Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horison2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)KOM (2011) 809 endeligForslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelseaf Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation(2014-2020)KOM (2011) 811 endeligForslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglernefor formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 – rammeprogram forforskning og innovation (2014-2020)”KOM (2011) 810 endelig1.

Resumé

Kommissionens forslag vedrørende Horisont 2020 dækker perioden 2014-2020.Forslaget om Horisont 2020 er på linje med Europas vækststrategi EU2020, deridentificerede forskning og innovation som centrale mål for at opnå intelligent,bæredygtig og inkluderende vækst. Kommissionens forslag består af forslag tilrammeprogram og særprogram dækkende indsats vedrørende ’Videnskabeligtopkvalitet’ ’Industrielt lederskab’ samt ’Samfundsmæssige udfordringer’. End-videre omfatter Horisont 2020 forordning om regler for deltagelse..Kommissionens forslag til regler for virksomheders, forskningscentres og univer-siteters deltagelse i foranstaltninger under Horisont 2020 (herefter ”regler fordeltagelse”) fastlægger de nærmere rettigheder og forpligtelser for enheder, derønsker at deltage i Horisont 2020 og opstiller principper for anvendelse og for-midling af resultaterne af deres deltagelse.2. BaggrundKommissionen vedtog sin lovpakke om Horisont 2020 den 30. november 2011med henblik på endelig vedtagelse i 2013 og igangsættelse i 2014.Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdetaf det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker omindretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-bog fra den 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder:Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’.I grønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-rende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og Det Eu-ropæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).Samtidigt lagde Kommissionen op til, at det kommende rammeprogram skaladressere ’samfundsmæssige udfordringer’, ’styrkelse af konkurrenceevnen’ og’styrkelse af Europas videnskabsgrundlag og det europæiske forskningsrum’.Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med og har blandt andet afholdten række seminarer struktureret efter disse tre mål. Tankerne er i store træk vide-reført i Kommissionens forslag til Horisont 2020.

Kommissionens forslag om Horisont 2020 er fremsendt med hjemmel i TEUF ar-tikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionens forslag til Horisont 2020’s særprogram er fremsendt med hjem-mel i TEUF artikel 172 og artikel 182 og skal behandles efter TEUF artikel 182stk. 4, hvorefter Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet ogDet Økonomiske og Sociale Udvalg. Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.Kommissionens forslag om regler for deltagelse er fremsendt med hjemmel i ar-tikel 173, 183 og 188 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.3. Formål og indholdKommissionens forslag består af 1) forordning om rammeprogrammet for Hori-sont 2020, 2) afgørelse om særprogrammet for Horisont 2020 og 3) forordningom regler for deltagelse. Aktiviteterne er i Kommissionens forslag beskrevet bå-de i forordningen om rammeprogrammet og i afgørelsen om særprogrammet. Ak-tiviteterne er herunder beskrevet i særprogrammet med undtagelse af aktiviteter-ne for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, da de ikke er en delaf særprogrammet.3.1 Forordningen om rammeprogrammet for Horisont 2020ArtiklerKommissionen foreslår, at forordningen om Horisont 2020 tager udgangspunkt i28 artikler.I artikel 1 foreslås, at genstanden for forslaget er rammerne for Unionens støtte tilforsknings- og innovationsaktiviteter.I artikel 2 defineres begreberne ’forsknings- og innovationsaktiviteter’, ’direkteaktioner’, ’indirekte aktioner’, ’offentlig-privat partnerskab’ og ’offentlig-offentligt partnerskab’.I artikel 3 foreslås, at Horisont 2020 skal være et syvårigt rammeprogram svaren-de til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden2014-2020.I artikel 4 foreslås, at Horisont 2020 skal spille en central rolle i leveringen af Eu-ropas vækststrategi EU2020.I artikel 5 foreslås, at Horisont 2020 skal have tre særlige indsatsområder: ’vi-denskabelig topkvalitet’ ’Industrielt lederskab’ og ’samfundsmæssige udfordrin-ger’.I artikel 6 foreslås et samlet budget på 87,74 mia. euro fordelt på 27,818 mia. eu-ro til videnskabelig topkvalitet, 20,280 mia. euro til industrielt lederskab, 35,888mia. euro til samfundsmæssige udfordringer, 2,212 mia. euro til Det FællesForskningscenters ikke-nukleare aktiviteter og 1,542 mia. euro til Det Europæi-ske Institut for Innovation og Teknologi.

I artikel 7 foreslås, at Horisont 2020 skal være åben for associering af tredjelan-de.I artikel 8 foreslås, at Horisont 2020 skal implementeres gennem et særprogramog et bidrag til det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).I artikel 9 foreslås, at Horisont 2020 skal gennemføres i overensstemmelse medden nye finansforordningI artikel 10 foreslås, at Horisont 2020 kan finansiere direkte og indirekte aktioner.I artikel 11 foreslås, at forordningen og regler for deltagelse finder anvendelse påde indirekte aktioner.Ifølge artikel 12 skal der i gennemførelsen af Horisont 2020 tages hensyn til rådog bidrag fra rådgivende grupper.Ifølge artikel 13 skal der etableres forbindelser og grænseflader mellem og indenfor indsatsområderne.Ifølge artikel 14 skal gennemførelsen af Horisont 2020 tage højde for den løben-de udvikling inden for videnskab, teknologi, innovation, markeder og samfund.Ifølge artikel 15 skal der være fokus på fremme af ligestilling mellem køn iforsknings- og innovationsaktiviteterne.I artikel 16 foreslås det, at alle aktiviteter under Horisont 2020 skal gennemføresunder overholdelse af etiske principper og den relevante nationale lovgivning,EU-lovgivning samt international lovgivning. Det foreslås, at følgende områderikke kan blive finansieret:1. forskning i reproduktiv kloning af mennesker2. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde,der gør ændringerne arvelige3. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene tilforskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerne-overførsel mellem kropsceller.Ifølge artikel 17 skal Horisont 2020 gennemføres i komplementaritet med andreEU-støtteprogrammer, herunder strukturfondene.Ifølge artikel 18 skal der gives særlig opmærksomhed til at sikre tilstrækkeligdeltagelse af SMV’er i Horisont 2020, og at Horisont 2020 har tilstrækkelig in-novationseffekt for SMV’er. Som en del af målene med særprogrammet ’sam-fundsmæssige udfordringer’ og programmet ’lederskab inden for støtte- og indu-striteknologi’ skal der indføres særlige foranstaltninger for SMV’er med innova-tionspotentiale, og der skal afsættes et øremærket beløb til disse foranstaltninger.Ifølge artikel 19 kan dele af Horisont 2020 gennemføres gennem offentlig-privatepartnerskaber, der skal identificeres baseret på en række fastlagte kriterier. I etbegrænset antal tilfælde kan der ydes støtte til eksisterende fællesforetagenderMinisteriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

etableret under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udviklingog demonstration, nye offentlig-private partnerskaber baseret på art. 187 TFEUog til andre finansieringsorganer jævnfør den nye finansforordning.Ifølge artikel 20 skal Horisont 2020 bidrage til at styrke offentlig-offentlige part-nerskaber, hvor aktioner og programmer på nationalt og regionalt niveau imple-menteres fælles inden for EU. Særlig opmærksomhed skal gives til fælleseuropæ-isk programlægning mellem EU’s medlemslande. Offentlig-offentlige partner-skaber kan støttes gennem et ERA-NET instrument og gennem artikel 185-initiativer.I artikel 21 foreslås det, at Horisont 2020 skal være åben for deltagelse af juridi-ske enheder i tredjelande og internationale organisationer. Internationalt samar-bejde vil blive fremmet i Horisont 2020. Særlige aktiviteter til at fremme interna-tionalt samarbejde vil blive gennemført i Horisont 2020 som en del af den sam-fundsmæssige udfordring ’rummelige, innovative og sikre samfund’.Ministeriet for Forskning,

Ifølge artikel 22 skal aktiviteter vedrørende kommunikation og udbredelse af re-sultater anses som en integreret del af alle aktiviteter.I artikel 23 foreslås det, at Horisont 2020’s kontrolsystemer skal sikre en passen-de balance mellem tillid og kontrol.I artikel 24 foreslås det, at beskyttelsen af EU’s finansielle interesser sikres gen-nem forordning nr. 2185/96 og forordning (Euratom, EC) nr. 2185/96.Ifølge artikel 25 skal Kommissionen årligt systematisk monitorere gennemførel-sen af Horisont 2020, særprogrammet og EIT og rapportere og udbrede resulta-terne af monitoreringen.Ifølge artikel 26 skal Kommissionen med hjælp fra eksterne eksperter udføre enmidtvejsevaluering af Horisont 2020 og EIT senest i 2017 og en ex-post-evaluering senest i 2023.I artikel 27 foreslås, at budgetrammen i artikel 6 også kan dække tekniske og ad-ministrativ bistand, som er nødvendig for at sikre overgangen mellem dette pro-gram og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til afgørelse nr.1982/2006/EF.Ifølge artikel 28 skal denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offent-liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.Bilag 1 – hovedlinjerne i de specifikke mål og aktiviteterSe beskrivelserne i afsnit 3.2 Særprogrammet i Horisont 2020. Dog er EIT ikkeen del af særprogrammet, hvorfor Kommissionens forslag om EIT beskrives her-under.Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).EIT får midler direkte fra rammeprogrammet og er således ikke en del af særpro-grammet.

Det specifikke mål er at integrere videntrekantens tre elementer - forskning, in-novation og uddannelse - og dermed styrke Unionens innovationskapacitet og ta-ge fat om samfundsmæssige udfordringer.EIT skal primært, men ikke udelukkende, drives via videns- og innovationsfæl-lesskaber (Knowledge and Innovation Communities – KIC’s). Videns- og inno-vationsfællesskaberne skal primært adressere store samfundsmæssige udfordrin-ger og skal gennem sine samplaceringscentre også være forbundet med regional-politik.3.2 Særprogrammet i Horisont 2020Særprogrammet indeholder tre primære indsatser: ’Videnskabelig topkvalitet’’Industrielt lederskab’ og ’Samfundsmæssige udfordringer’. Dertil kommer endel omhandlende Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare direkte aktioner.I særprogrammet beskrives genstand, formål og budget, der alle er en reflekteringaf hovedafgørelsen om Horisont 2020.Arbejdsprogrammerne for særprogrammet etableres af Kommissionen assisteretaf en programkomité undtaget for gennemførelsen af aktioner under Det Europæ-iske Forskningsråd og Det Fælles Forskningscenter. Denne programkomité etab-leres ifølge forordning 182/2011. I arbejdsprogrammerne skal udvælgelseskriteri-er specificeres. For aktioner under Det Europæiske Forskningsråd, som fastlagt afDet Europæiske Forskningsråds Videnskabelige Råd, vedtages arbejdsprogram-mer ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. For særprogrammet ’Det FællesForskningscenter’ etablerer Kommissionen alene arbejdsprogrammerne.Videnskabelig TopkvalitetSærprogrammet ’Videnskabelig Topkvalitet’ indeholder fire overordnede aktivi-tetsområder: ’Det Europæiske Forskningsråd’, ’fremtidige og nye teknologier’,’Marie Curie-aktiviteter’ og ’forskningsinfrastrukturer’.Det Europæiske ForskningsrådDet Europæiske Forskningsråd vil fremme frontlinjeforskning i verdensklasse.Det europæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning indenfor alle forskningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium er excellence.ERC’s aktiviteter bestemmes af ERC’s eget videnskabelige råd, der skal arbejdeefter principperne videnskabelig excellence, autonomi, effektivitet, transparensog ansvarlighed. Det Europæiske Forskningsråds videnskabelige råd etablererstrategi, årligt arbejdsprogram og procedurer for evaluering af projektforslagFremtidige og nye teknologierAktiviteterne inden for fremtidige og nye teknologier (FET) vil konkretisereforskellige arbejdsmetoder fra helt åbne til forskellige grader af strukturering afemner, samfund og finansiering omkring tre søjler.De overordnede aktivitetsområder i forslaget er: ’FET-Open: fremme af nye idé-er’, ’FET-Proactive: fremme af nye temaer og samfund’ og ’FET-Flagships:håndtering af store tværfaglige videnskabelige og teknologiske udfordringer’.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Marie Curie-aktionerDet specifikke mål er at sikre den bedst mulige udvikling og den mest muligt dy-namiske brug af Europas intellektuelle kapital for at opnå nye kvalifikationer oginnovation og således udnytte potentialet fuldt ud i alle sektorer og regioner.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ”Fremme af nye færdighedergennem indledende forskeruddannelser af topkvalitet”, ’ Fremme af topkvalitetgennem mobilitet på tværs af grænser og sektorer’, ’Stimulering af innovationgennem gensidigt inspirerende videnudveksling’, ’Øgede strukturelle virkningergennem samfinansiering af aktiviteter’ og ’ Specifikke støtteaktioner og politiskeaktioner’.Europæisk forskningsinfrastrukturDet specifikke mål er at udruste Europa med forskningsinfrastruktur i verdens-klasse, der er tilgængelig for alle forskere i og uden for Europa, så deres potentia-le for videnskabelige fremskridt og innovation kan udnyttes fuldt ud.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’ Udvikling af europæiskeforskningsinfrastrukturer frem til og ud over 2020’, ’Fremme af forskningsin-

frastrukturers innovationspotentiale og deres menneskelige kapital’ og ’Styrkelse af en europæisk politik for forskningsinfrastruktur og internatio-nalt samarbejde’.Industrielt lederskab’Industrielt lederskab’ indeholder tre aktivitetsområder ’Lederskab inden for støt-te- og industriteknologi’, ’Adgang til risikovillig kapital’ og ’Innovation i små ogmellemstore virksomheder’Lederskab inden for støtte- og industrielteknologiDet specifikke mål er at opretholde og opbygge globalt lederskab inden for støt-teteknologi samt rumforskning og innovation, der danner grundlag for konkur-renceevne i en række eksisterende og fremspirende industrier og sektorer.Programmet indeholder aktiviteter inden for informations- og kommunikations-teknologi, nanoteknologi, avancerede materialer, bioteknologi, avanceret produk-tion og forarbejdning og rumforskning.Adgang til risikofinansieringDet specifikke mål er at medvirke til at rette op på markedssvigt, når det gælderadgang til risikovillig kapital til finansiering af forskning og innovation.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er lånefaciliteten og egenkapitalfa-ciliteten.Innovation i SMV’erDet specifikke mål er at stimulere væksten ved at øge graden af innovation iSMV'er, dække deres forskellige innovationsbehov gennem hele innovations-kredsløbet for alle typer innovation og derved skabe hurtigere voksende interna-tionalt aktive SMV'er.

De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Mainstreaming af SMV-støtte’og ’Særlig støtte’.Samfundsmæssige udfordringer’Samfundsmæssige udfordringer’ indeholder aktiviteter inden for seks sam-fundsmæssige udfordringer; ’Sundhed, demografisk udvikling og velfærd’, ’Fø-devaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomi’, ’Sikker,ren og effektiv energi’, ’Intelligent, grøn og integreret transport’, ’Klimaindsats,ressourceeffektivitet og råvareforsyning’ og ’Rummelige, innovative og sikresamfund’.Sundhed, demografisk udvikling og velfærdDet specifikke mål er at forbedre livslang sundhed og velfærd for alle.De overordnede foreslåede aktivitetsområder inkluderer ’forståelse af determi-nanter for sundhed, bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse’; ’Udviklingaf effektive screeningprogrammer og bedre vurdering af sygdomsdisposition’,’Bedre overvågning og beredskab’; ’Sygdomsforståelse’; ’Udvikling af bedre fo-rebyggende vacciner’; ’Bedre diagnoser’; ’Brug af in-silico-lægemidler til bedreforvaltning og forudsigelse af sygdomme’; ’Sygdomsbehandling’; ’Overførsel afviden til klinisk praksis og skalerbare innovationsaktioner’; ’Bedre anvendelse afsundhedsdata’; ’Overførsel af viden til klinisk praksis og skalerbare innovations-aktioner’; ’Bedre anvendelse af sundhedsdata’; ’Bedre videnskabelige redskaberog metoder til støtte af politikformulering og lovgivningsmæssige behov’; ’Aktivaldring, uafhængighed og intelligente omgivelser’; ’Individuel indflydelse påsundhedsmæssig selvforvaltning’; ’Fremme af integreret behandling’’Optimering af sundhedssystemernes effektivitet og nedbringelse af ulighedergennem evidensbaseret beslutningstagning og formidling af bedste praksis samtinnovative teknologier og tilgange’.Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, havforskning og bioøkonomiDet specifikke mål er at sikre tilstrækkelige forsyninger af sikre fødevarer af højkvalitet og andre biobaserede produkter gennem udvikling af produktive og res-sourceeffektive primærproduktionssystemer, fremme af tilknyttede økosystem-tjenester sammen med konkurrencedygtige lavemissionskæder. Dette vil frem-skynde overgangen til en bæredygtig europæisk bioøkonomi.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bæredygtigt landbrug og skov-brug’, ’En bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugsfødevareindustri, somleverer en sikker og sund kost’; ’Udnyttelse af levende marine ressourcerspotentiale’ og ’Bæredygtige og konkurrencedygtige biobaserede industrier’.Sikker, ren og effektiv energiDet specifikke mål er at indføre et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigtenergisystem, set i lyset af de stadig mere knappe ressourcer, stigende energibe-hov og klimaændringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Nedbringelse af energiforbrugetog CO2-fodaftrykket gennem intelligent og bæredygtig anvendelse’; ’Billig ogkulstoffattig elforsyning’; ’Alternative brændstoffer og mobile energikilder’; ’Etintelligent, fælleseuropæisk elnet’; ’Ny viden og nye teknologier’; ’Håndfaste

beslutninger og offentlighedens deltagelse’ og ’Udbredelse af energiinnovationpå markedet og styrkede markeder og forbrugere’.Intelligent, grøn og integreret transportDet specifikke mål er at udvikle et europæisk transportsystem, der er ressource-besparende, miljøvenligt, sikkert og integreret til gavn for borgerne, økonomienog samfundet.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Ressourceeffektiv transportmed respekt for miljøet’; ’Bedre mobilitet, færre trafikpropper og øgetsikkerhed’; ’Den europæiske transportindustri i det globale førersæde’ og’Samfundsøkonomisk forskning og fremadrettede aktiviteter vedrørende politiskebeslutninger’.Klimaindsats, ressourceeffektivitet og råvareforsyningDet specifikke mål er at udvikle en ressourceeffektiv økonomi, der er robust overfor klimaforandringer, og som opfylder den voksende verdensbefolknings behovinden for bæredygtige rammer for planetens naturressourcer. Aktiviteterne skalbidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne og øge trivslen, alt imens de sik-rer miljømæssig integritet og bæredygtighed, holder den gennemsnitlige globaleopvarmning på under 2 �C og gør det muligt for økosystemerne og samfundet attilpasse sig klimaforandringerne.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Bekæmpelse afklimaforandringer og tilpasning hertil’; ’Bæredygtig forvaltning afnaturressourcerne og økosystemerne’; ’Sikring af bæredygtig forsyning afråstoffer uden for energi- og landbrugsområdet’; ’Fremme overgangen til en grønøkonomi gennem miljøinnovation’ og ’Udvikling af omfattende globaleobservations- og informationssystemer på miljøområdet’.Rummelige, innovative og sikre samfundDet specifikke mål er at fremme rummelige, innovative og sikre europæiske sam-fund på baggrund af hidtil usete forandringer og voksende global indbyrdes af-hængighed.De overordnede foreslåede aktivitetsområder er: ’Rummelige samfund’, ’Innova-tive samfund’ og ’Sikre samfund’.Det Fælles Forskningscenters (JRC) Ikke-nukleare aktiviteterDet Fælles Forskningscenter (JRC) vil gennemføre forskning for at forbedre detvidenskabelige grundlag for politiske beslutninger, øge vores indsigt i denaturlige processer, der ligger bag de samfundsmæssige udfordringer, ogundersøge nye videnskabelige områder og teknologier, blandt andet gennem etprogram vedrørende forberedende forskning.3.3 Regler for deltagelse og formidling

Ad I Indledende bestemmelser, art. 1-4

Reglerne for deltagelse gælder for deltagelse i indirekte foranstaltninger, men ik-ke i direkte foranstaltninger, der udføres af Det Fælles Forskningscenter.

Ad II Regler for deltagelse

Ad IIi. Generelle bestemmelser, art. 5-7Enhver juridisk enhed må deltage i aktioner. De konkrete arbejdsprogrammer kandog stille yderligere krav eksempelvis udelukkelse af juridiske enheder etableret itredjelande.Ad IIii. Tilskud, art. 8-33Som minimum skal der i hver aktion deltage tre uafhængige juridiske enheder,der hver er etableret i forskellige medlemsstater eller associerede stater.Tilskud kan være af hvilken som helst type beskrevet i EU’s finansforordningProjektforslag skal evalueres efter kriterierne ekspertise, virkning og gennemfø-relsens kvalitet og effektivitet, dog undtaget for Det Europæiske Forskningsråd,hvor ekspertise er eneste vurderingskriterium.Horisont 2020 kan finansiere op til 70 % af omkostningerne til udformning afprototyper, afprøvning, demonstration, eksperimentel udvikling, styring, mar-kedsintroduktion og programstøtteforanstaltninger.Horisont 2020 kan finansiere op til 100 % for alle andre typer aktiviteter.Indirekte omkostninger skal refunderes med en fast sats på 20 % af de totale om-kostninger.Ad IIiv Priser, offentlige indkøb og finansielle instrumenter art. 34-36Kommissionen eller et tilskudsorgan kan uddele priser. Indkøb i form af præ-kommercielle eller innovative løsninger skal foretages ifølge finansforordningen.Finansielle instrumenter (for eksempel lån eller garantier) kan anvendes.Ad IIvii. Eksperter, art. 37Kommissionen kan bistås af uafhængige eksperter ved bedømmelsen af forslag.Eksperterne findes og udvælges på grundlag af indkaldelse af ansøgninger fraenkeltpersoner samt indkaldelse henvendt til nationale forskningsorganer, institu-tioner eller virksomheder med henblik på opstilling af lister over egnede kandida-ter. Kommissionen kan udpege eksperter uden for disse lister. Kommissionen of-fentliggør lister over eksperter, der har deltaget i evalueringer.

Ad III. Reglerne for formidling af resultater, art. 38-51

Ad IIIi Resultater, art. 38-47Resultater ejes af deltageren, der producerer dem. Hvis resultaterne kan anvendeserhvervsmæssigt, skal dens ejere sikre, at den beskyttes under behørig hensynta-gen til de berettigede interesser, især kommercielle, som deltagerne i den pågæl-dende aktion har.Deltagerne skal nyttiggøre resultater eller sørge for, at de bliver nyttiggjort. Skerdette ikke, kan Kommissionen formidle disse resultater. Denne formidling mådog ikke krænke intellektuelle rettigheder og ejerens berettigede interesser. Endeltager, der påberåber sig berettigede interesser, skal påvise, at han vil få påførtuforholdsmæssig stor skade. Videreformidling af disse resultater må ikke ske førMinisteriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Kommissionen eller tilskudsorganet har foretaget en beslutning om hvorvidt devil overtage ejerskabet og foretage de nødvendige forholdsregler for beskyttelseaf ejerens rettigheder.Ad IIIii Priser og udbud, art. 48-49Støtte kan gives i form af priser, indkøb, prækommercielle indkøb og offentligeindkøb af innovative løsninger.

Ad IV Afsluttende bestemmelser, art. 50-52

Forordning(EF) nr. 1906/2006 ophæves med virkning fra den 1. januar 20144. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.5. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at forslagene er udformet med henblik på at opnå størstmulig merværdi og effekt på EU-plan og omfatter først og fremmest mål og akti-viteter, der ikke kan gennemføres effektivt, hvis medlemsstaterne handler hverfor sig.I lyset af at handling på EU-plan kan styrke de overordnede rammer for EU-samarbejdet om forskning og innovation med henblik på at bevare den kritiskemasse på centrale områder anser regeringen nærhedsprincippet for respekteret.6. Gældende dansk retForslaget påvirker ikke gældende dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 87,74 mia. euro, svarende til 655,5 mia.kr., til forslaget. Da Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarer det til, atDanmark bidrager med ca. 13 mia. kr. over de syv år.8. HøringForslaget er blevet sendt i bred skriftlig høring, herunder i EU-specialudvalgetfor forskning. Høringsfristen er den 10. januar 2011.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerPå konkurrenceevnerådsmødet den 6. december 2012 blev der efter Kommissio-nens præsentation af forslaget udvekslet indledende synspunkter herom. Der varen generel positiv modtagelse af forslaget og målsætningen om at skabe en tætte-re kobling mellem forskning og innovation. En række lande understregede betyd-ningen af forenkling af reglerne for brugerne samt behovet for synergi med struk-turfondene med henblik på kapacitetsopbygning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at forslaget til rammeprogrammet har et indhold, som kan ydeet vigtigt bidrag til realiseringen af EU’s vækststrategi EU2020.Derudover mener regeringen, at:Kommissionens forslag til struktur er formålstjenlig og finder, at de tre mål'Videnskabelig topkvalitet', 'Industrielt lederskab' og 'Samfundsmæssige

udfordringer' er centrale for Europas forsknings- og innovationspolitiskesamarbejde.Adressering af samfundsmæssige udfordringer som energi, fødevarer ogsundhed er afgørende for Europa.Det er centralt for Europa at blive bedre til at bygge bro mellem forskningog innovation og få forskningsresultaterne omsat til innovation og vækst ierhvervslivet.Selv om Europa skal øge fokus på innovation, må den langsigtede forsk-ning ikke glemmes. Regeringen bakker derfor op om styrkelsen af ERC.Excellence fortsat bør være det centrale kriterium for forskningsfinansie-ring for Horisont 2020.Europa skal dog også tænke i initiativer, der kan understøtte udviklingen afden excellente forskning bredt i Europa.Det er helt centralt at forenkle rammeprogrammet for at få øget virksom-hedsdeltagelsen, særligt fra SMV'er. En del af forenkling for ansøgerne in-kluderer også mere åbne opslag inden for programmerne store samfunds-mæssige udfordringer og lederskab i støtte- og industriteknologier, så an-søgerne for mere frihed til at lave innovative projekter.

Forslag til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet forDet Europæiske Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementererHorisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovationKOM (2011) 812 endelig1.

Resumé

Kommissionens forslag til Euratom rammeprogrammet (2014-2018) – Euratom-programmet – vedrører indirekte aktioner inden for fusion (ekskl. ITER), fissionog strålingsbeskyttelse samt direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed foreta-get af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Euratom-programmet gennemføresdenne gang ved en forordning, hvor man tidligere har anvendt fire forskelligeretsakter. Konstruktionen af ITER (International Thermonuclear ExperimentalReactor) er holdt uden for programmet, idet Kommissionen foreslår, at finansie-ringen heraf ligger uden for den flerårige finansielle ramme. På fissionsområdet(inkl. strålingsbeskyttelse) er der i det store hele tale om en fortsættelse af forsk-ningsaktiviteterne fra det 7. rammeprogram og dets 2-årige forlængelse, men dogmed betydelig mere vægt på sikkerhed i forbindelse med eksisterende reaktorer.Hertil kommer, at JRC skal iværksætte særlige foranstaltninger for at imødegå denye nukleare sikkerhedsudfordringer efter uheldet på atomkraftværket i Fu-kushima i Japan i marts 2011. På fusionsområdet skal programmet gennem detsåkaldte EFDA-samarbejde sikre en hurtig opstart af ITER og sideløbende ud-vikle materialer til et demonstrationskraftværk samt udvikle og demonstrere rele-vante teknologier til demonstrationskraftværket, der udgør næste trin efter for-søgsreaktoren ITER.

2. BaggrundForslaget til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet på detnukleare område for perioden 2014-2018 (i det følgende benævnt ”Euratom-programmet”) vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion og fis-sion) og strålingsbeskyttelse. Forslaget er en integreret del af Horisont 2020 –rammeprogrammet for forskning og innovation. Det omfatter forsknings- og ud-viklingsprogrammet for fusionsenergi (ekskl. ITER, jfr. nedenfor), forskningsak-tiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og Det Fælles Forskningscentersdirekte aktioner inden for nuklear sikkerhed.ITER er omhandlet i en separat afgørelse, da finansieringen af dette projekt liggeruden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, som Kommis-sionen offentliggjorde den 29. juni 2011. Kommissionen har foreslået, at der af-sættes 2.707 mio. EUR til ITER, men altså udenfor den flerårige finansielleramme.Ligesom Horisont 2020 er Euratom-programmet også omfattet af administrativforenkling, hvor sigtet er at reducere de administrative omkostninger for delta-gerne og at sætte skub i alle processer vedrørende indkaldelse af forslag (gælderkun området fission og strålingsbeskyttelse).Euratom-traktaten begrænser varigheden af forskningsprogrammer på det nukle-are område til fem år.

Euratom-programmet (2014-2018) gennemføres via en enkelt forordning, somfastsætter alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af nukleareforskningsaktiviteter. Tidligere var indholdet af den nuværende forordning dæk-ket af fire forskellige retsakter: afgørelsen om rammeprogrammet, beslutningenom særprogrammet til gennemførelse af indirekte aktioner og beslutning om sær-programmet for Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) gennemførelse af direkteaktioner samt en forordning om regler for virksomheders, forskningscentres oguniversiteters deltagelse i foranstaltninger og for formidling af forskningsresul-tater.Hjemmelsgrundlaget for Euratom-programmet er artikel 1, 2, 4 og 7 i traktatenom oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorefter udkast til pro-grammet skal besluttes med enstemmighed under henvisning til udtalelse fra Eu-ropa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.Kommissionen har hørt Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg, ligesomman har gjort brug af forskellige kilder ved udarbejdelsen af forslaget.3. Formål og indholdEuratom-programmet skal styrke rammeprogrammet for forskning og innovationpå det nukleare område og koordinere medlemsstaternes forskningsaktiviteter forderved at forhindre dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområderog sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt.De tekniske mål er at forbedre den nukleare sikkerhed og strålingsbeskyttelse ogat bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker ogeffektiv måde.Programmet bidrager til flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” ved at støtte præ-kommerciel og tværgående nuklear forskning af relevans for den politiske beslut-ningsproces og ved at lette videns og teknologioverførselen mellem den akademi-ske verden, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Ved at rette fokus moduddannelse i alle aktiviteter og fremme konkurrenceevnen i den nuværende ker-neindustri og oprette en ny højteknologisk industrisektor inden for navnlig fusi-onsenergi, vil Euratom-programmet endvidere skabe vækst og nye job på en langrække områder. Gennem støtte til fusionsforskning sikrer programmet således enhurtig opstart af ITER’s idriftsættelse, og en udvikling af kvalificerede materialertil et demonstrationskraftværk, samtidig med at relevante teknologier til et sådantværk udvikles og demonstreres. Programmets aktiviteter omfatter forberedelserog skitseprojektering af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelseaf mulighederne i stellaratorer som kraftværkteknologi (”Stellaratoren” er et al-ternativt reaktorsystem, der muligvis kan anvendes i den demonstrationsreaktor,der skal følge efter ITER, hvis reaktorsystem bygger på ”tokamakken”).Målet for JRC’s nukleare aktiviteter er at støtte gennemførelsen af Rådets direk-tiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giverhøjeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internati-onalt. JRC skal navnlig mobilisere den nødvendige kapacitet og ekspertise til atbidrage til vurderingen og forbedringen af nukleare anlægs sikkerhed og den fre-delige anvendelse af kerneenergi m.m.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse medindirekte aktioner:Støttesikker drift af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbs-anlæg)til brug i EU med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter,herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, som f.eks. separation ogtransmutation (omdannelse) af langlivet affald til kortlivet.Bidrage til udviklingen af løsninger tilhåndtering af radioaktivt slutaf-fald,herunder deponering i undergrunden og forskning relateret til dybgeologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald ogdemonstration af teknologier og sikkerhed.Støtte udviklingen og bæredygtigheden afnukleare kompetencerpåEU-plan.Fremme strålingsbeskyttelse.Forskning med henblik på at kunne vur-dere risikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndte-ring af uheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et ro-bust, retfærdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke iunødvendigt omfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse afstråling på det medicinske område og i industrien.Arbejde hen imod demonstration afgennemførlighed af fusionsomenergikilde for at sikre hurtig start af højeffektiv drift af ITER ved at ud-nytte eksisterende og relevante anlæg (herunder JET – Joint EuropeanTorus) og fremtidige fusionsanlæg.Skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved atudvikle ma-terialer, teknologier og skitseprojekter,herunder forberedelse af et re-levant materialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU’s deltagelse i enpassende international ramme for dette anlæg. Aktiviteterne vedrørendeudvikling og demonstration af relevante teknologier til et fusions-demonstrationskraftværk omfatter også forberedelser og skitseprojekte-ring af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulig-hederne i andre reaktorkoncepter end tokamak konceptet som f.eks. stel-larator konceptet.Fremmeinnovation og erhvervslivets konkurrence.Sikretilgængelighed og brug af forskningsinfrastruktureraf paneuro-pæisk relevans.Støtte tilden europæiske aftale om udvikling af fusionsenergigennemEFDA (European Fusion Development Agreement).Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse meddirekte aktioner på Det Fælles Forskningscenter (JRC):Forbedre den nukleare sikkerhed, herunder brændsels- og reaktor-sikkerhed, affaldshåndtering og nedlukning samt nødberedskab.JRCskal bidrage til udviklingen af værktøjer og metoder til at opnå høje sik-kerhedsstandarder for kernereaktorer og brændselskredsløb, som er rele-vante for Europa. I den forbindelse vil JRC yderligere styrke sit europæi-ske clearinginstitut for nukleare operatørers operationelle erfaringer, somer oprettet for at imødegå de nye nukleare sikkerhedsudfordringer efter

uheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011.JRC’s værktøjer og metoder omfatter også minimering af videnskabeligusikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid samtstyrkelse af EU’s kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulyk-ker gennem videreudvikling af beredskabssystemer og modeller for radi-ologisk spredning i luften etc.Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herundernuklear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlighandel og nuklear eftersporing.JRC vil rette størst mulig opmærksom-hed mod ikke-spredning.Styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område medhenblik på standardisering.JRC skal videreudvikle det videnskabeligegrundlag for nuklear sikkerhed (safety) og sikring (security). Der skallægges vægt på forskning og udvikling af aktiviteter til fremme af forstå-elsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaberved actinider (fællesbetegnelse for kunstige grundstoffer, der er tungereend uran). Hertil kommer forskning i konstruktionsmaterialers og nukle-are materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. Endvidere opsæt-ning af en database for højpræcise nukleare referencedata vedrørende nu-klear energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse).Mht. standardisering i EU skal JRC tilvejebringe de nyeste nuklearestandarder, referencedata og målinger.Fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse.Støtte EU’s politik om nuklear sikkerhed og den EU-lovgivning, derudvikles i den forbindelse.I den forbindelse skal JRC koordinere deneuropæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D Initia-tive” – kaldet GIF. JRC har således af medlemslandene fået mandat til athandle som gennemførelsesorgan for EU’s deltagelse i GIF-projekter.JRC skal også videreudvikle det internationale forskningssamarbejdemed centrale partnerlande og internationale organisationer såsom IAEAog OECD/NEA med henblik på at fremme EU’s politikker på områdetfor nuklear sikkerhed.

4. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forsk-ning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og med-virken til løsning af markedssvigt. Med Euratom-projekter inden for fission, fusionog strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig medat den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private inve-steringer. Euratom aktioner har også central betydning for overførslen af nuklearefærdigheder og viden pa tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden forforskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i heleEuropa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og kar-riereudvikling.Regeringen er enig i, at de anførte forskningsfelter ikke kan gennemføres af med-lemsstaterne isoleret, hvorfor regeringen anser nærhedsprincippet for respekteret.5. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet er endnu ikke blevet hørt.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserForslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’sbudget. Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 1.065 mio. EUR (lø-bende priser) i perioden 2014-2018. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 160 mio. kr. eller 32 mio.om året.8. HøringForslaget er sendt til høring i EU-specialudvalget for forskning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForhandlingerne om forslaget er ikke påbegyndt.10. Regeringens foreløbige generelle holdningMed hensyn til fusionsforskningen støtter regeringen denne, herunder konstruktionenaf ITER, under forudsætning af, at der kan findes realistiske finansieringsmuligheder,sikres en effektiv omkostningskontrol og en realistisk tidsplanlægning for projektet.Hvad angår fissionsforskningen, er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhedog affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-skyttelse.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-ordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af det Europæiske Institut for In-novation og Teknologi (EIT) samt forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsafgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT: EIT’s bidrag tilet mere innovativt EuropaKOM (2011) 817 endeligKOM (2011) 822 endelig1.

Resumé

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) er etableret med detformål at bidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennemstyrkelse af EU's og medlemslandenes innovationskapacitet. Med udgangen af2013 udløber EIT’s finansieringsramme, og derfor har Kommissionenpræsenteret et forslag, hvori EIT videreføres som en integreret del af Horisont2020EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål forHorisont 2020 ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregåendeuddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt stedvia videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities- KICs).Kommissionen har ligeledes præsenteret et forslag til den første strategiskeinnovationsdagsorden (SID) for EIT. I udkastet til SID fastlægges EIT'sindsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatter en oversigt over de planlagteaktiviteter inden for videregående uddannelse, forskning og innovation i densyvårige periode fra 2014-2020.Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fraHorisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen afforordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020foreslået fastsat til ca. 3,2 mia. EUR (løbende priser). Det foreslås i forslaget, atdet finansielle bidrag fra EIT til etablerede og kommende KICs skal komme fradenne finansieringsramme.2. BaggrundKommissionen vedtog sin lovpakke vedrørende Det Europæiske Institut for In-novation og Teknologi (EIT) den 30. november 2011 med henblik på vedtagelse i2013 og igangsættelse i 2014. Lovpakken indeholder et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008om oprettelse af EIT samt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelseom den strategiske innovationsdagsorden for EIT.EIT er oprettet i medfør af forordning (EF) nr. 294/2008 med det formål atbidrage til bæredygtig økonomisk vækst og konkurrenceevne gennem styrkelse afEU's og medlemsstaternes innovationskapacitet.Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdetaf det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker omindretningen af det fremtidige forsknings- og innovationssamarbejde i sin grøn-bog fra den 9. februar 2011 (KOM(2011) 48) ’Fra udfordringer til muligheder:

Mod en fælles strategisk ramme for EU-finansiering af forskning og innovation’.I grønbogen lagde Kommissionen op til en fælles strategisk ramme for det nuvæ-rende Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration(FP7), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) og EIT.Disse tanker har Kommissionen arbejdet videre med, og tankerne er i store trækvidereført i Kommissionens forslag til "Horisont 2020 - rammeprogrammet forforskning og innovation" (herefter "Horisont 2020"), som Kommissionen vedtog30. november 2011, hvor bl.a. EIT foreslås som en integreret del.EIT vil i perioden 2014-2020 bidrage til opfyldelsen af det generelle mål forHorisont 2020, ved at integrere den såkaldte videnstrekant: videregåendeuddannelse, forskning og innovation. Denne integration finder hovedsageligt stedvia videns- og innovationsfællesskaber (Knowledge and Innovation Communities- KICs), som bringer organisationer sammen om at løse samfundsmæssigeudfordringer på lang sigt.Det finansielle bidrag fra Horisont 2020-programmet til EIT vil blive gennemførti overensstemmelse Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne fordeltagelse og formidling i Horisont 2020. EIT's finansiering af KICs dækkermerværdiskabende KIC-aktiviteter, hvorimod KICs eller derespartnerorganisationer kan anvende andre ordninger under Horisont 2020 ellerEU's programmer i overensstemmelse med deres respektive regler og på lige fodmed andre ansøgninger.De foreslåede ændringer i forordningen om oprettelsen af EIT er baseret på flerekilder: erfaringerne fra den indledende periode, forslaget vedrørende EIT'sstrategiske innovationsdagsorden, som bygger på forslaget fra EIT's bestyrelse,henstillingerne fra den eksterne evalueringsrapport og Kommissionens udtalelseom evalueringen (KOM(2011) 816) samt resultaterne af høringer med EIT'sinteressenter.I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11.marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologiskal Kommissionen inden udgangen af 2011 forelægge Europa-Parlamentet ogRådet et forslag til den første strategiske innovationsdagsorden (herefter benævntSID), udarbejdet på grundlag af et udkast fra EIT’s bestyrelse, som blev fremsendttil Kommissionen den 15. juni 2011. Udkastet til SID, som er et bilag tilafgørelsen, bygger også på resultaterne af en uafhængig evaluering af EIT's førsteperiode og en høringsproces, der var åben for alle, der har en interesse i EIT'saktiviteter, herunder virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner ogforskningsorganisationer samt nationale og regionale myndigheder.I udkastet til SID fastlægges EIT's indsatsområder på lang sigt, som bl.a. omfatteren oversigt over de planlagte aktiviteter inden for videregående uddannelse,forskning og innovation i den syvårige periode fra 2014-2020.Forslagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-ning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EIT samt til Europa-Parlamentets og Rå-dets afgørelse om den strategiske innovationsdagsorden for EIT er baseret på

artikel 173, stk. 3 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)og vil blive vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure.3. Formål og indholdKommissionens forslag består af 1) forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EITsamt 2) et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om den strategiskeinnovationsdagsorden for EIT.3.1 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningom ændring af forordning (EF) nr. 293/2008 om oprettelse af EITKommissionens forslag indebærer, at EIT i perioden 2014-2020 vil bidrage tilopfyldelsen af målene for Horisont 2020, ved at integrere videnstrekanten afforskning, innovation og uddannelse, jf. forslagets Artikel 1, punkt 2) omændring af artikel 3.For at sikre sammenhængende retlige rammer for deltagerne i Horisont 2020, børEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XX/XXX om reglerne fordeltagelse og formidling i "Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning oginnovation" (herefter benævnt regler for deltagelse) finde anvendelse på EIT.Endvidere er reglerne for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder fastlagt ireglerne for deltagelse. Endelig er reglerne for deltagende stater og tredjelandefastlagt i forordningen om Horisont 2020.Ifølge forslaget bør EIT indgå i direkte samarbejde med nationale og regionalerepræsentanter og andre interessenter fra hele innovationskæden, da det kan skabefordele for alle parter. For at gøre denne dialog og udveksling mere systematisk børder afholdes et forum for EIT's interessenter, med henblik på at bringe så bredt etudvalg af interessenter som muligt sammen om tværgående spørgsmål, jf.forslagets Artikel 1, punkt 1), litra c) om indsættelse af et nyt nr. 10) i artikel 2.Det foreslås i Kommissionens forslag, at sammensætningen af EIT's organer børforenkles. EIT's bestyrelses funktion bør strømlines, og bestyrelsens ogdirektørens roller og opgaver bør præciseres nærmere. Der er derfor i udkastet tilændring af forordningen bl.a. foreslået, at bestyrelsens størrelse fra 2014 ændresfra de nuværende 22 medlemmer til 12 medlemmer, jf. forslagets Artikel 2 samtforslagets bilag.Endvidere bør der oprettes nye Knowledge and Innovation Communities (KICs),med angivelse af prioriterede indsatsområder samt tilrettelæggelse af og tidsrammefor udvælgelsesprocessen, der tager afsæt i de betingelser, der er defineret i denstrategiske innovationsdagsorden, jf. forslagets Artikel 1) punkt 6) litra a) omændring af artikel 7, stk. 1a. Disse KICs bør udvide deres uddannelsesaktiviteterved at tilbyde faglige kurser, jf. forslagets Artikel 1, punkt 5) om ændring af artikel6, stk. 1, litra c) samt forsøge at skabe synergi med de relevante EU-initiativer, jf.forslagets Artikel 1, punkt 6), litra b) om indsættelse af et nyt litra h) i artikel 7, stk.2. For at sikre en bredere deltagelse af organisationer fra forskellige medlemsstateri kommende KICs foreslås det, at partnerorganisationerne bør være etableret imindst tre forskellige medlemsstater, jf. forslagets Artikel 1, punkt 6), litra c) omændirng af artikel 7, stk 3.EIT's treårige arbejdsprogram bør tage højde for Kommissionens udtalelse omEIT's specifikke mål, som defineret i Horisont 2020, samt for programmets

komplementaritet med EU's politikker og instrumenter, jf. forslagets Artikel 1,punkt 12) om ændring af artikel 15 samt forslaget Artikel 1, punkt 14) omindsættelse af stk. 2a i artikel 17.Det finansielle bidrag til EIT bør ifølge Kommissionens forslag komme fraHorisont 2020, og finansieringsrammen fra Horisont 2020 for gennemførelsen afforordningen er i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020foreslået fastsat til 3,2 mia. EUR (løbende priser). Det foreslås i forslaget, at detfinansielle bidrag fra EIT til etablerede og kommende KICs skal komme fra dennefinansieringsramme, jf. forslagets Artikel 1) punkt 15) om ændring af artikel 19.3.2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse omden strategiske innovationsdagsorden for EITI Kommissionens forslag til en strategisk innovationsdagsorden (SID) fastlæggesEIT's prioriterede områder i perioden 2014-2020, og forslaget omfatter envurdering af dets økonomiske virkninger og evne til at skabe den størst muligemerværdi på innovationsområdet. SID er derfor et centralt værktøj for deeuropæiske beslutningstagere, når de skal fastlægge den strategiske kurs for EIT,samtidig med at instituttet selv får mulighed for at definere metoderne ogmidlerne til at nå de fastsatte mål.Udkastet til SID omfatter detaljerede specifikationer og kommissorium for EIT'svirksomhed, retningslinjerne for samarbejdet mellem bestyrelsen og videns- oginnovationsfællesskaberne (Knowledge and Innovation Communities - KICs) og denærmere regler for finansieringen af de etablerede og kommende KICs.

Resultater

EIT har gennemført sin indledende fase, som var viet til at lancere detsoperationer gennem KICs og etablere EIT's beslutningstagende og ledendefunktioner – bestyrelse og hovedkvarter i Budepest.EIT har også med succes opnået dets vigtigste mål - fuld integration af heleinnovationskæden, som samler videregående uddannelsesinstitutioner,forskningsorganisationer og virksomheder via de tre KICs, som blev oprettet i2010 inden for områder som Rådet og Europa-Parlamentet har udpeget somafgørende for Europas fremtidige udvikling. Disse områder er vedvarende energi(KIC InnoEnergy), modvirkning af og tilpasning til klimaændringer(ClimateKIC) samt fremtidens informations- og kommunikationssamfund (EITICT Labs).Næsten 500 studerende har gennemført deres uddannelse på sommerkurser, ogmere end 200 studerende deltager i øjeblikket i specifikke KIC-mærkedemasterkurser. Der er stor efterspørgsel fra de talentfulde menneskers side: KICInnoEnergy modtog f.eks. 950 ansøgninger til dets masterkursus, hvor der varplads til 155 studerende. Studerende, der afsluttede deres uddannelse fraClimateKIC-kurser i 2010 og 2011, har dannet en alumnisammenslutning for atfastholde deres engagement i KIC’et i fremtiden.Der er etableret seks nye virksomheder med startkapital fra prisuddelinger og -belønninger eller med støtte fra de etablerede KICs. Mere end 50 nystartede

virksomheder gennemfører i øjeblikket forskellige opstartsaktiviteter. EIT ICTLabsstøtter 18 små virksomheder med virksomhedscoaches.Der er skabt forbindelser inden for videntrekanten på regionalt plan via tværfagligevidereuddannelsesprogrammer, som f.eks. ClimateKIC's program "Pioneers inpractice"(59 personer har indtil videre deltaget i dette mobilitetsprogram).Der er udformet nye regler om intellektuel ejendom, som betyder, at overskuddetfra intellektuelle ejendomsrettigheder deles mellem de involverede virksomhederog det pågældende KIC som juridisk enhed.

EIT’s rolle efter 2013

EIT ser på sig selv som en investor i videntrekanten, og på grundlag af deindhøstede erfaringer sigter EIT mod at konsolidere og yderligere udvikle sinrolle som en investor, der nærer og gør det muligt for eksisterendeekspertisecentre inden for forskning, erhvervsliv og videregående uddannelse iEuropa at samles og fremme deres langsigtede systematiske samarbejde gennemKICs.EIT-investortilgangen har fokus på kortlægningen af de bedste strategiskemuligheder og udvælgelse af en portefølje af partnerskaber i verdensklasse medhenblik på at skabe resultater. Som led i denne tilgang tildeler EIT de årligestøttebeløb til de etablerede KICs på grundlag af deres resultater og deaktiviteter, der indgår i deres forretningsplaner. Vurderingen af forretningsplanervil blive understøttet af eksterne uafhængige eksperter. I den forbindelse skal EITikke kun udstikke brede retningslinjer og visioner, men skal give de etableredeKICs passende støtte og overvåge deres præstationer. Samtidig gives deetablerede KICs betydeligt råderum til at fastlægge deres interne strategier ogorganisation og til at gennemføre deres aktiviteter og mobilisere det nødvendigetalent og de nødvendige ressourcer.Afkastet af EIT's investeringer i de etablerede KICs måles i form afhåndgribelige fordele for den europæiske økonomi og det europæiske samfundsom helhed, herunder f.eks. skabelse af nye virksomheder, produkter og tjenesterpå eksisterende og fremtidige markeder, bedre uddannede iværksættere, nye ogmere attraktive jobmuligheder samt tiltrækning og fastholdelse af talent fra heleEU og andre lande.Dette kræver, at der tilvejebringes et robust overvågnings- og evalueringssystemfor EIT, der fokuserer på resultater, output og skabelse af både økonomisk ogsamfundsmæssig indvirkning, og som måles i forhold til den bedsteinternationale praksis. I overensstemmelse med anbefalingerne i den uafhængigeeksterne evaluering og de overordnede overvågningsbestemmelser underHorisont 2020, har Kommissionen i samarbejde med EIT og de alleredeetablerede KICs foreslået etableringen af et resultatorienteretpræstationsovervågningssystem for EIT, der er rettet mod fire aktivitetsniveauer:Horisont 2020-niveau:regelmæssig overvågning af EIT's og de etablerede ogkommende KICs’ bidrag til opfyldelse af målene i Horisont 2020EIT-niveau:vurdering af EIT's præstation som et effektivt EU-organ; dettevil blive målt med hensyn til støtte, der ydes til de etablerede KICs,

intensiteten og rækkevidden af dets udadrettede, formidlende og internationaleaktiviteter samt dets evne til at skabe forenklede procedurerPå tværs af etablerede KICs:overvågning af de etablerede KICs’ bidrag tilopfyldelse af EIT's strategiske mål som angivet i særligt instrument til detteformål, f.eks. et EIT-scoreboardIndividuelt KIC-niveau:overvågning af de individuelle KICs’ præstationerpå grundlag af individuelle mål og nøgleresultatindikatorer (KPI'er) somfastlagt i de individuelle KIC-forretningsplaner. De etablerede KICs harforskellige forretningsmodeller og markeder og derfor forskellige industrielleKPI'er, som er af central betydning for en vellykket ledelse af de enkelteKICs.

Ifølge Kommissionens udkast til afgørelse, skal der i perioden 2014-2020oprettes nye KICs i to bølger, dvs. tre nye KICs i både 2014 og 2018, så EIT nårop på en portefølje på ni KICs i perioden 2014-2020. En potentiel nyudvælgelsesproces for KICs i 2018 skal i høj grad baseres på resultaterne af engrundig ekstern evaluering af EIT og de eksisterende KICs, herunder envurdering af de etablerede KICs’ økonomiske og samfundsmæssige indvirkningog EIT's bidrag til styrkelsen af medlemsstaternes og EU's innovationskapacitetog på resultaterne af evalueringerne af Horisont 2020.Kommissionen har foretaget denne analyse gennem en proces, der er udarbejdettil objektivt at vurdere potentialet for fremtidige tematiske områder for KICs.Denne proces resulterede i følgende liste over kriterier:temaet skal tackle Europas vigtigste økonomiske og samfundsmæssigeudfordringer og bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-dagsordenentemaet skal være på linje med og koordinere med relevante EU-politikker ogmed eksisterende initiativer under Horisont 2020 og Erasmus for Alletemaet skal være i stand til at mobilisere investeringer og en langsigtetforpligtelse fra erhvervslivettemaet skal have et eksisterende marked for sine produkter eller være i standtil at skabe nyetemaet skal have en bæredygtig og systematisk indvirkning målt i antalnyuddannede iværksættere, nye teknologier og nye virksomhedertemaet skal samle en kritisk masse af interessenter i verdensklasse inden forforskning, uddannelse og innovation, som ellers ikke ville være blevet samlettemaet skal kræve tværfaglige tilgange og udvikling af nye typer uddannelsepå tværs af faggrænsertemaet skal overvinde store innovationskløfter, som f.eks. det europæiskeparadoks, dvs. temaer, hvor Europa har et stærkt forskningsgrundlag, mensvage innovationsresultater.

I forbindelse med den anden bølge i 2018 vil de resterende temaer (mobilitet ibyer, produktion med høj værditilvækst og intelligente sikre samfund) bliveovervejet samtidig med, at der tages hensyn til nye og uventede udfordringer,som måtte opstå i fremtiden.For at sikre klare retningslinier og en passende tidsramme for udvælgelse af nyeKICs inden for de ovennævnte temaer, vil EIT rettidigt udarbejde enudvælgelsesprocedure for en anden bølge af KICs i 2014 og – efter evalueringen afHorisont 2020 – for en tredje bølge i 2018 samt sikre, at rammebetingelserne forfremtidige KIC-udvælgelsesprocedurer skaber optimale resultater, navnlig ved atgive klare retningslinjer med hensyn til krav og processer og ved at giveforslagsstillerne tilstrækkelig tid til at organisere partnerskabet.EIT's bestyrelse fastlægger strategien for EIT og rammebetingelserne for deetablerede og kommende KICs, og den forbinder via sine medlemmer EIT medde forskellige interessentgrupper på området. I overensstemmelse med EIT'serhvervsorienterede tilgang skal beslutningsprocessen være effektiv, hurtig ogmålrettet.Afgørende faktorer i denne henseende er bestyrelsens størrelse, sammensætningog procedurer. Princippet om uafhængige medlemmer kombineret med etbegrænset antal valgte medlemmer, der repræsenterer de etablerede KICs, harvist sin værdi og gør det muligt at samle ekspertise fra hele videntrekanten. Denindledende model med 18 valgte medlemmer plus senere fire yderligere KIC-repræsentanter har dog vist sine begrænsninger. En mindre bestyrelse vil føre tilen mere effektiv beslutningsproces og mindske de administrative omkostninger.Endelig kan effektiviteten forbedres ved, at EIT-bestyrelsen fornyer sit fokus påsin kernerolle, nemlig at udstikke strategiske retningslinjer.Der er derfor i udkastet til ændring af forordningen foreslået, at bestyrelsensstørrelse fra 2014 ændres fra de nuværende 22 medlemmer til 12 medlemmer.Ifølge udkastet til SID, skal EIT spille en stærkere rolle i forhold til de etableredeKICs. EIT vil derfor skulle udstikke klare og sammenhængende retningslinjer forforventninger, forpligtelser og ansvar i hele de etablerede KICs’ livscyklus, i tætsamarbejde med de etablerede KICs udvikle en kapacitet inden for EIT's hoved-kvarter, som kan fremme udveksling og læring mellem de eksisterende KICssamt tilbyde de etablerede KICs en række tjenester i forbindelse med horisontalespørgsmål, hvor effektiviteten kan forbedres, og gennemføre andre samlede poli-tikker med samme formål.Det er endvidere vigtigt, at EIT udnytter eksisterende god praksis inden for inno-vation gennem samspil med interessenter. EIT vil derfor etablere et regelmæssigtinteressentforum med det formål at fremme interaktion og gensidig læring iforhold til det bredere innovationsfællesskab fra videntrekanten. Udover dette, vilEIT systematisk udnytte eksisterende sammenslutninger af universiteter,erhvervsorganisationer, forskningscentre og klyngeorganisationer som platform

for videnudveksling og udbredelse af resultater. Endelig vil EIT udvikle enmekanisme, der yderligere kan fremme synergivirkningen mellem EIT/KICs ogandre EU-initiativer.

Finansielle behov og finansieringskilder 2014-2020

EIT's budgetbehov i perioden 2014-2020 er på 3,1 mia. EUR og bygger på trehovedbestanddele: de nødvendige udgifter til konsolidering af de eksisterende treKICs, gradvis udvikling hen imod nye KICs i henholdsvis 2014 og 2018,formidling, udadrettede aktiviteter og administrative udgifter.Omkring 1,69 mia. EUR (53,15% af det samlede EIT-budget) afsættes tilfinansiering af de KICs, der er udpeget i 2009. 1,01 mia. EUR (31,81%) afsættestil den anden bølge af KICs (i opstarts- og udviklingsfasen), og 259,75 mio. EUR(8,16%) afsættes til KICs, der etableres som resultat af den tredje bølge.Det projekterede EIT-budget for de etablerede og kommende KICs i perioden2014-2020 udgør følgelig 2,9 mia. EUR (93,13 % af EIT's samlede budget forperioden 2014/2020). Gennem EIT's stærke løftestangsvirkning kan de etableredeog kommende KICs mobilisere 8,890 mia. EUR fra andre offentlige og privatekilder.EIT vil også deltage i en række formidlende og udadrettede aktiviteter, som f.eks.EIT-fellowshipprogrammet, der i høj grad vil forbedre indvirkningen af detsaktiviteter i hele Europa. En række tværgående støtte- og overvågningstjenestervil desuden sikre merværdi og effektivitetsgevinster for KIC-aktiviteterne.Omkring 141,76 mio. EUR (4,4%) af EIT-budgettet skal bruges på at gennemføredisse aktiviteter.De administrative udgifter, dvs. udgifter til personale, administration,infrastruktur og drift, må over tid ikke overstige 2,4% af EIT's budget. En del afde administrative udgifter dækkes af værtslandet, Ungarn, idet det gratis stillerlokaler til rådighed indtil udgangen af 2030 og yder et årligt bidrag på1,5 mio. EUR til personaleomkostningerne indtil udgangen af 2015. På dettegrundlag vil de administrative udgifter derfor være på ca. 77 mio. EUR i perioden2014-2020.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.5. NærhedsprincippetDer er i forslaget ikke redegjort for nærhedsprincippet, men det er Regeringensvurdering, at nærhedsprincippet er respekteret.6. Gældende dansk retForslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 87,74 mia. EUR til Horisont 2020-forslaget, og EIT’s budget på 3 182,230 mio. EUR (løbende priser) foreslås fi-nansieret via denne ramme. Da Danmark betaler ca. to % af EU’s budget svarerForsknings- ogInnovationsstyrelsen

det til, at Danmark bidrager med ca. 13 mia. kr. til Horisont 2020’s budget og ca.473 mio. kr. til EIT over de syv år, Horisont 2020 løber (2014-2020).8. HøringForslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes ikke de store udfordringer i forhandlingerne af selve forslaget tilændring af forordningen, da der er bred opbakning til fortsættelsen af EIT.I forslaget lægges der op til en tæt kobling mellem EIT og de i Horisont 2020identificerede store samfundsmæssige udfordringer, hvilket ikke nødvendigvis eri alle medlemslandes interesse.Et andet punkt, som kan give anledning til diskussioner, er IP-rettigheder. EITønsker egne regler for IP-rettigheder og vil som udgangspunkt ikke følge de reg-ler for IP-rettigheder, der lægges op til, resten af Horisont 2020 skal følge, hvil-ket kan bakkes op af enkelte medlemslande.Der er ligeledes forventninger om, at Kommissionens forslag til SID vil kunnegive anledning til diskussioner/forhandlinger, da de tematiske områder dels skalimødekomme medlemslandendes nationale prioriteringer, eksisterende initiati-vers tematikker samt de i Horisont 2020 identificerede store samfundsmæssigeudfordringer.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder, at forslaget til ændring af forordningen om etablering af EITsamt forslaget til SID imødekommer de aspekter, som blev fremhævet i evalue-ringen af EIT.Regeringen hilser velkommen, at EIT’s hovedformål bliver at fremme og integre-re videregående uddannelse, forskning og innovation på højeste niveau.Regeringen vil efter høringen om forslaget fremlægge en mere detaljeret hold-ning.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.