FLF, Alm.del - 2011-12 - Bilag 105: Henvendelse af 7/12-11 fra Greenpeace vedrørende kvoter på torsk i Kattegat

Til Folketingets Europaudvalg(cc. Miljøudvalget samt udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Vedr. torskekvoten i Kattegat, der skal behandles på rådsmødet for landbrug og fiskeriden 15 og 16. december 2011Torskebestanden i Kattegat har i mange år været for nedadgående, og der er ingen tegnpå bedring af bestanden. Derfor lægger EU Kommissionen op til, at der i fremtidenudelukkende gives en bifangstkvote. Regeringen støtter – ifølge samlenotatet side 9i-denne løsning.En bifangstkvote på torsk har en række meget uheldige konsekvenser for det kystnæreskånsomme fiskeri, samtidig med at en sådan indsats højest sandsynligt ikke vil reddetorsken i Kattegat. Samtidig bliver det med det nuværende omfattende trawlfiskeri iKattegat umuligt at leve op til både internationale og EUs miljømål, som fx EU'shavstrategidirektiv, der dikterer, at der skal være god miljøtilstand i Europashavområder senest i 2020.1. Ved at give en bifangstkvote på torsk, så belønnes de fiskerier, der harproblemer med bifangst; nemlig trawlfiskeriet. Og samtidig afvikles de fiskerier,der er mest bæredygtige. På sigt er dette en meget dårlig løsning.2. Bundtrawlsfiskeri er en ødelæggende fangstmetode, der ifølge HELCOM er enaf hovedårsagerne til, at naturen i Kattegat ikke har det godt.3. Hvis der udelukkende gives en bifangstkvote, vil de fiskerier, der i dag fiskertorsk uden nævneværdig bifangst, uden stort brændstofforbrug og uden atødelægge havbunden med trawlredskaber, ikke få nogen kvote på torsk.Kystfiskeriet i Danmark er allerede under pres, til trods for at kystfiskeriet eftersigende har en bred politisk opbakning. En bifangstkvote på torsk i Kattegat vilbidrage til at afvikle kystfiskeriet yderligere.Greenpeace støtter en kvoter på nul og ingen bifangst af torsk, men der synes ikke atvære vilje til denne løsning, og løsningen er med det danske fiskeri in mente, nok hellerikke særlig realiserbar. Men der er heller ingen positiv udvikling for torskebestanden tiltrods for mange års genopretningsplaner, arbejde med selektivitet og nedsættelse affiskeriindsatsen.Derfor mener Greenpeace, at det er tid til at gribe forvaltningen af torsk i Kattegat ogforvaltningen af Kattegat som helhed anderledes an, end man hidtil har gjort.En overgang med mere skånsomme fangstredskaber som fx tejner, kroge og garn iKattegat ville være et rigtig godt skridt i den rigtige retning. For jomfruhummerfiskerietBredgade 20, Bagh 41260 KøbenhavnTlf 33-93 53 44www.greenpeace.dkStora Robertsgatan 20-22 A00171 HelsinkiPuh 09-698 63 17www.greenpeace.fiPB 6803, St Olavspl0130 Oslotlf 22 20 83 79www.greenpeace.noBox 151 64104 65 StockholmTel 08-702 70 70www.greenpeace.se

ville et skift fra bundtrawl til tejner reducere belastningen af havbunden fra 33.000 m2til 1,8 m2per kilo landet jomfruhummer, og den nødvendige mængde brændstof villigeledes blive reduceret fra 9 liter til 2,2 liter per kilo landet jomfruhummerii.På sigt vil en udfasning af bundtrawlsfiskeri give større mængder fisk. ICES vurderer,at fisk som helleflynder, sej og kuller indenfor de sidste 100 år stort set er forsvundetfra Kattegat som følge af fiskeriiii, og at torsken også er på vej væk. I Øresund tilgengæld har der ikke været bundtrawlet siden 1932. I dag fanges der 10 gange så mangetorsk i Øresund som i hele Kattegat tilsammen. Det skyldes ifølge en rapport fra 2010ivudelukkende det faktum, at der ikke har været trawlet i Øresund.HELCOM lavede sidste år en rapport, der kortlagde blandt andet Kattegatsmiljøtilstand. Tilstanden i Kattegat er ifølge HELCOM dårlig. Hovedårsagen er indholdaf for mange næringssalte, men på andenpladsen fremhæves et højt fiskeritryk og isærdeleshed bundtrawling som en betydelig negativ påvirkning af Kattegatv.Danmark har brug for en plan for, hvordan tilstanden for havnaturen, fiskebestandene,hvalerne og fuglene skal være i fremtiden og et katalog og en plan for, hvordan mankommer derhen. Naturplan Danmark kommer forhåbentlig til at vise den vej frem, menmålet bliver svære og svære at nå, hvis det skånsomme fiskeri fortsat afvikles – og ikkesom det burde udvikles.Fiskeriet må planlægges på en sådan måde, at fisk og skaldyr fanges så det samlet setbelaster naturen mindst muligt pr. landet kilo.Med venlig hilsenHanne Lyng Winter, havbiolog GreenpeaceBredgade 20, baghuset 4. sal1260 København KE-mail:[email protected]Direkte: +45 33376393, Mobil: +45 28109059