FIV, Alm.del - 2011-12 - Bilag 84: Teknologirådets høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om Teknologirådet og om ændring af lov om Det Etiske Råd

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om Lov om ophævelse af lov omTeknologirådet og om ændring af lov om Det Etiske RådTeknologirådet takker Uddannelsesministeriet for muligheden for at afgivehøringssvar.Teknologi, viden og innovation er afgørende størrelser for borgeren, forbrugeren,erhvervslivet, arbejdspladserne, infrastrukturerne – for hele det moderne samfund.Derfor skal vi forholde os bevidst til dem. Vi skal øge nytten af dem. Vi skalmodvirke de problemer, de kan skabe. Og det skal gøres med rettidig omhu –strategisk og med fremsynethed. Det er, hvad Teknologirådets arbejde går ud på.Teknologirådet laver analyser og vurderinger af, hvordan viden, teknologi oginnovation kan bruges til samfundets og borgernes bedste.

Uafhængig rådgivning nødvendigtDer er i Danmark behov for en uafhængig institution som Teknologirådet. Feltet afrådgivere er efterhånden stærkt domineret af ideologiske eller kommercielletænketanke, og af spin. Det kan ridse nogle positioner op, hvilket er nødvendigt i etdemokrati. Men det efterlader et stort behov for balanceret og uafhængigrådgivning, som trækker på den bedste viden, inddrager de forskellige interesser,kvalificerer debatten, og tegner mulige løsninger op, som man kan samles om.Teknologirådet har kunnet spille en vigtig rolle som samlingssted, en helle, hvorparterne kunne mødes og beslutninger modnes. Det har rådet kunne, fordi det eruafhængigt – i sin konstruktion og i kraft af den offentlige finansiering.Teknologirådet arbejder altid uafhængigt. Der er klare interne retningslinjer forindgåelse af samarbejde og igangsættelse af projekter. Bestyrelsen underrettesløbende om udviklingen indenfor alle projekter, herunder de eksternt finansieredeprojekter.

Et kompetencecenter i nye politiske arbejdsformerTeknologirådet har nogle unikke kompetencer, som er opdyrket gennem 25 år. Deter tale om en særlig profession og et fagligt miljø, som ikke kan fastholdes, hvis detspredes ud og som det vil tage mange år at genetablere. Rådets sekretariat mestreren lang række metoder til at inddrage de relevante parter i at analysere et

samfundsproblem, undersøge de holdninger der er i spil og sammen finde løsninger. Det ermetoder, der bygger på det særlige danske deltagelses-demokrati, men styrker det ved at givedeltagerne en rådgivende rolle. I Teknologirådets rådgivning er det sekretariatet, der skaberprocessen, og deltagerne, der skaber resultaterne.Behovet for sådanne ’nye politiske arbejdsformer’ skyldes, at nutidens udfordringer er såkomplekse, at de kun kan løses gennem vidtstrakt samarbejde. Det gælder ikke mindst indenforpolitikområder, der er videnbaserede, hvor teknologi spiller en stor rolle, og hvor innovation skalleve op til mange forskellige krav – såsom indenfor sundhed, energi og miljø/klima.Teknologirådet betragtes som en globalt ledende institution indenfor disse arbejdsformer, isærindenfor borgerinddragelse. Flere bidrag i debatten om rådets fremtid dokumenterer denneposition – ikke mindst en henvendelse fra EPTA til Uddannelsesministeren og Folketinget18.november 2011, og en leder i det højt ansete tidsskrift Nature den 30.november 2011.

Bevilling og efterspørgselRådets bevilling bruges til de aktiviteter, som bestyrelsen beslutter på baggrund af en årligindkaldelse af ideer fra repræsentantskabet, Folketinget, regeringen, organisationer ogenkeltpersoner. Bevillingen er nominelt den samme (omkring 10,4 mio.kr.) som i 1995, hvilketmest skyldes en stor beskæring i 2001. Takket være finanslovsbevillingen har bestyrelsen selvkunnet igangsætte aktiviteter uafhængigt af eventuelle interessenters påvirkning.Teknologirådet har siden 2001 udviklet en betydelig ekstern finansiering. Det er gjort for atsupplere bevillingen, så der ud fra samme administration kan udføres større aktivitet. Men ogsåfor at udvide aktiviteterne til det internationale, regionale og kommunale niveau, som alle mht.samfundets anvendelse af teknologi er blevet vigtigere gennem de sidste årtier. Desuden harekstern finansiering gjort det muligt at fastholde et sekretariat af en vis størrelse, så det kan væreet levende fagligt miljø.Alle Teknologirådets aktiviteter udføres altså ud fra efterspørgsel: Det almindeligearbejdsprogram ud fra ønsker fra mange grene af det danske samfund. De eksternt finansieredeaktiviteter ud fra samarbejdspartnernes efterspørgsel.Økonomisk set er en besparelse på 10,4 mio.kr. ved at nedlægge Teknologirådet ikke etretvisende tal. Danmark vil miste betydelige indtægter ved rådets nedlæggelse. Rådet har ensuccesrate på 70% på EU-ansøgninger, hvilket er særdeles højt. I 2011 har rådet skrevet EU-kontrakter for 13 mio. kr. Oplægget til EU’s 8. rammeprogram for forskning, ”Horizon 2020”,nævner eksplicit rådets metoder som vartegn for den forskning/samfund dialog, somrammeprogrammet lægger op til. Fremadrettet må man altså forvente, at Teknologirådet vil kunnegøre sig endnu stærkere gældende i EU’s forskning.

Samfundets gavnDer har altid været et meget frugtbart samarbejde mellem forskningen og Teknologirådet. Detskyldes ikke mindst, at forskningen har brug for dialog mellem forskning og samfund – også påsamfundets præmisser. Mange forskere ser deres arbejde som et bidrag til samfundet, men harsvært ved at få bidraget formidlet. Teknologirådets projekter er for dem et tilbud om at blive brugti løsningen af konkrete udfordringer. For samfundet har det betydet, at ekspertise, der ellers skulle

betales i dyre domme, i vidt omfang bliver stillet gratis til rådighed for rådet og dermed for depolitiske beslutningstagere.Samfundets gavn af Teknologirådet kan skitseres ved nogle markante resultater af arbejdet.Rådets energianalyser har tidligt påpeget udsigten til meget dyrere olie og angivet mulige veje tiløkonomisk rentabel omstilling af energisystemet – med politisk handling til følge. Rådetsrapporter om offentlige IT-systemer har medført bedre kontrol og store besparelser. Rådetsarbejde på kemiområdet ledte til EU’s REACH direktiv. Byggeriet har taget mange anbefalingerpå energi- og miljøområdet til sig. Innovationskonsortierne indenfor samfundsmæssige behov eren konsekvens af et af rådets projekter. Listen er lang – men måske vigtigere er det, atTeknologirådets arbejde modner samfundet og de vigtigste spillere til at håndtere fremtidensudfordringer. Både ved at give viden, afklare holdninger og udvikle strategier.Det følger logisk af Teknologirådets mission, at vi er enige i målet om at finde flere midler tilforskning. Men logikken holder op, hvis man ikke samtidig investerer i, at forskningens resultaterbliver bragt ind i en større sammenhæng. Derfor skyder man sig selv i foden, når man finansiererforskning ved at nedlægge Teknologirådet. Man burde gøre det modsatte – jo mere der investeresi forskning, teknologi og innovation, jo mere burde man også investere i at få resultaterne til atindgå i bredere analyser og vurderinger, så de bliver udnyttet bedst muligt til samfundets gavn.

FremtidenDet er Teknologirådets opfattelse, at der i fremtiden bliver endnu større behov for at skabesammenhængende strategier i dialog mellem eksperter, interessenter, befolkning og politikere.Det danske samfund står overfor mange udfordringer, som kalder på fremsynede og robusteløsninger, der nyder bred accept. Det er netop den form for processer og resultater,Teknologirådet skaber med sin særlige metodiske tilgang til at rådgive. Folkestyret bør bygge påbred accept af samfundets udvikling og det bør derfor ses som et nødvendigt led i dendemokratiske proces at inddrage borgere, eksperter og interessenter i at udfordre den vantetankegang og tænke med et længere sigte end den aktuelle dagsorden. Vil man det, så skal manstyrke - ikke stoppe - Teknologirådets arbejde.Rådets arbejde er yderligere beskrevet på rådets hjemmesidewww.tekno.dk,hvor der også kanfindes information om aktive projekter i 2011 og om samtlige aktiviteter tilbage i tiden.

Teknologirådets forslag til lovprocessen1. Det politiske forlig om fordeling af forskningsreserven i 2012 står ikke i vejen for enfortsættelse af Teknologirådet, idet forligsteksten kun forholder sig til bevillingen. Vælgerman f.eks. at undlade at ophæve Lov om Teknologirådet, at anvende bevillingen på 4,5mio.kr. til at fortsætte rådet i 2012, og i 2013 at finde en ny bevilling til rådet, må detvurderes at være i overensstemmelse med forliget.2. Ønsker man at genoverveje den følgevirkning af forliget, at Teknologirådet nu foreslåsnedlagt, kunne 2012 med fordel bruges til en international evaluering af Teknologirådet.På grund af de eksternt finansierede aktiviteter kan sekretariatet ekstraordinært – idetbestyrelsen udskyder igangsættelse af egne projekter - videreføres i 2012 med bevillingenpå 4,5 mio.kr. og der ville kunne gennemføres en evaluering. På baggrund afevalueringen kunne Teknologirådet videreføres efter 2013. Et sådant forløb kan hængesammen økonomisk, forudsat at hensigten er at videreføre Teknologirådet.

3. Teknologirådet er overbevist om, at en international evaluering ville tale stærkt for, atTeknologirådets arbejde fortsættes, men er også bevidst om, at den formentlig ville stillekrav til justeringer. Rådet har selv i 2010 og 2011 bedt Forsknings- ogInnovationsstyrelsen om en international evaluering på baggrund af, at lovgrundlaget er15 år gammelt og derfor bør revurderes. I 2011 gennemførte bestyrelsen ogrepræsentantskabet selv en visionsproces, som pegede på behov for bl.a. større synlighedog presserettet aktivitet, mulighed for at gennemføre længere tematiske forløb omkring destore samfundsmæssige udfordringer, og behovet for endnu større internationaltengagement. Fremfor at nedlægge Teknologirådet er det rådets opfattelse, at der burdegennemføres en international evaluering med henblik på at sikre et opdateret lovgrundlagog give bestyrelsen nogle pejlemærker for de næste 10 år.4. Beslutningen om rådets fremtid bør dog ikke trække ud. Er man fast besluttet på atnedlægge Teknologirådet bør det ske straks. Er man åben overfor at fortsætte rådet, børder lægges en klar plan for 2012, herunder evaluering og plan for fastlæggelse afbevilling fra 2013.5. Der er i debatten efter forliget blevet talt en del om, at Teknologirådets arbejde kunnefortsættes i en eller anden form. Teknologirådet har svært ved at se nogle tegn på, at derarbejdes i den retning, og den såkaldte ”task force” i Uddannelsesministeriet har ikke tilopgave at sikre en fortsættelse af rådets arbejde. Teknologirådet vil derfor anbefale, at deri lovprocessen fokuseres skarpt på, hvorvidt rådets egen mulighed for at igangsætterelevante rådgivende aktiviteter, i kraft af en offentlig bevilling, skal bevares.