8. december 2011Til medlemmerne af Folketingets ForskningsudvalgAC og DSF ønsker med denne henvendelse at give et konkret bud på, hvorledes man inden forde nuværende rammer af universiteternes bevillingssystem kan etablere en merehensigtsmæssig model for hvorledes uddannelsesbevillingerne når ud til universiteternesdisposition.Forslaget retter sig alene mod indretningen af et bevillingssystem og omhandler således ikkedet generelle kvalitetsløft, vi mener, skal sikres gennem uddannelsesinvesteringer. Forslagethar således alene til hensigt at anvise en bevillingsmodel, der kan sikre at de eksisterendemidler bruges bedst muligt i forhold til at sikre god uddannelseskvalitet.Vi håber, at forslaget kan inspirere til en ny bevillingsmodel, der bygger videre på to styrker idet nuværende taxametersystem: Enkelthed og forudsigelighed.Med venlig hilsenErik JyllingFormand for ACMagnus PedersenFormand for DSF

Forslag til nyt uddannelsesfinansieringssystem Universiteternes finansieringssystem nyder stor politisk bevågenhed, og ikke uden grund. Forfinansieringsmodellen er afgørende i forhold til universiteternes planlægnings- ogdispositionsmuligheder for kerneaktiviteterne uddannelse og forskning. Inden for rammerne afdet gældende bevillingssystem har AC og DSF udarbejdet nærværende forslag, der skal sikregod uddannelseskvalitet og langtidsplanlægning.Taxameterssystemets store force er dets enkle og klare styringslogik, hvor aktivet og tilskudfølges ad: Hver gang en studerende gennemfører et studenterårsværk (STÅ) modtageruniversitetet et taxametertilskud. Enkeltheden og forudsigeligheden i taxametersystemet giveruniversiteterne incitament til løbende at udvikle uddannelserne med henblik på at tiltrække ogfastholde de studerende. Men netop systemets simple sammenhæng mellem bestået eksamenog bevilling skaber risiko for kvalitets- og niveauglidning på universitetsuddannelserne,ligesom systemet i sin rene form skaber risiko for en ukritisk volumentænkning istudenteroptaget med overledighed til følge.Med regeringens ambition om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en langvideregående uddannelse i 2020, må kvalitetspresset på uddannelserne som følge af et øgetoptag forventes at blive endnu kraftigere. En sådan forøgelse af optaget vil skabe en endnustørre heterogenitet i gruppen af studerende i forhold til deres evner og motivation. Enuddannelsesmæssig udfordring for universiteterne, der endda kan forventes at blive yderligereforstærket ved en realisering af regeringens ønske om at forbedre adgangen forprofessionsbachelorer til universiteternes kandidatuddannelser.Intentionen med forslaget er derfor at få kreeret et taxametersystem, der fortsat er enkelt ogforudsigeligt, men som noget nyt vil gøre uddannelserne mere robuste overfor kvalitetspressom følge af 25 pct. målsætningen, ligesom det vil bibringe et nødvendigt økonomisk grundlagfor universiteterne i forhold til at kunne løfte uddannelsesopgaven over for en ny typestuderende.Forslaget bygger således fortsat på princippet om, at taxametersystemet alene er etbevillingssystem. Det betyder derfor samtidig, at taxametersystemet bør have følgeskab af etkvalitetssikringssystem, der har særligt fokus på uddannelsernes relevans.Taxametersystemet bør have følge af en ændring af fordelingen af forskningsbevillingerne,således at basismidlerne, der netop har til hensigt at sikre uddannelsernes forskningsbasering,løftes til at udgøre minimum 70 pct. af de samlede forskningsbevillinger. For desværre skaberdet nuværende forskningsbevillingssystem en overdreven opmærksomhed på de eksterneforskningsmidler med den konsekvens, at meget af forskningen på universiteterne reelt erafkoblet uddannelserne. Og derfor er der sammen med en justering af taxametersystemetogså behov for en ændring af fordelingen af forskningsbevillingerne.

Komponenter i et nyt uddannelsesbevillingssystem: Taxametersystemet for universitetsuddannelserne foreslås ændret således, at det fremoverindeholder to komponenter: Et input-taxameter og STÅ-taxameter. Samtidig foreslås enændring af fordelingen mellem basismidler og eksterne forskningsmidler, således atbasismidlerne fremover udgør mindst 70 pct. af de samlede forskningsmidler.Forslaget er udgiftsneutralt, idet der dog forudsættes en permanentgørelse af forhøjelsen aftaxameteret på humaniora og samfundsvidenskab på 5.000 kr. fra 2013. Færdiggørelsesbonuspå henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne afskaffes. Provenuet fordeles således, atder etableres en fordeling mellem input-taxameter og STÅ-taxameter, hvor input-taxameteretudgør en tredjedel af STÅ-taxameteret på bachelordelens og kandidatdelens første år. Påbacheloruddannelsernes 2. og 3. studieår samt kandidatuddannelsens 2. studieår udløsesalene STÅ-taxameter.

Input-taxameter

Med et nyt input-taxameter vil universiteterne fremover modtage et ”up front”-tilskud pr.optagne studerende, der indskrives på en bachelor- eller kandidatuddannelse. Optælling af detudløsende optagelsesgrundlag foretages ca. to måneder efter studiestart. Input-taxameteretvil som sagt udgøre omkring en tredjedel af STÅ-taxameteret, og gives ved første år påhenholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne.

STÅ-taxameter

STÅ-taxameteret udløses gennem alle fem studieår som i dag og vil fortsat være opdelt i tretakstniveauer.

70 pct. mål for basismidlerne

Basismidlerne skal fremover udgøre mindst 70 pct. af de samlede forskningsbevillinger,ligesom forskningsmidlerne fremover skal fordeles inden for en flerårig aftaleperiode, såledesat universiteterne får en mere langsigtet planlægningshorisont for sine forsknings- oguddannelsesinvesteringer.