de i § 10 nævnte EU-forordninger, der skalforebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ure-guleret fiskeri (IUU-fiskeri), hører under dansk straffemyn-dighed (jurisdiktion), hvis handlingen er foretaget af en per-son, der på gerningstidspunktet havde dansk statsborgerskabog ikke havde bopæl på Færøerne eller i Grønland. Tilsva-rende hører overtrædelsen under dansk straffemyndighed,hvis den er begået til fordel for en juridisk person med hjem-sted i Danmark. Dette gælder uanset, om betingelserne istraffelovens §§ 6-9 er opfyldt, og selvom overtrædelsen ikkeer strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområ-de. ”

Stk. 4.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Stk. 5.Hvis en overtrædelse er begået med et eller flere fartø-jer, som er omfattet af et puljefiskeri, kan der idømmes enforhøjet bøde.Stk. 6.Forældelsesfristen for strafansvaret er i intet tilfældemindre end 5 år for overtrædelser, der medfører eller er eg-nede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betalingaf afgifter i henhold til de i § 10 nævnte EF-retsakter, i hen-hold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, ellerat nogen opnår uberettigede udbetalinger i henhold til før-nævnte bestemmelser.Stk. 7.For overtrædelser af § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 38, stk.1, § 86, stk. 1, § 87, § 119, § 121, stk. 1, og de i medfør af §10, stk. 1, trufne bestemmelser og de i § 10 nævnte forord-ninger og beslutninger samt overtrædelser omfattet af stk. 1,nr. 2-5, og stk. 2 er forældelsesfristen for strafansvar i intettilfælde mindre end 5 år, såfremt overtrædelsen vedrører fi-skeri, der kun må udøves som erhvervsmæssigt fiskeri, jf. §11, stk. 1, nr. 1, eller omsætning m.v. af fisken, jf. § 3, nr. 5.§ 143.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov